Skriftlig fremsættelse (25. april 2024)

Tilhører sager:

Aktører:


    DH1826

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20231/lovforslag/l176/20231_l176_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (25. april 2024)
    Social- og boligministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)::
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om fravigelse af begrænsninger for
    anvendelsen af dele af arealerne i det almene boligområde
    Tingbjerg/Utterslevhuse i Københavns Kommune
    (Lovforslag nr. L 176)
    Med lovforslaget fraviges begrænsninger for anvendelsen
    af dele af arealerne i det almene boligområde Tingbjerg/
    Utterslevhuse i Københavns Kommune.
    Lovforslaget skal ses som et led i udmøntningen af
    parallelsamfundslovgivningen fra 2018, som indebærer, at
    den almene boligorganisation og kommunalbestyrelsen i
    fællesskab skal udarbejde en udviklingsplan for et område,
    som opfylder betingelserne i almenboliglovens § 61 a, stk.
    4. Den fælles udviklingsplan skal have som sit mål inden
    den 1. januar 2030 at nedbringe andelen af almene familie-
    boliger til højst 40 pct. af alle boliger i det pågældende
    omdannelsesområde.
    Udviklingsplanen for det almene boligområde Ting-
    bjerg/Utterslevhuse forudsætter bl.a., at der bliver opført ca.
    260 boliger. Lovforslaget skal skabe mulighed for, at area-
    lerne i den sydlige del af Tingbjerg mod Vestvolden samt
    et mindre areal mellem boldbanerne og Ruten mod Hillerød-
    motorvejen/Hareskovvej kan anvendes til boligformål med
    henblik på at realisere parallelsamfundsaftalen.
    Arealerne er på nuværende tidspunkt omfattet af Utter-
    slev Mose-fredningen, visse beskyttelseslinjer i naturbeskyt-
    telsesloven samt indre grøn kile i Fingerplan 2019.
    Det foreslås, at Utterslev Mose-fredningen og naturbe-
    skyttelseslovens § 16, § 17 og § 18 ikke gælder for de
    arealer, der er omfattet af lovforslaget.
    Dele af arealerne skal desuden udgå af Fingerplan 2019,
    hvor de er afgrænset som indre grønne kiler. Københavns
    Kommune skal dog til gengæld, ved førstkommende revi-
    sion af Fingerplan 2019, indskyde erstatningsarealer belig-
    gende i Nordhavnstippen.
    Efter lovforslagets vedtagelse skal Københavns Kommu-
    ne udarbejde det nødvendige plangrundlag efter de gælden-
    de regler herom. Lovforslaget vil ikke ændre på disse regler.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 176 Folketinget 2023-24
    Social, Bolig og Ældremin. j.nr. 2024-1643
    DH001826