Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

ERHVERVSMINISTEREN
25. april 2024
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Folketingets Erhvervsudvalg
Vedlagt fremsender jeg til udvalgets orientering høringsvar, høringsliste og
høringsnotat ifm. fremsættelse af L 169, forslag til lov om ændring af lov
om betalinger (Midlertidig lempelse af kontantreglen).
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
Offentligt
L 169 - Bilag 1
Erhvervsudvalget 2023-24


Organisationer
Aalborg Universitet
Aarhus BSS
Advokatsamfundet
Akademisk Arkitektforening
Akademikerne
Andelskassen
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES)
Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)
Brancheforeningen for Aktive Ejere i Danmark
Capital Law CPH
CBS
CEPOS
Computershare
DAFINA
Danmarks Nationalbank
Danmarks Skibskredit A/S
Dansk Aktionærforening
Dansk Arbejdsgiverforening
Dansk Byggeri
Dansk Ejendomskredit
Dansk Ejendomsmæglerforening
Dansk Energi
Dansk Erhverv
Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM)
Dansk Industri
Dansk Iværksætter forening
Dansk Investor Relations Forening – DIRF
Dansk Kredit Råd
Dansk Metal
Dansk Standard
Danske Advokater
Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening
Danske Maritime
Danske Rederier
Danske Regioner
Den Danske Aktuarforening
Den Danske Dommerforening
Den Danske Finansanalytikerforening
Den danske Fondsmæglerforening
Det nationale netværk af virksomhedsledere
Den Sociale Retshjælp
Det økonomiske råds sekretariat (DØRS)
Drivkraft Danmark
e-nettet
14. marts 2024
J.nr. 24-004109
FINANSTILSYNET
Strandgade 29
1401 København K
Tlf. 33 55 82 82
CVR-nr. 10 59 81 84
finanstilsynet@ftnet.dk
www.finanstilsynet.dk
ERHVERVSMINISTERIET
Høringsliste
Offentligt
L 169 - Bilag 1
Erhvervsudvalget 2023-24
2/3
Ejendomsforeningen
Experian
Fagbevægelsens Hovedorganisation
FDFA – Foreningen af Danske Forsikringsmæglere og ForsikringsAgenturer
FDIH – Foreningen for Distance- og Internethandel
FinansDanmark
Finans og Leasing
Finansforbundet
Finanshuset i Fredensborg A/S
Finanssektorens Arbejdsgiverforening
First North
Forbrugerrådet Tænk
Forbrugsforeningen
Foreningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikringsselskaber
Foreningen af Interne Revisorer v/ Jesper Siddique Olsen
Foreningen Danske Revisorer
Foreningen for platformsøkonomi
FOREX
Forsikring & Pension
Forsikringsforbundet
Forsikringsmæglerforeningen, v/ Direktør Flemming Kosakewitsch
FSR – danske revisorer
Garantiformuen
Gode penge
HK
Horesta Arbejdsgiverorganisation
Hvidvasksekretariatet
Håndværksrådet
Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO)
Intertrust (Denmark)
ISACA Denmark Chapter
IT-branchen
KommuneKredit
Kommunernes Landsforening
Komiteen for god selskabsledelse
Kromann Reumert
Kuratorforeningen
Københavns Universitet
Landbrug & Fødevarer
Landsdækkende banker
Landsforeningen af forsvarsadvokater
Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug
Ledernes Hovedorganisation
Liberale Erhvervs Råd
Lokale Pengeinstitutter
Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD)
Mybanker
Nets A/S
3/3
Nokas Kontantservice P/S
Nordic Blockchain Association
Oxfam IBIS
Parcelhusejernes Landsforening
Penneo A/S
Postnord Juridiske afdeling
Revisornævnet
Rigsrevisionen
Roskilde Universitetscenter
Skibs- og Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening
Syddansk Universitet
Telekommunikationsindustrien i Danmark
Udbetaling Danmark
VISA
VP Securities A/S
Western Union
Transparency International Danmark
Ældresagen
Ørsted
Færøerne og Grønland
Færøernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på Færøerne
Naalakkersuisutvia via Rigsombudsmanden i Grønland
Finanstilsynet
Strandgade 29
1401 København K
Per Callesen
Nati on a I ba n kd i rektø r
Langelinie Allé 47
2100 København Ø
Telefon: 3363 6002
Mobil: 2171 7503
www.nationalbanken.dk
pca@nationalbanken.dk
Sagsnr.: 219622
Dokumentnr.: 24700058
20. marts 2024
Høringssvar til lov om ændring af lov om betalinger (midlertidig lem-
pelse af kontantreglen)
Finanstilsynet har den 15. marts 2024 sendt forslag til lov om ændring af
lov om betalinger (midlertidig lempelse af kontantreglen) i høring.
Lovforslaget understøtter indkaldelsen af ældre pengesedler og 1.000-
kronesedlen, som blev annonceret den 30. november 2023.
Nationalbanken støtter forslagets formål om at imødekomme de udfor-
dringer, som hyppige betalinger med 1.000-kronesedler kan give detail-
handlen i forbindelse med indkaldelsen af 1.000-kronesedlen. Det gælder
ved betaling fra kunder, som ønsker at benytte en 1.000-kroneseddel til
mindre køb op til 500 kr., hvilket nærmere kan have karakter af veksling
af sedler fremfor betaling.
Med venlig hilsen
DANSK ERHVERV
Børsen
1217 København K
www.danskerhverv.dk
info@danskerhverv.dk
T. + 45 3374 6000
Vores ref.: Henrik Sedenmark
Deres ref.: Esben Holtt Langlet
hls@danskerhverv.dk
TTM/HLS
Side 1/2
Finanstilsynet
Att.: Esben Holtt Langlet
Strandgade 29
1401 København K
hoeringer@ftnet.dk
Den 21. marts 2024
Høringssvar over udkast til lov om ændring af lov om betalinger
Finanstilsynet har den 14. marts 2024 udsendt udkast til lov om ændring af lov om beta-
linger (midlertidig lempelse af kontantreglen).
Dansk Erhverv har hertil følgende bemærkninger:
Generelle bemærkninger
Dansk Erhverv bakker op om den foreslåede ændring i lov om betalinger og finder, at for-
slaget vil medføre en betydelig lettelse i butikkernes kontanthåndtering, samtidig med, at
det vil medføre en ikke ubetydelig begrænsning i kriminelles muligheder for at hvidva-
ske/veksle 1.000-kronesedler.
Dansk Erhverv ser meget positivt på beslutningen om at udfase 1.000-kronesedlen, som
blev annonceret den 30. november 2024 af Nationalbanken, men det medførte samtidig
en ualmindelig kraftig stigning i anvendelse af 1.000-kronesedler i detailhandlen.
Nationalbanken og erhvervsministeren har i fællesskab vurderet, at 1.000-kronesedlen
skal udgå, da sedlen ikke længere er vigtig for at understøtte sikre og effektive betalinger i
Danmark. Dette kan Dansk Erhverv bekræfte.
Baggrunden herfor er bl.a., at ca. 90 pct. af alle betalinger med kontanter har transakti-
onsværdi på mellem 0 og 500 kroner, hvilket kræver store mængde af byttepenge, når
der skal håndteres betalinger med 1.000-kronesedler.
Politiet har samtidig vurderet, at 1.000-kronesedlen i højere grad end andre sedler an-
vendes til at understøtte økonomisk kriminalitet af forskellig karakter – ud af de ca. 21,5
mia. kroner i 1.000- kronesedler, der var i omløb den 30. november 2023, vurderede po-
litiet, at ca. 8-11 mia. kroner kunne være en del af den kriminelle økonomi.
Hvidvasksekretariatet har desuden vurderet, at risikoen for hvidvask i forbindelse med
hjemkaldelsen af 1.000-kronesedlen er betydelig, og at de kriminelle aktører vil forsøge
at benytte disse sedler i detailhandlen.
Butikkerne vil ikke være hvidvaskvekselcentral
Det er Dansk Erhvervs opfattelse, at borgere, der er kommet lovligt til deres 1.000-krone-
sedler og som ligger inde med et mindre antal sedler, over de næste knapt halvanden år
DANSK ERHVERV
Side 2/2
dels vil indsætte pengene i banken, og dels vil anvende sedlerne til indkøb i bl.a. detail-
handlen – typisk til højværdi køb på over 500 kroner. Dette giver ikke anledning til væ-
sentlige udfordringer for detailhandlen.
De personer, der derimod ikke er kommet lovligt i besiddelse af 1.000-kronesedlerne, vil
have behov for at få vekslet disse sedler, til sedler med en lavere denomination. Da dette
ikke kan foregå via banken, vil dette i stedet skulle ske via detailhandlen.
Dansk Erhverv kan således bekræfte hvidvasksekretariatets vurdering: Der anvendes i
stor stil 1.000-kronesedler i detailhandlen på en måde, der er atypisk fra den normale
brug af den type seddel, hvilket indikerer et behov for at slippe af med sedlen - uden at
skulle foretage et reelt køb. Dette foregår bl.a. ved, at der købes varer for meget lave be-
løb, hvor der betales for varen med en 1.000-kroneseddel med henblik på at få udbetalt
byttepenge, der også efter maj 2025 vil være gyldige.
Butikkerne har siden Nationalbankens besked om udfasning af 1.000-kronesedlen ople-
vet at modtage op mod tre til fem gange så mange 1.000-kronesedler end tidligere. Der
har i starten af året været et marginalt fald i brugen, men ikke mærkbart. Vi forventer, at
brugen flader ud over de kommende måneder, for så at stige voldsomt frem mod maj
2025, hvor de sidste sorte 1.000-kronesedler skal veksles.
En mulighed for betalingsmodtagerne for at sige nej tak til 1.000-kronesedlerne, når der
købes for beløb, hvor der skal gives mere end 500 kroner retur i byttepenge i form af kon-
tanter vil således have såvel en positiv effekt for butikkernes kontanthåndtering, sikker-
hed og økonomi, samt for at begrænse mulighederne for hvidvask.
Konkrete bemærkninger
I § 81, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»1. pkt. finder ikke anvendelse på kontantbetalinger, der overstiger købesummen med
mere end 500 kr.«
Dansk Erhverv har forstået den foreslåede bestemmelse sådan, at den giver alle beta-
lingsmodtagere, som efter §81 er forpligtet til at tage imod kontanter, ret til at sige nej tak
til betaling med en eller flere 1.000-kronesedler, når betalingen vil medføre, at der skal
gives mere end 500 kroner retur i byttepenge i form af kontanter.
Dansk Erhverv bakker op om forslaget og står til rådighed for spørgsmål og uddybning af
nærværende høringssvar.
Med venlig hilsen
Henrik Lundgaard Sedenmark
Fagchef for betalinger og detailhandelssikkerhed
Danske Seniorer
Griffenfeldsgade 58
2200 København N
Tlf.: 35 37 24 22
CVR: 10 78 87 14
Arbejdernes Landsbank
Konto-nr.: 5301 0273256
info@danske-seniorer.dk
www.danske-seniorer.dk
Medlemsservice:
Tlf.: 75 34 12 17
medlemsservice@danske-
seniorer.dk
København 20. marts 2024
Høringssvar til lov om ændring af lov om betalinger (midlertidig lempelse af kontantreglen)
Danske Seniorer har ikke modtaget ovennævnte forslag i høring, men vi tillader os alligevel at
indsende et høringssvar og håber på fremover at være på høringslisten i sager vedr. brug af kontanter
mv.
Danske Seniorer anerkender, at detailbranchen oplever tiltagende udfordringer med hyppige
betalinger med 1000-kronesedler, primært forårsaget af 1000-kronesedlens udfasning frem mod
sommeren 2025.
Det skaber selvsagt bøvl og vanskeligheder, hvis mange kunder køber ind for små beløb, men
konsekvent betaler med 1000-kronesedler. Det er urimeligt over for de butikker og ansatte, der er
nødt til at have stor mængder byttepenge liggende.
Danske Seniorer støtter derfor intentionen om at afhjælpe detailbutikkernes udfordringer med en
lovændring, så der indsættes en bundgrænse for brug for 1000 kr. sedlen. Vi ser dog med stor
bekymring på lovforslagets bundgrænse på 500 kr. for betaling med 1000 kr. sedler. Vi mener, at
grænsen er for høj.
Mange enlige seniorer bruger f.eks. kontanter til at handle ind. Det kan være for at skabe overblik over
deres økonomi, eller fordi de er mest trygge ved kontanter. Men man når ikke nødvendigvis over 500
kr. pr indkøb til eksempelvis aftensmad, hvis man er enlig eller hvis man køber tøj eller andre
nødvendigheder til sig selv.
Vi foreslår derfor, at grænsen ændres til at butikker kan afvise at modtage 1000 kr. sedlen, hvis det
samlede varekøb ikke overstiger 250 kr. Det vurderer vi, skaber en mere hensigtsmæssig afvejning
mellem hensynet til detailvarer-butikkernes udfordringer med store mængder byttepenge, og på den
anden side hensynet til almindelige borgeres ret til at betale med kontanter, hvis det er det, de
foretrækker eller er mest trygge ved.
- 2 -
Vi gør i øvrigt opmærksom på, at udfasningen af 1000 kr. sedlen giver udfordringer andre steder end i
detailhandlen. Der er meget få bankfilialer, der har kontantkasser, og dermed har seniorer og andre
der lovligt har 1000 kr. sedler derhjemme svært ved at indlevere dem. Det bliver kun endnu mere
vanskeligt, hvis butikkerne kan sige nej til 1000 kr. sedlen. Mange seniorer kan ikke rejse langt for at
komme til en kontantkasse i en bank, og de er forståeligt nok utrygge ved at sætte sparepengene ind i
en automat.
Vi mener derfor, at bankerne bør forpligtes til at åbne kontantkasser i perioden frem mod 1000 kr.
sedlens afskaffelse, så lovlydige borgere har en reel mulighed for at kunne indlevere deres kontanter
tæt på deres bopæl.
Venlig hilsen
Katrine Lester
Direktør
Danske Seniorer
Finanstilsynet
Strandgade 29
1401 København K
Att.: Esben Holtt Langlet
e-mail: hoeringer@ftnet.dk
21. marts 2024
Vedr.: Høring over udkast til lov om ændring af lov om betalinger
Dansk PersonTransport er blevet opmærksom på ovennævnte høring om ændring af lov om betalinger,
som har til hensigt at give betalingsmodtagere mulighed for ikke at modtage kontantbetalinger med
1.000 kronesedler, hvis byttepengebeløbet overstiger 500 kr., uden at dette udgør en overtrædelse af
kontantreglen.
Dansk PersonTransport støtter forslaget.
Det fremgår af lovforslaget, at det gælder alle betalingsmodtagere, men i lovbemærkninger og hørings-
brevet nævnes kun detailhandlen. Med dette høringssvar ønsker vi at gøre opmærksom på, at det er
vigtigt, at det vedtagne forslag ikke ændres på dette punkt og det derfor gælder for alle betalingsmodta-
gere.
Udfordringen med byttepenge, når der betales med 1000 kronesedler, berører nemlig i lige så høj grad
den kollektive bustrafik og taxierne, som også oplever en stigning i betaling med 1000 kronesedler. Det
er væsentligt for vores chaufførers tryghed, at de ikke er forpligtet til at køre rundt med mange bytte-
penge.
Med venlig hilsen
Dansk PersonTransport
Trine Wollenberg
Vivedirektør
De Samvirkende Købmænd
Islands Brygge 26, DK-2300 København S
T +45 39 62 16 16 | dsk@dsk.dk
CVR nr. 15232013 | Danske Bank 4180-4110212313
www.dsk.dk
Finanstilsynet,
Strandgade 29,
1401 København K,
Att.: Esben Holtt Langlet
Pr. mail hoeringer@ftnet.dk
København, den 21. marts 2024
Høring over udkast til lov om ændring af betalinger
De Samvirkende Købmænd (DSK) har den 20. marts 2024 noteret sig, at ovennævnte lovforslag er sendt
i høring.
DSK har desværre ikke modtaget lovforslaget i høring, hvilket formentlig beror på fejl, da lovforslaget
omhandler rammebetingelser for butikker mv.
Hos DSK bakker vi op om lovforslaget.
Generelle bemærkninger
1000-kronesedlen udfases, hvilket bl.a. er politisk begrundet med et ønske om at mindske risiko for
hvidvask. På den baggrund giver det god mening, at forbrugere, der ønsker at anvende 1000-
kronesedler til forbrug, også skal foretage indkøb af en vis størrelse, så eksisterende 1.000-kronesedler
ikke blot veksles til mere gangbare sedler ved at foretage mindre indkøb.
DSK skal opfordre til, at lovforslaget både hastebehandles og træder i kraft hurtigst muligt idet
personer, der måtte ønske at hvidvaske store pengesedler, har længere tid desto senere dette
lovforslag træder i kraft.
Konkrete bemærkninger
I § 81, stk. 1, indsættes som 2. pkt.: ”1. pkt. finder ikke anvendelse på kontantbetalinger, der overstiger
købesummen med mere end 500 kr.”
Sprogligt er det en ”tung” sætning. DSK forstår det således, at det skal være muligt for butikker at
nægte at modtage 1000-kronesedler for kontantbetalinger, hvis købet er mindre end 500 kr.
Med venlig hilsen
Claus Bøgelund Nielsen
Side 1
H. C. Andersens Boulevard 18 (+45) 3377 3377
1787 København V di@di.dk
Danmark di.dk CVR: 16 07 75 93
Høringssvar på Forslag til lov om ændring af lov om betalinger (midlertidig lempelse af
kontantreglen)
Dansk Industri takker for muligheden for at komme med bemærkninger til Forslag til lov om
ændring af lov om betalinger (midlertidig lempelse af kontantreglen). Dansk Industri
bemærker dog indledningsvist, at grundet den meget korte høringsperiode, har vi ikke haft
mulighed for at være i tilfredsstillende dialog med berørte medlemmer.
Ifølge § 81, stk. 1, i lov om betalinger (”betalingsloven”)1, er danske betalingsmodtagere
forpligtede til at modtage betaling med kontanter i tidsrummet fra kl. 06.00 til kl. 22.00,
hvis betalingsmodtageren modtager betalingsinstrumenter omfattet af betalingsloven, jf.
dog bestemmelsens stk. 2-6 samt kontantforbudsgrænsen på 15.000 kr. efter
hvidvasklovens § 5.
Det foreslås i lovforslaget § 1, at der i betalingsloven indsættes § 81, stk. 1, 2. pkt., med
følgende ordlyd:
”1. pkt. finder ikke anvendelse på kontantbetalinger, der overstiger købesummen med mere end
500 kr.”
Lovforslaget lægger således op til at gøre det frivilligt for betalingsmodtagere omfattet af
betalingslovens § 81, stk. 1, at tage imod 1.000-kronesedler som betaling ved køb på under
500 kr.
Det fremgår bl.a. af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at detailhandlen siden
offentliggørelsen om indkaldelsen af 1.000-kronesedlen har oplevet en markant stigning i
brugen af 1.000-kronesedler, herunder ifm. køb af varer med en lav værdi, at de hyppige
betalinger med 1.000-kronesedlen i handler med lav købesum er en udfordring for
butikkerne, der er forpligtede til at tage imod betaling med 1000-kronesedlen for at
overholde kontantreglen i § 81, uanset købets størrelse, at det stiller krav til en stor
byttepengebeholdning, hvilket medfører omkostninger og indebærer sikkerhedsrisici, og at
1
Jf. lovbekendtgørelse nr. 53 af 18. januar 2023, som ændret ved § 9 i lov nr. 409 af 25. april
2023
Finanstilsynet
Strandgade 29
1401 København K,
Att.: Esben Holtt Langlet
Sendt pr. mail til hoeringer@ftnet.dk
21. marts 2024
MAAS
Side 2
H. C. Andersens Boulevard 18 (+45) 3377 3377
1787 København V di@di.dk
Danmark di.dk CVR: 16 07 75 93
det samtidig kan være svært for butikkerne at vurdere, hvor stor beholdningen skal være
for at kunne give tilbage på køb ved brug af 1.000-kronesedler.
Vores medlemmer har oplevet ovenfornævnte udfordringer ifm. stigningen i brugen af
1.000-kronesedler, herunder ved køb af varer til meget små beløb. Det gælder både
detailbutikker, men også andre af vores medlemsvirksomheder, som ligeledes er underlagt
kontantpligten i betalingslovens § 81, herunder attraktioner, busser og taxier.
Med henvisning hertil bakker DI op om den midlertidige lempelse af kontantreglen i
lovforslaget, der vil få positiv betydning for bl.a. detailbutikker, attraktioner,
forlystelsesparker, hoteller, caféer, restauranter, busser og taxier. I DI’s høringssvar over
udkast til bekendtgørelse om Nationalbankens indkaldelse af visse pengesedler opfordrede
vi tilsvarende til, at man igangsætte konkrete tiltag, der sikrede en nem, sikker og billig
håndtering af det større antal af 1000 kr.-sedler, som betalingsmodtagere omfattet af
kontantreglen måtte forventes at modtage i udfasningsperioden. Vi vil derfor også gerne
anerkende behovet for nærværende lempelse.
DI skal samtidig endnu engang understrege ønsket om en generel lempelse af
kontantreglen. Ifølge Nationalbankens undersøgelse sker alene 1 ud af 10 betalinger med
kontanter i butikker – en udvikling, der understøtter, at det bør gøres tilladt at sige nej tak
til kontanter, bl.a. for hoteller, restauranter, cafeer, spillesteder og forlystelsesparker. Vi
støtter dog på nuværende tidspunkt som udgangspunkt fortsat en kontantpligt for
dagligvarebutikker i tidsrummet 8-18 samt visse udbydere af sundhedsydelser med
henvisning til bekendtgørelse om visse betalingsmodtageres pligt til at modtage betaling
med kontanter i hele åbningstiden (bkg. nr. 1419 af 30/11/2017).
Skulle ovenstående give anledning til spørgsmål, står jeg naturligvis til rådighed.
Med venlig hilsen
Marie Asmussen
Chefkonsulent, cand.jur.
Finans Danmark | Amaliegade 7 | 1256 København K | www.finansdanmark.dk
Høringssvar
21. marts 2024
Dok: FIDA-1232191906-53845-v1
Kontakt Anders Laursen
Finanstilsynet
Strandgade 29
1401 København K
Høringssvar til lov om ændring af lov om
betalinger (midlertidig lempelse af kon-
tantreglen)
Finanstilsynet har sendt forslag til lov om ændring af lov om betalinger (midlerti-
dig lempelse af kontantreglen) i høring.
Finans Danmark støtter forslaget.
Ud over at imødekomme de udfordringer, som hyppige betalinger med 1.000-
kronesedler kan give detailhandlen i forhold til at have nok byttepenge, finder Fi-
nans Danmark det også positivt, at forslaget kan begrænse muligheden for hvid-
vask.
Med venlig hilsen
Anders Laursen
Direkte: 3016 1106
Mail: anl@fida.dk
Ryesgade 3A, 2. th, DK-2200 København N, T +45 7741 7741, www.taenk.dk
FINANSTILSYNET hoeringer@ftnet.dk
Att.: Esben Holtt Langlet esla@ftnet.dk
Dok. 308374
20. marts 2024
Høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af lov
om betalinger
Forbrugerrådet Tænk har modtaget udkast til lov om ændring af lov om betalinger i høring.
Forbrugerrådet Tænk takker for det fremsendte materiale og muligheden for at afgive høringssvar. Dog
skal vi samtidig påpege, at vi finder høringsfristen urimeligt kort. Forbrugerrådet Tænk skal i den
henseende tillade sig at henvise til Justitsministeriets vejledning om administrative forskrifter (vejl. Nr. 9594
af 09/07/2021).
Forbrugerrådet Tænk stiller sig kritisk til udkastet i sin nuværende form. Forbrugerrådet Tænk finder, at
midlertidig lempelse af kontantpligten på den i udkastet beskrevne måde vil medføre for store gener for
forbrugerne.
Forbrugerrådet Tænk har stor forståelse for, at der skal findes en løsning, så detailhandlen ikke kan
bruges til hvidvask af penge fra kriminel aktivitet.
Forbrugerrådet Tænk repræsenterer på den anden side helt almindelige, lovlydige forbrugere, heriblandt
mange ældre, som ofte foretrækker at betale med kontanter. Disse borgere kan helt legalt have 1000 kr.
sedler liggende derhjemme, og forslaget vil i sin nuværende form have store omkostninger for disse
forbrugere.
Hvis udkastet bliver vedtaget i sin nuværende form, vil mange, særligt ældre og enlige, blive tvunget til at
foretage større indkøb, end de reelt har brug for, hvis de ikke ønsker, at deres lovlige og gyldige
1000 kr. sedler skal blive værdiløse. Det er Forbrugerrådet Tænks opfattelse, at særligt ældre ofte laver
flere, men mindre indkøb, da de kan have problemer med at transportere store indkøb hjem.
Nedsæt minimumskøb ved brug af 1000 kr. sedler til 250 kr.
Forbrugerrådet Tænk foreslår, at beløbet for minimumskøb ved brug af 1000 kr. sedler sættes ned
fra 500 kr. til 250 kr.
Forbrugerrådet Tænk har som nævnt stor forståelse for de problemer, som detailhandlen har bragt op
omkring mulighederne for hvidvask. Vi er som skrevet generelt kritiske overfor forslaget i sin nuværende
form, men såfremt ændringen gennemføres, bør man nedsætte grænsen fra 500 kroner til 250 kroner.
Et mindstekøbsbeløb på 250 kr. vil stadig i udstrakt grad vil sikre mod hvidvask, mens det markant vil
reducere generne for lovlydige forbrugere, da det vurderes at være et mere normalt beløb for ældre og
enlige at handle for.
Side 2 / 2
Forbrugerrådet Tænk har på den anden side mindre forståelse for problemet med butikker, der ikke
ønsker at ligge inde med tilstrækkeligt med byttepenge. Forbrugerrådet Tænk har forståelse for, at en
butik kan løbe tør for byttepenge en enkelt dag – og det er vi overbevist om, at forbrugerne også har, men
Forbrugerrådet Tænk mener, at detailbutikkerne også i overgangsperioden må sørge for at ligge inde med
den nødvendige byttepengebeholdning, selvom behovet formentlig vil være større end
normalt. Det må være detailhandlen, og ikke forbrugerne, der har ansvaret for, at gyldige kontanter, også
1000 kr. sedler, kan benyttes.
Kontantpligten er fortsat vigtig for Forbrugerrådet Tænk
Forbrugerrådet Tænk er bekymret for, om den midlertidige lempelse af kontantpligten kan danne
præcedens for kommende spørgsmål vedrørende kontantpligten, for eksempel hvis detailhandlen i
fremtiden skulle finde, at det er besværligt at ligge inde med byttepenge til at kunne modtage 500 kr.
sedler.
Det skal pointeres, at kontantpligten fortsat er vigtig for Forbrugerrådet Tænk, og vi ved fra vores
undersøgelser, at et stort flertal af forbrugerne (72%) bakker op om, at butikkerne skal modtage
kontanter. Forbrugerrådet Tænk er derfor stærk fortaler for, at kontantpligten, efter udfasningen af 1000 kr.
sedlerne, bevares i sin nu eksisterende form, således at kontanter forbliver et gyldigt
betalingsmiddel i flest mulige situationer.
Venlig hilsen
Uffe Rabe Krag Rolf Høymann Olsen
Politisk chef, Forbrugerpolitisk Center Forbrugerpolitisk medarbejder
HK HANDEL
Weidekampsgade 8
DK – 2300 København S
TELEFON +45 7011 4545
handel@hk.dk
HK.DK/HANDEL
Finanstilsynet
Sendt pr. mail til hoeringer@ftnet.dk
Att. Esben Holtt Langlet
København, den 18. marts 2024
Bemærkninger til høring vedr. forslag til Lov om ændring af lov om beta-
linger (Midlertidig lempelse af kontantreglen)
Finanstilsynet har den 14. marts 2024 sendt udkast til forslag til Lov om ændring af lov om beta-
linger (Midlertidig lempelse af kontantreglen) i høring.
HK Handel vil gerne takke for muligheden for at kommentere på lovforslaget. Som fagforening
for bl.a. landets butiksansatte optager debatten om kontantpligten os meget, da pligten til at
tage imod kontanter påvirker vores medlemmers sikkerhed på arbejdspladsen.
Holdninger til en midlertidig lempelse af kontantpligten
HK Handel forstår behovet for at sikre, at alle i borgere i Danmark har mulighed for at købe ind
på den måde, de er trygge ved, uanset om de benytter betalingskort eller kontanter. Det er dog
vigtigt, at trygheden for disse grupper ikke går ud over de butiksansattes tryghed og sikkerhed.
Som fagforening for netop de butiksansatte oplever HK Handel, at det kan opleves som utrygt
at arbejde i butik. HK Handel hilser derfor forslaget om midlertidigt at lempe kontantpligten i lan-
dets butikker velkomment. Set med vores øjne vil forslaget bidrage til at mindske risikoen for
indbrud, tyverier og røverier, fordi det vil medføre lavere kontantbeholdninger i mange butikker.
HK Handel har med bekymring fulgt reaktionerne på udfasningen af 1000-kronesedlen. Som det
har været fremme i medierne, har mange borgere brugt særligt detailhandlen til at komme af
med deres 1000-kronesedler. Det har øget kontantbeholdningen betydeligt i mange butikker, og
dermed har man også øget risikoen for indbrud, tyveri og røveri.
Vi ser derfor retten til at afvise af tage imod 1000-kronesedler som et skridt i den rigtige retning
til at forebygge indbrud, tyverier og røverier i butikker. Stod det til HK Handel kunne man med
fordel tage skridtet videre og helt afskaffe kontantpligten.
Set fra HK Handels stol bidrager kontantløse butikker positivt til at skabe større tryghed og sik-
kerhed for de ansatte, da det mindsker risikoen for indbrud, tyverier og røverier, der belaster bu-
tiksansatte hårdt psykisk, og som kan efterlade de ansatte med varige mén.
Samtidig kan vi se, at landets banker er blevet væsentligt mindre udsatte for røverier, efterhån-
den som mange af dem ikke længere håndterer kontanter.
Ledelsessekretær: Heidi Røndbjerg-Christensen
Telefon: 22 62 35 46
E-mail: Heidi.Rondbjerg-Christensen@hk.dk
2
Holdninger til bortfaldet af forpligtelsen til at modtage 1000-kronesedler ved køb under 500 kr.
HK Handel er betænkelig ved lovforslagets passage omhandlende muligheden for at afvise be-
taling med 1000-kronesedler til betaling af beløb under 500 kroner. HK Handel så hellere, at det
skulle være muligt i alle tilfælde at afvise betaling med 1000-kronesedler. HK Handel frygter, at
det selektive element i forslaget – at det er den samlede pris på indkøbet, som afgør, om 1000-
kronsesedlen kan afvises – vil skabe forvirring, vrede og frustrationer, som vil blive rettet mod
de butiksansatte, der i praksis skal håndhæve afvisningen af 1000-kronesedlerne.
Det kan i forvejen opleves psykisk belastende at arbejde i butik. En undersøgelse foretaget
blandt de butiksansatte medlemmer af HK Handel i 2022 viste, at 80 procent har oplevet at blive
talt grimt eller nedsættende til af kunder inden for de seneste 12 måneder, mens 14 procent har
oplevet at blive truet af kunder. To procent er blevet udsat for decideret fysisk vold.
HK Handel frygter, at endnu flere butiksansatte risikerer at blive mødt med vrede, vold eller trus-
ler, når kunder oplever at få afvist deres betaling med 1000-kronesedler fordi beløbet er for lille.
Det kan ende med at påvirke det psykiske arbejdsmiljø i en yderst negativ retning. Set i lyset af,
at 1000-kronesedler ifølge en pressemeddelelse fra Danmarks Nationalbank1
i høj grad benyt-
tes af kriminelle, øger det bekymringen for, at de butiksansatte risikerer stærkt ubehagelige eller
decideret farlige kundekonfrontationer.
HK Handels opfordring ifm. lovforslaget
- Såfremt lovforslaget vedtages som fremsat i det forslag, HK Handel har set, vil vi op-
fordre myndighederne til at kommunikere bredt og tydeligt om de nye regler. Det kan
bidrage til at sikre, at kunderne kender de nye regler, så det ikke overlades til de bu-
tiksansatte at forklare dem.
- HK Handel vil samtidig benytte lejligheden til at opfordre til, at de danske myndigheder
indskærper over for virksomhederne, at de bør sikre, at der er klar kommunikation om
de nye regler i den enkelte butik. Det er, jf. Arbejdsmiljøloven, arbejdsgiveransvar at
sikre, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæs-
sigt fuldt forsvarligt. Som en del af dette ansvar er det også op til arbejdsgiverne at fo-
rebygge risikoen for vold og trusler i forbindelse med, at der stilles krav om, at man
handler for mindst 500 kroner for at kunne gøre brug af 1000-kronesedler. Dette an-
svar bør tydeliggøres over for virksomhederne.
Skulle der være behov for uddybning af ovenstående, står HK Handel til rådighed.
Med venlig hilsen
Heidi Røndbjerg-Christensen
Politisk rådgiver, HK Handel
1 https://www.nationalbanken.dk/da/viden-og-nyheder/presse/arkiv/2023/nationalban-
ken-udsteder-en-ny-seddelserie-i-2028-29-som-forberedelse-udfases-aeldre-sedler-
og-1000-kronesedlen-30-11-2023
hoeringer@ftnet.dk
20.03.2024
Hotel • Restaurant
& Turisterhvervet
Vodroffsvej 32
1900 Frederiksberg C
Tel +45 35 24 80 80
Fax +45 35 24 80 88
www.horesta.dk
horesta@horesta.dk
cvr.nr. 17 01 48 11
Høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af lov om betalinger (Midlertidig
lempelse af kontantreglen)
HORESTA vil først og fremmest gerne takke for muligheden for at afgive høringssvar.
HORESTA glæder sig meget over forslaget og bakker naturligvis op om lovforslaget,
som skal give betalingsmodtagere mulighed for ikke at modtage kontantbetalinger med
1.000-kronsedler, hvis byttepengebeløbet overstiger 500 kr. uden, at dette udgør en
overtrædelse af kontantreglen. Udfasningen af 1.000-kronsedlen har givet mange ud-
fordringer for erhvervslivet, fordi det stiller store krav til deres kontantbeholdning og er
med til at skabe en masse utrygge situationer for medarbejderne.
Vi håber derfor også, at loven vil træde i kraft hurtigst muligt.
Dog vil HORESTA gerne benytte lejligheden til at foreslå en mere omfattende lovæn-
dring, der konkret giver hoteller og restauranter mulighed for at få dispensation fra kon-
tantreglen i § 81 i lov om betalinger i tidsrummet kl. 06-22.
Udfasningen af 1.000-kronsedlerne har med al tydelighed vist, hvor mange utrygge
situationer kontantbetalinger og en stor kontantbeholdning kan skabe for mange ansat-
te og i særdeleshed for unge ansatte. Det skal være trygt at gå på arbejde, men det
oplever flere i vores erhverv, at det ikke er, fordi de risikerer at blive udsat for røverier,
enten på arbejdspladsen eller under transporten på vej til en bank. Det sker samtidig
med, at der bliver længere og længere til nærmeste indleveringssted, hvilket mange
erhvervsdrivende oplever store problemer med, da bankerne også er skeptiske over at
modtage kontanter grundet risikoen for hvidvask.
Samtidig kan en lempelse af kontantpligten være med til at øge gennemsigtigheden og
bekæmpe økonomisk kriminalitet samt skatteunddragelse. Danmark er også det eneste
land i Europa, som pålægger virksomhederne at tage imod kontanter. Det sker samtidig
med, at danskernes forbrugeradfærd er markant ændret efter COVID-19. Ifølge Natio-
nalbanken faldt brugen af kontanter i fysisk handel fra 23 pct. i 2017 til 11 pct. i 2023.
hoeringer@ftnet.dk
20.03.2024
Hotel • Restaurant
& Turisterhvervet
Vodroffsvej 32
1900 Frederiksberg C
Tel +45 35 24 80 80
Fax +45 35 24 80 88
www.horesta.dk
horesta@horesta.dk
cvr.nr. 17 01 48 11
Derudover er det kun 7 pct. af borgerne over 70 år, der angiver, at de digitale betalings-
løsninger, der eksisterer i dag, ikke opfylder deres behov.
Derfor håber HORESTA, at dette lovforslag vil give anledning til en generel debat om
kontantpligten, da virksomheder i vores erhverv har et stort ønske om, at det skal være
frivilligt, om de vil modtage kontanter.
Med venlig hilsen
Maria Olafsson
Politisk chef, HORESTA
1
18. marts 2024
Svar på høring over udkast til lov om ændring af lov om betalinger
ISOBRO takker for muligheden for at komme med bemærkninger til høring over udkast til lov om ændring
af lov om betalinger.
ISOBRO støtter fuldt op om et lovforslag, der giver betalingsmodtagere mulighed for ikke at modtage
kontantbetalinger med 1.000-kronsedler, hvis byttepengebeløbet overstiger 500. kr.
I Danmark har vi en over 40 års stolt tradition med frivilligt drevne genbrugsbutikker. Butikkerne er
omdrejningspunkt for lokale fællesskaber, bæredygtighed og midler til velgørende formål. Mange af de
lokale genbrugsbutikker har, efter udmeldingen om, at tusindkronesedlen pr. 31. maj 2025 ikke længere er
gyldig som betalingsmiddel, dog oplevet en stigende interesse for at betale med tusindkronesedler. I
genbrugsbutikkerne landet over oplever man nu, at flere og flere køber småting og betaler med denne
store seddel. Fordi genbrugsbutikkerne ikke må sige nej tak til at modtage tusindkronesedlen, er de nødt til
at lægge inde med betydelige kontante beløb til byttepenge. Dette medfører en utryghed blandt de
frivillige medarbejdere, da det udsætter dem for en større risiko for at blive udsat for indbrud og røveri end
tidligere. Da genbrugsbutikkerne ikke tidligere har ligget inde med store kontantbeløb, er de heller ikke
udstyret med de samme sikkerhedsforanstaltninger og oplæring som f.eks. tankstationer, tøjbutikker eller
døgnkiosker, hvilket er med til at forstærke utrygheden.
ISOBRO er derfor meget positive overfor de foreslåede ændringer i dette lovforslag.
ISOBRO stiler sig gerne til rådighed, hvis Finanstilsynet skulle have behov for yderligere viden om de
udfordringer ISOBRO’s medlemmer oplever ved betaling med tusindkronesedler.
Med venlig hilsen
Kenneth Kamp Butzbach
Generalsekretær
+45 29 69 91 20
kb@isobro.dk
ISOBRO
Peter Bangs Vej 5 B, 2000 Frederiksberg
www.isobro.dk
Roskildevej 22, 2620 Albertslund • Tlf. 3649 4080 • info@sikkerhedsbranchen.dk • www.sikkerhedsbranchen.dk
Att. Esben Holtt Langlet - hoeringer@ftnet.dk
HØRINGSSVAR TIL: ’Forslag til lov om ændring af lov om betalinger
(midlertidig lempelse af kontantreglen)’ fra SikkerhedsBranchen v. direktør
Kasper Skov Mikkelsen
Hermed vores bemærkninger til forslag til lov om ændring af lov om betalinger
(Midlertidig lempelse af kontantreglen):
SikkerhedsBranchen repræsenterer de faggrupper og den infrastruktur, der håndterer
kontanter i Danmark, heriblandt byttepenge.
Det er i pressen og af Dansk Erhverv fremstillet som om der pt. er tale om et
stormløb af hvidvaskere, der benytter butikker som ’hvidvaskcentraler’.
Butikkerne klager højlydt over manglende byttepenge.
Lad os slå det fast med syvtommersøm fra starten: At butikkerne mangler
byttepenge, er deres egen skyld.
NOKAS kontanthåndtering og LOOMIS har flere gange erklæret sig parate til at fylde
kasseapparaterne op på daglig basis, det kræver blot en tilmelding og et mindre
gebyr.
Lovforslaget tager således brødet ud af munden på vores medlemsvirksomheder.
Når kunder betaler med 1000 kr. sedler, er første køb oftest IKKE på de foreslåede
501 kr., som finanstilsynet mener skal være et minimum for at få lov at bruge, hvad
der sidst vi så efter, er et lovligt og anerkendt betalingsmiddel. Hvis man skal købe for
501 kr. hver gang, vil det således give borgerne ulempe og besvær at komme af store
sedler.
Angående stormløbet af ’hvidvaskere’, så er det en groft kriminaliserende
påstand: Størstedelen af de store sedler der cirkulerer, tilhører lovlydige borgere, der
gerne vil betale med dem, nu hvor Nationalbanken har erklæret 1000 kr. sedlen for
ugyldig ultimo maj 2025.
30 procent af danskerne har opsparing i kontanter, opsparinger skabt gennem mange
år, der som følge af EU's strengeste hvidvasklov kan være vanskelig at dokumentere i
de banker, der ellers sammen med Finanstilsyn og Dansk Erhverv erklærede sig helt
parate og velforberedte på at tage imod 1000 kr. sedlerne, da ombytningen blev
annonceret i november sidste år.
Lovforslaget undergraver kontantreglen til fordel for de store supermarkedskæder og
Dansk Erhverv, der ikke vil prioritere at give kunder, der betaler med store sedler,
penge tilbage selvom vores medlemsvirksomheder står klar til at løse problemet.
Med lovforslaget sås der igen tvivl om kontantreglens soliditet.
SikkerhedsBranchen mener, at kontantreglen i forvejen er stærkt udhulet med
muligheden for at slippe for at modtage kontanter i særligt røveriplagede områder
(det er ifølge finanstilsynets egne lister over berørte postnumre hele landet) efter kl.
20 og undtagelserne for ’ubemandede miljøer’ og ’midlertidige begivenheder’.
Roskildevej 22, 2620 Albertslund • Tlf. 3649 4080 • info@sikkerhedsbranchen.dk • www.sikkerhedsbranchen.dk
Forslaget fratager kontantleverandørerne, vores medlemmer, muligheden for at udøve
deres forretning – de er klar til at løse problemet med byttepenge, det er faktisk det,
de lever af.
SikkerhedsBranchen mener at lovforslaget er endnu en skive i en ’salami-ficering’ af
kontantområdet, der til sidst vil ende med, at den private infrastruktur der
opretholder kontant-flowet i samfundet, forsvinder – fordi det ikke kan betale sig at
opretholde den.
Hvis man ønsker et kontant-løst samfund, bør man melde klart ud og sige det er det
man vil og lave et lovforslag om det.
Ifølge Nationalbanken går det allerede godt med indsamlingen af 1000 kr sedlerne –
adskillige milliarder i 1000-kronesedler er allerede ude af cirkulation, hvorfor
problemet må forventes at forsvinde af sig selv.
I mellemtiden vil vi gerne opfordre Erhvervsministeren til at bede Dansk Erhverv og
Bankerne til at tage deres egne ord alvorligt og løfte opgaven, som de lovede de
kunne og var klar til.
SikkerhedsBranchens medlemsvirksomheder er som altid parate til at løfte sammen
med dem.
Mvh.
Kasper Skov Mikkelsen, direktør i SikkerhedsBranchen.
PS: Vi konstaterer med undren, at vi ikke var på høringslisten og har derfor sendt
dette høringssvar uopfordret.
TID Trafikselskaberne i Danmark · Gammel Køge Landevej 3, 2500 Valby
www.trafikselskaberne.dk
Finans lsynet
Strandgade 29
1401 København K
A .: Esben Hol Langlet
e-mail: hoeringer@ net.dk
21. marts 2024
Vedr.: Høring over udkast l lov om ændring af lov om betalinger
Trafikselskaberne i Danmark, TID, er blevet opmærksom på ovennævnte høring om ændring af lov om
betalinger, som har l hensigt at give betalingsmodtagere mulighed for ikke at modtage
kontantbetalinger med 1.000 kronesedler, hvis by epengebeløbet overs ger 500 kr., uden at de e
udgør en overtrædelse af kontantreglen.
Trafikselskaberne stø er forslaget.
Det fremgår af lovforslaget, at det gælder alle betalingsmodtagere, men i lovbemærkninger og
høringsbrev nævnes kun detailhandlen. Med de e høringssvar ønsker vi at gøre opmærksom på, at
det er vig gt, at det vedtagne forslag ikke ændres på de e punkt.
Udfordringen med by epenge, når der betales med 1000 kronesedler, gælder nemlig i lige så høj grad
den kollek ve trafik, som i juni sidste år må e ændre den praksis for by epenge, som ellers havde
fungeret i 26 år , e er en henvendelse fra Forbrugerombudsmanden
(h ps://www.forbrugerombudsmanden.dk/nyheder/forbrugerombudsmanden/pressemeddelelser/2
023/trafikselskaberne-aendrer-praksis-for-by epenge-i-busserne/).
Det er væsentligt for buschaufførernes tryghed, at de ikke er forpligtet l at køre rundt med mange
by epenge.
Med venlig hilsen
Lone Rasmussen
Sekretariatschef
+ 45 23 40 16 39
lra@moviatrafik.dk
Trafikselskaberne i Danmark
Ældre Sagen
Snorresgade 17-19
2300 København S
Tlf. 33 96 86 86
aeldresagen@aeldresagen.dk
www.aeldresagen.dk
Protektor:
Hendes Majestæt Dronning
Margrethe II
Gavebeløb til Ældre Sagen
kan fratrækkes efter gældende
skatteregler · Giro 450-5050
Finanstilsynet
hoeringer@ftnet.dk
20. marts 2024 • LKS
Høring over udkast til lov om ændring af lov om betalinger
Ældre Sagen takker for muligheden for at give høringssvar. Vi vil dog samtidig påpege, at vi finder
høringsfristen urimelig kort og henviser i den forbindelse til Justitsministeriets vejledning om
administrative forskrifter (vej. nr. 9594 af 09/07/2021).
De opståede udfordringer er ikke overraskende
Det er Ældre Sagens opfattelse, at det ikke kan komme som en overraskelse for hverken
erhvervsministeren eller detailhandlen, at der ville ske en betragtelig stigning i brugen af 1000-
kronesedlen, idet den før jul fik en ganske begrænset levetid på halvandet år, og da det samtidig var
kendt, hvor mange af disse sedler der var i omløb.
Vi vil dertil pointere, at på pressemødet d. 30. november 2023 om fremtidens kontanter var den
klare besked til forbrugerne og erhvervsdrivende, at 1000-kronesedlen var gyldigt betalingsmiddel
t.o.m. 31. maj 2025, ligesom dette fremgår i Nationalbankens materiale om ”Fremtidens kontanter”
til danskerne.
Det skal være let og sikkert for alle – ikke kun de erhvervsdrivende
Det fremgår af høringsbrevet, at formålet med den foreslåede lovændring er at imødekomme de
problemer, som hyppige betalinger med 1000-kronesedler kan give detailhandlen som konsekvens
af, at 1000-kronesedlen er blevet indkaldt.
Det fremgår af forslaget, at det skal hjælpe butikkerne uden at fratage danskeren muligheden for at
komme af med deres kontanter, samt at lovforslaget har til formål at øge sikkerheden for
butikspersonalet og lette detailhandlens behov for exceptionelt store kontantbeholdninger.
I Ældre Sagen mener vi, at det skal være smidigt for både detailhandlen og kunderne at forholde sig
til denne udfasning af 1000-kronesedlen. Vi er af den opfattelse, at forslaget desværre kun tilgodeser
butikkerne - ikke kunderne. Kunderne får med den foreslåede ændring endnu sværere ved at betale
med gyldige pengesedler. Desuden ser vi det heller ikke som øget sikkerhed for den enkelte
bankkunde, idet ihændehavere af sedlerne ikke længere i samme omfang vil kunne betale med én
enkelte seddel i forbindelse med faste indkøb, men i stedet vil være nødsaget til at skulle rejse langt
for at kunne opsøge en bankfilial, der vil tage imod sedlerne, eller stå i den for nogle utrygge
situation at indsætte via en automat og frygte at være oplagt mål for eksempelvis tricktyve.
I modsætning til erhvervsdrivende har en ældre bankkunde hverken overfaldsalarm eller sikkert
udstyr, som kan anvendes til beskyttelse/opbevaring af kontanterne.
I Ældre Sagen anerkender vi fuldt ud de bagvedliggende bevæggrunde for at ville indføre
begrænsningen, i det omfang de relaterer sig til at undgå ufrivilligt at medvirke til at hvidvaske
penge, der hidrører fra kriminelle handlinger.
Side 2 af 2
Idet sedlerne kun har en gyldighed på lidt over 14 måneder endnu, er vi dog samtidig bekymrede for,
at den foreslåede ændring skaber problemer for lovlydige mennesker, som helt legitimt har
kontanter liggende. Kontanter, som de skal af med inden 1. juni 2024 for ikke at have mistet
pengenes værdi.
Vi har derfor nedenstående to forslag, som vi mener vil kunne afhjælpe både detailhandel og
kunderne.
Ældre Sagen foreslår: Beløbsgrænsen i forslaget skal ændres
Det er vores opfattelse, at der er en del enlige ældre forbrugere, som handler let og lokalt og gør det
hyppigt, idet de kun handler til én person og har begrænsede kræfter til at kunne få varerne med
hjem.
Vi mener, at den foreslåede grænse på 500 kr. er for høj og ikke tager hensyn til blandt andre ældre
kunder.
Vi mener videre, at formålet med at undgå problematiske køb kan opnås ved en lavere grænse og
foreslår derfor, at grænsen sættes ved 250 kr., således at detailhandlen vil være forpligtet til at
modtage en 1000-kroneseddel ved køb af varer, hvis den samlede værdi samlet set er 250 kr. eller
mere.
Denne grænse vil stadig sikre, at der er tale om et reelt køb, og samtidig tages der hensyn til enlige
ældres indkøbsmønstre.
Det er dog samtidig vigtigt for os at understrege, at ovenstående forslag fremsættes i lyset af den
nærværende og meget konkrete situation, der tilsiger det. Dertil lægger vi vægt på, at det er en
ændring, der i sagens natur er tidsbegrænset. Grundlæggende er Ældre Sagen modstander
af tiltag, der besværlig gør det at være kontantkunde. Vi ser generelt med bekymring på forslag, der
gør det vanskeligere at benytte kontanter, og frygter, at nye tiltag, som begrænser adgangen til at
betale kontant, skaber yderligere marginalisering og direkte eksklusion af samfundets i forvejen
mest udsatte borgere.
Ældre Sagen foreslår: Bankerne løfter deres samfundsansvar og spiller en større rolle
Ældre Sagen foreslår desuden, at bankerne øger deres tilgængelighed lokalt for deres kunder i denne
periode frem til, at 1000-kronesedlen mister sin gyldighed. Allerede i december 2023 påpegede vi i
vores høringssvar om indkaldelse af visse pengesedler, at der ville være behov for, at bankerne
gjorde det mere tilgængeligt at indsætte kontanter i filialer med adgang til hjælp og personlig
betjening.
Vi er derfor af den opfattelse, at en del af detailhandlens nuværende udfordringer til dels skyldes, at
bankerne ikke har øget deres service i tilstrækkeligt omfang. Vi vil derfor endnu en gang opfordre til,
at bankerne bliver en konstruktiv del af løsningen for både kunder og detailhandel ved at gøre det
muligt at indsætte kontanter i lokale filialer.
Venlig hilsen
Bjarne Hastrup
Adm. direktør


HØRINGSNOTAT VEDR. FORSLAG TIL ÆNDRING AF
LOV OM BETALINGER
(Midlertidig lempelse af kontantreglen) (APR II)
1. Indledning
Lovudkastet blev sendt i høring den 14. marts 2024 med frist for hørings-
svar den 21. marts 2024. Der er modtaget 17 høringssvar, heraf 14 med
bemærkninger.
De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner i
lovudkastet gennemgås og kommenteres nedenfor.
2. Generelle bemærkninger
Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk PersonTransport, De Samvirkende
Købmænd, Finans Danmark, HK Handel, HORESTA, ISOBRO, National-
banken og Trafikselskaberne i Danmark bakker op om lovforslaget.
Sikkerhedsbranchen er modstander af lovforslaget. Sikkerhedsbranchen
nævner, at butikkernes mangel på byttepenge er butikkernes eget ansvar.
Sikkerhedsbranchen bemærker desuden, at lovlydige borgere kan have en
stor kontantopsparing, der er svær at indsætte i banken, da Danmark har
EU’s strengeste hvidvasklov. Endelig understreger Sikkerhedsbranchen, at
lovforslaget er et skridt videre mod en yderligere udhuling af kontantom-
rådet.
Ældre Sagen (ÆS), Forbrugerrådet Tænk (FT) og Danske Seniorer (DS)
udviser forståelse for den særlige situation, der er baggrund for lovforsla-
get. ÆS, FT og DS foreslår dog tilpasninger til lovforslaget, jf. afsnit 3.1.
ÆS og FT understreger endvidere, at ændringen er tidsbegrænset, og at de
grundlæggende er modstander af tiltag, der besværliggør at være kontant-
kunde.
Dansk Erhverv (DE) finder, at lovforslaget vil medføre en betydelig let-
telse i butikkernes kontanthåndtering, og at det vil medføre en ikke ubety-
delig begrænsning i kriminelles muligheder for at hvidvaske 1.000-krone-
sedler. DE nævner i den forbindelse, at Hvidvasksekretariatet har vurderet,
at 1.000-kronesedler i høj grad anvendes af kriminelle, og at disse personer
ville søge disse penge vekslet via detailhandlen fremfor bankerne. Endelig
nævner DE, at butikkerne siden tilbagekaldelsen af 1.000-kronesedlen
modtager tre til fem gange så mange 1.000-kronesedler end tidligere.
Dansk Industri mener, at lovforslaget vil få en positiv betydning for bl.a.
detailbutikker, attraktioner, forlystelsesparker, hoteller, caféer, restauran-
ter, busser og taxier.
Offentligt
L 169 - Bilag 1
Erhvervsudvalget 2023-24
2/8
Dansk PersonTransport og Trafikselskaberne i Danmark bemærker, at pro-
blemerne med stigende betalinger med 1.000-kronesedler også berører den
kollektive trafik og taxierne.
De Samvirkende Købmænd bemærker, at det giver god mening, at forbru-
gere, der ønsker at anvende 1.000-kronesedler til forbrug, også skal fore-
tage indkøb af en vis størrelse, så eksisterende 1.000-kronesedler ikke blot
veksles til mere gangbare sedler ved at foretage mindre indkøb.
HK Handel ser lovforslaget som et i skridt i den rigtige retning til at fore-
bygge indbrud, tyverier og røverier i butikker og støtter derfor lovforslaget.
HORESTA glæder sig meget over lovforslaget og bemærker, at tilbagekal-
delsen af 1.000-kronesedlen har givet mange udfordringer for erhvervsli-
vet, fordi det stiller store krav til deres kontantbeholdning og er med til at
skabe utrygge situationer for medarbejderne.
ISOBRO henviser til, at de frivilligt drevne genbrugsbutikker i stigende
grad oplever, at flere køber småting og betaler med 1.000-kronesedlen.
Dette medfører en situation, hvor genbrugsbutikkerne skal ligge inde med
store kontantbeholdninger, hvilket skaber utryghed for de ansatte. Endelig
nævner ISOBRO, at det er nyt for genbrugsbutikkerne, at de skal ligge inde
med store kontantbeholdninger, hvorfor de ikke har samme oplæring og
sikkerhedsforanstaltninger som f.eks. tankstationer, tøjbutikker eller døgn-
kiosker.
Nationalbanken støtter lovforslagets formål om at imødekomme de udfor-
dringer, som hyppige betalinger med 1.000-kronesedler kan give detail-
handlen i forbindelse med indkaldelsen af 1.000-kronesedlen.
3. Bemærkninger til konkrete emner
Kommenteringen af høringssvarene tager udgangspunkt i følgende over-
ordnede opdeling:
3.1. Grænsen bør være 250 kroner fremfor 500 kroner............... 2
3.2. Yderligere lempelser til kontantreglen ................................... 3
3.3. Kontantreglen bør fortsætte .................................................... 5
3.4. Klar kommunikation om den midlertidige lempelse............. 5
3.5. Banker bør åbne kontantkasser .............................................. 5
3.6. Andre betalingsmodtagere end detailhandlen er omfattet ... 6
3.7. Lovforslagets korte høringsfrist .............................................. 6
3.8. Behov for hastebehandling....................................................... 6
3.1. Grænsen bør være 250 kroner fremfor 500 kroner
Ældre Sagen (ÆS) anerkender fuldt ud intentionerne bag lovforslaget, men
er bekymret for, at lovforslaget skaber problemer for lovlydige borgere,
der helt legitimt har kontanter liggende.
3/8
ÆS foreslår derfor, at grænsen sænkes til 250 kroner, da denne grænse sta-
dig vil sikre, at der er tale om et reelt køb, og samtidig tages der hensyn til
enlige ældres indkøbsmønstre.
Danske Seniorer (DS) støtter intentionen om at afhjælpe detailbutikkernes
udfordringer, men bemærker, at mange enlige seniorer bruger kontanter til
at handle ind, og at de ikke nødvendigvis når over 500 kroner pr. indkøb
til f.eks. aftensmad, tøj eller andre nødvendigheder.
DS foreslår derfor, at grænsen sænkes til 250 kroner, da DS vurderer, at
det skaber en bedre afvejning mellem hensynet til detailbutikkernes udfor-
dringer med store mængder byttepenge og almindelige borgeres ret til at
betale med kontanter.
Forbrugerrådet Tænk (FT) bemærker, at lovforslaget vil medføre omkost-
ninger for almindelige, lovlydige forbrugere, heriblandt mange ældre, der
kan have 1.000-kronesedler liggende derhjemme. FT bemærker, at særligt
de ældre og enlige vil blive tvunget til at foretage større indkøb, end de
reelt har brug for.
FT foreslår derfor, at grænsen sænkes til 250 kroner, da denne grænse sta-
dig i udstrakt grad vil sikre mod hvidvask, mens det markant vil reducere
generne for lovlydige forbrugere, da det vurderes at være et mere normalt
beløb for ældre og enlige at handle for.
Kommentar
Lovforslaget har til formål at lette byrden for detailhandlens behov for ex-
ceptionelt store beholdninger af byttepenge – samtidig med, at forbrugere
fortsat skal kunne benytte 1.000-kronesedler i detailhandlen. Det skyldes
bl.a., at en stor mængde byttepenge udgør en sikkerhedsrisiko. Ved en
grænse på 250 kroner vil det fortsat kunne stille betydelige krav til detail-
handlens beholdning af byttepenge, og lovforslagets formål vurderes såle-
des ikke at være opfyldt. Dertil kommer, at andre sedler bedre dækker be-
talingen for en købesum, der ikke overstiger 500 kroner.
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at en grænse på 500 kr. udgør en
passende balance mellem hensynet til borgernes ret til at betale med kon-
tanter og de udfordringer, tilbagekaldelsen af 1.000-kronesedlen medfører
for detailhandlen.
3.2. Yderligere lempelser til kontantreglen
HORESTA foreslår, at hoteller og restauranter undtages fra kontantreglen,
da kontantbeholdninger øger risikoen for tyveri, og da kontantbetalinger i
samfundet er faldende. HORESTA nævner, at Nationalbanken har konklu-
deret, at brugen af kontanter i fysisk handel er faldet fra 23 pct. i 2017 til
4/8
11 pct. i 2023, samt at det kun er 7 pct. af borgere over 60 år, der angiver,
at de digitale betalingsløsninger, der eksisterer, ikke opfylder deres behov.
Dansk Industri (DI) ønsker en generel lempelse af kontantreglen, og hen-
viser til, at kun 1 ud af 10 betalinger sker med kontanter i butikker i henhold
til Nationalbankens undersøgelse. DI bemærker, at denne udvikling under-
støtter, at hoteller, restauranter, cafeer, spillesteder og forlystelsesparker
bør have mulighed for at sige nej tak til kontanter.
DI støtter dog på nuværende tidspunkt som udgangspunkt fortsat en kon-
tantpligt for dagligvarebutikker i tidsrummet kl. 08-18 samt visse udbydere
af sundhedsydelser.
HK Handel frygter, at det selektive element i lovforslaget – at det er den
samlede købesum, der afgør, om 1.000-kronesedlen kan afvises – vil skabe
forvirring og vrede, som vil blive rettet mod de butiksansatte, der afviser
1.000-kronesedler.
HK Handel henviser til en undersøgelse foretaget blandt de butiksansatte
medlemmer af HK Handel i 2022, der viste, at 80 pct. har oplevet at blive
talt grimt eller nedsættende til af kunder inden for de seneste 12 måneder,
mens 14 procent har oplevet at blive truet af kunder. To procent er blevet
udsat for decideret fysisk vold. Derudover henviser HK handel til, at Dan-
marks Nationalbank i en pressemeddelelse udtaler, at 1.000-kronesedler i
høj grad benyttes af kriminelle, hvilket øger risikoen for farlige kundekon-
frontationer.
På denne baggrund finder HK Handel, at det skal være muligt i alle tilfælde
at afvise betaling med 1.000-kronesedler.
Kommentar
Kontantreglen skal sikre, at forbrugere som udgangspunkt kan betale med
kontanter i forretninger, restauranter m.v. i løbet af dagtimerne. Reglen er
fastsat af hensyn til de forbrugere, som fortsat har behov for at kunne be-
tale kontant på trods af den stigende digitalisering af samfundet. Kontant-
reglen er således udtryk for en afvejning mellem borgernes ret til at betale
med kontanter, og de risici og omkostninger, kontantbetalinger medfører
for betalingsmodtagere.
Lovforslaget har ikke til formål at besværliggøre reelle kontantkøb, og er
derfor formuleret således, at det alene finder anvendelse på køb med
1.000-kronesedler, hvor forskellen mellem kontantbetalingen og købesum-
men er over 500 kroner, i perioden indtil indkaldelsen af 1.000-kronesed-
len er afsluttet. Lovforslaget indebærer derfor også, at lempelsen af kon-
tantreglen er tidsbegrænset.
5/8
Generelle lempelser af kontantreglen, herunder en komplet undtagelse for
køb med 1.000-kronesedler eller generelle undtagelser for særlige beta-
lingsmodtagere ligger uden for lovforslagets formål.
Lovforslaget imødekommer de konkrete og tidsbegrænsede problemer,
som detailhandlen oplever som følge af tilbagekaldelsen af 1.000-krone-
sedlen.
3.3. Kontantreglen bør fortsætte
Forbrugerrådet Tænk (FT) erbekymret for, om lovforslaget kan danne præ-
cedens for kommende spørgsmål vedrørende kontantpligten, for eksempel
hvis detailhandlen i fremtiden skulle finde, at det er besværligt at ligge inde
med byttepenge til at kunne modtage 500-kronesedler.
FT pointerer, at kontantpligten fortsat er vigtig for dem, og at deres under-
søgelser viser, at et stort flertal af forbrugerne (72%) bakker op om, at bu-
tikkerne skal modtage kontanter. FT er derfor stærk fortaler for, at kontant-
pligten efter tilbagekaldelsen af 1.000-kronesedlen bevares i sin nu eksi-
sterende form, så kontanter forbliver et gyldigt betalingsmiddel i flest mu-
lige situationer.
Kommentar
Lovforslaget medfører ikke ændringer til kontantreglen ud over den fore-
slåede lempelse, for så vidt angår køb med 1.000-kronesedler, hvor kon-
tantbetalingen overstiger købesummen med mindst 500 kroner.
3.4. Klar kommunikation om den midlertidige lempelse
HK Handel opfordrer de danske myndigheder til at indskærpe over for
virksomheder, at de bør kommunikere klart om den nye regel i den enkelte
butik.
Kommentar
Erhvervsministeriet vil kommunikere den midlertidige lempelse ud via mi-
nisteriets hjemmeside og på de sociale medier. Erhvervsministeriet vil
også opfordre virksomhederne til at skilte med det, hvis de ønsker at an-
vende den midlertidige lempelse.
3.5. Banker bør åbne kontantkasser
Danske Seniorer (DS) bemærker, at det er meget få bankfilialer, der har
kontantkasser, og dermed har seniorer og andre, der lovligt har 1.000-kro-
nesedler derhjemme, svært ved at indlevere dem. DS mener derfor, at ban-
kerne bør forpligtes til at åbne kontantkasser i perioden frem mod 1.000-
kronesedlens afskaffelse.
6/8
Ældre Sagen (ÆS) foreslår, at bankerne øger deres tilgængelighed lokalt
for deres kunder frem til, at 1.000-kronesedlen mister sin gyldighed, da ÆS
er af den opfattelse, at en del af detailhandlens nuværende udfordringer til
dels skyldes, at bankerne ikke har øget deres service i tilstrækkeligt omfang
i denne særlige situation. ÆS vil derfor opfordre til, at bankerne bliver en
konstruktiv del af løsningen for både kunder og detailhandel ved at gøre
det muligt at indsætte kontanter i lokale filialer.
Kommentar
Der er ikke regler i lovgivningen, der forpligter eller kan forpligte ban-
kerne til at installere kontantkasser i deres filialer. Det er op til den enkelte
bank at vurdere behovet for kontantkasser - eller automater. Det vurderes
dog at være i bankernes egen interesse at sikre, at deres kunder kan ind-
sætte deres 1.000-kronesedler.
Lovgivningen sikrer forbrugeres ret til at kunne hæve og indsætte kontan-
ter på deres bankkonto. En bank er således forpligtet til at sikre, at dette
er muligt. Lovgivningen fastsætter ikke krav til, hvordan dette skal ske. For
erhvervsdrivende, herunder detailhandlen, er der dog ikke samme regler,
da der som udgangspunkt gælder fri aftaleret mellem erhvervsdrivende.
Der er ikke aktuelt planer om at indføre sådanne regler.
3.6. Andre betalingsmodtagere end detailhandlen er omfattet
Trafikselskaberne i Danmark (TID) og Dansk PersonTransport (DPT) be-
mærker, at lovteksten nævner alle betalingsmodtagere, men at der i lovbe-
mærkninger og høringsbrevet alene nævnes detailhandlen. TID og DPT
bemærker, at det vigtigt, at lovforslaget ikke ændres, og at det således fort-
sat skal gælde for betalingsmodtagere, der ikke er en del af detailhandlen,
da den kollektive trafik oplever de samme udfordringer som detailhandlen.
Kommentar
Den foreslåede midlertidige lempelse af kontantreglen finder anvendelse
på samtlige betalingsmodtagere, der er omfattet af kontantreglen. Det vil
blive præciseret i bemærkninger, at dette er tilfældet.
3.7. Lovforslagets korte høringsfrist
Forbrugerrådet Tænk påpeger, at de finder høringsfristen urimeligt kort, og
henviser i den forbindelse til Justitsministeriets vejledning om administra-
tive forskrifter (vejl. nr. 9594 af 09/07/2021).
Kommentar
Den almindelige høringsfrist på 4 uger er fraveget ved dette lovforslag, da
det er vurderingen, at lovforslaget bør fremsættes hurtigst muligt.
3.8. Behov for hastebehandling
7/8
De Samvirkende Købmænd opfordrer til, at lovforslaget både hastebehand-
les og træder i kraft hurtigst muligt, da personer, der måtte ønske at hvid-
vaske store pengesedler, har længere tid til at gøre dette, desto senere dette
lovforslag træder i kraft.
HORESTA bemærker, at tilbagekaldelsen af 1.000-kronesedlen har givet
mange udfordringer for erhvervslivet, fordi det stiller store krav til deres
kontantbeholdning og er med til at skabe en masse utrygge situationer for
medarbejderne. HORESTA ønsker derfor, at loven træder i kraft hurtigst
muligt.
Kommentar
Erhvervsministeriet er enig i, at lovforslaget bør vedtages hurtigst muligt,
og har bl.a. der for også afkortet høringsprocessen.
4. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.
Aalborg Universitet, Aarhus BSS, Advokatsamfundet, Akademisk Arki-
tektforening, Akademikerne, Andelskassen, Arbejderbevægelsens Er-
hvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), Arbejdsmarkedets
Tillægspension (ATP), Brancheforeningen for Aktive Ejere i Danmark,
Capital Law CPH, CBS, CEPOS, Computershare, DAFINA, Danmarks
Nationalbank, Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Aktionærforening,
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomskredit,
Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk
Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Indu-
stri, Dansk Iværksætter forening, Dansk Investor Relations Forening –
DIRF, Dansk Kredit Råd, Dansk Metal, Dansk Standard, Danske Advo-
kater, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Danske Mari-
time, Danske Rederier, Danske Regioner, Den Danske Aktuarforening,
Den Danske Dommerforening, Den Danske Finansanalytikerforening,
Den danske Fondsmæglerforening, Det nationale netværk af virksom-
hedsledere, Den Sociale Retshjælp, Det økonomiske råds sekretariat
(DØRS), Drivkraft Danmark, e-nettet, Ejendomsforeningen, Experian,
Fagbevægelsens Hovedorganisation, FDFA – Foreningen af Danske For-
sikringsmæglere og ForsikringsAgenturer, FDIH – Foreningen for Di-
stance- og Internethandel, FinansDanmark, Finans og Leasing, Finansfor-
bundet, Finanshuset i Fredensborg A/S, Finanssektorens Arbejdsgiverfor-
ening, First North, Forbrugerrådet Tænk, Forbrugsforeningen, Forenin-
gen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikringsselskaber, Forenin-
gen af Interne Revisorer v/ Jesper Siddique Olsen, Foreningen Danske
Revisorer, Foreningen for platformsøkonomi, FOREX, Forsikring & Pen-
sion, Forsikringsforbundet, Forsikringsmæglerforeningen, v/ Direktør
Flemming Kosakewitsch, FSR – danske revisorer, Garantiformuen, Gode
penge, HK, Horesta Arbejdsgiverorganisation, Hvidvasksekretariatet,
Håndværksrådet, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation
(ISOBRO), Intertrust (Denmark), ISACA Denmark Chapter, IT-
8/8
branchen, JN Data, KommuneKredit, Kommunernes Landsforening, Ko-
miteen for god selskabsledelse, Kromann Reumert, Kuratorforeningen,
Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Landsdækkende banker,
Landsforeningen af forsvarsadvokater, Landsforeningen for Bæredygtigt
Landbrug, Ledernes Hovedorganisation, Liberale Erhvervs Råd, Lokale
Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), MasterCard, My-
banker, Nets A/S, Nokas Kontantservice P/S, Nordic Blockchain Associ-
ation, Oxfam IBIS, Parcelhusejernes Landsforening, Penneo A/S, Post-
nord Juridiske afdeling, Revisornævnet, Rigsrevisionen, Roskilde Univer-
sitetscenter, Skibs- og Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening, Syddansk
Universitet, Telekommunikationsindustrien i Danmark, Udbetaling Dan-
mark, VISA, VP Securities A/S, Western Union, Transparency Internati-
onal Danmark, Ældresagen, Ørsted, Færøernes Landsstyre via Rigsom-
budsmanden på Færøerne og Naalakkersuisut via Rigsombudsmanden i
Grønland.
5. Oversigt over organisationer, myndigheder m.v. som har haft be-
mærkninger med indhold
Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærkninger med
indhold:
Dansk Erhverv, Danmark Nationalbank, Danske Seniorer, Dansk Person-
Transport, De Samvirkende Købmænd, Finans Danmark, Forbrugerrådet
Tænk, HK Handel, HORESTA, ISOBRO, SikkerhedsBranchen, Trafiksel-
skaber i Danmark og Ældre Sagen.