Skriftlig fremsættelse (25. april 2024)

Tilhører sager:

Aktører:


    DI1136

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20231/lovforslag/l171/20231_l171_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (25. april 2024)
    Indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Udvidelse
    af ordning om tilskud til tandpleje for udvalgte
    patientgrupper og bestemmelse om territorial gyldighed for
    Færøerne)
    (Lovforslag nr. L 171)
    Med Sundhedspakken fra maj 2023 ønsker regeringen at
    udvide og forenkle ordningen, som giver visse patientgrup-
    per adgang til at søge et særligt tilskud til tandpleje efter
    sundhedslovens § 166. Initiativet er en del af Kræftplan V,
    der skal sikre en fortsat videreudvikling af kræftområdet.
    Regeringen har indgået en bred politisk aftale med alle
    Folketingets partier om den konkrete udmøntning, så flere
    patientgrupper, der har fået eller er i risiko for at få betyde-
    lige tandproblemer som følge af sygdom eller sygdomsbe-
    handling, kan få tilskud til tandpleje. Det er ligeledes aftalt,
    at ordningen skal forenkles, så det ud fra et patientperspek-
    tiv bliver nemmere at få tilskud efter ordningen.
    Den foreslåede udvidelse og forenkling af ordningen be-
    ror på faglige anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen.
    Med lovforslaget affattes § 166 på ny med en beskrivelse
    af alle patientgrupper, der kan ansøge regionen om det særli-
    ge tilskud til tandpleje samt de grundlæggende kriterier for
    at få tilsagn om støtte.
    Derudover foreslås det, at ordningen forenkles, så der for
    størstedelen af patientgrupperne ikke længere er krav om, at
    de skal dokumentere en årsagssammenhæng mellem deres
    tandproblemer og deres sygdom eller sygdomsbehandling.
    Det foreslås videre, at udvalgte patientgrupper får mu-
    lighed for at søge tilskud til almindelig forebyggende og
    behandlende tandpleje uden at skulle påvise betydelige tand-
    problemer.
    Det bemærkes, at den del af lovforslaget, der vedrører
    ændringen af den nugældende § 166, ikke vil gælde for
    Færøerne og Grønland.
    Endelig indeholder lovforslaget en ændring af territorial-
    bestemmelsen i sundhedslovens § 278. Ændringen er fore-
    slået efter anmodning fra Færøerne med det formål, at
    lovens bestemmelser kan sættes i kraft for Færøerne på
    forskellige tidspunkter uden forudgående ændring af territo-
    rialbestemmelsen.
    Idet jeg i øvrigt tillader mig at henvise til lovforslaget
    og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale
    lovforslaget til det Høje Tinges velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 171 Folketinget 2023-24
    Indenrigs- og Sundhedsmin., j.nr. 2024-3861
    DI001136