Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Til udvalgenes orientering fremsendes hermed høringsnotat og høringssvar til
lovforslag om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om
sundhedsfaglig virksomhed og udlændingeloven.
Udkastet til lovforslaget har til hensigt at udmønte de dele af anbefalingerne fra
taskforcen om udenlandsk arbejdskraft, der kræver lovændring, samt ændre
gebyrstrukturen på autorisationsområdet, som det er forudsat med aftale om bedre
og smidigere rammer for rekruttering af udenlandske sundhedspersoner fra
tredjelande, som regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) indgik
med Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale
Venstre den 24. januar 2024.
Et udkast til lovforslag har været i offentlig høring i perioden fra den 20. februar til
den 19. marts 2024.
Der er efter høringen foretaget præciseringer af lovforslagets bemærkninger. Det
drejer sig om præcisering af, at der vil kunne fastsættes regler om kriterier for
behandlingssteder, der kan tilbyde evalueringsansættelser til brug for
autorisationsprocessen for særligt efterspurgte sundhedspersoner.
Det gælder desuden præcisering af, at Styrelsen for Patientsikkerheds vurdering af
manglende kliniske timer vil skulle tage højde for det samlede antal kliniske timer,
som ansøger har gennemført som del af sin grunduddannelse og eventuelt
efterfølgende formaliseret videreuddannelse, og at kompensation for manglende
kliniske timer vil kunne ske i forhold til både manglende kliniske timer i ansøgers
grunduddannelse og/eller i en eventuel efterfølgende formaliseret videreuddannelse.
Endelig er der tilføjet en ændring af autorisationslovens territorialbestemmelse
således, at autorisationsloven kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter for
Færøerne.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Til Folketingets Sundhedsudvalg og Folketingets Udlændinge- og
Integrationsudvalg
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 25-04-2024
Enhed: Patientsikkerhed og
Lovkvalitet
Sagsbeh.: katb
Koordineret med:
Sagsnr.: 2023 - 4167
Dok. nr.: 125781
. / .
Offentligt
L 170 - Bilag 1
Sundhedsudvalget 2023-24


KOMMENTERET HØRINGSNOTAT
Lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og
udlændingeloven
(Anbefalinger fra Taskforce om udenlandsk arbejdskraft og ændring af gebyrer for autorisation
af sundhedspersoner)
I det følgende gennemgås de væsentligste bemærkninger til lovforslaget, som Indenrigs- og
Sundhedsministeriet har modtaget i forbindelse med den offentlige høring.
1. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig
virksomhed og udlændingeloven har i perioden fra den 20. februar til den 19. marts 2024 været sendt i
offentlig høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
3F, AC Akademikerne, Advokatrådet, Alkohol og Samfund, Alzheimerforeningen, , Amnesti NU, Amnesty
International, Amgros I/S, Angstforeningen, Ansatte Tandlægers Organisation, Astma-Allergi Forbundet,
Asylret, ATP, Bedre Psykiatri, Bedsteforældre for Asyl, Beskæftigelsesrådet, Bygge-, Anlægs- og
Trækartellet, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Center for Bioetik og Nanoetik, Center for
Etik og Ret, Center for hjerneskade, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Danes Worldwide,
Danish Care, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Lungeforening,
Danmarks Optikerforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Danmarks
Tekniske Universitet, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Center for Organdonation, Dansk
Epidemiologisk Selskab, Dansk Erhverv, Dansk Farmaceutisk Industri, Dansk Farmaceutisk Selskab, Dansk
Fertilitetsselskab, Dansk Flygtningehjælp, DFUNK – Dansk Flygtningehjælp Ungdom, Dansk Handicap
Forbund, Dansk Industri, Dansk IT – Råd for IT-og persondatasikkerhed, Dansk Kiropraktor Forening,
Dansk Metal, Dansk Neurokirurgisk Selskab, Dansk Neurologisk Selskab, Dansk PEN, Dansk Psykiatrisk
Selskab, Dansk Psykolog Forening, Dansk Psykoterapeutforening, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk
Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin, Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi, Dansk Selskab for
Otorhinolaryngologi, Hoved- og Halskirurg, Dansk Selskab for Palliativ Medicin, Danske
Professionshøjskoler, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Selskab for Retsmedicin, Dansk
Socialrådgiverforening, Dansk Standard, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Tandplejerforening, Dansk Tatovør
Laug, Dansk Transplantations Selskab, Danske Advokater, Danske Bandagister, Danske Bioanalytikere,
Danske Dental Laboratorier, Danske Diakonhjem, Danske Fodterapeuter, Danske Fysioterapeuter, Danske
Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske Universiteter,
Danske Ældreråd, Danske Øre-Næse-Halslægers Organisation, Datatilsynet, De Videnskabsetiske Komiteer
for Region Hovedstaden, De Videnskabsetiske Komitéer for Region Midtjylland, Demenskoordinatorer i
Danmark, Den Danske Dommerforening, Den Danske Dyrlægeforening, Den Danske Helsinki-Komité for
Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, Den Uvildige Konsulentordning på
Handicapområdet, Den Videnskabsetiske Komité for Region Nordjylland, Den Videnskabsetiske Komité for
Region Sjælland, Den Videnskabsetiske Komité for Region Syddanmark, Depressionsforeningen, Det
Centrale Handicapråd, Det Etiske Råd, Det Sociale Netværk, Diabetesforeningen, DiaLab, Dignity – Dansk
Institut mod Tortur, Epilepsiforeningen, Ergoterapeutforeningen, Erhvervshus Fyn, Erhvervshus
Hovedstaden, Erhvervshus Midtjylland, Erhvervshus Nordjylland, Erhvervshus Sjælland, Erhvervshus
Enhed: Patientsikkerhed og Lovkvalitet
Sagsbeh.: katb
Koordineret med:
Sagsnr.: 2023 - 4167
Aktid.: 125781
Dato: 20-03-2024
Offentligt
L 170 - Bilag 1
Sundhedsudvalget 2023-24
Side 2
Sydjylland, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Faglige Seniorer, Farmakonomforeningen, Finansrådet,
Finanssektorens Arbejdsgiverforening, FLOR, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, FOA,
Forbrugerrådet, Forbundet Kommunikation og Sprog, Forening af ledere for offentlig
rusmiddelbehandling, Foreningen af Kliniske Diætister, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og
Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Platformsøkonomi i Danmark, Foreningen af
Speciallæger, Foreningen for Parallelimportører af Medicin, Forsikring & Pension, Færøernes Landsstyre,
Foreningen af Udlændingeretsadvokater, GCP-enheden ved Københavns Universitet, GCP-enheden ved
Odense Universitetshospital, GCP-enheden ved Aalborg og Aarhus Universitetshospitaler, Gigtforeningen,
GLS-A, HK/Danmark, HK/Kommunal, HK/Privat, Hjernesagen, Hjerneskadeforeningen, Hjerteforeningen,
Høreforeningen, Håndværksrådet, Industriforeningen for Generiske og Biosimilære Lægemidler, Institut
for Menneskerettigheder, Indvandrermedicinsk klinik – Odense Universitetshospital,
Indvandrerrådgivningen, International Community/Erhverv Aarhus, IT-Universitetet i København,
Jordemoderforeningen, Kirkernes Integrationstjeneste, KL, Knud 23 Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kost-
og Ernæringsforbundet, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Lægeforening,
Kræftens Bekæmpelse, Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed (Kvindefredsligaen), Københavns
Byret, Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen Adoption & Samfund,
Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere, Landsforeningen af
nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen Børn og Forældre, Landsforeningen for
ansatte i sundhedsfremmende forebyggende hjemmebesøg, Landsforeningen LEV, Landsforeningen mod
spiseforstyrrelser og selvskade (LMS), Landsforeningen SIND, Landsorganisation af kvindekrisecentre
(LOKK), Ledernes Hovedorganisation, Lægeforeningen, Lægemiddelindustriforeningen, MEDCOM,
Medicoindustrien, Mellemfolkeligt Samvirke, Muskelsvindfonden, Nationalt Center for Etik, Nationale
Videnskabsetiske Komité, Nomeco A/S, Naalakkersuisut, OCD-Foreningen, Organisationen af
Lægevidenskabelige Selskaber, Patienterstatningen, Patientforeningen, Patientforeningen i Danmark,
Patientforeningernes Samvirke, Pharmadanmark, Pharmakon, Plums Fond for fred, økologi og
bæredygtighed (tidl. Fredsfonden), Polioforeningen, Private Audiologiske Klinikkers Sammenslutning,
Praktiserende Lægers Organisation, Praktiserende Tandlægers Organisation, PROSA – Forbundet af It-
professionelle, PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret,
Psykiatrifonden, Psykolognævnet, Radiograf Rådet, Radiometer, Refugees Welcome, Region
Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Nordjylland, Region Sjælland, Region Syddanmark, Retspolitisk
Forening, Roskilde Universitet, Røde Kors, Rådet for Digital Sikkerhed, Rådet for Etniske Minoriteter,
Rådet for Socialt Udsatte, Samvirkende Menighedsplejer, Scleroseforeningen, Sjældne Diagnoser,
Socialpædagogernes Landsforbund, SOS Racisme, Sundhed Danmark - Foreningen af danske
sundhedsvirksomheder, Syddansk Universitet, Tandlægeforeningen, Tandlægeforeningens
Tandskadeerstatning, Tjellesen Max Jenne A/S, Tolkebureauernes Brancheforening,
Trykkefrihedsselskabet, Udlændingenævnet, Udviklingshæmmedes Landsforbund,
UlykkesPatientForeningen, ViNordic, VIVE - Det nationale forskningscenter for velfærd, Work-live-stay
southern Denmark, Yngre Læger, Ægteskab uden grænser, Ældresagen, Aalborg Universitet og Aarhus
Universitet, Øjenforeningen og Økologisk Landsforening.
Lovforslaget har desuden været offentliggjort på Høringsportalen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har modtaget høringssvar uden bemærkninger fra:
Centralorganisationernes Fællesudvalg, Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin,
Departementet for Sundhed i Grønlands Selvstyre, Fólkaheilsustýrið, Forbrugerrådet Tænk, Kost og
Ernæringsforbundet, Københavns Byret, Medicoindustrien, Nationalt Center for Etik, Patienterstatningen,
Psykolognævnet, Region Nordjylland, Udlændingenævnet, Vestre Landsret og Østre Landsret.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har modtaget høringssvar med bemærkninger fra:
Ansatte Tandlægers Organisation (ATO), Danes Worldwide, Danmarks Farmaceutiske Selskab, Dansk
Erhverv, Dansk Sygeplejeråd (DSR), Danske Fysioterapeuter, Danske Osteopater, Danske Patienter,
Danske Professionshøjskoler, Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske Tandplejere, Danske Ældreråd,
Dansk Sygepleje Selskab (DASYS), Den katolske kirke i Danmark, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved
Københavns Universitet, Ergoterapeutforeningen, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), FOA,
Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Heilsumálaráðið, KL, Kvindelige Lægers Forening,
Lægeforeningen, Region Sjælland, Røde Kors, Tandlægeforeningen og Ældre Sagen.
Side 3
I det følgende foretages en gennemgang af de væsentligste bemærkninger til de enkelte elementer i
lovforslaget og dets bemærkninger. Indenrigs- og Sundhedsministeriets og Udlændinge- og
Integrationsministeriets bemærkninger hertil er kursiverede.
Bemærkninger af generel politisk karakter, gengivelse af de foreslåede regelændringer og bemærkninger,
der ikke vedrører det konkrete lovforslag, indgår ikke i høringsnotatet. Indenrigs- og Sundhedsministeriet
kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige synspunkter henvise til høringssvarene.
2. Generelle bemærkninger til lovforslaget
Dansk Erhverv, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter, Danske Patienter, Danske Regioner,
Danes Worldwide, Danske Ældreråd, Fagbevægelsens Hovedorganisation, FOA, KL, Kvindelige Lægers
Forening, Lægeforeningen og Røde Kors er overordnet positive overfor lovforslaget. Det begrundes bl.a.
med, at udenlandsk arbejdskraft kan udgøre et positivt bidrag til at løse dele af
rekrutteringsudfordringerne på sundheds- og velfærdsområdet, om end det ikke kan stå alene, og at det
med lovforslaget kan sikres, at kompetent sundhedspersonale fra tredjelande hurtigere kan bidrage til
løsning af opgaverne i sundhedsvæsenet. Også Ansatte Tandlægers Organisation (ATO) og Danske
Seniorer er enige i, at der er personalemangel inden for sundhedsvæsenet. Danes Worldwide finder
lovforslaget vigtigt for individets og evt. families velvære og integration samt gavnligt for Danmark som
samfund. Danske Ældreråd, Danske Regioner, FOA, Lægeforeningen og KL er desuden positive omkring, at
lovforslaget tager udgangspunkt i anbefalingerne fra taskforcen om udenlandsk arbejdskraft.
KL finder endvidere, at ændringerne spiller en vigtig rolle i at sikre tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft
til sundheds- og ældreområdet i kommunerne. For kommunerne vil ændringerne forhåbentlig betyde, at
der kommer større efterspørgsel efter evalueringsstillinger i kommunerne. Opfordrer til overvejelse af
statslig medfinansiering for at understøtte elementerne og dermed implementeringen af den politiske
aftale om udenlandsk arbejdskraft.
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet mener, at lovforslaget vil bidrage til at
forbedre og gøre det mere smidigt at rekruttere udenlandsk uddannede sundhedspersoner til det danske
sundhedsvæsen.
Dansk Erhverv roser regeringen og aftalepartierne for at tage ansvar og arbejde med at sikre mere
udenlandsk arbejdskraft. Dansk Erhverv finder, at udenlandsk arbejdskraft kan bidrage positivt.
Danske Ældreråd og Fagbevægelsens Hovedorganisation er bekymrede for manglen på arbejdskraft på
tværs af sundheds- og ældreområdet og mener, at rekruttering af udenlandske sundhedspersoner fra
tredjelande er en del af løsningen.
Både Dansk Sygeplejeråd (DSR), Dansk Sygepleje Selskab (DASYS), Danske Seniorer og Foreningen af
Udlændinge Advokaters (FAU) adresserer etiske problemstillinger ved rekruttering af personale fra
udlandet. Bl.a. påpeges, at muligheden for at rekruttere sygeplejersker falder samtidig med, at der er et
stigende behov for sygeplejersker på globalt plan, og at det derfor er problematisk at rekruttere
sygeplejersker fra især tredjelande. Dansk Sygeplejeråd mener, at regeringen i stedet se på rekruttering
fra EU/EØS-lande, og at rekruttering fra lande uden for EU/EØS kun bør ske med partnerskabsaftaler,
hvor begge lande får en værdi af aftalen og hvor WHO’s anbefalinger om etisk rekruttering af
sundhedspersonale overholdes. Det er samtidig vigtigt for Dansk Sygeplejeråd, at arbejdsmarkedets
parter inddrages ift. eventuelle partnerskabsaftaler. Danske Seniorer mener, at import af udenlandsk
arbejdskraft bør være en sidste udvej.
Dansk Sygeplejeråd (DSR) mener ikke, at det er en effektiv løsning på manglen på sygeplejersker at
rekruttere fra udlandet. Dansk Sygeplejeråd mener, at regeringen i stedet bør bruge ressourcerne på at
skabe attraktive arbejdspladser i det offentlige sundhedsvæsen.
Dansk Erhverv, Dansk Sygepleje Selskab (DASYS), Danske Seniorer, Fagbevægelsens Hovedorganisation og
Røde Kors efterspørger en kombination af tiltag for at styrke rekrutteringsgrundlaget til
Side 4
sundhedsvæsenet og ældreplejen. Herunder efterspørges bl.a. initiativer til styrket optag på
velfærdsuddannelserne, fokus lokal ledelse, opkvalificering og fastholdelse af medarbejdere, samt faglig
frihed, velfærdsteknologi og innovation, strategisk national prioritering af kompetencer og uddannelse,
løn- og arbejdsvilkår, samt bedre brug af eksisterende ressourcer og lokale og frivillige initiativer.
Fagbevægelsens Hovedorganisation anerkender, at der kan være behov for at gøre det lettere at
tiltrække den nødvendige arbejdskraft, men påpeger, at rekruttering af udenlandsk arbejdskraft f.eks. kan
kræve særlig hjælp og støtte til bolig- og samfundsforhold, sproglig opkvalificering og tid til oplæring af
kolleger, hvilket kan sætte det øvrige sundhedspersonale under et større pres.
Foreningen af Udlændinge Advokaters (FAU) bifalder, at lovforslaget som et generelt initiativ skal gøre
det lettere for Udlændinge at få opholdstilladelse i Danmark. Foreningen af Udlændinge Advokaters (FAU)
mener dog, at det kan være diskriminerende, at allerede er uddannede/uuddannede udenlandske
kvinder i Danmark i forvejen har svært ved at få arbejde indenfor sundssektoren bl.a. på grund af sprog.
Den katolske kirke glæder sig over, at forslaget indeholder lempelser af udlændingeloven.
Foreningen af Udlændinge Advokaters (FAU) bemærker, at loven er tidsbegrænset, ligesom der kun bliver
udstedt tidsbegrænsende opholdstilladelser. FAU påpeger, at det ikke indgår i lovforslaget, hvad der skal
ske med de personer, der kommer hertil på baggrund af ændringerne/lempelserne. FAU anser det ikke
for at være hensigtsmæssigt, at der efter tidsperioden skal ske hjemsendelse af en større uddannet
arbejdsstyrke og finder dette for at være både økonomisk og medmenneskeligt uansvarligt.
Heilsumálaráðið efterspørger, at autorisationslovens territorialbestemmelse ændres således, at lovens
bestemmelser kan sættes i kraft for Færøerne på forskellige tidspunkter.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig de generelle
tilkendegivelser om lovforslaget og den politiske aftale om bedre og smidigere rammer for rekruttering af
udenlandske sundhedspersoner fra tredjelande.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan oplyse, at lovforslaget har til hensigt at implementere de dele af
anbefalingerne fra taskforcen om udenlandsk arbejdskraft, der kræver lovændringer. Lovforslaget skal
således ses i sammenhæng med, at der sideløbende også igangsættes initiativer, der skal sikre
implementeringen af de øvrige anbefalinger, herunder den efterspurgte fælles indgang til
evalueringsansættelser og styrket vejledningsindsats om bl.a. autorisationsprocessen.
Der er bl.a. igangsat en undersøgelse af, om udenlandskuddannede sygeplejersker, der ikke har
kvalifikation til at opnå dansk autorisation, i stedet skal kunne gennemføre autorisationsprocessen med
henblik på at blive social- og sundhedsassistenter.
Samtidig er der også nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, der skal undersøge, om der er grundlag for
at indgå partnerskabsaftaler med Indien og Filippinerne om rekruttering af sundhedspersonale. I den
forbindelse er Indenrigs- og Sundhedsministeriet enig i, at etiske aspekter – herunder sikring af, at WHO’s
kodeks om international rekruttering af sundhedspersonale overholdes – er et væsentligt element i hele
rekrutteringsdagsordenen. Netop derfor er der både i regi af taskforcen om udenlandsk arbejdskraft og
den politiske aftale om bedre og smidigere rammer for rekruttering af udenlandske sundhedspersoner fra
tredjelande indlagt en forudsætning om, at et eventuelt samarbejde om rekruttering af sundhedspersoner
fra tredjelande skal foregå etisk forsvarligt.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er til gengæld ikke enig i, at lovforslaget kan være diskriminerende for
udenlandske kvinder i Danmark, der har svært ved at få arbejde inden for sundhedsvæsenet på grund af
sproglige vanskeligheder. Ministeriet finder det helt afgørende for patientsikkerheden og for at kunne
udføre opgaver i sundhedsvæsenet og i ældreplejen, at sundhedspersonalet har de fornødne
danskkundskaber og kommunikationsevner til at varetage deres opgaver, herunder særligt når der er tale
om borgernær eller patientnære opgaver. Samtidig anerkender ministeriet, at der kan være behov for
tiltag, der styrker sprogkundskaberne hos udenlandske ansøgere om autorisation. Derfor er der også i
Side 5
forbindelse iværksat en tværministeriel undersøgelse af muligheden for at etablere sprogforløb målrettet
sundhedspersoner.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet tilslutter sig også synspunkterne om, at rekruttering af udenlandsk
arbejdskraft ikke kan stå alene. Derfor er regeringen også i gang med markante investeringer i
sundhedsvæsenet allerede nu og også i de kommende år. F.eks. har regeringen sikret et markant lønløft
på 6,8 mia. kr. til velfærdsmedarbejdere og med sundhedspakken investeret 5 mia. kr. frem mod 2030
foruden de samlet set 4,3 mia. kr., regeringen investerer i psykiatrien.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil forud for fremsættelse tilpasse lovforslaget, således at
autorisationsloven kan sættes etapevis i kraft for Færøerne.
3. Bemærkninger til lovforslagets del om en særskilt autorisationsproces for særligt efterspurgte
sundhedspersoner
Ansatte Tandlægers Organisation (ATO), Danes Worldwide, Danske Fysioterapeuter, FOA,
Lægeforeningen og Røde Kors er positive over for, at autorisationsprocessen med lovforslaget gøres mere
fleksibel. Det bliver blandt andet begrundet med, at en mere fleksibel og hurtigere autorisationsproces
kan imødekomme den store efterspørgsel på arbejdskraft i sundhedsvæsenet. Danes Worldwide finder
forslaget er vigtigt for individets og evt. families velvære og integration samt gavnligt for Danmark som
samfund.
ATO anerkender til fulde, at der er tandlægemangel i sundhedsvæsenet, men finder ikke, at løsningen er
forhastede processer i forhold til udenlandsk arbejdskraft. ATO finder i stedet, at der bør uddannes flere
tandlæger.
Ansatte Tandlægers Organisation (ATO) og Ergoterapeutforeningen finder, at hensynet til
patientsikkerheden vejer tungt. ATO bifalder derfor, at evalueringsansættelsen først kan påbegyndes, når
uddannelsen er godkendt. Ergoterapeutforeningen mener, at godkendelsesprocedurerne bør tage højde
for, at alle medarbejdere i sundhedssektorerne er en del af en fælles opgave, og der således ikke bør
tages nogen kompromiser, som vil kunne påvirke patientsikkerheden. For at styrke patientsikkerheden
forslår Det Sundhedsvidenskabelige Fakultetet (SUND) ved Københavns Universitet mere faste rammer og
regler for tandlægeklinikkers forpligtelser, når de ansætter udenlandsk uddannede tandlæger inden de
har opnået autorisation.
Dansk Sygepleje Selskab (DASYS), Danske Fysioterapeuter og Foreningen af Udlændinge Advokaters (FAU)
udtrykker bekymring vedrørende sproglige barrierer. Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker under
Dansk Sygepleje Selskab (DASYS) har desuden svært ved at bakke op om forslaget på baggrund af
erfaringer med sproglige barrierer selv i forhold til ansatte fra nordiske lande.
Ergoterapeutforeningen og Danske Fysioterapeuter foreslår, at Styrelsen for Patientsikkerhed i sit tilsyn
retter et særligt fokus på sprog i forbindelse med den særskilte autorisationsproces for særligt
efterspurgte sundhedspersoner. Danske Fysioterapeuter efterspørger desuden, at der stilles kvalitetskrav
til patientsikker behandling, herunder i forhold til sproglige kompetencer.
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultetet (SUND) ved Københavns Universitet undrer sig over, at
lovforslaget ikke tager højde for, at det i gennemsnit tager 2-3 år at opnå et dansk sprogniveau og at
sprogskole for en del af den relevante gruppe, som er uddannet i et ikke-EU-land, da det vil forsinke og i
værste fald forhindre tilknytning til det danske sundhedsvæsen.
FOA mener, at det er vigtigt, at sundhedspersonen hurtigst muligt tilegner sig danskkundskaber og at der
derfor er behov for, at tilegnelsen af danske sprogkundskaber prioriteres højt i evalueringsansættelsens
tidlige begyndelse. Røde Kors bemærker, at der et betydeligt behov for sprogtræning, der ligger ud over
den undervisning, sundhedspersoner modtager på en sprogskole.
Danske Ældreråd hæfter sig ved, at det i lovforslaget betones, at arbejdsgiver fortsat har ansvaret for at
Side 6
sikre, at deres ansatte sundhedspersoner er i besiddelse af de sproglige kompetencer, der er nødvendige
for at kunne udøve den stilling, som vedkommende ansættes i, hvilket Danske Ældreråd finder helt
afgørende.
FOA finder det positivt, at det bliver en betingelse for en evalueringsansættelse, at arbejdspladsen sikrer
gode supervisionsmuligheder og sparring til den evalueringsansatte. FOA opfordrer til, at ændringen af
autorisationsprocessen også eksplicit sigter på at favne social- og sundhedsassistenter.
ATO, DASYS og Tandlægeforeningen er dog bekymrede for, om fremrykkelse af evalueringsansættelsen
for særligt efterspurgte sundhedspersoner vil pålægge arbejdsgivere et større ansvar og byrde for at sikre
sundhedspersonernes kompetencer, herunder sproglige kompetencer, i forhold til i dag. Også Danske
Fysioterapeuter påpeger, at forslaget vil medføre et større ansvar for arbejdsgiverne.
Tandlægeforeningen foreslår, at arbejdsopgaven bør kompenseres, så der kan tilføres de nødvendige
ekstra ressourcer.
Danske Patienter mener, at en lokal vurdering på arbejdspladsen af en ansøgers kvalifikationer kan skabe
uensartet kvalitet og resultere i, at der bruges uforholdsmæssigt mange ressourcer på, at man lokalt skal
etablere en proces for vurdering af kompetencer. Danske Patienter anbefaler derfor, at man nationalt
understøtter de lokale arbejdsgivere i at foretage vurdering af kompetenceniveau for ansøgere fra
tredjelande, så man sikrer, at vurderingerne bliver ensartede og afspejler en faglig viden på området, som
hospitaler og kommuner ikke nødvendigvis har.
Lægeforeningen er bekymret for, at der skabes et parallelt privat sundhedstilbud, hvor fokus på
evalueringsopgaven er sekundær, når der ved en umiddelbar læsning af lovforslaget ikke stilles krav om,
at der skal være tale om en offentlig arbejdsgiver. Samtidig fremgår det ikke, hvorvidt der er krav om, at
evalueringsansættelsen skal foregå på én matrikel for at sikre den nødvendige kontinuitet.
Lægeforeningen efterspørger i den forbindelse, at definitionerne og kravene til en ”dansk arbejdsgiver”
og et ”behandlingssted” præciseres.
Lægeforeningen efterspørger desuden præcisering af ansættelsesforhold for evalueringsansættelser i
den særskilte autorisationsproces og foreslår, at det præciseres, at evalueringsansættelsen skal foregå
hos en offentlig arbejdsgiver. Samtidig efterspørger Lægeforeningen, at definitionen på et
behandlingssted tydeliggøres. Derudover foreslår Lægeforeningen, at ”sædvanlige forhold” erstattes med
”overenskomst aftalte forhold” i forhold til kravene til arbejdsvilkår under en evalueringsansættelse.
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultetet (SUND) ved Københavns Universitet er bekymrede for hvorvidt
mindre tandlægeklinikker vil have kapacitet til at give den nødvendige støtte og vejledning til udenlandsk
uddannede tandlæger i form af sparring og supervision. Også Tandlægeforeningen påpeger, at
betingelsen om, at evalueringsansættelsen foregår på et behandlingssted, hvor der er mange kollegaer og
god mulighed for supervision, udelukker mange private tandklinikker, der ofte små enheder.
Tandlægeforeningen opfordrer til, at kommuner bør tilføjes som en mulighed for evalueringsansættelse,
og at der ved evalueringsansættelser for specialtandlæger bør stilles krav om både hospitaler,
børnetandplejen og privat praksis. Øvrige evalueringsansættelser for tandlæger uden specialer bør ifølge
Tandlægeforeningen foregå på almindeligt privatpraktiserende tandklinikker eller i den offentlige
tandpleje.
Lægeforeningen efterlyser, at der udarbejdes målbeskrivelser for evalueringsansættelser i såvel de
ordinære som særskilte autorisationsprocesser for særligt efterspurgte sundhedspersoner af hensyn til
patientsikkerheden og gennemskueligheden over processen for ansøgeren og arbejdsgiver. Samtidig
opfordrer Lægeforeningen til, at Styrelsen for Patientsikkerhed inddrager Sundhedsstyrelsen med henblik
på at udarbejde en særskilt målbeskrivelse for supervision og evaluering i evalueringsansættelser i
forbindelse med aftaler, der vedrører ansættelse på to afdelinger af hver minimum 6 måneders varighed,
og i forhold til hvordan obligatoriske kurser skal gennemføres i løbet af evalueringsansættelserne.
Side 7
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan oplyse, at det af aftalen af 24. januar 2024 fremgår, at
aftaleparterne er enige om, at en udenlandsk sundhedsperson, som en arbejdsgiver konkret ønsker at
ansætte på f.eks. en sygehusafdeling, skal kunne påbegynde evalueringsansættelse i starten af
autorisationsprocessen og sideløbende hermed kunne gennemføre øvrige betingelser.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan oplyse, at den særskilte autorisationsproces for særligt efterspurgte
sundhedspersoner ikke er begrænset til bestemte faggrupper, men kan anvendes af alle ansøgere om
autorisation som sundhedsperson, så længe betingelserne for at indgå i ordningen er opfyldt. Som det
fremgår af lovforslagets bemærkninger, forudsættes der at blive fastsat regler om, at det vil være en
betingelse for at kunne gennemføre den særskilte autorisationsproces, at Styrelsen for Patientsikkerhed
har vurderet, at ansøger i udlandet har opnået et uddannelsesniveau, som kan sidestilles med den
tilsvarende danske uddannelse, eller efter udlændingen af Styrelsen for Patientsikkerhed har fået tilladelse
til under autorisationsprocessen at kompensere for et antal manglende kliniske timer i den udenlandske
uddannelse, og at ansøger kan dokumentere at have indgået en aftale om eller har et konkret tilbud om
en evalueringsansættelse til brug for autorisationsprocessen for særligt efterspurgte sundhedspersoner fra
en dansk arbejdsgiver.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal understrege, at der ikke med den særskilte autorisationsproces for
særligt efterspurgte sundhedspersoner lægges op til at ændre på de allerede gældende betingelser om, at
en evalueringsansættelse skal være på sædvanlige løn- og arbejdsvilkår.
Det er hensigten med den særskilte autorisationsproces for særligt efterspurgte sundhedspersoner at sikre
en fleksibel autorisationsproces i de særlige tilfælde, hvor en arbejdsgiver har vurderet, at en
sundhedsperson fra et tredjeland har de rette kvalifikationer til at blive ansat i en given stilling og konkret
ønsker at ansætte denne, f.eks. inden vedkommende har ansøgt om dansk autorisation eller har opnået
ophold i Danmark. Initiativet skal imødekomme, at tilrettelæggelse af den sædvanlige autorisationsproces
kan medføre, at arbejdsgivere, der ønsker at rekruttere specifikke sundhedspersoner med efterspurgte
kompetencer fra tredjelande, som oftest skal vente i flere år før sundhedspersonen kan opnå autorisation
og herefter bidrage selvstændigt med sine kompetencer i sundhedsvæsenet.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er enig i, at etableringen af en særskilt autorisationsproces for særligt
efterspurgte sundhedspersoner ikke må kompromittere patientsikkerheden. Derfor er det ifølge ministeriet
også vigtigt, at autorisationsbetingelserne fortsat skal gennemføres af ansøgeren, selvom
tilrettelæggelsen af autorisationsprocessen gøres mere fleksibel. Ministeriet anerkender i den forbindelse,
at ansøgerens sproglige kompetencer er væsentlige for patientsikkerheden. Derfor er det også med
aftalen af 24. januar 2024 besluttet, at der skal iværksættes en tværministeriel undersøgelse af
muligheden for at etablere sprogforløb målrettet sundhedspersoner.
I forhold til den særskilte autorisationsproces for særligt efterspurgte sundhedspersoner specifikt, kan det
oplyses, at ordningen er tiltænkt tilfælde, hvor en arbejdsgiver kan stå inde for fremrykkelse af
evalueringsansættelsen. Hertil skal bemærkes, at også f.eks. udlændinge med forhåndstilknytning til
Danmark eller danske statsborgere, der er uddannet som sundhedsperson i et tredjeland er omfattet af
regelsættet for autorisation af tredjelandsansøgere, og dermed skal gennemføre autorisationsprocessen
på lige fod med tredjelandsansøgere, der ingen forhåndstilknytning har til Danmark. Hvis ikke en
arbejdsgiver i forhold til en konkret ansøger kan stå inde for fremrykning af evalueringsansættelsen, vil
ansøger skulle gennemføre den ordinære autorisationsproces, hvor betingelserne skal opfyldes i en
bestemt rækkefølge.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal gøre opmærksom på, at en evalueringsansættelse har til formål at
teste sundhedspersonens kliniske færdigheder og sproglige/kommunikative evner i praksis og ikke skal
anses for at være uddannelse af sundhedspersonen. Ministeriet anerkender, at det kan forekomme uklart,
hvad evalueringsansættelser nærmere skal indeholde og hvilke krav, der stilles til ansættelsesstedets
evalueringer af den enkelte ansøger. Derfor er det også med aftalen af 24. januar 2024 besluttet, at
beskrivelserne af kravene til evalueringsansættelser skal uddybes på Styrelsen for Patientsikkerheds
hjemmeside.
Side 8
Som nævnt i lovforslagets bemærkninger, har arbejdsgiver allerede i dag ansvaret for at sikre, at deres
ansatte sundhedspersoner er i besiddelse af de sproglige kompetencer, der er nødvendige for at kunne
udøve den stilling, som vedkommende ansættes i. Det gør sig gældende for alle ansatte uanset
statsborgerskab og uddannelsesland, og gælder også i forbindelse med en evalueringsansættelse.
Forpligtelsen vil således også omfatte evalueringsansættelser i forbindelse den foreslåede
autorisationsproces for særligt efterspurgte sundhedspersoner.
Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, forudsættes der at blive fastsat betingelse om, at
evalueringsansættelsen i forbindelse med den særskilte autorisationsproces for særligt efterspurgte
sundhedspersoner foregår på et behandlingssted, hvor der er mange kollegaer og god mulighed for
supervision, herunder tilrettelæggelse af vagtplaner, som giver mulighed for sparring. Det kan f.eks. være
på en sygehusafdeling eller et plejehjem. Det vil være Styrelsen for Patientsikkerhed, der foretager
vurderingen af, om ansøger har indgået aftale om eller er blevet tilbudt en evalueringsansættelse, der
opfylder betingelsen herom.
Betingelsen vil skulle sikre tilstedeværelsen af et robust fagligt miljø, som kan understøtte tilstrækkelig
mulighed for faglig sparring, supervision og evaluering på det pågældende behandlingssted. Indenrigs- og
Sundhedsministeriets finder ikke, at muligheden for at tilbyde evalueringsansættelse i forbindelse med den
særskilte autorisationsproces i sig selv skal være forbeholdt offentlige arbejdsgivere. Det afgørende må
ifølge ministeriet være, at arbejdsgiveren – uanset om denne er offentlig eller privat – kan sikre egnede
rammer for at sikre formålet med gennemførelse af en evalueringsansættelse. Ministeriet anerkender
dog, at betingelsen vil kunne medføre, at visse ansættelsessteder, f.eks. små klinikker, ikke nødvendigvis vil
kunne opfylde betingelsen, men finder hensynet til patientsikkerheden mere tungtvejende.
Det vil i lovforslaget forud for fremsættelsen blive præciseret, at der f.eks. vil kunne blive fastsat kriterier
vedrørende ansættelsesstedets størrelse, antallet af ansatte inden for ansøgers faggruppe med
autorisation, og hvis det drejer sig om læger, tandlæger eller kiropraktorer også ansatte med tilladelse til
selvstændigt virke. Endvidere vil der kunne fastsættes regler om, at afdelingen skal have dækning i
vagtplanen, så der altid er mindst én fra ansøgers faggruppe med autorisation og hvis relevant tilladelse
til selvstændigt virke på vagt sammen med ansøger. Det vil desuden blive præciseret, at det forventes at
ville være ansættelsesstedet, som over for Styrelsen for Patientsikkerhed skal dokumentere, at stedet
opfylder kriterierne for at have en særligt efterspurgt sundhedsperson i evaluering uden forudgående
afprøvning i sproglige og faglige færdigheder.
4. Bemærkninger til lovforslagets del om ændring af uddannelsesvurderingen og kompensation for
manglende kliniske timer
Ansatte Tandlægers Organisation (ATO), Dansk Sygeplejeråd (DSR) og Det Sundhedsvidenskabelige
Fakultetet (SUND) ved Københavns Universitet, Fagbevægelsens Hovedorganisation og KL bakker op om,
at der fremover vil blive taget højde for ansøgerens samlede uddannelsesniveau frem for
grunduddannelsen alene, ved vurderingen af ansøgers uddannelse i forbindelse med
autorisationsprocessen. ATO påpeger endvidere, at videreuddannelsen skal være relevant i en
grunduddannelses sammenhæng, mens det for Dansk Sygeplejeråd (DSR) og Fagbevægelsens
Hovedorganisation understreger, at vurderingen bør foretages på baggrund af formaliseret
videreuddannelse.
Lægeforeningen anerkender, at der kan være forskelle på uddannelsers opbygning, men vurderer, at
forslaget om ændring i forhold til ansøgers uddannelsesniveau kun i begrænset omfang vil være relevant
for læger. Lægeforeningen mener, at der som udgangspunkt må stilles krav om, at en læge uanset
uddannelsesland opfylder minimumskriterierne i anerkendelsesdirektivet.
Danske Professionshøjskoler foreslår, at det i tilknytning til ændringen af uddannelsesvurderingen sikres,
at sygeplejersker fra tredjelande ligestilles med sygeplejersker fra EU ift. at få vurderet om deres
erhvervserfaringer kan kompensere de manglende kliniske undervisningstimer, når deres uddannelse skal
vurderes. Som eksempel kan nævnes uddannelse fra USA, der bliver afvist på grund af manglende kliniske
undervisningstimer. Det kan være sygeplejersker, der har flere års erhvervserfaring, som kan kompensere
for de manglende kliniske undervisningstimer.
Side 9
Fagbevægelsens Hovedorganisation mener, at en individuel vurdering af ansøgerens kompetencer kan
bruges til at vurdere, hvorvidt ansøgeren i tvivlstilfælde er bedst egnet til at indtræde på det danske
arbejdsmarked som en social- og sundhedsassistent, eller om en faglig opkvalificering til sygeplejerske
ville være mest relevant.
Det ærgrer FOA, at forslaget kun forventes at omfatte formaliseret videreuddannelse for sygeplejersker,
læger og tandlæger. FOA mener desuden, at der er et behov for at afklare og præcisere, hvilke instanser
der har hvilke forpligtigelser ift. vurdering og anerkendelse af internationale uddannelser. Dette gør sig i
særdeleshed gældende for de erhvervsrettede uddannelser.
Dansk Sygepleje Selskab (DASYS) mener, at forslaget om at ændre formuleringen fra at grunduddannelsen
skal være egnet til afprøvning til at uddannelsesniveauet skal være sidestillet med den tilsvarende danske
uddannelse sammenholdt med italesættelsen af kvoter, kan give mistanke om, at der gås efter et
specifikt antal udenlandske sundhedsfaglige og ikke så meget på de kompetencer, der er behov for at få
øget inden for sygeplejen. Der præciseres ikke yderligere, hvordan vurderingen ”sidestilles” udføres og af
hvem.
Danske Regioner mener, at lovforslagets del om kompensation for manglende kliniske timer med fordel
kan præciseres således, at kliniske timer opnået ved formaliseret videreuddannelse også bør tælles med.
Dette vil være i overensstemmelse med princippet i lovforslaget om, at såvel ansøgerens
grunduddannelse som formaliserede videreuddannelse skal inddrages i vurderingen af deres
uddannelsesniveau.
Kvindelige Lægers Forening mener, at de danske sekretariater for lægelig videreuddannelse bør blive
inddraget i vurdering af evt. meritoverførsel eller vurdering af praktisk-kliniske timer sammen med
Styrelsen for Patientsikkerhed.
Region Sjælland mener, at forlængelse af evalueringsansættelsen vil medføre et forlænget og fordyrende
forløb for afdelingen og foreslår, at kompensationen skal ske forud for evalueringsansættelsen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan oplyse, at det af aftalen af 24. januar 2024 fremgår, at
aftaleparterne er enige om, at formaliseret videreuddannelse inddrages for læger, tandlæger og
sygeplejersker i vurderingen af ansøgers uddannelseskvalifikationer sammenlignet med den danske
grunduddannelse. Derudover skal der kunne kompenseres for manglende kliniske timer.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan oplyse, at det med lovforslaget foreslås at lade Styrelsen for
Patientsikkerhed inddrage anden relevant uddannelse end grunduddannelsen i en vurdering af ansøgers
samlede uddannelsesmæssige kvalifikationer. Det foreslås også at give mulighed for, at ansøgere med en
udenlandsk uddannelse, der i indhold, niveau og varighed kan sidestilles med den tilsvarende danske
uddannelse, på nær antallet af kliniske uddannelsestimer (praktik), kan kompensere for manglende timer i
praktik som del af grunduddannelsen ved en tilsvarende forlængelse af evalueringsansættelsen.
Initiativerne har til hensigt at imødekomme, at der ikke i forbindelse med den ordinære
autorisationsproces tages højde for, at andre landes uddannelsessystemer kan variere i både niveau og
opbygning. I nogle lande er uddannelsen opbygget på en måde, så grunduddannelsen ikke kan sidestilles
med den tilsvarende danske grunduddannelse, fordi grunduddannelsen i indhold, længde og varighed ikke
svarer til den danske uddannelse.
Med brug af formuleringen ”sidestillet med den tilsvarende danske uddannelse” frem for ”egnet til
afprøvning”, som formuleringen i de nuværende bekendtgørelser om autorisation af henholdsvis læger,
tandlæger og visse sundhedspersoner, der er statsborgere i og/eller uddannet i lande uden for EU/EØS,
efterstræbes der med lovforslaget at ensarte begrebsanvendelsen i autorisationsloven og
udlændingeloven. Dette er i overensstemmelse med principperne om digitaliseringsklar lovgivning, jf. også
pkt. 4 i de almindelige bemærkninger. Det bemærkes, at der ikke med de to begreber er tiltænkt forskelligt
indhold, og at det af autorisationslovens § 3, stk. 2, allerede fremgår, at Styrelsen for Patientsikkerhed
Side 10
meddeler autorisation til personer, der i udlandet har gennemgået en uddannelse, som kan sidestilles med
den tilsvarende danske uddannelse.
Der forudsættes at blive fastsat regler om, at formaliseret videreuddannelse til grunduddannelsen i form
af en samlet sundhedsfaglig specialuddannelse, der som minimum svarer til diplomniveau (et år/60 ECTS-
point) eller masterniveau (to år/120 ECTS-point), vil kunne indgå i uddannelsesvurderingen. Enkeltstående
kurser eller andre kortere uddannelsesforløb vil ikke kunne inddrages i vurderingen. Det kunne f.eks. være
korte kurser i medicinhåndtering, sårpleje eller somatisk behandling af psykiatriske patienter.
Der forventes desuden at være en forudsætning for at kunne kompensere for manglende kliniske timer
(praktik), at uddannelsen i øvrigt, dvs. for så vidt angår indhold, niveau og varighed, kan sidestilles med
den tilsvarende danske uddannelse. Det forudsættes således forsat at være et krav, at ansøger i sin
uddannelse har opnået samme faglige kompetencer som en danskuddannet sundhedsperson.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil desuden præcisere i lovforslaget frem mod fremsættelsen, at
ansøger også vil kunne kompensere for manglende kliniske timer (praktik) i den formaliserede
videreuddannelse, som inddrages i vurderingen af ansøgers samlede uddannelsesniveau, ved forlængelse
af evalueringsansættelsen. Det forudsættes i den forbindelse, at ansøger fortsat samlet set har et
tilstrækkeligt teoretisk uddannelsesniveau sammenlignet med den tilsvarende danske grunduddannelse.
5. Bemærkninger til lovforslagets del om ændret tidspunkt for betaling af gebyrer på autorisationsområdet
KL, Lægeforeningen og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultetet (SUND) ved Københavns Universitet
støtter op om, at det nuværende autorisationsgebyr ændres fra et meddelelsesgebyr til et
ansøgningsgebyr. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultetet (SUND) ved Københavns Universitet påpeger
desuden, at andre EU-lande har et ansøgningsgebyr, der afholder folk fra at søge autorisation, hvis de
reelt ikke har et ønske om at arbejde i det pågældende land. Vi ser ansøgere som søger autorisation i
Danmark uden tilknytning hertil eller sprogkundskaber, og vi har væsentligt flere
ækvivalensansøgningssager end de andre europæiske lande, hvilket også unødigt giver ophobning af
sager og lange procestider.
Lægeforeningen forudsætter, at ændringen af tidspunktet for opkrævning af gebyr ikke ændrer ved, at
gebyret dækker den samlede ansøgning. Lægeforeningen mener desuden, at der er tale om en markant
stigning i gebyrerne og finder det vigtigt, at der i lovforslaget redegøres for, hvordan gebyrerne er
fastlagt.
Danske Osteopater og Danske Tandplejere finder det problematisk, at der lægges op til en forhøjelse af
gebyrtaksterne.
Danske Seniorer bemærker, at forslagene i denne høring går ud på at øge muligheden for at anvende
udenlandsk sundhedspersonale, men at forslaget om, at gebyr for autorisation skal betales ved ansøgning
og ikke som hidtil ved autorisation strider imod dette.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan oplyse, at det af aftalen af 24. januar 2024 fremgår, at
aftaleparterne er enige om at omlægge det nuværende autorisationsgebyr fra et udstedelses- til et
ansøgningsgebyr og at gebyret vil være det samme, uanset om ansøgeren kommer fra Danmark, Norden,
EU/EØS eller fra tredjelande.
Med lovforslaget foreslås det at ændre det nuværende autorisationsgebyr fra et meddelelses- til et
ansøgningsgebyr. Forslaget vil medføre, at der vil blive opkrævet et gebyr allerede i forbindelse med
indgivelse af ansøgning om autorisation til Styrelsen for Patientsikkerhed, fremfor først ved meddelelse af
autorisation, tilladelse m.v., som i dag.
Gebyrerne vil blive reguleret på baggrund af Styrelsen for Patientsikkerheds faktiske omkostninger samt i
henhold til statens pris- og lønindekser og grupperes efter, om der er tale om ansøgning om autorisation
for alle sundhedspersoner med undtagelse af alle faggrupper undtaget læger, tandlæger og kiropraktorer
samt for ansøgning om registrering som ambulancebehandler med særlige kompetencer (paramediciner),
Side 11
ansøgning og selvstændigt virke for læger, tandlæger og kiropraktorer, eller ansøgning om
specialeanerkendelse for læger og tandlæger.
Lovforslagets del om ændring af gebyrerne på autorisationsområdet vil indebære udgifter til bl.a.
informations- og vejledningsindsats, udvikling af nyt ansøgningsmodul og ændring af
sagsbehandlingssystemet. Udgifterne finansieres af ansøgere ved opkrævning af gebyr for ansøgning om
autorisation.
Som følge af det EU-retslige forbud mod forskelsbehandling på baggrund af nationalitet, vurderer
Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at differentiere gebyret for
ansøgere uddannet i Danmark og EU-ansøgere.
Det vil desuden efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse heller være ikke hensigtsmæssigt at
differentiere gebyret for ansøgere fra tredjelande af hensyn til at understøtte en interesse i at opnå
autorisation for ansøgere fra tredjelande.
Derfor forudsættes det, at gebyrtaksterne fortsat vil blive fastsat ens for alle ansøgere. Gebyrerne vil dog
fremstå mindre omkostningsægte for det enkelte regelgrundlag, der kan opnås autorisation på baggrund
af, da omkostninger fra sagsbehandlingen af ansøgere uden for EU/EØS overføres til ansøgere uddannet i
Danmark, og ansøgere, der kan opnå dansk autorisation i medfør af EU-regler eller i medfør af nordiske
regler.
Den foreslåede ordning vil – trods højere og fremrykkede gebyrer – efter Indenrigs- og
Sundhedsministeriets opfattelse få afgørende betydning for muligheden for at rekruttere udenlandsk
arbejdskraft. En omlægning til et ansøgningsgebyr fremfor et meddelelsesgebyr vil kunne sikre ressourcer
til sagsbehandlingen i Styrelsen for Patientsikkerhed og dermed også vil kunne sikre, at en fremtidig
pukkelophobning, som hindrer effektiv administration, kan undgås.
Den foreslåede ordning vil desuden således sikre, at ansøgere, som har indleveret ansøgning om dansk
autorisation før tidspunktet for ikrafttrædelsen, aktivt tager stilling til, om vedkommende ønsker at
fortsætte med autorisationsprocessen eller ej.
Det vil dermed også sikres, at der ryddes op i sager, som ligger passive i styrelsen som følge af manglende
fremdrift fra ansøgerens side. Dette vil medføre, at Styrelsen for Patientsikkerhed fremadrettet kan
anvende sine ressourcer på de ansøgere, som forventer at kunne opnå – og aktuelt er interesserede i at
opnå – dansk autorisation.
Det bemærkes desuden, at gebyr for autorisation som osteopat som konsekvens af lovforslaget vil falde
fra 5.691 kr. til 1.295 kr. (2024-niveau).
6. Bemærkninger til lovforslagets del om udvidelse af positivlisten for faglærte med social- og
sundhedshjælpere
Danes Worldwide, Dansk Erhverv, KL, FOA og Ældresagen støtter forslaget om udvidelse af positivlisten
for faglærte med social- og sundhedshjælpere.
Dansk Erhverv, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultetet (SUND) ved Københavns Universitet og FOA
påpeger dog, at fremskrivninger på området viser, at behovet for social- og sundhedshjælpere forventes
at overstige kvoten på 1.000 opholdstilladelser.
Dansk Erhverv, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultetet (SUND) ved Københavns Universitet gør derfor
opmærksom på, at der er behov for at justere kvoten efter det reelle behov. Det Sundhedsvidenskabelige
Fakultetet (SUND) ved Københavns Universitet foreslår, at der implementeres et mere fleksibelt system,
hvor kvoten justeres løbende i forhold til det reelle behov. KL foreslår desuden løbende opfølgning, f.eks.
ved vurdering af, om kvoten fx skal øges eller afskaffes, efter 800 opholdstilladelser.
Side 12
Ældre Sagen finder det vigtigt, at der skabes gode rammer for rekruttering af udenlandsk arbejdskraft
indenfor sundheds- og ældreområderne grundet den store efterspørgsel på området. Det er derfor
positivt, at der med forslaget blandt andet åbnes mulighed for rekruttering af personer med en social- og
sundhedshjælper baggrund. I den nuværende situation med alvorlig mangel på arbejdskraft på sundheds-
og ældreområderne samt en fremtidig forventning til en øget mangelsituation er det afgørende, at der
igangsættes alle nødvendige tiltag for at imødegå problemet. Rekruttering af udenlandsk arbejdskraft kan
på denne baggrund være en mulighed.
Danske Seniorer er bekymret for, at fastsættelse af en kvote på 1.000 opholds- og arbejdstilladelser til
social- og sundhedsmedarbejdere kan gå ud over fagets anseelse og mener, at udfyldelsen af kvoten på
de 1.000 kun skal ske, hvis det ikke går ud over tilgangen af dansk arbejdskraft.
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultetet (SUND) ved Københavns Universitet efterspørger detaljer om
perioden for kvotens allokering.
Dansk Erhverv er bekymret for om det nye lovgrundlag i dens nuværende form bliver
svært at administrere i praksis og mener ikke, at det fremgår tydeligt af lovforslaget, hvorvidt kvoten
genopfyldes når de udstedte opholds- og arbejdstilladelser udløber, eller om der skal laves ny lovgivning.
Foreningen af Udlændinge Advokaters (FAU) mener, at det synes forkert at fastsætte en så skarp frist for
hvor mange opholds- og arbejdstilladelser der kan gives. Det fremgår af forarbejderne, at såfremt
grænsen på 1.000 er nået, vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration afvise ansøgere.
Sagerne bør derimod vurderes konkret og individuelt i stedet for. En kvote kan nemt blive for rigoristisk
og derfor også tilfælde for hvem der lige når at komme ind under de første 1000.
KL finder det afgørende for at kunne gøre brug af denne rekrutteringsvej, at man fra myndighedens side
respekterer de overenskomstaftalte løn- og arbejdsvilkår, og at det i administrationen af ordningen, for så
vidt angår social- og sundhedspersonale til kommunal ansættelse, lægges til grund, at lønnen følger
indplacering på gældende overenskomst på samme vilkår som øvrigt personale.
KL foreslår desuden, at personer, der søger opholds- og arbejdstilladelse efter positivlisten for faglærte på
baggrund af beskæftigelse som social- og sundhedshjælper, og som senest har haft opholdstilladelse efter
uddannelsestilknytningsordningen på baggrund af uddannelse til social- og sundhedshjælper, ikke afvises,
selvom kvoten på 1.000 opholds- og arbejdstilladelser er udnyttet. Det vil sikre, at personer, som har
færdiggjort en dansk uddannelse til social- og sundhedshjælper, og som derefter får et ansættelsestilbud,
kan blive i Danmark med henblik på beskæftigelse.
Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at det af aftalen af 24. januar 2024 fremgår,
at aftaleparterne er enige om, at der skal indføres en lovbunden kvote på 1000 opholds- og
arbejdstilladelser til udenlandske social- og sundhedshjælpere efter positivlisten for faglærte.
Der lægges med lovforslaget på den baggrund op til, at der indføres en kvote på 1000 for antallet af
meddelte opholds- og arbejdstilladelser efter positivlisten for faglærte på baggrund af beskæftigelse som
social- og sundhedshjælper. Det fremgår i den forbindelse af pkt. 3.4.2 i de almindelige bemærkninger, at
det er antallet af meddelte opholdstilladelser, der er afgørende for, om kvoten er opfyldt. Det fremgår
endvidere, at det er uden betydning, hvor lang tid der går, før kvoten er opfyldt.
Der lægges samtidig op til, at en udenlandsk social- og sundhedshjælper, der i medfør af jobskiftereglen,
skifter arbejdsgiver i forbindelse med en ny stilling som social- og sundhedshjælper, ikke skal tælle med i
kvoten ved meddelelse af den nye opholds- og arbejdstilladelse. Vedkommende udlænding vil således
kunne opnå en ny opholdstilladelse i henhold til den foreslåede bestemmelse, selvom kvoten på 1.000
opholds- og arbejdstilladelser i mellemtiden måtte være udnyttet, forudsat at der fortsat er mangel på
social- og sundhedshjælpere. Der lægges ikke med lovforslaget op til at undtage andre grupper af
udlændinge i opgørelsen af kvoten. Ministeriet skal desuden bemærke, at en udlænding, som har
opholdstilladelse efter positivlisten for faglærte på baggrund af beskæftigelse som social- og
Side 13
sundhedshjælper, kan få forlænget opholdstilladelsen, hvis betingelserne herfor er opfyldt, jf. herved
udlændingelovens § 9 a, stk. 13.
Der ændres ikke med forslaget på de gældende betingelser for at få opholdstilladelse efter positivlisten for
faglærte, herunder at de tilbudte løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige efter danske forhold. Det
betyder, at udlændingen skal ansættes til en løn, der svarer til den reelt optjente løn, som en uddannet
medarbejder får i Danmark.
Ministeriet skal endvidere bemærke, at det er muligt at regulere kvoten på ny med en lovændring.
7. Bemærkninger til lovforslagets del om autorisationsophold i forbindelse med en særskilt
autorisationsproces for særligt efterspurgte sundhedspersoner
KL støtter forslaget om indførelse af autorisationsopholdsordning for særligt efterspurgte
sundhedspersoner, således at der kan sikres tilstrækkelig arbejdskraft til det danske ældre- og
sundhedsvæsen.
Dansk Erhverv bemærker, at ordningen med selvforsørgelse medfører, at overgangsfasen til det danske
arbejdsmarked kan medføre, at mindre velstillede personer falder fra i løbet af processen.
Kvindelige Lægers Forening foreslår, at ansøgere under autorisationsforløbet skal have mulighed for at
søge SU lån eller at der indføres skattefradrag for gebyrer betalt i forbindelse med ansøgning om ophold
og autorisation. Kvindelige Lægers Forening foreslår i forlængelse heraf, at ansøgere kan tage ubetalte
praktikophold for at vedligeholde faglige kompetencer, fremme faglige sprogkundskaber og opnå
kendskab til funktionen af det danske sundhedsvæsen.
Foreningen af Udlændinge Advokaters (FAU) mener, at betingelsen om en aftale eller et tilbud om en
evalueringsansættelse er et fornuftigt krav, men påpeger, at det kan være vanskeligt for en arbejdsgiver
at reservere et job til en ansøger, som ikke er sikret en opholds- eller arbejdstilladelse.
Lægeforeningen foreslår, at ”sædvanlige forhold” ændres til ”overenskomstmæssige forhold” ved
angivelse af, at det er en forudsætning for opholdstilladelse, at de tilbudte løn- og ansættelsesvilkår i
evalueringsansættelsen er sædvanlige efter danske forhold.
Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at der med lovforslaget lægges op til, at
opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation efter den foreslåede nye
autorisationsopholdsordning skal betinges af, at udlændingens forsørgelse samt forsørgelsen af personer,
der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, er sikret gennem
egne midler. Det svarer til, hvad der i dag gælder for udenlandske læger, tandlæger og sygeplejersker, der
søger opholdstilladelse efter den gældende autorisationsopholdsordning.
Det fremgår desuden af lovforslaget, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan
meddele opholdstilladelse efter den foreslåede nye autorisationsopholdsordning, hvis udlændingen kan
dokumentere, at Styrelsen for Patientsikkerhed har vurderet, at vedkommende udlænding er omfattet af
den foreslåede særskilte autorisationsproces for særligt efterspurgte sundhedspersoner, herunder at
udlændingen opfylder kravet om at have indgået aftale eller fået tilbud om en evalueringsansættelse.
8. Bemærkninger til lovforslagets del om justering af reglerne om autorisationsophold
Ansatte Tandlægers Organisation (ATO) og KL finder muligheden for jobsøgningsophold efter dansk
autorisation er positiv. KL mener, at tiltaget sammen med fleksibiliteten i forlængelse af opholdstilladelse
vil støtte udenlandske sundhedspersoners evne til at bidrage til det danske sundhedsvæsen.
Ansatte Tandlægers Organisation (ATO) mener, at det vil smidiggøre processen, hvis en udenlandsk
tandlæge, der har opnået dansk autorisation, vil kunne arbejde imens dennes ansøgning om opholds- og
arbejdstilladelse behandles.
Side 14
FOA mener, at også social- og sundhedsassistenter bør inkluderes i autorisationsopholdsordningen.
Kvindelige Lægers Forening mener, at man bør indføre en overgangsordning for ansøgere som har søgt
opholdstilladelse inden den 1. juli 2024 for at forhindre, at nogle af de nuværende ansøgere skal rejse
hjem efter tre til 4 års forberedelse, som ifølge Kvindelige Lægers Forening ofte skyldes manglende
adgang til evalueringsansættelse.
Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at det af lovforslaget fremgår, at udlændinge
med en autorisationsopholdstilladelse, og som har opnået dansk autorisation, vil blive meddelt et
jobsøgningsophold på 6 måneder. Det fremgår endvidere af lovforslaget, at hvis udlændingen finder
beskæftigelse i jobsøgningsperioden, vil vedkommende, efter indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse
på grundlag af ansættelsen, kunne opholde sig her i landet og arbejde i tiden indtil der er taget stilling til,
om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse.
Ministeriet skal endvidere bemærke, at forslaget om, at opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk.
3, skal betinges af, at udlændingen ikke inden for de seneste 2 år har opholdt sig i Danmark på baggrund
af et autorisationsophold, ikke finder anvendelse for udlændinge, der har indgivet ansøgning om
opholdstilladelse med henblik på at opnå autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske inden den 1.
juli 2024. For disse udlændinge skal de hidtil gældende regler finde anvendelse.
Endelig skal det bemærkes, at det bl.a. fremgår af aftalen af 24. januar 2024, at der skal igangsættes en
undersøgelse af, om udenlandskuddannede sygeplejersker, der ikke har kvalifikationer til at få dansk
autorisation som sygeplejerske (”nurses”), skal kunne blive social- og sundhedsassistenter, evt. med
opkvalificeringsforløb. Ved en eventuel ny autorisationsproces for ”nurses”, vil der være behov for også at
se på den gældende autorisationsopholdsordning, som ikke i dag omfatter social- og sundhedsassistenter.
9. Bemærkninger til lovforslagets del om fritagelse fra krav om arbejdstilladelse ved autorisationsophold
FOA støtter ændringen og finder kravet om arbejdstilladelse som overflødigt bureaukrati i
autorisationsprocessen, idet autorisationsopholdet allerede stiller krav om en evalueringsansættelse og
dermed en aftale med en arbejdsplads.
KL finder fritagelsen positiv og at det vil lette overgangen for sundhedspersoner under
autorisationsprocessen.
Fagbevægelsens Hovedorganisation mener, at fritagelsen kun skal omfatte den ansættelse, som
autorisationsopholdet baserer sig på. Hvis den udenlandske arbejdstager tager andet arbejde, f.eks. inden
for hotel- og restaurationsbranchen i løbet af autorisationsopholdet, bør det være omfattet af krav om
arbejdstilladelse, så Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan påse, om løn- og
ansættelsesvilkår er sædvanlige efter danske forhold.
Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at det af aftalen af 24. januar 2024 fremgår,
at krav om arbejdstilladelse ud over opholdstilladelse skal fjernes for sundhedspersoner på
autorisationsophold. Der lægges med lovforslaget op til, at denne del af aftalen udmøntes ved, at
udlændinge på autorisationsophold fritages fra krav om arbejdstilladelse til såvel den obligatoriske
evalueringsansættelse som til andet arbejde ud over evalueringsansættelsen.