Spm., om der nogensinde er blevet behandlet forslag i Folketinget om økonomiske sanktioner mod et bestemt land, anerkendelse af et bestemt territoriums selvstændighed og stop for våbenhandel med et navngivet land
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til folketingsbeslutning om anerkendelse af en selvstændig palæstinensisk stat. (Spørgsmål 1)
Aktører:
Udvalgsspørgsmål.pdf
https://www.ft.dk/samling/20231/beslutningsforslag/b140/spm/1/2856283.pdf
Udenrigsudvalget Til: Udenrigsministeren Dato: 24. april 2024 Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål: B 140 Forslag til folketingsbeslutning om anerkendelse af en selvstændig palæstinensisk stat. Af Trine Pertou Mach (EL), Karsten Hønge (SF), Christian Friis Bach (RV) og Sascha Faxe (ALT) Spørgsmål 1 Vil ministeren redegøre for, om der nogensinde eller blot i nyere tid er blevet behandlet forslag i Folketinget, der ligner de af Enhedslisten m.fl. fremsatte beslutningsforslag B 131, B 140 og B 151, hvori det foreslås henholdsvis, at Danmark skal indføre økonomiske sanktioner mod et bestemt navngivet land, anerkende et bestemt territorium som selv stændigt, samt stoppe for våbenhandel med et navngivet land? Hvis det ikke er tilfældet, er ministeren så enig i, at der på den måde sker en forskelsbehandling af Israel i forhold til andre lande? Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Alex Ahrendtsen (DF). Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på Alex.Ahrendtsen@ft.dk og til lov@ft.dk. På udvalgets vegne Lise Bech formand 1/1 Offentligt B 140 - Spørgsmål 1 Udenrigsudvalget 2023-24