Fremsat den 24. april 2024 af ministeren for byer og landdistrikter (Morten Dahlin)

Fremsat den 24. april 2024 af ministeren for byer og landdistrikter (Morten Dahlin)
Forslag
til
Lov om statsligt udpegede energiparker
Kapitel 1
Formål og definitioner
§ 1. Loven har til formål at fremme elproduktion fra
vedvarende energikilder på land via statsligt udpegede ener-
giparker med forbedrede muligheder for opstilling af vind-
møller og solcelleanlæg under nødvendig hensyntagen til
øvrige samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen.
Stk. 2. Loven har endvidere til formål at forbedre mulig-
hederne for etablering af tilknyttede anlæg i energiparker,
hvor særlige hensyn taler for denne placering.
§ 2. I denne lov forstås ved:
1) Energipark: Et areal, der er udpeget efter § 3, med det
formål at fremme opstilling af vindmøller, solcellean-
læg eller en blanding heraf eller etablering af tilknytte-
de anlæg.
2) Tilknyttede anlæg: PtX-anlæg og anden erhvervsmæs-
sig bebyggelse.
3) PtX-anlæg: Teknisk installation, som anvender elektri-
citet til produktion af brint på grundlag af elektroly-
se og eventuelt konverterer den producerede brint til
brændstoffer, kemikalier eller andre materialer.
4) Anden erhvervsmæssig bebyggelse: Bygninger, instal-
lationer og faciliteter, der anvendes til erhvervsaktivite-
ter som f.eks. udvikling, produktion eller salg af varer
eller tjenesteydelser, og som ikke er PtX-anlæg.
Kapitel 2
Udpegning af energiparker
§ 3. Ministeren for byer og landdistrikter kan med kom-
munalbestyrelsens tilslutning fastsætte regler om et areals
anvendelse som energipark, hvis
1) arealet forventes at kunne rumme vindmøller, solcel-
leanlæg eller en blanding heraf med en samlet årlig
elproduktion på minimum 100 GWh, jf. dog stk. 2, og
2) nationale interesser ikke taler afgørende imod udpeg-
ningen.
Stk. 2. Ministeren for byer og landdistrikter kan uanset
kravet i stk. 1, nr. 1, udpege et areal som energipark med
henblik på at forbedre mulighederne for etablering af til-
knyttede anlæg ved landanlæg til havvindmølleparker.
Stk. 3. Ministeren for byer og landdistrikter skal inddrage
relevante ministre ved en vurdering af nationale interesser,
der kan være af betydning for en udpegning, jf. stk. 1, nr.
2. Ministeren for byer og landdistrikter skal, hvor det er
relevant for vurderingen, tillige inddrage stiftsøvrigheden.
Stk. 4. Ministeren for byer og landdistrikter kan tillægge
regler udstedt i medfør af stk. 1 retsvirkning som kommu-
neplan, der er vedtaget i henhold til kapitel 4 i lov om
planlægning.
§ 4. Ministeren for byer og landdistrikter indkalder ved
offentlig digital annoncering forslag til arealer, der kan ud-
peges som energipark, jf. § 3, stk. 1.
Stk. 2. Et forslag skal indeholde en klar afgrænsning af
det foreslåede areal samt en redegørelse for, at arealet for-
ventes at kunne rumme vindmøller, solcelleanlæg eller en
blanding heraf med en samlet årlig elproduktion på mini-
mum 100 GWh, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, eller at tilknyttede an-
læg ønskes placeret ved landanlæg til havvindmølleparker,
jf. § 3, stk. 2.
Stk. 3. Et forslag, der indsendes af en kommunalbestyrel-
se, og som forudsætter en undtagelse fra § 11 a, stk. 8, i lov
om planlægning, jf. denne lovs § 10, skal tillige indeholde
en redegørelse for den særlige planlægningsmæssige eller
funktionelle begrundelse for placeringen.
Stk. 4. Ministeren for byer og landdistrikter kan fastsætte
nærmere regler om indsendelse af forslag efter stk. 1, herun-
der om frist for indsendelse af forslag, om krav til forslags
indhold og form, og om at forslag skal indsendes digitalt.
§ 5. Før udpegning af et areal som energipark i medfør
af § 3, stk. 1, skal et forslag om udpegning offentliggøres
digitalt.
Lovforslag nr. L 166 Folketinget 2023-24
By-, Land- og Kirkemin.,
Plan- og Landdistriktsstyrelsen, j.nr. 2023-4725
CD000317
Stk. 2. Ministeren for byer og landdistrikter fastsætter en
frist på mindst 8 uger for fremsættelse af bemærkninger til
forslaget.
§ 6. Kommunalbestyrelsen og regionsrådet skal gives lej-
lighed til at udtale sig, inden forslag om udpegning af en
energipark offentliggøres efter § 5, stk. 1.
§ 7. Foretages der efter udløbet af fristen fastsat efter § 5,
stk. 2, væsentlige ændringer af forslaget om udpegning, skal
der foretages ny offentliggørelse, jf. § 5, stk. 1.
Stk. 2. Ministeren for byer og landdistrikter fastsætter
en passende frist for fremsættelse af bemærkninger til det
ændrede forslag, dog mindst 4 uger.
§ 8. Ministeren for byer og landdistrikter kan kun foretage
ændringer af og ophæve regler fastsat i medfør af § 3, stk.
1, med inddragelse af relevante ministre og stiftsøvrigheden,
jf. § 3, stk. 3, og efter forudgående offentliggørelse, jf. § 5.
Kapitel 3
Planlægning i kystnærhedszonen og udlæg af byzone i
energiparker
§ 9. Ved planlægning til realisering af en energipark fin-
der § 5 b, stk. 1, nr. 1, i lov om planlægning ikke anvendel-
se.
§ 10. Ministeren for byer og landdistrikter kan i forbindel-
se med udpegning af en energipark, jf. § 3, stk. 1, hvor der
er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundel-
se for placering af tilknyttede anlæg i energiparken, fastsæt-
te regler om, at § 11 a, stk. 8, i lov om planlægning ikke
finder anvendelse ved planlægning for tilknyttede anlæg.
Kapitel 4
Administrative bestemmelser m.v.
§ 11. Ministeren for byer og landdistrikter, miljøministe-
ren og kulturministeren kan bemyndige en statslig myndig-
hed, der er oprettet under det pågældende ministerium, til at
udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.
§ 12. Ministeren for byer og landdistrikter kan efter an-
modning fra kommunalbestyrelsen og i øvrigt i særlige til-
fælde beslutte at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser
efter lov om planlægning i sager, der vedrører eller i øvrigt
er af betydning for opstilling af vindmøller, solcelleanlæg
eller tilknyttede anlæg i energiparker.
§ 13. Miljøministeren kan efter anmodning fra kommu-
nalbestyrelsen og i øvrigt i særlige tilfælde beslutte at over-
tage kommunalbestyrelsens beføjelser efter lov om naturbe-
skyttelse, lov om miljøbeskyttelse og lov om miljøvurdering
af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)
i sager, der vedrører eller i øvrigt er af betydning for opstil-
ling af vindmøller, solcelleanlæg eller tilknyttede anlæg i
energiparker.
§ 14. Kulturministeren kan efter anmodning fra kommu-
nalbestyrelsen og i øvrigt i særlige tilfælde beslutte at over-
tage kommunalbestyrelsens beføjelser efter museumslovens
§ 29 j, stk. 2, i sager, der vedrører eller i øvrigt er af
betydning for opstilling af vindmøller, solcelleanlæg eller
tilknyttede anlæg i energiparker.
§ 15. Ministeren for byer og landdistrikter kan pålægge
kommunalbestyrelsen at tilvejebringe oplysninger til brug
for udpegning af arealer som energiparker, herunder til be-
handling af forslag til arealer, jf. § 4, stk. 1.
§ 16. Miljøministeren kan fastsætte regler om pligt for
kommunalbestyrelsen til at indberette og ajourføre oplysnin-
ger om behandling af ansøgninger om etablering af vind-
møller, solcelleanlæg og tilknyttede anlæg i energiparker.
Kapitel 5
Lovens ikrafttræden
§ 17. Loven træder i kraft den 1. juli 2024.
Kapitel 6
Ændringer i anden lovgivning
§ 18. I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 223
af 1. marts 2024, foretages følgende ændringer:
1. I § 11, stk. 4, indsættes efter nr. 6 som nyt nummer:
»7) regler udstedt i medfør af § 3, stk. 1, i lov om statsligt
udpegede energiparker,«.
Nr. 7 og 8 bliver herefter nr. 8 og 9.
2. I § 13, stk. 1, indsættes efter nr. 7 som nyt nummer:
»8) regler udstedt i medfør af § 3, stk. 1, i lov om statsligt
udpegede energiparker,«.
Nr. 8 og 9 bliver herefter nr. 9 og 10.
3. I § 15, stk. 5, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1-3«.
4. I § 19, stk. 3, ændres: »regler eller beslutning efter § 3
eller en tilladelse efter § 15 b, stk. 3, eller en aftale med en
nationalparkfond eller en statslig, regional eller kommunal
myndighed« til: »regler eller beslutning efter § 3, en tilladel-
se efter § 15 b, stk. 3, en aftale med en nationalparkfond
eller en statslig, regional eller kommunal myndighed eller
regler udstedt i medfør af § 3, stk. 1, i lov om statsligt
udpegede energiparker«.
5. I § 29, stk. 1, 1. pkt., ændres: »eller regler og beslutninger
efter § 3« til: », regler og beslutninger efter § 3 eller regler
udstedt i medfør af § 3, stk. 1, i lov om statsligt udpegede
energiparker«.
§ 19. I lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr.
1392 af 4. oktober 2022, som ændret ved § 2 i lov nr. 1790
af 28. december 2023 og § 10 i lov nr. 322 af 2. april 2024,
foretages følgende ændringer:
1. I § 50, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Fredningsnævnet kan for fredede arealer, der udpeges
som energiparker efter lov om statsligt udpegede energipar-
ker, meddele dispensation til etablering af vindmøller og
2
solcelleanlæg, når det er nødvendigt for, at energiparken kan
realiseres.«
2. I § 50, stk. 3, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.
3. I § 65 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan for arealer, der udpe-
ges som energiparker efter lov om statsligt udpegede energi-
parker, gøre undtagelse fra bestemmelserne i § 16, stk. 1, §
17, stk. 1, § 18, stk. 1, og § 19, stk. 1, til etablering af vind-
møller, solcelleanlæg eller tilknyttede anlæg i energiparken,
når det er nødvendigt for, at energiparken kan realiseres.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
4. To steder i § 65, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 3«
til: »stk. 4«.
5. I § 67, stk. 2, ændres »§ 65, stk. 1 og 2« til: »§ 65, stk.
1-3«.
§ 20. I lov om skove, jf. lovbekendtgørelse nr. 690 af 26.
maj 2023, som ændret ved § 33 i lov nr. 679 af 3. juni 2023
og § 11 i lov nr. 322 af 2. april 2024, foretages følgende
ændringer:
1. I § 6 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Miljøministeren kan for arealer, der udpeges som
energiparker efter lov om statsligt udpegede energiparker,
ophæve fredskovspligten til etablering af vindmøller, solcel-
leanlæg eller tilknyttede anlæg i energiparken, når det er
nødvendigt for, at energiparken kan realiseres.«
2. I § 38 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Miljøministeren kan for arealer, der udpeges som
energiparker efter lov om statsligt udpegede energiparker,
dispensere fra § 11, stk. 1, til etablering af vindmøller, sol-
celleanlæg eller tilknyttede anlæg i energiparken, når det er
nødvendigt for, at energiparken kan realiseres.«
§ 21. I lov om råstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 124 af
26. januar 2017, som ændret senest ved § 9 i lov nr. 322 af
2. april 2024, foretages følgende ændring:
1. I § 5 a, stk. 3, indsættes efter »planlægning,«: »regler
fastsat i medfør af § 3, stk. 1, i lov om statsligt udpegede
energiparker,«.
§ 22. I museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 358 af 8.
april 2014, som ændret ved § 46 i lov nr. 1715 af 27. decem-
ber 2016 og § 1 i lov nr. 900 af 21. juni 2022, foretages
følgende ændring:
1. I § 29 j, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Kommunalbestyrelsen kan for arealer, der udpeges som
energiparker efter lov om statsligt udpegede energiparker,
desuden gøre undtagelse fra bestemmelsen i § 29 a, stk. 1,
til etablering af vindmøller, solcelleanlæg eller tilknyttede
anlæg i energiparken, når det er nødvendigt for, at energipar-
ken kan realiseres.«
Kapitel 7
Territorial gyldighed
§ 23. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Statslig udpegning af energiparker
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser
3.1.3. Den foreslåede ordning
3.1.3.1. Udpegning af energiparker
3.1.3.2. Betingelser for udpegning af en energipark
3.1.3.3. Indkaldelse af forslag til mulige energiparker m.v.
3.2. Fravigelse af anden lovgivning
3.2.1. Lov om planlægning
3.2.1.1. Regler om planlægning i kystnærhedszonen
3.2.1.1.1. Gældende ret
3.2.1.1.2. By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser
3.2.1.1.3. Den foreslåede ordning
3.2.1.2. Regler om byudvikling
3.2.1.2.1. Gældende ret
3.2.1.2.2. By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser
3.2.1.2.3. Den foreslåede ordning
3.2.2. Lov om naturbeskyttelse
3.2.2.1. Gældende ret
3.2.2.1.1. Bygge- og beskyttelseslinjer
3.2.2.1.2. Fredninger
3.2.2.1.3. Forholdet til EU-naturbeskyttelsesregler
4
3.2.2.2. Miljøministeriets overvejelser
3.2.2.3. Den foreslåede ordning
3.2.3. Lov om skove
3.2.3.1. Gældende ret
3.2.3.2. Miljøministeriets overvejelser
3.2.3.3. Den foreslåede ordning
3.2.4. Museumsloven
3.2.4.1. Gældende ret
3.2.4.2. Kulturministeriets overvejelser
3.2.4.3. Den foreslåede ordning
3.3. Myndighedsbehandling af ansøgninger om opstilling af VE-anlæg m.v., herunder tilvejebringelse af plangrundlag
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser
3.3.3. Den foreslåede ordning
4. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter
5. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
6. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
9. Klimamæssige konsekvenser
10. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
11. Forholdet til EU-retten
12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
13. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne)
har den 12. december 2023 indgået ”Klimaaftale om mere
grøn energi fra sol og vind på land 2023 – Rammevilkår
til fremme af VE-udbygningen på land” med Socialistisk
Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radi-
kale Venstre og Alternativet. Lovforslaget udmønter dele af
aftalen.
Lovforslaget har til formål at fastsætte en retlig ramme for
statsligt udpegede energiparker på land. Hovedformålet med
energiparkerne er at fremme elproduktionen fra vedvarende
energikilder ved i afgrænsede geografiske områder at priori-
tere opstilling af vindmøller og solcelleanlæg set i forhold
til andre interesser. De statsligt udpegede energiparker skal
herved bidrage til at muliggøre en firedobling af den samle-
de elproduktion fra solenergi og landvind frem mod 2030.
Det foreslås, at ministeren for byer og landdistrikter med
kommunalbestyrelsens tilslutning kan fastsætte regler om
5
bestemte arealers anvendelse til opstilling af vindmøller og
solcelleanlæg samt tilknyttede anlæg i form af PtX-anlæg og
anden erhvervsmæssig bebyggelse og derved udpege area-
lerne som energiparker. Etablering af energiparker anses for
at være en væsentlig samfundsinteresse, der kan tillægges
en større og særlig vægt i forhold til andre anvendelses- og
beskyttelsesinteresser.
Der foreslås derfor også ændringer i en række love for at gi-
ve bedre vilkår for opstilling af vindmøller, solcelleanlæg og
tilknyttede anlæg i en energipark. Det foreslås, at kommu-
nerne gives videre rammer for planlægning i de udpegede
energiparker, idet der foreslås fravigelser af gældende regler
om planlægning i kystnærhedszonen og om udlæg af arealer
til erhverv.
Der foreslås også ændringer af naturbeskyttelsesloven,
skovloven og museumsloven, der vil give videre adgang
til at dispensere til konkrete projekter med henblik på reali-
sering af en udpeget energipark. Det drejer sig i naturbeskyt-
telsesloven om dispensation vedrørende sø- og åbeskyttel-
seslinjen, skovbyggelinjen, fortidsmindebeskyttelseslinjen,
kirkebyggelinjen og fredninger. For skovloven drejer det sig
om dispensation fra og ophævelse af fredskovspligt, og for
museumsloven drejer det sig om dispensation vedrørende
sten- og jorddiger.
Både udpegning af en energipark og godkendelse af pro-
jekter i en energipark vil ske efter konkret vurdering, så
beskyttelsesinteresser vedrørende natur, miljø, landskaber,
kulturarv og infrastruktur m.v. fortsat vil kunne varetages.
Det foreslås endvidere, at der skal gælde særlige regler for
myndighedernes behandling af ansøgninger om VE-projek-
ter m.v. i de statsligt udpegede energiparker. Det foreslås, at
staten gives videre mulighed for involvering i myndigheds-
behandlingen af konkrete projekter. Det skal medvirke til at
sikre fremdrift samt medvirke til at kvalificere grundlaget
for de enkelte afgørelser, f.eks. ved at staten i visse tilfælde
kan overtage den kommunale planlægning og miljøvurderin-
ger af konkrete projekter.
2. Lovforslagets baggrund
Som opfølgning på ”Klimaaftale om grøn strøm og varme
2022”, som den daværende regering (Socialdemokratiet)
indgik med Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venst-
re, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folke-
parti, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne
den 25. juni 2022, skal der gennemføres en række tiltag,
som skal bidrage til at sikre rammevilkår, der kan muliggøre
en firedobling af den samlede elproduktion fra solenergi og
landvind frem mod 2030. Bl.a. fremgår det af aftalen, at
staten frem mod 2030 skal spille en aktiv rolle i planlægnin-
gen af energiparker på land, dvs. større, statsligt udpegede
områder, hvor der kan ske en hurtig udbygning af flere for-
skellige vedvarende energiteknologier, herunder vindmøller,
solceller og PtX-anlæg m.v. Udbygningen af parkerne skal
være markedsdrevet og dermed varetages af private udvikle-
re, mens staten bidrager via planlægning m.v. for at fjerne
barrierer herfor. Det er forventningen, at strømmen fra par-
kerne bl.a. kan anvendes af PtX-anlæg og derved understøtte
en gradvis udbygning af PtX i Danmark.
Regeringen har den 9. oktober 2023 fremlagt udspillet ”Kli-
mahandling – Sammen om mere grøn energi fra sol og
vind på land”, som følger op på klimaaftalen fra 2022 og
fremlægger forslag til rammer, der kan bidrage til at gøre en
firedobling mulig.
På den baggrund har regeringen (Socialdemokratiet, Venstre
og Moderaterne) den 12. december 2023 indgået ”Klimaaf-
tale om mere grøn energi fra sol og vind på land 2023,
Rammevilkår til fremme af VE-udbygningen” med Sociali-
stisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten,
Radikale Venstre og Alternativet.
Det fremgår af aftalen, at aftaleparterne bl.a. er enige om, at
der i foråret 2024 fremsættes en ny lov om større energipar-
ker, hvori energiparker inden for de udpegede arealer tilde-
les særlige vilkår, der bl.a. lemper hensyn til arealbeskyttel-
se og dermed gør det nemmere og hurtigere at få tilladelser
og dispensationer til opstilling af vedvarende energi, herun-
der i forhold til placering af PtX-anlæg og virksomheder
i tilknytning til energiparkerne. Aftaleparterne er desuden
enige om, at der skal gives mulighed for, at staten helt eller
delvist kan overtage den konkrete planlægning med henblik
på realisering af energiparkerne.
Det fremgår af aftalen, at loven bl.a. skal muliggøre, at der
for beskyttede områder, som det gælder i dag, altid skal
foretages en konkret vurdering af, om der kan dispenseres
fra beskyttelsen i det konkrete område. Det vil sige, at
der skal foretages en konkret afvejning af de forskellige
beskyttelseshensyn og hensynet til vedvarende energi, hvor
det fremadrettet gøres muligt, at hensynet til etablering af
vedvarende energianlæg tillægges en større vægt end hid-
til. Det betyder, at det fremadrettet i nødvendigt omfang
kan blive muligt at placere vedvarende energianlæg på visse
områder med beskyttelsesinteresser vedrørende natur, miljø,
landskaber, kulturarv m.v. Det fremgår tillige af aftalen, at
gældende regler for dispensation til tilstandsændringer på
arealer, der er omfattet af naturbeskyttelsesloven § 3, ikke
skal ændres med loven.
Det fremgår endvidere af aftalen, at loven skal give gunstige
vilkår for placering af PtX-anlæg og virksomheder såsom
produktionsvirksomheder i tilknytning til anlæg i energipar-
kerne, hvor særlige hensyn taler for denne placering.
Endvidere fremgår det af aftalen, at der skal etableres én
indgang for energiparkerne til statslig myndighedsbehand-
ling på natur- og miljøområdet, som skal yde vejledning
til kommunerne, koordinere de relevante statslige myndig-
heders sagsbehandling og eventuelt overtage myndighedsbe-
handlingen af miljøvurderingen og eventuelle miljøtilladel-
ser.
Endelig fremgår det af aftalen, at aftaleparterne har noteret
6
sig, at der på Bornholm er tilkendegivet særlige udfordrin-
ger i forbindelse med havvindmølleprojektet Energiø Born-
holm vedrørende samplacering af havvindmølleparker med
relevante elforbrugende virksomheder i tilknytning til kom-
mende transmissionsanlæg.
Den foreslåede lov om energiparker udmønter dele af den
politiske aftale af 12. december 2023 og er således en del af
indsatsen for at bidrage med rammevilkår, der kan muliggø-
re en firedobling af den samlede elproduktion fra solenergi
og landvind frem mod 2030.
Under forudsætning af lovforslagets vedtagelse forventes
ministeren for byer og landdistrikter at igangsætte udpeg-
ning af en række arealer som energiparker i 2024. Der
vil være tale om arealer, som kommuner og opstillere på
baggrund af tidligere offentlige annonceringer allerede har
peget på.
Det forventes, at ministeren senere i 2024 og i 2025 vil
indkalde forslag til yderligere arealer, der kan udpeges som
energiparker efter de foreslåede regler.
Det følger af aftalen, at den skal evalueres primo 2025, efter
afslutning af første udpegning, og at der i den forbindelse
gives en status på udbygningen af vedvarende energi på
land med henblik på at vurdere de igangsatte initiativer samt
behovet for eventuelle yderligere tiltag, herunder ift. plan-
lægning, myndighedsbehandling og beskyttelsesinteresser.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Statslig udpegning af energiparker
3.1.1. Gældende ret
Lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 223 af 1.
marts 2024 (herefter ”planloven”), indeholder regler om det
nødvendige plangrundlag for større bygge- og anlægsarbej-
der m.v.
Efter planloven skal der for hver kommune foreligge en
kommuneplan. Kommuneplanen skal bl.a. indeholde ret-
ningslinjer for beliggenheden af tekniske anlæg, jf. planlo-
vens § 11 a, stk. 1, nr. 5, og fastsætte rammer for indholdet
af lokalplaner for de enkelte dele af kommunen med hen-
syn til tekniske anlæg, jf. planlovens § 11 b, stk. 1, nr.
9. Begrebet ”tekniske anlæg” omfatter bl.a. vindmøller og
solcelleanlæg.
Efter planloven skal en kommuneplan tillige indeholde ret-
ningslinjer for en række andre anvendelses- og beskyttelses-
interesser, der kan være uforenelige med opstilling af vind-
møller og solcelleanlæg og andre tekniske anlæg. Herunder
skal kommuneplanen f.eks. indeholde retningslinjer for va-
retagelse af naturbeskyttelsesinteresser, for sikring af kultur-
historiske bevaringsværdier og for sikring af landskabelige
bevaringsværdier, der efter gældende regler kan begrænse
muligheder for planlægning for tekniske anlæg, jf. planlo-
vens § 11 a, stk. 1, nr. 14, 15 og 16.
Det følger af planlovens § 12, stk. 1, at kommunalbesty-
relsen skal virke for kommuneplanens gennemførelse, her-
under ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivnin-
gen. Kommunalbestyrelsen skal således i den faktiske virk-
somhed og i administrationen af lovgivningen arbejde for,
at kommuneplanen omsættes til virkelighed. Det betyder
f.eks., at kommunalbestyrelsen skal vurdere såvel konkre-
te ansøgninger som kommunens egne dispositioner som
bygherre m.m. i relation til kommuneplanens bestemmel-
ser. Ifølge vejledning nr. 9756 af 15. maj 2008 om kommu-
neplanlægning giver bestemmelsen i § 12, stk. 1, navnlig
kommunalbestyrelsen ret til at afslå ansøgninger om tilladel-
ser og dispensationer, ikke alene efter planloven, men også
ved administration af anden lovgivning, f.eks. bygge-, mil-
jøbeskyttelses-, naturbeskyttelses- og vejlovgivningen, ud
fra hensyn til kommuneplanen, forudsat at der er tale om
skønsmæssige afgørelser.
Kravet om at virke for kommuneplanen fortrænger ikke
kommunalbestyrelsens pligt til at foretage en individuel
og konkret bedømmelse af de enkelte ansøgninger efter
landzonebestemmelserne, henholdsvis de respektive særlo-
ve. Kommunalbestyrelsen kan også i forbindelse med så-
danne tilladelser og dispensationer fra planlov eller særlov-
givning fastsætte vilkår med henblik på kommuneplanens
gennemførelse, jf. vejledningen om kommuneplanlægning,
afsnit H. 1.
En kommuneplan fastlægger endvidere en direkte binden-
de, retlig ramme for kommunalbestyrelsens lokalplanlæg-
ning. Det følger således af planlovens § 13, stk. 1, nr. 1, at
en lokalplan ikke må stride mod kommuneplanen.
Efter planlovens § 13, stk. 2, skal der tilvejebringes en lo-
kalplan, før der bl.a. gennemføres større udstykninger eller
større bygge- og anlægsarbejder. Det afgørende kriterium
for, om et projekt er lokalplanpligtigt efter § 13, stk. 2, er,
om projektet vil medføre en væsentlig ændring i det bestå-
ende miljø. Som klart udgangspunkt vil opstilling af større
vindmøller og solcelleanlæg i det åbne land forudsætte, at
der er tilvejebragt lokalplan.
Hvis et lokalplanpligtigt projekt er i overensstemmelse med
kommuneplanen, påhviler det kommunalbestyrelsen snarest
at udarbejde et forslag til lokalplan og derefter at fremme
sagen mest muligt, jf. planlovens § 13, stk. 3. Ifølge vejled-
ning nr. 9922 af 28. september 2009 om lokalplanlægning
betyder udtrykket ‘snarest’, at kommunalbestyrelsen, så hur-
tigt det er muligt, skal tage initiativ til at udarbejde et lokal-
planforslag og senest et år efter bygherrens anmodning skal
have offentliggjort et forslag til lokalplan.
Bestemmelsen i planlovens § 13, stk. 3, giver ikke bygher-
ren sikkerhed for, hverken at lokalplanforslaget bliver ende-
ligt vedtaget, eller at planen får det af bygherren ønskede
indhold. Kommunalbestyrelsen antages at være berettiget til
at ændre kommuneplanen ved et tillæg i stedet for at udar-
bejde en lokalplan, jf. vejledningen om lokalplanlægning
afsnit 1.3.3. Projektet vil derefter ikke være i overensstem-
7
melse med kommuneplanen, og kommunen vil ikke være
forpligtet til at udarbejde forslag til lokalplan.
Det nødvendige plangrundlag i form af en lokalplan og,
hvor det er nødvendigt, et tillæg til kommuneplanen med
ændrede kommuneplanretningslinjer og kommuneplanram-
mer kan tilvejebringes i en samlet planlægningsproces efter
planlovens regler, herunder med samtidig offentliggørelse af
forslag til kommune- og lokalplanlægning efter planlovens
regler.
Efter planloven er det normalt kommunalbestyrelsen, der
forestår kommune- og lokalplanlægning. Det er således nor-
malt kommunerne, som efter planloven beslutter, hvilke
arealer der kan anvendes til opstilling af større vindmøller
og solcelleanlæg i det åbne land, og som fastlægger de nød-
vendige planlægningsmæssige rammer herfor.
Ministeren for byer og landdistrikter har dog i medfør af
planlovens § 3 en række beføjelser, kaldet landsplanbeføjel-
ser, der giver mulighed for at stille krav til kommunalbesty-
relsens planlægning og administration af planloven. Endvi-
dere indeholder planloven beføjelser til at gøre indsigelse
mod kommunalbestyrelsens offentliggjorte forslag til kom-
mune- og lokalplaner.
Det følger af planlovens § 29, stk. 1, at ministeren for byer
og landdistrikter skal fremsætte indsigelse over for et forslag
til kommuneplan og ændringer til en kommuneplan (kom-
muneplantillæg), der ikke er i overensstemmelse med de
nationale interesser vedrørende vækst og erhvervsudvikling,
natur- og miljøbeskyttelse, klimabeskyttelse, kulturarvs- og
landskabsbevarelse og hensyn til nationale og regionale an-
læg, eller ikke er i overensstemmelse med regler og beslut-
ninger efter planlovens § 3. Pligten gælder dog ikke, hvis
forholdet er af underordnet betydning.
Indsigelsesbeføjelsen efter planlovens § 29, stk. 1, er dele-
geret til Plan- og Landdistriktsstyrelsen, jf. bekendtgørelse
nr. 470 af 8. maj 2023 om henlæggelse af visse opgaver og
beføjelser til Plan- og Landdistriktsstyrelsen.
Indsigelsesbeføjelsen i planlovens § 29, stk. 1, er et centralt
element i statens tilsyn med den kommunale planlægning. I
forbindelse med den offentlige høring over planforslag vur-
derer relevante statslige myndigheder, om planlægningen er
i overensstemmelse med de nationale interesser, som myn-
dighederne varetager. Hvis planforslaget ikke er i overens-
stemmelse med de nationale interesser, fremsætter Plan- og
Landdistriktsstyrelsen indsigelse mod planforslaget på veg-
ne af og efter koordinering med de statslige myndigheder.
Beføjelsen i § 29, stk. 1, kan eksempelvis anvendes til at gø-
re indsigelse mod kommuneplanlægning for vindmøller eller
solceller i bevaringsværdige landskaber, hvor det vurderes,
at planlægningen er i strid med den nationale interesse i at
sikre landskabelige bevaringsværdier, i naturområder med
særlige naturbeskyttelsesinteresser, hvor planlægningen er i
strid med den nationale interesse i at sikre naturbeskyttelses-
interesserne, i omgivelser omkring kirker i det åbne land,
hvor planlægningen er i strid med den nationale interesse
i ikke at forringe indsyn til og udkig fra kirken som kultur-
historisk kendingsmærke, i områder hvor planlægning er i
strid med den nationale interesse i at varetage hensynet til at
sikre mulige lokaliseringer af driftsbygninger og driftsanlæg
på store husdyrbrug, i områder nær Forsvarets arealer, hvor
planlægningen er i strid med nationale interesser relateret
til landets sikkerhed og rigets forsvar, og i områder nær
flyvepladser eller andre luftfartsanlæg, hvor planlægningen
er i strid med den nationale interesse i at sikre luftfartssik-
kerheden.
Efter planlovens § 2 a skal ministeren for byer og landdi-
strikter hvert fjerde år offentliggøre en oversigt over natio-
nale interesser i kommuneplanlægningen, herunder de inte-
resser der er fastlagt i medfør af planloven og lovgivningen i
øvrigt. Den seneste oversigt over nationale interesser i kom-
muneplanlægningen er offentliggjort juli 2023. Oversigten
er ikke udtømmende, men beskriver de på offentliggørelses-
tidspunktet gældende nationale interesser, der føres tilsyn
med, og som kan give anledning til indsigelse efter § 29, stk.
1.
Ifølge planlovens § 29, stk. 2, skal ministeren for byer og
landdistrikter fremsætte indsigelse mod forslag til lokalpla-
ner, der er i strid med regler i planloven om planlægning i
kystnærhedszonen. Pligten gælder dog ikke, hvis forholdet
er af underordnet betydning i forhold til de nationale plan-
lægningsinteresser i kystområderne.
Ifølge planlovens § 29, stk. 3, kan en minister fremsætte
indsigelse mod et lokalplanforslag ud fra de særlige hensyn,
som ministeren varetager. Det fremgår af forarbejderne til
§ 29, stk. 3, at det som udgangspunkt er den pågældende
minister, der fremsætter indsigelse, da det dermed sikres,
at de forhold, der gøres indsigelse mod, er af væsentlig
national interesse, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L
121 som fremsat, side 15. Det er således forudsat i lovens
forarbejder, at en indsigelse efter planlovens § 29, stk. 3,
1.pkt., skal være motiveret i varetagelse af de nationale inte-
resser, den pågældende minister varetager.
Retten til at fremsætte indsigelse mod et lokalplanforslag
efter § 29, stk. 3, gælder også for stiftsøvrigheden, jf. § 29,
stk. 3, 2. punktum. Stiftsøvrigheden kan således fremsætte
indsigelse mod et lokalplanforslag ud fra de særlige hensyn,
som stiftsøvrigheden som myndighed varetager. Det frem-
går dog af § 29, stk. 3, 3. og 4. pkt., at stiftsøvrigheden
ikke kan fremsætte indsigelse mod et lokalplanforslag, der
muliggør opstilling af solceller længere væk fra en kirke
end 1.000 m. Stiftsøvrigheden kan heller ikke fremsætte
indsigelse mod et lokalplanforslag, der muliggør opstilling
af vindmøller længere væk fra en kirke end 1.000 m, dog
2.000 m ved et lokalplanforslag, der muliggør opstilling af
vindmøller med en totalhøjde på mindst 250 m.
Planlovens §§ 29 a, b og c fastlægger nærmere bestemte
indsigelsesbeføjelser for henholdsvis regionsrådet, for kom-
8
munalbestyrelsen i en nabokommune eller i hovedstadsom-
rådet og for en berørt nationalparkfond.
Efter planlovens § 29 a kan regionsrådet gøre indsigelse
over for forslag til kommuneplaner og ændringer af kommu-
neplaner, hvis planforslaget er i strid med den regionale
råstofplan, jf. § 5 a i lov om råstoffer.
Efter planlovens § 29 b kan en kommunalbestyrelse frem-
sætte indsigelse mod en nabokommunes planforslag, hvis
forslaget har væsentlig betydning for kommunens udvikling,
og en kommunalbestyrelse i hovedstadsområdet kan frem-
sætte indsigelse over for planforslag fra andre kommuner i
hovedstadsområdet, hvis forslaget har væsentlig betydning
for kommunens udvikling.
Efter planlovens § 29 c kan en berørt nationalparkfond
fremsætte indsigelse over for et planforslag, hvis forslaget
har væsentlig betydning for nationalparkens udvikling.
En indsigelse efter §§ 29, 29 a, 29 b eller 29 c, medfører, at
kommunalbestyrelsen ikke kan vedtage planforslaget ende-
ligt, før der er opnået enighed om de nødvendige ændringer,
jf. planlovens § 28, stk. 1. Kan de involverede myndigheder
ikke nå til enighed, kan spørgsmålet vedrørende en indsigel-
se efter § 29, stk. 3 og §§ 29 a, 29 b eller 29 c indbringes for
ministeren for byer og landdistrikter, jf. §§ 28, stk. 2, og §
29 c, stk. 3.
3.1.2. By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser
Med henblik på at udmønte den politiske aftale af 12. de-
cember 2023 er der behov for en ny retlig ramme, der skal
omfatte statsligt udpegede energiparker. Udpegningen skal
gælde for geografisk afgrænsede områder og skal fremme
opstilling af vindmøller og solcelleanlæg i områderne. Der
skal herunder være mulighed for i energiparkerne at fravige
anden lovgivning med henblik på at kunne prioritere hensy-
net til opstilling af vindmøller og solcelleanlæg set i forhold
til andre anvendelses- og beskyttelsesinteresser i områderne.
Der kan være samfundsøkonomiske fordele i samplacering
af fleksibelt elforbrug, herunder PtX-anlæg, og elprodukti-
on, da det kan reducere eller udskyde behovet for investe-
ringer i det kollektive elnet og samtidig understøtte indpas-
ningen af elproduktion fra flere vindmøller og solceller i
elnettet. Det vurderes, at projektudviklere i høj grad vil
samtænke vindmølle- og solcelleprojekter med PtX-projek-
ter. Derfor er det væsentligt, at der muliggøres placering
af PtX-anlæg i energiparker, og at de PtX-anlæg, der kan
etableres i energiparkerne, underlægges de samme eller til-
svarende lempeligere regler som VE-anlæg i parkerne med
henblik på, at sagsbehandlingen kan foregå som et samlet
projekt, og vindmølle- og solcelleanlæg kan idriftsættes
samtidig med PtX-anlæggene.
Placering af anden erhvervsmæssig bebyggelse, som f.eks.
produktionsvirksomheder, sammen med vedvarende ener-
gianlæg og PtX-anlæg kan give mulighed for nye lokale
udviklingsmuligheder samt udvikle lokale økosystemer af
virksomheder omkring energiparkerne. Det kan give nye
muligheder for grønne synergier i form af f.eks. genanven-
delse af overskudsvarme, ressourcer og biprodukter fra pro-
duktion m.v. Derfor bør der tilsvarende gælde lempeligere
regler for etablering af anden erhvervsmæssig bebyggelse
såsom produktionsvirksomheder i energiparker.
PtX-anlæg er med et stort og fleksibelt energiforbrug vel-
egnede til at aftage strøm fra havvindmøller. En stor del
af elproduktionen fra nye havvindmølleparker forventes at
blive anvendt til PtX-anlæg og evt. andre anlæg med behov
for store mængder strøm. Placeres PtX-anlæg og evt. andre
store elforbrugende anlæg i tilknytning til højspændingssta-
tioner, som er en del af et landanlæg til en ny havvindmølle-
park, kan der potentielt opnås besparelser på omkostninger
til elkabler mellem de elforbrugende anlæg og den produ-
cerede havvindmøllestrøm og forstærkning af det bagved-
liggende kollektive net, ligesom der også er mulighed for
at minimere nettab fra transport af strømmen. For således
at kunne sikre en energieffektiv og samfundsøkonomisk
fordelagtig anvendelse af elproduktionen og fremme lokal
vækst bør der kunne udpeges arealer til energiparker til PtX-
anlæg og anden erhvervsmæssig bebyggelse, der placeres
ved landanlæg til en ny havvindmøllepark, som det er tilfæl-
det ved Bornholm.
Udpegningen af en energipark udmønter en samlet afvejning
af forskellige anvendelses- og beskyttelsesinteresser i områ-
det. Udpegningen som energipark vil således være udtryk
for en prioritering af områdets mulige anvendelse til opstil-
ling af vindmøller og solcelleanlæg og eventuelt tilknyttede
anlæg over for andre interesser.
Hensigten er at ændre vægtningen af nationale interesser
sådan, at hensynet til udbygning af VE kan tillægges stør-
re vægt på de arealer, der udpeges som energiparker med
dertilhørende mulighed for opstilling af VE-anlæg, såfremt
nationale interesser ikke taler afgørende imod dette.
Det betyder, at det fremadrettet i nødvendigt omfang skal
være muligt at placere vedvarende energianlæg på visse
områder med beskyttelsesinteresser vedrørende natur, miljø,
landskaber, kulturarv m.v., og dermed en fravigelse af sta-
tens normale varetagelse af nationale interesser i kommune-
planlægningen som beskrevet ovenfor.
Det er By-, Land- og Kirkeministeriets opfattelse, at det bør
være en forudsætning for en udpegning af et areal som ener-
gipark med tilhørende mere lempelige vilkår for opstilling
af vindmøller, solcelleanlæg og tilknyttede anlæg i form af
PtX-anlæg og anden erhvervsmæssig bebyggelse, at energi-
parken vil kunne udgøre et betydende bidrag til at fremme
den samlede elproduktion fra solenergi og landvind på land,
hvorfor udpegninger bør begrænses til arealer, der forventes
at kunne rumme anlæg med en vis minimumsproduktion.
Som det er beskrevet ovenfor, forventes ministeren for byer
og landdistrikter i en første runde at udpege arealer, der
9
allerede er indmeldt af kommuner og opstillere på baggrund
af tidligere offentlige annonceringer, og som er identificeret
som potentielle energiparker efter drøftelser med bl.a. de
berørte kommuner. Det skal samtidig sikres, at muligheden
for at opstille vindmøller, solcelleanlæg og tilknyttede anlæg
på mere gunstige vilkår ikke er forbeholdt en forudbestemt
gruppe af opstillere af VE-anlæg m.v., men er generelt
tilgængelig for potentielle opstillere i alle landets kommu-
ner. Der er derfor også behov for, at ministeren igangsætter
en eller flere runder, hvor kommuner og opstillere m.v. kan
indsende forslag til yderligere arealer, der kan udpeges som
energipark. Det vil være med til at sikre ligebehandling m.v.
i overensstemmelse med EU-retlige regler og principper.
Ordningen bør indrettes på en måde, så kommunalbestyrel-
sen vil kunne inddrage potentielle opstillere af vindmøller
og solcelleanlæg m.v. i overvejelser om og udformningen af
et kommunalt forslag til arealer, der kan udpeges. Endvidere
bør potentielle opstillere af vindmøller og solcelleanlæg m.v.
på eget initiativ kunne gå i dialog med kommunalbestyrel-
sen om mulige projekter i kommunen og herved foranledige
et kommunalt forslag, hvor kommunen ønsker at fremme
projektet. Derudover bør potentielle opstillere kunne indsen-
de forslag til ministeren for byer og landdistrikter, der vil
skulle inddrage kommunalbestyrelsen i vurderingen af så-
danne forslag.
En ny retlig ramme for statsligt udpegede energiparker skal
give lige mulighed for udpegning af energiparker i alle kom-
muner og skal kunne omfatte alle potentielle opstillere af
vindmøller og solcelleanlæg. Ordningen skal som nævnt
indeholde visse minimumsbetingelser for, at et areal kan
udpeges som energipark, men skal ikke kunne medføre rets-
krav på en statslig udpegning af et foreslået areal, uanset om
arealet opfylder disse betingelser. En udpegning må i alle
tilfælde forudsætte, at arealet efter en samlet vurdering af en
række forskellige hensyn er egnet til opstilling af vindmøller
og solcelleanlæg m.v. på mere lempelige vilkår. Dette sva-
rer til reglerne i planloven, hvorefter potentielle opstillere
ikke har retskrav på, at kommunalbestyrelsen tilvejebringer
plangrundlag for et bestemt område eller projekt. Aftalepar-
terne skal ifølge den politiske aftale af 12. december 2023
orienteres om resultatet af dialogen med kommunerne om
identificerede potentielle energiparkarealer med mulighed
for at kunne afgive bemærkninger hertil forud for udpegning
af arealer til energiparker.
3.1.3. Den foreslåede ordning
3.1.3.1 Udpegning af energiparker
Som det fremgår ovenfor, skal den foreslåede lov om stats-
ligt udpegede energiparker bidrage til rammevilkår, der kan
muliggøre en firedobling af den samlede elproduktion fra
solenergi og landvind frem mod 2030.
Formålet med den foreslåede lov om statsligt udpegede
energiparker er at fremme elproduktionen fra vedvarende
energikilder på land ved at udpege energiparker på land
med forbedrede muligheder for opstilling af vindmøller
og solcelleanlæg under nødvendig hensyntagen til øvrige
samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen. Loven skal
derved bl.a. give mulighed for opstilling af vindmøller og
solcelleanlæg i større sammenhængende områder på land,
hvor det efter gældende regler ville være vanskeligt eller
ikke muligt at etablere vindmøller eller solcelleanlæg. Det
vil bl.a. skulle ske ved en ændret afvejning af nationale in-
teresser i forbindelse med udpegningen og ved videre mulig-
hed for at dispensere fra visse bestemmelser i den gældende
arealregulering i bl.a. naturbeskyttelsesloven, skovloven og
museumsloven.
Loven har endvidere til formål at forbedre mulighederne for
etablering af tilknyttede anlæg i energiparker, hvor særlige
hensyn taler for denne placering. Det vil alt efter de kon-
krete omstændigheder kunne omfatte PtX-anlæg og anden
erhvervsmæssig bebyggelse. PtX-anlæg er med et stort og
fleksibelt energiforbrug velegnede til at aftage strøm fra
vindmøller og solcelleanlæg og vil efter omstændigheder-
ne kunne reducere behov for udbygning af elnettet, som
vindmøller og solcelleanlæg ellers kunne medføre. Anden
erhvervsmæssig bebyggelse i tilknytning til anlæg i energi-
parken kan give mulighed for nye lokale udviklingsmulig-
heder samt udvikle lokale økosystemer af virksomheder i
energiparkerne.
Det foreslås i § 3, stk. 1, at ministeren for byer og landdi-
strikter med kommunalbestyrelsens tilslutning kan fastsætte
regler om et areals anvendelse som energipark.
Det vil således være en forudsætning for udpegning af
et areal som energipark, at den kommunalbestyrelse, hvor
energiparken vil være beliggende, har givet sin tilslutning
til udpegningen. Kommunalbestyrelsen skal i den sammen-
hæng inddrage almindelige planlægningsmæssige hensyn,
herunder hensyn til lokalsamfund, åbne kystlandskaber, væ-
sentlige naturværdier og biodiversitet. Det vil også gøre sig
gældende i kystnærhedszonen.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at udpegning af et
areal i medfør af den foreslåede lov i alle tilfælde vil ske ved
bekendtgørelse. Bekendtgørelsen vil sikre klarhed og offent-
lighed om udpegede arealer. Der vil i bekendtgørelsen skulle
fastsættes en klar geografisk afgrænsning af energiparken,
forventeligt med henvisning til et kortbilag til bekendtgørel-
sen.
Ministeren for byer og landdistrikter vil i bekendtgørelsen
kunne fastsætte en overordnet ramme for arealets mulige
anvendelse som energipark efter loven. Bekendtgørelsen vil
bl.a. kunne indeholde regler om, hvilke typer anlæg der kan
planlægges for og træffes afgørelse om efter de foreslåede
lempede regler, herunder vil der kunne fastsættes rammer
for anlæggenes mulige beliggenhed og udformning. F.eks.
vil det kunne fastsættes i bekendtgørelsen, at energiparken
eller dele af energiparkens arealer kun udpeges til opstilling
af henholdsvis vindmøller eller solcelleanlæg for at tilpasse
de mulige anlægs påvirkning af omgivelserne. Tilsvarende
10
vil ministeren kunne fastlægge, at energiparkens rammer
for placering af anden erhvervsmæssig bebyggelse, jf. den
foreslåede § 10, kun vil omfatte en afgrænset del af energi-
parken for at tilpasse de mulige anlægs påvirkning af omgi-
velserne.
De foreslåede regler vil medføre, at ministeren for byer og
landdistrikter i forbindelse med udpegning af arealer som
energiparker skal foretage en ændret vægtning af nationale
interesser sådan, at hensynet til udbygning af VE tillægges
større vægt. Derved vil der kunne udpeges energiparker på
arealer, hvor det efter gældende regler er vanskeligt eller
ikke er muligt for kommunalbestyrelsen at planlægge for
opstilling af vindmøller og solcelleanlæg på grund af bl.a.
statens almindelige varetagelse af nationale interesser i kom-
muneplanlægningen.
Det vil bl.a. betyde, at det vil blive muligt at udpege ener-
giparker på visse områder med beskyttelsesinteresser vedrø-
rende natur, miljø, landskaber, kulturarv m.v. Uanset den
hidtidige planlægning efter planloven vil ministeren kunne
udpege energiparker på arealer, som rummer andre nationale
interesser som bl.a. landskabelige, naturmæssige og kultur-
historiske bevaringsinteresser. Ministeren vil dog ikke kun-
ne udpege et areal som energipark, hvis nationale interesser
taler afgørende imod udpegningen, jf. den foreslåede § 3,
stk. 1, nr. 2, som er beskrevet nedenfor. Det vil f.eks. kunne
være i helt særlige, sårbare og værdifulde områder.
Der vil i alle tilfælde skulle foretages en konkret vurdering
af, om arealet er egnet som energipark. Det vil alt efter
de konkrete omstændigheder være relevant at inddrage en
række bredere hensyn i denne vurdering, som angår de over-
ordnede samfundsmæssige ønsker, herunder bredere plan-
lægningsmæssige hensyn. Varetagelsen af sådanne bredere
hensyn skal medvirke til, at udpegningen understøtter over-
ordnede samfundsmæssige ønsker til en national udbygning
med vindmøller og solcelleanlæg på land. Ministeren vil i
vurderingen f.eks. kunne inddrage hensynet til andre areal-
anvendelsesinteresser, herunder råstofinteresser og overlap
med større sammenhængende forekomster af drænede kul-
stofrige arealer (lavbundsarealer), hvor etablering af vind-
møller og solcelleanlæg på arealerne vil kunne vanskeliggø-
re udtagning og vådgøring af disse for at reducere udledning
af klimagasser. Ministeren vil endvidere i vurderingen f.eks.
kunne inddrage muligheder for den nødvendige tilslutning
til netinfrastuktur eller PtX-anlæg, nærhed til boliger m.v.,
beliggenheden i forhold til andre VE-anlæg, transportinfra-
struktur og den geografiske fordeling af energiparker i hele
landet.
Det foreslås, at regler fastsat i en bekendtgørelse om ud-
pegning af et areal som energipark skal være bindende
for kommunalbestyrelsens planlægning efter planloven på
samme måde som landsplandirektiver efter planlovens §
3. Dette sikres ved tilføjelser til planlovens regler om det
planretlige hierarki. Det vil betyde, at kommunalbestyrelsen
ikke må vedtage kommune- og lokalplanlægning i strid med
bekendtgørelsens regler. Kommunalbestyrelsen må således
ikke planlægge efter planloven for en anvendelse i strid med
bekendtgørelsen for energiparken.
Det foreslås desuden, at ministeren kan tillægge bekendt-
gørelsens regler retsvirkning som kommuneplan. Det vil
betyde, at kommunalbestyrelsen vil være forpligtet til at
virke for bekendtgørelsens gennemførelse ved udøvelse af
beføjelser i medfør af lovgivningen, jf. planlovens § 12,
stk. 1. Det vil desuden medføre, at hvis et lokalplanpligtigt
projekt er i overensstemmelse med reglerne, påhviler det
kommunalbestyrelsen snarest at udarbejde et forslag til lo-
kalplan og derefter at fremme sagen mest muligt, som var
det en kommuneplan, jf. planlovens § 13, stk. 3.
Det foreslås samtidig, at planlovens regler om indsigelser
mod den kommunale planlægning tilpasses, så ministeren
også vil skulle fremsætte indsigelse efter planlovens § 29,
stk. 1, mod kommuneplanforslag, som er i strid med regler-
ne i en bekendtgørelse for en energipark. Det vil svare til
det, som gælder for landsplandirektiver udstedt i medfør af
planlovens § 3.
Udpegningen af et areal som energipark vil betyde, at en
minister som udgangspunkt ikke vil gøre indsigelse efter
planlovens § 29 over for planforslag, der udmønter energi-
parken, da der allerede i forbindelse med udpegningen er
foretaget en vurdering og afvejning af nationale interesser,
herunder i forhold til en påvirkning af omgivelserne, jf.
nærmere herom nedenfor i pkt. 3.1.3.2.
De foreslåede regler vil dog ikke udelukke, at der kan væ-
re grundlag for at gøre indsigelse efter planlovens regler
mod planforslag, der har til formål at realisere energipar-
ken. Det vil typisk forudsætte, at indsigelsen er begrundet
i helt særlige forhold, som ikke er indgået i den samlede
afvejning af berørte nationale interesser ved udpegningen
af energiparken, og ikke er udtryk for en anden afvejning
af de nationale interesser, end der er foretaget i forbindelse
med udpegningen. F.eks. vil der i særlige tilfælde fortsat
kunne gøres indsigelse mod konkrete forslag til nærmere
planlægning, hvis forholdene har ændret sig væsentligt siden
udpegningen, eller hvis der ikke i tilstrækkelig grad er sikret
natur- eller miljøhensyn, der følger af EU-lovgivning eller
andre internationale forpligtelser, jf. Oversigt over nationale
interesser i kommuneplanlægningen, pkt. 2.1.4.
Det forudsættes, at stiftsøvrighedens, regionsrådets, kommu-
nalbestyrelsens og nationalparkfondens anvendelse af indsi-
gelsesbeføjelser i § 29, stk. 3, og §§ 29 a, b og c vil ske
under iagttagelse af den overordnede afvejning af interesser,
der udmøntes i en bekendtgørelse om udpegning af en ener-
gipark. Det bemærkes i den sammenhæng, at pågældende
stiftsøvrighed, regionsråd, kommunalbestyrelse og national-
parkfond tillige vil være inddraget og have haft mulighed
for at afgive bemærkninger til den overordnede afvejning
forud for udpegningen af en energipark, herunder ved ind-
dragelse af stiftsøvrigheden og regionsrådet efter de foreslå-
ede regler herom, jf. forslagets § 3, stk. 3, og § 6, og i
øvrigt i forbindelse med den offentlige høring over forslag
11
om udpegning med tilhørende miljøvurdering, jf. nedenfor. I
tilfælde af en indsigelse vil det efter gældende regler være
op til ministeren for byer og landdistrikter at tage stilling til
de modstående interesser, hvis de involverede myndigheder
ikke kan nå til enighed, jf. planlovens § 28, stk. 2, og § 29,
stk. 3.
Der foreslås i § 5, at et forslag om udpegning af et areal som
energipark vil skulle offentliggøres i form af et udkast til be-
kendtgørelse med en høringsfrist på mindst 8 uger. Hvis der
foretages væsentlige ændringer af forslaget, vil der skulle
gennemføres en ny offentlighedsprocedure med en passende
frist, dog mindst 4 uger, jf. det foreslåede § 7. Det foreslås i
§ 8, at også ændringer eller ophævelse af fastsatte regler om
en allerede udpeget energipark kun kan ske efter forudgåen-
de offentlig høring efter samme procedurer.
Ændring af en bekendtgørelse om udpegning af en energi-
park vil f.eks. kunne være relevant, hvis der viser sig at
være behov for at udlægge et større areal til opstilling af
vindmøller eller solcelleanlæg, end der er omfattet af den
oprindelige udpegning eller viser sig behov for at ændre
de fastsatte rammer for anlæg i energiparken. Det vil også
kunne være relevant, hvis der efterfølgende viser sig at være
behov for at ændre den udpegede energipark for at kunne
fravige planlovens byvækstregler, jf. lovforslagets § 10, med
henblik på kommunal planlægning for PtX-anlæg eller an-
den erhvervsmæssig bebyggelse.
Ophævelse af en bekendtgørelse om udpegning af en energi-
park forventes navnlig at kunne blive relevant, hvis det viser
sig, at en udpeget energipark ikke vil blive realiseret, eller
hvis der i en realiseret energipark ikke længere er behov
for arealet til solceller eller vindmøller. Ophævelse af en
bekendtgørelse om udpegning af en energipark vil medføre,
at arealet ikke længere er udpeget som energipark, og at de
foreslåede regler for energiparker ikke længere gælder for
arealet. Planlægning og afgørelser, der på tidspunktet for
ophævelsen allerede er henholdsvis vedtaget eller truffet i
henhold til de foreslåede regler for energiparker, vil fortsat
være gældende efter sit indhold. Der vil efter gældende reg-
ler kunne knyttes betingelser til en bonuslokalplan i landzo-
ne, jf. planlovens § 15, stk. 4, f.eks. bestemmelser om, at
vindmøller eller solcelleanlæg skal fjernes, hvis de har været
ude af drift i et år.
Ny planlægning for arealer i en tidligere energipark, herun-
der ændring af den gældende planlægning, vil skulle vedta-
ges efter lovgivningens almindelige regler. Nye afgørelser
for arealer og anlæg i en tidligere energipark vil skulle træf-
fes under iagttagelse af den gældende planlægning og efter
lovgivningens almindelige regler i øvrigt.
Eksisterende anlæg m.v., der er opført til realisering af den
tidligere energipark, vil således kunne opretholdes inden
for de gældende rammer, uanset en senere ophævelse af be-
kendtgørelsen om udpegning af energiparken. Der vil kunne
foretages ændringer af eksisterende anlæg m.v. og etableres
nye anlæg m.v. på arealer i den tidligere energipark inden
for rammerne af det til enhver tid gældende plangrundlag og
lovgivningens almindelige regler.
Udstedelse af en bekendtgørelse om udpegning, ændring
eller ophævelse af en energipark vil skulle ske under iagtta-
gelse af almindelige procedurer og regler og vil herunder
forudsætte, at et udkast til bekendtgørelse er behandlet på
baggrund af bl.a. de gældende regler om miljøvurdering
og regler om beskyttelse af Natura-2000 områder og bilag
IV-arter.
Udstedelse af en bekendtgørelse om udpegning, ændring
eller ophævelse af en energipark i medfør af lov om stats-
ligt udpegede energiparker vil ikke kunne påklages. Miljø-
vurderingen af bekendtgørelsen vil efter gældende regler
kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet for så
vidt angår retlige spørgsmål, jf. § 48, stk. 3 og 4, i lov
om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete
projekter (VVM), jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 30. januar
2023 (miljøvurderingsloven).
Det vil ikke være udelukket at udpege et areal med henblik
på opstilling af vindmøller, solcelleanlæg og evt. tilknyttede
anlæg, for hvilket der allerede er igangsat eller vedtaget
planlægning efter planloven med henblik på opstilling af
vindmøller eller solcelleanlæg. Det vil f.eks. kunne være
relevant, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at en udpeg-
ning som energipark kan fremme opstillingen af planlagte
vindmøller og solcelleanlæg på arealerne. Der vil i en sådan
situation gælde de samme vilkår for udpegningen, herunder
at arealet forventes at kunne rumme vindmøller, solcellean-
læg eller en blanding heraf med en samlet årlig elproduktion
på minimum 100 GWh, jf. pkt. 3.1.3.2. Det vil heller ikke
været udelukket at udpege et areal, hvor der på grundlag af
ældre planlægning e.l. allerede er opstillet vindmøller eller
solcelleanlæg på arealet eller dele af det. Udpegningen vil
i en sådan situation forudsætte, at arealet reelt forventes -
ved opstilling af supplerende anlæg eller ved udskiftning
af eksisterende anlæg - at kunne rumme nye vindmøller,
solcelleanlæg eller en blanding heraf med en samlet årlig
elproduktion på minimum 100 GWh.
3.1.3.2. Betingelser for udpegning af en energipark
Det foreslås i § 3, stk. 1, nr. 1 og 2, at et areal kun kan
udpeges som energipark efter de foreslåede regler, hvis area-
let forventes at kunne rumme vindmøller, solcelleanlæg el-
ler en blanding heraf med en samlet årlig elproduktion på
minimum 100 GWh, og hvis nationale interesser ikke taler
afgørende imod udpegningen.
Der vil være tale om nødvendige betingelser for udpegning
af en energipark efter de foreslåede regler og dermed for, at
de foreslåede lempelige regler for opstilling af vindmøller
og solcelleanlæg m.v. i statsligt udpegede energiparker kan
finde anvendelse. Opfyldelse af betingelserne vil ikke med-
føre en pligt til udpegning.
Betingelsen i § 3, stk. 1, nr. 1, vil medføre, at der skal
12
foretages en vurdering af den mulige elproduktion fra an-
læg på et potentielt energiparkareal forud for en eventuel
udpegning af arealet som energipark. Der kan være nogen
usikkerhed knyttet til en sådan vurdering, bl.a. fordi der ikke
kan forventes at foreligge et konkret projekt på tidspunktet
for udpegningen. I relation til den foreslåede betingelse vil
det som udgangspunkt være afgørende, om der efter en fo-
reløbig vurdering af oplysninger om arealet og forventede
mulige vindmølle- og solcelleanlæg med rimelig sikkerhed
kan forventes en elproduktion på minimum 100 GWh.
Med den aktuelle teknologi skønnes det, at 100 GWh pr.
år kan produceres af enten 30 MW landvindmøller eller ca.
70 MW solcelleanlæg. Det skønnes, at VE-anlæg med en
forventet årlig produktion på 100 GWh vil optage et areal på
ca. 100 ha.
Det foreslås i § 3, stk. 2, at ministeren for byer og landdi-
strikter skal kunne udpege et areal som energipark, selvom
arealet ikke vil kunne opfylde kriteriet i det foreslåede § 3,
stk. 1, nr. 1, med henblik på at forbedre mulighederne for
etablering af tilknyttede anlæg ved landanlæg til havvind-
mølleparker. Disse arealer vil kunne udpeges med henblik
på at fremme muligheder for etablering af PtX-anlæg og an-
den erhvervsmæssig bebyggelse, der ønskes opført ved land-
anlæg, der skal etableres i tilknytning til nye havvindmølle-
parker. Der vil i øvrigt gælde samme vilkår for udpegning
af en sådan energipark som for øvrige energiparker. Der vil
også gælde samme vilkår for planlægning for og tilladelse
til etablering af de tilknyttede anlæg.
Med den foreslåede § 3, stk. 1, nr. 2, vil det være en be-
tingelse for udpegning af et areal som energipark efter de
foreslåede regler, at nationale interesser ikke taler afgørende
imod udpegningen.
Betingelsen vil medføre, at der i alle tilfælde skal foretages
en vurdering af forholdet til nationale interesser forud for
en eventuel udpegning af et areal som energipark. Nationale
interesser skal i den sammenhæng forstås i overensstemmel-
se med planlovens § 29, og dermed i udgangspunktet som
beskrevet i Oversigten over nationale interesser i kommune-
planlægningen, jf. planlovens § 2 a. Det vil samtidig betyde,
at en minister som det klare udgangspunkt ikke vil gøre
indsigelse mod planforslag, som er i overensstemmelse med
udpegningen til energipark, da der allerede i forbindelse
med udpegningen er taget stilling til nationale interesser.
Som det fremgår ovenfor, vil ministeren for byer og landdi-
strikter efter de foreslåede regler kunne udpege energiparker
på arealer, hvor det efter gældende regler er vanskeligt eller
ikke er muligt for kommunalbestyrelsen at planlægge for
opstilling af vindmøller og solcelleanlæg på grund af bl.a.
statens almindelige varetagelse af nationale interesser i kom-
muneplanlægningen.
Ved vurderingen af, om nationale interesser taler afgørende
imod udpegningen, vil der navnlig kunne lægges vægt på,
om der er tale om enten et område af en sådan helt særlig
kvalitet, at det er afgørende fortsat at kunne sikre området
opretholdt, eller om der er tale om en interesse af en sådan
helt særlig karakter, at det er afgørende fortsat at kunne
sikre de hensyn, der knytter sig til den nationale interesse. I
vurderingen af, om nationale interesser taler afgørende imod
udpegningen, ligger også, at hensynet til etableringen af
vedvarende energianlæg tillægges en større vægt end hidtil i
varetagelsen af nationale interesser.
Som eksempler på områder af en helt særlig kvalitet, der
vil kunne være til hinder for en udpegning som energipark
efter de foreslåede regler, kan bl.a. peges på uberørte kyst-
landskaber eller andre karakteristiske landskabstyper, hvor
tekniske anlæg væsentligt vil forringe de helt særlige land-
skabelige bevaringsværdier. Det kan være kystlandskaber
uden anden væsentlig bebyggelse, hvor tekniske anlæg på
grund af bl.a. terrænforhold og landskabsformer vil være
særligt eksponerede og fremstå som markante fremmedele-
menter i et i øvrigt uforstyrret kystlandskab.
Som andre eksempler kan bl.a. peges på Natura 2000-områ-
der, hvor etablering og drift af større tekniske anlæg vil være
uforeneligt med den nationale interesse i, at planlægningen
sker i overensstemmelse med EU-retlige forpligtelser til at
beskytte Natura 2000-områder.
Som yderligere eksempler på hensyn, der vil kunne være til
hinder for en udpegning som energipark efter de foreslåede
regler, kan bl.a. peges på planlægning af udnyttelse af van-
dressourcen samt beskyttelse af drikkevandsinteresser.
Som eksempler på interesser af en helt særlig karakter, der
vil kunne være til hinder for en udpegning som energipark
efter de foreslåede regler, kan bl.a. peges på interesser i
at sikre luftfartssikkerhed inden og uden for indflyvnings-
planer for offentlige flyvepladser i henhold til luftfartslov-
givningen. Der kan endvidere peges på særlige hensyn til
ikke at hindre eller begrænse Beredskabets, Forsvarets eller
Hjemmeværnets operations-, trænings- og uddannelsesakti-
viteter og hensyn til ikke at nedsætte funktionaliteten af
Forsvarets eller Beredskabets kapaciteter og etablissementer,
herunder for at undgå konflikter med Forsvarets radarover-
vågning. Andre eksempler kan være, hvis energiparken vil
være i konflikt med væsentlige infrastrukturinteresser, f.eks.
planlagte nationale vej- eller banestrækninger.
Udviklingen af eltransmissionsnettet er en afgørende forud-
sætning for en firedobling af elproduktion fra solceller og
vindmøller på land. Derfor er det også en national interesse
af helt særlig karakter at tage hensyn til og sikre arealer
til eksisterende og fremtidige eltransmissionsanlæg, så et ef-
fektivt og sammenhængende infrastruktursystem kan bidra-
ge til, at forsyningssikkerheden opretholdes, da det er en
forudsætning for udbygningen. Hensynet skal derfor også
varetages, når udbygningen sker ved udpegning af statslige
energiparker og bør samtænkes tidligst muligt, eksempelvis
ved at der friholdes arealer, også inden for energiparkerne,
til det kollektive net, herunder arealer til fremtidig udvidelse
og udbygning af transmissionsnettet allerede i forbindelse
13
med udpegningen af arealer til energiparker. Såfremt disse
interesser ikke varetages, vil det også kunne være til hinder
for udpegningen.
Som eksempler på nationale kulturarvsinteresser af helt sær-
lig karakter kan peges på sammenhængende oldtidsmiljøer,
hvor der på et begrænset areal er klynger, grupper eller
rækker af fortidsminder som f.eks. gravhøje, dysser og
jættestuer eller hulveje. Det kan også være enkeltliggende
fortidsminder med særlig national betydning, eller som er
monumenter af helt særlig karakter i landskabet.
Ved vurderingen af, om nationale interesser taler afgørende
imod udpegningen, vil der i alle tilfælde skulle foretages en
konkret vurdering af berørte nationale interesser og konse-
kvenser ved en udpegning af arealet som energipark efter de
foreslåede regler, hvorved hensynet til etablering af vedva-
rende energianlæg tillægges en større vægt end hidtil. I den
sammenhæng vil det efter omstændighederne kunne have
betydning, om en udpegning alene vil berøre mindre dele af
et område med de tilknyttede nationale interesser.
Nationale interesser vil desuden i nogle tilfælde kunne tale
afgørende imod en udpegning som energipark med mulig-
hed for bestemte typer anlæg, f.eks. vindmøller over en vis
højde eller høj erhvervsbebyggelse, men ikke for andre typer
af anlæg, f.eks. lavere solcelleanlæg. Alt efter de konkrete
omstændigheder vil det således med de regler, der fastsættes
i bekendtgørelsen om udpegning af energiparken, kunne sik-
res, at nationale interesser ikke taler afgørende imod udpeg-
ningen.
Det foreslås i § 3, stk. 3, at ministeren for byer og landdi-
strikter skal inddrage relevante ministre ved en vurdering
af nationale interesser, der kan være af betydning for en
udpegning. Det foreslås endvidere, at ministeren for byer og
landdistrikter, hvor det er relevant for vurderingen, tillige
skal inddrage stiftsøvrigheden.
Med den foreslåede bestemmelse fastsættes en udtrykkelig
pligt for ministeren for byer og landdistrikter til at inddrage
relevante ministre forud for udstedelse af en bekendtgørel-
se om udpegning af en energipark. Det vil betyde, at mil-
jøministeren, klima-, energi- og forsyningsministeren, fø-
devareministeren, erhvervsministeren, transportministeren,
forsvarsministeren, kirkeministeren og kulturministeren vil
blive inddraget i forbindelse med vurderingen af nationale
interesser. Der kan endvidere blive behov for at inddrage
andre ministre.
Det vil desuden betyde, at den stedlige stiftsøvrighed vil
blive inddraget som led i vurderingen af den nationale inte-
resse vedrørende kirkerne og kirkernes omgivelser, hvor det
er relevant. Det vil være relevant at inddrage stiftsøvrighe-
den, hvor en energipark vil give mulighed for vindmøller og
solcelleanlæg tættere på kirken end 1.000 meter, dog 2.000
meter hvis energiparken vil give mulighed for vindmøller
med en totalhøjde på mindst 250 meter inden for denne
afstand, jf. tilsvarende i planlovens § 29, stk. 3. Det vil
endvidere kunne være relevant at inddrage stiftsøvrigheden
i andre tilfælde, herunder hvor energiparken vil give mulig-
hed for etablering af PtX-anlæg og anden erhvervsmæssig
bebyggelse.
Det forudsættes, at ministeren for byer og landdistrikter så
tidligt i processen som muligt, og som klart udgangspunkt
forud for den offentlige høring over udkast til bekendtgørel-
se om udpegning af en energipark, vil inddrage relevante
ministre for en afklaring af nationale interesser. Stiftsøvrig-
heden forudsættes tilsvarende inddraget tidligt, men der vil
ikke være krav om samtidig inddragelse af relevante mini-
stre og stiftsøvrigheden.
Oplysninger og vurderinger, der er tilvejebragt ved inddra-
gelsen af andre ministerier og stiftsøvrigheden, vil skulle
indgå i vurderingen af, om nationale interesser taler afgø-
rende imod udpegningen. Oplysningerne og vurderingerne
vil tilsvarende skulle indgå i afvejningen af den nationale
interesse i en udbygning af vedvarende energi over for de
øvrige nationale interesser, hvor nationale interesser ikke ta-
ler afgørende imod udpegningen. Vurderingen af, om natio-
nale interesser taler afgørende imod udpegningen af en ener-
gipark, kan omfatte komplekse spørgsmål, der forudsætter
faglig viden om de pågældende forhold. I en sådan sammen-
hæng forudsættes de relevante ministeriers vurderinger lagt
til grund. Det vil f.eks. altid være tilfældet ved vurderingen
af forsvarshensyn, hvorfor udpegning af en energipark alene
kan ske med tilsagn fra forsvarsministeren. Den foreslåede
ordning udelukker dog ikke, at en energipark vil kunne ud-
peges, hvis påvirkningen fra en energipark kan undgås eller
kraftigt reduceres f.eks. ved hjælp af mindre omlægninger af
Forsvarets eller beredskabets aktiviteter, og forsvarsministe-
ren vurderer, at det vil være foreneligt med forsvarshensyn.
Udpegningen af et areal som energipark vil bl.a. medføre,
at vurderingen af, om der skal meddeles tilladelse eller dis-
pensation til realisering af energiparken efter visse regler
i naturbeskyttelsesloven, skovloven og museumsloven, skal
ske på baggrund af en ændret afvejning af de forskellige
beskyttelseshensyn, således at hensynet til realiseringen af
energiparken tillægges særlig og større vægt end efter hidti-
dig praksis. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.
3.1.3.3. Indkaldelse af forslag til mulige energiparker m.v.
Som det er beskrevet ovenfor, forventes ministeren for byer
og landdistrikter i en første runde at udpege arealer, som
kommuner og opstillere allerede har peget på i forbindelse
med tidligere annonceringer, og forventes senere at igang-
sætte en eller flere runder med mulighed for at foreslå yder-
ligere arealer. Det forventes umiddelbart, at ministeren vil
indkalde forslag til yderligere arealer, der kan udpeges som
energiparker, i sidste halvdel af 2024 og igen i 2025.
De foreslåede regler i § 4 vil fastsætte en retlig ramme
for ministeren for byer og landdistrikters indkaldelse af så-
danne forslag til arealer, der kan udpeges som energiparker
i sådanne senere runder. Den foreslåede bestemmelse skal
14
medvirke til at sikre lige muligheder for de potentielle op-
stillere og dermed ligebehandling m.v. i overensstemmelse
med EU-retlige regler og principper.
Det foreslås i § 4, stk. 1, at ministeren for byer og landdi-
strikter ved offentlig digital annoncering indkalder forslag til
arealer, der kan udpeges som energipark, jf. § 3, stk. 1.
Bestemmelsen vil forpligte ministeren for byer og landdi-
strikter til ved offentlig annoncering at indkalde forslag til
yderligere arealer, der kan udpeges som energipark. Indkal-
delsen vil ske ved offentlig annoncering på en hjemmeside
under By- Land- og Kirkeministeriets ressortområde, for-
venteligt på Planinfo.dk.
Forslag, der indgives i overensstemmelse med lovens regler
og eventuelle regler herom fastsat i medfør af loven, jf. den
foreslåede § 4, stk. 4, vil blive vurderet i forhold til lovens
betingelser og øvrige relevante hensyn. Forslag vil således
i relevant omfang blive vurderet i forhold til bl.a. nationale
interesser og i dialog med den pågældende kommunalbesty-
relse. Det vil være tilfældet, uanset om forslaget er indgivet
af kommunalbestyrelsen eller af en potentiel opstiller m.v.
By-, Land- og Kirkeministeriet vil som led i den indledende
behandling af indmeldte forslag belyse arealernes anvendel-
ses- og beskyttelsesinteresser, herunder med inddragelse af
den stedlige kommune og andre statslige myndigheder. Mi-
nisteren vil endvidere efter den foreslåede § 4, stk. 4, kunne
fastsætte nærmere regler om bl.a. krav til forslagets indhold,
herunder om en redegørelse for disse forhold. Ministeren vil
desuden med hjemmel i den foreslåede § 15 kunne pålægge
den stedlige kommune at tilvejebringe oplysninger til brug
for udpegningen som energipark.
Udpegning af et foreslået areal vil i alle tilfælde forudsæt-
te, at arealet også efter en samlet vurdering er egnet som
energipark. Som nævnt ovenfor vil det alt efter de konkrete
omstændigheder være relevant at inddrage en række bredere
hensyn, herunder bredere planlægningsmæssige hensyn. Va-
retagelsen af sådanne bredere hensyn ved vurderingen af
foreslåede arealer vil medvirke til, at udpegning af arealer
efter indkaldelse af forslag understøtter overordnede sam-
fundsmæssige ønsker til en udbygning med vindmøller og
solcelleanlæg på land.
Ministerens beslutning om henholdsvis at udpege eller ik-
ke at udpege foreslåede arealer som energipark vil i alle
tilfælde skulle bero på saglige hensyn og må ikke bero
på vilkårlige vurderinger, der kan medføre en uberettiget
forskelsbehandling.
Det foreslås i § 4, stk. 2, at forslag om arealer, der kan
udpeges som energipark, skal indeholde en klar afgrænsning
af det foreslåede areal samt en redegørelse for, at arealet
opfylder betingelsen i § 3, stk. 1, nr. 1, om en forventet
årlig elproduktion på minimum 100 GWh fra anlæg på de
ansøgte arealer eller at tilknyttede anlæg ønskes placeret
ved landanlæg til havvindmølleparker, jf. § 3, stk. 2. For
en beskrivelse af krav til oplysninger om den forventede
elproduktion henvises til forslagets bemærkninger til § 3,
stk. 1, nr. 1.
Med § 4, stk. 3, foreslås det, at et forslag, der indsendes
af kommunalbestyrelsen, og som forudsætter en undtagelse
fra § 11 a, stk. 8, i lov om planlægning, jf. den foreslåede
§ 10, tillige skal indeholde en redegørelse for den særlige
planlægningsmæssige eller funktionelle begrundelse for pla-
ceringen i energiparken. For en beskrivelse af kravet om
en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse
henvises til forslagets pkt. 3.2.1.2.3 og bemærkninger til §
10.
For forslag, der indgives af andre end kommunalbestyrelsen,
vil kommunalbestyrelsens holdning til en fravigelse af plan-
lovens § 11 a, stk. 8, og den særlige planlægningsmæssige
eller funktionelle begrundelse skulle afklares i dialog med
kommunalbestyrelsen.
Det foreslås i § 4, stk. 4, at ministeren for byer og landdi-
strikter kan fastsætte nærmere regler om indsendelse af for-
slag efter stk. 1, herunder om frist for indsendelse af forslag,
om krav til forslags indhold og form, og om at forslag skal
indsendes digitalt.
Ministeren vil med den foreslåede bestemmelse blive be-
myndiget til bl.a. at fastsætte mere præcise krav til oplysnin-
gerne i et forslag, f.eks. om at ansøgningen skal indeholde
nærmere bestemte oplysninger om anvendelses- og beskyt-
telsesinteresser, og krav til frist og form for indsendelsen
af forslag, f.eks. at forslag skal indgives ved anvendelse af
en bestemt skabelon eller et bestemt kortgrundlag. Der vil i
givet fald være tale om krav, der skal være opfyldt, for at
ministeren for byer og landdistrikter kan vurdere forslaget.
Bemyndigelsen i den foreslåede § 4, stk. 4, forventes an-
vendt, hvis der på grundlag af de første erfaringer med ind-
meldte arealer til mulige energiparker viser sig behov for et
mere præcist og velafgrænset grundlag for behandlingen af
forslag i senere runder.
Det foreslås i § 6, at kommunalbestyrelsen og regionsrådet
skal gives lejlighed til at udtale sig, inden forslag om udpeg-
ning af en energipark i kommunen offentliggøres efter § 5,
stk. 1.
Bestemmelsen vil sikre, at kommunalbestyrelsen og regi-
onsrådet i alle tilfælde er inddraget forud for en offentliggø-
relse efter § 5, stk. 1, af et forslag om udpegning af et areal
i henholdsvis kommunen og regionen, samt at myndigheder-
ne har haft lejlighed til at afgive en skriftlig udtalelse, inden
forslaget offentliggøres.
Med en sådan udtalelse vil kommunalbestyrelsen bl.a. kun-
ne tilkendegive, om kommunalbestyrelsen aktuelt kan anbe-
fale udpegningen af arealet, og kunne fremhæve oplysninger
og vurderinger, som efter kommunalbestyrelsens opfattelse
er væsentlige i den sammenhæng. Bestemmelsen vil dermed
navnlig kunne få betydning i forhold til arealer, der ikke er
15
forslået udpeget af kommunalbestyrelsen, og hvor vurderin-
ger og oplysninger allerede følger af forslaget.
Regionsrådet vil tilsvarende kunne tilkendegive, om regi-
onsrådet kan anbefale udpegningen af arealet og kunne
fremhæve oplysninger og vurderinger, som efter regionsrå-
dets opfattelse er væsentlige forud en beslutning om at
offentliggøre et forslag om udpegning af arealet. Det vil
navnlig kunne dreje sig om mulighed for sameksistens af
en energipark og råstofinteresser på de pågældende areal og
evt. om en afvejning af råstofinteressen i forhold til interes-
sen i opstilling af VE-anlæg m.v. på arealet. Der henvises
herved til bemærkningerne til lovforslagets § 3.
Det foreslås i § 15, at ministeren for byer og landdistrik-
ter kan pålægge kommunalbestyrelsen at tilvejebringe op-
lysninger til brug for udpegning af arealer som energiparker,
herunder for behandling af forslag til arealer, jf. § 4, stk. 1.
Med bestemmelsen vil ministeren for byer og landdistrikter
kunne pålægge kommunalbestyrelsen at tilvejebringe oplys-
ninger, der vurderes at være relevante for udpegning af
energiparker efter loven, herunder for vurderingen af forslag
til arealer, der kan udpeges som energipark. Ministeren vil
herunder kunne fastsætte en frist for tilvejebringelsen af
sådanne oplysninger.
De relevante oplysninger forventes generelt at blive tilveje-
bragt i dialog med kommunalbestyrelsen, bl.a. fordi der kun
vil blive udpeget energiparker, som kommunalbestyrelsen
har givet sin tilslutning til og som dermed er i overensstem-
melse med kommunalbestyrelsens ønske om at fremme pro-
jektet.
Den foreslåede § 15 forventes anvendt undtagelsesvist, hvor
der måtte vise sig behov for oplysninger, der ikke umid-
delbart kan tilvejebringes i dialog med kommunalbestyrel-
sen. Bestemmelsen forventes således særligt at kunne være
relevant ved behandlingen af forslag, der ikke er indgivet af
kommunalbestyrelsen, og hvor de nødvendige oplysninger
ikke har kunnet tilvejebringes på anden måde.
Med bestemmelsen kan ministeren for byer- og landdistrik-
ter pålægge kommunalbestyrelsen at tilvejebringe oplysnin-
ger, herunder kommunalbestyrelsens vurderinger, om for-
hold, der efter anden lovgivning varetages af kommunalbe-
styrelsen, og som generelt må forventes at kunne tilveje-
bringe af kommunalbestyrelsen uden et stort ressourcefor-
brug. Det vil f.eks. kunne omhandle supplerende oplysnin-
ger om anvendelses- og beskyttelsesinteresser, der varetages
af kommunalbestyrelsen, eller kommunalbestyrelsens vur-
dering af planlægningsmæssige forhold i relation til ønsker
om at kunne muliggøre PtX-anlæg eller anden erhvervs-
mæssig bebyggelse i energiparken.
3.2. Fravigelse af anden lovgivning
Som det også fremgår af pkt. 3.1.1. ovenfor, vil der forud
for etablering af vindmøller og solcelleanlæg m.v. som ud-
gangspunkt skulle tilvejebringes et plangrundlag efter plan-
loven.
Kommuneplaner skal bl.a. indeholde retningslinjer for be-
liggenheden af tekniske anlæg som f.eks. vindmøller og
solcelleanlæg, jf. planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 5, og rammer
for indholdet af lokalplanlægningen for tekniske anlæg, jf.
planlovens § 11 b, stk. 1, nr. 9. Der vil endvidere som det
klare udgangspunkt skulle udarbejdes en lokalplan for de
vindmølle- eller solcelleprojekter, der vil skulle bidrage til at
realisere energiparkerne, jf. planlovens 13, stk. 2, om lokal-
planpligt for større bygge- og anlægsarbejder, som fremkal-
der væsentlige ændringer i det bestående miljø.
Udover at der skal tilvejebringes det fornødne plangrundlag,
så vil etablering af vindmøller, solcelleanlæg og tilknytte-
de anlæg i øvrigt som oftest forudsætte, at der meddeles
en række nødvendige tilladelser og dispensationer fra den
gældende arealregulering i bl.a. planloven, naturbeskyttel-
sesloven, skovloven og museumsloven. Hvilke tilladelser og
dispensationer, der forudsættes, afhænger i vidt omfang af
anlæggets placering.
Den kommunale planlægning og de tilladelser og dispensati-
oner, der skal meddeles ved etablering af VE-anlæg m.v.,
varetager en række hensyn til bl.a. natur, landskab og kultur-
miljø, der kan virke begrænsende på muligheden for udbyg-
ning af VE-anlæg på land.
Med henblik på at forbedre mulighederne for opstilling af
solcelleanlæg, vindmøller og tilknyttede anlæg i energipar-
ker, er det med ”Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og
vind på land 2023 – Rammevilkår til fremme af VE-udbyg-
ningen på land” af 12. december 2023 besluttet, at energi-
parker inden for de udpegede arealer tildeles særlige vilkår,
der bl.a. lemper hensyn til arealbeskyttelse og dermed gør
det nemmere og hurtigere at få tilladelser og dispensationer
til opstilling af vedvarende energi, herunder i forhold til
placering af PtX-anlæg og virksomheder i tilknytning til
energiparkerne. Der henvises herved endvidere til pkt. 2.
Der redegøres i pkt. 3.2 for, hvordan eksisterende krav i lov
om planlægning, lov om naturbeskyttelse, lov om skove og
museumsloven foreslås fraveget eller lempet med henblik på
at udmønte den politiske aftale.
3.2.1. Lov om planlægning
3.2.1.1. Regler om planlægning i kystnærhedszonen
3.2.1.1.1. Gældende ret
Kystnærhedszonen omfatter kystområderne i ca. 3 km᾽s
afstand fra kysten i landzone og sommerhusområder. Den
nærmere afgrænsning af zonen følger af bilag 1 til planlo-
ven.
Det overordnede formål med kystnærhedszonen er at frihol-
de kystområderne for bebyggelse og anlæg, som ikke er
afhængige af kystnærhed, jf. planlovens § 5 a, stk. 1.
16
Kystnærhedszonen er ikke en forbudszone, men der stilles
særlige krav til planlægningen i disse områder.
Planlovens § 5 b, stk. 1, indeholder således en række regler,
der begrænser kommunernes planlægning i kystnærhedszo-
nen. Det drejer sig bl.a. om planlovens § 5 b, stk. 1, nr.
1, hvorefter der i kystnærhedszonen kun må inddrages nye
arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone, så-
fremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel
begrundelse for kystnær lokalisering.
Som eksempel på en særlig planlægningsmæssig eller funk-
tionel begrundelse nævnes i bemærkningerne til bestemmel-
sen, jf. Folketingstidende 1993-94, tillæg A, spalte 6513,
planlægning for anlæg til søværts transport, udøvelse af
fiskerierhvervet, eller anlæg som af hensyn til kølevand,
vindforhold o.l. har behov for kystnær beliggenhed. Det kan
endvidere dreje sig om boligers lokalisering i forhold til
infrastruktur og servicefunktioner, allerede foretagne inve-
steringer i infrastruktur og byvækst ind i landet, når den vil
komme i konflikt med klare natur- og landskabsinteresser.
Særligt i forhold til vindmøller fremgår det af vejledning
nr. 9317 af 26. januar 2022 om planlægning for og tilladel-
se til opstilling af vindmøller, at opstilling af vindmøller
i kystnærhedszonen vil kræve en vurdering af alternative
placeringsmuligheder uden for disse områder. Såfremt reel-
le alternative placeringsmuligheder uden for et beskyttet
område ikke i tilstrækkelig grad kan opfylde kommunens
målsætning for udbygning med f.eks. vindmøller og vedva-
rende energi, eller hvis andre beskyttelseshensyn forhindrer
udnyttelse af de alternative områder, kan dette hensyn indgå
i den samlede planlægningsmæssige begrundelse for place-
ring af vindmøllerne. Vindforhold kan endvidere udgøre den
fornødne funktionelle begrundelse. Hovedprincippet er dog,
at der altid forudsættes en nærmere afvejning af vindmøller
over for natur- og landskabsinteresser i det sårbare kystland-
skab.
Ministeren for byer og landdistrikter skal fremsætte indsi-
gelse over for kommuneplanforslag eller ændringer til en
kommuneplan, der ikke er i overensstemmelse med nationa-
le interesser vedrørende bl.a. kulturarvs- og landskabsbeva-
relse, medmindre forholdet er af underordnet betydning, jf.
planlovens § 29. Det er bl.a. en national interesse at bevare
de åbne kystlandskaber, og der vil skulle gøres indsigelse
mod kommuneplanforslag, der ikke er i overensstemmelse
med reglerne for planlægning i kystnærhedszonen, herunder
at der kun må inddrages nye arealer i byzone og planlægges
for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægnings-
mæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalise-
ring, jf. planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1.
Kommuneplanen skal efter planlovens § 11 a, stk. 1, nr.
21, indeholde retningslinjer for arealanvendelsen i kystnær-
hedszonen i overensstemmelse med bestemmelserne i § 5
a, stk. 1, og § 5 b. Retningslinjerne er bindende for den
kommunale planlægning.
Kommuneplanen skal efter planlovens § 11 e, stk. 1, nr.
11, ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger,
herunder om den fremtidige udvikling i kystnærhedszonen,
herunder udviklingsområder og større sammenhængende na-
turområder (Grønt Danmarkskort), og de tilgrænsende vand-
områder. På et kortbilag til redegørelsen skal de eksisterende
og planlagte forhold i kystnærhedszonen og udviklingsom-
råder vises, herunder hvilke områder der friholdes for be-
byggelse, jf. planlovens § 11 e, stk. 2.
3.2.1.1.2. By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser
Det er By-, Land- og Kirkeministeriets vurdering, at en fra-
vigelse af kravet i planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1, om, at der
skal være en særligt planlægningsmæssig eller funktionel
begrundelse for planlægning i kystnærhedszonen, vil kunne
muliggøre, at flere arealer kan anvendes til opstilling af
VE-anlæg m.v.
Eksempelvis vurderes det, at fem ud af de 32 arealer, der
blev identificeret ved den statslige screening af mulige area-
ler til etablering af energiparker på baggrund af arealer, der
er i første runde er indmeldt af kommuner og opstillere, er
beliggende helt eller delvis inden for kystnærhedszonen.
En fravigelse af kravet i planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1, i
de udpegede energiparker vil samtidig skulle ses i sammen-
hæng med, at ministeren for byer og landdistrikter efter
den foreslåede § 3, stk. 1, alene vil kunne udpege arealer,
hvor nationale interesser ikke taler afgørende imod udpeg-
ningen. Der henvises herved til lovforslagets pkt. 3.1. Da
det bl.a. er en national interesse at bevare de åbne kystland-
skaber, vil ministeren i forbindelse med udpegningen kunne
varetage bl.a. de hensyn, der normalt ville skulle varetages
ved planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1. Det bemærkes dog, at
det kun er hvis nationale interesser taler afgørende imod
udpegningen, at et areal ikke kan udpeges. Derved tillægges
hensynet til de nationale interesser ikke samme vægt, som
det er tilfældet i dag. Der henvises endvidere til pkt. 3.1.
3.2.1.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås i § 9, at kravet om, at der i kystnærhedszonen
kun må inddrages nye arealer i byzone og planlægges for
anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægnings-
mæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalise-
ring, der følger af § 5 b, stk. 1, nr. 1, i lov om planlægning,
ikke finder anvendelse ved planlægning til realisering af en
energipark.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at efterfølgende
planlægning i form af kommuneplan og lokalplan med hen-
blik på realisering af en energipark, der er udpeget i kyst-
nærhedszonen, ikke vil være omfattet af planlovens § 5 b,
stk. 1, nr. 1. Det vil derfor ikke være et krav for den efterføl-
gende planlægning, at der er en særlig planlægningsmæssig
eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering, når
der planlægges for VE-anlæg og tilknyttede anlæg inden for
17
de rammer, der følger af udpegningen. Med VE-anlæg og
tilknyttede anlæg menes også tekniske anlæg og anlægsar-
bejder i energiparken, der er nødvendige for etablering af de
nævnte anlæg.
Ministeren for byer og landdistrikter vil som konsekvens
heraf heller ikke i medfør af planlovens § 29 kunne gøre
indsigelse mod et forslag til kommune- eller lokalplan med
henblik på realisering af en energipark, der er udpeget i
kystnærhedszonen, med henvisning til, at forslaget ikke er i
overensstemmelse med planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1.
En forudsætning for, at efterfølgende planlægning ikke er
omfattet af planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1, og at ministeren
for byer og landdistrikter ikke kan gøre indsigelse med hen-
visning til planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1, er, at kommune-
eller lokalplanen skal realisere en udpeget energipark, hvil-
ket vil sige, at planforslaget skal muliggøre etablering af
vindmøller eller solcelleanlæg samt evt. tilknyttede anlæg
inden for de rammer, der følger af udpegningen.
Bestemmelsen vil ikke indebære, at kystnærhedszonen op-
hæves for det område, der udpeges som energipark, men
alene at der i forbindelse med planlægning til realisering
af energiparken ikke stilles krav om en særlig planlægnings-
mæssig eller funktionel begrundelse, der følger af planlo-
vens § 5 b, stk. 1, nr. 1. De øvrige bestemmelser efter § 5 b,
stk. 1, vil fortsat gælde, men det bemærkes, at det forhold,
at et område er udpeget som energipark, vil medføre en
reservation af arealet og dermed visse begrænsninger i den
kommunale planlægning, jf. den foreslåede § 18, nr. 1. Der
henvises herved til lovforslagets pkt. 3.1.
Fravigelsen fra planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1, vil være
knyttet til udpegningen af et areal som energipark. Hvis en
udpegning ophæves – f.eks. fordi der ikke længere vil være
behov for arealet til opstilling af solceller eller vindmøller –
vil planlægning for arealet være omfattet af planlovens § 5
b, stk. 1, nr. 1. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.3.
3.2.1.2. Regler om byudvikling
3.2.1.2.1. Gældende ret
Hele landet er opdelt i byzoner, sommerhusområder og land-
zoner. Byzoner er i planlovens § 34, stk. 2, defineret som
områder, der bl.a. i lokalplan er overført til byzone. Områ-
der, der ikke er udlagt som byzone eller sommerhusområde,
er landzone.
Hovedformålet med zoneinddelingen er at hindre spredt og
uplanlagt bebyggelse og anlæg i det åbne land samt sikre,
at egentlig byudvikling sker, hvor der er åbnet mulighed for
det gennem kommune- og lokalplanlægningen.
Dette formål understøttes af planlovens regler om kommu-
ne- og lokalplanlægning.
Efter planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 1, skal kommuneplanen
indeholde retningslinjer for udlægning af arealer til byzoner
og sommerhusområder.
Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folke-
tingstidende 2004-05 (2. samling), tillæg A, side 3720, at
der ved afgrænsningen skal tages hensyn til de øvrige inte-
resser, der er i området, og at der må lægges vægt på en
hensigtsmæssig udnyttelse af investeringer i f.eks. trafik-
og serviceforsyning, samt at al fremtidig byvækst – både
erhvervs- og boligområder m.m. – bør placeres i byzone i
eksisterende byer eller i direkte tilknytning hertil.
Efter planlovens § 11 a, stk. 6 og 7, kan kommunalbesty-
relsen dels omfordele allerede udlagte arealer til byvækst
og dels udlægge nye arealer til byzoner for at dække det
forventede behov for byvækst i en periode på 12 år.
Det er dog en betingelse for udlæg af et nyt areal til byzone,
at det placeres i direkte tilknytning til eksisterende bymæs-
sig bebyggelse i byzone, jf. planlovens § 11 a, stk. 8.
Ministeren kan uanset planlovens § 11 a, stk. 8, efter an-
søgning fra kommunalbestyrelser i særlige tilfælde meddele
tilladelse til planlægning for et afgrænset areal til byzone, jf.
lovens § 11 a, stk. 9.
Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, at det er
hensigten, at muligheden for at fravige stk. 8 kun skal ud-
nyttes i helt særlige tilfælde, hvor der er væsentlige planlæg-
ningsmæssige begrundelser for afvigelser fra hovedreglen,
eller hvor denne giver utilsigtede begrænsninger for en kom-
munes udviklingsmuligheder, jf. Folketingstidende 2016-17,
tillæg A, L 121 som fremsat, side 68.
Ministeren kan efter planlovens § 11 a, stk. 11, i særlige
tilfælde, hvor et udlæg af et areal til byzone er af national
interesse, fastsætte regler efter planlovens § 3, stk. 1 og stk.
2, 1. pkt., der fraviger § 11 a, stk. 6-8, for et afgrænset areal.
Af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende
2016-17, tillæg A, L 121 som fremsat, side 68, følger det, at
bestemmelsen tænkes anvendt, når undtagelsen er begrundet
i landsplanmæssige hensyn. Der kan efter bemærkningerne
f.eks. i særlige situationer være brug for at have adgang
til de rette arealer for, at nye internationale investeringer
kan placeres i Danmark. I sådanne særlige situationer vil
staten i samarbejde med de relevante kommuner kunne få
det planmæssige grundlag på plads ved anvendelse af lands-
plandirektiver.
3.2.1.2.2. By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser
Som det fremgår af pkt. 3.1.3 ovenfor, vil ministeren i en
bekendtgørelse kunne udpege arealer som energipark og
fastlægge rammer for arealernes anvendelse til opstilling af
vindmøller, solcelleanlæg og eventuelt tilknyttede anlæg.
Det er By-, Land- og Kirkeministeriets vurdering, at planlo-
vens § 11 a, stk. 8, almindeligvis ikke vil være til hinder for,
at der i et areal, der er udpeget som energipark, planlægges
18
for opstilling til vindmøller eller solcelleanlæg, da etablering
af sådanne anlæg ikke er at betragte som byvækst.
Med den politiske aftale ønskes også bedre mulighed for
etablering af PtX-anlæg og anden erhvervsmæssig bebyg-
gelse, såsom produktionsvirksomheder, i energiparkerne,
hvor særlige hensyn taler for denne placering.
Det er By-, Land- og Kirkeministeriets vurdering, at et areal,
hvor der kan etableres sådanne tilknyttede anlæg, vil kunne
udgøre et egentligt erhvervsområde, der skal etableres i by-
zone, og at udlæg af et sådant nyt areal derfor, jf. planlovens
§ 11 a, stk. 8, efter gældende ret i udgangspunktet vil skulle
ske i direkte tilknytning til eksisterende bymæssig bebyggel-
se i byzone.
En stor del af de potentielle arealer til opstilling af VE-an-
læg, der er identificeret i forbindelse med den nationale
screening, er ikke beliggende ved eksisterende bymæssig
bebyggelse i byzone, hvorfor der som konsekvens heraf kan
forekomme tilfælde, hvor der ikke vil kunne planlægges for
etablering af tilknyttede anlæg i den pågældende energipark.
Ministeren vil i visse tilfælde i medfør af planlovens § 11 a,
stk. 11, kunne fastsætte regler om undtagelse fra kravet i stk.
8, men det er By-, Land- og Kirkeministeriets vurdering, at
ministerens beføjelse til at gøre undtagelse i forbindelse med
udpegede energiparker ikke bør være begrænset til særlige
tilfælde af national interesse.
Det er dog samtidig By-, Land- og Kirkeministeriets vurde-
ring, at ikke alle arealer i udpegede energiparker er lige
velegnede til, at der kan etableres tilknyttede anlæg til vind-
møller eller solcelleanlæg. Derfor bør der i forbindelse med
den konkrete udpegning af et areal som energipark kunne
tages stilling til, om planlovens § 11 a, stk. 8, skal fraviges,
og om det i givet fald skal vedrøre en nærmere afgrænset
del af det udpegede areal. Undtagelsen bør omfatte områder,
hvor der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel
begrundelse for placering i energiparken.
3.2.1.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås i § 10, at ministeren for byer og landdistrikter
i forbindelse med udpegning af en energipark, jf. § 3, stk.
1, hvor der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel
begrundelse for placering af tilknyttede anlæg i energipar-
ken, kan fastsætte regler om, at § 11 a, stk. 8, i lov om
planlægning ikke finder anvendelse ved planlægning for til-
knyttede anlæg.
Bestemmelsen vil indebære, at kommunalbestyrelsen ved
planlægning for et konkret projekt om opstilling af tilknyt-
tede anlæg i tilknytning til vindmøller eller solcelleanlæg
i en energipark, i det omfang det måtte være besluttet i
forbindelse med ministerens udpegning af arealet eller ved
en senere ændring af udpegningen, ikke vil være begrænset
af, at anlæggene ikke kan planlægges placeret i direkte til-
knytning til eksisterende bymæssig bebyggelse, selvom de
tilknyttede anlæg er af en karakter og omfang, der gør dem
til et egentligt erhvervsområde.
Det foreslås, at der vil kunne gøres undtagelse fra planlo-
vens § 11 a, stk. 8, med henblik på, at der kan placeres PtX-
anlæg og anden erhvervsmæssig bebyggelse i en energipark,
hvor der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel
begrundelse for placeringen.
Et PtX-anlæg er en teknisk installation, som anvender elek-
tricitet til produktion af brint på grundlag af elektrolyse og
eventuelt konverterer den producerede brint til brændstoffer,
kemikalier eller andre materialer. PtX-anlæg er derfor også
afhængige af strøm, og de vil derfor ofte være samtænkt
med opstilling af vindmøller og solcelleanlæg – herunder i
en energipark. Der vil derfor også i al almindelighed være
en funktionel begrundelse for placering af PtX-anlæg i en
energipark.
En funktionel begrundelse for placering af anden erhvervs-
mæssig bebyggelse i en energipark fremfor i det eksister-
ende erhvervsområde vil kunne være, at virksomhederne
kan udnytte de specifikke muligheder og infrastruktur, der
eksisterer i energiparken. Det vil f.eks. kunne være en am-
bition om udvikling af erhvervsområder, hvor produktions-
virksomheder vil have gavn af at koble sig op på strøm
fra et VE-anlæg eller kan udnytte overskudsprodukter fra
et PtX-anlæg og på den måde indgå i en forsynings- eller
proceskæde sammen med vindmøller eller solcelleanlæg i
en energipark. Derved vil kommunen kunne skabe rammer-
ne for industrielle symbioser og grønne synergier, hvor en
virksomheds restprodukt bliver til ressourcer i en anden
virksomhed, som ikke vil være muligt uden samplacering
med VE, PtX-anlæg og andet erhverv i energiparken. F.eks.
vil produktionsvirksomheder inden for life science sektoren
kunne anvende tryksat ilt, som er en rest fra PtX-produk-
tion. En funktionel begrundelse vil kunne være afspejlet i en
kommunal strategi eller plan for erhvervsudvikling.
En særlig planlægningsmæssig begrundelse for placering
af tilknyttede anlæg i energiparken vil f.eks. kunne være
den erhvervsmæssige bebyggelses karakter og fordelagtige
placering i forhold til eksisterende eller ny infrastruktur
m.v. ved energiparken, herunder erhvervsmæssig infrastruk-
tur som f.eks. transport, el, vand m.v. Ved vurderingen af,
om der er en særlig planlægningsmæssig begrundelse, kan
der også lægges vægt på karakteren af de virksomheder,
der ønskes muliggjort i energiparken. Der forventes ikke
udlagt arealer til erhvervsmæssig bebyggelse begrundet i
ønsket om detailhandel og liberale serviceerhverv i en ener-
gipark. En særlig planlægningsmæssig begrundelse vil også
kunne bero på begrænset mulighed for at udvide i tilknyt-
ning til eksisterende arealer i byzone, eller at tilgængelige
arealer i øvrigt ikke er egnede til den ønskede erhvervsud-
vikling eller det ønskede erhvervsformål. En fravigelse efter
den foreslåede bestemmelse vil således også kunne foreta-
ges, selvom der er tilgængelige byzonearealer andre steder i
den stedlige kommune.
19
Udgangspunktet for vurderingen vil være kommunens rede-
gørelse for disse forhold. Hvis kommunen har redegjort for
den særlige planlægningsmæssige eller funktionelle begrun-
delse, vil det således være udgangspunktet, at en ønsket
fravigelse fra planlovens § 11 a, stk. 8, imødekommes.
Ministeren for byer og landdistrikter vil i forbindelse med
udpegningen af energiparken kunne fastsætte, at det er hele
eller angivne dele af det areal, som energiparken dækker,
der omfattes af undtagelsen. Undtagelsen vil også kunne
begrænses til f.eks. kun at omfatte PtX-anlæg, hvis der f.eks.
ikke vurderes at være en særlig planlægningsmæssig eller
funktionel begrundelse for samplacering af anden erhvervs-
mæssig bebyggelse med energiparkens øvrige anlæg.
Det forhold, at en kommune som følge af den foreslåede
§ 10 vil få mulighed for at overføre et areal til byzone
inden for en energipark, vil ikke betyde, at der i tilknytning
til bebyggelse på det pågældende areal kan udlægges nye
arealer til byzone som værende i tilknytning til arealet i
energiparken.
3.2.2. Lov om naturbeskyttelse
3.2.2.1. Gældende ret
3.2.2.1.1. Bygge- og beskyttelseslinjer
Bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens §§ 16-19 regule-
rer en række bygge- og beskyttelseslinjer. Bygge- og beskyt-
telseslinjerne har til formål at regulere, hvor tæt på søer og
åer, skove, fortidsminder og kirker der må placeres bebyg-
gelse, foretages tilstandsændringer m.v.
Naturbeskyttelseslovens § 16 omhandler sø- og åbeskyttel-
seslinjen, § 17 omhandler skovbyggelinjen, § 18 omhand-
ler fortidsmindebeskyttelseslinjen, og § 19 omhandler kirke-
byggelinjen.
For sø- og åbeskyttelseslinjen er beskyttelseslinjen 150 m,
for skovbyggelinjen er byggelinjen 300 m, for fortidsminde-
beskyttelseslinjen er beskyttelseslinjen 100 m, og for kirke-
byggelinjen er byggelinjen 300 m.
Beskyttelsen indebærer, at der som udgangspunkt er forbud
mod forskellige aktiviteter inden for de enkelte bygge- og
beskyttelseslinjer, dog med forskellige generelle undtagel-
ser.
Kommunalbestyrelserne har kompetencen til at dispensere
fra bygge- og beskyttelseslinjerne under visse omstændighe-
der, jf. naturbeskyttelseslovens § 65, imens miljøministeren
har kompetencen til at reducere bygge- og beskyttelseslin-
jerne for nærmere angivne områder efter ansøgning fra kom-
munalbestyrelsen, jf. naturbeskyttelseslovens § 69, stk. 1.
Kommunalbestyrelsen kan gøre undtagelse fra bestemmel-
serne i §§ 16-19 om bygge- og beskyttelseslinjer, jf. § 65,
stk. 1 og stk. 2.
For § 18 om fortidsmindebeskyttelseslinjen gælder, at det
kun er i særlige tilfælde, at der kan gøres undtagelse, jf.
§ 65, stk. 2. Fortidsmindebeskyttelseslinjen indebærer et for-
bud mod at ændre tilstanden. Fortidsmindebeskyttelseslinjen
sikrer fortidsmindernes værdi som landskabselementer. Der-
udover skal der tages hensyn til de arkæologiske lag og væ-
sentlige skjulte fortidsminder, som ofte påtræffes inden for
beskyttelseslinjen i nærheden af beskyttede fortidsminder.
Ved vurderingen af, om der kan meddeles dispensation fra
§§ 16-19, er det afgørende, om formålet med det ansøgte
er så væsentligt, at den generelle beskyttelsesinteresse bør
vige.
Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 65, stk. 1 og stk.
2, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. § 78,
stk. 1. Kredsen af klageberettigede fremgår af naturbeskyt-
telseslovens § 86, stk. 1.
Miljøministeren kan bestemme, at reglerne i naturbeskyttel-
seslovens §§ 16-18 ikke skal gælde for nærmere angivne
områder, jf. naturbeskyttelseslovens § 69, stk. 1. Beføjelsen
er delegeret til Miljøstyrelsen, der efter ansøgning fra kom-
munalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at reducere byg-
ge- og beskyttelseslinjer for et bestemt område. Kirkebygge-
linjen i § 19 kan ikke reduceres.
3.2.2.1.2. Fredninger
Naturbeskyttelsesloven indeholder i kapitel 6 bestemmelser
om fredninger.
Fredningsnævnet kan til varetagelse af de formål, der er
nævnt i lovens § 1, gennemføre fredninger af landarealer og
ferske vande efter reglerne i lovens kapitel 6, jf. § 33, stk. 1.
Fredningsnævnet kan ikke af egen drift rejse en frednings-
sag. En fredningssag kan rejses af enten miljøministen –
ved Miljøstyrelsen – kommunalbestyrelsen eller Danmarks
Naturfredningsforening, jf. § 33, stk. 3.
Fredningsnævnet kan meddele dispensation fra en foreslået
eller fastsat fredningsbestemmelse, når det ansøgte ikke vil
stride mod fredningens formål, jf. § 50, stk. 1. Frednings-
nævnet kan derudover kun meddele dispensation fra en
fredning eller en foreslået fredning i eller uden for et inter-
nationalt naturbeskyttelsesområde, hvis det ansøgte ikke in-
debærer forringelse af naturtyper og levesteder for arter eller
betydelige forstyrrelser af arter, som området er udpeget for,
jf. § 50, stk. 2. Medmindre betingelserne i § 65, stk. 3, er
opfyldt, kan fredningsnævnet ikke meddele dispensationer
fra en fredning eller en foreslået fredning, hvis det ansøgte
kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det
naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er nævnt
i bilag 3 til loven, eller hvis det ansøgte kan ødelægge de
plantearter, der er nævnt i bilag 5 til loven, i alle livsstadier,
jf. § 50, stk. 3. Det skal fremgå af afgørelser efter stk. 1, at
betingelserne i stk. 2 og 3 er opfyldt, jf. § 50, stk. 4.
20
Videregående afvigelser fra en fredning end nævnt i stk.
1 samt hel eller delvis ophævelse af en fredning kan kun
foretages efter reglerne om gennemførelse af fredninger, jf.
§ 50, stk. 5.
Fredningsnævnets afgørelse efter § 50, stk. 1, kan påklages
til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. § 78, stk. 3.
3.2.2.1.3. Forholdet til EU-naturbeskyttelsesregler
Der gælder særlige regler for planlægning for og administra-
tion af områder, der er udpeget som internationale naturbe-
skyttelsesområder i medfør af lovbekendtgørelse nr. 692 af
26. maj 2023 om miljømål m.v. for internationale naturbe-
skyttelsesområder (Miljømålsloven). Internationale naturbe-
skyttelsesområder er en fælles betegnelse for Natura 2000-
områder (områder udpeget efter EU’s fuglebeskyttelses- og
habitatdirektiver) og Ramsarområder. Reglerne implemente-
rer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af
30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (fuglebe-
skyttelsesdirektivet) og Rådets direktiv 92/43/EØF af 21.
maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og plan-
ter (habitatdirektivet).
Efter bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpeg-
ning og administration af internationale naturbeskyttelses-
områder samt beskyttelse af visse arter skal myndigheden,
forud for meddelelse af tilladelser, godkendelser og dispen-
sationer fra regler i bl.a. naturbeskyttelsesloven, herunder
bl.a. lovens §§ 16-19, foretage en vurdering af, om planen
eller projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer
og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt.
Hvis myndigheden vurderer, at planen eller projektet kan
påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foreta-
ges en nærmere konsekvensvurdering af planen eller projek-
tets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til
bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser
konsekvensvurderingen, at det ikke kan udelukkes, at pla-
nen eller projektet kan skade Natura 2000-området, kan der
ikke meddeles tilladelse, dispensation eller godkendelse til
det ansøgte, medmindre betingelserne for fravigelse er op-
fyldt. Fravigelse kan alene ske, hvis der foreligger bydende
nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herun-
der af social eller økonomisk art og der ikke findes nogen
alternativ løsning. Hvis der er tale om en lokalitet med en
prioriteret naturtype eller en prioriteret art, kan der alene
henvises til hensynet til menneskers sundhed og den offent-
lige sikkerhed eller væsentlige gavnlige virkninger på miljø-
et, eller, efter udtalelse fra Kommissionen, andre bydende
nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser. Det er
endvidere et krav, at der træffes alle nødvendige kompensa-
tionsforanstaltninger for at sikre, at sammenhængen i Natura
2000 bevares. Reglerne gælder både for planer og projekter
inden for et Natura 2000-område og for planer og projekter,
der ligger geografisk placeret uden for et udpeget område,
og som kan påvirke inde i området, f.eks. gennem øget
færdsel.
Myndigheden skal endvidere i administrationen af miljø- og
naturbeskyttelseslovgivningen påse, at visse plantearter ikke
ødelægges samt visse dyrearters yngle- eller rasteområder
ikke ødelægges eller beskadiges, uanset om de befinder sig
inden for eller uden for Natura 2000-områderne.
Naturbeskyttelseslovens § 29 a, stk. 2, indeholder et gene-
relt forbud mod at beskadige og ødelægge yngle- eller ra-
steområder for dyrearter, der er optaget på habitatdirektivets
bilag IV og nævnt i bilag 3 til loven, som også gælder for
aktiviteter, der ikke i øvrigt kræver tilladelse. Lovens § 29
a indeholder endvidere et generelt forbud mod forsætlige
forstyrrelser af de dyrearter, der er nævnt i bilag 3 til loven,
med skadelig virkning for arten eller bestanden. Forbuddet
gælder i forhold til alle livsstadier af de omfattede dyrearter.
Tilsvarende indeholder lovbekendtgørelse nr. 639 af 26. maj
2023 om jagt og vildtforvaltning et forbud i § 7 mod forsæt-
lig forstyrrelse med skadelig virkning for arten eller bestan-
den af de pattedyr, der er nævnt i lovens bilag 1, og alle
vilde fugle. Forbuddet gælder i forhold til alle livsstadier af
de omfattede dyrearter. I lovens § 6 a, stk. 1, er der forbud
mod ødelæggelse eller beskadigelse af disse pattedyrs yng-
le- eller rasteområder, og i § 6 a, stk. 2, er der forbud mod
forsætlig ødelæggelse, beskadigelse eller fjernelse af fugles
reder.
Bekendtgørelse nr. 521 af 25. marts 2021 om fredning af
visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt
indeholder bl.a. forbud mod forsætligt drab eller indfang-
ning af fugle samt dyrearter omfattet af habitatdirektivets
bilag IV. Derudover fastsætter bekendtgørelsen, at der for
vildt voksende planter i naturen, som er omfattet af habi-
tatdirektivets bilag IV, er forbud mod forsætlig plukning,
indsamling, afskæring, opgravning eller oprivning med rod
eller ødelæggelse. Forbuddet gælder i forhold til alle livssta-
dier af de omfattede dyre- og plantearter.
3.2.2.2. Miljøministeriets overvejelser
På baggrund af en screening af mulige arealer til etable-
ring af statsligt udpegede energiparker er der identificeret
relevante områder med forskellige former for naturbeskyt-
telse. Det omfatter bl.a. inden for naturbeskyttelseslovens
område bygge- og beskyttelseslinjer og fredninger.
Det følger af ”Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og
vind på land 2023 – Rammevilkår til fremme af VE-udbyg-
ningen på land” af 12. december 2023, at det er hensigten at
lempe hensyn til arealbeskyttelse og dermed gøre det nem-
mere og hurtigere at få tilladelser og dispensationer til op-
stilling af vedvarende energi, herunder i forhold til placering
af PtX-anlæg og virksomheder i tilknytning til energiparker-
ne. Det betyder, at det fremadrettet i nødvendigt omfang
kan blive muligt at placere vedvarende energianlæg på visse
områder med beskyttelsesinteresser vedrørende natur, miljø,
landskaber, kulturarv m.v.
Det følger endvidere af aftalen, at der for beskyttede områ-
21
der, som det gælder i dag, altid skal foretages en konkret
vurdering af, om der kan dispenseres fra beskyttelsen i
det konkrete område. Det vil sige, at der skal foretages
en konkret afvejning af de forskellige beskyttelseshensyn
og hensynet til vedvarende energi, hvor det fremadrettet
gøres muligt, at hensynet til etablering af vedvarende ener-
gianlæg tillægges en større vægt end hidtil. Lempelser på
natur- og miljøområdet skal dog ske under iagttagelse af
EU-reguleringen på området. Det fremgår tillige af aftalen,
at gældende regler for dispensation til tilstandsændringer på
§ 3-beskyttede arealer ikke skal ændres med loven.
Endeligt følger det, at der skal gives gunstige vilkår for pla-
cering af PtX-anlæg og virksomheder såsom produktions-
virksomheder i tilknytning til anlæg i energiparkerne, hvor
særlige hensyn taler for denne placering.
For at fremme realiseringen af energiparker som forudsat
i den politiske aftale vurderes det, at der ved ændring af
naturbeskyttelsesloven bør sikres videre adgang til, at de re-
levante myndigheder og nævn kan dispensere fra de relevan-
te bestemmelser i naturbeskyttelsesloven til realisering af
statsligt udpegede energiparker. En sådan udvidet adgang til
at dispensere bør dog som nævnt ovenfor ikke omfatte na-
turbeskyttelseslovens § 3 og bør ikke omfatte naturbeskyt-
telsesloven §§ 8 og 15 om henholdsvis klitfredede arealer
og strandbeskyttelseslinjen på grund af de beskyttelsesinte-
resser, der knytter sig til disse arealer.
Den tiltænkte lempeligere dispensationspraksis, der ønskes
med loven, bør afspejle det forhold, at naturbeskyttelses-
lovens bestemmelser om bygge- og beskyttelseslinjer in-
deholder forskellige forbudsbestemmelser, som varetager
forskellige beskyttelseshensyn. Fortidsmindebeskyttelseslin-
jen indebærer blandt andet væsentlig stærkere forbud end
f.eks. skovbyggelinjen, der generelt administreres mere lem-
peligt. Denne graduering af beskyttelseshensynene bør af-
spejles ved udpegning af energiparkerne og den fremtidige
administration.
3.2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der for arealer, der udpeges som energipar-
ker, indføres en ny adgang til dispensation i naturbeskyttel-
sesloven, hvorefter myndighederne kan gøre undtagelse fra
bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens § 16, stk. 1, §
17, stk. 1, § 18, stk. 1, og § 19, stk. 1, om hhv. sø- og
åbeskyttelseslinjen, skovbyggelinjen, fortidsmindebeskyttel-
seslinjen og kirkebyggelinjen til etablering af vindmøller,
solcelleanlæg eller tilknyttede anlæg i energiparken, når det
er nødvendigt for, at energiparken kan realiseres.
Den foreslåede ændring vil medføre, at den konkrete vur-
dering af, om der kan dispenseres fra beskyttelsen i det
enkelte område, skal foretages efter en ændret afvejning
af de forskellige beskyttelseshensyn, således at hensynet til
realiseringen af energiparken tillægges særlig og større vægt
end efter hidtidig praksis. Afgørelser efter de lempede regler
på natur- og miljøområdet vil dog fortsat skulle ske under
iagttagelse af EU-reguleringen på området.
Det foreslås endvidere, at naturbeskyttelseslovens § 50 æn-
dres, så fredningsnævnet vil få mulighed for at meddele dis-
pensation fra en foreslået eller gældende fredningsbestem-
melse til etablering af vindmøller og solcelleanlæg i en
energipark, når det er nødvendigt for, at energiparken kan
realiseres.
Dispensationer vil fortsat forudsætte, at den pågældende
myndighed træffer afgørelse om dispensation på et tilstræk-
keligt oplyst grundlag, herunder at der er viden om de kon-
krete påvirkningsfaktorer på afgørelsestidspunktet.
3.2.3 Lov om skove
3.2.3.1. Gældende ret
Lov om skove, jf. lovbekendtgørelse nr. 690 af 26. maj 2023
(skovloven), indeholder bestemmelser om fredskovspligt og
anvendelsen af fredskovpligtige arealer.
Skovlovens §§ 3 og 4 beskriver fredskovspligtige area-
ler. Fredskovspligten omfatter bl.a. al offentligt ejet skov. I
nogle tilfælde indtræder fredskovspligten dog først 20 år
efter, at et skovareal erhverves af en offentlig myndighed,
eller efter at skov etableres på et offentligt areal, jf. § 3, stk.
4 og 5.
Skovlovens kapitel 3 indeholder bestemmelser om anven-
delsen af fredskovspligtige arealer. Det følger bl.a. af de
gældende bestemmelser i § 8, at fredskovspligtige arealer
skal holdes bevokset med træer, og i § 11, stk. 1, at der
ikke må opføres bygninger, etableres anlæg, gennemføres
terrænændringer eller anbringes affald på fredskovspligtige
arealer.
Når særlige grunde taler for det, kan miljøministeren ophæ-
ve fredskovspligten på et areal, som ønskes anvendt til andet
formål, jf. skovlovens § 6. Ligeledes kan ministeren dispen-
sere fra reglerne om anvendelse af fredskovspligtige arealer,
herunder § 11, stk. 1, når særlige grunde taler for det, jf. §
38.
Det er forudsat i bemærkningerne til lovforslaget, at der
kun gives tilladelse til ophævelse af fredskovspligten eller
dispensation fra reglerne om anvendelse af fredskovspligti-
ge arealer, hvis den ønskede ændrede anvendelse af arealet
eller det ansøgte projekt ikke kan ske uden for fredskov,
og hvis andre samfundsmæssige hensyn er vigtigere end
hensynet til, at arealet bevares med fredskovspligt, jf. Folke-
tingstidende 2003-04, tillæg A, side 5315. Det fremgår af
bemærkningerne til skovlovens § 11, at der ved ”samfunds-
mæssige hensyn” tænkes bl.a. på etablering af vejanlæg og
ledningsanlæg til forsyning med el, gas og vand, jf. Folke-
tingstidende 2003-04, tillæg A, side 5322.
Det fremgår ligeledes af bemærkningerne, at det er den
aktivitet, som arealet ønskes anvendt til, der er afgørende
22
for, om fredskovspligten skal vige. Der tages efterfølgende
stilling til, om det skal ske ved en dispensation fra fredsko-
vspligten efter § 11 eller ved, at fredskovspligten ophæves
efter § 6. Hvis der er tale om mindre eller midlertidige for-
anstaltninger eller foranstaltninger, der vedrører en enklave i
skoven, bør der som udgangspunkt gives dispensation efter
§ 11. Derved bevares fredskovspligten, og der kan stilles
vilkår om, at arealet skal retableres efter lovens formål,
når dispensationen ikke længere er aktuel. Omvendt bør
fredskovspligten ophæves efter § 6, hvis der er tale om
foranstaltninger, som indebærer, at arealet ikke mere skal
anvendes efter lovens formål, jf. Folketingstidende 2003-04,
tillæg A, side 5315.
Det følger af de gældende bestemmelser i §§ 39 og 39 a
i skovloven, at miljøministeren kan fastsætte vilkår for afgø-
relser om ophævelse af eller dispensation fra fredskovsplig-
ten efter §§ 6 og 38, jf. § 11, stk. 1, herunder om, at et andet
areal bliver fredskovspligtigt (erstatningsskov). De nærmere
regler om erstatningsskov fremgår af bekendtgørelse nr. 60
af 21. januar 2019 om erstatningsskov og særlige regler
vedrørende kystbeskyttelse på fredskovspligtige arealer m.v.
Det følger af bekendtgørelsen, at der stilles krav om etable-
ring af erstatningsskov, hvis det areal, hvor fredskovsplig-
ten ophæves eller som dispensationen fra fredskovspligten
vedrører, er over 0,5 ha. I bynære områder og for stræk-
ningsanlæg fastsættes der dog vilkår om erstatningsskov,
hvis arealet er over 0,1 ha. Størrelsen af erstatningsskoven
beregnes som 110-200% af det areal, hvor fredskovspligten
ophæves eller som dispensationen fra fredskovspligten ve-
drører. Størrelsesforholdet afhænger af, hvilken type skov-
areal der er tale om. De nærmere regler fremgår i øvrigt af
bekendtgørelsen.
Skovloven implementerer dele af EU’s habitatdirektiv
og fuglebeskyttelsesdirektiv. For skovbevoksede, fredsko-
vspligtige arealer i de internationale naturbeskyttelsesområ-
der gælder der særlige regler i skovlovens kapitel 4, herun-
der om udarbejdning af en Natura 2000-skovplan og kort-
lægning af naturtyper og arter, der er optaget på bilag I og II
til EF-habitatdirektivet og bilag I til EF-fuglebeskyttelsesdi-
rektivet. Visse aktiviteter i områderne kan ikke iværksættes
uden forudgående anmeldelse, jf. § 17, og miljøministeren
kan i nogle tilfælde pålægge skovejerne den drift eller for-
anstaltninger, der er nødvendige for at overholde direktivfor-
pligtelserne, jf. §§ 19-21.
3.2.3.2. Miljøministeriets overvejelser
På baggrund af en screening af mulige arealer til etablering
af statsligt udpegede energiparker er der identificeret rele-
vante områder med fredskovspligtige arealer.
Det følger af ”Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og
vind på land 2023 – Rammevilkår til fremme af VE-udbyg-
ningen på land” af 12. december 2023, at det er hensigten at
lempe hensyn til arealbeskyttelse og dermed gøre det nem-
mere og hurtigere at få tilladelser og dispensationer til op-
stilling af vedvarende energi, herunder i forhold til placering
af PtX-anlæg og virksomheder i tilknytning til energiparker-
ne. Det betyder, at det fremadrettet i nødvendigt omfang
kan blive muligt at placere vedvarende energianlæg på visse
områder med beskyttelsesinteresser vedrørende natur, miljø,
landskaber, kulturarv m.v.
Det følger endvidere af aftalen, at der for beskyttede områ-
der, som det gælder i dag, altid skal foretages en konkret
vurdering af, om der kan dispenseres fra beskyttelsen i det
konkrete område. Det vil sige, at der skal foretages en
konkret afvejning af de forskellige beskyttelseshensyn og
hensynet til vedvarende energi, hvor det fremadrettet gøres
muligt, at hensynet til etablering af vedvarende energianlæg
tillægges en større vægt end hidtil. Lempelser på natur- og
miljøområdet skal dog ske under iagttagelse af EU-regule-
ringen på området.
Endelig følger det, at der skal gives gunstige vilkår for pla-
cering af PtX-anlæg og virksomheder såsom produktions-
virksomheder i tilknytning til anlæg i energiparkerne, hvor
særlige hensyn taler for denne placering.
For at fremme realiseringen af energiparker som forudsat
i den politiske aftale vurderes det, at der ved ændring af
skovloven bør sikres videre adgang til, at Miljøstyrelsen kan
ophæve fredskovspligten eller dispensere fra de relevante
bestemmelser i skovloven til realisering af statsligt udpege-
de energiparker.
3.2.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at Miljøstyrelsen for arealer, der udpeges som
energiparker, får videre adgang til at ophæve fredskovsplig-
ten eller dispensere fra skovlovens regler om anvendelse
af fredskovspligtige arealer i forbindelse med opstilling af
vindmøller og solcelleanlæg samt tilknyttede anlæg, når det
er nødvendigt for, at energiparken kan realiseres.
Den foreslåede ændring vil medføre, at Miljøstyrelsen i sin
afgørelse om at ophæve fredskovspligten eller dispensere fra
skovlovens § 11 på arealer, som er udpeget til at være en
energipark, vil skulle lægge særlig stor vægt på betydningen
af den samfundsmæssige interesse i at realisere en udpeget
energipark. Der vil fortsat være tale om en konkret vurde-
ring, hvor alle relevante hensyn inddrages, idet afvejningen
af de relevante hensyn vil skulle ske således, at hensynet til
realiseringen af energiparken tillægges særlig og større vægt
end efter hidtidig praksis. Dispensation og ophævelse vil
dog fortsat skulle ske under iagttagelse af EU-reguleringen
på området.
3.2.4. Museumsloven
3.2.4.1. Gældende ret
Efter museumslovens § 29 a, stk. 1, må der ikke foretages
ændring i tilstanden af sten- og jorddiger og lignende. Be-
skyttelsen indebærer, at der som udgangspunkt er forbud
23
mod tilstandsændringer af sten- og jorddiger og lignende, da
både sten- og jorddiger er betegnet som en truet naturtype.
Digerne er vigtige levesteder for vilde dyr og planter i det
intensivt opdyrkede agerland. De fungerer på én gang som
skjul, fødekilde og levested, samtidig med, at de tjener som
ledelinjer for dyrs og planters spredning (spredningskorrido-
rer), og således sikrer en økologisk infrastruktur i agerlan-
det. Diger bidrager endvidere til oplevelsen af et varieret
landskab samtidig med, at de giver kulturhistoriske oplys-
ninger om ejendomsskel, sogneskel, udskiftninger, jordfor-
deling m.m., jf. Folketingstidende 1991-92, tillæg A, spalte
1435.
Der gælder dog visse generelle undtagelser til forbuddet
mod at foretage tilstandsændringer i sten- og jorddiger.
Diger, der har en særlig kulturhistorisk interesse, kan be-
skyttes som fortidsminder. For sten- og jorddiger og lignen-
de, der er beskyttet som fortidsminder, gælder alene reglerne
om fortidsminder, jf. museumslovens §§ 29 e og 29 f, jf. §
29 a, stk. 2.
Efter museumslovens § 29 b, stk. 1, kan kulturministeren
fastsætte regler om, at bestemmelserne i § 29 a, stk. 1, ikke
skal gælde for nærmere angivne kategorier af sten- og jord-
diger og lignende. Kulturministeren kan derudover fastsætte
regler om, at § 29 a ikke skal gælde for diger, høfder, bøl-
gebrydere og andre anlæg, som kræver tilladelse i henhold
til lov om kystbeskyttelse. Bemyndigelsen er udnyttet i en
bekendtgørelse, der bl.a. indeholder regler om, hvilke typer
af diger, der er omfattet af den generelle beskyttelse i muse-
umsloven, og hvilke typer af diger, der ikke er omfattet af
beskyttelsen.
Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde gøre undtagelse
fra bestemmelsen i § 29 a, stk. 1, jf. museumslovens § 29 j,
stk. 2.
Med særlige tilfælde i medfør af museumsloven sigtes der
til så væsentlige samfundsmæssige interesser, at de i den
konkrete sag vil kunne tilsidesætte de bevaringsinteresser,
som bestemmelsen skal sikre.
Kommunalbestyrelsen kan stille vilkår til dispensatio-
nen. Det kan f.eks. være krav om etablering af erstatnings-
diger, -biotoper eller naturgenopretning eller retablering af
sten- og jorddiger ved projekter, der er tidsafgrænset, eller
hvor dispensationen ikke længere er relevant.
Kommunalbestyrelsens afgørelse efter § 29 j, stk. 2, kan
påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. museumslo-
vens § 29 t, stk. 1. Kredsen af klageberettigede fremgår af §
29 u, stk. 1.
Sten- og jorddiger kan ligge i et internationalt naturbeskyt-
telsesområde, der er udpeget for at beskytte særlige natur-
typer eller levesteder for arter. Diger kan også rumme le-
vesteder for generelt beskyttede arter (de såkaldte bilag
IV-arter). Kulturministeren har i medfør af museumslovens
§ 29 b-29 d bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler
om administration af sten- og jorddiger. Bemyndigelsen er
udmøntet i en bekendtgørelse.
3.2.4.2. Kulturministeriets overvejelser
På baggrund af en screening af mulige arealer til etablering
af statsligt udpegede energiparker er der identificeret rele-
vante områder med beskyttede sten- og jorddiger.
Det følger af ”Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og
vind på land 2023 – Rammevilkår til fremme af VE-udbyg-
ningen på land” af 12. december 2023, at det er hensigten at
lempe hensyn til arealbeskyttelse og dermed gøre det nem-
mere og hurtigere at få tilladelser og dispensationer til op-
stilling af vedvarende energi, herunder i forhold til placering
af PtX-anlæg og virksomheder i tilknytning til energiparker-
ne. Det betyder, at det fremadrettet i nødvendigt omfang
kan blive muligt at placere vedvarende energianlæg på visse
områder med beskyttelsesinteresser vedrørende natur, miljø,
landskaber, kulturarv m.v.
Det følger endvidere af aftalen, at der for beskyttede områ-
der, som det gælder i dag, altid skal foretages en konkret
vurdering af, om der kan dispenseres fra beskyttelsen i det
konkrete område. Det vil sige, at der skal foretages en
konkret afvejning af de forskellige beskyttelseshensyn og
hensynet til vedvarende energi, hvor det fremadrettet gøres
muligt, at hensynet til etablering af vedvarende energianlæg
tillægges en større vægt end hidtil. Afgørelser efter de lem-
pede regler på natur- og miljøområdet skal dog ske under
iagttagelse af EU-reguleringen på området.
Endeligt følger det, at der skal gives gunstige vilkår for pla-
cering af PtX-anlæg og virksomheder såsom produktions-
virksomheder i tilknytning til anlæg i energiparkerne, hvor
særlige hensyn taler for denne placering.
For at fremme realiseringen af energiparker som forudsat i
den politiske aftale, er det Kulturministeriets vurdering, at
der ved en ændring af museumsloven bør sikres videre ad-
gang til, at kommunalbestyrelsen kan dispensere fra muse-
umslovens § 29 a, stk. 1, til realisering af statsligt udpegede
energiparker.
Den tiltænkte lempeligere adgang til dispensation til statsli-
ge energiparker skal afspejle hensynene bag beskyttelsen af
sten- og jorddiger, som er biologiske, kulturhistoriske og
landskabsmæssige hensyn. I forbindelse med en lempelige-
re dispensationspraksis til statslige energiparker bør der i
videst muligt omfang sikres en arkæologisk registrering og
naturvidenskabelig datering af diger med høj kulturværdi,
f.eks. ejerlavsdiger.
3.2.4.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at kommunalbestyrelsen for arealer, der udpe-
ges som energiparker, får videre adgang til at dispensere fra
24
museumslovens regler om beskyttede sten- og jorddiger, når
det er nødvendigt for, at energiparken kan realiseres.
Med lovforslaget vil det dermed blive muligt at dispensere
fra beskyttelsen til statslige energiparker i et videre omfang
end de særlige tilfælde, hvor det i dag er muligt, idet der
ved afvejningen af relevante beskyttelseshensyn skal lægges
særlig og større vægt på hensynet til realiseringen af energi-
parken end efter hidtidig praksis.
Dispensationer vil fortsat forudsætte, at kommunalbestyrel-
serne træffer afgørelse om dispensation ud fra en konkret
vurdering af de foreliggende omstændigheder, og at afgørel-
sen træffes på et tilstrækkeligt oplyst grundlag, herunder at
der er viden om de konkrete påvirkningsfaktorer på afgørel-
sestidspunktet.
Der lægges med lovforslaget ikke op til at ændre dispen-
sationsmulighederne for øvrige typer af projekter end pro-
jekter, der skal bidrage til at realisere statsligt udpegede
energiparker. Således vil øvrige typer af projekter fortsat
være omfattet af de gældende regler i museumsloven om
dispensationer.
3.3. Myndighedsbehandling af ansøgninger om opstil-
ling af VE-anlæg m.v., herunder tilvejebringelse af plan-
grundlag
3.3.1. Gældende ret
En stor del af de afgørelser om tilladelser og dispensationer
på natur- og miljøområdet, der er nødvendige i forbindelse
med projekter om opstilling af VE-anlæg og tilknyttede an-
læg, behandles i dag af den kommune, hvori anlægget søges
opstillet. Tilsvarende er det som udgangspunkt kommuner-
ne, der udarbejder plangrundlaget for opstilling af VE-an-
læg.
Kommunerne har ansvaret for at udarbejde og vedtage
en kommuneplan. Kommuneplanen skal bl.a. indeholde ret-
ningslinjer for beliggenheden af tekniske anlæg, jf. planlo-
vens § 11 a, stk. 1, nr. 5, og fastsætte rammer for indholdet
af lokalplaner for de enkelte dele af kommunen med hensyn
til tekniske anlæg, jf. planlovens § 11 b, stk. 1, nr. 9. Kom-
munerne er også tillagt kompetencen til at udarbejde og
vedtage lokalplaner. Efter planlovens § 13, stk. 2, skal der
tilvejebringes en lokalplan, før der bl.a. gennemføres større
udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder – hvilket
som klart udgangspunkt vil omfatte opstilling af større vind-
møller og solcelleanlæg i det åbne land.
Kommunen er endvidere efter miljøvurderingslovens § 17,
stk. 1, som udgangspunkt myndighed for behandling af sag-
er vedrørende projekter på land, der er omfattet af lovens
bilag 1 eller 2, herunder for vurderingen af, om projekter
omfattet af bilag 2 på grund af deres art, dimensioner eller
placering kan forventes at få væsentlige indvirkninger på
miljøet. Miljøvurderingsloven og regler udstedt i medfør
heraf fastsætter dog en række undtagelser hertil. Det følger
således bl.a. af § 3 i bekendtgørelse nr. 806 af 14. juni 2023
om miljøvurdering af planer og programmer og af konkre-
te projekter, at Miljøstyrelsen varetager kommunalbestyrel-
sens opgaver og beføjelser efter loven for en række projek-
ter. Dette omfatter f.eks. projekter, hvor staten er bygherre,
projekter hvor Energinet er bygherre samt infrastrukturan-
læg, der i deres udstrækning berører mere end to kommu-
ner, dog ikke kystbeskyttelsesprojekter. Derudover varetager
Miljøstyrelsen også bl.a. kommunalbestyrelsens opgaver og
beføjelser for hele projektet i sager, hvor godkendelseskom-
petencen for hele eller hovedparten af det samlede projekt
efter § 40 i lov om miljøbeskyttelse er henlagt til Miljøsty-
relsen.
Når der er tilvejebragt det nødvendige plangrundlag for et
projekt, og der er meddelt en tilladelse til det efter miljøvur-
deringsloven (§ 25-tilladelse), vil der ofte være behov for
en række yderligere arealregulerende tilladelser og dispensa-
tioner, før et anlæg kan etableres. Det er kommunerne, der
i vidt omfang træffer disse efterfølgende afgørelser. Det er
således kommunerne, der træffer afgørelse om dispensation
i medfør af museumslovens § 29 j, stk. 2, fra beskyttelsen
af sten- og jorddiger i § 29 a, stk. 1. Det er også kommuner-
ne, der træffer afgørelse om dispensation fra beskyttelsen
i bl.a. naturbeskyttelseslovens §§ 16-19. For en nærmere
beskrivelse af disse afgørelser henvises til pkt. 3.2.2. og
3.2.4.
De relevante ministre er på de enkelte lovområder tillagt
beføjelse til i et nærmere bestemt omfang at overtage kom-
munalbestyrelsens kompetence på området.
Efter § 3, stk. 5, i lov om planlægning kan ministeren for
byer og landdistrikter i særlige tilfælde beslutte at overta-
ge kommunalbestyrelsers beføjelser efter loven i sager, der
berører andre myndigheders lovbestemte opgaver eller har
større betydning. Ministeren kan i medfør af bestemmelsen
bl.a. beslutte at overtage kommunalbestyrelsens kompetence
til at træffe konkrete afgørelser – f.eks. efter planlovens §
35 om landzonetilladelse – og til at overtage kommunalbe-
styrelsens kommune- og lokalplankompetence.
Efter miljøvurderingslovens § 17, stk. 5, kan miljøministe-
ren i særlige tilfælde beslutte at overtage kommunalbesty-
relsers opgaver og beføjelser efter miljøvurderingsloven i
sager, der berører andre myndigheders lovbestemte opga-
ver eller har større betydning. Ifølge bemærkningerne kan
grundlaget for at foretage en call in i en konkret sag være,
at en afgørelse vil have konsekvenser ud over den enkelte
kommunegrænse eller er af national eller international be-
tydning. Det fremgår derudover, at beslutning om at overta-
ge kompetencen som udgangspunkt skal træffes, før der er
truffet afgørelse i sagen, samt at beslutning om at overtage
kompetencen ikke er en afgørelse, der kan påklages, jf. Fol-
ketingstidende 2015-16, tillæg A, L 147 som fremsat, side
112.
Efter naturbeskyttelseslovens § 67, stk. 1, kan miljøministe-
ren beslutte at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser
25
efter loven i sager, der berører andre myndigheders lovbe-
stemte opgaver eller har større betydning. Det fremgår af be-
mærkningerne til bestemmelsen, at ministeren kan overtage
afgørelser af mere vidtrækkende betydning, f.eks. hvor en
afgørelse har konsekvenser ud over den enkelte kommunes
grænser, eller er af national eller international betydning, jf.
Folketingstidende 1991-92, tillæg A, spalte 1492.
Miljøministeren kan efter miljøbeskyttelseslovens § 82, stk.
1, beslutte at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser ef-
ter loven i sager, der berører andre myndigheders lovbe-
stemte opgaver eller har større betydning.
Kulturministeren kan i medfør af museumslovens § 29 l, stk.
1, beslutte at overtage kommunalbestyrelsens kompetence
til at træffe afgørelse om dispensation fra beskyttelsen af
sten- og jorddiger i sager, der berører andre myndigheders
opgaver eller har større betydning.
3.3.2. By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser
Regeringen ønsker at øge det statslige engagement i myn-
dighedsbehandlingen af ansøgninger om opstilling af vind-
møller, solcelleanlæg og tilknyttede anlæg i energiparker
med henblik på at realisere disse.
Miljøministeriet vil derfor tilbyde vejledning til kommuner
og VE-opstillere om særligt miljøvurderinger i forbindelse
med projekter i energiparkerne.
Regeringen vil endvidere give mulighed for, at de relevante
ministerier i videre omfang træder til og bistår kommuner-
ne med realiseringen af udpegede energiparker. Regeringen
ønsker som led heri, at de ressortansvarlige ministerier i
videre omfang skal kunne overtage kommunalbestyrelsens
opgave i forbindelse med opstilling af VE-anlæg m.v. med
at tilvejebringe det nødvendige plangrundlag og overtage
kommunalbestyrelsens opgaver med at meddele de nødven-
dige tilladelser. Der vil være tale om at understøtte realise-
ringen af energiparker, som er udpeget med tilslutning fra
den stedlige kommunalbestyrelse.
Et ministerium skal kunne overtage behandlingen af en sag
efter ønske fra en kommune, hvis kommunen f.eks. ikke
selv vurderer at være i stand til at træffe afgørelse i sag-
en. En sag skal i særlige tilfælde også kunne overtages af
ministeriets egen drift, hvis det f.eks. vurderes, at der er
særlige udfordringer i forhold til miljøvurderingsprocessen,
som varetages af kommunen, og at dette afstedkommer, at
der ikke er den fornødne fremdrift i sagen. Det bør være en
forudsætning, at det relevante ministerium vurderer, at brug
af call in vil føre til en hurtigere myndighedsbehandling af
det ansøgte projekt. Der bør derfor i tilknytning hertil sikres
mulighed for, at de relevante ministerier løbende har viden
om fremdrift i de sager om opstilling af VE-anlæg m.v. i
energiparker.
De statslige myndigheder, der skal behandle sager om op-
stilling VE-anlæg m.v. i energiparkerne, herunder sager som
behandles efter call in, vil endvidere skulle sikre den nød-
vendige koordination, så der i videre omfang kan tilstræbes
parallelitet i sagsbehandlingen.
Af disse initiativer vil alene den øgede mulighed for statsli-
ge myndigheder til at overtage den kommunale sagsbehand-
ling forudsætte ny lovgivning. Det er hensigten med initiati-
verne, at der sikres fremdrift i sagerne, og at grundlaget for
de enkelte afgørelser kvalificeres yderligere med henblik på,
at der hurtigere opstilles flere VE-anlæg på land.
3.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås med § 12, at ministeren for byer og landdistrik-
ter efter anmodning fra kommunalbestyrelsen og i øvrigt i
særlige tilfælde kan beslutte at overtage kommunalbestyrel-
sens beføjelser efter lov om planlægning i sager, der vedrø-
rer eller i øvrigt er af betydning for opstilling af vindmøller,
solcelleanlæg eller tilknyttede anlæg i energiparker.
Bestemmelsen vil supplere den eksisterende adgang til call
in i planlovens § 3, stk. 5, og den vil indebære en udvidet
adgang til at gøre brug af call in, når det er relevant for
realisering af en udpeget energipark.
Med den foreslåede bestemmelse vil ministerens adgang til
call in ikke være begrænset til sager, der har større betyd-
ning. Det vil betyde, at ministeren med hjemmel i bestem-
melsen vil kunne overtage kommunalbestyrelsens kompe-
tence i alle sager, der vedrører eller i øvrigt er af betydning
for opstilling af vindmøller, solcelleanlæg eller tilknyttede
anlæg i energiparker.
Bestemmelsen vil på samme måde som call in-bestemmel-
sen i planlovens § 3, stk. 5, i princippet kunne omfatte både
kommunalbestyrelsens kompetence til at træffe konkrete af-
gørelser efter lov om planlægning og kommunalbestyrelsen
kompetence til at udarbejde og vedtage planlægning. Mi-
nisteren vil med hjemmel i bestemmelsen – ligeledes på
samme måde som den eksisterende bestemmelse i planlo-
vens § 3, stk. 5, – kunne overtage kommunalbestyrelsens
kompetence i en igangværende planlægningsproces. Mini-
steren vil ligeledes kunne overtage kompetencen for en del
af en sag og for en afgrænset del af planlægningsprocessen.
Ministeren vil med hjemmel i bestemmelsen efter anmod-
ning kunne beslutte at overtage en kommunalbestyrelses
kompetence efter planloven, hvis det efter drøftelse med
kommunalbestyrelsen vurderes, at denne ikke i tilstrække-
ligt omfang vil være i stand til at fremme sagen om opstil-
ling af VE-anlæg m.v. i en udpeget energipark. Det vil i en
sådan sammenhæng være en forudsætning, at ministeren for
byer og landdistrikter vurderer, at brug af call in vil føre til
en hurtigere myndighedsbehandling af det ansøgte projekt.
Ministeren vil i særlige tilfælde også kunne overtage kom-
munalbestyrelsens kompetencer af egen drift. Det vil i en
sådan sammenhæng være en forudsætning, at ministeren for
byer og landdistrikter vurderer, at brug af call in vil bidrage
26
væsentligt til at fremme realiseringen af energiparken, som
er udpeget af ministeren med kommunalbestyrelsens tilslut-
ning. Det kan f.eks. være i et tilfælde, hvor kommunen efter
udpegningen af en energipark, ikke kan sikre den nødvendi-
ge fremdrift af myndighedsbehandlingen af et projekteret
anlæg – f.eks. på grund af andre store projekter i kommu-
nen, men hvor kommunen alligevel ikke selv anmoder mini-
steren om at overtage opgaven.
Ministeren vil ved vurderingen af, om beføjelsen skal over-
tages, kunne lægge vægt på oplysninger fra kommunalbesty-
relsen om status og fremdrift i behandling af sager om op-
stilling af VE-anlæg m.v. i energiparken, der er tilvejebragt
via Miljøministeriet i medfør af regler fastsat med hjemmel i
den foreslåede § 16.
Det foreslås med § 13, at miljøministeren efter anmodning
og i øvrigt i særlige tilfælde kan beslutte at overtage kom-
munalbestyrelsens beføjelser efter lov om naturbeskyttelse,
lov om miljøbeskyttelse og lov om miljøvurdering af planer
og programmer og af konkrete projekter (VVM) i sager, der
vedrører eller i øvrigt er af betydning for opstilling af vind-
møller, solcelleanlæg eller tilknyttede anlæg i energiparker.
Bestemmelsen vil supplere de eksisterende adgange til call
in i naturbeskyttelseslovens § 67, stk. 1, miljøbeskyttelseslo-
vens § 82, stk. 1, og miljøvurderingslovens § 17, stk. 5,
og den vil indebære en udvidet adgang til at gøre brug af
call in, når det er relevant for realisering af en udpeget
energipark.
Med den foreslåede bestemmelse vil ministerens adgang til
call in i sager efter lov om naturbeskyttelse, miljøbeskyttel-
sesloven og miljøvurderingsloven ikke være begrænset til
sager, der har større betydning. Med hjemmel i bestemmel-
sen vil ministeren således kunne overtage kommunalbesty-
relsens kompetence i alle sager, der vedrører eller i øvrigt er
af betydning for opstilling af vindmøller, solcelleanlæg eller
tilknyttede anlæg i energiparker.
Bestemmelsen vil på samme måde som call in-bestemmel-
serne i naturbeskyttelseslovens § 67, stk. 1, miljøvurderings-
lovens § 17, stk. 5, og miljøbeskyttelseslovens § 82, stk. 1,
omfatte kommunalbestyrelsens kompetence til f.eks. at træf-
fe konkrete afgørelser efter de pågældende love. Ministeren
vil med bestemmelsen også kunne overtage kompetencen
for en del af en sag og for en afgrænset del af processen. Mi-
nisteren kan kun træffe beslutning om call in i en igangvæ-
rende sag og således inden, der er truffet afgørelse i sagen af
kommunalbestyrelsen.
Ministeren vil med hjemmel i bestemmelsen efter anmod-
ning kunne beslutte at overtage en kommunalbestyrelses
kompetence efter henholdsvis lov om naturbeskyttelse, lov
om miljøbeskyttelse og lov om miljøvurdering af planer og
programmer og af konkrete projekter (VVM), hvis det efter
drøftelse med kommunalbestyrelsen vurderes, at denne ikke
i tilstrækkeligt omfang vil være i stand til at fremme sagen
om opstilling af VE-anlæg m.v. i en udpeget energipark. Det
vil i en sådan sammenhæng være en forudsætning, at miljø-
ministeren vurderer, at brug af call in vil føre til en hurtigere
myndighedsbehandling af det ansøgte projekt.
Ministeren vil også i særlige tilfælde kunne overtage kom-
munalbestyrelsens kompetencer af egen drift. Det vil i en
sådan sammenhæng være en forudsætning, at miljøministe-
ren vurderer, at brug af call in vil bidrage væsentlig til at
fremme realiseringen af energiparken, som er udpeget af
ministeren for byer og landdistrikter med kommunalbesty-
relsens tilslutning. Det kan f.eks. være i et tilfælde, hvor
kommunen efter udpegningen af en energipark, ikke kan
sikre den nødvendige fremdrift af myndighedsbehandlingen
af et projekteret anlæg – f.eks. på grund af andre store
projekter i kommunen, men hvor kommunen alligevel ikke
selv anmoder ministeren om at overtage opgaven.
Ministeren vil ved vurderingen af, om beføjelsen skal over-
tages, kunne lægge vægt på oplysninger fra kommunalbesty-
relsen om status og fremdrift i behandling af sager om op-
stilling af VE-anlæg m.v. i energiparken, der er tilvejebragt i
medfør af regler fastsat med hjemmel i den foreslåede § 16.
Det foreslås i § 14, at kulturministeren efter anmodning
fra kommunalbestyrelsen og i øvrigt i særlige tilfælde kan
beslutte at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser efter
museumslovens § 29 j, stk. 2, i sager, der vedrører eller i
øvrigt er af betydning for opstilling af vindmøller, solcelle-
anlæg eller tilknyttede anlæg i energiparker.
Bestemmelsen vil supplere den eksisterende adgang til call
in i museumslovens § 29 l, stk. 1, og den vil indebære en
udvidet adgang til at gøre brug af call in, når det er relevant
for realisering af en udpeget energipark.
Med den foreslåede bestemmelse vil ministerens adgang til
call in ikke være begrænset til sager, der vedrører andre
myndigheders områder eller har større betydning. Det vil
betyde, at ministeren med hjemmel i bestemmelsen vil kun-
ne overtage kommunalbestyrelsens kompetence i alle sager
efter museumslovens § 29 j, stk. 2, der vedrører eller i øvrigt
er af betydning for opstilling af vindmøller, solcelleanlæg
eller tilknyttede anlæg i energiparker.
Ministeren vil med hjemmel i bestemmelsen efter anmod-
ning kunne beslutte at overtage en kommunalbestyrelses
kompetence efter museumslovens § 29 j, stk. 2, hvis det
efter drøftelse med kommunalbestyrelsen vurderes, at denne
ikke i tilstrækkeligt omfang vil være i stand til at fremme
sagen om opstilling af VE-anlæg m.v. i en udpeget energi-
park. Det vil i en sådan sammenhæng være en forudsætning,
at kulturministeren vurderer, at brug af call in vil føre til en
hurtigere myndighedsbehandling af det ansøgte projekt.
Ministeren vil også i særlige tilfælde kunne overtage kom-
munalbestyrelsens kompetencer af egen drift. Det vil i en
sådan sammenhæng være en forudsætning, at kulturministe-
ren vurderer, at brug af call in vil bidrage væsentlig til at
fremme realiseringen af energiparken, som er udpeget af
ministeren for byer og landdistrikter med kommunalbesty-
27
relsens tilslutning. Det kan f.eks. være i et tilfælde, hvor
kommunen efter udpegningen af en energipark, ikke kan
sikre den nødvendige fremdrift af myndighedsbehandlingen
af et projekteret anlæg – f.eks. på grund af andre store
projekter i kommunen, men hvor kommunen alligevel ikke
selv anmoder ministeren om at overtage opgaven.
Ministeren vil ved vurderingen af, om beføjelsen skal over-
tages, kunne lægge vægt på oplysninger fra kommunalbesty-
relsen om status og fremdrift i behandling af sager om op-
stilling af VE-anlæg m.v. i energiparken, der er tilvejebragt
via Miljøministeriet i medfør af regler fastsat med hjemmel i
den foreslåede § 16.
Det foreslås i § 16, at miljøministeren kan fastsætte reg-
ler om pligt for kommunalbestyrelsen til at indberette og
ajourføre oplysninger om behandling af ansøgninger om eta-
blering af vindmøller, solcelleanlæg og tilknyttede anlæg i
energiparker.
Med bemyndigelsen vil miljøministeren kunne fastsætte reg-
ler om, at kommunerne skal sende oplysninger om mile-
pæle for sagsbehandlingen af konkrete projekter om etable-
ring af anlæg i energiparkerne. Milepælene omfattet af en
eventuel indberetningspligt vil bl.a. kunne omfatte kommu-
nens igangsættelse af idéfase for lokalplan og miljøvurde-
ring, kommunens udarbejdelse af afgrænsningsrapport, byg-
herrens fremsendelse af miljøkonsekvensrapport, kommu-
nens bemærkninger til miljøkonsekvensrapporten, kommu-
nens udarbejdelse af lokalplanforslag, kommunens offentli-
ge høring over udkast til hhv. lokalplanforslag, tilladelser
efter miljøvurderingsloven og miljøkonsekvensrapport, samt
kommunens endelige afgørelser om lokalplan og miljøvur-
dering.
4. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter
De bedre muligheder for opstilling af vindmøller og solcel-
leanlæg i energiparker vurderes ikke at have væsentlige re-
gionale konsekvenser, herunder for landdistrikterne.
Den foreslåede ordning vil give bedre rammer for etable-
ring af PtX-anlæg og anden erhvervsmæssig bebyggelse i
udpegede energiparker og kan dermed muliggøre erhvervs-
udvikling på arealer, hvor det ellers ville være vanskeligt
eller ikke muligt. Dermed vil lovforslaget kunne medvirke
til at skabe bedre rammer for lokal erhvervsudvikling i land-
distrikter, for så vidt særlige hensyn taler for placeringen i
energiparken. Lovforslaget vurderes dermed at have positive
konsekvenser for landdistrikter, men vurderes ikke at have
væsentlige regionale konsekvenser.
5. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
Loven skal bidrage til rammevilkår, der kan muliggøre en
firedobling af den samlede elproduktion af solenergi og
landvind frem mod 2030. Lovforslaget vil derfor understøtte
delmål 7.2 om, at andelen af vedvarende energi i det globale
energimix skal øges væsentligt inden 2030.
6. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Det følger af ”Klimaaftale om mere grøn energi fra sol
og vind på land 2023 – Rammevilkår til fremme af VE-ud-
bygningen på land” af 12. december 2023, at der afsættes
samlet 103,7 mio. kr. i perioden 2023-2030 til statsligt enga-
gement i planlægning og myndighedsbehandling af energi-
parker. Lovforslaget vil udmønte en del af de initiativer, som
midlerne er afsat til.
Udpegning af energiparker
Lovforslaget vil have økonomiske konsekvenser for By-,
Land- og Kirkeministeriet og de relevante ministerier, der
skal inddrages i forbindelse med udpegning af en energi-
park, jf. den foreslåede § 3, stk. 3. Disse omkostninger
vil navnlig være knyttet til arbejdet med at fastsætte regler
om udpegningen med tilhørende vurdering efter miljøvur-
deringsloven. Der vil også være omkostninger forbundet
med vurderingen af potentielle energiparkarealer og disses
forhold til nationale interesser, herunder efter forslag fra
kommuner og potentielle opstillere m.v., jf. den foreslåede
§ 4. Det følger af den politiske aftale af 12. december
2023, at der i perioden 2023-2030 afsættes 32,4 mio. kr.
til reservation af arealer til energiparker samt opstart af til-
bud om statslig planlægning, hvilket dækker omkostninger
vedrørende udpegning af arealer.
Ministeren for byer og landdistrikter vil gå i dialog navnlig
med kommuner og med regioner om modtagne forslag til
arealer, der kan udpeges som energiparker. Dialogen vil
kunne indebære, at der skal afsættes ressourcer hertil i sær-
ligt kommuner, hvilket kan medføre begrænsede økonomi-
ske konsekvenser for de berørte kommuner. Ministeren vil
endvidere i medfør af den foreslåede § 15 kunne pålægge
kommunalbestyrelsen at tilvejebringe oplysninger til brug
for udpegning af arealer som energiparker, herunder for be-
handling af forslag til arealer, jf. § 4, stk. 1. Denne hjemmel
forventes kun anvendt undtagelsesvist.
Statsligt engagement i myndighedsbehandlingen af ansøg-
ninger om opstilling af VE-anlæg, herunder tilvejebringelse
af plangrundlag
Med lovforslaget foreslås et øget statsligt engagement i
planlægningen og behandlingen af ansøgninger om tilladel-
ser og dispensationer til realisering af energiparker i form af
en øget adgang til statslig overtagelse af kommunernes myn-
dighedsbehandling. Lovforslaget udmønter derved et delele-
ment i initiativet om etablering og drift af én myndigheds-
indgang på natur- og miljøområdet, som er indeholdt i den
politiske aftale af 12. december 2023. Det følger af aftalen,
at der i perioden 2023-2030 afsættes i alt 41,1 mio. kr. til
etablering og drift af én indgang på natur- og miljøområdet.
28
Initiativet om øget mulighed for statslig overtagelse af myn-
dighedsbehandlingen forventes at medføre, at myndigheds-
behandlingen af konkrete sager flyttes fra kommunerne til
statslige myndigheder, og initiativet forventes derfor at have
væsentlige positive økonomiske konsekvenser for de pågæl-
dende kommuner.
Der er knyttet usikkerheder til behovet for statslig overta-
gelse af den kommunale planlægning, og der er derfor i
perioden 2024-2025 afsat i alt 20,8 mio. kr. til en ramme for
statslig planlægning for energiparkerne.
En udnyttelse af bemyndigelsen i den foreslåede § 16 til
at fastsætte regler om pligt for kommunalbestyrelsen til
at indberette og ajourføre oplysninger om behandling af
ansøgninger om etablering af vindmøller, solcelleanlæg og
tilknyttede anlæg i energiparker vil kunne have begrænsede
økonomiske konsekvenser for kommunerne.
Det vurderes, at initiativerne om statslig udpegning af ener-
giparker og statsligt engagement i myndighedsbehandlingen
ikke vil have implementeringskonsekvenser for kommuner
og regioner, og at initiativerne ikke vil have økonomiske
konsekvenser for regionerne.
Fravigelse af anden lovgivning
Realisering af en energipark kan forudsætte nærmere plan-
lægning og afgørelser om tilladelser og dispensationer. Med
lovforslaget foreslås de eksisterende regler for planlægning
og afgørelser ændret, men der pålægges ikke derved de eksi-
sterende administrerende myndigheder yderligere opgaver.
Med lovforslaget muliggøres i videre omfang etablering af
anden erhvervsmæssig bebyggelse i tilknytning til anlæg
i energiparken. Dette kan give mulighed for nye lokale
udviklingsmuligheder samt udvikle lokale økosystemer af
virksomheder i energiparkerne, hvilket indirekte vil kunne
have positive økonomiske konsekvenser for kommunerne.
Klagesagsbehandling
Lovforslaget kan medføre økonomiske konsekvenser for
Nævnenes Hus i forbindelse med behandling af klagesager,
herunder ved behandling af evt. klager over miljøvurderin-
gen af udpegningen af en energipark.
Principper for digitaliseringsklar lovgivning
By-, Land- og Kirkeministeriet har vurderet, om principper-
ne for digitaliseringsklar lovgivning er relevante for lovfor-
slaget. Det vurderes, at navnlig princip nr. 1 om enkle og
klare regler, princip nr. 2 om digital kommunikation og prin-
cip nr. 4 om sammenhæng på tværs er af relevans.
Lovforslaget er formuleret i overensstemmelse med princip
nr.1 om enkle og klare regler, idet f.eks. begrebet ”nationale
interesser” vil blive anvendt konsistent med samme begreb i
øvrig lovgivning på området.
Ligeledes vurderes det i overensstemmelse med princip nr.
2, at indkaldelse af forslag til arealer sker ved digital an-
noncering, at forslag offentliggøres digitalt og at der kan
fastsættes krav om digital kommunikation i forbindelse med
indmeldelse af forslag til arealer.
Endeligt vurderes det, at lovforslaget er i overensstemmel-
se med princip nr. 4 om sammenhæng på tværs. Der kan
i den sammenhæng peges på, at der med udpegningen af
energiparker sker en klar afgrænsning af det areal, som en
energipark omfatter, hvilket vil gøre det lettere at henvise
til og anvende udpegningen i eventuelle andre sammenhæn-
ge. Endvidere forventes udpegningen af arealet offentlig-
gjort på Plandata.dk.
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Loven vil give bedre rammer for opstilling af vindmøller og
solcelleanlæg og efter omstændighederne for etablering af
PtX-anlæg og anden erhvervsmæssig bebyggelse i de udpe-
gede energiparker og dermed muliggøre opstilling af anlæg
m.v. på arealer, hvor det ellers ville være vanskeligt eller
ikke muligt at opstille sådanne anlæg m.v. Dermed vil lov-
forslaget skabe bedre muligheder for, at VE-opstillere kan
realisere konkrete projekter. Lovforslaget vil derved ligele-
des skabe bedre muligheder for, at erhvervsvirksomheder
kan udnytte de specifikke muligheder og infrastruktur, der
etableres i tilknytning til energiparken, f.eks. ved opkobling
til strøm fra VE-anlæg eller udnyttelse af overskudsproduk-
ter fra PtX-anlæg, og på den måde indgå i en forsynings-
eller proceskæde eller industrielle symbioser sammen med
vindmøller eller solcelleanlæg i en energipark. Lovforslaget
vurderes dermed indirekte at have positive konsekvenser for
erhvervslivet, men disse kan ikke kvantificeres nærmere.
Virksomheder, der benytter muligheden for at indgive for-
slag til udpegning af arealer som energiparker efter de fore-
slåede regler, vil skulle indgive forslaget efter lovens regler
herom. Virksomheden skal i den forbindelse angive en klar
afgrænsning af det foreslåede areal samt redegøre for, at
arealet forventes at kunne rumme vindmøller, solcelleanlæg
eller en blanding heraf med en samlet årlig elproduktion
på mindst 100 GWh eller ønskes udpeget ved landanlæg til
havvindmølleparker.
Baseret på, at der i forbindelse med de allerede gennemførte
indmeldelsesrunder er modtaget i alt forslag om i størrelses-
ordenen 250 arealer fra kommuner og opstillere m.v., og
henset til, at der ved indmeldelserne er tale om oplysninger,
som opstillerne i vidt omfang allerede må forudsættes at ha-
ve udarbejdet, vurderes det, at indmeldelse af arealer alene
vil have administrative konsekvenser for erhvervslivet på
mindre end 4 mio. kr., hvorfor omkostningerne ikke kvanti-
ficeres yderligere.
Der er lavet et innovations- og iværksættertjek af lovforsla-
get. Tjekket har vist, at lovforslaget er innovationsvenligt,
da det giver gode muligheder for den innovative branche
som vedvarende energi og PtX. Derudover kan den forbed-
29
rede mulighed for samplacering af VE-anlæg og tilknyttede
anlæg potentielt være med til at tilskynde virksomhederne
til at tænke nye og innovative muligheder for synergier
og industrielle symbioser mellem VE-anlæg og tilknyttede
virksomheder og mellem de tilknyttede virksomheder.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vil ikke medføre administrative konsekvenser
for borgerne.
9. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget kan bidrage til at fremme udbygningen af
vedvarende energi på land og dermed bidrage til direkte
og indirekte elektrificering. Lovforslaget kan bidrage til at
muliggøre en firedobling af den samlede elproduktion fra
solenergi og landvind frem mod 2030.
Lovforslaget vurderes således at have positive klimamæssi-
ge konsekvenser.
10. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Ministeren for byer og landdistrikter vil efter de foreslåede
regler kunne udpege energiparker med henblik på opstilling
af bl.a. vindmøller og solcelleanlæg og evt. tilknyttede an-
læg på arealer, hvor det efter gældende regler er vanskeligt
eller ikke er muligt. Med udpegningen af en energipark
udmøntes en samlet afvejning af forskellige anvendelses- og
beskyttelsesinteresser i området. Udpegningen som energi-
park vil således være udtryk for en prioritering af områdets
mulige anvendelse til opstilling af vindmøller og solcellean-
læg og eventuelt tilknyttede anlæg over for andre interesser
som f.eks. landskab og natur i det åbne land. Efter omstæn-
dighederne vil udpegningen og den nærmere planlægning
for en energipark således medføre en ændret afvejning i for-
hold til de andre interesser, herunder en fravigelse af statens
normale varetagelse af nationale interesser i kommuneplan-
lægningen.
Realiseringen af energiparker efter de foreslåede regler for-
ventes som følge heraf tilsvarende at have negative kon-
sekvenser for navnlig landskab, natur og kulturmiljøer i
det åbne land. Energiparkerne må forventes at udgøre sto-
re arealer og kan derfor medføre væsentlig påvirkning af
landskaber omkring parkerne. Påvirkningen vil knytte sig
til den enkelte energipark, der i alle tilfælde udpeges efter
en konkret vurdering og under hensyn til, at de nationale
interesser ikke taler afgørende imod udpegningen. Påvirk-
ningen vil også afhænge af, hvilke typer anlæg der vil kunne
indgå i energiparken, herunder om der gives mulighed for
etablering af PtX-anlæg og anden erhvervsmæssig bebyg-
gelse. Lovforslaget kan endvidere medføre en fragmentering
af det åbne land, som kan vanskeliggøre anden arealplan-
lægning omkring energiparkerne.
De foreslåede ændringer i naturbeskyttelsesloven og skovlo-
ven indebærer, at der i videre udstrækning vil kunne etable-
res anlæg i hhv. naturbeskyttede områder og skove. Tilsva-
rende vil de foreslåede ændringer i museumsloven indebære,
at der i videre udstrækning vil kunne etableres anlæg i om-
råder med beskyttede sten- og jorddiger. De foreslåede æn-
dringer kan derfor medføre negative natur- og miljømæssige
konsekvenser.
Det er forudsat, at dispensation til tilstandsændringer som
hidtil sker på baggrund af en ansøgning om et konkret pro-
jekt, hvor konsekvenser for landskab, beskyttet eller fredet
natur, beskyttede arter eller truede arter tages i betragtning.
I forbindelse med udpegningen af en energipark samt plan-
lægning og myndighedsgodkendelse af et konkret projekt
vil de miljømæssige konsekvenser af udpegningen skulle
belyses i overensstemmelse med reglerne herom i miljøvur-
deringsloven.
11. Forholdet til EU-retten
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2413 af
18. oktober 2023 om ændring af direktiv (EU) 2018/2001
og direktiv 98/70/EF for så vidt angår fremme af energi
fra vedvarende energikilder og om ophævelse af Rådets
direktiv (EU) 2015/652 (herefter benævnt VEIII-direktivet)
indfører en række nye krav vedr. tilladelsesprocessen for
opstilling af vedvarende energianlæg. Direktivet omfatter
krav til udpegning af et eller flere kontaktpunkter samt en
række tidsfrister for myndighedsbehandling af tilladelser,
herunder frist for kvittering for modtagelse af fyldestgøren-
de ansøgning. Hertil kommer, at direktivet indfører krav om
kortlægning af de områder, som er nødvendige for nationale
bidrag til opfyldelse af EUs overordnede mål for vedvarende
energi i 2030. Direktivet indeholder også en forpligtelse
til udpegning af områder til fremskyndelse af vedvarende
energi, hvor udbredelsen af en eller flere bestemte typer
vedvarende energikilder ikke forventes at få en væsentlig
indvirkning på miljøet, og inden for hvilke der bl.a. vil
gælde kortere tilladelsesfrister og særlige krav til tilladelses-
processen. Endvidere indfører direktivet under visse forhold
undtagelser fra en række miljøkrav både for anlæg inden for
og uden for områder til fremskyndelse af vedvarende energi.
Den foreslåede lov om statsligt udpegede energiparker ind-
går ikke som en del af implementeringen af VE III-direkti-
vet. De foreslåede regler, herunder om statslig udpegning
af energiparker og om myndighedsbehandlingen af projekter
til realisering af en energipark, vil ikke forhindre den imple-
mentering af direktivet, der forventes gennemført ved en
ændring af VE-loven og regler udstedt i medfør af loven.
12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 5. februar
2024 til den 4. marts 2024 (28 dage) været sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
30
Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, samtlige
regioner og kommuner, Københavns Stift, Helsingør Stift,
Roskilde Stift, Lolland-Falsters Stift, Fyens Stift, Aalborg
Stift, Viborg Stift, Aarhus Stift, Ribe Stift, Haderslev Stift,
3F – Fagligt Fælles Forbund, 92-gruppen, abf Andelsbolig-
foreningernes Fællesrepræsentation, Akademikerne, Akade-
mi-rådet, Arkitektforeningen, Asfaltindustrien, Biogas Dan-
mark, BL – Danmarks almene Boliger, Byggeskadefonden,
Byggesocietetet, Bygherreforeningen, Bygningskultur Ring-
sted, Bæredygtigt Landbrug, Camping Outdoor Danmark,
CO-industri (Centralorganisationen af industriansatte i Dan-
mark), COOP, COWI, Cyklistforbundet, Danmarks Fiske-
riforening PO, Danmarks Frie AutoCampere, Danmarks
Idrætsforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk
Affaldsforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Byplanlabo-
ratorium, Dansk Camping Union, Dansk Ejendomsmægler-
forening, Dansk Entomologisk Forening, Dansk Erhverv,
Dansk Fjernvarme, Dansk Fåreavl, Dansk Industri, Dansk
Journalistforbund, Dansk Ungdoms Fællesråd – DUF, Dan-
marks Jægerforbund, Dansk Kyst - og Naturturisme, Dansk
Metal, Dansk Miljøteknologi, Dansk Ornitologisk Forening,
Dansk Sejlunion, Dansk Standard, Dansk Træinformation,
Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske
Destinationer, Danske Handicaporganisationer, Danske Hav-
ne, Danske Juletræer - træer & grønt, Danske Kloakme-
stre, Danske Landskabsarkitekter, Danske Maritime, Danske
Shipping - og Havnevirksomheder, Danske Tegl, Danske
Udlejere, DANVA - Dansk Vand - og Spildevandsforening,
De Samvirkende Købmænd, Det Centrale Handicapråd,
Det Danske Spejderkorps, Det finansielle ankenævn, DGI,
DHI, Dommerforeningen, Drivkraft Danmark, DTL Dan-
ske Vognmænd, Ejendom Danmark, Elretur, Erhvervsflyv-
ningens Sammenslutning, Erhvervslejernes Landsorganisati-
on, FAB – Foreningen af byplanlæggere, F-Camping, Fe-
riehusudlejernes Brancheforening, Finans Danmark, Forbru-
gerrådet Tænk, Forbundet Arkitekter og Designere (FAOD),
Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, Foreningen af
Rådgivende Ingeniører, Friluftsrådet, FSR - Danske Reviso-
rer, Gammel Estrup - Danmarks Herregårdsmuseum, Gavnø
Slot, Grakom – Kommunikationsindustrien, Green Power
Denmark, Grundejernes Investeringsfond, Handelsflådens
Arbejdsmiljø - og Velfærdsråd, Hedeselskabet, Historiske
Huse, HOFOR, HORESTA, Klimabevægelsen, Koloniha-
veforbundet, Komiteen Bæredygtig Kystkultur, Landbrug
& Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landinspektør-
foreningen, Landsforeningen for Bygnings - og Landskab-
skultur, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark, Lands-
foreningen Praktisk Økologi, Lederne Søfart, Maskinme-
strenes Forening, Mejeriforeningen, Metroselskabet og Ho-
vedstadens Letbane, Moesgaard Museum, Movia, National-
park Thy, NOAH Friends of the Earth Denmark, Nuuday
A/S, RealDania, Rådet for Større Bade - og Vandsikkerhed,
Rådet for Bæredygtigt Byggeri, Sammenslutningen af Dan-
ske Småøer, SMVdanmark, Sund & Bælt, TDC Net A/S,
TEKNIQ Arbejdsgiverne, Tele Industrien, Vikingeskibsmu-
seet, Økologisk Landsforening, Ørsted, DSB, Energinet El-
transmission A/S, Energinet Gastransmission A/S, Energinet
Myndighedsenheden, Aalborg Universitet, Aalborg Univer-
sitet - Institut for Kemi og Biovidenskab, Aalborg Univer-
sitet - Institut for Planlægning, Aalborg Universitet - Sta-
tens Byggeforskningsinstitut, Aarhus Universitet, Aarhus
Universitet – Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet
- Professor emerita Ellen Margrethe Basse, Arkitektskolen
i Århus, Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Uni-
versitet - Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Kø-
benhavns Universitet - Institut for Fødevare- og Ressourceø-
konomi, Københavns Universitet - Professor Helle Tegner
Anker, Syddansk Universitet og GEUS - De Nationale Geo-
logiske Undersøgelser for Danmark og Grønland.
31
13. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konse-
kvenser for stat,
kommuner og regio-
ner
Lovforslaget forventes at have væsentlige po-
sitive økonomiske konsekvenser for berørte
kommuner som følge af initiativet om øget
mulighed for statslig overtagelse af myndig-
hedsbehandlingen ved opstilling af VE-anlæg
m.v. i energiparker.
Lovforslaget forventes at have indirekte posi-
tive konsekvenser for kommunerne som følge
af nye muligheder for lokal erhvervsudvik-
ling.
Det vurderes, at de samlede positive økono-
miske konsekvenser overstiger de negative,
hvorfor lovforslaget samlet set vurderes at
have positive økonomiske konsekvenser for
kommunerne.
De foreslåede regler om statslig udpegning
af energiparker udmønter et initiativ om re-
servation af arealer til energiparker samt op-
start af tilbud om statslig planlægning, som
der afsættes 32,4 mio. kr. til.
Lovforslaget forventes at medføre begræn-
sede negative økonomiske konsekvenser for
berørte kommuner som følge af dialog og
afledte opgaver i forbindelse med udpeg-
ning af energiparker.
De foreslåede regler om øget adgang til
statslig overtagelse af kommunernes myn-
dighedsbehandling udmønter et delelement
i initiativet om etablering og drift af én ind-
gang på natur- og miljøområdet, som er in-
deholdt i den politiske aftale af 12. decem-
ber 2023. Det følger af aftalen, at der afsæt-
tes i alt 41,1 mio. kr. til etablering og drift af
én indgang på natur- og miljøområdet.
Implementerings-
konsekvenser for
stat, kommuner og
regioner
Ingen Ingen
Økonomiske kon-
sekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget forventes at have positive øko-
nomiske konsekvenser for erhvervslivet som
følge af forbedret mulighed for opstilling
af vindmøller, solcelleanlæg og evt. tilknyt-
tede anlæg i form af PtX-anlæg og anden
erhvervsmæssig bebyggelse.
Ingen
Administrative kon-
sekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Lovforslaget forventes at medføre admini-
strative konsekvenser for erhvervslivet på
mindre end 4 mio. kr. i forbindelse med
indgivelse af forslag til udpegning af arealer
som energiparker.
Administrative kon-
sekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Klimamæssige kon-
sekvenser
Lovforslaget forventes at medføre positive
konsekvenser for klimaet som følge af lettere
adgang til opstilling af vindmøller og solcel-
leanlæg i energiparker.
Miljø- og naturmæs-
sige konsekvenser
Lovforslaget forventes at medføre negative
konsekvenser for landskab, natur og kultur-
miljøer i det åbne land. Der henvises endvi-
dere til pkt. 10.
Forholdet til EU-ret-
ten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med
de fem principper
for implementering Ja Nej
32
af erhvervsrettet
EU-regulering (der
i relevant omfang
også gælder ved
implementering af
ikke-erhvervsrettet
EU-regulering) (sæt
X)
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Efter gældende ret er der ikke mulighed for en statslig ud-
pegning af energiparker med den retsvirkning, der er forud-
sat i ”Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på
land 2023 – Rammevilkår til fremme af VE-udbygningen på
land” af 12. december 2023, herunder at anden lovgivning
fraviges med henblik på at kunne prioritere hensynet til op-
stilling af vindmøller og solcelleanlæg set i forhold til andre
anvendelses- og beskyttelsesinteresser i de udpegede parker.
Det foreslås i stk. 1, at loven har til formål at fremme
elproduktion fra vedvarende energikilder på land via stats-
ligt udpegede energiparker med forbedrede muligheder for
opstilling af vindmøller og solcelleanlæg under nødvendig
hensyntagen til øvrige samfundsmæssige interesser i areal-
anvendelsen.
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at fremme af
elproduktionen fra vedvarende energikilder efter loven skal
ske under nødvendig hensyntagen til øvrige samfundsmæs-
sige interesser i arealanvendelsen. Samfundsmæssige inte-
resser i arealanvendelsen skal forstås i overensstemmelse
med de hensyn, der efter gældende regler kan varetages
efter lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 223 af
1. marts 2024 (”planloven”), og omfatter bl.a. hensyn til
natur- og miljøbeskyttelse, klimabeskyttelse, kulturarvs- og
landskabsbevarelse og hensyn til nationale og regionale an-
læg.
Der er således tale om brede hensyn, der tillige skal vareta-
ges ved den nærmere planlægning efter planlovens regler for
en energipark, og som i forskelligt omfang skal varetages
i afgørelser efter anden lovgivning vedrørende ansøgte tilla-
delser og dispensationer m.v. til konkrete anlæg til realise-
ring af en energipark. Loven skal muliggøre en prioritering
af opstilling af vindmøller og solcelleanlæg set i forhold til
den normale varetagelse af sådanne hensyn.
Det foreslås i stk. 2, at loven endvidere har til formål at
forbedre mulighederne for etablering af PtX-anlæg og an-
den erhvervsmæssig bebyggelse i energiparker, hvor særlige
hensyn taler for denne placering.
Det følger af den foreslåede § 2, nr. 2, at PtX-anlæg og
anden erhvervsmæssig bebyggelse indgår i lovens definition
af begrebet ”tilknyttede anlæg”.
Formålet om at forbedre muligheder for etablering af PtX-
anlæg som tilknyttet anlæg skal ses på baggrund af, at
PtX-anlæg kan agere fleksibelt og optimeres i forhold til el-
systemet, ved at PtX-anlægget er i drift i perioder med lave
elpriser og neddrosles eller lukkes i perioder med høje elpri-
ser, hvor strømmen i stedet går til ikke fleksibelt elforbrug,
og at samplacering af VE-anlæg og PtX-anlæg således kan
sikre en omkostningseffektiv udnyttelse af elnettet. Fleksi-
belt elforbrug vil også have stor betydning for at sikre et
energisystem med en høj forsyningssikkerhed i fremtiden og
kan understøtte, at der kan indarbejdes mere VE i elsystemet
ved at sikre aftag i perioder med produktionsoverskud.
Formålet om at forbedre muligheder for etablering af anden
erhvervsmæssig bebyggelse som tilknyttet anlæg skal bl.a.
ses på baggrund af, at placeringen i energiparken kan give
mulighed for en lokal udnyttelse af den grønne strøm, nye
lokale udviklingsmuligheder samt udvikle lokale økosyste-
mer af virksomheder i energiparkerne. Der vil f.eks. kunne
være tale om udvikling af erhvervsområder, hvor f.eks. pro-
duktionsvirksomheder vil have gavn af at koble sig op på
strøm fra et VE-anlæg eller kan udnytte overskudsprodukter
fra et PtX-anlæg og på den måde indgå i en forsynings- eller
proceskæde sammen med vindmøller eller solcelleanlæg i
en energipark. Det kan give nye muligheder for synergier
mellem produktion af vedvarende energi, energilagring og
industriel produktion. Muligheder for erhvervsudvikling i
energiparker vil desuden kunne skabe bedre rammer for lo-
kal erhvervsudvikling.
De særlige hensyn er udmøntet i lovforslagets § 10, hvor-
efter ministeren for byer og landdistrikter, hvor der er en
særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for
placering af tilknyttede anlæg i energiparken, kan fastsætte
regler om fravigelse af § 11 a, stk. 8, i lov om planlæg-
ning. Der henvises herved til bemærkningerne til lovforsla-
gets § 10.
Til § 2
33
Det foreslås i nr. 1, at definere ”energipark” som et areal,
der er udpeget efter § 3, med det formål at fremme opstilling
af vindmøller, solcelleanlæg eller en blanding heraf eller
etablering af tilknyttede anlæg.
Den foreslåede definition vil fastlægge begrebet ”energi-
park” som anvendt i lov om statsligt udpegede energipar-
ker. En energipark i lovens forstand vil være udpeget af
ministeren for byer og landdistrikter ved fastsættelse af reg-
ler i medfør af den foreslåede § 3, stk. 1. Der vil i overens-
stemmelse med lovens formål være tale om arealer, der er
udpeget som energipark med det formål at fremme opstilling
af vindmøller, solcelleanlæg eller en blanding heraf samt
eventuelt etablering af tilknyttede anlæg. En energipark vil
efter definitionen også kunne være et areal, der er udpeget
med henblik på at forbedre mulighederne for etablering af
tilknyttede anlæg ved landanlæg til havvindmølleparker, jf.
den foreslåede § 3, stk. 2. Det følger af den foreslåede
definition, at den f.eks. ikke omfatter arealer, der alene i
en kommunal planlægning m.v. er udlagt til og eventuel
benævnt energipark.
Det foreslås i nr. 2, at definere ”tilknyttede anlæg” som
PtX-anlæg og anden erhvervsmæssig bebyggelse.
Den foreslåede definition vil fastlægge begrebet ”tilknyttede
anlæg” som anvendt i lov om statsligt udpegede energipar-
ker. Det følger af den foreslåede definition, at lovens regler
om tilknyttede anlæg omfatter PtX-anlæg som definereret i
den foreslåede § 2, nr. 3, og anden erhvervsmæssig bebyg-
gelse som defineret i den foreslåede § 2, nr. 4. Definitionen
vil ikke forudsætte, at PtX-anlæg eller anden erhvervsmæs-
sig bebyggelse ligger i direkte nærhed til energiparkens
øvrige anlæg. Definitionen vil således ikke udelukke, at
tilknyttede anlæg kan ligge på separate arealer inden for
en energipark med nogen afstand til energiparkens øvrige
anlæg. Ligesom definitionen ikke vil kræve, at der kan iden-
tificeres en direkte tilknytning mellem VE-anlæggene og
PtX-anlæg eller anden erhvervsmæssig bebyggelse.
Det foreslås i nr. 3, at definere ”PtX-anlæg” som en teknisk
installation, som anvender elektricitet til produktion af brint
på grundlag af elektrolyse, og eventuelt konverterer den
producerede brint til brændstoffer, kemikalier eller andre
materialer.
Den foreslåede definition vil betyde, at et PtX-anlæg i den-
ne sammenhæng er et elektrolyseanlæg til produktion af
brint, og at det kan bestå af et sådant elektrolyseanlæg og et
forbundet viderekonverteringsanlæg, der i relation til loven
skal betragtes som et samlet anlæg. I et elektrolyseanlæg
spaltes typisk vand til brint og ilt ved brug af strøm. I et
forbundet viderekonverteringsanlæg anvendes den produce-
rede brint til produktion af brændstoffer (f.eks. metanol,
ammoniak, metan og jetfuel), kemikalier (f.eks. metanol og
ammoniak) eller andre materialer (f.eks. plastikprodukter og
maling). Den foreslåede definition tjener alene det formål
at angive, hvilke anlæg, som omfattes af lov om statsligt
udpegede energiparker, og vil ikke i sig selv medføre mate-
rielle ændringer i forhold til øvrig regulering, der ikke er
indeholdt i lovforslaget.
Det foreslås i nr. 4, at definere ”anden erhvervsmæssig be-
byggelse” som bygninger, installationer og faciliteter, der
anvendes til erhvervsaktiviteter som f.eks. udvikling, pro-
duktion eller salg af varer eller tjenesteydelser, og som ikke
er PtX-anlæg.
Til § 3
Planloven indeholder regler om det nødvendige plangrund-
lag for større bygge- og anlægsarbejder m.v. Som klart
udgangspunkt vil opstilling af større vindmøller og solcel-
leanlæg i det åbne land forudsætte, at der er tilvejebragt
en lokalplan efter planloven, jf. § 13, stk. 2. Efter planlo-
vens kapitel 4 og 5 er det kommunalbestyrelsen, der fore-
står kommune- og lokalplanlægning. Det er således normalt
kommunalbestyrelsen, der efter planloven beslutter, hvilke
arealer der kan anvendes til opstilling af større vindmøller
og solcelleanlæg i det åbne land, og som fastlægger de nød-
vendige planlægningsmæssige rammer herfor. Ministeren
for byer og landdistrikter kan dog i medfør af planlovens
§§ 3 og 29 stille krav til kommunalbestyrelsens planlægning
og administration af planloven.
Der findes i dag ikke regler om, at en statslig udpegning af
et areal som energipark kan medføre fravigelse af regler i
anden lovgivning.
Det foreslås i stk. 1, at ministeren for byer og landdistrikter
med kommunalbestyrelsens tilslutning kan fastsætte regler
om et areals anvendelse som energipark, hvis 1) arealet
forventes at kunne rumme vindmøller, solcelleanlæg eller
en blanding heraf med en samlet årlig elproduktion på mi-
nimum 100 GWh, og 2) nationale interesser ikke taler afgø-
rende imod udpegningen.
Efter den foreslåede bestemmelse vil ministeren for byer og
landdistrikter kunne fastsætte en overordnet ramme for are-
alets mulige anvendelse som energipark efter de foreslåede
regler. Ministeren vil f.eks. kunne fastsætte regler om, hvil-
ke typer anlæg der kan planlægges for og træffes afgørelse
om efter de foreslåede lempede regler i den pågældende
energipark. Ministeren vil herunder kunne fastsætte en ram-
me for de nævnte anlægs mulige beliggenhed i energiparken
og for deres størrelse og udformning. F.eks. vil ministeren
kunne fastsætte, at energiparken eller dele af energiparken
udpeges til opstilling af solcelleanlæg og ikke til opstilling
af vindmøller eller tilknyttede anlæg for at tilpasse de mu-
lige anlægs påvirkning af omgivelser m.v. Det forventes
navnlig at kunne være relevant for at sikre, at nationale
interesser ikke afgørende vil tale imod udpegningen og for
at tilpasse energiparken under hensyntagen til andre bredere
interesser. Den mere detaljerede planlægning for anlæg i
energiparken vil som hovedregel skulle varetages med den
nærmere kommune- og lokalplanlægning for arealerne efter
planlovens regler.
34
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at udpegning af
en energipark efter de foreslåede regler sker ved udstedelse
af bekendtgørelse. Den geografiske afgrænsning af energi-
parken forventes at ske med henvisning til et areal på et
kortbilag til bekendtgørelsen, eventuelt som flere adskilte
arealer i samme geografiske område, der tilsammen vil ud-
gøre en energipark i lovens forstand. Bestemmelsen er be-
grænset til udpegning af arealer på land, og den kan derfor
ikke anvendes til at udpege havarealer til energiparker, jf.
afgrænsningen i den foreslåede § 1, stk. 1.
Det vil være en forudsætning for, at et areal kan udpeges
som energipark, at kommunalbestyrelsen i den kommune,
hvori det foreslåede areal er beliggende, har givet tilslutning
til, at arealet udpeges som energipark. Kommunalbestyrel-
sen skal i den sammenhæng inddrage almindelige planlæg-
ningsmæssige hensyn, herunder hensyn til lokalsamfund,
åbne kystlandskaber, væsentlige naturværdier og biodiversi-
tet. Det vil også gøre sig gældende i kystnærhedszonen.
Ministeren for byer og landdistrikter vil efter den foreslåede
bestemmelse bl.a. kunne fastsætte regler, hvorefter der udpe-
ges energiparker på arealer, hvor det efter gældende regler
er vanskeligt eller ikke er muligt for kommunalbestyrelsen
at planlægge for opstilling af vindmøller og solcelleanlæg
på grund af bl.a. statens almindelige varetagelse af nationale
interesser i kommuneplanlægningen. Uanset den hidtidige
planlægning efter planloven vil ministeren kunne udpege
energiparker på arealer, som rummer andre nationale inte-
resser som bl.a. landskabelige, naturmæssige og kulturhisto-
riske bevaringsinteresser.
Der vil i alle tilfælde skulle foretages en konkret vurdering
af, om arealet er egnet som energipark. Det vil alt efter
de konkrete omstændigheder være relevant at inddrage en
række bredere hensyn i denne vurdering, som angår de over-
ordnede samfundsmæssige ønsker, herunder bredere plan-
lægningsmæssige hensyn. Varetagelsen af sådanne bredere
hensyn skal medvirke til, at udpegningen understøtter over-
ordnede samfundsmæssige ønsker til en national udbygning
med vindmøller og solcelleanlæg på land. Ministeren vil i
vurderingen f.eks. kunne inddrage hensynet til andre areal-
anvendelsesinteresser, herunder råstofinteresser og overlap
med større sammenhængende forekomster af drænede kul-
stofrige arealer (lavbundsarealer), hvor etablering af vind-
møller og solcelleanlæg på arealerne vil kunne vanskeliggø-
re udtagning og vådgøring af disse for at reducere udledning
af klimagasser. Ministeren vil endvidere i vurderingen f.eks.
kunne inddrage muligheder for den nødvendige tilslutning
til netinfrastuktur eller PtX-anlæg, nærhed til boliger m.v.,
beliggenheden i forhold til andre VE-anlæg, transportinfra-
struktur og den geografiske fordeling af energiparker i hele
landet. Ministeren vil i vurderingen f.eks. kunne inddrage
muligheder for den nødvendige tilslutning til netinfrastruk-
tur eller tilknyttede anlæg, nærhed til boliger m.v., beliggen-
heden i forhold til andre VE-anlæg, transportinfrastruktur og
den geografiske fordeling af energiparker i hele landet.
Ministeren vil i forbindelse med udpegningen også skulle
tage højde for de råstofinteresser, der er knyttet til et are-
al, der er udpeget som interesse- eller graveområde i en
eksisterende råstofplan. At et areal er udlagt som grave-
eller interesseområde i en råstofplan forhindrer dog ikke, at
arealet også kan udpeges som energipark. For graveområder
må det dog forudsættes, at en realisering af energiparken
kan ske i sameksistens med, at arealet er udpeget som grave-
område. Det vil indebære, at en realisering af energiparken
vil skulle være forenelig med den udnyttelse af råstoffer på
det pågældende og tilstødende arealer, som der er forudsat
i råstofplanen. For områder, der er udpeget som interesse-
områder, vil der skulle tages stilling til, om realisering af
en udpegning som energipark på sigt vil kunne forhindre
råstofudnyttelse, og hvis det er tilfældet, så vil udpegningen
forudsætte, at det efter dialog med regionsrådet, jf. herved
den foreslåede § 6 vurderes, at interessen i opstilling af VE
m.v. på arealet vejer tungere end hensynet til råstofinteres-
sen på arealet. Hvor det vurderes, at hensynet til opstilling
af VE m.v. bør veje tungest, vil arealet kunne udpeges som
energipark. Interesseafvejningen vil tillige skulle afspejles
i den efterfølgende administration med henblik på realiserin-
gen af energiparken, herunder i forhold til den kommunale
planlægning for arealet, jf. planlovens §§ 11, stk. 4, og 13,
stk. 1, jf. lovforslagets § 18, nr. 1 og 2.
Muligheden for at inddrage råstofinteresser i forbindelse
med udpegningen vil ikke være afgrænset til interesser,
der er udtrykt i den på tidspunktet aktuelle gældende rå-
stofplan. Det vil f.eks. kunne være relevant at inddrage og
afveje råstofinteresser, jf. ovenfor, i det tilfælde, hvor der
er overlap til et interesse- eller graveområde i en råstofplan,
der efter klage er blevet ophævet og hjemvist af Miljø- og
Fødevareklagenævnet.
Det vil ikke være udelukket at udpege et areal med henblik
på opstilling af vindmøller, solcelleanlæg og evt. tilknyttede
anlæg, for hvilket der allerede er igangsat eller vedtaget
planlægning efter planloven med henblik på opstilling af
vindmøller eller solcelleanlæg. Det vil f.eks. kunne være
relevant, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at en udpeg-
ning som energipark kan fremme opstillingen af planlagte
vindmøller og solcelleanlæg på arealet. Der vil i en sådan si-
tuation gælde de samme vilkår for udpegningen, herunder at
arealet forventes at kunne rumme vindmøller, solcelleanlæg
eller en blanding heraf med en samlet årlig elproduktion på
minimum 100 GWh.
Det vil heller ikke været udelukket at udpege et areal,
hvor der på grundlag af ældre planlægning e.l. allerede er
opstillet vindmøller eller solcelleanlæg på arealet eller dele
af det. Udpegningen vil i en sådan situation forudsætte, at
arealet forventes - ved opstilling af supplerende anlæg eller
udskiftning af eksisterende anlæg - at kunne rumme nye
vindmøller, solcelleanlæg eller en blanding heraf med en
samlet årlig elproduktion på minimum 100 GWh.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1 og 2, at et areal kan udpeges som
energipark, hvis arealet forventes at kunne rumme vindmøl-
ler, solcelleanlæg eller en blanding heraf med en samlet årlig
35
elproduktion på minimum 100 GWh, og nationale interesser
ikke taler afgørende imod udpegningen.
Der vil være tale om nødvendige betingelser for udpegning
af en energipark efter den foreslåede § 3, stk. 1, og dermed
for, at de foreslåede lempede regler for statsligt udpegede
energiparker kan finde anvendelse for arealet. En opfyldelse
af betingelserne vil ikke kunne medføre en pligt til udpeg-
ning. En udpegning af et areal som energipark efter de fore-
slåede regler vil i alle tilfælde forudsætte en skønsmæssig
vurdering af, om arealet i øvrigt, dvs. under hensyntagen
til andre samfundsmæssige interesser, er egnet som energi-
park. Det vil alt efter de konkrete omstændigheder være
relevant at inddrage en række bredere planlægningsmæssige
hensyn.
Med den foreslåede stk. 1, nr. 1, vil det være en betingelse
for udpegning af et areal som energipark, at arealet forven-
tes at kunne rumme vindmøller, solcelleanlæg eller en blan-
ding heraf med en samlet årlig elproduktion på minimum
100 GWh.
Der kan ved udpegningen være nogen usikkerhed knyttet
til den mulige elproduktion fra vindmøller og solcelleanlæg
på arealet. Det skal ses på baggrund af, at der på dette
tidspunkt ikke kan forventes at foreligge et konkret projekt
med tilhørende miljøvurdering.
Efter den foreslåede bestemmelse vil det ikke være et krav,
at der er foretaget en præcis og endelig vurdering af den mu-
lige elproduktion fra vindmøller og solcelleanlæg på area-
let. Hvis der ikke foreligger mere præcise oplysninger, vil
den forventede elproduktion kunne opgøres som et omtrent-
ligt skøn på baggrund af bl.a. standardiserede oplysninger
om typer af vindmøller og solcelleanlæg, der efter relevan-
te foreliggende oplysninger forventes at kunne rummes på
arealet.
Hvis der under behandlingen af et muligt energiparkareal
opstår tvivl om, hvorvidt arealet faktisk kan rumme anlæg
med en elproduktion på minimum 100 GWh, vil en mulig
mindre fravigelse fra kravet ikke i sig selv udelukke, at
arealet kan udpeges som energipark efter de foreslåede reg-
ler. Det vil f.eks. kunne være relevant, hvis der i dialogen
om et potentielt energiparkareal eller i forbindelse med mil-
jøvurderingen af et udkast til bekendtgørelse om udpegning
af en energipark viser sig behov for at begrænse muligheder
for opstilling af vindmøller og solcelleanlæg på arealet. Den
foreslåede bestemmelse vil dog i alle tilfælde udelukke, at
arealer, der må forventes kun at kunne rumme anlæg med en
produktion på væsentligt mindre end 100 GWh, kan udpe-
ges som energipark efter de foreslåede regler. Det vil således
ikke være muligt at udpege et areal som energipark, hvis det
på forhånd kan udelukkes, at arealet vil kunne rumme anlæg
med en forventet årlig elproduktion på minimum 100 GWh.
Med den foreslåede stk. 1, nr. 2, vil det være en betingelse
for udpegning af et areal som energipark efter de foreslåede
regler, at nationale interesser ikke taler afgørende imod ud-
pegningen.
Nationale interesser vil i denne sammenhæng skulle forstås
i overensstemmelse med de interesser, der kan begrunde
en indsigelse efter planlovens § 29, stk. 1, og dermed i
udgangspunktet som beskrevet i Oversigten over nationale
interesser i kommuneplanlægningen, jf. planlovens § 2 a.
Ministeren for byer og landdistrikter vil efter de foreslåede
regler kunne udpege energiparker på arealer, hvor det efter
gældende regler er vanskeligt eller ikke er muligt for kom-
munalbestyrelsen at planlægge for større tekniske anlæg på
grund af statens almindelige varetagelse af nationale interes-
ser i kommuneplanlægningen, jf. planlovens § 29. Ministe-
ren vil således i forbindelse med udpegningen kunne afvige
fra den normale varetagelse af nationale interesser, som sta-
ten foretager som led i tilsynet med den kommuneplanlæg-
ningen. Uanset den hidtidige planlægning efter planloven vil
ministeren kunne udpege energiparker på arealer, som rum-
mer andre nationale interesser i form af f.eks. landskabelige,
naturmæssige og kulturhistoriske bevaringsinteresser.
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at ministeren for
byer og landdistrikter vil være afskåret fra at udpege et areal
som energipark, hvis nationale interesser taler afgørende
imod udpegningen.
Ved vurderingen af, om nationale interesser taler afgørende
imod udpegningen, vil der skulle tages udgangspunkt i, om
der er tale om et område af en sådan helt særlig kvalitet,
at det af hensyn til nationale interesser er afgørende fortsat
at kunne sikre kvaliteterne i området, eller en interesse af
en sådan helt særlig karakter, at det er afgørende fortsat
at kunne sikre de hensyn, der knytter sig til den nationale
interesse.
Som eksempler på områder af en helt særlig kvalitet, der
vil kunne være til hinder for en udpegning som energipark
efter de foreslåede regler, kan bl.a. peges på uberørte kyst-
landskaber eller andre karakteristiske landskabstyper, hvor
tekniske anlæg væsentligt vil forringe de helt særlige land-
skabelige bevaringsværdier. Det kan være kystlandskaber
uden anden væsentlig bebyggelse, hvor tekniske anlæg på
grund af bl.a. terrænforhold og landskabsformer vil være
særligt eksponerede og fremstå som markante fremmedele-
menter i et i øvrigt uforstyrret kystlandskab.
Som andre eksempler kan bl.a. peges på Natura 2000-områ-
der, hvor etablering og drift af større tekniske anlæg vil være
uforeneligt med den nationale interesse i at planlægningen
sker i overensstemmelse med EU-retlige forpligtelser til at
beskytte Natura 2000-områder. Som yderligere eksempler
på hensyn, der vil kunne være til hinder for en udpegning
som energipark efter de foreslåede regler, kan bl.a. peges på
planlægning af udnyttelse af vandressourcen samt beskyttel-
se af drikkevandsinteresser.
Som eksempler på interesser af en helt særlig karakter, der
vil kunne være til hinder for en udpegning som energipark
36
efter de foreslåede regler, kan bl.a. peges på interesser i
at sikre luftfartssikkerhed inden og uden for indflyvnings-
planer for offentlige flyvepladser i henhold til luftfartslov-
givningen. Der kan endvidere peges på særlige hensyn til
ikke at hindre eller begrænse Beredskabets, Forsvarets eller
Hjemmeværnets operations-, trænings- og uddannelsesakti-
viteter og hensyn til ikke at nedsætte funktionaliteten af
Forsvarets eller Beredskabets kapaciteter og etablissementer,
herunder for at undgå konflikter med Forsvarets radarover-
vågning. Andre eksempler kan være, hvis energiparken vil
være i konflikt med væsentlige infrastrukturinteresser, f.eks.
planlagte nationale vej- eller banestrækninger.
Udviklingen af eltransmissionsnettet er en afgørende forud-
sætning for en firedobling af elproduktion fra solceller og
vindmøller på land. Derfor er det også en national interesse
af helt særlig karakter at tage hensyn til og sikre arealer
til eksisterende og fremtidige eltransmissionsanlæg, så et ef-
fektivt og sammenhængende infrastruktursystem kan bidra-
ge til, at forsyningssikkerheden opretholdes, da det er en
forudsætning for udbygningen. Hensynet skal derfor også
varetages, når udbygningen sker ved udpegning af statslige
energiparker og bør samtænkes tidligst muligt, eksempelvis
ved at der friholdes arealer, også inden for energiparkerne,
til det kollektive net, herunder arealer til fremtidig udvidelse
og udbygning af transmissionsnettet allerede i forbindelse
med udpegningen af arealer til energiparker. Såfremt disse
interesser ikke varetages, vil det også kunne være til hinder
for udpegningen.
Som eksempler på nationale kulturarvsinteresser af helt sær-
lig karakter kan peges på sammenhængende oldtidsmiljøer,
hvor der på et begrænset areal er klynger, grupper eller
rækker af fortidsminder som f.eks. gravhøje, dysser og
jættestuer eller hulveje. Det kan også være enkeltliggende
fortidsminder med særlig national betydning, eller som er
monumenter af helt særlig karakter i landskabet. Som ek-
sempler kan nævnes skanserne ved Dybbøl Banke eller Eg-
tvedpigens gravhøj. Det kan også være borge og voldsteder
som Kalø og Hammershus, hvor de landskabelige omgivel-
ser har stor kultur- eller naturhistorisk betydning, eller hvor
fortidens spor i landskabet er særligt velbevarede. Helt sær-
lige nationale interesser omfatter også UNESCO verdensar-
vssteder som f.eks. vikingetidens ringborge, hvor Danmark
har forpligtet sig til at varetage beskyttelsesinteresser på
de udpegede fortidsminder, i bufferzonerne og de omkring-
liggende landskaber. Ved verdensarvssteder kan der være
bufferzoner, der omfatter større arealer end fortidsmindebe-
skyttelseslinjen på 100 meter.
Der vil i alle tilfælde skulle foretages en konkret vurdering
af berørte nationale interesser og de samlede konsekvenser
ved en udpegning af arealet som energipark. I den sammen-
hæng vil det efter omstændighederne kunne have betydning,
om en udpegning alene vil berøre mindre dele af et område
med de tilknyttede nationale interesser. Nationale interesser
vil desuden i nogle tilfælde kunne tale afgørende imod en
udpegning som energipark med mulighed for bestemte typer
anlæg, f.eks. vindmøller over en vis højde, men ikke for
andre typer af anlæg, f.eks. lavere solcelleanlæg. Alt efter de
konkrete omstændigheder vil det således med en tilpasning
af bekendtgørelsens regler kunne sikres, at nationale interes-
ser ikke taler afgørende imod en udpegning.
Det foreslås i stk. 2, at ministeren for byer og landdistrikter
uanset kravet i stk. 1, nr. 1, kan udpege et areal som energi-
park med henblik på at forbedre mulighederne for etablering
af tilknyttede anlæg ved landanlæg til havvindmølleparker.
Disse arealer vil kunne udpeges med henblik på at fremme
muligheder for etablering af PtX-anlæg og anden erhvervs-
mæssig bebyggelse, der ønskes opført ved landanlæg, der
skal etableres i tilknytning til nye havvindmølleparker.
Der vil i øvrigt gælde samme vilkår for udpegning af en
sådan energipark som for øvrige energiparker. Der vil også
gælde samme vilkår for planlægning for og tilladelse til
etablering af de tilknyttede anlæg.
Bestemmelsen vil finde anvendelse for landanlæg til hav-
vindmølleparker, der sættes i drift efter lovens ikrafttræden.
Elproduktion fra havvindmølleparker føres via kabler til
land, hvor kablerne tilsluttes landanlæg med henblik på vi-
deredistribution af el. Landanlæg består af et kabelanlæg,
som oftest er nedgravede kabler. Punktet, hvor kabelanlæg-
get tilsluttes det kollektive net, kaldes nettilslutningspunktet
eller point of connection (POC). Der kan endvidere være
behov for at placere en eller flere stationer langs kabelan-
lægget. Det kan være mindre anlæg, som f.eks. koblings-
stationer, som oftest er små og kan være placeret tæt ved
kysten. Der kan også være behov for en række større høj-
spændingsstationer. Hvis strømmen f.eks. ilandføres som
jævnstrøm, kan der være behov for, at strømmen omformes
til vekselstrøm i en omformerstation. Der vil også ofte være
behov for en transformerstation, før strømmen sendes til den
transformerstation, der er POC. Disse typer højspændings-
stationer er ofte store anlæg, som i de fleste tilfælde placeres
sammen med eller tæt på POC.
Bestemmelsen vil kunne anvendes til at udpege energipar-
ker med mulighed for PtX-anlæg og anden erhvervsmæssig
bebyggelse ved landanlægget. Det vil f.eks. kunne være i til-
knytning til POC eller en højspændingsstation, som placeres
tæt ved POC. Det er ikke hensigten med bestemmelsen at
muliggøre spredning af bebyggelse langs med kabelanlæg-
get f.eks. ved mindre anlæg som f.eks. koblingsstationer
langs kabelanlægget.
Det foreslås i stk. 3, at ministeren for byer og landdistrik-
ter skal inddrage relevante ministre ved en vurdering af
nationale interesser, der kan være af betydning for en ud-
pegning. Det foreslås endvidere, at ministeren for byer og
landdistrikter, hvor det er relevant for vurderingen, tillige
skal inddrage stiftsøvrigheden.
Bestemmelsen vil betyde at ministeren for byer og landdi-
strikter er forpligtet til at inddrage relevante ministre forud
for udstedelse af en bekendtgørelse om udpegning af en
37
energipark, jf. § 3, stk. 1. Det vil betyde, at miljøministeren,
klima-, energi- og forsyningsministeren, fødevareministeren,
erhvervsministeren, transportministeren, forsvarsministeren,
kirkeministeren og kulturministeren vil blive inddraget i for-
bindelse med vurderingen af nationale interesser. Der kan
endvidere blive behov for at inddrage andre ministre. De
relevante ministre vil herunder blive forelagt mulige arealer
til energiparker med henblik på en afklaring af forholdet til
nationale interesser.
Bestemmelsen vil desuden betyde, at den stedlige stiftsøv-
righed vil skulle inddrages som led i vurderingen af den
nationale interesse vedrørende kirkerne og kirkernes omgi-
velser, hvor det er relevant. Det vil være relevant at inddrage
stiftsøvrigheden, hvor en energipark vil give mulighed for
vindmøller og solcelleanlæg tættere på kirken end 1.000
meter, dog 2.000 meter hvis energiparken vil give mulig-
hed for vindmøller med en totalhøjde på mindst 250 meter
inden for denne afstand, jf. tilsvarende i planlovens § 29,
stk. 3. Det vil endvidere kunne være relevant at inddrage
stiftsøvrigheden i andre tilfælde, herunder hvor energiparken
vil give mulighed for etablering af PtX-anlæg og anden
erhvervsmæssig bebyggelse.
Det forudsættes, at ministeren for byer og landdistrikter så
tidligt i processen som muligt, og som klart udgangspunkt
forud for den offentlige høring over et udkast til bekendtgø-
relse om udpegning af en energipark, vil inddrage relevante
ministre for en afklaring af nationale interesser. Stiftsøvrig-
heden forudsættes ligeledes inddraget tidligt.
Oplysninger og vurderinger, der er tilvejebragt ved inddra-
gelsen af andre ministre og stiftsøvrigheden efter stk. 3,
vil skulle indgå i vurderingen af, om nationale interesser
taler afgørende imod udpegningen. Oplysningerne og vurde-
ringerne vil tilsvarende skulle indgå i afvejningen af den
nationale interesse i en udbygning af vedvarende energi over
for de øvrige nationale interesser, hvor nationale interesser
ikke taler afgørende imod udpegningen.
Vurderingen af, om nationale interesser taler afgørende
imod udpegningen af en energipark, kan omfatte komplekse
spørgsmål, der forudsætter faglig viden om de pågældende
forhold. I en sådan sammenhæng forudsættes de relevante
ministeriers vurderinger lagt til grund. Det vil f.eks. altid
være tilfældet ved vurderingen af forsvarshensyn, hvorfor
udpegning af en energipark alene kan ske med tilsagn fra
forsvarsministeren. Den foreslåede ordning udelukker dog
ikke, at en energipark vil kunne udpeges, hvis påvirkningen
fra en energipark kan undgås eller kraftigt reduceres f.eks.
ved hjælp af mindre omlægninger af Forsvarets eller bered-
skabets aktiviteter, og forsvarsministeren vurderer, at det vil
være foreneligt med forsvarshensyn.
Den nationale interesse knyttet til eltransmissionsanlæg
samt udviklingen heraf vil endvidere ofte rejse komplekse
spørgsmål, der forudsætter faglig viden om de pågældende
forhold. Disse hensyn bør samtænkes tidligst muligt, eksem-
pelvis ved at der friholdes arealer til det kollektive net i
forbindelse med udpegningen af arealer til energipark. Hvis
disse interesser ikke varetages, vil det også kunne være til
hinder for udpegningen.
Det foreslås i stk. 4, at ministeren for byer og landdistrikter
kan tillægge regler udstedt i medfør af stk. 1 retsvirkning
som kommuneplan, der er vedtaget i henhold til kapitel 4 i
lov om planlægning.
Det vil betyde, at regler fastsat i bekendtgørelsen kan få
samme retlige status som kommuneplanlægning vedtaget
efter planlovens kapitel 4.
Det vil medføre, at reglerne i bekendtgørelsen om udpeg-
ning af en energipark fastlægger en direkte bindende, ret-
lig ramme for kommunalbestyrelsens lokalplanlægning, som
var det en kommuneplan, jf. planlovens § 13, stk. 1, nr. 1.
Det vil desuden medføre, at hvis et lokalplanpligtigt projekt
er i overensstemmelse med reglerne, påhviler det kommu-
nalbestyrelsen snarest at udarbejde et forslag til lokalplan og
derefter at fremme sagen mest muligt, som var det en kom-
muneplan, jf. planlovens § 13, stk. 3. Kommunalbestyrelsen
vil ikke kunne beslutte at ændre den statslige udpegning
som energipark ved en senere ændring af kommuneplanen,
jf. den foreslåede § 18, nr. 1.
Det vil endvidere medføre, at kommunalbestyrelsen skal
virke for gennemførelse af reglerne, som var det en kommu-
neplan, herunder ved udøvelse af beføjelser i medfør af lov-
givningen, jf. planlovens § 12, stk. 1. Kommunalbestyrelsen
skal således i den faktiske virksomhed og i administratio-
nen af lovgivningen arbejde for, at reglerne omsættes til
virkelighed. Det betyder f.eks., at kommunalbestyrelsen skal
vurdere såvel konkrete ansøgninger som kommunens egne
dispositioner som bygherre m.m. i relation til reglerne.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.1 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 4
Det foreslås i stk. 1, at ministeren for byer og landdistrikter
ved offentlig digital annoncering indkalder forslag til area-
ler, der kan udpeges som energipark, jf. § 3, stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil fastlægge rammerne for
annonceringsrunder, der igangsættes efter lovens ikrafttræ-
den. Det forventes umiddelbart, at ministeren vil indkalde
forslag til arealer i sidste halvdel af 2024 og igen i 2025.
Bestemmelsen vil forpligte ministeren for byer og landdi-
strikter til ved offentlig annoncering at indkalde forslag til
yderligere arealer, der kan udpeges som energipark. Indkal-
delsen vil ske ved offentlig annoncering på en hjemmeside
under By- Land- og Kirkeministeriets ressortområde, for-
venteligt på Planinfo.dk.
Forslag, der indgives i overensstemmelse med lovens regler
og eventuelle regler herom fastsat i medfør af loven, vil
38
blive vurderet i forhold til lovens betingelser og øvrige rele-
vante hensyn. Forslag vil således i relevant omfang blive
vurderet i forhold til bl.a. nationale interesser og i dialog
med den pågældende kommunalbestyrelse. Det vil være til-
fældet, uanset om forslaget er indgivet af kommunalbesty-
relsen eller af en potentiel opstiller m.v. Ministeren for byer
og landdistrikter vil som led i den indledende behandling af
indmeldte forslag belyse arealernes anvendelses- og beskyt-
telsesinteresser, herunder med inddragelse af den stedlige
kommune og andre statslige myndigheder. Ministeren vil
endvidere efter det foreslåede § 4, stk. 4, kunne fastsætte
nærmere regler om bl.a. krav til forslagets indhold, herunder
om en redegørelse for disse forhold. Ministeren vil desuden
med hjemmel i den foreslåede § 15 kunne pålægge den
stedlige kommune at tilvejebringe oplysninger til brug for
udpegningen som energipark.
De foreslåede regler vil ikke kunne medføre et retskrav på at
få udpeget det foreslåede areal som energipark. Det gælder
uanset, at de fastsatte nødvendige betingelser for udpegning,
jf. den foreslåede § 3, stk. 1, er opfyldte.
Det foreslås i stk. 2, at et forslag skal indeholde en klar af-
grænsning af det foreslåede areal samt en redegørelse for, at
arealet forventes at kunne rumme vindmøller, solcelleanlæg
eller en blanding heraf med en samlet årlig elproduktion på
minimum 100 GWh, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, eller at tilknyttede
anlæg ønskes placeret ved landanlæg til havvindmøllepar-
ker, jf. § 3, stk. 2.
Der vil være tale om krav, der skal være opfyldt, for at
ministeren kan vurdere det foreslåede areal.
Kravet om klar afgrænsning vil betyde, at et forslag skal
indeholde en klar afgrænsning af det areal, der foreslås ud-
peget efter de foreslåede regler. Afgrænsningen vil skulle
angives med henvisning til kortmateriale i ansøgningen. Det
vil f.eks. ikke være tilstrækkeligt at angive, at der inden
for et større område ønskes udpeget en energipark på et
ubestemt areal.
Kravet vil ikke være til hinder for, at der under behand-
lingen af et forslag kan foretages justeringer af afgrænsnin-
gen. Det vil være muligt for ministeren for byer og land-
distrikter både at indskrænke og udvide afgrænsningen af
arealet set i forhold til det foreslåede areal. F.eks. vil det
kunne vise sig nødvendigt at indskrænke arealet for at sikre,
at nationale interesser ikke taler afgørende imod udpegnin-
gen, og vise sig hensigtsmæssigt at udvide arealet under
hensyn til nærmere undersøgelser af de lokale forhold. Ud-
pegningen vil i alle tilfælde forudsætte tilslutning fra kom-
munalbestyrelsen i den kommune, hvor energiparken vil væ-
re beliggende.
For en beskrivelse af krav til oplysninger om den forventede
elproduktion henvises til forslagets bemærkninger til § 3,
stk. 1, nr. 1.
Med stk. 3 foreslås det, at et forslag, der indsendes af kom-
munalbestyrelsen, og som forudsætter en undtagelse fra § 11
a, stk. 8, i lov om planlægning, jf. den foreslåede § 10, til-
lige skal indeholde en redegørelse for den særlige planlæg-
ningsmæssige eller funktionelle begrundelse for placeringen
i energiparken.
For en beskrivelse af kravet om en særlig planlægningsmæs-
sig eller funktionel begrundelse henvises til pkt. 3.2.1.2.3
i lovforslagets almindelige bemærkninger og bemærkninger
til § 10.
For forslag, der indgives af andre end kommunalbestyrelsen,
vil kommunalbestyrelsens holdning til en fravigelse af plan-
lovens § 11 a, stk. 8, og den særlige planlægningsmæssige
eller funktionelle begrundelse skulle afklares i dialog med
kommunalbestyrelsen, eventuelt efter pålæg om at tilveje-
bringe oplysningerne, jf. den foreslåede § 15.
Under behandlingen af et foreslået areal vil oplysninger og
vurderinger i nødvendigt omfang også i øvrigt blive supple-
ret med inddragelse af bl.a. relevante ministerier og andre
relevante myndigheder m.v.
Det foreslås i § 4, stk. 4, at ministeren for byer og landdi-
strikter kan fastsætte nærmere regler om indsendelse af for-
slag efter stk. 1, herunder om frist for indsendelse af forslag,
om krav til forslags indhold og form, og om at forslag skal
indsendes digitalt.
Ministeren vil med den foreslåede bestemmelse blive be-
myndiget til bl.a. at fastsætte mere præcise krav til oplys-
ningerne i et forslag, f.eks. om at forslaget skal indeholde
nærmere bestemte typer af oplysninger om anvendelses- og
beskyttelsesinteresser, og krav til frist og form for indsen-
delsen af forslag, f.eks. at forslag skal indgives ved anven-
delse af en bestemt skabelon eller et bestemt kortgrundlag.
Ministeren vil med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse
kunne fastsætte regler om, at forslag skal indsendes digi-
talt. Et krav om digital kommunikation vil kunne omfatte
alle, der ønsker at indsende forslag, herunder virksomheder.
Et krav om digital kommunikation vil være en fravigelse af
det almindelige forvaltningsretlige udgangspunkt om, at der
er formfrihed for virksomheder og borgere, når de henven-
der sig til offentlige myndigheder.
Et krav om, at forslag skal indsendes ved digital kommuni-
kation, vil indebære, at indmeldelse af forslag som det klare
udgangspunkt ikke vil kunne anses for behørigt modtaget,
hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digita-
le måde. I sådanne tilfælde følger det af den almindelige
vejledningspligt i forvaltningslovens § 7, stk. 1, at den på-
gældende myndighed vejleder om reglerne på området, her-
under om pligten til digital kommunikation. Kun hvis der,
f.eks. inden for en fastsat frist, ikke er rettet op på de mang-
ler, den pågældende ved vejledning er gjort opmærksom på,
kan henvendelsen blive afvist eller oplysningerne anset for
ikke at være modtaget.
Ved udnyttelsen af bemyndigelsen vil der kunne fastsæt-
39
tes regler om undtagelse fra pligten til digital kommunika-
tion. Ministeren forudsættes i forbindelse med fastsættelse
af regler om obligatorisk digital kommunikation tillige at
fastsætte regler om, at visse grupper af personer eller virk-
somheder undtagelsesvist ikke skal være omfattet af kravet
om, at forslag til udpegninger skal indsendes digitalt.
Bemyndigelsen i den foreslåede § 4, stk. 4, forventes an-
vendt, hvis der på grundlag af de første erfaringer med ind-
meldte arealer til mulige energiparker viser sig behov for et
mere præcist og velafgrænset grundlag for behandlingen af
forslag i senere runder.
Til § 5
Det foreslås i stk. 1, at før udpegning af et areal som energi-
park i medfør af § 3, stk. 1, skal et forslag om udpegning
offentliggøres digitalt.
Det vil betyde, at der gælder en pligt til forudgående at
offentliggøre et forslag om udpegning af en energipark i
form af et udkast til bekendtgørelse.
Offentliggørelse efter stk. 1 forventes at ske ved offentliggø-
relse på Høringsportalen. Som supplement til den påkræve-
de offentliggørelse kan forslaget offentliggøres andre steder,
f.eks. på Planinfo og Plandata.dk.
Det foreslås i stk. 2, at ministeren for byer og landdistrikter
fastsætter en frist på mindst 8 uger for fremsættelse af be-
mærkninger til forslaget.
Det vil betyde, at der vil blive fastsat en høringsfrist på
mindst 8 uger beregnet fra offentliggørelsen af forslaget. Det
vil i alle tilfælde skulle sikres, at offentligheden får en pas-
sende frist til at udtale sig om forslaget til udpegning. En
høringsfrist på 8 uger vurderes i almindelighed at være pas-
sende.
Til § 6
Det foreslås i stk. 1, at kommunalbestyrelsen og regionsrå-
det skal gives lejlighed til at udtale sig, inden forslag om
udpegning af en energipark offentliggøres efter § 5, stk. 1.
Bestemmelsen vil sikre, at kommunalbestyrelsen og regi-
onsrådet i alle tilfælde er inddraget forud for en offentlig-
gørelse efter § 5, stk. 1, af et forslag om udpegning af et
areal i henholdsvis kommunen og regionen, samt at myndig-
hederne har haft lejlighed til at afgive en skriftlig udtalelse
om den mulige energipark, inden forslaget om udpegning
offentliggøres.
Med en sådan udtalelse vil kommunalbestyrelsen bl.a. kun-
ne tilkendegive, om kommunalbestyrelsen aktuelt kan anbe-
fale udpegningen af arealet og kunne fremhæve oplysninger
og vurderinger, som efter kommunalbestyrelsens opfattelse
er væsentlige i den sammenhæng. Bestemmelsen vil der-
imod ikke medføre et krav om, at kommunalbestyrelsen
meddeler sin endelige tilslutning til udpegningen af et areal
forud for den offentlige høring.
Bestemmelsen vil få begrænset selvstændig betydning for
berørte kommunalbestyrelser, da de under alle omstændig-
heder vil skulle inddrages tidligt i behandlingen af forslag
til udpegning af arealer i de pågældende kommuner, herun-
der for en afklaring af kommunalbestyrelsens holdning til
og vurdering af et muligt forslag om udpegning som energi-
park. Den foreslåede bestemmelse har således til formål at
lovfæste en tidlig inddragelse af kommunalbestyrelsen.
Regionsrådet vil i forbindelse med høringen bl.a. kunne til-
kendegive, om regionsrådet kan anbefale udpegningen af
arealet og kunne fremhæve oplysninger og vurderinger, som
efter regionsrådets opfattelse er væsentlige i den sammen-
hæng. Det vil navnlig kunne dreje sig om mulighed for
sameksistens af en energipark og råstofinteresser på det på-
gældende areal og evt. om en afvejning af råstofinteressen
i forhold til interessen i opstilling af VE-anlæg m.v. på area-
let. Der henvises herved til bemærkningerne til lovforslagets
§ 3.
Til § 7
Det foreslås i stk. 1, at hvis der efter udløbet af fristen fastsat
efter § 5, stk. 2, foretages væsentlige ændringer af forslaget
om udpegning, skal der foretages ny offentliggørelse, jf. § 5,
stk. 1.
Det vil betyde, at der skal gennemføres en ny offentlig hø-
ring, hvis udkastet til bekendtgørelse om udpegning af en
energipark ændres væsentligt efter den offentlige høring i
medfør af § 5.
Udgangspunkt for vurderingen af, om der er tale om væ-
sentlige ændringer, vil være, om ændringen i væsentligt
omfang vil give mulighed for andre typer af anlæg eller
for anlæg med en anden beliggenhed eller størrelse. Der vil
som udgangspunkt være tale om en væsentlig ændring, hvis
afgrænsningen af energiparken udvides med større arealer,
eller med arealer, der på grund af deres karakter i øvrigt er
egnede til at rejse nye spørgsmål om forholdet til anvendel-
ses- eller beskyttelsesinteresser. Der vil som udgangspunkt
også være tale om en væsentlig ændring, hvis udpegningen
ændres til at omfatte opstilling med vindmøller på arealer,
hvor der efter det tidligere forslag kun ville være mulighed
for solcelleanlæg eller kun mulighed for solcelleanlæg i
kombination med væsentligt lavere vindmøller. Det vil som
udgangspunkt ligeledes være en væsentlig ændring, hvis
udpegningen ændres til at omfatte tilknyttede anlæg med
mulighed for etablering af f.eks. større PtX-anlæg eller an-
den erhvervsmæssig bebyggelse. Det vil i den sammenhæng
også kunne have betydning, at erhvervsmæssig bebyggelse
vil kunne medføre ændrede trafikale forhold i området.
Den foreslåede bestemmelse vil supplere og ikke ændre ved
40
eventuelle krav om inddragelse og høring efter anden lov-
givning.
Det foreslås i stk. 2, at ministeren for byer og landdistrikter
fastsætter en passende frist for fremsættelse af bemærknin-
ger til det ændrede forslag, dog mindst 4 uger.
Det vil betyde, at der vil blive fastsat en høringsfrist på
mindst 4 uger beregnet fra offentliggørelsen af det ændrede
forslag.
Høringsfristen for en ændret bekendtgørelse kan således
fastsættes til 4 uger og dermed være kortere end høringsfri-
sten for det oprindelige udkast. Det vil i alle tilfælde skulle
sikres, at offentligheden får en passende frist til at udtale sig
om den foreslåede ændring. Hvis ændringen er så omfatten-
de, at det må sidestilles med et nyt forslag om udpegning af
en energipark, bør der ske ny offentliggørelse af det ændrede
forslag med en frist for bemærkninger på mindst 8 uger.
Til § 8
Det foreslås i § 8, at ministeren for byer og landdistrikter
kun kan foretage ændringer af og ophæve regler fastsat i
medfør § 3, stk. 1, med inddragelse af relevante ministre
og stiftsøvrigheden, jf. § 3, stk. 3, og efter forudgående
offentliggørelse, jf. § 5.
Det vil betyde, at ændringer af reglerne for en udpeget ener-
gipark i alle tilfælde vil skulle ske efter inddragelse af an-
dre ministre og stiftsøvrigheden og efter samme procedurer
for offentliggørelse som udpegningen af energiparken. Den
foreslåede bestemmelse vil også omfatte en senere ophævel-
se af bekendtgørelsen om udpegningen af en energipark.
Ændring af en bekendtgørelse om udpegning af en energi-
park vil f.eks. kunne være relevant, hvis der viser sig behov
for at udlægge et større areal til opstilling af vindmøller
eller solcelleanlæg, end der er omfattet af den oprindelige
udpegning eller viser sig behov for at ændre de fastsatte
rammer for anlæg i energiparken. Det vil også kunne væ-
re relevant, hvis der efterfølgende viser sig behov for at
ændre den udpegede energipark for at fravige planlovens
byvækstregler, jf. lovforslagets § 10, f.eks. med henblik på
kommunal planlægning for PtX-anlæg.
Ophævelse af en bekendtgørelse om udpegning af en energi-
park forventes navnlig at kunne blive relevant, hvis det viser
sig, at en udpeget energipark ikke vil blive realiseret, eller
hvis der i en realiseret energipark ikke længere er behov for
arealet til hverken solceller eller vindmøller.
For en nærmere beskrivelse af konsekvenser ved en ophæ-
velse henvises til pkt. 3.1.3.1. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 9
Planlovens § 5 b, stk. 1, indeholder en række regler, der
begrænser kommunernes mulighed for planlægning i kyst-
nærhedszonen. Det drejer sig bl.a. om planlovens § 5 b, stk.
1, nr. 1, hvorefter der i kystnærhedszonen kun må inddrages
nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone, så-
fremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel
begrundelse for kystnær lokalisering.
Som eksempel på en planlægningsmæssig eller funktionel
begrundelse nævnes i bemærkningerne til bestemmelsen, jf.
Folketingstidende 1993-94, tillæg A, spalte 6513, planlæg-
ning for anlæg til søværts transport, udøvelse af fiskerier-
hvervet, eller anlæg som af hensyn til kølevand, vindforhold
o.l. har behov for kystnær beliggenhed. Det kan endvidere
dreje sig om boligers lokalisering i forhold til infrastruktur
og servicefunktioner, allerede foretagne investeringer i in-
frastruktur og byvækst ind i landet, når den vil komme i
konflikt med klare natur- og landskabsinteresser.
Særligt i forhold til vindmøller fremgår det af vejledning
nr. 9317 af 26. januar 2022 om planlægning for og tilladel-
se til opstilling af vindmøller, at opstilling af vindmøller
i kystnærhedszonen vil kræve en vurdering af alternative
placeringsmuligheder uden for disse områder. Såfremt reel-
le alternative placeringsmuligheder uden for et beskyttet
område ikke i tilstrækkelig grad kan opfylde kommunens
målsætning for udbygning med f.eks. vindmøller og vedva-
rende energi, eller hvis andre beskyttelseshensyn forhindrer
udnyttelse af de alternative områder, kan dette hensyn indgå
i den samlede planlægningsmæssige begrundelse for place-
ring af vindmøllerne. Vindforhold kan endvidere udgøre den
fornødne funktionelle begrundelse. Hovedprincippet er dog,
at der altid forudsættes en nærmere afvejning af vindmøller
over for natur- og landskabsinteresser i det sårbare kystland-
skab.
Ministeren for byer og landdistrikter skal fremsætte indsi-
gelse over for kommuneplanforslag eller ændringer til en
kommuneplan, der ikke er i overensstemmelse med nationa-
le interesser vedrørende bl.a. kulturarvs- og landskabsbeva-
relse, medmindre forholdet er af underordnet betydning, jf.
planlovens § 29. Det er bl.a. en national interesse at bevare
de åbne kystlandskaber, og der vil skulle gøres indsigelse
mod kommuneplanforslag, der ikke er i overensstemmelse
med regler for planlægning i kystnærhedszonen, herunder at
der kun må inddrages nye arealer i byzone og planlægges
for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægnings-
mæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalise-
ring, jf. planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1.
Kommuneplanen skal efter planlovens § 11 a, stk. 1, nr.
21, indeholde retningslinjer for arealanvendelsen i kystnær-
hedszonen i overensstemmelse med bestemmelserne i § 5
a, stk. 1, og § 5 b. Retningslinjerne er bindende for den
kommunale planlægning.
Kommuneplanen skal efter planlovens § 11 e, stk. 1, nr.
11, ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger,
herunder om den fremtidige udvikling i kystnærhedszonen,
herunder udviklingsområder og større sammenhængende na-
41
turområder (Grønt Danmarkskort), og de tilgrænsende vand-
områder. På et kortbilag til redegørelsen skal de eksisterende
og planlagte forhold i kystnærhedszonen og udviklingsom-
råder vises, herunder hvilke områder der friholdes for be-
byggelse, jf. planlovens § 11 e, stk. 2.
Det foreslås i § 9, at 5 b, stk. 1, nr. 1, i lov om planlægning
ikke finder anvendelse ved planlægning til realisering af en
energipark.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kravet om, at
der kun må inddrages nye arealer i byzone og planlægges
for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægnings-
mæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalise-
ring, der følger af § 5 b, stk. 1, nr. 1, i lov om planlægning,
ikke finder anvendelse ved planlægning til realisering af en
energipark.
Det vil medføre, at selvom et areal, der er beliggende i kyst-
nærhedszonen, udpeges til energipark, så vil efterfølgende
planlægning i form af kommuneplan og lokalplan med hen-
blik på realisering af energiparken ikke være omfattet af
planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1. Det vil derfor ikke være et
krav for den efterfølgende planlægning for arealer i energi-
parken, at der er en særlig planlægningsmæssig eller funk-
tionel begrundelse for kystnær lokalisering, når der planlæg-
ges for VE-anlæg og tilknyttede anlæg inden for de rammer,
der følger af udpegningen.
Ministeren for byer og landdistrikter vil som konsekvens
heraf ikke i medfør af planlovens § 29 kunne gøre indsigelse
mod et forslag til kommune- eller lokalplan, der skal reali-
sere en udpeget energipark med henvisning til, at forslaget
ikke er i overensstemmelse med planlovens § 5 b, stk. 1, nr.
1.
Det vil være en forudsætning herfor, at forslaget skal realise-
re en udpeget energipark, hvilket vil sige, at forslaget skal
muliggøre etablering af vindmøller eller solcelleanlæg samt
evt. tilknyttede anlæg inden for de rammer, der vil følge af
udpegningen.
Bestemmelsen vil ikke indebære, at kystnærhedszonen op-
hæves for det område, der udpeges som energipark, men
alene, at der i forbindelse med planlægning til realisering
af energiparken ikke stilles krav om en særlig planlægnings-
mæssig eller funktionel begrundelse, der følger af planlo-
vens § 5 b, stk. 1, nr. 1. De øvrige bestemmelser efter § 5 b,
stk. 1, vil fortsat gælde, men det bemærkes, at det forhold, at
et område er udpeget som energipark, i sig selv vil medføre
en reservation af arealet og dermed visse begrænsninger i
den kommunale planlægning. Der henvises herved til pkt.
3.1. i lovforlagets almindelige bemærkninger.
Til § 10
Efter planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 1, skal kommuneplanen
indeholde retningslinjer for udlægning af arealer til byzoner
og sommerhusområder.
Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folke-
tingstidende 2004-05 (2. samling), tillæg A, side 3720, at
der ved afgrænsningen skal tages hensyn til de øvrige inte-
resser, der er i området, og at der må lægges vægt på en
hensigtsmæssig udnyttelse af investeringer i f.eks. trafik-
og serviceforsyning, samt at al fremtidig byvækst – både
erhvervs- og boligområder m.m. – bør placeres i byzone i
eksisterende byer eller i direkte tilknytning hertil.
Efter planlovens § 11 a, stk. 6 og 7, kan kommunalbesty-
relsen dels omfordele allerede udlagte arealer til byvækst
og dels udlægge nye arealer til byzoner for at dække det
forventede behov for byvækst i en periode på 12 år.
Det er dog en betingelse for udlæg af et nyt areal til byzone,
at det placeres i direkte tilknytning til eksisterende bymæs-
sig bebyggelse i byzone, jf. planlovens § 11 a, stk. 8.
Ministeren for byer og landdistrikter kan uanset planlovens
§ 11 a, stk. 8, efter ansøgning fra en kommunalbestyrelse
i særlige tilfælde meddele tilladelse til planlægning for et
afgrænset areal til byzone, jf. lovens § 11 a, stk. 9.
Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, at det er
hensigten, at muligheden for at fravige stk. 8 kun skal ud-
nyttes i helt særlige tilfælde, hvor der er væsentlige planlæg-
ningsmæssige begrundelser for afvigelser fra hovedreglen,
eller hvor denne giver utilsigtede begrænsninger for en kom-
munes udviklingsmuligheder, jf. Folketingstidende 2016-17,
tillæg A, L 121 som fremsat, side 68.
Ministeren kan efter planlovens § 11 a, stk. 11, i særlige
tilfælde, hvor et udlæg af et areal til byzone er af national
interesse, fastsætte regler efter planlovens § 3, stk. 1 og stk.
2, 1. pkt., der fraviger § 11 a, stk. 6-8, for et afgrænset areal.
Af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende
2016-17, tillæg A, L 121 som fremsat, side 68, følger det, at
bestemmelsen tænkes anvendt, når undtagelsen er begrundet
i landsplanmæssige hensyn. Der kan efter bemærkningerne
f.eks. i særlige situationer være brug for at have adgang
til de rette arealer for, at nye internationale investeringer
kan placeres i Danmark. I sådanne særlige situationer vil
staten i samarbejde med de relevante kommuner kunne få
det planmæssige grundlag på plads ved anvendelse af lands-
plandirektiver.
Det foreslås med § 10, at ministeren for byer og landdistrik-
ter i forbindelse med udpegning af en energipark, jf. § 3,
stk. 1, hvor der er en særlig planlægningsmæssig eller funk-
tionel begrundelse for placering af tilknyttede anlæg i en
energipark, kan fastsætte regler om, at § 11 a, stk. 8, i lov
om planlægning ikke finder anvendelse ved planlægning for
tilknyttede anlæg.
Bestemmelserne vil indebære, at kommunalbestyrelsen ved
planlægning for et konkret projekt om etablering af tilknyt-
tede anlæg i en energipark, i det omfang det måtte være
besluttet i forbindelse med ministerens udpegning af arealet,
ikke vil være begrænset af, at anlæggene ikke kan planlæg-
42
ges placeret i direkte tilknytning til eksisterende bymæssig
bebyggelse, selvom de tilknyttede anlæg er af en karakter og
omfang, der gør dem til et egentligt erhvervsområde.
Det foreslås, at der vil kunne gøres undtagelse fra planlo-
vens § 11 a, stk. 8, med henblik på, at der kan placeres PtX-
anlæg og anden erhvervsmæssig bebyggelse i en energipark,
hvor der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel
begrundelse for placeringen.
Et PtX-anlæg er en teknisk installation, som anvender elek-
tricitet til produktion af brint på grundlag af elektrolyse, og
eventuelt konverterer den producerede brint til brændstoffer,
kemikalier eller andre materialer. PtX-anlæg er derfor også
afhængige af strøm, og de vil derfor ofte være samtænkt
med opstilling af vindmøller og solcelleanlæg – herunder i
en energipark. Der vil derfor også i al almindelighed være
en funktionel begrundelse for placering af PtX-anlæg i en
energipark.
En funktionel begrundelse for placering af anden erhvervs-
mæssig bebyggelse i en energipark fremfor i det eksister-
ende erhvervsområde vil kunne være, at virksomhederne
kan udnytte de specifikke muligheder og infrastruktur, der
eksisterer i energiparken. Det vil f.eks. kunne være en am-
bition om udvikling af erhvervsområder, hvor produktions-
virksomheder vil have gavn af at koble sig op på strøm
fra et VE-anlæg eller kan udnytte overskudsprodukter fra
et PtX-anlæg og på den måde indgå i en forsynings- eller
proceskæde sammen med vindmøller eller solcelleanlæg i
en energipark. Derved vil kommunen kunne skabe rammer-
ne for industrielle symbioser og grønne synergier, hvor en
virksomheds restprodukt bliver til ressourcer i en anden
virksomhed, som ikke vil være muligt uden samplacering
med VE, PtX-anlæg og andet erhverv i energiparken. F.eks.
vil produktionsvirksomheder inden for life science sektoren
kunne anvende tryksat ilt, som er en rest fra PtX-produktion.
En særlig planlægningsmæssig begrundelse for placering
af tilknyttede anlæg i en energipark vil f.eks. kunne være
den erhvervsmæssige bebyggelses karakter og fordelagtige
placering i forhold til eksisterende eller ny infrastruktur
m.v. ved energiparken. Ved vurderingen af, om der er en
særlig planlægningsmæssig begrundelse, kan der også læg-
ges vægt på karakteren af de virksomheder, der ønskes mu-
liggjort i energiparken. Der forventes ikke udlagt arealer
til erhvervsmæssig bebyggelse begrundet i ønsket om detail-
handel og liberale serviceerhverv i en energipark. En særlig
planlægningsmæssig begrundelse vil også kunne bero på
begrænset mulighed for at udvide i tilknytning til eksister-
ende arealer i byzone, eller at tilgængelige arealer i øvrigt
ikke er egnede til den ønskede erhvervsudvikling eller det
ønskede erhvervsformål. En fravigelse efter den foreslåede
bestemmelse vil således også kunne foretages, selvom der
er tilgængelige byzonearealer andre steder i den stedlige
kommune.
Udgangspunktet for vurderingen vil være kommunens rede-
gørelse for disse forhold. Hvis kommunen har redegjort for
den særlige planlægningsmæssige eller funktionelle begrun-
delse, vil det således være udgangspunktet, at en ønsket
fravigelse fra planlovens § 11 a, stk. 8, kan imødekommes.
Ministeren for byer og landdistrikter vil i forbindelse med
udpegningen af energiparken kunne fastsætte, at det er hele
eller angivne dele af det areal, som energiparken dækker,
der omfattes af undtagelsen. Undtagelsen vil også kunne
begrænses til f.eks. kun at omfatte PtX-anlæg, hvis der f.eks.
ikke vurderes at være en særlig planlægningsmæssig eller
funktionel begrundelse for placeringen af anden erhvervs-
mæssig bebyggelse i energiparken.
Det forhold, at en kommune som følge af den foreslåede
§ 10 vil få mulighed for at overføre et areal til byzone
inden for en energipark vil ikke betyde, at der i tilknytning
til bebyggelse på det pågældende areal kan udlægges nye
arealer til byzone som værende i tilknytning til arealet i
energiparken.
Til § 11
Det foreslås i § 11, stk. 1, at ministeren for byer og landdi-
strikter, miljøministeren, og kulturministeren kan bemyndi-
ge statslig myndighed, der er oprettet under det pågældende
ministerium til at udøve de beføjelser, der i denne lov er
tillagt ministeren.
Bestemmelsen vedrører ministrenes mulighed for at delege-
re deres beføjelser efter loven til en under ministeriet opret-
tet statslig myndighed. Det omfatter også beføjelser til at
udnytte de bemyndigelser, der i lovforslaget er tillagt mini-
steren til at fastsætte regler.
Det er hensigten, at ministeren for byer og landdistrikter
vil delegere visse beføjelser efter loven til Plan- og Landdi-
striktsstyrelsen, at miljøministeren vil delegere sine beføjel-
ser efter loven til Miljøstyrelsen, og at kulturministeren vil
delegere sine beføjelser efter loven til Slots- og Kulturstyrel-
sen.
Bemyndigelsen vil f.eks. kunne anvendes til at delegere
kompetencen til at overtage kommunalbestyrelsen beføjelser
i medfør af de foreslåede §§ 12-14.
Til § 12
Efter § 3, stk. 5, i lov om planlægning kan ministeren for
byer og landdistrikter i særlige tilfælde beslutte at overta-
ge kommunalbestyrelsers beføjelser efter loven i sager, der
berører andre myndigheders lovbestemte opgaver eller har
større betydning.
Bestemmelsen vedrører ministeren for byer og landdistrik-
ters mulighed for at gøre brug af call in og dermed overtage
de beføjelser, som kommunalbestyrelserne er tillagt efter
planloven. Ministeren kan gøre brug af beføjelsen i sager,
der enten berører andre myndigheders opgaver eller i sager,
der har større betydning.
43
Udtrykket ”berører andre myndigheders lovbestemte opga-
ver” omfatter efter bemærkningerne til bestemmelsen, jf.
Folketingstidende 1990-91, tillæg A, spalte 1773, alle opga-
ver inden for en myndigheds kompetence.
Ministerens kompetence til at overtage sager af større betyd-
ning indebærer, jf. bemærkningerne til et ændringsforslag til
ovenstående lovforslag, at ministerens bemyndigelse alene
tænkes udnyttet undtagelsesvis, når væsentlige overordnede
interesser tilsiger det.
Ministeren kan med hjemmel i bestemmelsen overtage kom-
munalbestyrelsens kompetence til at træffe afgørelser i kon-
krete sager – f.eks. om tilladelse efter § 35 i lov om planlæg-
ning. Ministeren kan også overtage kommunalbestyrelsens
kompetence til at udarbejde konkrete planer. Beføjelsen kan
også benyttes i forhold til igangværende planlægningspro-
cesser med den virkning, at et offentliggjort planforslag
ikke kan vedtages endeligt. Der henvises herved i øvrigt
til bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende
1990-91, tillæg A, spalte 1773.
Det foreslås med § 12, at ministeren for byer og landdistrik-
ter efter anmodning fra kommunalbestyrelsen og i øvrigt i
særlige tilfælde kan beslutte at overtage kommunalbestyrel-
sens beføjelser efter lov om planlægning i sager, der vedrø-
rer eller i øvrigt er af betydning for opstilling af vindmøller,
solcelleanlæg eller tilknyttede anlæg i energiparker.
Bestemmelsen vil supplere den eksisterende adgang til call
in i planlovens § 3, stk. 5, og den vil indebære en udvidet
adgang til at gøre brug af call in, når det er relevant for
realisering af en udpeget energipark.
Med den foreslåede bestemmelse vil ministerens adgang til
call in ikke være begrænset til sager, der har større betyd-
ning. Det vil betyde, at ministeren med hjemmel i bestem-
melsen vil kunne overtage kommunalbestyrelsens kompe-
tence i alle sager, der vedrører eller i øvrigt er af betydning
for opstilling af vindmøller, solcelleanlæg eller tilknyttede
anlæg i energiparker.
Bestemmelsen vil på samme måde som call in bestemmel-
sen i planlovens § 3, stk. 5, i princippet kunne omfatte både
kommunalbestyrelsens kompetence til at træffe konkrete af-
gørelser efter lov om planlægning og kommunalbestyrelsen
kompetence til at udarbejde og vedtage planlægning. Mi-
nisteren vil med hjemmel i bestemmelsen – ligeledes på
samme måde som den eksisterende bestemmelse i planlo-
vens § 3, stk. 5, – kunne overtage kommunalbestyrelsens
kompetence i en igangværende planlægningsproces. Call in
beføjelsen vil således ikke kunne bruges, hvis en plan er
endeligt vedtaget. Ministeren vil i et sådant tilfælde være
henvist til at søge planen ændret. Ministeren vil endvidere
kunne overtage kompetencen for en del af en sag og for en
afgrænset del af planlægningsprocessen.
Ministerens beslutning om call in af en beføjelse til at træf-
fe en afgørelse eller vedtage en plan vil ikke indebære, at
ministeren også overtager opgaven med at føre tilsyn med
efterfølgende overholdelse af den pågældende afgørelse el-
ler plan, medmindre dette måtte følge af beslutningen om
call in.
Beføjelsen vil være begrænset til sager, der vedrører eller
i øvrigt er af betydning for opstilling af vindmøller, solcelle-
anlæg eller tilknyttede anlæg i energiparker. Dette indebærer
ikke, at kompetencen kun omfatter afgørelser og planer, der
geografisk er afgrænset til en udpeget energipark. Beføjel-
sen vil således også kunne anvendes i forhold til sager, der
er lokaliseret helt eller delvis uden for en udpeget energi-
park. Det kan f.eks. være tilfældet for planlægning, der skal
udarbejdes forud for opstilling af et VE-anlæg, der delvis er
beliggende uden for en energipark.
Beføjelsen vil ikke være begrænset til sager, der vedrører
selve opstillingen af vindmøller, solceller og tilknyttede an-
læg. Beføjelsen vil også kunne anvendes i forhold til kom-
munalbestyrelsens beføjelser i sager, der har betydning for
opstilling af vindmøller, solcelleanlæg og tilknyttede anlæg
i energiparker, og sager, der vedrører forhold, der er nødven-
dige for anlæggene i energiparken. Det vil f.eks. kunne være
sager om anlæg af nødvendig infrastruktur til anlæg i en
udpeget energipark.
Ministeren vil med hjemmel i den foreslåede bestemmelse
efter anmodning kunne beslutte at overtage en kommunal-
bestyrelses kompetence efter planloven, hvis det efter drøf-
telse med kommunalbestyrelsen vurderes, at denne ikke i
tilstrækkeligt omfang vil være i stand til at fremme sagen
om opstilling af VE m.v. i en udpeget energipark. Det vil i
en sådan sammenhæng være en forudsætning, at ministeren
for byer og landdistrikter vurderer, at brug af call in vil
føre til en hurtigere myndighedsbehandling af det ansøgte
projekt.
Ministeren vil i særlige tilfælde også kunne overtage kom-
munalbestyrelsens kompetencer af egen drift. Det vil i en
sådan sammenhæng være en forudsætning, at ministeren for
byer og landdistrikter vurderer, at brug af call in vil bidrage
væsentlig til at fremme realiseringen af energiparken, som
er udpeget af ministeren med kommunalbestyrelsens tilslut-
ning. Det kan f.eks. være i et tilfælde, hvor kommunen efter
udpegningen af en energipark, ikke kan sikre den nødvendi-
ge fremdrift af myndighedsbehandlingen af et projekteret
anlæg – f.eks. på grund af andre store projekter i kommu-
nen, men hvor kommunen alligevel ikke selv anmoder mini-
steren om at overtage opgaven.
Ministeren vil ved vurderingen af, om beføjelsen skal over-
tages, kunne lægge vægt på oplysninger fra kommunalbesty-
relsen om status og fremdrift i behandling af sager om op-
stilling af VE-anlæg m.v. i energiparken, der er tilvejebragt
via Miljøministeriet i medfør af regler fastsat med hjemmel i
den foreslåede § 16.
Til § 13
Kommunalbestyrelsen er efter miljøvurderingslovens § 17,
44
stk. 1, som udgangspunkt myndighed for behandling af sag-
er vedrørende projekter på land, der er omfattet af lovens
bilag 1 eller 2, herunder for vurderingen af, om projekter
omfattet af bilag 2 på grund af deres art, dimensioner eller
placering kan forventes at få væsentlige indvirkninger på
miljøet. Miljøvurderingsloven og regler udstedt i medfør
heraf fastsætter dog en række undtagelser hertil. Det følger
således bl.a. af § 3 i bekendtgørelse nr. 806 af 14. juni 2023
om miljøvurdering af planer og programmer og af konkre-
te projekter, at Miljøstyrelsen varetager kommunalbestyrel-
sens opgaver og beføjelser efter loven for en række projek-
ter. Dette omfatter f.eks. projekter, hvor staten er bygherre,
projekter hvor Energinet er bygherre samt infrastrukturan-
læg, der i deres udstrækning berører mere end to kommu-
ner, dog ikke kystbeskyttelsesprojekter. Derudover varetager
Miljøstyrelsen også bl.a. kommunalbestyrelsens opgaver og
beføjelser for hele projektet i sager, hvor godkendelseskom-
petencen for hele eller hovedparten af det samlede projekt
efter § 40 i lov om miljøbeskyttelse er henlagt til Miljøsty-
relsen.
Efter miljøvurderingslovens § 17, stk. 5, kan miljøministe-
ren i særlige tilfælde beslutte at overtage kommunalbesty-
relsers opgaver og beføjelser efter miljøvurderingsloven i
sager, der berører andre myndigheders lovbestemte opga-
ver eller har større betydning. Ifølge bemærkningerne kan
grundlaget for at foretage en call in i en konkret sag være,
at en afgørelse vil have konsekvenser ud over den enkelte
kommunegrænse eller er af national eller international be-
tydning. Det fremgår derudover, at beslutning om at overta-
ge kompetencen som udgangspunkt skal træffes, før der er
truffet afgørelse i sagen, samt at beslutning om at overtage
kompetencen er ikke en afgørelse, der kan påklages, jf. Fol-
ketingstidende 2015-2016, tillæg A, L 147 som fremsat, side
112.
Efter naturbeskyttelseslovens § 67, stk. 1, kan miljøministe-
ren beslutte at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser
efter loven i sager, der berører andre myndigheders lovbe-
stemte opgaver eller har større betydning. Det fremgår af be-
mærkningerne til bestemmelsen, at ministeren kan overtage
afgørelser af mere vidtrækkende betydning, f.eks. hvor en
afgørelse har konsekvenser ud over den enkelte kommunes
grænser, eller er af national eller international betydning, jf.
Folketingstidende 1991-92, tillæg A, spalte 1492.
Miljøministeren kan ligeledes efter miljøbeskyttelseslovens
§ 82, stk. 1, beslutte at overtage kommunalbestyrelsens be-
føjelser efter loven i sager, der berører andre myndigheders
lovbestemte opgaver eller har større betydning.
Det foreslås med § 13, at miljøministeren efter anmodning
og i øvrigt i særlige tilfælde kan beslutte at overtage kom-
munalbestyrelsens beføjelser efter lov om naturbeskyttelse,
lov om miljøbeskyttelse og lov om miljøvurdering af planer
og programmer og af konkrete projekter (VVM) i sager, der
vedrører eller i øvrigt er af betydning for opstilling af vind-
møller, solcelleanlæg eller tilknyttede anlæg i energiparker.
Bestemmelsen vil supplere de eksisterende adgange til call
in i henholdsvis naturbeskyttelseslovens § 67, stk. 1, miljø-
beskyttelseslovens § 82, stk. 1, og miljøvurderingslovens
§ 17, stk. 5, og den vil indebære en udvidet adgang til at
gøre brug af call in, når det er relevant for realisering af en
udpeget energipark. Der vil således kunne være projekter,
som både er omfattet af bestemmelsen om call in i denne
lov og bestemmelserne om call in i naturbeskyttelsesloven,
miljøbeskyttelsesloven og miljøvurderingsloven.
Med den foreslåede bestemmelse vil ministerens adgang til
call in i sager efter lov om naturbeskyttelse, miljøbeskyttel-
sesloven og miljøvurderingsloven ikke være begrænset til
sager, der har større betydning. Med hjemmel i bestemmel-
sen vil ministeren således kunne overtage kommunalbesty-
relsens kompetence i alle sager, der vedrører eller i øvrigt er
af betydning for opstilling af vindmøller, solcelleanlæg eller
tilknyttede anlæg i energiparker.
Med sager, der vedrører eller i øvrigt er af betydning for
opstillingen af vindmøller, solcelleanlæg eller tilknyttede
anlæg sigtes til enhver administrativ sag, som kan have
betydning for opstillingen af disse anlæg i energiparkerne.
Bestemmelsen vil bl.a. omfatte kommunalbestyrelsens kom-
petence til at træffe konkrete afgørelser efter lov om natur-
beskyttelse, lov om miljøbeskyttelse og lov om miljøvur-
dering af planer og programmer og af konkrete projekter
(VVM), men anvendelsesområdet er ikke begrænset til kon-
krete afgørelser. Ministeren vil med bestemmelsen også
kunne overtage kompetencen for en del af en sag og for
en afgrænset del af processen. Ministeren kan kun træffe be-
slutning om call in i en igangværende sag og således inden,
der er truffet afgørelse i sagen af kommunalbestyrelsen.
Ministeren vil med hjemmel i bestemmelsen efter anmod-
ning kunne beslutte at overtage en kommunalbestyrelses
kompetence efter lov om naturbeskyttelse, miljøbeskyttel-
sesloven og lov om miljøvurdering af planer og programmer
og af konkrete projekter (VVM), hvis det efter drøftelse med
kommunalbestyrelsen vurderes, at denne ikke i tilstrække-
ligt omfang vil være i stand til at fremme sagen om opstil-
ling af VE-anlæg m.v. i en udpeget energipark. Det vil i
en sådan sammenhæng være en forudsætning, at miljømini-
steren vurderer, at brug af call in vil føre til en hurtigere
myndighedsbehandling af det ansøgte projekt.
Ministeren vil også i særlige tilfælde kunne overtage kom-
munalbestyrelsens kompetencer af egen drift. Det vil i en
sådan sammenhæng være en forudsætning, at miljøministe-
ren vurderer, at brug af call in vil bidrage væsentlig til at
fremme realiseringen af energiparken, som er udpeget af
ministeren for byer og landdistrikter med kommunalbesty-
relsens tilslutning. Det kan f.eks. være i et tilfælde, hvor
kommunen efter udpegningen af en energipark, ikke kan
sikre den nødvendige fremdrift af myndighedsbehandlingen
af et projekteret anlæg – f.eks. på grund af andre store
projekter i kommunen, men hvor kommunen alligevel ikke
selv anmoder ministeren om at overtage opgaven.
45
Ministeren vil ved vurderingen af, om beføjelsen skal over-
tages, kunne lægge vægt på oplysninger fra kommunalbesty-
relsen om status og fremdrift i behandling af sager om op-
stilling af VE-anlæg m.v. i energiparken, der er tilvejebragt i
medfør af regler fastsat med hjemmel i den foreslåede § 16.
Ministerens beslutning om call in af en beføjelse efter na-
turbeskyttelsesloven, miljøbeskyttelsesloven eller miljøvur-
deringsloven vil ikke indebære, at ministeren også overtager
opgaven med at føre tilsyn med efterfølgende overholdelse
af den pågældende afgørelse, medmindre dette følger ud-
trykkeligt af beslutningen om call in.
Til § 14
Kulturministeren kan i medfør af museumslovens § 29 l, stk.
1, beslutte at overtage kommunalbestyrelsens kompetence
til at træffe afgørelse om dispensation fra beskyttelsen af
sten- og jorddiger i sager, der berører andre myndigheders
opgaver eller har større betydning.
Det følger af museumslovens § 29 j, stk. 2, at kommunalbe-
styrelsen i særlige tilfælde kan gøre undtagelse fra bestem-
melsen i § 29 a, stk. 1.
I § 29 j, stk. 2, foreslås, jf. lovforslagets § 22, nr. 1, indsat
som 2. pkt., at kommunalbestyrelsen for arealer, der udpeges
som energiparker efter lov om statsligt udpegede energipar-
ker, desuden kan gøre undtagelse fra bestemmelsen i § 29
a, stk. 1, til etablering af vindmøller, solcelleanlæg eller
tilknyttede anlæg i energiparken, når det er nødvendigt for,
at energiparken kan realiseres.
Det foreslås i § 14, at kulturministeren efter anmodning
fra kommunalbestyrelsen og i øvrigt i særlige tilfælde kan
beslutte at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser efter
museumslovens § 29 j, stk. 2, i sager, der vedrører eller i
øvrigt er af betydning for opstilling af vindmøller, solcelle-
anlæg eller tilknyttede anlæg i energiparker.
Bestemmelsen vil supplere den eksisterende adgang til call
in i museumslovens § 29 l, stk. 1, og den vil indebære en
udvidet adgang til at gøre brug af call in, når det er relevant
for realisering af en udpeget energipark.
Med den foreslåede bestemmelse vil ministerens adgang til
call in ikke være begrænset til sager, der vedrører andre
myndigheders områder eller har større betydning. Det vil
betyde, at ministeren med hjemmel i bestemmelsen vil kun-
ne overtage kommunalbestyrelsens kompetence i alle sager
efter museumslovens § 29 j, stk. 2, der vedrører eller i øvrigt
er af betydning for opstilling af vindmøller, solcelleanlæg
eller tilknyttede anlæg i energiparker.
Ministeren vil med hjemmel i bestemmelsen efter anmod-
ning kunne beslutte at overtage en kommunalbestyrelses
kompetence efter museumslovens § 29 j, stk. 2, hvis det
efter drøftelse med kommunalbestyrelsen vurderes, at denne
ikke i tilstrækkeligt omfang vil være i stand til at fremme
sagen om opstilling af VE-anlæg m.v. i en udpeget energi-
park. Det vil i en sådan sammenhæng være en forudsætning,
at kulturministeren vurderer, at brug af call in vil føre til en
hurtigere myndighedsbehandling af det ansøgte projekt.
Ministeren vil også i særlige tilfælde kunne overtage kom-
munalbestyrelsens kompetencer af egen drift.
Det vil i en sådan sammenhæng være en forudsætning, at
kulturministeren vurderer, at brug af call in vil bidrage væ-
sentlig til at fremme realiseringen af energiparken, som er
udpeget af ministeren for byer og landdistrikter med kom-
munalbestyrelsens tilslutning. Det kan f.eks. være i et tilfæl-
de, hvor kommunen efter udpegningen af en energipark,
ikke kan sikre den nødvendige fremdrift af myndighedsbe-
handlingen af et projekteret anlæg – f.eks. på grund af andre
store projekter i kommunen, men hvor kommunen alligevel
ikke selv anmoder ministeren om at overtage opgaven.
Ministeren vil ved vurderingen af, om beføjelsen skal over-
tages, kunne lægge vægt på oplysninger fra kommunalbesty-
relsen om status og fremdrift i behandling af sager om op-
stilling af VE-anlæg m.v. i energiparken, der er tilvejebragt
via Miljøministeriet i medfør af regler fastsat med hjemmel i
den foreslåede § 16.
Til § 15
Det foreslås i § 15, at ministeren for byer og landdistrik-
ter kan pålægge kommunalbestyrelsen at tilvejebringe op-
lysninger til brug for udpegning af arealer som energiparker,
herunder for behandling af forslag til arealer, jf. § 4, stk. 1.
Med bestemmelsen vil ministeren for byer og landdistrikter
kunne pålægge kommunalbestyrelsen at tilvejebringe oplys-
ninger, der vurderes at være relevante for udpegning af
energiparker efter loven, herunder for vurderingen af forslag
til arealer, der kan udpeges som energipark. Ministeren vil
herunder kunne fastsætte en frist for tilvejebringelsen af
sådanne oplysninger.
De relevante oplysninger forventes generelt at blive tilveje-
bragt i dialog med kommunalbestyrelsen, bl.a. fordi der kun
vil blive udpeget energiparker, som kommunalbestyrelsen
har givet sin tilslutning til, og som dermed er i overensstem-
melse med kommunalbestyrelsens ønske om at fremme pro-
jektet.
Det forventes, at den foreslåede § 15 alene vil blive anvendt
undtagelsesvist, hvor der måtte vise sig behov for oplysnin-
ger, der ikke umiddelbart kan tilvejebringes i dialog med
kommunalbestyrelsen. Bestemmelsen forventes således sær-
ligt at kunne være relevant ved behandlingen af forslag,
der ikke er indgivet af kommunalbestyrelsen, og hvor de
nødvendige oplysninger ikke har kunnet tilvejebringes på
anden måde.
Med bestemmelsen kan ministeren for byer- og landdistrik-
ter pålægge kommunalbestyrelsen at tilvejebringe oplysnin-
46
ger, herunder kommunalbestyrelsens vurderinger, om for-
hold, der varetages af kommunalbestyrelsen, og som gene-
relt må forventes at kunne tilvejebringes af kommunalbesty-
relsen uden et stort ressourceforbrug. Det vil f.eks. kunne
omhandle supplerende oplysninger om anvendelses- og be-
skyttelsesinteresser, der varetages af kommunalbestyrelsen,
eller kommunalbestyrelsens vurdering af planlægningsmæs-
sige forhold i relation til ønsker om at kunne muliggøre
PtX-anlæg eller anden erhvervsmæssig bebyggelse i energi-
parken.
Til § 16
Det foreslås i § 16, at miljøministeren kan fastsætte reg-
ler om pligt for kommunalbestyrelsen til at indberette og
ajourføre oplysninger om behandling af ansøgninger om eta-
blering af vindmøller, solcelleanlæg og tilknyttede anlæg i
energiparker.
Med bemyndigelsen vil miljøministeren kunne fastsætte reg-
ler om, at kommunerne skal sende oplysninger om mile-
pæle for sagsbehandlingen af konkrete projekter om etable-
ring af anlæg i energiparkerne. Milepælene omfattet af en
eventuel indberetningspligt vil bl.a. kunne omfatte kommu-
nens igangsættelse af idéfase for lokalplan og miljøvurde-
ring, kommunens udarbejdelse af afgrænsningsrapport, byg-
herrens fremsendelse af miljøkonsekvensrapport, kommu-
nens bemærkninger til miljøkonsekvensrapporten, kommu-
nens udarbejdelse af lokalplanforslag, kommunens offentli-
ge høring over udkast til hhv. lokalplanforslag, tilladelser
efter miljøvurderingsloven og miljøkonsekvensrapport, samt
kommunens endelige afgørelser om lokalplan og miljøvur-
dering.
Til § 17
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2024.
Til § 18
Til nr. 1
Det følger af planlovens § 11, stk. 4, om det planretlige
hierarki, at kommuneplaner ikke må stride mod bl.a. lands-
plandirektiver udstedt med hjemmel i planlovens § 3 samt
nærmere bestemt planlægning efter anden lovgivning.
Det foreslås, at der i § 11, stk. 4, efter nr. 6 indsættes som
nyt nummer:
»7) regler udstedt i medfør af § 3, stk. 1, i lov om statsligt
udpegede energiparker,«.
Den foreslåede ændring vil betyde, at en kommuneplan ikke
må stride mod regler udstedt i medfør af § 3, stk. 1, i lov om
statsligt udpegede energiparker.
Til nr. 2
Det følger af planlovens § 13, stk. 1, om det planretlige hie-
rarki, at lokalplaner ikke må stride mod bl.a. landsplandirek-
tiver, kommuneplaner samt nærmere bestemt planlægning
efter anden lovgivning.
Det foreslås, at der i § 13, stk. 1, efter nr. 7 indsættes som
nyt nummer:
»8) regler udstedt i medfør af § 3, stk. 1, i lov om statsligt
udpegede energiparker,«.
Den foreslåede ændring vil betyde, at en lokalplan ikke må
stride mod regler udstedt i medfør af § 3, stk. 1, i lov om
statsligt udpegede energiparker.
Til nr. 3
Det følger af planlovens § 15, stk. 5, at en lokalplan kan
indeholde bestemmelse om undtagelser fra § 16, stk. 1, §
17, stk. 1, § 18, stk. 1, og § 19 i lov om naturbeskyttelse,
jf. § 65, stk. 1 og 2, i lov om naturbeskyttelse, som er
nødvendige for lokalplanens virkeliggørelse.
Efter bestemmelsen kan en lokalplan indeholde én dispen-
sation eller flere dispensationer fra naturbeskyttelseslovens
bygge- og beskyttelseslinjer, når lokalplanernes bestemmel-
ser og redegørelsesdel er tilstrækkeligt detaljerede og ud-
trykkeligt angiver og begrunder, hvilke dispensationer efter
naturbeskyttelseslovens §§ 16-19 lokalplanen indeholder.
De dispensationer, som lokalplanen måtte indeholde, er en
afgørelse efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1 eller 2,
og en afgørelse om dispensation, der er indeholdt i en lokal-
plan, skal derfor også meddeles inden for de rammer, der
følger af naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1, og 2. Det
betyder, at der efter bestemmelsen kun kan gøres undtagelse
fra naturbeskyttelseslovens § 16, stk. 1, § 17, stk. 1 og § 19,
og kun i særlige tilfælde fra lovens § 18, stk. 1.
Med lovforslagets § 19, nr. 3, foreslås indført et nyt stk. 3
i naturbeskyttelseslovens § 65, der regulerer kommunernes
adgang til at meddele dispensation fra naturbeskyttelseslo-
vens §§ 16-19 til etablering af vindmøller, solcelleanlæg
eller tilknyttede anlæg i en energipark, når det er nødvendigt
for, at energiparken kan realiseres.
Det foreslås i planlovens § 15, stk. 5, at ændre ”stk. 1 og 2”
til: ”stk. 1-3”.
Den foreslåede ændring vil indebære, at det af planlovens
§ 15, stk. 5, vil følge, at en lokalplan kan indeholde bestem-
melse om undtagelser fra § 16, stk. 1, § 17, stk. 1, § 18, stk.
1, og § 19 i lov om naturbeskyttelse, jf. § 65, stk. 1-3, i lov
om naturbeskyttelse, som er nødvendige for lokalplanens
virkeliggørelse.
Den foreslåede ændring vil betyde, at lokalplaner også vil
kunne indeholde dispensationer fra naturbeskyttelseslovens
47
§§ 16-19, jf. naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 3 – altså
dispensationer, der meddeles til etablering af vindmøller,
solcelleanlæg eller tilknyttede anlæg i en energipark, når det
er nødvendigt for, at energiparken kan realiseres.
Forslaget vil – som det også er tilfældet med dispensationer
efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1 og 2, der efter
gældende ret kan indeholdes i en lokalplan – ikke ændre
på, at en bestemmelse om undtagelse fra naturbeskyttelses-
lovens bygge- og beskyttelseslinjer, jf. §§ 16-19, vil være
en afgørelse efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 3, jf.
lovforslagets § 19, nr. 3.
Kommunalbestyrelsen vil fortsat bl.a. skulle sikre, at lokal-
planens bestemmelser og redegørelsesdel er tilstrækkeligt
detaljerede til at opfylde de krav til indhold og begrundelse,
der ville gælde for undtagelser fra naturbeskyttelseslovens
§§ 16-19 uden for en lokalplan.
Den foreslåede ordning vil ikke give kommunalbestyrelsen
mulighed for at ophæve en bygge- eller beskyttelseslinje,
idet kompetencen hertil fortsat vil tilkomme miljøministeren
(Miljøstyrelsen), jf. naturbeskyttelseslovens § 69, stk. 1.
Det bemærkes i øvrigt, at underretningsreglerne i § 5 i be-
kendtgørelse nr. 1066 af 21. august 2018 om bygge- og be-
skyttelseslinjer (byggelinjebekendtgørelsen) også vil gælde
for dispensationer fra naturbeskyttelseslovens §§ 16-19, jf. §
65, stk. 3, der er indeholdt i en lokalplan.
Endvidere vil lokalplanens dispensationer i medfør af natur-
beskyttelseslovens § 65, stk. 3, kunne påklages til Miljø- og
Fødevareklagenævnet.
Endelig vil dispensationer efter naturbeskyttelseslovens §§
16-19, jf. § 65, stk. 3, bortfalde efter den almindelige frist
for bortfald på 3 år efter naturbeskyttelseslovens § 66, stk.
2, uanset om dispensationen meddeles i en lokalplan eller
særskilt.
Kommunalbestyrelsen vil kunne stille vilkår til en bestem-
melse om undtagelse (dispensation) fra naturbeskyttelseslo-
vens §§ 16-19 i lokalplanen, jf. § 65, stk. 3. Kommunalbe-
styrelsen vil herunder kunne stille vilkår om, at dispensatio-
nen skal have en kortere gyldighed end, hvad der fremgår af
naturbeskyttelsesloven.
Til nr. 4
Det følger af planlovens § 19, stk. 3, at en bestemmelse i
en lokalplan, som er fastlagt i overensstemmelse med regler
efter § 3, dvs. et landsplandirektiv, kun kan fraviges med
ministerens samtykke.
Beføjelsen til at samtykke til en dispensation er delegeret
til Plan- og Landdistriktsstyrelsen, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, i be-
kendtgørelse nr. 470 af 8. maj 2023 om henlæggelse af visse
opgaver og beføjelser til Plan- og Landdistriktsstyrelsen.
Det foreslås i § 19, stk. 3, at ændre ”regler eller beslutning
efter § 3 eller en tilladelse efter § 15 b, stk. 3, eller en
aftale med en nationalparkfond eller en statslig, regional el-
ler kommunal myndighed” til: ”regler eller beslutning efter
§ 3, en tilladelse efter § 15 b, stk. 3, en aftale med en
nationalparkfond eller en statslig, regional eller kommunal
myndighed eller regler udstedt i medfør af § 3, stk. 1, i lov
om statsligt udpegede energiparker”.
Den foreslåede ændring vil indebære, at regler efter § 3,
stk. 1, i lov om statsligt udpegede energiparker tilføjes til
bestemmelsen.
Det vil betyde, at der ikke kan dispenseres fra en bestem-
melse i en lokalplan for en energipark, som er fastlagt i
overensstemmelse med en bekendtgørelse om udpegning til
energipark, uden ministerens samtykke.
Til nr. 5
Det følger af planlovens § 29, stk. 1, at ministeren for byer
og landdistrikter skal fremsætte indsigelse over for et forslag
til en kommuneplan eller et kommuneplantillæg, der ikke
er i overensstemmelse med bl.a. regler efter § 3, dvs. et
landsplandirektiv.
Beføjelsen til at gøre indsigelse efter § 29, stk. 1, er delege-
ret til Plan- og Landdistriktsstyrelsen, jf. § 2, stk. 1, nr. 6,
i bekendtgørelse nr. 470 af 8. maj 2023 om henlæggelse af
visse opgaver og beføjelser til Plan- og Landdistriktsstyrel-
sen.
Det foreslås i § 29, stk. 1, 1. pkt., at ændre: ”eller regler og
beslutninger efter § 3” til: ”, regler og beslutninger efter § 3
eller regler udstedt i medfør af § 3, stk. 1, i lov om statsligt
udpegede energiparker”.
Den foreslåede ændring vil indebære, at regler efter § 3,
stk. 1, i lov om statsligt udpegede energiparker tilføjes til
bestemmelsen.
Det vil betyde, at ministeren også skal fremsætte indsigelse
over for et forslag til en kommuneplan eller et kommune-
plantillæg, der ikke er i overensstemmelse med regler i en
bekendtgørelse om udpegning til energipark.
Til § 19
Til nr. 1
Fredningsnævnet kan til varetagelse af de formål, der er
nævnt i naturbeskyttelseslovens § 1, gennemføre fredninger
af landarealer og ferske vande efter reglerne i lovens kapitel
6, jf. § 33, stk. 1.
Fredningsnævnet kan meddele dispensation fra en foreslået
eller fastsat fredningsbestemmelse, når det ansøgte ikke vil
stride mod fredningens formål, jf. § 50, stk. 1.
Videregående afvigelser fra en fredning end nævnt i stk.
48
1 samt hel eller delvis ophævelse af en fredning kan kun
foretages efter reglerne om gennemførelse af fredninger, jf.
§ 50, stk. 5.
Det foreslås, at der i § 50, stk. 1, efter 1. pkt. indsættes som
nyt punktum:
»Fredningsnævnet kan for fredede arealer, der udpeges som
energiparker efter lov om statsligt udpegede energiparker,
meddele dispensation til etablering af vindmøller og solcel-
leanlæg, når det er nødvendigt for, at energiparken kan reali-
seres.«
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at fredningsnæv-
net får en ny mulighed for at meddele dispensation fra fore-
slåede eller gældende fredningsbestemmelser til etablering
af vindmøller og solcelleanlæg i en energipark, der udpeges
efter § 3, stk. 1, i dette lovforslag, når det er nødvendigt
for, at energiparken kan realiseres. Fredningsnævnet kan for
sådanne arealer meddele dispensation, uanset fredningens
formål.
Det vil betyde, at fredningsnævnet vil kunne meddele dis-
pensation fra en foreslået eller fastsat fredningsbestemmel-
se, i følgende tilfælde: (1) Dispensationen strider ikke mod
fredningens formål, eller (2) dispensationen meddeles til
etablering af vindmøller, solcelleanlæg eller tilknyttede an-
læg i en statsligt udpeget energipark og er nødvendig for, at
energiparken kan realiseres. Den foreslåede ændring vil der-
med medføre, at fredningsnævnet vil kunne meddele dispen-
sation i strid med fredningens formål og i den sammenhæng
vil kunne tillægge hensynet til opstilling af vindmøller og
solcelleanlæg til realiseringen af en energipark en særlig og
større vægt.
Med dispensation til etablering af vindmøller eller solcelle-
anlæg menes også nødvendig dispensation til tekniske anlæg
og anlægsarbejder i energiparken, der er nødvendige for
etablering af de nævnte anlæg.
De øvrige regler i naturbeskyttelsesloven om dispensationer
for fredninger vil også finde anvendelse for dispensationer
til etablering af vindmøller, solcelleanlæg eller tilknyttede
anlæg i en statsligt udpeget energipark efter det foreslåede §
50, stk. 1, 2. pkt.
Ved vurderingen af, om der efter den foreslåede bestemmel-
se kan meddeles dispensation fra en foreslået eller fastsat
fredningsbestemmelse, vil det skulle tillægges vægt, om
projektet til realisering af energiparken i sin helhed kan pla-
ceres uden for det fredede område, og om projektet i øvrigt
kan tilpasses. Med formuleringen »når det er nødvendigt
for, at energiparken kan realiseres.«, forudsættes det derfor,
at energiparken ikke hensigtsmæssigt kan realiseres eller
tilpasses i øvrigt uden for det fredede område.
Det vil betyde, at fredningsnævnet - når det er nødvendigt
for at realisere konkrete, statsudpegede energiparker - vil
kunne meddele dispensation i det omfang, en sådan dispen-
sation ikke er i strid med Danmarks EU-retlige forpligtelser.
Til nr. 2
Af naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 3, følger det, at med-
mindre betingelserne i lovens § 65, stk. 3, er opfyldt, kan
fredningsnævnet ikke meddele dispensation fra en fredning
eller en foreslået fredning, hvis det ansøgte kan beskadige
eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige ud-
bredelsesområde for de dyrearter, der er nævnt i bilag 3 til
loven, eller ødelægge de plantearter, der er nævnt i bilag 5
til loven, i alle livsstadier.
Det foreslås, at ”stk. 3” ændres til: ”stk. 4” i § 50, stk. 3.
Den foreslåede ændring forslås som en konsekvens af ryk-
ningen af § 65, stk. 3 og 4, jf. lovforslagets § 19, nr. 3.
Til nr. 3
Bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens §§ 16-19 regule-
rer en række bygge- og beskyttelseslinjer. Bygge- og beskyt-
telseslinjerne har til formål at regulere, hvor tæt på søer og
åer, skove, fortidsminder og kirker der må placeres bebyg-
gelse, foretages tilstandsændringer m.v.
Naturbeskyttelseslovens § 16 omhandler sø- og åbeskyttel-
seslinjen, § 17 omhandler skovbyggelinjen, § 18 omhand-
ler fortidsmindebeskyttelseslinjen, og § 19 omhandler kirke-
byggelinjen.
For sø- og åbeskyttelseslinjen er beskyttelseslinjen 150 m,
for skovbygge-linjen er byggelinjen 300 m, for fortidsmin-
debeskyttelseslinjen er beskyttelseslinjen 100 m, og for kir-
kebyggelinjen er byggelinjen 300 m.
Beskyttelsen indebærer, at der som udgangspunkt er forbud
mod forskellige aktiviteter inden for de enkelte bygge- og
beskyttelseslinjer, dog med forskellige generelle undtagel-
ser.
Kommunalbestyrelserne har kompetencen til at dispensere
fra bygge- og beskyttelseslinjerne under visse omstændighe-
der, jf. naturbeskyttelseslovens § 65, imens miljøministeren
har kompetencen til at reducere bygge- og beskyttelseslin-
jerne for nærmere angivne områder efter ansøgning fra kom-
munalbestyrelsen, jf. naturbeskyttelseslovens § 69, stk. 1.
Kommunalbestyrelsen kan gøre undtagelse fra bestemmel-
serne i §§ 16-19 om bygge- og beskyttelseslinjer, jf. § 65,
stk. 1 og stk. 2. For § 18 gælder, at det kun er i særlige
tilfælde, at der kan gøres undtagelse, jf. § 65, stk. 2.
Fortidsmindebeskyttelseslinjen indebærer et forbud mod at
ændre tilstanden. Fortidsmindebeskyttelseslinjen sikrer for-
tidsmindernes værdi som landskabselementer. Derudover
skal der tages hensyn til de arkæologiske lag og væsentlige
skjulte fortidsminder, som ofte påtræffes inden for beskyttel-
seslinjen i nærheden af beskyttede fortidsminder.
Ved vurderingen af, om der kan meddeles dispensation fra
49
§§ 16-19, er det afgørende, om formålet med det ansøgte
er så væsentligt, at den generelle beskyttelsesinteresse bør
vige.
I § 65 foreslås der efter stk. 2 indsat et nyt stk. 3, hvoraf det
følger, at kommunalbestyrelsen for arealer, der udpeges som
energiparker efter lov om statsligt udpegede energiparker,
kan gøre undtagelse fra bestemmelserne i § 16, stk. 1, § 17,
stk. 1, § 18, stk. 1, og § 19, stk. 1, til etablering af vindmøl-
ler, solcelleanlæg eller tilknyttede anlæg i energiparken, når
det er nødvendigt for, at energiparken kan realiseres.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kommunal-
bestyrelsen skal kunne gøre undtagelser fra (dispensere
fra) bygge- og beskyttelseslinjer (naturbeskyttelseslovens §§
16-19) til etablering af vindmøller, solcelleanlæg eller til-
knyttede anlæg i en energipark, der udpeges efter § 3, stk. 1,
i dette lovforslag, når det er nødvendigt for, at energiparken
kan realiseres.
Den foreslåede ændring vil medføre, at den konkrete vurde-
ring af, om der kan dispenseres fra beskyttelsen i det enkel-
te område, skal foretages efter en ændret afvejning af de
forskellige beskyttelseshensyn, således at hensynet til reali-
seringen af energiparken tillægges særlig og større vægt end
efter hidtidig praksis. Lempelser på natur- og miljøområdet
vil dog fortsat skulle ske under iagttagelse af EU-regulerin-
gen på området.
Kommunalbestyrelsens afgørelse om dispensation vil i hvert
tilfælde skulle bero på en konkret vurdering af de konkret
relevante forhold. Kommunalbestyrelsen skal herunder fore-
tage en konkret afvejning af det pågældende beskyttelses-
hensyn over for hensynet til det ansøgte. Det skal indgå i
afvejningen af den konkrete sag, at samfundsinteressen i at
udbygge anlæg til produktion af vedvarende energi i udpe-
gede energiparker medfører en forskydning af den vægt, der
tillægges de naturbeskyttelsesmæssige hensyn, som bestem-
melserne i naturbeskyttelsesloven tilsigter at varetage. Der
skal dog fortsat i overensstemmelse med naturbeskyttelses-
lovens formål varetages hensyn til de naturbeskyttelsesmæs-
sige interesser.
Ved vurderingen af, om der efter den foreslåede bestem-
melse kan gøres undtagelse fra naturbeskyttelseslovens §§
16-19, vil det skulle tillægges vægt, om VE-anlæg m.v. i
den udpegede energipark i sin helhed kan placeres uden
for bygge- og beskyttelseslinjerne, og om projektet i øvrigt
kan tilpasses. Med formuleringen »når det er nødvendigt
for, at energiparken kan realiseres.«, forudsættes det derfor,
at energiparken ikke hensigtsmæssigt kan realiseres eller
tilpasses i øvrigt uden for bygge- og beskyttelseslinjerne.
Med dispensation til etablering af vindmøller, solcelleanlæg
eller tilknyttede anlæg menes også nødvendig dispensation
til tekniske anlæg og anlægsarbejder i energiparken, der er
nødvendige for etablering af de nævnte anlæg.
For naturbeskyttelseslovens § 18, stk. 1, kan der efter
gældende regler kun meddeles dispensation i særlige tilfæl-
de. Med den foreslåede bestemmelse indføres en hjemmel
til, at kommunen kan meddele dispensation, hvis det er
nødvendigt for, at energiparken kan realiseres, og dermed
skal der ikke længere foretages en vurdering af, om der
foreligger et særligt tilfælde efter § 65, stk. 2.
Hvis der på et tidspunkt ikke længere er brug for de pågæl-
dende VE-anlæg, skal området i forhold til beskyttelseslin-
jerne betragtes, som hvis der aldrig har været opsat VE-an-
læg i forhold til beskyttelseslinjerne. Opsætningen af VE-
anlæg kan ikke siden hen bruges som argument for anden
bebyggelse i det pågældende område. De udlagte områder
kan heller ikke bruges som argument for, at man kan udbyg-
ge de nærliggende områder.
Det betyder, at kommunerne - når det er nødvendigt for at
realisere konkrete, statsudpegede energiparker - vil kunne
meddele dispensation i det omfang, en sådan dispensation
ikke er i strid med Danmarks EU-retlige forpligtelser. Der
henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger i afsnit
3.2.2.1 om de særlige krav til vurdering af planer og pro-
jekters eventuelle påvirkning af Natura 2000-områder og
eventuel konsekvensvurdering, og myndighedernes pligt til i
administrationen af miljø- og naturbeskyttelseslovgivningen
af påse, at visse plantearter samt visse arters yngle- eller
rasteområder ikke ødelægges eller beskadiges, uanset om de
befinder sig inden for eller uden for Natura 2000-områderne.
Til nr. 4
Efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 4, træder afgørelser
efter lovgivningen eller regler fastsat i medfør heraf, som
indebærer fravigelse af beskyttelsen efter naturbeskyttelses-
lovens § 29 a, i stedet for dispensationer efter § 65, stk. 3,
hvis afgørelsen er truffet under betingelser, som svarer til
stk. 3, og som er fastsat i lovgivningen.
Det foreslås to steder i § 65, stk. 4, der bliver stk. 5, at ”stk.
3” ændres til: ”stk. 4”.
Den foreslåede ændring vil indebære, at henvisningen til
naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 3, bliver ændret til natur-
beskyttelseslovens § 65, stk. 4. Ændringen foreslås som en
konsekvens af rykningen, jf. lovforslagets § 19, nr. 3.
Til nr. 5
Efter naturbeskyttelseslovens § 67, stk. 2, kan miljøministe-
ren fastsætte regler om kommunalbestyrelsens administra-
tion af § 21, stk. 5, § 27, stk. 1, og § 65, stk. 1 og 2.
Bemyndigelsen er bl.a. udnyttet til at fastsætte regler om
kommunalbestyrelsens administration af undtagelse for na-
turbeskyttelseslovens §§ 16-19 i bekendtgørelse nr. 1066
af 21. august 2018 om bygge- og beskyttelseslinjer (bygge-
linjebekendtgørelsen). Byggelinjebekendtgørelsen fastsætter
bl.a. regler om underretning og offentliggørelse af kom-
munalbestyrelsens afgørelser vedrørende naturbeskyttelses-
lovens §§ 16-19.
50
Det foreslås i § 67, stk. 2, at ændre: ”§ 65, stk. 1 og 2” til: ”§
65, stk. 1-3”.
Den foreslåede ændring vil indebære, at miljøministeren og-
så vil blive bemyndiget til at fastsætte regler om kommunal-
bestyrelsens administration af den foreslåede dispensations-
ordning i § 65, stk. 3, jf. lovforslagets § 19, nr. 3.
Den foreslåede ændring medfører, at byggelinjebekendtgø-
relsen også finder anvendelse for kommunalbestyrelsens ad-
ministration af undtagelser i medfør af den foreslåede § 65,
stk. 3.
Til § 20
Til nr. 1
Lov om skove, jf. lovbekendtgørelse nr. 690 af 26. maj 2023
(skovloven), indeholder bestemmelser om fredskovspligt og
anvendelsen af fredskovpligtige arealer.
Skovlovens §§ 3 og 4 beskriver fredskovspligtige area-
ler. Fredskovspligten omfatter bl.a. al offentligt ejet skov. I
nogle tilfælde indtræder fredskovspligten dog først 20 år
efter, at et skovareal erhverves af en offentlig myndighed,
eller efter at skov etableres på et offentligt areal, jf. § 3, stk.
4 og 5.
Når særlige grunde taler for det, kan miljøministeren ophæ-
ve fredskovs-pligten på et areal, som ønskes anvendt til
andet formål, jf. skovlovens § 6.
Det er forudsat i bemærkningerne til lovforslaget, at der
kun gives tilladelse til ophævelse af fredskovspligten, hvis
den ønskede ændrede anvendelse af arealet eller det ansøgte
projekt ikke kan ske uden for fredskov, og hvis andre sam-
fundsmæssige hensyn er vigtigere end hensynet til, at arealet
bevares med fredskovspligt, jf. Folketingstidende 2003-04,
tillæg A, side 5315.
Det fremgår ligeledes af bemærkningerne, at det er den
aktivitet, som arealet ønskes anvendt til, der er afgørende
for, om fredskovspligten skal vige. Der tages efterfølgende
stilling til, om det skal ske ved en dispensation fra fredsko-
vspligten efter § 11 eller ved, at fredskovspligten ophæves
efter § 6. Hvis der er tale om mindre eller midlertidige for-
anstaltninger eller foranstaltninger, der vedrører en enklave i
skoven, bør der som udgangspunkt gives dispensation efter
§ 11. Derved bevares fredskovspligten, og der kan stilles
vilkår om, at arealet skal retableres efter lovens formål,
når dispensationen ikke længere er aktuel. Omvendt bør
fredskovspligten ophæves efter § 6, hvis der er tale om
foranstaltninger, som indebærer, at arealet ikke mere skal
anvendes efter lovens formål, jf. Folketingstidende 2003-04,
tillæg A, side 5315.
Det følger af de gældende bestemmelser i §§ 39 og 39
a i skovloven, at miljøministeren kan fastsætte vilkår for
afgørelser om bl.a. ophævelse af fredskovspligten efter §
6, herunder om, at et andet areal bliver fredskovspligtigt
(erstatningsskov). De nærmere regler om erstatningsskov
fremgår af bekendtgørelse nr. 60 af 21. januar 2019 om
erstatningsskov og særlige regler vedrørende kystbeskyttelse
på fredskovspligtige arealer m.v.
Det foreslås, at der i § 6 indsættes et nyt stk. 4, hvoraf
det følger, at miljøministeren for arealer, der udpeges som
energiparker efter lov om statsligt udpegede energiparker,
kan ophæve fredskovspligten til etablering af vindmøller,
solcelleanlæg eller tilknyttede anlæg i energiparken, når det
er nødvendigt for, at energiparken kan realiseres.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at miljøministe-
ren (i praksis uddelegeret til Miljøstyrelsen) på arealer, der
udpeges som energiparker efter lov om statsligt udpegede
energiparker, kan ophæve fredskovspligten til etablering af
vindmøller, solcelleanlæg eller tilknyttede anlæg i energipar-
ken, når det er nødvendigt for, at energiparken kan realise-
res.
Den foreslåede ændring vil medføre, at der ved en afgørelse
om ophævelse af fredskovspligten i en udpeget energipark
skal lægges særlig og større vægt på hensynet til realisering
af energiparken.
Miljøstyrelsens afgørelse om ophævelse af fredskovspligt
vil i hvert tilfælde skulle bero på en konkret vurdering af
de relevante forhold. Miljøstyrelsen skal herunder foretage
en konkret afvejning af de hensyn, der tilvejebringes ved
etablering af energiparker, over for de hensyn, der varetages
i skovloven, jf. lovens § 1. Den samfundsmæssige interesse i
at udbygge anlæg til produktion af vedvarende energi for at
sikre den grønne omstilling på energiområdet skal tillægges
særlig stor betydning i denne afvejning.
Med ophævelse af fredskovspligten til etablering af vind-
møller, solcelleanlæg eller tilknyttede anlæg menes også
ophævelse med henblik på etablering af tekniske anlæg og
anlægsarbejder i øvrigt energiparken, der er nødvendige for
etablering af de nævnte anlæg.
Det er en forudsætning for ophævelse af fredskovspligten, at
dette ikke er i strid med Danmarks EU-retlige forpligtelser,
herunder de forpligtelser, der følger af habitatdirektivet og
fuglebeskyttelsesdirektivet.
Hvis Miljøstyrelsen finder, at fredskovspligten skal vige for
projekter, der skal realisere en udpeget energipark, skal sty-
relsen tage stilling til, om dette skal ske ved en dispensation
fra skovlovens § 11, stk. 1, jf. den foreslåede § 38, stk. 3
(se bemærkningerne til nr. 2), eller ved, at fredskovspligten
ophæves. Hvis der er tale om mindre eller midlertidige for-
anstaltninger eller foranstaltninger, der vedrører en enklave i
skoven, bør der som udgangspunkt gives dispensation efter
§ 11. Derved bevares fredskovspligten, og der kan stilles
vilkår om, at arealet skal retableres efter lovens formål,
når dispensationen ikke længere er aktuel. Omvendt bør
fredskovspligten ophæves efter § 6, hvis der er tale om
foranstaltninger, som indebærer, at arealet ikke mere skal
anvendes efter lovens formål.
51
Når der er truffet afgørelse om ophævelse af fredskovspligt
på et areal, sørger miljøministeren (i praksis Miljøstyrelsen)
for ajourføring af matriklen, jf. skovlovens § 41.
Til nr. 2
Skovloven indeholder bestemmelser om fredskovspligt og
anvendelsen af fredskovpligtige arealer.
Skovlovens §§ 3 og 4 beskriver fredskovspligtige area-
ler. Fredskovspligten omfatter bl.a. al offentligt ejet skov. I
nogle tilfælde indtræder fredskovs-pligten dog først 20 år
efter, at et skovareal erhverves af en offentlig myndighed,
eller efter at skov etableres på et offentligt areal, jf. § 3, stk.
4 og 5.
Skovlovens kapitel 3 indeholder bestemmelser om anven-
delsen af fredskovspligtige arealer. Det følger bl.a. af de
gældende bestemmelser i § 8, at fredskovspligtige arealer
skal holdes bevokset med træer, og i § 11, stk. 1, at der
ikke må opføres bygninger, etableres anlæg, gennemføres
terrænændringer eller anbringes affald på fredskovspligtige
arealer.
Miljøministeren kan dispensere fra reglerne om anvendelse
af fredskovspligtige arealer, herunder § 11, stk. 1, når særli-
ge grunde taler for det, jf. § 38.
Det er forudsat i bemærkningerne til lovforslaget, at der
kun gives dispensation fra reglerne om anvendelse af fred-
skovspligtige arealer, hvis den ønskede ændrede anvendelse
af arealet eller det ansøgte projekt ikke kan ske uden for
fredskov, og hvis andre samfundsmæssige hensyn er vigtige-
re end hensynet til, at arealet bevares med fredskovspligt, jf.
Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 5315. Det fremgår
af bemærkningerne til skovlovens § 11, at der ved ”sam-
fundsmæssige hensyn” tænkes bl.a. på etablering af vejan-
læg og ledningsanlæg til forsyning med el, gas og vand, jf.
Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 5322.
Det fremgår ligeledes af bemærkningerne, at det er den
aktivitet, som arealet ønskes anvendt til, der er afgørende
for, om fredskovspligten skal vige. Der tages efterfølgende
stilling til, om det skal ske ved en dispensation fra fredsko-
vspligten efter § 11 eller ved, at fredskovspligten ophæves
efter § 6. Hvis der er tale om mindre eller midlertidige for-
anstaltninger eller foranstaltninger, der vedrører en enklave i
skoven, bør der som udgangspunkt gives dispensation efter
§ 11. Derved bevares fredskovspligten, og der kan stilles
vilkår om, at arealet skal retableres efter lovens formål,
når dispensationen ikke længere er aktuel. Omvendt bør
fredskovspligten ophæves efter § 6, hvis der er tale om
foranstaltninger, som indebærer, at arealet ikke mere skal
anvendes efter lovens formål, jf. Folketingstidende 2003-04,
tillæg A, side 5315.
Det følger af de gældende bestemmelser i §§ 39 og 39
a i skovloven, at miljøministeren kan fastsætte vilkår for
bl.a. afgørelser om dispensation fra fredskovspligten efter
§ 38, jf. § 11, stk. 1, herunder om, at et andet areal bliver
fredskovspligtigt (erstatningsskov). De nærmere regler om
erstatningsskov fremgår af bekendtgørelse nr. 60 af 21. janu-
ar 2019 om erstatningsskov og særlige regler vedrørende
kystbeskyttelse på fredskovspligtige arealer m.v.
Det foreslås, at der i § 38 som stk. 3 indsættes en bestem-
melse, hvorefter miljøministeren for arealer, der udpeges
som energiparker efter lov om statsligt udpegede energipar-
ker, kan dispensere fra § 11, stk. 1, til etablering af vindmøl-
ler, solcelleanlæg eller tilknyttede anlæg i energiparken, når
det er nødvendigt for, at energiparken kan realiseres.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at miljøministeren
på arealer, der udpeges som energiparker efter lov om stats-
ligt udpegede energiparker, kan dispensere fra § 11, stk. 1,
til etablering af vindmøller, solcelleanlæg eller tilknyttede
anlæg i energiparken, når det er nødvendigt for, at energipar-
ken kan realiseres. Kompetencen er delegeret til Miljøstyrel-
sen.
Den foreslåede ændring vil indebære, at Miljøstyrelsen, for
arealer der er beliggende i en energipark, i sin afgørelse
om dispensation fra skovlovens § 11 om anvendelse af fred-
skovspligtige arealer, vil skulle lægge særlig stor vægt på
betydning af den samfundsmæssige interesse i at realisere en
udpeget energipark.
Miljøstyrelsens dispensation vil i hvert tilfælde skulle bero
på en konkret vurdering af de relevante forhold. Miljøsty-
relsen skal herunder foretage en konkret afvejning af de
hensyn, der tilvejebringes ved etablering af energiparker,
over for de hensyn, der varetages i skovloven, jf. lovens
§ 1. Den samfundsmæssige interesse i at udbygge anlæg
til produktion af vedvarende energi for at sikre den grønne
omstilling på energiområdet skal tillægges særlig stor betyd-
ning i denne afvejning.
Med dispensation til etablering af vindmøller, solcelleanlæg
eller tilknyttede anlæg menes også dispensation til etable-
ring af tekniske anlæg og anlægsarbejder i øvrigt energipar-
ken, der er nødvendige for etablering af de nævnte anlæg.
Det er en forudsætning for at dispensere fra skovlovens §
11, stk. 1, at dette ikke er i strid med Danmarks EU-retlige
forpligtelser, herunder de forpligtelser, der følger af habitat-
direktivet og fuglebeskyttelsesdirektivet.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 20, nr. 1.
Til § 21
Til nr. 1
Efter råstoflovens § 5 a, stk. 1, udarbejder regionsrådet en
plan for indvinding af og forsyning med råstoffer (råstof-
plan). Råstofplanen udarbejdes på grundlag af regionens
råstofkortlægning og skal omfatte en periode på mindst 12
år. Regionsrådet gennemgår råstofplanen hver fjerde år for
at vurdere, om der er behov for justeringer eller revision.
52
I råstofplanen fastlægger regionsrådet de overordnede ret-
ningslinjer for råstofindvindingen, herunder udlæg af kon-
krete indvindingsområder (graveområder) og råstofinteres-
seområder, der udpeges for at sikre, at der ikke gennem an-
den planlægning sker udlæg til andre formål, der kan hindre
råstofudnyttelsen. Retningslinjerne fastlægges på baggrund
af en samlet vurdering af udviklingen i regionen og de
hensyn, der er nævnt i råstoflovens § 3, hvilket bl.a. er
hensynet til råstofressourcens omfang og kvalitet, erhvervs-
udvikling, natur- og miljøbeskyttelsen, en hensigtsmæssig
byudvikling og infrastrukturanlæg, herunder energiproduce-
rende anlæg. Råstofindvinding skal som altovervejende ho-
vedregel finde sted inden for de udlagte graveområder.
Det fremgår af råstoflovens § 5 a, stk. 3, at råstofplaner ikke
må stride mod bl.a. regler og beslutninger efter § 3 i lov om
planlægning.
Det foreslås, at der i § 5 a, stk. 3, efter ”planlægning,”
indsættes ”regler fastsat i medfør af § 3, stk. 1, i lov om
statsligt udpegede energiparker,”.
Den foreslåede ændring vil indebære, at råstofplanen ikke
må stride mod regler eller beslutninger efter § 3 i lov om
planlægning, regler fastsat i medfør af § 3, stk. 1, i lov
om statsligt udpegede energiparker, Natura 2000-planer efter
miljømålsloven eller regler om indsatsprogram udstedt med
hjemmel i lov om vandplanlægning.
Den foreslåede ændring vil betyde, at regionerne ikke må
udarbejde en ny råstofplan, hvor arealer, der er udpeget
som energipark ved regler udstedt i medfør af § 3, stk. 1, i
lov om statsligt udpegede energiparker, udlægges til grave-
eller interesseområder, med mindre indvindingen vil kunne
sameksistere med energiparken.
Til § 22
Til nr. 1
Museumslovens § 29 j, stk. 2, indeholder regler om kommu-
nalbestyrelsens mulighed for at gøre undtagelse fra bestem-
melsen i lovens § 29 a, stk. 1. For en nærmere beskrivelse
af gældende ret henvises til pkt. 3.2.4.1 i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger. Kommunalbestyrelsen kan efter
gældende ret kun i særlige tilfælde gøre undtagelse fra be-
skyttelsen af beskyttede sten- og jorddiger.
Det foreslås, at der i § 29 j, stk. 2, som 2. pkt. indsættes
en bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen for arealer, der
udpeges som energiparker efter lov om statsligt udpegede
energiparker, desuden kan gøre undtagelse fra bestemmelsen
i § 29 a, stk. 1, til etablering af vindmøller, solcelleanlæg
eller tilknyttede anlæg i energiparken, når det er nødvendigt
for, at energiparken kan realiseres.
Med den foreslåede bestemmelse indføres en hjemmel til,
at kommunalbestyrelsen tillige kan meddele dispensation
med henblik på, at energiparken kan realiseres, og dermed
skal der ikke længere foretages en vurdering af, om der
foreligger et særligt tilfælde efter § 29 j, stk. 2. Der er derfor
tale om en lempelse i forhold til gældende regler for så
vidt angår statslige energiparker. Den foreslåede ændring vil
medføre, at den konkrete vurdering af, om der kan dispense-
res fra beskyttelsen i det enkelte område, skal foretages efter
en ændret afvejning af de forskellige beskyttelseshensyn, så-
ledes at hensynet til realiseringen af energiparken tillægges
særlig og større vægt end efter hidtidig praksis.
Kommunalbestyrelsens dispensation skal i hvert enkelt til-
fælde fortsat bero på en konkret vurdering af de konkret
relevante forhold. Kommunalbestyrelsen skal herunder fore-
tage en konkret afvejning af det pågældende beskyttelses-
hensyn over for hensynet til det ansøgte. Det skal indgå i
afvejningen af den konkrete sag, at samfundsinteressen i at
udbygge anlæg til produktion af vedvarende energi for at
sikre den grønne omstilling på energiområdet kan medføre
en forskydning af den vægt, der tillægges de kulturhistori-
ske, landskabelige og biologiske hensyn, som bestemmelsen
i museumsloven tilsigter at varetage. Der skal dog fortsat
i overensstemmelse med museumslovens formål varetages
de tre beskyttelseshensyn, der ligger til grund for digernes
beskyttelse: digernes kulturhistoriske, biologiske og land-
skabelige værdi. Hensynet til den overordnede samfundsin-
teresse for at realisere energiparkerne vil dog fremadrettet
veje tungere end hidtil.
Kommunalbestyrelsen bør vise tilbageholdenhed med at gi-
ve dispensation til helt at fjerne diger af høj beskyttelses-
værdi, såfremt at digerne ikke er til direkte hinder eller til
væsentlig ulempe for gennemførelse af projektet. Diger af
høj beskyttelsesværdi er f.eks. stendiger, tangdiger, diger af
høj alder, landskabeligt markante diger, diger med særlige
eller krogede forløb, diger, som udgør en del af et større
sammenhængende og velbevaret digesystem eller diger, som
er levested for truede eller sjældne arter.
Ved vurderingen af, om der efter den foreslåede bestemmel-
se kan gøres undtagelse fra museumslovens § 29 a, stk. 1,
bør det tillægges vægt, om projektet kan tilpasses med hen-
blik på at bevare de pågældende diger. Med formuleringen,
”når det er nødvendigt for, at energiparken kan realiseres”,
forudsættes det derfor, at energiparken ikke hensigtsmæssigt
kan realiseres eller tilpasses i øvrigt uden for områder med
beskyttede sten- og jorddiger.
Med dispensation til etablering af vindmøller, solcelleanlæg
eller tilknyttede anlæg menes også dispensation til etable-
ring af tekniske anlæg og anlægsarbejder i øvrigt i ener-
giparken, der er nødvendige for etablering af de nævnte
anlæg. Kommunalbestyrelsen kan efter gældende ret give
tilladelse til gennembrud på beskyttede diger. Der vil også
i disse tilfælde fortsat skulle foretages en konkret vurdering
forud for, at der meddeles dispensation.
Ved kommunalbestyrelsens vurdering af, hvorvidt der kan
53
gives dispensation til fjernelse af et beskyttet dige efter
loven, bør der ud fra en konkret vurdering stilles vilkår
om arkæologisk registrering og naturvidenskabelig datering
i videst muligt omfang af de ønskede fjernede diger med høj
kulturhistorisk værdi eller alder, f.eks. ejerlavsdiger. Formå-
let er at dokumentere den arkivalske kildeværdi og det kul-
turhistoriske udsagn, som digerne besidder, og som ellers
vil gå tabt for eftertiden ved realiseringen af et energipark-
sprojekt. Med en arkæologisk registrering menes der som
minimum et tværsnit gennem diget for at dokumentere di-
gets opbygning samt profiltegninger og fotodokumentation
af diget. Ved diger af høj kulturhistorisk værdi og alder bør
der desuden stilles vilkår om naturvidenskabelig datering,
såfremt forholdene er til det. For alle diger, også diger uden
høj kulturhistorisk værdi, bør der ud fra en konkret vurde-
ring stilles vilkår om forudgående fotodokumentation samt
beskrivelse af digernes opbygning og dimensioner forud for
eventuel fjernelse. Denne dokumentation er nødvendig i de
tilfælde, hvor digerne efterfølgende ønskes reetableres ved
projekter, der er tidsafgrænset, eller hvor dispensationen ik-
ke længere er relevant.
De foreslåede ændringer medfører i øvrigt ikke nogen æn-
dringer i forhold til kommunalbestyrelsens mulighed for at
stille vilkår i forbindelse med dispensation.
Ændringerne medfører, at kommunerne – når det er nødven-
digt for at realisere konkrete, statsudpegede energiparker –
vil kunne gøre undtagelse fra beskyttelsen i det omfang, en
sådan dispensation ikke er i strid med Danmarks EU-retlige
forpligtelser.
Den foreslåede mulighed for at overtage kommunalbestyrel-
sens beføjelser efter § 29 j, stk. 2, jf. lovforslagets § 14, vil
også omfatte kompetencen til at meddele dispensation efter
det foreslåede § 29 j, stk. 2, 2. pkt.
Til § 23
Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grøn-
land, da sagsområdet er overtaget af Færøerne og Grønland.
54
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 18
I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 223 af 1.
marts 2024, foretages følgende ændringer:
§ 11. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Kommuneplanen må ikke stride mod
1-8) ---
Stk. 5-13. ---
1. I § 11, stk. 4, indsættes efter nr. 6 som nyt nummer:
»7) regler udstedt i medfør af § 3, stk. 1, i lov om statsligt
udpegede energiparker,«.
Nr. 7 og 8 bliver herefter nr. 8 og 9.
§ 13. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe lokalplaner
efter reglerne i kapitel 6. En lokalplan må ikke stride mod
1-9) ---
Stk. 2-9. ---
2. I § 13, stk. 1, indsættes efter nr. 7 som nyt nummer:
»8) regler udstedt i medfør af § 3, stk. 1, i lov om statsligt
udpegede energiparker,«.
Nr. 8 og 9 bliver herefter nr. 9 og 10.
§ 15. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. En lokalplan kan indeholde bestemmelse om undta-
gelser fra § 16, stk. 1, § 17, stk. 1, § 18, stk. 1, og § 19
i lov om naturbeskyttelse, jf. § 65, stk. 1 og 2, i lov om
naturbeskyttelse, som er nødvendige for lokalplanens virke-
liggørelse.
Stk. 6-16. ---
3. I § 15, stk. 5, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1-3«.
§ 19. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. En bestemmelse i en lokalplan, hvis indhold er fast-
lagt i overensstemmelse med regler eller beslutning efter §
3 eller en tilladelse efter § 15 b, stk. 3, eller en aftale med
en nationalparkfond eller en statslig, regional eller kommu-
nal myndighed, kan kun fraviges med ministeren for byer
og landdistrikters henholdsvis den pågældende myndigheds
samtykke.
Stk. 4. ---
4. I § 19, stk. 3, ændres: »regler eller beslutning efter § 3
eller en tilladelse efter § 15 b, stk. 3, eller en aftale med en
nationalparkfond eller en statslig, regional eller kommunal
myndighed« til: »regler eller beslutning efter § 3, en tilladel-
se efter § 15 b, stk. 3, en aftale med en nationalparkfond
eller en statslig, regional eller kommunal myndighed eller
regler udstedt i medfør af § 3, stk. 1, i lov om statsligt
udpegede energiparker«.
§ 29. Ministeren for byer og landdistrikter skal fremsætte
indsigelse over for et forslag til kommuneplan og ændringer
til en kommuneplan, der ikke er i overensstemmelse med
nationale interesser vedrørende vækst og erhvervsudvikling,
natur- og miljøbeskyttelse, klimabeskyttelse, kulturarvs- og
landskabsbevarelse, hensyn til nationale og regionale anlæg
5. I § 29, stk. 1, 1. pkt., ændres: »eller regler og beslutninger
efter § 3« til: », regler og beslutninger efter § 3 eller regler
udstedt i medfør af § 3, stk. 1, i lov om statsligt udpegede
energiparker«.
55
eller regler og beslutninger efter § 3. Pligten gælder dog
ikke, hvis forholdet er af underordnet betydning.
Stk. 2-3. ---
§ 19
I lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1392
af 4. oktober 2022, som ændret ved § 2 i lov nr. 1790 af
28. december 2023 og § 10 i lov nr. 322 af 2. april 2024,
foretages følgende ændringer:
§ 50. Fredningsnævnet kan meddele dispensation fra en
foreslået eller fastsat fredningsbestemmelse, når det ansøgte
ikke vil stride mod fredningens formål. Reglerne i § 66
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. ---
1. I § 50, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Fredningsnævnet kan for fredede arealer, der udpeges som
energiparker efter lov om statsligt udpegede energiparker,
meddele dispensation til etablering af vindmøller og solcel-
leanlæg, når det er nødvendigt for, at energiparken kan reali-
seres.«
Stk. 3. Medmindre betingelserne i § 65, stk. 3, er opfyldt,
kan fredningsnævnet ikke meddele dispensation fra en fred-
ning eller en foreslået fredning, hvis det ansøgte kan
1) beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det
naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er nævnt i
bilag 3 til loven, eller
2) ødelægge de plantearter, der er nævnt i bilag 5 til loven, i
alle livsstadier.
Stk. 4-5. ---
2. I § 50, stk. 3, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.
§ 65. ---
Stk. 2-3---
3. I § 65 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan for arealer, der udpeges
som energiparker efter lov om statsligt udpegede energipar-
ker, gøre undtagelse fra bestemmelserne i § 16, stk. 1, § 17,
stk. 1, § 18, stk. 1, og § 19, stk. 1, til etablering af vindmøl-
ler, solcelleanlæg eller tilknyttede anlæg i energiparken, når
det er nødvendigt for, at energiparken kan realiseres.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
Stk. 4. Afgørelser efter lovgivningen eller regler fastsat i
medfør heraf, som indebærer fravigelse af beskyttelsen efter
§ 29 a, træder i stedet for dispensationer efter stk. 3, hvis
afgørelsen er truffet under betingelser, som svarer til stk. 3,
og som er fastsat i lovgivningen.
4. To steder i § 65, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 3«
til: »stk. 4«.
§ 67. ---
Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om kommunal-
bestyrelsens administration af § 21, stk. 5, § 27, stk. 1, og §
65, stk. 1 og 2.
5. I § 67, stk. 2, ændres »§ 65, stk. 1 og 2« til: »§ 65, stk.
1-3«.
§ 20
56
I lov om skove, jf. lovbekendtgørelse nr. 690 af 26. maj
2023, som ændret ved § 33 i lov nr. 679 af 3. juni 2023
og § 11 i lov nr. 322 af 2. april 2024, foretages følgende
ændringer:
§ 6. ---
Stk. 2-3. ---
1. I § 6 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Miljøministeren kan for arealer, der udpeges som
energiparker efter lov om statsligt udpegede energiparker,
ophæve fredskovspligten til etablering af vindmøller, solcel-
leanlæg eller tilknyttede anlæg i energiparken, når det er
nødvendigt for, at energiparken kan realiseres.«
§ 38. ---
Stk. 2. ---
2. I § 38 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Miljøministeren kan for arealer, der udpeges som
energiparker efter lov om statsligt udpegede energiparker,
dispensere fra § 11, stk. 1, til etablering af vindmøller, sol-
celleanlæg eller tilknyttede anlæg i energiparken, når det er
nødvendigt for, at energiparken kan realiseres.«
§ 21.
I lov om råstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 124 af 26. januar
2017, som ændret senest ved § 9 i lov nr. 322 af 2. april
2024, foretages følgende ændring:
§ 5 a. --
Stk. 2. ---
Stk. 3. Råstofplanen må ikke stride mod regler eller beslut-
ninger efter § 3 i lov om planlægning, Natura 2000-planer
efter miljømålsloven eller regler om indsatsprogram udstedt
med hjemmel i lov om vandplanlægning.
Stk. 4. ---
1. I § 5 a, stk. 3, indsættes efter ”planlægning,”: ”regler
fastsat i medfør af § 3, stk. 1, i lov om statsligt udpegede
energiparker,”.
§ 22.
I museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april
2014, som ændret ved § 46 i lov nr. 1715 af 27. december
2016 og § 1 i lov nr. 900 af 21. juni 2022, foretages følgen-
de ændring:
§ 29 j. ---¬Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfæl-
de gøre undtagelse fra bestemmelsen i § 29 a, stk. 1.
Stk. 3-9. ---
1. I § 29 j, stk. 2, indsættes som 2. pkt.: »Kommunalbesty-
relsen kan for arealer, der udpeges som energiparker efter
lov om statsligt udpegede energiparker, desuden gøre undta-
gelse fra bestemmelsen i § 29 a, stk. 1, til etablering af vind-
møller, solcelleanlæg eller tilknyttede anlæg i energiparken,
når det er nødvendigt for, at energiparken kan realiseres.«
57