Spørgsmål stillet af Victoria Velasquez (EL) på alm. del før fremsættelsen af lovforslaget

Side 1 | 1
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Til: Udvalgets medlemmer
Dato: 25. april 2024
L 147
Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Øget fleksibilitet for ophold
efter fasttrackordningens korttidsspor, udvidelse af jobskiftereglen og æn-
dring af kravet om dansk bankkonto).
Af udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek).
Svar på spørgsmål stillet af Victoria Velasquez (EL) før fremsættelsen af
lovforslaget
Vedlagt er svar på spørgsmål stillet på alm. del før fremsættelsen af lov-
forslaget:
SAU alm. del – spm. 352 og 353 besvaret af skatteministeren
ERU alm. del – spm. 155-156 besvaret af erhvervsministeren
UUI alm. del – spm. 251-254, 259-261 besvaret af udlændinge- og integrati-
onsministeren
UUI alm. del – spm. 291 besvaret af justitsministeren
Med venlig hilsen
Signe Draabe Bruunsgaard,
udvalgsassistent
Offentligt
L 147 - Bilag 4
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24


Ministeren
Side 1/2
14. marts 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2024 - 3895
Akt-id 2638296
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 29. februar 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. 252 (Alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Vic-
toria Velasquez (EL) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besva-
res.
Spørgsmål nr. 252:
Vil ministeren redegøre for, om ministeren har tænkt sig at udvide kontrollen med
snyd med udenlandske bankkonti på omfattede erhvervsordninger, hvis kravet til
dansk bankkonto lempes, og der således er større risiko for snyd? I givende fald,
hvilke ekstra kontroltiltag vil blive iværksat, og hvor mange ekstra ressourcer vil
ministeren årligt afsætte hertil – inklusive tolkning og oversættelse (mio. kr.)
Svar:
Der er allerede indført en lang række lovgivningsinitiativer, der skal styrke kontrol-
len med udenlandsk arbejdskraft. Styrelsen for International Rekruttering og Inte-
gration (SIRI) arbejder målrettet med kontrol på udlændingeområdet. Det gælder
både i forbindelse med udstedelsen af opholds- og arbejdstilladelse til udenlandske
arbejdstagere og i forbindelse med den efterfølgende kontrol af, om betingelserne
for tilladelserne løbende overholdes. SIRI bruger i den forbindelse eIndkomst og
lønsedler til vurderingen af, om udlændingen har fået udbetalt løn i overensstem-
melse med ansættelseskontrakten.
SIRI’s kontrol af opholdstilladelser foretages primært ved registersamkøring. Her-
udover gennemfører SIRI stikprøvekontroller og kontrol på baggrund af konkrete
omstændigheder. Det skyldes bl.a., at ikke alt kan kontrolleres ved hjælp af regi-
stersamkøring.
Bankkontokravet er ét af de mange kontrolværktøjer, som SIRI råder over, og som
giver styrelsen mulighed for at vurdere, om udenlandske arbejdstageres løn ikke
blot er sædvanlige, men også reel.
Det fremgår af SIRI’s ”Kontrolrapport 2021-2022”, som blev oversendt til Udlæn-
dinge- og Integrationsudvalget den 13. december 2023 (Bilag 37, UUI Alm. del,
2023-24), og som indeholder en beskrivelse af styrelsens kontrolresultater for
2021/22, at styrelsen stort set gennemgår alle tilladelser i omløb mindst en gang
Offentligt
UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 252
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
Offentligt
L 147 - Bilag 4
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
Side 2/2
om året via den registerbaserede kontrol. Det fremgår ligeledes, at der ud af de i
alt godt 53.000 tilladelser i omløb ved udgangen af 2021 var omkring 700 sager
(omkring 1,3 pct.), hvor SIRI vurderede, at betingelserne ikke var overholdt. Heraf
var der i mere end halvdelen af sagerne (omkring 450 sager/0,8 pct.) tale om bort-
faldssager. En opholdstilladelse bortfalder f.eks., hvis udlændingen opgiver sin bo-
pæl og rejser ud af Danmark. Der er således generelt en høj regelefterlevelse på
erhvervsområdet samlet set. SIRI’s kontrolindsatser (på tværs af de forskellige kon-
trolmuligheder) viser dog, at der ses en højere regelefterlevelse på fast track-ord-
ningen og forskerordningen end på andre erhvervsordninger, hvilket også er en af
grundene til at regeringen nu ønsker at ophæve bankkontokravet for disse ordnin-
ger for derved at gøre disse ordninger endnu mere fleksible.
Det bemærkes, at udlændinge på de erhvervsordninger, som regeringen ønsker at
undtage fra kravet om dansk bankkonto, ligesom tidligere, vil være forpligtet til at
meddele SIRI de oplysninger, som er nødvendige for bedømmelsen af, om en op-
holdstilladelse kan meddeles, skal inddrages eller bortfalde, eller om udlændingen
opholder sig eller arbejder lovligt her i landet. Udlændingen vil således fortsat,
f.eks. i forbindelse med indgivelse af en ansøgning om forlængelse af en opholds-
tilladelse, være forpligtet til at fremvise nødvendig dokumentation for, at betingel-
serne for opholdstilladelse efter den ordning, der ansøges om forlængelse efter, er
opfyldt, herunder at den kontraktfastsatte løn udbetales til udlændingen, og at ud-
lændingen disponerer over lønnen.
Der lægges ikke op til at indføre yderligere kontroltiltag i forbindelse med det kom-
mende lovforslag.
Kaare Dybvad Bek
/
Charlotte Barslev


Ministeren
Side 1/2
22. marts 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2024 - 3908
Akt-id 2638449
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 29. februar 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. 251 (Alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Victoria
Velasquez (EL) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 251:
Vil ministeren redegøre for Styrelsen for International Rekruttering og Integration
(SIRI)’s vurdering af, om styrelsens kontrol vanskeliggøres som følge af regeringens
udkast til lovforslag om lempelse af kravet om dansk bankkonto? Der henvises til
Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) forklaring om, at kra-
vet om dansk bankkonto hjælper SIRI med at kunne kontrollere, om en udlænding
har fået udbetalt den løn, som står på ansættelseskontrakten opholds- og arbejds-
tilladelsen er betinget af i BEU alm. del – endeligt svar på spørgsmål 107, folketings-
året 2022-23 (2. samling) og L 92, L 92A, L 92B, svar på spm. 7, folketingsåret 2021-
22.
Svar:
Der er til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Styrelsen for International Re-
kruttering og Integration (SIRI), som har oplyst følgende:
”I SIRI’s sagsbehandling anvendes i praksis opslag i eIndkomst og evt. ind-
hentelse af lønsedler for at vurdere, om udlændingen får løn i overens-
stemmelse med sin ansættelseskontrakt. Hvis SIRI finder konkret anledning
til at undersøge forholdene nærmere, kan SIRI bede udlændingen indsende
kontoudtog med henblik på at undersøge, om udlændingen har fået udbe-
talt den aftalte løn.
Kravet om dansk bankkonto skaber i denne sammenhæng gennemsigtig-
hed og gør det administrativt lettere for SIRI at kontrollere, om udlændin-
gen får udbetalt sin løn, da oplysningerne fra f.eks. kontoudtog står på
dansk. Hertil kan kontrol af udenlandske kontoudtog kræve ekstra ressour-
cer i tilfælde, hvor der er behov for ægthedsvurdering og oversættelse.
Offentligt
UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 251
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
Offentligt
L 147 - Bilag 4
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
Side 2/2
Som det fremgår af det lovforslag, som har været i høring, er der generelt
en høj regelefterlevelse på erhvervsområdet og særligt på forskerordnin-
gen, fast track-ordningens almindelige beløbsspor, fast track-ordningens
forskerspor, fast track-ordningens uddannelsesspor og fast track-ordnin-
gens korttidsspor, som er foreslået undtaget for kravet om dansk bank-
konto. Derudover skal virksomheder være certificeret af SIRI for, at der kan
gøres brug af de nævnte spor på fast track-ordningen.
Udlændinge på de ordninger, som er foreslået undtaget i det kommende
lovforslag, er fortsat forpligtet til at meddele SIRI den nødvendige doku-
mentation såsom, at den kontraktfastsatte løn udbetales til udlændingen i
form af f.eks. udlændingens kontoudskrifter fra en udenlandsk eller dansk
konto, hvis der er behov for dette i forbindelse med sagsbehandlingen.
Der henvises i øvrigt til besvarelsen af Udlændinge- og Integrationsudvalgets
spørgsmål nr. 268 (Alm. del) i forhold til regelefterlevelse på fast track-ordningen.”
Kaare Dybvad Bek
/
Charlotte Barslev


Ministeren
Side 1/3
22. marts 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2024 - 3901
Akt-id 2650680
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 29. februar 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. 254 (alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Victoria
Velasquez (EL) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 254:
Kan ministeren redegøre for antallet af virksomheder med under 50 ansatte, som
har ansøgt om at blive fast track-certificeret og antallet af virksomheder, der er ble-
vet certificeret iht. udlændingeloven – inklusiv en brancheopdeling?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet et bidrag fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration, der
har oplyst følgende:
”Af tabel 1 nedenfor fremgår antallet af virksomheder, der har søgt om at
blive certificeret efter fast track-ordningen i 2022 og 2023. Der er udeluk-
kende tale om førstegangssager. Tabellen er baseret på en samkøring af data
fra SIRI med de seneste oplysninger om antal ansatte fra Erhvervsstyrelsens
CVR-register.
Tabellen er opdelt på virksomheder med færre end 50 ansatte og virksom-
heder med 50 eller flere ansatte. Derudover fremgår en ’øvrig’ kategori, der
indeholder virksomheder hvor antallet af ansatte ikke fremgår af CVR-regi-
stret.
Offentligt
UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 254
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
Offentligt
L 147 - Bilag 4
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
Side 2/3
Tabel 1. Antal virksomheder der har søgt om certificering gennem fast
track-ordningen (førstegangssager) i 2022 og 2023 fordelt på antal ansatte
2022 2023
Virksomheder med <50 ansatte 110 106
Virksomheder med 50 eller flere ansatte 151 116
Øvrig* 1 1
Total 262 223
*Kategorien indeholder virksomheder, hvor der ikke fremgår oplysninger om antal ansatte i CVR-regi-
stret.
Note: Antallet af ansatte er baseret på de seneste oplysninger fra CVR-registret.
Anm.: Generelt bemærkes, at de statistiske oplysninger er behæftet med usikkerhed, da udlændinge-
systemerne er opbygget som journaliserings- og sagsstyringssystemer og ikke som egentlige statistiksy-
stemer.
Kilde: Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Det Centrale Virksomhedsregister
Tabel 2 nedenfor viser antallet af certificeringer efter fast track-ordningen i
2022 og 2023 af virksomheder med færre end 50 ansatte fordelt på virksom-
hedens branche. Der er udelukkende tale om førstegangssager. Brancherne
er oplistet efter det totale antal i 2022 og 2023.
Tabellen er baseret på en samkøring af data fra SIRI med de seneste oplys-
ninger om branche fra CVR-registret. Kategorierne er derfor ikke i sig selv en
del af SIRIs sagsbehandling eller egne data på området. For mere information
om de branchekategorier der anvendes i CVR-registret henvises til Danmarks
Statistik (Dansk Branchekode DB07, v3:2014- - Danmarks Statistik (dst.dk)).
Tabel 2. Antal certificeringer i 2022 og 2023 af virksomheder med færre end
50 ansatte fordelt på brancher
Brancher 2022 2023 Total
Computerprogrammering, konsulentbistand vedrørende informationsteknologi og lignende aktiviteter 17 5 22
Restaurationsvirksomhed 4 13 17
Engroshandel undtagen med motorkøretøjer og motorcykler 9 6 15
Videnskabelig forskning og udvikling 5 9 14
Arkitekt- og ingeniørvirksomhed; teknisk afprøvning og analyse 5 6 11
Hovedsæders virksomhed; virksomhedsrådgivning 5 4 9
Udgivervirksomhed 6 3 9
Bygge- og anlægsvirksomhed, som kræver specialisering 5 4 9
Pengeinstitut- og finansieringsvirksomhed undtagen forsikring og 2 3 5
Hjælpevirksomhed i forbindelse med transport 3 1 4
Handel med biler og motorcykler, og reparation heraf 4 4
Andre liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser 3 1 4
Sport, forlystelser og fritidsaktiviteter 1 2 3
Landtransport; rørtransport 2 1 3
Telekommunikation 2 1 3
Reklame og markedsanalyse 2 1 3
Administrationsservice, kontorservice og anden forretningsservice 2 1 3
Anlægsarbejder 1 2 3
Skibsfart 1 2 3
Fremstilling af computere, elektroniske og optiske produkter 2 1 3
Reparation og installation af maskiner og udstyr 2 2
Produktion af film, video- og tv-programmer, lydoptagelser og musikudgivelser 1 1 2
Arbejdsformidling 2 2
Opførelse af bygninger 2 2
Side 3/3
Sociale foranstaltninger uden institutionsophold 1 1 2
Fast ejendom 2 2
Organisationer og foreninger 2 2
El-, gas- og fjernvarmeforsyning 2 2
Andre personlige serviceydelser 2 2
Detailhandel undtagen med motorkøretøjer og motorcykler 2 2
Fremstilling af farmaceutiske råvarer og farmaceutiske præparater 2 2
Serviceydelser i forbindelse med råstofindvinding 2 2
Fremstilling af maskiner og udstyr i.a.n. 2 2
Luftfart 1 1
Hjælpetjenester i forbindelse med finansieringsvirksomhed og forsikring 1 1
Udlejning og leasing 1 1
Vagt- og sikkerhedstjenester og overvågning 1 1
Undervisning 1 1
Fremstilling af drikkevarer 1 1
Forsikring, genforsikring og pensionsforsikring undtagen lovpligtig socialforsikring 1 1
Fremstilling af andre transportmidler 1 1
Informationstjenester 1 1
Indvinding af råolie og naturgas 1 1
Offentlig forvaltning, forsvar og socialsikring 1 1
Plante- og husdyravl, jagt og serviceydelser i forbindelse hermed 1 1
Fremstilling af elektrisk udstyr 1 1
Jern- og metalvareindustri, undtagen maskiner og udstyr 1 1
Total 97 90 187
Note: Branche og antal ansatte er baseret på de seneste oplysninger fra CVR-registret.
Anm.: Generelt bemærkes, at de statistiske oplysninger er behæftet med usikkerhed, da udlændingesy-
stemerne er opbygget som journaliserings- og sagsstyringssystemer og ikke som egentlige statistiksyste-
mer.
Kilde: Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Det Centrale Virksomhedsregister”
Kaare Dybvad Bek
/
Anette Görtz


Ministeren
Side 1/2
14. marts 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2024 - 3913
Akt-id 2638505
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 29. februar 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. 259 (Alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Victoria
Velasquez (EL) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 259:
Kan ministeren redegøre for Center mod menneskehandels (CMM) vurdering af,
hvorvidt regeringens udkast til lovforslag om lempelse af kravet om dansk bank-
konto vil øge risikoen for, at lønudbetalinger til udlandet anvendes til menneske-
handel til tvangsarbejde, prostitution eller menneskeudnyttelse?
Svar:
Bankkontokravet blev oprindeligt indført i forlængelse af indførelsen af beløbsord-
ningen, og kravet gjaldt alene for denne ordning. Formålet med bankkontokravet
var at forebygge misbrug af ordningen.
Ved lov nr. 2194 af 29. december 2020 blev bankkontokravet udvidet til at gælde
for samtlige erhvervsordninger. Samtidig blev der indført en række andre kontrol-
initiativer, der skulle bidrage til at styrke Styrelsen for International Rekruttering og
Integrations (SIRI) kontrolmuligheder. Formålet var at styrke styrelsens muligheder
for at kontrollere, om en udenlandsk arbejdstager rent faktisk får den løn, som
fremgår af ansættelseskontrakten, og ansættes på sædvanlige løn- og ansættelses-
vilkår for at beskytte det danske arbejdsmarkedet mod bl.a. social dumping. Bank-
kontokravet er således ikke indført med henblik på at forebygge menneskehandel.
Med lovforslaget om mere fleksibilitet på erhvervsordningerne foreslås det at und-
tage udlændinge med opholdstilladelse efter forskerordningen og fast track-ord-
ningens almindelige beløbsspor, forskerspor, uddannelsesspor og kortidsspor fra
kravet om, at udbetaling af løn skal ske til en dansk bankkonto. Ændringen vil inde-
bære, at udlændingens løn fremover vil kunne udbetales til en udenlandsk bank-
konto. Med lovforslaget foreslås det endvidere, at tidsfristen for oprettelse af en
dansk bankkonto forlænges fra 90 dage til 180 dage for de erhvervsordninger, som
fortsat er undergivet kravet om dansk bankkonto. Lovforslaget var i ekstern høring
fra den 23. januar til den 6. februar 2024.
Offentligt
UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 259
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
Offentligt
L 147 - Bilag 4
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
Side 2/2
En ophævelse af bankkontokravet for visse ordninger ændrer ikke på, at de udlæn-
dinge, der vil blive omfattet af de nye regler, ligesom tidligere, er forpligtet til at
meddele SIRI de oplysninger, som er nødvendige for bedømmelsen af, om en op-
holdstilladelse kan gives, skal inddrages eller bortfalde, eller om udlændingen op-
holder sig eller arbejder lovligt her i landet. Udlændingen vil således fortsat, f.eks. i
forbindelse med indgivelse af en ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse,
være forpligtet til at fremvise nødvendig dokumentation for, at betingelserne for
opholdstilladelsen er opfyldt, herunder at den kontraktfastsatte løn udbetales til
udlændingen, og at udlændingen disponerer over lønnen.
Center mod Menneskehandel ses ikke at have afgivet høringssvar i forbindelse
med, at udkast til lovforslag har været i ekstern høring. Udlændinge- og Integrati-
onsministeriet har på baggrund af ovenstående ikke fundet anledning til at foretage
en særskilt inddragelse af Center mod Menneskehandel.
Kaare Dybvad Bek
/
Charlotte Barslev


ERHVERVSMINISTEREN
22. marts 2024
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Folketingets Erhvervsudvalg
Besvarelse af spørgsmål 156 alm. del stillet af udvalget den 27. februar
2024 efter ønske fra Victoria Velasquez (EL).
Spørgsmål:
Ministeren stod i oktober 2023 bag en ny aftale, der skal sikre, at hjemløse
og udsatte borgere kan få oprettet en betalingskonto inden for 10 dage. Vil
ministeren arbejde for en lignende aftale, der skal sikre, at udenlandske be-
skæftigede, også kan få oprettet en betalingskonto inden for 10 dage?
Svar:
Udlændinge med lovligt ophold i et EU-/EØS-land har adgang til en basal
betalingskonto efter reglerne i lov om betalingskonti på linje med danske
forbrugere.
Det fremgår af lov om betalingskonti, at pengeinstitutter hurtigst muligt og
senest 10 arbejdsdage efter modtagelsen af en fuldstændig ansøgning om
en basal betalingskonto skal åbne en sådan konto eller give afslag herpå.
Denne bestemmelse gennemfører de gældende EU-regler.
Jeg ser derfor ikke behov for en aftale om udenlandske beskæftigedes ad-
gang til en basal betalingskonto.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
Offentligt
ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 156
Erhvervsudvalget 2023-24
Offentligt
L 147 - Bilag 4
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24


Ministeren
Side 1/1
14. marts 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2024 - 3896
Akt-id 2638347
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 29. februar 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. 253 (Alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Victoria
Velasquez (EL) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 253:
Mener ministeren, at kravene til fast track-certificering er tilstrækkelige til at mod-
virke snyd – også med de nye regler, hvor virksomheder med ned til 10 fastansatte
kan blive certificeret? Der henvises til den tidligere udlændinge- og integrationsmi-
nisters svar til Folketinget, hvori man vurderet, at en fast track-certificering ikke er
en garanti mod fusk og snyd, og at certificering ikke i sig selv skal medføre fritagelse
fra de krav og kontrolforanstaltninger, som andre skal følge, ligesom man vurde-
rede, at behovet for kontrol ikke er væsentligt anderledes end for andre virksom-
heder i L 92, L 92A, L 92B, svar på spm. 7, folketingsåret 2021-22.
Svar:
Jeg mener ligesom min forgænger ikke, at fast track-certificering er en garanti mod
fusk og snyd, og jeg mener heller ikke, at en fast track-certificering hos den ansæt-
tende virksomhed i sig selv skal betyde, at den udenlandske arbejdstager fritages
fra de krav og kontrolforanstaltninger, som andre udenlandske arbejdstagere skal
følge.
Når det er sagt, så er det min klare opfattelse, at de krav, der bliver stillet til de
virksomheder, der ansøger om at blive certificerede til at gøre brug af fast track-
ordningens forskellige spor, er med til at understøtte, at udenlandske medarbejde-
res ansættelsesforhold på disse virksomheder er i overensstemmelse med dansk
lovgivning og sædvanlige danske løn- og arbejdsvilkår.
Kaare Dybvad Bek
/
Charlotte Barslev
Offentligt
UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 253
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
Offentligt
L 147 - Bilag 4
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24


ERHVERVSMINISTEREN
24. april 2024
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Folketingets Erhvervsudvalg
Præcisering af besvarelse af spørgsmål 154 alm. del stillet af udvalget
den 27. februar 2024 efter ønske fra Victoria Velasquez (EL).
Det fremgår af besvarelsen af 22. marts 2024 af ERU alm. del – spørgsmål
154 stillet af udvalget den 27. februar 2024 efter ønske fra Victoria Velas-
quez (EL) at
”Alt efter den konkrete risiko forbundet med den enkelte kunde kan f.eks.
CPR-nummer og MitID anvendes som led i dette arbejde, men det er ikke
et krav.”
Sætningen kan læses som, at det er valgfrit om CPR-nummeret bruges til
at identificere en kunde, når kunden har et CPR-nummer. Det følger imid-
lertid af hvidvaskloven, at hvis kunden er en fysisk person, så skal identi-
tetsoplysninger omfatte navn og CPR-nummer, hvis kunden har et sådant.
Hvis den pågældende ikke har et CPR-nummer, kan lignende identifikation
anvendes (f.eks. for udlændinge et nationalt id-nummer). Hvis den pågæl-
dende ikke har et cpr-nummer eller lignende, skal identitetsoplysninger
omfatte fødselsdato.
De identitetsoplysninger, som pengeinstituttet har indhentet på en kunde,
skal endvidere kontrolleres ved dokumenter, data eller oplysninger, der er
indhentet fra en pålidelig og uafhængig kilde. MitID kan tjene som kon-
trolkilde i dette arbejde og stå alene ved kontrol af lav- og mellemrisiko-
kunder.
Denne præcisering ændrer ikke på, at lovgivningen ikke er til hinder for at
oprette en bankkonto uden CPR-nummer og MitID, hvis kunden ikke har
dette.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
Offentligt
(Omtryk - 24-04-2024 - Præcisering af svar) ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 154
Erhvervsudvalget 2023-24
Offentligt
L 147 - Bilag 4
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24


ERHVERVSMINISTEREN
22. marts 2024
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Folketingets Erhvervsudvalg
Besvarelse af spørgsmål 154 alm. del stillet af udvalget den 27. februar
2024 efter ønske fra Victoria Velasquez (EL).
Spørgsmål:
Kan ministeren bekræfte, at i Danmark skal man bruge både sit cpr-num-
mer og MitID for at kunne oprette en bankkonto, og at man dermed er sik-
ker på, at det reelt er lønmodtageren selv, der har adgang til bankkontoen?
Og kan ministeren bekræfte, at ved en udenlandsk bankkonto har man ikke
denne sikkerhed, hvorved det bliver betydeligt vanskeligere for relevante
danske myndigheder og pengeinstitutter at kontrollere, om den udenland-
ske bankkonto reelt er lønmodtagerens, eller om det er tredjemand (mel-
lemmand) der råder over kontoen?
Svar:
I forbindelse med oprettelse af en bankkonto følger det af hvidvaskloven,
at pengeinstitutterne skal kende deres kunder og gennemføre kundekend-
skabsprocedurer, herunder indhente identitetsoplysninger og dokumenta-
tion for at fastslå en kundes identitet. Lovgivningen stiller ikke specifikke
krav til, hvilken dokumentation der skal indhentes i forbindelse med gen-
nemførelsen af kundekendskabsproceduren. Alt efter den konkrete risiko
forbundet med den enkelte kunde kan f.eks. CPR-nummer og MitID an-
vendes som led i dette arbejde, men det er ikke et krav.
Finanstilsynet fører det nationale tilsyn med finansielle virksomheder. For
så vidt angår tilsyn med virksomheder beliggende i udlandet, føres dette af
de respektive nationale tilsynsmyndigheder. Hvidvaskloven indeholder
ikke krav om, at danske pengeinstitutter skal gennemføre kundekendskabs-
procedurer på en person, som råder over en konto i et udenlandske penge-
institut. Den forpligtelse påhviler det udenlandske pengeinstitut. Hvis der
er tale om et pengeinstitut i et EU- eller EØS-land, vil pengeinstituttet i vid
udstrækning være omfattet af de samme regler som i Danmark, da hvid-
vaskloven er baseret på de fælleseuropæiske hvidvaskdirektiver.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
Offentligt
ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 154
Erhvervsudvalget 2023-24
Offentligt
(Omtryk - 24-04-2024 - Præcisering af svar) ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 154
Erhvervsudvalget 2023-24
Offentligt
L 147 - Bilag 4
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24


Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 353 af 27. februar 2024 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Victoria Velasquez (EL).
Jeppe Bruus
/ Didde Riggelsen
22. marts 2024
J.nr. 2024 - 1903
Offentligt
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 353
Skatteudvalget 2023-24
Offentligt
L 147 - Bilag 4
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
Side 2 af 2
Spørgsmål
Vil ministeren afsætte ekstra ressourcer til Skattestyrelsens kontrol med certificerede virk-
somheder og medarbejdere, der helt eller delvis friholdes fra kravet om dansk bankkonto,
og hvor meget vil ministeren i givet fald årligt afsætte hertil (mio. kr.)?
Svar
Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra Skattestyrelsen:
”Skattestyrelsen vurderer, at det er af begrænset ressourcemæssig betydning for Skattesty-
relsens kontrol af virksomheder, om lønninger udbetales til arbejdstageres danske bank-
konti, eller om lønninger som følge af vedtagelse af det omhandlende lovforslag udbetales
til udenlandske bankkonti. Det skyldes, at Skattestyrelsen i de fleste tilfælde stadig vil have
mulighed for at foretage kontrol af pengestrømme ved at følge udbetalinger af lønninger
fra en dansk arbejdsgiver til den ansattes udenlandske konto, når betalingerne sker elek-
tronisk fra arbejdsgivers danske bankkonto. Denne kontrolopgave håndteres inden for
den almindelige drift. Skattestyrelsen vurderer i øvrigt, at virksomheder, der foreslås om-
fattet af lovforslaget, i helt overvejende grad er regelefterlevende, jf. svar på SAU alm. del –
spm. 352.”


Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 352 af 27. februar 2024 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Victoria Velasquez (EL).
Jeppe Bruus
/ Didde Riggelsen
22. marts 2024
J.nr. 2024 – 1902
Offentligt
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 353
Skatteudvalget 2023-24
Offentligt
L 147 - Bilag 4
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
Side 2 af 3
Spørgsmål
Vil ministeren indhente Skattestyrelsens vurdering af, hvilken betydning det har for styrel-
sens mulighed for at føre kontrol med og sanktionere for skatteunddragelse, at lønnen til
udenlandske arbejdstagere fra tredjelande i dag skal udbetales til en dansk bankkonto?
Styrelsen bedes samtidig redegøre for:
- Om det som følge af regeringens udkast til lovforslag om lempelse af kravet om dansk
bankkonto vil blive nemmere at snyde med den korrekte lønudbetaling og dermed skatte-
betaling, herunder også hvis virksomheden ligeledes benytter sig af en konto i en uden-
landsk bank til lønudbetalinger?
- Hvilken betydning har regeringens udkast til lovforslag om lempelse af kravet om dansk
bankkonto for Skattestyrelsens muligheder for at kontrollere for virksomheders skatte-
unddragelse som følge af returkommission samt for fiktive ansættelsesforhold, når lønud-
betalinger ikke foretages til dansk bankkonto, men til konti i udlandet? I den forbindelse
anmodes styrelsen om at oplyse et estimat for, hvad ressourceforbruget er ved at kontrol-
lere en udenlandsk bankkonto ift. en dansk bankkonto.
- Styrelsen bedes redegøre for antal sager, som styrelsen har haft de seneste 3 år med
svindel med lønsedler udstedt til udenlandske arbejdstagere fra lande uden for EU. Antal
sager bedes opgjort på hhv. antal virksomheder og antal omfattede lønmodtagere – inklu-
sive en brancheopdeling.
- Må styrelsen udveksle og modtage oplysninger fra andre myndigheder, der har kompe-
tence og ansvar ift. hvidvask, returkommission, stråmandsvirksomhed og terrorfinansie-
ring samt fra SIRI?
Svar
Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra Skattestyrelsen:
”Skattestyrelsen har ved besvarelsen lagt til grund, at de stillede spørgsmål knytter sig til
Udlændinge- og Integrationsministeriets Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (øget fleksi-
bilitet for ophold efter fast track-ordningens korttidsspor, udvidelse af jobskiftereglen og ændring af kravet
om dansk bankkonto), der har været i ekstern høring indtil den 6. februar 2024.
Det fremgår af bemærkningerne til dette lovforslag, at det foreslås, at udlændinge med opholds-
tilladelse efter forskerordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 4, fast track-ordningens almindelige
beløbsspor, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra a, fast track-ordningens forskerspor, jf. udlæn-
dingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra b, fast track-ordningens uddannelsesspor, jf. udlændingelovens § 9
a, stk. 2, nr. 14, litra c, eller fast track-ordningens korttidsspor, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr.
14, litra d, fremover bliver undtaget fra kravet om, at deres løn skal udbetales til en dansk bankkonto.
Skattestyrelsen vil skulle indhente oplysninger om ind- og udbetalinger via de udenland-
ske kompetente skattemyndigheder, hvis lønninger udbetales til en udenlandsk bank-
konto. Skattestyrelsen vurderer, at det er af begrænset ressourcemæssig betydning for
Skattestyrelsens kontrol af virksomhederne, om lønninger udbetales til arbejdstageres
danske bankkonti, eller om lønninger som følge af vedtagelse af det omhandlende lov-
forslag udbetales til udenlandske bankkonti. Det skyldes, at Skattestyrelsen i de fleste til-
fælde stadig vil have mulighed for at foretage kontrol af pengestrømme ved at følge
Side 3 af 3
udbetalinger af lønninger fra en dansk arbejdsgiver til den ansattes udenlandske konto,
når betalingerne sker elektronisk fra arbejdsgivers danske bankkonto. Skattestyrelsen kan
ikke opgøre et skøn for ressourceforbrug ved kontrol af en udenlandsk bankkonto, men
generelt vurderes ressourceforbruget at blive marginalt højere end ved kontrol af en
dansk bankkonto, ligesom sagsbehandlingstiden i Skattestyrelsen vil blive øget marginalt.
Endelig bemærkes, at hvis lønoverførslen sker fra arbejdsgivers udenlandske bankkonto
eller via betalingsplatforme, vil det være vanskeligere for Skattestyrelsen at efterprøve.
Det er Skattestyrelsens vurdering, at ophævelse af krav om udbetaling af løn til en dansk
bankkonto for de omfattede personer som udgangspunkt ikke vil øge risikoen for svig
med lønudbetalinger. Det er således Skattestyrelsens vurdering, at de virksomheder, der
foreslås omfattet af lovforslaget, i helt overvejende grad er regelefterlevende. Endvidere
har krav til, hvordan løn udbetales, ikke betydning for beskatningen heraf, idet arbejdsgi-
ver inden lønudbetaling fortsat har pligt til at indeholde A-skat mv. og til at indberette
oplysninger herom til indkomstregisteret (eInkomst). Forslaget vil dog øge ressourcefor-
brug til Skattestyrelsens kontrol af udbetalinger fra virksomheder til udenlandske bank-
konti, der fx er angivet som værende lønninger, men som efter en konkret vurdering for-
modes at være af fiktiv karakter. Det hænger sammen med, at en sådan kontrol vil kræve
flere kontrolhandlinger for at undersøge identiteten på indehaveren af den udenlandske
bankkonto.
Det bemærkes, at Skattestyrelsen ved afrapportering af sager i kontrolprojekter ikke fore-
tager registrering af, hvorvidt sager omhandler svindel med lønsedler, eller hvorfra den
oplyste udenlandske arbejdstager kommer. Derfor kan omfanget af denne type sager ikke
opgøres.
I forhold til spørgsmålet om udveksling af oplysninger følger det af forvaltningslovens §
28, stk. 1, at for manuel videregivelse af oplysninger om enkeltpersoner (personoplysnin-
ger) til en anden forvaltningsmyndighed gælder reglerne i databeskyttelsesloven, hvor det
bl.a. fremgår af § 8, stk. 2 nr. 3, at oplysninger kan videregives, hvis den er nødvendig for
udførelsen af en myndigheds virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, som myndighe-
den skal træffe. Videregivelse af personoplysninger til en anden forvaltningsmyndighed,
der helt eller delvist sker ved automatisk databehandling, sker efter reglerne i databeskyt-
telsesforordningen samt databeskyttelsesloven. Udlevering af oplysninger af fortrolig ka-
rakter, som ikke er personoplysninger, kan i medfør af forvaltningslovens § 28, stk. 2, nr.
3, ske til øvrige forvaltningsmyndigheder, når oplysningerne må antages at være af væ-
sentlig betydning for myndighedens virksomhed eller en afgørelse, myndigheden skal
træffe. Skattestyrelsen kan ligeledes modtage relevante oplysninger fra andre myndighe-
der, hvis oplysningerne er af væsentlig betydning for Skattestyrelsens virksomhed. Ud
over de generelle regler om udveksling af oplysninger er udveksling af oplysninger ift.
hvidvask og terrorfinansiering bl.a. reguleret i hvidvaskloven.”


ERHVERVSMINISTEREN
22. marts 2024
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Folketingets Erhvervsudvalg
Besvarelse af spørgsmål 155 alm. del stillet af udvalget den 27. februar
2024 efter ønske fra Victoria Velasquez (EL).
Spørgsmål:
Kan ministeren bekræfte, at udenlandske medarbejdere, der får overført de-
res løn til en bankkonto i udlandet, vil have øgede omkostninger ved trans-
aktioner for bl.a. betaling af faste udgifter i Danmark, end hvis de havde
dansk bankkonto?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, der har oplyst følgende:
”Finanstilsynet har ikke kendskab til, i hvilket omfang udenlandske banker
skulle opkræve gebyr for betalinger til Danmark eller størrelsen af disse
eventuelle gebyrer. Finanstilsynet har i øvrigt ikke nærmere kendskab til
prisstrukturerne i udenlandske banker. Finanstilsynet har derfor ikke
grundlag for at vurdere, om der vil være øgede omkostninger ved at få over-
ført løn til en bankkonto i udlandet end til en dansk bankkonto.”
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
Offentligt
ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 155
Erhvervsudvalget 2023-24
Offentligt
L 147 - Bilag 4
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24


Ministeren
Side 1/1
14. marts 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2024 - 3918
Akt-id 2638529
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 29. februar 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. 260 (alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Victoria
Velasquez (EL) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 260:
Kan ministeren redegøre for CMM´s vurdering af, hvorvidt regeringens udkast til
lovforslag om lempelse af kravet om dansk bankkonto vil øge risikoen for returkom-
mission eller at kontoen reelt tilhører udenlandsk rekrutteringsbureau eller tredje-
mand (mellemmand)?
Svar:
Jeg kan henvise til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 259 (Alm. del) fra Ud-
lændinge- og Integrationsudvalget.
Kaare Dybvad Bek
/
Charlotte Barslev
Offentligt
UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 260
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
Offentligt
L 147 - Bilag 4
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24


Side 1/4
Besvarelse af spørgsmål nr. 261 (Alm. del) fra Folketingets
Udlændinge- og Integrationsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 261 (Alm. del), som
Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til
justitsministeren den 29. februar 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
ikkemedlem af udvalget (MFU) Victoria Velasquez (EL).
Peter Hummelgaard
/
Michelle Argir Simonsen
Folketinget
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 19. april 2024
Kontor: Sikkerhedskontor I
Sagsbeh: Jeppe Haugaard Vandtved
Sagsnr.: 2024-03198
Dok.: 3189247
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 261
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
Offentligt
L 147 - Bilag 4
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
Side 2/4
Spørgsmål nr. 261 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og
Integrationsudvalg:
”Kan ministeren indhente Politiets Efterretnings Tjenestes
(PET) vurdering af, hvilken betydning det har for mulighederne
for hhv. at udøve og efterforske terrorfinansiering, at lønnen til
udenlandske arbejdstagere fra tredjelande i dag skal udbetales
til en dansk bankkonto? PET bedes samtidig redegøre for:
PET’s risikovurdering af, hvorvidt regeringens udkast til
lovforslag om lempelse af kravet om dansk bankkonto gør det
lettere at udøve og vanskeliggøre at efterforske
terrorfinansiering og dermed øger risikoen herfor. En gradueret
risikovurdering af hel eller delvis undtagelse fra kravet om
dansk bankkonto i forhold til om der er tale om små,
mellemstore eller store virksomheder samt om PETs
risikovurdering af eventuelt risikofyldte brancher.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, der har oplyst
følgende:
”Regeringen har den 20. marts 2024 fremsat et lovforslag om
ændring af udlændingeloven (Øget fleksibilitet for ophold efter
fast track-ordningens korttidsspor, udvidelse af jobskiftereglen
og ændring af kravet om dansk bankkonto) (L 147). Med
lovforslaget foreslås det bl.a. at undtage udlændinge med
opholdstilladelse efter forskerordningen og fast track-
ordningens almindelige beløbsspor, forskerspor,
uddannelsesspor og kortidsspor fra kravet om, at udbetaling af
løn skal ske til en dansk bankkonto. Ændringen vil indebære, at
udlændingens løn fremover vil kunne udbetales til en
udenlandsk bankkonto. Med lovforslaget foreslås det endvidere,
at tidsfristen for oprettelse af en dansk bankkonto forlænges fra
90 dage til 180 dage for de erhvervsordninger, som fortsat er
undergivet kravet om dansk bankkonto. Med lovforslaget
foreslås det endvidere at indføre mulighed for at få forlænget en
opholds- og arbejdstilladelse, der meddeles efter fast track-
ordningens såkaldte korttidsspor, ligesom der endvidere foreslås
en udvidelse af jobskiftereglen til også at omfatte de situationer,
hvor udlændingen ønsker at skifte opholdsordning
(opholdsgrundlag) under et igangværende ansættelsesforhold.
Formålet med lovforslaget er at gøre det mere enkelt for
virksomheder i Danmark at benytte erhvervsordningerne med
henblik på at rekruttere udenlandsk arbejdskraft og samtidig
Side 3/4
indføre en højere grad af fleksibilitet for udenlandske
arbejdstagere, der søger om en opholdstilladelse i Danmark efter
en af erhvervsordningerne.
Det bemærkes, at kravet om dansk bankkonto oprindeligt blev
indført i forlængelse af indførelsen af beløbsordningen, og at
kravet gjaldt alene for denne ordning. Formålet med
bankkontokravet var at forebygge misbrug af ordningen. Ved
lov nr. 2194 af 29. december 2020 blev bankkontokravet
udvidet til at gælde for samtlige erhvervsordninger. Samtidig
blev der indført en række andre kontrolinitiativer, der skulle
bidrage til at styrke Styrelsen for International Rekruttering og
Integrations (SIRI) kontrolmuligheder. Formålet var at styrke
styrelsens muligheder for at kontrollere, om en udenlandsk
arbejdstager rent faktisk får den løn, som fremgår af
ansættelseskontrakten, og ansættes på sædvanlige løn- og
ansættelsesvilkår for at beskytte det danske arbejdsmarkedet
mod bl.a. social dumping. Bankkontokravet er således ikke
indført med henblik på efterforskning af terrorfinansiering.
Det bemærkes endvidere, at udlændinge på de
erhvervsordninger, som regeringen nu ønsker at undtage fra
kravet om dansk bankkonto, ligesom tidligere, vil være
forpligtet til at meddele SIRI de oplysninger, som er nødvendige
for bedømmelsen af, om en opholdstilladelse kan meddeles, skal
inddrages eller bortfalde, eller om udlændingen opholder sig
eller arbejder lovligt her i landet. Udlændingen vil således
fortsat, f.eks. i forbindelse med indgivelse af en ansøgning om
forlængelse af en opholdstilladelse, være forpligtet til at
fremvise nødvendig dokumentation for, at betingelserne for
opholdstilladelse efter den ordning, der ansøges om forlængelse
efter, er opfyldt, herunder at den kontraktfastsatte løn udbetales
til udlændingen, og at udlændingen disponerer over lønnen.
Lovforslaget forventes 1. behandlet i Folketinget den 12. april
2024. Lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. juli 2024.”
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet endvidere
indhentet en udtalelse fra Politiets Efterretningstjeneste (PET), der har
oplyst følgende:
”Helt generelt er det Politiets Efterretningstjenestes (PET)
erfaring, at efterforskning rettet mod visse udenlandske
bankkonti kan være forbundet med flere praktiske og juridiske
udfordringer end efterforskning af danske bankkonti. PET kan
supplerende oplyse, at omfanget af terrorfinansiering i Danmark
historisk har været vanskeligt at fastslå, hvilket fortsat vurderes
at være tilfældet. Det kan være vanskeligt at dokumentere, og
dermed bevise, de finansielle spor gennem eller til jurisdiktioner
Side 4/4
langt uden for Danmark, ligesom det direkte forsæt til
terrorfinansiering også kan være vanskeligt at bevise.
PET udgav i januar 2024 den seneste udgave af den nationale
risikovurdering af terrorfinansiering i Danmark, der er
tilgængelig på PET’s hjemmeside. Risikovurderingen er en del
af PET's løbende indsats til bekæmpelse og forebyggelse af
terrorfinansiering, der sker i samarbejde med en lang række
myndigheder, brancheorganisationer og virksomheder på
området i overensstemmelse med den nationale strategi for
forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering
for 2022-2025.
Den aktuelle risikovurdering beskriver terrorfinansiering
generelt og indeholder desuden en række kapitler, der hver især
sætter fokus på særligt risikofyldte områder eller brancher som
fx ulovlig pengeoverførselsvirksomhed eller kryptoaktiver. I
den forbindelse vurderer PET, at der er en betydelig risiko for,
at pengeinstitutter bliver anvendt til terrorfinansiering, mens
risikoen vurderes at være høj på områder som kryptoaktiver,
nonprofit-området, kontanter og højværdivarer samt hhv.
ulovlig og autoriseret pengeoverførselsvirksomhed.
PET har igangsat en række forebyggende aktiviteter, herunder
undervisning, foredrag, awareness og uddannelsesaktiviteter, og
risikovurderingen vil indgå centralt i det videre arbejde med at
minimere risici forbundet med finansiering af terrorisme.
Risikovurderingen af terrorfinansiering fra januar 2024 fungerer
som et fundament for den type aktiviteter og for den løbende
dialog med myndighederne, underretningspligtige
virksomheder og personer samt forskningssektoren.”


Side 1/3
Besvarelse af spørgsmål nr. 291 (Alm. del) fra Folketingets
Udlændinge- og Integrationsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 291 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. marts 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria Velasquez (EL).
Peter Hummelgaard
/
Niklas V. Johansen
Folketinget
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 19. april 2024
Kontor: Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Sagsbeh: Christina Husted Lundø
Sagsnr.: 2024-03508
Dok.: 3196734
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 291
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
Offentligt
L 147 - Bilag 4
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
Side 2/3
Spørgsmål nr. 291 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og
Integrationsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvilke kontrolforanstaltninger
mod terrorfinansiering, hvidvask, korruption og anden
økonomisk kriminalitet samt menneskehandel, som ministeren
og relevante myndigheder inden for ministerens ressort vil tage
over for virksomheder, der kan udbetale lønnen til deres
udenlandske medarbejdere fra tredjelande til en udenlandsk
bankkonto?”
Svar:
Økonomisk kriminalitet er undergravende for vores samfundsmodel, og
både terrorfinansiering, hvidvask, korruption og andre former for
økonomisk kriminalitet går ud over os alle sammen. Det er også derfor, at
det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen vil tage initiativ til en
særlig indsats for at sætte ind over for økonomisk kriminalitet, ligesom vi
vil forstærke myndighedernes indsats på området.
I den forbindelse står vi ovenpå de seneste års markante styrkelse af
indsatsen mod økonomisk kriminalitet. På Justitsministeriets område gælder
det bl.a., at der med aftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi
2021-2023 blev etableret en ny national efterforskningsenhed i form af
National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), der bl.a. har til formål at
styrke indsatsen mod den mest komplekse økonomiske og organiserede
kriminalitet.
Derudover blev Hvidvasksekretariatet som led i aftalen også styrket med
bl.a. flere analytikere til at identificere relevante hvidvaskunderretninger og
videreformidle dem til politiet og andre myndigheder. Der blev også
etableret en fast track-ordning, hvor hvidvaskunderretninger fra
underretningspligtige efter hvidvaskloven (banker m.v.) vedrørende større
eller særligt mistænkelige transaktioner skal underkastes en særlig
behandling i Hvidvasksekretariatet, kombineret med en pligt for den
underretningspligtige til at fastfryse transaktionen.
Der blev yderligere oprettet et operativt samarbejde under NSK’s ledelse
mellem myndigheder og private aktører mod hvidvask og terrorfinansiering
kaldet ODIN-samarbejdet (Operativt Dansk Informations- og
efterretningsnetværk). Herudover er sporingsgruppen i NSK (tidligere under
Side 3/3
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet)
udvidet med 10 årsværk for at styrke indsatsen hos politiet og
anklagemyndigheden med at opspore og beslaglægge udbytte fra
kriminalitet og inddrivelse af gæld til staten.
Endvidere udarbejdede Justitsministeriet i samarbejde med
Erhvervsministeriet og Skatteministeriet i juli 2022 en ny national strategi
for forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering, som
løber frem til 2025 og bygger videre på de initiativer, der er taget de seneste
år.
Endelig blev der som en del af aftalen mellem regeringen og et bredt flertal
i Folketinget om en ny bandepakke i november 2023 vedtaget en række
initiativer, som skal sætte ind mod bandernes økonomiske kriminalitet.
Justitsministeriet har herudover til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan generelt oplyse, at Hvidvasksekretariatet, der
hører under National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), er
Danmarks finansielle efterretningsenhed (Financial Intelligence
Unit (FIU)). Hvidvasksekretariatet har til opgave at modtage og
analysere underretninger om mistænkelige transaktioner og
andre oplysninger af relevans for hvidvask af penge, tilknyttede
underliggende forbrydelser eller finansiering af terrorisme.
Rigspolitiet kan hertil oplyse, at politiet vurderer, at det generelt
er vanskeligere for Hvidvasksekretariatet at identificere mulig
hvidvask, såfremt pengeoverførsler, herunder udbetaling af løn,
sker til et udenlandsk pengeinstitut. Rigspolitiet kan i den
forbindelse oplyse, at politiet er opmærksom på, at udlændinge-
og integrationsministeren den 20. marts 2024 har fremsat
lovforslag nr. L 147 om øget fleksibilitet for ophold efter fast
track-ordningens korttidsspor, udvidelse af jobskiftereglen og
ændring af kravet om dansk bankkonto, og at forslaget ikke
giver anledning til at iværksætte særskilte
kontrolforanstaltninger i tillæg til politiets aktuelle indsats mod
de i spørgsmålet nævnte typer kriminalitet som følge heraf.”