Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
post@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Boligudvalg
Oversendelse af høringsnotat og høringssvar vedrørende forslag til lov
om fravigelse af begrænsninger for anvendelsen af dele af arealerne i
det almene boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse i Københavns
Kommune
Hermed fremsendes høringsnotat og de indkomne høringssvar vedrørende
ovennævnte lovforslag, der tillige vedlægges.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
Bilag 1. Høringsnotat
Bilag 2. Høringssvar
Sagsnr.
2024 - 1643
Doknr.
828862
Dato
25-04-2024
Offentligt
L 176 - Bilag 1
Boligudvalget 2023-24


1
Høringsnotat til forslag lov om fravigelse af
begrænsninger for anvendelsen af dele af arealerne i det
almene boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse i
Københavns Kommune
1. Hørte myndigheder og organisationer
Udkast til lovforslaget har været i høring i perioden den 5. februar 2024 til den
5. marts 2024.
Lovforslaget har været sendt i høring hos: Advokatsamfundet,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, BAT-kartellet, BL - Danmarks Almene
Boliger, Brancheforeningen Danske Advokater, Brønshøj-Husum Lokaludvalg,
Cyklistforbundet, Danmarks Kulturarvs Forening, Danmarks
Naturfredningsforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Botanisk Forening,
Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Erhvervsfremme, Dansk Handicap
Forbund, Dansk Industri, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Transport og
Logistik – DTL, Dansk Vand- og Spildevandsforening, Dansk Vandrelaug,
Dansk Vejforening, Danske handicaporganisationer, Danske Regioner, DI
Transport, Domstolsstyrelsen, Ejendomsselskabet NREP, Forbrugerrådet,
Forenede Danske Motorejere (FDM), Friluftsrådet, Fredningsnævnet for
København, FSB, Gladsaxe Kommune, HK Trafik & Jernbane, HOFOR,
SVMdanmark (Håndværksrådet), Kommissarius ved Statens Ekspropriationer
på øerne, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Københavns
Lokalkomité, Københavns Museum, Landbrug & Fødevarer, Movia, Politiet,
Region Hovedstaden, Rigsrevisionen, Rådet for Bæredygtig Trafik, Rådet for
Sikker Trafik, SAB-bolig, Tingbjerg Kirke, Vestvoldens Venner og
Udviklingsselskabet By & Havn I/S.
Herudover har lovforslaget været tilgængeligt på Høringsportalen.
2. Modtagne høringssvar
Der er indkommet høringssvar inden for fristen fra følgende høringsparter:
BOSAM, Brønshøj-Husum Lokaludvalg, Danmarks Almene Boliger - BL,
Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Naturfredningsforening
København, Friluftsrådet København, fsb, HOFOR, Jeanette Lüneborg,
Københavns Kommune, Novafos, SAB, Tingbjerg Bydelsforening /
Afdelingsbestyrelsen fsb Tingbjerg og afdelingsbestyrelsen SAB Tingbjerg,
Vestvoldens Venner.
Alle høringssvar offentliggøres på høringsportalen.
I notatet er alene medtaget de væsentligste punkter fra høringssvarene.
Dansk Arbejdsgiverforening har oplyst, at lovudkastet falder uden for DA’s
virkefelt.
Rigsrevisionen har oplyst, at lovudkastet ikke omhandler revisions- eller
regnskabsforhold i staten eller andre offentlige virksomheder, der
revideres af Rigsrevisionen.
Enhed
Almene Boliger
Sagsbehandler
Elmir Tartic
Koordineret med
Sagsnr.
2023 - 2028
Doknr.
836501
Dato
25-04-2024
Offentligt
L 176 - Bilag 1
Boligudvalget 2023-24
2
3. Ændringer på baggrund af høringen
De modtagne høringssvar har ikke givet anledning til væsentlige ændringer i
lovforslaget i forhold til det udkast, der har været i høring.
4. Bemærkninger til lovforslaget
4.1. Generelle bemærkninger
Afdelingsbestyrelsen fsb Tingbjerg, afdelingsbestyrelsen SAB Tingbjerg og
Boligorganisationerne SAB og fsb har meddelt, at afdelingsbestyrelserne i fsb
Tingbjerg, SAB Tingbjerg og SAB Utterslevhuse bakker op om lovforslaget, da
det er en forudsætning for realiseringen af udviklingsplanen for
Tingbjerg/Utterslevhuse, som skal sikre, at boligområdet når målet om at
nedbringe antallet af almene familieboliger til 40 pct., men med bevarelse af
flest mulige almene boliger. Det er væsentligt for bestyrelserne, at staten og
Københavns Kommune leverer deres del af planen.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet har ikke bemærkninger hertil.
fsb og SAB finder, at etableringen af mindst 220 private boliger er af afgørende
betydning for realiseringen af udviklingsplanen for Tingbjerg/Utterslevhuse med
krav om reduktion af almene familieboliger til maksimum 40%. fsb og SAB
støtter derfor ophævelsen af begrænsninger for arealanvendelsen, da det er en
forudsætning for at efterkomme kravene i parallelsamfundslovgivningen.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet har ikke bemærkninger hertil.
BOSAM finder, at København på nuværende tidspunkt er den næstmindst
grønne by i Europa, hvorefter en delvis ophævelse af fortidsmindets og
vandhullets fredning vil fordre fortætning og spekulativ byudvikling. Det passer
heller ikke med kommende Kommuneplans samlede vision. BOSAM finder det
således dybt kritisabelt, at Københavns Kommune bevidst omgår
foranstaltninger, som sikrer bevarelse af byens historie og grønne arealer.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet kan ikke forholde sig til Københavns
Kommunes Kommuneplan. For så vidt angå etablering af boliger, som
lovforslaget skal muliggøre, vil dette ikke ske som et led i en spekulativ
byudvikling, men udelukkende som et led i gennemførelsen af en meget
omfattende udviklingsplan, der skal omdanne det almene boligområde
Tingbjerg/Utterslevhuse bl.a. ved at tilføre området andre boligformer end
almene familieboliger. Uden etablering af private boliger vil det ikke være
muligt at opnå udviklingsplanens mål om nedsættelsen af andelen af almene
familieboliger til højest 40 pct. af det samlede antal boliger i området.
Brønshøj-Husum Lokaludvalg er grundlæggende meget skeptiske over for
indgreb på Vestvolden og Utterslev Mose, som er et meget stort lokalt aktiv,
med store natur- og herlighedsværdier. Det har indgået som et meget
væsentligt argument i lokaludvalgets overvejelser, at de nye private boliger vil
medvirke til, at beboere i de almene boliger i Tingbjerg kan blive boende.
Såfremt dette ikke var tilfældet, ville lokaludvalget ikke kunne støtte planerne
om affredning. Lokaludvalget støtter derfor udviklingsplanen for Tingbjerg, der
er udarbejdet af boligorganisationerne i Tingbjerg, og som forudsætter
opførslen af 400 boliger på områder, der i dag er fredede. Overordnet mener
Lokaludvalget, at byggeriet og affredningen er “det mindste onde” og at man
ved at vælge “krattet” langs Tingbjerg Ground og byggeri langs Vestvolden i
forlængelse af det eksisterende byggeri, har valgt den mindst indgribende
løsning.
3
Social-, Bolig- og Ældreministeriet har ikke bemærkninger hertil.
Danmarks Almene Boliger – BL finder, at ophævelse af begrænsninger for
arealanvendelsen giver mulighed for opførelse af nye private boliger og
er af afgørende betydning for realiseringen af udviklingsplanen for
Tingbjerg/Utterslevhuse. BL er vidende om, at fsb og SAB ligeledes ser
ophævelsen af begrænsninger for arealanvendelsen i det almene boligområde
Tingbjerg/Utterslevhuse som en forudsætning for at efterkomme kravene i
parallelsamfundslovgivningen. På den baggrund støttes lovforslaget.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet har ikke bemærkninger hertil.
Københavns Kommune vurderer, at lovforslaget er ét af de to lovforslag, der vil
muliggøre implementeringen af udviklingsplanen for Tingbjerg/Utterslevhuse,
som er vedtaget af Borgerrepræsentationen 20. juni 2019 og godkendt af
boligministeren 10. september 2019. Udviklingsplanen beskriver, hvordan den
lovpligtige reduktion til 40 pct. almene familieboliger kan opnås ved opførsel af
nye private boliger, erhverv og kommunale services i området.
For at opnå det fastsatte mål fortættes hele Tingbjerg, både i de indre gårdrum
og de omkransende arealer. Københavns Kommune arbejder på at skabe
plangrundlag for fortætningen, hvoraf den første halvdel er muliggjort i 2022, og
opførslen af disse boliger er påbegyndt. Den næste del af plangrundlet
forventes politisk behandlet i 2024.
For at implementere udviklingsplanen og leve op til det lovfastsatte mål om 40
pct. almene familieboliger, er der behov for også at bebygge arealer der ligger i
udkanten af Tingbjerg. Disse arealer indgår som bebygget område i de
oprindelige tegninger af Tingbjerg og foreslås nu bebygget. Alternativet vil
umiddelbart være frasalg eller nedrivning af almene familieboliger i Tingbjerg.
Der har siden vedtagelsen af udviklingsplanen for Tingbjerg/Utterslevhuse i
Borgerrepræsentationen i 2019 (A, Ø, Å, B, F, V og O) været enighed om de
nødvendige tiltag i implementering af planen. Det har været tilfældet i
forbindelse med vedtagelse af lokalplanen for Tingbjerg i 2021, der blev
vedtaget uden afstemning.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet har ikke bemærkninger hertil.
Danmarks Naturfredningsforening København og Friluftsrådet København
opfordrer Folketinget til ikke at vedtage ovennævnte lovforslag. I stedet
opfordres staten og Københavns Kommune til at afsøge alternative muligheder
for at løse Tingbjergs boligsociale udfordringer, hvilket burde kunne lade sig
gøre indenfor den givne budgetramme.
Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet advarer imod, at man på
denne måde svækker fredningsinstitutionen af hensyn til formål, som primært
har lokal betydning og hvor der findes alternative løsningsmuligheder. Tabet af
kulturhistoriske og naturmæssige værdier vil være meget omfattende, hvis
lovforslaget vedtages. Det vil uundgåeligt få regeringens øvrige politikker og
planer vedrørende naturbevarelse til at fremstå utroværdigt, hvis man vælger at
gennemføre sådan en intervention.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet finder ikke, at lovforslaget vil svække
fredningsinstitutionen eller skabe præcedens for evt. nye affredninger af
samme grunde. Der er efter ministeriets opfattelse tale om et enkeltstående
tilfælde, hvor Tingbjergs unikke beliggenhed midt i et stort grønt område ikke
giver mulighed for at integrerer Tingbjerg/Utterslevhuse i det omgivende
samfund på anden måde.
4
Jeanette Lüneborg, som bor i området, er imod projektet. Hun synes, at det vil
ødelægge byens skønne grønne områder.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet skal hertil bemærke, at det er nødvendigt at
anvende de grønne områder, der er omfattet af lovforslaget, til boligformål med
henblik på at muliggøre implementeringen af udviklingsplanen. Samtidig vil
lovforslaget sikre udpegning af et stort grønt og rekreativt område i Nordhavn.
4.2. Fravigelse af Utterslev Mose-fredningen
Danmarks Naturfredningsforening finder, at ophævelse af eksisterende
fredninger gennem anlægslov normalt er forbeholdt store projekter af
national betydning, hvor interessen går forud for fredningsinteressen.
Fredninger gennemføres for at beskytte vigtige fredningsværdier og som et
værn imod kortsigtede politiske beslutninger og ofte også private økonomiske
interesser. Der findes alternativer, både når det handler om at modvirke
parallelsamfund og når der skal findes arealer til byudvikling i København. At
ophæve eksisterende fredninger for at nå disse mål er en svækkelse af alle
fredninger, som kommer i vejen for nye interesser og projekter.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet skal hertil bemærke, at
parallelsamfundslovgivningens mål er, at der i Danmark i 2030 ikke findes
omdannelsesområder (tidl. ghettoer). Bekæmpelse af parallelsamfund må
anses for at være en national interesse. Lovforslaget vil ikke svække
fredningsinstitutionen eller skabe præcedens for evt. nye affredninger af
samme grunde. Der er efter ministeriets opfattelse tale om en enkeltstående
tilfælde, hvor Tingbjergs unikke beliggenhed midt i et stor grønt område ikke
giver mulighed for at implementere udviklingsplanen for det almene
boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse ved en områdeudvidelse og integration i
det omkringliggende samfund uden at fravige Utterslev Mose-fredningen.
4.3. Den grønne kile
Danmarks Naturfredningsforening anerkender og bifalder, at man vil lade
Nordhavnstippen indgå i Naturpark Nordhavn, men må afvise, at de to områder
(Nordhavnstippen og Tingbjerg) har noget med hinanden at gøre. De alvorlige
skader, som det lokale miljø omkring Vestvolden påføres, afhjælpes ikke af
Naturpark Nordhavn, og projektet vil uanset dette være et alvorligt indgreb i
den grønne kile.
Danmarks Naturfredningsforening København og Friluftsrådet København
anerkender og bifalder, at man vil lade Nordhavnstippen indgå i Naturpark
Nordhavn, hvilket Københavns Kommune besluttede allerede i 2019. De
afviser dog, at de to områder (Nordhavnstippen og Tingbjerg) har noget med
hinanden at gøre. De alvorlige skader, som det lokale miljø omkring Vestvolden
påføres, afhjælpes ikke af Nordhavnstippen, og projektet vil uanset dette være
et alvorligt indgreb i den grønne kile. Den kompensation for tab af den grønne
kile ved Tingbjerg, som man foreslår, har derfor alene en symbolsk værdi og
tilfører ikke København nogen reel erstatning. Hvis Folketinget alligevel
accepterer Nordhavnstippen som erstatning for de fredede områder i Tingbjerg,
bør det være på den betingelse, at området efterfølgende fredes.
Der befinder sig 521 bevaringsværdige træer i det af lovforslaget berørte
område, der ikke må fældes, medmindre der gives dispensation. De grønne
kileområder, som man ønsker at inddrage til udvikling og byggeri, fungerer i
dag som bufferzone mellem det eksisterende byggeri i Tingbjerg og
Vestvolden. Bufferzonen er en vigtig betingelse for at opretholde et rigt dyreliv i
området omkring Tingbjerg og langs Vestvolden det pågældende sted.
Vestvoldens Venner er enig i høringssvaret, der er fremsendt fra Danmarks
Naturfredningsforening. Foreningen Vestvoldens Venner bemærker, at
foreningen var medvirkende til fredningen af Vestvolden i København i 1996.
5
Social-, Bolig- og Ældreministeriet skal hertil samlet bemærke, at udpegningen
af erstatningsarealet Nordhavnstippen lever op til hidtil praksis om, at der ved
udtag af arealer fra grøn kile skal udpeges erstatningsarealer af samme
omfang og kvalitet efter 1:1 princippet. Nordhavnstippen er langt større
erstatningsareal end det, der udtages. Arealet sikres fremover som grønt areal.
En udpegning af Nordhavnstippen sikrer dermed de kvaliteter, som arealet
allerede rummer, ligesom Københavns Kommune har oplyst, at de forventer at
udvikle området rekreativt med henblik på, at det kan indgå i de samlede
rekreative forbindelser igennem Nordhavn. Udpegningen vil også på grund af
områdets placering i umiddelbar forlængelse af den fremtidige Naturpark
Nordhavn give mulighed for, at det udpegede areal indtænkes som en del af de
samlede rekreative tilbud i Nordhavn.
Københavns Kommune er enig i den foreslåede udpegning af Nordhavnstippen
som erstatningsareal for indre grøn kile, der tages ud i Tingbjerg. Udpegningen
er i overensstemmelse med Københavns Kommunes anbefaling af udpegning,
vedtaget af Borgerrepræsentationen 30. november 2023. Anbefalingen af
udpegning af erstatningsareal til indre grøn kile, som følge af nærværende
lovgivning om ændring af arealanvendelse, blev vedtaget uden afstemning i
november 2023.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet har ikke bemærkninger hertil.
4.4. Fravigelse af beskyttelseslinjer
Danmarks Naturfredningsforening finder det problematisk at ophæve å- og
fortidsmindebeskyttelseslinjen og skovbyggelinjen på en række matrikler langs
fæstningskanalen gennem en lov, idet de vigtige hensyn, der ligger til grund for
beskyttelseslinjerne, herved ikke sikres, som det ellers sker ved Miljøstyrelsens
normale praksis for reduktion af beskyttelseslinjerne. Den øgede boligmasse
og de mange nye beboere må forventes at skabe et betydeligt tryk på
Husumvold og dens omgivelser, og de nye boliger vil komme til at dominere
oplevelsen af landskabet og byrummet i væsentligt omfang.
Danmarks Naturfredningsforening København og Friluftsrådet København
protesterer mod den foreslåede ophævelse af åbeskyttelseslinjen,
fortidsmindebeskyttelseslinjen og skovbyggelinjen. Formålet med
åbeskyttelseslinjen og skovbyggelinjen er at sikre fæstningskanalen og
træbevoksningen som værdifulde landskabselementer og som levesteder og
spredningskorridor for plante- og dyreliv. Det håndhæves normalt strengt ved
at man for eksempel ikke må campere i de pågældende områder.
Fortidsmindebeskyttelseslinjen har til formål at sikre fortidsmindernes værdi
som landskabselementer herunder indsyn til og udsyn fra dem. Disse vigtige
formål vil gå tabt med byggerierne. Den øgede boligmasse og de mange nye
beboere må forventes at skabe et betydeligt tryk på Husumvold og dens
omgivelser, og de nye boliger vil komme til at dominere oplevelsen af
landskabet og byrummet i væsentligt omfang.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet skal hertil bemærke, at ministeriet er
bekendt med de anerkendelsesværdige grunde, der ligger bag reglerne om
åbeskyttelseslinjen, fortidsmindebeskyttelseslinjen og skovbyggelinjen.
Etablering af boliger i Tingbjerg, som er nødvendig, hvis udviklingsplanens mål
om nedbringelse af andelen af almene familieboliger til højest 40 pct. af det
samlede antal boliger skal opfyldes, kræver, at ovennævnte beskyttelseslinjer
fraviges. Boligernes nærmere udformning og arkitektur vil først blive fastsat i
forbindelse med udarbejdelsen af en lokalplan.
4.5. Boliger
Brønshøj-Husum Lokaludvalg bemærker, at byggeriet langs Ruten mod
Åkandevej bør åbnes med adgang fra Åkandevej/Ruten til Tingbjerg.
Lokaludvalget henviser til den vedtagne helhedsplan for området, hvor det er
ønsket, at der skal være adgangsveje og ‘velkomstområde’. Lokaludvalget
6
finder, at det påtænkte byggeri her vil have en unik udsigt til Utterslev Mose,
hvilket bygningens indretning bør give mulighed for. Bygningen vil også være
meget synlig fra store dele af Utterslev Mose, hvorfor et visuelt udtryk i
samklang med mosen er vigtigt.
Lokaludvalget bemærker, at der vil komme øget trafik på Ruten pga.
den planlagte bro over Vestvolden, multihallen og de mange nye private
boliger, hvorfor der ved byggeriet bør tages højde for parkeringsmuligheder og
trafikafvikling mod Hareskovmotorvejen og Bystævneforbindelsen/Åkandevej.
I forhold til bebyggelsen og affredningen langs Vestvolden er lokaludvalget
meget skeptisk. Det er dog vigtigt for lokaludvalget, at alle beboere i Tingbjerg
kan blive i deres boliger. Herudover lægger lokaludvalget vægt på, at den
eksisterende bebyggelse langs volden i Tingbjerg ligger i samme afstand til
volden som nybyggeriet, at de eksisterende kolonihaver ligger tættere på
volden, og det påtænkte areal i dag er en nedklippet græsplæne. Lokaludvalget
lægger stor vægt på, at våbenpladsen og det øvrige historiske voldanlæg
beskyttes og så vidt muligt fremstår i deres historiske kontekst samt de
naturværdier, som er opstået omkring voldanlægget.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet skal hertil bemærke, at lovforslaget alene
skal fravige begrænsninger for arealanvendelsen i Tingbjerg og gøre det muligt
for Københavns Kommune at påbegynde arbejdet med udarbejdelsen af en
lokalplan. I denne proces vil Lokaludvalget få mulighed for at fremføre sine
bemærkninger vedrørende selve bygningerne.
4.6. Udledning
Novafos og HOFOR har bemærket, at lovforslaget vil generere mere
spildevand til HOFORs ledningsanlæg og dermed også til Utterselv Mose.
Novafos/HOFOR gør opmærksom på at tilledning af mere regn- og/eller
spildevand til ledningsanlæg fra nye veje ikke vil kunne indeholdes i gældende
udledningstilladelse til udløbet U11 og UM26.
HOFOR har oplyst, at HOFOR Spildevand som følge af ønsket om udvikling i
Tingbjerg, og dertilhørende merbefæstelse, samt renere vand i Utterslev Mose
skal tilbageholde en stor mængde regnvand og rense vandet inden udledning
til mosen. HOFOR Spildevand skal derfor finde arealer til forsinkelsesvolumen
(10.000 m3) og dertilhørende rensetekniske anlæg. Regnvandet skal udledes
til Utterslev Mose. Det forventes at anlæggene kan bygges under terræn og der
kan retableres med mulighed for drift og vedligehold via dæksler i terræn.
HOFOR finder det nødvendigt at koordinere projekternes planlægning og
projektering for at sikre at alle kommunens ønsker i området kan opfyldes.
HOFOR deltager derfor gerne i møder herom.
Vedr. matr. 3636 & 1702 har HOFOR behov for at etablere en 15 l/s
pumpestation (samt tilhørende ledninger til og fra), for at kunne løfte
spildevandet. Det er afgørende for at separatkloakeringen i Tingbjerg lykkedes.
HOFOR ser meget gerne, at den nye pumpestation og dertilhørende
ledningsanlæg er etableret og idriftsat, inden Vejdirektoratet påbegynder
udførelsen af den nye bro. HOFOR vil meget gerne indgå i dialog med
Vejdirektoratet om placeringen af pumpestationen.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet skal hertil samlet bemærke, at lovforslaget
ikke giver hjemmel til at igangsætte byggeri på arealerne. Forud for
igangsættelse af byggeri vil der således skulle indhentes de tilladelser fra
relevante myndigheder, som følger af gældende lovgivning. Efter lovforslagets
vedtagelse skal Københavns Kommune udarbejde det nødvendige
plangrundlag efter de gældende regler herom. Lovforslaget vil ikke ændre på
disse regler.
4.7. Ledninger
7
Novafos og HOFOR har henvist til, at der ved matr. 1702 findes
overløbsbygværket U11 med tilhørende ledningsanlæg nord for voldgraven.
Ledningsanlægget er ejet af Novafos (88%) og HOFOR (12%) af
ledningsanlægget. Ledningsanlæg samt tilhørende overløb har vital funktion for
spildevandssystemet og kan ikke tages ud af drift.
Novafos og HOFOR beder om, at der tages hensyn til ledningen i forbindelse
med detailprojekteringen herunder også særlig håndtering af
overløbsbygværket og hvordan tilstedeværelsen af dette i givet fald influerer på
projektet. Arbejderne ønskes at blive koordineret med Novafos og HOFOR i
videst mulig udstrækning. Det forventes at Novafos/HOFOR får udleveret
behørig dokumentation på at eventuelle arbejder ikke vil skade ledninger eller
bygværket. Eventuelle graveskader forventes udbedret af graveaktøren uden
omkostning for Novafos/HOFOR.
HOFOR har bemærket, at det forhold, at loven ikke sikrer rettigheder for
ledningsejere kan medføre omfattende forsinkelser, da ledningsejernes
mulighed for ekspropriation sker via det kommunale system, hvilket kan tage
flere år.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet skal hertil samlet bemærke, at lovforslaget
ikke giver hjemmel til at igangsætte byggeri på arealerne. Forud for
igangsættelse af byggeri vil der således skulle indhentes de tilladelser fra
relevante myndigheder, som følger af gældende lovgivning. Efter lovforslagets
vedtagelse skal Københavns Kommune udarbejde det nødvendige
plangrundlag efter de gældende regler herom. Lovforslaget vil ikke ændre på
disse regler.