Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Fremsat den 24. april 2024 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om bæredygtige
biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser, lov om fremme af
energibesparelser i bygninger og lov om varmeforsyning1)
Bemyndigelse til at supplere og gennemføre EU-regler om fremme af vedvarende energi, herunder om at fastsætte regler om
fravigelse af visse miljø- og naturbeskyttelsesregler, og justering af rammer for etablering af vedvarende energianlæg på havet
uden for udbud
§ 1
I lov om fremme af vedvarende energi, jf.
lovbekendtgørelse nr. 132 af 6. februar 2024, som ændret
ved § 1 i lov nr. 1705 af 23. december 2016 og lov nr. 328 af
28. marts 2023, foretages følgende ændringer:
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF
af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæs-
sige kvalifikationer, EU-Tidende 2005, nr. L 255, si-
de 22, som ændret senest ved Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2013/55/EU af 20. november 2013
om ændring af direktiv 2005/36/EF om anerkendelse
af erhvervsmæssige kvalifikationer og forordning nr.
1024/2012/EU om det administrative samarbejde ved
hjælp af informationssystemet for det indre marked
(»IMI-forordningen«), EU-Tidende 2013, nr. L 354,
side 132, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energi-
mæssige ydeevne (omarbejdning), EU-Tidende 2010,
nr. L 153, side 13, som ændret ved Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2018/844/EU af 30. maj 2018
om ændring af direktiv 2010/31/EU om bygningers
energimæssige ydeevne og direktiv 2012/27/EU om
energieffektivitet, EU-Tidende 2018, nr. L 156, side
75, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
1999/2018/EU af 11. december 2018 om forvaltning af
energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 663/2009/EF
og nr. 715/2009/EF, Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF,
2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets di-
rektiv 2009/119/EF og 2015/652/EU og om ophævel-
se af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
525/2013/EU, EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 1, dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU
af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring
af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om op-
hævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF, EU-Ti-
dende 2012, nr. L 315, side 1, som ændret senest ved
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/944/EU
af 5. juni 2019 om fælles regler for det indre marked
for elektricitet og om ændring af direktiv 2012/27/EU,
EU-Tidende 2019, nr. L 158, side 125, og dele af Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2413
af 18. oktober 2023 om ændring af direktiv (EU)
2018/2001, forordning (EU) 2018/1999 og direktiv
98/70/EF for så vidt angår fremme af energi fra vedva-
rende energikilder og om ophævelse af Rådets direktiv
(EU) 2015/652, EU-Tidende, L af 31. oktober 2023.«
2. I § 2, stk. 2, indsættes efter »Ved vedvarende«: »energi
og vedvarende«, og efter »geotermisk energi,«: »osmotisk
energi,«.
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2413 af 18. oktober 2023 om ændring
af direktiv (EU) 2018/2001, forordning (EU) 2018/1999 og direktiv 98/70/EF for så vidt angår fremme af energi fra vedvarende energikilder og om
ophævelse af Rådets direktiv (EU) 2015/652, EU-Tidende, L af 31. oktober 2023.
Lovforslag nr. L 165 Folketinget 2023-24
Klima-, Energi- og Forsyningsmin.,
Energistyrelsen, j.nr. 2023-8973
DB000883
Offentligt
L 165 - Bilag 1
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
3. I § 3 indsættes som stk. 3-7:
»Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsæt-
ter efter forhandling med vedkommende minister regler
på vedkommende ministers ressortområde med henblik på
at gennemføre eller fastsætte supplerende bestemmelser til
EU-regler om fremme af vedvarende energi.
Stk. 4. Regler fastsat i medfør af stk. 3 kan vedrøre føl-
gende:
1) Tilladelsesprocessen for vedvarende energianlæg og
netinfrastruktur, herunder regler om tidsfrister for myn-
dighedernes sagsbehandling, gennemførelse af tilladel-
sesprocedurer i elektronisk format, offentliggørelse af
afgørelser samt regler om at manglende svar fra rele-
vante kompetente myndigheder medfører, at mellem-
liggende administrative skridt skal betragtes som god-
kendt.
2) Særlige områder til vedvarende energianlæg og tilhø-
rende netinfrastruktur.
3) Områder til fremskyndelse af vedvarende energi og
fremskyndelsesområder til net- og lagringsinfrastruk-
tur, herunder regler om udpegning heraf, om afbødende
foranstaltninger og om screeningsproces.
Stk. 5. Regler fastsat i medfør af stk. 3, jf. stk. 4, kan ef-
ter forhandling med miljøministeren fravige regler, der gen-
nemfører EU-regler på miljø- og naturbeskyttelsesområdet
i det omfang det er nødvendigt for at fremme vedvarende
energi.
Stk. 6. Vedkommende minister fastsætter efter forhand-
ling med klima-, energi- og forsyningsministeren regler med
henblik på at gennemføre EU-regler om tilladelsesprocessen
for alle relevante administrative tilladelser til at opføre, at
foretage repowering af og at drive anlæg til vedvarende
energi, herunder regler om tilladelsesprocedurens startdato,
tidsfrister for myndighedernes sagsbehandling, gennemfø-
relse af tilladelsesprocedurer i elektronisk format, offentlig-
gørelse af afgørelser samt regler om, at manglende svar
fra relevante kompetente myndigheder medfører, at mel-
lemliggende administrative skridt skal betragtes som god-
kendt. Regler fastsat i medfør af 1. pkt. kan fravige regler
på vedkommende ministers ressortområde, der gennemfører
EU-regler på miljø- og naturbeskyttelsesområdet i det om-
fang det er nødvendigt for at fremme vedvarende energi.
Stk. 7. Ministeren for byer og landdistrikter kan efter for-
handling med klima-, energi- og forsyningsministeren fast-
sætte regler om udpegning af områder på land til fremskyn-
delse af vedvarende energi og om fremskyndelsesområder til
net- og lagringsinfrastruktur, herunder regler om afbødende
foranstaltninger.«
4. I § 5, stk. 1, indsættes efter nr. 8 som nye numre:
»9) Områder til fremskyndelse af vedvarende energi: En
bestemt lokalitet eller et bestemt område, enten land-,
hav- eller indlandsvandområde, som en medlemsstat
har udpeget som særlig egnet til installation af anlæg
til produktion af energi fra vedvarende energikilder.
10) Osmotisk energi: Energi produceret ved forskellen i
saltkoncentration mellem to væsker, herunder fersk-
og saltvand.«
Nr. 9-10 bliver herefter nr. 11-12.
5. I § 5, stk. 1, indsættes efter nr. 10, der bliver nummer 12,
som nyt nummer:
»13) Solenergiudstyr: Udstyr, der omdanner energi fra so-
len til termisk eller elektrisk energi, navnlig solvarme-
og solcelleudstyr.«
Nr. 11-15 bliver herefter nr. 14-18.
6. § 14, stk. 3, 2. pkt., ophæves.
7. I § 22, stk. 2, udgår »enten« og »eller efter modtagelse af
ansøgning i et område op til 15 km fra kysten«.
8. I § 22, stk. 5, ændres »uden for udbud« til: »om testpro-
jekter efter § 22 a, stk. 1«.
9. I § 22, stk. 6, ændres »forundersøgelser, jf. stk. 7,« til:
»testprojekter, jf. § 22 a, stk. 1,«.
10. § 22, stk. 7, ophæves.
Stk. 8-9 bliver herefter stk. 7-8.
11. I § 22, stk. 9, der bliver stk. 8, ændres »stk. 2, 7 og 8« til:
»stk. 2 og 7«.
12. § 22, stk. 10, ophæves.
Stk. 11 bliver herefter stk. 9.
13. I § 22, stk. 11, der bliver stk. 9, ændres »stk. 8« til: »stk.
7«.
14. Efter § 22 indsættes:
Ȥ 22 a. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan ud-
stede tilladelse til test af vedvarende energianlæg på havet
med henblik på forskning, udvikling eller demonstration af
nye projekter, teknologier og processer i et område på op til
15 km fra kyststrækningen for et tidsrum af op til 3 år.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om tilladelser efter stk. 1, herunder om
følgende:
1) Projekternes kapacitet.
2) Krav til oplysninger i ansøgningen.
3) Tildelingskriterier for tilladelsen, om myndighedshø-
ring og offentlig høring.
4) Vilkår for tilladelsen.
5) Offentliggørelse af oplysninger om meddelte tilladelser
og projektbeskrivelse.
6) Ansøgninger og afgørelser sendes digitalt.
Stk. 3. §§ 6-14 a og regler fastsat i medfør af § 6, stk. 7,
§ 6 a, stk. 7, § 7, stk. 6, § 9, stk. 11, § 13, stk. 4, § 14, stk.
6, og § 14 a, stk. 2, finder ikke anvendelse på de i stk. 1
nævnte projekter.«
15. § 22 b ophæves.
16. § 23, stk. 4, ophæves.
Stk. 5 bliver herefter stk. 4.
2
17. I § 25, stk. 1, indsættes efter »klima-, energi- og forsy-
ningsministeren«: », jf. dog § 22 a, stk. 1«.
18. § 27 affattes således:
»§ 27. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
med henblik på gennemførelse af EU direktiver på natur-
beskyttelsesområdet for så vidt angår søterritoriet og den
eksklusive økonomiske zone regler om, i hvilke tilfælde og
på hvilke vilkår tilladelser efter disse regler kan meddeles
efter §§ 22 a, stk. 1 og 25.«
19. I § 29, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »jf. dog stk. 5«: »og
§ 22 a«.
20. I § 29, stk. 3 og 4, ændres »27 og 28 og« til: »28, regler
udstedt i medfør af § 27 eller«.
21. I § 58, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »§ 22, stk. 1,«: »§ 22
a, stk. 1,«.
22. I § 67, stk. 1, ændres »§ 25« til: »§ 22 a, stk. 1, og § 25«
og »§§ 27 og 28 og« til: »§ 28, regler udstedt i medfør af §
27 eller«.
23. I § 72, stk. 1, nr. 4, indsættes efter »22,«: »22 a,«.
§ 2
I biobrændstofloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 2167 af 29.
november 2021, foretages følgende ændring:
1. § 2, nr. 16, affattes således:
»16) Vedvarende energi og vedvarende energikilder: Ved-
varende energi og vedvarende energikilder, som defi-
neret i § 2, stk. 2, lov om fremme af vedvarende
energi.«
§ 3
I lov om fremme af energibesparelser i bygninger, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1923 af 8. oktober 2021, foretages
følgende ændring:
1. § 2, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Energi fra vedvarende energikilder forstås som
defineret i § 2, stk. 2, i lov om fremme af vedvarende ener-
gi.«
§ 4
I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 124 af
2. februar 2024, foretages følgende ændring:
1. § 1 a, nr. 3, affattes således:
»3) Vedvarende energi eller energi fra vedvarende energi-
kilder: Energi, der fremstilles ved anvendelse af vedva-
rende energikilder som defineret i § 2, stk. 2, i lov om
fremme af vedvarende energi.«
§ 5
I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1248 af 24.
oktober 2023, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 2605 af
28. december 2021, § 3 i lov nr. 745 af 13. juni 2023 og
senest ved § 1 i lov nr. 1787 af 28. december 2023, foretages
følgende ændringer:
1. § 22 b, stk. 1, affattes således:
»§ 22 b. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsæt-
ter med henblik på gennemførelse af EU direktiver på natur-
beskyttelsesområdet for så vidt angår søterritoriet og den
eksklusive økonomiske zone regler om, i hvilke tilfælde og
på hvilke vilkår tilladelser efter disse regler kan meddeles
efter § 22 a, stk. 1.«
2. I § 51 a, stk. 2 og 3, ændres »§§ 22 a og 22 b« til: »§ 22 a,
regler udstedt i medfør af § 22 b«.
§ 6
I lov om Energinet, jf. lovbekendtgørelse nr. 271 af 9.
marts 2023, foretages følgende ændringer:
1. § 4 b affattes således:
»§ 4 b. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
med henblik på gennemførelse af Den Europæiske Unions
direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet for
så vidt angår søterritoriet og den eksklusive økonomiske zo-
ne regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår tilladelser
efter disse regler kan meddeles efter § 4 a.«
2. I § 4 d, stk. 1, nr. 4, ændres »§§ 4 a og 4 b« til: »§ 4 a og
regler udstedt i medfør af § 4 b«.
3. I § 24 a, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »§ 4, stk. 4,«: »eller«.
4. § 24 a, stk. 1, nr. 3 og 4, ophæves.
Nr. 5 bliver herefter nr. 3.
§ 7
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2024.
Stk. 2. § 1, nr. 6-19, finder ikke anvendelse for ansøgnin-
ger om forundersøgelsestilladelse efter § 22, jf. § 23, stk. 4,
i lov om fremme af vedvarende energi, som Energistyrelsen
har modtaget før lovens ikrafttræden eller på projekter, hvor
der er udstedt forundersøgelsestilladelse efter § 22, jf. § 23,
stk. 4, i lov om fremme af vedvarende energi, før lovens
ikrafttræden. For sådanne projekter finder de hidtil gælden-
de regler anvendelse.
Stk. 3. Regler udstedt i medfør af § 22, stk. 11, i lov om
fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 132
af 06. februar 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller
afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 22, stk. 9, i lov
om fremme af vedvarende energi, jf. denne lovs § 1, nr. 12.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Bemyndigelse til fastsættelse af regler om fremme af vedvarende energi, herunder regler om fravigelse af miljø-
og naturbeskyttelsesregler
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. VEIII-direktivet
2.1.3. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
2.1.4. Den foreslåede ordning
2.2. Bemyndigelse til vedkommende minister til fastsættelse af regler om VE-tilladelsesproceduren efter forhandling
med klima-, energi- og forsyningsministeren
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.3. Regelforenkling af gennemførelsen af naturbeskyttelsesdirektiverne for elproduktionanlæg og elforsyningsnet på
havet
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
2.3.3. Den foreslåede ordning
2.4. Lukning af åben dør-ordningen for nye forundersøgelsestilladelser
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
2.4.3. Den foreslåede ordning
2.5. Test af vedvarende energianlæg på havet
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
2.5.3. Den foreslåede ordning
3. Konsekvenser for opfyldelse af FN’s verdensmål
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen ønsker med lovforslaget at understøtte og frem-
skynde udbygningen af vedvarende energi til opfyldelse af
det nationale bidrag til Unionens 2030-mål for vedvarende
energi og af de nationale målsætninger om 70 pct. CO2-re-
duktion i 2030 og videre mod klimaneutralitet senest i 2050.
Den generelle situation, som Ruslands invasion af Ukraine
har skabt, og virkningerne af covid-19-pandemien har ført
til en stigning af energipriserne i Danmark og i resten
af EU. Dette har understreget behovet for at fremskynde
energieffektiviteten og øge anvendelsen af vedvarende ener-
gi. For at nå det langsigtede mål om et energisystem, der
er uafhængigt af tredjelande, fokuserer EU på at fremskyn-
de den grønne omstilling og sikre en emissionsreducerende
energipolitik, der mindsker afhængigheden af importerede
fossile brændstoffer og som fremmer rimelige og overkom-
melige priser for EU’s borgere og virksomheder i alle øko-
nomiske sektorer.
Med lovforslaget gennemføres dele af to EU-retsakter, Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2023/2413/EU af 18.
oktober 2023 om ændring af direktiv (EU) 2018/2001 og
direktiv 98/70/EF for så vidt angår fremme af energi fra
vedvarende energikilder og om ophævelse af Rådets direktiv
(EU) 2015/652) (herefter VEIII-direktivet), og forordning
(EU) 2018/1999 og direktiv 98/70/EF for så vidt angår
fremme af energi fra vedvarende energikilder og Rådets for-
ordning nr. 2022/2577 af 22. december 2022 om en ramme
4
for fremskyndelse af udbredelsen af vedvarende energi som
ændret ved Rådets forordning om ændring af forordning
2022/2577 (2024/223) (herefter nødforordningen), som beg-
ge understøtter denne dagsorden. EU har bl.a. sat et nyt mål
for Unionens andel af vedvarende energi, som blandt andet
skal nås gennem en ny balance mellem miljø- og naturhen-
syn og hensynet til fremskyndelsen af vedvarende energi.
En hurtigere omstilling til grøn energi er vejen ud af både
klima- og energikriserne. Langvarige administrative tilladel-
sesprocedurer, herunder kompleksiteten i og varigheden af
vurderingen af miljøvirkninger, er en af de største hindringer
for investeringer i projekter vedrørende vedvarende energi
og den dertil knyttede infrastruktur. Strømlining af tilladel-
sesprocesserne til etablering, repowering og drift af anlæg til
produktion af vedvarende energi og nødvendig net- og lag-
ringsinfrastruktur, inklusive kortere tidsfrister for projekters
miljøscreening er et værktøj til at sikre en øget hastighed
i omstillingen. Lovforslaget understøtter dette mål ved at
sikre, at EU-retsakter om fremme af energi fra vedvarende
energikilder vil kunne implementeres hurtigt, effektivt og
smidigt.
Lovforslaget indebærer således, at klima-, energi- og for-
syningsministeren bemyndiges til, efter forhandling med
vedkommende minister, at fastsætte regler, der implemente-
rer og supplerer EU-retsakter, herunder dele af VEIII-direk-
tivet og nødforordningen. Reglerne skal fremme anvendelse
og udbredelse af vedvarende energi. Bemyndigelsen forven-
tes blandt andet anvendt til at fastsætte regler om tilladelses-
processer og om tidsfrister inden for og uden for områder
til fremskyndelses af vedvarende energi og såkaldte frem-
skyndelsesområder til net- og lagringsinfrastruktur, kortlæg-
ning og udpegning af sådanne områder og til at fastsætte
supplerende regler for anvendelse af nødforordningen for
fremskyndelse af udbygningen med vedvarende energi. Be-
myndigelsen forventes også anvendt til at fastsætte regler,
der supplerer, undtager og fraviger den danske implemente-
ring af fem miljø- og naturdirektiver i overensstemmelse
med VEIII-direktivet.
Lovforslaget følger endvidere op på regeringens udmelding
af den 19. december 2023 om, at åben dør-ordningen lukkes
for nye kommercielle ansøgninger.
Energistyrelsen stillede den 1. februar 2023 sagsbehandlin-
gen af åben dør-ordningen i bero, da det blev vurderet, at
tildeling af tilladelser til havvindmølleprojekter og øvrige
VE-projekter under åben dør-ordningen kunne være i strid
med EU-retten.
Efter berostillelsen er der foretaget en nærmere juridisk
vurdering af, om eksisterende eller nye tilladelser meddelt
efter åben dør-ordningen til følgende seks kategorier af åben
dør-projekter rejser spørgsmål ift. EU-retten, herunder sær-
ligt EU’s statsstøtteregler: Etablerede parker og projekter
med etableringstilladelse, projekter med forundersøgelsestil-
ladelse, ansøgninger om forundersøgelsestilladelser, testpro-
jekter, ansøgninger om repowering og ansøgninger om for-
længelse af elproduktionstilladelsen (levetidsforlængelser).
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har, i samarbej-
de med relevante ministerier, vurderet, at operatørerne af
de seks etablerede havvindmølleparker under åben dør-ord-
ningen ikke har modtaget ulovlig statsstøtte. Ligeledes er
det vurderet, at de to projektudviklere, som har modtaget
etableringstilladelse i 2022, ikke har modtaget ulovlig stats-
støtte i forbindelse med tildelingen af forundersøgelses- og
etableringstilladelser under åben dør-ordningen, og at disse
projekter heller ikke vil modtage statsstøtte i forbindelse
med en eventuel efterfølgende tildeling af elproduktionstil-
ladelser efter VE-lovens § 29. Endvidere er det vurderet,
at fire projektudviklere, som har modtaget forundersøgelses-
tilladelse i perioden 2014-2019 ikke har modtaget ulovlig
statsstøtte, og at disse projekter heller ikke vil modtage
ulovlig statsstøtte i forbindelse med en eventuel efterfølgen-
de tildeling af etablerings- og elproduktionstilladelser efter
VE-loven.
Endeligt er det vurderet, at vederlagsfrie tilladelser til test-
projekter på havet, til repowering og forlængelse af el-
produktionstilladelse (levetidsforlængelser) ikke udgør stats-
støtte.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Bemyndigelse til fastsættelse af regler om fremme
af vedvarende energi, herunder regler om fravigelse af
miljø- og naturbeskyttelsesregler
2.1.1. Gældende ret
Der er en række love og bekendtgørelser på Klima-, Energi-
og Forsyningsministeriets ressortområde, som fastætter reg-
ler om fremme af vedvarende energi og om beskyttelse af
miljø- og natur samt indeholder bemyndigelser til, at klima-,
energi- og forsyningsministeren kan gennemføre EU-regler,
som har til formål at fremme anvendelsen af vedvarende
energi.
Det fremgår af § 3, stk. 2, i lov om fremme af vedvarende
energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 132 af 6. februar 2024 med
senere ændringer (herefter VE-loven), at klima-, energi- og
forsyningsministeren fastsætter nærmere regler eller træffer
bestemmelser med henblik på at gennemføre eller anvende
internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er
omfattet af VE-loven, herunder forordninger, direktiver og
beslutninger om naturbeskyttelse på søterritoriet og i den
eksklusive økonomiske zone. VE-lovens § 3, stk. 2, har
været en del af VE-loven siden bestemmelserne om elpro-
ducerende anlæg på havet i elforsyningsloven blev udskilt
til VE-loven, jf. Folketingstidende 2008-09, tillæg A, L55,
side 1563. VE-lovens § 3, stk. 2, er identisk med elforsy-
ningslovens § 2, stk. 2, og § 2 a, og bemærkningerne til
VE-lovens § 3, stk. 2, henviser desuden til bemærkningerne
til disse bestemmelser i elforsyningsloven. § 2, stk. 2, og §
2 a i elforsyningsloven finder fortsat anvendelse for forhold
omfattet af elforsyningslovens anvendelsesområde.
5
Parallelt hermed fremgår det af § 1 a i lov om Energinet,
jf. lovbekendtgørelse nr. 271 af 9. marts 2023 (herefter lov
om Energinet), at klima-, energi- og forsyningsministeren
fastsætter regler eller træffer bestemmelser med henblik på
at gennemføre eller anvende internationale konventioner og
EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov, herunder
forordninger, direktiver og beslutninger om naturbeskyttelse
på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone. § 1 a
finder anvendelse på forhold omfattet af lov om Energinet.
Både VE-lovens § 3, stk. 2, elforsyningslovens § 2 a, og
lov om Energinets § 1 a, giver klima-, energi- og forsynings-
ministeren bemyndigelse til administrativt at gennemføre
EU-regler. Bemyndigelsen kan anvendes både i tilfælde af
udstedelse af nye EU-retsakter, herunder VEIII-direktivet,
ændring af eksisterende regler samt ved behov for fastsæt-
telse af yderligere regler for at gennemføre eksisterende EU-
retsakter.
Elforsyningslovens § 11 a gennemfører artikel 16 om tilret-
telæggelse af og hovedprincipper for tilladelsesproceduren
for vedvarende energianlæg i Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om
fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikil-
der (herefter VEII-direktivet), hvorefter klima-, energi- og
forsyningsministeren efter forhandling med relevante mini-
stre kan fastsætte nærmere regler om tidsfrister for tilladel-
sesprocessen, herunder påbegyndelse og varighed og undta-
gelser herfra, jf. elforsyningslovens § 11 a, stk. 3.
I medfør af VE-lovens § 29 a, stk. 1, nr. 1 og 2, kan klima-,
energi- og forsyningsministeren fastsætte regler om tidsfri-
ster for tilladelsesprocessen for ansøgninger om tilladelser
efter lovens §§ 25 og 29 for anlæg på havet med henblik
på produktion af elektricitet fra vedvarende energikilder. Så-
danne regler kan omfatte påbegyndelse, varighed og undta-
gelser fra tidsfristerne (ansøgning om etablering og drift af
elproduktionsanlæg, der udnytter vedvarende energikilder,
med tilhørende interne ledningsanlæg på søterritoriet og i
den eksklusive økonomiske zone) samt regler om, at disse
ansøgninger skal behandles samtidig med ansøgninger efter
anden lovgivning.
Klima-, energi- og forsyningsministeren har i medfør af
§ 18 e i lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1461 af 29. november 2023, (herefter
undergrundsloven) hjemmel til at fastsætte regler om, at an-
søgninger om godkendelser efter lovens § 10, stk. 2 og 3, og
§ 28, stk. 1, angående elproducerende geotermianlæg skal
afgøres inden for en af ministeren fastsat frist, og at sådanne
ansøgninger skal behandles samtidig med andre ansøgninger
om tilladelser og godkendelser efter anden lovgivning. Un-
dergrundslovens § 2 a indeholder desuden bemyndigelse for
klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte regler
med henblik på at gennemføre eller anvende EU-regler om
forhold, der er omfattet af undergrundsloven, herunder for-
ordninger, direktiver og beslutninger om naturbeskyttelse på
dansk søterritorium, i dansk eksklusiv økonomisk zone og
på dansk kontinentalsokkelområde.
Bemyndigelsen i elforsyningslovens § 11 a, VE-lovens § 29
a og undergrundslovens § 18 e er i dag udmøntet i bekendt-
gørelse nr. 882 af 20. juni 2023 om kontaktpunkt og tids-
frister for VE-tilladelsesprocessen (herefter kontaktpunktbe-
kendtgørelsen). Bekendtgørelsen har til formål at lette den
administrative proces for opstillere af VE-anlæg ved bl.a. at
udpege ét kontaktpunkt, som vejleder om den administrative
proces for VE-tilladelser, og ved at indføre en samlet tids-
frist for behandling af ansøgninger om tilladelser omfattet af
tilladelsesprocessen, jf. bekendtgørelsens § 1. Begrebet ”den
administrative proces”, der er nævnt i bekendtgørelsens §
1, omfatter hele forløbet og alle aspekter for ansøgning
om og tildeling af alle tilladelser, og øvrige nødvendige
procedurer for opstillere af VE-anlæg, jf. § 4, stk. 1, nr. 3,
i kontaktpunktbekendtgørelsen. Den administrative proces
dækker således over flere aspekter end tilladelsesprocessen,
som ikke omfatter planprocessen eller supplerende, specifik-
ke tilladelser eller dispensationer, som kræves på baggrund
af det specifikke projekts beliggenhed eller kontekst.
Tidsfristen for VE-tilladelsesprocessen gælder i dag kun
for elproducerende VE-anlæg, jf. kontaktpunktsbekendtgø-
relsens § 2, stk. 2. Elproducerende VE-anlæg omfatter bl.a.
landvindmøller, solceller på land, vandkraftværker, saltkraft-
værker, elproducerende biogasanlæg, elproducerende geo-
termianlæg og elproducerende anlæg på havet (havvind-
møller, bølgeanlæg og flydende solcelleanlæg). Tidsfristen
omfatter ikke forpligtelser, som følger af EU-miljøretten,
herunder kravet om miljøkonsekvensvurdering og VVM-til-
ladelse.
Der eksisterer bekendtgørelser på andre ministres ressortom-
råder end klima-, energi- og forsyningsministerens ressort-
område, som regulerer tilladelser til at opføre, foretage repo-
wering af og drive elproducerende VE-anlæg, og som inde-
holder henvisninger til, at de er underlagt reglerne i kapitel 3
i bekendtgørelse om tidsfrister og kontaktpunkt for VE-tilla-
delser. På Miljøministeriets område drejer det sig om ansøg-
ninger om godkendelse efter § 33 i lov om miljøbeskyttelse,
jf. lovbekendtgørelse nr. 48 af 12. januar 2024 (herefter mil-
jøbeskyttelsesloven), for anlæg med henblik på produktion
af elektricitet fra vedvarende energikilder, jf. § 12 i bekendt-
gørelse nr. 1083 af 8. august 2023 om godkendelse af liste-
virksomhed (herefter godkendelsesbekendtgørelsen), og om
ansøgninger om tilladelse til, at spildevand tilføres vandløb,
søer eller havet efter § 28 i lov om miljøbeskyttelse, for
anlæg med henblik på produktion af elektricitet fra vedva-
rende energikilder, jf. § 68 i bekendtgørelse nr. 1393 af 21.
juni 2021 om spildevand m.v. efter miljøbeskyttelseslovens
kapitel 3 og 4 (herefter spildevandsbekendtgørelsen). Det
omfatter også § 11 a i bygningsreglementet om ansøgning
om byggetilladelse for anlæg med henblik på produktion af
elektricitet fra vedvarende energikilder på Social-, Bolig- og
Ældreministeriets område.
VE-loven indeholder i dag ikke en bemyndigelse for Mini-
steren for byer og landdistrikter til at udpege områder på
land til fremskyndelse af vedvarende energi eller såkaldte
fremskyndelsesområder til net- og lagringsinfrastruktur. Ud-
6
lægning af områder til vedvarende energianlæg og netinfra-
struktur på land sker i dag i medfør af lov om planlægning,
jf. lovbekendtgørelse nr. 223 af 1. marts 2024 (herefter
planloven). Udpegning af områder til udnyttelse af energi
fra vedvarende energikilder på havet sker i medfør af VE-lo-
ven. Udpegning af områder til etablering af elforsyningsnet
på havet sker i medfør af elforsyningsloven og lov om Ener-
ginet.
2.1.1.1. Miljø- og naturbeskyttelsesregler
Der henvises i VEIII-direktivet og nødforordningen til spe-
cifikke artikler i miljø- og naturdirektiver. Det drejer sig om
VVM-direktivets (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/92/EU af 13. december 2011om vurdering af visse
offentlige og private projekters indvirkning på miljøet) arti-
kel 2, stk. 1, artikel 4, artikel 7 og bilag II, punkt 3, litra
a) og b). For habitatdirektivet (Rådets direktiv 92/43/EØF
af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr
og planter) drejer det sig om artikel 6, stk. 3 og 4, om
områdebeskyttelse og fravigelse herfra, samt artikel 12, stk.
1, og artikel 16, stk. 1, litra c), om artsbeskyttelse og fravi-
gelse herfra. For fuglebeskyttelsesdirektivet (Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november
2009 om beskyttelse af vilde fugle) vedrører det artikel 5
og artikel 9, stk. 1, litra a, om artsbeskyttelse og fravigel-
se herfra. For vandrammedirektivet (Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om
fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske
foranstaltninger) henvises der til artikel 4, stk. 7, om fravi-
gelse. De nævnte artikler i miljø- og naturdirektiverne, er
implementeret i forskellige regelsæt.
De berørte regler i VVM-direktivet er bl.a. implementeret
i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af kon-
krete projekter (VVM) (herefter miljøvurderingsloven) og
bekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer
og af konkrete projekter (herefter miljøvurderingsbekendt-
gørelsen). Loven har til formål at sikre et højt miljøbeskyt-
telsesniveau og at bidrage til integrationen af miljøhensyn
under udarbejdelsen og vedtagelsen af planer og program-
mer og ved tilladelse til projekter med henblik på at fremme
en bæredygtig udvikling, ved at der gennemføres en miljø-
vurdering af planer, programmer og projekter, som kan få
væsentlig indvirkning på miljøet.
En række anlæg til produktion af vedvarende energi samt
anlæg til transport af elektricitet er omfattet af miljøvurde-
ringslovens krav om vurdering af, om projektet kan forven-
tes at kunne få væsentlige indvirkninger på miljøet. Hvis
et projekt vurderes at kunne få væsentlige indvirkninger
på miljøet, vil projektet være omfattet af krav om, at der
gennemføres en miljøkonsekvensvurdering, inden der kan
meddeles tilladelse til projektet efter miljøvurderingslovens
§ 25.
De berørte regler i habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne
(herefter naturdirektiverne) om område- og artsbeskyttelse,
er dels gennemført ved forskellige regler på Miljøministeri-
ets område, dels ved diverse regler på forskellige sektorom-
råder.
På energiområdet er dele af område- og artsbeskyttelsen
implementeret i elforsyningsloven, lov om Energinet og VE-
loven samt i bekendtgørelse nr. 803 af 14. juni 2023 om
konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyt-
telsesområder samt beskyttelse af visse arter ved projekter
om etablering m.v. af elproduktionsanlæg og elforsyningsnet
på havet. Disse og love denne bekendtgørelse vedrører habi-
tatvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesom-
råder samt dele af beskyttelse af visse dyrearter.
VE-lovens § 3, stk. 2, elforsyningslovens § 2 a, og lov om
Energinets § 1 a, giver klima-, energi- og forsyningsministe-
ren bemyndigelse til at fastsætte regler om naturbeskyttelse
på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone. Be-
stemmelserne er begrænset til forhold, der er omfattet af
hhv. VE-loven, elforsyningsloven, og lov om Energinet. VE-
lovens § 3, stk. 2, elforsyningslovens § 2 a, og lov om Ener-
ginets § 1 a, sikrer bl.a., at beskyttelsesforanstaltninger efter
habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne kan implementeres
i sektorlovgivningen for så vidt angår regulering på havet,
hvor de statslige sektormyndigheder er ansvarlige for plan-
lægningen.
I det omfang områdebeskyttelsen i habitatdirektivets arti-
kel 6, stk. 3, ikke er implementeret i Miljøministeriets
regler eller er sektorimplementeret, har direktivet direkte
virkning. Artsbeskyttelsesreglerne er kun delvist sektorim-
plementeret, og i det omfang det ikke er tilfældet, gælder
de generelle regler i naturbeskyttelsesloven, jagt- og vildt-
forvaltningsloven og artsfredningsbekendtgørelsen.
Områdebeskyttelsen og dele af artsbeskyttelsen er for ho-
vedparten af reglerne på Miljøministeriets område gennem-
ført ved §§ 6-11 i bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august
2023 om udpegning og administration af internationale na-
turbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, ved §
19 b i naturbeskyttelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1392
af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse, og ved § 17 i lov
om skove, jf. lovbekendtgørelse nr. 315 af 28. marts 2019.
Områdebeskyttelsen består i hovedtræk af en beskyttelse af
naturtyper og levesteder for bestemte arter i udpegede om-
råder (Natura 2000-områder). Beskyttelsen består dels i en
beskyttelse mod forringelse af naturtyper og levesteder, dels
i et krav om habitatvurdering af planer og projekter. Habita-
tvurderingen består af en væsentlighedsvurdering, og hvis
væsentlig påvirkning ikke kan udelukkes, en habitatvurde-
ring af projektets virkninger på Natura 2000-området under
hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende områ-
de i forhold til, om planen eller projektet vil skade områdes
integritet. Hvis skade på et Natura 2000-områdes integritet,
trods afhjælpende foranstaltninger, ikke kan undgås, kan der
kun opnås tilladelse, hvis de tre betingelser for fravigelse er
opfyldt, dvs. 1) at der ikke findes alternative løsninger, 2)
at der foreligger bydende nødvendige hensyn til væsentlige
samfundsinteresser, og 3) at der gennemføres alle nødvendi-
7
ge kompensationsforanstaltninger, der skal være tilendebragt
inden skaden indtræffer. Der skal desuden i visse tilfælde
indhentes en udtalelse fra EU-Kommissionen, inden der
træffes afgørelse, eller EU-Kommissionen skal orienteres.
Artsbeskyttelsen er endvidere gennemført ved § 29 a og §
65, stk. 3, i naturbeskyttelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1392 af 4. oktober 2022, § 6, § 6 a, § 7 og § 46 i jagt-
og vildtforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 639 af
26. maj 2023, §§ 4-7, §§ 9-10 og § 12 i bekendtgørelse
nr. 521 af 25. marts 2021 om fredning af visse dyre- og
plantearter og pleje af tilskadekommet vildt, og § 2 og § 8
i bekendtgørelse nr. 936 af 27. juni 2016 om æg fra vilde
fugle og registrering af ægsamlinger.
Artsbeskyttelsen gælder for bestemte dyre- og plantearter og
alle vilde fugle overalt i EU. Artsbeskyttelsen består både
af en individ- og en levestedsbeskyttelse, der er formuleret
som forbudsbestemmelser. Det er efter gældende EU-dom-
stols praksis i et vist omfang muligt at undgå overtrædelse
af forbuddene, hvis man iværksætter afhjælpende foranstalt-
ninger. Beskyttelsen kan kun fraviges, hvis følgende tre be-
tingelser er opfyldt: 1) der ikke findes et tilfredsstillende
alternativ, 2) fravigelsen ikke hindrer, at den pågældende
bestands gunstige bevaringsstatus opretholdes i dens naturli-
ge udbredelsesområde, og 3) fravigelsen har et anerkendt
formål f.eks. at sikre hensyn til den offentlige sundhed og
sikkerhed eller andre bydende nødvendige hensyn til væ-
sentlige samfundsinteresser.
Gennemførslen af habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdi-
rektivet er oprindelig sket ved konstatering af normharmoni,
men de dagældende regler er efterfølgende suppleret med
diverse regelændringer for at sikre tilstrækkelig direktivop-
fyldelse. Der kan derfor være mange forskellige regler, der
implementerer dele af en artikel, ligesom disse regler også
kan dække over andre artikler, der ikke henvises til i VEIII
og nødforordningen.
Den berørte regel i vandrammedirektivet om fravigelse er
implementeret i § 13 i lov om vandplanlægning, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 126 af 26. januar 2017, i § 4 i bekendtgørel-
se nr. 796 af 13. juni 2023 om fastlæggelse af miljømål for
vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, og
i § 7 i bekendtgørelse nr. 797 af 13. juni 2023 om indsats-
programmer for vandområdedistrikter.
2.1.1.2. Nødforordning om fremskyndelse af udbredelsen af
vedvarende energi
Nødforordningen gælder direkte i dansk ret og indeholder
bl.a. en definition af tilladelsesprocesser, begrænsninger
på sagsbehandlingstid for sol på kunstige konstruktioner,
repowering og varmepumper under 50 MW og en katego-
risering af vedvarende energi som en væsentlig samfunds-
interesse. Nødforordningen indeholder også en mulighed
for under visse betingelser at undtage VE-, elnet-, og ener-
gilagringsprojekter fra krav om miljøkonsekvensvurdering
og artsbeskyttelsesvurderinger i særlige områder udlagt til
vedvarende energi og netinfrastruktur, som er strategisk
miljøvurderet, samt bidrag til myndighedernes vurdering af
fravielsesbetingelsen om, at der ikke må findes alternative
løsninger, og mulighed for at fastsætte kompenserende for-
anstaltninger sideløbende med et projekts gennemførelse.
Nødforordningen blev i december 2023 revideret, hvor nye
bestemmelser blev tilføjet og anvendelsesperioden for visse
valgfri artikler blev forlænget til 30. juni 2025.
2.1.2. VEIII-direktivet
Der gælder i dag en række bestemmelser om fremme af
anvendelse af energi fra vedvarende energikilder i medfør
af VE-direktivet. VEII-direktivet er implementeret i dansk
ret. VEIII-direktivet udgør et ændringsdirektiv til VEII-di-
rektivet, og ændringer i medfør af VEIII-direktivet skal lige-
ledes implementeres.
VEIII-direktivet indfører en række nye krav, bl.a. vedr. til-
ladelsesprocessen for opstilling af vedvarende energianlæg
og nødvendig net- og lagringsinfrastruktur til indpasning
af vedvarende energi i elsystemet, herunder nye og korte-
re tidsfrister for myndighedsbehandlingen og udvider an-
vendelsesområder for bestemmelser om tilrettelæggelse og
hovedprincipper for tilladelsesproceduren. VEIII-direktivet
indfører også supplerende regler til og undtagelser fra an-
dre EU-direktiver på miljø- og naturbeskyttelsesområdet,
som kun gælder inden for VE-direktivets anvendelsesområ-
de. Disse nye krav gennemgås nedenfor.
VEIII-direktivets artikel 15b indfører et krav om, at der skal
gennemføres en koordineret kortlægning af de områder, som
er nødvendige for nationale bidrag til opfyldelse af EU’s
overordnede mål for vedvarende energi i 2030. Områderne
skal omfatte, hvad der er nødvendigt for installation af an-
læg til vedvarende energi og den tilhørende infrastruktur,
såsom net- og lagerfaciliteter. Kortlægningen skal sikre, at
de nødvendige områder står i et rimeligt forhold til de skøn-
nede forløbskurver og den samlede planlagte installerede
mærkeeffekt pr. teknologi for vedvarende energi, der er fast-
sat i Danmarks energi- og klimaplaner.
VEIII-direktivets artikel 15c indfører en forpligtelse for
medlemsstaterne til at udpege områder til fremskyndelse af
vedvarende energi for en eller flere typer vedvarende ener-
gikilder, hvor anlæggene ikke forventes at få en væsentlig
indvirkning på miljøet. Natura 2000-områder og områder,
der i henhold til nationale beskyttelsesordninger er udpeget
med henblik på bevaring af natur og biodiversitet, vigtige
trækruter for fugle og havpattedyr er som udgangspunkt
udelukket. VEIII-direktivets artikel 15c, stk. 1, litra b, og
stk. 2, stiller krav om, at der i plangrundlaget for udpeg-
ningen af områder til fremskyndelse af vedvarende energi,
skal fastsættes passende regler om bl.a. effektive afbødende
foranstaltninger for at undgå eller i væsentlig grad reduce-
re skadelige miljøvirkninger. Planene skal underkastes en
strategisk miljøvurdering inden vedtagelse. Inden for disse
8
områder gælder kortere tidsfrister og lempede krav til tilla-
delsesprocessen i medfør af VEIII-direktivets artikel 16a.
VEIII-direktivet indfører en mulighed for at udpege såkald-
te ”fremskyndelsesområder til net- og lagringsinfrastruk-
tur”. Efter VEIII-direktivets artikel 15e, stk. 1, kan med-
lemsstaterne således udpege særlige infrastrukturområder til
udvikling af net- og lagringsprojekter, der er nødvendige
for at integrere vedvarende energi i elsystemet, hvor disse
ikke forventes at få en væsentlig indvirkning på miljøet. For
så vidt angår netinfrastruktur, skal Natura 2000-områder og
områder, der i henhold til nationale beskyttelsesordninger er
udpeget med henblik på bevaring af natur og biodiversitet,
undgås, medmindre der ikke findes forholdsmæssige alter-
nativer til etableringen under hensyntagen til målsætninger-
ne for områderne. For lagringsprojekters vedkommende, er
Natura 2000-områder og områder, der er udpeget i henhold
til nationale beskyttelsesordninger, udelukket.
VEIII-direktivets artikel 15e, stk. 1, litra d, stiller krav om,
at planen, der udpeger områderne til net- og lagringsinfra-
struktur, skal underkastes en strategisk miljøvurdering, samt
i de i de tilfælde, hvor fremskyndelsesområdet omfatter et
eller flere Natura 2000-områder kan væsentligt påvirkes af
planen, en habitatvurdering i henhold til artikel. 6, stk. 3, i
habitatdirektivet.
Endvidere stiller VEIII-direktivets artikel 15e, stk. 1, litra
d, krav om, at der i plangrundlaget for fremskyndelsesområ-
derne til net- og infrastruktur skal fastsættes passende og
forholdsmæssige regler, herunder om forholdsmæssige afbø-
dende foranstaltninger, for at undgå eller i væsentlig grad
reducere skadelige miljøvirkninger.
Efter VEIII-direktivets artikel 15e, stk. 2, undtages net- og
lagringsinfrastruktur i et infrastrukturområde udpeget efter
VEIII-direktivets artikel 15e, stk. 1, i begrundede tilfælde,
herunder hvis det er nødvendigt for at fremskynde udbredel-
sen af vedvarende energi med henblik på at nå klimamålene
og målene for vedvarende energi, fra krav om screening og
miljøkonsekvensvurdering, jf. VVM-direktivets artikel. 2,
stk. 1, og artikel. 4, stk. 2, og fra krav om vurdering af
indvirkning på Natura 2000-områder, jf. habitatdirektivets
artikel. 6, stk. 3, samt vurdering af beskyttelsen af arter, jf.
habitatdirektivets artikel 12 og fuglebeskyttelsesdirektivets
artikel 5. Dette forudsætter, at projektet overholder de regler,
som er fastsat i overensstemmelse med VEIII-direktivets
artikel 15e, stk. 1, litra e.
VEIII-direktivets artikel 15e, stk. 3, stiller krav om, at den
kompetente myndighed inden for en 30 dages frist skal gen-
nemføre en screening af, om der er stor sandsynlighed for, at
ansøgers projekt vil give anledning til væsentlige uforudsete
skadelige virkninger, som ikke er blevet påpeget i forbindel-
se med miljøvurderingen af planen for området. VEIII-di-
rektivets artikel 15e, stk. 4, stiller endvidere krav om, at
hvis screeningen viser en stor sandsynlighed for en sådan
uforudset skadelig virkning, skal det sikres, at projektet
imødegår dette ved at anvende passende og forholdsmæs-
sige afbødende foranstaltninger. Kan disse ikke anvendes,
skal der gennemføres kompensationsforanstaltninger, som
kan tage form af økonomisk kompensation for artsbeskyt-
telsesprogrammer, hvis der ikke findes andre forholdsmæs-
sige kompensationsforanstaltninger, der kan imødegå disse
virkninger. Undtagelserne fra regler efter miljø- og naturdi-
rektiverne, gælder ikke for net- og lagringsprojekter, der
kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet i
en anden medlemsstat, eller hvis en medlemsstat, der kan
forventes at blive berørt i væsentlig grad, anmoder om en
miljøkonsekvensvurdering i overensstemmelse med artikel 7
i VVM-direktivet.
VEIII-direktivets artikel 15e, stk. 5, fastsætter en yderligere
forenkling af miljøvurderingsprocessen, når der er tale om
forstærkning af eksisterende netinfrastruktur i eller uden for
fremskyndelsesområder til netinfrastruktur. Er et sådan pro-
jekt omfattet af en screening i henhold til VEIII-direktivets
artikel 15e, stk. 3, eller en afgørelse om hvorvidt et projekt
skal underkastes en miljøkonsekvensvurdering eller af en
miljøkonsekvensvurdering efter VVM-direktivets artikel 4,
begrænses en sådan screening, afgørelse, eller miljøkonse-
kvensvurdering til den potentielle virkning af ændringen
eller udvidelsen i forhold til den oprindelige netinfrastruktur.
I VEIII-direktivets artikel 16, stk. 1, indføres en ny og ud-
videt beskrivelse af tilladelsesproceduren, som nu også om-
fatte varmepumper og samplaceret energilagring, herunder
el- og varmeanlæg, såvel som de aktiver, der er nødvendige
for sådanne anlægs tilslutning til nettet og for at integrere
vedvarende energi i varme- og kølenet, herunder miljøvur-
deringer, hvis disse er påkrævet. VEIII-direktivets artikel
16, stk. 3, er i høj grad en videreførelse af artikel 16 fra
VEII-direktivet, men indfører nu også en forpligtelse for
kontaktpunktet til at sikre, at fristerne for de tilladelsespro-
cesser, der er fastsat i VEIII-direktivet, overholdes.
VEIII-direktivets artikel 16a, stk. 1 og 2, indfører kortere
tidsfrister for tilladelsesprocessen for landbaserede VE-an-
læg, mindre anlæg på under 150 KW og for repowering af
elproducerende anlæg, når disse er beliggende i et område
til fremskyndelse af vedvarende energi, jf. artikel 15c. VE-
projekter i områder til fremskyndelse af vedvarende energi
er under visse betingelser undtaget fra krav om miljøkonse-
kvensvurdering efter VVM-direktivets artikel 2, stk. 1, og
fra habitatvurdering efter habitatdirektivets artikel. 6, stk.
3, jf. VEIII-direktivets artikel 16a, stk. 3. Den kompetente
myndighed gennemfører en screening af, om der er stor
sandsynlighed for, at det ansøgte VE-projekt vil give an-
ledning til væsentlige uforudsete skadelige virkninger, som
ikke er blevet påpeget i forbindelse med miljøvurderingen
af planen for området, og om projektet indeholder effektive
afbødende foranstaltninger.
VEIII-direktivets artikel 16a, stk. 5, giver mulighed for un-
der begrundede omstændigheder, herunder hvis det er nød-
vendigt for at fremskynde udbredelsen af vedvarende energi
med henblik på at nå klimamålene og målene for vedvaren-
de energi, at undtage vind- og solcelleprojekter fra miljø-
9
konsekvensvurdering og habitatvurdering, selvom betingel-
ser herfor ikke er opfyldt. Hvis vind- og solcelleprojekter
undtages fra de pågældende vurderinger, skal operatøren
vedtage forholdsmæssige afbødende foranstaltninger. Hvis
afbødende foranstaltninger ikke er tilgængelige, skal der
gennemføres kompensationsforanstaltninger, som kan tage
form af økonomisk kompensation, hvis der ikke findes an-
dre forholdsmæssige kompensationsforanstaltninger, for at
imødegå skadelige virkninger. Muligheden for at undtage fra
regler efter miljø- og naturbeskyttelsesdirektiverne, gælder
ikke for VE-projekter, der kan forventes at få væsentlige
indvirkninger på miljøet i en anden medlemsstat, eller hvis
en medlemsstat, der kan forventes at blive berørt i væsent-
lig grad, anmoder om en miljøkonsekvensvurdering. Efter
VEIII-direktivets artikel 16a, stk. 6, medfører manglende
svar fra myndighederne, at de specifikke mellemliggende
administrative skridt skal anses for godkendt.
I medfør af VEIII-direktivets artikel 16b, stk. 2, skal den
kompetente myndighed afgive en udtalelse om omfanget og
detaljeringsgraden af de oplysninger, der skal medtages i
miljøkonsekvensvurderingsrapporten, og omfanget ikke kan
udvides efterfølgende (en bindende afgrænsningsudtalelse).
Efter VEIII-direktivets artikel 16b, stk. 2, betragtes drab
på eller forstyrrelse af arter, der er beskyttet efter habitat-
direktivets artikel 12 og fuglebeskyttelsesdirektivets artikel
5, ikke som værende forsætlig, når der er truffet passende
afbødende foranstaltninger. Bestemmelsen giver endvidere
mulighed for i en begrænset periode at anvende nye, uafprø-
vede afbødende foranstaltninger i pilotprojekter under nøje
overvågning.
VEIII-direktivets artikel 16c, stk. 2, fastsætter bl.a., at en
miljøkonsekvensvurdering eller screening efter reglerne i
VVM-direktivet af repowering af et kraftværk til vedvaren-
de energi begrænses til de potentielle virkninger af ændrin-
gen eller udvidelsen. Af artikel 16c, stk. 3, fremgår det, at
hvis repowering af solenergianlæg ikke kræver ekstra plads
og er i overensstemmelse med de gældende miljømæssige
afbødningsforanstaltninger, undtages projektet fra krav om
screening eller miljøkonsekvensvurdering efter reglerne i
VVM-direktivet.
Efter VEIII-direktivets artikel 16d, stk. 1, er installation
af solenergiudstyr og samplaceret energilagring, herunder
bygningsintegrerede solcelleanlæg, i eksisterende eller frem-
tidige kunstige konstruktioner, med undtagelse af kunstige
vandoverflader, undtaget fra krav om miljøkonsekvensvur-
dering efter VVM-direktivets artikel 2, stk. 1, forudsat at
hovedformålet med sådanne kunstige konstruktioner ikke er
produktion af solenergi eller energilagring.
VEIII-direktivets artikel 16e indfører en frist på tilladelses-
proceduren for installation af varmepumper på under 50
MW på en måned. I tilfælde af jordvarmepumper må tilla-
delsesproceduren dog ikke overstige tre måneder.
Slutteligt indfører VEIII-direktivets artikel 16f en formod-
ning om, at planlægning, opførelse og drift af anlæg til
vedvarende energi, sådanne anlægs tilslutning til nettet og
selve det tilknyttede net og lagringsaktiver er af væsentlig
samfundsmæssig interesse og tjener den offentlige sundhed
og sikkerhed i forbindelse med afvejning af retlige interesser
ved anvendelse af undtagelsesmulighederne fra område- og
artsbeskyttelsen i naturdirektiverne og i vandrammedirekti-
vet.
2.1.3. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser
VEIII-direktivet
En hurtig udbygning med vedvarende energi er et afgørende
led i den grønne omstilling og i uafhængigheden af fossile
brændsler og dermed Danmarks og EU᾽s vej ud af klimakr-
isen og frem mod energiuafhængighed.
Klima-, energi- og forsyningsministeren har allerede i dag
mulighed for at fastsætte regler, som implementerer EU-
retsakter, herunder regler om tilladelsesprocessen, som føl-
ger af VEII-direktivet, jf. lovforslagets punkt 2.1.1 om gæl-
dende ret. Nye bestemmelser fastsat i VEIII-direktivet, som
vedrører forhold og regler, som ligger inden for Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriets ressort, vil fortsat kunne
fastsættes i medfør af gældende bemyndigelser. Bemyndi-
gelserne er begrænset til anvendelsesområdet for Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriets respektive sektorlove.
Det er vurderet af Klima-, Energi- og Forsyningsministeri-
et, at klima-, energi- og forsyningsministeren i medfør af
den gældende § 3, stk. 2, i VE-loven og § 2 a, i elforsy-
ningsloven, samt § 1 a i lov om Energinet er bemyndiget
til at kunne udpege områder på havet til fremskyndelse af
vedvarende energi (jf. VEIII-direktivets artikel 15c og 16a)
og fremskyndelsesområder til net- og lagringsinfrastruktur,
(jf. VEIII-direktivets artikel 15e), da dette ligger inden for
VE-lovens formål om at fremme produktion af energi ved
anvendelse af vedvarende energikilder, jf. VE-lovens § 1,
stk. 1, elforsyningslovens formål om at fremme anvendelsen
af vedvarende og miljøvenlige energikilder, jf. elforsynings-
lovens § 1, stk. 2, nr. 2, og lov om Energinets formål om,
at Energinet skal bidrage til udviklingen af en klimaneutral
energiforsyning. Det fremgår endvidere af VE-lovens § 1,
stk. 2, at VE-loven særligt skal medvirke til at sikre opfyl-
delse af internationale målsætninger om at forøge andelen
af energi, som produceres ved bæredygtig anvendelse af
vedvarende energikilder.
Det er ligeledes Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
vurdering, at klima-, energi- og forsyningsministeren i med-
før af § 3, stk. 2, i VE-loven,§ 2 a, i elforsyningsloven,
og § 1 a i lov om Energinet, er bemyndiget til at kunne
fravige EU-retsakter på naturbeskyttelsesområdet på havet
for så vidt angår elproduktionsanlæg og elforsyningsnet på
havet, hvor disse regler er gennemført i klima-, energi- og
forsyningsministerens lovgivning, og fravigelserne har til
10
hensigt at gennemføre EU-regler til fremme af vedvarende
energi.
Nye retsakter fra EU, som f.eks. nødforordningen og VEIII-
direktivets tilladelsesbestemmelser, bliver i dag vedtaget
med hhv. øjeblikkelig virkning og med korte implemente-
ringsfrister og fastsætter derudover rammerne for en ny
balance mellem hensyn til udbygningen med vedvarende
energi og miljø- og naturhensyn. Sådanne retsakter går ofte
på tværs af ressortområder og sektorlovgivning og medfører
derfor et behov for at kunne fastsætte et samlet regelsæt for
VE-tilladelsesprocessen.
Dertil kommer, at der for VEIII-direktivets bestemmelser i
artikel 15b-16f om hhv. kortlægning, udpegning af områder
til fremskyndelse af vedvarende energi og fremskyndelses-
områder til net- og lagringsinfrastruktur, og nye regler om
kortere tidsfrister for tilladelsesbestemmelser, er fastsat for-
skellige implementeringsfrister hhv. den 1. juli 2024, 21.
maj 2025 og 21. februar 2026. Det forventes, at denne
tendens vil fortsætte, set i lyset af EU’s ambitioner om at
øge andelen af vedvarende energi så hurtigt som muligt på
baggrund af Unionens klimamål og vej mod energiuafhæn-
gighed. Der er derfor behov for fleksibel hjemmel til at sikre
hurtig implementering af nye bestemmelser og ændringer i
eksisterende EU-regler til overholdelse af Danmarks EU-ret-
lige forpligtelser.
Implementeringen af VEIII-direktivets tilladelsesbestem-
melser bygger videre på den eksisterende model for im-
plementering af VEII-direktivet. Tidsfrister for tilladelsesbe-
stemmelserne i VEII gælder dog kun for elproducerende
VE-anlæg. Med VEIII-direktivet omfattes der nu flere typer
anlæg i forhold til VEII-direktivet, kortere tidsfrister og nye
krav til sagsbehandlingen. Derudover fremgår det nu ekspli-
cit af VEIII-direktivet, at tilladelsesprocessen også skal om-
fatte miljøvurdering af projekter (VVM).
VEIII-direktivet indfører således en række nye krav, bl.a.
vedr. tilladelsesprocessen for opstilling af vedvarende ener-
gianlæg og nødvendig net- og lagringsinfrastruktur til ind-
pasning af vedvarende energi i elsystemet, herunder nye
og kortere tidsfrister for myndighedsbehandlingen. Direkti-
vet udvider desuden anvendelsesområder for bestemmelser
om tilrettelæggelse og hovedprincipper for tilladelsesproce-
duren, således at miljøvurderinger omfattes. Der indføres en
række nye tidsfrister for myndighedsbehandling af tilladel-
ser til at opføre, foretage repowering af og drive anlæg til
vedvarende energi, herunder frist for kvittering for modta-
gelse af fyldestgørende ansøgning. Direktivet indfører end-
videre et nyt krav om kortlægning af områder til anlæg til
vedvarende energi og den tilhørende infrastruktur, som er
nødvendig for de nationale bidrag til opfyldelse af EU’s
overordnede mål for vedvarende energi i 2030. Dette gælder
både områder på land og hav. Som en delmængde af disse
områder, forpligtes medlemsstater til at udpege områder til
fremskyndelse af vedvarende energi, hvor udbredelsen af
en eller flere bestemte typer vedvarende energikilder ikke
vil have nogen væsentlig indvirkning på miljøet og inden
for hvilke, der bl.a. vil gælde kortere tilladelsesfrister og
særlige krav til tilladelsesprocessen. Ligeledes vil der kun-
ne udpeges fremskyndelsesområder til net- og lagringsinfra-
struktur, der er nødvendig for integrere vedvarende energi
i elsystemet, og som kan sikre synergi med områder til
fremskyndelsen af vedvarende energi. Både inden for og
uden for disse områder indfører VEIII-direktivet endvidere
under visse forudsætninger regler, der undtager og fraviger
VVM-direktivet og naturdirektiverne, både for VE-anlæg og
net- og lagringsinfrastruktur.
De eksisterende bemyndigelser på Miljøministeriets områ-
de til at implementere miljø- og naturbeskyttelsesdirektiver,
herunder naturbeskyttelseslovens § 71, miljøbeskyttelseslo-
vens § 89 - § 89b og miljøvurderingslovens § 44, stk. 3,
indeholder visse bemyndigelser til at implementere EU-rets-
akter. Disse bestemmelser er dog begrænset til forhold, der
er omfattet af lovenes anvendelsesområde og formål og
dækker ikke i tilstrækkeligt omfang implementering af EU-
regler, som har til formål at fremme VE-anlæg og nødvendig
net- og lagringsinfrastruktur til indpasning af vedvarende
energi i elsystemet.
Med implementeringen af VEIII-direktivet reguleres de kon-
krete anlæg og tilladelser fortsat i de relevante sektorlove
og bekendtgørelser. De nye regler i VEIII-direktivet medfø-
rer imidlertid behov for at fastsætte yderligere regler, som
også går på tværs af ressortområder. Den foreslåede bemyn-
digelseshjemmel skal give klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren hjemmel til, efter forhandling med andre relevante
ministre, at implementere EU-retsakter, som har til formål at
fremme udbredelsen af vedvarende energi, når reglerne går
på tværs af ressortområder.
I forbindelse med Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
overvejelser om placering af en bred bemyndigelseshjem-
mel, er det vurderet, at VE-loven er den mest naturlige
placering. Dette er begrundet af, at VE-lovens formål er at
fremme produktion af energi ved anvendelse af vedvarende
energikilder i overensstemmelse med klima- og miljømæs-
sige samt samfundsøkonomiske hensyn med henblik på at
nedbringe afhængigheden af fossile brændstoffer, sikre for-
syningssikkerheden og reducere udledningen af CO2 og an-
dre drivhusgasser. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
fandt i denne forbindelse, at det nye udvidede anvendelses-
område for bestemmelser om tilladelsesprocessen, herunder
samplaceret energilagring, kan rummes inden for VE-lovens
anvendelsesområde.
Slutteligt er det Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
vurdering, at det bør være muligt at anvende bemyndigelsen
til at gennemføre nye EU-retsakter og ændringer i eksister-
ende EU-retsakter, når disse falder inden for formålet med
bemyndigelsesbestemmelsen, som er at understøtte og frem-
skynde udbygningen af vedvarende energi med henblik på
at implementere EU-retsakter, særligt VEIII-direktivet og
nødforordningen. Denne mulighed vil sikre den nødvendige
hastighed og fleksibilitet for udbygningen af vedvarende
energi samt net- og lagringsinfrastruktur.
11
Nødforordningen
Forordningen er umiddelbar anvendelig i medlemsstaterne
og skal derfor ikke gennemføres i national ret. Det er dog
vurderet nødvendigt at fastsætte supplerende regler, da for-
ordningen indeholder bestemmelser, som medlemsstaterne
kan vælge at anvende (frivillige bestemmelser). For så vidt
angår anvendelse af de frivillige bestemmelser, er det Kli-
ma-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at det
er nødvendigt, at der træffes beslutning om at tage bestem-
melserne i brug. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
vurdering har ligeledes vurderet det nødvendige, at fastsæt-
te nærmere bestemmelser om anvendelse af forordningen
valgfri bestemmelser i praksis. Regeringen ønsker, at de
frivillige bestemmelser, der bidrager til at fremme vedvaren-
de energi, herunder særlige områder til VE-anlæg og nød-
vendig net- og lagringsinfrastruktur, tages i brug i videst
muligt omfang. Der skal derfor fastsættes supplerende regler
i dansk ret om disse bestemmelsers anvendelse.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har allerede i dag
bemyndigelse til at fastsætte regler, der gennemfører EU-
retsakter, jf. ovenfor, men disse er begrænset til anvendel-
sesområdet for Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
respektive sektorlove.
2.1.4. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indsættes en bred bemyndigelseshjem-
mel i VE-lovens § 3, stk. 3, som skal anvendes til at fast-
sætte nærmere regler i de tilfælde, hvor reglerne går på
tværs af sektorlove og ressortområder, med henblik på at
gennemføre og fastsætte supplerende bestemmelser til EU-
regler som fremmer vedvarende energi, herunder regler om
tilladelsesprocessen for vedvarende energianlæg, om særlige
områder til vedvarende energianlæg og tilhørende netinfra-
struktur, og om udpegning af områder til fremskyndelse af
vedvarende energi og fremskyndelsesområder til net- og lag-
ringsinfrastruktur, jf. også den foreslåede stk. 4. I medfør
af den foreslåede § 3, stk. 5, kan der fastsættes regler om
fravigelse af regler, som gennemfører EU-regler på miljø-
og naturbeskyttelsesområdet i det omfang det er nødvendigt
for at fremme vedvarende energi.
Den foreslåede § 3, stk. 3-5, skal sikre, at der kan fastsættes
regler, der fremmer anvendelsen og udbredelsen af vedva-
rende energi, herunder regler, der implementerer VEIII-di-
rektivet og supplerer nødforordningen samt eventuelle æn-
dringer hertil, som bør ske efter forhandling med en anden
ressortminister. Ordningen vil dermed kunne supplere de
eksisterende hjemler i Klima-, Energi- og Forsyningsmini-
steriets lovgivning, som nævnt i lovforslagets almindelige
bemærkninger punkt 2.1.1, og vil kunne anvendes til at
gennemføre EU-retsakter om forhold, der går på tværs af
sektorlove og ressortområder.
Bemyndigelsen i § 3, stk. 3, til administrativt at gennemføre
eller anvende EU-regler på andre ressortområder, til fremme
af vedvarende energi, vil både gælde i tilfælde af udstedelse
af nye retsakter, ændring af eksisterende regler samt i tilfæl-
de af, at der viser sig behov for fastsættelse af yderligere
regler for at sikre en korrekt implementering af eksisterende
retsakter. § 3, stk. 4, nr. 2, vil ligeledes give mulighed for
administrativt at fastsætte supplerende nationale regler om
nødforordningen, ligesom bemyndigelsen i § 3, stk. 3, også
vil kunne anvendes, hvis der i fremtiden vedtages lignende
forordninger, som har til formål at fremskynde anvendelse
og udbygningen med vedvarende energi, som kræver sup-
plerende nationale regler på tværs af sektorlove og ressor-
tområder for at kunne anvendes.
§ 3, stk. 4, nr. 1. jf. § 3, stk. 3, bemyndiger klima-, energi-
og forsyningsministeren til at fastsætte nærmere regler på
tværs af ressortområder om tilladelsesprocessen for vedva-
rende energi, herunder tilladelsesprocedurens startdato, tids-
frister for myndighedernes sagsbehandling, gennemførelse
af tilladelsesprocedurer i elektronisk format, krav om of-
fentliggørelse af afgørelser samt regler om, at manglende
svar fra relevante kompetente myndigheder medfører, at
mellemliggende administrative skridt skal betragtes som
godkendte. Bestemmelsen bemyndiger endvidere klima-,
energi- og forsyningsministeren til at fastsætte regler på
tværs af ressortområder om tilladelsesprocessen for projek-
ter til forstærkning af netinfrastruktur udenfor fremskyndel-
sesområder til net- og lagringsinfrastruktur, herunder at en
afgørelse om, hvorvidt projektet skal underkastes en miljø-
konsekvensvurdering, eller en afgørelse af en miljøkonse-
kvensvurdering efter miljøvurderingsloven, skal begrænses
til den potentielle virkning af ændringen eller udvidelsen i
forhold til den oprindelige netinfrastruktur. § 3, stk. 4, nr.
1 og 3, jf. § 3, stk. 3, forventes anvendt til at fastsætte
regler om områder til fremme af vedvarende energianlæg
og fremskyndelsesområder til net- og lagringinfrastruktur på
land, som gennemfører VEIII-direktivets artikel 15b, 15c,
15e og 16a.
Bemyndigelseshjemlen § 3, stk. 3, jf. stk. 4, nr. 2, påtænkes
endvidere anvendt til at fastsætte supplerende bestemmelser
i forbindelse med anvendelse af de frivillige bestemmelser
i nødforordningen, der udvider medlemsstaternes mulighed
for at fremskynde anvendelse og udbygning af vedvarende
energi, herunder net- og lagringsinfrastruktur, som er nød-
vendig for at integrere vedvarende energi i elsystemet. Der-
udover vil der med hjemlen kunne fastsættes supplerende
bestemmelser, hvor forordningen overlader skøn til med-
lemsstaterne. Der påtænkes en model for anvendelse af for-
ordningens frivillige bestemmelser, hvor opstiller kan anmo-
de kompetente myndighed om en vurdering af, om bestem-
melserne kan finde anvendelse på et konkret projekt. Det
vil dermed ikke være et krav for opstiller at bestemmelserne
bruges, men det vil være en mulighed, hvis betingelserne er
opfyldt.
Bemyndigelsen i § 3, stk. 5, vil endvidere give hjemmel til
at fravige bestemmelser i national ret, der gennemfører di-
rektiver på miljø- og naturbeskyttelsesområdet på andre mi-
nisteriers ressort, dvs. fravige andre ministres lovregler ved
bekendtgørelse. Med den foreslåede bemyndigelsesbestem-
12
melse vil der inden for bestemmelsens område kunne ske
fravigelse af de nationale regler, som gennemfører de EU᾽s
miljø- og naturbeskyttelsesdirektiver, som fraviges ved EU-
regler til fremme af vedvarende energi, herunder f.eks. nød-
forordningens og VEIII-direktivets fravigelser af krav om
miljøkonsekvensvurdering, habitatvurdering (Natura 2000)
og artsbeskyttelsesvurdering, jf. punkt 2.1.1.1. Fastsættelse
af regler til fremme af anvendelsen og udbredelsen af vedva-
rende energi, som fraviger og undtager regler inden for mil-
jø- og naturbeskyttelsesområdet skal ske efter forhandling
med miljøministeren. § 3, stk. 5, vil ikke kunne anvendes til
at fravige lovregler på klima-, energi- og forsyningsministe-
rens eget område.
Det vil med den foreslåede ordning efter § 3, stk. 5, ikke
være muligt at fravige bestemmelser i national ret i videre
omfang end det er nødvendigt for at gennemføre EU-rets-
akter, som supplerer, undtager og fraviger fra EU᾽s miljø-
og naturdirektiver, herunder navnlig de fravigelser og undta-
gelser, som følger af VEIII-direktivet, nødforordningen, og
efterfølgende ændringer til disse. Bemyndigelsen er således
begrænset til at kunne anvendes til at implementere fremti-
dige EU-retsakter, der har til formål at fremme vedvarende
energi, herunder fravige den nationale miljø- og naturlov-
givning, i det omfang undtagelserne følger udtrykkeligt af
sådanne EU-retsakter.
Regler, som supplerer, undtager og fraviger fra gældende
miljø- og naturregler efter den foreslåede bemyndigelses-
bestemmelse i § 3, stk. 5, skal kun gælde for VE-anlæg
samt for net- og lagringsinfrastruktur, som er nødvendig for
at integrere vedvarende energi i elsystemet. Det er derfor
hensigten, at der ved bekendtgørelse skal kunne fastsættes,
hvad der skal gælde for VE-anlæg samt net- og lagrings-
infrastruktur. Reglerne vil skulle gælde både generelt for
VE-anlæg samt net- og lagringsinfrastruktur og for bestem-
te områder, hvor gældende danske lovregler på miljø- og
naturområdet kan fraviges (lex specialis) i det omfang det
følger af de bagvedliggende EU-regler på VE-området. De
fravigelser fra miljø- og naturbeskyttelsesreglerne, der vil
skulle gælde på VE-området, ændrer ikke på den generelle
implementering af miljø- og naturdirektiverne, som fortsat
vil være gældende.
Der er endnu ikke besluttet en model for udpegning af
områder til fremskyndelse af vedvarende energi eller frem-
skyndelsesområder til net- og lagringsinfrastruktur. Regerin-
gen forventes at træffe beslutning om model for udpegning
af fremskyndelsesområder til net- og lagringsinfrastruktur i
foråret 2024. Beslutning om model for udpegning af områ-
der til fremskyndelse af vedvarende energi forventes truffet i
efteråret 2024.
Med § 3, stk. 7, foreslås det, at ministeren for byer og
landdistrikter efter forhandling med klima-, energi- og for-
syningsministeren kan fastsætte regler om udpegning af om-
råder til fremskyndelse af vedvarende energi og om udpeg-
ning af fremskyndelsesområder til net- og lagringstruktur på
land, herunder regler om forholdsmæssige afbødende foran-
staltninger
Hvis der besluttes en model, hvorefter det er ministeren
for byer og landdistrikter, der med hjemmel i § 3 i lov
om planlægning vil skulle fastsætte regler i form af et lands-
plandirektiv og herved samtidig udpege et eller flere frem-
skyndelsesområder til net- og lagringsinfrastruktur, inden
for de rammer, der følger af VEIII-direktivet, vil der med
hjemmel i den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 7, kunne
fastsættes supplerende regler, der er nødvendige til en sådan
udpegning. Det vil særligt dreje sig om de passende og
forholdsmæssige regler, herunder om afbødende foranstalt-
ninger, der skal vedtages i forbindelse med udvikling af net-
og lagringsprojekter for at undgå skadelige indvirkninger
på miljøet, der kan opstå, eller, hvis det ikke er muligt, i
væsentlig grad reducere dem, jf. VEIII-direktivets artikel
15e, stk. 1, litra e.
Klima-, energi- og forsyningsministeren vil med hjemmel i
den foreslåede § 3, stk. 4, nr. 3, kunne fastsætte generelle
regler om, at et landsplandirektiv efter planlovens § 3 kan
medføre en udpegning af et fremskyndelsesområder til net-
og lagringsinfrastruktur og retsvirkningen heraf med henblik
på gennemførelse af VEIII-direktivets artikel 15e, stk. 2.
Hvis der besluttes en model for udpegning af områder til
fremskyndelse af vedvarende energi, der svarer til modellen
beskrevet umiddelbart ovenfor, for udpegning af fremskyn-
delsesområder til net- og lagringsinfrastruktur, vil § 3, stk. 7,
tilsvarende kunne anvendes til at fastsætte supplerende reg-
ler til en udpegning ved landsplandirektiv med henblik på
implementering af VEIII-direktivets bestemmelser herom.
Hvis der besluttes modeller for udpegning af områder til
fremme af vedvarende energi eller fremskyndelsesområder
til net- og lagringsinfrastruktur, hvorefter det er klima-,
energi- og forsyningssministeren, der forestår udpegningen,
så vil udpegning og fastsættelse af supplerende regler, der er
nødvendige for en udpegning kunne ske med hjemmel i § 3,
stk. 3 og 4.
Ved identificering og udpegning af områder til fremskyndel-
se af vedvarende energi og fremskyndelsesområder til net-
og lagringsinfrastruktur vil der skulle tages hensyn til en
række andre nationale interesser, herunder forsvarsinteres-
ser.
Det er med lovforslaget ikke hensigten at ændre på kom-
petente myndigheder efter gældende ret eller på ressortfor-
delingen mellem ministre. Klima-, Energi-, og Forsynings-
ministeriet har ressortansvar for forsyningssikkerheden og
rammerne for udbygning med vedvarende energi, Miljømi-
nisteriet har ressortansvar for natur- og miljøbeskyttelse og
Ministeriet for Byer og Landdistrikter har ansvaret for den
fysiske planlægning på land. I dag er kommunerne eller Mil-
jøstyrelsen tilladelsesmyndighed for VE-projekter og net-
og lagringsinfrastruktur på land. Energistyrelsen er tilladel-
sesmyndighed for elproduktionsanlæg og net- og lagrings-
13
infrastruktur på havet. Energistyrelsen meddeler endvidere
elproduktionstilladelse og etableringstilladelse til VE-anlæg
over 25 MW, samt etableringstilladelse til elforsyningsnet på
land og hav. Både projekter på land og på havet kan desuden
kræve konkrete tilladelser fra andre ressortmyndigheder.
Det forventes, at der vil være behov for at udarbejde
en samlet vejledning vedrørende indholdet af de nye reg-
ler i VEIII-direktivet, som implementeres i kontaktpunktbe-
kendtgørelsen. En sådan vejledning forventes offentliggjort
på Energistyrelsens hjemmeside veprojekter.dk, som i dag
også udgør en online procedurehåndbog for opstillere af
VE-anlæg. Vejledningen udarbejdes i samarbejde mellem
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Miljøministe-
riet, da Miljøministeriet blandt andet vil bidrage med nød-
vendig viden omkring miljø- og naturforhold samt viden
om det retlige grundlag i miljø- og naturlovgivningen, som
bestemmelserne i VEIII-direktivet fastsætter undtagelser og
fravigelser fra. Den konkrete ansvarsfordeling i et givent
vejledningsspørgsmål vil afhænge af, hvilken hovedvægt
materien har. I sager, hvor hovedmaterien vedrører miljø- og
naturlovgivning, dvs. navnlig fortolkningen af VVM-direk-
tivet, habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet og vand-
rammedirektivet og regler, der implementerer direktiverne,
vil Miljøministeriet være ansvarlig for at svare, evt. med
bistand fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, og i
sager hvor hovedmaterien vedrører den overordnede proces
(fx frister), VE-anlæg, naturlovgivning på havet, og øvri-
ge forhold under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
ressort, vil det være Klima-, Energi- og Forsyningsministeri-
et, der er ansvarlig for at svare, evt. med bistand fra Miljø-
ministeriet. For så vidt angår spørgsmål, der relaterer sig til
afvigelser m.v. fra miljø- og naturdirektiverne, vil det være
et fælles ansvar mellem Klima-, Energi- og Forsyningsmi-
nisteriet og Miljøministeriet at få udarbejdet et samlet vej-
ledningsmateriale og at håndtere fortolkningsspørgsmål og
vejledning. Hver part bidrager med viden inden for egne
områder.
For nærmere om den forventede udmøntning af bemyndigel-
sen henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3.
2.2. Bemyndigelse til vedkommende minister til fastsæt-
telse af regler om VE-tilladelsesproceduren efter for-
handling med klima-, energi- og forsyningsministeren
2.2.1. Gældende ret
Både Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Miljømini-
steriet og andre ministerier, som har fastsat regler, som også
gælder for tilladelser til at opføre, foretage repowering af
og drive anlæg til vedvarende energi har en rækker hjemler
til at fastsætte nærmere regler om de pågældende tilladel-
ser. Sådanne hjemler er dog som udgangspunkt begrænset til
forhold, som er omfattet af den respektive lovs anvendelses-
område.
Det fremgår af § 11 a, stk. 3, i elforsyningsloven, at klima-,
energi- og forsyningsministeren efter forhandling med rele-
vante ministre kan fastsætte nærmere regler om tidsfrister
for tilladelsesprocessen, herunder påbegyndelse og varighed
og undtagelser herfra.
Bestemmelsen i § 11 a, stk. 3, bidrager til at implemente-
re VEII-direktivets artikel 16, stk. 4-7, som bl.a. fastsætter
krav om frister i VE-tilladelsesprocessen.
Bemyndigelsen er anvendt til at udstede bekendtgørelse nr.
882 af 20. juni 2023 om kontaktpunkt og tidsfrister for
VE-tilladelsesprocessen (kontaktpunktbekendtgørelsen). Be-
kendtgørelsen indeholder bl.a. regler om myndighedernes
sagsbehandlingstid under processen for tilladelse til at opfø-
re, foretage repowering af og drive elproducerende anlæg.
Der henvises i andre ministeriers bekendtgørelser til ”kapitel
3 om tidsfrister i bekendtgørelse om kontaktpunkt og tidsfri-
ster for VE-tilladelsesprocessen”. Blandt disse kan nævnes:
– Miljøministeriets spildevandsbekendtgørelse (§ 68) og
godkendelsesbekendtgørelsen (§ 12).
– Social-, Bolig- og Ældreministeriets bygningsreglemen-
tets (§ 11 a)
– Transportministeriets Bestemmelser om Civil Luftfart -
BL 3-10 om luftfartshindringer og BL 3-11 om luftfart-
safmærkning af vindmøller.
– Erhvervsministeriets bekendtgørelse nr. 1466 af 29. juni
2021 om farvandsafmærkning i dansk og grønlandsk
afmærkningsområde m.v. (§ 9).
Tilladelser efter miljøvurderingsloven og miljøvurderingsbe-
kendtgørelsen samt jordvarmebekendtgørelsen samt tilladel-
ser til at opføre, foretage repowering af og drive varmepro-
ducerende VE-anlæg er i dag ikke omfattet af regler om
tidsfrister for VE-tilladelsesprocessen.
Miljøministeriet kan fastsætte regler nærmere regler om til-
ladelser efter miljøvurderingsloven og miljøbeskyttelseslo-
ven, men sådanne regler vil være begrænset til de respektive
loves anvendelsesområder.
2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser
I forbindelse med implementering af VEII-direktivet blev
der indsat en hjemmel for klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren til at fastsætte regler om tidsfrister for tilladelses-
processen efter forhandling med relevante ministre i elforsy-
ningslovens § 11 a, stk. 3. Hjemlen er alene en bemyndigel-
se til klima-, energi- og forsyningsministeren.
Kompetencen til at udstede tilladelser blev ikke ændret ved
implementeringen af VEII-direktivets regler om tilrettelæg-
gelse af tilladelsesprocessen, hvorfor kompetencen blev hos
de myndigheder, der hidtil havde haft denne. I stedet blev
der i de kompetente myndigheders relevante bekendtgørel-
ser indsat en henvisning til kontaktpunktbekendtgørelsen.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker desu-
den, at Miljøministeriet har vurderet, at det med udvidelsen
af indholdet i de bestemmelser, som følge af VEIII-direkti-
14
vets tilladelsesbestemmelser, er usikkert, om de eksisterende
hjemmelsbestemmelser i Miljøministeriets lovgivning er til-
strækkelige til at indsætte en sådan henvisning.
Der er derfor behov for en eksplicit hjemmel til at fastsætte
regler på Miljøministeriets område, der kan henvise til Ener-
gistyrelsens kontaktpunktbekendtgørelse. En sådan hjemmel
skal både kunne anvendes til at ændre i eksisterende bestem-
melser og til at indsætte nye bestemmelser på Miljøministe-
riets område.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det følger af den foreslåede § 3, stk. 6, at vedkommende mi-
nister efter forhandling med klima-, energi- og forsynings-
ministeren kan fastsætte regler med henblik på at gennem-
føre EU-regler om tilladelsesproceduren til at opføre, fore-
tage repowering af og drive anlæg til vedvarende energi,
herunder regler om tilladelsesprocedurens startdato, tidsfri-
ster for myndighedernes sagsbehandling, gennemførelse af
tilladelsesprocedurer i elektronisk format, offentliggørelse af
afgørelser samt regler om, at manglende svar fra relevante
kompetente myndigheder medfører, at mellemliggende ad-
ministrative skridt skal betragtes som godkendte.
Formålet med ændringen er at give relevante ministre hjem-
mel til at fastsætte regler, der henviser til Energistyrelsens
kontaktpunktbekendtgørelse, som implementerer regler ved-
rørende tilladelsesproceduren til at opføre, foretage repowe-
ring af og drive anlæg til vedvarende energi.
Bestemmelsen vil kunne anvendes til at fastsætte regler med
henblik på at gennemføre EU-regler om sagsbehandlingen
for de enkelte relevante administrative tilladelser i forbin-
delse med tilladelsesproceduren til at opstille, foretage repo-
wering af og drive vedvarende energianlæg. Reglerne om
tilladelsesproceduren vil omfatte de anlæg, som er nævnt i
VEIII-direktivets artikel 16, stk. 1, og vil omfatte anlæg til
vedvarende energi, herunder dem, der kombinerer forskelli-
ge vedvarende energikilder, varmepumper og samplaceret
energilagring, herunder el- og varmeanlæg, såvel som de
aktiver, der er nødvendige for sådanne anlægs, sådanne var-
mepumpers og sådan lagrings tilslutning til nettet og for at
integrere vedvarende energi i varme- og kølenet.
Den foreslåede bestemmelse forventes anvendt til, at den re-
levante ressortminister kan fastsætte regler om sagsbehand-
lingen for de enkelte relevante tilladelser, som er nødvendi-
ge for at opstille, foretage repowering af og drive vedvaren-
de energianlæg. I sådanne regler kan bl.a. henvises til regler
om tilrettelæggelse af tilladelsesprocessen og frister, som
fastsættes i Energistyrelsens kontaktpunktbekendtgørelse.
Miljøministeriet forventes at udstede en bekendtgørelse om
anvendelse af reglerne i bekendtgørelse om kontaktpunkt
og tidsfrister for VE-tilladelsesprocessen på tilladelser efter
Miljøministeriets regler, der samler tilladelser efter Miljømi-
nisteriets love og bekendtgørelser til anlæg med henblik på
produktion af energi fra vedvarende energikilder.
2.3. Regelforenkling af gennemførelsen af naturbeskyt-
telsesdirektiverne for elproduktionsanlæg og elforsy-
ningsnet på havet
2.3.1. Gældende ret
Det fremgår af VE-lovens § 27, stk. 1, at med henblik på at
undgå skade på udpegede internationale naturbeskyttelses-
områderes integritet skal anlægsprojekter efter VE-lovens §
25, der i sig selv eller i forbindelse med andre projekter eller
planer kan påvirke sådanne områder væsentligt, vurderes
med hensyn til deres virkninger på lokaliteten under hensyn
til bevaringsmålsætningerne for denne.
Det fremgår af VE-lovens § 27, stk. 2, at der kun kan
gives tilladelse til anlægsprojekter efter § 25, efter høring
af berørte parter, og såfremt sådanne projekter ikke skader
et internationalt naturbeskyttelsesområdes integritet eller så-
fremt væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller
økonomisk art, gør det bydende nødvendigt at gennemføre
projektet, fordi der ikke findes nogen alternativ løsning.
Det fremgår VE-lovens § 27, stk. 3, at når tilladelse medde-
les efter stk. 2, nr. 2 (væsentlige samfundsinteresser), træffer
klima-, energi- og forsyningsministeren passende kompen-
sationsforanstaltninger til afbødning af de negative virknin-
ger for lokaliteten. Udgifter dækkes af projektansøgeren, og
klima-, energi- og forsyningsministeren indberetter til EU-
Kommissionen, hvilke kompensationsforanstaltninger der
træffes.
Det fremgår af VE-lovens § 27, stk. 4, at såfremt der er tale
om et internationalt naturbeskyttelsesområde med en priori-
teret naturtype eller prioriteret art, kan der kun gives tilladel-
se efter VE-lovens § 25 til projekter omfattet af VE-lovens
§ 27, stk. 2, nr. 2 (væsentlige samfundsinteresser), såfremt
dette er nødvendigt af hensyn til menneskers sundhed, den
offentlige sikkerhed eller opnåelse af væsentlige gavnlige
virkninger på miljøet eller andre væsentlige samfundsinte-
resser gør gennemførelsen bydende nødvendig. Tilladelser
der gives med henvisning til andre væsentlige samfundsin-
teresser, kan først ske efter indhentet udtalelse fra EU-Kom-
missionen, jf. VE-lovens § 27, stk. 5.
Det fremgår endvidere af VE-lovens § 27, stk. 6, at ministe-
ren kan fastsætte nærmere regler for vurderingen af projek-
ter efter VE-lovens § 27, stk. 1, og efter § 22 b i elforsy-
ningsloven, og i tilladelser efter VE-lovens § 27, stk. 6, og
efter § 22 b i elforsyningsloven kan opstille vilkår, herunder
passende kompenserende foranstaltninger til beskyttelse af
naturbeskyttelsesområderne.
Det fremgår af elforsyningslovens § 22 b, at anlægsprojek-
ter efter § 22 a, der i sig selv eller i forbindelse med
andre planer og projekter kan påvirke udpegede internatio-
nale naturbeskyttelsesområder væsentligt, skal vurderes med
hensyn til deres virkninger på lokaliteten under hensyn til
bevaringsmålsætningerne for denne. Vurderingen sker efter
de regler, der er nævnt i § 27 i VE-loven for vurdering
af projekter. Tilladelse til sådanne projekter gives efter de
15
betingelser og retningslinjer, som er angivet i § 27, stk. 2-6,
i VE-loven.
Det fremgår af § 4 b, stk. 1, i lov om Energinet, at med
henblik på at undgå skade på udpegede internationale natur-
beskyttelsesområderes integritet skal anlægsprojekter efter
§ 4 a i lov om Energinet, der i sig selv eller i forbindelse
med andre projekter eller planer kan påvirke sådanne om-
råder væsentligt, vurderes med hensyn til deres virkninger
på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for
denne.
Det fremgår af § 4 b, stk. 2, i lov om Energinet, at der kun
kan gives tilladelse til anlægsprojekter efter § 4 a i lov om
Energinet, efter høring af berørte parter, og såfremt sådanne
projekter ikke skader et internationalt naturbeskyttelsesom-
rådes integritet eller såfremt væsentlige samfundsinteresser,
herunder af social eller økonomisk art, gør det bydende nød-
vendigt at gennemføre projektet, fordi der ikke findes nogen
alternativ løsning, jf. dog stk. 4 (prioriteret natur eller art).
Det fremgår § 4 b, stk. 3, i lov om Energinet, at når til-
ladelse meddeles efter stk. 2, nr. 2 (væsentlige samfunds-
interesser), træffer klima-, energi- og forsyningsministeren
passende kompensationsforanstaltninger til afbødning af de
negative virkninger for lokaliteten. Udgifter dækkes af pro-
jektansøgeren, og klima-, energi- og forsyningsministeren
indberetter til EU-Kommissionen, hvilke kompensationsfor-
anstaltninger der træffes.
Det fremgår af § 4 b, stk. 4, i lov om Energinet, at såfremt
der er tale om et internationalt naturbeskyttelsesområde med
en prioriteret naturtype eller prioriteret art, kan der kun gi-
ves tilladelse efter § 4 a i lov om Energinet til projekter om-
fattet af § 4 b, stk. 2, nr. 2 (væsentlige samfundsinteresser),
såfremt dette er nødvendigt af hensyn til menneskers sund-
hed, den offentlige sikkerhed eller opnåelse af væsentlige
gavnlige virkninger på miljøet eller andre væsentlige sam-
fundsinteresser gør gennemførelsen bydende nødvendig. Til-
ladelser der gives med henvisning til andre væsentlige sam-
fundsinteresser, kan først ske efter indhentet udtalelse fra
EU-Kommissionen, jf. § 4 b, stk. 5, i lov om Energinet.
Det fremgår endvidere af § 4 b, stk. 6, i lov om Energinet,
at ministeren kan fastsætte nærmere regler for vurderingen
af projekter efter § 4 b, stk. 1, og i tilladelser efter denne
bestemmelse kan opstille vilkår, herunder passende kompen-
serende foranstaltninger til beskyttelse af naturbeskyttelses-
områderne.
Yderligere fremgår det af § 4 d, stk. 1 nr. 4, i lov om
Energinet, at Energinet skal betale omkostningerne til myn-
dighedsbehandling forbundet med tilladelser efter §§ 4 a og
4 b og tilsyn hermed.
Endelig fremgår det af § 24 a, stk. 1, nr. 3 og nr. 4, at
medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning,
straffes Energinet eller virksomhedens helejede datterselska-
ber med bøde, hvis de etablerer og driver anlæg omfattet af
§ 4 b uden tilladelse, eller tilsidesætter vilkår for en tilladel-
se efter § 4 a for anlæg omfattet af § 4 b.
2.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser
I overensstemmelse med statens højhedsret over søterritoriet
og statens rettigheder i den eksklusive økonomiske zone,
tilkommer adgangen til at udnytte energi på søterritoriet
og i den eksklusive økonomiske zone alene den danske
stat, og kræver således tilladelse. Energistyrelsen er miljø-
myndighed på havområdet for så vidt angår etablering af
elproducerende anlæg og elforsyningsnet på havet omfattet
af VE-loven, elforsyningsloven og lov om Energinet.
Den del af naturbeskyttelsesdirektiverne, der vedrører dele
af område- og artbeskyttelsen i forhold til elproducerende
anlæg og elforsyningsnet på havet, er i dag gennemført på
både lovniveau i VE-loven, elforsyningsloven og lov om
Energinet, samt i bekendtgørelse nr. 803 af 14. juni 2023 om
konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyt-
telsesområder samt beskyttelse af visse arter ved projekter
om etablering mv. af elproduktionsanlæg og elforsyningsnet
på havet.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,
at bemyndigelserne i VE-lovens § 3, stk. 2, i elforsyningslo-
vens § 2 a og i § 1 a i lov om Energinet indeholder hjemmel
til at kunne fravige regler fastsat på bekendtgørelsesniveau,
men ikke indeholder hjemmel til at kunne fravige regler
fastsat på lovniveau (derogation). Det er i forbindelse med
den foreslåede implementering af VEIII-direktivets fravigel-
sesbestemmelser fra habitatreglerne hensigtsmæssigt, at der
gennemføres en regelforenkling. Regelforenklingen vil med-
føre, at de regler, der i dag er fastsat på lovniveau, som en
del af den danske implementering af naturbeskyttelsesdirek-
tiverne på Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets ressort,
for så vidt angår elproduktionsanlæg og elforsyningsnet på
havet, overflyttes til bekendtgørelse, uden at dette vil med-
føre materielle ændringer. Overflytning til bekendtgørelse
vil medføre, at reglerne i nødvendigt omfang vil kunne
blive fraveget på bekendtgørelsesniveau som følge af VEIII-
direktivets fravigelsesbestemmelser fra habitatreglerne. Så-
ledes samles den danske implementering af naturbeskyttel-
sesdirektiverne på Klima-, Energi- og Forsyningsministeri-
ets ressort for så vidt angår elproduktionsanlæg og elforsy-
ningsnet på havet ved en ændring af bekendtgørelse nr. 803
af 14. juni 2023 om konsekvensvurdering vedrørende inter-
nationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse
arter ved projekter om etablering mv. af elproduktionsanlæg
og elforsyningsnet på havet. Rammerne for vurderingerne
efter naturbeskyttelsesdirektiverne vil således fremadrettet
blive implementeret ved en samlet bekendtgørelse, som det
kendes fra undergrundsloven, lov om kontinentalsoklen og
visse aktiviteter på søterritoriet, jf. lovbekendtgørelse nr.
199 af 27. februar 2024 (herefter kontinentalsokkelloven),
lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport
af råolie og kondensat, jf. lovbekendtgørelse nr. 200 af 27.
februar 2024 (herefter rørledningsloven) og andre sektorlo-
16
ve, for eksempel planloven, lov om havne, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 116 af 24. januar 2024 (herefter havneloven) og lov
om kystbeskyttelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 73 af 18.
januar 2024 (herefter kystbeskyttelsesloven).
2.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at dele af naturbeskyttelsesdirektiverne, som
delvist er gennemført i VE-loven, elforsyningsloven og lov
om Energinet samt ved bekendtgørelse fremadrettet skal væ-
re implementeret ved en bekendtgørelse, der skal udstedes
med hjemmel i alle tre love.
Det er alene tale om en regelforenkling, som ikke medfører
indholdsmæssige ændringer i retstilstanden.
Der foreslås, at der indsættes en hjemmel til klima-, energi-
og forsyningsministeren i hhv. VE-loven, elforsyningsloven
og lov om Energinet til at fastsætte regler med henblik på
gennemførelse af EU-direktiver på naturbeskyttelsesområdet
for så vidt angår søterritoriet og i den eksklusive økonomi-
ske zone om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår tilladelser
efter disse regler kan meddeles efter VE-lovens foreslåede
nye § 22 a, stk. 1 og § 25, elforsyningslovens § 22 a og § 4 a
i lov om Energinet.
Bemyndigelsen vil også omfatte tilladelser efter den fore-
slåede nye § 22 a. Dette er en konsekvens af den foreslå-
ede nye tilladelseshjemmel til testprojekter. Testprojekter
har tidligere være omfattet af samme tilladelsessystem som
øvrige projekter efter VE-lovens kapitel 3, herunder krav
om etableringstilladelse efter VE-lovens § 25. Tilføjelsen
medfører således ikke indholdsmæssige ændringer i retstil-
standen, da testprojekter fortsat vil være omfattet af krav om
vurdering efter naturbeskyttelsesdirektiverne, dog nu efter
en ny særskilt bestemmelse i den foreslåede nye § 22 a.
2.4. Lukning af åben dør-ordningen for nye forundersø-
gelsestilladelser
2.4.1. Gældende ret
Åben dør-ordningen blev indført som opfølgning af Elrefor-
maftalen af 3. marts 1999 mellem S, RV, V, KF, SF og KD,
med lov nr. 375 af 2. juni 1999, som et alternativ til statsli-
ge havvindsudbud, for f.eks. at fremme små og kystnære
projekter eller projekter, der bygger på opdagelse af nye
områder. Formålet var blandt andet at understøtte markeds-
udviklingen til at fremme udbygningen af VE og understøtte
lokale initiativer til havvindsudbygning. Ved åben dør-ord-
ningen søger en projektudvikler på eget initiativ og risiko
om tilladelse til opførelse af et vedvarende energianlæg på
en selvvalgt placering og af en selvvalgt kapacitetsstørrelse
og bærer alle omkostninger og risici i forbindelse med pro-
jektet. Projektudviklerne tjener også evt. økonomiske gevin-
ster, som må være ved projektet.
Siden åben dør-ordningen blev indført i 1999, er der foreta-
get en række tilpasninger af ordningen. Senest i 2022 med
lov nr. 804 af 7. juni 2022 er ordningen justeret. Konkret
indebærer justeringen, at kommunernes indsigelsesret blev
ændret til en vetoret, samt at der blev indført en afstandsbe-
grænsning, så havvindsprojekterne under åben dør-ordnin-
gen maksimalt må ligge 15 km fra kysten. Vetoretten til
kommunerne blev indført med den politiske aftale af den
2. juni 2021 om justering af åben dør-ordningen for vedva-
rende energianlæg på havet mellem S, V, DF, SF, RV, EL,
K, LA og ALT for at give kommunerne muligheden for, at
kunne afvise større kystnære projekter og dermed anspore
en tidlig dialog mellem opstiller og kommune med henblik
på at tilpasse projekter (f.eks. begrænse størrelsen, højden
på møllerne eller lign.), så de kan opnå lokal accept.
Der har historisk ikke været et stor antal ansøgninger om
forundersøgelsestilladelse om året under åben dør-ordnin-
gen.
I perioden april 2022 til februar 2023 har Energistyrelsen
modtaget 54 fyldestgørende ansøgninger om forundersøgel-
se under åben dør-ordningen. Til sammenligning har Ener-
gistyrelsen modtaget 19 fyldestgørende ansøgninger i perio-
den 2010-2021.
De gældende regler for åben dør-ordningen findes i VE-lo-
vens kapitel 3.
Tilladelser til udnyttelse af energi fra vand, vind og sol på
det danske søterritorium og i den eksklusive økonomiske
zone meddeles efter reglerne i VE-lovens §§ 22-29.
Det fremgår af VE-lovens § 22, stk. 1, at adgangen til at
udnytte energi fra vedvarende energi på søterritorium og i
den eksklusive økonomiske zone alene tilkommer den dan-
ske stat, og at forundersøgelser og efterfølgende udnyttelse
af vedvarende energi kun kan finde sted efter tilladelse fra
klima-, energi- og forsyningsministeren.
Det fremgår videre af VE-lovens § 22, stk. 2, at tilladelse
til at foretage forundersøgelser enten gives efter indkaldelse
af ansøgninger ved et udbud eller efter modtagelse af en
ansøgning i et område op til 15 km fra kysten.
En forundersøgelsestilladelse giver opstiller ret til at indlede
undersøgelser på havet vedrørende en mulig havvindmølle-
park eller andet vedvarende energianlæg med henblik på at
undersøge, om området er egnet til at opføre et vedvarende
energianlæg.
Forundersøgelsestilladelsen giver dermed ikke i sig selv ret
til at opføre et vedvarende energianlæg i det pågældende
område.
Af VE-lovens § 23, stk. 4, 1. pkt., følger det, at ved ansøg-
ning uden for udbud, kan klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren give tilladelse til forundersøgelser i områder, hvor
udnyttelse af energi vurderes relevant, jf. § 22, og ansøgeren
skønnes at have den fornødne tekniske og finansielle kapaci-
tet til at gennemføre forundersøgelserne.
Ved vurderingen af om et område er relevant, kan klima-,
17
energi- og forsyningsministeren inddrage en bredere kreds
af kriterier, herunder væsentlige hensyn til miljø, sikkerhed,
forsvars- og beredskabsformål, skibsfart, luftfart, fiskeri,
større infrastrukturprojekter og overordnede planmæssige og
samfundsøkonomiske forhold.
Ved tildeling af tilladelser efter åben dør-ordningen indebæ-
rer kravet om teknisk og finansiel kapacitet, at ansøgeren
skal kunne sandsynliggøre, at man kan leve op til de krav,
som stilles til gennemførelse af en forundersøgelse.
Ved ansøgning uden for udbud, dvs. efter åben dør-ordnin-
gen, gives tilladelse til at foretage en forundersøgelse såle-
des efter VE-lovens § 23, stk. 4, jf. § 22.
Det følger videre af § 23, stk. 4, 2. pkt., at såfremt der
er flere, der søger om tilladelse til samme område, gives
tilladelse til den, som først fremsender en ansøgning, der
dokumenterer opfyldelse af betingelserne herfor (først til
mølle-princippet).
Endeligt følger det af § 23, stk. 5, at klima-, energi- og for-
syningsministeren kan fastsætte nærmere regler om forhold
omfattet af stk. 2 og 3.
Bemyndigelsen i § 23, stk. 5, er ikke udmøntet.
Det følger af § 24, stk. 1, at når forundersøgelserne er
afsluttet, indsendes en forundersøgelsesrapport til klima-,
energi- og forsyningsministeren, som tager stilling til, om
forundersøgelsesrapporten kan godkendes. Beføjelsen er, jf.
bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser,
nr. 1366 af 28. september 2022, delegeret til Energistyrel-
sen. Godkendes denne, har ansøgeren ret til udnyttelse af
den godkendte forundersøgelsesrapport efter bestemmelser-
ne i stk. 2-4.
Det følger af § 24, stk. 2, at inden 3 måneder efter godken-
delse af forundersøgelsesrapporten skal ansøgeren meddele,
om denne ønsker at opføre et produktionsanlæg på lokalite-
ten. Med klima-, energi- og forsyningsministerens tilladelse
kan retten til at udnytte en forundersøgelsestilladelse inden
for samme frist overdrages til en anden.
Det følger af § 25, stk. 1, at etablering af elproduktionsan-
læg, der udnytter vedvarende energikilder, med tilhørende
interne ledningsanlæg på søterritoriet og i den eksklusive
økonomiske zone samt væsentlige ændringer i bestående
anlæg kun kan foretages efter forudgående tilladelse fra kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren.
Det følger af § 25, stk. 2, at tilladelserne meddeles til ansø-
gere, der har ret til at udnytte en forundersøgelsestilladelse
efter § 24, stk. 1, 2 eller 4, og som skønnes at have den
fornødne tekniske og finansielle kapacitet.
Det følger af § 29, stk. 1, at anlæg omfattet af § 25, stk. 1,
først må tages i drift med henblik på udnyttelse af energi,
når tilladelse hertil er givet af klima-, energi- og forsynings-
ministeren, jf. dog stk. 5. Tilladelsen gives for 25 år, jf. dog
stk. 2, og kan efter ansøgning forlænges. Tilladelsen kan i
særlige tilfælde gives for et kortere tidsrum.
2.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,
at meddelelsen af nye forundersøgelsestilladelser til nye
kommercielle projekter under den gældende åben dør-ord-
ning, vil indebære ulovlig statsstøtte, og dermed være i strid
med EU-retten.
Vurderingen bygger på, at der i den nuværende markedssi-
tuation, som blandt andet er illustreret ved, at staten vil opnå
en betydelig indtjening på havvind som følge af udbuddet
af Thor Havvindmøllepark i 2021, vil en eneret til at under-
søge mulighederne for og efterfølgende at kunne etablere en
havvindmøllepark repræsentere en værdi for opstilleren. Det
skyldes, at der i åben dør-processen er en nær sammenhæng
mellem den eksklusive ret til at foretage forundersøgelser
og den efterfølgende ret til at ansøge om at opnå etablerings-
tilladelse. Dermed vil staten give afkald på statsmidler ved
at tildele retten til forundersøgelse vederlagsfrit. Tildelingen
vurderes også at indebære en selektiv økonomisk fordel, der
begunstiger visse virksomheder frem for andre, kan forvri-
de konkurrencen og påvirke samhandlen på det indre mar-
ked. Alle betingelserne for statsstøtte i TEUF artikel 107,
stk. 1, vil derfor være opfyldt.
Da ordningen ikke er anmeldt og godkendt af til Europa-
Kommissionen, jf. stand still forpligtelsen i TEUF artikel
108, stk. 3, vil tildeling af nye forundersøgelsestilladelser
efter 1. januar 2022 under åben dør-ordningen udgøre ulov-
lig statsstøtte.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har, i samarbejde
med relevante ministerier, endvidere vurderet at etablerede
parker, projekter med etableringstilladelse, projekter med
forundersøgelsestilladelse, testprojekter, ansøgninger om re-
powering og ansøgninger om forlængelse af elproduktions-
tilladelsen ikke er i strid med EU-retten, hvorfor sagsbe-
handlingen af disse projekter bør fortsætte under de hidtil
gældende regler. For så vidt angår tilladelse til test af vedva-
rende energianlæg på havet henvises der til punkt 2.5 og
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 14.
2.4.3. Den foreslående ordning
Det foreslås, at ændre VE-lovens § 22, stk. 2, og ophæve
VE-lovens § 23, stk. 4, så der ikke kan gives nye forunders-
øgelsestilladelser under åben dør-ordningen. Herved sikres
det, at lovgivningen ikke indeholder bestemmelser, der er
uforenelige med EU-retten.
Det foreslås endvidere, at de hidtil gældende regler – idet
omfang EU-retten ikke er til hinder herfor - fortsat finder
anvendelse for ansøgninger om forundersøgelsestilladelse
efter § 22, jf. § 23, stk. 4, som Energistyrelsen har modtaget
før lovens ikrafttræden. Der foreslås endvidere, at de hidtil
gældende regler fortsat finder anvendelse projekter, hvor der
18
er udstedt forundersøgelsestilladelse efter § 22, jf. § 23, stk.
4, før lovens ikrafttræden. Der henvises i øvrigt til bemærk-
ninger til lovens § 7, stk. 2.
Tilladelserne forudsætter, at denne kan meddeles i overens-
stemmelse med lov om maritim fysisk planlægning
Tilladelse til repowering følger af VE-lovens § 29 a, nr. 3,
og berøres ikke af dette lovforslag.
Tilladelse til udnyttelse af energi (elproduktionstilladelse)
følger af VE-lovens § 29, og berøres ikke af dette lovfor-
slag.
For så vidt angår testprojekter henvises der til punkt 2.5
nedenfor og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 14.
2.5. Test af vedvarende energianlæg på havet
2.5.1. Gældende ret
VE-loven indeholder ikke i dag særskilte regler for test
af vedvarende energianlæg på havet. Etablering af test af
vedvarende energianlæg på havet følger derfor de gældende
regler for åben dør-ordningen. Det indebærer, at opstillere af
testprojekter af vedvarende energianlæg på havet skal følge
den gældende åben dør-ordning, der består af tre tilladelser
og en godkendelse.
Det fremgår af VE-lovens § 22, stk. 1, at adgangen til at
udnytte energi fra vand og vind på søterritoriet og i den
eksklusive økonomiske zone alene tilkommer den danske
stat. Forundersøgelser og efterfølgende udnyttelse af energi
kan kun finde sted efter tilladelse fra klima-, energi- og
forsyningsministeren.
Det fremgår af VE-lovens § 22, stk. 2, at tilladelse til forun-
dersøgelser enten gives efter indkaldelse af ansøgninger ved
et udbud eller efter modtagelse af ansøgning.
Det fremgår af VE-lovens § 22, stk. 7, at tilladelse til for-
undersøgelser gives til områder, hvor klima-, energi- og for-
syningsministeren finder, at udnyttelse af energi kan være
relevant. Tilladelse til forundersøgelser gives til områder,
hvor klima-, energi- og forsyningsministeren finder, at ud-
nyttelse af energi kan være relevant, medmindre væsentlige
hensyn afgørende taler imod tilladelsen, herunder væsentli-
ge hensyn til miljø, sikkerhed, forsvars- og beredskabsfor-
mål, skibsfart, luftfart, fiskeri, større infrastrukturprojekter
og overordnede planmæssige og samfundsøkonomiske for-
hold. Tilladelsen gives som en eneret for et nærmere angivet
område og tidsrum.
Tilladelse til et testanlæg forudsætter, at denne kan medde-
les i overensstemmelse med lov om maritim fysisk planlæg-
ning.
Det fremgår af VE-lovens § 22, stk. 8, at klima-, energi-
og forsyningsministeren kan fastsætte vilkår for tilladelsen,
herunder om de forhold, som skal undersøges, om rapporte-
ring, om forundersøgelsernes forløb og resultater, om mini-
sterens adgang til at benytte forundersøgelsens resultater, jf.
§ 24, stk. 4, og om overholdelse af miljø- og sikkerhedskrav
og lignende.
Det fremgår af VE-lovens § 22 b, at en kommunalbesty-
relse kan nedlægge veto mod, at der meddeles tilladelse
til forundersøgelse efter § 23, stk. 4, jf. § 22, for så vidt
angår projekter, der planlægges placeret op til 15 km fra
kommunens kyststrækning. Vetoretten kan alene benyttes i
forbindelse med høring af relevante myndigheder, inden der
træffes afgørelse om forundersøgelsestilladelse, jf. § 22, stk.
2.
Det fremgår af VE-lovens § 23, stk. 4, at ved ansøgning
uden for udbud kan klima-, energi- og forsyningsministeren
give tilladelse til forundersøgelser til områder, hvor udnyt-
telse af energi vurderes relevant, jf. § 22, og ansøgeren
skønnes at have den fornødne tekniske og finansielle kapa-
citet til at gennemføre forundersøgelserne. Søger flere tilla-
delse for samme område, gives tilladelse til den, som først
fremsender en ansøgning, der dokumenterer opfyldelse af
betingelserne herfor.
Det følger af § 3 i bekendtgørelse nr. 1366 af 28. september
2022 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser, at Energi-
styrelsen udøver beføjelser på ministerens vegne i henhold
til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af
konkrete projekter (VVM).
Det følger af miljøvurderingsbekendtgørelsens § 2, stk. 1,
nr. 1, at i denne bekendtgørelse forstås ved: VVM-myndig-
hed: Den myndighed efter lovens § 17 eller bekendtgørel-
sens § 3, som skal træffe afgørelse efter § 21 eller § 25, om
et konkret projekt omfattet af miljøvurderingsloven. VVM-
myndigheden omfatter ligeledes Miljøstyrelsen, Kystdirek-
toratet under Naturstyrelsen, og Energistyrelsen, som har få-
et delegeret henholdsvis miljøministerens og klima-, energi-
og forsyningsministerens kompetence til at træffe afgørelse
efter lovens §§ 21 og 25 for projekter på havet.
Det betyder blandt andet, at Energistyrelsen i henhold til
miljøvurderingslovens § 21, skal træffe en afgørelse (screen-
ingsafgørelse) om, hvorvidt et projekt omfattet af bilag 2
på grund af dets art, dimensioner eller placering er omfattet
af krav om miljøvurdering. Energistyrelsens screeningafgø-
relse skal i myndighedshøring og kan påklages til Miljø- og
Fødevareklagenævnet.
Er et projekt om vedvarende energi på havet omfattet af en
miljøvurdering, skal et projekt følge processen i miljøvurde-
ringsloven hvorefter, der blandt andet skal udarbejdes en
miljøkonsekvensrapport for projektet, som skal i offentlig
høring, inden der kan gives en etableringstilladelse.
Det fremgår af VE-lovens § 25, stk. 1, at etablering af
elproduktionsanlæg, der udnytter vedvarende energikilder,
med tilhørende interne ledningsanlæg på søterritoriet og i
den eksklusive økonomiske zone samt væsentlige ændringer
i bestående anlæg, kun kan foretages efter forudgående tilla-
delse fra klima-, energi- og forsyningsministeren.
19
Det fremgår af VE-lovens § 25, stk. 3, at klima-, energi-
og forsyningsministeren kan betinge godkendelsen af disse
anlæg af vilkår, herunder krav til konstruktion, indretning,
installationer, opstilling, drift, nedtagning og sikkerhedsstil-
lelse for nedtagning af anlæg, om tilsyn samt økonomiske,
tekniske, sikkerheds- og miljømæssige forhold i forbindelse
med etablering og drift, herunder ophold og beboelse.
Det fremgår af VE-lovens § 29, stk. 1, at anlæg omfattet af §
25, stk. 1, først må tages i drift med henblik på udnyttelse af
energi, når tilladelse hertil er givet af klima-, energi- og for-
syningsministeren, jf. dog stk. 5. Tilladelsen gives for 25 år,
jf. dog stk. 2, og kan efter ansøgning forlænges. Tilladelsen
kan i særlige tilfælde gives for et kortere tidsrum.
Det fremgår af VE-lovens 29, stk. 4, at der i tilladelsen kan
stilles vilkår, herunder om tekniske og økonomiske forhold
vedrørende drift af anlægget, om pligt til at sikre fremtidig
overholdelse af vilkår stillet i tilladelser efter §§ 22-25, 27
og 28 og lov om miljøvurdering af planer og programmer og
af konkrete projekter (VVM), om tilsyn og om tilladelsesha-
vers tilsynsforpligtelse i forhold til det samlede anlæg og
stillede vilkår og om pligt til indrapportering vedrørende de
nævnte forhold.
Energistyrelsen har de seneste år givet forundersøgelsestil-
ladelse til et par testprojekter om året, særdeles til test af
bølgekraftanlæg.
Der er endvidere givet etableringstilladelse til test af en
række bølgekraftanlæg. Disse har haft en testperiode over
et par år, og er derefter taget i land igen. Energistyrelsen
sagsbehandler på nuværende tidspunkt ansøgninger om test
af flydende solceller, mindre havvind og bølgekraft. Alle
projekterne har en lav kapacitet og en begrænset testperiode.
Visse testprojekter er endvidere omfattet af VE-ordningerne.
Værditabsordningen, salgsoptionsordningen, VE-bonusord-
ningen, grøn pulje og garantifonden er fem gældende ord-
ninger i VE-lovens kapitel 2. Ordningerne har til hensigt
at fremme udbygningen af vindmøller, solcelleanlæg, bølge-
kraftanlæg og vandkraftværker ved at øge den lokale accept
af sådanne nye anlægsprojekter.
I henhold til værditabsordningen skal opstiller af visse ved-
varende energianlæg betale for det værditab på en bebo-
elsesejendom, som forårsages ved opstillingen. Opstillere,
der skal betale for et værditab på 1 procent eller mere af
en beboelsesejendommens værdi, skal desuden i henhold
til salgsoptionsordningen i visse tilfælde tilbyde ejeren af
beboelsesejendommen at købe ejendommen ved salgsopti-
on. Værditabs- og salgsoptionsordningen reguleres i VE-lo-
vens §§ 6-12 og § 14 a og i bekendtgørelse nr. 935 af 18.
juni 2022 om værditabsordningen, salgsoptionsordningen og
taksationsmyndigheden
I henhold VE-bonusordningen skal opstillere af visse ved-
varende energianlæg tilbyde beboere, der er naboer til det
pågældende anlæg et årligt beløb, svarende til en del af vær-
dien af anlæggets produktion. VE-bonus udbetales én gang
årligt, i hele anlæggets levetid, og den er skattefri. VE-bonus
reguleres i VE-lovens §§ 13 og 14 a og i bekendtgørelse nr.
2161 af 2020 om VE-bonusordning til naboer til vindmøller,
solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker.
I henhold til ordningen om grøn pulje skal opstillere af visse
vedvarende energianlæg indbetale et beløb til en kommunal
grøn pulje basseret på anlæggets type og kapacitet. Den
pågældende kommunalbestyrelse fastsætter retningslinjer
for ansøgningsproceduren for og yder tilskud fra grøn pul-
je. Den ansøgningsberettigede personkreds er fysiske og ju-
ridiske personer, som er naboer beliggende inden for seks
gange møllehøjde, naboer beliggende inden for 200 meter
fra et solcelleanlæg og et vandkraftværk og lokale i øvrigt i
kommunen. Ordningen om grøn pulje reguleres i VE-lovens
§§ 14 og 14 a og i bekendtgørelse nr. 742 af 30. maj 2020
om grøn pulje.
For så vidt angår vedvarende energianlæg omfattet af
åben dør-ordningen er værditabsordningen, salgsoptionsord-
ningen, VE-bonusordningen og grøn pulje gældende for
vindmøller større end 25 meter, solcelleanlæg og vandkraft-
værker, såfremt et vandkraftværk har vundet ret til pristillæg
efter et teknologineutralt udbud efter VE-lovens § 50 d.
Værditabsordningen, salgsoptionsordningen og VE-bonus-
ordningen gælder desuden for bølgekraftanlæg, der har vun-
det ret til pristillæg efter et teknologineutralt udbud efter
VE-lovens § 50 d.
Garantifonden er en ordning, som har til hensigt at fremme
udbygningen af vindmøller, solcelleanlæg, bølgekrafts- og
vandkraftsanlæg ved at øge den lokale interesse i sådanne
nye projekter. Formålet med garantifonden er at lette finan-
sieringsmulighederne for lokale vindmølle-, solcelle-, bølge-
krafts- og vandkraftslav og dermed forbedre mulighederne
for lokalt forankrede projekter. Garantifonden er reguleret i
VE-lovens § 21.
2.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser
Formålet med lovforslaget er blandt andet, at sikre, at der
fortsat er adgang for test af vedvarende energianlæg på ha-
vet med henblik på forskning, udvikling eller demonstration
af nye projekter, teknologier, og processer selvom åben dør-
ordningen er lukket.
De gældende regler for test af vedvarende energianlæg på
havet følger den gældende åben dør-ordning bestående af tre
tilladelser og en godkendelse.
Behandlingen af verserende ansøgninger om test af vedva-
rende energianlæg på havet blev ligesom øvrige ansøgninger
under åben dør-ordningen berostillet i februar 2023.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har, i samarbejde
med relevante ministerier, i juni 2023 afsluttet den juridiske
vurdering af testprojekternes overensstemmelse med EU-ret-
ten. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderede, at
20
eventuelle forundersøgelsestilladelser under åben- dør ord-
ningen til verserende ansøgninger om testprojekter ikke er
i strid med EU-retten, og at projekternes eventuelle fremti-
dige etableringstilladelser og elproduktionstilladelser heller
ikke vil være i strid med EU-retten. Energistyrelsen genop-
tog derfor den 30. juni 2023 sagsbehandlingen af alle verse-
rende ansøgninger af testprojekter under åben dør-ordningen
Det er således Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
vurdering, at en vederlagsfri tilladelse til at udvikle og eta-
blere et testprojekt på havet med en begrænset tidsmæssig
varighed, lav kapacitet, og hvor en evt. afsætning af elpro-
duktionen fra et testanlæg ikke er et hovedformål med pro-
jektet, må antages ikke at indebære risiko for statsstøtte, da
eneretten vurderes ikke at udgøre en værdi for opstilleren.
Det er endvidere Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
vurdering, at selv hvis en vederlagsfri tilladelse til at udvikle
og etablere et testprojekt på havet måtte have en værdi for
opstilleren, vil staten kunne give afkald på statsmidler ved
tildelingen af tilladelse, uden at statsstøttereglerne finder
anvendelse, da det sker med henblik på at forfølge et regu-
latorisk formål, jf. Domstolens dom af 14. januar 2015 i
Eventech, sag C-518/13, EU:C:2015:9.
Formålet med ordningen for testprojekter er at fremme en
markedsudvikling for VE på havet, og et muligt afkald på
statsmidler har sammenhæng med ønsket om at fremme
dette formål. Det er på den baggrund, at Ministeriet blandt
andet lægger vægt på, at projekterne testes med henblik på
forskning, udvikling eller demonstration af nye projekter,
teknologier og processer, og det vurderes derfor, at ordnin-
gen understøtter VE-lovens formål om at udvikle et marked
for VE på havet.
Det er herudover Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
vurdering, at den nuværende administrative proces medfører
unødvendig administration af ansøgningerne henset til disse
projekters varighed, størrelse og karakter, hvorfor ordningen
for test vurderes fremadrettet at kunne gøres mere forsimp-
let.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet finder det endvi-
dere hensigtsmæssigt, henset til testprojekternes størrelse,
varighed og karakter, at henholdsvis den kommunale veto-
ret, bidrag til grøn pulje, værditabsordningen, salgsoptions-
ordningen og VE-bonusordningen ikke videreføres fremad-
rettet for testprojekter. Det vurderes at lette de administrati-
ve og økonomiske byrder for opstillere og gøre det mere
attraktivt at udvikle og søge om testprojekter. Derudover
er ikke alle typer VE-testanlæg omfattet af de forskellige
VE-ordninger, hvorfor en undtagelse af disse ordninger, vil
ensrette forholdene og skabe ligestilling for alle typer af
VE-testprojekter på havet.
2.5.3 Den foreslående ordning
De foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 1, nr. 14, hvor
der foreslås at indfører en ny § 22 a, skal sikre, at der
fortsat kan meddeles tilladelser til testprojekter på havet i
overensstemmelse med EU-reglerne.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet finder det endvi-
dere hensigtsmæssigt, at de nærmere regler for testprojekter
udmøntes ved bekendtgørelse med henblik på at understøtte
den teknologiske udvikling, hvor der over tid kunne være
behov for at tilpasse rammerne for tilladelse til test-anlæg på
havet.
Det foreslås derfor med lovforslaget, at der indsættes en
hjemmel til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan
udstede tilladelser til test af vedvarende energianlæg med
henblik på forskning, udvikling eller demonstration af nye
projekter, teknologier og processer i et område på op til 15
km fra kyststrækningen for et tidsrum af op til 3 år. Det
foreslås endvidere med lovforslaget, at der indsættes en be-
myndigelse til, at klima-, energi- og forsyningsministeren
kan fastsætte nærmere regler om tilladelserne, herunder om
projekternes kapacitet, krav til oplysninger i ansøgningen,
tildelingskriterier for tilladelsen, om myndighedshøring og
offentlige høring, vilkår for tilladelsen og offentliggørelse af
oplysninger om meddelte tilladelser og projektbeskrivelse.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet foreslår, at den
fremtidige regulering af test af vedvarende energianlæg
på havet og af øvrige projekter om havvind forenkles, så
der fremover ikke længere vil skulle ansøges om både for-
undersøgelsestilladelse, etableringstillade og evt. elprodukti-
onstilladelse men kun om én tilladelse. Det vil fortsat skulle
sikres, at projekterne ikke har miljøpåvirkninger af en sådan
karakter eller omfang, at det taler imod, at projektet etab-
leres, og det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
vurdering, at dette også vil blive sikret ved et mere enkelt
tilladelsessystem.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet foreslår endvidere,
at den kommunale vetoret ophæves for de projekter, som
omfattes af den foreslåede nye § 22 a, samt at projekterne
vil være undtaget for bidrag til grøn pulje, værditabsordnin-
gen, salgsoptionsordningen og VE-bonusordningen.
Ansøgninger om forundersøgelsestilladelse til projekter om
test af vedvarende energianlæg på havet, som Energistyrel-
sen har modtaget før lovens ikrafttræden, vil skulle behand-
les efter de på ansøgningspunktet gældende regler, hvilket
følger af den foreslåede overgangstilladelse i lovforslagets §
7, stk. 2.
Det er ved udarbejdelsen af lovforslaget forudsat, at ram-
merne for test af vedvarende energianlæg på havet tilrette-
lægges og udmøntes på en sådan måde, at der ikke gives
afkald på statsmidler i TEUF art. 107, stk. 1’s forstand, og
at ordningen derfor ikke er omfattet af EU’s statsstøttereg-
ler. Såfremt markedsforholdene for testprojekter på havet
ændres, således at tilladelserne udgør en værdi, og staten
vurderes ikke længere at kunne give afkald på statsmidler
uden at være omfattet af statsstøttereglerne, skal det sikres,
at en eventuel støtte i form af vederlagsfrie tilladelser til
21
testprojekter er forenelig med det indre marked. Dette kan
fx sikres ved, at ordningen anmeldes til og godkendes af
Europa-Kommissionen.
3. Konsekvenser for opfyldelse af FN’s verdensmål
For så vidt angår en implementering af VEIII-direktivets til-
ladelsesbestemmelser og nødforordningen kan lovforslaget
gennem udmøntning i bekendtgørelser få direkte positive
konsekvenser for opnåelse af FN’s verdensmål 7 om bæ-
redygtig energi. Især vil udmøntningen af lovforslagets be-
myndigelse til at fastsætte bestemmelser om gennemførelse
og anvendelse af EU-regler til fremme af vedvarende energi
kunne bidrage til at opfylde delmål 7.1 og 7.2 om inden
2030 at sikre adgang til en pålidelig og moderne energifor-
syning til en overkommelig pris og om at øge andelen af
vedvarende energi i det globale energimix væsentligt. Lov-
forslagets implementering af EU-regler til fremme af vedva-
rende energi vurderes generelt at medvirke til opnåelsen af
verdensmål 13 om bekæmpelse af klimaforandringer og de-
res konsekvenser ved at bidrage til en hurtigere udbygning
med vedvarende energi og dermed en reduceret udledning af
drivhusgasser fra energisektoren.
Lovforslagets del vedrørende implementering af VEIII-di-
rektivets tilladelsesbestemmelser og nødforordningen kan
ikke udelukkes at kunne få betydning for verdensmål 14
om af bevare og sikre bæredygtig brug af verdens have
og deres ressourcer og verdensmål 15 om at beskytte, gen-
oprette og støtte bæredygtig brug af økosystemer på land,
bekæmpe ørkendannelse, standse udpining af jorden og tab
af biodiversitet. På denne ene har VEIII-direktivets tilladel-
sesbestemmelser til formål at fremme udbygningen med
vedvarende energi og det kan, hvilket kan medføre lokale
påvirkninger på land og hav. Da målsætningerne i EUs na-
turdirektiver om at sikre opretholdelse eller genoprettelse
af gunstig bevaringsstatus for naturtyper samt vilde dyre-
og plantearter af fællesskabsbetydning er ikke fraveget og
fortsat påhviler fortsat staten, vurderes en sådan påvirkning
dog at være begrænset. Lovforslaget vurderes generelt at
kunne bidrage positivt til den grønne omstilling og bremse
klimaforandringer, hvilket kan få en positiv betydning for
livet i havet og livet på land.
For så vidt angår en justering af åben dør-ordningen, vil
lovforslaget kunne have direkte positive konsekvenser for
opnåelse af FN’s verdensmål 9 om innovation. Lovforslaget
kan have negative konsekvenser for FN’s verdensmål 7 for
bæredygtigt energi og verdensmål 13 for klimaindsats.
I forhold til verdensmål 7 kan lovforslaget have negative
konsekvenser i forhold til opnåelse af delmål 7.2, idet ophæ-
velsen af muligheden for at få tilladelse til og opstille vedva-
rende energiprojekter under åben dør-ordningen vil kunne
mindske opstillingen af nye vedvarende energiprojekter på
havet.
I forhold til verdensmål 9 har lovforslaget positive konse-
kvenser i forhold til opnåelse af de konkrete delmål 9.5 og
9.b, idet der med lovforslaget vil blive etableret en mere
forsimplet tilladelsesproces for testprojekter på havet. Ord-
ningen vil være teknologineutral, og vil sikre den fortsatte
mulighed for udvikling og fremme af nye vedvarende ener-
giteknologier.
I forhold til verdensmål 13 kan lovforslaget have negative
konsekvenser i forhold til opnåelse af delmål 13.2, idet
muligheden for at få tilladelse til og opstille vedvarende
energiprojekter under åben dør-ordningen ophæves, hvilket
vil kunne mindske opstillingen af nye vedvarende energipro-
jekter på havet.
Lovforslaget vil medføre justering af rammerne for etable-
ring af vedvarende energianlæg på havet, som vil bidrage til
at ordningen begrænses til test-projekter på havet. Adgangen
til at få tilladelse til at opstille vedvarende energiprojekter
under åben dør-ordningen ophæves med lovforslaget, hvor-
for det må forventes, at justeringen vil medføre etablering af
færre åben dør-projekter. Om justeringen vil medføre flere
eller færre testprojekter er usikkert, da de enkelte delelemen-
ter trækker i hver sin retning. Den foreslåede ændring af
tilladelsesprocessen, så der fremadretten kun skal ansøges
om én tilladelse og undtagelsen af grøn pulje og andre VE-
ordninger vil isoleret set kunne føre til flere testprojekter,
imens en begrænsning af testperiode og kapacitet, såfremt
den foreslåede bemyndigelse udnyttes, isoleret vil kunne
medføre færre testprojekter.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Da lovforslaget vil bemyndige klima-, energi- og forsy-
ningsministeren og andre relevante ministre til at fastsætte
regler ved bekendtgørelse vil lovforslaget ikke i sig selv
have offentlige økonomiske konsekvenser. Det er Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at udmøntnin-
gen af lovforslaget vil få offentlige økonomiske konsekven-
ser for stat og kommuner, herunder til sagsbehandling under
i nogle tilfælde kortere frister samt til udpegning og drift af
områder til fremme af vedvarende energi og netinfrastruktur
eller områder udpeget i regi af nødforordningen. Det vil
først ved udmøntningen være muligt at kvantificere evt. of-
fentlige økonomiske konsekvenser nærmere.
Lovforslaget vurderes i øvrigt ikke sig selv at medfører væ-
sentlige økonomiske konsekvenser og implementeringsmæs-
sige konsekvenser for det offentlige.
Lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med prin-
cipperne om digitaliseringsklar lovgivning. Lovforslaget le-
ver op til princip 1 om enkle og klare regler. Lovforslaget
lever op til princip 2 om digital kommunikation, da lovfor-
slaget bl.a. giver ministeren hjemmel til at fastsætte regler
om digital kommunikation.
De øvrige principper om digitaliseringsklar lovgivning vur-
deres ikke at være relevante for lovforslaget.
22
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Da lovforslaget vil bemyndige klima-, energi- og forsy-
ningsministeren og andre relevante ministre til at fastsætte
regler ved bekendtgørelse, vil lovforslaget ikke i sig selv
have direkte økonomiske og administrative konsekvenser
for erhvervslivet. Udmøntningen kan indeholde erhvervsret-
tet regulering, som både kan medføre positive og negative
erhvervsøkonomiske konsekvenser. Der forventes med ud-
møntningen generelt at være tale om minimumsimplemente-
ring, ligesom der med en evt. udmøntning af frivillige be-
stemmelser i relation til særlige områder til net- og lagrings-
infrastruktur i VEIII-direktivet og nødforordningen forven-
teligt vil være tale om ikke-bebyrdende erhvervsregulering,
idet implementeringen forventeligt vil fremme VE-opstille-
res og kollektive elforsyningsvirksomheders muligheder for
udbygning af hhv. VE og infrastruktur.
For så vidt angår en justering af åben dør-ordningen afskæ-
rer lovforslaget opstillere fra at kunne søge om vedvarende
energiprojekter under åben dør-ordningen. Indtægter fra mu-
ligt rentable projekter er således ikke længere mulige at
opnå via ordningen. Dette kan have negative konsekvenser
for de dele af erhvervslivet, som har forberedt og modnet
projekter under ordningen. Det bemærkes, at under åben
dør-ordningen bærer projektudvikler hele risikoen i proces-
sen, og høster selv eventuelle gevinster. En ansøgning under
åben dør-ordningen har aldrig været en garanti for senere
at opnå en elproduktionstilladelse, hvorfor det ikke kan
fastlægges, hvor stor en økonomisk og administrativ konse-
kvens lovforslaget har.
Innovations- og Iværksættertjekket er ikke relevant for lov-
forslaget, fordi lovforslaget ikke påvirker opstilleres mulig-
heder for at teste, udvikle og demonstrere nye vedvarende
energiteknologier og innovation, men derimod fjerner admi-
nistrative og økonomiske byrder for opstiller ved blandt
andet en mere forsimplet tilladelsesproces.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Da lovforslaget vil bemyndige klima-, energi- og forsy-
ningsministeren og andre ministre til at fastsætte regler ved
bekendtgørelse vil lovforslaget ikke i sig selv have direk-
te økonomiske og administrative konsekvenser for borge-
re. Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurde-
ring, at udmøntningen af lovforslaget kan få positive admi-
nistrative konsekvenser for borgere, idet der i nogle tilfælde
vil blive indført kortere sagsbehandlingsfrister for tilladelser
til private anlægsejere, og da der ligeledes i nogle tilfælde
vil være undtagelser fra diverse dokumentationskrav.
Lovforslaget vurderes i øvrigt at medføre administrative
konsekvenser for borgeren.
7. Klimamæssige konsekvenser
Da lovforslaget vil bemyndige klima-, energi- og forsy-
ningsministeren og andre ministre til at fastsætte regler ved
bekendtgørelse har lovforslaget ikke i sig selv klimamæssi-
ge konsekvenser. Det er Klima-, Energi- og Forsyningsmini-
steriets vurdering, at udmøntningen af lovforslaget vil have
positive klimakonsekvenser i kraft af understøttelsen af en
hurtigere udbygning af vedvarende energi og nødvendig in-
frastruktur. Udmøntning af lovforslagets bestemmelser til
gennemførelse af VEIII-direktivets tilladelsesbestemmelser
og bestemmelser om områder til fremme af vedvarende
energi og særlige områder til net- og lagringsinfrastruktur
vurderes at bidrage til opfyldelse af Danmarks klimamål-
sætninger, herunder både det nationale bidrag til Unionens
2030-mål for vedvarende energi og de nationale målsætnin-
ger om 70 pct. CO2-reduktion i 2030 og videre mod klima-
neutralitet senest i 2050.
For så vidt angår justering af åben dør-ordningen vurderes
lovforslaget ikke i sig selv at have yderligere klimamæssige
konsekvenser, og det forventes ikke at have konsekvenser
for opfyldelsen af de danske klimamål i 2030, hvis der
skete en yderligere havvindsudbygning under åben dør-ord-
ningen, end hvad der i forvejen indgår i forudsætningerne
i Klimastatus og -fremskrivning 2023, hvori størstedelen er
havvindudbygning via statslige udbud. Der kan dog være
en indirekte CO2-effekt i Danmark i det omfang yderligere
VE-elproduktion, opstillet under åben dør-ordningen, ville
fortrænge fossilt energiforbrug i andre sektorer.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Da lovforslaget vil bemyndige klima-, energi- og forsy-
ningsministeren til at fastsætte regler ved bekendtgørelse har
lovforslaget ikke direkte miljø- og naturmæssige konsekven-
ser. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter for-
handling med miljøministeren efter den foreslåede bemyndi-
gelsesbestemmelse i § 3, stk. 3 og 4, sikre implementering
og anvendelse af EU-regler om fremme af VE i nødforord-
ningen og VEIII-direktivet på miljø- og naturområdet, her-
under kan der fastsættes regler, der supplerer, undtager og
fraviger gældende regler om miljø og natur i det omfang, det
følger af EU-reglerne om VE.
Bemyndigelsesbestemmelsen og dermed lovforslaget har ik-
ke i sig selv miljø- og naturmæssige konsekvenser, men
kan anvendes til at fastsætte regler, der kan få betydning
for miljø og natur, idet de EU-regler, det skal supplere og
sikre implementeringen af, fraviger de almindelige regler
for miljø og natur og fastsætter særlige regler herom, som
skal fremme vedvarende energi, herunder nødvendig net- og
lagringsinfrastruktur.
Det er ikke muligt at forudsige, hvor mange VE-projekter og
net- og lagringsinfrastrukturprojekter, der kan få gavn af de
nye, lempeligere regler for VE i forhold til miljø og natur,
men reglerne fraviger de almindelige beskyttelsesregler eller
fastsætter lempeligere regler, kan det ikke udelukkes, at en
anvendelse af reglerne potentielt kan få negative konsekven-
ser for miljø og natur. Påvirkningen vil knytte sig til det
enkelte projekt og vil afhænge af projektets placering, ud-
formning og omfang, samt hvor effektivt, der kan fastsættes
23
passende regler, herunder om afbødende foranstaltninger,
for projekter i områder til fremskyndelse af vedvarende
energi og særlige områder til net- og lagringsinfrastruktur,
hvori der kan fraviges fra miljø- og naturregler.
Målsætningerne i naturdirektiverne om at sikre opretholdel-
se eller genoprettelse af gunstig bevaringsstatus for naturty-
per samt vilde dyre- og plantearter af fællesskabsbetydning
er ikke fraveget og påhviler fortsat staten. Målsætningerne
i vandrammedirektivet, der forpligter til at opnå god grund-
vandstilstand, god økologisk tilstand eller, hvor det er rele-
vant, godt økologisk potentiale, og forebygge forringelse
af et overfladevandområdes eller en grundvandsforekomsts
tilstand, gælder ligeledes fortsat.
Miljøvurderingsreglerne er processuelle regler, som skal
sikre grundlaget for at træffe de rigtige materielle afgørel-
ser. En fravigelse af disse regler har således ikke direkte
materiel betydning for hvilke afgørelser, der kan træffes. En
undtagelse fra miljøvurderingsreglerne vil dog kunne med-
føre, at de miljø- og naturmæssige konsekvenser ikke be-
lyses i samme omfang som normalt, ligesom grundlaget for
at fastsætte afbødende foranstaltninger i områder til fremme
af vedvarende energi og fremskyndelsesområder til net- og
lagringsinfrastruktur, kan komme til at være mindre fyldest-
gørende, idet der i udgangspunktet udelukkende foretages en
strategisk miljøvurdering for området, og ikke en miljøkon-
sekvensvurdering af det konkrete projekt.
For så vidt angår justering af åben dør-ordningen vil lovfor-
slaget isoleret set ikke have nogen miljø- og naturmæssige
konsekvenser.
For så vidt angår den foreslåede nye bestemmelse i VE-lo-
vens § 22 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, om at klima-, ener-
gi- og forsyningsministeren kan udstede tilladelse til test af
energianlæg på havet med henblik på forskning, udvikling
eller demonstration af nye projekter, teknologier og proces-
ser i et område på op til 15 km fra kyststrækningen for
et tidsrum af op til 3 år, vil denne heller ikke isoleret set
medføre nogen miljø- og naturmæssige konsekvenser, idet
der allerede i dag er hjemmel til at meddele tilladelse til
forundersøgelser til denne type projekter efter VE-lovens §
23, stk. 4.
De konkrete testprojekter, der kan meddeles tilladelse til,
kan muligvis have miljø- og naturmæssige konsekvenser i
de berørte områder.
Det er imidlertid på nuværende tidspunkt ikke muligt at for-
udsige alle de forskellige typer af testprojekter med henblik
på forskning, udvikling eller demonstration, der kan komme
i fremtiden i takt med, at der hele tiden opnås ny viden og
nye erfaringer. Det er dermed heller ikke muligt at beskrive
miljø- og naturmæssige konsekvenser af denne type projek-
ter. F.eks. er miljø- og naturpåvirkninger ved etablering af
testprojekter af flydende solcelleanlæg på havet uklare, idet
der endnu ikke er etableret test af sådanne vedvarende ener-
gianlæg i Danmark.
De evt. miljø- og naturmæssige påvirkningerne fra testpro-
jekter vil således i høj grad afhænge af anlæggenes udform-
ning og placering.
Det vil være en konkret vurdering, om de enkelte ansøgte
testprojekter i form af vedvarende energianlæg på havet er
omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer
og af konkrete projekter (VVM), jf. lovbekendtgørelse nr.
4 af 3. januar 2023, hvorefter testprojekters evt. væsentlige
miljøpåvirkninger både positive og negative vil blive belyst.
Dertil kommer, at de konkrete ansøgte testprojekter skal
vurderes efter kravene i naturbeskyttelsesdirektiverne, (habi-
tatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet), som på Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriets områder er gennemført i
blandt andet VE-lovens §§ 27 og 28. Herunder skal også
artsbeskyttelsesreglerne sikres iagttaget og overholdt. Med
lovforslaget foreslås, at naturbeskyttelsesdirektiverne, som
delvis er gennemførte i blandt andet VE-loven for så vidt
angår elproducerende anlæg og elforsyningsnet på havet
skal være implementeret ved en samlet bekendtgørelse. Det
henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger punkt
2.3.
Testprojekterne skal ikke kun vurderes isoleret ved habita-
tvurderingen, men også ses sammen med andre projekter,
der kan påvirke det pågældende område (kumulative miljø-
påvirkningerne).
Endvidere skal de konkrete ansøgte testprojekter vurderes i
forhold til havstrategiens miljømål og indsatsprogram, jf. §
18 i lov om havstrategi, jf. lovbekendtgørelse nr. 123 af 1.
februar 2024.
Lovforslagets øvrige elementer har ikke miljø- og natur-
mæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget gennemfører VEIII-direktivets definitioner af
hhv. Vedvarende energi og energi fra vedvarende energikil-
der, jf. direktivets artikel 2, stk. 2, nr. 1, område til frem-
skyndelse af vedvarende energi, jf. direktivets artikel 2, stk.
2, nr. 9a, solenergiudstyr, jf. direktivets artikel 2, stk. 2, nr.
9b, og osmotisk energi, jf. direktivets artikel 2, stk. 2, nr.
44b.
Lovforslaget indeholder derudover også en række bemyndi-
gelsesbestemmelser, som skal supplere allerede eksisterende
bemyndigelser på Klima-, Energi- og Forsyningsministeri-
ets område, og som skal muliggøre en effektiv og hurtig
implementering af VEIII-direktivets artikel 15b, 15c, 15e,
16, 16a, 16b, 16c, 16d, 16e, og 16f og fastsættelse af supple-
rende nationale regler til nødforordningen, samt implemen-
tering af fremtidige EU-retsakter med formål om at fremme
vedvarende energi. Lovforslagets overordnede formål er at
understøtte og fremskynde udbygningen af vedvarende ener-
gi til opfyldelse af det nationale bidrag til Unionens 2030-
mål for vedvarende energi og videre mod klimaneutralitet
senest i 2050.
24
Det er et princip i forbindelse med implementering af
erhvervsrettet EU-regulering i Danmark, at den nationale
regulering som udgangspunkt ikke bør gå videre end mi-
nimumskravene i EU-reguleringen. Bemyndigelsen i lovfor-
slaget giver mulighed for at implementere en række frivil-
lige bestemmelser i VEIII-direktivet vedr. udpegning af så-
kaldte fremskyndelsesområder til net- og lagringsinfrastruk-
tur (artikel 15e) samt mulighed for at fastsætte supplerede
bestemmelser til anvendelsen af nødforordningens artikel 6
og 3a med henblik på at kunne sætte nogle frivillige bestem-
melser om fravigelse af visse miljødokumentationskrav i
særlige områder for VE og net i anvendelse. Lovforslaget
implementerer nye definitioner i VEIII, og skaber derudover
hjemmel til en videre udmøntning i bekendtgørelser. Der
er tale om en potentiel overimplementering, der kommer
erhvervslivet til gavn, idet formålet er at kunne udbygge VE
og infrastruktur hurtigere, hvilket både kan komme leveran-
dører af VE-teknologier, VE-opstillere og netvirksomheder
til gavn samt bidrage til lavere energipriser for det øvrige
erhvervsliv ved at gøre Danmark mindre afhængig af fossile
brændstoffer fra tredjelande.
Det er ligeledes et princip i forbindelse med implemente-
ring af erhvervsrettet EU-regulering i Danmark, at fleksibi-
litet og undtagelsesmuligheder i EU-reguleringen bør udnyt-
tes. Danmark har i sin implementering valgt at sikre mulig-
heden for en effektiv og fleksibel udstedelse af nærmere reg-
ler, som skal sikre gennemførelse af EU-retsakter med det
formål at fremme udbygningen med vedvarende energi. Det-
te betyder også, at der muliggøres en implementering af
valgfri bestemmelser, som følger af EU-retsakter, når disse
vil kunne fremme udbygningen med vedvarende energi og
bidrage til opfyldelse af EU’s målsætninger for vedvarende
energi.
VEIII-direktivet fastsætter supplerende regler eller fravigel-
ser eller undtagelser fra fem miljø- og naturdirektiver, jf.
punkt 2.1.2. Med lovforslaget gives klima-, energi- og for-
syningsministeren bemyndigelse til ved gennemførelsen af
EU-retsakter om fremme af vedvarende energi at fravige
danske regler, der implementerer EU-regler på miljø- og
naturbeskyttelsesområdet, i det omfang de nævnte EU-rets-
akter muliggør fravigelse af de pågældende EU-regler på
miljø- og naturbeskyttelsesområdet, jf. punkt 2.1.1.
VEIII-direktivet og nødforordningen ændrer ikke på kon-
ventionsforpligtelser, herunder hverken på konventionen af
1991 om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs
af landegrænserne (herefter Espoo-konventionen) om miljø-
vurdering af grænseoverskridende miljøpåvirkninger eller
konventionen af 25. juni 1998 om adgang til oplysninger,
offentlighedens medvirken og klageadgang på miljøområdet
(herefter Århus-konventionen).
For så vidt angår justering af åben dør-ordningen, har lov-
forslaget til formål at bringe VE-lovens regler om opførelse
af VE-anlæg på havet i overensstemmelse med EU-retten
ved at ophæve muligheden for at meddele nye forundersø-
gelsestilladelser til nye kommercielle projekter under åben
dør-ordningen, idet sådanne tilladelser vurderes at indebære
ulovlig statsstøtte.
Vurderingen bygger på, at i den nuværende markedssituati-
on, som blandt andet er illustreret ved, at staten vil opnå en
betydelig indtjening på havvind som følge af udbuddet af
Thor Havvindmøllepark i 2021, vil en eneret til at undersø-
ge mulighederne for, og efterfølgende at kunne etablere en
havvindmøllepark repræsentere en værdi for opstilleren. Det
skyldes, at der i åben dør-processen er en nær sammenhæng
mellem den eksklusive ret til at foretage forundersøgelser
og den efterfølgende ret til at ansøge om at opnå etablerings-
tilladelse. Dermed vil staten give afkald på statsmidler ved
at tildele retten til forundersøgelse vederlagsfrit. Tildelingen
vurderes også at indebære en selektiv økonomisk fordel,
der begunstiger visse virksomheder frem for andre, og kan
forvride konkurrencen og påvirke samhandlen på det indre
marked. Alle betingelserne for statsstøtte i TEUF artikel
107, stk. 1, vil derfor være opfyldt.
Hvis en rettighed har økonomisk værdi, kan staten vælge at
give afkald på indtægter, uden at statsstøttereglerne finder
anvendelse, hvis det sker med henblik på at forfølge et re-
gulatorisk formål. Dette kræver, at alle de berørte aktører
behandles i overensstemmelse med princippet om ikkedi-
skrimination, og at der er en nær sammenhæng mellem for-
målet med reguleringen og afkaldet på indtægter, jf. Dom-
stolens dom af 14. januar 2015 i Eventech, sag C-518/13,
EU:C:2015:9 og punkt 53 i Kommissionens meddelelse om
begrebet statsstøtte i artikel 107, stk. 1, i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde (2016/C 262/01).
Med den nuværende markedsudvikling vurderes det, at
staten ikke lovligt kan give afkald på indtægter, ved til-
deling af vederlagsfrie forundersøgelsestilladelser, uden at
statsstøttereglerne finder anvendelse, jf. Domstolens dom
(C-518/13). Denne vurdering bygger på, at statens afkald på
indtægter ikke kan begrundes ud fra hensynet til VE-lovens
formål om at udvikle et marked for VE på havet. Derudover
vil tildeling af forundersøgelsestilladelser på baggrund af
først til mølle-princippet, i den nuværende markedssituation,
som er kendetegnet af den store efterspørgsel på rettighe-
der til benyttelsen af havbunden, ikke nødvendigvis sikre
udvælgelsen af den mest egnede operatør til at opfylde
formålet om at udvikle et marked for VE på havet. Først
til mølle-princippet som tildelingskriterie har derfor mistet
sammenhængen med ordningens formål, og vurderes, i den
nuværende markedssituation, at være diskriminerende.
Da ordningen ikke er anmeldt til Europa-Kommissionen,
jf. stand still forpligtelsen i TEUF artikel 108, stk. 3, vil
tildeling af nye tilladelser under åben dør-ordningen, efter
udbuddet af Thor Havvindmøllepark i 2021, udgøre ulovlig
statsstøtte.
Det er endvidere Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
vurdering, at åben dør-ordningen ikke vil kunne godkendes
af Europa-Kommissionen som forenelig statsstøtte, såfremt
ordningen blev anmeldt.
25
Det er derudover Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
vurdering, at tildeling af vederlagsfrie tilladelser til at udvik-
le og etablere vedvarende energitestprojekter, omfattet af
den foreslåede nye bestemmelse i § 22 a, ikke vil være i
strid med EU’s statsstøtteregler. Der er i vurderingen lagt
vægt på, at der med bestemmelsen alene vil kunne gives
tilladelse til testprojekter med en begrænset tidsmæssig va-
righed og lav kapacitet, hvor en evt. afsætning af elproduk-
tionen fra testanlægget indgår i forskningen, udviklingen
eller demonstrationen af projektet, hvorfor den vederlagsfrie
tilladelse vurderes ikke at udgøre en værdi for opstilleren.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at det
udelukkende vil være et mindretal af testprojekterne, som
vil afsætte elproduktionen fra testanlægget i forbindelse med
gennemførelsen af forskningen, udviklingen eller demon-
strationen af projektet, idet der forventes at være forholdsvis
høje omkostninger forbundet med testanlæggets tilslutning
til elnettet. En eventuel nettilslutning af et testprojekt inde-
bærer derfor ikke i sig selv, at den vederlagsfrie tilladelse
udgøre en værdi for opstilleren.
Det er endvidere Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
vurdering, at selv hvis en vederlagsfri tilladelse til at udvikle
og etablere et testprojekt på havet måtte have en værdi for
opstilleren, vil staten kunne give afkald på indtægter ved
tildelingen af tilladelse, uden at statsstøttereglerne finder an-
vendelse, da formålet med ordningen for testprojekter er at
fremme en markedsudvikling for VE på havet, og et muligt
afkald på statsmidler har sammenhæng med ønsket om at
fremme dette formål. Der er blandt andet lagt vægt på, at
projekterne testes med henblik på forskning, udvikling eller
demonstration af nye projekter, teknologier og processer,
og det derfor vurderes, at ordningen understøtter VE-lovens
formål om at udvikle et marked for VE på havet. Det er der-
udover Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,
at tildeling af tilladelser til testprojekter på baggrund af først
til mølle-princippet i denne henseende sker i overensstem-
melse med princippet om ikkediskrimination, da havarealet
for testprojekter ikke vurderes at udgøre en knap ressource.
Det er ved udarbejdelsen af lovforslaget forudsat, at ram-
merne for test af vedvarende energianlæg på havet tilrette-
lægges og udmøntes på en sådan måde, at der ikke gives
afkald på statsmidler i TEUF art. 107, stk. 1’s forstand, og
at ordningen derfor ikke er omfattet af EU’s statsstøttereg-
ler. Såfremt markedsforholdene for testprojekter på havet
ændres, således at tilladelserne udgør en værdi, og staten
vurderes ikke længere at kunne give afkald på statsmidler
uden at være omfattet af statsstøttereglerne, skal det sikres,
at en eventuel støtte i form af vederlagsfrie tilladelser til
testprojekter er forenelig med det indre marked. Dette kan
fx sikres ved, at ordningen anmeldes til og godkendes af
Europa-Kommissionen.
Lovforslagets øvrige elementer indeholder ikke EU-retlige
aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i to dele i perioden fra henholds-
vis den 8. februar 2024 til den 8. marts 2024 (29 dage) og
den 14. februar 2024 til den 10. marts 2024 (25 dage) været
sendt i høring.
Lovforslagets ændringer vedrørende regelforenkling af gen-
nemførelsen af naturbeskyttelsesdirektiverne for elprodukti-
onsanlæg og elforsyningsnet på havet har ikke været i of-
fentlig høring, da regelforenklingen ikke medfører indholds-
mæssige ændringer i retstilstanden.
For så vidt angår både lovforslagets implementering af
VEIII og nødforordningen og justering af rammer for etable-
ring af vedvarende energianlæg på havet uden for udbud har
lovforslaget været i høring hos følgende myndigheder og
organisationer:
92-Gruppen, ADB (Association Dansk Biobrændsel), Ad-
vokatrådet – Advokatsamfundet, Affald Plus, AffaldVarme
Aarhus, Akademikerne, Akademisk Arkitektforening, Akti-
veenergiforbrugere, Albertslund Kommune, Allerød Kom-
mune, Aluminium Danmark, Andel, Ankenævnet på Ener-
giområdet, Antenneforeningen Vejen, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, Arbejdstilsynet, ARI (Affald- og ressourcein-
dustrien under DI), Assens Kommune, Ballerup Kommune,
BAT-kartellet, Better Energy, Billund Kommune, Biobrænd-
selsforeningen, Biofos A/S, Bopa Law, Borger, Bornholms
Energi og Forsyning (BEOF), Bornholms Regionskommu-
ne, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Branche-
foreningen for Husstandsvindmøller, Brancheforeningen for
Skov, Have og Park-Forretninger, Brancheforeningen for
Små- og Mellemstore Vindmøller, Brintbranchen, Bruna-
ta, Bryggeriforeningen, Brøndby Kommune, Brønderslev
Kommune, Business Danmark, Business Region MidtVest
(BRMV), Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BATT-kartel-
let), Byggecentrum, Byggeskadefonden, Bygningssagkyndi-
ge & Energikonsulenter, Bærebro A/S, Center for Elec-
tric Power and Energy (DTU), Center for Electric Po-
wer and Energy (DTU), Centrica Energy Trading A/S,
CEPOS, Cerius, Cevea, CO-industri, Concito, Copenha-
gen Infrastructure Partners, Copenhagen Merchants, CO-
WI, Crossbridge Energy Fredericia, CTR, Dana Petroleum,
DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond),
Danmarks Almene Boliger (BL), Danmarks Fiskeriforening,
Danmarks Frie Autocampere, Danmarks Jordbrugsforsk-
ning, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfrednings-
forening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit,
Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Danmarks Vindmøl-
leforening, Dansk Affaldsforening, Dansk Arbejdsgiverfor-
ening (DA), Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Dansk Center
for Lys, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv,
Dansk Facilities Management (DFM), Dansk Fjernvarme,
Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk
Industri, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Maskinhand-
lerforening, Dansk Metal, Dansk Methanolforening, Dansk
Miljøteknologi, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Produ-
centansvarssystem, Dansk Shell A/S, Dansk Skovforening,
Dansk Solcelleforening, Dansk Solkraft, Dansk Standard,
Dansk Told- og Skatteforbund, Dansk Transport og Logistik
26
(DLTL), Dansk Varefakta Nævn, Danske Advokater, Danske
Annoncører og Markedsførere, Danske Arkitektvirksomhe-
der, DANSKE ARK, Danske Bygningscenter, Danske Ener-
giforbrugere (DENFO), Danske halmleverandører, Danske
Havne, Danske Maritime, Danske Mediedistributører, Dan-
ske Regioner, Danske Tegl, Danske Vandværker, DANVA
(Dansk Vand- og Spildevandsforening), DANVAK, DCC
Energi Naturgas, Decentral Energi, DELTA Dansk Elek-
tronik, DI, DKCPC, Dommerfuldmægtigforeningen, Dra-
gør Kommune, Drivkraft Danmark, DTU – Myndigheds-
betjening, E. ON Danmark A/S, EA Energianalyse, EBO
Consult A/S, Egedal Kommune, EmballageIndustrien, Ener-
gi Danmark, Energi Fyn, Energi- og Bygningsrådgivning
A/S (EBAS), Energiforum Danmark, Energiklagenævnet,
Energisammenslutningen, Energisystemer ApS, Energitjene-
sten, Energycluster, Enyday, Esbjerg Kommune, European
Energy, EUROPEAN GREEN CITIES, Eurowind Energy
A/S, Everfuel, Evida, EWE Energie AG, Fagligt Fælles
Forbund (3F), Fanø Kommune, Favrskov Kommune, Fa-
xe Kommune, FDO, FH - Fagbevægelsens Hovedorgani-
sation, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finansrådet,
Realkreditforeningen og Realkreditrådet - FinansDanmark,
Fjernvarme Fyn, Fonden Kraka, Forbrugerrådet Tænk, For-
enede Danske El-bilister (FDEL), Foreningen af Danske
Skatteankenævn, Foreningen af fabrikanter og importører
af elektriske husholdningsapparater (FEHA), Foreningen af
Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen Biogasbranchen,
Foreningen Danske Revisorer, Fors A/S, Forsikring & Pen-
sion, Forsikringsmæglerforeningen, Forsyningstilsynet, Fre-
densborg Kommune, Fredericia Kommune, Fredericia Spil-
devand A/S, Frederiksberg Forsyning, Frederiksberg Kom-
mune, Frederikshavn Kommune, Frederikssund Kommune,
Frie Funktionærer, FSE, FSR Danske revisorer, Furesø
Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, GAFSAM, Gen-
tofte Kommune, Gentofte og Gladsaxe Fjernvarme, Glad-
saxe Kommune, Glostrup Kommune, GRAKOM, Green
Power Denmark , Greenpeace, GreenTech Advisor, Greve
Kommune, Gribskov Kommune, Grundfos, GTS (Godkendt
Teknologisk service), Guldborgsund Kommune, H2 Energy
Esbjerg, Haderslev Kommune, Halsnæs Kommune, Havari-
kommissionen for Offshore Olie- og Gasaktiviteter, Heden-
sted Kommune, Helsingør Kommune, Herlev Kommune,
Herning Kommune, Hess Denmark ApS, Hillerød Kommu-
ne, Hjørring Kommune, HK-Kommunal, HK-Privat, HOF-
OR A/S, HOFOR el og varme, HOFOR Fjernkøling A/S,
HOFOR Vind A/S, Holbæk Kommune, Holstebro Kommu-
ne, HORESTA, Horsens Kommune, Hulgaard advokater,
Hvidovre Kommune, Høje-Taastrup Kommune, Hørsholm
Kommune, IBIS, Ikast-Brande Kommune, Ineos Danmark,
Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for produkt-
udvikling (IPU), Intelligent Energi, Investering Danmark,
Ishøj Kommune, IT-Branchen, Jammerbugt Kommune, Ju-
stitia, Kalundborg Kommune, Kerteminde Kommune, Kjær-
gaard A/S, KlimaEnergi A/S, Klimarådet, Kolding Kommu-
ne, Kommunernes Landsforening, Kooperationen (Den Ko-
operative arbejdsgiver- og interesseorganisation i Danmark),
Kraka, Kræftens Bekæmpelse, Københavns Kommune, Kø-
benhavns Kommune - Teknik- og Miljøforvaltningen, Kø-
benhavns Kommune - Økonomiforvaltningen, Københavns
Kulturcenter, Københavns Universitet, Køge Kommune,
Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Lands-
byggefonden, Landsforeningen af Solcelleejere, Landsfor-
eningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen Nabo-
er til Kæmpevindmøller, Landsforeningen Polio-, Trafik-
og Ulykkesskadede, Langeland Kommune, LCA Center,
Lederne Søfart, Ledernes Hovedorganisation, Lejre Kom-
mune, Lemvig Kommune, Lokale Pengeinstitutter, Lolland
Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune, Læsø Kommune,
Mariagerfjord Kommune, Mellemfolkeligt Samvirke, Mid-
delfart Kommune, Middelgrundens Vindmøllelaug, Morsø
Kommune, Maabjerg Energy Center - MEC, N1 A/S, Nas-
daq OMX Copenhagen A/S, Nationalt Center for Miljø
og Energi, Nature Energy, NetVarme, Niras, NOAH Ener-
gi og Klima, Norddjurs Kommune, Nordfyns Kommune,
Nordisk Energirådgivning ApS, Nordisk Folkecenter for
Vedvarende Energi, Noreco, Norlys, NRGi Renewables
A/S, Nuuday, Nyborg Kommune, Nærbutikkernes landsfor-
ening, Næstved Kommune, Nævnenes Hus, Odder Kom-
mune, Odense Kommune, Odsherred Kommune, Olie Gas
Danmark, Otto Kjær, Oxfam IBIS, Partnerskabet for Bølge-
kraft, Plan og Projekt, Planenergi, Plastindustrien, Plesner
Advokatpartnerselskab, Procesindustrien, Radius Elnet A/S,
Rambøll, Randers Kommune, Rebild Kommune, Rejsear-
bejdere.dk, Rejsearrangører i Danmark, Ren Energi Oplys-
ning (REO), Ringkøbing-Skjern Kommune, Ringsted Kom-
mune, Roskilde Kommune, Rudersdal Kommune, Rødovre
Kommune, Rådet for Bæredygtig Trafik, Rådet for Bære-
dygtigt Byggeri, Rådet for grøn omstilling, Samsø Kom-
mune, SEAS-NVE, SEGES, Serviceforbundet, Siemens Ga-
mesa, Silkeborg Kommune, SKAD - Autoskade- og Køre-
tøjsopbyggerbranchen i Danmark, Skanderborg Kommune,
Skive Kommune, Slagelse Kommune, SMVdanmark, Sola-
ropti, Solrød Kommune, Sorø Kommune, Spirit Energy,
Spyker Energy ApS, SRF Skattefaglig Forening, Statens
ByggeforskningsInstitut, Stevns Kommune, Struer Kommu-
ne, Substain, Svendborg Kommune, Syddjurs Kommune,
Synergi, Sønderborg Kommune, TEKNIQ Arbejdsgiverne,
Teknologisk Institut, Thisted Kommune, Total S. A., TRE-
FOR/EWII, T-REGS, Tønder Kommune, Tårnby Kommune,
Vallensbæk Kommune, Varde Kommune, Varmepumpefa-
brikantforeningen, Vattenfall A/S, Vedvarende Energi, Vejen
Kommune, Vejle Kommune, VEKS,VELTEK,VELTEK –
VVS- og El-Tekniske Leverandørers Brancheforening, Ver-
dens Skove, Verdo Randers, Vestas Wind systems A/S, Vest-
forbrænding, Vesthimmerlands Kommune, Viborg Kommu-
ne, Vin og Spiritus Organisationen i Danmark, Vindenergi
Danmark, Vindmølleindustrien, VisitDenmark, Vordingborg
Kommune, Wind Denmark, Wind Estate A/S, Wintershall
Nordszee B. V., WWF Verdensnaturfonden, Ærø Kommu-
ne, Økologisk Landsforening, Ørsted, Aabenraa Kommune,
Aalborg Kommune, Aalborg Portland A/S, Aalborg Univer-
sitet, Aarhus Kommune og Aarhus Universitet.
For så vidt angår lovforslagets del vedr. implementering af
VEIII og nødforordningen, har denne del yderligere været i
høring hos følgende interessenter:
27
Asfaltindustrien, Billund Vand A/S, Blik- og Rørarbejder-
forbundet, Brancheforeningen Dansk Luftfart, Carbon Cap-
ture Cluster Copenhagen, Danoil Exploration A/S, Dan-
marks sportsfiskerforbund, Danske commodities A/S, Dan-
ske Vandløb, Datatilsynet, Energinet, Erhvervsflyvningens
Sammenslutning (ES-DAA), Gaz-system, Lundsby Biogas,
Mærsk Drilling, Professor Lone Kørnøv, Professor Birgitte
Egelund Olsen, Professor, dr. jur. Helle Tegner Anker, Pro-
fessor, dr. jur. Ellen Margrethe Basse, Professor, dr. jur. Pe-
ter Pagh, Regstrup Natur og Miljøforening, Simon Skov
(forsker ved KU), Solar Lightning Consultants ApS, Tænke-
tanken Hav og Vejle Spildevand.
For så vidt angår lovforslagets del vedr. justering af rammer
for etablering af vedvarende energianlæg på havet uden for
udbud, har denne del yderligere været i høring hos følgende
myndigheder og organisationer: Dansk Retursystem A/S og
Dataetisk Råd.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre udgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »In-
gen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Lovforslaget medfører ikke i sig selv væ-
sentlige økonomiske konsekvenser for det
offentlige, men udmøntningen af lovforsla-
get kan få offentlige økonomiske konse-
kvenser for stat, regioner og kommuner.
Lovforslaget medfører ikke i sig selv væsent-
lige økonomiske konsekvenser for det offent-
lige, men udmøntningen af lovforslaget kan få
offentlige økonomiske konsekvenser for stat,
regioner og kommuner.
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Lovforslaget medfører ikke i sig selvim-
plementeringskonsekvenser for det offent-
lige, men udmøntningen af lovforslaget
kan få konsekvenser for stat, regioner og
kommuner.
Lovforslaget medførerikke i sig selvimple-
menteringskonsekvenser for det offentlige,
men udmøntningen af lovforslaget kan få kon-
sekvenser for stat, regioner og kommuner.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget medfører ikke i sig selv
økonomiske konsekvenser for erhvervsli-
vet, men udmøntningen kan indeholde er-
hvervsrettet regulering, som kan medføre
positive erhvervsøkonomiske konsekven-
ser.
Lovforslaget medfører ikke i sig selv økono-
miske konsekvenser for erhvervslivet, men
udmøntningen kan indeholde erhvervsrettet
regulering, som kan medføre negative er-
hvervsøkonomiske konsekvenser.
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at kunne få di-
rekte administrative konsekvenser for er-
hvervslivet.
Lovforslaget vurderes ikke at kunne få direkte
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at kunne få di-
rekte positive administrative konsekvenser
for borgerne.
Lovforslaget vurderes ikke at kunne få direkte
negative administrative konsekvenser for bor-
gerne.
Klimamæssige konsekvenser Lovforslaget vurderes ikke at kunne få
direkte positive klimamæssige konsekven-
ser, men udmøntningen af lovforslaget kan
få positive klimakonsekvenser i kraft af
understøttelsen af en hurtigere udbygning
af vedvarende energi og nødvendig infra-
struktur.
Lovforslaget vurderes ikke at kunne få direkte
negative klimamæssige konsekvenser.
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Lovforslaget vurderes ikke at kunne få di-
rekte positive konsekvenser for miljø og
natur.
Lovforslaget medfører ikke i sig selv miljø-
og naturmæssige konsekvenser, men udmønt-
ningen af lovforslaget kan få betydning for
miljø og natur.
Forholdet til EU-retten For så vidt angår implementering af VEIII indeholder lovforslaget en bemyndigelsesbe-
stemmelse, som muliggør implementering af bestemmelser i direktivet om fremme af
energi fra vedvarende energikilder og supplerende nationale regler til nødforordningen
om en ramme for fremskyndelse af udbredelsen af vedvarende energi, samt fremtidige
EU-retsakter med samme formål. Lovforslaget implementerer derudover en række af
VEIII-direktivets definitioner.
For så vidt angår justering af åben dør-ordningen har lovforslaget til formål at bringe VE-
lovens regler om opførelse af VE-anlæg på havet i overensstemmelse med EU-retten ved
at ophæve muligheden for at meddele nye forundersøgelsestilladelser til kommercielle
28
projekter under åben dør-ordningen, idet sådanne tilladelser vurderes at indebære ulovlig
statsstøtte.
Er i strid med de principper for
implementering af erhvervsrettet
EU-regulering (der i relevant om-
fang også gælder ved implemen-
tering af ikke-erhvervsrettet EU-
regulering (sæt X)
Ja
X
Nej
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Den gældende fodnote til titlen til lov om fremme af ved-
varende energi (herefter benævnt VE-loven) indeholder en
opregning af de direktiver, som VE-loven helt eller delvist
gennemfører.
Det følger af den foreslåede nyaffattelse af fodnoten til
VE-lovens titel, at loven indeholder bestemmelser, der gen-
nemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af er-
hvervsmæssige kvalifikationer, EU-Tidende 2005, nr. L 255,
side 22, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2013/55/EU af 20. november 2013 om ændring
af direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssi-
ge kvalifikationer og forordning nr. 1024/2012/EU om det
administrative samarbejde ved hjælp af informationssyste-
met for det indre marked (»IMI-forordningen«), EU-Tidende
2013, nr. L 354, side 132, dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers
energimæssige ydeevne (omarbejdning), EU-Tidende 2010,
nr. L 153, side 13, som ændret ved Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2018/844/EU af 30. maj 2018 om ændring af
direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne
og direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet, EU-Tidende
2018, nr. L 156, side 75, og Europa-Parlamentets og Rådets
forordning nr. 1999/2018/EU af 11. december 2018 om for-
valtning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 663/2009/EF
og nr. 715/2009/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU,
2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF
og 2015/652/EU og om ophævelse af Europa-Parlamentets
og Rådets forordning nr. 525/2013/EU, EU-Tidende 2018,
nr. L 328, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet,
om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt
om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF, EU-Ti-
dende 2012, nr. L 315, side 1, som ændret senest ved Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/944/EU af 5. juni
2019 om fælles regler for det indre marked for elektricitet
og om ændring af direktiv 2012/27/EU, EU-Tidende 2019,
nr. L 158, side 125, og dele af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2023/2413/EU af 18. oktober 2023 om ændring
af direktiv (EU) 2018/2001, forordning (EU) 2018/1999 og
direktiv 98/70/EF for så vidt angår fremme af energi fra
vedvarende energikilder og om ophævelse af Rådets direktiv
(EU) 2015/652, EU-Tidende, L af 31. oktober 2023.
Den foreslåede nyaffattelse af fodnoten vil indebære, at det
fremgå af VE-loven, at der med lovforslaget implementeres
nye definitioner i henhold til VEIII-direktivet, samt at der
med lovforslaget gives bemyndigelse til klima-, energi- og
forsyningsministeren til at implementere dele af ændringer
til VE-direktivet, som følger af VEIII-direktivet.
Til nr. 2
Det fremgår af § 2, stk. 2, i VE-loven, at der ved vedvarende
energikilder forstås vedvarende ikkefossile kilder i form af
vindkraft, solenergi, geotermisk energi, omgivelsesenergi,
tidevands- og bølgeenergi og andre former for havenergi,
vandkraft, biomasse, lossepladsgas, gas fra spildevandsan-
læg og biogas.
Osmotisk energi er ikke omfattet af den gældende definition
af vedvarende energikilder.
Det følger af den foreslåede ændring af § 2, stk. 2, der efter
”Ved vedvarende” indsættes ”energi og vedvarende”, og at
der efter ”geotermisk energi” indsættes ”osmotisk energi”.
Med ændringerne vil VEIII-direktivets artikel 2, stk. 2, nr.
1, blive gennemført. Det følger heraf, at ”energi fra ved-
varende energikilder” eller ”vedvarende energi” defineres
som ”energi fra vedvarende ikkefossile kilder i form af vind-
kraft, solenergi (solvarme og solceller) og geotermisk ener-
gi, osmotisk energi, omgivelsesenergi, tidevands-, bølge- og
andre former for havenergi, vandkraft, biomasse, losseplads-
gas, gas fra spildevandsanlæg og biogas. ”
De foreslåede ændringer vil således medføre, at det bliver
præciseret, at der ved vedvarende energi forstås energi fra
vedvarende kilder, jf. VE-lovens § 2, stk. 2.
De foreslåede ændringer vil desuden medføre, at osmotisk
energi bliver omfattet af VE-lovens definition af vedvarende
energi og af vedvarende energikilder.
Til nr. 3
Det fremgår af § 3, stk. 2, i VE-loven, at klima-, energi- og
forsyningsministeren fastsætter nærmere regler eller træffer
29
bestemmelser med henblik på at gennemføre eller anvende
internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er
omfattet af VE-loven.
VE-lovens overordnede formål er at fremme produktion af
energi ved anvendelse af vedvarende energikilder i overens-
stemmelse med klima- og miljømæssige samt samfundsøko-
nomiske hensyn med henblik på at nedbringe afhængighe-
den af fossile brændstoffer, sikre forsyningssikkerheden og
reducere udledningen af CO2 og andre drivhusgasser. Loven
skal særlig medvirke til at sikre opfyldelse af nationale og
internationale målsætninger om at forøge andelen af energi,
som produceres ved bæredygtig anvendelse af vedvarende
energikilder, jf. VE-lovens § 1, stk. 2.
VEII-direktivet fastsætter en fælles ramme for medlemssta-
terne for at fremme vedvarende energi og indeholder bl.a.
regler, som har til formål at sikre hurtige og strømlinede
tilladelsesprocesser for anlæg til produktion af vedvarende
energi. Regler om tilladelsesprocessen for opførelse og drift
af vedvarende energianlæg, som følger af VEII-direktivets
artikel 16, er i dag implementeret med hjemmel i elforsy-
ningslovens § 11 a.
§ 11 a i elforsyningsloven indeholder regler om, at klima-,
energi- og forsyningsministeren kan oprette et kontaktpunkt
og fastsætte nærmere regler om krav til tilladelsesprocessen
efter elforsyningsloven, herunder krav om en samlet tidsfrist
for alle administrative tilladelser. Klima-, energi- og forsy-
ningsministeren kan også efter forhandling med relevante
ministre fastsætte nærmere regler om tidsfrister for tilladel-
sesprocessen, herunder påbegyndelse og varighed og undta-
gelser herfra, jf. § 11 a, stk. 3.
Det fremgår af lovbemærkningerne til elforsyningslovens
§ 11 a, at der i de kompetente myndigheders relevante be-
kendtgørelser blev indsat en henvisning til kontaktpunktbe-
kendtgørelsen, som beskriver nærmere vilkår gældende for
denne samlede tidsfrist, herunder at der vil blive koordineret
gennem kontaktpunktet om påbegyndelse af den samlede
tidsfrist, og at selve tidsfristen ikke vil starte på forskellige
tidspunkter hos de ansvarlige myndigheder, men først når
alle ansøgninger er modtaget i fyldestgørende stand.
Med implementeringen af VEII-direktivet blev der ikke
foretaget ændringer i eksisterende kompetencer til at be-
handle de tilladelser, der er omfattet af VEII-direktivets arti-
kel 16, eller indholdet af de kompetencer. Kompetencen til
at udstede tilladelser ligger fortsat hos de myndigheder, der
hidtil har haft denne kompetence.
Klima-, energi- og forsyningsministeren har i dag i medfør
af VE-lovens § 3, stk. 2, hjemmel til at fastsætte regler, som
implementerer EU-retsakter, men disse er begrænset til reg-
ler, der falder inden for VE-lovens anvendelsesområde. En
tilsvarende hjemmel fremgår ligeledes af en række af Kli-
ma-, Energi- og Forsyningsministeriets øvrige love. Klima-,
energi- og forsyningsministeren har imidlertid i dag ikke
hjemmel til at fravige regler på andre ministres ressortområ-
der, der gennemfører EU-retsakter på miljø- og naturbeskyt-
telsesområdet, med henblik på at gennemføre EU-regler til
fremme af vedvarende energi.
EUs miljø- og naturdirektiver, herunder VVM-direktivet,
habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet, er imple-
menteret i forskellige regelsæt. Habitat- og fuglebeskyttel-
sesdirektivets regler om område- og artsbeskyttelse er dels
gennemført ved regler på Miljøministeriets område, dels ved
diverse regler på forskellige sektorområder.
En række anlæg til produktion af vedvarende energi samt
anlæg til transport af elektricitet er omfattet af miljøvurde-
ringslovens krav om vurdering af, om projektet kan forven-
tes at kunne få væsentlige indvirkninger på miljøet. Hvis
et projekt vurderes at kunne få væsentlige indvirkninger
på miljøet, vil projektet være omfattet af krav om, at der
gennemføres en miljøkonsekvensvurdering, inden der kan
meddeles tilladelse til projektet efter miljøvurderingslovens
§ 25.
Områdebeskyttelsen består i hovedtræk af en beskyttelse
af naturtyper og levesteder for bestemte arter i udpegede
områder (Natura 2000-områder). Beskyttelsen består dels i
en beskyttelse mod forringelse af naturtyper og levesteder,
dels i et krav om vurdering af planer og projekter, der kan
påvirke et Natura 2000-områdes integritet væsentligt (habi-
tatvurdering). Artsbeskyttelsen gælder for bestemte dyre- og
plantearter og alle vilde fugle overalt i EU og består både
af en individ- og en levestedsbeskyttelse, der er formuleret
som forbudsbestemmelser, som man i et vist omfang kan
undgå at overtræde, hvis man iværksætter afhjælpende for-
anstaltninger.
På energiområdet er dele af område- og artsbeskyttelsen im-
plementeret i elforsyningsloven, VE-loven og bekendtgørel-
se nr. 803 af 14. juni 2023 om konsekvensvurdering vedrø-
rende internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyt-
telse af visse arter ved projekter om etablering m.v. af
elproduktionsanlæg og elforsyningsnet på havet. Denne be-
kendtgørelse vedrører habitatvurdering vedrørende interna-
tionale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse
dyrearter.
I det omfang områdebeskyttelsen i habitatdirektivets arti-
kel 6, stk. 3, ikke er implementeret i Miljøministeriets
regler eller er sektorimplementeret, har direktivet direkte
virkning. Artsbeskyttelsesreglerne er kun delvist sektorim-
plementeret, og i det omfang det ikke er tilfældet, gælder
de generelle regler i naturbeskyttelsesloven, jagt- og vildt-
forvaltningsloven og artsfredningsbekendtgørelsen.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.1.1 om gældende ret i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
(Til § 3, stk. 3)
Det foreslås i § 3, stk. 3, at Klima-, energi- og forsynings-
ministeren efter forhandling med vedkommende minister
fastsætter regler på vedkommende ministers ressortområde
30
med henblik på at gennemføre eller fastsætte supplerende
bestemmelser til EU-regler om fremme af vedvarende ener-
gi.
Med den foreslåede § 3, stk. 3, vil klima-, energi- og for-
syningsministeren blive givet bemyndigelse til at fastsætte
regler på andre ministres ressortområder og dermed til at
fastsætte regler, der går på tværs af ressortområder, når
reglerne har til formål at fremme vedvarende energi, her-
under at fremme udbygningen med vedvarende energi og
opfyldelse af det nationale bidrag til Unionens 2030-mål for
vedvarende energi og de nationale målsætninger om 70 pct.
CO2-reduktion i 2030 og videre frem mod klimaneutralitet
senest i 2050.
Klima-, energi- og forsyningsministerens fastsættelse af reg-
ler på andre ministres områder eller med betydning for an-
dre ministres område vil skulle ske efter forhandling med
den relevante minister. Med forhandling menes, at Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriet skal indgå i dialog med
den relevante minister, hvor gennemførelse af EU-regler om
fremme af vedvarende energi kræver, at der skal fastsætte
regler på den respektive ministers område, eller når sådanne
regler har betydning for en anden ministers ressortområde.
Regler, som kan få betydning for miljø- og naturbeskyttel-
sen, vil skulle fastsættes efter dialog med Miljøministeri-
et. Regler, som kan få betydning for den fysiske planlæg-
ning på land, vil skulle fastsættes efter dialog med Ministeri-
et for Byer og Landdistrikter. Regler, som kan få betydning
for andre ressortområders mulighed for at få integreret rele-
vante nationale hensyn tidligt i planlægningsprocessen, skal
fastsættes efter orientering af relevante ministre. Dette vil
blandt andet inkludere Forsvarsministeren.
Klima-, energi- og forsyningsministerens fastsættelse af så-
danne regler efter § 3, stk. 3, ændrer ikke på ressortfordelin-
gen mellem hhv. klima-, energi- og forsyningsministeren,
miljøministeren, ministeren for byer og landdistrikter og an-
dre relevante ministre. Miljøministeren vil således fortsat
være ressortansvarlig for regler om miljø- og naturbeskyttel-
se og ministeren for byer og landdistrikter vil fortsat være
ansvarlig for regler om fysisk planlægning på land.
Bemyndigelsen i den foreslåede § 3, stk. 3, vil give Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriets mulighed for, at sikre en
hurtig implementering af nye retsakter omhandlende frem-
me og fremskyndelse af vedvarende energi fra EU, som
går på tværs af både sektorlove og ressortområder, herunder
nødforordningen og VEIII-direktivet, som er vedtaget med
øjeblikkelig virkning og med korte implementeringsfrister.
(Til § 3, stk. 4, nr.1)
Det foreslås i § 3, stk. 4, nr. 1, at regler fastsat i medfør
af stk. 3 kan vedrøre tilladelsesprocessen for vedvarende
energianlæg og netinfrastruktur, herunder regler om tidsfri-
ster for myndighedernes sagsbehandling, gennemførelse af
tilladelsesprocedurer i elektronisk format, offentliggørelse af
afgørelser samt regler om at manglende svar fra relevante
kompetente myndigheder medfører, at mellemliggende ad-
ministrative skridt skal betragtes som godkendt.
Med den foreslåede § 3, stk. 4, nr. 1, vil Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet kunne fastsætte regler, der gennemfø-
rer EU-regler, som ligger uden for klima-, energi- og forsy-
ningsministerens ressort, herunder de tilladelsesbestemmel-
ser, som følger af VEIII-direktivets artikel 15e, stk. 5 og
artikel 16-16f.
Klima-, energi- og forsyningsministeren forventes at fast-
sætte regler om tilrettelæggelse og hovedprincipper for til-
ladelsesprocessen for VE-anlæg i overensstemmelse ved
VEIII-direktivet, som ikke tidligere har været omfattet af
reglerne, f.eks. tilladelsesprocessen for installation af varme-
pumper, som ikke er reguleret i Klima-, Energi- og Forsy-
ningsministeriets lovgivning. Klima-, energi- og forsynings-
ministeren vil også efter forhandling med miljøministeren
kunne fastsætte regler om bindende afgrænsningsudtalelser i
forbindelse med miljøkonsekvensvurdering af konkrete pro-
jekter til vedvarende energi, jf. VEIII-direktivets artikel 16b,
stk. 2, og regler om undtagelse af bestemte typer anlæg
fra krav om miljøkonsekvensvurdering, jf. bl.a. VEIII-direk-
tivets artikel 16c og 16d.
Klima-, energi- og forsyningsministeren forventes endvidere
at fastsætte regler om de særlige tilladelsesproducerer, tids-
frister samt regler, der supplerer, undtager og fraviger fra
bestemte miljø- og naturbeskyttelsesregler, der skal gælde i
områder til fremskyndelse af vedvarende energi og områder
til net- og lagringsinfrastruktur, jf. VEIII-direktivets artikel
15e og 16a, herunder om der skal gælde videst mulige und-
tagelser for sol- og vindprojekter i fremskyndelsesområder i
overensstemmelse med VEIII-direktivets artikel 16a.
Klima-, energi- og forsyningsministeren forventes at fast-
sætte regler i overensstemmelse med VEIII-direktivets ar-
tikel 15e, stk. 5, om, en forenkling af miljøvurderingspro-
cessen, når der er tale om forstærkning af eksisterende
netinfrastruktur uden for et fremskyndelsesområde til net-
infrastruktur. Er et sådan projekt omfattet af en afgørelse
af om hvorvidt et projekt skal underkastets en miljøkonse-
kvensvurdering eller af en miljøkonsekvensvurdering efter
VVM-direktivets artikel 4, begrænses en sådan afgørelse
eller miljøkonsekvensvurdering til den potentielle virkning
af ændringen eller udvidelsen i forhold til den oprindelige
netinfrastruktur.
Klima-, energi- og forsyningsministeren forventes at fast-
sætte supplerende bestemmelser omkring anvendelse af nød-
forordningens artikel 3a.
Fastsættelse af supplerende bestemmelser til forordningens
artikel 3a, stk. 1 og 2, vil indebære, at der indføres et
midlertidigt bidrag til myndighedens vurdering i forbindelse
med anvendelse af naturbeskyttelses- og vandrammedirek-
tivernes fravigelsesbestemmelser. Herefter vil betingelsen
om, at der ikke findes tilfredsstillende alternativer være op-
31
fyldt, hvis der ikke er en løsning, der kan opfylde samme
formål (eks. samme kapacitet), inden for samme eller en
lignende tidshorisont og uden væsentligt højere omkostnin-
ger. Der vil dog fortsat være tale om en konkret vurdering
af, om betingelsen om ingen tilfredsstillende alternativer er
opfyldt. Artikel 3a, stk. 1, angår anlæg eller installationer til
produktion af vedvarende energi og projektets tilslutning til
nettet, mens stk. 2 angår netinfrastrukturprojekter.
Fastsættelse af supplerende bestemmelser til forordningens
artikel 3a, stk. 3, vil indebære, at kompensationsforanstalt-
ninger for et VE-projekt, herunder nødvendig netinfrastruk-
tur, kan gennemføres sideløbende med gennemførelse af
projektet, medmindre der er klare beviser for uoprettelig
påvirkning af økologiske processer.
(Til § 3, stk. 4, nr. 2)
Nødforordningen gælder direkte i dansk ret. Der henvises
til punkt 2.1.1.2 om gældende ret og nødforordningen. Det
foreslås i § 3, stk. 4, nr. 2, at regler fastsat i medfør at stk. 3
kan vedrøre særlige områder til vedvarende energianlæg og
tilhørende netinfrastruktur.
Med bemyndigelsen i § 3, stk. 4, nr. 2, vil klima-, energi- og
forsyningsministeriet kunne fastsætte supplerende nationale
regler om nødforordningen, ligesom bemyndigelsen også
vil kunne anvendes, hvis der i fremtiden vedtages lignende
forordninger, som har til formål at fremskynde anvendelse
og udbygningen med vedvarende energi, som kræver sup-
plerende nationale regler for at kunne anvendes.
I forhold til nødforordningen vil de supplerende bestemmel-
ser fastsætte nærmere regler for anvendelsen af særligt arti-
kel 6 vedrørende fremskyndelse af tilladelsesprocessen for
projekter om vedvarende energi og for tilhørende netinfra-
struktur, som er nødvendig for at integrere vedvarende ener-
gi i systemet.
Efter forordningens artikel 6 kan medlemsstaterne beslutte,
at projekter om vedvarende energi og nødvendige net- og
lagringsprojekter, placeret i særlige områder, skal undtages
VVM og artsbeskyttelsesvurderingerne efter henholdsvis
VVM- og habitatdirektiverne. Det er her et krav, at der, på
baggrund af eksisterende data, kan fastsættes passende og
forholdsmæssige afbødende foranstaltninger for at sikre bl.a.
artsbeskyttelsen, samt at undtagelsen vil fremskynde udbre-
delsen af vedvarende energi. Kan disse to betingelser ikke
opfyldes, vil der skulle foretages VVM og artsbeskyttelses-
vurderinger for projektet. Der skal fastsættes supplerende
bestemmelser i bekendtgørelse om anvendelsen i praksis.
De supplerende bestemmelser vil bl.a. kunne omhandle,
hvornår der er tale om et særligt område til VE, hvornår
forudsætningerne for at anvende de frivillige bestemmelser
er til stede samt den nærmere proces for sagsbehandling. Et
særligt område vil i bekendtgørelse således eksempelvis
kunne blive defineret som et område, udlagt til vedvaren-
de energi eller netinfrastruktur i den fysiske planlægning
for området, og hvor planlægningen har været genstand for
en strategisk miljøvurdering i henhold til miljøvurderingslo-
vens § 8. Der vil også kunne fastsættes bestemmelser om,
at de særlige områder som udgangspunkt ikke vil kunne
overlappe med et Natura 2000-område. Overlap mellem de
to områdetyper vil dog forudsætte, at det på planniveau er
vurderet, at udlæg af området til VE ikke medfører skadelig
virkning på Natura 2000-området.
De supplerende bestemmelser vil også kunne omhandle til-
ladelsesprocessen i et særlige områder. Sådanne regler vil
kunne indeholde en mulighed for, at en opstiller af et anlæg
til vedvarende energi eller netinfrastruktur vil inden for et
særligt område vil kunne anmode den kompetente myndig-
hed om at vurdere, hvorvidt et givent projekt kan undtages
for VVM og artsbeskyttelsesvurderinger. Den kompetente
myndighed vil herefter skulle vurdere, om betingelserne for
undtagelse er opfyldt, herunder om der kan fastsættes pas-
sende og forholdsmæssige afbødende foranstaltninger. Det
vil også være muligt for kompetente myndighed at foreslå,
at der undtages fra de ovennævnte vurderinger. Det vil dog
ikke være et krav for opstiller, at denne proces følges. Det
vil ikke være muligt for opstiller at betale en økonomisk
kompensation i tilfælde af, at der ikke kan fastsættes passen-
de og forholdsmæssige afbødende foranstaltninger.
(Til § 3, stk. 4, nr. 3)
Det foreslås i § 3, stk. 4, nr. 3, at regler fastsat i medfør at
stk. 3 kan vedrøre områder til fremskyndelse af vedvarende
energi og fremskyndelsesområder til net- og lagringsinfra-
struktur, herunder regler om udpegning heraf, om afbødende
foranstaltninger og om screeningsprocessen af projekter i
sådanne områder.
Den foreslåede § 3, stk. 4, nr. 3, vil indebære, at klima-,
energi- og forsyningsministeren bl.a. vil kunne fastsætte reg-
ler om områder til fremskyndelse af en eller flere typer
vedvarende energi og fremskyndelsesområder til net- og lag-
ringsinfrastruktur på land, til gennemførelse af VEIII-direk-
tivets artikel 15c, artikel 15e, og dele af artikel 16a.
Ved identificering og udpegning af områder til fremskyndel-
se af vedvarende energi og fremskyndelsesområder til net-
og lagringsinfrastruktur vil der skulle tages hensyn til en
række andre nationale interesser, herunder forsvarsinteres-
ser.
Regler om områder til fremskyndelse af vedvarende energi
vil blive fastsat i overensstemmelse med betingelserne i
VEIII-direktivets artikel 15c. Det er muligt at udelukke bi-
omassefyringsanlæg og vandkraftværker i denne forbindel-
se. Udpegningen af områder til fremskyndelse af vedvaren-
de energi vil således skulle ske på baggrund af en følsom-
hedskortlægning og data, som viser, at VE-anlæggene ikke
vil have nogen væsentlig indvirkning på miljøet, på Natura
2000-områder eller på områder, der i henhold til nationale
beskyttelsesordninger er udpeget med henblik på bevaring
af natur og biodiversitet. Vigtige trækruter for fugle og hav-
pattedyr vil som udgangspunkt være udelukket i udpegning
32
af områder til fremskyndelse af vedvarende energi. Der for-
ventes således også at blive fastsat regler om, at der i forbin-
delse med udpegningen skal fastsættes regler for at undgå
eller i væsentlig grad reducere skadelige miljøvirkninger,
herunder regler om brug af forholdsmæssige afbødende for-
anstaltninger for at sikre forpligtelser til at sikre område-
og artsbeskyttelse i henhold til EU᾽s naturdirektiver samt
forpligtelser til at undgå forringelse og opnå god økologisk
tilstand eller godt økologisk potentiale i henhold til EU᾽s
vandrammedirektiv. Det bemærkes, at der i både VEIII-di-
rektivet og nødforordningen anvendes udtrykket ”afbødende
foranstaltninger”. Der er ikke anvendt et lignende udtryk i
naturdirektiverne. Sådanne reglerne vil i medfør af artikel
15c skulle være rettet imod de særlige forhold, der gør sig
gældende for hvert område, der udpeges som område til
fremskyndelse af vedvarende energi, efter den eller de typer
teknologi eller teknologier for vedvarende energi, der skal
installeres i hvert område, og efter de identificerede indvirk-
ninger på miljøet.
Regler om fremskyndelsesområder til vedvarende energi, vil
bl.a. blive fastsat i overensstemmelse med VEIII-direktivets
artikel 16a, stk. 4, hvorefter der gennemføres et krav om,
at de kompetente myndigheder skal screene ansøgninger om
anlæg til vedvarende energi i fremskyndelsesområder. En
sådan screening har til formål at fastslå, om der er stor sand-
synlighed for, at projekterne for vedvarende energi i betragt-
ning af de berørte geografiske områders miljøfølsomhed vil
give anledning til væsentlige uforudsete skadelige virknin-
ger, som ikke er blevet påpeget i forbindelse med den mil-
jøvurdering af planen, som udpeger området til fremskyn-
delse af vedvarende energi, jf. direktivets artikel 15c, stk.
1. Screeningprocessen vedrørende ansøgninger om nye an-
læg til vedvarende energi skal være afsluttet senest 45 dage
efter datoen for indgivelse af tilstrækkelige oplysninger, der
er nødvendige til dette formål. I tilfælde af ansøgninger om
anlæg med en elektrisk kapacitet på mindre end 150 kW
og for nye ansøgninger om repowering af kraftværker til
vedvarende energi skal screeningprocessenen afsluttes inden
for 30 dage.
Efter screeningprocessen godkendes de omhandlede ansøg-
ninger ud fra et miljømæssigt perspektiv, uden at der kræves
en udtrykkelig afgørelse fra den kompetente myndighed,
og projektet vil herefter kunne gennemføres uden krav om
VVM og habitatvurdering, jf. regler, som fastsættes i medfør
af § 3, stk. 4, nr. 1, og § 3, stk. 5, jf. § 3, stk. 3. Hvis det
i screeningen vurderes at være klar dokumentation for, at
der er stor sandsynlighed for, at projektet til få betydelige
uforudsete skadelige virkninger, som ikke kan afbødes med
de foranstaltninger, der er angivet i planen for udpegning
af området, eller som udvikleren af projektet har foreslå-
et, skal der gennemføres VVM og habitatvurdering. Der
kan dog i begrundede omstændigheder i overensstemmelse
med VEIII-direktivets artikel 16a, stk. 5, fastsættes særlige
regler for sol- og vindprojekter, hvorefter operatøren kan
vedtage forholdsmæssige afbødende foranstaltninger eller,
hvis sådanne afbødende foranstaltninger ikke er tilgængeli-
ge, kompensationsforanstaltninger, for at imødegå skadelige
virkninger. Kompensationsforanstaltninger vil kunne tage
form af økonomisk kompensation, hvis der ikke findes an-
dre forholdsmæssige kompensationsforanstaltninger.
Regler om fremskyndelsesområder til net- og lagringsinfra-
struktur til udvikling af net- lagringsprojekter, der er nød-
vendige for at integrere vedvarende energi i elektricitetssy-
stemet, vil blive fastsat i overensstemmelse med betingelser-
ne i VEIII-direktivets artikel 15e, stk. 1-4. Det bemærkes,
at fremskyndelsesområder til netinfrastruktur både vil kunne
rumme jordkabler, luftledninger og stationer. Det forventes,
at der vil blive fastsat regler om, at udpegning af fremskyn-
delsesområder til net- og lagringsinfrastruktur kan ske, hvor
en sådan udvikling ikke forventes at få en væsentlig ind-
virkning på miljøet. Udpegning kan også ske i områder,
hvor en sådan indvirkning kan afbødes behørigt eller, hvis
det afbødning ikke er muligt, kompenseres. Udpegning af
fremskyndelsesområder til net- og lagringsinfrastruktur har
til formål at støtte og supplere områder til fremskyndelse af
vedvarende energi. Der skal sikres synergier med udpegnin-
gen af områder til fremskyndelse af vedvarende energi. Ud-
pegning af fremskyndelsesområder til net- og lagringsinfra-
struktur vil kunne ske geografisk uafhængigt af områder til
fremskyndelse af vedvarende energi.
For netprojekters vedkommende vil Natura 2000-områder
og områder, der i henhold til nationale beskyttelsesordnin-
ger er udpeget med henblik på bevaring af natur og bio-
diversitet, skulle undgås, medmindre der på grund af de
særlige forhold, der gør sig gældende for netprojekter, ik-
ke findes forholdsmæssige alternativer til etablering af så-
danne projekter under hensyntagen til målsætningerne for
området. For lagringsprojekter vil Natura 2000-områder og
områder, der i henhold til nationale beskyttelsesordninger er
udpeget med henblik på bevaring af natur og biodiversitet,
derimod være udelukket.
I forbindelse med en vurdering af forholdsmæssige alternati-
ver til etablering af netinfrastrukturprojekter i Natura 2000-
områder og områder, der i henhold til nationale beskyttelses-
ordninger er udpeget med henblik på bevaring af natur og
biodiversitet, bør der ved vurderingen af proportionaliteten
dels tages hensyn til behovet for at sikre den økonomiske
levedygtighed, dels gennemførligheden og den effektive og
fremskyndende gennemførelse af projektet, med henblik på
at sikre, at den yderligere kapacitet af vedvarende energi,
der anvendes, straks vil kunne integreres i elsystemet. End-
videre bør der tages hensyn til, om der allerede findes infra-
strukturprojekter af forskellige typer i det specifikke Natura
2000-område eller beskyttede område, som vil gøre det mu-
ligt at samle forskellige infrastrukturprojekter på et område,
der medfører lavere miljøpåvirkninger.
Der forventes fastsat regler om, at der skal gennemføres
strategisk miljøvurdering af planer for fremskyndelsesom-
råder, og i de tilfælde, hvor et Natura 2000-område kan
væsentligt påvirkes af planerne, habitatvurdering i henhold
til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, jf. VEIII-direktivets
33
artikel 15e, stk. 1, litra d. Der forventes ligeledes at blive
fastsat regler om, at der i planer for fremskyndelsesområder
til net- og infrastruktur skal fastsættes passende og forholds-
mæssige regler, herunder om forholdsmæssige afbødende
foranstaltninger, for at undgå, eller i væsentlig grad reduce-
re, skadelige miljøvirkninger, der kan opstå, eller, hvis det
ikke er muligt, i væsentlig grad reducere dem, jf. VEIII-di-
rektivets artikel 15e, stk. 1, litra e. I forbindelse med udar-
bejdelsen af planer for fremskyndelsesområder skal Energi-
net og relevante netvirksomheder høres.
Endvidere vil der kunne blive fastsat regler om en screenin-
gsproces for net- og lagringsinfrastrukturprojekter inden for
fremskyndelsesområderne, i overensstemmelse med VEIII-
direktivets artikel 15e, stk. 3. Reglerne forventes bl.a. at
fastslå, at den kompetente miljømyndighed efter ansøgning
fra projektejer skal foretage en screening af projektet til
fremskyndelsesområdet. Screeningsprocessen skal afsluttes
inden for 30 dage og baseres på eksisterende data fra den
strategiske miljøvurdering, der er gennemført for fremskyn-
delsesområdet. Ansøger vil kunne anmodes om yderligere
tilgængelige oplysninger. Formålet med screeningen er at
fastslå, om der er stor sandsynlighed for, at det konkrete
projekt, i betragtning af fremskyndelsesområdets miljøføl-
somhed, vil give anledning til væsentlige uforudsete skadeli-
ge virkninger, som ikke er påpeget i forbindelse med den
strategiske miljøvurdering, og, hvor relevant, en habitatvur-
dering i henhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3. Viser
screeningen en stor sandsynlighed for en sådan uforudset
virkning, skal det på grundlag af eksisterende data sikres,
at projektet imødegår dette ved at anvende passende og
forholdsmæssige afbødende foranstaltninger. Hvis det ikke
er muligt at anvende sådanne afbødende foranstaltninger,
skal den kompetente myndighed sikre, at projektet træffer
passende kompensationsforanstaltninger for at imødegå dis-
se virkninger, jf. VEIII-direktivets artikel 15e, stk. 4.
Det forventes, at bemyndigelsen vil kunne anvendes til at
fastsætte regler om, at hvis der med hensyn til passende
kompensationsforanstaltninger ikke findes andre forholds-
mæssige kompensationsforanstaltninger, vil sådanne kom-
pensationsforanstaltninger kunne tage form af økonomisk
kompensation, der har til formål at sikre eller forbedre den
påvirkede naturs bevaringsstatus, jf. VEIII-direktivets arti-
kel 15e, stk. 4 og artikel 16a, stk. 5. Herunder vil der med
bemyndigelsen kunne fastsættes regler for en sådan økono-
misk kompensation, forudsat af en sådanne økonomisk kom-
pensation ikke vil have karakter af en skat eller afgift.
I overensstemmelse med artikel 15e, stk. 2, vil der endvidere
kunne fastsættes regler om, at projekter i fremskyndelses-
områder til net- og lagringsinfrastruktur, der på baggrund af
screeningsprocessen vurderes til at overholde de regler, som
er fastsat for området, vil kunne gennemføres uden krav om
VVM eller vurdering efter habitatdirektivet og fuglebeskyt-
telsesdirektivet, jf. regler, som fastsættes i medfør af § 3,
stk. 4, nr. 1 og § 3, stk. 5, jf. § 3, stk. 3.
Endelig forventes klima-, energi- og forsyningsministeren at
fastsætte regler i overensstemmelse med VEIII-direktivets
artikel 15e, stk. 5, om en forenkling af miljøvurderingspro-
cessen, når der er tale om forstærkning af eksisterende net-
infrastruktur i et fremskyndelsesområde til netinfrastruktur,
således at en screeningsproces, der gennemføres i henhold
til VEIII-direktivets art. 15e, stk. 3, begrænses til den poten-
tielle virkning af ændringen eller udvidelsen i forhold til den
oprindelige netinfrastruktur.
(Til § 3, stk. 5)
Det foreslås i § 3, stk. 5, at regler fastsat i medfør af stk.
3, jf. stk. 4, kan fravige regler, der gennemfører EU-regler
på miljø- og naturbeskyttelsesområdet i det omfang det er
nødvendigt for at fremme vedvarende energi.
Med bemyndigelsen i § 3, stk. 5, vil klima-, energi- og
forsyningsministeren efter forhandling med miljøministeren
kunne fastsætte regler om fravigelse af miljø- og naturbe-
skyttelsesregler, når dette er nødvendigt for at gennemføre
VEIII-direktivets artikel 15e, stk. 2, og 16a-16f.
Klima-, energi- og forsyningsministeriet vil efter forhand-
ling med miljøministeren kunne gennemføre VEIII-direkti-
vets artikel 15e, stk. 2, om net- og lagringsprojekters fra-
vigelse fra miljø- og naturbeskyttelsesregler i fremskyndel-
sesområder til net- og lagringsinfrastruktur. Sådanne net-
og lagringprojekter, kan under begrundede omstændigheder,
herunder hvis det er nødvendigt for at fremskynde udbredel-
sen af vedvarende energi med henblik på at nå klimamålene
og målsætningerne for vedvarende energi, undtages fra krav
om miljøkonsekvensvurdering og screening, jf. VVM-direk-
tivets artikel. 2, stk. 1, og artikel. 4, stk. 2, krav om vurde-
ring af indvirkning på Natura 2000-områder, jf. habitatdirek-
tivets artikel. 6, stk. 3, samt vurdering af beskyttelsen af
arter, jf. habitatdirektivets artikel. 12 og fuglebeskyttelsesdi-
rektivets artikel 5.
Med forhandling menes, at Klima-, Energi- og Forsynings-
ministeriet skal indgå i dialog med Miljøministeriet, hvor
gennemførelse af EU-regler om fremme af vedvarende ener-
gi kræver, at der fraviges fra regler på miljøministerens
område, eller når sådanne regler har betydning for en miljø-
ministers ressortområde.
I regler om tilladelsesproceduren for projekter inden for
områder til fremme af vedvarende energi forventes at blive
fastsat undtagelser fra krav om miljøkonsekvensvurdering
og habitatvurdering efter habitatreglerne i overensstemmel-
se med VEIII-direktivets artikel 16a, stk. 3, under forudsæt-
ning af, at de kompetente myndigheder på baggrund af en
screening ikke vurderer, at der er stor sandsynlighed for, at
projektet i betragtning af de berørte geografiske områders
miljøfølsomhed vil give anledning til væsentlige uforudsete
skadelige virkninger, som ikke er blevet påpeget i forbin-
delse med miljøvurderingen af planen. Artikel 16a, stk. 5,
indeholder en mulighed for medlemsstaterne til at undtage
vind- og solcelleprojekter fra miljøkonsekvensvurdering og
habitatvurdering efter habitatreglerne, selvom der er stor
34
sandsynlighed for, at projektet vil give anledning til væsent-
lige uforudsete skadelige virkninger. Anvendelsen af denne
mulighed forudsætter, at der er tale om begrundede omstæn-
digheder, herunder at det er nødvendigt for at fremskynde
udbredelsen af vedvarende energi med henblik på at nå kli-
mamålene og målsætningerne for vedvarende energi.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vil ligeledes kunne
gennemføre VEIII-direktivets artikel 16c, stk. 3, og artikel
16d, stk. 1, om, at repowering af solcelleanlæg, som ikke
kræver yderligere areal, og sol på kunstige konstruktioner
undtages fra krav om VVM.
(Til § 3, stk. 6)
Det følger af elforsyningslovens § 11 a, stk. 3, at klima-,
energi- og forsyningsministeren efter forhandling med rele-
vante ministre kan fastsætte nærmere regler med henblik på
gennemførelse af EU-retsakter om tidsfrister for tilladelses-
processen, herunder påbegyndelse og varighed og undtagel-
ser herfra. Denne bestemmelse blev indført i elforsynings-
loven som en del af implementeringen af VEII-direktivets
artikel 16. Disse tidsfrister er fastsat i kontaktpunktbekendt-
gørelsen, og der er indsat henvisning til bekendtgørelsen i de
kompetente myndigheders relevante bekendtgørelser.
I udvælgelsen af relevante tilladelser i forbindelse med im-
plementeringen af VEII-direktivet tolkes ”relevante admi-
nistrative tilladelser” omfattet af tilladelsesprocessen som
projektrettede tilladelser, der udstedes af en offentlig myn-
dighed, og som et projekt vil skulle have, uanset projek-
tets type, beliggenhed eller omgivelser, jf. Folketingstidende
2020-21, Tillæg A, L 148, side 121-123, med bemærkninger
til § 11 a.
Konkrete projekter kan derudover have behov for suppleren-
de, specifikke tilladelser eller dispensationer på baggrund af
projektets beliggenhed eller kontekst. Der kan eksempelvis
være tale om en dispensation i medfør af museumsloven
eller naturbeskyttelsesloven. Disse specifikke tilladelser og
dispensationer vurderes at falde uden for tilladelsesproces-
sen og tidsfristen i VEII-direktivets artikel 16. Det blev med
implementeringen af VEII-direktivets artikel 16 vurderet af
Energistyrelsen, at det ikke er muligt at lave en udtømmende
liste over eventuelle dispensationer eller særlige tilladelser
for specifikke projekter, som ikke er omfattet af tilladelses-
processen.
Med ændringen af VE-direktivets tilladelsesbestemmelser,
herunder udvidelsen af hvilke typer VE-anlæg, der omfat-
tes af direktivet, samt indførelsen af yderligere sagsbehand-
lingsregler, herunder regler om tidsfrister, offentliggørelse,
stiltiende godkendelse og tilladelser efter miljøvurderings-
reglerne, der omfattes af bestemmelserne om frister m.v. er
der behov for, at andre relevante ministre, herunder miljømi-
nisteren, får bemyndigelse til at kunne fastsætte regler om
tilladelsesproceduren for vedvarende energianlæg.
Det følger af den foreslåede § 3, stk. 6, 1. pkt., at
vedkommende minister efter forhandling med klima-, ener-
gi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om
tilladelsesproceduren til at opføre, foretage repowering af
og drive anlæg til vedvarende energi, herunder regler om
tilladelsesprocedurens startdato, tidsfrister for myndigheder-
nes sagsbehandling, gennemførelse af tilladelsesprocedurer i
elektronisk format, offentliggørelse af afgørelser samt regler
om, at manglende svar fra relevante kompetente myndighe-
der medfører, at mellemliggende administrative skridt skal
betragtes som godkendte.
Med forhandling menes, at Miljøministeriet skal indgå i
dialog med Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, hvor
gennemførelse af EU-regler om fremme af vedvarende ener-
gi kræver, at der skal fastsætte regler i miljøministerens
lovgivning.
Sådanne regler kan fastsættes med henblik på gennemfø-
relse af VEIII-direktivets tilladelsesbestemmelser i artikel
16-16d.
Miljøministeriet har udstedt to bekendtgørelser (godken-
delsesbekendtgørelsen og spildevandsbekendtgørelsen), der
henviser til kontaktpunktbekendtgørelsen med bestemmel-
ser om, at tilladelser er underlagt reglerne i kapitel 3 i
bekendtgørelse om tidsfrister og kontaktpunkt for VE-tilla-
delser. Det drejer sig om § 12 i godkendelsesbekendtgørel-
sen og § 68 i spildevandsbekendtgørelsen, der er udstedt
med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 89 b. Der er som
minimum behov for at kunne fastsætte en lignende regel i
miljøvurderingsbekendtgørelsen, der er udstedt i medfør af
miljøvurderingsloven, der indeholder en lignende hjemmel i
§ 44, stk. 3, og i jordvarmebekendtgørelsen, som er udstedt i
medfør af miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 5.
Med udvidelsen af indholdet i de bestemmelser, som der
forventes fastsat i kontaktpunktbekendtgørelsen som følge
af VEIII-direktivets tilladelsesbestemmelser, er det usikkert,
om de eksisterende hjemmelsbestemmelser er tilstrækkelige
til at indsætte en sådan henvisning. Det foreslås derfor, at
der indsættes en eksplicit hjemmel til at kunne fastsætte
regler bl.a. på Miljøministeriets område, der kan henvise
til reglerne i kontaktpunktbekendtgørelsen. En sådan hjem-
mel vil både kunne anvendes til at ændre i eksisterende
bestemmelser og til at indsætte nye bestemmelser på bl.a.
Miljøministeriets område, herunder ved at samle disse regler
i en bekendtgørelse, der kun gælder for VE-anlæg og for
net- og lagringsinfrastruktur i forhold til Miljøministeriets
regler.
Henvisningen i den foreslåede § 3, stk. 6, 2. pkt., til bestem-
melsens 1. pkt., er indsat for at sikre, at der også er tilstræk-
kelig hjemmel til at fastsætte regler om tilladelsesprocedu-
ren, som måtte indebære en fravigelse af bestemmelser, der
implementerer direktiver på miljø- og naturområdet i natio-
nal ret. Sådanne regler om tilladelsesprocessen og fravigelse
af bestemmelser om tilladelsesprocesser, der implementerer
direktiver på miljø- og naturområdet, vil også kunne rumme
bestemmelser om afbødende foranstaltninger og kompensa-
35
tionsforanstaltninger, jf. VEIII-direktivets artikel 15e, stk. 4,
og 16a, stk. 5.
Miljøministeren forventes at fastsætte regler, der henviser
til reglerne i bekendtgørelse om kontaktpunkt og tidsfrister
for VE-tilladelsesprocessen for så vidt angår ansøgning om
tilladelser efter Miljøministeriets regler. Disse regler forven-
tes at fastslå, at tilladelser efter miljøvurderingsloven til
opførelse, repowering og drift af anlæg til produktion af
vedvarende energi er omfattet af sagsbehandlingsreglerne og
tidsfristerne m.v. i Energistyrelsens kontaktpunktbekendtgø-
relse. Der forventes ligeledes fastsat regler om, at tilladelser
efter en række love og regler udstedt af Miljøministeriet,
herunder eksempelvis miljøbeskyttelsesloven, til anlæg med
henblik på produktion af energi fra vedvarende energikilder
og net- og lagringsinfrastruktur, er underlagt reglerne i be-
kendtgørelse om tidsfrister og kontaktpunkt for VE-tilladel-
ser. Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse generelt
giver de relevante ministre mulighed for at gennemføre EU-
retsakter om tilrettelæggelse af VE-tilladelsesprocessen til
fremme af vedvarende energi, og at bemyndigelsen derfor
ikke er begrænset til allerede vedtagne EU-retsakter.
(Til § 3, stk. 7)
Det foreslås i § 3, stk. 7, at ministeren for byer og landdi-
strikter kan fastsætte regler om udpegning af områder på
land til fremskyndelse af vedvarende energi og fremskyndel-
sesområder til net- og lagringsinfrastruktur, herunder regler
om afbødende foranstaltninger.
Med forhandling menes, at Ministeriet for Byer og Landdi-
strikter skal indgå i dialog med Klima-, Energi- og Forsy-
ningsministeriet, hvor gennemførelse af EU-regler om frem-
me af vedvarende energi kræver, at der skal fastsætte regler i
ministeren for byer og landdistrikters lovgivning.
Der er endnu ikke besluttet en model for udpegning på
land af områder til fremskyndelse af vedvarende energi eller
udpegning af fremskyndelsesområder til net- og lagringsin-
frastruktur. Hvis der besluttes en model for udpegning af
fremskyndelsesområder til net- og lagringsinfrastruktur på
land, hvorefter det er ministeren for byer og landdistrikter,
der med hjemmel i § 3 i lov om planlægning vil, fastsætte
regler i form af et landsplandirektiv og herved samtidig ud-
pege fremskyndelsesområder til net- og lagringsinfrastruktur
inden for de rammer, der følger af VEIII-direktivet, vil der
med hjemmel i den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 7,
kunne fastsættes supplerende regler, der er nødvendige til
en sådan udpegning. Det vil særligt dreje sig om de passen-
de og forholdsmæssige afbødende foranstaltninger, der skal
vedtages i forbindelse med udvikling af net- og lagringspro-
jekter for at undgå skadelige indvirkninger på miljøet, der
kan opstå, eller, hvis det ikke er muligt, i væsentlig grad
reducere dem, jf. VEIII-direktivets art. 15e, stk. 1, litra e.
Klima-, energi- og forsyningsministeren vil med eksister-
ende hjemler i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
lovgivning og med hjemmel i den foreslåede § 3, stk. 3
og 4, kunne fastsætte regler om områder til fremskyndelse
af vedvarende energi og fremskyndelsesområder til net- og
lagringsinfrastruktur. I forbindelse hermed kan klima-, ener-
gi- og forsyningsministeren bl.a. fastsætte regler om, at et
landsplandirektiv efter planlovens § 3 kan medføre en ud-
pegning af et eller flere fremskyndelsesområder til net- og
lagringsinfrastruktur og retsvirkningen heraf med henblik på
gennemførelse af VEIII-direktivets art. 15e, stk. 2.
Hvis der for udpegning af områder til fremme af vedvarende
energi besluttes en model, der svarer til modellen beskrevet
umiddelbart ovenfor for udpegning af fremskyndelsesområ-
der til net- og lagringsinfrastruktur, vil den foreslåede be-
stemmelse i § 3, stk. 7, tilsvarende kunne anvendes til at
fastsætte supplerende regler til en udpegning af områder
til fremme af vedvarende energi ved landsplandirektiv med
henblik på gennemførelse af VEIII-direktivets bestemmelser
herom.
Hvis det besluttes en model for udpegning af områder til
fremskyndelse af vedvarende energi eller fremskyndelses-
områder til net- og lagringsinfrastruktur, hvorefter det er
klima-, energi- og forsyningsministeren, der forestår udpeg-
ningen, så vil udpegning og fastsættelse af supplerende reg-
ler, der er nødvendige for en udpegning, kunne ske med
hjemmel i det foreslåede § 3, stk. 3, samt i medfør eksister-
ende hjemler i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
lovgivning.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.1.1 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 4
Det følger af den foreslåede § 5, stk. 1, at der indsættes
et nyt nr. 9, hvorefter der ved områder til fremskyndelse
af vedvarende energi forstås en bestemt lokalitet eller et
bestemt område, enten land-, hav- eller indlandsvandområ-
de, som en medlemsstat har udpeget som særlig egnet til
installation af anlæg til produktion af energi fra vedvarende
energikilder.
Det følger af den foreslåede § 5, stk. 1, nr. 10, at der med
osmotisk energi forstås energi produceret ved forskellen i
saltkoncentration mellem to væsker, såsom fersk- og salt-
vand.
Den foreslåede ændring vil gennemføre VEIII-direktivets
definitioner af henholdsvis områder til fremskyndelse af
vedvarende energi og osmotisk energi.
Til nr. 5
Det følger af den foreslåede § 5, stk. 1, nr. 13, at der med
solenergiudstyr forstås udstyr, der omdanner energi fra solen
til termisk eller elektrisk energi, navnlig solvarme- og sol-
celleudstyr.
Den foreslåede ændring vil gennemføre VEIII-direktivets
definition af solenergiudstyr.
36
Til nr. 6
Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 1, at opstiller senest
14 hverdage efter første producerede kilowatt-time skal ind-
betale et beløb efter § 14, stk. 4, til en kommunal grøn pulje,
ved opstilling af følgende:
1) En eller flere vindmøller.
2) Solcelleanlæg omfattet af VE-lovens § 6, stk. 1, nr. 2-5.
3) Vandkraftværker, der har vundet ret til pristillæg i et
teknologineutralt udbud efter § 50 d.
4) Hybridanlæg.
Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 2, at hvis et anlæg er
opstillet i flere kommuner, skal beløbet efter stk. 4, fordeles
forholdsmæssigt mellem kommunerne i forhold til den ka-
pacitet i megawatt, der opstilles i hver enkelt kommune.
Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 3, at VE-lovens § 14,
stk. 1, nr. 1, at den ikke omfatter vindmøller på under 25
m, vindmøller opstillet på de nationale testcentre for store
vindmøller og havvindmøller, der etableres efter udbud i et
område, som er udpeget til store havvindmølleparker, jf. §
22, stk. 3, nr. 1, og § 23. Har flere kommunalbestyrelser
vetoret efter § 22 b, skal opstilleren fordele og indbetale
beløbet efter stk. 4, ligeligt mellem de berettigede kommu-
ner. Der skal betales et beløb efter stk. 4, svarende til de
vedvarende energiteknologier omfattet af stk. 1-3, som er
omfattet af hybridanlægget efter stk. 1, nr. 4.
Det foreslås, at § 14, stk. 3, 2. pkt., ophæves
Med lovforslaget til § 1, nr. 15, forslås det, at § 22 b ophæ-
ves, og med den forslåede bestemmelse til en ny § 22 a, stk.
3, forslås det, at nye testprojekter ikke skal være omfattet af
blandt andet grøn pulje. Som konsekvens heraf foreslås det
derfor med lovforslaget § 1, nr. 6, at § 14, stk. 3, 2. pkt.,
udgår.
Den foreslåede ændring vil indebære, at testprojekter omfat-
tet af den foreslåede bestemmelse til VE-lovens § 22 a,
ikke vil være omfattet af grøn pulje, og dermed hellere ikke
vil skulle fordele pengene mellem de kommuner, som er
beliggende inden for 15 km fra projektet.
Til nr. 7
Det fremgår af VE-lovens § 22, stk. 1, at adgangen til at
udnytte energi fra vedvarende energikilder på søterritoriet
og i den eksklusive økonomiske zone tilkommer alene den
danske stat. Forundersøgelser og efterfølgende udnyttelse af
energi kan kun finde sted efter tilladelse fra klima-, energi-
og forsyningsministeren.
Bestemmelsen indebærer, at der kun kan foretages forun-
dersøgelser og efterfølgende etablering og udnyttelse af
energi på havet efter tilladelse fra klima-, energi- og forsy-
ningsministeren.
Det følger af VE-lovens § 22, stk. 2, at tilladelse til forun-
dersøgelser gives enten efter indkaldelse af ansøgninger ved
et udbud eller efter modtagelse af ansøgning i et område op
til 15 km fra kysten.
Bestemmelsen indebærer, at der i Danmark kan opstilles
vedvarende energianlæg på havet på to måder: enten via
statslige udbud eller via ansøgning under åben dør-ordnin-
gen inden for 15 km fra kysten.
Energistyrelsen stillede den 1. februar 2023 sagsbehandlin-
gen under åben dør-ordningen i bero pga. risiko for, at ord-
ningen var i strid med EU-retten.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,
at meddelelse af nye forundersøgelsestilladelser til projekter
under åben dør-ordningen vil indebære ulovlig statsstøtte i
strid med EU-retten, dog med undtagelse af testprojekter, jf.
punkt 2.5.2 og 9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det forslås med ændringen af § 22, stk. 2, at »enten« og
»eller efter modtagelse af ansøgning i et område op til 15
km fra kysten« udgår.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at det efter lovens
ikrafttræden ikke længere vil være muligt at ansøge om og
opnå forundersøgelsestilladelse til vedvarende energianlæg
uden for udbud, dog med undtagelse af muligheden for at
opstille testprojekter, jf. den foreslåede bestemmelse til § 1,
nr. 14. Se nærmere i de almindelige bemærkninger til punkt
2.5 ovenfor og bemærkninger til den foreslåede § 22 a, jf.
lovforslagets § 1, nr. 14.
Ændringen medfører ingen materielle ændringer for de
statslige udbud.
Det foreslås endvidere med lovforslagets § 7, stk. 2, at an-
søgninger om forundersøgelsestilladelse til projekter af test
af vedvarende energianlæg på havet som Energistyrelsen har
modtaget før lovens ikrafttræden, vil skulle behandles efter
de på ansøgningspunktet gældende regler.
Til nr. 8
Det fremgår af VE-lovens § 22, stk. 3, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan udpege områder, hvortil der ikke
allerede er meddelt tilladelse, som reserveres til statslige
udbud af arealer til store havvindmølleparker og kystnære
havvindmølleparker.
Bestemmelsen indebærer, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren kan udpege områder, der reserveres til statslige
udbud af havvindparker. Formålet med bestemmelsen er at
sikre den samfundsmæssige mest hensigtsmæssige udbyg-
ning med havvindmøller, ønskede man at reservere arealer,
hvor regeringens planlægningsovervejelser viser, at et områ-
de synes at være velegnet til opstilling af havvindmøller,
f.eks. etablering af store havvindmølleparker, men hvor der
endnu ikke er foretaget et udbud.
Det fremgår videre af VE-lovens § 22, stk. 5, at når ministe-
37
ren har udpeget et område efter stk. 3, kan der ikke indgives
ansøgninger uden for udbud, der helt eller delvis omfatter
det udpegede område.
Bestemmelsen indebærer, at der ikke kan indgives ansøg-
ninger efter åben dør-proceduren, der helt eller delvist over-
lapper med et statsligt arealreserveret område. Såfremt der
modtages ansøgninger i de statslige arealreservationer, skal
klima-, energi- og forsyningsministeren afvise ansøgningen.
Det forslås med ændringen af § 22, stk. 5, at »uden for
udbud« ændres til »om testprojekter, jf. § 22 a, stk. 1«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at bestemmelsen, fort-
sat vil finde anvendelse på ansøgninger om test af vedvaren-
de energianlæg på havet.
Ændringen vil medføre, at der fortsat ikke vil være fri ad-
gang til at imødekomme ansøgninger om test af vedvarende
energianlæg på havet i områder, som staten har reserveret til
nuværende og kommende statslige havvindmølleudbud.
Ændringen er en følge af, at det med lovforslagets ændring
til VE-lovens § 22, stk. 2, foreslås, at der ikke fremover skal
være adgang til at søge om og opnå forundersøgelsestilladel-
se efter den gældende åben dør-ordning, jf. lovforslagets §
1, nr. 7.
Såfremt, at der søges om tilladelse til et projekt om test
af vedvarende energianlæg på havet i områder, hvor der er
en statslig arealreservation, vil Energistyrelsen skulle afvise
ansøgningen.
Til nr. 9
Det fremgår af VE-lovens § 22, stk. 6, at klager over afslag
på ansøgning om tilladelse til forundersøgelser, jf. stk. 7, er
ikke til hinder for, at området sendes i udbud inden klagesa-
gens afslutning.
Bestemmelsen sikre, at evt. klager om afslag på forundersø-
gelsestilladelse til åben dør-projekter ikke er til hinder for, at
området sendes i udbud inden klagesagens afslutning.
Det forslås med ændringen af § 22, stk. 6, at »forundersøgel-
ser, jf. stk. 7,« ændres til »efter § 22 a, stk. 1«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at bestemmelsen fort-
sat vil finde anvendelse på ansøgninger om test af vedvaren-
de energianlæg på havet, og at klager om afslag på testpro-
jekter ikke fremadrettet vil være til hinder for, at området
sendes i udbud inden klagesagens afslutning.
Den foreslåede ændring er en følge af, at der ikke længere
vil kunne ansøges om forundersøgelsestilladelse under åben
dør-ordningen, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.
Til nr. 10
Det følger af VE-lovens § 22, stk. 7, at tilladelse til forun-
dersøgelser gives til områder, hvor klima-, energi- og for-
syningsministeren finder, at udnyttelse af energi kan være
relevant. Tilladelse til forundersøgelser gives til områder,
hvor klima-, energi- og forsyningsministeren finder, at ud-
nyttelse af energi kan være relevant, medmindre væsentlige
hensyn afgørende taler imod tilladelsen, herunder væsentli-
ge hensyn til miljø, sikkerhed, forsvars- og beredskabsfor-
mål, skibsfart, luftfart, fiskeri, større infrastrukturprojekter
og overordnede planmæssige og samfundsøkonomiske for-
hold. Tilladelsen gives som en eneret for et nærmere angivet
område og tidsrum.
Bestemmelsen indebærer, at der kun kan gives tilladelse til
forundersøgelser, hvis en etablering af vedvarende energian-
læggene på forhånd ikke må anses for udelukket. Bestem-
melsen gælder både for åben dør-projekter og projekter efter
statslige udbud. Den anvendes dog reelt kun i praksis i for-
bindelse med sagsbehandlingen af åben dør-projekterne, da
der i forbindelse med udpegningen af området forud for de
statslige udbud bliver foretaget en relevansvurdering af om-
råderne, hvorefter der alene udbydes områder, som anses for
relevante til udnyttelse af energi. At et område er relevant
betyder ikke, at der ikke senere i forbindelse med evt. forun-
dersøgelser eller udarbejdelse af miljøkonsekvensrapporten
kan vises sig, at være miljø- eller naturhensyn, som medvir-
ker til, at der ikke kan meddeles en etableringstilladelse.
Det foreslås, at § 22, stk. 7, ophæves.
Den foreslåede ændring, skal ses i lyset af, at bestemmelsen
reelt kun i praksis anvendes på åben dør-projekter, samt at
der med lovforslagets § 1, nr. 7, foreslås, at det ikke længere
vil skulle være muligt at ansøge om ny forundersøgelsestil-
ladelser under åben dør-ordningen.
Til nr. 11
Det fremgår af VE-lovens § 22, stk. 9, at klima-, energi-
og forsyningsministeren kan træffe afgørelse om tilladelser
efter stk. 2, 7 og 8.
Det foreslås med ændringen i § 22, stk. 9, der bliver stk. 8,
at »stk. 2, 7 og 8« ændres til: »stk. 2 og 7«.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at § 22, stk. 7,
ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.
Til nr. 12
Det fremgår af VE-lovens § 22, stk. 10, at klima-, energi-
og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, hvornår
udnyttelse af energi kan være relevant, herunder fastsætte en
mindsteafstand fra kysten, jf. stk. 7.
Bemyndigelsen i VE-lovens § 22, stk. 10, er ikke blevet
udmøntet.
Det foreslås, at § 22, stk. 10, ophæves.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at § 22, stk. 7,
ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.
38
Til nr. 13
Det fremgår af VE-lovens § 22, stk. 8, at klima-, energi-
og forsyningsministeren kan fastsætte vilkår for tilladelsen,
herunder om de forhold, som skal undersøges, om rapporte-
ring, om forundersøgelsernes forløb og resultater, om mini-
sterens adgang til at benytte forundersøgelsens resultater,
jf. § 24, stk. 4, om tilsyn og om overholdelse af miljø- og
sikkerhedskrav og lignende.
Det fremgår af VE-lovens § 22, stk. 11, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om forhold omfat-
tet af stk. 8.
Det foreslås med ændringen af § 22, stk. 11, som bliver stk.
9, at »stk. 8« ændres til: »stk. 7«.
Der er tale om en konsekvensrettelse affødt af ændringerne
til lovforslagets § 1, nr. 10 og 12.
Til nr. 14
Den fremgår af VE-lovens § 22, stk. 1, at adgangen til at
udnytte energi fra vedvarende energikilder på søterritoriet
og i den eksklusive økonomiske zone tilkommer alene den
danske stat. Forundersøgelser og efterfølgende udnyttelse af
energi kan kun finde sted efter tilladelse fra klima-, energi-
og forsyningsministeren.
Bestemmelsen indebærer blandt andet, at der kan foretages
forundersøgelser af havarealer med henblik på senere, at
kunne etablere forskellige vedvarende energianlæg på havet,
herunder testprojekter af f.eks. flydende solcelleanlæg og
bølgekraft.
Det fremgår af VE-lovens § 22, stk. 2, at tilladelse til forun-
dersøgelser gives enten efter indkaldelse af ansøgninger ved
et udbud eller efter modtagelse af ansøgning.
Bestemmelsen indebærer, at der kan søges om forundersø-
gelsestilladelse til forskellige vedvarende energiteknologier
på havet, herunder solceller, bølgekraft eller andet vedvaren-
de energiteknologi på forsøgsstadiet.
Det fremgår af VE-lovens § 22 b, stk. 1, at en kommunalbe-
styrelse kan nedlægge veto mod, at der meddeles tilladelse
til forundersøgelse efter § 23, stk. 4, jf. § 22, for så vidt
angår projekter, der planlægges placeret i et område op til
15 km fra kommunens kyststrækning. Vetoretten kan alene
benyttes i forbindelse med høring af relevante myndigheder,
inden der træffes afgørelse om forundersøgelsestilladelse, jf.
§ 22, stk. 2.
Det fremgår af VE-lovens § 22 b, stk. 2, at nedlægger
en kommunalbestyrelse veto efter stk. 1, meddeler klima-,
energi- og forsyningsministeren afslag på ansøgning om for-
undersøgelsestilladelse. Er der ansøgt om en forundersøgel-
sestilladelse på en kyststrækning, der berører flere kommu-
ner, skal klima-, energi- og forsyningsministeren meddele
afslag, hvis en af de berørte kommunalbestyrelser nedlægger
veto mod, at der meddeles tilladelse til forundersøgelse efter
§ 23, stk. 4, jf. § 22.
Den kommunale vetoret i VE-lovens § 22 b, indebærer,
at kommuner kan nedlægge veto mod forundersøgelser, og
dermed opførelse af en havvindmøllepark, der er placeret op
til 15 km fra kommunens kyststrækning. Den kommunale
vetoret skal udnyttes i forbindelse med myndighedshøringen
forud for udstedelsen af forundersøgelsestilladelsen, jf. VE-
lovens § 23, stk. 4, jf. § 22.
Det fremgår af VE-lovens § 25, at etablering af elprodukti-
onsanlæg, der udnytter VE på havet med tilhørende interne
ledningsanlæg på søterritoriet og i den eksklusive økonomi-
ske zone samt væsentlige ændringer i bestående anlæg kun
kan foretages efter forudgående tilladelse fra klima-, energi-
og forsyningsministeren.
Bestemmelsen indebærer blandt andet, at der ikke kan etab-
leres elproduktionsanlæg, der udnytter VE på havet, herun-
der at der kan etableres testprojekter, som tester nye ved-
varende energiteknologier på havet, f.eks. nye former for
havvindmøller, flydende solceller eller bølgekraft, før der er
givet tilladelse hertil.
Bestemmelserne i VE-lovens § 22 og § 25 blev med lov nr.
804 af 7. juni 2022 gjort teknologineutral. Forud for lovæn-
dringen var det kun muligt at ansøge om forundersøgelses-
tilladelse og etableringstilladelse til projekter, producerede
energi fra vind eller vand, f.eks. vindmølle og bølgekraftan-
læg. Med lovændringen blev der blandt andet åbnet for mu-
ligheden for at kunne ansøge om forundersøgelsestilladelse
til flydende solceller og efterfølgende søge om etablerings-
tilladelse.
Værditabsordningen, salgsoptionsordningen, VE-bonusord-
ningen og grøn pulje er fire gældende ordninger i VE-lo-
vens, som er reguleret i VE-lovens §§ 6-14 a. Ordningerne
har til hensigt at fremme udbygningen af vindmøller, solcel-
leanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker ved at øge den
lokale accept af sådanne nye anlægsprojekter. Der henvises i
øvrigt til punkt 3.5.1 i de almindelige bemærkninger.
For så vidt angår vedvarende energianlæg på havet omfat-
tet af åben dør-ordningen er værditabsordningen, salgsopti-
onsordningen, VE-bonusordningen og grøn pulje gældende
for vindmøller større end 25 meter, solcelleanlæg og vand-
kraftværker, såfremt et vandkraftværk har vundet ret til
pristillæg efter et teknologineutralt udbud efter VE-lovens
§ 50 d. Værditabsordningen, salgsoptionsordningen og VE-
bonusordningen gælder desuden for bølgekraftanlæg, der
har vundet ret til pristillæg efter et teknologineutralt udbud
efter VE-lovens § 50 d.
Der henvises i øvrige til de almindelige bemærkninger i
punkt 2.5.1 ovenfor.
Energistyrelsen har de seneste år givet forundersøgelsestilla-
delse til et par testprojekter om året, herunder i særlig grad
til test af bølgekraftanlæg.
39
Der er endvidere givet etableringstilladelse til test af en
række bølgekraftanlæg. Disse har haft en testperiode over
et par år, og er derefter taget i land igen. Energistyrelsen
sagsbehandler i øjeblikket enkelte ansøgninger om test af
f.eks. flydende solceller og bølgekraft.
Det foreslås, at bestemmelserne vedr. testprojekter på havet
samles i en ny § 22 a.
Det foreslås i § 22 a, stk. 1, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren kan udstede tilladelse til test af vedvarende ener-
gianlæg på havet, med henblik på forskning, udvikling eller
demonstration af nye projekter, teknologier og processer i et
område på op til 15 km fra kyststrækningen for et tidsrum af
op til 3 år.
Bestemmelsen vil træde i stedet for den gældende hjemmel
om forundersøgelsestilladelse i § 23, stk. 4, jf. § 22.
Forslaget indebærer, at klima-, energi- og forsyningsministe-
ren vil kunne udstede tilladelse til test af vedvarende ener-
gianlæg i et område på op til 15 km fra kyststrækningen, og
at projekterne kan være beliggende i området i et tidsrum
af op til 3 år. Det indebærer bl.a., at forberedelsen, herun-
der miljø- og forundersøgelserne forud for etableringen, kan
foretages forud for de op til tre år, hvor projekterne kan være
realiseret. Det betyder, bl.a. projektansøgere i ansøgningen
skal redegøre for, hvornår det forventes, at projekterne reali-
seres, og at tidsbegrænsningen i tilladelserne vil blive fastsat
til realiseringsperioden og ikke til forberedelsesperioden.
Forslaget vil endvidere indebære, at der vil kunne tilveje-
bringes en ny og mere smidig tilladelsesproces for test
af vedvarende energianlæg på havet således, at der ikke
fremover skal ansøges om både forundersøgelsestilladelse,
etableringstilladelse og elproduktionstilladelse, men alene
én tilladelse til at teste vedvarende energianlæg på havet
efter den foreslåede bestemmelse i § 22 a, hvorefter der kan
forundersøges, etableres og anlægget kan tages i drift. Det
forventes med den foreslåede bestemmelse, at adgangen til
test af vedvarende energianlæg på havet vil blive lettere og
mindre administrativ.
Forslagets vil derudover indebære, at der alene kan gives til-
ladelse efter ansøgning til test af vedvarende energianlæg på
havet med henblik på forskning, udvikling eller demonstra-
tion af nye projekter, teknologier og processer i et område
på op til 15 km fra kyststrækningen for et tidsrum af op til 3
år
Med forskning, udvikling og demonstration menes aktivite-
ter, der har som mål at udvikle nye eller forbedre eksister-
ende energiteknologier og systemer eller forskning med hen-
blik på at opnå ny viden med det formål at udvikle nye,
eller væsentligt forbedre eksisterende, energiteknologier og -
systemer. Med forskning, udvikling og demonstration menes
endvidere testprojekter, hvor teknologien/systemet endnu ik-
ke er komplet og færdigudviklet til kommercielt niveau.
Et testprojekt kunne f.eks. være test af vindmøller, der er
de første eksemplarer af en ny mølle med henblik på vali-
dering af prototyper, møller til demonstration, der opstilles
med henblik på indsamling af f.eks. driftserfaring, møller,
der opstilles i forbindelse med forskningsprojekter, fyldende
solceller eller bølgekraftanlæg, m.v. med henblik på at for-
berede eller understøtte demonstration.
Det er ansøgere, som vil skulle kunne dokumentere, at pro-
jektet vil være et testprojekt med henblik på forskning, ud-
vikling eller demonstration.
Bestemmelsen vil endvidere indebære, at testprojekterne
alene vil kunne etableres i områder inden for 15 km fra
kysten og i en varighed af maksimalt 3 år.
Bestemmelsen har til hensigt at sikre, at testprojekterne ikke
anlægges med henblik på kommercielt udnyttelse, men ale-
ne med henblik på forskning, udvikling eller demonstration
af nye projekter, teknologier og processer.
Den faktiske udnyttelse af muligheden for at søge om tilla-
delse til et projekt om test af vedvarende energianlæg forud-
sætter, at testprojekter lever op til den relevante lovgivning
herunder for miljø og havplanen med videre.
Det følger af § 3 i bekendtgørelse nr. 1366 af 28. september
2022 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser at Energi-
styrelsen udøver beføjelser på ministerens vegne i henhold
til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af
konkrete projekter (VVM).
Det betyder blandt andet, at Energistyrelsen i henhold
til. miljøvurderingslovens § 21, skal træffe afgørelse om,
hvorvidt et projekt, der er omfattet af bilag 2, på grund
af dets art, dimensioner eller placering er omfattet af krav
om miljøvurdering. Energistyrelsens screeningafgørelse skal
i myndighedshøring og kan påklages til Miljø- og Fødevare-
klagenævnet.
Er et projekt om test af vedvarende energi på havet omfattet
af en miljøvurdering, skal et projekt følge processen i miljø-
vurderingsloven hvorefter, der blandt andet skal udarbejdes
en miljøkonsekvensrapport for projektet, som skal i offentlig
høring, inden der kan gives en etableringstilladelse.
Ved udstedelsen af tilladelse efter VE-lovens § 22 a, stk.
1, vil tilladelsesindehavere kunne forundersøge, etablere og
tage anlægget i drift inden for de rammer, der stilles i tilla-
delsen. Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsmini-
steren vil fastsætte nærmere regler om tilladelser efter stk. 1,
jf. den foreslåede bestemmelse til § 22 a, stk. 2.
Det foreslås i § 22 a, stk. 2, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren kan fastsætte nærmere regler om tilladelser efter
stk. 1, herunder om det i nr. 1-6, oplistet.
Det foreslås i nr. 1, at klima-, energi- og forsyningsministe-
ren vil kunne fastsætte regler om blandt andet projekternes
kapacitet
Det forventes, at der vil blive fastsat regler om en kapa-
40
citetsgrænse for projekterne. Det forventes, at kapacitets-
grænsen vil bliver fastsat under hensyn til markedsudviklin-
gen for testprojekter, og under hensyn til overholdelse af
EU’s statsstøtteregler. Vurderingen af størrelsen på kapaci-
tetsgrænsen vil kunne ændres over tid, såfremt markedssi-
tuationen over tid ændrer sig, hvorfor det vurderes hensigts-
mæssigt at fastsætte kapacitetsgrænsen på bekendtgørelses-
niveau.
Det foreslås i nr. 2, at klima-, energi- og forsyningsmini-
steren vil kunne fastsætte regler om krav til oplysninger i
ansøgningen.
Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at ansøgnin-
gerne skal indsende til Energistyrelsen, som foretager sags-
behandlingen og træffer afgørelse. Det forventes ydermere,
at der vil kunne fastsættes regler om, hvilke oplysninger
ansøgeren skal indsende i forbindelse med ansøgningen,
herunder hvornår projekterne forventes realiseret, dokumen-
tation for, at ansøgeren har den tekniske og finansielle kapa-
citet til at opfylde samtlige forpligtigelser i forbindelse med
aktiviteter, der er omfattet af ansøgningen, projektbeskrivel-
se, herunder beskrivelse af, hvad der ønskes testet, og om
det er med henblik på forsknings, udvikling eller demonstra-
tion, de geografiske koordinater, den forventede varighed af
projektet, samt planer for nedtagning og afvikling af aktivi-
teter omfattet af ansøgningen.
Det foreslås i nr. 3, at klima-, energi- og forsyningsmini-
steren vil kunne fastsætte regler om tildelingskriterier for
tilladelsen og om myndighedshøring.
Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at ansøg-
ningen sendes i myndighedshøring, regler om tildelingskri-
terier samt regler om håndtering, såfremt Energistyrelsen
modtager flere ansøgninger på samme område. Dette kunne
eksempelvis være regler om, at tilladelsen gives til den an-
søgning, som først er fuldt oplyst.
Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren
vil fastsætte regler om, at tilladelsen til test af vedvarende
energianlæg på havet kun kan gives til områder, hvor klima-,
energi- og forsyningsministeren finder, at udnyttelse af ener-
gi kan være relevant, medmindre væsentlige hensyn afgø-
rende taler imod tilladelsen, herunder væsentlige hensyn til
miljø, sikkerhed, forsvars- og beredskabsformål, skibsfart,
luftfart, fiskeri, større infrastrukturprojekter og overordnede
planmæssige og samfundsøkonomiske forhold.
Det foreslås i nr. 4, at klima-, energi- og forsyningsministe-
ren vil kunne fastsætte regler om vilkår for tilladelsen.
Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren
vil fastsætte regler om, at klima-, energi- og forsyningsmini-
steren kan fastsætte vilkår for tilladelsen, herunder om de
forhold, som skal undersøges, om rapportering, om forun-
dersøgelsernes forløb og resultater, om ministerens adgang
til at benytte forundersøgelsens resultater, om tilsyn og om
overholdelse af miljø- og sikkerhedskrav, om fremdrift, om
krav til konstruktion, indretning, installationer, opstilling,
drift, nedtagning og om sikkerhedsstillelse for nedtagning
af anlæg samt økonomiske, tekniske, sikkerheds- og miljø-
mæssige forhold i forbindelse med etablering og drift, her-
under om ophold, om pligt til at sikre overholdelse af lov
om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete
projekter, om pligt til indrapportering, m.v. Listen vil ikke
være udtømmende, og der vil kunne stilles øvrige vilkår,
hvis det vurderes nødvendigt. Der vil f.eks. også kunne være
vilkår om tilsyn, således, at det sikres, at vilkårene i tilladel-
sen overholdes. Det forventes endvidere, at der vil kunne
fastsætte vilkår om fremdrift. Det forventes f.eks., at der
i tilladelserne kan fastsættes vilkår om, hvornår forundersø-
gelserne og miljøundersøgelserne skal være fuldført, samt
hvornår testprojekterne skal begynde at realisere. Det skal
bl.a. være med til at sikre, at arealerne ikke reserveres af
aktører uden at blive anvendt. Hvis aktørerne ikke anvender
områderne, forventes det, at der kan fastsættes vilkår om,
at tilladelsen tilbagetrækkes, således området kan sættes frit
for andre. Det bemærkes, i den forbindelse at de tre år i §
22 a, relatere sig til realiseringsperioden, hvorfor der findes
behov for, at der stilles vilkår om fremdrift i projekterne
øvrige periode.
Det forventes endvidere, at klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren vil fastsætte regler om, at klima-, energi- og forsy-
ningsministeren kan fastsætte vilkår for tilladelsen, som har
baggrund i f.eks. forsvarsformål, skibsfart, luftfart, m.v.
Det foreslås i nr. 5, at klima-, energi- og forsyningsministe-
ren vil kunne fastsætte regler om offentliggørelse af meddel-
te tilladelser og projektbeskrivelse.
Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren
vil fastsætte regler om, at Energistyrelsen kan offentliggø-
re meddelte tilladelser, herunder beskrivelser af det tilladte
projekt.
Bemyndigelsen har til formål at sikre at gennemsigtighed
og åbenhed om kommende vedvarende energiprojekter på
havet.
Det er ved udarbejdelsen af lovforslaget forudsat, at ram-
merne for, at testprojekter af vedvarende energianlæg på
havet, tilrettelægges og udmøntes på en sådan måde, at der
ikke gives afkald på statsmidler i TEUF art. 107, stk. 1’s
forstand, og som derfor ikke er omfattet af EU´s statsstøtte-
regler.
Det foreslås i nr. 6, at klima-, energi- og forsyningsministe-
ren vil kunne fastsætte regler om ansøgninger og afgørelser
sendes digitalt.
Det forventes, at der blandt andet vil blive fastsat regler om,
at ansøgningen skal indsendes digitalt til Energistyrelsen,
pr. mail og at Energistyrelsen vil fremsende afgørelser til
tilladelseshaverne digitalt, pr. mail.
Det foreslås i § 22 a, stk. 3, at §§ 6-14 a og regler fastsat
i medfør af § 6, stk. 7, § 6 a, stk. 7, § 7, stk. 6, § 9, stk.
41
11, § 13, stk. 4, § 14, stk. 6 og § 14 a, stk. 2, finder ikke
anvendelse på de i stk. 1, nævnte projekter.
Det foreslåede vil medføre, at værditabsordningen, salgsop-
tionsordningen, VE-bonusordningen og grøn pulje ikke vil
være gældende for testprojekter, som fremadrettet vil være
omfattet af den foreslåede § 22 a.
Den foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets §
1, nr. 14.
Til nr. 15
Det fremgår af VE-lovens § 22 b, stk. 1, at en kommunalbe-
styrelse kan nedlægge veto mod, at der meddeles tilladelse
til forundersøgelse efter § 23, stk. 4, jf. § 22, for så vidt
angår projekter, der planlægges placeret i et område op til
15 km fra kommunens kyststrækning. Vetoretten kan alene
benyttes i forbindelse med høring af relevante myndigheder,
inden der træffes afgørelse om forundersøgelsestilladelse, jf.
§ 22, stk. 2.
Den gældende bestemmelse i VE-lovens § 22 b, stk. 1,
indebærer, at hvis en enkelt kommune nedlægger veto mod
forundersøgelsestilladelse til et projekt i et område beliggen-
de op til 15 km fra kommunens kyststrækning, meddeler
klima-, energi- og forsyningsministeren afslag på ansøgnin-
gen om forundersøgelsestilladelse.
Vetoretten kan alene benyttes i forbindelse med høring af
relevante myndigheder, inden der træffes afgørelse om for-
undersøgelsestilladelse.
Formålet med bestemmelsen er, at kommunalbestyrelsen
kan tage stilling til, om den ønsker et vedvarende energian-
læg i det ansøgte område på baggrund af opstillers overord-
nede projektbeskrivelse, hvori opstiller endnu ikke har taget
endelig stilling til antal møller, møllernes størrelse, møller-
nes fundamenter og deres placering.
Bestemmelsen indebærer endvidere, at kommunalbestyrel-
sen skal benytte sin vetoret inden der meddeles tilladelse til
at foretage forundersøgelser.
Det fremgår videre af VE-lovens § 22 b, stk. 2, at nedlægger
en kommunalbestyrelse veto efter stk. 1, meddeler klima-,
energi- og forsyningsministeren afslag på ansøgning om for-
undersøgelsestilladelse. Er der ansøgt om en forundersøgel-
sestilladelse på en kyststrækning, der berører flere kommu-
ner, skal klima-, energi- og forsyningsministeren meddele
afslag, hvis én af de berørte kommunalbestyrelser nedlægger
veto mod, at der meddeles tilladelse til forundersøgelse efter
§ 23, stk. 4, jf. § 22.
Bestemmelsen indebærer, at der kun kan etableres nye pro-
jekter i områder inden for en afstandsbegrænsning på 15
km fra kyststrækningen, idet kommunerne har mulighed for
at nedlægge veto mod, at der meddeles forundersøgelsestil-
ladelse.
Bestemmelsen indebærer endvidere, at i de tilfælde, hvor et
vedvarende energianlæg planlægges placeret op til 15 km
fra en kyststrækning, som består af flere kommuner, er det
tilstrækkeligt, at en kommunalbestyrelse på kyststrækningen
nedlægger veto. En kommunalbestyrelse har således et ab-
solut veto, og det er uden betydning, om der i øvrigt er
flertal for projektet blandt andre berørte kommunalbestyrel-
ser. Nedlægger en kommunalbestyrelse veto mod et projekt,
skal klima-, energi- og forsyningsministeren meddele afslag
på ansøgning om forundersøgelsestilladelse til projektet.
Det foreslås, at § 22 b ophæves.
Den foreslåede ophævelse vil medføre, at bestemmelsen ik-
ke vil finde anvendelse på ansøgninger om test af vedvaren-
de energianlæg på havet
Den foreslåede ændring skal ses som konsekvens af, at der
ikke længere vil kunne ansøges om forundersøgelsestilladel-
se under åben dør-ordningen.
Til nr. 16
Det fremgår af VE-lovens § 23, stk. 4, at ved ansøgning
uden for udbud kan klima-, energi- og forsyningsministeren
give tilladelse til forundersøgelser til områder, hvor udnyt-
telse af energi vurderes relevant, jf. § 22, og ansøgeren
skønnes at have den fornødne tekniske og finansielle kapa-
citet til at gennemføre forundersøgelserne. Søger flere tilla-
delse for samme område, gives tilladelse til den, som først
fremsender en ansøgning, der dokumenterer opfyldelse af
betingelserne herfor.
Ved vurderingen af om et område er relevant, kan klima-,
energi- og forsyningsministeren inddrage en bredere kreds
af kriterier, herunder overordnede planmæssige hensyn og
regler om mindsteafstand fra kysten.
Ved tildeling af tilladelser uden for udbud indebærer kravet
om teknisk og finansiel kapacitet, at ansøgeren skal kunne
sandsynliggøre, at man kan leve op til de krav, som stilles til
gennemførelse af en forundersøgelse.
Det forslås, at § 1, nr. 8, at § 23, stk. 4, ophæves.
Ophævelsen har således den konsekvens, at det fremadrettet
ikke vil være muligt at udstede nye forundersøgelsestilladel-
ser til projekter, som før lovens ikrafttrædelse endnu ikke
har modtaget en forundersøgelsestilladelse.
Ændringen af § 23, stk. 4, har således den konsekvens, at
det fremadrettet alene vil være muligt at modtage forunders-
øgelsestilladelse som følge af et statsligt udbud, jf. VE-lo-
vens § 22, stk. 2, eller efter den foreslåede bestemmelse i
VE-lovens § 22 a, der finder anvendelse for projekter om
test af vedvarende energianlæg på havet, jf. lovforslaget § 1,
nr. 14.
Ansøgninger om forundersøgelsestilladelse efter § 22, jf. §
23, stk. 4, der har ansøgt om før 1. juli 2024, vil skulle be-
handles efter de hidtil gældende regler. Se i øvrigt bemærk-
ninger til lovforslagets § 7, stk. 2.
42
Til nr. 17
Det fremgår af VE-lovens § 25, stk. 1, at etablering af
elproduktionsanlæg, der udnytter vedvarende energikilder,
med tilhørende interne ledningsanlæg på søterritoriet og i
den eksklusive økonomiske zone samt væsentlige ændringer
i bestående anlæg kun kan foretages efter forudgående tilla-
delse fra klima-, energi- og forsyningsministeren.
Det fremgår endvidere af VE-lovens § 25, stk. 2, at tilladel-
serne meddeles til ansøgere, der har ret til at udnytte en
forundersøgelsestilladelse efter § 24, stk. 1, 2 eller 4, og
som skønnes at have den fornødne tekniske og finansielle
kapacitet.
Bestemmelsen i stk. 1, indebærer, at der kun kan meddeles
etableringstilladelse til elproduktionsanlæg på havet, hvis
ansøgerne har ret til at udnytte en forundersøgelsestilladelse
efter VE-lovens § 24, stk. 1, 2 eller 4, og som skønnes at
have den fornødne tekniske og finansielle kapacitet.
Det forslås med ændringen af § 25, stk. 1, at der efter »kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren« indsættes », jf. dog §
22 a«.
Den foreslåede ændring vil indebære, at der ud over de i §
25, stk. 2, nævnte tilfælde, også vil kunne gives etablerings-
tilladelse til testprojekter af vedvarende energi på havet, som
følger tilladelsesprocessen efter den foreslåede bestemmelse
til VE-lovens § 22 a. Der henvises i øvrige til bemærknin-
gerne til § 22 a, ovenfor.
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 14, at der indsættes
hjemmel til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan
udstede tilladelse til testprojekter af vedvarende energianlæg
på havet.
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 14, vil
indebære, at testprojekter af vedvarende energianlæg på ha-
vet vil skulle følge en anden tilladelsesproces end den nuvæ-
rende tilladelsesproces for den gældende åben dør-ordning
og for statslige udbud.
Til nr. 18
Det fremgår af § 27, stk. 1, i VE-loven, at med henblik på at
undgå skade på udpegede internationale naturbeskyttelses-
områderes integritet skal anlægsprojekter efter VE-lovens §
25, der i sig selv eller i forbindelse med andre projekter eller
planer kan påvirke sådanne områder væsentligt, vurderes
med hensyn til deres virkninger på lokaliteten under hensyn
til bevaringsmålsætningerne for denne.
Det fremgår af VE-lovens § 27, stk. 2, at der kun kan
gives tilladelse til anlægsprojekter efter § 25, efter høring
af berørte parter, og såfremt sådanne projekter ikke skader
et internationalt naturbeskyttelsesområdes integritet eller så-
fremt væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller
økonomisk art, gør det bydende nødvendigt at gennemføre
projektet, fordi der ikke findes nogen alternativ løsning.
Det fremgår VE-lovens § 27, stk. 3, at når tilladelse medde-
les efter stk. 2, nr. 2 (væsentlige samfundsinteresser), træffer
klima-, energi- og forsyningsministeren passende kompen-
sationsforanstaltninger til afbødning af de negative virknin-
ger for lokaliteten. Udgifter dækkes af projektansøgeren og
klima-, energi- og forsyningsministeren indberetter til EU-
Kommissionen, hvilke kompensationsforanstaltninger der
træffes.
Det fremgår af VE-lovens § 27, stk. 4, at såfremt der er tale
om et internationalt naturbeskyttelsesområde med en priori-
teret naturtype eller prioriteret art, kan der kun gives tilladel-
se efter VE-lovens § 25 til projekter omfattet af VE-lovens
§ 27, stk. 2, nr. 2 (væsentlige samfundsinteresser), såfremt
dette er nødvendigt af hensyn til menneskers sundhed, den
offentlige sikkerhed eller opnåelse af væsentlige gavnlige
virkninger på miljøet eller andre væsentlige samfundsinte-
resser gør gennemførelsen bydende nødvendig. Tilladelser,
der gives med henvisning til andre væsentlige samfundsinte-
resser, kan først meddeles efter indhentet udtalelse fra EU-
Kommissionen, jf. VE-lovens § 27, stk. 5.
Det fremgår endvidere af VE-lovens § 27, stk. 6, at ministe-
ren kan fastsætte nærmere regler for vurderingen af projek-
ter efter stk. 1 og efter § 22 b, i lov om elforsyning, og i
tilladelser efter denne bestemmelse og efter § 22 b, i lov
om elforsyning kan opstille vilkår, herunder passende kom-
penserende foranstaltninger til beskyttelse af naturbeskyttel-
sesområderne.
Det foreslås med nyaffattelsen af § 27, at klima-, energi- og
forsyningsministeren med henblik på gennemførelse af EU
direktiver på naturbeskyttelsesområdet fastsætter regler om,
i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår tilladelser efter disse
regler kan meddeles efter §§ 22 a, stk. 1 og 25 i VE-loven.
Den foreslåede nyaffattelse af § 27 vil medføre, at ministe-
ren fastsætter nærmere regler med henblik på gennemførelse
af EU direktiver på naturbeskyttelsesområdet, herunder reg-
ler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår tilladelser efter
§§ 22 a, stk. 1 og 25 i VE-loven kan meddeles.
Klima-, energi- og forsyningsministeren vil med bestemmel-
sen fastsætte nærmere regler om indhold og omfang af
vurderinger om projekters virkninger på internationale na-
turbeskyttelsesområder, om ansøgning om og meddelelse af
tilladelser for de omfattede projekter, om muligheden for
at anmode om oplysninger eller foretage undersøgelser, om
hvilke mindsteoplysninger og undersøgelser, der er nødven-
dige for, at en vurdering af indvirkningen på internationale
naturbeskyttelsesområder kan foretages, om høring af of-
fentligheden, om fastsættelse af vilkår, om kompensations-
foranstaltninger samt om påbud.
Nyaffattelsen er alene udtryk for en regelforenkling, hvor
rammerne for vurderingerne, som følger af naturbeskyttel-
sesdirektiverne, fremadrettet vil blive gennemført på klima-,
energi- og forsyningsministerens område ved en samlet be-
kendtgørelse, som det kendes fra undergrundsloven, konti-
43
nentalsokkelloven, rørledningsloven samt andre sektorlove,
for eksempel planloven, havneloven og kystbeskyttelseslo-
ven. Den foreslåede ændring er en konsekvens af den fore-
slåede gennemførelse af VEIII-direktivet, og vil ikke medfø-
re indholdsmæssige ændringer. For så vidt angår tilføjelsen
af § 22 a, bemærkes at testprojekter tidligere har være om-
fattet af samme tilladelsessystem som øvrige projekter efter
VE-lovens kapitel 3, herunder krav om etableringstilladel-
se efter VE-lovens § 25. Tilføjelsen medfører således ikke
indholdsmæssige ændringer i retstilstanden, da testprojekter
fortsat vil være omfattet af krav om vurdering efter natur-
beskyttelsesdirektiverne, dog nu efter en ny særkilt bestem-
melse, i den foreslåede nye § 22 a.
Reglerne forventes at blive indsat ved en ændring af be-
kendtgørelse nr. 803 af 14. juni 2023 om konsekvensvur-
dering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder
samt beskyttelse af visse arter ved projekter om etablering
mv. af elproduktionsanlæg og elforsyningsnet på havet. I
den forbindelse vil den gældende gennemførelse af naturbe-
skyttelsesdirektiverne på klima-, energi- og forsyningsmini-
sterens område, således fremadrettet blive videreført i denne
bekendtgørelse.
Der henvises til punkt 2.3 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 19
Det fremgår af VE-lovens § 29, stk. 1, 1. pkt., at anlæg
omfattet af § 25, stk. 1, må først tages i drift med henblik på
udnyttelse af energi, når tilladelse hertil er givet af klima-,
energi- og forsyningsministeren, jf. dog stk. 5.
Det fremgår af VE-lovens § 29, stk. 3, at tilladelse kan
gives, når ansøgeren dokumenterer, at vilkår stillet efter §§
22-25, 27 og 28 og lov om miljøvurdering af planer og pro-
grammer og af konkrete projekter (VVM) og i en eventuel
udbudskontrakt er opfyldt.
Bestemmelsen i stk. 1 indebærer, at elproduktionsanlæg på
havet først kan tages i drift med henblik på udnyttelse af
energi, når der er givet tilladelse hertil.
Det foreslås med ændringen af § 29, stk. 1 1. pkt., at der
efter » jf. dog stk. 5« indsættes », og § 22 a, stk. 1«.
Den foreslåede ændring vil indebære, at testprojekter, som
følger tilladelsesprocessen efter den foreslåede bestemmelse
til VE-lovens § 22 a, kan tages i drift med henblik på, at
udnyttelse af energi uden at der også skal ansøges om, og
udstedes en tilladelse efter § 29, stk. 1. Der henvises i øvrigt
til bemærkningerne til § 22 a ovenfor.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med, at
det med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås, at der indsættes
hjemmel til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan
udstede tilladelse til testprojekter af vedvarende energianlæg
på havet.
Den foreslåede bestemmelse skal ligeledes ses i sammen-
hæng med, det med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås, at
testprojekter af vedvarende energianlæg på havet vil skulle
følge en anden tilladelsesproces end den nuværende tilladel-
sesproces for den gældende åben dør-ordning og for statsli-
ge udbud.
Til nr. 20
Det fremgår af VE-lovens § 29, stk. 3, at tilladelser kan
gives, når ansøgeren dokumenterer, at vilkår stillet efter §§
22-25, 27 og 28 og lov om miljøvurdering af planer og pro-
grammer og af konkrete projekter (VVM) og i en eventuel
udbudsrunde er opfyldt.
Det fremgår af VE-lovens § 29, stk. 4, at der i tilladelsen
kan stilles vilkår, herunder om tekniske og økonomiske for-
hold vedrørende drift af anlægget, pligt til at sikre fremtidig
overholdelse af vilkår stillet i tilladelser efter §§ 22-25, 27
og 28 og lov om miljøvurdering af planer og programmer og
af konkrete projekter (VVM), om tilsyn og om tilladelsesha-
vers tilsynsforpligtelse i forhold til det samlede anlæg og
stillede vilkår og om pligt til indrapportering vedrørende de
nævnte forhold.
Det følger af den foreslåede ændring i § 29, stk. 3 og 4,
at ”27 og 28 og” ændres til ”28, regler udstedt i medfør af
§ 27 eller”. Ændringen er en konsekvens af de foreslåede
ændringer i lovforslagets § 1, nr. 18, og medfører igen ind-
holdsmæssige ændringer.
Der henvises til punkt 2.3 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 21
Det fremgår af den glædende bestemmelse til VE-lovens §
58, stk. 1, nr. 1, at klima-, energi- og forsyningsministeren
kan fastsætte regler om betaling til dækning af omkostnin-
gerne ved behandling af ansøgning om tilladelse, herunder
de tilladelser, der er nævnt i § 22, stk. 1, § 25, stk. 1, og §
29, stk. 1.
Den gældende bestemmelse i § 58, stk. 1, nr. 2, i VE-lo-
ven, indebærer, at virksomheder, som meddeles tilladelse
efter VE-lovens bestemmelser, skal betale omkostningerne
til sagsbehandlingen af ansøgningerne og tilsyn med over-
holdelse af vilkår i tilladelsen. Bemyndigelsen er udmøntet
ved § 1, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1460 af 25. juni 2021 om
betaling for myndighedsbehandling i Energistyrelsen.
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 14, at der indsættes
en ny bemyndigelse til, at klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren kan fastsætte nye regler om test af vedvarende ener-
gianlæg på havet.
Det foreslås med ændringen af § 58, stk. 1, nr. 1, at der efter
»§ 22, stk. 1, « indsættes »§ 22 a, stk. 1,«.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at tilladelsesind-
ehaveren, som meddeles tilladelse til test af vedvarende
energianlæg på havet, jf. den foreslåede nye bestemmelse
til VE-lovens § 22 a, ligeledes skal betale til dækning af
44
omkostningerne ved sagsbehandlingen af ansøgningerne og
tilsyn med overholdelse af vilkår i tilladelsen.
Til nr. 22
Det fremgår af VE-lovens § 67, stk. 1, at enhver med en
væsentlig og individuel interesse i afgørelsen kan klage til
Energiklagenævnet over de miljømæssige forhold i afgørel-
ser i henhold til § 25, hvis afgørelserne tillige er omfattet af
§§ 27 og 28 og lov om miljøvurdering af planer og program-
mer og af konkrete projekter (VVM).
Det foreslås med ændringen af § 67, stk. 1, at »§ 25« ændres
til: »§ 22 a, stk. 1 og § 25« og »§§ 27 og 28 og« ændres til:
»§ 28, regler udstedt i medfør af § 27 eller«.
Det følger af den foreslåede ændring i § 67, stk. 1, at enhver
med en væsentlig og individuel interesse i afgørelsen kan
klage til Energiklagenævnet over de miljømæssige forhold
i afgørelser i henhold til § 22 a og § 25, hvis afgørelserne
tillige er truffet efter regler fastsat i medfør af § 27, og
omfattet af § 28 og lov om miljøvurdering af planer og
programmer og af konkrete projekter (VVM).
Den foreslåede ændring af § 67, stk. 1, medfører ingen
indholdsmæssige ændringer, idet der dels er tale om konse-
kvensændring som følge af den foreslåede ændring af §
27, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, hvorefter klima-, energi- og
forsyningsministeren med henblik på gennemførelse af EU
direktiver på naturbeskyttelsesområdet fastsætter regler om,
i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår tilladelse efter disse
regler kan meddeles efter § 25, i VE-loven, og dels er tale
om en konsekvensændring som følge af, at testprojekter på
havet fremadrettet får tilladelse efter § 22 a, i stedet for § 25,
som hidtil.
Der henvises til punkt 2.3 og 2.5 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 23
Det fremgår af VE-lovens § 72, stk. 1, nr. 4, at medmindre
højere straf er forskyldt efter anden lovgivning straffes med
bøde den, der etablerer eller driver anlæg efter §§ 22, 24, 25
eller 29 uden tilladelse.
Bestemmelsen indebærer, at aktører, som etablerer og driver
et vedvarende energianlæg på havet uden forundersøgelses-
tilladelse, etableringstilladelse eller elproduktionstilladelse
kan straffe med bøde.
Det foreslås med ændringen af § 72, stk. 1, nr. 4, at der efter
»22,« indsættes »22 a«.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at aktører, som etab-
lerer eller driver et testprojekt om vedvarende energianlæg
på havet uden tilladelse hertil efter den foreslåede bestem-
melse til lovforslagets § 1, nr. 14, kan straffes med bøde.
Den foreslåede ændring er en følge af den foreslåede nye
bestemmelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 14, hvorefter der
foreslås indsat en ny hjemmel til, at klima-, energi- og forsy-
ningsministeren kan udstede tilladelse til test af energianlæg
på havet.
Til § 2
Til nr. 1
I § 2, nr. 16, i biobrændstofloven er ”vedvarende energikil-
der” defineret som vedvarende ikkefossile kilder i form af
vindkraft, solenergi og geotermisk energi, omgivelsesenergi,
tidevands- og bølgeenergi og andre former for havenergi,
vandkraft, biomasse, lossepladsgas, gas fra spildevandsan-
læg og biogas.
Det foreslås, at nyaffatte § 2, nr. 16, således, at Vedvarende
energi og vedvarende energikilder forstås, som defineret i §
2, stk. 2, lov om fremme af vedvarende energi.
Med den foreslåede ændring vil fremtidige ændringer af be-
grebet i VE-loven være umiddelbart gældende i biobrænd-
stofloven. Dette vil sikre en ensartet brug af begrebet, på
tværs af relevante sektorer.
Bestemmelsen har sammenhæng med lovens formål som
fastsætter, at loven har til formål at fremme anvendelsen
af bæredygtige biobrændstoffer og biomassebrændsler til
transport, VE-brændstoffer og brændstoffer med et lavt driv-
husgasaftryk med henblik på at integrere vedvarende energi
og reducere vugge til grav-emissioner af drivhusgasser fra
transport og bidrage til opfyldelsen af Danmarks internatio-
nale klimaforpligtelser.
Bestemmelsen er en delvis gennemførelse af VEII-direkti-
vets artikel 2, nr. 1, og vil ikke bevirke materielle ændringer
i loven, men vil blot sikre en ensartet brug af begrebet, på
tværs af relevante sektorer.
Til § 3
Til nr. 1
I § 2, stk. 3, i lov om energibesparelser i bygninger forstås
”energi fra vedvarende energikilder” som energi fra vedva-
rende ikkefossile kilder i form af vindkraft, solenergi og
geotermisk energi, omgivelsesenergi, tidevands- og bølge-
energi og andre former for havenergi, vandkraft, biomasse,
lossepladsgas, gas fra spildevandsanlæg og biogas.
Det foreslås, at § 2, stk. 3, nyaffattes således, at energi fra
vedvarende energikilder forstås som defineret i § 2, stk. 2,
lov om fremme af vedvarende energi.
Med den foreslåede ændring vil fremtidige ændringer af
begrebet i VE-loven være umiddelbart gældende i energibe-
sparelsesloven. Dette vil sikre en ensartet brug af begrebet,
på tværs af relevante sektorer.
Bestemmelsen har sammenhæng med lovens formål som
fastsætter, at loven har til formål at fremme energibesparel-
ser, øge effektiviteten inden for al anvendelse af energi i
45
bygninger og øge andelen af energi fra vedvarende energi-
kilder, jf. lovens § 1.
Bestemmelsen er en delvis gennemførelse af VEIII-direkti-
vets artikel 2, nr. 1, og vil sikre en ensartet brug af begrebet,
på tværs af relevante sektorer.
Til § 4
Til nr. 1
I § 1 a, nr. 3, i lov om varmeforsyning er energi fra
vedvarende energikilder eller vedvarende energi defineret
som energi fra vedvarende ikkefossile kilder i form af vind-
kraft, solenergi og geotermisk energi, omgivelsesenergi, ti-
devands- og bølgeenergi og andre former for havenergi,
vandkraft, biomasse, lossepladsgas, gas fra spildevandsan-
læg og biogas.
Det foreslås, at § 1 a, nr. 3, nyaffattes således, at vedvaren-
de energi eller energi fra vedvarende energikilder forstås
som energi, der fremstilles ved anvendelse af vedvarende
energikilder som defineret § 2, stk. 2, i lov om fremme af
vedvarende energi.
Med den foreslåede ændring vil fremtidige ændringer af
begrebet i VE-loven være umiddelbart gældende i varmefor-
syningsloven. Dette vil sikre en ensartet brug af begrebet, på
tværs af relevante sektorer.
Bestemmelsen har sammenhæng med lovens formål som
fastsætter, at loven har til formål at fremme anvendelsen af
energi fra vedvarende energikilder ved varmeproduktion til
brug for virksomheders produktion og tjenesteydelser.
Bestemmelsen er en delvis gennemførelse af VEIII-direkti-
vet artikel 2, nr. 1, og vil ikke bevirke materielle ændringer
i loven, men vil blot sikre en ensartet brug af begrebet, på
tværs af relevante sektorer.
Opremsningen af energikilder i VE-lovens definition er ud-
tømmende. Andre energikilder kan ikke betragtes som ved-
varende.
Al biomasse kan efter den gældende definition anses som
vedvarende, uanset om biomassen er produceret i overens-
stemmelse med bæredygtighedskravene.
Til § 5
Til nr. 1
Det fremgår af elforsyningslovens § 22 b, at anlægsprojek-
ter efter § 22 a, der i sig selv eller i forbindelse med
andre planer og projekter kan påvirke udpegede internatio-
nale naturbeskyttelsesområder væsentligt, skal vurderes med
hensyn til deres virkninger på lokaliteten under hensyn til
bevaringsmålsætningerne for denne. Vurderingen sker efter
de regler, der er nævnt i § 27 i lov om fremme af vedvaren-
de energi for vurdering af projekter. Tilladelse til sådanne
projekter gives efter de betingelser og retningslinjer, som
er angivet i § 27, stk. 2-6, i lov om fremme af vedvarende
energi. Der henvises i øvrigt til punkt 2.3.1.
Det følger af den foreslåede nyaffattelse af § 22 b, stk. 1,
at klima-, energi- og forsyningsministeren med henblik på
gennemførelse af EU direktiver på naturbeskyttelsesområdet
for så vidt angår søterritoriet og den eksklusive økonomiske
zone fastsætter regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke
vilkår tilladelser efter disse regler kan meddeles efter § 22 a,
stk. 1, i lov om elforsyning.
Den foreslåede nyaffattelse af § 22 b, stk. 1, vil medføre, at
ministeren vil fastsætte nærmere regler med henblik på gen-
nemførelse af EU direktiver på naturbeskyttelsesområdet,
herunder regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår
tilladelser kan meddeles efter § 22 a, stk. 1, i lov om elforsy-
ning.
Klima-, energi- og forsyningsministeren vil med bestemmel-
sen fastsætte nærmere regler, herunder om indhold og om-
fang af vurderinger om projekters virkninger på internatio-
nale naturbeskyttelsesområder, ansøgning om og meddelelse
af tilladelser for de omfattede projekter, muligheden for at
anmode om oplysninger eller foretage undersøgelser samt
hvilke mindsteoplysninger og undersøgelser, der er nødven-
dige for, at en vurdering af indvirkningen på internationale
naturbeskyttelsesområder kan foretages, høring af offentlig-
heden, fastsættelse af vilkår, kompensationsforanstaltninger
samt om påbud.
Nyaffattelsen er alene udtryk for en regelforenkling, hvor
rammerne for vurderingerne, som følger af naturbeskyttel-
sesdirektiverne, fremadrettet vil blive gennemført på klima-,
energi- og forsyningsministerens område ved en samlet be-
kendtgørelse, som det kendes fra undergrundsloven, konti-
nentalsokkelloven, rørledningsloven samt andre sektorlove,
for eksempel planloven, havneloven og kystbeskyttelseslo-
ven. Den foreslåede ændring er en konsekvens af den fore-
slåede gennemførelse af VEIII-direktivet, og vil ikke medfø-
re indholdsmæssige ændringer.
Reglerne forventes at vil blive indsat ved en ændring af
bekendtgørelse nr. 803 af 14. juni 2023 om konsekvensvur-
dering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder
samt beskyttelse af visse arter ved projekter om etablering
mv. af elproduktionsanlæg og elforsyningsnet på havet. I
den forbindelse vil den gældende gennemførelse af naturdi-
rektiverne på klima-, energi- og forsyningsministerens om-
råde, således fremadrettet blive videreført i denne bekendt-
gørelse.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.3.
Til nr. 2
Efter den gældende § 51 a, stk. 2, i lov om elforsyning,
skal virksomheder, som meddeles tilladelse efter bl.a. §§ 22
a og 22 b betale omkostningerne til myndighedsbehandling
forbundet med tilladelsen, og skal efter stk. 3 betale omkost-
46
ningerne til tilsyn med overholdelse af vilkår i tilladelse
udstedt efter §§ 22 a og 22 b.
Det foreslås i § 51 a, stk. 2 og 3, at »§§ 22 a og 22 b«
ændres til: »§ 22 a, regler udstedet i medfør af § 22 b«.
Det følger af den foreslåede ændring i § 51 a, stk. 2, at
virksomheder, som meddeles tilladelse efter § 22 a og regler
udstedet i medfør af § 22 b skal betale omkostningerne til
myndighedsbehandling forbundet med tilladelse. Det følger
endvidere af den foreslåede ændring i § 51 a, stk. 3, at
virksomheder, som meddeles tilladelse efter § 22 a og regler
udstedt i medfør af § 22 b, skal betale omkostninger til
tilsyn med overholdelse af vilkår i tilladelse udstedt efter §
22 a og regler udstedt i medfør af § 22 b.
Den foreslåede ændring i § 51 a, stk. 2 og 3 vil ikke medføre
indholdsmæssige ændringer, idet der alene er tale om en
konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring af
§ 22 b, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren
med henblik på gennemførelse af EU direktiver på naturbe-
skyttelsesområdet fastsætter regler om, i hvilke tilfælde og
på hvilke vilkår tilladelser efter disse regler kan meddeles
efter § 22 b i lov om elforsyning (jf. bemærkninger til § 5,
nr. 1).
Der henvises i øvrigt til punkt 2.3.
Til § 6
Til nr. 1
§ 4 b i lov om Energinet, fastsætter regler for, hvornår der
kan gives tilladelse vedrørende projekter efter § 4 a på søter-
ritoriet og i den eksklusive økonomiske zone, når sådanne
projekter kan påvirke internationale naturbeskyttelsesområ-
ders integritet væsentligt. Klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren kan fastsætte nærmere regler for vurderingen og
kan i tilladelser til projekter efter § 4 a i lov om Energi-
net stille vilkår, inklusiv kompenserende foranstaltninger til
beskyttelse af naturbeskyttelsesområderne. Der henvises i
øvrigt til punkt 2.7.1.
Det følger af den foreslåede nyaffattelse af § 4 b, at klima-,
energi- og forsyningsministeren med henblik på gennemfø-
relse af EU direktiver på naturbeskyttelsesområdet for så
vidt angår søterritoriet og den eksklusive økonomiske zone
fastsætter regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår
tilladelser efter disse regler kan meddeles efter § 4 a i lov
om Energinet.
Den foreslåede nyaffattelse af § 4 b vil medføre, at ministe-
ren vil fastsætte nærmere regler med henblik på gennemfø-
relse af EU direktiver på naturbeskyttelsesområdet, herunder
regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår tilladelser
eller godkendelser kan meddeles efter § 4 a i lov om Energi-
net.
Klima-, energi- og forsyningsministeren vil med den fore-
slåede bestemmelse fastsætte nærmere regler, herunder om
indhold og omfang af vurderinger om projekters virkninger
på internationale naturbeskyttelsesområder, ansøgning om
og meddelelse af tilladelser for de omfattede projekter, mu-
ligheden for at anmode om oplysninger eller foretage under-
søgelser samt hvilke mindsteoplysninger og undersøgelser,
der er nødvendige for, at en vurdering af indvirkningen
på internationale naturbeskyttelsesområder kan foretages,
høring af offentligheden, fastsættelse af vilkår, kompensati-
onsforanstaltninger samt om påbud.
Nyaffattelsen er alene udtryk for en regelforenkling, hvor
rammerne for vurderingerne, som følger af naturbeskyttel-
sesdirektiverne, fremadrettet vil blive gennemført på klima-,
energi- og forsyningsministerens område ved en samlet be-
kendtgørelse, som det kendes fra undergrundsloven, konti-
nentalsokkelloven, rørledningsloven samt andre sektorlove,
for eksempel planloven, havneloven og kystbeskyttelseslo-
ven. Den foreslåede ændring er en konsekvens af den fore-
slåede gennemførelse af VEIII-direktivet, og vil ikke medfø-
re indholdsmæssige ændringer.
Reglerne forventes at vil blive indsat ved en ændring af
bekendtgørelse nr. 803 af 14. juni 2023 om konsekvensvur-
dering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder
samt beskyttelse af visse arter ved projekter om etablering
mv. af elproduktionsanlæg og elforsyningsnet på havet. I
den forbindelse vil den gældende gennemførelse af naturbe-
skyttelsesdirektiverne på klima-, energi- og forsyningsmini-
sterens områder, således fremadrettet blive videreført i den-
ne bekendtgørelse.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.3.
Til nr. 2
Det fremgår af § 4 d, stk. 1, nr. 4, at Energinet skal betale
omkostningerne til myndighedsbehandling forbundet med
tilladelser efter §§ 4 a og 4 b og tilsyn hermed.
Det foreslås i § 4 d, stk. 1, nr. 4, at Energinet skal betale
omkostningerne til myndighedsbehandling forbundet med
tilladelser efter § 4 a og regler udstedet i medfør af § 4 b og
tilsyn hermed.
Den foreslåede ændring i § 4 d, stk. 1, nr. 4, vil ikke medfø-
re indholdsmæssige ændringer, idet der alene er tale om en
konsekvensændring som følge af den foreslåede nyaffattelse
af § 4 b, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren
med henblik på gennemførelse af EU direktiver på natur-
beskyttelsesområdet for så vidt angår søterritoriet og den
eksklusive økonomiske zone fastsætter regler om, i hvilke
tilfælde og på hvilke vilkår tilladelser efter disse regler kan
meddeles efter § 4 a i lov om Energinet, jf. bemærkninger til
§ 6, nr. 1.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.3.
Til nr. 3
Det fremgår af § 24 a, stk. 2 nr. 2, at medmindre højere straf
47
er forskyldt efter anden lovgivning, straffes Energinet eller
virksomhedens helejede datterselskaber med bøde, hvis de
tilsidesætter vilkår for en godkendelse fastsat efter § 4, stk.
4.
Der foreslås i § 24 a, stk. 1, nr. 2, at der efter »§ 4, stk. 4,«
indsættes: »eller«.
Den foreslåede ændring i 24 a, stk. 1, nr. 2, vil ikke medføre
indholdsmæssige ændringer, idet der alene er tale om en
konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring af
§ 24 a, stk. 3 og 4, jf. lovforslagets § 6, nr. 4, som følge af
den foreslåede nyaffattelse af § 4 b, hvorefter klima-, energi-
og forsyningsministeren med henblik på gennemførelse af
EU direktiver på naturbeskyttelsesområdet for så vidt angår
søterritoriet og den eksklusive økonomiske zone fastsætter
regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår tilladelser ef-
ter disse regler kan meddeles efter § 4 a i lov om Energinet,
jf. bemærkninger til § 6, nr. 1.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.3.
Til nr. 4
Det fremgår af § 24 a, stk. 1, nr. 3 og nr. 4, at medmin-
dre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes
Energinet eller virksomhedens helejede datterselskaber med
bøde, hvis de etablerer og driver anlæg omfattet af § 4 b
uden tilladelse, eller tilsidesætter vilkår for en tilladelse efter
§ 4 a for anlæg omfattet af § 4 b.
Det foreslås i 24 a, stk. 1, nr. 3 og nr. 4, at bestemmelserne
ophæves.
Den foreslåede ændring i 24 a, stk. 1, nr. 3 og nr. 4, vil
ikke medføre indholdsmæssige ændringer, idet der alene er
tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede
nyaffattelse af § 4 b, hvorefter klima-, energi- og forsynings-
ministeren med henblik på gennemførelse af EU direktiver
på naturbeskyttelsesområdet for så vidt angår søterritoriet
og den eksklusive økonomiske zone fastsætter regler om,
i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår tilladelser efter disse
regler kan meddeles efter § 4 a i lov om Energinet, jf.
bemærkninger til § 6, nr. 1.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.3.
Til § 7
Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. juli
2024.
Det foreslås i stk. 2, at § 1, nr. 6-19, finder ikke anvendelse
for ansøgninger om forundersøgelsestilladelse efter § 22, jf.
§ 23, stk. 4, i lov om fremme af vedvarende energi, som
Energistyrelsen har modtaget før lovens ikrafttræden eller
på projekter, hvor der er udstedt forundersøgelsestilladelse
efter § 22, jf. § 23, stk. 4, i lov om fremme af vedvarende
energi, før lovens ikrafttræden. For sådanne projekter finder
de hidtil gældende regler anvendelse.
Den foreslåede overgangsbestemmelse vil for det første in-
debære, at ansøgninger om forundersøgelsestilladelse mod-
taget før den 1. juli 2024, fortsat vil skulle behandles efter
hidtidige gældende regler. Det indebærer, at ansøgninger
indkommet før den 1. juli 2022 skal behandles efter de
regler, som var gældende i medfør af VE-loven, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1791 af 2. september 2021, som senest
ændret ved § 2 i lov nr. 2605 af 28. december 2021, jf. §
2, stk. 3, i lov nr. 804 af 7. juni. 2022. Dette vil ligeledes
indebære, at ansøgninger indkommet efter 1. juli 2022 og
inden 1. juli 2024 skal behandles efter de regler, som er gæl-
dende i medfør af VE-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 132
af 6. februar 2024. Det vil blandt andet indebære, at der for
ansøgninger om testprojekter skal udstedes både forundersø-
gelsestilladelse, etableringstillade og elproduktionstilladelse
som hidtil, før projekterne kan tages i drift.
Endvidere vil disse projekter være omfattet af de gældende
regler om grøn pulje, værditabsordning, salgsoptionsordning
og VE-bonusordning. Derudover vil projekterne være om-
fattet af hhv. indsigelsesretten og vetoretten.
Den foreslåede overgangsbestemmelse vil for det andet in-
debære, at projekter, hvor der er udstedt forundersøgelsestil-
ladelse efter § 22, jf. § 23, stk. 3, i VE-loven før 1. juli 2024,
fortsat vil skulle behandles efter hidtidige gældende regler.
Dette vil indebære, at der vil skulle ansøges om og tildeles
etableringstilladelse efter godkendelse af forundersøgelses-
rapporten, før etableringen af projekterne vil kunne påbe-
gynde. Det betyder endvidere, at der vil skulle ansøges om
og tildeles elproduktionstilladelse før projekterne vil kunne
tages i drift med henblik på udnyttelse af energi.
Det forslås i stk. 3, at regler udstedt i medfør af § 22, stk. 11,
i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse
nr. 132 af 06. februar 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæ-
ves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 22, stk.
9, i lov om fremme af vedvarende energi, jf. denne lovs § 1,
nr. 12.
Den foreslåede overgangsbestemmelse vil indebære, at be-
kendtgørelse nr. 803 af 14. juni 2023 om konsekvensvur-
dering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder
samt beskyttelse af visse arter ved projekter om etablering
m.v. af elproduktionsanlæg og elforsyningsnet på havet ud-
stedt i medfør af VE-lovens § 22, stk. 11, fortsat vil være
gældende, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter ud-
stedt i medfør af § 22, stk. 9.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, fordi de be-
rørte love ikke er gældende for Færøerne og Grønland og
kan ikke sættes i kraft herfor, jf. VE-lovens § 77, elforsy-
ningslovens § 107, lov om energinet § 29, biobrændstoflo-
vens § 10, stk. 3, varmeforsyningslovens § 36 og energibe-
sparelseslovens § 40.
48
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 132 af 6. februar 2024, som ændret ved § 1 i lov nr.
1705 af 23. december 2016 og lov nr. 328 af 28. marts 2023,
foretages følgende ændringer:
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af
7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige
kvalifikationer, EU-Tidende 2005, nr. L 255, side 22, som
ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/55/EU af 20. november 2013 om ændring af direktiv
2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifika-
tioner og forordning nr. 1024/2012/EU om det administrati-
ve samarbejde ved hjælp af informationssystemet for det
indre marked (»IMI-forordningen«), EU-Tidende 2013, nr.
L 354, side 132, dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers ener-
gimæssige ydeevne (omarbejdning), EU-Tidende 2010, nr.
L 153, side 13, som ændret ved Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2018/844/EU af 30. maj 2018 om ændring af
direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne
og direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet, EU-Tidende
2018, nr. L 156, side 75, og Europa-Parlamentets og Rådets
forordning nr. 1999/2018/EU af 11. december 2018 om for-
valtning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 663/2009/EF
og nr. 715/2009/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU,
2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF
og 2015/652/EU og om ophævelse af Europa-Parlamentets
og Rådets forordning nr. 525/2013/EU, EU-Tidende 2018,
nr. L 328, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffekti-
vitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU
samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF,
EU-Tidende 2012, nr. L 315, side 1, som ændret senest ved
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/944/EU af 5.
juni 2019 om fælles regler for det indre marked for elektri-
citet og om ændring af direktiv 2012/27/EU, EU-Tidende
2019, nr. L 158, side 125, og dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2018/2001/EU af 11. december 2018 om
fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikil-
der, EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 82.
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af
7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige
kvalifikationer, EU-Tidende 2005, nr. L 255, side 22, som
ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/55/EU af 20. november 2013 om ændring af direktiv
2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifika-
tioner og forordning nr. 1024/2012/EU om det administrati-
ve samarbejde ved hjælp af informationssystemet for det
indre marked (»IMI-forordningen«), EU-Tidende 2013, nr.
L 354, side 132, dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers ener-
gimæssige ydeevne (omarbejdning), EU-Tidende 2010, nr.
L 153, side 13, som ændret ved Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2018/844/EU af 30. maj 2018 om ændring af
direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne
og direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet, EU-Tidende
2018, nr. L 156, side 75, og Europa-Parlamentets og Rådets
forordning nr. 1999/2018/EU af 11. december 2018 om for-
valtning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 663/2009/EF
og nr. 715/2009/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU,
2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF
og 2015/652/EU og om ophævelse af Europa-Parlamentets
og Rådets forordning nr. 525/2013/EU, EU-Tidende 2018,
nr. L 328, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffekti-
vitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU
samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF,
EU-Tidende 2012, nr. L 315, side 1, som ændret senest ved
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/944/EU af 5.
juni 2019 om fælles regler for det indre marked for elektri-
citet og om ændring af direktiv 2012/27/EU, EU-Tidende
2019, nr. L 158, side 125, og dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv (EU) 2023/2413 af 18. oktober 2023
om ændring af direktiv (EU) 2018/2001, forordning (EU)
2018/1999 og direktiv 98/70/EF for så vidt angår fremme af
energi fra vedvarende energikilder og om ophævelse af Rå-
dets direktiv (EU) 2015/652, EU-Tidende, L af 31. oktober
2023.
49
§ 2. ---
Stk. 2. Ved vedvarende energikilder forstås vedvarende
ikkefossile kilder i form af vindkraft, solenergi, geotermisk
energi, omgivelsesenergi, tidevands- og bølgeenergi og an-
dre former for havenergi, vandkraft, biomasse, losseplads-
gas, gas fra spildevandsanlæg og biogas.
2. I § 2, stk. 2, indsættes efter »Ved vedvarende«: »energi
og vedvarende«, og efter »geotermisk energi,«: »osmotisk
energi,«.
§ 3. ---
Stk. 2. --- 3. I § 3 indsættes som stk. 3-7:
»Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsæt-
ter efter forhandling med vedkommende minister regler på
vedkommende ministers ressortområde med henblik på at
gennemføre eller fastsætte supplerende bestemmelser til EU-
regler om fremme af vedvarende energi.
Stk. 4. Regler fastsat i medfør af stk. 3 kan vedrøre følgen-
de:
1) Tilladelsesprocessen for vedvarende energianlæg og
netinfrastruktur, herunder regler om tidsfrister for myn-
dighedernes sagsbehandling, gennemførelse af tilladel-
sesprocedurer i elektronisk format, offentliggørelse af
afgørelser samt regler om at manglende svar fra rele-
vante kompetente myndigheder medfører, at mellem-
liggende administrative skridt skal betragtes som god-
kendt.
2) Særlige områder til vedvarende energianlæg og tilhø-
rende netinfrastruktur.
3) Områder til fremskyndelse af vedvarende energi og
fremskyndelsesområder til net- og lagringsinfrastruktur,
herunder regler om udpegning heraf, om afbødende for-
anstaltninger og om screeningsproces.
Stk. 5. Regler fastsat i medfør af stk. 3, jf. stk. 4, kan efter
forhandling med miljøministeren fravige regler, der gennem-
fører EU-regler på miljø- og naturbeskyttelsesområdet i det
omfang det er nødvendigt for at fremme vedvarende energi.
Stk. 6. Vedkommende minister fastsætter efter forhandling
med klima-, energi- og forsyningsministeren regler med
henblik på at gennemføre EU-regler om tilladelsesprocessen
for alle relevante administrative tilladelser til at opføre, at
foretage repowering af og at drive anlæg til vedvarende
energi, herunder regler om tilladelsesprocedurens startdato,
tidsfrister for myndighedernes sagsbehandling, gennemfø-
relse af tilladelsesprocedurer i elektronisk format, offentlig-
gørelse af afgørelser samt regler om, at manglende svar
fra relevante kompetente myndigheder medfører, at mel-
lemliggende administrative skridt skal betragtes som god-
kendt. Regler fastsat i medfør af 1. pkt. kan fravige regler
på vedkommende ministers ressortområde, der gennemfører
EU-regler på miljø- og naturbeskyttelsesområdet i det om-
fang det er nødvendigt for at fremme vedvarende energi.
Stk. 7. Ministeren for byer og landdistrikter kan efter for-
handling med klima-, energi- og forsyningsministeren fast-
sætte regler om udpegning af områder på land til fremskyn-
delse af vedvarende energi og fremskyndelsesområder til
net- og lagringsinfrastruktur, herunder regler om afbødende
foranstaltninger.«
50
§ 5. I denne lov forstås ved følgende:
1-8) --- 4. I § 5, stk. 1, indsættes efter nr. 8 som nye numre:
9) Produktion i fuldlasttime: Elproduktion svarende til
produktionen i en time med vindmøllens installerede
effekt.
9) Områder til fremskyndelse af vedvarende energi: En
bestemt lokalitet eller et bestemt område, enten land-,
hav- eller indlandsvandområde, som en medlemsstat
har udpeget som særlig egnet til installation af anlæg til
produktion af energi fra vedvarende energikilder.
10) Projektets påbegyndelse: Enten påbegyndelse af arbej-
det på investeringsprojektet eller det første bindende
tilsagn om køb af udstyr eller indgåelse af andre for-
pligtelser, som gør investeringen irreversibel, alt efter
hvad der indtræder først.
10) Osmotisk energi: Energi produceret ved forskellen i
saltkoncentration mellem to væsker, herunder fersk-
og saltvand.«
11-15) --- Nr. 9-10 bliver herefter nr. 11-12.
§ 5. I denne lov forstås ved følgende: 5. I § 5, stk. 1, indsættes efter nr. 10, der bliver nummer 12,
som nyt nummer:
1-12) ---
13) VE-forpligtelse: En støtteordning, der kræver, at en
bestemt andel af energiproducenternes produktion
stammer fra energi fra vedvarende energikilder, at
en bestemt andel af energileverandørernes leverancer
stammer fra energi fra vedvarende energikilder, eller
at en bestemt andel af energiforbrugernes forbrug
stammer fra energi fra vedvarende energikilder, herun-
der ordninger, under hvilke der kan udstedes grønne
certifikater til opfyldelse af sådanne forpligtelser.
13) »Solenergiudstyr: Udstyr, der omdanner energi fra so-
len til termisk eller elektrisk energi, navnlig solvarme-
og solcelleudstyr.«
Nr. 11-15 bliver herefter nr. 14-18.
14-15) ---
§ 14. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Stk. 1, nr. 1, omfatter ikke vindmøller på under 25
m, vindmøller opstillet på de nationale testcentre for store
vindmøller og havvindmøller, der etableres efter udbud i et
område, som er udpeget til store havvindmølleparker, jf. §
22, stk. 3, nr. 1, og § 23. Har flere kommunalbestyrelser
vetoret efter § 22 b, skal opstilleren fordele og indbetale
beløbet efter stk. 4 ligeligt mellem de berettigede kommu-
ner. Der skal betales et beløb efter stk. 4 svarende til de
VE-teknologier omfattet af stk. 1-3, som er omfattet af hy-
bridanlægget efter stk. 1, nr. 4.
6. § 14, stk. 3, 2. pkt., ophæves.
Stk. 4-6. ---
§ 22. ---
Stk. 2. Tilladelse til forundersøgelser gives retten efter ind-
kaldelse af ansøgninger ved et udbud eller efter modtagelse
af ansøgning i et område op til 15 km fra kysten.
7. I § 22, stk. 2, udgår »enten« og »eller efter modtagelse af
ansøgning i et område op til 15 km fra kysten«.
Stk. 3-4. ---
Stk. 5. Når ministeren har udpeget et område efter stk. 3,
kan der ikke indgives ansøgninger uden for udbud, der helt
eller delvis omfatter det udpegede område.
8. I § 22, stk. 5, ændres »uden for udbud« til: »om testpro-
jekter efter § 22 a, stk. 1«.
Stk. 6. Klager over afslag på ansøgning om tilladelse til
forundersøgelser, jf. stk. 7, er ikke til hinder for, at området
sendes i udbud inden klagesagens afslutning.
9. I § 22, stk. 6, ændres »forundersøgelser, jf. stk. 7.« til:
»om testprojekter efter § 22 a, stk. 1,«.
Stk. 7. Tilladelse til forundersøgelser gives til områder,
hvor klima-, energi- og forsyningsministeren finder, at ud-
nyttelse af energi kan være relevant. Tilladelsen gives som
en eneret for et nærmere angivet område og tidsrum.
10. § 22, stk. 7, ophæves.
Stk. 8-9 bliver herefter stk. 7-8.
Stk. 8. ---
Stk. 9. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan træffe
afgørelse om tilladelser efter stk. 2, 7 og 8.
11. I § 22, stk. 9, som bliver til stk. 8, ændres »stk. 2, 7 og 8«
til: »stk. 2 og 7«.
51
Stk. 10. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om, hvornår udnyttelse af energi kan være rele-
vant, herunder fastsætte en mindsteafstand fra kysten, jf. stk.
7.
12. § 22, stk. 10, ophæves
Stk. 11 bliver herefter stk. 9.
Stk. 11. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om forhold omfattet af stk. 8.
13. I § 22, stk. 11, der bliver stk. 9, ændres »stk. 8« til: »stk.
7«.
14. Efter § 22 indsættes:
Ȥ 22 a. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan ud-
stede tilladelse til test af vedvarende energianlæg på havet,
med henblik på forskning, udvikling eller demonstration af
nye projekter, teknologier og processer i et område på op til
15 km fra kyststrækningen for et tidsrum af op til 3 år.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om tilladelser efter stk. 1, herunder om
følgende:
1) Projekternes kapacitet.
2) Krav til oplysninger i ansøgningen.
3) Tildelingskriterier for tilladelsen, om myndighedshø-
ring og offentlig høring.
4) Vilkår for tilladelsen.
5) Offentliggørelse af oplysninger om meddelte tilladelser
og projektbeskrivelse.
6) Ansøgninger og afgørelser sendes digitalt.
Stk. 3. §§ 6-14 a og regler fastsat i medfør af § 6, stk. 7, §
6 a, stk. 7, § 7, stk. 6, § 9, stk. 11, § 13, stk. 4, § 14, stk. 6,
og § 14 a, stk. 2, finder ikke anvendelse på de i stk. 1 nævnte
projekter.«
§ 22 b. En kommunalbestyrelse kan nedlægge veto mod,
at der meddeles tilladelse til forundersøgelse efter § 23,
stk. 4, jf. § 22, for så vidt angår projekter, der planlægges
placeret i et område op til 15 km fra kommunens kyststræk-
ning. Vetoretten kan alene benyttes i forbindelse med høring
af relevante myndigheder, inden der træffes afgørelse om
forundersøgelsestilladelse, jf. § 22, stk. 2.
15. § 22 b ophæves.
Stk. 2. Nedlægger en kommunalbestyrelse veto efter stk.
1, meddeler klima-, energi- og forsyningsministeren afslag
på ansøgning om forundersøgelsestilladelse. Er der ansøgt
om en forundersøgelsestilladelse på en kyststrækning, der
berører flere kommuner, skal klima-, energi- og forsynings-
ministeren meddele afslag, hvis en af de berørte kommunal-
bestyrelser nedlægger veto mod, at der meddeles tilladelse
til forundersøgelse efter § 23, stk. 4, jf. § 22.
Stk. 3. Stiller klima-, energi- og forsyningsministeren en
godkendt forundersøgelsesrapport til rådighed for andre, jf.
§ 24, stk. 4, kan en kommunalbestyrelse nedlægge veto efter
stk. 1.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal skriftligt nedlægge veto
efter stk. 1 og 3 til klima-, energi- og forsyningsministeren,
som fastsætter en frist for brug af vetoretten. Klima-, energi-
og forsyningsministeren kan dispensere fra fristen.
§ 23. ---
Stk. 2-3. ----
52
Stk. 4. Ved ansøgning uden for udbud kan klima-, energi-
og forsyningsministeren give tilladelse til forundersøgelser
til områder, hvor udnyttelse af energi vurderes relevant, jf.
§ 22, og ansøgeren skønnes at have den fornødne tekniske
og finansielle kapacitet til at gennemføre forundersøgelser-
ne. Søger flere tilladelse for samme område, gives tilladelse
til den, som først fremsender en ansøgning, der dokumente-
rer opfyldelse af betingelserne herfor.
16. § 23, stk. 4, ophæves
Stk. 5, bliver herefter stk. 4.
Stk. 5. ---
§ 25. Etablering af elproduktionsanlæg, der udnytter ved-
varende energikilder, med tilhørende interne ledningsanlæg
på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone samt
væsentlige ændringer i bestående anlæg kan kun foretages
efter forudgående tilladelse fra klima-, energi- og forsy-
ningsministeren.
17. I § 25, stk. 1, indsættes efter »klima-, energi- og forsy-
ningsministeren«: », jf. dog § 22 a, stk. 1«.
Stk. 2-4. ---
§ 27. Med henblik på at undgå skade på udpegede interna-
tionale naturbeskyttelsesområders integritet skal anlægspro-
jekter efter § 25, der i sig selv eller i forbindelse med andre
projekter eller planer kan påvirke sådanne områder væsent-
ligt, vurderes med hensyn til deres virkninger på lokaliteten
under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne.
18. § 27 affattes således:
»§ 27. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
med henblik på gennemførelse af EU direktiver på naturbe-
skyttelsesområdet for så vidt angår søterritoriet og den eks-
klusive økonomiske zone regler om, i hvilke tilfælde og på
hvilke vilkår tilladelser efter disse regler kan meddeles efter
§§ 22 a, stk. 1 og 25.«
Stk. 2. Tilladelse til de projekter, der er nævnt i stk. 1, kan
kun gives efter høring af berørte parter, og såfremt
1) sådanne projekter ikke skader et internationalt naturbe-
skyttelsesområdes integritet eller
2) væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller
økonomisk art, gør det bydende nødvendigt at gennem-
føre projektet, fordi der ikke findes nogen alternativ
løsning, jf. dog stk. 4.
Stk. 3. Når tilladelse meddeles efter stk. 2, nr. 2, træffer
klima-, energi- og forsyningsministeren passende kompensa-
tionsforanstaltninger til afbødning af de negative virkninger
for lokaliteten. Udgifter til sådanne foranstaltninger dækkes
af projektansøgeren. Klima-, energi- og forsyningsministe-
ren indberetter til Europa-Kommissionen, hvilke kompensa-
tionsforanstaltninger der træffes.
Stk. 4. Såfremt der er tale om et internationalt naturbeskyt-
telsesområde med en prioriteret naturtype eller en prioriteret
art, kan der kun gives tilladelse efter § 25 til projekter om-
fattet af stk. 2, nr. 2, såfremt
1) dette er nødvendigt af hensyn til menneskers sundhed,
den offentlige sikkerhed eller opnåelse af væsentlige
gavnlige virkninger på miljøet eller
2) andre væsentlige samfundsinteresser gør gennemførel-
sen bydende nødvendig.
Stk. 5. Tilladelse efter stk. 4, nr. 2, kan først ske efter
indhentet udtalelse fra Europa-Kommissionen.
Stk. 6. Ministeren kan fastsætte nærmere regler for vurde-
ringen af projekter efter stk. 1 og efter § 22 b i lov om
elforsyning og kan i tilladelser efter denne bestemmelse og
efter § 22 b i lov om elforsyning opstille vilkår, herunder
om kompenserende foranstaltninger til beskyttelse af natur-
beskyttelsesområderne.
53
§ 29. Anlæg omfattet af § 25, stk. 1, må først tages i drift
med henblik på udnyttelse af energi, når tilladelse hertil er
givet af klima-, energi- og forsyningsministeren, jf. dog stk.
5. Tilladelsen gives for 25 år, jf. dog stk. 2, og kan efter
ansøgning forlænges. Tilladelsen kan i særlige tilfælde gives
for et kortere tidsrum.
19. I § 29, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »jf. dog stk. 5«: »og
§ 22 a«.
Stk. 2 --
Stk. 3. Tilladelse kan gives, når ansøgeren dokumenterer,
at vilkår stillet efter §§ 22-25, 27 og 28 og lov om miljøvur-
dering af planer og programmer og af konkrete projekter
(VVM) og i en eventuel udbudskontrakt er opfyldt.
20. I § 29, stk. 3 og 4, ændres »27 og 28 og« til: »28, regler
udstedt i medfør af § 27 eller«.
Stk. 4. Der kan i tilladelsen stilles vilkår, herunder om tek-
niske og økonomiske forhold vedrørende drift af anlægget,
om pligt til at sikre fremtidig overholdelse af vilkår stillet
i tilladelser efter §§ 22-25, 27 og 28 og lov om miljøvur-
dering af planer og programmer og af konkrete projekter
(VVM), om tilsyn og om tilladelseshavers tilsynsforpligtelse
i forhold til det samlede anlæg og stillede vilkår og om pligt
til indrapportering vedrørende de nævnte forhold.
Stk. 5-6 ---
§ 58. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsæt-
te regler om betaling til dækning af omkostningerne ved
1) behandling af ansøgninger om tilladelse, herunder tilla-
delser, der er nævnt i § 22, stk. 1, § 25, stk. 1, og § 29,
stk. 1,
21. I § 58, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »§ 22, stk. 1,«: » § 22
a, stk.1,«.
2) tilsyn med overholdelse af vilkår i tilladelser og
3) tilsyn og kontrol i henhold til regler udstedt i medfør af
§ 56 c, stk. 2, nr. 8, og § 56 f.
§ 67. Enhver med en væsentlig og individuel interesse
i afgørelsen kan klage til Energiklagenævnet over de miljø-
mæssige forhold i afgørelser i henhold til § 25, hvis afgørel-
serne tillige er omfattet af §§ 27 og 28 og lov om miljøvur-
dering af planer og programmer og af konkrete projekter
(VVM).
22. I § 67, stk. 1, ændres »§ 25« til: »§ 22 a, stk. 1, og § 25«
og »§§ 27 og 28 og« til: »§ 28, regler udstedt i medfør af §
27 eller«.
Stk. 2-7. ---
§ 72. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lov-
givning, straffes med bøde den, der
1) undlader at betale for værditab efter § 6, stk. 1, jf. stk.
6,
2) undlader at tilbyde salgsoption efter § 6 a, stk. 1,
3) undlader at afholde møde efter § 9, stk. 1,
4) etablerer eller driver anlæg efter §§ 22, 24, 25 eller 29
uden tilladelse,
23. I § 72, stk. 1, nr. 4, indsættes efter »22,«: »22 a,«.
5) tilsidesætter vilkår i en godkendelse eller tilladelse efter
de i nr. 4 nævnte bestemmelser,
6) undlader at efterkomme påbud eller forbud efter loven,
herunder påbud om at berigtige et ulovligt forhold,
7) undlader at afgive oplysninger som omhandlet i § 59
eller
8) meddeler klima-, energi- og forsyningsministeren, For-
syningstilsynet eller Energiklagenævnet urigtige eller
vildledende oplysninger eller efter anmodning undlader
at afgive oplysninger.
§ 2
54
I biobrændstofloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 2167 af 29.
november 2021, foretages følgende ændring:
§ 2. I denne lov forstås ved følgende:
1-15) ---
16) Vedvarende energikilder: Vedvarende ikkefossile kil-
der i form af vindkraft, solenergi og geotermisk ener-
gi, omgivelsesenergi, tidevands- og bølgeenergi og
andre former for havenergi, vandkraft, biomasse, los-
sepladsgas, gas fra spildevandsanlæg og biogas.
1. § 2, nr. 16, affattes således:
»16) Vedvarende energi og vedvarende energikilder:
Vedvarende energi og vedvarende energikilder, som
defineret i § 2, stk. 2, lov om fremme af vedvarende
energi.«
17-18) ---
§ 3
I lov om fremme af energibesparelser i bygninger, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1923 af 8. oktober 2021, foretages
følgende ændring:
§ 2. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. I denne lov forstås ved energi fra vedvarende ener-
gikilder energi fra vedvarende ikkefossile kilder i form af
vindkraft, solenergi og geotermisk energi, omgivelsesenergi,
tidevands- og bølgeenergi og andre former for havenergi,
vandkraft, biomasse, lossepladsgas, gas fra spildevandsan-
læg og biogas.
1. § 2, stk. 3, affattes:
»Stk. 3. Energi fra vedvarende energikilder forstås som
defineret i § 2, stk. 2, lov om fremme af vedvarende energi.«
Stk. 4. ---
§ 4
I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 124 af
2. februar 2024, foretages følgende ændring:
§ 1 a. I denne lov forstås ved:
1-2) ---
3) Energi fra vedvarende energikilder eller vedvarende
energi: Energi fra vedvarende ikkefossile kilder i form
af vindkraft, solenergi og geotermisk energi, omgivel-
sesenergi, tidevands- og bølgeenergi og andre former
for havenergi, vandkraft, biomasse, lossepladsgas, gas
fra spildevandsanlæg og biogas.
1. § 1 a, nr. 3, affattes således:
»3) Vedvarende energi eller energi fra vedvarende ener-
gikilder: Energi, der fremstilles ved anvendelse af
vedvarende energikilder som defineret i § 2, stk. 2, i
lov om fremme af vedvarende energi.«
§ 5
I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1248 af 24.
oktober 2023, som bl.a. ændret ved § 1 i lov nr. 2605 af
28. december 2021, § 3 i lov nr. 745 af 13. juni 2023, og
§ 1 i lov nr. 1787 af 28. december 2023, foretages følgende
ændringer:
1. § 22 b, stk. 1, affattes således:
»§ 22 b. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsæt-
ter med henblik på gennemførelse af EU direktiver på natur-
beskyttelsesområdet for så vidt angår søterritoriet og den
eksklusive økonomiske zone regler om, i hvilke tilfælde og
55
på hvilke vilkår tilladelser efter disse regler kan meddeles
efter § 22 a, stk. 1.«
§ 51 a. ---
Stk. 2. Virksomheder, som meddeles tilladelse efter § 11,
stk. 1, § 12 a, stk. 1, § 21, stk. 1, §§ 22 a og 22 b eller § 23,
stk. 1, skal betale omkostningerne til myndighedsbehandling
forbundet med tilladelse nævnt i § 11, stk. 1, § 12 a, stk. 1,
§ 21, stk. 1, §§ 22 a og 22 b eller § 23, stk. 1, til virksomhe-
derne.
2. I § 51 a, stk. 2 og 3, ændres »§§ 22 a og 22 b« til: »§ 22 a,
regler udstedt i medfør af § 22 b«.
Stk. 3. Virksomheder med elproduktionsbevilling efter §
10, stk. 1, og virksomheder, som meddeles tilladelse efter
§ 11, stk. 1, § 12 a, stk. 1, § 21, stk. 1, §§ 22 a og 22 b
eller § 23, stk. 1, skal betale omkostningerne til tilsyn med
overholdelse af vilkår i bevilling udstedt til virksomhederne
efter § 10, stk. 1, og tilladelse efter § 11, stk. 1, § 12 a, stk.
1, § 21, stk. 1, §§ 22 a og 22 b eller § 23, stk. 1, udstedt til
virksomhederne.
Stk. 4-5. ---
§ 6
I lov om Energinet, jf. lovbekendtgørelse nr. 271 af 9.
marts 2023, foretages følgende ændringer:
§ 4 b. Med henblik på at undgå skade på udpegede inter-
nationale naturbeskyttelsesområders integritet skal anlægs-
projekter efter § 4 a, der i sig selv eller i forbindelse med
andre projekter eller planer kan påvirke sådanne områder
væsentligt, vurderes med hensyn til deres virkninger på lo-
kaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for den-
ne.
1. § 4 b affattes således:
»§ 4 b. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
med henblik på gennemførelse af EU direktiver på naturbe-
skyttelsesområdet for så vidt angår søterritoriet og den eks-
klusive økonomiske zone regler om, i hvilke tilfælde og på
hvilke vilkår tilladelser efter disse regler kan meddeles efter
§ 4 a.«
Stk. 2. Tilladelse til de projekter, der er nævnt i stk. 1, kan
kun gives efter høring af berørte parter, og såfremt
1) sådanne projekter ikke skader et internationalt naturbe-
skyttelsesområdes integritet eller
2) væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller
økonomisk art, gør det bydende nødvendigt at gennem-
føre projektet, fordi der ikke findes nogen alternativ
løsning, jf. dog stk. 4.
Stk. 3. Når tilladelse meddeles efter stk. 2, nr. 2, træffer
klima-, energi- og forsyningsministeren passende kompen-
sationsforanstaltninger. Udgifter til sådanne foranstaltnin-
ger dækkes af projektansøgeren. Klima-, energi- og forsy-
ningsministeren indberetter til Europa-Kommissionen, hvil-
ke kompensationsforanstaltninger der træffes.
Stk. 4. Såfremt der er tale om et internationalt naturbeskyt-
telsesområde med en prioriteret naturtype eller en prioriteret
art, kan der kun gives tilladelse efter § 4 a til projekter
omfattet af stk. 2, nr. 2, såfremt
1) dette er nødvendigt af hensyn til menneskers sundhed,
den offentlige sikkerhed eller opnåelse af væsentlige
gavnlige virkninger på miljøet eller
2) andre væsentlige samfundsinteresser gør gennemførel-
sen bydende nødvendig.
Stk. 5. Tilladelse efter stk. 4, nr. 2, kan først ske efter
indhentet udtalelse fra Europa-Kommissionen.
56
Stk. 6. Ministeren kan fastsætte nærmere regler for vurde-
ringen af projekter efter stk. 1 og kan i tilladelser efter denne
bestemmelse stille vilkår, herunder om kompenserende for-
anstaltninger til beskyttelse af naturbeskyttelsesområderne.
§ 4 d. Energinet skal betale omkostningerne til følgende
opgaver, jf. dog stk. 2:
2. I § 4 d, stk. 1, nr. 4, ændres »§§ 4 a og 4 b« til: »§ 4 a og
regler udstedt i medfør af § 4 b«.
1) Myndighedsbehandling og vurdering af Energinets plan
efter § 4, stk. 2.
2) Myndighedsbehandling forbundet med godkendelser af
udbygning af eltransmissionsnet og gastransmissions-
systemer efter § 4, stk. 3, og tilsyn hermed.
3) Indhentelse af uafhængig ekstern bistand efter § 4, stk.
8.
4) Myndighedsbehandling forbundet med tilladelser efter
§§ 4 a og 4 b og tilsyn hermed.
5) Koordinering af tilladelser til Energinets infrastruktur-
projekter af fælles interesse efter kapitel III i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013
af 17. april 2013 om retningslinjer for den transeuropæ-
iske energiinfrastruktur.
Stk. 2-3. ---
§ 24 a. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden
lovgivning, straffes Energinet eller virksomhedens helejede
datterselskaber med bøde, hvis de
1) undlader at ansøge om godkendelse efter § 4, stk. 3,
2) tilsidesætter vilkår for en godkendelse fastsat efter § 4,
stk. 4,
3. § 24 a, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »§ 4, stk. 4«: »eller«.
3) etablerer og driver anlæg omfattet af § 4 b uden tilla-
delse,
4. § 24 a, stk. 1, nr. 3 og 4, ophæves.
Nr. 5 bliver herefter nr. 3.
4) tilsidesætter vilkår for en tilladelse efter § 4 a for anlæg
omfattet af § 4 b eller
5) undlader at efterkomme påbud eller forbud efter § 4 c.
Stk. 2. ---
57


Til: Energistyrelsen (ens@ens.dk)
Cc: Maja Lykke Lorenzen (mll@ens.dk), BFF VVM og miljøscreening (vvm@kolding.dk), BF Naturteam
(natur@kolding.dk)
Fra: Katrine Munck (katmu@kolding.dk)
Titel: Høringssvar forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi og flere andre love, journalnr.
2023-8973
Sendt: 07-03-2024 16:44
Hermed fremsendes høringssvar på vegne af Kolding kommunes miljøvurderingsteam og naturteam.
Miljøvurderingsteamets bemærkninger:
Kolding kommunes miljøvurderingsteam er enige i vigtigheden af at fremme den grønne omstilling og mindske
afhængigheden af de fossile brændstoffer, men vi er bekymrede for, at man med det tilsendte lovudkast, er i gang med
at haste lovgivning igennem uden at have ordentligt belyst de tilhørende konsekvenser. Der lægges i udkastet op til, at
lovforslaget ikke i sig selv vil have konsekvenser for hverken kommuner, erhvervsliv eller borgere. Men vi vurderer, at
selve implementeringen af lovforslaget vil få konsekvenser. Vi mener derfor, at det er misvisende, at man ikke forholder
sig til konsekvenserne for kommuner, erhvervsliv og borgere ved implementeringen af lovforslaget.
Implementering af lovforslaget og de kortere tidsfrister vil have en væsentlig betydning for tilrettelæggelsen af
arbejdsopgaver fremadrettet i Kolding Kommune. VE-sagerne vil skulle fordeles og prioriteres over andre projekter, fordi
fristerne er skærpet på netop denne type sager, frem for de øvrige sager. Vi har ikke kontrol over hvornår de forskellige
VE-projekter bliver ansøgt, hvilket kan betyde, at vi kan have 4 ansøgninger som alle skal sagsbehandles indenfor
tidsfristerne. Dette vil betyde, at vi med de nuværende ressourcer ikke kan sagsbehandle andre sager, hvilket vil påvirke
erhvervslivet væsentligt negativt, da der ofte skal udføres en miljøscreening eller miljøvurdering, når en virksomhed vil
udvide eller bygge nyt.
I forhold til miljøvurderingsprocessen så er der lovkrav om en høring af udkastet til § 25-tilladelsen med tilhørende
miljøkonsekvensrapport på 8 uger foruden et par indledende lovbestemte høringer. Dertil kommer, at denne type sager
også skal i diverse politiske udvalg og byråd inden vedtagelsen. Derudover kommer dialogen mellem bygherre og
kommunen, og de mange rettelser, der kan være i forhold til miljøkonsekvensrapporten, hvor der kan være en del
korrespondance og versionering af rapporten. Det har vi som sagsbehandlere ingen indflydelse på, og i værste fald skal
vi gå på kompromis med vores faglighed og acceptere noget som ikke lever op til standard for at få det hastet igennem
og overholde sagsfristerne. Når VE-projekterne skal hastes igennem, så øges risikoen for fejl desuden betragteligt,
hvilket kan føre til, at afgørelserne bliver påklaget og hjemvist, med øget sagsbehandlingstid til følge.
VE-anlæg har en del bevågenhed i lokalområderne og med en forkortelse af tidsfrister, så fratager man borgerne
muligheden for at blive inddraget i projekterne. Lovforslaget kommer derfor til at have negative påvirkning af borgerne.
Høringsperioder og dialog giver borgerne mulighed for at komme til orde med bekymringer og mindskes denne
mulighed, så må man forvente en øget påklagning af afgørelser fra borgere, som ikke har følt sig set eller hørt i
processen.
Ved at forkorte tidsfrister risikerer man at miste fokus fra miljøvurderingslovens formål som netop er at sikre et højt
beskyttelsesniveau gennem integration af miljøhensyn under inddragelsen af offentligheden. Det er bekymrende, at man
vil gå på kompromis med alt for at få hastet VE-projekter igennem.
VE-sagerne i Kolding Kommune starter med en tidlig involvering af lokalområderne inden der indsendes en reel
ansøgning fra bygherre for netop at sikre en opbakning til projektet. I Kolding Kommune har vi indtil dato meddelt en §
25-tilladelse, og denne blev meddelt efter 7 måneder. Til sammenligning har vi pt. en VE-sag, hvor afgrænsningsnotatet
er endeligt efter 5-6 måneder, da vi har været nødsaget til at forlænge en høringsperiode og afholde et ekstra
borgermøde på grund af en stor lokal bekymring vedr. støj.
Miljøkonsekvensrapporten er efter vores opfattelse en del af bygherrens ansøgningsmateriale. Og som nævnt ovenfor
kan vi bruge en del tid på at sikre, at miljøkonsekvensrapporten lever op til miljøvurderingslovens krav. Der kan dermed
gå en del tid før projektet er fuldt oplyst. Vi ønsker derfor ligeledes en afklaring af hvilket materiale, der betragtes som
ansøgningsmateriale, da det er vigtigt i forhold til vurderingen af hvornår en ansøgning betragtes som værende fuldt
belyst, og dermed hvornår sagsbehandlingstiden regnes fra.
Naturteamets bemærkninger
Kolding Kommunes naturteam anerkender vigtigheden af implementering af vedvarende energi (VE), både set i lyset af
prisstigninger på fossile brændstoffer og ændringen i EU's VE-direktiv med krav om hurtige implementeringsfrister, men
også af hensyn til miljø og bæredygtighed. Vi er dog bekymrede for, at de foreslåede ændringer ift. miljøscreening af VE-
projekter inden for udpegede områder til fremskyndelse af vedvarende energi vil få konsekvenser for naturen som
helhed, men også i særdeleshed de strengt beskyttede Bilag IV-arter, fugle og rødlistede arter. En hurtigere omstilling til
grøn energi er, som det også nævnes i det vedhæftede udkast til ændring i VE-loven og flere andre love, vejen ud af
både klima- og energikriserne. Men det er ikke vejen ud af biodiversitetskrisen, og vi er bekymrede for, at naturen vil
-- AKT 3529376 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi og fler… --
Offentligt
L 165 - Bilag 1
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
være taberen, hvis lovforslaget i dets nuværende form vedtages.
Den nuværende sagsbehandlingstid ifm. miljøscreeninger af individuelle VE-projekter er sat efter, at sagsbehandleren
har tid til at inkludere og høre alle parter, interne som eksterne, om et projekt kan udelukkes at have konsekvenser for
miljøet eller naturen. Det fremgår af udkastet, at der inden for de udpegede områder til fremskyndelse af vedvarende
energi ”Indføres inden for VEIII-direktivets art. 15e, stk. 3 og 4 en ny type screeningsproces, som skal afsluttes inden for
30 dage (og at de udpeudpegede områder er undtaget af reglerne om miljøkonsekvensvurdering, screening i VVM-
direktivet art. 2, stk. 1, og 4, stk. 2, habitatdirektivets art. 6, stk. 3, om vurdering af indvirkning på Natura 2000 områder,
samt vurdering af beskyttelsen af arter i henhold til habitatdirektivets art. 12 og fuglebeskyttelsesdirektivets art).”
Vi finder denne nye type screeningsproces problematisk ift. fyldestgørende vurdering af potentiel påvirkning på Bilag IV-
arter, fugle og Natura 2000-områders udpegningsgrundlag, og vi frygter, at det vil kunne påvirke både individer og
bestande. Hvis disse områder er undtaget af vurdering af indvirkning på Natura 2000 samt arter beskyttet af
Habitatdirektivet og Fuglebeskyttelsesdirektivet (naturdirektiverne), ser vi en risiko for, at man i flere VE-projekter vil
overse potentiel påvirkning på disse, hvilket vil være i strid med lovgivning på disse områder. Arter nævnt i
naturdirektiverne er beskyttede, og vi har forpligtigelse til at efterkomme denne lovgivning på lige fod med anden
lovgivning.
Vi påpeger, at effekter på bestande af sårbare arters status ofte ikke kan belyses ved kortvarige undersøgelser. Hvis vi
tager flagermus som eksempel, er grundige undersøgelser nødvendige for at kunne konstatere, om der er faste
forekomster i et givent område (er det planlagte VE-projektområde fx en del af et yngleområde, og hvordan bruger
forskellige arter området?). Derfor skal undersøgelser foretages over flere måneder og inkludere større områder i
oplandet omkring selve projektområdet. Hvis et VE-projektområde ligger i eller nær vigtige trækruter for flagermus, skal
undersøgelserne dække hele trækperioderne om foråret og efteråret (marts til maj og medio-august til medio-oktober).
DCE anbefaler endda, at flagermusundersøgelser bør dække de relevante perioder over 2-3 år. Kilde:
https://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Notatet_2020/N2020_55.pdf. Alene af denne grund bør udpegede
områder til fremskyndelse af vedvarende energi ikke hastes igennem – man bør tage sig til at sidde med eksperter på
området og foretage de nødvendige undersøgelser forud for udpegning, specielt hvis den nye type screeningsproces
inden for de udpegede områder til fremskyndelse af vedvarende energi skal inkludere, at man ikke skal undersøge for
forekomst af Bilag IV-arter ved hvert VE-projekt.
Det fremgår af udkastet, at der (forud for udpegning af områder til fremskyndelse af vedvarende energi, hvor den nye
screeningsproces skal gælde) skal udføres en ”strategisk miljøvurdering”, samt at der skal fastsættes ”passende regler,
herunder om effektive afbødeforanstaltninger.” Det fremgår også af udkastet, at ”bestemmelsen giver mulighed for at
anvende nye, uafprøvede afbødende foranstaltninger i pilotprojekter under nøje overvågning i en begrænset periode.”
Hertil vil vi appellere til, hvis man står fast på at indføre udpegning af områder til fremskyndelse af vedvarende energi,
hvor den beskrevne, nye type af screeningsproces skal gælde, at der ifm. den strategiske miljøvurdering indkaldes
eksperter inden for vurdering af påvirkning på Natura 2000-områder og disses udpegningsgrundlag samt arter i
naturdirektiverne, således de kan være med til at overskueliggøre eventuelle påvirkninger samt afgøre, hvad der vil være
”passende afbødende foranstaltninger” i områder og tilfælde, hvor det vurderes, at Natura 2000-områder og arter i
naturdirektiverne ikke kan afvises at blive påvirket af områder udpeget til fremskyndelse af vedvarende energi.
I forlængelse af dette anmoder vi også om, at de nye, uafprøvede afbødende foranstaltninger uddybes, samt at det skal
fremgå af lovgivningen, at disse afbødende foranstaltninger skal udføres, inden de planlagte VE-projekter inden for de
udpegede områder til fremskyndelse af vedvarende energi igangsættes.
Vi håber, at vores bekymringer vil blive taget til eftertanke.
Venlig hilsen
Katrine Munck
Kemiingeniør
—
79 79 91 50
21 72 64 88
katmu@kolding.dk
By- og Fællesforvaltningen
Miljø og Erhverv
—
Nytorv 11
6000 Kolding
Skæringvej 88
8520 Lystrup
Telefon: 6053 0331
E-mail: sekretariat@solcelleforening.dk
www.solcelleforening.dk
Side 1/2
Fredag den 8. marts 2024
Dansk Solcelleforenings høringssvar til forslag til Lov om ændring af lov om
fremme af vedvarende energi, lov om bæredygtige biobrændstoffer og om re-
duktion af drivhusgasser, lov om fremme af energibesparelser i bygninger og
lov om varmeforsyning (Bemyndigelse til at supplere og gennemføre EU-regler
til fremme af vedvarende energi, herunder bemyndigelse til at fastsætte regler
om fravigelse fra visse miljø- og naturbeskyttelsesregler)
Dansk Solcelleforening takker for muligheden for at afgive høringssvar til lov-
forslaget (Journalnummer 2023-8973). Lovforslagets formål er at understøtte og
fremskynde udbygningen af vedvarende energi (VE), for at opnå 70 pct. mål-
sætningen i 2030 og for at nå målet om klimaneutralitet senest i 2050.
Stabile rammevilkår er en forudsætning for at få mere tempo på udrulningen
af vedvarende energi. Desværre oplever solcellebranchen det modsatte i form
af uhensigtsmæssige ændringer i de lovgivningsmæssige betingelser. Flere ta-
rifændringer og indførsel af teknisk forskrift 3.3.1 bidrager til at skabe betydelig
usikkerhed omkring de lovgivningsmæssige rammer.
Samtidig har usikkerhed om den statslige udpegning af energiparker ført til en
opbremsning i sagsbehandlingen og øget uvished i kommunerne.
Dansk Solcelleforening mener, at berørte parter til VE-projekter skal kunne
handle på et oplyst og gennemskueligt grundlag. Det er afgørende for borgere,
virksomheder og kommuner, der direkte eller indirekte er berørt af planerne
for udbygning af VE, og det er afgørende for solcellebranchen, der dagligt ba-
ner vej for grøn solcellestrøm, der er så hårdt brug for meget mere af.
Dansk Solcelleforening mener af den grund, at VE-projekter på land bør undta-
ges bemyndigelsesbestemmelsen til at fremskylde udpegningen af områder til
VE, da dette alternativt kan skabe yderligere usikkerhed. Vi finder endvidere, at
lovforslagets nuværende afgrænsning af hjemlen for bemyndigelsesbestem-
melsen er for bred og uklar.
Uklare og upræcise regler for anvendelse af bemyndigelsesbestemmelsen risi-
kerer at skabe uvished blandt aktørerne, og i det tilfælde den foreslåede be-
myndigelsesbestemmelse skulle anvendes, så risikerer det også at give anled-
ning til konkurrenceforvridning og statsstøtteretlige overvejelser.
Til
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Sendt pr. e-mail til Energistyrelsens hovedpostkasse
ens@ens.dk med kopi til mll@ens.dk
-- AKT 3530779 -- BILAG 2 -- [ 080324_DSFhøringssvarVE III loven ] --
Side 2/2
Herudover kan og bør en bemyndigelsesbestemmelse ofte afgrænses ved, at
der i bestemmelsen angives en række eksempler på, hvad bestemmelsen giver
hjemmel til (tematisering).
Med lovforslaget får klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndigelse til
at fravige regler på miljø- og naturbeskyttelsesområdet. Erfaringen fra vores
medlemmer er, at der sagtens kan installeres kapacitet fra solceller i større
energiparker, uden det er på kompromis med miljø og natur. VE og miljø-og
naturhensyn er ikke hinandens modsætninger.
Dansk Solcelleforening mener derfor ikke, at det er nødvendigt at fravige regler
på miljø- og naturbeskyttelsesområdet.
På baggrund af fremsendte kommentarer anmoder Dansk Solcelleforening om,
at Energistyrelsen genovervejer disse dele af lovforslaget.
Skulle fremsendte give anledning til spørgsmål, står vi naturligvis til rådighed.
Med venlig hilsen
Flemming Vejby Kristensen
Formand
Dato: 8. marts 2024
Sendt til:
ens@ens.dk
Kopi til:
mll@ens.dk
Journalnummer: 2023-8973.
Til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Høringssvar vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om fremme af vedvarende
energi m.fl.
Danmarks Naturfredningsforening (DN) anerkender behovet for at understøtte og fremskynde
udbygningen med vedvarende energi til opfyldelse af det nationale bidrag til Unionens 2030-
mål for vedvarende energi, de politiske mål om mere vedvarende energiproduktion og de
nationale målsætninger om 70 pct. CO2-reduktion i 2030 og videre mod klimaneutralitet
senest i 2050.
Vi er dog meget bekymrede over, at lovforslaget, blandt andet i sin implementering af
nødretsforordningen1
, vil indebære et carte blanche til meget væsentlige og vidtgående
lempelser af de almindelige miljø- og naturbeskyttelsesregler til fordel for en hurtigere
udbygning af vedvarende energi. Blandt andet ved at lade klimaministeren overtage
beslutningskompetencen på Miljøministeriets ressortområde. Det er fuldstændigt afgørende,
at løsningen på klimakrisen ikke bliver en katalysator for biodiversitetskrisen. Effektive
klimaforandringsstrategier kræver i sig selv et solidt fundament af biodiversitetsbevarelse, da
sunde økosystemer spiller en central rolle i at regulere klimaet og sikre modstandsdygtighed
overfor netop klimaforandringer.
1
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32022R2577
-- AKT 3530539 -- BILAG 2 -- [ høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende e… --
DN opfordrer derfor til en balanceret tilgang, hvor ambitionen om en hurtig udrulning af
vedvarende energi i højere grad afvejes nøje mod nødvendigheden af at beskytte vores
værdifulde natur og biodiversitet. Dette indebærer en fortsat anvendelse af miljøvurderinger
og en reel afsøgning af alternativer, der minimerer de negative virkninger på vores natur.
Nødretsforordningen er, efter DN’s opfattelse, tiltænkt brug i andre lande, hvor det er svært at
finde arealer til den grønne omstilling.
I Danmark har vi på havet alene reserveret 30 procent til vedvarende energi2
. Udbygningen på
disse arealer er endnu ikke engang påbegyndt. Alene på havet er der tale om et areal, der kan
opfylde det danske behov for energi mange gange, og samtidig bidrage til en meget stor
eksport af vedvarende energi til resten af Europa. Regeringen har selv vurderet potentialet til
>35 GW3
. Hertil kommer de såkaldte udviklingszoner på havet, som også vil rumme
vedvarende energi4
, samt regeringens ambition om at firedoble produktionen VE på land,
hvilket inkluderer etableringen af over 30 energiparker5
.
Det er således svært at se et behov for at lempe på undtagelsesbestemmelserne i Danmark,
da der åbenlyst findes betydelige arealer og arealreservationer der både understøtter et dansk
behov for vedvarende energi, plus en meget stor eksport af vedvarende energi til resten af
Europa.
Netop på grund af de mindre udfordringer, der er med at finde arealer til vedvarende energi i
Danmark, sammenlignet med andre EU-medlemslande, har vi en særlig mulighed for at vælge
en fortolkning af nødretsforordningen, hvor hensynet til naturbevarelse og beskyttelse af
biodiversitet fortsat prioriteres højt.
Nødretsforordningen tilbyder medlemslandene et sæt af fleksible bestemmelser, designet til
at fremskynde udbredelsen af vedvarende energi som respons på den akutte energikrise.
Disse bestemmelser er skabt med en anerkendelse af, at medlemslandene står over for
varierende udfordringer og behov i deres stræben efter at opnå egne og internationale
klimamål, og forordningen indeholder bestemmelser, der tillader medlemslandene at tilpasse
implementeringen til nationale omstændigheder og behov, herunder hensynet til
naturbeskyttelse.
Danmarks unikke position, med omfattende arealreservationer til vedvarende energi på havet
og en omfattende plan for landbaseret vedvarende energiudvikling, giver os en særlig
mulighed for at implementere nødretsforordningen på en måde, der fortsat balancerer
2
https://havplan.dk/
3
https://www.regeringen.dk/aktuelt/tidligere-publikationer/danmark-kan-mere-ii/
4
https://havplan.dk/da/page/info
5
https://kefm.dk/Media/638379734168312589/Klimaaftale%20om%20mere%20grøn%20energi%20fra%20sol%2
0og%20vind%20på%20land%202023.pdf
behovet for hurtig energiomstilling med et ufravigeligt engagement i naturbeskyttelse og
biodiversitetsbevarelse.
Den foreslåede implementering af forordningen i dansk lov, i kombination med at vi ingen øvre
grænse har for, hvor meget vedvarende energi vi skal produceres, risikerer effektivt at
forårsage forringelser af natur og biodiversitet, der kunne være undgået.
Med implementering af nødretsforordningen overlader vi de facto en stor del af beslutningen
om omfanget af vores energiproduktion, herunder arealanvendelsen, til markedskræfterne, på
bekostning af hensynet til natur- og biodiversitetskrise. Konsekvensen vil være, at VE-projekter
vil blive gennemført på bekostning af værdifuld natur og værdifulde naturområder – selv når
mindre skadelige alternativer eller placeringer kunne være mulige.
Danmarks Naturfredningsforening anerkender og bakker op om, at et hvert medlemsland har
en forpligtigelse til at bidrage til unionens omstilling i det omfang vi hver i sær har særlige
forudsætninger for det, men vi har også forpligtigelser i forhold til natur- og biodiversitet der
ser ud til at blive glemt i implementeringen af nødretten i dansk lov.
Implementeringen af nødretten vil betyde, at hvert VE projekt fremover skal vurderes som
værende fuldstændigt afgørende, uanset omkostningen i forhold til andre
samfundsinteresser. I kombination med lovforslaget, som med åbne øjne prioriterer VE-
udbygningen andre samfundsinteresser, risikerer den foreslåede implementering at føre til en
systematisk underminering af vores natur- og biodiversitet.
Danmarks Naturfredningsforening opfordrer regeringen til at fortolke nødretsforordningen på
den mest restriktive måde muligt, for at sikre, at anvendelsen heraf i Danmark sker med den
størst mulige hensyntagen til natur og biodiversitet.
Selvom nødretsforordningen indeholder en mulighed for at lempe på kravene til
naturbeskyttelse, fritager den ikke Danmark fra at opfylde vores forpligtigelser på
naturområdet, herunder i forhold til målet om 30 procent beskyttet natur og målet om at
bremse tilbagegangen af arter. Regeringen bør derfor sikre, at alle tiltag i forbindelse med
udrulningen af vedvarende energiprojekter grundigt vurderer potentielle konsekvenser for
naturen og, hvor det er muligt, undgår skade på og indgreb i værdifulde naturområder. Dette
indebærer en fortsat forpligtelse til at gennemføre grundige miljøvurderinger og at søge efter
alternativer, der minimerer indvirkningen på biodiversitet og naturtyper.
Konkret foreslår DN at følgende indskrives i den nationale lovgivning som en integreret del af
Danmarks strategi for implementering af nødretsforordningen, med det formål at sikre en
afbalanceret og bæredygtig tilgang til den grønne omstilling, der samtidig respekterer og
beskytter sårbar natur ved at sikre, at beslutninger om at fravige fra miljø- og
naturbeskyttelsesregler kun træffes efter grundig overvejelse af alle alternativer og deres
miljømæssige konsekvenser.
Ændringsforslag, tilføjelse:
Stk. 4a. Før bemyndigelse til fravigelse af regler på miljø- og
naturbeskyttelsesområdet, som nævnt i stk. 4, anvendes, skal Klima-, Energi- og
Forsyningsministeren, i samråd med vedkommende ministre, efter forhandling og
i enighed, sikre, at alle alternative løsninger er blevet grundigt vurderet med
henblik på at minimere indgreb i miljøet og beskytte biodiversiteten. Denne
vurdering skal dokumenteres offentligt og inkludere:
1. En analyse af alle tilgængelige alternativer til det foreslåede projekt, der
kunne opfylde de samme energiproduktionsbehov med mindre eller ingen
indvirkning på miljøet og biodiversiteten.
2. En begrundelse for valget af det foreslåede projekt frem for andre alternativer,
herunder en detaljeret vurdering af, hvordan projektet opfylder kravene til at
minimere den samlede miljøpåvirkning og beskytte biodiversiteten.
3. Foranstaltninger, der skal træffes for at minimere negative miljømæssige
konsekvenser, hvis fravigelse tillades, herunder afledte økonomiske udgifter
til erstatningsnatur i relation til specifikke forpligtelser til naturgenopretning
og etablering af erstatningsnatur, afværgeforanstaltninger, effektovervågning
samt biodiversitetsfremmende tiltag.
Som et grønt foregangsland bør Danmark fortsat have fokus på at demonstrere, at udviklingen
af grøn energi kan gå hånd i hånd med andre samfundsinteresser – herunder hensynet til natur
og biodiversitet. Særligt når vores forudsætninger for det er så gode som de er. Denne
tilføjelse til lovforslaget vil være med til at sikre at Danmark fremover forfølger en ansvarlig og
bæredygtig tilgang til at nå sine vedvarende energimål samtidig med at beskytte og fremme
biodiversiteten.
DN opfordrer desuden regeringen til, sammen med implementeringen af
nødretsforordningen, at beslutte at udviklingen af vedvarende energi på havet skal ske
indenfor de arealer i havplanen der allerede er reserveret til dette formål – og før vi begynder
at diskutere inddragelsen nye arealer på havet. På land bør det fortsat være absolut være
muligt at friholde eksisterende naturområder, hvilket vi også savner cementeret i lovforslaget.
Efter DNs opfattelse bør disse afgrænsninger klart defineres, så der ikke kan opstå tvivl om,
om lovforslaget kan eller skal bruges til at opsætte vedvarende energi i værdifulde
naturområder. På nuværende tidspunkt ser døren ud til at stå på vid gab.
Pointerne i ovenstående afsnit er foldet yderligere ud og uddybet i nedenstående
baggrundskapitler.
Uddybende og supplerende bemærkninger:
Implementeringen af nødretsforordningen gør op med med habitatdirektivets krav til
undersøgelse af alternative løsninger
I dag er reglerne for fravigelse af habitatdirektivet således, at medlemslande kun kan benytte
fravigelsesbestemmelserne, hvis følgende forudsætninger er opfyldt:
1. Projektet skal være af ”bydende nødvendig af hensyn til væsentlige
samfundsinteresser”,
2. Der må ikke findes nogen realistiske alternativer, som ville have mindre skadelige
virkninger på det berørte habitat eller de arter, der lever der.
3. Kompenserende foranstaltninger skal iværksættes for at bevare Natura 2000 områdets
integritet. Disse kompenserende foranstaltninger skal desuden være tilstrækkelige til
at opveje de negative virkninger, projektet vil have.
Hvis der er tale om en lokalitet med en prioriteret naturtype og/eller en prioriteret art, kan en
tilladelsen til fravigelse kun gives under henvisning til hensynet til a) menneskers sundhed og
den offentlige sikkerhed eller b) væsentlige gavnlige virkninger på miljøet. Dog åbnes der en
kattelem ved, at fravigelsen også kan godkendes af c) andre bydende hensyn til væsentlige
samfundsinteresser - dog kun efter udtalelse fra Kommissionen.
Her har kommissionen i nødretsforordningen besluttet at alle vedvarende energiprojekter
fremover kan anses om værende af ”væsentlig samfundsinteresse", for at hjælpe intentionen
om at fremskynde Europas grønne omstilling på vej. Derudover indfører nødretsforordningen
en generel lempelse af den vurdering der skal foretages i forbindelse med anvendelsen af
fravigebestemmelserne i natur- og vandrammedirektiverne.
Betingelsen om alternative løsninger kan med implementeringen af nødretten opfyldes alene,
hvis en alternativ placering er dyrere. Dette risikerer i praksis at få projekter til at søge mod
naturområder.
En af de mest alvorlige lempelser finder vi i den meget vidtgående og lempede fortolkning af,
hvorvidt der er alternative løsninger eller ej. I lovforslagets bemærkninger er det gengivet
således:
”betingelsen om, at der ikke findes tilfredsstillende alternativer, er opfyldt, hvis
der ikke er en anden løsning, der kan opfylde samme formål (f.eks. samme
kapacitet) inden for en tilsvarende eller lignende tidshorisont og uden væsentligt
højere omkostninger”.
Der lægges således op til, at man ikke længere vil skulle undersøge om der findes bedre
alternativer med en mindre skadelig virkning på natur og miljø. Alene det at det er billigere at
bygge i naturen end at opkøbe landbrugsjord, vil efter alt at dømme muliggøre, at man i
fremtiden ville kunne påkalde sig en fravigelse fra direktiverne. DN vurderer, at etablering af ny
vedværende energi som en direkte konsekvens heraf, vil søge mod naturområder frem for fx
landbrugsarealer, fordi de økonomiske omkostninger ved opkøb af arealer vil være lavere. Det
er et åbent spørgsmål, hvordan man vil indregne de mulige omkostninger ved i stedet at være
nødt til at opfylde forpligtelserne under habitatdirektivet og Naturgenopretningsforordningen
igennem opkøb af, i princippet, de samme landbrugsarealer, som man fravalgte som VE-
arealer?
Som skrevet i det indledende kapitel, anser DN ikke nødretsforordningen, herunder
lempelserne i forhold til alternative placeringer, som værende lige så relevant i en dansk
kontekst, som hos mange af vores nabolande, hvor arealerne er mere begrænsede og
naturlovgivningen mere restriktiv. I Danmark har vi reserveret op mod en tredjedel af
havarealet til VE samt betydelige arealer på land til blandt andet de kommende energiparker.
Derudover findes der rigeligt med landbrugsjord, som fint kan rumme den firedobling af
vedvarende energi på land som regeringen har lagt op til6
. DN savner i implementeringen af
forordningen fuldstændig de overordnede samfundsmæssige afvejninger og
helhedsbetragtninger, der er nødvendige for at sikre sameksistens mellem natur og
biodiversitet – og endda selv i forhold til at finde den for samfundet bedste løsning set fra et
økonomisk synspunkt.
DN opfordrer til at styrke formuleringen, så det sikres, at loven hverken direkte eller implicit
indebærer, at en given konkret vurdering af, hvorvidt der findes alternative placeringer, altid vil
pege på, at der ikke er alternativer til placering i naturarealer. Som vi læser det er forslaget til
lovteksten væsentligt mere vidtgående i sin fortolkning end den, vi læser i
nødretsbestemmelserne, der alene giver hjemmel til i konkrete tilfælde, efter konkrete
vurderinger, at fravige naturhensyn, hvis der ikke findes reelle alternativer.
Der bør fastsættes klare regler for fastsættelse af fremdriftsområder
Lovforslaget gennemfører også VEIII direktivets bestemmelser om, at medlemslandene kan
udpege såkaldte fremdriftsområder, hvor der vil være lempeligere krav til miljøbeskyttelsen.
Konkret ved at klima- energi- og forsyningsministeren tildeles beføjelse til at beslutte disse
områder. En af mulighederne som lovforslaget implementerer er, at VE-projekter i
fremdriftsområderne fremover kan blive godkendt uden at der er skal laves en egentlig
miljøkonsekvensvurdering (VVM), da denne i disse områder vil blive erstattet af en strategisk
miljøvurdering (SMV).
Formålet med miljøvurderingsreglerne, herunder reglerne om at der skal laves tilstrækkelige
og grundige miljøvurderinger for projekter med potentielt væsentlig virkning på miljøet, er at
sikre et tilstrækkeligt grundlag for at træffe de rigtige og for samfundet bedste afgørelser.
Vælger man at erstatte miljøkonsekvensvurderingen med en strategisk miljøvurdering, vil det
medføre, at de miljø- og naturmæssige konsekvenser ikke belyses i samme omfang som
tidligere, ligesom grundlaget for at fastsætte afbødende foranstaltninger, vil komme til at være
mindre fyldestgørende.
6
https://kefm.dk/Media/637917337888630707/Faktaark%20land%20VE.pdf
Ved at give klima- energi- og forsyningsministeren beføjelse til, at udpege såkaldte
fremdriftsområder, hvor der alene skal laves en SMV for området, samtidig med at
habitatdirektivets regler for fravigelse lempes, gennemfører man en væsentlig forringelse af
naturbeskyttelsen i Danmark
En strategisk miljøvurdering er langt mere overordnet en klassisk VVM-undersøgelse. Dette
har en række direkte konsekvenser for kvaliteten, for muligheden for at afbøde negative
konsekvenser af projekterne, og for positiv inddragelse af borgere i beslutningsprocessen.
Reel, aktiv og tidlig Inddragelse af borgere er ikke kun med til at højne kvaliteten af
beslutningsgrundlaget ved at tilvejebringe lokal viden og perspektiver, men bidrager også til at
øge offentlighedens accept af den grønne omstilling.
Konkret vil en beslutning om at der alene skal laves en SMV for projekter i fremdriftsområder
betyde at:
• De natur- og miljømæssige konsekvenser af det konkrete projekt vil ikke blive belyst i
samme omfang som tidligere.
• Baggrunden for at fastsætte virksomme og effektive afværgeforanstaltninger svækkes i
takt med at beslutningsgrundlaget forringes.
• Borgerinddragelsen og mulighederne offentlige granskning bliver ringere, da SMV’erne
ikke indeholder de samme muligheder for indflydelse.
Når vi i Danmarks Naturfredningsforening vinder omkring 80 pct af vores klager i
miljøvurderingssager på VE området, vidner det om at kvaliteten af miljøvurderingerne i
forvejen er utilstrækkelig. Helt at undlade miljøvurderingerne vil betyde at eventuelle mangler
ikke udbedres, og dermed vil det ubestrideligt betyde en forringelse af naturbeskyttelsen.
DN mener at der udestår derfor en åbenlys opgave med at definere betingelserne for, hvornår
et område kan udpeges som et fremdriftsområde, herunder hvilke betingelser der skal være
opfyldt. I lovforslaget findes der ikke en klar definition af, hvad der kræves før at ministeren
kan udpege disse områder. Det er således fortsat uklart om udpegning i princippet kan ske ad
hoc, og efter ministerens mavefornemmelse, eller om der vil blive fastsat nogle kriterier for,
hvornår ministeren kan udpege et område som et dedikeret område til vedvarende energi?
Kunne energiparkerne eksempelvis udpeges som sådanne områder? Som minimum bør det
sikres at udpegningen af områderne ikke alene lægger hos Klima- Energi og
Forsyningsministeren. Beslutningen om udpegningen af arealerne skal efter DNs vurdering
ske i enighed med ministeren for de øvrige ressortområder.
DN opfordrer til i første omgang at fokusere på de arealer er udpeget i havplanen til
vedvarende energi. Her har vi allerede lavet en del af forarbejdet, og arealerne er valgt ud fra
nogle kriterier, som også rummer hensyn til andre samfundsinteresser. Når det så er sagt, så
mener DN ikke at en SMV bør kunne erstatte en egentlig miljøundersøgelse.
Miljøundersøgelserne er vigtige – både i forhold til at vurdere et konkret projekts påvirkning på
natur og miljø, men i høj grad også i forhold til at forstå hvordan konsekvenserne kan afbødes
og hvordan eventuelle afværgeforanstaltninger skal udformes så projekterne netop kan
sameksistere med naturen. Ved at fjerne den konkrete miljøkonsekvensvurdering, fjerner man
det grundlag mulighed for sameksistens mellem natur og ve skal bygges på.
Lovforslaget vil efter DNs vurdering være i strid med habitatdirektivets målsætninger
I Danmark viser den nationale overvågning og indberetning til EU om naturtilstanden at 95% af
naturtyperne har ”ugunstig” eller ”stærk ugunstig” bevaringsstatus7
. Danmark er fortsat
juridisk forpligtet af habitatdirektivet til at vende udviklingen. Dette nævnes også eksplicit i
høringsnotatet (side 29). Hvis man vælger at opføre VE i Natura 2000 områder, som det i
princippet muliggøres med lovforslaget, må man spørge sig selv, hvordan Danmark fremover
skal kunne opfylde forpligtelserne under habitatdirektivet. Med udmøntningen af EU's
Naturgenopretningsforordning vil der desuden følge juridisk forpligtende og tidsfastsatte
naturindsatser som skal prioriteres netop i Natura 2000 områderne, frem til 2030. Det er svært
at se hvordan dette skal lykkedes, hvis vi tillader VE i de beskyttede områder.
Lovforslaget tager ikke stilling til Danmarks forpligtigelser på naturområdet, og prioriterer
åbenlyst klimakrisen over biodiversitetskrisen. Dette vil med stor sandsynlighed medføre at
VE-projekter godkendes på steder, hvor de kan forårsage betydelig skade på biodiversiteten.
Grundlæggende ser vi i lovforslaget absolut intet som sætter rammer for at samtænke de
juridiske forpligtelser under Natura 2000 og Naturgenopretningsforordningen med
muligheden for at etablere VE. Tværtimod vil lovforslaget give klimaministeren hjemmel til at
overtage bestemmelser under miljøministerens ressort med henblik på helt ensidigt at
varetage udbygning af VE. Der henvises i lovforslaget alene til at der skal være ”en
forhandling” mellem ministerierne, ikke en fælles forståelse.
Vedtages lovforslaget vil det uden tvivl forårsage, at VE-projekter godkendes på steder, hvor de
kan forårsage betydelig skade på biodiversiteten, selv når der findes alternativer, der ville have
været mere forenelige med EU's mål om naturbeskyttelse. En sådan praksis ville ikke alene
være i uoverensstemmelse med Habitatdirektivets ånd og bogstav, men også potentielt
underminere indsatsen for at opretholde og forbedre biodiversiteten i EU, hvilket er en
forudsætning for at opnå bæredygtig udvikling og i øvrigt implementere forpligtelserne under
Natura 2000 og Naturgenopretningsforordningen.
I fremdriftsområderne indføres desuden lempede regler vedrørende kompenserende
foranstaltninger. Herunder at de kompenserende foranstaltninger godt må være alene af
økonomisk art. Derved underminerer man et grundlæggende princip i habitatdirektivet,
nemlig at kompensationen skal vedrøre det konkrete naturområdes integritet. Ved at tilladelse
forsætlig skade på Natura 2000 områdernes integritet i fremdriftsområderne, går man langt ud
over hvad der er muligt i direktivet i dag, og sætter effektivt hele formålet med beskyttelsen ud
af kraft.
7
https://dce2.au.dk/pub/SR340.pdf figur 1.3 side 9/56
Klimakrises og biodiversitetskrise må ikke løses på bekostning af hinanden
Den åbenlyse nedprioritering af natur og biodiversitet i forhold til udbygningen af vedvarende
energi, står i stærk kontrast til den anerkendelse af kriserne der fremgår af
regeringsgrundlaget, hvor man blandt andet tilslutter sig det forhold, at klimakrise og
biodiversitetskris er vor tids største udfordringer. Det er også i kontrast til den fælles
udmelding IPCC (FNs klimapanel) og IPBES (FNs biodiversitstspanel) udkom med i fjord –
nemlig at vi ikke må løse den ene krise på bekostning af den anden, at kriserne er tæt
forbundne og at kriserne skal løse samtidig.
Af lovbemærkningerne fremgår det da også klart, at der er en risiko for natur og biodiversitet
forbundet med vedtagelsen af lovforslaget:
”..da disse regler fraviger de almindelige beskyttelsesregler eller fastsætter
lempeligere regler, kan det ikke udelukkes, at en anvendelse af reglerne potentielt
kan få negative konsekvenser for miljø og natur”.
Efter DNs vurdering er der ikke bare en risiko for at lovforslaget vil få negative konsekvenser for
natur og miljø, men vi er helt overbeviste om at det vil ske. Som vi har argumenteret for
løbende, er dette i DNs øjne både fuldstændigt unødvendigt og fuldstændigt uacceptabelt.
På vegne af Danmarks Naturfredningsforening,
Lasse Jesper Bering Pedersen,
Klima- og Energipolitisk Seniorrådgiver,
Danmarks Naturfredningsforening
1
8. MARTS 2024
GREEN POWER DENMARK
LANGEBROGADE 3H
1411 KØBENHAVN K
DOK. ANSVARLIG: MV
SEKRETÆR:
SAGSNR.: S2024-271
DOKNR: D2024-875527-02-2024
Energistyrelsen
Att.: Maja Lykke Lorenzen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København
Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende
energi, lov om bæredygtige biobrændstoffer og om reduk-
tion af drivhusgasser, lov om fremme af energibesparelser i
bygninger og lov om varmeforsyning (Bemyndigelse til at
supplere og gennemføre EU-regler til fremme af vedvarende
energi, herunder bemyndigelse til at fastsætte regler om fra-
vigelse fra visse miljø- og naturbeskyttelsesregler)
Journalnummer 2023-8973
Green Power Denmark takker for muligheden for at afgive høringssvar til lov om
fremme af vedvarende energi, lov om bæredygtige biobrændstoffer og om reduk-
tion af drivhusgasser, lov om fremme af energibesparelser i bygninger og lov om
varmeforsyning. (Bemyndigelse til at supplere og gennemføre EU-regler til fremme
af vedvarende energi, herunder bemyndigelse til at fastsætte regler om fravigelse
fra visse miljø- og naturbeskyttelsesregler)
Green Power Denmark konstaterer, at implementeringen af VE-direktivet hovedsa-
geligt vil være en rammelovgivning, hvor der efterfølgende gives beføjelser til mini-
steren om udstedelse af bekendtgørelser, som vil udgøre den danske implemente-
ring af VE-direktivet.
Green Power Denmark ser gerne, at ny lovgivning bliver drøftet i folketinget og i
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget, og at bekendtgørelser primært bruges til
eksisterende lovgivning.
Green Power Denmark støtter endvidere fuldt op om implementering af EU’s VE III
direktiv samt at EU’s nødforordning finder anvendelse i Danmark. Anvendelsen af
nødforordningen må desuden ske på et gennemanalyseret grundlag mhp.
overholdelse af forvaltningsretlige garantiforskrifter jf. gældende EU-ret.
-- AKT 3530531 -- BILAG 2 -- [ Green Power Denmark - Journalnummer 2023-8973 ] --
2
Områder til fremskyndelse af vedvarende energi
Green Power Denmark finder i udgangspunktet tiltaget om områder til fremskyn-
delse af vedvarende energi positivt og vurderer at de kommende udpegede områ-
der vil kunne accelerere udbygningen af vedvarende energi både på land og på ha-
vet.
Det er vigtigt for Green Power Denmark, at udpegningen af områderne og de efter-
følgende VE-projekter bliver godkendt og gennemført hurtigere end VE-projekter,
som måtte opføres udenfor områderne. Udpegningen bør ligeledes ikke stå i vejen
for realisering af VE-projekter i ethvert egnet område, hvad enten det er udenfor el-
ler indenfor områderne til fremskyndelse af vedvarende energi. Etablering samt ud-
pegningen af områderne til fremskyndelse af vedvarende energi må derudover ikke
negativt påvirke allerede planlagte og eksisterende VE-projekter. Det er dertil afgø-
rende, at det indskærpes at udpegningen af områderne ikke må føre til at øvrige
områder bliver betragtet som ”no-go”-zoner, men derimod zoner, hvor VE nyder
fremme inden for de almindelige godkendelsesprocesser, der også skal op i tempo.
Alt afhængig af den endelige udpegningsmetode af områder til fremskyndelse af
vedvarende energi, da ser Green Power Denmark gerne, at det samlede areal af
områderne bør være større end behovet, og at det forudsættes at ikke alle områder
vil blive udnyttet. Dette er vigtigt i et markedsperspektiv, da for lidt udpeget areal
naturligt vil resultere i knaphed med deraf følgende kunstigt høje priser. Det vil
samtidig være en fordel for den endelige udbygning, hvis de specifikke arealer har
tilstrækkelige buffere, som kan tilpasses det enkelte projekt.
Green Power Denmark bemærker, at der nødvendigvis ikke er behov for at områder
bestående af kunstige- og bebyggende overflader udpeges til fremskyndelsesom-
råder, da disse områder ikke vil kunne levere den tilsigtede effekt i form af en
mærkbar acceleration af VE-udbygningen. Fremskyndelsesområder på kunstige-
og bebyggende overflader vil ligeledes i de fleste tilfælde heller ikke kunne levere
den fornødne skala, som er nødvendig for dels at sikre projektøkonomien og dels
sikre realisering af de politiske mål for vedvarende energi.
Green Power Denmark opfordrer dog til, at det overvejes at udpege havnearealer til
fremskyndelsesområder, hvor vindmøller og eventuelt PtX-anlæg i mange tilfælde
med fordel vil kunne placeres.
Arealer hvor der allerede i dag står VE-anlæg, kan siges at udgøre en form for be-
byggede overflader. Repowering af eksisterende VE-anlæg er en vej til accelereret
VE-udbygning idet man kan udnytte VE-ressourcen mere effektivt på arealer hvor
både naboer og natur er vandt til sameksistensen. Derfor får repowering stigende
opmærksomhed og nyder fremme i Europæisk regulering, herunder VE III-direkti-
vet.
Green Power Denmark opfordrer på denne baggrund til, at det overvejes om area-
ler med eksisterende VE-anlæg til lands og til vands med fordel kan udpeges til
fremskyndelsesområder. Green Power Denmark gør i den forbindelse opmærksom
på, at vi ikke mener Danmark lever op til vores EU-retslige forpligtelser i medfør af
3
VE-direktivet, idet vi ikke har etableret klare rammer for hurtigere tilladelser til repo-
wering-projekter. Danmark har dels udmøntet en definition på repowering, som er
langt smallere end EU-definitionen og således ekskluderer ’fuld repowering’ jf. også
Green Power Denmark’s kritik af L56 vedtaget sidst i 2023 og der deraf følgende be-
kendtgørelse om repowering på havet som aktuelt er i høring. Dels har regeringen
netop foreslået at Danmark med virkning fra 1. juli 2024 lukker muligheden for at
søge om fuld repowering af VE-projekter på havet i medfør af ændringsforslaget til
VE-loven om lukning af ÅD-ordningen for ansøgninger om nye forundersøgelsestil-
ladelser, som har været i høring parallelt med nærværende lovforslag. Der henvises
til Green Power Denmark’s høringssvar til lovforslaget om lukning af ÅD-ordningen.
Green Power Denmark opfordrer derudover til, at udpegninger ikke alene har et
sigte mod Danmarks 2030-mål, men også mod de klima- og energimål, som kom-
mer efterfølgende. I kraft af at udpegningen af områderne til fremskyndelse af ved-
varende energi potentielt først kan være på plads i 2026, vil det være begrænset,
hvor stor effekt de kan nå at få for opfyldelsen af VE-udbygningsmål for 2030. Det
gælder i almindelighed, men i særdeleshed for havvind, som har lang ’lead time’, og
hvor vi derfor indenfor få måneder formodes at være forbi det punkt, hvor nye initia-
tiver kan føre til mere havvind realiseret på denne side af 2030. Det betyder dog
ikke at udpegningen af områder til fremskyndelse af vedvarende energi på havet
ikke kan spille en væsentlig rolle for den nødvendige og ønskede acceleration.
Green Power Denmark bemærker, at der for havvind kan være en svagere afdæk-
ning af spørgsmålet om kumulative effekter via en strategisk miljøvurdering frem-
for en projektspecifik VVM. De strategiske miljøvurderinger af områder til fremskyn-
delse af vedvarende energi på havet bør derfor også belyse kumulative effekter i et
omfang, som harmonerer med områdernes sigte om en accelereret udbygning af
havvindmøller.
Green Power Denmark opfordrer til, at det overvejes at udpege hovedparten af de
nu afviste åben-dør-arealer indenfor 15 km til områder til fremskyndelse af vedva-
rende energi. Green Power Denmark henleder opmærksomheden på at et bredt
flertal i Folketinget har besluttet at Danmarks fulde havvindpotentiale skal udnyt-
tes, herunder også indenfor 15km så længe det sker med lokaldemokratisk opbak-
ning fra kommunerne. Af de mange afviste ÅD-ansøgninger, som alle nød kommu-
nal opbakning, var hovedparten på placeringer hvor der ikke var arealinteressekon-
flikter som af myndighederne vurderes at udgøre en forhindring for realisering jf.
Zetlands offentliggørelse af dokumenter anvendt i regeringens beslutningsproces.
Udpegning af disse arealer til accelerationsområder ville være en proaktiv reaktion
som en slags kompensation for det meget ærgerlige ÅD-forløb, hvor langstrakte
vurderings- og beslutningsprocesser hos myndigheder og i regeringen har betydet
at Danmark med udenrigsministerens ord har misset at komme ’foran bølgen’ med
en forventelig stor udbygning af havvindmøller i hele Europa op imod 2030. En så-
dan udpegning kunne forkorte processerne og accelerere udbygningen, og udgøre
et vigtigt bidrag til at sikre at dansk havvindudbygning.
4
CO2-fangst, power-to-X anlæg & projekter med integreret forbrug og produktion
Green Power Denmark bemærker, at Danmark har en målsætning om at fange og
lagre mere end 3 mio. tons CO2 årligt fra 2030 og frem samt et selvstændigt natio-
nalt mål om 4-6 GW elektrolysekapacitet i 2030. Disse anlæg er en vigtig brik i den
grønne omstilling af Danmark og er afgørende for både opførelsen af ny VE og for
at Danmark kan blive CO2-negativ i 2050. Green Power Denmark opfordrer derfor
ligeledes til, at CCUS og PtX-aktiviteter specifikt omfavnes af områderne til frem-
skyndelse af vedvarende energi i samme omfang som vindmøller og solceller.
Green Power Denmark opfordrer ligeledes til, at man udvider indholdet i områ-
derne til fremskyndelse af vedvarende energi og lader områderne omfatte energi-
forbrugende anlæg, som er integreret med en VE-produktion via en direkte linje.
Produktions- og forbrugsanlæg med direkte linjer er nærmere specificeret i Energi-
styrelsens ”Ansøgningsvejledning til etablering af direkte linjer”.
Nødforordningen
Green Power Denmark glæder sig over, at EU’s nødforordning er blevet forlænget.
Branchen savner imidlertid, at Danmark tager værktøjet i brug, og at man benytter
sig af de muligheder, som nødforordningen giver.
Green Power Denmark opfordrer derfor til, at det tydeliggøres overfor branchen
samt relevante myndigheder, hvornår et projekt findes egnet til at benytte nødfor-
ordningen. Danmark har hverken stor historik for at udpege VE zoner på land eller
foretage strategiske miljøvurderinger, hvorfor Green Power Denmark ligeledes op-
fordrer til, at man foreligger de scenarier i en dansk kontekst, hvor et VE-projekt ville
kunne finde anvendelse i nødforordningen.
Green Power Denmark bemærker, at man i hørringsmaterialet åbner op for at nød-
forordningen også kan gælde på national ret efter forhandlinger med de pågæl-
dende ressortministre. Green Power Denmark vil gerne fremhæve særligt vigtighe-
den af denne del, da VE-projekter ofte bliver stoppet efter man har vægtet nogen
nationale interesser vigtigere end udbygningen af VE i et pågældende område.
Det kunne blandt andet være kystnærhedszonen, åbent landskab eller herregårds-
landskaber.
Tilladelsesprocesser
Green Power Denmark finder i udgangspunktet ikke, at der er klarhed for den dan-
skes praksis for tilladelsesprocesser og tidsfrister, hvorfor vi appellerer til, at myndig-
hederne skaber en generel klarhed omkring disse.
Green Power Denmark finder heller ikke, at denne klarhed skabes ved implemente-
ring af dette lovforslag. Green Power Denmark bemærker ydermere, at der med hø-
ringsmaterialets kontaktbekendtgørelse definition § 4 stk. 3 er en diskrepans mel-
lem definitionen i nødretsforordningen (forordning 2022/2577) artikel 2 stk. 1.
5
Lovforslagets definition er kun en fraktion af hele den administrative proces, hvor
en tilladelsesproces ifølge forordningen indeholder ”alle relevante administrative
tilladelser”.
I høringsmaterialet er den administrative proces i bekendtgørelsens §4 stk. 3 define-
ret ved ”hele forløbet og alle aspekter for ansøgning om tildeling af alle tilladelser,
og øvrige nødvendige procedurer for opstillere af VE-anlæg, jf. §4 stk. 1, nr. 3, i kon-
taktpunktbekendtgørelsen.” samt at ”den administrative proces dækker over flere
aspekter end tilladelsesprocessen, som ikke omfatter planprocessen eller supple-
rende, specifikke tilladelser eller dispensationer, som kræves på baggrund af det
specifikke projekts beliggenhed eller kontekst.”
I nødforordningen artikel 2 stk. 1 udformes en processen således: ” »tilladelsespro-
ces«: en proces der omfatter alle relevante administrative tilladelse, som udstedes
til at opføre, foretage repowering af og drive anlæg med henblik på produktion af
energi fra vedvarende energikilder (VE), herunder varmepumper, samplacerede
energilagringsanlæg og aktiver, der er nødvendige for deres tilslutning til nettet,
herunder tilladelser til nettilslutning og miljøkonsekvensvurderinger, hvor sådanne
er påkrævet(…)”
Green Power Denmark opfordrer derfor til, at lovforslagets definition af en tilladel-
sesproces på side 10 og i kontaktbekendtgørelsens §4 stk. 3 bør bringes i overens-
stemmelse med nødretsforordningens artikel 2 stk. 1, så planprocessen specifikt
også bliver omfattet.
Green Power Denmark vil ligeledes gerne opfordre til, at man forud for udformnin-
gen af kontaktpunktbekendtgørelsen går i dialog med branchen i form af Green
Power Denmark om netop denne udformning, så der skabes klarhed omkring
dette.
Områder til nødvendig net- og lagringsinfrastruktur
Green Power Denmark opfordrer til at anvendelsen af udpegning af nødvendig net-
og lagringsinfrastruktur anvendes i videst udstrækning.
Det er derudover branchens ønske, at man fremadrettet vil kæde disse sammen
med allerede udbudte statslige havvindmølleprojekter og fremtidige udbud af hav-
vindmøller. En sådan praksis vil sikre at danske havvindmøller kan opføres langt
mere gnidningsfrit og få den endelige §25-tilladelse, som ellers kan trække unødigt
ud. Green Power Denmark forventer, at særligt undtagelsesmuligheden fra vand-
rammedirektivet for områder til nødvendig net- og lagringsinfrastruktur vil være et
virkningsfuldt tiltag, til at accelerere udbygningen af den fornødne kapacitet i trans-
formationsnettet til at nettilslutte havvindmølleparker.
Konkret skyldes det, at hvis et elkabel skal krydse igennem et å-løb, så kræver det
en underboring. En underboring skal godkendes, hvor der i øjeblikket må foreligge
dokumentation, hvor man særligt vurderer de risici forbundet med boringen - og
6
hvilken effekt en enkeltstående puls af boremudder måtte have ifm. et potentielt
uheld og dets påvirkning af tilstanden for hvert enkelt vandområde som ligger ned-
strøms krydsningen.
Green Power Denmark savner ligeledes, at branchen får bedre vejledning på under-
boringer, men eftersom dette ikke foreligger, da vil en generel undtagelse i områ-
der til nødvendig net- og lagringsinfrastruktur kunne være en hjælp for udbygnin-
gen af den grønne omstilling.
Green Power Denmark bemærker, at der i Danmark er flere områder, hvor trans-
missionsnettet ikke er tilstrækkeligt udbygget og i en grad, hvor det ikke længere
kan følge med efterspørgslen fra kunder, som ønsker at tilslutte deres VE-anlæg.
Green Power Denmark opfordrer derfor til, at man særligt i disse områder udpeger
de nødvendige områder til net- og lagringsinfrastruktur for at modvirke de flaske-
halse i netudbygningen, som både er opstået og måtte komme i fremtiden. Green
Power Denmark opfordrer ligeledes til, at man kæder udpegningen af områderne
til fremskyndelse af vedvarende energi sammen med udpegningen af nødvendig
net- og lagringsinfrastruktur.
Green Power Denmark vil derudover gerne rette opmærksom på udfordringerne
med placering af batterier i landzoner. Modsat solceller og vindmøller eksisterer der
ikke for nuværende en klar udtagelse, der muliggør kommunal planlægning for
batterier i landzoner, hvorved batterier påtvinges at placeres i byzone. Dette er
uhensigtsmæssig, da den højeste rentabilitet, samt samfunds- og netmæssige-
værdi vil være, hvis disse bliver placeret i det åbne land ved transformerstationer el-
ler i sammenhæng med VE-parkerne. En ændring af disse regler eller muliggørelse
heraf under henvisning til VE direktivet vil være en lavthængende frugt, der kunne
styrke rammevilkårene for lagring i Danmark.
Overriding Public Interest
Green Power Denmark stiller sig uforstående overfor udeblivelsen af en tydelig im-
plementering af overriding public interest, som i høringsmaterialet omtales som
”væsentlig samfundsmæssig interesse”. Det er særligt denne nye vægtning af VE i
kombination med EU’s nødretsforordning, som har ført til at langt flere VE-projekter
er blevet godkendt i Tyskland. I det forgange år har man i Tyskland godkendt 7.469
MW landvindmøller, og det første kvartal af 2023 var niveauet af nye godkendelser
61 pct. højere end året før.
I Danmark har man tidligere udpeget energiforsyning til en national interesse, og at
der skal gøres plads til både vindmøller og solceller i det danske landskab. Det er
imidlertid ikke branchens opfattelse, at denne klassificering af vedvarende energi
har haft den ønskede effekt. Green Power Denmark bemærker, at siden denne klas-
sificering ikke har haft nogen nævneværdig effekt for udbygningen af VE, kan man
deraf konkludere, at VE ikke betragtes som nogen overriding public interest i Dan-
mark.
Green Power Denmark bemærker ligeledes, at der i regeringsgrundlaget ”Ansvar
for Danmark” på side 26 står ” (…) have et systematisk fokus på implementering af
7
erhvervsrettet EU-lovgivning, så vi undgår unødigt restriktive regler til skade for
danske virksomheder og arbejdspladser. Det sker med øje for eksempelvis klima
og miljø.”
En implementering af overriding public interest vil være i tråd med regerings-
grundlagets sigte, om at implementere gunstig erhvervsrettet EU-lovgivning, hvor
branchen kan undgå visse restriktive regler, og hvor det tilmed sker med øje for den
grønne omstilling.
Green Power Denmark opfordrer derfor til, at man i implementeringen følger rege-
ringsgrundlaget og implementerer en praksis, hvor man vægter vedvarende energi,
CO2-fangst, PtX-anlæg og projekter med integreret forbrug og produktion som en
overriding public interest.
Måtte vores høringssvar give anledning til spørgsmål eller behov for uddybning, så
står Green Power Denmark naturligvis til rådighed.
Med venlig hilsen
Green Power Denmark
Martin Voergaard
Konsulent
WWF Verdensnaturfonden
Svanevej 12
2400 København NV
Tlf. 35363635
wwf@wwf.dk
www.wwf.dk
1
-- AKT 3530489 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar_jr. nr. 2023-8973_WWF ] --
WWF Verdensnaturfonden
Svanevej 12
2400 København NV
Tlf. 35363635
wwf@wwf.dk
www.wwf.dk
2
WWF Verdensnaturfonden
Svanevej 12
2400 København NV
Tlf. 35363635
wwf@wwf.dk
www.wwf.dk
3
Dato: 1. marts 20241.
marts 2024
Sags ID: SAG-2024-00980
Dok. ID: 3430255
E-mail: JEMA@kl.dk
Direkte: 33370 3523
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København
SWeidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dkwww.kl.dk
Side 1 af 2
Til: Klima- Energi- og Forsyningsministeriet
Journalnummer 2023-8973
Høringssvar til lov om ændring af lov om fremme af
vedvarende energi, lov om bæredygtige
biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser, lov
om fremme af energibesparelser i bygninger og lov om
varmeforsyning
KL takker for muligheden for at afgive høringssvar på lovforslaget, der har til
formål at implementere visse bestemmelser fra den seneste ændring af VE-
direktivet (VEIII) i dansk ret, samt at tilvejebringe hjemmel til at kunne
fastsætte supplerende bestemmelser i Nødforordningen.
Overordnede bemærkninger
Kommunerne vil den grønne omstilling og bakker op om de høje ambitioner
for udbygningen af vedvarende energi (VE) på land frem mod 2030.
KL bemærker i den sammenhæng, at gennemsigtighed, procesklarhed og
stabile rammevilkår er helt afgørende for indfrielsen af de høje ambitioner.
Hensyn, som nærværende lovforslag ikke kan siges at imødekomme.
Brede bemyndigelseshjemler er et usikkert grundlag
KL anerkender, at den danske stat har fået ekstraordinært kort tid til at
implementere de relevante dele af VEIII og nødforordningen i dansk
lovgivning, og dertil har et ønske om at lette implementeringen af fremtidige
EU-retsakter. KL finder det dog problematisk, at Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet har vurderet, at den korte implementeringsfrist kan
retfærdiggøre, at implementeringen primært sker via meget brede
bemyndigelseshjemler.
Af lovbemærkningerne fremgår det, at bemyndigelsen skal give ministeren
hjemmel til, efter forhandling med andre relevante ressortministre, at
implementere EU-retsakter, som har til formål at fremme udbredelsen af VE
eller fastsætte regler, der supplerer, undtager eller fraviger EU’s miljø- og
naturdirektiv. Her nævnes bl.a. regler om fremskyndelsesområder til VE og
særlige områder til net- og lagringsinfrastruktur. Dertil giver bemyndigelsen, i
den foreslåede § 3, stk. 4, ministeren hjemmel til at fravige lovregler på
miljø- og naturbeskyttelsesområdet ved bekendtgørelse.
KL finder det betænkeligt, at der anvendes så brede bemyndigelser på et
område, der kan få væsentlig betydning for udbygningen af VE,
kommunernes sagsbehandling og det overordnede ressourcetræk i
kommunerne.
Det fremgår af lovbemærkningerne, at klima-, energi- og
forsyningsministeren forventer at inddrage regeringen i spørgsmål vedr. en
model for kortlægning og udpegning af fremskyndelsesområder mv. Da
rammerne for den konkrete regulering udmøntes ved bekendtgørelse, er der
-- AKT 3530327 -- BILAG 2 -- [ KL's høringssvar til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om b… --
Dato: 1. marts 20241.
marts 2024
Sags ID: SAG-2024-00980
Dok. ID: 3430255
E-mail: JEMA@kl.dk
Direkte: 33370 3523
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København
SWeidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dkwww.kl.dk
Side 2 af 2
ingen garanti for yderligere politisk behandling eller stillingtagen til området,
når nærværende lovforslag først er behandlet. Det synes vi grundlæggende
ikke er den rigtige måde at gøre det på.
KL opfordrer på den baggrund til, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
fremadrettet implementerer så centrale EU-retsakter ved lov.
Staten vil vejlede kommunerne om egne regler
Det fremgår af lovbemærkningernes afsnit 2.1.4., at der vil være behov for at
udarbejde en samlet vejledning vedrørende indholdet af de nye regler i
VEIII-direktivet.
KL er positive over for, at Klima-, Energi- og Forskningsministeriet
anerkender behovet for øget vejledning på området, og at denne vejledning
skal udarbejdes på tværs af relevante ressortministerier.
KL stiller sig gerne til rådighed ift. at sikre den nødvendige indsigt fra
kommunerne i udarbejdelse af vejledningsmaterialet.
Inddragelse af kommunerne og KL i udmøntningen af lovforslaget
Det er afgørende for den grønne omstilling, at EU viser vejen og skaber de
rette rammevilkår for udbygningen med VE. Samtidig er det vigtigt, at
implementeringen af EU-retsakterne sker med forståelse for den gældende
praksis, bl.a. i kommunerne.
Kommunernes praksis for planlægning og sagsbehandling af VE-projekter
adskiller sig væsentligt fra det, der er udgangspunktet for tilgangen i VEIII.
F.eks. anses miljøkonsekvensvurderingen og lokalplanprocessen for to
adskilte elementer i EU-regi, mens de i praksis forløber som to parallelle
spor med indbyrdes indflydelse på hinanden.
Hensigten med VEIII er bl.a. at fremskynde myndighedsbehandlingen af VE-
projekter. Det er derfor afgørende, at kommunerne inddrages i
udmøntningen af lovforslaget, hvis implementeringen af VEIII skal virke efter
hensigten.
KL anerkender Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Energistyrelsens
foreløbige indsats for at inddrage KL og kommunerne i implementeringen af
VEIII og nødforordningen. KL vil opfordre parterne til fortsat at inddrage KL
og kommunerne i udmøntningen af lovforslaget.
KL forventer at få bekendtgørelserne, der udmønter lovforslaget, i
økonomisk høring.
Det har ikke været muligt for KL at foretage en politisk behandling af
høringssvaret inden for høringsfristen. Derfor tages der forbehold for den
efterfølgende politiske behandling af høringssvaret.
Med venlig hilsen
Jesper A. Madvig
Chefkonsulent, KL
H. C. Andersens Boulevard 18 (+45) 3377 3377
1553 København V di@di.dk
Danmark di.dk CVR-nr.: 16077593
Høringssvar – forslag til lov om fremme af VE m.v. (VE III-direktivet)
DI takker for lejligheden til at afgive høringssvar til udkast til forslag til lov om fremme af VE (VE III-
direktivet).
DI støtter implementeringen af EU's VE III-direktiv for at fremskynde produktionen og brugen af
vedvarende energi og dertil knyttet infrastruktur.
DI ser derfor positivt på udpegning af områder til fremme af vedvarende energi, som kræver
hurtigere godkendelse af projekter.
Herunder er en række konkrete punkter, der bør adresseres ved udarbejdelsen af lovforslaget.
1) Tilladelsesprocesser
Generelt set bør det fremgå, at der er tale om hele processen og ikke kun de dele der omfatter
staten. Dvs. at kommunale såvel som processer ift. nettilslutning også skal inkluderes.
Jf. artikel 16 stk. 6 foreslås det, at lovforslaget med fordel kan anvende denne bestemmelse til, at
klager vedr. VE-anlæg i klagenævnene kommer først i køen.
2) Fremskyndelsesområder
Det bør eksplicit fremgå, at hvis sådanne områder udpeges på havet, så skal de stadig være VVM-
pligtige, dvs. at det ikke er tilstrækkeligt kun at foretage en screening eller vurdere en plan, men
også det konkrete projekt. Dette begrundes med, at VVM er en forudsætning for at kunne udføre
retvisende konsekvensvurderinger, hvor også de kumulative påvirkninger tages i betragtning. Med
fremskyndelsesområder for havvind skal det sikres, at der er foretaget tilstrækkelige
følsomhedsanalyser for at sikre, der ikke forårsages (uoprettelige) skade af sårbar natur og
dyrearter, hvilket kan svække tilliden til og troværdigheden ved opførslen og driften af
havvindmølleparker.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
E-mail:
ens@ens.dk
mll@ens.dk
8. marts 2024
SMEK
DI-2024-01054
Deres sagsnr.: 2023-8973
-- AKT 3529998 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar ] --
Karakteren af fremskyndelsesområderne:
Det foreslås, at der skrives helt eksplicit, at det også skal sikres, at sådanne områder er egnet til de
specifikke teknologier. Derudover fremhæves følgende:
 At kortlægningen af områder skal være på regionalt plan, da man hermed undgår at én
kommune kan være ”bagstopper” for alt udvikling i det geografiske område.
 At de samlede arealer er større end behovet, da det må forudsættes at ikke alle områder vil
blive udnyttet. Dette er også vigtigt i et markedsperspektiv, da for lidt udpeget areal naturligt
vil resultere i kunstige høje priser.
 At de specifikke arealer har en tilstrækkelig buffer, således at de kan tilpasses det konkrete
projekt.
 At udpegningen af sådanne områder ikke leder til negativ påvirkning på allerede planlagte og
eksisterende projekter.
 At områderne skal opdateres jævnligt. Dog skal man undgå at reducere eller fjerne allerede
udpeget områder uden en forudgående konsultation med markedet, da det ellers kan
reducere planlægnings- og investorsikkerheden.
3) Udpegningen skal tage højde for fremtidige energimål og inkludere CO2-fangst, Power-
to-X-anlæg og integrerede produktions- og forbrugsanlæg
 Der er brug for tydeligere retningslinjer for brug af EU's nødforordning og klar implementering
af "overriding public interest" for at fremme VE-projekter. Hertil bemærkes særligt, om at
nødretsforordningen efter eksterne eksperters vurdering ikke har hjemmel til at forringe
beskyttelsen af natur og dyreliv, medmindre den er i overensstemmelse med de internationale
naturbeskyttelseskonventioner, som EU har ratificeret.
 Der anbefales udpegning af områder til nødvendig net- og lagringsinfrastruktur for at støtte
udbygningen af vedvarende energi og løse flaskehalse i netudbygningen.
4) Repowering for solcelleanlæg og vindmøller
Det fremgår af udkast et til lovforslaget side 15 som gengivelse af VE III-direktivets 16c, stk. 3, om
repowering, at hvis man på solenergianlæg øger effekten inden for samme geografiske område
kan undtages for yderligere VVM.
I henhold til lovforslaget er det ikke entydigt om repowering af vindmøller (anlæg) om samme
bestemmelse gælder, at de kan undtages for yderligere VVM jf. Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser pp38-40.
DI vil opfordre til og anbefale, at lovforslaget sikrer samme rammebetingelser for solcelleanlæg og
vindmølleanlæg således, at ved repowering gælder de samme regler om undtagelser for yderligere
VVM. Dette sikrer samme og transparente rammevilkår og potentielt teknologineutral VE-
udbygning.
5) Biogasanlæg
Biogasanlæg bør tilgodeses på samme måde som resterende VE-anlæg, herunder de særlige tiltag
til f.eks. afkortning af tidsfrister for tilladelsesprocessen. I den sammenhæng bør der heller ikke
sondres mellem, hvorvidt biogasanlægget producerer el eller injicerer biometan til gasnettet. Det
vil ligeledes være i tråd med, at biogasanlæg, ligesom eks. sol og vind, er defineret som en
vedvarende energikilde jf. VE-loven.
Dansk Industri takker for lejligheden til at afgive høringssvar og har ikke yderligere kommentarer,
og står til rådighed hvis høringssvaret giver anledning til spørgsmål.
Med venlig hilsen
Søren Mensal Kristensen
Til: Energistyrelsen (ens@ens.dk)
Cc: Maja Lykke Lorenzen (mll@ens.dk)
Fra: Alexander Plougmann (ap@drivkraftdanmark.dk)
Titel: Høring - Drivkraft Danmark - Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om bæredygtige
biobrændstoffer... - journalnummer 2023-8973
Sendt: 08-03-2024 12:12
Kære Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Drivkraft Danmark takker for muligheden for at afgive høringssvar i forbindelse med høring af forslag til ”Lov om ændring af
lov om fremme af vedvarende energi, lov om bæredygtige biobrændstoffer…”
Med den seneste revision af EU’s VE-direktiv (VE III) gøres det muligt at stoppe anvendelsen af såkaldte UER-kreditter. Det
vil blot kræve en simpel ændring af biobrændstofloven. Det skal ses i lyset af, at anvendelse af UER-kreditter hverken har
betydning for de danske klimamål eller for klimaet generelt, men til gengæld pålægger samfund og forbrugere en hel
unødvendig udgift på omkring 40 millioner kroner om året.
Med offentliggørelse af revisionen af VE-direktivet i EU-Tidende står det nemlig klart, at brugen af UER-kreditter ophører
senest 18 måneder efter 20. november 2023, ved at artikel 7a-7e i Brændstofkvalitetsdirektivet ophæves. I vores dialog med
Klima-, Energi og Forsyningsministeriet og Energistyrelsen er vi blevet bekræftet i, at en implementering af reglerne vil
kunne ske før.
Vi opfordrer derfor til, at ministeriet i forbindelse med revisionen ”Lov om fremme af vedvarende energi”, ”lov om
bæredygtige biobrændstoffer” med flere, benytter lejligheden til at ændre BEK nr 2520 af 14/12/2021 (Bekendtgørelse om
CO2e-fortrængningskrav og bæredygtighed m.v.) og fjerner det overordnede 6 % CO2e-fortrængningskrav, jf. §3 stk. 1., frem
til 2028, men fastholder det nationale CO2e-fortrængningskrav, jf. § 3. stk. 2.
Med venlig hilsen
Alexander Plougmann
Energi- og teknikkonsulent
T: +45 3345 6517
M:+45 4412 2424
www.drivkraftdanmark.dk
Følg os på: Twitter og LinkedIn
-- AKT 3529753 -- BILAG 1 -- [ Høring - Drivkraft Danmark - Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi… --
DANSK ERHVERV
Børsen
1217 København K
www.danskerhverv.dk
info@danskerhverv.dk
T. + 45 3374 6000
malm@danskerhverv.dk
MM
Side 1/3
Energistyrelsen
Journalnummer 2023-8973
Den 8. marts 2024
Høringssvar angående Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende
energi, lov om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgas-
ser, lov om fremme af energibesparelser i bygninger og lov om varmeforsy-
ning
Dansk Erhverv takker for muligheden for at give input til dette lovforslag, der indgår i implemen-
teringen af VEIII-direktivet. Dansk Erhverv støtter direktivets ambitiøse mål for udbygning af
vedvarende energi, som er afgørende for Europas sikkerhed, energiforsyning, lave energipriser og
bekæmpelsen af klimaforandringer. Dansk Erhverv mener helt overordnet, at den danske imple-
mentering af VEIII-direktivet bør ske i overensstemmelse med hensigten med direktivet: at få
hurtigere udbygning af vedvarende energi i Europa. Derfor bør implementeringen i Danmark
være ambitiøs og sikre en hurtigere udbygning af vedvarende energi i Danmark.
Tilladelsesprocesser
Dansk Erhverv bakker op om diagnosen i VEIII-direktivets præambel om, at langvarige admini-
strative tilladelsesprocedurer, herunder kompleksiteten og varigheden af vurdering af miljø-
virkninger, er en af de største hindringer for investeringer i projekter i vedvarende energi og
den dertil tilknyttede infrastruktur. Dansk Erhverv opfordrer derfor til, at direktivets muligheder
for at få forkortet og forenklet tilladelsesprocedurerne udnyttes til fulde.
Lovforslagets tekst om, at tilladelsesbestemmelserne bygger på eksisterende model for implemen-
tering af VEII-direktivet og dennes tidsfrister er derfor bekymrende. Dansk Erhverv vurderer, at
netop denne implementering har været for snæver til at have en reelt fremmende effekt på tilla-
delsesprocesserne.
Dansk Erhverv anbefaler, at direktivets frister for tilladelsesprocesser implementeres på en måde,
der reelt forkorter og forenkler tilladelsesprocesserne. Derfor bør tilladelsesprocesser forstås så
bredt som muligt, med udgangspunkt i nødretsforordningens definition af en tilladelsesproces
som omfattende alle relevante administrative tilladelser, der udstedes til at udbygge VE, herunder
tilladelser til nettilslutning og miljøkonsekvensvurderinger, og alle administrative faser, der be-
gynder med modtagelsen af en fuldstændig afgørelse og slutter med den endelige afgørelse.
-- AKT 3529532 -- BILAG 2 -- [ Dansk Erhverv høringssvar angående implementering af VEIII direktiv ] --
DANSK ERHVERV
Side 2/3
Direktivets artikel 16, stk. 6 bør betyde, at der ses på prioriteringen af klager vedrørende VE-an-
læg i klagesystemet, da en forsinkelse resulterende i manglende svar fra myndigheder medfører,
at de specifikke mellemliggende administrative skridt skal anses for godkendt.
Fremskyndelsesområder
Dansk Erhverv mener, at implementeringen af VEIII-direktivets muligheder for fremskyndelses-
områder bør sikre, at områderne er egnet til de tiltænkte teknologier. Det kræver større områder
med mulighed for buffer, der tillader tilpasning til det konkret projekt, samt at de opdateres jævn-
ligt, dog uden at reducere allerede udpegede områder uden en forudgående konsultation med
markedet.
Den danske implementering af VEIII-direktivets muligheder for fremskyndelsesområder bør tage
hensyn til, at VE på land i Danmark primært sættes op på landbrugsjord, og at der er ikke store
industriområder og parkeringspladser i Danmark. Dansk Erhverv opfordrer til, at områder til
fremskyndelse forstås som alle områder på land, hvor der ikke er tungtvejende natur og miljø-
hensyn, der går imod muligheden for at opsætte VE eller nødvendig net- og lagringsinfrastruk-
tur, herunder landbrugsjord. Dog bør VE på fremskyndelsesområder fortsat kun opføres med op-
bakning af lokalområde og naboer. I forlængelse af første screening for energiparker bør der ses
på om der er statslige arealer eller statslige arealreservationer, der kan udpeges som fremskyndel-
sesområder.
Endelig er det vigtigt snarest muligt at få en klar snitflade og vished om overlap til energiparker
for ikke at sætte udbygningen inden for energiparker i stå på grund af regulatorisk usikkerhed.
Med henblik på at sikre lokalt ejerskab og undgå en opbremsning i markedet på grund af usik-
kerhed kan udpegningen af fremskyndelsesområder med fordel placeres i kommunerne, der har
planansvaret og også spiller en central rolle i udpegningen af energiparker.
I forhold til havvind, er Dansk Erhverv åbne overfor hurtigere sagsbehandling inden for frem-
skyndelsesområder på havet, men vurderer, at udbygningen her er af en skala, hvor der er behov
for kumulative konsekvensvurderinger.
Natur- og miljøhensyn
Bemyndigelsen forventes også anvendt til at fastsætte regler, der supplerer, undtager og fraviger
fra fem miljø- og naturdirektiver i overensstemmelse med VEIII-direktivet. Dansk Erhverv under-
streger, at vi ikke ser en modsætning mellem natur- og miljøbeskyttelse og udbygning af vedva-
rende energi, idet branchen og naturorganisationer gentagne gange finder løsninger til gavn for
mere natur og mere grøn strøm i Danmark.
Der kan dog med fordel ses på behovet for alle administrative skridt, der udgør miljøbeskyttelsen
i dag, så unødvendigt naturbureaukrati undgås, og ressourcerne i stedet kan gå til naturbeskyt-
telse. Dansk Erhverv bakker derfor op om forenkling af miljøvurderingsproces fx ved ændring
og udvidelse af eksisterende net infrastruktur. Dansk Erhverv bakker ligeledes op om mulighe-
den for at afprøve nye afbødende foranstaltninger. Det kan fremme udviklingen af ny teknologi,
der yderligere kan muliggøre sameksistens mellem vedvarende energi og natur.
DANSK ERHVERV
Side 3/3
Bred bemyndigelse
Dansk Erhverv har forståelse for usikkerheden om fortolkning af direktivets forskrifter, samt at
forskellige implementeringsfrister kræver fleksibilitet i implementeringen. Dansk Erhverv er dog
bekymrede for den meget brede bemyndigelse, der mister den demokratiske kontrol og gennem-
sigtighed, som en involvering af Folketinget ville bidrage med. Det skal også ses i lyset af borgeres
ret til indflydelse på udbygningen af vedvarende energi i Danmark. Endelig skaber den brede be-
myndigelse bekymring for om implementeringen af direktivet bliver så ambitiøs, som det ønskes
fra politisk side.
Derfor anbefaler Dansk Erhverv, at bemyndigelserne og bekendtgørelsernes formål fastlægges i
lovforslaget for at sætte politisk retning og give et udgangspunkt for politisk kontrol med imple-
menteringen:
 I §3, stk 5 bør det tilføjes, at reglerne skal fastsættes med henblik på at øge hastigheden på
tilladelsesprocesserne i forhold til i dag. Dansk Erhverv opfordrer derudover til at monito-
rere godkendelsestider, så det sikres at udviklingen går den rigtige vej.
 I §3, stk 6 bør det tilføjes, at udpegning af områder til fremskyndelse af vedvarende energi
med henblik på at benytte instrumentet til at forsimple processerne for opsætning af ved-
varende energi i Danmark, og øge hastigheden for tilladelsesprocesser i Danmark.
Dansk Erhverv opfordrer derudover til tidlig inddragelse af branchen ved udarbejdelsen af be-
kendtgørelse, der træder i kraft 1. juli.
Dansk Erhverv bakker endeligt op om at regeringen nu ønsker at tage de frivillige bestemmelser
fra nødretsforordningen om særlige områder til VE-anlæg og nødvendig net- og lagringsinfra-
struktur tages i brug, og opfordrer til, at dette sker i videst muligt omfang. Dansk Erhverv opfor-
drer til at en samlet vejledning om nye regler i VEIII-direktivet bør forberedes og sendes i hø-
ring hurtigst muligt, så det er klart, når lovforslaget træder i kraft.
Tak for muligheden for at afgive et høringssvar.
Med venlig hilsen
Malene Mortensen
Chefkonsulent
2
Paul Bergsøes Vej 6
2600 Glostrup
Billedskærervej 17
5230 Odense M
Telefon 4343 6000
tekniq@tekniq.dk
www.tekniq.dk
Dato: 8. marts 2024
Side 1/2
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal
med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
Journalnummer 2023-8973.
TEKNIQ Arbejdsgivernes høringssvar på høring over Forslag
Til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om
bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser, lov
om fremme af energibesparelser i bygninger og lov om varmeforsy-
ning
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har med et høringsbrev dateret 8. februar
2024 fremsendt et forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende
energi, lov om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser,
lov om fremme af energibesparelser i bygninger samt lov om varmeforsyning, og
anmodet om at modtage høringssvar senest mandag den 8. marts 2024.
De forskellige love berører vigtige arbejdsområder for TEKNIQ Arbejdsgivernes
medlemsvirksomheder, og vi indgår derfor gerne i det fortsatte samarbejde på
området.
Forslaget til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om bæ-
redygtige biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser, lov om fremme af
energibesparelser i bygninger og lov om varmeforsyning, herefter kaldet "udka-
stet", giver TEKNIQ Arbejdsgiverne anledning til følgende bemærkninger.
Generelle bemærkninger
TEKNIQ Arbejdsgiverne er tilfredse med, at der med udkastet lægges op til en fæl-
les definition af vedvarende energi på tværs af love og bekendtgørelser.
Specifikke bemærkninger
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser, §4.
Af det næstsidste afsnit på s. 43 i det fremsendte udkast fremgår følgende: ”Op-
remsningen af energikilder i VE-lovens definition er udtømmende. Andre energikil-
der kan ikke betragtes som vedvarende. Varmepumper er efter definitionen vedva-
rende energianlæg, hvis de direkte drives som vedvarende energikilder, eksempel-
vis vindkraft eller biogas. Al biomasse kan efter den gældende definition anses som
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Sendt pr. mail til ens@ens.dk med kopi til mll@ens.dk
-- AKT 3529397 -- BILAG 2 -- [ TEKNIQ Arbejdsgivernes høringssvar på forslag til ændring af VE-loven ] --
2
Paul Bergsøes Vej 6
2600 Glostrup
Billedskærervej 17
5230 Odense M
Telefon 4343 6000
tekniq@tekniq.dk
www.tekniq.dk
Dato: 8. marts 2024
Side 2/2
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal
med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
vedvarende, uanset om biomassen er produceret i overensstemmelse med bære-
dygtighedskravene”.
Det er TEKNIQ Arbejdsgivernes vurdering, at der med bemærkningen lægges op til
en utilsigtet, men væsentlig stramning af definitionen af vedvarende energi i for-
hold til varmepumper. Stramningen er meget problematisk og ikke i overensstem-
melse med hverken VE-lovens §2, stk. 2, eller VE-direktivets artikel 2, stk. 2, som
har næsten enslydende definitioner.
VE-direktivet definerer vedvarende energi som følgende: ”energi fra vedvarende
ikkefossile kilder i form af vindkraft, solenergi (solvarme og solceller) og geoter-
misk energi, osmotisk energi, omgivelsesenergi, tidevands-, bølge- og andre for-
mer for havenergi, vandkraft, biomasse, lossepladsgas, gas fra spildevandsanlæg
og biogas”. Af præamblen til VE-direktivets punkt (43) konstateres endvidere føl-
gende ”Varmepumper er en vigtig teknologi til at producere vedvarende opvarm-
ning og køling fra omgivelsesenergi, herunder fra spildevandsrensningsanlæg og
geotermisk energi.” VE-direktivets og VE-lovens definitioner knytter sig således til
mediet, energien udnyttes fra, og ikke til om der indgår el til at drive pumper og
andet udstyr i processen.
TEKNIQ Arbejdsgivernes vurderer, at den stramning i fortolkningen, der lægges op
til med udkastet, ikke er i overensstemmelse med VE-loven og dermed modarbej-
der selve intentionen med ændringen, nemlig at der skal anvendes en fælles defi-
nition. En konsekvens af den foreslåede stramning må i princippet desuden inde-
bære, at også solvarme, osmotisk energi og geotermisk energi ikke vil være at be-
tragte som vedvarende energi, da varme fra disse anlæg fremstilles med brug af
eldrevne pumper, som typisk ikke drives direkte af fx vindkraft eller biogas.
I stedet bør afsnittet affattes:
"Opremsningen af energikilder i VE-lovens definition er udtømmende. Andre ener-
gikilder kan ikke betragtes som vedvarende. Al biomasse kan efter den gældende
definition anses som vedvarende, uanset om biomassen er produceret i overens-
stemmelse med bæredygtighedskravene.”
TEKNIQ Arbejdsgiverne står naturligvis til rådighed for en uddybning af vores hø-
ringssvar.
Med venlig hilsen
Troels Hartung
Bæredygtighedschef
1/4
Dok.18/06595-211 Offentlig/Public
Energinet
TonneKjærsvej
65
DK-7000
Fredericia
+4570102244
info@energinet.dk
CVR-nr.
28980671
Dato:
8.marts2024
Forfatter:
SGL/SGL
NOTAT
LOVOMÆNDRING
AFLOVOMFREMME
AF
VEDVARENDE
ENERGI,
LOVOMBÆREDYGTIGE
BIOBRÆNDSTOFFER
OGOMREDUKTION
AF
DRIVHUSGASSER,
LOVOMFREMME
AF
ENERGIBESPARELSER
I BYGNINGER
OGLOVOM
VARMEFORSYNING
Energinet
takkerfor mulighedenfor at kommemedkommentarertil deforeslåede
ændringer
til forslagtil lovomændringaf lovomfremmeafvedvarende
energiogflereandrelove.
Energinet
hargennemgået
lovforslagetmedfokuspådeemner,derharsærligbetydningfor
Energinet,
ogharmålrettetkommenteringen
til disse.
1. Energinets
bemærkninger
1.1 Overordnede
kommentarer
Detvurdereshensigtsmæssigt,
hvislovudkastetsammentænkes
meddet igangværende
ar-
bejdemedEnergiparker.
Delsvil det understøttedet overordnedeformålmedat sikreden
grønneomstilling,dadet vil haveenpositiveffektpåhastigheden
pågennemførslen
af energi-
parker,ogdelsvil det sikreenensformigsagsbehandling
ogmereforståeliglovgivning,
såder
ikkeer opstårincitamentertil at fravælgeEnergiparker
for i stedetat kommeind underdenne
lovgivning.
Dettekunneeksempelvis
fremhæves:
Side7.Midt andetafsnit,Side11.Nederstan-
det afsnit,Side12førsteafsnit,Side20sidsteafsnit.
I forbindelsemedrepoweringoglevetidsforlængelse
af offshorehavvind–så harEnerginet
traditioneltopførtplatformetil opsamlingogilandføringaf havvindmøllestrømmen.
Disseplat-
formeer designettil at holdesammetid somoff shoreparkerne–en forlængelse
af levetiden
påhavmøllerne
kanpotentieltmedføre,at derskalreinvesteres
ellerlavesnyeplatforme–det
er særligtproblematisk,
hviskapacitetenændres–så er derbehovfor nyeplatforme.Detkan
medførevæsentlige
omkostninger
for Energinet–som potentieltskalviderefaktureres
til an-
drebrugereafnettet –Energineter således
ikkeenigei deøkonomiske
konsekvenser
–hvis
derbliverbehovfor at reinvestereelleropførenyeplatforme
-- AKT 3529598 -- BILAG 2 -- [ Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om bæredygtige biobræ… --
2/4
Dok.18/06595-211 Offentlig/Public
 Det er en pointe, som Energinet har fremført tidligere og mere detaljeret i forbindelse
med ”udkast til bekendtgørelse om repowering af bestående elproduktionsanlæg på
havet”
Energinet er af den overbevisning, at det vil medføre væsentlig forvirring, at der ikke er en
stærkere kobling til sagerne omkring energiparker – særligt i afsnit 2.3.
Endelig ser Energinet gerne, at hjemlen til at sikre hurtigere behandling af net i forbindelse
med lovens forslag om VE bliver tydeligere – det er lidt implicit nævnt og det vil formodentligt
ikke være i lovens ånd – hvis VE anlæg fik hurtigere behandling men den nødvendige forstærk-
ning af nettet ikke kan følge med de hurtigere behandling af VE-anlæg.
Der fremgår en del steder i teksten ordet ”Net”. Det bør defineres, at Net i denne sammen-
hæng betyder luftledninger og stationer. I det omfang det er muligt, vil nettet blive kabellagt,
men hvis formålet med lovgivningen er at sikre hastigheden i den grønne omstilling, så må lov-
givningen også understøtte behovet for luftledninger, i det omfang luftledninger er nødven-
dige.
Lovforslaget vil forsimple tilslutningsprocessen for testanlæg. Det er prisværdigt, men Energi-
net vil dog gerne gøre opmærksom på, at testanlæggene i forbindelse med idriftsættelse skal
opfylde en række tekniske krav i forhold til evt. tilslutning til det kollektive elnet. Disse krav er
nødvendige for at sikre, at det kollektive elnet kan drives stabilt og sikkert. Det kan medføre en
væsentlig risiko for forsyningssikkerheden i Danmark, hvis der ikke stilles disse krav. Der er sat
en række compliancekrav op i forbindelse med RFG’en. Selv med Testcentre er der behov for
en sådan proces men den kan evt tilpasses for disse.
Der er tillige en række regler i forhold til betaling for at anvende det kollektive elnet, som der
skal tages højde for.
1.2 Udpegning af særlige netinfrastrukturområder efter art. 15e
Energinet støtter særligt op om gennemførelsen af VE III-direktivets art. 15e i den foreslåede
bemyndigelsesbestemmelse i § 3, stk. 6, hvorefter vedkommende minister kan fastsætte regler
om udpegning af områder til fremskyndelse af vedvarende energi og om udpegning af særlige
infrastrukturområder til net- og lagringsprojekter på land, herunder med henblik på at under-
støtte områder til fremskyndelse af vedvarende energi udpeget i medfør af art. 15c.
For at opnå målsætningen i VE III-direktivets artikel 3, stk. 1, om at andelen af energi fra vedva-
rende energikilder senest i 2030 skal udgøre mindst 42,5 % af Unionens endelige bruttoenergi-
forbrug, er det nødvendigt, at den tilstrækkelige netinfrastruktur er på plads til at kunne til-
slutte og integrere bl.a. nye sol- og vindprojekter i det kollektive elnet. Den grønne omstilling
kræver en hastig udbygning af dansk elinfrastruktur, ligesom langt hovedparten af de nødven-
dige udbygninger i elnettet, både de lokale udbygninger, men i særlig grad udbygningen af
grundstrukturen i elnettet, skyldes udviklingen i produktionen af VE. Tilladelsesprocesser, her-
under miljø- og plantilladelser, udgør en betydelig del af den samlede anlægstid og ressource-
indsats i forbindelse med ændringer og udbygning af transmissionsinfrastrukturen.
3/4
Dok.18/06595-211 Offentlig/Public
Energinet ser på den baggrund et betydeligt potentiale i VE-direktivets art. 15e til at frem-
skynde og effektivisere tilladelsesprocesser med henblik på at udbygge grundstrukturen i trans-
missionsnettet og derved understøtte udbygningen af VE med den nødvendige og påkrævede
netinfrastruktur.
Energinet er desuden løbende i dialog med andre systemansvarlige transmissionsvirksomheder
i EU, herunder 50Hertz og TenneT, og erfarer, at man i Tyskland er ganske langt fremme med
implementeringen af modeller til udmøntning af art. 15e, herunder på baggrund af konkrete
erfaringer med anvendelse af nødretsforordningen. Energinet foreslår på den baggrund, at der
i forbindelse med gennemførelsen af VE III-direktivet søges konkrete erfaringer fra bl.a. de ty-
ske myndigheder med henblik på at indhente konkrete erfaringer i forhold til udmøntningen af
VE III-direktivets art. 15e. Energinet bidrager i den forbindelse gerne med at indhentelsen af
erfaringer fra tyske transmissionsvirksomheder.
Herudover foreslår Energinet, at gennemførelsen sker i tæt koordinering mellem og på tværs
af myndighedsområderne miljø, plan og energi, så implementeringen sikrer den maksimale ef-
fekt af de nye EU-regler på tværs af relevant lovgivning og dermed realiserer den størst mulige
effektiviseringsgevinst ved optimering af tilladelsesprocesser for netinfrastruktur.
1.3 Projekter på land og søterritorie
Energinet bemærker, at det er nødvendigt at kunne sammentanke netprojekter, som både in-
deholder elementer på land og på søterritoriet i forbindelse med udpegning af særlige infra-
strukturområder efter art. 15e. Dette vil være tilfældet i forbindelse med oversøiske kabelfor-
bindelser til udlandet, hvor det samlede projekt ofte vil bestå af dels et landprojekt i form af en
konverterstation, et jordkabel fra stationen frem til kysten og dels et havprojekt i form af et sø-
kabel. Søkabler er ikke oplistet på miljøvurderingslovens bilag 1 eller 2 og er derved ikke miljø-
vurderingspligtige, men jordkabler dimensioneret til spændinger over 100 kV, samt tilhørende
stationsanlæg er oplistet på miljøvurderingslovens bilag 2 og er dermed screeningspligtige.
Landprojektet og havprojektet vil i miljøvurderingsprocessen blive betragtet som ét samlet pro-
jekt, hvorefter der for det samlede projekt skal gennemføres en samlet vurdering af projektets
indvirkning efter miljøvurderingslovens regler uagtet at søkablet i sig selv ikke er omfattet af
miljøvurderingsloven.
På den baggrund vurderer Energinet, at der i forbindelse med gennemførelsen af art. 15e og
særligt udpegningen af infrastrukturområder, bør tages højde for projekter, som involverer ak-
tiviteter på både land og søterritoriet, hvorefter der vil være et behov for udstrække særlige
infrastrukturområder på land ud på søterritoriet for at sikre en ensartet myndighedsproces for
det samlede projekt.
1.4 Økonomisk kompensation
Med henblik på at sikre en hastig udbygning af den nødvendige netinfrastruktur samtidig med
at det eksisterende miljø og naturen i områderne påvirkes mindst muligt, ser Energinet et po-
tentiale i, at midler til afværgeforanstaltninger i højere grad kan puljes i nationale initiativer for
at sikre en samlet set mere effektiv og bæredygtig ressourceindsats i natur- og artsbeskyttelse
jf. art. 15e, stk. 4, hvorefter eventuelle indvirkninger på miljøet kan imødegås med kompensati-
onsforanstaltninger i form af økonomisk midler til nationale artsbeskyttelsesprogrammer og
lignende, hvor dette findes proportionalt. På den måde kan anlægsnære og forholdsmæssigt
ressourcetunge afværgeforanstaltninger i højere grad substitueres med mere helhedsoriente-
rede indsatser, der samlet set understøtter en bedre natur- og artsbeskyttelse.
4/4
Dok.18/06595-211 Offentlig/Public
1.5 Kortlægning efter art. 15b
I forhold til den koordinerede kortlægning af de områder, som er nødvendige for nationale bi-
drag til opfyldelse af EU’s overordnede mål for vedvarende energi i 2030, som indføres med VE
art. 15b, vil Energinet kunne bidrage med oplysninger og data i forhold til den nødvendige net-
infrastruktur herfor. Energinet udarbejder hvert andet år et samlet overblik over udviklingsten-
denser, behov og løsningsmuligheder i den danske elinfrastruktur med afsæt i Energistyrelsens
årlige analyseforudsætninger, som resulterer i en Langsigtet Udviklingsplan (LUP). Energinet
forventer at kunne bidrage til kortlægningen efter art. 15b i forhold til den nødvendige ne-
tinfrastruktur på baggrund af behovsanalyser og løsningsmuligheder beskrevet i den Langsig-
tede Udviklingsplan.
1.6 Tekstnære kommentarer
Side 18 næstsidste afsnit - Strategiske miljøvurderinger kan med fordel eksplicit nævnes.
Side 20 afsnit 3 - Det kan overvejes, om teksten skal understrege, at forhandlingerne med an-
dre resorter skal ske med udgangspunkt i den nye vægtning af klima-miljøspørgsmålet?
Side 22 første afsnit - Kan med fordel blødes op, ellers kan den låse de foregående 6-7 sider.
Hvis nærværende høringssvar giver anledning til spørgsmål eller noget ønskes uddybet, kan
Energinet kontaktes på myndighed@energinet.dk
Med venlig hilsen
Sisse Guldager Larsen
Energinet Myndighedsenheden
HOFOR A/S
Ørestads Boulevard 35 | 2300 København S | Telefon 33 95 33 95 | CVR-NR. 1007 3022 | www.hofor.dk
Indtast afdeling
Direkte tlf. 27952171
E-mail jawihe@hofor.dk
Journal nr. Indtast journal nr.
Dato 04.03.2024
Energistyrelsen
ens@ens.dk
kopi: mll@ens.dk
journal nr. 2023-8973
Høringssvar, Nødforordningen
HOFOR vil gerne takke for mulighed for at afgive høringssvar over forslag til Lov om
ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om bæredygtige biobrændstoffer
og om reduktion af drivhusgasser, lov om fremme af energibesparelser i bygninger og
lov om varmeforsyning (Bemyndigelse til at supplere og gennemføre EU-regler til
fremme af vedvarende energi, herunder bemyndigelse til at fastsætte regler om
fravigelse fra visse miljø- og naturbeskyttelsesregler)
HOFOR støtter op om det grundlæggende formål, der fremgår af forslaget om at
understøtte og fremskynde udbygningen af vedvarende energi. En hurtigere omstilling
med vedvarende energi er bydende nødvendig, og hurtige og smidige processer vil
fremme opstilling af vedvarende energiproduktion i Danmark.
HOFOR støtter grundlæggende udpegning af områder til vedvarende energi både på
land og i havet, eftersom det kan fremskynde udbygningen med vedvarende energi. Det
er dog vigtigt for HOFOR, at disse udpegninger ikke må stå i vejen for realisering af
andre vedvarende energiprojekter, og udpegningerne må ikke påvirke allerede
igangsatte projekter negativt.
HOFOR mener, at det er positivt, at der med dette lovforslag understøttes en hurtigere
tilladelsesproces med mulighed for at fastsætte tidsfrister. Dertil mener HOFOR også,
det er vigtigt, at bemyndigelserne også gælder net- og lagringsinfrastruktur på land,
således at projekterne bliver tænkt i en sammenhæng.
-- AKT 3528642 -- BILAG 2 -- [ høringssvar nødfordningen ] --
Til: Maja Lykke Lorenzen (mll@ens.dk)
Cc: Katrine Høegh Hilleke (khhk@ens.dk), kam@varmepumpeindustrien.dk (kam@varmepumpeindustrien.dk),
lars.abel@varmepumpeindustrien.dk (lars.abel@varmepumpeindustrien.dk)
Fra: lars.abel@varmepumpeindustrien.dk (lars.abel@varmepumpeindustrien.dk)
Titel: Høringssvar fra Varmepumpeindustrien - VPI --- SV: Høring over forslag til lov om ændring af lov om fremme af
vedvarende energi og flere andre love --- 2023-8973.
Sendt: 07-03-2024 14:47
Høringssvar fra Varmepumpeindustrien – VPI
Journal nr. 2023-8973.
Tak for KEF-ministeriets høringsbrev over forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om
bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser, lov om fremme af energibesparelser i bygninger og
lov om varmeforsyning.
I lyset af de seneste års energikrise og frem mod Danmarks og EU’s mål om klimaneutralitet senest i 2050, er der
stort fokus på at fremskynde den grønne omstilling og sikre en emissionsreducerende energipolitik, der mindsker
afhængigheden af importerede fossile brændstoffer og fremmer rimelige og overkommelige priser for borgere og
virksomheder i alle økonomiske sektorer.
Europa-Kommissionen har udpeget varmepumpeteknologien til at være en ”Strategic Net Zero Technology” og
arbejder i den forbindelse med at udvikle en handlingsplan for at fremskynde udbredelsen af varmepumper i EU.
Også IEA – International Energy Agency anbefaler udrulning af varmepumpeteknologien.
Generelle bemærkninger
Varmepumpeindustrien ser det som en fordel, at der med ændringen lægges op til en fælles definition af vedvarende
energi. Det kan være hensigtsmæssigt med en form for ensretning på tværs af love og bekendtgørelser.
Specifikke bemærkninger
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser, §4.
Af sidste afsnit fremgår følgende: ”Opremsningen af energikilder i VE-lovens definition er udtømmende. Andre
energikilder kan ikke betragtes som vedvarende. Varmepumper er efter definitionen vedvarende energianlæg, hvis de
direkte drives som vedvarende energikilder som f.eks. vindkraft eller biogas. Al biomasse kan efter den gældende
definition anses som vedvarende, uanset om biomassen er produceret i overensstemmelse med
bæredygtighedskravene.”
Varmepumpeindustrien undrer sig over, at der med bemærkningen lægges op til en væsentlig stramning af
definitionen af vedvarende energi i forhold til varmepumper. Vi betragter det som meget problematisk. Vi finder
ikke, at dette er i overensstemmelse med hverken VE-lovens §2, stk. 2, eller VE-direktivets artikel 2, stk. 2, som har
næsten enslydende definitioner.
VE-direktivet definerer vedvarende energi som følger: ”energi fra vedvarende ikkefossile kilder i form af vindkraft,
solenergi (solvarme og solceller) og geotermisk energi, osmotisk energi, omgivelsesenergi, tidevands-, bølge- og andre
former for havenergi, vandkraft, biomasse, lossepladsgas, gas fra spildevandsanlæg og biogas”. Af præamblen til VE-
direktivets punkt (43) fremgår desuden følgende ”Varmepumper er en vigtig teknologi til at producere vedvarende
opvarmning og køling fra omgivelsesenergi, herunder fra spildevandsrensningsanlæg og geotermisk energi”
[1]
VE-
direktivets og VE-lovens definitioner knytter sig således til mediet og ikke til om der er indgår el til at drive pumper
og andet udstyr.
-- AKT 3528475 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar fra Varmepumpeindustrien - VPI --- SV Høring over forslag til lov om æ… --
En konsekvens af den foreslåede stramning må i princippet indebære, at også solvarme, osmotisk energi og
geotermisk energi ikke vil være at betragte som vedvarende energi, da varme produceret på disse anlæg drives af
eldrevne pumper, som typisk ikke drives direkte af f.eks. vindkraft eller biogas.
Det er Varmepumpeindustrien opfattelse, at denne stramning vil medføre, at der i Varmeforsyningsloven anlægges
en fortolkning af vedvarende energi, som ikke er i overensstemmelse med VE-loven og dermed modarbejder selve
intentionen med ændringen, nemlig at der skal anvendes en fælles definition.
Samtidig henviser vi her til vores indledende oplysning om Europa-Kommissionens holdning til
varmepumpteknologien som en vigtig ”Strategic Net Zero Technology”.
Varmepumpeindustrien står til rådigheden for yderligere dialog.
Venlig hilsen
Lars Abel
Lars Abel
Varmepumpeindustrien I Danmark
Tel: +45 4030 3075
Email:
lars.abel@varmepumpeindustrien.dk
Åboulevard 7, 1. tv.
DK-1635 Copenhagen V
www.varmepumpeindustrien.dk
Fra: Maja Lykke Lorenzen <mll@ens.dk>
Sendt: 8. februar 2024 10:38
Til: Maja Lykke Lorenzen <mll@ens.dk>
Cc: Katrine Høegh Hilleke <khhk@ens.dk>
Emne: Høring over forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi og flere andre love
Til høringsparterne
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet sender hermed udkast til forslag til lov om ændring af lov om fremme af
vedvarende energi, lov om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser, lov om fremme af
energibesparelser i bygninger og lov om varmeforsyning (Bemyndigelse til at supplere og gennemføre EU-regler til
fremme af vedvarende energi, herunder bemyndigelse til at fastsætte regler om fravigelse fra visse miljø- og
naturbeskyttelsesregler) i høring med høringsfrist den 8. marts 2024.
Udkast til lovforslag, høringsbrev og liste over høringsparter er d.d. offentliggjort på høringsportalen: Høringsdetaljer
- Høringsportalen (hoeringsportalen.dk)
Eventuelle spørgsmål til lovforslaget kan rettes til Maja Lykke Lorenzen tlf. 3392 7517, e-mail: mll@ens.dk eller
Katrine Høegh Hilleke tlf. 3395 1268, e-mail: khhk@ens.dk .
Med venlig hilsen / Best regards
Maja Lykke Lorenzen
Specialkonsulent
Land & Sol I
Mobil / Cell +45 33 92 75 17
E-mail mll@ens.dk
Dato 8. marts 2024
Side 1 af 2
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Høringssvar er sendt elektronisk til ens@ens.dk, med kopi til mll@ens.dk
Høring over forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om
bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser, lov om fremme af
energibesparelser i bygninger og lov om varmeforsyning (Bemyndigelse til at supplere og
gennemføre EU-regler til fremme af vedvarende energi, herunder bemyndigelse til at
fastsætte regler om fravigelse fra visse miljø- og naturbeskyttelsesregler) / j.nr. 2023-8973
Landbrug & Fødevarer har modtaget ovennævnte i høring den 8. februar 2024 og har følgende
kommentarer:
Da lovforslaget primært har til formål at give ministeren en række beføjelser til at udstede
bekendtgørelser mhp. implementering af det reviderede direktiv for vedvarende energi (VEIII-
direktivet), vil Landbrug & Fødevarers bemærkninger være af overordnet karakter.
Der er en lang række bestemmelser i VEIII-direktivet, som Landbrug & Fødevarer ser frem til
implementeres i dansk lov, da det vil få en positiv indvirkning på rammevilkårene for danske
producenter af vedvarende energi. Det glæder os derfor, at klima-, energi- og forsyningsministeren
nu bemyndiges til at fastsætte de nødvendige regler for at gennemføre, supplere eller anvende EU-
regler direkte, som fremmer energi fra vedvarende energikilder.
Det nævnes eksplicit, at der indsættes en bred bemyndigelsesbestemmelse i VE-loven til at
fastsætte regler som supplerer eller fraviger bestemmelser i national ret, der implementerer
direktiver på miljø- og naturbeskyttelsesområdet, og regler om udpegning af særlige områder til
anlæg for vedvarende energi og nødvendige net- og lagringsinfrastrukturprojekter.
Landbrug & Fødevarer bifalder, at der nu gøres brug af muligheden for en mere fleksibel tilgang til
implementeringen af miljø- og naturbeskyttelsesområdet, som ofte bliver en barriere for udbygning
med vedvarende energi pga. manglende fleksibilitet i sagsbehandlingen og omstændige
klageadgange og processer. Der er dog allerede i dag undtagelsesmuligheder, der følger af
Nødretsforordningen, som vi kun i meget begrænset omfang gør brug af ift. vores nabolande. Det
er derfor vigtigt for Landbrug & Fødevarer, at der implementeres en endnu bredere
bemyndigelsesbestemmelse på tværs af alle relevante ressortområder, så der er fælles klarhed
om, hvordan fravigelses- og undtagelsesbestemmelserne fra VEIII-direktivet bruges i praksis.
Det er især vigtigt, at der i dansk lov tages bestik af, at det nu mere varigt indskrives i EU-
reguleringen, at udbygningen med vedvarende energi formodes at være af væsentlig
samfundsmæssig interesse og tjener den offentlige sundhed og sikkerhed. Dette hensyn bør
afspejles på tværs af sektorlove i dansk regulering.
Udarbejdelsen af en samlet vejledning vedrørende indholdet af de nye regler i VEIII-direktivet er et
godt skridt i den rigtige retning. Landbrug & Fødevarer støtter også op om, at den implementeres i
-- AKT 3528412 -- BILAG 2 -- [ 2024.03.08 - LF høringssvar (VE-loven) ] --
Side 2 af 2
kontaktpunktbekendtgørelsen. Det er vigtigt, at der etableres tæt samarbejde mellem Klima-, energi
og forsyningsministeriet og Miljøministeriet, så konkret vejledning, der skal fremskynde processen
ved etablering af ny vedvarende energi, ikke strander ml. ministerierne. Derfor skal
ansvarsfordelingen ml. ministerierne ift. vejledningen også specificeres nærmere.
En mere konkret forpligtelse for de respektive ressortområder kan passende indarbejdes i
kontaktpunktbekendtgørelsen med nogle klare frister for sagsbehandlingen og et overordnet loft for
den samlede sagsbehandlingstid ifm. etablering af vedvarende energi. Landbrug & Fødevarer vil
opfordre til, at et sådant loft sættes til maksimalt 12 måneder fra udvikler har taget første kontakt.
Ønskes ovennævnte uddybet er I velkomne til at kontakte os, ligesom vi fra Landbrug & Fødevarers
side gerne vil forbeholde os muligheden for at vende tilbage med yderligere kommentarer, hvis vi
finder det nødvendigt.
Simon Horsholt
Seniorkonsulent
Klima & Energi
M + 4527852384
E simh@lf.dk
Eurowind Project A/S
Mariagervej 58 B
9500 Hobro
Denmark
Phone +45 9620 7040
E-mail info@eurowindenergy.dk
CVR 32 07 69 71 eurowindenergy.com
Til Energistyrelsen
Sendt til ens@ens.dk, kopi mll@ens.dk 14. februar 2024
Journalnummer 2023-8973
Høringssvar Eurowind Energy – Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende
energi, lov om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser, lov
om fremme af energibesparelser i bygninger og lov om varmeforsyning
Eurowind Energy takker for muligheden for at afgive høringssvar til Lov om ændring af lov
om fremme af vedvarende energi, lov om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af
drivhusgasser, lov om fremme af energibesparelser i bygninger og lov om varmeforsyning.
Eurowind Energy bemærker, at lovforslagets implementering af VE-direktivet (REDIII)
primært består i en række beføjelser til ministeren til udstedelse af bekendtgørelser, som vil
udgøre den danske implementering af VE-direktivet. VE-direktivet indeholder en række
tiltag, som vil få afgørende indvirkning på rammevilkårene for opsætning af vedvarende
energi i Danmark, herunder f.eks. udpegning af og kriterierne for VE-accelerationsområder
og tidsfrister for planlægningsprocesser. Eurowind Energy gør yderligere opmærksom på, at
VE-direktivet indeholder regler som rækker over en række ressortområder, f.eks.
muligheder for afvigelser fra regler på miljø- og naturområdet, og at så omfattende
lovændringer i flere love bør gennemføres på baggrund af en klar politisk stillingtagen til
indholdet.
Eurowind Energy opfordrer til, at disse afgørende vilkår for opsætning af vedvarende energi
i Danmark bliver drøftet i folketinget og i Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. Lovgivning
med så vidtrækkende konsekvenser for opstillere af vedvarende energi, myndigheder og
borgere bør udformes på baggrund af retningslinjer formet efter en politisk drøftelse.
Udkastet til lovforslag nævner på side 10, at kontaktpunktbekendtgørelsens definition af
den administrative proces i bekendtgørelsens § 4 stk. 3 omfatter ”hele forløbet og alle
aspekter for ansøgning om og tildeling af alle tilladelser, og øvrige nødvendige procedurer
for opstillere af VE-anlæg, jf. § 4, stk. 1, nr. 3, i kontaktpunktbekendtgørelsen.”
Og yderligere at: ”Den administrative proces dækker over flere aspekter end
tilladelsesprocessen, som ikke omfatter planprocessen eller supplerende, specifikke
tilladelser eller dispensationer, som kræves på baggrund af det specifikke projekts
beliggenhed eller kontekst.”
Eurowind Energy bemærker hertil, at definitionen af en tilladelsesproces i
nødretsforordningen (forordning 2022/2577) artikel 2 stk. 1 er anderledes udformet:
” 1)
-- AKT 3528326 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar Eurowind - Lov om VE ] --
Eurowind Project A/S
Mariagervej 58 B
9500 Hobro
Denmark
Phone +45 9620 7040
E-mail info@eurowindenergy.dk
CVR 32 07 69 71 eurowindenergy.com
»tilladelsesproces«: en proces
a)
der omfatter alle relevante administrative tilladelser, som udstedes til at opføre, foretage
repowering af og drive anlæg med henblik på produktion af energi fra vedvarende
energikilder (VE), herunder varmepumper, samplacerede energilagringsanlæg og aktiver,
der er nødvendige for deres tilslutning til nettet, herunder tilladelser til nettilslutning og
miljøkonsekvensvurderinger, hvor sådanne er påkrævet, og (…)”
Det er derfor Eurowind Energys opfattelse, at lovforslagets definition af en tilladelsesproces
som en delmængde af den administrative proces, der ikke omfatter planlægningsprocesser,
ikke er i overensstemmelse med definitionen af en tilladelsesproces i nødretsforordningen
artikel 2 stk. 1. Ifølge forordningen indeholder en tilladelsesproces ”alle relevante
administrative tilladelser” inklusive miljøkonsekvensvurderinger og processen for
nettilslutning.
Lovforslagets definition af en tilladelsesproces på side 10 og i
kontaktpunktbekendtgørelsens § 4 stk. 3 bør derfor bringes i overensstemmelse med
nødretsforordningens artikel 2 stk. 1.
Eurowind Energy ser VE-direktivets regler som udtryk for en ambitiøs europæisk
klimapolitik, som har til hensigt at accelerere udbygningen med vedvarende energi på tværs
ad medlemsstaterne. Eurowind opfordrer derfor til, at der i den danske klimapolitik tages
stilling til direktivets regelændringer og ambitiøse målsætninger.
Med venlig hilsen
Søren Klinge
Senior Regulatory Advisor
Mobile +45 50 69 32 59
E-mail skl@ewe.dk
DANSKE REGIONER
DAMPFÆRGEVEJ 22
2100 KØBENHAVN Ø
+45 35 29 81 00
REGIONER@REGIONER.DK
REGIONER.DK
05-03-2024
EMN-2023-01184
1688373
Energistyrelsen
Journalnr. 2023 - 8973
ens@ens.dk
Danske Regioners høringssvar vedrørende forslag til ændring af
lov om fremme af vedvarende energi, lov om bæredygtige
biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser, lov om
fremme af energibesparelser i bygninger og lov om
varmeforsyning
Klima-, Energi og Forsyningsministeriet har den 8. februar 2024 sendt forslag til
lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om bæredygtige
biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser, lov om fremme af
energibesparelser i bygninger og lov om varmeforsyning i høring. Danske
Regioner takker for muligheden for at svare på høringen.
Danske Regioner ser positivt på viljen til at accelerere den grønne omstilling og
sikre opfyldelse af nationale såvel som europæiske målsætninger ved at
fremskynde udbygningen af vedvarende energi (VE) samt at mindske
afhængigheden af importerede fossile brændstoffer.
Med lovændringsforslaget lægges der op til, at klima-, energi- og
forsyningsministeren gives bemyndigelse til at fastsætte regler, der
implementerer og supplerer EU-retsakter. Herunder gives ministeren
bemyndigelse til efter forhandling med miljøministeren at fravige regler på
miljø- og naturbeskyttelsesområdet med henblik på at fremme energi fra
vedvarende energikilder. Danske Regioner forudsætter i denne forbindelse, at
også tages højde for hensyn til drikkevandsbeskyttelse og jordforureningsrisici.
Det foreslås endvidere i lovændringsforslaget, at vedkommende minister efter
forhandling med klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler
om udpegning af områder til fremskyndelse af vedvarende energi og til net- og
lagringsinfrastruktur.
Danske Regioner opfordrer på denne baggrund til, at de nødvendige hensyn til
drikkevandsbeskyttelse, jordforurening samt råstofinteresser tages i dialog
med den relevante region, der fungerer som myndighed på disse områder. Det
bemærkes i øvrigt, at en forsømmelse af hensyn til ovenstående interesser kan
medføre øvrige offentlige økonomiske konsekvenser, da råstofplanarbejdet er
en ressourcekrævende opgave hos regionerne.
-- AKT 3528067 -- BILAG 2 -- [ Danske Regioners høringssvar vedr. forslag til lovændring af lov om fremme af VE mv ] --
Danske Regioner vil desuden i denne forbindelse gøre opmærksom på, at der i
tidligere udpegninger af områder til fremme af vedvarende energi har været
flere overlap med regionalt udpegede råstofgraveområder – herunder et 100
pct. overlap mellem et udpeget areal til en energipark i Silkeborg Kommune og
et aktivt samt vigtigt råstofgraveområde.
Det bemærkes her, at prioriteringen af de danske råstofressourcer er af stor
vigtighed for den grønne omstilling, hvilket understreges af den bebudede
råstofstrategi i regeringsgrundlaget, hvor hensigten er, at ”[understøtte] en
bæredygtig udvinding af sand og grus samt mere genanvendelse af
byggematerialer. Det skal sikres, at vi har tilstrækkelige råstoffer til energiøerne
og byggeriet – uden at vi sætter naturen og havnaturen over styr.”
For at sikre en helhedsorienteret arealplanlægning og sammentænkning af
individuelle arealhensyn appellerer Danske Regioner til, at man inddrager de
relevante regioner tidligt i planlægningsprocessen, så regionernes
lokalkendskab og viden om råstofforekomster, jordforureninger, drikkevand
mv. anvendes i forhold til udvikling af arealer til fremme af vedvarende energi
og til net- og lagringsinfrastruktur på land. Dermed sikres det også, at der ikke
udpeges arealer, som allerede er disponeret i råstofplanlægningen. Herudover
har regionerne kompetencer og gode erfaringer med at koordinere strategiske
energiprojekter, der netop sammentænker hensyn på tværs af region,
kommuner og øvrige parter.
Med venlig hilsen
Lotte Holten
Energistyrelsen
ens@ens.dk
mll@ens.dk
Vedr. journalnummer 2023-8973
7. marts 2024
Høringssvar over udkast til lov om ændring af lov om fremme af
vedvarende energi, lov om bæredygtige biobrændstoffer og om
reduktion af drivhusgasser, lov om fremme af energibesparelser i
bygninger og lov om varmeforsyning
Danske Advokater takker for muligheden for at afgive høringssvar. Dette høringssvar
er udarbejdet i samarbejde med Danske Advokaters fagudvalg for klima.
1. Overordnede bemærkninger
Lovudkastet indeholder bemyndigelsesbestemmelser til klima-, energi- og
forsyningsministeren til efter forhandling med vedkommende ministre at fastsætte
regler med henblik på at gennemføre, supplere eller anvende EU-regler. Det foreslås
desuden, at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at fravige regler
på miljø- og naturbeskyttelsesområdet, med henblik på at gennemføre EU-regler til
fremme af energi fra vedvarende energikilder.
Derudover indeholder lovudkastet bemyndigelser til, at vedkommende minister efter
forhandling med klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om
tilladelsesproceduren for alle relevante administrative tilladelser til at opføre,
foretage repowering af og drive anlæg til vedvarende energi samt om udpegning af
områder til fremskyndelse af vedvarende energi og om særlige infrastrukturområder
til net- og lagringsprojekter på land.
Disse bemyndigelser i lovudkastet giver anledning til en række
retssikkerhedsmæssige betænkeligheder. Disse uddybes i afsnit 2.1 - 2.3 nedenfor.
Lovudkastet indeholder desuden ændringer af definitioner i lovgivningen.
Bestemmelserne herom indeholder en sproglig uklarhed, som af
retssikkerhedsmæssige grunde bør ændres. Dette uddybes i afsnit 2.4.
Vesterbrogade 32
1620 København V
Telefon 33 43 70 00
mail@danskeadvokater.dk
www.danskeadvokater.dk
Dok.nr. D-2024-010184
-- AKT 3528008 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar af den 7. marts 2024 1.0 ] --
2/5
2. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
2.1 Bemyndigelsesbestemmelsen i lovudkastets § 1, nr. 3 – VE-lovens
§ 3, stk. 3
Det fremgår af den foreslåede § 3, stk. 3, i lov om fremme af vedvarende energi
(herefter VE-loven), at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til
administrativt at gennemføre, supplere eller anvende EU-regler på andre
ressortområder til fremme af energi fra vedvarende energikilder. Bemyndigelsen er
formuleret bredt, idet den ikke blot indeholder bemyndigelse til at gennemføre eller
anvende EU-regler til fremme af energi fra vedvarende energikilder, men desuden
indeholder hjemmel til at supplere reglerne. Desuden vedrører bemyndigelsen ikke
regler på klima-, energi- og forsyningsministerens eget ressortområde, men giver
hjemmel til, at ministeren efter forhandling med vedkommende ressortministre
administrativt kan fastsætte regler på andre ressortområder.
Det fremgår af bemærkningerne til lovudkastet, at formålet med bemyndigelsen er at
sikre, at EU-retsakter om fremme af energi fra vedvarende energikilder, herunder
bestemmelser, som går på tværs af sektorlove og ressortområder, kan implementeres
hurtigt, effektivt og smidigt.
Danske Advokater anerkender, at der som følge af korte implementeringsfrister kan
være behov for, at der er adgang til hurtigt og fleksibelt at udstede regler, som
implementerer EU-regler. Danske Advokater anser det dog for væsentligt, at
grundlæggende retssikkerhedsmæssige hensyn iagttages.
Disse hensyn indebærer, at bemyndigelsesbestemmelser skal formuleres så præcist
som muligt.
Lovudkastets § 1, nr. 3 (VE-lovens § 3, stk. 3), lever efter Danske Advokaters
opfattelse ikke op til dette.
Når ministeren bemyndiges til at fastsætte regler, ikke blot for at gennemføre og
anvende EU-reglerne, men desuden for at supplere disse, vil ministeren således
kunne fastsætte regler om centrale spørgsmål, som ikke blot implementerer EU-
reglerne, men som går videre, herunder videre end at regulere detailspørgsmål uden
principiel karakter.
Den foreslåede bemyndigelseshjemmel findes på den baggrund svær at forene med
kravet om forudberegnelighed og tydelighed i lovgivningen.
Danske Advokater finder det i tillæg hertil betænkeligt, at adgangen til at supplere
EU-regler gives på andre ministres ressortområder. Et sådant supplement af
eventuelle betydningsfulde EU-regler på tværs af ressortområder, som desuden kan
være politisk følsomme, bør ikke ske uden demokratisk kontrol ved en bemyndigelse
til ministeren.
Det underbygges i øvrigt af, at klima-, energi- og forsyningsministeren ikke har
denne bemyndigelse på ministerens eget ressortområde, jf. den gældende
bestemmelse i VE-lovens § 3, stk. 2.
3/5
Danske Advokater finder, at en mere begrænset bemyndigelsesbestemmelse vil være
tilstrækkelig til at sikre hurtigheden og fleksibiliteten i forbindelse med
gennemførelse af EU-regler med øjeblikkelig virkning og korte
implementeringsfrister.
Det fremgår af bemærkningerne til lovudkastet, at formålet med bemyndigelsen i
VE-lovens § 3. stk. 3, tillige er fastsætte supplerende regler til nødforordningen.
Dette kan af de grunde, der er nævnt ovenfor, ikke efter Danske Advokaters
opfattelse begrunde den meget brede formulering af bemyndigelsesbestemmelsen,
men kan højst give anledning til, at klima-, energi- og forsyningsministeren
bemyndiges til administrativt at fastsætte regler, som supplerer nødforordningen,
men ikke andre EU-regler. Det bemærkes i tilknytning hertil, at nødforordningen
blev vedtaget den 22. december 2022, hvorfor det i lovbemærkningerne anførte
tidsmæssige aspekt ikke efter Danske Advokaters opfattelse kan begrunde den meget
brede bemyndigelse til at supplere EU-regler.
Danske Advokater opfordrer på den baggrund til, at bemyndigelsen begrænses,
således at klima-, energi- og forsyningsministeren alene bemyndiges til at fastsætte
nærmere regler, når dette er nødvendigt for at gennemføre eller anvende EU-regler
til fremme af energi fra vedvarende energikilder. Adgangen til at supplere reglerne
bør således udelades eller begrænses til at vedrøre regler, som supplerer
nødforordningen.
2.2 Bemyndigelsesbestemmelserne i lovudkastets § 1, nr. 3 – VE-
lovens § 3, stk. 4
Den foreslåede § 3, stk. 4, i VE-loven bemyndiger klima-, energi- og
forsyningsministeren til, efter forhandling med vedkommende ministre, at fravige
regler på andre ressortområder, der implementerer og supplerer EU-retsakter på
miljø- og naturbeskyttelsesområdet, med henblik på at gennemføre EU-regler til
fremme af energi fra vedvarende energikilder.
Der er tale om en bred bemyndigelsesbestemmelse, der giver mulighed for at fravige
lovregler ved bekendtgørelse. Bemyndigelsesbestemmelsen indebærer desuden, at
der kan ske fravigelse af bestemmelser i andre love end bemyndigelsesloven, hvorfor
der er tale om stærk derogation.
Danske Advokater gør opmærksom på, at der kan være retssikkerhedsmæssige
betænkeligheder ved anvendelsen af regler om fravigelse af lovregler ved
bekendtgørelse. Det er således betænkeligt, at lovregler fastsat efter den almindelige
lovgivningsprocedure kan fraviges, uden at de kontrolmekanismer, der skal sikre en
grundig behandling af et lovudkast, iagttages. Dertil er en bemyndigelse til at fravige
lovregler ved en bekendtgørelse betænkelig i forhold til hensynene bag den i
grundlovens § 3 forudsatte fordeling mellem den lovgivende og den udøvende magt.
Det fremgår af ordlyden af den foreslåede § 3, stk. 4, at reglerne kan fraviges "med
henblik på at gennemføre EU-regler til fremme af energi fra vedvarende
energikilder". Af bemærkningerne til lovudkastet (side 21) fremgår, at det med den
foreslåede ordning efter § 3, stk. 4, ikke vil være muligt at fravige bestemmelser i
national ret i videre omfang, end det er nødvendigt for at gennemføre EU-retsakter,
som fastsætter regler, der supplerer, undtager og fraviger fra EU’s miljø- og
4/5
naturdirektiver. Det fremgår dog også af bemærkningerne (side 37), at
bemyndigelsen forventes anvendt til at fastsætte supplerende nationale regler om
nødforordningen, dvs. frivillige bestemmelser. Danske Advokater opfordrer til, at det
tilføjes lovbestemmelsens ordlyd, at der alene kan fastsættes regler, der fraviger
nationale regler, i det omfang det er nødvendigt for gennemførelsen af EU-retsakter.
Dertil finder Danske Advokater, at rækkevidden af bemyndigelsen er uklar. Det er
herunder uklart, hvilke "regler, der implementerer og supplerer EU-retsakter på
miljø- og naturbeskyttelsesområdet", klima- energi- og forsyningsministeren
bemyndiges til at fravige. Dette er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, idet der
gælder et skærpet hjemmelskrav for fravigelse af regler i anden lovgivning end
bemyndigelseshjemlen. Danske Advokater opfordrer derfor til, at der sker en
nærmere præcisering og afgrænsning af, hvilke regler der kan fraviges af klima-
energi- og forsyningsministeren.
Det fremgår desuden ikke klart, om ministeren kan fastsætte regler, der fraviger
nationale regler, i de tilfælde, hvor EU-retsakterne giver medlemsstaterne
valgmulighed mellem flere regler, og hvor de nationale regler allerede er i
overensstemmelse med EU-retsakten, herunder om der kan ske en
overimplementering eller gennemføres frivillige ordninger. Dette bør derfor også
præciseres nærmere.
2.3 Bemyndigelsesbestemmelserne i lovudkastets § 1, nr. 3 – VE-
lovens § 3, stk. 5
Det fremgår af den foreslåede § 3, stk. 5, i VE-loven, at vedkommende minister
bemyndiges til efter forhandling med klima-, energi- og forsyningsministeren at
fastsætte regler om tilladelsesproceduren for alle relevante administrative tilladelser
til at opføre, foretage repowering af og drive anlæg til vedvarende energi samt om
udpegning af områder til fremskyndelse af vedvarende energi og om særlige
infrastrukturområder til net- og lagringsprojekter på land, herunder regler om
tilladelsesprocedurens startdato, tidsfrister for myndighedernes sagsbehandling,
gennemførelse af tilladelsesprocedurer i elektronisk format, offentliggørelse af
afgørelser samt regler om, at manglende svar fra relevante kompetente myndigheder
medfører, at mellemliggende administrative skridt skal betragtes som godkendt.
Regler udstedt i medfør af bestemmelsen kan fravige regler på vedkommende
ministers område.
Baggrunden for bestemmelsen er ifølge lovbemærkningerne ændringen af VE-
direktivets tilladelsesbestemmelser.
Der er imidlertid tale om en vidtgående bemyndigelse, som er meget bredt
formuleret, og som ikke er indskrænket til gennemførelse af EU-regler.
Dette finder Danske Advokater af de grunde, som er anført i afsnit 2.1 og 2.2 ovenfor,
retssikkerhedsmæssigt betænkeligt.
Danske Advokater anbefaler på den baggrund, at bemyndigelsen indskrænkes til at
fastsætte regler, som er nødvendige for at gennemføre EU-retsakter.
5/5
Det bemærkes i tilknytning hertil, at regler om tilladelsesproceduren potentielt er
retssikkerhedsmæssigt betænkelige og politisk følsomme. Det gælder fx regler om
stiltiende godkendelser, tidsfrister, endelighedsbestemmelser og afskæring af
klageadgang, hvorfor fastsættelsen af sådanne regler bør ske ved lov i de tilfælde,
hvor der ikke er tale om nødvendig implementering af EU-regler. I disse tilfælde bør
der under ingen omstændigheder være adgang til at fravige lovregler.
2.4 Lovudkastets §§ 2-4
Med lovudkastet foreslås det, at der i biobrændstofloven, energispareloven og
varmeforsyningsloven indsættes en henvisning til VE-lovens definition af vedvarende
energi i stedet for de nuværende definitioner, som svarer til den gældende definition i
VE-loven.
Danske Advokater er enig i, at det vil være hensigtsmæssigt, at der indsættes en
henvisning til VE-lovens definition, således det sikres, at fremtidige ændringer af
definitionen i VE-loven vil være umiddelbart gældende i biobrændstofloven,
energispareloven og varmeforsyningsloven, og at dette vil sikre en ensartet brug af
begrebet på tværs af de relevante sektorer.
Vi bemærker dog, at der i lovudkastets § 3, nr. 1 (energisparelovens § 2, stk. 3), er
anvendt en uklar ordlyd.
Vi opfordrer til, at ordlyden af bestemmelsen ændres fra "I denne lov forstås ved
energi fra vedvarende energikilder energi, som defineret i lov om fremme af
vedvarende energi" til at ”I denne lov forstås ved energi fra vedvarende
energikilder, energi fra vedvarende energikilder, som defineret i lov om fremme af
vedvarende energi.”
Med den understregede tilføjelse harmonerer definitionerne, idet VE-loven ikke
indeholder en definition af "energi", men af "energi fra vedvarende energikilder".
3. Afsluttende bemærkninger
Danske Advokater står altid gerne til rådighed for uddybende spørgsmål eller dialog.
Med venlig hilsen
Danielle Løw
Juridisk konsulent
dlo@danskeadvokater.dk
1
Folketingets medlemmer
Energiministeren
Energiministeriet
Energistyrelsen
Lejre 6. marts 2024
Åbent brev vedr. TERMONET / ”kold fjernvarme”
TERMONET ER OGSÅ VEDVARENDE ENERGI
Energistyrelsens fortolkning af varmeforsyningsloven tilbage i 2016 lod forstå, at også
”kold fjernvarme eller TERMONET” var omfattet af varmeforsyningslovens § 2 stk. 1.
Efterfølgende har Energistyrelsen i juli 2022 indikeret, at termonet måske ikke
sorterer under varmeforsyningsloven. Denne juridiske usikkerhed hæmmer og er i
virkeligheden en reel hindring for udviklingen af termonet.
Vi er tre mindre bysamfund i Lejre Kommune, som tilsammen repræsenterer flere end
1.500 potentielle TERMONET interessenter. De tre mindre bysamfund er: Gevninge,
Kirke Hyllinge og Kirke Saaby.
Vi er godt i gang med at forberede etablering af TERMONET / kold fjernvarme i hver af
de tre landsbyer. Vi har til nu oplevet stor interesse fra såvel boligejere som
virksomheder og tillige fra Lejre Kommune for at komme med i en kommende
kollektiv varmeforsyning, baseret på termonet-teknologien. Interessen og
opbakningen er stor fra såvel naturgasopvarmede, olieopvarmede som
varmepumpeopvarmede ejendomme.
Vi er nu så langt i forberedelserne af etablering af de tre store termonet, med op mod
500 interessenter i hvert, at det viser sig særdeles uhensigtsmæssigt, at forholdet til
Varmeforsyningslovens § 2 stk. 1 ikke er afklaret. Den manglende afklaring betyder i
første omgang, at vi er uden mulighed for at afklare den nødvendige finansiering for
at projekterne kan realiseres. I sidste ende kan det komme til at betyde, at
projekterne må opgives. Såfremt det bliver resultatet, kommer de mange boliger og
kommunale institutioner ulykkeligvis på gyngende grund hvad angår varmeforsyning,
idet omkostningerne ved etablering af traditionel fjernvarme langt overstiger et
realiserbart niveau. Derfor vil hver enkelt være henvist til individuelle løsninger når /
hvis naturgasforsyningen ophører i 2030 til 2035, som meldt ud i regeringsgrundlaget.
Og det er hverken samfundsøkonomisk optimalt, eller optimalt for den enkelte
husejer.
Landet over findes snesevis af mindre bysamfund, som enten allerede er, eller snart
kommer i samme situation som vi tre småbyer i Lejre Kommune. Der er således et
enormt potentiale for at reducere udledningen af klimaskadelige gasser til
atmosfæren, såfremt TERMONET – eller kold fjernvarme – kan blive et realistisk
alternativ til individuel opvarmning, idet TERMONET er baseret på, at den jord de
uisolerede varmeslanger er lagt i opvarmes primært af solen og den dybere liggende
jordvarme, kombineret med opsamling af spildvarme fra en række kilder i
-- AKT 3526624 -- BILAG 2 -- [ Åbent brev ] --
2
lokalområdet. Spildvarmen opsamles fra eksempelvis vandværker, køleanlæg i
dagligvarebutikker, mælkekøleanlæg på landbrugsejendomme samt lokal service og
industri.
Såvel i anlægsfasen som i et TERMONETS levetid (forventelig mere end 50 år) er
miljøprofilen – herunder klimaprofilen - langt bedre end et traditionelt
fjernvarmeanlæg. Produktionen af isolerede stålrør medfører langt højere udslip af
klimaskadelige gasser end de uisolerede plastslanger der anvendes i TERMONET..
Vores analyser har til nu vist, at omkostningerne ved etablering af traditionel
fjernvarme er ca. 65% højere end ved etablering af TERMONET. Det er således
samfundsøkonomisk at foretrække TERMONET som løsning i mindre bysamfund, som
reelt er for små til at etablere traditionel fjernvarme.
Vi opfordrer derfor Folketinget, Energiministeren, Energiministeriet og Energistyrelsen
til snarest at træffe de nødvendige beslutninger, således det klargøres at TERMONET /
kold fjernvarme på linje med traditionel fjernvarme fortsat fremadrettet er omfattet af
Varmeforsyningslovens § 2 stk. 1.
Med venlig hilsen
Steen Fogde Preben Hjulgaard Jesper Reumert
Sæbyvej 10 Grønager 29 Omøvej 11
4070 Kirke Hyllinge Gevninge 4060 Kirke Saaby
4000 Roskilde
steenfogde@gmail.com prebenhjulgaard@mail.dk jesperreumert@gmail.com
1
Better Energy A/S
Gammel Kongevej 60
1850 Frederiksberg
Cvr.nr. 36 95 06 76
+45 71 99 02 03
info@betterenergy.dk
www.betterenergy.com
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Sendt pr. e-mail til: ens@ens.dk, mll@ens.dk.
Høringssvar til forslag til Lov om ændring af lov om fremme af
vedvarende energi, lov om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion
af drivhusgasser, lov om fremme af energibesparelser i bygninger og lov
om varmeforsyning (Bemyndigelse til at supplere og gennemføre EU-
regler til fremme af vedvarende energi, herunder bemyndigelse til at
fastsætte regler om fravigelse fra visse miljø- og naturbeskyttelsesregler)
Better Energy takker for muligheden for at kommentere på udkastet til lovforslag
(journalnummer 2023-8973).
Det er afgørende for opfyldelsen af Danmarks klimamål, at der er stabile
rammevilkår for udrulningen af vedvarende energi (VE). De seneste år har budt
på abrupte tarifændringer, nye tekniske forskrifter samt usikkerhed om det
statslige engagement i forhold til udpegningen af energiparker, hvilket
beklageligvis har medført en opbremsning i sagsbehandlingen af og
investeringer i VE-projekter.
Det er af afgørende betydning, at kommuner, borgere og virksomheder kan
navigere på et oplyst grundlag, når der skal træffes beslutninger om nye
energiparker.
I lovforslaget fremgår det, at den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 3,
stk. 6 ”forventes anvendt i forbindelse med udpegning [af] områder til
fremskyndelse af vedvarende energi og særlige infrastrukturområder til net- og
lagringsprojekter på land”.
For at undgå uvished, særligt blandt evt. naboer til disse
fremskyndelsesområder, foreslår vi, at implementeringen af VEIII-direktivets
bestemmelser om udpegning af såkaldte fremskyndelsesområder præciseres
og begrænses til offshoreprojekter og netinfrastruktur. Udvides
bemyndigelsesbestemmelsen til at omfatte VE-projekter på land, kan det stille
borgere i en meget usikker og ugunstig situation, f.eks. i tilfælde af hussalg, hvis
der er tvivl om, hvorvidt et eller flere VE-projekter i området vil blive realiseret
eller ej. Dette kan ikke vides på forhånd, da det kræver bred lokal opbakning.
Borgere er bedre stillet, når der er et konkret VE-projekt, så de har mulighed for
at tage en dialog med VE-udvikleren om eventuelle værditab samt lokale
forhold.
Den afledte uvished som følge af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse
er hverken rimelig overfor evt. berørte borgere eller nødvendigt for at øge
hastigheden i den grønne omstilling.
Ønsker Folketinget at udpege den type af områder for VE på land, bør det ske
ved en folketingsbeslutning og ikke en administrativ vurdering. Folketingets
involvering vil samtidig bidrage til at sikre den fornødne gennemsigtighed og
demokratisk kontrol. Vi ser med stor alvor på de potentielle konsekvenser en
-- AKT 3500450 -- BILAG 3 -- [ Høringssvar vedr VE III direktiv ] --
2
Better Energy A/S
Gammel Kongevej 60
1850 Frederiksberg
Cvr.nr. 36 95 06 76
+45 71 99 02 03
info@betterenergy.dk
www.betterenergy.com
udvidet bemyndigelsesbestemmelse, der omfatter VE på land, kan have for
borgernes retssikkerhed, investeringsmiljøet samt kommunernes decentrale
beslutningsprocesser.
Regeringen har besluttet at videreføre den tidligere regerings tilgang vedr.
minimumsimplementering af EU-lovgivning. Vi bakker op om denne tilgang for
så vidt angår områderne til fremskyndelse af VE, hvor den gældende praksis for
havvind vil være tilstrækkelig til at sikre implementeringen af VEIII-direktivets
artikel 15, hvor der skal udpeges områder til fremskyndelse af vedvarende
energi for ”en eller flere typer vedvarende energikilder”.
Vi har i Danmark erfaring med statslig planlægning på havområdet samt visse
netinfrastrukturprojekter på transmissionsniveau. VE på land adskiller sig
væsentligt på flere punkter, herunder fraværet af støttebehov. Det ligger således
i naturlig forlængelse heraf at begrænse bemyndigelsesbestemmelsen til disse
to områder. Det vil endvidere være i tråd med VEIII-direktivets bestemmelser,
herunder artikel 15c, der fremhæver de specifikke krav og forhold, der gør sig
gældende for forskellige VE-teknologier.
Hertil bemærkes, at Energistyrelsens analyseforudsætninger fremstår som det
bedst egnede format til at implementere VEIII-direktivets artikel 15b. Vi
opfordrer til, at VEIII-direktivets artikel 15b i øvrigt ses i sammenhæng med den
nye elmarkedsforordnings artikel 19c, hvorefter der hvert andet år skal
udarbejdes en vurdering af fleksibilitetsbehovet.
Endelig vil vi gerne understrege, at det hverken er vores erfaring eller
opfattelse, at det er påkrævet eller gavnligt at undtage eller fravige regler på
miljø- og naturbeskyttelsesområdet. Tværtimod. Vi vil derfor gerne udtrykke
vores bekymring ved at udvide mulighederne herfor.
Vi vedlægger for en god ordens skyld vores høringssvar til Kommissionens
guidance til bestemmelserne om områder til fremskyndelse af vedvarende
energi til Energistyrelsens orientering.
Giver ovenstående anledning til spørgsmål, står vi naturligvis til rådighed.
Med venlig hilsen
Peter Bjerregaard
Better Energy A/S
Gammel Kongevej 60, 14th
1850 Frederiksberg C
Denmark
Cvr.nr. 3695676
+45 71 99 02 03
info@betterenergy.dk
www.betterenergy.com
European Commission
DG Energy
Renewable energy - guidance on designating renewables
acceleration areas
Thank you for the possibility to provide our feedback to the coming guidance on re-
newables acceleration areas.
Better Energy is an integrated renewable energy company that develop, build and
operate large scale renewable energy plants in several northern European coun-
tries. We finance the renewable energy power plants together with investors and
sell the electricity to individual companies through PPAs. Our goal is to provide ad-
ditional subsidy free and sustainable renewable energy at scale for our PPA part-
ners and to accelerate the green transition.
Local community engagement cannot be conducted in a top-down process:
Better Energy places a strong emphasis on engaging with the local community. Be-
fore submitting our applications for new renewable energy projects to local authori-
ties, we are committed to fostering a constructive and transparent dialogue with our
neighbors.
We firmly believe that genuine community engagement cannot be achieved
through broad mapping exercises across the EU or at a national level. Community
engagement begins with personal interaction and discussion with those directly af-
fected. It's imperative that neighbors can express their concerns to the renewable
energy developers so that these concerns can be addressed promptly. Without an
existing project, neighbors may feel powerless to voice their concerns, potentially
leading to increased opposition to local renewable energy initiatives. Citizens will
often be left without any legal remedies if governmental bodies identify such areas.
Therefore, we urge the European Commission to include in the guidance that the
renewables acceleration areas incorporate measures to safeguard against adverse
impacts on local communities or property values. While renewables acceleration
areas can be beneficial, particularly for offshore wind or in locations where there is
minimal impact on neighbors or the environment, it's crucial to avoid situations
where communities are adversely affected.
Please respect the complexity of screening for renewable energy sites:
We also urge the Commission to acknowledge the complexity involved in identify-
ing suitable sites for renewable energy projects. Renewable energy developers
possess extensive expertise in selecting optimal locations, considering a multitude
of factors on a case-by-case basis. Hence, we find that there is no standardized
25.02.2024
-- AKT 3500450 -- BILAG 2 -- [ RES acceleration areas guidance call for evidence 8.0 ] --
Better Energy A/S
Gammel Kongevej 60, 14th
1850 Frederiksberg C
Denmark
Cvr.nr. 3695676
+45 71 99 02 03
info@betterenergy.dk
www.betterenergy.com
“one size fits all” approach that is practical or useful. Even for the types of areas
mentioned in art. 15c(1)(a)(i), there can often be factors leading to the conclusion
that such a site is not fit for renewable energy.
Therefore, we value that article 15b mentions that member states only need to
point out renewables acceleration areas for “one or more types of renewable en-
ergy sources” and that the renewables acceleration areas in article 15c should be
“a sub-set of the areas referred to in Article 15b(1)”.
We think that renewables acceleration areas should only be applied where it cre-
ates added value for renewable energy deployment. And renewable energy should
not be deployed at the expense of the environment or local concerns. Environmen-
tal preservation and combating climate change should be pursued in tandem, with
a commitment to respecting the boundaries of our planet.
The purpose of the mapping in article 15b should be anticipatory grid plan-
ning:
The primary hurdle hindering the widespread adoption of renewable energy in the
EU is not local resistance or environmental regulations, but rather the issue of grid
access. Therefore, prioritizing expansion of the grid infrastructure to accommodate
the anticipated growth of renewable energy in alignment with long-term climate and
energy policy objectives is the most effective strategy to facilitate its integration
throughout the EU. Expanding on this point, we also consider that the EU Action
Plan for Grids' assumption of a 60% increase in electricity consumption by 2030 is
overly conservative.
We find that articles 15b to 15e of the REDIII-Directive should be read in conjunc-
tion with the Electricity Market Design reform with its provisions recognizing the im-
portance of anticipatory investments in article 18 of the Electricity Market Regula-
tion.
In the Grid Action Plan, the Commission mentions that “anticipatory investments
can be relevant for example […]; for areas with high untapped onshore PV poten-
tial such as renewable acceleration areas set in accordance with RED[…]”
In Denmark, the TSO is already obliged to build a transmission system fit for future
needs based on energy system assumptions. The energy system assumptions are
published and updated by the Danish Energy Agency, which is a public authority
under the ministry of climate, energy, and utilities1.
The energy system assumptions describe a likely development of electricity de-
mand and supply based on existing long-term climate and energy policy targets.
The TSO must base its grid planning on the energy system assumptions. This
means that grid planning in Denmark is already taking future needs based on long-
term policy climate and energy targets into account.
We believe that, if it is applied wisely, the mapping exercise within article 15b can
be applied to form the basis of national grid planning in all member states and form
the basis for applied anticipatory investments. We encourage member states to
find inspiration in the Danish energy system assumptions.
However, it is important that the mapping is fit for the purpose of building grids
based on anticipated and needed renewable energy. The purpose of the mapping
should not be to take over planning and screening exercises from commercial de-
velopers. The purpose should be to offer an educated guess of the potential
1
https://ens.dk/service/fremskrivninger-analyser-modeller/analyseforudsaetninger-til-energinet
Better Energy A/S
Gammel Kongevej 60, 14th
1850 Frederiksberg C
Denmark
Cvr.nr. 3695676
+45 71 99 02 03
info@betterenergy.dk
www.betterenergy.com
expansion of renewable energy seen in conjunction with the expected consumption
based on climate and energy policy targets, including the EU’s 2040 and 2050 cli-
mate targets, which can be used for grid planning purposes.
Hence, anticipatory investments that are necessary to meet climate and energy tar-
gets as envisaged in the mapping within article 15b of the REDIII-Directive should
be granted approval from the regulatory authority as anticipatory investments as
envisaged in article 18 of the Electricity Market Regulation.
Kind regards
Ane-Katrine Zink Sørensen
Better Energy A/S


Side 1/9
Høringsnotat vedr. forslag til Lov om ændring af
lov om fremme af vedvarende energi
Forslag til lov om ændring af lov om vedvarende energi (justering af rammer for
etablering af vedvarende energi-anlæg på havet uden for udbud) blev sendt i
ekstern høring den 10. februar 2024 med frist for afgivelse af høringssvar den 10.
marts 2024.
Der er modtaget i alt 13 høringssvar i høringsperioden.
Følgende 10 høringsparter har fremsendt bemærkninger til lovforslaget:
- Green Power Denmark
- Dansk Industri
- Dansk Erhverv
- Copenhagen Infrastructure Partners
- Andel
- Københavns Kommune
- HOFOR
- Bornholm Regionskommune
- Bornholms Havvind
- Stevns Kommune
Følgende 3 høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til lovforslaget:
- Dansk Arbejdsgiverforening
- Ishøj Kommune
- Forbrugerrådet Tænk
I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar blive
gennemgået efterfulgt af ministeriets bemærkninger for hvert emne.
Bemærkningerne er markeret med kursiv. For detaljerede oplysninger om svarenes
indhold henvises der til de fremsendte høringssvar, som kan ses på
Høringsportalen.
Der er ud over de ændringer, der er nævnt nedenfor og lovtekniske ændringer,
foretaget en række mindre ændringer i lovforslaget efter høringen, herunder
• At ansøgninger modtaget efter 1. juli 2022 og før 1. juli 2024 også vil
være omfattet af overgangsbestemmelsen, således at disse skal
HØRINGSNOTAT
Center i departementet
Center for havvind og
energiøer
Kontor
Havvind og kritisk
infrastruktur
Dato
3. april 2024
J nr. 2023 - 3854
Offentligt
L 165 - Bilag 1
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
Side 2/9
behandles efter reglerne gældende på ansøgningstidspunktet, og ikke
efter den foreslåede lovændring.
Efter høringen er lovforslaget sammenskrevet med forslag til lov om ændring af lov
om fremme af vedvarende energi, lov om bæredygtige biobrændstoffer og om
reduktion af drivhusgasser, lov om fremme af energibesparelser i bygninger og lov
om varmeforsyning (Bemyndigelse til at supplere og gennemføre EU-regler til
fremme af vedvarende energi, herunder bemyndigelse til at fastsætte regler om
fravigelse fra visse miljø- og naturbeskyttelsesregler), som var i høring fra den 8.
februar 2024 til den 8. marts 2024.
En række emner går igen i høringssvarene og behandles under følgende
overskrifter:
Nr. 1. Den statsstøtteretlige vurdering
Nr. 2. Testordningen er ikke tilstrækkeligt
Nr. 3. Økonomiske konsekvenser for lovforslaget, m.v.
Nr. 4. VE-ordningerne
Nr. 5. Efterspørgsel på en ny markedsdrevet ordning
Nr. 6. Repowering
Nr. 7. Udlæg i havplanen
Nr. 8. Strategisk miljøvurdering
Ad nr. 1: Den statsstøtteretlige vurdering
Copenhagen Infrastructure Partners bemærker, at de ikke er enige i den
grundlæggende præmis for lovforslaget om, at lukning af åben-dør ordningen er
nødvendig, fordi den er i strid med EU’s statsstøtteregler.
Green Power Denmark (GPD)bemærker, at ét udbud af én placering ikke kan
bruges som udtryk for, at havvind med sikkerhed er støttefri og potentielt
indtægtsgivende for staten. GPD anfører, at ét udbud på én placering næppe
repræsenterer alle havvindsprojekters forskellige arealkarakteristika.
Bornholms Havvind bemærker, at forventningerne til mulige statslige indtægter fra
udbud af havvindsprojekter er kraftigt nedjusterede, og at Thor udbuddets
afgørelse ikke kan ses som et retvisende udtryk for ændrede markedsvilkår. På
den baggrund bemærker Bornholm Havvind, at grundlaget for at antage, at åben
dør-ordningen på nuværende tidspunkt skulle indebære statsstøtte bortfalder.
Side 3/9
Ydermere opfordrer Bornholms Havvind til, at ÅD-ordningen statsstøtteanmeldes til
Europa Kommissionen.
Dansk Erhverv bemærker, at myndighederne ikke har godtgjort, at ordningen skulle
udgøre ulovlig statsstøtte. Herunder er det ikke underbygget, at ordningen skulle
være selektiv og bemærker, at havarealets evt. økonomiske værdi ikke kan
vurderes alene på baggrund af resultatet af udbuddet af Thor Havmøllepark.
Ministeriets bemærkninger:
Der er i lovforslagets bemærkninger redegjort indgående for de EU-retlige
vurderinger, der ligger til grund for lovforslaget.
Den positive betalingsvillighed som demonstreret ved Thor-udbuddet, samt den
kraftigt stigende interesse for åben dør-ordningen, indikerer, at en række forskellige
markedsaktører nu anser det for kommercielt attraktivt at etablere
havvindmølleparker uden statslig støtte.
Uanset om de generelle økonomiske betingelser for at opsætte havvind varierer,
skal de danske myndigheder sikre, at statsstøttereglerne overholdes. Det betyder,
at myndighederne skal sikre, at der ikke gives en økonomisk fordel til nogle
virksomheder frem for andre ved hjælp af statsmidler. Med en vederlagsfri tildeling
af nye rettigheder til at opstille havvind, inden for rammerne af åben dør-ordningen,
kan det, trods fx rente- og prisstigninger, ikke udelukkes, at der i statsstøtteretlig
forstand gives økonomiske fordele ved hjælp af statsmidler. Det skyldes, at visse
virksomheder får eksklusiv adgang til et havareal på baggrund af et først-til-mølle
princip. Da virksomhederne agerer på et konkurrenceudsat marked inden for EU,
vurderes det, at nye åben dør-tilladelser opfylder alle betingelserne for statsstøtte i
TEUF-artikel 107, stk. 1. Det er endvidere Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
vurdering, at åben-dør-ordningen ikke ville kunne godkendes af Europa-
Kommissionen som forenelig statsstøtte, såfremt ordningen blev anmeldt.
Høringssvarene har således ikke givet anledning til ændringer på dette punkt.
Ad nr. 2: Test af VE på havet
Green Power Denmark (GPD)bemærker, at tidsrammen bør blive udvidet ud over
de tre år, som er fastsat i lovforslaget, da GPD dette vil øge den økonomiske og
teknologiske attraktivitet ved en testordning. Dertil bemærker GPD, at
afstandsrammen på 15 km fra kysten kan være begrænsende for attraktiviteten ved
en testordning. GPD bemærker herudover, at formuleringerne om ”lav kapacitet”
bør udgå af lovbemærkningerne, så ministeren langt mere fleksibelt kan vælge om
og i givet fald hvor højt en kapacitetsgrænse skal fastlægges.
Side 4/9
Dansk Erhverv bemærker, at tidsrammen er for kort, og testprojekterne derfor vil
være for omkostningstunge. Dansk Erhverv bemærker derudover, at
godkendelseskravene til ansøgninger om test er uklare, og at kravene bør
defineres på forhånd. Dansk Erhverv efterlyser, at der opsættes objektive kriterier
for ansøgninger og tildeling af testområder.
Bornholms Regionskommune bemærker, at rammerne for testprojekter vil kunne
understøtte Bornholms potentiale til at bidrage til udvikling og test af grøn energi.
Stevns Kommune bemærker, at rammerne for test bør defineres tydeligere i loven.
Dertil er Stevns Kommune skeptisk over for, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler i en bekendtgørelse, herunder
at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kan vælge hvilke oplysninger i
tilladelsen og ansøgninger, som skal offentliggøres eller hvilke der ikke skal.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at lovforslaget ikke fastsætter nye rammer, men primært
viderefører og præciserer rammerne for test af VE-anlæg på havet i
overensstemmelse med den statsstøtteretlige vurdering af hensyn til at skabe
større klarhed for aktørerne og sikkerhed for overensstemmelse med EU-retten.
Ministeriet bemærker, at de overordnede rammer for så vidt angår kapaciteten og
perioden for den reviderede testordning af VE-anlæg på havet er foreslået under
hensyn til statsstøttereglerne. De nærmere rammer for test, herunder regler om
anlæggenes kapacitet, vil blive fastsat ved bekendtgørelse. Ministeriet vil inddrage
de relevante aktører i udarbejdelse af bekendtgørelsen, og evt. senere ændringer
af bekendtgørelsen.
Ministeriet bemærker endvidere, at det er præciseret i bemærkningerne til
lovforslaget, at et projekt kan være fysisk beliggende i et område i et tidsrum op til
tre år. Dette indebærer, at forberedelsen, herunder miljø- og forundersøgelserne,
der er forud for etableringen, foretages før den op til treårige periode starter.
Ministeriet bemærker, at det er præciseret yderligere i bemærkningerne til
lovforslaget, hvad ministeren kan fastsætte nærmere regler om i en
bekendtgørelse. Endvidere er lovforslagets bemærkninger ændret som følge af
bemærkninger fra Stevns Kommune, således at det tydeligere angives, at det er de
fulde ansøgninger og tilladelser, som offentliggøres, og ikke enkeltstående afsnit,
efter en vurdering fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
Ministeriet bemærker, at der med politisk aftale om justering af åben dør-ordningen
for VE-anlæg på havet af 2. juli 2021 blev aftalt, at der skulle indføres en
afstandsbegrænsning, så der fremover kun kunne ansøges om åben dør-projekter
inden for 15 km fra kysten.
Høringssvarene har ikke givet anledning til yderligere ændringer på dette punkt.
Side 5/9
Ad nr. 3: Økonomiske og klimamæssige konsekvenser af lovforslaget
Dansk Industri bemærker, at der mangler elementer i analysen af de økonomiske
og administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Bornholms Havvind bemærker, at lovforslaget kan give negative økonomiske
konsekvenser for Danmarks kystkommuner og staten. Bornholms Havvind
bemærker endvidere, at lovforslaget vil have negative konsekvenser for opfyldelsen
af 2030-målet.
Green Power Denmark bemærker, at lovforslaget kan give negative konsekvenser
for den danske havvindsværdikæde herunder PtX-branchen, det brede erhvervsliv
og staten. Green Power Denmark bemærker endvidere, at lovforslaget vil have
negative konsekvenser for Danmarks internationale klimaindsats og –forpligtelser.
Ydermere bemærker Green Power Denmark, at lovforslaget vil medføre negative
økonomiske konsekvenser for kommuner.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at det ikke direkte ville bidrage til at nå 2030-målsætningen,
hvis der skete en yderligere havvindsudbygning under åben dør-ordningen, end
hvad der i forvejen indgår i forudsætningerne i Klimastatus og -fremskrivning 2023,
hvori størstedelen af den fremskrevne VE på havet kommer fra havvindudbygning
via statslige udbud. Der kan dog være en indirekte CO2-effekt i Danmark i det
omfang yderligere VE-elproduktion, opstillet under åben dør-ordningen, ville
fortrænge fossilt energiforbrug i andre sektorer.
Ministeriet bemærker derudover, at det er og altid har været usikkert, hvor meget
havvind der i sidste ende vil blive realiseret under åben dør-ordningen. Derudover
er det vurderingen, at tildeling af nye forundersøgelsestilladelser under åben dør-
ordningen vil være i strid med EU-retten, hvorfor projekterne ikke vil kunne være
blevet realiseret uagtet lovforslaget. Det vurderes derfor ikke, at lovforslaget
medfører økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, kommunerne og staten.
Høringssvarene har således ikke givet anledning til ændringer på dette punkt.
Ad nr. 4: Vetoret, bidraget til grøn pulje, værditabsordningen,
salgsoptionsordningen og VE-bonusordningen
Green Power Denmark bemærker, at det er hensigtsmæssigt, at vetoret, bidraget til
grøn pulje, værditabsordningen, salgsoptionsordningen og VE-bonusordningen ikke
videreføres for testordningen. GPD bemærker endvidere, at det kan overvejes, at
den kommunale vetoret, bidraget til grøn pulje, værditabsordningen,
salgsoptionsordningen og VE-bonusordningen videreføres, såfremt høringssvarene
giver anledning til at justere test-ordningen, som efterspurgt.
Bornholms Regionskommune rejser et opmærksomhedspunkt over for
testprojekternes undtagelse fra kompensation til lokalsamfundet, der betyder, at
Side 6/9
lokalsamfund og naboer ikke fremadrettet vil modtage kompensation for de gener
et evt. testanlæg på havet måtte medføre.
Stevns Kommune bemærker, at de berørte kommuner bør beholde den
kommunale vetoret til testprojekter inden for 15 km fra kysten. Endvidere
bemærkes det, at de nuværende kompensationsmuligheder i VE-ordningerne bør
beholdes for testordningen.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at ikke alle typer VE-testanlæg på havet i dag er omfattet af
de forskellige VE-ordninger, hvorfor en undtagelse af disse ordninger, vil ensrette
forholdene og skabe ligestilling for alle typer af VE-testanlæg på havet.
Ministeriet bemærker derudover, at testordningen alene omfatter testprojekter med
en begrænset varighed samt størrelse, hvorfor ministeriet finder det
hensigtsmæssigt, at den kommunale vetoret, bidraget til grøn pulje,
værditabsordningen, salgsoptionsordningen og VE-bonusordningen ikke
videreføres for testordningen. Det vurderes at lette de administrative og
økonomiske byrder for opstillere og gøre det mere attraktivt at udvikle og søge om
testprojekter.
De præciserede rammer for testprojekter sætter en størrelsesbegrænsning og en
begrænsning på varigheden af fremtidige testprojekter, som er fastsat og
ekspliciterede under hensyn til statsstøttereglerne. I den henseende vurderer
ministeriet, at generne og den tilhørende kompensation vil være af så lille og
begrænset karakter, at de ikke står mål med de administrative byrder som det
medfører for både opstillere og myndigheder.
Høringssvarene har således ikke givet anledning til ændringer på dette punkt.
Ad nr. 5: Efterspørgsel på en ny markedsdrevet ordning
Copenhagen Infrastructure Partners, Green Power Denmark, Dansk Erhverv,
Dansk Industri og Bornholms Regions kommune opfordrer til, at der udarbejdes en
ny markedsdrevet ordning for havvind hurtigst muligt.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at regeringen sammen med et bredt flertal af Folketingets
partier ifm. Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 har besluttet, at den danske
havvindsressource skal nyttiggøres. Der er allerede indgået politiske aftaler der
muliggør over 16 GW havvind, herunder Danmarkshistoriens største havvindudbud
der åbner snart. Der arbejdes derfor aktuelt på at sikre, at det allerede besluttede
bliver til virkelighed, herunder ved at se på afsætningsmulighederne. Eksport af
grøn strøm til Europa giver behov for meget store og langsigtede investeringer på
elmarkedet, havvinds- og brintområdet. Det er derfor vigtigt, at rammevilkårene
Side 7/9
sættes rigtigt og begrænser usikkerheden. Sammen med blandt andre industrien,
EU og landene omkring Danmark vil regeringen derfor se på, hvordan
havvindudbygningen i fremtiden bedst indrettes. Det skal bl.a. ske ifm. analysen om
Godt Købmandskab, som blev aftalt med Klimaaftale om grøn strøm og varme
2022.
Høringssvarene har således ikke givet anledning til ændringer på dette punkt.
Ad nr. 6: Repowering
Green Power Denmark og Andel bemærker, at det er uhensigtsmæssigt, at
lovforslaget vil fjerne muligheden for fuld repowering, hvor eksisterende anlæg
nedtages, og nye opstilles på samme areal, da der ikke kan søges om en ny
forundersøgelsestilladelse.
Ministeriets bemærkninger:
Der skelnes juridisk mellem følgende tre kategorier:
Repowering: Repowering er en ændring (fornyelse) af et eksisterende
elproducerende anlæg, som ved en delvis eller fuld udskiftning af f.eks. anlæg eller
driftssystemer, erstatter eller forøger den eksisterende kapacitet eller produktivitet i
anlægget. En repowering er knyttet op på en ændring af etableringstilladelsen
udstedt i medfør af VE-lovens § 25, og forudsætter derfor en genanvendelse af
placering, projektkomponenter og infrastruktur i et vist omfang.
Levetidsforlængelse: En levetidsforlængelse er en administrativ forlængelse af den
eksisterende elproduktionstilladelse, som er udstedt i medfør af VE-lovens § 29.
Etablering af et nyt projekt: En ændring af et eksisterende anlæg, som er så
væsentlig, at der er tale om et nyt anlægsprojekt. Nye anlægsprojekter vil kræve nye
forundersøgelses-, etablerings- og elproduktionstilladelser.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har, i samarbejde med relevante
ministerier, afklaret, at ansøgninger om repowering og ansøgninger om forlængelse
af elproduktionstilladelsen (levetidsforlængelser) ikke er i strid med EU-retten, jf.
lovforslagets afsnit 3.5.2.
Eksemplet i høringssvaret forudsætter en fuld nedtagelse af et anlæg
(dekommisionering) med henblik på at etablere et nyt anlæg på samme areal. Idet
der ikke er tale om en ændring af et eksisterende anlæg, men etablering af et nyt
på samme areal, vil der således ikke være tale om repowering, jf. § 25, men
derimod om et nyt anlæg, som kræver en ny forundersøgelsestilladelse, jf. § 22.
Det understreges dog, at der med dette lovforslag ikke ændres på rammerne for
repowering, hvor de tidligere gældende regler videreføres. Der har således aldrig
Side 8/9
været tale om repowering, når der sker en fuld dekommisionering af et anlæg med
henblik på at etablere et nyt anlæg på samme areal.
Ministeriet henviser desuden til, at klima-, energi- og forsyningsministeren med lov
nr. 1788 af 28/12/2023 blev bemyndiget til at fastsætte regler om en forenklet og
hurtig ansøgnings- og tilladelsesproces for repowering af bestående
elproduktionsanlæg, der udnytter vedvarende energikilder på havet i henhold til VE-
lovens §§ 25 og 29. Bemyndigelsen er ved at blive udmøntet med bekendtgørelse
om en forenklet og hurtig ansøgnings- og tilladelsesproces for repowering af
bestående elproduktionsanlæg på havet, som er i høring med frist den 5. april
2024, og som forventes at træde i kraft 1. juli 2024.
Høringssvarene har ikke givet anledning til yderligere ændringer på dette punkt
Ad nr. 7: Udlæg i havplan
Green Power Denmark bemærker, at tilladelser til testanlæg forudsætter, at disse
kan meddeles i overensstemmelse med havplanen, men at dette ikke forudsætter
en placering i de nuværende VE-zoner i den eksisterende udgave af havplanen.
Dansk Erhverv bemærker, at det skal gøres klart, om det kun er inden for VE-zoner
i havplanen, der kan laves testprojekter, eller om testprojekter kan etableres overalt
inden for 15 km fra kysten.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at det er korrekt, at der kun kan gives tilladelse uden for de
statslige arealreservationer og inden for 15 km fra kysten. Ministeriet bemærker, at
tilladelse til et testanlæg forudsætter, at denne kan meddeles i overensstemmelse
med lov om maritim fysisk planlægning.
Lovforslagets bemærkninger er ændret som følge af bemærkninger fra Green
Power Denmark, således det tydeligere fremgår, at tilladelser til et testprojekt
forudsætter, at den kan meddeles i overensstemmelse med lov om maritim fysisk
planlægning.
Ad nr. 8: Overgangsordning.
HOFOR efterspørger om lovforslaget udelukker, at der senere kan søges om en
justering af forundersøgelsestilladelser.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at for projekter, hvor der er udstedt
forundersøgelsestilladelse efter § 22, jf. § 23, stk. 3, før 1. juli 2024, fortsat vil skulle
behandles efter hidtidige gældende regler, hvilket følger af den foreslåede
overgangsbestemmelse i lovforslagets § 7, stk. 2. Dette indebærer, at der skal
ansøges om og tildeles etableringstilladelse efter godkendelse af
forundersøgelsesrapporten, før etableringen af projekterne kan påbegynde. Det
Side 9/9
betyder endvidere, at der skal ansøges om og tildeles elproduktionstilladelse, før
projekterne kan tages i drift med henblik på udnyttelse af energi.
Lovforslagets bemærkninger vedr. overgangsreglen er præciseret som følge af
bemærkninger fra HOFOR.
Ad nr. 9: Strategisk miljøvurdering
Bornholms Havvind bemærker, at lovforslaget ikke har gennemgået en SMV og
opfordrer til, at dette sker før lovforslaget vedtages i Folketinget.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at lovforslaget ikke er omfattet af SMV-pligten, jf. Vejledning
nr. 9094 af 21. februar 2024 til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af
konkrete projekter (VVM) (planer og programmer), afsnit 2.1.2.1. Høringssvaret har
således ikke givet anledning til ændringer på dette punkt.


Side 1/2
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Orientering om lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende energi
Til udvalgets orientering fremsendes høringsnotater, der sammenfatter
høringssvarene, som er modtaget i forbindelse med høring af lovforslag om
ændring af lov om fremme af vedvarende energi (implementering af VEIII-
direktivets bestemmelser for VE-tilladelser og nødforordningen, samt justering af
rammer for etablering af vedvarende energianlæg på havet uden for udbud).
Der er foretaget to særskilte høringsprocesser. En høring fsva. den del der
vedrører implementering af visse bestemmelser i VEIII-direktivet og
nødforordningen om fremme af vedvarende energi, som var i høring den 8. februar
til den 8. marts. Dertil en høring fsva. den del der vedrører åben dør-ordningen,
som var i høring den 14. februar til den 10. marts.
Formålet med lovforslaget er 2-delt:
1. Lovforslaget tilvejebringer en bemyndigelse af den relevante minister,
der muliggør en hurtig implementering af EU-retsakter, når disse har
til formål at fremme anvendelse og udbredelse af energi fra
vedvarende energikilder. Det gælder de dele af VEIII-direktivet, der
omhandler tilladelsesprocedurer og udpegning af områder til
fremskyndelse af vedvarende energi og til nødvendig net- og
lagringsinfrastruktur samt anvendelse af nødforordningen, og dermed
opnå bidrag til klimamålsætningerne og forbedre
forsyningssikkerheden.
2. At VE-lovens regler bringes i overensstemmelse med EU-retten ved at
lukke for muligheden for at ansøge om, og få meddelt,
forundersøgelsestilladelse til et nyt kommercielt projekt under ÅD-
ordningen. Lovforslaget sikrer samtidig de lovmæssige rammer
omkring de projekter og ansøgninger, som Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet, i samarbejde med relevante ministerier, har
vurderet ikke er i strid med EU-retten, herunder sikring af, at der
fortsat er adgang for test af mindre og midlertidige VE-anlæg på
havet.
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
24. april 2024
J nr. 2024 - 435
Offentligt
L 165 - Bilag 1
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
Side 2/2
Lovforslaget fremsættes den 24. april.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard


Side 1/14
Høringsnotat vedr. forslag til Lov om fremme af VE
Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om bære-
dygtige biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser, lov om fremme af ener-
gibesparelser i bygninger og lov om varmeforsyning (Bemyndigelse til at supplere
og gennemføre EU-regler til fremme af vedvarende energi, herunder bemyndigelse
til at fastsætte regler om fravigelse fra visse miljø- og naturbeskyttelsesregler) blev
sendt i ekstern høring den 8. februar 2024 med frist for afgivelse af høringssvar den
8. marts 2024.
Der er modtaget i alt 23 høringssvar i høringsperioden.
Følgende 19 høringsparter har fremsendt bemærkninger til lovforslaget:
• Better Energy
• Dansk Erhverv
• Dansk Solcelleforening
• Danske Advokater
• Danske Regioner
• DI
• Danmarks Naturfredningsforening
• Drivkraft Danmark
• Energinet
• Eurowind Energy
• Green Power Denmark
• Hofor
• KL
• Kolding kommunes miljøvurderingsteam og naturteam
• Landbrug og Fødevarer
• Steen Fogde (borger)
• Tekniq Arbejdsgiverne
• Varmepumpeindustrien
• WWF
Følgende 4 høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til lovforslaget:
• DA
HØRINGSNOTAT
Center
Center for el, vand og VE på
land
Kontor
Kontor for sol, landvind og
vand
Dato
22. marts 2024
J nr. 2023 - 6109
Offentligt
L 165 - Bilag 1
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
Side 2/14
• Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES)
• Forbrugerrådet Tænk
• Københavns Kommune
I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar blive gennem-
gået efterfulgt af ministeriets bemærkninger til hvert emne. Bemærkningerne er
markeret med kursiv. For detaljerede oplysninger om svarenes indhold henvises
der til de fremsendte høringssvar, som kan ses på Høringsportalen.
Der er ud over de ændringer, der er nævnt nedenfor, foretaget en række mindre ju-
steringer til lovforslaget efter høringsperioden, herunder tydeliggørelse af gældende
ret og den forventede anvendelse af bemyndigelsesbestemmelser, en række regel-
forenklinger i relation til gennemførelse af naturbeskyttelsesdirektiverne samt en
uddybning af konsekvenserne af udmøntningen af lovforslaget, i det omfang det er
muligt for nuværende.
Endeligt er lovforslaget efter høringen skrevet sammen med forslag til Lov om æn-
dring af lov om fremme af vedvarende energi (Justering af rammer for etablering af
vedvarende energi-anlæg på havet uden for udbud), der har været i høring i perio-
den fra den 14. februar 2024 til den 10. marts 2024. Der udarbejdes dog separate
høringsnotater.
Høringssvarene har berørt følgende emner:
Nr. 1 Generelle bemærkninger
Nr. 2 Generelt vedr. bemyndigelsesbestemmelsens omfang og inddragelse af
Folketinget
Nr. 3 Generelt vedr. fravigelse for natur- og miljøbeskyttelsesdirektiver
Nr. 4 Nødforordningen
Nr. 5 Fremskyndelsesområder for VE
Nr. 6 Fremskyndelsesområder for net- og lagringsinfrastruktur
Nr. 7 Kortlægning af områder til anlæg til vedvarende energi og tilhørende
infrastruktur
Nr. 8 Tilladelsesprocessen og tidsfrister
Nr. 9 Repowering
Nr. 10 Vedvarende energi som væsentlig samfundsmæssig interesse
Nr. 11 Vejledning om reglerne i VEIII-direktivet
Nr. 12 Klagesagsbehandling
Nr. 13 Øvrigt
Ad 1) Generelle bemærkninger
Landbrug og Fødevarer, Danske Regioner, Energinet, Eurowind Energy, DI, KL,
Green Power Denmark, Dansk Erhverv og HOFOR bemærker, at de støtter op om
lovforslagets formål omkring at fremskynde udbygningen af vedvarende energi. KL
Side 3/14
bakker op om de høje ambitioner for udbygningen af vedvarende energi, men savner
gennemsigtighed, procesklarhed og stabile rammevilkår i relation til nærværende
lovforslag. Green Power Denmark ser gerne, at ny lovgivning bliver drøftet i folketin-
get og i Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget, og at bekendtgørelser primært bru-
ges til eksisterende lovgivning.
WWF, Danmarks Naturfredningsforening, Better Energy, Dansk Solcelleforening og
Kolding Kommunes miljø- og naturteam er enige i behovet for udbygningen af ved-
varende energi, men er kritiske over for de undtagelser til miljø- og artsbeskyttelses-
reglerne, der foreslås indført.
Ministeriet noterer sig høringsparternes generelle bemærkninger til lovforslaget.
Ad 2) Generelt vedr. bemyndigelsesbestemmelsens omfang og inddragelse af
Folketinget
Eurowind Energy, Better Energy, Dansk Erhverv, KL og Danske Advokater, bemær-
ker, at de finder det problematisk, at der med lovforslaget udstedes så brede bemyn-
digelser, og at regler, der udgør afgørende vilkår for opsætning af vedvarende energi
i Danmark, bør undergå folketingsbehandling og reguleres ved lov. Better Energy
uddyber, at dette særligt gælder udpegningen af fremskyndelsesområder. Dansk Er-
hverv anbefaler, at bemyndigelserne og bekendtgørelsernes formål fastlægges nær-
mere i lovforslaget for at sætte politisk retning, herunder fx at regler skal fastsættes
mhp. at øge hastigheden.
Danske Advokater foreslår en række afgrænsninger til bemyndigelsesbestemmel-
sernes rækkevidde, herunder at bemyndigelsen til at supplere EU-retsakter kun bør
gælde, når dette er nødvendigt for at gennemføre eller anvende EU-regler til at
fremme vedvarende energi, at muligheden for at fravige fra regler i andre love af-
grænses til gælde i det omfang, det er nødvendigt for gennemførelsen af EU-retsak-
ter, samt at det gøres tydeliggøres i hvilket omfang der gives bemyndigelse til at
implementere EU-lovgivning, der går ud over minimumsimplementering.
Ministeriet bemærker, at lovforslaget udspringer af den generelle situation, som Rus-
lands invasion af Ukraine har skabt, og virkningerne af covid-19-pandemien, der har
ført til en stigning i energipriserne i Danmark og resten af den Europæiske Union
(EU), hvorfor EU har øget fokus at fremskynde den grønne omstilling. Nye retsakter
fra EU, som f.eks. nødforordningen og VEIII-direktivets tilladelsesbestemmelser, bli-
ver derfor i dag vedtaget med hhv. øjeblikkelig virkning og med korte implemente-
ringsfrister. Der er derfor behov for fleksibel hjemmel til at sikre hurtig implementering
af nye bestemmelser og ændringer i eksisterende EU-regler til overholdelse af Dan-
marks EU-retlige forpligtelser med henblik på at kunne sikre hurtig politisk handling
og den fornødne rammelovgivning til konkret implementering. Ministeriet bemærker
Side 4/14
hertil, at lovforslaget vil give bemyndigelse til at fastsætte regler, der implementerer
EU-lovgivning, som går ud over minimumsimplementering, såfremt det vurderes at
understøtte formålet med at fremme udbygningen med vedvarende energi, herunder
fx udpegning af fremskyndelsesområder til net- og lagringsinfrastruktur.
I forhold til inddragelse af Folketinget og den øvrige offentlighed i den konkrete ud-
møntning, bemærkes det, at de efterfølgende bekendtgørelser vil blive forelagt Fol-
ketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg, ligesom de vil blive sendt i offentlig
høring.
Ministeriet anerkender, at der er behov for nærmere beskrivelser i lovforslaget, af
hvad de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser forventes anvendt til.
Høringssvarene har således givet anledning til at specificere og uddybe i lovforsla-
gets bemærkninger, hvilke regler der forventes fastsat i medfør af lovforslagets be-
myndigelsesbestemmelser, herunder en tydeliggørelse af, at fastsættelse af så-
danne regler vil ske med henblik på at gennemføre EU-regler. Ordlyden af den fore-
slåede § 3, stk. 5, er ligeledes ændret således, at det fremgår, at regler kan fastsætte
med henblik på gennemførelse af EU-regler. Det er ligeledes uddybet i lovforslagets
bemærkninger, i hvilket omfang lovforslaget går videre end minimumskravene i hhv.
VEIII-direktivet og nødforordningen.
Ad 3) Generelt vedr. fravigelse for natur- og miljøbeskyttelsesdirektiver
Danmarks Naturfredningsforening, WWF, Better Energy, Dansk Solcelleforening,
Kolding kommunes natur- og miljøteam udtrykker bekymring for lovforslagets fravi-
gelsesmuligheder for regler på miljø- og naturbeskyttelsesområdet. Danmarks Na-
turfredningsforening og WWF uddyber ved at bemærke, at der med løsningen af
klimakrisen ikke må ske forværring af biodiversitetskrisen. Danmarks Naturfred-
ningsforening bemærker endvidere, at de er bekymrede over, at klima-, energi- og
forsyningsministeren overtager beslutningskompetencen på Miljøministeriets res-
sortområde og foreslår konkret tilføjelser til lovforslagets ordlyd, der har til formål at
understøtte balancen mellem klima- og naturhensyn, herunder at der sættes rammer
i lovforslaget for de juridiske forpligtelser under Natura 2000 og naturgenopretnings-
forordningen.
Danmarks Naturfredningsforening anfører, at muligheden for, at kompenserende for-
anstaltninger kan være af økonomisk art, underminerer princippet i habitatdirektivet
om, at kompensation skal vedrøre det konkrete naturområdes integritet. Omvendt
ser Energinet et potentiale i muligheden for økonomisk kompensation med henblik
på mere helhedsorienterede indsats for natur- og artsbeskyttelse.
Ministeriet bemærker, at på trods af de ændrede procesregler på miljø- og naturbe-
skyttelsesområdet, vil det fortsat være et krav, at Danmark lever op til de overord-
nede målsætninger i naturdirektiverne om at sikre opretholdelse eller genoprettelse
Side 5/14
af gunstig bevaringsstatus for naturtyper samt vilde dyre- og plantearter af fælles-
skabsbetydning.
Vedr. beslutningskompetencer bemærker ministeriet, at det med lovforslaget ikke er
hensigten at ændre på kompetente myndigheder efter gældende ret eller på ressort-
fordelingen mellem klima-, energi- og forsyningsministeren og miljøministeren.
Vedrørende kompensation af økonomisk art som følge af VEIII-direktivet bemærker
ministeriet, at forpligtelsen følger af direktivet, og at der endnu ikke er taget stilling til
den konkrete udmøntning.
Høringssvarene har givet anledning til at uddybe i lovforslagets bemærkninger, at
visse naturbeskyttelsesområder som udgangspunkt vil være udelukket i udpegnin-
gen af områder til fremskyndelse af vedvarende energi. Hvor sådanne områder ude-
lukkes fra udpegningen, vil mulighederne for at fravige fra vurderingskrav efter miljø-
og naturdirektiverne ikke finde anvendelse.
Ad 4) Nødforordningen
Landbrug og Fødevarer, Dansk Erhverv, DI, og Green Power Denmark bifalder, at
nødforordningens frivillige bestemmelser sættes i anvendelse og understreger, at
der er behov for klare retningslinjer for anvendelsen i praksis. Landbrug og Fødeva-
rer, foreslår herudover, at der implementeres en endnu bredere bemyndigelsesbe-
stemmelse på tværs af alle relevante ressortområder mhp. fælles klarhed om, hvor-
dan fravigelses- og undtagelsesbestemmelserne fra VEIII-direktivet bruges i praksis.
WWF og Danmarks Naturfredningsforening mener ikke, at Danmark skal sætte nød-
forordningen i kraft, idet de er bekymrede for de undtagelsesmuligheder, det inde-
bærer for miljøkonsekvens- og artsbeskyttelsesvurderinger og Danmarks forpligtel-
ser til at leve op til internationale målsætninger for biodiversitet. WWF mener endvi-
dere, at nødforordningen vil kunne misbruges, da det er for svagt formuleret, hvordan
den kan finde anvendelse. Hvis den skal sættes i anvendelse, bør det være for ét
projekt ad gangen og ikke som en generel regel. Danmarks Naturfredningsforening
påpeger, at nødforordningen er tiltænkt andre lande, hvor det er sværere end i Dan-
mark at finde arealer, idet der henvises til bl.a. allerede reserverede arealer på havet,
og at Danmark heraf har en særlig mulighed for at vælge en fortolkning af nødforord-
ningen, hvor hensynet til naturbevarelse og beskyttelse af biodiversitet fortsat priori-
teres højt.
Ministeriet bemærker, at målsætningerne i naturdirektiverne om at sikre oprethol-
delse eller genoprettelse af gunstig bevaringsstatus for naturtyper samt vilde dyre-
og plantearter af fællesskabsbetydning ikke fraviges.
Side 6/14
I forhold til forslaget om en endnu bredere hjemmel, bemærker ministeriet, at det ikke
er muligt at ændre på eller fravige fra EU-retlig miljø- og naturbeskyttelse i videre
omfang, end hvad nødforordningen fastsætter.
Det forventes, at der vil ved bekendtgørelse blive fastsat nærmere procesregler for
anvendelse af forordningens frivillige bestemmelser gældende pr. 1. juli 2024.
De supplerende regler, der fastsættes med henblik på anvendelse af de frivillige be-
stemmelser i nødforordningen, vil skulle gøres gældende generelt og vil således ikke
kunne afgrænses til udvalgte projekter. Det vil dog være en konkret vurdering fra
projekt til projekt, om betingelserne for at undtage for miljøkonsekvensvurdering og
artsbeskyttelsesvurderinger er opfyldt, herunder betingelsen om, at der skal kunne
fastsættes passende og forholdsmæssige afbødningsforanstaltninger for at sikre
bl.a. artsbeskyttelsen i hhv. habitat- og fuglebeskyttelsesdirektivet.
Danmarks Naturfredningsforening påpeger, at bestemmelsen vedr. betingelsen om,
at der ikke findes tilfredsstillende alternativer kan medføre, at markedet med henvis-
ning til nødforordningen vil søge mod opsætning af vedvarende energi i naturområ-
der, frem for landbrugsområder grundet lavere jordpriser. Danmarks Naturfredsfor-
ening læser lovteksten mere vidtgående i sin fortolkning end den, der fremgår af
nødforordningen.
Ministeriet bemærker, at anvendelsen af nødforordningen har til formål at frem-
skynde processerne for opstilling af vedvarende energi, og at det er forventningen i
forhold til gyldighedsperioden for nødforordningen, at en potentiel anvendelse af reg-
lerne primært vil være på allerede udpegede arealer, for hvilke, der er foretaget en
miljøvurdering på strategisk niveau.
Grundet nødforordningens gyldighedsperiode, forventes det ikke, at forordningens
fortolkningsbidrag til, hvornår der foreligger alternative løsninger, vil medføre en
større forskydning i hvilke arealer, der vil blive ansøgt om tilladelse til at opstille VE
i. Ministeriet skal i denne forbindelse påpege, at der fortsat vil gælde en forpligtelse
til at overholde gældende miljø- og naturbeskyttelsesregler, herunder miljø- og na-
turbeskyttelsesdirektivernes målsætninger.
Ministeriet noterer i øvrigt synspunktet og bemærker, at forordningens bestemmelser
om alternativer udelukkende er relevant for projekter, der gør brug af fravigelsesbe-
stemmelserne i habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet og vandrammedirekti-
vet. Ministeriet bemærker også, at det ligger uden for dette lovforslags formål at for-
holde sig til, hvor opstillere vil søge opstilling af vedvarende energi.
Høringssvarene har således ikke givet anledning til ændringer på dette punkt.
Side 7/14
Ad 5) Fremskyndelsesområder til VE-anlæg
Dansk Erhverv, DI og Green Power Denmark bemærker, at det ved udpegning af
fremskyndelsesområderne bør sikres, at områderne er egnet til de tiltænkte teknolo-
gier, hvilket bl.a. kræver større områder, inkl. en buffer af hensyn til jordpriserne, at
der sker jævnlig opdatering af områderne i konsultation med markedet og at udpeg-
ningen ikke må påvirke eksisterende planer og projekter negativt. Dansk Erhverv
supplerer hertil med, at udpegning tager udgangspunkt i, at vedvarende energi på
land i Danmark primært sættes op på landbrugsjord, ligesom Green Power Denmark
påpeger, at der ikke vil være behov for udpegning af kunstige bebyggede arealer
grundet forventet dårlig projektøkonomi, hvor der dog opfordres til udpegning af hav-
nearealer. Dansk Erhverv og Energinet opfordrer til, at udpegningen tænkes sam-
men med energiparkerne på land. DI og Green Power Denmark bemærker, at ud-
pegningen skal tage højde for fremtidige energimål og inkludere CO2-fangst, Power
to-X-anlæg og integrerede produktions- og forbrugsanlæg via direkte linjer. Green
Power Denmark opfordrer til at udpege områder, hvor der allerede er installeret ved-
varende energi anlæg som fremskyndelsesområder.
Better Energy og Dansk Solcelleforening foreslår at afgrænse udpegningen af frem-
skyndelsesområder til VE-anlæg på havet og til net- og lagringsinfrastruktur, idet der
ift. vedvarende energi på land generelt efterspørges stabile rammevilkår og et oplyst
beslutningsgrundlag for virksomheder, borgere og kommuner.
Dansk Erhverv, DI og Green Power Denmark påpeger, at der med udpegning af om-
råder på havet fortsat vil skulle foretages en vurdering af de kumulative effekter på
miljøet. DI bemærker, at der fortsat bør gennemføres en miljøkonsekvensvurdering.
Green Power Denmark opfordrer til, at man udpeger fremskyndelsesområder på ha-
vet for hovedparten af de nu afviste åben-dør-arealer.
Danmarks Naturfredningsforening opfordrer til, at udviklingen af vedvarende energi
på havet sker for arealerne i havplanen, før man inddrager nye arealer og påpeger,
at en miljøkonsekvensvurdering fortsat vil være nødvendig, idet man udelader en
række væsentlige ting, når fremskyndelsesområder udpeges på baggrund af en mil-
jøvurdering på strategisk niveau. Danmarks Naturfredningsforening efterspørger, at
det står klarere i lovforslaget, at det ikke skal være muligt at udpege inden for eksi-
sterende naturområder.
Ministeriet bemærker, at lovforslaget giver bemyndigelse til at fastsætte regler om
fremskyndelsesområder til VE-anlæg, men at der endnu ikke er taget stilling til en
model herfor, herunder ift. størrelse, geografisk placering eller typer af teknologier.
Implementeringsfristen for regler for fremskyndelsesområder for VE-anlæg er den
21. maj 2025 og fristen for udpegningen er den 21. februar 2026. Ministeriet takker
for ovenstående input til det fremadrettede implementeringsarbejde og ser frem til en
videre dialog med relevante interessenter.
Side 8/14
Høringssvarene har givet anledning til i lovforslaget at uddybe de betingelser, der
følger af VEIII-direktivet ifm. med udpegning af fremskyndelsesområder, herunder
hvordan hensynet til miljø- og naturbeskyttelse sikres.
Ad 6) Fremskyndelsesområder for net- og lagringsinfrastruktur
HOFOR, Dansk Erhverv, DI, Green Power Denmark og Energinet bakker op om im-
plementering af VEIII-direktivets frivillige bestemmelse 15e vedr. fremskyndelsesom-
råder til net- og lagringsinfrastruktur og bemærker, at det bør tænkes sammen med
øvrig planlægning på land og på havet.
Ministeriet noterer sig opbakningen til en implementering af fremskyndelsesområder
til net- og lagringsinfrastruktur. Ministeriet bemærker yderligere, at implementeringen
forventes at opfylde sit formål om en hastigere miljøtilladelsesproces for net- og lag-
ringsinfrastruktur, som er nødvendigt for at integrere vedvarende energi i elsystemet,
og dermed fremme Danmarks vej mod energiuafhængighed og klimamål.
Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer på dette punkt.
Energinet efterspørger, at ordet ”net” defineres til at omfatte luftledninger og statio-
ner.
Ministeriet bemærker, at muligheden efter VEIII-direktivets art. 15e, stk. 1-4, for at
etablere fremskyndelsesområder til netinfrastruktur, der er nødvendig for at integrere
vedvarende energi i elsystemet, ikke er begrænset til kabellagte net.
Høringssvaret har således givet anledning til, at lovforslagets bemærkninger justeres
for at tydeliggøre dette.
Energinet anbefaler, at fremskyndelsesområder bør kunne tage højde for projekter,
der involverer netinfrastruktur på både land og søterritoriet, hvorefter der vil være et
behov for udstrække særlige infrastrukturområder på land ud på søterritoriet for at
sikre en ensartet myndighedsproces for det samlede projekt.
Ministeriet bemærker, at søkabler ikke er oplistet på miljøvurderingslovens bilag 1
eller 2 og er derved ikke miljøvurderingspligtige, mens jordkabler (på land) dimensi-
oneret til spændinger over 100 kV, samt tilhørende stationsanlæg er oplistet på mil-
jøvurderingslovens bilag 2 og er dermed screeningspligtige. Efter gældende praksis
vil et net, som både indeholder elementer på land og søterritoriet i miljøvurderings-
processen blive betragtet som ét samlet projekt, for hvilket, der gennemføres en
samlet vurdering af projektets indvirkning efter miljøvurderingslovens regler uagtet
at søkablet i sig selv ikke er omfattet af miljøvurderingsloven. Ministeriet noterer sig
Side 9/14
problemstillingen, men bemærker, at den foreslåede implementering af VEIII-direkti-
vets rammer for fremskyndelsesområder til netinfrastruktur ikke medfører sammen-
lægning af den gældende ressortfordeling mellem miljømyndigheden på hav (Ener-
gistyrelsen) og miljømyndigheden på land (Miljøstyrelsen).
Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer på dette punkt.
Ad 7) Kortlægning af områder til anlæg til vedvarende energi og den
tilhørende infrastruktur (VEIII-direktivets art. 15b)
Better Energy bemærker, at Energistyrelsens analyseforudsætninger fremstår som
det bedst egnede format til at implementere VEIII-direktivets artikel 15b, og at artikel
15b i øvrigt ses i sammenhæng med den nye elmarkedsforordnings artikel 19c. Ener-
ginet bemærker, at de forventer at kunne bidrage til kortlægningen efter art. 15b i
medfør af den Langsigtede Udviklingsplan.
Ministeriet bemærker, at der endnu ikke er ikke fastlagt en endelig model for gen-
nemførelsen af kortlægningen, men at ministeriet har noteret sig input hertil.
Høringssvarene har således ikke givet anledning til ændringer på dette punkt.
Ad 8) Tilladelsesprocessen og tidsfrister
Landbrug og Fødevarer anfører, at der bør indføres et loft på 12 måneder fra udvikler
har taget første kontakt til den relevante myndighed.
Ministeriet bemærker, at VEIII-direktivets obligatoriske bestemmelser, herunder be-
stemmelser om tidsfrister for tilladelsesprocessen, forventes minimumsimplemente-
ret. Fristerne for sagsbehandling i tilladelsesprocessen vil derfor følge heraf.
Høringssvarene har således ikke givet anledning til ændringer på dette punkt.
Kolding Kommunes miljøvurderingsteam bemærker, at de forkortede frister og det
forhold, at miljøvurderingstilladelsen indgår i fristen, vil medføre øget ressourcetræk,
samt efterspørger vejledning vedr. afgrænsningsudtalelser og KL bemærker, at kom-
munerne bør inddrages i implementeringen for at sikre direktivets hensigter ift. tilla-
delsesprocesserne i en dansk kontekst.
Ministeriet bemærker, at tilladelsesfristen først løber fra, at der foreligger fyldestgø-
rende ansøgningsmateriale, herunder en færdig konsekvensvurdering til afgørelse
om § 25 tilladelse efter miljøvurderingsloven. Det forberedende arbejde hertil, herun-
der lokalplanprocessen, er ikke omfattet af fristen for miljøvurderingstilladelsen.
Side 10/14
Fvsa. afgræsningsudtalelser er det udelukkende, det forhold, at udtalelsen er bin-
dende, der er et nyt krav. Der henvises i øvrigt til Miljøministeriets Vejledning til lov
om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter. Det bemærkes
endvidere, at de efterfølgende bekendtgørelser sendes i økonomisk høring, og at
ministeriet fortsat forventer at inddrage KL og kommunerne i det videre arbejde.
Høringssvarene har således ikke givet anledning til ændringer på dette punkt.
Eurowind Energy, Dansk Erhverv og Green Power Denmark mener, at lovforslagets
definition af tilladelsesprocessen ikke stemmer overens med VEIII-direktivets og
nødforordningens definition. Eurowind Energy uddyber med, at der i lovforslaget ikke
er lagt op til at omfatte planprocessen samt supplerende, specifikke tilladelser eller
dispensationer. Dansk Erhverv udtrykker bekymring om, at lovforslaget bygger på
den eksisterende model for implementering af VEII-direktivet, som Dansk Erhverv
betragter som for snæver. DI bemærker, at det skal fremgå, at bestemmelser vedr.
tilladelsesprocesser ikke kun omfatter staten, men også kommunerne, samt nettil-
slutningsprocesser og biogasanlæg også bør tilgodeses på linje med andre teknolo-
gier.
Ministeriet bemærker, at det er ministeriets vurdering, at VEIII-direktivets definition
af tilladelsesprocessen ikke giver anledning til at tillægge en anden tilgang til de om-
fattede tilladelser, end hvad der var tilfældet under VEII-direktivet med undtagelse
af, at også miljøvurderingstilladelsen som noget nyt er omfattet og at fristerne nu
også gælder for ikke-elproducerende VE-anlæg, herunder biogasanlæg. Derfor gæl-
der det også fortsat, at tilladelsesprocessen ikke omfatter planlægningsprocessen
eller nettilslutningsaftaler, da der ikke er tale om administrative tilladelser til at opføre,
foretage repowering af eller drive VE-anlæg. Fsva. supplerende, specifikke tilladelser
eller dispensationer gælder, at disse kræves ud fra en vurdering af anlæggets belig-
gende eller omgivelser, og derfor ikke generelt kræves for at opføre, foretage repo-
wering af eller drive VE-anlæg. Fristerne gælder for de relevante godkendelsesmyn-
digheder, herunder både stat og kommuner.
Høringssvarene har således ikke givet anledning til ændringer på dette punkt.
Ad 9) Repowering
Green Power Denmark mener ikke, at Danmark lever op til de EU-retslige forpligtel-
ser i medfør af VE-direktivet fsva. klare rammer for hurtigere tilladelser til repowering,
herunder at Danmark har implementeret en for smal definition af repowering, og at
man har lukket Åben Dør-ordningen.
Ministeriet bemærker, at VE II-direktivets definition på repowering, jf. artikel 2, nr.10,
er implementeret i § 5, nr. 28, i lov om elforsyning nr. 883 af 12. maj 2021. Her er
definitionen på repowering ”en fornyelse af elproduktionsanlæg, som producerer
vedvarende energi, herunder fuld eller delvis udskiftning af anlæg eller driftssystemer
Side 11/14
og udstyr med henblik på at erstatte kapacitet eller for at øge anlæggets produktivitet
eller kapacitet.”. I medfør af VE-lovens § 5, stk. 2, anvender VE-loven samme defini-
tion på repowering som elforsyningsloven.
Ministeriet bemærker, at repowering derfor må betragtes som værende en fornyelse
af et eksisterende elproduktionsanlæg, da der i sagens natur må være et bestående
anlæg, før der kan være tale om en fornyelse af dette. Repowering forudsætter der-
for genanvendelse af placering, projektkomponenter og infrastruktur i et sådant om-
fang, at der kan siges at være tale om ændringer af et bestående projekt og ikke
etablering af et nyt anlægsprojekt.
For så vidt angår repowering på havet henviser ministeriet til, at der med lov nr. 1788
af 28/12/2023 blev givet klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndigelse til at
kunne fastsætte regler om en forenklet og hurtig ansøgnings- og tilladelsesproces
for repowering af bestående elproduktionsanlæg, der udnytter vedvarende energikil-
der på havet i henhold til §§ 25 og 29. Der henvises i øvrigt til, at bemyndigelsen er
ved at blive udmøntet med bekendtgørelse om en forenklet og hurtig ansøgnings- og
tilladelsesproces for repowering af bestående elproduktionsanlæg på havet, som er
i høring med frist 5. april 2024, hvoraf reglerne fremgår. Fvsa. Åben Dør ordningen
henvises til høringsnotat vedr. forsag til Lov om ændring af lov om fremme af vedva-
rende energi (Justering af rammer for etablering af vedvarende energi-anlæg på ha-
vet uden for udbud).
For så vidt angår tilladelsesprocessen for repowering på land gælder det allerede i
dag, at der i praksis er sikret en forenklet og hurtig tilladelsesproces i Danmark. Til-
ladelsesprocessen ligger i modsætning til på havet hovedsageligt i kommunerne. Li-
gesom på havet er de pågældende ændringer til anlægget med til at afgøre, hvorvidt
der kræves fornyet tilladelse eller kun ændringer af eksisterende tilladelser –og der-
med også forenklede processer.
Høringssvarene har således ikke givet anledning til ændringer på dette punkt.
Energinet påpeger, at det vil have økonomiske konsekvenser ved levetidsforlæn-
gelse og repowering af off shore vindmølleparkerne, idet der skal reinvesteres eller
laves nye platforme til ilandføring.
Ministeriet bemærker, at forholdet ligger uden for dette lovforslag.
Høringssvarene har således ikke givet anledning til ændringer på dette punkt.
DI bemærker, at der er omtalt mulighed for at undtage repowering af solcelleanlæg
for VVM jf. VEIII-direktivets 16c, stk. 3 og opfordrer til at sikre samme rammebetin-
gelser på tværs af teknologierne.
Side 12/14
Ministeriet bemærker, at lovforslaget ikke giver mulighed for at undtage yderligere
fra miljø- og naturbeskyttelse, herunder miljøvurderingsreglerne, end hvad der følger
af VEIII-direktivet, nødforordningen og fremtidig EU-regulering, der har til formål at
fremme af vedvarende energi.
Ad 10) Vedvarende energi som væsentlig samfundsmæssig interesse
Landbrug og Fødevarer, Green Power Denmark og DI anfører, vedvarende energi
som væsentlig samfundsmæssig interesse bør indgå i lovforslaget, og dette bør af-
spejles på tværs af sektorlove i dansk regulering.
Ministeriet bemærker, at det forventes tydeliggjort i den opfølgende opdatering af
bekendtgørelse om kontaktpunkt og tidsfrister for VE-tilladelsesprocessen, at vedva-
rende energi formodes at være af væsentlig samfundsinteresse.
Høringssvarene har således ikke givet anledning til ændringer på dette punkt.
Green Power Denmark opfordrer endvidere til, at der bør kunne undtages for vand-
rammedirektivet vedr. underboringer ved etablering af ledninger på tværs af åløb.
Danske Regioner opfordrer til, at der i dialog med de relevante myndigheder tages
de nødvendige hensyn til drikkevandsbeskyttelse, jordforurening samt råstofinteres-
ser.
Ministeriet noterer sig synspunktet vedr. underboringer og bemærker, at på trods af,
at VEIII-direktivet fastslår, at drift af anlæg til vedvarende energi, sådanne anlægs
tilslutning til nettet, selve det tilknyttede net og lagringsaktiver formodes at være af
væsentlig samfundsmæssig interesse og tjene den offentlige sundhed og sikkerhed,
så giver VEIII-direktivet ikke mulighed for at fravige vandrammedirektivets øvrige be-
stemmelser. Ministeriet noterer sig endvidere Danske Regioners opfordring til dialog
med den relevante region vedr. hensyn til drikkevandsbeskyttelse, jordforurening
samt råstofinteresser.
Høringssvarene har således ikke givet anledning til ændringer på dette punkt.
Ad 11) Vejledning om reglerne i VEIII-direktivet
Landbrug og Fødevarer, Dansk Erhverv og KL bemærker vigtigheden af vejledning
om de nye regler. Landbrug og Fødevarer uddyber, at det er væsentligt med en klar
ansvarsfordeling for vejledning mellem ministerierne, særligt mellem Klima-, Energi
og Forsyningsministeriet og Miljøministeriet med henblik på at processen ikke stran-
der mellem ministerierne.
Ministeriet er enig i, at der vil være behov for vejledning om regelsættet, og de rele-
vante ministerier vil som altid forestå denne vejledning som led i deres almindelige
Side 13/14
myndighedsopgaver. I forhold til ansvarsfordelingen mellem Klima-, Energi og For-
syningsministeriet og Miljøministeriet henvises til lovforslagets afsnit 2.1.4 (side 22).
Høringssvarene har således ikke givet anledning til ændringer på dette punkt.
A 12) Klagesagsbehandling
Dansk Erhverv og DI anfører, at artikel 16, stk. 6, bør betyde, at klagesagsbehandling
vedr. VE-anlæg og infrastruktur prioriteres højest ved klagenævnene.
Det er vurderingen, at Danmark allerede lever op til artikel 16, stk. 6, i form af pro-
cesserne for klagesagsbehandling hos klagenævnene, som vurderes at være den
hurtigste administrative og retlige procedure. Det bemærkes desuden, at klagesags-
behandling for vindmølle- og solcelleprojekter i dag er underlagt et særligt sagsbe-
handlingsloft på 6 måneder (pt. gældende indtil udgangen af 2026).
Høringssvarene har således ikke givet anledning til ændringer på dette punkt.
Ad 13) Øvrigt
TEKNIQ Arbejdsgiverne og Varmepumpeindustrien bemærker, at der i lovforslagets
bemærkning til § 4 nr. 1 om definitionen af vedvarende energi lægges op til en util-
sigtet, men væsentlig stramning af definitionen af vedvarende energi i forhold til var-
mepumper.
Ministeriet bemærker, at det ikke er hensigten med lovforslaget at stramme definiti-
onen af vedvarende energi i forhold til varmepumper. Det er ministeriets holdning, at
varmepumper kan anses som VE-anlæg, når de anvender vedvarende energikilder,
som defineret i direktivets definition, fx omgivelsesenergi eller geotermisk energi så-
vel som overskudsvarme fra industrielle sektorer, mv.
Høringssvarene har således givet anledning til ændringer på dette punkt, idet sæt-
ningen ”Varmepumper er efter definitionen vedvarende energianlæg, hvis de direkte
drives som vedvarende energikilder som eksempelvis vindkraft eller biogas” i de spe-
cielle bemærkninger til nr. 4 er slettet, således, at lovbemærkningerne ikke medvirker
til en utilsigtet stramning af definitionen.
Steen Fogde m.fl. (borgere) har sendt et åbent brev vedr. bl.a. hvorvidt termonet er
omfattet af varmeforsyningslovens § 2, stk. 1.
Ministeriet bemærker, at brevet ikke vurderes at være relevant for nærværende lov-
forslag. Ændringen i varmeforsyningsloven i nærværende lovforslag er udelukkende
en konsekvensrettelse i forhold til definitionen af vedvarende energi, der i VE-loven
udvides som følge af VEIII-direktivets artikel 2, stk. 2, nr. 1.
Side 14/14
Høringssvarene har således ikke givet anledning til ændringer på dette punkt.
Danske Advokater foreslår mhp. sproglig præcisering, at ordlyden af bestemmelsen
i § 3, nr. 1, ændres fra "I denne lov forstås ved energi fra vedvarende energikilder
energi, som defineret i lov om fremme af vedvarende energi" til at ”I denne lov forstås
ved energi fra vedvarende energikilder, energi fra vedvarende energikilder, som de-
fineret i lov om fremme af vedvarende energi.”
Ministeriet bemærker, at den foreslåede definition af vedvarende energi i energispa-
reloven følger ordlyd og systematik for lovforslagets øvrige konsekvensændringer i
hhv. lov om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser og lov
om varmeforsyning.
Høringssvarene har således ikke givet anledning til ændringer på dette punkt.
Drivkraft Danmark har en række bemærkninger til UER-kreditter og opfordret til revi-
sion af bekendtgørelse BEK nr. 2520 af 14/12/2021 (Bekendtgørelse om CO2e-for-
trængningskrav og bæredygtighed m.v.).
Ministeriet bemærker, at nærværende lovforslag ikke har til formål at gennemføre
VEIII-direktivets bestemmelser om UER-kreditter.
Høringssvarene har således ikke givet anledning til ændringer på dette punkt.
Green Power Denmark gør opmærksom på udfordringerne med placering af batterier
i landzoner, hvor de mener, at der mangler klarhed om muligheden for kommunal
planlægning for batterier i landzoner og opfordrer til, at det løses med henvisning til
VE-direktivet.
Ministeriet bemærker, at forholdet vedrører planloven, og at nærværende lovforslag
ikke giver hjemmel til at ændre i dette forhold.
Høringssvarene har således ikke givet anledning til ændringer på dette punkt.


Offentligt
L
165
-
Bilag
1
Klima-,
Energi-
og
Forsyningsudvalget
2023-24