Fremsat den 25. april 2024 af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde)

Fremsat den 25. april 2024 af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om
sundhedsfaglig virksomhed og udlændingeloven
(Anbefalinger fra Taskforce om udenlandsk arbejdskraft og ændring af gebyrer for autorisation af sundhedspersoner)
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
§ 1
I lov om autorisation af sundhedspersoner og om
sundhedsfaglig virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 122 af
24. januar 2023, som ændret ved § 1 i lov nr. 737 af 13. juni
2023, § 2 i lov nr. 739 af 13. juni 2023 og § 1 i lov nr. 1778
af 28. december 2023, foretages følgende ændringer:
1. I § 2 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte
regler om en særskilt autorisationsproces for særligt efter-
spurgte sundhedspersoner.«
2. I § 3, stk. 2, 1. pkt., ændres »gennemgået en uddannelse«
til: »opnået et uddannelsesniveau«, og efter »danske uddan-
nelse« indsættes: », eller til personer hvis udenlandske ud-
dannelse alene mangler et antal kliniske timer for at kunne
sidestilles med den tilsvarende danske uddannelse, hvis der
under autorisationsprocessen kompenseres herfor«.
3. I § 4 ændres »gebyrer for Styrelsen for Patientsikkerheds
meddelelse af« til: »regler om Styrelsen for Patientsikker-
heds opkrævning af gebyrer for behandling af ansøgninger
om«, og efter »samt gebyrer for« indsættes: »behandling af
ansøgninger om«.
4. Efter § 4 indsættes i kapitel 2:
»§ 4 a. Ansøgning om autorisation samt om tilladelse
til selvstændigt virke som henholdsvis læge, tandlæge eller
kiropraktor og tilladelse til at betegne sig som speciallæ-
ge, specialtandlæge eller ambulancebehandler med særlig
kompetence (paramediciner) efter denne lov, skal indgives
til Styrelsen for Patientsikkerhed ved anvendelse af den
digitale løsning, som Styrelsen for Patientsikkerhed stiller
til rådighed (digital selvbetjening). Ansøgninger, der ikke
indgives ved digital selvbetjening, afvises af Styrelsen for
Patientsikkerhed, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Finder Styrelsen for Patientsikkerhed, at der fore-
ligger særlige forhold, der gør, at ansøgeren ikke må forven-
tes at kunne anvende digital selvbetjening, skal Styrelsen
for Patientsikkerhed tilbyde, at ansøgningen kan indgives på
anden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 1. Styrel-
sen for Patientsikkerhed bestemmer, hvordan en ansøgning
omfattet af 1. pkt. skal indgives.
Stk. 3. Styrelsen for Patientsikkerhed kan helt ekstraordi-
nært ud over de tilfælde, der er nævnt i stk. 2, undlade
at afvise en ansøgning, der ikke er indgivet ved digital selv-
betjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering
er klare fordele for Styrelsen for Patientsikkerhed ved at
modtage ansøgningen på anden måde end digitalt.
Stk. 4. En digital ansøgning anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for Styrelsen for Patientsikker-
hed.
Stk. 5. Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelser efter
stk. 1-3 kan ikke indbringes for anden administrativ myn-
dighed.«
5. I § 97 indsættes som 2. pkt.:
»Lovens bestemmelser kan sættes i kraft på forskellige
tidspunkter for Færøerne.«
Udlændinge- og Integrationsministeriet
§ 2
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1079 af 10.
august 2023, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1575 af 12.
december 2023, foretages følgende ændringer:
Lovforslag nr. L 170 Folketinget 2023-24
Indenrigs- og Sundhedsmin., j.nr. 2023-4167
DI001133
1. I § 9 a, stk. 2, nr. 2, indsættes efter »arbejdskraft,«: »jf.
dog stk. 35,«.
2. I 9 a, stk. 11, 3. pkt., ændres »§ 9 i, stk. 12« til: »§ 9 i,
stk. 15«, og efter »ph.d.-uddannelse« indsættes: »eller efter
opnåelse af dansk autorisation som sundhedsperson«.
3. I § 9 a indsættes som stk. 35 og 36:
»Stk. 35. Der fastsættes en kvote på 1.000 for antallet af
meddelte opholds- og arbejdstilladelser efter stk. 2, nr. 2,
på baggrund af beskæftigelse som social- og sundhedshjæl-
per. En ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 2, på
baggrund af beskæftigelse som social- og sundhedshjælper,
afvises, når kvoten for den pågældende stilling er udnyttet,
jf. dog stk. 36.
Stk. 36. Opholds- og arbejdstilladelse efter stk. 2, nr. 2, på
baggrund af beskæftigelse som social- og sundhedshjælper,
der meddeles til udlændinge, der senest har haft opholds- og
arbejdstilladelse på dette grundlag, medregnes ikke i opgø-
relsen af kvoten i stk. 35. En ansøgning, der indgives af en
udlænding omfattet af 1. pkt., afvises ikke, selvom kvoten i
stk. 35 er udnyttet.«
4. I § 9 h, stk. 1, nr. 5, ændres »§ 9 i, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2,
3 og 12« til: »§ 9 i, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2-4 og 15«.
5. I § 9 h, stk. 7, ændres »§ 9 i, stk. 4 og 5« til: »§ 9 i, stk. 5
og 6«.
6. I § 9 h, stk. 13, ændres »§ 9 i, stk. 12« til: »§ 9 i, stk. 15«.
7. I § 9 i, stk. 3, 1. pkt., ændres »udlændingens grundud-
dannelse er egnet til, at udlændingen kan gennemføre den
nødvendige faglige afprøvning og sproglige opkvalificering
med henblik på at opnå dansk autorisation som læge, tand-
læge eller sygeplejerske« til: »udlændingen i udlandet har
opnået et uddannelsesniveau, som kan sidestilles med den
tilsvarende danske uddannelse, eller udlændingen af Styrel-
sen for Patientsikkerhed har fået tilladelse til under autorisa-
tionsprocessen at kompensere for et antal manglende klini-
ske timer i den udenlandske uddannelse«.
8. I § 9 i indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse
til en udlænding med henblik på at opnå dansk autorisation,
hvis udlændingen er omfattet af en særskilt autorisations-
proces for særligt efterspurgte sundhedspersoner i medfør
af § 2, stk. 3, i lov om autorisation af sundhedspersoner
og om sundhedsfaglig virksomhed. Opholdstilladelse skal
betinges af, at udlændingens forsørgelse samt forsørgelsen
af personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af
familiemæssig tilknytning til udlændingen, er sikret gennem
egne midler.«
Stk. 4-5 bliver herefter stk. 5-6.
9. Tre steder i § 9 i, stk. 4, 1., 2. og 3. pkt., der bliver stk. 5,
1., 2. og 3. pkt., ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1-4«.
10. I § 9 i, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt., ændres
»stk. 1-3« til: »stk. 1-4«, »stk. 4, 1. pkt.« ændres til: »stk. 5,
1. pkt.«, og i 2. pkt. ændres »Stk. 4, 2. pkt.« til: »Stk. 5, 2.
pkt.«
11. I § 9 i indsættes efter stk. 5, der bliver stk. 6, som nyt
stykke:
»Stk. 7. En opholdstilladelse efter stk. 3 med henblik på
at opnå autorisation som læge eller tandlæge kan forlænges,
hvis udlændingen 5 år efter tidspunktet for udstedelse af
opholdstilladelsen har indgået aftale om en evalueringsan-
sættelse eller er påbegyndt en evalueringsansættelse.«
Stk. 6-8 bliver herefter stk. 8-10.
12. I § 9 i indsættes efter stk. 6, der bliver stk. 8, som nyt
stykke:
»Stk. 9. Opholdstilladelse efter stk. 3 er betinget af, at
udlændingen ikke inden for de seneste 2 år har opholdt sig i
Danmark i medfør af stk. 3.«
Stk. 7-13 bliver herefter stk. 10-16.
13. I § 9 i, stk. 7, der bliver stk. 10, ændres »stk. 1-3«
til: »stk. 1-4« og efter »herunder« indsættes: »at opholdstil-
ladelse efter stk. 4 ikke kan forlænges med mindre særlige
omstændigheder taler herfor og«.
14. I § 9 i, stk. 9, 1. pkt., der bliver stk. 12, 1. pkt., ændres
»stk. 7« til: »stk. 10«.
15. I § 9 i, stk. 10, der bliver stk. 13, ændres »stk. 9« til:
»stk. 12«.
16. I § 9 i, stk. 11, 1. pkt., der bliver stk. 14, 1. pkt., ændres
»stk. 1, 2 eller 12« til: »stk. 1, 2 eller 15« og to steder
ændres »stk. 12« til: »stk. 15«.
17. I § 9 i, stk. 12, der bliver stk. 15, indsættes efter »stk. 1
eller 2«: », og efter opnåelse af dansk autorisation, der har
dannet grundlag for en opholdstilladelse efter stk. 3 eller 4«.
18. I § 9 i, stk. 13, der bliver stk. 16, ændres »stk. 12« til:
»stk. 15«.
19. I § 9 m, stk. 5, ændres »§ 9 i, stk. 12« til: »§ 9 i, stk. 15«.
20. I § 9 n, stk. 1, ændres »§ 9 i, stk. 1-3 eller 12« til: »§ 9 i,
stk. 1-4 eller 15«.
21. To steder i § 9 n, stk. 4, ændres »§ 9 i, stk. 1-3 eller 12«
til: »§ 9 i, stk. 1-4 eller 15«, og »§ 9 i, stk. 12« ændres til: »§
9 i, stk. 15«.
22. I § 14, stk. 1, indsættes som nr. 9:
»9) Udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 3 og
4.«
23. I § 19, stk. 1, nr. 11, ændres »§ 9 i, stk. 6« til: »§ 9 i, stk.
8«.
24. I § 33 a, stk. 1, ændres »§ 9 i, stk. 4« til: »§ 9 i, stk. 5«.
2
25. I § 33 b, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 9 i, stk. 5« til: »§ 9 i, stk.
7«.
26. Bilag 1 affattes som bilag 1 til denne lov.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2024.
Stk. 2. § 2, nr. 12, finder ikke anvendelse for udlændinge,
der inden den 1. juli 2024 har indgivet ansøgning om op-
holdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 3. For disse
udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse.
§ 4
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.
dog stk. 2-4.
Stk. 2. § 1 kan ved kongelig anordning sættes helt eller
delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøs-
ke forhold tilsiger.
Stk. 3. § 2 kan ved kongelig anordning sættes helt eller
delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer,
som de henholdsvis færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Stk. 4. Lovens bestemmelser kan endvidere sættes i kraft
på forskellige tidspunkter.
3
Bilag 1
Oversigt over arbejdsfunktioner på arbejdsmarkedsbalancen med stillinger på minimum faglært
niveau, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2
1. Teknikerarbejde inden for kemisk, fysisk, biologisk og bioteknologisk videnskab (311100)
2. Laborantarbejde (311110)
3. Laboratorieteknikerarbejde (311130)
4. Teknikerarbejde inden for geologi, meteorologi og astronomi (311140)
5. Teknikerarbejde inden for byggeri og anlæg (311200)
6. Teknikerarbejde inden for det elektriske område (311300)
7. Teknikerarbejde inden for det elektroniske område (311400)
8. Teknikerarbejde inden for VVS (311510)
9. Teknikerarbejde inden for andre mekaniske områder (311590)
10. Teknikerarbejde inden for det kemiske område (311600)
11. Teknikerarbejde inden for minedrift og metallurgi (311700)
12. Teknisk tegnearbejde (311800)
13. Andet teknikerarbejde inden for fysisk videnskab og ingeniørvirksomhed (311900)
14. Teknisk kontrolarbejde på kraftværker (313100)
15. Teknisk kontrolarbejde på forbrændings- og vandrensningsanlæg (313200)
16. Teknisk kontrolarbejde på kemiske behandlingsanlæg (313300)
17. Teknisk kontrolarbejde på olie- og naturgasraffinaderier (313400)
18. Teknisk kontrolarbejde ved metalproduktion (313500)
19. Andet teknisk kontrolarbejde inden for processtyring (313900)
20. Teknikerarbejde inden for biovidenskab (undtagen medicinsk område) (314100)
21. Landbrugsteknikerarbejde (314200)
22. Skovbrugsteknikerarbejde (314300)
23. Teknikerarbejde inden for skibsfart (315100)
24. Skibsførerarbejde (315200)
25. Teknikerarbejde inden for luftfartssikkerhed (315500)
26. Teknikerarbejde inden for brug af medicinsk røntgen- og behandlingsudstyr (321100)
27. Teknikerarbejde i medicinske og patologiske laboratorier (321200)
4
28. Bioanalytikerarbejde, basisfunktioner (321210)
29. Bioanalytikerarbejde, specialfunktioner (321220)
30. Laborantarbejde på sygehuslaboratorier (321230)
31. Andet teknikerarbejde i medicinske og patologiske laboratorier (321290)
32. Farmakonomarbejde (321310)
33. Andet arbejde inden for farmaci (321390)
34. Teknikerarbejde inden for fremstilling af proteser (321400)
35. Assisterende arbejde inden for fødselshjælp (322200)
36. Tandplejerarbejde (325120)
37. Teknikerarbejde inden for medicinsk registrering og sundhedsinformation (325200)
38. Assisterende sundhedsarbejde ved lokale/akutte behandlingscentre (325300)
39. Assisterende arbejde inden for sundhedsområdet (325600)
40. Kontrolarbejde vedr. arbejdsmiljø (325710)
41. Kontrolarbejde vedr. sikkerhed (325720)
42. Assistentarbejde og rådgivning vedr. hygiejne og miljøteknisk arbejde (325730)
43. Redningsarbejde (ambulancebehandler) (325800)
44. Tekniker- og assistentarbejde inden for sundhedsområdet, ikke klassificeret andetsteds (325900)
45. Handel med værdipapirer og valuta (331110)
46. Afvikling af handel med værdipapirer og valuta (back office) (331120)
47. Arbejde med kreditbevilling og -analyse (331210)
48. Arbejde med erhvervskunder – standardprodukter (331220)
49. Arbejde med privatkunder – standardprodukter (331230)
50. Arbejde med både erhvervs- og privatkunder – standardprodukter (331240)
51. Regnskabsarbejde (331300)
52. Arbejde med statistik og matematik (331400)
53. Vurderings- og takseringsarbejde (331500)
54. Forsikringssalgsarbejde med egen kundeportefølje (332110)
55. Forsikringsteknisk vurdering (332130)
56. Salgsarbejde (agenter) (332200)
57. Indkøbsarbejde (agenter) (332300)
5
58. Erhvervsmæglerarbejde (332400)
59. Speditørarbejde vedr. land- og lufttransport (333110)
60. Speditørarbejde vedr. skibsfart (333120)
61. Speditørarbejde i øvrigt (333190)
62. Jobformidling (333300)
63. Ejendomsmæglerarbejde (333410)
64. Ejendomshandlerarbejde (333420)
65. Ejendomsadministratorarbejde (333430)
66. Andet arbejde inden for forretningsservice (333900)
67. Advokatsekretærarbejde (334200)
68. Chef- og direktionssekretærarbejde (334310)
69. Oversættelse af korrespondance (334320)
70. Lægesekretærarbejde (334400)
71. Told- og grænsebetjentarbejde (335100)
72. Administration af skatte- og afgiftslovgivning (335200)
73. Formidling af offentlige ydelser (335300)
74. Udstedelse af pas, kørekort o.l. (335400)
75. Politimæssigt undersøgelsesarbejde (335500)
76. Andet arbejde med forvaltning og udøvelse af lovgivning (335900)
77. Juridisk arbejde på mellemniveau (341100)
78. Socialrådgivning på mellemniveau (341200)
79. Arbejde med tilknytning til religion på mellemniveau (341300)
80. Indretningsarkitekt- og dekoratørarbejde (343200)
81. Galleri-, museums- og biblioteksteknikerarbejde (343300)
82. Køkkenchefarbejde (343400)
83. Driftsteknikerarbejde inden for informations- og kommunikationsteknologi (351100)
84. Brugersupportarbejde inden for informations- og kommunikationsteknologi (351200)
85. Netværks- og systemteknikerarbejde inden for informations- og kommunikationsteknologi (351300)
86. Internetteknikerarbejde (351400)
87. Teknikerarbejde inden for telekommunikation (352200)
6
88. Almindeligt kontorarbejde (411.000)
89. Almindeligt sekretærarbejde (412000)
90. Almindeligt regnskabs- og bogføringsarbejde (431100)
91. Almindeligt kontorarbejde ifm. udfærdigelse af statistik (431210)
92. Almindeligt kontorarbejde ifm. finansielle transaktioner (431220)
93. Forsikringsteknisk arbejde ifm. sagsbehandling af skader (431240)
94. Almindeligt kontorarbejde inden for lønbehandling (431300)
95. Korrekturlæsning og beslægtede funktioner (441300)
96. Almindeligt kontorarbejde inden for HR (441600)
97. Kokkearbejde (ekskl. køkkenchefarbejde) (512000)
98. Frisørarbejde (514100)
99. Arbejde med kæledyr (516400)
100. Salgsarbejde ikke klassificeret andetsteds (524900)
101. Social- og sundhedsarbejde på institutioner og hospitaler, medhjælpere (532110)
102. Social- og sundhedsarbejde på institutioner og hospitaler, assistenter (532120)
103. Social- og sundhedsarbejde i private hjem, medhjælpere (532210)
104. Social- og sundhedsarbejde i private hjem, assistenter (532220)
105. Politiarbejde (541200)
106. Fængselsbetjentarbejde (541300)
107. Dyrkning af markafgrøder inden for jordbrug (611100)
108. Anlægsgartnerarbejde (611320)
109. Dyrkning af blandede afgrøder (611400)
110. Murerarbejde (711210)
111. Tømrer- og snedkerarbejde, byggeri (711510)
112. Tømrer- og snedkerarbejde, skibe (711520)
113. Andet bygningsarbejde, basis (711900)
114. Glarmesterarbejde (712500)
115. Vvs-arbejde (712600)
116. Montørarbejde inden for klima- og køleteknik (712700)
117. Bygningsmaler- og tapetsererarbejde (713110)
7
118. Svejsearbejde og skærebrænding (721200)
119. Pladesmedarbejde (721300)
120. Stålkonstruktionsarbejde (721400)
121. Smedearbejde (722100)
122. Værktøjsmagerarbejde (722200)
123. Operatør- og opstillingsarbejde af metalforarbejdningsmaskiner (722300)
124. Mekanikerarbejde, person- og varevogne (723110)
125. Mekanikerarbejde, lastvogne (723120)
126. Mekanikerarbejde, andre områder (723190)
127. Flymekanikerarbejde (723200)
128. Mekanikerarbejde, landbrugs- og industrimaskiner (723300)
129. Finmekanikerarbejde (731100)
130. Juveler-, guldsmede- og sølvsmedearbejde (731300)
131. Porcelænsmalerarbejde (731620)
132. Prepressarbejde og grafisk formfremstilling (732100)
133. Trykkerarbejde (732200)
134. Elektrikerarbejde
135. Elektromekanikerarbejde (741200)
136. Installation og reparation af elektrisk ledningsføring inden for forsyningsvirksomhed (741300)
137. Elektronikmekanikerarbejde (742100)
138. Installation og service inden for informations- og kommunikationsteknologi (742200)
139. Slagterarbejde i detailhandelen (751110)
140. Bager- og konditorarbejde, ekskl. industri (751200)
141. Prøvesmagning af nærings- og nydelsesmidler (751500)
142. Møbelsnedkerarbejde (752200)
143. Skrædderarbejde og beslægtet arbejde (753100)
144. Kvalitetskontrol og testarbejde af produkter (undtagen nærings- og nydelsesmidler) (754300)
145. Operatørarbejde ved fremstilling af kemiske produkter i medicinalindustri (813110)
146. Operatørarbejde ved klargøring af pels og læder (815500)
147. Andet operatørarbejde ved dampmaskine- og kedelanlæg (818290)
8
148. Operatørarbejde ved stationære anlæg inden for vandforsyning og forbrændings- og rensningsanlæg
(818910)
149. Togførerarbejde (831100)
150. Dæksarbejde og medhjælp om bord på skibe (835000)
151. Manuelt arbejde inden for husdyravl (921200)
9
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Baggrund
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Særskilt autorisationsproces for særligt efterspurgte sundhedspersoner
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.2. Ændring af vurderingen af ansøgers uddannelsesniveau i autorisationsprocessen samt mulighed for kompen-
sation for manglende kliniske timer
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.3. Ændring af tidspunktet for betaling af gebyrer for autorisationer
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.4. Udvidelse af positivlisten for faglærte med social- og sundhedshjælpere
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.5. Autorisationsopholdsordning for særligt efterspurgte sundhedspersoner
3.5.1. Gældende ret
3.5.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.6. Fritagelse fra krav om arbejdstilladelse under autorisationsophold
3.6.1. Gældende ret
3.6.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.7. Justering af reglerne for autorisationsophold
3.7.1. Gældende ret
3.7.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Sundhedspersonalet udgør efter regeringens (Socialdemo-
kratiet, Venstre og Moderaterne) opfattelse kernen af vores
sundhedsvæsen. Uden personalet, kan sundhedsvæsenet ik-
ke løfte de opgaver, som det er sat i verden for. Det er
dog en udbredt kendsgerning, at der er massive udfordringer
med personalemangel inden for sundhedsvæsenet i de sene-
re år.
Det er regeringens opfattelse, at en del af udfordringerne
skal løses med udenlandsk arbejdskraft, herunder ved autori-
sation af sundhedspersonale fra udlandet. Der er dog i dag
en række udfordringer i forhold til at rekruttere sundheds-
personale fra særligt lande uden for EU/EØS (tredjelande),
som regeringen ønsker at gøre op med for at sikre, at det
er attraktivt for kvalificeret sundhedspersonale at søge til og
arbejde i Danmark.
Det er især autorisationsprocessen for ansøgere fra tredje-
lande, som kan opleves som en langvarig, ufleksibel og
uigennemsigtig proces for både ansøgere og arbejdsgivere,
ligesom de nuværende autorisationsgebyrer, der betales ved
meddelelse af – og ikke ved ansøgning om – autorisation,
ikke i tilstrækkeligt omfang sikrer finansiering af sagsom-
rådet. Dertil kommer, at der på udlændingeområdet findes
regler, som i forhold til autorisationsprocessen kan opleves
som en yderligere barriere.
Der foreslås derfor ændringer af autorisationsloven, der skal
gøre det muligt at fastsætte regler om en særskilt autorisa-
tionsproces for særligt efterspurgte sundhedspersoner, såle-
des at særligt efterspurgte sundhedspersoner fra tredjelande
10
skal kunne påbegynde evalueringsansættelsen efter ansøgers
uddannelse er vurderet til at kunne sidestilles med den til-
svarende danske uddannelse, mens de øvrige autorisations-
betingelser skal kunne gennemføres sideløbende med eva-
lueringsansættelsen.
Det foreslås samtidig at lade Styrelsen for Patientsikkerhed
inddrage anden relevant uddannelse end grunduddannelsen
i en vurdering af ansøgers samlede uddannelsesmæssige
kvalifikationer. Det foreslås også at give mulighed for, at
ansøgere med en udenlandsk uddannelse, der i indhold, ni-
veau og varighed kan sidestilles med den tilsvarende danske
uddannelse, på nær antallet af kliniske uddannelsestimer
(praktik), kan kompensere for manglende timer i praktik
som del af grunduddannelsen og/eller den efterfølgende an-
den relevante uddannelse ved en tilsvarende forlængelse af
evalueringsansættelsen.
Det foreslås endvidere at omlægge det nuværende autorisati-
onsgebyr fra et meddelelses- til et ansøgningsgebyr.
Det foreslås også, at positivlisten for faglærte udvides med
stillingen som social- og sundhedshjælper, ved at social-
og sundhedshjælper tilføjes til bilag 1 til udlændingeloven,
der indeholder en oversigt over arbejdsfunktioner på ar-
bejdsmarkedsbalancen med stillinger på minimum faglært
niveau. Der indføres samtidig en kvote på 1.000 opholds- og
arbejdstilladelser til udenlandske social- og sundhedshjælpe-
re efter positivlisten for faglærte.
I forlængelse af indførelsen af en særskilt autorisationspro-
ces for særligt efterspurgte sundhedspersoner, foreslås det at
etablere en ny autorisationsopholdsordning for at sikre, at
de særligt efterspurgte sundhedspersoner kan opnå opholds-
tilladelse på baggrund af Styrelsen for Patientsikkerheds
vurdering af, at ansøgers uddannelse kan sidestilles med den
tilsvarende danske uddannelse, eller hvis Styrelsen for Patie-
ntsikkerhed har meddelt tilladelse til under autorisationspro-
cessen at kompensere for et antal manglende kliniske timer
i den udenlandske uddannelse. Det er i begge situationer en
betingelse for at opnå opholdstilladelse, at den pågældende
har et konkret tilbud om evalueringsansættelse forud for
indrejse.
Endvidere indeholder lovforslaget forslag om, at udenland-
ske sundhedspersoner, der opholder sig i Danmark med hen-
blik på at opnå dansk autorisation, skal være fritaget fra krav
om arbejdstilladelse.
Lovforslaget indeholder også forslag om, at en udlænding
med opholdstilladelse med henblik på at opnå autorisation
som læge eller tandlæge, og som alene mangler at gennem-
føre den obligatoriske evalueringsansættelse, kan søge om
forlængelse af opholdstilladelsen, hvis udlændingen 5 år ef-
ter udstedelse af opholdstilladelsen har indgået en konkret
aftale om evalueringsansættelse eller er påbegyndt en eva-
lueringsansættelse.
Herudover indeholder lovforslaget forslag om, at en udlæn-
ding på autorisationsophold kan meddeles et jobsøgningsop-
hold på 6 måneder, der skal give adgang til at søge arbejde i
Danmark efter opnåelse af dansk autorisation.
Lovforslaget indeholder endelig forslag om, at en uden-
landsk læge, tandlæge eller sygeplejerske ikke skal kunne
opnå en ny førstegangsopholdstilladelse i umiddelbar for-
længelse af en tidligere førstegangstilladelse til autorisati-
onsophold, medmindre der er tale om en udlænding, der har
haft opholdstilladelse efter ordningen for særligt efterspurgt
sundhedspersoner.
2. Baggrund
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne)
nedsatte som følge af Aftale om en akutplan for syge-
husvæsenet fra den 23. februar 2023 en taskforce om
udenlandsk arbejdskraft, der var målrettet sundhedsvæse-
net. Taskforcen skulle komme med anbefalinger til en me-
re smidig og effektiv autorisationsproces for ansøgere fra
tredjelande, for at sikre hurtigere autorisation af efterspurg-
te udenlandske sundhedspersoner. Taskforcens arbejde var
afgrænset til at vedrøre udenlandske sundhedspersoner om-
fattet af reglerne for sundhedspersoner uden for Danmark,
Norden eller EU/EØS.
Den 10. januar 2024 afrapporterede taskforcen sine i alt
16 anbefalinger, der skal bidrage til at skabe bedre rammer
for, at arbejdsgiverne i praksis har adgang til at rekruttere
efterspurgt personale fra tredjelande, til regeringen.
Nogle af elementerne heri vedrører fleksibel gennemførelse
af autorisationsprocessen, dispensationsmuligheder og æn-
dring af regler om opholds- og arbejdstilladelser for særligt
efterspurgte sundhedspersoner, samt igangsættelse af under-
søgelser af etablering af sprogforløb målrettet sundhedsper-
soner, udvidelse af rekrutteringsgrundlaget fra tredjelande
med nye persongrupper og afdækning af mulige partnerska-
ber med tredjelande om målrettet rekruttering af sundheds-
personale.
For at sikre politisk opbakning til gennemførelse af anbefa-
lingerne, indgik regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og
Moderaterne) den 24. januar 2024 en aftale med Socialistisk
Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti
og Radikale Venstre om bedre og smidigere rammer for
rekruttering af udenlandske sundhedspersoner fra tredjelan-
de. Samtidig blev det aftalt at omlægge det nuværende auto-
risationsgebyr fra et meddelelses- til et ansøgningsgebyr.
Det blev desuden aftalt at følge op på effekterne af anbefa-
lingerne 3 år efter, at implementeringen er gennemført, med
henblik på at vurdere behovet for eventuel justering af de
nyindførte processer. I den forbindelse skal der bl.a. ses på,
hvilken betydning ændringerne har haft på patientsikkerhe-
den, den faglige kvalitet og arbejdsmiljøet.
5 af de 16 anbefalinger kræver lovændringer, mens de re-
sterende kan implementeres ved bl.a. udstedelse af bekendt-
gørelser, udarbejdelse af vejledningsmateriale og praksisæn-
11
dringer som følge af bl.a. arbejdsgrupper og øvrigt myndig-
hedssamarbejde.
Alle anbefalingerne er ved at blive implementeret, og med
lovforslaget implementeres de dele, der forudsætter ændring
af henholdsvis lov om autorisation af sundhedspersoner og
om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven) og ud-
lændingeloven.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Særskilt autorisationsproces for særligt efterspurgte
sundhedspersoner
3.1.1. Gældende ret
Det følger af autorisationslovens § 2, stk. 1, 1. pkt., at au-
torisation meddeles af Styrelsen for Patientsikkerhed til per-
soner, der har gennemført en nærmere bestemt uddannelse,
jf. afsnit II.
Det følger endvidere af autorisationslovens § 2, stk. 2, at
indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om
meddelelse af autorisation, herunder om periodisk fornyelse
af autorisation.
Det følger desuden af autorisationslovens § 3, stk. 2, at Sty-
relsen for Patientsikkerhed meddeler autorisation til person-
er, der i udlandet har gennemgået en uddannelse, som kan
sidestilles med den tilsvarende danske uddannelse. I autori-
sationen kan fastsættes begrænsninger i den pågældendes
udøvelse af virksomhed. Autorisationen kan tidsbegrænses.
Autorisationsbetingelserne for ansøgere fra tredjelande er
forskellige afhængig af faggruppen og er reguleret i tre
separate bekendtgørelser; bekendtgørelse nr. 1372 af 9. de-
cember 2010 om autorisation af læger, der er statsborgere
i og/eller uddannet i lande udenfor EU/EØS (med senere
ændringer), bekendtgørelse nr. 97 af 9. februar 2011 om
autorisation af tandlæger, der er statsborgere i og/eller ud-
dannet i lande udenfor EU/EØS (med senere ændringer), og
bekendtgørelse nr. 478 af 10. marts 2013 om autorisation af
visse sundhedspersoner, der er statsborgere i og/eller uddan-
net i lande uden for EU/EØS (med senere ændringer).
Det følger af bekendtgørelsernes § 2, stk. 1, at Styrelsen for
Patientsikkerhed efter ansøgning meddeler autorisation og –
hvis der er tale om en læge, tandlæge eller kiropraktor – des-
uden tilladelse til selvstændigt virke, hvis ansøger opfylder
de nedenfor oplistede betingelser i den nævnte rækkefølge.
Styrelsen for Patientsikkerhed skal i medfør af bekendtgø-
relsernes § 2, stk. 1, nr. 1, først have vurderet sundhedsper-
sonens grunduddannelse som egnet til afprøvning og have
modtaget dokumentation for, at ansøger inden for de sidste 6
år forud for ansøgningstidspunktet har arbejdet inden for sit
fag i mindst 12 måneder, hvis uddannelsen er afsluttet mere
end 6 år forud for ansøgningstidspunktet (6-årsreglen). Sty-
relsen påser endvidere, at ansøger er i »good standing«, det
vil sige, at ansøger ikke f.eks. har fået frataget sin autorisa-
tion i hjemlandet.
En sundhedspersons grunduddannelse anses som egnet til
afprøvning når ansøger i udlandet har gennemgået en sund-
hedsfaglig grunduddannelse, som kan sidestilles med den
tilsvarende danske uddannelse. Anses en ansøgers grundud-
dannelse som egnet til afprøvning, kan ansøgeren påbegyn-
de autorisationsprocessen.
Med grunduddannelse menes en uddannelse, som i uddan-
nelseslandet giver den pågældende adgang til at arbejde som
sundhedsperson inden for et af de autoriserede områder,
men ikke inden for et bestemt speciale under det autorisere-
de område.
Styrelsen for Patientsikkerhed foretager i forhold til hver
enkelt ansøgning en konkret vurdering i forhold til om ud-
dannelsens niveau, varighed og indhold i det væsentligste
svarer til den tilsvarende danske uddannelse. F.eks. indgår
det i den indholdsmæssige vurdering, hvor mange teoretiske
timer og kliniske timer (praktik), hvilke specifikke fag og
fagområder samt hvilke kompetencer ansøger opnår eller
gennemfører som del af grunduddannelsen. Endvidere sam-
menholdes grunduddannelsens samlede længde og niveau
med den tilsvarende danske uddannelse.
I de fleste tilfælde indhenter Styrelsen for Patientsikkerhed
bidrag til vurderingen fra en relevant uddannelsesinstitution,
f.eks. en professionshøjskole eller et universitet. Svarer ud-
dannelsen til den tilsvarende danske uddannelse, vil uddan-
nelsen være egnet til afprøvning, og ansøger kan gå videre
med opfyldelse af de næste trin i autorisationsprocessen.
Kan ansøgers grunduddannelse ikke sidestilles med den til-
svarende danske grunduddannelse, fordi grunduddannelsen
i niveau, indhold og varighed ikke svarer til den danske
uddannelse, vil ansøger få afslag på sin ansøgning om dansk
autorisation. Det gælder uanset at ansøger via efterfølgende
formaliseret uddannelse har opbygget kvalifikationer, der
svarer til kvalifikationer, der opnås gennem den danske
grunduddannelse, eller hvis ansøger i forhold til den danske
uddannelse alene mangler kliniske timer (praktik) som del af
grunduddannelsen.
Da autorisation meddeles på baggrund af en ansøgers ud-
dannelse, jf. autorisationslovens § 2, stk. 1, og § 3, stk. 2,
kan efterfølgende erhvervserfaring ikke indgå i Styrelsen for
Patientsikkerheds vurdering af, om ansøgers uddannelse er
egnet til afprøvning. Ligeledes udgør erhvervserfaring ikke
helt særlige omstændigheder, der i medfør af § 7, stk. 2,
i bekendtgørelse nr. 1372 af 9. december 2010 (læger) og
bekendtgørelse nr. 97 af 9. februar 2011 (tandlæger), samt
§ 7 i bekendtgørelse nr. 478 af 10. marts 2013 (øvrige fag-
grupper), kan udgøre grundlag for dispensation fra autorisa-
tionsbetingelserne for den pågældende faggruppe.
Opfyldes den første betingelse, kan sundhedspersonen i
medfør af § 2, stk. 1, nr. 2, i de respektive bekendtgørelser
gå videre med at bestå »Prøve i Dansk 3« med minimumka-
12
raktererne 10 i mundtlig kommunikation, 7 i læseforståelse
og 7 i skriftlig fremstilling. Hvis de påkrævede karakterer
er opnået i forskellige prøver, er det et krav, at prøverne har
fundet sted inden for en periode på 12 måneder.
Sygeplejersker er, jf. § 2, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 478 af
10. marts 2013 (øvrige faggrupper), som eneste faggruppe
siden 19. juni 2023 undtaget fra at skulle bestå »Prøve i
Dansk 3« som del af deres autorisationsproces. Undtagel-
sen er indført som følge af Aftale om en akutplan for sy-
gehusvæsenet fra februar 2023, og er implementeret ved
bekendtgørelse nr. 789 af 13. juni 2023 om ændring af
bekendtgørelse om autorisation af visse sundhedspersoner,
der er statsborgere i og/eller uddannet i lande uden for EU/
EØS. Arbejdsgiver har dog fortsat ansvaret for at sikre, at
deres ansatte sundhedspersoner, herunder sygeplejersker, er
i besiddelse af de sproglige kompetencer, der er nødvendige
for at kunne udøve den stilling, som vedkommende ansættes
i, jf. sundhedslovens § 3 a, stk. 2. Det gør sig også gældende
i forbindelse med en evalueringsansættelse.
Er sprogprøvekravet opfyldt, skal læger, tandlæger og jorde-
mødre som næste skridt i autorisationsprocessen opfylde en
eller flere fagprøver, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, i bekendtgørelse nr.
1372 af 9. december 2010 (læger), bekendtgørelse nr. 97 af
9. februar 2011 (tandlæger) og bekendtgørelse nr. 478 af 10.
marts 2013 (øvrige faggrupper).
For læger gælder, at ansøger skal have bestået en skriftlig
og mundtlig prøve i faglige kompetencer på kandidatniveau
(medicinske tests) samt fulgt et kursus i og bestået prøve i
dansk sundhedslovgivning (nationale fag).
For tandlæger gælder, at ansøger skal have bestået skriftlige,
mundtlige og praktiske odontologiske fagprøver samt fulgt
et kursus i og bestået kursus i dansk sundhedslovgivning
(nationale fag).
Endelig gælder for jordemødre, at ansøger skal have bestået
relevante prøver, som fastsættes af Styrelsen for Patientsik-
kerhed. Aktuelt skal jordemødre bestå en skriftlig fagprøve,
som udarbejdes og afholdes af Københavns Professionshøj-
skole. Fagprøven indeholder bl.a. spørgsmål inden for om-
råderne farmakologi og anæstesi i relation til gravide og
fødende.
Som sidste betingelse for opnåelse af autorisation gælder
for alle ansøgere i medfør af bekendtgørelsernes § 2, stk.
1, nr. 4, at de skal have gennemført og fået godkendt en
praktisk-klinisk evalueringsansættelse.
Sygeplejersker kan således gå direkte til evalueringsansæt-
telsen efter Styrelsen for Patientsikkerheds vurdering af an-
søgers uddannelse og evt. 6-årsreglen, mens læger, tandlæ-
ger og jordemødre kan påbegynde evalueringsansættelsen
efter opfyldelse af kravene om fagprøver. Alle øvrige fag-
grupper skal opfylde sprogprøvekravet inden de kan påbe-
gynde evalueringsansættelsen.
Betingelserne for evalueringsansættelsernes antal, længde
og indhold varierer afhængig af faggruppe.
Læger skal gennemføre to evalueringsansættelser af hver 6
måneders varighed i et forud godkendt forløb på en hospi-
talsafdeling eller i almen praksis i overensstemmelse med
§§ 2-3, 6-7 samt 8, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1256 af
25. oktober 2007 om lægers kliniske basisuddannelse, jf. §
5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1372 af 9. december 2010
(læger). Under evalueringsansættelserne skal de obligatori-
ske kurser, der indgår i lægers kliniske basisuddannelse,
jf. Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse, gennemføres og god-
kendes.
En læge med dokumenteret udenlandsk speciallægeanerken-
delse i et speciale, der aktuelt er godkendt i Danmark, skal
gennemgå en af det regionale råd for lægers videreuddannel-
se godkendt 6 måneders evalueringsansættelse på en afde-
ling eller i en almen praksis godkendt til hoveduddannelses-
forløb inden for pågældende speciale, jf. bekendtgørelse nr.
96 af 2. februar 2018 om uddannelse af speciallæger, jf. §
6, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1372 af 9. december 2010
(læger).
Tandlæger skal samlet gennemføre 12 måneders evalue-
ringsansættelse i overensstemmelse med §§ 2-4 i bekendtgø-
relse nr. 427 af 9. maj 2011 om tilladelse til selvstændigt
virke som tandlæge, jf. § 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 97 af
9. februar 2011 (tandlæger). I løbet af evalueringsansættel-
sen skal tandlægen have beskæftiget sig i mindst 3 måneder
(svarende til 360 arbejdstimer) med henholdsvis børne- og
ungdomstandpleje og voksentandpleje.
En tandlæge med dokumenteret udenlandsk specialtandlæ-
geanerkendelse i et speciale, der aktuelt er godkendt i Dan-
mark, skal gennemgå en 6 måneders evalueringsansættelse
hos en tandlæge med ret til selvstændigt virke, jf. § 6, stk. 1,
i bekendtgørelse nr. 97 af 9. februar 2011 (tandlæger).
Både lægers og tandlægers evalueringsansættelse skal være
påbegyndt senest 12 måneder efter den sidste af de faglige
prøver og kurset i dansk sundhedslovgivning er gennemført,
jf. § 4, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 1372 af 9. december 2010
(læger) og § 4, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 97 af 9. februar
2011 (tandlæger).
For sundhedspersoner, der ikke er læger eller tandlæger,
stilles der krav om, at evalueringsansættelsen skal vare 6
måneder, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, i bekendtgørelse nr. 478 af
10. marts 2013 (øvrige faggrupper). For disse ansøgere skal
prøver og evalueringsansættelsen være afsluttet med positivt
resultat senest 3 år efter, at Styrelsen for Patientsikkerhed
har godkendt grunduddannelsen som egnet til afprøvning, jf.
bekendtgørelsens § 4, stk. 4 (3-årsfristen).
Efter bekendtgørelsernes § 4, stk. 2, udsteder Styrelsen for
Patientsikkerhed efter ansøgning en tidsbegrænset autorisa-
tion (evalueringsautorisation) til brug for evalueringsansæt-
telsen. Ansøgning herom kan indgives, når ansøgeren har
søgt og modtaget tilbud om en evalueringsansættelse. Eva-
13
lueringsautorisationer er begrænset i tid og sted til den kon-
krete evalueringsansættelse.
Kiropraktorer skal for at få tilladelse til selvstændigt virke
gennemgå turnustjeneste i overensstemmelse med §§ 3-4 og
6-7 i bekendtgørelse nr. 650 af 26. juni 2009 om tilladelse til
selvstændigt virke som kiropraktor, jf. § 2, stk. 1, nr. 5, og §
6, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 478 af 10. marts 2013 (øvrige
faggrupper).
I medfør af § 7, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1372 af 9. de-
cember 2010 (læger) og bekendtgørelse nr. 97 af 9. februar
2011 (tandlæger) kan Styrelsen for Patientsikkerhed i tilfæl-
de, hvor en læge eller tandlæge besidder en ganske særlig
viden eller kompetence, efter indstilling fra en ansættelses-
myndighed og for en periode af indtil et år, meddele autori-
sation med begrænsning af funktionsmæssig og/eller stedlig
karakter, uden at autorisationsbetingelserne er opfyldt. Sty-
relsen kan i særlige tilfælde og efter fornyet indstilling fra
ansættelsesmyndigheden forlænge autorisationen.
Undtagelsesbestemmelsen er yderst sjældent anvendt. Der
har været ca. fem tilfælde inden for de seneste 10 år. Eksem-
pelvis har en speciallæge med særlige kirurgiske kompeten-
cer inden for et bestemt område haft midlertidig, funktions-
og stedsbegrænset autorisation. Den pågældende læge har
efterfølgende opnået varig dansk autorisation, tilladelse til
selvstændigt virke og speciallægeanerkendelse.
Derudover kan Styrelsen for Patientsikkerhed i medfør af
§ 7, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1372 af 9. december 2010
(læger) og bekendtgørelse nr. 97 af 9. februar 2011 (tandlæ-
ger), samt § 7 i bekendtgørelse nr. 478 af 10. marts 2013
(øvrige faggrupper) under helt særlige omstændigheder dis-
pensere fra en eller flere af de i bekendtgørelsernes § 2,
stk. 1, nævnte betingelser for opnåelse af autorisation og for
kiropraktorers vedkommende den i § 6 i bekendtgørelse nr.
478 af 10. marts 2013 (øvrige faggrupper) nævnte betingelse
for at opnå tilladelse til selvstændigt virke.
Bestemmelsen er begrænset til at vedrøre helt særlige om-
stændigheder. Helt særlige omstændigheder kan eksempel-
vis være barselsorlov, alvorlig sygdom hos ansøgeren eller
dennes nærmeste familie eller hvis forsinkelsen i autorisati-
onsprocessen skyldes forsinkelser og aflysninger af f.eks.
sprogundervisning og sprogprøver grundet covid-19 epide-
mien. Forsinket indrejse i Danmark betragtes ikke som en
helt særlig omstændighed, uanset om det skyldes aflyste
fly, ventetid på udstedelse af rejsepapirer i hjemlandet eller
ansøgers eget valg.
Efter gældende praksis forlænger Styrelsen for Patientsik-
kerhed 3-årsfristen, hvis der foreligger helt særlige omstæn-
digheder som ovennævnte, som har været årsagen til, at
ansøger ikke har kunnet gennemføre autorisationsprocessen
inden for fristen.
Endvidere forlænges 3-årsfristen i praksis, hvis ansøger er
i gang med en evalueringsansættelse, og ansættelsesstedet
meddeler, at ansøger er tæt på at kunne opnå en positiv
evaluering og vil kunne opnå en positiv evaluering ved en
kortere forlængelse af ansættelsen.
Dispensationsmuligheden har også været anvendt til at dis-
pensere fra f.eks. 6-årsreglen i et tilfælde, hvor en sundheds-
person, der ansøgte om autorisation som sygeplejerske, og
som ikke havde arbejdet inden for sin profession i ca. 7 år
forud for ansøgning, i de seneste ca. 4 af disse år havde
arbejdet som medhjælp på et plejecenter, og hvor det efter
en konkret vurdering fandtes godtgjort, at ansøger havde
vedligeholdt sine sygeplejefaglige kompetencer.
I et andet tilfælde har Styrelsen for Patientsikkerhed med-
delt dispensation fra kravet om at gennemføre 12 måneders
evalueringsansættelse til en læge, der efter at have søgt
om dansk autorisation havde arbejdet som medhjælp på en
akutafdeling på et dansk hospital i mere end 3 år. Efter
en konkret vurdering på baggrund af bl.a. en udtalelse fra
ansættelsesstedet vurderede Styrelsen for Patientsikkerhed,
at den pågældende læge ved den lange ansættelse på en
afdeling, der behandler og visiterer mange forskellige typer
patienter, havde vist, at lægen besad de nødvendige kliniske
færdigheder samt sproglige og kommunikative evner, som
det er formålet med en evalueringsansættelse at afprøve. Der
var derfor ikke et patientsikkerhedsmæssigt hensyn til hin-
der for en dispensation.
I praksis fortolkes bestemmelsen restriktivt. Det udgør såle-
des ikke en særlig omstændighed, hvis en læge eller tandlæ-
ge ikke har opnået en evalueringsansættelse inden for 12
måneder, ligesom det ikke udgør en særlig omstændighed,
hvis sundhedspersonen ikke kan opnå opholdstilladelse. Det
udgør heller ikke en særlig omstændighed, som kan begrun-
de dispensation, hvis en sundhedsperson ikke kan skaffe
den nødvendige dokumentation for uddannelse, »certificate
of good standing« m.v. fra uddannelseslandet eller det land
vedkommende har arbejdet i senest uanset årsagen til, at
dokumentationen ikke kan fremskaffes.
Som nævnt ovenfor, kan erhvervserfaring ikke udgøre helt
særlige omstændigheder, der i medfør af § 7, stk. 2, i
bekendtgørelse nr. 1372 af 9. december 2010 (læger) og
bekendtgørelse nr. 97 af 9. februar 2011 (tandlæger), samt
§ 7 i bekendtgørelse nr. 478 af 10. marts 2013 (øvrige
faggrupper), kan udgøre grundlag for dispensation fra auto-
risationsbetingelserne for den pågældende faggruppe, idet
autorisation er begrænset til at blive meddelt på baggrund af
en ansøgers uddannelsesniveau.
3.1.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Det fremgår af aftalen af 24. januar 2024 om bedre og
smidigere rammer for rekruttering af udenlandske sundheds-
personer fra tredjelande, at aftalepartierne er enige om,
at gennemføre alle anbefalingerne fra taskforcen om uden-
landsk arbejdskraft med henblik på at sikre, at kompetent og
efterspurgt sundhedspersonale fra tredjelande hurtigere kan
bidrage til løsningen af opgaverne i sundhedsvæsenet.
14
Det fremgår af afrapporteringen fra taskforcen om uden-
landsk arbejdskraft af 10. januar 2024, at taskforcen bl.a.
anbefaler, at der indføres en shortcut-autorisationsproces for
særligt efterspurgte sundhedspersoner, dvs. for enkeltperso-
ner, uanset faggruppe. Taskforcen anbefaler i den forbindel-
se, at ordningen skal være målrettet ansøgere med forudgå-
ende kontakt med en arbejdsgiver om et konkret tilbud om
evalueringsansættelse i Danmark.
Det er efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse
afgørende, at autorisationsprocessen kan tilrettelægges flek-
sibelt for den enkelte ansøger, så der ikke sker unødig for-
sinkelse i sundhedspersonernes mulighed for at bidrage til
sundhedsvæsenet med deres kompetencer, og så arbejdsgi-
vers incitament til at rekruttere efterspurgt sundhedspersona-
le fra tredjelande understøttes.
Samtidig er det afgørende for Indenrigs- og Sundhedsmi-
nisteriet, at autorisationsprocessen indeholder tilstrækkeligt
store krav til ansøgere for at sikre, at autoriserede sundheds-
personer i Danmark har de fornødne kvalifikationer til at
kunne varetage deres opgaver i sundhedsvæsenet på en pa-
tientsikker måde, også når personalet er uddannet i tredje-
lande.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er imidlertid opmærk-
somt på, at de gældende regler og praksis på området ikke
tager hensyn til, hvis en ansøger er konkret efterspurgt af
en arbejdsgiver. Som det er i dag, skal autorisationsbetingel-
serne for den enkelte faggruppe opfyldes i en bestemt ræk-
kefølge, jf. gennemgangen ovenfor i pkt. 3.1.1 i de alminde-
lige bemærkninger. Autorisationsprocessen hos Styrelsen for
Patientsikkerhed er således ens for ansøgere med og uden
forudgående relation til Danmark, f.eks. i form af et konkret
ansættelsestilbud.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet anerkender, at rækkeføl-
gen af gennemførelse af autorisationsbetingelserne kan være
med til at sikre, at ansøger har tilstrækkelige kompetencer til
at kunne gå videre til næste trin i autorisationsprocessen for
den givne faggruppe.
Der kan dog forekomme tilfælde, hvor en arbejdsgiver har
vurderet, at en sundhedsperson fra et tredjeland har de ret-
te kvalifikationer til at blive ansat i en given stilling og
konkret ønsker at ansætte denne, f.eks. inden vedkommende
har ansøgt om dansk autorisation eller har opnået ophold i
Danmark.
Autorisationsprocessens tilrettelæggelse kan herefter medfø-
re, at arbejdsgivere, der ønsker at rekruttere specifikke sund-
hedspersoner med efterspurgte kompetencer fra tredjelande,
som oftest skal vente i flere år før sundhedspersonen kan
opnå autorisation og herefter bidrage selvstændigt med sine
kompetencer i sundhedsvæsenet.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er af den opfattelse, at en
mere fleksibel tilrettelæggelse af autorisationsprocessen for
særligt efterspurgte sundhedspersoner vil kunne understøtte
incitamentet for arbejdsgivere til rekruttering af efterspurgt
sundhedspersonale fra tredjelande. I lyset af fremskrivnin-
gerne om den forventede personalemangel i fremtiden, vil
en øget fleksibilitet for gennemførelse af autorisationspro-
cessen kunne bidrage til at gøre det mere attraktivt at til-
trække arbejdskraft til sundhedsvæsenet og ældreplejen.
På den baggrund foreslås det, at der etableres en bemyndi-
gelse til, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte
regler om en særskilt autorisationsproces for særligt efter-
spurgte sundhedspersoner.
Bemyndigelsen forudsættes at ville blive anvendt til at fast-
sætte regler om, at særligt efterspurgte sundhedspersoner
skal kunne påbegynde evalueringsansættelsen efter Styrel-
sen for Patientsikkerhed har vurderet, at ansøger i udlandet
har opnået et uddannelsesniveau, som kan sidestilles med
den tilsvarende danske uddannelse, eller efter udlændingen
af Styrelsen for Patientsikkerhed har fået tilladelse til under
autorisationsprocessen at kompensere for et antal manglen-
de kliniske timer i den udenlandske uddannelse. De øvrige
autorisationsbetingelser, som varierer mellem faggrupperne,
vil herefter skulle gennemføres sideløbende med evalue-
ringsansættelsen.
Med særligt efterspurgte sundhedspersoner menes ansøgere
– uanset faggruppe – der kan dokumentere at have indgået
en aftale om eller har et konkret tilbud om en evaluerings-
ansættelse til brug for autorisationsprocessen for særligt ef-
terspurgte sundhedspersoner fra en dansk arbejdsgiver. Det
betyder, at tilbuddet skal omfatte ansættelse indtil de øvrige
betingelser er opfyldt, dog inden for den forslåede tidsgræn-
se. Hvis ansøger skal gennemføre evalueringsansættelse to
steder, f.eks. på to forskellige hospitalsafdelinger, hvis ansø-
ger er læge uden speciale, skal ansættelsestilbuddet indehol-
de begge ansættelsessteder.
Ansøger skal kunne dokumentere aftalen eller ansættelsestil-
buddet over for Styrelsen for Patientsikkerhed.
Bemyndigelsesbestemmelsen forudsættes at ville blive an-
vendt til at fastsætte kriterier for behandlingssteder, der kan
tilbyde evalueringsansættelser til brug for autorisationspro-
cessen for særligt efterspurgte sundhedspersoner, dvs. uden
forudgående gennemførelse af de øvrige autoristionsbetin-
gelser.
Der forudsættes således at blive fastsat betingelser om, at
evalueringsansættelsen foregår på et behandlingssted, hvor
der er mange kollegaer og god mulighed for supervision,
herunder tilrettelæggelse af vagtplaner, som giver mulighed
for sparring. Det kan f.eks. være på en sygehusafdeling eller
et plejehjem.
Der vil f.eks. kunne blive fastsat kriterier vedrørende ansæt-
telsesstedets størrelse, antallet af ansatte inden for ansøgers
faggruppe med autorisation, og hvis det drejer sig om læger,
tandlæger eller kiropraktorer også ansatte med tilladelse til
selvstændigt virke. Endvidere vil der kunne fastsættes regler
om, at afdelingen skal have dækning i vagtplanen, så der
altid er mindst én fra ansøgers faggruppe med autorisation
15
og hvis relevant tilladelse til selvstændigt virke på vagt sam-
men med ansøger.
Det vil være Styrelsen for Patientsikkerhed, der foretager
vurderingen af, om ansøger har indgået aftale om eller er
blevet tilbudt en evalueringsansættelse, der opfylder betin-
gelserne herom.
Betingelserne vil skulle sikre tilstedeværelsen af et robust
fagligt miljø, som kan understøtte tilstrækkelig mulighed for
faglig sparring, supervision og evaluering på det pågælden-
de behandlingssted.
Det forudsættes at ville blive fastsat regler om, at det er an-
sættelsesstedet, som over for Styrelsen for Patientsikkerhed
skal dokumentere, at stedet opfylder kriterierne for at have
en særligt efterspurgt sundhedsperson i evaluering uden for-
udgående afprøvning i sproglige og faglige færdigheder.
Det forudsættes desuden, at der vil blive fastsat regler
om minimumsvarighed af evalueringsansættelsen i forbin-
delse med gennemførelse af den fleksible autorisationspro-
ces. Evalueringsansættelsen vil således som minimum skulle
være 12 måneder for læger og tandlæger og 6 måneder for
øvrige faggrupper, svarende til kravene for evalueringsan-
sættelser efter den nuværende autorisationsproces. Samtidig
forudsættes evalueringsansættelsen at skulle vare indtil de
øvrige betingelser er gennemført, og der er opnået en positiv
evaluering. Læger og tandlæger der opfylder alle betingelser
under evalueringsansættelse på ét område, skal gennemføre
evalueringsansættelse på et andet område i overensstemmel-
se med reglerne om evalueringsansættelser for henholdsvis
læger og tandlæger. Der henvises til pkt. 3.1.1 i de alminde-
lige bemærkninger.
Det forudsættes, at der i forlængelse heraf vil blive fastsat
regler om en frist for gennemførelse af hele autorisations-
processen fra tidspunktet for, at ansøgers uddannelse er vur-
deret egnet til afprøvning. Fristen vil blive fastsat til 4 år for
læger og tandlæger og 3 år for andre faggrupper af hensyn
til at sikre at ansøger har tilstrækkelig tid til at opfylde
autorisationsbetingelserne, samtidig med at der sikres en
tilstrækkelig fremdrift i processen.
Det forudsættes ligeledes, at der vil blive fastsat regler
om, at Styrelsen for Patientsikkerhed skal udstede en eva-
lueringsautorisation for hele perioden, dvs. henholdsvis 3
eller 4 år, af hensyn til ansøgers mulighed for at få tid til
at opfylde autorisationsbetingelserne. Det forudsættes også,
at der vil blive fastsat regler om, at ansøger meddeles dansk
autorisation, hvis den pågældende dokumenterer, at alle be-
tingelserne inklusive evalueringsansættelser med positivt re-
sultat er opfyldt inden fristens udløb.
Det forudsættes samtidig, at der vil blive fastsat regler om,
hvilke betingelser ansøger skal opfylde for at være omfattet
af den særskilte autorisationsproces for særligt efterspurgte
sundhedspersoner. Det forudsættes således at der vil blive
fastsat regler om, at Styrelsen for Patientsikkerhed skal have
modtaget al den nødvendige dokumentation for at kunne
behandle sagen, herunder dokumentation for aftalen eller
ansættelsestilbuddet om en evalueringsansættelse.
Er der tale om ansøgning om autorisation som læge eller
tandlæge, forudsættes det desuden, at der vil blive fastsat
regler om, at ansøger skal have indgået aftale med en region
eller et hospital om den eller de nødvendige evalueringsan-
sættelser på henholdsvis en afdeling inden for lægens eller
tandlægens speciale, eller på to afdelinger med forskellige
specialer, hvis der er tale om en læge uden en udenlandsk
speciallægeanerkendelse i et speciale, som findes i Dan-
mark.
Der henvises i øvrigt til det foreslåede § 1, nr. 1, og be-
mærkningerne hertil.
3.2. Ændring af vurderingen af ansøgers uddannelses-
niveau i autorisationsprocessen samt mulighed for kom-
pensation for manglende kliniske timer
3.2.1. Gældende ret
Det følger af autorisationslovens § 2, stk. 1, 1. pkt., at au-
torisation meddeles af Styrelsen for Patientsikkerhed til per-
soner, der har gennemført en nærmere bestemt uddannelse,
jf. afsnit II.
Det følger endvidere af autorisationslovens § 2, stk. 2, at
indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om
meddelelse af autorisation, herunder om periodisk fornyelse
af autorisation.
Det følger desuden af autorisationslovens § 3, stk. 2, at Sty-
relsen for Patientsikkerhed meddeler autorisation til person-
er, der i udlandet har gennemgået en uddannelse, som kan
sidestilles med den tilsvarende danske uddannelse. I autori-
sationen kan fastsættes begrænsninger i den pågældendes
udøvelse af virksomhed. Autorisationen kan tidsbegrænses.
Autorisationsbetingelserne for ansøgere fra tredjelande er
forskellige afhængig af faggruppen og er reguleret i tre
separate bekendtgørelser; bekendtgørelse nr. 1372 af 9. de-
cember 2010 om autorisation af læger, der er statsborgere
i og/eller uddannet i lande udenfor EU/EØS (med senere
ændringer), bekendtgørelse nr. 97 af 9. februar 2011 om
autorisation af tandlæger, der er statsborgere i og/eller ud-
dannet i lande udenfor EU/EØS (med senere ændringer), og
bekendtgørelse nr. 478 af 10. marts 2013 om autorisation af
visse sundhedspersoner, der er statsborgere i og/eller uddan-
net i lande uden for EU/EØS (med senere ændringer).
Der er med § 2, stk. 1, nr. 1, i de nævnte bekendtgørelser
fastsat regler om, at det er den første betingelse for at opnå
dansk autorisation for alle sundhedspersoner, at Styrelsen
for Patientsikkerhed har vurderet sundhedspersonens grund-
uddannelse som egnet til afprøvning. Det betyder, at ansøger
i udlandet skal have gennemgået en sundhedsfaglig grund-
uddannelse, som kan sidestilles med den tilsvarende danske
uddannelse.
16
For en gennemgang af Styrelsen for Patientsikkerheds betin-
gelser for opnåelse af dansk autorisation, herunder praksis
for vurdering af grunduddannelsen som egnet til afprøvning,
henvises til pkt. 3.1.1 i de almindelige bemærkninger.
Der henvises desuden til § 1, nr. 2, og bemærkningerne
hertil.
3.2.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Det fremgår af aftalen af 24. januar 2024 om bedre og smi-
digere rammer for rekruttering af udenlandske sundhedsper-
soner fra tredjelande, at aftalepartierne er enige om at gen-
nemføre alle anbefalingerne fra taskforcen om udenlandsk
arbejdskraft med henblik på at sikre, at kompetent og ef-
terspurgt sundhedspersonale fra tredjelande hurtigere kan
bidrage til løsningen af opgaverne i sundhedsvæsenet.
Det fremgår af afrapporteringen fra taskforcen om uden-
landsk arbejdskraft af 10. januar 2024, at taskforcen anbe-
faler, at sundhedspersoner fra faggrupper, hvor der findes
formaliseret videreuddannelse, skal kunne påbegynde auto-
risationsprocessen ud fra en vurdering af, at ansøgers samle-
de uddannelsesniveau som minimum svarer til den danske
grunduddannelse på det tilsvarende fagområde.
Det er efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse
afgørende, at ansøgere med tilstrækkelige kvalifikationer
har mulighed for at kunne gennemføre autorisationsproces-
sen, så de kan bidrage med deres kompetencer i sundheds-
væsenet.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er dog opmærksomt på,
at de gældende regler og praksis på området ikke tager
højde for, at andre landes uddannelsessystemer kan variere
i både niveau og opbygning. I nogle lande er uddannelsen
opbygget på en måde, så grunduddannelsen ikke kan side-
stilles med den tilsvarende danske grunduddannelse, fordi
grunduddannelsen i indhold, længde og varighed ikke svarer
til den danske uddannelse.
Ansøgere med en uddannelsesstruktur, der gør at grundud-
dannelsen ikke kan sidestilles med den tilsvarende danske
grunduddannelse vil derfor som udgangspunkt altid få af-
slag på deres ansøgning om dansk autorisation. Det gælder
uanset at de via efterfølgende formaliseret uddannelse har
opbygget kvalifikationer, der svarer til kvalifikationer, der
opnås gennem den danske grunduddannelse, eller hvis de
i forhold til den danske uddannelse alene mangler kliniske
timer (praktik) i deres uddannelse.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder det uhensigtsmæs-
sigt, at udenlandske sundhedspersoner med efterspurgte
kompetencer får afslag på dansk autorisation alene fordi
grunduddannelsen ikke svarer til den tilsvarende danske
grunduddannelse, uden at der tages højde for sundhedsper-
sonens samlede uddannelsesniveau.
Det er således Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattel-
se, at sundhedspersoner fra faggrupper, hvor der findes
formaliseret videreuddannelse, skal kunne påbegynde auto-
risationsprocessen ud fra en vurdering af, at ansøgers samle-
de uddannelsesniveau som minimum svarer til den danske
grunduddannelse på det tilsvarende fagområde.
Det foreslås på den baggrund at ændre Styrelsen for Patie-
ntsikkerheds indledende vurdering af ansøgerens uddannel-
se, således at der fremover tages udgangspunkt i ansøgerens
samlede uddannelsesniveau frem for alene at vurdere an-
søgerens grunduddannelse. Der henvises til pkt. 3.1.1 i de
almindelige bemærkninger.
Samtidig oprettes hjemmel til, at Styrelsen for Patientsikker-
hed kan meddele autorisation til personer hvis udenlandske
uddannelse alene mangler et antal kliniske timer for at kun-
ne sidestilles med den tilsvarende danske uddannelse, hvis
der under autorisationsprocessen kompenseres herfor.
De foreslåede ændringer vil medføre, at Styrelsen for Patie-
ntsikkerhed meddeler autorisation til personer, der i udlan-
det har opnået et uddannelsesniveau, som kan sidestilles
med den tilsvarende danske uddannelse, eller til personer
hvis udenlandske uddannelse alene mangler et antal kliniske
timer for at kunne sidestilles med den tilsvarende danske
uddannelse, hvis der under autorisationsprocessen kompen-
seres herfor.
Det forudsættes, at hjemlen vil blive anvendt til at give
sundhedspersoner fra faggrupper, hvor der findes formalise-
ret videreuddannelse, adgang til at kunne påbegynde autori-
sationsprocessen ud fra en vurdering af, at ansøgers samle-
de uddannelsesniveau som minimum svarer til den danske
grunduddannelse på det tilsvarende fagområde.
Udmøntning af forslaget forventes for nuværende at skulle
omfatte formaliseret videreuddannelse for sygeplejersker,
læger og tandlæger. Afhængig af den fremtidige udvikling
af den danske og udenlandske uddannelsers opbygning og
indhold, vil der være hjemmel til på et senere tidspunkt at
kunne inddrage formel videreuddannelse i forbindelse med
uddannelsesvurderingen for andre faggrupper.
Derudover forudsættes bemyndigelsen at ville blive anvendt
til at fastsætte regler om, at sundhedspersoner, der har et til-
strækkelig teoretisk uddannelsesniveau – men ikke opfylder
betingelsen om, at antallet af kliniske timer (praktik) som
del af grunduddannelsen skal svare til antallet af kliniske
timer i den danske grunduddannelse – vil kunne gennemfø-
re autorisationsprocessen under betingelse af, at sundheds-
personens evalueringsansættelse forlænges med et timetal
svarende til det manglende antal kliniske timer. I vurderin-
gen af det samlede antal manglende antal kliniske timer, vil
der skulle tages højde for det samlede antal kliniske timer,
som ansøger har gennemført som del af sin grunduddannel-
se og eventuelt efterfølgende formaliseret videreuddannel-
se. Kompensationen vil desuden kunne ske i forhold til både
manglende kliniske timer i ansøgers grunduddannelse og/el-
17
ler i en eventuel efterfølgende formaliseret videreuddannel-
se.
Ændringen vil medføre, at en ansøger vil kunne få mulighed
for at gennemføre autorisationsprocessen med en forlænget
evalueringsansættelse, således at ansøger ved meddelelse
af autorisation har gennemført superviseret klinisk praksis
svarende til den tilsvarende danske grunduddannelse.
Vurderingen af det kliniske timetal, der vil skulle kompense-
res for, vil skulle foretages af Styrelsen for Patientsikkerhed
i forbindelse med vurderingen af uddannelsesniveauet ud
fra sundhedspersonens individuelle opnåede kliniske timer
under den sundhedsfaglige uddannelse. På den baggrund vil
den eventuelle forlængelse af den nødvendige evaluerings-
ansættelses varighed skulle fastlægges.
Der henvises til forslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne
hertil.
3.3. Ændring af tidspunktet for betaling af gebyrer for
autorisationer
3.3.1. Gældende ret
Det følger af autorisationslovens § 4, at indenrigs- og sund-
hedsministeren fastsætter gebyrer for Styrelsen for Patie-
ntsikkerheds meddelelse af autorisation efter denne lov samt
gebyrer for tilladelse til selvstændigt virke som henholdsvis
læge, tandlæge eller kiropraktor og tilladelse til at beteg-
ne sig som speciallæge, specialtandlæge eller ambulancebe-
handler med særlig kompetence (paramediciner) baseret på
uddannelse gennemført i Danmark eller i udlandet.
Det følger bl.a. af bestemmelsens forarbejder, jf. Folketings-
tidende 2005-06, tillæg A, side 3213, at gebyrerne er om-
kostningsbestemte og forudsættes helt eller delvist at dække
Sundhedsstyrelsens (nu Styrelsen for Patientsikkerheds) ud-
gifter i forbindelse med sagsbehandling m.v. til undersøgelse
af forudsætningerne for meddelelse af autorisation.
Bestemmelsen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 241 af
11. marts 2010 om gebyr for autorisation m.v. af visse sund-
hedspersoner, med senere ændringer. Med bekendtgørelsen
er der fastsat forskellige gebyrsatser afhængig af faggruppe
og tilladelsens karakter.
I medfør af bekendtgørelsens § 1, stk. 1, opkræver Styrelsen
for Patientsikkerhed et gebyr på 4.165 kr. for meddelelse
af tilladelse til at betegne sig som speciallæge henholdsvis
specialtandlæge. Derudover opkræver styrelsen efter stk. 2
et gebyr på 1.206 kr. for meddelelse af tilladelse til selv-
stændigt virke som læge, tandlæge eller kiropraktor. For
meddelelse af autorisation som sygeplejerske, jordemoder,
ergoterapeut, fysioterapeut, bioanalytiker, klinisk diætist,
radiograf, bandagist, klinisk tandtekniker, tandplejer, opti-
ker, kontaktlinseoptiker, optometrist, fodterapeut, social- og
sundhedsassistent og behandlerfarmaceut opkræver styrel-
sen i medfør af stk. 3 et gebyr på 313 kr. Gebyrsatserne har
været uændrede siden bekendtgørelsens ikrafttræden den 1.
april 2010.
Endvidere opkræver Styrelsen for Patientsikkerhed efter § 1,
stk. 4, et gebyr på 5.691 kr. for meddelelse af autorisation
som osteopat.
Gebyret for autorisation som osteopat blev fastsat ved etab-
leringen af autorisationsordningen for osteopater og fremgår
af bemærkningerne til lov nr. 727 af 8. juni 2018, jf. Folke-
tingstidende 2017-18, tillæg A, side 13. Loven indeholder
ikke bemærkninger om muligheden for at regulere gebyret.
Endelig opkræver Styrelsen for Patientsikkerhed i medfør af
§ 1, stk. 5, et gebyr på 896 kr. (2024-niveau) for meddelelse
af autorisation som ambulancebehandler og efter stk. 6 et
gebyr på 769 kr. (2024-niveau) for meddelelse af tilladelse
til at betegne sig som ambulancebehandler med særlig kom-
petence eller paramediciner.
Gebyrerne blev fastsat ved etablering af autorisationsordnin-
gen for ambulancebehandlere med registrering af ambulan-
cebehandlere med særlig kompetence (paramediciner) i lov
nr. 1555 af 18. december 2018. Af bemærkningerne til lov-
forslaget, jf. Folketingstidende 2018-19 (1. samling), tillæg
A, side 34, fremgår det, at autorisationsgebyret i perioden 1.
juli 2019 til 30. juni 2021 vil udgøre et engangsgebyr ved
meddelelse af autorisation på 1.155 kr. Fra 2022 vil gebyrer-
ne falde, indtil gebyret når et permanent niveau i 2026, hvor
gebyret vil udgøre 273 kr. Endvidere fremgår, at gebyret for
tilladelse til at betegne sig som ambulancebehandler med
særlig kompetence (paramediciner) i perioden 1. juli 2019
til 30. juni 2021 vil udgøre et engangsgebyr ved meddelelse
af autorisation på 1.380 kr. Fra 2022 vil gebyrerne falde,
indtil gebyret når et permanent niveau i 2026, hvor gebyret
vil udgøre 310 kr. Der er i lovforslagets bemærkninger taget
forbehold for, at der på tidspunktet for lovens vedtagelse
pågik en analyse af autorisationsområdet, som forventedes
at føre til en justering af gebyrsatserne.
Bekendtgørelsen om gebyr for autorisation m.v. af visse
sundhedspersoner ændres hvert år pr. 1. januar med nedre-
gulering af gebyr for henholdsvis autorisation som ambulan-
cebehandler og tilladelse til at betegne sig som ambulance-
behandler med særlig kompetence (paramediciner).
Gebyrerne er de samme for alle ansøgere inden for den
konkrete faggruppe og tilladelsens karakter, uanset ansøgers
statsborgerskab eller uddannelsesland. Der tages således ik-
ke højde for, at der stilles forskellige autorisationsbetingel-
ser til ansøgere afhængig af, om ansøger er uddannet i
Danmark, eller kan opnå dansk autorisation i medfør af EU-
regler, i medfør af nordiske regler eller i medfør af reglerne
vedrørende ansøgere, der er statsborgere og/eller uddannet i
lande uden for EU/EØS.
3.3.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
18
Det fremgår af aftalen af 24. januar 2024 om bedre og smi-
digere rammer for rekruttering af udenlandske sundhedsper-
soner fra tredjelande, at aftalepartierne er enige om at om-
lægge det nuværende autorisationsgebyr fra et udstedelses-
til et ansøgningsgebyr og at fastholde den enkle gebyrstruk-
tur, så gebyret vil være det samme, uanset om ansøgeren
kommer fra Danmark, Norden, EU/EØS eller fra tredjelan-
de.
Formålet med den aftalte ændring er bl.a. at sikre ressourcer
til sagsbehandlingen af ansøgninger om autorisation m.v.,
sådan at en fremtidig opbygning af nye sagspukler undgås.
Det fremgår af afrapporteringen fra taskforcen om uden-
landsk arbejdskraft af 10. januar 2024, at taskforcens vurde-
ring af, at anbefalingerne samlet set ikke medfører merud-
gifter i staten, bl.a. forudsætter en ændring af gebyrstruktu-
ren på autorisationsområdet i Styrelsen for Patientsikkerhed.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er opmærksomt på, at
der i en årrække har været et underskud på Styrelsen for Pa-
tientsikkerheds gebyrfinansierede område vedrørende auto-
risationer. Det gælder særligt, men ikke kun, autorisationer
for udenlandske sundhedspersoner, som er uddannet i lande
uden for EU/EØS (herefter tredjelande).
Antallet af ansøgninger, der skal behandles efter reglerne for
tredjelandsansøgere, er steget fra 435 i 2017 til ca. 1.640 i
2021, og var i 2022 ca. 1.200 og i 2023 ca. 1.850. Dette
har skabt et stort pres på sagsbehandlingen af udenlandske
sundhedspersoners ansøgninger om dansk autorisation hos
Styrelsen for Patientsikkerhed.
Ubalancen på indtægtssiden skyldes overordnet tre for-
hold. For det første har gebyrerne ikke været pris- og løn-
reguleret siden deres indførelse i 2010. Det medfører, at
gebyrfastsættelsen ikke følger de omkostninger, der er for-
bundet med Styrelsen for Patientsikkerheds sagsbehandling
af autorisationssagerne. For det andet opkræves gebyrerne
kun fra de ansøgere, der får meddelt autorisation (meddelel-
sesgebyr). Der udestår dermed finansiering af sagsbehand-
lingen af de sager, hvor ansøger ikke opnår autorisation,
uanset omkostningerne. For det tredje er gebyrstrukturen
ikke omkostningsægte, hvorfor der ikke er fuld dækning for
omkostningerne. Det skyldes, at gebyrerne ikke er fastsat
under hensyn til det ressourceforbrug, der er i forbindelse
med behandling af ansøgninger fra ansøgere fra tredjelande,
som kræver mere og længere sagsbehandling end ansøgere
fra Danmark, Norden og EU/EØS. Medarbejderressourcerne
kan ikke løbende tilpasses det faktiske behov, da gebyrerne
først kan opkræves ved meddelelse af autorisation, hvilket
særligt for tredjelandsansøgere er flere år efter, at sagsbe-
handlingen er påbegyndt, og den største del af ressourcefor-
bruget hos Styrelsen for Patientsikkerhed ligger i den første
del af ansøgningsprocessen i forbindelse med oplysning af
sagen og vurdering af ansøgers uddannelse.
For at afhjælpe det akutte behov for nedbringelse af sagsbe-
handlingstiderne i sagerne har regeringen som led i aftalen
om en akutplan for sygehusvæsenet fra februar 2023 afsat
yderligere midler for 2023 og 2024 til bl.a. nedbringelse af
sagsbehandlingstiderne for Styrelsen for Patientsikkerheds
sagsbehandling.
På baggrund af ovenstående foreslås det at ændre det nu-
værende autorisationsgebyr fra et meddelelses- til et ansøg-
ningsgebyr.
Forslaget vil medføre, at der vil blive opkrævet et gebyr
allerede i forbindelse med indgivelse af ansøgning om auto-
risation til Styrelsen for Patientsikkerhed, fremfor først ved
meddelelse af autorisation, tilladelse m.v., som i dag.
Derved vil udgiften blive pålagt ansøger, uanset om per-
sonen opnår autorisation, får afslag eller selv vælger at
afbryde autorisationsprocessen. Det vil sikre dækning for
sagsbehandlingen, uanset om ansøgninger resulterer i en
autorisation eller et afslag og i tilfælde, hvor ansøger under-
vejs vælger at afbryde ansøgningsprocessen. Gebyrerne for
ansøgere vil fremadrettet være omkostningsægte, både for
de ansøgere, der opnår såvel som ikke opnår autorisation.
Gebyrerne vil blive reguleret på baggrund af Styrelsen for
Patientsikkerheds faktiske omkostninger samt i henhold til
statens pris- og lønindekser og grupperes efter, om der er
tale om ansøgning om autorisation for alle sundhedsperso-
ner med undtagelse af læger, tandlæger og kiropraktorer
samt ansøgning om registrering som ambulancebehandler
med særlige kompetencer (paramediciner), ansøgning og
selvstændigt virke for læger, tandlæger og kiropraktorer,
eller ansøgning om specialeanerkendelse for læger og tand-
læger.
Som følge af det EU-retslige forbud mod forskelsbehand-
ling på baggrund af nationalitet, vurderer Indenrigs- og
Sundhedsministeriet, at det ikke vil være hensigtsmæssigt
at differentiere gebyret for ansøgere uddannet i Danmark og
EU-ansøgere.
Det vil desuden efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets
opfattelse heller være ikke hensigtsmæssigt at differentiere
gebyret for ansøgere fra tredjelande af hensyn til at under-
støtte en interesse i at opnå autorisation for ansøgere fra
tredjelande.
Derfor forudsættes det, at gebyrtaksterne fortsat vil blive
fastsat ens for alle ansøgere. Gebyrerne vil dog fremstå
mindre omkostningsægte for det enkelte regelgrundlag, der
kan opnås autorisation på baggrund af, da omkostninger fra
sagsbehandlingen af ansøgere uden for EU/EØS overføres
til ansøgere uddannet i Danmark, og ansøgere, der kan opnå
dansk autorisation i medfør af EU-regler eller i medfør af
nordiske regler.
Det foreslås også, at indenrigs- og sundhedsministeren – li-
gesom i dag – bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om
størrelsen af gebyret og om opkrævning af gebyret. Geby-
rerne vil blive fastsat administrativt, jf. budgetvejledningens
afsnit 2.3.1 og vejledning om prisfastsættelse. Endvidere vil
19
der blive fastsat regler om overgangen fra meddelelsesgebyr
til ansøgningsgebyr. Der vil desuden blive fastsat regler om,
at ansøgning kun undergives behandling, hvis der samtidig
med, at ansøgningen indsendes, sker betaling af det fastsatte
gebyr.
Indenrigs- og sundhedsministeren vil i forlængelse af lov-
forslagets ikrafttrædelse, med hjemmel i bemyndigelsesbe-
stemmelsen i autorisationslovens § 4, fastsætte regler om
størrelsen af gebyret og om opkrævning af gebyret. Der vil
herefter blive opkrævet et gebyr på 1.295 kr. (2024-niveau)
for ansøgning om autorisation fra alle sundhedspersoner
med undtagelse af læger, tandlæger og kiropraktorer, samt
for ansøgning om registrering som ambulancebehandler med
særlige kompetencer (paramediciner). Desuden vil der blive
opkrævet et gebyr på 3.508 kr. (2024-niveau) for ansøgning
om tilladelse til selvstændigt virke fra læger, tandlæger og
kiropraktorer. Endelig vil der blive opkrævet et gebyr på
5.195 kr. (2024-niveau) for ansøgning om specialeanerken-
delse for læger og tandlæger.
Den foreslåede ordning vil betyde, at verserende sager, der
ikke er fuldt oplyst, vil være omfattet af ordningen. Verse-
rende sager, der er fuldt oplyst hos Styrelsen for Patientsik-
kerhed på tidspunktet for ikrafttrædelse af regler fastsat i
medfør af den foreslåede bestemmelse, vil blive færdigbe-
handlet efter hidtidige gebyrregler. Ved fuldt oplyst forstås,
at Styrelsen for Patientsikkerhed har modtaget fyldestgøren-
de dokumentation fra ansøger, der dokumenterer, at ansøger
har gennemført og opfylder alle autorisationsbetingelser, så-
ledes at meddelelse af autorisation m.v. alene beror på sty-
relsens sagsbehandling.
Hvis ansøger i en verserende sag frafalder sin ansøgning, før
der er betalt ansøgningsgebyr, vil gebyret ikke blive opkræ-
vet, uanset om der før vedtagelsen af den nye gebyrstruktur
er sket sagsbehandling eller ej.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er opmærksomt på, at
den foreslåede gebyromlægning vil medføre, at der for vis-
se ansøgere vil ske en fremrykning af tidspunktet for beta-
ling af gebyr og forhøjelse af gebyrtaksterne. Det vil bl.a.
være tilfældet i de sager, hvor en ansøgning er indgivet
før ændringens ikrafttræden, men hvor ansøgningen ikke
er færdigbehandlet, hvis der ikke umiddelbart kan træffes
afgørelse på det foreliggende grundlag.
Det er imidlertid Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfat-
telse, at afgørende hensyn til sundhedsvæsenet taler for den
foreslåede ordning. Indenrigs- og Sundhedsministeriet læg-
ger i den forbindelse vægt på, at den foreslåede ordning ef-
ter ministeriets opfattelse vil kunne bidrage til løsningen af
nogle af de udfordringer, som sundhedsvæsenet aktuelt står
over for med mangel på kvalificeret arbejdskraft og dermed
lange ventetider, pressede akutmodtagelser og travlhed.
Den foreslåede ordning vil – trods højere og fremrykkede
gebyrer – efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattel-
se få afgørende betydning for muligheden for at rekruttere
udenlandsk arbejdskraft.
En omlægning til et ansøgningsgebyr fremfor et meddelel-
sesgebyr vil kunne sikre ressourcer til sagsbehandlingen
i Styrelsen for Patientsikkerhed og dermed også sikre, at
en fremtidig pukkelophobning, som hindrer effektiv admini-
stration, kan undgås. Styrelsen for Patientsikkerhed vil med
forslaget fremover få fuld omkostningsdækning for styrel-
sens udgifter til sagsbehandlingen, uanset om ansøgninger
resulterer i meddelelse af autorisation eller et afslag, ligesom
det vil gælde i tilfælde, hvor ansøger undervejs vælger at
afbryde processen. Ordningen vil desuden medføre, at der
rettes op på den ubalance, der aktuelt er mellem indtægter
og udgifter, samt på længere sigt inddækning af akkumuleret
underskud fra tidligere år.
I forbindelse med omlægningen vil der blive taget kontakt
til ansøgere, der har indgivet deres ansøgninger før ændrin-
gens ikrafttræden, for at afklare, om de fortsat ønsker be-
handling af deres ansøgning mod, at der betales et ansøg-
ningsgebyr eller ej.
Den foreslåede ordning vil således sikre, at ansøgere, som
har indleveret ansøgning om dansk autorisation før tids-
punktet for ikrafttrædelsen, aktivt tager stilling til, om
vedkommende ønsker at fortsætte med autorisationsproces-
sen.
Det vil dermed også sikres, at der ryddes op i sager, som
ligger passive i styrelsen som følge af manglende fremdrift
fra ansøgerens side. Dette vil medføre, at Styrelsen for Pa-
tientsikkerhed fremadrettet kan anvende sine ressourcer på
de ansøgere, som forventer at kunne opnå – og aktuelt er
interesserede i at opnå – dansk autorisation.
Nye ansøgere vil desuden blive gjort opmærksomme på, at
der forventes at blive fastsat regler i medfør af den foreslåe-
de bestemmelse, som forventes at medføre en omlægning af
meddelelsesgebyret til et ansøgningsgebyr, og en justering
af gebyrtaksterne. Dette vil ske for at begrænse den bebyr-
dende virkning.
Forslaget er således et væsentligt element i bestræbelserne
på at sikre en mere smidig og effektiv autorisationsproces,
som også forudsat i Aftale om en akutplan for sygehusvæse-
net fra februar 2023, og aftalen om bedre og smidigere
rammer for rekruttering af udenlandske sundhedspersoner
fra tredjelande fra januar 2024.
I tillæg til den nye gebyrordning, vil der fremadrettet blive
indført obligatorisk digital selvbetjening, hvorefter det ikke
vil være muligt at ansøge hos Styrelsen for Patientsikkerhed
uden samtidig betaling af gebyr. På den måde undgås det,
at styrelsen ligger inde med ansøgningssager, hvor sagsbe-
handlingen ikke skal påbegyndes på grund af manglende
gebyrbetaling.
Der henvises i øvrigt til det foreslåede § 1, nr. 3, og be-
mærkningerne hertil.
20
3.4. Udvidelse af positivlisten for faglærte med social- og
sundhedshjælpere
3.4.1. Gældende ret
Udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, indeholder regler om
adgangen til at opnå opholdstilladelse efter positivlisten for
faglærte. Det følger af bestemmelsen, at der efter ansøgning
kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået
aftale eller fået tilbud om ansættelse hos en arbejdsgiver,
som på tidspunktet for ansøgningens indgivelse havde en
måluddannelsesratio for det senest opgjorte bidragsår, og
som ikke skulle betale merbidrag for det senest opgjorte
bidragsår, jf. § 21 a, jf. §§ 21 b, 21 i og 21 k, i lov om Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag, eller som på tidspunktet
for ansøgningens indgivelse havde en måluddannelsesratio
for 2 ud af de seneste 3 opgjorte bidragsår, og som ikke
skulle betale merbidrag for 2 ud af de seneste 3 opgjorte
bidragsår, jf. § 21 a, jf. §§ 21 b, 21 i og 21 k, i lov om Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag, hvis ansættelsen ikke er
omfattet af § 9 a, stk. 2, nr. 1 (positivlisten for videregående
uddannelse), samt vedrører en stilling på minimum faglært
niveau, jf. bilag 1, inden for et område, hvor der er mangel
på arbejdskraft.
Det er således kun arbejdsgivere, der lever op til deres sam-
fundsmæssige pligter til at uddanne elever, der har adgang
til at benytte positivlisten for faglærte.
For at en stillingsbetegnelse kan optages på positivlisten
for faglærte, kræves det, at stillingen er omfattet af en af
arbejdsfunktionerne med stillinger på minimum faglært ni-
veau, der fremgår af oversigten i bilag 1 til udlændingelo-
ven. Bilag 1 oplister stillinger, hvor mere end 75 pct. af
de ansatte inden for arbejdsfunktionen på arbejdsmarkeds-
balancen (opgjort pr. 2018) havde en erhvervskompetence-
givende uddannelse, og stillinger inden for fem yderligere
arbejdsfunktioner (almindeligt kontorarbejde ifm. finansiel-
le transaktioner, slagterarbejde i detailhandlen, møbelsned-
kerarbejde, anlægsgartnerarbejde, kokkearbejde (ekskl. køk-
kenchefarbejde)).
Derudover skal der efter arbejdsmarkedsbalancen være man-
gel på arbejdskraft inden for stillingen. Arbejdsmarkedsba-
lancen giver information om beskæftigelsesmuligheder og
arbejdskraftbehov i Danmark og offentliggøres to gange år-
ligt af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Styrel-
sen for Arbejdsmarked og Rekruttering sender på baggrund
af arbejdsmarkedsbalancen en bruttoliste over mangel på
arbejdskraft til Styrelsen for International Rekruttering og
Integration, som herefter opdaterer positivlisten. Positivli-
sten for faglærte bliver normalt opdateret hvert år den 1.
januar og den 1. juli, jf. § 19, stk. 7, i bekendtgørelse nr.
1206 af 23. august 2022 om udlændinges adgang her til
landet (udlændingebekendtgørelsen), som senest ændret ved
bekendtgørelse nr. 1293 af 3. november 2023. En stilling,
der ikke er omfattet af en af arbejdsfunktionerne på oversig-
ten i bilag 1 til udlændingeloven, vil ikke kunne komme
på positivlisten for faglærte, selvom der aktuelt måtte være
mangel på arbejdskraft inden for stillingen.
Det er en forudsætning for at få opholdstilladelse efter po-
sitivlisten for faglærte, at de tilbudte løn- og ansættelsesvil-
kår er sædvanlige efter danske forhold. Ved vurderingen af
lønniveauet anvendes en særlig lønstatistik baseret på Dan-
marks Statistiks lønregister, der alene har fokus på ansatte
med en erhvervskompetencegivende uddannelse inden for
den enkelte arbejdsfunktion. Den særlige lønstatistik skal
sikre honorering af den enkelte udlænding på niveau med,
hvad en uddannet medarbejder får i Danmark, herunder
under hensyntagen til relevant anciennitet (i det omfang det
er muligt). Dette skal understøtte, at arbejdsgiveren finder
det godtgjort, at udlændingen har kvalifikationer til at bestri-
de en stilling på faglært niveau.
En udlænding, som får opholdstilladelse med henblik på
beskæftigelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, får
samtidig en arbejdstilladelse stedfæstet til det pågældende
arbejdsforhold, jf. udlændingebekendtgørelsens § 26, stk. 1,
1. pkt., jf. § 25, stk. 1.
Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 1. pkt., at
opholdstilladelse efter blandt andet positivlisten for faglærte
er betinget af, at udlændingen og personer, der meddeles
opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til
udlændingen, ikke modtager hjælp efter lov om aktiv social-
politik.
Opholdstilladelse efter positivlisten for faglærte meddeles
for højst 4 år ad gangen og efter 8 år for højst 5 år ad
gangen, jf. udlændingebekendtgørelsens § 16, stk. 4, 1. pkt.
Der kan ikke gives opholdstilladelse efter udlændingelovens
§ 9 a, stk. 2, nr. 2, hvis den ansættelse, som udlændingen har
indgået aftale eller fået tilbud om, er omfattet af en lovlig
arbejdskonflikt, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 9.
En udlænding, der har opholdstilladelse efter bl.a. positivli-
sten for faglærte, og som har indgået aftale eller fået tilbud
om et nyt ansættelsesforhold, kan efter indgivelse af ansøg-
ning om opholdstilladelse i medfør af det nye ansættelses-
forhold opholde sig her i landet og arbejde i tiden, indtil der
er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholds-
tilladelse. Ansøgning om ny opholdstilladelse skal indgives
senest på det tidspunkt, hvor udlændingen påbegynder nyt
arbejde. Dette følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 11
(jobskiftereglen).
En opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2,
nr. 2, kan forlænges, uanset at fagområdet på tidspunktet for
afgørelse om forlængelse ikke er omfattet af positivlisten
for faglærte, hvis udlændingen er i samme ansættelsesfor-
hold, som lå til grund for meddelelse af opholdstilladelsen,
og hvis arbejdsgiveren på tidspunktet for indgivelse af an-
søgning om forlængelse af opholdstilladelse havde en mål-
uddannelsesratio for 1 af de seneste 2 opgjorte bidragsår,
og som ikke skulle betale merbidrag for 1 af de seneste
2 opgjorte bidragsår, jf. § 21 a, jf. §§ 21 b, 21 i og 21
21
k, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, eller hvis
arbejdsgiveren på tidspunktet for indgivelse af ansøgning
om forlængelse af opholdstilladelsen havde en måluddannel-
sesratio for 2 ud af de seneste 3 opgjorte bidragsår, og ikke
skulle betale merbidrag for 2 ud af de seneste 3 opgjorte
bidragsår, jf. § 21 a, jf. §§ 21 b, 21 i og 21 k, i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. udlændingelovens §
9 a, stk. 13.
En udlænding, der indgiver ansøgning om opholdstilladelse
eller forlængelse af opholdstilladelse efter positivlisten for
faglærte, skal betale et gebyr, medmindre Danmarks interna-
tionale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet, jf.
udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 4. Gebyret er fastsat til
6.290 kr. (2024-niveau), jf. § 5, stk. 2, nr. 1, jf. bekendtgø-
relse nr. 1827 af 28. december 2023 om indbetaling og tilba-
gebetaling af gebyrer for at indgive ansøgninger og klager
på studie- og erhvervsområdet m.v. (gebyrbekendtgørelsen).
Styrelsen for International Rekruttering og Integrations af-
slag på opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladel-
se eller inddragelse af opholdstilladelse efter positivlisten
for faglærte kan påklages til Udlændingenævnet, jf. udlæn-
dingelovens § 46 a, stk. 1. Der skal betales et gebyr for at
indgive klage over afslag på opholdstilladelse og forlængel-
se af opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2.
pkt. Gebyret er fastsat til 960 kr. (2024-niveau), jf. § 5, stk.
7, i gebyrbekendtgørelsen. Det fremgår af § 46 a, stk. 3, 1.
pkt., at klage til Udlændingenævnet skal være indgivet inden
8 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.
3.4.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
Det fremgår af aftalen af 24. januar 2024 om bedre og smi-
digere rammer for rekruttering af udenlandske sundhedsper-
soner fra tredjelande, at aftalepartierne er enige om at gen-
nemføre alle anbefalingerne fra taskforcen om udenlandsk
arbejdskraft med henblik på at sikre, at kompetent og ef-
terspurgt sundhedspersonale fra tredjelande hurtigere kan
bidrage til løsningen af opgaverne i sundhedsvæsenet.
Det fremgår af afrapporteringen fra taskforcen om uden-
landsk arbejdskraft af 10. januar 2024, at taskforcen bl.a. an-
befaler, at positivlisten for faglærte udvides med social- og
sundhedshjælpere. Det fremgår endvidere af den politiske
aftale, at aftalepartierne er enige om, at der skal indføres en
kvote på 1.000 opholds- og arbejdstilladelser til udenlandske
social- og sundhedshjælpere efter positivlisten for faglærte.
Som beskrevet i pkt. 3.4.1 i de almindelige bemærkninger
er det bl.a. et krav for at en stillingsbetegnelse kan optages
på positivlisten for faglærte, at stillingen er omfattet af en
af arbejdsfunktionerne med stillinger på minimum faglært
niveau oplistet i bilag 1 til udlændingeloven. Herudover er
det en betingelse, at der er mangel inden for den pågældende
stilling.
Social- og sundhedshjælper fremgår i dag ikke af oversigten
over arbejdsfunktioner i bilag 1 til udlændingeloven. Det
betyder, at arbejde som social- og sundhedshjælper ikke kan
komme på positivlisten for faglærte, uanset om der måtte
være mangel på arbejdskraft inden for området. Udlændinge
er således i dag i praksis afskåret fra at opnå opholdstilladel-
se i Danmark på baggrund af beskæftigelse som social- og
sundhedshjælper.
Det foreslås på ovenstående baggrund, at udlændingelovens
bilag 1 nyaffattes således, at stillingen som social- og sund-
hedshjælper tilføjes oversigten over arbejdsfunktioner på ar-
bejdsmarkedsbalancen med stillinger på minimum faglært
niveau, jf. således § 2, nr. 26.
Tilføjelsen af social- og sundhedshjælper i bilag 1 i udlæn-
dingeloven medfører således, at stillingen kan optages på
positivlisten for faglærte, når der er mangel på arbejdskraft
inden for stillingen.
Det foreslås – i overensstemmelse med den politiske aftale
– at der fastsættes en kvote på 1.000 for antallet af meddelte
opholds- og arbejdstilladelser efter udlændingelovens § 9 a,
stk. 2, nr. 2, på baggrund af beskæftigelse som social- og
sundhedshjælper.
Det foreslås også, at en ansøgning om opholdstilladelse efter
positivlisten for faglærte på baggrund af beskæftigelse som
social- og sundhedshjælper skal afvises, når kvoten på 1.000
opholdstilladelser er udnyttet, medmindre der er tale om
en opholdstilladelse, der meddeles til en udlænding, der se-
nest har haft opholds- og arbejdstilladelse efter positivlisten
for faglærte som social- og sundhedshjælper, jf. nærmere
nedenfor.
Det betyder, at en udlænding, der indgiver ansøgning om
opholds- og arbejdstilladelse som social- og sundhedshjæl-
per efter positivlisten for faglærte, når den foreslåede kvote
er udnyttet, vil få ansøgningen afvist af Styrelsen for Inter-
national Rekruttering og Integration.
Det betyder endvidere, at der ikke kan meddeles opholdstil-
ladelse til en udlænding på baggrund af beskæftigelse som
social- og sundhedshjælper efter positivlisten for faglærte,
når antallet af meddelte opholdstilladelser til beskæftigelse
som social- og sundhedshjælper efter positivlisten for fag-
lærte har nået kvoten på 1.000. Det er uden betydning,
hvor lang tid der går, før kvoten er opfyldt. Det er endvi-
dere uden betydning, om de udlændinge, der meddeles op-
holdstilladelse efter positivlisten for faglærte på baggrund af
beskæftigelse som social- og sundhedshjælper, faktisk gør
brug af opholdstilladelsen og indrejser og tager ophold i
Danmark. Det er antallet af meddelte opholdstilladelser, der
er afgørende for, om kvoten er opfyldt.
Med tilføjelsen af social- og sundhedshjælpere er det første
gang der foretages en justering af oversigten i bilag 1 over
de stillinger, der kan fremgå af positivlisten for faglærte.
Kvoten på de 1.000 opholds- og arbejdstilladelser til uden-
landske social- og sundhedshjælpere efter positivlisten for
22
faglærte bidrager til at skabe en balance mellem behovet
for at kunne rekruttere sundhedspersoner fra tredjelande
til sundheds- og plejesektoren og hensynet til løbende at
kunne vurdere forslagets effekt og konsekvenser. Kvoten
tager endvidere hensyn til sundheds- og plejesektorens res-
sourcer og evne til at absorbere de udlændinge, der opnår
opholds- og arbejdstilladelser efter positivlisten for faglærte
på baggrund af beskæftigelse som social- og sundhedshjæl-
pere. Det bemærkes, at der er en forventning om flere børn
og ældre i de kommende år og på længere sigt, hvilket øger
efterspørgslen efter kvalificeret arbejdskraft på velfærdsom-
råderne, herunder social- og sundhedshjælpere. Et eventuel
stort antal ansøgninger fra udenlandske social- og sundheds-
hjælpere vil potentielt kunne føre til et stort antal tilladelser
under ordningen, idet der kan meddeles opholdstilladelse
efter ordningen, så længe der er mangel på arbejdskraft, og
de pågældende kan opnå ansættelse i Danmark.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil
løbende følge udviklingen i antallet af meddelte opholds- og
arbejdstilladelser efter positivlisten for faglærte på baggrund
af beskæftigelse som social- og sundhedshjælper. Når kvo-
ten er udnyttet, vil Styrelsen for International Rekruttering
og Integration orientere herom på udlændingemyndigheder-
nes hjemmeside www.nyidanmark.dk.
Herudover vil Udlændinge- og Integrationsministeriet føl-
ge udviklingen i antallet af fuldtidsbeskæftigede social- og
sundhedshjælpere med opholdstilladelse efter positivlisten
for faglærte, eksklusiv medfølgende familie. Det vil ske på
grundlag af kvartalsvise opgørelser udarbejdet af Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering på baggrund af data fra
Jobindsats.dk.
Det forudsættes, at Styrelsen for International Rekruttering
og Integration i forbindelse med en afvisning af en ansøg-
ning fordi kvoten er udnyttet, vil tilbagebetale det fulde
ansøgningsgebyr til udlændingen. Styrelsen vil afvise en
ansøgning, både i den situation, hvor ansøgningen indgives
når kvoten allerede er udnyttet på ansøgningstidspunktet, og
i den situation, hvor ansøgningen indgives, inden kvoten er
udnyttet, men hvor kvoten udnyttes, inden der er truffet en
afgørelse på baggrund af ansøgningen.
Det er uden betydning, hvornår ansøgningen er indgivet. Det
kan således være forskelle i sagsbehandlingstiden, som af-
hænger af de konkrete omstændigheder i en given ansøg-
ning, som fører til, at en ansøgning, der er indgivet før
en ansøgning, hvor der er meddelt opholdstilladelse, skal
afvises.
Udlændinge- og integrationsministeren vil i forlængelse af
lovforslagets ikrafttrædelse, fastsætte regler med hjemmel i
bemyndigelsesbestemmelsen i udlændingelovens § 9 h, stk.
19, i gebyrbekendtgørelsens § 8, stk. 1, om, at gebyr, der
er indbetalt for indgivelse af en ansøgning om opholds- og
arbejdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2,
på baggrund af beskæftigelse som social- og sundhedshjæl-
per, tilbagebetales, hvis ansøgningen afvises som følge af, at
kvoten efter udlændingelovens § 9 a, stk. 35, er udnyttet.
En afvisning begrundet i, at kvoten er udnyttet, vil kunne
påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46
a. Udlændingen vil skulle betale gebyr herfor, jf. udlændin-
gelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt.
Det foreslås også, at en opholds- og arbejdstilladelse efter
positivlisten for faglærte på baggrund af beskæftigelse som
social- og sundhedshjælper, der meddeles til en udlænding,
der senest har haft opholds- og arbejdstilladelse efter posi-
tivlisten for faglærte som social- og sundhedshjælper, ikke
medregnes ved opgørelsen af kvoten på 1.000 opholds- og
arbejdstilladelser.
Det foreslås i forlængelse heraf, at en ansøgning om op-
holds- og arbejdstilladelse efter positivlisten for faglærte
som social- og sundhedshjælper indgivet af en udlænding,
der senest har haft opholds- og arbejdstilladelse efter posi-
tivlisten for faglærte som social- og sundhedshjælper, ikke
afvises, selvom kvoten på 1.000 opholds- og arbejdstilladel-
ser er udnyttet.
Det betyder, at en udlænding, der har opholdstilladelse efter
positivlisten for faglærte som social- og sundhedshjælper,
der i medfør af jobskiftereglen i udlændingelovens § 9 a,
stk. 11, har indgået aftale om eller fået tilbud om ansættel-
se i en ny stilling som social- og sundhedshjælper, ikke
indgår i kvoten ved meddelelse af den nye opholds- og
arbejdstilladelse. Den nye opholds- og arbejdstilladelse vil
således ikke blive talt med ved opgørelsen af kvoten på
1.000 opholds- og arbejdstilladelser, selvom kvoten endnu
ikke er udnyttet. Herved sikres det, at den samme udlænding
med opholdstilladelse efter ordningen som social- og sunds-
hjælper ikke tæller med to gange i kvoten på grund af et
jobskifte.
Det betyder også, at en udlænding, der har opholdstilladelse
efter positivlisten for faglærte som social- og sundhedshjæl-
per, der f.eks. skifter fra en kommune til en anden i en
stilling som social- og sundhedshjælper vil kunne opnå en
ny opholdstilladelse i henhold til den foreslåede bestemmel-
se, selvom kvoten på 1.000 opholds- og arbejdstilladelser i
mellemtiden måtte være udnyttet, forudsat at der fortsat er
mangel på social- og sundhedshjælpere. En udlænding, der
i en sådan situation indgiver ansøgning om en ny opholds-
og arbejdstilladelse som social- og sundhedshjælper efter
positivlisten for faglærte, vil således ikke få ansøgningen
afvist af Styrelsen for International Rekruttering og Integra-
tion, selvom kvoten på 1.000 opholds- og arbejdstilladelser
er udnyttet.
En udlænding, der eksempelvis senest har haft opholds- og
arbejdstilladelse som kok efter positivlisten for faglærte, el-
ler en udlænding, der senest har haft opholdstilladelse efter
beløbsordningen, vil derimod fortsat få afvist en ansøgning
om opholds- og arbejdstilladelse efter positivlisten for fag-
lærte som social- og sundhedshjælper, når kvoten er udnyt-
23
tet. Det samme gælder for en udlænding, som har arbejdet
som social- og sundhedshjælper i Danmark på baggrund
af et andet opholdsgrundlag end positivlisten for faglærte,
f.eks. som familiesammenført, og som mister sit oprindelige
opholdsgrundlag og ansøger om opholdstilladelse efter posi-
tivlisten for faglærte.
Udlændinge med opholds- og arbejdstilladelser efter udlæn-
dingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, på baggrund af beskæftigelse
som social- og sundhedshjælper, vil fortsat kunne få deres
opholdstilladelse forlænget, uanset at stillingen som social-
og sundhedshjælper på tidspunktet for afgørelsen om for-
længelse ikke er omfattet af positivlisten for faglærte, hvis
udlændingen er i samme ansættelsesforhold, som lå til grund
for meddelelse af opholdstilladelsen og hvis arbejdsgiveren
på tidspunktet for indgivelse af ansøgning om forlængelse
af opholdstilladelse fortsat opfylder sin forpligtelse til at
uddanne elever. Der henvises til udlændingelovens § 9 a,
stk. 13.
Der henvises til § 2, nr. 3 og 26, og bemærkningerne hertil.
3.5. Autorisationsopholdsordning for særligt efterspurg-
te sundhedspersoner
3.5.1. Gældende ret
Det fremgår af udlændingelovens § 9 i, stk. 3, 1. pkt., at
der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlæn-
ding med henblik på at opnå autorisation som læge, tandlæ-
ge eller sygeplejerske i Danmark, hvis Styrelsen for Patie-
ntsikkerhed forinden har vurderet, at udlændingens grund-
uddannelse er egnet til, at udlændingen kan gennemføre
den nødvendige faglige afprøvning og sproglige opkvalifice-
ring med henblik på at opnå dansk autorisation som læge,
tandlæge eller sygeplejerske. Af § 9 i, stk. 3, 2. pkt., frem-
går, at opholdstilladelse skal betinges af, at udlændingens
forsørgelse samt forsørgelsen af personer, der meddeles op-
holdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til
udlændingen, er sikret gennem egne midler.
De nærmere regler for meddelelse af autorisationsopholds-
tilladelse efter § 9 i, stk. 3, er reguleret i bekendtgørelse
nr. 363 af 30. marts 2023 om meddelelse af opholds- og
arbejdstilladelse til studerende (studiebekendtgørelsen).
Det følger af studiebekendtgørelsens § 1, stk. 4, at opholds-
tilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 3, med henblik
på at opnå autorisation som læge, tandlæge eller sygeple-
jerske i Danmark kan gives, hvis Styrelsen for Patientsikker-
hed forinden har vurderet, at udlændingens grunduddannelse
er egnet til, at udlændingen kan gennemføre den nødvendige
faglige afprøvning og sproglige opkvalificering med henblik
på at opnå dansk autorisation som læge, tandlæge eller syge-
plejerske.
Det følger af studiebekendtgørelsens § 7, stk. 3, at opholds-
tilladelse efter bekendtgørelsens § 1, stk. 4, er betinget af,
at udlændingen dokumenterer, at vedkommendes forsørgelse
er sikret gennem egne midler. Det følger af studiebekendt-
gørelsens § 7, stk. 3, 2. pkt., at dokumentationskravet opfyl-
des ved, at udlændingen fremviser en udskrift fra en bank-
konto i eget navn med et indestående, der svarer til start-
hjælpssatsen i 2012. Det følger af studiebekendtgørelsens §
7, stk. 4, at hvis udlændingen er under 25 år og indgiver
ansøgning om opholdstilladelse efter bekendtgørelsens § 1,
stk. 4, skal udlændingen dokumentere at råde over midler,
der svarer til starthjælpssatsen i 2012 for udeboende under
25 år i et år. Det følger af studiebekendtgørelsens § 7, stk.
5, at hvis udlændingen er 25 år eller ældre og indgiver
ansøgning om opholdstilladelse efter bekendtgørelsens § 1,
stk. 4, skal udlændingen dokumentere at råde over midler,
der svarer til starthjælpssatsen i 2012 for enlige, der er 25 år,
i et år.
Det følger af studiebekendtgørelsens § 10, stk. 1, at opholds-
tilladelse efter udlændingelovens § 9 n, stk. 1 (medfølgende
familie), til en udlænding, som har familiemæssig tilknyt-
ning til en udlænding med tidsbegrænset eller tidsubegræn-
set opholdstilladelse efter bl.a. bekendtgørelsens § 1, stk.
4, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 3 (hovedpersonen), er
betinget af, at familien bor på fælles bopæl i Danmark,
at udlændingen ikke modtager hjælp efter lov om aktiv
socialpolitik, og at hovedpersonen dokumenterer at kunne
forsørge udlændingen.
Det følger af studiebekendtgørelsens § 10, stk. 3, at hvis
hovedpersonen har opholdstilladelse efter bekendtgørelsens
§ 1, stk. 4, opfyldes dokumentationskravet i bekendtgørel-
sens § 10, stk. 1, nr. 3 ved, at hovedpersonen fremviser en
udskrift fra en bankkonto i hovedpersonens navn med et
indestående, der svarer til starthjælpssatsen i 2012.
Det følger af studiebekendtgørelsens § 10, stk. 4, at hvis
medfølgende familie til en hovedperson, som er nævnt i
bekendtgørelsens § 7, stk. 4 (under 25 år), indgiver ansøg-
ning om opholdstilladelse, skal hovedpersonen dokumentere
enten a) at råde over midler, der svarer til starthjælpssatsen
i 2012 for udeboende under 25 år i et år, hvis den med-
følgende familie er en ægtefælle eller fast samlever eller
b) at råde over midler, der svarer til starthjælpssatsen for
2012 for udeboende under 25 i et år og starthjælpssatsen
i 2012 for gifte og samlevende forældre i et år, hvis den
medfølgende familie er en ægtefælle eller fast samlever og
et mindreårigt barn. Satsen for gifte og samlevende forældre
skal ikke betales for flere end to mindreårige børn eller c)
at råde over midler, der svarer til starthjælpssatsen i 2012
for enlige forældre i et år, hvis den medfølgende familie er
et mindreårigt barn. Satsen skal ikke betales for flere end to
mindreårige børn.
Det følger af studiebekendtgørelsens § 10, stk. 5, at hvis
medfølgende familie til en hovedperson, som er nævnt i
bekendtgørelsens § 7, stk. 5 (25 år eller ældre), indgiver
ansøgning om opholdstilladelse, skal hovedpersonen doku-
mentere enten a) at råde over midler, der svarer til start-
hjælpssatsen i 2012 for gifte og samlevende personer, der
er fyldt 25 år, i et år, hvis den medfølgende familie er en
24
ægtefælle eller fast samlever eller b) at råde over midler, der
svarer til starthjælpssatsen i 2012 for gifte og samlevende
personer, der er fyldt 25 år, i et år og starthjælpssatsen i
2012 for gifte og samlevende forældre i et år, hvis den
medfølgende familie er en ægtefælle eller fast samlever og
et mindreårigt barn. Satsen for gifte og samlevende forældre
skal ikke betales for flere end to mindreårige børn eller c)
at råde over midler, der svarer til starthjælpssatsen i 2012
for enlige forældre i et år, hvis den medfølgende familie er
et mindreårigt barn. Satsen skal ikke betales for flere end to
mindreårige børn.
Det følger af studiebekendtgørelsens § 10, stk. 6, at hvis
medfølgende familie til en hovedperson, som er nævnt i
bekendtgørelsens § 7, stk. 4 og 5, og som er enlig forælder,
indgiver ansøgning om opholdstilladelse, skal hovedperso-
nen dokumentere at råde over midler, der svarer til start-
hjælpssatsen i 2012 for enlige forældre i et år, hvis den med-
følgende familie er familiemedlemmer, som ikke er nævnt
i bekendtgørelsens § 7, stk. 4 og 5. Det følger endvidere
af studiebekendtgørelsens § 10, stk. 7, at hvis medfølgende
familie til en hovedperson, som er nævnt i bekendtgørelsens
§ 7, stk. 4 og 5, og som er gift eller samlevende, indgiver
ansøgning om opholdstilladelse, skal hovedpersonen doku-
mentere at råde over midler, der svarer til starthjælpssatsen i
2012 for gifte og samlevende forældre i et år, hvis den med-
følgende familie er familiemedlemmer, som ikke er nævnt i
bekendtgørelsens § 7, stk. 4 og 5.
Det følger af studiebekendtgørelsens § 11, stk. 11, at op-
holdstilladelse efter bekendtgørelsens § 1, stk. 4, med hen-
blik på at opnå dansk autorisation som læge eller tandlæge
gives med henblik på midlertidigt ophold for 3 år med mu-
lighed for forlængelse i 2 år, hvis udlændingen har bestået
det sprogkrav, som er nødvendigt for at opnå dansk autorisa-
tion, dvs. Prøve i Dansk 3, jf. § 2, stk. 1, nr. 2, i henholdsvis
bekendtgørelse nr. 1372 af 9. december 2010 om autorisa-
tion af læger, der er statsborgere i og/eller uddannet i lande
udenfor EU/EØS (med senere ændringer), bekendtgørelse
nr. 97 af 9. februar 2011 om autorisation af tandlæger, der
er statsborgere i og/ eller uddannet i lande udenfor EU/EØS
(med senere ændringer), og bekendtgørelse nr. 478 af 10.
marts 2013 om autorisation af visse sundhedspersoner, der
er statsborgere i og/eller uddannet i lande uden for EU/EØS
(med senere ændringer).
Det følger af studiebekendtgørelsens § 11, stk. 12, at op-
holdstilladelse efter bekendtgørelsens § 1, stk. 4, med hen-
blik på at opnå dansk autorisation som sygeplejerske gives
med henblik på midlertidigt ophold for 3 år. Det følger af
studiebekendtgørelsens § 11, stk. 12, 2. pkt., at opholdstilla-
delsen ikke kan forlænges, medmindre særlige omstændig-
heder taler herfor.
Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der meddeler dansk
autorisation, jf. § 3, stk. 2, i autorisationsloven. Forud herfor
påser styrelsen, at ansøger opfylder autorisationsbetingelser-
ne fastsat i bekendtgørelse nr. 1372 af 9. december 2010
(læger), bekendtgørelse nr. 97 af 9. februar 2011 (tandlæ-
ger) og bekendtgørelse nr. 478 af 10. marts 2013 (øvrige
faggrupper).
Som en del af autorisationsprocessen skal ansøgeren gen-
nemføre en eller flere evalueringsansættelser, jf. § 2, stk. 1,
nr. 4, i de respektive bekendtgørelser. En evalueringsansæt-
telse har, jf. bekendtgørelsernes § 4, stk. 1, til formål at teste
ansøgerens kliniske færdigheder og sproglige/kommunikati-
ve evner i praksis.
For en nærmere gennemgang af de enkelte autorisationsbe-
tingelser, henvises til pkt. 3.3.1 i de almindelige bemærknin-
ger.
Udlændinge med opholdstilladelse med henblik på opnåel-
se af autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske,
som ønsker at arbejde i Danmark, skal søge arbejdstilladelse
hertil. Det følger af § 25, stk. 2, i udlændingebekendtgørel-
sen. Der kan gives arbejdstilladelse til den obligatoriske
evalueringsansættelse og til andet arbejde ud over evalue-
ringsansættelsen. En arbejdstilladelse med henblik på en
evalueringsansættelse eller andet arbejde stedfæstes til et be-
stemt arbejdsforhold, jf. udlændingebekendtgørelsens § 26,
stk. 1. I begge tilfælde meddeles en tilladelse på baggrund
af et konkret jobtilbud og er betinget af, at der er tale om
sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.
Det følger af udlændingelovens § 9 n, stk. 1, at der efter
ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, som
har familiemæssig tilknytning til en udlænding med tidsbe-
grænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse i forlængelse
af en tidsbegrænset opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1-3, el-
ler 12, eller § 9 k, stk. 1, 1. pkt., når hensynet til sidstnævnte
udlændings ophold her i landet tilsiger det.
Det følger af udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 5, at en
udlænding senest samtidig med indgivelse af ansøgning,
medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-
reglerne kan tilsige andet, skal betale et gebyr for indgivelse
af ansøgning om opholdstilladelse efter blandt andet udlæn-
dingelovens § 9 i, stk. 3. Gebyret for at søge opholdstilladel-
se efter udlændingelovens § 9 i, stk. 3, er fastsat til 2.490 kr.
(2024-niveau), jf. § 5, stk. 3, nr. 2, i gebyrbekendtgørelsen.
Styrelsen for International Rekruttering og Integrations af-
slag på opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladel-
se efter § 9 i, stk. 3, kan påklages til Udlændingenævnet, jf.
udlændingelovens § 46 a, stk. 1. Der skal
betales et gebyr for at indgive klage over afslag på opholds-
tilladelse og forlængelse af opholdstilladelse, jf. udlændin-
gelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt. Gebyret er fastsat til 960 kr.
(2024-niveau), jf. § 5, stk. 7, i gebyrbekendtgørelsen. Det
fremgår af § 46 a, stk. 3, 1. pkt., at klage til Udlændingen-
ævnet skal være indgivet, inden 8 uger efter at klageren har
fået meddelelse om afgørelsen.
Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 11, kan en udlænding,
der har opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 12, med henblik
på at søge beskæftigelse efter afslutning af en dansk bache-
25
lor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse,
eller § 9 i, stk. 2 (som ph.d.-studerende), og som har ind-
gået aftale om ansættelse, fået tilbud om ansættelse eller
er påbegyndt ansættelse, efter indgivelse af ansøgning om
opholdstilladelse i medfør af ansættelsen opholde sig her i
landet og arbejde, i tiden indtil der er taget stilling til, om
udlændingen kan meddeles opholdstilladelse.
Efter udlændingelovens § 9 i, stk. 12, kan der meddeles
opholds- og arbejdstilladelse til en udlænding, med henblik
på at denne kan søge beskæftigelse efter afslutning af en
uddannelse, der har dannet grundlag for en opholdstilladelse
efter stk. 1 (studerende) eller 2 (ph.d.-studerende).
Udlændinge, der afslutter en dansk bachelor-, professions-
bachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse, meddeles et job-
søgningsophold på 3 år, mens udlændinge, der afslutter en
videregående uddannelse, som ikke er godkendt af en stats-
lig myndighed, men hvor der alene foreligger en udtalelse
fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), jf. herved studie-
bekendtgørelsens § 1, stk. 2, meddeles et jobsøgningsophold
på 6 måneder. Dette følger af studiebekendtgørelsens § 5.
Den gældende autorisationsopholdsordning omfatter kun læ-
ger, tandlæger eller sygeplejersker, der har fået vurderet,
at deres uddannelse kan sidestilles med den tilsvarende
danske uddannelse med henblik på at opnåautorisation i
Danmark. Andre sundhedspersoner (faggrupper), der ikke er
omfattet af den gældende autorisationsopholdsordning skal
derfor have et andet opholdsgrundlag i Danmark, f.eks. som
medfølgende familie til en udenlandsk arbejdstager, for at
kunne gennemføre autorisationsprocessen og derved opnå
dansk autorisation.
3.5.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
Det fremgår af aftalen af 24. januar 2024 om bedre og smi-
digere rammer for rekruttering af udenlandske sundhedsper-
soner fra tredjelande, at aftalepartierne er enige om at gen-
nemføre alle anbefalingerne fra taskforcen om udenlandsk
arbejdskraft med henblik på at sikre, at kompetent og ef-
terspurgt sundhedspersonale fra tredjelande hurtigere kan
bidrage til løsningen af opgaverne i sundhedsvæsenet.
Det fremgår af afrapporteringen fra taskforcen om uden-
landsk arbejdskraft af 10. januar 2024, at taskforcen bl.a.
anbefaler, at der i tilknytning til den foreslåede oprettel-
se af en shortcut-autorisationsordning i Styrelsen for Patie-
ntsikkerhed etableres en ny autorisationsopholdsordning, så
udenlandske sundhedspersoner, der kan dokumentere at væ-
re omfattet af shortcut-autorisationsprocessen, og som har
et konkret evalueringsansættelsestilbud forud for indrejse til
Danmark, kan få opholdstilladelse med henblik på at opnå
dansk autorisation.
Det foreslås på ovenstående baggrund, at der etableres en
ny autorisationsopholdsordning, hvorefter der efter ansøg-
ning kan meddeles opholdstilladelse til en udlænding med
henblik på at opnå dansk autorisation, hvis udlændingen er
omfattet af en særskilt autorisationsproces for særligt efter-
spurgte sundhedspersoner i medfør af autorisationslovens §
2, stk. 3, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens
§ 9 i, stk. 4, 1. pkt.
Som beskrevet i pkt. 3.1.2 i de almindelige bemærkninger,
vil det være en betingelse for at være omfattet af den fore-
slåede særskilte autorisationsproces for særligt efterspurgte
sundhedspersoner i Styrelsen for Patientsikkerhed, at udlæn-
dingen har indgået aftale eller fået tilbud om en evaluerings-
ansættelse.
Det vil endvidere være en betingelse, at udlændingen i
udlandet har opnået et uddannelsesniveau, som kan sidestil-
les med den tilsvarende danske uddannelse, eller at udlæn-
dingen af Styrelsen for Patientsikkerhed har fået tilladelse
til under autorisationsprocessen at kompensere for et an-
tal manglende kliniske timer i den udenlandske uddannel-
se. Dette svarer til, hvad der i medfør af § 2, nr. 7, fremover
vil gælde for udenlandske læger, tandlæger og sygeplejer-
sker, der søger opholdstilladelse efter den gældende autori-
sationsopholdsordning. Studiebekendtgørelsens § 1, stk. 4,
vil blive justeret i overensstemmelse hermed.
Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, som vil skulle vurde-
re, om disse betingelser er opfyldt.
Ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede nye
autorisationsopholdsordning skal indgives til Styrelsen for
International Rekruttering og Integration. Udlændingen skal
dokumentere, at Styrelsen for Patientsikkerhed har vurderet,
at den pågældende er omfattet af den foreslåede særskilte
autorisationsproces for særligt efterspurgte sundhedsperso-
ner.
Der henvises til pkt. 3.1.2 i de almindelige bemærkninger
for en gennemgang af den foreslåede etablering af en be-
myndigelse til, at indenrigs- og sundhedsministeren kan
fastsætte regler om en særskilt autorisationsproces for sær-
ligt efterspurgte ansøgere, samt til § 1, nr. 1, og bemærknin-
gerne hertil.
Det foreslås også, at opholdstilladelse efter den foreslåede
nye autorisationsopholdsordning skal betinges af, at udlæn-
dingens forsørgelse samt forsørgelsen af personer, der med-
deles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknyt-
ning til udlændingen, er sikret gennem egne midler, jf. den
foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 4, 2.
pkt. Det svarer til, hvad der i øvrigt gælder for udlændinge
(udenlandske læger, tandlæger og sygeplejersker) med op-
holdstilladelse på baggrund af den gældende autorisations-
opholdsordning samt deres eventuelle medfølgende familie.
Med hjemmel i den foreslåede ændring af bemyndigelses-
bestemmelsen i udlændingelovens § 9 i, stk. 7, vil der i
studiebekendtgørelsen blive fastsat nærmere regler om selv-
forsørgelseskravet.
Det er bl.a. hensigten at fastsætte regler om, at opholdstilla-
26
delse efter den foreslåede nye autorisationsopholdsordning
er betinget af, at udlændingen dokumenterer, at vedkom-
mendes forsørgelse er sikret gennem egne midler, og at do-
kumentationskravet opfyldes ved, at udlændingen fremviser
en udskrift fra en bankkonto i eget navn med et indestående,
der svarer til de tidligere starthjælpssatser fra 2012 i et år,
hvilket svarer til 39.318 kr. (2024-niveau), hvis ansøger er
fyldt 25 år og ikke har medfølgende familie.
Det forudsættes, at der skal kunne meddeles opholdstilladel-
se efter den foreslåede nye autorisationsopholdsordning for
en periode på op til 4 år for læger og tandlæger og 3 år
for andre faggrupper, hvilket svarer til de tidsfrister, som
sundhedspersoner forventes at få til at gennemføre autorisa-
tionsprocessen i Styrelsen for Patientsikkerhed ved udmønt-
ning af den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler
om en særskilt autorisationsproces for særligt efterspurgte
sundhedspersoner, jf. pkt. 3.1.2 i de almindelige bemærknin-
ger. Opholdstilladelsen vil ikke kunne forlænges, medmin-
dre særlige omstændigheder taler herfor. Det kan f.eks. være
ved barsel eller alvorlig sygdom af længere varighed. Stu-
diebekendtgørelsen vil blive ændret i overensstemmelse her-
med.
Det foreslås også, at udlændinge, der er meddelt opholdstil-
ladelse efter den foreslåede autorisationsopholdsordning, og
som opnår dansk autorisation, i forlængelse heraf skal kun-
ne meddeles opholds- og arbejdstilladelse med henblik på
at søge beskæftigelse (såkaldt jobsøgningsophold), jf. den
foreslåede ændring af udlændingelovens § 9 i, stk. 12.
Det er hensigten, at jobsøgningsopholdet skal meddeles for
højst 6 måneder.
Med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i udlændingel-
ovens § 9 i, stk. 13, vil studiebekendtgørelsen blive ændret i
overensstemmelse hermed.
Endvidere vil der i studiebekendtgørelsen blive fastsat be-
stemmelser om, at opholdstilladelse med henblik på at søge
beskæftigelse efter opnåelse af dansk autorisation er betin-
get af, at udlændingens forsørgelse og forsørgelsen af per-
soner, der meddeles opholdstilladelse som følge af familie-
mæssig tilknytning til udlændingen, er sikret gennem egne
midler. Det indebærer, at udlændingen ikke må modtage of-
fentlig hjælp til forsørgelse under jobsøgningsopholdet. Det
svarer til, hvad der i dag gælder for udlændinge, der efter
afslutning af en uddannelse meddeles et jobsøgningsophold
i medfør af § 9 i, stk. 12.
Finder udlændingen beskæftigelse under jobsøgningsophol-
det, kan udlændingen indgive ansøgning om opholds- og ar-
bejdstilladelse efter de gældende regler i udlændingelovens
§ 9 a, stk. 2. Ansøgning skal indgives til Styrelsen for Inter-
national Rekruttering og Integration.
Det foreslås samtidig, at en udlænding, der har opholdstilla-
delse med henblik på at søge beskæftigelse efter opnåelse
af dansk autorisation, og som har indgået aftale om, har
fået tilbud om eller er påbegyndt et ansættelsesforhold, skal
kunne opholde sig her i landet og arbejde efter indgivelse
af ansøgning om opholdstilladelse på grundlag af dette an-
sættelsesforhold, i tiden indtil der er taget stilling til, om
udlændingen kan meddeles opholdstilladelse. Der henvises
til den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9 a, stk.
11, 3. pkt. Dette svarer til, hvad der i dag gælder for bl.a.
udenlandske studerende, som er meddelt opholdstilladelse
med henblik på at søge beskæftigelse.
Ligeledes foreslås det, at der efter ansøgning skal kunne
meddeles opholdstilladelse til medfølgende familie til ud-
lændinge, der får opholdstilladelse efter den foreslåede auto-
risationsopholdsordning. Medfølgende familie omfatter æg-
tefælle eller fast samlever samt hjemmeboende børn under
18 år. Eventuel medfølgende familie vil, som det i øvrigt
som udgangspunkt gælder for medfølgende familie til uden-
landske arbejdstagere i Danmark, være fritaget for krav om
arbejdstilladelse, jf. udlændingelovens § 14, stk. 1, nr. 7, jf.
dog § 9 m, stk. 2.
Herudover foreslås det, at en udlænding, der indgiver an-
søgning om opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilla-
delse efter den nye autorisationsopholdsordning skal betale
et gebyr, medmindre Danmarks internationale forpligtelser
eller EU-reglerne kan tilsige andet, jf. udlændingelovens §
9 h, stk. 1, nr. 5. Gebyret for at søge opholdstilladelse med
henblik på at opnå dansk autorisation efter udlændingelo-
vens § 9 i, stk. 3, er pr. 1. januar 2024 fastsat til 2.490 kr., jf.
gebyrbekendtgørelsens § 5, stk. 3, nr. 2.
Afslag på opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilla-
delse vil kunne påklages til Udlændingenævnet, jf. udlæn-
dingelovens § 46 a, stk. 1. Der skal
betales et gebyr for at indgive klage over afslag på opholds-
tilladelse og forlængelse af opholdstilladelse, jf. udlændin-
gelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt. Gebyret er fastsat til 960 kr.
(2024-niveau), jf. § 5, stk. 7, i gebyrbekendtgørelsen. Det
fremgår af § 46 a, stk. 3, 1. pkt., at klage til Udlændingen-
ævnet skal være indgivet, inden 8 uger efter at klageren har
fået meddelelse om afgørelsen.
Der henvises desuden til § 2, nr. 8 og 17, og bemærkninger-
ne hertil.
3.6. Fritagelse fra krav om arbejdstilladelse under auto-
risationsophold
3.6.1. Gældende ret
Det fremgår af udlændingelovens § 13, stk. 1, 1. pkt., at
udlændinge skal have arbejdstilladelse for at tage lønnet el-
ler ulønnet beskæftigelse, for at udøve selvstændig erhvervs-
virksomhed eller for mod eller uden vederlag at udføre tje-
nesteydelser her i landet.
Det fremgår af udlændingelovens § 14, stk. 1, at følgende
udlændinge er fritaget fra krav om arbejdstilladelse: 1) Ud-
lændinge, der er statsborgere i et andet nordisk land, jf. §
27
1, 2) Udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, jf. §§ 2
og 6, 3) Udlændinge med tidsubegrænset opholdstilladelse,
4) Udlændinge med opholdstilladelse efter §§ 7, 8, 9, 9
b, 9 d eller 9 e eller § 9 q, stk. 2 og 3, 5) Udlændinge
med opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er
meddelt i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse
efter § 9 b, 6) Udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 c,
når tilladelsen er meddelt en udlænding, der har indgivet an-
søgning om opholdstilladelse efter § 7, 7) Udlændinge med
opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, og § 9 m, jf. dog § 9 m,
stk. 2, 1. pkt., og § 9 n, når tilladelsen er meddelt som følge
af en familiemæssig tilknytning til en herboende person og,
8) Udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 4, når
arbejdet er naturligt knyttet til udlændingens ophold her i
landet på dette opholdsgrundlag. Sådanne udlændinge kan
frit tage beskæftigelse, udøve selvstændig erhvervsvirksom-
hed eller udføre tjenesteydelser her i landet.
Adgangen til at tage arbejde under et autorisationsophold er
nærmere reguleret i udlændingebekendtgørelsen.
Det følger således af udlændingebekendtgørelsens § 25, stk.
2, at der efter ansøgning gives arbejdstilladelse til udlændin-
ge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk.
3, med henblik på at opnå autorisation som læge, tandlæge
eller sygeplejerske. Der kan gives arbejdstilladelse til den
obligatoriske evalueringsansættelse og til andet arbejde ud
over evalueringsansættelsen. En arbejdstilladelse med hen-
blik på en evalueringsansættelse eller andet arbejde stedfæ-
stes til et bestemt arbejdsforhold. Dette følger af udlændin-
gebekendtgørelsens § 26, stk. 1.
3.6.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
Det fremgår af aftalen af 24. januar 2024 om bedre og smi-
digere rammer for rekruttering af udenlandske sundhedsper-
soner fra tredjelande, at aftalepartierne er enige om at gen-
nemføre alle anbefalingerne fra taskforcen om udenlandsk
arbejdskraft med henblik på at sikre, at kompetent og ef-
terspurgt sundhedspersonale fra tredjelande hurtigere kan
bidrage til løsningen af opgaverne i sundhedsvæsenet.
Det fremgår af afrapporteringen fra taskforcen om uden-
landsk arbejdskraft af 10. januar 2024, at taskforcen bl.a.
anbefaler, at udlændinge på autorisationsophold fritages fra
krav om arbejdstilladelse.
Det foreslås på den baggrund, at udlændinge med opholds-
tilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 3, og udlændinge
med opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i
udlændingelovens § 9 i, stk. 4, fritages fra krav om arbejds-
tilladelse.
Forslaget betyder, at udlændinge på autorisationsophold frit
kan tage beskæftigelse, herunder starte i en evalueringsan-
sættelse.
Forslaget betyder også, at udlændinge med opholdstilladelse
med henblik på at opnå autorisation som læge, tandlæge
eller sygeplejerske efter udlændingelovens § 9 i, stk. 3,
fremadrettet ikke skal indgive ansøgning om arbejdstilladel-
se i forbindelse med en evalueringsansættelse og ved andet
arbejde ud over evalueringsansættelsen, mens autorisations-
processen gennemføres.
Som følge af, at Styrelsen for International Rekruttering og
Integration ikke fremadrettet vil skulle udstede arbejdstilla-
delse til udlændinge på autorisationsophold, vil styrelsen
ikke længere skulle påse, om eventuelle ansættelsers løn- og
ansættelsesvilkår er sædvanlige efter danske forhold.
Der henvises til § 2, nr. 22, og bemærkningerne hertil.
3.7. Justering af reglerne for autorisationsophold
3.7.1. Gældende ret
Det fremgår af udlændingelovens § 9 i, stk. 3, 1. pkt., at
der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlæn-
ding med henblik på at opnå autorisation som læge, tandlæ-
ge eller sygeplejerske i Danmark, hvis Styrelsen for Patie-
ntsikkerhed forinden har vurderet, at udlændingens grund-
uddannelse er egnet til, at udlændingen kan gennemføre
den nødvendige faglige afprøvning og sproglige opkvalifice-
ring med henblik på at opnå dansk autorisation som læge,
tandlæge eller sygeplejerske. Af § 9 i, stk. 3, 2. pkt., frem-
går, at opholdstilladelse skal betinges af, at udlændingens
forsørgelse samt forsørgelsen af personer, der meddeles op-
holdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til
udlændingen, er sikret gennem egne midler.
De nærmere regler for meddelelse af autorisationsopholds-
tilladelse efter § 9 i, stk. 3, er reguleret i bekendtgørelse
nr. 363 af 30. marts 2023 om meddelelse af opholds- og
arbejdstilladelse til studerende (studiebekendtgørelsen).
Det følger af studiebekendtgørelses § 11, stk. 11, bl.a. at
opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation
som læge eller tandlæge gives med henblik på midlertidigt
ophold for 3 år med mulighed for forlængelse i 2 år, hvis
udlændingen har bestået det sprogkrav, som er nødvendigt
for at opnå dansk autorisation, dvs. Prøve i Dansk 3, jf. §
2, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 1372 af 9. december
2010 (for så vidt angår læger, der er statsborgere i og/ eller
uddannet i lande uden for EU/EØS) og § 2, stk. 1, nr. 2, i
bekendtgørelse nr. 97 af 9. februar 2011 (for så vidt angår
tandlæger, der er statsborgere i og/eller uddannet i lande
udenfor EU/EØS).
Det er som udgangspunkt ikke muligt at få opholdstilladel-
sen forlænget ud over sammenlagt fem år. Efter gældende
praksis forlænger Styrelsen for International Rekruttering
og Integration dog en autorisationsopholdstilladelse til en
læge eller tandlæge, hvis der foreligger helt særlige omstæn-
digheder, som har været årsagen til, at udlændingen ikke
har kunnet opnå dansk autorisation. Helt særlige omstændig-
heder kan eksempelvis være alvorlig sygdom hos udlændin-
28
gen eller dennes nærmeste familie eller hvis forsinkelsen
i autorisationsforløbet skyldes ventetid og forsinkelser af
f.eks. sprogundervisning og sprogprøve grundet covid-19
epidemien. Det er endvidere en betingelse for at forlænge
opholdstilladelsen ud over sammenlagt 5 år, at Styrelsen for
Patientsikkerhed skønner det sandsynligt, at udlændingen
kan opnå autorisation inden for det følgende år.
Det følger endvidere af studiebekendtgørelsens § 11, stk.
12, 1. pkt., at opholdstilladelse med henblik på at opnå
dansk autorisation som sygeplejerske gives med henblik på
midlertidigt ophold for 3 år. Opholdstilladelsen kan ikke
forlænges, medmindre særlige omstændigheder taler herfor,
jf. studiebekendtgørelsens § 11, stk. 12, 2. pkt. Det kan
f.eks. være ved barsel eller alvorlig sygdom af længere
varighed. Efter gældende praksis forlænger Styrelsen for
International Rekruttering og Integration en autorisationsop-
holdstilladelse til en sygeplejerske, i det omfang Styrelsen
for Patientsikkerhed forlænger perioden, hvorefter sygeple-
jersken skal have afsluttet prøver og evalueringsansættelse.
Bl.a. sygeplejersker, der er statsborgere i og/eller uddannet
i tredjelande, skal have afsluttet prøver og evalueringsansæt-
telse med positivt resultat senest 3 år efter, at Styrelsen for
Patientsikkerhed har godkendt en sygeplejerskes grundud-
dannelse som egnet til afprøvning (3-årsfristen). Dette følger
af § 4, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 478 af 10. maj 2013 om
autorisation af visse sundhedspersoner, der er statsborgere
i og/eller uddannet i lande uden for EU/EØS. Herudover
følger det af § 7 i bekendtgørelsen, at der kan dispenseres
fra autorisationsbetingelserne ved helt særlige omstændighe-
der. Det bemærkes endvidere, at der for læger og tandlæger,
der er statsborgere i og/eller uddannet i lande uden for EU/
EØS, ikke gælder et tilsvarende tidskrav for det samlede
autorisationsforløb.
Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der meddeler dansk
autorisation, jf. § 3, stk. 2, i autorisationsloven. Forud herfor
påser styrelsen, at ansøger opfylder autorisationsbetingelser-
ne fastsat i bekendtgørelse nr. 1372 af 9. december 2010
(læger), bekendtgørelse nr. 97 af 9. februar 2011 (tandlæ-
ger) og bekendtgørelse nr. 478 af 10. marts 2013 (øvrige
faggrupper).
Som en del af autorisationsprocessen skal ansøgeren gen-
nemføre en eller flere evalueringsansættelser, jf. § 2, stk. 1,
nr. 4, i de respektive bekendtgørelser. En evalueringsansæt-
telse har, jf. bekendtgørelsernes § 4, stk. 1, til formål at teste
ansøgerens kliniske færdigheder og sproglige/kommunikati-
ve evner i praksis.
For en nærmere gennemgang af de enkelte autorisationsbe-
tingelser, henvises til pkt. 3.3.1 i de almindelige bemærknin-
ger.
Udlændinge med opholdstilladelse med henblik på opnåel-
se af autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske,
som ønsker at arbejde i Danmark, skal søge arbejdstilladelse
hertil. Det følger af § 25, stk. 2, i udlændingebekendtgørel-
sen. Der kan gives arbejdstilladelse til den obligatoriske
evalueringsansættelse og til andet arbejde ud over evalue-
ringsansættelsen. En arbejdstilladelse med henblik på en
evalueringsansættelse eller andet arbejde stedfæstes til et be-
stemt arbejdsforhold, jf. udlændingebekendtgørelsens § 26,
stk. 1. I begge tilfælde meddeles en tilladelse på baggrund
af et konkret jobtilbud og er betinget af, at der er tale om
sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.
Det følger af udlændingelovens § 9 n, stk. 1, at der efter
ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, som
har familiemæssig tilknytning til en udlænding med tidsbe-
grænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse i forlængelse
af en tidsbegrænset opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1-3 el-
ler 12, eller § 9 k, stk. 1, 1. pkt., når hensynet til sidstnævnte
udlændings ophold her i landet tilsiger det.
Styrelsen for International Rekruttering og Integrations af-
slag på opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladel-
se efter § 9 i, stk. 3, kan påklages til Udlændingenævnet, jf.
udlændingelovens § 46 a, stk. 1. Der skal
betales et gebyr for at indgive klage over afslag på opholds-
tilladelse og forlængelse af opholdstilladelse, jf. udlændin-
gelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt. Gebyret er fastsat til 960 kr.
(2024-niveau), jf. § 5, stk. 7, i gebyrbekendtgørelsen. Det
fremgår af § 46 a, stk. 3, 1. pkt., at klage til Udlændingen-
ævnet skal være indgivet, inden 8 uger efter at klageren har
fået meddelelse om afgørelsen.
Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 11, kan en udlænding,
der har opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 12, med henblik
på at søge beskæftigelse efter afslutning af en dansk bache-
lor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse,
eller § 9 i, stk. 2 (som ph.d.-studerende), og som har ind-
gået aftale om ansættelse, fået tilbud om ansættelse eller
er påbegyndt ansættelse, efter indgivelse af ansøgning om
opholdstilladelse i medfør af ansættelsen opholde sig her i
landet og arbejde, i tiden indtil der er taget stilling til, om
udlændingen kan meddeles opholdstilladelse.
Efter udlændingelovens § 9 i, stk. 12, kan der meddeles
opholds- og arbejdstilladelse til en udlænding, med henblik
på at denne kan søge beskæftigelse efter afslutning af en
uddannelse, der har dannet grundlag for en opholdstilladelse
efter stk. 1 (studerende) eller 2 (ph.d.-studerende).
Udlændinge, der afslutter en dansk bachelor-, professions-
bachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse, meddeles et job-
søgningsophold på 3 år, mens udlændinge, der afslutter en
videregående uddannelse, som ikke er godkendt af en stats-
lig myndighed, men hvor der alene foreligger en udtalelse
fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), jf. herved studie-
bekendtgørelsens § 1, stk. 2, meddeles et jobsøgningsophold
på 6 måneder. Dette følger af studiebekendtgørelsens § 5.
3.7.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
29
Det fremgår af aftalen af 24. januar 2024 om bedre og
smidigere rammer for rekruttering af udenlandske sundheds-
personer fra tredjelande, at aftalepartierne er enige om,
at gennemføre alle anbefalingerne fra taskforcen om uden-
landsk arbejdskraft med henblik på at sikre, at kompetent og
efterspurgt sundhedspersonale fra tredjelande hurtigere kan
bidrage til løsningen af opgaverne i sundhedsvæsenet.
Det fremgår af afrapporteringen fra taskforcen om uden-
landsk arbejdskraft af 10. januar 2024, at taskforcen bl.a.
anbefaler, at opholdstilladelse med henblik på at opnå auto-
risation som læge eller tandlæge skal kunne forlænges ud
over 5 år, hvis udlændingen (den udenlandske læge eller
tandlæge) har indgået aftale om en evalueringsansættelse
eller er påbegyndt en evalueringsansættelse.
Det foreslås på den baggrund, at opholdstilladelse efter § 9 i,
stk. 3, til en udlænding med henblik på at opnå autorisation
som læge eller tandlæge skal kunne forlænges, hvis udlæn-
dingen 5 år efter udstedelse af opholdstilladelsen har indgået
aftale om en evalueringsansættelse eller er påbegyndt en
evalueringsansættelse.
Det følger allerede af de gældende regler, at udenlandske
sygeplejersker med en autorisationsopholdstilladelse efter
§ 9 i, stk. 3, kan forlænge opholdstilladelsen efter 3 år,
hvis særlige omstændigheder taler derfor, jf. herved studie-
bekendtgørelsens § 11, stk. 12, 2. pkt. Dette vil efter praksis
typisk være, når Styrelsen for Patientsikkerhed har givet en
dispensation fra 3-årsfristen til at gennemføre autorisations-
processen.
Autorisationsprocessen i Styrelsen for Patientsikkerhed er
tilrettelagt sådan, at de forskellige betingelser for at kun-
ne opnå dansk autorisation skal gennemføres i en bestemt
rækkefølge, jf. også pkt. 3.1.1 i de almindelige bemærknin-
ger. Evalueringsansættelsen er således den sidste betingelse
i autorisationsprocessen, som udlændingen skal bestå med
positivt resultat. En evalueringsansættelse har til formål
at teste sundhedspersonens kliniske færdigheder og sprog-
lige/kommunikative evner i praksis. Det afhænger bl.a. af
faggruppen, hvor mange evalueringsansættelser sundheds-
personen (udlændingen) skal gennemføre med positivt resul-
tat. For en nærmere gennemgang af kravene til evaluerings-
ansættelser henvises til pkt. 3.3.1 i de almindelige bemærk-
ninger.
Udlændingen kan ikke starte i en evalueringsansættelse, før
vedkommende efter ansøgning i Styrelsen for Patientsikker-
hed, har fået en evalueringsautorisation.
Det vil være afgørende for at få forlænget opholdstilladelsen
efter 5 år, at den evalueringsansættelse, som udlændingen
(lægen eller tandlægen) har indgået en aftale om, er blevet
tilbudt eller er påbegyndt, er den sidste evalueringsansættel-
se i autorisationsprocessen, hvis der er tale om, at udlændin-
gen skal gennemføre to evalueringsansættelser.
Dette skal ses i sammenhæng med anbefalingen om fleksi-
bel gennemførelse af evalueringsansættelser fra taskforcen
om udenlandsk arbejdskraft, som udmøntes ved bekendtgø-
relsesændring.
Ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse efter den
foreslåede bestemmelse skal indgives til Styrelsen for Inter-
national Rekruttering og Integration. Udlændingen vil i for-
bindelse med ansøgningens indgivelse skulle vedlægge en
evalueringsautorisation, udstedt af Styrelsen for Patientsik-
kerhed, som dokumentation for, at vedkommende kan starte
i evalueringsansættelsen.
Det er hensigten, at forlængelse af en opholdstilladelse
med henblik på at opnå dansk autorisation som læge eller
tandlæge højst gives for 6 måneder og højst indtil udløbet
af gyldigheden af den foreliggende evalueringsautorisation
fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Studiebekendtgørelsen vil
blive ændret i overensstemmelse hermed.
Der ændres ikke med forslaget på adgangen til at få medføl-
gende familie til Danmark eller på de gældende regler om
forlængelse af opholdstilladelse til medfølgende familie til
en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 3. Der
vil derfor efter ansøgning kunne meddeles opholdstilladelse
eller forlængelse af opholdstilladelse til medfølgende fami-
lie til en udlænding, der får forlænget sin opholdstilladelse
efter den foreslåede bestemmelse, jf. således udlændingel-
ovens § 9 n. Medfølgende familie omfatter ægtefælle, re-
gistrerede partner eller fast samlever samt hjemmeboende
børn under 18 år.
Styrelsen for International Rekruttering og Integrations af-
gørelse om afslag på forlængelse af en opholdstilladelse
efter § 9 i, stk. 3, jf. den foreslåede bestemmelse i udlæn-
dingelovens § 9 i, stk. 10, vil fortsat kunne påklages til
Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1.
Som nævnt i pkt. 3.7.1 i de almindelige bemærkninger med-
deles opholdstilladelse til autorisationsophold for en perio-
de på 3 år med mulighed for forlængelse i yderligere 2
år, hvis udlændingen (en udenlandsk læge eller tandlæge)
har opfyldt det sprogkrav, som er nødvendigt for at opnå
dansk autorisation. Kan opholdstilladelsen derimod ikke for-
længes, fordi den pågældende ikke har opfyldt sprogkravet,
har udlændingen efter de gældende regler mulighed for at
ansøge om et nyt autorisationsophold. De gældende regler
har betydet, at der i praksis er set eksempler på, at udlændin-
ge på autorisationsophold opholder sig i en lang periode i
Danmark, uden at der er den fornødne fremdrift i forhold til
opnåelse af dansk autorisation.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse,
at adgangen til at opnå ophold i Danmark med henblik på
opnåelse af dansk autorisation i videst muligt omfang bør
understøtte, at den enkelte udlænding er motiveret til at
skabe fremdrift i autorisationsprocessen.
Det foreslås derfor, at en opholdstilladelse meddelt efter § 9
i, stk. 3, skal betinges af, at udlændingen ikke inden for de
seneste 2 år har opholdt sig i Danmark på baggrund af en
30
opholdstilladelse meddelt efter ordningen om autorisations-
ophold.
Forslaget er en skærpelse af reglerne om opholdstilladelse
meddelt efter ordningen om autorisationsophold. Forslaget
finder ikke anvendelse på tyrkiske statsborgere, der er øko-
nomisk aktive eller påtænker at være økonomisk aktive her i
landet. Der henvises til afsnit 9 i de almindelige bemærknin-
ger.
Forslaget indebærer, at en udenlandsk læge eller tandlæge
ikke kan indgive en ny ansøgning om opholdstilladelse efter
ordningen om autorisationsophold for at undgå at søge om
forlængelse i en situation, hvor vedkommende ikke opfylder
sprogkravet.
Forslaget indebærer også, at en udlænding med opholdstil-
ladelse efter § 9 i, stk. 3, ikke vil kunne opnå flere på
hinanden følgende førstegangstilladelser til autorisationsop-
hold. Det gælder både udenlandske læger, tandlæger og sy-
geplejersker, som inden for de efterfølgende 2 år indgiver en
ny ansøgning om opholdstilladelse med henblik på at opnå
autorisation i Danmark. Det gælder både, hvor en udlænd-
ings tidsbegrænsede opholdstilladelse er udløbet, og hvor en
ret til ophold af andre grunde er ophørt, f.eks. som følge af
bortfald i medfør af udlændingelovens § 17.
Det foreslås endvidere at udvide den gældende bestemmelse
i udlændingelovens § 9 i, stk. 12, om jobsøgningsophold
således, at udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse med
henblik på at opnå autorisation, fremadrettet vil blive med-
delt et jobsøgningsophold efter opnåelse af dansk autorisa-
tion.
Det bemærkes, at det både vil være udlændinge, som har
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 3, og
udlændinge, som har opholdstilladelse efter den foreslåede
bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 4, der vil være
omfattet af den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9
i, stk. 12.
Forslaget om jobsøgningsophold til udlændinge på autorisa-
tionsophold vil bidrage til at skabe en højere grad af tryghed
om varigheden af opholdet for bl.a. den udenlandske læge
eller sygeplejerske i Danmark og bidrage til at skabe mere
fleksibilitet i forbindelse med overgangen til et nyt opholds-
grundlag efter et autorisationsophold.
Med hjemmel i udlændingelovens § 9 i, stk. 13, vil der
i studiebekendtgørelsen blive fastsat bestemmelser om, at
udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 3 og 4, og
som opnår dansk autorisation, vil blive meddelt et jobsøg-
ningsophold på 6 måneder. Jobsøgningsopholdet kan ikke
forlænges ud over de 6 måneder.
Der ændres ikke med forslaget på selvforsørgelseskravet
for udenlandske læger, tandlæger og sygeplejersker, jf. her-
ved studiebekendtgørelsens § 7, stk. 3. En udlænding, der
meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede ændring af
udlændingelovens § 9 i, stk. 12, må således ikke modtage
offentlig hjælp til forsørgelse under jobsøgningsopholdet.
Finder udlændingen beskæftigelse i jobsøgningsperioden,
kan udlændingen indgive ansøgning om opholds- og ar-
bejdstilladelse efter en af udlændingelovens øvrige bestem-
melser om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse,
jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 2. Ansøgning skal
indgives til Styrelsen for International Rekruttering og Inte-
gration.
Det foreslås samtidig, at en udlænding, der har opholdstilla-
delse med henblik på at søge beskæftigelse efter opnåelse af
dansk autorisation som sundhedsperson, og som har indgået
aftale om, er blevet tilbudt eller er påbegyndt et ansættelses-
forhold, skal kunne opholde sig her i landet og arbejde efter
indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse på grundlag af
dette ansættelsesforhold, i tiden indtil der er taget stilling
til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse. Der
henvises til den foreslåede ændring af udlændingelovens §
9 a, stk. 11, 3. pkt. Dette svarer til, hvad der i dag gælder
for bl.a. udenlandske studerende, som er meddelt opholdstil-
ladelse med henblik på at søge beskæftigelse (jobsøgnings-
ophold).
Det bemærkes, at det både vil være udlændinge, som har
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 3, og
udlændinge, som har opholdstilladelse efter den foreslåede
bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 4, der vil være
omfattet af den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9
a, stk. 11, 3. pkt.
Der henvises til § 2, nr. 2, og bemærkningerne hertil.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslagets dele om ændring af autorisationsprocessen, jf.
§ 1, nr. 1 og 2, vil efter udmøntning af bemyndigelserne
indebære begrænsede administrative konsekvenser for Sty-
relsen for Patientsikkerhed i form af ændrede sagsgange
for behandlingen af ansøgninger om autorisation, herunder
udarbejdelse af praksis for inddragelse af anden relevant
uddannelse samt vurdering af manglende kliniske timer i
ansøgers grunduddannelse.
En ændret tilrettelæggelse af sagsbehandlingen kan medføre
negative økonomiske konsekvenser for Styrelsen for Patie-
ntsikkerhed i form af meromkostninger til bidrag fra rele-
vante uddannelsesinstitutioner i forbindelse med inddragelse
af anden relevant uddannelse eller manglende kliniske timer
i ansøgers grunduddannelse i forbindelse med vurderingen
af, om ansøgers samlede uddannelsesniveau i det væsent-
ligste svarer til den tilsvarende danske uddannelse. Det for-
ventes således, at lovforslaget vil medføre merudgifter på
1,1 mio. kr. årligt fra 2025 til de førnævnte vurderinger,
ekstra fagprøver samt ekstra kursus i dansk sundhedslovgiv-
ning. Udgifterne afholdes ved omprioritering i staten.
31
Lovforslagets del om ændring af gebyrerne på autorisations-
området, jf. § 1, nr. 3, vil indebære negative konsekvenser
i form af udgifter til bl.a. informations- og vejledningsind-
sats, udvikling af nyt ansøgningsmodul og ændring af sags-
behandlingssystemet. Udgifterne finansieres af ansøgere ved
opkrævning af gebyr for ansøgning om autorisation.
Lovforslagets del om fritagelse fra krav om arbejdstilladelse
for udenlandske sundhedspersoner, der opholder sig i Dan-
mark med henblik på at opnå dansk autorisation, jf. § 2,
nr. 22, medfører mindreudgifter i Styrelsen for International
Rekruttering og Integration på 0,9 mio. kr. i 2024, 2,0 mio.
kr. i 2025, 1,7 mio. kr. i 2026 og 1,3 mio. kr. i 2028. Beløbe-
ne svarer til den bevilling Styrelsen for International Rekrut-
tering og Integration har afsat til at behandle arbejdstilladel-
ser på området. Mindreudgifterne bidrager til finansiering af
merudgifterne hos Styrelsen for Patientsikkerhed.
Lovforslagets del om udvidelse af positivlisten for faglærte
med social- og sundhedshjælpere, jf. § 2, nr. 26, vurderes
med betydelig usikkerhed at medføre offentlige merudgifter
på 1,3 mio. kr. i 2024 og 2,7 mio. kr. i 2025 og 2026 som
følge af øget sagsbehandling i Styrelsen for International
Rekruttering og Integration. Merudgifterne gebyrfinansieres
inden for den eksisterende gebyrstruktur.
Tilsvarende vil udlændingens ansøgning om opholdstilladel-
se medføre et antal opholdsansøgninger som medfølgende
familie. De offentlige merudgifter hertil skønnes med bety-
delig usikkerhed at udgøre 1,0 mio. kr. i 2024 og 2,1 mio.
kr. i 2025 og 2026. Merudgifterne gebyrfinansieres inden for
den eksisterende gebyrstruktur.
Lovforslagets del om at begrænse antallet af meddelte op-
holds- og arbejdstilladelser på baggrund af beskæftigelse
som social- og sundhedshjælper til 1.000 personer, jf. §
2, stk. 3, vurderes med betydelig usikkerhed at medføre
offentlige merudgifter på 0,8 mio. kr. i hele ordningens
løbetid. Dette kan henføres til Styrelsen for International
Rekruttering og Integrations udgifter til håndtering af ikke-
afsluttede sager på ordningen, herunder tilbagebetaling af
gebyret, når kvoten på 1.000 meddelte opholds- og arbejds-
tilladelser nås. Merudgifterne gebyrfinansieres inden for den
eksisterende gebyrstruktur.
Lovforslagets del om autorisationsopholdsordning for sær-
ligt efterspurgte sundhedspersoner vurderes ikke at medføre
offentlige merudgifter.
Lovforslagets element omkring justering af reglerne for
autorisationsophold vurderes at medføre offentlige merud-
gifter på 0,1 mio. kr. årligt til øget sagsbehandling i Styrel-
sen for International Rekruttering og Integration. Dette er
som følge af, at en opholdstilladelse til en udlænding med
henblik på at opnå autorisation som læge eller tandlæge skal
kunne forlænges, hvis udlændingen 5 år efter udstedelse
af opholdstilladelsen har indgået aftale om en evalueringsan-
sættelse eller påbegyndt en evalueringsuddannelse. Merud-
gifterne gebyrfinansieres inden for den eksisterende gebyr-
struktur.
Lovforslaget følger i overvejende grad principperne for digi-
taliseringsklar lovgivning. Det bemærkes i den forbindelse,
at lovforslaget opstiller enkle og klare regler og anvender
ensartede begreber. Styrelsen for Patientsikkerhed foretager
dog i forhold til hver enkelt ansøgning en konkret vurdering
i forhold til om uddannelsens niveau, varighed og indhold
i det væsentligste svarer til den tilsvarende danske uddan-
nelse. Dette vil ligeledes gøre sig gældende i forlængelse
af udmøntning af lovforslagets dele om ændring af autori-
sationsprocessen, jf. § 1, nr. 1 og 2. Det skyldes, at der
også i forbindelse med vurderingen af, om en ansøger skal
kunne gennemføre autorisationsprocessen på de forudsatte
vilkår for særligt efterspurgte sundhedspersoner samt at der
ved inddragelse af anden relevant videreuddannelse og kom-
pensation for manglende kliniske timer (praktik) vil blive
foretaget en individuel vurdering af ansøgeren. I forhold
til princippet om sammenhænge på tværs bemærkes, at der
med lovforslaget så vidt muligt genanvendes oplysninger og
data, som allerede er indhentet fra en ansøger. Således vil
vurderingen af muligheden for kompensation for manglende
kliniske timer (praktik) som udgangspunkt blive baseret på
oplysninger fra dokumentation for ansøgerens uddannelses-
niveau, som ansøgeren allerede har indsendt til Styrelsen
for Patientsikkerhed til brug for vurderingen af, om ansøge-
rens uddannelse kan sidestilles med den tilsvarende danske
uddannelse. I forhold til vurderingen af formaliseret videre-
uddannelse som del af ansøgerens samlede uddannelsesni-
veau, vil det dog være nødvendigt at indhente yderligere
dokumentation fra ansøgeren i forhold til, hvad der indgår i
vurderingen af grunduddannelsen i dag, idet vurderingen af
uddannelsesniveauet udvides med lovforslaget til gavn for
ansøgerens mulighed for at påbegynde autorisationsproces-
sen. Samtidig efterstræbes der med lovforslaget at ensarte
begrebsanvendelsen i udlændingeloven og autorisationslo-
ven med § 2, nr. 7. Efterfølgende justeringer af bekendtgø-
relser vil desuden tage højde for ensrettet begrebsanvendel-
se.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget medfører ingen økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslagets dele om ændring af autorisationsprocessen, jf.
§ 1, nr. 1 og 2, vil efter udmøntning af bemyndigelserne in-
debære, at ansøgere i forbindelse med en ansøgning om au-
torisation skal medsende dokumentation for at have indgået
aftale om eller fået tilbud om en evalueringsansættelse med
henblik på at kunne påbegynde evalueringsansættelsen og
sideløbende opfylde de øvrige autorisationsbetingelser hen-
holdsvis dokumentation for en anden relevant uddannelse,
der skal inddrages i Styrelsen for Patientsikkerheds vurde-
32
ring af, om ansøgerens uddannelsesmæssige kvalifikationer
i det væsentligste svarer til kvalifikationerne fra den danske
grunduddannelse for den tilsvarende faggruppe.
Det bemærkes, at lovforslaget ikke vil medføre yderligere
administrative konsekvenser for ansøgere, der ønsker at
kompensere for manglende kliniske timer (praktik) som del
af uddannelsen, idet de allerede i dag skal indsende doku-
mentation for timetal for teoretiske og kliniske dele af ud-
dannelsen til Styrelsen for Patientsikkerhed, og som fortsat
vil skulle danne grundlag for den nye uddannelsesvurdering.
Lovforslagets del om ændring af gebyrerne på autorisations-
området, jf. § 1, nr. 3, vil få negative konsekvenser for
ansøgere om autorisation.
Forslaget vil indebære, at gebyret vil blive opkrævet af an-
søger i forbindelse med indgivelse af ansøgningen om auto-
risation fremfor ved meddelelse af autorisationen, tilladelsen
m.v. Derved vil udgiften blive pålagt ansøger, uanset om
personen opnår autorisation, får afslag eller selv vælger at
afbryde autorisationsprocessen.
Samtidig vil gebyrerne blive reguleret på baggrund af fakti-
ske omkostninger samt i henhold til statens pris- og lønin-
dekser, hvilket vil øge gebyrernes størrelse i forhold til de
nuværende gebyrer.
Der vil herefter blive opkrævet et gebyr på 1.295 kr. (2024-
niveau) for ansøgning om autorisation fra alle sundhedsper-
soner med undtagelse af læger, tandlæger og kiropraktorer,
samt for ansøgning om registrering som ambulancebehand-
ler med særlige kompetencer (paramediciner). Desuden vil
der opkræves et gebyr på 3.508 kr. (2024-niveau) for ansøg-
ning om tilladelse til selvstændigt virke fra læger, tandlæger
og kiropraktorer. Endelig vil der opkræves et gebyr på 5.195
kr. (2024-niveau) for ansøgning om specialeanerkendelse.
Den foreslåede gebyromlægning samtidig vil medføre, at
visse ansøgere vil blive underlagt bebyrdende lovgivning i
form af, at alle ansøgere i verserende sager vil skulle betale
et gebyr for at få deres ansøgning færdigbehandlet, hvis der
ikke umiddelbart kan træffes afgørelse på det foreliggende
grundlag, og at størrelsen på gebyret vil kunne være et andet
end størrelsen på meddelelsesgebyret, som gjaldt på ansøg-
ningstidspunktet. Hvis ansøger i en verserende sag frafalder
sin ansøgning før der er betalt ansøgningsgebyr, vil gebyret
ikke blive opkrævet, uanset om der før vedtagelsen af den
nye gebyrstruktur er sket sagsbehandling eller ej.
Der henvises til pkt. 3.3 i de almindelige bemærkninger.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget medfører ingen klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget medfører ingen miljø- og naturmæssige konse-
kvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Det bemærkes, at lovforslagets del om, at opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 9 i, stk. 3, med henblik på at opnå
dansk autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske,
skal betinges af, at udlændingen ikke inden for de seneste 2
år har opholdt sig i Danmark på baggrund af en opholdstilla-
delse meddelt efter ordningen om autorisationsophold, jf. §
2, nr. 12, ikke har virkning for tyrkiske statsborgere, der er
økonomisk aktive eller påtænker at være økonomisk aktive
her i landet. En tyrkisk statsborger vil derfor kunne opnå
en ny førstegangsopholdstilladelse efter § 9 i, stk. 3, med
henblik på at opnå dansk autorisation som læge, tandlæge
eller sygeplejerske, selvom vedkommende har opholdt sig i
Danmark på baggrund af et autorisationsophold inden for de
seneste 2 år.
Det skyldes stand still-klausulerne i associeringsaftalekom-
plekset mellem EU og Tyrkiet, som indebærer, at de natio-
nale regler, som skal finde anvendelse ved første indrejse
for en tyrkisk statsborger, der agter at gøre brug af en øko-
nomisk frihed, er de regler, som er mest lempelige siden
ikrafttrædelsen af henholdsvis tillægsprotokollen og associe-
ringsrådets afgørelse og frem til i dag.
Associeringsaftalekomplekset mellem EU og Tyrkiet omfat-
ter den aftale, som Det Europæiske Økonomiske Fællesskab
og Tyrkiet indgik den 12. september 1963 for at styrke
de økonomiske og handelsmæssige forbindelser mellem EU
og Tyrkiet, herunder gradvist at gennemføre arbejdskraftens
frie bevægelighed, samt senere tillægsretsakter hertil, herun-
der tillægsprotokol af 23. november 1970, som trådte i kraft
i forhold til Danmark den 1. januar 1973, hvor Danmark
blev medlem af EF, og associeringsrådets afgørelse nr. 1/80
af 19. september 1980, som blev vedtaget inden for rammer-
ne af associeringsaftalen og trådte i kraft den 1. december
1980.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 20. februar
til den 19. marts 2024 (28 dage) været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
3F, AC Akademikerne, Advokatrådet, Alkohol og Sam-
fund, Alzheimerforeningen, , Amnesti NU, Amnesty Inter-
national, Amgros I/S, Angstforeningen, Ansatte Tandlægers
Organisation, Astma-Allergi Forbundet, Asylret, ATP, Bed-
re Psykiatri, Bedsteforældre for Asyl, Beskæftigelsesrådet,
Bygge-, Anlægs- og Trækartellet, Børnerådet, Børnesagens
Fællesråd, Børns Vilkår, Center for Bioetik og Nanoetik,
Center for Etik og Ret, Center for hjerneskade, Centralor-
ganisationernes Fællesudvalg CFU, Danes Worldwide, Da-
nish Care, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Biblio-
teksforening, Danmarks Lungeforening, Danmarks Optiker-
33
forening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau
Forening, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Arbejds-
giverforening, Dansk Byggeri, Dansk Center for Organ-
donation, Dansk Epidemiologisk Selskab, Dansk Erhverv,
Dansk Farmaceutisk Industri, Dansk Farmaceutisk Selskab,
Dansk Fertilitetsselskab, Dansk Flygtningehjælp, DFUNK
– Dansk Flygtningehjælp Ungdom, Dansk Handicap For-
bund, Dansk Industri, Dansk IT – Råd for IT-og person-
datasikkerhed, Dansk Kiropraktor Forening, Dansk Metal,
Dansk Neurokirurgisk Selskab, Dansk Neurologisk Selskab,
Dansk PEN, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog
Forening, Dansk Psykoterapeutforening, Dansk Selskab for
Almen Medicin, Dansk Selskab for Anæstesiologi og Inten-
siv Medicin, Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi, Dansk
Selskab for Otorhinolaryngologi, Hoved- og Halskirurg,
Dansk Selskab for Palliativ Medicin, Danske Professions-
højskoler, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Sel-
skab for Retsmedicin, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk
Standard, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Tandplejerforening,
Dansk Tatovør Laug, Dansk Transplantations Selskab, Dan-
ske Advokater, Danske Bandagister, Danske Bioanalytikere,
Danske Dental Laboratorier, Danske Diakonhjem, Danske
Fodterapeuter, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicapor-
ganisationer, Danske Patienter, Danske Regioner, Danske
Seniorer, Danske Universiteter, Danske Ældreråd, Danske
Øre-Næse-Halslægers Organisation, Datatilsynet, De Viden-
skabsetiske Komiteer for Region Hovedstaden, De Viden-
skabsetiske Komitéer for Region Midtjylland, Demenskoor-
dinatorer i Danmark, Den Danske Dommerforening, Den
Danske Dyrlægeforening, Den Danske Helsinki-Komité for
Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, Den
Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Den Vi-
denskabsetiske Komité for Region Nordjylland, Den Viden-
skabsetiske Komité for Region Sjælland, Den Videnskabs-
etiske Komité for Region Syddanmark, Depressionsforenin-
gen, Det Centrale Handicapråd, Det Etiske Råd, Det Sociale
Netværk, Diabetesforeningen, DiaLab, Dignity – Dansk In-
stitut mod Tortur, Epilepsiforeningen, Ergoterapeutforenin-
gen, Erhvervshus Fyn, Erhvervshus Hovedstaden, Erhvervs-
hus Midtjylland, Erhvervshus Nordjylland, Erhvervshus
Sjælland, Erhvervshus Sydjylland, Fagbevægelsens Hoved-
organisation, Faglige Seniorer, Farmakonomforeningen, Fi-
nansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, FLOR,
Folkehøjskolernes Forening i Danmark, FOA, Forbrugerrå-
det, Forbundet Kommunikation og Sprog, Forening af le-
dere for offentlig rusmiddelbehandling, Foreningen af Kli-
niske Diætister, Foreningen af Kommunale Social-, Sund-
heds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af
Platformsøkonomi i Danmark, Foreningen af Speciallæger,
Foreningen for Parallelimportører af Medicin, Forsikring &
Pension, Færøernes Landsstyre, Foreningen af Udlændinge-
retsadvokater, GCP-enheden ved Københavns Universitet,
GCP-enheden ved Odense Universitetshospital, GCP-enhe-
den ved Aalborg og Aarhus Universitetshospitaler, Gigtfor-
eningen, GLS-A, HK/Danmark, HK/Kommunal, HK/Privat,
Hjernesagen, Hjerneskadeforeningen, Hjerteforeningen, Hø-
reforeningen, Håndværksrådet, Industriforeningen for Gene-
riske og Biosimilære Lægemidler, Institut for Menneske-
rettigheder, Indvandrermedicinsk klinik – Odense Universi-
tetshospital, Indvandrerrådgivningen, International Commu-
nity/Erhverv Aarhus, IT-Universitetet i København, Jorde-
moderforeningen, Kirkernes Integrationstjeneste, KL, Knud
23 Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kost- og Ernærings-
forbundet, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbe-
vægelse, Kristelig Lægeforening, Kræftens Bekæmpelse,
Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed (Kvinde-
fredsligaen), Københavns Byret, Københavns Universitet,
Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen Adoption & Sam-
fund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforenin-
gen af Kliniske Tandteknikere, Landsforeningen af nuvæ-
rende og tidligere psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen
Børn og Forældre, Landsforeningen for ansatte i sundheds-
fremmende forebyggende hjemmebesøg, Landsforeningen
LEV, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade
(LMS), Landsforeningen SIND, Landsorganisation af kvin-
dekrisecentre (LOKK), Ledernes Hovedorganisation, Læ-
geforeningen, Lægemiddelindustriforeningen, MEDCOM,
Medicoindustrien, Mellemfolkeligt Samvirke, Muskelsvind-
fonden, Nationalt Center for Etik, Nationale Videnskabs-
etiske Komité, Nomeco A/S, Naalakkersuisut, OCD-For-
eningen, Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber,
Patienterstatningen, Patientforeningen, Patientforeningen i
Danmark, Patientforeningernes Samvirke, Pharmadanmark,
Pharmakon, Plums Fond for fred, økologi og bæredygtighed
(tidl. Fredsfonden), Polioforeningen, Private Audiologiske
Klinikkers Sammenslutning, Praktiserende Lægers Organi-
sation, Praktiserende Tandlægers Organisation, PROSA –
Forbundet af It-professionelle, PRO-Vest, Præsidenten for
Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Psykiatri-
fonden, Psykolognævnet, Radiograf Rådet, Radiometer, Re-
fugees Welcome, Region Hovedstaden, Region Midtjylland,
Region Nordjylland, Region Sjælland, Region Syddanmark,
Retspolitisk Forening, Roskilde Universitet, Røde Kors, Rå-
det for Digital Sikkerhed, Rådet for Etniske Minoriteter,
Rådet for Socialt Udsatte, Samvirkende Menighedsplejer,
Scleroseforeningen, Sjældne Diagnoser, Socialpædagoger-
nes Landsforbund, SOS Racisme, Sundhed Danmark - For-
eningen af danske sundhedsvirksomheder, Syddansk Uni-
versitet, Tandlægeforeningen, Tandlægeforeningens Tand-
skadeerstatning, Tjellesen Max Jenne A/S, Tolkebureauer-
nes Brancheforening, Trykkefrihedsselskabet, Udlændingen-
ævnet, Udviklingshæmmedes Landsforbund, UlykkesPatie-
ntForeningen, ViNordic, VIVE - Det nationale forsknings-
center for velfærd, Work-live-stay southern Denmark, Yngre
Læger, Ægteskab uden grænser, Ældresagen, Aalborg Uni-
versitet og Aarhus Universitet, Øjenforeningen og Økolo-
gisk Landsforening.
34
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Styrelsen for Patientsikkerhed vil få
udgifter til informations- og vejled-
ningsindsats, udvikling af nyt ansøg-
ningsmodul og ændring af sagsbehand-
lingssystemet i forbindelse med geby-
romlægninger. Udgifterne afholdes ved
omprioritering i staten og gebyrfinan-
siering.
Lovforslaget vil medføre øgede offent-
lige merudgifter i Styrelsen for Interna-
tional Rekruttering og Integration, som
kan gebyrfinansieres inden for den ek-
sisterende gebyrstruktur.
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Lovforslagets del om fritagelse fra krav
om arbejdstilladelse for udenlandske
sundhedspersoner, der opholder sig i
Danmark med henblik på at opnå dansk
autorisation, medfører mindreudgifter i
Styrelsen for International Rekruttering
og Integration på 0,9 mio. kr. i 2024,
2,0 mio. kr. i 2025, 1,7 mio. kr. i 2026
og 1,3 mio. kr. i 2028.
Ændring af sagsgange ved Styrelsen
for Patientsikkerheds behandling af an-
søgninger om autorisation og regioner
og kommuners tilbud om evaluerings-
ansættelse i starten af autorisationspro-
cessen. Det vil ikke medføre mere om-
fattende sagsgange for kommuner og
regioner, herunder vil forslaget være
udgiftsneutralt.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ansøgere om autorisation skal ved vur-
dering af det samlede uddannelsesni-
veau medsende dokumentation for re-
levant videreuddannelse i forbindelse
med deres ansøgning.
Den ændrede gebyrstruktur medfører
negative konsekvenser for ansøgere i
form af fremrykket betalingstidspunkt
samt forhøjet gebyrstørrelse i forhold
til i dag.
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Den 12. september 1963 undertegnede Det Europæiske Økonomiske Fællesskab
og Tyrkiet en associeringsaftale. Associeringsaftalen er senere blevet suppleret
med en tillægsprotokol af 23. november 1970 samt af associeringsrådets afgørel-
ser nr. 1/80 af 19. september 1980, som blev vedtaget inden for rammerne af
associeringsaftalen. Tillægsprotokollen til associeringsaftalen med Tyrkiet inde-
holder i artikel 41, stk. 1, en såkaldt stand still-klausul vedrørende etableringsfri-
heden og den frie udveksling af tjenesteydelser. Associeringsrådets afgørelser
nr. 1/80 af 19. september 1980, indeholder i artikel 13 en stand still-klausul
vedrørende arbejdstagere og deres familiemedlemmer. Med henvisning til de
nævnte retsakter vil forslaget om, at en ansøgning om opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 i, stk. 3, med henblik på at opnå dansk autorisation som
læge, tandlæge eller sygeplejerske, skal betinges af, at udlændingen ikke inden
35
for de seneste 3 år har opholdt sig Danmark på baggrund af en opholdstilladelse
meddelt efter ordningen om autorisationsophold ikke få virkning for tyrkiske
statsborgere, der er økonomisk aktive i Danmark eller påtænker at være økono-
misk aktive her i landet.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervsret-
tet EU-regulering (der i relevant
omfang også gælder ved imple-
mentering af ikke-erhvervsrettet
EU-regulering) (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det følger af autorisationslovens § 2, stk. 1, 1. pkt., at au-
torisation meddeles af Styrelsen for Patientsikkerhed til per-
soner, der har gennemført en nærmere bestemt uddannelse,
jf. afsnit II.
Det følger endvidere af autorisationslovens § 2, stk. 2, at
indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om
meddelelse af autorisation, herunder om periodisk fornyelse
af autorisation.
Det følger desuden af autorisationslovens § 3, stk. 2, at Sty-
relsen for Patientsikkerhed meddeler autorisation til person-
er, der i udlandet har gennemgået en uddannelse, som kan
sidestilles med den tilsvarende danske uddannelse. I autori-
sationen kan fastsættes begrænsninger i den pågældendes
udøvelse af virksomhed. Autorisationen kan tidsbegrænses.
Autorisationsbetingelserne for ansøgere fra tredjelande er
forskellige afhængig af faggruppen og er reguleret i tre
separate bekendtgørelser; bekendtgørelse nr. 1372 af 9. de-
cember 2010 om autorisation af læger, der er statsborgere
i og/eller uddannet i lande udenfor EU/EØS (med senere
ændringer), bekendtgørelse nr. 97 af 9. februar 2011 om
autorisation af tandlæger, der er statsborgere i og/eller ud-
dannet i lande udenfor EU/EØS (med senere ændringer), og
bekendtgørelse nr. 478 af 10. marts 2013 om autorisation af
visse sundhedspersoner, der er statsborgere i og/eller uddan-
net i lande uden for EU/EØS (med senere ændringer).
Bekendtgørelserne fastsætter regler om autorisation af sund-
hedspersoner, der er statsborgere i og/eller uddannet i lande
uden for EU/EØS (tredjelande). Bl.a. er der fastsat regler om
de enkelte autorisationsbetingelser, en ansøger skal opfylde,
samt hvilken rækkefølge betingelserne skal opfyldes i.
For en nærmere gennemgang af gældende ret, herunder de
enkelte betingelser for meddelelse af autorisation, henvises
til pkt. 3.1.1 i de almindelige bemærkninger.
Med det foreslåede § 2, stk. 5, kan indenrigs- og sundheds-
ministeren fastsætte regler om en særskilt autorisationspro-
ces for særligt efterspurgte sundhedspersoner.
Det forudsættes, at indenrigs- og sundhedsministeren vil
fastsætte regler om, at særligt efterspurgte ansøgere om
dansk autorisation skal kunne påbegynde evalueringsansæt-
telsen umiddelbart efter, at Styrelsen for Patientsikkerhed
har vurderet, at ansøger i udlandet har opnået et uddannel-
sesniveau, som kan sidestilles med den tilsvarende danske
uddannelse. De øvrige autorisationsbetingelser, som varierer
mellem faggrupperne, vil herefter skulle gennemføres side-
løbende med evalueringsansættelsen.
Med særligt efterspurgte sundhedspersoner menes ansøgere
– uanset faggruppe – der kan dokumentere at have indgået
en aftale om eller have et konkret tilbud om en evaluerings-
ansættelse til brug for autorisationsprocessen for særligt ef-
terspurgte fra en dansk arbejdsgiver. Det betyder, at tilbud-
det skal omfatte ansættelse indtil de øvrige betingelser er
opfyldt, dog indenfor den foreslåede tidsgrænse. Ansøger
skal kunne dokumentere ansættelsestilbuddet over for Sty-
relsen for Patientsikkerhed.
Der forudsættes desuden at blive fastsat betingelser om, at
evalueringsansættelsen foregår på et behandlingssted, hvor
der er mange kollegaer og god mulighed for supervision,
herunder tilrettelæggelse af vagtplaner, som giver mulighed
for sparring. Det kan f.eks. være på en sygehusafdeling eller
et plejehjem.
Der vil f.eks. kunne blive fastsat kriterier vedrørende ansæt-
telsesstedets størrelse, antallet af ansatte inden for ansøgers
faggruppe med autorisation, og hvis det drejer sig om læger,
tandlæger eller kiropraktorer også ansatte med tilladelse til
selvstændigt virke. Endvidere vil der kunne fastsættes regler
om, at afdelingen skal have dækning i vagtplanen, så der
altid er mindst én fra ansøgers faggruppe med autorisation
og hvis relevant tilladelse til selvstændigt virke på vagt sam-
men med ansøger.
Det vil være Styrelsen for Patientsikkerhed, der foretager
vurderingen af, om ansøger har indgået aftale om eller er
blevet tilbudt en evalueringsansættelse, der opfylder betin-
gelserne herom.
Betingelserne vil skulle sikre tilstedeværelsen af et robust
fagligt miljø, som kan understøtte tilstrækkelig mulighed for
36
faglig sparring, supervision og evaluering på det pågælden-
de behandlingssted.
Det forudsættes at ville blive fastsat regler om, at det er an-
sættelsesstedet, som over for Styrelsen for Patientsikkerhed
skal dokumentere, at stedet opfylder kriterierne for at have
en særligt efterspurgt sundhedsperson i evaluering uden for-
udgående afprøvning i sproglige og faglige færdigheder.
Det forudsættes desuden, at der vil kunne blive fastsat regler
om minimumsvarighed af evalueringsansættelsen i forbin-
delse med gennemførelse af den fleksible autorisationspro-
ces.
I den forbindelse forudsættes det, at indenrigs- og sundheds-
ministeren vil fastsætte regler om, at evalueringsansættelsen
som minimum vil skulle være 12 måneder for læger og
tandlæger og 6 måneder for øvrige faggrupper, svarende
til kravene for evalueringsansættelser efter den nuværende
autorisationsproces. Samtidig forudsættes det, at der fastsæt-
tes regler om, at evalueringsansættelsen vil skulle vare indtil
de øvrige betingelser er gennemført, og der er opnået en
positiv evaluering.
Det forudsættes desuden, at indenrigs- og sundhedsministe-
ren i forlængelse heraf vil kunne fastsætte regler om en
frist for gennemførelse af hele autorisationsprocessen fra
tidspunktet for, at ansøgers uddannelse er vurderet til at kun-
ne sidestilles med den tilsvarende danske uddannelse. Det
forudsættes, at der vil blive fastsat en frist på 4 år for læger
og tandlæger og 3 år for andre faggrupper af hensyn til at
sikre, at ansøger har tilstrækkelig tid til at opfylde autorisati-
onsbetingelserne, samtidig med at der sikres en tilstrækkelig
fremdrift i processen.
Det forudsættes ligeledes, at der vil blive fastsat regler
om, at Styrelsen for Patientsikkerhed skal udstede en eva-
lueringsautorisation for hele perioden af hensyn til ansøgers
mulighed for at få tid til at opfylde autorisationsbetingelser-
ne. Der forudsættes også at blive fastsat regler om, at ansø-
ger meddeles dansk autorisation, hvis den pågældende doku-
menterer, at betingelserne inklusive evalueringsansættelser
er opfyldt inden fristens udløb.
Det forudsættes samtidig, at der vil kunne blive fastsat reg-
ler om, hvilke betingelser ansøger skal opfylde for at være
omfattet af en mulighed for en fleksibel opfyldelse af autori-
sationsbetingelserne. Der forudsættes således, at indenrigs-
og sundhedsministeren vil fastsætte regler om, at Styrelsen
for Patientsikkerhed skal have modtaget al den nødvendige
dokumentation, for at kunne behandle sagen, herunder afta-
len eller tilbuddet om evalueringsansættelse med mulighed
for fleksibel opfyldelse af autorisationsbetingelserne.
Er der desuden tale om ansøgning om autorisation som læge
eller tandlæge, forudsættes der at ville blive fastsat regler
om, at ansøger skal have indgået aftale med en region eller
et hospital om den eller de nødvendige evalueringsansættel-
ser på henholdsvis en afdeling inden for lægens eller tandlæ-
gens speciale, eller på to afdelinger med forskellige specia-
ler, hvis der er tale om en læge uden en udenlandsk special-
lægeanerkendelse i et speciale, som findes i Danmark.
Der henvises desuden til pkt. 3.1 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 2
Det følger af autorisationslovens § 2, stk. 1, 1. pkt., at au-
torisation meddeles af Styrelsen for Patientsikkerhed til per-
soner, der har gennemført en nærmere bestemt uddannelse,
jf. afsnit II.
Det følger endvidere af den gældende bestemmelse i auto-
risationslovens § 2, stk. 2, at indenrigs- og sundhedsmini-
steren kan fastsætte regler om meddelelse af autorisation,
herunder om periodisk fornyelse af autorisation.
Det følger desuden af autorisationslovens § 3, stk. 2, at Sty-
relsen for Patientsikkerhed meddeler autorisation til person-
er, der i udlandet har gennemgået en uddannelse, som kan
sidestilles med den tilsvarende danske uddannelse. I autori-
sationen kan fastsættes begrænsninger i den pågældendes
udøvelse af virksomhed. Autorisationen kan tidsbegrænses.
Autorisationsbetingelserne for ansøgere fra tredjelande er
forskellige afhængig af faggruppen og er reguleret i tre
separate bekendtgørelser; bekendtgørelse nr. 1372 af 9. de-
cember 2010 om autorisation af læger, der er statsborgere
i og/eller uddannet i lande udenfor EU/EØS (med senere
ændringer), bekendtgørelse nr. 97 af 9. februar 2011 om
autorisation af tandlæger, der er statsborgere i og/eller ud-
dannet i lande udenfor EU/EØS (med senere ændringer), og
bekendtgørelse nr. 478 af 10. marts 2013 om autorisation af
visse sundhedspersoner, der er statsborgere i og/eller uddan-
net i lande uden for EU/EØS (med senere ændringer).
Der er med bekendtgørelserne bl.a. fastsat regler om, at
det er en betingelse for at opnå dansk autorisation, at Sty-
relsen for Patientsikkerhed har vurderet sundhedspersonens
grunduddannelse som egnet til afprøvning. Det betyder, at
ansøger i udlandet skal have gennemgået en sundhedsfaglig
grunduddannelse, som kan sidestilles med den tilsvarende
danske uddannelse.
For gennemgang af autorisationsbetingelserne, herunder
praksis for vurderingen af ansøgers grunduddannelse henvi-
ses til pkt. 3.1.1 i de almindelige bemærkninger.
Med den foreslåede ændring af § 3, stk. 2, 1. pkt., ændres
»gennemgået en uddannelse« til: »opnået et uddannelsesni-
veau«, og efter »danske uddannelse« indsættes: », eller til
personer hvis udenlandske uddannelse alene mangler et an-
tal kliniske timer for at kunne sidestilles med den tilsvaren-
de danske uddannelse, hvis der under autorisationsprocessen
kompenseres herfor«.
De foreslåede ændringer vil medføre, at Styrelsen for Patie-
ntsikkerhed meddeler autorisation til personer, der i udlan-
det har opnået et uddannelsesniveau, som kan sidestilles
37
med den tilsvarende danske uddannelse, eller til personer
hvis udenlandske uddannelse alene mangler et antal kliniske
timer for at kunne sidestilles med den tilsvarende danske
uddannelse, hvis der under autorisationsprocessen kompen-
seres herfor.
Det forudsættes, at den foreslåede hjemmel vil blive anvendt
til at give sundhedspersoner fra faggrupper, hvor der findes
formaliseret videreuddannelse, adgang til at kunne påbegyn-
de autorisationsprocessen ud fra en vurdering af, at ansøgers
samlede uddannelsesniveau som minimum svarer til den
danske grunduddannelse på det tilsvarende fagområde. Det
gør sig for nuværende gældende for læger, tandlæger og
sygeplejersker.
Vurderingen forudsættes i udgangspunktet at ville blive ba-
seret på grunduddannelsen og eventuel formaliseret videre-
uddannelse til grunduddannelsen i form af en samlet sund-
hedsfaglig specialuddannelse, der som minimum svarer til
diplomniveau (et år/60 ECTS-point) eller masterniveau (to
år/120 ECTS-point). Enkeltstående kurser eller andre kor-
tere uddannelsesforløb vil ikke kunne inddrages i vurderin-
gen. Det kunne f.eks. være korte kurser i medicinhåndtering,
sårpleje eller somatisk behandling af psykiatriske patienter.
Med den foreslåede bestemmelse vil der blive givet mulig-
hed for, at sundhedspersoner kan påbegynde en autorisati-
onsproces selvom deres uddannelse ikke kan sidestilles med
den tilsvarende danske uddannelse for så vidt angår antallet
af kliniske timer (praktik). I vurderingen af det samlede
antal manglende antal kliniske timer vil der skulle tages
højde for det samlede antal kliniske timer, som ansøger har
gennemført som del af sin grunduddannelse og eventuel
efterfølgende formaliseret videreuddannelse. Der vil både
kunne kompenseres for manglende kliniske timer i ansøgers
grunduddannelse og/eller eventuel efterfølgende formalise-
ret videreuddannelse.
Det vil være en forudsætning, at uddannelsen i øvrigt, dvs.
for så vidt angår indhold, niveau og varighed, kan sidestilles
med den tilsvarende danske uddannelse. Det forudsættes
således forsat at være et krav, at ansøger i sin uddannelse har
opnået samme faglige kompetencer som en danskuddannet
sundhedsperson.
Sundhedspersonen vil kunne opnå autorisation ved at gen-
nemføre en almindelig autorisationsproces for sin faggruppe
med den tilføjelse, at den afsluttende evalueringsansættelse
forlænges med et timetal svarende til det manglende antal
kliniske timer i uddannelsen.
Forslaget vil medføre, at evalueringsansættelsen vil skulle
forlænges i forhold til en almindelig evalueringsansættelse
svarende til det antal kliniske timer som uddannelsen er
kortere end den tilsvarende danske uddannelse, således at
ansøger ved meddelelse af autorisation har gennemført su-
perviseret klinisk praksis svarende til den danske uddannel-
se.
Vurderingen af det kliniske timetal, der skal kompenseres
for, vil blive foretaget af Styrelsen for Patientsikkerhed
i forbindelse med vurderingen af uddannelsesniveauet ud
fra sundhedspersonens individuelle opnåede kliniske timer
under den sundhedsfaglige uddannelse. På den baggrund vil
den eventuelle forlængelse af den nødvendige evaluerings-
ansættelses varighed blive fastlagt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 3
Det følger af autorisationslovens § 2, stk. 1, 1. pkt., at au-
torisation meddeles af Styrelsen for Patientsikkerhed til per-
soner, der har gennemført en nærmere bestemt uddannelse,
jf. afsnit II.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter i medfør af
autorisationslovens § 4 gebyrer for Styrelsen for Patientsik-
kerheds meddelelse af autorisation efter denne lov samt ge-
byrer for tilladelse til selvstændigt virke som henholdsvis
læge, tandlæge eller kiropraktor og tilladelse til at beteg-
ne sig som speciallæge, specialtandlæge eller ambulancebe-
handler med særlig kompetence (paramediciner) baseret på
uddannelse gennemført i Danmark eller i udlandet.
Bestemmelsen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 241 af
11. marts 2010 om gebyr for autorisation m.v. af visse sund-
hedspersoner, med senere ændringer. Derudover er gebyrer
for osteopater og for ambulancebehandlere og ambulancebe-
handlere med særlig kompetence (paramediciner) reguleret i
autorisationsloven.
Der henvises til pkt. 3.3.1 i de almindelige bemærkninger
for en nærmere gennemgang af gebyrerne for de enkelte
faggrupper.
Med den foreslåede ændring af § 4, ændres »gebyrer for
Styrelsen for Patientsikkerheds meddelelse af« til: »regler
om Styrelsen for Patientsikkerheds opkrævning af gebyrer
for behandling af ansøgninger om«, og efter »samt gebyrer
for« indsættes: »behandling af ansøgninger om«.
De foreslåede ændringer vil medføre en ændring i den
gældende bemyndigelsesbestemmelse og sikre et entydigt
grundlag for fastsættelse af regler om, at Styrelsen for Patie-
ntsikkerhed på ansøgningstidspunktet kan opkræve et gebyr
for behandlingen af ansøgningen og ikke kun i de sager,
hvor der meddeles autorisation eller tilladelse og først på
tidspunktet for meddelelse af autorisationen eller tilladelsen.
Det forudsættes, at den ændrede bemyndigelsesbestemmelse
vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at gebyrer på
autorisationsområdet vil blive opkrævet på ansøgningstids-
punktet. Det forudsættes således, at gebyrer vil blive betalt
på ansøgningstidspunktet, og at gebyret ikke returneres i
tilfælde af, at ansøger får et afslag, trækker sin ansøgning
eller ikke gennemfører autorisationsprocessen.
Ændringen til et ansøgningsgebyr vil også omfatte verseren-
38
de sager ved ikrafttrædelse af regler fastsat i medfør af den
foreslåede bestemmelse. Det forudsættes, at Styrelsen for
Patientsikkerhed i forbindelse med omlægningen vil tage
kontakt til ansøgere, der har indgivet deres ansøgninger før
ikrafttrædelse af regler fastsat i medfør af den foreslåede be-
stemmelse, med henblik på at oplyse om, at ansøgerne skal
indbetale ansøgningsgebyr for at sagen viderebehandles.
Nye ansøgere vil desuden blive gjort opmærksom på, at der
forventes at blive fastsat regler i medfør af den foreslåede
bestemmelse, som forventes at medføre en omlægning af
meddelelsesgebyret til et ansøgningsgebyr, og en justering
af gebyrtaksterne med tilbagevirkende kraft.
Verserende sager, der er fuldt oplyst hos Styrelsen for Patie-
ntsikkerhed på tidspunktet for ikrafttrædelse af regler fast-
sat i medfør af den foreslåede bestemmelse, blive færdigbe-
handlet efter hidtidige gebyrregler. Ved fuldt oplyst forstås,
at Styrelsen for Patientsikkerhed har modtaget fyldestgøren-
de dokumentation fra ansøger, der dokumenterer, at ansøger
har gennemført og opfylder alle autorisationsbetingelser, så-
ledes at meddelelse af autorisation m.v. alene beror på sty-
relsens sagsbehandling.
Der vil ligeledes med ændringen blive fastsat regler om, at
gebyrer for ansøgninger om tilladelse til selvstændigt virke
og tilladelse til at betegne sig som henholdsvis speciallæge,
specialtandlæge eller ambulancebehandler med særlig kom-
petence (paramediciner) skal betales på ansøgningstidspunk-
tet.
Gebyrerne forudsættes grupperet i forhold til, om der er tale
om ansøgning om autorisation for alle sundhedspersoner
med undtagelse af læger, tandlæger og kiropraktorer samt
for registrering som ambulancebehandler med særlige kom-
petencer (paramediciner), ansøgning om selvstændigt virke
for læger, tandlæger og kiropraktorer, eller ansøgning om
specialeanerkendelse for læger og tandlæger. Gebyrtaksterne
vil være ens for alle ansøgere, uanset hvilken autorisations-
proces, der er relevant som følge af ansøgers statsborgerskab
og/eller uddannelsesland.
Gebyrerne vil herefter blive opdelt i tre kategorier af gebyr-
takster. Der vil blive opkrævet et gebyr på 1.295 kr. (2024-
niveau) for ansøgning om autorisation fra alle sundhedsper-
soner med undtagelse af læger, tandlæger og kiropraktorer
samt ansøgning om registrering som ambulancebehandler
med særlige kompetencer (paramediciner). Desuden vil der
blive opkrævet et gebyr på 3.508 kr. (2024-niveau) for an-
søgning om tilladelse til selvstændigt virke fra læger, tand-
læger og kiropraktorer. Endelig vil der opkræves et gebyr på
5.195 kr. (2024-niveau) for ansøgning om specialeanerken-
delse.
Det forudsættes, at indenrigs- og sundhedsministeren kan ju-
stere gebyrerne efter den almindelige pris- og lønudvikling
(PL-regulering), og at gebyrerne en gang årligt fastsættes
således, at der tilstræbes fuld dækning for de omkostninger,
der er forbundet med området, jf. budgetvejledningens pkt.
2.3.1. Dette gælder alle gebyrer, herunder gebyrer for be-
handling af ansøgninger om autorisation som osteopat eller
ambulancebehandler samt gebyrer for behandling af ansøg-
ninger om tilladelse til at betegne sig som ambulanceredder
med særlig kompetence (paramediciner).
Den foreslåede gebyromlægning vil medføre, at der for
visse ansøgere vil ske en fremrykning af tidspunktet for
betaling af gebyr og forhøjelse af gebyrtaksterne. Det vil
bl.a. være tilfældet i de sager, hvor en ansøgning er indgivet
før ændringens ikrafttræden, men hvor ansøgningen ikke er
færdigbehandlet. Ansøgere, som har indleveret en ansøgning
om dansk autorisation før tidspunktet for ikrafttrædelsen, vil
dog blive kontaktet af Styrelsen for Patientsikkerhed for at
afklare, om de fortsat ønsker behandling af deres ansøgning
mod betaling af et ansøgningsgebyr.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 4
Der gælder ikke i dag formkrav til ansøgninger om autori-
sation, tilladelse til selvstændigt virke eller specialeanerken-
delse og -registrering hos Styrelsen for Patientsikkerhed.
Som det helt overvejende udgangspunkt anvender ansøger
Styrelsen for Patientsikkerheds ansøgningsblanketter, som
kan findes, udfyldes og indsendes via styrelsens hjemmesi-
de.
Ansøgere indsender i nogle tilfælde efterfølgende original
dokumentation for f.eks. en udenlandsk uddannelse. Der er
dog mulighed for at ansøgere omfattet af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om
anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (anerken-
delsesdirektivet) fremsender dokumentation for uddannelse
elektronisk, f.eks. via e-mail.
Styrelsen for Patientsikkerhed påbegynder som udgangs-
punkt først sagsbehandling, når styrelsen har modtaget do-
kumentation for uddannelse m.v. fra enten en uddannelsesin-
stitution (danskuddannede) eller fra ansøger.
Efter det foreslåede § 4 a, stk. 1, 1. pkt., skal ansøgning
om autorisation samt om tilladelse til selvstændigt virke som
henholdsvis læge, tandlæge eller kiropraktor og tilladelse
til at betegne sig som speciallæge, specialtandlæge eller am-
bulancebehandler med særlig kompetence (paramediciner)
efter denne lov, indgives til Styrelsen for Patientsikkerhed
ved anvendelse af den digitale løsning, som Styrelsen for
Patientsikkerhed stiller til rådighed (digital selvbetjening).
Selvbetjeningsløsningen vil kunne indeholde et integreret
betalingsmodul, sådan at betaling af gebyr skal ske samtidig
med indgivelse af ansøgning.
Efter stk. 1, 2. pkt., afvises ansøgninger, der ikke indgives
ved digital selvbetjening, af Styrelsen for Patientsikkerhed,
jf. dog stk. 2 og 3.
39
Det foreslåede vil medføre, at en ansøgning, der ikke vil
være indgivet digitalt, vil blive afvist af Styrelsen for Patie-
ntsikkerhed efter behørig vejledning.
Det foreslåede krav om digital indgivelse af ansøgning vil
alene gælde selve ansøgningen. Kravet vil derimod ikke
medføre, at alle bilag til ansøgningen også skal indgives
digitalt. Det vil fremgå af den digitale selvbetjeningsløsning,
hvilke dokumenter der kan eller skal indgives digitalt, her-
under hvilke dokumenter der vil kunne indgives på anden
måde, eller som vil skulle fremlægges i original eller i et
særligt format m.v.
Efter det foreslåede § 4 a, stk. 2, 1. pkt., vil Styrelsen for
Patientsikkerhed skulle tilbyde, at ansøgningen kan indgives
på anden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 1,
hvis Styrelsen for Patientsikkerhed finder, at der foreligger
særlige forhold, der gør, at ansøgeren ikke må forventes at
kunne anvende digital selvbetjening.
Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der ud fra et kon-
kret skøn vil skulle vurdere, om der foreligger særlige
forhold. Der vil i den forbindelse skulle lægges vægt på
ansøgerens beskrivelse af egne evner og muligheder for at
anvende it-værktøjer og eventuelle problemer med at søge
om hjælp, ligesom Styrelsen for Patientsikkerhed ud fra en
helhedsvurdering af ansøgeren vil kunne bedømme, om an-
søgeren vil kunne indgive klager digitalt efter modtagelse af
hjælp hertil.
Det vil bero på en konkret vurdering, hvilken hjælp den
enkelte ansøger vurderes at have brug for. Det forudsættes
i den forbindelse, at Styrelsen for Patientsikkerhed vil skul-
le leve op til de forvaltningsretlige og øvrige lovgivnings-
mæssige krav, der stilles til offentlig forvaltning, herunder
vejledningspligten og kravet om at oplyse sagen. Styrelsen
for Patientsikkerhed vil tillige skulle informere ansøgeren
om ansøgerens muligheder for at søge på anden vis, når der
foreligger særlige forhold.
Særlige forhold vil for eksempel kunne foreligge, hvor der
er tale om ansøgere med særlige handikap, herunder f.eks.
fysisk funktionsnedsættelse, ansøgere, der mangler digitale
kompetencer, ansøgere med sprogvanskeligheder m.v., hvor
hjælp eller bistand fra Styrelsen for Patientsikkerheds side
konkret vurderes ikke at være en egnet løsning. Der vil
således kunne være tale om, at der foreligger særlige forhold
for nogle af de nævnte ansøgere, der gør, at ansøgeren ikke
kan indgive en ansøgning til Styrelsen for Patientsikkerhed
ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning. Tilsva-
rende vil der også være ansøgere fra de nævnte grupper, der
kan anvende den digitale selvbetjeningsløsning og derfor
skal anvende den digitale selvbetjeningsløsning.
Hvis en ansøger ikke har, men kan få udstedt MitID, og
dette er en forudsætning for anvendelse af den konkrete
digitale selvbetjeningsløsning, vil Styrelsen for Patientsik-
kerhed skulle anmode ansøgeren om at anskaffe sig MitID,
medmindre der foreligger særlige forhold.
Efter § 4 a, stk. 2, 2. pkt., bestemmer Styrelsen for Patie-
ntsikkerhed, hvordan en ansøgning omfattet af 1. pkt. skal
indgives.
Styrelsen for Patientsikkerhed vil for eksempel kunne be-
stemme, at en ansøgning skal indgives mundtligt eller skrift-
ligt.
Udover særlige forhold hos borgeren kan Styrelsen for Pa-
tientsikkerhed efter det foreslåede § 4 a, stk. 3, helt ekstraor-
dinært, ud over de tilfælde, der er nævnt i stk. 2, undlade
at afvise en ansøgning, der ikke er indgivet ved digital selv-
betjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering
er klare fordele for Styrelsen for Patientsikkerhed ved at
modtage ansøgningen på anden måde end digitalt.
Der vil eksempelvis kunne være tale om, at Styrelsen for
Patientsikkerheds digitale selvbetjeningsløsning ikke er ind-
rettet til at håndtere en bestemt situation. Tilsvarende vil
Styrelsen for Patientsikkerhed eksempelvis kunne anvise
ansøgeren en anden måde at ansøge på, hvis Styrelsen for
Patientsikkerheds selvbetjeningsløsning er ude af drift. Der
vil i sådanne tilfælde være tale om, at der ud fra en samlet
økonomisk vurdering er klare fordele ved at modtage ansøg-
ningen ikke-digitalt.
Muligheden for at undlade at afvise klager, der ikke er ind-
givet ved digital selvbetjening, har til hensigt at imødekom-
me, at der helt ekstraordinært vil kunne være situationer,
hvor det ud fra en samlet økonomisk vurdering vil kunne
være mere hensigtsmæssigt for Styrelsen for Patientsikker-
hed at behandle en ansøgning, selvom den ikke indgives ved
digital selvbetjening.
Styrelsen vil fortsat frit kunne tilrettelægge proceduren i
forbindelse med ansøgninger i de tilfælde, hvor ansøgningen
ikke er omfattet af kravet om digital selvbetjening, enten ef-
ter de foreslåede bestemmelser i § 4 a, stk. 2 og 3, eller efter
lov nr. 603 af 31. maj 2023 om fravigelse af obligatorisk
digital selvbetjening, som bl.a. omfatter fysiske personer,
der er fritaget fra obligatorisk tilslutning til Digital Post.
Efter det foreslåede § 4 a, stk. 4, anses en digital ansøgning
for at være kommet frem, når den er tilgængelig for Styrel-
sen for Patientsikkerhed.
Ansøgningen vil blive anset for at være tilgængelig for Sty-
relsen for Patientsikkerhed på det tidspunkt, hvor Styrelsen
for Patientsikkerhed har adgang til at behandle eller læse
ansøgningen.
Efter det foreslåede § 4 a, stk. 5, kan Styrelsen for Patie-
ntsikkerheds afgørelser efter stk. 1-3 ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Afgørelser vedrørende obligatoriske digital selvbetjening vil
således ikke kunne påklages til Indenrigs- og Sundhedsmini-
steriet.
Til nr. 5
40
Det følger af autorisationslovens § 97, at loven ikke gælder
for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning kan
sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de afvigel-
ser, som de særlige færøske forhold tilsiger.
Det foreslås med ændringen af § 97, at der som 2. pkt.
indsættes: »Lovens bestemmelser kan sættes i kraft på for-
skellige tidspunkter for Færøerne.«
Den foreslåede ændring af vil indebære, at autorisationslo-
vens bestemmelser i medfør af den foreslåede § 97, 2. pkt.,
fremover kan træde i kraft på forskellige tidspunkter for
Færøerne. Herefter vil det ikke kræve en ændring af terri-
torialbestemmelsen med anordningshjemlen, hvis Færøerne
ønsker at sætte visse dele af autorisationslovens bestemmel-
ser i kraft på et senere tidspunkt.
Til § 2
Til nr. 1
Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, at der
efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding,
der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse hos
en arbejdsgiver, som på tidspunktet for ansøgningens indgi-
velse havde en måluddannelsesratio for det senest opgjorte
bidragsår, og som ikke skulle betale merbidrag for det senest
opgjorte bidragsår, jf. § 21 a, jf. §§ 21 b, 21 i og 21 k,
i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, eller som på
tidspunktet for ansøgningens indgivelse havde en måluddan-
nelsesratio for 2 ud af de seneste 3 opgjorte bidragsår, og
som ikke skulle betale merbidrag for 2 ud af de seneste 3
opgjorte bidragsår, jf. § 21 a, jf. §§ 21 b, 21 i og 21 k,
i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, hvis ansættel-
sen ikke er omfattet af § 9 a, stk. 2, nr. 1 (positivlisten
for videregående uddannelse) samt vedrører en stilling på
minimum faglært niveau, jf. bilag 1, inden for et område,
hvor der er mangel på arbejdskraft.
Den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2,
nr. 2, indeholder ikke en kvote for, hvor mange udlændinge,
der kan opnå opholds- og arbejdstilladelse efter positivlisten
for faglærte.
Med § 2, nr. 3, foreslås det at indsætte et nyt stk. 35 i ud-
lændingelovens § 9 a. Det følger af den foreslåede bestem-
melse, at antallet af meddelte opholds- og arbejdstilladelser
efter positivlisten for faglærte på baggrund af beskæftigelse
som social- og sundhedshjælper begrænses til 1.000.
Da forslaget i § 2, nr. 3, er en undtagelse til den gældende
bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 2, foreslås det med den
foreslåede ændring af § 9 a, stk. 2, nr. 2, at der efter »ar-
bejdskraft,« indsættes: »jf. dog stk. 35,«.
Der henvises til pkt. 3.4 i de almindelige bemærkninger
samt til § 2, nr. 3, og bemærkningerne hertil.
Til nr. 2
Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 11, 3. pkt., at en
udlænding, der har opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 12, med
henblik på at søge beskæftigelse efter afslutning af en dansk
bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddan-
nelse, eller § 9 i, stk. 2 (som ph.d.-studerende), og som har
indgået aftale om, er blevet tilbudt eller er påbegyndt et
ansættelsesforhold kan opholde sig her i landet og arbejde
efter indgivelse af en ansøgning om opholdstilladelse på
grundlag af dette ansættelsesforhold, i tiden indtil der er
taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilla-
delse.
Med ændringen af § 9 a, stk. 11, 3. pkt., foreslås at ændre »§
9 i, stk. 12« til: »§ 9 i, stk. 15«, og efter »ph.d.-uddannelse«
indsætte: »eller efter opnåelse af dansk autorisation som
sundhedsperson«.
Forslaget medfører, at henvisningen til § 9 i, stk. 12 ændres
til § 9 i, stk. 15, og at udlændinge, der meddeles opholdstil-
ladelse efter den foreslåede ændring af udlændingelovens §
9 i, stk. 12, med henblik på at søge beskæftigelse efter op-
nåelse af dansk autorisation som sundhedsperson, samtidig
omfattes af bestemmelsen i § 9 a, stk. 11, 3. pkt.
En udlænding, der meddeles opholdstilladelse efter den
foreslåede ændring af udlændingelovens § 9 i, stk. 12, der
bliver stk. 15, med henblik på at søge beskæftigelse efter
opnåelse af dansk autorisation som sundhedsperson, og som
har indgået aftale om, er blevet tilbudt eller er påbegyndt et
ansættelsesforhold, vil således efter indgivelse af ansøgning
om opholdstilladelse på grundlag af ansættelsen kunne op-
holde sig her i landet og arbejde i tiden indtil der er taget
stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse.
Det svarer til, hvad der i dag gælder for udlændinge, der har
opholdstilladelse som studerende.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om at ændre
udlændingelovens § 9 i, stk. 12, der bliver stk. 15, hvorefter
der kan meddeles opholds- og arbejdstilladelse med henblik
på at søge beskæftigelse efter opnåelse af dansk autorisa-
tion, der har dannet grundlag for en opholdstilladelse efter
9 i, stk. 3 (autorisationsophold) og stk. 4 (foreslåede ny
autorisationsopholdsordning).
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 3
Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, at der
efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding,
der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse hos
en arbejdsgiver, som på tidspunktet for ansøgningens indgi-
velse havde en måluddannelsesratio for det senest opgjorte
bidragsår, og som ikke skulle betale merbidrag for det senest
opgjorte bidragsår, jf. § 21 a, jf. §§ 21 b, 21 i og 21 k,
i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, eller som på
tidspunktet for ansøgningens indgivelse havde en måluddan-
41
nelsesratio for 2 ud af de seneste 3 opgjorte bidragsår, og
som ikke skulle betale merbidrag for 2 ud af de seneste 3
opgjorte bidragsår, jf. § 21 a, jf. §§ 21 b, 21 i og 21 k,
i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, hvis ansættel-
sen ikke er omfattet af § 9 a, stk. 2, nr. 1 (positivlisten
for videregående uddannelse) samt vedrører en stilling på
minimum faglært niveau, jf. bilag 1, inden for et område,
hvor der er mangel på arbejdskraft.
Det foreslås med nyaffattelsen af bilag 1 til udlændingelo-
ven, jf. § 2, nr. 26, at social- og sundhedshjælper tilføjes
oversigten over arbejdsfunktioner på arbejdsmarkedsbalan-
cen med stillinger på minimum faglært niveau.
Med § 9 a, stk. 35, 1. pkt. foreslås det, at der fastsættes en
kvote på 1.000 for antallet af meddelte opholds- og arbejds-
tilladelser efter stk. 2, nr. 2 på baggrund af beskæftigelse
som social- og sundhedshjælper.
Den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 a,
stk. 35, 1. pkt., indebærer, at der kun kan gives opholds- og
arbejdstilladelse efter positivlisten for faglærte på baggrund
af beskæftigelse som social- og sundhedshjælper inden for
en kvote på 1.000. Den foreslåede kvote på 1.000 vil skulle
gælde fra tidspunktet, hvor social- og sundhedshjælper opta-
ges på positivlisten for faglærte (dvs. den 1. juli 2024).
Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil
løbende følge udviklingen i antallet af meddelte opholds-
og arbejdstilladelser efter positivlisten for faglærte på bag-
grund af beskæftigelse som social- og sundhedshjælper. Når
kvoten er udnyttet, orienterer Styrelsen for International Re-
kruttering og Integration herom via en nyhed på udlændin-
gemyndighedernes hjemmeside www.nyidanmark.dk.
Med § 9 a, stk. 35, 2. pkt. foreslås det, at en ansøgning om
opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 2, på baggrund af beskæfti-
gelse som social- og sundhedshjælper, afvises, når kvoten
for den pågældende stilling er udnyttet, jf. dog stk. 36.
Den foreslåede bestemmelse betyder, at en udlænding, der
indgiver ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse som
social- og sundhedshjælper efter positivlisten for faglærte,
når den foreslåede kvote på 1.000 meddelte opholds- og
arbejdstilladelser er udnyttet, vil få ansøgningen afvist af
Styrelsen for International Rekruttering og Integration.
Det betyder endvidere, at der ikke kan meddeles opholdstil-
ladelse til en udlænding som social- og sundhedshjælper
efter positivlisten for faglærte, når antallet af meddelte op-
holdstilladelser til beskæftigelse som social- og sundheds-
hjælper efter positivlisten for faglærte har nået kvoten på
1.000. Det er uden betydning, hvor lang tid der går, før
kvoten er opfyldt. Det er endvidere uden betydning, om
de udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter positiv-
listen for faglærte på baggrund af beskæftigelse som social-
og sundhedshjælper, faktisk gør brug af opholdstilladelsen
og indrejser og tager ophold i Danmark. Det er antallet af
meddelte opholdstilladelser, der er afgørende for, om kvoten
er opfyldt.
En afvisning begrundet i, at kvoten er udnyttet, vil kunne
påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46
a. Udlændingen vil skulle betale gebyr herfor, jf. udlændin-
gelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt.
Med § 9 a, stk. 36, 1. pkt., foreslås det, at opholds- og
arbejdstilladelse efter stk. 2, nr. 2, på baggrund af beskæf-
tigelse som social- og sundhedshjælper, der meddeles til
udlændinge, der senest har haft opholds- og arbejdstilladelse
på dette grundlag, ikke indgår i opgørelsen af kvoten i stk.
35.
Endvidere foreslås det med udlændingelovens stk. 36, 2.
pkt., at en ansøgning omfattet af 1. pkt. ikke afvises, selvom
kvoten i stk. 35 er udnyttet.
Forslagene betyder, at en udlænding, der har opholdstilladel-
se efter positivlisten for faglærte som social- og sundheds-
hjælper, der i medfør af jobskiftereglen i udlændingelovens
§ 9 a, stk. 11, har indgået aftale om eller fået tilbud om
ansættelse i en ny stilling som social- og sundhedshjælper,
ikke indgår i kvoten ved meddelelse af den nye opholds-
og arbejdstilladelse. Den nye opholds- og arbejdstilladelse
vil således ikke blive talt med ved opgørelsen af kvoten på
1.000 opholds- og arbejdstilladelser, selvom kvoten ikke er
udnyttet.
Det betyder også, at en udlænding, der har opholdstilladelse
efter positivlisten for faglærte som social- og sundhedshjæl-
per, der f.eks. skifter fra en kommune til en anden i en
stilling som social- og sundhedshjælper vil kunne opnå en
ny opholdstilladelse i henhold til den foreslåede bestemmel-
se, selvom kvoten på 1.000 opholds- og arbejdstilladelser i
mellemtiden måtte være udnyttet, forudsat at der fortsat er
mangel på social- og sundhedshjælpere. En udlænding, der
i en sådan situation indgiver ansøgning om en ny opholds-
og arbejdstilladelse som social- og sundhedshjælper efter
positivlisten for faglærte, vil således ikke få ansøgningen
afvist af Styrelsen for International Rekruttering og Integra-
tion, selvom kvoten på 1.000 opholds- og arbejdstilladelser
er udnyttet.
En udlænding, der eksempelvis senest har haft opholds- og
arbejdstilladelse som kok efter positivlisten for faglærte, el-
ler en udlænding, der senest har haft opholdstilladelse efter
beløbsordningen, vil derimod fortsat få afvist en ansøgning
om opholds- og arbejdstilladelse efter positivlisten for fag-
lærte som social- og sundhedshjælper, når kvoten er udnyt-
tet. Det samme gælder for en udlænding, som har arbejdet
som social- og sundhedshjælper i Danmark på baggrund
af et andet opholdsgrundlag end positivlisten for faglærte,
f.eks. som familiesammenført, og som mister sit oprindelige
opholdsgrundlag og ansøger om opholdstilladelse efter posi-
tivlisten for faglærte.
Til nr. 4
Det følger af udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 5, at
udlændingen senest samtidig med indgivelse af ansøgning,
42
medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-
reglerne kan tilsige andet, skal betale et gebyr for indgivelse
af ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1, 1. pkt.
(studerende), stk. 2 (ph.d.-studerende) og 3 (autorisationsop-
hold) og 12 (jobsøgningsophold til studerende).
Det foreslås i § 9 h, stk. 1, nr. 5, at ændre »§ 9 i, stk. 1, 1.
pkt., og stk. 2, 3 og 12« til: »§ 9 i, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2-4
og 15,«.
Forslaget indebærer, at en udlænding, der søger opholdstilla-
delse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 4, med-
mindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reg-
lerne kan tilsige andet, senest samtidig med ansøgningens
indgivelse vil skulle betale et gebyr. Det svarer til, hvad
der gælder for øvrige ansøgninger om opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 i, stk. 1 (studerende), 2 (ph.d.-stude-
rende), 3 (autorisationsophold) og 12 (jobsøgningsophold til
studerende).
Gebyret for at søge opholdstilladelse efter udlændingelovens
§ 9 i, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 3 og 12, er fastsat til 2.490 kr.
(2024-niveau), jf. § 5, stk. 3, nr. 1 og 2, i gebyrbekendtgørel-
sen.
Ændringen af udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 5, er end-
videre en konsekvens af, at det med § 2, nr. 8, 9 og 10,
foreslås at indsætte tre nye stykker i udlændingelovens § 9 i,
hvorefter § 9 i, stk. 12, bliver stk. 15.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om at ind-
sætte et nyt stk. 4 i udlændingelovens § 9 i, jf. § 2, nr.
8, hvorefter der kan meddeles opholds- og arbejdstilladelse
med henblik på at opnå dansk autorisation, hvis udlændin-
gen er omfattet af en særskilt autorisationsproces for særligt
efterspurgte sundhedspersoner i medfør af autorisationslo-
vens § 2, stk. 3.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 5
Det følger af udlændingelovens § 9 h, stk. 7, at hvis en
ansøgning, der er omfattet af § 9 h, stk. 1, afvises på andet
grundlag end manglende gebyrbetaling, jf. § 9, stk. 24, § 9
a, stk. 5-7, § 9 c, stk. 6, § 9 f, stk. 9, § 9 g, stk. 3 og 4, § 9
i, stk. 4 og 5, § 9 j, stk. 2 og 3, § 9 k, stk. 2, 1. pkt., og stk.
3, § 9 l, stk. 2 og 3, § 9 m, stk. 3 og 4, § 9 n, stk. 2 og 3, § 9
q, stk. 10-12, § 11, stk. 10, § 47 b, og regler udstedt i medfør
af § 9 g, stk. 1 og 2, skal gebyret tilbagebetales fratrukket et
beløb på 750 kr.
Det foreslås at ændre »9 i, stk. 4 og 5« til »9 i, stk. 5 og 6« i
§ 9 h, stk. 7.
Forslaget er en konsekvens af, at det med § 2, nr. 8, foreslås
at indsætte et nyt stk. 4 i udlændingelovens § 9 i, hvorefter 9
i, stk. 4 og 5, bliver stk. 5 og 6.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 6
Det følger af udlændingelovens § 9 h, stk. 13, at for indgi-
velse af ansøgning, hvor Styrelsen for International Rekrut-
tering og Integration skal træffe afgørelse om arbejdstilla-
delse efter § 9 i, stk. 12, med henblik på at kunne arbejde
uden begrænsning efter afslutning af en dansk bachelor-,
professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse, skal
udlændingen senest samtidig med indgivelsen af ansøgnin-
gen betale et gebyr på 750 kr., medmindre andet følger af
EU-reglerne.
Det foreslås at ændre »§ 9 i, stk. 12« til »§ 9 i, stk. 15« i § 9
h, stk. 13.
Forslaget er en konsekvens af, at der med § 2, nr. 8, 9 og 10,
foreslås at indsætte tre nye stykker i § 9 i, hvorefter § 9 i,
stk. 12, bliver stk. 15.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 7
Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 3, 1. pkt., at der
efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding
med henblik på at opnå autorisation som læge, tandlæge
eller sygeplejerske i Danmark, hvis Styrelsen for Patientsik-
kerhed forinden har vurderet, at udlændingens grunduddan-
nelse er egnet til, at udlændingen kan gennemføre den
nødvendige faglige afprøvning og sproglige opkvalificering
med henblik på at opnå dansk autorisation som læge, tand-
læge eller sygeplejerske.
Det foreslås i § 9 i, stk. 3, 1. pkt., at ændre »udlændingens
grunduddannelse er egnet til, at udlændingen kan gennem-
føre den nødvendige faglige afprøvning og sproglige opkva-
lificering med henblik på at opnå dansk autorisation som
læge, tandlæge eller sygeplejerske« til: »udlændingen i ud-
landet har opnået et uddannelsesniveau, som kan sidestilles
med den tilsvarende danske uddannelse, eller udlændingen
af Styrelsen for Patientsikkerhed har fået tilladelse til under
autorisationsprocessen at kompensere manglende kliniske
timer i den udenlandske uddannelse«.
Forslaget er en konsekvens af, at der med § 1, nr. 2,
foreslås at ændre Styrelsen for Patientsikkerheds uddannel-
sesvurdering i forbindelse med ansøgninger om dansk auto-
risation. Formålet med ændringen er at ensrette begrebsan-
vendelsen i autorisationsloven og udlændingeloven. Studie-
bekendtgørelsens § 1, stk. 4, vil blive justeret i overensstem-
melse hermed.
Der henvises til pkt. 3.2 i de almindelige bemærkninger
samt § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.
43
Til nr. 8
I dag kan der meddeles opholdstilladelse til en udlænding
med henblik på at opnå dansk autorisation som læge, tand-
læge eller sygeplejerske efter udlændingelovens § 9 i, stk. 3.
Med den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 4, 1. pkt., fore-
slås det, at der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en
udlænding med henblik på at opnå dansk autorisation, hvis
udlændingen er omfattet af en særskilt autorisationsproces
for særligt efterspurgte sundhedspersoner i medfør af § 2,
stk. 3, i lov om autorisation af sundhedspersoner og om
sundhedsfaglig virksomhed.
Forslaget indebærer indførelsen af en ny opholdsordning
i forlængelse af, at der med det foreslåede § 2, stk. 3, i
autorisationsloven, jf. § 1, nr. 1, gives bemyndigelse til, at
indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om
en særskilt autorisationsproces for særligt efterspurgte sund-
hedspersoner.
Som beskrevet i pkt. 3.1.2 i de almindelige bemærkninger
vil det være en betingelse for at være omfattet af den fore-
slåede særskilte autorisationsproces for særligt efterspurgte
sundhedspersoner, at udlændingen har indgået aftale eller
fået tilbud om en evalueringsansættelse.
Det vil endvidere være en betingelse, at udlændingen i ud-
landet har opnået et uddannelsesniveau, som kan sidestilles
med den tilsvarende danske uddannelse, eller udlændingen
af Styrelsen for Patientsikkerhed har fået tilladelse til under
autorisationsprocessen at kompensere for et antal manglende
kliniske timer i den udenlandske uddannelse. Dette svarer
til, hvad der i medfør af § 2, nr. 7, fremover vil gælde for
udenlandske læger, tandlæger og sygeplejersker, der søger
opholdstilladelse efter den gældende autorisationsopholds-
ordning. Studiebekendtgørelsens § 1, stk. 4, vil blive justeret
i overensstemmelse hermed.
Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, som vil skulle vurde-
re, om disse betingelser er opfyldt.
Ved indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter den
nye autorisationsopholdsordning vil udlændingen således
skulle vedlægge dokumentation for, at vedkommende er
omfattet af en særskilt autorisationsproces for særligt efter-
spurgte sundhedspersoner i medfør af autorisationslovens §
2, stk. 3.
Ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede nye
autorisationsopholdsordning skal indgives til Styrelsen for
International Rekruttering og Integration.
Med den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 4, 2. pkt., fore-
slås det, at opholdstilladelse skal betinges af, at udlændin-
gens forsørgelse samt forsørgelsen af personer, der meddeles
opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til
udlændingen, er sikret gennem egne midler.
Den foreslåede betingelse svarer til, hvad der i øvrigt gælder
for udlændinge, der meddeles opholdstilladelse med henblik
på at opnå dansk autorisation som læge, tandlæge og syge-
plejerske efter udlændingelovens § 9 i, stk. 3, samt deres
eventuelle medfølgende familie.
Med hjemmel i den foreslåede ændring af bemyndigelsesbe-
stemmelsen i udlændingelovens § 9 i, stk. 7, jf. § 2, nr. 10,
vil der i studiebekendtgørelsen blive fastsat nærmere regler
om selvforsørgelseskravet. Det forudsættes, at der bl.a. fast-
sættes regler om, at opholdstilladelse efter den foreslåede
nye autorisationsopholdsordning er betinget af, at udlændin-
gen dokumenterer, at vedkommendes forsørgelse er sikret
gennem egne midler og at dokumentationskravet opfyldes
ved, at udlændingen fremviser en udskrift fra en bankkonto
i eget navn med et indestående, der svarer til de tidligere
starthjælpssatser fra 2012 i et år, hvilket svarer til 39.318
kr. (2024-niveau), hvis ansøger er fyldt 25 år og ikke har
medfølgende familie med.
Det forudsættes, at der skal kunne meddeles opholdstilladel-
se efter den foreslåede nye autorisationsopholdsordning for
en periode på op til 4 år for læger og tandlæger og 3 år for
andre faggrupper. Opholdstilladelsen vil ikke kunne forlæn-
ges med mindre særlige omstændigheder taler herfor. Det
kan f.eks. være ved barsel eller alvorlig sygdom af længere
varighed. Studiebekendtgørelsen vil blive ændret i overens-
stemmelse hermed.
Ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede nye
autorisationsopholdsordning skal indgives til Styrelsen for
International Rekruttering og Integration.
Afslag på opholdstilladelse vil kunne påklages til Udlændin-
genævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. Der skal
betales et gebyr for at indgive klage over afslag på opholds-
tilladelse, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt. Gebyret
er fastsat til 960 kr. (2024-niveau), jf. § 5, stk. 7, i gebyrbe-
kendtgørelsen. Det fremgår af § 46 a, stk. 3, 1. pkt., at klage
til Udlændingenævnet skal være indgivet inden 8 uger efter,
at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 9
Indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse på baggrund
af uddannelse og med henblik på at opnå dansk autorisation
som læge, tandlæge og sygeplejerske efter udlændingelo-
vens § 9 i, stk. 1-3, er reguleret i udlændingelovens § 9 i,
stk. 4.
Det foreslås tre steder i § 9 i, stk. 4, 1., 2. og 3. pkt., der
bliver stk. 5, 1., 2. og 3. pkt., at ændre »stk. 1-3« til: »stk.
1-4«.
Ændringen af udlændingelovens § 9 i, stk. 4, der bliver stk.
5, medfører således, at den foreslåede nye bestemmelse i ud-
lændingelovens § 9 i, stk. 4, omfattes af udlændingelovens
44
§ 9 i, stk. 4. Hermed vil udlændinge, der søger opholdstilla-
delse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens
§ 9 i, stk. 4, blive omfattet af de regler for indgivelse af
ansøgning, som der i øvrigt gælder for udlændinge, der ind-
giver ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af uddan-
nelse eller på baggrund af autorisation.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at der i udlændingel-
ovens § 9 i, stk. 4, jf. § 2, nr. 8, foreslås at indføre en ny
autorisationsopholdsordning.
Til nr. 10
Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 5, 1. pkt., der
bliver stk. 6, 1. pkt., at en ansøgning om forlængelse af
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1-3, med
henblik på uddannelse og med henblik på at opnå dansk
autorisation som læge, tandlæge og sygeplejerske, skal ind-
gives før tilladelsens udløb, for at udlændingen kan anses
for at have lovligt ophold. Dette gælder dog ikke, hvis
udlændingen ikke har lovligt ophold grundet omstændighe-
der, der ikke kan lægges udlændingen til last, eller hvis
der foreligger undskyldelige omstændigheder og afvisning
af ansøgningen vil få uforholdsmæssige konsekvenser for
udlændingen eller udlændingens herboende familie, eller
hvis der foreligger ganske særlige grunde, herunder hvis
Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det.
Det foreslås i § 9 i, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt., at
ændre »stk. 1-3« til: »stk. 1-4« og »stk. 4, 1. pkt.« til: »stk.
5, 1. pkt.«, og i 2. pkt. ændre »Stk. 4, 2. pkt.« til: »Stk. 5, 2.
pkt.«
Forslaget indebærer, at en ansøgning om opholdstilladelse
efter den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 4, jf. § 2,
nr. 8, med henblik på at opnå dansk autorisation vil blive
omfattet af de gældende regler om indgivelse af ansøgning
om forlængelse af opholdstilladelse.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med det foreslåede
i § 2, nr. 8, hvormed det foreslås at indsætte et nyt stk.
4 i udlændingelovens § 9 i, hvorefter der efter ansøgning
kan gives opholdstilladelse til en udlænding med henblik
på at opnå autorisation, hvis udlændingen er omfattet af
en særskilt autorisationsproces for særligt efterspurgte sund-
hedspersoner i medfør af autorisationslovens § 2, stk. 3, jf. §
1, nr. 1.
Til nr. 11
Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 3, 1. pkt., at der
efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding
med henblik på at opnå autorisation som læge, tandlæge
eller sygeplejerske i Danmark, hvis Styrelsen for Patientsik-
kerhed forinden har vurderet, at udlændingens grunduddan-
nelse er egnet til, at udlændingen kan gennemføre den
nødvendige faglige afprøvning og sproglige opkvalificering
med henblik på at opnå dansk autorisation som læge, tand-
læge eller sygeplejerske.
Det følger af studiebekendtgørelses § 11, stk. 11, at opholds-
tilladelse med henblik på at opnå dansk autorisation som læ-
ge eller tandlæge efter udlændingelovens § 9 i, stk. 3, gives
med henblik på midlertidigt ophold for 3 år med mulighed
for forlængelse i 2 år, hvis udlændingen har bestået det
sprogkrav, som er nødvendigt for at opnå dansk autorisation.
Med § 9 i, stk. 7, foreslås det, at en opholdstilladelse ef-
ter stk. 3 med henblik på at opnå autorisation som læge
eller tandlæge kan forlænges, hvis udlændingen 5 år efter
tidspunktet for udstedelse af opholdstilladelsen har indgået
aftale om en evalueringsansættelse eller er påbegyndt en
evalueringsansættelse.
Det vil være afgørende for at få forlænget opholdstilladel-
sen efter 5 år, at den evalueringsansættelse, som udlændin-
gen (lægen eller tandlægen) har indgået en aftale om, er
blevet tilbudt eller er påbegyndt, er den sidste evaluerings-
ansættelse i autorisationsprocessen, hvis der er tale om, at
vedkommende udlænding skal gennemføre to evaluerings-
ansættelser.
Ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse efter den
foreslåede bestemmelse skal indgives til Styrelsen for In-
ternational Rekruttering og Integration. Udlændingen vil i
forbindelse med indgivelse af ansøgning bl.a. skulle vedlæg-
ge en evalueringsautorisation, udstedt af Styrelsen for Patie-
ntsikkerhed, som dokumentation for, at vedkommende kan
starte i en evalueringsansættelse.
Det er hensigten, at forlængelse af opholdstilladelse med
henblik på at opnå dansk autorisation som læge eller tand-
læge højst gives for 6 måneder og højst indtil udløbet af
gyldigheden af den foreliggende evalueringsautorisation fra
Styrelsen for Patientsikkerhed. Studiebekendtgørelsen vil
blive ændret i overensstemmelse hermed.
Der ændres ikke med forslaget på adgangen til at få medføl-
gende familie til Danmark eller på de gældende regler om
forlængelse af opholdstilladelse til medfølgende familie til
en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 3. Der
vil derfor efter ansøgning kunne meddeles opholdstilladelse
eller forlængelse af opholdstilladelse til medfølgende fami-
lie til en udlænding, der får forlænget opholdstilladelse efter
den foreslåede bestemmelse, jf. således udlændingelovens §
9 n. Medfølgende familie omfatter ægtefælle, registrerede
partner eller fast samlever samt hjemmeboende børn under
18 år.
Styrelsen for International Rekruttering og Integrations af-
gørelse om afslag på opholdstilladelse eller forlængelse af
en opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 3, kan som i dag påkla-
ges til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk.
1.
Der henvises til pkt. 3.7.2 i de almindelige bemærkninger.
45
Til nr. 12
Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 3, 1. pkt., at der
efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding
med henblik på at opnå autorisation som læge, tandlæge
eller sygeplejerske i Danmark, hvis Styrelsen for Patientsik-
kerhed forinden har vurderet, at udlændingens grunduddan-
nelse er egnet til, at udlændingen kan gennemføre den
nødvendige faglige afprøvning og sproglige opkvalificering
med henblik på at opnå dansk autorisation som læge, tand-
læge eller sygeplejerske.
Det følger af studiebekendtgørelses § 11, stk. 11, at opholds-
tilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 3, med henblik
på at opnå dansk autorisation som læge eller tandlæge, gives
med henblik på midlertidigt ophold for 3 år med mulighed
for forlængelse i 2 år, hvis udlændingen har bestået det
sprogkrav, som er nødvendigt for at opnå dansk autorisation.
Det følger af studiebekendtgørelsens § 11, stk. 12, at op-
holdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 3, med
henblik på at opnå dansk autorisation som sygeplejerske
gives med henblik på midlertidigt ophold for 3 år.
Med § 9 i, stk. 9, foreslås det, at opholdstilladelse efter stk.
3 skal være betinget af, at udlændingen ikke inden for de
seneste 2 år har opholdt sig i Danmark i medfør af stk. 3.
Den 2-årige periode regnes fra tidspunktet, hvor udlændin-
gens oprindelige opholdstilladelse (førstegangstilladelse) ef-
ter ordningen om autorisationsophold er udløbet, nægtet
forlænget eller inddraget. Hvis udlændingen skifter opholds-
grundlag, beregnes perioden fra det tidspunkt, hvor udlæn-
dingen får opholdstilladelse på et andet grundlag.
Det betyder for det første, at en udenlandsk læge eller tand-
læge ikke vil kunne indgive en ny ansøgning om opholdstil-
ladelse efter ordningen om autorisationsophold for at undgå
at søge om forlængelse i en situation, hvor vedkommende
ikke opfylder sprogkravet.
Det betyder for det andet, at en udlænding med opholdstil-
ladelse efter § 9 i, stk. 3, ikke vil kunne opnå flere på
hinanden følgende førstegangstilladelser til autorisationsop-
hold. Det gælder både udenlandske læger, tandlæger og sy-
geplejersker, som inden for de efterfølgende 2 år indgiver en
ny ansøgning om opholdstilladelse med henblik på at opnå
autorisation i Danmark. Det gælder både, hvor en udlænd-
ings tidsbegrænsede opholdstilladelse er udløbet, og hvor en
ret til ophold af andre grunde er ophørt, f.eks. som følge af
bortfald i medfør af udlændingelovens § 17.
Styrelsen for International Rekruttering og Integrations af-
gørelse om afslag på opholdstilladelse med henvisning til,
at udlændingen inden for de seneste 2 har opholdt sig i
Danmark i medfør af ordningen om autorisationsophold,
jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 3, vil kunne påklages til
Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. Der
skal betales et gebyr for at indgive klage over afslag på
opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt.
Gebyret er fastsat til 960 kr. (2024-niveau), jf. § 5, stk. 7, i
gebyrbekendtgørelsen. Det fremgår af § 46 a, stk. 3, 1. pkt.,
at klage til Udlændingenævnet skal være indgivet, inden 8
uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.
Der henvises til pkt. 3.7 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 13
Det fremgår af udlændingelovens § 9 i, stk. 7, der bliver stk.
10, at udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte
nærmere regler om meddelelse af opholdstilladelse som stu-
derende (§ 9 i, stk. 1), ph.d.-studerende (§ 9 i, stk. 2) og med
henblik på at opnå autorisation (§ 9 i, stk. 3).
Med den foreslåede ændring af § 9 i, stk. 7, der bliver stk.
10, foreslås det at ændre »stk. 1-3« til: »stk. 1-4« og at der
efter »herunder« indsættes: »at opholdstilladelse efter stk.
4, ikke kan forlænges med mindre særlige omstændigheder
taler herfor og«.
Forslaget medfører, at bemyndigelsesbestemmelsen i udlæn-
dingelovens § 9 i, stk. 7, udvides med en henvisning til den
nye bestemmelse i § 9 i, stk. 4. Hermed kan udlændinge-
og integrationsministeren fastsætte nærmere regler om med-
delelse af opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk
autorisation efter den foreslåede nye autorisationsopholds-
ordning, herunder at opholdstilladelse efter den nye bestem-
melse i § 9 i, stk. 4, ikke skal kunne forlænges med mindre
særlige omstændigheder taler herfor.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at der i udlændingel-
ovens § 9 i, stk. 4, jf. § 2, nr. 8, foreslås at indføre en ny
autorisationsopholdsordning.
Til nr. 14
Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 9, 1. pkt., der bli-
ver stk. 12, 1. pkt., at til brug for Styrelsen for International
Rekruttering og Integrations afgørelser om meddelelse af
opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1, til udlændinge, der er op-
taget på en uddannelse eller et kursus ved en uddannelsesin-
stitution her i landet, og som ikke er omfattet af de i medfør
af § 9 i, stk. 7 (bemyndigelsesbestemmelsen) fastsatte regler,
afgiver Danmarks Evalueringsinstitut efter anmodning fra
uddannelsesinstitutionen en vejledende udtalelse om indhold
og kvalitet i en række uddannelser.
Det foreslås at ændre »stk. 7« til: »stk. 10« i § 9 i, stk. 9, 1.
pkt., der bliver stk. 12, 1. pkt.
Forslaget er en konsekvens af, at det med § 2, nr. 8, 9 og 10,
foreslås at indsætte tre nye stykker i § 9 i.
Til nr. 15
Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 10, der bliver
stk. 13, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling
(børne- og undervisningsminister) fastsætter nærmere regler
46
om Danmarks Evalueringsinstituts udtalelser efter § 9 i, stk.
9.
Det foreslås at ændre »stk. 9« til: »stk. 12« i § 9 i, stk. 10,
der bliver stk. 13.
Forslaget er en konsekvens af, at det med § 2, nr. 8, 9 og 10,
foreslås at indsætte tre nye stykker i § 9 i.
Til nr. 16
Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 11, 1. pkt., der
bliver stk. 14, 1. pkt., at en udlænding, der har opholdstil-
ladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1 (studerende),
2 (ph.d.-studerende) eller 12 (jobsøgningsophold), og som
efter afslutning af en dansk bachelor-, professionsbachelor-,
kandidat- eller ph.d.-uddannelse har indgivet ansøgning om
arbejdstilladelse uden begrænsning efter stk. 12, må arbejde,
i tiden indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan
meddeles arbejdstilladelse efter stk. 12.
Det foreslås at ændre »stk. 1, 2 eller 12« til: »stk. 1, 2 eller
15« og »stk. 12« til: »stk. 15« to steder i § 9 i, stk. 11, 1.
pkt., der bliver stk. 14, 1. pkt.
Forslaget er en konsekvens af, at det med § 2, nr. 8, 9 og 10,
foreslås at indsætte tre nye stykker i § 9 i.
Til nr. 17
Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 12, der bliver stk.
15, at der kan meddeles opholds- og arbejdstilladelse til en
udlænding med henblik på at denne kan søge beskæftigelse
efter afslutning af en uddannelse, der har dannet grundlag
for en opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1 (studerende), eller
stk. 2 (ph.d.-studerende).
Med ændringen i § 9 i, stk. 12, der bliver stk. 15, foreslås
det efter »stk. 1 eller 2« at indsætte: », og efter opnåelse af
dansk autorisation, der har dannet grundlag for en opholds-
tilladelse efter stk. 3 eller 4«.
Forslaget medfører, at udlændinge, som har opholdstilladel-
se efter udlændingelovens § 9 i, stk. 3 og 4, og som har
opnået dansk autorisation, omfattes af bestemmelsen i § 9 i,
stk. 12, om jobsøgningsophold.
Den forslåede ændring af bestemmelsen i § 9 i, stk. 12,
indebærer, at der fremadrettet kan meddeles opholds- og
arbejdstilladelse til en udlænding med henblik på, at denne
kan søge beskæftigelse efter opnåelse af dansk autorisation,
der har dannet grundlag for en opholdstilladelse efter § 9
i, stk. 3 (gældende autorisationsopholdsordning) og stk. 4
(foreslåede nye autorisationsopholdsordning).
Med hjemmel i udlændingelovens § 9 i, stk. 13, der bliver
stk. 16, vil der i studiebekendtgørelsen blive fastsat bestem-
melser om, at udlændinge med opholdstilladelse efter ud-
lændingelovens § 9 i, stk. 3 og 4, og som har opnået dansk
autorisation, vil blive meddelt et jobsøgningsophold på 6
måneder.
Jobsøgningsopholdet vil ikke kunne forlænges ud over de 6
måneder.
Forslaget skal bl.a. ses i sammenhæng med forslaget om at
indsætte et nyt stk. 4 i udlændingeloven, hvorefter der kan
meddeles opholdstilladelse med henblik på at opnå dansk
autorisation, hvis udlændingen er omfattet af en særskilt
autorisationsproces for særligt efterspurgte sundhedsperso-
ner i medfør af autorisationslovens § 2, stk. 3, jf. § 1, nr. 1.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7.2 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 18
Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 13, der bliver stk.
16, at udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte
nærmere regler om meddelelse af opholds- og arbejdstilla-
delse efter § 9 i, stk. 12, herunder om adgangen til og varig-
heden af en sådan opholds- og arbejdstilladelse.
Det foreslås at ændre »stk. 12« til: »stk. 15« i § 9 i, stk. 13,
der bliver stk. 16.
Forslaget er en konsekvens af, at det med § 2, nr. 8, 9 og 10,
foreslås at indsætte tre nye stykker i § 9 i.
Til nr. 19
Det følger af udlændingelovens § 9 m, stk. 5, at en opholds-
tilladelse efter § 9 m, stk. 1, som medfølgende familiemed-
lem til en udenlandsk arbejdstager med opholdstilladelse
efter § 9 a eller § 9 p, stk. 1, 1. pkt., kan forlænges, uan-
set at den udenlandske arbejdstager opnår tidsubegrænset
opholdstilladelse eller dansk indfødsret, hvis den pågælden-
de på tidspunktet for afgørelsen om forlængelse efter § 9
m, stk. 1, fortsat opfylder betingelserne for forlængelse af
den opholdstilladelse efter § 9 a eller § 9 p, stk. 1, 1. pkt.,
som den pågældende havde, da vedkommende blev meddelt
tidsubegrænset opholdstilladelse, eller hvis den pågældende
er i et beskæftigelsesforhold, der ville kunne danne grundlag
for opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-9 eller 11-13
eller nr. 14, litra a-c eller e, eller stk. 3, 12 eller 24 eller
hvis den pågældende opfylder betingelserne for at kunne
meddeles arbejdstilladelse uden begrænsning efter § 9 i, stk.
12, efter afslutning af en dansk bachelor-, professionsbache-
lor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse, eller hvis EU-reglerne
tilsiger det.
Det foreslås at ændre »9 i, stk. 12« til: »§ 9 i, stk. 15« i § 9
m, stk. 5.
Forslaget er en konsekvens af, at det med § 2, nr. 8, 9 og 10,
foreslås at indsætte tre nye stykker i § 9 i.
47
Til nr. 20
Det følger af udlændingelovens § 9 n, stk. 1, at der efter
ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, som
har familiemæssig tilknytning til en udlænding med tidsbe-
grænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse i forlængelse
af en tidsbegrænset opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1 (stu-
derende), § 9 i, stk. 2 (ph.d.-studerende), § 9 i, stk. 3 (ud-
lænding med autorisationsopholdstilladelse) eller § 9 i, stk.
12 (udlændinge på jobsøgningsophold), eller § 9 k, stk. 1,
1. pkt. (praktikant), når hensynet til sidstnævnte udlændings
ophold her i landet tilsiger det.
Det foreslås i § 9 n, stk. 1, at ændre »§ 9 i, stk. 1-3 eller 12«
til: »§ 9 i, stk. 1-4 eller 15«.
Forslaget om at ændre § 9 n, stk. 1, indebærer således, at
der efter ansøgning vil kunne gives opholdstilladelse til en
udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en udlæn-
ding, der meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede
bestemmelse i § 9 i, stk. 4.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om at ind-
sætte et nyt stk. 4 i udlændingelovens § 9 i, jf. § 2, nr.
8, hvorefter der kan meddeles opholds- og arbejdstilladelse
med henblik på at opnå dansk autorisation, hvis udlændin-
gen er omfattet af en særskilt autorisationsproces for særligt
efterspurgte sundhedspersoner i medfør af autorisationslo-
vens § 2, stk. 3, jf. § 1, nr. 1.
Ændringen af udlændingelovens § 9 n, stk. 1, er endvidere
en konsekvens af, at det med § 2, nr. 8, 9 og 10, foreslås at
indsætte tre nye stykker i udlændingelovens § 9 i, hvorefter
§ 9 i, stk. 12, bliver stk. 15.
Til nr. 21
Det følger af udlændingelovens § 9 n, stk. 4, at en opholds-
tilladelse efter § 9 n, stk. 1, som medfølgende familiemed-
lem til en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 i, stk.
1 (studerende), § 9 i, stk. 2 (ph.d.-studerende), § 9 i, stk.
3 (udlænding med en autorisationsopholdstilladelse) eller
§ 9 i, stk. 12 (udlændinge på jobsøgningsophold), eller §
9 k, stk. 1, 1. pkt. (praktikant) kan forlænges, uanset at
udlændingen med opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1-3 eller
12, eller § 9 k, stk. 1, 1. pkt., opnår tidsubegrænset opholds-
tilladelse eller dansk indfødsret, hvis den pågældende på
tidspunktet for afgørelsen om forlængelse efter § 9 n, stk.
1, fortsat opfylder betingelserne for forlængelse af den op-
holdstilladelse efter § 9 i, stk. 1-3 eller 12, eller § 9 k, stk. 1,
1. pkt., som den pågældende havde, da vedkommende blev
meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, eller hvis den på-
gældende er i et beskæftigelsesforhold, der ville kunne dan-
ne grundlag for opholdstilladelse med henblik på beskæfti-
gelse, jf. herved § 9 a, stk. 2, nr. 1-9 eller 11-13 eller nr.
14, litra a-c, eller e, eller stk. 3, 12 eller 24, eller hvis den
pågældende opfylder betingelserne for at kunne meddeles
arbejdstilladelse uden begrænsning efter § 9 i, stk. 12, efter
afslutning af en dansk bachelor-, professionsbachelor-, kan-
didat- eller ph.d.-uddannelse, eller hvis EU-reglerne tilsiger
det.
Det foreslås to steder i § 9 n, stk. 4, at ændre »§ 9 i, stk. 1-3
eller 12« til: »§ 9 i, stk. 1-4 eller 15« og at ændre »§ 9 i, stk.
12« til: »9 i, stk. 15«.
Ændringen af udlændingelovens § 9 n, stk. 4, medfører såle-
des, at den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens
§ 9 i, stk. 4, omfattes af udlændingelovens § 9 n, stk. 4. Her-
med vil en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 n, stk.
1, som medfølgende familie til en udlænding med opholds-
tilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 4,
kunne få forlænget opholdstilladelsen, uanset at udlændin-
gen med opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse
i § 9 i, stk. 4 opnår tidsubegrænset opholdstilladelse eller
dansk indfødsret, hvis den pågældende på tidspunktet for
afgørelsen om forlængelse efter § 9 n, stk. 1, fortsat opfyl-
der betingelserne for forlængelse af den opholdstilladelse
efter den foreslåede bestemmelse i § 9 i stk. 4, som den
pågældende havde, da vedkommende blev meddelt tidsube-
grænset opholdstilladelse. Der vil, som det gælder i dag,
ligeledes kunne ske forlængelse, hvis den pågældende er i
et beskæftigelsesforhold, der ville kunne danne grundlag for
opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse, jf. herved
§ 9 a, stk. 2, nr. 1-9 eller 11-13 eller nr. 14, litra a-c, eller
e, eller stk. 3, 12 eller 24. Herudover vil der kunne ske
forlængelse hvis den pågældende opfylder betingelserne for
at kunne meddeles arbejdstilladelse uden begrænsning efter
§ 9 i, stk. 12, efter afslutning af en dansk bachelor-, profes-
sionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse, eller hvis
EU-reglerne tilsiger det.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at der i udlændingel-
ovens § 9 i, stk. 4, jf. § 2, nr. 8, foreslås at indføre en ny
autorisationsopholdsordning.
Ændringen af udlændingelovens § 9 n, stk. 1, er endvidere
en konsekvens af, at det med § 2, nr. 8, 9 og 10, foreslås at
indsætte tre nye stykker i udlændingelovens § 9 i, hvorefter
§ 9 i, stk. 12, bliver stk. 15.
Til nr. 22
Det følger af udlændingelovens § 13, stk. 1, 1. pkt., at ud-
lændinge skal have arbejdstilladelse for at tage lønnet eller
ulønnet beskæftigelse, for at udøve selvstændig erhvervs-
virksomhed eller for mod eller uden vederlag at udføre tje-
nesteydelser her i landet.
Det følger af udlændingelovens § 14, stk. 1, at en række
nærmere angivne grupper af udlændinge er fritaget fra krav
om arbejdstilladelse. Sådanne udlændinge kan frit tage be-
skæftigelse, udøve selvstændig erhvervsvirksomhed eller
udføre tjenesteydelser her i landet.
Adgangen til at tage arbejde under et autorisationsophold er
nærmere reguleret i udlændingebekendtgørelsen.
48
Det følger således af udlændingebekendtgørelsens § 25, stk.
2, at der efter ansøgning gives arbejdstilladelse til udlændin-
ge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk.
3 med henblik på at opnå autorisation som læge, tandlæge
eller sygeplejerske. Der kan gives arbejdstilladelse til den
obligatoriske evalueringsansættelse og til andet arbejde ud
over evalueringsansættelsen. En arbejdstilladelse med hen-
blik på en evalueringsansættelse eller andet arbejde stedfæ-
stes til et bestemt arbejdsforhold. Dette følger af udlændin-
gebekendtgørelsens § 26, stk. 1.
Med ændringen af § 14, stk. 1, foreslås det som nr. 9, at
indsætte: »9) Udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 i,
stk. 3 og 4.«
Forslaget medfører, at udlændinge med opholdstilladelse ef-
ter udlændingelovens § 9 i, stk. 3, og den foreslåede bestem-
melse i udlændingelovens § 9 i, stk. 4, skal fritages fra krav
om arbejdstilladelse.
Forslaget indebærer, at udlændinge på autorisationsophold
uden arbejdstilladelse kan tage beskæftigelse, herunder star-
te i en evalueringsansættelse.
Forslaget indebærer også, at udlændinge med opholdstilla-
delse med henblik på at opnå dansk autorisation som læge,
tandlæge eller sygeplejerske efter udlændingelovens § 9 i,
stk. 3, fremadrettet ikke skal indgive ansøgning om arbejds-
tilladelse i forbindelse med en evalueringsansættelse og ved
andet arbejde ud over evalueringsansættelsen, mens autori-
sationsprocessen gennemføres. Som følge af, at Styrelsen
for International Rekruttering og Integration ikke fremad-
rettet vil skulle udstede arbejdstilladelse til udlændinge på
autorisationsophold, vil styrelsen ikke fremadrettet skulle
påse, om eventuelle ansættelsers løn- og ansættelsesvilkår er
sædvanlige efter danske forhold.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 23
Det følger af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 11, at en
tidsbegrænset opholdstilladelse kan inddrages, når opholds-
tilladelsen er betinget af, at udlændingen og personer, der
meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig til-
knytning til udlændingen, ikke modtager hjælp efter lov om
aktiv socialpolitik, jf. § 9 a, stk. 4, 1. pkt., og § 9 i, stk. 6,
og udlændingen eller personer der meddeles opholdstilladel-
se som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen,
modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.
Det foreslås at ændre »§ 9 i, stk. 6« til: »§ 9 i, stk. 8« i § 19,
stk. 1, nr. 11.
Forslaget er en konsekvens af, at det med § 2, nr. 8, 9 og 10,
foreslås at indsætte tre nye stykker i § 9 i.
Til nr. 24
Det følger af udlændingelovens § 33 a, stk. 1, at en udlæn-
ding har ret til at blive her i landet under behandlingen af
en ansøgning om opholdstilladelse efter §§ 7 (asyl) eller 9
d (udlændinge, som tidligere har haft dansk indfødsret) eller
en ansøgning om opholdstilladelse, som tillades indgivet her
i landet efter § 9, stk. 24 (familiesammenføring), § 9 a,
stk. 5 eller 6 (beskæftigelse), § 9 c, stk. 6 (ganske særlige
grunde), § 9 f, stk. 9 (religiøse forkyndere m.v.), § 9 i, stk.
4 (uddannelse og autorisation), § 9 j, stk. 2 (au pair), § 9
k, stk. 2 (praktikant), § 9 l, stk. 2 (working holiday), § 9
m, stk. 3 (medfølgende familiemedlemmer til en udenlandsk
arbejdstager), § 9 n, stk. 2 (medfølgende familiemedlemmer
til en udenlandsk studerende), § 9 p, stk. 2 (beskæftigelse
på baggrund af Danmarks internationale forpligtelser), eller
§ 9 q, stk. 11 (pensionister, som har haft ansættelse ved en
herværende international organisation m.v.).
Det foreslås at ændre »§ 9 i, stk. 4« til: »§ 9 i, stk. 5« i § 33
a, stk. 1.
Forslaget er en konsekvens af, at det med § 2, nr. 8, foreslås
at indsætte et nyt stykke 4 i udlændingelovens § 9 i.
Til nr. 25
Det følger af udlændingelovens § 33 b, stk. 1, nr. 4, at en
ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, som tilla-
des indgivet her i landet efter § 9, stk. 24 (familiesammen-
føring), § 9 a, stk. 7 (beskæftigelse), § 9 c, stk. 6 (ganske
særlige grunde), § 9 f, stk. 9 (religiøse forkyndere m.v.), § 9
i, stk. 5 (uddannelse og autorisation), § 9 j, stk. 3 (au pair), §
9 k, stk. 3 (praktikanter), § 9 l, stk. 3 (working holiday), § 9
m, stk. 4 (medfølgende familiemedlemmer til en udenlandsk
arbejdstager), § 9 n, stk. 3 (medfølgende familiemedlemmer
til en udenlandsk studerende), § 9 p, stk. 3 (beskæftigelse
på baggrund af Danmarks internationale forpligtelser), eller
§ 9 q, stk. 12 (pensionister, som har haft ansættelse ved
en herværende international organisation m.v.), tillægges op-
sættende virkning.
Det foreslås at ændre »§ 9 i, stk. 5« til: »§ 9 i, stk. 7« i § 33
b, stk. 1, nr. 4.
Forslaget er en konsekvens af, at det med § 2, nr. 8, foreslås
at indsætte et nyt stykke 4 i udlændingelovens § 9 i.
Til nr. 26
Bilag 1 til udlændingeloven indeholder en oversigt over
arbejdsfunktioner på arbejdsmarkedsbalancen med stillinger
på minimum faglært niveau, jf. udlændingelovens § 9 a, stk.
2, nr. 2.
Bilag 1 består således i dag af stillinger på minimum fag-
lært niveau, hvor mere end 75 pct. af de ansatte inden
for arbejdsfunktionen på arbejdsmarkedsbalancen (opgjort
pr. 2018) havde en erhvervskompetencegivende uddannelse
samt arbejdsfunktioner inden for almindeligt kontorarbejde
ifm. finansielle transaktioner, slagterarbejde i detailhandlen,
49
møbelsnedkerarbejde, anlægsgartnerarbejde eller kokkear-
bejde (ekskl. køkkenchefarbejde).
Det foreslås med § 2, nr. 26, at bilag 1 affattes som bilag 1
til denne lov.
Forslaget medfører en nyaffattelse af bilag 1 til udlæn-
dingeloven, hvorefter arbejdsfunktionen »Social- og sund-
hedsarbejde på institutioner og hospitaler, medhjælpere
(532110) « tilføjes som nr. 101 på oversigten over arbejds-
funktioner på arbejdsmarkedsbalancen med stillinger på mi-
nimum faglært niveau, mens »Social- og sundhedsarbejde i
private hjem, medhjælpere (532210) « tilføjes som nr. 103
på oversigten.
Forslaget medfører desuden, at arbejdsfunktionen »Social-
og sundhedsarbejde på institutioner og hospitaler, assisten-
ter (532120)« rykkes fra nr. 101 til 102 på oversigten, ar-
bejdsfunktionen »Social- og sundhedsarbejde i private hjem,
assistenter (532220)« rykkes fra nr. 102 til nr. 104 på over-
sigten, og at de øvrige arbejdsfunktioner fra oversigtens nr.
103-149 rykkes til nr. 105-151 i den nye oversigt.
Forslaget indebærer, , at social- og sundhedshjælper tilføjes
bilaget over arbejdsfunktioner på arbejdsmarkedsbalancen
med stillinger på minimum faglært niveau, jf. udlændingelo-
vens § 9 a, stk. 2, nr. 2.
Det betyder, at stillingsbetegnelsen som social- og sund-
hedshjælper kan optages på positivlisten for faglærte, når
der er mangel på arbejdskraft inden for stillingen.
Hvis social- og sundhedshjælper optages på positivlisten for
faglærte, vil der således efter ansøgning kunne meddeles
opholdstilladelse efter positivlisten for faglærte på baggrund
af beskæftigelse som social- og sundhedshjælper, hvis en
udlænding har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse
hos en arbejdsgiver, som på tidspunktet for ansøgningens
indgivelse havde en måluddannelsesratio for det senest op-
gjorte bidragsår, og som ikke skulle betale merbidrag for det
senest opgjorte bidragsår, jf. § 21 a, jf. §§ 21 b, 21 i og 21
k, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, eller som
på tidspunktet for ansøgningens indgivelse havde en målud-
dannelsesratio for 2 ud af de seneste 3 opgjorte bidragsår,
og som ikke skulle betale merbidrag for 2 ud af de seneste
3 opgjorte bidragsår, jf. § 21 a, jf. §§ 21 b, 21 i og 21 k,
i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, hvis ansættel-
sen ikke er omfattet af § 9 a, stk. 2, nr. 1 (positivlisten for
videregående uddannelse).
Til § 3
Det foreslås med § 3, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli
2024.
Det bemærkes, at ændringen af tidspunktet for betaling af
gebyrer for autorisation også vil gælde i verserende sager,
der pr. 1. juli 2024 ikke er fuldt oplyste. Verserende sager,
der er fuldt oplyst hos Styrelsen for Patientsikkerhed på
tidspunktet for ikrafttrædelse af regler fastsat i medfør af
den foreslåede bestemmelse, vil blive færdigbehandlet efter
hidtidige gebyrregler. Der henvises til § 1, nr. 3, og bemærk-
ningerne hertil.
Indenrigs- og sundhedsministeren vil i forlængelse af lov-
forslagets ikrafttrædelse, med hjemmel i bemyndigelsesbe-
stemmelsen i autorisationslovens § 4, fastsætte regler om
størrelsen af gebyret og om opkrævning af gebyret.
Med den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 2, foreslås det,
at § 2, nr. 12, ikke skal finde anvendelse for udlændige, der
inden den 1. juli 2024 har indgivet ansøgning om opholds-
tilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 3. For disse
udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Det betyder, at forslaget om, at opholdstilladelse efter ud-
lændingelovens § 9 i, stk. 3, skal betinges af, at udlændingen
ikke inden for de seneste 2 år har opholdt sig i Danmark
på baggrund af en opholdstilladelse meddelt efter ordningen
om autorisationsophold, ikke skal finde anvendelse for ud-
lændinge, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 9 i, stk. 3, med henblik på at opnå
autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske inden
den 1. juli 2024. For disse udlændinge skal de hidtil gælden-
de regler finde anvendelse.
Til § 4
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.
Det følger af autorisationslovens § 97, at loven ikke gælder
for Færøerne og Grønland, men at den ved kongelig anord-
ning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de
ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
Efter udlændingelovens § 66 gælder loven ikke for Færøer-
ne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes helt
eller delvis i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som
de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
Det foreslås med § 4, stk. 1, at de foreslåede ændringer
af autorisationsloven og udlændingeloven ikke gælder for
Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2-4.
Det forslås med stk. 2, at § 1 ved kongelig anordning kan
sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændrin-
ger, som de færøske forhold tilsiger.
Det forslås desuden med stk. 3, at § 2 ved kongelig anord-
ning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og
Grønland med de ændringer, som de henholdsvis færøske og
grønlandske forhold tilsiger.
Med stk. 4 foreslås desuden, at loven kan sættes i kraft på
forskellige tidspunkter. Det betyder, at § 1 kan sættes i kraft
for Færøerne på forskellige tidspunkter, mens § 2 kan sættes
i kraft for Færøerne og Grønland på forskellige tidspunkter.
50
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om autorisation af sundhedspersoner og om
sundhedsfaglig virksomhed, jf. lovbekendtgørelse
nr. 122 af 24. januar 2023, som ændret ved § 1 i
lov nr. 737 af 13. juni 2023, § 2 i lov nr. 739 af
13. juni 2023 og § 1 i lov nr. 1778 af 28. december
2023, foretages følgende ændringer:
§ 2. Autorisation meddeles af Styrelsen for Patie-
ntsikkerhed til personer, der har gennemført en
nærmere bestemt uddannelse, jf. afsnit II. Styrel-
sen for Patientsikkerhed fører registre over de for-
skellige grupper af autoriserede sundhedspersoner.
Stk. 2-4. ---
1. I § 2 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren kan
fastsætte regler om en særskilt autorisationsproces
for særligt efterspurgte ansøgere.«
§ 3. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fast-
sætte regler om udøvelse af virksomhed som auto-
riseret sundhedsperson, som er nødvendige for
gennemførelsen af overenskomst om fælles nor-
disk arbejdsmarked og direktiver vedtaget af Den
Europæiske Union.
Stk. 2. Styrelsen for Patientsikkerhed meddeler au-
torisation til personer, der i udlandet har gennem-
gået en uddannelse, som kan sidestilles med den
tilsvarende danske uddannelse. I autorisationen
kan fastsættes begrænsninger i den pågældendes
udøvelse af virksomhed. Autorisationen kan tids-
begrænses.
Stk. 3-4. ---
2. I § 3, stk. 2, 1. pkt., ændres »gennemgået en
uddannelse« til: »opnået et uddannelsesniveau«,
og efter »danske uddannelse« indsættes: », eller
til personer hvis udenlandske uddannelse alene
mangler et antal kliniske timer for at kunne si-
destilles med den tilsvarende danske uddannelse,
hvis der under autorisationsprocessen kompense-
res herfor«.
§ 4. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter
gebyrer for Styrelsen for Patientsikkerheds med-
delelse af autorisation efter denne lov samt ge-
byrer for tilladelse til selvstændigt virke som
henholdsvis læge, tandlæge eller kiropraktor og
tilladelse til at betegne sig som speciallæge, spe-
3. I § 4 ændres »gebyrer for Styrelsen for Patie-
ntsikkerheds meddelelse af« til: »regler om Styrel-
sen for Patientsikkerheds opkrævning af gebyrer
for behandling af ansøgninger om«, og efter »samt
gebyrer for « indsættes: »behandling af ansøgnin-
ger om«.
51
cialtandlæge eller ambulancebehandler med særlig
kompetence (paramediciner) baseret på uddannel-
se gennemført i Danmark eller i udlandet.
4. Efter § 4 indsættes i kapitel 2:
»§ 4 a. Ansøgning om autorisation samt om tilla-
delse til selvstændigt virke som henholdsvis læge,
tandlæge eller kiropraktor og tilladelse til at be-
tegne sig som speciallæge, specialtandlæge eller
ambulancebehandler med særlig kompetence (pa-
ramediciner) efter denne lov, skal indgives til Sty-
relsen for Patientsikkerhed ved anvendelse af den
digitale løsning, som Styrelsen for Patientsikker-
hed stiller til rådighed (digital selvbetjening). An-
søgninger, der ikke indgives ved digital selvbetje-
ning, afvises af Styrelsen for Patientsikkerhed, jf.
dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Finder Styrelsen for Patientsikkerhed, at
der foreligger særlige forhold, der gør, at ansøge-
ren ikke må forventes at kunne anvende digital
selvbetjening, skal Styrelsen for Patientsikkerhed
tilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden må-
de end ved digital selvbetjening efter stk. 1. Sty-
relsen for Patientsikkerhed bestemmer, hvordan en
ansøgning omfattet af 1. pkt. skal indgives.
Stk. 3. Styrelsen for Patientsikkerhed kan helt eks-
traordinært ud over de tilfælde, der er nævnt i
stk. 2, undlade at afvise en ansøgning, der ikke er
indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra
en samlet økonomisk vurdering er klare fordele
for Styrelsen for Patientsikkerhed ved at modtage
ansøgningen på anden måde end digitalt.
Stk. 4. En digital ansøgning anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for Styrelsen
for Patientsikkerhed.
Stk. 5. Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelser
efter stk. 1-3 kan ikke indbringes for anden admi-
nistrativ myndighed.«
§ 97. Loven gælder ikke for Færøerne og Grøn-
land, men kan ved kongelig anordning sættes helt
eller delvis i kraft for Færøerne med de afvigelser,
som de særlige færøske forhold tilsiger.
5. I § 97 indsættes som 2. pkt.:
»Lovens bestemmelser kan sættes i kraft på for-
skellige tidspunkter for Færøerne.«
§ 2
52
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1079
af 10. august 2023, som ændret senest ved § 1
i lov nr. 1575 af 12. december 2023, foretages
følgende ændringer:
§ 9 a. ---
Stk. 2. Der kan efter ansøgning gives opholdstilla-
delse til en udlænding,
1) ---
2) der har indgået aftale eller fået tilbud om ansæt-
telse hos en arbejdsgiver, som på tidspunktet for
ansøgningens indgivelse havde en måluddannel-
sesratio for det senest opgjorte bidragsår, og som
ikke skulle betale merbidrag for det senest opgjor-
te bidragsår, jf. § 21 a, jf. §§ 21 b, 21 i og 21
k, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag,
eller som på tidspunktet for ansøgningens indgi-
velse havde en måluddannelsesratio for 2 ud af de
seneste 3 opgjorte bidragsår, og som ikke skulle
betale merbidrag for 2 ud af de seneste 3 opgjorte
bidragsår, jf. § 21 a, jf. §§ 21 b, 21 i og 21 k, i
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, hvis
ansættelsen ikke er omfattet af § 9 a, stk. 2, nr.
1 (positivlisten for videregående uddannelse) samt
vedrører en stilling på minimum faglært niveau, jf.
bilag 1, inden for et område, hvor der er mangel
på arbejdskraft.
3-14) ---
Stk. 3-10. ---
1. I § 9 a, stk. 2, nr. 2, indsættes efter »arbejds-
kraft,«: »jf. dog stk. 35,«.
Stk. 11. En udlænding, der har opholdstilladelse
efter stk. 2, nr. 1-10, 13 og 14, og stk. 3, og som
har indgået aftale eller fået tilbud om et nyt an-
sættelsesforhold, kan efter indgivelse af ansøgning
om opholdstilladelse i medfør af det nye ansættel-
sesforhold opholde sig her i landet og arbejde i
tiden, indtil der er taget stilling til, om udlændin-
gen kan meddeles opholdstilladelse. Ansøgning
om ny opholdstilladelse skal indgives senest på
det tidspunkt, hvor udlændingen påbegynder nyt
arbejde. En udlænding, der har opholdstilladelse
efter § 9 i, stk. 12, med henblik på at søge be-
skæftigelse efter afslutning af en dansk bachelor-,
professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddan-
nelse eller har opholdstilladelse efter § 9 i, stk.
2. I 9 a, stk. 11, 3. pkt., ændres » § 9 i, stk. 12« til:
» § 9 i, stk. 15«, og efter »ph.d.-uddannelse« ind-
sættes: »eller efter opnåelse af dansk autorisation
som sundhedsperson«.
53
2, og har indgået aftale om ansættelse, fået tilbud
om ansættelse eller er påbegyndt ansættelse, kan
efter indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse
i medfør af ansættelsen opholde sig her i landet og
arbejde, i tiden indtil der er taget stilling til, om
udlændingen kan meddeles opholdstilladelse.
Stk. 12-34. ---
3. I § 9 a indsættes som stk. 35 og 36:
»Stk. 35. Der fastsættes en kvote på 1.000 for
antallet af meddelte opholds- og arbejdstilladelser
efter stk. 2, nr. 2 på baggrund af beskæftigelse
som social- og sundhedshjælper. En ansøgning om
opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 2, på baggrund
af beskæftigelse som social- og sundhedshjælper,
afvises, når kvoten for den pågældende stilling
er udnyttet, jf. dog stk. 36. Stk. 36. Opholds- og
arbejdstilladelse efter stk. 2, nr. 2, på baggrund
af beskæftigelse som social- og sundhedshjælper,
der meddeles til udlændinge, der senest har haft
opholds- og arbejdstilladelse på dette grundlag,
indgår ikke i opgørelsen af kvoten i stk. 35. En
ansøgning omfattet af 1. pkt., afvises ikke, selvom
kvoten i stk. 35, er udnyttet.«
§ 9 h. Udlændingen skal senest samtidig med
indgivelse af ansøgning, medmindre Danmarks
internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan
tilsige andet, betale et gebyr for indgivelse af an-
søgning om
1-4) ---
5) opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1, 1. pkt., og
stk. 2, 3 og 12,
6-20) ---
Stk. 2-6. ---
4. I § 9 h, stk. 1, nr. 5, ændres »§ 9 i, stk. 1, 1. pkt.,
og stk. 2, 3 og 12« til: »§ 9 i, stk. 1, 1. pkt., og stk.
2-4 og 15«.
Stk. 7. Hvis en ansøgning, der er omfattet af stk. 1,
afvises på andet grundlag end manglende gebyrbe-
taling, jf. § 9, stk. 24, § 9 a, stk. 5-7, § 9 c, stk. 6,
§ 9 f, stk. 9, § 9 g, stk. 3 og 4, § 9 i, stk. 4 og 5, §
9 j, stk. 2 og 3, § 9 k, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, § 9
l, stk. 2 og 3, § 9 m, stk. 3 og 4, § 9 n, stk. 2 og 3,
§ 9 q, stk. 10-12, § 11, stk. 10, og § 47 b og regler
udstedt i medfør af § 9 g, stk. 1 og 2, skal gebyret
tilbagebetales fratrukket et beløb på 750 kr.
5. I § 9 h, stk. 7, ændres »§ 9 i, stk. 4 og 5« til: »§
9 i, stk. 5 og 6«.
54
Stk. 8-12. ---
Stk. 13. For indgivelse af ansøgning, hvor Styrel-
sen for International Rekruttering og Integration
skal træffe afgørelse om arbejdstilladelse efter § 9
i, stk. 12, med henblik på at kunne arbejde uden
begrænsning efter afslutning af en dansk bache-
lor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-
uddannelse skal udlændingen senest samtidig med
indgivelsen af ansøgningen betale et gebyr på 750
kr., medmindre andet følger af EU-reglerne.
Stk. 14-19. ---
6. I § 9 h, stk. 13, ændres »§ 9 i, stk. 12« til: »§ 9
i, stk. 15«.
§ 9 i. ---
Stk. 1-2. ---
Stk. 3. Der kan efter ansøgning gives opholdstilla-
delse til en udlænding med henblik på at opnå au-
torisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske i
Danmark, hvis Styrelsen for Patientsikkerhed for-
inden har vurderet, at udlændingens grunduddan-
nelse er egnet til, at udlændingen kan gennemføre
den nødvendige faglige afprøvning og sproglige
opkvalificering med henblik på at opnå dansk au-
torisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske.
7. I § 9 i, stk. 3, 1. pkt., ændres »udlændingens
grunduddannelse er egnet til, at udlændingen kan
gennemføre den nødvendige faglige afprøvning og
sproglige opkvalificering med henblik på at opnå
dansk autorisation som læge, tandlæge eller syge-
plejerske« til: »udlændingen i udlandet har opnået
et uddannelsesniveau, som kan sidestilles med den
tilsvarende danske uddannelse, eller udlændingen
af Styrelsen for Patientsikkerhed har fået tilladel-
se til under autorisationsprocessen at kompensere
manglende kliniske timer i den udenlandske ud-
dannelse«.
8. I § 9 i indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Der kan efter ansøgning gives opholdstil-
ladelse til en udlænding med henblik på at opnå
dansk autorisation, hvis udlændingen er omfattet
af en særskilt autorisationsproces for særligt efter-
spurgte sundhedspersoner i medfør af § 2, stk.
3, i lov om autorisation af sundhedspersoner og
om sundhedsfaglig virksomhed. Opholdstilladelse
skal betinges af, at udlændingens forsørgelse samt
forsørgelsen af personer, der meddeles opholdstil-
ladelse som følge af familiemæssig tilknytning til
udlændingen, er sikret gennem egne midler.«
Stk. 4-5 bliver herefter stk. 5-6.
Stk. 4. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk.
1-3 kan kun indgives her i landet, hvis udlændin-
gen har lovligt ophold i medfør af §§ 1-3 a eller
4 b eller § 5, stk. 2, i medfør af EU-reglerne, jf.
§ 6, eller en opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9
i-9 n, 9 p eller 9 q, og hvis ingen særlige grunde
9. Tre steder i § 9 i, stk. 4, 1., 2. og 3. pkt., der
bliver stk. 5, 1., 2. og 3. pkt., ændres »stk. 1-3« til:
»stk. 1-4«.
55
taler herimod. Hvis udlændingen ikke har lovligt
ophold, jf. 1. pkt., kan ansøgning om opholdstil-
ladelse efter stk. 1-3 ikke indgives her i landet,
medmindre opholdet skyldes omstændigheder, der
ikke kan lægges udlændingen til last, eller hvis
der foreligger undskyldelige omstændigheder og
afvisning af ansøgningen vil få uforholdsmæssige
konsekvenser for udlændingen eller udlændingens
herboende familie, eller hvis der foreligger ganske
særlige grunde, herunder hvis Danmarks internati-
onale forpligtelser kan tilsige det. Hvis udlændin-
gen har fået fastsat en udrejsefrist, eller hvis ud-
lændingen har en anden ansøgning under behand-
ling, kan ansøgning efter stk. 1-3 ikke indgives
her i landet, medmindre Danmarks internationale
forpligtelser kan tilsige det.
Stk. 5. En ansøgning om forlængelse af en op-
holdstilladelse efter stk. 1-3 skal indgives før tilla-
delsens udløb, for at udlændingen kan anses for at
have lovligt ophold efter stk. 4, 1. pkt. Stk. 4, 2.
pkt., finder tilsvarende anvendelse.
10. I § 9 i, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt.,
ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1-4«, »stk. 4, 1. pkt.«
ændres til: »stk. 5, 1. pkt.«, og i 2. pkt. ændres
»Stk. 4, 2. pkt.« til: »Stk. 5, 2. pkt.«
Stk. 6. ---
11. I § 9 i indsættes efter stk. 5, der bliver stk. 6
som nyt stykke:
»Stk. 7. En opholdstilladelse efter stk. 3 med hen-
blik på at opnå autorisation som læge eller tand-
læge kan forlænges, hvis udlændingen 5 år efter
tidspunktet for udstedelse af opholdstilladelsen/for
afgørelse om opholdstilladelse har indgået aftale
om en evalueringsansættelse eller er påbegyndt en
evalueringsansættelse.«
Stk. 6-8 bliver herefter stk. 8-10.
12. I § 9 i indsættes efter stk. 6, der bliver stk. 8,
som nyt stykke:
»Stk. 9. Opholdstilladelse efter stk. 3 er betinget
af, at udlændingen ikke inden for de seneste 2 år
har opholdt sig i Danmark i medfør af stk. 3.«
Stk. 7-13 bliver herefter stk. 10-16.
Stk. 7. Udlændinge- og integrationsministeren kan
fastsætte nærmere regler om meddelelse af op-
holdstilladelse efter stk. 1-3, herunder om doku-
mentation for bestået anerkendt sprogtest og op-
rettelse af en spærret konto med et beløb svarende
13. I § 9 i, stk. 7, der bliver stk. 10, ændres »stk.
1-3« til: »stk. 1-4«, og efter »herunder« indsættes:
»at opholdstilladelse efter stk. 4 ikke kan forlæn-
ges med mindre særlige omstændigheder taler her-
for og«.
56
til op til 1 års ydelser i form af statens uddannel-
sesstøtte som betingelse for opholdstilladelse.
Stk. 8. ---
Stk. 9. Til brug for Styrelsen for International Re-
kruttering og Integrations afgørelser om meddelel-
se af opholdstilladelse efter stk. 1 til udlændinge,
der er optaget på en uddannelse eller et kursus
ved en uddannelsesinstitution her i landet, og som
ikke er omfattet af de i medfør af stk. 7 fastsatte
regler, afgiver Danmarks Evalueringsinstitut efter
anmodning fra uddannelsesinstitutionen en vejle-
dende udtalelse om indhold og kvalitet i følgende
uddannelser:
1) Videregående uddannelser og kurser, der uden
godkendelse fra en statslig myndighed udbydes på
en statsligt godkendt uddannelsesinstitution under
statsligt tilsyn.
2) Uddannelser og kurser inden for grund- og
ungdomsuddannelser, der uden godkendelse fra
en statslig myndighed udbydes på en statsligt god-
kendt uddannelsesinstitution, der er under statsligt
tilsyn.
3) Kurser på folkehøjskoler m.v. godkendt efter
lov om folkehøjskoler og lov om efterskoler og
frie fagskoler, som gennemføres uden tilskud efter
loven.
14. I § 9 i, stk. 9, 1. pkt., der bliver stk. 12, 1. pkt.,
ændres »stk. 7« til: »stk. 10«.
Stk. 10. Ministeren for børn, undervisning og lige-
stilling fastsætter nærmere regler om Danmarks
Evalueringsinstituts udtalelser efter stk. 9, herun-
der om anmodninger og om den anmodende insti-
tutions betaling til dækning af Danmarks Evalue-
ringsinstituts udgifter i forbindelse med udtalelser.
15. I § 9 i, stk. 10, der bliver stk. 13, ændres »stk.
9« til: »stk. 12«.
Stk. 11. En udlænding, der har opholdstilladelse
efter stk. 1, 2 eller 12, og som efter afslutning af
en dansk bachelor-, professionsbachelor-, kandi-
dat- eller ph.d.-uddannelse har indgivet ansøgning
om arbejdstilladelse uden begrænsning efter stk.
12, må arbejde, i tiden indtil der er taget stilling
til, om udlændingen kan meddeles arbejdstilladel-
se efter stk. 12. En udlænding, der har opholdstil-
ladelse efter stk. 1, og som har afsluttet en dansk
kandidatuddannelse og har indgivet ansøgning om
opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 7-9, 13
eller 14, må arbejde i tiden, indtil der er taget stil-
16. I § 9 i, stk. 11, 1. pkt., der bliver stk. 14, 1.
pkt., ændres »stk. 1, 2 eller 12« til: »stk. 1, 2 eller
15« og to steder ændres »stk. 12« til: »stk. 15«.
57
ling til, om udlændingen kan meddeles opholdstil-
ladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 7-9, 13 eller 14.
Stk. 12. Der kan meddeles opholds- og arbejdstil-
ladelse til en udlænding, med henblik på at denne
kan søge beskæftigelse efter afslutning af en ud-
dannelse, der har dannet grundlag for en opholds-
tilladelse efter stk. 1 eller 2.
17. I § 9 i, stk. 12, der bliver stk. 15, indsættes
efter »stk. 1 eller 2«: », og efter opnåelse af dansk
autorisation, der har dannet grundlag for en op-
holdstilladelse efter stk. 3 eller 4«.
Stk. 13. Udlændinge- og integrationsministeren
kan fastsætte nærmere regler om meddelelse af
opholds- og arbejdstilladelse efter stk. 12, herun-
der om adgangen til og varigheden af en sådan
opholds- og arbejdstilladelse.
18. I § 9 i, stk. 13, der bliver stk. 16, ændres »stk.
12« til: »stk. 15«.
§ 9 m. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. En opholdstilladelse efter stk. 1 kan forlæn-
ges, uanset at udlændingen med opholdstilladelse
efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-14, eller stk. 3, 12 eller
24, eller § 9 p, stk. 1, 1. pkt., opnår tidsubegrænset
opholdstilladelse eller dansk indfødsret, hvis den
pågældende på tidspunktet for afgørelsen om for-
længelse efter stk. 1 fortsat opfylder betingelserne
for forlængelse af den opholdstilladelse efter § 9
a, stk. 2, nr. 1-14, eller stk. 3, 12 eller 24, eller
§ 9 p, stk. 1, 1. pkt., som den pågældende hav-
de, da vedkommende blev meddelt tidsubegrænset
opholdstilladelse, eller hvis den pågældende er i
et beskæftigelsesforhold, der ville kunne danne
grundlag for opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2,
nr. 1-9 eller 11-13 eller nr. 14, litra a-c eller e,
eller stk. 3, 12 eller 24, eller hvis den pågælden-
de opfylder betingelserne for at kunne meddeles
arbejdstilladelse uden begrænsning efter § 9 i, stk.
12, efter afslutning af en dansk bachelor-, profes-
sionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse,
eller hvis EU-reglerne tilsiger det.
19. I § 9 m, stk. 5, ændres »§ 9 i, stk. 12« til: »§ 9
i, stk. 15«.
§ 9 n. Der kan efter ansøgning gives opholdstil-
ladelse til en udlænding, som har familiemæssig
tilknytning til en udlænding med tidsbegrænset el-
ler tidsubegrænset opholdstilladelse i forlængelse
af en tidsbegrænset opholdstilladelse efter § 9 i,
stk. 1-3 eller 12, eller § 9 k, stk. 1, 1. pkt., når
hensynet til sidstnævnte udlændings ophold her i
landet tilsiger det.
Stk. 2-3. ---
20. I § 9 n, stk. 1, ændres »§ 9 i, stk. 1-3 eller 12«
til: »§ 9 i, stk. 1-4 eller 15«.
58
Stk. 4. En opholdstilladelse efter stk. 1 kan forlæn-
ges, uanset at udlændingen med opholdstilladelse
efter § 9 i, stk. 1-3 eller 12, eller § 9 k, stk.
1, 1. pkt., opnår tidsubegrænset opholdstilladelse
eller dansk indfødsret, hvis den pågældende på
tidspunktet for afgørelsen om forlængelse efter
stk. 1 fortsat opfylder betingelserne for forlængel-
se af den opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1-3
eller 12, eller § 9 k, stk. 1, 1. pkt., som den på-
gældende havde, da vedkommende blev meddelt
tidsubegrænset opholdstilladelse, eller hvis den
pågældende er i et beskæftigelsesforhold, der ville
kunne danne grundlag for opholdstilladelse efter
§ 9 a, stk. 2, nr. 1-9 eller 11-13 eller nr. 14,
litra a-c eller e, eller stk. 3, 12 eller 24, eller
hvis den pågældende opfylder betingelserne for
at kunne meddeles arbejdstilladelse uden begræns-
ning efter § 9 i, stk. 12, efter afslutning af en
dansk bachelor-, professionsbachelor-, kandidat-
eller ph.d.-uddannelse, eller hvis EU-reglerne tilsi-
ger det.
Stk. 5. ---
21. To steder i § 9 n, stk. 4, ændres »§ 9 i, stk. 1-3
eller 12« til: »§ 9 i, stk. 1-4 eller 15«, og »§ 9 i,
stk. 12« ændres til: »§ 9 i, stk. 15«.
§ 14. Følgende udlændinge er fritaget for krav om
arbejdstilladelse:
1-8) ---
22. I § 14, stk. 1, indsættes som nr. 9:
»9) Udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 i,
stk. 3 og 4.«
§ 19. En tidsbegrænset opholdstilladelse kan ind-
drages:
1-10) ---
11) Når opholdstilladelse er betinget af, at udlæn-
dingen og personer, der meddeles opholdstilladel-
se som følge af familiemæssig tilknytning til ud-
lændingen, ikke modtager hjælp efter lov om aktiv
socialpolitik, jf. § 9 a, stk. 4, 1. pkt., og § 9 i,
stk. 6, og udlændingen eller personer, der medde-
les opholdstilladelse som følge af familiemæssig
tilknytning til udlændingen, modtager hjælp efter
lov om aktiv socialpolitik.
12-19) ---
23. I § 19, stk. 1, nr. 11, ændres »§ 9 i, stk. 6« til:
»§ 9 i, stk. 8«.
§ 33 a. En udlænding har ret til at blive her i
landet under behandlingen af en ansøgning om op-
holdstilladelse efter §§ 7 eller 9 d eller en ansøg-
24. I § 33 a, stk. 1, ændres »§ 9 i, stk. 4« til: »§ 9
i, stk. 5«.
59
ning om opholdstilladelse, som tillades indgivet
her i landet efter § 9, stk. 24, § 9 a, stk. 5 eller 6, §
9 c, stk. 6, § 9 f, stk. 9, § 9 i, stk. 4, § 9 j, stk. 2, §
9 k, stk. 2, § 9 l, stk. 2, § 9 m, stk. 3, § 9 n, stk. 2,
§ 9 p, stk. 2, eller § 9 q, stk. 11.
§ 33 b. Der tillægges opsættende virkning i føl-
gende tilfælde:
1-3) ---
4) Ved ansøgning om forlængelse af en opholdstil-
ladelse, som tillades indgivet her i landet efter § 9,
stk. 24, § 9 a, stk. 7, § 9 c, stk. 6, § 9 f, stk. 9, § 9
i, stk. 5, § 9 j, stk. 3, § 9 k, stk. 3, § 9 l, stk. 3, § 9
m, stk. 4, § 9 n, stk. 3, § 9 p, stk. 3, eller § 9 q, stk.
12.
5) ---
25. I § 33 b, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 9 i, stk. 5« til:
»§ 9 i, stk. 7«.
26. Bilag 1 affattes bilag 1 til denne lov.
60