Fremsat den 25. april 2024 af social- og boligministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)

Fremsat den 25. april 2024 af social- og boligministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)
Forslag
til
Lov om fravigelse af begrænsninger for anvendelsen af dele af arealerne i det
almene boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse i Københavns Kommune
Kapitel 1
Formål og anvendelsesområde
§ 1. Formålet med denne lov er at fravige begrænsninger
for anvendelsen af dele af arealerne i det almene boligom-
råde Tingbjerg/Utterslevhuse, jf. stk. 2, med henblik på at
skabe mulighed for anvendelsen af arealerne til boligformål.
Stk. 2. Arealerne nævnt i stk. 1 omfatter en del af ma-
trikelnummer 1702 Husum, København, jf. bilag 1 og 5,
matrikelnummer 3636 Husum, København, jf. bilag 2 og 5,
og matrikelnummer 3368b Husum, København, jf. bilag 3
og 5.
Kapitel 2
Fravigelse af fredning
§ 2. Afgørelse af 13. juli 2000 om fredning af Utterslev
Mose m.v. truffet af Fredningsnævnet for København gælder
ikke for arealerne, der omfatter en del af matrikelnummer
1702 Husum, København, jf. bilag 1 og 5, og matrikelnum-
mer 3368b Husum, København, jf. bilag 3 og 5.
Kapitel 3
Grøn kile
§ 3. Arealerne, der omfatter en del af matrikelnummer
1702 Husum, København, jf. bilag 1 og 5, og matrikelnum-
mer 3368b Husum, København, jf. bilag 3 og 5, udgår af
den indre grønne kile, som er afgrænset i landsplandirektiv
for hovedstadsområdets planlægning (Fingerplan 2019).
Stk. 2. De arealer, som udgår af den indre grønne kile, jf.
stk. 1, erstattes med et areal beliggende i Nordhavnstippen
i Københavns Kommune matrikelnummer 6378 Udenbys
Klædebo Kvarter, København, jf. bilag 4 og 5.
Kapitel 4
Fravigelse af visse beskyttelseslinjer
§ 4. §§ 16 og 18 i lov om naturbeskyttelse gælder ikke
for arealerne, der omfatter en del af matrikelnummer 1702
Husum, København, jf. bilag 1 og 5, og matrikelnummer
3636 Husum, København, jf. bilag 2 og 5.
Stk. 2. § 17 i lov om naturbeskyttelse gælder ikke for
arealerne, der omfatter en del af matrikelnummer 1702 Hus-
um, København, jf. bilag 1 og 5, og matrikelnummer 3368b
Husum, København, jf. bilag 3 og 5.
Kapitel 5
Ikrafttræden
§ 5. Loven træder i kraft den 1. juli 2024.
Lovforslag nr. L 176 Folketinget 2023-24
Social, Bolig og Ældremin., j.nr. 2024-1643
DH001827
Bilag 1
2
Bilag 2
3
Bilag 3
4
Bilag 4
5
Bilag 5
Koordinaterne til bilag 1-4 (Alle koordinater er i ETRS89 / UTM zone 32N og viser pkt. nr., E
meter og N meter):
Matr.nr. 1702 Husum, København (jf. bilag 1)
A: 718389.470; 6180310.753
B: 718402.342; 6180314.727
C: 718405.358; 6180315.088
D: 718408.304; 6180314.360
E: 718409.632; 6180313.612
F: 718414.663; 6180309.911
G: 718419.451; 6180305.901
H: 718423.979; 6180301.598
I: 718428.228; 6180297.019
J: 718432.181; 6180292.183
K: 718434.910; 6180288.940
L: 718437.922; 6180285.959
M 718440.960; 6180283.457
N 718455.400; 6180266.500
O 718445.700; 6180254.900
P 718439.500; 6180244.500
Q 718431.600; 6180225.100
R 718430.065; 6180216.199
S 718452.019; 6180216.561
T 718453.300; 6180225.600
U 718458.600; 6180238.800
V 718466.300; 6180248.900
W 718474.350; 6180256.847
X 718473.318; 6180252.847
Y 718466.658; 6180225.064
6
Z 718464.765; 6180217.611
AA: 718415.586; 6180256.195
AB: 718375.400; 6180273.556
AC: 718356.827; 6180238.311
AD: 718407.374; 6180215.825
AE: 718457.146; 6180216.645
AF: 718411.486; 6180218.675
AG: 718428.060; 6180219.885
AH: 718375.521; 6180431.018
AI: 718391.515; 6180461.359
AJ: 718468.372; 6180389.701
Matr.nr. 3636 Husum, København (jf. bilag 2)
A: 718473.318; 6180252.847
B: 718474.908; 6180252.755
C: 718501.590; 6180243.170
D: 718508.903; 6180263.108
E: 718508.113; 6180264.546
F: 718703.746; 6180192.110
G: 718703.411; 6180192.102
H: 718686.279; 6180091.624
I: 718686.007; 6180091.752
J: 718669.761; 6180099.437
K: 718620.372; 6180120.487
L: 718561.428; 6180142.430
M: 718543.834; 6180194.115
N: 718512.251; 6180224.244
O: 718464.765; 6180217.611
P: 718468.372; 6180232.468
Q: 718492.496; 6180221.734
7
Matr.nr. 3368b Husum, København (jf. bilag 3)
A: 719152.674; 6180136.662
B: 719154.142; 6180136.582
C: 719193.590; 6180134.491
D: 719277.117; 6180130.246
E: 719292.912; 6180129.663
F: 719314.501; 6180130.692
G: 719333.135; 6180132.532
H: 719352.306; 6180135.912
I: 719369.019; 6180140.160
J: 719380.750; 6180143.643
K: 719380.862; 6180143.370
L: 719383.565; 6180136.767
M: 719383.622; 6180136.614
N: 719369.911; 6180131.093
O: 719359.431; 6180127.653
P: 719345.314; 6180123.674
Q: 719331.829; 6180120.771
R: 719316.956; 6180117.315
S: 719291.848; 6180112.586
T: 719275.966; 6180110.157
U: 719256.433; 6180107.840
V: 719238.217; 6180105.898
W: 719217.509; 6180105.346
X: 719195.149; 6180103.658
Y: 719186.774; 6180104.518
Z: 719151.050; 6180104.138
AA: 719150.628; 6180105.578
AB: 719147.743; 6180108.047
AC: 719147.510; 6180109.107
8
AD: 719149.137; 6180120.291
AE: 719151.602; 6180129.732
Matr.nr. 6378 Udenbys Klædebo Kvarter, København (jf. bilag 4)
A: 727069.096; 6180903.802
B: 726868.812; 6181022.596
C: 726826.223; 6180870.013
D: 726887.783; 6180845.164
E: 726861.436; 6180751.259
F: 727269.093; 6180622.263
G: 727332.125; 6180751.284
H: 727091.097; 6180892.633
9
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Fravigelse af fredning
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.2. Grøn kile
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.3. Fravigelse af visse beskyttelseslinjer
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s Verdensmål
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Klimamæssige konsekvenser
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
10. Forholdet til EU-retten
10.1. VVM-direktivet
10.2. Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne
10.3. Århus-konventionen
10.4. Vandrammedirektivet
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
12. Sammenfattende skema
1. Indledning
I udviklingsplanen for det almene boligområde Ting-
bjerg/Utterslevhuse i Københavns Kommune, som den da-
værende transport-, bygnings- og boligminister efter opbak-
ning fra partierne bag parallelsamfundskredsen (Venstre,
Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Socialdemo-
kratiet, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti) god-
kendte i september 2019, er det forudsat, at der skal bygges
flere private boliger, og at området skal integreres med
den omkringliggende by gennem en ny vejforbindelse til
Bystævneparken i Husum.
Udviklingsplanens formål er at nedbringe andelen af al-
mene familieboliger til 40 pct. af det samlede antal boliger i
området. Realiseringen af planen forudsætter bl.a. opførelse
af ca. 260 private boliger langs Ruten.
Arealerne er på nuværende tidspunkt omfattet af en række
begrænsninger for arealanvendelsen, som medfører, at der
ikke kan bygges på arealerne. Der er tale om Utterslev Mo-
se-fredningen, visse beskyttelseslinjer i lov om naturbeskyt-
telse (herefter naturbeskyttelsesloven) samt indre grøn kile i
Fingerplan 2019.
Københavns Kommune har vurderet, at det ikke vil være
muligt at få fraveget begrænsninger for arealanvendelsen
og opnå nødvendige dispensationer, hvis arealet skal anven-
des til boligformål. Derfor har Københavns Kommune rettet
henvendelse til Social-, Bolig- og Ældreministeriet for ved
lov at få fraveget de begrænsninger for arealanvendelsen,
der fremgår af fredningsafgørelse, naturbeskyttelsesloven og
Fingerplan 2019.
Lovforslaget skal skabe mulighed for, at arealerne i den
sydlige del af Tingbjerg mod Vestvolden samt et mindre
areal mellem boldbanerne og Ruten mod Hillerødmotorve-
jen/Hareskovvej kan anvendes til boligformål med henblik
på at realisere parallelsamfundsaftalen. Dette forudsætter,
at dele af Utterslev Mose-fredningen fraviges, ligesom åbe-
skyttelseslinjen, skovbyggelinjen og fortidsmindebeskyttel-
seslinjen efter naturbeskyttelsesloven skal fraviges.
Dele af arealerne skal desuden udgå af Fingerplan 2019,
hvor de er afgrænset som indre grønne kiler. Københavns
Kommune skal dog til gengæld indskyde erstatningsarealer
beliggende i Nordhavnstippen. Erstatningsarealerne indar-
bejdes i afgrænsningen af indre grønne kiler ved førstkom-
mende revision af Fingerplan 2019.
Lovforslaget giver ikke hjemmel til at igangsætte byggeri
på arealerne. Forud for igangsættelse af byggeri vil der så-
ledes skulle indhentes de tilladelser fra relevante myndighe-
der, som følger af gældende lovgivning. Efter lovforslagets
vedtagelse skal Københavns Kommune udarbejde det nød-
10
vendige plangrundlag efter de gældende regler herom. Lov-
forslaget vil ikke ændre på disse regler.
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med forslag til lov
om anlæg af ny vejforbindelse mellem Tingbjerg og Hus-
um i Københavns Kommune, som samtidig fremsættes i
Folketinget. Begge lovforslags vedtagelse er nødvendige
for at kunne gennemføre udviklingsplanen for det almene
boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse, herunder at opfylde
almenboliglovens krav om at nedbringe andelen af almene
familieboliger til højst 40 pct. af alle boliger i det pågælden-
de boligområde.
2. Lovforslagets baggrund
Den 9. maj 2018 indgik den daværende regering (Venst-
re, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og So-
cialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti
aftale om initiativer på boligområdet, der modvirker paral-
lelsamfund.
Formålet med indsatsen mod parallelsamfund er at be-
kæmpe utryghed, kriminalitet og integrationsproblemer i
Danmark ved at sætte ind i de områder, hvor parallelsam-
fund trives med henblik på at forandre områderne fysisk,
socialt og ressourcemæssigt. Indsatsen tager udgangspunkt
i gennemgribende fysiske forandringer af området med hen-
blik på at integrere området i det omgivende samfund.
Et af de væsentligste problemer i omdannelsesområder
er en for ensidig boligsammensætning. Områderne, der pri-
mært består af almene familieboliger, er tydeligt afgrænset
fra det omkringliggende samfund. Derfor er målet en ændret
beboersammensætning, blandede boligformer og en bedre
sammenhæng til den omgivende by.
Aftale af 9. maj 2018 blev udmøntet ved lov nr. 1322 af
27. november 2018 om ændring af lov om almene boliger
m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje (Nye kri-
terier for udsatte boligområder og ghettoområder, initiativer
til udvikling eller afvikling af ghettoområder, skærpelse af
anvisnings- og udlejningsregler, ophævelse af lejekontrakt
på grund af kriminalitet m.v.).
Det almene boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse blev i
2018 udpeget som omdannelsesområde efter § 61 a, stk. 4, i
lov om almene boliger m.v.
Et omdannelsesområde er fysisk sammenhængende matri-
kelnumre, som i 2010 var ejet af almene boligafdelinger og
havde sammenlagt mindst 1.000 beboere, hvor andelen af
indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande i fem år
i træk overstiger 50 pct., samtidig med, at området opfylder
mindst to ud af fire kriterier, der handler om beboernes
beskæftigelse, kriminalitet, indkomst og uddannelse.
Tingbjerg er en stor almen boligbebyggelse tegnet af
arkitekt og byplanlægger Steen Eiler Rasmussen i samar-
bejde med landskabsarkitekt C. Th. Sørensen i 1950. By-
delen blev udtænkt som en by i byen med egen skole,
kirke, institutioner og butiksstrøg. Bebyggelsen er opført i
årene 1956-1975 som en parkbebyggelse med boligblokke
i 3-etager, små rækkehuse i en etage samt et enkelt høj-
hus på 12-etager. Områdets arkitektur er kendetegnet ved
den åbne karréstruktur med grønne haverum samt ved det
sammenhængende materialevalg i gule mursten med hvide
skodder. Husene er bygget omkring grønne varierende ha-
verum. I haverummene, som er offentlig tilgængelige med
store grønne plæner, er der indrettet legepladser og opholds-
arealer. Arealerne er omkranset af træbeplantning.
Det følger af § 168 a i lov om almene boliger m.v.,
at den almene boligorganisation og kommunalbestyrelsen
i fællesskab skal udarbejde en udviklingsplan for et områ-
de, som opfylder betingelserne i almenboliglovens § 61 a,
stk. 4. Den fælles udviklingsplan skal have som sit mål
inden den 1. januar 2030 at nedbringe andelen af almene
familieboliger til højst at udgøre 40 pct. af alle boliger i det
pågældende omdannelsesområde.
Det bemærkes, at forpligtigelsen om, at andelen af almene
familieboliger skal nedbringes til højst 40 pct., ikke vil kun-
ne ændres af, at boligområdet ikke længere opfylder betin-
gelserne for et omdannelsesområde. Forpligtigelsen gælder
således indtil den er opfyldt. Formålet er dels at sikre opfyl-
delse af en udviklingsplans mål om nedbringelse af andelen
af almene familieboliger, dels at fastholde en positiv udvik-
ling med henblik på en vedvarende omdannelse af de mest
belastede boligområder til attraktive boligområder med en
blandet bolig- og beboersammensætning.
Det store fortætningspotentiale i og omkring Tingbjerg,
som kan medvirke til at skabe en markant forandring og
samtidig styrke sammenhængen til den omkringliggende
by, er herefter søgt udnyttet i udviklingsplanen for Ting-
bjerg/Utterslevhuse. Udviklingsplanen bruger således for-
tætning som det primære greb i udviklingen af området, idet
det vurderes, at en blandet beboersammensætning vil skabe
et mere mangfoldigt boligområde, hvilket vil være med til at
sikre, at området også er attraktivt i fremtiden.
Den 10. september 2019 godkendte den daværende trans-
port-, bygnings- og boligminister udviklingsplan for Ting-
bjerg/Utterslevhuse, som bl.a. forudsætter opførelse af ca.
260 private boliger i den sydlige del af Tingbjerg og langs
Ruten.
Disse boliger skal ifølge udviklingsplanen opføres på
arealer, der dels er beskyttet af Utterslev Mose-fredningen,
dels indgår i den grønne kile udlagt i bekendtgørelse om
hovedstadsområdets planlægning (Fingerplanen). Desuden
er arealerne omfattet af åbeskyttelseslinjen, fortidsmindebe-
skyttelseslinjen og skovbyggelinjen efter naturbeskyttelses-
lovens regler herom.
Københavns Kommune har i forbindelse med realiserin-
gen af udviklingsplanen vurderet, at det vil være i strid med
formålsbestemmelserne i de respektive beskyttelser, frednin-
ger og udpegninger at anvende arealerne til boligformål, og
at der sandsynligvis ikke ville kunne opnås dispensation fra
ovennævnte lovbestemmelser.
Såfremt udviklingsplanen skal kunne realiseres i sin nu-
værende form, vil det således forudsætte lovændring, som
vil fjerne ovennævnte begrænsninger for anvendelsen af
arealerne til boligformål.
11
Københavns Kommune har derfor sendt anmodning her-
om til Social-, Bolig- og Ældreministeriet.
Det bemærkes, at ressortansvaret for sager vedrørende
indsatsen mod parallelsamfund i dag ligger hos Social-,
Bolig- og Ældreministeriet, jf. kongelig resolution af 15.
december 2022.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Fravigelse af fredning
3.1.1. Gældende ret
Dele af arealerne, som er omfattet af nærværende lovfor-
slag, er dele af den gældende fredningsafgørelse vedrørende
Utterslev Mose.
Den vestlige del af arealet, som er en del af matrikelnum-
mer 1702 Husum, København, jf. bilag 1, og den østlige
del af arealet, som er omfattet af matrikelnummer 3368b
Husum, København, jf. bilag 3, er omfattet af afgørelse af
13. juli 2000 om fredning af Utterslev Mose m.v. truffet af
Fredningsnævnet for København.
Det er ifølge afgørelsens § 1 fredningens formål at sikre
området som parkområde, at opretholde og muliggøre en
forbedring af områdets biologiske, landskabelige og rekrea-
tive værdier under hensyntagen til den historiske baggrund
for områdets nuværende udformning, at fastholde og regule-
re almenhedens ret til færdsel i området og dets anvendelse
til fritidsformål og at sikre området som en del af det regi-
onale system af grønne områder, specielt sammenhængen
med Vestvolden og med Hjortespringskilens grønne områ-
der.
Om tilstandsændringer fremgår det af § 2, stk. 1, at der
ikke må foretages terrænændringer og ændringer i vegetati-
onsforholdene, med mindre sådanne tilstandsændringer er
umiddelbart tilladt i stk. 2-5 eller tillades eller foretages af
Københavns Kommune som plejemyndighed efter § 4.
Der må ifølge fredningens § 5 ikke opføres bebyggelse
eller etableres andre anlæg, medmindre det umiddelbart er
tilladt i de efterfølgende bestemmelser eller tillades eller
foretages af Københavns Kommune som plejemyndighed
efter § 4.
Fredningsnævnet kan efter naturbeskyttelseslovens § 50,
stk. 1, 1. pkt., meddele dispensation fra en foreslået eller
fastsat fredningsbestemmelse, når det ansøgte ikke vil stride
mod fredningens formål.
3.1.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Kravet om, at andelen af almene familieboliger skal ned-
bringes til maksimalt 40 pct. af alle boliger i det pågældende
omdannelsesområde, kan der ikke dispenseres fra i forhold
til Tingbjerg/Utterslevhuse, da dette ikke opfylder betingel-
serne i almenboliglovens § 168 a, stk. 3 eller 4. Tingbjerg
er i Kommuneplan 2019 udpeget som et bevaringsværdigt
kulturmiljø, og bebyggelsen er udpeget som bevaringsvær-
dig. Det indebærer, at nybyggeri skal tilpasse sig til de eksi-
sterende bygninger og underordne sig i højden og volumen.
Derudover har Borgerrepræsentationen besluttet, at der i
udgangspunktet ikke skal rives boliger ned i det almene bo-
ligområde Tingbjerg/Utterslevhuse, da der mangler boliger
i København. Tilsvarende er det vurderet, at afhændelse af
dele af de almene boliger ikke vil være hensigtsmæssig på
grund af kommunens behov for at opretholde antallet af
billige boliger.
Det er i kommunen ligeledes vurderet, at det ikke vil være
givtigt for Tingbjerg at ommærke et meget højt antal almene
familieboliger til ældre- og ungdomsboliger, da målsætnin-
gen for Tingbjerg er, at der skal skabes en blandet bydel med
forskellige boligformer.
Endvidere forudsætter opfyldelse af kravet om maksimalt
40 pct. almene familieboliger, at der sker en udvidelse af
Tingbjerg/Utterslevhuse, således at Bystævneparken i Hus-
um og Tingbjerg/Utterslevhuse bliver til en integreret bydel,
hvilket forudsætter etablering af en ny vejforbindelse mel-
lem de to områder. Boligerne, som ønskes opført, vil ligge
på begge sider af den nye vejforbindelse langs Ruten. De
vil således bringe Tingbjerg og Bystævneparken i Husum
tættere sammen.
Det vurderes, at det ikke vil være muligt at opnå dispen-
sation fra fredningsnævnet, som vil muliggøre etablering af
boliger, idet det vil være i strid med fredningens formål.
Fredninger er det mest vidtgående instrument til varig
beskyttelse af flora og fauna, landskaber, kulturspor, natur-
videnskabelige og undervisningsmæssige værdier. Fredning
er forbeholdt de unikke steder af national betydning, og en
fravigelse for et område, hvor der ikke er sket ændringer
eller ligger fejl bag fredningen, vil derfor forudsætte, at der
er tungtvejende samfundsmæssige hensyn bag en fravigel-
se. Det sker derfor yderst sjældent, at en fredning fraviges
helt eller delvist af fredningsnævnet eller Miljø- og Fødeva-
reklagenævnet.
Fravigelse af fredningen er en forudsætning for at anvende
arealerne til boligformål, som det er forudsat i den godkend-
te udviklingsplan for Tingbjerg.
Da arealet omfattet af lovforslagets § 1, stk. 1, foreslås
anvendt til etablering af boliger, findes det nødvendigt, at
fredningen, som dele af arealet er omfattet af, dvs. den
vestlige del af arealet, som er en del af matrikelnummer
1702 Husum, København, jf. bilag 1 og 5, og den østlige
del af arealet, som er omfattet af matrikelnummer 3368b
Husum, København, jf. bilag 3 og 5, ikke skal gælde for de
pågældende arealer.
Arealerne vil dermed ikke være omfattet af fredningsbe-
stemmelserne. Derimod vil lovforslaget ikke påvirke den
resterende del af de arealer, hvor fredningen gælder.
Hvis dele af fredningen ikke fraviges, vil det indebære,
at udviklingsplanens forudsætning vedrørende opførelse af
ca. 260 boliger ikke vil kunne blive opfyldt. Det vil betyde,
at opfyldelsen af udviklingsplanens mål om nedbringelse
af andel af almene familieboliger til 40 pct. vil kræve en
revision af planen. Dette vil ikke alene væsentligt forsinke
12
gennemførelsen af udviklingsplanen, men samtidig medføre
en risiko for, at målet ikke kan opnås uden væsentlige æn-
dringer af udviklingsplanen og ændring af strategien, der
ligger bag udviklingsplanen.
Det bemærkes i den forbindelse, at kommunen allerede
har vurderet alternative løsninger (f.eks. nedrivning eller
salg af almene boliger), men ikke fundet disse værktøjer
hensigtsmæssige, bl.a. henset til boligsituationen i kommu-
nen, ligesom det vurderes, at det ville være meget vanskeligt
at få en ny udviklingsplan igennem de relevante beslutnings-
fora, herunder boligorganisationer m.v. En ny udviklings-
plan, som kun vil fokusere på evt. salg og nedrivninger
inden for Tingbjerg, vil ikke bidrage til skabelsen af en ny
bydel med Tingbjerg og Bystævneparken som en helhed.
Derfor foreslås det, at afgørelse af 13. juli 2000 om fred-
ning af Utterslev Mose m.v. truffet af Fredningsnævnet for
København ikke gælder for de arealer, der omfatter en del
af matrikelnummer 1702 Husum, København, jf. bilag 1 og
5, og matrikelnummer 3368b Husum, København, jf. bilag 3
og 5.
Den foreslåede fravigelse af Utterslev Mose-fredningen
vurderes ikke at ville skabe en præcedens i forhold til andre
udviklingsplaner eller eventuelle byudviklingsplaner. Der
foreligger i nærværende lovforslag det tungtvejende sam-
fundsmæssige hensyn, der begrunder fravigelsen af frednin-
gen. Lovforslaget handler ikke om at fravige fredninger med
henblik på at bygge boliger. Det handler om at sikre imple-
mentering af udviklingsplanen, som udmønter parallelsam-
fundslovgivningen og som nyder en bred politisk opbakning
i Folketinget. De hensyn, der ligger bag parallelsamfunds-
lovgivningen, anses for at være tungtvejende samfundsmæs-
sige hensyn. ¬
3.2. Grøn kile
3.2.1. Gældende ret
Det følger af Fingerplan 2019 – landsplandirektiv for ho-
vedstadsområdets planlægning, at den vestlige del af arealet,
som er en del af matrikelnummer 1702 Husum, København,
jf. bilag 1 og 5, og den østlige del af arealet, som er omfattet
af matrikelnummer 3368b Husum, København, jf. bilag 3 og
5, indgår i Fingerplanens afgrænsning af indre grønne kiler
og kystkiler.
Det betyder, at der er restriktioner for, hvilke dispositioner
der må foretages på arealerne. Konkret skal kommuneplan-
lægning i de indre grønne kiler og kystkiler navnlig sikre,
at kilearealerne ikke inddrages til byzone, at de forbeholdes
overvejende almen, ikke bymæssig friluftsanvendelse, og at
de friholdes for bebyggelse og anlæg til bymæssige fritids-
formål, jf. planlovens § 5 j, stk. 1, nr. 3, og Fingerplan 2019
§ 18.
3.2.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Opførelse af boliger på arealet omfattet af lovforslaget
forudsætter, at den vestlige del af arealet, som er en del af
matrikelnummer 1702 Husum, København, jf. bilag 1 og
5, og den østlige del af arealet, som er omfattet af matrikel-
nummer 3368b Husum, København, jf. bilag 3 og 5, udgår
af afgrænsningen af indre grønne kiler i Fingerplan 2019.
Det foreslås, at arealerne skal udgå af de indre grønne
kiler og kystkiler mod, at Nordhavnstippen indgår i de indre
grønne kiler. Arealerne udtages af de indre grønne kiler og
kystkiler, der er afgrænset i Fingerplan 2019 - landsplandi-
rektiv for hovedstadsområdets planlægning.
Nordhavnstippen er et ca. 9,6 ha stort naturområde, ejet af
By &Havn, beliggende i det ydre Nordhavn. Området er et
gammelt opfyldningsområde, der er præget af, at der løben-
de er fyldt op med forskellige materialer. Området fremstår
derfor råt og mange steder kan man se rester af materia-
let, herunder f.eks. armeringsjern. Området har henligget
uforstyrret i en længere periode, hvorfor det i dag fremstår
som et grønt rekreativt område. Området fremstår med bu-
skadser, grønne områder med højt græs og to søer. Dele af
området afgræsses af får.
Nordhavnstippen er i dag udlagt til havneformål. Det
samme er gældende for det resterende areal i Nordhavn, der
endnu ikke er planlagt. Dette med udtagelse af det område,
der ved lov er udlagt til Naturpark Nordhavn. Nordhavns-
tippen har, som de omkringliggende arealer i Nordhavn,
indgået i By & Havns strukturplaner for området, herunder
har der tidligere været planer om byggeri på området.
By & Havn har udtrykt ønske om, at Københavns Kom-
mune overtager ejerskab og derved driften af området. En
udpegning af Nordhavnstippen som erstatningsareal for de
arealer, der er omfattet af lovforslagets § 1 og vil udgå af
den indre grønne kile, vil derfor resultere i, at der tilføres et
nyt rekreativt område til Københavns Kommune, som er ca.
4 gange større, end det område, der tages ud af den indre
grønne kile samtidig med, at det nye areal fremover sikres
som grønt areal.
En udpegning af Nordhavnstippen sikrer dermed de kva-
liteter, som arealet allerede rummer, ligesom Københavns
Kommune har oplyst, at de forventer at udvikle området
rekreativt med henblik på, at det kan indgå i de samlede
rekreative forbindelser igennem Nordhavn.
Udpegningen vil således ikke alene sikre et stort grønt
areal, som ikke vil kunne byudvikles. Det vil også på grund
af områdets placering i umiddelbar forlængelse af den frem-
tidige Naturpark Nordhavn give mulighed for at området
indtænkes som en del af de samlede rekreative tilbud i
Nordhavn.
Inddragelsen af Nordhavnstippen i Fingerplanens indre
grønne kiler sker ved førstkommende revision af Fingerplan
2019.
3.3. Fravigelse af visse beskyttelseslinjer
3.3.1. Gældende ret
I naturbeskyttelseslovens §§ 16, 17 og 18 er der fastsat
følgende bygge- og beskyttelseslinjer: sø- og åbeskyttelses-
13
linjen (§ 16), skovbyggelinjen (§ 17) og fortidsmindebeskyt-
telseslinjen (§ 18).
Formålet med naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyt-
telseslinjer har siden de første naturfredningslove været at
medvirke til beskyttelse af landskabet og det åbne land og
de særlige landskabselementer, som de vedrører og - for
skove, søer og vandløb - at varetage naturbeskyttelseshen-
syn ved beskyttelse af arealerne som levested og sprednings-
korridor for plante- og dyreliv. Nogle har samtidig til formål
at varetage kulturhistoriske hensyn.
Det fremgår af naturbeskyttelseslovens § 16, at der ikke
må placeres bebyggelse, campingvogne og lignende eller
foretages beplantning eller ændringer i terrænet inden for en
afstand af 150 m fra søer med en vandflade på mindst 3 ha
og de vandløb, der er registreret med en beskyttelseslinje i
henhold til den tidligere lovgivning.
Naturbeskyttelseslovens § 16, stk. 1, er en forbudsbestem-
melse, der suppleres af en række undtagelser i stk. 2 og stk.
3.
Hovedformålet med sø- og åbeskyttelseslinjen er at sikre
søer som værdifulde landskabselementer og som levesteder
og spredningskorridorer for plante- og dyreliv.
Det fremgår af naturbeskyttelseslovens § 17, at der ikke
må placeres bebyggelse, campingvogne og lignende inden
for en afstand af 300 m fra skove. For privatejede skove
gælder dette kun, hvis arealet udgør mindst 20 ha sammen-
hængende skov.
Naturbeskyttelseslovens § 17, stk. 1, er en forbudsbestem-
melse, der suppleres af en række undtagelser i stk. 2.
Skovbyggelinjen har til formål at sikre skovenes værdi
som landskabselementer samt at opretholde skovbrynene
som værdifulde levesteder for plante- og dyreliv.
Det fremgår af naturbeskyttelseslovens § 18, stk. 1, at der
ikke må foretages ændring i tilstanden af arealet inden for
100 m fra fortidsminder, der er beskyttet efter bestemmel-
serne i museumsloven. Der må ikke etableres hegn, placeres
campingvogne og lignende.
Fortidsmindebeskyttelseslinjen har til formål at sikre for-
tidsmindernes værdi som landskabselementer. Både den ge-
nerelle betydning af fortidsminderne i landskabsbilledet,
indsyn til og udsyn fra fortidsmindernes skal sikres med
bestemmelsen. Samtidig skal bestemmelsen sikre de arkæo-
logiske lag i området omkring fortidsminderne, idet der ofte
er særlig mange kulturhistoriske levn i områderne tæt ved de
fredede fortidsminder.
3.3.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Reglerne i naturbeskyttelseslovens §§ 16, 17 og 18 udgør
begrænsninger for anvendelse af arealerne, der fremgår af
lovforslagets § 1, stk. 2, til boligformål.
En del af matrikelnummer 1702 Husum, København, jf.
bilag 1 og 5, og matrikelnummer 3636 Husum, København,
jf. bilag 2 og 5, er omfattet af en åbeskyttelseslinje efter
naturbeskyttelseslovens § 16.
En del af matrikelnummer 1702 Husum, København, jf.
bilag 1 og 5, og matrikelnummer 3368b Husum, Køben-
havn, jf. bilag 3 og 5, er omfattet af en skovbyggelinje efter
naturbeskyttelseslovens § 17.
En del af matrikelnummer 1702 Husum, København, jf.
bilag 1 og 5, og matrikelnummer 3636 Husum, København,
jf. bilag 2 og 5, er omfattet af en fortidsmindebeskyttelses-
linje efter naturbeskyttelseslovens § 18.
Anvendelse af arealerne omfattet af lovforslagets § 1, stk.
2, forudsætter således en dispensation fra naturbeskyttelses-
lovens §§ 16, 17 og 18 om henholdsvis en åbeskyttelses-
linje, en skovbyggelinje og en fortidsmindebeskyttelseslin-
je. Disse linjer er tidligere blevet reduceret.
Miljø og Fødevareklagenævnets praksis i tilfælde, hvor
der allerede er foretaget en reduktion af en beskyttelseslin-
je, er, at der som udgangspunkt er gjort endeligt op med
muligheden for byggeri m.v. på det beskyttede areal, og
at kommunen kun i meget særlige tilfælde vil kunne opnå
dispensation fra den tidligere reducerede linje.
Københavns Kommune har vurderet, at det ikke ville
være muligt at opnå dispensation efter naturbeskyttelseslo-
vens regler herom med henblik på at sikre opførelse af boli-
ger. Derfor er det nødvendigt, at ovennævnte bestemmelser
ikke gælder for så vidt angår ovennævnte matrikler.
Det foreslås derfor, at naturbeskyttelseslovens §§ 16, 17
og 18 ikke gælder for de af lovforslaget omfattede arealer,
jf. det foreslåede § 1, stk. 2, med henblik på at sikre forud-
sætninger for anvendelse af arealerne til boligformål.
Den øvrige plan-, natur- og miljølovgivning m.v. vil fort-
sat gælde for udarbejdelse af en lokalplan og opførelse af
boliger i det omfang, disse regler ikke udtrykkeligt er frave-
get ved denne lov eller i medfør af anden lov. Det forhold, at
den almindelige lovgivning fortsat gælder, betyder, at der vil
skulle træffes konkrete afgørelser om tilladelser og godken-
delser. De kompetente myndigheder har fortsat tilsynskom-
petencen, for så vidt angår de bestemmelser, som ikke er
fraveget, og det kan ikke udelukkes, at der vil blive meddelt
påbud, forbud m.v. vedrørende overholdelsen af de afgørel-
ser eller den direkte gældende lovgivning, som fortsat finder
anvendelse på planlægningen med efterfølgende opførelse af
boligbyggeriet.
Fravigelsen vil være af permanent karakter, idet anvendel-
se af arealerne til boligformål vil gøre det uhensigtsmæssigt
at reetablere de omfattede beskyttelseslinjer i et boligområ-
de, som vil kunne medføre problemer med administration af
området.
4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s Verdensmål
Projektet har ikke direkte positive eller negative konse-
kvenser i forhold til opfyldelse af FN´s Verdensmål, da
lovforslaget ikke vil give tilladelse til opførslen af ca. 260
boliger. Det ændrer kun områdets juridiske status og fjerner
barrierer, der står i vejen for udarbejdelse af en lokalplan,
der skal muliggøre opførsel af ca. 260 boliger.
14
Forslaget kan dog have indirekte konsekvenser for ver-
densmål nummer 11 Bæredygtige byer og lokalsamfund,
herunder positive konsekvenser for delmål nr. 11.1., som
handler om, at alle sikres adgang til egnede og sikre boliger
til en overkommelig pris med adgang til grundlæggende
tjenesteydelser, og negative konsekvenser for delmål 11.4
om at indsatsen for at beskytte og bevare verdens kultur- og
naturarv skal styrkes.
5. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konse-
kvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige.
Principperne om digitaliseringsklar lovgivning er iagttaget
og vurderes ikke at være relevante i forhold til lovforslagets
enkelte dele.
Lovforslaget har ikke implementeringskonsekvenser.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomisk og admini-
strative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse-
kvenser for borgerne.
8. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konse-
kvenser.
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Københavns Kommune har udarbejdet Kortlægning og
konsekvensvurdering vedrørende natur- og kulturelle værdi-
er i Tingbjerg i forbindelse med realisering af gældende
udviklingsplan for Tingbjerg/Utterslevhuse, Amphi Consult
v. Lars Briggs, september 2022.
Idet udarbejdelse af en lokalplan og opførslen af byggeriet
vil ske i forbindelse med etablering af en ny vejforbindelse
mellem Tingbjerg og Husum i Københavns Kommune på
baggrund af en anlægslov, som fremsættes samtidig med
nærværende lovforslag, er der udarbejdet Vurdering af de
kumulative effekter ved etablering af den nye vejforbindel-
se, mellem Tingbjerg og Husum, samtidig med opførslen af
byggeri på udpegede områder i Tingbjerg (Amphi Consult
v. Lars Briggs, September 2023).
Det bemærkes, at både kortlægningen og vurderingen af
de kumulative effekter kun er sket med henblik på at sikre
et bedre beslutningsgrundlag, når Folketinget skal forholde
sig til lovforslaget. De almindelige lovpligtige miljøunder-
søgelser, som skal foretages i forbindelse med udarbejdelse
af en lokalplan og etablering af boligbyggeri, skal fortsat
foretages. Med nærværende lovforslag dispenseres ikke fra
de regler, der gælder for lokalplanlægningen. De skal såle-
des fortsat overholdes. Tilsvarende skal der foretages miljø-
mæssige vurderinger, der i almindelighed skal foretages i
forbindelse med udarbejdelse af en lokalplan og opførsel af
boliger.
Lovforslaget vil ikke give tilladelse til opførslen af ca. 260
boliger. Det ændrer kun områdets juridiske status og fjerner
barrierer, der står i vejen for udarbejdelse af en lokalplan,
der skal muliggøre opførsel af ca. 260 boliger.
I det følgende angives en opsummering af den del af
kortlægningen, der vedrører naturværdier.
Placeringen for det skitserede nybyggeri i delområde 1
(dele af matrikelnummer 1702 Husum, København, og hele
matrikelnummer 3306 Husum, København) og delområde 2
(matrikelnummer 3368b Husum, København) ligger oveni
de habitater, som er kortlagt som værdifulde for områdets
padder og flagermus. I delområde 1 drejer det sig især om
arealerne mod øst og vest med højt græs, krat og tæt skov,
hvor der blev registreret den højeste aktivitet af fourageren-
de flagermus.
Etablering af boliger vil have en negativ indflydelse på
natur-, plante og dyreliv i projektområdet, idet arealet til
natur vil blive reduceret. Herudover vil den øgede aktivitet
som følge af anlægsfasen og senere driftsfasen med flere
mennesker, der bruger områderne til fods, cykel og i bil,
også spille en rolle.
Det gælder også for delområde 2, at placering af nybygge-
ri i skovbevoksningen vil fragmentere ledelinjen og fourage-
ringsmulighederne for flagermus og padder i området.
Det vurderes dog, at flagermusene, der blev registreret,
samt de padder, der formodentligt bruger området til foura-
gering og midlertidigt rastested, vil kunne tilpasse sig og
søge føde- og rastemuligheder andetsteds i nærområderne,
der byder samme muligheder og naturkvalitet som i dette
område. De registrerede planter i området, er almindelige
og vil genetablere sig hurtigt igen på arealerne, men det er
vigtigt, at der sikres høj naturkvalitet i de nye habitater.
Det bør tilstræbes at bevare dele af de eksisterende natur-
typer i områderne i dag ved at placere byggeri så vidt mu-
ligt udenom de eksisterende træbevoksninger. Der blev ikke
registreret rastende bilag IV-arter i delområderne, men der
foreslås afværgeforanstaltninger for de fouragerende arter i
området.
Samlet vurderes anlægs- og driftsfasen at have en mode-
rat eller mindre påvirkning på natur-, plante og dyreliv i
projektdelområderne.
For så vidt angår kortlægning af kulturelle værdier, frem-
går det af kortlægningen, at den nye vejforbindelse, der skal
anlægges over Vestvolden og kommer til at gennemskære
den vestlige del af delområde 1, vil dominere oplevelsen
af landskabet og byrummet væsentligt for brugerne. Dette
projekt har en kumulativ effekt på projektet i delområde 1
og vil yderligere påvirke naturoplevelsen og den rekreative
værdi i området. Dog er det planen, at vejanlægget skal af-
15
skærmes af skov, terræn og underbeplantning, for at dæmpe
dets dominans i landskabet.
Det fremgår af lokalplanen 609 for Tingbjerg, at place-
ringen og udformningen af det kommende nybyggeri skal
respektere og videreføre disponeringen af bygningskroppe i
en karréstruktur samt at den skal være i samme formsprog
og materialevalg, som det oprindelige byggeri (Københavns
Kommune, 2019B). For delområde 1 må man derfor forven-
te, at byggeriet forsøges placeret i en karréstruktur. Dette
ville dog betyde, at den eksisterende, sammenhængende be-
voksning samt den visuelle og fysiske forbindelse til Vest-
volden bliver afskåret.
Kommuneplanrammen for området muliggør lokalplan-
lægning af byggeri i op til 30 m højde. Byggeri i op til
30 m højde vil stride imod skalaen og kvaliteten af det
grønne byrum, som anbefales. Såfremt man ikke udnytter
kommuneplanens mulighed for at lokalplanlægge for bygge-
ri i op til 30 m og byggeriet i øvrigt understøtter de kortlagte
kulturarvsværdier samt bliver placeret, så der opstår luft og
sigtelinjer til Vestvolden, vil projektet vurderes til at have en
mindre dominerende effekt på omgivelserne og således en
mindre påvirkning.
Så vidt det er muligt bør man altså forsøge at placere byg-
geri på områder, hvor der i dag er klippet græs, selvfølgelig
med respektfuld afstand til eksisterende byggeri og forsøge
at minimere udstrækningen af byggepladsen så meget som
muligt. Samt forsøge at skabe ”huller”, det vil sige udkig,
imellem bygningskroppen, så der sikres udsyn til Vestvol-
den.
Beplantningsvolumenet i delområde 2 er teknisk set en
del af Utterslev Mose, men ligger afskåret fra resten af mo-
sen. Det vurderes ikke at området, ud over funktionen som
afskærmning, besidder en karakteristisk kulturarvsværdi.
Ved anlæg af nybyggeri i delområde 2 vil det rammeska-
bende grønne volumen forsvinde og der vil være udsyn
direkte til idrætsparken. Der kan argumenteres for, at der
dermed skabes større tryghed og visibilitet i stedet for det
omkransende grønne volumen. Omvendt kan bevoksningen
også have funktion som støjdæmpning og have en beroli-
gende effekt på brugere af vejen og Utterslev Mose.
Ved fremtidigt byggeri i dette område anbefales det at
bygge sig ind i volumenet og bevare så mange træer som
muligt, hvilket giver en værdi fra start i de nye boliger ved
fortsat at være en bydel omgivet af grønt, med mange træer
og afvekslende haverum.
Kortlægningen konkluderer, at projektet i anlægs- og
driftsfasen vil have en moderat eller mindre påvirkning på
natur-, plante og dyreliv i både delområde 1 og delområde
2. De registrerede planter og dyrearter for områderne er al-
mindelige og vurderes at kunne tilpasse sig og at dyrene kan
søge føde- og rastemuligheder andetsteds i nærområderne,
der byder samme muligheder og naturkvalitet som i dette
område. Arterne vil genetablere sig på arealerne, men det
er vigtigt, at der sikres høj naturkvalitet i de nye grønne
områder samt at det så vidt muligt tilstræbes at bevare dele
af de naturtyper, som eksisterer der i dag. Der blev ikke
registreret rastende bilag IV-arter i delområderne, men de-
res periodevise tilstedeværelse kan ikke afvises, hvorfor der
foreslås afværgeforanstaltninger for de fouragerende arter i
området.
I kortlægningen af kulturelle værdier, konkluderes det, at
der vil være en moderat påvirkning på den landskabelige,
rekreative og kulturhistoriske værdi af delområde 1 (matri-
kelnummer 1702 Husum, København, og matrikelnummer
3636 Husum, København). Det skal ses i lyset af den kumu-
lative effekt ved etablering af vejforbindelsen over Vestvol-
den, der skærer sig igennem den østlige del af delområde 1.
Nybyggeriet kan potentielt bygges i højder op til 30 m
og vil blive placeret i skovbevoksninger og græsenge i det
eksisterende gårdrum som har funktion som rumskabende
og som i dag giver en afvekslede oplevelse som bruger. Så-
fremt man ikke udnytter kommuneplanens mulighed for at
lokalplanlægge byggeri i op til 30 m, og byggeriet i øvrigt
understøtter de kortlagte kulturarvsværdier samt bliver pla-
ceret, så der opstår luft og sigtelinjer til Vestvolden, vil pro-
jektet vurderes til at have en mindre dominerende effekt på
omgivelserne. Vegetationen vil blive genetableret omkring
den nye vejforbindelse samt omkring de nye bygninger for
at indgrebene omkring Vestvolden skal dominere mindst
muligt. Der vurderes at være en mindre påvirkning af de
kulturelle værdier i delområde 2 i forbindelse med nybygge-
riet. Reducering af skovvolumenet vil give større udsyn til
idrætsparken og skabe mere tryghed.
I begge delområder vil det fremtidige byggeri gå ind over
udpegede, bevaringsværdige træer fra lokalplanen, hvorfra
der må dispenseres til fældning. Samlet strider det foreslåe-
de nybyggeri med dets placering og omfang, herunder en
potentiel tilladelse til byggeri på op til 30 m i delområde 1,
samt placering af bebyggelse og teknisk anlæg i delområde
2, jf. helhedsplanen, imod formålet i samtlige fredningsbe-
stemmelser, naturbeskyttelsesloven, museumsloven og plan-
lægningen i Københavns Kommuneplan og Fingerplanen
2019.
De respektive formål i de forskellige love og bestemmel-
ser varierer på visse punkter, men har store overlap; de vil i
bund og grund sikre og forbedre natur i byen (Fingerplanen
2019, Københavns Kommuneplan 2019), sikre og forbedre
naturtyper i tilbagegang (naturbeskyttelseslovens § 3, § 16,
§ 17, fredning af Utterslev Mose), plante- og dyregrupper i
tilbagegang (EU direktiv vedr. Bilag IV-arter) samt bevare
og formidle fortidsminder, som Vestvolden, for vores kultur-
historiske forståelse (museumslovens § 29 e, naturbeskyttel-
seslovens § 18, fredningen af Vestvolden).
Selvom projektet vurderes at have en moderat/mindre på-
virkning på natur- og dyreliv i området samt en moderat
påvirkning på de kulturelle værdier, er projektet i strid med
formålsbestemmelserne i de respektive beskyttelser, frednin-
ger og udpegninger og det vurderes ikke sandsynligt, at der
16
ville kunne opnås dispensation fra ovennævnte lovbestem-
melser.
Fredninger regnes i dansk forvaltning for den mest restrik-
tive beskyttelse af arealer, kulturhistorie, natur og rekreative
værdier og en affredning er ikke gængs praksis. Konsekven-
sen ved at inddrage areal til byggeri i de to delområder
er, at der ligesom i miljøkonsekvensvurdering vedr. en ny
vejforbindelse (Vejdirektoratet og MOE A/S, 2022) bliver
lagt vægt på, at dyrene vil kunne søge andre grønne områder
som habitater i nærområderne.
Forudsætningen for, at der vurderes at være en generelt
moderat/mindre påvirkning på især naturværdierne i Ting-
bjerg, er at Tingbjerg er omgivet af naturområder som Gyn-
gemose, Kagsmosen, Vestvolden og Utterslev Mose som
arterne er afhængige af og kan falde tilbage på. Hvis der til
gengæld skabes en præcedens for at inddrage grønne områ-
der til udvikling og byggeri, vil der gradvist, ikke længere
være denne buffer til at opretholde et rigt dyreliv i området
omkring Tingbjerg.
I det konkrete projekt om realisering af boliger i delområ-
de 1 og 2, skal goderne ved byudviklingen også vægtes; de
nye boliger i samspil med de eksisterende vil skabe en ny
dynamik med en mere blandet beboersammensætning samt
en biodiversitetsstrategi for gårdrummene, som vil bidrage
til positive virkninger og opretholdelsen af Tingbjerg som en
grøn bydel ved realisering af den gældende udviklingsplan
for Tingbjerg/Utterslevhuse.
Det anbefales i kortlægningen følgende afværgeforanstalt-
ninger:
- Ny engvegetation, høje græsser og blomstrende urter i
stedet for slået græs.
- Mere varieret terræn i stedet for flade arealer, dvs. tørre
bakker og fugtige lavninger, vandspejl.
- Uplejede hjørner og bunker med kvas, sten og store
grene.
- Mere buskads mellem træer.
- Nedsat intensitet af pleje og drift, bl.a. så døde træer
bliver stående/liggende.
- Informationstavler om naturen i Tingbjerg.
- Bakker etableret af overskudsjord med næringsfattig rå-
jord og så vidt muligt uden muldlag for at fremme artsdiver-
sitet.
- Sten, der fremkommer i forbindelse med anlægsarbejde,
beholdes i området og lægges i dynger eller stendiger som
landskabeligt eller funktionelt element, der giver gode habi-
tater for arter af insekter og pattedyr.
I anlægsfasen anbefales følgende tiltag:
- Translokation (indsamling og genplacering uden for byg-
gepladsen) af eksisterende padder, der benytter de terrestri-
ske habitater på den kommende byggeplads.
- Etablering af midlertidigt paddehegn omkring bygge-
pladsen.
- Byggepladsen indrettes så der bliver et minimum af
spildplads.
- De eksisterende træbevoksninger, krat og græsenge be-
vares så vidt det er muligt.
- De træer der skal fældes til fordel for byggeriet opgraves
og genplaceres i nyt grønt område som ”flagermus/spætte-
skov”. Virkningen er struktur fra starten, høj biodiversitet
for insekt, svampe og dermed fødesøgning for flagermus og
fugle.
Reetablering efter anlæg:
- Alle eksisterende forhold, hvorpå der udlægges mid-
lertidig kørevej til byggeplads skal reetableres til original
stand. På områder, der er fredet eller beplantet i dag skal der
tilkøres ny råjord for at give gode forhold for ny kvalitetsna-
tur.
- Hvis byggeplads kørevejen har skabt et forhold, der ik-
ke sikrer de ønskede vækstforhold fremadrettet, skal jorden
under den midlertidige opbygning grubbes og aktiveres på
ny, inden ny råjord og muld udlægges.
- Der bør laves en beplantningsplan med strategi for gen-
plantning af enge, træer og buske. Inddrag større areal til
disse (gerne eksisterende slåede græsarealer).
- Der må ikke forekomme tung kørsel efter udlægning af
råjord og muld, dvs. lige inden plantning og eftersåning.
Driftsfasen:
- Eventuelle permanente paddehegn omkring bebyggelse,
veje og stier for at undgå stor paddedødelighed.
Vurdering af de kumulative effekter ved etablering af den
nye vejforbindelse mellem Tingbjerg og Husum samtidig
med opførslen af byggeri på udpegede områder i Tingbjerg,
omfatter alene en del af matrikelnummer 1702 Husum, Kø-
benhavn, jf. bilag 1 og 5, matrikelnummer 3636 Husum,
København, jf. bilag 2 og 5.
Vurderingen anfører, at den øgede boligmasse samt be-
boere forventes at give et forøget tryk på de grønne områder
i Tingbjerg.
Der er omkring 3.850 træer i Tingbjerg. I henhold til
Københavns Kommunes træpolitik er 829 træer i Tingbjerg
vurderet som bevaringsværdige, heraf befinder 521 af dem
i området omfattet af nærværende lovforslag. Disse træer
må ikke fældes eller beskæres, medmindre kommunen dis-
penserer og genplanter. Der er konstateret mulig forekomst
af padder samt af 6 flagermusarter, som er omfattet af habi-
tatdirektivets artsbeskyttelse, bilag IV.
Observationer i området tyder ikke på, at der er rasteområ-
der for flagermus i de to delområder.
Det vurderes dog, at flagermusene samt de padder, der
formentlig bruger området til fouragering og midlertidigt
rasteplads, vil kunne tilpasse sig og søge føde- og rastemu-
ligheder andre steder i nærområderne.
Samlet vurderes anlægs- og driftsfasen at have en moderat
eller mindre påvirkning på natur-, plante- og dyreliv. De
17
registrerede planter og dyrearter i områderne er almindelige
og vurderes at kunne tilpasse sig, og at dyrene kan søge
føde- og rastemuligheder andetsteds i nærområderne, der har
samme muligheder og naturkvaliteter som de omhandlede
områder.
10. Forholdet til EU-retten
10.1. VVM-direktivet
VVM-direktivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse
offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, som
ændret ved direktivet 2014/52/EU af 16. april 2014), inde-
holder minimumskrav til proceduren for tilladelse til offent-
lige projekter, som kan forventes at få væsentlig indvirkning
på miljøet.
Ifølge VVM-direktivets artikel 2, stk. 1, vedtager med-
lemsstaterne de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at
projekter, der bl.a. på grund af deres art, dimensioner eller
placering kan forventes at få væsentlige indvirkninger på
miljøet, undergives et krav om tilladelse og en vurdering af
deres indvirkninger på miljøet, inden der gives tilladelse.
Folketingets vedtagelse af nærværende lovforslag vil ikke
udgøre VVM-tilladelsen til anlægsprojektet i overensstem-
melse med tilladelseskravet i VVM-direktivets artikel 2, stk.
1.
10.2. Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne
I medfør af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992
om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, som
ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj
2013 (habitatdirektivet), og Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse
af vilde fugle, som ændret senest ved Europa-Parlamentets
og Rådets forordning 2019/1010/EU af 5. juni 2019, (fugle-
beskyttelsesdirektivet), er der i Danmark udpeget en række
særlige beskyttelsesområder (Natura 2000-områder).
Det følger af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, at der
i forbindelse med bl.a. anlægsprojekter skal gennemføres
en vurdering af projektets virkninger på Natura 2000-områ-
det (konsekvensvurdering), hvis projektet efter en foreløbig
vurdering rummer en sandsynlighed for at kunne påvirke
området væsentligt.
Hvis konsekvensvurderingen viser, at projektet kan skade
Natura 2000-området (udpegningsgrundlaget), kan projektet
ikke gennemføres, medmindre betingelserne i direktivets ar-
tikel 6, stk. 4, for at fravige beskyttelsen af Natura 2000-om-
rådet er opfyldt.
Habitatdirektivets artikel 12-16 indeholder bestemmelser
om beskyttelse af visse dyre- og plantearter, som er optaget
på direktivets bilag IV (bilag IV-arter).
Efter habitatdirektivets artikel 12 skal medlemsstaterne
træffe de nødvendige foranstaltninger til at indføre en streng
beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de
dyrearter, der er omfattet af bilag IV, litra a, med forbud
mod bl.a. forsætlig forstyrrelse af disse arter og beskadigelse
eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder. En tilsvaren-
de forpligtelse gælder efter artikel 13, for så vidt angår
de plantearter, der er omfattet af bilag IV, litra b, og en
tilsvarende beskyttelsesordning gælder efter fuglebeskyttel-
sesdirektivets artikel 5 og 9, for så vidt angår fugle, som i
vild tilstand har deres naturlige ophold på medlemsstaternes
område i Europa, hvor EU-traktaten finder anvendelse.
Habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, artikel 13, stk. 1, og
fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 5 er gennemført i dansk
ret ved en række bestemmelser, herunder det generelle for-
bud i naturbeskyttelseslovens § 29 a og jagt og vildtforvalt-
ningslovens § 6 a og § 7, samt artsfredningsbekendtgørel-
sen. Ved dette lovforslag sker der ikke fravigelse af den
nævnte lovgivning.
Nærværende lovforslag vil alene ændre den juridiske sta-
tus for arealerne omfattet af lovforslagets § 1, stk. 2. Det
skal skabe forudsætninger for udarbejdelse af en lokalplan,
som skal muliggøre anvendelse af arealerne til boligfor-
mål. Boligernes nærmere udformning og beliggenhed skal
først fastsættes gennem lokalplanlægningen, som bl.a. skal
varetage natur- og miljøhensyn.
Den i punkt 8 nævnte kortlægning og vurdering af de
kumulative effekter, er således foreløbige vurderinger, som
på ingen måde vil erstatte de pligtmæssige vurderinger, der
skal foretages i forbindelse med en nærmere planlægning
og opførsel af boligbyggeriet, herunder miljøvurdering efter
miljøvurderingsloven.
10.3. Århus-konventionen
Lovforslaget lever op til kravene om klage eller dom-
stolsprøvelse i Konvention om adgang til oplysninger, of-
fentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til kla-
ge eller domstolsprøvelse på miljøområdet (Århus-konventi-
onen). EU er kontraherende part under Århus-konventionen,
og konventionen er derfor også gennemført i EU-retten, jf.
herved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF
af 26. maj 2003 om mulighed for offentlig deltagelse i
forbindelse med udarbejdelse af visse planer og program-
mer på miljøområdet og om ændring af Rådets direktiv
85/337 /EØF (det tidligere VVM-direktiv) og Rådets direk-
tiv 96/61 /EF af 24. september 1996 om integreret forebyg-
gelse og bekæmpelse af forurening (det tidligere I PPC-di-
rektiv), for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til
klage og domstolsprøvelse.
Efter Århus-konventionens artikel 9, stk. 2, skal enhver
part under konventionen inden for rammerne af dens natio-
nale lovgivning sikre, at medlemmer af den berørte offent-
lighed, som har tilstrækkelig interesse, har adgang til ved
en domstol og/eller et andet ved lov etableret uafhængigt
og upartisk organ at få prøvet den materielle og processuel-
le lovlighed af enhver afgørelse, handling eller undladelse,
der er omfattet af bestemmelserne i konventionens artikel
6. Hvad der udgør tilstrækkelig interesse, fastsættes i over-
ensstemmelse med dansk rets almindelige regler og i over-
ensstemmelse med det mål at give den berørte offentlighed
vid adgang til domstolsprøvelse inden for rammerne af kon-
18
ventionen. Ikke-statslige organisationer, der arbejder for at
fremme miljøbeskyttelse, og som imødekommer alle krav
efter national lovgivning, anses for at have tilstrækkelig in-
teresse, jf. også konventionens artikel 2, stk. 5.
Reglerne om klage og domstolsprøvelse i forhold til mil-
jøvurdering af konkrete projekter (VVM) er gennemført i
EU-retten i artikel 11 i VVM-direktivet.
Det følger af Århus-konventionens artikel 9, stk. 3, at
medlemmer af offentligheden, der opfylder eventuelle kri-
terier i national ret, skal have adgang til administrative el-
ler retslige procedurer for at anfægte private personers og
offentlige myndigheders handlinger eller undladelser, der
er i strid med nationale bestemmelser, der vedrører miljø-
et. Denne forpligtelse, som ikke er gennemført i særskilte
EU-regler, anses i relation til nærværende lovforslag også
for at være opfyldt ved dansk rets almindelige adgang til at
anlægge et civilt søgsmål.
Efter Århus-konventionens artikel 9, stk. 4, skal procedu-
rer omfattet af bestemmelsens stk. 2 og 3 stille tilstrækkelige
og effektive retsmidler til rådighed, inklusiv foreløbige rets-
midler, hvor dette findes passende, der skal være rimelige og
retfærdige, betimelige og ikke uoverkommeligt dyre.
Processen ved danske domstole forudsættes at leve op
til kravene i Århus-konventionen og VVM-direktivet m.v.
Efter dansk praksis kan enhver, der har retlig interesse efter
dansk rets almindelige regler, herunder også organisationer
omfattet af Århus-konventionens artikel 2, stk. 5, således
bl.a. indbringe spørgsmålet om en lovs forenelighed med
EU-retten for de danske domstole. I lyset af EU-Domstolens
dom af 13. februar 2014 i sag C-530/11 Kommissionen mod
Storbritannien vil retten ved søgsmål om forhold vedrørende
miljøet, der er omfattet af dette lovforslag, skulle påse, at
omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt høje for
de berørte parter. Forpligtelsen påhviler samtlige retsinstan-
ser.
10.4. Vandrammedirektivet
Det følger bl.a. af vandrammedirektivet, at medlemssta-
terne skal forebygge forringelse af tilstanden for alle mål-
satte overfladevandområder og grundvandsforekomster og
beskytte, forbedre og restaurere alle overfladevandområder
og grundvandsforekomster med henblik på at opnå god øko-
logisk og god kemisk tilstand for overfladevandområder og
god kemisk og kvantitativ tilstand for grundvandsforekom-
ster senest 2015. Denne frist kan under visse betingelser for-
længes for de enkelte vandforekomster til 2021, henholdsvis
2027. Fristforlængelse og grundlaget herfor skal fremgå af
vandområdeplanen.
EU-Domstolen har i en principiel dom (C-461/13 Weser)
fastslået, at der foreligger en forringelse af den økologiske
tilstand af et overfladevandområde, hvis et eller flere kvali-
tetselementer (f.eks. ålegræs, klorofyl eller bundfauna) fal-
der en klasse - f.eks. fra god til moderat tilstand - selvom
det ikke betyder, at hele vandområdet falder en klasse. Hvis
vandområdet allerede befinder sig i den laveste klasse (dår-
lig tilstand), vil enhver yderligere forringelse af dette vand-
område udgøre en forringelse i direktivets forstand.
Det skal sikres, at projektet ikke vil medføre varig eller
midlertidig forringelse af tilstanden i målsatte vandforekom-
ster eller hindre opfyldelsen af de fastsatte mål for forekom-
sterne i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandom-
råder og grundvandsforekomster.
Direktivet er blandt andet implementeret i dansk ret ved
lov om vandplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af
26. januar 2017, med tilhørende bekendtgørelser. Bindende
vandplanlægning for vandrammedirektivets anden planpe-
riode 2015-21 er fastsat efter lov om vandplanlægning i
bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og
grundvandsforekomster, bekendtgørelse om overvågning af
overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders til-
stand og om naturovervågning af internationale naturbeskyt-
telsesområder og bekendtgørelse om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter.
Idet nærværende lovforslag ændres alene områdets juridi-
ske karakter, og idet en lokalplan ikke må medføre varig
eller midlertidig forringelse af tilstanden i målsatte vand-
forekomster eller hindre opfyldelsen af de fastsatte mål for
forekomsten i bekendtgørelse om miljømål for overflade-
vandområder og grundvandsforekomster, vurderes nærvæ-
rende lovforslag ikke at være i strid med direktivet.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 5. februar
2024 til den 5. marts 2024 (30 dage) været sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
BAT-kartellet, BL - Danmarks Almene Boliger, Branche-
foreningen Danske Advokater, Brønshøj-Husum Lokalud-
valg, Cyklistforbundet, Danmarks Kulturarvs Forening,
Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Arbejdsgiverfor-
ening, Dansk Botanisk Forening, Dansk Byggeri, Dansk Er-
hverv, Dansk Erhvervsfremme, Dansk Handicap Forbund,
Dansk Industri, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Trans-
port og Logistik – DTL, Dansk Vand- og Spildevandsfor-
ening, Dansk Vandrelaug, Dansk Vejforening, Danske han-
dicaporganisationer, Danske Regioner, DI Transport, Dom-
stolsstyrelsen, Ejendomsselskabet NREP, Forbrugerrådet,
Forenede Danske Motorejere (FDM), Friluftsrådet, Fred-
ningsnævnet for København, FSB, Gladsaxe Kommune, HK
Trafik & Jernbane, HOFOR, SVMdanmark (Håndværksrå-
det), Kommissarius ved Statens Ekspropriationer på øerne,
Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Kø-
benhavns Lokalkomité, Københavns Museum, Landbrug &
Fødevarer, Movia, Politiet, Region Hovedstaden, Rigsrevisi-
onen, Rådet for Bæredygtig Trafik, Rådet for Sikker Trafik,
SAB-bolig, Tingbjerg Kirke, Vestvoldens Venner og Udvik-
lingsselskabet By & Havn I/S.
19
12. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne m.v.
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten VVM-direktivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13.
december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning
på miljøet, som ændret ved direktivet 2014/52/EU af 16. april 2014), indeholder
minimumskrav til proceduren for tilladelse til offentlige projekter, som kan for-
ventes at få væsentlig indvirkning på miljøet. Ifølge VVM-direktivets artikel 2,
stk. 1, vedtager medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at
projekter, der bl.a. på grund af deres art, dimensioner eller placering kan forventes
at få væsentlige indvirkninger på miljøet, undergives et krav om tilladelse og en
vurdering af deres indvirkninger på miljøet, inden der gives tilladelse.
Folketingets vedtagelse af nærværende lovforslag vil ikke udgøre VVM-tilladel-
sen til anlægsprojektet i overensstemmelse med tilladelseskravet i VVM-direkti-
vets artikel 2, stk. 1.
Det følger bl.a. af vandrammedirektivet, at medlemsstaterne skal forebygge
forringelse af tilstanden for alle målsatte overfladevandområder og grundvands-
forekomster og beskytte, forbedre og restaurere alle overfladevandområder og
grundvandsforekomster med henblik på at opnå god økologisk og god kemisk
tilstand for overfladevandområder og god kemisk og kvantitativ tilstand for grund-
vandsforekomster senest 2015. Denne frist kan under visse betingelser forlænges
for de enkelte vandforekomster til 2021, henholdsvis 2027. Fristforlængelse og
grundlaget herfor skal fremgå af vandområdeplanen.
Idet nærværende lovforslag ændres alene områdets juridiske karakter, og idet en
lokalplan ikke må medføre varig eller midlertidig forringelse af tilstanden i mål-
satte vandforekomster eller hindre opfyldelsen af de fastsatte mål for forekomsten
i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekom-
ster, vurderes nærværende lovforslag ikke at være i strid med direktivet.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervsret-
tet EU-regulering (der i relevant
omfang også gælder ved imple-
mentering af ikke-erhvervsrettet
EU-regulering) (sæt X)
Ja Nej
X
20
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Dele af arealerne, som er omfattet af nærværende lovfor-
slag, er dele af den gældende fredningsafgørelse vedrørende
Utterslev Mose.
Den vestlige del af arealet, som er en del af matrikelnum-
mer 1702 Husum, København, jf. bilag 1, og den østlige
del af arealet, som er omfattet af matrikelnummer 3368b
Husum, København, jf. bilag 3, er omfattet af afgørelse af
13. juli 2000 om fredning af Utterslev Mose m.v. truffet af
Fredningsnævnet for København.
Der må ifølge fredningens § 5 ikke opføres bebyggelse
eller etableres andre anlæg, med mindre det umiddelbart er
tilladt i de efterfølgende bestemmelser eller tillades eller
foretages af Københavns kommune som plejemyndighed ef-
ter § 4.
Det følger af Fingerplan 2019 – landsplandirektiv for ho-
vedstadsområdets planlægning, at den vestlige del af arealet,
som er en del af matrikelnummer 1702 Husum, København,
jf. bilag 1 og 5, og den østlige del af arealet, som er omfattet
af matrikelnummer 3368b Husum, København, jf. bilag 3 og
5, indgår i Fingerplanens afgrænsning af indre grønne kiler
og kystkiler.
Det fremgår af naturbeskyttelseslovens § 16, at der ikke
må placeres bebyggelse, campingvogne og lignende eller
foretages beplantning eller ændringer i terrænet inden for en
afstand af 150 m fra søer med en vandflade på mindst 3 ha
og de vandløb, der er registreret med en beskyttelseslinje i
henhold til den tidligere lovgivning.
Det fremgår af naturbeskyttelseslovens § 17, at der ikke
må placeres bebyggelse, campingvogne og lignende inden
for en afstand af 300 m fra skove. For privatejede skove
gælder dette kun, hvis arealet udgør mindst 20 ha sammen-
hængende skov.
Det fremgår af naturbeskyttelseslovens § 18, stk. 1, at der
ikke må foretages ændring i tilstanden af arealet inden for
100 m fra fortidsminder, der er beskyttet efter bestemmel-
serne i museumsloven. Der må ikke etableres hegn, placeres
campingvogne og lignende.
Det fremgår af den foreslåede § 1, stk. 1, at formålet med
denne lov er at fravige begrænsninger for anvendelsen af
dele af arealerne i det almene boligområde Tingbjerg/Utter-
slevhuse, jf. stk. 2, med henblik på at skabe mulighed for at
anvende arealerne til boligformål.
Formålsbestemmelsen sætter den overordnede ramme for
lovens anvendelse og sikrer, at den foreslåede fravigelse af
en række begrænsninger kun sker med henblik på at fjerne
lovgivningsmæssige barrierer for anvendelse af arealerne til
boligformål.
Det vil herefter ikke være muligt at vedtage en lokalplan,
der giver mulighed for anden anvendelse end boligformål,
f.eks. erhverv. Nærmere anvendelse vil blive fastsat i en
lokalplan. Det er ikke et krav, at lokalplanen skal udlægge
arealerne til boligformål. Nærmere afgrænsning skal dog
kunne rummes inden for begrebet boligformål. Eksempelvis
vil anvendelse defineret som helårsboliger opfylde kravet.
Det fremgår af den foreslåede § 1, stk. 2, at arealerne
nævnt i stk. 1 omfatter en del af matrikelnummer 1702,
Husum, København, jf. bilag 1 og 5, matrikelnummer 3636,
Husum, København, jf. bilag 2 og 5, og matrikelnummer
3368b, Husum, København, jf. bilag 3 og 5.
Bestemmelsen indeholder en afgrænsning af arealerne,
som er omfattet af lovforslaget. Bilag 1, 2, 3 og 5 omfatter
dels kort med en præcis angivelse af arealerne, dels en nær-
mere angivelse af arealernes koordinater.
Til § 2
Dele af arealerne, som er omfattet af nærværende lovfor-
slag, er dele af den gældende afgørelse vedrørende Utterslev
Mose.
Den vestlige del af arealet, som er en del af matrikelnum-
mer 1702 Husum, København, jf. bilag 1, og den østlige
del af arealet, som er omfattet af matrikelnummer 3368b
Husum, København, jf. bilag 3, er omfattet af afgørelse af
13. juli 2000 om fredning af Utterslev Mose m.v. truffet af
Fredningsnævnet for København.
Om tilstandsændringer fremgår det af § 2, stk. 1, at der
ikke må foretages terrænændringer og ændringer i vegetati-
onsforholdene, med mindre sådanne tilstandsændringer er
umiddelbart tilladt i stk. 2-5 eller tillades eller foretages af
Københavns Kommune som plejemyndighed efter § 4.
Der må ifølge fredningens § 5 ikke opføres bebyggelse
eller etableres andre anlæg, med mindre det umiddelbart er
tilladt i de efterfølgende bestemmelser eller tillades eller
foretages af Københavns Kommune som plejemyndighed
efter § 4.
Det foreslås i § 2, stk. 1, 1. pkt., at afgørelse af 13.
juli 2000 om fredning af Utterslev Mose m.v. truffet af
Fredningsnævnet for København ikke gælder for arealerne,
der omfatter en del af matrikelnummer 1702 Husum, Kø-
benhavn, jf. bilag 1 og 5, og matrikelnummer 3368b Husum,
København, jf. bilag 3 og 5.
Forslaget betyder, at Utterslev Mose-fredningen ikke vil
gælde for de arealer, som er omfattet af lovforslaget. Det
resterende areal vil fortsat være omfattet af fredningsafgø-
relsen.
Arealet, som er omfattet af bestemmelsen, består af den
vestlige del af det samlede areal, som omfatter en del af
matrikelnummer 1702 Husum, København, og den østlige
del, som omfatter hele matrikelnummer 3368b Husum, Kø-
benhavn.
Den foreslåede fravigelse af fredningen vil være
permanent. Det vil være uhensigtsmæssigt, at de ubebyg-
gede arealer mellem de kommende bygninger pålægges
fredningen, som vil kunne vanskeliggøre administration af
området, herunder brug af fællesarealer, evt. til- og påbyg-
ninger, ombygningsprojekter eller renoveringsprojekter.
Bestemmelsen henviser til bilag 1, 3 og 5, som indeholder
21
kort over og koordinater for de arealer, der omfattes af be-
stemmelsen, dvs. arealets afgrænsning.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.1. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til § 3
Det følger af Fingerplan 2019 – landsplandirektiv for ho-
vedstadsområdets planlægning, at den vestlige del af arealet,
som er en del af matrikelnummer 1702 Husum, København,
jf. bilag 1 og 5, og den østlige del af arealet, som er omfattet
matrikelnummer 3368b Husum, København, jf. bilag 3 og 5,
indgår i Fingerplanens afgrænsning af indre grønne kiler og
kystkiler.
Det foreslås i § 3, stk. 1, at arealerne, der omfatter en del
af matrikelnummer 1702 Husum, København, jf. bilag 1 og
5, og matrikelnummer 3368b Husum, København, jf. bilag
3 og 5, udgår af den indre grønne kile, som er afgrænset i
landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning (Fin-
gerplan 2019).
Hermed vil restriktioner for, hvilke dispositioner der må
foretages på arealerne, blive fjernet. Konkret skal kommu-
neplanlægning i de indre grønne kiler og kystkiler navnlig
sikre, at kilearealerne ikke inddrages til byzone, at de forbe-
holdes overvejende almen, ikke bymæssig friluftsanvendel-
se, og at de friholdes for bebyggelse og anlæg til bymæssige
fritidsformål, jf. planlovens § 5 j, stk. 1, nr. 3, og § 18 i
Fingerplan 2019.
Det foreslås i § 3, stk. 2, at de arealer, som udgår af den
indre grønne kile, jf. stk. 1, erstattes med et areal beliggende
i Nordhavnstippen i Københavns Kommune matrikelnum-
mer 6378 Udenbys Klædebo Kvarter, København, jf. bilag 4
og 5.
Bestemmelsen sikrer, at de arealer, der vil udgå af den
grønne kile efter stk.1, bliver erstattet med et areal i Nord-
havnstippen.
Ved den førstkommende revision af landsplandirektiv for
hovedstadsområdets planlægning (Fingerplan 2019) skal det
udgåede areal efter stk. 1 erstattes med det areal, der er
nævnt i 1. pkt., ligesom tilpasningen for så vidt angår de
udgåede arealer vil blive konsekvensrettet.
Til § 4
Det fremgår af naturbeskyttelseslovens § 16, at der ikke
må placeres bebyggelse, campingvogne og lignende eller
foretages beplantning eller ændringer i terrænet inden for en
afstand af 150 m fra søer med en vandflade på mindst 3 ha
og de vandløb, der er registreret med en beskyttelseslinje i
henhold til den tidligere lovgivning.
Det fremgår af naturbeskyttelseslovens § 17, at der ikke
må placeres bebyggelse, campingvogne og lignende inden
for en afstand af 300 m fra skove. For privatejede skove
gælder dette kun, hvis arealet udgør mindst 20 ha sammen-
hængende skov.
Det fremgår af naturbeskyttelseslovens § 18, stk. 1, at der
ikke må foretages ændring i tilstanden af arealet inden for
100 m fra fortidsminder, der er beskyttet efter bestemmel-
serne i museumsloven. Der må ikke etableres hegn, placeres
campingvogne og lignende.
En del af matrikelnummer 1702 Husum, København, jf.
bilag 1 og 5, og hele matrikelnummer 3636 Husum, Køben-
havn, jf. bilag 2 og 5, er omfattet af sø- og åbeskyttelseslin-
jen efter naturbeskyttelseslovens § 16. Inden for beskyttel-
seszonen må der ikke foretages tilplantninger eller ændrin-
ger i terrænet.
En del af matrikelnummer 1702 Husum, København, jf.
bilag 1 og 5, og matrikelnummer 3368b Husum, Køben-
havn, jf. bilag 3 og 5, er omfattet af skovbyggelinjen efter
naturbeskyttelseslovens § 17, hvilket betyder, at der mellem
skoven og skovbyggelinjen ikke må placeres bebyggelse,
f.eks. bygninger.
Der findes fortidsminder syd for den vestlige del af area-
let, som indebærer, at en del af matrikelnummer 1702 Hus-
um, København, jf. bilag 1 og 5, og hele matrikelnummer
3636 Husum, København, jf. bilag 2 og 5, er omfattet af
naturbeskyttelseslovens § 18.
Det foreslås i § 4, stk. 1, at §§ 16 og 18 i lov om naturbe-
skyttelse ikke gælder for arealerne, der omfatter en del af
matrikelnummer 1702 Husum, København, jf. bilag 1 og 5,
og matrikelnummer 3636 Husum, København, jf. bilag 2 og
5.
Det foreslås i § 4, stk. 2, at § 17 i lov om naturbeskyttelse
ikke gælder for arealerne, der omfatter en del af matrikel-
nummer 1702 Husum, København, jf. bilag 1 og 5, og ma-
trikelnummer 3368b Husum, København, jf. bilag 3 og 5.
Forslaget indebærer, at de begrænsninger for anvendelse
af arealerne, der følger af naturbeskyttelseslovens §§ 16-18,
vil blive permanent fjernet med henblik på at skabe mulig-
hed for vedtagelse af en lokalplan og efterfølgende anven-
delse af de af forslaget omfattede arealer til boligformål.
Det betyder også, at der efter etablering af boliger ikke
skal søges om evt. dispensation for så vidt angår anven-
delsen af de af bestemmelsen omfattede arealer til bolig-
formål, herunder administration af bygningerne, evt. til-
og påbygninger, anvendelse af fællesarealer, beplantning el-
ler terrænændringer m.v.
Til § 5
Det foreslås i § 5, stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1.
juli 2024.
22


Fremsat den 25. april 2024 af social- og boligministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)
Forslag
til
Lov om fravigelse af begrænsninger for anvendelsen af dele af arealerne i det
almene boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse i Københavns Kommune
Kapitel 1
Formål og anvendelsesområde
§ 1. Formålet med denne lov er at fravige begrænsninger
for anvendelsen af dele af arealerne i det almene boligom-
råde Tingbjerg/Utterslevhuse, jf. stk. 2, med henblik på at
skabe mulighed for anvendelsen af arealerne til boligformål.
Stk. 2. Arealerne nævnt i stk. 1 omfatter en del af ma-
trikelnummer 1702 Husum, København, jf. bilag 1 og 5,
matrikelnummer 3636 Husum, København, jf. bilag 2 og 5,
og matrikelnummer 3368b Husum, København, jf. bilag 3
og 5.
Kapitel 2
Fravigelse af fredning
§ 2. Afgørelse af 13. juli 2000 om fredning af Utterslev
Mose m.v. truffet af Fredningsnævnet for København gælder
ikke for arealerne, der omfatter en del af matrikelnummer
1702 Husum, København, jf. bilag 1 og 5, og matrikelnum-
mer 3368b Husum, København, jf. bilag 3 og 5.
Kapitel 3
Grøn kile
§ 3. Arealerne, der omfatter en del af matrikelnummer
1702 Husum, København, jf. bilag 1 og 5, og matrikelnum-
mer 3368b Husum, København, jf. bilag 3 og 5, udgår af
den indre grønne kile, som er afgrænset i landsplandirektiv
for hovedstadsområdets planlægning (Fingerplan 2019).
Stk. 2. De arealer, som udgår af den indre grønne kile, jf.
stk. 1, erstattes med et areal beliggende i Nordhavnstippen
i Københavns Kommune matrikelnummer 6378 Udenbys
Klædebo Kvarter, København, jf. bilag 4 og 5.
Kapitel 4
Fravigelse af visse beskyttelseslinjer
§ 4. §§ 16 og 18 i lov om naturbeskyttelse gælder ikke
for arealerne, der omfatter en del af matrikelnummer 1702
Husum, København, jf. bilag 1 og 5, og matrikelnummer
3636 Husum, København, jf. bilag 2 og 5.
Stk. 2. § 17 i lov om naturbeskyttelse gælder ikke for
arealerne, der omfatter en del af matrikelnummer 1702 Hus-
um, København, jf. bilag 1 og 5, og matrikelnummer 3368b
Husum, København, jf. bilag 3 og 5.
Kapitel 5
Ikrafttræden
§ 5. Loven træder i kraft den 1. juli 2024.
Lovforslag nr. L 176 Folketinget 2023-24
Social, Bolig og Ældremin., j.nr. 2024-1643
DH001827
Bilag 1
2
Bilag 2
3
Bilag 3
4
Bilag 4
5
Bilag 5
Koordinaterne til bilag 1-4 (Alle koordinater er i ETRS89 / UTM zone 32N og viser pkt. nr., E
meter og N meter):
Matr.nr. 1702 Husum, København (jf. bilag 1)
A: 718389.470; 6180310.753
B: 718402.342; 6180314.727
C: 718405.358; 6180315.088
D: 718408.304; 6180314.360
E: 718409.632; 6180313.612
F: 718414.663; 6180309.911
G: 718419.451; 6180305.901
H: 718423.979; 6180301.598
I: 718428.228; 6180297.019
J: 718432.181; 6180292.183
K: 718434.910; 6180288.940
L: 718437.922; 6180285.959
M 718440.960; 6180283.457
N 718455.400; 6180266.500
O 718445.700; 6180254.900
P 718439.500; 6180244.500
Q 718431.600; 6180225.100
R 718430.065; 6180216.199
S 718452.019; 6180216.561
T 718453.300; 6180225.600
U 718458.600; 6180238.800
V 718466.300; 6180248.900
W 718474.350; 6180256.847
X 718473.318; 6180252.847
Y 718466.658; 6180225.064
6
Z 718464.765; 6180217.611
AA: 718415.586; 6180256.195
AB: 718375.400; 6180273.556
AC: 718356.827; 6180238.311
AD: 718407.374; 6180215.825
AE: 718457.146; 6180216.645
AF: 718411.486; 6180218.675
AG: 718428.060; 6180219.885
AH: 718375.521; 6180431.018
AI: 718391.515; 6180461.359
AJ: 718468.372; 6180389.701
Matr.nr. 3636 Husum, København (jf. bilag 2)
A: 718473.318; 6180252.847
B: 718474.908; 6180252.755
C: 718501.590; 6180243.170
D: 718508.903; 6180263.108
E: 718508.113; 6180264.546
F: 718703.746; 6180192.110
G: 718703.411; 6180192.102
H: 718686.279; 6180091.624
I: 718686.007; 6180091.752
J: 718669.761; 6180099.437
K: 718620.372; 6180120.487
L: 718561.428; 6180142.430
M: 718543.834; 6180194.115
N: 718512.251; 6180224.244
O: 718464.765; 6180217.611
P: 718468.372; 6180232.468
Q: 718492.496; 6180221.734
7
Matr.nr. 3368b Husum, København (jf. bilag 3)
A: 719152.674; 6180136.662
B: 719154.142; 6180136.582
C: 719193.590; 6180134.491
D: 719277.117; 6180130.246
E: 719292.912; 6180129.663
F: 719314.501; 6180130.692
G: 719333.135; 6180132.532
H: 719352.306; 6180135.912
I: 719369.019; 6180140.160
J: 719380.750; 6180143.643
K: 719380.862; 6180143.370
L: 719383.565; 6180136.767
M: 719383.622; 6180136.614
N: 719369.911; 6180131.093
O: 719359.431; 6180127.653
P: 719345.314; 6180123.674
Q: 719331.829; 6180120.771
R: 719316.956; 6180117.315
S: 719291.848; 6180112.586
T: 719275.966; 6180110.157
U: 719256.433; 6180107.840
V: 719238.217; 6180105.898
W: 719217.509; 6180105.346
X: 719195.149; 6180103.658
Y: 719186.774; 6180104.518
Z: 719151.050; 6180104.138
AA: 719150.628; 6180105.578
AB: 719147.743; 6180108.047
AC: 719147.510; 6180109.107
8
AD: 719149.137; 6180120.291
AE: 719151.602; 6180129.732
Matr.nr. 6378 Udenbys Klædebo Kvarter, København (jf. bilag 4)
A: 727069.096; 6180903.802
B: 726868.812; 6181022.596
C: 726826.223; 6180870.013
D: 726887.783; 6180845.164
E: 726861.436; 6180751.259
F: 727269.093; 6180622.263
G: 727332.125; 6180751.284
H: 727091.097; 6180892.633
9
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Fravigelse af fredning
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.2. Grøn kile
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.3. Fravigelse af visse beskyttelseslinjer
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s Verdensmål
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Klimamæssige konsekvenser
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
10. Forholdet til EU-retten
10.1. VVM-direktivet
10.2. Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne
10.3. Århus-konventionen
10.4. Vandrammedirektivet
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
12. Sammenfattende skema
1. Indledning
I udviklingsplanen for det almene boligområde Ting-
bjerg/Utterslevhuse i Københavns Kommune, som den da-
værende transport-, bygnings- og boligminister efter opbak-
ning fra partierne bag parallelsamfundskredsen (Venstre,
Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Socialdemo-
kratiet, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti) god-
kendte i september 2019, er det forudsat, at der skal bygges
flere private boliger, og at området skal integreres med
den omkringliggende by gennem en ny vejforbindelse til
Bystævneparken i Husum.
Udviklingsplanens formål er at nedbringe andelen af al-
mene familieboliger til 40 pct. af det samlede antal boliger i
området. Realiseringen af planen forudsætter bl.a. opførelse
af ca. 260 private boliger langs Ruten.
Arealerne er på nuværende tidspunkt omfattet af en række
begrænsninger for arealanvendelsen, som medfører, at der
ikke kan bygges på arealerne. Der er tale om Utterslev Mo-
se-fredningen, visse beskyttelseslinjer i lov om naturbeskyt-
telse (herefter naturbeskyttelsesloven) samt indre grøn kile i
Fingerplan 2019.
Københavns Kommune har vurderet, at det ikke vil være
muligt at få fraveget begrænsninger for arealanvendelsen
og opnå nødvendige dispensationer, hvis arealet skal anven-
des til boligformål. Derfor har Københavns Kommune rettet
henvendelse til Social-, Bolig- og Ældreministeriet for ved
lov at få fraveget de begrænsninger for arealanvendelsen,
der fremgår af fredningsafgørelse, naturbeskyttelsesloven og
Fingerplan 2019.
Lovforslaget skal skabe mulighed for, at arealerne i den
sydlige del af Tingbjerg mod Vestvolden samt et mindre
areal mellem boldbanerne og Ruten mod Hillerødmotorve-
jen/Hareskovvej kan anvendes til boligformål med henblik
på at realisere parallelsamfundsaftalen. Dette forudsætter,
at dele af Utterslev Mose-fredningen fraviges, ligesom åbe-
skyttelseslinjen, skovbyggelinjen og fortidsmindebeskyttel-
seslinjen efter naturbeskyttelsesloven skal fraviges.
Dele af arealerne skal desuden udgå af Fingerplan 2019,
hvor de er afgrænset som indre grønne kiler. Københavns
Kommune skal dog til gengæld indskyde erstatningsarealer
beliggende i Nordhavnstippen. Erstatningsarealerne indar-
bejdes i afgrænsningen af indre grønne kiler ved førstkom-
mende revision af Fingerplan 2019.
Lovforslaget giver ikke hjemmel til at igangsætte byggeri
på arealerne. Forud for igangsættelse af byggeri vil der så-
ledes skulle indhentes de tilladelser fra relevante myndighe-
der, som følger af gældende lovgivning. Efter lovforslagets
vedtagelse skal Københavns Kommune udarbejde det nød-
10
vendige plangrundlag efter de gældende regler herom. Lov-
forslaget vil ikke ændre på disse regler.
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med forslag til lov
om anlæg af ny vejforbindelse mellem Tingbjerg og Hus-
um i Københavns Kommune, som samtidig fremsættes i
Folketinget. Begge lovforslags vedtagelse er nødvendige
for at kunne gennemføre udviklingsplanen for det almene
boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse, herunder at opfylde
almenboliglovens krav om at nedbringe andelen af almene
familieboliger til højst 40 pct. af alle boliger i det pågælden-
de boligområde.
2. Lovforslagets baggrund
Den 9. maj 2018 indgik den daværende regering (Venst-
re, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og So-
cialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti
aftale om initiativer på boligområdet, der modvirker paral-
lelsamfund.
Formålet med indsatsen mod parallelsamfund er at be-
kæmpe utryghed, kriminalitet og integrationsproblemer i
Danmark ved at sætte ind i de områder, hvor parallelsam-
fund trives med henblik på at forandre områderne fysisk,
socialt og ressourcemæssigt. Indsatsen tager udgangspunkt
i gennemgribende fysiske forandringer af området med hen-
blik på at integrere området i det omgivende samfund.
Et af de væsentligste problemer i omdannelsesområder
er en for ensidig boligsammensætning. Områderne, der pri-
mært består af almene familieboliger, er tydeligt afgrænset
fra det omkringliggende samfund. Derfor er målet en ændret
beboersammensætning, blandede boligformer og en bedre
sammenhæng til den omgivende by.
Aftale af 9. maj 2018 blev udmøntet ved lov nr. 1322 af
27. november 2018 om ændring af lov om almene boliger
m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje (Nye kri-
terier for udsatte boligområder og ghettoområder, initiativer
til udvikling eller afvikling af ghettoområder, skærpelse af
anvisnings- og udlejningsregler, ophævelse af lejekontrakt
på grund af kriminalitet m.v.).
Det almene boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse blev i
2018 udpeget som omdannelsesområde efter § 61 a, stk. 4, i
lov om almene boliger m.v.
Et omdannelsesområde er fysisk sammenhængende matri-
kelnumre, som i 2010 var ejet af almene boligafdelinger og
havde sammenlagt mindst 1.000 beboere, hvor andelen af
indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande i fem år
i træk overstiger 50 pct., samtidig med, at området opfylder
mindst to ud af fire kriterier, der handler om beboernes
beskæftigelse, kriminalitet, indkomst og uddannelse.
Tingbjerg er en stor almen boligbebyggelse tegnet af
arkitekt og byplanlægger Steen Eiler Rasmussen i samar-
bejde med landskabsarkitekt C. Th. Sørensen i 1950. By-
delen blev udtænkt som en by i byen med egen skole,
kirke, institutioner og butiksstrøg. Bebyggelsen er opført i
årene 1956-1975 som en parkbebyggelse med boligblokke
i 3-etager, små rækkehuse i en etage samt et enkelt høj-
hus på 12-etager. Områdets arkitektur er kendetegnet ved
den åbne karréstruktur med grønne haverum samt ved det
sammenhængende materialevalg i gule mursten med hvide
skodder. Husene er bygget omkring grønne varierende ha-
verum. I haverummene, som er offentlig tilgængelige med
store grønne plæner, er der indrettet legepladser og opholds-
arealer. Arealerne er omkranset af træbeplantning.
Det følger af § 168 a i lov om almene boliger m.v.,
at den almene boligorganisation og kommunalbestyrelsen
i fællesskab skal udarbejde en udviklingsplan for et områ-
de, som opfylder betingelserne i almenboliglovens § 61 a,
stk. 4. Den fælles udviklingsplan skal have som sit mål
inden den 1. januar 2030 at nedbringe andelen af almene
familieboliger til højst at udgøre 40 pct. af alle boliger i det
pågældende omdannelsesområde.
Det bemærkes, at forpligtigelsen om, at andelen af almene
familieboliger skal nedbringes til højst 40 pct., ikke vil kun-
ne ændres af, at boligområdet ikke længere opfylder betin-
gelserne for et omdannelsesområde. Forpligtigelsen gælder
således indtil den er opfyldt. Formålet er dels at sikre opfyl-
delse af en udviklingsplans mål om nedbringelse af andelen
af almene familieboliger, dels at fastholde en positiv udvik-
ling med henblik på en vedvarende omdannelse af de mest
belastede boligområder til attraktive boligområder med en
blandet bolig- og beboersammensætning.
Det store fortætningspotentiale i og omkring Tingbjerg,
som kan medvirke til at skabe en markant forandring og
samtidig styrke sammenhængen til den omkringliggende
by, er herefter søgt udnyttet i udviklingsplanen for Ting-
bjerg/Utterslevhuse. Udviklingsplanen bruger således for-
tætning som det primære greb i udviklingen af området, idet
det vurderes, at en blandet beboersammensætning vil skabe
et mere mangfoldigt boligområde, hvilket vil være med til at
sikre, at området også er attraktivt i fremtiden.
Den 10. september 2019 godkendte den daværende trans-
port-, bygnings- og boligminister udviklingsplan for Ting-
bjerg/Utterslevhuse, som bl.a. forudsætter opførelse af ca.
260 private boliger i den sydlige del af Tingbjerg og langs
Ruten.
Disse boliger skal ifølge udviklingsplanen opføres på
arealer, der dels er beskyttet af Utterslev Mose-fredningen,
dels indgår i den grønne kile udlagt i bekendtgørelse om
hovedstadsområdets planlægning (Fingerplanen). Desuden
er arealerne omfattet af åbeskyttelseslinjen, fortidsmindebe-
skyttelseslinjen og skovbyggelinjen efter naturbeskyttelses-
lovens regler herom.
Københavns Kommune har i forbindelse med realiserin-
gen af udviklingsplanen vurderet, at det vil være i strid med
formålsbestemmelserne i de respektive beskyttelser, frednin-
ger og udpegninger at anvende arealerne til boligformål, og
at der sandsynligvis ikke ville kunne opnås dispensation fra
ovennævnte lovbestemmelser.
Såfremt udviklingsplanen skal kunne realiseres i sin nu-
værende form, vil det således forudsætte lovændring, som
vil fjerne ovennævnte begrænsninger for anvendelsen af
arealerne til boligformål.
11
Københavns Kommune har derfor sendt anmodning her-
om til Social-, Bolig- og Ældreministeriet.
Det bemærkes, at ressortansvaret for sager vedrørende
indsatsen mod parallelsamfund i dag ligger hos Social-,
Bolig- og Ældreministeriet, jf. kongelig resolution af 15.
december 2022.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Fravigelse af fredning
3.1.1. Gældende ret
Dele af arealerne, som er omfattet af nærværende lovfor-
slag, er dele af den gældende fredningsafgørelse vedrørende
Utterslev Mose.
Den vestlige del af arealet, som er en del af matrikelnum-
mer 1702 Husum, København, jf. bilag 1, og den østlige
del af arealet, som er omfattet af matrikelnummer 3368b
Husum, København, jf. bilag 3, er omfattet af afgørelse af
13. juli 2000 om fredning af Utterslev Mose m.v. truffet af
Fredningsnævnet for København.
Det er ifølge afgørelsens § 1 fredningens formål at sikre
området som parkområde, at opretholde og muliggøre en
forbedring af områdets biologiske, landskabelige og rekrea-
tive værdier under hensyntagen til den historiske baggrund
for områdets nuværende udformning, at fastholde og regule-
re almenhedens ret til færdsel i området og dets anvendelse
til fritidsformål og at sikre området som en del af det regi-
onale system af grønne områder, specielt sammenhængen
med Vestvolden og med Hjortespringskilens grønne områ-
der.
Om tilstandsændringer fremgår det af § 2, stk. 1, at der
ikke må foretages terrænændringer og ændringer i vegetati-
onsforholdene, med mindre sådanne tilstandsændringer er
umiddelbart tilladt i stk. 2-5 eller tillades eller foretages af
Københavns Kommune som plejemyndighed efter § 4.
Der må ifølge fredningens § 5 ikke opføres bebyggelse
eller etableres andre anlæg, medmindre det umiddelbart er
tilladt i de efterfølgende bestemmelser eller tillades eller
foretages af Københavns Kommune som plejemyndighed
efter § 4.
Fredningsnævnet kan efter naturbeskyttelseslovens § 50,
stk. 1, 1. pkt., meddele dispensation fra en foreslået eller
fastsat fredningsbestemmelse, når det ansøgte ikke vil stride
mod fredningens formål.
3.1.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Kravet om, at andelen af almene familieboliger skal ned-
bringes til maksimalt 40 pct. af alle boliger i det pågældende
omdannelsesområde, kan der ikke dispenseres fra i forhold
til Tingbjerg/Utterslevhuse, da dette ikke opfylder betingel-
serne i almenboliglovens § 168 a, stk. 3 eller 4. Tingbjerg
er i Kommuneplan 2019 udpeget som et bevaringsværdigt
kulturmiljø, og bebyggelsen er udpeget som bevaringsvær-
dig. Det indebærer, at nybyggeri skal tilpasse sig til de eksi-
sterende bygninger og underordne sig i højden og volumen.
Derudover har Borgerrepræsentationen besluttet, at der i
udgangspunktet ikke skal rives boliger ned i det almene bo-
ligområde Tingbjerg/Utterslevhuse, da der mangler boliger
i København. Tilsvarende er det vurderet, at afhændelse af
dele af de almene boliger ikke vil være hensigtsmæssig på
grund af kommunens behov for at opretholde antallet af
billige boliger.
Det er i kommunen ligeledes vurderet, at det ikke vil være
givtigt for Tingbjerg at ommærke et meget højt antal almene
familieboliger til ældre- og ungdomsboliger, da målsætnin-
gen for Tingbjerg er, at der skal skabes en blandet bydel med
forskellige boligformer.
Endvidere forudsætter opfyldelse af kravet om maksimalt
40 pct. almene familieboliger, at der sker en udvidelse af
Tingbjerg/Utterslevhuse, således at Bystævneparken i Hus-
um og Tingbjerg/Utterslevhuse bliver til en integreret bydel,
hvilket forudsætter etablering af en ny vejforbindelse mel-
lem de to områder. Boligerne, som ønskes opført, vil ligge
på begge sider af den nye vejforbindelse langs Ruten. De
vil således bringe Tingbjerg og Bystævneparken i Husum
tættere sammen.
Det vurderes, at det ikke vil være muligt at opnå dispen-
sation fra fredningsnævnet, som vil muliggøre etablering af
boliger, idet det vil være i strid med fredningens formål.
Fredninger er det mest vidtgående instrument til varig
beskyttelse af flora og fauna, landskaber, kulturspor, natur-
videnskabelige og undervisningsmæssige værdier. Fredning
er forbeholdt de unikke steder af national betydning, og en
fravigelse for et område, hvor der ikke er sket ændringer
eller ligger fejl bag fredningen, vil derfor forudsætte, at der
er tungtvejende samfundsmæssige hensyn bag en fravigel-
se. Det sker derfor yderst sjældent, at en fredning fraviges
helt eller delvist af fredningsnævnet eller Miljø- og Fødeva-
reklagenævnet.
Fravigelse af fredningen er en forudsætning for at anvende
arealerne til boligformål, som det er forudsat i den godkend-
te udviklingsplan for Tingbjerg.
Da arealet omfattet af lovforslagets § 1, stk. 1, foreslås
anvendt til etablering af boliger, findes det nødvendigt, at
fredningen, som dele af arealet er omfattet af, dvs. den
vestlige del af arealet, som er en del af matrikelnummer
1702 Husum, København, jf. bilag 1 og 5, og den østlige
del af arealet, som er omfattet af matrikelnummer 3368b
Husum, København, jf. bilag 3 og 5, ikke skal gælde for de
pågældende arealer.
Arealerne vil dermed ikke være omfattet af fredningsbe-
stemmelserne. Derimod vil lovforslaget ikke påvirke den
resterende del af de arealer, hvor fredningen gælder.
Hvis dele af fredningen ikke fraviges, vil det indebære,
at udviklingsplanens forudsætning vedrørende opførelse af
ca. 260 boliger ikke vil kunne blive opfyldt. Det vil betyde,
at opfyldelsen af udviklingsplanens mål om nedbringelse
af andel af almene familieboliger til 40 pct. vil kræve en
revision af planen. Dette vil ikke alene væsentligt forsinke
12
gennemførelsen af udviklingsplanen, men samtidig medføre
en risiko for, at målet ikke kan opnås uden væsentlige æn-
dringer af udviklingsplanen og ændring af strategien, der
ligger bag udviklingsplanen.
Det bemærkes i den forbindelse, at kommunen allerede
har vurderet alternative løsninger (f.eks. nedrivning eller
salg af almene boliger), men ikke fundet disse værktøjer
hensigtsmæssige, bl.a. henset til boligsituationen i kommu-
nen, ligesom det vurderes, at det ville være meget vanskeligt
at få en ny udviklingsplan igennem de relevante beslutnings-
fora, herunder boligorganisationer m.v. En ny udviklings-
plan, som kun vil fokusere på evt. salg og nedrivninger
inden for Tingbjerg, vil ikke bidrage til skabelsen af en ny
bydel med Tingbjerg og Bystævneparken som en helhed.
Derfor foreslås det, at afgørelse af 13. juli 2000 om fred-
ning af Utterslev Mose m.v. truffet af Fredningsnævnet for
København ikke gælder for de arealer, der omfatter en del
af matrikelnummer 1702 Husum, København, jf. bilag 1 og
5, og matrikelnummer 3368b Husum, København, jf. bilag 3
og 5.
Den foreslåede fravigelse af Utterslev Mose-fredningen
vurderes ikke at ville skabe en præcedens i forhold til andre
udviklingsplaner eller eventuelle byudviklingsplaner. Der
foreligger i nærværende lovforslag det tungtvejende sam-
fundsmæssige hensyn, der begrunder fravigelsen af frednin-
gen. Lovforslaget handler ikke om at fravige fredninger med
henblik på at bygge boliger. Det handler om at sikre imple-
mentering af udviklingsplanen, som udmønter parallelsam-
fundslovgivningen og som nyder en bred politisk opbakning
i Folketinget. De hensyn, der ligger bag parallelsamfunds-
lovgivningen, anses for at være tungtvejende samfundsmæs-
sige hensyn. ¬
3.2. Grøn kile
3.2.1. Gældende ret
Det følger af Fingerplan 2019 – landsplandirektiv for ho-
vedstadsområdets planlægning, at den vestlige del af arealet,
som er en del af matrikelnummer 1702 Husum, København,
jf. bilag 1 og 5, og den østlige del af arealet, som er omfattet
af matrikelnummer 3368b Husum, København, jf. bilag 3 og
5, indgår i Fingerplanens afgrænsning af indre grønne kiler
og kystkiler.
Det betyder, at der er restriktioner for, hvilke dispositioner
der må foretages på arealerne. Konkret skal kommuneplan-
lægning i de indre grønne kiler og kystkiler navnlig sikre,
at kilearealerne ikke inddrages til byzone, at de forbeholdes
overvejende almen, ikke bymæssig friluftsanvendelse, og at
de friholdes for bebyggelse og anlæg til bymæssige fritids-
formål, jf. planlovens § 5 j, stk. 1, nr. 3, og Fingerplan 2019
§ 18.
3.2.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Opførelse af boliger på arealet omfattet af lovforslaget
forudsætter, at den vestlige del af arealet, som er en del af
matrikelnummer 1702 Husum, København, jf. bilag 1 og
5, og den østlige del af arealet, som er omfattet af matrikel-
nummer 3368b Husum, København, jf. bilag 3 og 5, udgår
af afgrænsningen af indre grønne kiler i Fingerplan 2019.
Det foreslås, at arealerne skal udgå af de indre grønne
kiler og kystkiler mod, at Nordhavnstippen indgår i de indre
grønne kiler. Arealerne udtages af de indre grønne kiler og
kystkiler, der er afgrænset i Fingerplan 2019 - landsplandi-
rektiv for hovedstadsområdets planlægning.
Nordhavnstippen er et ca. 9,6 ha stort naturområde, ejet af
By &Havn, beliggende i det ydre Nordhavn. Området er et
gammelt opfyldningsområde, der er præget af, at der løben-
de er fyldt op med forskellige materialer. Området fremstår
derfor råt og mange steder kan man se rester af materia-
let, herunder f.eks. armeringsjern. Området har henligget
uforstyrret i en længere periode, hvorfor det i dag fremstår
som et grønt rekreativt område. Området fremstår med bu-
skadser, grønne områder med højt græs og to søer. Dele af
området afgræsses af får.
Nordhavnstippen er i dag udlagt til havneformål. Det
samme er gældende for det resterende areal i Nordhavn, der
endnu ikke er planlagt. Dette med udtagelse af det område,
der ved lov er udlagt til Naturpark Nordhavn. Nordhavns-
tippen har, som de omkringliggende arealer i Nordhavn,
indgået i By & Havns strukturplaner for området, herunder
har der tidligere været planer om byggeri på området.
By & Havn har udtrykt ønske om, at Københavns Kom-
mune overtager ejerskab og derved driften af området. En
udpegning af Nordhavnstippen som erstatningsareal for de
arealer, der er omfattet af lovforslagets § 1 og vil udgå af
den indre grønne kile, vil derfor resultere i, at der tilføres et
nyt rekreativt område til Københavns Kommune, som er ca.
4 gange større, end det område, der tages ud af den indre
grønne kile samtidig med, at det nye areal fremover sikres
som grønt areal.
En udpegning af Nordhavnstippen sikrer dermed de kva-
liteter, som arealet allerede rummer, ligesom Københavns
Kommune har oplyst, at de forventer at udvikle området
rekreativt med henblik på, at det kan indgå i de samlede
rekreative forbindelser igennem Nordhavn.
Udpegningen vil således ikke alene sikre et stort grønt
areal, som ikke vil kunne byudvikles. Det vil også på grund
af områdets placering i umiddelbar forlængelse af den frem-
tidige Naturpark Nordhavn give mulighed for at området
indtænkes som en del af de samlede rekreative tilbud i
Nordhavn.
Inddragelsen af Nordhavnstippen i Fingerplanens indre
grønne kiler sker ved førstkommende revision af Fingerplan
2019.
3.3. Fravigelse af visse beskyttelseslinjer
3.3.1. Gældende ret
I naturbeskyttelseslovens §§ 16, 17 og 18 er der fastsat
følgende bygge- og beskyttelseslinjer: sø- og åbeskyttelses-
13
linjen (§ 16), skovbyggelinjen (§ 17) og fortidsmindebeskyt-
telseslinjen (§ 18).
Formålet med naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyt-
telseslinjer har siden de første naturfredningslove været at
medvirke til beskyttelse af landskabet og det åbne land og
de særlige landskabselementer, som de vedrører og - for
skove, søer og vandløb - at varetage naturbeskyttelseshen-
syn ved beskyttelse af arealerne som levested og sprednings-
korridor for plante- og dyreliv. Nogle har samtidig til formål
at varetage kulturhistoriske hensyn.
Det fremgår af naturbeskyttelseslovens § 16, at der ikke
må placeres bebyggelse, campingvogne og lignende eller
foretages beplantning eller ændringer i terrænet inden for en
afstand af 150 m fra søer med en vandflade på mindst 3 ha
og de vandløb, der er registreret med en beskyttelseslinje i
henhold til den tidligere lovgivning.
Naturbeskyttelseslovens § 16, stk. 1, er en forbudsbestem-
melse, der suppleres af en række undtagelser i stk. 2 og stk.
3.
Hovedformålet med sø- og åbeskyttelseslinjen er at sikre
søer som værdifulde landskabselementer og som levesteder
og spredningskorridorer for plante- og dyreliv.
Det fremgår af naturbeskyttelseslovens § 17, at der ikke
må placeres bebyggelse, campingvogne og lignende inden
for en afstand af 300 m fra skove. For privatejede skove
gælder dette kun, hvis arealet udgør mindst 20 ha sammen-
hængende skov.
Naturbeskyttelseslovens § 17, stk. 1, er en forbudsbestem-
melse, der suppleres af en række undtagelser i stk. 2.
Skovbyggelinjen har til formål at sikre skovenes værdi
som landskabselementer samt at opretholde skovbrynene
som værdifulde levesteder for plante- og dyreliv.
Det fremgår af naturbeskyttelseslovens § 18, stk. 1, at der
ikke må foretages ændring i tilstanden af arealet inden for
100 m fra fortidsminder, der er beskyttet efter bestemmel-
serne i museumsloven. Der må ikke etableres hegn, placeres
campingvogne og lignende.
Fortidsmindebeskyttelseslinjen har til formål at sikre for-
tidsmindernes værdi som landskabselementer. Både den ge-
nerelle betydning af fortidsminderne i landskabsbilledet,
indsyn til og udsyn fra fortidsmindernes skal sikres med
bestemmelsen. Samtidig skal bestemmelsen sikre de arkæo-
logiske lag i området omkring fortidsminderne, idet der ofte
er særlig mange kulturhistoriske levn i områderne tæt ved de
fredede fortidsminder.
3.3.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Reglerne i naturbeskyttelseslovens §§ 16, 17 og 18 udgør
begrænsninger for anvendelse af arealerne, der fremgår af
lovforslagets § 1, stk. 2, til boligformål.
En del af matrikelnummer 1702 Husum, København, jf.
bilag 1 og 5, og matrikelnummer 3636 Husum, København,
jf. bilag 2 og 5, er omfattet af en åbeskyttelseslinje efter
naturbeskyttelseslovens § 16.
En del af matrikelnummer 1702 Husum, København, jf.
bilag 1 og 5, og matrikelnummer 3368b Husum, Køben-
havn, jf. bilag 3 og 5, er omfattet af en skovbyggelinje efter
naturbeskyttelseslovens § 17.
En del af matrikelnummer 1702 Husum, København, jf.
bilag 1 og 5, og matrikelnummer 3636 Husum, København,
jf. bilag 2 og 5, er omfattet af en fortidsmindebeskyttelses-
linje efter naturbeskyttelseslovens § 18.
Anvendelse af arealerne omfattet af lovforslagets § 1, stk.
2, forudsætter således en dispensation fra naturbeskyttelses-
lovens §§ 16, 17 og 18 om henholdsvis en åbeskyttelses-
linje, en skovbyggelinje og en fortidsmindebeskyttelseslin-
je. Disse linjer er tidligere blevet reduceret.
Miljø og Fødevareklagenævnets praksis i tilfælde, hvor
der allerede er foretaget en reduktion af en beskyttelseslin-
je, er, at der som udgangspunkt er gjort endeligt op med
muligheden for byggeri m.v. på det beskyttede areal, og
at kommunen kun i meget særlige tilfælde vil kunne opnå
dispensation fra den tidligere reducerede linje.
Københavns Kommune har vurderet, at det ikke ville
være muligt at opnå dispensation efter naturbeskyttelseslo-
vens regler herom med henblik på at sikre opførelse af boli-
ger. Derfor er det nødvendigt, at ovennævnte bestemmelser
ikke gælder for så vidt angår ovennævnte matrikler.
Det foreslås derfor, at naturbeskyttelseslovens §§ 16, 17
og 18 ikke gælder for de af lovforslaget omfattede arealer,
jf. det foreslåede § 1, stk. 2, med henblik på at sikre forud-
sætninger for anvendelse af arealerne til boligformål.
Den øvrige plan-, natur- og miljølovgivning m.v. vil fort-
sat gælde for udarbejdelse af en lokalplan og opførelse af
boliger i det omfang, disse regler ikke udtrykkeligt er frave-
get ved denne lov eller i medfør af anden lov. Det forhold, at
den almindelige lovgivning fortsat gælder, betyder, at der vil
skulle træffes konkrete afgørelser om tilladelser og godken-
delser. De kompetente myndigheder har fortsat tilsynskom-
petencen, for så vidt angår de bestemmelser, som ikke er
fraveget, og det kan ikke udelukkes, at der vil blive meddelt
påbud, forbud m.v. vedrørende overholdelsen af de afgørel-
ser eller den direkte gældende lovgivning, som fortsat finder
anvendelse på planlægningen med efterfølgende opførelse af
boligbyggeriet.
Fravigelsen vil være af permanent karakter, idet anvendel-
se af arealerne til boligformål vil gøre det uhensigtsmæssigt
at reetablere de omfattede beskyttelseslinjer i et boligområ-
de, som vil kunne medføre problemer med administration af
området.
4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s Verdensmål
Projektet har ikke direkte positive eller negative konse-
kvenser i forhold til opfyldelse af FN´s Verdensmål, da
lovforslaget ikke vil give tilladelse til opførslen af ca. 260
boliger. Det ændrer kun områdets juridiske status og fjerner
barrierer, der står i vejen for udarbejdelse af en lokalplan,
der skal muliggøre opførsel af ca. 260 boliger.
14
Forslaget kan dog have indirekte konsekvenser for ver-
densmål nummer 11 Bæredygtige byer og lokalsamfund,
herunder positive konsekvenser for delmål nr. 11.1., som
handler om, at alle sikres adgang til egnede og sikre boliger
til en overkommelig pris med adgang til grundlæggende
tjenesteydelser, og negative konsekvenser for delmål 11.4
om at indsatsen for at beskytte og bevare verdens kultur- og
naturarv skal styrkes.
5. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konse-
kvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige.
Principperne om digitaliseringsklar lovgivning er iagttaget
og vurderes ikke at være relevante i forhold til lovforslagets
enkelte dele.
Lovforslaget har ikke implementeringskonsekvenser.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomisk og admini-
strative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse-
kvenser for borgerne.
8. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konse-
kvenser.
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Københavns Kommune har udarbejdet Kortlægning og
konsekvensvurdering vedrørende natur- og kulturelle værdi-
er i Tingbjerg i forbindelse med realisering af gældende
udviklingsplan for Tingbjerg/Utterslevhuse, Amphi Consult
v. Lars Briggs, september 2022.
Idet udarbejdelse af en lokalplan og opførslen af byggeriet
vil ske i forbindelse med etablering af en ny vejforbindelse
mellem Tingbjerg og Husum i Københavns Kommune på
baggrund af en anlægslov, som fremsættes samtidig med
nærværende lovforslag, er der udarbejdet Vurdering af de
kumulative effekter ved etablering af den nye vejforbindel-
se, mellem Tingbjerg og Husum, samtidig med opførslen af
byggeri på udpegede områder i Tingbjerg (Amphi Consult
v. Lars Briggs, September 2023).
Det bemærkes, at både kortlægningen og vurderingen af
de kumulative effekter kun er sket med henblik på at sikre
et bedre beslutningsgrundlag, når Folketinget skal forholde
sig til lovforslaget. De almindelige lovpligtige miljøunder-
søgelser, som skal foretages i forbindelse med udarbejdelse
af en lokalplan og etablering af boligbyggeri, skal fortsat
foretages. Med nærværende lovforslag dispenseres ikke fra
de regler, der gælder for lokalplanlægningen. De skal såle-
des fortsat overholdes. Tilsvarende skal der foretages miljø-
mæssige vurderinger, der i almindelighed skal foretages i
forbindelse med udarbejdelse af en lokalplan og opførsel af
boliger.
Lovforslaget vil ikke give tilladelse til opførslen af ca. 260
boliger. Det ændrer kun områdets juridiske status og fjerner
barrierer, der står i vejen for udarbejdelse af en lokalplan,
der skal muliggøre opførsel af ca. 260 boliger.
I det følgende angives en opsummering af den del af
kortlægningen, der vedrører naturværdier.
Placeringen for det skitserede nybyggeri i delområde 1
(dele af matrikelnummer 1702 Husum, København, og hele
matrikelnummer 3306 Husum, København) og delområde 2
(matrikelnummer 3368b Husum, København) ligger oveni
de habitater, som er kortlagt som værdifulde for områdets
padder og flagermus. I delområde 1 drejer det sig især om
arealerne mod øst og vest med højt græs, krat og tæt skov,
hvor der blev registreret den højeste aktivitet af fourageren-
de flagermus.
Etablering af boliger vil have en negativ indflydelse på
natur-, plante og dyreliv i projektområdet, idet arealet til
natur vil blive reduceret. Herudover vil den øgede aktivitet
som følge af anlægsfasen og senere driftsfasen med flere
mennesker, der bruger områderne til fods, cykel og i bil,
også spille en rolle.
Det gælder også for delområde 2, at placering af nybygge-
ri i skovbevoksningen vil fragmentere ledelinjen og fourage-
ringsmulighederne for flagermus og padder i området.
Det vurderes dog, at flagermusene, der blev registreret,
samt de padder, der formodentligt bruger området til foura-
gering og midlertidigt rastested, vil kunne tilpasse sig og
søge føde- og rastemuligheder andetsteds i nærområderne,
der byder samme muligheder og naturkvalitet som i dette
område. De registrerede planter i området, er almindelige
og vil genetablere sig hurtigt igen på arealerne, men det er
vigtigt, at der sikres høj naturkvalitet i de nye habitater.
Det bør tilstræbes at bevare dele af de eksisterende natur-
typer i områderne i dag ved at placere byggeri så vidt mu-
ligt udenom de eksisterende træbevoksninger. Der blev ikke
registreret rastende bilag IV-arter i delområderne, men der
foreslås afværgeforanstaltninger for de fouragerende arter i
området.
Samlet vurderes anlægs- og driftsfasen at have en mode-
rat eller mindre påvirkning på natur-, plante og dyreliv i
projektdelområderne.
For så vidt angår kortlægning af kulturelle værdier, frem-
går det af kortlægningen, at den nye vejforbindelse, der skal
anlægges over Vestvolden og kommer til at gennemskære
den vestlige del af delområde 1, vil dominere oplevelsen
af landskabet og byrummet væsentligt for brugerne. Dette
projekt har en kumulativ effekt på projektet i delområde 1
og vil yderligere påvirke naturoplevelsen og den rekreative
værdi i området. Dog er det planen, at vejanlægget skal af-
15
skærmes af skov, terræn og underbeplantning, for at dæmpe
dets dominans i landskabet.
Det fremgår af lokalplanen 609 for Tingbjerg, at place-
ringen og udformningen af det kommende nybyggeri skal
respektere og videreføre disponeringen af bygningskroppe i
en karréstruktur samt at den skal være i samme formsprog
og materialevalg, som det oprindelige byggeri (Københavns
Kommune, 2019B). For delområde 1 må man derfor forven-
te, at byggeriet forsøges placeret i en karréstruktur. Dette
ville dog betyde, at den eksisterende, sammenhængende be-
voksning samt den visuelle og fysiske forbindelse til Vest-
volden bliver afskåret.
Kommuneplanrammen for området muliggør lokalplan-
lægning af byggeri i op til 30 m højde. Byggeri i op til
30 m højde vil stride imod skalaen og kvaliteten af det
grønne byrum, som anbefales. Såfremt man ikke udnytter
kommuneplanens mulighed for at lokalplanlægge for bygge-
ri i op til 30 m og byggeriet i øvrigt understøtter de kortlagte
kulturarvsværdier samt bliver placeret, så der opstår luft og
sigtelinjer til Vestvolden, vil projektet vurderes til at have en
mindre dominerende effekt på omgivelserne og således en
mindre påvirkning.
Så vidt det er muligt bør man altså forsøge at placere byg-
geri på områder, hvor der i dag er klippet græs, selvfølgelig
med respektfuld afstand til eksisterende byggeri og forsøge
at minimere udstrækningen af byggepladsen så meget som
muligt. Samt forsøge at skabe ”huller”, det vil sige udkig,
imellem bygningskroppen, så der sikres udsyn til Vestvol-
den.
Beplantningsvolumenet i delområde 2 er teknisk set en
del af Utterslev Mose, men ligger afskåret fra resten af mo-
sen. Det vurderes ikke at området, ud over funktionen som
afskærmning, besidder en karakteristisk kulturarvsværdi.
Ved anlæg af nybyggeri i delområde 2 vil det rammeska-
bende grønne volumen forsvinde og der vil være udsyn
direkte til idrætsparken. Der kan argumenteres for, at der
dermed skabes større tryghed og visibilitet i stedet for det
omkransende grønne volumen. Omvendt kan bevoksningen
også have funktion som støjdæmpning og have en beroli-
gende effekt på brugere af vejen og Utterslev Mose.
Ved fremtidigt byggeri i dette område anbefales det at
bygge sig ind i volumenet og bevare så mange træer som
muligt, hvilket giver en værdi fra start i de nye boliger ved
fortsat at være en bydel omgivet af grønt, med mange træer
og afvekslende haverum.
Kortlægningen konkluderer, at projektet i anlægs- og
driftsfasen vil have en moderat eller mindre påvirkning på
natur-, plante og dyreliv i både delområde 1 og delområde
2. De registrerede planter og dyrearter for områderne er al-
mindelige og vurderes at kunne tilpasse sig og at dyrene kan
søge føde- og rastemuligheder andetsteds i nærområderne,
der byder samme muligheder og naturkvalitet som i dette
område. Arterne vil genetablere sig på arealerne, men det
er vigtigt, at der sikres høj naturkvalitet i de nye grønne
områder samt at det så vidt muligt tilstræbes at bevare dele
af de naturtyper, som eksisterer der i dag. Der blev ikke
registreret rastende bilag IV-arter i delområderne, men de-
res periodevise tilstedeværelse kan ikke afvises, hvorfor der
foreslås afværgeforanstaltninger for de fouragerende arter i
området.
I kortlægningen af kulturelle værdier, konkluderes det, at
der vil være en moderat påvirkning på den landskabelige,
rekreative og kulturhistoriske værdi af delområde 1 (matri-
kelnummer 1702 Husum, København, og matrikelnummer
3636 Husum, København). Det skal ses i lyset af den kumu-
lative effekt ved etablering af vejforbindelsen over Vestvol-
den, der skærer sig igennem den østlige del af delområde 1.
Nybyggeriet kan potentielt bygges i højder op til 30 m
og vil blive placeret i skovbevoksninger og græsenge i det
eksisterende gårdrum som har funktion som rumskabende
og som i dag giver en afvekslede oplevelse som bruger. Så-
fremt man ikke udnytter kommuneplanens mulighed for at
lokalplanlægge byggeri i op til 30 m, og byggeriet i øvrigt
understøtter de kortlagte kulturarvsværdier samt bliver pla-
ceret, så der opstår luft og sigtelinjer til Vestvolden, vil pro-
jektet vurderes til at have en mindre dominerende effekt på
omgivelserne. Vegetationen vil blive genetableret omkring
den nye vejforbindelse samt omkring de nye bygninger for
at indgrebene omkring Vestvolden skal dominere mindst
muligt. Der vurderes at være en mindre påvirkning af de
kulturelle værdier i delområde 2 i forbindelse med nybygge-
riet. Reducering af skovvolumenet vil give større udsyn til
idrætsparken og skabe mere tryghed.
I begge delområder vil det fremtidige byggeri gå ind over
udpegede, bevaringsværdige træer fra lokalplanen, hvorfra
der må dispenseres til fældning. Samlet strider det foreslåe-
de nybyggeri med dets placering og omfang, herunder en
potentiel tilladelse til byggeri på op til 30 m i delområde 1,
samt placering af bebyggelse og teknisk anlæg i delområde
2, jf. helhedsplanen, imod formålet i samtlige fredningsbe-
stemmelser, naturbeskyttelsesloven, museumsloven og plan-
lægningen i Københavns Kommuneplan og Fingerplanen
2019.
De respektive formål i de forskellige love og bestemmel-
ser varierer på visse punkter, men har store overlap; de vil i
bund og grund sikre og forbedre natur i byen (Fingerplanen
2019, Københavns Kommuneplan 2019), sikre og forbedre
naturtyper i tilbagegang (naturbeskyttelseslovens § 3, § 16,
§ 17, fredning af Utterslev Mose), plante- og dyregrupper i
tilbagegang (EU direktiv vedr. Bilag IV-arter) samt bevare
og formidle fortidsminder, som Vestvolden, for vores kultur-
historiske forståelse (museumslovens § 29 e, naturbeskyttel-
seslovens § 18, fredningen af Vestvolden).
Selvom projektet vurderes at have en moderat/mindre på-
virkning på natur- og dyreliv i området samt en moderat
påvirkning på de kulturelle værdier, er projektet i strid med
formålsbestemmelserne i de respektive beskyttelser, frednin-
ger og udpegninger og det vurderes ikke sandsynligt, at der
16
ville kunne opnås dispensation fra ovennævnte lovbestem-
melser.
Fredninger regnes i dansk forvaltning for den mest restrik-
tive beskyttelse af arealer, kulturhistorie, natur og rekreative
værdier og en affredning er ikke gængs praksis. Konsekven-
sen ved at inddrage areal til byggeri i de to delområder
er, at der ligesom i miljøkonsekvensvurdering vedr. en ny
vejforbindelse (Vejdirektoratet og MOE A/S, 2022) bliver
lagt vægt på, at dyrene vil kunne søge andre grønne områder
som habitater i nærområderne.
Forudsætningen for, at der vurderes at være en generelt
moderat/mindre påvirkning på især naturværdierne i Ting-
bjerg, er at Tingbjerg er omgivet af naturområder som Gyn-
gemose, Kagsmosen, Vestvolden og Utterslev Mose som
arterne er afhængige af og kan falde tilbage på. Hvis der til
gengæld skabes en præcedens for at inddrage grønne områ-
der til udvikling og byggeri, vil der gradvist, ikke længere
være denne buffer til at opretholde et rigt dyreliv i området
omkring Tingbjerg.
I det konkrete projekt om realisering af boliger i delområ-
de 1 og 2, skal goderne ved byudviklingen også vægtes; de
nye boliger i samspil med de eksisterende vil skabe en ny
dynamik med en mere blandet beboersammensætning samt
en biodiversitetsstrategi for gårdrummene, som vil bidrage
til positive virkninger og opretholdelsen af Tingbjerg som en
grøn bydel ved realisering af den gældende udviklingsplan
for Tingbjerg/Utterslevhuse.
Det anbefales i kortlægningen følgende afværgeforanstalt-
ninger:
- Ny engvegetation, høje græsser og blomstrende urter i
stedet for slået græs.
- Mere varieret terræn i stedet for flade arealer, dvs. tørre
bakker og fugtige lavninger, vandspejl.
- Uplejede hjørner og bunker med kvas, sten og store
grene.
- Mere buskads mellem træer.
- Nedsat intensitet af pleje og drift, bl.a. så døde træer
bliver stående/liggende.
- Informationstavler om naturen i Tingbjerg.
- Bakker etableret af overskudsjord med næringsfattig rå-
jord og så vidt muligt uden muldlag for at fremme artsdiver-
sitet.
- Sten, der fremkommer i forbindelse med anlægsarbejde,
beholdes i området og lægges i dynger eller stendiger som
landskabeligt eller funktionelt element, der giver gode habi-
tater for arter af insekter og pattedyr.
I anlægsfasen anbefales følgende tiltag:
- Translokation (indsamling og genplacering uden for byg-
gepladsen) af eksisterende padder, der benytter de terrestri-
ske habitater på den kommende byggeplads.
- Etablering af midlertidigt paddehegn omkring bygge-
pladsen.
- Byggepladsen indrettes så der bliver et minimum af
spildplads.
- De eksisterende træbevoksninger, krat og græsenge be-
vares så vidt det er muligt.
- De træer der skal fældes til fordel for byggeriet opgraves
og genplaceres i nyt grønt område som ”flagermus/spætte-
skov”. Virkningen er struktur fra starten, høj biodiversitet
for insekt, svampe og dermed fødesøgning for flagermus og
fugle.
Reetablering efter anlæg:
- Alle eksisterende forhold, hvorpå der udlægges mid-
lertidig kørevej til byggeplads skal reetableres til original
stand. På områder, der er fredet eller beplantet i dag skal der
tilkøres ny råjord for at give gode forhold for ny kvalitetsna-
tur.
- Hvis byggeplads kørevejen har skabt et forhold, der ik-
ke sikrer de ønskede vækstforhold fremadrettet, skal jorden
under den midlertidige opbygning grubbes og aktiveres på
ny, inden ny råjord og muld udlægges.
- Der bør laves en beplantningsplan med strategi for gen-
plantning af enge, træer og buske. Inddrag større areal til
disse (gerne eksisterende slåede græsarealer).
- Der må ikke forekomme tung kørsel efter udlægning af
råjord og muld, dvs. lige inden plantning og eftersåning.
Driftsfasen:
- Eventuelle permanente paddehegn omkring bebyggelse,
veje og stier for at undgå stor paddedødelighed.
Vurdering af de kumulative effekter ved etablering af den
nye vejforbindelse mellem Tingbjerg og Husum samtidig
med opførslen af byggeri på udpegede områder i Tingbjerg,
omfatter alene en del af matrikelnummer 1702 Husum, Kø-
benhavn, jf. bilag 1 og 5, matrikelnummer 3636 Husum,
København, jf. bilag 2 og 5.
Vurderingen anfører, at den øgede boligmasse samt be-
boere forventes at give et forøget tryk på de grønne områder
i Tingbjerg.
Der er omkring 3.850 træer i Tingbjerg. I henhold til
Københavns Kommunes træpolitik er 829 træer i Tingbjerg
vurderet som bevaringsværdige, heraf befinder 521 af dem
i området omfattet af nærværende lovforslag. Disse træer
må ikke fældes eller beskæres, medmindre kommunen dis-
penserer og genplanter. Der er konstateret mulig forekomst
af padder samt af 6 flagermusarter, som er omfattet af habi-
tatdirektivets artsbeskyttelse, bilag IV.
Observationer i området tyder ikke på, at der er rasteområ-
der for flagermus i de to delområder.
Det vurderes dog, at flagermusene samt de padder, der
formentlig bruger området til fouragering og midlertidigt
rasteplads, vil kunne tilpasse sig og søge føde- og rastemu-
ligheder andre steder i nærområderne.
Samlet vurderes anlægs- og driftsfasen at have en moderat
eller mindre påvirkning på natur-, plante- og dyreliv. De
17
registrerede planter og dyrearter i områderne er almindelige
og vurderes at kunne tilpasse sig, og at dyrene kan søge
føde- og rastemuligheder andetsteds i nærområderne, der har
samme muligheder og naturkvaliteter som de omhandlede
områder.
10. Forholdet til EU-retten
10.1. VVM-direktivet
VVM-direktivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse
offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, som
ændret ved direktivet 2014/52/EU af 16. april 2014), inde-
holder minimumskrav til proceduren for tilladelse til offent-
lige projekter, som kan forventes at få væsentlig indvirkning
på miljøet.
Ifølge VVM-direktivets artikel 2, stk. 1, vedtager med-
lemsstaterne de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at
projekter, der bl.a. på grund af deres art, dimensioner eller
placering kan forventes at få væsentlige indvirkninger på
miljøet, undergives et krav om tilladelse og en vurdering af
deres indvirkninger på miljøet, inden der gives tilladelse.
Folketingets vedtagelse af nærværende lovforslag vil ikke
udgøre VVM-tilladelsen til anlægsprojektet i overensstem-
melse med tilladelseskravet i VVM-direktivets artikel 2, stk.
1.
10.2. Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne
I medfør af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992
om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, som
ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj
2013 (habitatdirektivet), og Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse
af vilde fugle, som ændret senest ved Europa-Parlamentets
og Rådets forordning 2019/1010/EU af 5. juni 2019, (fugle-
beskyttelsesdirektivet), er der i Danmark udpeget en række
særlige beskyttelsesområder (Natura 2000-områder).
Det følger af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, at der
i forbindelse med bl.a. anlægsprojekter skal gennemføres
en vurdering af projektets virkninger på Natura 2000-områ-
det (konsekvensvurdering), hvis projektet efter en foreløbig
vurdering rummer en sandsynlighed for at kunne påvirke
området væsentligt.
Hvis konsekvensvurderingen viser, at projektet kan skade
Natura 2000-området (udpegningsgrundlaget), kan projektet
ikke gennemføres, medmindre betingelserne i direktivets ar-
tikel 6, stk. 4, for at fravige beskyttelsen af Natura 2000-om-
rådet er opfyldt.
Habitatdirektivets artikel 12-16 indeholder bestemmelser
om beskyttelse af visse dyre- og plantearter, som er optaget
på direktivets bilag IV (bilag IV-arter).
Efter habitatdirektivets artikel 12 skal medlemsstaterne
træffe de nødvendige foranstaltninger til at indføre en streng
beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de
dyrearter, der er omfattet af bilag IV, litra a, med forbud
mod bl.a. forsætlig forstyrrelse af disse arter og beskadigelse
eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder. En tilsvaren-
de forpligtelse gælder efter artikel 13, for så vidt angår
de plantearter, der er omfattet af bilag IV, litra b, og en
tilsvarende beskyttelsesordning gælder efter fuglebeskyttel-
sesdirektivets artikel 5 og 9, for så vidt angår fugle, som i
vild tilstand har deres naturlige ophold på medlemsstaternes
område i Europa, hvor EU-traktaten finder anvendelse.
Habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, artikel 13, stk. 1, og
fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 5 er gennemført i dansk
ret ved en række bestemmelser, herunder det generelle for-
bud i naturbeskyttelseslovens § 29 a og jagt og vildtforvalt-
ningslovens § 6 a og § 7, samt artsfredningsbekendtgørel-
sen. Ved dette lovforslag sker der ikke fravigelse af den
nævnte lovgivning.
Nærværende lovforslag vil alene ændre den juridiske sta-
tus for arealerne omfattet af lovforslagets § 1, stk. 2. Det
skal skabe forudsætninger for udarbejdelse af en lokalplan,
som skal muliggøre anvendelse af arealerne til boligfor-
mål. Boligernes nærmere udformning og beliggenhed skal
først fastsættes gennem lokalplanlægningen, som bl.a. skal
varetage natur- og miljøhensyn.
Den i punkt 8 nævnte kortlægning og vurdering af de
kumulative effekter, er således foreløbige vurderinger, som
på ingen måde vil erstatte de pligtmæssige vurderinger, der
skal foretages i forbindelse med en nærmere planlægning
og opførsel af boligbyggeriet, herunder miljøvurdering efter
miljøvurderingsloven.
10.3. Århus-konventionen
Lovforslaget lever op til kravene om klage eller dom-
stolsprøvelse i Konvention om adgang til oplysninger, of-
fentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til kla-
ge eller domstolsprøvelse på miljøområdet (Århus-konventi-
onen). EU er kontraherende part under Århus-konventionen,
og konventionen er derfor også gennemført i EU-retten, jf.
herved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF
af 26. maj 2003 om mulighed for offentlig deltagelse i
forbindelse med udarbejdelse af visse planer og program-
mer på miljøområdet og om ændring af Rådets direktiv
85/337 /EØF (det tidligere VVM-direktiv) og Rådets direk-
tiv 96/61 /EF af 24. september 1996 om integreret forebyg-
gelse og bekæmpelse af forurening (det tidligere I PPC-di-
rektiv), for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til
klage og domstolsprøvelse.
Efter Århus-konventionens artikel 9, stk. 2, skal enhver
part under konventionen inden for rammerne af dens natio-
nale lovgivning sikre, at medlemmer af den berørte offent-
lighed, som har tilstrækkelig interesse, har adgang til ved
en domstol og/eller et andet ved lov etableret uafhængigt
og upartisk organ at få prøvet den materielle og processuel-
le lovlighed af enhver afgørelse, handling eller undladelse,
der er omfattet af bestemmelserne i konventionens artikel
6. Hvad der udgør tilstrækkelig interesse, fastsættes i over-
ensstemmelse med dansk rets almindelige regler og i over-
ensstemmelse med det mål at give den berørte offentlighed
vid adgang til domstolsprøvelse inden for rammerne af kon-
18
ventionen. Ikke-statslige organisationer, der arbejder for at
fremme miljøbeskyttelse, og som imødekommer alle krav
efter national lovgivning, anses for at have tilstrækkelig in-
teresse, jf. også konventionens artikel 2, stk. 5.
Reglerne om klage og domstolsprøvelse i forhold til mil-
jøvurdering af konkrete projekter (VVM) er gennemført i
EU-retten i artikel 11 i VVM-direktivet.
Det følger af Århus-konventionens artikel 9, stk. 3, at
medlemmer af offentligheden, der opfylder eventuelle kri-
terier i national ret, skal have adgang til administrative el-
ler retslige procedurer for at anfægte private personers og
offentlige myndigheders handlinger eller undladelser, der
er i strid med nationale bestemmelser, der vedrører miljø-
et. Denne forpligtelse, som ikke er gennemført i særskilte
EU-regler, anses i relation til nærværende lovforslag også
for at være opfyldt ved dansk rets almindelige adgang til at
anlægge et civilt søgsmål.
Efter Århus-konventionens artikel 9, stk. 4, skal procedu-
rer omfattet af bestemmelsens stk. 2 og 3 stille tilstrækkelige
og effektive retsmidler til rådighed, inklusiv foreløbige rets-
midler, hvor dette findes passende, der skal være rimelige og
retfærdige, betimelige og ikke uoverkommeligt dyre.
Processen ved danske domstole forudsættes at leve op
til kravene i Århus-konventionen og VVM-direktivet m.v.
Efter dansk praksis kan enhver, der har retlig interesse efter
dansk rets almindelige regler, herunder også organisationer
omfattet af Århus-konventionens artikel 2, stk. 5, således
bl.a. indbringe spørgsmålet om en lovs forenelighed med
EU-retten for de danske domstole. I lyset af EU-Domstolens
dom af 13. februar 2014 i sag C-530/11 Kommissionen mod
Storbritannien vil retten ved søgsmål om forhold vedrørende
miljøet, der er omfattet af dette lovforslag, skulle påse, at
omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt høje for
de berørte parter. Forpligtelsen påhviler samtlige retsinstan-
ser.
10.4. Vandrammedirektivet
Det følger bl.a. af vandrammedirektivet, at medlemssta-
terne skal forebygge forringelse af tilstanden for alle mål-
satte overfladevandområder og grundvandsforekomster og
beskytte, forbedre og restaurere alle overfladevandområder
og grundvandsforekomster med henblik på at opnå god øko-
logisk og god kemisk tilstand for overfladevandområder og
god kemisk og kvantitativ tilstand for grundvandsforekom-
ster senest 2015. Denne frist kan under visse betingelser for-
længes for de enkelte vandforekomster til 2021, henholdsvis
2027. Fristforlængelse og grundlaget herfor skal fremgå af
vandområdeplanen.
EU-Domstolen har i en principiel dom (C-461/13 Weser)
fastslået, at der foreligger en forringelse af den økologiske
tilstand af et overfladevandområde, hvis et eller flere kvali-
tetselementer (f.eks. ålegræs, klorofyl eller bundfauna) fal-
der en klasse - f.eks. fra god til moderat tilstand - selvom
det ikke betyder, at hele vandområdet falder en klasse. Hvis
vandområdet allerede befinder sig i den laveste klasse (dår-
lig tilstand), vil enhver yderligere forringelse af dette vand-
område udgøre en forringelse i direktivets forstand.
Det skal sikres, at projektet ikke vil medføre varig eller
midlertidig forringelse af tilstanden i målsatte vandforekom-
ster eller hindre opfyldelsen af de fastsatte mål for forekom-
sterne i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandom-
råder og grundvandsforekomster.
Direktivet er blandt andet implementeret i dansk ret ved
lov om vandplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af
26. januar 2017, med tilhørende bekendtgørelser. Bindende
vandplanlægning for vandrammedirektivets anden planpe-
riode 2015-21 er fastsat efter lov om vandplanlægning i
bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og
grundvandsforekomster, bekendtgørelse om overvågning af
overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders til-
stand og om naturovervågning af internationale naturbeskyt-
telsesområder og bekendtgørelse om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter.
Idet nærværende lovforslag ændres alene områdets juridi-
ske karakter, og idet en lokalplan ikke må medføre varig
eller midlertidig forringelse af tilstanden i målsatte vand-
forekomster eller hindre opfyldelsen af de fastsatte mål for
forekomsten i bekendtgørelse om miljømål for overflade-
vandområder og grundvandsforekomster, vurderes nærvæ-
rende lovforslag ikke at være i strid med direktivet.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 5. februar
2024 til den 5. marts 2024 (30 dage) været sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
BAT-kartellet, BL - Danmarks Almene Boliger, Branche-
foreningen Danske Advokater, Brønshøj-Husum Lokalud-
valg, Cyklistforbundet, Danmarks Kulturarvs Forening,
Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Arbejdsgiverfor-
ening, Dansk Botanisk Forening, Dansk Byggeri, Dansk Er-
hverv, Dansk Erhvervsfremme, Dansk Handicap Forbund,
Dansk Industri, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Trans-
port og Logistik – DTL, Dansk Vand- og Spildevandsfor-
ening, Dansk Vandrelaug, Dansk Vejforening, Danske han-
dicaporganisationer, Danske Regioner, DI Transport, Dom-
stolsstyrelsen, Ejendomsselskabet NREP, Forbrugerrådet,
Forenede Danske Motorejere (FDM), Friluftsrådet, Fred-
ningsnævnet for København, FSB, Gladsaxe Kommune, HK
Trafik & Jernbane, HOFOR, SVMdanmark (Håndværksrå-
det), Kommissarius ved Statens Ekspropriationer på øerne,
Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Kø-
benhavns Lokalkomité, Københavns Museum, Landbrug &
Fødevarer, Movia, Politiet, Region Hovedstaden, Rigsrevisi-
onen, Rådet for Bæredygtig Trafik, Rådet for Sikker Trafik,
SAB-bolig, Tingbjerg Kirke, Vestvoldens Venner og Udvik-
lingsselskabet By & Havn I/S.
19
12. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne m.v.
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten VVM-direktivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13.
december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning
på miljøet, som ændret ved direktivet 2014/52/EU af 16. april 2014), indeholder
minimumskrav til proceduren for tilladelse til offentlige projekter, som kan for-
ventes at få væsentlig indvirkning på miljøet. Ifølge VVM-direktivets artikel 2,
stk. 1, vedtager medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at
projekter, der bl.a. på grund af deres art, dimensioner eller placering kan forventes
at få væsentlige indvirkninger på miljøet, undergives et krav om tilladelse og en
vurdering af deres indvirkninger på miljøet, inden der gives tilladelse.
Folketingets vedtagelse af nærværende lovforslag vil ikke udgøre VVM-tilladel-
sen til anlægsprojektet i overensstemmelse med tilladelseskravet i VVM-direkti-
vets artikel 2, stk. 1.
Det følger bl.a. af vandrammedirektivet, at medlemsstaterne skal forebygge
forringelse af tilstanden for alle målsatte overfladevandområder og grundvands-
forekomster og beskytte, forbedre og restaurere alle overfladevandområder og
grundvandsforekomster med henblik på at opnå god økologisk og god kemisk
tilstand for overfladevandområder og god kemisk og kvantitativ tilstand for grund-
vandsforekomster senest 2015. Denne frist kan under visse betingelser forlænges
for de enkelte vandforekomster til 2021, henholdsvis 2027. Fristforlængelse og
grundlaget herfor skal fremgå af vandområdeplanen.
Idet nærværende lovforslag ændres alene områdets juridiske karakter, og idet en
lokalplan ikke må medføre varig eller midlertidig forringelse af tilstanden i mål-
satte vandforekomster eller hindre opfyldelsen af de fastsatte mål for forekomsten
i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekom-
ster, vurderes nærværende lovforslag ikke at være i strid med direktivet.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervsret-
tet EU-regulering (der i relevant
omfang også gælder ved imple-
mentering af ikke-erhvervsrettet
EU-regulering) (sæt X)
Ja Nej
X
20
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Dele af arealerne, som er omfattet af nærværende lovfor-
slag, er dele af den gældende fredningsafgørelse vedrørende
Utterslev Mose.
Den vestlige del af arealet, som er en del af matrikelnum-
mer 1702 Husum, København, jf. bilag 1, og den østlige
del af arealet, som er omfattet af matrikelnummer 3368b
Husum, København, jf. bilag 3, er omfattet af afgørelse af
13. juli 2000 om fredning af Utterslev Mose m.v. truffet af
Fredningsnævnet for København.
Der må ifølge fredningens § 5 ikke opføres bebyggelse
eller etableres andre anlæg, med mindre det umiddelbart er
tilladt i de efterfølgende bestemmelser eller tillades eller
foretages af Københavns kommune som plejemyndighed ef-
ter § 4.
Det følger af Fingerplan 2019 – landsplandirektiv for ho-
vedstadsområdets planlægning, at den vestlige del af arealet,
som er en del af matrikelnummer 1702 Husum, København,
jf. bilag 1 og 5, og den østlige del af arealet, som er omfattet
af matrikelnummer 3368b Husum, København, jf. bilag 3 og
5, indgår i Fingerplanens afgrænsning af indre grønne kiler
og kystkiler.
Det fremgår af naturbeskyttelseslovens § 16, at der ikke
må placeres bebyggelse, campingvogne og lignende eller
foretages beplantning eller ændringer i terrænet inden for en
afstand af 150 m fra søer med en vandflade på mindst 3 ha
og de vandløb, der er registreret med en beskyttelseslinje i
henhold til den tidligere lovgivning.
Det fremgår af naturbeskyttelseslovens § 17, at der ikke
må placeres bebyggelse, campingvogne og lignende inden
for en afstand af 300 m fra skove. For privatejede skove
gælder dette kun, hvis arealet udgør mindst 20 ha sammen-
hængende skov.
Det fremgår af naturbeskyttelseslovens § 18, stk. 1, at der
ikke må foretages ændring i tilstanden af arealet inden for
100 m fra fortidsminder, der er beskyttet efter bestemmel-
serne i museumsloven. Der må ikke etableres hegn, placeres
campingvogne og lignende.
Det fremgår af den foreslåede § 1, stk. 1, at formålet med
denne lov er at fravige begrænsninger for anvendelsen af
dele af arealerne i det almene boligområde Tingbjerg/Utter-
slevhuse, jf. stk. 2, med henblik på at skabe mulighed for at
anvende arealerne til boligformål.
Formålsbestemmelsen sætter den overordnede ramme for
lovens anvendelse og sikrer, at den foreslåede fravigelse af
en række begrænsninger kun sker med henblik på at fjerne
lovgivningsmæssige barrierer for anvendelse af arealerne til
boligformål.
Det vil herefter ikke være muligt at vedtage en lokalplan,
der giver mulighed for anden anvendelse end boligformål,
f.eks. erhverv. Nærmere anvendelse vil blive fastsat i en
lokalplan. Det er ikke et krav, at lokalplanen skal udlægge
arealerne til boligformål. Nærmere afgrænsning skal dog
kunne rummes inden for begrebet boligformål. Eksempelvis
vil anvendelse defineret som helårsboliger opfylde kravet.
Det fremgår af den foreslåede § 1, stk. 2, at arealerne
nævnt i stk. 1 omfatter en del af matrikelnummer 1702,
Husum, København, jf. bilag 1 og 5, matrikelnummer 3636,
Husum, København, jf. bilag 2 og 5, og matrikelnummer
3368b, Husum, København, jf. bilag 3 og 5.
Bestemmelsen indeholder en afgrænsning af arealerne,
som er omfattet af lovforslaget. Bilag 1, 2, 3 og 5 omfatter
dels kort med en præcis angivelse af arealerne, dels en nær-
mere angivelse af arealernes koordinater.
Til § 2
Dele af arealerne, som er omfattet af nærværende lovfor-
slag, er dele af den gældende afgørelse vedrørende Utterslev
Mose.
Den vestlige del af arealet, som er en del af matrikelnum-
mer 1702 Husum, København, jf. bilag 1, og den østlige
del af arealet, som er omfattet af matrikelnummer 3368b
Husum, København, jf. bilag 3, er omfattet af afgørelse af
13. juli 2000 om fredning af Utterslev Mose m.v. truffet af
Fredningsnævnet for København.
Om tilstandsændringer fremgår det af § 2, stk. 1, at der
ikke må foretages terrænændringer og ændringer i vegetati-
onsforholdene, med mindre sådanne tilstandsændringer er
umiddelbart tilladt i stk. 2-5 eller tillades eller foretages af
Københavns Kommune som plejemyndighed efter § 4.
Der må ifølge fredningens § 5 ikke opføres bebyggelse
eller etableres andre anlæg, med mindre det umiddelbart er
tilladt i de efterfølgende bestemmelser eller tillades eller
foretages af Københavns Kommune som plejemyndighed
efter § 4.
Det foreslås i § 2, stk. 1, 1. pkt., at afgørelse af 13.
juli 2000 om fredning af Utterslev Mose m.v. truffet af
Fredningsnævnet for København ikke gælder for arealerne,
der omfatter en del af matrikelnummer 1702 Husum, Kø-
benhavn, jf. bilag 1 og 5, og matrikelnummer 3368b Husum,
København, jf. bilag 3 og 5.
Forslaget betyder, at Utterslev Mose-fredningen ikke vil
gælde for de arealer, som er omfattet af lovforslaget. Det
resterende areal vil fortsat være omfattet af fredningsafgø-
relsen.
Arealet, som er omfattet af bestemmelsen, består af den
vestlige del af det samlede areal, som omfatter en del af
matrikelnummer 1702 Husum, København, og den østlige
del, som omfatter hele matrikelnummer 3368b Husum, Kø-
benhavn.
Den foreslåede fravigelse af fredningen vil være
permanent. Det vil være uhensigtsmæssigt, at de ubebyg-
gede arealer mellem de kommende bygninger pålægges
fredningen, som vil kunne vanskeliggøre administration af
området, herunder brug af fællesarealer, evt. til- og påbyg-
ninger, ombygningsprojekter eller renoveringsprojekter.
Bestemmelsen henviser til bilag 1, 3 og 5, som indeholder
21
kort over og koordinater for de arealer, der omfattes af be-
stemmelsen, dvs. arealets afgrænsning.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.1. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til § 3
Det følger af Fingerplan 2019 – landsplandirektiv for ho-
vedstadsområdets planlægning, at den vestlige del af arealet,
som er en del af matrikelnummer 1702 Husum, København,
jf. bilag 1 og 5, og den østlige del af arealet, som er omfattet
matrikelnummer 3368b Husum, København, jf. bilag 3 og 5,
indgår i Fingerplanens afgrænsning af indre grønne kiler og
kystkiler.
Det foreslås i § 3, stk. 1, at arealerne, der omfatter en del
af matrikelnummer 1702 Husum, København, jf. bilag 1 og
5, og matrikelnummer 3368b Husum, København, jf. bilag
3 og 5, udgår af den indre grønne kile, som er afgrænset i
landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning (Fin-
gerplan 2019).
Hermed vil restriktioner for, hvilke dispositioner der må
foretages på arealerne, blive fjernet. Konkret skal kommu-
neplanlægning i de indre grønne kiler og kystkiler navnlig
sikre, at kilearealerne ikke inddrages til byzone, at de forbe-
holdes overvejende almen, ikke bymæssig friluftsanvendel-
se, og at de friholdes for bebyggelse og anlæg til bymæssige
fritidsformål, jf. planlovens § 5 j, stk. 1, nr. 3, og § 18 i
Fingerplan 2019.
Det foreslås i § 3, stk. 2, at de arealer, som udgår af den
indre grønne kile, jf. stk. 1, erstattes med et areal beliggende
i Nordhavnstippen i Københavns Kommune matrikelnum-
mer 6378 Udenbys Klædebo Kvarter, København, jf. bilag 4
og 5.
Bestemmelsen sikrer, at de arealer, der vil udgå af den
grønne kile efter stk.1, bliver erstattet med et areal i Nord-
havnstippen.
Ved den førstkommende revision af landsplandirektiv for
hovedstadsområdets planlægning (Fingerplan 2019) skal det
udgåede areal efter stk. 1 erstattes med det areal, der er
nævnt i 1. pkt., ligesom tilpasningen for så vidt angår de
udgåede arealer vil blive konsekvensrettet.
Til § 4
Det fremgår af naturbeskyttelseslovens § 16, at der ikke
må placeres bebyggelse, campingvogne og lignende eller
foretages beplantning eller ændringer i terrænet inden for en
afstand af 150 m fra søer med en vandflade på mindst 3 ha
og de vandløb, der er registreret med en beskyttelseslinje i
henhold til den tidligere lovgivning.
Det fremgår af naturbeskyttelseslovens § 17, at der ikke
må placeres bebyggelse, campingvogne og lignende inden
for en afstand af 300 m fra skove. For privatejede skove
gælder dette kun, hvis arealet udgør mindst 20 ha sammen-
hængende skov.
Det fremgår af naturbeskyttelseslovens § 18, stk. 1, at der
ikke må foretages ændring i tilstanden af arealet inden for
100 m fra fortidsminder, der er beskyttet efter bestemmel-
serne i museumsloven. Der må ikke etableres hegn, placeres
campingvogne og lignende.
En del af matrikelnummer 1702 Husum, København, jf.
bilag 1 og 5, og hele matrikelnummer 3636 Husum, Køben-
havn, jf. bilag 2 og 5, er omfattet af sø- og åbeskyttelseslin-
jen efter naturbeskyttelseslovens § 16. Inden for beskyttel-
seszonen må der ikke foretages tilplantninger eller ændrin-
ger i terrænet.
En del af matrikelnummer 1702 Husum, København, jf.
bilag 1 og 5, og matrikelnummer 3368b Husum, Køben-
havn, jf. bilag 3 og 5, er omfattet af skovbyggelinjen efter
naturbeskyttelseslovens § 17, hvilket betyder, at der mellem
skoven og skovbyggelinjen ikke må placeres bebyggelse,
f.eks. bygninger.
Der findes fortidsminder syd for den vestlige del af area-
let, som indebærer, at en del af matrikelnummer 1702 Hus-
um, København, jf. bilag 1 og 5, og hele matrikelnummer
3636 Husum, København, jf. bilag 2 og 5, er omfattet af
naturbeskyttelseslovens § 18.
Det foreslås i § 4, stk. 1, at §§ 16 og 18 i lov om naturbe-
skyttelse ikke gælder for arealerne, der omfatter en del af
matrikelnummer 1702 Husum, København, jf. bilag 1 og 5,
og matrikelnummer 3636 Husum, København, jf. bilag 2 og
5.
Det foreslås i § 4, stk. 2, at § 17 i lov om naturbeskyttelse
ikke gælder for arealerne, der omfatter en del af matrikel-
nummer 1702 Husum, København, jf. bilag 1 og 5, og ma-
trikelnummer 3368b Husum, København, jf. bilag 3 og 5.
Forslaget indebærer, at de begrænsninger for anvendelse
af arealerne, der følger af naturbeskyttelseslovens §§ 16-18,
vil blive permanent fjernet med henblik på at skabe mulig-
hed for vedtagelse af en lokalplan og efterfølgende anven-
delse af de af forslaget omfattede arealer til boligformål.
Det betyder også, at der efter etablering af boliger ikke
skal søges om evt. dispensation for så vidt angår anven-
delsen af de af bestemmelsen omfattede arealer til bolig-
formål, herunder administration af bygningerne, evt. til-
og påbygninger, anvendelse af fællesarealer, beplantning el-
ler terrænændringer m.v.
Til § 5
Det foreslås i § 5, stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1.
juli 2024.
22


Fremsat den 25. april 2024 af social- og boligministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)
Forslag
til
Lov om fravigelse af begrænsninger for anvendelsen af dele af arealerne i det
almene boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse i Københavns Kommune
Kapitel 1
Formål og anvendelsesområde
§ 1. Formålet med denne lov er at fravige begrænsninger
for anvendelsen af dele af arealerne i det almene boligom-
råde Tingbjerg/Utterslevhuse, jf. stk. 2, med henblik på at
skabe mulighed for anvendelsen af arealerne til boligformål.
Stk. 2. Arealerne nævnt i stk. 1 omfatter en del af ma-
trikelnummer 1702 Husum, København, jf. bilag 1 og 5,
matrikelnummer 3636 Husum, København, jf. bilag 2 og 5,
og matrikelnummer 3368b Husum, København, jf. bilag 3
og 5.
Kapitel 2
Fravigelse af fredning
§ 2. Afgørelse af 13. juli 2000 om fredning af Utterslev
Mose m.v. truffet af Fredningsnævnet for København gælder
ikke for arealerne, der omfatter en del af matrikelnummer
1702 Husum, København, jf. bilag 1 og 5, og matrikelnum-
mer 3368b Husum, København, jf. bilag 3 og 5.
Kapitel 3
Grøn kile
§ 3. Arealerne, der omfatter en del af matrikelnummer
1702 Husum, København, jf. bilag 1 og 5, og matrikelnum-
mer 3368b Husum, København, jf. bilag 3 og 5, udgår af
den indre grønne kile, som er afgrænset i landsplandirektiv
for hovedstadsområdets planlægning (Fingerplan 2019).
Stk. 2. De arealer, som udgår af den indre grønne kile, jf.
stk. 1, erstattes med et areal beliggende i Nordhavnstippen
i Københavns Kommune matrikelnummer 6378 Udenbys
Klædebo Kvarter, København, jf. bilag 4 og 5.
Kapitel 4
Fravigelse af visse beskyttelseslinjer
§ 4. §§ 16 og 18 i lov om naturbeskyttelse gælder ikke
for arealerne, der omfatter en del af matrikelnummer 1702
Husum, København, jf. bilag 1 og 5, og matrikelnummer
3636 Husum, København, jf. bilag 2 og 5.
Stk. 2. § 17 i lov om naturbeskyttelse gælder ikke for
arealerne, der omfatter en del af matrikelnummer 1702 Hus-
um, København, jf. bilag 1 og 5, og matrikelnummer 3368b
Husum, København, jf. bilag 3 og 5.
Kapitel 5
Ikrafttræden
§ 5. Loven træder i kraft den 1. juli 2024.
Lovforslag nr. L 176 Folketinget 2023-24
Social, Bolig og Ældremin., j.nr. 2024-1643
DH001827
Bilag 1
2
Bilag 2
3
Bilag 3
4
Bilag 4
5
Bilag 5
Koordinaterne til bilag 1-4 (Alle koordinater er i ETRS89 / UTM zone 32N og viser pkt. nr., E
meter og N meter):
Matr.nr. 1702 Husum, København (jf. bilag 1)
A: 718389.470; 6180310.753
B: 718402.342; 6180314.727
C: 718405.358; 6180315.088
D: 718408.304; 6180314.360
E: 718409.632; 6180313.612
F: 718414.663; 6180309.911
G: 718419.451; 6180305.901
H: 718423.979; 6180301.598
I: 718428.228; 6180297.019
J: 718432.181; 6180292.183
K: 718434.910; 6180288.940
L: 718437.922; 6180285.959
M 718440.960; 6180283.457
N 718455.400; 6180266.500
O 718445.700; 6180254.900
P 718439.500; 6180244.500
Q 718431.600; 6180225.100
R 718430.065; 6180216.199
S 718452.019; 6180216.561
T 718453.300; 6180225.600
U 718458.600; 6180238.800
V 718466.300; 6180248.900
W 718474.350; 6180256.847
X 718473.318; 6180252.847
Y 718466.658; 6180225.064
6
Z 718464.765; 6180217.611
AA: 718415.586; 6180256.195
AB: 718375.400; 6180273.556
AC: 718356.827; 6180238.311
AD: 718407.374; 6180215.825
AE: 718457.146; 6180216.645
AF: 718411.486; 6180218.675
AG: 718428.060; 6180219.885
AH: 718375.521; 6180431.018
AI: 718391.515; 6180461.359
AJ: 718468.372; 6180389.701
Matr.nr. 3636 Husum, København (jf. bilag 2)
A: 718473.318; 6180252.847
B: 718474.908; 6180252.755
C: 718501.590; 6180243.170
D: 718508.903; 6180263.108
E: 718508.113; 6180264.546
F: 718703.746; 6180192.110
G: 718703.411; 6180192.102
H: 718686.279; 6180091.624
I: 718686.007; 6180091.752
J: 718669.761; 6180099.437
K: 718620.372; 6180120.487
L: 718561.428; 6180142.430
M: 718543.834; 6180194.115
N: 718512.251; 6180224.244
O: 718464.765; 6180217.611
P: 718468.372; 6180232.468
Q: 718492.496; 6180221.734
7
Matr.nr. 3368b Husum, København (jf. bilag 3)
A: 719152.674; 6180136.662
B: 719154.142; 6180136.582
C: 719193.590; 6180134.491
D: 719277.117; 6180130.246
E: 719292.912; 6180129.663
F: 719314.501; 6180130.692
G: 719333.135; 6180132.532
H: 719352.306; 6180135.912
I: 719369.019; 6180140.160
J: 719380.750; 6180143.643
K: 719380.862; 6180143.370
L: 719383.565; 6180136.767
M: 719383.622; 6180136.614
N: 719369.911; 6180131.093
O: 719359.431; 6180127.653
P: 719345.314; 6180123.674
Q: 719331.829; 6180120.771
R: 719316.956; 6180117.315
S: 719291.848; 6180112.586
T: 719275.966; 6180110.157
U: 719256.433; 6180107.840
V: 719238.217; 6180105.898
W: 719217.509; 6180105.346
X: 719195.149; 6180103.658
Y: 719186.774; 6180104.518
Z: 719151.050; 6180104.138
AA: 719150.628; 6180105.578
AB: 719147.743; 6180108.047
AC: 719147.510; 6180109.107
8
AD: 719149.137; 6180120.291
AE: 719151.602; 6180129.732
Matr.nr. 6378 Udenbys Klædebo Kvarter, København (jf. bilag 4)
A: 727069.096; 6180903.802
B: 726868.812; 6181022.596
C: 726826.223; 6180870.013
D: 726887.783; 6180845.164
E: 726861.436; 6180751.259
F: 727269.093; 6180622.263
G: 727332.125; 6180751.284
H: 727091.097; 6180892.633
9
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Fravigelse af fredning
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.2. Grøn kile
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.3. Fravigelse af visse beskyttelseslinjer
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s Verdensmål
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Klimamæssige konsekvenser
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
10. Forholdet til EU-retten
10.1. VVM-direktivet
10.2. Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne
10.3. Århus-konventionen
10.4. Vandrammedirektivet
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
12. Sammenfattende skema
1. Indledning
I udviklingsplanen for det almene boligområde Ting-
bjerg/Utterslevhuse i Københavns Kommune, som den da-
værende transport-, bygnings- og boligminister efter opbak-
ning fra partierne bag parallelsamfundskredsen (Venstre,
Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Socialdemo-
kratiet, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti) god-
kendte i september 2019, er det forudsat, at der skal bygges
flere private boliger, og at området skal integreres med
den omkringliggende by gennem en ny vejforbindelse til
Bystævneparken i Husum.
Udviklingsplanens formål er at nedbringe andelen af al-
mene familieboliger til 40 pct. af det samlede antal boliger i
området. Realiseringen af planen forudsætter bl.a. opførelse
af ca. 260 private boliger langs Ruten.
Arealerne er på nuværende tidspunkt omfattet af en række
begrænsninger for arealanvendelsen, som medfører, at der
ikke kan bygges på arealerne. Der er tale om Utterslev Mo-
se-fredningen, visse beskyttelseslinjer i lov om naturbeskyt-
telse (herefter naturbeskyttelsesloven) samt indre grøn kile i
Fingerplan 2019.
Københavns Kommune har vurderet, at det ikke vil være
muligt at få fraveget begrænsninger for arealanvendelsen
og opnå nødvendige dispensationer, hvis arealet skal anven-
des til boligformål. Derfor har Københavns Kommune rettet
henvendelse til Social-, Bolig- og Ældreministeriet for ved
lov at få fraveget de begrænsninger for arealanvendelsen,
der fremgår af fredningsafgørelse, naturbeskyttelsesloven og
Fingerplan 2019.
Lovforslaget skal skabe mulighed for, at arealerne i den
sydlige del af Tingbjerg mod Vestvolden samt et mindre
areal mellem boldbanerne og Ruten mod Hillerødmotorve-
jen/Hareskovvej kan anvendes til boligformål med henblik
på at realisere parallelsamfundsaftalen. Dette forudsætter,
at dele af Utterslev Mose-fredningen fraviges, ligesom åbe-
skyttelseslinjen, skovbyggelinjen og fortidsmindebeskyttel-
seslinjen efter naturbeskyttelsesloven skal fraviges.
Dele af arealerne skal desuden udgå af Fingerplan 2019,
hvor de er afgrænset som indre grønne kiler. Københavns
Kommune skal dog til gengæld indskyde erstatningsarealer
beliggende i Nordhavnstippen. Erstatningsarealerne indar-
bejdes i afgrænsningen af indre grønne kiler ved førstkom-
mende revision af Fingerplan 2019.
Lovforslaget giver ikke hjemmel til at igangsætte byggeri
på arealerne. Forud for igangsættelse af byggeri vil der så-
ledes skulle indhentes de tilladelser fra relevante myndighe-
der, som følger af gældende lovgivning. Efter lovforslagets
vedtagelse skal Københavns Kommune udarbejde det nød-
10
vendige plangrundlag efter de gældende regler herom. Lov-
forslaget vil ikke ændre på disse regler.
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med forslag til lov
om anlæg af ny vejforbindelse mellem Tingbjerg og Hus-
um i Københavns Kommune, som samtidig fremsættes i
Folketinget. Begge lovforslags vedtagelse er nødvendige
for at kunne gennemføre udviklingsplanen for det almene
boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse, herunder at opfylde
almenboliglovens krav om at nedbringe andelen af almene
familieboliger til højst 40 pct. af alle boliger i det pågælden-
de boligområde.
2. Lovforslagets baggrund
Den 9. maj 2018 indgik den daværende regering (Venst-
re, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og So-
cialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti
aftale om initiativer på boligområdet, der modvirker paral-
lelsamfund.
Formålet med indsatsen mod parallelsamfund er at be-
kæmpe utryghed, kriminalitet og integrationsproblemer i
Danmark ved at sætte ind i de områder, hvor parallelsam-
fund trives med henblik på at forandre områderne fysisk,
socialt og ressourcemæssigt. Indsatsen tager udgangspunkt
i gennemgribende fysiske forandringer af området med hen-
blik på at integrere området i det omgivende samfund.
Et af de væsentligste problemer i omdannelsesområder
er en for ensidig boligsammensætning. Områderne, der pri-
mært består af almene familieboliger, er tydeligt afgrænset
fra det omkringliggende samfund. Derfor er målet en ændret
beboersammensætning, blandede boligformer og en bedre
sammenhæng til den omgivende by.
Aftale af 9. maj 2018 blev udmøntet ved lov nr. 1322 af
27. november 2018 om ændring af lov om almene boliger
m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje (Nye kri-
terier for udsatte boligområder og ghettoområder, initiativer
til udvikling eller afvikling af ghettoområder, skærpelse af
anvisnings- og udlejningsregler, ophævelse af lejekontrakt
på grund af kriminalitet m.v.).
Det almene boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse blev i
2018 udpeget som omdannelsesområde efter § 61 a, stk. 4, i
lov om almene boliger m.v.
Et omdannelsesområde er fysisk sammenhængende matri-
kelnumre, som i 2010 var ejet af almene boligafdelinger og
havde sammenlagt mindst 1.000 beboere, hvor andelen af
indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande i fem år
i træk overstiger 50 pct., samtidig med, at området opfylder
mindst to ud af fire kriterier, der handler om beboernes
beskæftigelse, kriminalitet, indkomst og uddannelse.
Tingbjerg er en stor almen boligbebyggelse tegnet af
arkitekt og byplanlægger Steen Eiler Rasmussen i samar-
bejde med landskabsarkitekt C. Th. Sørensen i 1950. By-
delen blev udtænkt som en by i byen med egen skole,
kirke, institutioner og butiksstrøg. Bebyggelsen er opført i
årene 1956-1975 som en parkbebyggelse med boligblokke
i 3-etager, små rækkehuse i en etage samt et enkelt høj-
hus på 12-etager. Områdets arkitektur er kendetegnet ved
den åbne karréstruktur med grønne haverum samt ved det
sammenhængende materialevalg i gule mursten med hvide
skodder. Husene er bygget omkring grønne varierende ha-
verum. I haverummene, som er offentlig tilgængelige med
store grønne plæner, er der indrettet legepladser og opholds-
arealer. Arealerne er omkranset af træbeplantning.
Det følger af § 168 a i lov om almene boliger m.v.,
at den almene boligorganisation og kommunalbestyrelsen
i fællesskab skal udarbejde en udviklingsplan for et områ-
de, som opfylder betingelserne i almenboliglovens § 61 a,
stk. 4. Den fælles udviklingsplan skal have som sit mål
inden den 1. januar 2030 at nedbringe andelen af almene
familieboliger til højst at udgøre 40 pct. af alle boliger i det
pågældende omdannelsesområde.
Det bemærkes, at forpligtigelsen om, at andelen af almene
familieboliger skal nedbringes til højst 40 pct., ikke vil kun-
ne ændres af, at boligområdet ikke længere opfylder betin-
gelserne for et omdannelsesområde. Forpligtigelsen gælder
således indtil den er opfyldt. Formålet er dels at sikre opfyl-
delse af en udviklingsplans mål om nedbringelse af andelen
af almene familieboliger, dels at fastholde en positiv udvik-
ling med henblik på en vedvarende omdannelse af de mest
belastede boligområder til attraktive boligområder med en
blandet bolig- og beboersammensætning.
Det store fortætningspotentiale i og omkring Tingbjerg,
som kan medvirke til at skabe en markant forandring og
samtidig styrke sammenhængen til den omkringliggende
by, er herefter søgt udnyttet i udviklingsplanen for Ting-
bjerg/Utterslevhuse. Udviklingsplanen bruger således for-
tætning som det primære greb i udviklingen af området, idet
det vurderes, at en blandet beboersammensætning vil skabe
et mere mangfoldigt boligområde, hvilket vil være med til at
sikre, at området også er attraktivt i fremtiden.
Den 10. september 2019 godkendte den daværende trans-
port-, bygnings- og boligminister udviklingsplan for Ting-
bjerg/Utterslevhuse, som bl.a. forudsætter opførelse af ca.
260 private boliger i den sydlige del af Tingbjerg og langs
Ruten.
Disse boliger skal ifølge udviklingsplanen opføres på
arealer, der dels er beskyttet af Utterslev Mose-fredningen,
dels indgår i den grønne kile udlagt i bekendtgørelse om
hovedstadsområdets planlægning (Fingerplanen). Desuden
er arealerne omfattet af åbeskyttelseslinjen, fortidsmindebe-
skyttelseslinjen og skovbyggelinjen efter naturbeskyttelses-
lovens regler herom.
Københavns Kommune har i forbindelse med realiserin-
gen af udviklingsplanen vurderet, at det vil være i strid med
formålsbestemmelserne i de respektive beskyttelser, frednin-
ger og udpegninger at anvende arealerne til boligformål, og
at der sandsynligvis ikke ville kunne opnås dispensation fra
ovennævnte lovbestemmelser.
Såfremt udviklingsplanen skal kunne realiseres i sin nu-
værende form, vil det således forudsætte lovændring, som
vil fjerne ovennævnte begrænsninger for anvendelsen af
arealerne til boligformål.
11
Københavns Kommune har derfor sendt anmodning her-
om til Social-, Bolig- og Ældreministeriet.
Det bemærkes, at ressortansvaret for sager vedrørende
indsatsen mod parallelsamfund i dag ligger hos Social-,
Bolig- og Ældreministeriet, jf. kongelig resolution af 15.
december 2022.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Fravigelse af fredning
3.1.1. Gældende ret
Dele af arealerne, som er omfattet af nærværende lovfor-
slag, er dele af den gældende fredningsafgørelse vedrørende
Utterslev Mose.
Den vestlige del af arealet, som er en del af matrikelnum-
mer 1702 Husum, København, jf. bilag 1, og den østlige
del af arealet, som er omfattet af matrikelnummer 3368b
Husum, København, jf. bilag 3, er omfattet af afgørelse af
13. juli 2000 om fredning af Utterslev Mose m.v. truffet af
Fredningsnævnet for København.
Det er ifølge afgørelsens § 1 fredningens formål at sikre
området som parkområde, at opretholde og muliggøre en
forbedring af områdets biologiske, landskabelige og rekrea-
tive værdier under hensyntagen til den historiske baggrund
for områdets nuværende udformning, at fastholde og regule-
re almenhedens ret til færdsel i området og dets anvendelse
til fritidsformål og at sikre området som en del af det regi-
onale system af grønne områder, specielt sammenhængen
med Vestvolden og med Hjortespringskilens grønne områ-
der.
Om tilstandsændringer fremgår det af § 2, stk. 1, at der
ikke må foretages terrænændringer og ændringer i vegetati-
onsforholdene, med mindre sådanne tilstandsændringer er
umiddelbart tilladt i stk. 2-5 eller tillades eller foretages af
Københavns Kommune som plejemyndighed efter § 4.
Der må ifølge fredningens § 5 ikke opføres bebyggelse
eller etableres andre anlæg, medmindre det umiddelbart er
tilladt i de efterfølgende bestemmelser eller tillades eller
foretages af Københavns Kommune som plejemyndighed
efter § 4.
Fredningsnævnet kan efter naturbeskyttelseslovens § 50,
stk. 1, 1. pkt., meddele dispensation fra en foreslået eller
fastsat fredningsbestemmelse, når det ansøgte ikke vil stride
mod fredningens formål.
3.1.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Kravet om, at andelen af almene familieboliger skal ned-
bringes til maksimalt 40 pct. af alle boliger i det pågældende
omdannelsesområde, kan der ikke dispenseres fra i forhold
til Tingbjerg/Utterslevhuse, da dette ikke opfylder betingel-
serne i almenboliglovens § 168 a, stk. 3 eller 4. Tingbjerg
er i Kommuneplan 2019 udpeget som et bevaringsværdigt
kulturmiljø, og bebyggelsen er udpeget som bevaringsvær-
dig. Det indebærer, at nybyggeri skal tilpasse sig til de eksi-
sterende bygninger og underordne sig i højden og volumen.
Derudover har Borgerrepræsentationen besluttet, at der i
udgangspunktet ikke skal rives boliger ned i det almene bo-
ligområde Tingbjerg/Utterslevhuse, da der mangler boliger
i København. Tilsvarende er det vurderet, at afhændelse af
dele af de almene boliger ikke vil være hensigtsmæssig på
grund af kommunens behov for at opretholde antallet af
billige boliger.
Det er i kommunen ligeledes vurderet, at det ikke vil være
givtigt for Tingbjerg at ommærke et meget højt antal almene
familieboliger til ældre- og ungdomsboliger, da målsætnin-
gen for Tingbjerg er, at der skal skabes en blandet bydel med
forskellige boligformer.
Endvidere forudsætter opfyldelse af kravet om maksimalt
40 pct. almene familieboliger, at der sker en udvidelse af
Tingbjerg/Utterslevhuse, således at Bystævneparken i Hus-
um og Tingbjerg/Utterslevhuse bliver til en integreret bydel,
hvilket forudsætter etablering af en ny vejforbindelse mel-
lem de to områder. Boligerne, som ønskes opført, vil ligge
på begge sider af den nye vejforbindelse langs Ruten. De
vil således bringe Tingbjerg og Bystævneparken i Husum
tættere sammen.
Det vurderes, at det ikke vil være muligt at opnå dispen-
sation fra fredningsnævnet, som vil muliggøre etablering af
boliger, idet det vil være i strid med fredningens formål.
Fredninger er det mest vidtgående instrument til varig
beskyttelse af flora og fauna, landskaber, kulturspor, natur-
videnskabelige og undervisningsmæssige værdier. Fredning
er forbeholdt de unikke steder af national betydning, og en
fravigelse for et område, hvor der ikke er sket ændringer
eller ligger fejl bag fredningen, vil derfor forudsætte, at der
er tungtvejende samfundsmæssige hensyn bag en fravigel-
se. Det sker derfor yderst sjældent, at en fredning fraviges
helt eller delvist af fredningsnævnet eller Miljø- og Fødeva-
reklagenævnet.
Fravigelse af fredningen er en forudsætning for at anvende
arealerne til boligformål, som det er forudsat i den godkend-
te udviklingsplan for Tingbjerg.
Da arealet omfattet af lovforslagets § 1, stk. 1, foreslås
anvendt til etablering af boliger, findes det nødvendigt, at
fredningen, som dele af arealet er omfattet af, dvs. den
vestlige del af arealet, som er en del af matrikelnummer
1702 Husum, København, jf. bilag 1 og 5, og den østlige
del af arealet, som er omfattet af matrikelnummer 3368b
Husum, København, jf. bilag 3 og 5, ikke skal gælde for de
pågældende arealer.
Arealerne vil dermed ikke være omfattet af fredningsbe-
stemmelserne. Derimod vil lovforslaget ikke påvirke den
resterende del af de arealer, hvor fredningen gælder.
Hvis dele af fredningen ikke fraviges, vil det indebære,
at udviklingsplanens forudsætning vedrørende opførelse af
ca. 260 boliger ikke vil kunne blive opfyldt. Det vil betyde,
at opfyldelsen af udviklingsplanens mål om nedbringelse
af andel af almene familieboliger til 40 pct. vil kræve en
revision af planen. Dette vil ikke alene væsentligt forsinke
12
gennemførelsen af udviklingsplanen, men samtidig medføre
en risiko for, at målet ikke kan opnås uden væsentlige æn-
dringer af udviklingsplanen og ændring af strategien, der
ligger bag udviklingsplanen.
Det bemærkes i den forbindelse, at kommunen allerede
har vurderet alternative løsninger (f.eks. nedrivning eller
salg af almene boliger), men ikke fundet disse værktøjer
hensigtsmæssige, bl.a. henset til boligsituationen i kommu-
nen, ligesom det vurderes, at det ville være meget vanskeligt
at få en ny udviklingsplan igennem de relevante beslutnings-
fora, herunder boligorganisationer m.v. En ny udviklings-
plan, som kun vil fokusere på evt. salg og nedrivninger
inden for Tingbjerg, vil ikke bidrage til skabelsen af en ny
bydel med Tingbjerg og Bystævneparken som en helhed.
Derfor foreslås det, at afgørelse af 13. juli 2000 om fred-
ning af Utterslev Mose m.v. truffet af Fredningsnævnet for
København ikke gælder for de arealer, der omfatter en del
af matrikelnummer 1702 Husum, København, jf. bilag 1 og
5, og matrikelnummer 3368b Husum, København, jf. bilag 3
og 5.
Den foreslåede fravigelse af Utterslev Mose-fredningen
vurderes ikke at ville skabe en præcedens i forhold til andre
udviklingsplaner eller eventuelle byudviklingsplaner. Der
foreligger i nærværende lovforslag det tungtvejende sam-
fundsmæssige hensyn, der begrunder fravigelsen af frednin-
gen. Lovforslaget handler ikke om at fravige fredninger med
henblik på at bygge boliger. Det handler om at sikre imple-
mentering af udviklingsplanen, som udmønter parallelsam-
fundslovgivningen og som nyder en bred politisk opbakning
i Folketinget. De hensyn, der ligger bag parallelsamfunds-
lovgivningen, anses for at være tungtvejende samfundsmæs-
sige hensyn. ¬
3.2. Grøn kile
3.2.1. Gældende ret
Det følger af Fingerplan 2019 – landsplandirektiv for ho-
vedstadsområdets planlægning, at den vestlige del af arealet,
som er en del af matrikelnummer 1702 Husum, København,
jf. bilag 1 og 5, og den østlige del af arealet, som er omfattet
af matrikelnummer 3368b Husum, København, jf. bilag 3 og
5, indgår i Fingerplanens afgrænsning af indre grønne kiler
og kystkiler.
Det betyder, at der er restriktioner for, hvilke dispositioner
der må foretages på arealerne. Konkret skal kommuneplan-
lægning i de indre grønne kiler og kystkiler navnlig sikre,
at kilearealerne ikke inddrages til byzone, at de forbeholdes
overvejende almen, ikke bymæssig friluftsanvendelse, og at
de friholdes for bebyggelse og anlæg til bymæssige fritids-
formål, jf. planlovens § 5 j, stk. 1, nr. 3, og Fingerplan 2019
§ 18.
3.2.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Opførelse af boliger på arealet omfattet af lovforslaget
forudsætter, at den vestlige del af arealet, som er en del af
matrikelnummer 1702 Husum, København, jf. bilag 1 og
5, og den østlige del af arealet, som er omfattet af matrikel-
nummer 3368b Husum, København, jf. bilag 3 og 5, udgår
af afgrænsningen af indre grønne kiler i Fingerplan 2019.
Det foreslås, at arealerne skal udgå af de indre grønne
kiler og kystkiler mod, at Nordhavnstippen indgår i de indre
grønne kiler. Arealerne udtages af de indre grønne kiler og
kystkiler, der er afgrænset i Fingerplan 2019 - landsplandi-
rektiv for hovedstadsområdets planlægning.
Nordhavnstippen er et ca. 9,6 ha stort naturområde, ejet af
By &Havn, beliggende i det ydre Nordhavn. Området er et
gammelt opfyldningsområde, der er præget af, at der løben-
de er fyldt op med forskellige materialer. Området fremstår
derfor råt og mange steder kan man se rester af materia-
let, herunder f.eks. armeringsjern. Området har henligget
uforstyrret i en længere periode, hvorfor det i dag fremstår
som et grønt rekreativt område. Området fremstår med bu-
skadser, grønne områder med højt græs og to søer. Dele af
området afgræsses af får.
Nordhavnstippen er i dag udlagt til havneformål. Det
samme er gældende for det resterende areal i Nordhavn, der
endnu ikke er planlagt. Dette med udtagelse af det område,
der ved lov er udlagt til Naturpark Nordhavn. Nordhavns-
tippen har, som de omkringliggende arealer i Nordhavn,
indgået i By & Havns strukturplaner for området, herunder
har der tidligere været planer om byggeri på området.
By & Havn har udtrykt ønske om, at Københavns Kom-
mune overtager ejerskab og derved driften af området. En
udpegning af Nordhavnstippen som erstatningsareal for de
arealer, der er omfattet af lovforslagets § 1 og vil udgå af
den indre grønne kile, vil derfor resultere i, at der tilføres et
nyt rekreativt område til Københavns Kommune, som er ca.
4 gange større, end det område, der tages ud af den indre
grønne kile samtidig med, at det nye areal fremover sikres
som grønt areal.
En udpegning af Nordhavnstippen sikrer dermed de kva-
liteter, som arealet allerede rummer, ligesom Københavns
Kommune har oplyst, at de forventer at udvikle området
rekreativt med henblik på, at det kan indgå i de samlede
rekreative forbindelser igennem Nordhavn.
Udpegningen vil således ikke alene sikre et stort grønt
areal, som ikke vil kunne byudvikles. Det vil også på grund
af områdets placering i umiddelbar forlængelse af den frem-
tidige Naturpark Nordhavn give mulighed for at området
indtænkes som en del af de samlede rekreative tilbud i
Nordhavn.
Inddragelsen af Nordhavnstippen i Fingerplanens indre
grønne kiler sker ved førstkommende revision af Fingerplan
2019.
3.3. Fravigelse af visse beskyttelseslinjer
3.3.1. Gældende ret
I naturbeskyttelseslovens §§ 16, 17 og 18 er der fastsat
følgende bygge- og beskyttelseslinjer: sø- og åbeskyttelses-
13
linjen (§ 16), skovbyggelinjen (§ 17) og fortidsmindebeskyt-
telseslinjen (§ 18).
Formålet med naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyt-
telseslinjer har siden de første naturfredningslove været at
medvirke til beskyttelse af landskabet og det åbne land og
de særlige landskabselementer, som de vedrører og - for
skove, søer og vandløb - at varetage naturbeskyttelseshen-
syn ved beskyttelse af arealerne som levested og sprednings-
korridor for plante- og dyreliv. Nogle har samtidig til formål
at varetage kulturhistoriske hensyn.
Det fremgår af naturbeskyttelseslovens § 16, at der ikke
må placeres bebyggelse, campingvogne og lignende eller
foretages beplantning eller ændringer i terrænet inden for en
afstand af 150 m fra søer med en vandflade på mindst 3 ha
og de vandløb, der er registreret med en beskyttelseslinje i
henhold til den tidligere lovgivning.
Naturbeskyttelseslovens § 16, stk. 1, er en forbudsbestem-
melse, der suppleres af en række undtagelser i stk. 2 og stk.
3.
Hovedformålet med sø- og åbeskyttelseslinjen er at sikre
søer som værdifulde landskabselementer og som levesteder
og spredningskorridorer for plante- og dyreliv.
Det fremgår af naturbeskyttelseslovens § 17, at der ikke
må placeres bebyggelse, campingvogne og lignende inden
for en afstand af 300 m fra skove. For privatejede skove
gælder dette kun, hvis arealet udgør mindst 20 ha sammen-
hængende skov.
Naturbeskyttelseslovens § 17, stk. 1, er en forbudsbestem-
melse, der suppleres af en række undtagelser i stk. 2.
Skovbyggelinjen har til formål at sikre skovenes værdi
som landskabselementer samt at opretholde skovbrynene
som værdifulde levesteder for plante- og dyreliv.
Det fremgår af naturbeskyttelseslovens § 18, stk. 1, at der
ikke må foretages ændring i tilstanden af arealet inden for
100 m fra fortidsminder, der er beskyttet efter bestemmel-
serne i museumsloven. Der må ikke etableres hegn, placeres
campingvogne og lignende.
Fortidsmindebeskyttelseslinjen har til formål at sikre for-
tidsmindernes værdi som landskabselementer. Både den ge-
nerelle betydning af fortidsminderne i landskabsbilledet,
indsyn til og udsyn fra fortidsmindernes skal sikres med
bestemmelsen. Samtidig skal bestemmelsen sikre de arkæo-
logiske lag i området omkring fortidsminderne, idet der ofte
er særlig mange kulturhistoriske levn i områderne tæt ved de
fredede fortidsminder.
3.3.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Reglerne i naturbeskyttelseslovens §§ 16, 17 og 18 udgør
begrænsninger for anvendelse af arealerne, der fremgår af
lovforslagets § 1, stk. 2, til boligformål.
En del af matrikelnummer 1702 Husum, København, jf.
bilag 1 og 5, og matrikelnummer 3636 Husum, København,
jf. bilag 2 og 5, er omfattet af en åbeskyttelseslinje efter
naturbeskyttelseslovens § 16.
En del af matrikelnummer 1702 Husum, København, jf.
bilag 1 og 5, og matrikelnummer 3368b Husum, Køben-
havn, jf. bilag 3 og 5, er omfattet af en skovbyggelinje efter
naturbeskyttelseslovens § 17.
En del af matrikelnummer 1702 Husum, København, jf.
bilag 1 og 5, og matrikelnummer 3636 Husum, København,
jf. bilag 2 og 5, er omfattet af en fortidsmindebeskyttelses-
linje efter naturbeskyttelseslovens § 18.
Anvendelse af arealerne omfattet af lovforslagets § 1, stk.
2, forudsætter således en dispensation fra naturbeskyttelses-
lovens §§ 16, 17 og 18 om henholdsvis en åbeskyttelses-
linje, en skovbyggelinje og en fortidsmindebeskyttelseslin-
je. Disse linjer er tidligere blevet reduceret.
Miljø og Fødevareklagenævnets praksis i tilfælde, hvor
der allerede er foretaget en reduktion af en beskyttelseslin-
je, er, at der som udgangspunkt er gjort endeligt op med
muligheden for byggeri m.v. på det beskyttede areal, og
at kommunen kun i meget særlige tilfælde vil kunne opnå
dispensation fra den tidligere reducerede linje.
Københavns Kommune har vurderet, at det ikke ville
være muligt at opnå dispensation efter naturbeskyttelseslo-
vens regler herom med henblik på at sikre opførelse af boli-
ger. Derfor er det nødvendigt, at ovennævnte bestemmelser
ikke gælder for så vidt angår ovennævnte matrikler.
Det foreslås derfor, at naturbeskyttelseslovens §§ 16, 17
og 18 ikke gælder for de af lovforslaget omfattede arealer,
jf. det foreslåede § 1, stk. 2, med henblik på at sikre forud-
sætninger for anvendelse af arealerne til boligformål.
Den øvrige plan-, natur- og miljølovgivning m.v. vil fort-
sat gælde for udarbejdelse af en lokalplan og opførelse af
boliger i det omfang, disse regler ikke udtrykkeligt er frave-
get ved denne lov eller i medfør af anden lov. Det forhold, at
den almindelige lovgivning fortsat gælder, betyder, at der vil
skulle træffes konkrete afgørelser om tilladelser og godken-
delser. De kompetente myndigheder har fortsat tilsynskom-
petencen, for så vidt angår de bestemmelser, som ikke er
fraveget, og det kan ikke udelukkes, at der vil blive meddelt
påbud, forbud m.v. vedrørende overholdelsen af de afgørel-
ser eller den direkte gældende lovgivning, som fortsat finder
anvendelse på planlægningen med efterfølgende opførelse af
boligbyggeriet.
Fravigelsen vil være af permanent karakter, idet anvendel-
se af arealerne til boligformål vil gøre det uhensigtsmæssigt
at reetablere de omfattede beskyttelseslinjer i et boligområ-
de, som vil kunne medføre problemer med administration af
området.
4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s Verdensmål
Projektet har ikke direkte positive eller negative konse-
kvenser i forhold til opfyldelse af FN´s Verdensmål, da
lovforslaget ikke vil give tilladelse til opførslen af ca. 260
boliger. Det ændrer kun områdets juridiske status og fjerner
barrierer, der står i vejen for udarbejdelse af en lokalplan,
der skal muliggøre opførsel af ca. 260 boliger.
14
Forslaget kan dog have indirekte konsekvenser for ver-
densmål nummer 11 Bæredygtige byer og lokalsamfund,
herunder positive konsekvenser for delmål nr. 11.1., som
handler om, at alle sikres adgang til egnede og sikre boliger
til en overkommelig pris med adgang til grundlæggende
tjenesteydelser, og negative konsekvenser for delmål 11.4
om at indsatsen for at beskytte og bevare verdens kultur- og
naturarv skal styrkes.
5. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konse-
kvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige.
Principperne om digitaliseringsklar lovgivning er iagttaget
og vurderes ikke at være relevante i forhold til lovforslagets
enkelte dele.
Lovforslaget har ikke implementeringskonsekvenser.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomisk og admini-
strative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse-
kvenser for borgerne.
8. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konse-
kvenser.
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Københavns Kommune har udarbejdet Kortlægning og
konsekvensvurdering vedrørende natur- og kulturelle værdi-
er i Tingbjerg i forbindelse med realisering af gældende
udviklingsplan for Tingbjerg/Utterslevhuse, Amphi Consult
v. Lars Briggs, september 2022.
Idet udarbejdelse af en lokalplan og opførslen af byggeriet
vil ske i forbindelse med etablering af en ny vejforbindelse
mellem Tingbjerg og Husum i Københavns Kommune på
baggrund af en anlægslov, som fremsættes samtidig med
nærværende lovforslag, er der udarbejdet Vurdering af de
kumulative effekter ved etablering af den nye vejforbindel-
se, mellem Tingbjerg og Husum, samtidig med opførslen af
byggeri på udpegede områder i Tingbjerg (Amphi Consult
v. Lars Briggs, September 2023).
Det bemærkes, at både kortlægningen og vurderingen af
de kumulative effekter kun er sket med henblik på at sikre
et bedre beslutningsgrundlag, når Folketinget skal forholde
sig til lovforslaget. De almindelige lovpligtige miljøunder-
søgelser, som skal foretages i forbindelse med udarbejdelse
af en lokalplan og etablering af boligbyggeri, skal fortsat
foretages. Med nærværende lovforslag dispenseres ikke fra
de regler, der gælder for lokalplanlægningen. De skal såle-
des fortsat overholdes. Tilsvarende skal der foretages miljø-
mæssige vurderinger, der i almindelighed skal foretages i
forbindelse med udarbejdelse af en lokalplan og opførsel af
boliger.
Lovforslaget vil ikke give tilladelse til opførslen af ca. 260
boliger. Det ændrer kun områdets juridiske status og fjerner
barrierer, der står i vejen for udarbejdelse af en lokalplan,
der skal muliggøre opførsel af ca. 260 boliger.
I det følgende angives en opsummering af den del af
kortlægningen, der vedrører naturværdier.
Placeringen for det skitserede nybyggeri i delområde 1
(dele af matrikelnummer 1702 Husum, København, og hele
matrikelnummer 3306 Husum, København) og delområde 2
(matrikelnummer 3368b Husum, København) ligger oveni
de habitater, som er kortlagt som værdifulde for områdets
padder og flagermus. I delområde 1 drejer det sig især om
arealerne mod øst og vest med højt græs, krat og tæt skov,
hvor der blev registreret den højeste aktivitet af fourageren-
de flagermus.
Etablering af boliger vil have en negativ indflydelse på
natur-, plante og dyreliv i projektområdet, idet arealet til
natur vil blive reduceret. Herudover vil den øgede aktivitet
som følge af anlægsfasen og senere driftsfasen med flere
mennesker, der bruger områderne til fods, cykel og i bil,
også spille en rolle.
Det gælder også for delområde 2, at placering af nybygge-
ri i skovbevoksningen vil fragmentere ledelinjen og fourage-
ringsmulighederne for flagermus og padder i området.
Det vurderes dog, at flagermusene, der blev registreret,
samt de padder, der formodentligt bruger området til foura-
gering og midlertidigt rastested, vil kunne tilpasse sig og
søge føde- og rastemuligheder andetsteds i nærområderne,
der byder samme muligheder og naturkvalitet som i dette
område. De registrerede planter i området, er almindelige
og vil genetablere sig hurtigt igen på arealerne, men det er
vigtigt, at der sikres høj naturkvalitet i de nye habitater.
Det bør tilstræbes at bevare dele af de eksisterende natur-
typer i områderne i dag ved at placere byggeri så vidt mu-
ligt udenom de eksisterende træbevoksninger. Der blev ikke
registreret rastende bilag IV-arter i delområderne, men der
foreslås afværgeforanstaltninger for de fouragerende arter i
området.
Samlet vurderes anlægs- og driftsfasen at have en mode-
rat eller mindre påvirkning på natur-, plante og dyreliv i
projektdelområderne.
For så vidt angår kortlægning af kulturelle værdier, frem-
går det af kortlægningen, at den nye vejforbindelse, der skal
anlægges over Vestvolden og kommer til at gennemskære
den vestlige del af delområde 1, vil dominere oplevelsen
af landskabet og byrummet væsentligt for brugerne. Dette
projekt har en kumulativ effekt på projektet i delområde 1
og vil yderligere påvirke naturoplevelsen og den rekreative
værdi i området. Dog er det planen, at vejanlægget skal af-
15
skærmes af skov, terræn og underbeplantning, for at dæmpe
dets dominans i landskabet.
Det fremgår af lokalplanen 609 for Tingbjerg, at place-
ringen og udformningen af det kommende nybyggeri skal
respektere og videreføre disponeringen af bygningskroppe i
en karréstruktur samt at den skal være i samme formsprog
og materialevalg, som det oprindelige byggeri (Københavns
Kommune, 2019B). For delområde 1 må man derfor forven-
te, at byggeriet forsøges placeret i en karréstruktur. Dette
ville dog betyde, at den eksisterende, sammenhængende be-
voksning samt den visuelle og fysiske forbindelse til Vest-
volden bliver afskåret.
Kommuneplanrammen for området muliggør lokalplan-
lægning af byggeri i op til 30 m højde. Byggeri i op til
30 m højde vil stride imod skalaen og kvaliteten af det
grønne byrum, som anbefales. Såfremt man ikke udnytter
kommuneplanens mulighed for at lokalplanlægge for bygge-
ri i op til 30 m og byggeriet i øvrigt understøtter de kortlagte
kulturarvsværdier samt bliver placeret, så der opstår luft og
sigtelinjer til Vestvolden, vil projektet vurderes til at have en
mindre dominerende effekt på omgivelserne og således en
mindre påvirkning.
Så vidt det er muligt bør man altså forsøge at placere byg-
geri på områder, hvor der i dag er klippet græs, selvfølgelig
med respektfuld afstand til eksisterende byggeri og forsøge
at minimere udstrækningen af byggepladsen så meget som
muligt. Samt forsøge at skabe ”huller”, det vil sige udkig,
imellem bygningskroppen, så der sikres udsyn til Vestvol-
den.
Beplantningsvolumenet i delområde 2 er teknisk set en
del af Utterslev Mose, men ligger afskåret fra resten af mo-
sen. Det vurderes ikke at området, ud over funktionen som
afskærmning, besidder en karakteristisk kulturarvsværdi.
Ved anlæg af nybyggeri i delområde 2 vil det rammeska-
bende grønne volumen forsvinde og der vil være udsyn
direkte til idrætsparken. Der kan argumenteres for, at der
dermed skabes større tryghed og visibilitet i stedet for det
omkransende grønne volumen. Omvendt kan bevoksningen
også have funktion som støjdæmpning og have en beroli-
gende effekt på brugere af vejen og Utterslev Mose.
Ved fremtidigt byggeri i dette område anbefales det at
bygge sig ind i volumenet og bevare så mange træer som
muligt, hvilket giver en værdi fra start i de nye boliger ved
fortsat at være en bydel omgivet af grønt, med mange træer
og afvekslende haverum.
Kortlægningen konkluderer, at projektet i anlægs- og
driftsfasen vil have en moderat eller mindre påvirkning på
natur-, plante og dyreliv i både delområde 1 og delområde
2. De registrerede planter og dyrearter for områderne er al-
mindelige og vurderes at kunne tilpasse sig og at dyrene kan
søge føde- og rastemuligheder andetsteds i nærområderne,
der byder samme muligheder og naturkvalitet som i dette
område. Arterne vil genetablere sig på arealerne, men det
er vigtigt, at der sikres høj naturkvalitet i de nye grønne
områder samt at det så vidt muligt tilstræbes at bevare dele
af de naturtyper, som eksisterer der i dag. Der blev ikke
registreret rastende bilag IV-arter i delområderne, men de-
res periodevise tilstedeværelse kan ikke afvises, hvorfor der
foreslås afværgeforanstaltninger for de fouragerende arter i
området.
I kortlægningen af kulturelle værdier, konkluderes det, at
der vil være en moderat påvirkning på den landskabelige,
rekreative og kulturhistoriske værdi af delområde 1 (matri-
kelnummer 1702 Husum, København, og matrikelnummer
3636 Husum, København). Det skal ses i lyset af den kumu-
lative effekt ved etablering af vejforbindelsen over Vestvol-
den, der skærer sig igennem den østlige del af delområde 1.
Nybyggeriet kan potentielt bygges i højder op til 30 m
og vil blive placeret i skovbevoksninger og græsenge i det
eksisterende gårdrum som har funktion som rumskabende
og som i dag giver en afvekslede oplevelse som bruger. Så-
fremt man ikke udnytter kommuneplanens mulighed for at
lokalplanlægge byggeri i op til 30 m, og byggeriet i øvrigt
understøtter de kortlagte kulturarvsværdier samt bliver pla-
ceret, så der opstår luft og sigtelinjer til Vestvolden, vil pro-
jektet vurderes til at have en mindre dominerende effekt på
omgivelserne. Vegetationen vil blive genetableret omkring
den nye vejforbindelse samt omkring de nye bygninger for
at indgrebene omkring Vestvolden skal dominere mindst
muligt. Der vurderes at være en mindre påvirkning af de
kulturelle værdier i delområde 2 i forbindelse med nybygge-
riet. Reducering af skovvolumenet vil give større udsyn til
idrætsparken og skabe mere tryghed.
I begge delområder vil det fremtidige byggeri gå ind over
udpegede, bevaringsværdige træer fra lokalplanen, hvorfra
der må dispenseres til fældning. Samlet strider det foreslåe-
de nybyggeri med dets placering og omfang, herunder en
potentiel tilladelse til byggeri på op til 30 m i delområde 1,
samt placering af bebyggelse og teknisk anlæg i delområde
2, jf. helhedsplanen, imod formålet i samtlige fredningsbe-
stemmelser, naturbeskyttelsesloven, museumsloven og plan-
lægningen i Københavns Kommuneplan og Fingerplanen
2019.
De respektive formål i de forskellige love og bestemmel-
ser varierer på visse punkter, men har store overlap; de vil i
bund og grund sikre og forbedre natur i byen (Fingerplanen
2019, Københavns Kommuneplan 2019), sikre og forbedre
naturtyper i tilbagegang (naturbeskyttelseslovens § 3, § 16,
§ 17, fredning af Utterslev Mose), plante- og dyregrupper i
tilbagegang (EU direktiv vedr. Bilag IV-arter) samt bevare
og formidle fortidsminder, som Vestvolden, for vores kultur-
historiske forståelse (museumslovens § 29 e, naturbeskyttel-
seslovens § 18, fredningen af Vestvolden).
Selvom projektet vurderes at have en moderat/mindre på-
virkning på natur- og dyreliv i området samt en moderat
påvirkning på de kulturelle værdier, er projektet i strid med
formålsbestemmelserne i de respektive beskyttelser, frednin-
ger og udpegninger og det vurderes ikke sandsynligt, at der
16
ville kunne opnås dispensation fra ovennævnte lovbestem-
melser.
Fredninger regnes i dansk forvaltning for den mest restrik-
tive beskyttelse af arealer, kulturhistorie, natur og rekreative
værdier og en affredning er ikke gængs praksis. Konsekven-
sen ved at inddrage areal til byggeri i de to delområder
er, at der ligesom i miljøkonsekvensvurdering vedr. en ny
vejforbindelse (Vejdirektoratet og MOE A/S, 2022) bliver
lagt vægt på, at dyrene vil kunne søge andre grønne områder
som habitater i nærområderne.
Forudsætningen for, at der vurderes at være en generelt
moderat/mindre påvirkning på især naturværdierne i Ting-
bjerg, er at Tingbjerg er omgivet af naturområder som Gyn-
gemose, Kagsmosen, Vestvolden og Utterslev Mose som
arterne er afhængige af og kan falde tilbage på. Hvis der til
gengæld skabes en præcedens for at inddrage grønne områ-
der til udvikling og byggeri, vil der gradvist, ikke længere
være denne buffer til at opretholde et rigt dyreliv i området
omkring Tingbjerg.
I det konkrete projekt om realisering af boliger i delområ-
de 1 og 2, skal goderne ved byudviklingen også vægtes; de
nye boliger i samspil med de eksisterende vil skabe en ny
dynamik med en mere blandet beboersammensætning samt
en biodiversitetsstrategi for gårdrummene, som vil bidrage
til positive virkninger og opretholdelsen af Tingbjerg som en
grøn bydel ved realisering af den gældende udviklingsplan
for Tingbjerg/Utterslevhuse.
Det anbefales i kortlægningen følgende afværgeforanstalt-
ninger:
- Ny engvegetation, høje græsser og blomstrende urter i
stedet for slået græs.
- Mere varieret terræn i stedet for flade arealer, dvs. tørre
bakker og fugtige lavninger, vandspejl.
- Uplejede hjørner og bunker med kvas, sten og store
grene.
- Mere buskads mellem træer.
- Nedsat intensitet af pleje og drift, bl.a. så døde træer
bliver stående/liggende.
- Informationstavler om naturen i Tingbjerg.
- Bakker etableret af overskudsjord med næringsfattig rå-
jord og så vidt muligt uden muldlag for at fremme artsdiver-
sitet.
- Sten, der fremkommer i forbindelse med anlægsarbejde,
beholdes i området og lægges i dynger eller stendiger som
landskabeligt eller funktionelt element, der giver gode habi-
tater for arter af insekter og pattedyr.
I anlægsfasen anbefales følgende tiltag:
- Translokation (indsamling og genplacering uden for byg-
gepladsen) af eksisterende padder, der benytter de terrestri-
ske habitater på den kommende byggeplads.
- Etablering af midlertidigt paddehegn omkring bygge-
pladsen.
- Byggepladsen indrettes så der bliver et minimum af
spildplads.
- De eksisterende træbevoksninger, krat og græsenge be-
vares så vidt det er muligt.
- De træer der skal fældes til fordel for byggeriet opgraves
og genplaceres i nyt grønt område som ”flagermus/spætte-
skov”. Virkningen er struktur fra starten, høj biodiversitet
for insekt, svampe og dermed fødesøgning for flagermus og
fugle.
Reetablering efter anlæg:
- Alle eksisterende forhold, hvorpå der udlægges mid-
lertidig kørevej til byggeplads skal reetableres til original
stand. På områder, der er fredet eller beplantet i dag skal der
tilkøres ny råjord for at give gode forhold for ny kvalitetsna-
tur.
- Hvis byggeplads kørevejen har skabt et forhold, der ik-
ke sikrer de ønskede vækstforhold fremadrettet, skal jorden
under den midlertidige opbygning grubbes og aktiveres på
ny, inden ny råjord og muld udlægges.
- Der bør laves en beplantningsplan med strategi for gen-
plantning af enge, træer og buske. Inddrag større areal til
disse (gerne eksisterende slåede græsarealer).
- Der må ikke forekomme tung kørsel efter udlægning af
råjord og muld, dvs. lige inden plantning og eftersåning.
Driftsfasen:
- Eventuelle permanente paddehegn omkring bebyggelse,
veje og stier for at undgå stor paddedødelighed.
Vurdering af de kumulative effekter ved etablering af den
nye vejforbindelse mellem Tingbjerg og Husum samtidig
med opførslen af byggeri på udpegede områder i Tingbjerg,
omfatter alene en del af matrikelnummer 1702 Husum, Kø-
benhavn, jf. bilag 1 og 5, matrikelnummer 3636 Husum,
København, jf. bilag 2 og 5.
Vurderingen anfører, at den øgede boligmasse samt be-
boere forventes at give et forøget tryk på de grønne områder
i Tingbjerg.
Der er omkring 3.850 træer i Tingbjerg. I henhold til
Københavns Kommunes træpolitik er 829 træer i Tingbjerg
vurderet som bevaringsværdige, heraf befinder 521 af dem
i området omfattet af nærværende lovforslag. Disse træer
må ikke fældes eller beskæres, medmindre kommunen dis-
penserer og genplanter. Der er konstateret mulig forekomst
af padder samt af 6 flagermusarter, som er omfattet af habi-
tatdirektivets artsbeskyttelse, bilag IV.
Observationer i området tyder ikke på, at der er rasteområ-
der for flagermus i de to delområder.
Det vurderes dog, at flagermusene samt de padder, der
formentlig bruger området til fouragering og midlertidigt
rasteplads, vil kunne tilpasse sig og søge føde- og rastemu-
ligheder andre steder i nærområderne.
Samlet vurderes anlægs- og driftsfasen at have en moderat
eller mindre påvirkning på natur-, plante- og dyreliv. De
17
registrerede planter og dyrearter i områderne er almindelige
og vurderes at kunne tilpasse sig, og at dyrene kan søge
føde- og rastemuligheder andetsteds i nærområderne, der har
samme muligheder og naturkvaliteter som de omhandlede
områder.
10. Forholdet til EU-retten
10.1. VVM-direktivet
VVM-direktivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse
offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, som
ændret ved direktivet 2014/52/EU af 16. april 2014), inde-
holder minimumskrav til proceduren for tilladelse til offent-
lige projekter, som kan forventes at få væsentlig indvirkning
på miljøet.
Ifølge VVM-direktivets artikel 2, stk. 1, vedtager med-
lemsstaterne de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at
projekter, der bl.a. på grund af deres art, dimensioner eller
placering kan forventes at få væsentlige indvirkninger på
miljøet, undergives et krav om tilladelse og en vurdering af
deres indvirkninger på miljøet, inden der gives tilladelse.
Folketingets vedtagelse af nærværende lovforslag vil ikke
udgøre VVM-tilladelsen til anlægsprojektet i overensstem-
melse med tilladelseskravet i VVM-direktivets artikel 2, stk.
1.
10.2. Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne
I medfør af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992
om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, som
ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj
2013 (habitatdirektivet), og Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse
af vilde fugle, som ændret senest ved Europa-Parlamentets
og Rådets forordning 2019/1010/EU af 5. juni 2019, (fugle-
beskyttelsesdirektivet), er der i Danmark udpeget en række
særlige beskyttelsesområder (Natura 2000-områder).
Det følger af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, at der
i forbindelse med bl.a. anlægsprojekter skal gennemføres
en vurdering af projektets virkninger på Natura 2000-områ-
det (konsekvensvurdering), hvis projektet efter en foreløbig
vurdering rummer en sandsynlighed for at kunne påvirke
området væsentligt.
Hvis konsekvensvurderingen viser, at projektet kan skade
Natura 2000-området (udpegningsgrundlaget), kan projektet
ikke gennemføres, medmindre betingelserne i direktivets ar-
tikel 6, stk. 4, for at fravige beskyttelsen af Natura 2000-om-
rådet er opfyldt.
Habitatdirektivets artikel 12-16 indeholder bestemmelser
om beskyttelse af visse dyre- og plantearter, som er optaget
på direktivets bilag IV (bilag IV-arter).
Efter habitatdirektivets artikel 12 skal medlemsstaterne
træffe de nødvendige foranstaltninger til at indføre en streng
beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de
dyrearter, der er omfattet af bilag IV, litra a, med forbud
mod bl.a. forsætlig forstyrrelse af disse arter og beskadigelse
eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder. En tilsvaren-
de forpligtelse gælder efter artikel 13, for så vidt angår
de plantearter, der er omfattet af bilag IV, litra b, og en
tilsvarende beskyttelsesordning gælder efter fuglebeskyttel-
sesdirektivets artikel 5 og 9, for så vidt angår fugle, som i
vild tilstand har deres naturlige ophold på medlemsstaternes
område i Europa, hvor EU-traktaten finder anvendelse.
Habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, artikel 13, stk. 1, og
fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 5 er gennemført i dansk
ret ved en række bestemmelser, herunder det generelle for-
bud i naturbeskyttelseslovens § 29 a og jagt og vildtforvalt-
ningslovens § 6 a og § 7, samt artsfredningsbekendtgørel-
sen. Ved dette lovforslag sker der ikke fravigelse af den
nævnte lovgivning.
Nærværende lovforslag vil alene ændre den juridiske sta-
tus for arealerne omfattet af lovforslagets § 1, stk. 2. Det
skal skabe forudsætninger for udarbejdelse af en lokalplan,
som skal muliggøre anvendelse af arealerne til boligfor-
mål. Boligernes nærmere udformning og beliggenhed skal
først fastsættes gennem lokalplanlægningen, som bl.a. skal
varetage natur- og miljøhensyn.
Den i punkt 8 nævnte kortlægning og vurdering af de
kumulative effekter, er således foreløbige vurderinger, som
på ingen måde vil erstatte de pligtmæssige vurderinger, der
skal foretages i forbindelse med en nærmere planlægning
og opførsel af boligbyggeriet, herunder miljøvurdering efter
miljøvurderingsloven.
10.3. Århus-konventionen
Lovforslaget lever op til kravene om klage eller dom-
stolsprøvelse i Konvention om adgang til oplysninger, of-
fentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til kla-
ge eller domstolsprøvelse på miljøområdet (Århus-konventi-
onen). EU er kontraherende part under Århus-konventionen,
og konventionen er derfor også gennemført i EU-retten, jf.
herved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF
af 26. maj 2003 om mulighed for offentlig deltagelse i
forbindelse med udarbejdelse af visse planer og program-
mer på miljøområdet og om ændring af Rådets direktiv
85/337 /EØF (det tidligere VVM-direktiv) og Rådets direk-
tiv 96/61 /EF af 24. september 1996 om integreret forebyg-
gelse og bekæmpelse af forurening (det tidligere I PPC-di-
rektiv), for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til
klage og domstolsprøvelse.
Efter Århus-konventionens artikel 9, stk. 2, skal enhver
part under konventionen inden for rammerne af dens natio-
nale lovgivning sikre, at medlemmer af den berørte offent-
lighed, som har tilstrækkelig interesse, har adgang til ved
en domstol og/eller et andet ved lov etableret uafhængigt
og upartisk organ at få prøvet den materielle og processuel-
le lovlighed af enhver afgørelse, handling eller undladelse,
der er omfattet af bestemmelserne i konventionens artikel
6. Hvad der udgør tilstrækkelig interesse, fastsættes i over-
ensstemmelse med dansk rets almindelige regler og i over-
ensstemmelse med det mål at give den berørte offentlighed
vid adgang til domstolsprøvelse inden for rammerne af kon-
18
ventionen. Ikke-statslige organisationer, der arbejder for at
fremme miljøbeskyttelse, og som imødekommer alle krav
efter national lovgivning, anses for at have tilstrækkelig in-
teresse, jf. også konventionens artikel 2, stk. 5.
Reglerne om klage og domstolsprøvelse i forhold til mil-
jøvurdering af konkrete projekter (VVM) er gennemført i
EU-retten i artikel 11 i VVM-direktivet.
Det følger af Århus-konventionens artikel 9, stk. 3, at
medlemmer af offentligheden, der opfylder eventuelle kri-
terier i national ret, skal have adgang til administrative el-
ler retslige procedurer for at anfægte private personers og
offentlige myndigheders handlinger eller undladelser, der
er i strid med nationale bestemmelser, der vedrører miljø-
et. Denne forpligtelse, som ikke er gennemført i særskilte
EU-regler, anses i relation til nærværende lovforslag også
for at være opfyldt ved dansk rets almindelige adgang til at
anlægge et civilt søgsmål.
Efter Århus-konventionens artikel 9, stk. 4, skal procedu-
rer omfattet af bestemmelsens stk. 2 og 3 stille tilstrækkelige
og effektive retsmidler til rådighed, inklusiv foreløbige rets-
midler, hvor dette findes passende, der skal være rimelige og
retfærdige, betimelige og ikke uoverkommeligt dyre.
Processen ved danske domstole forudsættes at leve op
til kravene i Århus-konventionen og VVM-direktivet m.v.
Efter dansk praksis kan enhver, der har retlig interesse efter
dansk rets almindelige regler, herunder også organisationer
omfattet af Århus-konventionens artikel 2, stk. 5, således
bl.a. indbringe spørgsmålet om en lovs forenelighed med
EU-retten for de danske domstole. I lyset af EU-Domstolens
dom af 13. februar 2014 i sag C-530/11 Kommissionen mod
Storbritannien vil retten ved søgsmål om forhold vedrørende
miljøet, der er omfattet af dette lovforslag, skulle påse, at
omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt høje for
de berørte parter. Forpligtelsen påhviler samtlige retsinstan-
ser.
10.4. Vandrammedirektivet
Det følger bl.a. af vandrammedirektivet, at medlemssta-
terne skal forebygge forringelse af tilstanden for alle mål-
satte overfladevandområder og grundvandsforekomster og
beskytte, forbedre og restaurere alle overfladevandområder
og grundvandsforekomster med henblik på at opnå god øko-
logisk og god kemisk tilstand for overfladevandområder og
god kemisk og kvantitativ tilstand for grundvandsforekom-
ster senest 2015. Denne frist kan under visse betingelser for-
længes for de enkelte vandforekomster til 2021, henholdsvis
2027. Fristforlængelse og grundlaget herfor skal fremgå af
vandområdeplanen.
EU-Domstolen har i en principiel dom (C-461/13 Weser)
fastslået, at der foreligger en forringelse af den økologiske
tilstand af et overfladevandområde, hvis et eller flere kvali-
tetselementer (f.eks. ålegræs, klorofyl eller bundfauna) fal-
der en klasse - f.eks. fra god til moderat tilstand - selvom
det ikke betyder, at hele vandområdet falder en klasse. Hvis
vandområdet allerede befinder sig i den laveste klasse (dår-
lig tilstand), vil enhver yderligere forringelse af dette vand-
område udgøre en forringelse i direktivets forstand.
Det skal sikres, at projektet ikke vil medføre varig eller
midlertidig forringelse af tilstanden i målsatte vandforekom-
ster eller hindre opfyldelsen af de fastsatte mål for forekom-
sterne i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandom-
råder og grundvandsforekomster.
Direktivet er blandt andet implementeret i dansk ret ved
lov om vandplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af
26. januar 2017, med tilhørende bekendtgørelser. Bindende
vandplanlægning for vandrammedirektivets anden planpe-
riode 2015-21 er fastsat efter lov om vandplanlægning i
bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og
grundvandsforekomster, bekendtgørelse om overvågning af
overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders til-
stand og om naturovervågning af internationale naturbeskyt-
telsesområder og bekendtgørelse om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter.
Idet nærværende lovforslag ændres alene områdets juridi-
ske karakter, og idet en lokalplan ikke må medføre varig
eller midlertidig forringelse af tilstanden i målsatte vand-
forekomster eller hindre opfyldelsen af de fastsatte mål for
forekomsten i bekendtgørelse om miljømål for overflade-
vandområder og grundvandsforekomster, vurderes nærvæ-
rende lovforslag ikke at være i strid med direktivet.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 5. februar
2024 til den 5. marts 2024 (30 dage) været sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
BAT-kartellet, BL - Danmarks Almene Boliger, Branche-
foreningen Danske Advokater, Brønshøj-Husum Lokalud-
valg, Cyklistforbundet, Danmarks Kulturarvs Forening,
Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Arbejdsgiverfor-
ening, Dansk Botanisk Forening, Dansk Byggeri, Dansk Er-
hverv, Dansk Erhvervsfremme, Dansk Handicap Forbund,
Dansk Industri, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Trans-
port og Logistik – DTL, Dansk Vand- og Spildevandsfor-
ening, Dansk Vandrelaug, Dansk Vejforening, Danske han-
dicaporganisationer, Danske Regioner, DI Transport, Dom-
stolsstyrelsen, Ejendomsselskabet NREP, Forbrugerrådet,
Forenede Danske Motorejere (FDM), Friluftsrådet, Fred-
ningsnævnet for København, FSB, Gladsaxe Kommune, HK
Trafik & Jernbane, HOFOR, SVMdanmark (Håndværksrå-
det), Kommissarius ved Statens Ekspropriationer på øerne,
Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Kø-
benhavns Lokalkomité, Københavns Museum, Landbrug &
Fødevarer, Movia, Politiet, Region Hovedstaden, Rigsrevisi-
onen, Rådet for Bæredygtig Trafik, Rådet for Sikker Trafik,
SAB-bolig, Tingbjerg Kirke, Vestvoldens Venner og Udvik-
lingsselskabet By & Havn I/S.
19
12. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne m.v.
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten VVM-direktivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13.
december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning
på miljøet, som ændret ved direktivet 2014/52/EU af 16. april 2014), indeholder
minimumskrav til proceduren for tilladelse til offentlige projekter, som kan for-
ventes at få væsentlig indvirkning på miljøet. Ifølge VVM-direktivets artikel 2,
stk. 1, vedtager medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at
projekter, der bl.a. på grund af deres art, dimensioner eller placering kan forventes
at få væsentlige indvirkninger på miljøet, undergives et krav om tilladelse og en
vurdering af deres indvirkninger på miljøet, inden der gives tilladelse.
Folketingets vedtagelse af nærværende lovforslag vil ikke udgøre VVM-tilladel-
sen til anlægsprojektet i overensstemmelse med tilladelseskravet i VVM-direkti-
vets artikel 2, stk. 1.
Det følger bl.a. af vandrammedirektivet, at medlemsstaterne skal forebygge
forringelse af tilstanden for alle målsatte overfladevandområder og grundvands-
forekomster og beskytte, forbedre og restaurere alle overfladevandområder og
grundvandsforekomster med henblik på at opnå god økologisk og god kemisk
tilstand for overfladevandområder og god kemisk og kvantitativ tilstand for grund-
vandsforekomster senest 2015. Denne frist kan under visse betingelser forlænges
for de enkelte vandforekomster til 2021, henholdsvis 2027. Fristforlængelse og
grundlaget herfor skal fremgå af vandområdeplanen.
Idet nærværende lovforslag ændres alene områdets juridiske karakter, og idet en
lokalplan ikke må medføre varig eller midlertidig forringelse af tilstanden i mål-
satte vandforekomster eller hindre opfyldelsen af de fastsatte mål for forekomsten
i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekom-
ster, vurderes nærværende lovforslag ikke at være i strid med direktivet.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervsret-
tet EU-regulering (der i relevant
omfang også gælder ved imple-
mentering af ikke-erhvervsrettet
EU-regulering) (sæt X)
Ja Nej
X
20
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Dele af arealerne, som er omfattet af nærværende lovfor-
slag, er dele af den gældende fredningsafgørelse vedrørende
Utterslev Mose.
Den vestlige del af arealet, som er en del af matrikelnum-
mer 1702 Husum, København, jf. bilag 1, og den østlige
del af arealet, som er omfattet af matrikelnummer 3368b
Husum, København, jf. bilag 3, er omfattet af afgørelse af
13. juli 2000 om fredning af Utterslev Mose m.v. truffet af
Fredningsnævnet for København.
Der må ifølge fredningens § 5 ikke opføres bebyggelse
eller etableres andre anlæg, med mindre det umiddelbart er
tilladt i de efterfølgende bestemmelser eller tillades eller
foretages af Københavns kommune som plejemyndighed ef-
ter § 4.
Det følger af Fingerplan 2019 – landsplandirektiv for ho-
vedstadsområdets planlægning, at den vestlige del af arealet,
som er en del af matrikelnummer 1702 Husum, København,
jf. bilag 1 og 5, og den østlige del af arealet, som er omfattet
af matrikelnummer 3368b Husum, København, jf. bilag 3 og
5, indgår i Fingerplanens afgrænsning af indre grønne kiler
og kystkiler.
Det fremgår af naturbeskyttelseslovens § 16, at der ikke
må placeres bebyggelse, campingvogne og lignende eller
foretages beplantning eller ændringer i terrænet inden for en
afstand af 150 m fra søer med en vandflade på mindst 3 ha
og de vandløb, der er registreret med en beskyttelseslinje i
henhold til den tidligere lovgivning.
Det fremgår af naturbeskyttelseslovens § 17, at der ikke
må placeres bebyggelse, campingvogne og lignende inden
for en afstand af 300 m fra skove. For privatejede skove
gælder dette kun, hvis arealet udgør mindst 20 ha sammen-
hængende skov.
Det fremgår af naturbeskyttelseslovens § 18, stk. 1, at der
ikke må foretages ændring i tilstanden af arealet inden for
100 m fra fortidsminder, der er beskyttet efter bestemmel-
serne i museumsloven. Der må ikke etableres hegn, placeres
campingvogne og lignende.
Det fremgår af den foreslåede § 1, stk. 1, at formålet med
denne lov er at fravige begrænsninger for anvendelsen af
dele af arealerne i det almene boligområde Tingbjerg/Utter-
slevhuse, jf. stk. 2, med henblik på at skabe mulighed for at
anvende arealerne til boligformål.
Formålsbestemmelsen sætter den overordnede ramme for
lovens anvendelse og sikrer, at den foreslåede fravigelse af
en række begrænsninger kun sker med henblik på at fjerne
lovgivningsmæssige barrierer for anvendelse af arealerne til
boligformål.
Det vil herefter ikke være muligt at vedtage en lokalplan,
der giver mulighed for anden anvendelse end boligformål,
f.eks. erhverv. Nærmere anvendelse vil blive fastsat i en
lokalplan. Det er ikke et krav, at lokalplanen skal udlægge
arealerne til boligformål. Nærmere afgrænsning skal dog
kunne rummes inden for begrebet boligformål. Eksempelvis
vil anvendelse defineret som helårsboliger opfylde kravet.
Det fremgår af den foreslåede § 1, stk. 2, at arealerne
nævnt i stk. 1 omfatter en del af matrikelnummer 1702,
Husum, København, jf. bilag 1 og 5, matrikelnummer 3636,
Husum, København, jf. bilag 2 og 5, og matrikelnummer
3368b, Husum, København, jf. bilag 3 og 5.
Bestemmelsen indeholder en afgrænsning af arealerne,
som er omfattet af lovforslaget. Bilag 1, 2, 3 og 5 omfatter
dels kort med en præcis angivelse af arealerne, dels en nær-
mere angivelse af arealernes koordinater.
Til § 2
Dele af arealerne, som er omfattet af nærværende lovfor-
slag, er dele af den gældende afgørelse vedrørende Utterslev
Mose.
Den vestlige del af arealet, som er en del af matrikelnum-
mer 1702 Husum, København, jf. bilag 1, og den østlige
del af arealet, som er omfattet af matrikelnummer 3368b
Husum, København, jf. bilag 3, er omfattet af afgørelse af
13. juli 2000 om fredning af Utterslev Mose m.v. truffet af
Fredningsnævnet for København.
Om tilstandsændringer fremgår det af § 2, stk. 1, at der
ikke må foretages terrænændringer og ændringer i vegetati-
onsforholdene, med mindre sådanne tilstandsændringer er
umiddelbart tilladt i stk. 2-5 eller tillades eller foretages af
Københavns Kommune som plejemyndighed efter § 4.
Der må ifølge fredningens § 5 ikke opføres bebyggelse
eller etableres andre anlæg, med mindre det umiddelbart er
tilladt i de efterfølgende bestemmelser eller tillades eller
foretages af Københavns Kommune som plejemyndighed
efter § 4.
Det foreslås i § 2, stk. 1, 1. pkt., at afgørelse af 13.
juli 2000 om fredning af Utterslev Mose m.v. truffet af
Fredningsnævnet for København ikke gælder for arealerne,
der omfatter en del af matrikelnummer 1702 Husum, Kø-
benhavn, jf. bilag 1 og 5, og matrikelnummer 3368b Husum,
København, jf. bilag 3 og 5.
Forslaget betyder, at Utterslev Mose-fredningen ikke vil
gælde for de arealer, som er omfattet af lovforslaget. Det
resterende areal vil fortsat være omfattet af fredningsafgø-
relsen.
Arealet, som er omfattet af bestemmelsen, består af den
vestlige del af det samlede areal, som omfatter en del af
matrikelnummer 1702 Husum, København, og den østlige
del, som omfatter hele matrikelnummer 3368b Husum, Kø-
benhavn.
Den foreslåede fravigelse af fredningen vil være
permanent. Det vil være uhensigtsmæssigt, at de ubebyg-
gede arealer mellem de kommende bygninger pålægges
fredningen, som vil kunne vanskeliggøre administration af
området, herunder brug af fællesarealer, evt. til- og påbyg-
ninger, ombygningsprojekter eller renoveringsprojekter.
Bestemmelsen henviser til bilag 1, 3 og 5, som indeholder
21
kort over og koordinater for de arealer, der omfattes af be-
stemmelsen, dvs. arealets afgrænsning.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.1. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til § 3
Det følger af Fingerplan 2019 – landsplandirektiv for ho-
vedstadsområdets planlægning, at den vestlige del af arealet,
som er en del af matrikelnummer 1702 Husum, København,
jf. bilag 1 og 5, og den østlige del af arealet, som er omfattet
matrikelnummer 3368b Husum, København, jf. bilag 3 og 5,
indgår i Fingerplanens afgrænsning af indre grønne kiler og
kystkiler.
Det foreslås i § 3, stk. 1, at arealerne, der omfatter en del
af matrikelnummer 1702 Husum, København, jf. bilag 1 og
5, og matrikelnummer 3368b Husum, København, jf. bilag
3 og 5, udgår af den indre grønne kile, som er afgrænset i
landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning (Fin-
gerplan 2019).
Hermed vil restriktioner for, hvilke dispositioner der må
foretages på arealerne, blive fjernet. Konkret skal kommu-
neplanlægning i de indre grønne kiler og kystkiler navnlig
sikre, at kilearealerne ikke inddrages til byzone, at de forbe-
holdes overvejende almen, ikke bymæssig friluftsanvendel-
se, og at de friholdes for bebyggelse og anlæg til bymæssige
fritidsformål, jf. planlovens § 5 j, stk. 1, nr. 3, og § 18 i
Fingerplan 2019.
Det foreslås i § 3, stk. 2, at de arealer, som udgår af den
indre grønne kile, jf. stk. 1, erstattes med et areal beliggende
i Nordhavnstippen i Københavns Kommune matrikelnum-
mer 6378 Udenbys Klædebo Kvarter, København, jf. bilag 4
og 5.
Bestemmelsen sikrer, at de arealer, der vil udgå af den
grønne kile efter stk.1, bliver erstattet med et areal i Nord-
havnstippen.
Ved den førstkommende revision af landsplandirektiv for
hovedstadsområdets planlægning (Fingerplan 2019) skal det
udgåede areal efter stk. 1 erstattes med det areal, der er
nævnt i 1. pkt., ligesom tilpasningen for så vidt angår de
udgåede arealer vil blive konsekvensrettet.
Til § 4
Det fremgår af naturbeskyttelseslovens § 16, at der ikke
må placeres bebyggelse, campingvogne og lignende eller
foretages beplantning eller ændringer i terrænet inden for en
afstand af 150 m fra søer med en vandflade på mindst 3 ha
og de vandløb, der er registreret med en beskyttelseslinje i
henhold til den tidligere lovgivning.
Det fremgår af naturbeskyttelseslovens § 17, at der ikke
må placeres bebyggelse, campingvogne og lignende inden
for en afstand af 300 m fra skove. For privatejede skove
gælder dette kun, hvis arealet udgør mindst 20 ha sammen-
hængende skov.
Det fremgår af naturbeskyttelseslovens § 18, stk. 1, at der
ikke må foretages ændring i tilstanden af arealet inden for
100 m fra fortidsminder, der er beskyttet efter bestemmel-
serne i museumsloven. Der må ikke etableres hegn, placeres
campingvogne og lignende.
En del af matrikelnummer 1702 Husum, København, jf.
bilag 1 og 5, og hele matrikelnummer 3636 Husum, Køben-
havn, jf. bilag 2 og 5, er omfattet af sø- og åbeskyttelseslin-
jen efter naturbeskyttelseslovens § 16. Inden for beskyttel-
seszonen må der ikke foretages tilplantninger eller ændrin-
ger i terrænet.
En del af matrikelnummer 1702 Husum, København, jf.
bilag 1 og 5, og matrikelnummer 3368b Husum, Køben-
havn, jf. bilag 3 og 5, er omfattet af skovbyggelinjen efter
naturbeskyttelseslovens § 17, hvilket betyder, at der mellem
skoven og skovbyggelinjen ikke må placeres bebyggelse,
f.eks. bygninger.
Der findes fortidsminder syd for den vestlige del af area-
let, som indebærer, at en del af matrikelnummer 1702 Hus-
um, København, jf. bilag 1 og 5, og hele matrikelnummer
3636 Husum, København, jf. bilag 2 og 5, er omfattet af
naturbeskyttelseslovens § 18.
Det foreslås i § 4, stk. 1, at §§ 16 og 18 i lov om naturbe-
skyttelse ikke gælder for arealerne, der omfatter en del af
matrikelnummer 1702 Husum, København, jf. bilag 1 og 5,
og matrikelnummer 3636 Husum, København, jf. bilag 2 og
5.
Det foreslås i § 4, stk. 2, at § 17 i lov om naturbeskyttelse
ikke gælder for arealerne, der omfatter en del af matrikel-
nummer 1702 Husum, København, jf. bilag 1 og 5, og ma-
trikelnummer 3368b Husum, København, jf. bilag 3 og 5.
Forslaget indebærer, at de begrænsninger for anvendelse
af arealerne, der følger af naturbeskyttelseslovens §§ 16-18,
vil blive permanent fjernet med henblik på at skabe mulig-
hed for vedtagelse af en lokalplan og efterfølgende anven-
delse af de af forslaget omfattede arealer til boligformål.
Det betyder også, at der efter etablering af boliger ikke
skal søges om evt. dispensation for så vidt angår anven-
delsen af de af bestemmelsen omfattede arealer til bolig-
formål, herunder administration af bygningerne, evt. til-
og påbygninger, anvendelse af fællesarealer, beplantning el-
ler terrænændringer m.v.
Til § 5
Det foreslås i § 5, stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1.
juli 2024.
22


Fremsat den 25. april 2024 af social- og boligministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)
Forslag
til
Lov om fravigelse af begrænsninger for anvendelsen af dele af arealerne i det
almene boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse i Københavns Kommune
Kapitel 1
Formål og anvendelsesområde
§ 1. Formålet med denne lov er at fravige begrænsninger
for anvendelsen af dele af arealerne i det almene boligom-
råde Tingbjerg/Utterslevhuse, jf. stk. 2, med henblik på at
skabe mulighed for anvendelsen af arealerne til boligformål.
Stk. 2. Arealerne nævnt i stk. 1 omfatter en del af ma-
trikelnummer 1702 Husum, København, jf. bilag 1 og 5,
matrikelnummer 3636 Husum, København, jf. bilag 2 og 5,
og matrikelnummer 3368b Husum, København, jf. bilag 3
og 5.
Kapitel 2
Fravigelse af fredning
§ 2. Afgørelse af 13. juli 2000 om fredning af Utterslev
Mose m.v. truffet af Fredningsnævnet for København gælder
ikke for arealerne, der omfatter en del af matrikelnummer
1702 Husum, København, jf. bilag 1 og 5, og matrikelnum-
mer 3368b Husum, København, jf. bilag 3 og 5.
Kapitel 3
Grøn kile
§ 3. Arealerne, der omfatter en del af matrikelnummer
1702 Husum, København, jf. bilag 1 og 5, og matrikelnum-
mer 3368b Husum, København, jf. bilag 3 og 5, udgår af
den indre grønne kile, som er afgrænset i landsplandirektiv
for hovedstadsområdets planlægning (Fingerplan 2019).
Stk. 2. De arealer, som udgår af den indre grønne kile, jf.
stk. 1, erstattes med et areal beliggende i Nordhavnstippen
i Københavns Kommune matrikelnummer 6378 Udenbys
Klædebo Kvarter, København, jf. bilag 4 og 5.
Kapitel 4
Fravigelse af visse beskyttelseslinjer
§ 4. §§ 16 og 18 i lov om naturbeskyttelse gælder ikke
for arealerne, der omfatter en del af matrikelnummer 1702
Husum, København, jf. bilag 1 og 5, og matrikelnummer
3636 Husum, København, jf. bilag 2 og 5.
Stk. 2. § 17 i lov om naturbeskyttelse gælder ikke for
arealerne, der omfatter en del af matrikelnummer 1702 Hus-
um, København, jf. bilag 1 og 5, og matrikelnummer 3368b
Husum, København, jf. bilag 3 og 5.
Kapitel 5
Ikrafttræden
§ 5. Loven træder i kraft den 1. juli 2024.
Lovforslag nr. L 176 Folketinget 2023-24
Social, Bolig og Ældremin., j.nr. 2024-1643
DH001827
Bilag 1
2
Bilag 2
3
Bilag 3
4
Bilag 4
5
Bilag 5
Koordinaterne til bilag 1-4 (Alle koordinater er i ETRS89 / UTM zone 32N og viser pkt. nr., E
meter og N meter):
Matr.nr. 1702 Husum, København (jf. bilag 1)
A: 718389.470; 6180310.753
B: 718402.342; 6180314.727
C: 718405.358; 6180315.088
D: 718408.304; 6180314.360
E: 718409.632; 6180313.612
F: 718414.663; 6180309.911
G: 718419.451; 6180305.901
H: 718423.979; 6180301.598
I: 718428.228; 6180297.019
J: 718432.181; 6180292.183
K: 718434.910; 6180288.940
L: 718437.922; 6180285.959
M 718440.960; 6180283.457
N 718455.400; 6180266.500
O 718445.700; 6180254.900
P 718439.500; 6180244.500
Q 718431.600; 6180225.100
R 718430.065; 6180216.199
S 718452.019; 6180216.561
T 718453.300; 6180225.600
U 718458.600; 6180238.800
V 718466.300; 6180248.900
W 718474.350; 6180256.847
X 718473.318; 6180252.847
Y 718466.658; 6180225.064
6
Z 718464.765; 6180217.611
AA: 718415.586; 6180256.195
AB: 718375.400; 6180273.556
AC: 718356.827; 6180238.311
AD: 718407.374; 6180215.825
AE: 718457.146; 6180216.645
AF: 718411.486; 6180218.675
AG: 718428.060; 6180219.885
AH: 718375.521; 6180431.018
AI: 718391.515; 6180461.359
AJ: 718468.372; 6180389.701
Matr.nr. 3636 Husum, København (jf. bilag 2)
A: 718473.318; 6180252.847
B: 718474.908; 6180252.755
C: 718501.590; 6180243.170
D: 718508.903; 6180263.108
E: 718508.113; 6180264.546
F: 718703.746; 6180192.110
G: 718703.411; 6180192.102
H: 718686.279; 6180091.624
I: 718686.007; 6180091.752
J: 718669.761; 6180099.437
K: 718620.372; 6180120.487
L: 718561.428; 6180142.430
M: 718543.834; 6180194.115
N: 718512.251; 6180224.244
O: 718464.765; 6180217.611
P: 718468.372; 6180232.468
Q: 718492.496; 6180221.734
7
Matr.nr. 3368b Husum, København (jf. bilag 3)
A: 719152.674; 6180136.662
B: 719154.142; 6180136.582
C: 719193.590; 6180134.491
D: 719277.117; 6180130.246
E: 719292.912; 6180129.663
F: 719314.501; 6180130.692
G: 719333.135; 6180132.532
H: 719352.306; 6180135.912
I: 719369.019; 6180140.160
J: 719380.750; 6180143.643
K: 719380.862; 6180143.370
L: 719383.565; 6180136.767
M: 719383.622; 6180136.614
N: 719369.911; 6180131.093
O: 719359.431; 6180127.653
P: 719345.314; 6180123.674
Q: 719331.829; 6180120.771
R: 719316.956; 6180117.315
S: 719291.848; 6180112.586
T: 719275.966; 6180110.157
U: 719256.433; 6180107.840
V: 719238.217; 6180105.898
W: 719217.509; 6180105.346
X: 719195.149; 6180103.658
Y: 719186.774; 6180104.518
Z: 719151.050; 6180104.138
AA: 719150.628; 6180105.578
AB: 719147.743; 6180108.047
AC: 719147.510; 6180109.107
8
AD: 719149.137; 6180120.291
AE: 719151.602; 6180129.732
Matr.nr. 6378 Udenbys Klædebo Kvarter, København (jf. bilag 4)
A: 727069.096; 6180903.802
B: 726868.812; 6181022.596
C: 726826.223; 6180870.013
D: 726887.783; 6180845.164
E: 726861.436; 6180751.259
F: 727269.093; 6180622.263
G: 727332.125; 6180751.284
H: 727091.097; 6180892.633
9
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Fravigelse af fredning
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.2. Grøn kile
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.3. Fravigelse af visse beskyttelseslinjer
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s Verdensmål
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Klimamæssige konsekvenser
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
10. Forholdet til EU-retten
10.1. VVM-direktivet
10.2. Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne
10.3. Århus-konventionen
10.4. Vandrammedirektivet
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
12. Sammenfattende skema
1. Indledning
I udviklingsplanen for det almene boligområde Ting-
bjerg/Utterslevhuse i Københavns Kommune, som den da-
værende transport-, bygnings- og boligminister efter opbak-
ning fra partierne bag parallelsamfundskredsen (Venstre,
Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Socialdemo-
kratiet, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti) god-
kendte i september 2019, er det forudsat, at der skal bygges
flere private boliger, og at området skal integreres med
den omkringliggende by gennem en ny vejforbindelse til
Bystævneparken i Husum.
Udviklingsplanens formål er at nedbringe andelen af al-
mene familieboliger til 40 pct. af det samlede antal boliger i
området. Realiseringen af planen forudsætter bl.a. opførelse
af ca. 260 private boliger langs Ruten.
Arealerne er på nuværende tidspunkt omfattet af en række
begrænsninger for arealanvendelsen, som medfører, at der
ikke kan bygges på arealerne. Der er tale om Utterslev Mo-
se-fredningen, visse beskyttelseslinjer i lov om naturbeskyt-
telse (herefter naturbeskyttelsesloven) samt indre grøn kile i
Fingerplan 2019.
Københavns Kommune har vurderet, at det ikke vil være
muligt at få fraveget begrænsninger for arealanvendelsen
og opnå nødvendige dispensationer, hvis arealet skal anven-
des til boligformål. Derfor har Københavns Kommune rettet
henvendelse til Social-, Bolig- og Ældreministeriet for ved
lov at få fraveget de begrænsninger for arealanvendelsen,
der fremgår af fredningsafgørelse, naturbeskyttelsesloven og
Fingerplan 2019.
Lovforslaget skal skabe mulighed for, at arealerne i den
sydlige del af Tingbjerg mod Vestvolden samt et mindre
areal mellem boldbanerne og Ruten mod Hillerødmotorve-
jen/Hareskovvej kan anvendes til boligformål med henblik
på at realisere parallelsamfundsaftalen. Dette forudsætter,
at dele af Utterslev Mose-fredningen fraviges, ligesom åbe-
skyttelseslinjen, skovbyggelinjen og fortidsmindebeskyttel-
seslinjen efter naturbeskyttelsesloven skal fraviges.
Dele af arealerne skal desuden udgå af Fingerplan 2019,
hvor de er afgrænset som indre grønne kiler. Københavns
Kommune skal dog til gengæld indskyde erstatningsarealer
beliggende i Nordhavnstippen. Erstatningsarealerne indar-
bejdes i afgrænsningen af indre grønne kiler ved førstkom-
mende revision af Fingerplan 2019.
Lovforslaget giver ikke hjemmel til at igangsætte byggeri
på arealerne. Forud for igangsættelse af byggeri vil der så-
ledes skulle indhentes de tilladelser fra relevante myndighe-
der, som følger af gældende lovgivning. Efter lovforslagets
vedtagelse skal Københavns Kommune udarbejde det nød-
10
vendige plangrundlag efter de gældende regler herom. Lov-
forslaget vil ikke ændre på disse regler.
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med forslag til lov
om anlæg af ny vejforbindelse mellem Tingbjerg og Hus-
um i Københavns Kommune, som samtidig fremsættes i
Folketinget. Begge lovforslags vedtagelse er nødvendige
for at kunne gennemføre udviklingsplanen for det almene
boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse, herunder at opfylde
almenboliglovens krav om at nedbringe andelen af almene
familieboliger til højst 40 pct. af alle boliger i det pågælden-
de boligområde.
2. Lovforslagets baggrund
Den 9. maj 2018 indgik den daværende regering (Venst-
re, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og So-
cialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti
aftale om initiativer på boligområdet, der modvirker paral-
lelsamfund.
Formålet med indsatsen mod parallelsamfund er at be-
kæmpe utryghed, kriminalitet og integrationsproblemer i
Danmark ved at sætte ind i de områder, hvor parallelsam-
fund trives med henblik på at forandre områderne fysisk,
socialt og ressourcemæssigt. Indsatsen tager udgangspunkt
i gennemgribende fysiske forandringer af området med hen-
blik på at integrere området i det omgivende samfund.
Et af de væsentligste problemer i omdannelsesområder
er en for ensidig boligsammensætning. Områderne, der pri-
mært består af almene familieboliger, er tydeligt afgrænset
fra det omkringliggende samfund. Derfor er målet en ændret
beboersammensætning, blandede boligformer og en bedre
sammenhæng til den omgivende by.
Aftale af 9. maj 2018 blev udmøntet ved lov nr. 1322 af
27. november 2018 om ændring af lov om almene boliger
m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje (Nye kri-
terier for udsatte boligområder og ghettoområder, initiativer
til udvikling eller afvikling af ghettoområder, skærpelse af
anvisnings- og udlejningsregler, ophævelse af lejekontrakt
på grund af kriminalitet m.v.).
Det almene boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse blev i
2018 udpeget som omdannelsesområde efter § 61 a, stk. 4, i
lov om almene boliger m.v.
Et omdannelsesområde er fysisk sammenhængende matri-
kelnumre, som i 2010 var ejet af almene boligafdelinger og
havde sammenlagt mindst 1.000 beboere, hvor andelen af
indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande i fem år
i træk overstiger 50 pct., samtidig med, at området opfylder
mindst to ud af fire kriterier, der handler om beboernes
beskæftigelse, kriminalitet, indkomst og uddannelse.
Tingbjerg er en stor almen boligbebyggelse tegnet af
arkitekt og byplanlægger Steen Eiler Rasmussen i samar-
bejde med landskabsarkitekt C. Th. Sørensen i 1950. By-
delen blev udtænkt som en by i byen med egen skole,
kirke, institutioner og butiksstrøg. Bebyggelsen er opført i
årene 1956-1975 som en parkbebyggelse med boligblokke
i 3-etager, små rækkehuse i en etage samt et enkelt høj-
hus på 12-etager. Områdets arkitektur er kendetegnet ved
den åbne karréstruktur med grønne haverum samt ved det
sammenhængende materialevalg i gule mursten med hvide
skodder. Husene er bygget omkring grønne varierende ha-
verum. I haverummene, som er offentlig tilgængelige med
store grønne plæner, er der indrettet legepladser og opholds-
arealer. Arealerne er omkranset af træbeplantning.
Det følger af § 168 a i lov om almene boliger m.v.,
at den almene boligorganisation og kommunalbestyrelsen
i fællesskab skal udarbejde en udviklingsplan for et områ-
de, som opfylder betingelserne i almenboliglovens § 61 a,
stk. 4. Den fælles udviklingsplan skal have som sit mål
inden den 1. januar 2030 at nedbringe andelen af almene
familieboliger til højst at udgøre 40 pct. af alle boliger i det
pågældende omdannelsesområde.
Det bemærkes, at forpligtigelsen om, at andelen af almene
familieboliger skal nedbringes til højst 40 pct., ikke vil kun-
ne ændres af, at boligområdet ikke længere opfylder betin-
gelserne for et omdannelsesområde. Forpligtigelsen gælder
således indtil den er opfyldt. Formålet er dels at sikre opfyl-
delse af en udviklingsplans mål om nedbringelse af andelen
af almene familieboliger, dels at fastholde en positiv udvik-
ling med henblik på en vedvarende omdannelse af de mest
belastede boligområder til attraktive boligområder med en
blandet bolig- og beboersammensætning.
Det store fortætningspotentiale i og omkring Tingbjerg,
som kan medvirke til at skabe en markant forandring og
samtidig styrke sammenhængen til den omkringliggende
by, er herefter søgt udnyttet i udviklingsplanen for Ting-
bjerg/Utterslevhuse. Udviklingsplanen bruger således for-
tætning som det primære greb i udviklingen af området, idet
det vurderes, at en blandet beboersammensætning vil skabe
et mere mangfoldigt boligområde, hvilket vil være med til at
sikre, at området også er attraktivt i fremtiden.
Den 10. september 2019 godkendte den daværende trans-
port-, bygnings- og boligminister udviklingsplan for Ting-
bjerg/Utterslevhuse, som bl.a. forudsætter opførelse af ca.
260 private boliger i den sydlige del af Tingbjerg og langs
Ruten.
Disse boliger skal ifølge udviklingsplanen opføres på
arealer, der dels er beskyttet af Utterslev Mose-fredningen,
dels indgår i den grønne kile udlagt i bekendtgørelse om
hovedstadsområdets planlægning (Fingerplanen). Desuden
er arealerne omfattet af åbeskyttelseslinjen, fortidsmindebe-
skyttelseslinjen og skovbyggelinjen efter naturbeskyttelses-
lovens regler herom.
Københavns Kommune har i forbindelse med realiserin-
gen af udviklingsplanen vurderet, at det vil være i strid med
formålsbestemmelserne i de respektive beskyttelser, frednin-
ger og udpegninger at anvende arealerne til boligformål, og
at der sandsynligvis ikke ville kunne opnås dispensation fra
ovennævnte lovbestemmelser.
Såfremt udviklingsplanen skal kunne realiseres i sin nu-
værende form, vil det således forudsætte lovændring, som
vil fjerne ovennævnte begrænsninger for anvendelsen af
arealerne til boligformål.
11
Københavns Kommune har derfor sendt anmodning her-
om til Social-, Bolig- og Ældreministeriet.
Det bemærkes, at ressortansvaret for sager vedrørende
indsatsen mod parallelsamfund i dag ligger hos Social-,
Bolig- og Ældreministeriet, jf. kongelig resolution af 15.
december 2022.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Fravigelse af fredning
3.1.1. Gældende ret
Dele af arealerne, som er omfattet af nærværende lovfor-
slag, er dele af den gældende fredningsafgørelse vedrørende
Utterslev Mose.
Den vestlige del af arealet, som er en del af matrikelnum-
mer 1702 Husum, København, jf. bilag 1, og den østlige
del af arealet, som er omfattet af matrikelnummer 3368b
Husum, København, jf. bilag 3, er omfattet af afgørelse af
13. juli 2000 om fredning af Utterslev Mose m.v. truffet af
Fredningsnævnet for København.
Det er ifølge afgørelsens § 1 fredningens formål at sikre
området som parkområde, at opretholde og muliggøre en
forbedring af områdets biologiske, landskabelige og rekrea-
tive værdier under hensyntagen til den historiske baggrund
for områdets nuværende udformning, at fastholde og regule-
re almenhedens ret til færdsel i området og dets anvendelse
til fritidsformål og at sikre området som en del af det regi-
onale system af grønne områder, specielt sammenhængen
med Vestvolden og med Hjortespringskilens grønne områ-
der.
Om tilstandsændringer fremgår det af § 2, stk. 1, at der
ikke må foretages terrænændringer og ændringer i vegetati-
onsforholdene, med mindre sådanne tilstandsændringer er
umiddelbart tilladt i stk. 2-5 eller tillades eller foretages af
Københavns Kommune som plejemyndighed efter § 4.
Der må ifølge fredningens § 5 ikke opføres bebyggelse
eller etableres andre anlæg, medmindre det umiddelbart er
tilladt i de efterfølgende bestemmelser eller tillades eller
foretages af Københavns Kommune som plejemyndighed
efter § 4.
Fredningsnævnet kan efter naturbeskyttelseslovens § 50,
stk. 1, 1. pkt., meddele dispensation fra en foreslået eller
fastsat fredningsbestemmelse, når det ansøgte ikke vil stride
mod fredningens formål.
3.1.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Kravet om, at andelen af almene familieboliger skal ned-
bringes til maksimalt 40 pct. af alle boliger i det pågældende
omdannelsesområde, kan der ikke dispenseres fra i forhold
til Tingbjerg/Utterslevhuse, da dette ikke opfylder betingel-
serne i almenboliglovens § 168 a, stk. 3 eller 4. Tingbjerg
er i Kommuneplan 2019 udpeget som et bevaringsværdigt
kulturmiljø, og bebyggelsen er udpeget som bevaringsvær-
dig. Det indebærer, at nybyggeri skal tilpasse sig til de eksi-
sterende bygninger og underordne sig i højden og volumen.
Derudover har Borgerrepræsentationen besluttet, at der i
udgangspunktet ikke skal rives boliger ned i det almene bo-
ligområde Tingbjerg/Utterslevhuse, da der mangler boliger
i København. Tilsvarende er det vurderet, at afhændelse af
dele af de almene boliger ikke vil være hensigtsmæssig på
grund af kommunens behov for at opretholde antallet af
billige boliger.
Det er i kommunen ligeledes vurderet, at det ikke vil være
givtigt for Tingbjerg at ommærke et meget højt antal almene
familieboliger til ældre- og ungdomsboliger, da målsætnin-
gen for Tingbjerg er, at der skal skabes en blandet bydel med
forskellige boligformer.
Endvidere forudsætter opfyldelse af kravet om maksimalt
40 pct. almene familieboliger, at der sker en udvidelse af
Tingbjerg/Utterslevhuse, således at Bystævneparken i Hus-
um og Tingbjerg/Utterslevhuse bliver til en integreret bydel,
hvilket forudsætter etablering af en ny vejforbindelse mel-
lem de to områder. Boligerne, som ønskes opført, vil ligge
på begge sider af den nye vejforbindelse langs Ruten. De
vil således bringe Tingbjerg og Bystævneparken i Husum
tættere sammen.
Det vurderes, at det ikke vil være muligt at opnå dispen-
sation fra fredningsnævnet, som vil muliggøre etablering af
boliger, idet det vil være i strid med fredningens formål.
Fredninger er det mest vidtgående instrument til varig
beskyttelse af flora og fauna, landskaber, kulturspor, natur-
videnskabelige og undervisningsmæssige værdier. Fredning
er forbeholdt de unikke steder af national betydning, og en
fravigelse for et område, hvor der ikke er sket ændringer
eller ligger fejl bag fredningen, vil derfor forudsætte, at der
er tungtvejende samfundsmæssige hensyn bag en fravigel-
se. Det sker derfor yderst sjældent, at en fredning fraviges
helt eller delvist af fredningsnævnet eller Miljø- og Fødeva-
reklagenævnet.
Fravigelse af fredningen er en forudsætning for at anvende
arealerne til boligformål, som det er forudsat i den godkend-
te udviklingsplan for Tingbjerg.
Da arealet omfattet af lovforslagets § 1, stk. 1, foreslås
anvendt til etablering af boliger, findes det nødvendigt, at
fredningen, som dele af arealet er omfattet af, dvs. den
vestlige del af arealet, som er en del af matrikelnummer
1702 Husum, København, jf. bilag 1 og 5, og den østlige
del af arealet, som er omfattet af matrikelnummer 3368b
Husum, København, jf. bilag 3 og 5, ikke skal gælde for de
pågældende arealer.
Arealerne vil dermed ikke være omfattet af fredningsbe-
stemmelserne. Derimod vil lovforslaget ikke påvirke den
resterende del af de arealer, hvor fredningen gælder.
Hvis dele af fredningen ikke fraviges, vil det indebære,
at udviklingsplanens forudsætning vedrørende opførelse af
ca. 260 boliger ikke vil kunne blive opfyldt. Det vil betyde,
at opfyldelsen af udviklingsplanens mål om nedbringelse
af andel af almene familieboliger til 40 pct. vil kræve en
revision af planen. Dette vil ikke alene væsentligt forsinke
12
gennemførelsen af udviklingsplanen, men samtidig medføre
en risiko for, at målet ikke kan opnås uden væsentlige æn-
dringer af udviklingsplanen og ændring af strategien, der
ligger bag udviklingsplanen.
Det bemærkes i den forbindelse, at kommunen allerede
har vurderet alternative løsninger (f.eks. nedrivning eller
salg af almene boliger), men ikke fundet disse værktøjer
hensigtsmæssige, bl.a. henset til boligsituationen i kommu-
nen, ligesom det vurderes, at det ville være meget vanskeligt
at få en ny udviklingsplan igennem de relevante beslutnings-
fora, herunder boligorganisationer m.v. En ny udviklings-
plan, som kun vil fokusere på evt. salg og nedrivninger
inden for Tingbjerg, vil ikke bidrage til skabelsen af en ny
bydel med Tingbjerg og Bystævneparken som en helhed.
Derfor foreslås det, at afgørelse af 13. juli 2000 om fred-
ning af Utterslev Mose m.v. truffet af Fredningsnævnet for
København ikke gælder for de arealer, der omfatter en del
af matrikelnummer 1702 Husum, København, jf. bilag 1 og
5, og matrikelnummer 3368b Husum, København, jf. bilag 3
og 5.
Den foreslåede fravigelse af Utterslev Mose-fredningen
vurderes ikke at ville skabe en præcedens i forhold til andre
udviklingsplaner eller eventuelle byudviklingsplaner. Der
foreligger i nærværende lovforslag det tungtvejende sam-
fundsmæssige hensyn, der begrunder fravigelsen af frednin-
gen. Lovforslaget handler ikke om at fravige fredninger med
henblik på at bygge boliger. Det handler om at sikre imple-
mentering af udviklingsplanen, som udmønter parallelsam-
fundslovgivningen og som nyder en bred politisk opbakning
i Folketinget. De hensyn, der ligger bag parallelsamfunds-
lovgivningen, anses for at være tungtvejende samfundsmæs-
sige hensyn. ¬
3.2. Grøn kile
3.2.1. Gældende ret
Det følger af Fingerplan 2019 – landsplandirektiv for ho-
vedstadsområdets planlægning, at den vestlige del af arealet,
som er en del af matrikelnummer 1702 Husum, København,
jf. bilag 1 og 5, og den østlige del af arealet, som er omfattet
af matrikelnummer 3368b Husum, København, jf. bilag 3 og
5, indgår i Fingerplanens afgrænsning af indre grønne kiler
og kystkiler.
Det betyder, at der er restriktioner for, hvilke dispositioner
der må foretages på arealerne. Konkret skal kommuneplan-
lægning i de indre grønne kiler og kystkiler navnlig sikre,
at kilearealerne ikke inddrages til byzone, at de forbeholdes
overvejende almen, ikke bymæssig friluftsanvendelse, og at
de friholdes for bebyggelse og anlæg til bymæssige fritids-
formål, jf. planlovens § 5 j, stk. 1, nr. 3, og Fingerplan 2019
§ 18.
3.2.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Opførelse af boliger på arealet omfattet af lovforslaget
forudsætter, at den vestlige del af arealet, som er en del af
matrikelnummer 1702 Husum, København, jf. bilag 1 og
5, og den østlige del af arealet, som er omfattet af matrikel-
nummer 3368b Husum, København, jf. bilag 3 og 5, udgår
af afgrænsningen af indre grønne kiler i Fingerplan 2019.
Det foreslås, at arealerne skal udgå af de indre grønne
kiler og kystkiler mod, at Nordhavnstippen indgår i de indre
grønne kiler. Arealerne udtages af de indre grønne kiler og
kystkiler, der er afgrænset i Fingerplan 2019 - landsplandi-
rektiv for hovedstadsområdets planlægning.
Nordhavnstippen er et ca. 9,6 ha stort naturområde, ejet af
By &Havn, beliggende i det ydre Nordhavn. Området er et
gammelt opfyldningsområde, der er præget af, at der løben-
de er fyldt op med forskellige materialer. Området fremstår
derfor råt og mange steder kan man se rester af materia-
let, herunder f.eks. armeringsjern. Området har henligget
uforstyrret i en længere periode, hvorfor det i dag fremstår
som et grønt rekreativt område. Området fremstår med bu-
skadser, grønne områder med højt græs og to søer. Dele af
området afgræsses af får.
Nordhavnstippen er i dag udlagt til havneformål. Det
samme er gældende for det resterende areal i Nordhavn, der
endnu ikke er planlagt. Dette med udtagelse af det område,
der ved lov er udlagt til Naturpark Nordhavn. Nordhavns-
tippen har, som de omkringliggende arealer i Nordhavn,
indgået i By & Havns strukturplaner for området, herunder
har der tidligere været planer om byggeri på området.
By & Havn har udtrykt ønske om, at Københavns Kom-
mune overtager ejerskab og derved driften af området. En
udpegning af Nordhavnstippen som erstatningsareal for de
arealer, der er omfattet af lovforslagets § 1 og vil udgå af
den indre grønne kile, vil derfor resultere i, at der tilføres et
nyt rekreativt område til Københavns Kommune, som er ca.
4 gange større, end det område, der tages ud af den indre
grønne kile samtidig med, at det nye areal fremover sikres
som grønt areal.
En udpegning af Nordhavnstippen sikrer dermed de kva-
liteter, som arealet allerede rummer, ligesom Københavns
Kommune har oplyst, at de forventer at udvikle området
rekreativt med henblik på, at det kan indgå i de samlede
rekreative forbindelser igennem Nordhavn.
Udpegningen vil således ikke alene sikre et stort grønt
areal, som ikke vil kunne byudvikles. Det vil også på grund
af områdets placering i umiddelbar forlængelse af den frem-
tidige Naturpark Nordhavn give mulighed for at området
indtænkes som en del af de samlede rekreative tilbud i
Nordhavn.
Inddragelsen af Nordhavnstippen i Fingerplanens indre
grønne kiler sker ved førstkommende revision af Fingerplan
2019.
3.3. Fravigelse af visse beskyttelseslinjer
3.3.1. Gældende ret
I naturbeskyttelseslovens §§ 16, 17 og 18 er der fastsat
følgende bygge- og beskyttelseslinjer: sø- og åbeskyttelses-
13
linjen (§ 16), skovbyggelinjen (§ 17) og fortidsmindebeskyt-
telseslinjen (§ 18).
Formålet med naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyt-
telseslinjer har siden de første naturfredningslove været at
medvirke til beskyttelse af landskabet og det åbne land og
de særlige landskabselementer, som de vedrører og - for
skove, søer og vandløb - at varetage naturbeskyttelseshen-
syn ved beskyttelse af arealerne som levested og sprednings-
korridor for plante- og dyreliv. Nogle har samtidig til formål
at varetage kulturhistoriske hensyn.
Det fremgår af naturbeskyttelseslovens § 16, at der ikke
må placeres bebyggelse, campingvogne og lignende eller
foretages beplantning eller ændringer i terrænet inden for en
afstand af 150 m fra søer med en vandflade på mindst 3 ha
og de vandløb, der er registreret med en beskyttelseslinje i
henhold til den tidligere lovgivning.
Naturbeskyttelseslovens § 16, stk. 1, er en forbudsbestem-
melse, der suppleres af en række undtagelser i stk. 2 og stk.
3.
Hovedformålet med sø- og åbeskyttelseslinjen er at sikre
søer som værdifulde landskabselementer og som levesteder
og spredningskorridorer for plante- og dyreliv.
Det fremgår af naturbeskyttelseslovens § 17, at der ikke
må placeres bebyggelse, campingvogne og lignende inden
for en afstand af 300 m fra skove. For privatejede skove
gælder dette kun, hvis arealet udgør mindst 20 ha sammen-
hængende skov.
Naturbeskyttelseslovens § 17, stk. 1, er en forbudsbestem-
melse, der suppleres af en række undtagelser i stk. 2.
Skovbyggelinjen har til formål at sikre skovenes værdi
som landskabselementer samt at opretholde skovbrynene
som værdifulde levesteder for plante- og dyreliv.
Det fremgår af naturbeskyttelseslovens § 18, stk. 1, at der
ikke må foretages ændring i tilstanden af arealet inden for
100 m fra fortidsminder, der er beskyttet efter bestemmel-
serne i museumsloven. Der må ikke etableres hegn, placeres
campingvogne og lignende.
Fortidsmindebeskyttelseslinjen har til formål at sikre for-
tidsmindernes værdi som landskabselementer. Både den ge-
nerelle betydning af fortidsminderne i landskabsbilledet,
indsyn til og udsyn fra fortidsmindernes skal sikres med
bestemmelsen. Samtidig skal bestemmelsen sikre de arkæo-
logiske lag i området omkring fortidsminderne, idet der ofte
er særlig mange kulturhistoriske levn i områderne tæt ved de
fredede fortidsminder.
3.3.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Reglerne i naturbeskyttelseslovens §§ 16, 17 og 18 udgør
begrænsninger for anvendelse af arealerne, der fremgår af
lovforslagets § 1, stk. 2, til boligformål.
En del af matrikelnummer 1702 Husum, København, jf.
bilag 1 og 5, og matrikelnummer 3636 Husum, København,
jf. bilag 2 og 5, er omfattet af en åbeskyttelseslinje efter
naturbeskyttelseslovens § 16.
En del af matrikelnummer 1702 Husum, København, jf.
bilag 1 og 5, og matrikelnummer 3368b Husum, Køben-
havn, jf. bilag 3 og 5, er omfattet af en skovbyggelinje efter
naturbeskyttelseslovens § 17.
En del af matrikelnummer 1702 Husum, København, jf.
bilag 1 og 5, og matrikelnummer 3636 Husum, København,
jf. bilag 2 og 5, er omfattet af en fortidsmindebeskyttelses-
linje efter naturbeskyttelseslovens § 18.
Anvendelse af arealerne omfattet af lovforslagets § 1, stk.
2, forudsætter således en dispensation fra naturbeskyttelses-
lovens §§ 16, 17 og 18 om henholdsvis en åbeskyttelses-
linje, en skovbyggelinje og en fortidsmindebeskyttelseslin-
je. Disse linjer er tidligere blevet reduceret.
Miljø og Fødevareklagenævnets praksis i tilfælde, hvor
der allerede er foretaget en reduktion af en beskyttelseslin-
je, er, at der som udgangspunkt er gjort endeligt op med
muligheden for byggeri m.v. på det beskyttede areal, og
at kommunen kun i meget særlige tilfælde vil kunne opnå
dispensation fra den tidligere reducerede linje.
Københavns Kommune har vurderet, at det ikke ville
være muligt at opnå dispensation efter naturbeskyttelseslo-
vens regler herom med henblik på at sikre opførelse af boli-
ger. Derfor er det nødvendigt, at ovennævnte bestemmelser
ikke gælder for så vidt angår ovennævnte matrikler.
Det foreslås derfor, at naturbeskyttelseslovens §§ 16, 17
og 18 ikke gælder for de af lovforslaget omfattede arealer,
jf. det foreslåede § 1, stk. 2, med henblik på at sikre forud-
sætninger for anvendelse af arealerne til boligformål.
Den øvrige plan-, natur- og miljølovgivning m.v. vil fort-
sat gælde for udarbejdelse af en lokalplan og opførelse af
boliger i det omfang, disse regler ikke udtrykkeligt er frave-
get ved denne lov eller i medfør af anden lov. Det forhold, at
den almindelige lovgivning fortsat gælder, betyder, at der vil
skulle træffes konkrete afgørelser om tilladelser og godken-
delser. De kompetente myndigheder har fortsat tilsynskom-
petencen, for så vidt angår de bestemmelser, som ikke er
fraveget, og det kan ikke udelukkes, at der vil blive meddelt
påbud, forbud m.v. vedrørende overholdelsen af de afgørel-
ser eller den direkte gældende lovgivning, som fortsat finder
anvendelse på planlægningen med efterfølgende opførelse af
boligbyggeriet.
Fravigelsen vil være af permanent karakter, idet anvendel-
se af arealerne til boligformål vil gøre det uhensigtsmæssigt
at reetablere de omfattede beskyttelseslinjer i et boligområ-
de, som vil kunne medføre problemer med administration af
området.
4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s Verdensmål
Projektet har ikke direkte positive eller negative konse-
kvenser i forhold til opfyldelse af FN´s Verdensmål, da
lovforslaget ikke vil give tilladelse til opførslen af ca. 260
boliger. Det ændrer kun områdets juridiske status og fjerner
barrierer, der står i vejen for udarbejdelse af en lokalplan,
der skal muliggøre opførsel af ca. 260 boliger.
14
Forslaget kan dog have indirekte konsekvenser for ver-
densmål nummer 11 Bæredygtige byer og lokalsamfund,
herunder positive konsekvenser for delmål nr. 11.1., som
handler om, at alle sikres adgang til egnede og sikre boliger
til en overkommelig pris med adgang til grundlæggende
tjenesteydelser, og negative konsekvenser for delmål 11.4
om at indsatsen for at beskytte og bevare verdens kultur- og
naturarv skal styrkes.
5. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konse-
kvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige.
Principperne om digitaliseringsklar lovgivning er iagttaget
og vurderes ikke at være relevante i forhold til lovforslagets
enkelte dele.
Lovforslaget har ikke implementeringskonsekvenser.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomisk og admini-
strative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse-
kvenser for borgerne.
8. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konse-
kvenser.
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Københavns Kommune har udarbejdet Kortlægning og
konsekvensvurdering vedrørende natur- og kulturelle værdi-
er i Tingbjerg i forbindelse med realisering af gældende
udviklingsplan for Tingbjerg/Utterslevhuse, Amphi Consult
v. Lars Briggs, september 2022.
Idet udarbejdelse af en lokalplan og opførslen af byggeriet
vil ske i forbindelse med etablering af en ny vejforbindelse
mellem Tingbjerg og Husum i Københavns Kommune på
baggrund af en anlægslov, som fremsættes samtidig med
nærværende lovforslag, er der udarbejdet Vurdering af de
kumulative effekter ved etablering af den nye vejforbindel-
se, mellem Tingbjerg og Husum, samtidig med opførslen af
byggeri på udpegede områder i Tingbjerg (Amphi Consult
v. Lars Briggs, September 2023).
Det bemærkes, at både kortlægningen og vurderingen af
de kumulative effekter kun er sket med henblik på at sikre
et bedre beslutningsgrundlag, når Folketinget skal forholde
sig til lovforslaget. De almindelige lovpligtige miljøunder-
søgelser, som skal foretages i forbindelse med udarbejdelse
af en lokalplan og etablering af boligbyggeri, skal fortsat
foretages. Med nærværende lovforslag dispenseres ikke fra
de regler, der gælder for lokalplanlægningen. De skal såle-
des fortsat overholdes. Tilsvarende skal der foretages miljø-
mæssige vurderinger, der i almindelighed skal foretages i
forbindelse med udarbejdelse af en lokalplan og opførsel af
boliger.
Lovforslaget vil ikke give tilladelse til opførslen af ca. 260
boliger. Det ændrer kun områdets juridiske status og fjerner
barrierer, der står i vejen for udarbejdelse af en lokalplan,
der skal muliggøre opførsel af ca. 260 boliger.
I det følgende angives en opsummering af den del af
kortlægningen, der vedrører naturværdier.
Placeringen for det skitserede nybyggeri i delområde 1
(dele af matrikelnummer 1702 Husum, København, og hele
matrikelnummer 3306 Husum, København) og delområde 2
(matrikelnummer 3368b Husum, København) ligger oveni
de habitater, som er kortlagt som værdifulde for områdets
padder og flagermus. I delområde 1 drejer det sig især om
arealerne mod øst og vest med højt græs, krat og tæt skov,
hvor der blev registreret den højeste aktivitet af fourageren-
de flagermus.
Etablering af boliger vil have en negativ indflydelse på
natur-, plante og dyreliv i projektområdet, idet arealet til
natur vil blive reduceret. Herudover vil den øgede aktivitet
som følge af anlægsfasen og senere driftsfasen med flere
mennesker, der bruger områderne til fods, cykel og i bil,
også spille en rolle.
Det gælder også for delområde 2, at placering af nybygge-
ri i skovbevoksningen vil fragmentere ledelinjen og fourage-
ringsmulighederne for flagermus og padder i området.
Det vurderes dog, at flagermusene, der blev registreret,
samt de padder, der formodentligt bruger området til foura-
gering og midlertidigt rastested, vil kunne tilpasse sig og
søge føde- og rastemuligheder andetsteds i nærområderne,
der byder samme muligheder og naturkvalitet som i dette
område. De registrerede planter i området, er almindelige
og vil genetablere sig hurtigt igen på arealerne, men det er
vigtigt, at der sikres høj naturkvalitet i de nye habitater.
Det bør tilstræbes at bevare dele af de eksisterende natur-
typer i områderne i dag ved at placere byggeri så vidt mu-
ligt udenom de eksisterende træbevoksninger. Der blev ikke
registreret rastende bilag IV-arter i delområderne, men der
foreslås afværgeforanstaltninger for de fouragerende arter i
området.
Samlet vurderes anlægs- og driftsfasen at have en mode-
rat eller mindre påvirkning på natur-, plante og dyreliv i
projektdelområderne.
For så vidt angår kortlægning af kulturelle værdier, frem-
går det af kortlægningen, at den nye vejforbindelse, der skal
anlægges over Vestvolden og kommer til at gennemskære
den vestlige del af delområde 1, vil dominere oplevelsen
af landskabet og byrummet væsentligt for brugerne. Dette
projekt har en kumulativ effekt på projektet i delområde 1
og vil yderligere påvirke naturoplevelsen og den rekreative
værdi i området. Dog er det planen, at vejanlægget skal af-
15
skærmes af skov, terræn og underbeplantning, for at dæmpe
dets dominans i landskabet.
Det fremgår af lokalplanen 609 for Tingbjerg, at place-
ringen og udformningen af det kommende nybyggeri skal
respektere og videreføre disponeringen af bygningskroppe i
en karréstruktur samt at den skal være i samme formsprog
og materialevalg, som det oprindelige byggeri (Københavns
Kommune, 2019B). For delområde 1 må man derfor forven-
te, at byggeriet forsøges placeret i en karréstruktur. Dette
ville dog betyde, at den eksisterende, sammenhængende be-
voksning samt den visuelle og fysiske forbindelse til Vest-
volden bliver afskåret.
Kommuneplanrammen for området muliggør lokalplan-
lægning af byggeri i op til 30 m højde. Byggeri i op til
30 m højde vil stride imod skalaen og kvaliteten af det
grønne byrum, som anbefales. Såfremt man ikke udnytter
kommuneplanens mulighed for at lokalplanlægge for bygge-
ri i op til 30 m og byggeriet i øvrigt understøtter de kortlagte
kulturarvsværdier samt bliver placeret, så der opstår luft og
sigtelinjer til Vestvolden, vil projektet vurderes til at have en
mindre dominerende effekt på omgivelserne og således en
mindre påvirkning.
Så vidt det er muligt bør man altså forsøge at placere byg-
geri på områder, hvor der i dag er klippet græs, selvfølgelig
med respektfuld afstand til eksisterende byggeri og forsøge
at minimere udstrækningen af byggepladsen så meget som
muligt. Samt forsøge at skabe ”huller”, det vil sige udkig,
imellem bygningskroppen, så der sikres udsyn til Vestvol-
den.
Beplantningsvolumenet i delområde 2 er teknisk set en
del af Utterslev Mose, men ligger afskåret fra resten af mo-
sen. Det vurderes ikke at området, ud over funktionen som
afskærmning, besidder en karakteristisk kulturarvsværdi.
Ved anlæg af nybyggeri i delområde 2 vil det rammeska-
bende grønne volumen forsvinde og der vil være udsyn
direkte til idrætsparken. Der kan argumenteres for, at der
dermed skabes større tryghed og visibilitet i stedet for det
omkransende grønne volumen. Omvendt kan bevoksningen
også have funktion som støjdæmpning og have en beroli-
gende effekt på brugere af vejen og Utterslev Mose.
Ved fremtidigt byggeri i dette område anbefales det at
bygge sig ind i volumenet og bevare så mange træer som
muligt, hvilket giver en værdi fra start i de nye boliger ved
fortsat at være en bydel omgivet af grønt, med mange træer
og afvekslende haverum.
Kortlægningen konkluderer, at projektet i anlægs- og
driftsfasen vil have en moderat eller mindre påvirkning på
natur-, plante og dyreliv i både delområde 1 og delområde
2. De registrerede planter og dyrearter for områderne er al-
mindelige og vurderes at kunne tilpasse sig og at dyrene kan
søge føde- og rastemuligheder andetsteds i nærområderne,
der byder samme muligheder og naturkvalitet som i dette
område. Arterne vil genetablere sig på arealerne, men det
er vigtigt, at der sikres høj naturkvalitet i de nye grønne
områder samt at det så vidt muligt tilstræbes at bevare dele
af de naturtyper, som eksisterer der i dag. Der blev ikke
registreret rastende bilag IV-arter i delområderne, men de-
res periodevise tilstedeværelse kan ikke afvises, hvorfor der
foreslås afværgeforanstaltninger for de fouragerende arter i
området.
I kortlægningen af kulturelle værdier, konkluderes det, at
der vil være en moderat påvirkning på den landskabelige,
rekreative og kulturhistoriske værdi af delområde 1 (matri-
kelnummer 1702 Husum, København, og matrikelnummer
3636 Husum, København). Det skal ses i lyset af den kumu-
lative effekt ved etablering af vejforbindelsen over Vestvol-
den, der skærer sig igennem den østlige del af delområde 1.
Nybyggeriet kan potentielt bygges i højder op til 30 m
og vil blive placeret i skovbevoksninger og græsenge i det
eksisterende gårdrum som har funktion som rumskabende
og som i dag giver en afvekslede oplevelse som bruger. Så-
fremt man ikke udnytter kommuneplanens mulighed for at
lokalplanlægge byggeri i op til 30 m, og byggeriet i øvrigt
understøtter de kortlagte kulturarvsværdier samt bliver pla-
ceret, så der opstår luft og sigtelinjer til Vestvolden, vil pro-
jektet vurderes til at have en mindre dominerende effekt på
omgivelserne. Vegetationen vil blive genetableret omkring
den nye vejforbindelse samt omkring de nye bygninger for
at indgrebene omkring Vestvolden skal dominere mindst
muligt. Der vurderes at være en mindre påvirkning af de
kulturelle værdier i delområde 2 i forbindelse med nybygge-
riet. Reducering af skovvolumenet vil give større udsyn til
idrætsparken og skabe mere tryghed.
I begge delområder vil det fremtidige byggeri gå ind over
udpegede, bevaringsværdige træer fra lokalplanen, hvorfra
der må dispenseres til fældning. Samlet strider det foreslåe-
de nybyggeri med dets placering og omfang, herunder en
potentiel tilladelse til byggeri på op til 30 m i delområde 1,
samt placering af bebyggelse og teknisk anlæg i delområde
2, jf. helhedsplanen, imod formålet i samtlige fredningsbe-
stemmelser, naturbeskyttelsesloven, museumsloven og plan-
lægningen i Københavns Kommuneplan og Fingerplanen
2019.
De respektive formål i de forskellige love og bestemmel-
ser varierer på visse punkter, men har store overlap; de vil i
bund og grund sikre og forbedre natur i byen (Fingerplanen
2019, Københavns Kommuneplan 2019), sikre og forbedre
naturtyper i tilbagegang (naturbeskyttelseslovens § 3, § 16,
§ 17, fredning af Utterslev Mose), plante- og dyregrupper i
tilbagegang (EU direktiv vedr. Bilag IV-arter) samt bevare
og formidle fortidsminder, som Vestvolden, for vores kultur-
historiske forståelse (museumslovens § 29 e, naturbeskyttel-
seslovens § 18, fredningen af Vestvolden).
Selvom projektet vurderes at have en moderat/mindre på-
virkning på natur- og dyreliv i området samt en moderat
påvirkning på de kulturelle værdier, er projektet i strid med
formålsbestemmelserne i de respektive beskyttelser, frednin-
ger og udpegninger og det vurderes ikke sandsynligt, at der
16
ville kunne opnås dispensation fra ovennævnte lovbestem-
melser.
Fredninger regnes i dansk forvaltning for den mest restrik-
tive beskyttelse af arealer, kulturhistorie, natur og rekreative
værdier og en affredning er ikke gængs praksis. Konsekven-
sen ved at inddrage areal til byggeri i de to delområder
er, at der ligesom i miljøkonsekvensvurdering vedr. en ny
vejforbindelse (Vejdirektoratet og MOE A/S, 2022) bliver
lagt vægt på, at dyrene vil kunne søge andre grønne områder
som habitater i nærområderne.
Forudsætningen for, at der vurderes at være en generelt
moderat/mindre påvirkning på især naturværdierne i Ting-
bjerg, er at Tingbjerg er omgivet af naturområder som Gyn-
gemose, Kagsmosen, Vestvolden og Utterslev Mose som
arterne er afhængige af og kan falde tilbage på. Hvis der til
gengæld skabes en præcedens for at inddrage grønne områ-
der til udvikling og byggeri, vil der gradvist, ikke længere
være denne buffer til at opretholde et rigt dyreliv i området
omkring Tingbjerg.
I det konkrete projekt om realisering af boliger i delområ-
de 1 og 2, skal goderne ved byudviklingen også vægtes; de
nye boliger i samspil med de eksisterende vil skabe en ny
dynamik med en mere blandet beboersammensætning samt
en biodiversitetsstrategi for gårdrummene, som vil bidrage
til positive virkninger og opretholdelsen af Tingbjerg som en
grøn bydel ved realisering af den gældende udviklingsplan
for Tingbjerg/Utterslevhuse.
Det anbefales i kortlægningen følgende afværgeforanstalt-
ninger:
- Ny engvegetation, høje græsser og blomstrende urter i
stedet for slået græs.
- Mere varieret terræn i stedet for flade arealer, dvs. tørre
bakker og fugtige lavninger, vandspejl.
- Uplejede hjørner og bunker med kvas, sten og store
grene.
- Mere buskads mellem træer.
- Nedsat intensitet af pleje og drift, bl.a. så døde træer
bliver stående/liggende.
- Informationstavler om naturen i Tingbjerg.
- Bakker etableret af overskudsjord med næringsfattig rå-
jord og så vidt muligt uden muldlag for at fremme artsdiver-
sitet.
- Sten, der fremkommer i forbindelse med anlægsarbejde,
beholdes i området og lægges i dynger eller stendiger som
landskabeligt eller funktionelt element, der giver gode habi-
tater for arter af insekter og pattedyr.
I anlægsfasen anbefales følgende tiltag:
- Translokation (indsamling og genplacering uden for byg-
gepladsen) af eksisterende padder, der benytter de terrestri-
ske habitater på den kommende byggeplads.
- Etablering af midlertidigt paddehegn omkring bygge-
pladsen.
- Byggepladsen indrettes så der bliver et minimum af
spildplads.
- De eksisterende træbevoksninger, krat og græsenge be-
vares så vidt det er muligt.
- De træer der skal fældes til fordel for byggeriet opgraves
og genplaceres i nyt grønt område som ”flagermus/spætte-
skov”. Virkningen er struktur fra starten, høj biodiversitet
for insekt, svampe og dermed fødesøgning for flagermus og
fugle.
Reetablering efter anlæg:
- Alle eksisterende forhold, hvorpå der udlægges mid-
lertidig kørevej til byggeplads skal reetableres til original
stand. På områder, der er fredet eller beplantet i dag skal der
tilkøres ny råjord for at give gode forhold for ny kvalitetsna-
tur.
- Hvis byggeplads kørevejen har skabt et forhold, der ik-
ke sikrer de ønskede vækstforhold fremadrettet, skal jorden
under den midlertidige opbygning grubbes og aktiveres på
ny, inden ny råjord og muld udlægges.
- Der bør laves en beplantningsplan med strategi for gen-
plantning af enge, træer og buske. Inddrag større areal til
disse (gerne eksisterende slåede græsarealer).
- Der må ikke forekomme tung kørsel efter udlægning af
råjord og muld, dvs. lige inden plantning og eftersåning.
Driftsfasen:
- Eventuelle permanente paddehegn omkring bebyggelse,
veje og stier for at undgå stor paddedødelighed.
Vurdering af de kumulative effekter ved etablering af den
nye vejforbindelse mellem Tingbjerg og Husum samtidig
med opførslen af byggeri på udpegede områder i Tingbjerg,
omfatter alene en del af matrikelnummer 1702 Husum, Kø-
benhavn, jf. bilag 1 og 5, matrikelnummer 3636 Husum,
København, jf. bilag 2 og 5.
Vurderingen anfører, at den øgede boligmasse samt be-
boere forventes at give et forøget tryk på de grønne områder
i Tingbjerg.
Der er omkring 3.850 træer i Tingbjerg. I henhold til
Københavns Kommunes træpolitik er 829 træer i Tingbjerg
vurderet som bevaringsværdige, heraf befinder 521 af dem
i området omfattet af nærværende lovforslag. Disse træer
må ikke fældes eller beskæres, medmindre kommunen dis-
penserer og genplanter. Der er konstateret mulig forekomst
af padder samt af 6 flagermusarter, som er omfattet af habi-
tatdirektivets artsbeskyttelse, bilag IV.
Observationer i området tyder ikke på, at der er rasteområ-
der for flagermus i de to delområder.
Det vurderes dog, at flagermusene samt de padder, der
formentlig bruger området til fouragering og midlertidigt
rasteplads, vil kunne tilpasse sig og søge føde- og rastemu-
ligheder andre steder i nærområderne.
Samlet vurderes anlægs- og driftsfasen at have en moderat
eller mindre påvirkning på natur-, plante- og dyreliv. De
17
registrerede planter og dyrearter i områderne er almindelige
og vurderes at kunne tilpasse sig, og at dyrene kan søge
føde- og rastemuligheder andetsteds i nærområderne, der har
samme muligheder og naturkvaliteter som de omhandlede
områder.
10. Forholdet til EU-retten
10.1. VVM-direktivet
VVM-direktivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse
offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, som
ændret ved direktivet 2014/52/EU af 16. april 2014), inde-
holder minimumskrav til proceduren for tilladelse til offent-
lige projekter, som kan forventes at få væsentlig indvirkning
på miljøet.
Ifølge VVM-direktivets artikel 2, stk. 1, vedtager med-
lemsstaterne de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at
projekter, der bl.a. på grund af deres art, dimensioner eller
placering kan forventes at få væsentlige indvirkninger på
miljøet, undergives et krav om tilladelse og en vurdering af
deres indvirkninger på miljøet, inden der gives tilladelse.
Folketingets vedtagelse af nærværende lovforslag vil ikke
udgøre VVM-tilladelsen til anlægsprojektet i overensstem-
melse med tilladelseskravet i VVM-direktivets artikel 2, stk.
1.
10.2. Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne
I medfør af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992
om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, som
ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj
2013 (habitatdirektivet), og Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse
af vilde fugle, som ændret senest ved Europa-Parlamentets
og Rådets forordning 2019/1010/EU af 5. juni 2019, (fugle-
beskyttelsesdirektivet), er der i Danmark udpeget en række
særlige beskyttelsesområder (Natura 2000-områder).
Det følger af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, at der
i forbindelse med bl.a. anlægsprojekter skal gennemføres
en vurdering af projektets virkninger på Natura 2000-områ-
det (konsekvensvurdering), hvis projektet efter en foreløbig
vurdering rummer en sandsynlighed for at kunne påvirke
området væsentligt.
Hvis konsekvensvurderingen viser, at projektet kan skade
Natura 2000-området (udpegningsgrundlaget), kan projektet
ikke gennemføres, medmindre betingelserne i direktivets ar-
tikel 6, stk. 4, for at fravige beskyttelsen af Natura 2000-om-
rådet er opfyldt.
Habitatdirektivets artikel 12-16 indeholder bestemmelser
om beskyttelse af visse dyre- og plantearter, som er optaget
på direktivets bilag IV (bilag IV-arter).
Efter habitatdirektivets artikel 12 skal medlemsstaterne
træffe de nødvendige foranstaltninger til at indføre en streng
beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de
dyrearter, der er omfattet af bilag IV, litra a, med forbud
mod bl.a. forsætlig forstyrrelse af disse arter og beskadigelse
eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder. En tilsvaren-
de forpligtelse gælder efter artikel 13, for så vidt angår
de plantearter, der er omfattet af bilag IV, litra b, og en
tilsvarende beskyttelsesordning gælder efter fuglebeskyttel-
sesdirektivets artikel 5 og 9, for så vidt angår fugle, som i
vild tilstand har deres naturlige ophold på medlemsstaternes
område i Europa, hvor EU-traktaten finder anvendelse.
Habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, artikel 13, stk. 1, og
fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 5 er gennemført i dansk
ret ved en række bestemmelser, herunder det generelle for-
bud i naturbeskyttelseslovens § 29 a og jagt og vildtforvalt-
ningslovens § 6 a og § 7, samt artsfredningsbekendtgørel-
sen. Ved dette lovforslag sker der ikke fravigelse af den
nævnte lovgivning.
Nærværende lovforslag vil alene ændre den juridiske sta-
tus for arealerne omfattet af lovforslagets § 1, stk. 2. Det
skal skabe forudsætninger for udarbejdelse af en lokalplan,
som skal muliggøre anvendelse af arealerne til boligfor-
mål. Boligernes nærmere udformning og beliggenhed skal
først fastsættes gennem lokalplanlægningen, som bl.a. skal
varetage natur- og miljøhensyn.
Den i punkt 8 nævnte kortlægning og vurdering af de
kumulative effekter, er således foreløbige vurderinger, som
på ingen måde vil erstatte de pligtmæssige vurderinger, der
skal foretages i forbindelse med en nærmere planlægning
og opførsel af boligbyggeriet, herunder miljøvurdering efter
miljøvurderingsloven.
10.3. Århus-konventionen
Lovforslaget lever op til kravene om klage eller dom-
stolsprøvelse i Konvention om adgang til oplysninger, of-
fentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til kla-
ge eller domstolsprøvelse på miljøområdet (Århus-konventi-
onen). EU er kontraherende part under Århus-konventionen,
og konventionen er derfor også gennemført i EU-retten, jf.
herved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF
af 26. maj 2003 om mulighed for offentlig deltagelse i
forbindelse med udarbejdelse af visse planer og program-
mer på miljøområdet og om ændring af Rådets direktiv
85/337 /EØF (det tidligere VVM-direktiv) og Rådets direk-
tiv 96/61 /EF af 24. september 1996 om integreret forebyg-
gelse og bekæmpelse af forurening (det tidligere I PPC-di-
rektiv), for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til
klage og domstolsprøvelse.
Efter Århus-konventionens artikel 9, stk. 2, skal enhver
part under konventionen inden for rammerne af dens natio-
nale lovgivning sikre, at medlemmer af den berørte offent-
lighed, som har tilstrækkelig interesse, har adgang til ved
en domstol og/eller et andet ved lov etableret uafhængigt
og upartisk organ at få prøvet den materielle og processuel-
le lovlighed af enhver afgørelse, handling eller undladelse,
der er omfattet af bestemmelserne i konventionens artikel
6. Hvad der udgør tilstrækkelig interesse, fastsættes i over-
ensstemmelse med dansk rets almindelige regler og i over-
ensstemmelse med det mål at give den berørte offentlighed
vid adgang til domstolsprøvelse inden for rammerne af kon-
18
ventionen. Ikke-statslige organisationer, der arbejder for at
fremme miljøbeskyttelse, og som imødekommer alle krav
efter national lovgivning, anses for at have tilstrækkelig in-
teresse, jf. også konventionens artikel 2, stk. 5.
Reglerne om klage og domstolsprøvelse i forhold til mil-
jøvurdering af konkrete projekter (VVM) er gennemført i
EU-retten i artikel 11 i VVM-direktivet.
Det følger af Århus-konventionens artikel 9, stk. 3, at
medlemmer af offentligheden, der opfylder eventuelle kri-
terier i national ret, skal have adgang til administrative el-
ler retslige procedurer for at anfægte private personers og
offentlige myndigheders handlinger eller undladelser, der
er i strid med nationale bestemmelser, der vedrører miljø-
et. Denne forpligtelse, som ikke er gennemført i særskilte
EU-regler, anses i relation til nærværende lovforslag også
for at være opfyldt ved dansk rets almindelige adgang til at
anlægge et civilt søgsmål.
Efter Århus-konventionens artikel 9, stk. 4, skal procedu-
rer omfattet af bestemmelsens stk. 2 og 3 stille tilstrækkelige
og effektive retsmidler til rådighed, inklusiv foreløbige rets-
midler, hvor dette findes passende, der skal være rimelige og
retfærdige, betimelige og ikke uoverkommeligt dyre.
Processen ved danske domstole forudsættes at leve op
til kravene i Århus-konventionen og VVM-direktivet m.v.
Efter dansk praksis kan enhver, der har retlig interesse efter
dansk rets almindelige regler, herunder også organisationer
omfattet af Århus-konventionens artikel 2, stk. 5, således
bl.a. indbringe spørgsmålet om en lovs forenelighed med
EU-retten for de danske domstole. I lyset af EU-Domstolens
dom af 13. februar 2014 i sag C-530/11 Kommissionen mod
Storbritannien vil retten ved søgsmål om forhold vedrørende
miljøet, der er omfattet af dette lovforslag, skulle påse, at
omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt høje for
de berørte parter. Forpligtelsen påhviler samtlige retsinstan-
ser.
10.4. Vandrammedirektivet
Det følger bl.a. af vandrammedirektivet, at medlemssta-
terne skal forebygge forringelse af tilstanden for alle mål-
satte overfladevandområder og grundvandsforekomster og
beskytte, forbedre og restaurere alle overfladevandområder
og grundvandsforekomster med henblik på at opnå god øko-
logisk og god kemisk tilstand for overfladevandområder og
god kemisk og kvantitativ tilstand for grundvandsforekom-
ster senest 2015. Denne frist kan under visse betingelser for-
længes for de enkelte vandforekomster til 2021, henholdsvis
2027. Fristforlængelse og grundlaget herfor skal fremgå af
vandområdeplanen.
EU-Domstolen har i en principiel dom (C-461/13 Weser)
fastslået, at der foreligger en forringelse af den økologiske
tilstand af et overfladevandområde, hvis et eller flere kvali-
tetselementer (f.eks. ålegræs, klorofyl eller bundfauna) fal-
der en klasse - f.eks. fra god til moderat tilstand - selvom
det ikke betyder, at hele vandområdet falder en klasse. Hvis
vandområdet allerede befinder sig i den laveste klasse (dår-
lig tilstand), vil enhver yderligere forringelse af dette vand-
område udgøre en forringelse i direktivets forstand.
Det skal sikres, at projektet ikke vil medføre varig eller
midlertidig forringelse af tilstanden i målsatte vandforekom-
ster eller hindre opfyldelsen af de fastsatte mål for forekom-
sterne i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandom-
råder og grundvandsforekomster.
Direktivet er blandt andet implementeret i dansk ret ved
lov om vandplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af
26. januar 2017, med tilhørende bekendtgørelser. Bindende
vandplanlægning for vandrammedirektivets anden planpe-
riode 2015-21 er fastsat efter lov om vandplanlægning i
bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og
grundvandsforekomster, bekendtgørelse om overvågning af
overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders til-
stand og om naturovervågning af internationale naturbeskyt-
telsesområder og bekendtgørelse om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter.
Idet nærværende lovforslag ændres alene områdets juridi-
ske karakter, og idet en lokalplan ikke må medføre varig
eller midlertidig forringelse af tilstanden i målsatte vand-
forekomster eller hindre opfyldelsen af de fastsatte mål for
forekomsten i bekendtgørelse om miljømål for overflade-
vandområder og grundvandsforekomster, vurderes nærvæ-
rende lovforslag ikke at være i strid med direktivet.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 5. februar
2024 til den 5. marts 2024 (30 dage) været sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
BAT-kartellet, BL - Danmarks Almene Boliger, Branche-
foreningen Danske Advokater, Brønshøj-Husum Lokalud-
valg, Cyklistforbundet, Danmarks Kulturarvs Forening,
Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Arbejdsgiverfor-
ening, Dansk Botanisk Forening, Dansk Byggeri, Dansk Er-
hverv, Dansk Erhvervsfremme, Dansk Handicap Forbund,
Dansk Industri, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Trans-
port og Logistik – DTL, Dansk Vand- og Spildevandsfor-
ening, Dansk Vandrelaug, Dansk Vejforening, Danske han-
dicaporganisationer, Danske Regioner, DI Transport, Dom-
stolsstyrelsen, Ejendomsselskabet NREP, Forbrugerrådet,
Forenede Danske Motorejere (FDM), Friluftsrådet, Fred-
ningsnævnet for København, FSB, Gladsaxe Kommune, HK
Trafik & Jernbane, HOFOR, SVMdanmark (Håndværksrå-
det), Kommissarius ved Statens Ekspropriationer på øerne,
Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Kø-
benhavns Lokalkomité, Københavns Museum, Landbrug &
Fødevarer, Movia, Politiet, Region Hovedstaden, Rigsrevisi-
onen, Rådet for Bæredygtig Trafik, Rådet for Sikker Trafik,
SAB-bolig, Tingbjerg Kirke, Vestvoldens Venner og Udvik-
lingsselskabet By & Havn I/S.
19
12. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne m.v.
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten VVM-direktivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13.
december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning
på miljøet, som ændret ved direktivet 2014/52/EU af 16. april 2014), indeholder
minimumskrav til proceduren for tilladelse til offentlige projekter, som kan for-
ventes at få væsentlig indvirkning på miljøet. Ifølge VVM-direktivets artikel 2,
stk. 1, vedtager medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at
projekter, der bl.a. på grund af deres art, dimensioner eller placering kan forventes
at få væsentlige indvirkninger på miljøet, undergives et krav om tilladelse og en
vurdering af deres indvirkninger på miljøet, inden der gives tilladelse.
Folketingets vedtagelse af nærværende lovforslag vil ikke udgøre VVM-tilladel-
sen til anlægsprojektet i overensstemmelse med tilladelseskravet i VVM-direkti-
vets artikel 2, stk. 1.
Det følger bl.a. af vandrammedirektivet, at medlemsstaterne skal forebygge
forringelse af tilstanden for alle målsatte overfladevandområder og grundvands-
forekomster og beskytte, forbedre og restaurere alle overfladevandområder og
grundvandsforekomster med henblik på at opnå god økologisk og god kemisk
tilstand for overfladevandområder og god kemisk og kvantitativ tilstand for grund-
vandsforekomster senest 2015. Denne frist kan under visse betingelser forlænges
for de enkelte vandforekomster til 2021, henholdsvis 2027. Fristforlængelse og
grundlaget herfor skal fremgå af vandområdeplanen.
Idet nærværende lovforslag ændres alene områdets juridiske karakter, og idet en
lokalplan ikke må medføre varig eller midlertidig forringelse af tilstanden i mål-
satte vandforekomster eller hindre opfyldelsen af de fastsatte mål for forekomsten
i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekom-
ster, vurderes nærværende lovforslag ikke at være i strid med direktivet.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervsret-
tet EU-regulering (der i relevant
omfang også gælder ved imple-
mentering af ikke-erhvervsrettet
EU-regulering) (sæt X)
Ja Nej
X
20
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Dele af arealerne, som er omfattet af nærværende lovfor-
slag, er dele af den gældende fredningsafgørelse vedrørende
Utterslev Mose.
Den vestlige del af arealet, som er en del af matrikelnum-
mer 1702 Husum, København, jf. bilag 1, og den østlige
del af arealet, som er omfattet af matrikelnummer 3368b
Husum, København, jf. bilag 3, er omfattet af afgørelse af
13. juli 2000 om fredning af Utterslev Mose m.v. truffet af
Fredningsnævnet for København.
Der må ifølge fredningens § 5 ikke opføres bebyggelse
eller etableres andre anlæg, med mindre det umiddelbart er
tilladt i de efterfølgende bestemmelser eller tillades eller
foretages af Københavns kommune som plejemyndighed ef-
ter § 4.
Det følger af Fingerplan 2019 – landsplandirektiv for ho-
vedstadsområdets planlægning, at den vestlige del af arealet,
som er en del af matrikelnummer 1702 Husum, København,
jf. bilag 1 og 5, og den østlige del af arealet, som er omfattet
af matrikelnummer 3368b Husum, København, jf. bilag 3 og
5, indgår i Fingerplanens afgrænsning af indre grønne kiler
og kystkiler.
Det fremgår af naturbeskyttelseslovens § 16, at der ikke
må placeres bebyggelse, campingvogne og lignende eller
foretages beplantning eller ændringer i terrænet inden for en
afstand af 150 m fra søer med en vandflade på mindst 3 ha
og de vandløb, der er registreret med en beskyttelseslinje i
henhold til den tidligere lovgivning.
Det fremgår af naturbeskyttelseslovens § 17, at der ikke
må placeres bebyggelse, campingvogne og lignende inden
for en afstand af 300 m fra skove. For privatejede skove
gælder dette kun, hvis arealet udgør mindst 20 ha sammen-
hængende skov.
Det fremgår af naturbeskyttelseslovens § 18, stk. 1, at der
ikke må foretages ændring i tilstanden af arealet inden for
100 m fra fortidsminder, der er beskyttet efter bestemmel-
serne i museumsloven. Der må ikke etableres hegn, placeres
campingvogne og lignende.
Det fremgår af den foreslåede § 1, stk. 1, at formålet med
denne lov er at fravige begrænsninger for anvendelsen af
dele af arealerne i det almene boligområde Tingbjerg/Utter-
slevhuse, jf. stk. 2, med henblik på at skabe mulighed for at
anvende arealerne til boligformål.
Formålsbestemmelsen sætter den overordnede ramme for
lovens anvendelse og sikrer, at den foreslåede fravigelse af
en række begrænsninger kun sker med henblik på at fjerne
lovgivningsmæssige barrierer for anvendelse af arealerne til
boligformål.
Det vil herefter ikke være muligt at vedtage en lokalplan,
der giver mulighed for anden anvendelse end boligformål,
f.eks. erhverv. Nærmere anvendelse vil blive fastsat i en
lokalplan. Det er ikke et krav, at lokalplanen skal udlægge
arealerne til boligformål. Nærmere afgrænsning skal dog
kunne rummes inden for begrebet boligformål. Eksempelvis
vil anvendelse defineret som helårsboliger opfylde kravet.
Det fremgår af den foreslåede § 1, stk. 2, at arealerne
nævnt i stk. 1 omfatter en del af matrikelnummer 1702,
Husum, København, jf. bilag 1 og 5, matrikelnummer 3636,
Husum, København, jf. bilag 2 og 5, og matrikelnummer
3368b, Husum, København, jf. bilag 3 og 5.
Bestemmelsen indeholder en afgrænsning af arealerne,
som er omfattet af lovforslaget. Bilag 1, 2, 3 og 5 omfatter
dels kort med en præcis angivelse af arealerne, dels en nær-
mere angivelse af arealernes koordinater.
Til § 2
Dele af arealerne, som er omfattet af nærværende lovfor-
slag, er dele af den gældende afgørelse vedrørende Utterslev
Mose.
Den vestlige del af arealet, som er en del af matrikelnum-
mer 1702 Husum, København, jf. bilag 1, og den østlige
del af arealet, som er omfattet af matrikelnummer 3368b
Husum, København, jf. bilag 3, er omfattet af afgørelse af
13. juli 2000 om fredning af Utterslev Mose m.v. truffet af
Fredningsnævnet for København.
Om tilstandsændringer fremgår det af § 2, stk. 1, at der
ikke må foretages terrænændringer og ændringer i vegetati-
onsforholdene, med mindre sådanne tilstandsændringer er
umiddelbart tilladt i stk. 2-5 eller tillades eller foretages af
Københavns Kommune som plejemyndighed efter § 4.
Der må ifølge fredningens § 5 ikke opføres bebyggelse
eller etableres andre anlæg, med mindre det umiddelbart er
tilladt i de efterfølgende bestemmelser eller tillades eller
foretages af Københavns Kommune som plejemyndighed
efter § 4.
Det foreslås i § 2, stk. 1, 1. pkt., at afgørelse af 13.
juli 2000 om fredning af Utterslev Mose m.v. truffet af
Fredningsnævnet for København ikke gælder for arealerne,
der omfatter en del af matrikelnummer 1702 Husum, Kø-
benhavn, jf. bilag 1 og 5, og matrikelnummer 3368b Husum,
København, jf. bilag 3 og 5.
Forslaget betyder, at Utterslev Mose-fredningen ikke vil
gælde for de arealer, som er omfattet af lovforslaget. Det
resterende areal vil fortsat være omfattet af fredningsafgø-
relsen.
Arealet, som er omfattet af bestemmelsen, består af den
vestlige del af det samlede areal, som omfatter en del af
matrikelnummer 1702 Husum, København, og den østlige
del, som omfatter hele matrikelnummer 3368b Husum, Kø-
benhavn.
Den foreslåede fravigelse af fredningen vil være
permanent. Det vil være uhensigtsmæssigt, at de ubebyg-
gede arealer mellem de kommende bygninger pålægges
fredningen, som vil kunne vanskeliggøre administration af
området, herunder brug af fællesarealer, evt. til- og påbyg-
ninger, ombygningsprojekter eller renoveringsprojekter.
Bestemmelsen henviser til bilag 1, 3 og 5, som indeholder
21
kort over og koordinater for de arealer, der omfattes af be-
stemmelsen, dvs. arealets afgrænsning.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.1. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til § 3
Det følger af Fingerplan 2019 – landsplandirektiv for ho-
vedstadsområdets planlægning, at den vestlige del af arealet,
som er en del af matrikelnummer 1702 Husum, København,
jf. bilag 1 og 5, og den østlige del af arealet, som er omfattet
matrikelnummer 3368b Husum, København, jf. bilag 3 og 5,
indgår i Fingerplanens afgrænsning af indre grønne kiler og
kystkiler.
Det foreslås i § 3, stk. 1, at arealerne, der omfatter en del
af matrikelnummer 1702 Husum, København, jf. bilag 1 og
5, og matrikelnummer 3368b Husum, København, jf. bilag
3 og 5, udgår af den indre grønne kile, som er afgrænset i
landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning (Fin-
gerplan 2019).
Hermed vil restriktioner for, hvilke dispositioner der må
foretages på arealerne, blive fjernet. Konkret skal kommu-
neplanlægning i de indre grønne kiler og kystkiler navnlig
sikre, at kilearealerne ikke inddrages til byzone, at de forbe-
holdes overvejende almen, ikke bymæssig friluftsanvendel-
se, og at de friholdes for bebyggelse og anlæg til bymæssige
fritidsformål, jf. planlovens § 5 j, stk. 1, nr. 3, og § 18 i
Fingerplan 2019.
Det foreslås i § 3, stk. 2, at de arealer, som udgår af den
indre grønne kile, jf. stk. 1, erstattes med et areal beliggende
i Nordhavnstippen i Københavns Kommune matrikelnum-
mer 6378 Udenbys Klædebo Kvarter, København, jf. bilag 4
og 5.
Bestemmelsen sikrer, at de arealer, der vil udgå af den
grønne kile efter stk.1, bliver erstattet med et areal i Nord-
havnstippen.
Ved den førstkommende revision af landsplandirektiv for
hovedstadsområdets planlægning (Fingerplan 2019) skal det
udgåede areal efter stk. 1 erstattes med det areal, der er
nævnt i 1. pkt., ligesom tilpasningen for så vidt angår de
udgåede arealer vil blive konsekvensrettet.
Til § 4
Det fremgår af naturbeskyttelseslovens § 16, at der ikke
må placeres bebyggelse, campingvogne og lignende eller
foretages beplantning eller ændringer i terrænet inden for en
afstand af 150 m fra søer med en vandflade på mindst 3 ha
og de vandløb, der er registreret med en beskyttelseslinje i
henhold til den tidligere lovgivning.
Det fremgår af naturbeskyttelseslovens § 17, at der ikke
må placeres bebyggelse, campingvogne og lignende inden
for en afstand af 300 m fra skove. For privatejede skove
gælder dette kun, hvis arealet udgør mindst 20 ha sammen-
hængende skov.
Det fremgår af naturbeskyttelseslovens § 18, stk. 1, at der
ikke må foretages ændring i tilstanden af arealet inden for
100 m fra fortidsminder, der er beskyttet efter bestemmel-
serne i museumsloven. Der må ikke etableres hegn, placeres
campingvogne og lignende.
En del af matrikelnummer 1702 Husum, København, jf.
bilag 1 og 5, og hele matrikelnummer 3636 Husum, Køben-
havn, jf. bilag 2 og 5, er omfattet af sø- og åbeskyttelseslin-
jen efter naturbeskyttelseslovens § 16. Inden for beskyttel-
seszonen må der ikke foretages tilplantninger eller ændrin-
ger i terrænet.
En del af matrikelnummer 1702 Husum, København, jf.
bilag 1 og 5, og matrikelnummer 3368b Husum, Køben-
havn, jf. bilag 3 og 5, er omfattet af skovbyggelinjen efter
naturbeskyttelseslovens § 17, hvilket betyder, at der mellem
skoven og skovbyggelinjen ikke må placeres bebyggelse,
f.eks. bygninger.
Der findes fortidsminder syd for den vestlige del af area-
let, som indebærer, at en del af matrikelnummer 1702 Hus-
um, København, jf. bilag 1 og 5, og hele matrikelnummer
3636 Husum, København, jf. bilag 2 og 5, er omfattet af
naturbeskyttelseslovens § 18.
Det foreslås i § 4, stk. 1, at §§ 16 og 18 i lov om naturbe-
skyttelse ikke gælder for arealerne, der omfatter en del af
matrikelnummer 1702 Husum, København, jf. bilag 1 og 5,
og matrikelnummer 3636 Husum, København, jf. bilag 2 og
5.
Det foreslås i § 4, stk. 2, at § 17 i lov om naturbeskyttelse
ikke gælder for arealerne, der omfatter en del af matrikel-
nummer 1702 Husum, København, jf. bilag 1 og 5, og ma-
trikelnummer 3368b Husum, København, jf. bilag 3 og 5.
Forslaget indebærer, at de begrænsninger for anvendelse
af arealerne, der følger af naturbeskyttelseslovens §§ 16-18,
vil blive permanent fjernet med henblik på at skabe mulig-
hed for vedtagelse af en lokalplan og efterfølgende anven-
delse af de af forslaget omfattede arealer til boligformål.
Det betyder også, at der efter etablering af boliger ikke
skal søges om evt. dispensation for så vidt angår anven-
delsen af de af bestemmelsen omfattede arealer til bolig-
formål, herunder administration af bygningerne, evt. til-
og påbygninger, anvendelse af fællesarealer, beplantning el-
ler terrænændringer m.v.
Til § 5
Det foreslås i § 5, stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1.
juli 2024.
22


Fremsat den 25. april 2024 af social- og boligministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)
Forslag
til
Lov om fravigelse af begrænsninger for anvendelsen af dele af arealerne i det
almene boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse i Københavns Kommune
Kapitel 1
Formål og anvendelsesområde
§ 1. Formålet med denne lov er at fravige begrænsninger
for anvendelsen af dele af arealerne i det almene boligom-
råde Tingbjerg/Utterslevhuse, jf. stk. 2, med henblik på at
skabe mulighed for anvendelsen af arealerne til boligformål.
Stk. 2. Arealerne nævnt i stk. 1 omfatter en del af ma-
trikelnummer 1702 Husum, København, jf. bilag 1 og 5,
matrikelnummer 3636 Husum, København, jf. bilag 2 og 5,
og matrikelnummer 3368b Husum, København, jf. bilag 3
og 5.
Kapitel 2
Fravigelse af fredning
§ 2. Afgørelse af 13. juli 2000 om fredning af Utterslev
Mose m.v. truffet af Fredningsnævnet for København gælder
ikke for arealerne, der omfatter en del af matrikelnummer
1702 Husum, København, jf. bilag 1 og 5, og matrikelnum-
mer 3368b Husum, København, jf. bilag 3 og 5.
Kapitel 3
Grøn kile
§ 3. Arealerne, der omfatter en del af matrikelnummer
1702 Husum, København, jf. bilag 1 og 5, og matrikelnum-
mer 3368b Husum, København, jf. bilag 3 og 5, udgår af
den indre grønne kile, som er afgrænset i landsplandirektiv
for hovedstadsområdets planlægning (Fingerplan 2019).
Stk. 2. De arealer, som udgår af den indre grønne kile, jf.
stk. 1, erstattes med et areal beliggende i Nordhavnstippen
i Københavns Kommune matrikelnummer 6378 Udenbys
Klædebo Kvarter, København, jf. bilag 4 og 5.
Kapitel 4
Fravigelse af visse beskyttelseslinjer
§ 4. §§ 16 og 18 i lov om naturbeskyttelse gælder ikke
for arealerne, der omfatter en del af matrikelnummer 1702
Husum, København, jf. bilag 1 og 5, og matrikelnummer
3636 Husum, København, jf. bilag 2 og 5.
Stk. 2. § 17 i lov om naturbeskyttelse gælder ikke for
arealerne, der omfatter en del af matrikelnummer 1702 Hus-
um, København, jf. bilag 1 og 5, og matrikelnummer 3368b
Husum, København, jf. bilag 3 og 5.
Kapitel 5
Ikrafttræden
§ 5. Loven træder i kraft den 1. juli 2024.
Lovforslag nr. L 176 Folketinget 2023-24
Social, Bolig og Ældremin., j.nr. 2024-1643
DH001827
Bilag 1
2
Bilag 2
3
Bilag 3
4
Bilag 4
5
Bilag 5
Koordinaterne til bilag 1-4 (Alle koordinater er i ETRS89 / UTM zone 32N og viser pkt. nr., E
meter og N meter):
Matr.nr. 1702 Husum, København (jf. bilag 1)
A: 718389.470; 6180310.753
B: 718402.342; 6180314.727
C: 718405.358; 6180315.088
D: 718408.304; 6180314.360
E: 718409.632; 6180313.612
F: 718414.663; 6180309.911
G: 718419.451; 6180305.901
H: 718423.979; 6180301.598
I: 718428.228; 6180297.019
J: 718432.181; 6180292.183
K: 718434.910; 6180288.940
L: 718437.922; 6180285.959
M 718440.960; 6180283.457
N 718455.400; 6180266.500
O 718445.700; 6180254.900
P 718439.500; 6180244.500
Q 718431.600; 6180225.100
R 718430.065; 6180216.199
S 718452.019; 6180216.561
T 718453.300; 6180225.600
U 718458.600; 6180238.800
V 718466.300; 6180248.900
W 718474.350; 6180256.847
X 718473.318; 6180252.847
Y 718466.658; 6180225.064
6
Z 718464.765; 6180217.611
AA: 718415.586; 6180256.195
AB: 718375.400; 6180273.556
AC: 718356.827; 6180238.311
AD: 718407.374; 6180215.825
AE: 718457.146; 6180216.645
AF: 718411.486; 6180218.675
AG: 718428.060; 6180219.885
AH: 718375.521; 6180431.018
AI: 718391.515; 6180461.359
AJ: 718468.372; 6180389.701
Matr.nr. 3636 Husum, København (jf. bilag 2)
A: 718473.318; 6180252.847
B: 718474.908; 6180252.755
C: 718501.590; 6180243.170
D: 718508.903; 6180263.108
E: 718508.113; 6180264.546
F: 718703.746; 6180192.110
G: 718703.411; 6180192.102
H: 718686.279; 6180091.624
I: 718686.007; 6180091.752
J: 718669.761; 6180099.437
K: 718620.372; 6180120.487
L: 718561.428; 6180142.430
M: 718543.834; 6180194.115
N: 718512.251; 6180224.244
O: 718464.765; 6180217.611
P: 718468.372; 6180232.468
Q: 718492.496; 6180221.734
7
Matr.nr. 3368b Husum, København (jf. bilag 3)
A: 719152.674; 6180136.662
B: 719154.142; 6180136.582
C: 719193.590; 6180134.491
D: 719277.117; 6180130.246
E: 719292.912; 6180129.663
F: 719314.501; 6180130.692
G: 719333.135; 6180132.532
H: 719352.306; 6180135.912
I: 719369.019; 6180140.160
J: 719380.750; 6180143.643
K: 719380.862; 6180143.370
L: 719383.565; 6180136.767
M: 719383.622; 6180136.614
N: 719369.911; 6180131.093
O: 719359.431; 6180127.653
P: 719345.314; 6180123.674
Q: 719331.829; 6180120.771
R: 719316.956; 6180117.315
S: 719291.848; 6180112.586
T: 719275.966; 6180110.157
U: 719256.433; 6180107.840
V: 719238.217; 6180105.898
W: 719217.509; 6180105.346
X: 719195.149; 6180103.658
Y: 719186.774; 6180104.518
Z: 719151.050; 6180104.138
AA: 719150.628; 6180105.578
AB: 719147.743; 6180108.047
AC: 719147.510; 6180109.107
8
AD: 719149.137; 6180120.291
AE: 719151.602; 6180129.732
Matr.nr. 6378 Udenbys Klædebo Kvarter, København (jf. bilag 4)
A: 727069.096; 6180903.802
B: 726868.812; 6181022.596
C: 726826.223; 6180870.013
D: 726887.783; 6180845.164
E: 726861.436; 6180751.259
F: 727269.093; 6180622.263
G: 727332.125; 6180751.284
H: 727091.097; 6180892.633
9
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Fravigelse af fredning
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.2. Grøn kile
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.3. Fravigelse af visse beskyttelseslinjer
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s Verdensmål
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Klimamæssige konsekvenser
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
10. Forholdet til EU-retten
10.1. VVM-direktivet
10.2. Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne
10.3. Århus-konventionen
10.4. Vandrammedirektivet
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
12. Sammenfattende skema
1. Indledning
I udviklingsplanen for det almene boligområde Ting-
bjerg/Utterslevhuse i Københavns Kommune, som den da-
værende transport-, bygnings- og boligminister efter opbak-
ning fra partierne bag parallelsamfundskredsen (Venstre,
Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Socialdemo-
kratiet, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti) god-
kendte i september 2019, er det forudsat, at der skal bygges
flere private boliger, og at området skal integreres med
den omkringliggende by gennem en ny vejforbindelse til
Bystævneparken i Husum.
Udviklingsplanens formål er at nedbringe andelen af al-
mene familieboliger til 40 pct. af det samlede antal boliger i
området. Realiseringen af planen forudsætter bl.a. opførelse
af ca. 260 private boliger langs Ruten.
Arealerne er på nuværende tidspunkt omfattet af en række
begrænsninger for arealanvendelsen, som medfører, at der
ikke kan bygges på arealerne. Der er tale om Utterslev Mo-
se-fredningen, visse beskyttelseslinjer i lov om naturbeskyt-
telse (herefter naturbeskyttelsesloven) samt indre grøn kile i
Fingerplan 2019.
Københavns Kommune har vurderet, at det ikke vil være
muligt at få fraveget begrænsninger for arealanvendelsen
og opnå nødvendige dispensationer, hvis arealet skal anven-
des til boligformål. Derfor har Københavns Kommune rettet
henvendelse til Social-, Bolig- og Ældreministeriet for ved
lov at få fraveget de begrænsninger for arealanvendelsen,
der fremgår af fredningsafgørelse, naturbeskyttelsesloven og
Fingerplan 2019.
Lovforslaget skal skabe mulighed for, at arealerne i den
sydlige del af Tingbjerg mod Vestvolden samt et mindre
areal mellem boldbanerne og Ruten mod Hillerødmotorve-
jen/Hareskovvej kan anvendes til boligformål med henblik
på at realisere parallelsamfundsaftalen. Dette forudsætter,
at dele af Utterslev Mose-fredningen fraviges, ligesom åbe-
skyttelseslinjen, skovbyggelinjen og fortidsmindebeskyttel-
seslinjen efter naturbeskyttelsesloven skal fraviges.
Dele af arealerne skal desuden udgå af Fingerplan 2019,
hvor de er afgrænset som indre grønne kiler. Københavns
Kommune skal dog til gengæld indskyde erstatningsarealer
beliggende i Nordhavnstippen. Erstatningsarealerne indar-
bejdes i afgrænsningen af indre grønne kiler ved førstkom-
mende revision af Fingerplan 2019.
Lovforslaget giver ikke hjemmel til at igangsætte byggeri
på arealerne. Forud for igangsættelse af byggeri vil der så-
ledes skulle indhentes de tilladelser fra relevante myndighe-
der, som følger af gældende lovgivning. Efter lovforslagets
vedtagelse skal Københavns Kommune udarbejde det nød-
10
vendige plangrundlag efter de gældende regler herom. Lov-
forslaget vil ikke ændre på disse regler.
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med forslag til lov
om anlæg af ny vejforbindelse mellem Tingbjerg og Hus-
um i Københavns Kommune, som samtidig fremsættes i
Folketinget. Begge lovforslags vedtagelse er nødvendige
for at kunne gennemføre udviklingsplanen for det almene
boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse, herunder at opfylde
almenboliglovens krav om at nedbringe andelen af almene
familieboliger til højst 40 pct. af alle boliger i det pågælden-
de boligområde.
2. Lovforslagets baggrund
Den 9. maj 2018 indgik den daværende regering (Venst-
re, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og So-
cialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti
aftale om initiativer på boligområdet, der modvirker paral-
lelsamfund.
Formålet med indsatsen mod parallelsamfund er at be-
kæmpe utryghed, kriminalitet og integrationsproblemer i
Danmark ved at sætte ind i de områder, hvor parallelsam-
fund trives med henblik på at forandre områderne fysisk,
socialt og ressourcemæssigt. Indsatsen tager udgangspunkt
i gennemgribende fysiske forandringer af området med hen-
blik på at integrere området i det omgivende samfund.
Et af de væsentligste problemer i omdannelsesområder
er en for ensidig boligsammensætning. Områderne, der pri-
mært består af almene familieboliger, er tydeligt afgrænset
fra det omkringliggende samfund. Derfor er målet en ændret
beboersammensætning, blandede boligformer og en bedre
sammenhæng til den omgivende by.
Aftale af 9. maj 2018 blev udmøntet ved lov nr. 1322 af
27. november 2018 om ændring af lov om almene boliger
m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje (Nye kri-
terier for udsatte boligområder og ghettoområder, initiativer
til udvikling eller afvikling af ghettoområder, skærpelse af
anvisnings- og udlejningsregler, ophævelse af lejekontrakt
på grund af kriminalitet m.v.).
Det almene boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse blev i
2018 udpeget som omdannelsesområde efter § 61 a, stk. 4, i
lov om almene boliger m.v.
Et omdannelsesområde er fysisk sammenhængende matri-
kelnumre, som i 2010 var ejet af almene boligafdelinger og
havde sammenlagt mindst 1.000 beboere, hvor andelen af
indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande i fem år
i træk overstiger 50 pct., samtidig med, at området opfylder
mindst to ud af fire kriterier, der handler om beboernes
beskæftigelse, kriminalitet, indkomst og uddannelse.
Tingbjerg er en stor almen boligbebyggelse tegnet af
arkitekt og byplanlægger Steen Eiler Rasmussen i samar-
bejde med landskabsarkitekt C. Th. Sørensen i 1950. By-
delen blev udtænkt som en by i byen med egen skole,
kirke, institutioner og butiksstrøg. Bebyggelsen er opført i
årene 1956-1975 som en parkbebyggelse med boligblokke
i 3-etager, små rækkehuse i en etage samt et enkelt høj-
hus på 12-etager. Områdets arkitektur er kendetegnet ved
den åbne karréstruktur med grønne haverum samt ved det
sammenhængende materialevalg i gule mursten med hvide
skodder. Husene er bygget omkring grønne varierende ha-
verum. I haverummene, som er offentlig tilgængelige med
store grønne plæner, er der indrettet legepladser og opholds-
arealer. Arealerne er omkranset af træbeplantning.
Det følger af § 168 a i lov om almene boliger m.v.,
at den almene boligorganisation og kommunalbestyrelsen
i fællesskab skal udarbejde en udviklingsplan for et områ-
de, som opfylder betingelserne i almenboliglovens § 61 a,
stk. 4. Den fælles udviklingsplan skal have som sit mål
inden den 1. januar 2030 at nedbringe andelen af almene
familieboliger til højst at udgøre 40 pct. af alle boliger i det
pågældende omdannelsesområde.
Det bemærkes, at forpligtigelsen om, at andelen af almene
familieboliger skal nedbringes til højst 40 pct., ikke vil kun-
ne ændres af, at boligområdet ikke længere opfylder betin-
gelserne for et omdannelsesområde. Forpligtigelsen gælder
således indtil den er opfyldt. Formålet er dels at sikre opfyl-
delse af en udviklingsplans mål om nedbringelse af andelen
af almene familieboliger, dels at fastholde en positiv udvik-
ling med henblik på en vedvarende omdannelse af de mest
belastede boligområder til attraktive boligområder med en
blandet bolig- og beboersammensætning.
Det store fortætningspotentiale i og omkring Tingbjerg,
som kan medvirke til at skabe en markant forandring og
samtidig styrke sammenhængen til den omkringliggende
by, er herefter søgt udnyttet i udviklingsplanen for Ting-
bjerg/Utterslevhuse. Udviklingsplanen bruger således for-
tætning som det primære greb i udviklingen af området, idet
det vurderes, at en blandet beboersammensætning vil skabe
et mere mangfoldigt boligområde, hvilket vil være med til at
sikre, at området også er attraktivt i fremtiden.
Den 10. september 2019 godkendte den daværende trans-
port-, bygnings- og boligminister udviklingsplan for Ting-
bjerg/Utterslevhuse, som bl.a. forudsætter opførelse af ca.
260 private boliger i den sydlige del af Tingbjerg og langs
Ruten.
Disse boliger skal ifølge udviklingsplanen opføres på
arealer, der dels er beskyttet af Utterslev Mose-fredningen,
dels indgår i den grønne kile udlagt i bekendtgørelse om
hovedstadsområdets planlægning (Fingerplanen). Desuden
er arealerne omfattet af åbeskyttelseslinjen, fortidsmindebe-
skyttelseslinjen og skovbyggelinjen efter naturbeskyttelses-
lovens regler herom.
Københavns Kommune har i forbindelse med realiserin-
gen af udviklingsplanen vurderet, at det vil være i strid med
formålsbestemmelserne i de respektive beskyttelser, frednin-
ger og udpegninger at anvende arealerne til boligformål, og
at der sandsynligvis ikke ville kunne opnås dispensation fra
ovennævnte lovbestemmelser.
Såfremt udviklingsplanen skal kunne realiseres i sin nu-
værende form, vil det således forudsætte lovændring, som
vil fjerne ovennævnte begrænsninger for anvendelsen af
arealerne til boligformål.
11
Københavns Kommune har derfor sendt anmodning her-
om til Social-, Bolig- og Ældreministeriet.
Det bemærkes, at ressortansvaret for sager vedrørende
indsatsen mod parallelsamfund i dag ligger hos Social-,
Bolig- og Ældreministeriet, jf. kongelig resolution af 15.
december 2022.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Fravigelse af fredning
3.1.1. Gældende ret
Dele af arealerne, som er omfattet af nærværende lovfor-
slag, er dele af den gældende fredningsafgørelse vedrørende
Utterslev Mose.
Den vestlige del af arealet, som er en del af matrikelnum-
mer 1702 Husum, København, jf. bilag 1, og den østlige
del af arealet, som er omfattet af matrikelnummer 3368b
Husum, København, jf. bilag 3, er omfattet af afgørelse af
13. juli 2000 om fredning af Utterslev Mose m.v. truffet af
Fredningsnævnet for København.
Det er ifølge afgørelsens § 1 fredningens formål at sikre
området som parkområde, at opretholde og muliggøre en
forbedring af områdets biologiske, landskabelige og rekrea-
tive værdier under hensyntagen til den historiske baggrund
for områdets nuværende udformning, at fastholde og regule-
re almenhedens ret til færdsel i området og dets anvendelse
til fritidsformål og at sikre området som en del af det regi-
onale system af grønne områder, specielt sammenhængen
med Vestvolden og med Hjortespringskilens grønne områ-
der.
Om tilstandsændringer fremgår det af § 2, stk. 1, at der
ikke må foretages terrænændringer og ændringer i vegetati-
onsforholdene, med mindre sådanne tilstandsændringer er
umiddelbart tilladt i stk. 2-5 eller tillades eller foretages af
Københavns Kommune som plejemyndighed efter § 4.
Der må ifølge fredningens § 5 ikke opføres bebyggelse
eller etableres andre anlæg, medmindre det umiddelbart er
tilladt i de efterfølgende bestemmelser eller tillades eller
foretages af Københavns Kommune som plejemyndighed
efter § 4.
Fredningsnævnet kan efter naturbeskyttelseslovens § 50,
stk. 1, 1. pkt., meddele dispensation fra en foreslået eller
fastsat fredningsbestemmelse, når det ansøgte ikke vil stride
mod fredningens formål.
3.1.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Kravet om, at andelen af almene familieboliger skal ned-
bringes til maksimalt 40 pct. af alle boliger i det pågældende
omdannelsesområde, kan der ikke dispenseres fra i forhold
til Tingbjerg/Utterslevhuse, da dette ikke opfylder betingel-
serne i almenboliglovens § 168 a, stk. 3 eller 4. Tingbjerg
er i Kommuneplan 2019 udpeget som et bevaringsværdigt
kulturmiljø, og bebyggelsen er udpeget som bevaringsvær-
dig. Det indebærer, at nybyggeri skal tilpasse sig til de eksi-
sterende bygninger og underordne sig i højden og volumen.
Derudover har Borgerrepræsentationen besluttet, at der i
udgangspunktet ikke skal rives boliger ned i det almene bo-
ligområde Tingbjerg/Utterslevhuse, da der mangler boliger
i København. Tilsvarende er det vurderet, at afhændelse af
dele af de almene boliger ikke vil være hensigtsmæssig på
grund af kommunens behov for at opretholde antallet af
billige boliger.
Det er i kommunen ligeledes vurderet, at det ikke vil være
givtigt for Tingbjerg at ommærke et meget højt antal almene
familieboliger til ældre- og ungdomsboliger, da målsætnin-
gen for Tingbjerg er, at der skal skabes en blandet bydel med
forskellige boligformer.
Endvidere forudsætter opfyldelse af kravet om maksimalt
40 pct. almene familieboliger, at der sker en udvidelse af
Tingbjerg/Utterslevhuse, således at Bystævneparken i Hus-
um og Tingbjerg/Utterslevhuse bliver til en integreret bydel,
hvilket forudsætter etablering af en ny vejforbindelse mel-
lem de to områder. Boligerne, som ønskes opført, vil ligge
på begge sider af den nye vejforbindelse langs Ruten. De
vil således bringe Tingbjerg og Bystævneparken i Husum
tættere sammen.
Det vurderes, at det ikke vil være muligt at opnå dispen-
sation fra fredningsnævnet, som vil muliggøre etablering af
boliger, idet det vil være i strid med fredningens formål.
Fredninger er det mest vidtgående instrument til varig
beskyttelse af flora og fauna, landskaber, kulturspor, natur-
videnskabelige og undervisningsmæssige værdier. Fredning
er forbeholdt de unikke steder af national betydning, og en
fravigelse for et område, hvor der ikke er sket ændringer
eller ligger fejl bag fredningen, vil derfor forudsætte, at der
er tungtvejende samfundsmæssige hensyn bag en fravigel-
se. Det sker derfor yderst sjældent, at en fredning fraviges
helt eller delvist af fredningsnævnet eller Miljø- og Fødeva-
reklagenævnet.
Fravigelse af fredningen er en forudsætning for at anvende
arealerne til boligformål, som det er forudsat i den godkend-
te udviklingsplan for Tingbjerg.
Da arealet omfattet af lovforslagets § 1, stk. 1, foreslås
anvendt til etablering af boliger, findes det nødvendigt, at
fredningen, som dele af arealet er omfattet af, dvs. den
vestlige del af arealet, som er en del af matrikelnummer
1702 Husum, København, jf. bilag 1 og 5, og den østlige
del af arealet, som er omfattet af matrikelnummer 3368b
Husum, København, jf. bilag 3 og 5, ikke skal gælde for de
pågældende arealer.
Arealerne vil dermed ikke være omfattet af fredningsbe-
stemmelserne. Derimod vil lovforslaget ikke påvirke den
resterende del af de arealer, hvor fredningen gælder.
Hvis dele af fredningen ikke fraviges, vil det indebære,
at udviklingsplanens forudsætning vedrørende opførelse af
ca. 260 boliger ikke vil kunne blive opfyldt. Det vil betyde,
at opfyldelsen af udviklingsplanens mål om nedbringelse
af andel af almene familieboliger til 40 pct. vil kræve en
revision af planen. Dette vil ikke alene væsentligt forsinke
12
gennemførelsen af udviklingsplanen, men samtidig medføre
en risiko for, at målet ikke kan opnås uden væsentlige æn-
dringer af udviklingsplanen og ændring af strategien, der
ligger bag udviklingsplanen.
Det bemærkes i den forbindelse, at kommunen allerede
har vurderet alternative løsninger (f.eks. nedrivning eller
salg af almene boliger), men ikke fundet disse værktøjer
hensigtsmæssige, bl.a. henset til boligsituationen i kommu-
nen, ligesom det vurderes, at det ville være meget vanskeligt
at få en ny udviklingsplan igennem de relevante beslutnings-
fora, herunder boligorganisationer m.v. En ny udviklings-
plan, som kun vil fokusere på evt. salg og nedrivninger
inden for Tingbjerg, vil ikke bidrage til skabelsen af en ny
bydel med Tingbjerg og Bystævneparken som en helhed.
Derfor foreslås det, at afgørelse af 13. juli 2000 om fred-
ning af Utterslev Mose m.v. truffet af Fredningsnævnet for
København ikke gælder for de arealer, der omfatter en del
af matrikelnummer 1702 Husum, København, jf. bilag 1 og
5, og matrikelnummer 3368b Husum, København, jf. bilag 3
og 5.
Den foreslåede fravigelse af Utterslev Mose-fredningen
vurderes ikke at ville skabe en præcedens i forhold til andre
udviklingsplaner eller eventuelle byudviklingsplaner. Der
foreligger i nærværende lovforslag det tungtvejende sam-
fundsmæssige hensyn, der begrunder fravigelsen af frednin-
gen. Lovforslaget handler ikke om at fravige fredninger med
henblik på at bygge boliger. Det handler om at sikre imple-
mentering af udviklingsplanen, som udmønter parallelsam-
fundslovgivningen og som nyder en bred politisk opbakning
i Folketinget. De hensyn, der ligger bag parallelsamfunds-
lovgivningen, anses for at være tungtvejende samfundsmæs-
sige hensyn. ¬
3.2. Grøn kile
3.2.1. Gældende ret
Det følger af Fingerplan 2019 – landsplandirektiv for ho-
vedstadsområdets planlægning, at den vestlige del af arealet,
som er en del af matrikelnummer 1702 Husum, København,
jf. bilag 1 og 5, og den østlige del af arealet, som er omfattet
af matrikelnummer 3368b Husum, København, jf. bilag 3 og
5, indgår i Fingerplanens afgrænsning af indre grønne kiler
og kystkiler.
Det betyder, at der er restriktioner for, hvilke dispositioner
der må foretages på arealerne. Konkret skal kommuneplan-
lægning i de indre grønne kiler og kystkiler navnlig sikre,
at kilearealerne ikke inddrages til byzone, at de forbeholdes
overvejende almen, ikke bymæssig friluftsanvendelse, og at
de friholdes for bebyggelse og anlæg til bymæssige fritids-
formål, jf. planlovens § 5 j, stk. 1, nr. 3, og Fingerplan 2019
§ 18.
3.2.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Opførelse af boliger på arealet omfattet af lovforslaget
forudsætter, at den vestlige del af arealet, som er en del af
matrikelnummer 1702 Husum, København, jf. bilag 1 og
5, og den østlige del af arealet, som er omfattet af matrikel-
nummer 3368b Husum, København, jf. bilag 3 og 5, udgår
af afgrænsningen af indre grønne kiler i Fingerplan 2019.
Det foreslås, at arealerne skal udgå af de indre grønne
kiler og kystkiler mod, at Nordhavnstippen indgår i de indre
grønne kiler. Arealerne udtages af de indre grønne kiler og
kystkiler, der er afgrænset i Fingerplan 2019 - landsplandi-
rektiv for hovedstadsområdets planlægning.
Nordhavnstippen er et ca. 9,6 ha stort naturområde, ejet af
By &Havn, beliggende i det ydre Nordhavn. Området er et
gammelt opfyldningsområde, der er præget af, at der løben-
de er fyldt op med forskellige materialer. Området fremstår
derfor råt og mange steder kan man se rester af materia-
let, herunder f.eks. armeringsjern. Området har henligget
uforstyrret i en længere periode, hvorfor det i dag fremstår
som et grønt rekreativt område. Området fremstår med bu-
skadser, grønne områder med højt græs og to søer. Dele af
området afgræsses af får.
Nordhavnstippen er i dag udlagt til havneformål. Det
samme er gældende for det resterende areal i Nordhavn, der
endnu ikke er planlagt. Dette med udtagelse af det område,
der ved lov er udlagt til Naturpark Nordhavn. Nordhavns-
tippen har, som de omkringliggende arealer i Nordhavn,
indgået i By & Havns strukturplaner for området, herunder
har der tidligere været planer om byggeri på området.
By & Havn har udtrykt ønske om, at Københavns Kom-
mune overtager ejerskab og derved driften af området. En
udpegning af Nordhavnstippen som erstatningsareal for de
arealer, der er omfattet af lovforslagets § 1 og vil udgå af
den indre grønne kile, vil derfor resultere i, at der tilføres et
nyt rekreativt område til Københavns Kommune, som er ca.
4 gange større, end det område, der tages ud af den indre
grønne kile samtidig med, at det nye areal fremover sikres
som grønt areal.
En udpegning af Nordhavnstippen sikrer dermed de kva-
liteter, som arealet allerede rummer, ligesom Københavns
Kommune har oplyst, at de forventer at udvikle området
rekreativt med henblik på, at det kan indgå i de samlede
rekreative forbindelser igennem Nordhavn.
Udpegningen vil således ikke alene sikre et stort grønt
areal, som ikke vil kunne byudvikles. Det vil også på grund
af områdets placering i umiddelbar forlængelse af den frem-
tidige Naturpark Nordhavn give mulighed for at området
indtænkes som en del af de samlede rekreative tilbud i
Nordhavn.
Inddragelsen af Nordhavnstippen i Fingerplanens indre
grønne kiler sker ved førstkommende revision af Fingerplan
2019.
3.3. Fravigelse af visse beskyttelseslinjer
3.3.1. Gældende ret
I naturbeskyttelseslovens §§ 16, 17 og 18 er der fastsat
følgende bygge- og beskyttelseslinjer: sø- og åbeskyttelses-
13
linjen (§ 16), skovbyggelinjen (§ 17) og fortidsmindebeskyt-
telseslinjen (§ 18).
Formålet med naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyt-
telseslinjer har siden de første naturfredningslove været at
medvirke til beskyttelse af landskabet og det åbne land og
de særlige landskabselementer, som de vedrører og - for
skove, søer og vandløb - at varetage naturbeskyttelseshen-
syn ved beskyttelse af arealerne som levested og sprednings-
korridor for plante- og dyreliv. Nogle har samtidig til formål
at varetage kulturhistoriske hensyn.
Det fremgår af naturbeskyttelseslovens § 16, at der ikke
må placeres bebyggelse, campingvogne og lignende eller
foretages beplantning eller ændringer i terrænet inden for en
afstand af 150 m fra søer med en vandflade på mindst 3 ha
og de vandløb, der er registreret med en beskyttelseslinje i
henhold til den tidligere lovgivning.
Naturbeskyttelseslovens § 16, stk. 1, er en forbudsbestem-
melse, der suppleres af en række undtagelser i stk. 2 og stk.
3.
Hovedformålet med sø- og åbeskyttelseslinjen er at sikre
søer som værdifulde landskabselementer og som levesteder
og spredningskorridorer for plante- og dyreliv.
Det fremgår af naturbeskyttelseslovens § 17, at der ikke
må placeres bebyggelse, campingvogne og lignende inden
for en afstand af 300 m fra skove. For privatejede skove
gælder dette kun, hvis arealet udgør mindst 20 ha sammen-
hængende skov.
Naturbeskyttelseslovens § 17, stk. 1, er en forbudsbestem-
melse, der suppleres af en række undtagelser i stk. 2.
Skovbyggelinjen har til formål at sikre skovenes værdi
som landskabselementer samt at opretholde skovbrynene
som værdifulde levesteder for plante- og dyreliv.
Det fremgår af naturbeskyttelseslovens § 18, stk. 1, at der
ikke må foretages ændring i tilstanden af arealet inden for
100 m fra fortidsminder, der er beskyttet efter bestemmel-
serne i museumsloven. Der må ikke etableres hegn, placeres
campingvogne og lignende.
Fortidsmindebeskyttelseslinjen har til formål at sikre for-
tidsmindernes værdi som landskabselementer. Både den ge-
nerelle betydning af fortidsminderne i landskabsbilledet,
indsyn til og udsyn fra fortidsmindernes skal sikres med
bestemmelsen. Samtidig skal bestemmelsen sikre de arkæo-
logiske lag i området omkring fortidsminderne, idet der ofte
er særlig mange kulturhistoriske levn i områderne tæt ved de
fredede fortidsminder.
3.3.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Reglerne i naturbeskyttelseslovens §§ 16, 17 og 18 udgør
begrænsninger for anvendelse af arealerne, der fremgår af
lovforslagets § 1, stk. 2, til boligformål.
En del af matrikelnummer 1702 Husum, København, jf.
bilag 1 og 5, og matrikelnummer 3636 Husum, København,
jf. bilag 2 og 5, er omfattet af en åbeskyttelseslinje efter
naturbeskyttelseslovens § 16.
En del af matrikelnummer 1702 Husum, København, jf.
bilag 1 og 5, og matrikelnummer 3368b Husum, Køben-
havn, jf. bilag 3 og 5, er omfattet af en skovbyggelinje efter
naturbeskyttelseslovens § 17.
En del af matrikelnummer 1702 Husum, København, jf.
bilag 1 og 5, og matrikelnummer 3636 Husum, København,
jf. bilag 2 og 5, er omfattet af en fortidsmindebeskyttelses-
linje efter naturbeskyttelseslovens § 18.
Anvendelse af arealerne omfattet af lovforslagets § 1, stk.
2, forudsætter således en dispensation fra naturbeskyttelses-
lovens §§ 16, 17 og 18 om henholdsvis en åbeskyttelses-
linje, en skovbyggelinje og en fortidsmindebeskyttelseslin-
je. Disse linjer er tidligere blevet reduceret.
Miljø og Fødevareklagenævnets praksis i tilfælde, hvor
der allerede er foretaget en reduktion af en beskyttelseslin-
je, er, at der som udgangspunkt er gjort endeligt op med
muligheden for byggeri m.v. på det beskyttede areal, og
at kommunen kun i meget særlige tilfælde vil kunne opnå
dispensation fra den tidligere reducerede linje.
Københavns Kommune har vurderet, at det ikke ville
være muligt at opnå dispensation efter naturbeskyttelseslo-
vens regler herom med henblik på at sikre opførelse af boli-
ger. Derfor er det nødvendigt, at ovennævnte bestemmelser
ikke gælder for så vidt angår ovennævnte matrikler.
Det foreslås derfor, at naturbeskyttelseslovens §§ 16, 17
og 18 ikke gælder for de af lovforslaget omfattede arealer,
jf. det foreslåede § 1, stk. 2, med henblik på at sikre forud-
sætninger for anvendelse af arealerne til boligformål.
Den øvrige plan-, natur- og miljølovgivning m.v. vil fort-
sat gælde for udarbejdelse af en lokalplan og opførelse af
boliger i det omfang, disse regler ikke udtrykkeligt er frave-
get ved denne lov eller i medfør af anden lov. Det forhold, at
den almindelige lovgivning fortsat gælder, betyder, at der vil
skulle træffes konkrete afgørelser om tilladelser og godken-
delser. De kompetente myndigheder har fortsat tilsynskom-
petencen, for så vidt angår de bestemmelser, som ikke er
fraveget, og det kan ikke udelukkes, at der vil blive meddelt
påbud, forbud m.v. vedrørende overholdelsen af de afgørel-
ser eller den direkte gældende lovgivning, som fortsat finder
anvendelse på planlægningen med efterfølgende opførelse af
boligbyggeriet.
Fravigelsen vil være af permanent karakter, idet anvendel-
se af arealerne til boligformål vil gøre det uhensigtsmæssigt
at reetablere de omfattede beskyttelseslinjer i et boligområ-
de, som vil kunne medføre problemer med administration af
området.
4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s Verdensmål
Projektet har ikke direkte positive eller negative konse-
kvenser i forhold til opfyldelse af FN´s Verdensmål, da
lovforslaget ikke vil give tilladelse til opførslen af ca. 260
boliger. Det ændrer kun områdets juridiske status og fjerner
barrierer, der står i vejen for udarbejdelse af en lokalplan,
der skal muliggøre opførsel af ca. 260 boliger.
14
Forslaget kan dog have indirekte konsekvenser for ver-
densmål nummer 11 Bæredygtige byer og lokalsamfund,
herunder positive konsekvenser for delmål nr. 11.1., som
handler om, at alle sikres adgang til egnede og sikre boliger
til en overkommelig pris med adgang til grundlæggende
tjenesteydelser, og negative konsekvenser for delmål 11.4
om at indsatsen for at beskytte og bevare verdens kultur- og
naturarv skal styrkes.
5. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konse-
kvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige.
Principperne om digitaliseringsklar lovgivning er iagttaget
og vurderes ikke at være relevante i forhold til lovforslagets
enkelte dele.
Lovforslaget har ikke implementeringskonsekvenser.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomisk og admini-
strative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse-
kvenser for borgerne.
8. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konse-
kvenser.
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Københavns Kommune har udarbejdet Kortlægning og
konsekvensvurdering vedrørende natur- og kulturelle værdi-
er i Tingbjerg i forbindelse med realisering af gældende
udviklingsplan for Tingbjerg/Utterslevhuse, Amphi Consult
v. Lars Briggs, september 2022.
Idet udarbejdelse af en lokalplan og opførslen af byggeriet
vil ske i forbindelse med etablering af en ny vejforbindelse
mellem Tingbjerg og Husum i Københavns Kommune på
baggrund af en anlægslov, som fremsættes samtidig med
nærværende lovforslag, er der udarbejdet Vurdering af de
kumulative effekter ved etablering af den nye vejforbindel-
se, mellem Tingbjerg og Husum, samtidig med opførslen af
byggeri på udpegede områder i Tingbjerg (Amphi Consult
v. Lars Briggs, September 2023).
Det bemærkes, at både kortlægningen og vurderingen af
de kumulative effekter kun er sket med henblik på at sikre
et bedre beslutningsgrundlag, når Folketinget skal forholde
sig til lovforslaget. De almindelige lovpligtige miljøunder-
søgelser, som skal foretages i forbindelse med udarbejdelse
af en lokalplan og etablering af boligbyggeri, skal fortsat
foretages. Med nærværende lovforslag dispenseres ikke fra
de regler, der gælder for lokalplanlægningen. De skal såle-
des fortsat overholdes. Tilsvarende skal der foretages miljø-
mæssige vurderinger, der i almindelighed skal foretages i
forbindelse med udarbejdelse af en lokalplan og opførsel af
boliger.
Lovforslaget vil ikke give tilladelse til opførslen af ca. 260
boliger. Det ændrer kun områdets juridiske status og fjerner
barrierer, der står i vejen for udarbejdelse af en lokalplan,
der skal muliggøre opførsel af ca. 260 boliger.
I det følgende angives en opsummering af den del af
kortlægningen, der vedrører naturværdier.
Placeringen for det skitserede nybyggeri i delområde 1
(dele af matrikelnummer 1702 Husum, København, og hele
matrikelnummer 3306 Husum, København) og delområde 2
(matrikelnummer 3368b Husum, København) ligger oveni
de habitater, som er kortlagt som værdifulde for områdets
padder og flagermus. I delområde 1 drejer det sig især om
arealerne mod øst og vest med højt græs, krat og tæt skov,
hvor der blev registreret den højeste aktivitet af fourageren-
de flagermus.
Etablering af boliger vil have en negativ indflydelse på
natur-, plante og dyreliv i projektområdet, idet arealet til
natur vil blive reduceret. Herudover vil den øgede aktivitet
som følge af anlægsfasen og senere driftsfasen med flere
mennesker, der bruger områderne til fods, cykel og i bil,
også spille en rolle.
Det gælder også for delområde 2, at placering af nybygge-
ri i skovbevoksningen vil fragmentere ledelinjen og fourage-
ringsmulighederne for flagermus og padder i området.
Det vurderes dog, at flagermusene, der blev registreret,
samt de padder, der formodentligt bruger området til foura-
gering og midlertidigt rastested, vil kunne tilpasse sig og
søge føde- og rastemuligheder andetsteds i nærområderne,
der byder samme muligheder og naturkvalitet som i dette
område. De registrerede planter i området, er almindelige
og vil genetablere sig hurtigt igen på arealerne, men det er
vigtigt, at der sikres høj naturkvalitet i de nye habitater.
Det bør tilstræbes at bevare dele af de eksisterende natur-
typer i områderne i dag ved at placere byggeri så vidt mu-
ligt udenom de eksisterende træbevoksninger. Der blev ikke
registreret rastende bilag IV-arter i delområderne, men der
foreslås afværgeforanstaltninger for de fouragerende arter i
området.
Samlet vurderes anlægs- og driftsfasen at have en mode-
rat eller mindre påvirkning på natur-, plante og dyreliv i
projektdelområderne.
For så vidt angår kortlægning af kulturelle værdier, frem-
går det af kortlægningen, at den nye vejforbindelse, der skal
anlægges over Vestvolden og kommer til at gennemskære
den vestlige del af delområde 1, vil dominere oplevelsen
af landskabet og byrummet væsentligt for brugerne. Dette
projekt har en kumulativ effekt på projektet i delområde 1
og vil yderligere påvirke naturoplevelsen og den rekreative
værdi i området. Dog er det planen, at vejanlægget skal af-
15
skærmes af skov, terræn og underbeplantning, for at dæmpe
dets dominans i landskabet.
Det fremgår af lokalplanen 609 for Tingbjerg, at place-
ringen og udformningen af det kommende nybyggeri skal
respektere og videreføre disponeringen af bygningskroppe i
en karréstruktur samt at den skal være i samme formsprog
og materialevalg, som det oprindelige byggeri (Københavns
Kommune, 2019B). For delområde 1 må man derfor forven-
te, at byggeriet forsøges placeret i en karréstruktur. Dette
ville dog betyde, at den eksisterende, sammenhængende be-
voksning samt den visuelle og fysiske forbindelse til Vest-
volden bliver afskåret.
Kommuneplanrammen for området muliggør lokalplan-
lægning af byggeri i op til 30 m højde. Byggeri i op til
30 m højde vil stride imod skalaen og kvaliteten af det
grønne byrum, som anbefales. Såfremt man ikke udnytter
kommuneplanens mulighed for at lokalplanlægge for bygge-
ri i op til 30 m og byggeriet i øvrigt understøtter de kortlagte
kulturarvsværdier samt bliver placeret, så der opstår luft og
sigtelinjer til Vestvolden, vil projektet vurderes til at have en
mindre dominerende effekt på omgivelserne og således en
mindre påvirkning.
Så vidt det er muligt bør man altså forsøge at placere byg-
geri på områder, hvor der i dag er klippet græs, selvfølgelig
med respektfuld afstand til eksisterende byggeri og forsøge
at minimere udstrækningen af byggepladsen så meget som
muligt. Samt forsøge at skabe ”huller”, det vil sige udkig,
imellem bygningskroppen, så der sikres udsyn til Vestvol-
den.
Beplantningsvolumenet i delområde 2 er teknisk set en
del af Utterslev Mose, men ligger afskåret fra resten af mo-
sen. Det vurderes ikke at området, ud over funktionen som
afskærmning, besidder en karakteristisk kulturarvsværdi.
Ved anlæg af nybyggeri i delområde 2 vil det rammeska-
bende grønne volumen forsvinde og der vil være udsyn
direkte til idrætsparken. Der kan argumenteres for, at der
dermed skabes større tryghed og visibilitet i stedet for det
omkransende grønne volumen. Omvendt kan bevoksningen
også have funktion som støjdæmpning og have en beroli-
gende effekt på brugere af vejen og Utterslev Mose.
Ved fremtidigt byggeri i dette område anbefales det at
bygge sig ind i volumenet og bevare så mange træer som
muligt, hvilket giver en værdi fra start i de nye boliger ved
fortsat at være en bydel omgivet af grønt, med mange træer
og afvekslende haverum.
Kortlægningen konkluderer, at projektet i anlægs- og
driftsfasen vil have en moderat eller mindre påvirkning på
natur-, plante og dyreliv i både delområde 1 og delområde
2. De registrerede planter og dyrearter for områderne er al-
mindelige og vurderes at kunne tilpasse sig og at dyrene kan
søge føde- og rastemuligheder andetsteds i nærområderne,
der byder samme muligheder og naturkvalitet som i dette
område. Arterne vil genetablere sig på arealerne, men det
er vigtigt, at der sikres høj naturkvalitet i de nye grønne
områder samt at det så vidt muligt tilstræbes at bevare dele
af de naturtyper, som eksisterer der i dag. Der blev ikke
registreret rastende bilag IV-arter i delområderne, men de-
res periodevise tilstedeværelse kan ikke afvises, hvorfor der
foreslås afværgeforanstaltninger for de fouragerende arter i
området.
I kortlægningen af kulturelle værdier, konkluderes det, at
der vil være en moderat påvirkning på den landskabelige,
rekreative og kulturhistoriske værdi af delområde 1 (matri-
kelnummer 1702 Husum, København, og matrikelnummer
3636 Husum, København). Det skal ses i lyset af den kumu-
lative effekt ved etablering af vejforbindelsen over Vestvol-
den, der skærer sig igennem den østlige del af delområde 1.
Nybyggeriet kan potentielt bygges i højder op til 30 m
og vil blive placeret i skovbevoksninger og græsenge i det
eksisterende gårdrum som har funktion som rumskabende
og som i dag giver en afvekslede oplevelse som bruger. Så-
fremt man ikke udnytter kommuneplanens mulighed for at
lokalplanlægge byggeri i op til 30 m, og byggeriet i øvrigt
understøtter de kortlagte kulturarvsværdier samt bliver pla-
ceret, så der opstår luft og sigtelinjer til Vestvolden, vil pro-
jektet vurderes til at have en mindre dominerende effekt på
omgivelserne. Vegetationen vil blive genetableret omkring
den nye vejforbindelse samt omkring de nye bygninger for
at indgrebene omkring Vestvolden skal dominere mindst
muligt. Der vurderes at være en mindre påvirkning af de
kulturelle værdier i delområde 2 i forbindelse med nybygge-
riet. Reducering af skovvolumenet vil give større udsyn til
idrætsparken og skabe mere tryghed.
I begge delområder vil det fremtidige byggeri gå ind over
udpegede, bevaringsværdige træer fra lokalplanen, hvorfra
der må dispenseres til fældning. Samlet strider det foreslåe-
de nybyggeri med dets placering og omfang, herunder en
potentiel tilladelse til byggeri på op til 30 m i delområde 1,
samt placering af bebyggelse og teknisk anlæg i delområde
2, jf. helhedsplanen, imod formålet i samtlige fredningsbe-
stemmelser, naturbeskyttelsesloven, museumsloven og plan-
lægningen i Københavns Kommuneplan og Fingerplanen
2019.
De respektive formål i de forskellige love og bestemmel-
ser varierer på visse punkter, men har store overlap; de vil i
bund og grund sikre og forbedre natur i byen (Fingerplanen
2019, Københavns Kommuneplan 2019), sikre og forbedre
naturtyper i tilbagegang (naturbeskyttelseslovens § 3, § 16,
§ 17, fredning af Utterslev Mose), plante- og dyregrupper i
tilbagegang (EU direktiv vedr. Bilag IV-arter) samt bevare
og formidle fortidsminder, som Vestvolden, for vores kultur-
historiske forståelse (museumslovens § 29 e, naturbeskyttel-
seslovens § 18, fredningen af Vestvolden).
Selvom projektet vurderes at have en moderat/mindre på-
virkning på natur- og dyreliv i området samt en moderat
påvirkning på de kulturelle værdier, er projektet i strid med
formålsbestemmelserne i de respektive beskyttelser, frednin-
ger og udpegninger og det vurderes ikke sandsynligt, at der
16
ville kunne opnås dispensation fra ovennævnte lovbestem-
melser.
Fredninger regnes i dansk forvaltning for den mest restrik-
tive beskyttelse af arealer, kulturhistorie, natur og rekreative
værdier og en affredning er ikke gængs praksis. Konsekven-
sen ved at inddrage areal til byggeri i de to delområder
er, at der ligesom i miljøkonsekvensvurdering vedr. en ny
vejforbindelse (Vejdirektoratet og MOE A/S, 2022) bliver
lagt vægt på, at dyrene vil kunne søge andre grønne områder
som habitater i nærområderne.
Forudsætningen for, at der vurderes at være en generelt
moderat/mindre påvirkning på især naturværdierne i Ting-
bjerg, er at Tingbjerg er omgivet af naturområder som Gyn-
gemose, Kagsmosen, Vestvolden og Utterslev Mose som
arterne er afhængige af og kan falde tilbage på. Hvis der til
gengæld skabes en præcedens for at inddrage grønne områ-
der til udvikling og byggeri, vil der gradvist, ikke længere
være denne buffer til at opretholde et rigt dyreliv i området
omkring Tingbjerg.
I det konkrete projekt om realisering af boliger i delområ-
de 1 og 2, skal goderne ved byudviklingen også vægtes; de
nye boliger i samspil med de eksisterende vil skabe en ny
dynamik med en mere blandet beboersammensætning samt
en biodiversitetsstrategi for gårdrummene, som vil bidrage
til positive virkninger og opretholdelsen af Tingbjerg som en
grøn bydel ved realisering af den gældende udviklingsplan
for Tingbjerg/Utterslevhuse.
Det anbefales i kortlægningen følgende afværgeforanstalt-
ninger:
- Ny engvegetation, høje græsser og blomstrende urter i
stedet for slået græs.
- Mere varieret terræn i stedet for flade arealer, dvs. tørre
bakker og fugtige lavninger, vandspejl.
- Uplejede hjørner og bunker med kvas, sten og store
grene.
- Mere buskads mellem træer.
- Nedsat intensitet af pleje og drift, bl.a. så døde træer
bliver stående/liggende.
- Informationstavler om naturen i Tingbjerg.
- Bakker etableret af overskudsjord med næringsfattig rå-
jord og så vidt muligt uden muldlag for at fremme artsdiver-
sitet.
- Sten, der fremkommer i forbindelse med anlægsarbejde,
beholdes i området og lægges i dynger eller stendiger som
landskabeligt eller funktionelt element, der giver gode habi-
tater for arter af insekter og pattedyr.
I anlægsfasen anbefales følgende tiltag:
- Translokation (indsamling og genplacering uden for byg-
gepladsen) af eksisterende padder, der benytter de terrestri-
ske habitater på den kommende byggeplads.
- Etablering af midlertidigt paddehegn omkring bygge-
pladsen.
- Byggepladsen indrettes så der bliver et minimum af
spildplads.
- De eksisterende træbevoksninger, krat og græsenge be-
vares så vidt det er muligt.
- De træer der skal fældes til fordel for byggeriet opgraves
og genplaceres i nyt grønt område som ”flagermus/spætte-
skov”. Virkningen er struktur fra starten, høj biodiversitet
for insekt, svampe og dermed fødesøgning for flagermus og
fugle.
Reetablering efter anlæg:
- Alle eksisterende forhold, hvorpå der udlægges mid-
lertidig kørevej til byggeplads skal reetableres til original
stand. På områder, der er fredet eller beplantet i dag skal der
tilkøres ny råjord for at give gode forhold for ny kvalitetsna-
tur.
- Hvis byggeplads kørevejen har skabt et forhold, der ik-
ke sikrer de ønskede vækstforhold fremadrettet, skal jorden
under den midlertidige opbygning grubbes og aktiveres på
ny, inden ny råjord og muld udlægges.
- Der bør laves en beplantningsplan med strategi for gen-
plantning af enge, træer og buske. Inddrag større areal til
disse (gerne eksisterende slåede græsarealer).
- Der må ikke forekomme tung kørsel efter udlægning af
råjord og muld, dvs. lige inden plantning og eftersåning.
Driftsfasen:
- Eventuelle permanente paddehegn omkring bebyggelse,
veje og stier for at undgå stor paddedødelighed.
Vurdering af de kumulative effekter ved etablering af den
nye vejforbindelse mellem Tingbjerg og Husum samtidig
med opførslen af byggeri på udpegede områder i Tingbjerg,
omfatter alene en del af matrikelnummer 1702 Husum, Kø-
benhavn, jf. bilag 1 og 5, matrikelnummer 3636 Husum,
København, jf. bilag 2 og 5.
Vurderingen anfører, at den øgede boligmasse samt be-
boere forventes at give et forøget tryk på de grønne områder
i Tingbjerg.
Der er omkring 3.850 træer i Tingbjerg. I henhold til
Københavns Kommunes træpolitik er 829 træer i Tingbjerg
vurderet som bevaringsværdige, heraf befinder 521 af dem
i området omfattet af nærværende lovforslag. Disse træer
må ikke fældes eller beskæres, medmindre kommunen dis-
penserer og genplanter. Der er konstateret mulig forekomst
af padder samt af 6 flagermusarter, som er omfattet af habi-
tatdirektivets artsbeskyttelse, bilag IV.
Observationer i området tyder ikke på, at der er rasteområ-
der for flagermus i de to delområder.
Det vurderes dog, at flagermusene samt de padder, der
formentlig bruger området til fouragering og midlertidigt
rasteplads, vil kunne tilpasse sig og søge føde- og rastemu-
ligheder andre steder i nærområderne.
Samlet vurderes anlægs- og driftsfasen at have en moderat
eller mindre påvirkning på natur-, plante- og dyreliv. De
17
registrerede planter og dyrearter i områderne er almindelige
og vurderes at kunne tilpasse sig, og at dyrene kan søge
føde- og rastemuligheder andetsteds i nærområderne, der har
samme muligheder og naturkvaliteter som de omhandlede
områder.
10. Forholdet til EU-retten
10.1. VVM-direktivet
VVM-direktivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse
offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, som
ændret ved direktivet 2014/52/EU af 16. april 2014), inde-
holder minimumskrav til proceduren for tilladelse til offent-
lige projekter, som kan forventes at få væsentlig indvirkning
på miljøet.
Ifølge VVM-direktivets artikel 2, stk. 1, vedtager med-
lemsstaterne de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at
projekter, der bl.a. på grund af deres art, dimensioner eller
placering kan forventes at få væsentlige indvirkninger på
miljøet, undergives et krav om tilladelse og en vurdering af
deres indvirkninger på miljøet, inden der gives tilladelse.
Folketingets vedtagelse af nærværende lovforslag vil ikke
udgøre VVM-tilladelsen til anlægsprojektet i overensstem-
melse med tilladelseskravet i VVM-direktivets artikel 2, stk.
1.
10.2. Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne
I medfør af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992
om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, som
ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj
2013 (habitatdirektivet), og Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse
af vilde fugle, som ændret senest ved Europa-Parlamentets
og Rådets forordning 2019/1010/EU af 5. juni 2019, (fugle-
beskyttelsesdirektivet), er der i Danmark udpeget en række
særlige beskyttelsesområder (Natura 2000-områder).
Det følger af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, at der
i forbindelse med bl.a. anlægsprojekter skal gennemføres
en vurdering af projektets virkninger på Natura 2000-områ-
det (konsekvensvurdering), hvis projektet efter en foreløbig
vurdering rummer en sandsynlighed for at kunne påvirke
området væsentligt.
Hvis konsekvensvurderingen viser, at projektet kan skade
Natura 2000-området (udpegningsgrundlaget), kan projektet
ikke gennemføres, medmindre betingelserne i direktivets ar-
tikel 6, stk. 4, for at fravige beskyttelsen af Natura 2000-om-
rådet er opfyldt.
Habitatdirektivets artikel 12-16 indeholder bestemmelser
om beskyttelse af visse dyre- og plantearter, som er optaget
på direktivets bilag IV (bilag IV-arter).
Efter habitatdirektivets artikel 12 skal medlemsstaterne
træffe de nødvendige foranstaltninger til at indføre en streng
beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de
dyrearter, der er omfattet af bilag IV, litra a, med forbud
mod bl.a. forsætlig forstyrrelse af disse arter og beskadigelse
eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder. En tilsvaren-
de forpligtelse gælder efter artikel 13, for så vidt angår
de plantearter, der er omfattet af bilag IV, litra b, og en
tilsvarende beskyttelsesordning gælder efter fuglebeskyttel-
sesdirektivets artikel 5 og 9, for så vidt angår fugle, som i
vild tilstand har deres naturlige ophold på medlemsstaternes
område i Europa, hvor EU-traktaten finder anvendelse.
Habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, artikel 13, stk. 1, og
fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 5 er gennemført i dansk
ret ved en række bestemmelser, herunder det generelle for-
bud i naturbeskyttelseslovens § 29 a og jagt og vildtforvalt-
ningslovens § 6 a og § 7, samt artsfredningsbekendtgørel-
sen. Ved dette lovforslag sker der ikke fravigelse af den
nævnte lovgivning.
Nærværende lovforslag vil alene ændre den juridiske sta-
tus for arealerne omfattet af lovforslagets § 1, stk. 2. Det
skal skabe forudsætninger for udarbejdelse af en lokalplan,
som skal muliggøre anvendelse af arealerne til boligfor-
mål. Boligernes nærmere udformning og beliggenhed skal
først fastsættes gennem lokalplanlægningen, som bl.a. skal
varetage natur- og miljøhensyn.
Den i punkt 8 nævnte kortlægning og vurdering af de
kumulative effekter, er således foreløbige vurderinger, som
på ingen måde vil erstatte de pligtmæssige vurderinger, der
skal foretages i forbindelse med en nærmere planlægning
og opførsel af boligbyggeriet, herunder miljøvurdering efter
miljøvurderingsloven.
10.3. Århus-konventionen
Lovforslaget lever op til kravene om klage eller dom-
stolsprøvelse i Konvention om adgang til oplysninger, of-
fentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til kla-
ge eller domstolsprøvelse på miljøområdet (Århus-konventi-
onen). EU er kontraherende part under Århus-konventionen,
og konventionen er derfor også gennemført i EU-retten, jf.
herved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF
af 26. maj 2003 om mulighed for offentlig deltagelse i
forbindelse med udarbejdelse af visse planer og program-
mer på miljøområdet og om ændring af Rådets direktiv
85/337 /EØF (det tidligere VVM-direktiv) og Rådets direk-
tiv 96/61 /EF af 24. september 1996 om integreret forebyg-
gelse og bekæmpelse af forurening (det tidligere I PPC-di-
rektiv), for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til
klage og domstolsprøvelse.
Efter Århus-konventionens artikel 9, stk. 2, skal enhver
part under konventionen inden for rammerne af dens natio-
nale lovgivning sikre, at medlemmer af den berørte offent-
lighed, som har tilstrækkelig interesse, har adgang til ved
en domstol og/eller et andet ved lov etableret uafhængigt
og upartisk organ at få prøvet den materielle og processuel-
le lovlighed af enhver afgørelse, handling eller undladelse,
der er omfattet af bestemmelserne i konventionens artikel
6. Hvad der udgør tilstrækkelig interesse, fastsættes i over-
ensstemmelse med dansk rets almindelige regler og i over-
ensstemmelse med det mål at give den berørte offentlighed
vid adgang til domstolsprøvelse inden for rammerne af kon-
18
ventionen. Ikke-statslige organisationer, der arbejder for at
fremme miljøbeskyttelse, og som imødekommer alle krav
efter national lovgivning, anses for at have tilstrækkelig in-
teresse, jf. også konventionens artikel 2, stk. 5.
Reglerne om klage og domstolsprøvelse i forhold til mil-
jøvurdering af konkrete projekter (VVM) er gennemført i
EU-retten i artikel 11 i VVM-direktivet.
Det følger af Århus-konventionens artikel 9, stk. 3, at
medlemmer af offentligheden, der opfylder eventuelle kri-
terier i national ret, skal have adgang til administrative el-
ler retslige procedurer for at anfægte private personers og
offentlige myndigheders handlinger eller undladelser, der
er i strid med nationale bestemmelser, der vedrører miljø-
et. Denne forpligtelse, som ikke er gennemført i særskilte
EU-regler, anses i relation til nærværende lovforslag også
for at være opfyldt ved dansk rets almindelige adgang til at
anlægge et civilt søgsmål.
Efter Århus-konventionens artikel 9, stk. 4, skal procedu-
rer omfattet af bestemmelsens stk. 2 og 3 stille tilstrækkelige
og effektive retsmidler til rådighed, inklusiv foreløbige rets-
midler, hvor dette findes passende, der skal være rimelige og
retfærdige, betimelige og ikke uoverkommeligt dyre.
Processen ved danske domstole forudsættes at leve op
til kravene i Århus-konventionen og VVM-direktivet m.v.
Efter dansk praksis kan enhver, der har retlig interesse efter
dansk rets almindelige regler, herunder også organisationer
omfattet af Århus-konventionens artikel 2, stk. 5, således
bl.a. indbringe spørgsmålet om en lovs forenelighed med
EU-retten for de danske domstole. I lyset af EU-Domstolens
dom af 13. februar 2014 i sag C-530/11 Kommissionen mod
Storbritannien vil retten ved søgsmål om forhold vedrørende
miljøet, der er omfattet af dette lovforslag, skulle påse, at
omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt høje for
de berørte parter. Forpligtelsen påhviler samtlige retsinstan-
ser.
10.4. Vandrammedirektivet
Det følger bl.a. af vandrammedirektivet, at medlemssta-
terne skal forebygge forringelse af tilstanden for alle mål-
satte overfladevandområder og grundvandsforekomster og
beskytte, forbedre og restaurere alle overfladevandområder
og grundvandsforekomster med henblik på at opnå god øko-
logisk og god kemisk tilstand for overfladevandområder og
god kemisk og kvantitativ tilstand for grundvandsforekom-
ster senest 2015. Denne frist kan under visse betingelser for-
længes for de enkelte vandforekomster til 2021, henholdsvis
2027. Fristforlængelse og grundlaget herfor skal fremgå af
vandområdeplanen.
EU-Domstolen har i en principiel dom (C-461/13 Weser)
fastslået, at der foreligger en forringelse af den økologiske
tilstand af et overfladevandområde, hvis et eller flere kvali-
tetselementer (f.eks. ålegræs, klorofyl eller bundfauna) fal-
der en klasse - f.eks. fra god til moderat tilstand - selvom
det ikke betyder, at hele vandområdet falder en klasse. Hvis
vandområdet allerede befinder sig i den laveste klasse (dår-
lig tilstand), vil enhver yderligere forringelse af dette vand-
område udgøre en forringelse i direktivets forstand.
Det skal sikres, at projektet ikke vil medføre varig eller
midlertidig forringelse af tilstanden i målsatte vandforekom-
ster eller hindre opfyldelsen af de fastsatte mål for forekom-
sterne i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandom-
råder og grundvandsforekomster.
Direktivet er blandt andet implementeret i dansk ret ved
lov om vandplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af
26. januar 2017, med tilhørende bekendtgørelser. Bindende
vandplanlægning for vandrammedirektivets anden planpe-
riode 2015-21 er fastsat efter lov om vandplanlægning i
bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og
grundvandsforekomster, bekendtgørelse om overvågning af
overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders til-
stand og om naturovervågning af internationale naturbeskyt-
telsesområder og bekendtgørelse om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter.
Idet nærværende lovforslag ændres alene områdets juridi-
ske karakter, og idet en lokalplan ikke må medføre varig
eller midlertidig forringelse af tilstanden i målsatte vand-
forekomster eller hindre opfyldelsen af de fastsatte mål for
forekomsten i bekendtgørelse om miljømål for overflade-
vandområder og grundvandsforekomster, vurderes nærvæ-
rende lovforslag ikke at være i strid med direktivet.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 5. februar
2024 til den 5. marts 2024 (30 dage) været sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
BAT-kartellet, BL - Danmarks Almene Boliger, Branche-
foreningen Danske Advokater, Brønshøj-Husum Lokalud-
valg, Cyklistforbundet, Danmarks Kulturarvs Forening,
Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Arbejdsgiverfor-
ening, Dansk Botanisk Forening, Dansk Byggeri, Dansk Er-
hverv, Dansk Erhvervsfremme, Dansk Handicap Forbund,
Dansk Industri, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Trans-
port og Logistik – DTL, Dansk Vand- og Spildevandsfor-
ening, Dansk Vandrelaug, Dansk Vejforening, Danske han-
dicaporganisationer, Danske Regioner, DI Transport, Dom-
stolsstyrelsen, Ejendomsselskabet NREP, Forbrugerrådet,
Forenede Danske Motorejere (FDM), Friluftsrådet, Fred-
ningsnævnet for København, FSB, Gladsaxe Kommune, HK
Trafik & Jernbane, HOFOR, SVMdanmark (Håndværksrå-
det), Kommissarius ved Statens Ekspropriationer på øerne,
Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Kø-
benhavns Lokalkomité, Københavns Museum, Landbrug &
Fødevarer, Movia, Politiet, Region Hovedstaden, Rigsrevisi-
onen, Rådet for Bæredygtig Trafik, Rådet for Sikker Trafik,
SAB-bolig, Tingbjerg Kirke, Vestvoldens Venner og Udvik-
lingsselskabet By & Havn I/S.
19
12. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne m.v.
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten VVM-direktivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13.
december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning
på miljøet, som ændret ved direktivet 2014/52/EU af 16. april 2014), indeholder
minimumskrav til proceduren for tilladelse til offentlige projekter, som kan for-
ventes at få væsentlig indvirkning på miljøet. Ifølge VVM-direktivets artikel 2,
stk. 1, vedtager medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at
projekter, der bl.a. på grund af deres art, dimensioner eller placering kan forventes
at få væsentlige indvirkninger på miljøet, undergives et krav om tilladelse og en
vurdering af deres indvirkninger på miljøet, inden der gives tilladelse.
Folketingets vedtagelse af nærværende lovforslag vil ikke udgøre VVM-tilladel-
sen til anlægsprojektet i overensstemmelse med tilladelseskravet i VVM-direkti-
vets artikel 2, stk. 1.
Det følger bl.a. af vandrammedirektivet, at medlemsstaterne skal forebygge
forringelse af tilstanden for alle målsatte overfladevandområder og grundvands-
forekomster og beskytte, forbedre og restaurere alle overfladevandområder og
grundvandsforekomster med henblik på at opnå god økologisk og god kemisk
tilstand for overfladevandområder og god kemisk og kvantitativ tilstand for grund-
vandsforekomster senest 2015. Denne frist kan under visse betingelser forlænges
for de enkelte vandforekomster til 2021, henholdsvis 2027. Fristforlængelse og
grundlaget herfor skal fremgå af vandområdeplanen.
Idet nærværende lovforslag ændres alene områdets juridiske karakter, og idet en
lokalplan ikke må medføre varig eller midlertidig forringelse af tilstanden i mål-
satte vandforekomster eller hindre opfyldelsen af de fastsatte mål for forekomsten
i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekom-
ster, vurderes nærværende lovforslag ikke at være i strid med direktivet.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervsret-
tet EU-regulering (der i relevant
omfang også gælder ved imple-
mentering af ikke-erhvervsrettet
EU-regulering) (sæt X)
Ja Nej
X
20
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Dele af arealerne, som er omfattet af nærværende lovfor-
slag, er dele af den gældende fredningsafgørelse vedrørende
Utterslev Mose.
Den vestlige del af arealet, som er en del af matrikelnum-
mer 1702 Husum, København, jf. bilag 1, og den østlige
del af arealet, som er omfattet af matrikelnummer 3368b
Husum, København, jf. bilag 3, er omfattet af afgørelse af
13. juli 2000 om fredning af Utterslev Mose m.v. truffet af
Fredningsnævnet for København.
Der må ifølge fredningens § 5 ikke opføres bebyggelse
eller etableres andre anlæg, med mindre det umiddelbart er
tilladt i de efterfølgende bestemmelser eller tillades eller
foretages af Københavns kommune som plejemyndighed ef-
ter § 4.
Det følger af Fingerplan 2019 – landsplandirektiv for ho-
vedstadsområdets planlægning, at den vestlige del af arealet,
som er en del af matrikelnummer 1702 Husum, København,
jf. bilag 1 og 5, og den østlige del af arealet, som er omfattet
af matrikelnummer 3368b Husum, København, jf. bilag 3 og
5, indgår i Fingerplanens afgrænsning af indre grønne kiler
og kystkiler.
Det fremgår af naturbeskyttelseslovens § 16, at der ikke
må placeres bebyggelse, campingvogne og lignende eller
foretages beplantning eller ændringer i terrænet inden for en
afstand af 150 m fra søer med en vandflade på mindst 3 ha
og de vandløb, der er registreret med en beskyttelseslinje i
henhold til den tidligere lovgivning.
Det fremgår af naturbeskyttelseslovens § 17, at der ikke
må placeres bebyggelse, campingvogne og lignende inden
for en afstand af 300 m fra skove. For privatejede skove
gælder dette kun, hvis arealet udgør mindst 20 ha sammen-
hængende skov.
Det fremgår af naturbeskyttelseslovens § 18, stk. 1, at der
ikke må foretages ændring i tilstanden af arealet inden for
100 m fra fortidsminder, der er beskyttet efter bestemmel-
serne i museumsloven. Der må ikke etableres hegn, placeres
campingvogne og lignende.
Det fremgår af den foreslåede § 1, stk. 1, at formålet med
denne lov er at fravige begrænsninger for anvendelsen af
dele af arealerne i det almene boligområde Tingbjerg/Utter-
slevhuse, jf. stk. 2, med henblik på at skabe mulighed for at
anvende arealerne til boligformål.
Formålsbestemmelsen sætter den overordnede ramme for
lovens anvendelse og sikrer, at den foreslåede fravigelse af
en række begrænsninger kun sker med henblik på at fjerne
lovgivningsmæssige barrierer for anvendelse af arealerne til
boligformål.
Det vil herefter ikke være muligt at vedtage en lokalplan,
der giver mulighed for anden anvendelse end boligformål,
f.eks. erhverv. Nærmere anvendelse vil blive fastsat i en
lokalplan. Det er ikke et krav, at lokalplanen skal udlægge
arealerne til boligformål. Nærmere afgrænsning skal dog
kunne rummes inden for begrebet boligformål. Eksempelvis
vil anvendelse defineret som helårsboliger opfylde kravet.
Det fremgår af den foreslåede § 1, stk. 2, at arealerne
nævnt i stk. 1 omfatter en del af matrikelnummer 1702,
Husum, København, jf. bilag 1 og 5, matrikelnummer 3636,
Husum, København, jf. bilag 2 og 5, og matrikelnummer
3368b, Husum, København, jf. bilag 3 og 5.
Bestemmelsen indeholder en afgrænsning af arealerne,
som er omfattet af lovforslaget. Bilag 1, 2, 3 og 5 omfatter
dels kort med en præcis angivelse af arealerne, dels en nær-
mere angivelse af arealernes koordinater.
Til § 2
Dele af arealerne, som er omfattet af nærværende lovfor-
slag, er dele af den gældende afgørelse vedrørende Utterslev
Mose.
Den vestlige del af arealet, som er en del af matrikelnum-
mer 1702 Husum, København, jf. bilag 1, og den østlige
del af arealet, som er omfattet af matrikelnummer 3368b
Husum, København, jf. bilag 3, er omfattet af afgørelse af
13. juli 2000 om fredning af Utterslev Mose m.v. truffet af
Fredningsnævnet for København.
Om tilstandsændringer fremgår det af § 2, stk. 1, at der
ikke må foretages terrænændringer og ændringer i vegetati-
onsforholdene, med mindre sådanne tilstandsændringer er
umiddelbart tilladt i stk. 2-5 eller tillades eller foretages af
Københavns Kommune som plejemyndighed efter § 4.
Der må ifølge fredningens § 5 ikke opføres bebyggelse
eller etableres andre anlæg, med mindre det umiddelbart er
tilladt i de efterfølgende bestemmelser eller tillades eller
foretages af Københavns Kommune som plejemyndighed
efter § 4.
Det foreslås i § 2, stk. 1, 1. pkt., at afgørelse af 13.
juli 2000 om fredning af Utterslev Mose m.v. truffet af
Fredningsnævnet for København ikke gælder for arealerne,
der omfatter en del af matrikelnummer 1702 Husum, Kø-
benhavn, jf. bilag 1 og 5, og matrikelnummer 3368b Husum,
København, jf. bilag 3 og 5.
Forslaget betyder, at Utterslev Mose-fredningen ikke vil
gælde for de arealer, som er omfattet af lovforslaget. Det
resterende areal vil fortsat være omfattet af fredningsafgø-
relsen.
Arealet, som er omfattet af bestemmelsen, består af den
vestlige del af det samlede areal, som omfatter en del af
matrikelnummer 1702 Husum, København, og den østlige
del, som omfatter hele matrikelnummer 3368b Husum, Kø-
benhavn.
Den foreslåede fravigelse af fredningen vil være
permanent. Det vil være uhensigtsmæssigt, at de ubebyg-
gede arealer mellem de kommende bygninger pålægges
fredningen, som vil kunne vanskeliggøre administration af
området, herunder brug af fællesarealer, evt. til- og påbyg-
ninger, ombygningsprojekter eller renoveringsprojekter.
Bestemmelsen henviser til bilag 1, 3 og 5, som indeholder
21
kort over og koordinater for de arealer, der omfattes af be-
stemmelsen, dvs. arealets afgrænsning.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.1. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til § 3
Det følger af Fingerplan 2019 – landsplandirektiv for ho-
vedstadsområdets planlægning, at den vestlige del af arealet,
som er en del af matrikelnummer 1702 Husum, København,
jf. bilag 1 og 5, og den østlige del af arealet, som er omfattet
matrikelnummer 3368b Husum, København, jf. bilag 3 og 5,
indgår i Fingerplanens afgrænsning af indre grønne kiler og
kystkiler.
Det foreslås i § 3, stk. 1, at arealerne, der omfatter en del
af matrikelnummer 1702 Husum, København, jf. bilag 1 og
5, og matrikelnummer 3368b Husum, København, jf. bilag
3 og 5, udgår af den indre grønne kile, som er afgrænset i
landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning (Fin-
gerplan 2019).
Hermed vil restriktioner for, hvilke dispositioner der må
foretages på arealerne, blive fjernet. Konkret skal kommu-
neplanlægning i de indre grønne kiler og kystkiler navnlig
sikre, at kilearealerne ikke inddrages til byzone, at de forbe-
holdes overvejende almen, ikke bymæssig friluftsanvendel-
se, og at de friholdes for bebyggelse og anlæg til bymæssige
fritidsformål, jf. planlovens § 5 j, stk. 1, nr. 3, og § 18 i
Fingerplan 2019.
Det foreslås i § 3, stk. 2, at de arealer, som udgår af den
indre grønne kile, jf. stk. 1, erstattes med et areal beliggende
i Nordhavnstippen i Københavns Kommune matrikelnum-
mer 6378 Udenbys Klædebo Kvarter, København, jf. bilag 4
og 5.
Bestemmelsen sikrer, at de arealer, der vil udgå af den
grønne kile efter stk.1, bliver erstattet med et areal i Nord-
havnstippen.
Ved den førstkommende revision af landsplandirektiv for
hovedstadsområdets planlægning (Fingerplan 2019) skal det
udgåede areal efter stk. 1 erstattes med det areal, der er
nævnt i 1. pkt., ligesom tilpasningen for så vidt angår de
udgåede arealer vil blive konsekvensrettet.
Til § 4
Det fremgår af naturbeskyttelseslovens § 16, at der ikke
må placeres bebyggelse, campingvogne og lignende eller
foretages beplantning eller ændringer i terrænet inden for en
afstand af 150 m fra søer med en vandflade på mindst 3 ha
og de vandløb, der er registreret med en beskyttelseslinje i
henhold til den tidligere lovgivning.
Det fremgår af naturbeskyttelseslovens § 17, at der ikke
må placeres bebyggelse, campingvogne og lignende inden
for en afstand af 300 m fra skove. For privatejede skove
gælder dette kun, hvis arealet udgør mindst 20 ha sammen-
hængende skov.
Det fremgår af naturbeskyttelseslovens § 18, stk. 1, at der
ikke må foretages ændring i tilstanden af arealet inden for
100 m fra fortidsminder, der er beskyttet efter bestemmel-
serne i museumsloven. Der må ikke etableres hegn, placeres
campingvogne og lignende.
En del af matrikelnummer 1702 Husum, København, jf.
bilag 1 og 5, og hele matrikelnummer 3636 Husum, Køben-
havn, jf. bilag 2 og 5, er omfattet af sø- og åbeskyttelseslin-
jen efter naturbeskyttelseslovens § 16. Inden for beskyttel-
seszonen må der ikke foretages tilplantninger eller ændrin-
ger i terrænet.
En del af matrikelnummer 1702 Husum, København, jf.
bilag 1 og 5, og matrikelnummer 3368b Husum, Køben-
havn, jf. bilag 3 og 5, er omfattet af skovbyggelinjen efter
naturbeskyttelseslovens § 17, hvilket betyder, at der mellem
skoven og skovbyggelinjen ikke må placeres bebyggelse,
f.eks. bygninger.
Der findes fortidsminder syd for den vestlige del af area-
let, som indebærer, at en del af matrikelnummer 1702 Hus-
um, København, jf. bilag 1 og 5, og hele matrikelnummer
3636 Husum, København, jf. bilag 2 og 5, er omfattet af
naturbeskyttelseslovens § 18.
Det foreslås i § 4, stk. 1, at §§ 16 og 18 i lov om naturbe-
skyttelse ikke gælder for arealerne, der omfatter en del af
matrikelnummer 1702 Husum, København, jf. bilag 1 og 5,
og matrikelnummer 3636 Husum, København, jf. bilag 2 og
5.
Det foreslås i § 4, stk. 2, at § 17 i lov om naturbeskyttelse
ikke gælder for arealerne, der omfatter en del af matrikel-
nummer 1702 Husum, København, jf. bilag 1 og 5, og ma-
trikelnummer 3368b Husum, København, jf. bilag 3 og 5.
Forslaget indebærer, at de begrænsninger for anvendelse
af arealerne, der følger af naturbeskyttelseslovens §§ 16-18,
vil blive permanent fjernet med henblik på at skabe mulig-
hed for vedtagelse af en lokalplan og efterfølgende anven-
delse af de af forslaget omfattede arealer til boligformål.
Det betyder også, at der efter etablering af boliger ikke
skal søges om evt. dispensation for så vidt angår anven-
delsen af de af bestemmelsen omfattede arealer til bolig-
formål, herunder administration af bygningerne, evt. til-
og påbygninger, anvendelse af fællesarealer, beplantning el-
ler terrænændringer m.v.
Til § 5
Det foreslås i § 5, stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1.
juli 2024.
22