Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har d.d. sendt vedlagte udkast til forslag til lov om
ændring af sundhedsloven (udvidelse af ordning om tilskud til tandpleje for udvalgte
patientgrupper og bestemmelse om territorial gyldighed for Færøerne) i offentlig
høring. Dette udkast til lovforslag vil være i høring i perioden fra den 12. februar til
den 8. marts 2024.
Høringsbrev og høringsliste er vedlagt.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 25-04-2024
Enhed: Borgernær Sundhed
Sagsbeh.: Frederikke Fleischer
Koordineret med:
Sagsnr.: 2023 - 1847
Dok. nr.: 87545
. / .
Offentligt
L 171 - Bilag 1
Sundhedsudvalget 2023-24


KOMMENTERET HØRINGSNOTAT
vedrørende
Lovforslag om ændring af sundhedsloven (Udvidelse af ordning
om tilskud til tandpleje for udvalgte patientgrupper og
bestemmelse om territorial gyldighed for Færøerne.)
I det følgende gennemgås de væsentligste bemærkninger til lovforslaget, som Indenrigs-
og Sundhedsministeriet har modtaget i forbindelse med den offentlige høring.
1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag om udvidelse og forenkling af §166 i sundhedsloven har i perioden
fra den 12. februar 2024 til den 8. marts 2024 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer mv.:
Aarhus Universitet, Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Advokatrådet, Ansatte
Tandlægers Organisation, Dansk Erhverv, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk
Selskab for Almen Medicin, Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Dansk Selskab
for Oral og Maxillofacial Kirurgi, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Selskab for
Tand-, Mund- og Kæbekirurgi, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Dansk
Tandsundhed, Danske Handicaporganisationer, Danske Dental Laboratorier, Danske
Patienter, Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske Tandplejere, Danske Ældreråd,
Datatilsynet, De Offentlige Tandlæger, Det Centrale Handicapråd, Diabetesforeningen, FH,
FOA, Fólkaheilsustýrið, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af
Specialtandlæger i Ortodonti, Færøernes Landsstyre, Gigtforeningen, Grønlands Selvstyre,
Hjerteforeningen, Heilsumálaráðið, HK, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kræftens
Bekæmpelse, Københavns Universitet, Odontologisk Institut, Landsforeningen af Kliniske
Tandteknikere, Lægeforeningen, Patienterstatningen, Patientforeningen
Patientforeningen i Danmark, Praktiserende Lægers Organisation, Praktiserende
Tandlægers Organisation, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsombudsmanden på
Grønland, Sundhed Danmark, Tandlægeforeningen, Tandlægeforeningens
Tandskadeerstatning, Yngre Læger, Ældresagen.
Lovforslaget har desuden været offentliggjort på www.borger.dk under Høringsportalen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har modtaget høringssvar uden bemærkninger fra:
Datatilsynet, Dansk Ældreråd, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet Tænk,
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Patienterstatningen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har modtaget høringssvar med bemærkninger fra:
Gigtforeningen, Dansk Selskab for Oral og Maxillofacial Kirurgi, Institut for
Menneskerettigheder, Bedre Psykiatri, Tandlægeforeningen, Danske Tandplejere, Danske
Indenrigs- og
Sundhedsministeriet
Enhed: Borgernær Sundhed
Sagsnr.: 2023 - 1847
Dok. nr.: 119759
Dato: 09-04-2024
Offentligt
L 171 - Bilag 1
Sundhedsudvalget 2023-24
Side 2
Handicaporganisationer, Kræftens Bekæmpelse, Dansk Tandsundhed, Danske Patienter,
Danske Regioner, Netværket for Hals- og mundhulekræft og Heilsumálaráðið.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet takker alle høringsparter for deres høringssvar og
henviser til ministeriets bemærkninger til de enkelte delelementer nedenfor.
I det følgende foretages en gennemgang af de væsentligste bemærkninger til de enkelte
elementer i lovforslaget og dets bemærkninger. Ministeriets bemærkninger hertil er
kursiverede.
2. Generelle bemærkninger til lovforslaget
Heilsumálaráðið glædes over Færøernes mulighed for, at kunne sætte visse af
sundhedslovens bestemmelser i kraft for Færøerne på forskellige tidspunkter.
Gigtforeningen, Danske Regioner, Danske Patienter, Kræftens Bekæmpelse, Danske
Handicaporganisationer, Danske Tandplejere, Tandlægeforeningen, Bedre Psykiatri,
Dansk Tandsundhed, Dansk Selskab for Oral og Maxillofacial Kirurgi anfører, at de
generelt bakker op om en udvidelse og forenkling af § 166-ordningen, hvor flere
patientgrupper er omfattet, og at det gøres enklere at søge om tilskud gennem ordningen.
Tandlægeforeningen ser overordnet positivt på forslaget til ændringerne i lovforslaget,
både hvad angår forenklingen og udvidelsen af ordningen. Det bemærkes dog, at
lovforslaget ikke inkluderer Tandlægeforeningens anbefaling om nedsættelse af en gruppe
til opfølgning og evaluering af ordningen efter 3 år, som fremgik af Tandlægeforeningens
sundhedsfaglige bidrag.
Gigtforeningen bemærker, at de foreslåede lovændringer vil gøre det enklere for
patienter med Sjögrens Syndrom at blive omfattet af ordningen med tilskud til tandpleje
jf. sundhedslovens § 166. Særligt bifalder de, at patienterne ikke længere skal kunne
dokumentere en årsagssammenhæng mellem deres tandproblemer og deres sygdom.
Danske Tandplejere finder det beklageligt, at der i høringsmaterialet lægges op til, at det
kun er patienter omfattet af § 166, stk. 1, nr. 1, der foruden støtte til tandbehandling, også
kan få støtte til den løbende forebyggende tandplejeplejeindsats. Det er efter Danske
Tandplejeres opfattelse ubegrundet, at tilbuddet om støtte til den forebyggende tandpleje
ikke gælder for alle patientgrupper, som er omfattet af § 166.
Dansk Tandsundhed mener, at dette lovforslag vil være med til at styrke tandsundheden,
og ser derfor positivt på forslaget om at udvide og forenkle ordningen, så det bliver
nemmere for patienterne at få tilskud.
Danske Patienter ser overordnet positivt på den foreslåede udvidelse og forenkling af
tilskudsordningen i sundhedslovens § 166, men ønsker dog fortsat, at tilskudsordningen
forbedres yderligere, så alle relevante grupper medtages – både i forhold til forebyggelse
og behandling af tandproblemer.
Danske Regioner finder generelt at lovforslaget, som giver visse patientgrupper adgang til
at søge særligt tilskud til tandpleje efter sundhedslovens § 166, er et vigtigt og relevant
initiativ.
Danske Handicaporganisationer er positivt indstillet over for den foreslåede udvidelse og
forenkling af ordningen.
Side 3
Kræftens Bekæmpelse ser meget positivt på den foreslåede udvidelse, forenkling og
afbureaukratisering af tilskudsordningen, da flere kræftpatienter med tandskader og
senfølger i munden fremover vil kunne søge om økonomisk tilskud til forebyggelse og
behandling mundhulesygdom.
Niels Jessen fra Netværket for hals- og mundhulekræft mener, at lovforslaget ikke lever
op til FN’s verdensmål om mindre ulighed (mål 10) og sundhed og trivsel (mål 3), da andre
patienter ikke møder samme begrænsninger, som patienter med tand- og
mundsygdomme, i form af dokumentationskrav mm. Endvidere understreges han, at
uvisheden om, hvorvidt man kan få tilskud til sin behandling kan være en stor mental
belastning, samt at en årlig betaling på 2.000 kr. vil gå ud over de socialt og økonomisk
dårligst stillede. Der udtrykkes ønske om, at Folketingets partier kan blive enige om at
revidere sundhedsvæsenets behandling af tand- og mundpleje, således at behandlingen
bliver en helt naturlig del af almen behandling i sundhedsvæsenet, da den høje
egenbetaling til behandling af mundsygdom medvirker til at fastholde ulighed i sundhed.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan i forhold til bemærkningen fra Tandlægeforeningen
vedrørende en opfølgning og evaluering af ordningen bemærke, at der med den politiske
aftale om en udvidelse og forenkling af ordningen er lagt vægt på, at de relevante
patienter kender til ordningen og får adgang hertil, hvis de opfylder de relevante kriterier.
Der vil som led i implementeringen således være fokus på at sikre, at patienter og
relevante fagpersoner informeres om ordningen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan i forhold til bemærkningen fra Danske Tandplejere
om, at tilbuddet om støtte til den forebyggende tandpleje kun gælder for patienter
omfattet af § 166, stk. 1, nr. 1 bemærke, at patienter omfattet af § 166, stk. 1, nr. 2 og nr.
3 også kan få tilskud til den løbende forebyggende tandplejeplejeindsats ved påvisning af
nedsat spytsekretion.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan i forhold til bemærkningen fra Niels Jessen fra
Netværket for hals- og mundhulekræft vedrørende FN’s verdensmål om mindre ulighed
oplyse, at lovforslaget har til hensigt at mindske uligheden ved at hjælpe patienter, der på
grund af deres sygdom/sygdomsbehandling har et særligt behov for tandbehandling og
som følge deraf også har større tandlægeregninger. Det bemærkes endvidere, at der findes
en række andre tandplejeordninger, som er målrettet borgere, der bl.a. grundet sociale
årsager ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud. Der findes endvidere
tilskudsordninger for borgere, der fx modtager ydelser svarende til kontanthjælpsniveau.
Til bemærkningen vedrørende egenbetalingen ved behandling af mundsygdom i
sundhedsvæsenet kan det bemærkes, at Folketinget ved flere anledninger har behandlet
beslutningsforslag om gratis tandpleje, som anslås at koste et betydeligt milliardbeløb.
2.1. Specifikke bemærkninger
2.1.1. Vedrørende udvidelsen af patientgruppen
Gigtforeningen bemærker, at patienter med den sjældne gigtsygdom Behcets syndrom
samt patienter med leddegigt og samtidig svær nedsat håndfunktion, ikke er blandt de nye
patientgrupper, som er blevet omfattet af ordningen på trods af, at der er fagligt belæg
for, at disse patientgrupper har øget risiko for at udvikle tandproblemer på grund af deres
kroniske sygdom.
Dansk Selskab for Oral og Maxillofacial Kirurgi udtrykker ønske om, at ordningen udvides
til også at omfatte patienter, der får svære senfølger i form af død kæbeknogle som
Side 4
følge af antiresorptiv medicin. Disse patienter behandles med kirurgisk fjernelse af knogle
og tænder i hospitalsregi, men under den nuværende lovgivning påhviler det patienten
selv at finansiere efterfølgende tandprotetik. Det drejer sig om en stadigt voksende
patientgruppe, som kan stå tilbage med en stor økonomisk byrde.
Bedre Psykiatri har som udgangspunkt ingen indvendinger til selve lovforslagets
udformning, eller påtænkte målgruppers berettigelse til et særligt tilskud, men foreslår
dog, at mennesker med tandsygdom som følge af psykisk sygdom skal være omfattet af
lovforslaget.
Tandlægeforeningen bemærker, at der i lovforslaget ikke er medtaget alle de
patientgrupper, som Tandlægeforeningen anbefalede i deres sundhedsfaglige bidrag,
samt at deres anbefaling om automatisk tilskud til duraphat tandpasta heller ikke er
medtaget i lovforslaget.
Danske Patienter mener ikke, at udvidelsen af den tilskudsberettigede patientgruppe er
tilstrækkelig. Danske Patienter mener derfor, at der er behov for en mere grundig og
fagligt funderet gennemgang af, hvilke grupper, som på baggrund af sygdom og
behandling, har eller er i risiko for tandskader og senfølger i munden – og dermed bør
omfattes af ordningen. En opdateret fagligt funderet liste skal ifølge Danske Patienter
inkludere specifikke grupper af patienter med kræft, demens, psykisk sygdom, gigt m.fl.
Danske Handicaporganisationer forholder sig positivt til, at et bredt politisk flertal
erkender behovet for at inddrage andre patientgrupper (herunder patienter behandlet
med psykofarmaka). Danske Handicaporganisationer opfordrer til, at processen ikke
stopper der, eftersom der er mange andre patientgrupper, der slås med tandproblemer og
store udgifter til behandling. Det gælder f.eks. patienter med leddegigt, behcets sygdom,
kronisk nyresygdom, diabetes, parkinsons sygdom, psoriasis, stroke og osteoporose. Der
ønskes derfor en bred faglig afdækning af, hvilke patientgrupper der burde være omfattet
af § 166.
Kræftens Bekæmpelse mener, at tilskudsordningen bør udvides, så den omfatter
patienter i en hvilken som helst kræftbehandling, hvor der er klinisk erfaring og viden om
øget risiko for mundhulesygdomsudvikling. På den måde mener Kræftens Bekæmpelse, at
lovgivningen vil være bedre fremtidssikret, da erfaringen med den gældende
tilskudsordning, ifølge Kræftens Bekæmpelse, netop var, at den hurtigt blev forældet,
fordi de omfattede kræftpatientgrupper var formuleret for specifikt og snævert. Kræftens
Bekæmpelse bemærker endvidere, at lovforslaget henviser til Sundhedsstyrelsens
anbefalinger, som overser følgende mundhulesygdomme, der ikke opstår som følge af
nedsat spytsekretion: Kæbeknogledød pga. knoglestyrkende behandling, syreskader af
tandvæv efter kirurgisk fjernelse af kræft og mundslimhindesygdomme efter
immunbehandling. Kræftens Bekæmpelse mener endvidere, at det bør præciseres, at der
også skal være mulighed for at søge om tilskud til eventuel tandstatus som led i
behandlingsforløbet og til forebyggende tandpleje forud for kræftbehandlingen, hvis det
vurderes, at patienten bør have udført tandpleje før opstarten af kræftbehandlingen for at
undgå udvikling af alvorlige skader efterfølgende.
Dansk tandsundhed bemærker, at selvom en udvidelse af ordningen er et godt initiativ, vil
det dog give mening at udvide den forebyggende tandsundhedsindsats til langt flere
patientgrupper. En udvidelse af den forebyggende tandsundhedsindsats bør, ifølge Dansk
tandsundhed, adresseres i regi af arbejdet med en kommende aftale for voksentandplejen
som forventes genoptaget i 2024.
Side 5
Danske Regioner bemærker, at resektionspatienter og patienter efter antiresorptiv
behandling (risiko for MRONJ) ikke fremgår af lovforslaget. Der bør ifølge Danske regioner
tages stilling til, hvorvidt de bør indgå.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at Sundhedsstyrelsen har udarbejdet et
fagligt bidrag til, hvordan ordningen kan udvides til nye patientgrupper samt forenkles, så
det bliver nemmere ud fra et patientperspektiv at søge om tilskud efter ordningen. Der er
på baggrund af anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen indgået en bred politisk aftale i
Folketinget om den konkrete udvidelse og forenkling af ordningen, og lovforslaget er en
udmøntning af denne aftale.
Sundhedsstyrelsen har i forbindelse med udarbejdelse af oplægget indhentet rådgivning
fra bl.a. Sundhedsstyrelsens Udvalg for Tandsundhed, Tandlægeskolerne og Dansk Selskab
for Oral og Maxillofacial Kirurgi.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker endvidere, at Sundhedsstyrelsen har stor
opmærksomhed på, at borgere med psykiske lidelser har en højere forekomst af
tandsygdom og tandtab end den gennemsnitlige befolkning, hvilket kan tilskrives
risikofaktorer som usund kost, uregelmæssige tandplejebesøg og mundtørhed forårsaget
af den medicinske behandling af psykiske lidelser (psykofarmakologisk behandling).
Borgere med psykiske lidelser, særligt svære psykiske lidelser, har brug for en styrket
indsats og støtte til at forebygge tandsygdomme samt deltagelse i regelmæssig tandpleje i
kommunal specialtandpleje eller i praksistandplejen. Specialtandplejen er et specialiseret
tandplejetilbud til sindslidende, psykisk udviklingshæmmede m.fl., der ikke kan udnytte de
almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, praksistandplejen eller
omsorgstandplejen. Borgere i specialtandplejen har en årlig egenbetaling på maksimalt
2200 kr.
Sundhedsstyrelsen har vurderet, at der på nuværende tidspunkt er behov for yderligere
analyser og faglige ekspertvurderinger med henblik på afgrænsning af gruppen af
patienter med fysiske og psykiske sygdomme, der modtager medicinsk behandling med
lægemidler, der kan medføre nedsat spytsekretion, førend de ville kunne inkluderes i § 166
ordningen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet gør opmærksom på, at der med Sundhedspakken er
afsat 100 mio. kr. varigt til en udvidelse og forenkling af ordningen, og at der med dette
lovforslag ikke er afløb for hele beløbet. Jf. den politiske aftale om udvidelse og forenkling
af ordningen er det besluttet, at eventuelle ubrugte midler vil tilbageholdes i
finanslovsreserven og som udgangspunkt prioriteres til en yderligere udvidelse af
ordningen. Der skal i givet fald tilvejebringes et fagligt grundlag for udvidelsen.
Sundhedsstyrelsen vil få til opgave at foretage en afdækning af, om der kan laves en
relevant afgrænsning af patientgrupper, der på grund af medicinsk behandling med
psykofarmaka får betydelige tandproblemer, og som følge deraf har store udgifter til
tandlægeregninger. Som led i overvejelser om en yderligere udvidelse af ordningen vil
Sundhedsstyrelsen på baggrund af den eksterne høring vurdere, hvorvidt målgrupper, som
bl.a. påpeget af Kræftens Bekæmpelse, kunne foreslås at indgå i § 166-ordningen.
2.1.2. Vedrørende Handicapkonventionen
Institut for Menneskerettigheder bemærker, at borgere med psykisk sygdom er, og har
været, ekskluderet fra tilskudsordningen, siden den blev oprettet. Denne
forskelsbehandling kan efter Instituttets opfattelse udgøre diskrimination i strid
Side 6
med Handicapkonventionen, da borgere i medicinsk behandling for psykisk sygdom i vidt
omfang oplever tandproblemer og tandsygdomme, som er identiske med de
tandproblemer, der giver somatiske patienter adgang til at modtage tilskud til tandpleje.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan i forhold til bemærkningen fra Institut for
Menneskerettigheder vedr. opfyldelse af FN’s Handicapkonvention bemærke, at Danmark
opfylder FN’s Handicapkonvention ved konstatering af normharmoni.
Handicapkonventionen blev ratificeret i dansk ret i 2009, og Danmark er herved forpligtet
til at indrette dansk lovgivning samt administrativ praksis mv. i overensstemmelse med
konventionen. Dette indebærer i praksis, at en myndighed inden for sit område bl.a. er
ansvarlig for, at retstilstanden er i overensstemmelse med handicapkonventionen.
2.1.3. Vedrørende dokumentationskrav og præcision af kriterier
Tandlægeforeningen udtrykker bekymring for procedurerne og kriterierne for
spytsekretionsmålingerne, der skal danne grundlag for en stor del af udvidelsen af
ordningen. Spytsekretionsmålinger bør, ifølge Tandlægeforeningen, foretages af egen
tandlæge, da det er en unødig byrde for patienten og et unødvendigt bureaukrati at
inddrage regionerne i denne måling, som nemt og hurtigt kan foretages af patientens
egen tandlæge. Tandlægeforeningen udtrykker også bekymring for opdateringen af
vejledningen ”Den regionale tandpleje: Vejledning for omfanget af og kravene til den
regionale tandpleje”. Denne er endnu ikke udformet og skal definere begreberne
”betydelige tandproblemer” og ”betydelig oral funktionsnedsættelse”.
Tandlægeforeningen bemærker, at definitionen af visitationskriterierne vil have stor
betydning for patientgruppens tilskudsmuligheder.
Danske Tandplejere Danske Tandplejere efterspørger en klar definition af, hvad der
forstås ved ”almindelig forebyggende tandpleje”.
Kræftens Bekæmpelse bifalder, at der fremover ikke skal være dokumentationskrav til
kræftpatienter, der får eller har fået strålebehandling i hoved- eller halsregion. Derimod
vurderer Kræftens Bekæmpelse, at det er et problem, at øvrige kræftpatientgrupper skal
kunne dokumentere nedsat spytsekretion og betydelige tandproblemer for at kunne få
tilskud til behandling. Det bemærkes endvidere, at begrebet ’betydelige tandproblemer’
er vanskeligt at administrere, og at praksis efter den nuværende ordning viser, at begrebet
giver anledning til forskellige fortolkninger. Hvis kriteriet fastholdes, er der behov for, at
begrebet defineres nærmere. Kræftens Bekæmpelse mener endvidere, at det står uklart,
og derfor bør uddybes i lovforslaget, hvornår kriteriet om betydelig dokumenteret oral
funktionsnedsættelse ved tilskud til særligt kostbare behandlinger kommer i spil, og om
dette kriterium skal forstås i sammenhæng med kriteriet om betydelige dokumenterede
tandproblemer. Kræftens Bekæmpelse bemærker derudover, at det fremstår uklart i
lovforslaget, om det forudsættes, at patientens egen tandlæge foretager en
spytsekretionsmåling som grundlag for patientens ansøgning om tilskud. I så fald bør det
sikres, at der ikke udføres dobbeltarbejde i form af, at også regionen ved ansøgningen skal
foretage en sådan måling.
Dansk Tandsundhed bakker op om en forenkling af ordningen, der nedsætter kravene til
dokumentation, som tidligere har været ganske omfattende. Det er ydermere positivt at
dokumentation fra egen tandlæge i flere tilfælde vil være tilstrækkeligt. Dansk
Tandsundhed mener dog principielt, at dokumentation fra egen tandlæge for betydelige
Side 7
tandproblemer i kombination med patienthistorik om relevant sygdom og behandling bør
være tilstrækkeligt i forbindelse med visitation.
Danske Patienter mener, at de lempede dokumentationskrav bør gælde for alle de
omfattede patientgrupper, da det opfattes som et urimeligt og ulighedsskabende pres at
lægge på patienter, som i forvejen skal håndtere sygdom, behandling og de konsekvenser,
det har for deres tænder, også at skulle dokumentere deres skader.
Danske Regioner ønsker for de enkelte patientgrupper en nærmere præcisering af,
hvilken type behandling der er omfattet af ordningen og om alle behandlingsbehov er
dækket, uanset hvornår de er opstået. Danske Regioner ønsker herunder en præcisering
af, om rekonstruktion eksempelvis omfattet af bevillingsordningen i tilfælde, hvor
tandmangel er opstået før sygdommen blev diagnosticeret. Danske Regioner spørger
endvidere, hvordan interaktion med andre forhold, f.eks. mundtørhedsskabende medicin,
håndteres i vurderingen af, om patienten er omfattet af ordningen. Det bemærkes
derudover, at det ikke fremgår af lovforslaget, hvordan varigheden af det tildelte tilskud
bestemmes.
Der efterspørges yderligere information om, hvordan patienten skal dokumentere nedsat
spytsekretion og betydelige tandproblemer, herunder om det er tilstrækkeligt, at der
foreligger et behandlingsoverslag, eller om der er behov for tandlægejournal mv. Det er
desuden relevant, om der skal visiteres og foretages sagsbehandling, eller om der blot skal
laves en bevilling.
Danske Regioner anbefaler videre en præcisering i vejledningen af, hvad begrebet ’særligt
kostbare behandlinger’ omfatter, for at sikre ensrettet sagsbehandling.
Det anbefales derudover, at vejledningsmaterialet tydeliggør, hvilke dokumentationskrav
der er til patienten i forbindelse med ansøgning om tilskud til særligt kostbare
behandlinger samt krav til dokumentation for betydelig oral funktionsnedsættelse. Der
spørges endvidere om, hvorvidt der skal lægges vægt på, hvornår behovet for den særligt
kostbare behandling er opstået i forbindelse med sagsbehandlingen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan i forhold til bemærkningen fra Tandlægeforeningen
vedrørende procedurerne og kriterierne for spytsekretionsmålingerne oplyse, at
spytsekretionsmålingen kan foretages af medarbejdere efter kort oplæring i udførelse og
arbejdsgang og forudsætter ikke tandlægefaglige kompetencer. Det vil således være op til
regionerne, som visiterer til § 166-ordningen, hvordan og af hvem testen skal udføres. Her
er det væsentligt, at testen foretages af medarbejdere med de nødvendige kompetencer.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan i forhold til bemærkningen fra Danske Tandplejere
vedrørende definitionen af ”almindelig forebyggende tandpleje” bemærke, at ”almindelig
forebyggende og behandlende tandpleje” defineres nærmere i Sundhedsstyrelsens
vejledning ”Den regionale tandpleje: Vejledning for omfanget af og kravene til den
regionale tandpleje”.
Til bemærkningen fra Kræftens Bekæmpelse vedrørende definition af ”betydelige
tandproblemer” samt ”betydelig oral funktionsnedsættelse”, kan ministeriet tilføje, at
disse begreber også vil blive nærmere defineret i Sundhedsstyrelsens vejledning.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan i forhold til bemærkningen fra Kræftens
Bekæmpelse om, at en række af patientgrupperne skal kunne påvise nedsat spytsekretion
og betydelige tandproblemer bemærke, at denne sondring beror på en faglig anbefaling
fra Sundhedsstyrelsen, der har vurderet, at det langt fra er alle i denne
Side 8
målgruppe, som vil udvikle problemer med tænderne som følge af deres
sygdomsbehandling sammenlignet med fx patienter, som modtager strålebehandling.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan i forhold til bemærkningen fra Danske Regioner om,
hvorvidt det er tilstrækkeligt, at der foreligger et behandlingsoverslag, eller om der er
behov for tandlægejournal mv. bemærke, at behandlingsbehovet fortsat skal
dokumenteres overfor regionen via en journaloptegnelse samt erklæring fra egen
tandlæge fsva. patienter, hvor der er krav om betydelige tandproblemer. Der er dog ikke
længere krav om, at patienten kan bevise den individuelle årsagssammenhæng mellem
sygdommen/sygdomsbehandlingen og tandproblemerne. Det er derfor præciseret i
lovbemærkningerne, at behandlingsbehovet fortsat skal dokumenteres overfor regionen
via en journaloptegnelse samt erklæring fra egen tandlæge.
2.1.4. Vedrørende muligheden for at søge om tilskud før og efter lovens
ikrafttrædelse
Danske regioner ønsker en nærmere beskrivelse af overgangsordningen i forarbejderne
mht. hvordan de patienter, der er omfattet af ordningen nu, skal ansøge om behandlinger
i perioden efter lovens ikrafttrædelse.
Kræftens Bekæmpelse mener, at det bør fremgå klart, i hvilket omfang den nye lovgivning
gælder for hhv. patienter, som endnu ikke har haft brug for at søge tilskud, patienter som
tidligere har fået afslag på tilskud efter de nugældende regler, og patienter som er blevet
tildelt tilskud. Kræftens Bekæmpelse mener, at alle kræftpatienter uanset
diagnosetidspunkt og eventuelle tidligere ansøgninger skal omfattes af de nye regler, da
det ellers vil medføre ulige vilkår og risiko for retstab for de kræftpatienter, der søger eller
har søgt om tilskud forud for den nye lovs ikrafttræden. Kræftens Bekæmpelse mener
herunder, at det skal være muligt at søge sin sag genoptaget efter den nye lovgivning,
selvom der tidligere er søgt efter de gældende regler. Det bemærkes endvidere, at der bør
udarbejdes patientinformation vedrørende tilskudsordningen, så patienter kan få klar og
relevant information om tilskudsordningen.
Danske patienter mener, at der bør være mulighed for at søge sin sag genoptaget efter
den nye lovgivning, selvom der tidligere er søgt efter de gældende regler. Endvidere
understreges vigtigheden af, at en kommende lovregulering etablerer rammer for
revidering, så der kan tages højde for udvikling af nye behandlinger.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har på baggrund af bemærkningerne fra Danske
Regioner, Kræftens Bekæmpelse og Danske Patienter foretaget en tilføjelse til
lovbemærkningerne, der adresserer, at patienter, som har fået tilsagn efter hidtil
gældende regler, vil kunne bevare deres tilsagn. Patienter, som f.eks. ikke har ansøgt
tidligere, eller som har fået afslag på en ansøgning, kan indgive en ny ansøgning til
regionen med henblik på en vurdering efter de nye regler.
2.1.5. Vedrørende økonomi og implementering
Dansk Tandsundhed ser positivt på, at der med den politiske aftale er afsat midler til en
udvidelse og forenkling af ordningen, men opfatter det som tvivlsomt, hvorvidt
økonomien er tilstrækkelig til at dække den foreslåede udvidelse af ordningen. Dansk
Tandsundhed anser det for vigtigt, at økonomien i ordningen er tilstrækkelig, og opfordrer
derfor til, at dette punkt løbende genbesøges og evt. genforhandles mellem Indenrigs- og
Sundhedsministeriet og Danske Regioner.
Side 9
Tandlægeforeningen anbefalede i deres sundhedsfaglige bidrag ifm. udarbejdelsen af
lovforslaget, at der etableres en overordnet tilskudsramme, således alle patientgrupper
omfattet af ordningen som udgangspunkt og uden ansøgning kan få tandbehandling på op
til 10.000 kr. årligt uden egenbetaling. Det er stadig Tandlægeforeningens vurdering, at en
overordnet tilskudsramme vil lette adgangen til ordningen.
Danske Regioner bemærker, at der er væsentlig økonomisk usikkerhed forbundet med
lovforslaget. Usikkerheden bygger særligt på, at beregningerne om nye patientgrupper er
forbundet med stor usikkerhed, og derfor er merudgifterne også forbundet med stor
usikkerhed. Danske Regioner tager derfor forbehold for lovforslagets økonomiske
konsekvenser for regionerne. Det betyder også, at der er en væsentlig usikkerhed
vedrørende de afledte konsekvenser forbundet med den administrative sagsbehandling,
idet det må forventes, at regionerne vil modtage en væsentlig stigning i antallet af
ansøgninger til ordningen. Det vil medføre øget sagsbehandling og et øget antal test af
spytsekretion.
Danske Tandplejere foreslår, at borgere, omfattet af §166-ordningen, henvises til en
tandklinik, når diagnosen er stillet. Her bør patienterne ansøgnings-, visitations- og
vederlagsfrit få tilbudt vejledning, rådgivning og instruktion i pleje af deres tænder og
mund med henblik på at undgå eller minimere følgevirkningerne af sygdommen på
borgernes tandsundhed. Danske Tandplejere gør derudover opmærksom på, at de
praktiserende tandplejere, ligesom praktiserende tandlæger, har ret til selvstændigt virke.
Danske Tandplejere foreslår på den baggrund, at privatpraktiserende tandplejere tilføjes
alle steder i lovteksten, hvor ”praktiserende tandlæger” og ”egen tandlæge” optræder, så
det er tydeligt, at der er to faggrupper, som udbyder tandpleje i dag.
Kræftens Bekæmpelse er enige i, at der er behov for at opdatere Sundhedsstyrelsens
vejledning om den regionale tandpleje, så der fremover kommer en mere ensartet praksis
på tværs af landet, både i forhold til, hvad kriterierne for tilskud er, hvordan man som
patient søger tilskud og hvordan sagerne behandles. Det bemærkes her, at
sagsbehandlingstiden kan have en meget stor psykologisk og økonomisk belastning for
patienterne, hvorfor der også bør være fokus på kort sagsbehandlingstid. Kræftens
Bekæmpelse forventer, at Sundhedsstyrelsen sender udkast til den opdaterede vejledning
i høring.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan ift. bemærkningen fra Dansk Tandsundhed og
Danske Regioner vedr. økonomien i ordningen bemærke, at der med Sundhedspakken er
afsat 100 mio. kr. varigt til en udvidelse og forenkling af ordningen. Den endelige økonomi
er forhandlet med Danske Regioner.
Indenrigs- og sundhedsministeriet kan ift. bemærkningen fra Tandlægeforeningen vedr. en
overordnet tilskudsramme på 10.000 kr. bemærke, at forslaget ikke er medtaget i
Sundhedsstyrelsens faglige bidrag til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Det bemærkes, at
regionerne fortsat vil have mulighed for at fastsætte hvilke ydelser, der er omfattet af
tilskudsbevillingen uden forhåndsgodkendelse, ligesom de kan efter nuværende regler.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan ift. bemærkningen fra Danske Regioner vedr. de
afledte administrative konsekvenser bemærke, at lovforslaget lemper
dokumentationskravene for borgere, hvilket også resulterer i en væsentlig lempelse af
administrationen i regionen. Dertil er det nye krav om spytsekretionstest for en række
patientgrupper en simpel test, som kan foretages af medarbejdere efter kort oplæring i
udførelse og arbejdsgang.
Side 10
Indenrigs- og sundhedsministeriet kan ift. bemærkningen fra Danske Tandplejere
vedrørende tydeligheden i, at der er to faggrupper, som udbyder tandpleje i dag bemærke,
at det er blevet præciseret i lovbemærkningerne, at patienter kan modtage tandpleje hos
praktiserende tandlæger og praktiserende tandplejere.
2.1.6. Vedrørende specifikke patientgrupper
Danske Regioner bemærker, at der er risiko for, at der ydes tilskud til almindelig
forebyggende tandbehandling hos patienter, som jf. forslagets § 166, stk. 1, nr. 1, er
direkte omfattet af ordningen, men ikke opfylder krav om nedsat spytsekretion, da dette
ikke måles. For denne patientgruppe ønskes en afklaring af, om der er en ansøgningsfrist,
herunder om en patient, der har fået strålebehandling i hoved- eller halsregionen i 2024,
f.eks. søge om at blive omfattet af ordningen i 2030.
Danske Regioner ønsker endvidere en afklaring ift. lovforslagets § 166, stk. 1 nr. 2, hvor
den nævnte patientgruppe har samme optagelseskriterier som Sjøgrens-patienter, der i
den nuværende ordning ikke får tilskud til parodontosebehandling. Det ønskes præciseret,
om regionerne fortsat skal behandle ansøgninger om tilskud til behandling, og om der
ydes behandling for parodontose, da sygdommen ikke direkte skyldes nedsat
spytsekretion.
Med hensyn til § 166, stk. 1 nr. 5, om patienter, der på grund af kræft har fået kemoterapi,
immunterapi, eller hormon- og antihormonbehandling, ønsker regionerne en præcisering
af, hvorvidt disse bevillinger kun er gældende for ét år, hvorefter patienterne skal
genansøge, hvis der fortsat er betydelige tandproblemer, da dette vil medføre en stigning i
antallet af ansøgninger. Der ønskes særligt for denne gruppe en afklaring af, hvorvidt det
ifm. sagsbehandlingen fortsat er relevant, om patienterne modtager andre præparater,
som kan give mundtørhed. Det ønskes i den forbindelse præciseret, om ordningen vil blive
ens for patienter før og efter 1. juli 2024.
Danske Regioner bemærker derudover til lovforslagets § 166, stk. 1 nr. 6, om patienter,
der pga. sygdom i skjoldbruskkirtlen har modtaget behandling med radioaktivt jod, at det
bør afklares, om alle patienter kan optages, eller om det kun er ifm. højdosis behandling.
Danske regioner ønsker derudover en afklaring ift. patienter, som, jf. § 166, stk. 3-4, ikke
skal påvise betydelige tandproblemer, eller nedsat spytsekretion for at få tilskud. Det
ønskes afklaret, hvorvidt der er krav om, at patienten skal have modtaget et vist antal GY,
samt hvilken dokumentation patienten i så fald skal fremvise.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan ift. bemærkningerne fra Danske Regioner bemærke,
at ovenstående vil blive præciseret i Sundhedsstyrelsens vejledning ”Den regionale
tandpleje: Vejledning for omfanget af og kravene til den regionale tandpleje”.
2.1.7. Vedrørende territorialbestemmelsen
Heilsumálaráðið er enig i, at henvisningen til § 247 i § 278, stk. 2, ikke længere er relevant.
Heilsumálaráðið bemærker dog, at det ikke er den eneste bestemmelse i § 278, stk. 2, som
ikke længere er relevant. Heilsumálaráðið nævner § 254, hvor der henvises til lovens §
158, som er beliggende i lovens kapitel 43, der ikke er omfattet af de kapitler i § 278, stk.
2, som kan sættes i kraft for Færøerne. På denne baggrund anmoder Heilsumálaráðið om,
at henvisningen til § 254 i § 278, stk. 2, udgår af sundhedslovens territorialbestemmelse.
Heilsumálaráðið nævner desuden henvisningen til § 274 i territorialbestemmelsen. § 274
blev ophævet ved lov nr. 656 af 8. juni 2016 om ændring af sundhedsloven, lov om
Side 11
autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og forskellige andre
love. På denne baggrund anmodet Heilsumálaráðið om, at henvisningen til § 274 udgår af
sundhedslovens territorialbestemmelse.
Heilsumálaráðið bemærker desuden, at det i de specielle bemærkninger til lovforslagets §
1, nr. 3, fremgår, at ”Den foreslåede ændring af sundhedslovens § 278, stk. 2, 2. pkt., vil
indebære, at de nævnte bestemmelser i den foreslåede § 278, stk. 1, 1. pkt., fremover kan
træde i kraft på forskellige tidspunkter for Færøerne”. Heilsumálaráðið bemærker, at der i
de specielle bemærkninger bør henvises til § 278, stk. 2, 1. pkt. og ikke til § 278, stk. 1, 1.
pkt.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har på baggrund af bemærkningen fra Heilsumálaráðið
vedr. henvisning til § 254 i sundhedslovens territorialbestemmelse, jf. § 278, stk. 2,
foretaget en ændring i territorialbestemmelsen således, at henvisningen til § 254 i § 278,
stk. 2, udgår.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har på baggrund af bemærkningen fra Heilsumálaráðið
vedr. henvisning til § 274 i sundhedslovens territorialbestemmelse, jf. § 278, stk. 2,
foretaget en ændring i territorialbestemmelsen således, at henvisningen til § 274 i § 278,
stk. 2, udgår.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har på baggrund af bemærkningen fra Heilsumálaráðið
vedr. de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 3, foretaget en ændring af de
specielle bemærkninger, således at det nu fremgår, at ”Den foreslåede ændring af
sundhedslovens § 278, stk. 2, 2. pkt., vil indebære, at de nævnte bestemmelser i den
foreslåede § 278, stk. 2, 1. pkt., fremover kan træde i kraft på forskellige tidspunkter for
Færøerne”.


Gigtforeningen
Gentoftegade 118
2820 Gentofte
info@gigtforeningen.dk
Tlf. 39 77 80 00
20. februar 2024
Høringssvar vedr. Udkast til lov om ændring af sundhedsloven (Udvidelse af ordning om tilskud til
tandpleje for udvalgte patientgrupper og bestemmelse om territorial gyldighed for Færøerne)
Gigtforeningen takker for muligheden for at fremsende bemærkninger til ovenstående lovforslag.
Generelt er det vores vurdering, at de foreslåede lovændringer vil gøre det enklere for patienter med
Sjøgrens Syndrom at blive omfattet af ordningen med tilskud til tandpleje jf. sundhedslovens §166. Især er
vi glade for, at patienterne ikke længere skal kunne dokumentere en årsagssammenhæng mellem deres
tandproblemer og deres sygdom. Men i stedet tager udgangspunkt i patientens aktuelle sygdomssituation.
Det vil gøre det enklere og mindre administrativt tungt for både patienter og tandlæger.
Desværre har vi måttet konstatere, at vort ønske om, at også patienter med den sjældne gigtsygdom
Bechtets samt patienter med leddegigt og samtidig svær nedsat håndfunktion, ikke er blandt de nye
patientgrupper, som er blevet omfattet af ordningen. Det havde vi naturligvis håbet på, idet der efter vores
opfattelse nu er fagligt belæg for, at disse patientgrupper har øget risiko for tandproblemer på grund af
deres kroniske sygdom, se venligst vedlagte bilag. Det er således en sag vi fortsat vil arbejde for.
Med venlig hilsen
Mette Bryde Lind
Direktør
Tlf. 39778036
mbl@gigtforeningen.dk
Indenrigs- og Sundhedsministeriet,
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Mail: sum@sum , kopi: ffl@sum.dk, alkr@sum.dk og
cks@sum.dk
Offentligt
L 171 - Bilag 1
Sundhedsudvalget 2023-24
Gigt kan trække tænder ud
Regeringen vil udvide tandlægetilskuddet under sundhedsloven (§166), så flere patienter kan få hjælp til
tandlægebehandling. Det hilser vi velkomment. Det er der et stort behov for. Særligt for patienter med en
inflammatorisk gigtsygdom som leddegigt.
Gigtforeningen sender derfor vores ønsker til det kommende lovforslag, der skal udvide rammen med
100 mio. kr. og sikre flere patienter hjælp til tandbehandling.
Der er sammenhæng mellem gigt- og tandsygdom. Derfor skal flere gigtpatienter
inkluderes i ordningen
Inflammatorisk gigtsygdom (eks. leddegigt) og inflammatorisk tandsygdom (parodontitis) går desværre fint
hånd i hånd. En inflammation det ene sted kan øge inflammationen det andet sted.
Det viser forskningen.
Heldigvis kan gigtpatienter få gratis behandling, som kan bremse leddegigten, der ellers nedbryder knogler
og led i kroppen. Men hvis inflammationen også rammer mund og tænder, er der ingen hjælp at hente. Her er
du overladt til dig selv og din egen pengepung.
Konkret ønsker Gigtforeningen følgende forbedringer
af tandtilskudsordningen under sundhedsloven:
1. Udvidelse af ordningen, så den også omfatter
leddegigtpatienter
2. Forenkling af ordningen for eksisterende gigtpatienter
med Sjøgrens Syndrom (50% får afslag i dag)
3. Gigtpatienter med Behcets Sygdom inddrages under
sjældne sygdomme
Gigtpatienter risikerer tandlægeregninger
på op til 50.000 kr.
Patienter med inflammatorisk gigtsygdom har en øget
risiko for parodontitis, der nedbryder væv og knogle, hvor
tænderne sidder fast. På grund af stor brugerbetaling har
mange patienter ikke råd til den nødvendige behandling hos
tandlægen. I Gigtforeningen ser vi tandlægeregninger fra
medlemmer på op til 50.000 kr.
Det har en konsekvens. I en undersøgelse hos Gigtforeningen
blandt 1.000 gigt­
patienter svarer hele 28%, at økonomien
afholder dem fra at gå til tandlæge.
Problemet forværres af, at tandbørstning og brug
af tandtråd er svært med gigt i arme og hænder
Det er en stor udfordring, når man har svær gigt i hænder og
arme, at man har svært ved at bruge tandbørste og tandtråd,
som ellers er væsentlig i forebyggelsen af parodontitis. Derfor
bør der sikres tilskud til flere forebyggende kontrolbesøg.
Baggrund, tal og fakta 
Undersøgelse om tandbehandling
blandt 1.000 gigtpatienter i
Gigtforeningens brugerpanel.
Her svarer:
28%, at økonomien
afholder dem fra at gå til
tandlæge
32% med leddegigt, at
de har nedsat funktion i
hænder/arme og svært
ved at bruge tandtråd
11%, at de ikke kan børste
deres tænder grundigt
Leddegigt angriber også leddene i fingrene, hvilket
gør dem ømme og stive. Herved bliver det svært at
bruge fx en tandbørste og tandtråd ordenligt.
Baggrund, tal og fakta
Leddegigt og parodontitis
Parodontitis er en tilstand i tandkødet, hvor der opstår tandkødslommer med bakterier omkring
tænderne. Her opstår sår og inflammation, der over tid kan føre til tab af tænder. Fra de mange sår
trænger bakterier ind i blodbanen og forstærker inflammationen ved andre inflammatoriske sygdomme
(”benzin på bålet”) herunder leddegigt. Forskningen viser, at:
•
• Der er en kausal sammenhæng mellem parodontitis og leddegigt1
.
•
• Det kliniske forløb af parodontitis hos patienter med leddegigt er mere alvorligt uafhængigt af alder,
køn, etnicitet og rygning. Og de har et øget tand- og fæstetab sammenlignet med kontrolgrupper2
.
Parodontitis kan delvist forebygges ved hyppig tandbørstning, tandtråd samt kontrol hos tandlæge. Det
er imidlertid vanskeligt for patienter med svær leddegigt i hænder og arme at børste tænder og bruge
tandtråd optimalt. Set i lyset af den store risiko for alvorlige forløb ved parodontitis og tab af tænder,
har patienter med leddegigt derfor brug for særlig hyppig kontrol og tidlig behandling hos tandlæge.
Næsten 50.000 danskere har leddegigt. Heraf skønnes 10–15.000 at have svært nedsat hånd/arm funktion.
Sjøgrens syndrom
Sjøgrens syndrom er en gigt og bindevævssygdom, der nedsætter tåre- og spytkirtelfunktionen, så
patienternes slimhinder udtørres i øjne og mund. Den manglende spytproduktion medfører huller i
tænderne, betændt tandkød mv. Patienter med Sjøgrens kan få særligt økonomisk tilskud til tandpleje,
hvis de kan dokumentere, at tandproblemerne er en følge af Sjøgrens syndrom. Men ca. 50% får afslag
på tilskud. Det skyldes flere forhold:
1. Tandlægen skal kunne dokumentere, at tandproblemerne er opstået efter diagnosen er stillet. Det
synes som et urimeligt krav, da patienterne godt kan have symptomer fra munden i flere år før
diagnosen stilles.
2. Der gives ikke tilskud til behandling af paradentose, da lidelsen ikke direkte skyldes Sjøgren. Men
da paradentose opstår efter mangeårige tandproblemer som følge af fx Sjøgrens, er det ikke et
rimeligt krav.
3. Det er meget administrativt tungt og vanskeligt at søge tilskud efter § 166.
Sjøgrens syndrom findes som primær gigtsygdom eller sammen med anden gigtsygdom. Sygdommen
har en prævalens på 0,1–0,6% af befolkningen. Forekommer hos 20% af patienter med leddegigt.
Behcets Sygdom
En sjælden bindevævssygdom, som ud over leddene, angriber hud, slimhinder, øjne og indre organer.
Et af de hyppigste symptomer er sår i mundhulen, der er meget smertefulde3
og gør det yderst
vanskeligt for patienterne at klare optimal mundhygiejne mv. Dermed øges risikoen for tandsygdomme
og tandkødsbetændelse. Samtidig tyder forskningen på, at tandsygdomme og tandkødsbetændelse
forværrer sygdomsaktiviteten i Behcets sygdom, herunder sårene i mundhulen. Det er således en ond
cirkel, og derfor anbefaler de førende eksperter at være opmærksom på den orale sundhed gennem
relevant behandling af tænder og tandkød, god mundhygiejne og regelmæssige tandeftersyn som en
væsentlig del af behandlingen af Behcets sygdom4
.
1. P. Holmstrup et al: Comorbidity of periodontal disease: two side of the same coin? An introduction for the clinician (2017)
2. The interrelationship of periodontitis and rheumatoid arthritis, Bolstad et al. 2019 samt Tandlægebladet 2020
3. The close association between dental and periodontal treatment and oral ulcer course in Behcet`s disease: a prospective clinical study (Karacayli et al. 2009)
4. Oral Health and its Aetiological Role in Behcet`s Disease (Muncu et al. 2021)
1
05-03-2024
EMN-2023-01170
1688285
Tina Vester Jensen
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
SUM@SUM.dk
cc. ffl@sum.dk alkr@sum.dk cks@sum.dk
Bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af
sundhedsloven (udvidelse af ordning om tilskud til tandpleje for
udvalgte patientgrupper og bestemmelse om territorial gyldighed
for Færøerne)
Indenrigs-og Sundhedsministeriet har den 13. februar 2023 anmodet Danske
Regioner om bemærkninger til forslag til lov om ændring af sundhedsloven
(udvidelse af ordning om tilskud til tandpleje for udvalgte patientgrupper og
bestemmelse om territorial gyldighed for Færøerne). Danske Regioner
kvitterer for muligheden for at afgive høringssvar og fremsender høringssvar
på vegne af de fem regioner.
Generelle bemærkninger
Regionerne finder generelt at lovforslaget, som giver visse patientgrupper
adgang til at søge særligt tilskud til tandpleje efter Sundhedslovens § 166, er et
vigtigt og relevant initiativ.
Administrative udgifter
Der er væsentlig økonomisk usikkerhed forbundet med lovforslaget.
Usikkerheden bygger særligt på at beregningerne om ny patientgrupper er
forbundet med stor usikkerhed, og derfor er merudgifterne også forbundet
med stor usikkerhed. Danske Regioner tager derfor forbehold for de
økonomiske konsekvenser for regionerne af lovforslaget.
Dette betyder også, at der er en væsentlig usikkerhed vedrørende de afledte
konsekvenser forbundet med den administrative sagsbehandling, idet det må
forventes at regionerne vil modtage en væsentlig stigning i antallet af
ansøgninger til ordningen, som vil skulle have en sagsbehandling.
Regionerne får derudover en ny opgave i at stå for at foretage
spytsekretionsmålinger for patientgrupper, hvor der stilles krav herom.
2
Sagsbehandling – Vejledning
Regionerne får en ændret opgave i forhold til vurdering af hvilke patienter der
er omfattet af ordningen samt behandlingsoverslag.
Det fremgår af lovforslaget, at visitationskriterierne er forenklede og der er
reducerede dokumentationskrav for borgerne og sagsbehandlerne. Regionerne
har brug for en nærmere præcisering af, hvornår lovens rammer er overholdt,
for at kunne administrere ordningen ens. Af bemærkningerne der er
indkommet ønskes præciseret hvilke dokumentationskrav patienten skal
fremlægge. Tidligere har det været hospitals- og tandlægejournalmateriale,
FMK, dokumentation for sygdommen og behandlingsoverslag som regionerne
ofte selv har indhentet.
For de enkelte grupper ønskes præciseret hvilken type behandling der er
omfattet af ordningen og hvilken der ikke er, f.eks.:
- Når patienten er omfattet af ordningen, er alle behandlingsbehov
dækket uanset hvornår de er opstået?
- Hvordan håndteres interaktion med andre forhold fx
mundtørhedsskabende medicin i vurderingen af om patienten er
omfattet af ordningen?
- Tandmangel, der var til stede før sygdommen, blev diagnosticeret, er
rekonstruktion omfatte af bevillingsordningen?
- Det fremgår ikke hvorledes varigheden af det tildelte tilskud
bestemmes.
En nærmere beskrivelse af overgangsordning i forarbejderne er efterlyst.
Hvordan skal de patienter der er omfattet af ordningen nu, ansøge om
behandlinger i perioden efter lovens ikrafttrædelse.
Tilskud til protetik /særligt kostbare behandlinger
Det fremgår af bemærkninger til lovforslaget, at protese/opbygning af tand
eller protetisk rehabilitering af tandtab, er særligt kostbare behandlinger. Skal
denne bemærkning betragtes som udtømmende for beskrivelse af særligt
kostbare behandlinger? Hvis det ikke er tilfælde, anbefales det at vejledningen
præciserer nærmere, hvad særligt kostbare behandlinger omfatter, for at sikre
ensrettet sagsbehandling.
Det anbefales endvidere at vejledningsmaterialet tydeliggør hvilke krav der er
til patienten for dokumentation for at søge tilskud til særligt kostbare
behandlinger samt krav til dokumentation for betydelig oral
funktionsnedsættelse.
3
Skal der lægges vægt på hvornår behovet for den særligt kostbare behandling
er opstået i forbindelse med sagsbehandlingen omkring ansøgning om tilskud
hertil?
Særlige bemærkninger vedrørende de enkelte patientgrupper
§ 166, stk. 1 nr. 1 Patienter, der på grund af kræft har fået strålebehandling i
hoved- eller halsregionen.
Af lovforslaget fremgår det, at: patienter, der på grund af kræft har fået
strålebehandling i hoved- eller hals-regionen, jf. forslagets § 166, stk. 1, nr. 1,
vil som følge af deres diagnose og behandling have direkte adgang til at søge
om det særlige tilskud til tandbehandling.
Patientgruppen vil således ikke skulle påvise nedsat spytsekretion eller påvise
betydelige tandproblemer, jf. § 166, stk. 3-4. Denne patientgruppe vil derfor
kunne få tilskud til almindelig forebyggende og behandlende tandpleje, inden
der opstår betydelige tandproblemer.
Regionerne savner en afklaring ift. om dette gælder uanset, hvor mange GY
patienterne har modtaget eller om det fortsat skal være over 40GY. Hvis der er
krav om et vist antal GY, ønskes præciseret den dokumentation patienten skal
fremvise for at opnå direkte adgang.
Derudover ønskes en præcisering af om der er en frist for patienten kan ansøge
om at blive optaget af ordningen efter behandlingen? Kan en patient der har
fået strålebehandling i hoved- eller halsregionen i 2024 søge om at blive
omfattet af ordningen i 2030?
Det bemærkes, at der er en risiko for at regionerne yder tilskud til almindelig
forebyggende tandbehandling hos patienter, som er direkte omfattet af
ordningen men, som ikke opfylder krav om nedsat spytsekretion fordi deres
strålebehandling ikke har medført nedsat spytsekretion da dette ikke måles.
§ 166, stk. 1 nr. 2 Patienter, der på grund af blodkræft, forud for allogen knogle-
marvstransplantation, har modtaget helkropsbestråling.
Denne patientgruppe, har samme optagelseskriterier som Sjøgrens, idet
patientgruppen har øget risiko for nedsat spytsekretion og udvikling af karies. I
den nuværende ordning ydes ikke tilskud til parodontosebehandling, til
patienter med Sjøgreen. Det ønskes præciseret om regionerne fortsat skal
behandle ansøgninger om tilskud til behandling og om der ydes behandling til
4
parodontosebehandling da denne sygdom ikke direkte skyldes nedsat
spytsekretion.
5
§ 166, stk. 1 nr. 4 -6
Det foreslås, at der for patienter, jf. forslagets § 166, stk. 1, nr. 4-6, fortsat vil
være krav om, at de foruden nedsat spytsekretion har betydelige
dokumenterede tandproblemer ved ansøgningstidspunktet, jf. forslagets §
166, stk. 3, 1. pkt.
Til brug for ansøgningen vil patienterne ved hjælp af dokumentation fra egen
tandlæge, fortsat skulle påvise, at vedkommende har betydelige
tandproblemer. Da kravet om en individuel årsagssammenhæng for disse
patientgrupper ophæves, vil patienterne fremover ikke skulle dokumentere, at
deres tandproblemer skyldes deres sygdom eller sygdomsbehandling. I stedet
vil regionen, i forbindelse med visitation ind i ordningen, foretage en objektiv
spytsekretionsmåling.
Der er behov for information om, hvordan patienten skal dokumentere dette,
herunder om det er tilstrækkeligt, at der foreligger et behandlingsoverslag eller
om der er behov for tandlægejournal mv. Det er desuden relevant, om der skal
visiteres samt om der skal foretages sagsbehandling eller blot laves en bevilling.
§ 166, stk. 1 nr. 5 Patienter, der på grund af kræft har fået kemoterapi,
immunterapi eller hormon- og antihormonbehandling.
Det bemærkes, at det forventes at lovændringen vil give anledning til en
markant stigning i antallet af ansøgning om tilskud, hvoraf kun en lille andel vil
være berettiget til tilskud. Det vil medføre øget sagsbehandling og øget antal
test af spytsekretion.
Regionerne finder det relevant at tilføje, om disse bevillinger kun er gældende
for ét år, hvorefter patienterne skal genansøge, hvis der fortsat er betydelige
tandproblemer? Dette vil medføre en stigning i antallet af ansøgninger, der skal
sagsbehandles.
Særligt vedrørende denne gruppe ønskes afklaring af, om det i forbindelse
med sagsbehandlingen fortsat skal vurderes, om patienterne modtager andre
medicinpræparater (f.eks. Morfin), som kan give mundtørhed. Der er sådan et
krav i dag, og det ønskes præciseret om ordningen vil blive ens for patienter
omfattet af ordningen før og efter 1. juli 2024.
§ 166, stk. 1 nr. 6 Patienter, der på grund af sygdom i skjoldbruskkirtlen har
modtaget behandling med radioaktivt jod.
Det bør afklares, om alle patienter kan optages eller om det kun gør sig
gældende ifm. højdosis.
6
Andre målgrupper
Af lovændringen fremgår resektionspatienter og patienter efter antiresorptiv
behandling (risiko for MRONJ) og patienter i bisfosfonatbehandling ikke. Der
bør tages stilling til, hvorvidt de bør indgå.
Venlig hilsen
Tina Vester Jensen
Danske Patienter er paraply for patient- og pårørendeforeninger i Danmark. Danske Patienter har 24 medlemsforeninger, der repræsenterer 105
patientforeninger og 900.000 medlemmer: Alzheimerforeningen, Amputationsforeningen, Astma-Allergi Danmark, Bedre Psykiatri, Colitis-Crohn
Foreningen, Diabetesforeningen, Epilepsiforeningen, Fibromyalgi- & Smerteforeningen, Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade, Gigtforeningen,
Hjerneskadeforeningen, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Lungeforeningen, Muskelsvindfonden, Nyreforeningen, Osteoporoseforeningen,
Parkinsonforeningen, Patientforeningen Fertilitet og Tab, PolioForeningen, Scleroseforeningen, Sjældne Diagnoser, UlykkesPatientForeningen og
Øjenforeningen.
Høringssvar til udkastet til lov om ændring af sundhedsloven
(Udvidelse af ordning om tilskud til tandpleje for udvalgte
patientgrupper og bestemmelse om territorial gyldighed for
Færøerne.)
Danske Patienter takker for muligheden for at afgive høringssvar til
udkastet til de foreslåede lovændringer vedrørende tilskud til
tandpleje for udvalgte patientgrupper.
Danske Patienter er overordnet meget positiv over for den
foreslåede udvidelse og forenkling af tilskudsordningen i
sundhedslovens § 166, hvor flere patienter vil kunne få adgang til
økonomisk hjælp. Den gældende lovgivning er forældet og har
gennem årene ladet mange patienter med tandproblemer i stikken.
Dog er der fortsat behov for, at tilskudsordningen forbedres
yderligere, så alle relevante grupper medtages – både i forhold til
forebyggelse og behandling af tandproblemer.
Udvidelse af de tilskudsberettigede grupper
Danske Patienter hilser udvidelsen med de udvalgte grupper
velkommen. Men udvidelsen er ikke tilstrækkelig. Den efterlader
fortsat en række patientgrupper i stikken, som på grund af sygdom
og behandling har - eller er i risiko for at få - betydelige
tandproblemer. Det vil øge både sygeligheden og uligheden, fordi
flere ikke vil få den nødvendige forebyggende indsats og
behandling.
Danske Patienter mener, at der er behov for en mere grundig og
fagligt funderet gennemgang af, hvilke grupper, som på baggrund af
sygdom og behandling, har eller er risiko for tandskader og
senfølger i munden – og dermed bør omfattes af ordningen.
Der mangler desværre en del relevante grupper i det foreliggende
udkast, hvad der afspejler behovet for en grundig opdatering af det
reelle behov. En opdateret fagligt funderet liste skal blandt andre
omfatte:
• Kræftpatienter, som har modtaget knoglestyrkende
behandling, hvor dårlig tandstatus medfører udvikling af
medicininduceret osteonekrose (død kæbe).
Dato:
8. marts 2024
Danske Patienter
Kompagnistræde 22, 1. sal
1208 København K
Tlf.: 33 41 47 60
www.danskepatienter.dk
E-mail:
aw@danskepatienter.dk
Cvr-nr: 31812976
Side 1/3
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Sendt til: sum@sum.dk
Kopi til: ffl@sum.dk, alkr@sum.dk, cks@sum.dk.
Side 2/3
• Patienter, som har fået foretaget en kirurgisk fjernelse af
kræft, hvor mavesyren kan løbe op i munden og bortætse
tænderne og give svære tandskader.
• Patienter med demens, som har særlige udfordringer ift.
tand- og mundhygiejne og er dermed i øget risiko for at få
huller i tænderne, betændelse i tandkød, svamp og andre
mundhulesygdomme.
• Psykiatriske patienter, som på grund af psykofarmaka,
overspisning af sukkerholdige produkter eller opkastning er i
øget risici for tandsygdom og tandtab.
• Patienter med leddegigt, Sjøgrens og Behcets syndrom, som
har øget risiko for betændelse i tandkødet som blandt andet
kan føre til tab af tænder.
• Patienter med osteoporose, som er i lavdosis antiresorptiv
behandling, der øger risiko for at udvikle osteonekrose i
kæberne.
• Patienter med sjældne sygdomme, der som følge af
medicinsk behandling, behandling med stråling eller anden
lægelig behandling får tandproblemer.
• Patienter med psoriasis, som anvender methotrexat kan op-
leve tandkødsproblemer og nedbrydning af tænder.
• Diabetespatienter, der ofte har forhøjet blodsukker og
dermed øget risiko for at få tandkødsbetændelse.
• Patienter med parkinson, hvor mange oplever mundtørhed
på baggrund af den medicinske behandling med Levodopa.
• Patienter med sclerose, som oplever mundtørhed pga.
medicinsk behandling, og hvor immundæmpende medicin
kan øge risikoen for infektion i mundhulen.
• Nyrepatienter, hvor både dialysepatienter og transplanterede
har signifikant oftere forekomst af mundhuleinfektioner.
• Patienter med fibromyalgi, som ofte har mange tandsmerter
og samtidig nedprioriterer tandsundheden pga. store udgifter
til øvrig behandling.
• Patienter med de kroniske inflammatoriske tarmsygdomme
crohns og colitis ulcerosa, som kan få direkte udbrud af
sygdommen i munden, da der er den samme slimhinde i
tarmene og i munden. Dertil kommer udfordringer med
mundtørhed, infektioner i mundhulen mv. som følge af
behandling med immundæmpende medicin.
• Patienter med cøliaki, som har en overhyppighed af
emaljedefekter, recidiverende aftøs dermatitis, forsinket
tandfrembrud samt mundtørhed.
.
Forenkling af ordningen
Danske Patienter støtter forenklingen, som gør det nemmere at få
tilskud efter ordningen for nogle patienter. Men for mange patienter
har de tidligere dokumentationskrav været en seriøs barriere for
både at søge og opnå støtte til helt nødvendig behandling.
Danske Patienter mener derfor, at de lempede dokumentationskrav
bør gælde for alle de omfattede patientgrupper, så de udeladte
Side 3/3
grupper ikke fremadrettet skal opleve de samme
uhensigtsmæssigheder, som opleves ved den gældende ordning.
Det er et urimeligt og ulighedsskabende pres at lægge på patienter -
som i forvejen skal håndtere sygdom, behandling og de
konsekvenser, det har for deres tænder - også at skulle
dokumentere deres skader.
Implementeringen
Det fremgår af lovforslaget, at loven ikke finder anvendelse på
ansøgninger, indgivet før lovens ikrafttræden, som forventes at ske
den 1. juli 2024. Danske Patienter mener, at dette vil medføre ulige
vilkår og en urimelig forskelsbehandling for patienter, idet det vil
bero på tilfældigheder, om man bliver omfattet af gammel eller ny
lovgivning. En patient, som søger om tilskud til tandbehandling i dag,
vil således blive omfattet af de gældende regler. Men hvis
vedkommende venter med at søge til efter den 1. juli 2024, vil
vedkommende blive omfattet af de nye regler. Danske Patienter
mener derfor, at der bør være mulighed for at søge sin sag
genoptaget efter den nye lovgivning, selvom der tidligere er søgt
efter de gældende regler.
Afslutningsvis finder vi det vigtigt, at en kommende lovregulering
etablerer rammer for revidering, så der kan tages højde for udvikling
af nye behandlinger. Udfordringerne med den eksisterende
lovgivning afspejler blandt andet, at den ikke er blevet opdateret i
takt med udvikling i behandling.
Med venlig hilsen
Morten Freil
Direktør
Kræftens Bekæmpelses høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov
om ændring af sundhedsloven (udvidelse af ordning om tilskud til tand-
pleje for udvalgte patientgrupper og bestemmelse om territorial gyl-
dighed for Færøerne)
Kræftens Bekæmpelse takker for muligheden for at kommentere ovennævnte høring vedrø-
rende udvidelse af ordning om tilskud til tandpleje for udvalgte patientgrupper.
Problemer med tandskader og senfølger i munden rammer mange forskellige patientgrupper,
og en bedre tilskudsordning vil gavne mange patienter i form af forbedret livskvalitet, reduce-
ret ulighed i sundhed og potentielt bedre overlevelse. Bemærkningerne i dette høringssvar har
fokus på kræftområdet, selvom problemer med tandskader og senfølger i munden rammer
bredere.
Kræftens Bekæmpelse er enig i at den gældende lovgivning er forældet, da den ikke tager
højde for alle de typer af kræftbehandling, herunder nyere kræftbehandlinger, som kan give
skader på tænderne. Mund- og tandsygdomme efter kræftbehandling kan være forbundet
med stor fysisk, psykisk og økonomisk belastning, og for en lang række kræftpatienter er der
tale om livslang øget risiko for udvikling af mundhulesygdomme som senfølger til kræftbe-
handlingen.
På den baggrund ser Kræftens Bekæmpelse meget positivt på den foreslåede udvidelse, for-
enkling og afbureaukratisering af tilskudsordningen i sundhedslovens § 166, da flere kræftpati-
enter med tandskader og senfølger i munden fremover vil kunne søge om økonomisk tilskud til
forebyggelse og behandling af mundhulesygdom.
Dog omfatter forslaget stadig ikke alle kræftbehandlinger, som øger risikoen for mundhulesyg-
domme, og muligheden for at søge tilskud til forebyggende tandpleje, gælder ifølge lovforsla-
get kun få patientgrupper. Kræftens Bekæmpelse mener derfor, at tilskudsordningen bør for-
bedres yderligere, hvilket der redegøres for i det følgende.
Patientstøtte & Frivillig Indsats
Sekretariatet
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf +45 35 25 75 00
www.cancer.dk
UNDER PROTEKTION AF
HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN
8. marts 2024
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
sum@sum.dk
Kopi til:
ffl@sum.dk, alkr@sum.dk og cks@sum.dk
Side 2
Udvidelse med nye patientgrupper
Lovforslagets punkt 2.1.3.1.
Efter den gældende tilskudsordning, kan kræftpatienter søge om tilskud til tandbehandling,
hvis de på grund af kemoterapi eller strålebehandling i hoved- eller halsregion, har betydelige
dokumenterede tandproblemer. Ifølge lovforslaget udvides tilskudsordningen, så følgende
kræftpatientgrupper også omfattes:
 patienter der på grund af blodkræft, forud for allogen knoglemarvs-transplantation,
modtager helkropsbestråling,
 patienter der på grund af kræft har fået immunterapi eller hormon- og antihormonbe-
handling og
 patienter, der på grund af sygdom i skjoldbruskkirtlen har modtaget behandling med ra-
dioaktivt jod.
Kræftens Bekæmpelse mener, at tilskudsordningen bør udvides, så den omfatter patienter i
hvilken som helst kræftbehandling, hvor der er klinisk erfaring for og viden om øget risiko for
mundhulesygdomsudvikling. På den måde vil lovgivningen være bedre fremtidssikret i forhold
til kommende nye kræftbehandlinger, hvor der viser sig klinisk erfaring for og viden om, at der
er øget risiko for mundhulesygdomsudvikling. Erfaringen med den gældende tilskudsordning er
netop, at den hurtigt blev forældet, fordi de omfattede kræftpatientgrupper var formuleret
for specifikt og snævert.
Selv med den foreslåede udvidelse, vil der aktuelt være relevante patientgrupper, som falder
uden for tilskudsordningen. Lovforslaget henviser til Sundhedsstyrelsens anbefalinger, hvoraf
fremgår, at der er klinisk erfaring for og viden om, at kræftbehandlingen af de udvalgte pati-
entgrupper kan medføre mundtørhed på grund af nedsat spytsekretion, som øger blandt an-
det risikoen for udvikling af karies, som ubehandlet kan føre til betydelige tandproblemer eller
betydelig oral funktionsnedsættelse. Men herved overses følgende mundhulesygdomme, som
ikke opstår som følge af nedsat spytsekretion:
Kæbeknogledød på grund af knoglestyrkende behandling
I nuværende lovforslag overses de særlige alvorlige orale senfølger i forbindelse med knogle-
styrkende behandling, hvor især ubehandlede tandsygdomme som periodontitis (tandkødsbe-
tændelse), karies og tandfraktur kan medføre udvikling af medicininduceret osteonekrose af
kæben (kæbeknogledød). Behandlingen af osteonekrose er i sig selv en udgiftstung hospitals-
opgave, hvor den døde kæbeknogle bortopereres med fjernelse af både dårlige, men også
gode, tænder i nærheden af det døde kæbeområde. Som følge af tab af tænder og kæbe-
knogle nedsættes tyggefunktionen og operationen kan desuden være kosmetiske voldsomt
skæmmende. Knoglestyrkende behandling indgår især i behandlingen af patienter med bryst-
kræft, prostatakræft og knoglemarvskræft samt patienter som har udviklet metastaser. Der er
god sundhedsmæssig begrundelse for, at patienter i knoglestyrkende behandling inkluderes i
tilskudsordningen.
Side 3
Syreskader af tandvæv efter kirurgisk fjernelse af kræft
Kirurgisk fjernelse af kræft i munden eller i tilstødende anatomiske områder kan forårsage sy-
reskader f.eks. kirurgisk fjernelse af kræft i mavesækken og spiserøret, hvor mavesyren kan
løbe op i munden og give svære tandætsninger med efterfølgende tandfraktur og tandtab.
Lignende syreskader ses hos patienter, der har haft hyppig opkastning som følge af deres
kræftsygdom eller kræftbehandling. Tilskudsordningen bør derfor omfatte patienter, der har
øget risiko for syreskader med efterfølgende risiko for tandfraktur, tandtab og oral funktions-
nedsættelse.
Mundslimhindesygdomme efter immunbehandling
Flere studier har vist, at patienter i immunbehandling får immun-medierede bivirkninger både i
munden og andre steder i kroppen. Periodontitis og mundslimhindesygdomme - og infektioner
(især svampeinfektioner), der alle kan medføre behov for hyppigere forebyggende behandlin-
ger hos tandlæge. Især symptomgivende mundslimhindesygdomme kan medføre karies, tand-
tab og oral funktionsnedsættelse. Tilskudsordningen bør derfor også omfatte mundslimhinde-
sygdomme efter immunbehandling.
Forenkling af ordningen
Lovforslagets punkt 2.1.3.2.
Kræftens Bekæmpelse er enige i, at der er behov for forenkling af tilskudsordningen, så det ud
fra et patientperspektiv bliver nemmere at få tilskud efter ordningen, og vi ser positivt på de
foreslåede ændringer. I det følgende kommenteres de enkelte elementer, som indgår i den fo-
reslåede forenkling af tilskudsordningen:
Dokumentationskrav
Der er tale om en stor forbedring, når der foreslås, at det tidligere dokumentationskrav bortfal-
der for kræftpatienterne, da dokumentationskravet bidrog til stor ulighed i sundhed.
Kræftens Bekæmpelse bifalder, at der fremover ikke skal være dokumentationskrav til kræft-
patienter, der får eller har fået strålebehandling i hoved- eller halsregion. Derimod vurderer
Kræftens Bekæmpelse, at det er et problem, at øvrige kræftpatientgrupper skal kunne påvise
nedsat spytsekretion for at kunne få tilskud til behandling af mundhulesygdomme, da der som
anført herover er andre mundhulesygdomme end de, som skyldes nedsat spytsekretion, der
kan ødelægge den orale funktion.
Kræftens Bekæmpelse er vel vidende om, at ikke alle kræftpatienter får mundhulesygdomme
som følge af deres kræft eller kræftbehandling, men mener at dokumentationskravet om ned-
sat spytsekretion bør bortfalde for alle de patientgrupper, hvor der er klinisk erfaring for og vi-
den om øget risiko for mundhulesygdomsudvikling som følge af kræftbehandling.
Det fremstår uklart i lovforslaget, om det forudsættes, at patientens egen tandlæge foretager
en spytsekretionsmåling som grundlag for patientens ansøgning om tilskud? I så fald bør det
Side 4
sikres, at der ikke udføres dobbeltarbejde i form af, at også regionen ved ansøgningen skal fo-
retage en sådan måling.
Tilskud til forebyggende tandpleje
Tilskud til forebyggende behandling kan betyde, at store efterfølgende behandlinger undgås
og kræftpatienters livskvalitet ikke svækkes yderligere. Det er derfor positivt, at ordningen ud-
vides til at omfatte forebyggende tandpleje for patientgrupper, der har fået strålebehandling i
hoved- eller halsregionen samt patienter med helkropsstråling på grund af blodkræft og pati-
enter med GvHD på grund af knoglemarvstransplantation.
Desværre er der i lovforslaget lagt op til, at der ikke skal være mulighed for at søge om tilskud
til forebyggende tandpleje for de øvrige patientgrupper, som ellers omfattes af tilskudsordnin-
gen. Kræftens Bekæmpelse mener, at muligheden for tilskud til forebyggende tandpleje også
skal omfatte øvrige kræftpatientgrupper, hvor der er klinisk erfaring for og viden om øget ri-
siko for mundhulesygdomsudvikling som følge af kræftbehandling. Dette ville give mulighed
for, at også kræftpatienter, der har fået kemoterapi, immunterapi, hormon- eller antihormon-
behandling og radioaktivt jod, kan søge om tilskud til forebyggende tandpleje.
Som anført ovenfor under afsnittet "Udvidelse med nye patientgrupper", er det Kræftens Be-
kæmpelses holdning, at tilskudsordningen også bør omfatte, kæbeknogledød på grund af
knoglestyrkende behandling, syreskader af tandvæv efter kirurgisk fjernelse af kræft samt
mundslimhindelidelser efter immunbehandling. Kræftens Bekæmpelse mener, at der i de til-
fælde også skal være mulighed for at søge om tilskud til forebyggende tandpleje.
Desuden bør det præciseres, at der også skal være mulighed for at søge om tilskud til eventuel
tandstatus som led i behandlingsforløbet og til forebyggende tandpleje forud for kræftbe-
handlingen, hvis det vurderes, at patienten bør have udført tandpleje før opstarten af kræftbe-
handlingen for at undgå udvikling af alvorlige skader efterfølgende.
Betydelige tandproblemer
Det fremgår af lovforslaget, at kræftpatienter, der har fået kemoterapi, immunterapi, hormon-
eller antihormonbehandling samt radioaktivt jod kun omfattes af den nye tilskudsordning, hvis
de har nedsat spytsekretion og har udviklet betydelige dokumenterede tandproblemer. Kræf-
tens Bekæmpelse mener, at de pågældende patientgrupper skal kunne søge om tilskud på et
tidligere tidspunkt, og at de ikke skal vente med at søge om tilskud, til der er opstået betyde-
lige dokumenterede tandproblemer.
Ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv kan der ikke være nogen tvivl om, at den bedste løsning
er at forebygge betydelige tand- og mundhuleproblemer. Hvis ikke alle patientgrupper inklu-
deres i muligheden for at søge om tilskud til forebyggende behandling, vil de ekskluderede pa-
tientgrupper fremadrettet opleve de samme uhensigtsmæssigheder, som opleves ved den
gældende ordning.
Side 5
Derudover er begrebet betydelige tandproblemer vanskeligt at administrere, og praksis efter
den nuværende ordning viser da også, at begrebet giver anledning til forskellige fortolknings-
muligheder. Hvis kriteriet fastholdes, er der behov for, at begrebet defineres nærmere (se yder-
ligere kommentarer nedenfor i afsnittet, Fortolkning og vejledning).
I lovforslaget fremgår det, at der kan søges om tilskud til særligt kostbare behandlinger grun-
det betydelig dokumenteret oral funktionsnedsættelse. Det står uklart, hvornår dette krite-
rium kommer i spil, og om det skal forstås i sammenhæng med kriteriet om betydelige doku-
menterede tandproblemer. Dette bør uddybes.
Fortolkning og vejledning
Kræftens Bekæmpelse er enige i, at der er behov for at opdatere Sundhedsstyrelsens vejled-
ningen om den regionale tandpleje. Det lyder positivt, når det fremgår af bemærkningerne, at
den opdaterede vejledning skal gøre det let for de praktiserende tandlæger og andre rele-
vante faggrupper at sætte sig ind i visitationskriterierne for ordningen, og skal sikre en ensar-
tet sagsbehandling og bevillingspraksis på tværs af regionerne - blandt andet ved nærmere at
definere begreberne betydelige tandproblemer og betydelig oral funktionsnedsættelse.
Hidtil har der været en meget forskellig praksis i regionerne som følge af forskellig fortolkning
af reglerne, hvilket har bidraget til ulighed i tandpleje. Det skaber ulighed for patienterne på
tværs af landet. Derudover har sagsbehandlingstiden været meget varierende i regionerne og
ofte langvarig. Der er derfor behov for en meget klar vejledning, så der fremover kommer en
mere ensartet praksis på tværs af landet, både i forhold til, hvad kriterierne for tilskud er, hvor-
dan man som patient søger tilskud, og hvordan sagerne behandles. Da sagsbehandlingstiden
kan have en meget stor psykologisk og økonomisk belastning for patienterne, bør der også
være fokus på kort sagsbehandlingstid. Kræftens Bekæmpelse forventer, at Sundhedsstyrelsen
sender udkast til den opdaterede vejledning i høring.
Kræftens Bekæmpelse mener, at der tillige bør udarbejdes patientinformation vedrørende til-
skudsordningen, så patienter kan få klar og relevant information om tilskudsordningen.
Implementeringen
Lovforslagets punkt 2.1.3.4.
Det fremgår af lovforslaget, at loven ikke finder anvendelse på ansøgninger, som er indgivet
før lovens ikrafttræden, hvilket forventes at ske den 1. juli 2024. Teksten herom er ikke klar og
bør derfor præciseres. Det bør fremgå klart, i hvilket omfang den nye lovgivning gælder for
henholdsvis patienter, som endnu ikke har haft brug for at søge tilskud, patienter som tidligere
har fået afslag på tilskud efter de nu gældende regler, og patienter som er blevet tildelt tilskud.
Kræftens Bekæmpelse mener, at alle kræftpatienter uanset diagnosetidspunkt og eventuelle
tidligere ansøgninger skal omfattes af de nye regler, da det ellers vil medføre ulige vilkår og ri-
siko for retstab for de kræftpatienter, der søger eller har søgt om tilskud forud for den nye lovs
Side 6
ikrafttræden. Kræftens Bekæmpelse mener herunder, at det skal muligt at søge sin sag genop-
taget efter den nye lovgivning, selvom der tidligere er søgt efter de gældende regler.
Med venlig hilsen
Pernille Slebsager
Afdelingschef
Patientstøtte & Frivillig Indsats
DH er fælles talerør for de danske handicaporganisationer.
Vi repræsenterer mennesker med alle typer handicap - fra hjerneskade og gigt til udviklingshandicap og sindslidelse.
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup, Danmark
Tlf.: +45 3675 1777
dh@handicap.dk
www.handicap.dk
06. marts 2024 / tk_dh
Sag 17-2023-00300
Dok. 647316
Til: Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Høringssvar om lovforslag om udvidelse og forenkling af sundhedslo-
vens § 166 om tilskud til tandpleje
Indledning
DH takker for muligheden for at afgive høringssvar.
Med lovforslaget udvides listen over patientgrupper, der kan få tilskud til tandpleje efter sundhedslovens §
166.
Desuden forenkles ordningen, så der for størstedelen af patientgrupperne ikke længere er krav om, at de
skal dokumentere en årsagssammenhæng mellem deres tandproblemer og deres sygdom eller sygdomsbe-
handling.
DH er positiv over for begge elementer. Men udvidelsen fokuserer ensidigt på kræftområdet og overser der-
med de mange patientgrupper, som slås med sygdomsbetingede tandproblemer uden mulighed for tilskud
efter § 166. Lovforslaget bør derfor ses som et indledende skridt mod en større revision.
Udvidelse af listen over patientgrupper.
Sundhedsstyrelsen har anbefalet, at ordningen udvides med nye patientgrupper, hvis behandling kan medfø-
re mundtørhed på grund af nedsat spytsekretion. Der er evidens for, at nedsat spytsekretion øger risikoen
for udvikling af karies, som ubehandlet kan give betydelige tandproblemer eller oral funktionsnedsættelse.
Det har ført til, at listen udvides med patienter, der på grund af knoglemarvstransplantation har udviklet kro-
nisk Graft versus Host Disease (GvHD), patienter der på grund af kræft har fået immunterapi eller hormon-
og antihormonbehandling, samt patienter der på grund af sygdom i skjoldbruskkirtlen har modtaget behand-
ling med radioaktivt jod.
Der er dog stadig et problem, at det grundlæggende er meget ulige, hvilke patientgrupper der kan adgang til
tilskud, og hvem der ikke kan. Det er f.eks. velkendt, at psykofarmaka medfører mundtørhed og øget risiko
for udvikling af karies.
DH hæfter sig ved, at der i den politiske aftale er en lille åbning i forhold til patientgrupper behandlet med
psykofarmaka. Der står:
”Eventuelle ubrugte midler vil tilbageholdes i finanslovsreserven og som udgangspunkt prioriteres til en yder-
ligere udvidelse af ordningen. Der skal i givet fald tilvejebringes et fagligt grundlag for udvidelsen.
Hvis dette bliver aktuelt, vil Sundhedsstyrelsen få til opgave at foretage en
Side 2 af 2
afdækning af, om der kan laves en relevant afgrænsning af patientgrupper, der på
grund af medicinsk behandling med psykofarmaka får betydelige tandproblemer,
og som følge deraf har store udgifter til tandlægeregninger.” 1
Vi synes det er positivt, at et bredt politisk flertal erkender behovet for at inddrage andre patientgrupper. At
sætte fokus på patientgrupper behandlet med psykofarmaka giver god mening. Det flugter fint med psykiatri-
planens hensigt om at gøre op med den ulighed, stigmatisering og underfinansiering, der præger det psykia-
triske område.
Vi vil opfordre til, at processen ikke stopper der. Der er mange andre patientgrupper, der slås med tandpro-
blemer og store udgifter til behandling. Det gælder f.eks. patienter med leddegigt, Behcets sygdom, kronisk
nyresygdom, diabetes, Parkinsons sygdom, psoriasis, stroke og osteoporose.2 Der er behov for at få en bred
faglig afdækning af, hvilke patientgrupper der burde være omfattet af § 166.
DH mener:
 Det er positivt, at der åbnes for at inddrage psykiatriske patientgrupper.
 Der bør laves en bred afdækning af, hvilke patientgrupper der har så store tandproblemer, at det
fagligt giver mening at få dem med ind under § 166.
Forenkling af ordningen
Ordningen forenkles, så der for størstedelen af patientgrupperne ikke længere er krav om, at de skal doku-
mentere en årsagssammenhæng mellem deres tandproblemer og deres sygdom eller sygdomsbehandling.
Det har DH tidligere peget på, så det er vi enige i.
DH mener:
 Vi bakker op om den foreslåede forenkling.
Med venlig hilsen
Thorkild Olesen, formand
1 https://sum.dk/Media/638418470318270740/Aftale%20om%20udvidelse%20og%20forenkling%20af%20ordningen%20om%20til-
skud%20til%20tandpleje%20til%20visse%20patientgrupper.pdf
2 Se høringssvar fra DH og en række medlemsorganisationer afgivet til Sundhedsstyrelsen som led i forarbejdet med den faglige
indstilling https://handicap.dk/arbejder-vi-for/vidensbank/hoeringssvar-om-udvidelse-forenkling-ss-166-tilskud-til-tandpleje
Sundhedsstyrelsen
E-mail: sum@sum.dk med kopi til ffl@sum.dk, alkr@sum.dk og cks@sum.dk.
Danske Tandplejeres høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Udvidelse af
ordning om tilskud til tandpleje for udvalgte patientgrupper og bestemmelse om territorial gyldighed
for Færøerne)
Danske Tandplejere takker for muligheden for at afgive høringssvar og støtter generelt op om en
målgruppeudvidelse og forenkling af tilskud til tandpleje efter sundhedslovens § 166.
Forebyggende tandpleje bør gælde for alle patientgrupper
Det glæder Danske Tandplejere, at der i høringsmaterialet lægges op til, at patienter, der er omfattet af
forslagets § 166, stk. 1, nr. 1, ikke alene gives støtte til tandbehandling, men også får støtte til den løbende
forebyggende tandplejeindsats, så patienterne ikke først får hjælp, når tandsygdomme er opstået med alt,
hvad det indebærer af forringet livskvalitet og omfattende tandbehandlinger.
Danske Tandplejere finder det dog beklageligt, at det ikke gælder for alle patientgrupper omfattet af
sundhedslovens § 166. Det fremgår blandt andet af lovforslaget, at der for patienter omfattet af § 16, stk. 1,
nr. 4-6 ”fortsat vil være krav om, at de foruden nedsat spytsekretion har betydelige dokumenterede
tandproblemer ved ansøgningstidspunktet, jf. forslagets § 166, stk. 3, 1. pkt.”. Det gælder blandt andet
”Patienter, der på grund af kræft har fået kemoterapi, immunterapi eller hormon- og antihormonbehandling.”
Det er efter Danske Tandplejeres opfattelse meget ubegrundet, at disse patientgrupper undlades den
vederlagsfrie forebyggende tandpleje. Det er fagligt velbelyst, at tandpleje og god mundhygiejne bør
prioriteres hos borgere med nedsat immunforsvar, fx patienter i kemobehandling, da de er i særlig risiko for
at udvikle tandsygdomme. Mundtørhed er er en velkendt bivirkning, som øger risikoen for både caries og
parodontitis, og derfor er det for disse patienter særligt vigtigt med en god mund- og tandhygiejne.
Behov for en klar definition af forebyggende tandpleje
Det foreslås i lovforslaget, at patienterne får mulighed for ”at søge tilskud til almindelig forebyggende og
behandlende tandpleje”. Danske Tandplejere savner dog en klar definition af, hvad der forstås ved
”almindelig forebyggende tandpleje”.
Hvis vi skal skabe de bedste betingelser for, at patienterne ikke får sygdomme i tænder og mund som følge
af deres sygdom, så er den sundhedspædagogiske indsats helt afgørende. Helt overordnet skal vi sørge for,
at patienterne har et grundlæggende kendskab til, hvordan sygdommen kan påvirke deres mund- og
tandsundhed, og hvordan de bedst kan passe på sine tænder, fx ved nedsat spytproduktion.
Helt konkret foreslår Danske Tandplejere derfor, at borgere, omfattet af §166-ordningen, henvises til en
tandklinik, når diagnosen er stillet. Her bør patienterne ansøgnings-, visitations- og vederlagsfrit få tilbudt
vejledning, rådgivning og instruktion i pleje af deres tænder og mund med henblik på at undgå eller minimere
følgevirkningerne af sygdommen på borgernes tandsundhed.
6. marts 2024
Danske Tandplejere
Rosenborggade 1a
1130 København K
T: 8230 3540
E: info@dansktp.dk
www.dansketandplejere.dk
Desværre ser vi, at den sundhedspædagogiske tilgang har svære kår, særligt i voksentandplejen, hvor
aflønningen sker på baggrund af behandlinger. Ydelser, der kan sættes antal og faktura på, er desværre
flere steder mere i fokus end den sundhedspædagogske indsats, hvor patienterne rustes bedre til
egenomsorg. Derfor også en appel til i dette arbejde at gentænke de uhensigtsmæssige strukturer, som
præger voksentandplejen i dag, som betyder, at jo mere syg en patient er, desto flere penge tjenes på
vedkommende. Hvis vi skal have mere lighed i tandsundhed, skal vi i højere grad afsætte tid og rum til de
patienter, som har brug for rådgivning, instruktion og vejledning, så de får de bedste forudsætninger for at
passe egen mund og tænder og dermed ikke får tandsygdomme, som kunne være undgået.
Praktiserende tandplejere bør nævnes i lovteksten
Endelig gøres opmærksom på, at de praktiserende tandplejere, ligesom praktiserende tandlæger, har ret til
selvstændigt virke. Danske Tandplejere foreslår på den baggrund, at privatpraktiserende tandplejere tilføjes
alle steder i lovteksten, hvor ”praktiserende tandlæger” og ”egen tandlæge” optræder, så det er tydeligt, at
der er to faggrupper, som udbyder tandpleje i dag.
Danske Tandplejere håber, at I vil tage ovenstående forslag med i en revidering af § 166-ordningen, og vi
står naturligvis til rådighed, hvis ovenstående ønskes uddybet.
Venlig hilsen
Elisabeth Gregersen
Forperson, Danske Tandplejere
Sund mund - Sund krop #SundmundSundkrop
Til
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Sendt pr mail
Tandlægeforeningen
Amaliegade 17
1256 København K
VIK/NOJ/MBO
Høring 009 2024
Dato: 5-3-2024
Vedr.: Svar på høring over udkast til forslag om ændring af
sundhedsloven (udvidelse af ordning om tilskud til tandpleje
for udvalgte patientgrupper og bestemmelse om territorial
gyldighed for Færøerne).
Til rette vedkommende
Tandlægeforeningen takker Indenrigs- og Sundhedsministeriet for hørings-brev
vedrørende lovforslag om ændring af sundhedsloven (udvidelse af ordning om
tilskud til tandpleje for udvalgte patientgrupper og bestemmelse om territorial
gyldighed for Færøerne).
Som høringspart har Tandlægeforeningen nedefornævnte substansbemærknin-
ger til lovforslaget.
Tandlægeforeningen ser overordnet positivt på forslaget til ændringerne i lov-
forslaget både hvad angår forenklingen og udvidelse af ordningen. Som hørings-
part har vi dog følgende substansbemærkninger til lovforslaget, som også var
nævnt i vores ”sundhedsfaglige bidrag i forbindelse med forenkling af tilskud til
tandpleje efter sundhedslovens § 166”, dateret 4. august 2023.
Vedrørende forenklingen af ordningen:
Tandlægeforeningen anbefalede i ovennævnte sundhedsfaglige bidrag, at der
etableres en overordnet tilskudsramme, således alle patientgrupper omfattet af
ordningen som udgangspunkt og uden ansøgning kan få tandbehandling på op til
10.000kr. årligt uden egenbetaling. Denne del er ikke medtaget i forslaget. Det
er stadig vores vurdering, at en overordnet tilskudsramme vil lette adgangen til
ordningen.
Tandlægeforeningen ønsker at udtrykke bekymring for procedurerne og kriteri-
erne for spytsekretionsmålingerne, der skal danne grundlag for en stor del af ud-
videlsen af ordningen. Denne del er ikke beskrevet nærmere. Spyt-sekretions-
målinger bør foretages af egen tandlæge. Det er en unødig byrde for patienten
og et unødvendigt bureaukrati at inddrage regionerne i denne forholdsvis
nemme måling, som nemt og hurtigt kan foretages af patientens egen tandlæge.
Side 2/2
Samme bekymring gør sig gældende for opdateringen af vejledningen ”Den regi-
onale tandpleje: Vejledning for omfanget af og kravene til den regionale tand-
pleje”. Denne er endnu ikke udformet og skal definere begreberne ”betydelige
tandproblemer” og ”betydelig oral funktionsnedsættelse”. Hvilke visitationskrite-
rier der defineres, vil være af stor betydning for patientgruppens tilskudsmulig-
heder.
Vedrørende udvidelse af ordningen:
Her bemærkes det, at der i lovforslaget ikke er medtaget alle de patientgrupper,
som Tandlægeforeningen i vores sundhedsfaglige bidrag anbefalede, indgik i
kortlægningen af, hvilke grupper, der fremtidigt bør omfattes af ordningen. Her-
under nævnes:
- patienter med hyposalivation uagtet årsag
- syreskader af tænder, der kan henføres til reflux af mavesyre med årsag i psy-
kisk eller fysisk sygdom el. kirurgi.
- patologi i mund og tilgrænsende væv, der er kompromitterende for oral sund-
hed
- patienter medmundslimhindelidelser
- organtransplanterede og patienter på transplantationsliste
- længerevarende dysreguleret diabetes
- patienter i knoglestyrkende behandling med risiko for at udvikle MRONJ (medi-
cin-relateret osteonekrose i kæberne)
Yderligere anbefalinger, der ikke er medtaget i lovforslaget:
- Tandlægeforeningen anbefalede, at patienter, der omfattes af ordningen, auto-
matisk får tilskud til duraphat tandpasta ved at inkludere det i listen over medi-
cin, der er tilskudsberettiget.
- Det er Tandlægeforeningens anbefaling, at der nedsættes en følgegruppe, der
sikrer opfølgning på udvidelse af ordningen og evaluering af ordningen om 3 år.
Tandlægeforeningen ser frem til det fortsatte arbejde med Sundhedsstyrelsens
udvalg for Tandsundhed og er til rådighed for yderligere dialog.
Venlig hilsen
Til
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Att. sum@sum.dk med kopi til ffl@sum.dk, alkr@sum.dk og cks@sum.dk
Høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (udvidelse af ordning
om tilskud til tandpleje for udvalgte patientgrupper mv.).
Bedre Psykiatri takker for muligheden for at bidrage til høringen og har følgende
bemærkninger.
Bedre Psykiatri er overordnet enig i, at flere patienter, der har fået eller er i risiko for at få
betydelige tandproblemer eller betydelig oral funktionsnedsættelse som følge af deres
sygdom eller sygdomsbehandling, nemmere skal kunne få tilskud til tandpleje, og i at
ordningen forenkles uden omfattende dokumentationskrav, der tidligere har forplumret
ansøgningsprocessen. Bedre Psykiatri er samtidig enig i, at der skal sikres et forbedret
tandplejetilbud til patientgrupper, der på grund af deres sygdom eller sygdomsbehandling har
eller må forventes at få et særligt behov for tandbehandling, og som følge heraf har væsentligt
højere udgifter til tandpleje. Ordningen skal således kompensere patienterne for de
merudgifter til tandpleje, som de pågældende har som følge af deres sygdom eller
sygdomsbehandling i forhold til den øvrige befolkning. Bedre Psykiatri noterer sig, at
Regeringen med Sundhedspakken fra maj 2023 og Kræftplan V har besluttet at udvide og
forenkle tilskudsordningen, som giver visse patientgrupper ret til et særligt tilskud til tandpleje.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har til brug for udmøntningen af initiativet i
Sundhedspakken indhentet fagligt bidrag fra Sundhedsstyrelsen i forhold til udvidelse og
forenkling af ordningen.
Bedre Psykiatri har som udgangspunkt ingen indvendinger til selve lovforslagets udformning
eller påtænkte målgruppers berettigelse til et særligt tilskud. Bedre Psykiatri er dog dybt
forundret over udeladelsen af mennesker med tandsygdom som følge af psykisk sygdom som
målgruppe og ønsker at henlede folketingets opmærksomhed på den politiske aftale og heraf
affødte lovforslag, generelt og principielt er truffet i strid med et oplyst sundhedsfagligt
grundlag om, at mennesker med psykisk sygdom også bør omfattes af ordningens udvidelse.
Med Aftale om udvidelse og forenkling af ordningen om tilskud til tandpleje til visse
patientgrupper den 25. januar 2024 fremgår det, hvis dette bliver aktuelt, at Sundhedsstyrelsen
vil få til opgave at foretage en afdækning af, om der kan laves en relevant afgrænsning af
patientgrupper, der på grund af medicinsk behandling med psykofarmaka får betydelige
tandproblemer, og som følge deraf har store udgifter til tandlægeregninger1
.
Når mennesker med tandsygdom som følge af psykisk sygdom er udeladt af aftalen, fremstår
det for Bedre Psykiatri som endnu et eksempel på forskelsbehandling og stigmatisering af en
stor gruppe af mennesker i Danmark, og hvordan der strukturelt er forskel i behandlingen og
prioriteringen af sygdomme som kræft og psykisk sygdom2
. Det er Bedre Psykiatris vurdering,
at der er sundhedsfagligt belæg for, at udvidelsen og forenklingen af ordningen også skal
indbefatte mennesker med psykisk sygdom, der på grund af deres sygdom/
sygdomsbehandling har et særligt behov for tandbehandling. Tandsygdomme er et alvorligt
og påvist problem hos mennesker med psykisk sygdom, og tilskud til denne målgruppe har
længe været efterspurgt af Sundhedsstyrelsen. Det fremgår f.eks. af Sundhedsstyrelsens
Faglige oplæg til en 10årsplan for psykiatri 20223
, at mennesker med psykiske lidelser har en
højere forekomst af tandsygdom og tandtab end den gennemsnitlige befolkning, hvilket kan
tilskrives risikofaktorer som usund kost, mundtørhed forårsaget af visse psykofarmaka, dårlig
mundhygiejne og uregelmæssige tandplejebesøg (Side 83, 87 samt iht. Anbefaling 3). Bedre
Psykiatri gør endvidere opmærksom på, at Sundhedsstyrelsen har særlig bevågenhed på
tandsundhed blandt mennesker med psykisk sygdom (Sundhedsstyrelsens website) hvor det
fremhæves, at ”mange ikke er klar over, at særligt lægemidler mod psykisk sygdom kan påvirke
ens tænder og tandsundhed. Disse lægemidler kan nemlig nedsætte spytproduktionen og give
mundtørhed, der kan give alvorlige tandproblemer. Det gælder især, hvis man indtager medicinen
over en længere periode, eller hvis man på grund af en psykisk lidelse i en periode har svært ved
at passe sine tænder.” Iflg. Sundhedsdatastyrelsen har 787.000 danskere indløst en recept på
psykofarmaka i 2023 (Sundhedsdatastyrelsen, 2023). Heraf har fx 141.000 voksne danskere har
indløst en recept på antipsykotiske lægemidler (Sundhedsdatastyrelsen, 2023).
Det gælder, at også mennesker med psykisk sygdom efter gældende regler har svært ved at
dokumentere, at deres tandproblemer er opstået på grund af deres sygdom eller
sygdomsbehandling, hvilket kan føre til afslag om tilskud. Det gælder f.eks. patienter med
psykiske lidelser, der sjældent går til tandlæge, og som derfor ikke kan dokumentere deres
tandstatus forud for diagnostik af sygdom eller igangsættelse af sygdomsbehandling.
Bedre Psykiatri foreslår på baggrund af Sundhedsstyrelsens sundhedsfaglige bidrag, at
mennesker med tandsygdom som følge af psykisk sygdom skal være omfattet af lovforslaget.
Det vil både give større tandsundhed og livskvalitet for en gruppe med alvorlige
tandproblemer.
Med venlig hilsen
Bedre Psykiatri
Noter
1 Aftale om udvidelse og forenkling af ordningen om tilskud til tandpleje til visse patientgrupper 25. januar 2024
2 https://www.altinget.dk/social/artikel/flere-kraeftpatienter-faar-tilskud-til-tandpleje-mens-psykiatrien-maa-vente-mennesker-med-psykisk-
sygdom-maa-noejes-med-krummerne
3
Sundhedsstyrelsen, 2022 Fagligt oplæg til en 10-årsplan: Bedre mental sundhed og en styrket indsats til mennesker med psykiske lidelser
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Holbergsgade 6
1057 København K
Danmark
Sendt til: sum@sum.dk med kopi til ffl@sum.dk, alkr@sum.dk og
cks@sum.dk.
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
MOBIL 91325722
ANNP@HUMANRIGHTS.DK
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 24/00439-3
5. MARTS 2024
H Ø R I N G S S V A R O V E R U D K A S T T I L L O V F O R S L A G O M
U D V I D E L S E A F O R D N I N G O M T I L S K U D T I L
T A N D P L E J E F O R U D V A L G T E P A T I E N T G R U P P E R
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har den 12. februar 2024 sendt
udkast til lovforslag om udvidelse af ordning om tilskud til tandpleje for
udvalgte patientgrupper i offentlig høring.
Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til
lovudkastet.
LOVFORSLAGETS INDHOLD
Lovforslaget udmønter initiativet i regeringens Sundhedspakke fra maj
2023 om udvidelse og forenkling af ordningen, som giver visse
patientgrupper adgang til at søge et særligt tilskud til tandpleje efter
sundhedslovens § 166.
Formålet er at give tilskud til tandpleje til flere af de patientgrupper,
der har fået eller er i risiko for at få betydelige tandproblemer som
følge af sygdom eller sygdomsbehandling.
Lovforslaget indebærer også en forenkling af tilskudsordningen, så der
for størstedelen af patientgrupperne ikke længere vil være krav om, at
de skal dokumentere en årsagssammenhæng mellem deres
tandproblemer og deres sygdom eller sygdomsbehandling.
Forslaget vil derudover give udvalgte patientgrupper mulighed for at
søge tilskud til almindelig forebyggende og behandlende tandpleje
uden at skulle påvise betydelige tandproblemer.
2/3
GENERELLE BEMÆRKNINGER OM HANDICAPDISKRIMINATION
Ligebehandling og ikke-diskrimination er kernefokus for FN’s
Handicapkonvention (artikel 3, litra b, artikel 4, litra b og artikel 5).
Retten til ikke-diskrimination skal sikres på alle livsområder herunder i
forhold til retten til sundhed (artikel 25).
Artikel 25 forpligter staterne til at give personer med handicap det
samme udbud af sundhedsydelser og -ordninger af samme kvalitet,
standard og pris, som gives til andre. Staterne skal samtidig give de
sundhedsydelser, som personer med handicap specifikt har brug for på
grund af deres handicap, herunder tidlig udredning og indgriben, hvor
det er hensigtsmæssigt, samt tilbud med sigte på at minimere og
forebygge yderligere handicap.
SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET
Ved at tiltræde Handicapkonventionen har Danmark forpligtet sig til at
sikre, at personer med handicap ikke diskrimineres eller på anden vis
stilles ringere end andre i forhold til sundhedsydelser.
De nuværende regler for tilskud til tandpleje og det nye lovforslag
omfatter udelukkende somatiske patientgrupper, hvorefter personer
med psykisk sygdom ikke har adgang til tilskudsordningen.
Personer med psykiske funktionsnedsættelser har statistisk set flere
tand- og mundsygdomme end resten af befolkningen.1 2 Personer som
er i medicinsk behandling for psykisk sygdom, oplever i vidt omfang
tandproblemer og tandsygdomme, som er identiske med de
1 Sundhedsstyrelsen (2013) Sundhedstilbud til socialt udsatte borgere,
s. 29.
2 Hede, B. (1995) Oral health in Danish hospitalized psychiatric patients,
Community Dentistry and Oral Epidemiology, vol. 23(1), pp. 44-48, p.
44. Hede, B. (2015) Tandplejens stedbørn – de udsatte og de udstødte,
Tandlægebladet 2015, Nr. 10, s. 794-801, s. 797. Persson, et al. (2009)
Monitoring Oral Health and Dental Attendance in an Outpatient
Psychiatric Population. Journal of Psychiatric and Mental Health
Nursing, Vol. 16(3), pp. 263-271. Arnaiz, A. & Uriarte, J. J. (2007) Mental
Health and Dental Health: Severe and Chronic Mental Disorders and
Odontostomatological Health. Clinical and Care Implications. European
Psychiatry, Vol. 22(1), pp. S101-S102.
3/3
tandproblemer, der giver somatiske patienter adgang til at modtage
tilskud til tandpleje efter sundhedsloven.3 4
Når der er tale om sammenlignelige tandproblemer, som følger af
sundhedsfaglig behandling indenfor sundhedssystemet, men hvor alene
somatiske patienter kan opnå tilskud, foreligger der forskelsbehandling
af personer med psykisk sygdom.5 Kriterierne for adgang til tilskud er
begrænset til udvalgte somatiske sygdomme, hvorfor personer med
psykisk sygdom ikke kan opfylde de nævnte kriterier og opnå et tilskud.
De underliggende tilstande som udløser tilskud til tandpleje
(eksempelvis nedsat spytsekretion og deraf følgende mundtørhed), er
dog fælles for patientgrupperne, hvorfor de bør stilles lige i adgang til
tilskud til sundhedsfaglig behandling jf. Handicapkonventionens artikel
25. For at sikre retten til ikke-diskrimination og retten til sundhed på
lige fod med andre bør personer med psykisk sygdom efter instituttets
opfattelse derfor fuldt ud omfattes af lovforslaget.
Psykisk sygdom har dog været ekskluderet fra tilskudsordningen, siden
den blev oprettet.6 Denne forskelsbehandling kan efter Instituttets
opfattelse udgøre diskrimination i strid med Handicapkonventionen.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler derfor, at:
• Personer med psykisk sygdom på lige fod med andre personer,
der har sammenlignelige tandproblemer som følge af
sundhedsfaglig behandling, omfattes af tilskudsordningen.
Der henvises til sagsnummer 2023 – 1847.
Med venlig hilsen
Annika Frida Petersen
FORSKER
3 Rathmann, P. (2015) Psykisk sårbare diskrimineres i tandplejen. SIND
Bladet, oktober 2015, s. 12.
4 https://www.altinget.dk/sundhed/artikel/flere-kraeftpatienter-faar-
tilskud-til-tandpleje-mens-psykiatrien-maa-vente-mennesker-med-
psykisk-sygdom-maa-noejes-med-krummerne
5 Annika Frida Petersen, Stigmatisering af psykisk sygdom i
sundhedssystemet – et menneskeretligt perspektiv, Københavns
Universitet 2020.
6 Rathmann, P. (2015) Psykisk sårbare diskrimineres i tandplejen. SIND
Bladet, oktober 2015, s. 12.
Dansk Tandsundhed
Slotsholmsgade 1
1216 København K
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotholmsgade 10-12
1216 København K
Den 8. marts 2024
Dansk Tandsundheds høringssvar til forslag til lov om ændring af
sundhedsloven (Udvidelse af ordning om tilskud til tandpleje for udvalgte
patientgrupper og bestemmelse om territorial gyldighed for Færøerne)
Dansk Tandsundhed er brancheforening for tandlægevirksomheder, der leverer
tandlægeydelser i Danmark jf. bekendtgørelse om tandlægers virksomhedsområde.
Foreningen blev stiftet i oktober 2021 og medlemsvirksomhederne rummer i alt 129
klinikker og over 2000 medarbejdere.
Generelle bemærkninger
Det er en målsætning for Dansk Tandsundhed, at der skabes en voksentandpleje, hvor
borgerne uanset social eller økonomisk baggrund kan forvente behandling i højeste
kvalitet, uden det går på kompromis med hverken patientsikkerhed eller
kvalitetsparametre.
Dansk Tandsundhed bakker generelt op om alle forslag, der har til formål at støtte
tandsundheden for danskerne, og det er Dansk Tandsundheds holdning, at dette lovforslag
vil være med til at styrke tandsundheden. Forslaget skal sikre at patientgrupper, der har
fået eller er i risiko for at få betydelige tandproblemer som følge af sygdom eller
sygdomsbehandling, kan få tilskud til tandpleje. Der er således tale om en udvidelse af den
eksisterende ordning efter sundhedslovens §166.
Dansk Tandsundhed ser desuden positivt på forslaget om at forenkle ordningen, så det
bliver nemmere for patienterne at få tilskud.
Specifikke bemærkninger
2.1.3.1. Udvidelse med nye patientgrupper
Dansk Tandsundhed er enig i at forebyggelse og behandling af tandproblemer som følge af
fx kræftbehandling kan nedsætte risikoen for afledte sygdomme og funktionsnedsættelser,
og dermed være med til at forbedre den generelle sundhedstilstand for de pågældende
borgere. Selvom en udvidelse af ordningen er et godt initiativ, vil det dog give mening at
udvide den forebyggende tandsundhedsindsats til langt flere patientgrupper.
Dansk Tandsundhed
Slotsholmsgade 1
1216 København K
Vi ser et tiltagende forskningsmæssigt fokus på sammenhængen mellem sundhed i
munden og kroppens øvrige sundhed. Bl.a. i et nyt studie mellem Odontologisk Institut på
Københavns Universitet og leverandør af udstyr til tandklinikker, Plandent, som har til
formål at evaluere sammenhængen mellem sygdomme i mundhulen og medicinske
sygdomme som leddegigt, hjerte-kar-sygdomme og diabetes1. De første resultater forventes
klar primo 2024.
En udvidelse af den forebyggende tandsundhedsindsats bør derfor adresseres i regi af
arbejdet med en kommende aftale for voksentandplejen som forventes genoptaget i 2024.
2.1.3.2. Forenkling af ordningen
Side 9:
”Det foreslås derfor, på baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger, at
visitationskriteriet om, at patienterne skal kunne dokumentere, at deres tandproblemer
er opstået på grund af deres sygdom eller behandling, ophæves for alle patientgrupper,
med undtagelse af patienter med medfødte sjældne sygdomme.
Det vil betyde, at størstedelen af patienterne, der søger om tilskud til almindelig
forebyggende og behandlende tandpleje, ikke længere skal sandsynliggøre en individuel
årsagssammenhæng mellem deres tandproblemer og sygdommen eller
sygdomsbehandlingen”.
Dansk Tandsundheds bemærkninger:
Dansk Tandsundhed er enig i denne ændring. Det virker dels urimeligt og dels urealistisk
at patienter i dag skal kunne dokumentere deres tandtilstand forud for en given
behandling, og det vil i praksis betyde, at de ofte ikke vil være i stand til at påvise en
sammenhæng mellem tandproblemer og sygdom/behandling.
Ordningen indebærer fortsat en vis grad af dokumentation i forbindelse med visitationen,
men det vil for nogle grupper være tilstrækkeligt at indsende dokumentation fra egen
tandlæge, som påviser at vedkommende har betydelige tandproblemer. Derudover vil der i
tillæg for nogle patientgrupper være krav om at regionen foretager en objektiv
spytsekretionsmåling, mens der specifikt for patienter med sjældne sygdomme fastholdes
de oprindelige krav for visitation.
Dansk Tandsundhed bakker op om en forenkling af ordningen, der nedsætter kravene til
dokumentation, som tidligere har været ganske omfattende. Det er ydermere positivt at
dokumentation fra egen tandlæge i flere tilfælde vil være tilstrækkeligt. Dansk
Tandsundhed mener dog principielt, at dokumentation fra egen tandlæge for betydelige
tandproblemer i kombination med patienthistorik om relevant sygdom og behandling bør
være tilstrækkeligt i forbindelse med visitation.
1
Forskningssamarbejde Plandent – Københavns Universitet (ku.dk)
Dansk Tandsundhed
Slotsholmsgade 1
1216 København K
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Side 14:
”Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for regionerne, idet der
med Sundhedspakken fra maj 2023 og med Kræftpakke V er afsat 50 mio. kr. i 2024 og
100 mio. kr. varigt fra 2025 til regionernes udgifter til tandpleje i forbindelse med
udvidelsen af ordningen. Det følger af Sundhedspakken, at implementeringen af den
reviderede tilskudsordning forventes påbegyndt medio 2024. De 50 mio. kr. afsat i 2024
er således udtryk for en halvårseffekt. Den endelige økonomi, som afsættes til at udvide
og forenkle ordningen, skal forhandles med Danske Regioner”.
Dansk Tandsundheds bemærkninger:
Dansk Tandsundhed ser positivt på at der med den politiske aftale er afsat midler til en
udvidelse og forenkling af ordningen. Imidlertid er det tvivlsomt om økonomien er
tilstrækkelig til at dække den foreslåede udvidelse af ordningen.
Dansk Tandsundhed mener det er vigtigt, at økonomien i ordningen er tilstrækkelig, og
opfordrer derfor til at dette punkt løbende genbesøges og evt. genforhandles mellem
Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner.
Dansk Tandsundhed står naturligvis til rådighed for uddybning af ovenstående
høringssvar.
Med venlig hilsen
Laura Duus Dahlin
(interim) Sekretariatschef
Dansk Tandsundhed
Høringssvar fra Dansk Selskab for Oral og Maxillofacial Kirurgi til udkast til forslag til lov om
ændring af sundhedsloven (udvidelse af ordning om tilskud til tandpleje for udvalgte patient-
grupper og bestemmelse om territorial gyldighed for Færøerne)
Det er med stor interesse at bestyrelsen i DSOMK har gennemlæst udkastet til lovændring af
§166.
Vi vil gerne benytte lejligheden til at kvittere for at der lægges op til at ordningen udvides, og doku-
mentationskravet for patienterne med svære senfølger forenkles. Dette har været et stort ønske
igennem mange år for os, der behandler, undersøger og vejleder disse patienter under og efter de-
res kræftforløb.
Vi ser derfor positivt på at der inkluderes patienter, som har lignende problemstillinger uanset de-
res behandling.
Imidlertid kunne vi ønske at ordningen udvides til også at omfatte patienter, som får svære senføl-
ger i form af død kæbeknogle som følge af antiresorptiv medicin. Det er patienter, som ikke nød-
vendigvis har modtaget strålebehandling mod hoved-halsområdet, og derfor ikke altid er svært
mundtørre. Patienterne modtager medicinen som led i deres cancerbehandling, men gives også
mod knogleskørhed, og medicinen giver i nogle tilfælde meget svære bivirkninger.
Disse patienter behandles med kirurgisk fjernelse af knogle og tænder i hospitalsregi, men under
den nuværende lovgivning påhviler det patienten selv at finansiere efterfølgende tandprotetik.
Det drejer sig om en stadigt voksende patientgruppe som kan stå tilbage med en stor økonomisk
byrde, og det ville derfor være ønskværdigt at denne gruppe også kunne medtages.
På bestyrelsens vegne
Christian Jakobsen
Cheftandlæge, FMOL
Formand for Dansk Selskab for Oral og Maxillofacial Kirurgi
Kontakt: Christian Jakobsen
Christian.jakobsen@rsyd.dk
Direkte tlf. 65413477
29. februar 2024
Side 1/1
Indenrigs- og sundhedsministeriet
Slotsholmgade 10-12
DK-1216 København K
Sagsnr.: 2023-1847
Til: Indenrigs- og Sundhedsministeriet (sum@sum.dk), Frederikke Fleischer (FFL@SUM.DK), Astrid Line Kristensen
(alkr@sum.dk)
Fra: Netværket for hals- og mundhulekræft (info@halsmundcancer.dk)
Titel: Netværkets høringssvar på lovudkastet omkring revidering af §166
Sendt: 08-03-2024 20:32
Jeg hedder Niels Jessen og jeg er hovedhalskræft patient fra december 2002. Jeg blev først
opereret og siden fik jeg strålebehandling i foråret 2003.
Netværket for patienter med hals- og mundhulekræft startede op i oktober 2002. Jeg har siden
efteråret 2003 deltaget i netværkets arrangementer. Fra 2006 har jeg været formand for
netværket.
Netværket er etableret i regi af Kræftens Bekæmpelse.
Vi var meget aktive i forbindelse med loven om fokussanering i 2008 sammen med KB. Vi har
siden ved en hver given lejlighed påtalt Sundhedslovens §166’s urimelige bevisbyrde for at
patienterne kan opnå tilskud.
Vi er meget glade for at der nu er kommet ekstra opmærksomhed på §166 med det nye
lovforslag.
Generelle bemærkninger om hovedhalskræft patienter:
Når man kigger på overlevelsesraten for Hovedhalskræft så er den gennemsnitlige rate blevet lidt
bedre men bag tallene gemmer der sig en meget trist historie. Vi har oplevet at der de sidste 15 år
hvert år har været en stigning i HPV+ tilfælde. Deres 5 års rate er omkring 90%. HPV+ patienter
kommer desuden meget lettere igennem deres behandling med for de fleste meget færre
bivirkninger og senfølger.
Antallet af socialt dårlige stillede HHK-patienter, som har fået kræft pga tobak og druk, har stort set
ikke ændret sig de sidste 10-15 år. Der kommer ca. 250 nye tilfælde hvert år. Men deres
overlevelsesrate er stadig kun omkring 50%. Hvis I nu forestiller jer et badekar og vi kommer alle
de mange forskellige typer af HHK tilkfælde ned i det og hvert år fylder flere HPV+ tilfælde i
badekarret så stiger den gennemsnitlige overlevelse stille og roligt og så er alle tilfredse.
Uligheden i sygdommen bliver gemt i tallene pga. det stadig stigende antal af HPV+.
Generelle kommentarer til jeres lovudkast:
I Danmark har det været skik i måske 85-90 år at mundens sygdomme ikke har samme status
som sygdommen i resten af kroppen. Dette har været tilfældet både når det kommer til
forebyggende behandling og konkret behandling af sygdom i munden.
Jeg havde håbet, at lovændringen ville være et skridt på vej mod et holistisk menneskesyn, hvor
sygdom i munden forebygges som man forebygger sygdom i resten af kroppen.
Således at munden ses som en del af kroppen og at sygdom i munden ikke fortsat skal behandles
særskilt ift sygdom i kroppen, men sammen med kroppen.
Generelle kommentarer til FN`s Verdensmål:
”Sundhed og trivsel” (verdensmål 3)
Teksten i 3.8
Der skal opnås universel sundhedsdækning, herunder beskyttelse mod økonomiske risici, adgang
til essentielle sundhedsydelser af høj kvalitet, og adgang til sikker og effektiv livsvigtig
kvalitetsmedicin og vacciner til en overkommelig pris for alle.
Umiddelbart mener jeg ikke at andre patienter møder tilsvarende begrænsninger ved opfølgning
på deres behandlinger, som I lægger op til i lovudkastet,
betydelige dokumenterede tandproblemer,
betydelige dokumenteret oral funktionsnedsættelse.
Uvisheden om man er heldig med at få tilskud er meget belastende. Derudover vil en årlig betaling
på 2.000 være en ikke uvæsentlig post som mange socialt dårligt stillede og økonomisk dårligt
stillede ikke vil prioritere.
”Mindre ulighed” (verdensmål 10)
Teksten i 10.3
Alle skal sikres lige muligheder, ligesom samfundsforårsaget uligheder skal reduceres, bl.a. ved at
afskaffe diskriminerende love, politikker og skikke, og ved at fremme hensigtsmæssig lovgivning,
politikker og foranstaltninger til at imødegå dette.
Jeg har tilladt mig at se ordet skikke som den skik jeg nævnte længere oppe i mit svar.
Verdensmål 10 anfører at diskriminerende skikke bør afskaffes
ved at fremme hensigtsmæssig lovgivning, politikker og foranstaltninger til at imødegå dette.
Jeg håber at Folketingets partier kan blive enige om at revidere Sundhedsvæsenets behandling af
tand- og mundpleje således at behandlingen bliver en helt naturlig del at almen behandling i
Sundhedsvæsenet uanset socialstatus, etnicitet, almen sygdom. Som det er nu, medvirker den
høje egenbetaling til behandling af mundsygdom til at fastholde ulighed i sundhed.
Vi stiller meget gerne op til en nærmere drøftelse af de udfordringer som vi har oplevet i
Netværket.
Hilsen
Niels Jessen
Fra: Andreas Sjóvará <Andreas.Sjovara@hmr.fo>
Sendt: 13. februar 2024 14:38
Til: DEP Sundhedsministeriet <sum@sum.dk>
Cc: Cathrine Kaaber Sørensen <cks@sum.dk>; Astrid Line Kristensen <alkr@sum.dk>; Frederikke Fleischer
<FFL@SUM.DK>; Jan Simonsen <jan.simonsen@hmr.fo>
Emne: VS: Høring: Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Udvidelse af ordning om tilskud til tandpleje
for udvalgte patientgrupper og bestemmelse om territorial gyldighed for Færøerne.)
Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Heilsumálaráðið har modtaget ovenfornævnte lovforslag i høring.
Heilsumálaráðið glædes over Færøernes mulighed for at kunne sætte visse af sundhedslovens bestemmelser i kraft for
Færøerne på forskellige tidspunkter.
Heilsumálaráðið har følgende bemærkninger til lovforslaget:
1.
Følgende fremgår af udkastets side 25:
“Som følge heraf er det ikke længere relevant, at sundhedslovens § 278, stk. 2, indeholder en henvisning til
sundhedslovens § 247.”
Heilsumálaráðið er enigt heri. § 247 er dog ikke en enestående paragrafhenvisning i § 278, der ikke synes relevant.
Der kan eksempelvis henvises til § 254. Sundhedslovens § 158, hvortil der henvises i lovens § 254, omhandler udgifter
til vaccinationsydelser og findes i sundhedslovens kapitel 43. Kapitel 43 kan ikke sættes i kraft for Færøerne, jf. § 278,
stk. 1. Det forekommer uklart, hvorfor § 254, men ikke § 158, kan sættes i kraft for Færøerne. På denne baggrund bør
det overvejes, at lade § 254 udgå af sundhedslovens § 278, stk. 2.
Herudover kan der henvises til § 274. § 274 er ophævet ved lov 2016-06-08 nr. 656 om ændring af sundhedsloven. På
denne baggrund bør det overvejes, at lade § 274 udgå af sundhedslovens § 278, stk. 2.
2.
Følgende fremgår af udkastets side 25:
“Den foreslåede ændring af sundhedslovens § 278, stk. 2, 2. pkt., vil indebære, at de nævnte bestemmelser i den
foreslåede § 278, stk. 1, 1. pkt., fremover kan træde i kraft på forskellige tidspunkter for Færøerne. Herefter vil det
ikke kræve en ændring af territorialbestemmelsen med anordningshjemlen, hvis Færøerne ønsker at sætte visse af
sundhedslovens bestemmelser i kraft på et senere tidspunkt.”
Henvisningen til § 278, stk. 1, 1. pkt. synes ikke at være korrekt. I stedet bør der henvises til § 278, stk. 2, 1. pkt. Det
bemærkes i den forbindelse, at der ikke foreslås ændringer til § 278, stk. 1.
Sincerely
Andreas Sjóvará
Head of Section
Ministry of Health
Eirargarður 2 • 100 Tórshavn • Faroe Islands
Tel. +298 304050 • Mobile +298 734015
andreas.sjovara@hmr.fo • www.hmr.fo