Skriftlig fremsættelse (25. april 2024)
Tilhører sager:
Aktører:
DH1830
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20231/lovforslag/l174/20231_l174_fremsaettelsestale.pdf
Skriftlig fremsættelse (25. april 2024) Social- og boligministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om leje af almene boliger (Fritagelse for genansøgning om boligstøtte efter bortfald på grund af Landsbyggefondens tilskud til midlertidige huslejenedsættelser) (Lovforslag nr. L 174) Med lovforslaget sikres, at en boligstøttemodtager, der på grund af Landsbyggefondens tilskud til midlertidige hus- lejenedsættelser til visse almene boligafdelinger mister bo- ligstøtte i den pågældende måned, ikke skal indgive ny ansøgning om boligstøtte. Udbetaling Danmark vil måneden efter den midlertidige huslejenedsættelse, uden at borgeren foretager sig noget, af egen drift afgøre, om borgeren fortsat har ret til boligstøtte. Udbetaling Danmark vil således af egen drift fremfinde de berørte boligstøttemodtagere og sørge for, at der ikke skal ansøges på ny for at generhverve retten til boligstøtte. Som følge heraf skal Udbetaling Danmark tilpasse deres sagsbe- handlingssystem. Det foreslås i den forbindelse, at Landsbyggefonden vi- deregiver oplysninger om boligafdelinger eller lejemål, der opnår huslejenedsættelse til Udbetaling Danmark, der admi- nistrerer boligstøtte, og at boligstøttelovens regler fraviges således, at boligstøttemodtageren ikke har oplysningspligt om huslejenedsættelsen. Landsbyggefondens tilskud vil blive anvendt i året 2024. Endelig foreslås det, at udlejeren skal oplyse lejerne om, at huslejenedsættelsen ikke skal meddeles til Udbetaling Danmark i forbindelse med en boligstøttesag, at lejerne ikke skal indgive en ny ansøgning om boligstøtte, og at udlejeren videregiver oplysninger om huslejenedsættelsen til Udbeta- ling Danmark til brug for omberegning af boligstøtten. Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling. Til lovforslag nr. L 174 Folketinget 2023-24 Social-, Bolig- og Ældremin., j.nr. 2024-2797 DH001830