Fremsat den 25. april 2024 af social- og boligministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)

Fremsat den 25. april 2024 af social- og boligministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)
Forslag
til
Lov om anlæg af ny vejforbindelse mellem Tingbjerg og Husum i Københavns
Kommune1
Kapitel 1
Anlægsprojektet
§ 1. Transportministeren bemyndiges til at anlægge føl-
gende:
1) En vejforbindelse over Vestvolden, som forbinder ve-
jene Ruten og Langhusvej i Tingbjerg med vejen By-
stævnet i Husum i terræn, jf. bilag 1.
2) En bro over Vestvoldens voldgrav som led i vejforbin-
delsen nævnt i nr. 1.
Stk. 2. Transportministeren overdrager vejanlægget nævnt
i stk. 1 til Københavns Kommune som kommunevej efter
færdiggørelsen af anlægsprojektet.
§ 2. Transportministeren er vejmyndighed under gennem-
førelsen af anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1, som gennem-
føres efter reglerne om statslige vejanlæg i lov om offentlige
veje m.v.
§ 3. Transportministeren kan foretage de dispositioner,
som er nødvendige med henblik på gennemførelsen af an-
lægsprojektet i § 1, stk. 1.
Kapitel 2
Rammerne for projektets miljømæssige påvirkninger
§ 4. Anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1, skal gennemføres
inden for rammerne af de udførte vurderinger af projektets
påvirkninger på miljøet, jf. kapitel 2 a i lov om offentlige
veje m.v.
§ 5. Ved gennemførelsen af anlægsprojektet nævnt i § 1,
stk. 1, udfører anlægsmyndigheden afværgeforanstaltninger
i henhold til de gennemførte miljøkonsekvensvurderinger, jf.
kapitel 2 a i lov om offentlige veje m.v.
Kapitel 3
Fravigelse af gældende fredninger
§ 6. Afgørelse af 7. juni 1993 om fredning efter natur-
fredningslovens kapitel III af fæstningsanlægget Vestvolden
med tilgrænsende områder truffet af Fredningsnævnet for
Københavns Amtsrådskreds gælder ikke for det areal, der er
omfattet af vejanlægget nævnt i § 1, stk. 1, jf. bilag 2.
Stk. 2. Afgørelse af 13. juli 2000 om fredning af Utterslev
Mose m.v. truffet af Fredningsnævnet for København gælder
ikke for det areal, der er omfattet af vejanlægget nævnt i § 1,
stk. 1, jf. bilag 2.
Stk. 3. Afgørelse af 7. juni 1993 om fredning efter natur-
fredningslovens kapitel III af fæstningsanlægget Vestvolden
med tilgrænsende områder truffet af Fredningsnævnet for
Københavns Amtsrådskreds gælder ikke for de midlertidige
arbejdsarealer til anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1, jf. bilag
2, indtil færdiggørelsen og overdragelsen af vejanlægget.
Stk. 4. Afgørelse af 13. juli 2000 om fredning af Utterslev
Mose m.v. truffet af Fredningsnævnet for København gælder
ikke for de midlertidige arbejdsarealer til anlægsprojektet
nævnt i § 1, stk. 1, jf. bilag 2, indtil færdiggørelsen og
overdragelsen af vejanlægget.
Fravigelse af anden lovgivning og klageadgange
§ 7. Anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1, herunder eta-
blering af afværgeforanstaltninger, kræver ikke dispensation
efter § 65, stk. 1 og 2, i lov om naturbeskyttelse.
1 Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter,
EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193, og dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7, som ændret
senest ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/1010/EU af 5. juni 2019, EU-Tidende 2019, nr. L 170, side 115.
Lovforslag nr. L 175 Folketinget 2023-24
Social-, Bolig- og Ældremin., j.nr. 2024-1642
DH001829
Stk. 2. Kapitel 8 og 8 a i museumsloven finder ikke an-
vendelse på anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1. Reglerne
om kommune- og lokalplanlægninger i lov om planlægning
og regler udstedt i medfør heraf finder ikke anvendelse ved
gennemførelse af anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1.
Stk. 3. Hensynene bag de bestemmelser, der er nævnt i
stk. 1 og 2, varetages af transportministeren ved gennemfø-
relse af anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1.
§ 8. Kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende an-
lægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1, som træffes efter lov om
naturbeskyttelse og lov om vandløb samt regler udstedt i
medfør af disse love, kan ikke påklages til anden administra-
tiv myndighed.
Stk. 2. De kommunale tilsynsmyndigheder fører ikke til-
syn med kommunalbestyrelsens afgørelser omfattet af stk. 1.
§ 9. Bestemmelserne i §§ 7 og 8 finder tilsvarende anven-
delse på ændringer og udvidelser af anlægsprojektet nævnt i
§ 1, stk. 1.
Kapitel 4
Ledningsarbejder
§ 10. Arbejder på ledninger i eller over arealer i området,
hvor anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1, skal gennemføres,
herunder om nødvendigt flytning af ledninger, i forbindelse
med arbejder, der iværksættes af anlægsmyndigheden under
gennemførelsen af anlægsprojektet, betales af ledningseje-
ren, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis andet er særligt
bestemt ved aftale, ved kendelse afsagt af en ekspropria-
tionskommission nedsat i henhold til lov om fremgangsmå-
den ved ekspropriation vedrørende fast ejendom eller ved
afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse efter §§ 37 og
38, jf. § 40, i lov om vandforsyning m.v.
Stk. 3. Arbejder på ledninger, jf. stk. 1, udføres af
vedkommende ledningsejer, medmindre andet er særligt af-
talt eller fremgår af stk. 2.
§ 11. I forbindelse med gennemførelsen af anlægsprojek-
tet nævnt i § 1, stk. 1, skal anlægsmyndigheden tage hensyn
til ledninger omfattet af § 10 og så tidligt som muligt drøf-
te et planlagt arbejde med ledningsejeren med henblik på
at undersøge, hvordan anlægsarbejdet kan tilrettelægges på
den mest hensigtsmæssige måde for begge parter.
Stk. 2. Kan der ikke opnås enighed mellem anlægsmyn-
digheden og ledningsejeren omfattet af § 10, om hvordan
planlagte anlægsarealer på de arealer, hvori eller hvorover
ledningerne er anbragt, skal tilrettelægges, kan transportmi-
nisteren efter at have meddelt ledningsejeren, at det planlag-
te anlægsarbejde påbegyndes, gennemføre anlægsarbejdet
og kræve bestemte ledningsarbejder udført af ledningseje-
ren.
Stk. 3. Transportministeren kan i særlige tilfælde lade
de ledningsarbejder, der er nævnt i stk. 2, udføre for led-
ningsejerens regning.
§ 12. Tvister om erstatning for ledningsarbejder omfattet
af § 10 og tvister om erstatning som følge af en afgørelse
truffet i medfør af § 11 afgøres af ekspropriations- og taksa-
tionsmyndighederne i henhold til lov om fremgangsmåden
ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.
Stk. 2. Ved erstatningsfastsættelse finder reglerne i § 103 i
lov om offentlige veje m.v. anvendelse.
Kapitel 5
Finansiering
§ 13. Københavns Kommune afholder alle omkostninger
forbundet med anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1.
Stk. 2. Betingelserne for afholdelse af udgifter under an-
lægsarbejdet, overdragelse af vejanlægget og øvrige økono-
miske forhold mellem transportministeren og Københavns
Kommune i forbindelse med anlægsprojektet reguleres nær-
mere i en samarbejdsaftale, som skal indgås, inden anlægs-
arbejdet kan udbydes.
Stk. 3. Vejdirektoratets udgifter under anlægsarbejdet og
Københavns Kommunes finansiering heraf optages på fi-
nansloven § 28.21.20.12 Anlæg af hovedlandeveje m.v. ejet
af tredje part.
Kapitel 6
Domstolsprøvelse
§ 14. Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter denne lov
skal være anlagt inden seks måneder efter, at afgørelsen er
meddelt adressaten eller offentliggjort.
Stk. 2. Ved søgsmål om miljøforhold, der er omfattet af
denne lov, skal retten påse, at omkostningerne ved sagen
ikke er uoverkommeligt høje for de berørte parter.
Kapitel 7
Ikrafttræden
§ 15. Loven træder i kraft den 1. juli 2024.
Stk. 2. Transportministeren fastsætter tidspunktet for lo-
vens ophævelse.
2
Bilag 1
3
Bilag 2
4
A. Koordinater til ”Midlertidigt areal til brug i anlægsfasen”, jf. § 6, stk. 3 og 4 (alle koordinater er
i ETRS89 / UTM zone 32N og viser pkt. nr., E meter og N meter):
1 - 718422,6 ; 6180071,1
2 - 718415,4 ; 6180075,0
3 - 718404,3 ; 6180086,1
4 - 718409,0 ; 6180094,8
5 - 718419,6 ; 6180088,6
6 - 718421,1 ; 6180090,6
7 - 718415,1 ; 6180097,0
8 - 718416,4 ; 6180100,1
9 - 718422,6 ; 6180099,8
10 - 718426,7 ; 6180178,1
11 - 718421,6 ; 6180178,3
12 - 718422,8 ; 6180184,7
13 - 718426,3 ; 6180198,1
14 - 718425,4 ; 6180207,8
15 - 718423,2 ; 6180207,9
16 - 718423,4 ; 6180215,6
17 - 718425,6 ; 6180215,6
18 - 718426,9 ; 6180224,2
19 - 718430,9 ; 6180237,5
20 - 718435,1 ; 6180248,7
21 - 718439,7 ; 6180256,0
22 - 718449,6 ; 6180267,7
23 - 718437,8 ; 6180284,0
24 - 718424,6 ; 6180298,3
25 - 718412,9 ; 6180307,1
26 - 718424,6 ; 6180321,1
28 - 718438,3 ; 6180308,2
5
29 - 718440,6 ; 6180305,5
30 - 718447,5 ; 6180308,5
31 - 718459,7 ; 6180319,5
32 - 718467,7 ; 6180317,3
33 - 718471,4 ; 6180288,4
34 - 718482,1 ; 6180289,2
35 - 718468,5 ; 6180233,1
36 - 718464,4 ; 6180233,2
37 - 718459,7 ; 6180215,4
38 - 718459,3 ; 6180207,7
39 - 718457,0 ; 6180207,7
40 - 718452,7 ; 6180198,6
41 - 718454,8 ; 6180184,6
42 - 718453,9 ; 6180180,3
43 - 718450,6 ; 6180178,0
44 - 718448,6 ; 6180138,6
45 - 718464,9 ; 6180132,1
46 - 718450,9 ; 6180104,8
47 - 718451,7 ; 6180077,0
48 - 718474,3 ; 6180059,2
49 - 718468,5 ; 6180047,5
50 - 718443,4 ; 6180060,3
B. Koordinater til ”Permanent areal til ny vej”, jf. § 6, stk. 1 og 2 (Alle koordinater er i ETRS89 /
UTM zone 32N og viser pkt. nr., E meter og N meter):
1 - 718422,6 ; 6180071,1
52 - 718422,7 ; 6180073,8
53 - 718415,5 ; 6180078,3
54 - 718407,5 ; 6180086,6
55 - 718409,7 ; 6180091,9
6
56 - 718415,4 ; 6180087,7
57 - 718423,1 ; 6180080,5
58 - 718429,0 ; 6180177,4
59 - 718429,5 ; 6180209,8
60 - 718425,3 ; 6180209,8
61 - 718425,3 ; 6180213,1
62 - 718429,6 ; 6180213,5
63 - 718431,6 ; 6180225,1
64 - 718439,5 ; 6180244,5
65 - 718445,7 ; 6180254,9
66 - 718455,4 ; 6180266,5
67 - 718433,6 ; 6180292,1
68 - 718416,0 ; 6180307,9
69 - 718426,4 ; 6180319,4
70 - 718438,3 ; 6180308,2
72 - 718443,5 ; 6180302,1
73 - 718461,2 ; 6180317,0
74 - 718467,6 ; 6180315,2
75 - 718448,9 ; 6180299,1
76 - 718452,4 ; 6180289,4
77 - 718463,3 ; 6180285,0
78 - 718475,3 ; 6180285,1
79 - 718481,7 ; 6180287,3
80 - 718474,1 ; 6180256,6
81 - 718466,3 ; 6180248,9
82 - 718458,6 ; 6180238,8
83 - 718453,3 ; 6180225,6
84 - 718451,6 ; 6180213,6
85 - 718457,6 ; 6180213,4
86 - 718457,4 ; 6180210,0
7
87 - 718451,3 ; 6180209,7
88 - 718448,6 ; 6180177,5
89 - 718445,4 ; 6180114,4
90 - 718452,0 ; 6180111,9
91 - 718448,6 ; 6180105,3
92 - 718449,3 ; 6180074,1
93 - 718455,6 ; 6180067,3
94 - 718471,6 ; 6180058,4
95 - 718468,9 ; 6180053,4
96 - 718451,2 ; 6180063,5
97 - 718444,3 ; 6180070,1
50 - 718443,4 ; 6180060,3
8
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Anlægsprojektet
3.1.1. Beskrivelse af anlægsprojektet
3.2. Fravigelse af fredninger
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.3. Miljømæssige vurderinger
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Social, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.4. Forholdet til anden lovgivning
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.5. Ledninger
3.5.1. Gældende ret
3.5.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelse og den foreslåede ordning
3.6. Ekspropriation m.v.
4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s Verdensmål
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5.1. Anlægsøkonomi og tidsplan
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Klimamæssige konsekvenser
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9.1. Planforhold
9.1.1. Eksisterende forhold
9.1.2. Påvirkning i anlægs- og driftsfasen
9.2. Natur
9.2.1. Eksisterende forhold
9.2.2. Påvirkning i anlægsfasen
9.2.3. Påvirkning i driftsfasen
9.2.4. Afværgeforanstaltninger
9.3. Kulturhistorie, kulturarv og fredede fortidsminder
9.3.1. Eksisterende forhold
9.3.2. Påvirkning i anlægs- og driftsfasen
9.3.3. Afværgeforanstaltninger
9.4. Landskab og byrum
9.4.1. Eksisterende forhold
9.4.2. Påvirkning i anlægsfasen
9.4.3. Påvirkning i driftsfasen
9.4.4. Afværgeforanstaltninger
9.5. Materielle goder
9.5.1. Eksisterende forhold
9.5.2. Påvirkning i anlægsfasen
9.5.3. Påvirkning i driftsfasen
9.5.4. Afværgeforanstaltninger
9.6. Lysforhold
9.6.1 Eksisterende forhold
9.6.2. Påvirkning i anlægsfasen
9.6.3. Påvirkning i driftsfasen
9
9.6.4. Afværgeforanstaltninger
9.7. Trafikale forhold
9.7.1. Eksisterende forhold
9.7.2. Påvirkning i anlægsfasen
9.7.3. Påvirkning i driftsfasen
9.7.4. Afværgeforanstaltninger
9.8. Støj og vibrationer
9.8.1. Eksisterende forhold
9.8.2. Påvirkning i anlægsfasen
9.8.3. Påvirkning i driftsfasen
9.8.4. Afværgeforanstaltninger
9.9. Rekreative forhold, sundhed, motion og fritid
9.9.1. Eksisterende forhold
9.9.2. Påvirkning i anlægsfasen
9.9.3. Påvirkning i driftsfasen
9.9.4. Afværgeforanstaltninger
9.10. Luftkvalitet og klimaeffekt
9.10.1. Eksisterende forhold
9.10.2. Påvirkning i anlægsfasen
9.10.3. Påvirkning i driftsfasen
9.10.4. Afværgeforanstaltninger
9.11. Grundvand og drikkevand
9.11.1. Eksisterende forhold
9.11.2. Påvirkning i anlægsfasen
9.11.3. Påvirkning i driftsfasen
9.12. Overfladevand – Vandløb og søer
9.12.1. Eksisterende forhold
9.12.2. Påvirkning i anlægsfasen
9.12.3. Påvirkning i driftsfasen
9.13. Geologi, jordbund, forurenet jord samt råstoffer
9.13.1. Eksisterende forhold
9.13.2. Påvirkning i anlægsfasen
9.13.3. Påvirkning i driftsfasen
9.13.4. Afværgeforanstaltninger
10. Forholdet til EU-retten
10.1. VVM-direktivet
10.2. Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne
10.3. Århus-konventionen
10.4. Vandrammedirektivet og grundvanddirektivet
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
12. Sammenfattende skema
1. Indledning
I lovforslaget foreslås det at bemyndige transportministe-
ren til at anlægge en vejforbindelse over Vestvolden, som vil
forbinde vejene Ruten og Langhusvej i Tingbjerg med vejen
Bystævnet i Husum (efterfølgende omtalt som vejforbindel-
sen). Vejforbindelsen vil have ét kørespor i hver retning
samt fortov og enkeltrettet cykelsti i begge sider. Vejforbin-
delsen vil være ca. 350 m lang og krydse Vestvoldens vold-
grav (Fæstningskanalen) via en trefags betonbro på ca. 36
m.
Vejforbindelsen vil forbinde områderne Tingbjerg og By-
stævneparken i Husum, der fremover vil kunne benytte de
samme faciliteter, som indkøbsmuligheder, fritidsaktiviteter,
bibliotek m.v. Samtidigt forventes en ny vejforbindelse at få
betydning for trafikmønstret i området, som kan bidrage til
udviklingen af områderne og fremme en bedre integration
mellem deres beboere, virksomheder m.v. Vejforbindelsen
forventes at bidrage til arbejdet med at gøre det almene
boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse til en velfungerende
bydel.
Det forventes, at transportministeren delegerer bygher-
reopgaven vedrørende etablering og anlæg af vejforbindel-
sen til Vejdirektoratet. Anlægsprojektet gennemføres efter
reglerne om statslige vejanlæg i lovbekendtgørelse nr. 421
af 25. april 2023 om offentlige veje m.v. (herefter vejlo-
ven). Transportministeren vil dermed være vejmyndighed i
anlægsfasen, indtil anlægsarbejdet er afsluttet, hvorefter vej-
anlægget overdrages til Københavns Kommune som kom-
10
munevej. Det foreslås, at det er Københavns Kommune, der
skal afholde udgifterne til etablering af vejanlægget nævnt i
§ 1, stk. 1.
Til brug for anlæg af vejforbindelsen indeholder lovforsla-
get bestemmelser, som regulerer anlægsprojektet i forhold
til miljø og planlægning, varetagelse af naturhensyn, kultur-
hensyn m.v. Lovforslaget udgør på nogle punkter en fravi-
gelse af regler i den almindelige plan-, natur- og miljølov-
givning m.v., herunder afskæring af klageadgange. Dette
vedrører bl.a. forholdet til § 3-beskyttede naturtyper, sø- og
åbeskyttelseslinjen, skovbyggelinjen og fortidsmindebeskyt-
telseslinjen i naturbeskyttelsesloven.
Med lovforslaget fraviges desuden dele af Vestvolden-
fredningen og Utterslev Mose-fredningen.
Til brug for anlæg af vejforbindelsen indeholder lovforsla-
get ligeledes bestemmelser, som regulerer anlægsprojektet
i forhold til påvirkning af fortidsminder. Gennemførelse af
anlægsprojektet kræver en gennembrydning af Vestvolden,
som er et beskyttet fortidsminde efter museumsloven. Den
forslåede løsning vil være af et sådant omfang, at det ikke
vil være muligt at dispensere til løsningen inden for muse-
umslovens rammer og intentioner.
Anlægsloven skal derved udgøre det fornødne retsgrund-
lag for, at anlægsmyndigheden kan udføre de fysiske arbej-
der og indgreb, som er en forudsætning for at gennemføre
projektet. Konsekvensen af fravigelsen af anden lovgivning
er ikke, at de planlægningsmæssige og miljømæssige hen-
syn, der ligger bag de pågældende bestemmelser i den al-
mindelige lovgivning, ikke varetages i anlægsprojektet. De
nævnte hensyn varetages i stedet af anlægsmyndigheden i
anlægsprojektet efter reglerne i lovforslaget. Anlægsloven
medfører, at Vestvolden-fredningen og Utterslev Mose-fred-
ningen ikke vil gælde for den del af arealet, hvor selve
vejanlægget skal etableres. For så vidt angår den del af area-
lerne, som kun skal anvendes til midlertidige arbejdsarealer,
vil fredningerne ikke gælde, indtil vejanlægget er etableret
og overdraget til Københavns Kommune.
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med forslag til lov
om fravigelse af begrænsninger for dele af arealanvendel-
sen i det almene boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse i
Københavns Kommune, som samtidig fremsættes i Folke-
tinget. Begge lovforslags vedtagelse er nødvendige for at
kunne gennemføre udviklingsplanen for det almene bolig-
område Tingbjerg/Utterslevhuse, herunder opfylde almenbo-
liglovens krav om at nedbringe andelen af almene familie-
boliger til højst 40 pct. af alle boliger i det pågældende
boligområde.
2. Lovforslagets baggrund
Den 9. maj 2018 indgik den daværende regering (Venstre,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Social-
demokratiet, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti af-
tale om initiativer på boligområdet, der modvirker parallel-
samfund.
Formålet med indsatsen mod parallelsamfund er at be-
kæmpe utryghed, kriminalitet og integrationsproblemer i
Danmark ved at sætte ind i de områder, hvor parallelsam-
fund trives med henblik på at forandre områderne fysisk,
socialt og ressourcemæssigt. Indsatsen tager udgangspunkt
i gennemgribende fysiske forandringer af området med hen-
blik på at integrere området i det omgivende samfund.
Et af de væsentligste problemer i ghettoområder er en
for ensidig boligsammensætning. Områderne, der primært
består af almene familieboliger, er tydeligt afgrænset fra
det omkringliggende samfund. Derfor er målet en ændret
beboersammensætning, blandede boligformer og en bedre
sammenhæng til den omgivende by.
Aftale af 9. maj 2018 blev udmøntet ved lov nr. 1322 af
27. november 2018 om ændring af lov om almene boliger
m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje (Nye kri-
terier for udsatte boligområder og ghettoområder, initiativer
til udvikling eller afvikling af ghettoområder, skærpelse af
anvisnings- og udlejningsregler, ophævelse af lejekontrakt
på grund af kriminalitet m.v.).
Det almene boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse blev i
2018 udpeget som omdannelsesområde efter § 61 a, stk. 4, i
lov om almene boliger m.v.
Et omdannelsesområde er fysisk sammenhængende matri-
kelnumre, som i 2010 var ejet af almene boligafdelinger og
havde sammenlagt mindst 1.000 beboere, hvor andelen af
indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande i fem år
i træk overstiger 50 pct., samtidig med, at området opfylder
mindst to ud af fire kriterier, der handler om beboernes
beskæftigelse, kriminalitet, indkomst og uddannelse.
Tingbjerg er en stor almen boligbebyggelse tegnet af arki-
tekt og byplanlægger Steen Eiler Rasmussen i samarbejde
med landskabsarkitekt C. Th. Sørensen i 1950. Bydelen blev
udtænkt som en by i byen med egen skole, kirke, institutio-
ner og butiksstrøg. Bebyggelsen er opført i årene 1956-1975
som en parkbebyggelse med boligblokke i 3-etager, små
rækkehuse i en etage samt et enkelt højhus i 12-etager. Om-
rådets arkitektur er kendetegnet ved den åbne karréstruktur
med grønne haverum samt ved det sammenhængende ma-
terialevalg i gule mursten med hvide skodder. Husene er
bygget omkring grønne varierende haverum. I haverumme-
ne, som er offentlig tilgængelige med store grønne plæner,
er der indrettet legepladser og opholdsarealer. Arealerne er
omkranset af træbeplantning.
Det følger af § 168 a i lov om almene boliger m.v.,
at den almene boligorganisation og kommunalbestyrelsen
i fællesskab skal udarbejde en udviklingsplan for et områ-
de, som opfylder betingelserne i almenboliglovens § 61 a,
stk. 4. Den fælles udviklingsplan skal have som sit mål
inden den 1. januar 2030 at nedbringe andelen af almene
familieboliger til højst at udgøre 40 pct. af alle boliger i det
pågældende omdannelsesområde.
Med opbakning fra de to almene boligorganisationer fsb
og SAB anmodede Københavns Kommune i forbindelse
med udarbejdelse af udviklingsplanen for Tingbjerg/Utter-
slevhuse om ændring af områdeafgrænsningen for Ting-
bjerg/Utterslevhuse med henblik på at udvide område med
Bystævneparken i Husum.
11
Bystævneparken er en kommunal grund på ca. 100.000
m2 med et stort udviklingspotentiale. Udvikling af denne
grund med nye daginstitutioner, plejeboliger, to skolespor og
private familieboliger kan bidrage til at løfte Tingbjerg. I
forbindelse med byudviklingsstrategien blev Ruten i Ting-
bjerg og Bystævneparken udpeget som de områder, der skul-
le udvikles først, og visionerne blev udfoldet i to helhedspla-
ner.
Trafikalt er Tingbjerg omgivet af grønne områder med
kun én vej ind til boligområdet. Udviklingen af Tingbjerg,
herunder med de mange nye private boliger, kræver en bedre
infrastruktur end den eksisterende. Trafikal åbning af Ting-
bjerg anses tillige for at være vigtigt i forhold til krimina-
litetsforebyggelse. Desuden vil attraktiviteten af Tingbjerg
stige væsentligt, hvis der skabes bedre trafikale forbindel-
ser. Tingbjerg skal derfor kobles bedre sammen med By-
stævneparken, Husum og resten af byen med bedre vej- og
stiforbindelser samt forbedret kollektiv trafik.
Formålet med områdeudvidelsen er de lokale aktørers
ønske om at styrke områdets integration med det omkring-
liggende samfund med særlig henblik på Bystævneparken.
Med udvidelsen forbindes Tingbjerg med Bystævneparken
for at nedbryde områdets isolation og integrere det med
Bystævneparken, hvor man samtidig vil gennemføre et om-
fattende byudviklingsprojekt, herunder opføre private boli-
ger. Herudover vil en ”åbning” af Tingbjerg bidrage til en
øget tryghed i området og have en kriminalpræventiv effekt,
hvilket politiet har støttet.
I 2019 meddelte det daværende Transport-, Bygnings- og
Boligministerium, at ministeriet kunne godkende ansøgning
om områdeudvidelse, samt at det er en forudsætning for, at
Bystævneparken kan inddrages i Tingbjerg, at der etableres
en vejforbindelse til biler imellem de to områder. Godken-
delsen er sket på baggrund af opbakningen fra partierne bag
parallelsamfundsaftalen.
Etablering af en ny vejeforbindelse mellem Tingbjerg/Ut-
terslev og Husum er således en forudsætning for gennemfø-
relsen af udviklingsplanen fra 2019. Vejforbindelsen skal ses
som et led i et omfattende byudviklingsprojekt, som bl.a.
består af en massiv renovering af de eksisterende boliger
og opførelse af nye private boliger og erhverv i både Ting-
bjerg/Utterslev og Bystævneparken.
En udvidelse af Tingbjerg vil bidrage til, at det oprindelige
boligområde ændrer karakter som følge af udvidelsen.
Etablering af en ny vejforbindelse vil sikre en transforma-
tion af et isoleret boligområde til en integreret del af det om-
givende samfund i tråd med parallelsamfundslovgivningens
hovedformål. Dette handler ikke kun om indre ændringer
af et omdannelsesområde, men endnu mere om at skabe en
ny bydel, som området skal blive en naturlig del af. En
velfungerende integration af Tingbjerg og Bystævneparken
forudsætter, at forbindelsen mellem de to områder styrkes
gennem en ny vejforbindelse.
Efter udvidelsen af det almene boligområde Tingbjerg/Ut-
terslevhuse med Bystævneparken i Husum vil området
ændre karakter fra alene at være et alment boligområde til
at være bydel med et varieret boligudbud. Der forventes
således en tilflytning af nye beboere til bydelen, som kan
være med til at bidrage til en mere blandet beboersammen-
sætning.
Byudviklingsplanen for området kommer til at indeholde
ny bebyggelse, både uden for og inden for den eksisterende
afgrænsning. Blandt andet med nye institutioner og nye veje
der vil skabe en større sammenhæng med den omkringlig-
gende by og det øvrige vejnet.
Hertil kommer, at udvidelsen med Bystævneparken mulig-
gør en åbning af Tingbjerg til den omkringliggende by. By-
stævneparken støder ikke umiddelbart op til Tingbjerg, men
på grund af Tingbjergs placering som en isoleret ø mellem
Hillerødmotorvejen, Gladsaxe Kommune, Utterslev Mose
og Vestvolden er arealet det eneste sted, der kan byudvikles
i bydelen.
Det bemærkes, at forpligtigelsen om, at andelen af almene
familieboliger skal nedbringes til højst 40 pct., ikke vil kun-
ne ændres af, at boligområdet ikke længere opfylder betin-
gelserne for et hårdt ghettoområde. Forpligtigelsen gælder
således, indtil den er opfyldt. Formålet er dels at sikre opfyl-
delse af en udviklingsplans mål om nedbringelse af andelen
af almene familieboliger, dels at fastholde en positiv udvik-
ling med henblik på en vedvarende omdannelse af de mest
belastede boligområder til attraktive boligområder med en
blandet bolig- og beboersammensætning.
Det bemærkes endvidere, at ressortansvaret for sager ved-
rørende indsatsen mod parallelsamfund i dag ligger hos So-
cial-, Bolig- og Ældreministeriet, jf. kongelig resolution af
15. december 2022.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Anlægsprojektet
Lovforslaget omfatter en ny vejforbindelse mellem Ting-
bjerg og Husum i Københavns Kommune. Vejforbindelsen
starter i syd som en forlængelse af Bystævnet og fortsætter
mod nord, hvor den krydser Vestvolden og Fæstningskana-
len, og til sidst forbindes med Ruten og Langhusvej.
I forbindelse med miljøkonsekvensundersøgelsen gen-
nemført af Vejdirektoratet i samarbejde med Københavns
Kommune, er det søgt at vælge en linjeføring, der på det an-
givne sted mindst muligt vil påvirke det beskyttede fortids-
minde Vestvolden samt de fredede områder. Det bemærkes,
at Vestvolden tidligere er blevet gennembrudt i forbindelse
med København-Ringsted-banen. Den videre detailprojekte-
ring for projektet skal sikre, at formålet med loven opfyldes
med et indgreb, der i mindst muligt omfang ændrer på til-
standen i området.
Miljøkonsekvensvurderingen er afrapporteret i ”Miljøkon-
sekvensrapport, VVM, Ny vejforbindelse mellem Tingbjerg
og Husum, februar 2022”. I Miljøkonsekvensrapporten er
forskellige linjeføringer A, B (løsning 1 og 2), C og D
behandlet, men kun linjeføringerne B løsning 1 og løsning
2 har været genstand for egentlige miljøkonsekvensvurde-
ringer. Slots- og Kulturstyrelsen vurderer, at de forslåede
12
løsninger vil være af et sådant omfang, at det ikke vil være
muligt at dispensere til projektet inden for museumslovens
rammer og intentioner.
Den samlede afrapportering af miljøkonsekvensundersø-
gelsen omfatter desuden en teknisk baggrundsrapport, teg-
ningsbilag til teknisk baggrundsrapport, trafikteknisk bag-
grundsrapport, miljøkortlægningsrapport og et opsamlings-
dokument fra dialog med organisationer og myndigheder.
Miljøkonsekvensrapporten og baggrundsrapporter har væ-
ret i offentlig høring i perioden fra den 29. marts 2022 til
den 26. maj 2022. Miljøkonsekvensundersøgelsens resulta-
ter blev også præsenteret på tre offentlige møder i bydelene,
henholdsvis på byudviklingsbazarer i Tingbjerg Kulturhus
den 21. marts 2022 og Energicenter Voldparken den 4. april
2022, hvor en ny vejforbindelse var en del af dagsordenen,
samt på et borgermøde om projektet på Tingbjerg Skole
den 21. april 2022. Der var mulighed for at stille spørgsmål
til projektet på møderne. Samlet deltog ca. 75 personer i
møderne. Vejdirektoratet modtog 177 høringssvar, som er
refereret i dokumentet ”Ny vejforbindelse mellem Tingbjerg
og Husum – Høringsnotat – Afsluttende høring, september
2022”.
I forbindelse med udarbejdelsen af høringsnotatet for
den afsluttende høring blev der gennemført en flagermusun-
dersøgelse, svarende til den anden af de i Miljøministeriets
forvaltningsplan for flagermus anbefalede årstidsbestemte
undersøgelser. Undersøgelsen blev udført i starten af sep-
tember 2022. Den nye flagermusundersøgelse supplerer un-
dersøgelsen i juni 2021, som fremgår af afsnit 4 i miljøkort-
lægningsrapporten fra februar 2022, således at forvaltnings-
planens to primære undersøgelsesperioder begge er dækket.
Endelig har Vejdirektoratet i forbindelse med det lovfor-
beredende arbejde for anlægsprojektet udarbejdet et tillæg
til miljøkonsekvensrapporten, som har været i høring fra den
4. juli 2023 til den 15. august 2023.
Vejdirektoratet har herefter i november 2023 udarbejdet
et sammenfattende høringsnotat vedrørende høring af tillæg
til MKV-rapport - Ny vejforbindelse mellem Tingbjerg og
Husum - Sammenfattende høringsnotat.
Alle ovennævnte dokumenter kan findes på Vejdirektora-
tets hjemmeside.
3.1.1. Beskrivelse af anlægsprojektet
Anlægsprojektet består i, at der skal etableres en ny vej-
forbindelse mellem vejene Ruten og Langhusvej i Tingbjerg
og Bystævnet i Husum. Vejen får to kørebaner, en i hver
retning, samt cykelsti og fortov i begge sider. Hertil kommer
sidearealer til skråninger og etablering af spuns på delstræk-
ninger.
Vejanlægget skal designes under hensyn til det beskyttede
fortidsminde Vestvolden og de fredede områder Vestvolden
og Utterslev Mose.
Projektet indebærer, at man skal skære igennem fortids-
mindet Vestvolden og fæstningsarealerne nord for Fæst-
ningskanalen. Våbenpladsen og fæstningsskråningen på
nordsiden af Fæstningskanalen er væsentlige elementer i
fæstningens opbygning. Vejprojektet indebærer, at der skal
etableres en bro over Fæstningskanalen. Vejforbindelsen på-
virker endvidere de fredede og sammenhængende grønne
arealer i området. Stier og andre faciliteter i området skal
tilpasses og omlægges.
Lovforslaget omfatter den løsning, som i miljøkonse-
kvensrapporten kaldes linjeføring B, løsning 1. Med den-
ne linjeføring føres vejforbindelsen vest om våbenplads og
fæstningsskråning, og dermed undgås et større gennembrud
af disse. Endvidere muliggør linjeføringen bevarelse af den
eksisterende stipassage på tværs af Fæstningskanalen samt
skaber et kontinuerligt vejforløb mellem Ruten og Bystæv-
net.
Vejforbindelsen anlægges så vidt muligt i terræn, sådan at
den kan tilgås fra de omliggende områder og bliver mindst
mulig synlig i området, jf. miljøkonsekvensrapportens løs-
ning 1 for linjeføring B. Vejforbindelsen krydser Vestvol-
dens voldgrav via en betonbro, som spænder fra den ene
til den anden side uden understøtninger i kanalen. Vejforbin-
delsen vil være ca. 350 m lang, hvoraf broen vil udgøre ca.
36 m.
Vejforbindelsens samlede bredde forventes at være ca.
17,5 m med 2 spor til biler samt cykelsti og fortov i begge
sider. Den tilladte hastighed forventes at blive 40 km/t. Det-
te fastlægges endeligt af vejmyndigheden (kommunen) og
politiet, efter reglerne herom. Vejforbindelsen forventes at få
en hverdagsdøgntrafik på ca. 8.200 køretøjer.
Anlægsprojektet medfører, at stier i området skal omlæg-
ges. Den nærmere planlægning og anlæg af stier håndteres
i detailprojekteringen for anlægsprojektet og følger i øvrigt
beskrivelserne i miljøkonsekvensvurderingen.
Lovforslaget indebærer, at transportministeren kan anlæg-
ge ovennævnte vejforbindelse for Københavns Kommune
og, når vejanlægget er færdigt, overdrage dette til Køben-
havns Kommune, hvor den vil få status som kommune-
vej. Det er hensigten, at transportministeren bemyndiger
Vejdirektoratet til at forestå anlægsprojektet som anlægs-
myndighed.
Det er på den baggrund fundet hensigtsmæssigt, at an-
lægsprojektet gennemføres efter reglerne om statslige vejan-
læg i vejloven, uanset at vejen efterfølgende bliver en kom-
munevej, og lovforslaget er forberedt i overensstemmelse
hermed. Transportministeren vil være vejmyndighed efter
vejloven i anlægsfasen og vil således i forbindelse med for-
beredelsen og udførelsen af projektet have de beføjelser og
forpligtelser, som den statslige vejmyndighed har i medfør
af vejloven og anden lovgivning, medmindre andet følger
af lovforslaget. Transportministeren har alene denne kom-
petence, indtil anlægsarbejdet er afsluttet, og vejanlægget
overdrages til Københavns Kommune som kommunevej.
3.2. Fravigelse af fredninger
3.2.1. Gældende ret
Projektarealet, jf. den foreslåede § 1, stk. 1, og bilag 2, er i
13
dag omfattet af to fredninger i henhold til naturbeskyttelses-
lovens regler.
For det første er arealet omfattet af afgørelse af 7. ju-
ni 1993 om fredning efter naturfredningslovens kapitel III
(nu naturbeskyttelseslovens kapitel 6) af fæstningsanlægget
Vestvolden med tilgrænsende områder truffet af Frednings-
nævnet for Københavns Amtsrådskreds.
Ifølge fredningens § 1 er formålet at beskytte fæstningsan-
lægget Vestvolden som historisk monument og derved sikre
en opretholdelse og muliggøre en forbedret oplevelse af de
kulturhistoriske værdier, der knytter sig til anlægget, at be-
vare og forbedre de landskabelige og biologiske værdier, der
er knyttet til fredningsområdet, herunder at sikre fæstnings-
anlægget passende omgivelser og øge områdets funktion
som spredningskorridor for plante- og dyreliv, og at fasthol-
de og sikre offentlighedens ret til at færdes i området samt
at regulere områdets anvendelse til almene fritidsformål i
øvrigt.
For så vidt angår tilstandsændringer må der ifølge frednin-
gens § 2 ikke foretages ændringer af den nuværende tilstand
i fredningsområdet, medmindre det er umiddelbart tilladt
i de efterfølgende bestemmelser, tillades eller foretages af
plejemyndigheden efter § 10 i henhold til en plan som nævnt
i § 11, eller tillades ved en dispensation i medfør af natur-
beskyttelseslovens § 50, stk. l. Forbuddet mod tilstandsæn-
dringer omfatter også f.eks. etablering af nye ledningsanlæg
(herunder nedgravede), varige terrænændringer, ændringer i
vegetationsforholdene og anbringelse af reklameskilte, hegn
og master.
For det andet er arealet omfattet af afgørelse af 13. juli
2000 om fredning af Utterslev Mose m.v. truffet af Fred-
ningsnævnet for København.
Ifølge fredningens § 1 er formålet at sikre området som
parkområde, at opretholde og muliggøre en forbedring af
områdets biologiske, landskabelige og rekreative værdier
under hensyntagen til den historiske baggrund for områdets
nuværende udformning, at fastholde og regulere almenhe-
dens ret til færdsel i området og dets anvendelsen til fritids-
formål og at sikre området som en del af det regionale
system af grønne områder, specielt sammenhængen med
Vestvolden og med Hjortespringskilens grønne områder.
Det fremgår af fredningens § 2, stk. 1, at der ikke må fore-
tages terrænændringer og ændringer i vegetationsforholde-
ne, med mindre sådanne tilstandsændringer er umiddelbart
tilladt i stk. 2-5 eller tillades eller foretages af Københavns
Kommune som plejemyndighed efter § 4.
Der må ifølge fredningens § 5 ikke opføres bebyggelse
eller etableres andre anlæg, med mindre det umiddelbart er
tilladt i de efterfølgende bestemmelser eller tillades eller
foretages af Københavns kommune som plejemyndighed ef-
ter § 4.
3.2.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Kravet om, at andelen af almene familieboliger skal ned-
bringes til maksimalt 40 pct. af alle boliger i det pågældende
omdannelsesområde, kan ikke dispenseres fra i forhold til
Tingbjerg/Utterslevhuse, da dette ikke opfylder betingelser-
ne i almenboliglovens § 168 a, stk. 3 eller 4.
Tingbjerg er i Kommuneplan 2019 udpeget som et beva-
ringsværdigt kulturmiljø, og bebyggelsen er udpeget som
bevaringsværdig. Det indebærer, at nybyggeri skal tilpasse
sig til de eksisterende bygninger og underordne sig i højden
og volumen.
Derudover har Borgerrepræsentationen besluttet, at der i
udgangspunktet ikke skal rives boliger ned, da der mangler
boliger i København.
Det er i Københavns Kommune ligeledes vurderet, at det
ikke vil være givtigt for Tingbjerg at ommærke et meget højt
antal almene familieboliger til almene ældre- og ungdoms-
boliger, da målsætningen for Tingbjerg er, at der skal skabes
en blandet bydel med forskellige boligformer.
Det vurderes, at det ikke vil være muligt at opnå dispensa-
tion fra fredningsnævnet, som vil kunne bidrage til gennem-
førelse af vejanlægget, da dispensationen vil være i strid
med fredningernes formål.
Fredninger er det mest vidtgående instrument til varig
beskyttelse af flora og fauna, landskaber, kulturspor, natur-
videnskabelige og undervisningsmæssige værdier. Fredning
er forbeholdt de unikke steder af national betydning, og en
fravigelse for et område, hvor der ikke er sket ændringer
eller ligger fejl bag fredningen, vil derfor forudsætte, at der
er tungtvejende samfundsmæssige hensyn bag en fravigel-
se. Det sker derfor yderst sjældent, at en fredning fraviges
helt eller delvist af fredningsnævnet eller Miljø- og Fødeva-
reklagenævnet.
Opfyldelse af kravet om maksimalt 40 pct. almene fami-
lieboliger forudsætter, at der sker en udvidelse af det almene
boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse, således at dette om-
råde og Bystævneparken i Husum bliver til en integreret
bydel. Denne integration forudsætter etablering af en ny
vejforbindelse mellem de to områder, som i dag er adskilt
med et areal, der er fredet. En velfungerende integration af
Tingbjerg og Bystævneparken vil endvidere give mulighed
for integration af den nye bydel i forhold til hele bydelen
Brønshøj/Husum.
Det foreslås derfor, at dele af Vestvolden-fredningen og
Utterslev Mose-fredningen fraviges for arealerne, som er
nødvendige for etablering af ny vejforbindelse mellem Ting-
bjerg og Bystævneparken i Husum. Derimod vil lovforslaget
ikke påvirke den resterende del af de arealer, hvor frednin-
gerne fortsat vil gælde.
Hvis fredningerne ikke delvis fraviges, vil det indebære, at
forudsætningen for områdeudvidelsen og udviklingsplanen
for Tingbjerg/Utterslevhuse ikke vil kunne blive opfyldt.
Det bemærkes, i den forbindelse, at Københavns Kommu-
ne allerede har vurderet alternative løsninger (f.eks. nedriv-
ning eller salg af almene boliger), men ikke fundet disse
værktøjer hensigtsmæssige, bl.a. henset til boligsituationen
i kommunen. En ny udviklingsplan, som kun vil fokusere
på evt. salg og nedrivninger inden for Tingbjerg, vil ikke
bidrage til skabelsen af en ny bydel med Tingbjerg og By-
stævneparken som en helhed.
14
Den delvise fravigelse af to fredninger vurderes ikke at
ville skabe en præcedens i forhold til andre udviklingsplaner
eller eventuelle byudviklingsplaner. Der foreligger i nærvæ-
rende lovforslag det tungtvejende samfundsmæssige hensyn,
der begrunder den delvise fravigelse af fredningerne.
Formålet med lovforslaget er at sikre implementering af
udviklingsplanen for det almene boligområde Tingbjerg/Ut-
terslevhuse, som udmønter parallelsamfundslovgivningen
og som nyder en bred politisk opbakning i Folketinget. De
hensyn, der ligger bag parallelsamfundslovgivningen, anses
for at være tungtvejende samfundsmæssige hensyn. Forsla-
get vurderes ikke at ville skabe præcedens eller udgøre risi-
ko for andre fredninger.
Parallelsamfundslovgivningen er en meget kompleks og
indgribende lovgivning, som pålægger kommuner og al-
mene boligorganisationer en særlig handlepligt i forhold til
omdannelsesområder. Der er en relativt begrænset kreds af
de almene boligområder, der er omfattet af kravet om at
lave en udviklingsplan for at nedbringe andelen af almene
familieboliger til 40 pct.
Det almene boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse er i
den kontekst et meget specifikt område omringet af to
fredninger. Hvis man ønsker at forandre området og inte-
grere det med det omkringliggende samfund, er det nød-
vendigt at skabe fysiske forudsætninger herfor, herunder
binde området sammen med det tilstødende område, hvil-
ket i Tingbjerg/Utterslevhuses tilfælde er Bystævneparken
i Husum. Det betyder ikke, at de hensyn, der ligger bag
reglerne om fredninger, ikke respekteres. Det handler sna-
rere om, at de hensyn, der ligger bag parallelsamfundslov-
givningen, vurderes at veje tungere. De hensyn, der ligger
bag fredningerne vil varetages af anlægsmyndigheden ved
gennemførelse af vejanlægsprojektet.
I forbindelse med den foreslåede fravigelse skelnes der
mellem permanent og midlertidig fravigelse. Den permanen-
te fravigelse vil omfatte den del af projektarealet, hvor selve
vejanlægget skal etableres, mens den midlertidige fravigelse
vil omfatte den del af projektarealet, som skal anvendes til
midlertidige arbejdsarealer. Efter overdragelse af det færdi-
ge vejanlæg til Københavns Kommune vil de arealer, der
har været anvendt til midlertidige arbejdsarealer, igen blive
omfattet af fredningerne.
Det bemærkes dog i den forbindelse, at nærværende lov-
forslag fremsættes samtidig med forslag til lov om fravi-
gelse af begrænsninger for dele af arealanvendelsen i det
almene boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse i Københavns
Kommune, som bl.a. indeholder forslag til, at fredningen af
dele af de arealer, der i bilag 2 til nærværende lovforslag er
afgrænset som arbejdsarealer, ikke skal gælde.
3.3. Miljømæssige vurderinger
3.3.1. Gældende ret
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af
13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og
private projekters indvirkning på miljøet (herefter VVM-di-
rektivet), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 (ændring af VVM-di-
rektivet), er, for så vidt angår statslige vejanlæg og dertil
knyttede projekter, implementeret i vejloven ved lov nr. 658
af 8. juni 2016 om ændring af lov om offentlige veje mv.,
jernbaneloven og forskellige andre love (Implementering af
VVM-direktivet for statslige vej- og jernbaneprojekter samt
havneprojekter) og ved lov nr. 434 af 16. marts 2021 om
ændring af lov om offentlige veje mv. og jernbaneloven (Im-
plementering af VVM-direktivet for statslige vej- og jernba-
neprojekter) samt i regler udstedt i medfør heraf (bekendtgø-
relse om overvågning, samordnet procedure og offentliggø-
relse ved vurdering af virkning på miljøet (VVM) samt om
administration af internationale naturbeskyttelsesområder og
beskyttelse af visse arter for så vidt angår statslige vej- og
jernbaneprojekter, jf. bekendtgørelse nr. 451 af 8. maj 2017
(herefter benævnt one-stop shop bekendtgørelsen)).
Reglerne for miljøvurderinger af Vejdirektoratets etable-
ring, udvidelse eller ændring af statslige vejanlæg og dertil
knyttede projekter findes i vejlovens kapitel 2 a.
Af vejlovens § 17 g, stk. 6, følger, at miljøkonsekvensvur-
deringen skal beskrive og vurdere et projekts væsentlige di-
rekte og indirekte indvirkninger på følgende faktorer: 1) be-
folkning og menneskers sundhed, 2) biologisk mangfoldig-
hed med særlig vægt på arter og naturtyper, der er beskyttet
i henhold til direktiv 92/43/EØF og direktiv 2009/147 /EF,
3) jordarealer, jordbund, vand, luft og klima, 4) materielle
goder, kulturarv og landskabet og 5) samspillet mellem fak-
torerne i nr. 1-4. Efter § 17 g, stk. 7, skal beskrivelsen også
omfatte projektets forventede virkninger på miljøet som føl-
ge af projektets sårbarhed over for risici for større ulykker
og katastrofer, der er relevante for det pågældende projekt.
Det følger af vejlovens § 17 a, stk. 1, at Vejdirektoratets
etablering, udvidelse eller ændring af statslige vejanlæg og
dertil knyttede projekter, der er omfattet af lovens bilag 1,
som bl.a. på grund af deres art, dimensioner eller placering
kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet, kræ-
ver en vurdering af projektets indvirkning på miljøet samt
administrativ tilladelse.
I henhold til vejlovens § 17 a, stk. 3, 1. pkt., kræver
Vejdirektoratets etablering, udvidelse eller ændring af stats-
lige vejanlæg og dertil knyttede projekter, der er omfattet af
vejlovens bilag 1 eller 2, ikke administrativ tilladelse, når
projektet opnår tilladelse ved anlægslov.
Ved Folketingets vedtagelse af et anlægsprojekt i enkelt-
heder bemyndiges transportministeren til at gennemføre et
anlægsprojekt i overensstemmelse med lovforslag, projekt-
beskrivelse og miljøkonsekvensvurdering. Det påhviler Vej-
direktoratet at sikre, at projektets indvirkning på miljøet hol-
des inden for rammerne af de miljømæssige undersøgelser
og vilkår i loven.
For statslige vejanlæg tilladt ved anlægslov vil eventuelle
ændringer eller udvidelser af projektet i anlægsperioden væ-
re omfattet af den administrative procedure, jf. vejlovens §
17 c – 17 e, i hvilken forbindelse der vil blive foretaget
15
de fornødne miljømæssige vurderinger, hvis ændringen eller
udvidelsen kan forventes at få væsentlig indvirkning på mil-
jøet, jf. vejlovens § 17 a, stk. 1 og 2.
Trafikstyrelsen er miljømyndighed i forhold til vurdering
og administrativ godkendelse af ændringer eller udvidelser
af anlægsprojektet i anlægsperioden, jf. vejlovens § 17
b. Det betyder, at ændringer eller udvidelser, der kan være
til skade for miljøet, skal anmeldes af Vejdirektoratet til
Trafikstyrelsen, som skal vurdere, om der skal gennemføres
supplerende miljømæssige vurderinger, inden styrelsen tager
stilling til, om ændringen eller udvidelsen kan tillades, even-
tuelt på vilkår.
I henhold til vejlovens § 17 o fører Trafikstyrelsen tilsyn
i forhold til projekter (ændringer eller udvidelser), hvor der
skal ske anmeldelse til styrelsen og eventuelt meddeles tilla-
delse.
One stop shop-bekendtgørelsen er udstedt i medfør af vej-
lovens § 17 q og fastsætter regler om fælles og samordnede
procedurer for miljøkonsekvensvurdering af projekter, hvor
der både gælder krav om miljøkonsekvensvurdering efter
reglerne i vejlovens kapitel 2 a og krav om vurdering efter
regler, der implementerer Rådets direktiv 92/43/EØF om
bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdi-
rektivet) eller
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af
30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (fuglebe-
skyttelsesdirektivet).
Væsentlighedsvurdering og eventuel konsekvensvurdering
indgår i miljøkonsekvensrapporten. Projekter, der vedtages
ved anlægslov, er ikke omfattet af one-stop shop bekendtgø-
relsen, men rapporten skal leve op til de indholdsmæssige
krav i VVM-direktivet, fuglebeskyttelsesdirektivet og habi-
tatdirektivet.
Det følger af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, at der
i forbindelse med bl.a. anlægsprojekter skal gennemføres
en vurdering af projektets virkninger på Natura 2000-områ-
det. Jf. art. 6, stk. 1, foretages en væsentlighedsvurdering
med det formål at vurdere, om projektet kan påvirke et
Natura 2000-områdes bevaringsmålsætninger væsentligt, og
dermed om en konsekvensvurdering skal udarbejdes.
Hvis det i væsentlighedsvurderingen ikke kan udelukkes,
at et projekt kan påvirke et Natura 2000-områdes bevarings-
målsætning væsentligt, skal der herefter udarbejdes en kon-
sekvensvurdering. Konsekvensvurderingen skal forholde sig
konkret til, om projektet skader det konkrete udpegnings-
grundlag for det berørte Natura 2000-område.
3.3.2. Social, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Med Folketingets vedtagelse af denne lov bemyndiges
transportministeren til at gennemføre anlægsprojektet i over-
ensstemmelse med lovforslagets § 1, jf. bilag 1, projektbe-
skrivelsen i dette lovforslag og miljøkonsekvensrapporten. ¬
Projektet er miljøvurderet og forberedt til at kunne vedta-
ges af Folketinget ved anlægslov i overensstemmelse med
vejlovens kapitel 2 a. Bestemmelserne i vejloven har til
formål at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau og bidrage til
integrationen af miljøkonsekvensvurderinger i forbindelse
med planlægningen og udførelsen af statslige vejprojekter,
og at der under inddragelse af offentligheden tages hensyn
til projekters sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet.
Projektets indvirkninger på miljøet er beskrevet og vurde-
ret i de miljømæssige undersøgelser, dvs. miljøkonsekvens-
rapporten. Anlægsprojektet skal gennemføres inden for ram-
merne af miljøkonsekvensvurderingen, jf. lovforslagets §
4. Det påhviler Vejdirektoratet som anlægsmyndighed at sik-
re, at projektets indvirkninger på miljøet holdes inden for
rammerne af miljøkonsekvensvurderingen.
På baggrund af miljøkonsekvensvurderingen af anlægs-
projektet nævnt i § 1, stk. 1, er det vurderingen, at gennem-
førslen af projektet kan ske inden for rammerne af habitatdi-
rektivets artikel 6, stk. 3, i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21.
maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og plan-
ter. Lovforslaget udgør godkendelse af projektet i forhold til
habitatdirektivets artikel 6, stk. 3.
Der er desuden foretaget vurdering af overensstemmelse
med gældende vandplanlægning og havstrategi.
Projektet vedtages af Folketinget i enkeltheder på bag-
grund af den gennemførte miljøkonsekvensvurdering. I an-
lægsloven beskrives selve anlægsprojektet med en nødven-
dig grad af fleksibilitet, hvor bl.a. mindre detaljebeslutnin-
ger i projektet først vil være mulige at fastlægge i den
efterfølgende fase.
Efter vedtagelse af anlægsloven, og før anlægsarbejdet
påbegyndes, igangsættes en projektering af alle tekniske og
udførelsesmæssige forhold i vejprojektet. Vejdirektoratet sø-
ger på denne baggrund tilladelser fra den kompetente miljø-
myndighed på baggrund af et detailprojekteret anlæg. Den
kompetente miljømyndighed påser i denne proces, at gæl-
dende regler iagttages i forbindelse med sagsbehandling af
forhold, der kræver tilladelser efter natur- og miljølovgiv-
ningen.
Loven fraviger på nogle punkter bestemmelser i den al-
mindelige plan- og naturlovgivning, som indeholder umid-
delbart gældende forbud mod ændring af tilstanden, etable-
ring af varige fysiske anlæg eller stiller krav om forudgåen-
de tilladelse eller godkendelse, før sådanne anlæg kan etab-
leres eller anvendelsen af arealet ændres, jf. lovforslagets §
7.
3.4. Forholdet til anden lovgivning
3.4.1. Gældende ret
Nedenfor gennemgås en række væsentlige bestemmelser,
der efter gældende ret foreskriver krav om godkendelse, til-
ladelse eller dispensation, ny eller ændret planlægning mv.,
hvis der skal gennemføres fysiske indgreb i natur og land-
skabet, som er nødvendige for at realisere et projekt som
16
det omhandlede, herunder foretages ændringer af tilstanden
på arealerne, etableres varige anlæg og installationer og
gennemføres afværgeforanstaltninger af hensyn til natur- og
dyreliv.
Gennemgangen er ikke en udtømmende opregning af,
hvilken lovgivning der finder anvendelse på projektet, eller
hvilke tilladelser eller dispensationer, der er nødvendige for
projektets gennemførelse.
Lov om planlægning (planloven), jf. lovbekendtgørelse
nr. 1157 af 1. juli 2020 med senere ændringer, indeholder
bestemmelser om kommune- og lokalplanlægning, herunder
regler om vedtagelse af nye planer og ændring af og dispen-
sation fra eksisterende planer.
Væsentlige ændringer af eksisterende arealanvendelse,
herunder visse (anlægs)projekter, forudsætter lokalplanlæg-
ning og eventuelt tillige kommuneplanlægning, jf. planlo-
vens § 13, stk. 2, og stk. 1, nr. 1. Forud for gennemførelse af
visse projekter er det således en forudsætning, at der tilveje-
bringes et plangrundlag i form af kommune- og lokalplaner.
Det følger desuden af rammestyringsprincippet i planlo-
vens § 11, stk. 4, og § 13, stk. 1, at en kommuneplan og en
lokalplan skal være i overensstemmelse med den overordne-
de planlægning og regler og beslutninger efter planlovens
§ 3 (landsplandirektiver). Det forudsættes således, at en lo-
kalplan ikke må være i strid med hverken kommuneplanens
hovedstruktur, retningslinjer og rammebestemmelser eller
med statslig planlægning i form af f.eks. landsplandirektiver.
Lov om naturbeskyttelse (naturbeskyttelsesloven), jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022, skal medvirke
til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen
kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets
livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.
Loven indeholder generelle bestemmelser for beskyttelse
af en række naturtyper samt områder omkring dem.
Der er i naturbeskyttelseslovens kapitel 2 fastsat en række
forbud mod tilstandsændringer eller bebyggelse inden for
bl.a. følgende bygge- og beskyttelseslinjer: sø- og åbeskyt-
telseslinjen (naturbeskyttelseslovens § 16), skovbyggelinjen
(naturbeskyttelseslovens § 17) og fortidsmindebyggelinjen
(naturbeskyttelseslovens § 18).
Herudover foreskriver kapitel 2 forbud mod tilstandsæn-
dringer af bl.a. følgende naturtyper: naturlige søer, beskyt-
tede vandløb, heder, moser, ferske enge og biologiske over-
drev (naturbeskyttelseslovens § 3). Gennemførelsen af et an-
lægsprojekt, der berører de nævnte arealer, beskyttelseslinjer
eller naturtyper vil som følge af naturbeskyttelseslovens §§
65, stk. 1 og 2, og 65 b, stk. 1, forudsætte dispensation,
eventuelt indeholdende vilkår om f.eks. afværgeforanstalt-
ninger eller erstatningsbiotoper, fra den relevante myndig-
hed, der enten udgøres af miljøministeren eller kommunal-
bestyrelsen.
Herudover fastsætter bl.a. naturbeskyttelseslovens §§ 23
og 24 regler om offentlighedens adgang til naturen. Naturbe-
skyttelseslovens §§ 23 og 24 indeholder regler om henholds-
vis adgang til og ophold i skove og på udyrkede arealer.
EU’s naturbeskyttelsesdirektiver, der omfatter habitat-
og fuglebeskyttelsesdirektivet, pålægger medlemslandene at
bevare en række arter og naturtyper, som er sjældne, truede
eller karakteristiske, ved at udpege særlige områder, hvor
disse arter og naturtyper er beskyttede.
Fuglebeskyttelsesområder og habitatområder indgår i det
sammenhængende europæiske, økologiske netværk, der be-
tegnes Natura 2000.
Der må ikke iværksættes projekter, der kan skade et Na-
tura 2000-områdes integritet, jf. habitatdirektivets artikel 6,
stk. 3, og der er derfor krav til myndighederne om at vurdere
konsekvenserne af et projekt i de tilfælde, hvor planen eller
projektet kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt.
Habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet sætter li-
geledes rammer for beskyttelsen af arter og deres leveste-
der. Efter habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, gælder en
generel beskyttelse af bilag IV-arter og deres levesteder
også uden for Natura 2000-områderne. Det samme gælder
efter habitatdirektivets artikel 13, stk.1, for beskyttelse af
plantearter nævnt i bilag IV. Beskyttelsen af fugle omfatter
alle vilde fugle også udenfor Natura 2000-områderne, jf.
fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 5 og artikel 9. Fravigelse
af beskyttelsen efter habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, og
artikel 13, stk. 1, med henblik på eksempelvis at varetage
væsentlige samfundsmæssige interesser forudsætter, at der
ikke findes nogen anden brugbar løsning, og at fravigelsen
ikke hindrer opretholdelse af den pågældende bestands be-
varingsstatus i dens naturlige udbredelsesområde, jf. habitat-
direktivets artikel 16. Der henvises i øvrigt til punkt 10 om
EU-retten.
Naturbeskyttelseslovens § 29 a, stk. 1, indeholder bestem-
melser om, at nærmere angivne arter ikke forsætligt må
forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden. I
tilknytning hertil fremgår det af naturbeskyttelseslovens §
29 a, stk. 2, at yngle- eller rasteområder for de arter, der
er nævnt i bilag 3 til loven, ikke må beskadiges eller øde-
lægges. One-stop shop bekendtgørelsens § 1 g omfatter
lignende formuleringer vedrørende forstyrrelse af arter og
bestande og yngleområders tilstand.
Tilsvarende bestemmelser fremgår af lovbekendtgørelse
nr. 265 af 21. marts 2019 om jagt- og vildtforvaltning (jagt-
og vildtforvaltningsloven), jf. § 6 a, stk. 1 og 2, og § 7, stk.
1 og 2.
Bekendtgørelse nr. 521 af 25. marts 2021 om fredning af
visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt
(herefter artsfredningsbekendtgørelsen) fastsætter regler om
fredning af nærmere bestemte dyr, herunder fugle og plan-
ter, i form af forbud mod drab, indsamling, handel m.v. og
varetager individbeskyttelsen for beskyttede bilag IV-arter
og fugle, der indgår i bekendtgørelsens kapitel 2 og 3, jf.
især § 4, stk. 1 og 2, § 6 og § 10, stk. 1 og 2.
Bekendtgørelsens kapitel 4 omfatter fredning af danske
17
dyr og planter, som ikke er omfattet af bekendtgørelsens
kapitel 2 og 3. Der kan, for så vidt angår beskyttelsesbe-
stemmelserne, søges om dispensation fra den relevante myn-
dighed, som er Miljøstyrelsen. ¬
Med museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 358 af 8.
april 2014, som ændret ved lov nr. 1715 af 27. december
2016 og lov nr. 900 af 21. juni 2022, sikres væsentlige beva-
ringsværdier på land og til havs. Kapitel 8 i museumsloven
omhandler bl.a. sikring af kultur- og naturarven i forbindelse
med den fysiske planlægning og forberedelse af jordarbejder
m.v., samt om bevaring af fortidsminder og sten- og jorddi-
ger. Loven foreskriver i kapitel 8 og 8 a bl.a., at der skal
søges dispensation til tilstandsændringer af beskyttede diger
og fortidsminder. Det følger af museumsloven, at anlægs-
myndigheden, hvis der under anlægsarbejdet fremkommer
arkæologiske fund, skal standse arbejdet i det omfang, det
berører fortidsmindet. Fundet vil herefter skulle anmeldes til
kulturministeren (ved Slots- og Kulturstyrelsen). Kompeten-
cen til at vurdere bevaringsværdige hensyn varetages efter
museumsloven af kulturministeren (ved Slots- og Kultursty-
relsen).
Efter lov om vandplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr.
126 af 26. januar 2017, fastsætter miljøministeren bl.a.
regler, der fastlægger og angiver konkrete miljømål og ind-
satsprogrammer for hvert vandområdedistrikt med henblik
på opnåelse af miljømålene, herunder med henblik på at
forebygge forringelse af og opnå god tilstand for overflade-
vandområder og grundvandsforekomster i overensstemmel-
se med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF
af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fæl-
lesskabets vandpolitiske foranstaltninger (herefter vandram-
medirektivet).
Det følger af § 8, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 797 af 13.
juni 2023 om indsatsprogrammer for vandområder, at myn-
digheder kun kan træffe afgørelse, der indebærer en direkte
eller indirekte påvirkning af et overfladevandområde eller en
grundvandsforekomst, hvor miljømålet ikke er opfyldt, hvis
afgørelsen ikke medfører en forringelse af overfladevand-
områdets eller grundvandsforekomstens tilstand og ikke hin-
drer opfyldelse af det fastlagte miljømål, herunder gennem
de i indsatsprogrammet fastlagte foranstaltninger. Lov om
vandplanlægning med tilhørende bekendtgørelser gennem-
fører væsentlige, men ikke alle, dele af vandrammedirekti-
vet.
Af den relevante lovgivning vil oftest også følge en ad-
gang til at klage over de afgørelser, der træffes i relation
til projektet, medmindre klageadgangen efter den relevante
lovgivning er afskåret. Der vil i den forbindelse som oftest
også være fastsat regler om klagemyndighed og opsættende
virkning af klage.
3.4.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Anlægsprojektet omfattet af dette lovforslag vedtages i
enkeltheder, hvilket bl.a. indebærer, at anlægsloven vil ud-
gøre det fornødne retsgrundlag for, at transportministeren
ved Vejdirektoratet kan udføre de fysiske arbejder og ind-
greb, som er en forudsætning for at gennemføre projek-
tet. Bemyndigelsen i lovforslagets § 1 indebærer således, at
transportministeren ved Vejdirektoratet kan gennemføre de
fysiske indgreb i naturen og i landskabet, som er nødvendige
for at realisere projektet. Disse indgreb gennemføres i over-
ensstemmelse med anlægslovens bestemmelser og inden for
rammerne af den udførte miljøkonsekvensvurdering.
Der er forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen ikke
konstateret direkte påvirkning af bilag IV-arter inden for de
arealer, som forventes påvirket af anlægsarbejdet. Dog vil
der ryddes levesteder for bilag IV-arter (flagermusegnede
træer), og deres ledelinjer vil blive påvirket. Ved etablering
af de indarbejdede afværgeforanstaltninger i projektet vil
den økologiske funktionalitet af de påvirkede arter kunne
opretholdes.
På baggrund af de gennemførte miljømæssige vurderin-
ger af anlægsprojektet i § 1, stk. 1, er det vurderingen, at
gennemførslen af projektet kan ske inden for rammerne af
habitatdirektivets artikel 6, stk. 3. Lovforslaget udgør god-
kendelse af projektet i forhold til habitatdirektivets artikel 6,
stk. 3.
Hvor bestemmelserne i de nævnte love indeholder skøns-
mæssige beføjelser for myndigheden, og hvor der efter disse
kan tages hensyn til bygherrens interesser og samfundets
interesser i et givent projekt, er det den generelle vurdering,
at hensynet til projektet kan indgå med betydelig vægt.
3.4.3. Fravigelse af fredninger
Projektarealet, jf. det foreslåede § 1, stk. 1, og bilag 2, er
i dag omfattet af Vestvolden-fredningen og Utterslev Mose-
fredningen i henhold til naturbeskyttelseslovens regler.
Da arealet foreslås anvendt til etablering af en vejforbin-
delse mellem Tingbjerg og Bystævneparken, findes det nød-
vendigt, at dele af de to fredninger fraviges. Arealet vil der-
med ikke være omfattet af fredningsbestemmelserne. Deri-
mod vil lovforslaget ikke påvirke den resterende del af de
arealer, hvor fredningerne gælder.
For områderne, der skal anvendes som arbejdsarealer, vil
de relevante fredninger ikke gælde i perioden frem til an-
lægsprojektets færdiggørelse og overdragelsen af vejanlæg-
get til Københavns Kommune. Efter anlægsprojektets fær-
diggørelse og overdragelsen af vejanlægget til Københavns
Kommune vil områderne blive reetableret, og de relevante
fredninger vil gælde for områderne igen.
Det bemærkes dog i den forbindelse, at nærværende lov-
forslag fremsættes samtidig med forslag til lov om fravi-
gelse af begrænsninger for dele af arealanvendelsen i det
almene boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse i Københavns
Kommune, som bl.a. indeholder forslag til, at fredningen af
dele af de arealer, der i bilag 2 til nærværende lovforslag er
afgrænset som arbejdsarealer, ikke skal gælde, herunder ef-
ter anlægsprojektets færdiggørelse og overdragelsen af vej-
anlægget til Københavns Kommune. Der henvises til beskri-
velsen i punkt 3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger
samt lovforslagets § 6 og bemærkningerne hertil.
18
3.4.4. Fravigelse af anden lovgivning
For at skabe klarhed om, at anlægsloven således udgør
det fornødne retlige grundlag for de fysiske arealindgreb,
foreslås det i lovforslagets § 7, at visse konkrete bestemmel-
ser og tilladelseskrav i naturbeskyttelsesloven, planloven og
museumsloven ikke finder anvendelse ved gennemførelse
af projektet nævnt i § 1, stk.1, og dermed fraviges med
anlægsloven.
Anlægsprojektet og afledte terrænreguleringer uden for
anlægsområdet, kan gennemføres uden forudgående kom-
mune- eller lokalplanplanlægning og uden tilladelse m.v.
efter de regler, som fraviges i § 7.
Konsekvensen af fravigelserne medfører ikke, at de
planlægningsmæssige, kulturhistoriske og naturbeskyttelses-
mæssige hensyn m.v., der ligger bag de pågældende bestem-
melser, ikke varetages i anlægsprojektet. De nævnte hensyn
varetages i stedet af anlægsmyndigheden efter reglerne i
anlægsloven. De bestemmelser i anden lovgivning, som ikke
finder anvendelse som følge af anlægsloven, jf. lovens §
7, omhandler forhold, som er behandlet og vurderet i mil-
jøkonsekvensrapporten, hvilket giver det fornødne faglige
grundlag for, at det pågældende hensyn varetages og regule-
res direkte med anlægsloven.
De bestemmelser og krav om tilladelse, godkendelse eller
dispensation i den øvrige lovgivning, som ikke udtrykkeligt
fraviges, finder stadig anvendelse for anlægsprojektet, her-
under også reglerne om tilsyn, håndhævelse og straf for
overtrædelse af regler, som ikke er fraveget. Hvor bestem-
melserne i de nævnte love indeholder skønsmæssige befø-
jelser for myndigheden, og hvor der efter disse kan tages
hensyn til bygherrens interesser og samfundets interesser i et
givent projekt, er det den generelle vurdering, at hensynet til
projektet kan indgå med betydelig vægt.
Der henvises i øvrigt til forslagets § 7 og bemærkningerne
hertil.
Det forhold, at den lovgivning, som ikke er fraveget, fort-
sat gælder for anlægsprojektet, betyder, at der vil blive truf-
fet en række konkrete afgørelser om tilladelser og godken-
delser over for Vejdirektoratet samt deres entreprenører. De
kompetente myndigheder har fortsat tilsynskompetencen for
så vidt angår de bestemmelser, som ikke er udtrykkeligt fra-
veget i forslaget til § 7, og det kan ikke udelukkes, at der vil
blive meddelt påbud, forbud m.v. vedrørende overholdelsen
af de afgørelser eller den direkte gældende lovgivning, som
fortsat finder anvendelse på anlægsprojektet. Disse afgørel-
ser kan have betydning for anlægsprojektets realisering og
fremdrift.
Tilladelser eller dispensationer vil kunne påklages admini-
strativt, bl.a. til Miljø- og Fødevareklagenævnet, af enhver,
som har en retlig interesse og i henhold til de fastlagte
procedurer i den pågældende lovgivning. I visse tilfælde vil
en klage have eller kunne tillægges opsættende virkning for
projektet. I det tilfælde at rekursinstansen finder grundlag
for at hjemvise en afgørelse, vil myndigheden efter praksis
være nødsaget til at meddele afgørelse om standsning af
anlægsarbejdet, hvis det pågår. Anlægsarbejdet vil herefter
skulle afvente, at myndigheden genbehandler sagen (fysisk
eller retlig lovliggørelse).
Klagesager kan derfor indebære betydelige og reelle risici
og usikkerheder for projektet i form af forsinkelse og der-
med fordyrelse af anlægsprojektet.
Det foreslås derfor i § 8, stk. 1, at kommunalbestyrelsens
afgørelser vedrørende anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1,
som træffes efter lov om naturbeskyttelse og lov om vandløb
samt regler udstedt i medfør af disse love, ikke kan påklages
til anden administrativ myndighed.
Der er dog som sædvanligt mulighed for at indbringe
sagen for domstolene, dog med en frist på seks måneder af
hensyn til projektets fremgang. Der er ligeledes også den
almindelige adgang til at indbringe klager til Folketingets
Ombudsmand.
Der henvises i øvrigt til forslagets § 8 og bemærkningerne
hertil.
3.5. Ledninger
3.5.1. Gældende ret
Det følger af vejlovens § 77, stk. 1 og 2, om gæsteprin-
cippet, at arbejder på ledninger i eller over offentlige veje,
herunder om nødvendigt flytning af ledninger, i forbindelse
med arbejder, der iværksættes inden for rammerne af de
formål, som vejmyndigheden kan varetage, betales af led-
ningsejeren, medmindre andet er særligt bestemt ved aftale,
kendelse afsagt af en ekspropriationskommission nedsat i
henhold til ekspropriationsprocesloven eller afgørelse truffet
af en kommunalbestyrelse efter vandforsyningslovens §§ 37
og 38, jf. § 40. Tilsvarende bestemmelser findes i § 70 i
lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 422 af
25. april 2023 (herefter privatvejsloven), for så vidt angår
ledninger i eller over private fællesveje og udlagte private
fællesveje i byer og bymæssige områder.
Gæsteprincippet gælder i henhold til retspraksis også
ulovbestemt for ledninger i eller over andre arealer end vej-
arealer. Højesteret har i dom af 22. september 2009 (UfR
2009.2978 H - dommen om Motorring 3) udtalt, at gæste-
princippet er betegnelsen for en udfyldende regel, der finder
anvendelse i tilfælde, hvor der uden vederlag er givet tilla-
delse til at anbringe en ledning på en ejendom. Reglen inde-
bærer, at ledningsejeren som "gæst" skal bekoste ledningsar-
bejder, der er nødvendiggjort af arealejerens ændrede benyt-
telse af det areal, hvor ledningen er anbragt. En erhverver af
fast ejendom indtræder som udgangspunkt i overdragerens
rettigheder og forpligtelser vedrørende ejendommen. Led-
ninger, der oprindeligt var anbragt som "gæster᾽᾽ på private
arealer, var således også efter ekspropriation omfattet af
gæsteprincippet. Højesteret udtalte, at gæsteprincippet har
fundet udtryk i vejlovens § 106 (den gældende vejlovs §
77). Denne bestemmelse omfatter arbejder, der er iværksat
af vejmyndigheden inden for rammerne af de formål, som
myndigheden kan varetage.
19
I dom af 19. maj 2015 (UfR 2015.2854 H - dommen om
Vintapperrampen) udtalte Højesterets flertal, at gæsteprin-
cippet bygger på den ordning, at arealejeren, der giver en
ledningsejer tilladelse til at anbringe en ledning på arealet,
og som forpligter sig til at beskytte ledningen, bevarer retten
til at ændre anvendelsen af arealet, selv om dette måtte inde-
bære, at ledningen må flyttes. Det fremgår af samme dom,
at en ledningsejer efter gæsteprincippet har pligt til også
at betale for andre tekniske løsninger end en fjernelse eller
omlægning af ledninger, når disse løsninger er alternativer
til en flytning eller omlægning.
I dom af 23. oktober 2018 (UfR 2019.464 H - dommen
om prøvegravninger i Frederikssundsvej) fastslog Højeste-
ret, at der ikke med lov om registrering af ledningsejere
(ledningsejerregisterloven) er gjort udtømmende op med en
ledningsejers forpligtelse til at give oplysninger om sine
ledningers placering, og at gæsteprincippet indebærer, at
en ledningsejer er forpligtet til at oplyse en mere præcis
placering af sin ledning end den, der følger af ledningsejer-
registerloven, og til at betale omkostningerne forbundet her-
med, hvis disse oplysninger er nødvendige for at kunne tage
stilling til, om arealejerens ændrede anvendelse af arealet
nødvendiggør en flytning eller omlægning af ledninger.
Højesteret har desuden i dom af 4. september 2007 (UfR
2007.3009 H - dommen om Flintholm Station) udtalt, at
gæsteprincippet i vejlovens § 106 (den gældende vejlovs §
77) også finder anvendelse for veje, hvor ledningsarbejder
udføres i forbindelse med et "sammensat anlægsprojekt",
uanset hvilke dele af projektet, der gør ledningsarbejdet
nødvendige.
Højesteret har i dom af 16. februar 2017 (UfR 2017.1536
H - dommen om Cityringen) fastslået, at cityringlovens §
7, stk. 5, nr. 2, skal fortolkes i overensstemmelse med vej-
lovens gæsteprincip og den praksis, der knytter sig hertil. I
begrundelsen for dommen anføres det bl.a., at når en lov-
bestemmelse (som § 7, stk. 5, i cityringloven) er baseret
på et almindeligt retsprincip som gæsteprincippet, er der
en klar formodning for, at bestemmelsen skal fortolkes i
overensstemmelse med det til enhver tid værende indhold af
dette retsprincip, som løbende fastlægges af domstolene og i
eventuel senere lovgivning.
I dom af 15. februar 2022 (UfR 2022.1635 H - dommen
om Aalborg Kloak) udtalte Højesteret, at det ulovbestemte
gæsteprincip er udviklet i retspraksis med sigte på tilfælde,
hvor tilladelsen til ledningsejeren beror på en aftale med
arealejeren og må ses i lyset af det gavemoment, der kan
ligge i en sådan aftale. Gæsteprincippet er en udfyldningsre-
gel og finder derfor kun anvendelse, hvis ikke andet frem-
går eller kan udledes af den pågældende aftale. Højesteret
fastslog at anbringelse af ledninger, der beror på en offent-
ligretlig afgørelse (landvæsenskommissionskendelse) truffet
med hjemmel i lov, ikke kan begrunde en anvendelse af det
ulovbestemte gæsteprincip, da de hensyn, der ved aftaler
mellem ledningsejer og arealejer om anbringelse af lednin-
ger kan begrunde anvendelse af det ulovbestemte gæsteprin-
cip, herunder det nævnte gavemoment, ikke i almindelighed
kan overføres på sådanne tilfælde. I disse tilfælde er der en
formodning for, at arealejeren selv skal betale for lednings-
omlægning, der sker på arealejerens foranledning, og det
kræver særlige holdepunkter i den offentligretlige afgørelse,
hvis dette udgangspunkt skal fraviges.
Højesteret har i dom af 14. marts 2022 (UfR 2022.2004
- sagen om Holstebromotorvejen) fundet, at de hensyn, der
ved aftaler mellem ledningsejer og arealejer kan begrunde
anvendelse af det ulovbestemte gæsteprincip, ikke i almin-
delighed kan overføres til en situation, hvor ledningerne
var anbragt i henhold til deklarationer, der beroede på en
ensidig ejerdisposition, idet en kommune var både lednings-
ejer og arealejer, da ledningerne blev anbragt. Højesteret
bemærkede herved, at der i sådanne tilfælde normalt er en
formodning for, at pålæggelse af en deklaration om sikring
af ledninger har til formål bl.a. at fastslå, at ledningseje-
ren ikke skal betale for ledningsomlægninger, der sker på
arealejerens foranledning, hvis der på et senere tidspunkt
ikke længere er identitet mellem ledningsejeren og arealeje-
ren. Retstillingen var ikke ændret som følge af, at ledninger-
ne var overdraget til andre, hvorfor arealejeren skulle afhol-
de udgifterne til arbejdet vedrørende de fire ledninger. De
øvrige 17 ledninger var anbragt i henhold til aftaler, hvor
der var aftalt erstatning. Højesteret udtalte bl.a., at det i en
situation, hvor der er aftalt erstatning, påhviler arealejeren at
godtgøre, at betalingen ikke udgør vederlag for, at lednings-
anlægget ikke skal ligge på gæstevilkår.
3.5.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelse og
den foreslåede ordning
Gennemførelsen af anlægsprojektet gør det nødvendigt
at gennemføre ledningsarbejder, dvs. der skal bl.a. flyttes
eller omlægges forskellige typer forsyningsledninger. Det
forudsættes, at flytning og omlægning af ledninger til pla-
cering på ejendomme tilhørende tredjemand som udgangs-
punkt sker ved frivillig aftale herom eller ved ekspropriation
med hjemmel i lovgivningen for vedkommende forsynings-
selskab. Nærværende lov indeholder ikke hjemmel til eks-
propriation til placering af ledninger på tredjemands ejen-
dom.
Lovforslaget indeholder i §§ 10-12 regler om udførelse af
og betaling for ledningsarbejder nødvendiggjort af projekts
gennemførelse, herunder regler om flytning og omlægning
af ledninger og om behandlingen af eventuelle tvister om
erstatning for ledningsarbejder m.v.
3.6. Ekspropriation m.v.
Af grundlovens § 73, stk. 1, fremgår det, at ejendomsret-
ten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom,
uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge
lov og mod fuldstændig erstatning.
De midlertidige og permanente arealerhvervelser, som er
nødvendige for anlægsprojektet, kan foretages i henhold til
vejlovens regler om ekspropriation til statslige vejanlæg, jf.
vejlovens §§ 96-98.
20
Ekspropriation sker efter reglerne i lovbekendtgørelse nr.
386 af 13. april 2023 om fremgangsmåden ved ekspropria-
tion vedrørende fast ejendom, (herefter ekspropriationspro-
cesloven), jf. vejlovens § 95, stk. 1. Ved erstatningsfastsæt-
telsen finder vejlovens § 103 anvendelse, hvilket betyder, at
ekspropriationen fastsættes efter de almindelige erstatnings-
regler, herunder at der i en eventuel erstatning kan foretages
fradrag for generelle og specielle fordele. Erstatningen kan
helt bortfalde, hvis indgrebet skønnes at medføre større for-
dele for ejeren end det tab, der påføres ejeren ved foranstalt-
ningen.
Der kan pålægges vejbyggelinjer, udføres forundersøgel-
ser m.v. i overensstemmelse med reglerne i vejlovens §§
40-45 og § 99. Vejbyggelinjer defineres som en sikringslin-
je med vejmyndigheden som påtaleberettiget, og indebærer
begrænsninger i ejerens eller andre rettighedshaveres råden
over et nærmere defineret areal, jf. vejlovens § 3, nr. 8.
Til gennemførelsen af anlægsprojektet skal der midlerti-
digt og permanent erhverves arealer og rettigheder. Der skal
dels erhverves areal permanent til selve vejen, dels er der
behov for midlertidige arbejdsarealer under anlægsfasen. I
forbindelse med anlægsprojektets gennemførelse kan der
også blive pålagt servitutter, vejbyggelinjer og ske en æn-
dring i adgangsforhold.
Der skal erhverves areal til selve vejforbindelsen, herun-
der til etablering af bro over Fæstningskanalen.
Ud over de arealer, der skal anvendes permanent til ud-
bygning af vejanlæggene, vil der være behov for at kunne
anvende arealer midlertidigt under anlægsarbejdet. Desuden
kan der blive brug for større arbejdsarealer i forbindelse
med anlægsarbejdet. Arbejdsarealerne vil blive brugt mid-
lertidigt i anlægsperioden, hvorefter de leveres tilbage til
ejerne.
Flytning og omlægning af ledninger til placering på ejen-
domme tilhørende tredjemand vil i udgangspunktet ske ved
frivillig aftale mellem ledningsejer og lodsejer eller ved eks-
propriation med hjemmel i den relevante særlovgivning for
de pågældende ledninger.
Erstatninger for ekspropriationer til brug for midlertidige
eller permanente anlæg og for pålæg af servitutter m.v. ud-
måles efter gældende regler og praksis af ekspropriations-
og taksationsmyndighederne i henhold til ekspropriations-
procesloven og vejloven.
Det forventes, at erhvervelse af arealer sker ved frivillig
aftale herom, herunder arealer, der af ejes af statslige myn-
digheder.
4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s Verdensmål
Lovforslaget vurderes at understøtte opfyldelse af FN’s
verdensmål mål 9 om industri, innovation og infrastruk-
tur. Projektet kan have positive konsekvenser for så vidt
angår delmål 9.1, 1 (udvikling af god, pålidelig, bæredygtig
og robust infrastruktur af hensyn til økonomisk udvikling og
menneskelig trivsel), hvorefter der skal udvikles pålidelig,
bæredygtig og robust infrastruktur af høj kvalitet, herunder
regionale og grænseoverskridende infrastruktur, for at støt-
te den økonomiske udvikling og menneskelig trivsel, med
fokus på lige adgang for alle til en overkommelig pris. Eta-
blering af en ny vejforbindelse vil være medvirkende til at
sikre en bedre trafikafvikling i hele bydelen samt en højere
regularitet i rejsetiden og dermed være en gevinst for såvel
lokale beboere som erhvervsliv.
Forslaget kan have konsekvenser for verdensmål nummer
11 Bæredygtige byer og lokalsamfund, herunder positive
konsekvenser for delmål nr. 11.1., som handler om, at alle
sikres adgang til egnede og sikre boliger til en overkom-
melig pris med adgang til grundlæggende tjenesteydelser,
negative konsekvenser for delmål 11.4 om indsatsen for at
beskytte og bevare verdens kultur- og naturarv skal styrkes,
og negative konsekvenser for delmål 11.6 om, at negative
miljøbelastning pr. indbygger skal reduceres.
5. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
5.1. Anlægsøkonomi og tidsplan
Anlægsoverslaget for vejforbindelsen er udarbejdet efter
Transportministeriets retningslinjer for ny budgettering af
anlægsprojekter på vej- og baneområdet. Anlægsoverslaget
er opgjort på fire niveauer: fysikoverslag, basisoverslag, an-
kerbudget (projektbevilling) og samlet anlægsbudget (total-
udgift).
Fysikoverslag er udarbejdet ved hjælp af Vejdirektoratets
overslagssystem. Det vil sige, at det er baseret på teoretiske
mængder fra det foreliggende skitseprojekt og enhedspriser
og erfaringer fra de seneste sammenlignelige anlægsarbej-
der.
Anlægsprojektet er i omfang et lille projekt, men af kom-
pliceret karakter, hvortil der knytter sig mange usikkerhe-
der i det foreliggende anlægsoverslag. Overslaget er behæf-
tet med usikkerhed, da udgifter til bl.a. ekspropriationer,
jordarbejder og arkæologi ikke kan beregnes præcist på for-
hånd. Projektets detaljerede udformning, mængder m.v. ken-
des først på et senere tidspunkt, ligesom udviklingen i kon-
junktur- og konkurrencesituationen på licitationstidspunktet
er af væsentlig betydning for anlægsudgifternes endelige
størrelse. Yderligere kan den arkæologiske forundersøgelse
vise, at det bliver nødvendigt at foretage egentlige arkæolo-
giske undersøgelser.
Basisoverslaget udgør fysikoverslaget tillagt tværgående
udgifter såsom projektering, tilsyn og administration, men
ikke moms.
I henhold til ny anlægsbudgettering bevilges basisoversla-
get tillagt 10 pct. til gennemførelse af projektet (ankerbud-
gettet/projektbevilling). Herudover afsættes yderligere en re-
serve på 10 pct. Det samlede anlægsbudget (totaludgift) vil
således udgøre basisoverslaget + 20 pct.
Den samlede pris for udbygningen er beregnet til 113,2
mio.kr. (FFL-24, vejindeks 250,50). Vejdirektoratet råder
over ankerbudgettet, men kommunen skal afsætte de sidste
10% reserve til projektet.
21
BASISOVERSLAG ANKERBUDGET
SAMLET ANLÆGSBUD-
GET
Løsning 1 Basisoverslag +10% Basisoverslag +20%
94,3 103,8 113,2
Indeks: Økonomistyrelsens reguleringsindeks vedr. veje
for år 2024 (FL-24)
Projektet vil kunne gennemføres på godt 3 år fra projekt-
bevilling. Her vil der indledningsvist skulle bruges 1-1,5 år
på udbud, geotekniske boringer, detailprojektering, myndig-
hedsbehandling, besigtigelse og ekspropriation, m.v. Heref-
ter vil anlægsarbejderne starte op samtidig med der projekte-
res videre. Anlægsarbejderne vil kunne færdiggøres på ca.
1-1,5 år inkl. udlægning af slidlag.
Anlæg af en ny vejforbindelse mellem Tingbjerg og Hus-
um forventes at kunne gennemføres efter følgende relative
tidsplan i forhold til projektets igangsætning:
År 0 efter igangsætning: forventet detailprojektering, ud-
bud, myndighedsbehandling, forventet besigtigelse, forbe-
redende arbejder m.v.
År 1 efter igangsætning: myndighedsbehandling, ekspro-
priation, forventet igangsætning af anlægsarbejder.
År 2 efter igangsætning: anlægsarbejder pågår.
År 3 efter igangsætning: forventet åbning af ny vejforbin-
delse, evt. diverse restarbejder, facadeisolering.
Da det foreliggende projekt er et skitseprojekt, konsolide-
res tidsplanen endeligt i forbindelse med detailprojektering
af projektet.
År efter igangsætning Sum
mio. kr.
0 5,7
1 22,6
2 50,9
3 34,0
Ialt 113,2
Tabel 2. Forventet årsopdelt samlet anlægsbudget for an-
lægsprojektet i mio. kr. (FFL-24, vejindeks 250,5).
Arbejdet forestås af transportministeren, i praksis af Vej-
direktoratet, og har således økonomiske og administrative
konsekvenser for staten i forbindelse med anlægsfasen. Kø-
benhavns Kommune skal betale alle statens udgifter forbun-
det med anlægsprojektet.
Københavns Kommune har det endelige ansvar for finan-
sieringen af projektets totaludgift uagtet mindre- eller mer-
forbrug. Det forudsættes, at Københavns Kommune i samar-
bejdsaftalen med transportministeren ved Vejdirektoratet, jf.
lovforslagets § 10, stk. 2, forpligter sig til at betale løbende
i takt med afholdelse af projektudgifterne, som projektet er
beskrevet i anlægsloven.
Arbejdet med at beskrive anlægget i detaljer, som kan
danne baggrund for udbud og ekspropriation m.v., udføres
af transportministeren ved Vejdirektoratet i samarbejde med
eksterne rådgiverfirmaer. Rådgivningsopgaver og anlægsar-
bejder udbydes efter gældende regler herfor.
Lovforslaget vil ikke have økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for regionerne.
Vejdirektoratet fører som anlægsmyndighed tilsyn med
entreprenørernes arbejde for at sikre, at det aftalte arbejde
leveres i den aftalte kvalitet, tid og pris. Herudover skal
projektforløbet styres, kontrolleres og dokumenteres. Vejdi-
rektoratet vil løbende undersøge og afprøve mulighederne
for anvendelse af nye metoder og ny teknologi med henblik
på at optimere projektet trafiksikkerhedsmæssigt, miljømæs-
sigt, økonomisk og tidsmæssigt.
Principperne om digitaliseringsklar lovgivning er iagtta-
get, og vurderes ikke at være relevante i forhold til lovfor-
slagets enkelte dele.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Der afskæres med lovforslaget klageadgange for borger-
ne i forhold til myndighedernes afgørelser vedrørende an-
lægsprojektet, som træffes efter lovforslagets § 8, hvilket
primært vedrører plan-, miljø- og naturlovgivningen.
Forslaget om afskæring af klageadgangen er fundet nød-
vendig af hensyn til anlægsprojektet fremdrift og økonomi
samt for at skabe sikkerhed for vilkårene for både projekt og
beboere m.v. i anlægsperioden. Afgørelserne vil som altid
kunne indbringes for domstolene, dog med de frister, der
fremgår af lovforslagets § 14, stk. 1, ligesom der fortsat vil
være mulighed for at klage til Folketingets Ombudsmand.
Derudover har lovforslaget ikke administrative konse-
kvenser for borgerne.
8. Klimamæssige konsekvenser
Der skal anvendes råmaterialer, herunder f.eks. asfalt, stål
og beton, til anlægsprojektet. I anlægsfasen skal der desuden
anvendes entreprenørmaskiner, der udleder CO2 og luftfor-
urenende stoffer og støv. Endeligt kan projektet indebære
løbende udledninger fra ændringer i det samlede trafikale
billede og løbende drift og vedligehold af anlægget.
22
Det skønnes, at anlægsprojektets udledninger fra produk-
tion, transport og indbygning af materiale udgør ca. 900
ton CO2. Klimabelastningen ved anlægsprojektet skønnes
således at være begrænset.
Det skønnes yderligere, at projektet ikke vil ændre mæng-
den af trafikalt arbejde væsentligt, mens den løbende drift
og vedligeholdelse af anlægget vurderes at indebære be-
grænsede udledninger.
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
I miljøkonsekvensrapporten er der redegjort for de forven-
tede miljø- og naturmæssige konsekvenser af anlægsprojek-
tet samt afværgeforanstaltninger, som skal iværksættes i an-
lægsprojektets hhv. anlægs- og driftsfase. Konsekvenserne
af den valgte løsning 1 (linjeføring B) er sammenfattet i det-
te afsnit. Det er vurderet, at 100 m på hver side af vejtraceet
var et passende areal i et urbant miljø i forhold til at afgræn-
se undersøgelsesområdet med henblik at beskrive sandsyn-
lige væsentlige påvirkninger på miljøet som det planlagte
vejanlæg kan afstedkomme. For flagermus er undersøgelses-
området udvidet. Lovforslaget har desuden naturmæssige
konsekvenser som følge af, at de gældende fredninger del-
vist fraviges.
9.1. Planforhold
9.1.1. Eksisterende forhold
Fingerplanen er et landsplandirektiv for hovedstadsområ-
dets planlægning udstedt iht. planlovens § 3, stk. 1. Finger-
planen fastlægger iht. planlovens § 5 j, stk. 2, en opdeling
af hovedstadsområdet i det indre storbyområde, det ydre
storbyområde, de grønne kiler og det øvrige hovedstadsom-
råde. I Fingerplanen er der foretaget afgrænsning af grønne
kiler, dels indre grønne kiler og kystkiler, dels ydre grønne
kiler. Vestvolden med tilliggende arealer er i Fingerplan
2019 afgrænset som en indre grøn kile. Det planlagte vej-
projekt krydser således en indre grøn kile.
For de grønne kiler er der fastsat bestemmelser om, at
det i kommuneplanlægningen skal sikres, at de grønne ki-
ler ikke inddrages til byzone eller anvendes til bymæssige
fritidsanlæg, jf. planlovens § 5 j, stk. 1, nr. 3, men forbehol-
des overvejende almen, ikke bymæssig friluftsanvendelse,
jf. Fingerplan 2019 § 18, stk. 1. Der kan etableres mindre
anlæg som støttepunkter til det almene friluftsliv og ske
mindre udvidelser af eksisterende anlæg til det almene fri-
luftsliv, jf. Fingerplan 2019 § 18, stk. 3. Undtagelsesvist kan
der ske udvidelser af eksisterende kulturinstitutioner, som
allerede er placeret i kilerne, jf. Fingerplan 2019 § 18, stk. 4.
I Københavns Kommunes kommuneplan er området udpe-
get som grønt område, hvilket indebærer at arealet ikke kan
bebygges eller anvendes til tekniske anlæg.
Vestvolden og de tilstødende grønne områder er endvidere
i kommuneplanen udpeget af Københavns Kommune som
”potentielt naturområde”.
Projektområdet og den planlagte vejforbindelse er delvist
beliggende inden for områder omfattet af lokalplan 609
Tingbjerg eller lokalplan 222 Tingbjerg Vest II.
9.1.2. Påvirkning i anlægs- og driftsfasen
Der er aktuelt ikke gennemført nogen offentlig planlæg-
ning, der reserverer arealer til det planlagte vejprojekt.
Projektet gennemføres via nærværende anlægslov, der se-
nere vil danne grundlag for en justering af Fingerplanen og
Københavns kommuneplan. Anlægsloven træder i stedet for
retningslinjerne, der findes i disse planer. Anlægsloven vil
desuden træde i stedet for den normale planlægningsproces,
herunder høringsfase og anden borgerinddragelse.
I forhold til den gældende planlægning indebærer projek-
tet en væsentlig påvirkning, der ikke kan afværges, idet de
gældende arealudpegninger og retningslinjer i Københavns
Kommuneplan 2019 må forventes at skulle ændres i over-
ensstemmelse med en anlægslov, hvilket vil genetablere en
formel overensstemmelse.
9.2. Natur
9.2.1. Eksisterende forhold
Projektområdet og de tilstødende arealer langs Vestvolden
kan beskrives som en blanding af parkarealer, slåede græs-
arealer, træer og krat i kombination eller på menneskeskabte
strukturer som volden, Voldgraven og forposterne. Langs
Voldalléstien findes en del gamle træer. Naturarealer i og
omkring projektområdet er beskyttet efter naturbeskyttel-
sesloven. Voldgraven er både beskyttet som vandløb og
sø. Desuden er der på strækningen en åbeskyttelseslinje. Der
er to arealfredninger i projektområdet, som bl.a. har til for-
mål at bevare områderne som parkarealer og sikre offent-
lighedens adgang. Desuden er det et formål at sikre spred-
ningskorridorer for plante og dyreliv.
Ved feltundersøgelserne er der registreret arter af padder,
flagermus, fugle m.m. i projektområdet.
Ud over de undersøgelser, som er nævnt i miljøkonse-
kvensrapporten, har Vejdirektoratet tilvejebragt yderligere
undersøgelse af flagermus i forbindelse med den afsluttede
høring, så der nu foreligger både en sommerlytning og en
sensommerlytning.
9.2.1.1. Padder
Ved registrering af rastende padder er der taget højde for
temperatur, så der er foretaget registrering af både potentiel-
le rastesteder, samt registrering af padder i både september
2020 og i november 2020. I juni 2021 blev undersøgelses-
området gennemgået igen med henblik på at registrere voks-
ne individer samt yngel i Fæstningskanalen. Undersøgelsen
af padder er udført på baggrund af Vejledning i Håndbog om
arter på Habitatdirektivets bilag IV (2007). Der blev i un-
dersøgelsen søgt efter spidssnudet frø, stor vandsalamander,
butsnudet frø, grøn frø, skrubtudse og lille vandsalaman-
23
der. Der henvises også til DCE – Nationalt Center for Miljø
og Energis teknisk anvisning til overvågning af padder.
Ved feltregistreringerne blev der fundet en skrubtudse og
en butsnudet frø, men ikke andre arter af padder, og Fæst-
ningskanalen vurderes ikke velegnet som ynglelokalitet for
padder.
Det bemærkes, at bilag IV-arten spidssnudet frø er regi-
streret i en nærliggende sø, beliggende inden for vandrings-
afstand til projektområdet. Spidssnudet frø blev dog ikke
fundet i undersøgelsesområdet, og heller ikke i artsregistre-
ringsdatabaser. Undersøgelsesområdet og de nærliggende
områder uden for undersøgelsesområdet indeholder ikke an-
dre vandforekomster, der er egnet som yngleplads for spids-
snudet frø.
9.2.1.2. Flagermus
Området indeholder en række træer, som har strukturer
i form af f.eks. hulheder og sprækker som flagermus kan
benytte som yngle- eller rastepladser. Træerne benævnes
derfor som flagermusegnede træer. Såfremt der er konkre-
te spor efter flagermus benævnes træerne som flagemustræ-
er. Træerne er undersøgt over to sæsoner. Flagermusegnede
træer blev registret i september 2020. Herefter blev der fore-
taget en lytning samt observation i juni 2021 ved hvert af de
registrerede flagermusegnede træer. I september 2022 blev
en feltundersøgelse gennemført med lyttebokse og observa-
tion. Den seneste undersøgelse af flagermus blev foretaget
den 5. og 6. september 2022.
Undersøgelser for flagermus er foretaget med baggrund i
Vejledning om Flagermus og Større veje (2011) og Håndbog
om arter på Habitatdirektivets bilag IV (2007)
Ved den første undersøgelse blev der på nær et enkelt
træ i udkanten af undersøgelsesområdet ikke registreret akti-
vitet, som indikerer, at træerne benyttes af flagermus. Det
ene træ med mulig yngleaktivitet i udkanten af undersøgel-
sesområdet fældes ikke og bliver derfor ikke påvirket af
projektet. Der blev ikke fundet yngle- eller rastepladser i
træer eller i bygninger i undersøgelsesområdet.
Ved den anden flagermusundersøgelse blev der ikke fun-
det nogen aktivitet af flagermus i de flagermusegnede træer,
og det konkluderes derfor, at undersøgelsesområdet alene
bruges af flagermus til jagt og fødesøgning. Fødesøgnings-
områder er ikke omfattet af princippet om økologisk funk-
tionalitet, som yngle- og rastepladser er.
Ud af de i alt 30 registrerede flagermusegnede træer i
undersøgelsesområdet blev der fundet ti træer med konkrete
spor efter flagermus.
Miljøkonsekvensrapporten konkluderer desuden, at områ-
det omkring undersøgelsesområdet (Vestvolden) indeholder
adskillige træer og bygninger, som kan have kvalitet som
raste- og yngleområder, der gør at området samlet set vurde-
res robust i forhold til rydning af træer inde for vejtraceet. I
forbindelse med flagermusundersøgelserne har to uafhængi-
ge flagermuseksperter, udtalt, at projektet ikke vil påvirke
den økologiske funktionalitet for flagermus i området, og
at flagermus alene bruger projektområdet til fødesøgning og
overflyvning.
Ved undersøgelserne i september 2022 blev der observeret
fem arter: dværgflagermus, troldflagermus, vandflagermus,
brunflagermus og skimmelflagermus. Heraf var troldflager-
mus en tilføjelse i forhold til den tidligere undersøgelse i
juni 2021. I 2021 blev der tillige fundet sydflagermus og
pipistrelflagermus, hvorved der i alt er registreret syv flager-
musarter i undersøgelsesområdet.
9.2.1.3. Fugle, insekter, andre dyr og planter
Der er foretaget en indledende søgning i diverse databaser
samt feltundersøgelse i juni 2021.
I Fæstningskanalen observeredes rastende troldand, grå-
and, blishøne, hættemåge og sølvmåge. Det er almindelige
og forventelige fuglearter for området. Desuden blev der
fundet enkelte arter, ved gamle træer med hulheder, f.eks.
korttået træløber og rødstjert.
Ved feltundersøgelserne blev der ikke fundet planter om-
fattet af artsfredningsbekendtgørelsen. En del plantearter,
der er vigtige som nektarkilde for insekter blev fundet. Der
blev bl.a. observeret forskellige arter af pil, tjørn, blåhat,
vild kørvel samt døvnælde. Desuden blev der bemærket en
række ikke-hjemmehørende plantearter i området. Japansk
pileurt optræder mindst ét sted nord for Fæstningskanalen,
og sildig/canadisk gyldenris er udbredt i hele området. Beg-
ge er beskrevet af Miljøstyrelsen som invasive.
Der er ikke inden for området fundet beskyttede eller
rødlistede plantearter.
9.2.1.4. Natura 2000
Natura 2000-område nr. 141, Brobæk Mose og Gentofte
Sø, er det nærmeste Natura 2000-område og ligger ca. 4,5
km fra projektet. Projektet i Tingbjerg er ikke hydraulisk
forbundet med dette Natura 2000-område.
Information om Natura 2000-områder er indhentet fra
MiljøGIS, og udpegningsgrundlaget er fremsøgt i basisa-
nalysen for det pågældende Natura 2000-område.
9.2.2. Påvirkning i anlægsfasen
9.2.2.1. Padder
Vejdirektoratet vurderer med de indbyggede afværgefor-
anstaltninger, at projektet ikke vil påvirke hverken yngle
eller rasteområder for padder på habitatdirektivets bilag
IV. Herunder at den økologiske funktionalitet for spidssnu-
det frø opretholdes både i anlægsfasen og i driftsfasen. Det
vurderes, at projektet ikke vil fragmentere passagen for
spidssnudet frø, da området i forvejen er meget fragmenteret
og indeholder mange strukturer, som f.eks. bygninger, veje,
p-pladser og stier, som besværliggør eller hindrer vandring
for spidssnudet frø. Vejdirektoratet har undersøgt og vurde-
ret, at der ikke ligger egnede yngleområder i form af f.eks.
24
mindre vandhuller for spidssnudet frø på den anden side
af vejforbindelsen mod øst i forhold til yngleområdet nord
for projektområdet. Denne vurdering understøttes af mangel
på fundet af spidssnudet frø i øst for den planlagte vejforbin-
delse, jf. databaserne www.arter.dk og naturdata.
9.2.2.2. Flagermus
Ved feltarbejdet blev der registreret 30 flagermusegnede
træer som yngle- eller rastested for flagermus, hvoraf ti
havde konkrete spor efter flagermus. Af de 30 registrerede
flagermusegnede træer fældes der fem træer i projektet. In-
gen af de fem træer, der skal fældes, har konkrete spor efter
flagermus.
Der vil efter fældning af de fem træer stadig være ca. 25
potentielle flagermustræer tilbage alene i undersøgelsesom-
rådet. Vejdirektoratet vurderer, at den naturlige succession af
træer i området, både på kort og langt sigt, samt de tilbage-
værende flagermusegnede træer, vil sikre, at den økologiske
funktionalitet i forhold til yngle- og rastesteder vil være
opretholdt i området.
Flagermusegnede træer må kun fældes i perioden 1. sep-
tember til 31. oktober, og de fem træer vil inden fældning
blive undersøgt med endoskop for at sikre, at der ikke er
enkeltindivider på træk, der uventet har taget midlertidigt
ophold. Det skal i den forbindelse henvises til forsigtigheds-
princippet og afsnit 2.3.4. d) i EU-Kommissionens ”Vejled-
ning om streng beskyttelse af dyrearter af fællesskabsbetyd-
ning i henhold til habitatdirektivet samt Miljøstyrelsens For-
valtningsplan for flagermus.
For de arter, der er fundet i området, vurderes projek-
tets fragmentering af ledelinjer i et vist omfang at ændre
flagermusenes flyveruter, selvom det ved feltobservation
ikke kunne konstateres, at flagermusene holdt sig særligt
til enkelte ledelinjer, ud over selve Fæstningskanalen. Det
vurderes, at flagermusene i anlægsfasen enten vil dreje af
før byggepladsen og følge hegnet eller vegetationen langs
byggepladsen eller ændre deres flyvehøjde. De mindre fla-
germus, dværgflagermus og pipistrelflagermus, vil forvente-
ligt flyve nærmere jorden og krydse byggepladsen ved lav
højde. Dette vurderes ikke at være risikabelt for flagermuse-
ne, da de kun er fremme i sene aften- og nattetimer, hvor der
ikke er aktiviteter på byggepladsen. Disse ændringer vurde-
res dog ikke at ville påvirke flagermusenes livsbetingelser
eller bestande.
Mulige støjforstyrrelser fra anlægsarbejder vurderes ikke
at have skadelig påvirkning for områdets arter eller bestande
af flagermus.
Der er forskel på, hvornår flagermus går i dvale, men
størstedelen er i dvale fra slut oktober, afhængigt af vejret,
til slutningen af marts. I dvaleperioden er det kun yderst
sjældent flagermus bevæger sig ud af deres rastested. Det
er i flagermusenes dvaletid i vinterhalvåret, at der kan fo-
rekomme arbejdsbelysning i arbejdstiden, der evt. midler-
tidigt kan oplyse de grønne områder omkring kanalen. I
sommerhalvåret er nætterne relativt korte, og behovet for
lys på maskinel og byggeplads vil være begrænset. Uden
for arbejdstiden vil der ikke være lys på maskinel, og lys
på byggepladserne vil ikke være væsentlig forskellig fra
den eksisterende belysning i området. Effekt på flyvende
flagermus og påvirkningen i deres vågne periode vurderes
derfor minimal.
9.2.2.3. Fugle, insekter, andre dyr og planter
Vejforbindelsen vil lægge beslag på arealer med forskellig
flora og fauna.
Anlægsarbejdet vil kunne medføre midlertidig ændret ad-
færd og spredningsmuligheder for de arter, der anvender
voldanlægget som spredningskorridor.
Anlægsfasen er midlertidig og det vurderes, at dyre- og
plantelivet naturligt vil genetablere sig på de arealer, der
anvendes midlertidigt i anlægsfasen. Arterne vil hurtigt gen-
etablere sig på de arealer, der ikke permanent inddrages
til en ny vejforbindelse, og dette understøttes yderligere af
beplantningsplanen, der skal sikre, at der genplantes arter,
som allerede er i området.
Det indgår også i projektet, at overflademulden opbevares
på stedet og skal lægges ud igen, således at den eksisterende
frøbank får mulighed for at vokse op.
9.2.2.4. Natura 2000
Det er vurderet, at projektet på ingen måde vil få en væ-
sentlig påvirkning på Natura 2000-områder, herunder natur-
typer og arter på områdernes respektive udpegningsgrund-
lag. Vurderingen gælder både udpegningsgrundlagene for
2019 og 2022 for Natura 2000-områderne. Eftersom der
ikke er hydraulisk kontakt med Natura 2000-områder, vur-
deres det derfor også, at projektet heller ikke vil påvirke
målsatte vandområder eller hindre målopfyldelse for disse.
9.2.3. Påvirkning i driftsfasen
9.2.3.1. Padder
Vejdirektoratet vurderer med de indbyggede afværgefor-
anstaltninger, at projektet ikke vil påvirke hverken yngle
eller rasteområder for padder på habitatdirektivets bilag
IV. Herunder at den økologiske funktionalitet for spidssnu-
det frø opretholdes både i anlægsfasen og i driftsfasen. Det
vurderes, at projektet ikke vil fragmentere passagen for
spidssnudet frø, da området i forvejen er meget fragmenteret
og indeholder mange strukturer, som f.eks. bygninger, veje,
p-pladser og stier, som besværliggør eller hindrer vandring
for spidssnudet frø. Vejdirektoratet har undersøgt og vurde-
ret, at der ikke ligger egnede yngleområder i form af f.eks.
mindre vandhuller for spidssnudet frø på den anden side
af vejforbindelsen mod øst i forhold til yngleområdet nord
for projektområdet. Denne vurdering understøttes af mangel
på fundet af spidssnudet frø i øst for den planlagte vejforbin-
delse, jf. databaserne www.arter.dk og naturdata.
25
9.2.3.2. Flagermus
I driftsfasen vil vejanlægget medføre en forøget fragmen-
tering af de eksisterende ledelinjer og fourageringsområder,
der i dag kun i forsvindende omfang eller evt. slet ikke er
påvirket af den eksisterende rekreative stiforbindelse. Foran-
dringen vurderes ikke at påvirke de store, ikke strukturbund-
ne flagermus, skimmelflagermus og brunflagermus, der er
kendt for at flyve højt over terræn og trækroner, og som sær-
ligt fouragere i det åbne område nord for Fæstningskanalen.
I driftsfasen vil midlertidigt inddragede arealer omkring
vejforbindelsen igen være tilplantet med blandende arter af
løvtræer m.m., som skaber et optimalt grundlag for flager-
musenes jagt efter insekter. De mindre flagermus, som er
mere strukturbundne og flyver ved lavere højder, vandfla-
germus, pipistrelflagermus og dværgflagermus, forventes at
søge nærmere terræn ved krydsning af vejforbindelsen. De
taber flyvehøjde, når der er mere end 5 m mellem trækroner-
ne i deres ledelinjer.
Vejforbindelsen projekteres til en fartgrænse på 40 km/t,
og ved denne hastighed vurderes alle arter af flagermus at
kunne navigere omkring køretøjerne, selvom de flyver nær-
mere terræn. Projektet vurderes derfor ikke at føre til øget
dødelighed blandt flagermus som følge af trafikdrab.
Det vurderes, at udformningen af broen over Fæstningska-
nalen vil tillade de små flagermus samt vandflagermus at
forsætte deres flyverute under broen, hvor de store arter
og arter, der flyver ved mellemhøjde, vil løfte sig over
broen. Dette vurderes ikke væsentligt at ændre deres flyve-
mønstre eller fouragering langs Fæstningskanalen.
Støjpåvirkningen fra projektet vil være sammenlignelig
med andre veje i området, og vurderes ikke at have væsent-
lig påvirkning af områdets økologiske funktionalitet. Vejstø-
jen vurderes heller ikke at være af en sådan karakter, at den
vil påvirke de udpegede sommerrastepladser eller yngleko-
lonien af dværgflagermus.
Belysning af vejen kan medføre forstyrrelser for nogle
arter af flagermus. Dette forhold er særligt gældende for
vandflagermus og skal indtænkes i projektet. Omvendt kan
vejbelysning også tiltrække insekter, som gør andre arter af
flagermus glade for at jage ved belysning. Vejdirektoratet vil
minimere påvirkning af lys fra vejen til grønne områder. I
forbindelse med belysning af vejen skal der ved udvælgelse
af belysning af vejen i det nattemørke område tages hensyn
til, at belysningen ikke forstyrrer flagermus.
Samlet vurderes området at være robust med hensyn til
flagermusenes livsbetingelser, også ved rydning af træer in-
den for projektområdet. Ligeledes er inddragelsen af grønne
fourageringsarealer så lille, at det ikke vurderes at have en
indflydelse på det samlede områdes funktion som fødesøg-
ningsområde for flagermus.
9.2.3.3. Fugle, insekter, andre dyr og planter
I driftsfasen forventes fugle i området dog at have gen-
etableret sig i de genplantede arealer. Arterne fundet i om-
rådet er almindelige for parklignende omgivelser og ikke
specielt følsomme over for menneskepåvirkning, støj eller
trafik.
Spredningskorridorer er linjer i landskabet, der giver læ,
skjul, fugtighed og fødemuligheder for de dyr og fugle,
der bevæger sig rundt i landskabet. Vejen vurderes ikke at
ville skabe isolering af bestande. Det vurderes essentielt
for spredningsmulighederne, at dyr kan krydse under broen
langs Fæstningskanalen.
9.2.3.4. Natura 2000
Det er vurderet, at projektet på ingen måde vil få en væ-
sentlig påvirkning på Natura 2000-områder, herunder natur-
typer og arter på områdernes respektive udpegningsgrund-
lag.
Vurderingen gælder både de gældende udpegningsgrund-
lag og de komne udpegningsgrundlag for Natura 2000-om-
råderne. Eftersom der ikke er hydraulisk kontakt med Na-
tura 2000-områder, vurderes det derfor også, at projektet
heller ikke vil påvirke målsatte vandområder eller hindre
målopfyldelse for disse.
9.2.4. Afværgeforanstaltninger
For anlægsfasen gælder en række forhold, der skal be-
grænse miljøpåvirkningerne på natur og arter.
Det areal, der midlertidigt inddrages til byggeaktiviteter,
er minimeret og eksisterende træer bevares i videst muligt
omfang. Der etableres beskyttelse omkring de træer i ar-
bejdsområdet, der ikke fældes.
Endvidere indrettes arbejdsområdet så vidt muligt, så at
antallet af træer, der skal fældes, begrænses.
Der opsættes paddehegn til afskærmning af arbejds- og
byggepladsen med henblik på at undgå individdrab. Vejdi-
rektoratet vil i forbindelse med detailprojekteringen ansøge
Miljøstyrelsen om dispensation fra artsfredningsbekendtgø-
relsen til flytning af skrubtudse og butsnudet frø. Vejdirek-
toratet vil konsultere en paddeekspert i forbindelse med
ansøgning om dispensation fra artsfredningsbekendtgørelse,
samt til anvisning af placering af paddehegn og planlægning
af tilsyn med paddehegn.
Arbejds- og materielpladsen skal gennemsøges for padder
efter paddehegn er opsat og før selve anlægsarbejdet sættes i
gang. Evt. fund af padder skal flyttes til en egnet lokalitet i
nærområdet.
Vejdirektoratet vil føre løbende tilsyn med paddehegn og
løbende undervejs i anlægsperioden eftersøge og flytte pad-
der ud af anlægsområdet, såfremt der er nogen, der forvilder
sig derind. De træer, som fældes i projektet, skal efterlades
i nærområdet så vidt muligt, så evt. padder kan raste under
stammerne.
Af hensyn til flagermus og redeliggende fugle fældes træ-
er i september eller oktober måned, dvs. uden for ynglesæ-
sonen og flagermusenes vinterdvale.
26
Vejdirektoratet vil benytte den bedste tilgængelige metode
til at sikre individbeskyttelsen i forbindelse med fældningen
af træerne. Derfor inspiceres de fem flagermusegnede træer
med endoskop umiddelbart inden fældningen for at sikre,
at der ikke er enkeltindivider på træk, der uventet har taget
midlertidigt ophold.
I tilfælde af fund af rastende flagermus på dette tidspunkt
kontaktes relevante myndigheder og fagfolk, og der træffes
forholdsregler for at sikre, at der ikke sker skade på flager-
mus ved fældningen. Dette inkluderer metoder som udslus-
ning, aftenfældning og etapevis fældning, afhængigt af de
konkrete omstændigheder (herunder tidspunkt). Der foreta-
ges ansøgning om dispensation fra Miljøstyrelsen, hvis det
ikke er muligt at undgå risiko eller forstyrrelse af individuel-
le flagermus.
Vejdirektoratet vil, efter et forsigtighedsprincip, veterani-
sere to træer for hvert flagermusegnet træ, der bliver fæl-
det. Dette afværgetiltag skal sikre, at områdets økologiske
funktionalitet for flagermus bevares efter, at projektet er
gennemført. Veteraniseringen skal foretages minimum 6
mdr. forud for, at de eksisterende flagermusegnede træer
fældes.
Der vil ske en hurtig retablering af de midlertidigt berørte
områder for at fremskynde genindvandring af planter og dyr
og Vestvoldens funktion som spredningskorridor. Afgravet
muldjord (med frøbank) opbevares under anlægsarbejdet i
projektområdet og genudlægges på stedet efterfølgende.
Der skal inden anlægsarbejdet igangsættes, udarbejdes
en reetableringsplan eller en beplantningsplan for projek-
tet. Denne skal udføres, så der er sammenhæng med den
eksisterende plejeplan for Vestvolden og med hensyn til
landskabelige, kulturhistoriske og biologiske forhold. I pro-
cessen inddrages bl.a. Naturstyrelsen, Slots- og Kulturstyrel-
sen og Københavns Kommune.
Som afværgeforanstaltning indgår en hurtig retablering
med genbrug af muld fra projektområdet og genplantning
af området. Begge dele forventes i nogen grad at reducere
påvirkningerne fra en ny vejforbindelse. Vejanlægget er des-
uden projekteret, så det i fremtiden vil være muligt for dyr at
passere under broen.
I beplantningsplanen skal der være særlig opmærksomhed
på, at eksisterende ledelinjer skal bevares ved reetablering
af beplantningen. Dertil inkluderes i beplantningsplanen, at
torsoer fra fældede træer genplantes, så de kan skabe fla-
germusvenlige strukturer i den reetablerede beplantning og
bidrage til at skabe diversitet i vegetationsstrukturen. Lige-
ledes vil det bidrage til at bevare kvaliteten af fouragerings-
området.
Endelig er det af betydning for flagermus, at belysningen
i drifts- og anlægsfasen holdes inde på vejen. Der etableres
ikke belysning, der kan oplyse Fæstningskanalen af hensyn
til jagende vandflagermus.
Design og udførselsmetode for bro- og vejdelen af vejfor-
bindelsen sikrer endelig, at Fæstningskanalen ikke berøres i
forbindelse med anlægsarbejdet.
På baggrund af de gennemførte miljøkonsekvensvurderin-
ger og de forudsatte afværgeforanstaltninger er det vurderin-
gen, at gennemførelsen af anlægsprojektet kan ske inden for
rammerne af artikel 6, stk. 3, i Rådets direktiv 92/43/EØF
af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr
og planter (habitatdirektivet), naturbeskyttelseslovens § 29
a, herunder artfredningsbekendtgørelsen, samt § 6 a, stk. 1
og 2, og § 7 i lovbekendtgørelse nr. 265 af 21. marts 2019
om jagt og vildtforvaltning, der gennemfører artsbeskyttel-
sen i habitatdirektivets artikel 12 og Europaparlamentets
og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om
beskyttelse af vilde fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet).
9.3. Kulturhistorie, kulturarv og fredede fortidsminder
9.3.1. Eksisterende forhold
Vestvolden er omfattet af beskyttelsesbestemmelserne i
museumsloven.
Københavns Museum har udført en arkivalsk kontrol af
projektområdet ud fra de tilgængelige registranter og arkiva-
lier. Det viser sig, at der findes væsentlige arkæologiske
interesser i det berørte område. Det fredede fortidsminde,
Vestvolden, vil blive direkte berørt af projektet. Desuden er
projektområdet beliggende i nærheden af Utterslev Mose,
der er et areal med kendt aktivitet fra flere forhistoriske
perioder, bland andet flere erkendte stenalderbopladser. Li-
geledes findes der en gravhøj direkte syd for det planlagte
projektområde, ligesom den historiske landsby, Husum, lig-
ger i nærområdet.
Samlet set er der således stor sandsynlighed for, at der
på arealet kan findes væsentlige arkæologiske spor, udover
Vestvolden, der vil skulle undersøges af Københavns Muse-
um, inden de kan fjernes i forbindelse med et eventuelt
fremtidigt anlægsarbejde. Derfor udføres der efter aftale
med Københavns Museum en arkæologisk forundersøgelse,
og eventuelt arkæologiske udgravninger, inden anlægsarbej-
det starter.
9.3.2. Påvirkning i anlægs- og driftsfasen
Gennembruddet af Vestvolden, forpost-arealerne og omgi-
velserne vurderes at blive en væsentlig påvirkning på disse
kulturhistoriske værdier. En ny vejforbindelse vil gennem-
skære volden og yderkanten af fæstningens forpostareal,
fæstningsskråningen. Den vil få en dominerende påvirkning
på oplevelsen af fæstningsområdet, i strid med fredningens
formål.
Projektet er gennem designfasen tilpasset med henblik på
at mindske påvirkningen. Den valgte linjeføring, hvor vejen
slår en bue mod Vest, flytter gennemgravningen til udkan-
ten af fæstningsskråningen og uden om våbenpladsen. Den
valgte linjeføring vil dog også gennembryde volden og til-
stedeværelsen af vejen og broen vil påvirke oplevelsen af
omgivelserne i væsentlig grad.
27
9.3.3. Afværgeforanstaltninger
Projektet er designet og planlagt med et minimum af are-
alinddragelse. Der er desuden gennemført arkivalsk kontrol,
og i den videre planlægning skal der indgås aftaler med
Københavns Museum om arkæologisk forundersøgelse og
eventuelt arkæologiske udgravninger på det beskyttede for-
tidsminde, inden anlægsarbejder starter.
Desuden skal Københavns Museum være tilknyttet an-
lægsarbejdet, hvor der kan gøres nye arkæologiske fund. I
projektområdet skal omgivelserne retableres, så vidt det er
muligt til de terrænoverflader, der findes i dag. Der foreta-
ges også gentilplantning.
9.4. Landskab og byrum
9.4.1. Eksisterende forhold
Vestvolden er velbevaret og passerer igennem et afveks-
lende landskab med forskellige landskabsformer og terræ-
ner. Mod Rødovre i syd er der et let bølgende moræneland-
skab, der længere mod øst tager form af en blød bakke. Den-
ne falder relativt stejlt ned mod Harrestrup Ådal og det
åbne, flade landskab, hvor projektområdet og den del af
Vestvolden, der indgår i denne miljøkonsekvensvurdering,
er beliggende.
Vestvolden og de grønne områder langs med denne frem-
træder som et skov- og kratbælte eller en mosaik, der va-
rierer mellem skovbevoksninger/blandingsskov, åbne græs-
arealer, kolonihaveområder, legepladser, klippede plæner,
mindre arealer med fælledgræs, som er mellemhøjt groft
græs med indslag af anden flora, græsklædte skråninger og
solitære træer.
Nord for Vestvolden og Fæstningskanalen mod Tingbjerg
går den tætte beplantning over i større parklignende arealer
med spredt beplantning af blandede løvtræer og buske.
Langs sydsiden af volden løber den sammenhængende
gang- og cykelsti, Voldalléstien, parallelt med volden. Den-
ne var oprindeligt fremryknings- og forsyningsvej for solda-
terne. I dag er stien indrettet til national cykelsti, der bl.a.
forbinder Utterslev Mose med Avedøre.
Umiddelbart øst for den planlagte vejforbindelse, inden
for projektområdet, ligger i dag en fælles nord-sydgående
gang- og cykelstiforbindelse. Denne går på tværs af Vestvol-
den og Fæstningskanalen og forbinder Tingbjerg og Husum.
Byrummet nord og nordøst for projektområdet er præget
af et fladt terræn bestående af de tidligere marker nord for
Husum landsby.
Nord for Fæstningskanalen ligger H/F HusumHave som
et langsgående bælte af kolonihaver. Umiddelbart nord for
kolonihaverne ligger bydelen Tingbjerg, der hovedsageligt
består af treetages boligblokke, enkelte rækkehuse i én etage
og et højhus i 12 etager. Bebyggelsesstrukturen i Tingbjerg
er præget af en åben opbygning omkring store grønne fælles
gårdrum med Tingbjerg Skole i midten og børneinstitutioner
spredt rundt i bydelen.
Syd for Vestvolden, øst for Bystævnet ligger etageboligbe-
byggelsen Kobbelvænget. Bebyggelsen er et eksempel på
en funktionalistisk parkbebyggelse, der rummer store byg-
ningsmæssige og landskabelige kvaliteter. Langs Vestvolden
er byggeriet opført som nord-syd orienterede boligblokke i
syv etager. Syd herfor, langs Bystævnet består bebyggelsen
af boligblokke i tre etager. Bygningerne er trukket langt ud
mod de omgivende veje.
På vestsiden af Bystævnet ligger et kommunalt central-
køkken, Københavns Madservice, rækkehuse til funktionær-
boliger samt aktivitetscenter og en daginstitutionsbygning.
9.4.2. Påvirkning i anlægsfasen
I anlægsfasen vil projektområdet blive præget af de til
denne fase knyttede aktiviteter, dvs. byggeplads, oplag af
materiel og anlægsarbejder. Disse aktiviteter vil være visuelt
dominerende og byggehegnet skabe en fysisk barriere i par-
kområdet. I dagtimerne vil der være en del støj fra anlægs-
trafik og fra entreprenørmaskiner.
Byggeplads og byggeaktiviteter vil dominere både indblik
udefra – fra Tingbjerg og Husum, og blive set og oplevet
langs dele af Vestvolden og den grønne korridor omkring
den. Lette trafikanter i området vil blive omdirigeret i an-
lægsperioden, og forbindelser langs og på tværs af Fæst-
ningskanalen vil være lukket ved byggepladsafgræsning.
Projektet indebærer, at området skal ryddes for alt vegeta-
tion indenfor arbejdsarealet. Der skal fældes ca. 40 træer. I
tillæg til de 40 registrerede træer, der skal fældes, kommer
en del mindre, men dog værdifulde træer/høje buske og en
del krat. Ombygningen af krydset med Voldalléstien medfø-
rer, at der skal fældes 6 allétræer. I anlægsfasen beskyttes
der 7 træer langs Voldalléstien, som kommer til at være i
nærheden af byggeplads/arbejdsarealer.
Ud af de ca. 40 træer, som skal fældes, er der 3 træer, som
er udpeget som bevaringsværdige i lokalplanen for Ting-
bjerg. Københavns Kommune skal meddele dispensation til
fældning og vil forventelig i den forbindelse stille vilkår om
erstatningstræer. Bevaringsværdige træer, som ikke fældes,
men er placeret i nærheden af arbejdsarealer for den nye
vejforbindelse, skal beskyttes i anlægsfasen (ca. 15 træer).
Der er ikke nogen sammenfald mellem de træer der fældes
som beskrevet ovenstående med de mindre træer som poten-
tielt egner sig til sommerophold for flagermus.
Det er planlagt, at overflademulden opbevares forskrifts-
mæssigt på stedet og lægges ud igen, således at den eksister-
ende frøbank får mulighed for at vokse op. Genetablering
af beplantning, som inddrages midlertidigt i arbejdsarealer
er desuden medregnet i projektet. Det betyder, at dyre- og
plantelivet langs vejen vil genetablere sig. Byggepladsarea-
let indrettes desuden således, at arealinddragelse er minime-
ret.
Den midlertidige arealinddragelse under anlægsarbejdet
vurderes derved ikke at være en væsentlig forringelse af om-
rådet, men vil opleves som en betydelig visuel barriere i de
grønne områder. Påvirkning vurderes derfor som moderat.
28
9.4.3. Påvirkning i driftsfasen
Den primære visuelle påvirkning på de nære omgivelser
vil overvejende være fra tilstødende arealer mod vest og
mod øst af den planlagte vejforbindelse. På kort og mellem-
lang afstand vil den visuelle påvirkning primært være fra
nord og fra syd.
Fra Voldalléstien, vest og øst for projektområdet, vil den
eksisterende og den nye genetablerede beplantning delvist
skærme for indsynet til den nye vejforbindelse.
Ud over selve vejanlæggets visuelle påvirkning kommer
påvirkningen fra trafikken i bevægelse på den nye vejforbin-
delse og tilstødende vejnet.
I projektområdet og i umiddelbar tilknytning hertil, vil
den planlagte vejforbindelse være visuelt dominerende. Det-
te aftager dog relativt hurtigt i takt med at afstanden til vej-
forbindelsen øges grundet den omkringliggende vegetations
afskærmende påvirkning.
Anlægget vil påvirke de landskabelige værdier i betydeli-
ge grad og vil være dominerende, set fra alle sider, særligt
fra syd hvor vejen vil være mest synlig. Vejforbindelsen vil
fremstå dominerende, også set fra de omkringliggende be-
boelser. Der vil ske en opdeling af fortidsminde og parkom-
råder, og de overordnede strukturer i landskabet vil blive
forstyrret.
Områdets stiforbindelser tilpasses de nye forhold, hvilket
påvirker den landskabelige oplevelse af parkområdet.
Syd for voldgraven vil vejforbindelsens spunsvægge ska-
be en barriereeffekt i landskabet og medføre en fysisk opde-
ling af Vestvolden og det grønne område.
9.4.4. Afværgeforanstaltninger
Det indgår i anlægsfasen, at terræn og beplantning om-
kring forbindelsen retableres hurtigt, og så vidt muligt med
samme udformning og samme arter som i dag.
Retableringen og udarbejdelse af endelig planteplan i de-
tailprojekteringsfasen skal ske efter en samlet plan i forlæn-
gelse af plejeplanen for Vestvolden og med hensyn til både
landskabelige, kulturhistoriske og biologiske forhold. I pro-
cessen inddrages bl.a. Naturstyrelsen, Slots- og Kulturstyrel-
sen og Københavns Kommune.
I retableringen indgår genetablering af en hensigtsmæssig
og hjemmehørende beplantning samt retablering af stifor-
bindelser.
I projektet er der medtaget etablering af rækværk langs
toppen af spunsvægge i begge løsningsforslag, som vil for-
hindre faldulykker og vil muliggøre rekreativ brug af det
grønne område langs spunsvægge.
Herudover kan man i driftsfasen overveje en begrønning
og/eller en beklædning eller maling af spunsvæggen for at
reducere dennes visuelle påvirkning.
9.5. Materielle goder
9.5.1. Eksisterende forhold
I tilknytning til Vestvolden ligger en korridor af parklig-
nende grønne områder med forskellige faciliteter for borger-
ne. Nord for projektområdet ligger bebyggelserne Tingbjerg
og Utterslevhuse. Syd for projektområdet ligger to bebyg-
gelser, Voldparken og Bystævneparken.
9.5.2. Påvirkning i anlægsfasen
Hvis projektet gennemføres, forventes en anlægsperiode
på lidt over et år med byggeplads og byggeaktiviteter i
projektområdet. Byggepladsen vil støje i et vist omfang og
spærre adgange på langs og på tværs, hvilket kan påvirke
brugen af de grønne områder, inkl. kolonihaver og legeplad-
ser. Selv om der vil være en del støj og trafikgener, vurderes
det ikke at være til væsentlig gene for brugen eller værdien
af de omtalte områder.
9.5.3. Påvirkning i driftsfasen
Projektets gennemførelse vurderes at få en væsentlig på-
virkning på de grønne faciliteter, inkl. parkfunktioner. Le-
gepladsen vil komme til at ligge ved siden af vejen. Vej-
forbindelsen har en boligpolitisk baggrund, idet den skal
forbinde Tingbjerg og Bystævneparken syd for volden som
én bydel med fælles faciliteter. Desuden vil bydelen Ting-
bjerg få to adgangsveje, hvilket vil forbedre den trafikale
adgang og skabe større tryghed, m.v. Dette vurderes samlet
set at være et væsentligt løft til Tingbjerg, dvs. en positiv
påvirkning. Der er således både positive og mindre positive
påvirkninger i driftsfasen.
9.5.4. Afværgeforanstaltninger
I anlægsfasen omdirigeres gående og cyklende trafik i og
omkring projektområdet. I driftsfasen er der ikke identifice-
ret særlige afværgeforanstaltninger.
9.6. Lysforhold
9.6.1 Eksisterende forhold
Den planlagte nye vejforbindelse vil gå gennem et fredet,
grønt område, hvorimod de to tilkørselsveje (Ruten og By-
stævnet) går gennem bymæssig bebyggelse. Det skaber for-
skellige lysmæssige hensyn.
9.6.2. Påvirkning i anlægsfasen
I anlægsfasen vil lyspåvirkning afhænge både af indret-
ning af byggepladsen og anlægsperioden. Der skal være
belysning på byggepladsen, når der arbejdes i perioder uden
dagslys. Der vil desuden blive oprettet belysning i henhold
til de nødvendige aktiviteter inden for arbejdsarealer i de
mørke perioder. Samtidig vil der være lys på det maskinel,
der anvendes til arbejdet.
9.6.3. Påvirkning i driftsfasen
I driftsfasen vil lyset fra den planlagte vejforbindelse have
en væsentlig påvirkning på den landskabelige oplevelse af
området, både for dyr og planter. Disse påvirkninger skal
afværges ved justering af lysdesign.
29
I driftsfasen vil vejbelysningen og billygterne påvirke om-
givelserne i større eller mindre grad, idet der vil blive et
væsentligt spild af lys fra vejforbindelsen til de omgivende
grønne arealer, hvilket i forhold til i dag må vurderes at være
en væsentlig påvirkning på den landskabelige oplevelse af
området, såvel som for planter og dyr.
9.6.4. Afværgeforanstaltninger
Påvirkninger af lysforhold kan i væsentligt omfang be-
grænses ved justering af lysdesign. Ud over den generelle
begrænsning af spildlys og miljøpåvirkning skal der indgå
landskabelig indpasning, også af belysningen og udstyret
hertil. Dette inkluderer, at belysningen tilpasses for at mini-
mere påvirkningen af bl.a. flagermus.
Lysmasterne vil placeres i fortovets forkant eller cykelsti-
ens forkant, og armaturet placeres på en lang arm ind over
kørebanen, hvilket vil skabe lys på vejbanen og minimere
spildlys til omgivelserne. Vejbroens sider og vejforløbet
gennem det grønne område kan afskærmes for billys, så
det fysisk forhindres i at belyse volden og parkområdet. Det
vil også blive overvejet, om belysning kan bruges strategisk
til at forebygge, at flagermus krydser vejen i højde med
biltrafikken.
I anlægsfasen skal belysning ske ifølge en plan, der sikrer,
at belysning afskærmes, spildlys uden for pladsen undgås,
samt at der gennemføres en effektiv lysstyring, så belysnin-
gen på byggepladsen kun er tændt i de mørke perioder,
og kun når der arbejdes på byggepladsen. Herudover anbefa-
les det at anvende varm byggepladsbelysning på maksimalt
3000 Kelvin.
Der skal i forhold til driftsfasen udarbejdes en belysnings-
plan i samarbejde med Københavns Kommune, der forfiner
løsningerne for belysning, således at denne er tilpasset nabo-
skabet med de grønne omgivelser. Dette kan gennemføres
uden at gå på kompromis med trafiksikkerhed og tryghed.
For at minimere lysforurening/lysspild til de grønne om-
givelser og skabe en harmonisk overgang mellem de for-
skellige belysningsformer på henholdsvis Bystævnet og Ru-
ten, opdeles belysningen på den nye vejforbindelse i zoner,
hvor de yderste tilkørselszoner fra henholdsvis Bystævnet
og Ruten udgør en højere belysningsklasse svarende til for-
bindelsesvejene, mens den midterste zone over volden be-
lyses mindre, som belysningsklasse E2 og bearbejdes mere
restriktivt i forhold til lysforurening og spildlys.
I detailprojektet vil der sørges for at masterne placeres
i fortovets forkant eller cykelstiens forkant, og armaturet
placeres på en lang arm ind over kørebanen, hvilket vil
skabe mest lys på vejbanen og mindst spildlys til omgivel-
serne. Armaturerne skal som minimum placeres på en lang
arm, der rækker ind over kørebanerne. Derved belyses vej-
banen bedre og der bliver mindre spildlys til omgivelserne.
I detailprojektet skal desuden undersøges hvordan af-
skærmning af billys om natten kan implementeres.
Ved implementering af disse afværgeforanstaltninger vil
den nye vejforbindelses belysning få en mindre påvirkning
på miljøet i driftsfasen.
9.7. Trafikale forhold
9.7.1. Eksisterende forhold
Tingbjerg/Utterslevhuse og bydelen Bystævneparken ud-
gør to store, i dag adskilte, boligområder i den nordlige del
af Københavns Kommune. På trods af de store omkringlig-
gende veje, er områderne svært tilgængelige. Det gælder
særligt Tingbjerg. I dag er der kun adgang for biler til og
fra Tingbjerg via krydset Ruten/Åkandevej. Dette isolerer
området fra resten af byen.
Forbindelser på tværs af Vestvolden er i dag placeret ved
vejene Mørkhøjvej eller Åkandevej, hvor det er muligt med
bil at krydse voldanlægget og dermed komme fra det ene
boligområde til det andet. Der er kun vejadgang via krydset
mellem Ruten og Åkandevej i bydelens sydøstlige hjørne.
Kommer man fra syd, kan man komme ind på Ruten enten
fra Hillerødmotorvejen eller fra Åkandevej. Fra nord kan
Ruten ikke tilgås via Hillerødmotorvejen, idet der ikke er
nordlige rampeanlæg. Kommer man fra nord, er den eneste
adgang en omvej via Høje Gladsaxevej.
Syd for Vestvolden ligger den nordlige del af Husum. Om-
rådet betjenes af Mørkhøjvej og Frederikssundsvej. Ligesom
Tingbjerg er bydelen domineret af store boligbyggerier og
betjenes bl.a. via vejen Bystævnet, der er en lokalvej, der
leder fra den sydlige del af boligområdet og op mod nord,
og ender ved Vestvolden.
Bystævnet er en bred, tosporet lokalvej med bustrafik,
skillerabatter, cykelstier og fortov. Vejudlægget er knap 30
m bredt, og kørebanebredden er ca. 11,5 m.
I og omkring projektområdet er der desuden et netværk af
gang- og cykelstier.
9.7.2. Påvirkning i anlægsfasen
Anlægsfasen vil medføre en stigning i trafikken i området
omkring Tingbjerg og Husum Nord. Særligt vil mængden
af tung trafik stige i forbindelse med bortskaffelse af jord
og levering af byggematerialer. Herudover forventes daglig
arbejdskørsel til og fra byggepladsen. Den genererede byg-
getrafik vil variere gennem anlægsfasernes aktiviteter. Det
endelige trafikmønster vil først blive kendt, når en entrepre-
nør er knyttet til opgaven, og anlægslogistikken bliver ende-
ligt fastlagt.
9.7.3. Påvirkning i driftsfasen
Det kan forventes, at trafikbelastningen på den nye vejfor-
bindelse vil være ca. 8.200 køretøjer pr. hverdagsdøgn. Der
forventes en spidstimetrafik på ca. 550 køretøjer/t. Dette
kan hovedsageligt henføres til en overflytning fra og aflast-
ning af Åkandevej, hvor trafikbelastningen falder fra 12.000
køretøjer pr. hverdagsdøgn til 6.930 køretøjer pr. hverdags-
døgn, dvs. med 5.500 køretøjer pr. hverdagsdøgn.
Trafikken på Langhusvej og den vestlige ende af Ruten vil
stige markant, mens trafikken på Terrasserne vil falde. Des-
uden vil trafikbelastningen på den vestlige del af Ruten stige
30
fra ca. 2.600 køretøjer pr. hverdagsdøgn til 7.800 køretøjer
pr. hverdagsdøgn.
På Husumsiden vil den nye vejforbindelse medføre en
markant trafikstigning på Bystævnet. Her forventes trafik-
ken at stige med ca. 60 pct. i forhold til Basis 2035. Der-
imod falder trafikken med ca. 50 pct. på Åkandevej og
Gadelandet. Desuden aflastes krydsene Åkandevej/Ruten og
Åkandevej/Gadelandet. I krydset Gadelandet/Bystævnet vil
den samlede trafikmængde til gengæld stige med ca. 10-15
pct. Dette dækker over store ændringer i de enkelte trafik-
strømme i dette kryds: I Basis 2035 er trafikmængden på
Gadelandet ca. 30 pct. større end på Bystævnet. Efter etable-
ring af en ny vejforbindelse er trafikmængden på Gadelan-
det derimod kun ca. halvt så stort som på Bystævnet. Det
vil blive nødvendigt at undersøge trafikafviklingen i dette
kryds og etablere nødvendige foranstaltninger for at kunne
håndtere ændringen i trafikken.
I omgivelserne, ved tilslutning til Frederikssundsvej, er
der på Islevhusvej beregnet en forskel på +700 køretøjer
og på Storegårdsvej +1.700 køretøjer. På Frederikssundsvej
forventes en forskel på +500 køretøjer nordvest for Store-
gårdsvej og -600 køretøjer sydøst for Storegårdsvej. Disse
ændringer er alle små, og forventes ikke at påvirke den
trafikale afvikling markant.
For hovedstadsområdet som helhed vil den nye vejforbin-
delse ifølge beregningerne kun medføre marginal forskel i
antallet af bilture, ca. +400 ture pr. hverdagsdøgn.
I øvrigt viser beregningerne, at den nye vejforbindelse
hovedsageligt vil blive brugt af trafik til og fra Tingbjerg
eller Bystævnet. Gennemkørende trafik vil kun udgøre ca.
900 køretøjer pr. hverdagsdøgn svarende til ca. 10 pct. af
trafikken på forbindelsen.
Bløde trafikanter, der skal til eller fra Tingbjerg, vil med
den nye vejforbindelse opleve en øget fremkommelighed, da
den nye forbindelse vil skabe en ny mulighed for at krydse
Vestvolden. Vejen er designet med bred cykelsti og fortov,
og den skiltede hastighed på vejen er lav. Det vil derved
være trafikalt trygt for cykler og fodgængere.
Bløde trafikanter, der færdes langs Voldalléstien eller de
mange øvrige stier i området, der krydser den nye forbindel-
se, vil derimod opleve vejen som en barriere, der forringer
deres fremkommelighed.
9.7.4. Afværgeforanstaltninger
I anlægsfasen vil der blive indarbejdet trafikafviklingspla-
ner med fokus på god fremkommelighed og god trafiksik-
kerhed i det omkringliggende vejnet og stinet, herunder
afskærmning, afmærkning, skiltning, omdirigering af trafik-
ken og infotavler. Desuden vil det blive sikret, at byggetra-
fik sker i normal arbejdstid.
I driftsfasen skal Københavns Kommune se nærmere på
trafikale foranstaltninger i oplandet til projektområdet, der
vil afværge den øgede trafikmængde, særligt på den vestlige
del af Ruten og langs Bystævnet.
Det anbefales at fjerne de eksisterende indsnævringer i
Ruten, tre i alt, og etablere vejbump i stedet for. Placerin-
gen af de nye vejbump skal defineres med henblik på place-
ring af de eksisterende vejbump og jf. vejreglers anbefalin-
ger. Bystævnet anbefales endvidere fartdæmpet til 40 km/t
ved etableringen af vejbump i strækningen mellem Kobbel-
vænget og Gadelandet. Det kan desuden overvejes at udvide
fortovene og evt. cykelstier i denne strækning, idet de er ret
smalle.
Det anbefales at udføre kapacitetsberegninger i krydsene
Bystævnet/Gadelandet og Storegårdsvej/Frederikssundsvej
med de fremtidige trafikmængder ved etablering af den
nye vejforbindelse. Det anbefales også at vurdere den nuvæ-
rende krydsgeometri og trafikafvikling med henblik på at
etablere de nødvendige foranstaltninger og tiltag, eventuelt
ny krydsudformning, for at kunne håndtere ændring i trafik-
mængder og -strømme.
9.8. Støj og vibrationer
9.8.1. Eksisterende forhold
I dag er området omkring Vestvolden ikke belastet med
vejstøj over 55 dB.
De nordøstlige boligområder i Tingbjerg påvirkes af støj
fra Hillerødmotorvejen. Her er en del af området belastet
med vejtrafikstøj i intervallet mellem 60 og 65 dB, dvs.
over den vejledende grænseværdi på 58 dB. Ellers ligger
størstedelen af Tingbjerg i intervallet fra 55-60 dB eller
lavere. Her er det fordelingsvejene i området, som bidrager
til støjbelastningen.
De større veje i området, Åkandevej og Ruten, bidrager
alene til støjbelastningen på boligerne i randbebyggelsen til
disse veje. Det samme gælder for de primære fordelingsveje
Langhusvej, Gavlhusvej og Terrasserne. Støjudbredelsen fra
trafikken på Mørkhøjvej påvirker ikke Tingbjerg.
Boligområderne syd for Vestvolden, i Husum, er i dag
ikke støjbelastede.
9.8.2. Påvirkning i anlægsfasen
Under anlægsarbejdet vil der være perioder med støj for
de omkringboende. Oplevelsen afhænger i høj grad af, om
der sker samtidig anvendelse af maskiner, af afstanden til
de berørte beboere samt vejrforholdene den enkelte dag. I
stor afstand fra en støjkilde er vejrforholdene af afgørende
betydning for den oplevede støjbelastning.
Der kan især ved spunsarbejder forventes høje støjniveau-
er ved de nærmeste naboer og at der vil kunne forekom-
me overskridelser af støjgrænsen for anlægsarbejder på 70
dB(A) her. Ved kolonihaverne i H/F HusumHave vil der, på
grund af den korte afstand til byggepladsen, generelt kunne
opleves høje støjniveauer under de mest støjende anlægsar-
bejder.
I forbindelse med anlægsfasen vil der blive en øget mæng-
de trafik i området i form af lastbiler, der kører med an-
lægsmaskiner, materialer, jord m.v. Der vurderes i de mest
31
trafikerede perioder en stigning i hverdagsdøgntrafik på By-
stævnet på 15-23 lastbiler, mens der for Ruten forventes en
stigning på 16-24 lastbiler.
På baggrund af afstanden til de nærmeste naboer vurderes
der ikke at være risiko for, at de kan opleve vibrationsge-
ner i forbindelse med anlægsarbejderne ved de nærmeste
boliger. Kolonihaverne i H/F HusumHave er placeret i en
afstand tættere på byggepladsen end 25 m, hvorfor der skal
være særlig fokus på vibrationsniveauerne her i forbindelse
med spunsarbejderne.
9.8.3. Påvirkning i driftsfasen
Trafikstøj, når vejforbindelsen er i drift, er vurderet for et
influensområde omkring Tingbjerg og Husum og ud fra en
sammenligning af den beregnede trafik i året 2035 med og
uden den planlagte vej.
Ifølge beregningsresultaterne vil de største ændringer i
støjbelastningen ske i nærområderne omkring den nye vej-
forbindelse, hvor et 50-60 m bredt bælte på begge sider af
vejen bliver belastet med et støjniveau på 58-63 dB.
Også langs den vestlige del af Ruten, hvor trafikstignin-
gen er markant, stiger støjniveauet. Her er belastningen på
facaderne ud mod Ruten på mellem 63 og 68 dB i løsnings-
forslaget, hvor belastningen i basisscenariet var mellem 58
og 63 dB på flere af facaderne. Det ses også af støjkortene,
at bebyggelsen langs Ruten har en facade med under 58 dB.
På Langhusvej, hvor trafikken forøges med ca. 50 pct.,
er der en forøget støjbelastning på facaderne mod vejen på
op til 3 dB. Men også her er der fortsat en stille facade på
bygningens bagside.
Antallet af boliger, hvor der vil være en mærkbar forskel
i trafikstøjens niveau, er beregnet til 115 boliger. I disse
boliger er der beregnet en stigning i lydniveauet på 3 dB el-
ler mere og samtidig en fremtidig støjbelastning på facaden
over 58 dB. Ifølge beregningerne vil desuden 425 boliger
få en mindre stigning, 1-3 dB, hvilket erfaringsmæssigt ikke
er hørbart. Samtidig vil 187 boliger få en reduktion i den
nuværende belastning fra trafikstøj, mellem 1-3 dB.
9.8.4. Afværgeforanstaltninger
I anlægsfasen vil der blive gjort tiltag til afskærmning af
maskinerne, anvendt maskiner med lavere støjemission og
anvendt færre samtidige maskiner (dette forøger byggetiden)
med henblik på nedbringelse af støjbelastningen.
Byggeaktivitet vil blive begrænset til normal arbejdstid,
jf. reglerne herfor i Københavns Kommune. Der skal desu-
den gennemføres effektiv og rettidig naboorientering. Der
skal i muligt omfang anvendes arbejdsprocesser, der skaber
de mindst mulige vibrationer og støjgener. Herunder nedvi-
brering af spuns frem for ramning. Desuden skal særligt
støjende eller vibrerende arbejder som spuns søges samlet i
afgrænsede perioder.
Der er vurderet på mulighederne for forskellige støjre-
ducerende foranstaltninger, f.eks. støjsvag asfaltbelægning,
reduktion af hastighed, etablering af støjskærme ved de re-
kreative områder, en støjskærm ved boligblok på Bystævnet,
Kobbelvænget 1-7, og facadeisolering af boliger.
Den mest effektive og realiserbare løsning vil være lyd-
isolering af facade/vinduer. Dette skyldes, at området med
de største stigninger på facaden generelt er områder med
etageboliger, hvor de afskærmende forhold kun vil have en
væsentlig effekt på de nederste etager.
Generelt vil forøgelsen af støj på bygningernes facader
medføre en tilsvarende stigning i det indendørs støjniveau i
boligerne. En stigning af facadestøjniveauet på f.eks. 3 dB
vil altså betyde et 3 dB højere støjniveau i boligen.
Tilbuddet om facadeisolering vil blive givet ved facader
med stigninger over 3 dB, og hvor der samtidig er en
støjbelastning over 58 dB. Der vil ikke blive givet tilbud
om facadeisolering ved facader med stigninger under 3 dB
og ved facader med en støjbelastning under 58 dB. Tilbud
om facadeisoleringsordning vil blive givet i henhold til
Vejdirektoratets ”Støjisolering af boliger mod trafikstøj –
Projektvejledning for administration af vejdirektoratets til-
skudsordning” fra 2009.
Det bemærkes i den forbindelse, at ordningen er en del
af det kommunale projekts finansiering, dvs. at det er Kø-
benhavns Kommune, der skal finansiere og administrere en
eventuel støjisoleringsordning. Dette skal endvidere indar-
bejdes i samarbejdsaftalen mellem Københavns Kommune
og Vejdirektoratet.
9.9. Rekreative forhold, sundhed, motion og fritid
9.9.1. Eksisterende forhold
Projektområdet ligger på tværs af den grønne korridor, der
indgår i Fingerplanens udpegning af indre grønne kiler. Pro-
jektområdet ligger også på tværs af flere stier langs med
Vestvolden. To parallelle grusstier adskilt af en hæk danner
skel til Haveforeningen HusumHave, der siden 1967 har
haft nyttehaver langs Fæstningskanalen. På begge sider af
kanalen løber endvidere en trampesti umiddelbart ved kana-
len.
De tværgående stier krydses af en diagonal sti, der forbin-
der Tingbjerg ved Ruten med cyklist- og fodgængerbroen
over Fæstningskanalen midt i projektområdet, og en nord-
syd-gående sti forbinder den nordlige tværgående sti med
Tingbjerg ved Langhusvej.
Stierne anvendes af gående, løbende og cyklende. Voldal-
léstien er en del af den nationale cykelrute nr. 9 og indgår
i et større stisystem, der sikrer en grøn forbindelse mellem
natur- og parkområder omkring København. Cykelrute 9 er
desuden en del af cykelruten Berlin-København.
Også stien på tværs af volden mellem Tingbjerg og Hus-
um via broen over kanalen benyttes af mange gående og
cyklende som forbindelseskorridor mellem bydelene og som
adgangsvej til voldanlægget fra nord og fra syd.
Den historiske legeplads mellem Voldalléstien og selve
volden er etableret i de senere år og har til formål at formid-
32
le Vestvoldens særlige historie og er inddelt i tematiske le-
gestationer, der fortolker områdets historie til legeredskaber
for helt små børn. Området er designet, så det igennem le-
gen er muligt at forestille sig det liv, der har været omkring
Vestvolden, og historien bliver levende.
I Københavns Kommune mellem Åkandevej og Frederiks-
sundsvej findes i alt fem kolonihaver. Disse er alle gjort
permanente med Kolonihaveloven af 7. juni 2001. En række
af kolonihaver strækker sig umiddelbart øst og vest for pro-
jektområdet.
9.9.2. Påvirkning i anlægsfasen
I anlægsfasen vil det være nødvendigt at etablere bygge-
plads i projektområdet, hvorved stierne i området lukkes
og stitrafikken ledes ad andre ruter uden om området. Lege-
pladser og de grønne parkarealer omkring projektområdet,
samt kolonihaverne i nabolaget, opretholdes i anlægsfasen
med ændrede adgangsforhold fra de tilliggende bydele og
i naboskab med byggeområde og byggeaktiviteter, der kan
opleves generende med tilstedeværelse og støj.
9.9.3. Påvirkning i driftsfasen
Der vil ske ændringer af stiforløb, og den fremtidige
vejforbindelse vil visuelt og akustisk ændre på områdets
rekreative funktion og potentialer.
Voldalléstien vil få et stop ved passagen af den nye vejfor-
bindelse, der vil få en relativ høj trafikmængde, ca. 8.200
køretøjer pr. dag. Der etableres en passage i niveau med vi-
gepligt for gående og cyklende. Passagen vil leve op til dan-
ske standarder for færdselssikkerhed, f.eks. med bump på
vejen, fodgængerfelt og en helle midt på vejanlægget. Om
nødvendigt kan passagen udbygges med lysregulering.
Den nuværende, tværgående sti og broforbindelse opret-
holdes med let ændrede forløb på de to sider af Fæstnings-
kanalen. Den eksisterende trappeforbindelse på hovedvolden
retableres. Stierne på langs af Vestvoldens nordlige side
over fæstningsskråningen omlægges og tilpasses den nye
vejforbindelse, således at gående føres over den nye vej ved
tilslutning ved Ruten eller ved etablering at et krydsnings-
punkt på vejen. Passagen langs kanalens sydlige side kan
opretholdes. Langs den nordlige side af kanalen vil stien
blive afbrudt.
Påvirkningen på stier og forbindelser vurderes at være en
væsentlig påvirkning af deres rekreative værdier og poten-
tialer.
Legepladser, parkarealer og kolonihaver vil stadig kun-
ne bruges med forskellige ændringer af adgangsforholde-
ne. Ophold og brug af disse områder vil dog blive præget af
den nyetablerede vejforbindelse, der vurderes at ville foran-
dre oplevelsen af disse områder både ved sin tilstedeværelse
og ved støj.
9.9.4. Afværgeforanstaltninger
I anlægsfasen vil der ske en midlertidig omdirigering af
færdslen på Voldalléstien og øvrige stier i projektområdet,
med tydelig skiltning og anden vejledning og regulering, der
sikrer kontinuitet af stierne og sikre krydsningspunkter. Des-
uden sikres en god hegning/afskærmning af byggeområder-
ne mod de omgivende rekreative arealer, også af hensyn
til børn og andre sikkerhedsmæssige hensyn særligt ved
områdets legepladser. Der bør ved arbejdets start foreligge
en plan for midlertidige og eventuelt for permanente flytnin-
ger/nyindretninger af parkfaciliteter, legepladser og eventu-
elt kolonihaver.
For driftsfasen vil der blive etableret trafiksikre krydsnin-
ger af den nye vej. Desuden må man af sikkerhedsmæssige
hensyn planlægge opsætning af hegn eller rækværk langs
toppen af spunsvægge.
9.10. Luftkvalitet og klimaeffekt
9.10.1. Eksisterende forhold
Luftkvaliteten målt på nærmeste målestation betegnes som
’overvejende god’ eller ’god’, dvs. de to højeste kategori-
er. Samme vurdering fås ved opslag i projektet ”Luften
på din vej” fra Aarhus Universitet. For et punkt i det ek-
sisterende kryds mellem Ruten og Langhusvej, er der for
de tre indikatorer beregnet værdier, der ligger betydeligt
under grænseværdierne. Beregningsresultatet for dette ud-
valgte punkt svarer ganske til resultaterne for bl.a. punktet
for enden af Bystævnet på Husumsiden af Vestvolden og i
øvrigt i store træk til resultaterne for de omkringliggende
bydele, Tingbjerg og Husum.
9.10.2. Påvirkning i anlægsfasen
I anlægsfasen kan der forekomme støvende arbejder og
emissioner fra entreprenørmaskiner og ekstra trafik til og fra
byggepladsen. Dette kan i perioder påvirke beboere, der bor
tæt på byggepladsen.
Der er beregnet en global CO2-udledning fra anlægget på
1.600 tons. Medregnes alene det nationale bidrag, er CO2-
udledning beregnet til 900 tons.
9.10.3. Påvirkning i driftsfasen
Efter den nye vejforbindelse er taget i brug, ventes en
lokal påvirkning af luftkvaliteten på grund af trafikemissio-
ner. Dette dog ikke i en sådan grad, at det nærmer sig græn-
serne for koncentrationerne af luftforureningskomponenter-
ne. Ændringerne i luftkvaliteten vurderes på denne baggrund
som ubetydelige.
Det skal minimeres ved udlægning af køreplader, fartbe-
grænsning på grus og jordarealer, rengøring af materiel og
af befæstede veje samt i relevant omfang ved sprinkling af
arbejds- og oplagringsområder. Anlægsprojektet vil medfø-
re CO2-udledning, men klimaeffekten heraf vurderes som
ubetydelig, når den ses i sammenhæng med Københavns
Kommunes samlede udledning.
Ændringerne i CO2-udledning som følge af ændret trafik-
33
billede vurderes ligeledes som ubetydelige, da antal kørte
kilometer på vejnettet som følge af projektet er marginalt.
9.10.4. Afværgeforanstaltninger
I anlægsfasen kan ejendomme i nærheden af anlægsar-
bejder blive påvirket i mindre grad af diffuse støvemissio-
ner. Disse gener vil minimeres ved, at der i forbindelse med
anlægsarbejdet gennemføres udlægning af køreplader, fart-
begrænsning på grusveje/jordarealer, rengøring af materiel
og renholdelse af befæstede veje og sprinkling af arbejds-
og oplagsområder, adgangs- og køreveje, arbejdspladser og
henlagt jord i tørre perioder og perioder med megen blæst.
Påvirkning af luftkvaliteten i forhold til emission af for-
urenende stoffer vurderes at være ubetydelig i anlægsfasen,
men der kan stilles krav om, at entreprenøren opstiller regler
for byggepladser, der bl.a. begrænser unødig tomgangskør-
sel. Desuden kan det kræves, at entreprenørmaskinerne skal
være udstyret med partikelfiltre, der reducerer partikelemis-
sioner.
9.11. Grundvand og drikkevand
9.11.1. Eksisterende forhold
Projektområdet er beliggende i et område med drikke-
vandsinteresser og i indvindingsoplandet til Islevbro Vand-
værks kildeplads på Tårnvej 442 i Rødovre (ca. 2.600 m
mod syd). Projektområdet ligger på kanten af dette indvin-
dingsopland, der som helhed ligger i et område uden særlige
drikkevandsinteresser.
Data om grundvandforekomster og deres tilstand er frem-
søgt via udkast til vandområdeplaner 2021-2027 og tilhøren-
de MiljøGIS. Det terrænnære grundvand, samt regionale
grundvandsforekomster i projektområdet, har ringe kemisk
tilstand. Der er ingen oplysninger om tilstand for grundvand
dybt. Det terrænnære grundvand i projektområdet har god
kvantitativ tilstand. Miljømål for det terrænnære grundvand,
samt for regionale grundvandsforekomster i projektområdet,
er god kemisk tilstand og god kvantitativ tilstand.
9.11.2. Påvirkning i anlægsfasen
I anlægsfasen vil der arbejdes med entreprenørmaskiner,
og der vil ske gennemgravning af jordlag på stræknin-
gen. Håndtering af maskiner, smøring og brændstofpåfyld-
ning skal ske efter gældende sikkerhedsregler og procedu-
rer. Det vurderes derfor, at risikoen for spild og grundvands-
forurening herfra er lille. Der er ikke kendte jordforurenin-
ger i arbejdsområdet, og der vurderes derfor ikke at være
særlige risici med hensyn til frigørelse af forureninger.
9.11.3. Påvirkning i driftsfasen
Der vil i driftsfasen ikke ske udledning til overfladevand
eller grundvand, idet vejens afvanding vil blive tilsluttet
spildevandsforsyningsselskabets eksisterende regnvandssy-
stem. Spild som følge af uheld eller ulykker vil ikke være
større end på tilsvarende veje og vil ligeledes afledes til spil-
devandsforsyningsselskabets system. Selv om risikoen for
spild er større, end hvis vejen ikke bygges, vurderes denne
risiko ikke at være større end tilsvarende veje, og projektet
vurderes derfor heller ikke i driftsfasen at indebære særlige
risici for forurening af grundvand eller drikkevand.
9.12. Overfladevand – Vandløb og søer
9.12.1. Eksisterende forhold
I Basisanalyse for vandområdeplanerne 2021-2027 er pro-
jektområdets delstrækning af Fæstningskanalen en del af
Vandområde o1505_x, der har en målsætning om ’god øko-
logisk tilstand’ samt ’god kemisk tilstand’. Den nuværende
tilstand er ifølge basisanalysen ’moderat økologisk tilstand’,
dvs. at målsætningen aktuelt ikke er opfyldt.
I Basisanalyse for vandområdeplanerne 2021-2027 er den
nedstrøms beliggende Utterslev Mose en del af vandområde
788, der har en målsætningen om ’godt økologisk potentia-
le’ samt ’god kemisk tilstand’. Den nuværende tilstand er
ifølge basisanalysen ’moderat økologisk tilstand’ og ’ikke-
god kemiske tilstand’, hvilket betyder at målsætningerne
aktuelt ikke er opfyldt.
9.12.2. Påvirkning i anlægsfasen
Fæstningskanalen påvirkes ikke under anlægsfasen. Ut-
terslev Mose påvirkes ikke af projektet under anlægsfa-
sen. Vejbroen vil konstrueres med støttepunkter på land og
vil ikke påvirke vandføringen i vandløbet. Afvandingen fra
broen vil blive tilsluttet spildevandsforsyningsselskabets ek-
sisterende fællessystem (kloak), og der udledes ikke overfla-
devand fra broen til Fæstningskanalen. Under anlægsperio-
den på ca. ét år vil der ikke ske udledning af hverken vand
eller materialer fra projektet, og vandløbet beskyttes, hvis
nødvendigt med afskærmning/dug. Der vil ikke blive gravet
i Fæstningskanalen eller bræmmer, og der ændres ikke på
tilløb eller afløb mod Utterslev Mose. Regnvand ledes til det
eksisterende fællessystem.
Overfladevand fra brodækket og vejen vil både under an-
læg og drift blive ledt til spildevandsforsyningsselskabets
eksisterende fællessystem, og vandet vil ikke blive udledt til
Fæstningskanalen. Overfladevand fra byggepladsen tilslut-
tes ligeledes spildevandsforsyningsselskabets eksisterende
fællessystem.
Da overfladevandet ledes til spildevandsforsyningsselska-
bets fællessystem, vil der ikke ske en direkte udledning til
målsatte vandforekomster. Projektet vil i anlægsfasen ikke
medføre risiko for at påvirke vandkvaliteten i Fæstningska-
nalen eller i Utterslev Mose. Anlægsarbejdet vil dermed
ikke medføre risiko for forringelse af tilstand for de målsatte
vandforekomster og ej heller være til hinder for, at de mål-
satte vandforekomster kan opnå deres miljømål.
Det er Københavns Kommune, der meddeler tilslutnings-
tilladelse til afvanding fra projektet både i anlægs- og drifts-
fasen. Det er vurderet, at projektets vejafvanding kan rum-
mes inden for forsyningsselskabets eksisterende udlednings-
tilladelse.
34
9.12.3. Påvirkning i driftsfasen
Da broen er placeret således, at den ikke påvirker vandfø-
ringen i Fæstningskanalen hverken ved ekstrem- eller hver-
dagssituationer, vil der ikke være nogen påvirkning af vand-
løbets hydrauliske funktion. Der vil heller ikke være nogen
udledning af stoffer til Voldgraven (Fæstningskanalen) fra
vejanlægget, der i stedet tilsluttes til spildevandsforsynings-
selskabets eksisterende fællessystem. Utterslev Mose påvir-
kes derfor ikke af projektet, og det vurderes, at projektet
ikke vil medføre risiko for forringelse af tilstand for de
målsatte vandforekomster og ej heller være til hinder for, at
de målsatte vandforekomster kan opnå deres miljømål.
Det er Københavns Kommune, der meddeler tilslutnings-
tilladelse til afvanding fra projektet både i anlægs- og drifts-
fasen. Det er vurderet, at projektets vejafvanding kan rum-
mes inden for forsyningsselskabets eksisterende udlednings-
tilladelse.
9.13. Geologi, jordbund, forurenet jord samt råstoffer
9.13.1. Eksisterende forhold
Projektområdet indgår i et typisk morænelandskab, hvor
sen- og postglaciale smeltevandsaflejringer stedvis overlej-
rer en formation af moræneler over kalk. Der foreligger
ikke boringer fra selve projektområdet, men nær dette er der
udført boringer, der viser denne opbygning.
Mere generelt omkring voldsystemet (dvs. Fæstningskana-
len og voldene langs siderne af denne) er arealerne kunstigt
anlagt i slutningen af 1800-tallet. Voldene, som ligger højere
end det generelle terrænniveau, er med stor sandsynlighed
opbygget af moræneler og materiale fra smeltevandsaflejrin-
gerne.
Projektarealet omfatter ikke arealer med kendte jordforur-
eninger, hverken på V1- eller på V2-niveau. Der forekom-
mer ikke råstofinteresser i projektområdet, der derved ikke
kommer til at dække over eller på anden måde foregribe
råstofudnyttelse. Der forventes anvendt relativt beskedne
mængder af råstoffer, hovedsageligt beton, stål, grus og as-
falt.
Vejdirektoratet har udført en miljøkortlægning inden for
undersøgelsesområdet, herunder for lokalisering af forurene-
de grunde. Der er i den forbindelse ikke fundet nogen kend-
te forureninger i området, og der er således ikke viden om,
at der genereres affald i projektet, som kunne indeholde mil-
jøfarlige stoffer. Såfremt der undervejs i den efterfølgende
detailprojekterings- og etableringsfase registreres potentielt
miljøfarligt affald, vil det blive håndteret efter gældende
regler.
9.13.2. Påvirkning i anlægsfasen
Ved konstruktionen af vejanlægget forventes der afgravet
ca. 6000 m3 projektjord. Projektets jordpartier forventes ik-
ke at være forurenede og kan dermed anvendes som en
ressource i nærværende projekt eller nærliggende projek-
ter. Hvis der findes forurenet jord, vil jorden skulle transpor-
teres til godkendt modtager. Gravearbejdet vil følge myndig-
hedernes anvisninger.
I den efterfølgende detailprojekteringsfase vil der blive
udført geotekniske boringer i området i forhold til at kort-
lægge de mere præcise geotekniske forhold, herunder jor-
dens beskaffenhed og forureningsgrad. Dette vil ligge ende-
ligt til grund for, om al jord i anlægsområdet vil kunne
genbruges i projektet.
Der anvendes forholdsvist begrænsede mængder af råstof-
fer, også relativt i forhold til samfundets øvrige omsætning
af disse.
I anlægsfasen vurderes projektet derfor at få ingen eller
ubetydelig påvirkning på jordbund, jordforurening og råstof-
forhold.
9.13.3. Påvirkning i driftsfasen
I driftsfasen vil der ikke skulle afgraves jord eller forbru-
ges råstoffer, ud over til almindelig vedligeholdelse af ca.
300 m offentlig vej. I driftsfasen vurderes projektet derfor at
få ingen eller ubetydelig påvirkning på jordbund, jordforure-
ning eller råstofforhold.
9.13.4. Afværgeforanstaltninger
I anlægsfasen skal projektjorden efter en jordhåndterings-
plan anvendes enten til genindbygning i projektområdet el-
ler til andre egnede projekter. Hvor dette ikke kan lade sig
gøre, transporteres den til godkendt deponi.
I driftsfasen er der ikke identificeret behov for afværgefor-
anstaltninger.
Projektet vurderes ikke at generere større mængder af-
fald. Affald håndteres efter gældende regler for affaldshånd-
tering, herunder screening og anmeldelse af affald, samt
Københavns Kommunes affaldsregulativ. Derfor vurderer
Vejdirektoratet, at påvirkning fra affald på miljøet vil være
ubetydelig.
10. Forholdet til EU-retten
Det vurderes samlet set, at anlægsprojektet nævnt i § 1,
stk. 1, kan gennemføres inden for EU-rettens rammer.
Lovforslaget lever op til kravene om klage eller dom-
stolsprøvelse i Konvention om adgang til oplysninger, of-
fentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til kla-
ge eller domstolsprøvelse på miljøområdet (Århus-konventi-
onen).
De gennemførte miljøundersøgelser og høringer opfylder
kravene i VVM-direktivet som ændret ved Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om
ændring af direktiv 2011/92/EU, for så vidt angår offentlig
deltagelse og adgang til domstolsprøvelse.
Der er derudover i forbindelse med miljøkonsekvensvur-
deringen udført de nødvendige vurderinger af anlægspro-
jektets påvirkninger af Natura 2000-områder i overensstem-
35
melse med Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992
om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (ha-
bitatdirektivet) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde
fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet).
10.1. VVM-direktivet
VVM-direktivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse
offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, som
ændret ved direktivet 2014/52/EU af 16. april 2014), inde-
holder minimumskrav til proceduren for tilladelse til offent-
lige projektet, som kan forventes at få væsentlig indvirkning
på miljøet.
VVM-direktivet er implementeret i vejlovens kapitel 2 a,
og regler udstedt i medfør heraf, for så vidt angår statslige
vejanlæg og dertil knyttede projekter.
I henhold til vejlovens § 17 a, stk. 3, kræver Vejdirektora-
tets etablering, udvidelse eller ændring af statslige vejanlæg
og dertil knyttede projekter, der er omfattet af vejlovens
bilag 1 eller 2, ikke administrativ tilladelse, når projektet
opnår tilladelse ved anlægslov.
Folketingets vedtagelse af en anlægslov vil udgøre tilla-
delsen til anlægsprojektet i overensstemmelse med tilladel-
seskravet i VVM-direktivets artikel 2, stk. 1.
Anlægsprojektets indvirkning på miljøet er beskrevet og
vurderet i miljøkonsekvensrapporten herunder vurdering af
anlægsprojektets indvirkning på Natura 2000-områder. Mil-
jøkonsekvensrapporten er udarbejdet i overensstemmelse
med kravene i vejlovens kapitel 2 a. De gennemførte miljø-
undersøgelser og høring opfylder kravene i vejlovens kapitel
2 a, for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til klage
eller domstolsprøvelse. Lovforslagets punkt 9 indeholder en
sammenfatning af de vurderede påvirkninger af miljøet. An-
lægsprojektet er således miljøkonsekvensvurderet og forbe-
redt til at kunne vedtages af Folketinget i enkeltheder ved
lov.
Med Folketingets vedtagelse af loven bemyndiges trans-
portministeren til at gennemføre anlægsprojektet i overens-
stemmelse med lovforslaget, projektbeskrivelsen og de ud-
førte miljøvurderinger.
Herefter kan anlægsprojektet gennemføres på grundlag af
loven og inden for rammerne af vurderingerne af projektets
indvirkning på miljøet. Eventuelle ændringer eller udvidel-
ser af anlægsprojektet og dertil knyttede projekter, der er
omfattet af vejlovens bilag 2, vil være omfattet af den admi-
nistrative procedure i vejlovens kapitel 2 a.
10.2. Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne
I medfør af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992
om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, som
ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj
2013 (habitatdirektivet), og Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse
af vilde fugle, som ændret senest ved Europa-Parlamentets
og Rådets forordning 2019/1010/EU af 5. juni 2019, (fugle-
beskyttelsesdirektivet), er der i Danmark udpeget en række
særlige beskyttelsesområder (Natura 2000-områder).
Det følger af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, at der
i forbindelse med bl.a. anlægsprojekter skal gennemføres
en vurdering af projektets virkninger på Natura 2000-områ-
det. Jf. art. 6, stk. 1, foretages en væsentlighedsvurdering
med det formål at vurdere, om projektet kan påvirke et
Natura 2000-områdes bevaringsmålsætninger væsentligt, og
dermed om en konsekvensvurdering skal udarbejdes.
Som anført i afsnit 3.5.5 er det i forbindelse med miljø-
konsekvensvurderingen af anlægsprojektet i lovforslagets §
1, stk. 1, konstateret, at ingen Natura 2000-områder vil blive
væsentligt påvirket af det pågældende projekt.
Habitatdirektivets artikel 12-16 indeholder bestemmelser
om beskyttelse af visse dyre- og plantearter, som er optaget
på direktivets bilag IV (bilag IV-arter).
Efter habitatdirektivets artikel 12 skal medlemsstaterne
træffe de nødvendige foranstaltninger til at indføre en streng
beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de
dyrearter, der er omfattet af bilag IV, litra a), med forbud
mod bl.a. forsætlig forstyrrelse af disse arter og beskadigelse
eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder. En tilsvaren-
de forpligtelse gælder efter artikel 13, for så vidt angår
de plantearter, der er omfattet af bilag IV, litra b), og en
tilsvarende beskyttelsesordning gælder efter fuglebeskyttel-
sesdirektivets artikel 5 og 9, for så vidt angår fugle, som i
vild tilstand har deres naturlige ophold på medlemsstaternes
område i Europa, hvor EU-traktaten finder anvendelse.
Habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, artikel 13, stk. 1, og
fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 5 er gennemført i dansk
ret ved en række bestemmelser, herunder det generelle for-
bud i naturbeskyttelseslovens § 29 a og jagt og vildtforvalt-
ningslovens § 6 a og § 7, samt artsfredningsbekendtgørel-
sen. Ved dette lovforslag sker der ikke fravigelse af den
nævnte lovgivning.
Der er i forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen,
herunder det supplerende tillæg til miljøkonsekvensvurde-
ring, ikke konstateret påvirkning af arter omfattet af bilag
IV. Vejdirektoratet har i sit høringsnotat fra september 2022
vurderet, at der er udført de nødvendige undersøgelser til
at kortlægge potentielle konsekvenser for flagermus og nød-
vendige foranstaltninger. Udpegningen af potentielle yngle-
og rastesteder er foretaget på baggrund af et forsigtigheds-
princip. På baggrund af det samlede fremlagte datagrundlag,
vurderer Vejdirektoratet, at der er foretaget en tilstrækkelig
og fyldestgørende vurdering af mulige konsekvenser for fla-
germus, og at gennemførelsen af projektet ikke vil påvirke
den økologiske funktionalitet af yngle- og rasteområder for
flagermus i projektområdet.
10.3. Århus-konventionen
Lovforslaget lever op til kravene om klage eller dom-
stolsprøvelse i Konvention om adgang til oplysninger, of-
fentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til kla-
36
ge eller domstolsprøvelse på miljøområdet (Århus-konventi-
onen). EU er kontraherende part under Århus-konventionen,
og konventionen er derfor også gennemført i EU-retten, jf.
herved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF
af 26. maj 2003 om mulighed for offentlig deltagelse i
forbindelse med udarbejdelse af visse planer og program-
mer på miljøområdet og om ændring af Rådets direktiv
85/337 /EØF (det tidligere VVM-direktiv) og Rådets direk-
tiv 96/61 /EF af 24. september 1996 om integreret forebyg-
gelse og bekæmpelse af forurening (det tidligere I PPC-di-
rektiv), for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til
klage og domstolsprøvelse.
Efter Århus-konventionens artikel 9, stk. 2, skal enhver
part under konventionen inden for rammerne af dens natio-
nale lovgivning sikre, at medlemmer af den berørte offent-
lighed, som har tilstrækkelig interesse, har adgang til ved
en domstol og/eller et andet ved lov etableret uafhængigt
og upartisk organ at få prøvet den materielle og processuel-
le lovlighed af enhver afgørelse, handling eller undladelse,
der er omfattet af bestemmelserne i konventionens artikel
6. Hvad der udgør tilstrækkelig interesse, fastsættes i over-
ensstemmelse med dansk rets almindelige regler og i over-
ensstemmelse med det mål at give den berørte offentlighed
vid adgang til domstolsprøvelse inden for rammerne af kon-
ventionen. Ikke-statslige organisationer, der arbejder for at
fremme miljøbeskyttelse, og som imødekommer alle krav
efter national lovgivning, anses for at have tilstrækkelig in-
teresse, jf. også konventionens artikel 2, stk. 5.
Reglerne om klage og domstolsprøvelse i forhold til mil-
jøvurdering af konkrete projekter er gennemført i EU-retten
i artikel 11 i VVM-direktivet.
Det følger af Århus-konventionens artikel 9, stk. 3, at
medlemmer af offentligheden, der opfylder eventuelle kri-
terier i national ret, skal have adgang til administrative el-
ler retslige procedurer for at anfægte private personers og
offentlige myndigheders handlinger eller undladelser, der
er i strid med nationale bestemmelser, der vedrører miljø-
et. Denne forpligtelse, som ikke er gennemført i særskilte
EU-regler, anses i relation til nærværende lovforslag også
for at være opfyldt ved dansk rets almindelige adgang til at
anlægge et civilt søgsmål.
Efter Århus-konventionens artikel 9, stk. 4, skal procedu-
rer omfattet af bestemmelsens stk. 2 og 3 stille tilstrækkeli-
ge og effektive retsmidler til rådighed, inklusive foreløbige
retsmidler, hvor dette findes passende, der skal være rimeli-
ge og retfærdige, betimelige og ikke uoverkommeligt dyre.
Processen ved danske domstole forudsættes at leve op
til kravene i Århus-konventionen og VVM-direktivet m.v.
Efter dansk praksis kan enhver, der har retlig interesse efter
dansk rets almindelige regler, herunder også organisationer
omfattet af Århus-konventionens artikel 2, stk. 5, således
bl.a. indbringe spørgsmålet om en lovs forenelighed med
EU-retten for de danske domstole. I lyset af EU-Domstolens
dom af 13. februar 2014 i sag C-530/11. Kommissionen
mod Storbritannien vil retten ved søgsmål om forhold ved-
rørende miljøet, der er omfattet af dette lovforslag, skulle
påse, at omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt
høje for de berørte parter. Forpligtelsen påhviler samtlige
retsinstanser.
10.4. Vandrammedirektivet og grundvanddirektivet
Det følger bl.a. af vandrammedirektivet, at medlemssta-
terne skal forebygge forringelse af tilstanden for alle mål-
satte overfladevandområder og grundvandsforekomster og
beskytte, forbedre og restaurere alle overfladevandområder
og grundvandsforekomster med henblik på at opnå god øko-
logisk og god kemisk tilstand for overfladevandområder og
god kemisk og kvantitativ tilstand for grundvandsforekom-
ster senest 2015. Denne frist kan under visse betingelser for-
længes for de enkelte vandforekomster til 2021, henholdsvis
2027. Fristforlængelse og grundlaget herfor skal fremgå af
vandområdeplanen.
EU-Domstolen har i Weser-dommen (C-461/13) fastslået,
at der foreligger en forringelse af den økologiske tilstand af
et overfladevandområde, hvis et eller flere kvalitetselemen-
ter (f.eks. ålegræs, klorofyl eller bundfauna) falder en klasse
- f.eks. fra god til moderat tilstand - selvom det ikke betyder,
at hele vandområdet falder en klasse. Hvis vandområdet
allerede befinder sig i den laveste klasse (dårlig tilstand), vil
enhver yderligere forringelse af dette vandområde udgøre en
forringelse i direktivets forstand.
EU-Domstolen har i Association France Nature Environ-
nement-dommen (C-525/20) endvidere fastslået, at også
en midlertidig kortsigtet forringelse uden langsigtede konse-
kvenser kan udgøre en forringelse i vandrammedirektivets
forstand.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF af
12. december 2006 om beskyttelse af grundvandet mod for-
urening og forringelse (herefter grundvandsdirektivet) fast-
sætter nærmere bestemmelser med henblik på at opfylde
vandrammedirektivets artikel 17 om strategier til forebyg-
gelse og kontrol med forurening af grundvandet. Grund-
vandsdirektivet supplerer således vandrammedirektivet med
mere specifikke kriterier for vurdering af grundvandets ke-
miske tilstand.
EU-Domstolen har i dommen Land Nordrhein-Westfalen
(C-535/18) fastslået, at principperne i afgørelsen C-461/13
om forringelse af tilstanden for overfladevandområder også
gælder for grundvandsforekomster.
Det skal sikres, at projektet ikke vil medføre varig eller
midlertidig forringelse af tilstanden i målsatte vandforekom-
ster eller hindre opfyldelsen af de fastsatte mål for forekom-
sterne i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandom-
råder og grundvandsforekomster.
Direktivet er bl.a. implementeret i dansk ret ved lov om
vandplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 26. janu-
ar 2017, med tilhørende bekendtgørelser. Bindende vand-
planlægning for vandrammedirektivets tredje planperiode
2021-2027 anden planperiode 2015-21 er fastsat efter lov
om vandplanlægning i bekendtgørelse om miljømål for
overfladevandområder og grundvandsforekomster, bekendt-
gørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets
37
og beskyttede områders tilstand og om naturovervågning af
internationale naturbeskyttelsesområder og bekendtgørelse
om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.
I forhold til overfladevand og grundvand viser miljøkon-
sekvensrapporten, at der ikke findes særlige risici med hen-
syn til frigørelse af forurening af grundvand eller drikke-
vand, og at projektet ikke vil påvirke vandkvaliteten i Fæst-
ningskanalen eller Utterslev Mose.
Det sikres, at anlægsprojektet ikke vil medføre varig eller
midlertidig forringelse af tilstanden i målsatte vandforekom-
ster eller hindre opfyldelsen af de fastsatte mål for forekom-
sten i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområ-
der og grundvandsforekomster.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 5. februar
2024 til den 5. marts 2024 (30 dage) været sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
BAT-kartellet, BL - Danmarks Almene Boliger, Branche-
foreningen Danske Advokater, Brønshøj-Husum Lokalud-
valg, Cyklistforbundet, Danmarks Kulturarvs Forening,
Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Arbejdsgiverfor-
ening, Dansk Botanisk Forening, Dansk Byggeri, Dansk Er-
hverv, Dansk Erhvervsfremme, Dansk Handicap Forbund,
Dansk Industri, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Trans-
port og Logistik – DTL, Dansk Vand- og Spildevandsfor-
ening, Dansk Vandrelaug, Dansk Vejforening, Danske Han-
dicaporganisationer, Danske Regioner, DI Transport, Dom-
stolsstyrelsen, Ejendomsselskabet NREP, Forbrugerrådet,
Forenede Danske Motorejere (FDM), Friluftsrådet, Fred-
ningsnævnet for København, FSB, Gladsaxe Kommune, HK
Trafik & Jernbane, HOFOR, SVMdanmark (Håndværksrå-
det), Kommissarius ved Statens Ekspropriationer på øerne,
Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Kø-
benhavns Lokalkomité, Københavns Museum, Landbrug &
Fødevarer, Movia, Politiet, Region Hovedstaden, Rigsrevisi-
onen, Rådet for Bæredygtig Trafik, Rådet for Sikker Trafik,
SAB-bolig, Tingbjerg Kirke, Vestvoldens Venner og Udvik-
lingsselskabet By & Havn I/S.
12. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre
udgifter (hvis ja, angiv om-
fang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen. Anlægsprojektet finansieres af Kø-
benhavns Kommune. Anlægsudgif-
terne anslås til 113,2 mio. kr.
(2024-priser).
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen. Begrænset meradministration i an-
lægsfasen for henholdsvis Trans-
portministeriet og Vejdirektoratet.
Københavns Kommune vil i rela-
tion til anlægsprojektet skulle be-
handle diverse ansøgninger og an-
meldelser.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen. Ingen.
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Ingen. Ingen.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen. Ingen.
Klimamæssige konsekvenser Ingen. Mindre konsekvenser i forbindelse
med etableringsfasen. Vurderes ik-
ke at have væsentlig betydning.
38
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Efter etablering af vejforbindel-
sen ventes en mindre støjbelast-
ning af boliger langs Ruten i
Tingbjerg.
Arealindgreb og forstyrrelser af be-
folkning, natur, landskab og kultur-
miljø. Forstyrrelser af befolkning
vil især være knyttet til anlægsfa-
sen.
Forholdet til EU-retten Anlægsprojektet er omfattet af reglerne om vurdering af indvirknin-
gerne på miljøet og om inddragelse af offentligheden, der følger af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december
2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning
på miljøet (VVM-direktivet) som ændret ved Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv
2011/92/EU. Det er vurderet, at projektet gennemføres inden for ram-
merne af VVM-direktivet.
På baggrund af de gennemførte miljømæssige vurderinger er det vurde-
ringen, at gennemførslen af projektet kan ske inden for rammerne af
habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet og vandrammedirektivet.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervsret-
tet EU-regulering (der i relevant
omfang også gælder ved imple-
mentering af ikke-erhvervsrettet
EU-regulering) (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det foreslås i § 1, stk. 1, at transportministeren bemyn-
diges til at anlægge 1) en vejforbindelse over Vestvolden,
som forbinder vejene Ruten og Langhusvej i Tingbjerg med
vejen Bystævnet i Husum i terræn, jf. bilag 1, og 2) en bro
over Vestvoldens voldgrav som led i vejforbindelsen nævnt i
nr. 1.
Det betyder, at transportministeren herefter vil være be-
myndiget til at anlægge den vej- og broforbindelse, som er
nævnt i bestemmelsen.
I praksis vil det betyde, at det er Vejdirektoratet, som står
for den egentlige gennemførelse af projektet.
Kort over linjeføringen af den nye vejforbindelse mellem
Tingbjerg og Bystævneparken fremgår af lovens bilag 1.
Det foreslås i § 1, stk. 2, at efter færdiggørelsen af anlægs-
projektet overdrager transportministeren vejanlægget, jf. §
1, stk. 1, til Københavns Kommune som en kommunevej.
I praksis vil det betyde, at efter færdiggørelsen af vej-
anlægget overdrager Vejdirektoratet dette til Københavns
Kommune som kommunevej. Overdragelsen af den lokale
vej følger af dette lovforslag og forudsætter ikke anvendelse
af vejlovens regler om nedklassificering, jf. vejlovens § 12.
Når Københavns Kommune overtager det pågældende
vejanlæg, vil kommunen samtidig blive vejmyndighed i
medfør af vejlovens § 7. I overensstemmelse med den al-
mindelige ordning i vejloven har kommunalbestyrelsen efter
overdragelsen af vejanlægget de beføjelser og forpligtelser,
som den kommunale vejmyndighed har i medfør af vejloven
og anden lovgivning herunder vedligeholdelsesforpligtelsen,
jf. vejlovens § 8, stk. 1.
Til § 2
Det følger af vejlovens § 6, stk. 1, at transportministeren
er vejmyndighed for statsvejene. Af vejlovens § 6, stk. 2
følger det, at administrationen af statsvejene henlægges til
Vejdirektoratet.
Af vejlovens § 7 fremgår det, at kommunalbestyrelsen er
vejmyndighed for kommunevejene.
Af vejlovens § 12, stk. 1, 1. pkt., følger det, at det ved lov
bestemmes, hvilke offentlige veje, der skal være statsveje,
hvilke nye statsveje der skal anlægges, og hvilke der skal
nedlægges eller overgå til anden status.
Det foreslås i § 2, at transportministeren er vejmyndighed
under gennemførelsen af anlægsprojektet nævnt i § 1, stk.
1, som gennemføres efter reglerne om statslige vejanlæg i
vejloven.
Det betyder, at transportministeren som vejmyndighed i
anlægsfasen, dvs. i forbindelse med forberedelsen og ud-
førelsen af anlægsprojektet, vil have de beføjelser og for-
pligtelser, som den statslige vejmyndighed har i medfør
af vejloven og anden lovgivning, medmindre andet følger
39
af lovforslaget. Transportministeren har alene denne kompe-
tence inden for projektområdet, og kun indtil anlægsarbejdet
er afsluttet, og vejanlægget er overdraget til Københavns
Kommune. Det er hensigten, at transportministeren bemyn-
diger Vejdirektoratet til at forestå anlægsprojektet som an-
lægsmyndighed.
Bestemmelsen skal sikre, at transportministeren, i prak-
sis Vejdirektoratet, kan gennemføre anlægsprojektet efter
reglerne om etablering af statslige vejanlæg i vejloven,
uanset at den anlagte vej skal have status af kommunevej
efter overdragelsen af vejanlægget til Københavns Kommu-
ne. Vejdirektoratet kan således på baggrund af anlægsloven
forberede og udføre anlægget efter vejlovens regler om
statslige vejanlæg.
Til § 3
Det foreslås i § 3, at transportministeren kan foretage de
dispositioner, som er nødvendige med henblik på gennemfø-
relsen af anlægsprojektet i § 1, stk. 1.
Det vil medføre, at transportministeren kan gennemføre
anlægsprojektet nævnt § 1, stk. 1, og de dertilhørende an-
læg. Bestemmelsen vil udgøre hjemlen til at foretage de
dispositioner, som er nødvendige med henblik på gennemfø-
relsen af det samlede anlægsprojekt, herunder bl.a. ekspro-
priation, anlæg og nødvendige ledningsarbejder m.v.
Bestemmelsen medfører ikke i sig selv, at de omtalte an-
læg og dispositioner kan udføres uden nødvendige godken-
delser, tilladelser eller dispensationer som følge af anden
lovgivning, medmindre anden lovgivning er fraveget med
nærværende lovforslag.
Det er hensigten, at transportministeren bemyndiger Vej-
direktoratet til at forestå anlægsprojektet som anlægsmyn-
dighed.
Bemyndigelsen skal endvidere ses i sammenhæng med
lovforslagets § 5, som forpligter transportministeren til at
udføre afværgeforanstaltninger af hensyn til naturen ved
gennemførelsen af anlægsprojektet.
Til § 4
Reglerne for miljøkonsekvensvurdering af statslige vejan-
læg er i vejlovens kapitel 2 a.
Det følger af vejlovens § 17 a, stk. 3, at Vejdirektoratets
etablering, udvidelse eller ændring af statslige vejanlæg og
dertil knyttede projekter, der er omfattet af bilag 1 eller
2, jf. stk. 1 og 2, ikke kræver administrativ tilladelse, når
projektet opnår tilladelse ved anlægslov. Projekter, hvor der
meddeles tilladelse ved anlægslov, kan fritages fra høring af
offentligheden, jf. § 17 h, stk. 6, forudsat at formålet med
dette kapitel, jf. § 1, nr. 6, opfyldes.
Det foreslås i § 4, at anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1,
skal gennemføres inden for rammerne af de udførte vurde-
ringer af projektets påvirkninger på miljøet, jf. kapitel 2 a i
lov om offentlige veje m.v.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede §
1, stk. 1, hvorefter transportministeren bemyndiges til at
gennemføre anlægsprojekterne i overensstemmelse med be-
stemmelserne i lovforslagets § 1, stk. 1, jf. lovens bilag 1 og
projektbeskrivelsen i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger. Anlægsprojektets indvirkninger på miljøet er beskrevet
og vurderet i de miljømæssige undersøgelser af projektet,
som ligger til grund for Folketingets vedtagelse af loven.
For en nærmere beskrivelse af projektet henvises der til
punkt 3.1.1 i de almindelige bemærkninger. For en sammen-
fatning af de gennemførte miljøkonsekvensvurderinger hen-
vises til punkt 9 i de almindelige bemærkninger.
Med vedtagelsen af lovforslaget vil Folketinget medde-
le godkendelse af miljøkonsekvensvurderingerne til anlægs-
projektet og godkendelse i forhold til habitatdirektivets
artikel 6, stk. 3. Det betyder, at anlægsprojektet herefter
som udgangspunkt skal gennemføres inden for rammerne af
de udførte vurderinger af projektets indvirkninger på miljø-
et. Dette er i overensstemmelse med vejlovens § 17 a, stk. 3,
hvoraf fremgår, at i de tilfælde, hvor Folketinget tillader et
projekt ved anlægslov, skal der ikke meddeles administrativ
godkendelse af miljøkonsekvensvurderinger. Loven træder i
stedet for den administrative tilladelse.
Ved meddelelse af en administrativ godkendelse af miljø-
konsekvensvurdering vil det være en forudsætning, eventu-
elt formuleret som et vilkår, at projektet etableres i overens-
stemmelse med de forudsætninger, der er lagt til grund i
den tilvejebragte miljøkonsekvensrapport. Bestemmelsen i §
4 har et tilsvarende formål i forhold til gennemførelsen af
anlægsprojektet. Det er en forudsætning, at projektet udføres
inden for rammerne af de miljømæssige vurderinger, der
fremgår af og er lagt til grund i miljøkonsekvensrapporterne.
Det påhviler således Vejdirektoratet som anlægsmyndig-
hed – og i praksis dennes entreprenører – at udføre de
pågældende anlægsarbejder på en sådan måde, at indvirk-
ningerne på miljøet holdes inden for rammerne af de udførte
vurderinger af projektets indvirkninger på miljøet.
Hvis der efter lovens vedtagelse sker ændringer i projek-
tet, indebærer bestemmelsen i § 4 ikke en begrænsning i
adgangen til at gennemføre ændringer eller udvidelser af
anlægsprojektet, når dette i anlægsfasen sker i overensstem-
melse med reglerne i vejlovens kapitel 2 a. Lovforslaget
er heller ikke til hinder for, at andre anlægsmetoder med
andre afledte miljømæssige konsekvenser, end dem som er
beskrevet i loven, anvendes. Nye anlægsmetoder med andre
miljømæssige konsekvenser end dem, der allerede er belyst
i loven, skal i så fald vurderes i overensstemmelse med
vejlovens kapitel 2 a.
Til § 5
Det foreslås i § 5, at ved gennemførelsen af anlægsprojek-
tet nævnt i § 1, stk. 1, udfører anlægsmyndigheden afvær-
geforanstaltninger i henhold til de gennemførte miljøkonse-
kvensvurderinger, jf. kapitel 2 a i lov om offentlige veje m.v.
40
Som anlægsmyndighed vil Vejdirektoratet være forpligtet
til at iværksætte afværgeforanstaltninger i det omfang, det er
nødvendigt for at modvirke eventuel skadelig virkning som
følge af anlægsprojektet, og hvis det vurderes nødvendigt
af hensyn til de EU-retlige forpligtelser, der følger af fugle-
beskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet. For at tilgodese
disse hensyn iværksættes der gennem loven afværgeforan-
staltninger bl.a. for i nødvendigt omfang at medvirke til, at
anlægsarbejdet ikke har en skadelig virkning for habitatty-
perne, arterne og bestandene.
I miljøkonsekvensrapporterne er beskrevet de afværgefor-
anstaltninger, som iværksættes. Andre mulige afværgeforan-
staltninger end de, der er nævnt i miljøkonsekvensrapporter-
ne, vil kunne blive identificeret i forbindelse med yderligere
feltundersøgelser af området og den nærmere udmøntning
af projekterne. Sådanne andre afværgeforanstaltninger vil
kunne træde i stedet for dem, der er beskrevet i miljøkonse-
kvensrapporterne, i det omfang disse i øvrigt ikke vil kunne
skade andre dele af miljøet. Såfremt det ikke er muligt at
foretage tilstrækkelige undersøgelser, skal forsigtighedsprin-
cippet bringes i anvendelse.
For en sammenfatning af de gennemførte miljøkonse-
kvensvurderinger henvises til punkt 9 Miljø og naturmæssi-
ge konsekvenser.
På baggrund af de forudsatte afværgeforanstaltninger er
det vurderingen, at gennemførelsen af anlægsprojekterne
kan ske inden for rammerne af naturbeskyttelseslovens §§
29 a og 30, herunder artsfredningsbekendtgørelsen, § 6 a,
stk. 1 og 2, og § 7 i jagtloven, der gennemfører artsbeskyt-
telsen i EU᾽s fuglebeskyttelsesdirektiv artikel 5 og habitatdi-
rektivets artikel 12.
Til § 6
Projektarealet, jf. den foreslåede § 1, stk. 1, og bilag 2, er i
dag omfattet af to fredninger i henhold til naturbeskyttelses-
lovens regler.
For det første er arealet omfattet af afgørelse af 7. ju-
ni 1993 om fredning efter naturfredningslovens kapitel III
(nu naturbeskyttelseslovens kapitel 6) af fæstningsanlægget
Vestvolden med tilgrænsende områder truffet af Frednings-
nævnet for Københavns Amtsrådskreds.
Ifølge fredningens § 1 er formålet at beskytte fæstningsan-
lægget Vestvolden som historisk monument og derved sikre
en opretholdelse og muliggøre en forbedret oplevelse af de
kulturhistoriske værdier, der knytter sig til anlægget, at be-
vare og forbedre de landskabelige og biologiske værdier, der
er knyttet til fredningsområdet, herunder at sikre fæstnings-
anlægget passende omgivelser og øge områdets funktion
som spredningskorridor for plante- og dyreliv, og at fasthol-
de og sikre offentlighedens ret til at færdes i området samt
at regulere områdets anvendelse til almene fritidsformål i
øvrigt.
For så vidt angår tilstandsændringer må der ifølge frednin-
gens § 2 ikke foretages ændringer af den nuværende tilstand
i fredningsområdet, medmindre det er umiddelbart tilladt
i de efterfølgende bestemmelser, tillades eller foretages af
plejemyndigheden efter § 10 i henhold til en plan som nævnt
i § 11, eller tillades ved en dispensation i medfør af natur-
beskyttelseslovens § 50, stk. l. Forbuddet mod tilstandsæn-
dringer omfatter også f.eks. etablering af nye ledningsanlæg
(herunder nedgravede), varige terrænændringer, ændringer i
vegetationsforholdene og anbringelse af reklameskilte, hegn
og master.
For det andet er arealet omfattet af afgørelse af 13. juli
2000 om fredning af Utterslev Mose m.v. truffet af Fred-
ningsnævnet for København.
Ifølge fredningens § 1 er formålet at sikre området som
parkområde, at opretholde og muliggøre en forbedring af
områdets biologiske, landskabelige og rekreative værdier
under hensyntagen til den historiske baggrund for områdets
nuværende udformning, at fastholde og regulere almenhe-
dens ret til færdsel i området og dets anvendelse til fritids-
formål og at sikre området som en del af det regionale
system af grønne områder, specielt sammenhængen med
Vestvolden og med Hjortespringskilens grønne områder.
Det fremgår af fredningens § 2, stk. 1, at der ikke må fore-
tages terrænændringer og ændringer i vegetationsforholde-
ne, med mindre sådanne tilstandsændringer er umiddelbart
tilladt i stk. 2-5 eller tillades eller foretages af Københavns
Kommune som plejemyndighed efter § 4.
Der må ifølge fredningens § 5 ikke opføres bebyggelse
eller etableres andre anlæg, med mindre det umiddelbart er
tilladt i de efterfølgende bestemmelser eller tillades eller
foretages af Københavns Kommune som plejemyndighed
efter § 4.
Det foreslås i § 6, stk. 1, at afgørelse af 7. juni 1993 om
fredning efter naturfredningslovens kapitel III af fæstnings-
anlægget Vestvolden med tilgrænsende områder truffet af
Fredningsnævnet for Københavns Amtsrådskreds ikke gæl-
der for det areal, der er omfattet af vejanlægget nævnt i § 1,
stk. 1, jf. bilag 2.
Det foreslås i § 6, stk. 2, at afgørelse af 13. juli 2000 om
fredning af Utterslev Mose m.v. truffet af Fredningsnævnet
for København ikke gælder for det areal, der er omfattet af
vejanlægget nævnt i § 1, stk. 1, jf. bilag 2.
For så vidt angår Vestvolden-fredningen omfatter forslaget
en del af matrikelnummer 4b Husum, København.
For så vidt angår Utterslev Mose-fredningen omfatter for-
slaget en del af matrikelnummer 1702 Husum, København,
og en del af matrikelnummer 3368a Husum, København.
Arealet, der er omfattet af vejanlægget, fremgår af bilag 2
som det blå skraverede område. Arealets koordinater frem-
går af bilag 2 som koordinater til ”Permanent areal til ny
vej”.
Som led i anlægsloven vil de to fredninger ikke længere
gælde for det areal, som er omfattet af vejanlægget nævnt i
lovforslagets § 1, stk. 1, når loven træder i kraft.
Det foreslås i § 6, stk. 3, at afgørelse af 7. juni 1993
om fredning efter naturfredningslovens kapitel III af fæst-
ningsanlægget Vestvolden med tilgrænsende områder truffet
41
af Fredningsnævnet for Københavns Amtsrådskreds ikke
gælder for de midlertidige arbejdsarealer til anlægsprojektet
nævnt i § 1, stk. 1, jf. bilag 2, indtil færdiggørelsen og
overdragelsen af vejanlægget.
Det foreslås i § 6, stk. 4, at afgørelse af 13. juli 2000 om
fredning af Utterslev Mose m.v. truffet af Fredningsnævnet
for København ikke gælder for de midlertidige arbejdsarea-
ler til anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1, jf. bilag 2, indtil
færdiggørelsen og overdragelsen af vejanlægget.
De midlertidige arbejdsarealer fremgår af bilag 2 som det
areal, der på kortet ligger mellem det blå skraverede område
og den pink linje. De midlertidige arbejdsarealers koordina-
ter fremgår af bilag 2 som koordinater til ”Midlertidigt areal
til brug i anlægsfasen”.
Forslaget betyder, at fredningen af arealerne nævnt i stk.
1 og 2 ikke gælder for den del af arealet, hvor selve vejan-
lægget skal etableres. Dette areal er klart afgrænset i bilag
2 med bl.a. angivelse af koordinater for arealerne, som de
relevante fredninger ikke skal gælde for, jf. ovenfor. For så
vidt angår den del af arealerne, som kun skal anvendes til
midlertidige arbejdsarealer, foreslås det, at fredningerne ikke
skal gælde, indtil vejanlægget er etableret og overdraget til
Københavns Kommune. Dette areal er afgrænset i bilag 2
med angivelse af koordinater for arealer, som relevante fred-
ninger ikke skal gælde for i midlertidig periode, jf. ovenfor.
Det bemærkes dog i den forbindelse, at nærværende lov-
forslag fremsættes samtidig med forslag til lov om fravigel-
se af begrænsninger for anvendelsen af dele af arealerne
i det almene boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse i Køben-
havns Kommune, som bl.a. indeholder forslag til, at fred-
ningen af dele af de arealer, der i bilag 2 til nærværende
lovforslag er afgrænset som arbejdsarealer, ikke skal gælde,
herunder efter anlægsprojektets færdiggørelse og overdra-
gelsen af vejanlægget til Københavns Kommune. Der er tale
om den del af arbejdsarealet, der ligger på matrikelnummer
1702 Husum, København.
Med forslaget sikres, at de to fredninger gælder i det om-
fang, som det er muligt, samtidig med at anlægsprojektets
formål opnås.
Der henvises til punkt 3.2. i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til § 7
De arealer, hvorpå anlægsprojektet skal gennemføres, er
omfattet af en række bestemmelser i den almindelige natur-
og miljølovgivning, herunder planloven, naturbeskyttelses-
loven og museumsloven, som regulerer adgangen til at fore-
tage fysiske arbejder eller indgreb på arealer.
Det foreslås i § 7, stk. 1, at gennemførelse af anlægspro-
jektet efter § 1, herunder etablering af afværgeforanstaltnin-
ger, ikke kræver dispensation efter § 65, stk. 1-2, i lov om
naturbeskyttelse.
De fravegne bestemmelser omhandler miljøministerens og
kommunalbestyrelsens mulighed for at dispensere fra visse
bestemmelser i lov om naturbeskyttelse i henhold til lovens
§ 65, stk. 1-2.
Forslaget undtager anlægsprojektet nævnt i det foreslåede
§ 1, stk. 1, fra at indhente en dispensation fra naturbeskyttel-
seslovens § 65, stk. 1-2.
Med vedtagelsen af anlægsloven bemyndiges transport-
ministeren til at gennemføre anlægsprojektet i anlægslo-
vens § 1. Placering af vejanlægget fastlægges ved anlægs-
loven. Projektet vil ikke kunne realiseres uden dispensation
fra de omtalte beskyttelseslinjer, hvorfor det vurderes mest
hensigtsmæssigt, at kravet om dispensation fra beskyttelses-
linjerne fraviges i anlægsloven.
Forslaget indebærer, at der kan foretages tilstandsændrin-
ger af en række af de naturtyper, der bl.a. er nævnt i natur-
beskyttelseslovens §§ 3 (forbud mod tilstandsændringer af
visse naturtyper), 16 (sø- og åbeskyttelseslinjen), 17 (skov-
byggelinjen) og 18 (fortidsmindebeskyttelseslinjen), som
berøres i forbindelse med anlægsprojektet, uden at der skal
søges dispensation hertil hos kommunen eller miljøministe-
ren.
Forslaget har til formål at regulere forholdet mellem an-
lægsloven og de regler i naturbeskyttelsesloven, der stiller
krav om dispensation eller tilladelse m.v. inden foretagelse
af fysiske dispositioner nær visse naturtyper og fredede om-
råder.
Bestemmelsen har ikke betydning for det beskyttelsesni-
veau, som normalt vil blive varetaget gennem de fravegne
bestemmelser. Hensynene bag disse regler varetages fortsat
i anlægsprojektet ved, at Vejdirektoratet som anlægsmyn-
dighed ved udførelsen af projektet skal overholde anlægs-
loven og de retningslinjer, der fremgår af lovforslagets be-
mærkninger, samt rammerne i de miljømæssige undersøgel-
ser. Disse rammer sikrer samlet en varetagelse af de hensyn,
som normalt ville blive varetaget gennem de fravegne be-
stemmelser. Administrative tilladelser vil således ikke bidra-
ge til et øget beskyttelsesniveau.
Der henvises til de almindelige bemærkninger samt miljø-
konsekvensvurderingerne for en beskrivelse af de relevante
arbejder, som gennemføres i anlægsprojektet, og som nor-
malt kan kræve tilladelse efter de omhandlede bestemmel-
ser.
Det foreslås i § 7, stk. 2, 1. pkt., at kapitel 8 og 8 a i
museumsloven ikke finder anvendelse ved gennemførelse af
anlægsprojektet efter § 1, stk. 1.
De fravegne bestemmelser angår bl.a. regler om sikring af
kultur- og naturarven i forbindelse med den fysiske planlæg-
ning og forberedelse af jordarbejder m.v., herunder arkæolo-
giske og naturhistoriske undersøgelsesopgaver i tilknytning
hertil.
Bevaringsværdige hensyn efter museumsloven for så vidt
angår arealer, der er nødvendige for gennemførelsen af de
i § 1, stk. 1, nævnte arbejder, varetages således af transport-
ministeren efter denne lov.
42
Transportministeren vil således blive bemyndiget til helt
eller delvist at fravige beskyttelsen af fortidsminder, der er
beskyttet efter museumsloven. Det bemærkes, at transport-
ministeren under alle omstændigheder vil følge principperne
i museumsloven, herunder at det lokale, statsanerkendte ar-
kæologiske museum får mulighed for at foretage nødvendi-
ge undersøgelser, inden anlægsarbejdet gennemføres.
Som følge af museumsloven skal anlægsmyndigheden,
hvis der under anlægsarbejdet fremkommer arkæologiske
fund, standse arbejdet i det omfang, det berører fortidsmin-
det. Fundet vil herefter blive anmeldt til Kulturministeriet,
som vil blive anmodet om at vurdere, hvorvidt arbejdet kan
fortsætte, eller om det skal indstilles, indtil der er foretaget
en nærmere undersøgelse.
Transportministeren vil i stedet efter denne lov vurdere de
bevaringsmæssige hensyn efter museumsloven i forhold til
det konkrete anlægsprojekt. Transportministeren vil i forbin-
delse med anvendelsen af denne bestemmelse inddrage de
relevante instanser til belysning af sagerne.
Det foreslås i § 7, stk. 2, 2. pkt., at reglerne om kommune-
og lokalplaner i lov om planlægning og regler udstedt i
medfør heraf ikke finder anvendelse ved gennemførelse af
anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1.
Forslaget betyder, at planlovens regler om tilvejebringelse
af kommune- og lokalplaner eller regler om dispensation fra
eksisterende lokalplaner og byplanvedtægter m.v. ikke fin-
der anvendelse ved gennemførelsen af anlægsprojektet. Be-
kendtgørelser udstedt i medfør af planlovens § 3, herunder
landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning, Fin-
gerplan 2019, der bl.a. indeholder udpegning af og bestem-
melser for grønne kiler, finder heller ikke anvendelse.
Fravigelsen af reglerne om kommune- og lokalplanlæg-
ning er begrundet i, at anlægsloven udgør den retlige ramme
for anlægsprojektet, og gennemførelsen af anlægsprojektet
kræver derfor ikke fysisk planlægning efter planloven. Det
er således ikke påkrævet at vedtage nye planer eller ændre
i eksisterende planlægning for at kunne gennemføre anlægs-
projektet. Arbejderne, som følge af anlægsprojektet nævnt
i § 1, stk. 1, i både det permanente og det midlertidige
projektområde kræver heller ikke dispensation eller lignende
fra eksisterende planlægning.
Eksisterende kommune- og lokalplaner for de arealer,
som anlægsloven omhandler, ophæves ikke med anlægslo-
ven. Planerne finder imidlertid ikke anvendelse i forbindelse
med anlægsprojektets udførelse. Eventuelle ændringer af an-
lægsprojektet, før vejen overdrages til Københavns Kommu-
ne, udløser ikke krav om nye planvedtagelser.
Det foreslås i § 7, stk. 3, at hensynene bag de bestemmel-
ser, der er nævnt i stk. 1 og 2, varetages ved gennemførelsen
af projektet af anlægsmyndigheden efter denne lov.
Det betyder, at selv om de foreslåede § 7, stk. 1 og 2,
indebærer, at dele af den almindelige natur-, museums- og
planlovgivning fraviges, varetages hensynene bag disse reg-
ler stadigvæk i anlægsprojektet ved, at Vejdirektoratet som
anlægsmyndighed ved udførelsen af projektet skal overhol-
de anlægsloven og de retningslinjer, der fremgår af lovfor-
slagets bemærkninger, samt rammerne i de miljømæssige
undersøgelser. Det er hensigten, at Vejdirektoratet som an-
lægsmyndighed fortsat vil gennemføre anlægsprojektet i di-
alog med de kommunale og statslige myndigheder omkring
hensigtsmæssig arealanvendelse, adgangsforhold, beskyttel-
sesforhold og lignende.
Fravigelsen sikrer samlet en varetagelse af de hensyn, som
normalt ville blive varetaget gennem de fravegne bestem-
melser. Bestemmelsen har ikke betydning for det beskyttel-
sesniveau, der normalt varetages af bestemmelserne.
De bestemmelser og krav om tilladelse, godkendelse eller
dispensation i den øvrige lovgivning, som ikke udtrykkeligt
fraviges, finder stadig anvendelse for anlægsprojektet, her-
under også reglerne i lovene om tilsyn, håndhævelse og
straf. Tilsvarende gælder for andre regler, f.eks. om erstat-
ning eller om miljøskade i de respektive love.
Bestemmelsen regulerer dog kun arbejder, der er omfattet
af lovforslagets § 1, herunder afværgeforanstaltninger om-
fattet af § 4. Udførelse af arbejder, der ikke er omfattet af
§ 1, forudsætter således stadig, at Vejdirektoratet indhenter
de fornødne tilladelser og dispensationer m.v. efter den i § 7
nævnte lovgivning.
Det bemærkes, at de foreslåede § 7, stk. 1 og 2, alene fin-
der anvendelse i anlægsfasen af projektet. Ved den efterføl-
gende administration efter de nævnte love, skal det lægges
til grund, at anlægget kan drives og vedligeholdes på normal
vis, når anlægsprojektet er gennemført, og hvis der som led
i driftsfasen skal foretages nye ændringer i tilstanden i f.eks.
et fredet område eller et naturområde, finder de normale
regler anvendelse.
Vejdirektoratet vil i forbindelse med den praktiske tilret-
telæggelse af anlægsarbejdet samarbejde med de relevante
myndigheder.
Til § 8
I forbindelse med gennemførelsen af projektet omtalt i
forslaget til § 1, stk. 1, vil der skulle indhentes diverse
administrative tilladelser, f.eks. efter lov om forurenet jord
og lov om miljøbeskyttelse.
Efter gældende ret kan kommunalbestyrelsens eller en
statslig myndigheds afgørelser påklages til anden admini-
strativ myndighed (administrativ rekurs).
Efter kapitel VI i lov om kommunernes styrelse, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 69 af 23. januar 2024, fører Ankestyrelsen
tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der
særligt gælder for offentlige myndigheder i det omfang, der
ikke er særlige klage- og tilsynsmyndigheder, der kan tage
stilling til den pågældende sag. Af samme lovs kapitel VII
følger det, at økonomi- og indenrigsministeren, nu inden-
rigs- og sundhedsministeren, er rekursinstans i forhold til en
række nærmere angivne afgørelser om sanktioner, samtykke
og godkendelse, som træffes af Ankestyrelsen, samt at mini-
steren er øverste tilsynsmyndighed i forhold til Ankestyrel-
43
sens dispositioner eller undladelser som led i udøvelsen af
tilsynet. Det følger af § 1, stk. 2, i lov om kommunernes
styrelse, at reglerne viger for anden lovgivning.
Ifølge naturbeskyttelseslovens kapitel 12 kan bl.a. kom-
munalbestyrelsens afgørelser efter loven eller de regler, der
udstedes efter loven, Fredningsnævnets afgørelser efter na-
turbeskyttelsesloven § 50, stk. 1, miljøministerens afgørelser
efter nærmere fastsatte bestemmelser i naturbeskyttelseslo-
ven eller regler fastsat med hjemmel i loven som udgangs-
punkt påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Efter kapitel 16 i vandløbsloven kan vandløbsmyndighe-
dens (kommunalbestyrelsens) afgørelser, bortset fra afgørel-
ser om erstatning og andre økonomiske spørgsmål, og miljø-
ministerens afgørelser efter § 37 a som udgangspunkt påkla-
ges til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Dog kan afgørelser
efter lovens kapitel 11 a (om miljøskade) som udgangspunkt
ligeledes påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
I § 8, stk. 1, foreslås det, at kommunalbestyrelsens afgø-
relse vedrørende anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1, som
træffes efter lov om naturbeskyttelse og lov om vandløb
m.v. samt regler udstedt i medfør af disse love, ikke kan
påklages til anden administrativ myndighed.
Med bestemmelsen foreslås det, at reglerne om klagead-
gang, klagemyndighed og opsættende virkning af klage over
afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen eller en statslig
myndighed vedrørende anlægsprojektet, som træffes efter
lov om naturbeskyttelse og lov om vandløb samt regler ud-
stedt i medfør heraf fraviges. Klage over afgørelser efter de
nævnte love i forbindelse med det foreslåede anlægsprojekt
vil således ikke følge de normale regler i de respektive love,
men afskæres.
Det vil fortsat være muligt at klage over afgørelserne til
Folketingets Ombudsmand, hvilket ikke vil have opsættende
virkning. Afgørelserne kan desuden fortsat indbringes for
domstolene, dog med de frister, der fremgår af lovforslagets
§ 15, stk. 1. Bestemmelsen er ikke begrænset til arbejder
i projektområdet, idet bestemmelsen også omfatter andre
afgørelser efter de i § 8, stk. 1, nævnte love, når disse påvir-
ker adgangen til at gennemføre projektet eller kan medføre
forsinkelse eller lignende. I et sådan tilfælde skal det dog
være uproblematisk at vurdere, at en afgørelse kan siges at
påvirke projektet.
Behandlingen af sagerne er i øvrigt fortsat reguleret af
de nævnte love, dvs. at de regler, der gælder for ansøgnin-
ger, regler om tilsyn og straf og om fremgangsmåden ved
afgørelser, ligeledes gælder uændret. Tilsvarende gælder de
krav og betingelser, som gælder for tilladelser, dispensatio-
ner m.v. efter lovene.
Hvor bestemmelserne i de nævnte love indeholder skøns-
mæssige beføjelser, og hvor der efter disse kan tages hensyn
til bygherrens interesser og samfundets interesser i et givet
projekt, er det den generelle vurdering, at hensynet til an-
lægsprojektet kan indgå med betydelig vægt.
Afskæring af klageadgangen gælder alene under anlægsfa-
sen og finder dermed ikke længere anvendelse, når projektet
er afsluttet, uanset om der herefter måtte være behov for
afgørelser efter de nævnte love.
I § 8, stk. 2, foreslås det, at de kommunale tilsynsmyndig-
heder ikke fører tilsyn med kommunalbestyrelsens afgørel-
ser omfattet af stk. 1.
Fravigelsen af reglerne om klageadgang, klagemyndighed
og opsættende virkning af klage i 8, stk. 1, kan indebære,
at de kommunale tilsynsmyndigheder får en kompetence,
som de ikke har efter gældende lovgivning. Da dette ikke er
hensigten, foreslås det i § 8, stk. 2, at de kommunale tilsyns-
myndigheder ikke fører tilsyn med kommunalbestyrelsens
afgørelser omfattet af stk. 1. Der henvises til ovenstående
begrundelse for at fravige reglerne om klageadgang i de i §
8, stk. 1, nævnte love.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at hverken Anke-
styrelsen eller Indenrigs- og Sundhedsministeriet har kom-
petence til at føre tilsyn med kommunalbestyrelsens afgørel-
ser efter stk. 1, herunder sagsbehandlingsregler, hvor vurde-
ringen af lovligheden bedst kan foretages sammen med en
vurdering af lovligheden af afgørelsen, f.eks. begrundelse,
lovlige/saglige kriterier og officialmaksimen.
Det er alene afgørelser efter stk. 1, som de kommunale
tilsynsmyndigheder afskæres fra at føre tilsyn med. Såle-
des vil de kommunale tilsynsmyndigheder ikke kunne påse
kommunernes overholdelse af f.eks. reglerne i forvaltnings-
loven om inhabilitet, partsaktindsigt, partshøring m.v. samt
aktindsigt efter offentlighedsloven.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.4.4. i de almindelige
bemærkninger.
Til § 9
Det foreslås i § 9, at bestemmelserne i §§ 7 og 8 tilsvaren-
de finder anvendelse på ændringer og udvidelser af anlægs-
projektet nævnt i § 1, stk. 1.
Bestemmelsen vil bl.a. medføre, at tilladte projektændrin-
ger og -udvidelser, herunder nye eller ændrede afværgefor-
anstaltninger, også kan gennemføres uden anvendelse af den
i § 7 nævnte lovgivning, og at klageadgangen efter de i §
8 nævnte love tilsvarende er afskåret for afgørelser, som
vedrører ændringen eller udvidelsen af anlægsprojektet.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets §§ 7 og 8 med
tilhørende bemærkninger.
Til § 10
Det følger af vejlovens § 77, stk. 1 og 2, om gæsteprin-
cippet, at arbejder på ledninger i eller over offentlige veje,
herunder om nødvendig flytning af ledninger i forbindelse
med arbejder, der iværksættes af vejmyndigheden inden for
rammerne af de formål, som vejmyndigheden kan varetage,
betales af ledningsejeren, medmindre andet er særligt be-
stemt ved aftale, kendelse afsagt af en ekspropriationskom-
mission nedsat i henhold til lov om fremgangsmåde ved
44
ekspropriation af fast ejendom eller afgørelse truffet af en
kommunalbestyrelse efter vandforsyningslovens §§ 37 og
38, jf. § 40. Tilsvarende bestemmelser findes i § 70 i lov
om private fællesveje for så vidt angår ledninger i eller
over private fællesveje i byer og bymæssige områder. Der
henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 3.7.1.
Det foreslås i § 10, stk. 1, at arbejder på ledninger i eller
over arealer i området, hvor et anlægsprojekt nævnt i §
1 skal gennemføres, herunder om nødvendigt flytning af
ledninger, i forbindelse med arbejder, der iværksættes af an-
lægsmyndigheden under gennemførelsen af anlægsprojektet,
betales af ledningsejeren, jf. dog stk. 2
Det medfører at arbejder på ledninger i eller over arealer
i området, hvor projekter nævnt i § 1 skal gennemføres, her-
under om nødvendigt flytning af ledninger i forbindelse med
arbejder, der iværksættes under gennemførelsen af projektet,
betales af ledningsejeren.
Det foreslås i § 10, stk. 2, at stk. 1 ikke finder anvendel-
se, hvis andet er særligt bestemt ved aftale, ved kendelse
afsagt af en ekspropriationskommission nedsat i henhold til
lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast
ejendom eller ved afgørelse truffet af en kommunalbestyrel-
se efter vandforsyningslovens §§ 37 og 38, jf. § 40.
Det foreslås i § 10, stk. 3, at arbejder på ledninger, jf. stk.
1, udføres af vedkommende ledningsejer, medmindre andet
er særlig aftalt eller fremgår af stk. 2.
Det medfører, at det bliver præciseret, at ledningsarbejder
udføres af ledningsejer. For ledningsarbejder inden for of-
fentligt vejareal følger det af vejlovens § 77, stk. 3. Uden
for offentligt vejareal er udgangspunktet og praksis desuden,
at det er ledningsejer, der udfører ledningsarbejderne, men
med forslaget til stk. 3, præciseres dette.
Til § 11
Det følger af vejlovens § 79, stk. 1, at i forbindelse med
en vejmyndighedsarbejder efter § 77, der iværksættes af
vejmyndigheden inden for rammerne af de formål, som
vejmyndigheden kan varetage, skal vejmyndigheden tage
hensyn til ledninger i eller over vejarealet.
Af vejlovens § 79, stk. 2, fremgår det, at vejmyndigheden
så tidligt som muligt skal drøfte et planlagt arbejde med led-
ningsejeren med henblik på at undersøge, hvordan arbejdet
kan tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige måde for
vejmyndigheden og ledningsejeren.
Forsyningsledninger er vigtige infrastrukturanlæg, og det
er anerkendt i gældende ret, at anlægsmyndigheder i forbin-
delse med anlægsprojekter skal vise hensyn til ledningerne,
herunder så tidligt som muligt drøfte et planlagt arbejde med
ledningsejeren med henblik på, at arbejdet tilrettelægges på
den mest hensigtsmæssige måde for både myndigheden og
ledningsejeren. Formålet er at sikre, at ledningsejeren får
mulighed for at fremsætte forslag til eventuelle ændringer af
det planlagte anlægsarbejde, når dette medfører, at lednings-
ejeren skal afholde udgifter til arbejder på eller flytning af
ledningen. Ledningsejeren skal således inddrages med hen-
blik på at undersøge, hvordan et anlægsarbejde kan tilrette-
lægges på den samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssige
måde.
Det foreslås i § 11, stk. 1, at i forbindelse med gennem-
førelsen af et anlægsprojekt nævnt i §§ 1 og 2 skal anlægs-
myndigheden tage hensyn til ledninger omfattet af § 10
og så tidligt som muligt drøfte et planlagt arbejde med led-
ningsejeren med henblik på at undersøge, hvordan anlægsar-
bejdet kan tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige måde
for begge parter.
Bestemmelsen indebærer, at Vejdirektoratet som anlægs-
myndighed skal koordinere anlægsarbejdet med ledningsar-
bejderne bl.a. ved så tidligt som muligt at indgå i en dialog
med ledningsejerne og ved at udarbejde ledningsprotokoller
m.v.
Det foreslås i § 11, stk. 2, at kan der ikke opnås enighed
mellem anlægsmyndigheden og ledningsejeren omfattet af
§ 10, om hvordan planlagte anlægsarbejder på de arealer,
hvori eller hvorover ledningerne er anbragt, skal tilrettelæg-
ges, kan transportministeren efter at have meddelt lednings-
ejeren, at det planlagte anlægsarbejde påbegyndes, gennem-
føre anlægsarbejdet og kræve bestemte ledningsarbejder ud-
ført af ledningsejeren.
Det medfører, at hvis ikke der kan opnås enighed med
ledningsejeren om, hvordan planlagte anlægsarbejder på de
arealer, hvori eller hvorover ledningerne er anbragt, skal
tilrettelægges, kan transportministeren efter at have meddelt
ledningsejeren, at det planlagte anlægsarbejde på arealet på-
begyndes, gennemføre anlægsarbejdet og kræve bestemte
ledningsarbejder udført af ledningsejeren.
Med bestemmelsen fastsættes det, hvad der skal gælde,
såfremt der ikke kan opnås enighed med ledningsejeren
om, hvordan planlagte anlægsarbejder på arealer, hvori og
hvorover ledninger er anbragt, skal tilrettelægges. Transport-
ministeren kan i så fald kræve, det vil sige påbyde lednings-
ejeren at udføre de ledningsarbejder, som er nødvendige for
gennemførelse af anlægsarbejdet. Bestemmelsen skal sikre,
at anlægsprojekterne kan gennemføres inden for de fastlagte
tidsrammer.
Transportministerens kompetence efter lovforslagets § 11,
stk. 2, til at udstede et påbud til ledningsejeren gælder, uan-
set om det er anlægsprojektet eller dertilhørende arbejder,
der gør det nødvendigt at foretage ledningsarbejder.
Vejdirektoratet skal som anlægsmyndighed, hvis forholde-
ne gør det nødvendigt, rette henvendelse om udstedelse af et
påbud til transportministeren, som afgør, om der er grundlag
for at meddele påbud til ledningsejeren. Transportministeren
har tilsvarende kompetence i andre anlægslove, herunder Ci-
tyring-loven og anlægsloven for den faste forbindelse over
Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark, lov om
anlæg af en ny jernbane over Vestfyn og lov om anlæg af en
Nordhavnstunnel.
Vejdirektoratet skal forinden have drøftet det planlagte an-
45
lægsarbejde med ledningsejeren med henblik på, at arbejdet
tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige måde for både
anlægsprojektet og ledningsejeren.
Det foreslås i § 11, stk. 3, at transportministeren i særlige
tilfælde kan lade de ledningsarbejder, der er nævnt i stk. 2,
udføre for ledningsejerens regning.
Bestemmelsen vil kunne finde anvendelse, hvor lednings-
ejeren ikke inden for en i forhold til anlægsprojektet rimelig
frist udfører de påbudte ledningsarbejder og dermed forsin-
ker anlægsprojektet. Særlige tilfælde vil således f.eks. kunne
foreligge, hvis en forsinkelse af færdiggørelsen af lednings-
arbejder medfører store fordyrelser f.eks. i form af erstatnin-
ger eller kompensation til andre entreprenører, der bliver
forsinket i udførelsen af deres arbejdsopgave. Transportmi-
nisteren vil i givet fald være forpligtet til at lade arbejderne
på ledningerne udføre ved en anden med faglig indsigt i det
pågældende ledningsarbejde. Det vil omkostningsmæssigt
kunne komme ledningsejeren til skade, såfremt ledningseje-
ren ikke udfører eller bistår i forbindelse med ledningsar-
bejdet, herunder som minimum ved tekniske anvisninger
(manglende iagttagelse af tabsbegrænsningspligt).
Transportministerens kompetence efter lovforslagets § 11,
stk. 3, til at udføre de påbudte ledningsarbejder gælder, uan-
set om det er anlægsprojektet eller dertilhørende arbejder,
der gør det nødvendigt at foretage ledningsarbejder. Trans-
portministeren har tilsvarende kompetence i de anlægslove,
som er nævnt ovenfor.
Den foreslåede bestemmelse i § 11 svarer desuden, for
så vidt angår ledninger i eller over offentlige vejarealer, til
bestemmelsen i lov om offentlige veje § 79, stk. 4.
Til § 12
Det følger af ekspropriationsproceslovens § 13, stk. 1, at
ekspropriationskommissionen i forbindelse med prøvelsen
af et anlægsprojekt kan tage stilling til bl.a. ledningsomlæg-
ninger, herunder træffe beslutning om konkrete tekniske
løsninger. Det forudsættes, at Vejdirektoratet som anlægs-
myndighed og ledningsejeren så vidt muligt indgår aftaler
om tekniske løsninger for ledningsarbejder uden inddragel-
se af ekspropriationskommissionen, men hvis parterne ikke
kan nå til enighed, kan spørgsmålet forelægges kommissi-
onen. Dette gælder dog ikke, hvis transportministeren har
meddelt påbud til ledningsejeren om udførelse af bestemte
ledningsarbejder, jf. lovens § 8, stk. 2, da ekspropriations-
kommissionen ikke har kompetence til at efterprøve mini-
sterens afgørelser.
Ekspropriationskommissionen kan også tage stilling til
spørgsmål om udgifter forbundet med ledningsarbejder, jf.
ekspropriationsproceslovens § 17, stk. 4, om andre økono-
miske tab end ekspropriationserstatning. Taksationskommis-
sionen har kompetence til som rekursinstans at behandle
tvister om betaling for ledningsarbejder, som har været be-
handlet af ekspropriationskommissionen.
Det foreslås i § 12, stk. 1, at tvister om erstatning for
ledningsarbejder omfattet af § 10 og tvister om erstatning
som følge af en afgørelse truffet i medfør af § 11 afgøres
af ekspropriations- og taksationsmyndighederne i henhold til
lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast
ejendom.
Den foreslåede bestemmelse præciserer således i overens-
stemmelse med administrativ praksis på området, at ekspro-
priations- og taksationsmyndighederne i henhold til ekspro-
priationsprocesloven har kompetencen til at afgøre tvister
om erstatning for ledningsarbejder omfattet af den foreslåe-
de § 10, og tvister om erstatning som følge af en afgørelse
truffet i medfør af den foreslåede § 11, uanset om det kon-
krete anlægsarbejde, som nødvendiggør ledningsarbejder, i
øvrigt skal behandles af ekspropriationskommissionen i for-
bindelse med ekspropriation af fast ejendom til anlægspro-
jektet.
Ekspropriations- og taksationsmyndighedernes kompeten-
ce efter lovforslagets § 12 til at behandle tvister omfattet af
forslagets §§ 10 og 11 gælder, uanset om tvisten udspringer
af et ledningsarbejde nødvendiggjort af gennemførelsen af
anlægsprojektet.
Det foreslås i § 12, stk. 2, at ved erstatningsfastsættelsen
finder reglerne i § 103 i lov om offentlige veje anvendelse.
Reglerne i vejlovens § 103 finder tilsvarende anvendel-
se ved erstatningsfastsættelsen. Bestemmelsen medfører, at
reglerne i vejlovens § 103 skal finde anvendelse ved erstat-
ningsfastsættelsen i tvister omfattet af lovforslagets § 12 stk.
1, herunder at der i en eventuel erstatning kan foretages
fradrag for generelle og specielle fordele.
Erstatningen kan helt bortfalde, hvis indgrebet skønnes at
medføre større fordele for ejeren end det tab, der påføres
ejeren ved foranstaltningen.
Til § 13
Det foreslås i § 13, stk. 1, at Københavns Kommune
afholder alle omkostninger forbundet med anlægsprojektet
nævnt i § 1, stk. 1.
Forslaget indebærer, at alle omkostninger, herunder ufor-
udsete udgifter, skal afholdes af Københavns Kommune.
Det foreslås i § 13, stk. 2, at betingelserne for afholdelse
af udgifter under anlægsarbejdet, overdragelse af vejanlæg-
get og øvrige økonomiske forhold mellem transportministe-
ren og Københavns Kommune i forbindelse med anlægspro-
jektet reguleres nærmere i en samarbejdsaftale, som skal
indgås, inden anlægsarbejdet kan udbydes.
Det foreslås i § 13, stk. 3, at Vejdirektoratets udgifter
under anlægsarbejdet og Københavns Kommunes finansie-
ring heraf optages på finanslovens § 28.21.20.12 Anlæg af
hovedlandeveje m.v. ejet af tredje part.
Bestemmelsen skal sikre, at der er finansiel hjemmel til,
at Vejdirektoratet som anlægsmyndighed kan modtage ind-
tægter og afholde udgifter på § 28.21.20.12 og dermed kan
igangsætte anlægsarbejderne i 2024.
46
Til § 14
Reglerne for prøvelse af sager ved domstolene er reguleret
i retsplejeloven.
Det foreslås i § 15, stk. 1, at søgsmål til prøvelse af afgø-
relser efter loven skal være anlagt inden seks måneder efter,
at afgørelsen er meddelt adressaten og offentliggjort.
Med den foreslåede søgsmålsfrist sikres det, at der efter
en vis periode ikke kan rejses tvivl ved domstolene om rig-
tigheden af en afgørelse efter loven. Fristen gælder ethvert
søgsmål mod myndighederne, der forudsætter en prøvelse
af den pågældende afgørelse. Søgsmålsfristen kan ikke fra-
viges af den myndighed, der har truffet den pågældende
afgørelse.
Alle afgørelser i medfør af loven vil – i anonymiseret
form i det omfang det vurderes hensigtsmæssigt – blive
bekendtgjort på afgørelsesmyndighedens hjemmeside.
Trafikstyrelsens afgørelser i medfør af vejlovens kapitel
2 a vedrørende anlægsprojektet vil blive offentliggjort på
Trafikstyrelsens hjemmeside.
Søgsmålsfristen regnes fra dagen, hvor afgørelsen be-
kendtgøres eller er meddelt den pågældende afhængig af,
hvilket tidspunkt, der ligger sidst. Det betyder i praksis, at
har man eksempelvis et tilfælde, hvor afgørelsen er dateret
til en mandag, men afgørelsen først offentliggøres om tors-
dagen i samme uge, da vil fristen skulle regnes fra torsda-
gen, da det tidspunkt ligger sidst.
Det foreslås i § 15, stk. 2, at retten ved søgsmål om for-
hold vedrørende miljøet, der er omfattet af loven, skal påse,
at omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt høje
for de berørte parter. Forpligtelsen påhviler alle retsinstan-
ser.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med de gældende
regler i retsplejeloven. Udgangspunktet i loven er, at den
tabende part erstatter de udgifter, som den vindende part har
afholdt, forudsat disse har været fornødne til sagens forsvar-
lige udførelse. Udgifter til bistand af advokat m.v. erstattes
med et passende beløb, og de øvrige udgifter erstattes fuldt
ud. I medfør af retsplejelovens § 312, stk. 3, kan retten
dog af egen drift bestemme, at den tabende part ikke eller
kun delvist skal erstatte modparten de påførte udgifter, hvis
særlige grunde taler for det. Sådanne grunde vil kunne fore-
ligge, hvis omkostningerne i modsat fald vurderes at ville
være uoverkommeligt høje for den pågældende, hvor der
i henhold til lovgivningen eller internationale forpligtelser
m.v., er et krav om, at de tilgængelige retsmidler ikke må
være uoverkommeligt dyre. Samtidig skal forslaget ses i
sammenhæng med reglerne i retsplejelovens kapitel 31 om
bl.a. retshjælp og fri proces.
Bestemmelsen har til hensigt at sikre overholdelse af kra-
vet i Århus-konventionen om, at de tilgængelige retsmidler
ikke må være uoverkommeligt dyre. Bestemmelsen skal der-
for forstås i overensstemmelse med konventionen og VVM-
direktivet samt EU-Domstolens praksis, der knytter sig her-
til, jf. herved bl.a. EU-Domstolens domme af henholdsvis
11. april 2013 i sag C-260/11, Edwards og Pallikaropoulos,
og 13. februar 2014 i sag C-530/11, Kommissionen mod
Storbritannien.
Til § 15
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli
2024.
Det foreslås i stk. 2, at transportministeren fastsætter tids-
punktet for lovens ophævelse.
Det foreslåede vil indebære, at transportministeren ved
udstedelse af en bekendtgørelse vil kunne ophæve loven på
det tidspunkt, hvor lovens bestemmelser, herunder dennes
eventuelle pligter og rettigheder, ikke længere vurderes re-
levante, hvilket oftest i praksis vil sige, når anlægsarbejder-
ne er tilendebragt, og det færdige anlæg er overgået til en
driftsfase.
Det er i øvrigt hensigten at forsyne denne bekendtgørelse
med en selvstændig solnedgangsklausul i form af en bestem-
melse om, at bekendtgørelsen automatisk ophæves efter det
tidspunkt, hvor den har opfyldt sit formål, dvs. har ophævet
loven.
47


Fremsat den 25. april 2024 af social- og boligministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)
Forslag
til
Lov om anlæg af ny vejforbindelse mellem Tingbjerg og Husum i Københavns
Kommune1
Kapitel 1
Anlægsprojektet
§ 1. Transportministeren bemyndiges til at anlægge føl-
gende:
1) En vejforbindelse over Vestvolden, som forbinder ve-
jene Ruten og Langhusvej i Tingbjerg med vejen By-
stævnet i Husum i terræn, jf. bilag 1.
2) En bro over Vestvoldens voldgrav som led i vejforbin-
delsen nævnt i nr. 1.
Stk. 2. Transportministeren overdrager vejanlægget nævnt
i stk. 1 til Københavns Kommune som kommunevej efter
færdiggørelsen af anlægsprojektet.
§ 2. Transportministeren er vejmyndighed under gennem-
førelsen af anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1, som gennem-
føres efter reglerne om statslige vejanlæg i lov om offentlige
veje m.v.
§ 3. Transportministeren kan foretage de dispositioner,
som er nødvendige med henblik på gennemførelsen af an-
lægsprojektet i § 1, stk. 1.
Kapitel 2
Rammerne for projektets miljømæssige påvirkninger
§ 4. Anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1, skal gennemføres
inden for rammerne af de udførte vurderinger af projektets
påvirkninger på miljøet, jf. kapitel 2 a i lov om offentlige
veje m.v.
§ 5. Ved gennemførelsen af anlægsprojektet nævnt i § 1,
stk. 1, udfører anlægsmyndigheden afværgeforanstaltninger
i henhold til de gennemførte miljøkonsekvensvurderinger, jf.
kapitel 2 a i lov om offentlige veje m.v.
Kapitel 3
Fravigelse af gældende fredninger
§ 6. Afgørelse af 7. juni 1993 om fredning efter natur-
fredningslovens kapitel III af fæstningsanlægget Vestvolden
med tilgrænsende områder truffet af Fredningsnævnet for
Københavns Amtsrådskreds gælder ikke for det areal, der er
omfattet af vejanlægget nævnt i § 1, stk. 1, jf. bilag 2.
Stk. 2. Afgørelse af 13. juli 2000 om fredning af Utterslev
Mose m.v. truffet af Fredningsnævnet for København gælder
ikke for det areal, der er omfattet af vejanlægget nævnt i § 1,
stk. 1, jf. bilag 2.
Stk. 3. Afgørelse af 7. juni 1993 om fredning efter natur-
fredningslovens kapitel III af fæstningsanlægget Vestvolden
med tilgrænsende områder truffet af Fredningsnævnet for
Københavns Amtsrådskreds gælder ikke for de midlertidige
arbejdsarealer til anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1, jf. bilag
2, indtil færdiggørelsen og overdragelsen af vejanlægget.
Stk. 4. Afgørelse af 13. juli 2000 om fredning af Utterslev
Mose m.v. truffet af Fredningsnævnet for København gælder
ikke for de midlertidige arbejdsarealer til anlægsprojektet
nævnt i § 1, stk. 1, jf. bilag 2, indtil færdiggørelsen og
overdragelsen af vejanlægget.
Fravigelse af anden lovgivning og klageadgange
§ 7. Anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1, herunder eta-
blering af afværgeforanstaltninger, kræver ikke dispensation
efter § 65, stk. 1 og 2, i lov om naturbeskyttelse.
1 Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter,
EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193, og dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7, som ændret
senest ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/1010/EU af 5. juni 2019, EU-Tidende 2019, nr. L 170, side 115.
Lovforslag nr. L 175 Folketinget 2023-24
Social-, Bolig- og Ældremin., j.nr. 2024-1642
DH001829
Stk. 2. Kapitel 8 og 8 a i museumsloven finder ikke an-
vendelse på anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1. Reglerne
om kommune- og lokalplanlægninger i lov om planlægning
og regler udstedt i medfør heraf finder ikke anvendelse ved
gennemførelse af anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1.
Stk. 3. Hensynene bag de bestemmelser, der er nævnt i
stk. 1 og 2, varetages af transportministeren ved gennemfø-
relse af anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1.
§ 8. Kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende an-
lægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1, som træffes efter lov om
naturbeskyttelse og lov om vandløb samt regler udstedt i
medfør af disse love, kan ikke påklages til anden administra-
tiv myndighed.
Stk. 2. De kommunale tilsynsmyndigheder fører ikke til-
syn med kommunalbestyrelsens afgørelser omfattet af stk. 1.
§ 9. Bestemmelserne i §§ 7 og 8 finder tilsvarende anven-
delse på ændringer og udvidelser af anlægsprojektet nævnt i
§ 1, stk. 1.
Kapitel 4
Ledningsarbejder
§ 10. Arbejder på ledninger i eller over arealer i området,
hvor anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1, skal gennemføres,
herunder om nødvendigt flytning af ledninger, i forbindelse
med arbejder, der iværksættes af anlægsmyndigheden under
gennemførelsen af anlægsprojektet, betales af ledningseje-
ren, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis andet er særligt
bestemt ved aftale, ved kendelse afsagt af en ekspropria-
tionskommission nedsat i henhold til lov om fremgangsmå-
den ved ekspropriation vedrørende fast ejendom eller ved
afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse efter §§ 37 og
38, jf. § 40, i lov om vandforsyning m.v.
Stk. 3. Arbejder på ledninger, jf. stk. 1, udføres af
vedkommende ledningsejer, medmindre andet er særligt af-
talt eller fremgår af stk. 2.
§ 11. I forbindelse med gennemførelsen af anlægsprojek-
tet nævnt i § 1, stk. 1, skal anlægsmyndigheden tage hensyn
til ledninger omfattet af § 10 og så tidligt som muligt drøf-
te et planlagt arbejde med ledningsejeren med henblik på
at undersøge, hvordan anlægsarbejdet kan tilrettelægges på
den mest hensigtsmæssige måde for begge parter.
Stk. 2. Kan der ikke opnås enighed mellem anlægsmyn-
digheden og ledningsejeren omfattet af § 10, om hvordan
planlagte anlægsarealer på de arealer, hvori eller hvorover
ledningerne er anbragt, skal tilrettelægges, kan transportmi-
nisteren efter at have meddelt ledningsejeren, at det planlag-
te anlægsarbejde påbegyndes, gennemføre anlægsarbejdet
og kræve bestemte ledningsarbejder udført af ledningseje-
ren.
Stk. 3. Transportministeren kan i særlige tilfælde lade
de ledningsarbejder, der er nævnt i stk. 2, udføre for led-
ningsejerens regning.
§ 12. Tvister om erstatning for ledningsarbejder omfattet
af § 10 og tvister om erstatning som følge af en afgørelse
truffet i medfør af § 11 afgøres af ekspropriations- og taksa-
tionsmyndighederne i henhold til lov om fremgangsmåden
ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.
Stk. 2. Ved erstatningsfastsættelse finder reglerne i § 103 i
lov om offentlige veje m.v. anvendelse.
Kapitel 5
Finansiering
§ 13. Københavns Kommune afholder alle omkostninger
forbundet med anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1.
Stk. 2. Betingelserne for afholdelse af udgifter under an-
lægsarbejdet, overdragelse af vejanlægget og øvrige økono-
miske forhold mellem transportministeren og Københavns
Kommune i forbindelse med anlægsprojektet reguleres nær-
mere i en samarbejdsaftale, som skal indgås, inden anlægs-
arbejdet kan udbydes.
Stk. 3. Vejdirektoratets udgifter under anlægsarbejdet og
Københavns Kommunes finansiering heraf optages på fi-
nansloven § 28.21.20.12 Anlæg af hovedlandeveje m.v. ejet
af tredje part.
Kapitel 6
Domstolsprøvelse
§ 14. Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter denne lov
skal være anlagt inden seks måneder efter, at afgørelsen er
meddelt adressaten eller offentliggjort.
Stk. 2. Ved søgsmål om miljøforhold, der er omfattet af
denne lov, skal retten påse, at omkostningerne ved sagen
ikke er uoverkommeligt høje for de berørte parter.
Kapitel 7
Ikrafttræden
§ 15. Loven træder i kraft den 1. juli 2024.
Stk. 2. Transportministeren fastsætter tidspunktet for lo-
vens ophævelse.
2
Bilag 1
3
Bilag 2
4
A. Koordinater til ”Midlertidigt areal til brug i anlægsfasen”, jf. § 6, stk. 3 og 4 (alle koordinater er
i ETRS89 / UTM zone 32N og viser pkt. nr., E meter og N meter):
1 - 718422,6 ; 6180071,1
2 - 718415,4 ; 6180075,0
3 - 718404,3 ; 6180086,1
4 - 718409,0 ; 6180094,8
5 - 718419,6 ; 6180088,6
6 - 718421,1 ; 6180090,6
7 - 718415,1 ; 6180097,0
8 - 718416,4 ; 6180100,1
9 - 718422,6 ; 6180099,8
10 - 718426,7 ; 6180178,1
11 - 718421,6 ; 6180178,3
12 - 718422,8 ; 6180184,7
13 - 718426,3 ; 6180198,1
14 - 718425,4 ; 6180207,8
15 - 718423,2 ; 6180207,9
16 - 718423,4 ; 6180215,6
17 - 718425,6 ; 6180215,6
18 - 718426,9 ; 6180224,2
19 - 718430,9 ; 6180237,5
20 - 718435,1 ; 6180248,7
21 - 718439,7 ; 6180256,0
22 - 718449,6 ; 6180267,7
23 - 718437,8 ; 6180284,0
24 - 718424,6 ; 6180298,3
25 - 718412,9 ; 6180307,1
26 - 718424,6 ; 6180321,1
28 - 718438,3 ; 6180308,2
5
29 - 718440,6 ; 6180305,5
30 - 718447,5 ; 6180308,5
31 - 718459,7 ; 6180319,5
32 - 718467,7 ; 6180317,3
33 - 718471,4 ; 6180288,4
34 - 718482,1 ; 6180289,2
35 - 718468,5 ; 6180233,1
36 - 718464,4 ; 6180233,2
37 - 718459,7 ; 6180215,4
38 - 718459,3 ; 6180207,7
39 - 718457,0 ; 6180207,7
40 - 718452,7 ; 6180198,6
41 - 718454,8 ; 6180184,6
42 - 718453,9 ; 6180180,3
43 - 718450,6 ; 6180178,0
44 - 718448,6 ; 6180138,6
45 - 718464,9 ; 6180132,1
46 - 718450,9 ; 6180104,8
47 - 718451,7 ; 6180077,0
48 - 718474,3 ; 6180059,2
49 - 718468,5 ; 6180047,5
50 - 718443,4 ; 6180060,3
B. Koordinater til ”Permanent areal til ny vej”, jf. § 6, stk. 1 og 2 (Alle koordinater er i ETRS89 /
UTM zone 32N og viser pkt. nr., E meter og N meter):
1 - 718422,6 ; 6180071,1
52 - 718422,7 ; 6180073,8
53 - 718415,5 ; 6180078,3
54 - 718407,5 ; 6180086,6
55 - 718409,7 ; 6180091,9
6
56 - 718415,4 ; 6180087,7
57 - 718423,1 ; 6180080,5
58 - 718429,0 ; 6180177,4
59 - 718429,5 ; 6180209,8
60 - 718425,3 ; 6180209,8
61 - 718425,3 ; 6180213,1
62 - 718429,6 ; 6180213,5
63 - 718431,6 ; 6180225,1
64 - 718439,5 ; 6180244,5
65 - 718445,7 ; 6180254,9
66 - 718455,4 ; 6180266,5
67 - 718433,6 ; 6180292,1
68 - 718416,0 ; 6180307,9
69 - 718426,4 ; 6180319,4
70 - 718438,3 ; 6180308,2
72 - 718443,5 ; 6180302,1
73 - 718461,2 ; 6180317,0
74 - 718467,6 ; 6180315,2
75 - 718448,9 ; 6180299,1
76 - 718452,4 ; 6180289,4
77 - 718463,3 ; 6180285,0
78 - 718475,3 ; 6180285,1
79 - 718481,7 ; 6180287,3
80 - 718474,1 ; 6180256,6
81 - 718466,3 ; 6180248,9
82 - 718458,6 ; 6180238,8
83 - 718453,3 ; 6180225,6
84 - 718451,6 ; 6180213,6
85 - 718457,6 ; 6180213,4
86 - 718457,4 ; 6180210,0
7
87 - 718451,3 ; 6180209,7
88 - 718448,6 ; 6180177,5
89 - 718445,4 ; 6180114,4
90 - 718452,0 ; 6180111,9
91 - 718448,6 ; 6180105,3
92 - 718449,3 ; 6180074,1
93 - 718455,6 ; 6180067,3
94 - 718471,6 ; 6180058,4
95 - 718468,9 ; 6180053,4
96 - 718451,2 ; 6180063,5
97 - 718444,3 ; 6180070,1
50 - 718443,4 ; 6180060,3
8
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Anlægsprojektet
3.1.1. Beskrivelse af anlægsprojektet
3.2. Fravigelse af fredninger
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.3. Miljømæssige vurderinger
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Social, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.4. Forholdet til anden lovgivning
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.5. Ledninger
3.5.1. Gældende ret
3.5.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelse og den foreslåede ordning
3.6. Ekspropriation m.v.
4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s Verdensmål
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5.1. Anlægsøkonomi og tidsplan
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Klimamæssige konsekvenser
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9.1. Planforhold
9.1.1. Eksisterende forhold
9.1.2. Påvirkning i anlægs- og driftsfasen
9.2. Natur
9.2.1. Eksisterende forhold
9.2.2. Påvirkning i anlægsfasen
9.2.3. Påvirkning i driftsfasen
9.2.4. Afværgeforanstaltninger
9.3. Kulturhistorie, kulturarv og fredede fortidsminder
9.3.1. Eksisterende forhold
9.3.2. Påvirkning i anlægs- og driftsfasen
9.3.3. Afværgeforanstaltninger
9.4. Landskab og byrum
9.4.1. Eksisterende forhold
9.4.2. Påvirkning i anlægsfasen
9.4.3. Påvirkning i driftsfasen
9.4.4. Afværgeforanstaltninger
9.5. Materielle goder
9.5.1. Eksisterende forhold
9.5.2. Påvirkning i anlægsfasen
9.5.3. Påvirkning i driftsfasen
9.5.4. Afværgeforanstaltninger
9.6. Lysforhold
9.6.1 Eksisterende forhold
9.6.2. Påvirkning i anlægsfasen
9.6.3. Påvirkning i driftsfasen
9
9.6.4. Afværgeforanstaltninger
9.7. Trafikale forhold
9.7.1. Eksisterende forhold
9.7.2. Påvirkning i anlægsfasen
9.7.3. Påvirkning i driftsfasen
9.7.4. Afværgeforanstaltninger
9.8. Støj og vibrationer
9.8.1. Eksisterende forhold
9.8.2. Påvirkning i anlægsfasen
9.8.3. Påvirkning i driftsfasen
9.8.4. Afværgeforanstaltninger
9.9. Rekreative forhold, sundhed, motion og fritid
9.9.1. Eksisterende forhold
9.9.2. Påvirkning i anlægsfasen
9.9.3. Påvirkning i driftsfasen
9.9.4. Afværgeforanstaltninger
9.10. Luftkvalitet og klimaeffekt
9.10.1. Eksisterende forhold
9.10.2. Påvirkning i anlægsfasen
9.10.3. Påvirkning i driftsfasen
9.10.4. Afværgeforanstaltninger
9.11. Grundvand og drikkevand
9.11.1. Eksisterende forhold
9.11.2. Påvirkning i anlægsfasen
9.11.3. Påvirkning i driftsfasen
9.12. Overfladevand – Vandløb og søer
9.12.1. Eksisterende forhold
9.12.2. Påvirkning i anlægsfasen
9.12.3. Påvirkning i driftsfasen
9.13. Geologi, jordbund, forurenet jord samt råstoffer
9.13.1. Eksisterende forhold
9.13.2. Påvirkning i anlægsfasen
9.13.3. Påvirkning i driftsfasen
9.13.4. Afværgeforanstaltninger
10. Forholdet til EU-retten
10.1. VVM-direktivet
10.2. Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne
10.3. Århus-konventionen
10.4. Vandrammedirektivet og grundvanddirektivet
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
12. Sammenfattende skema
1. Indledning
I lovforslaget foreslås det at bemyndige transportministe-
ren til at anlægge en vejforbindelse over Vestvolden, som vil
forbinde vejene Ruten og Langhusvej i Tingbjerg med vejen
Bystævnet i Husum (efterfølgende omtalt som vejforbindel-
sen). Vejforbindelsen vil have ét kørespor i hver retning
samt fortov og enkeltrettet cykelsti i begge sider. Vejforbin-
delsen vil være ca. 350 m lang og krydse Vestvoldens vold-
grav (Fæstningskanalen) via en trefags betonbro på ca. 36
m.
Vejforbindelsen vil forbinde områderne Tingbjerg og By-
stævneparken i Husum, der fremover vil kunne benytte de
samme faciliteter, som indkøbsmuligheder, fritidsaktiviteter,
bibliotek m.v. Samtidigt forventes en ny vejforbindelse at få
betydning for trafikmønstret i området, som kan bidrage til
udviklingen af områderne og fremme en bedre integration
mellem deres beboere, virksomheder m.v. Vejforbindelsen
forventes at bidrage til arbejdet med at gøre det almene
boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse til en velfungerende
bydel.
Det forventes, at transportministeren delegerer bygher-
reopgaven vedrørende etablering og anlæg af vejforbindel-
sen til Vejdirektoratet. Anlægsprojektet gennemføres efter
reglerne om statslige vejanlæg i lovbekendtgørelse nr. 421
af 25. april 2023 om offentlige veje m.v. (herefter vejlo-
ven). Transportministeren vil dermed være vejmyndighed i
anlægsfasen, indtil anlægsarbejdet er afsluttet, hvorefter vej-
anlægget overdrages til Københavns Kommune som kom-
10
munevej. Det foreslås, at det er Københavns Kommune, der
skal afholde udgifterne til etablering af vejanlægget nævnt i
§ 1, stk. 1.
Til brug for anlæg af vejforbindelsen indeholder lovforsla-
get bestemmelser, som regulerer anlægsprojektet i forhold
til miljø og planlægning, varetagelse af naturhensyn, kultur-
hensyn m.v. Lovforslaget udgør på nogle punkter en fravi-
gelse af regler i den almindelige plan-, natur- og miljølov-
givning m.v., herunder afskæring af klageadgange. Dette
vedrører bl.a. forholdet til § 3-beskyttede naturtyper, sø- og
åbeskyttelseslinjen, skovbyggelinjen og fortidsmindebeskyt-
telseslinjen i naturbeskyttelsesloven.
Med lovforslaget fraviges desuden dele af Vestvolden-
fredningen og Utterslev Mose-fredningen.
Til brug for anlæg af vejforbindelsen indeholder lovforsla-
get ligeledes bestemmelser, som regulerer anlægsprojektet
i forhold til påvirkning af fortidsminder. Gennemførelse af
anlægsprojektet kræver en gennembrydning af Vestvolden,
som er et beskyttet fortidsminde efter museumsloven. Den
forslåede løsning vil være af et sådant omfang, at det ikke
vil være muligt at dispensere til løsningen inden for muse-
umslovens rammer og intentioner.
Anlægsloven skal derved udgøre det fornødne retsgrund-
lag for, at anlægsmyndigheden kan udføre de fysiske arbej-
der og indgreb, som er en forudsætning for at gennemføre
projektet. Konsekvensen af fravigelsen af anden lovgivning
er ikke, at de planlægningsmæssige og miljømæssige hen-
syn, der ligger bag de pågældende bestemmelser i den al-
mindelige lovgivning, ikke varetages i anlægsprojektet. De
nævnte hensyn varetages i stedet af anlægsmyndigheden i
anlægsprojektet efter reglerne i lovforslaget. Anlægsloven
medfører, at Vestvolden-fredningen og Utterslev Mose-fred-
ningen ikke vil gælde for den del af arealet, hvor selve
vejanlægget skal etableres. For så vidt angår den del af area-
lerne, som kun skal anvendes til midlertidige arbejdsarealer,
vil fredningerne ikke gælde, indtil vejanlægget er etableret
og overdraget til Københavns Kommune.
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med forslag til lov
om fravigelse af begrænsninger for dele af arealanvendel-
sen i det almene boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse i
Københavns Kommune, som samtidig fremsættes i Folke-
tinget. Begge lovforslags vedtagelse er nødvendige for at
kunne gennemføre udviklingsplanen for det almene bolig-
område Tingbjerg/Utterslevhuse, herunder opfylde almenbo-
liglovens krav om at nedbringe andelen af almene familie-
boliger til højst 40 pct. af alle boliger i det pågældende
boligområde.
2. Lovforslagets baggrund
Den 9. maj 2018 indgik den daværende regering (Venstre,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Social-
demokratiet, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti af-
tale om initiativer på boligområdet, der modvirker parallel-
samfund.
Formålet med indsatsen mod parallelsamfund er at be-
kæmpe utryghed, kriminalitet og integrationsproblemer i
Danmark ved at sætte ind i de områder, hvor parallelsam-
fund trives med henblik på at forandre områderne fysisk,
socialt og ressourcemæssigt. Indsatsen tager udgangspunkt
i gennemgribende fysiske forandringer af området med hen-
blik på at integrere området i det omgivende samfund.
Et af de væsentligste problemer i ghettoområder er en
for ensidig boligsammensætning. Områderne, der primært
består af almene familieboliger, er tydeligt afgrænset fra
det omkringliggende samfund. Derfor er målet en ændret
beboersammensætning, blandede boligformer og en bedre
sammenhæng til den omgivende by.
Aftale af 9. maj 2018 blev udmøntet ved lov nr. 1322 af
27. november 2018 om ændring af lov om almene boliger
m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje (Nye kri-
terier for udsatte boligområder og ghettoområder, initiativer
til udvikling eller afvikling af ghettoområder, skærpelse af
anvisnings- og udlejningsregler, ophævelse af lejekontrakt
på grund af kriminalitet m.v.).
Det almene boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse blev i
2018 udpeget som omdannelsesområde efter § 61 a, stk. 4, i
lov om almene boliger m.v.
Et omdannelsesområde er fysisk sammenhængende matri-
kelnumre, som i 2010 var ejet af almene boligafdelinger og
havde sammenlagt mindst 1.000 beboere, hvor andelen af
indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande i fem år
i træk overstiger 50 pct., samtidig med, at området opfylder
mindst to ud af fire kriterier, der handler om beboernes
beskæftigelse, kriminalitet, indkomst og uddannelse.
Tingbjerg er en stor almen boligbebyggelse tegnet af arki-
tekt og byplanlægger Steen Eiler Rasmussen i samarbejde
med landskabsarkitekt C. Th. Sørensen i 1950. Bydelen blev
udtænkt som en by i byen med egen skole, kirke, institutio-
ner og butiksstrøg. Bebyggelsen er opført i årene 1956-1975
som en parkbebyggelse med boligblokke i 3-etager, små
rækkehuse i en etage samt et enkelt højhus i 12-etager. Om-
rådets arkitektur er kendetegnet ved den åbne karréstruktur
med grønne haverum samt ved det sammenhængende ma-
terialevalg i gule mursten med hvide skodder. Husene er
bygget omkring grønne varierende haverum. I haverumme-
ne, som er offentlig tilgængelige med store grønne plæner,
er der indrettet legepladser og opholdsarealer. Arealerne er
omkranset af træbeplantning.
Det følger af § 168 a i lov om almene boliger m.v.,
at den almene boligorganisation og kommunalbestyrelsen
i fællesskab skal udarbejde en udviklingsplan for et områ-
de, som opfylder betingelserne i almenboliglovens § 61 a,
stk. 4. Den fælles udviklingsplan skal have som sit mål
inden den 1. januar 2030 at nedbringe andelen af almene
familieboliger til højst at udgøre 40 pct. af alle boliger i det
pågældende omdannelsesområde.
Med opbakning fra de to almene boligorganisationer fsb
og SAB anmodede Københavns Kommune i forbindelse
med udarbejdelse af udviklingsplanen for Tingbjerg/Utter-
slevhuse om ændring af områdeafgrænsningen for Ting-
bjerg/Utterslevhuse med henblik på at udvide område med
Bystævneparken i Husum.
11
Bystævneparken er en kommunal grund på ca. 100.000
m2 med et stort udviklingspotentiale. Udvikling af denne
grund med nye daginstitutioner, plejeboliger, to skolespor og
private familieboliger kan bidrage til at løfte Tingbjerg. I
forbindelse med byudviklingsstrategien blev Ruten i Ting-
bjerg og Bystævneparken udpeget som de områder, der skul-
le udvikles først, og visionerne blev udfoldet i to helhedspla-
ner.
Trafikalt er Tingbjerg omgivet af grønne områder med
kun én vej ind til boligområdet. Udviklingen af Tingbjerg,
herunder med de mange nye private boliger, kræver en bedre
infrastruktur end den eksisterende. Trafikal åbning af Ting-
bjerg anses tillige for at være vigtigt i forhold til krimina-
litetsforebyggelse. Desuden vil attraktiviteten af Tingbjerg
stige væsentligt, hvis der skabes bedre trafikale forbindel-
ser. Tingbjerg skal derfor kobles bedre sammen med By-
stævneparken, Husum og resten af byen med bedre vej- og
stiforbindelser samt forbedret kollektiv trafik.
Formålet med områdeudvidelsen er de lokale aktørers
ønske om at styrke områdets integration med det omkring-
liggende samfund med særlig henblik på Bystævneparken.
Med udvidelsen forbindes Tingbjerg med Bystævneparken
for at nedbryde områdets isolation og integrere det med
Bystævneparken, hvor man samtidig vil gennemføre et om-
fattende byudviklingsprojekt, herunder opføre private boli-
ger. Herudover vil en ”åbning” af Tingbjerg bidrage til en
øget tryghed i området og have en kriminalpræventiv effekt,
hvilket politiet har støttet.
I 2019 meddelte det daværende Transport-, Bygnings- og
Boligministerium, at ministeriet kunne godkende ansøgning
om områdeudvidelse, samt at det er en forudsætning for, at
Bystævneparken kan inddrages i Tingbjerg, at der etableres
en vejforbindelse til biler imellem de to områder. Godken-
delsen er sket på baggrund af opbakningen fra partierne bag
parallelsamfundsaftalen.
Etablering af en ny vejeforbindelse mellem Tingbjerg/Ut-
terslev og Husum er således en forudsætning for gennemfø-
relsen af udviklingsplanen fra 2019. Vejforbindelsen skal ses
som et led i et omfattende byudviklingsprojekt, som bl.a.
består af en massiv renovering af de eksisterende boliger
og opførelse af nye private boliger og erhverv i både Ting-
bjerg/Utterslev og Bystævneparken.
En udvidelse af Tingbjerg vil bidrage til, at det oprindelige
boligområde ændrer karakter som følge af udvidelsen.
Etablering af en ny vejforbindelse vil sikre en transforma-
tion af et isoleret boligområde til en integreret del af det om-
givende samfund i tråd med parallelsamfundslovgivningens
hovedformål. Dette handler ikke kun om indre ændringer
af et omdannelsesområde, men endnu mere om at skabe en
ny bydel, som området skal blive en naturlig del af. En
velfungerende integration af Tingbjerg og Bystævneparken
forudsætter, at forbindelsen mellem de to områder styrkes
gennem en ny vejforbindelse.
Efter udvidelsen af det almene boligområde Tingbjerg/Ut-
terslevhuse med Bystævneparken i Husum vil området
ændre karakter fra alene at være et alment boligområde til
at være bydel med et varieret boligudbud. Der forventes
således en tilflytning af nye beboere til bydelen, som kan
være med til at bidrage til en mere blandet beboersammen-
sætning.
Byudviklingsplanen for området kommer til at indeholde
ny bebyggelse, både uden for og inden for den eksisterende
afgrænsning. Blandt andet med nye institutioner og nye veje
der vil skabe en større sammenhæng med den omkringlig-
gende by og det øvrige vejnet.
Hertil kommer, at udvidelsen med Bystævneparken mulig-
gør en åbning af Tingbjerg til den omkringliggende by. By-
stævneparken støder ikke umiddelbart op til Tingbjerg, men
på grund af Tingbjergs placering som en isoleret ø mellem
Hillerødmotorvejen, Gladsaxe Kommune, Utterslev Mose
og Vestvolden er arealet det eneste sted, der kan byudvikles
i bydelen.
Det bemærkes, at forpligtigelsen om, at andelen af almene
familieboliger skal nedbringes til højst 40 pct., ikke vil kun-
ne ændres af, at boligområdet ikke længere opfylder betin-
gelserne for et hårdt ghettoområde. Forpligtigelsen gælder
således, indtil den er opfyldt. Formålet er dels at sikre opfyl-
delse af en udviklingsplans mål om nedbringelse af andelen
af almene familieboliger, dels at fastholde en positiv udvik-
ling med henblik på en vedvarende omdannelse af de mest
belastede boligområder til attraktive boligområder med en
blandet bolig- og beboersammensætning.
Det bemærkes endvidere, at ressortansvaret for sager ved-
rørende indsatsen mod parallelsamfund i dag ligger hos So-
cial-, Bolig- og Ældreministeriet, jf. kongelig resolution af
15. december 2022.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Anlægsprojektet
Lovforslaget omfatter en ny vejforbindelse mellem Ting-
bjerg og Husum i Københavns Kommune. Vejforbindelsen
starter i syd som en forlængelse af Bystævnet og fortsætter
mod nord, hvor den krydser Vestvolden og Fæstningskana-
len, og til sidst forbindes med Ruten og Langhusvej.
I forbindelse med miljøkonsekvensundersøgelsen gen-
nemført af Vejdirektoratet i samarbejde med Københavns
Kommune, er det søgt at vælge en linjeføring, der på det an-
givne sted mindst muligt vil påvirke det beskyttede fortids-
minde Vestvolden samt de fredede områder. Det bemærkes,
at Vestvolden tidligere er blevet gennembrudt i forbindelse
med København-Ringsted-banen. Den videre detailprojekte-
ring for projektet skal sikre, at formålet med loven opfyldes
med et indgreb, der i mindst muligt omfang ændrer på til-
standen i området.
Miljøkonsekvensvurderingen er afrapporteret i ”Miljøkon-
sekvensrapport, VVM, Ny vejforbindelse mellem Tingbjerg
og Husum, februar 2022”. I Miljøkonsekvensrapporten er
forskellige linjeføringer A, B (løsning 1 og 2), C og D
behandlet, men kun linjeføringerne B løsning 1 og løsning
2 har været genstand for egentlige miljøkonsekvensvurde-
ringer. Slots- og Kulturstyrelsen vurderer, at de forslåede
12
løsninger vil være af et sådant omfang, at det ikke vil være
muligt at dispensere til projektet inden for museumslovens
rammer og intentioner.
Den samlede afrapportering af miljøkonsekvensundersø-
gelsen omfatter desuden en teknisk baggrundsrapport, teg-
ningsbilag til teknisk baggrundsrapport, trafikteknisk bag-
grundsrapport, miljøkortlægningsrapport og et opsamlings-
dokument fra dialog med organisationer og myndigheder.
Miljøkonsekvensrapporten og baggrundsrapporter har væ-
ret i offentlig høring i perioden fra den 29. marts 2022 til
den 26. maj 2022. Miljøkonsekvensundersøgelsens resulta-
ter blev også præsenteret på tre offentlige møder i bydelene,
henholdsvis på byudviklingsbazarer i Tingbjerg Kulturhus
den 21. marts 2022 og Energicenter Voldparken den 4. april
2022, hvor en ny vejforbindelse var en del af dagsordenen,
samt på et borgermøde om projektet på Tingbjerg Skole
den 21. april 2022. Der var mulighed for at stille spørgsmål
til projektet på møderne. Samlet deltog ca. 75 personer i
møderne. Vejdirektoratet modtog 177 høringssvar, som er
refereret i dokumentet ”Ny vejforbindelse mellem Tingbjerg
og Husum – Høringsnotat – Afsluttende høring, september
2022”.
I forbindelse med udarbejdelsen af høringsnotatet for
den afsluttende høring blev der gennemført en flagermusun-
dersøgelse, svarende til den anden af de i Miljøministeriets
forvaltningsplan for flagermus anbefalede årstidsbestemte
undersøgelser. Undersøgelsen blev udført i starten af sep-
tember 2022. Den nye flagermusundersøgelse supplerer un-
dersøgelsen i juni 2021, som fremgår af afsnit 4 i miljøkort-
lægningsrapporten fra februar 2022, således at forvaltnings-
planens to primære undersøgelsesperioder begge er dækket.
Endelig har Vejdirektoratet i forbindelse med det lovfor-
beredende arbejde for anlægsprojektet udarbejdet et tillæg
til miljøkonsekvensrapporten, som har været i høring fra den
4. juli 2023 til den 15. august 2023.
Vejdirektoratet har herefter i november 2023 udarbejdet
et sammenfattende høringsnotat vedrørende høring af tillæg
til MKV-rapport - Ny vejforbindelse mellem Tingbjerg og
Husum - Sammenfattende høringsnotat.
Alle ovennævnte dokumenter kan findes på Vejdirektora-
tets hjemmeside.
3.1.1. Beskrivelse af anlægsprojektet
Anlægsprojektet består i, at der skal etableres en ny vej-
forbindelse mellem vejene Ruten og Langhusvej i Tingbjerg
og Bystævnet i Husum. Vejen får to kørebaner, en i hver
retning, samt cykelsti og fortov i begge sider. Hertil kommer
sidearealer til skråninger og etablering af spuns på delstræk-
ninger.
Vejanlægget skal designes under hensyn til det beskyttede
fortidsminde Vestvolden og de fredede områder Vestvolden
og Utterslev Mose.
Projektet indebærer, at man skal skære igennem fortids-
mindet Vestvolden og fæstningsarealerne nord for Fæst-
ningskanalen. Våbenpladsen og fæstningsskråningen på
nordsiden af Fæstningskanalen er væsentlige elementer i
fæstningens opbygning. Vejprojektet indebærer, at der skal
etableres en bro over Fæstningskanalen. Vejforbindelsen på-
virker endvidere de fredede og sammenhængende grønne
arealer i området. Stier og andre faciliteter i området skal
tilpasses og omlægges.
Lovforslaget omfatter den løsning, som i miljøkonse-
kvensrapporten kaldes linjeføring B, løsning 1. Med den-
ne linjeføring føres vejforbindelsen vest om våbenplads og
fæstningsskråning, og dermed undgås et større gennembrud
af disse. Endvidere muliggør linjeføringen bevarelse af den
eksisterende stipassage på tværs af Fæstningskanalen samt
skaber et kontinuerligt vejforløb mellem Ruten og Bystæv-
net.
Vejforbindelsen anlægges så vidt muligt i terræn, sådan at
den kan tilgås fra de omliggende områder og bliver mindst
mulig synlig i området, jf. miljøkonsekvensrapportens løs-
ning 1 for linjeføring B. Vejforbindelsen krydser Vestvol-
dens voldgrav via en betonbro, som spænder fra den ene
til den anden side uden understøtninger i kanalen. Vejforbin-
delsen vil være ca. 350 m lang, hvoraf broen vil udgøre ca.
36 m.
Vejforbindelsens samlede bredde forventes at være ca.
17,5 m med 2 spor til biler samt cykelsti og fortov i begge
sider. Den tilladte hastighed forventes at blive 40 km/t. Det-
te fastlægges endeligt af vejmyndigheden (kommunen) og
politiet, efter reglerne herom. Vejforbindelsen forventes at få
en hverdagsdøgntrafik på ca. 8.200 køretøjer.
Anlægsprojektet medfører, at stier i området skal omlæg-
ges. Den nærmere planlægning og anlæg af stier håndteres
i detailprojekteringen for anlægsprojektet og følger i øvrigt
beskrivelserne i miljøkonsekvensvurderingen.
Lovforslaget indebærer, at transportministeren kan anlæg-
ge ovennævnte vejforbindelse for Københavns Kommune
og, når vejanlægget er færdigt, overdrage dette til Køben-
havns Kommune, hvor den vil få status som kommune-
vej. Det er hensigten, at transportministeren bemyndiger
Vejdirektoratet til at forestå anlægsprojektet som anlægs-
myndighed.
Det er på den baggrund fundet hensigtsmæssigt, at an-
lægsprojektet gennemføres efter reglerne om statslige vejan-
læg i vejloven, uanset at vejen efterfølgende bliver en kom-
munevej, og lovforslaget er forberedt i overensstemmelse
hermed. Transportministeren vil være vejmyndighed efter
vejloven i anlægsfasen og vil således i forbindelse med for-
beredelsen og udførelsen af projektet have de beføjelser og
forpligtelser, som den statslige vejmyndighed har i medfør
af vejloven og anden lovgivning, medmindre andet følger
af lovforslaget. Transportministeren har alene denne kom-
petence, indtil anlægsarbejdet er afsluttet, og vejanlægget
overdrages til Københavns Kommune som kommunevej.
3.2. Fravigelse af fredninger
3.2.1. Gældende ret
Projektarealet, jf. den foreslåede § 1, stk. 1, og bilag 2, er i
13
dag omfattet af to fredninger i henhold til naturbeskyttelses-
lovens regler.
For det første er arealet omfattet af afgørelse af 7. ju-
ni 1993 om fredning efter naturfredningslovens kapitel III
(nu naturbeskyttelseslovens kapitel 6) af fæstningsanlægget
Vestvolden med tilgrænsende områder truffet af Frednings-
nævnet for Københavns Amtsrådskreds.
Ifølge fredningens § 1 er formålet at beskytte fæstningsan-
lægget Vestvolden som historisk monument og derved sikre
en opretholdelse og muliggøre en forbedret oplevelse af de
kulturhistoriske værdier, der knytter sig til anlægget, at be-
vare og forbedre de landskabelige og biologiske værdier, der
er knyttet til fredningsområdet, herunder at sikre fæstnings-
anlægget passende omgivelser og øge områdets funktion
som spredningskorridor for plante- og dyreliv, og at fasthol-
de og sikre offentlighedens ret til at færdes i området samt
at regulere områdets anvendelse til almene fritidsformål i
øvrigt.
For så vidt angår tilstandsændringer må der ifølge frednin-
gens § 2 ikke foretages ændringer af den nuværende tilstand
i fredningsområdet, medmindre det er umiddelbart tilladt
i de efterfølgende bestemmelser, tillades eller foretages af
plejemyndigheden efter § 10 i henhold til en plan som nævnt
i § 11, eller tillades ved en dispensation i medfør af natur-
beskyttelseslovens § 50, stk. l. Forbuddet mod tilstandsæn-
dringer omfatter også f.eks. etablering af nye ledningsanlæg
(herunder nedgravede), varige terrænændringer, ændringer i
vegetationsforholdene og anbringelse af reklameskilte, hegn
og master.
For det andet er arealet omfattet af afgørelse af 13. juli
2000 om fredning af Utterslev Mose m.v. truffet af Fred-
ningsnævnet for København.
Ifølge fredningens § 1 er formålet at sikre området som
parkområde, at opretholde og muliggøre en forbedring af
områdets biologiske, landskabelige og rekreative værdier
under hensyntagen til den historiske baggrund for områdets
nuværende udformning, at fastholde og regulere almenhe-
dens ret til færdsel i området og dets anvendelsen til fritids-
formål og at sikre området som en del af det regionale
system af grønne områder, specielt sammenhængen med
Vestvolden og med Hjortespringskilens grønne områder.
Det fremgår af fredningens § 2, stk. 1, at der ikke må fore-
tages terrænændringer og ændringer i vegetationsforholde-
ne, med mindre sådanne tilstandsændringer er umiddelbart
tilladt i stk. 2-5 eller tillades eller foretages af Københavns
Kommune som plejemyndighed efter § 4.
Der må ifølge fredningens § 5 ikke opføres bebyggelse
eller etableres andre anlæg, med mindre det umiddelbart er
tilladt i de efterfølgende bestemmelser eller tillades eller
foretages af Københavns kommune som plejemyndighed ef-
ter § 4.
3.2.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Kravet om, at andelen af almene familieboliger skal ned-
bringes til maksimalt 40 pct. af alle boliger i det pågældende
omdannelsesområde, kan ikke dispenseres fra i forhold til
Tingbjerg/Utterslevhuse, da dette ikke opfylder betingelser-
ne i almenboliglovens § 168 a, stk. 3 eller 4.
Tingbjerg er i Kommuneplan 2019 udpeget som et beva-
ringsværdigt kulturmiljø, og bebyggelsen er udpeget som
bevaringsværdig. Det indebærer, at nybyggeri skal tilpasse
sig til de eksisterende bygninger og underordne sig i højden
og volumen.
Derudover har Borgerrepræsentationen besluttet, at der i
udgangspunktet ikke skal rives boliger ned, da der mangler
boliger i København.
Det er i Københavns Kommune ligeledes vurderet, at det
ikke vil være givtigt for Tingbjerg at ommærke et meget højt
antal almene familieboliger til almene ældre- og ungdoms-
boliger, da målsætningen for Tingbjerg er, at der skal skabes
en blandet bydel med forskellige boligformer.
Det vurderes, at det ikke vil være muligt at opnå dispensa-
tion fra fredningsnævnet, som vil kunne bidrage til gennem-
førelse af vejanlægget, da dispensationen vil være i strid
med fredningernes formål.
Fredninger er det mest vidtgående instrument til varig
beskyttelse af flora og fauna, landskaber, kulturspor, natur-
videnskabelige og undervisningsmæssige værdier. Fredning
er forbeholdt de unikke steder af national betydning, og en
fravigelse for et område, hvor der ikke er sket ændringer
eller ligger fejl bag fredningen, vil derfor forudsætte, at der
er tungtvejende samfundsmæssige hensyn bag en fravigel-
se. Det sker derfor yderst sjældent, at en fredning fraviges
helt eller delvist af fredningsnævnet eller Miljø- og Fødeva-
reklagenævnet.
Opfyldelse af kravet om maksimalt 40 pct. almene fami-
lieboliger forudsætter, at der sker en udvidelse af det almene
boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse, således at dette om-
råde og Bystævneparken i Husum bliver til en integreret
bydel. Denne integration forudsætter etablering af en ny
vejforbindelse mellem de to områder, som i dag er adskilt
med et areal, der er fredet. En velfungerende integration af
Tingbjerg og Bystævneparken vil endvidere give mulighed
for integration af den nye bydel i forhold til hele bydelen
Brønshøj/Husum.
Det foreslås derfor, at dele af Vestvolden-fredningen og
Utterslev Mose-fredningen fraviges for arealerne, som er
nødvendige for etablering af ny vejforbindelse mellem Ting-
bjerg og Bystævneparken i Husum. Derimod vil lovforslaget
ikke påvirke den resterende del af de arealer, hvor frednin-
gerne fortsat vil gælde.
Hvis fredningerne ikke delvis fraviges, vil det indebære, at
forudsætningen for områdeudvidelsen og udviklingsplanen
for Tingbjerg/Utterslevhuse ikke vil kunne blive opfyldt.
Det bemærkes, i den forbindelse, at Københavns Kommu-
ne allerede har vurderet alternative løsninger (f.eks. nedriv-
ning eller salg af almene boliger), men ikke fundet disse
værktøjer hensigtsmæssige, bl.a. henset til boligsituationen
i kommunen. En ny udviklingsplan, som kun vil fokusere
på evt. salg og nedrivninger inden for Tingbjerg, vil ikke
bidrage til skabelsen af en ny bydel med Tingbjerg og By-
stævneparken som en helhed.
14
Den delvise fravigelse af to fredninger vurderes ikke at
ville skabe en præcedens i forhold til andre udviklingsplaner
eller eventuelle byudviklingsplaner. Der foreligger i nærvæ-
rende lovforslag det tungtvejende samfundsmæssige hensyn,
der begrunder den delvise fravigelse af fredningerne.
Formålet med lovforslaget er at sikre implementering af
udviklingsplanen for det almene boligområde Tingbjerg/Ut-
terslevhuse, som udmønter parallelsamfundslovgivningen
og som nyder en bred politisk opbakning i Folketinget. De
hensyn, der ligger bag parallelsamfundslovgivningen, anses
for at være tungtvejende samfundsmæssige hensyn. Forsla-
get vurderes ikke at ville skabe præcedens eller udgøre risi-
ko for andre fredninger.
Parallelsamfundslovgivningen er en meget kompleks og
indgribende lovgivning, som pålægger kommuner og al-
mene boligorganisationer en særlig handlepligt i forhold til
omdannelsesområder. Der er en relativt begrænset kreds af
de almene boligområder, der er omfattet af kravet om at
lave en udviklingsplan for at nedbringe andelen af almene
familieboliger til 40 pct.
Det almene boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse er i
den kontekst et meget specifikt område omringet af to
fredninger. Hvis man ønsker at forandre området og inte-
grere det med det omkringliggende samfund, er det nød-
vendigt at skabe fysiske forudsætninger herfor, herunder
binde området sammen med det tilstødende område, hvil-
ket i Tingbjerg/Utterslevhuses tilfælde er Bystævneparken
i Husum. Det betyder ikke, at de hensyn, der ligger bag
reglerne om fredninger, ikke respekteres. Det handler sna-
rere om, at de hensyn, der ligger bag parallelsamfundslov-
givningen, vurderes at veje tungere. De hensyn, der ligger
bag fredningerne vil varetages af anlægsmyndigheden ved
gennemførelse af vejanlægsprojektet.
I forbindelse med den foreslåede fravigelse skelnes der
mellem permanent og midlertidig fravigelse. Den permanen-
te fravigelse vil omfatte den del af projektarealet, hvor selve
vejanlægget skal etableres, mens den midlertidige fravigelse
vil omfatte den del af projektarealet, som skal anvendes til
midlertidige arbejdsarealer. Efter overdragelse af det færdi-
ge vejanlæg til Københavns Kommune vil de arealer, der
har været anvendt til midlertidige arbejdsarealer, igen blive
omfattet af fredningerne.
Det bemærkes dog i den forbindelse, at nærværende lov-
forslag fremsættes samtidig med forslag til lov om fravi-
gelse af begrænsninger for dele af arealanvendelsen i det
almene boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse i Københavns
Kommune, som bl.a. indeholder forslag til, at fredningen af
dele af de arealer, der i bilag 2 til nærværende lovforslag er
afgrænset som arbejdsarealer, ikke skal gælde.
3.3. Miljømæssige vurderinger
3.3.1. Gældende ret
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af
13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og
private projekters indvirkning på miljøet (herefter VVM-di-
rektivet), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 (ændring af VVM-di-
rektivet), er, for så vidt angår statslige vejanlæg og dertil
knyttede projekter, implementeret i vejloven ved lov nr. 658
af 8. juni 2016 om ændring af lov om offentlige veje mv.,
jernbaneloven og forskellige andre love (Implementering af
VVM-direktivet for statslige vej- og jernbaneprojekter samt
havneprojekter) og ved lov nr. 434 af 16. marts 2021 om
ændring af lov om offentlige veje mv. og jernbaneloven (Im-
plementering af VVM-direktivet for statslige vej- og jernba-
neprojekter) samt i regler udstedt i medfør heraf (bekendtgø-
relse om overvågning, samordnet procedure og offentliggø-
relse ved vurdering af virkning på miljøet (VVM) samt om
administration af internationale naturbeskyttelsesområder og
beskyttelse af visse arter for så vidt angår statslige vej- og
jernbaneprojekter, jf. bekendtgørelse nr. 451 af 8. maj 2017
(herefter benævnt one-stop shop bekendtgørelsen)).
Reglerne for miljøvurderinger af Vejdirektoratets etable-
ring, udvidelse eller ændring af statslige vejanlæg og dertil
knyttede projekter findes i vejlovens kapitel 2 a.
Af vejlovens § 17 g, stk. 6, følger, at miljøkonsekvensvur-
deringen skal beskrive og vurdere et projekts væsentlige di-
rekte og indirekte indvirkninger på følgende faktorer: 1) be-
folkning og menneskers sundhed, 2) biologisk mangfoldig-
hed med særlig vægt på arter og naturtyper, der er beskyttet
i henhold til direktiv 92/43/EØF og direktiv 2009/147 /EF,
3) jordarealer, jordbund, vand, luft og klima, 4) materielle
goder, kulturarv og landskabet og 5) samspillet mellem fak-
torerne i nr. 1-4. Efter § 17 g, stk. 7, skal beskrivelsen også
omfatte projektets forventede virkninger på miljøet som føl-
ge af projektets sårbarhed over for risici for større ulykker
og katastrofer, der er relevante for det pågældende projekt.
Det følger af vejlovens § 17 a, stk. 1, at Vejdirektoratets
etablering, udvidelse eller ændring af statslige vejanlæg og
dertil knyttede projekter, der er omfattet af lovens bilag 1,
som bl.a. på grund af deres art, dimensioner eller placering
kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet, kræ-
ver en vurdering af projektets indvirkning på miljøet samt
administrativ tilladelse.
I henhold til vejlovens § 17 a, stk. 3, 1. pkt., kræver
Vejdirektoratets etablering, udvidelse eller ændring af stats-
lige vejanlæg og dertil knyttede projekter, der er omfattet af
vejlovens bilag 1 eller 2, ikke administrativ tilladelse, når
projektet opnår tilladelse ved anlægslov.
Ved Folketingets vedtagelse af et anlægsprojekt i enkelt-
heder bemyndiges transportministeren til at gennemføre et
anlægsprojekt i overensstemmelse med lovforslag, projekt-
beskrivelse og miljøkonsekvensvurdering. Det påhviler Vej-
direktoratet at sikre, at projektets indvirkning på miljøet hol-
des inden for rammerne af de miljømæssige undersøgelser
og vilkår i loven.
For statslige vejanlæg tilladt ved anlægslov vil eventuelle
ændringer eller udvidelser af projektet i anlægsperioden væ-
re omfattet af den administrative procedure, jf. vejlovens §
17 c – 17 e, i hvilken forbindelse der vil blive foretaget
15
de fornødne miljømæssige vurderinger, hvis ændringen eller
udvidelsen kan forventes at få væsentlig indvirkning på mil-
jøet, jf. vejlovens § 17 a, stk. 1 og 2.
Trafikstyrelsen er miljømyndighed i forhold til vurdering
og administrativ godkendelse af ændringer eller udvidelser
af anlægsprojektet i anlægsperioden, jf. vejlovens § 17
b. Det betyder, at ændringer eller udvidelser, der kan være
til skade for miljøet, skal anmeldes af Vejdirektoratet til
Trafikstyrelsen, som skal vurdere, om der skal gennemføres
supplerende miljømæssige vurderinger, inden styrelsen tager
stilling til, om ændringen eller udvidelsen kan tillades, even-
tuelt på vilkår.
I henhold til vejlovens § 17 o fører Trafikstyrelsen tilsyn
i forhold til projekter (ændringer eller udvidelser), hvor der
skal ske anmeldelse til styrelsen og eventuelt meddeles tilla-
delse.
One stop shop-bekendtgørelsen er udstedt i medfør af vej-
lovens § 17 q og fastsætter regler om fælles og samordnede
procedurer for miljøkonsekvensvurdering af projekter, hvor
der både gælder krav om miljøkonsekvensvurdering efter
reglerne i vejlovens kapitel 2 a og krav om vurdering efter
regler, der implementerer Rådets direktiv 92/43/EØF om
bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdi-
rektivet) eller
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af
30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (fuglebe-
skyttelsesdirektivet).
Væsentlighedsvurdering og eventuel konsekvensvurdering
indgår i miljøkonsekvensrapporten. Projekter, der vedtages
ved anlægslov, er ikke omfattet af one-stop shop bekendtgø-
relsen, men rapporten skal leve op til de indholdsmæssige
krav i VVM-direktivet, fuglebeskyttelsesdirektivet og habi-
tatdirektivet.
Det følger af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, at der
i forbindelse med bl.a. anlægsprojekter skal gennemføres
en vurdering af projektets virkninger på Natura 2000-områ-
det. Jf. art. 6, stk. 1, foretages en væsentlighedsvurdering
med det formål at vurdere, om projektet kan påvirke et
Natura 2000-områdes bevaringsmålsætninger væsentligt, og
dermed om en konsekvensvurdering skal udarbejdes.
Hvis det i væsentlighedsvurderingen ikke kan udelukkes,
at et projekt kan påvirke et Natura 2000-områdes bevarings-
målsætning væsentligt, skal der herefter udarbejdes en kon-
sekvensvurdering. Konsekvensvurderingen skal forholde sig
konkret til, om projektet skader det konkrete udpegnings-
grundlag for det berørte Natura 2000-område.
3.3.2. Social, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Med Folketingets vedtagelse af denne lov bemyndiges
transportministeren til at gennemføre anlægsprojektet i over-
ensstemmelse med lovforslagets § 1, jf. bilag 1, projektbe-
skrivelsen i dette lovforslag og miljøkonsekvensrapporten. ¬
Projektet er miljøvurderet og forberedt til at kunne vedta-
ges af Folketinget ved anlægslov i overensstemmelse med
vejlovens kapitel 2 a. Bestemmelserne i vejloven har til
formål at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau og bidrage til
integrationen af miljøkonsekvensvurderinger i forbindelse
med planlægningen og udførelsen af statslige vejprojekter,
og at der under inddragelse af offentligheden tages hensyn
til projekters sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet.
Projektets indvirkninger på miljøet er beskrevet og vurde-
ret i de miljømæssige undersøgelser, dvs. miljøkonsekvens-
rapporten. Anlægsprojektet skal gennemføres inden for ram-
merne af miljøkonsekvensvurderingen, jf. lovforslagets §
4. Det påhviler Vejdirektoratet som anlægsmyndighed at sik-
re, at projektets indvirkninger på miljøet holdes inden for
rammerne af miljøkonsekvensvurderingen.
På baggrund af miljøkonsekvensvurderingen af anlægs-
projektet nævnt i § 1, stk. 1, er det vurderingen, at gennem-
førslen af projektet kan ske inden for rammerne af habitatdi-
rektivets artikel 6, stk. 3, i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21.
maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og plan-
ter. Lovforslaget udgør godkendelse af projektet i forhold til
habitatdirektivets artikel 6, stk. 3.
Der er desuden foretaget vurdering af overensstemmelse
med gældende vandplanlægning og havstrategi.
Projektet vedtages af Folketinget i enkeltheder på bag-
grund af den gennemførte miljøkonsekvensvurdering. I an-
lægsloven beskrives selve anlægsprojektet med en nødven-
dig grad af fleksibilitet, hvor bl.a. mindre detaljebeslutnin-
ger i projektet først vil være mulige at fastlægge i den
efterfølgende fase.
Efter vedtagelse af anlægsloven, og før anlægsarbejdet
påbegyndes, igangsættes en projektering af alle tekniske og
udførelsesmæssige forhold i vejprojektet. Vejdirektoratet sø-
ger på denne baggrund tilladelser fra den kompetente miljø-
myndighed på baggrund af et detailprojekteret anlæg. Den
kompetente miljømyndighed påser i denne proces, at gæl-
dende regler iagttages i forbindelse med sagsbehandling af
forhold, der kræver tilladelser efter natur- og miljølovgiv-
ningen.
Loven fraviger på nogle punkter bestemmelser i den al-
mindelige plan- og naturlovgivning, som indeholder umid-
delbart gældende forbud mod ændring af tilstanden, etable-
ring af varige fysiske anlæg eller stiller krav om forudgåen-
de tilladelse eller godkendelse, før sådanne anlæg kan etab-
leres eller anvendelsen af arealet ændres, jf. lovforslagets §
7.
3.4. Forholdet til anden lovgivning
3.4.1. Gældende ret
Nedenfor gennemgås en række væsentlige bestemmelser,
der efter gældende ret foreskriver krav om godkendelse, til-
ladelse eller dispensation, ny eller ændret planlægning mv.,
hvis der skal gennemføres fysiske indgreb i natur og land-
skabet, som er nødvendige for at realisere et projekt som
16
det omhandlede, herunder foretages ændringer af tilstanden
på arealerne, etableres varige anlæg og installationer og
gennemføres afværgeforanstaltninger af hensyn til natur- og
dyreliv.
Gennemgangen er ikke en udtømmende opregning af,
hvilken lovgivning der finder anvendelse på projektet, eller
hvilke tilladelser eller dispensationer, der er nødvendige for
projektets gennemførelse.
Lov om planlægning (planloven), jf. lovbekendtgørelse
nr. 1157 af 1. juli 2020 med senere ændringer, indeholder
bestemmelser om kommune- og lokalplanlægning, herunder
regler om vedtagelse af nye planer og ændring af og dispen-
sation fra eksisterende planer.
Væsentlige ændringer af eksisterende arealanvendelse,
herunder visse (anlægs)projekter, forudsætter lokalplanlæg-
ning og eventuelt tillige kommuneplanlægning, jf. planlo-
vens § 13, stk. 2, og stk. 1, nr. 1. Forud for gennemførelse af
visse projekter er det således en forudsætning, at der tilveje-
bringes et plangrundlag i form af kommune- og lokalplaner.
Det følger desuden af rammestyringsprincippet i planlo-
vens § 11, stk. 4, og § 13, stk. 1, at en kommuneplan og en
lokalplan skal være i overensstemmelse med den overordne-
de planlægning og regler og beslutninger efter planlovens
§ 3 (landsplandirektiver). Det forudsættes således, at en lo-
kalplan ikke må være i strid med hverken kommuneplanens
hovedstruktur, retningslinjer og rammebestemmelser eller
med statslig planlægning i form af f.eks. landsplandirektiver.
Lov om naturbeskyttelse (naturbeskyttelsesloven), jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022, skal medvirke
til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen
kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets
livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.
Loven indeholder generelle bestemmelser for beskyttelse
af en række naturtyper samt områder omkring dem.
Der er i naturbeskyttelseslovens kapitel 2 fastsat en række
forbud mod tilstandsændringer eller bebyggelse inden for
bl.a. følgende bygge- og beskyttelseslinjer: sø- og åbeskyt-
telseslinjen (naturbeskyttelseslovens § 16), skovbyggelinjen
(naturbeskyttelseslovens § 17) og fortidsmindebyggelinjen
(naturbeskyttelseslovens § 18).
Herudover foreskriver kapitel 2 forbud mod tilstandsæn-
dringer af bl.a. følgende naturtyper: naturlige søer, beskyt-
tede vandløb, heder, moser, ferske enge og biologiske over-
drev (naturbeskyttelseslovens § 3). Gennemførelsen af et an-
lægsprojekt, der berører de nævnte arealer, beskyttelseslinjer
eller naturtyper vil som følge af naturbeskyttelseslovens §§
65, stk. 1 og 2, og 65 b, stk. 1, forudsætte dispensation,
eventuelt indeholdende vilkår om f.eks. afværgeforanstalt-
ninger eller erstatningsbiotoper, fra den relevante myndig-
hed, der enten udgøres af miljøministeren eller kommunal-
bestyrelsen.
Herudover fastsætter bl.a. naturbeskyttelseslovens §§ 23
og 24 regler om offentlighedens adgang til naturen. Naturbe-
skyttelseslovens §§ 23 og 24 indeholder regler om henholds-
vis adgang til og ophold i skove og på udyrkede arealer.
EU’s naturbeskyttelsesdirektiver, der omfatter habitat-
og fuglebeskyttelsesdirektivet, pålægger medlemslandene at
bevare en række arter og naturtyper, som er sjældne, truede
eller karakteristiske, ved at udpege særlige områder, hvor
disse arter og naturtyper er beskyttede.
Fuglebeskyttelsesområder og habitatområder indgår i det
sammenhængende europæiske, økologiske netværk, der be-
tegnes Natura 2000.
Der må ikke iværksættes projekter, der kan skade et Na-
tura 2000-områdes integritet, jf. habitatdirektivets artikel 6,
stk. 3, og der er derfor krav til myndighederne om at vurdere
konsekvenserne af et projekt i de tilfælde, hvor planen eller
projektet kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt.
Habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet sætter li-
geledes rammer for beskyttelsen af arter og deres leveste-
der. Efter habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, gælder en
generel beskyttelse af bilag IV-arter og deres levesteder
også uden for Natura 2000-områderne. Det samme gælder
efter habitatdirektivets artikel 13, stk.1, for beskyttelse af
plantearter nævnt i bilag IV. Beskyttelsen af fugle omfatter
alle vilde fugle også udenfor Natura 2000-områderne, jf.
fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 5 og artikel 9. Fravigelse
af beskyttelsen efter habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, og
artikel 13, stk. 1, med henblik på eksempelvis at varetage
væsentlige samfundsmæssige interesser forudsætter, at der
ikke findes nogen anden brugbar løsning, og at fravigelsen
ikke hindrer opretholdelse af den pågældende bestands be-
varingsstatus i dens naturlige udbredelsesområde, jf. habitat-
direktivets artikel 16. Der henvises i øvrigt til punkt 10 om
EU-retten.
Naturbeskyttelseslovens § 29 a, stk. 1, indeholder bestem-
melser om, at nærmere angivne arter ikke forsætligt må
forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden. I
tilknytning hertil fremgår det af naturbeskyttelseslovens §
29 a, stk. 2, at yngle- eller rasteområder for de arter, der
er nævnt i bilag 3 til loven, ikke må beskadiges eller øde-
lægges. One-stop shop bekendtgørelsens § 1 g omfatter
lignende formuleringer vedrørende forstyrrelse af arter og
bestande og yngleområders tilstand.
Tilsvarende bestemmelser fremgår af lovbekendtgørelse
nr. 265 af 21. marts 2019 om jagt- og vildtforvaltning (jagt-
og vildtforvaltningsloven), jf. § 6 a, stk. 1 og 2, og § 7, stk.
1 og 2.
Bekendtgørelse nr. 521 af 25. marts 2021 om fredning af
visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt
(herefter artsfredningsbekendtgørelsen) fastsætter regler om
fredning af nærmere bestemte dyr, herunder fugle og plan-
ter, i form af forbud mod drab, indsamling, handel m.v. og
varetager individbeskyttelsen for beskyttede bilag IV-arter
og fugle, der indgår i bekendtgørelsens kapitel 2 og 3, jf.
især § 4, stk. 1 og 2, § 6 og § 10, stk. 1 og 2.
Bekendtgørelsens kapitel 4 omfatter fredning af danske
17
dyr og planter, som ikke er omfattet af bekendtgørelsens
kapitel 2 og 3. Der kan, for så vidt angår beskyttelsesbe-
stemmelserne, søges om dispensation fra den relevante myn-
dighed, som er Miljøstyrelsen. ¬
Med museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 358 af 8.
april 2014, som ændret ved lov nr. 1715 af 27. december
2016 og lov nr. 900 af 21. juni 2022, sikres væsentlige beva-
ringsværdier på land og til havs. Kapitel 8 i museumsloven
omhandler bl.a. sikring af kultur- og naturarven i forbindelse
med den fysiske planlægning og forberedelse af jordarbejder
m.v., samt om bevaring af fortidsminder og sten- og jorddi-
ger. Loven foreskriver i kapitel 8 og 8 a bl.a., at der skal
søges dispensation til tilstandsændringer af beskyttede diger
og fortidsminder. Det følger af museumsloven, at anlægs-
myndigheden, hvis der under anlægsarbejdet fremkommer
arkæologiske fund, skal standse arbejdet i det omfang, det
berører fortidsmindet. Fundet vil herefter skulle anmeldes til
kulturministeren (ved Slots- og Kulturstyrelsen). Kompeten-
cen til at vurdere bevaringsværdige hensyn varetages efter
museumsloven af kulturministeren (ved Slots- og Kultursty-
relsen).
Efter lov om vandplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr.
126 af 26. januar 2017, fastsætter miljøministeren bl.a.
regler, der fastlægger og angiver konkrete miljømål og ind-
satsprogrammer for hvert vandområdedistrikt med henblik
på opnåelse af miljømålene, herunder med henblik på at
forebygge forringelse af og opnå god tilstand for overflade-
vandområder og grundvandsforekomster i overensstemmel-
se med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF
af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fæl-
lesskabets vandpolitiske foranstaltninger (herefter vandram-
medirektivet).
Det følger af § 8, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 797 af 13.
juni 2023 om indsatsprogrammer for vandområder, at myn-
digheder kun kan træffe afgørelse, der indebærer en direkte
eller indirekte påvirkning af et overfladevandområde eller en
grundvandsforekomst, hvor miljømålet ikke er opfyldt, hvis
afgørelsen ikke medfører en forringelse af overfladevand-
områdets eller grundvandsforekomstens tilstand og ikke hin-
drer opfyldelse af det fastlagte miljømål, herunder gennem
de i indsatsprogrammet fastlagte foranstaltninger. Lov om
vandplanlægning med tilhørende bekendtgørelser gennem-
fører væsentlige, men ikke alle, dele af vandrammedirekti-
vet.
Af den relevante lovgivning vil oftest også følge en ad-
gang til at klage over de afgørelser, der træffes i relation
til projektet, medmindre klageadgangen efter den relevante
lovgivning er afskåret. Der vil i den forbindelse som oftest
også være fastsat regler om klagemyndighed og opsættende
virkning af klage.
3.4.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Anlægsprojektet omfattet af dette lovforslag vedtages i
enkeltheder, hvilket bl.a. indebærer, at anlægsloven vil ud-
gøre det fornødne retsgrundlag for, at transportministeren
ved Vejdirektoratet kan udføre de fysiske arbejder og ind-
greb, som er en forudsætning for at gennemføre projek-
tet. Bemyndigelsen i lovforslagets § 1 indebærer således, at
transportministeren ved Vejdirektoratet kan gennemføre de
fysiske indgreb i naturen og i landskabet, som er nødvendige
for at realisere projektet. Disse indgreb gennemføres i over-
ensstemmelse med anlægslovens bestemmelser og inden for
rammerne af den udførte miljøkonsekvensvurdering.
Der er forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen ikke
konstateret direkte påvirkning af bilag IV-arter inden for de
arealer, som forventes påvirket af anlægsarbejdet. Dog vil
der ryddes levesteder for bilag IV-arter (flagermusegnede
træer), og deres ledelinjer vil blive påvirket. Ved etablering
af de indarbejdede afværgeforanstaltninger i projektet vil
den økologiske funktionalitet af de påvirkede arter kunne
opretholdes.
På baggrund af de gennemførte miljømæssige vurderin-
ger af anlægsprojektet i § 1, stk. 1, er det vurderingen, at
gennemførslen af projektet kan ske inden for rammerne af
habitatdirektivets artikel 6, stk. 3. Lovforslaget udgør god-
kendelse af projektet i forhold til habitatdirektivets artikel 6,
stk. 3.
Hvor bestemmelserne i de nævnte love indeholder skøns-
mæssige beføjelser for myndigheden, og hvor der efter disse
kan tages hensyn til bygherrens interesser og samfundets
interesser i et givent projekt, er det den generelle vurdering,
at hensynet til projektet kan indgå med betydelig vægt.
3.4.3. Fravigelse af fredninger
Projektarealet, jf. det foreslåede § 1, stk. 1, og bilag 2, er
i dag omfattet af Vestvolden-fredningen og Utterslev Mose-
fredningen i henhold til naturbeskyttelseslovens regler.
Da arealet foreslås anvendt til etablering af en vejforbin-
delse mellem Tingbjerg og Bystævneparken, findes det nød-
vendigt, at dele af de to fredninger fraviges. Arealet vil der-
med ikke være omfattet af fredningsbestemmelserne. Deri-
mod vil lovforslaget ikke påvirke den resterende del af de
arealer, hvor fredningerne gælder.
For områderne, der skal anvendes som arbejdsarealer, vil
de relevante fredninger ikke gælde i perioden frem til an-
lægsprojektets færdiggørelse og overdragelsen af vejanlæg-
get til Københavns Kommune. Efter anlægsprojektets fær-
diggørelse og overdragelsen af vejanlægget til Københavns
Kommune vil områderne blive reetableret, og de relevante
fredninger vil gælde for områderne igen.
Det bemærkes dog i den forbindelse, at nærværende lov-
forslag fremsættes samtidig med forslag til lov om fravi-
gelse af begrænsninger for dele af arealanvendelsen i det
almene boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse i Københavns
Kommune, som bl.a. indeholder forslag til, at fredningen af
dele af de arealer, der i bilag 2 til nærværende lovforslag er
afgrænset som arbejdsarealer, ikke skal gælde, herunder ef-
ter anlægsprojektets færdiggørelse og overdragelsen af vej-
anlægget til Københavns Kommune. Der henvises til beskri-
velsen i punkt 3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger
samt lovforslagets § 6 og bemærkningerne hertil.
18
3.4.4. Fravigelse af anden lovgivning
For at skabe klarhed om, at anlægsloven således udgør
det fornødne retlige grundlag for de fysiske arealindgreb,
foreslås det i lovforslagets § 7, at visse konkrete bestemmel-
ser og tilladelseskrav i naturbeskyttelsesloven, planloven og
museumsloven ikke finder anvendelse ved gennemførelse
af projektet nævnt i § 1, stk.1, og dermed fraviges med
anlægsloven.
Anlægsprojektet og afledte terrænreguleringer uden for
anlægsområdet, kan gennemføres uden forudgående kom-
mune- eller lokalplanplanlægning og uden tilladelse m.v.
efter de regler, som fraviges i § 7.
Konsekvensen af fravigelserne medfører ikke, at de
planlægningsmæssige, kulturhistoriske og naturbeskyttelses-
mæssige hensyn m.v., der ligger bag de pågældende bestem-
melser, ikke varetages i anlægsprojektet. De nævnte hensyn
varetages i stedet af anlægsmyndigheden efter reglerne i
anlægsloven. De bestemmelser i anden lovgivning, som ikke
finder anvendelse som følge af anlægsloven, jf. lovens §
7, omhandler forhold, som er behandlet og vurderet i mil-
jøkonsekvensrapporten, hvilket giver det fornødne faglige
grundlag for, at det pågældende hensyn varetages og regule-
res direkte med anlægsloven.
De bestemmelser og krav om tilladelse, godkendelse eller
dispensation i den øvrige lovgivning, som ikke udtrykkeligt
fraviges, finder stadig anvendelse for anlægsprojektet, her-
under også reglerne om tilsyn, håndhævelse og straf for
overtrædelse af regler, som ikke er fraveget. Hvor bestem-
melserne i de nævnte love indeholder skønsmæssige befø-
jelser for myndigheden, og hvor der efter disse kan tages
hensyn til bygherrens interesser og samfundets interesser i et
givent projekt, er det den generelle vurdering, at hensynet til
projektet kan indgå med betydelig vægt.
Der henvises i øvrigt til forslagets § 7 og bemærkningerne
hertil.
Det forhold, at den lovgivning, som ikke er fraveget, fort-
sat gælder for anlægsprojektet, betyder, at der vil blive truf-
fet en række konkrete afgørelser om tilladelser og godken-
delser over for Vejdirektoratet samt deres entreprenører. De
kompetente myndigheder har fortsat tilsynskompetencen for
så vidt angår de bestemmelser, som ikke er udtrykkeligt fra-
veget i forslaget til § 7, og det kan ikke udelukkes, at der vil
blive meddelt påbud, forbud m.v. vedrørende overholdelsen
af de afgørelser eller den direkte gældende lovgivning, som
fortsat finder anvendelse på anlægsprojektet. Disse afgørel-
ser kan have betydning for anlægsprojektets realisering og
fremdrift.
Tilladelser eller dispensationer vil kunne påklages admini-
strativt, bl.a. til Miljø- og Fødevareklagenævnet, af enhver,
som har en retlig interesse og i henhold til de fastlagte
procedurer i den pågældende lovgivning. I visse tilfælde vil
en klage have eller kunne tillægges opsættende virkning for
projektet. I det tilfælde at rekursinstansen finder grundlag
for at hjemvise en afgørelse, vil myndigheden efter praksis
være nødsaget til at meddele afgørelse om standsning af
anlægsarbejdet, hvis det pågår. Anlægsarbejdet vil herefter
skulle afvente, at myndigheden genbehandler sagen (fysisk
eller retlig lovliggørelse).
Klagesager kan derfor indebære betydelige og reelle risici
og usikkerheder for projektet i form af forsinkelse og der-
med fordyrelse af anlægsprojektet.
Det foreslås derfor i § 8, stk. 1, at kommunalbestyrelsens
afgørelser vedrørende anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1,
som træffes efter lov om naturbeskyttelse og lov om vandløb
samt regler udstedt i medfør af disse love, ikke kan påklages
til anden administrativ myndighed.
Der er dog som sædvanligt mulighed for at indbringe
sagen for domstolene, dog med en frist på seks måneder af
hensyn til projektets fremgang. Der er ligeledes også den
almindelige adgang til at indbringe klager til Folketingets
Ombudsmand.
Der henvises i øvrigt til forslagets § 8 og bemærkningerne
hertil.
3.5. Ledninger
3.5.1. Gældende ret
Det følger af vejlovens § 77, stk. 1 og 2, om gæsteprin-
cippet, at arbejder på ledninger i eller over offentlige veje,
herunder om nødvendigt flytning af ledninger, i forbindelse
med arbejder, der iværksættes inden for rammerne af de
formål, som vejmyndigheden kan varetage, betales af led-
ningsejeren, medmindre andet er særligt bestemt ved aftale,
kendelse afsagt af en ekspropriationskommission nedsat i
henhold til ekspropriationsprocesloven eller afgørelse truffet
af en kommunalbestyrelse efter vandforsyningslovens §§ 37
og 38, jf. § 40. Tilsvarende bestemmelser findes i § 70 i
lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 422 af
25. april 2023 (herefter privatvejsloven), for så vidt angår
ledninger i eller over private fællesveje og udlagte private
fællesveje i byer og bymæssige områder.
Gæsteprincippet gælder i henhold til retspraksis også
ulovbestemt for ledninger i eller over andre arealer end vej-
arealer. Højesteret har i dom af 22. september 2009 (UfR
2009.2978 H - dommen om Motorring 3) udtalt, at gæste-
princippet er betegnelsen for en udfyldende regel, der finder
anvendelse i tilfælde, hvor der uden vederlag er givet tilla-
delse til at anbringe en ledning på en ejendom. Reglen inde-
bærer, at ledningsejeren som "gæst" skal bekoste ledningsar-
bejder, der er nødvendiggjort af arealejerens ændrede benyt-
telse af det areal, hvor ledningen er anbragt. En erhverver af
fast ejendom indtræder som udgangspunkt i overdragerens
rettigheder og forpligtelser vedrørende ejendommen. Led-
ninger, der oprindeligt var anbragt som "gæster᾽᾽ på private
arealer, var således også efter ekspropriation omfattet af
gæsteprincippet. Højesteret udtalte, at gæsteprincippet har
fundet udtryk i vejlovens § 106 (den gældende vejlovs §
77). Denne bestemmelse omfatter arbejder, der er iværksat
af vejmyndigheden inden for rammerne af de formål, som
myndigheden kan varetage.
19
I dom af 19. maj 2015 (UfR 2015.2854 H - dommen om
Vintapperrampen) udtalte Højesterets flertal, at gæsteprin-
cippet bygger på den ordning, at arealejeren, der giver en
ledningsejer tilladelse til at anbringe en ledning på arealet,
og som forpligter sig til at beskytte ledningen, bevarer retten
til at ændre anvendelsen af arealet, selv om dette måtte inde-
bære, at ledningen må flyttes. Det fremgår af samme dom,
at en ledningsejer efter gæsteprincippet har pligt til også
at betale for andre tekniske løsninger end en fjernelse eller
omlægning af ledninger, når disse løsninger er alternativer
til en flytning eller omlægning.
I dom af 23. oktober 2018 (UfR 2019.464 H - dommen
om prøvegravninger i Frederikssundsvej) fastslog Højeste-
ret, at der ikke med lov om registrering af ledningsejere
(ledningsejerregisterloven) er gjort udtømmende op med en
ledningsejers forpligtelse til at give oplysninger om sine
ledningers placering, og at gæsteprincippet indebærer, at
en ledningsejer er forpligtet til at oplyse en mere præcis
placering af sin ledning end den, der følger af ledningsejer-
registerloven, og til at betale omkostningerne forbundet her-
med, hvis disse oplysninger er nødvendige for at kunne tage
stilling til, om arealejerens ændrede anvendelse af arealet
nødvendiggør en flytning eller omlægning af ledninger.
Højesteret har desuden i dom af 4. september 2007 (UfR
2007.3009 H - dommen om Flintholm Station) udtalt, at
gæsteprincippet i vejlovens § 106 (den gældende vejlovs §
77) også finder anvendelse for veje, hvor ledningsarbejder
udføres i forbindelse med et "sammensat anlægsprojekt",
uanset hvilke dele af projektet, der gør ledningsarbejdet
nødvendige.
Højesteret har i dom af 16. februar 2017 (UfR 2017.1536
H - dommen om Cityringen) fastslået, at cityringlovens §
7, stk. 5, nr. 2, skal fortolkes i overensstemmelse med vej-
lovens gæsteprincip og den praksis, der knytter sig hertil. I
begrundelsen for dommen anføres det bl.a., at når en lov-
bestemmelse (som § 7, stk. 5, i cityringloven) er baseret
på et almindeligt retsprincip som gæsteprincippet, er der
en klar formodning for, at bestemmelsen skal fortolkes i
overensstemmelse med det til enhver tid værende indhold af
dette retsprincip, som løbende fastlægges af domstolene og i
eventuel senere lovgivning.
I dom af 15. februar 2022 (UfR 2022.1635 H - dommen
om Aalborg Kloak) udtalte Højesteret, at det ulovbestemte
gæsteprincip er udviklet i retspraksis med sigte på tilfælde,
hvor tilladelsen til ledningsejeren beror på en aftale med
arealejeren og må ses i lyset af det gavemoment, der kan
ligge i en sådan aftale. Gæsteprincippet er en udfyldningsre-
gel og finder derfor kun anvendelse, hvis ikke andet frem-
går eller kan udledes af den pågældende aftale. Højesteret
fastslog at anbringelse af ledninger, der beror på en offent-
ligretlig afgørelse (landvæsenskommissionskendelse) truffet
med hjemmel i lov, ikke kan begrunde en anvendelse af det
ulovbestemte gæsteprincip, da de hensyn, der ved aftaler
mellem ledningsejer og arealejer om anbringelse af lednin-
ger kan begrunde anvendelse af det ulovbestemte gæsteprin-
cip, herunder det nævnte gavemoment, ikke i almindelighed
kan overføres på sådanne tilfælde. I disse tilfælde er der en
formodning for, at arealejeren selv skal betale for lednings-
omlægning, der sker på arealejerens foranledning, og det
kræver særlige holdepunkter i den offentligretlige afgørelse,
hvis dette udgangspunkt skal fraviges.
Højesteret har i dom af 14. marts 2022 (UfR 2022.2004
- sagen om Holstebromotorvejen) fundet, at de hensyn, der
ved aftaler mellem ledningsejer og arealejer kan begrunde
anvendelse af det ulovbestemte gæsteprincip, ikke i almin-
delighed kan overføres til en situation, hvor ledningerne
var anbragt i henhold til deklarationer, der beroede på en
ensidig ejerdisposition, idet en kommune var både lednings-
ejer og arealejer, da ledningerne blev anbragt. Højesteret
bemærkede herved, at der i sådanne tilfælde normalt er en
formodning for, at pålæggelse af en deklaration om sikring
af ledninger har til formål bl.a. at fastslå, at ledningseje-
ren ikke skal betale for ledningsomlægninger, der sker på
arealejerens foranledning, hvis der på et senere tidspunkt
ikke længere er identitet mellem ledningsejeren og arealeje-
ren. Retstillingen var ikke ændret som følge af, at ledninger-
ne var overdraget til andre, hvorfor arealejeren skulle afhol-
de udgifterne til arbejdet vedrørende de fire ledninger. De
øvrige 17 ledninger var anbragt i henhold til aftaler, hvor
der var aftalt erstatning. Højesteret udtalte bl.a., at det i en
situation, hvor der er aftalt erstatning, påhviler arealejeren at
godtgøre, at betalingen ikke udgør vederlag for, at lednings-
anlægget ikke skal ligge på gæstevilkår.
3.5.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelse og
den foreslåede ordning
Gennemførelsen af anlægsprojektet gør det nødvendigt
at gennemføre ledningsarbejder, dvs. der skal bl.a. flyttes
eller omlægges forskellige typer forsyningsledninger. Det
forudsættes, at flytning og omlægning af ledninger til pla-
cering på ejendomme tilhørende tredjemand som udgangs-
punkt sker ved frivillig aftale herom eller ved ekspropriation
med hjemmel i lovgivningen for vedkommende forsynings-
selskab. Nærværende lov indeholder ikke hjemmel til eks-
propriation til placering af ledninger på tredjemands ejen-
dom.
Lovforslaget indeholder i §§ 10-12 regler om udførelse af
og betaling for ledningsarbejder nødvendiggjort af projekts
gennemførelse, herunder regler om flytning og omlægning
af ledninger og om behandlingen af eventuelle tvister om
erstatning for ledningsarbejder m.v.
3.6. Ekspropriation m.v.
Af grundlovens § 73, stk. 1, fremgår det, at ejendomsret-
ten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom,
uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge
lov og mod fuldstændig erstatning.
De midlertidige og permanente arealerhvervelser, som er
nødvendige for anlægsprojektet, kan foretages i henhold til
vejlovens regler om ekspropriation til statslige vejanlæg, jf.
vejlovens §§ 96-98.
20
Ekspropriation sker efter reglerne i lovbekendtgørelse nr.
386 af 13. april 2023 om fremgangsmåden ved ekspropria-
tion vedrørende fast ejendom, (herefter ekspropriationspro-
cesloven), jf. vejlovens § 95, stk. 1. Ved erstatningsfastsæt-
telsen finder vejlovens § 103 anvendelse, hvilket betyder, at
ekspropriationen fastsættes efter de almindelige erstatnings-
regler, herunder at der i en eventuel erstatning kan foretages
fradrag for generelle og specielle fordele. Erstatningen kan
helt bortfalde, hvis indgrebet skønnes at medføre større for-
dele for ejeren end det tab, der påføres ejeren ved foranstalt-
ningen.
Der kan pålægges vejbyggelinjer, udføres forundersøgel-
ser m.v. i overensstemmelse med reglerne i vejlovens §§
40-45 og § 99. Vejbyggelinjer defineres som en sikringslin-
je med vejmyndigheden som påtaleberettiget, og indebærer
begrænsninger i ejerens eller andre rettighedshaveres råden
over et nærmere defineret areal, jf. vejlovens § 3, nr. 8.
Til gennemførelsen af anlægsprojektet skal der midlerti-
digt og permanent erhverves arealer og rettigheder. Der skal
dels erhverves areal permanent til selve vejen, dels er der
behov for midlertidige arbejdsarealer under anlægsfasen. I
forbindelse med anlægsprojektets gennemførelse kan der
også blive pålagt servitutter, vejbyggelinjer og ske en æn-
dring i adgangsforhold.
Der skal erhverves areal til selve vejforbindelsen, herun-
der til etablering af bro over Fæstningskanalen.
Ud over de arealer, der skal anvendes permanent til ud-
bygning af vejanlæggene, vil der være behov for at kunne
anvende arealer midlertidigt under anlægsarbejdet. Desuden
kan der blive brug for større arbejdsarealer i forbindelse
med anlægsarbejdet. Arbejdsarealerne vil blive brugt mid-
lertidigt i anlægsperioden, hvorefter de leveres tilbage til
ejerne.
Flytning og omlægning af ledninger til placering på ejen-
domme tilhørende tredjemand vil i udgangspunktet ske ved
frivillig aftale mellem ledningsejer og lodsejer eller ved eks-
propriation med hjemmel i den relevante særlovgivning for
de pågældende ledninger.
Erstatninger for ekspropriationer til brug for midlertidige
eller permanente anlæg og for pålæg af servitutter m.v. ud-
måles efter gældende regler og praksis af ekspropriations-
og taksationsmyndighederne i henhold til ekspropriations-
procesloven og vejloven.
Det forventes, at erhvervelse af arealer sker ved frivillig
aftale herom, herunder arealer, der af ejes af statslige myn-
digheder.
4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s Verdensmål
Lovforslaget vurderes at understøtte opfyldelse af FN’s
verdensmål mål 9 om industri, innovation og infrastruk-
tur. Projektet kan have positive konsekvenser for så vidt
angår delmål 9.1, 1 (udvikling af god, pålidelig, bæredygtig
og robust infrastruktur af hensyn til økonomisk udvikling og
menneskelig trivsel), hvorefter der skal udvikles pålidelig,
bæredygtig og robust infrastruktur af høj kvalitet, herunder
regionale og grænseoverskridende infrastruktur, for at støt-
te den økonomiske udvikling og menneskelig trivsel, med
fokus på lige adgang for alle til en overkommelig pris. Eta-
blering af en ny vejforbindelse vil være medvirkende til at
sikre en bedre trafikafvikling i hele bydelen samt en højere
regularitet i rejsetiden og dermed være en gevinst for såvel
lokale beboere som erhvervsliv.
Forslaget kan have konsekvenser for verdensmål nummer
11 Bæredygtige byer og lokalsamfund, herunder positive
konsekvenser for delmål nr. 11.1., som handler om, at alle
sikres adgang til egnede og sikre boliger til en overkom-
melig pris med adgang til grundlæggende tjenesteydelser,
negative konsekvenser for delmål 11.4 om indsatsen for at
beskytte og bevare verdens kultur- og naturarv skal styrkes,
og negative konsekvenser for delmål 11.6 om, at negative
miljøbelastning pr. indbygger skal reduceres.
5. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
5.1. Anlægsøkonomi og tidsplan
Anlægsoverslaget for vejforbindelsen er udarbejdet efter
Transportministeriets retningslinjer for ny budgettering af
anlægsprojekter på vej- og baneområdet. Anlægsoverslaget
er opgjort på fire niveauer: fysikoverslag, basisoverslag, an-
kerbudget (projektbevilling) og samlet anlægsbudget (total-
udgift).
Fysikoverslag er udarbejdet ved hjælp af Vejdirektoratets
overslagssystem. Det vil sige, at det er baseret på teoretiske
mængder fra det foreliggende skitseprojekt og enhedspriser
og erfaringer fra de seneste sammenlignelige anlægsarbej-
der.
Anlægsprojektet er i omfang et lille projekt, men af kom-
pliceret karakter, hvortil der knytter sig mange usikkerhe-
der i det foreliggende anlægsoverslag. Overslaget er behæf-
tet med usikkerhed, da udgifter til bl.a. ekspropriationer,
jordarbejder og arkæologi ikke kan beregnes præcist på for-
hånd. Projektets detaljerede udformning, mængder m.v. ken-
des først på et senere tidspunkt, ligesom udviklingen i kon-
junktur- og konkurrencesituationen på licitationstidspunktet
er af væsentlig betydning for anlægsudgifternes endelige
størrelse. Yderligere kan den arkæologiske forundersøgelse
vise, at det bliver nødvendigt at foretage egentlige arkæolo-
giske undersøgelser.
Basisoverslaget udgør fysikoverslaget tillagt tværgående
udgifter såsom projektering, tilsyn og administration, men
ikke moms.
I henhold til ny anlægsbudgettering bevilges basisoversla-
get tillagt 10 pct. til gennemførelse af projektet (ankerbud-
gettet/projektbevilling). Herudover afsættes yderligere en re-
serve på 10 pct. Det samlede anlægsbudget (totaludgift) vil
således udgøre basisoverslaget + 20 pct.
Den samlede pris for udbygningen er beregnet til 113,2
mio.kr. (FFL-24, vejindeks 250,50). Vejdirektoratet råder
over ankerbudgettet, men kommunen skal afsætte de sidste
10% reserve til projektet.
21
BASISOVERSLAG ANKERBUDGET
SAMLET ANLÆGSBUD-
GET
Løsning 1 Basisoverslag +10% Basisoverslag +20%
94,3 103,8 113,2
Indeks: Økonomistyrelsens reguleringsindeks vedr. veje
for år 2024 (FL-24)
Projektet vil kunne gennemføres på godt 3 år fra projekt-
bevilling. Her vil der indledningsvist skulle bruges 1-1,5 år
på udbud, geotekniske boringer, detailprojektering, myndig-
hedsbehandling, besigtigelse og ekspropriation, m.v. Heref-
ter vil anlægsarbejderne starte op samtidig med der projekte-
res videre. Anlægsarbejderne vil kunne færdiggøres på ca.
1-1,5 år inkl. udlægning af slidlag.
Anlæg af en ny vejforbindelse mellem Tingbjerg og Hus-
um forventes at kunne gennemføres efter følgende relative
tidsplan i forhold til projektets igangsætning:
År 0 efter igangsætning: forventet detailprojektering, ud-
bud, myndighedsbehandling, forventet besigtigelse, forbe-
redende arbejder m.v.
År 1 efter igangsætning: myndighedsbehandling, ekspro-
priation, forventet igangsætning af anlægsarbejder.
År 2 efter igangsætning: anlægsarbejder pågår.
År 3 efter igangsætning: forventet åbning af ny vejforbin-
delse, evt. diverse restarbejder, facadeisolering.
Da det foreliggende projekt er et skitseprojekt, konsolide-
res tidsplanen endeligt i forbindelse med detailprojektering
af projektet.
År efter igangsætning Sum
mio. kr.
0 5,7
1 22,6
2 50,9
3 34,0
Ialt 113,2
Tabel 2. Forventet årsopdelt samlet anlægsbudget for an-
lægsprojektet i mio. kr. (FFL-24, vejindeks 250,5).
Arbejdet forestås af transportministeren, i praksis af Vej-
direktoratet, og har således økonomiske og administrative
konsekvenser for staten i forbindelse med anlægsfasen. Kø-
benhavns Kommune skal betale alle statens udgifter forbun-
det med anlægsprojektet.
Københavns Kommune har det endelige ansvar for finan-
sieringen af projektets totaludgift uagtet mindre- eller mer-
forbrug. Det forudsættes, at Københavns Kommune i samar-
bejdsaftalen med transportministeren ved Vejdirektoratet, jf.
lovforslagets § 10, stk. 2, forpligter sig til at betale løbende
i takt med afholdelse af projektudgifterne, som projektet er
beskrevet i anlægsloven.
Arbejdet med at beskrive anlægget i detaljer, som kan
danne baggrund for udbud og ekspropriation m.v., udføres
af transportministeren ved Vejdirektoratet i samarbejde med
eksterne rådgiverfirmaer. Rådgivningsopgaver og anlægsar-
bejder udbydes efter gældende regler herfor.
Lovforslaget vil ikke have økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for regionerne.
Vejdirektoratet fører som anlægsmyndighed tilsyn med
entreprenørernes arbejde for at sikre, at det aftalte arbejde
leveres i den aftalte kvalitet, tid og pris. Herudover skal
projektforløbet styres, kontrolleres og dokumenteres. Vejdi-
rektoratet vil løbende undersøge og afprøve mulighederne
for anvendelse af nye metoder og ny teknologi med henblik
på at optimere projektet trafiksikkerhedsmæssigt, miljømæs-
sigt, økonomisk og tidsmæssigt.
Principperne om digitaliseringsklar lovgivning er iagtta-
get, og vurderes ikke at være relevante i forhold til lovfor-
slagets enkelte dele.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Der afskæres med lovforslaget klageadgange for borger-
ne i forhold til myndighedernes afgørelser vedrørende an-
lægsprojektet, som træffes efter lovforslagets § 8, hvilket
primært vedrører plan-, miljø- og naturlovgivningen.
Forslaget om afskæring af klageadgangen er fundet nød-
vendig af hensyn til anlægsprojektet fremdrift og økonomi
samt for at skabe sikkerhed for vilkårene for både projekt og
beboere m.v. i anlægsperioden. Afgørelserne vil som altid
kunne indbringes for domstolene, dog med de frister, der
fremgår af lovforslagets § 14, stk. 1, ligesom der fortsat vil
være mulighed for at klage til Folketingets Ombudsmand.
Derudover har lovforslaget ikke administrative konse-
kvenser for borgerne.
8. Klimamæssige konsekvenser
Der skal anvendes råmaterialer, herunder f.eks. asfalt, stål
og beton, til anlægsprojektet. I anlægsfasen skal der desuden
anvendes entreprenørmaskiner, der udleder CO2 og luftfor-
urenende stoffer og støv. Endeligt kan projektet indebære
løbende udledninger fra ændringer i det samlede trafikale
billede og løbende drift og vedligehold af anlægget.
22
Det skønnes, at anlægsprojektets udledninger fra produk-
tion, transport og indbygning af materiale udgør ca. 900
ton CO2. Klimabelastningen ved anlægsprojektet skønnes
således at være begrænset.
Det skønnes yderligere, at projektet ikke vil ændre mæng-
den af trafikalt arbejde væsentligt, mens den løbende drift
og vedligeholdelse af anlægget vurderes at indebære be-
grænsede udledninger.
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
I miljøkonsekvensrapporten er der redegjort for de forven-
tede miljø- og naturmæssige konsekvenser af anlægsprojek-
tet samt afværgeforanstaltninger, som skal iværksættes i an-
lægsprojektets hhv. anlægs- og driftsfase. Konsekvenserne
af den valgte løsning 1 (linjeføring B) er sammenfattet i det-
te afsnit. Det er vurderet, at 100 m på hver side af vejtraceet
var et passende areal i et urbant miljø i forhold til at afgræn-
se undersøgelsesområdet med henblik at beskrive sandsyn-
lige væsentlige påvirkninger på miljøet som det planlagte
vejanlæg kan afstedkomme. For flagermus er undersøgelses-
området udvidet. Lovforslaget har desuden naturmæssige
konsekvenser som følge af, at de gældende fredninger del-
vist fraviges.
9.1. Planforhold
9.1.1. Eksisterende forhold
Fingerplanen er et landsplandirektiv for hovedstadsområ-
dets planlægning udstedt iht. planlovens § 3, stk. 1. Finger-
planen fastlægger iht. planlovens § 5 j, stk. 2, en opdeling
af hovedstadsområdet i det indre storbyområde, det ydre
storbyområde, de grønne kiler og det øvrige hovedstadsom-
råde. I Fingerplanen er der foretaget afgrænsning af grønne
kiler, dels indre grønne kiler og kystkiler, dels ydre grønne
kiler. Vestvolden med tilliggende arealer er i Fingerplan
2019 afgrænset som en indre grøn kile. Det planlagte vej-
projekt krydser således en indre grøn kile.
For de grønne kiler er der fastsat bestemmelser om, at
det i kommuneplanlægningen skal sikres, at de grønne ki-
ler ikke inddrages til byzone eller anvendes til bymæssige
fritidsanlæg, jf. planlovens § 5 j, stk. 1, nr. 3, men forbehol-
des overvejende almen, ikke bymæssig friluftsanvendelse,
jf. Fingerplan 2019 § 18, stk. 1. Der kan etableres mindre
anlæg som støttepunkter til det almene friluftsliv og ske
mindre udvidelser af eksisterende anlæg til det almene fri-
luftsliv, jf. Fingerplan 2019 § 18, stk. 3. Undtagelsesvist kan
der ske udvidelser af eksisterende kulturinstitutioner, som
allerede er placeret i kilerne, jf. Fingerplan 2019 § 18, stk. 4.
I Københavns Kommunes kommuneplan er området udpe-
get som grønt område, hvilket indebærer at arealet ikke kan
bebygges eller anvendes til tekniske anlæg.
Vestvolden og de tilstødende grønne områder er endvidere
i kommuneplanen udpeget af Københavns Kommune som
”potentielt naturområde”.
Projektområdet og den planlagte vejforbindelse er delvist
beliggende inden for områder omfattet af lokalplan 609
Tingbjerg eller lokalplan 222 Tingbjerg Vest II.
9.1.2. Påvirkning i anlægs- og driftsfasen
Der er aktuelt ikke gennemført nogen offentlig planlæg-
ning, der reserverer arealer til det planlagte vejprojekt.
Projektet gennemføres via nærværende anlægslov, der se-
nere vil danne grundlag for en justering af Fingerplanen og
Københavns kommuneplan. Anlægsloven træder i stedet for
retningslinjerne, der findes i disse planer. Anlægsloven vil
desuden træde i stedet for den normale planlægningsproces,
herunder høringsfase og anden borgerinddragelse.
I forhold til den gældende planlægning indebærer projek-
tet en væsentlig påvirkning, der ikke kan afværges, idet de
gældende arealudpegninger og retningslinjer i Københavns
Kommuneplan 2019 må forventes at skulle ændres i over-
ensstemmelse med en anlægslov, hvilket vil genetablere en
formel overensstemmelse.
9.2. Natur
9.2.1. Eksisterende forhold
Projektområdet og de tilstødende arealer langs Vestvolden
kan beskrives som en blanding af parkarealer, slåede græs-
arealer, træer og krat i kombination eller på menneskeskabte
strukturer som volden, Voldgraven og forposterne. Langs
Voldalléstien findes en del gamle træer. Naturarealer i og
omkring projektområdet er beskyttet efter naturbeskyttel-
sesloven. Voldgraven er både beskyttet som vandløb og
sø. Desuden er der på strækningen en åbeskyttelseslinje. Der
er to arealfredninger i projektområdet, som bl.a. har til for-
mål at bevare områderne som parkarealer og sikre offent-
lighedens adgang. Desuden er det et formål at sikre spred-
ningskorridorer for plante og dyreliv.
Ved feltundersøgelserne er der registreret arter af padder,
flagermus, fugle m.m. i projektområdet.
Ud over de undersøgelser, som er nævnt i miljøkonse-
kvensrapporten, har Vejdirektoratet tilvejebragt yderligere
undersøgelse af flagermus i forbindelse med den afsluttede
høring, så der nu foreligger både en sommerlytning og en
sensommerlytning.
9.2.1.1. Padder
Ved registrering af rastende padder er der taget højde for
temperatur, så der er foretaget registrering af både potentiel-
le rastesteder, samt registrering af padder i både september
2020 og i november 2020. I juni 2021 blev undersøgelses-
området gennemgået igen med henblik på at registrere voks-
ne individer samt yngel i Fæstningskanalen. Undersøgelsen
af padder er udført på baggrund af Vejledning i Håndbog om
arter på Habitatdirektivets bilag IV (2007). Der blev i un-
dersøgelsen søgt efter spidssnudet frø, stor vandsalamander,
butsnudet frø, grøn frø, skrubtudse og lille vandsalaman-
23
der. Der henvises også til DCE – Nationalt Center for Miljø
og Energis teknisk anvisning til overvågning af padder.
Ved feltregistreringerne blev der fundet en skrubtudse og
en butsnudet frø, men ikke andre arter af padder, og Fæst-
ningskanalen vurderes ikke velegnet som ynglelokalitet for
padder.
Det bemærkes, at bilag IV-arten spidssnudet frø er regi-
streret i en nærliggende sø, beliggende inden for vandrings-
afstand til projektområdet. Spidssnudet frø blev dog ikke
fundet i undersøgelsesområdet, og heller ikke i artsregistre-
ringsdatabaser. Undersøgelsesområdet og de nærliggende
områder uden for undersøgelsesområdet indeholder ikke an-
dre vandforekomster, der er egnet som yngleplads for spids-
snudet frø.
9.2.1.2. Flagermus
Området indeholder en række træer, som har strukturer
i form af f.eks. hulheder og sprækker som flagermus kan
benytte som yngle- eller rastepladser. Træerne benævnes
derfor som flagermusegnede træer. Såfremt der er konkre-
te spor efter flagermus benævnes træerne som flagemustræ-
er. Træerne er undersøgt over to sæsoner. Flagermusegnede
træer blev registret i september 2020. Herefter blev der fore-
taget en lytning samt observation i juni 2021 ved hvert af de
registrerede flagermusegnede træer. I september 2022 blev
en feltundersøgelse gennemført med lyttebokse og observa-
tion. Den seneste undersøgelse af flagermus blev foretaget
den 5. og 6. september 2022.
Undersøgelser for flagermus er foretaget med baggrund i
Vejledning om Flagermus og Større veje (2011) og Håndbog
om arter på Habitatdirektivets bilag IV (2007)
Ved den første undersøgelse blev der på nær et enkelt
træ i udkanten af undersøgelsesområdet ikke registreret akti-
vitet, som indikerer, at træerne benyttes af flagermus. Det
ene træ med mulig yngleaktivitet i udkanten af undersøgel-
sesområdet fældes ikke og bliver derfor ikke påvirket af
projektet. Der blev ikke fundet yngle- eller rastepladser i
træer eller i bygninger i undersøgelsesområdet.
Ved den anden flagermusundersøgelse blev der ikke fun-
det nogen aktivitet af flagermus i de flagermusegnede træer,
og det konkluderes derfor, at undersøgelsesområdet alene
bruges af flagermus til jagt og fødesøgning. Fødesøgnings-
områder er ikke omfattet af princippet om økologisk funk-
tionalitet, som yngle- og rastepladser er.
Ud af de i alt 30 registrerede flagermusegnede træer i
undersøgelsesområdet blev der fundet ti træer med konkrete
spor efter flagermus.
Miljøkonsekvensrapporten konkluderer desuden, at områ-
det omkring undersøgelsesområdet (Vestvolden) indeholder
adskillige træer og bygninger, som kan have kvalitet som
raste- og yngleområder, der gør at området samlet set vurde-
res robust i forhold til rydning af træer inde for vejtraceet. I
forbindelse med flagermusundersøgelserne har to uafhængi-
ge flagermuseksperter, udtalt, at projektet ikke vil påvirke
den økologiske funktionalitet for flagermus i området, og
at flagermus alene bruger projektområdet til fødesøgning og
overflyvning.
Ved undersøgelserne i september 2022 blev der observeret
fem arter: dværgflagermus, troldflagermus, vandflagermus,
brunflagermus og skimmelflagermus. Heraf var troldflager-
mus en tilføjelse i forhold til den tidligere undersøgelse i
juni 2021. I 2021 blev der tillige fundet sydflagermus og
pipistrelflagermus, hvorved der i alt er registreret syv flager-
musarter i undersøgelsesområdet.
9.2.1.3. Fugle, insekter, andre dyr og planter
Der er foretaget en indledende søgning i diverse databaser
samt feltundersøgelse i juni 2021.
I Fæstningskanalen observeredes rastende troldand, grå-
and, blishøne, hættemåge og sølvmåge. Det er almindelige
og forventelige fuglearter for området. Desuden blev der
fundet enkelte arter, ved gamle træer med hulheder, f.eks.
korttået træløber og rødstjert.
Ved feltundersøgelserne blev der ikke fundet planter om-
fattet af artsfredningsbekendtgørelsen. En del plantearter,
der er vigtige som nektarkilde for insekter blev fundet. Der
blev bl.a. observeret forskellige arter af pil, tjørn, blåhat,
vild kørvel samt døvnælde. Desuden blev der bemærket en
række ikke-hjemmehørende plantearter i området. Japansk
pileurt optræder mindst ét sted nord for Fæstningskanalen,
og sildig/canadisk gyldenris er udbredt i hele området. Beg-
ge er beskrevet af Miljøstyrelsen som invasive.
Der er ikke inden for området fundet beskyttede eller
rødlistede plantearter.
9.2.1.4. Natura 2000
Natura 2000-område nr. 141, Brobæk Mose og Gentofte
Sø, er det nærmeste Natura 2000-område og ligger ca. 4,5
km fra projektet. Projektet i Tingbjerg er ikke hydraulisk
forbundet med dette Natura 2000-område.
Information om Natura 2000-områder er indhentet fra
MiljøGIS, og udpegningsgrundlaget er fremsøgt i basisa-
nalysen for det pågældende Natura 2000-område.
9.2.2. Påvirkning i anlægsfasen
9.2.2.1. Padder
Vejdirektoratet vurderer med de indbyggede afværgefor-
anstaltninger, at projektet ikke vil påvirke hverken yngle
eller rasteområder for padder på habitatdirektivets bilag
IV. Herunder at den økologiske funktionalitet for spidssnu-
det frø opretholdes både i anlægsfasen og i driftsfasen. Det
vurderes, at projektet ikke vil fragmentere passagen for
spidssnudet frø, da området i forvejen er meget fragmenteret
og indeholder mange strukturer, som f.eks. bygninger, veje,
p-pladser og stier, som besværliggør eller hindrer vandring
for spidssnudet frø. Vejdirektoratet har undersøgt og vurde-
ret, at der ikke ligger egnede yngleområder i form af f.eks.
24
mindre vandhuller for spidssnudet frø på den anden side
af vejforbindelsen mod øst i forhold til yngleområdet nord
for projektområdet. Denne vurdering understøttes af mangel
på fundet af spidssnudet frø i øst for den planlagte vejforbin-
delse, jf. databaserne www.arter.dk og naturdata.
9.2.2.2. Flagermus
Ved feltarbejdet blev der registreret 30 flagermusegnede
træer som yngle- eller rastested for flagermus, hvoraf ti
havde konkrete spor efter flagermus. Af de 30 registrerede
flagermusegnede træer fældes der fem træer i projektet. In-
gen af de fem træer, der skal fældes, har konkrete spor efter
flagermus.
Der vil efter fældning af de fem træer stadig være ca. 25
potentielle flagermustræer tilbage alene i undersøgelsesom-
rådet. Vejdirektoratet vurderer, at den naturlige succession af
træer i området, både på kort og langt sigt, samt de tilbage-
værende flagermusegnede træer, vil sikre, at den økologiske
funktionalitet i forhold til yngle- og rastesteder vil være
opretholdt i området.
Flagermusegnede træer må kun fældes i perioden 1. sep-
tember til 31. oktober, og de fem træer vil inden fældning
blive undersøgt med endoskop for at sikre, at der ikke er
enkeltindivider på træk, der uventet har taget midlertidigt
ophold. Det skal i den forbindelse henvises til forsigtigheds-
princippet og afsnit 2.3.4. d) i EU-Kommissionens ”Vejled-
ning om streng beskyttelse af dyrearter af fællesskabsbetyd-
ning i henhold til habitatdirektivet samt Miljøstyrelsens For-
valtningsplan for flagermus.
For de arter, der er fundet i området, vurderes projek-
tets fragmentering af ledelinjer i et vist omfang at ændre
flagermusenes flyveruter, selvom det ved feltobservation
ikke kunne konstateres, at flagermusene holdt sig særligt
til enkelte ledelinjer, ud over selve Fæstningskanalen. Det
vurderes, at flagermusene i anlægsfasen enten vil dreje af
før byggepladsen og følge hegnet eller vegetationen langs
byggepladsen eller ændre deres flyvehøjde. De mindre fla-
germus, dværgflagermus og pipistrelflagermus, vil forvente-
ligt flyve nærmere jorden og krydse byggepladsen ved lav
højde. Dette vurderes ikke at være risikabelt for flagermuse-
ne, da de kun er fremme i sene aften- og nattetimer, hvor der
ikke er aktiviteter på byggepladsen. Disse ændringer vurde-
res dog ikke at ville påvirke flagermusenes livsbetingelser
eller bestande.
Mulige støjforstyrrelser fra anlægsarbejder vurderes ikke
at have skadelig påvirkning for områdets arter eller bestande
af flagermus.
Der er forskel på, hvornår flagermus går i dvale, men
størstedelen er i dvale fra slut oktober, afhængigt af vejret,
til slutningen af marts. I dvaleperioden er det kun yderst
sjældent flagermus bevæger sig ud af deres rastested. Det
er i flagermusenes dvaletid i vinterhalvåret, at der kan fo-
rekomme arbejdsbelysning i arbejdstiden, der evt. midler-
tidigt kan oplyse de grønne områder omkring kanalen. I
sommerhalvåret er nætterne relativt korte, og behovet for
lys på maskinel og byggeplads vil være begrænset. Uden
for arbejdstiden vil der ikke være lys på maskinel, og lys
på byggepladserne vil ikke være væsentlig forskellig fra
den eksisterende belysning i området. Effekt på flyvende
flagermus og påvirkningen i deres vågne periode vurderes
derfor minimal.
9.2.2.3. Fugle, insekter, andre dyr og planter
Vejforbindelsen vil lægge beslag på arealer med forskellig
flora og fauna.
Anlægsarbejdet vil kunne medføre midlertidig ændret ad-
færd og spredningsmuligheder for de arter, der anvender
voldanlægget som spredningskorridor.
Anlægsfasen er midlertidig og det vurderes, at dyre- og
plantelivet naturligt vil genetablere sig på de arealer, der
anvendes midlertidigt i anlægsfasen. Arterne vil hurtigt gen-
etablere sig på de arealer, der ikke permanent inddrages
til en ny vejforbindelse, og dette understøttes yderligere af
beplantningsplanen, der skal sikre, at der genplantes arter,
som allerede er i området.
Det indgår også i projektet, at overflademulden opbevares
på stedet og skal lægges ud igen, således at den eksisterende
frøbank får mulighed for at vokse op.
9.2.2.4. Natura 2000
Det er vurderet, at projektet på ingen måde vil få en væ-
sentlig påvirkning på Natura 2000-områder, herunder natur-
typer og arter på områdernes respektive udpegningsgrund-
lag. Vurderingen gælder både udpegningsgrundlagene for
2019 og 2022 for Natura 2000-områderne. Eftersom der
ikke er hydraulisk kontakt med Natura 2000-områder, vur-
deres det derfor også, at projektet heller ikke vil påvirke
målsatte vandområder eller hindre målopfyldelse for disse.
9.2.3. Påvirkning i driftsfasen
9.2.3.1. Padder
Vejdirektoratet vurderer med de indbyggede afværgefor-
anstaltninger, at projektet ikke vil påvirke hverken yngle
eller rasteområder for padder på habitatdirektivets bilag
IV. Herunder at den økologiske funktionalitet for spidssnu-
det frø opretholdes både i anlægsfasen og i driftsfasen. Det
vurderes, at projektet ikke vil fragmentere passagen for
spidssnudet frø, da området i forvejen er meget fragmenteret
og indeholder mange strukturer, som f.eks. bygninger, veje,
p-pladser og stier, som besværliggør eller hindrer vandring
for spidssnudet frø. Vejdirektoratet har undersøgt og vurde-
ret, at der ikke ligger egnede yngleområder i form af f.eks.
mindre vandhuller for spidssnudet frø på den anden side
af vejforbindelsen mod øst i forhold til yngleområdet nord
for projektområdet. Denne vurdering understøttes af mangel
på fundet af spidssnudet frø i øst for den planlagte vejforbin-
delse, jf. databaserne www.arter.dk og naturdata.
25
9.2.3.2. Flagermus
I driftsfasen vil vejanlægget medføre en forøget fragmen-
tering af de eksisterende ledelinjer og fourageringsområder,
der i dag kun i forsvindende omfang eller evt. slet ikke er
påvirket af den eksisterende rekreative stiforbindelse. Foran-
dringen vurderes ikke at påvirke de store, ikke strukturbund-
ne flagermus, skimmelflagermus og brunflagermus, der er
kendt for at flyve højt over terræn og trækroner, og som sær-
ligt fouragere i det åbne område nord for Fæstningskanalen.
I driftsfasen vil midlertidigt inddragede arealer omkring
vejforbindelsen igen være tilplantet med blandende arter af
løvtræer m.m., som skaber et optimalt grundlag for flager-
musenes jagt efter insekter. De mindre flagermus, som er
mere strukturbundne og flyver ved lavere højder, vandfla-
germus, pipistrelflagermus og dværgflagermus, forventes at
søge nærmere terræn ved krydsning af vejforbindelsen. De
taber flyvehøjde, når der er mere end 5 m mellem trækroner-
ne i deres ledelinjer.
Vejforbindelsen projekteres til en fartgrænse på 40 km/t,
og ved denne hastighed vurderes alle arter af flagermus at
kunne navigere omkring køretøjerne, selvom de flyver nær-
mere terræn. Projektet vurderes derfor ikke at føre til øget
dødelighed blandt flagermus som følge af trafikdrab.
Det vurderes, at udformningen af broen over Fæstningska-
nalen vil tillade de små flagermus samt vandflagermus at
forsætte deres flyverute under broen, hvor de store arter
og arter, der flyver ved mellemhøjde, vil løfte sig over
broen. Dette vurderes ikke væsentligt at ændre deres flyve-
mønstre eller fouragering langs Fæstningskanalen.
Støjpåvirkningen fra projektet vil være sammenlignelig
med andre veje i området, og vurderes ikke at have væsent-
lig påvirkning af områdets økologiske funktionalitet. Vejstø-
jen vurderes heller ikke at være af en sådan karakter, at den
vil påvirke de udpegede sommerrastepladser eller yngleko-
lonien af dværgflagermus.
Belysning af vejen kan medføre forstyrrelser for nogle
arter af flagermus. Dette forhold er særligt gældende for
vandflagermus og skal indtænkes i projektet. Omvendt kan
vejbelysning også tiltrække insekter, som gør andre arter af
flagermus glade for at jage ved belysning. Vejdirektoratet vil
minimere påvirkning af lys fra vejen til grønne områder. I
forbindelse med belysning af vejen skal der ved udvælgelse
af belysning af vejen i det nattemørke område tages hensyn
til, at belysningen ikke forstyrrer flagermus.
Samlet vurderes området at være robust med hensyn til
flagermusenes livsbetingelser, også ved rydning af træer in-
den for projektområdet. Ligeledes er inddragelsen af grønne
fourageringsarealer så lille, at det ikke vurderes at have en
indflydelse på det samlede områdes funktion som fødesøg-
ningsområde for flagermus.
9.2.3.3. Fugle, insekter, andre dyr og planter
I driftsfasen forventes fugle i området dog at have gen-
etableret sig i de genplantede arealer. Arterne fundet i om-
rådet er almindelige for parklignende omgivelser og ikke
specielt følsomme over for menneskepåvirkning, støj eller
trafik.
Spredningskorridorer er linjer i landskabet, der giver læ,
skjul, fugtighed og fødemuligheder for de dyr og fugle,
der bevæger sig rundt i landskabet. Vejen vurderes ikke at
ville skabe isolering af bestande. Det vurderes essentielt
for spredningsmulighederne, at dyr kan krydse under broen
langs Fæstningskanalen.
9.2.3.4. Natura 2000
Det er vurderet, at projektet på ingen måde vil få en væ-
sentlig påvirkning på Natura 2000-områder, herunder natur-
typer og arter på områdernes respektive udpegningsgrund-
lag.
Vurderingen gælder både de gældende udpegningsgrund-
lag og de komne udpegningsgrundlag for Natura 2000-om-
råderne. Eftersom der ikke er hydraulisk kontakt med Na-
tura 2000-områder, vurderes det derfor også, at projektet
heller ikke vil påvirke målsatte vandområder eller hindre
målopfyldelse for disse.
9.2.4. Afværgeforanstaltninger
For anlægsfasen gælder en række forhold, der skal be-
grænse miljøpåvirkningerne på natur og arter.
Det areal, der midlertidigt inddrages til byggeaktiviteter,
er minimeret og eksisterende træer bevares i videst muligt
omfang. Der etableres beskyttelse omkring de træer i ar-
bejdsområdet, der ikke fældes.
Endvidere indrettes arbejdsområdet så vidt muligt, så at
antallet af træer, der skal fældes, begrænses.
Der opsættes paddehegn til afskærmning af arbejds- og
byggepladsen med henblik på at undgå individdrab. Vejdi-
rektoratet vil i forbindelse med detailprojekteringen ansøge
Miljøstyrelsen om dispensation fra artsfredningsbekendtgø-
relsen til flytning af skrubtudse og butsnudet frø. Vejdirek-
toratet vil konsultere en paddeekspert i forbindelse med
ansøgning om dispensation fra artsfredningsbekendtgørelse,
samt til anvisning af placering af paddehegn og planlægning
af tilsyn med paddehegn.
Arbejds- og materielpladsen skal gennemsøges for padder
efter paddehegn er opsat og før selve anlægsarbejdet sættes i
gang. Evt. fund af padder skal flyttes til en egnet lokalitet i
nærområdet.
Vejdirektoratet vil føre løbende tilsyn med paddehegn og
løbende undervejs i anlægsperioden eftersøge og flytte pad-
der ud af anlægsområdet, såfremt der er nogen, der forvilder
sig derind. De træer, som fældes i projektet, skal efterlades
i nærområdet så vidt muligt, så evt. padder kan raste under
stammerne.
Af hensyn til flagermus og redeliggende fugle fældes træ-
er i september eller oktober måned, dvs. uden for ynglesæ-
sonen og flagermusenes vinterdvale.
26
Vejdirektoratet vil benytte den bedste tilgængelige metode
til at sikre individbeskyttelsen i forbindelse med fældningen
af træerne. Derfor inspiceres de fem flagermusegnede træer
med endoskop umiddelbart inden fældningen for at sikre,
at der ikke er enkeltindivider på træk, der uventet har taget
midlertidigt ophold.
I tilfælde af fund af rastende flagermus på dette tidspunkt
kontaktes relevante myndigheder og fagfolk, og der træffes
forholdsregler for at sikre, at der ikke sker skade på flager-
mus ved fældningen. Dette inkluderer metoder som udslus-
ning, aftenfældning og etapevis fældning, afhængigt af de
konkrete omstændigheder (herunder tidspunkt). Der foreta-
ges ansøgning om dispensation fra Miljøstyrelsen, hvis det
ikke er muligt at undgå risiko eller forstyrrelse af individuel-
le flagermus.
Vejdirektoratet vil, efter et forsigtighedsprincip, veterani-
sere to træer for hvert flagermusegnet træ, der bliver fæl-
det. Dette afværgetiltag skal sikre, at områdets økologiske
funktionalitet for flagermus bevares efter, at projektet er
gennemført. Veteraniseringen skal foretages minimum 6
mdr. forud for, at de eksisterende flagermusegnede træer
fældes.
Der vil ske en hurtig retablering af de midlertidigt berørte
områder for at fremskynde genindvandring af planter og dyr
og Vestvoldens funktion som spredningskorridor. Afgravet
muldjord (med frøbank) opbevares under anlægsarbejdet i
projektområdet og genudlægges på stedet efterfølgende.
Der skal inden anlægsarbejdet igangsættes, udarbejdes
en reetableringsplan eller en beplantningsplan for projek-
tet. Denne skal udføres, så der er sammenhæng med den
eksisterende plejeplan for Vestvolden og med hensyn til
landskabelige, kulturhistoriske og biologiske forhold. I pro-
cessen inddrages bl.a. Naturstyrelsen, Slots- og Kulturstyrel-
sen og Københavns Kommune.
Som afværgeforanstaltning indgår en hurtig retablering
med genbrug af muld fra projektområdet og genplantning
af området. Begge dele forventes i nogen grad at reducere
påvirkningerne fra en ny vejforbindelse. Vejanlægget er des-
uden projekteret, så det i fremtiden vil være muligt for dyr at
passere under broen.
I beplantningsplanen skal der være særlig opmærksomhed
på, at eksisterende ledelinjer skal bevares ved reetablering
af beplantningen. Dertil inkluderes i beplantningsplanen, at
torsoer fra fældede træer genplantes, så de kan skabe fla-
germusvenlige strukturer i den reetablerede beplantning og
bidrage til at skabe diversitet i vegetationsstrukturen. Lige-
ledes vil det bidrage til at bevare kvaliteten af fouragerings-
området.
Endelig er det af betydning for flagermus, at belysningen
i drifts- og anlægsfasen holdes inde på vejen. Der etableres
ikke belysning, der kan oplyse Fæstningskanalen af hensyn
til jagende vandflagermus.
Design og udførselsmetode for bro- og vejdelen af vejfor-
bindelsen sikrer endelig, at Fæstningskanalen ikke berøres i
forbindelse med anlægsarbejdet.
På baggrund af de gennemførte miljøkonsekvensvurderin-
ger og de forudsatte afværgeforanstaltninger er det vurderin-
gen, at gennemførelsen af anlægsprojektet kan ske inden for
rammerne af artikel 6, stk. 3, i Rådets direktiv 92/43/EØF
af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr
og planter (habitatdirektivet), naturbeskyttelseslovens § 29
a, herunder artfredningsbekendtgørelsen, samt § 6 a, stk. 1
og 2, og § 7 i lovbekendtgørelse nr. 265 af 21. marts 2019
om jagt og vildtforvaltning, der gennemfører artsbeskyttel-
sen i habitatdirektivets artikel 12 og Europaparlamentets
og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om
beskyttelse af vilde fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet).
9.3. Kulturhistorie, kulturarv og fredede fortidsminder
9.3.1. Eksisterende forhold
Vestvolden er omfattet af beskyttelsesbestemmelserne i
museumsloven.
Københavns Museum har udført en arkivalsk kontrol af
projektområdet ud fra de tilgængelige registranter og arkiva-
lier. Det viser sig, at der findes væsentlige arkæologiske
interesser i det berørte område. Det fredede fortidsminde,
Vestvolden, vil blive direkte berørt af projektet. Desuden er
projektområdet beliggende i nærheden af Utterslev Mose,
der er et areal med kendt aktivitet fra flere forhistoriske
perioder, bland andet flere erkendte stenalderbopladser. Li-
geledes findes der en gravhøj direkte syd for det planlagte
projektområde, ligesom den historiske landsby, Husum, lig-
ger i nærområdet.
Samlet set er der således stor sandsynlighed for, at der
på arealet kan findes væsentlige arkæologiske spor, udover
Vestvolden, der vil skulle undersøges af Københavns Muse-
um, inden de kan fjernes i forbindelse med et eventuelt
fremtidigt anlægsarbejde. Derfor udføres der efter aftale
med Københavns Museum en arkæologisk forundersøgelse,
og eventuelt arkæologiske udgravninger, inden anlægsarbej-
det starter.
9.3.2. Påvirkning i anlægs- og driftsfasen
Gennembruddet af Vestvolden, forpost-arealerne og omgi-
velserne vurderes at blive en væsentlig påvirkning på disse
kulturhistoriske værdier. En ny vejforbindelse vil gennem-
skære volden og yderkanten af fæstningens forpostareal,
fæstningsskråningen. Den vil få en dominerende påvirkning
på oplevelsen af fæstningsområdet, i strid med fredningens
formål.
Projektet er gennem designfasen tilpasset med henblik på
at mindske påvirkningen. Den valgte linjeføring, hvor vejen
slår en bue mod Vest, flytter gennemgravningen til udkan-
ten af fæstningsskråningen og uden om våbenpladsen. Den
valgte linjeføring vil dog også gennembryde volden og til-
stedeværelsen af vejen og broen vil påvirke oplevelsen af
omgivelserne i væsentlig grad.
27
9.3.3. Afværgeforanstaltninger
Projektet er designet og planlagt med et minimum af are-
alinddragelse. Der er desuden gennemført arkivalsk kontrol,
og i den videre planlægning skal der indgås aftaler med
Københavns Museum om arkæologisk forundersøgelse og
eventuelt arkæologiske udgravninger på det beskyttede for-
tidsminde, inden anlægsarbejder starter.
Desuden skal Københavns Museum være tilknyttet an-
lægsarbejdet, hvor der kan gøres nye arkæologiske fund. I
projektområdet skal omgivelserne retableres, så vidt det er
muligt til de terrænoverflader, der findes i dag. Der foreta-
ges også gentilplantning.
9.4. Landskab og byrum
9.4.1. Eksisterende forhold
Vestvolden er velbevaret og passerer igennem et afveks-
lende landskab med forskellige landskabsformer og terræ-
ner. Mod Rødovre i syd er der et let bølgende moræneland-
skab, der længere mod øst tager form af en blød bakke. Den-
ne falder relativt stejlt ned mod Harrestrup Ådal og det
åbne, flade landskab, hvor projektområdet og den del af
Vestvolden, der indgår i denne miljøkonsekvensvurdering,
er beliggende.
Vestvolden og de grønne områder langs med denne frem-
træder som et skov- og kratbælte eller en mosaik, der va-
rierer mellem skovbevoksninger/blandingsskov, åbne græs-
arealer, kolonihaveområder, legepladser, klippede plæner,
mindre arealer med fælledgræs, som er mellemhøjt groft
græs med indslag af anden flora, græsklædte skråninger og
solitære træer.
Nord for Vestvolden og Fæstningskanalen mod Tingbjerg
går den tætte beplantning over i større parklignende arealer
med spredt beplantning af blandede løvtræer og buske.
Langs sydsiden af volden løber den sammenhængende
gang- og cykelsti, Voldalléstien, parallelt med volden. Den-
ne var oprindeligt fremryknings- og forsyningsvej for solda-
terne. I dag er stien indrettet til national cykelsti, der bl.a.
forbinder Utterslev Mose med Avedøre.
Umiddelbart øst for den planlagte vejforbindelse, inden
for projektområdet, ligger i dag en fælles nord-sydgående
gang- og cykelstiforbindelse. Denne går på tværs af Vestvol-
den og Fæstningskanalen og forbinder Tingbjerg og Husum.
Byrummet nord og nordøst for projektområdet er præget
af et fladt terræn bestående af de tidligere marker nord for
Husum landsby.
Nord for Fæstningskanalen ligger H/F HusumHave som
et langsgående bælte af kolonihaver. Umiddelbart nord for
kolonihaverne ligger bydelen Tingbjerg, der hovedsageligt
består af treetages boligblokke, enkelte rækkehuse i én etage
og et højhus i 12 etager. Bebyggelsesstrukturen i Tingbjerg
er præget af en åben opbygning omkring store grønne fælles
gårdrum med Tingbjerg Skole i midten og børneinstitutioner
spredt rundt i bydelen.
Syd for Vestvolden, øst for Bystævnet ligger etageboligbe-
byggelsen Kobbelvænget. Bebyggelsen er et eksempel på
en funktionalistisk parkbebyggelse, der rummer store byg-
ningsmæssige og landskabelige kvaliteter. Langs Vestvolden
er byggeriet opført som nord-syd orienterede boligblokke i
syv etager. Syd herfor, langs Bystævnet består bebyggelsen
af boligblokke i tre etager. Bygningerne er trukket langt ud
mod de omgivende veje.
På vestsiden af Bystævnet ligger et kommunalt central-
køkken, Københavns Madservice, rækkehuse til funktionær-
boliger samt aktivitetscenter og en daginstitutionsbygning.
9.4.2. Påvirkning i anlægsfasen
I anlægsfasen vil projektområdet blive præget af de til
denne fase knyttede aktiviteter, dvs. byggeplads, oplag af
materiel og anlægsarbejder. Disse aktiviteter vil være visuelt
dominerende og byggehegnet skabe en fysisk barriere i par-
kområdet. I dagtimerne vil der være en del støj fra anlægs-
trafik og fra entreprenørmaskiner.
Byggeplads og byggeaktiviteter vil dominere både indblik
udefra – fra Tingbjerg og Husum, og blive set og oplevet
langs dele af Vestvolden og den grønne korridor omkring
den. Lette trafikanter i området vil blive omdirigeret i an-
lægsperioden, og forbindelser langs og på tværs af Fæst-
ningskanalen vil være lukket ved byggepladsafgræsning.
Projektet indebærer, at området skal ryddes for alt vegeta-
tion indenfor arbejdsarealet. Der skal fældes ca. 40 træer. I
tillæg til de 40 registrerede træer, der skal fældes, kommer
en del mindre, men dog værdifulde træer/høje buske og en
del krat. Ombygningen af krydset med Voldalléstien medfø-
rer, at der skal fældes 6 allétræer. I anlægsfasen beskyttes
der 7 træer langs Voldalléstien, som kommer til at være i
nærheden af byggeplads/arbejdsarealer.
Ud af de ca. 40 træer, som skal fældes, er der 3 træer, som
er udpeget som bevaringsværdige i lokalplanen for Ting-
bjerg. Københavns Kommune skal meddele dispensation til
fældning og vil forventelig i den forbindelse stille vilkår om
erstatningstræer. Bevaringsværdige træer, som ikke fældes,
men er placeret i nærheden af arbejdsarealer for den nye
vejforbindelse, skal beskyttes i anlægsfasen (ca. 15 træer).
Der er ikke nogen sammenfald mellem de træer der fældes
som beskrevet ovenstående med de mindre træer som poten-
tielt egner sig til sommerophold for flagermus.
Det er planlagt, at overflademulden opbevares forskrifts-
mæssigt på stedet og lægges ud igen, således at den eksister-
ende frøbank får mulighed for at vokse op. Genetablering
af beplantning, som inddrages midlertidigt i arbejdsarealer
er desuden medregnet i projektet. Det betyder, at dyre- og
plantelivet langs vejen vil genetablere sig. Byggepladsarea-
let indrettes desuden således, at arealinddragelse er minime-
ret.
Den midlertidige arealinddragelse under anlægsarbejdet
vurderes derved ikke at være en væsentlig forringelse af om-
rådet, men vil opleves som en betydelig visuel barriere i de
grønne områder. Påvirkning vurderes derfor som moderat.
28
9.4.3. Påvirkning i driftsfasen
Den primære visuelle påvirkning på de nære omgivelser
vil overvejende være fra tilstødende arealer mod vest og
mod øst af den planlagte vejforbindelse. På kort og mellem-
lang afstand vil den visuelle påvirkning primært være fra
nord og fra syd.
Fra Voldalléstien, vest og øst for projektområdet, vil den
eksisterende og den nye genetablerede beplantning delvist
skærme for indsynet til den nye vejforbindelse.
Ud over selve vejanlæggets visuelle påvirkning kommer
påvirkningen fra trafikken i bevægelse på den nye vejforbin-
delse og tilstødende vejnet.
I projektområdet og i umiddelbar tilknytning hertil, vil
den planlagte vejforbindelse være visuelt dominerende. Det-
te aftager dog relativt hurtigt i takt med at afstanden til vej-
forbindelsen øges grundet den omkringliggende vegetations
afskærmende påvirkning.
Anlægget vil påvirke de landskabelige værdier i betydeli-
ge grad og vil være dominerende, set fra alle sider, særligt
fra syd hvor vejen vil være mest synlig. Vejforbindelsen vil
fremstå dominerende, også set fra de omkringliggende be-
boelser. Der vil ske en opdeling af fortidsminde og parkom-
råder, og de overordnede strukturer i landskabet vil blive
forstyrret.
Områdets stiforbindelser tilpasses de nye forhold, hvilket
påvirker den landskabelige oplevelse af parkområdet.
Syd for voldgraven vil vejforbindelsens spunsvægge ska-
be en barriereeffekt i landskabet og medføre en fysisk opde-
ling af Vestvolden og det grønne område.
9.4.4. Afværgeforanstaltninger
Det indgår i anlægsfasen, at terræn og beplantning om-
kring forbindelsen retableres hurtigt, og så vidt muligt med
samme udformning og samme arter som i dag.
Retableringen og udarbejdelse af endelig planteplan i de-
tailprojekteringsfasen skal ske efter en samlet plan i forlæn-
gelse af plejeplanen for Vestvolden og med hensyn til både
landskabelige, kulturhistoriske og biologiske forhold. I pro-
cessen inddrages bl.a. Naturstyrelsen, Slots- og Kulturstyrel-
sen og Københavns Kommune.
I retableringen indgår genetablering af en hensigtsmæssig
og hjemmehørende beplantning samt retablering af stifor-
bindelser.
I projektet er der medtaget etablering af rækværk langs
toppen af spunsvægge i begge løsningsforslag, som vil for-
hindre faldulykker og vil muliggøre rekreativ brug af det
grønne område langs spunsvægge.
Herudover kan man i driftsfasen overveje en begrønning
og/eller en beklædning eller maling af spunsvæggen for at
reducere dennes visuelle påvirkning.
9.5. Materielle goder
9.5.1. Eksisterende forhold
I tilknytning til Vestvolden ligger en korridor af parklig-
nende grønne områder med forskellige faciliteter for borger-
ne. Nord for projektområdet ligger bebyggelserne Tingbjerg
og Utterslevhuse. Syd for projektområdet ligger to bebyg-
gelser, Voldparken og Bystævneparken.
9.5.2. Påvirkning i anlægsfasen
Hvis projektet gennemføres, forventes en anlægsperiode
på lidt over et år med byggeplads og byggeaktiviteter i
projektområdet. Byggepladsen vil støje i et vist omfang og
spærre adgange på langs og på tværs, hvilket kan påvirke
brugen af de grønne områder, inkl. kolonihaver og legeplad-
ser. Selv om der vil være en del støj og trafikgener, vurderes
det ikke at være til væsentlig gene for brugen eller værdien
af de omtalte områder.
9.5.3. Påvirkning i driftsfasen
Projektets gennemførelse vurderes at få en væsentlig på-
virkning på de grønne faciliteter, inkl. parkfunktioner. Le-
gepladsen vil komme til at ligge ved siden af vejen. Vej-
forbindelsen har en boligpolitisk baggrund, idet den skal
forbinde Tingbjerg og Bystævneparken syd for volden som
én bydel med fælles faciliteter. Desuden vil bydelen Ting-
bjerg få to adgangsveje, hvilket vil forbedre den trafikale
adgang og skabe større tryghed, m.v. Dette vurderes samlet
set at være et væsentligt løft til Tingbjerg, dvs. en positiv
påvirkning. Der er således både positive og mindre positive
påvirkninger i driftsfasen.
9.5.4. Afværgeforanstaltninger
I anlægsfasen omdirigeres gående og cyklende trafik i og
omkring projektområdet. I driftsfasen er der ikke identifice-
ret særlige afværgeforanstaltninger.
9.6. Lysforhold
9.6.1 Eksisterende forhold
Den planlagte nye vejforbindelse vil gå gennem et fredet,
grønt område, hvorimod de to tilkørselsveje (Ruten og By-
stævnet) går gennem bymæssig bebyggelse. Det skaber for-
skellige lysmæssige hensyn.
9.6.2. Påvirkning i anlægsfasen
I anlægsfasen vil lyspåvirkning afhænge både af indret-
ning af byggepladsen og anlægsperioden. Der skal være
belysning på byggepladsen, når der arbejdes i perioder uden
dagslys. Der vil desuden blive oprettet belysning i henhold
til de nødvendige aktiviteter inden for arbejdsarealer i de
mørke perioder. Samtidig vil der være lys på det maskinel,
der anvendes til arbejdet.
9.6.3. Påvirkning i driftsfasen
I driftsfasen vil lyset fra den planlagte vejforbindelse have
en væsentlig påvirkning på den landskabelige oplevelse af
området, både for dyr og planter. Disse påvirkninger skal
afværges ved justering af lysdesign.
29
I driftsfasen vil vejbelysningen og billygterne påvirke om-
givelserne i større eller mindre grad, idet der vil blive et
væsentligt spild af lys fra vejforbindelsen til de omgivende
grønne arealer, hvilket i forhold til i dag må vurderes at være
en væsentlig påvirkning på den landskabelige oplevelse af
området, såvel som for planter og dyr.
9.6.4. Afværgeforanstaltninger
Påvirkninger af lysforhold kan i væsentligt omfang be-
grænses ved justering af lysdesign. Ud over den generelle
begrænsning af spildlys og miljøpåvirkning skal der indgå
landskabelig indpasning, også af belysningen og udstyret
hertil. Dette inkluderer, at belysningen tilpasses for at mini-
mere påvirkningen af bl.a. flagermus.
Lysmasterne vil placeres i fortovets forkant eller cykelsti-
ens forkant, og armaturet placeres på en lang arm ind over
kørebanen, hvilket vil skabe lys på vejbanen og minimere
spildlys til omgivelserne. Vejbroens sider og vejforløbet
gennem det grønne område kan afskærmes for billys, så
det fysisk forhindres i at belyse volden og parkområdet. Det
vil også blive overvejet, om belysning kan bruges strategisk
til at forebygge, at flagermus krydser vejen i højde med
biltrafikken.
I anlægsfasen skal belysning ske ifølge en plan, der sikrer,
at belysning afskærmes, spildlys uden for pladsen undgås,
samt at der gennemføres en effektiv lysstyring, så belysnin-
gen på byggepladsen kun er tændt i de mørke perioder,
og kun når der arbejdes på byggepladsen. Herudover anbefa-
les det at anvende varm byggepladsbelysning på maksimalt
3000 Kelvin.
Der skal i forhold til driftsfasen udarbejdes en belysnings-
plan i samarbejde med Københavns Kommune, der forfiner
løsningerne for belysning, således at denne er tilpasset nabo-
skabet med de grønne omgivelser. Dette kan gennemføres
uden at gå på kompromis med trafiksikkerhed og tryghed.
For at minimere lysforurening/lysspild til de grønne om-
givelser og skabe en harmonisk overgang mellem de for-
skellige belysningsformer på henholdsvis Bystævnet og Ru-
ten, opdeles belysningen på den nye vejforbindelse i zoner,
hvor de yderste tilkørselszoner fra henholdsvis Bystævnet
og Ruten udgør en højere belysningsklasse svarende til for-
bindelsesvejene, mens den midterste zone over volden be-
lyses mindre, som belysningsklasse E2 og bearbejdes mere
restriktivt i forhold til lysforurening og spildlys.
I detailprojektet vil der sørges for at masterne placeres
i fortovets forkant eller cykelstiens forkant, og armaturet
placeres på en lang arm ind over kørebanen, hvilket vil
skabe mest lys på vejbanen og mindst spildlys til omgivel-
serne. Armaturerne skal som minimum placeres på en lang
arm, der rækker ind over kørebanerne. Derved belyses vej-
banen bedre og der bliver mindre spildlys til omgivelserne.
I detailprojektet skal desuden undersøges hvordan af-
skærmning af billys om natten kan implementeres.
Ved implementering af disse afværgeforanstaltninger vil
den nye vejforbindelses belysning få en mindre påvirkning
på miljøet i driftsfasen.
9.7. Trafikale forhold
9.7.1. Eksisterende forhold
Tingbjerg/Utterslevhuse og bydelen Bystævneparken ud-
gør to store, i dag adskilte, boligområder i den nordlige del
af Københavns Kommune. På trods af de store omkringlig-
gende veje, er områderne svært tilgængelige. Det gælder
særligt Tingbjerg. I dag er der kun adgang for biler til og
fra Tingbjerg via krydset Ruten/Åkandevej. Dette isolerer
området fra resten af byen.
Forbindelser på tværs af Vestvolden er i dag placeret ved
vejene Mørkhøjvej eller Åkandevej, hvor det er muligt med
bil at krydse voldanlægget og dermed komme fra det ene
boligområde til det andet. Der er kun vejadgang via krydset
mellem Ruten og Åkandevej i bydelens sydøstlige hjørne.
Kommer man fra syd, kan man komme ind på Ruten enten
fra Hillerødmotorvejen eller fra Åkandevej. Fra nord kan
Ruten ikke tilgås via Hillerødmotorvejen, idet der ikke er
nordlige rampeanlæg. Kommer man fra nord, er den eneste
adgang en omvej via Høje Gladsaxevej.
Syd for Vestvolden ligger den nordlige del af Husum. Om-
rådet betjenes af Mørkhøjvej og Frederikssundsvej. Ligesom
Tingbjerg er bydelen domineret af store boligbyggerier og
betjenes bl.a. via vejen Bystævnet, der er en lokalvej, der
leder fra den sydlige del af boligområdet og op mod nord,
og ender ved Vestvolden.
Bystævnet er en bred, tosporet lokalvej med bustrafik,
skillerabatter, cykelstier og fortov. Vejudlægget er knap 30
m bredt, og kørebanebredden er ca. 11,5 m.
I og omkring projektområdet er der desuden et netværk af
gang- og cykelstier.
9.7.2. Påvirkning i anlægsfasen
Anlægsfasen vil medføre en stigning i trafikken i området
omkring Tingbjerg og Husum Nord. Særligt vil mængden
af tung trafik stige i forbindelse med bortskaffelse af jord
og levering af byggematerialer. Herudover forventes daglig
arbejdskørsel til og fra byggepladsen. Den genererede byg-
getrafik vil variere gennem anlægsfasernes aktiviteter. Det
endelige trafikmønster vil først blive kendt, når en entrepre-
nør er knyttet til opgaven, og anlægslogistikken bliver ende-
ligt fastlagt.
9.7.3. Påvirkning i driftsfasen
Det kan forventes, at trafikbelastningen på den nye vejfor-
bindelse vil være ca. 8.200 køretøjer pr. hverdagsdøgn. Der
forventes en spidstimetrafik på ca. 550 køretøjer/t. Dette
kan hovedsageligt henføres til en overflytning fra og aflast-
ning af Åkandevej, hvor trafikbelastningen falder fra 12.000
køretøjer pr. hverdagsdøgn til 6.930 køretøjer pr. hverdags-
døgn, dvs. med 5.500 køretøjer pr. hverdagsdøgn.
Trafikken på Langhusvej og den vestlige ende af Ruten vil
stige markant, mens trafikken på Terrasserne vil falde. Des-
uden vil trafikbelastningen på den vestlige del af Ruten stige
30
fra ca. 2.600 køretøjer pr. hverdagsdøgn til 7.800 køretøjer
pr. hverdagsdøgn.
På Husumsiden vil den nye vejforbindelse medføre en
markant trafikstigning på Bystævnet. Her forventes trafik-
ken at stige med ca. 60 pct. i forhold til Basis 2035. Der-
imod falder trafikken med ca. 50 pct. på Åkandevej og
Gadelandet. Desuden aflastes krydsene Åkandevej/Ruten og
Åkandevej/Gadelandet. I krydset Gadelandet/Bystævnet vil
den samlede trafikmængde til gengæld stige med ca. 10-15
pct. Dette dækker over store ændringer i de enkelte trafik-
strømme i dette kryds: I Basis 2035 er trafikmængden på
Gadelandet ca. 30 pct. større end på Bystævnet. Efter etable-
ring af en ny vejforbindelse er trafikmængden på Gadelan-
det derimod kun ca. halvt så stort som på Bystævnet. Det
vil blive nødvendigt at undersøge trafikafviklingen i dette
kryds og etablere nødvendige foranstaltninger for at kunne
håndtere ændringen i trafikken.
I omgivelserne, ved tilslutning til Frederikssundsvej, er
der på Islevhusvej beregnet en forskel på +700 køretøjer
og på Storegårdsvej +1.700 køretøjer. På Frederikssundsvej
forventes en forskel på +500 køretøjer nordvest for Store-
gårdsvej og -600 køretøjer sydøst for Storegårdsvej. Disse
ændringer er alle små, og forventes ikke at påvirke den
trafikale afvikling markant.
For hovedstadsområdet som helhed vil den nye vejforbin-
delse ifølge beregningerne kun medføre marginal forskel i
antallet af bilture, ca. +400 ture pr. hverdagsdøgn.
I øvrigt viser beregningerne, at den nye vejforbindelse
hovedsageligt vil blive brugt af trafik til og fra Tingbjerg
eller Bystævnet. Gennemkørende trafik vil kun udgøre ca.
900 køretøjer pr. hverdagsdøgn svarende til ca. 10 pct. af
trafikken på forbindelsen.
Bløde trafikanter, der skal til eller fra Tingbjerg, vil med
den nye vejforbindelse opleve en øget fremkommelighed, da
den nye forbindelse vil skabe en ny mulighed for at krydse
Vestvolden. Vejen er designet med bred cykelsti og fortov,
og den skiltede hastighed på vejen er lav. Det vil derved
være trafikalt trygt for cykler og fodgængere.
Bløde trafikanter, der færdes langs Voldalléstien eller de
mange øvrige stier i området, der krydser den nye forbindel-
se, vil derimod opleve vejen som en barriere, der forringer
deres fremkommelighed.
9.7.4. Afværgeforanstaltninger
I anlægsfasen vil der blive indarbejdet trafikafviklingspla-
ner med fokus på god fremkommelighed og god trafiksik-
kerhed i det omkringliggende vejnet og stinet, herunder
afskærmning, afmærkning, skiltning, omdirigering af trafik-
ken og infotavler. Desuden vil det blive sikret, at byggetra-
fik sker i normal arbejdstid.
I driftsfasen skal Københavns Kommune se nærmere på
trafikale foranstaltninger i oplandet til projektområdet, der
vil afværge den øgede trafikmængde, særligt på den vestlige
del af Ruten og langs Bystævnet.
Det anbefales at fjerne de eksisterende indsnævringer i
Ruten, tre i alt, og etablere vejbump i stedet for. Placerin-
gen af de nye vejbump skal defineres med henblik på place-
ring af de eksisterende vejbump og jf. vejreglers anbefalin-
ger. Bystævnet anbefales endvidere fartdæmpet til 40 km/t
ved etableringen af vejbump i strækningen mellem Kobbel-
vænget og Gadelandet. Det kan desuden overvejes at udvide
fortovene og evt. cykelstier i denne strækning, idet de er ret
smalle.
Det anbefales at udføre kapacitetsberegninger i krydsene
Bystævnet/Gadelandet og Storegårdsvej/Frederikssundsvej
med de fremtidige trafikmængder ved etablering af den
nye vejforbindelse. Det anbefales også at vurdere den nuvæ-
rende krydsgeometri og trafikafvikling med henblik på at
etablere de nødvendige foranstaltninger og tiltag, eventuelt
ny krydsudformning, for at kunne håndtere ændring i trafik-
mængder og -strømme.
9.8. Støj og vibrationer
9.8.1. Eksisterende forhold
I dag er området omkring Vestvolden ikke belastet med
vejstøj over 55 dB.
De nordøstlige boligområder i Tingbjerg påvirkes af støj
fra Hillerødmotorvejen. Her er en del af området belastet
med vejtrafikstøj i intervallet mellem 60 og 65 dB, dvs.
over den vejledende grænseværdi på 58 dB. Ellers ligger
størstedelen af Tingbjerg i intervallet fra 55-60 dB eller
lavere. Her er det fordelingsvejene i området, som bidrager
til støjbelastningen.
De større veje i området, Åkandevej og Ruten, bidrager
alene til støjbelastningen på boligerne i randbebyggelsen til
disse veje. Det samme gælder for de primære fordelingsveje
Langhusvej, Gavlhusvej og Terrasserne. Støjudbredelsen fra
trafikken på Mørkhøjvej påvirker ikke Tingbjerg.
Boligområderne syd for Vestvolden, i Husum, er i dag
ikke støjbelastede.
9.8.2. Påvirkning i anlægsfasen
Under anlægsarbejdet vil der være perioder med støj for
de omkringboende. Oplevelsen afhænger i høj grad af, om
der sker samtidig anvendelse af maskiner, af afstanden til
de berørte beboere samt vejrforholdene den enkelte dag. I
stor afstand fra en støjkilde er vejrforholdene af afgørende
betydning for den oplevede støjbelastning.
Der kan især ved spunsarbejder forventes høje støjniveau-
er ved de nærmeste naboer og at der vil kunne forekom-
me overskridelser af støjgrænsen for anlægsarbejder på 70
dB(A) her. Ved kolonihaverne i H/F HusumHave vil der, på
grund af den korte afstand til byggepladsen, generelt kunne
opleves høje støjniveauer under de mest støjende anlægsar-
bejder.
I forbindelse med anlægsfasen vil der blive en øget mæng-
de trafik i området i form af lastbiler, der kører med an-
lægsmaskiner, materialer, jord m.v. Der vurderes i de mest
31
trafikerede perioder en stigning i hverdagsdøgntrafik på By-
stævnet på 15-23 lastbiler, mens der for Ruten forventes en
stigning på 16-24 lastbiler.
På baggrund af afstanden til de nærmeste naboer vurderes
der ikke at være risiko for, at de kan opleve vibrationsge-
ner i forbindelse med anlægsarbejderne ved de nærmeste
boliger. Kolonihaverne i H/F HusumHave er placeret i en
afstand tættere på byggepladsen end 25 m, hvorfor der skal
være særlig fokus på vibrationsniveauerne her i forbindelse
med spunsarbejderne.
9.8.3. Påvirkning i driftsfasen
Trafikstøj, når vejforbindelsen er i drift, er vurderet for et
influensområde omkring Tingbjerg og Husum og ud fra en
sammenligning af den beregnede trafik i året 2035 med og
uden den planlagte vej.
Ifølge beregningsresultaterne vil de største ændringer i
støjbelastningen ske i nærområderne omkring den nye vej-
forbindelse, hvor et 50-60 m bredt bælte på begge sider af
vejen bliver belastet med et støjniveau på 58-63 dB.
Også langs den vestlige del af Ruten, hvor trafikstignin-
gen er markant, stiger støjniveauet. Her er belastningen på
facaderne ud mod Ruten på mellem 63 og 68 dB i løsnings-
forslaget, hvor belastningen i basisscenariet var mellem 58
og 63 dB på flere af facaderne. Det ses også af støjkortene,
at bebyggelsen langs Ruten har en facade med under 58 dB.
På Langhusvej, hvor trafikken forøges med ca. 50 pct.,
er der en forøget støjbelastning på facaderne mod vejen på
op til 3 dB. Men også her er der fortsat en stille facade på
bygningens bagside.
Antallet af boliger, hvor der vil være en mærkbar forskel
i trafikstøjens niveau, er beregnet til 115 boliger. I disse
boliger er der beregnet en stigning i lydniveauet på 3 dB el-
ler mere og samtidig en fremtidig støjbelastning på facaden
over 58 dB. Ifølge beregningerne vil desuden 425 boliger
få en mindre stigning, 1-3 dB, hvilket erfaringsmæssigt ikke
er hørbart. Samtidig vil 187 boliger få en reduktion i den
nuværende belastning fra trafikstøj, mellem 1-3 dB.
9.8.4. Afværgeforanstaltninger
I anlægsfasen vil der blive gjort tiltag til afskærmning af
maskinerne, anvendt maskiner med lavere støjemission og
anvendt færre samtidige maskiner (dette forøger byggetiden)
med henblik på nedbringelse af støjbelastningen.
Byggeaktivitet vil blive begrænset til normal arbejdstid,
jf. reglerne herfor i Københavns Kommune. Der skal desu-
den gennemføres effektiv og rettidig naboorientering. Der
skal i muligt omfang anvendes arbejdsprocesser, der skaber
de mindst mulige vibrationer og støjgener. Herunder nedvi-
brering af spuns frem for ramning. Desuden skal særligt
støjende eller vibrerende arbejder som spuns søges samlet i
afgrænsede perioder.
Der er vurderet på mulighederne for forskellige støjre-
ducerende foranstaltninger, f.eks. støjsvag asfaltbelægning,
reduktion af hastighed, etablering af støjskærme ved de re-
kreative områder, en støjskærm ved boligblok på Bystævnet,
Kobbelvænget 1-7, og facadeisolering af boliger.
Den mest effektive og realiserbare løsning vil være lyd-
isolering af facade/vinduer. Dette skyldes, at området med
de største stigninger på facaden generelt er områder med
etageboliger, hvor de afskærmende forhold kun vil have en
væsentlig effekt på de nederste etager.
Generelt vil forøgelsen af støj på bygningernes facader
medføre en tilsvarende stigning i det indendørs støjniveau i
boligerne. En stigning af facadestøjniveauet på f.eks. 3 dB
vil altså betyde et 3 dB højere støjniveau i boligen.
Tilbuddet om facadeisolering vil blive givet ved facader
med stigninger over 3 dB, og hvor der samtidig er en
støjbelastning over 58 dB. Der vil ikke blive givet tilbud
om facadeisolering ved facader med stigninger under 3 dB
og ved facader med en støjbelastning under 58 dB. Tilbud
om facadeisoleringsordning vil blive givet i henhold til
Vejdirektoratets ”Støjisolering af boliger mod trafikstøj –
Projektvejledning for administration af vejdirektoratets til-
skudsordning” fra 2009.
Det bemærkes i den forbindelse, at ordningen er en del
af det kommunale projekts finansiering, dvs. at det er Kø-
benhavns Kommune, der skal finansiere og administrere en
eventuel støjisoleringsordning. Dette skal endvidere indar-
bejdes i samarbejdsaftalen mellem Københavns Kommune
og Vejdirektoratet.
9.9. Rekreative forhold, sundhed, motion og fritid
9.9.1. Eksisterende forhold
Projektområdet ligger på tværs af den grønne korridor, der
indgår i Fingerplanens udpegning af indre grønne kiler. Pro-
jektområdet ligger også på tværs af flere stier langs med
Vestvolden. To parallelle grusstier adskilt af en hæk danner
skel til Haveforeningen HusumHave, der siden 1967 har
haft nyttehaver langs Fæstningskanalen. På begge sider af
kanalen løber endvidere en trampesti umiddelbart ved kana-
len.
De tværgående stier krydses af en diagonal sti, der forbin-
der Tingbjerg ved Ruten med cyklist- og fodgængerbroen
over Fæstningskanalen midt i projektområdet, og en nord-
syd-gående sti forbinder den nordlige tværgående sti med
Tingbjerg ved Langhusvej.
Stierne anvendes af gående, løbende og cyklende. Voldal-
léstien er en del af den nationale cykelrute nr. 9 og indgår
i et større stisystem, der sikrer en grøn forbindelse mellem
natur- og parkområder omkring København. Cykelrute 9 er
desuden en del af cykelruten Berlin-København.
Også stien på tværs af volden mellem Tingbjerg og Hus-
um via broen over kanalen benyttes af mange gående og
cyklende som forbindelseskorridor mellem bydelene og som
adgangsvej til voldanlægget fra nord og fra syd.
Den historiske legeplads mellem Voldalléstien og selve
volden er etableret i de senere år og har til formål at formid-
32
le Vestvoldens særlige historie og er inddelt i tematiske le-
gestationer, der fortolker områdets historie til legeredskaber
for helt små børn. Området er designet, så det igennem le-
gen er muligt at forestille sig det liv, der har været omkring
Vestvolden, og historien bliver levende.
I Københavns Kommune mellem Åkandevej og Frederiks-
sundsvej findes i alt fem kolonihaver. Disse er alle gjort
permanente med Kolonihaveloven af 7. juni 2001. En række
af kolonihaver strækker sig umiddelbart øst og vest for pro-
jektområdet.
9.9.2. Påvirkning i anlægsfasen
I anlægsfasen vil det være nødvendigt at etablere bygge-
plads i projektområdet, hvorved stierne i området lukkes
og stitrafikken ledes ad andre ruter uden om området. Lege-
pladser og de grønne parkarealer omkring projektområdet,
samt kolonihaverne i nabolaget, opretholdes i anlægsfasen
med ændrede adgangsforhold fra de tilliggende bydele og
i naboskab med byggeområde og byggeaktiviteter, der kan
opleves generende med tilstedeværelse og støj.
9.9.3. Påvirkning i driftsfasen
Der vil ske ændringer af stiforløb, og den fremtidige
vejforbindelse vil visuelt og akustisk ændre på områdets
rekreative funktion og potentialer.
Voldalléstien vil få et stop ved passagen af den nye vejfor-
bindelse, der vil få en relativ høj trafikmængde, ca. 8.200
køretøjer pr. dag. Der etableres en passage i niveau med vi-
gepligt for gående og cyklende. Passagen vil leve op til dan-
ske standarder for færdselssikkerhed, f.eks. med bump på
vejen, fodgængerfelt og en helle midt på vejanlægget. Om
nødvendigt kan passagen udbygges med lysregulering.
Den nuværende, tværgående sti og broforbindelse opret-
holdes med let ændrede forløb på de to sider af Fæstnings-
kanalen. Den eksisterende trappeforbindelse på hovedvolden
retableres. Stierne på langs af Vestvoldens nordlige side
over fæstningsskråningen omlægges og tilpasses den nye
vejforbindelse, således at gående føres over den nye vej ved
tilslutning ved Ruten eller ved etablering at et krydsnings-
punkt på vejen. Passagen langs kanalens sydlige side kan
opretholdes. Langs den nordlige side af kanalen vil stien
blive afbrudt.
Påvirkningen på stier og forbindelser vurderes at være en
væsentlig påvirkning af deres rekreative værdier og poten-
tialer.
Legepladser, parkarealer og kolonihaver vil stadig kun-
ne bruges med forskellige ændringer af adgangsforholde-
ne. Ophold og brug af disse områder vil dog blive præget af
den nyetablerede vejforbindelse, der vurderes at ville foran-
dre oplevelsen af disse områder både ved sin tilstedeværelse
og ved støj.
9.9.4. Afværgeforanstaltninger
I anlægsfasen vil der ske en midlertidig omdirigering af
færdslen på Voldalléstien og øvrige stier i projektområdet,
med tydelig skiltning og anden vejledning og regulering, der
sikrer kontinuitet af stierne og sikre krydsningspunkter. Des-
uden sikres en god hegning/afskærmning af byggeområder-
ne mod de omgivende rekreative arealer, også af hensyn
til børn og andre sikkerhedsmæssige hensyn særligt ved
områdets legepladser. Der bør ved arbejdets start foreligge
en plan for midlertidige og eventuelt for permanente flytnin-
ger/nyindretninger af parkfaciliteter, legepladser og eventu-
elt kolonihaver.
For driftsfasen vil der blive etableret trafiksikre krydsnin-
ger af den nye vej. Desuden må man af sikkerhedsmæssige
hensyn planlægge opsætning af hegn eller rækværk langs
toppen af spunsvægge.
9.10. Luftkvalitet og klimaeffekt
9.10.1. Eksisterende forhold
Luftkvaliteten målt på nærmeste målestation betegnes som
’overvejende god’ eller ’god’, dvs. de to højeste kategori-
er. Samme vurdering fås ved opslag i projektet ”Luften
på din vej” fra Aarhus Universitet. For et punkt i det ek-
sisterende kryds mellem Ruten og Langhusvej, er der for
de tre indikatorer beregnet værdier, der ligger betydeligt
under grænseværdierne. Beregningsresultatet for dette ud-
valgte punkt svarer ganske til resultaterne for bl.a. punktet
for enden af Bystævnet på Husumsiden af Vestvolden og i
øvrigt i store træk til resultaterne for de omkringliggende
bydele, Tingbjerg og Husum.
9.10.2. Påvirkning i anlægsfasen
I anlægsfasen kan der forekomme støvende arbejder og
emissioner fra entreprenørmaskiner og ekstra trafik til og fra
byggepladsen. Dette kan i perioder påvirke beboere, der bor
tæt på byggepladsen.
Der er beregnet en global CO2-udledning fra anlægget på
1.600 tons. Medregnes alene det nationale bidrag, er CO2-
udledning beregnet til 900 tons.
9.10.3. Påvirkning i driftsfasen
Efter den nye vejforbindelse er taget i brug, ventes en
lokal påvirkning af luftkvaliteten på grund af trafikemissio-
ner. Dette dog ikke i en sådan grad, at det nærmer sig græn-
serne for koncentrationerne af luftforureningskomponenter-
ne. Ændringerne i luftkvaliteten vurderes på denne baggrund
som ubetydelige.
Det skal minimeres ved udlægning af køreplader, fartbe-
grænsning på grus og jordarealer, rengøring af materiel og
af befæstede veje samt i relevant omfang ved sprinkling af
arbejds- og oplagringsområder. Anlægsprojektet vil medfø-
re CO2-udledning, men klimaeffekten heraf vurderes som
ubetydelig, når den ses i sammenhæng med Københavns
Kommunes samlede udledning.
Ændringerne i CO2-udledning som følge af ændret trafik-
33
billede vurderes ligeledes som ubetydelige, da antal kørte
kilometer på vejnettet som følge af projektet er marginalt.
9.10.4. Afværgeforanstaltninger
I anlægsfasen kan ejendomme i nærheden af anlægsar-
bejder blive påvirket i mindre grad af diffuse støvemissio-
ner. Disse gener vil minimeres ved, at der i forbindelse med
anlægsarbejdet gennemføres udlægning af køreplader, fart-
begrænsning på grusveje/jordarealer, rengøring af materiel
og renholdelse af befæstede veje og sprinkling af arbejds-
og oplagsområder, adgangs- og køreveje, arbejdspladser og
henlagt jord i tørre perioder og perioder med megen blæst.
Påvirkning af luftkvaliteten i forhold til emission af for-
urenende stoffer vurderes at være ubetydelig i anlægsfasen,
men der kan stilles krav om, at entreprenøren opstiller regler
for byggepladser, der bl.a. begrænser unødig tomgangskør-
sel. Desuden kan det kræves, at entreprenørmaskinerne skal
være udstyret med partikelfiltre, der reducerer partikelemis-
sioner.
9.11. Grundvand og drikkevand
9.11.1. Eksisterende forhold
Projektområdet er beliggende i et område med drikke-
vandsinteresser og i indvindingsoplandet til Islevbro Vand-
værks kildeplads på Tårnvej 442 i Rødovre (ca. 2.600 m
mod syd). Projektområdet ligger på kanten af dette indvin-
dingsopland, der som helhed ligger i et område uden særlige
drikkevandsinteresser.
Data om grundvandforekomster og deres tilstand er frem-
søgt via udkast til vandområdeplaner 2021-2027 og tilhøren-
de MiljøGIS. Det terrænnære grundvand, samt regionale
grundvandsforekomster i projektområdet, har ringe kemisk
tilstand. Der er ingen oplysninger om tilstand for grundvand
dybt. Det terrænnære grundvand i projektområdet har god
kvantitativ tilstand. Miljømål for det terrænnære grundvand,
samt for regionale grundvandsforekomster i projektområdet,
er god kemisk tilstand og god kvantitativ tilstand.
9.11.2. Påvirkning i anlægsfasen
I anlægsfasen vil der arbejdes med entreprenørmaskiner,
og der vil ske gennemgravning af jordlag på stræknin-
gen. Håndtering af maskiner, smøring og brændstofpåfyld-
ning skal ske efter gældende sikkerhedsregler og procedu-
rer. Det vurderes derfor, at risikoen for spild og grundvands-
forurening herfra er lille. Der er ikke kendte jordforurenin-
ger i arbejdsområdet, og der vurderes derfor ikke at være
særlige risici med hensyn til frigørelse af forureninger.
9.11.3. Påvirkning i driftsfasen
Der vil i driftsfasen ikke ske udledning til overfladevand
eller grundvand, idet vejens afvanding vil blive tilsluttet
spildevandsforsyningsselskabets eksisterende regnvandssy-
stem. Spild som følge af uheld eller ulykker vil ikke være
større end på tilsvarende veje og vil ligeledes afledes til spil-
devandsforsyningsselskabets system. Selv om risikoen for
spild er større, end hvis vejen ikke bygges, vurderes denne
risiko ikke at være større end tilsvarende veje, og projektet
vurderes derfor heller ikke i driftsfasen at indebære særlige
risici for forurening af grundvand eller drikkevand.
9.12. Overfladevand – Vandløb og søer
9.12.1. Eksisterende forhold
I Basisanalyse for vandområdeplanerne 2021-2027 er pro-
jektområdets delstrækning af Fæstningskanalen en del af
Vandområde o1505_x, der har en målsætning om ’god øko-
logisk tilstand’ samt ’god kemisk tilstand’. Den nuværende
tilstand er ifølge basisanalysen ’moderat økologisk tilstand’,
dvs. at målsætningen aktuelt ikke er opfyldt.
I Basisanalyse for vandområdeplanerne 2021-2027 er den
nedstrøms beliggende Utterslev Mose en del af vandområde
788, der har en målsætningen om ’godt økologisk potentia-
le’ samt ’god kemisk tilstand’. Den nuværende tilstand er
ifølge basisanalysen ’moderat økologisk tilstand’ og ’ikke-
god kemiske tilstand’, hvilket betyder at målsætningerne
aktuelt ikke er opfyldt.
9.12.2. Påvirkning i anlægsfasen
Fæstningskanalen påvirkes ikke under anlægsfasen. Ut-
terslev Mose påvirkes ikke af projektet under anlægsfa-
sen. Vejbroen vil konstrueres med støttepunkter på land og
vil ikke påvirke vandføringen i vandløbet. Afvandingen fra
broen vil blive tilsluttet spildevandsforsyningsselskabets ek-
sisterende fællessystem (kloak), og der udledes ikke overfla-
devand fra broen til Fæstningskanalen. Under anlægsperio-
den på ca. ét år vil der ikke ske udledning af hverken vand
eller materialer fra projektet, og vandløbet beskyttes, hvis
nødvendigt med afskærmning/dug. Der vil ikke blive gravet
i Fæstningskanalen eller bræmmer, og der ændres ikke på
tilløb eller afløb mod Utterslev Mose. Regnvand ledes til det
eksisterende fællessystem.
Overfladevand fra brodækket og vejen vil både under an-
læg og drift blive ledt til spildevandsforsyningsselskabets
eksisterende fællessystem, og vandet vil ikke blive udledt til
Fæstningskanalen. Overfladevand fra byggepladsen tilslut-
tes ligeledes spildevandsforsyningsselskabets eksisterende
fællessystem.
Da overfladevandet ledes til spildevandsforsyningsselska-
bets fællessystem, vil der ikke ske en direkte udledning til
målsatte vandforekomster. Projektet vil i anlægsfasen ikke
medføre risiko for at påvirke vandkvaliteten i Fæstningska-
nalen eller i Utterslev Mose. Anlægsarbejdet vil dermed
ikke medføre risiko for forringelse af tilstand for de målsatte
vandforekomster og ej heller være til hinder for, at de mål-
satte vandforekomster kan opnå deres miljømål.
Det er Københavns Kommune, der meddeler tilslutnings-
tilladelse til afvanding fra projektet både i anlægs- og drifts-
fasen. Det er vurderet, at projektets vejafvanding kan rum-
mes inden for forsyningsselskabets eksisterende udlednings-
tilladelse.
34
9.12.3. Påvirkning i driftsfasen
Da broen er placeret således, at den ikke påvirker vandfø-
ringen i Fæstningskanalen hverken ved ekstrem- eller hver-
dagssituationer, vil der ikke være nogen påvirkning af vand-
løbets hydrauliske funktion. Der vil heller ikke være nogen
udledning af stoffer til Voldgraven (Fæstningskanalen) fra
vejanlægget, der i stedet tilsluttes til spildevandsforsynings-
selskabets eksisterende fællessystem. Utterslev Mose påvir-
kes derfor ikke af projektet, og det vurderes, at projektet
ikke vil medføre risiko for forringelse af tilstand for de
målsatte vandforekomster og ej heller være til hinder for, at
de målsatte vandforekomster kan opnå deres miljømål.
Det er Københavns Kommune, der meddeler tilslutnings-
tilladelse til afvanding fra projektet både i anlægs- og drifts-
fasen. Det er vurderet, at projektets vejafvanding kan rum-
mes inden for forsyningsselskabets eksisterende udlednings-
tilladelse.
9.13. Geologi, jordbund, forurenet jord samt råstoffer
9.13.1. Eksisterende forhold
Projektområdet indgår i et typisk morænelandskab, hvor
sen- og postglaciale smeltevandsaflejringer stedvis overlej-
rer en formation af moræneler over kalk. Der foreligger
ikke boringer fra selve projektområdet, men nær dette er der
udført boringer, der viser denne opbygning.
Mere generelt omkring voldsystemet (dvs. Fæstningskana-
len og voldene langs siderne af denne) er arealerne kunstigt
anlagt i slutningen af 1800-tallet. Voldene, som ligger højere
end det generelle terrænniveau, er med stor sandsynlighed
opbygget af moræneler og materiale fra smeltevandsaflejrin-
gerne.
Projektarealet omfatter ikke arealer med kendte jordforur-
eninger, hverken på V1- eller på V2-niveau. Der forekom-
mer ikke råstofinteresser i projektområdet, der derved ikke
kommer til at dække over eller på anden måde foregribe
råstofudnyttelse. Der forventes anvendt relativt beskedne
mængder af råstoffer, hovedsageligt beton, stål, grus og as-
falt.
Vejdirektoratet har udført en miljøkortlægning inden for
undersøgelsesområdet, herunder for lokalisering af forurene-
de grunde. Der er i den forbindelse ikke fundet nogen kend-
te forureninger i området, og der er således ikke viden om,
at der genereres affald i projektet, som kunne indeholde mil-
jøfarlige stoffer. Såfremt der undervejs i den efterfølgende
detailprojekterings- og etableringsfase registreres potentielt
miljøfarligt affald, vil det blive håndteret efter gældende
regler.
9.13.2. Påvirkning i anlægsfasen
Ved konstruktionen af vejanlægget forventes der afgravet
ca. 6000 m3 projektjord. Projektets jordpartier forventes ik-
ke at være forurenede og kan dermed anvendes som en
ressource i nærværende projekt eller nærliggende projek-
ter. Hvis der findes forurenet jord, vil jorden skulle transpor-
teres til godkendt modtager. Gravearbejdet vil følge myndig-
hedernes anvisninger.
I den efterfølgende detailprojekteringsfase vil der blive
udført geotekniske boringer i området i forhold til at kort-
lægge de mere præcise geotekniske forhold, herunder jor-
dens beskaffenhed og forureningsgrad. Dette vil ligge ende-
ligt til grund for, om al jord i anlægsområdet vil kunne
genbruges i projektet.
Der anvendes forholdsvist begrænsede mængder af råstof-
fer, også relativt i forhold til samfundets øvrige omsætning
af disse.
I anlægsfasen vurderes projektet derfor at få ingen eller
ubetydelig påvirkning på jordbund, jordforurening og råstof-
forhold.
9.13.3. Påvirkning i driftsfasen
I driftsfasen vil der ikke skulle afgraves jord eller forbru-
ges råstoffer, ud over til almindelig vedligeholdelse af ca.
300 m offentlig vej. I driftsfasen vurderes projektet derfor at
få ingen eller ubetydelig påvirkning på jordbund, jordforure-
ning eller råstofforhold.
9.13.4. Afværgeforanstaltninger
I anlægsfasen skal projektjorden efter en jordhåndterings-
plan anvendes enten til genindbygning i projektområdet el-
ler til andre egnede projekter. Hvor dette ikke kan lade sig
gøre, transporteres den til godkendt deponi.
I driftsfasen er der ikke identificeret behov for afværgefor-
anstaltninger.
Projektet vurderes ikke at generere større mængder af-
fald. Affald håndteres efter gældende regler for affaldshånd-
tering, herunder screening og anmeldelse af affald, samt
Københavns Kommunes affaldsregulativ. Derfor vurderer
Vejdirektoratet, at påvirkning fra affald på miljøet vil være
ubetydelig.
10. Forholdet til EU-retten
Det vurderes samlet set, at anlægsprojektet nævnt i § 1,
stk. 1, kan gennemføres inden for EU-rettens rammer.
Lovforslaget lever op til kravene om klage eller dom-
stolsprøvelse i Konvention om adgang til oplysninger, of-
fentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til kla-
ge eller domstolsprøvelse på miljøområdet (Århus-konventi-
onen).
De gennemførte miljøundersøgelser og høringer opfylder
kravene i VVM-direktivet som ændret ved Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om
ændring af direktiv 2011/92/EU, for så vidt angår offentlig
deltagelse og adgang til domstolsprøvelse.
Der er derudover i forbindelse med miljøkonsekvensvur-
deringen udført de nødvendige vurderinger af anlægspro-
jektets påvirkninger af Natura 2000-områder i overensstem-
35
melse med Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992
om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (ha-
bitatdirektivet) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde
fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet).
10.1. VVM-direktivet
VVM-direktivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse
offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, som
ændret ved direktivet 2014/52/EU af 16. april 2014), inde-
holder minimumskrav til proceduren for tilladelse til offent-
lige projektet, som kan forventes at få væsentlig indvirkning
på miljøet.
VVM-direktivet er implementeret i vejlovens kapitel 2 a,
og regler udstedt i medfør heraf, for så vidt angår statslige
vejanlæg og dertil knyttede projekter.
I henhold til vejlovens § 17 a, stk. 3, kræver Vejdirektora-
tets etablering, udvidelse eller ændring af statslige vejanlæg
og dertil knyttede projekter, der er omfattet af vejlovens
bilag 1 eller 2, ikke administrativ tilladelse, når projektet
opnår tilladelse ved anlægslov.
Folketingets vedtagelse af en anlægslov vil udgøre tilla-
delsen til anlægsprojektet i overensstemmelse med tilladel-
seskravet i VVM-direktivets artikel 2, stk. 1.
Anlægsprojektets indvirkning på miljøet er beskrevet og
vurderet i miljøkonsekvensrapporten herunder vurdering af
anlægsprojektets indvirkning på Natura 2000-områder. Mil-
jøkonsekvensrapporten er udarbejdet i overensstemmelse
med kravene i vejlovens kapitel 2 a. De gennemførte miljø-
undersøgelser og høring opfylder kravene i vejlovens kapitel
2 a, for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til klage
eller domstolsprøvelse. Lovforslagets punkt 9 indeholder en
sammenfatning af de vurderede påvirkninger af miljøet. An-
lægsprojektet er således miljøkonsekvensvurderet og forbe-
redt til at kunne vedtages af Folketinget i enkeltheder ved
lov.
Med Folketingets vedtagelse af loven bemyndiges trans-
portministeren til at gennemføre anlægsprojektet i overens-
stemmelse med lovforslaget, projektbeskrivelsen og de ud-
førte miljøvurderinger.
Herefter kan anlægsprojektet gennemføres på grundlag af
loven og inden for rammerne af vurderingerne af projektets
indvirkning på miljøet. Eventuelle ændringer eller udvidel-
ser af anlægsprojektet og dertil knyttede projekter, der er
omfattet af vejlovens bilag 2, vil være omfattet af den admi-
nistrative procedure i vejlovens kapitel 2 a.
10.2. Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne
I medfør af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992
om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, som
ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj
2013 (habitatdirektivet), og Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse
af vilde fugle, som ændret senest ved Europa-Parlamentets
og Rådets forordning 2019/1010/EU af 5. juni 2019, (fugle-
beskyttelsesdirektivet), er der i Danmark udpeget en række
særlige beskyttelsesområder (Natura 2000-områder).
Det følger af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, at der
i forbindelse med bl.a. anlægsprojekter skal gennemføres
en vurdering af projektets virkninger på Natura 2000-områ-
det. Jf. art. 6, stk. 1, foretages en væsentlighedsvurdering
med det formål at vurdere, om projektet kan påvirke et
Natura 2000-områdes bevaringsmålsætninger væsentligt, og
dermed om en konsekvensvurdering skal udarbejdes.
Som anført i afsnit 3.5.5 er det i forbindelse med miljø-
konsekvensvurderingen af anlægsprojektet i lovforslagets §
1, stk. 1, konstateret, at ingen Natura 2000-områder vil blive
væsentligt påvirket af det pågældende projekt.
Habitatdirektivets artikel 12-16 indeholder bestemmelser
om beskyttelse af visse dyre- og plantearter, som er optaget
på direktivets bilag IV (bilag IV-arter).
Efter habitatdirektivets artikel 12 skal medlemsstaterne
træffe de nødvendige foranstaltninger til at indføre en streng
beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de
dyrearter, der er omfattet af bilag IV, litra a), med forbud
mod bl.a. forsætlig forstyrrelse af disse arter og beskadigelse
eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder. En tilsvaren-
de forpligtelse gælder efter artikel 13, for så vidt angår
de plantearter, der er omfattet af bilag IV, litra b), og en
tilsvarende beskyttelsesordning gælder efter fuglebeskyttel-
sesdirektivets artikel 5 og 9, for så vidt angår fugle, som i
vild tilstand har deres naturlige ophold på medlemsstaternes
område i Europa, hvor EU-traktaten finder anvendelse.
Habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, artikel 13, stk. 1, og
fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 5 er gennemført i dansk
ret ved en række bestemmelser, herunder det generelle for-
bud i naturbeskyttelseslovens § 29 a og jagt og vildtforvalt-
ningslovens § 6 a og § 7, samt artsfredningsbekendtgørel-
sen. Ved dette lovforslag sker der ikke fravigelse af den
nævnte lovgivning.
Der er i forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen,
herunder det supplerende tillæg til miljøkonsekvensvurde-
ring, ikke konstateret påvirkning af arter omfattet af bilag
IV. Vejdirektoratet har i sit høringsnotat fra september 2022
vurderet, at der er udført de nødvendige undersøgelser til
at kortlægge potentielle konsekvenser for flagermus og nød-
vendige foranstaltninger. Udpegningen af potentielle yngle-
og rastesteder er foretaget på baggrund af et forsigtigheds-
princip. På baggrund af det samlede fremlagte datagrundlag,
vurderer Vejdirektoratet, at der er foretaget en tilstrækkelig
og fyldestgørende vurdering af mulige konsekvenser for fla-
germus, og at gennemførelsen af projektet ikke vil påvirke
den økologiske funktionalitet af yngle- og rasteområder for
flagermus i projektområdet.
10.3. Århus-konventionen
Lovforslaget lever op til kravene om klage eller dom-
stolsprøvelse i Konvention om adgang til oplysninger, of-
fentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til kla-
36
ge eller domstolsprøvelse på miljøområdet (Århus-konventi-
onen). EU er kontraherende part under Århus-konventionen,
og konventionen er derfor også gennemført i EU-retten, jf.
herved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF
af 26. maj 2003 om mulighed for offentlig deltagelse i
forbindelse med udarbejdelse af visse planer og program-
mer på miljøområdet og om ændring af Rådets direktiv
85/337 /EØF (det tidligere VVM-direktiv) og Rådets direk-
tiv 96/61 /EF af 24. september 1996 om integreret forebyg-
gelse og bekæmpelse af forurening (det tidligere I PPC-di-
rektiv), for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til
klage og domstolsprøvelse.
Efter Århus-konventionens artikel 9, stk. 2, skal enhver
part under konventionen inden for rammerne af dens natio-
nale lovgivning sikre, at medlemmer af den berørte offent-
lighed, som har tilstrækkelig interesse, har adgang til ved
en domstol og/eller et andet ved lov etableret uafhængigt
og upartisk organ at få prøvet den materielle og processuel-
le lovlighed af enhver afgørelse, handling eller undladelse,
der er omfattet af bestemmelserne i konventionens artikel
6. Hvad der udgør tilstrækkelig interesse, fastsættes i over-
ensstemmelse med dansk rets almindelige regler og i over-
ensstemmelse med det mål at give den berørte offentlighed
vid adgang til domstolsprøvelse inden for rammerne af kon-
ventionen. Ikke-statslige organisationer, der arbejder for at
fremme miljøbeskyttelse, og som imødekommer alle krav
efter national lovgivning, anses for at have tilstrækkelig in-
teresse, jf. også konventionens artikel 2, stk. 5.
Reglerne om klage og domstolsprøvelse i forhold til mil-
jøvurdering af konkrete projekter er gennemført i EU-retten
i artikel 11 i VVM-direktivet.
Det følger af Århus-konventionens artikel 9, stk. 3, at
medlemmer af offentligheden, der opfylder eventuelle kri-
terier i national ret, skal have adgang til administrative el-
ler retslige procedurer for at anfægte private personers og
offentlige myndigheders handlinger eller undladelser, der
er i strid med nationale bestemmelser, der vedrører miljø-
et. Denne forpligtelse, som ikke er gennemført i særskilte
EU-regler, anses i relation til nærværende lovforslag også
for at være opfyldt ved dansk rets almindelige adgang til at
anlægge et civilt søgsmål.
Efter Århus-konventionens artikel 9, stk. 4, skal procedu-
rer omfattet af bestemmelsens stk. 2 og 3 stille tilstrækkeli-
ge og effektive retsmidler til rådighed, inklusive foreløbige
retsmidler, hvor dette findes passende, der skal være rimeli-
ge og retfærdige, betimelige og ikke uoverkommeligt dyre.
Processen ved danske domstole forudsættes at leve op
til kravene i Århus-konventionen og VVM-direktivet m.v.
Efter dansk praksis kan enhver, der har retlig interesse efter
dansk rets almindelige regler, herunder også organisationer
omfattet af Århus-konventionens artikel 2, stk. 5, således
bl.a. indbringe spørgsmålet om en lovs forenelighed med
EU-retten for de danske domstole. I lyset af EU-Domstolens
dom af 13. februar 2014 i sag C-530/11. Kommissionen
mod Storbritannien vil retten ved søgsmål om forhold ved-
rørende miljøet, der er omfattet af dette lovforslag, skulle
påse, at omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt
høje for de berørte parter. Forpligtelsen påhviler samtlige
retsinstanser.
10.4. Vandrammedirektivet og grundvanddirektivet
Det følger bl.a. af vandrammedirektivet, at medlemssta-
terne skal forebygge forringelse af tilstanden for alle mål-
satte overfladevandområder og grundvandsforekomster og
beskytte, forbedre og restaurere alle overfladevandområder
og grundvandsforekomster med henblik på at opnå god øko-
logisk og god kemisk tilstand for overfladevandområder og
god kemisk og kvantitativ tilstand for grundvandsforekom-
ster senest 2015. Denne frist kan under visse betingelser for-
længes for de enkelte vandforekomster til 2021, henholdsvis
2027. Fristforlængelse og grundlaget herfor skal fremgå af
vandområdeplanen.
EU-Domstolen har i Weser-dommen (C-461/13) fastslået,
at der foreligger en forringelse af den økologiske tilstand af
et overfladevandområde, hvis et eller flere kvalitetselemen-
ter (f.eks. ålegræs, klorofyl eller bundfauna) falder en klasse
- f.eks. fra god til moderat tilstand - selvom det ikke betyder,
at hele vandområdet falder en klasse. Hvis vandområdet
allerede befinder sig i den laveste klasse (dårlig tilstand), vil
enhver yderligere forringelse af dette vandområde udgøre en
forringelse i direktivets forstand.
EU-Domstolen har i Association France Nature Environ-
nement-dommen (C-525/20) endvidere fastslået, at også
en midlertidig kortsigtet forringelse uden langsigtede konse-
kvenser kan udgøre en forringelse i vandrammedirektivets
forstand.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF af
12. december 2006 om beskyttelse af grundvandet mod for-
urening og forringelse (herefter grundvandsdirektivet) fast-
sætter nærmere bestemmelser med henblik på at opfylde
vandrammedirektivets artikel 17 om strategier til forebyg-
gelse og kontrol med forurening af grundvandet. Grund-
vandsdirektivet supplerer således vandrammedirektivet med
mere specifikke kriterier for vurdering af grundvandets ke-
miske tilstand.
EU-Domstolen har i dommen Land Nordrhein-Westfalen
(C-535/18) fastslået, at principperne i afgørelsen C-461/13
om forringelse af tilstanden for overfladevandområder også
gælder for grundvandsforekomster.
Det skal sikres, at projektet ikke vil medføre varig eller
midlertidig forringelse af tilstanden i målsatte vandforekom-
ster eller hindre opfyldelsen af de fastsatte mål for forekom-
sterne i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandom-
råder og grundvandsforekomster.
Direktivet er bl.a. implementeret i dansk ret ved lov om
vandplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 26. janu-
ar 2017, med tilhørende bekendtgørelser. Bindende vand-
planlægning for vandrammedirektivets tredje planperiode
2021-2027 anden planperiode 2015-21 er fastsat efter lov
om vandplanlægning i bekendtgørelse om miljømål for
overfladevandområder og grundvandsforekomster, bekendt-
gørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets
37
og beskyttede områders tilstand og om naturovervågning af
internationale naturbeskyttelsesområder og bekendtgørelse
om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.
I forhold til overfladevand og grundvand viser miljøkon-
sekvensrapporten, at der ikke findes særlige risici med hen-
syn til frigørelse af forurening af grundvand eller drikke-
vand, og at projektet ikke vil påvirke vandkvaliteten i Fæst-
ningskanalen eller Utterslev Mose.
Det sikres, at anlægsprojektet ikke vil medføre varig eller
midlertidig forringelse af tilstanden i målsatte vandforekom-
ster eller hindre opfyldelsen af de fastsatte mål for forekom-
sten i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområ-
der og grundvandsforekomster.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 5. februar
2024 til den 5. marts 2024 (30 dage) været sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
BAT-kartellet, BL - Danmarks Almene Boliger, Branche-
foreningen Danske Advokater, Brønshøj-Husum Lokalud-
valg, Cyklistforbundet, Danmarks Kulturarvs Forening,
Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Arbejdsgiverfor-
ening, Dansk Botanisk Forening, Dansk Byggeri, Dansk Er-
hverv, Dansk Erhvervsfremme, Dansk Handicap Forbund,
Dansk Industri, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Trans-
port og Logistik – DTL, Dansk Vand- og Spildevandsfor-
ening, Dansk Vandrelaug, Dansk Vejforening, Danske Han-
dicaporganisationer, Danske Regioner, DI Transport, Dom-
stolsstyrelsen, Ejendomsselskabet NREP, Forbrugerrådet,
Forenede Danske Motorejere (FDM), Friluftsrådet, Fred-
ningsnævnet for København, FSB, Gladsaxe Kommune, HK
Trafik & Jernbane, HOFOR, SVMdanmark (Håndværksrå-
det), Kommissarius ved Statens Ekspropriationer på øerne,
Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Kø-
benhavns Lokalkomité, Københavns Museum, Landbrug &
Fødevarer, Movia, Politiet, Region Hovedstaden, Rigsrevisi-
onen, Rådet for Bæredygtig Trafik, Rådet for Sikker Trafik,
SAB-bolig, Tingbjerg Kirke, Vestvoldens Venner og Udvik-
lingsselskabet By & Havn I/S.
12. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre
udgifter (hvis ja, angiv om-
fang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen. Anlægsprojektet finansieres af Kø-
benhavns Kommune. Anlægsudgif-
terne anslås til 113,2 mio. kr.
(2024-priser).
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen. Begrænset meradministration i an-
lægsfasen for henholdsvis Trans-
portministeriet og Vejdirektoratet.
Københavns Kommune vil i rela-
tion til anlægsprojektet skulle be-
handle diverse ansøgninger og an-
meldelser.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen. Ingen.
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Ingen. Ingen.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen. Ingen.
Klimamæssige konsekvenser Ingen. Mindre konsekvenser i forbindelse
med etableringsfasen. Vurderes ik-
ke at have væsentlig betydning.
38
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Efter etablering af vejforbindel-
sen ventes en mindre støjbelast-
ning af boliger langs Ruten i
Tingbjerg.
Arealindgreb og forstyrrelser af be-
folkning, natur, landskab og kultur-
miljø. Forstyrrelser af befolkning
vil især være knyttet til anlægsfa-
sen.
Forholdet til EU-retten Anlægsprojektet er omfattet af reglerne om vurdering af indvirknin-
gerne på miljøet og om inddragelse af offentligheden, der følger af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december
2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning
på miljøet (VVM-direktivet) som ændret ved Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv
2011/92/EU. Det er vurderet, at projektet gennemføres inden for ram-
merne af VVM-direktivet.
På baggrund af de gennemførte miljømæssige vurderinger er det vurde-
ringen, at gennemførslen af projektet kan ske inden for rammerne af
habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet og vandrammedirektivet.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervsret-
tet EU-regulering (der i relevant
omfang også gælder ved imple-
mentering af ikke-erhvervsrettet
EU-regulering) (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det foreslås i § 1, stk. 1, at transportministeren bemyn-
diges til at anlægge 1) en vejforbindelse over Vestvolden,
som forbinder vejene Ruten og Langhusvej i Tingbjerg med
vejen Bystævnet i Husum i terræn, jf. bilag 1, og 2) en bro
over Vestvoldens voldgrav som led i vejforbindelsen nævnt i
nr. 1.
Det betyder, at transportministeren herefter vil være be-
myndiget til at anlægge den vej- og broforbindelse, som er
nævnt i bestemmelsen.
I praksis vil det betyde, at det er Vejdirektoratet, som står
for den egentlige gennemførelse af projektet.
Kort over linjeføringen af den nye vejforbindelse mellem
Tingbjerg og Bystævneparken fremgår af lovens bilag 1.
Det foreslås i § 1, stk. 2, at efter færdiggørelsen af anlægs-
projektet overdrager transportministeren vejanlægget, jf. §
1, stk. 1, til Københavns Kommune som en kommunevej.
I praksis vil det betyde, at efter færdiggørelsen af vej-
anlægget overdrager Vejdirektoratet dette til Københavns
Kommune som kommunevej. Overdragelsen af den lokale
vej følger af dette lovforslag og forudsætter ikke anvendelse
af vejlovens regler om nedklassificering, jf. vejlovens § 12.
Når Københavns Kommune overtager det pågældende
vejanlæg, vil kommunen samtidig blive vejmyndighed i
medfør af vejlovens § 7. I overensstemmelse med den al-
mindelige ordning i vejloven har kommunalbestyrelsen efter
overdragelsen af vejanlægget de beføjelser og forpligtelser,
som den kommunale vejmyndighed har i medfør af vejloven
og anden lovgivning herunder vedligeholdelsesforpligtelsen,
jf. vejlovens § 8, stk. 1.
Til § 2
Det følger af vejlovens § 6, stk. 1, at transportministeren
er vejmyndighed for statsvejene. Af vejlovens § 6, stk. 2
følger det, at administrationen af statsvejene henlægges til
Vejdirektoratet.
Af vejlovens § 7 fremgår det, at kommunalbestyrelsen er
vejmyndighed for kommunevejene.
Af vejlovens § 12, stk. 1, 1. pkt., følger det, at det ved lov
bestemmes, hvilke offentlige veje, der skal være statsveje,
hvilke nye statsveje der skal anlægges, og hvilke der skal
nedlægges eller overgå til anden status.
Det foreslås i § 2, at transportministeren er vejmyndighed
under gennemførelsen af anlægsprojektet nævnt i § 1, stk.
1, som gennemføres efter reglerne om statslige vejanlæg i
vejloven.
Det betyder, at transportministeren som vejmyndighed i
anlægsfasen, dvs. i forbindelse med forberedelsen og ud-
førelsen af anlægsprojektet, vil have de beføjelser og for-
pligtelser, som den statslige vejmyndighed har i medfør
af vejloven og anden lovgivning, medmindre andet følger
39
af lovforslaget. Transportministeren har alene denne kompe-
tence inden for projektområdet, og kun indtil anlægsarbejdet
er afsluttet, og vejanlægget er overdraget til Københavns
Kommune. Det er hensigten, at transportministeren bemyn-
diger Vejdirektoratet til at forestå anlægsprojektet som an-
lægsmyndighed.
Bestemmelsen skal sikre, at transportministeren, i prak-
sis Vejdirektoratet, kan gennemføre anlægsprojektet efter
reglerne om etablering af statslige vejanlæg i vejloven,
uanset at den anlagte vej skal have status af kommunevej
efter overdragelsen af vejanlægget til Københavns Kommu-
ne. Vejdirektoratet kan således på baggrund af anlægsloven
forberede og udføre anlægget efter vejlovens regler om
statslige vejanlæg.
Til § 3
Det foreslås i § 3, at transportministeren kan foretage de
dispositioner, som er nødvendige med henblik på gennemfø-
relsen af anlægsprojektet i § 1, stk. 1.
Det vil medføre, at transportministeren kan gennemføre
anlægsprojektet nævnt § 1, stk. 1, og de dertilhørende an-
læg. Bestemmelsen vil udgøre hjemlen til at foretage de
dispositioner, som er nødvendige med henblik på gennemfø-
relsen af det samlede anlægsprojekt, herunder bl.a. ekspro-
priation, anlæg og nødvendige ledningsarbejder m.v.
Bestemmelsen medfører ikke i sig selv, at de omtalte an-
læg og dispositioner kan udføres uden nødvendige godken-
delser, tilladelser eller dispensationer som følge af anden
lovgivning, medmindre anden lovgivning er fraveget med
nærværende lovforslag.
Det er hensigten, at transportministeren bemyndiger Vej-
direktoratet til at forestå anlægsprojektet som anlægsmyn-
dighed.
Bemyndigelsen skal endvidere ses i sammenhæng med
lovforslagets § 5, som forpligter transportministeren til at
udføre afværgeforanstaltninger af hensyn til naturen ved
gennemførelsen af anlægsprojektet.
Til § 4
Reglerne for miljøkonsekvensvurdering af statslige vejan-
læg er i vejlovens kapitel 2 a.
Det følger af vejlovens § 17 a, stk. 3, at Vejdirektoratets
etablering, udvidelse eller ændring af statslige vejanlæg og
dertil knyttede projekter, der er omfattet af bilag 1 eller
2, jf. stk. 1 og 2, ikke kræver administrativ tilladelse, når
projektet opnår tilladelse ved anlægslov. Projekter, hvor der
meddeles tilladelse ved anlægslov, kan fritages fra høring af
offentligheden, jf. § 17 h, stk. 6, forudsat at formålet med
dette kapitel, jf. § 1, nr. 6, opfyldes.
Det foreslås i § 4, at anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1,
skal gennemføres inden for rammerne af de udførte vurde-
ringer af projektets påvirkninger på miljøet, jf. kapitel 2 a i
lov om offentlige veje m.v.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede §
1, stk. 1, hvorefter transportministeren bemyndiges til at
gennemføre anlægsprojekterne i overensstemmelse med be-
stemmelserne i lovforslagets § 1, stk. 1, jf. lovens bilag 1 og
projektbeskrivelsen i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger. Anlægsprojektets indvirkninger på miljøet er beskrevet
og vurderet i de miljømæssige undersøgelser af projektet,
som ligger til grund for Folketingets vedtagelse af loven.
For en nærmere beskrivelse af projektet henvises der til
punkt 3.1.1 i de almindelige bemærkninger. For en sammen-
fatning af de gennemførte miljøkonsekvensvurderinger hen-
vises til punkt 9 i de almindelige bemærkninger.
Med vedtagelsen af lovforslaget vil Folketinget medde-
le godkendelse af miljøkonsekvensvurderingerne til anlægs-
projektet og godkendelse i forhold til habitatdirektivets
artikel 6, stk. 3. Det betyder, at anlægsprojektet herefter
som udgangspunkt skal gennemføres inden for rammerne af
de udførte vurderinger af projektets indvirkninger på miljø-
et. Dette er i overensstemmelse med vejlovens § 17 a, stk. 3,
hvoraf fremgår, at i de tilfælde, hvor Folketinget tillader et
projekt ved anlægslov, skal der ikke meddeles administrativ
godkendelse af miljøkonsekvensvurderinger. Loven træder i
stedet for den administrative tilladelse.
Ved meddelelse af en administrativ godkendelse af miljø-
konsekvensvurdering vil det være en forudsætning, eventu-
elt formuleret som et vilkår, at projektet etableres i overens-
stemmelse med de forudsætninger, der er lagt til grund i
den tilvejebragte miljøkonsekvensrapport. Bestemmelsen i §
4 har et tilsvarende formål i forhold til gennemførelsen af
anlægsprojektet. Det er en forudsætning, at projektet udføres
inden for rammerne af de miljømæssige vurderinger, der
fremgår af og er lagt til grund i miljøkonsekvensrapporterne.
Det påhviler således Vejdirektoratet som anlægsmyndig-
hed – og i praksis dennes entreprenører – at udføre de
pågældende anlægsarbejder på en sådan måde, at indvirk-
ningerne på miljøet holdes inden for rammerne af de udførte
vurderinger af projektets indvirkninger på miljøet.
Hvis der efter lovens vedtagelse sker ændringer i projek-
tet, indebærer bestemmelsen i § 4 ikke en begrænsning i
adgangen til at gennemføre ændringer eller udvidelser af
anlægsprojektet, når dette i anlægsfasen sker i overensstem-
melse med reglerne i vejlovens kapitel 2 a. Lovforslaget
er heller ikke til hinder for, at andre anlægsmetoder med
andre afledte miljømæssige konsekvenser, end dem som er
beskrevet i loven, anvendes. Nye anlægsmetoder med andre
miljømæssige konsekvenser end dem, der allerede er belyst
i loven, skal i så fald vurderes i overensstemmelse med
vejlovens kapitel 2 a.
Til § 5
Det foreslås i § 5, at ved gennemførelsen af anlægsprojek-
tet nævnt i § 1, stk. 1, udfører anlægsmyndigheden afvær-
geforanstaltninger i henhold til de gennemførte miljøkonse-
kvensvurderinger, jf. kapitel 2 a i lov om offentlige veje m.v.
40
Som anlægsmyndighed vil Vejdirektoratet være forpligtet
til at iværksætte afværgeforanstaltninger i det omfang, det er
nødvendigt for at modvirke eventuel skadelig virkning som
følge af anlægsprojektet, og hvis det vurderes nødvendigt
af hensyn til de EU-retlige forpligtelser, der følger af fugle-
beskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet. For at tilgodese
disse hensyn iværksættes der gennem loven afværgeforan-
staltninger bl.a. for i nødvendigt omfang at medvirke til, at
anlægsarbejdet ikke har en skadelig virkning for habitatty-
perne, arterne og bestandene.
I miljøkonsekvensrapporterne er beskrevet de afværgefor-
anstaltninger, som iværksættes. Andre mulige afværgeforan-
staltninger end de, der er nævnt i miljøkonsekvensrapporter-
ne, vil kunne blive identificeret i forbindelse med yderligere
feltundersøgelser af området og den nærmere udmøntning
af projekterne. Sådanne andre afværgeforanstaltninger vil
kunne træde i stedet for dem, der er beskrevet i miljøkonse-
kvensrapporterne, i det omfang disse i øvrigt ikke vil kunne
skade andre dele af miljøet. Såfremt det ikke er muligt at
foretage tilstrækkelige undersøgelser, skal forsigtighedsprin-
cippet bringes i anvendelse.
For en sammenfatning af de gennemførte miljøkonse-
kvensvurderinger henvises til punkt 9 Miljø og naturmæssi-
ge konsekvenser.
På baggrund af de forudsatte afværgeforanstaltninger er
det vurderingen, at gennemførelsen af anlægsprojekterne
kan ske inden for rammerne af naturbeskyttelseslovens §§
29 a og 30, herunder artsfredningsbekendtgørelsen, § 6 a,
stk. 1 og 2, og § 7 i jagtloven, der gennemfører artsbeskyt-
telsen i EU᾽s fuglebeskyttelsesdirektiv artikel 5 og habitatdi-
rektivets artikel 12.
Til § 6
Projektarealet, jf. den foreslåede § 1, stk. 1, og bilag 2, er i
dag omfattet af to fredninger i henhold til naturbeskyttelses-
lovens regler.
For det første er arealet omfattet af afgørelse af 7. ju-
ni 1993 om fredning efter naturfredningslovens kapitel III
(nu naturbeskyttelseslovens kapitel 6) af fæstningsanlægget
Vestvolden med tilgrænsende områder truffet af Frednings-
nævnet for Københavns Amtsrådskreds.
Ifølge fredningens § 1 er formålet at beskytte fæstningsan-
lægget Vestvolden som historisk monument og derved sikre
en opretholdelse og muliggøre en forbedret oplevelse af de
kulturhistoriske værdier, der knytter sig til anlægget, at be-
vare og forbedre de landskabelige og biologiske værdier, der
er knyttet til fredningsområdet, herunder at sikre fæstnings-
anlægget passende omgivelser og øge områdets funktion
som spredningskorridor for plante- og dyreliv, og at fasthol-
de og sikre offentlighedens ret til at færdes i området samt
at regulere områdets anvendelse til almene fritidsformål i
øvrigt.
For så vidt angår tilstandsændringer må der ifølge frednin-
gens § 2 ikke foretages ændringer af den nuværende tilstand
i fredningsområdet, medmindre det er umiddelbart tilladt
i de efterfølgende bestemmelser, tillades eller foretages af
plejemyndigheden efter § 10 i henhold til en plan som nævnt
i § 11, eller tillades ved en dispensation i medfør af natur-
beskyttelseslovens § 50, stk. l. Forbuddet mod tilstandsæn-
dringer omfatter også f.eks. etablering af nye ledningsanlæg
(herunder nedgravede), varige terrænændringer, ændringer i
vegetationsforholdene og anbringelse af reklameskilte, hegn
og master.
For det andet er arealet omfattet af afgørelse af 13. juli
2000 om fredning af Utterslev Mose m.v. truffet af Fred-
ningsnævnet for København.
Ifølge fredningens § 1 er formålet at sikre området som
parkområde, at opretholde og muliggøre en forbedring af
områdets biologiske, landskabelige og rekreative værdier
under hensyntagen til den historiske baggrund for områdets
nuværende udformning, at fastholde og regulere almenhe-
dens ret til færdsel i området og dets anvendelse til fritids-
formål og at sikre området som en del af det regionale
system af grønne områder, specielt sammenhængen med
Vestvolden og med Hjortespringskilens grønne områder.
Det fremgår af fredningens § 2, stk. 1, at der ikke må fore-
tages terrænændringer og ændringer i vegetationsforholde-
ne, med mindre sådanne tilstandsændringer er umiddelbart
tilladt i stk. 2-5 eller tillades eller foretages af Københavns
Kommune som plejemyndighed efter § 4.
Der må ifølge fredningens § 5 ikke opføres bebyggelse
eller etableres andre anlæg, med mindre det umiddelbart er
tilladt i de efterfølgende bestemmelser eller tillades eller
foretages af Københavns Kommune som plejemyndighed
efter § 4.
Det foreslås i § 6, stk. 1, at afgørelse af 7. juni 1993 om
fredning efter naturfredningslovens kapitel III af fæstnings-
anlægget Vestvolden med tilgrænsende områder truffet af
Fredningsnævnet for Københavns Amtsrådskreds ikke gæl-
der for det areal, der er omfattet af vejanlægget nævnt i § 1,
stk. 1, jf. bilag 2.
Det foreslås i § 6, stk. 2, at afgørelse af 13. juli 2000 om
fredning af Utterslev Mose m.v. truffet af Fredningsnævnet
for København ikke gælder for det areal, der er omfattet af
vejanlægget nævnt i § 1, stk. 1, jf. bilag 2.
For så vidt angår Vestvolden-fredningen omfatter forslaget
en del af matrikelnummer 4b Husum, København.
For så vidt angår Utterslev Mose-fredningen omfatter for-
slaget en del af matrikelnummer 1702 Husum, København,
og en del af matrikelnummer 3368a Husum, København.
Arealet, der er omfattet af vejanlægget, fremgår af bilag 2
som det blå skraverede område. Arealets koordinater frem-
går af bilag 2 som koordinater til ”Permanent areal til ny
vej”.
Som led i anlægsloven vil de to fredninger ikke længere
gælde for det areal, som er omfattet af vejanlægget nævnt i
lovforslagets § 1, stk. 1, når loven træder i kraft.
Det foreslås i § 6, stk. 3, at afgørelse af 7. juni 1993
om fredning efter naturfredningslovens kapitel III af fæst-
ningsanlægget Vestvolden med tilgrænsende områder truffet
41
af Fredningsnævnet for Københavns Amtsrådskreds ikke
gælder for de midlertidige arbejdsarealer til anlægsprojektet
nævnt i § 1, stk. 1, jf. bilag 2, indtil færdiggørelsen og
overdragelsen af vejanlægget.
Det foreslås i § 6, stk. 4, at afgørelse af 13. juli 2000 om
fredning af Utterslev Mose m.v. truffet af Fredningsnævnet
for København ikke gælder for de midlertidige arbejdsarea-
ler til anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1, jf. bilag 2, indtil
færdiggørelsen og overdragelsen af vejanlægget.
De midlertidige arbejdsarealer fremgår af bilag 2 som det
areal, der på kortet ligger mellem det blå skraverede område
og den pink linje. De midlertidige arbejdsarealers koordina-
ter fremgår af bilag 2 som koordinater til ”Midlertidigt areal
til brug i anlægsfasen”.
Forslaget betyder, at fredningen af arealerne nævnt i stk.
1 og 2 ikke gælder for den del af arealet, hvor selve vejan-
lægget skal etableres. Dette areal er klart afgrænset i bilag
2 med bl.a. angivelse af koordinater for arealerne, som de
relevante fredninger ikke skal gælde for, jf. ovenfor. For så
vidt angår den del af arealerne, som kun skal anvendes til
midlertidige arbejdsarealer, foreslås det, at fredningerne ikke
skal gælde, indtil vejanlægget er etableret og overdraget til
Københavns Kommune. Dette areal er afgrænset i bilag 2
med angivelse af koordinater for arealer, som relevante fred-
ninger ikke skal gælde for i midlertidig periode, jf. ovenfor.
Det bemærkes dog i den forbindelse, at nærværende lov-
forslag fremsættes samtidig med forslag til lov om fravigel-
se af begrænsninger for anvendelsen af dele af arealerne
i det almene boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse i Køben-
havns Kommune, som bl.a. indeholder forslag til, at fred-
ningen af dele af de arealer, der i bilag 2 til nærværende
lovforslag er afgrænset som arbejdsarealer, ikke skal gælde,
herunder efter anlægsprojektets færdiggørelse og overdra-
gelsen af vejanlægget til Københavns Kommune. Der er tale
om den del af arbejdsarealet, der ligger på matrikelnummer
1702 Husum, København.
Med forslaget sikres, at de to fredninger gælder i det om-
fang, som det er muligt, samtidig med at anlægsprojektets
formål opnås.
Der henvises til punkt 3.2. i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til § 7
De arealer, hvorpå anlægsprojektet skal gennemføres, er
omfattet af en række bestemmelser i den almindelige natur-
og miljølovgivning, herunder planloven, naturbeskyttelses-
loven og museumsloven, som regulerer adgangen til at fore-
tage fysiske arbejder eller indgreb på arealer.
Det foreslås i § 7, stk. 1, at gennemførelse af anlægspro-
jektet efter § 1, herunder etablering af afværgeforanstaltnin-
ger, ikke kræver dispensation efter § 65, stk. 1-2, i lov om
naturbeskyttelse.
De fravegne bestemmelser omhandler miljøministerens og
kommunalbestyrelsens mulighed for at dispensere fra visse
bestemmelser i lov om naturbeskyttelse i henhold til lovens
§ 65, stk. 1-2.
Forslaget undtager anlægsprojektet nævnt i det foreslåede
§ 1, stk. 1, fra at indhente en dispensation fra naturbeskyttel-
seslovens § 65, stk. 1-2.
Med vedtagelsen af anlægsloven bemyndiges transport-
ministeren til at gennemføre anlægsprojektet i anlægslo-
vens § 1. Placering af vejanlægget fastlægges ved anlægs-
loven. Projektet vil ikke kunne realiseres uden dispensation
fra de omtalte beskyttelseslinjer, hvorfor det vurderes mest
hensigtsmæssigt, at kravet om dispensation fra beskyttelses-
linjerne fraviges i anlægsloven.
Forslaget indebærer, at der kan foretages tilstandsændrin-
ger af en række af de naturtyper, der bl.a. er nævnt i natur-
beskyttelseslovens §§ 3 (forbud mod tilstandsændringer af
visse naturtyper), 16 (sø- og åbeskyttelseslinjen), 17 (skov-
byggelinjen) og 18 (fortidsmindebeskyttelseslinjen), som
berøres i forbindelse med anlægsprojektet, uden at der skal
søges dispensation hertil hos kommunen eller miljøministe-
ren.
Forslaget har til formål at regulere forholdet mellem an-
lægsloven og de regler i naturbeskyttelsesloven, der stiller
krav om dispensation eller tilladelse m.v. inden foretagelse
af fysiske dispositioner nær visse naturtyper og fredede om-
råder.
Bestemmelsen har ikke betydning for det beskyttelsesni-
veau, som normalt vil blive varetaget gennem de fravegne
bestemmelser. Hensynene bag disse regler varetages fortsat
i anlægsprojektet ved, at Vejdirektoratet som anlægsmyn-
dighed ved udførelsen af projektet skal overholde anlægs-
loven og de retningslinjer, der fremgår af lovforslagets be-
mærkninger, samt rammerne i de miljømæssige undersøgel-
ser. Disse rammer sikrer samlet en varetagelse af de hensyn,
som normalt ville blive varetaget gennem de fravegne be-
stemmelser. Administrative tilladelser vil således ikke bidra-
ge til et øget beskyttelsesniveau.
Der henvises til de almindelige bemærkninger samt miljø-
konsekvensvurderingerne for en beskrivelse af de relevante
arbejder, som gennemføres i anlægsprojektet, og som nor-
malt kan kræve tilladelse efter de omhandlede bestemmel-
ser.
Det foreslås i § 7, stk. 2, 1. pkt., at kapitel 8 og 8 a i
museumsloven ikke finder anvendelse ved gennemførelse af
anlægsprojektet efter § 1, stk. 1.
De fravegne bestemmelser angår bl.a. regler om sikring af
kultur- og naturarven i forbindelse med den fysiske planlæg-
ning og forberedelse af jordarbejder m.v., herunder arkæolo-
giske og naturhistoriske undersøgelsesopgaver i tilknytning
hertil.
Bevaringsværdige hensyn efter museumsloven for så vidt
angår arealer, der er nødvendige for gennemførelsen af de
i § 1, stk. 1, nævnte arbejder, varetages således af transport-
ministeren efter denne lov.
42
Transportministeren vil således blive bemyndiget til helt
eller delvist at fravige beskyttelsen af fortidsminder, der er
beskyttet efter museumsloven. Det bemærkes, at transport-
ministeren under alle omstændigheder vil følge principperne
i museumsloven, herunder at det lokale, statsanerkendte ar-
kæologiske museum får mulighed for at foretage nødvendi-
ge undersøgelser, inden anlægsarbejdet gennemføres.
Som følge af museumsloven skal anlægsmyndigheden,
hvis der under anlægsarbejdet fremkommer arkæologiske
fund, standse arbejdet i det omfang, det berører fortidsmin-
det. Fundet vil herefter blive anmeldt til Kulturministeriet,
som vil blive anmodet om at vurdere, hvorvidt arbejdet kan
fortsætte, eller om det skal indstilles, indtil der er foretaget
en nærmere undersøgelse.
Transportministeren vil i stedet efter denne lov vurdere de
bevaringsmæssige hensyn efter museumsloven i forhold til
det konkrete anlægsprojekt. Transportministeren vil i forbin-
delse med anvendelsen af denne bestemmelse inddrage de
relevante instanser til belysning af sagerne.
Det foreslås i § 7, stk. 2, 2. pkt., at reglerne om kommune-
og lokalplaner i lov om planlægning og regler udstedt i
medfør heraf ikke finder anvendelse ved gennemførelse af
anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1.
Forslaget betyder, at planlovens regler om tilvejebringelse
af kommune- og lokalplaner eller regler om dispensation fra
eksisterende lokalplaner og byplanvedtægter m.v. ikke fin-
der anvendelse ved gennemførelsen af anlægsprojektet. Be-
kendtgørelser udstedt i medfør af planlovens § 3, herunder
landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning, Fin-
gerplan 2019, der bl.a. indeholder udpegning af og bestem-
melser for grønne kiler, finder heller ikke anvendelse.
Fravigelsen af reglerne om kommune- og lokalplanlæg-
ning er begrundet i, at anlægsloven udgør den retlige ramme
for anlægsprojektet, og gennemførelsen af anlægsprojektet
kræver derfor ikke fysisk planlægning efter planloven. Det
er således ikke påkrævet at vedtage nye planer eller ændre
i eksisterende planlægning for at kunne gennemføre anlægs-
projektet. Arbejderne, som følge af anlægsprojektet nævnt
i § 1, stk. 1, i både det permanente og det midlertidige
projektområde kræver heller ikke dispensation eller lignende
fra eksisterende planlægning.
Eksisterende kommune- og lokalplaner for de arealer,
som anlægsloven omhandler, ophæves ikke med anlægslo-
ven. Planerne finder imidlertid ikke anvendelse i forbindelse
med anlægsprojektets udførelse. Eventuelle ændringer af an-
lægsprojektet, før vejen overdrages til Københavns Kommu-
ne, udløser ikke krav om nye planvedtagelser.
Det foreslås i § 7, stk. 3, at hensynene bag de bestemmel-
ser, der er nævnt i stk. 1 og 2, varetages ved gennemførelsen
af projektet af anlægsmyndigheden efter denne lov.
Det betyder, at selv om de foreslåede § 7, stk. 1 og 2,
indebærer, at dele af den almindelige natur-, museums- og
planlovgivning fraviges, varetages hensynene bag disse reg-
ler stadigvæk i anlægsprojektet ved, at Vejdirektoratet som
anlægsmyndighed ved udførelsen af projektet skal overhol-
de anlægsloven og de retningslinjer, der fremgår af lovfor-
slagets bemærkninger, samt rammerne i de miljømæssige
undersøgelser. Det er hensigten, at Vejdirektoratet som an-
lægsmyndighed fortsat vil gennemføre anlægsprojektet i di-
alog med de kommunale og statslige myndigheder omkring
hensigtsmæssig arealanvendelse, adgangsforhold, beskyttel-
sesforhold og lignende.
Fravigelsen sikrer samlet en varetagelse af de hensyn, som
normalt ville blive varetaget gennem de fravegne bestem-
melser. Bestemmelsen har ikke betydning for det beskyttel-
sesniveau, der normalt varetages af bestemmelserne.
De bestemmelser og krav om tilladelse, godkendelse eller
dispensation i den øvrige lovgivning, som ikke udtrykkeligt
fraviges, finder stadig anvendelse for anlægsprojektet, her-
under også reglerne i lovene om tilsyn, håndhævelse og
straf. Tilsvarende gælder for andre regler, f.eks. om erstat-
ning eller om miljøskade i de respektive love.
Bestemmelsen regulerer dog kun arbejder, der er omfattet
af lovforslagets § 1, herunder afværgeforanstaltninger om-
fattet af § 4. Udførelse af arbejder, der ikke er omfattet af
§ 1, forudsætter således stadig, at Vejdirektoratet indhenter
de fornødne tilladelser og dispensationer m.v. efter den i § 7
nævnte lovgivning.
Det bemærkes, at de foreslåede § 7, stk. 1 og 2, alene fin-
der anvendelse i anlægsfasen af projektet. Ved den efterføl-
gende administration efter de nævnte love, skal det lægges
til grund, at anlægget kan drives og vedligeholdes på normal
vis, når anlægsprojektet er gennemført, og hvis der som led
i driftsfasen skal foretages nye ændringer i tilstanden i f.eks.
et fredet område eller et naturområde, finder de normale
regler anvendelse.
Vejdirektoratet vil i forbindelse med den praktiske tilret-
telæggelse af anlægsarbejdet samarbejde med de relevante
myndigheder.
Til § 8
I forbindelse med gennemførelsen af projektet omtalt i
forslaget til § 1, stk. 1, vil der skulle indhentes diverse
administrative tilladelser, f.eks. efter lov om forurenet jord
og lov om miljøbeskyttelse.
Efter gældende ret kan kommunalbestyrelsens eller en
statslig myndigheds afgørelser påklages til anden admini-
strativ myndighed (administrativ rekurs).
Efter kapitel VI i lov om kommunernes styrelse, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 69 af 23. januar 2024, fører Ankestyrelsen
tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der
særligt gælder for offentlige myndigheder i det omfang, der
ikke er særlige klage- og tilsynsmyndigheder, der kan tage
stilling til den pågældende sag. Af samme lovs kapitel VII
følger det, at økonomi- og indenrigsministeren, nu inden-
rigs- og sundhedsministeren, er rekursinstans i forhold til en
række nærmere angivne afgørelser om sanktioner, samtykke
og godkendelse, som træffes af Ankestyrelsen, samt at mini-
steren er øverste tilsynsmyndighed i forhold til Ankestyrel-
43
sens dispositioner eller undladelser som led i udøvelsen af
tilsynet. Det følger af § 1, stk. 2, i lov om kommunernes
styrelse, at reglerne viger for anden lovgivning.
Ifølge naturbeskyttelseslovens kapitel 12 kan bl.a. kom-
munalbestyrelsens afgørelser efter loven eller de regler, der
udstedes efter loven, Fredningsnævnets afgørelser efter na-
turbeskyttelsesloven § 50, stk. 1, miljøministerens afgørelser
efter nærmere fastsatte bestemmelser i naturbeskyttelseslo-
ven eller regler fastsat med hjemmel i loven som udgangs-
punkt påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Efter kapitel 16 i vandløbsloven kan vandløbsmyndighe-
dens (kommunalbestyrelsens) afgørelser, bortset fra afgørel-
ser om erstatning og andre økonomiske spørgsmål, og miljø-
ministerens afgørelser efter § 37 a som udgangspunkt påkla-
ges til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Dog kan afgørelser
efter lovens kapitel 11 a (om miljøskade) som udgangspunkt
ligeledes påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
I § 8, stk. 1, foreslås det, at kommunalbestyrelsens afgø-
relse vedrørende anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1, som
træffes efter lov om naturbeskyttelse og lov om vandløb
m.v. samt regler udstedt i medfør af disse love, ikke kan
påklages til anden administrativ myndighed.
Med bestemmelsen foreslås det, at reglerne om klagead-
gang, klagemyndighed og opsættende virkning af klage over
afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen eller en statslig
myndighed vedrørende anlægsprojektet, som træffes efter
lov om naturbeskyttelse og lov om vandløb samt regler ud-
stedt i medfør heraf fraviges. Klage over afgørelser efter de
nævnte love i forbindelse med det foreslåede anlægsprojekt
vil således ikke følge de normale regler i de respektive love,
men afskæres.
Det vil fortsat være muligt at klage over afgørelserne til
Folketingets Ombudsmand, hvilket ikke vil have opsættende
virkning. Afgørelserne kan desuden fortsat indbringes for
domstolene, dog med de frister, der fremgår af lovforslagets
§ 15, stk. 1. Bestemmelsen er ikke begrænset til arbejder
i projektområdet, idet bestemmelsen også omfatter andre
afgørelser efter de i § 8, stk. 1, nævnte love, når disse påvir-
ker adgangen til at gennemføre projektet eller kan medføre
forsinkelse eller lignende. I et sådan tilfælde skal det dog
være uproblematisk at vurdere, at en afgørelse kan siges at
påvirke projektet.
Behandlingen af sagerne er i øvrigt fortsat reguleret af
de nævnte love, dvs. at de regler, der gælder for ansøgnin-
ger, regler om tilsyn og straf og om fremgangsmåden ved
afgørelser, ligeledes gælder uændret. Tilsvarende gælder de
krav og betingelser, som gælder for tilladelser, dispensatio-
ner m.v. efter lovene.
Hvor bestemmelserne i de nævnte love indeholder skøns-
mæssige beføjelser, og hvor der efter disse kan tages hensyn
til bygherrens interesser og samfundets interesser i et givet
projekt, er det den generelle vurdering, at hensynet til an-
lægsprojektet kan indgå med betydelig vægt.
Afskæring af klageadgangen gælder alene under anlægsfa-
sen og finder dermed ikke længere anvendelse, når projektet
er afsluttet, uanset om der herefter måtte være behov for
afgørelser efter de nævnte love.
I § 8, stk. 2, foreslås det, at de kommunale tilsynsmyndig-
heder ikke fører tilsyn med kommunalbestyrelsens afgørel-
ser omfattet af stk. 1.
Fravigelsen af reglerne om klageadgang, klagemyndighed
og opsættende virkning af klage i 8, stk. 1, kan indebære,
at de kommunale tilsynsmyndigheder får en kompetence,
som de ikke har efter gældende lovgivning. Da dette ikke er
hensigten, foreslås det i § 8, stk. 2, at de kommunale tilsyns-
myndigheder ikke fører tilsyn med kommunalbestyrelsens
afgørelser omfattet af stk. 1. Der henvises til ovenstående
begrundelse for at fravige reglerne om klageadgang i de i §
8, stk. 1, nævnte love.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at hverken Anke-
styrelsen eller Indenrigs- og Sundhedsministeriet har kom-
petence til at føre tilsyn med kommunalbestyrelsens afgørel-
ser efter stk. 1, herunder sagsbehandlingsregler, hvor vurde-
ringen af lovligheden bedst kan foretages sammen med en
vurdering af lovligheden af afgørelsen, f.eks. begrundelse,
lovlige/saglige kriterier og officialmaksimen.
Det er alene afgørelser efter stk. 1, som de kommunale
tilsynsmyndigheder afskæres fra at føre tilsyn med. Såle-
des vil de kommunale tilsynsmyndigheder ikke kunne påse
kommunernes overholdelse af f.eks. reglerne i forvaltnings-
loven om inhabilitet, partsaktindsigt, partshøring m.v. samt
aktindsigt efter offentlighedsloven.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.4.4. i de almindelige
bemærkninger.
Til § 9
Det foreslås i § 9, at bestemmelserne i §§ 7 og 8 tilsvaren-
de finder anvendelse på ændringer og udvidelser af anlægs-
projektet nævnt i § 1, stk. 1.
Bestemmelsen vil bl.a. medføre, at tilladte projektændrin-
ger og -udvidelser, herunder nye eller ændrede afværgefor-
anstaltninger, også kan gennemføres uden anvendelse af den
i § 7 nævnte lovgivning, og at klageadgangen efter de i §
8 nævnte love tilsvarende er afskåret for afgørelser, som
vedrører ændringen eller udvidelsen af anlægsprojektet.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets §§ 7 og 8 med
tilhørende bemærkninger.
Til § 10
Det følger af vejlovens § 77, stk. 1 og 2, om gæsteprin-
cippet, at arbejder på ledninger i eller over offentlige veje,
herunder om nødvendig flytning af ledninger i forbindelse
med arbejder, der iværksættes af vejmyndigheden inden for
rammerne af de formål, som vejmyndigheden kan varetage,
betales af ledningsejeren, medmindre andet er særligt be-
stemt ved aftale, kendelse afsagt af en ekspropriationskom-
mission nedsat i henhold til lov om fremgangsmåde ved
44
ekspropriation af fast ejendom eller afgørelse truffet af en
kommunalbestyrelse efter vandforsyningslovens §§ 37 og
38, jf. § 40. Tilsvarende bestemmelser findes i § 70 i lov
om private fællesveje for så vidt angår ledninger i eller
over private fællesveje i byer og bymæssige områder. Der
henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 3.7.1.
Det foreslås i § 10, stk. 1, at arbejder på ledninger i eller
over arealer i området, hvor et anlægsprojekt nævnt i §
1 skal gennemføres, herunder om nødvendigt flytning af
ledninger, i forbindelse med arbejder, der iværksættes af an-
lægsmyndigheden under gennemførelsen af anlægsprojektet,
betales af ledningsejeren, jf. dog stk. 2
Det medfører at arbejder på ledninger i eller over arealer
i området, hvor projekter nævnt i § 1 skal gennemføres, her-
under om nødvendigt flytning af ledninger i forbindelse med
arbejder, der iværksættes under gennemførelsen af projektet,
betales af ledningsejeren.
Det foreslås i § 10, stk. 2, at stk. 1 ikke finder anvendel-
se, hvis andet er særligt bestemt ved aftale, ved kendelse
afsagt af en ekspropriationskommission nedsat i henhold til
lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast
ejendom eller ved afgørelse truffet af en kommunalbestyrel-
se efter vandforsyningslovens §§ 37 og 38, jf. § 40.
Det foreslås i § 10, stk. 3, at arbejder på ledninger, jf. stk.
1, udføres af vedkommende ledningsejer, medmindre andet
er særlig aftalt eller fremgår af stk. 2.
Det medfører, at det bliver præciseret, at ledningsarbejder
udføres af ledningsejer. For ledningsarbejder inden for of-
fentligt vejareal følger det af vejlovens § 77, stk. 3. Uden
for offentligt vejareal er udgangspunktet og praksis desuden,
at det er ledningsejer, der udfører ledningsarbejderne, men
med forslaget til stk. 3, præciseres dette.
Til § 11
Det følger af vejlovens § 79, stk. 1, at i forbindelse med
en vejmyndighedsarbejder efter § 77, der iværksættes af
vejmyndigheden inden for rammerne af de formål, som
vejmyndigheden kan varetage, skal vejmyndigheden tage
hensyn til ledninger i eller over vejarealet.
Af vejlovens § 79, stk. 2, fremgår det, at vejmyndigheden
så tidligt som muligt skal drøfte et planlagt arbejde med led-
ningsejeren med henblik på at undersøge, hvordan arbejdet
kan tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige måde for
vejmyndigheden og ledningsejeren.
Forsyningsledninger er vigtige infrastrukturanlæg, og det
er anerkendt i gældende ret, at anlægsmyndigheder i forbin-
delse med anlægsprojekter skal vise hensyn til ledningerne,
herunder så tidligt som muligt drøfte et planlagt arbejde med
ledningsejeren med henblik på, at arbejdet tilrettelægges på
den mest hensigtsmæssige måde for både myndigheden og
ledningsejeren. Formålet er at sikre, at ledningsejeren får
mulighed for at fremsætte forslag til eventuelle ændringer af
det planlagte anlægsarbejde, når dette medfører, at lednings-
ejeren skal afholde udgifter til arbejder på eller flytning af
ledningen. Ledningsejeren skal således inddrages med hen-
blik på at undersøge, hvordan et anlægsarbejde kan tilrette-
lægges på den samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssige
måde.
Det foreslås i § 11, stk. 1, at i forbindelse med gennem-
førelsen af et anlægsprojekt nævnt i §§ 1 og 2 skal anlægs-
myndigheden tage hensyn til ledninger omfattet af § 10
og så tidligt som muligt drøfte et planlagt arbejde med led-
ningsejeren med henblik på at undersøge, hvordan anlægsar-
bejdet kan tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige måde
for begge parter.
Bestemmelsen indebærer, at Vejdirektoratet som anlægs-
myndighed skal koordinere anlægsarbejdet med ledningsar-
bejderne bl.a. ved så tidligt som muligt at indgå i en dialog
med ledningsejerne og ved at udarbejde ledningsprotokoller
m.v.
Det foreslås i § 11, stk. 2, at kan der ikke opnås enighed
mellem anlægsmyndigheden og ledningsejeren omfattet af
§ 10, om hvordan planlagte anlægsarbejder på de arealer,
hvori eller hvorover ledningerne er anbragt, skal tilrettelæg-
ges, kan transportministeren efter at have meddelt lednings-
ejeren, at det planlagte anlægsarbejde påbegyndes, gennem-
føre anlægsarbejdet og kræve bestemte ledningsarbejder ud-
ført af ledningsejeren.
Det medfører, at hvis ikke der kan opnås enighed med
ledningsejeren om, hvordan planlagte anlægsarbejder på de
arealer, hvori eller hvorover ledningerne er anbragt, skal
tilrettelægges, kan transportministeren efter at have meddelt
ledningsejeren, at det planlagte anlægsarbejde på arealet på-
begyndes, gennemføre anlægsarbejdet og kræve bestemte
ledningsarbejder udført af ledningsejeren.
Med bestemmelsen fastsættes det, hvad der skal gælde,
såfremt der ikke kan opnås enighed med ledningsejeren
om, hvordan planlagte anlægsarbejder på arealer, hvori og
hvorover ledninger er anbragt, skal tilrettelægges. Transport-
ministeren kan i så fald kræve, det vil sige påbyde lednings-
ejeren at udføre de ledningsarbejder, som er nødvendige for
gennemførelse af anlægsarbejdet. Bestemmelsen skal sikre,
at anlægsprojekterne kan gennemføres inden for de fastlagte
tidsrammer.
Transportministerens kompetence efter lovforslagets § 11,
stk. 2, til at udstede et påbud til ledningsejeren gælder, uan-
set om det er anlægsprojektet eller dertilhørende arbejder,
der gør det nødvendigt at foretage ledningsarbejder.
Vejdirektoratet skal som anlægsmyndighed, hvis forholde-
ne gør det nødvendigt, rette henvendelse om udstedelse af et
påbud til transportministeren, som afgør, om der er grundlag
for at meddele påbud til ledningsejeren. Transportministeren
har tilsvarende kompetence i andre anlægslove, herunder Ci-
tyring-loven og anlægsloven for den faste forbindelse over
Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark, lov om
anlæg af en ny jernbane over Vestfyn og lov om anlæg af en
Nordhavnstunnel.
Vejdirektoratet skal forinden have drøftet det planlagte an-
45
lægsarbejde med ledningsejeren med henblik på, at arbejdet
tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige måde for både
anlægsprojektet og ledningsejeren.
Det foreslås i § 11, stk. 3, at transportministeren i særlige
tilfælde kan lade de ledningsarbejder, der er nævnt i stk. 2,
udføre for ledningsejerens regning.
Bestemmelsen vil kunne finde anvendelse, hvor lednings-
ejeren ikke inden for en i forhold til anlægsprojektet rimelig
frist udfører de påbudte ledningsarbejder og dermed forsin-
ker anlægsprojektet. Særlige tilfælde vil således f.eks. kunne
foreligge, hvis en forsinkelse af færdiggørelsen af lednings-
arbejder medfører store fordyrelser f.eks. i form af erstatnin-
ger eller kompensation til andre entreprenører, der bliver
forsinket i udførelsen af deres arbejdsopgave. Transportmi-
nisteren vil i givet fald være forpligtet til at lade arbejderne
på ledningerne udføre ved en anden med faglig indsigt i det
pågældende ledningsarbejde. Det vil omkostningsmæssigt
kunne komme ledningsejeren til skade, såfremt ledningseje-
ren ikke udfører eller bistår i forbindelse med ledningsar-
bejdet, herunder som minimum ved tekniske anvisninger
(manglende iagttagelse af tabsbegrænsningspligt).
Transportministerens kompetence efter lovforslagets § 11,
stk. 3, til at udføre de påbudte ledningsarbejder gælder, uan-
set om det er anlægsprojektet eller dertilhørende arbejder,
der gør det nødvendigt at foretage ledningsarbejder. Trans-
portministeren har tilsvarende kompetence i de anlægslove,
som er nævnt ovenfor.
Den foreslåede bestemmelse i § 11 svarer desuden, for
så vidt angår ledninger i eller over offentlige vejarealer, til
bestemmelsen i lov om offentlige veje § 79, stk. 4.
Til § 12
Det følger af ekspropriationsproceslovens § 13, stk. 1, at
ekspropriationskommissionen i forbindelse med prøvelsen
af et anlægsprojekt kan tage stilling til bl.a. ledningsomlæg-
ninger, herunder træffe beslutning om konkrete tekniske
løsninger. Det forudsættes, at Vejdirektoratet som anlægs-
myndighed og ledningsejeren så vidt muligt indgår aftaler
om tekniske løsninger for ledningsarbejder uden inddragel-
se af ekspropriationskommissionen, men hvis parterne ikke
kan nå til enighed, kan spørgsmålet forelægges kommissi-
onen. Dette gælder dog ikke, hvis transportministeren har
meddelt påbud til ledningsejeren om udførelse af bestemte
ledningsarbejder, jf. lovens § 8, stk. 2, da ekspropriations-
kommissionen ikke har kompetence til at efterprøve mini-
sterens afgørelser.
Ekspropriationskommissionen kan også tage stilling til
spørgsmål om udgifter forbundet med ledningsarbejder, jf.
ekspropriationsproceslovens § 17, stk. 4, om andre økono-
miske tab end ekspropriationserstatning. Taksationskommis-
sionen har kompetence til som rekursinstans at behandle
tvister om betaling for ledningsarbejder, som har været be-
handlet af ekspropriationskommissionen.
Det foreslås i § 12, stk. 1, at tvister om erstatning for
ledningsarbejder omfattet af § 10 og tvister om erstatning
som følge af en afgørelse truffet i medfør af § 11 afgøres
af ekspropriations- og taksationsmyndighederne i henhold til
lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast
ejendom.
Den foreslåede bestemmelse præciserer således i overens-
stemmelse med administrativ praksis på området, at ekspro-
priations- og taksationsmyndighederne i henhold til ekspro-
priationsprocesloven har kompetencen til at afgøre tvister
om erstatning for ledningsarbejder omfattet af den foreslåe-
de § 10, og tvister om erstatning som følge af en afgørelse
truffet i medfør af den foreslåede § 11, uanset om det kon-
krete anlægsarbejde, som nødvendiggør ledningsarbejder, i
øvrigt skal behandles af ekspropriationskommissionen i for-
bindelse med ekspropriation af fast ejendom til anlægspro-
jektet.
Ekspropriations- og taksationsmyndighedernes kompeten-
ce efter lovforslagets § 12 til at behandle tvister omfattet af
forslagets §§ 10 og 11 gælder, uanset om tvisten udspringer
af et ledningsarbejde nødvendiggjort af gennemførelsen af
anlægsprojektet.
Det foreslås i § 12, stk. 2, at ved erstatningsfastsættelsen
finder reglerne i § 103 i lov om offentlige veje anvendelse.
Reglerne i vejlovens § 103 finder tilsvarende anvendel-
se ved erstatningsfastsættelsen. Bestemmelsen medfører, at
reglerne i vejlovens § 103 skal finde anvendelse ved erstat-
ningsfastsættelsen i tvister omfattet af lovforslagets § 12 stk.
1, herunder at der i en eventuel erstatning kan foretages
fradrag for generelle og specielle fordele.
Erstatningen kan helt bortfalde, hvis indgrebet skønnes at
medføre større fordele for ejeren end det tab, der påføres
ejeren ved foranstaltningen.
Til § 13
Det foreslås i § 13, stk. 1, at Københavns Kommune
afholder alle omkostninger forbundet med anlægsprojektet
nævnt i § 1, stk. 1.
Forslaget indebærer, at alle omkostninger, herunder ufor-
udsete udgifter, skal afholdes af Københavns Kommune.
Det foreslås i § 13, stk. 2, at betingelserne for afholdelse
af udgifter under anlægsarbejdet, overdragelse af vejanlæg-
get og øvrige økonomiske forhold mellem transportministe-
ren og Københavns Kommune i forbindelse med anlægspro-
jektet reguleres nærmere i en samarbejdsaftale, som skal
indgås, inden anlægsarbejdet kan udbydes.
Det foreslås i § 13, stk. 3, at Vejdirektoratets udgifter
under anlægsarbejdet og Københavns Kommunes finansie-
ring heraf optages på finanslovens § 28.21.20.12 Anlæg af
hovedlandeveje m.v. ejet af tredje part.
Bestemmelsen skal sikre, at der er finansiel hjemmel til,
at Vejdirektoratet som anlægsmyndighed kan modtage ind-
tægter og afholde udgifter på § 28.21.20.12 og dermed kan
igangsætte anlægsarbejderne i 2024.
46
Til § 14
Reglerne for prøvelse af sager ved domstolene er reguleret
i retsplejeloven.
Det foreslås i § 15, stk. 1, at søgsmål til prøvelse af afgø-
relser efter loven skal være anlagt inden seks måneder efter,
at afgørelsen er meddelt adressaten og offentliggjort.
Med den foreslåede søgsmålsfrist sikres det, at der efter
en vis periode ikke kan rejses tvivl ved domstolene om rig-
tigheden af en afgørelse efter loven. Fristen gælder ethvert
søgsmål mod myndighederne, der forudsætter en prøvelse
af den pågældende afgørelse. Søgsmålsfristen kan ikke fra-
viges af den myndighed, der har truffet den pågældende
afgørelse.
Alle afgørelser i medfør af loven vil – i anonymiseret
form i det omfang det vurderes hensigtsmæssigt – blive
bekendtgjort på afgørelsesmyndighedens hjemmeside.
Trafikstyrelsens afgørelser i medfør af vejlovens kapitel
2 a vedrørende anlægsprojektet vil blive offentliggjort på
Trafikstyrelsens hjemmeside.
Søgsmålsfristen regnes fra dagen, hvor afgørelsen be-
kendtgøres eller er meddelt den pågældende afhængig af,
hvilket tidspunkt, der ligger sidst. Det betyder i praksis, at
har man eksempelvis et tilfælde, hvor afgørelsen er dateret
til en mandag, men afgørelsen først offentliggøres om tors-
dagen i samme uge, da vil fristen skulle regnes fra torsda-
gen, da det tidspunkt ligger sidst.
Det foreslås i § 15, stk. 2, at retten ved søgsmål om for-
hold vedrørende miljøet, der er omfattet af loven, skal påse,
at omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt høje
for de berørte parter. Forpligtelsen påhviler alle retsinstan-
ser.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med de gældende
regler i retsplejeloven. Udgangspunktet i loven er, at den
tabende part erstatter de udgifter, som den vindende part har
afholdt, forudsat disse har været fornødne til sagens forsvar-
lige udførelse. Udgifter til bistand af advokat m.v. erstattes
med et passende beløb, og de øvrige udgifter erstattes fuldt
ud. I medfør af retsplejelovens § 312, stk. 3, kan retten
dog af egen drift bestemme, at den tabende part ikke eller
kun delvist skal erstatte modparten de påførte udgifter, hvis
særlige grunde taler for det. Sådanne grunde vil kunne fore-
ligge, hvis omkostningerne i modsat fald vurderes at ville
være uoverkommeligt høje for den pågældende, hvor der
i henhold til lovgivningen eller internationale forpligtelser
m.v., er et krav om, at de tilgængelige retsmidler ikke må
være uoverkommeligt dyre. Samtidig skal forslaget ses i
sammenhæng med reglerne i retsplejelovens kapitel 31 om
bl.a. retshjælp og fri proces.
Bestemmelsen har til hensigt at sikre overholdelse af kra-
vet i Århus-konventionen om, at de tilgængelige retsmidler
ikke må være uoverkommeligt dyre. Bestemmelsen skal der-
for forstås i overensstemmelse med konventionen og VVM-
direktivet samt EU-Domstolens praksis, der knytter sig her-
til, jf. herved bl.a. EU-Domstolens domme af henholdsvis
11. april 2013 i sag C-260/11, Edwards og Pallikaropoulos,
og 13. februar 2014 i sag C-530/11, Kommissionen mod
Storbritannien.
Til § 15
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli
2024.
Det foreslås i stk. 2, at transportministeren fastsætter tids-
punktet for lovens ophævelse.
Det foreslåede vil indebære, at transportministeren ved
udstedelse af en bekendtgørelse vil kunne ophæve loven på
det tidspunkt, hvor lovens bestemmelser, herunder dennes
eventuelle pligter og rettigheder, ikke længere vurderes re-
levante, hvilket oftest i praksis vil sige, når anlægsarbejder-
ne er tilendebragt, og det færdige anlæg er overgået til en
driftsfase.
Det er i øvrigt hensigten at forsyne denne bekendtgørelse
med en selvstændig solnedgangsklausul i form af en bestem-
melse om, at bekendtgørelsen automatisk ophæves efter det
tidspunkt, hvor den har opfyldt sit formål, dvs. har ophævet
loven.
47


Fremsat den 25. april 2024 af social- og boligministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)
Forslag
til
Lov om anlæg af ny vejforbindelse mellem Tingbjerg og Husum i Københavns
Kommune1
Kapitel 1
Anlægsprojektet
§ 1. Transportministeren bemyndiges til at anlægge føl-
gende:
1) En vejforbindelse over Vestvolden, som forbinder ve-
jene Ruten og Langhusvej i Tingbjerg med vejen By-
stævnet i Husum i terræn, jf. bilag 1.
2) En bro over Vestvoldens voldgrav som led i vejforbin-
delsen nævnt i nr. 1.
Stk. 2. Transportministeren overdrager vejanlægget nævnt
i stk. 1 til Københavns Kommune som kommunevej efter
færdiggørelsen af anlægsprojektet.
§ 2. Transportministeren er vejmyndighed under gennem-
førelsen af anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1, som gennem-
føres efter reglerne om statslige vejanlæg i lov om offentlige
veje m.v.
§ 3. Transportministeren kan foretage de dispositioner,
som er nødvendige med henblik på gennemførelsen af an-
lægsprojektet i § 1, stk. 1.
Kapitel 2
Rammerne for projektets miljømæssige påvirkninger
§ 4. Anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1, skal gennemføres
inden for rammerne af de udførte vurderinger af projektets
påvirkninger på miljøet, jf. kapitel 2 a i lov om offentlige
veje m.v.
§ 5. Ved gennemførelsen af anlægsprojektet nævnt i § 1,
stk. 1, udfører anlægsmyndigheden afværgeforanstaltninger
i henhold til de gennemførte miljøkonsekvensvurderinger, jf.
kapitel 2 a i lov om offentlige veje m.v.
Kapitel 3
Fravigelse af gældende fredninger
§ 6. Afgørelse af 7. juni 1993 om fredning efter natur-
fredningslovens kapitel III af fæstningsanlægget Vestvolden
med tilgrænsende områder truffet af Fredningsnævnet for
Københavns Amtsrådskreds gælder ikke for det areal, der er
omfattet af vejanlægget nævnt i § 1, stk. 1, jf. bilag 2.
Stk. 2. Afgørelse af 13. juli 2000 om fredning af Utterslev
Mose m.v. truffet af Fredningsnævnet for København gælder
ikke for det areal, der er omfattet af vejanlægget nævnt i § 1,
stk. 1, jf. bilag 2.
Stk. 3. Afgørelse af 7. juni 1993 om fredning efter natur-
fredningslovens kapitel III af fæstningsanlægget Vestvolden
med tilgrænsende områder truffet af Fredningsnævnet for
Københavns Amtsrådskreds gælder ikke for de midlertidige
arbejdsarealer til anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1, jf. bilag
2, indtil færdiggørelsen og overdragelsen af vejanlægget.
Stk. 4. Afgørelse af 13. juli 2000 om fredning af Utterslev
Mose m.v. truffet af Fredningsnævnet for København gælder
ikke for de midlertidige arbejdsarealer til anlægsprojektet
nævnt i § 1, stk. 1, jf. bilag 2, indtil færdiggørelsen og
overdragelsen af vejanlægget.
Fravigelse af anden lovgivning og klageadgange
§ 7. Anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1, herunder eta-
blering af afværgeforanstaltninger, kræver ikke dispensation
efter § 65, stk. 1 og 2, i lov om naturbeskyttelse.
1 Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter,
EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193, og dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7, som ændret
senest ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/1010/EU af 5. juni 2019, EU-Tidende 2019, nr. L 170, side 115.
Lovforslag nr. L 175 Folketinget 2023-24
Social-, Bolig- og Ældremin., j.nr. 2024-1642
DH001829
Stk. 2. Kapitel 8 og 8 a i museumsloven finder ikke an-
vendelse på anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1. Reglerne
om kommune- og lokalplanlægninger i lov om planlægning
og regler udstedt i medfør heraf finder ikke anvendelse ved
gennemførelse af anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1.
Stk. 3. Hensynene bag de bestemmelser, der er nævnt i
stk. 1 og 2, varetages af transportministeren ved gennemfø-
relse af anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1.
§ 8. Kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende an-
lægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1, som træffes efter lov om
naturbeskyttelse og lov om vandløb samt regler udstedt i
medfør af disse love, kan ikke påklages til anden administra-
tiv myndighed.
Stk. 2. De kommunale tilsynsmyndigheder fører ikke til-
syn med kommunalbestyrelsens afgørelser omfattet af stk. 1.
§ 9. Bestemmelserne i §§ 7 og 8 finder tilsvarende anven-
delse på ændringer og udvidelser af anlægsprojektet nævnt i
§ 1, stk. 1.
Kapitel 4
Ledningsarbejder
§ 10. Arbejder på ledninger i eller over arealer i området,
hvor anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1, skal gennemføres,
herunder om nødvendigt flytning af ledninger, i forbindelse
med arbejder, der iværksættes af anlægsmyndigheden under
gennemførelsen af anlægsprojektet, betales af ledningseje-
ren, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis andet er særligt
bestemt ved aftale, ved kendelse afsagt af en ekspropria-
tionskommission nedsat i henhold til lov om fremgangsmå-
den ved ekspropriation vedrørende fast ejendom eller ved
afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse efter §§ 37 og
38, jf. § 40, i lov om vandforsyning m.v.
Stk. 3. Arbejder på ledninger, jf. stk. 1, udføres af
vedkommende ledningsejer, medmindre andet er særligt af-
talt eller fremgår af stk. 2.
§ 11. I forbindelse med gennemførelsen af anlægsprojek-
tet nævnt i § 1, stk. 1, skal anlægsmyndigheden tage hensyn
til ledninger omfattet af § 10 og så tidligt som muligt drøf-
te et planlagt arbejde med ledningsejeren med henblik på
at undersøge, hvordan anlægsarbejdet kan tilrettelægges på
den mest hensigtsmæssige måde for begge parter.
Stk. 2. Kan der ikke opnås enighed mellem anlægsmyn-
digheden og ledningsejeren omfattet af § 10, om hvordan
planlagte anlægsarealer på de arealer, hvori eller hvorover
ledningerne er anbragt, skal tilrettelægges, kan transportmi-
nisteren efter at have meddelt ledningsejeren, at det planlag-
te anlægsarbejde påbegyndes, gennemføre anlægsarbejdet
og kræve bestemte ledningsarbejder udført af ledningseje-
ren.
Stk. 3. Transportministeren kan i særlige tilfælde lade
de ledningsarbejder, der er nævnt i stk. 2, udføre for led-
ningsejerens regning.
§ 12. Tvister om erstatning for ledningsarbejder omfattet
af § 10 og tvister om erstatning som følge af en afgørelse
truffet i medfør af § 11 afgøres af ekspropriations- og taksa-
tionsmyndighederne i henhold til lov om fremgangsmåden
ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.
Stk. 2. Ved erstatningsfastsættelse finder reglerne i § 103 i
lov om offentlige veje m.v. anvendelse.
Kapitel 5
Finansiering
§ 13. Københavns Kommune afholder alle omkostninger
forbundet med anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1.
Stk. 2. Betingelserne for afholdelse af udgifter under an-
lægsarbejdet, overdragelse af vejanlægget og øvrige økono-
miske forhold mellem transportministeren og Københavns
Kommune i forbindelse med anlægsprojektet reguleres nær-
mere i en samarbejdsaftale, som skal indgås, inden anlægs-
arbejdet kan udbydes.
Stk. 3. Vejdirektoratets udgifter under anlægsarbejdet og
Københavns Kommunes finansiering heraf optages på fi-
nansloven § 28.21.20.12 Anlæg af hovedlandeveje m.v. ejet
af tredje part.
Kapitel 6
Domstolsprøvelse
§ 14. Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter denne lov
skal være anlagt inden seks måneder efter, at afgørelsen er
meddelt adressaten eller offentliggjort.
Stk. 2. Ved søgsmål om miljøforhold, der er omfattet af
denne lov, skal retten påse, at omkostningerne ved sagen
ikke er uoverkommeligt høje for de berørte parter.
Kapitel 7
Ikrafttræden
§ 15. Loven træder i kraft den 1. juli 2024.
Stk. 2. Transportministeren fastsætter tidspunktet for lo-
vens ophævelse.
2
Bilag 1
3
Bilag 2
4
A. Koordinater til ”Midlertidigt areal til brug i anlægsfasen”, jf. § 6, stk. 3 og 4 (alle koordinater er
i ETRS89 / UTM zone 32N og viser pkt. nr., E meter og N meter):
1 - 718422,6 ; 6180071,1
2 - 718415,4 ; 6180075,0
3 - 718404,3 ; 6180086,1
4 - 718409,0 ; 6180094,8
5 - 718419,6 ; 6180088,6
6 - 718421,1 ; 6180090,6
7 - 718415,1 ; 6180097,0
8 - 718416,4 ; 6180100,1
9 - 718422,6 ; 6180099,8
10 - 718426,7 ; 6180178,1
11 - 718421,6 ; 6180178,3
12 - 718422,8 ; 6180184,7
13 - 718426,3 ; 6180198,1
14 - 718425,4 ; 6180207,8
15 - 718423,2 ; 6180207,9
16 - 718423,4 ; 6180215,6
17 - 718425,6 ; 6180215,6
18 - 718426,9 ; 6180224,2
19 - 718430,9 ; 6180237,5
20 - 718435,1 ; 6180248,7
21 - 718439,7 ; 6180256,0
22 - 718449,6 ; 6180267,7
23 - 718437,8 ; 6180284,0
24 - 718424,6 ; 6180298,3
25 - 718412,9 ; 6180307,1
26 - 718424,6 ; 6180321,1
28 - 718438,3 ; 6180308,2
5
29 - 718440,6 ; 6180305,5
30 - 718447,5 ; 6180308,5
31 - 718459,7 ; 6180319,5
32 - 718467,7 ; 6180317,3
33 - 718471,4 ; 6180288,4
34 - 718482,1 ; 6180289,2
35 - 718468,5 ; 6180233,1
36 - 718464,4 ; 6180233,2
37 - 718459,7 ; 6180215,4
38 - 718459,3 ; 6180207,7
39 - 718457,0 ; 6180207,7
40 - 718452,7 ; 6180198,6
41 - 718454,8 ; 6180184,6
42 - 718453,9 ; 6180180,3
43 - 718450,6 ; 6180178,0
44 - 718448,6 ; 6180138,6
45 - 718464,9 ; 6180132,1
46 - 718450,9 ; 6180104,8
47 - 718451,7 ; 6180077,0
48 - 718474,3 ; 6180059,2
49 - 718468,5 ; 6180047,5
50 - 718443,4 ; 6180060,3
B. Koordinater til ”Permanent areal til ny vej”, jf. § 6, stk. 1 og 2 (Alle koordinater er i ETRS89 /
UTM zone 32N og viser pkt. nr., E meter og N meter):
1 - 718422,6 ; 6180071,1
52 - 718422,7 ; 6180073,8
53 - 718415,5 ; 6180078,3
54 - 718407,5 ; 6180086,6
55 - 718409,7 ; 6180091,9
6
56 - 718415,4 ; 6180087,7
57 - 718423,1 ; 6180080,5
58 - 718429,0 ; 6180177,4
59 - 718429,5 ; 6180209,8
60 - 718425,3 ; 6180209,8
61 - 718425,3 ; 6180213,1
62 - 718429,6 ; 6180213,5
63 - 718431,6 ; 6180225,1
64 - 718439,5 ; 6180244,5
65 - 718445,7 ; 6180254,9
66 - 718455,4 ; 6180266,5
67 - 718433,6 ; 6180292,1
68 - 718416,0 ; 6180307,9
69 - 718426,4 ; 6180319,4
70 - 718438,3 ; 6180308,2
72 - 718443,5 ; 6180302,1
73 - 718461,2 ; 6180317,0
74 - 718467,6 ; 6180315,2
75 - 718448,9 ; 6180299,1
76 - 718452,4 ; 6180289,4
77 - 718463,3 ; 6180285,0
78 - 718475,3 ; 6180285,1
79 - 718481,7 ; 6180287,3
80 - 718474,1 ; 6180256,6
81 - 718466,3 ; 6180248,9
82 - 718458,6 ; 6180238,8
83 - 718453,3 ; 6180225,6
84 - 718451,6 ; 6180213,6
85 - 718457,6 ; 6180213,4
86 - 718457,4 ; 6180210,0
7
87 - 718451,3 ; 6180209,7
88 - 718448,6 ; 6180177,5
89 - 718445,4 ; 6180114,4
90 - 718452,0 ; 6180111,9
91 - 718448,6 ; 6180105,3
92 - 718449,3 ; 6180074,1
93 - 718455,6 ; 6180067,3
94 - 718471,6 ; 6180058,4
95 - 718468,9 ; 6180053,4
96 - 718451,2 ; 6180063,5
97 - 718444,3 ; 6180070,1
50 - 718443,4 ; 6180060,3
8
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Anlægsprojektet
3.1.1. Beskrivelse af anlægsprojektet
3.2. Fravigelse af fredninger
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.3. Miljømæssige vurderinger
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Social, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.4. Forholdet til anden lovgivning
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.5. Ledninger
3.5.1. Gældende ret
3.5.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelse og den foreslåede ordning
3.6. Ekspropriation m.v.
4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s Verdensmål
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5.1. Anlægsøkonomi og tidsplan
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Klimamæssige konsekvenser
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9.1. Planforhold
9.1.1. Eksisterende forhold
9.1.2. Påvirkning i anlægs- og driftsfasen
9.2. Natur
9.2.1. Eksisterende forhold
9.2.2. Påvirkning i anlægsfasen
9.2.3. Påvirkning i driftsfasen
9.2.4. Afværgeforanstaltninger
9.3. Kulturhistorie, kulturarv og fredede fortidsminder
9.3.1. Eksisterende forhold
9.3.2. Påvirkning i anlægs- og driftsfasen
9.3.3. Afværgeforanstaltninger
9.4. Landskab og byrum
9.4.1. Eksisterende forhold
9.4.2. Påvirkning i anlægsfasen
9.4.3. Påvirkning i driftsfasen
9.4.4. Afværgeforanstaltninger
9.5. Materielle goder
9.5.1. Eksisterende forhold
9.5.2. Påvirkning i anlægsfasen
9.5.3. Påvirkning i driftsfasen
9.5.4. Afværgeforanstaltninger
9.6. Lysforhold
9.6.1 Eksisterende forhold
9.6.2. Påvirkning i anlægsfasen
9.6.3. Påvirkning i driftsfasen
9
9.6.4. Afværgeforanstaltninger
9.7. Trafikale forhold
9.7.1. Eksisterende forhold
9.7.2. Påvirkning i anlægsfasen
9.7.3. Påvirkning i driftsfasen
9.7.4. Afværgeforanstaltninger
9.8. Støj og vibrationer
9.8.1. Eksisterende forhold
9.8.2. Påvirkning i anlægsfasen
9.8.3. Påvirkning i driftsfasen
9.8.4. Afværgeforanstaltninger
9.9. Rekreative forhold, sundhed, motion og fritid
9.9.1. Eksisterende forhold
9.9.2. Påvirkning i anlægsfasen
9.9.3. Påvirkning i driftsfasen
9.9.4. Afværgeforanstaltninger
9.10. Luftkvalitet og klimaeffekt
9.10.1. Eksisterende forhold
9.10.2. Påvirkning i anlægsfasen
9.10.3. Påvirkning i driftsfasen
9.10.4. Afværgeforanstaltninger
9.11. Grundvand og drikkevand
9.11.1. Eksisterende forhold
9.11.2. Påvirkning i anlægsfasen
9.11.3. Påvirkning i driftsfasen
9.12. Overfladevand – Vandløb og søer
9.12.1. Eksisterende forhold
9.12.2. Påvirkning i anlægsfasen
9.12.3. Påvirkning i driftsfasen
9.13. Geologi, jordbund, forurenet jord samt råstoffer
9.13.1. Eksisterende forhold
9.13.2. Påvirkning i anlægsfasen
9.13.3. Påvirkning i driftsfasen
9.13.4. Afværgeforanstaltninger
10. Forholdet til EU-retten
10.1. VVM-direktivet
10.2. Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne
10.3. Århus-konventionen
10.4. Vandrammedirektivet og grundvanddirektivet
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
12. Sammenfattende skema
1. Indledning
I lovforslaget foreslås det at bemyndige transportministe-
ren til at anlægge en vejforbindelse over Vestvolden, som vil
forbinde vejene Ruten og Langhusvej i Tingbjerg med vejen
Bystævnet i Husum (efterfølgende omtalt som vejforbindel-
sen). Vejforbindelsen vil have ét kørespor i hver retning
samt fortov og enkeltrettet cykelsti i begge sider. Vejforbin-
delsen vil være ca. 350 m lang og krydse Vestvoldens vold-
grav (Fæstningskanalen) via en trefags betonbro på ca. 36
m.
Vejforbindelsen vil forbinde områderne Tingbjerg og By-
stævneparken i Husum, der fremover vil kunne benytte de
samme faciliteter, som indkøbsmuligheder, fritidsaktiviteter,
bibliotek m.v. Samtidigt forventes en ny vejforbindelse at få
betydning for trafikmønstret i området, som kan bidrage til
udviklingen af områderne og fremme en bedre integration
mellem deres beboere, virksomheder m.v. Vejforbindelsen
forventes at bidrage til arbejdet med at gøre det almene
boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse til en velfungerende
bydel.
Det forventes, at transportministeren delegerer bygher-
reopgaven vedrørende etablering og anlæg af vejforbindel-
sen til Vejdirektoratet. Anlægsprojektet gennemføres efter
reglerne om statslige vejanlæg i lovbekendtgørelse nr. 421
af 25. april 2023 om offentlige veje m.v. (herefter vejlo-
ven). Transportministeren vil dermed være vejmyndighed i
anlægsfasen, indtil anlægsarbejdet er afsluttet, hvorefter vej-
anlægget overdrages til Københavns Kommune som kom-
10
munevej. Det foreslås, at det er Københavns Kommune, der
skal afholde udgifterne til etablering af vejanlægget nævnt i
§ 1, stk. 1.
Til brug for anlæg af vejforbindelsen indeholder lovforsla-
get bestemmelser, som regulerer anlægsprojektet i forhold
til miljø og planlægning, varetagelse af naturhensyn, kultur-
hensyn m.v. Lovforslaget udgør på nogle punkter en fravi-
gelse af regler i den almindelige plan-, natur- og miljølov-
givning m.v., herunder afskæring af klageadgange. Dette
vedrører bl.a. forholdet til § 3-beskyttede naturtyper, sø- og
åbeskyttelseslinjen, skovbyggelinjen og fortidsmindebeskyt-
telseslinjen i naturbeskyttelsesloven.
Med lovforslaget fraviges desuden dele af Vestvolden-
fredningen og Utterslev Mose-fredningen.
Til brug for anlæg af vejforbindelsen indeholder lovforsla-
get ligeledes bestemmelser, som regulerer anlægsprojektet
i forhold til påvirkning af fortidsminder. Gennemførelse af
anlægsprojektet kræver en gennembrydning af Vestvolden,
som er et beskyttet fortidsminde efter museumsloven. Den
forslåede løsning vil være af et sådant omfang, at det ikke
vil være muligt at dispensere til løsningen inden for muse-
umslovens rammer og intentioner.
Anlægsloven skal derved udgøre det fornødne retsgrund-
lag for, at anlægsmyndigheden kan udføre de fysiske arbej-
der og indgreb, som er en forudsætning for at gennemføre
projektet. Konsekvensen af fravigelsen af anden lovgivning
er ikke, at de planlægningsmæssige og miljømæssige hen-
syn, der ligger bag de pågældende bestemmelser i den al-
mindelige lovgivning, ikke varetages i anlægsprojektet. De
nævnte hensyn varetages i stedet af anlægsmyndigheden i
anlægsprojektet efter reglerne i lovforslaget. Anlægsloven
medfører, at Vestvolden-fredningen og Utterslev Mose-fred-
ningen ikke vil gælde for den del af arealet, hvor selve
vejanlægget skal etableres. For så vidt angår den del af area-
lerne, som kun skal anvendes til midlertidige arbejdsarealer,
vil fredningerne ikke gælde, indtil vejanlægget er etableret
og overdraget til Københavns Kommune.
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med forslag til lov
om fravigelse af begrænsninger for dele af arealanvendel-
sen i det almene boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse i
Københavns Kommune, som samtidig fremsættes i Folke-
tinget. Begge lovforslags vedtagelse er nødvendige for at
kunne gennemføre udviklingsplanen for det almene bolig-
område Tingbjerg/Utterslevhuse, herunder opfylde almenbo-
liglovens krav om at nedbringe andelen af almene familie-
boliger til højst 40 pct. af alle boliger i det pågældende
boligområde.
2. Lovforslagets baggrund
Den 9. maj 2018 indgik den daværende regering (Venstre,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Social-
demokratiet, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti af-
tale om initiativer på boligområdet, der modvirker parallel-
samfund.
Formålet med indsatsen mod parallelsamfund er at be-
kæmpe utryghed, kriminalitet og integrationsproblemer i
Danmark ved at sætte ind i de områder, hvor parallelsam-
fund trives med henblik på at forandre områderne fysisk,
socialt og ressourcemæssigt. Indsatsen tager udgangspunkt
i gennemgribende fysiske forandringer af området med hen-
blik på at integrere området i det omgivende samfund.
Et af de væsentligste problemer i ghettoområder er en
for ensidig boligsammensætning. Områderne, der primært
består af almene familieboliger, er tydeligt afgrænset fra
det omkringliggende samfund. Derfor er målet en ændret
beboersammensætning, blandede boligformer og en bedre
sammenhæng til den omgivende by.
Aftale af 9. maj 2018 blev udmøntet ved lov nr. 1322 af
27. november 2018 om ændring af lov om almene boliger
m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje (Nye kri-
terier for udsatte boligområder og ghettoområder, initiativer
til udvikling eller afvikling af ghettoområder, skærpelse af
anvisnings- og udlejningsregler, ophævelse af lejekontrakt
på grund af kriminalitet m.v.).
Det almene boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse blev i
2018 udpeget som omdannelsesområde efter § 61 a, stk. 4, i
lov om almene boliger m.v.
Et omdannelsesområde er fysisk sammenhængende matri-
kelnumre, som i 2010 var ejet af almene boligafdelinger og
havde sammenlagt mindst 1.000 beboere, hvor andelen af
indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande i fem år
i træk overstiger 50 pct., samtidig med, at området opfylder
mindst to ud af fire kriterier, der handler om beboernes
beskæftigelse, kriminalitet, indkomst og uddannelse.
Tingbjerg er en stor almen boligbebyggelse tegnet af arki-
tekt og byplanlægger Steen Eiler Rasmussen i samarbejde
med landskabsarkitekt C. Th. Sørensen i 1950. Bydelen blev
udtænkt som en by i byen med egen skole, kirke, institutio-
ner og butiksstrøg. Bebyggelsen er opført i årene 1956-1975
som en parkbebyggelse med boligblokke i 3-etager, små
rækkehuse i en etage samt et enkelt højhus i 12-etager. Om-
rådets arkitektur er kendetegnet ved den åbne karréstruktur
med grønne haverum samt ved det sammenhængende ma-
terialevalg i gule mursten med hvide skodder. Husene er
bygget omkring grønne varierende haverum. I haverumme-
ne, som er offentlig tilgængelige med store grønne plæner,
er der indrettet legepladser og opholdsarealer. Arealerne er
omkranset af træbeplantning.
Det følger af § 168 a i lov om almene boliger m.v.,
at den almene boligorganisation og kommunalbestyrelsen
i fællesskab skal udarbejde en udviklingsplan for et områ-
de, som opfylder betingelserne i almenboliglovens § 61 a,
stk. 4. Den fælles udviklingsplan skal have som sit mål
inden den 1. januar 2030 at nedbringe andelen af almene
familieboliger til højst at udgøre 40 pct. af alle boliger i det
pågældende omdannelsesområde.
Med opbakning fra de to almene boligorganisationer fsb
og SAB anmodede Københavns Kommune i forbindelse
med udarbejdelse af udviklingsplanen for Tingbjerg/Utter-
slevhuse om ændring af områdeafgrænsningen for Ting-
bjerg/Utterslevhuse med henblik på at udvide område med
Bystævneparken i Husum.
11
Bystævneparken er en kommunal grund på ca. 100.000
m2 med et stort udviklingspotentiale. Udvikling af denne
grund med nye daginstitutioner, plejeboliger, to skolespor og
private familieboliger kan bidrage til at løfte Tingbjerg. I
forbindelse med byudviklingsstrategien blev Ruten i Ting-
bjerg og Bystævneparken udpeget som de områder, der skul-
le udvikles først, og visionerne blev udfoldet i to helhedspla-
ner.
Trafikalt er Tingbjerg omgivet af grønne områder med
kun én vej ind til boligområdet. Udviklingen af Tingbjerg,
herunder med de mange nye private boliger, kræver en bedre
infrastruktur end den eksisterende. Trafikal åbning af Ting-
bjerg anses tillige for at være vigtigt i forhold til krimina-
litetsforebyggelse. Desuden vil attraktiviteten af Tingbjerg
stige væsentligt, hvis der skabes bedre trafikale forbindel-
ser. Tingbjerg skal derfor kobles bedre sammen med By-
stævneparken, Husum og resten af byen med bedre vej- og
stiforbindelser samt forbedret kollektiv trafik.
Formålet med områdeudvidelsen er de lokale aktørers
ønske om at styrke områdets integration med det omkring-
liggende samfund med særlig henblik på Bystævneparken.
Med udvidelsen forbindes Tingbjerg med Bystævneparken
for at nedbryde områdets isolation og integrere det med
Bystævneparken, hvor man samtidig vil gennemføre et om-
fattende byudviklingsprojekt, herunder opføre private boli-
ger. Herudover vil en ”åbning” af Tingbjerg bidrage til en
øget tryghed i området og have en kriminalpræventiv effekt,
hvilket politiet har støttet.
I 2019 meddelte det daværende Transport-, Bygnings- og
Boligministerium, at ministeriet kunne godkende ansøgning
om områdeudvidelse, samt at det er en forudsætning for, at
Bystævneparken kan inddrages i Tingbjerg, at der etableres
en vejforbindelse til biler imellem de to områder. Godken-
delsen er sket på baggrund af opbakningen fra partierne bag
parallelsamfundsaftalen.
Etablering af en ny vejeforbindelse mellem Tingbjerg/Ut-
terslev og Husum er således en forudsætning for gennemfø-
relsen af udviklingsplanen fra 2019. Vejforbindelsen skal ses
som et led i et omfattende byudviklingsprojekt, som bl.a.
består af en massiv renovering af de eksisterende boliger
og opførelse af nye private boliger og erhverv i både Ting-
bjerg/Utterslev og Bystævneparken.
En udvidelse af Tingbjerg vil bidrage til, at det oprindelige
boligområde ændrer karakter som følge af udvidelsen.
Etablering af en ny vejforbindelse vil sikre en transforma-
tion af et isoleret boligområde til en integreret del af det om-
givende samfund i tråd med parallelsamfundslovgivningens
hovedformål. Dette handler ikke kun om indre ændringer
af et omdannelsesområde, men endnu mere om at skabe en
ny bydel, som området skal blive en naturlig del af. En
velfungerende integration af Tingbjerg og Bystævneparken
forudsætter, at forbindelsen mellem de to områder styrkes
gennem en ny vejforbindelse.
Efter udvidelsen af det almene boligområde Tingbjerg/Ut-
terslevhuse med Bystævneparken i Husum vil området
ændre karakter fra alene at være et alment boligområde til
at være bydel med et varieret boligudbud. Der forventes
således en tilflytning af nye beboere til bydelen, som kan
være med til at bidrage til en mere blandet beboersammen-
sætning.
Byudviklingsplanen for området kommer til at indeholde
ny bebyggelse, både uden for og inden for den eksisterende
afgrænsning. Blandt andet med nye institutioner og nye veje
der vil skabe en større sammenhæng med den omkringlig-
gende by og det øvrige vejnet.
Hertil kommer, at udvidelsen med Bystævneparken mulig-
gør en åbning af Tingbjerg til den omkringliggende by. By-
stævneparken støder ikke umiddelbart op til Tingbjerg, men
på grund af Tingbjergs placering som en isoleret ø mellem
Hillerødmotorvejen, Gladsaxe Kommune, Utterslev Mose
og Vestvolden er arealet det eneste sted, der kan byudvikles
i bydelen.
Det bemærkes, at forpligtigelsen om, at andelen af almene
familieboliger skal nedbringes til højst 40 pct., ikke vil kun-
ne ændres af, at boligområdet ikke længere opfylder betin-
gelserne for et hårdt ghettoområde. Forpligtigelsen gælder
således, indtil den er opfyldt. Formålet er dels at sikre opfyl-
delse af en udviklingsplans mål om nedbringelse af andelen
af almene familieboliger, dels at fastholde en positiv udvik-
ling med henblik på en vedvarende omdannelse af de mest
belastede boligområder til attraktive boligområder med en
blandet bolig- og beboersammensætning.
Det bemærkes endvidere, at ressortansvaret for sager ved-
rørende indsatsen mod parallelsamfund i dag ligger hos So-
cial-, Bolig- og Ældreministeriet, jf. kongelig resolution af
15. december 2022.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Anlægsprojektet
Lovforslaget omfatter en ny vejforbindelse mellem Ting-
bjerg og Husum i Københavns Kommune. Vejforbindelsen
starter i syd som en forlængelse af Bystævnet og fortsætter
mod nord, hvor den krydser Vestvolden og Fæstningskana-
len, og til sidst forbindes med Ruten og Langhusvej.
I forbindelse med miljøkonsekvensundersøgelsen gen-
nemført af Vejdirektoratet i samarbejde med Københavns
Kommune, er det søgt at vælge en linjeføring, der på det an-
givne sted mindst muligt vil påvirke det beskyttede fortids-
minde Vestvolden samt de fredede områder. Det bemærkes,
at Vestvolden tidligere er blevet gennembrudt i forbindelse
med København-Ringsted-banen. Den videre detailprojekte-
ring for projektet skal sikre, at formålet med loven opfyldes
med et indgreb, der i mindst muligt omfang ændrer på til-
standen i området.
Miljøkonsekvensvurderingen er afrapporteret i ”Miljøkon-
sekvensrapport, VVM, Ny vejforbindelse mellem Tingbjerg
og Husum, februar 2022”. I Miljøkonsekvensrapporten er
forskellige linjeføringer A, B (løsning 1 og 2), C og D
behandlet, men kun linjeføringerne B løsning 1 og løsning
2 har været genstand for egentlige miljøkonsekvensvurde-
ringer. Slots- og Kulturstyrelsen vurderer, at de forslåede
12
løsninger vil være af et sådant omfang, at det ikke vil være
muligt at dispensere til projektet inden for museumslovens
rammer og intentioner.
Den samlede afrapportering af miljøkonsekvensundersø-
gelsen omfatter desuden en teknisk baggrundsrapport, teg-
ningsbilag til teknisk baggrundsrapport, trafikteknisk bag-
grundsrapport, miljøkortlægningsrapport og et opsamlings-
dokument fra dialog med organisationer og myndigheder.
Miljøkonsekvensrapporten og baggrundsrapporter har væ-
ret i offentlig høring i perioden fra den 29. marts 2022 til
den 26. maj 2022. Miljøkonsekvensundersøgelsens resulta-
ter blev også præsenteret på tre offentlige møder i bydelene,
henholdsvis på byudviklingsbazarer i Tingbjerg Kulturhus
den 21. marts 2022 og Energicenter Voldparken den 4. april
2022, hvor en ny vejforbindelse var en del af dagsordenen,
samt på et borgermøde om projektet på Tingbjerg Skole
den 21. april 2022. Der var mulighed for at stille spørgsmål
til projektet på møderne. Samlet deltog ca. 75 personer i
møderne. Vejdirektoratet modtog 177 høringssvar, som er
refereret i dokumentet ”Ny vejforbindelse mellem Tingbjerg
og Husum – Høringsnotat – Afsluttende høring, september
2022”.
I forbindelse med udarbejdelsen af høringsnotatet for
den afsluttende høring blev der gennemført en flagermusun-
dersøgelse, svarende til den anden af de i Miljøministeriets
forvaltningsplan for flagermus anbefalede årstidsbestemte
undersøgelser. Undersøgelsen blev udført i starten af sep-
tember 2022. Den nye flagermusundersøgelse supplerer un-
dersøgelsen i juni 2021, som fremgår af afsnit 4 i miljøkort-
lægningsrapporten fra februar 2022, således at forvaltnings-
planens to primære undersøgelsesperioder begge er dækket.
Endelig har Vejdirektoratet i forbindelse med det lovfor-
beredende arbejde for anlægsprojektet udarbejdet et tillæg
til miljøkonsekvensrapporten, som har været i høring fra den
4. juli 2023 til den 15. august 2023.
Vejdirektoratet har herefter i november 2023 udarbejdet
et sammenfattende høringsnotat vedrørende høring af tillæg
til MKV-rapport - Ny vejforbindelse mellem Tingbjerg og
Husum - Sammenfattende høringsnotat.
Alle ovennævnte dokumenter kan findes på Vejdirektora-
tets hjemmeside.
3.1.1. Beskrivelse af anlægsprojektet
Anlægsprojektet består i, at der skal etableres en ny vej-
forbindelse mellem vejene Ruten og Langhusvej i Tingbjerg
og Bystævnet i Husum. Vejen får to kørebaner, en i hver
retning, samt cykelsti og fortov i begge sider. Hertil kommer
sidearealer til skråninger og etablering af spuns på delstræk-
ninger.
Vejanlægget skal designes under hensyn til det beskyttede
fortidsminde Vestvolden og de fredede områder Vestvolden
og Utterslev Mose.
Projektet indebærer, at man skal skære igennem fortids-
mindet Vestvolden og fæstningsarealerne nord for Fæst-
ningskanalen. Våbenpladsen og fæstningsskråningen på
nordsiden af Fæstningskanalen er væsentlige elementer i
fæstningens opbygning. Vejprojektet indebærer, at der skal
etableres en bro over Fæstningskanalen. Vejforbindelsen på-
virker endvidere de fredede og sammenhængende grønne
arealer i området. Stier og andre faciliteter i området skal
tilpasses og omlægges.
Lovforslaget omfatter den løsning, som i miljøkonse-
kvensrapporten kaldes linjeføring B, løsning 1. Med den-
ne linjeføring føres vejforbindelsen vest om våbenplads og
fæstningsskråning, og dermed undgås et større gennembrud
af disse. Endvidere muliggør linjeføringen bevarelse af den
eksisterende stipassage på tværs af Fæstningskanalen samt
skaber et kontinuerligt vejforløb mellem Ruten og Bystæv-
net.
Vejforbindelsen anlægges så vidt muligt i terræn, sådan at
den kan tilgås fra de omliggende områder og bliver mindst
mulig synlig i området, jf. miljøkonsekvensrapportens løs-
ning 1 for linjeføring B. Vejforbindelsen krydser Vestvol-
dens voldgrav via en betonbro, som spænder fra den ene
til den anden side uden understøtninger i kanalen. Vejforbin-
delsen vil være ca. 350 m lang, hvoraf broen vil udgøre ca.
36 m.
Vejforbindelsens samlede bredde forventes at være ca.
17,5 m med 2 spor til biler samt cykelsti og fortov i begge
sider. Den tilladte hastighed forventes at blive 40 km/t. Det-
te fastlægges endeligt af vejmyndigheden (kommunen) og
politiet, efter reglerne herom. Vejforbindelsen forventes at få
en hverdagsdøgntrafik på ca. 8.200 køretøjer.
Anlægsprojektet medfører, at stier i området skal omlæg-
ges. Den nærmere planlægning og anlæg af stier håndteres
i detailprojekteringen for anlægsprojektet og følger i øvrigt
beskrivelserne i miljøkonsekvensvurderingen.
Lovforslaget indebærer, at transportministeren kan anlæg-
ge ovennævnte vejforbindelse for Københavns Kommune
og, når vejanlægget er færdigt, overdrage dette til Køben-
havns Kommune, hvor den vil få status som kommune-
vej. Det er hensigten, at transportministeren bemyndiger
Vejdirektoratet til at forestå anlægsprojektet som anlægs-
myndighed.
Det er på den baggrund fundet hensigtsmæssigt, at an-
lægsprojektet gennemføres efter reglerne om statslige vejan-
læg i vejloven, uanset at vejen efterfølgende bliver en kom-
munevej, og lovforslaget er forberedt i overensstemmelse
hermed. Transportministeren vil være vejmyndighed efter
vejloven i anlægsfasen og vil således i forbindelse med for-
beredelsen og udførelsen af projektet have de beføjelser og
forpligtelser, som den statslige vejmyndighed har i medfør
af vejloven og anden lovgivning, medmindre andet følger
af lovforslaget. Transportministeren har alene denne kom-
petence, indtil anlægsarbejdet er afsluttet, og vejanlægget
overdrages til Københavns Kommune som kommunevej.
3.2. Fravigelse af fredninger
3.2.1. Gældende ret
Projektarealet, jf. den foreslåede § 1, stk. 1, og bilag 2, er i
13
dag omfattet af to fredninger i henhold til naturbeskyttelses-
lovens regler.
For det første er arealet omfattet af afgørelse af 7. ju-
ni 1993 om fredning efter naturfredningslovens kapitel III
(nu naturbeskyttelseslovens kapitel 6) af fæstningsanlægget
Vestvolden med tilgrænsende områder truffet af Frednings-
nævnet for Københavns Amtsrådskreds.
Ifølge fredningens § 1 er formålet at beskytte fæstningsan-
lægget Vestvolden som historisk monument og derved sikre
en opretholdelse og muliggøre en forbedret oplevelse af de
kulturhistoriske værdier, der knytter sig til anlægget, at be-
vare og forbedre de landskabelige og biologiske værdier, der
er knyttet til fredningsområdet, herunder at sikre fæstnings-
anlægget passende omgivelser og øge områdets funktion
som spredningskorridor for plante- og dyreliv, og at fasthol-
de og sikre offentlighedens ret til at færdes i området samt
at regulere områdets anvendelse til almene fritidsformål i
øvrigt.
For så vidt angår tilstandsændringer må der ifølge frednin-
gens § 2 ikke foretages ændringer af den nuværende tilstand
i fredningsområdet, medmindre det er umiddelbart tilladt
i de efterfølgende bestemmelser, tillades eller foretages af
plejemyndigheden efter § 10 i henhold til en plan som nævnt
i § 11, eller tillades ved en dispensation i medfør af natur-
beskyttelseslovens § 50, stk. l. Forbuddet mod tilstandsæn-
dringer omfatter også f.eks. etablering af nye ledningsanlæg
(herunder nedgravede), varige terrænændringer, ændringer i
vegetationsforholdene og anbringelse af reklameskilte, hegn
og master.
For det andet er arealet omfattet af afgørelse af 13. juli
2000 om fredning af Utterslev Mose m.v. truffet af Fred-
ningsnævnet for København.
Ifølge fredningens § 1 er formålet at sikre området som
parkområde, at opretholde og muliggøre en forbedring af
områdets biologiske, landskabelige og rekreative værdier
under hensyntagen til den historiske baggrund for områdets
nuværende udformning, at fastholde og regulere almenhe-
dens ret til færdsel i området og dets anvendelsen til fritids-
formål og at sikre området som en del af det regionale
system af grønne områder, specielt sammenhængen med
Vestvolden og med Hjortespringskilens grønne områder.
Det fremgår af fredningens § 2, stk. 1, at der ikke må fore-
tages terrænændringer og ændringer i vegetationsforholde-
ne, med mindre sådanne tilstandsændringer er umiddelbart
tilladt i stk. 2-5 eller tillades eller foretages af Københavns
Kommune som plejemyndighed efter § 4.
Der må ifølge fredningens § 5 ikke opføres bebyggelse
eller etableres andre anlæg, med mindre det umiddelbart er
tilladt i de efterfølgende bestemmelser eller tillades eller
foretages af Københavns kommune som plejemyndighed ef-
ter § 4.
3.2.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Kravet om, at andelen af almene familieboliger skal ned-
bringes til maksimalt 40 pct. af alle boliger i det pågældende
omdannelsesområde, kan ikke dispenseres fra i forhold til
Tingbjerg/Utterslevhuse, da dette ikke opfylder betingelser-
ne i almenboliglovens § 168 a, stk. 3 eller 4.
Tingbjerg er i Kommuneplan 2019 udpeget som et beva-
ringsværdigt kulturmiljø, og bebyggelsen er udpeget som
bevaringsværdig. Det indebærer, at nybyggeri skal tilpasse
sig til de eksisterende bygninger og underordne sig i højden
og volumen.
Derudover har Borgerrepræsentationen besluttet, at der i
udgangspunktet ikke skal rives boliger ned, da der mangler
boliger i København.
Det er i Københavns Kommune ligeledes vurderet, at det
ikke vil være givtigt for Tingbjerg at ommærke et meget højt
antal almene familieboliger til almene ældre- og ungdoms-
boliger, da målsætningen for Tingbjerg er, at der skal skabes
en blandet bydel med forskellige boligformer.
Det vurderes, at det ikke vil være muligt at opnå dispensa-
tion fra fredningsnævnet, som vil kunne bidrage til gennem-
førelse af vejanlægget, da dispensationen vil være i strid
med fredningernes formål.
Fredninger er det mest vidtgående instrument til varig
beskyttelse af flora og fauna, landskaber, kulturspor, natur-
videnskabelige og undervisningsmæssige værdier. Fredning
er forbeholdt de unikke steder af national betydning, og en
fravigelse for et område, hvor der ikke er sket ændringer
eller ligger fejl bag fredningen, vil derfor forudsætte, at der
er tungtvejende samfundsmæssige hensyn bag en fravigel-
se. Det sker derfor yderst sjældent, at en fredning fraviges
helt eller delvist af fredningsnævnet eller Miljø- og Fødeva-
reklagenævnet.
Opfyldelse af kravet om maksimalt 40 pct. almene fami-
lieboliger forudsætter, at der sker en udvidelse af det almene
boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse, således at dette om-
råde og Bystævneparken i Husum bliver til en integreret
bydel. Denne integration forudsætter etablering af en ny
vejforbindelse mellem de to områder, som i dag er adskilt
med et areal, der er fredet. En velfungerende integration af
Tingbjerg og Bystævneparken vil endvidere give mulighed
for integration af den nye bydel i forhold til hele bydelen
Brønshøj/Husum.
Det foreslås derfor, at dele af Vestvolden-fredningen og
Utterslev Mose-fredningen fraviges for arealerne, som er
nødvendige for etablering af ny vejforbindelse mellem Ting-
bjerg og Bystævneparken i Husum. Derimod vil lovforslaget
ikke påvirke den resterende del af de arealer, hvor frednin-
gerne fortsat vil gælde.
Hvis fredningerne ikke delvis fraviges, vil det indebære, at
forudsætningen for områdeudvidelsen og udviklingsplanen
for Tingbjerg/Utterslevhuse ikke vil kunne blive opfyldt.
Det bemærkes, i den forbindelse, at Københavns Kommu-
ne allerede har vurderet alternative løsninger (f.eks. nedriv-
ning eller salg af almene boliger), men ikke fundet disse
værktøjer hensigtsmæssige, bl.a. henset til boligsituationen
i kommunen. En ny udviklingsplan, som kun vil fokusere
på evt. salg og nedrivninger inden for Tingbjerg, vil ikke
bidrage til skabelsen af en ny bydel med Tingbjerg og By-
stævneparken som en helhed.
14
Den delvise fravigelse af to fredninger vurderes ikke at
ville skabe en præcedens i forhold til andre udviklingsplaner
eller eventuelle byudviklingsplaner. Der foreligger i nærvæ-
rende lovforslag det tungtvejende samfundsmæssige hensyn,
der begrunder den delvise fravigelse af fredningerne.
Formålet med lovforslaget er at sikre implementering af
udviklingsplanen for det almene boligområde Tingbjerg/Ut-
terslevhuse, som udmønter parallelsamfundslovgivningen
og som nyder en bred politisk opbakning i Folketinget. De
hensyn, der ligger bag parallelsamfundslovgivningen, anses
for at være tungtvejende samfundsmæssige hensyn. Forsla-
get vurderes ikke at ville skabe præcedens eller udgøre risi-
ko for andre fredninger.
Parallelsamfundslovgivningen er en meget kompleks og
indgribende lovgivning, som pålægger kommuner og al-
mene boligorganisationer en særlig handlepligt i forhold til
omdannelsesområder. Der er en relativt begrænset kreds af
de almene boligområder, der er omfattet af kravet om at
lave en udviklingsplan for at nedbringe andelen af almene
familieboliger til 40 pct.
Det almene boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse er i
den kontekst et meget specifikt område omringet af to
fredninger. Hvis man ønsker at forandre området og inte-
grere det med det omkringliggende samfund, er det nød-
vendigt at skabe fysiske forudsætninger herfor, herunder
binde området sammen med det tilstødende område, hvil-
ket i Tingbjerg/Utterslevhuses tilfælde er Bystævneparken
i Husum. Det betyder ikke, at de hensyn, der ligger bag
reglerne om fredninger, ikke respekteres. Det handler sna-
rere om, at de hensyn, der ligger bag parallelsamfundslov-
givningen, vurderes at veje tungere. De hensyn, der ligger
bag fredningerne vil varetages af anlægsmyndigheden ved
gennemførelse af vejanlægsprojektet.
I forbindelse med den foreslåede fravigelse skelnes der
mellem permanent og midlertidig fravigelse. Den permanen-
te fravigelse vil omfatte den del af projektarealet, hvor selve
vejanlægget skal etableres, mens den midlertidige fravigelse
vil omfatte den del af projektarealet, som skal anvendes til
midlertidige arbejdsarealer. Efter overdragelse af det færdi-
ge vejanlæg til Københavns Kommune vil de arealer, der
har været anvendt til midlertidige arbejdsarealer, igen blive
omfattet af fredningerne.
Det bemærkes dog i den forbindelse, at nærværende lov-
forslag fremsættes samtidig med forslag til lov om fravi-
gelse af begrænsninger for dele af arealanvendelsen i det
almene boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse i Københavns
Kommune, som bl.a. indeholder forslag til, at fredningen af
dele af de arealer, der i bilag 2 til nærværende lovforslag er
afgrænset som arbejdsarealer, ikke skal gælde.
3.3. Miljømæssige vurderinger
3.3.1. Gældende ret
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af
13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og
private projekters indvirkning på miljøet (herefter VVM-di-
rektivet), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 (ændring af VVM-di-
rektivet), er, for så vidt angår statslige vejanlæg og dertil
knyttede projekter, implementeret i vejloven ved lov nr. 658
af 8. juni 2016 om ændring af lov om offentlige veje mv.,
jernbaneloven og forskellige andre love (Implementering af
VVM-direktivet for statslige vej- og jernbaneprojekter samt
havneprojekter) og ved lov nr. 434 af 16. marts 2021 om
ændring af lov om offentlige veje mv. og jernbaneloven (Im-
plementering af VVM-direktivet for statslige vej- og jernba-
neprojekter) samt i regler udstedt i medfør heraf (bekendtgø-
relse om overvågning, samordnet procedure og offentliggø-
relse ved vurdering af virkning på miljøet (VVM) samt om
administration af internationale naturbeskyttelsesområder og
beskyttelse af visse arter for så vidt angår statslige vej- og
jernbaneprojekter, jf. bekendtgørelse nr. 451 af 8. maj 2017
(herefter benævnt one-stop shop bekendtgørelsen)).
Reglerne for miljøvurderinger af Vejdirektoratets etable-
ring, udvidelse eller ændring af statslige vejanlæg og dertil
knyttede projekter findes i vejlovens kapitel 2 a.
Af vejlovens § 17 g, stk. 6, følger, at miljøkonsekvensvur-
deringen skal beskrive og vurdere et projekts væsentlige di-
rekte og indirekte indvirkninger på følgende faktorer: 1) be-
folkning og menneskers sundhed, 2) biologisk mangfoldig-
hed med særlig vægt på arter og naturtyper, der er beskyttet
i henhold til direktiv 92/43/EØF og direktiv 2009/147 /EF,
3) jordarealer, jordbund, vand, luft og klima, 4) materielle
goder, kulturarv og landskabet og 5) samspillet mellem fak-
torerne i nr. 1-4. Efter § 17 g, stk. 7, skal beskrivelsen også
omfatte projektets forventede virkninger på miljøet som føl-
ge af projektets sårbarhed over for risici for større ulykker
og katastrofer, der er relevante for det pågældende projekt.
Det følger af vejlovens § 17 a, stk. 1, at Vejdirektoratets
etablering, udvidelse eller ændring af statslige vejanlæg og
dertil knyttede projekter, der er omfattet af lovens bilag 1,
som bl.a. på grund af deres art, dimensioner eller placering
kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet, kræ-
ver en vurdering af projektets indvirkning på miljøet samt
administrativ tilladelse.
I henhold til vejlovens § 17 a, stk. 3, 1. pkt., kræver
Vejdirektoratets etablering, udvidelse eller ændring af stats-
lige vejanlæg og dertil knyttede projekter, der er omfattet af
vejlovens bilag 1 eller 2, ikke administrativ tilladelse, når
projektet opnår tilladelse ved anlægslov.
Ved Folketingets vedtagelse af et anlægsprojekt i enkelt-
heder bemyndiges transportministeren til at gennemføre et
anlægsprojekt i overensstemmelse med lovforslag, projekt-
beskrivelse og miljøkonsekvensvurdering. Det påhviler Vej-
direktoratet at sikre, at projektets indvirkning på miljøet hol-
des inden for rammerne af de miljømæssige undersøgelser
og vilkår i loven.
For statslige vejanlæg tilladt ved anlægslov vil eventuelle
ændringer eller udvidelser af projektet i anlægsperioden væ-
re omfattet af den administrative procedure, jf. vejlovens §
17 c – 17 e, i hvilken forbindelse der vil blive foretaget
15
de fornødne miljømæssige vurderinger, hvis ændringen eller
udvidelsen kan forventes at få væsentlig indvirkning på mil-
jøet, jf. vejlovens § 17 a, stk. 1 og 2.
Trafikstyrelsen er miljømyndighed i forhold til vurdering
og administrativ godkendelse af ændringer eller udvidelser
af anlægsprojektet i anlægsperioden, jf. vejlovens § 17
b. Det betyder, at ændringer eller udvidelser, der kan være
til skade for miljøet, skal anmeldes af Vejdirektoratet til
Trafikstyrelsen, som skal vurdere, om der skal gennemføres
supplerende miljømæssige vurderinger, inden styrelsen tager
stilling til, om ændringen eller udvidelsen kan tillades, even-
tuelt på vilkår.
I henhold til vejlovens § 17 o fører Trafikstyrelsen tilsyn
i forhold til projekter (ændringer eller udvidelser), hvor der
skal ske anmeldelse til styrelsen og eventuelt meddeles tilla-
delse.
One stop shop-bekendtgørelsen er udstedt i medfør af vej-
lovens § 17 q og fastsætter regler om fælles og samordnede
procedurer for miljøkonsekvensvurdering af projekter, hvor
der både gælder krav om miljøkonsekvensvurdering efter
reglerne i vejlovens kapitel 2 a og krav om vurdering efter
regler, der implementerer Rådets direktiv 92/43/EØF om
bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdi-
rektivet) eller
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af
30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (fuglebe-
skyttelsesdirektivet).
Væsentlighedsvurdering og eventuel konsekvensvurdering
indgår i miljøkonsekvensrapporten. Projekter, der vedtages
ved anlægslov, er ikke omfattet af one-stop shop bekendtgø-
relsen, men rapporten skal leve op til de indholdsmæssige
krav i VVM-direktivet, fuglebeskyttelsesdirektivet og habi-
tatdirektivet.
Det følger af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, at der
i forbindelse med bl.a. anlægsprojekter skal gennemføres
en vurdering af projektets virkninger på Natura 2000-områ-
det. Jf. art. 6, stk. 1, foretages en væsentlighedsvurdering
med det formål at vurdere, om projektet kan påvirke et
Natura 2000-områdes bevaringsmålsætninger væsentligt, og
dermed om en konsekvensvurdering skal udarbejdes.
Hvis det i væsentlighedsvurderingen ikke kan udelukkes,
at et projekt kan påvirke et Natura 2000-områdes bevarings-
målsætning væsentligt, skal der herefter udarbejdes en kon-
sekvensvurdering. Konsekvensvurderingen skal forholde sig
konkret til, om projektet skader det konkrete udpegnings-
grundlag for det berørte Natura 2000-område.
3.3.2. Social, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Med Folketingets vedtagelse af denne lov bemyndiges
transportministeren til at gennemføre anlægsprojektet i over-
ensstemmelse med lovforslagets § 1, jf. bilag 1, projektbe-
skrivelsen i dette lovforslag og miljøkonsekvensrapporten. ¬
Projektet er miljøvurderet og forberedt til at kunne vedta-
ges af Folketinget ved anlægslov i overensstemmelse med
vejlovens kapitel 2 a. Bestemmelserne i vejloven har til
formål at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau og bidrage til
integrationen af miljøkonsekvensvurderinger i forbindelse
med planlægningen og udførelsen af statslige vejprojekter,
og at der under inddragelse af offentligheden tages hensyn
til projekters sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet.
Projektets indvirkninger på miljøet er beskrevet og vurde-
ret i de miljømæssige undersøgelser, dvs. miljøkonsekvens-
rapporten. Anlægsprojektet skal gennemføres inden for ram-
merne af miljøkonsekvensvurderingen, jf. lovforslagets §
4. Det påhviler Vejdirektoratet som anlægsmyndighed at sik-
re, at projektets indvirkninger på miljøet holdes inden for
rammerne af miljøkonsekvensvurderingen.
På baggrund af miljøkonsekvensvurderingen af anlægs-
projektet nævnt i § 1, stk. 1, er det vurderingen, at gennem-
førslen af projektet kan ske inden for rammerne af habitatdi-
rektivets artikel 6, stk. 3, i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21.
maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og plan-
ter. Lovforslaget udgør godkendelse af projektet i forhold til
habitatdirektivets artikel 6, stk. 3.
Der er desuden foretaget vurdering af overensstemmelse
med gældende vandplanlægning og havstrategi.
Projektet vedtages af Folketinget i enkeltheder på bag-
grund af den gennemførte miljøkonsekvensvurdering. I an-
lægsloven beskrives selve anlægsprojektet med en nødven-
dig grad af fleksibilitet, hvor bl.a. mindre detaljebeslutnin-
ger i projektet først vil være mulige at fastlægge i den
efterfølgende fase.
Efter vedtagelse af anlægsloven, og før anlægsarbejdet
påbegyndes, igangsættes en projektering af alle tekniske og
udførelsesmæssige forhold i vejprojektet. Vejdirektoratet sø-
ger på denne baggrund tilladelser fra den kompetente miljø-
myndighed på baggrund af et detailprojekteret anlæg. Den
kompetente miljømyndighed påser i denne proces, at gæl-
dende regler iagttages i forbindelse med sagsbehandling af
forhold, der kræver tilladelser efter natur- og miljølovgiv-
ningen.
Loven fraviger på nogle punkter bestemmelser i den al-
mindelige plan- og naturlovgivning, som indeholder umid-
delbart gældende forbud mod ændring af tilstanden, etable-
ring af varige fysiske anlæg eller stiller krav om forudgåen-
de tilladelse eller godkendelse, før sådanne anlæg kan etab-
leres eller anvendelsen af arealet ændres, jf. lovforslagets §
7.
3.4. Forholdet til anden lovgivning
3.4.1. Gældende ret
Nedenfor gennemgås en række væsentlige bestemmelser,
der efter gældende ret foreskriver krav om godkendelse, til-
ladelse eller dispensation, ny eller ændret planlægning mv.,
hvis der skal gennemføres fysiske indgreb i natur og land-
skabet, som er nødvendige for at realisere et projekt som
16
det omhandlede, herunder foretages ændringer af tilstanden
på arealerne, etableres varige anlæg og installationer og
gennemføres afværgeforanstaltninger af hensyn til natur- og
dyreliv.
Gennemgangen er ikke en udtømmende opregning af,
hvilken lovgivning der finder anvendelse på projektet, eller
hvilke tilladelser eller dispensationer, der er nødvendige for
projektets gennemførelse.
Lov om planlægning (planloven), jf. lovbekendtgørelse
nr. 1157 af 1. juli 2020 med senere ændringer, indeholder
bestemmelser om kommune- og lokalplanlægning, herunder
regler om vedtagelse af nye planer og ændring af og dispen-
sation fra eksisterende planer.
Væsentlige ændringer af eksisterende arealanvendelse,
herunder visse (anlægs)projekter, forudsætter lokalplanlæg-
ning og eventuelt tillige kommuneplanlægning, jf. planlo-
vens § 13, stk. 2, og stk. 1, nr. 1. Forud for gennemførelse af
visse projekter er det således en forudsætning, at der tilveje-
bringes et plangrundlag i form af kommune- og lokalplaner.
Det følger desuden af rammestyringsprincippet i planlo-
vens § 11, stk. 4, og § 13, stk. 1, at en kommuneplan og en
lokalplan skal være i overensstemmelse med den overordne-
de planlægning og regler og beslutninger efter planlovens
§ 3 (landsplandirektiver). Det forudsættes således, at en lo-
kalplan ikke må være i strid med hverken kommuneplanens
hovedstruktur, retningslinjer og rammebestemmelser eller
med statslig planlægning i form af f.eks. landsplandirektiver.
Lov om naturbeskyttelse (naturbeskyttelsesloven), jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022, skal medvirke
til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen
kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets
livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.
Loven indeholder generelle bestemmelser for beskyttelse
af en række naturtyper samt områder omkring dem.
Der er i naturbeskyttelseslovens kapitel 2 fastsat en række
forbud mod tilstandsændringer eller bebyggelse inden for
bl.a. følgende bygge- og beskyttelseslinjer: sø- og åbeskyt-
telseslinjen (naturbeskyttelseslovens § 16), skovbyggelinjen
(naturbeskyttelseslovens § 17) og fortidsmindebyggelinjen
(naturbeskyttelseslovens § 18).
Herudover foreskriver kapitel 2 forbud mod tilstandsæn-
dringer af bl.a. følgende naturtyper: naturlige søer, beskyt-
tede vandløb, heder, moser, ferske enge og biologiske over-
drev (naturbeskyttelseslovens § 3). Gennemførelsen af et an-
lægsprojekt, der berører de nævnte arealer, beskyttelseslinjer
eller naturtyper vil som følge af naturbeskyttelseslovens §§
65, stk. 1 og 2, og 65 b, stk. 1, forudsætte dispensation,
eventuelt indeholdende vilkår om f.eks. afværgeforanstalt-
ninger eller erstatningsbiotoper, fra den relevante myndig-
hed, der enten udgøres af miljøministeren eller kommunal-
bestyrelsen.
Herudover fastsætter bl.a. naturbeskyttelseslovens §§ 23
og 24 regler om offentlighedens adgang til naturen. Naturbe-
skyttelseslovens §§ 23 og 24 indeholder regler om henholds-
vis adgang til og ophold i skove og på udyrkede arealer.
EU’s naturbeskyttelsesdirektiver, der omfatter habitat-
og fuglebeskyttelsesdirektivet, pålægger medlemslandene at
bevare en række arter og naturtyper, som er sjældne, truede
eller karakteristiske, ved at udpege særlige områder, hvor
disse arter og naturtyper er beskyttede.
Fuglebeskyttelsesområder og habitatområder indgår i det
sammenhængende europæiske, økologiske netværk, der be-
tegnes Natura 2000.
Der må ikke iværksættes projekter, der kan skade et Na-
tura 2000-områdes integritet, jf. habitatdirektivets artikel 6,
stk. 3, og der er derfor krav til myndighederne om at vurdere
konsekvenserne af et projekt i de tilfælde, hvor planen eller
projektet kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt.
Habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet sætter li-
geledes rammer for beskyttelsen af arter og deres leveste-
der. Efter habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, gælder en
generel beskyttelse af bilag IV-arter og deres levesteder
også uden for Natura 2000-områderne. Det samme gælder
efter habitatdirektivets artikel 13, stk.1, for beskyttelse af
plantearter nævnt i bilag IV. Beskyttelsen af fugle omfatter
alle vilde fugle også udenfor Natura 2000-områderne, jf.
fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 5 og artikel 9. Fravigelse
af beskyttelsen efter habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, og
artikel 13, stk. 1, med henblik på eksempelvis at varetage
væsentlige samfundsmæssige interesser forudsætter, at der
ikke findes nogen anden brugbar løsning, og at fravigelsen
ikke hindrer opretholdelse af den pågældende bestands be-
varingsstatus i dens naturlige udbredelsesområde, jf. habitat-
direktivets artikel 16. Der henvises i øvrigt til punkt 10 om
EU-retten.
Naturbeskyttelseslovens § 29 a, stk. 1, indeholder bestem-
melser om, at nærmere angivne arter ikke forsætligt må
forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden. I
tilknytning hertil fremgår det af naturbeskyttelseslovens §
29 a, stk. 2, at yngle- eller rasteområder for de arter, der
er nævnt i bilag 3 til loven, ikke må beskadiges eller øde-
lægges. One-stop shop bekendtgørelsens § 1 g omfatter
lignende formuleringer vedrørende forstyrrelse af arter og
bestande og yngleområders tilstand.
Tilsvarende bestemmelser fremgår af lovbekendtgørelse
nr. 265 af 21. marts 2019 om jagt- og vildtforvaltning (jagt-
og vildtforvaltningsloven), jf. § 6 a, stk. 1 og 2, og § 7, stk.
1 og 2.
Bekendtgørelse nr. 521 af 25. marts 2021 om fredning af
visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt
(herefter artsfredningsbekendtgørelsen) fastsætter regler om
fredning af nærmere bestemte dyr, herunder fugle og plan-
ter, i form af forbud mod drab, indsamling, handel m.v. og
varetager individbeskyttelsen for beskyttede bilag IV-arter
og fugle, der indgår i bekendtgørelsens kapitel 2 og 3, jf.
især § 4, stk. 1 og 2, § 6 og § 10, stk. 1 og 2.
Bekendtgørelsens kapitel 4 omfatter fredning af danske
17
dyr og planter, som ikke er omfattet af bekendtgørelsens
kapitel 2 og 3. Der kan, for så vidt angår beskyttelsesbe-
stemmelserne, søges om dispensation fra den relevante myn-
dighed, som er Miljøstyrelsen. ¬
Med museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 358 af 8.
april 2014, som ændret ved lov nr. 1715 af 27. december
2016 og lov nr. 900 af 21. juni 2022, sikres væsentlige beva-
ringsværdier på land og til havs. Kapitel 8 i museumsloven
omhandler bl.a. sikring af kultur- og naturarven i forbindelse
med den fysiske planlægning og forberedelse af jordarbejder
m.v., samt om bevaring af fortidsminder og sten- og jorddi-
ger. Loven foreskriver i kapitel 8 og 8 a bl.a., at der skal
søges dispensation til tilstandsændringer af beskyttede diger
og fortidsminder. Det følger af museumsloven, at anlægs-
myndigheden, hvis der under anlægsarbejdet fremkommer
arkæologiske fund, skal standse arbejdet i det omfang, det
berører fortidsmindet. Fundet vil herefter skulle anmeldes til
kulturministeren (ved Slots- og Kulturstyrelsen). Kompeten-
cen til at vurdere bevaringsværdige hensyn varetages efter
museumsloven af kulturministeren (ved Slots- og Kultursty-
relsen).
Efter lov om vandplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr.
126 af 26. januar 2017, fastsætter miljøministeren bl.a.
regler, der fastlægger og angiver konkrete miljømål og ind-
satsprogrammer for hvert vandområdedistrikt med henblik
på opnåelse af miljømålene, herunder med henblik på at
forebygge forringelse af og opnå god tilstand for overflade-
vandområder og grundvandsforekomster i overensstemmel-
se med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF
af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fæl-
lesskabets vandpolitiske foranstaltninger (herefter vandram-
medirektivet).
Det følger af § 8, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 797 af 13.
juni 2023 om indsatsprogrammer for vandområder, at myn-
digheder kun kan træffe afgørelse, der indebærer en direkte
eller indirekte påvirkning af et overfladevandområde eller en
grundvandsforekomst, hvor miljømålet ikke er opfyldt, hvis
afgørelsen ikke medfører en forringelse af overfladevand-
områdets eller grundvandsforekomstens tilstand og ikke hin-
drer opfyldelse af det fastlagte miljømål, herunder gennem
de i indsatsprogrammet fastlagte foranstaltninger. Lov om
vandplanlægning med tilhørende bekendtgørelser gennem-
fører væsentlige, men ikke alle, dele af vandrammedirekti-
vet.
Af den relevante lovgivning vil oftest også følge en ad-
gang til at klage over de afgørelser, der træffes i relation
til projektet, medmindre klageadgangen efter den relevante
lovgivning er afskåret. Der vil i den forbindelse som oftest
også være fastsat regler om klagemyndighed og opsættende
virkning af klage.
3.4.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Anlægsprojektet omfattet af dette lovforslag vedtages i
enkeltheder, hvilket bl.a. indebærer, at anlægsloven vil ud-
gøre det fornødne retsgrundlag for, at transportministeren
ved Vejdirektoratet kan udføre de fysiske arbejder og ind-
greb, som er en forudsætning for at gennemføre projek-
tet. Bemyndigelsen i lovforslagets § 1 indebærer således, at
transportministeren ved Vejdirektoratet kan gennemføre de
fysiske indgreb i naturen og i landskabet, som er nødvendige
for at realisere projektet. Disse indgreb gennemføres i over-
ensstemmelse med anlægslovens bestemmelser og inden for
rammerne af den udførte miljøkonsekvensvurdering.
Der er forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen ikke
konstateret direkte påvirkning af bilag IV-arter inden for de
arealer, som forventes påvirket af anlægsarbejdet. Dog vil
der ryddes levesteder for bilag IV-arter (flagermusegnede
træer), og deres ledelinjer vil blive påvirket. Ved etablering
af de indarbejdede afværgeforanstaltninger i projektet vil
den økologiske funktionalitet af de påvirkede arter kunne
opretholdes.
På baggrund af de gennemførte miljømæssige vurderin-
ger af anlægsprojektet i § 1, stk. 1, er det vurderingen, at
gennemførslen af projektet kan ske inden for rammerne af
habitatdirektivets artikel 6, stk. 3. Lovforslaget udgør god-
kendelse af projektet i forhold til habitatdirektivets artikel 6,
stk. 3.
Hvor bestemmelserne i de nævnte love indeholder skøns-
mæssige beføjelser for myndigheden, og hvor der efter disse
kan tages hensyn til bygherrens interesser og samfundets
interesser i et givent projekt, er det den generelle vurdering,
at hensynet til projektet kan indgå med betydelig vægt.
3.4.3. Fravigelse af fredninger
Projektarealet, jf. det foreslåede § 1, stk. 1, og bilag 2, er
i dag omfattet af Vestvolden-fredningen og Utterslev Mose-
fredningen i henhold til naturbeskyttelseslovens regler.
Da arealet foreslås anvendt til etablering af en vejforbin-
delse mellem Tingbjerg og Bystævneparken, findes det nød-
vendigt, at dele af de to fredninger fraviges. Arealet vil der-
med ikke være omfattet af fredningsbestemmelserne. Deri-
mod vil lovforslaget ikke påvirke den resterende del af de
arealer, hvor fredningerne gælder.
For områderne, der skal anvendes som arbejdsarealer, vil
de relevante fredninger ikke gælde i perioden frem til an-
lægsprojektets færdiggørelse og overdragelsen af vejanlæg-
get til Københavns Kommune. Efter anlægsprojektets fær-
diggørelse og overdragelsen af vejanlægget til Københavns
Kommune vil områderne blive reetableret, og de relevante
fredninger vil gælde for områderne igen.
Det bemærkes dog i den forbindelse, at nærværende lov-
forslag fremsættes samtidig med forslag til lov om fravi-
gelse af begrænsninger for dele af arealanvendelsen i det
almene boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse i Københavns
Kommune, som bl.a. indeholder forslag til, at fredningen af
dele af de arealer, der i bilag 2 til nærværende lovforslag er
afgrænset som arbejdsarealer, ikke skal gælde, herunder ef-
ter anlægsprojektets færdiggørelse og overdragelsen af vej-
anlægget til Københavns Kommune. Der henvises til beskri-
velsen i punkt 3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger
samt lovforslagets § 6 og bemærkningerne hertil.
18
3.4.4. Fravigelse af anden lovgivning
For at skabe klarhed om, at anlægsloven således udgør
det fornødne retlige grundlag for de fysiske arealindgreb,
foreslås det i lovforslagets § 7, at visse konkrete bestemmel-
ser og tilladelseskrav i naturbeskyttelsesloven, planloven og
museumsloven ikke finder anvendelse ved gennemførelse
af projektet nævnt i § 1, stk.1, og dermed fraviges med
anlægsloven.
Anlægsprojektet og afledte terrænreguleringer uden for
anlægsområdet, kan gennemføres uden forudgående kom-
mune- eller lokalplanplanlægning og uden tilladelse m.v.
efter de regler, som fraviges i § 7.
Konsekvensen af fravigelserne medfører ikke, at de
planlægningsmæssige, kulturhistoriske og naturbeskyttelses-
mæssige hensyn m.v., der ligger bag de pågældende bestem-
melser, ikke varetages i anlægsprojektet. De nævnte hensyn
varetages i stedet af anlægsmyndigheden efter reglerne i
anlægsloven. De bestemmelser i anden lovgivning, som ikke
finder anvendelse som følge af anlægsloven, jf. lovens §
7, omhandler forhold, som er behandlet og vurderet i mil-
jøkonsekvensrapporten, hvilket giver det fornødne faglige
grundlag for, at det pågældende hensyn varetages og regule-
res direkte med anlægsloven.
De bestemmelser og krav om tilladelse, godkendelse eller
dispensation i den øvrige lovgivning, som ikke udtrykkeligt
fraviges, finder stadig anvendelse for anlægsprojektet, her-
under også reglerne om tilsyn, håndhævelse og straf for
overtrædelse af regler, som ikke er fraveget. Hvor bestem-
melserne i de nævnte love indeholder skønsmæssige befø-
jelser for myndigheden, og hvor der efter disse kan tages
hensyn til bygherrens interesser og samfundets interesser i et
givent projekt, er det den generelle vurdering, at hensynet til
projektet kan indgå med betydelig vægt.
Der henvises i øvrigt til forslagets § 7 og bemærkningerne
hertil.
Det forhold, at den lovgivning, som ikke er fraveget, fort-
sat gælder for anlægsprojektet, betyder, at der vil blive truf-
fet en række konkrete afgørelser om tilladelser og godken-
delser over for Vejdirektoratet samt deres entreprenører. De
kompetente myndigheder har fortsat tilsynskompetencen for
så vidt angår de bestemmelser, som ikke er udtrykkeligt fra-
veget i forslaget til § 7, og det kan ikke udelukkes, at der vil
blive meddelt påbud, forbud m.v. vedrørende overholdelsen
af de afgørelser eller den direkte gældende lovgivning, som
fortsat finder anvendelse på anlægsprojektet. Disse afgørel-
ser kan have betydning for anlægsprojektets realisering og
fremdrift.
Tilladelser eller dispensationer vil kunne påklages admini-
strativt, bl.a. til Miljø- og Fødevareklagenævnet, af enhver,
som har en retlig interesse og i henhold til de fastlagte
procedurer i den pågældende lovgivning. I visse tilfælde vil
en klage have eller kunne tillægges opsættende virkning for
projektet. I det tilfælde at rekursinstansen finder grundlag
for at hjemvise en afgørelse, vil myndigheden efter praksis
være nødsaget til at meddele afgørelse om standsning af
anlægsarbejdet, hvis det pågår. Anlægsarbejdet vil herefter
skulle afvente, at myndigheden genbehandler sagen (fysisk
eller retlig lovliggørelse).
Klagesager kan derfor indebære betydelige og reelle risici
og usikkerheder for projektet i form af forsinkelse og der-
med fordyrelse af anlægsprojektet.
Det foreslås derfor i § 8, stk. 1, at kommunalbestyrelsens
afgørelser vedrørende anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1,
som træffes efter lov om naturbeskyttelse og lov om vandløb
samt regler udstedt i medfør af disse love, ikke kan påklages
til anden administrativ myndighed.
Der er dog som sædvanligt mulighed for at indbringe
sagen for domstolene, dog med en frist på seks måneder af
hensyn til projektets fremgang. Der er ligeledes også den
almindelige adgang til at indbringe klager til Folketingets
Ombudsmand.
Der henvises i øvrigt til forslagets § 8 og bemærkningerne
hertil.
3.5. Ledninger
3.5.1. Gældende ret
Det følger af vejlovens § 77, stk. 1 og 2, om gæsteprin-
cippet, at arbejder på ledninger i eller over offentlige veje,
herunder om nødvendigt flytning af ledninger, i forbindelse
med arbejder, der iværksættes inden for rammerne af de
formål, som vejmyndigheden kan varetage, betales af led-
ningsejeren, medmindre andet er særligt bestemt ved aftale,
kendelse afsagt af en ekspropriationskommission nedsat i
henhold til ekspropriationsprocesloven eller afgørelse truffet
af en kommunalbestyrelse efter vandforsyningslovens §§ 37
og 38, jf. § 40. Tilsvarende bestemmelser findes i § 70 i
lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 422 af
25. april 2023 (herefter privatvejsloven), for så vidt angår
ledninger i eller over private fællesveje og udlagte private
fællesveje i byer og bymæssige områder.
Gæsteprincippet gælder i henhold til retspraksis også
ulovbestemt for ledninger i eller over andre arealer end vej-
arealer. Højesteret har i dom af 22. september 2009 (UfR
2009.2978 H - dommen om Motorring 3) udtalt, at gæste-
princippet er betegnelsen for en udfyldende regel, der finder
anvendelse i tilfælde, hvor der uden vederlag er givet tilla-
delse til at anbringe en ledning på en ejendom. Reglen inde-
bærer, at ledningsejeren som "gæst" skal bekoste ledningsar-
bejder, der er nødvendiggjort af arealejerens ændrede benyt-
telse af det areal, hvor ledningen er anbragt. En erhverver af
fast ejendom indtræder som udgangspunkt i overdragerens
rettigheder og forpligtelser vedrørende ejendommen. Led-
ninger, der oprindeligt var anbragt som "gæster᾽᾽ på private
arealer, var således også efter ekspropriation omfattet af
gæsteprincippet. Højesteret udtalte, at gæsteprincippet har
fundet udtryk i vejlovens § 106 (den gældende vejlovs §
77). Denne bestemmelse omfatter arbejder, der er iværksat
af vejmyndigheden inden for rammerne af de formål, som
myndigheden kan varetage.
19
I dom af 19. maj 2015 (UfR 2015.2854 H - dommen om
Vintapperrampen) udtalte Højesterets flertal, at gæsteprin-
cippet bygger på den ordning, at arealejeren, der giver en
ledningsejer tilladelse til at anbringe en ledning på arealet,
og som forpligter sig til at beskytte ledningen, bevarer retten
til at ændre anvendelsen af arealet, selv om dette måtte inde-
bære, at ledningen må flyttes. Det fremgår af samme dom,
at en ledningsejer efter gæsteprincippet har pligt til også
at betale for andre tekniske løsninger end en fjernelse eller
omlægning af ledninger, når disse løsninger er alternativer
til en flytning eller omlægning.
I dom af 23. oktober 2018 (UfR 2019.464 H - dommen
om prøvegravninger i Frederikssundsvej) fastslog Højeste-
ret, at der ikke med lov om registrering af ledningsejere
(ledningsejerregisterloven) er gjort udtømmende op med en
ledningsejers forpligtelse til at give oplysninger om sine
ledningers placering, og at gæsteprincippet indebærer, at
en ledningsejer er forpligtet til at oplyse en mere præcis
placering af sin ledning end den, der følger af ledningsejer-
registerloven, og til at betale omkostningerne forbundet her-
med, hvis disse oplysninger er nødvendige for at kunne tage
stilling til, om arealejerens ændrede anvendelse af arealet
nødvendiggør en flytning eller omlægning af ledninger.
Højesteret har desuden i dom af 4. september 2007 (UfR
2007.3009 H - dommen om Flintholm Station) udtalt, at
gæsteprincippet i vejlovens § 106 (den gældende vejlovs §
77) også finder anvendelse for veje, hvor ledningsarbejder
udføres i forbindelse med et "sammensat anlægsprojekt",
uanset hvilke dele af projektet, der gør ledningsarbejdet
nødvendige.
Højesteret har i dom af 16. februar 2017 (UfR 2017.1536
H - dommen om Cityringen) fastslået, at cityringlovens §
7, stk. 5, nr. 2, skal fortolkes i overensstemmelse med vej-
lovens gæsteprincip og den praksis, der knytter sig hertil. I
begrundelsen for dommen anføres det bl.a., at når en lov-
bestemmelse (som § 7, stk. 5, i cityringloven) er baseret
på et almindeligt retsprincip som gæsteprincippet, er der
en klar formodning for, at bestemmelsen skal fortolkes i
overensstemmelse med det til enhver tid værende indhold af
dette retsprincip, som løbende fastlægges af domstolene og i
eventuel senere lovgivning.
I dom af 15. februar 2022 (UfR 2022.1635 H - dommen
om Aalborg Kloak) udtalte Højesteret, at det ulovbestemte
gæsteprincip er udviklet i retspraksis med sigte på tilfælde,
hvor tilladelsen til ledningsejeren beror på en aftale med
arealejeren og må ses i lyset af det gavemoment, der kan
ligge i en sådan aftale. Gæsteprincippet er en udfyldningsre-
gel og finder derfor kun anvendelse, hvis ikke andet frem-
går eller kan udledes af den pågældende aftale. Højesteret
fastslog at anbringelse af ledninger, der beror på en offent-
ligretlig afgørelse (landvæsenskommissionskendelse) truffet
med hjemmel i lov, ikke kan begrunde en anvendelse af det
ulovbestemte gæsteprincip, da de hensyn, der ved aftaler
mellem ledningsejer og arealejer om anbringelse af lednin-
ger kan begrunde anvendelse af det ulovbestemte gæsteprin-
cip, herunder det nævnte gavemoment, ikke i almindelighed
kan overføres på sådanne tilfælde. I disse tilfælde er der en
formodning for, at arealejeren selv skal betale for lednings-
omlægning, der sker på arealejerens foranledning, og det
kræver særlige holdepunkter i den offentligretlige afgørelse,
hvis dette udgangspunkt skal fraviges.
Højesteret har i dom af 14. marts 2022 (UfR 2022.2004
- sagen om Holstebromotorvejen) fundet, at de hensyn, der
ved aftaler mellem ledningsejer og arealejer kan begrunde
anvendelse af det ulovbestemte gæsteprincip, ikke i almin-
delighed kan overføres til en situation, hvor ledningerne
var anbragt i henhold til deklarationer, der beroede på en
ensidig ejerdisposition, idet en kommune var både lednings-
ejer og arealejer, da ledningerne blev anbragt. Højesteret
bemærkede herved, at der i sådanne tilfælde normalt er en
formodning for, at pålæggelse af en deklaration om sikring
af ledninger har til formål bl.a. at fastslå, at ledningseje-
ren ikke skal betale for ledningsomlægninger, der sker på
arealejerens foranledning, hvis der på et senere tidspunkt
ikke længere er identitet mellem ledningsejeren og arealeje-
ren. Retstillingen var ikke ændret som følge af, at ledninger-
ne var overdraget til andre, hvorfor arealejeren skulle afhol-
de udgifterne til arbejdet vedrørende de fire ledninger. De
øvrige 17 ledninger var anbragt i henhold til aftaler, hvor
der var aftalt erstatning. Højesteret udtalte bl.a., at det i en
situation, hvor der er aftalt erstatning, påhviler arealejeren at
godtgøre, at betalingen ikke udgør vederlag for, at lednings-
anlægget ikke skal ligge på gæstevilkår.
3.5.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelse og
den foreslåede ordning
Gennemførelsen af anlægsprojektet gør det nødvendigt
at gennemføre ledningsarbejder, dvs. der skal bl.a. flyttes
eller omlægges forskellige typer forsyningsledninger. Det
forudsættes, at flytning og omlægning af ledninger til pla-
cering på ejendomme tilhørende tredjemand som udgangs-
punkt sker ved frivillig aftale herom eller ved ekspropriation
med hjemmel i lovgivningen for vedkommende forsynings-
selskab. Nærværende lov indeholder ikke hjemmel til eks-
propriation til placering af ledninger på tredjemands ejen-
dom.
Lovforslaget indeholder i §§ 10-12 regler om udførelse af
og betaling for ledningsarbejder nødvendiggjort af projekts
gennemførelse, herunder regler om flytning og omlægning
af ledninger og om behandlingen af eventuelle tvister om
erstatning for ledningsarbejder m.v.
3.6. Ekspropriation m.v.
Af grundlovens § 73, stk. 1, fremgår det, at ejendomsret-
ten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom,
uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge
lov og mod fuldstændig erstatning.
De midlertidige og permanente arealerhvervelser, som er
nødvendige for anlægsprojektet, kan foretages i henhold til
vejlovens regler om ekspropriation til statslige vejanlæg, jf.
vejlovens §§ 96-98.
20
Ekspropriation sker efter reglerne i lovbekendtgørelse nr.
386 af 13. april 2023 om fremgangsmåden ved ekspropria-
tion vedrørende fast ejendom, (herefter ekspropriationspro-
cesloven), jf. vejlovens § 95, stk. 1. Ved erstatningsfastsæt-
telsen finder vejlovens § 103 anvendelse, hvilket betyder, at
ekspropriationen fastsættes efter de almindelige erstatnings-
regler, herunder at der i en eventuel erstatning kan foretages
fradrag for generelle og specielle fordele. Erstatningen kan
helt bortfalde, hvis indgrebet skønnes at medføre større for-
dele for ejeren end det tab, der påføres ejeren ved foranstalt-
ningen.
Der kan pålægges vejbyggelinjer, udføres forundersøgel-
ser m.v. i overensstemmelse med reglerne i vejlovens §§
40-45 og § 99. Vejbyggelinjer defineres som en sikringslin-
je med vejmyndigheden som påtaleberettiget, og indebærer
begrænsninger i ejerens eller andre rettighedshaveres råden
over et nærmere defineret areal, jf. vejlovens § 3, nr. 8.
Til gennemførelsen af anlægsprojektet skal der midlerti-
digt og permanent erhverves arealer og rettigheder. Der skal
dels erhverves areal permanent til selve vejen, dels er der
behov for midlertidige arbejdsarealer under anlægsfasen. I
forbindelse med anlægsprojektets gennemførelse kan der
også blive pålagt servitutter, vejbyggelinjer og ske en æn-
dring i adgangsforhold.
Der skal erhverves areal til selve vejforbindelsen, herun-
der til etablering af bro over Fæstningskanalen.
Ud over de arealer, der skal anvendes permanent til ud-
bygning af vejanlæggene, vil der være behov for at kunne
anvende arealer midlertidigt under anlægsarbejdet. Desuden
kan der blive brug for større arbejdsarealer i forbindelse
med anlægsarbejdet. Arbejdsarealerne vil blive brugt mid-
lertidigt i anlægsperioden, hvorefter de leveres tilbage til
ejerne.
Flytning og omlægning af ledninger til placering på ejen-
domme tilhørende tredjemand vil i udgangspunktet ske ved
frivillig aftale mellem ledningsejer og lodsejer eller ved eks-
propriation med hjemmel i den relevante særlovgivning for
de pågældende ledninger.
Erstatninger for ekspropriationer til brug for midlertidige
eller permanente anlæg og for pålæg af servitutter m.v. ud-
måles efter gældende regler og praksis af ekspropriations-
og taksationsmyndighederne i henhold til ekspropriations-
procesloven og vejloven.
Det forventes, at erhvervelse af arealer sker ved frivillig
aftale herom, herunder arealer, der af ejes af statslige myn-
digheder.
4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s Verdensmål
Lovforslaget vurderes at understøtte opfyldelse af FN’s
verdensmål mål 9 om industri, innovation og infrastruk-
tur. Projektet kan have positive konsekvenser for så vidt
angår delmål 9.1, 1 (udvikling af god, pålidelig, bæredygtig
og robust infrastruktur af hensyn til økonomisk udvikling og
menneskelig trivsel), hvorefter der skal udvikles pålidelig,
bæredygtig og robust infrastruktur af høj kvalitet, herunder
regionale og grænseoverskridende infrastruktur, for at støt-
te den økonomiske udvikling og menneskelig trivsel, med
fokus på lige adgang for alle til en overkommelig pris. Eta-
blering af en ny vejforbindelse vil være medvirkende til at
sikre en bedre trafikafvikling i hele bydelen samt en højere
regularitet i rejsetiden og dermed være en gevinst for såvel
lokale beboere som erhvervsliv.
Forslaget kan have konsekvenser for verdensmål nummer
11 Bæredygtige byer og lokalsamfund, herunder positive
konsekvenser for delmål nr. 11.1., som handler om, at alle
sikres adgang til egnede og sikre boliger til en overkom-
melig pris med adgang til grundlæggende tjenesteydelser,
negative konsekvenser for delmål 11.4 om indsatsen for at
beskytte og bevare verdens kultur- og naturarv skal styrkes,
og negative konsekvenser for delmål 11.6 om, at negative
miljøbelastning pr. indbygger skal reduceres.
5. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
5.1. Anlægsøkonomi og tidsplan
Anlægsoverslaget for vejforbindelsen er udarbejdet efter
Transportministeriets retningslinjer for ny budgettering af
anlægsprojekter på vej- og baneområdet. Anlægsoverslaget
er opgjort på fire niveauer: fysikoverslag, basisoverslag, an-
kerbudget (projektbevilling) og samlet anlægsbudget (total-
udgift).
Fysikoverslag er udarbejdet ved hjælp af Vejdirektoratets
overslagssystem. Det vil sige, at det er baseret på teoretiske
mængder fra det foreliggende skitseprojekt og enhedspriser
og erfaringer fra de seneste sammenlignelige anlægsarbej-
der.
Anlægsprojektet er i omfang et lille projekt, men af kom-
pliceret karakter, hvortil der knytter sig mange usikkerhe-
der i det foreliggende anlægsoverslag. Overslaget er behæf-
tet med usikkerhed, da udgifter til bl.a. ekspropriationer,
jordarbejder og arkæologi ikke kan beregnes præcist på for-
hånd. Projektets detaljerede udformning, mængder m.v. ken-
des først på et senere tidspunkt, ligesom udviklingen i kon-
junktur- og konkurrencesituationen på licitationstidspunktet
er af væsentlig betydning for anlægsudgifternes endelige
størrelse. Yderligere kan den arkæologiske forundersøgelse
vise, at det bliver nødvendigt at foretage egentlige arkæolo-
giske undersøgelser.
Basisoverslaget udgør fysikoverslaget tillagt tværgående
udgifter såsom projektering, tilsyn og administration, men
ikke moms.
I henhold til ny anlægsbudgettering bevilges basisoversla-
get tillagt 10 pct. til gennemførelse af projektet (ankerbud-
gettet/projektbevilling). Herudover afsættes yderligere en re-
serve på 10 pct. Det samlede anlægsbudget (totaludgift) vil
således udgøre basisoverslaget + 20 pct.
Den samlede pris for udbygningen er beregnet til 113,2
mio.kr. (FFL-24, vejindeks 250,50). Vejdirektoratet råder
over ankerbudgettet, men kommunen skal afsætte de sidste
10% reserve til projektet.
21
BASISOVERSLAG ANKERBUDGET
SAMLET ANLÆGSBUD-
GET
Løsning 1 Basisoverslag +10% Basisoverslag +20%
94,3 103,8 113,2
Indeks: Økonomistyrelsens reguleringsindeks vedr. veje
for år 2024 (FL-24)
Projektet vil kunne gennemføres på godt 3 år fra projekt-
bevilling. Her vil der indledningsvist skulle bruges 1-1,5 år
på udbud, geotekniske boringer, detailprojektering, myndig-
hedsbehandling, besigtigelse og ekspropriation, m.v. Heref-
ter vil anlægsarbejderne starte op samtidig med der projekte-
res videre. Anlægsarbejderne vil kunne færdiggøres på ca.
1-1,5 år inkl. udlægning af slidlag.
Anlæg af en ny vejforbindelse mellem Tingbjerg og Hus-
um forventes at kunne gennemføres efter følgende relative
tidsplan i forhold til projektets igangsætning:
År 0 efter igangsætning: forventet detailprojektering, ud-
bud, myndighedsbehandling, forventet besigtigelse, forbe-
redende arbejder m.v.
År 1 efter igangsætning: myndighedsbehandling, ekspro-
priation, forventet igangsætning af anlægsarbejder.
År 2 efter igangsætning: anlægsarbejder pågår.
År 3 efter igangsætning: forventet åbning af ny vejforbin-
delse, evt. diverse restarbejder, facadeisolering.
Da det foreliggende projekt er et skitseprojekt, konsolide-
res tidsplanen endeligt i forbindelse med detailprojektering
af projektet.
År efter igangsætning Sum
mio. kr.
0 5,7
1 22,6
2 50,9
3 34,0
Ialt 113,2
Tabel 2. Forventet årsopdelt samlet anlægsbudget for an-
lægsprojektet i mio. kr. (FFL-24, vejindeks 250,5).
Arbejdet forestås af transportministeren, i praksis af Vej-
direktoratet, og har således økonomiske og administrative
konsekvenser for staten i forbindelse med anlægsfasen. Kø-
benhavns Kommune skal betale alle statens udgifter forbun-
det med anlægsprojektet.
Københavns Kommune har det endelige ansvar for finan-
sieringen af projektets totaludgift uagtet mindre- eller mer-
forbrug. Det forudsættes, at Københavns Kommune i samar-
bejdsaftalen med transportministeren ved Vejdirektoratet, jf.
lovforslagets § 10, stk. 2, forpligter sig til at betale løbende
i takt med afholdelse af projektudgifterne, som projektet er
beskrevet i anlægsloven.
Arbejdet med at beskrive anlægget i detaljer, som kan
danne baggrund for udbud og ekspropriation m.v., udføres
af transportministeren ved Vejdirektoratet i samarbejde med
eksterne rådgiverfirmaer. Rådgivningsopgaver og anlægsar-
bejder udbydes efter gældende regler herfor.
Lovforslaget vil ikke have økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for regionerne.
Vejdirektoratet fører som anlægsmyndighed tilsyn med
entreprenørernes arbejde for at sikre, at det aftalte arbejde
leveres i den aftalte kvalitet, tid og pris. Herudover skal
projektforløbet styres, kontrolleres og dokumenteres. Vejdi-
rektoratet vil løbende undersøge og afprøve mulighederne
for anvendelse af nye metoder og ny teknologi med henblik
på at optimere projektet trafiksikkerhedsmæssigt, miljømæs-
sigt, økonomisk og tidsmæssigt.
Principperne om digitaliseringsklar lovgivning er iagtta-
get, og vurderes ikke at være relevante i forhold til lovfor-
slagets enkelte dele.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Der afskæres med lovforslaget klageadgange for borger-
ne i forhold til myndighedernes afgørelser vedrørende an-
lægsprojektet, som træffes efter lovforslagets § 8, hvilket
primært vedrører plan-, miljø- og naturlovgivningen.
Forslaget om afskæring af klageadgangen er fundet nød-
vendig af hensyn til anlægsprojektet fremdrift og økonomi
samt for at skabe sikkerhed for vilkårene for både projekt og
beboere m.v. i anlægsperioden. Afgørelserne vil som altid
kunne indbringes for domstolene, dog med de frister, der
fremgår af lovforslagets § 14, stk. 1, ligesom der fortsat vil
være mulighed for at klage til Folketingets Ombudsmand.
Derudover har lovforslaget ikke administrative konse-
kvenser for borgerne.
8. Klimamæssige konsekvenser
Der skal anvendes råmaterialer, herunder f.eks. asfalt, stål
og beton, til anlægsprojektet. I anlægsfasen skal der desuden
anvendes entreprenørmaskiner, der udleder CO2 og luftfor-
urenende stoffer og støv. Endeligt kan projektet indebære
løbende udledninger fra ændringer i det samlede trafikale
billede og løbende drift og vedligehold af anlægget.
22
Det skønnes, at anlægsprojektets udledninger fra produk-
tion, transport og indbygning af materiale udgør ca. 900
ton CO2. Klimabelastningen ved anlægsprojektet skønnes
således at være begrænset.
Det skønnes yderligere, at projektet ikke vil ændre mæng-
den af trafikalt arbejde væsentligt, mens den løbende drift
og vedligeholdelse af anlægget vurderes at indebære be-
grænsede udledninger.
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
I miljøkonsekvensrapporten er der redegjort for de forven-
tede miljø- og naturmæssige konsekvenser af anlægsprojek-
tet samt afværgeforanstaltninger, som skal iværksættes i an-
lægsprojektets hhv. anlægs- og driftsfase. Konsekvenserne
af den valgte løsning 1 (linjeføring B) er sammenfattet i det-
te afsnit. Det er vurderet, at 100 m på hver side af vejtraceet
var et passende areal i et urbant miljø i forhold til at afgræn-
se undersøgelsesområdet med henblik at beskrive sandsyn-
lige væsentlige påvirkninger på miljøet som det planlagte
vejanlæg kan afstedkomme. For flagermus er undersøgelses-
området udvidet. Lovforslaget har desuden naturmæssige
konsekvenser som følge af, at de gældende fredninger del-
vist fraviges.
9.1. Planforhold
9.1.1. Eksisterende forhold
Fingerplanen er et landsplandirektiv for hovedstadsområ-
dets planlægning udstedt iht. planlovens § 3, stk. 1. Finger-
planen fastlægger iht. planlovens § 5 j, stk. 2, en opdeling
af hovedstadsområdet i det indre storbyområde, det ydre
storbyområde, de grønne kiler og det øvrige hovedstadsom-
råde. I Fingerplanen er der foretaget afgrænsning af grønne
kiler, dels indre grønne kiler og kystkiler, dels ydre grønne
kiler. Vestvolden med tilliggende arealer er i Fingerplan
2019 afgrænset som en indre grøn kile. Det planlagte vej-
projekt krydser således en indre grøn kile.
For de grønne kiler er der fastsat bestemmelser om, at
det i kommuneplanlægningen skal sikres, at de grønne ki-
ler ikke inddrages til byzone eller anvendes til bymæssige
fritidsanlæg, jf. planlovens § 5 j, stk. 1, nr. 3, men forbehol-
des overvejende almen, ikke bymæssig friluftsanvendelse,
jf. Fingerplan 2019 § 18, stk. 1. Der kan etableres mindre
anlæg som støttepunkter til det almene friluftsliv og ske
mindre udvidelser af eksisterende anlæg til det almene fri-
luftsliv, jf. Fingerplan 2019 § 18, stk. 3. Undtagelsesvist kan
der ske udvidelser af eksisterende kulturinstitutioner, som
allerede er placeret i kilerne, jf. Fingerplan 2019 § 18, stk. 4.
I Københavns Kommunes kommuneplan er området udpe-
get som grønt område, hvilket indebærer at arealet ikke kan
bebygges eller anvendes til tekniske anlæg.
Vestvolden og de tilstødende grønne områder er endvidere
i kommuneplanen udpeget af Københavns Kommune som
”potentielt naturområde”.
Projektområdet og den planlagte vejforbindelse er delvist
beliggende inden for områder omfattet af lokalplan 609
Tingbjerg eller lokalplan 222 Tingbjerg Vest II.
9.1.2. Påvirkning i anlægs- og driftsfasen
Der er aktuelt ikke gennemført nogen offentlig planlæg-
ning, der reserverer arealer til det planlagte vejprojekt.
Projektet gennemføres via nærværende anlægslov, der se-
nere vil danne grundlag for en justering af Fingerplanen og
Københavns kommuneplan. Anlægsloven træder i stedet for
retningslinjerne, der findes i disse planer. Anlægsloven vil
desuden træde i stedet for den normale planlægningsproces,
herunder høringsfase og anden borgerinddragelse.
I forhold til den gældende planlægning indebærer projek-
tet en væsentlig påvirkning, der ikke kan afværges, idet de
gældende arealudpegninger og retningslinjer i Københavns
Kommuneplan 2019 må forventes at skulle ændres i over-
ensstemmelse med en anlægslov, hvilket vil genetablere en
formel overensstemmelse.
9.2. Natur
9.2.1. Eksisterende forhold
Projektområdet og de tilstødende arealer langs Vestvolden
kan beskrives som en blanding af parkarealer, slåede græs-
arealer, træer og krat i kombination eller på menneskeskabte
strukturer som volden, Voldgraven og forposterne. Langs
Voldalléstien findes en del gamle træer. Naturarealer i og
omkring projektområdet er beskyttet efter naturbeskyttel-
sesloven. Voldgraven er både beskyttet som vandløb og
sø. Desuden er der på strækningen en åbeskyttelseslinje. Der
er to arealfredninger i projektområdet, som bl.a. har til for-
mål at bevare områderne som parkarealer og sikre offent-
lighedens adgang. Desuden er det et formål at sikre spred-
ningskorridorer for plante og dyreliv.
Ved feltundersøgelserne er der registreret arter af padder,
flagermus, fugle m.m. i projektområdet.
Ud over de undersøgelser, som er nævnt i miljøkonse-
kvensrapporten, har Vejdirektoratet tilvejebragt yderligere
undersøgelse af flagermus i forbindelse med den afsluttede
høring, så der nu foreligger både en sommerlytning og en
sensommerlytning.
9.2.1.1. Padder
Ved registrering af rastende padder er der taget højde for
temperatur, så der er foretaget registrering af både potentiel-
le rastesteder, samt registrering af padder i både september
2020 og i november 2020. I juni 2021 blev undersøgelses-
området gennemgået igen med henblik på at registrere voks-
ne individer samt yngel i Fæstningskanalen. Undersøgelsen
af padder er udført på baggrund af Vejledning i Håndbog om
arter på Habitatdirektivets bilag IV (2007). Der blev i un-
dersøgelsen søgt efter spidssnudet frø, stor vandsalamander,
butsnudet frø, grøn frø, skrubtudse og lille vandsalaman-
23
der. Der henvises også til DCE – Nationalt Center for Miljø
og Energis teknisk anvisning til overvågning af padder.
Ved feltregistreringerne blev der fundet en skrubtudse og
en butsnudet frø, men ikke andre arter af padder, og Fæst-
ningskanalen vurderes ikke velegnet som ynglelokalitet for
padder.
Det bemærkes, at bilag IV-arten spidssnudet frø er regi-
streret i en nærliggende sø, beliggende inden for vandrings-
afstand til projektområdet. Spidssnudet frø blev dog ikke
fundet i undersøgelsesområdet, og heller ikke i artsregistre-
ringsdatabaser. Undersøgelsesområdet og de nærliggende
områder uden for undersøgelsesområdet indeholder ikke an-
dre vandforekomster, der er egnet som yngleplads for spids-
snudet frø.
9.2.1.2. Flagermus
Området indeholder en række træer, som har strukturer
i form af f.eks. hulheder og sprækker som flagermus kan
benytte som yngle- eller rastepladser. Træerne benævnes
derfor som flagermusegnede træer. Såfremt der er konkre-
te spor efter flagermus benævnes træerne som flagemustræ-
er. Træerne er undersøgt over to sæsoner. Flagermusegnede
træer blev registret i september 2020. Herefter blev der fore-
taget en lytning samt observation i juni 2021 ved hvert af de
registrerede flagermusegnede træer. I september 2022 blev
en feltundersøgelse gennemført med lyttebokse og observa-
tion. Den seneste undersøgelse af flagermus blev foretaget
den 5. og 6. september 2022.
Undersøgelser for flagermus er foretaget med baggrund i
Vejledning om Flagermus og Større veje (2011) og Håndbog
om arter på Habitatdirektivets bilag IV (2007)
Ved den første undersøgelse blev der på nær et enkelt
træ i udkanten af undersøgelsesområdet ikke registreret akti-
vitet, som indikerer, at træerne benyttes af flagermus. Det
ene træ med mulig yngleaktivitet i udkanten af undersøgel-
sesområdet fældes ikke og bliver derfor ikke påvirket af
projektet. Der blev ikke fundet yngle- eller rastepladser i
træer eller i bygninger i undersøgelsesområdet.
Ved den anden flagermusundersøgelse blev der ikke fun-
det nogen aktivitet af flagermus i de flagermusegnede træer,
og det konkluderes derfor, at undersøgelsesområdet alene
bruges af flagermus til jagt og fødesøgning. Fødesøgnings-
områder er ikke omfattet af princippet om økologisk funk-
tionalitet, som yngle- og rastepladser er.
Ud af de i alt 30 registrerede flagermusegnede træer i
undersøgelsesområdet blev der fundet ti træer med konkrete
spor efter flagermus.
Miljøkonsekvensrapporten konkluderer desuden, at områ-
det omkring undersøgelsesområdet (Vestvolden) indeholder
adskillige træer og bygninger, som kan have kvalitet som
raste- og yngleområder, der gør at området samlet set vurde-
res robust i forhold til rydning af træer inde for vejtraceet. I
forbindelse med flagermusundersøgelserne har to uafhængi-
ge flagermuseksperter, udtalt, at projektet ikke vil påvirke
den økologiske funktionalitet for flagermus i området, og
at flagermus alene bruger projektområdet til fødesøgning og
overflyvning.
Ved undersøgelserne i september 2022 blev der observeret
fem arter: dværgflagermus, troldflagermus, vandflagermus,
brunflagermus og skimmelflagermus. Heraf var troldflager-
mus en tilføjelse i forhold til den tidligere undersøgelse i
juni 2021. I 2021 blev der tillige fundet sydflagermus og
pipistrelflagermus, hvorved der i alt er registreret syv flager-
musarter i undersøgelsesområdet.
9.2.1.3. Fugle, insekter, andre dyr og planter
Der er foretaget en indledende søgning i diverse databaser
samt feltundersøgelse i juni 2021.
I Fæstningskanalen observeredes rastende troldand, grå-
and, blishøne, hættemåge og sølvmåge. Det er almindelige
og forventelige fuglearter for området. Desuden blev der
fundet enkelte arter, ved gamle træer med hulheder, f.eks.
korttået træløber og rødstjert.
Ved feltundersøgelserne blev der ikke fundet planter om-
fattet af artsfredningsbekendtgørelsen. En del plantearter,
der er vigtige som nektarkilde for insekter blev fundet. Der
blev bl.a. observeret forskellige arter af pil, tjørn, blåhat,
vild kørvel samt døvnælde. Desuden blev der bemærket en
række ikke-hjemmehørende plantearter i området. Japansk
pileurt optræder mindst ét sted nord for Fæstningskanalen,
og sildig/canadisk gyldenris er udbredt i hele området. Beg-
ge er beskrevet af Miljøstyrelsen som invasive.
Der er ikke inden for området fundet beskyttede eller
rødlistede plantearter.
9.2.1.4. Natura 2000
Natura 2000-område nr. 141, Brobæk Mose og Gentofte
Sø, er det nærmeste Natura 2000-område og ligger ca. 4,5
km fra projektet. Projektet i Tingbjerg er ikke hydraulisk
forbundet med dette Natura 2000-område.
Information om Natura 2000-områder er indhentet fra
MiljøGIS, og udpegningsgrundlaget er fremsøgt i basisa-
nalysen for det pågældende Natura 2000-område.
9.2.2. Påvirkning i anlægsfasen
9.2.2.1. Padder
Vejdirektoratet vurderer med de indbyggede afværgefor-
anstaltninger, at projektet ikke vil påvirke hverken yngle
eller rasteområder for padder på habitatdirektivets bilag
IV. Herunder at den økologiske funktionalitet for spidssnu-
det frø opretholdes både i anlægsfasen og i driftsfasen. Det
vurderes, at projektet ikke vil fragmentere passagen for
spidssnudet frø, da området i forvejen er meget fragmenteret
og indeholder mange strukturer, som f.eks. bygninger, veje,
p-pladser og stier, som besværliggør eller hindrer vandring
for spidssnudet frø. Vejdirektoratet har undersøgt og vurde-
ret, at der ikke ligger egnede yngleområder i form af f.eks.
24
mindre vandhuller for spidssnudet frø på den anden side
af vejforbindelsen mod øst i forhold til yngleområdet nord
for projektområdet. Denne vurdering understøttes af mangel
på fundet af spidssnudet frø i øst for den planlagte vejforbin-
delse, jf. databaserne www.arter.dk og naturdata.
9.2.2.2. Flagermus
Ved feltarbejdet blev der registreret 30 flagermusegnede
træer som yngle- eller rastested for flagermus, hvoraf ti
havde konkrete spor efter flagermus. Af de 30 registrerede
flagermusegnede træer fældes der fem træer i projektet. In-
gen af de fem træer, der skal fældes, har konkrete spor efter
flagermus.
Der vil efter fældning af de fem træer stadig være ca. 25
potentielle flagermustræer tilbage alene i undersøgelsesom-
rådet. Vejdirektoratet vurderer, at den naturlige succession af
træer i området, både på kort og langt sigt, samt de tilbage-
værende flagermusegnede træer, vil sikre, at den økologiske
funktionalitet i forhold til yngle- og rastesteder vil være
opretholdt i området.
Flagermusegnede træer må kun fældes i perioden 1. sep-
tember til 31. oktober, og de fem træer vil inden fældning
blive undersøgt med endoskop for at sikre, at der ikke er
enkeltindivider på træk, der uventet har taget midlertidigt
ophold. Det skal i den forbindelse henvises til forsigtigheds-
princippet og afsnit 2.3.4. d) i EU-Kommissionens ”Vejled-
ning om streng beskyttelse af dyrearter af fællesskabsbetyd-
ning i henhold til habitatdirektivet samt Miljøstyrelsens For-
valtningsplan for flagermus.
For de arter, der er fundet i området, vurderes projek-
tets fragmentering af ledelinjer i et vist omfang at ændre
flagermusenes flyveruter, selvom det ved feltobservation
ikke kunne konstateres, at flagermusene holdt sig særligt
til enkelte ledelinjer, ud over selve Fæstningskanalen. Det
vurderes, at flagermusene i anlægsfasen enten vil dreje af
før byggepladsen og følge hegnet eller vegetationen langs
byggepladsen eller ændre deres flyvehøjde. De mindre fla-
germus, dværgflagermus og pipistrelflagermus, vil forvente-
ligt flyve nærmere jorden og krydse byggepladsen ved lav
højde. Dette vurderes ikke at være risikabelt for flagermuse-
ne, da de kun er fremme i sene aften- og nattetimer, hvor der
ikke er aktiviteter på byggepladsen. Disse ændringer vurde-
res dog ikke at ville påvirke flagermusenes livsbetingelser
eller bestande.
Mulige støjforstyrrelser fra anlægsarbejder vurderes ikke
at have skadelig påvirkning for områdets arter eller bestande
af flagermus.
Der er forskel på, hvornår flagermus går i dvale, men
størstedelen er i dvale fra slut oktober, afhængigt af vejret,
til slutningen af marts. I dvaleperioden er det kun yderst
sjældent flagermus bevæger sig ud af deres rastested. Det
er i flagermusenes dvaletid i vinterhalvåret, at der kan fo-
rekomme arbejdsbelysning i arbejdstiden, der evt. midler-
tidigt kan oplyse de grønne områder omkring kanalen. I
sommerhalvåret er nætterne relativt korte, og behovet for
lys på maskinel og byggeplads vil være begrænset. Uden
for arbejdstiden vil der ikke være lys på maskinel, og lys
på byggepladserne vil ikke være væsentlig forskellig fra
den eksisterende belysning i området. Effekt på flyvende
flagermus og påvirkningen i deres vågne periode vurderes
derfor minimal.
9.2.2.3. Fugle, insekter, andre dyr og planter
Vejforbindelsen vil lægge beslag på arealer med forskellig
flora og fauna.
Anlægsarbejdet vil kunne medføre midlertidig ændret ad-
færd og spredningsmuligheder for de arter, der anvender
voldanlægget som spredningskorridor.
Anlægsfasen er midlertidig og det vurderes, at dyre- og
plantelivet naturligt vil genetablere sig på de arealer, der
anvendes midlertidigt i anlægsfasen. Arterne vil hurtigt gen-
etablere sig på de arealer, der ikke permanent inddrages
til en ny vejforbindelse, og dette understøttes yderligere af
beplantningsplanen, der skal sikre, at der genplantes arter,
som allerede er i området.
Det indgår også i projektet, at overflademulden opbevares
på stedet og skal lægges ud igen, således at den eksisterende
frøbank får mulighed for at vokse op.
9.2.2.4. Natura 2000
Det er vurderet, at projektet på ingen måde vil få en væ-
sentlig påvirkning på Natura 2000-områder, herunder natur-
typer og arter på områdernes respektive udpegningsgrund-
lag. Vurderingen gælder både udpegningsgrundlagene for
2019 og 2022 for Natura 2000-områderne. Eftersom der
ikke er hydraulisk kontakt med Natura 2000-områder, vur-
deres det derfor også, at projektet heller ikke vil påvirke
målsatte vandområder eller hindre målopfyldelse for disse.
9.2.3. Påvirkning i driftsfasen
9.2.3.1. Padder
Vejdirektoratet vurderer med de indbyggede afværgefor-
anstaltninger, at projektet ikke vil påvirke hverken yngle
eller rasteområder for padder på habitatdirektivets bilag
IV. Herunder at den økologiske funktionalitet for spidssnu-
det frø opretholdes både i anlægsfasen og i driftsfasen. Det
vurderes, at projektet ikke vil fragmentere passagen for
spidssnudet frø, da området i forvejen er meget fragmenteret
og indeholder mange strukturer, som f.eks. bygninger, veje,
p-pladser og stier, som besværliggør eller hindrer vandring
for spidssnudet frø. Vejdirektoratet har undersøgt og vurde-
ret, at der ikke ligger egnede yngleområder i form af f.eks.
mindre vandhuller for spidssnudet frø på den anden side
af vejforbindelsen mod øst i forhold til yngleområdet nord
for projektområdet. Denne vurdering understøttes af mangel
på fundet af spidssnudet frø i øst for den planlagte vejforbin-
delse, jf. databaserne www.arter.dk og naturdata.
25
9.2.3.2. Flagermus
I driftsfasen vil vejanlægget medføre en forøget fragmen-
tering af de eksisterende ledelinjer og fourageringsområder,
der i dag kun i forsvindende omfang eller evt. slet ikke er
påvirket af den eksisterende rekreative stiforbindelse. Foran-
dringen vurderes ikke at påvirke de store, ikke strukturbund-
ne flagermus, skimmelflagermus og brunflagermus, der er
kendt for at flyve højt over terræn og trækroner, og som sær-
ligt fouragere i det åbne område nord for Fæstningskanalen.
I driftsfasen vil midlertidigt inddragede arealer omkring
vejforbindelsen igen være tilplantet med blandende arter af
løvtræer m.m., som skaber et optimalt grundlag for flager-
musenes jagt efter insekter. De mindre flagermus, som er
mere strukturbundne og flyver ved lavere højder, vandfla-
germus, pipistrelflagermus og dværgflagermus, forventes at
søge nærmere terræn ved krydsning af vejforbindelsen. De
taber flyvehøjde, når der er mere end 5 m mellem trækroner-
ne i deres ledelinjer.
Vejforbindelsen projekteres til en fartgrænse på 40 km/t,
og ved denne hastighed vurderes alle arter af flagermus at
kunne navigere omkring køretøjerne, selvom de flyver nær-
mere terræn. Projektet vurderes derfor ikke at føre til øget
dødelighed blandt flagermus som følge af trafikdrab.
Det vurderes, at udformningen af broen over Fæstningska-
nalen vil tillade de små flagermus samt vandflagermus at
forsætte deres flyverute under broen, hvor de store arter
og arter, der flyver ved mellemhøjde, vil løfte sig over
broen. Dette vurderes ikke væsentligt at ændre deres flyve-
mønstre eller fouragering langs Fæstningskanalen.
Støjpåvirkningen fra projektet vil være sammenlignelig
med andre veje i området, og vurderes ikke at have væsent-
lig påvirkning af områdets økologiske funktionalitet. Vejstø-
jen vurderes heller ikke at være af en sådan karakter, at den
vil påvirke de udpegede sommerrastepladser eller yngleko-
lonien af dværgflagermus.
Belysning af vejen kan medføre forstyrrelser for nogle
arter af flagermus. Dette forhold er særligt gældende for
vandflagermus og skal indtænkes i projektet. Omvendt kan
vejbelysning også tiltrække insekter, som gør andre arter af
flagermus glade for at jage ved belysning. Vejdirektoratet vil
minimere påvirkning af lys fra vejen til grønne områder. I
forbindelse med belysning af vejen skal der ved udvælgelse
af belysning af vejen i det nattemørke område tages hensyn
til, at belysningen ikke forstyrrer flagermus.
Samlet vurderes området at være robust med hensyn til
flagermusenes livsbetingelser, også ved rydning af træer in-
den for projektområdet. Ligeledes er inddragelsen af grønne
fourageringsarealer så lille, at det ikke vurderes at have en
indflydelse på det samlede områdes funktion som fødesøg-
ningsområde for flagermus.
9.2.3.3. Fugle, insekter, andre dyr og planter
I driftsfasen forventes fugle i området dog at have gen-
etableret sig i de genplantede arealer. Arterne fundet i om-
rådet er almindelige for parklignende omgivelser og ikke
specielt følsomme over for menneskepåvirkning, støj eller
trafik.
Spredningskorridorer er linjer i landskabet, der giver læ,
skjul, fugtighed og fødemuligheder for de dyr og fugle,
der bevæger sig rundt i landskabet. Vejen vurderes ikke at
ville skabe isolering af bestande. Det vurderes essentielt
for spredningsmulighederne, at dyr kan krydse under broen
langs Fæstningskanalen.
9.2.3.4. Natura 2000
Det er vurderet, at projektet på ingen måde vil få en væ-
sentlig påvirkning på Natura 2000-områder, herunder natur-
typer og arter på områdernes respektive udpegningsgrund-
lag.
Vurderingen gælder både de gældende udpegningsgrund-
lag og de komne udpegningsgrundlag for Natura 2000-om-
råderne. Eftersom der ikke er hydraulisk kontakt med Na-
tura 2000-områder, vurderes det derfor også, at projektet
heller ikke vil påvirke målsatte vandområder eller hindre
målopfyldelse for disse.
9.2.4. Afværgeforanstaltninger
For anlægsfasen gælder en række forhold, der skal be-
grænse miljøpåvirkningerne på natur og arter.
Det areal, der midlertidigt inddrages til byggeaktiviteter,
er minimeret og eksisterende træer bevares i videst muligt
omfang. Der etableres beskyttelse omkring de træer i ar-
bejdsområdet, der ikke fældes.
Endvidere indrettes arbejdsområdet så vidt muligt, så at
antallet af træer, der skal fældes, begrænses.
Der opsættes paddehegn til afskærmning af arbejds- og
byggepladsen med henblik på at undgå individdrab. Vejdi-
rektoratet vil i forbindelse med detailprojekteringen ansøge
Miljøstyrelsen om dispensation fra artsfredningsbekendtgø-
relsen til flytning af skrubtudse og butsnudet frø. Vejdirek-
toratet vil konsultere en paddeekspert i forbindelse med
ansøgning om dispensation fra artsfredningsbekendtgørelse,
samt til anvisning af placering af paddehegn og planlægning
af tilsyn med paddehegn.
Arbejds- og materielpladsen skal gennemsøges for padder
efter paddehegn er opsat og før selve anlægsarbejdet sættes i
gang. Evt. fund af padder skal flyttes til en egnet lokalitet i
nærområdet.
Vejdirektoratet vil føre løbende tilsyn med paddehegn og
løbende undervejs i anlægsperioden eftersøge og flytte pad-
der ud af anlægsområdet, såfremt der er nogen, der forvilder
sig derind. De træer, som fældes i projektet, skal efterlades
i nærområdet så vidt muligt, så evt. padder kan raste under
stammerne.
Af hensyn til flagermus og redeliggende fugle fældes træ-
er i september eller oktober måned, dvs. uden for ynglesæ-
sonen og flagermusenes vinterdvale.
26
Vejdirektoratet vil benytte den bedste tilgængelige metode
til at sikre individbeskyttelsen i forbindelse med fældningen
af træerne. Derfor inspiceres de fem flagermusegnede træer
med endoskop umiddelbart inden fældningen for at sikre,
at der ikke er enkeltindivider på træk, der uventet har taget
midlertidigt ophold.
I tilfælde af fund af rastende flagermus på dette tidspunkt
kontaktes relevante myndigheder og fagfolk, og der træffes
forholdsregler for at sikre, at der ikke sker skade på flager-
mus ved fældningen. Dette inkluderer metoder som udslus-
ning, aftenfældning og etapevis fældning, afhængigt af de
konkrete omstændigheder (herunder tidspunkt). Der foreta-
ges ansøgning om dispensation fra Miljøstyrelsen, hvis det
ikke er muligt at undgå risiko eller forstyrrelse af individuel-
le flagermus.
Vejdirektoratet vil, efter et forsigtighedsprincip, veterani-
sere to træer for hvert flagermusegnet træ, der bliver fæl-
det. Dette afværgetiltag skal sikre, at områdets økologiske
funktionalitet for flagermus bevares efter, at projektet er
gennemført. Veteraniseringen skal foretages minimum 6
mdr. forud for, at de eksisterende flagermusegnede træer
fældes.
Der vil ske en hurtig retablering af de midlertidigt berørte
områder for at fremskynde genindvandring af planter og dyr
og Vestvoldens funktion som spredningskorridor. Afgravet
muldjord (med frøbank) opbevares under anlægsarbejdet i
projektområdet og genudlægges på stedet efterfølgende.
Der skal inden anlægsarbejdet igangsættes, udarbejdes
en reetableringsplan eller en beplantningsplan for projek-
tet. Denne skal udføres, så der er sammenhæng med den
eksisterende plejeplan for Vestvolden og med hensyn til
landskabelige, kulturhistoriske og biologiske forhold. I pro-
cessen inddrages bl.a. Naturstyrelsen, Slots- og Kulturstyrel-
sen og Københavns Kommune.
Som afværgeforanstaltning indgår en hurtig retablering
med genbrug af muld fra projektområdet og genplantning
af området. Begge dele forventes i nogen grad at reducere
påvirkningerne fra en ny vejforbindelse. Vejanlægget er des-
uden projekteret, så det i fremtiden vil være muligt for dyr at
passere under broen.
I beplantningsplanen skal der være særlig opmærksomhed
på, at eksisterende ledelinjer skal bevares ved reetablering
af beplantningen. Dertil inkluderes i beplantningsplanen, at
torsoer fra fældede træer genplantes, så de kan skabe fla-
germusvenlige strukturer i den reetablerede beplantning og
bidrage til at skabe diversitet i vegetationsstrukturen. Lige-
ledes vil det bidrage til at bevare kvaliteten af fouragerings-
området.
Endelig er det af betydning for flagermus, at belysningen
i drifts- og anlægsfasen holdes inde på vejen. Der etableres
ikke belysning, der kan oplyse Fæstningskanalen af hensyn
til jagende vandflagermus.
Design og udførselsmetode for bro- og vejdelen af vejfor-
bindelsen sikrer endelig, at Fæstningskanalen ikke berøres i
forbindelse med anlægsarbejdet.
På baggrund af de gennemførte miljøkonsekvensvurderin-
ger og de forudsatte afværgeforanstaltninger er det vurderin-
gen, at gennemførelsen af anlægsprojektet kan ske inden for
rammerne af artikel 6, stk. 3, i Rådets direktiv 92/43/EØF
af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr
og planter (habitatdirektivet), naturbeskyttelseslovens § 29
a, herunder artfredningsbekendtgørelsen, samt § 6 a, stk. 1
og 2, og § 7 i lovbekendtgørelse nr. 265 af 21. marts 2019
om jagt og vildtforvaltning, der gennemfører artsbeskyttel-
sen i habitatdirektivets artikel 12 og Europaparlamentets
og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om
beskyttelse af vilde fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet).
9.3. Kulturhistorie, kulturarv og fredede fortidsminder
9.3.1. Eksisterende forhold
Vestvolden er omfattet af beskyttelsesbestemmelserne i
museumsloven.
Københavns Museum har udført en arkivalsk kontrol af
projektområdet ud fra de tilgængelige registranter og arkiva-
lier. Det viser sig, at der findes væsentlige arkæologiske
interesser i det berørte område. Det fredede fortidsminde,
Vestvolden, vil blive direkte berørt af projektet. Desuden er
projektområdet beliggende i nærheden af Utterslev Mose,
der er et areal med kendt aktivitet fra flere forhistoriske
perioder, bland andet flere erkendte stenalderbopladser. Li-
geledes findes der en gravhøj direkte syd for det planlagte
projektområde, ligesom den historiske landsby, Husum, lig-
ger i nærområdet.
Samlet set er der således stor sandsynlighed for, at der
på arealet kan findes væsentlige arkæologiske spor, udover
Vestvolden, der vil skulle undersøges af Københavns Muse-
um, inden de kan fjernes i forbindelse med et eventuelt
fremtidigt anlægsarbejde. Derfor udføres der efter aftale
med Københavns Museum en arkæologisk forundersøgelse,
og eventuelt arkæologiske udgravninger, inden anlægsarbej-
det starter.
9.3.2. Påvirkning i anlægs- og driftsfasen
Gennembruddet af Vestvolden, forpost-arealerne og omgi-
velserne vurderes at blive en væsentlig påvirkning på disse
kulturhistoriske værdier. En ny vejforbindelse vil gennem-
skære volden og yderkanten af fæstningens forpostareal,
fæstningsskråningen. Den vil få en dominerende påvirkning
på oplevelsen af fæstningsområdet, i strid med fredningens
formål.
Projektet er gennem designfasen tilpasset med henblik på
at mindske påvirkningen. Den valgte linjeføring, hvor vejen
slår en bue mod Vest, flytter gennemgravningen til udkan-
ten af fæstningsskråningen og uden om våbenpladsen. Den
valgte linjeføring vil dog også gennembryde volden og til-
stedeværelsen af vejen og broen vil påvirke oplevelsen af
omgivelserne i væsentlig grad.
27
9.3.3. Afværgeforanstaltninger
Projektet er designet og planlagt med et minimum af are-
alinddragelse. Der er desuden gennemført arkivalsk kontrol,
og i den videre planlægning skal der indgås aftaler med
Københavns Museum om arkæologisk forundersøgelse og
eventuelt arkæologiske udgravninger på det beskyttede for-
tidsminde, inden anlægsarbejder starter.
Desuden skal Københavns Museum være tilknyttet an-
lægsarbejdet, hvor der kan gøres nye arkæologiske fund. I
projektområdet skal omgivelserne retableres, så vidt det er
muligt til de terrænoverflader, der findes i dag. Der foreta-
ges også gentilplantning.
9.4. Landskab og byrum
9.4.1. Eksisterende forhold
Vestvolden er velbevaret og passerer igennem et afveks-
lende landskab med forskellige landskabsformer og terræ-
ner. Mod Rødovre i syd er der et let bølgende moræneland-
skab, der længere mod øst tager form af en blød bakke. Den-
ne falder relativt stejlt ned mod Harrestrup Ådal og det
åbne, flade landskab, hvor projektområdet og den del af
Vestvolden, der indgår i denne miljøkonsekvensvurdering,
er beliggende.
Vestvolden og de grønne områder langs med denne frem-
træder som et skov- og kratbælte eller en mosaik, der va-
rierer mellem skovbevoksninger/blandingsskov, åbne græs-
arealer, kolonihaveområder, legepladser, klippede plæner,
mindre arealer med fælledgræs, som er mellemhøjt groft
græs med indslag af anden flora, græsklædte skråninger og
solitære træer.
Nord for Vestvolden og Fæstningskanalen mod Tingbjerg
går den tætte beplantning over i større parklignende arealer
med spredt beplantning af blandede løvtræer og buske.
Langs sydsiden af volden løber den sammenhængende
gang- og cykelsti, Voldalléstien, parallelt med volden. Den-
ne var oprindeligt fremryknings- og forsyningsvej for solda-
terne. I dag er stien indrettet til national cykelsti, der bl.a.
forbinder Utterslev Mose med Avedøre.
Umiddelbart øst for den planlagte vejforbindelse, inden
for projektområdet, ligger i dag en fælles nord-sydgående
gang- og cykelstiforbindelse. Denne går på tværs af Vestvol-
den og Fæstningskanalen og forbinder Tingbjerg og Husum.
Byrummet nord og nordøst for projektområdet er præget
af et fladt terræn bestående af de tidligere marker nord for
Husum landsby.
Nord for Fæstningskanalen ligger H/F HusumHave som
et langsgående bælte af kolonihaver. Umiddelbart nord for
kolonihaverne ligger bydelen Tingbjerg, der hovedsageligt
består af treetages boligblokke, enkelte rækkehuse i én etage
og et højhus i 12 etager. Bebyggelsesstrukturen i Tingbjerg
er præget af en åben opbygning omkring store grønne fælles
gårdrum med Tingbjerg Skole i midten og børneinstitutioner
spredt rundt i bydelen.
Syd for Vestvolden, øst for Bystævnet ligger etageboligbe-
byggelsen Kobbelvænget. Bebyggelsen er et eksempel på
en funktionalistisk parkbebyggelse, der rummer store byg-
ningsmæssige og landskabelige kvaliteter. Langs Vestvolden
er byggeriet opført som nord-syd orienterede boligblokke i
syv etager. Syd herfor, langs Bystævnet består bebyggelsen
af boligblokke i tre etager. Bygningerne er trukket langt ud
mod de omgivende veje.
På vestsiden af Bystævnet ligger et kommunalt central-
køkken, Københavns Madservice, rækkehuse til funktionær-
boliger samt aktivitetscenter og en daginstitutionsbygning.
9.4.2. Påvirkning i anlægsfasen
I anlægsfasen vil projektområdet blive præget af de til
denne fase knyttede aktiviteter, dvs. byggeplads, oplag af
materiel og anlægsarbejder. Disse aktiviteter vil være visuelt
dominerende og byggehegnet skabe en fysisk barriere i par-
kområdet. I dagtimerne vil der være en del støj fra anlægs-
trafik og fra entreprenørmaskiner.
Byggeplads og byggeaktiviteter vil dominere både indblik
udefra – fra Tingbjerg og Husum, og blive set og oplevet
langs dele af Vestvolden og den grønne korridor omkring
den. Lette trafikanter i området vil blive omdirigeret i an-
lægsperioden, og forbindelser langs og på tværs af Fæst-
ningskanalen vil være lukket ved byggepladsafgræsning.
Projektet indebærer, at området skal ryddes for alt vegeta-
tion indenfor arbejdsarealet. Der skal fældes ca. 40 træer. I
tillæg til de 40 registrerede træer, der skal fældes, kommer
en del mindre, men dog værdifulde træer/høje buske og en
del krat. Ombygningen af krydset med Voldalléstien medfø-
rer, at der skal fældes 6 allétræer. I anlægsfasen beskyttes
der 7 træer langs Voldalléstien, som kommer til at være i
nærheden af byggeplads/arbejdsarealer.
Ud af de ca. 40 træer, som skal fældes, er der 3 træer, som
er udpeget som bevaringsværdige i lokalplanen for Ting-
bjerg. Københavns Kommune skal meddele dispensation til
fældning og vil forventelig i den forbindelse stille vilkår om
erstatningstræer. Bevaringsværdige træer, som ikke fældes,
men er placeret i nærheden af arbejdsarealer for den nye
vejforbindelse, skal beskyttes i anlægsfasen (ca. 15 træer).
Der er ikke nogen sammenfald mellem de træer der fældes
som beskrevet ovenstående med de mindre træer som poten-
tielt egner sig til sommerophold for flagermus.
Det er planlagt, at overflademulden opbevares forskrifts-
mæssigt på stedet og lægges ud igen, således at den eksister-
ende frøbank får mulighed for at vokse op. Genetablering
af beplantning, som inddrages midlertidigt i arbejdsarealer
er desuden medregnet i projektet. Det betyder, at dyre- og
plantelivet langs vejen vil genetablere sig. Byggepladsarea-
let indrettes desuden således, at arealinddragelse er minime-
ret.
Den midlertidige arealinddragelse under anlægsarbejdet
vurderes derved ikke at være en væsentlig forringelse af om-
rådet, men vil opleves som en betydelig visuel barriere i de
grønne områder. Påvirkning vurderes derfor som moderat.
28
9.4.3. Påvirkning i driftsfasen
Den primære visuelle påvirkning på de nære omgivelser
vil overvejende være fra tilstødende arealer mod vest og
mod øst af den planlagte vejforbindelse. På kort og mellem-
lang afstand vil den visuelle påvirkning primært være fra
nord og fra syd.
Fra Voldalléstien, vest og øst for projektområdet, vil den
eksisterende og den nye genetablerede beplantning delvist
skærme for indsynet til den nye vejforbindelse.
Ud over selve vejanlæggets visuelle påvirkning kommer
påvirkningen fra trafikken i bevægelse på den nye vejforbin-
delse og tilstødende vejnet.
I projektområdet og i umiddelbar tilknytning hertil, vil
den planlagte vejforbindelse være visuelt dominerende. Det-
te aftager dog relativt hurtigt i takt med at afstanden til vej-
forbindelsen øges grundet den omkringliggende vegetations
afskærmende påvirkning.
Anlægget vil påvirke de landskabelige værdier i betydeli-
ge grad og vil være dominerende, set fra alle sider, særligt
fra syd hvor vejen vil være mest synlig. Vejforbindelsen vil
fremstå dominerende, også set fra de omkringliggende be-
boelser. Der vil ske en opdeling af fortidsminde og parkom-
råder, og de overordnede strukturer i landskabet vil blive
forstyrret.
Områdets stiforbindelser tilpasses de nye forhold, hvilket
påvirker den landskabelige oplevelse af parkområdet.
Syd for voldgraven vil vejforbindelsens spunsvægge ska-
be en barriereeffekt i landskabet og medføre en fysisk opde-
ling af Vestvolden og det grønne område.
9.4.4. Afværgeforanstaltninger
Det indgår i anlægsfasen, at terræn og beplantning om-
kring forbindelsen retableres hurtigt, og så vidt muligt med
samme udformning og samme arter som i dag.
Retableringen og udarbejdelse af endelig planteplan i de-
tailprojekteringsfasen skal ske efter en samlet plan i forlæn-
gelse af plejeplanen for Vestvolden og med hensyn til både
landskabelige, kulturhistoriske og biologiske forhold. I pro-
cessen inddrages bl.a. Naturstyrelsen, Slots- og Kulturstyrel-
sen og Københavns Kommune.
I retableringen indgår genetablering af en hensigtsmæssig
og hjemmehørende beplantning samt retablering af stifor-
bindelser.
I projektet er der medtaget etablering af rækværk langs
toppen af spunsvægge i begge løsningsforslag, som vil for-
hindre faldulykker og vil muliggøre rekreativ brug af det
grønne område langs spunsvægge.
Herudover kan man i driftsfasen overveje en begrønning
og/eller en beklædning eller maling af spunsvæggen for at
reducere dennes visuelle påvirkning.
9.5. Materielle goder
9.5.1. Eksisterende forhold
I tilknytning til Vestvolden ligger en korridor af parklig-
nende grønne områder med forskellige faciliteter for borger-
ne. Nord for projektområdet ligger bebyggelserne Tingbjerg
og Utterslevhuse. Syd for projektområdet ligger to bebyg-
gelser, Voldparken og Bystævneparken.
9.5.2. Påvirkning i anlægsfasen
Hvis projektet gennemføres, forventes en anlægsperiode
på lidt over et år med byggeplads og byggeaktiviteter i
projektområdet. Byggepladsen vil støje i et vist omfang og
spærre adgange på langs og på tværs, hvilket kan påvirke
brugen af de grønne områder, inkl. kolonihaver og legeplad-
ser. Selv om der vil være en del støj og trafikgener, vurderes
det ikke at være til væsentlig gene for brugen eller værdien
af de omtalte områder.
9.5.3. Påvirkning i driftsfasen
Projektets gennemførelse vurderes at få en væsentlig på-
virkning på de grønne faciliteter, inkl. parkfunktioner. Le-
gepladsen vil komme til at ligge ved siden af vejen. Vej-
forbindelsen har en boligpolitisk baggrund, idet den skal
forbinde Tingbjerg og Bystævneparken syd for volden som
én bydel med fælles faciliteter. Desuden vil bydelen Ting-
bjerg få to adgangsveje, hvilket vil forbedre den trafikale
adgang og skabe større tryghed, m.v. Dette vurderes samlet
set at være et væsentligt løft til Tingbjerg, dvs. en positiv
påvirkning. Der er således både positive og mindre positive
påvirkninger i driftsfasen.
9.5.4. Afværgeforanstaltninger
I anlægsfasen omdirigeres gående og cyklende trafik i og
omkring projektområdet. I driftsfasen er der ikke identifice-
ret særlige afværgeforanstaltninger.
9.6. Lysforhold
9.6.1 Eksisterende forhold
Den planlagte nye vejforbindelse vil gå gennem et fredet,
grønt område, hvorimod de to tilkørselsveje (Ruten og By-
stævnet) går gennem bymæssig bebyggelse. Det skaber for-
skellige lysmæssige hensyn.
9.6.2. Påvirkning i anlægsfasen
I anlægsfasen vil lyspåvirkning afhænge både af indret-
ning af byggepladsen og anlægsperioden. Der skal være
belysning på byggepladsen, når der arbejdes i perioder uden
dagslys. Der vil desuden blive oprettet belysning i henhold
til de nødvendige aktiviteter inden for arbejdsarealer i de
mørke perioder. Samtidig vil der være lys på det maskinel,
der anvendes til arbejdet.
9.6.3. Påvirkning i driftsfasen
I driftsfasen vil lyset fra den planlagte vejforbindelse have
en væsentlig påvirkning på den landskabelige oplevelse af
området, både for dyr og planter. Disse påvirkninger skal
afværges ved justering af lysdesign.
29
I driftsfasen vil vejbelysningen og billygterne påvirke om-
givelserne i større eller mindre grad, idet der vil blive et
væsentligt spild af lys fra vejforbindelsen til de omgivende
grønne arealer, hvilket i forhold til i dag må vurderes at være
en væsentlig påvirkning på den landskabelige oplevelse af
området, såvel som for planter og dyr.
9.6.4. Afværgeforanstaltninger
Påvirkninger af lysforhold kan i væsentligt omfang be-
grænses ved justering af lysdesign. Ud over den generelle
begrænsning af spildlys og miljøpåvirkning skal der indgå
landskabelig indpasning, også af belysningen og udstyret
hertil. Dette inkluderer, at belysningen tilpasses for at mini-
mere påvirkningen af bl.a. flagermus.
Lysmasterne vil placeres i fortovets forkant eller cykelsti-
ens forkant, og armaturet placeres på en lang arm ind over
kørebanen, hvilket vil skabe lys på vejbanen og minimere
spildlys til omgivelserne. Vejbroens sider og vejforløbet
gennem det grønne område kan afskærmes for billys, så
det fysisk forhindres i at belyse volden og parkområdet. Det
vil også blive overvejet, om belysning kan bruges strategisk
til at forebygge, at flagermus krydser vejen i højde med
biltrafikken.
I anlægsfasen skal belysning ske ifølge en plan, der sikrer,
at belysning afskærmes, spildlys uden for pladsen undgås,
samt at der gennemføres en effektiv lysstyring, så belysnin-
gen på byggepladsen kun er tændt i de mørke perioder,
og kun når der arbejdes på byggepladsen. Herudover anbefa-
les det at anvende varm byggepladsbelysning på maksimalt
3000 Kelvin.
Der skal i forhold til driftsfasen udarbejdes en belysnings-
plan i samarbejde med Københavns Kommune, der forfiner
løsningerne for belysning, således at denne er tilpasset nabo-
skabet med de grønne omgivelser. Dette kan gennemføres
uden at gå på kompromis med trafiksikkerhed og tryghed.
For at minimere lysforurening/lysspild til de grønne om-
givelser og skabe en harmonisk overgang mellem de for-
skellige belysningsformer på henholdsvis Bystævnet og Ru-
ten, opdeles belysningen på den nye vejforbindelse i zoner,
hvor de yderste tilkørselszoner fra henholdsvis Bystævnet
og Ruten udgør en højere belysningsklasse svarende til for-
bindelsesvejene, mens den midterste zone over volden be-
lyses mindre, som belysningsklasse E2 og bearbejdes mere
restriktivt i forhold til lysforurening og spildlys.
I detailprojektet vil der sørges for at masterne placeres
i fortovets forkant eller cykelstiens forkant, og armaturet
placeres på en lang arm ind over kørebanen, hvilket vil
skabe mest lys på vejbanen og mindst spildlys til omgivel-
serne. Armaturerne skal som minimum placeres på en lang
arm, der rækker ind over kørebanerne. Derved belyses vej-
banen bedre og der bliver mindre spildlys til omgivelserne.
I detailprojektet skal desuden undersøges hvordan af-
skærmning af billys om natten kan implementeres.
Ved implementering af disse afværgeforanstaltninger vil
den nye vejforbindelses belysning få en mindre påvirkning
på miljøet i driftsfasen.
9.7. Trafikale forhold
9.7.1. Eksisterende forhold
Tingbjerg/Utterslevhuse og bydelen Bystævneparken ud-
gør to store, i dag adskilte, boligområder i den nordlige del
af Københavns Kommune. På trods af de store omkringlig-
gende veje, er områderne svært tilgængelige. Det gælder
særligt Tingbjerg. I dag er der kun adgang for biler til og
fra Tingbjerg via krydset Ruten/Åkandevej. Dette isolerer
området fra resten af byen.
Forbindelser på tværs af Vestvolden er i dag placeret ved
vejene Mørkhøjvej eller Åkandevej, hvor det er muligt med
bil at krydse voldanlægget og dermed komme fra det ene
boligområde til det andet. Der er kun vejadgang via krydset
mellem Ruten og Åkandevej i bydelens sydøstlige hjørne.
Kommer man fra syd, kan man komme ind på Ruten enten
fra Hillerødmotorvejen eller fra Åkandevej. Fra nord kan
Ruten ikke tilgås via Hillerødmotorvejen, idet der ikke er
nordlige rampeanlæg. Kommer man fra nord, er den eneste
adgang en omvej via Høje Gladsaxevej.
Syd for Vestvolden ligger den nordlige del af Husum. Om-
rådet betjenes af Mørkhøjvej og Frederikssundsvej. Ligesom
Tingbjerg er bydelen domineret af store boligbyggerier og
betjenes bl.a. via vejen Bystævnet, der er en lokalvej, der
leder fra den sydlige del af boligområdet og op mod nord,
og ender ved Vestvolden.
Bystævnet er en bred, tosporet lokalvej med bustrafik,
skillerabatter, cykelstier og fortov. Vejudlægget er knap 30
m bredt, og kørebanebredden er ca. 11,5 m.
I og omkring projektområdet er der desuden et netværk af
gang- og cykelstier.
9.7.2. Påvirkning i anlægsfasen
Anlægsfasen vil medføre en stigning i trafikken i området
omkring Tingbjerg og Husum Nord. Særligt vil mængden
af tung trafik stige i forbindelse med bortskaffelse af jord
og levering af byggematerialer. Herudover forventes daglig
arbejdskørsel til og fra byggepladsen. Den genererede byg-
getrafik vil variere gennem anlægsfasernes aktiviteter. Det
endelige trafikmønster vil først blive kendt, når en entrepre-
nør er knyttet til opgaven, og anlægslogistikken bliver ende-
ligt fastlagt.
9.7.3. Påvirkning i driftsfasen
Det kan forventes, at trafikbelastningen på den nye vejfor-
bindelse vil være ca. 8.200 køretøjer pr. hverdagsdøgn. Der
forventes en spidstimetrafik på ca. 550 køretøjer/t. Dette
kan hovedsageligt henføres til en overflytning fra og aflast-
ning af Åkandevej, hvor trafikbelastningen falder fra 12.000
køretøjer pr. hverdagsdøgn til 6.930 køretøjer pr. hverdags-
døgn, dvs. med 5.500 køretøjer pr. hverdagsdøgn.
Trafikken på Langhusvej og den vestlige ende af Ruten vil
stige markant, mens trafikken på Terrasserne vil falde. Des-
uden vil trafikbelastningen på den vestlige del af Ruten stige
30
fra ca. 2.600 køretøjer pr. hverdagsdøgn til 7.800 køretøjer
pr. hverdagsdøgn.
På Husumsiden vil den nye vejforbindelse medføre en
markant trafikstigning på Bystævnet. Her forventes trafik-
ken at stige med ca. 60 pct. i forhold til Basis 2035. Der-
imod falder trafikken med ca. 50 pct. på Åkandevej og
Gadelandet. Desuden aflastes krydsene Åkandevej/Ruten og
Åkandevej/Gadelandet. I krydset Gadelandet/Bystævnet vil
den samlede trafikmængde til gengæld stige med ca. 10-15
pct. Dette dækker over store ændringer i de enkelte trafik-
strømme i dette kryds: I Basis 2035 er trafikmængden på
Gadelandet ca. 30 pct. større end på Bystævnet. Efter etable-
ring af en ny vejforbindelse er trafikmængden på Gadelan-
det derimod kun ca. halvt så stort som på Bystævnet. Det
vil blive nødvendigt at undersøge trafikafviklingen i dette
kryds og etablere nødvendige foranstaltninger for at kunne
håndtere ændringen i trafikken.
I omgivelserne, ved tilslutning til Frederikssundsvej, er
der på Islevhusvej beregnet en forskel på +700 køretøjer
og på Storegårdsvej +1.700 køretøjer. På Frederikssundsvej
forventes en forskel på +500 køretøjer nordvest for Store-
gårdsvej og -600 køretøjer sydøst for Storegårdsvej. Disse
ændringer er alle små, og forventes ikke at påvirke den
trafikale afvikling markant.
For hovedstadsområdet som helhed vil den nye vejforbin-
delse ifølge beregningerne kun medføre marginal forskel i
antallet af bilture, ca. +400 ture pr. hverdagsdøgn.
I øvrigt viser beregningerne, at den nye vejforbindelse
hovedsageligt vil blive brugt af trafik til og fra Tingbjerg
eller Bystævnet. Gennemkørende trafik vil kun udgøre ca.
900 køretøjer pr. hverdagsdøgn svarende til ca. 10 pct. af
trafikken på forbindelsen.
Bløde trafikanter, der skal til eller fra Tingbjerg, vil med
den nye vejforbindelse opleve en øget fremkommelighed, da
den nye forbindelse vil skabe en ny mulighed for at krydse
Vestvolden. Vejen er designet med bred cykelsti og fortov,
og den skiltede hastighed på vejen er lav. Det vil derved
være trafikalt trygt for cykler og fodgængere.
Bløde trafikanter, der færdes langs Voldalléstien eller de
mange øvrige stier i området, der krydser den nye forbindel-
se, vil derimod opleve vejen som en barriere, der forringer
deres fremkommelighed.
9.7.4. Afværgeforanstaltninger
I anlægsfasen vil der blive indarbejdet trafikafviklingspla-
ner med fokus på god fremkommelighed og god trafiksik-
kerhed i det omkringliggende vejnet og stinet, herunder
afskærmning, afmærkning, skiltning, omdirigering af trafik-
ken og infotavler. Desuden vil det blive sikret, at byggetra-
fik sker i normal arbejdstid.
I driftsfasen skal Københavns Kommune se nærmere på
trafikale foranstaltninger i oplandet til projektområdet, der
vil afværge den øgede trafikmængde, særligt på den vestlige
del af Ruten og langs Bystævnet.
Det anbefales at fjerne de eksisterende indsnævringer i
Ruten, tre i alt, og etablere vejbump i stedet for. Placerin-
gen af de nye vejbump skal defineres med henblik på place-
ring af de eksisterende vejbump og jf. vejreglers anbefalin-
ger. Bystævnet anbefales endvidere fartdæmpet til 40 km/t
ved etableringen af vejbump i strækningen mellem Kobbel-
vænget og Gadelandet. Det kan desuden overvejes at udvide
fortovene og evt. cykelstier i denne strækning, idet de er ret
smalle.
Det anbefales at udføre kapacitetsberegninger i krydsene
Bystævnet/Gadelandet og Storegårdsvej/Frederikssundsvej
med de fremtidige trafikmængder ved etablering af den
nye vejforbindelse. Det anbefales også at vurdere den nuvæ-
rende krydsgeometri og trafikafvikling med henblik på at
etablere de nødvendige foranstaltninger og tiltag, eventuelt
ny krydsudformning, for at kunne håndtere ændring i trafik-
mængder og -strømme.
9.8. Støj og vibrationer
9.8.1. Eksisterende forhold
I dag er området omkring Vestvolden ikke belastet med
vejstøj over 55 dB.
De nordøstlige boligområder i Tingbjerg påvirkes af støj
fra Hillerødmotorvejen. Her er en del af området belastet
med vejtrafikstøj i intervallet mellem 60 og 65 dB, dvs.
over den vejledende grænseværdi på 58 dB. Ellers ligger
størstedelen af Tingbjerg i intervallet fra 55-60 dB eller
lavere. Her er det fordelingsvejene i området, som bidrager
til støjbelastningen.
De større veje i området, Åkandevej og Ruten, bidrager
alene til støjbelastningen på boligerne i randbebyggelsen til
disse veje. Det samme gælder for de primære fordelingsveje
Langhusvej, Gavlhusvej og Terrasserne. Støjudbredelsen fra
trafikken på Mørkhøjvej påvirker ikke Tingbjerg.
Boligområderne syd for Vestvolden, i Husum, er i dag
ikke støjbelastede.
9.8.2. Påvirkning i anlægsfasen
Under anlægsarbejdet vil der være perioder med støj for
de omkringboende. Oplevelsen afhænger i høj grad af, om
der sker samtidig anvendelse af maskiner, af afstanden til
de berørte beboere samt vejrforholdene den enkelte dag. I
stor afstand fra en støjkilde er vejrforholdene af afgørende
betydning for den oplevede støjbelastning.
Der kan især ved spunsarbejder forventes høje støjniveau-
er ved de nærmeste naboer og at der vil kunne forekom-
me overskridelser af støjgrænsen for anlægsarbejder på 70
dB(A) her. Ved kolonihaverne i H/F HusumHave vil der, på
grund af den korte afstand til byggepladsen, generelt kunne
opleves høje støjniveauer under de mest støjende anlægsar-
bejder.
I forbindelse med anlægsfasen vil der blive en øget mæng-
de trafik i området i form af lastbiler, der kører med an-
lægsmaskiner, materialer, jord m.v. Der vurderes i de mest
31
trafikerede perioder en stigning i hverdagsdøgntrafik på By-
stævnet på 15-23 lastbiler, mens der for Ruten forventes en
stigning på 16-24 lastbiler.
På baggrund af afstanden til de nærmeste naboer vurderes
der ikke at være risiko for, at de kan opleve vibrationsge-
ner i forbindelse med anlægsarbejderne ved de nærmeste
boliger. Kolonihaverne i H/F HusumHave er placeret i en
afstand tættere på byggepladsen end 25 m, hvorfor der skal
være særlig fokus på vibrationsniveauerne her i forbindelse
med spunsarbejderne.
9.8.3. Påvirkning i driftsfasen
Trafikstøj, når vejforbindelsen er i drift, er vurderet for et
influensområde omkring Tingbjerg og Husum og ud fra en
sammenligning af den beregnede trafik i året 2035 med og
uden den planlagte vej.
Ifølge beregningsresultaterne vil de største ændringer i
støjbelastningen ske i nærområderne omkring den nye vej-
forbindelse, hvor et 50-60 m bredt bælte på begge sider af
vejen bliver belastet med et støjniveau på 58-63 dB.
Også langs den vestlige del af Ruten, hvor trafikstignin-
gen er markant, stiger støjniveauet. Her er belastningen på
facaderne ud mod Ruten på mellem 63 og 68 dB i løsnings-
forslaget, hvor belastningen i basisscenariet var mellem 58
og 63 dB på flere af facaderne. Det ses også af støjkortene,
at bebyggelsen langs Ruten har en facade med under 58 dB.
På Langhusvej, hvor trafikken forøges med ca. 50 pct.,
er der en forøget støjbelastning på facaderne mod vejen på
op til 3 dB. Men også her er der fortsat en stille facade på
bygningens bagside.
Antallet af boliger, hvor der vil være en mærkbar forskel
i trafikstøjens niveau, er beregnet til 115 boliger. I disse
boliger er der beregnet en stigning i lydniveauet på 3 dB el-
ler mere og samtidig en fremtidig støjbelastning på facaden
over 58 dB. Ifølge beregningerne vil desuden 425 boliger
få en mindre stigning, 1-3 dB, hvilket erfaringsmæssigt ikke
er hørbart. Samtidig vil 187 boliger få en reduktion i den
nuværende belastning fra trafikstøj, mellem 1-3 dB.
9.8.4. Afværgeforanstaltninger
I anlægsfasen vil der blive gjort tiltag til afskærmning af
maskinerne, anvendt maskiner med lavere støjemission og
anvendt færre samtidige maskiner (dette forøger byggetiden)
med henblik på nedbringelse af støjbelastningen.
Byggeaktivitet vil blive begrænset til normal arbejdstid,
jf. reglerne herfor i Københavns Kommune. Der skal desu-
den gennemføres effektiv og rettidig naboorientering. Der
skal i muligt omfang anvendes arbejdsprocesser, der skaber
de mindst mulige vibrationer og støjgener. Herunder nedvi-
brering af spuns frem for ramning. Desuden skal særligt
støjende eller vibrerende arbejder som spuns søges samlet i
afgrænsede perioder.
Der er vurderet på mulighederne for forskellige støjre-
ducerende foranstaltninger, f.eks. støjsvag asfaltbelægning,
reduktion af hastighed, etablering af støjskærme ved de re-
kreative områder, en støjskærm ved boligblok på Bystævnet,
Kobbelvænget 1-7, og facadeisolering af boliger.
Den mest effektive og realiserbare løsning vil være lyd-
isolering af facade/vinduer. Dette skyldes, at området med
de største stigninger på facaden generelt er områder med
etageboliger, hvor de afskærmende forhold kun vil have en
væsentlig effekt på de nederste etager.
Generelt vil forøgelsen af støj på bygningernes facader
medføre en tilsvarende stigning i det indendørs støjniveau i
boligerne. En stigning af facadestøjniveauet på f.eks. 3 dB
vil altså betyde et 3 dB højere støjniveau i boligen.
Tilbuddet om facadeisolering vil blive givet ved facader
med stigninger over 3 dB, og hvor der samtidig er en
støjbelastning over 58 dB. Der vil ikke blive givet tilbud
om facadeisolering ved facader med stigninger under 3 dB
og ved facader med en støjbelastning under 58 dB. Tilbud
om facadeisoleringsordning vil blive givet i henhold til
Vejdirektoratets ”Støjisolering af boliger mod trafikstøj –
Projektvejledning for administration af vejdirektoratets til-
skudsordning” fra 2009.
Det bemærkes i den forbindelse, at ordningen er en del
af det kommunale projekts finansiering, dvs. at det er Kø-
benhavns Kommune, der skal finansiere og administrere en
eventuel støjisoleringsordning. Dette skal endvidere indar-
bejdes i samarbejdsaftalen mellem Københavns Kommune
og Vejdirektoratet.
9.9. Rekreative forhold, sundhed, motion og fritid
9.9.1. Eksisterende forhold
Projektområdet ligger på tværs af den grønne korridor, der
indgår i Fingerplanens udpegning af indre grønne kiler. Pro-
jektområdet ligger også på tværs af flere stier langs med
Vestvolden. To parallelle grusstier adskilt af en hæk danner
skel til Haveforeningen HusumHave, der siden 1967 har
haft nyttehaver langs Fæstningskanalen. På begge sider af
kanalen løber endvidere en trampesti umiddelbart ved kana-
len.
De tværgående stier krydses af en diagonal sti, der forbin-
der Tingbjerg ved Ruten med cyklist- og fodgængerbroen
over Fæstningskanalen midt i projektområdet, og en nord-
syd-gående sti forbinder den nordlige tværgående sti med
Tingbjerg ved Langhusvej.
Stierne anvendes af gående, løbende og cyklende. Voldal-
léstien er en del af den nationale cykelrute nr. 9 og indgår
i et større stisystem, der sikrer en grøn forbindelse mellem
natur- og parkområder omkring København. Cykelrute 9 er
desuden en del af cykelruten Berlin-København.
Også stien på tværs af volden mellem Tingbjerg og Hus-
um via broen over kanalen benyttes af mange gående og
cyklende som forbindelseskorridor mellem bydelene og som
adgangsvej til voldanlægget fra nord og fra syd.
Den historiske legeplads mellem Voldalléstien og selve
volden er etableret i de senere år og har til formål at formid-
32
le Vestvoldens særlige historie og er inddelt i tematiske le-
gestationer, der fortolker områdets historie til legeredskaber
for helt små børn. Området er designet, så det igennem le-
gen er muligt at forestille sig det liv, der har været omkring
Vestvolden, og historien bliver levende.
I Københavns Kommune mellem Åkandevej og Frederiks-
sundsvej findes i alt fem kolonihaver. Disse er alle gjort
permanente med Kolonihaveloven af 7. juni 2001. En række
af kolonihaver strækker sig umiddelbart øst og vest for pro-
jektområdet.
9.9.2. Påvirkning i anlægsfasen
I anlægsfasen vil det være nødvendigt at etablere bygge-
plads i projektområdet, hvorved stierne i området lukkes
og stitrafikken ledes ad andre ruter uden om området. Lege-
pladser og de grønne parkarealer omkring projektområdet,
samt kolonihaverne i nabolaget, opretholdes i anlægsfasen
med ændrede adgangsforhold fra de tilliggende bydele og
i naboskab med byggeområde og byggeaktiviteter, der kan
opleves generende med tilstedeværelse og støj.
9.9.3. Påvirkning i driftsfasen
Der vil ske ændringer af stiforløb, og den fremtidige
vejforbindelse vil visuelt og akustisk ændre på områdets
rekreative funktion og potentialer.
Voldalléstien vil få et stop ved passagen af den nye vejfor-
bindelse, der vil få en relativ høj trafikmængde, ca. 8.200
køretøjer pr. dag. Der etableres en passage i niveau med vi-
gepligt for gående og cyklende. Passagen vil leve op til dan-
ske standarder for færdselssikkerhed, f.eks. med bump på
vejen, fodgængerfelt og en helle midt på vejanlægget. Om
nødvendigt kan passagen udbygges med lysregulering.
Den nuværende, tværgående sti og broforbindelse opret-
holdes med let ændrede forløb på de to sider af Fæstnings-
kanalen. Den eksisterende trappeforbindelse på hovedvolden
retableres. Stierne på langs af Vestvoldens nordlige side
over fæstningsskråningen omlægges og tilpasses den nye
vejforbindelse, således at gående føres over den nye vej ved
tilslutning ved Ruten eller ved etablering at et krydsnings-
punkt på vejen. Passagen langs kanalens sydlige side kan
opretholdes. Langs den nordlige side af kanalen vil stien
blive afbrudt.
Påvirkningen på stier og forbindelser vurderes at være en
væsentlig påvirkning af deres rekreative værdier og poten-
tialer.
Legepladser, parkarealer og kolonihaver vil stadig kun-
ne bruges med forskellige ændringer af adgangsforholde-
ne. Ophold og brug af disse områder vil dog blive præget af
den nyetablerede vejforbindelse, der vurderes at ville foran-
dre oplevelsen af disse områder både ved sin tilstedeværelse
og ved støj.
9.9.4. Afværgeforanstaltninger
I anlægsfasen vil der ske en midlertidig omdirigering af
færdslen på Voldalléstien og øvrige stier i projektområdet,
med tydelig skiltning og anden vejledning og regulering, der
sikrer kontinuitet af stierne og sikre krydsningspunkter. Des-
uden sikres en god hegning/afskærmning af byggeområder-
ne mod de omgivende rekreative arealer, også af hensyn
til børn og andre sikkerhedsmæssige hensyn særligt ved
områdets legepladser. Der bør ved arbejdets start foreligge
en plan for midlertidige og eventuelt for permanente flytnin-
ger/nyindretninger af parkfaciliteter, legepladser og eventu-
elt kolonihaver.
For driftsfasen vil der blive etableret trafiksikre krydsnin-
ger af den nye vej. Desuden må man af sikkerhedsmæssige
hensyn planlægge opsætning af hegn eller rækværk langs
toppen af spunsvægge.
9.10. Luftkvalitet og klimaeffekt
9.10.1. Eksisterende forhold
Luftkvaliteten målt på nærmeste målestation betegnes som
’overvejende god’ eller ’god’, dvs. de to højeste kategori-
er. Samme vurdering fås ved opslag i projektet ”Luften
på din vej” fra Aarhus Universitet. For et punkt i det ek-
sisterende kryds mellem Ruten og Langhusvej, er der for
de tre indikatorer beregnet værdier, der ligger betydeligt
under grænseværdierne. Beregningsresultatet for dette ud-
valgte punkt svarer ganske til resultaterne for bl.a. punktet
for enden af Bystævnet på Husumsiden af Vestvolden og i
øvrigt i store træk til resultaterne for de omkringliggende
bydele, Tingbjerg og Husum.
9.10.2. Påvirkning i anlægsfasen
I anlægsfasen kan der forekomme støvende arbejder og
emissioner fra entreprenørmaskiner og ekstra trafik til og fra
byggepladsen. Dette kan i perioder påvirke beboere, der bor
tæt på byggepladsen.
Der er beregnet en global CO2-udledning fra anlægget på
1.600 tons. Medregnes alene det nationale bidrag, er CO2-
udledning beregnet til 900 tons.
9.10.3. Påvirkning i driftsfasen
Efter den nye vejforbindelse er taget i brug, ventes en
lokal påvirkning af luftkvaliteten på grund af trafikemissio-
ner. Dette dog ikke i en sådan grad, at det nærmer sig græn-
serne for koncentrationerne af luftforureningskomponenter-
ne. Ændringerne i luftkvaliteten vurderes på denne baggrund
som ubetydelige.
Det skal minimeres ved udlægning af køreplader, fartbe-
grænsning på grus og jordarealer, rengøring af materiel og
af befæstede veje samt i relevant omfang ved sprinkling af
arbejds- og oplagringsområder. Anlægsprojektet vil medfø-
re CO2-udledning, men klimaeffekten heraf vurderes som
ubetydelig, når den ses i sammenhæng med Københavns
Kommunes samlede udledning.
Ændringerne i CO2-udledning som følge af ændret trafik-
33
billede vurderes ligeledes som ubetydelige, da antal kørte
kilometer på vejnettet som følge af projektet er marginalt.
9.10.4. Afværgeforanstaltninger
I anlægsfasen kan ejendomme i nærheden af anlægsar-
bejder blive påvirket i mindre grad af diffuse støvemissio-
ner. Disse gener vil minimeres ved, at der i forbindelse med
anlægsarbejdet gennemføres udlægning af køreplader, fart-
begrænsning på grusveje/jordarealer, rengøring af materiel
og renholdelse af befæstede veje og sprinkling af arbejds-
og oplagsområder, adgangs- og køreveje, arbejdspladser og
henlagt jord i tørre perioder og perioder med megen blæst.
Påvirkning af luftkvaliteten i forhold til emission af for-
urenende stoffer vurderes at være ubetydelig i anlægsfasen,
men der kan stilles krav om, at entreprenøren opstiller regler
for byggepladser, der bl.a. begrænser unødig tomgangskør-
sel. Desuden kan det kræves, at entreprenørmaskinerne skal
være udstyret med partikelfiltre, der reducerer partikelemis-
sioner.
9.11. Grundvand og drikkevand
9.11.1. Eksisterende forhold
Projektområdet er beliggende i et område med drikke-
vandsinteresser og i indvindingsoplandet til Islevbro Vand-
værks kildeplads på Tårnvej 442 i Rødovre (ca. 2.600 m
mod syd). Projektområdet ligger på kanten af dette indvin-
dingsopland, der som helhed ligger i et område uden særlige
drikkevandsinteresser.
Data om grundvandforekomster og deres tilstand er frem-
søgt via udkast til vandområdeplaner 2021-2027 og tilhøren-
de MiljøGIS. Det terrænnære grundvand, samt regionale
grundvandsforekomster i projektområdet, har ringe kemisk
tilstand. Der er ingen oplysninger om tilstand for grundvand
dybt. Det terrænnære grundvand i projektområdet har god
kvantitativ tilstand. Miljømål for det terrænnære grundvand,
samt for regionale grundvandsforekomster i projektområdet,
er god kemisk tilstand og god kvantitativ tilstand.
9.11.2. Påvirkning i anlægsfasen
I anlægsfasen vil der arbejdes med entreprenørmaskiner,
og der vil ske gennemgravning af jordlag på stræknin-
gen. Håndtering af maskiner, smøring og brændstofpåfyld-
ning skal ske efter gældende sikkerhedsregler og procedu-
rer. Det vurderes derfor, at risikoen for spild og grundvands-
forurening herfra er lille. Der er ikke kendte jordforurenin-
ger i arbejdsområdet, og der vurderes derfor ikke at være
særlige risici med hensyn til frigørelse af forureninger.
9.11.3. Påvirkning i driftsfasen
Der vil i driftsfasen ikke ske udledning til overfladevand
eller grundvand, idet vejens afvanding vil blive tilsluttet
spildevandsforsyningsselskabets eksisterende regnvandssy-
stem. Spild som følge af uheld eller ulykker vil ikke være
større end på tilsvarende veje og vil ligeledes afledes til spil-
devandsforsyningsselskabets system. Selv om risikoen for
spild er større, end hvis vejen ikke bygges, vurderes denne
risiko ikke at være større end tilsvarende veje, og projektet
vurderes derfor heller ikke i driftsfasen at indebære særlige
risici for forurening af grundvand eller drikkevand.
9.12. Overfladevand – Vandløb og søer
9.12.1. Eksisterende forhold
I Basisanalyse for vandområdeplanerne 2021-2027 er pro-
jektområdets delstrækning af Fæstningskanalen en del af
Vandområde o1505_x, der har en målsætning om ’god øko-
logisk tilstand’ samt ’god kemisk tilstand’. Den nuværende
tilstand er ifølge basisanalysen ’moderat økologisk tilstand’,
dvs. at målsætningen aktuelt ikke er opfyldt.
I Basisanalyse for vandområdeplanerne 2021-2027 er den
nedstrøms beliggende Utterslev Mose en del af vandområde
788, der har en målsætningen om ’godt økologisk potentia-
le’ samt ’god kemisk tilstand’. Den nuværende tilstand er
ifølge basisanalysen ’moderat økologisk tilstand’ og ’ikke-
god kemiske tilstand’, hvilket betyder at målsætningerne
aktuelt ikke er opfyldt.
9.12.2. Påvirkning i anlægsfasen
Fæstningskanalen påvirkes ikke under anlægsfasen. Ut-
terslev Mose påvirkes ikke af projektet under anlægsfa-
sen. Vejbroen vil konstrueres med støttepunkter på land og
vil ikke påvirke vandføringen i vandløbet. Afvandingen fra
broen vil blive tilsluttet spildevandsforsyningsselskabets ek-
sisterende fællessystem (kloak), og der udledes ikke overfla-
devand fra broen til Fæstningskanalen. Under anlægsperio-
den på ca. ét år vil der ikke ske udledning af hverken vand
eller materialer fra projektet, og vandløbet beskyttes, hvis
nødvendigt med afskærmning/dug. Der vil ikke blive gravet
i Fæstningskanalen eller bræmmer, og der ændres ikke på
tilløb eller afløb mod Utterslev Mose. Regnvand ledes til det
eksisterende fællessystem.
Overfladevand fra brodækket og vejen vil både under an-
læg og drift blive ledt til spildevandsforsyningsselskabets
eksisterende fællessystem, og vandet vil ikke blive udledt til
Fæstningskanalen. Overfladevand fra byggepladsen tilslut-
tes ligeledes spildevandsforsyningsselskabets eksisterende
fællessystem.
Da overfladevandet ledes til spildevandsforsyningsselska-
bets fællessystem, vil der ikke ske en direkte udledning til
målsatte vandforekomster. Projektet vil i anlægsfasen ikke
medføre risiko for at påvirke vandkvaliteten i Fæstningska-
nalen eller i Utterslev Mose. Anlægsarbejdet vil dermed
ikke medføre risiko for forringelse af tilstand for de målsatte
vandforekomster og ej heller være til hinder for, at de mål-
satte vandforekomster kan opnå deres miljømål.
Det er Københavns Kommune, der meddeler tilslutnings-
tilladelse til afvanding fra projektet både i anlægs- og drifts-
fasen. Det er vurderet, at projektets vejafvanding kan rum-
mes inden for forsyningsselskabets eksisterende udlednings-
tilladelse.
34
9.12.3. Påvirkning i driftsfasen
Da broen er placeret således, at den ikke påvirker vandfø-
ringen i Fæstningskanalen hverken ved ekstrem- eller hver-
dagssituationer, vil der ikke være nogen påvirkning af vand-
løbets hydrauliske funktion. Der vil heller ikke være nogen
udledning af stoffer til Voldgraven (Fæstningskanalen) fra
vejanlægget, der i stedet tilsluttes til spildevandsforsynings-
selskabets eksisterende fællessystem. Utterslev Mose påvir-
kes derfor ikke af projektet, og det vurderes, at projektet
ikke vil medføre risiko for forringelse af tilstand for de
målsatte vandforekomster og ej heller være til hinder for, at
de målsatte vandforekomster kan opnå deres miljømål.
Det er Københavns Kommune, der meddeler tilslutnings-
tilladelse til afvanding fra projektet både i anlægs- og drifts-
fasen. Det er vurderet, at projektets vejafvanding kan rum-
mes inden for forsyningsselskabets eksisterende udlednings-
tilladelse.
9.13. Geologi, jordbund, forurenet jord samt råstoffer
9.13.1. Eksisterende forhold
Projektområdet indgår i et typisk morænelandskab, hvor
sen- og postglaciale smeltevandsaflejringer stedvis overlej-
rer en formation af moræneler over kalk. Der foreligger
ikke boringer fra selve projektområdet, men nær dette er der
udført boringer, der viser denne opbygning.
Mere generelt omkring voldsystemet (dvs. Fæstningskana-
len og voldene langs siderne af denne) er arealerne kunstigt
anlagt i slutningen af 1800-tallet. Voldene, som ligger højere
end det generelle terrænniveau, er med stor sandsynlighed
opbygget af moræneler og materiale fra smeltevandsaflejrin-
gerne.
Projektarealet omfatter ikke arealer med kendte jordforur-
eninger, hverken på V1- eller på V2-niveau. Der forekom-
mer ikke råstofinteresser i projektområdet, der derved ikke
kommer til at dække over eller på anden måde foregribe
råstofudnyttelse. Der forventes anvendt relativt beskedne
mængder af råstoffer, hovedsageligt beton, stål, grus og as-
falt.
Vejdirektoratet har udført en miljøkortlægning inden for
undersøgelsesområdet, herunder for lokalisering af forurene-
de grunde. Der er i den forbindelse ikke fundet nogen kend-
te forureninger i området, og der er således ikke viden om,
at der genereres affald i projektet, som kunne indeholde mil-
jøfarlige stoffer. Såfremt der undervejs i den efterfølgende
detailprojekterings- og etableringsfase registreres potentielt
miljøfarligt affald, vil det blive håndteret efter gældende
regler.
9.13.2. Påvirkning i anlægsfasen
Ved konstruktionen af vejanlægget forventes der afgravet
ca. 6000 m3 projektjord. Projektets jordpartier forventes ik-
ke at være forurenede og kan dermed anvendes som en
ressource i nærværende projekt eller nærliggende projek-
ter. Hvis der findes forurenet jord, vil jorden skulle transpor-
teres til godkendt modtager. Gravearbejdet vil følge myndig-
hedernes anvisninger.
I den efterfølgende detailprojekteringsfase vil der blive
udført geotekniske boringer i området i forhold til at kort-
lægge de mere præcise geotekniske forhold, herunder jor-
dens beskaffenhed og forureningsgrad. Dette vil ligge ende-
ligt til grund for, om al jord i anlægsområdet vil kunne
genbruges i projektet.
Der anvendes forholdsvist begrænsede mængder af råstof-
fer, også relativt i forhold til samfundets øvrige omsætning
af disse.
I anlægsfasen vurderes projektet derfor at få ingen eller
ubetydelig påvirkning på jordbund, jordforurening og råstof-
forhold.
9.13.3. Påvirkning i driftsfasen
I driftsfasen vil der ikke skulle afgraves jord eller forbru-
ges råstoffer, ud over til almindelig vedligeholdelse af ca.
300 m offentlig vej. I driftsfasen vurderes projektet derfor at
få ingen eller ubetydelig påvirkning på jordbund, jordforure-
ning eller råstofforhold.
9.13.4. Afværgeforanstaltninger
I anlægsfasen skal projektjorden efter en jordhåndterings-
plan anvendes enten til genindbygning i projektområdet el-
ler til andre egnede projekter. Hvor dette ikke kan lade sig
gøre, transporteres den til godkendt deponi.
I driftsfasen er der ikke identificeret behov for afværgefor-
anstaltninger.
Projektet vurderes ikke at generere større mængder af-
fald. Affald håndteres efter gældende regler for affaldshånd-
tering, herunder screening og anmeldelse af affald, samt
Københavns Kommunes affaldsregulativ. Derfor vurderer
Vejdirektoratet, at påvirkning fra affald på miljøet vil være
ubetydelig.
10. Forholdet til EU-retten
Det vurderes samlet set, at anlægsprojektet nævnt i § 1,
stk. 1, kan gennemføres inden for EU-rettens rammer.
Lovforslaget lever op til kravene om klage eller dom-
stolsprøvelse i Konvention om adgang til oplysninger, of-
fentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til kla-
ge eller domstolsprøvelse på miljøområdet (Århus-konventi-
onen).
De gennemførte miljøundersøgelser og høringer opfylder
kravene i VVM-direktivet som ændret ved Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om
ændring af direktiv 2011/92/EU, for så vidt angår offentlig
deltagelse og adgang til domstolsprøvelse.
Der er derudover i forbindelse med miljøkonsekvensvur-
deringen udført de nødvendige vurderinger af anlægspro-
jektets påvirkninger af Natura 2000-områder i overensstem-
35
melse med Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992
om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (ha-
bitatdirektivet) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde
fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet).
10.1. VVM-direktivet
VVM-direktivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse
offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, som
ændret ved direktivet 2014/52/EU af 16. april 2014), inde-
holder minimumskrav til proceduren for tilladelse til offent-
lige projektet, som kan forventes at få væsentlig indvirkning
på miljøet.
VVM-direktivet er implementeret i vejlovens kapitel 2 a,
og regler udstedt i medfør heraf, for så vidt angår statslige
vejanlæg og dertil knyttede projekter.
I henhold til vejlovens § 17 a, stk. 3, kræver Vejdirektora-
tets etablering, udvidelse eller ændring af statslige vejanlæg
og dertil knyttede projekter, der er omfattet af vejlovens
bilag 1 eller 2, ikke administrativ tilladelse, når projektet
opnår tilladelse ved anlægslov.
Folketingets vedtagelse af en anlægslov vil udgøre tilla-
delsen til anlægsprojektet i overensstemmelse med tilladel-
seskravet i VVM-direktivets artikel 2, stk. 1.
Anlægsprojektets indvirkning på miljøet er beskrevet og
vurderet i miljøkonsekvensrapporten herunder vurdering af
anlægsprojektets indvirkning på Natura 2000-områder. Mil-
jøkonsekvensrapporten er udarbejdet i overensstemmelse
med kravene i vejlovens kapitel 2 a. De gennemførte miljø-
undersøgelser og høring opfylder kravene i vejlovens kapitel
2 a, for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til klage
eller domstolsprøvelse. Lovforslagets punkt 9 indeholder en
sammenfatning af de vurderede påvirkninger af miljøet. An-
lægsprojektet er således miljøkonsekvensvurderet og forbe-
redt til at kunne vedtages af Folketinget i enkeltheder ved
lov.
Med Folketingets vedtagelse af loven bemyndiges trans-
portministeren til at gennemføre anlægsprojektet i overens-
stemmelse med lovforslaget, projektbeskrivelsen og de ud-
førte miljøvurderinger.
Herefter kan anlægsprojektet gennemføres på grundlag af
loven og inden for rammerne af vurderingerne af projektets
indvirkning på miljøet. Eventuelle ændringer eller udvidel-
ser af anlægsprojektet og dertil knyttede projekter, der er
omfattet af vejlovens bilag 2, vil være omfattet af den admi-
nistrative procedure i vejlovens kapitel 2 a.
10.2. Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne
I medfør af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992
om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, som
ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj
2013 (habitatdirektivet), og Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse
af vilde fugle, som ændret senest ved Europa-Parlamentets
og Rådets forordning 2019/1010/EU af 5. juni 2019, (fugle-
beskyttelsesdirektivet), er der i Danmark udpeget en række
særlige beskyttelsesområder (Natura 2000-områder).
Det følger af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, at der
i forbindelse med bl.a. anlægsprojekter skal gennemføres
en vurdering af projektets virkninger på Natura 2000-områ-
det. Jf. art. 6, stk. 1, foretages en væsentlighedsvurdering
med det formål at vurdere, om projektet kan påvirke et
Natura 2000-områdes bevaringsmålsætninger væsentligt, og
dermed om en konsekvensvurdering skal udarbejdes.
Som anført i afsnit 3.5.5 er det i forbindelse med miljø-
konsekvensvurderingen af anlægsprojektet i lovforslagets §
1, stk. 1, konstateret, at ingen Natura 2000-områder vil blive
væsentligt påvirket af det pågældende projekt.
Habitatdirektivets artikel 12-16 indeholder bestemmelser
om beskyttelse af visse dyre- og plantearter, som er optaget
på direktivets bilag IV (bilag IV-arter).
Efter habitatdirektivets artikel 12 skal medlemsstaterne
træffe de nødvendige foranstaltninger til at indføre en streng
beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de
dyrearter, der er omfattet af bilag IV, litra a), med forbud
mod bl.a. forsætlig forstyrrelse af disse arter og beskadigelse
eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder. En tilsvaren-
de forpligtelse gælder efter artikel 13, for så vidt angår
de plantearter, der er omfattet af bilag IV, litra b), og en
tilsvarende beskyttelsesordning gælder efter fuglebeskyttel-
sesdirektivets artikel 5 og 9, for så vidt angår fugle, som i
vild tilstand har deres naturlige ophold på medlemsstaternes
område i Europa, hvor EU-traktaten finder anvendelse.
Habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, artikel 13, stk. 1, og
fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 5 er gennemført i dansk
ret ved en række bestemmelser, herunder det generelle for-
bud i naturbeskyttelseslovens § 29 a og jagt og vildtforvalt-
ningslovens § 6 a og § 7, samt artsfredningsbekendtgørel-
sen. Ved dette lovforslag sker der ikke fravigelse af den
nævnte lovgivning.
Der er i forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen,
herunder det supplerende tillæg til miljøkonsekvensvurde-
ring, ikke konstateret påvirkning af arter omfattet af bilag
IV. Vejdirektoratet har i sit høringsnotat fra september 2022
vurderet, at der er udført de nødvendige undersøgelser til
at kortlægge potentielle konsekvenser for flagermus og nød-
vendige foranstaltninger. Udpegningen af potentielle yngle-
og rastesteder er foretaget på baggrund af et forsigtigheds-
princip. På baggrund af det samlede fremlagte datagrundlag,
vurderer Vejdirektoratet, at der er foretaget en tilstrækkelig
og fyldestgørende vurdering af mulige konsekvenser for fla-
germus, og at gennemførelsen af projektet ikke vil påvirke
den økologiske funktionalitet af yngle- og rasteområder for
flagermus i projektområdet.
10.3. Århus-konventionen
Lovforslaget lever op til kravene om klage eller dom-
stolsprøvelse i Konvention om adgang til oplysninger, of-
fentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til kla-
36
ge eller domstolsprøvelse på miljøområdet (Århus-konventi-
onen). EU er kontraherende part under Århus-konventionen,
og konventionen er derfor også gennemført i EU-retten, jf.
herved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF
af 26. maj 2003 om mulighed for offentlig deltagelse i
forbindelse med udarbejdelse af visse planer og program-
mer på miljøområdet og om ændring af Rådets direktiv
85/337 /EØF (det tidligere VVM-direktiv) og Rådets direk-
tiv 96/61 /EF af 24. september 1996 om integreret forebyg-
gelse og bekæmpelse af forurening (det tidligere I PPC-di-
rektiv), for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til
klage og domstolsprøvelse.
Efter Århus-konventionens artikel 9, stk. 2, skal enhver
part under konventionen inden for rammerne af dens natio-
nale lovgivning sikre, at medlemmer af den berørte offent-
lighed, som har tilstrækkelig interesse, har adgang til ved
en domstol og/eller et andet ved lov etableret uafhængigt
og upartisk organ at få prøvet den materielle og processuel-
le lovlighed af enhver afgørelse, handling eller undladelse,
der er omfattet af bestemmelserne i konventionens artikel
6. Hvad der udgør tilstrækkelig interesse, fastsættes i over-
ensstemmelse med dansk rets almindelige regler og i over-
ensstemmelse med det mål at give den berørte offentlighed
vid adgang til domstolsprøvelse inden for rammerne af kon-
ventionen. Ikke-statslige organisationer, der arbejder for at
fremme miljøbeskyttelse, og som imødekommer alle krav
efter national lovgivning, anses for at have tilstrækkelig in-
teresse, jf. også konventionens artikel 2, stk. 5.
Reglerne om klage og domstolsprøvelse i forhold til mil-
jøvurdering af konkrete projekter er gennemført i EU-retten
i artikel 11 i VVM-direktivet.
Det følger af Århus-konventionens artikel 9, stk. 3, at
medlemmer af offentligheden, der opfylder eventuelle kri-
terier i national ret, skal have adgang til administrative el-
ler retslige procedurer for at anfægte private personers og
offentlige myndigheders handlinger eller undladelser, der
er i strid med nationale bestemmelser, der vedrører miljø-
et. Denne forpligtelse, som ikke er gennemført i særskilte
EU-regler, anses i relation til nærværende lovforslag også
for at være opfyldt ved dansk rets almindelige adgang til at
anlægge et civilt søgsmål.
Efter Århus-konventionens artikel 9, stk. 4, skal procedu-
rer omfattet af bestemmelsens stk. 2 og 3 stille tilstrækkeli-
ge og effektive retsmidler til rådighed, inklusive foreløbige
retsmidler, hvor dette findes passende, der skal være rimeli-
ge og retfærdige, betimelige og ikke uoverkommeligt dyre.
Processen ved danske domstole forudsættes at leve op
til kravene i Århus-konventionen og VVM-direktivet m.v.
Efter dansk praksis kan enhver, der har retlig interesse efter
dansk rets almindelige regler, herunder også organisationer
omfattet af Århus-konventionens artikel 2, stk. 5, således
bl.a. indbringe spørgsmålet om en lovs forenelighed med
EU-retten for de danske domstole. I lyset af EU-Domstolens
dom af 13. februar 2014 i sag C-530/11. Kommissionen
mod Storbritannien vil retten ved søgsmål om forhold ved-
rørende miljøet, der er omfattet af dette lovforslag, skulle
påse, at omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt
høje for de berørte parter. Forpligtelsen påhviler samtlige
retsinstanser.
10.4. Vandrammedirektivet og grundvanddirektivet
Det følger bl.a. af vandrammedirektivet, at medlemssta-
terne skal forebygge forringelse af tilstanden for alle mål-
satte overfladevandområder og grundvandsforekomster og
beskytte, forbedre og restaurere alle overfladevandområder
og grundvandsforekomster med henblik på at opnå god øko-
logisk og god kemisk tilstand for overfladevandområder og
god kemisk og kvantitativ tilstand for grundvandsforekom-
ster senest 2015. Denne frist kan under visse betingelser for-
længes for de enkelte vandforekomster til 2021, henholdsvis
2027. Fristforlængelse og grundlaget herfor skal fremgå af
vandområdeplanen.
EU-Domstolen har i Weser-dommen (C-461/13) fastslået,
at der foreligger en forringelse af den økologiske tilstand af
et overfladevandområde, hvis et eller flere kvalitetselemen-
ter (f.eks. ålegræs, klorofyl eller bundfauna) falder en klasse
- f.eks. fra god til moderat tilstand - selvom det ikke betyder,
at hele vandområdet falder en klasse. Hvis vandområdet
allerede befinder sig i den laveste klasse (dårlig tilstand), vil
enhver yderligere forringelse af dette vandområde udgøre en
forringelse i direktivets forstand.
EU-Domstolen har i Association France Nature Environ-
nement-dommen (C-525/20) endvidere fastslået, at også
en midlertidig kortsigtet forringelse uden langsigtede konse-
kvenser kan udgøre en forringelse i vandrammedirektivets
forstand.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF af
12. december 2006 om beskyttelse af grundvandet mod for-
urening og forringelse (herefter grundvandsdirektivet) fast-
sætter nærmere bestemmelser med henblik på at opfylde
vandrammedirektivets artikel 17 om strategier til forebyg-
gelse og kontrol med forurening af grundvandet. Grund-
vandsdirektivet supplerer således vandrammedirektivet med
mere specifikke kriterier for vurdering af grundvandets ke-
miske tilstand.
EU-Domstolen har i dommen Land Nordrhein-Westfalen
(C-535/18) fastslået, at principperne i afgørelsen C-461/13
om forringelse af tilstanden for overfladevandområder også
gælder for grundvandsforekomster.
Det skal sikres, at projektet ikke vil medføre varig eller
midlertidig forringelse af tilstanden i målsatte vandforekom-
ster eller hindre opfyldelsen af de fastsatte mål for forekom-
sterne i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandom-
råder og grundvandsforekomster.
Direktivet er bl.a. implementeret i dansk ret ved lov om
vandplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 26. janu-
ar 2017, med tilhørende bekendtgørelser. Bindende vand-
planlægning for vandrammedirektivets tredje planperiode
2021-2027 anden planperiode 2015-21 er fastsat efter lov
om vandplanlægning i bekendtgørelse om miljømål for
overfladevandområder og grundvandsforekomster, bekendt-
gørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets
37
og beskyttede områders tilstand og om naturovervågning af
internationale naturbeskyttelsesområder og bekendtgørelse
om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.
I forhold til overfladevand og grundvand viser miljøkon-
sekvensrapporten, at der ikke findes særlige risici med hen-
syn til frigørelse af forurening af grundvand eller drikke-
vand, og at projektet ikke vil påvirke vandkvaliteten i Fæst-
ningskanalen eller Utterslev Mose.
Det sikres, at anlægsprojektet ikke vil medføre varig eller
midlertidig forringelse af tilstanden i målsatte vandforekom-
ster eller hindre opfyldelsen af de fastsatte mål for forekom-
sten i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområ-
der og grundvandsforekomster.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 5. februar
2024 til den 5. marts 2024 (30 dage) været sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
BAT-kartellet, BL - Danmarks Almene Boliger, Branche-
foreningen Danske Advokater, Brønshøj-Husum Lokalud-
valg, Cyklistforbundet, Danmarks Kulturarvs Forening,
Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Arbejdsgiverfor-
ening, Dansk Botanisk Forening, Dansk Byggeri, Dansk Er-
hverv, Dansk Erhvervsfremme, Dansk Handicap Forbund,
Dansk Industri, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Trans-
port og Logistik – DTL, Dansk Vand- og Spildevandsfor-
ening, Dansk Vandrelaug, Dansk Vejforening, Danske Han-
dicaporganisationer, Danske Regioner, DI Transport, Dom-
stolsstyrelsen, Ejendomsselskabet NREP, Forbrugerrådet,
Forenede Danske Motorejere (FDM), Friluftsrådet, Fred-
ningsnævnet for København, FSB, Gladsaxe Kommune, HK
Trafik & Jernbane, HOFOR, SVMdanmark (Håndværksrå-
det), Kommissarius ved Statens Ekspropriationer på øerne,
Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Kø-
benhavns Lokalkomité, Københavns Museum, Landbrug &
Fødevarer, Movia, Politiet, Region Hovedstaden, Rigsrevisi-
onen, Rådet for Bæredygtig Trafik, Rådet for Sikker Trafik,
SAB-bolig, Tingbjerg Kirke, Vestvoldens Venner og Udvik-
lingsselskabet By & Havn I/S.
12. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre
udgifter (hvis ja, angiv om-
fang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen. Anlægsprojektet finansieres af Kø-
benhavns Kommune. Anlægsudgif-
terne anslås til 113,2 mio. kr.
(2024-priser).
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen. Begrænset meradministration i an-
lægsfasen for henholdsvis Trans-
portministeriet og Vejdirektoratet.
Københavns Kommune vil i rela-
tion til anlægsprojektet skulle be-
handle diverse ansøgninger og an-
meldelser.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen. Ingen.
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Ingen. Ingen.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen. Ingen.
Klimamæssige konsekvenser Ingen. Mindre konsekvenser i forbindelse
med etableringsfasen. Vurderes ik-
ke at have væsentlig betydning.
38
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Efter etablering af vejforbindel-
sen ventes en mindre støjbelast-
ning af boliger langs Ruten i
Tingbjerg.
Arealindgreb og forstyrrelser af be-
folkning, natur, landskab og kultur-
miljø. Forstyrrelser af befolkning
vil især være knyttet til anlægsfa-
sen.
Forholdet til EU-retten Anlægsprojektet er omfattet af reglerne om vurdering af indvirknin-
gerne på miljøet og om inddragelse af offentligheden, der følger af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december
2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning
på miljøet (VVM-direktivet) som ændret ved Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv
2011/92/EU. Det er vurderet, at projektet gennemføres inden for ram-
merne af VVM-direktivet.
På baggrund af de gennemførte miljømæssige vurderinger er det vurde-
ringen, at gennemførslen af projektet kan ske inden for rammerne af
habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet og vandrammedirektivet.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervsret-
tet EU-regulering (der i relevant
omfang også gælder ved imple-
mentering af ikke-erhvervsrettet
EU-regulering) (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det foreslås i § 1, stk. 1, at transportministeren bemyn-
diges til at anlægge 1) en vejforbindelse over Vestvolden,
som forbinder vejene Ruten og Langhusvej i Tingbjerg med
vejen Bystævnet i Husum i terræn, jf. bilag 1, og 2) en bro
over Vestvoldens voldgrav som led i vejforbindelsen nævnt i
nr. 1.
Det betyder, at transportministeren herefter vil være be-
myndiget til at anlægge den vej- og broforbindelse, som er
nævnt i bestemmelsen.
I praksis vil det betyde, at det er Vejdirektoratet, som står
for den egentlige gennemførelse af projektet.
Kort over linjeføringen af den nye vejforbindelse mellem
Tingbjerg og Bystævneparken fremgår af lovens bilag 1.
Det foreslås i § 1, stk. 2, at efter færdiggørelsen af anlægs-
projektet overdrager transportministeren vejanlægget, jf. §
1, stk. 1, til Københavns Kommune som en kommunevej.
I praksis vil det betyde, at efter færdiggørelsen af vej-
anlægget overdrager Vejdirektoratet dette til Københavns
Kommune som kommunevej. Overdragelsen af den lokale
vej følger af dette lovforslag og forudsætter ikke anvendelse
af vejlovens regler om nedklassificering, jf. vejlovens § 12.
Når Københavns Kommune overtager det pågældende
vejanlæg, vil kommunen samtidig blive vejmyndighed i
medfør af vejlovens § 7. I overensstemmelse med den al-
mindelige ordning i vejloven har kommunalbestyrelsen efter
overdragelsen af vejanlægget de beføjelser og forpligtelser,
som den kommunale vejmyndighed har i medfør af vejloven
og anden lovgivning herunder vedligeholdelsesforpligtelsen,
jf. vejlovens § 8, stk. 1.
Til § 2
Det følger af vejlovens § 6, stk. 1, at transportministeren
er vejmyndighed for statsvejene. Af vejlovens § 6, stk. 2
følger det, at administrationen af statsvejene henlægges til
Vejdirektoratet.
Af vejlovens § 7 fremgår det, at kommunalbestyrelsen er
vejmyndighed for kommunevejene.
Af vejlovens § 12, stk. 1, 1. pkt., følger det, at det ved lov
bestemmes, hvilke offentlige veje, der skal være statsveje,
hvilke nye statsveje der skal anlægges, og hvilke der skal
nedlægges eller overgå til anden status.
Det foreslås i § 2, at transportministeren er vejmyndighed
under gennemførelsen af anlægsprojektet nævnt i § 1, stk.
1, som gennemføres efter reglerne om statslige vejanlæg i
vejloven.
Det betyder, at transportministeren som vejmyndighed i
anlægsfasen, dvs. i forbindelse med forberedelsen og ud-
førelsen af anlægsprojektet, vil have de beføjelser og for-
pligtelser, som den statslige vejmyndighed har i medfør
af vejloven og anden lovgivning, medmindre andet følger
39
af lovforslaget. Transportministeren har alene denne kompe-
tence inden for projektområdet, og kun indtil anlægsarbejdet
er afsluttet, og vejanlægget er overdraget til Københavns
Kommune. Det er hensigten, at transportministeren bemyn-
diger Vejdirektoratet til at forestå anlægsprojektet som an-
lægsmyndighed.
Bestemmelsen skal sikre, at transportministeren, i prak-
sis Vejdirektoratet, kan gennemføre anlægsprojektet efter
reglerne om etablering af statslige vejanlæg i vejloven,
uanset at den anlagte vej skal have status af kommunevej
efter overdragelsen af vejanlægget til Københavns Kommu-
ne. Vejdirektoratet kan således på baggrund af anlægsloven
forberede og udføre anlægget efter vejlovens regler om
statslige vejanlæg.
Til § 3
Det foreslås i § 3, at transportministeren kan foretage de
dispositioner, som er nødvendige med henblik på gennemfø-
relsen af anlægsprojektet i § 1, stk. 1.
Det vil medføre, at transportministeren kan gennemføre
anlægsprojektet nævnt § 1, stk. 1, og de dertilhørende an-
læg. Bestemmelsen vil udgøre hjemlen til at foretage de
dispositioner, som er nødvendige med henblik på gennemfø-
relsen af det samlede anlægsprojekt, herunder bl.a. ekspro-
priation, anlæg og nødvendige ledningsarbejder m.v.
Bestemmelsen medfører ikke i sig selv, at de omtalte an-
læg og dispositioner kan udføres uden nødvendige godken-
delser, tilladelser eller dispensationer som følge af anden
lovgivning, medmindre anden lovgivning er fraveget med
nærværende lovforslag.
Det er hensigten, at transportministeren bemyndiger Vej-
direktoratet til at forestå anlægsprojektet som anlægsmyn-
dighed.
Bemyndigelsen skal endvidere ses i sammenhæng med
lovforslagets § 5, som forpligter transportministeren til at
udføre afværgeforanstaltninger af hensyn til naturen ved
gennemførelsen af anlægsprojektet.
Til § 4
Reglerne for miljøkonsekvensvurdering af statslige vejan-
læg er i vejlovens kapitel 2 a.
Det følger af vejlovens § 17 a, stk. 3, at Vejdirektoratets
etablering, udvidelse eller ændring af statslige vejanlæg og
dertil knyttede projekter, der er omfattet af bilag 1 eller
2, jf. stk. 1 og 2, ikke kræver administrativ tilladelse, når
projektet opnår tilladelse ved anlægslov. Projekter, hvor der
meddeles tilladelse ved anlægslov, kan fritages fra høring af
offentligheden, jf. § 17 h, stk. 6, forudsat at formålet med
dette kapitel, jf. § 1, nr. 6, opfyldes.
Det foreslås i § 4, at anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1,
skal gennemføres inden for rammerne af de udførte vurde-
ringer af projektets påvirkninger på miljøet, jf. kapitel 2 a i
lov om offentlige veje m.v.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede §
1, stk. 1, hvorefter transportministeren bemyndiges til at
gennemføre anlægsprojekterne i overensstemmelse med be-
stemmelserne i lovforslagets § 1, stk. 1, jf. lovens bilag 1 og
projektbeskrivelsen i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger. Anlægsprojektets indvirkninger på miljøet er beskrevet
og vurderet i de miljømæssige undersøgelser af projektet,
som ligger til grund for Folketingets vedtagelse af loven.
For en nærmere beskrivelse af projektet henvises der til
punkt 3.1.1 i de almindelige bemærkninger. For en sammen-
fatning af de gennemførte miljøkonsekvensvurderinger hen-
vises til punkt 9 i de almindelige bemærkninger.
Med vedtagelsen af lovforslaget vil Folketinget medde-
le godkendelse af miljøkonsekvensvurderingerne til anlægs-
projektet og godkendelse i forhold til habitatdirektivets
artikel 6, stk. 3. Det betyder, at anlægsprojektet herefter
som udgangspunkt skal gennemføres inden for rammerne af
de udførte vurderinger af projektets indvirkninger på miljø-
et. Dette er i overensstemmelse med vejlovens § 17 a, stk. 3,
hvoraf fremgår, at i de tilfælde, hvor Folketinget tillader et
projekt ved anlægslov, skal der ikke meddeles administrativ
godkendelse af miljøkonsekvensvurderinger. Loven træder i
stedet for den administrative tilladelse.
Ved meddelelse af en administrativ godkendelse af miljø-
konsekvensvurdering vil det være en forudsætning, eventu-
elt formuleret som et vilkår, at projektet etableres i overens-
stemmelse med de forudsætninger, der er lagt til grund i
den tilvejebragte miljøkonsekvensrapport. Bestemmelsen i §
4 har et tilsvarende formål i forhold til gennemførelsen af
anlægsprojektet. Det er en forudsætning, at projektet udføres
inden for rammerne af de miljømæssige vurderinger, der
fremgår af og er lagt til grund i miljøkonsekvensrapporterne.
Det påhviler således Vejdirektoratet som anlægsmyndig-
hed – og i praksis dennes entreprenører – at udføre de
pågældende anlægsarbejder på en sådan måde, at indvirk-
ningerne på miljøet holdes inden for rammerne af de udførte
vurderinger af projektets indvirkninger på miljøet.
Hvis der efter lovens vedtagelse sker ændringer i projek-
tet, indebærer bestemmelsen i § 4 ikke en begrænsning i
adgangen til at gennemføre ændringer eller udvidelser af
anlægsprojektet, når dette i anlægsfasen sker i overensstem-
melse med reglerne i vejlovens kapitel 2 a. Lovforslaget
er heller ikke til hinder for, at andre anlægsmetoder med
andre afledte miljømæssige konsekvenser, end dem som er
beskrevet i loven, anvendes. Nye anlægsmetoder med andre
miljømæssige konsekvenser end dem, der allerede er belyst
i loven, skal i så fald vurderes i overensstemmelse med
vejlovens kapitel 2 a.
Til § 5
Det foreslås i § 5, at ved gennemførelsen af anlægsprojek-
tet nævnt i § 1, stk. 1, udfører anlægsmyndigheden afvær-
geforanstaltninger i henhold til de gennemførte miljøkonse-
kvensvurderinger, jf. kapitel 2 a i lov om offentlige veje m.v.
40
Som anlægsmyndighed vil Vejdirektoratet være forpligtet
til at iværksætte afværgeforanstaltninger i det omfang, det er
nødvendigt for at modvirke eventuel skadelig virkning som
følge af anlægsprojektet, og hvis det vurderes nødvendigt
af hensyn til de EU-retlige forpligtelser, der følger af fugle-
beskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet. For at tilgodese
disse hensyn iværksættes der gennem loven afværgeforan-
staltninger bl.a. for i nødvendigt omfang at medvirke til, at
anlægsarbejdet ikke har en skadelig virkning for habitatty-
perne, arterne og bestandene.
I miljøkonsekvensrapporterne er beskrevet de afværgefor-
anstaltninger, som iværksættes. Andre mulige afværgeforan-
staltninger end de, der er nævnt i miljøkonsekvensrapporter-
ne, vil kunne blive identificeret i forbindelse med yderligere
feltundersøgelser af området og den nærmere udmøntning
af projekterne. Sådanne andre afværgeforanstaltninger vil
kunne træde i stedet for dem, der er beskrevet i miljøkonse-
kvensrapporterne, i det omfang disse i øvrigt ikke vil kunne
skade andre dele af miljøet. Såfremt det ikke er muligt at
foretage tilstrækkelige undersøgelser, skal forsigtighedsprin-
cippet bringes i anvendelse.
For en sammenfatning af de gennemførte miljøkonse-
kvensvurderinger henvises til punkt 9 Miljø og naturmæssi-
ge konsekvenser.
På baggrund af de forudsatte afværgeforanstaltninger er
det vurderingen, at gennemførelsen af anlægsprojekterne
kan ske inden for rammerne af naturbeskyttelseslovens §§
29 a og 30, herunder artsfredningsbekendtgørelsen, § 6 a,
stk. 1 og 2, og § 7 i jagtloven, der gennemfører artsbeskyt-
telsen i EU᾽s fuglebeskyttelsesdirektiv artikel 5 og habitatdi-
rektivets artikel 12.
Til § 6
Projektarealet, jf. den foreslåede § 1, stk. 1, og bilag 2, er i
dag omfattet af to fredninger i henhold til naturbeskyttelses-
lovens regler.
For det første er arealet omfattet af afgørelse af 7. ju-
ni 1993 om fredning efter naturfredningslovens kapitel III
(nu naturbeskyttelseslovens kapitel 6) af fæstningsanlægget
Vestvolden med tilgrænsende områder truffet af Frednings-
nævnet for Københavns Amtsrådskreds.
Ifølge fredningens § 1 er formålet at beskytte fæstningsan-
lægget Vestvolden som historisk monument og derved sikre
en opretholdelse og muliggøre en forbedret oplevelse af de
kulturhistoriske værdier, der knytter sig til anlægget, at be-
vare og forbedre de landskabelige og biologiske værdier, der
er knyttet til fredningsområdet, herunder at sikre fæstnings-
anlægget passende omgivelser og øge områdets funktion
som spredningskorridor for plante- og dyreliv, og at fasthol-
de og sikre offentlighedens ret til at færdes i området samt
at regulere områdets anvendelse til almene fritidsformål i
øvrigt.
For så vidt angår tilstandsændringer må der ifølge frednin-
gens § 2 ikke foretages ændringer af den nuværende tilstand
i fredningsområdet, medmindre det er umiddelbart tilladt
i de efterfølgende bestemmelser, tillades eller foretages af
plejemyndigheden efter § 10 i henhold til en plan som nævnt
i § 11, eller tillades ved en dispensation i medfør af natur-
beskyttelseslovens § 50, stk. l. Forbuddet mod tilstandsæn-
dringer omfatter også f.eks. etablering af nye ledningsanlæg
(herunder nedgravede), varige terrænændringer, ændringer i
vegetationsforholdene og anbringelse af reklameskilte, hegn
og master.
For det andet er arealet omfattet af afgørelse af 13. juli
2000 om fredning af Utterslev Mose m.v. truffet af Fred-
ningsnævnet for København.
Ifølge fredningens § 1 er formålet at sikre området som
parkområde, at opretholde og muliggøre en forbedring af
områdets biologiske, landskabelige og rekreative værdier
under hensyntagen til den historiske baggrund for områdets
nuværende udformning, at fastholde og regulere almenhe-
dens ret til færdsel i området og dets anvendelse til fritids-
formål og at sikre området som en del af det regionale
system af grønne områder, specielt sammenhængen med
Vestvolden og med Hjortespringskilens grønne områder.
Det fremgår af fredningens § 2, stk. 1, at der ikke må fore-
tages terrænændringer og ændringer i vegetationsforholde-
ne, med mindre sådanne tilstandsændringer er umiddelbart
tilladt i stk. 2-5 eller tillades eller foretages af Københavns
Kommune som plejemyndighed efter § 4.
Der må ifølge fredningens § 5 ikke opføres bebyggelse
eller etableres andre anlæg, med mindre det umiddelbart er
tilladt i de efterfølgende bestemmelser eller tillades eller
foretages af Københavns Kommune som plejemyndighed
efter § 4.
Det foreslås i § 6, stk. 1, at afgørelse af 7. juni 1993 om
fredning efter naturfredningslovens kapitel III af fæstnings-
anlægget Vestvolden med tilgrænsende områder truffet af
Fredningsnævnet for Københavns Amtsrådskreds ikke gæl-
der for det areal, der er omfattet af vejanlægget nævnt i § 1,
stk. 1, jf. bilag 2.
Det foreslås i § 6, stk. 2, at afgørelse af 13. juli 2000 om
fredning af Utterslev Mose m.v. truffet af Fredningsnævnet
for København ikke gælder for det areal, der er omfattet af
vejanlægget nævnt i § 1, stk. 1, jf. bilag 2.
For så vidt angår Vestvolden-fredningen omfatter forslaget
en del af matrikelnummer 4b Husum, København.
For så vidt angår Utterslev Mose-fredningen omfatter for-
slaget en del af matrikelnummer 1702 Husum, København,
og en del af matrikelnummer 3368a Husum, København.
Arealet, der er omfattet af vejanlægget, fremgår af bilag 2
som det blå skraverede område. Arealets koordinater frem-
går af bilag 2 som koordinater til ”Permanent areal til ny
vej”.
Som led i anlægsloven vil de to fredninger ikke længere
gælde for det areal, som er omfattet af vejanlægget nævnt i
lovforslagets § 1, stk. 1, når loven træder i kraft.
Det foreslås i § 6, stk. 3, at afgørelse af 7. juni 1993
om fredning efter naturfredningslovens kapitel III af fæst-
ningsanlægget Vestvolden med tilgrænsende områder truffet
41
af Fredningsnævnet for Københavns Amtsrådskreds ikke
gælder for de midlertidige arbejdsarealer til anlægsprojektet
nævnt i § 1, stk. 1, jf. bilag 2, indtil færdiggørelsen og
overdragelsen af vejanlægget.
Det foreslås i § 6, stk. 4, at afgørelse af 13. juli 2000 om
fredning af Utterslev Mose m.v. truffet af Fredningsnævnet
for København ikke gælder for de midlertidige arbejdsarea-
ler til anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1, jf. bilag 2, indtil
færdiggørelsen og overdragelsen af vejanlægget.
De midlertidige arbejdsarealer fremgår af bilag 2 som det
areal, der på kortet ligger mellem det blå skraverede område
og den pink linje. De midlertidige arbejdsarealers koordina-
ter fremgår af bilag 2 som koordinater til ”Midlertidigt areal
til brug i anlægsfasen”.
Forslaget betyder, at fredningen af arealerne nævnt i stk.
1 og 2 ikke gælder for den del af arealet, hvor selve vejan-
lægget skal etableres. Dette areal er klart afgrænset i bilag
2 med bl.a. angivelse af koordinater for arealerne, som de
relevante fredninger ikke skal gælde for, jf. ovenfor. For så
vidt angår den del af arealerne, som kun skal anvendes til
midlertidige arbejdsarealer, foreslås det, at fredningerne ikke
skal gælde, indtil vejanlægget er etableret og overdraget til
Københavns Kommune. Dette areal er afgrænset i bilag 2
med angivelse af koordinater for arealer, som relevante fred-
ninger ikke skal gælde for i midlertidig periode, jf. ovenfor.
Det bemærkes dog i den forbindelse, at nærværende lov-
forslag fremsættes samtidig med forslag til lov om fravigel-
se af begrænsninger for anvendelsen af dele af arealerne
i det almene boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse i Køben-
havns Kommune, som bl.a. indeholder forslag til, at fred-
ningen af dele af de arealer, der i bilag 2 til nærværende
lovforslag er afgrænset som arbejdsarealer, ikke skal gælde,
herunder efter anlægsprojektets færdiggørelse og overdra-
gelsen af vejanlægget til Københavns Kommune. Der er tale
om den del af arbejdsarealet, der ligger på matrikelnummer
1702 Husum, København.
Med forslaget sikres, at de to fredninger gælder i det om-
fang, som det er muligt, samtidig med at anlægsprojektets
formål opnås.
Der henvises til punkt 3.2. i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til § 7
De arealer, hvorpå anlægsprojektet skal gennemføres, er
omfattet af en række bestemmelser i den almindelige natur-
og miljølovgivning, herunder planloven, naturbeskyttelses-
loven og museumsloven, som regulerer adgangen til at fore-
tage fysiske arbejder eller indgreb på arealer.
Det foreslås i § 7, stk. 1, at gennemførelse af anlægspro-
jektet efter § 1, herunder etablering af afværgeforanstaltnin-
ger, ikke kræver dispensation efter § 65, stk. 1-2, i lov om
naturbeskyttelse.
De fravegne bestemmelser omhandler miljøministerens og
kommunalbestyrelsens mulighed for at dispensere fra visse
bestemmelser i lov om naturbeskyttelse i henhold til lovens
§ 65, stk. 1-2.
Forslaget undtager anlægsprojektet nævnt i det foreslåede
§ 1, stk. 1, fra at indhente en dispensation fra naturbeskyttel-
seslovens § 65, stk. 1-2.
Med vedtagelsen af anlægsloven bemyndiges transport-
ministeren til at gennemføre anlægsprojektet i anlægslo-
vens § 1. Placering af vejanlægget fastlægges ved anlægs-
loven. Projektet vil ikke kunne realiseres uden dispensation
fra de omtalte beskyttelseslinjer, hvorfor det vurderes mest
hensigtsmæssigt, at kravet om dispensation fra beskyttelses-
linjerne fraviges i anlægsloven.
Forslaget indebærer, at der kan foretages tilstandsændrin-
ger af en række af de naturtyper, der bl.a. er nævnt i natur-
beskyttelseslovens §§ 3 (forbud mod tilstandsændringer af
visse naturtyper), 16 (sø- og åbeskyttelseslinjen), 17 (skov-
byggelinjen) og 18 (fortidsmindebeskyttelseslinjen), som
berøres i forbindelse med anlægsprojektet, uden at der skal
søges dispensation hertil hos kommunen eller miljøministe-
ren.
Forslaget har til formål at regulere forholdet mellem an-
lægsloven og de regler i naturbeskyttelsesloven, der stiller
krav om dispensation eller tilladelse m.v. inden foretagelse
af fysiske dispositioner nær visse naturtyper og fredede om-
råder.
Bestemmelsen har ikke betydning for det beskyttelsesni-
veau, som normalt vil blive varetaget gennem de fravegne
bestemmelser. Hensynene bag disse regler varetages fortsat
i anlægsprojektet ved, at Vejdirektoratet som anlægsmyn-
dighed ved udførelsen af projektet skal overholde anlægs-
loven og de retningslinjer, der fremgår af lovforslagets be-
mærkninger, samt rammerne i de miljømæssige undersøgel-
ser. Disse rammer sikrer samlet en varetagelse af de hensyn,
som normalt ville blive varetaget gennem de fravegne be-
stemmelser. Administrative tilladelser vil således ikke bidra-
ge til et øget beskyttelsesniveau.
Der henvises til de almindelige bemærkninger samt miljø-
konsekvensvurderingerne for en beskrivelse af de relevante
arbejder, som gennemføres i anlægsprojektet, og som nor-
malt kan kræve tilladelse efter de omhandlede bestemmel-
ser.
Det foreslås i § 7, stk. 2, 1. pkt., at kapitel 8 og 8 a i
museumsloven ikke finder anvendelse ved gennemførelse af
anlægsprojektet efter § 1, stk. 1.
De fravegne bestemmelser angår bl.a. regler om sikring af
kultur- og naturarven i forbindelse med den fysiske planlæg-
ning og forberedelse af jordarbejder m.v., herunder arkæolo-
giske og naturhistoriske undersøgelsesopgaver i tilknytning
hertil.
Bevaringsværdige hensyn efter museumsloven for så vidt
angår arealer, der er nødvendige for gennemførelsen af de
i § 1, stk. 1, nævnte arbejder, varetages således af transport-
ministeren efter denne lov.
42
Transportministeren vil således blive bemyndiget til helt
eller delvist at fravige beskyttelsen af fortidsminder, der er
beskyttet efter museumsloven. Det bemærkes, at transport-
ministeren under alle omstændigheder vil følge principperne
i museumsloven, herunder at det lokale, statsanerkendte ar-
kæologiske museum får mulighed for at foretage nødvendi-
ge undersøgelser, inden anlægsarbejdet gennemføres.
Som følge af museumsloven skal anlægsmyndigheden,
hvis der under anlægsarbejdet fremkommer arkæologiske
fund, standse arbejdet i det omfang, det berører fortidsmin-
det. Fundet vil herefter blive anmeldt til Kulturministeriet,
som vil blive anmodet om at vurdere, hvorvidt arbejdet kan
fortsætte, eller om det skal indstilles, indtil der er foretaget
en nærmere undersøgelse.
Transportministeren vil i stedet efter denne lov vurdere de
bevaringsmæssige hensyn efter museumsloven i forhold til
det konkrete anlægsprojekt. Transportministeren vil i forbin-
delse med anvendelsen af denne bestemmelse inddrage de
relevante instanser til belysning af sagerne.
Det foreslås i § 7, stk. 2, 2. pkt., at reglerne om kommune-
og lokalplaner i lov om planlægning og regler udstedt i
medfør heraf ikke finder anvendelse ved gennemførelse af
anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1.
Forslaget betyder, at planlovens regler om tilvejebringelse
af kommune- og lokalplaner eller regler om dispensation fra
eksisterende lokalplaner og byplanvedtægter m.v. ikke fin-
der anvendelse ved gennemførelsen af anlægsprojektet. Be-
kendtgørelser udstedt i medfør af planlovens § 3, herunder
landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning, Fin-
gerplan 2019, der bl.a. indeholder udpegning af og bestem-
melser for grønne kiler, finder heller ikke anvendelse.
Fravigelsen af reglerne om kommune- og lokalplanlæg-
ning er begrundet i, at anlægsloven udgør den retlige ramme
for anlægsprojektet, og gennemførelsen af anlægsprojektet
kræver derfor ikke fysisk planlægning efter planloven. Det
er således ikke påkrævet at vedtage nye planer eller ændre
i eksisterende planlægning for at kunne gennemføre anlægs-
projektet. Arbejderne, som følge af anlægsprojektet nævnt
i § 1, stk. 1, i både det permanente og det midlertidige
projektområde kræver heller ikke dispensation eller lignende
fra eksisterende planlægning.
Eksisterende kommune- og lokalplaner for de arealer,
som anlægsloven omhandler, ophæves ikke med anlægslo-
ven. Planerne finder imidlertid ikke anvendelse i forbindelse
med anlægsprojektets udførelse. Eventuelle ændringer af an-
lægsprojektet, før vejen overdrages til Københavns Kommu-
ne, udløser ikke krav om nye planvedtagelser.
Det foreslås i § 7, stk. 3, at hensynene bag de bestemmel-
ser, der er nævnt i stk. 1 og 2, varetages ved gennemførelsen
af projektet af anlægsmyndigheden efter denne lov.
Det betyder, at selv om de foreslåede § 7, stk. 1 og 2,
indebærer, at dele af den almindelige natur-, museums- og
planlovgivning fraviges, varetages hensynene bag disse reg-
ler stadigvæk i anlægsprojektet ved, at Vejdirektoratet som
anlægsmyndighed ved udførelsen af projektet skal overhol-
de anlægsloven og de retningslinjer, der fremgår af lovfor-
slagets bemærkninger, samt rammerne i de miljømæssige
undersøgelser. Det er hensigten, at Vejdirektoratet som an-
lægsmyndighed fortsat vil gennemføre anlægsprojektet i di-
alog med de kommunale og statslige myndigheder omkring
hensigtsmæssig arealanvendelse, adgangsforhold, beskyttel-
sesforhold og lignende.
Fravigelsen sikrer samlet en varetagelse af de hensyn, som
normalt ville blive varetaget gennem de fravegne bestem-
melser. Bestemmelsen har ikke betydning for det beskyttel-
sesniveau, der normalt varetages af bestemmelserne.
De bestemmelser og krav om tilladelse, godkendelse eller
dispensation i den øvrige lovgivning, som ikke udtrykkeligt
fraviges, finder stadig anvendelse for anlægsprojektet, her-
under også reglerne i lovene om tilsyn, håndhævelse og
straf. Tilsvarende gælder for andre regler, f.eks. om erstat-
ning eller om miljøskade i de respektive love.
Bestemmelsen regulerer dog kun arbejder, der er omfattet
af lovforslagets § 1, herunder afværgeforanstaltninger om-
fattet af § 4. Udførelse af arbejder, der ikke er omfattet af
§ 1, forudsætter således stadig, at Vejdirektoratet indhenter
de fornødne tilladelser og dispensationer m.v. efter den i § 7
nævnte lovgivning.
Det bemærkes, at de foreslåede § 7, stk. 1 og 2, alene fin-
der anvendelse i anlægsfasen af projektet. Ved den efterføl-
gende administration efter de nævnte love, skal det lægges
til grund, at anlægget kan drives og vedligeholdes på normal
vis, når anlægsprojektet er gennemført, og hvis der som led
i driftsfasen skal foretages nye ændringer i tilstanden i f.eks.
et fredet område eller et naturområde, finder de normale
regler anvendelse.
Vejdirektoratet vil i forbindelse med den praktiske tilret-
telæggelse af anlægsarbejdet samarbejde med de relevante
myndigheder.
Til § 8
I forbindelse med gennemførelsen af projektet omtalt i
forslaget til § 1, stk. 1, vil der skulle indhentes diverse
administrative tilladelser, f.eks. efter lov om forurenet jord
og lov om miljøbeskyttelse.
Efter gældende ret kan kommunalbestyrelsens eller en
statslig myndigheds afgørelser påklages til anden admini-
strativ myndighed (administrativ rekurs).
Efter kapitel VI i lov om kommunernes styrelse, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 69 af 23. januar 2024, fører Ankestyrelsen
tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der
særligt gælder for offentlige myndigheder i det omfang, der
ikke er særlige klage- og tilsynsmyndigheder, der kan tage
stilling til den pågældende sag. Af samme lovs kapitel VII
følger det, at økonomi- og indenrigsministeren, nu inden-
rigs- og sundhedsministeren, er rekursinstans i forhold til en
række nærmere angivne afgørelser om sanktioner, samtykke
og godkendelse, som træffes af Ankestyrelsen, samt at mini-
steren er øverste tilsynsmyndighed i forhold til Ankestyrel-
43
sens dispositioner eller undladelser som led i udøvelsen af
tilsynet. Det følger af § 1, stk. 2, i lov om kommunernes
styrelse, at reglerne viger for anden lovgivning.
Ifølge naturbeskyttelseslovens kapitel 12 kan bl.a. kom-
munalbestyrelsens afgørelser efter loven eller de regler, der
udstedes efter loven, Fredningsnævnets afgørelser efter na-
turbeskyttelsesloven § 50, stk. 1, miljøministerens afgørelser
efter nærmere fastsatte bestemmelser i naturbeskyttelseslo-
ven eller regler fastsat med hjemmel i loven som udgangs-
punkt påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Efter kapitel 16 i vandløbsloven kan vandløbsmyndighe-
dens (kommunalbestyrelsens) afgørelser, bortset fra afgørel-
ser om erstatning og andre økonomiske spørgsmål, og miljø-
ministerens afgørelser efter § 37 a som udgangspunkt påkla-
ges til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Dog kan afgørelser
efter lovens kapitel 11 a (om miljøskade) som udgangspunkt
ligeledes påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
I § 8, stk. 1, foreslås det, at kommunalbestyrelsens afgø-
relse vedrørende anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1, som
træffes efter lov om naturbeskyttelse og lov om vandløb
m.v. samt regler udstedt i medfør af disse love, ikke kan
påklages til anden administrativ myndighed.
Med bestemmelsen foreslås det, at reglerne om klagead-
gang, klagemyndighed og opsættende virkning af klage over
afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen eller en statslig
myndighed vedrørende anlægsprojektet, som træffes efter
lov om naturbeskyttelse og lov om vandløb samt regler ud-
stedt i medfør heraf fraviges. Klage over afgørelser efter de
nævnte love i forbindelse med det foreslåede anlægsprojekt
vil således ikke følge de normale regler i de respektive love,
men afskæres.
Det vil fortsat være muligt at klage over afgørelserne til
Folketingets Ombudsmand, hvilket ikke vil have opsættende
virkning. Afgørelserne kan desuden fortsat indbringes for
domstolene, dog med de frister, der fremgår af lovforslagets
§ 15, stk. 1. Bestemmelsen er ikke begrænset til arbejder
i projektområdet, idet bestemmelsen også omfatter andre
afgørelser efter de i § 8, stk. 1, nævnte love, når disse påvir-
ker adgangen til at gennemføre projektet eller kan medføre
forsinkelse eller lignende. I et sådan tilfælde skal det dog
være uproblematisk at vurdere, at en afgørelse kan siges at
påvirke projektet.
Behandlingen af sagerne er i øvrigt fortsat reguleret af
de nævnte love, dvs. at de regler, der gælder for ansøgnin-
ger, regler om tilsyn og straf og om fremgangsmåden ved
afgørelser, ligeledes gælder uændret. Tilsvarende gælder de
krav og betingelser, som gælder for tilladelser, dispensatio-
ner m.v. efter lovene.
Hvor bestemmelserne i de nævnte love indeholder skøns-
mæssige beføjelser, og hvor der efter disse kan tages hensyn
til bygherrens interesser og samfundets interesser i et givet
projekt, er det den generelle vurdering, at hensynet til an-
lægsprojektet kan indgå med betydelig vægt.
Afskæring af klageadgangen gælder alene under anlægsfa-
sen og finder dermed ikke længere anvendelse, når projektet
er afsluttet, uanset om der herefter måtte være behov for
afgørelser efter de nævnte love.
I § 8, stk. 2, foreslås det, at de kommunale tilsynsmyndig-
heder ikke fører tilsyn med kommunalbestyrelsens afgørel-
ser omfattet af stk. 1.
Fravigelsen af reglerne om klageadgang, klagemyndighed
og opsættende virkning af klage i 8, stk. 1, kan indebære,
at de kommunale tilsynsmyndigheder får en kompetence,
som de ikke har efter gældende lovgivning. Da dette ikke er
hensigten, foreslås det i § 8, stk. 2, at de kommunale tilsyns-
myndigheder ikke fører tilsyn med kommunalbestyrelsens
afgørelser omfattet af stk. 1. Der henvises til ovenstående
begrundelse for at fravige reglerne om klageadgang i de i §
8, stk. 1, nævnte love.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at hverken Anke-
styrelsen eller Indenrigs- og Sundhedsministeriet har kom-
petence til at føre tilsyn med kommunalbestyrelsens afgørel-
ser efter stk. 1, herunder sagsbehandlingsregler, hvor vurde-
ringen af lovligheden bedst kan foretages sammen med en
vurdering af lovligheden af afgørelsen, f.eks. begrundelse,
lovlige/saglige kriterier og officialmaksimen.
Det er alene afgørelser efter stk. 1, som de kommunale
tilsynsmyndigheder afskæres fra at føre tilsyn med. Såle-
des vil de kommunale tilsynsmyndigheder ikke kunne påse
kommunernes overholdelse af f.eks. reglerne i forvaltnings-
loven om inhabilitet, partsaktindsigt, partshøring m.v. samt
aktindsigt efter offentlighedsloven.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.4.4. i de almindelige
bemærkninger.
Til § 9
Det foreslås i § 9, at bestemmelserne i §§ 7 og 8 tilsvaren-
de finder anvendelse på ændringer og udvidelser af anlægs-
projektet nævnt i § 1, stk. 1.
Bestemmelsen vil bl.a. medføre, at tilladte projektændrin-
ger og -udvidelser, herunder nye eller ændrede afværgefor-
anstaltninger, også kan gennemføres uden anvendelse af den
i § 7 nævnte lovgivning, og at klageadgangen efter de i §
8 nævnte love tilsvarende er afskåret for afgørelser, som
vedrører ændringen eller udvidelsen af anlægsprojektet.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets §§ 7 og 8 med
tilhørende bemærkninger.
Til § 10
Det følger af vejlovens § 77, stk. 1 og 2, om gæsteprin-
cippet, at arbejder på ledninger i eller over offentlige veje,
herunder om nødvendig flytning af ledninger i forbindelse
med arbejder, der iværksættes af vejmyndigheden inden for
rammerne af de formål, som vejmyndigheden kan varetage,
betales af ledningsejeren, medmindre andet er særligt be-
stemt ved aftale, kendelse afsagt af en ekspropriationskom-
mission nedsat i henhold til lov om fremgangsmåde ved
44
ekspropriation af fast ejendom eller afgørelse truffet af en
kommunalbestyrelse efter vandforsyningslovens §§ 37 og
38, jf. § 40. Tilsvarende bestemmelser findes i § 70 i lov
om private fællesveje for så vidt angår ledninger i eller
over private fællesveje i byer og bymæssige områder. Der
henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 3.7.1.
Det foreslås i § 10, stk. 1, at arbejder på ledninger i eller
over arealer i området, hvor et anlægsprojekt nævnt i §
1 skal gennemføres, herunder om nødvendigt flytning af
ledninger, i forbindelse med arbejder, der iværksættes af an-
lægsmyndigheden under gennemførelsen af anlægsprojektet,
betales af ledningsejeren, jf. dog stk. 2
Det medfører at arbejder på ledninger i eller over arealer
i området, hvor projekter nævnt i § 1 skal gennemføres, her-
under om nødvendigt flytning af ledninger i forbindelse med
arbejder, der iværksættes under gennemførelsen af projektet,
betales af ledningsejeren.
Det foreslås i § 10, stk. 2, at stk. 1 ikke finder anvendel-
se, hvis andet er særligt bestemt ved aftale, ved kendelse
afsagt af en ekspropriationskommission nedsat i henhold til
lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast
ejendom eller ved afgørelse truffet af en kommunalbestyrel-
se efter vandforsyningslovens §§ 37 og 38, jf. § 40.
Det foreslås i § 10, stk. 3, at arbejder på ledninger, jf. stk.
1, udføres af vedkommende ledningsejer, medmindre andet
er særlig aftalt eller fremgår af stk. 2.
Det medfører, at det bliver præciseret, at ledningsarbejder
udføres af ledningsejer. For ledningsarbejder inden for of-
fentligt vejareal følger det af vejlovens § 77, stk. 3. Uden
for offentligt vejareal er udgangspunktet og praksis desuden,
at det er ledningsejer, der udfører ledningsarbejderne, men
med forslaget til stk. 3, præciseres dette.
Til § 11
Det følger af vejlovens § 79, stk. 1, at i forbindelse med
en vejmyndighedsarbejder efter § 77, der iværksættes af
vejmyndigheden inden for rammerne af de formål, som
vejmyndigheden kan varetage, skal vejmyndigheden tage
hensyn til ledninger i eller over vejarealet.
Af vejlovens § 79, stk. 2, fremgår det, at vejmyndigheden
så tidligt som muligt skal drøfte et planlagt arbejde med led-
ningsejeren med henblik på at undersøge, hvordan arbejdet
kan tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige måde for
vejmyndigheden og ledningsejeren.
Forsyningsledninger er vigtige infrastrukturanlæg, og det
er anerkendt i gældende ret, at anlægsmyndigheder i forbin-
delse med anlægsprojekter skal vise hensyn til ledningerne,
herunder så tidligt som muligt drøfte et planlagt arbejde med
ledningsejeren med henblik på, at arbejdet tilrettelægges på
den mest hensigtsmæssige måde for både myndigheden og
ledningsejeren. Formålet er at sikre, at ledningsejeren får
mulighed for at fremsætte forslag til eventuelle ændringer af
det planlagte anlægsarbejde, når dette medfører, at lednings-
ejeren skal afholde udgifter til arbejder på eller flytning af
ledningen. Ledningsejeren skal således inddrages med hen-
blik på at undersøge, hvordan et anlægsarbejde kan tilrette-
lægges på den samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssige
måde.
Det foreslås i § 11, stk. 1, at i forbindelse med gennem-
førelsen af et anlægsprojekt nævnt i §§ 1 og 2 skal anlægs-
myndigheden tage hensyn til ledninger omfattet af § 10
og så tidligt som muligt drøfte et planlagt arbejde med led-
ningsejeren med henblik på at undersøge, hvordan anlægsar-
bejdet kan tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige måde
for begge parter.
Bestemmelsen indebærer, at Vejdirektoratet som anlægs-
myndighed skal koordinere anlægsarbejdet med ledningsar-
bejderne bl.a. ved så tidligt som muligt at indgå i en dialog
med ledningsejerne og ved at udarbejde ledningsprotokoller
m.v.
Det foreslås i § 11, stk. 2, at kan der ikke opnås enighed
mellem anlægsmyndigheden og ledningsejeren omfattet af
§ 10, om hvordan planlagte anlægsarbejder på de arealer,
hvori eller hvorover ledningerne er anbragt, skal tilrettelæg-
ges, kan transportministeren efter at have meddelt lednings-
ejeren, at det planlagte anlægsarbejde påbegyndes, gennem-
føre anlægsarbejdet og kræve bestemte ledningsarbejder ud-
ført af ledningsejeren.
Det medfører, at hvis ikke der kan opnås enighed med
ledningsejeren om, hvordan planlagte anlægsarbejder på de
arealer, hvori eller hvorover ledningerne er anbragt, skal
tilrettelægges, kan transportministeren efter at have meddelt
ledningsejeren, at det planlagte anlægsarbejde på arealet på-
begyndes, gennemføre anlægsarbejdet og kræve bestemte
ledningsarbejder udført af ledningsejeren.
Med bestemmelsen fastsættes det, hvad der skal gælde,
såfremt der ikke kan opnås enighed med ledningsejeren
om, hvordan planlagte anlægsarbejder på arealer, hvori og
hvorover ledninger er anbragt, skal tilrettelægges. Transport-
ministeren kan i så fald kræve, det vil sige påbyde lednings-
ejeren at udføre de ledningsarbejder, som er nødvendige for
gennemførelse af anlægsarbejdet. Bestemmelsen skal sikre,
at anlægsprojekterne kan gennemføres inden for de fastlagte
tidsrammer.
Transportministerens kompetence efter lovforslagets § 11,
stk. 2, til at udstede et påbud til ledningsejeren gælder, uan-
set om det er anlægsprojektet eller dertilhørende arbejder,
der gør det nødvendigt at foretage ledningsarbejder.
Vejdirektoratet skal som anlægsmyndighed, hvis forholde-
ne gør det nødvendigt, rette henvendelse om udstedelse af et
påbud til transportministeren, som afgør, om der er grundlag
for at meddele påbud til ledningsejeren. Transportministeren
har tilsvarende kompetence i andre anlægslove, herunder Ci-
tyring-loven og anlægsloven for den faste forbindelse over
Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark, lov om
anlæg af en ny jernbane over Vestfyn og lov om anlæg af en
Nordhavnstunnel.
Vejdirektoratet skal forinden have drøftet det planlagte an-
45
lægsarbejde med ledningsejeren med henblik på, at arbejdet
tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige måde for både
anlægsprojektet og ledningsejeren.
Det foreslås i § 11, stk. 3, at transportministeren i særlige
tilfælde kan lade de ledningsarbejder, der er nævnt i stk. 2,
udføre for ledningsejerens regning.
Bestemmelsen vil kunne finde anvendelse, hvor lednings-
ejeren ikke inden for en i forhold til anlægsprojektet rimelig
frist udfører de påbudte ledningsarbejder og dermed forsin-
ker anlægsprojektet. Særlige tilfælde vil således f.eks. kunne
foreligge, hvis en forsinkelse af færdiggørelsen af lednings-
arbejder medfører store fordyrelser f.eks. i form af erstatnin-
ger eller kompensation til andre entreprenører, der bliver
forsinket i udførelsen af deres arbejdsopgave. Transportmi-
nisteren vil i givet fald være forpligtet til at lade arbejderne
på ledningerne udføre ved en anden med faglig indsigt i det
pågældende ledningsarbejde. Det vil omkostningsmæssigt
kunne komme ledningsejeren til skade, såfremt ledningseje-
ren ikke udfører eller bistår i forbindelse med ledningsar-
bejdet, herunder som minimum ved tekniske anvisninger
(manglende iagttagelse af tabsbegrænsningspligt).
Transportministerens kompetence efter lovforslagets § 11,
stk. 3, til at udføre de påbudte ledningsarbejder gælder, uan-
set om det er anlægsprojektet eller dertilhørende arbejder,
der gør det nødvendigt at foretage ledningsarbejder. Trans-
portministeren har tilsvarende kompetence i de anlægslove,
som er nævnt ovenfor.
Den foreslåede bestemmelse i § 11 svarer desuden, for
så vidt angår ledninger i eller over offentlige vejarealer, til
bestemmelsen i lov om offentlige veje § 79, stk. 4.
Til § 12
Det følger af ekspropriationsproceslovens § 13, stk. 1, at
ekspropriationskommissionen i forbindelse med prøvelsen
af et anlægsprojekt kan tage stilling til bl.a. ledningsomlæg-
ninger, herunder træffe beslutning om konkrete tekniske
løsninger. Det forudsættes, at Vejdirektoratet som anlægs-
myndighed og ledningsejeren så vidt muligt indgår aftaler
om tekniske løsninger for ledningsarbejder uden inddragel-
se af ekspropriationskommissionen, men hvis parterne ikke
kan nå til enighed, kan spørgsmålet forelægges kommissi-
onen. Dette gælder dog ikke, hvis transportministeren har
meddelt påbud til ledningsejeren om udførelse af bestemte
ledningsarbejder, jf. lovens § 8, stk. 2, da ekspropriations-
kommissionen ikke har kompetence til at efterprøve mini-
sterens afgørelser.
Ekspropriationskommissionen kan også tage stilling til
spørgsmål om udgifter forbundet med ledningsarbejder, jf.
ekspropriationsproceslovens § 17, stk. 4, om andre økono-
miske tab end ekspropriationserstatning. Taksationskommis-
sionen har kompetence til som rekursinstans at behandle
tvister om betaling for ledningsarbejder, som har været be-
handlet af ekspropriationskommissionen.
Det foreslås i § 12, stk. 1, at tvister om erstatning for
ledningsarbejder omfattet af § 10 og tvister om erstatning
som følge af en afgørelse truffet i medfør af § 11 afgøres
af ekspropriations- og taksationsmyndighederne i henhold til
lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast
ejendom.
Den foreslåede bestemmelse præciserer således i overens-
stemmelse med administrativ praksis på området, at ekspro-
priations- og taksationsmyndighederne i henhold til ekspro-
priationsprocesloven har kompetencen til at afgøre tvister
om erstatning for ledningsarbejder omfattet af den foreslåe-
de § 10, og tvister om erstatning som følge af en afgørelse
truffet i medfør af den foreslåede § 11, uanset om det kon-
krete anlægsarbejde, som nødvendiggør ledningsarbejder, i
øvrigt skal behandles af ekspropriationskommissionen i for-
bindelse med ekspropriation af fast ejendom til anlægspro-
jektet.
Ekspropriations- og taksationsmyndighedernes kompeten-
ce efter lovforslagets § 12 til at behandle tvister omfattet af
forslagets §§ 10 og 11 gælder, uanset om tvisten udspringer
af et ledningsarbejde nødvendiggjort af gennemførelsen af
anlægsprojektet.
Det foreslås i § 12, stk. 2, at ved erstatningsfastsættelsen
finder reglerne i § 103 i lov om offentlige veje anvendelse.
Reglerne i vejlovens § 103 finder tilsvarende anvendel-
se ved erstatningsfastsættelsen. Bestemmelsen medfører, at
reglerne i vejlovens § 103 skal finde anvendelse ved erstat-
ningsfastsættelsen i tvister omfattet af lovforslagets § 12 stk.
1, herunder at der i en eventuel erstatning kan foretages
fradrag for generelle og specielle fordele.
Erstatningen kan helt bortfalde, hvis indgrebet skønnes at
medføre større fordele for ejeren end det tab, der påføres
ejeren ved foranstaltningen.
Til § 13
Det foreslås i § 13, stk. 1, at Københavns Kommune
afholder alle omkostninger forbundet med anlægsprojektet
nævnt i § 1, stk. 1.
Forslaget indebærer, at alle omkostninger, herunder ufor-
udsete udgifter, skal afholdes af Københavns Kommune.
Det foreslås i § 13, stk. 2, at betingelserne for afholdelse
af udgifter under anlægsarbejdet, overdragelse af vejanlæg-
get og øvrige økonomiske forhold mellem transportministe-
ren og Københavns Kommune i forbindelse med anlægspro-
jektet reguleres nærmere i en samarbejdsaftale, som skal
indgås, inden anlægsarbejdet kan udbydes.
Det foreslås i § 13, stk. 3, at Vejdirektoratets udgifter
under anlægsarbejdet og Københavns Kommunes finansie-
ring heraf optages på finanslovens § 28.21.20.12 Anlæg af
hovedlandeveje m.v. ejet af tredje part.
Bestemmelsen skal sikre, at der er finansiel hjemmel til,
at Vejdirektoratet som anlægsmyndighed kan modtage ind-
tægter og afholde udgifter på § 28.21.20.12 og dermed kan
igangsætte anlægsarbejderne i 2024.
46
Til § 14
Reglerne for prøvelse af sager ved domstolene er reguleret
i retsplejeloven.
Det foreslås i § 15, stk. 1, at søgsmål til prøvelse af afgø-
relser efter loven skal være anlagt inden seks måneder efter,
at afgørelsen er meddelt adressaten og offentliggjort.
Med den foreslåede søgsmålsfrist sikres det, at der efter
en vis periode ikke kan rejses tvivl ved domstolene om rig-
tigheden af en afgørelse efter loven. Fristen gælder ethvert
søgsmål mod myndighederne, der forudsætter en prøvelse
af den pågældende afgørelse. Søgsmålsfristen kan ikke fra-
viges af den myndighed, der har truffet den pågældende
afgørelse.
Alle afgørelser i medfør af loven vil – i anonymiseret
form i det omfang det vurderes hensigtsmæssigt – blive
bekendtgjort på afgørelsesmyndighedens hjemmeside.
Trafikstyrelsens afgørelser i medfør af vejlovens kapitel
2 a vedrørende anlægsprojektet vil blive offentliggjort på
Trafikstyrelsens hjemmeside.
Søgsmålsfristen regnes fra dagen, hvor afgørelsen be-
kendtgøres eller er meddelt den pågældende afhængig af,
hvilket tidspunkt, der ligger sidst. Det betyder i praksis, at
har man eksempelvis et tilfælde, hvor afgørelsen er dateret
til en mandag, men afgørelsen først offentliggøres om tors-
dagen i samme uge, da vil fristen skulle regnes fra torsda-
gen, da det tidspunkt ligger sidst.
Det foreslås i § 15, stk. 2, at retten ved søgsmål om for-
hold vedrørende miljøet, der er omfattet af loven, skal påse,
at omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt høje
for de berørte parter. Forpligtelsen påhviler alle retsinstan-
ser.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med de gældende
regler i retsplejeloven. Udgangspunktet i loven er, at den
tabende part erstatter de udgifter, som den vindende part har
afholdt, forudsat disse har været fornødne til sagens forsvar-
lige udførelse. Udgifter til bistand af advokat m.v. erstattes
med et passende beløb, og de øvrige udgifter erstattes fuldt
ud. I medfør af retsplejelovens § 312, stk. 3, kan retten
dog af egen drift bestemme, at den tabende part ikke eller
kun delvist skal erstatte modparten de påførte udgifter, hvis
særlige grunde taler for det. Sådanne grunde vil kunne fore-
ligge, hvis omkostningerne i modsat fald vurderes at ville
være uoverkommeligt høje for den pågældende, hvor der
i henhold til lovgivningen eller internationale forpligtelser
m.v., er et krav om, at de tilgængelige retsmidler ikke må
være uoverkommeligt dyre. Samtidig skal forslaget ses i
sammenhæng med reglerne i retsplejelovens kapitel 31 om
bl.a. retshjælp og fri proces.
Bestemmelsen har til hensigt at sikre overholdelse af kra-
vet i Århus-konventionen om, at de tilgængelige retsmidler
ikke må være uoverkommeligt dyre. Bestemmelsen skal der-
for forstås i overensstemmelse med konventionen og VVM-
direktivet samt EU-Domstolens praksis, der knytter sig her-
til, jf. herved bl.a. EU-Domstolens domme af henholdsvis
11. april 2013 i sag C-260/11, Edwards og Pallikaropoulos,
og 13. februar 2014 i sag C-530/11, Kommissionen mod
Storbritannien.
Til § 15
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli
2024.
Det foreslås i stk. 2, at transportministeren fastsætter tids-
punktet for lovens ophævelse.
Det foreslåede vil indebære, at transportministeren ved
udstedelse af en bekendtgørelse vil kunne ophæve loven på
det tidspunkt, hvor lovens bestemmelser, herunder dennes
eventuelle pligter og rettigheder, ikke længere vurderes re-
levante, hvilket oftest i praksis vil sige, når anlægsarbejder-
ne er tilendebragt, og det færdige anlæg er overgået til en
driftsfase.
Det er i øvrigt hensigten at forsyne denne bekendtgørelse
med en selvstændig solnedgangsklausul i form af en bestem-
melse om, at bekendtgørelsen automatisk ophæves efter det
tidspunkt, hvor den har opfyldt sit formål, dvs. har ophævet
loven.
47