Fremsat den 25. april 2024 af social- og boligministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil

Fremsat den 25. april 2024 af social- og boligministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil
Forslag
til
Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om leje af almene
boliger
(Fritagelse for genansøgning om boligstøtte efter bortfald på grund af Landsbyggefondens tilskud til midlertidige
huslejenedsættelser)
§ 1
I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
1343 af 24. november 2023, som ændret ved § 24 i lov nr.
679 af 3. juni 2023, foretages følgende ændringer:
1. I § 91 a, stk. 5, 1. pkt., ændres »2023« til: »2024«.
2. § 91 a, stk. 5, 2. pkt., ophæves.
3. Efter § 174 indsættes:
»§ 174 a. For en boligstøttemodtager, jf. lov om indivi-
duel boligstøtte, der opnår en huslejenedsættelse som følge
af tilskud til udlejeren efter § 91 a, stk. 5, og som mister
boligstøtten for den pågældende måned efter omberegning
af boligstøtten efter § 46 i lov om individuel boligstøtte,
generhverves retten til udbetalingen af boligstøtte efter lov
om individuel boligstøtte. Generhvervelse af retten til udbe-
talingen af boligstøtte efter 1. pkt. sker måneden efter husle-
jenedsættelsen og uden fornyet ansøgning uanset § 40, stk.
1, 1. pkt., i lov om individuel boligstøtte. Boligstøtten anses
ikke for afbrudt i perioden uden udbetaling af boligstøtte i
måneden med huslejenedsættelsen efter 1. og 2. pkt.
Stk. 2. En boligstøttemodtager efter stk. 1 har ikke pligt
til at oplyse om huslejenedsættelsen til Udbetaling Danmark
uanset § 46, stk. 1, 1. pkt., i lov om individuel boligstøtte.
Stk. 3. Landsbyggefonden videregiver oplysninger om,
hvilke boligafdelinger eller lejemål der opnår huslejenedsæt-
telse som følge af tilskud til udlejeren efter § 91 a, stk. 5,
forud for huslejenedsættelsen, til Udbetaling Danmark. Vi-
deregivelse af oplysningerne efter 1. pkt. kan ske via Husle-
jeregistret.
Stk. 4. Udbetaling Danmark kan indhente oplysninger fra
Huslejeregistret, jf. stk. 3, vedrørende boligstøttemodtagere,
der er omfattet af stk. 1. Udbetaling Danmark kan endvidere
samkøre oplysninger om boligafdelinger eller lejemål fra
Landsbyggefonden, jf. stk. 3, med adresser for boligstøtte-
modtagere, der er omfattet af stk. 1. § 46, stk. 3, i lov
om individuel boligstøtte finder tilsvarende anvendelse på
oplysninger fra Landsbyggefonden, jf. stk. 3.
Stk. 5. § 1, stk. 1, i lov om Udbetaling Danmark finder
tilsvarende anvendelse på Udbetaling Danmarks varetagelse
af opgaver efter stk. 1-4.«
§ 2
I lov om leje af almene boliger, jf. lovbekendtgørelse nr.
928 af 4. september 2019, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr.
681 af 6. juni 2022 og senest ved § 3 i lov nr. 1793 af 28.
december 2023, foretages følgende ændring:
1. I § 10, stk. 8, indsættes som 4. pkt.:
»Udlejeren skal desuden oplyse lejerne om, at husleje-
nedsættelsen ikke skal meddeles til Udbetaling Danmark i
forbindelse med en boligstøttesag, at lejerne ikke skal ind-
give en ny ansøgning om boligstøtte, og at udlejeren vide-
regiver oplysninger om huslejenedsættelsen til Udbetaling
Danmark til brug for omberegning af boligstøtten.«
§ 3
Loven træder i kraft den 1. juli 2024.
Lovforslag nr. L 174 Folketinget 2023-24
Social-, Bolig- og Ældremin., j.nr. 2024-2797
DH001831
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkt
2.1. Fritagelse for genansøgning om boligstøtte efter
bortfald på grund af Landsbyggefondens tilskud til
midlertidig huslejenedsættelse
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyt-
telsesloven
4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Klimamæssige konsekvenser
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
10. Forholdet til EU-retten
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
12. Sammenfattende skema
1. Indledning
Den 10. februar 2023 indgik regeringen (Socialdemokra-
tiet, Venstre og Moderaterne) aftale med Socialistisk Folke-
parti, Danmarksdemokraterne, Radikale Venstre, Dansk Fol-
keparti, Alternativet og Nye Borgerlige om inflationshjælp.
Ved lov nr. 681 af 6. juni 2023 om ændring af lov om al-
mene boliger m.v. og lov om leje af almene boliger (Tilskud
til midlertidig huslejenedsættelse i visse almene boligafde-
linger), der trådte i kraft den 8. juni 2023, blev der udmøntet
den del af aftalen om inflationshjælp, der vedrører priorite-
ring af 350 mio. kr. fra Landsbyggefonden til midlertidig
huslejenedsættelse i visse almene boligafdelinger. Loven har
overladt Landsbyggefonden opgaven med administration af
bevillingen.
Landsbyggefonden har i forbindelse med udarbejdelse af
ordningens administrationsgrundlag foretaget en modelbe-
regning, som viste, at nogle husstande - hvis tilskuddet for-
deles over 12 måneder - ville få reduceret deres rådigheds-
beløb, idet deres boligstøtte ville blive bragt til ophør, og
den mistede boligstøtte ville overstige huslejenedsættelsen.
Den utilsigtede effekt kan undgås, hvis Landsbyggefon-
dens tilskud til huslejenedsættelser anvendes til at dække en
almen boligafdelings samlede husleje for én hel måned. Det
betyder, at alle beboere i den pågældende boligafdeling vil
få én hel måneds gratis husleje. Som følge heraf vil de
beboere, der modtager boligstøtte, miste retten til boligstøtte
for denne måned og blive nødt til at indgive ny ansøgning
om boligstøtte.
I lovforslaget foreslås, at en boligstøttemodtager, der på
grund af Landsbyggefondens tilskud midlertidigt mister bo-
ligstøtte i den pågældende måned, ikke skal indgive ny
ansøgning om boligstøtte for at generhverve ret til udbeta-
lingen af boligstøtte. Udbetaling Danmark vil - uden at bor-
geren foretager sig noget - af egen drift afgøre, om borgeren
fortsat har ret til boligstøtte. Som følge heraf vil Udbetaling
Danmark tilpasse deres IT-system.
Det foreslås endvidere, at Landsbyggefonden videregiver
oplysninger om boligafdelinger eller lejemål, der opnår hus-
lejenedsættelse, til Udbetaling Danmark, der administrerer
boligstøtte, og at boligstøttemodtageren ikke har oplysnings-
pligt om huslejenedsættelsen.
Dermed sikres det, at der er en automatiseret proces for,
at boligstøttemodtagere ikke skal ansøge på ny ved husleje-
nedsættelsen. Udbetaling Danmark vil herefter af egen drift
kunne fremfinde de berørte boligstøttemodtagere og sørge
for, at der ikke skal ansøges på ny for at generhverve retten
til boligstøtte efter nærværende lovforslag, og at boligstøtten
omberegnes efter boligstøttereglerne.
Desuden foreslås det i lovforslaget, at Landsbyggefondens
tilskud kan anvendes i året 2024.
Endelig foreslås det, at udlejeren oplyser lejerne om, at
huslejenedsættelsen ikke skal meddeles til Udbetaling Dan-
mark i forbindelse med en boligstøttesag, at lejerne ikke skal
indgive en ny ansøgning om boligstøtte, og at udlejeren vi-
deregiver oplysninger om huslejenedsættelsen til Udbetaling
Danmark til brug for omberegning af boligstøtten.
2. Lovforslagets hovedpunkt
2.1. Fritagelse for genansøgning om boligstøtte efter
bortfald på grund af Landsbyggefondens tilskud til
midlertidig huslejenedsættelse
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Lov om almene boliger m.v.
Det fremgår af § 91 a, stk. 5, 1. pkt., i lov om almene
boliger m.v., at Landsbyggefonden i året 2023 af de midler,
der er overført til landsdispositionsfonden, jf. § 89, kan give
tilsagn om 350 mio. kr. til tilskud til huslejenedsættelse i
almene boligafdelinger med særligt behov for supplerende
midlertidig huslejehjælp. Ikke anvendte beløb i året 2023
overføres til året 2024, jf. § 91 a, stk. 5, 2. pkt., i lov om
almene boliger m.v.
Det er Landsbyggefonden, der i et regulativ udstedt efter §
95, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., fastsætter nærmere
kriterier.
Det er forudsat i de almindelige bemærkninger til lov nr.
681 af 6. juni 2023 om ændring af lov om almene boliger
2
m.v. og lov om leje af almene boliger (Tilskud til midlerti-
dig huslejenedsættelse i visse almene boligafdelinger), jf.
Folketingstidende 2022-23, A, L 108 som fremsat, side 3,
at Landsbyggefondens tilskud vil blive udbetalt i en bestemt
periode, f.eks. i op til 12 måneder.
Landsbyggefondens bestyrelse vedtog den 16. juni 2023
et regulativ om tilskud til midlertidig huslejenedsættelse i
visse almene boligafdelinger. Regulativet indeholder bl.a.
tildelingskriterier, herunder andel enlige med børn, andel
fuldtidsmodtagere af offentlige ydelser, andel husstande,
som modtager boligstøtte, personlig indkomst og rådigheds-
beløb.
Inden implementeringen af regulativet lavede Landsbyg-
gefonden en modelberegning, som har vist, at en afledt
konsekvens af modellen vil kunne være, at visse husstande
vil få reduceret deres rådighedsbeløb, idet deres boligstøtte
helt bortfalder. Beskæftigelsesministeriet skønner, at berørte
husstande (ca. 1.200) vil få nedsat deres rådighedsbeløb med
mellem 700 kr. og 2.400 kr. om året.
De afledte konsekvenser skyldes, at boligstøttereglerne
har en bagatelgrænse i form af et minimumsbeløb for, hvor
stor boligstøtten skal være for at kunne udbetales.
Landsbyggefonden nåede på baggrund af ovennævnte ik-
ke at anvende 350 mio. kr. i året 2023 til tilskud til husleje-
nedsættelser i visse almene boligafdelinger.
2.1.1.2. Lov om leje af almene boliger
Det fremgår af § 10, stk. 8, 1. pkt., i lov om leje af almene
boliger, at udlejeren, som opnår tilskud til nedsættelse af
huslejen i medfør af § 91 a, stk. 5, i lov om almene boliger
m.v., skal nedsætte lejen tilsvarende for lejerne i den afde-
ling, som tilskuddet vedrører.
Bestemmelsen betyder, at udlejeren er forpligtet til at vi-
dereføre tilskuddet i form af en huslejenedsættelse for lejer-
ne, hvis denne opnår tilskud hertil. Tilskuddet skal således
ikke indgå som en ekstraordinær indtægt i det løbende bud-
getår, som først vil få virkning i forbindelse med budgetlæg-
ning for det næste budgetår.
Med tilsvarende menes, at den samlede lejenedsættelse for
alle lejere i afdelingen skal svare til det tilskud, som gives til
lejenedsættelse.
Ifølge § 10, stk. 8, 2. pkt., i lov om leje af almene boliger
m.v., skal nedsættelsen ske for den periode, hvor udlejer
opnår tilskud til nedsættelse af lejen.
Det betyder, at udlejer er forpligtet til at nedsætte lejen i
samme periode, som udlejeren opnår tilskud i.
Udlejeren skal i forbindelse med nedsættelsen af huslejen
oplyse lejerne om årsagen til nedsættelsen af lejen samt stør-
relse og varighed af huslejenedsættelsen, jf. almenlejelovens
§ 10, stk. 8, 3. pkt.
Udlejeren er således forpligtet til at oplyse om størrelsen
og varigheden af huslejenedsættelsen. Dette kan ske ved
at oplyse, hvor meget huslejen sættes ned med, hvad lejer-
en skal betale efter huslejenedsættelsen, hvor længe husle-
jenedsættelsen varer, og fra hvilken dato lejeren igen skal
betale lejen uden huslejenedsættelse.
Der består ikke en forpligtelse for udlejeren til at varsle
lejeren igen ved ophøret af huslejenedsættelsen, og lejen
vender således tilbage til det almindelige niveau uden var-
sel.
Der kan dog efter omstændighederne bestå en forpligtelse
hertil, hvis ikke udlejeren har opfyldt sin meddelelsesfor-
pligtelse i forbindelse med huslejenedsættelsen.
2.1.1.3. Lov om individuel boligstøtte (boligstøtteloven)
Boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte (boligstøtte-
loven) beregnes ud fra huslejens størrelse, husstandens ind-
komst, dog uden børns indkomst, og boligens størrelse. Bo-
ligstøtte administreres af Udbetaling Danmark.
Efter § 40, stk. 1, i boligstøtteloven, indgives ansøgning
om boligsikring og boligydelse til Udbetaling Danmark. Bo-
ligstøtte ydes med virkning fra begyndelsen af den måned,
der følger nærmest efter ansøgningens indgivelse.
Efter gældende regler skal der indgives en ny ansøgning,
såfremt en tidligere ansøger, der i en periode har mistet
retten til boligstøtte, på ny bliver berettiget hertil.
Det fremgår af 8 c, stk. 1, i boligstøtteloven, at indkom-
sten efter § 8 b, nr. 1, for ansøgeren og dennes husstands-
medlemmer opgøres foreløbigt ved ansøgning om individuel
boligstøtte som indkomsten for den første måned, der an-
søges om individuel boligstøtte til, ud fra borgerens egne
oplysninger. Af § 8 c, stk. 3, fremgår, at den beregnede
boligstøtte opgjort efter ansøgning danner grundlag for ud-
betaling af boligstøtte til ansøgeren hver måned, indtil der
sker en omberegning af boligstøtten. Boligstøtten for tidli-
gere måneders genberegning af boligstøtte kan justeres i
form af tillæg eller fratræk på baggrund af oplysninger fra
indkomstregisteret og genberegning, jf. § 8 d.
Efter § 13 i boligstøtteloven kan man i visse tilfælde for
pensionister undlade at ændre arealberegningen efter § 12,
selv om arealgrænserne overskrides som følge af, at antallet
af husstandsmedlemmer bliver formindsket. Det er en betin-
gelse for den lempeligere ordning efter § 13, at ordningen
ikke afbrydes, f.eks. ved at pensionisten i samme periode
ikke er berettiget til boligstøtte eller i en periode reelt ikke
modtager boligstøtte.
Det fremgår af § 40, stk. 4, at får boligstøttemodtageren
ikke udbetalt boligstøtte i tre sammenhængende måneder
som følge af indkomstændringer, som ikke skyldes ændring
af husstandssammensætning, skal der ansøges om boligstøt-
te på ny efter stk. 1 for at opnå boligstøtte igen. Indgives
boligstøtteansøgningen inden udgangen af den måned, der
følger efter den tredje måned, hvor boligstøtte ikke er udbe-
talt efter 1. pkt., kan boligstøtten udbetales fra starten af
denne måned.
Det fremgår af § 44, stk. 1, i boligstøtteloven, at såfremt
der i løbet af året sker en nedgang i den husstandsindkomst,
der er lagt til grund ved boligstøtteberegningen, og denne
3
indebærer, at husstandsindkomsten vil falde med mere end
800 kr. for en måned, vil boligstøtten kunne omberegnes,
når ændringen er indtrådt. Omberegningen kan dog tidligst
ske med virkning fra begyndelsen af den måned, der følger
nærmest efter ansøgerens meddelelse om ændringen til Ud-
betaling Danmark. Det samme gælder, såfremt der i løbet
af året sker en forøgelse af antallet af børn i husstanden,
såfremt fremleje, fremlån, udlejning eller benyttelse til er-
hverv af en del af lejligheden ophører, eller såfremt der sker
en forhøjelse af lejen.
Af § 41, stk. 3, i boligstøtteloven fremgår, at ansøgeren
er forpligtet til efter anmodning at fremkomme med enhver
oplysning, herunder fremlægge dokumenter, der har betyd-
ning for beregningen af boligstøtte. Dokumentation for hus-
standsindkomsten baseres som udgangspunkt på oplysninger
fra indkomstregisteret.
Det fremgår af § 41, stk. 4, i boligstøtteloven, at kommu-
nalbestyrelsen og Udbetaling Danmark vedrørende hvert sit
sagsområde, jf. § 9 b, kan afkræve ejere af ejendomme med
lejligheder, hvortil der ydes boligstøtte, alle nødvendige op-
lysninger til brug ved behandling af spørgsmål om ydelse af
boligstøtte og lade sådanne ejendomme besigtige efter aftale
med ansøgeren.
Det følger af § 46, stk. 1, 1. pkt., i boligstøtteloven, at an-
søgeren til brug for omberegning i løbet af året skal oplyse
Udbetaling Danmark om alle forhold, der kan medføre ned-
sættelse eller bortfald af boligstøtten, dog ikke oplysninger
om husstandsindkomst, medmindre det vedrører oplysninger
om indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed eller ind-
komst, der ikke er skattepligtig her i landet.
Af § 46, stk. 3, i boligstøtteloven fremgår, at vedrører
ændringen en nedsættelse af lejen, kan omberegning ske på
grundlag af oplysning herom fra udlejeren. Udbetaling Dan-
mark skal samtidig oplyse ansøgeren eller boligstøttemodta-
geren om baggrunden for omberegningen.
Det fremgår af § 46 b, stk. 1, 1. og 2. pkt., i boligstøtte-
loven, at Udbetaling Danmark årligt foretager en endelig
efterregulering, jf. § 47, af den månedlige boligstøtte for det
forudgående kalenderår. Den endelige efterregulering sker
på baggrund af årsopgørelsen og oplysninger fra indkomst-
registeret.
I § 1, stk. 1, i lov om Udbetaling Danmark er oplistet
de lovområder vedrørende sociale ydelser, som Udbetaling
Danmark varetager opgaver efter. Det fremgår bl.a., at Ud-
betaling Danmark varetager de opgaver, der tillægges Ud-
betaling Danmark i henhold til lov om individuel boligstøt-
te. Lov om Udbetaling Danmark fastlægger de overordnede
rammer for Udbetaling Danmarks administration og sags-
behandling. Lov om Udbetaling Danmark indeholder bl.a.
bestemmelser om vejledning af borgeren, ledelse, tilsyn og
regnskab og revision.
2.1.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Social-, Bolig- og Ældreministeriet finder, at der stadig-
væk er behov for, at Landsbyggefonden anvender 350 mio.
kr. til tilskud til midlertidig huslejenedsættelse i visse al-
mene boligafdelinger.
Landsbyggefonden skal derfor i året 2024 anvende de 350
mio. kr. til samme formål og til samme målgruppe.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet finder, at det vil væ-
re uhensigtsmæssigt, hvis nogle husstande får et samlet
set mindre rådighedsbeløb som følge af, at boligstøtten på
grund af Landsbyggefondens tilskud bortfalder.
For at undgå denne utilsigtede effekt af huslejenedsættel-
ser vil Landsbyggefonden kunne yde tilskud til de udvalgte
boligafdelinger svarende til den pågældende afdelings sam-
lede husleje for én måned, således at inflationshjælpen ikke
fordeles over en periode men udbetales på én gang.
Det vil sikre, at samtlige beboere i målgruppen modtager
et højere rådighedsbeløb som følge af udmøntning af inflati-
onshjælpen, selvom boligstøtten for beboerne vil bortfalde
i den pågældende måned. Der vil være tale om Landsbyg-
gefondens egen beslutning, men Social-, Bolig- og Ældre-
ministeriet vurderer på baggrund af dialog med Landsbyg-
gefonden, at fonden er indstillet på at ændre ovennævnte
regulativ, jf. pkt. 2.1.1.1.
Med et gennemsnitligt tilskud på 5.800 kr. pr. husstand
vil modellen omfatte ca. 57.300 husstande, hvoraf mellem
54-60 procent af husstandene - knap 33.000 husstande -
skønnes at være boligstøttemodtagere, som i gennemsnit vil
miste 2.300 kr. i boligstøtte. Det vurderes, at der ikke vil
være borgere, som vil opleve et nettotab i rådighedsbeløbet
som følge af ordningen.
Henset til ordningens karakter finder Social-, Bolig- og
Ældreministeriet, at det ikke vil være rimeligt, at boligstøt-
temodtagere, der mister boligstøtten den måned, som Lands-
byggefondens tilskud vil omfatte, på ny skal indgive ansøg-
ning om boligstøtte. Det er ligeledes Social-, Bolig- og Æl-
dreministeriets opfattelse, at det er mest hensigtsmæssigt, at
generhvervelsen af retten til udbetaling af boligstøtten sker
på en så automatiseret måde som muligt, uden at boligstøtte-
modtageren selv behøver at rette henvendelse til Udbetaling
Danmark, der administrerer boligstøtten.
Efter gældende praksis i Udbetaling Danmark er sagsbe-
handlingen af boligstøtte i høj grad automatiseret. En måned
uden boligstøtte betyder som udgangspunkt, at der sker en
automatiseret proces for ophør af retten til boligstøtten.
For at sikre, at forslaget, om at der ikke skal ske fornyet
ansøgning, kan administreres uden borgerens medvirken, er
det Social-, Bolig- og Ældreministeriets vurdering, at der er
behov for, at Udbetaling Danmark foretager ændringer i IT-
sagsbehandlingssystemet for boligstøtte, således at der ikke
længere sker et automatisk ophør af retten til boligstøtte for
de berørte boligstøttemodtagere.
For at finde frem til de berørte boligstøttemodtagere vur-
deres det derfor også, at der er behov for, at Udbetaling
Danmark modtager oplysninger om adresser, der opnår hus-
lejenedsættelse fra Landsbyggefonden, herunder oplysnin-
ger fra Huslejeregistret, forud for huslejenedsættelsen. Ud-
betaling Danmark vil herefter af egen drift kunne ombereg-
ne boligstøtten i den måned, hvor der sker huslejenedsættel-
4
se, og sørge for, at der sker en generhvervelse af boligstøtten
uden fornyet ansøgning baseret på de oplysninger, som Ud-
betaling Danmark har i sagen om boligstøtte og fra Lands-
byggefonden.
Det er endvidere vurderet, at en mere automatiseret proces
uden medvirken fra borgeren bør indebære, at boligstøtte-
modtagerne undtages fra oplysningspligt vedrørende husle-
jenedsættelsen til Udbetaling Danmark.
Derfor foreslås det, at for en boligstøttemodtager, jf. lov
om individuel boligstøtte, der opnår en huslejenedsættelse
som følge af tilskud til udlejeren efter § 91 a, stk. 5, og
som mister boligstøtten for den pågældende måned efter
omberegning af boligstøtten efter § 46 i lov om individuel
boligstøtte, generhverves udbetalingen af boligstøtte efter
lov om individuel boligstøtte. Generhvervelsen af udbetalin-
gen af boligstøtten efter 1. pkt. sker måneden efter husleje-
nedsættelsen og uden fornyet ansøgning uanset § 40, stk. 1,
1. pkt., i lov om individuel boligstøtte. Boligstøtten anses
ikke for afbrudt i perioden uden udbetaling af boligstøtte i
måneden med huslejenedsættelsen efter 1. og 2. pkt.
Forslaget vil indebære, at de boligstøttemodtagere, der får
huslejenedsættelse, ikke skal ansøge på ny og derfor fortsat
er boligstøttemodtagere, selvom de mister boligstøtten den
pågældende måned. Boligstøttemodtagere, der får husleje-
nedsættelse, vil få omberegnet deres boligstøtte efter § 46 i
lov om individuel boligstøtte og vil allerede alene på grund
af huslejenedsættelsen miste boligstøtten den pågældende
måned, da huslejen sættes til 0 kr., og da boligstøttebereg-
ningen tager udgangspunkt i boligudgiften. Andre eventuel-
le årsager til omberegning af boligstøtte i den pågældende
måned vil derfor ikke have betydning. Andre eventuelle
årsager til omberegning efter § 46 i boligstøtteloven vil
derimod kunne få betydning for måneden efter huslejened-
sættelsen og fremadrettet, f.eks. en ændring i husstandens
sammensætning. Andre årsager til omberegning kan tilsva-
rende få betydning for måneden efter huslejenedsættelsen og
fremadrettet, hvis der er tale om en omberegning efter § 44 i
boligstøtteloven.
Forslaget vil således indebære, at det er tilstrækkeligt, at
boligstøtten ophører i en måned, hvor der sker huslejened-
sættelse i boligstøttemodtagerens husleje, til at boligstøtte-
modtageren er omfattet af bestemmelsen om, at der ikke
skal ansøges om boligstøtte på ny. At boligstøtten måske
også kunne være ophørt af andre årsager i samme måned,
f.eks. ændret indkomst, vurderes derfor ikke relevant for
den pågældende måned. Dette betyder således også, at nogle
borgere, der også af andre årsager end huslejenedsættelsen
i den pågældende måned ellers skulle have søgt på ny, vil
få en bedre retsstilling med dette lovforslag i forhold til
ansøgning på ny.
Forslaget vil også indebære, at boligstøtten ikke anses for
afbrudt, hvilket bl.a. har betydning for de boligstøttemodta-
gere, der får beregnet deres boligstøtte på baggrund af de
lempeligere regler i § 13 i boligstøtteloven, der gælder for
pensionister. Med forslaget stilles de boligstøttemodtagere
efter huslejenedsættelsen som om, at der ikke har været
en periode uden boligstøtte, og de vil derfor fortsat efter
huslejenedsættelsen få beregnet deres boligstøtte efter de
lempeligere regler i § 13, såfremt de øvrige betingelser er
opfyldt.
Samtidig indebærer forslaget, at der i forhold til § 40,
stk. 4, i boligstøtteloven, om at der skal ansøges på ny,
hvis ikke der er udbetalt boligstøtte i tre sammenhængende
måneder som følge af indkomstændringer, ikke vil anses
for at være tre sammenhængende måneder som følge af
indkomstændringer, hvis den ene måned er omfattet af en
måned med huslejenedsættelse.
For at understøtte en mere automatiseret proces er det So-
cial-, Bolig- og Ældreministeriets vurdering, at det er mest
hensigtsmæssigt, at borgeren ikke skal meddele huslejened-
sættelsen til Udbetaling Danmark. Forslaget om oplysnings-
pligt skal ses i sammenhæng med, at Landsbyggefonden
har oplysningerne om, hvilke boligafdelinger eller lejemål,
der modtager huslejenedsættelserne, og dermed vil kunne
videregive disse oplysninger til Udbetaling Danmark i stedet
for boligstøttemodtageren.
Det foreslås derfor, at en boligstøttemodtager efter stk.
1 ikke har pligt til at oplyse om huslejenedsættelsen til
Udbetaling Danmark uanset § 46, stk. 1, 1. pkt., i lov om
individuel boligstøtte.
Forslaget vil indebære, at huslejenedsættelsen som følge
af tilskud til udlejeren efter § 91 a, stk. 5, ikke er omfat-
tet af den oplysningspligt, der fremgår af boligstøtteloven,
hvorefter boligstøttemodtageren som udgangspunkt har pligt
til at oplyse Udbetaling Danmark om alle forhold, der kan
medføre nedsættelse eller bortfald af boligstøtten.
Det foreslås derfor endvidere, at Landsbyggefonden vide-
regiver oplysninger om, hvilke boligafdelinger eller lejemål
der modtager huslejenedsættelse som følge af tilskud til ud-
lejeren efter § 91 a, stk. 5, til Udbetaling Danmark forud for
huslejenedsættelsen. Videregivelse af oplysningerne kan ske
via Huslejeregistret.
Forslaget vil indebære, at Landsbyggefonden, der er en
selvejende institution stiftet ved lov om almene boliger
m.v., videregiver oplysninger om de boligafdelinger, der
modtager tilskud, herunder oplysninger om de enkelte le-
jemål. Dette kan ske enten via Huslejeregistret eller som
lister med adresser til Udbetaling Danmark. Oplysningerne
skal videregives til Udbetaling Danmark forud for husleje-
nedsættelsen. Udbetaling Danmark anvender allerede efter
gældende praksis Huslejeregistret i sagsbehandlingen af bo-
ligstøtten i forhold til huslejeoplysninger.
Idet det er vurderet, at Udbetaling Danmark af egen drift
vil skulle administrere, at boligstøttemodtageren ikke skal
ansøge om boligstøtte på ny og for at sikre en mere auto-
matiseret proces, er der lagt op til, at Udbetaling Danmark
fremfinder de berørte boligstøttemodtagere, der opnår husle-
jenedsættelse, på baggrund af oplysningerne fra Landsbyg-
gefonden.
Det foreslås på denne baggrund, at Udbetaling Danmark
5
kan indhente oplysninger fra Huslejeregistret, jf. stk. 3, ved-
rørende boligstøttemodtagere, der er omfattet af stk. 1. Ud-
betaling Danmark kan endvidere samkøre oplysninger om
boligafdelinger eller lejemål fra Landsbyggefonden, jf. stk.
3., med adresser for boligstøttemodtagere, der er omfattet af
stk. 1. § 46, stk. 3, i lov om individuel boligstøtte finder til-
svarende anvendelse for oplysninger fra Landsbyggefonden,
jf. stk. 3.
Dette vil indebære, at indhentelsen og samkøring af oplys-
ninger efter 1. og 2. pkt. er til brug for administrationen af,
at der ikke skal ansøges på ny efter stk. 1, generhvervelsen
af udbetalingen af boligstøtten efter stk. 1 og til brug for
omberegning af boligstøtten, efter § 46, stk. 3, i lov om
individuel boligstøtte.
Forslaget vil indebære, at Udbetaling Danmark kan hånd-
tere oplysningerne om huslejenedsættelse på to forskellige
måder. For det første håndtering af oplysninger fra Husle-
jeregistret, der indhentes for hver boligstøttemodtager på
samme måde, som anvendes for almindelige boligstøttesa-
ger i forhold til huslejeændringer. For det andet håndtering
af oplysninger som Landsbyggefonden videresender om bo-
ligafdelinger eller lejemål med huslejenedsættelser til Udbe-
taling Danmark. I disse tilfælde samkører Udbetaling Dan-
mark oplysninger om lejemål mv. med adresser fra bolig-
støttemodtagere i boligstøttesystemet. Udbetaling Danmark
kan herefter sørge for, at de berørte boligstøttemodtagere,
der får omberegnet boligstøtten, ikke skal ansøge på ny og
generhverver retten til udbetaling af boligstøtte uden borge-
rens medvirken.
Forslaget indebærer endvidere, at oplysninger fra Lands-
byggefonden omfattes af ordlyden af § 46, stk. 3, i boligstøt-
teloven, og at Udbetaling Danmark derfor af egen drift kan
omberegne boligstøtten på baggrund af huslejenedsættelsen
på samme måde, som når Udbetaling Danmark modtager
oplysninger om huslejeændringer direkte fra udlejeren.
Det foreslås i øvrigt, at § 1, stk. 1, i lov om Udbetaling
Danmark finder tilsvarende anvendelse for Udbetaling Dan-
marks varetagelse af opgaver efter stk. 1-5.
Forslaget vil indebære, at opgaverne i forbindelse med at
sørge for, at boligstøttemodtagere, der får huslejenedsættel-
ser, ikke vil skulle ansøge om boligstøtte på ny, vil blive
omfattet af de gældende bestemmelser i lov om Udbetaling
Danmark om rammerne for Udbetaling Danmarks admini-
stration og sagsbehandling vedrørende sociale ydelser. Det
gælder f.eks. i forhold til tilsyn, regnskab og revision. Ud-
betaling Danmarks opgaver efter boligstøtteloven varetages
efter gældende regler allerede efter § 1, stk. 1, i lov om
Udbetaling Danmark.
Forslaget betyder bl.a., at de regler, som gælder i forbin-
delse med Udbetaling Danmarks varetagelse af boligstøtteo-
mrådet, ligeledes vil gælde i forbindelse med den foreslåede
ordning. Det gælder f.eks. reglerne om bl.a. vejledning og
sagsbehandling i retssikkerhedsloven, som finder tilsvarende
anvendelse i forbindelse med Udbetaling Danmarks vareta-
gelse af opgaver på sagsområderne i § 1 i lov om Udbetaling
Danmark.
Der har været overvejelser om behovet for klagebestem-
melser.
Det vurderes, at Udbetaling Danmarks sagsbehandling ef-
ter dette lovforslag vil kunne påklages efter boligstøttelo-
ven. Dette skyldes, at kravet om ansøgning om boligstøtte
og reglerne om omberegning er fastsat i boligstøtteloven.
Der vurderes derfor ikke behov for særskilt at fastsætte
klagebestemmelser i dette lovforslag.
Idet det med nærværende lovforslag forudsættes, at
Landsbyggefondens tilskud skal anvendes til at dække en
almen boligafdelings samlede husleje for én hel måned, vil
bestemmelsen i almenlejelovens § 10, stk. 8, 1. og 2. pkt.,
betyde, at udlejer skal nedsætte huslejen i den måned, som
Landsbyggefondens tilskud omfatter.
Udlejer skal i henhold til almenlejelovens § 10, stk. 8,
3. pkt., oplyse lejerne om, hvor meget huslejen sættes ned
med, hvad lejeren skal betale efter huslejenedsættelsen, hvor
længe huslejenedsættelsen varer, og fra hvilken dato lejeren
igen skal betale lejen uden huslejenedsættelse.
Som følge af nærværende lovforslag vil de beboere, der
bor i en afdeling, der er omfattet af Landsbyggefondens
tilskud, dels ikke have pligt til at meddele Udbetaling Dan-
mark om huslejenedsættelsen, dels ikke skulle indgive en ny
ansøgning om boligstøtte.
Derfor foreslås det, at udlejer i forbindelse med fremsen-
delse af brev til lejerne i henhold til almenlejelovens § 10,
stk. 8, 3. pkt., oplyser lejerne om, at huslejenedsættelsen
ikke skal meddeles til Udbetaling Danmark i forbindelse
med en boligstøttesag, at lejerne ikke skal indgive en ny
ansøgning om boligstøtte, og at udlejeren videregiver oplys-
ninger om huslejenedsættelsen til Udbetaling Danmark til
brug for omberegning af boligstøtten.
Det forventes herefter, at inflationshjælpen vil blive udbe-
talt omkring september 2024, hvilket skal ses i lyset af en
implementeringsperiode af systemtilpasninger i Udbetaling
Danmark på ca. 6-7 måneder.
3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven
Behandling af personoplysninger er i almindelighed regu-
leret af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelseslo-
ven.
Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
gælder for behandling af personoplysninger, der helt eller
delvist foretages ved hjælp af automatisk (elektronisk) data-
behandling, og for anden ikke-automatisk behandling af per-
sonoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.
Forslaget vil indebære, at Landsbyggefonden videregiver
oplysninger om de boligafdelinger, der modtager tilskud,
herunder oplysninger om de enkelte lejemåls adresser, til
Udbetaling Danmark. Dette kan ske enten via Huslejeregis-
6
tret eller som lister med adresser, der sendes til Udbetaling
Danmark. Oplysningerne skal videregives til Udbetaling
Danmark forud for huslejenedsættelsen.
Det vurderes, at Landsbyggefondens behandling af oplys-
ninger, herunder videregivelse til Udbetaling Danmark, kan
ske inden for rammerne fastsat i forordningens artikel 6,
stk. 1, litra e, hvorefter behandling er lovlig, hvis den er
nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets
interesse eller som henhører under offentlig myndighedsud-
øvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf. artikel
6, stk. 2 og 3. Landsbyggefondens tilskud er et element i
inflationshjælpsaftalen. Det vurderes, at det er i samfundets
interesse, at Landsbyggefonden videregiver oplysninger til
Udbetaling Danmark for at sikre, at de lejere, der bor i de
boligafdelinger, der vil modtage tilskud fra Landsbyggefon-
den, generhverver retten til udbetalingen af boligstøtte må-
neden efter huslejenedsættelsen uden fornyet ansøgning. Vi-
deregivelse af oplysninger er nødvendigt, hvis Udbetaling
Danmark skal være i stand til at identificere lejere og be-
handle sagerne af egen drift. Hertil kommer, at Landsbyg-
gefonden kun vil videregive oplysninger om afdelinger og
adresser på lejemål. Der vil således ikke være tale om oplys-
ninger om navne på de enkelte lejere.
Forslaget vil endvidere indebære, at Udbetaling Danmark
vil skulle behandle oplysninger om personer, der modtager
boligstøtte efter lov om boligstøtte, og som samtidig vil
opnå huslejenedsættelse efter forslaget til § 174 a, jf. lovfor-
slagets § 1, nr. 3, med henblik på, at personen generhverver
retten til boligstøtte efter huslejenedsættelsen og til brug
for omberegning af boligstøtten efter § 46, stk. 3, i lov
om individuel boligstøtte. Udbetaling Danmark vil således
skulle indsamle tilgængelige oplysninger fra Huslejeregis-
tret vedrørende boligstøttemodtagere, der er omfattet af hus-
lejenedsættelsen efter forslaget til § 174 a, stk. 1. Udbetaling
Danmark vil indsamle og samkøre oplysninger om boligaf-
delinger eller lejemål fra Landsbyggefonden, jf. forslaget til
§ 174 a, stk. 4.
Det vurderes, at der er tale om behandling af almindelige
personoplysninger, f.eks. adresser og fortrolige personoplys-
ninger i form af cpr-numre, men ikke følsomme personop-
lysninger. Behandlingen af de almindelige personoplysnin-
ger vurderes at kunne ske inden for rammerne af databe-
skyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra e, om nødvendig
behandling af personoplysninger af hensyn til udførelse af
en opgave i samfundets interesse eller som henhører under
offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har
fået pålagt. Desuden kan personnumre efter databeskyttel-
seslovens § 11, stk. 1, behandles med henblik på entydig
dokumentation eller som journalnummer.
Den foreslåede behandling af personoplysninger vurderes
at være nødvendig for at kunne fremsøge de boligstøttemod-
tagere, som kan generhverve retten til boligstøtte efter hus-
lejenedsættelsen uden ny ansøgning herom til Udbetaling
Danmark.
Det vurderes ikke at være uforeneligt med det oprindelige
formål for indsamling af personoplysninger, at oplysninger-
ne om boligstøttemodtagere, herunder anvendelsen af oplys-
ningerne i Huslejeregistret, som Udbetaling Danmark har
adgang til, genanvendes til at finde de boligstøttemodtagere,
som kan generhverve retten til boligstøtte uden ny ansøg-
ning efter huslejenedsættelsen, jf. princippet om formålsbe-
grænsningen i databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk.
1, litra b.
Udbetaling Danmark skal efter boligstøttelovens § 46,
stk. 3, oplyse boligstøttemodtagere om baggrunden for hus-
lejenedsættelsen, og i den forbindelse er det forudsat, at
Udbetaling Danmark som dataansvarlig oplyser modtagerne
om indsamlingen af oplysninger fra Huslejeregistret eller
Landsbyggefonden i overensstemmelse med databeskyttel-
sesforordningens artikel 14. Behandlingen af sagerne om
generhvervelse af boligstøtte efter den foreslåede § 174 a
skal i øvrigt ske under iagttagelse af reglerne i databeskyt-
telsesforordningens kapitel III om den registreredes rettighe-
der. Reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyt-
telsesloven, herunder de grundlæggende principper i forord-
ningens artikel 5, forudsættes i øvrigt at blive iagttaget i
forbindelse med de nævnte behandlinger af personoplysnin-
ger, herunder i forbindelse med behandling af oplysninger
om boligstøttemodtagerne.
4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
Med forslaget sikres, at de mest økonomisk udsatte al-
mene lejere gennem huslejenedsættelser bliver i stand til at
afholde udgifter til deres husleje m.v., hvilket vil understøt-
te delmål nr. 11.1., som handler om, at alle sikres adgang
til egnede og sikre boliger til en overkommelig pris med
adgang til grundlæggende tjenesteydelser.
5. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vil medføre merudgifter i Udbetaling Dan-
mark til bl.a. systemtilpasning, der skal sikre at borgere ikke
skal genansøge om boligstøtte. På baggrund af oplysninger
fra Udbetaling Danmark vurderes der med stor usikkerhed
at være udgifter hertil på 13,0-17,0 mio. kr. i 2024. Lovfor-
slagets økonomiske konsekvenser skal forhandles med de
kommunale parter.
Tabel 4.1. Økonomiske konsekvenser i Udbetaling Dan-
mark
2024 2025 2026
Administrative
omkostninger
13,0-17,0 0,0 0,0
I alt 13,0-17,0 0,0 0,0
Anm. : Administrative omkostninger er baseret på seneste
estimat fra Udbetaling Danmark.
Principperne for digitaliseringsklar lovgivning er blevet
fulgt.
I overensstemmelse med princip 1 om enkle og klare reg-
7
ler anses de foreslåede regler i almenboligloven og almenle-
jeloven at være entydige og konsistente.
I overensstemmelse med princip 2 digital kommunikation
understøtter lovforslaget, at kommunikation mellem Lands-
byggefonden, boligorganisationer og Udbetaling Danmark
foregår digitalt.
Ifølge princip 3 om automatisk sagsbehandling skal admi-
nistrationen af den foreslåede ordning helt eller delvist ske
digitalt og under hensyntagen til borgernes og boligorgani-
sationernes retssikkerhed. Udbetaling Danmarks behandling
af sager om boligstøtte er i dag automatiseret. Lovforslaget
vil sikre, at der er en automatiseret proces for, at boligstøtte-
modtagere ikke skal ansøge på ny ved huslejenedsættelsen.
I overensstemmelse med princip 4 om sammenhæng på
tværs ved fælles begreber er der lagt op til at anvende de
samme begreber og principper, som i dag anvendes i forbin-
delse med tilskudsordninger og boligstøttesager. Landsbyg-
gefonden vil kunne levere identen på enheden i Bygnings-
og Boligregistret (BBR) på alle boliger, som indgår i Husle-
jeregistret. Hvis en ejendom ikke indgår i Huslejeregistret,
vil data kunne udledes ved brug af BFE-nummeret. Såfremt
dette ikke er kendt, vil det være muligt at udlede en summa-
risk adresse med kommunekode.
Forslagets elementer vil ikke indebære indsamling og be-
handling af borgernes og virksomhedernes data i strid med
princip 5 om tryg og sikker datahåndtering. Indsamling af
data vil ske på boligafdelingsniveau eller lejemålsniveau.
Endelig er der overensstemmelse med princip 6 om gen-
brug af offentlig infrastruktur, idet der er lagt op til, at be-
handling af ansøgning vil ske inden for eksisterende IT-løs-
ning hos Landsbyggefonden og almene boligorganisationer
(Huslejeregistret). Dog vil lovforslaget forudsætte, at Udbe-
taling Danmark foretager visse systemtilpasninger, der skal
sikre, at borgere ikke skal genansøge om boligstøtte.
Lovforslaget åbner ikke nye muligheder for snyd og fejl,
jf. princip 7 om forebyggelse af snyd og fejl. Landsbygge-
fonden vil i sit regulativ fastsætte procedurer, der skal sikre,
at der undgås fejl i selve udbetalingerne fra fonden til til-
skudsmodtagerne.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
8. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekven-
ser.
10. Forholdet til EU-retten
Almene boligorganisationer anses for at være omfattet af
Kommissionens afgørelse af 20. december 2011 om anven-
delse af bestemmelserne i artikel 106, stk. 2, i traktaten om
Den Europæiske Unions funktionsmåde på statsstøtte i form
af kompensation for offentlig tjeneste ydet til visse virksom-
heder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af
almindelig økonomisk interesse, jf. EU-Tidende 2012, nr. L
7, side 3.
Afgørelsen fastsætter, på hvilke betingelser statsstøtte ydet
i form af kompensation for en tjenesteydelse af almindelig
økonomisk interesse ikke er underlagt forhåndsanmeldelses-
pligten efter traktatens artikel 108, stk. 3, da den kan anses
for at være forenelig med traktatens artikel 106, stk. 2.
Kompensation til sociale boligselskaber, der leverer tjene-
steydelser af almindelig økonomisk interesse, er fritaget for
anmeldelsespligten uanset beløbet.
For at være fritaget for anmeldelsespligten skal kompen-
sationen også opfylde de udførlige betingelser, der er fastsat
i afgørelsens artikel 4, 5 og 6, som skal sikre, at leverandø-
rer ikke overkompenseres.
Efter afgørelsens artikel 4 skal ansvaret for leveringen
af tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse være
overdraget den pågældende virksomhed ved en eller flere
officielle retsakter, der bl.a. skal angive arten og varigheden
af forpligtelserne til levering af tjenesteydelser af almindelig
økonomisk interesse, kriterierne for beregning, kontrol og
revision af kompensationen og de foranstaltninger, der er
truffet for at undgå overkompensation og for at sikre tilbage-
betaling af en eventuel overkompensation.
I artikel 5 er det fastsat, at kompensationen ikke må over-
stige, hvad der er nødvendigt for at dække omkostningerne
ved opfyldelsen af leverandørens forpligtelser under hensyn
til de hermed forbundne indtægter samt en rimelig forrent-
ning af den eventuelle egenkapital, der måtte være nødven-
dig for, at disse forpligtelser kan opfyldes. Den indeholder
også nærmere bestemmelser om beregningen af omkostnin-
ger, indtægter og en "rimelig fortjeneste".
Endelig er det fastsat i artikel 6, at medlemsstaterne med
jævne mellemrum skal foretage kontrol for at sikre, at virk-
somheder ikke modtager kompensation, som overstiger det
beløb, der er fastlagt i overensstemmelse med artikel 5 (hvis
overkompensationen kun er af begrænset omfang, kan den
fremføres til det efterfølgende år i stedet for at blive tilbage-
betalt).
Tilskud til afdelingens drift vil som udgangspunkt udgøre
kompensation for udførelsen af en offentlig serviceforplig-
telse (socialt boligbyggeri), som påhviler almene boligorga-
nisationer. Overdragelsen af ansvaret for leveringen af den-
ne service sker generelt ved lov om almene boliger m.v.
og konkret ved kommunalbestyrelsens tilsagn om støtte
efter almenboliglovens § 115. Kommunalbestyrelsen fører
desuden tilsyn med almene boligorganisationers opfyldelse
af pligten. Endelig kan kompensation ikke overgå almene
boligorganisationers udgifter forbundet med opfyldelsen af
8
pligten til at opføre og udleje almene boliger, idet husleje
skal fastsættes som balanceleje (non profit).
Det vurderes, at de foreslåede bestemmelser i lovforsla-
gets er i overensstemmelse med Kommissionens afgørelse,
idet lovforslaget ikke medfører yderligere støtte til almene
boligorganisationer.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 22. marts
2024 til den 9. april 2024 (18 dage) været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Akademisk Arkitektforening, Alzhei-
merforeningen, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsen-
tation, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
ATP-ejendomme, BAT-Kartellet, Bedre Psykiatri, BL - Dan-
marks Almene Boliger, BOSAM, Byggeskadefonden, Byg-
gesocietetet, Bygherreforeningen i Danmark, Center for
Boligsocial Udvikling, Danmarks Lejerforeninger, Dansk
Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme,
Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Ungdoms Fællesråd,
Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske
Handicaporganisationer, Danske Lejere, Danske Regioner,
Danske Studerendes Fællesråd, Danske Udlejere, Danske
Ældreråd, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det
Centrale Handicapråd, Det Nationale Integrationsråd, DI,
Digitaliseringsstyrelsen, EjendomDanmark, Erhvervsstyrel-
sen, Finans Danmark, Foreningen af Rådgivende Ingeniører
FRI, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen
Danske Revisorer, Foreningen til fremskaffelse af boliger
for ældre og enlige, Forsikring og Pension, Frivilligrådet,
Husleje- og Beboerklagenævnsforeningen, Institut For Men-
neskerettigheder, KL, Kollegiekontorerne i Danmark, Kom-
muneKredit, Kommunernes Revision - BDO, Landdistrik-
ternes Fællesråd, Landsbyggefonden, Lejernes Landsorgani-
sation i Danmark, LOS, OK-Fonden, Psykiatrifonden, Rådet
for Socialt Udsatte, SAND De hjemløses Landsorganisation,
SBH, SBi/AAU (Statens Byggeforskningsinstitut under Aal-
borg Universitet), Selveje Danmark, Sind, SMVdanmark,
Socialchefforeningen, Socialpædagogernes Landsforbund,
SOS Racisme, TEKNIQ, VIVE, Udbetaling Danmark og
Ældre Sagen.
Den kortere høringsfrist skyldes det forhold, at lovforsla-
get ønskes vedtaget i det indeværende folketingsår med hen-
blik på at Udbetaling Danmark kan tilpasse deres sagsbe-
handlingssystem og Landsbyggefonden gennemføre en an-
søgningsrunde i løbet af foråret/sommeren, således at husle-
jenedsættelser kan gennemføres i september 2024. Behovet
for at afklare de nødvendige systemtilpasninger, herunder
disses kompleksitet, er årsagen til, at lovudkastet først kunne
sendes i ekstern høring i slutningen af marts 2024.
12. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgif-
ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgif-
ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Det forventes, at der er kommu-
nale merudgifter på 13,0-17,0
mio. kr. til administration i Udbe-
taling Danmark i 2024.
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Almene boligorganisationer anses for at være omfattet af Kommission-
ens afgørelse af 20. december 2011 om anvendelse af bestemmelserne i
artikel 106, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmå-
de på statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste ydet til
visse virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af
9
almindelig økonomisk interesse, EU-Tidende 2012, nr. L 7, side 3. Det
vurderes, at de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 1 er i overens-
stemmelse med Kommissionens afgørelse.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervsret-
tet EU-regulering (der i relevant
omfang også gælder ved imple-
mentering af ikke-erhvervsrettet
EU-regulering) (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af § 91 a, stk. 5, 1. pkt., i lov om almene
boliger m.v., at Landsbyggefonden i året 2023 af de midler,
der er overført til landsdispositionsfonden, jf. § 89, kan give
tilsagn om 350 mio. kr. til tilskud til huslejenedsættelse i
almene boligafdelinger med særligt behov for supplerende
midlertidig huslejehjælp.
Det foreslås at ændre § 91 a, stk. 5, 1. pkt., i lov om
almene boliger m.v., således at »2023« ændres til: »2024«.
Forslaget indebærer, at Landsbyggefonden kan anvende
de 350 mio. kr. i året 2024 i stedet for året 2023.
Til nr. 2
Det fremgår af § 91 a, stk. 5, 2. pkt., i lov om almene
boliger m.v., at ikke anvendte beløb i året 2023 overføres til
året 2024.
Det foreslås, at § 91 a, stk. 5, 2. pkt., ophæves.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,
nr. 1, der indebærer, at Landsbyggefondens tilskud vil blive
udbetalt på én måned i året 2024. Derfor er der ikke længere
behov for at fastholde videreførelsesadgangen.
Til nr. 3
Boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte (boligstøt-
teloven) beregnes ud fra huslejens størrelse, husstandens
indkomst, dog uden børns indkomst, og boligens størrelse.
Efter § 40, stk. 1, i boligstøtteloven, indgives ansøgning
om boligsikring og boligydelse til Udbetaling Danmark. Bo-
ligstøtte ydes med virkning fra begyndelsen af den måned,
der følger nærmest efter ansøgningens indgivelse.
Efter gældende regler skal der indgives en ny ansøgning,
såfremt en tidligere ansøger, der i en periode har mistet
retten til boligstøtte, på ny bliver berettiget hertil.
Efter reglerne i § 13 i boligstøtteloven kan man i visse
tilfælde for pensionister undlade at ændre arealberegningen
efter § 12, selv om arealgrænserne overskrides som følge af,
at antallet af husstandsmedlemmer bliver formindsket. Det
er en betingelse for den lempeligere ordning efter § 13, at
ordningen ikke afbrydes, f.eks. ved at pensionisten i samme
periode ikke er berettiget til boligstøtte eller i en periode
reelt ikke modtager boligstøtte.
Af § 41, stk. 3, i boligstøtteloven fremgår, at ansøgeren
er forpligtet til efter anmodning at fremkomme med enhver
oplysning, herunder fremlægge dokumenter, der har betyd-
ning for beregningen af boligstøtte. Dokumentation for hus-
standsindkomsten baseres som udgangspunkt på oplysninger
fra indkomstregisteret.
Det følger af § 46, stk. 1, 1.pkt., i boligstøtteloven, at an-
søgeren til brug for omberegning i løbet af året skal oplyse
Udbetaling Danmark om alle forhold, der kan medføre ned-
sættelse eller bortfald af boligstøtten, dog ikke oplysninger
om husstandsindkomst, medmindre det vedrører oplysninger
om indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed eller ind-
komst, der ikke er skattepligtig her i landet.
Af § 46, stk. 3, i boligstøtteloven fremgår, at vedrører
ændringen en nedsættelse af lejen, kan omberegning ske på
grundlag af oplysning herom fra udlejeren. Udbetaling Dan-
mark skal samtidig oplyse ansøgeren eller boligstøttemodta-
geren om baggrunden for omberegningen.
I § 1, stk. 1, i lov om Udbetaling Danmark er oplistet
de lovområder vedrørende sociale ydelser, som Udbetaling
Danmark varetager opgaver efter. Det fremgår bl.a., at
Udbetaling Danmark varetager de opgaver, der tillægges
Udbetaling Danmark i henhold lov om individuel boligstøt-
te. Lov om Udbetaling Danmark fastlægger de overordnede
rammer for Udbetaling Danmarks administration og sags-
behandling. Lov om Udbetaling Danmark indeholder bl.a.
bestemmelser om vejledning af borgeren, ledelse, tilsyn og
regnskab og revision.
Det foreslås i § 174 a, stk. 1, at for en boligstøttemodtager,
jf. lov om individuel boligstøtte, der opnår en huslejened-
sættelse som følge af tilskud til udlejeren efter § 91 a, stk. 5,
og som mister boligstøtten for den pågældende måned efter
omberegning af boligstøtten efter § 46 i lov om individuel
boligstøtte, generhverves retten til udbetalingen af boligstøt-
te efter lov om individuel boligstøtte. Generhvervelsen af
retten til udbetaling af boligstøtten efter 1. pkt. sker måne-
den efter huslejenedsættelsen uden fornyet ansøgning uanset
10
§ 40, stk. 1, 1. pkt., i lov om individuel boligstøtte. Bolig-
støtten anses ikke for afbrudt i perioden uden udbetaling af
boligstøtte i måneden med huslejenedsættelsen efter 1. og 2.
pkt.
Forslaget vil indebære, at de boligstøttemodtagere, der får
huslejenedsættelse, ikke skal ansøge på ny, og derfor fortsat
er boligstøttemodtagere, selvom de mister boligstøtten den
pågældende måned. Boligstøttemodtagere, der får husleje-
nedsættelse, vil få omberegnet deres boligstøtte efter § 46 i
lov om individuel boligstøtte og vil allerede alene på grund
af huslejenedsættelsen miste boligstøtten den pågældende
måned, da huslejen sættes til 0 kr., og da boligstøttebereg-
ningen tager udgangspunkt i boligudgiften. Andre eventuel-
le årsager til omberegning af boligstøtte i den pågældende
måned vil derfor ikke have betydning. Andre eventuelle
årsager til omberegning efter § 46 i boligstøtteloven vil
derimod kunne få betydning for måneden efter huslejened-
sættelsen og fremadrettet, f.eks. en ændring i husstandens
sammensætning. Andre årsager til omberegning kan tilsva-
rende få betydning for måneden efter huslejenedsættelsen og
fremadrettet, hvis der er tale om en omberegning efter § 44 i
boligstøtteloven.
Forslaget vil således indebære, at det er tilstrækkeligt, at
boligstøtten ophører i en måned, hvor der sker huslejened-
sættelsen i boligstøttemodtagerens husleje, til at boligstøtte-
modtageren er omfattet af bestemmelsen om, at der ikke
skal ansøges om boligstøtte på ny. At boligstøtten måske
også kunne være ophørt af andre årsager i samme måned,
f.eks. ændret indkomst, vurderes derfor ikke relevant for
den pågældende måned. Dette betyder således også, at nogle
borgere, der også af andre årsager end huslejenedsættelsen
i den pågældende måned, ellers skulle have søgt på ny, vil
få en bedre retsstilling med dette lovforslag i forhold til
ansøgning på ny.
Forslaget vil også indebære, at boligstøttemodtagere vil
være omfattet af forslaget, uanset om oplysninger om hus-
lejenedsættelse kommer fra boligstøttemodtageren selv, el-
ler om oplysningerne kommer fra Landsbyggefonden. Det
forudsættes, at oplysningerne om huslejenedsættelse næsten
udelukkende vil komme Landsbyggefonden, da borgeren
med dette lovforslag ikke vil have oplysningspligt vedrøren-
de huslejenedsættelsen. Men samtidig er boligstøttemodta-
geren ikke afskåret fra selv at oplyse om huslejenedsættel-
sen.
Det bemærkes, at nogle boligstøttemodtagere vil kunne
opleve at modtage boligstøtte i den måned, de mister bolig-
støtten for. Dette vil skyldes en genberegning af indkomsten
for tidligere måned, som justeres med et tillæg i den måned,
hvor der ellers ikke udbetales boligstøtte på grund af ombe-
regning af boligstøtten.
Forslaget vil endvidere indebære, at boligstøtten ikke an-
ses for afbrudt, hvilket bl.a. har betydning for de boligstøtte-
modtagere, der får beregnet deres boligstøtte på baggrund af
de lempeligere regler i § 13 i boligstøtteloven, der gælder
for pensionister. Med forslaget stilles de boligstøttemodtage-
re efter huslejenedsættelsen som om, at der ikke har været
en periode uden boligstøtte, og de vil derfor fortsat efter
huslejenedsættelsen få beregnet deres boligstøtte efter de
lempeligere regler i § 13 såfremt de øvrige betingelser er
opfyldt.
Det foreslås i § 174 a, stk. 2, at en boligstøttemodtager ef-
ter stk. 1, ikke har pligt til at oplyse om huslejenedsættelsen
til Udbetaling Danmark uanset § 46, stk. 1, 1. pkt., i lov om
individuel boligstøtte.
Forslaget vil indebære, at huslejenedsættelsen som følge
af tilskud til udlejeren efter § 91 a, stk. 5, ikke er omfat-
tet af den oplysningspligt, der fremgår af boligstøtteloven,
hvorefter boligstøttemodtageren som udgangspunkt har pligt
til at oplyse Udbetaling Danmark om alle forhold, der kan
medføre nedsættelse eller bortfald af boligstøtten. Forslaget
skal ses i sammenhæng med forslaget i § 174 a, stk. 3.
Det foreslås i § 174 a, stk. 3, at Landsbyggefonden videre-
giver oplysninger om, hvilke boligafdelinger eller lejemål,
der modtager huslejenedsættelse som følge af tilskud til ud-
lejeren efter § 91 a, stk. 5, til Udbetaling Danmark forud for
huslejenedsættelsen. Videregivelse af oplysningerne kan ske
via Huslejeregistret.
Forslaget vil indebære, at Landsbyggefonden, der er en
selvejende institution stiftet ved lov om almene boliger
m.v., videregiver oplysninger om de boligafdelinger, der
modtager tilskud, herunder oplysninger om de enkelte le-
jemål. Dette kan ske enten via Huslejeregistret eller med
lister med adresser til Udbetaling Danmark. Oplysningerne
skal videregives til Udbetaling Danmark forud for husleje-
nedsættelsen. Udbetaling Danmark anvender allerede efter
gældende praksis Huslejeregisteret i sagsbehandlingen af
boligstøtten i forhold til huslejeoplysninger.
Det foreslås i § 174 a, stk. 4, at Udbetaling Danmark
kan indhente oplysninger fra Huslejeregistret, jf. stk. 3, ved-
rørende boligstøttemodtagere, der er omfattet af stk. 1. Ud-
betaling Danmark kan samkøre oplysninger om boligafde-
linger eller lejemål fra Landsbyggefonden, jf. stk. 3, med
adresser for boligstøttemodtagere, der er omfattet af stk. 1. §
46, stk. 3, i lov om individuel boligstøtte finder tilsvarende
anvendelse for oplysninger fra Landsbyggefonden, jf. stk. 3.
Dette vil indebære, at indhentelsen og samkøring af oplys-
ninger efter 1. og 2. pkt., er til brug for administrationen af,
at der ikke skal ansøges på ny efter stk. 1, generhvervelsen
af udbetalingen af boligstøtten efter stk. 1 og til brug for
omberegning af boligstøtten, efter § 46, stk. 3, i lov om
individuel boligstøtte.
Forslaget vil indebære, at Udbetaling Danmark håndterer
oplysningerne om huslejenedsættelse på to forskellige må-
der. Oplysninger fra Huslejeregistret hentes for hver bolig-
støttemodtager på samme måde som anvendes for alminde-
lig boligstøttesager i forhold til huslejeændringer. Efter den
foreslåede § 174 a, stk. 3, videresender Landsbyggefonden
oplysninger om boligafdelinger eller lejemål med husleje-
nedsættelser til Udbetaling Danmark. Udbetaling Danmark
11
samkører oplysninger om lejemål m.v. med adresser fra
boligstøttemodtagere i boligstøttesystemet. Udbetaling Dan-
mark kan herefter sørge for, at de berørte boligstøttemodta-
gere, der får omberegnet boligstøtten, ikke skal ansøge på
ny og generhverver retten til udbetaling af boligstøtte uden
borgerens medvirken.
Forslaget vil endvidere indebære, at oplysninger fra
Landsbyggefonden omfattes af ordlyden af § 46, stk. 3, i
boligstøtteloven, og at Udbetaling Danmark derfor af egen
drift kan omberegne boligstøtten på baggrund af huslejened-
sættelsen på samme måde, som når Udbetaling Danmark
modtager oplysninger om huslejeændringer direkte fra udle-
jeren.
Det foreslås i § 174 a, stk. 5, at § 1, stk. 1, i lov om Udbe-
taling Danmark finder tilsvarende anvendelse for Udbetaling
Danmarks varetagelse af opgaver efter stk. 1-4.
Forslaget vil indebære, at opgaverne i forbindelse med at
sørge for, at boligstøttemodtagere, der får huslejenedsættel-
ser, ikke vil skulle ansøge om boligstøtte på ny, vil blive
omfattet af de gældende bestemmelser i lov om Udbetaling
Danmark om rammerne for Udbetaling Danmarks admini-
stration og sagsbehandling vedrørende sociale ydelser. Det
gælder f.eks. i forhold til tilsyn og regnskab og revision. Ud-
betaling Danmarks opgaver efter boligstøtteloven varetages
efter gældende regler allerede efter § 1, stk. 1, i lov om
Udbetaling Danmark.
Forslaget betyder bl.a., at de regler, som gælder i forbin-
delse med Udbetaling Danmarks varetagelse af boligstøtteo-
mrådet, ligeledes vil gælde i forbindelse med den foreslåede
ordning. Det gælder f.eks. reglerne om bl.a. vejledning og
sagsbehandling i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område, som finder tilsvarende anvendelse i for-
bindelse med Udbetaling Danmarks varetagelse af opgaver
på sagsområderne i § 1 i lov om Udbetaling Danmark.
Til § 2
Til nr. 1
Det fremgår af almenlejelovens § 10, stk. 8, 1. pkt., at
udlejeren, som opnår tilskud til nedsættelse af huslejen i
medfør af § 91 a, stk. 5, i lov om almene boliger m.v., skal
nedsætte lejen tilsvarende for lejerne i den afdeling, som
tilskuddet vedrører.
Ifølge almenlejelovens § 10, stk. 8, 2. pkt., skal nedsæt-
telsen ske for den periode, hvor udlejer opnår tilskud til
nedsættelse af lejen.
Udlejeren skal i forbindelse med nedsættelsen af huslejen
oplyse lejerne om årsagen til nedsættelsen af lejen samt stør-
relse og varighed af huslejenedsættelsen, jf. almenlejelovens
§ 10, stk. 8, 3. pkt.
Det foreslås, at der i almenlejelovens § 10, stk. 8, indsæt-
tes som 4. pkt., at udlejeren desuden skal oplyse lejerne
om, at huslejenedsættelsen ikke skal meddeles til Udbetaling
Danmark i forbindelse med en boligstøttesag, at lejerne ikke
skal indgive en ny ansøgning om boligstøtte, og at udlejeren
videregiver oplysninger om huslejenedsættelsen til Udbeta-
ling Danmark til brug for omberegning af boligstøtten.
Der består i dag ikke en forpligtelse for udlejeren til at
varsle lejeren igen ved ophøret af huslejenedsættelsen, og
lejen vender således tilbage til det almindelige niveau uden
varsel.
Der kan dog efter omstændighederne bestå en forpligtelse
hertil, hvis udlejeren ikke har opfyldt sin meddelelsesfor-
pligtelse efter almenlejelovens § 10, stk. 8, 3. pkt. Manglen-
de opfyldelse af den foreslåede vejledningspligt vil kunne
indgå i denne vurdering, men vil ikke i sig selv betyde en
forpligtelse for at varsle tilbagevenden til det almindelige
lejeniveau.
Til § 3
Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale anvendelses-
område.
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2024.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Det følger af § 196 i lov om almene boliger m.v., at loven
ikke gælder for Færøerne og Grønland, og loven indeholder
ikke en anordningsbestemmelse om, at lovens regler kan
sættes i kraft for Færøerne og Grønland. Lovforslagets § 1
vil derfor ikke finde anvendelse eller kunne sættes i kraft for
Færøerne eller Grønland.
Det følger af § 114 i lov om leje af almene boliger, at
loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, og loven inde-
holder ikke en anordningsbestemmelse om, at lovens regler
kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland. Lovforslagets §
2 vil derfor ikke finde anvendelse eller kunne sættes i kraft
for Færøerne eller Grønland.
12
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
1343 af 24. november 2023, som ændret ved § 24 i lov nr.
679 af 3. juni 2023, foretages følgende ændringer:
§ 91 a. …
Stk. 2-4. …
Stk. 5. Landsbyggefonden kan i året 2023 af de midler, der
er overført til landsdispositionsfonden, jf. § 89, give tilsagn
til 350 mio. kr. til tilskud til huslejenedsættelse i almene bo-
ligafdelinger med særligt behov for supplerende midlertidig
huslejehjælp. Ikke anvendte beløb i året 2023 overføres til
året 2024.
1. I § 91 a, stk. 5, 1. pkt., ændres »2023« til: »2024«.
2. § 91 a, stk. 5, 2. pkt., ophæves.
3. Efter § 174 indsættes:
»§ 174 a. For en boligstøttemodtager, jf. lov om individuel
boligstøtte, der opnår en huslejenedsættelse som følge af
tilskud til udlejeren efter § 91 a, stk. 5, og som mister
boligstøtten for den pågældende måned efter omberegning
af boligstøtten efter § 46 i lov om individuel boligstøtte,
generhverves retten til udbetalingen af boligstøtte efter lov
om individuel boligstøtte. Generhvervelse af retten til udbe-
talingen af boligstøtte efter 1. pkt. sker måneden efter husle-
jenedsættelsen og uden fornyet ansøgning uanset § 40, stk.
1, 1. pkt., i lov om individuel boligstøtte. Boligstøtten anses
ikke for afbrudt i perioden uden udbetaling af boligstøtte i
måneden med huslejenedsættelsen efter 1. og 2. pkt.
Stk. 2. En boligstøttemodtager efter stk. 1 har ikke pligt
til at oplyse om huslejenedsættelsen til Udbetaling Danmark
uanset § 46, stk. 1, 1. pkt., i lov om individuel boligstøtte.
Stk. 3. Landsbyggefonden videregiver oplysninger om,
hvilke boligafdelinger eller lejemål der opnår huslejenedsæt-
telse som følge af tilskud til udlejeren efter § 91 a, stk. 5,
forud for huslejenedsættelsen, til Udbetaling Danmark. Vi-
deregivelse af oplysningerne efter 1. pkt. kan ske via Husle-
jeregistret.
Stk. 4. Udbetaling Danmark kan indhente oplysninger fra
Huslejeregistret, jf. stk. 3, vedrørende boligstøttemodtagere,
der er omfattet af stk. 1. Udbetaling Danmark kan endvidere
samkøre oplysninger om boligafdelinger eller lejemål fra
Landsbyggefonden, jf. stk. 3, med adresser for boligstøtte-
modtagere, der er omfattet af stk. 1. § 46, stk. 3, i lov
om individuel boligstøtte finder tilsvarende anvendelse på
oplysninger fra Landsbyggefonden, jf. stk. 3.
Stk. 5. § 1, stk. 1, i lov om Udbetaling Danmark finder
tilsvarende anvendelse på Udbetaling Danmarks varetagelse
af opgaver efter stk. 1-4.«
13
§ 2
I lov om leje af almene boliger, jf. lovbekendtgørelse nr.
928 af 4. september 2019, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr.
681 af 6. juni 2022 og senest ved § 3 i lov nr. 1793 af 28.
december 2023, foretages følgende ændring:
§ 10. …
Stk. 2-7....
Stk. 8. Opnår udlejeren tilskud til nedsættelse af huslejen
i medfør af § 91 a, stk. 5, i lov om almene boliger m.v.,
skal udlejeren nedsætte lejen tilsvarende for lejerne i den
afdeling, som tilskuddet vedrører. Nedsættelsen skal ske for
den periode, hvor udlejeren opnår tilskud til nedsættelse
af lejen. Udlejeren skal i forbindelse med nedsættelsen af
huslejen oplyse lejerne om årsagen til nedsættelsen af lejen
og om størrelse og varighed af huslejenedsættelsen.
1. I § 10, stk. 8, indsættes som 4. pkt.:
»Udlejeren skal desuden oplyse lejerne om, at huslejened-
sættelsen ikke skal meddeles til Udbetaling Danmark i for-
bindelse med en boligstøttesag, at lejerne ikke skal indgive
en ny ansøgning om boligstøtte, og at udlejeren videregiver
oplysninger om huslejenedsættelsen til Udbetaling Danmark
til brug for omberegning af boligstøtten.«
14