Fremsat den 25. april 2024 af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde)

Fremsat den 25. april 2024 af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde)
Forslag
til
Lov om ændring af sundhedsloven
(Udvidelse af ordning om tilskud til tandpleje for udvalgte patientgrupper og bestemmelse om territorial gyldighed for
Færøerne)
§ 1
I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 247 af 12.
marts 2024, som ændret ved lov nr. 907 af 21. juni 2022,
§ 2 i lov nr. 1778 af 28. december 2023 og lov nr. 1779 af
28. december 2023, foretages følgende ændringer:
1. § 166 affattes således:
»§ 166. Regionsrådet yder et særligt tilskud til almindelig
forebyggende og behandlende tandpleje til følgende patie-
ntgrupper:
1) Patienter, der på grund af kræft har fået strålebehand-
ling i hoved- eller halsregionen.
2) Patienter, der på grund af blodkræft har modtaget
helkropsbestråling forud for allogen knoglemarvstrans-
plantation.
3) Patienter, der på grund af knoglemarvstransplantati-
on har udviklet kronisk Graft versus Host Disease
(GvHD).
4) Patienter, der er diagnosticeret med Sjögrens syndrom.
5) Patienter, der på grund af kræft har fået kemoterapi,
immunterapi eller hormon- og antihormonbehandling.
6) Patienter, der på grund af sygdom i skjoldbruskkirtlen
har modtaget behandling med radioaktivt jod.
Stk. 2. Regionsrådet yder et særligt tilskud til almindelig
forebyggende og behandlende tandpleje til patienter, der på
grund af medfødte sjældne sygdomme har betydelige doku-
menterede tandproblemer.
Stk. 3. Patienter omfattet af stk. 1, nr. 2 eller 3, skal
ved ansøgning om almindelig forebyggende og behandlende
tandpleje kunne påvise nedsat spytsekretion.
Stk. 4. Patienter omfattet af stk. 1, nr. 4, 5 eller 6, skal
ved ansøgning om almindelig forebyggende og behandlende
tandpleje have betydelige dokumenterede tandproblemer og
kunne påvise nedsat spytsekretion.
Stk. 5. Regionsrådet yder et særligt tilskud til patienter
efter stk. 1 eller stk. 2, der ansøger om tilskud til særligt
kostbare behandlinger grundet betydelig dokumenteret oral
funktionsnedsættelse, som følge af sygdommen eller syg-
domsbehandlingen.
Stk. 6. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nær-
mere regler for støtte til de nævnte patientgrupper i § 166,
stk. 1 eller stk. 2, herunder for størrelsen af patientens mak-
simale egenbetaling i praksistandplejen.«
2. I § 259 ændres »§ 166, stk. 1 og 2« til: »§ 166, stk. 1, 2
og 5«.
3. § 278, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. §§ 5 og 6, kapitel 4-9, §§ 61-63, kapitel 61, kapi-
tel 66-68, og §§ 266-268, § 271, stk. 1, nr. 1-3, og stk. 2 og
3, og §§ 272, 273 og 276 kan ved kongelig anordning sættes
helt eller delvis i kraft for Færøerne med de afvigelser, som
de særlige færøske forhold tilsiger. Lovens bestemmelser
kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.«
4. I § 278, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Lovens bestemmelser kan sættes i kraft på forskellige
tidspunkter for Færøerne.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2024.
Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse på ansøgninger ind-
givet før lovens ikrafttræden. For sådanne ansøgninger fin-
der de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 3. Regler udstedt i medfør af § 166, stk. 4, i sund-
hedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 247 af 12. marts 2024,
forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler
udstedt i medfør af § 166, stk. 6, i sundhedsloven, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 1.
Lovforslag nr. L 171 Folketinget 2023-24
Indenrigs- og Sundhedsmin., j.nr. 2024-3861
DI001135
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Udvidelse og forenkling af ordning om tilskud til tandpleje for visse patientgrupper
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.2.1. Udvidelse med nye patientgrupper
2.1.2.2. Forenkling af ordningen
2.2. Ændring af sundhedslovens territorialbestemmelse
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne)
har med Sundhedspakken fra maj 2023 besluttet at udvide
og forenkle ordningen, som giver visse patientgrupper ad-
gang til at søge et særligt tilskud til tandpleje efter sund-
hedslovens § 166.
Regeringen har afsat 50 mio. kr. i 2024 og 100 mio. kr.
varigt fra 2025 og frem til en udvidelse og forenkling af
ordningen. Initiativet er endvidere en del af Kræftplan V, der
skal sikre en fortsat videreudvikling og fremtidssikring af
kræftområdet.
Regeringen har indgået en bred politisk aftale med alle Fol-
ketingets partier om den konkrete udmøntning af initiativet,
så flere patienter, der har fået eller er i risiko for at få
betydelige tandproblemer eller betydelig oral funktionsned-
sættelse som følge af deres sygdom eller sygdomsbehand-
ling, kan få tilskud til tandpleje. Det er ligeledes aftalt, at
ordningen forenkles, så det ud fra et patientperspektiv bliver
nemmere at få tilskud efter ordningen.
Aftalen skal ses i lyset af, at den nuværende ordning er
bureaukratisk, og at mange patienter oplever at få afslag
på deres ansøgninger om tilskud, fordi de ikke kan leve op
til de omfattende dokumentationskrav, der er i ordningen i
dag. Patienterne skal fx kunne påvise, at tandproblemerne er
opstået på grund af sygdom eller sygdomsbehandling. Der-
udover er ordningen ikke fulgt med tiden og den udvikling,
der har været i relevante patientgruppers behandlingsbehov,
siden ordningen blev indført i 2001 og senest revideret i
2012, hvor ordningen blev udvidet til også at omfatte patien-
ter med medfødte sjældne sygdomme.
Aftalen skal samlet set sikre et forbedret tandplejetilbud til
patientgrupper, der på grund af deres sygdom eller sygdoms-
behandling har eller må forventes at få et særligt behov for
tandbehandling, og som følge heraf har væsentligt højere
udgifter til tandpleje. Ordningen skal således kompensere
patienterne for de merudgifter til tandpleje, som de pågæl-
dende har som følge af deres sygdom eller sygdomsbehand-
ling i forhold til den øvrige befolkning.
Formålet med lovforslaget er således at implementere den
politiske aftale om den konkrete udvidelse og forenkling af
ordningen om tilskud til tandpleje for visse patientgrupper.
Endelig foreslås det med lovforslaget, at sundhedslovens
territorialbestemmelse for Færøerne ændres. Forslaget er
udarbejdet efter ønske fra Færøerne. Med forslaget gives
der mulighed for, at lovens bestemmelser kan træde i kraft
på forskellige tidspunkter, og at sundhedsloven derfor ikke
fremover skal ændres, hvis der skal ske ikrafttrædelse af
bestemmelser for Færøerne, på andre tidspunkter end i Dan-
mark.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Udvidelse og forenkling af ordning om tilskud til
tandpleje for visse patientgrupper
2.1.1. Gældende ret
3
Det fremgår af sundhedslovens § 166, stk. 1, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 247 af 12. marts 2024, at regionsrådet yder et
særligt tilskud til tandpleje til kræftpatienter, der på grund af
strålebehandling i hoved- eller halsregionen eller på grund
af kemoterapi har betydelige, dokumenterede tandproble-
mer.
Tilsvarende fremgår det af sundhedslovens § 166, stk. 2 og
3, at regionen yder et særligt tilskud til tandpleje til person-
er, der på grund af Sjögrens syndrom eller medfødte sjældne
sygdomme har betydelige, dokumenterede tandproblemer.
Det fremgår endvidere af sundhedslovens § 166, stk. 4, at
indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler
for støtte til de nævnte patientgrupper, herunder for størrel-
sen af patientens maksimale egenbetaling i praksistandple-
jen. Bestemmelsen er udmøntet i kapitel 8 i bekendtgørelse
nr. 959 af 14. juni 2022 om tandpleje (tandplejebekendtgø-
relsen).
Tandplejebekendtgørelsens § 26, stk. 2, § 27, stk. 2, § 28,
stk. 2, samt § 29, stk. 2, fastsætter nærmere regler for de
dokumentationskrav, som skal være opfyldt for at kunne få
tilskud efter ordningen. Patienten skal således kunne doku-
mentere sit behandlingsbehov via relevante journaloptegnel-
ser samt erklæring fra egen tandlæge. Patienten skal endvi-
dere kunne dokumentere en individuel årsagssammenhæng
mellem sygdom/sygdomsbehandling og tandproblemerne.
Tandplejebekendtgørelsens § 26, stk. 3, § 27, stk. 3, § 28,
stk. 3, samt § 29, stk. 3, fastsætter nærmere regler om,
hvilke behandlinger tilskuddet omfatter. Det gælder for alle
patientgrupper i ordningen, at der ydes støtte til tandproteser
samt til forebyggende og behandlende tandpleje tilpasset
den enkeltes behov på det pågældende tidspunkt. For kræft-
patienter, der på grund af strålebehandling i hoved eller
halsregionen eller på grund af kemoterapi har betydelige
dokumenterede tandproblemer, gælder dog, at der ikke ydes
hjælp til reparation eller udskiftning af tidligere bevilget
tandprotese.
Patienter, der er visiteret til det særlige tandplejetilskud, skal
kunne dokumentere en egenbetaling, der overstiger 2.010
kr. (grundbeløb pr. 1. januar 2020) inden for 12 måneder,
jf. tandplejebekendtgørelsens § 26, stk. 4, § 27, stk. 4, §
28, stk. 4, samt § 29, stk. 4. Det er således gennemgående
for alle omfattede patientgrupper, at det er patienten selv,
der med bistand fra egen tandlæge, ansøger om det særlige
tandplejetilskud og dokumenterer behandlingsbehovet.
Tandplejebekendtgørelsens § 26, stk. 5 og 6, § 27, stk. 5
og 6, § 28, stk. 5 og 6, samt § 29, stk. 5 og 6, fastsætter
nærmere regler om, at påbegyndelsen af særligt kostbare
behandlinger først kan ske, når regionsrådet har godkendt
behandlingsforslaget samt det af tandlægen afgivne behand-
lingstilbud. Regionsrådet kan fastsætte hvilke ydelser, der er
omfattet af tilskudsbevilling uden forhåndsgodkendelse.
2.1.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Regeringen har med Sundhedspakken fra maj 2023 og
Kræftplan V besluttet at udvide og forenkle tilskudsord-
ningen efter sundhedslovens § 166, som giver visse patie-
ntgrupper ret til et særligt tilskud til tandpleje.
Der er afsat 50 mio. kr. i 2024 og herefter 100 mio. kr. fra
2025 og frem til ændring af ordningen, så flere patienter, der
får betydelige tandproblemer som følge af deres sygdom/be-
handling, kan få tilskud til tandpleje. Lovforslaget udmønter
en delmængde af de afsatte midler på 24,5 mio. kr. i 2024 og
49 mio. kr. i 2025 og varigt.
Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at ud-
videlsen og forenklingen af ordningen bør ske på baggrund
af en sundhedsfaglig vurdering af, hvilke patienter der på
grund af deres sygdom/sygdomsbehandling har et særligt
behov for tandbehandling. Indenrigs- og Sundhedsministeri-
et har derfor til brug for udmøntningen af initiativet i Sund-
hedspakken indhentet fagligt bidrag fra Sundhedsstyrelsen i
forhold til udvidelse og forenkling af ordningen.
Regeringen har på baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefa-
linger indgået en politisk aftale med alle Folketingets partier
om den konkrete udvidelse af ordningen, så flere patienter
kan få tilskud til tandpleje. Det er med den politiske aftale
ligeledes aftalt, at ordningen skal forenkles på baggrund af
Sundhedsstyrelsens anbefalinger, så det ud fra et patientper-
spektiv bliver nemmere at få tilskud efter ordningen.
Det følger af Sundhedspakken, at implementeringen af den
reviderede tilskudsordning forventes påbegyndt medio 2024.
2.1.2.1 Udvidelse med nye patientgrupper
Det foreslås, at den gældende § 166 affattes på ny med en
beskrivelse af alle patientgrupper, der kan ansøge regionen
om det særlige tilskud til tandpleje, samt de grundlæggende
kriterier for at få tilsagn om støtte. Med den nye bestemmel-
se foreslås det, at regionsrådet fortsat yder et særligt tilskud
til tandpleje til de patientgrupper, der er omfattet af den
gældende ordning:
– kræftpatienter, der har fået strålebehandling i hoved- el-
ler halsregionen eller kemoterapi,
– personer med Sjögrens syndrom og
– personer med medfødte sjældne sygdomme.
Forslaget vil indebære, at de patientgrupper, der er omfattet
af den nuværende ordning, fortsat vil kunne søge om tilskud
efter ordningen, som derudover udvides med yderligere pa-
tientgrupper.
Aftalepartierne er på baggrund af Sundhedsstyrelsens anbe-
falinger enige om at udvide ordningen med patientgrupper,
hvor der er klinisk erfaring for og viden om, at en given
behandling kan medføre mundtørhed pga. nedsat spytsekre-
tion. Nedsat spytsekretion øger bl.a. risikoen for udvikling
4
af karies, som ubehandlet kan føre til betydelige tandproble-
mer eller betydelig oral funktionsnedsættelse.
Det foreslås i tråd med Sundhedsstyrelsens anbefalinger og
den politiske aftale, at ordningen udvides, så følgende patie-
ntgrupper fremadrettet også kan søge om det særlige tilskud
til tandpleje:
– patienter, der på grund af knoglemarvstransplantation
har udviklet kronisk Graft versus Host Disease (GvHD),
– patienter der på grund af blodkræft, forud for allo-
gen knoglemarvstransplantation, modtager helkropsbe-
stråling,
– patienter der på grund af kræft har fået immunterapi
eller hormon- og antihormonbehandling og
– patienter, der på grund af sygdom i skjoldbruskkirtlen
har modtaget behandling med radioaktivt jod.
Patienter der på grund af blodkræft, forud for allogen knog-
lemarvstransplantation, modtager helkropsbestråling, kan i
dag få tilskud efter nugældende regler, jf. § 166, stk. 1. Mål-
gruppen er dog ikke særskilt defineret i lovgivningen, hvil-
ket kan medføre en uensartet tolkning af loven på tværs af
regionerne. Patientgruppen er derfor skrevet ind i lovforsla-
get som en ny patientgruppe.
2.1.2.2. Forenkling af ordningen
Aftalepartierne er på baggrund af Sundhedsstyrelsens anbe-
falinger enige om, at ordningen skal forenkles, så det ud
fra et patientperspektiv bliver nemmere at få tilskud efter
ordningen.
Mange patienter har efter gældende regler svært ved at do-
kumentere, at deres tandproblemer er opstået på grund af
deres sygdom eller sygdomsbehandling, hvilket kan føre til
afslag om tilskud. Det gælder fx patienter, der sjældent går
til tandlæge eller tandplejer, og som derfor ikke kan doku-
mentere deres tandstatus forud for diagnostik af sygdom
eller igangsættelse af sygdomsbehandling.
Det foreslås derfor, at visitationskriterierne for de enkelte
patientgrupper forenkles. Det foreslås på baggrund af Sund-
hedsstyrelsens anbefalinger, at visitationskriteriet om, at pa-
tienterne skal kunne dokumentere, at deres tandproblemer er
opstået på grund af deres sygdom eller behandling, ophæves
for alle patientgrupper, med undtagelse af patienter med
medfødte sjældne sygdomme.
Det vil betyde, at størstedelen af patienterne, der søger om
tilskud til almindelig forebyggende og behandlende tandple-
je, ikke længere skal sandsynliggøre en individuel årsags-
sammenhæng mellem deres tandproblemer og sygdommen
eller sygdomsbehandlingen. Denne lempelse af visitations-
kriteriet forventes at medføre en væsentlig forenkling af
sagsbehandlingen i regionerne og samtidig sikre patienterne
en nemmere adgang til ordningen.
Det foreslås videre, på baggrund af Sundhedsstyrelsens an-
befalinger, at der indføres forskellige visitationskriterier for
de nævnte patientgrupper, da patienterne på tværs af de en-
kelte målgrupper har forskellig risiko for at udvikle betyde-
lige tandproblemer.
Det foreslås, at patienter omfattet af forslagets § 166, stk. 1,
nr. 1, får mulighed for at søge tilskud til almindelig forebyg-
gende og behandlende tandpleje uden at skulle opfylde et
krav om en måling af deres spytsekretion eller tilstedeværel-
se af betydelige tandproblemer ved ansøgningstidspunktet,
som ellers gælder for visse af de andre patientgrupper. Det
skyldes, at der er klinisk erfaring for, at størstedelen af pa-
tienterne vil udvikle tandproblemer, hvis der ikke ydes en
særlig forebyggende indsats.
Det forslås videre, at patientgrupperne omfattet af forslagets
§ 166, stk. 1, nr. 2 og 3, i stedet for at leve op til de tidlige-
re omfattende dokumentionskrav, alene skal have foretaget
en spytsekretionsmåling, der kan påvise, om patienten har
nedsat spytsekretion i forbindelse med ansøgningen om til-
skud. Nedsat spytsekretion øger bl.a. risikoen for udvikling
af karies, der ubehandlet kan føre til betydelige tandproble-
mer eller betydelig oral funktionsnedsættelse. Disse patie-
ntgrupper vil derfor også få mulighed for at få tilskud til
almindelig forebyggende og behandlende tandpleje, inden
der opstår betydelige tandproblemer.
Det foreslås i forlængelse heraf, at der for patienter, jf. den
foreslåede § 166, stk. 1, nr. 4-6, fortsat vil være krav om, at
de foruden nedsat spytsekretion har betydelige dokumente-
rede tandproblemer ved ansøgningstidspunktet, jf. forslagets
§ 166, stk. 4, 1. pkt.
Det skyldes, at der er forskel på patientgruppernes risiko
for at udvikle betydelige tandproblemer, og at det dermed
ikke er alle patienter, der vil opleve at få tandproblemer
som følge af deres sygdom eller sygdomsbehandling. Til
brug for ansøgningen til regionen, vil patienterne ved hjælp
af dokumentation af behandlingsbehovet fra egen tandlæge,
fortsat skulle påvise, at vedkommende har betydelige tand-
problemer. Da kravet om en individuel årsagssammenhæng
for disse patientgrupper ophæves, vil patienterne fremover
ikke skulle dokumentere, at deres tandproblemer skyldes de-
res sygdom eller sygdomsbehandling. I stedet vil regionen,
i forbindelse med visitation ind i ordningen, foretage en
objektiv spytsekretionsmåling.
Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at der ikke er fagligt
grundlag for en forenkling af visitationskriterierne for pa-
tienter med medfødte sjældne sygdomme, jf. den foreslåede
§ 166, stk. 2. Personer med medfødte sjældne sygdomme
udgør en heterogen gruppe med stor variation i det odon-
tologiske behandlingsbehov. Det er samtidig Sundhedssty-
relsens vurdering, at ordningen i dag er velfungerende for
denne patientgruppe.
Det foreslås derfor, at personer med medfødte sjældne syg-
domme fortsat vil være omfattet af de samme visitationskri-
terier og dokumentationskrav, der også gælder for målgrup-
pen i dag.
5
Det vil betyde, at kravet om en påvisning af en individu-
el årsagssammenhæng mellem patientens tandproblemer og
sygdom stadig vil være gældende for denne gruppe.
Tilskud til tandbevarende protese/opbygning af tand eller
protetisk rehabilitering af tandtab er særligt kostbare be-
handlingsydelser. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at særligt
kostbare behandlinger ydes efter fastlagte kriterier om bety-
delig oral funktionsnedsættelse, der udarbejdes af Sundheds-
styrelsen. Protetisk rehabilitering af tandtab, hvor der ikke
er sammenhæng mellem tandtabet og sygdommen eller syg-
domsbehandlingen dækkes ikke af ordningen.
Det foreslås på baggrund heraf, at patienter efter § 166, stk.
1 og stk. 2, kan søge om tilskud til særligt kostbare behand-
lingsydelser grundet betydelig dokumenteret oral funktions-
nedsættelse, jf. den foreslåede § 166, stk. 5.
Patienter som får tilskud til særligt kostbare behandlinger
grundet betydelig dokumenteret oral funktionsnedsættelse,
vil også ved ansøgning kunne få tilskud til almindelig fore-
byggende og behandlende tandpleje.
Kriterierne for betydelig oral funktionsnedsættelse vil blive
nærmere defineret i Sundhedsstyrelsens vejledning ”Den re-
gionale tandpleje: Vejledning for omfanget af og kravene til
den regionale tandpleje”.
Det foreslås endvidere, at bemyndigelsesbestemmelsen i
den nugældende § 166, stk. 4, videreføres som § 166, stk.
6. Bestemmelsen giver indenrigs- og sundhedsministeren
bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler for støtte til
patientgrupperne i § 166, herunder regler for størrelsen af
patientens maksimale egenbetaling i praksistandplejen. Der
er således ikke tale om indholdsmæssige ændringer af be-
stemmelsen.
2.2. Ændring af sundhedslovens territorialbestemmelse
2.2.1. Gældende ret
Efter sundhedslovens § 278, stk. 1, gælder loven ikke for
Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3, hvorefter visse af
sundhedslovens bestemmelser ved kongelig anordning kan
sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de afvigel-
ser, som de særlige færøske forhold tilsiger.
Det fremgår således af sundhedslovens § 278, stk. 2, at
lovens §§ 5 og 6, kapitel 4-9, §§ 61-63, kapitel 61, kapitel
66-68, og §§ 247, 254, 266-268, § 271, stk. 1, nr. 1-3, og
stk. 2 og 3, og §§ 272-274 og § 276 ved kongelig anordning
kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de
afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.
Det fremgår endvidere af sundhedslovens § 278, stk. 3, at
lovens kapitel 12 og kapitel 54-57 ved kongelig anordning
kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigel-
ser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Anordningshjemlen i sundhedslovens § 278, stk. 2 og 3, er
udnyttet i forhold til Færøerne ved anordning nr. 821 af 22.
juni 2018 om ikrafttræden for Færøerne af sundhedsloven.
2.2.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser
En anordningshjemmel kan som udgangspunkt kun benyttes
én gang. Det betyder, at når anordningshjemlen har været
benyttet én gang til at sætte regler i kraft for Færøerne,
vil man efterfølgende skulle genåbne anordningsbestemmel-
sen for at foretages en ny tilpasning af regler til færøske
forhold. Det er kun ved åbenlyse fejl, at man kan ændre i
anordningen uden igen at bruge territorialbestemmelsen.
Færøerne har et ønske om, at al lovgivning på sundhedsom-
rådet, som endnu ikke er overtaget, fremover skal kunne
træde i kraft etapevis på Færøerne, uden at det vil være
nødvendigt at genåbne anordningshjemlen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder ligeledes dette
hensigtsmæssigt, og vil derfor gerne imødekomme Færøer-
nes ønske.
Det kan f.eks. være i tilfælde af, at der efterfølgende sker
organisatoriske ændringer på Færøerne på et område, der er
sat i kraft for Færøerne med de tilpasninger, der gjorde sig
gældende på ikraftsættelsestidspunktet.
Det kan også være i tilfælde, hvor de færøske myndigheder
har overtaget sager og sagsområder, hvorefter den regelfast-
sættende og administrative kompetence overgået til Færøer-
ne på disse områder.
Færøerne har overtaget kompetencen på epidemiområdet på
Færøerne fra den 1. januar 2024, hvorefter den regelfastsæt-
tende og administrative kompetence er overgået til Færøerne
på dette område.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at nyaffatte sundhedslovens § 278, stk. 2, samt
at indsætte en bestemmelse om, at lovens bestemmelser kan
sættes i kraft på forskellige tidspunkter.
Det foreslås videre at indsætte et nyt punktum i § 278,
stk. 3, hvorefter lovens bestemmelser kan sættes i kraft på
forskellige tidspunkter.
Forslaget om nyaffattelse af sundhedslovens § 278, stk. 2,
pkt. 1, vil eksempelvis indebære, at der kan foretages en
tilpasning til de færøske forhold af den gældende anordning
i forhold til, at epidemiområdet er hjemtaget til Færøerne fra
den 1. januar 2024.
Forslaget vil også indebære, at sundhedslovens § 247 udgår
af sundhedslovens § 278, stk. 2, hvorefter den ikke kan
sættes i kraft for Færøerne. Sundhedslovens §§ 120-125,
hvortil der henvises i lovens § 247, kan ikke sættes i kraft
for Færøerne. Derfor er det ikke relevant, at sundhedslovens
6
§ 278, stk. 2, indeholder en henvisning til sundhedslovens §
247.
Den foreslåede ændring af sundhedslovens § 278, stk. 2, 2.
pkt., og stk. 3 vil indebære, at lovgivning på sundhedsområ-
det fremover kan træde i kraft på forskellige tidspunkter for
Færøerne. Herefter vil det ikke kræve en ændring af terri-
torialbestemmelsen med anordningshjemlen, hvis Færøerne
ønsker at sætte visse af sundhedslovens bestemmelser i kraft
på et senere tidspunkt.
3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
Lovforslaget forventes at medføre positive konsekvenser
for verdensmålet ”Sundhed og trivsel” (verdensmål 3) og
”Mindre ulighed” (verdensmål 10), idet en udvidelse og
forenkling af den gældende ordning i sundhedslovens § 166
forventes at øge tandsundheden for en række patientgrupper,
samt kompensere patienterne for de merudgifter til tand-
pleje, som de pågældende har i forhold til den øvrige be-
folkning som følge af deres sygdom eller sygdomsbehand-
ling. Det forventes således også, at lovforslaget vil have
positive konsekvenser for delmål 3.8 om universel sund-
hedsdækning, herunder beskyttelse mod økonomiske risici.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekven-
ser for regionerne, idet der med Sundhedspakken fra maj
2023 og med Kræftpakke V er afsat 50 mio. kr. i 2024
og 100 mio. kr. varigt fra 2025 til regionernes udgifter til
tandpleje i forbindelse med udvidelsen af ordningen. Det
følger af Sundhedspakken, at implementeringen af den revi-
derede tilskudsordning forventes påbegyndt medio 2024. De
50 mio. kr. afsat i 2024 er således udtryk for en halvårs-
effekt. Lovforslaget udmønter en delmængde af de afsatte
midler på 24,5 mio. kr. i 2024 og 49 mio. kr. i 2025 og
varigt.
Lovforslaget vurderes at have positive implementerings-
mæssige konsekvenser for regionerne, da dokumentations-
kravene i forbindelse med visitationen lempes.
Patienterne i ordningen skal efter gældende regler kunne
dokumentere, at deres tandproblemer er opstået på grund
af deres sygdom eller sygdomsbehandling. Det medfører en
relativt omfattende sagsbehandling i regionerne, hvor det på
baggrund af journaloptegnelser skal sandsynliggøres, at der
er en individuel sammenhæng mellem tandproblemerne og
sygdommen eller sygdomsbehandling.
Tandlægekonsulenter i regionerne sammenligner konkret
forekomsten af tandsygdom før og efter sygdom eller syg-
domsbehandling ved eksempelvis at gennemgå tandjournal-
optegnelser og røntgenbilleder. Det er et omfattende admi-
nistrativt arbejde, og en ændring af visitationskriterierne i
ordningen kan således være med til at lette regionernes sags-
behandling.
Lovforslaget vurderes samtidig at have negative implemen-
teringskonsekvenser for regionerne, da lovændringen med-
fører, at en række nye patientgrupper får mulighed for at
søge tilskud til tandpleje efter ordningen, hvilket øger pa-
tientpopulationen og det forventede antal ansøgninger om
tilskud efter ordningen. Regionerne skal derudover foretage
spytsekretionsmålinger for patientgrupper, hvor der stilles
krav herom. Sundhedsstyrelsen vurderer, at en spytsekreti-
onsmåling er ukompliceret og kan foretages af medarbejdere
efter kort oplæring i udførelse og arbejdsgang.
Lovforslaget har ikke konsekvenser for stat og kommuner. ¬
Lovforslaget følger i overvejende grad principperne for di-
gitaliseringsklar lovgivning. Det bemærkes, at lovforslaget
er i overensstemmelse med princip nr. 1, der tilsiger, at
lovgivningen bør være enkel og klar, så den er let at forstå
for borgeren. Det bliver i lovforslaget fastsat, hvilke patie-
ntgrupper der vil være omfattet af ordningen, samt hvilke vi-
sitationskriterier der vil gælde for de enkelte patientgrupper,
hvilket forventes at skabe klarhed om den enkeltes retstil-
ling. Det vurderes, at lovforslaget følger princip nr. 2 om at
muliggøre digital kommunikation, da der med lovforslaget
ikke ændres på de allerede eksisterende regler om myndig-
heders anvendelse af digital kommunikation med borgerne. I
forhold til princip nr. 3 om at muliggøre automatisk sagsbe-
handling vurderes det, at der fortsat vil være behov for et
fagprofessionelt skøn ifm. visitationen ind i ordningen. Det
vurderes, at lovforslaget er i overensstemmelse med princip
nr. 4 om sammenhæng på tværs af den offentlige sektor
og understøtter effektiv offentlig service, da det vil være
muligt at anvende allerede eksisterende it-systemer til kom-
munikation og overførsel af relevant information mellem
relevant fagperson og bevilgende myndighed. Det vurderes,
at lovforslaget følger princip nr. 5 og 6 om tryg og sikker
databehandling og anvendelse af offentlige infrastruktur, da
der ikke ændres på de allerede eksisterende regler for data-
håndtering. Det vurderes slutteligt, at lovforslaget lever op
til princip nr. 7 om forebyggelse af snyd, idet lovforslaget
ikke åbner for nye muligheder for snyd.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
De erhvervsøkonomiske konsekvenser i relation til ændrin-
gerne i sundhedslovens § 166 forventes at være positi-
ve. Ændringerne i ordningen indebærer en udvidelse af an-
tallet af patienter, der kan søge om det særlige tilskud til
tandpleje, og det forventes, at forbruget af ydelser blandt
disse patienter vil stige som følge af, at patienterne vil få
dækket en del af egenbetalingen i voksentandplejen.
Det vurderes, at en lempelse af dokumentationskravene i
forbindelse med ansøgning om tilskud efter ordningen, vil
lette administrationen for de praktiserende tandlæger. Efter
gældende regler i tandplejebekendtgørelsen skal patienterne
7
bl.a. kunne fremvise en række journaloptegnelser, røntgen-
billeder samt erklæring fra egen tandlæge, der sandsynliggør
en sammenhæng mellem tandproblemerne og sygdommen
eller sygdomsbehandlingen. Dette krav bortfalder for alle
patientgrupperne, der kan søge om tilskud, med undtagelse
af patienter med medfødte sygdomme, jf. den foreslåede §
166, stk. 2.
Det vurderes, at innovations- og iværksættertjekket ikke
er relevant for lovforslaget, fordi forslaget ikke påvirker
virksomheders eller iværksætteres muligheder for at teste,
udvikle og anvende nye teknologier og innovation.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes at have positive administrative kon-
sekvenser for de patientgrupper, som omfattes af ordnin-
gen. Efter gældende regler skal patienterne kunne dokumen-
tere over for regionen, at de har betydelige tandproblemer,
som er opstået på grund af deres sygdom eller sygdomsbe-
handling.
Det indebærer, at patienterne bl.a. skal kunne fremvise en
række journaloptegnelser, røntgenbilleder samt erklæring
fra egen tandlæge, der sandsynliggør en sammenhæng mel-
lem tandproblemerne og sygdommen eller sygdomsbehand-
lingen. Mange patienter, særligt patienter der går sjældent
til tandlæge, kan dog ikke fremvise dokumentation for deres
tandstatus forud for diagnostik af sygdom eller igangsættel-
se af sygdomsbehandling, hvilket fører til afslag om tilskud.
Dette krav bortfalder for alle patientgrupperne, der kan søge
om tilskud, med undtagelse af patienter med medfødte syg-
domme, jf. § 166, stk. 2. Det vil således blive lettere for de
fleste patienter i målgruppen for ordningen, at blive visiteret
til det særlige tilskud.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konse-
kvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige
konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget vurderes ikke at have EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lov om ændring af sundhedsloven (Udvidelse af
ordning om tilskud til tandpleje for udvalgte patientgrupper
og bestemmelse om territorial gyldighed for Færøerne) har
i perioden fra den 12. februar 2024 til den 8. marts 2024
(28 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og
organisationer m.v.:
Aarhus Universitet, Institut for Odontologi og Oral Sund-
hed, Advokatrådet, Ansatte Tandlægers Organisation, Dansk
Erhverv, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk
Selskab for Almen Medicin, Dansk Selskab for Kvalitet i
Sundhedssektoren, Dansk Selskab for Oral og Maxillofacial
Kirurgi, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Selskab
for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi, Dansk Socialrådgiverfor-
ening, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Tandsundhed, Danske
Handicaporganisationer, Danske Dental Laboratorier, Dan-
ske Patienter, Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske
Tandplejere, Danske Ældreråd, Datatilsynet, De Offentlige
Tandlæger, Det Centrale Handicapråd, Diabetesforeningen,
FH, FOA, Fólkaheilsustýrið, Forbrugerombudsmanden, For-
brugerrådet, Foreningen af Specialtandlæger i Ortodonti,
Færøernes Landsstyre, Gigtforeningen, Grønlands Selvsty-
re, Hjerteforeningen, Heilsumálaráðið, HK, KL, Konkurren-
ce- og Forbrugerstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Køben-
havns Universitet, Odontologisk Institut, Landsforeningen
af Kliniske Tandteknikere, Lægeforeningen, Patienterstat-
ningen, Patientforeningen i Danmark, Praktiserende Lægers
Organisation, Praktiserende Tandlægers Organisation, Rigs-
ombudsmanden på Færøerne, Rigsombudsmanden på Grøn-
land, Sundhed Danmark, Tandlægeforeningen, Tandlægefor-
eningens Tandskadeerstatning, Yngre Læger og Ældre Sag-
en.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Lovforslaget vurderes ikke at medføre
økonomiske konsekvenser for regioner-
ne, idet regeringen med sundhedspak-
ken fra maj 2023 har afsat 50 mio. kr. i
2024 og 100 mio. kr. varigt til at udvide
og forenkle ordningen, så flere patien-
ter kan få tilskud til tandpleje. Lovfor-
8
slaget udmønter en delmængde af mid-
lerne på 24,5 mio. kr. i 2024 og 49 mio.
kr. i 2025 og varigt.
Lovforslaget har ingen økonomiske
konsekvenser for stat og kommuner.
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Lovforslaget forventes at have positive
implementeringskonsekvenser, da gæl-
dende visitationskriterier forenkles i
form af reducerede dokumentationskrav
for borgerne og sagsbehandlingen i re-
gionerne. ¬Lovforslaget har ingen im-
plementeringskonsekvenser for stat og
kommuner.
Lovforslaget forventes at have nega-
tive implementeringskonsekvenser da
lovforslaget medfører, at flere patienter
får mulighed for at søge det særlige til-
skud til tandpleje efter ordningen.
Lovforslaget har ingen implemente-
ringskonsekvenser for stat og kommu-
ner.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget forventes at have positi-
ve økonomiske konsekvenser for de
praktiserende tandlæger og praktiseren-
de tandplejere, da der forventes en stig-
ning i patienternes forbrug af ydelser
som følge af det øgede tilskud til egen-
betalingen i voksentandplejen.
Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget forventes at have positi-
ve administrative konsekvenser for er-
hvervslivet, da en lempelse af doku-
mentationskravene i forbindelse med
ansøgning om tilskud efter ordningen,
vil lette administrationen for de prakti-
serende tandlæger.
Lovforslaget forventes at have negati-
ve administrative konsekvenser for de
praktiserende tandlæger, idet der vil
være en større patientpopulation i ord-
ningen, hvortil der kan være behov for
at indhente dokumentation til brug for
ansøgninger.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget forventes at have positive
administrative konsekvenser for patien-
terne, idet lovforslaget muliggør en for-
enkling af visitationskriterierne, herun-
der en lempelse af dokumentationskra-
vene.
Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervs-
rettet EU-regulering (der i rele-
vant omfang også gælder ved im-
plementering af ikkeerhvervsrettet
EU-regulering) (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af sundhedslovens § 166, at regionsrådet yder
et særligt tilskud til følgende patientgrupper, der på grund
af deres sygdom eller sygdomsbehandling har betydelige
dokumenterede tandproblemer:
– Kræftpatienter der har fået strålebehandling i hoved- el-
ler halsregion eller kemoterapi.
– Personer med Sjögrens syndrom.
– Personer med medfødte sjældne sygdomme.
9
Samtlige patienter i den nuværende ordning skal kunne do-
kumentere, at de har betydelige tandproblemer, som er op-
stået på grund af deres sygdom eller sygdomsbehandling.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærk-
ninger.
Det foreslås at affatte § 166 på ny.
Det foreslås i § 166, stk. 1, at regionsrådet yder et særligt til-
skud til forebyggende og behandlende tandpleje til følgende
patientgrupper:
1) Patienter, der på grund af kræft og har fået strålebe-
handling i hoved- eller halsregionen.
2) Patienter, der på grund af blodkræft har modtaget hel-
kropsbestråling, forud for allogen knoglemarvstrans-
plantation.
3) Patienter, der på grund af knoglemarvstransplantati-
on har udviklet kronisk Graft versus Host Disease
(GvHD).
4) Patienter, der er diagnosticeret med Sjögrens syndrom.
5) Patienter, der på grund af kræft har fået kemoterapi,
immunterapi eller hormon- og antihormonbehandling.
6) Patienter, der på grund af sygdom i skjoldbruskkirtlen
har modtaget behandling med radioaktivt jod.
Forslaget vil indebære, at ordningen udvides med patie-
ntgrupper, hvor der er klinisk erfaring for, at sygdomsbe-
handlingen kan medføre mundtørhed på grund af nedsat
spytsekretion. Nedsat spytsekretion øger bl.a. risikoen for
udvikling af karies, som ubehandlet kan føre til betydelige
tandproblemer. Denne udvidelse af målgruppen følger Sund-
hedsstyrelsens anbefalinger.
Forslaget vil indebære, at ordningen udvides til at omfatte
følgende nye patientgrupper, der alle har øget risiko for
nedsat spytsekretion:
– Patienter der på grund af blodkræft har modtaget
helkropsbestråling, forud for allogen knoglemarvstrans-
plantation.
– Patienter der på grund af knoglemarvstransplantation har
udviklet kronisk Graft versus Host Disease (GvHD).
– Patienter der på grund af kræft har fået immunterapi
eller hormon- og antihormonbehandling.
– Patienter der på grund af sygdom i skjoldbruskkirtlen
har modtaget behandling med radioaktivt jod.
For patienter omfattet af den foreslåede § 166, stk. 1, nr.
3 og 6, er der både tale om patienter med kræft og benign
sygdom.
Patientgrupperne, der er omfattet af den gældende ordning,
vil også kunne søge om det særlige tilskud efter, at ordnin-
gen udvides.
Patienter, der på grund af kræft har fået strålebehandling i
hoved- eller halsregionen, jf. forslagets § 166, stk. 1, nr. 1,
vil som følge af deres diagnose og behandling have direkte
adgang til at søge om det særlige tilskud til forebyggende
og behandlende tandpleje. Patientgruppen vil således ikke
skulle påvise nedsat spytsekretion eller påvise betydelige
tandproblemer, jf. § 166, stk. 3-4. Denne patientgruppe vil
derfor kunne få tilskud til almindelig forebyggende og be-
handlende tandpleje, inden der opstår betydelige tandproble-
mer. Patienterne vil også have mulighed for at få behandling
efter, at tandproblemerne er opstået. En del af denne patie-
ntgruppe er i dag ikke tilknyttet en fast praktiserende tand-
læge eller tandplejer af sociale årsager. En direkte visitation
til ordningen kan således være med til at skabe tilknytning
til en praktiserende tandlæge eller tandplejer, der kan bidra-
ge til at sikre sunde forhold i mundhulen under og efter
behandling af kræftsygdommen.
Det foreslås i § 166, stk. 2, at regionsrådet yder et særligt
tilskud til almindelig forebyggende og behandlende tandple-
je til patienter, der på grund af medfødte sjældne sygdomme
har betydelige dokumenterede tandproblemer.
Forslaget vil indebære, at personer med medfødte sjældne
sygdomme fortsat vil være omfattet af ordningen. De nuvæ-
rende visitationskriterier og dokumentationskrav for denne
patientgruppe vil blive videreført i den nye ordning.
Der er ifølge Sundhedsstyrelsen ikke fagligt grundlag for en
forenkling af visitationskriterierne for patienter med med-
fødte sjældne sygdomme. Personer med medfødte sjældne
sygdomme udgør en heterogen gruppe med stor variation i
det odontologiske behandlingsbehov. Det er samtidig Sund-
hedsstyrelsens vurdering, at ordningen i dag er velfungeren-
de for denne patientgruppe. Kravet om påvisning af en in-
dividuel årsagssammenhæng mellem tandproblemer og syg-
dom, vil således også fremadrettet være gældende for denne
målgruppe.
Patienter med medfødte sjældne sygdomme kan ansøge om
tilskud til særligt kostbare behandlinger grundet betydelig
oral funktionsnedsættelse, jf. den foreslåede § 166, stk. 5.
Det foreslås i § 166, stk. 3, at patienter efter stk. 1, nr. 2 og
3, ved ansøgning om almindelig forebyggende og behand-
lende tandpleje skal kunne påvise nedsat spytsekretion.
Det foreslås, at patientgrupperne beskrevet i § 166, stk. 1,
nr. 2 og 3, får mulighed for at søge om tilskud til forebyg-
gende og behandlende tandpleje, før deres tandproblemer er
opstået. Patienterne vil også have mulighed for at få behand-
ling efter, at tandproblemerne er opstået. Det omfatter pa-
tienter, der på grund af blodkræft, forud for allogen knogle-
marvstransplantation, har modtaget helkropsbestråling, samt
patienter, der efter knoglemarvstransplantation har udviklet
kronisk Graft versus Host Disease (GvHD). Patienterne skal
ved ansøgningen kunne påvise at have nedsat spytsekretion.
Det foreslåede vil medføre, at patienterne får foretaget en
objektiv spytsekretionsmåling som en del af visitationen
hos regionerne. Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at en
spytsekretionsmåling er ukompliceret og kan foretages af
medarbejdere efter kort oplæring i udførelse og arbejdsgang.
Det foreslås i § 166, stk. 4, at patienter efter stk. 1, nr. 4-6,
10
ved ansøgning om almindelig forebyggende og behandlende
tandpleje skal have betydelige dokumenterede tandproble-
mer og skal kunne påvise nedsat spytsekretion.
Patienter omfattet af den foreslåede § 166, stk. 4, vil skulle
opfylde disse visitationskriterier, idet der er forskel på mål-
gruppernes risiko for at udvikle betydelige tandproblemer,
og det dermed ikke er alle patienter i disse målgrupper, som
vil opleve at få tandproblemer som følge af deres sygdom
eller sygdomsbehandling.
Der er her tale om, at patienterne, jf. stk. 1, nr. 4-6, skal
kunne påvise nedsat spytsekretion efter samme objektive
måling, som er beskrevet under bemærkningerne til stk. 3.
Patienterne skal ved ansøgningen til regionen, jf. den fore-
slåede § 166, stk. 4, kunne påvise betydelige tandproble-
mer ved hjælp af dokumentation fra egen tandlæge. Be-
handlingsbehovet skal dokumenteres overfor regionen via
en journaloptegnelse samt erklæring fra egen tandlæge. Da
kravet om en individuel årsagssammenhæng for disse patie-
ntgrupper ophæves, vil patienterne ikke skulle dokumente-
re, at deres tandproblemer skyldes deres sygdom eller syg-
domsbehandling.
De fastlagte kriterier for betydelige tandproblemer vil blive
nærmere defineret i Sundhedsstyrelsens vejledning ”Den re-
gionale tandpleje: Vejledning for omfanget af og kravene til
den regionale tandpleje” (nr. 9585 af 27. juni 2023).
Det foreslås i § 166, stk. 5, at regionsrådet yder et særligt
tilskud til patienter efter § 166, stk. 1 og stk. 2, der ansøger
om tilskud til særligt kostbare behandlinger grundet doku-
menteret betydelig oral funktionsnedsættelse.
Tilskud til tandbevarende protese eller opbygning af tand
eller protetisk rehabilitering af tandtab kan være særligt
kostbare behandlinger.
Der vil for særligt kostbare behandlinger fortsat være krav
om, at der kan påvises en årsagssammenhæng mellem den
orale funktionsnedsættelse og sygdommen eller sygdomsbe-
handlingen efter den foreslåede § 166, stk. 1 og stk. 2. Det
betyder, at der ikke kan gives tilskud til protetisk rehabilite-
ring af tandtab, hvor der ikke er påviselig sammenhæng til
sygdommen eller sygdomsbehandlingen. Krav om vurdering
af tandstatus før sygdom eller sygdomsbehandling kan dog
begrænses til fx antal tænder.
¬Patienter som får tilskud til særligt kostbare behandlinger
grundet betydelig dokumenteret oral funktionsnedsættelse,
vil også ved ansøgning kunne få tilskud til almindelig fore-
byggende og behandlende tandpleje.
Alle patienter i ordningen, som har fået tilskud til tandbe-
varende protese/opbygning af tand eller protetisk rehabilite-
ring af tandtab, vil få mulighed for, efter ansøgning, at få
dækket udgifter til vedligeholdelse/reparation/udskiftning af
behandlingen. De fastlagte kriterier for betydelig oral funk-
tionsnedsættelse vil blive nærmere defineret i Sundhedssty-
relsens vejledning ”Den regionale tandpleje: Vejledning for
omfanget af og kravene til den regionale tandpleje” (nr.
9585 af 27. juni 2023).
Det foreslås i § 166, stk. 6, at indenrigs- og sundhedsmini-
steren fastsætter nærmere regler for støtte til de omfattede
patientgrupper, herunder størrelsen af patientens maksimale
egenbetaling i praksistandplejen.
Forslaget er en videreførelse af den nugældende § 166, stk.
4. Forslaget vil indebære, at der også fremover vil være en
mulighed for, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om den støtte, som visse patientgrup-
per kan modtage efter sundhedslovens § 166. Der er således
ikke tale om en indholdsmæssig ændring af bemyndigelsen.
Bemyndigelsesbestemmelsen er anvendt til at fastsætte nær-
mere regler i bekendtgørelse nr. 959 af 14. juni 2022 (tand-
plejebekendtgørelsen), bl.a. regler om visitationskriterierne
til ordningen. De nugældende visitationskriterier, der er nær-
mere beskrevet i tandplejebekendtgørelsens §§ 26-29, vil
blive ændret i overensstemmelse lovændringen.
Sundhedsstyrelsen vil i medfør af lovændringen og i forbin-
delse med ændringerne af tandplejebekendtgørelsen opdate-
re vejledningen om ”Den regionale tandpleje: Vejledning for
omfanget af og kravene til den regionale tandpleje”. Formå-
let med opdateringen af vejledningen er, at det skal være let
for de praktiserende tandlæger og andre relevante fagperso-
ner at sætte sig ind i visitationskriterierne for ordningen. Op-
dateringen af vejledningen skal endvidere sikre en ensartet
sagsbehandling og bevillingspraksis på tværs af regioner-
ne. Begreberne ”betydelige tandproblemer” samt ”betydelig
oral funktionsnedsættelse” vil således blive defineret som
led i opdateringen af vejledningen.
Til nr. 2
Det følger af sundhedslovens § 259, at bopælsregionen af-
holder udgifter forbundet med tandpleje efter § 162, stk. 1
og 3, § 163 og § 166, stk. 1 og 2. ¬
Det foreslås, at § 259 ændres således, at »og § 166, stk. 1 og
2« ændres til: »og § 166, stk. 1, 2 og 5«.
Forslaget er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 1, hvorefter
den gældende § 166 i sundhedsloven affattes på ny. Forsla-
get vil indebære, at det præciseres, at regionen afholder ud-
gifter forbundet med tandpleje til patientgrupperne omfattet
af den foreslåede § 166, stk. 1 og 2, samt udgifter til særligt
kostbare behandlinger, der tilbydes efter den foreslåede stk.
5. Dette er også udgifter, der afholdes af regionen i dag, jf.
den nugældende 166.
Til nr. 3
Det følger af sundhedslovens § 278, stk. 1, at loven ikke
gælder for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3. Det
følger endvidere af sundhedslovens § 278, stk. 2, at §§ 5
11
og 6, kapitel 4-9, §§ 61-63, kapitel 61, kapitel 66-68, og §§
247, 254, 266-268, § 271, stk. 1, nr. 1-3, og stk. 2 og 3, og
§§ 272-274 og 276 ved kongelig anordning kan sættes helt
eller delvis i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de
særlige færøske forhold tilsiger.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i de almindelige bemærk-
ninger.
Det foreslås, at nyaffatte sundhedslovens § 278, stk. 2, samt
indsætte en bestemmelse om, at lovens bestemmelser kan
sættes i kraft på forskellige tidspunkter.
Det foreslås således, at det vil fremgå af sundhedslovens
§ 278, stk. 2, at sundhedslovens §§ 5 og 6, kapitel 4-9,
§§ 61-63, kapitel 61, kapitel 66-68, og §§ 266-268, § 271,
stk. 1, nr. 1-3, og stk. 2 og 3, og §§ 272, 273 og 276 ved
kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for
Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold
tilsiger.
Det foreslås videre, at lovens bestemmelser kan sættes i
kraft på forskellige tidspunkter.
Forslaget vil indebære, at der vil blive etableret en ny anord-
ningshjemmel til at foretage ændringer af anordning nr. 821
af 22. juni 2018 om ikrafttræden for Færøerne af sundheds-
loven.
Ændringen i § 278, stk. 2, forventes anvendt første gang på
epidemiområdet, som Færøerne har overtaget pr. den 1. ja-
nuar 2024. Færøerne har herefter kompetence til at fastsætte
og håndhæve regler på epidemiområdet på Færøerne. På
baggrund heraf ønsker Færøerne en ændring af den del af
den kongelige anordning, som har sat § 220 i kraft for Færø-
erne. Herefter vil landslægen ikke længere have kompetence
til at føre tilsyn med de sundhedsmæssige forhold på dag-
og døgninstitutioner for så vidt angår bekæmpelse af smit-
somme sygdomme. Med lovændringen vil en sådan overta-
gelse af et område ikke kræve en ny territorialbestemmelse
med en anordningshjemmel, idet territorialbestemmelsen vil
give mulighed for, at bestemmelserne i sundhedslovens §
278, stk. 2 kan træde i kraft på forskellige tidspunkter for
Færøerne.
Forslaget vil også indebære, at sundhedslovens § 247 udgår
af sundhedslovens § 278, stk. 2, hvorefter den ikke kan
sættes i kraft for Færøerne.
Det følger af sundhedslovens § 247, at bopælskommunen
afholder udgifter til forebyggende ydelser efter sundhedslo-
vens §§ 120-123.
Sundhedslovens §§ 120-125, hvortil der henvises i lovens
§ 247, omhandler forebyggende sundhedsydelser til børn
og unge og findes samlet i sundhedslovens kapitel 36. Sund-
hedslovens kapitel 36 er udgået af sundhedslovens § 278,
stk. 2, ved lov nr. 1184 af 8. juni 2021.
Som følge heraf er det ikke længere relevant, at sundhedslo-
vens § 278, stk. 2, indeholder en henvisning til sundhedslo-
vens § 247, og henvisningen til bestemmelsen i sundhedslo-
vens territorialbestemmelse udgår derfor af ordensmæssige
hensyn.
Det følger af sundhedslovens § 254, stk. 1, at bopælsregio-
nen afholder udgifter til vaccinationsydelser efter § 158. For
personer, der ikke har bopæl i udlandet, afholdes udgifterne
af opholdsregionen. Det følger videre af bestemmelsens stk.
2, at staten afholder udgifter til børnevacciner i medfør af
de af indenrigs- og sundhedsministeren fastsatte regler om
børnevaccinationer, jf. § 158, stk. 2.
Sundhedslovens § 158, hvortil der henvises i lovens § 254,
findes i lovens kapitel 43, som ikke er omfattet af territorial-
bestemmelsens anvendelsesområde, jf. § 278, stk. 2.
På baggrund heraf udgår henvisningen til lovens § 254 i
territorialbestemmelsen af ordensmæssige hensyn.
Sundhedslovens § 274 blev ophævet ved lov nr. 656 af 8.
juni 2016.
Som følge heraf er det ikke længere relevant, at sundhedslo-
vens § 278, stk. 2, indeholder en henvisning til sundhedslo-
vens § 274, og henvisningen til bestemmelsen i sundhedslo-
vens territorialbestemmelse udgår derfor af ordensmæssige
hensyn.
De foreslåede ændringer af sundhedslovens § 278, stk. 2,
2. pkt., vil indebære, at de nævnte bestemmelser i den fore-
slåede § 278, stk. 2, 1. pkt., fremover kan træde i kraft
på forskellige tidspunkter for Færøerne. Herefter vil det
ikke kræve en ændring af territorialbestemmelsen med an-
ordningshjemlen, hvis Færøerne ønsker at sætte bestemmel-
serne i sundhedslovens § 278, stk. 2 i kraft på et senere
tidspunkt.
Til nr. 4
Det følger herudover af § 278, stk. 3, at sundhedslovens
kapitel 12, kapitel 54-57 og § 271, stk. 1, nr. 1 og 2, og
stk. 2 og 3 ved kongelig anordning kan sættes i kraft for
Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de færøske
og grønlandske forhold tilsiger.
Det foreslås, at der i sundhedslovens § 278, stk. 3, indsættes
et 2. pkt., hvorefter bestemmelserne i sundhedslovens § 278,
stk. 2 kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter for Færø-
erne.
Den foreslåede ændring af sundhedslovens § 278, stk. 3, vil
indebære, at bestemmelserne i sundhedslovens § 278, stk.
3, fremover kan træde i kraft på forskellige tidspunkter for
Færøerne. Herefter vil det ikke kræve en ændring af terri-
torialbestemmelsen med anordningshjemlen, hvis Færøerne
ønsker at sætte bestemmelserne i sundhedslovens § 278, stk.
3 i kraft på et senere tidspunkt.
12
Til § 2
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2024.
Det foreslåede tidspunkt for ikrafttræden af loven skal ses
i sammenhæng med, at implementeringen af den reviderede
tilskudsordning efter Sundhedspakken forventes påbegyndt
medio 2024.
Det foreslås i stk. 2, at loven ikke finder anvendelse på
ansøgninger indgivet før lovens ikrafttræden. For sådanne
ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Patienter, som har fået tilsagn efter hidtil gældende regler,
vil kunne bevare deres tilsagn. Patienter, som f.eks. ikke har
ansøgt tidligere eller som har fået afslag på en ansøgning,
kan sende en ny ansøgning til regionen med henblik på en
vurdering efter de nye regler.
Det foreslås i stk. 3, at regler udstedt i medfør af § 166,
stk. 4, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 247 af 12.
marts 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses
af regler udstedt i medfør af § 166, stk. 6, i sundhedsloven,
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1.
Til § 3
Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grøn-
land.
Der henvises i øvrigt til bemærkninger til § 1, nr. 3.
13
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 247
af 12. marts 2024, som ændret ved lov nr. 907
af 21. juni 2022, § 2 i lov nr. 1778 af 28. de-
cember 2023 og lov nr. 1779 af 28. december
2023, foretages følgende ændringer:
§ 166. Regionsrådet yder et særligt tilskud til
tandpleje til kræftpatienter, der på grund af strå-
lebehandling i hoved eller halsregionen eller på
grund af kemoterapi har betydelige dokumente-
rede tandproblemer.
Stk. 2. Regionsrådet yder et særligt tilskud til
tandpleje til personer, der på grund af Sjögrens
syndrom har betydelige dokumenterede tand-
problemer.
Stk. 3. Regionsrådet yder et særligt tilskud til
tandpleje til personer, der på grund af medfødte
sjældne sygdomme har betydelige, dokumente-
rede tandproblemer.
Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren fast-
sætter nærmere regler for støtte til de nævnte
patientgrupper, herunder for størrelsen af pa-
tientens maksimale egenbetaling i praksistand-
plejen.
1. § 166 affattes således:
»§ 166. Regionsrådet yder et særligt tilskud til
almindelig forebyggende og behandlende tand-
pleje til følgende patientgrupper:
1) Patienter, der på grund af kræft har fået
strålebehandling i hoved- eller halsregio-
nen.
2) Patienter, der på grund af blodkræft har
modtaget helkropsbestråling forud for allo-
gen knoglemarvstransplantation.
3) Patienter, der på grund af knoglemarv-
stransplantation har udviklet kronisk Graft
versus Host Disease (GvHD).
4) Patienter, der er diagnosticeret med Sjög-
rens syndrom.
5) Patienter, der på grund af kræft har fået
kemoterapi, immunterapi eller hormon- og
antihormonbehandling.
6) Patienter, der på grund af sygdom i skjold-
bruskkirtlen har modtaget behandling med
radioaktivt jod.
Stk. 2. Regionsrådet yder et særligt tilskud til
almindelig forebyggende og behandlende tand-
pleje til patienter, der på grund af medfødte
sjældne sygdomme har betydelige dokumente-
rede tandproblemer.
Stk. 3. Patienter omfattet af stk. 1, nr. 2 eller
3, skal ved ansøgning om almindelig forebyg-
gende og behandlende tandpleje kunne påvise
nedsat spytsekretion.
14
Stk. 4. Patienter omfattet af stk. 1, nr. 4, 5 eller
6, skal ved ansøgning om almindelig forebyg-
gende og behandlende tandpleje have betydeli-
ge dokumenterede tandproblemer og kunne på-
vise nedsat spytsekretion.
Stk. 5. Regionsrådet yder et særligt tilskud til
patienter efter stk. 1 eller stk. 2, der ansøger
om tilskud til særligt kostbare behandlinger
grundet betydelig dokumenteret oral funktions-
nedsættelse, som følge af sygdommen eller syg-
domsbehandlingen.
Stk. 6. Indenrigs- og sundhedsministeren fast-
sætter nærmere regler for støtte til de nævnte
patientgrupper i § 166, stk. 1 eller stk. 2, herun-
der for størrelsen af patientens maksimale egen-
betaling i praksistandplejen.«
§ 259. Bopælsregionen afholder udgifter for-
bundet med tandpleje efter § 162, stk. 1 og 3, §
163 og § 166, stk. 1 og 2.
2. I § 259 ændres »og § 166, stk. 1 og 2« til:
»og § 166, stk. 1, 2 og 5«.
§ 278. ---
Stk. 2. §§ 5 og 6, kapitel 4-9, §§ 61-63, kapitel
61, kapitel 66-68, og §§ 247, 254, 266-268,
§ 271, stk. 1, nr. 1-3, og stk. 2 og 3, og §§
272-274 og 276 kan ved kongelig anordning
sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med
de afvigelser, som de særlige færøske forhold
tilsiger.
Stk. 3. Kapitel 12, kapitel 54-57 og § 271, stk.
1, nr. 1 og 2, og stk. 2 og 3, kan ved kongelig
anordning sættes i kraft for Færøerne og Grøn-
land med de afvigelser, som de særlige færøske
og grønlandske forhold tilsiger.
3. § 278, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. §§ 5 og 6, kapitel 4-9, §§ 61-63, kapitel
61, kapitel 66-68, og §§ 266-268, § 271, stk. 1,
nr. 1-3, og stk. 2 og 3, og §§ 272, 273 og 276
kan ved kongelig anordning sættes helt eller
delvis i kraft for Færøerne med de afvigelser,
som de særlige færøske forhold tilsiger. Lovens
bestemmelser kan sættes i kraft på forskellige
tidspunkter.«
4. I § 278, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Lovens bestemmelser kan sættes i kraft på for-
skellige tidspunkter for Færøerne.«
15