B 134 - svar på spm. 4 om konsekvenser af at udvide retshåndhævelseslovens § 9 ved gennemførelse af lovforslaget

Side 1/4
Besvarelse af spørgsmål nr. 4 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til folketingsbeslutning om anvendelse af kropskameraer i
politiet og deling af optagelser med offentligheden (B 134)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 4 fra Folketingets Retsudvalg
vedrørende forslag til folketingsbeslutning om anvendelse af kropskameraer
i politiet og deling af optagelser med offentligheden (B 134), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 16. april 2024.
Peter Hummelgaard
/
Louise Black Mogensen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 25. april 2024
Kontor: Databeskyttelseskontoret
Sagsbeh: Katrine Hjortnæs
Haugegaard
Sagsnr.: 2024-05332
Dok.: 3250682
Offentligt
B 134 - endeligt svar på spørgsmål 4
Retsudvalget 2023-24
Side 2/4
Spørgsmål nr. 4 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til
folketingsbeslutning om anvendelse af kropskameraer i politiet og
deling af optagelser med offentligheden (B 134):
”Vil ministeren redegøre for eventuelle konsekvenser af at
udvide retshåndhævelseslovens § 9 ved gennemførelse af
lovforslaget?”
Svar:
Retshåndhævelsesloven trådte i kraft den 27. april 2017 og implementerer
retshåndhævelsesdirektivet i dansk ret. Før vedtagelsen af
retshåndhævelsesloven var retshåndhævende myndigheders behandling af
personoplysninger reguleret i persondataloven. Vedtagelsen af
retshåndhævelsesdirektivet og retshåndhævelsesloven er udtryk for, at der
er fundet behov for at udforme særligt tilpassede regler for retshåndhævende
myndigheders (politiets, anklagemyndighedens, herunder den militære
anklagemyndigheds, kriminalforsorgens, Den Uafhængige
Politiklagemyndigheds og domstolenes) behandling af personoplysninger
til brug for løsningen af visse opgaver.
Retshåndhævelsesdirektivets kapitel II indeholder regler om principper for
behandling af personoplysninger. Kapitlet indeholder bl.a. regler om
betingelserne for lovlig behandling (artiklerne 8-10).
For så vidt angår behandling af almindelige personoplysninger fremgår det
af retshåndhævelsesdirektivets artikel 8, at medlemsstaterne fastsætter
bestemmelser om, at behandling kun er lovlig, hvis og i det omfang denne
behandling er nødvendig, for at en kompetent myndighed kan udføre en
opgave med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge
strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner, herunder
beskytte mod eller forebygge trusler mod den offentlige sikkerhed, og at den
sker på grundlag af EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret. Det
fremgår videre, at medlemsstaternes nationale ret, som minimum angiver
målene med behandling, de personoplysninger, der skal behandles, og
formålene med behandlingen.
Retshåndhævelseslovens § 9 udmønter direktivets artikel 8 i dansk ret og
bestemmer, at behandling af personoplysninger kun må finde sted, når
behandlingen er nødvendig for at forebygge, efterforske, afsløre eller
retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner,
Side 3/4
herunder for at beskytte mod eller forebygge trusler mod den offentlige
sikkerhed.
I det omfang politiets offentliggørelse af optagelser fra en politiforretning
indebærer en behandling af personoplysninger, og behandlingen sker med
henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare
handlinger mv., vil offentliggørelsen skulle ske inden for rammerne af
retshåndhævelsesloven. Offentliggørelse vil indebære en behandling af
personoplysninger, hvis det f.eks. er muligt at identificere personer på de
pågældende optagelser. Politiet har således allerede i dag efter en konkret
vurdering og under hensyntagen til en af ovennævnte opgaver mulighed for
at behandle personoplysninger ved eksempelvis at dele optagelser fra en
politiforretning med offentligheden. Om de nærmere rammer herfor kan der
henvises til den tidligere besvarelse af 15. december 2023 af spørgsmål nr.
347 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
Justitsministeriet forstår beslutningsforslaget således, at forslagsstillerne
ønsker, at politiet skal kunne offentliggøre optagelser med andet formål end
at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger mv.
Justitsministeriet skal i den forbindelse bemærke, at en behandling af
personoplysninger med et sådant andet formål vil falde uden for
retshåndhævelseslovens anvendelsesområde, og at behandlingen i stedet vil
være reguleret af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
Efter disse regelsæt kan politiet dele optagelser fra en politiforretning med
offentligheden efter en konkret vurdering, og hvis delingen af optagelserne
opfylder de grundlæggende principper for behandling af personoplysninger,
og der i øvrigt er et behandlingsgrundlag.
Databeskyttelsesforordningen indeholder endvidere mulighed for, at
medlemsstaterne fastsætter nationale særregler om lovlig behandling af
personoplysninger, idet forordningen angiver de nærmere rammer derfor.
Medlemsstaterne har således ret til at fastsætte nationale særregler for at
præcisere anvendelsen af forordningens bestemmelser i forbindelse med
behandling af personoplysninger for at overholde en retlig forpligtelse eller
for at udføre en opgave i samfundets interesse, eller som henhører under
offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.
Nationale særregler skal derudover overholde forordningens øvrige
bestemmelser, herunder artikel 5 om de grundlæggende principper for
behandling af personoplysninger.
Side 4/4
Det er på baggrund af ovenstående umiddelbart vurderingen, at det vil være
muligt inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen at udforme en
ordning, som præciserer, hvornår politiet kan frigive optagelser til
offentligheden med andet formål end at forebygge, efterforske, afsløre eller
retsforfølge strafbare handlinger mv.