Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Vedlagt oversendes forslag til lov om statsligt udpegede energiparker, høringsno-
tat og høringssvar.
Lovforslaget var i offentlig høring fra den 5. februar 2024 til den 4. marts 2024.
Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har den 4. april 2024 anmodet
om en begrundelse for, at lovforslaget fremsættes efter 1. april samt for, at det
ikke kan vente med at blive fremsat til næste samling 2024-2025.
I den forbindelse bemærkes det, at lovforslaget udmønter centrale dele af Klima-
aftale om mere grøn energi fra sol og vind på land 2023 – Rammevilkår til fremme
af VE-udbygningen på land af 12. december 2023 og har til formål at forbedre
rammevilkårene for opstilling af vedvarende energianlæg (solceller og vindmøl-
ler) på land, hvilket skal sikre en hurtigere opstilling end i dag. Af hensyn til
fremskyndelse af den grønne omstilling anses det for afgørende, at lovforslaget
træder i kraft hurtigst muligt, så initiativerne kan virke til gavn for kommunerne
og de private markedsaktører, som opstiller vedvarende energi. I lyset heraf skal
lovforslaget således træde i kraft den 1. juli 2024.
Med venlig hilsen
Morten Dahlin
Ministeren for byer og land-
distrikter
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
e-post km@km.dk
Akt nr.: 386625
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til ministeriet
Dato: 24. april 2024
Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg
Christiansborg
1240 København K
Offentligt
L 166 - Bilag 1
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24


1
Høringsnotat om forslag til lov om statsligt udpegede energiparker
Indholdsfortegnelse
1 Høringen .............................................................................................................................................3
1.1 Høringssvarene................................................................................................................................3
2 Bemærkninger til lovforslaget...........................................................................................................3
2.1 Overordnede bemærkninger...........................................................................................................3
2.2 Udpegning af energiparker.............................................................................................................4
2.2.1 Forholdet til nationale interesser og den konkrete afvejning af interesser ..............................4
2.2.2 Betingelse om forventet årlig elproduktion på minimum 100 GWh ........................................8
2.2.3 Udpegning af energiparker ved landanlæg til havvindmølleparker .........................................9
2.2.4 Forholdet til den nærmere planlægning og generelle regler...................................................10
2.2.5 Bemærkninger om konkrete potentielle energiparker ............................................................10
2.3 Proces for udpegning af energiparker .........................................................................................10
2.3.1 Krav om kommunal tilslutning og inddragelse af lokale interesser........................................10
2.3.2 Inddragelse af andre myndigheder, herunder stiftsøvrigheden og regionsrådet .................. 12
2.3.3 Høringsperiode på 8 uger.......................................................................................................... 13
2.3.4 Mulighed for at pålægge kommunalbestyrelsen at tilvejebringe oplysninger ....................... 14
2.4 Lempelser af anden lovgivning .................................................................................................... 14
2.4.1 Erhvervsmæssig bebyggelse i energiparkerne.......................................................................... 14
2.4.2 Energiparker i kystnærhedszonen............................................................................................ 17
2.4.3 Lempelser af visse regler i naturbeskyttelsesloven, skovloven og museumsloven ................ 19
2.5 Mulighed for at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser (call in)........................................20
Dato
21.03.2024
Sagsnr.
2023-4725
Sagsbehandler.
Rastho/Morchr
Offentligt
L 166 - Bilag 1
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
2
2.6 Bemærkninger vedrørende øvrige forhold ..................................................................................23
2.6.1 Kommunale ressourcer til at understøtte udbygning af VE ....................................................23
2.6.2 En indgang på natur- og miljøområdet for energiparker m.v.................................................23
2.6.3 Regler om klageadgang .............................................................................................................23
2.6.4 Vejledning om energiparker .....................................................................................................24
2.6.5 Alternativ metode til etablering af energiparker......................................................................24
2.6.6 Forholdet til VE III-direktivet...................................................................................................25
2.6.7 Lempede regler for kabelføring.................................................................................................25
2.6.8 Udpegningsrunder efter 2025 ..................................................................................................25
2.6.9 Forholdet til husdyrbrug ...........................................................................................................26
2.6.10 Omplacering af boliger nær energiparker ..............................................................................26
2.6.11 Andelen af vindmøller og solcelleanlæg i energiparker m.v. .................................................26
2.6.12 Hastigheden i udbygningen.....................................................................................................27
2.6.13 Pligter ved projekter, der berører sten- og jorddiger.............................................................27
2.6.14 Vurderinger af forholdet til EU-retten og konsekvenser for erhverv....................................28
3 Lovforslaget i forhold til lovudkastet..............................................................................................28
Bilag 1 - Oversigt over hørte myndigheder og organisationer m.v. .....................................................30
3
1 Høringen
Et udkast til forslag til lov om statsligt udpegede energiparker har i perioden fra den 5. februar
2024 til den 4. marts 2024 (28 dage) været sendt i høring hos en række myndigheder og organisati-
oner m.v.
Udkastet til lovforslag blev den 6. februar 2024 endvidere sendt til Folketingets Klima-, Energi- og
Forsyningsudvalg til orientering.
Herudover blev udkastet til lovforslag offentliggjort på Høringsportalen den 5. februar 2024.
I vedlagte bilag 1 følger en oversigt over hørte myndigheder og organisationer m.v.
1.1 Høringssvarene
I dette høringsnotat er de modtagne høringssvar gengivet i hovedtræk sammen med By-, Land- og
Kirkeministeriets bemærkninger til svarene. For en fuld gengivelse af høringssvarene henvises til
de enkelte svar i vedlagte bilag 2.
2 Bemærkninger til lovforslaget
2.1 Overordnede bemærkninger
Det brede flertal af høringsparter udtrykker generelt opbakning til, at staten skal spille en mere ak-
tiv rolle i VE-udbygningen på land og derved bidrage til at indfri den politiske ambition om at sikre
rammevilkår, der kan muliggøre en firedobling af den samlede elproduktion fra solenergi og land-
vind frem mod 2030 ved at udpege energiparker, hvor muligheden for at placere vedvarende ener-
gianlæg på områder med beskyttelsesinteresser udvides.
F.eks. udtrykker Kommunernes Landsforening (KL) generelt opbakning til regeringens høje ambi-
tioner for udbygningen af VE på land frem mod 2030. KL finder det derfor positivt, at der sættes
statsligt fokus på at sikre større sammenhængende arealer til vedvarende energi, hvor det ikke er
muligt i dag.
Dansk Industri (DI) og Green Power Denmark støtter endvidere generelt, at der med det statslige
energiparkspor gives nye muligheder for at bringe arealer i spil til understøttelse af udbygningen
med vedvarende energi.
Ligeledes udtrykker Friluftsrådet en grundlæggende enighed i lovforslagets formål om at fremme
elproduktionen fra vedvarende energikilder på land via statsligt udpegede energiparker, der giver
grundlag for at forbedre opstilling af vindmøller og solcelleanlæg under nødvendig hensyntagen til
øvrige samfundsinteresser i arealanvendelsen. Danmarks Naturfredningsforening (DN) finder det
også fornuftigt, at staten tager initiativ til at bistå kommunerne med at sætte fart på den grønne
omstilling. Lovforslaget indeholder dog også elementer, som begge organisationer kritiserer.
By-, Land- og Kirkeministeriets bemærkninger:
Det følger af ”Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land 2023, Rammevilkår til
fremme af VE-udbygningen” af den 12. december 2023, at der skal fremsættes forslag om en lov
om større energiparker, som tildeler statsligt udpegede energiparker særlige vilkår.
Forslag til lov om statsligt udpegede energiparker skal udmønte dele af den politiske aftale af den
12. december 2023 og er dermed en del af indsatsen for at bidrage med rammevilkår, der kan
muliggøre en firedobling af den samlede elproduktion fra solenergi og landvind frem mod 2030.
4
Udkastet til lovforslagets § 3, stk. 1, indeholder regler om, at ministeren for byer og landdistrikter
med kommunalbestyrelsens tilslutning kan fastsætte regler om et areals anvendelse til opstilling
af vindmøller og solcelleanlæg samt til tilknyttede anlæg og derved udpege arealet som energi-
park, hvis: 1) arealet forventes at kunne rumme vindmøller, solcelleanlæg eller en blanding heraf
med en samlet årlig elproduktion på minimum 100 GWh, og 2) nationale interesser ikke taler af-
gørende imod udpegningen.
Klima-, Energi- og forsyningsministeriet oplyser, at regeringen ikke har en målsætning om en
firedobling i 2030, men om at ”sikre rammevilkår, der kan muliggøre en firedobling af den sam-
lede elproduktion fra solenergi og landvind frem mod 2030” jf. Klimaaftale om grøn strøm og
varme af 25. juni 2022.
2.2 Udpegning af energiparker
2.2.1 Forholdet til nationale interesser og den konkrete afvejning af interesser
Dansk Erhverv bakker op om en prioritering af at få udbygget den tilstrækkelige vedvarende energi,
og give mulighed for at dispensere fra landskabshensyn i tilfælde, hvor udvikler og lokalsamfund
ønsker det. Dansk Erhverv opfordrer derfor til at fremme sameksistens mellem forskellige areal-
hensyn og VE, og at beskyttelsesregler af landskabelig karakter, der ofte dispenseres fra, fjernes
helt.
Feriehusudlejernes Brancheforening finder det vigtigt, at hensyn til landskab, natur og kulturmiljø
indgår, når arealer udpeges til energiparker. I den sammenhæng bør også tænkes på, om der er tu-
risme i området.
Green Power Denmark mener, at visse hensyn, som nævnes, kan stå i vejen for energiparker, såsom
drikkevandsinteresser eller udtag af lavbundsjorde, bør udgå, og fokus bør i stedet være på at ud-
forske potentialer for sameksistens. Landbrug & Fødevarer mener ligeledes, at lovforslaget bør
sætte retning for, hvordan man i højere grad kan styrke multifunktionaliteten i arealanvendelsen.
Green Power Denmark anfører endvidere, at hensyn til Beredskabet, Forsvaret eller Hjemmevær-
net også bør afvejes ligesom de andre nationale hensyn. Foreningen nævner som eksempel, at pro-
blemer med radarsystemer i nogle tilfælde vil kunne løses med forstærkere, og at træning og opera-
tionsarealer vil kunne omlægges.
Danske Regioner og DI opfordrer til, at også råstofinteresser indgår i vurderingen af, om et areal
skal udpeges som energipark – råstofinteresserne bør vægtes som en national interesse.
Erhvervsflyvningens Sammenslutning noterer med tilfredshed, at der i udkast til lovforslaget tages
hensyn til luftfarten i forbindelse med flyvepladser og indflyvningszoner på land.
Eurowind Energy opfordrer til, at kriterierne for ministerens udpegning af arealer til energiparker
bliver udspecificeret på bekendtgørelsesniveau, og at kriterierne til udpegning af arealer bliver så
objektive som muligt for at sikre den nødvendige gennemsigtighed for investorer.
Foreningen By og Land Danmark anerkender, at der er et stort behov for VE-anlæg, og at der må
findes velegnede arealer til disse anlæg. Foreningen finder det imidlertid ude af proportion helt at
tilsidesætte den afvejning mellem forskellige interesser knyttet til det åbne land, som er foretaget i
kommuneplanlægningen. Tilsvarende bemærker Bringstrup-Sigersted Lokalråd, at der ikke skal
kunne udpeges energiparker på arealer, som rummer andre nationale interesser i form af f.eks.
landskabelige, naturmæssige og kulturhistoriske bevaringsinteresser. Komitéen Bæredygtig Kyst-
5
kultur bemærker, at den hidtidige energiplanlægning primært er baseret på privatøkonomiske inte-
resser og slet ikke har levet op til at tilgodese balancen mellem hensynet til øget energiforsyning og
hensynet til almenhedens interesser i landskab, natur og kulturmiljø m.v., og at lovforslaget vil bi-
drage til yderligere ubalance til skade for nationale og almenhedens interesser i landskab, natur og
kulturmiljø.
Energinet anbefaler, at der i forbindelse med udpegningen af energiparker tages hensyn til vareta-
gelse af driftssikkerheden og fremtidige udbygninger af Energinets højspændingsstationer. Vareta-
gelse af sådanne hensyn vil bidrage til at sikre den eksisterende vitale elektriske infrastruktur og
sikre, at kommende VE-anlæg vil kunne tilkobles Energinets højspændingsstationer. Hensynene vil
desuden bidrage til en fortsat sikring af forsyningssikkerheden, herunder oppetiden for kommende
energiparker og VE-anlæg.
Energinet mener endvidere, at fokus på tilslutning til elnettet skal øges i lovforslaget. Energinet for-
står ikke anlæg til tilslutning til elnettet som værende en direkte del af lovens bestemmelser, uanset
om energiparken udpeges i områder, hvor det kan indpasses i eksisterende elnet eller i områder,
hvor energiparken forudsætter etablering af ny elinfrastruktur (eksempelvis en eltransmissionssta-
tion). Energinet anbefaler derfor, at det i lovteksten fremgår tydeligt, at afklaring af tilslutning af
parken og evt. arealer til nødvendig elinfrastruktur inden for energiparkens areal indarbejdes i lov-
forslagets kapitel 2 om udpegning af energiparker. DI mener ligeledes, at nettilslutning skal tænkes
ind tidligere i processen.
Business Region North Denmark bemærker, at der i lovudkastet bør indtænkes et behov for, at der
fortløbende sikres de nødvendige infrastrukturelle betingelser for en national udbygning af VE på
land, herunder en udbygning og udvikling af transmissionsnettet i de dele af Danmark, hvor der er
et udtalt behov, som det er tilfældet for Nordjylland. Høringsparten finder behov for en overordnet
politisk plan for en proaktiv udbygning af elnettet med øje for den geografiske balance nationalt og
for finansiering af denne. Det vurderes endvidere, at der er behov for, at de nuværende rammebe-
tingelser i forhold til udbygning af transmissionsnettet revideres med ovenstående in mente. Til-
svarende opfordrer Green Power Denmark til, at der tilvejebringes en plan for udbygning af elnettet
og en åbenhed om, hvor meget der vil skulle til for at udløse et § 4 tillæg til Energinets udbygnings-
plan. DI mener, at der er risiko for, at lovforslaget vil medføre, at områder med manglende kapaci-
tet i elnettet både vil gå glip af statsligt udpegede energiparker med lempelige vilkår, og de direkte
og indirekte investeringer, innovative muligheder og industrielle symbioser, som er afledt af VE-
anlæg og tilknyttede anlæg. Lovforslaget bør derfor så vidt muligt tage højde for disse forhold med
henblik på at skabe balance og rimelige erhvervsvilkår i både land og by og på tværs af regioner.
Randers Kommune savner et samlet landsdækkende overblik over VE-anlæg – både etablerede an-
læg og VE-ansøgninger under behandling. Der er på nuværende tidspunkt ikke et overblik over,
hvor tæt vi er på det politiske mål om en firedobling af VE-energien i Danmark. Kommunen er be-
kymrede for den proces, der har været. Identificering af potentielle arealer er efter kommunens op-
fattelse sket ad hoc uden et samlet overblik over VE-anlæg lokalt og nationalt. Og næsten udeluk-
kende ud fra, hvor den statslige infrastruktur er på plads. Det er kommunens opfattelse, at der
mangler en overordnet strategi og tidsplan for den fremtidige planlægning af elinfrastrukturen, så
den kan komme på plads til at modtage og distribuere de nye store mængder el og brint. Således
bør VE-anlæg ikke dømmes ude pga. mangel på statsligt udbygget el-infrastruktur. Desuden mener
Randers Kommune, at de lempelser, der er knyttet til en udpegning af et areal som energipark, bør
også gælde for projekter, der gennemføres i kommunalt regi.
Herning Kommune bemærker, at energiparker efter kommunens forståelse skal udpeges på arealer,
hvor det ellers ville være vanskeligt eller ikke muligt at etablere vindmøller eller solcelleanlæg. En
6
statslig udpegning til en energipark bør efter kommunens opfattelse indebære, at det er en energi-
park, som kræver en særlig statslig opmærksomhed i planlægningen af det pågældende område.
Kommunen vurderer endvidere, at gennemførte indmeldelsesrunder også inkluderer arealer, der
ikke er kendetegnet ved større lovmæssige barrierer. For Herning Kommunes vedkommende inklu-
deres et areal, der tidligere har været ansøgt og brugt ressourcer på i Herning Kommune, og hvor
byrådet for nuværende har valgt at arbejde videre med andre projekter. Indmeldelse af sådanne
arealer kan føre til unødigt ressourceforbrug i kommunen.
Foreningen af Rådgivende Ingeniører ser gerne, at regeringen i fremtidige planer om udbygning af
VE og energisektoren, i samarbejde med relevante aktører, fastlægger objektive kriterier, som kan
danne baggrund for udvælgelse af arealer efter en tværgående koordinering og planlægning af den
samlede arealanvendelse, fremfor at arealer udvælges på baggrund af indmeldelser fra kommuner
og interesserede VE-opstillere. Foreningen er endvidere af den opfattelse, at en hurtig udbygning af
VE ikke behøver at ske på bekostning af natur og lokalsamfund.
By-, Land- og Kirkeministeriets bemærkninger:
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at ministeren for byer og landdistrikter i forbin-
delse med udpegning af arealer som energiparker skal foretage en ændret vægtning af nationale
interesser sådan, at hensynet til udbygning af VE tillægges større vægt. Der vil derved kunne ud-
peges energiparker på arealer, hvor det efter gældende regler er vanskeligt eller ikke er muligt
for kommunalbestyrelsen at planlægge for opstilling af vindmøller og solcelleanlæg på grund af
bl.a. statens almindelige varetagelse af nationale interesser i kommuneplanlægningen. Ministe-
ren vil dog ikke kunne udpege et areal som energipark, hvis nationale interesser taler afgørende
imod udpegningen, jf. § 3, stk. 1, nr. 2. Det fremgår, at nationale interesser i den sammenhæng
skal forstås i overensstemmelse med planlovens § 29, og dermed i udgangspunktet som beskrevet
i Oversigten over nationale interesser i kommuneplanlægningen, jf. planlovens § 2 a.
For så vidt angår nationale interesser – som f.eks. de nævnte drikkevands-, luftfarts- og forsvars-
interesser og hensyn til eksisterende infrastrukturanlæg – vil ministeren for byer og landdistrik-
ter skulle inddrage relevante ministre ved en vurdering af nationale interesser, der kan være af
betydning for en udpegning. Ved vurderingen af, om nationale interesser taler afgørende imod
udpegningen, vil der i alle tilfælde skulle foretages en konkret vurdering af berørte nationale inte-
resser og konsekvenser ved en udpegning af arealet som energipark efter de foreslåede regler,
hvorved hensynet til etablering af vedvarende energianlæg tillægges en større vægt end hidtil.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne til lovforslaget, at der i alle tilfælde vil skulle foretages
en konkret vurdering af, om arealet er egnet som energipark, og at det alt efter de konkrete om-
stændigheder vil være relevant at inddrage en række bredere hensyn i denne vurdering, som an-
går de overordnede samfundsmæssige ønsker, herunder bredere planlægningsmæssige hensyn.
Varetagelsen af sådanne bredere hensyn skal medvirke til, at udpegningen understøtter overord-
nede samfundsmæssige ønsker til en national udbygning med vindmøller og solcelleanlæg på
land.
Der peges i lovforslaget på, at ministeren i vurderingen f.eks. vil kunne inddrage hensynet til an-
dre arealanvendelsesinteresser, herunder overlap med større sammenhængende forekomster af
drænede kulstofrige arealer (lavbundsarealer), hvor etablering af vindmøller og solcelleanlæg på
arealerne vil kunne vanskeliggøre udtagning og vådgøring af disse for at reducere udledning af
klimagasser. Ministeren vil endvidere i vurderingen f.eks. kunne inddrage muligheder for den
nødvendige tilslutning til netinfrastuktur eller PtX-anlæg, nærhed til boliger m.v., beliggenheden
i forhold til andre VE-anlæg, transportinfrastruktur og den geografiske fordeling af energiparker
i hele landet.
7
Som det fremgår, vil en række bredere hensyn, der ikke har karakter af nationale interesser i
ovennævnte forstand alt efter de konkrete omstændigheder skulle inddrages i vurderingen af, om
et areal er egnet som energipark. Det vil også kunne omfatte de i høringssvarene nævnte interes-
ser vedrørende udtagning af lavbundsjorder for at reducere udledning af klimagasser, råstofinte-
resser og turismeinteresser. Uanset at der ikke er tale om interesser som beskrevet i Oversigten
over nationale interesser i kommuneplanlægningen, jf. planlovens § 2 a, kan der være tale om
væsentlige interesser, der efter omstændighederne vil skulle tillægges afgørende vægt ved vurde-
ringen af, om et areal er egnet som energipark.
Det er By-, Land- og Kirkeministeriets opfattelse, at det er hensigtsmæssigt og bedst stemmende
med den politiske aftale af 12. december 2023, at udpegningen af et areal som energipark i alle
tilfælde vil bero på en konkret vurdering af forholdet til andre interesser. Dog under respekt for,
at nationale interesser ikke må tale afgørende imod udpegningen. Det vil efter By-, Land- og Kir-
keministeriets opfattelse ikke udelukke, at der efter omstændighederne kan udpeges en energi-
park, som inden for nærmere rammer forudsættes at kunne sameksistere med andre interesser.
By-, Land- og Kirkeministeriet er enig i, at det i en sådan sammenhæng er vigtigt med en tidlig
inddragelse af relevante myndigheder for at afdække modstridende interesser og eventuelle mu-
ligheder for sameksistens. Under hensyn til bemærkninger i høringssvar har By-, Land- og Kirke-
ministeriet fundet anledning til at præcisere dele af lovforslaget og lovbemærkninger for så vidt
angår inddragelsen af relevante ressortmyndigheder i sådanne vurderinger, jf. også nedenfor om
inddragelse af bl.a. stiftsøvrigheden og regionsrådet.
Særligt for så vidt angår bemærkninger om nødvendigheden af også at varetage lokale interes-
ser, bemærkes det, at en udpegning af et areal som energipark kun kan ske med tilslutning fra
kommunalbestyrelsen, og at kommunalbestyrelsen således vil have mulighed for at inddrage bl.a.
borgere og lokalråd i overvejelser om udpegning af konkrete arealer som energipark. Den fore-
slåede lov vil ikke give staten mulighed for at udpege energiparker uden lokal forankring. Bor-
gere og lokalråd m.v. vil desuden skulle inddrages efter gældende regler i den nærmere planlæg-
ning efter planloven for anlæg i energiparken.
Særligt for så vidt angår muligheder for nettilslutning bemærkes, at det under hensyn til, at ud-
pegning af energiparker skal medvirke til at muliggøre en firedobling af den samlede elproduk-
tion fra solenergi og landvind på land frem mod 2030, indgår som et relevant og væsentligt krite-
rium ved udpegningen af energiparker, om der kan forventes nettilslutning inden for en kortere
årrække, eventuelt suppleret eller erstattet af en direkte opkobling til PtX-anlæg eller lignende
energiforbrugende anlæg. Den foreslåede lov om statsligt udpegede energiparker regulerer ikke
etablering af transmissionsnet og anden nødvendig infrastruktur uden for energiparkerne.
Spørgsmål om udbygning af den overordnede ledningsinfrastruktur, herunder infrastrukutur
som vil være nødvendig for at kunne udbrede statsligt udpegede energiparker til flere dele af lan-
det, behandles i anden sammenhæng. Det bemærkes herudover, at udviklingen af eltransmissi-
onsnettet er en afgørende forudsætning for en firedobling af elproduktion fra solceller og vind-
møller på land. Derfor er det en national interesse at tage hensyn og sikre arealer til eksisterende
og fremtidige eltransmissionsanlæg, så et effektivt og sammenhængende infrastruktursystem kan
bidrage til, at forsyningssikkerheden opretholdes. Hensynet bør derfor også varetages, når ud-
bygningen sker ved udpegning af statslige energiparker og bør samtænkes tidligst muligt, eksem-
pelvis ved at der friholdes arealer, også inden for energiparkerne, til det kollektive net, herunder
arealer til fremtidig udvidelse og udbygning af nettet allerede i forbindelse med udpegningen af
arealer til energiparker.
På baggrund af høringssvarene er lovforslaget præciseret, så det fremgår, at der skal tages hen-
syn til eksisterende og fremtidige eltransmissionsanlæg.
8
På baggrund af høringssvarene er lovforslaget præciseret, så det fremgår, at de foreslåede lem-
pede regler for etablering af vindmøller, solcelleanlæg og tilknyttede anlæg i form af PtX-anlæg
og anden erhvervsmæssig bebyggelse også vil gælde for tekniske anlæg og anlægsarbejde i ener-
giparken, der er nødvendige for etablering af de nævnte anlæg.
2.2.2 Betingelse om forventet årlig elproduktion på minimum 100 GWh
DI finder det hensigtsmæssigt, at der med udkastet til lovforslag kan udpeges energiparker ud fra
hensyn om en given energiproduktion på minimum 100 GWh årligt, hvis det ikke taler afgørende
imod nationale interesser.
Green Power Denmark og Landbrug & Fødevarer støtter ligeledes, at der med det statslige energi-
parkspor gives nye muligheder for at bringe arealer i spil for den vedvarende energi via en ændret
vægtning af nationale interesser, og mener, at muligheden for udpegning ikke bør begrænses til
parker med over 100 GWh.
Dansk Erhverv anfører, at der bør tilstræbes større fleksibilitet i forhold til, hvilke typer projekter
der kan være energipark. Klassificering som energipark bør afgøres efter formålet om at fremme
elproduktionen, og ikke kun et GWh-krav. Dansk Erhverv foreslår derfor, at der kan tages andre
hensyn i betragtning, herunder hvis projektet afprøver nye former for sameksistens og lignende,
alternativt at kravet om en årlig elproduktion på minimum 100 GWh reduceres.
Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker, at en energipark skal kunne bestå af flere geografisk adskilte
lokaliteter – som et hovedområde med enkelte satellitter.
Det er Bringstrup-Sigersted Lokalråds holdning, at energiparker med en samlet årlig elproduktion
på mere end 100 GWh ikke bør fremmes, da lokalrådet finder disse parker voldsomt store og derfor
voldsomt generende for naboer, men at der hellere bør etableres flere, mindre energiparker.
By-, Land- og Kirkeministeriets bemærkninger:
Betingelsen i § 3, stk. 1, nr. 1, vil medføre, at der skal foretages en vurdering af den mulige elpro-
duktion fra anlæg på et potentielt energiparkareal forud for en eventuel udpegning af arealet
som energipark, og at det ikke vil være muligt at udpege et areal, hvis det på forhånd kan udeluk-
kes, at arealet vil kunne rumme anlæg med en forventet årlig elproduktion på minimum 100
GWh.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at det med den aktuelle teknologi skønnes, at 100
GWh pr. år kan produceres af enten 30 MW landvindmøller eller ca. 70 MW solcelleanlæg, og at
VE-anlæg med en forventet årlig produktion på 100 GWh skønnes at optage et areal på ca. 100
ha.
Det foreslåede krav på 100 GWh er efter By-, Land- og Kirkeministeriets opfattelse egnet til at
sikre, at de særlige vilkår vil gælde for ”større energiparker" som forudsat i den politiske aftale,
og vurderes også i øvrigt at være en passende betingelse for statsligt udpegede energiparker. Det
vurderes herunder, at et objektivt krav om en forventet årlig elproduktion på minimum 100 GWh
er et hensigtsmæssigt bidrag til afgrænsningen af, hvad der kan indmeldes forslag om og udpe-
ges efter lov om statsligt udpegede energiparker.
Kravet om en vis størrelse af energiparker skal desuden ses i lyset af, at der er et politisk ønske
om at bringe netop større og sammenhængende områder i spil. Det fremgår således også af be-
mærkningerne til lovforslaget, at loven skal give mulighed for opstilling af vindmøller og solcelle-
anlæg i større sammenhængende områder på land, hvor det efter gældende regler ville være van-
skeligt eller ikke muligt at opstille vindmøller eller solcelleanlæg.
9
By-, Land- og Kirkeministeriet fastholder på den baggrund det foreslåede krav om, at arealet for-
ventes at kunne rumme vindmøller, solcelleanlæg eller en blanding heraf med en samlet årlig el-
produktion på minimum 100 GWh.
De foreslåede regler udelukker efter By-, Land- og Kirkeministeriets opfattelse ikke, at der kan
udpeges en energipark bestående af flere arealer i samme geografiske område. Det fremgår såle-
des også af bemærkningerne til lovforslaget, at tilknyttede anlæg i form af PtX-anlæg og anden
erhvervsmæssig bebyggelse vil kunne ligge på separate arealer inden for en energipark med no-
gen afstand til energiparkens øvrige anlæg. Under hensyn til ønsket om at skabe særlige vilkår
for større energiparker som nævnt ovenfor, er det imidlertid By-, Land- og Kirkeministeriets op-
fattelse, at ordningen ikke i almindelighed bør give mulighed for, at statsligt udpegede energipar-
ker kan bestå af arealer beliggende i forskellige geografiske områder. Hvis de enkelte arealer
hver for sig ikke kan opfylde kravet om en forventet minimums-elproduktion, ville dette tillige
kunne gøre kravet om større energiparker illusorisk.
2.2.3 Udpegning af energiparker ved landanlæg til havvindmølleparker
Bornholms Regionskommune, Green Power Denmark og Holstebro Kommune noterer sig med til-
fredshed, at der lægges op til, at også arealer ved havvindmøllers landanlæg, og ikke alene områder
med en betydelig produktion af VE, vil kunne udpeges som statslige energiparker. Bornholms Regi-
onskommune bemærker i tilknytning hertil, at det i udkastet til lovforslaget ikke er defineret, hvad
der mere præcist skal forstås ved et ”landanlæg til vindmølleparker”, og hvordan placeringen ”ved”
et sådant skal forstås. Kommunen lægger dog med henvisning til den politiske aftale samt lovforsla-
gets bemærkninger til grund, at det planlagte transmissionsanlæg, som Energinet skal opføre i
Sose, er omfattet er lovudkastet.
Danske Havne anbefaler, at de erhvervshavne, som kan forventes at indgå i VE-brændstofkæderne
og i produktion af f.eks. vindmølledele, også kan få særlige udpegninger/vilkår, der giver mulighed
for hurtig og smidig sagsbehandling på relevante områder, på linje med energiparkerne.
Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker, at ordningen for udpegning af energiparker ved landanlæg til
havvindmølleparker skal gælde tilsvarende for udpegning ved 400 kV-transformatorstationer.
By-, Land- og Kirkeministeriets bemærkninger:
Ifølge lovforslagets § 3, stk. 2, kan ministeren for byer og landdistrikter uanset kravet i stk. 1, nr.
1, udpege et areal som energipark med henblik på at forbedre mulighederne for etablering af til-
knyttede anlæg ved landanlæg til havvindmølleparker.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at den foreslåede undtagelse fra udpegningsbe-
tingelsen vil give mulighed for at udpege arealer til energiparker, der ikke rummer mulighed for
opstilling af vindmøller eller solcelleanlæg. Disse arealer vil i stedet kunne udpeges med henblik
på at fremme muligheder for etablering af PtX-anlæg og anden erhvervsmæssig bebyggelse, der
ønskes opført ved landanlæg, der skal etableres i tilknytning til nye havvindmølleparker – og der-
med i tilfælde, hvor de energiproducerende anlæg placeres uden for den udpegede energipark.
Der vil i øvrigt gælde samme vilkår for udpegning af en sådan energipark som for øvrige energi-
parker. Der vil også gælde samme vilkår for planlægning for og tilladelse til etablering af de til-
knyttede anlæg.
På baggrund af høringssvarene er det i bemærkningerne til lovforslaget præciseret, hvad der for-
stås ved landanlæg til havvindmølleparker, og hvordan bemyndigelsen forventes anvendt. Bl.a.
under hensyn til det overordnede formål med lov om statsligt udpegede energiparker og den poli-
tiske aftale af 12. december 2023 er det By-, Land- og Kirkeministeriets opfattelse, at undtagelsen
ikke bør gives en videre anvendelse.
10
2.2.4 Forholdet til den nærmere planlægning og generelle regler
Bringstrup-Sigersted Lokalråd og Niels Andersen, Ørslev underskov – Gyrstinge ønsker et krav om
afstand fra solcelleanlæg og PtX-anlæg til nærmeste beboelse i forbindelse med udpegning af ener-
giparker.
By-, Land- og Kirkeministeriets bemærkninger:
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at ministeren for byer og landdistrikter med ud-
pegningen af et areal som energipark vil kunne fastsætte en overordnet ramme for arealets mu-
lige anvendelse som energipark. Ministeren vil f.eks. kunne fastsætte regler om, hvilke typer an-
læg der kan planlægges for og træffes afgørelse om efter de foreslåede lempede regler i den på-
gældende energipark. Ministeren vil herunder kunne fastsætte en ramme for de nævnte anlægs
mulige beliggenhed i energiparken og for deres størrelse og udformning. F.eks. vil ministeren
kunne fastsætte, at energiparken eller dele af energiparken udpeges til opstilling af solcelleanlæg
og ikke til opstilling af vindmøller eller tilknyttede anlæg for at tilpasse de mulige anlægs påvirk-
ning af omgivelser m.v. Det forventes f.eks. at kunne være relevant for at sikre, at nationale inte-
resser ikke afgørende vil tale imod udpegningen. Ifølge lovforslaget vil den mere detaljerede plan-
lægning for anlæg i energiparken som hovedregel skulle varetages med den nærmere kommune-
og lokalplanlægning for arealerne efter planlovens regler. Lovforslaget indeholder ikke regler om
afstandskrav til naboer m.v. Sådanne forhold reguleres fortsat ved generelle regler, herunder be-
kendtgørelse nr. 923 af 6. september 2019 om planlægning for og tilladelse til opstilling af vind-
møller.
2.2.5 Bemærkninger om konkrete potentielle energiparker
Bygningskultur Ringsted, Skive Kommune, Faxe Kommune, Københavns Kommune, Green Power
Denmark og borgere i Ringsted Kommune har bemærkninger om konkrete arealer, herunder om et
areal falder inden for kriterierne for udpegning i § 3, stk. 1, i udkastet til lovforslag.
By-, Land- og Kirkeministeriets bemærkninger:
Der er ikke med lovforslaget eller behandlingen af høringssvarene taget stilling til, om konkrete
arealer vil kunne være omfattet af de foreslåede regler og i øvrigt være egnet som energipark. Det
vil som nævnt ovenfor i alle tilfælde forudsætte en konkret vurdering efter inddragelse af rele-
vante ministre og myndigheder.
2.3 Proces for udpegning af energiparker
2.3.1 Krav om kommunal tilslutning og inddragelse af lokale interesser
KL, Faxe Kommune, Aabenraa kommune, Herning Kommune, Green Power Denmark og Brings-
trup-Sigersted Lokalråd finder det positivt, at udpegning af energipark kun sker ved kommunalbe-
styrelsens tilslutning. Aabenraa Kommune vurderer dog, at lovforslaget rummer store usikkerheder
om omfanget af ministerens beføjelser i forbindelse med udpegningen. At ministerens beføjelser
kan bemyndiges (jf. § 11) til en række ikke klart definerede statslige myndigheder, giver stor uvis-
hed. Green Power Denmark mener, at det bør sikres, at energiparkerne bliver et reelt supplement
til den kommunale behandling, og at andre projekter ikke standses imens. KL mener, at udlæg af
områder til erhverv i en energipark skal indgå i den accept, som forudsættes fra kommunerne.
Skive Kommune bemærker, at det bør være kommunerne, der udpeger energiparker med tilslut-
ning fra ministeren for byer og landdistrikter.
Fredericia Kommune, Kolding Kommune og Haderslev Kommune mener, at udviklere, idet de selv
kan indmelde områder som energiparker, i realiteten vil kunne omgå kommunale prioriteringer og
vurderinger af projektansøgninger. Kommunerne anbefaler derfor, at loven nærmere præciserer en
11
proces, der tilsikrer en tæt dialog mellem stat og kommuner omkring prioritering og udpegning af
energiparker.
European Energy bemærker, at de statslige energiparker kun kan blive en succes, hvis der fortsat
sikres en tæt dialog og samarbejde med landets kommuner, som udgør en central mekanisme i god-
kendelsesprocessen af nye grønne energiprojekter.
Gyrstinge Ørslevvester Lokalråd mener, at Ringsted kommune, i tæt samarbejde med lokalrådene
og Landsbyforum, bør spille en central rolle i planlægningsprocessen for energiprojekter. Dette vil
sikre, at projekterne afspejler lokalsamfundets behov og præferencer, og at potentielle konflikter
mellem nationale målsætninger og lokale interesser kan navigeres effektivt. Lokalrådet appellerer
til, at principperne om lokal inddragelse og fleksibilitet inkorporeres bedre i lovforslaget.
Landdistrikternes Fællesråd bemærker, at der i forbindelse med planlægning af energiparker bør
afholdes samme borgerinvolveringsprocesser som i andre kommunale planprocesser. Derfor mener
Landdistrikternes Fællesråd, at lokale interesser – forstået som nærmeste naboer og nærmeste lo-
kalsamfund – bør indgå som kriterie for udpegningen af energiparker på lige fod med nationale in-
teresser.
Landbrug & Fødevarer ser en masse modsatrettede beføjelser og hensyn i lovforslagets bemyndi-
gelse af hhv. kommunalbestyrelse og ministeren og ønsker en specificering af, hvornår ministeren
overlades bemyndigelse til at gå ind og træffe afgørelse om udpegningen af en energipark. Organi-
sationen ønsker også afklaret, om der kan udpeges energiparker i områder, hvor ansøgere tidligere
har fået afslag i forhold til eksisterende lokalplaner.
Bjerreholm ApS opfordrer til, at lokalsamfundene fortsat og uændret skal kunne opnå frivillige af-
talegevinster fra statslige energiparker, samt at det kommunale selvstyre uændret og fortsat skal
kunne varetage "hensyn til lokalsamfund".
By-, Land- og Kirkeministeriets bemærkninger:
Det følger af udkastet til lovforslag, at ministeren for byer og landdistrikter med kommunalbesty-
relsens tilslutning kan fastsætte regler om et areals anvendelse til opstilling af vindmøller og sol-
celleanlæg samt til tilknyttede anlæg og derved udpege arealet som energipark.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at det således vil være en forudsætning for ud-
pegning af et areal, at den kommunalbestyrelse, hvor energiparken vil være beliggende, har givet
sin tilslutning til udpegningen, og at kommunalbestyrelsen i den sammenhæng skal inddrage al-
mindelige planlægningsmæssige hensyn, herunder hensyn til lokalsamfund, åbne kystlandskaber,
væsentlige naturværdier og biodiversitet.
Det forudsættes, at kommunalbestyrelsen i relevant omfang vil kunne inddrage borgere og lokal-
råd m.v. i området, og at andre myndigheder og særligt berørte interessenter vil blive inddraget
efter en konkret vurdering eller i øvrigt vil kunne afgive bemærkninger under den offentlige hø-
ring på mindst 8 uger, jf. nærmere nedenfor. Borgere og lokalråd m.v. vil desuden blive inddra-
get i den nærmere planlægning til realisering af en energipark, der som udgangspunkt varetages
af kommunalbestyrelsen.
Det vil med den foreslåede ordning også være muligt for en opstiller at indmelde arealer, som
kommunen tidligere har behandlet og besluttet ikke at ville igangsætte planlægning for. Med kra-
vet om kommunal tilslutning til udpegningen vil kommunalbestyrelsen imidlertid ikke kunne
tvinges til at prioritere planlægning for arealer, som kommunen under inddragelse af alminde-
lige planlægningsmæssige hensyn ikke ønsker at prioritere. Som nævnt nedenfor forudsætter
12
statslig udpegning af arealer som energipark i det hele taget at foregå i tæt dialog med kommu-
nalbestyrelsen, bl.a. for at sikre opbakning og koordinering med kommunens øvrige planlægning
m.v.
Lovforslaget indeholder ikke regler om og ændrer således ikke den retlige ramme for, at opstillere
af vedvarende energianlæg kan indgå aftaler på privatretligt grundlag, herunder med beboere i
lokalområdet.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med til-
slutning til udpegningen af en energipark vil skulle inddrage almindelige planlægningsmæssige
hensyn, herunder hensyn til lokalsamfund.
2.3.2 Inddragelse af andre myndigheder, herunder stiftsøvrigheden og regionsrådet
Roskilde Stift, Ribe Stift, Aalborg Stift, Aarhus Stift, Helsingør Stift, Stiftsøvrighederne over Hader-
slev Stift, Lolland-Falsters Stift og Viborg Stift anbefaler, at forpligtelsen til at inddrage relevante
ministre ved en vurdering af nationale interesser, jf. lovudkastets § 3, stk. 3, ligeledes skal omfatte
landets stiftsøvrigheder i de situationer, hvor et område for en potentiel energipark vil kunne påvirke
kirkerne og deres omgivelser. Der peges i den sammenhæng på, at stiftsøvrigheden har en selvstæn-
dig indsigelsesret i forhold til planlægning, der kan påvirke kirkerne og deres omgivelser. Det er hø-
ringsparternes vurdering, at en tidlig inddragelse af stiftsøvrigheden vil kunne bidrage til mindst
mulig påvirkning af kirkerne og kirkernes omgivelser og dermed befordre, at energiparker ikke op-
leves som ødelæggende elementer i landskabet. Endvidere foreslås det, at kirker nævnes som eksem-
pler på nationale kulturinteresser.
Danske Regioner opfordrer til, at regionerne som myndighed på råstofområdet på land inddrages i
vurderingen af, om konkrete råstofområder taler afgørende imod udpegning af et areal til energi-
parker.
Metroselskabet bemærker, at eventuelle fremtidige energiparker skal koordineres med metroinfra-
strukturen, Metroselskabet, især den under udvikling for M5 og den mulige fremtidig placering af
kontrol- og vedligeholdelsescenter på Lynetteholmen.
By-, Land- og Kirkeministeriets bemærkninger:
Det følger af lovforslagets § 3, stk. 3, at ministeren for byer og landdistrikter skal inddrage rele-
vante ministre ved en vurdering af nationale interesser, der kan være af betydning for en udpeg-
ning, jf. lovforslagets § 3, stk. 1.
Det følger af bemærkningerne til lovforslaget, at udpegningen af et areal som energipark vil be-
tyde, at en minister som udgangspunkt ikke vil gøre indsigelse efter planlovens § 29 over for plan-
forslag, der udmønter energiparken, da der allerede i forbindelse med udpegningen er foretaget
en vurdering og afvejning af nationale interesser, herunder i forhold til en påvirkning af omgivel-
serne.
Det følger endvidere af bemærkningerne til lovforslaget, at det forudsættes, at stiftsøvrighedens,
regionsrådets, kommunalbestyrelsens og nationalparkfondens anvendelse af indsigelsesbeføjelser
i planlovens § 29, stk. 3, og §§ 29 a, b og c vil ske under iagttagelse af den overordnede afvejning
af interesser, der udmøntes i en bekendtgørelse om udpegning af en energipark. Det bemærkes i
den sammenhæng også, at pågældende stiftsøvrighed, regionsråd, kommunalbestyrelse og natio-
nalparkfond tillige vil være inddraget og have haft mulighed for at afgive bemærkninger til den
overordnede afvejning forud for udpegningen af en energipark, herunder i forbindelse med den
offentlige høring over forslag om udpegning med tilhørende miljøvurdering.
13
På baggrund af de modtagne høringssvar er lovforslagets bestemmelser om inddragelse af andre
myndigheder justeret for at sikre flere relevante myndigheders mulighed for en tidlig varetagelse
af deres myndighedsinteresser set i forhold til en potentiel energipark. Således er stiftsøvrigheden
tilføjet i lovforslagets regler om inddragelse ved vurderingen af nationale interesser, der kan
være af betydning for en udpegning. Det skal ses på baggrund af, at stiftsøvrigheden efter gæl-
dende regler i planlovens § 29, stk. 3, er tillagt en selvstændig indsigelsesret i forhold til vareta-
gelsen af nationale interesser vedrørende kirker og ind- og udsyn fra disse.
Som det fremgår ovenfor, vil der i alle tilfælde skulle foretages en konkret vurdering af, om et
areal er egnet som energipark. Det kan alt efter omstændighederne være behov for afklaring af
en række forhold med inddragelse af andre myndigheder. Dette er som udgangspunkt ikke regu-
leret i lovforslaget, men forudsættes gennemført, hvor det er relevant. Kommunalbestyrelsen er
dog i medfør af lovforslagets § 6 tillagt en særlig ret til at udtale sig, inden forslag om udpegning
af en energipark sendes i offentlig høring i mindst 8 uger. Det skal ses på baggrund af, at udpeg-
ning af en energipark i alle tilfælde vil forudsætte kommunalbestyrelsens tilslutning, men også at
kommunalbestyrelsen har en væsentlig opgave som planlæggende myndighed efter planloven og
er tillagt en selvstændig indsigelsesret efter gældende regler i planlovens § 29 b.
På baggrund af høringssvarene er lovforslaget justeret, således at regionsrådet får en ret til at
udtale sig, inden forslag om en udpegning sendes i offentlig høring. Denne ret til tidlig inddra-
gelse vil omfatte tilfælde, hvor et forslag til energipark omfatter arealer, der er udlagt til grave-
eller interesseområder. Det skal ses på baggrund af, at regionsrådet har en væsentlig opgave som
planlæggende myndighed efter råstofloven og er tillagt en selvstændig indsigelsesret efter gæl-
dende regler i planlovens § 29 a. Det er ministeriets vurdering, at en tidlig inddragelse af regions-
rådet vil kunne medvirke til at afdække konflikter og muligheder for sameksistens med råstofinte-
resser.
Det er By-, Land- og Kirkeministeriets vurdering, at regler om processen for udpegning af energi-
parker ikke i øvrigt bør suppleres med yderligere myndigheder eller interessenter. Som nævnt
ovenfor vil der i alle tilfælde skulle foretages en konkret vurdering af, om et areal er egnet som
energipark, og relevante interessenter vil blive inddraget og have mulighed for af give bemærk-
ninger, herunder under den offentlige høring over et forslag til udpegning af en energipark.
2.3.3 Høringsperiode på 8 uger
Randers Kommune og Bringstrup-Sigersted Lokalråd mener, at en 8 ugers høringsperiode over ud-
kast til bekendtgørelse om udpegning af en energipark er utilstrækkelig, da der kan være særlige
forhold, som skal undersøges yderligere og kommunalbestyrelsen skal drøfte forslaget med repræ-
sentanter fra det pågældende område.
By-, Land- og Kirkeministeriets bemærkninger:
Det følger af lovforslagets § 5, at et forslag om udpegning af et areal som energipark skal offent-
liggøres digitalt, og at ministeren for byer og landdistrikter fastsætter en frist på mindst 8 uger
for fremsættelse af bemærkninger.
Det følger af bemærkningerne til lovforslaget, at det i alle tilfælde vil skulle sikres, at offentlighe-
den får en passende frist til at udtale sig om forslaget til udpegning, og at en høringsfrist på 8
uger i almindelighed vurderes at være passende.
Den foreslåede bestemmelse svarer til, at der efter planlovens gældende regler skal fastsættes en
frist på mindst 8 uger for fremsættelse af kommentarer til et fremsat forslag om landsplandirek-
tiv.
14
Hertil kommer, at kommunalbestyrelsen ifølge bemærkningerne til lovforslaget under alle om-
stændigheder vil skulle inddrages tidligt i behandlingen af mulige forslag til udpegning af arealer
i de pågældende kommuner, herunder for en afklaring af kommunalbestyrelsens holdning til og
vurdering af et muligt forslag om udpegning som energipark, og at bl.a. kommunalbestyrelsen
skal gives lejlighed til at udtale sig, inden forslag om udpegning af en energipark sendes i offent-
lig høring, jf. lovforslagets § 6.
Det er By-, Land- og Kirkeministeriets opfattelse, at krav om en høringsfrist på mindst 8 uger i
almindelighed vil være passende og give tilstrækkelig mulighed for, at bl.a. kommunalbestyrelsen
kan afgive høringssvar. Den foreslåede bestemmelse udelukker ikke, at der kan fastsættes en læn-
gere høringsperiode, hvis det henset til de konkrete omstændigheder vurderes nødvendigt eller
hensigtsmæssigt.
2.3.4 Mulighed for at pålægge kommunalbestyrelsen at tilvejebringe oplysninger
KL finder bemyndigelsen i lovforslagets § 15 om oplysninger til brug for udpegning af et areal for
bred og mener, at den, for ikke at medføre en væsentlig byrde for kommunerne, bør begrænses til at
omfatte arealer, der er indmeldt af kommunen selv.
By-, Land- og Kirkeministeriets bemærkninger:
Det følger af lovforslagets § 15, at ministeren for byer og landdistrikter kan pålægge kommunal-
bestyrelsen at tilvejebringe oplysninger til brug for udpegning af arealer som energiparker, her-
under for behandling af forslag til arealer, jf. lovforslagets § 4, stk. 1.
Det fremgår af bemærkningerne, at relevante oplysninger generelt forventes at blive tilvejebragt
i dialog med kommunalbestyrelsen, bl.a. fordi der kun vil blive udpeget energiparker, som kom-
munalbestyrelsen har givet sin tilslutning til, og som dermed er i overensstemmelse med kommu-
nalbestyrelsens ønske om at fremme projektet. Det fremgår endvidere, at bestemmelsen alene vil
blive anvendt undtagelsesvist, hvor der måtte vise sig behov for oplysninger, der ikke umiddel-
bart kan tilvejebringes i dialog med kommunalbestyrelsen. Det fremgår endelig, at ministeren vil
kunne pålægge kommunalbestyrelsen at tilvejebringe oplysninger, herunder vurderinger, om for-
hold, der varetages af kommunalbestyrelsen, og som generelt må forventes at kunne tilvejebrin-
ges af kommunalbestyrelsen uden et stort ressourceforbrug.
Det er By-, Land- og Kirkeministeriets vurdering, at der kan være behov for at tilvejebringe op-
lysninger via den foreslåede § 15, og bestemmelsen fastholdes derfor under hensyn til, at den
ifølge lovbemærkningerne kun forventes anvendt undtagelsesvist og om forhold, som generelt må
forventes at kunne tilvejebringes af kommunalbestyrelsen uden stort ressourceforbrug.
2.4 Lempelser af anden lovgivning
2.4.1 Erhvervsmæssig bebyggelse i energiparkerne
Friluftsrådet har sympati for, at lovforslaget også lægger op til at forbedre mulighederne for etable-
ring af PtX-anlæg og anden erhvervsmæssig bebyggelse i energiparker, hvor særlige hensyn taler
for denne placering. For Friluftsrådet er det imidlertid afgørende, at også denne form for anlæg
etableres under nødvendig hensyntagen til øvrige samfundsinteresser i arealanvendelsen. Frilufts-
rådet foreslår endvidere, at det tydeliggøres yderligere i lovbemærkningerne, at den foreslåede be-
stemmelse i lovforslaget § 10 skal administreres yderst stramt.
DN mener ikke, at det er en statslig opgave at tillade industrialisering af det åbne land med funktio-
ner, som hidtil har kunnet placeres i udpegede erhvervsområder. DN mener, at der – i det omfang
der findes alternative placeringer af den erhvervsmæssige bebyggelse – skal planlægges for disse i
overensstemmelse med planlovens almindelige regler herom.
15
DN mener endvidere, at det bør defineres, hvilke ”særlige hensyn” der kan begrunde placering af
erhvervsmæssig bebyggelse i energiparkerne, og at det herunder bør være et krav, at den erhvervs-
mæssige bebyggelse er funktionelt afhængig af placeringen i energiparken. Friluftsrådet anbefaler,
at der sker en præcisering og indskrænkning af, hvad der menes med ”anden erhvervsmæssig be-
byggelse”. Friluftsrådet anfører, at den brede definition i udkastet til lovforslag vil betyde, at der i
det åbne land kan tillades nye industriområder, opførelse af kontorbygninger, salgsbygninger m.m.,
som ikke har det mindste med energiparken at gøre.
DN foreslår, at særlige hensyn defineres som tekniske-, miljømæssige- eller funktionelle forhold,
der nødvendiggør en placering i umiddelbar tilknytning til de energiproducerende anlæg.
Foreningen af Rådgivende Ingeniører betragter overvejelserne i lovforslaget om samfundsøkonomi-
ske og forsyningssikkerhedsmæssige aspekter ved etablering af PtX som positive, men bemærker
samtidig, at der ved valg af placering af PtX-anlæg skal indgå andre parametre end nærhed til grøn
strøm. Det drejer sig f.eks. om adgang til at afsætte slut- og biprodukter som overskudsvarme i
fjernvarmenettet og om adgang til vand til produktionen.
DI, KL, Green Power Denmark, Dansk Erhverv, Landdistrikternes Fællesråd og Eurowind Energy
bakker op om lovforslagets mere fleksible muligheder for samplacering af energiproduktion og -
forbrug, som også kan skabe erhvervsudvikling i landdistrikter og bemærker, at det har potentiale
til at skabe lokal udvikling og dermed opbakning til udbygningen, samt at aflaste nettet, når grøn
energiproduktion og -forbrug placeres i sammenhæng. Green Power Denmark opfordrer derudover
til, at planlovens § 11 a, stk. 8, ændres, så PtX-anlæg generelt kan samplaceres med vedvarende
energi, såfremt der findes tungtvejende årsager til placeringen såsom besparelser af behov for ud-
bygning af nettet eller nærhed til brintinfrastruktur. KL og Landdistrikternes Fællesråd opfordrer
ligeledes til en generel ændring af bestemmelsen i planloven. DI mener, at biogasanlæg bør omfat-
tes af samme regler i loven som PtX-anlæg.
Randers Kommune bemærker, at det bør fremgå, hvilke regler der skal være gældende for etable-
ring af anden erhvervsmæssig bebyggelse i tilknytning til energiparkerne. En tydeliggørelse af ty-
perne af tilknyttede erhverv bør påpege, at reglerne kun omfatter anlæg og virksomheder, som er
direkte knyttet til selve energiproduktionen eller er afhængige af den energi, der produceres i områ-
det. Lovforslaget bør også forholde sig til, hvad der skal ske med anlæg og bygninger, hvor tilhørs-
forholdet til energiparken ændres eller ophører, eller hvis selve energiproduktionen ophører over
tid.
Bornholms Regionskommune finder det hensigtsmæssigt, at lovforslagets § 1, stk. 2, ikke alene har
fokus på PtX-anlæg, men også rummer mulighed for, at f.eks. virksomheder med produktion og/el-
ler udviklingsaktiviteter kan få gavn af at koble sig op på grøn strøm fra et landanlæg.
Danske Havne bemærker, at ved at tillade placering af store PtX-fabrikker i det åbne land, så fravi-
ger man et grundhensyn i dansk planlægning, der går på at friholde det åbne land for den type an-
læg. Det vil være en fordel så vidt muligt at lægge anlæggene ved eller i tilknytning til eksisterende
erhvervsområder, gerne på eller tæt ved en havn, hvor de grønne brændstoffer skal bruges og ud-
skibes fra.
By-, Land- og Kirkeministeriets bemærkninger:
Det følger af ”Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land 2023 - Rammevilkår til
fremme af VE-udbygningen på land” af 12. december 2023, at energiparkerne skal være lokale
grønne kraftcentre, der bidrager til erhvervsudvikling, flere grønne arbejdspladser og være med
til at skabe udviklingsperspektiver i de lokalsamfund og kommuner, hvor energiparkerne etable-
res.
16
Formålet med lovforslaget er derfor også, jf. lovforslagets § 1, stk. 2, at forbedre mulighederne for
etablering af PtX-anlæg og anden erhvervsmæssig bebyggelse i energiparker, hvor særlige hen-
syn taler for denne placering.
Det er i udkastet til lovforslag foreslået, at ministeren for byer og landdistrikter i forbindelse med
udpegning af en energipark, hvor der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrun-
delse for placering af tilknyttede anlæg i energiparken, kan fastsætte regler om, at planlovens § 11
a, stk. 8, ikke finder anvendelse ved planlægning for de tilknyttede anlæg.
Bestemmelsen vil muliggøre etablering af tilknyttede anlæg i en energipark. Ved tilknyttede an-
læg forstås efter lovforslagets § 2, nr. 2, PtX-anlæg og anden erhvervsmæssig bebyggelse. Anden
erhvervsmæssig bebyggelse er med lovforslagets § 2, nr. 4, defineret som bygninger, installatio-
ner og faciliteter, der anvendes til erhvervsaktiviteter som f.eks. udvikling, produktion eller salg
af varer eller tjenesteydelser, og som ikke er PtX-anlæg.
Definitionen af anden erhvervsmæssig bebyggelse er bred, og der er med definitionen ikke til-
tænkt en afgrænsning, så den kun omfatter anlæg og virksomheder, som er direkte knyttet til
selve energiproduktionen eller er afhængige af den energi, der produceres i området.
Med den foreslåede definition overlades det til den stedlige kommune i forbindelse med den nær-
mere planlægning for et udpeget areal at beslutte, om området alene skal kunne anvendes til
etablering af en nærmere type anlæg, herunder f.eks. med henblik på etablering af lokale grønne
kraftcentre.
Definitionen af anden erhvervsmæssig bebyggelse vil efter By-, Land- og Kirkeministeriets vurde-
ring også kunne omfatte biogasanlæg.
Efter den foreslåede bestemmelse, vil det være en forudsætning for, at ministeren i forbindelse
med udpegningen kan gøre undtagelse fra planlovens § 11 a, stk. 8, at der er en særlig planlæg-
ningsmæssig eller funktionel begrundelse for placering af tilknyttede anlæg i energiparken.
PtX-anlæg, der i lovforslagets § 2, nr. 3, er defineret som en teknisk installation, som anvender
elektricitet til produktion af brint på grundlag af elektrolyse, og eventuelt konverterer den produ-
cerede brint til brændstoffer, kemikalier eller andre materialer, vil ofte være samtænkt med VE-
anlæg i en energipark, og der vil derfor også i al almindelighed være en funktionel begrundelse
for placering af PtX-anlæg i en energipark.
Som eksempler på en funktionel begrundelse for placering af anden erhvervsmæssig bebyggelse i
en energipark fremfor i det eksisterende erhvervsområde nævnes i lovforslaget situationer, hvor
virksomhederne kan udnytte de specifikke muligheder og infrastruktur, der eksisterer i energi-
parken. Det vil f.eks. kunne være en ambition om udvikling af erhvervsområder, hvor produkti-
onsvirksomheder vil have gavn af at koble sig op på strøm fra et VE-anlæg eller kan udnytte
overskudsprodukter fra et PtX-anlæg og på den måde indgå i en forsynings- eller proceskæde
sammen med vindmøller eller solcelleanlæg i en energipark.
En funktionel begrundelse vil kunne være afspejlet i en kommunal strategi eller plan for erhvervs-
udvikling.
Ved en særlig planlægningsmæssig begrundelse for placering af tilknyttede anlæg i energiparken
vil f.eks. kunne være den erhvervsmæssige bebyggelses fordelagtige placering i forhold til eksiste-
rende eller ny infrastruktur m.v. ved energiparken, herunder erhvervsmæssig infrastruktur som
f.eks. transport, el, vand m.v. En særlig planlægningsmæssig begrundelse vil også kunne bero på
17
begrænset mulighed for at udvide i tilknytning til eksisterende arealer i byzone, eller at tilgænge-
lige arealer i øvrigt ikke er egnede til den ønskede erhvervsudvikling eller det ønskede erhvervs-
formål.
Ved vurderingen af en særlig planlægningsmæssig begrundelse bør der også kunne lægges vægt
på den erhvervsmæssige bebyggelses karakter, og der forventes ikke udlagt arealer til erhvervs-
mæssig bebyggelse begrundet i ønsket om detailhandel og liberale serviceerhverv i en energipark.
Dette er præciseret i lovforslagets bemærkninger.
Det er By-, Land- og Kirkeministeriets vurdering, at det med ovenstående bemærkninger er til-
strækkeligt afgrænset i lovforslaget, hvornår der kan fastsættes regler om fravigelse af planlo-
vens § 11 a, stk. 8, i en energipark, og at der derfor ikke er behov for en særskilt definition af ”sær-
lige hensyn” i tilknytning til den mere generelle formålsbestemmelse.
Det er samtidig By-, Land- og Kirkeministeriets vurdering, at der med de foreslåede rammer for
ministerens mulighed for at fravige planlovens § 11 a, stk. 8, er fundet en passende balance i be-
myndigelsens rækkevidde. Det bør være kommunen, der i forbindelse med planlægningen for det
konkrete område beslutter, om der skal være en mere snæver afgrænsning af, hvilken erhvervs-
mæssig bebyggelse der i det enkelte område skal være mulighed for etablering af, herunder om
det skal være erhvervsmæssig bebyggelse med en funktionel afhængighed.
By-, Land- og Kirkeministeriet er i øvrigt enigt i, at der ved valg af placering af PtX-anlæg skal
indgå en række bredere hensyn som f.eks. adgangen til afsætning af slut- og biprodukter. Disse
bredere hensyn vil kunne indgå i vurderingen af udpegning af en energipark og ved den efterføl-
gende planlægning for sådanne anlæg i en udpeget energipark.
Bemyndigelsen til at gøre undtagelse fra planlovens § 11 a, stk. 8, er begrænset til arealer inden
for en udpeget energipark. By-, Land- og Kirkeministeriet vurderer, at ordningen ikke bør udvi-
des til en generel undtagelse fra princippet, herunder for konkrete anlægstyper som f.eks. PtX-
anlæg. By-, Land- og Kirkeministeriet bemærker i den forbindelse, at der allerede i medfør af
gældende lovgivning er mulighed for, at ministeren efter ansøgning fra kommunalbestyrelser i
særlige tilfælde meddeler tilladelse til planlægning for et afgrænset areal til byzone, jf. planlovens
§ 11 a, stk. 9.
Hvis en bekendtgørelse om udpegning af en energipark ophæves, vil det medføre, at arealet ikke
længere er udpeget som energipark, og at de foreslåede regler for energiparker ikke længere gæl-
der for arealet. Planlægning og afgørelser, der på tidspunktet for ophævelsen allerede er hen-
holdsvis vedtaget eller truffet i henhold til de foreslåede regler for energiparker, vil fortsat være
gældende efter sit indhold. Det vil også gælde for planlægning for og tilladelse til etablering af
anden erhvervsmæssig bebyggelse.
I lyset af disse betragtninger vil By, Land- og Kirkeministeriet fastholde muligheden for fravi-
gelse.
2.4.2 Energiparker i kystnærhedszonen
DN er åbne over for den foreslåede undtagelse fra kravet i planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1, om særlig
planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering særlig ved inddragelse af
nye arealer i byzone og planlægning for anlæg i landzone for at muliggøre opstilling af vindmøller
og solceller i energiparkerne. DN støtter dog ikke, at lempelsen kan benyttes for at placere tilknyt-
tede anlæg (PtX-anlæg og anden erhvervsmæssig bebyggelse) inden for zonen. Norddjurs Kom-
mune støtter undtagelsen.
18
Friluftsrådet og Danske Landskabsarkitekter foreslår, at § 9 udgår, og at bestemmelserne i planlo-
vens § 5 b, stk. 1, nr. 1, således fortsat skal gælde ved planlægning med henblik på realisering af en
energipark i kystnærhedszonen.
Komitéen Bæredygtig Kystkultur anfører, at lovforslaget kan føre til, at fremtidige energiplanlæg-
ning kan blive endnu dårligere i kraft af de vidtrækkende muligheder for at tilsidesætte gældende
lovgivning med risiko for betydelig, negativ påvirkning f.eks. ved placering i værdifulde kystland-
skaber.
Green Power Denmark støtter den foreslåede undtagelse fra begrundelseskravet i kystnærhedszo-
nen, der følger af planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1, og opfordrer til, at vedvarende energi, herunder sol-
celler, som udgangspunkt generelt tillades i kystnærhedszoner uden for det statslige energipark-
spor, medmindre særlige beskyttelseshensyn taler imod. Landbrug & Fødevarer er af den opfat-
telse, at der også er en funktionel begrundelse for opstilling af solceller i kystnærhedszonen i form
af behov for høj solindstråling, og organisationen henstiller derfor til, at dette forhold tages med i
lovforslaget, så der indsættes en generel dispensationsbestemmelse for planlægning af solceller i
kystnærhedszone ud fra de funktionelle fordele ved en sådan placering. Dermed sidestilles solceller
med vindmøller i den administrative praksis. Landdistrikternes Fællesråd støtter ligeledes lempel-
sen og foreslår, at den gøres generel.
By-, Land- og Kirkeministeriets bemærkninger:
Det følger af lovforslagets § 9, at ved planlægning til realisering af en energipark finder planlovens §
5 b, stk. 1, nr. 1, ikke anvendelse. Bestemmelsen vedrører energiparker, der er helt eller delvist be-
liggende i kystnærhedszonen. Bestemmelsen vil indebære, at der ikke stilles krav om en særlig
planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering, når der planlægges
med henblik på realisering af en udpeget energipark.
Fravigelsen fra planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1, skal ses i sammenhæng med, at der allerede ved vur-
deringen af, om arealet skal udpeges som energipark, og om der i energiparken skal muliggøres
etablering af tilknyttede anlæg, vil være taget stilling til en påvirkning af kystområdet. Ministe-
ren vil således efter lovforslagets § 3, stk. 1, alene kunne udpege et areal, hvis nationale interesser
ikke taler afgørende imod udpegningen, herunder den nationale interesse i at bevare åbne kyst-
landskaber.
Udpegning af et areal som energipark kan endvidere efter lovforslagets § 3, stk. 1, alene ske med
kommunalbestyrelsens tilslutning. Et forslag om udpegning af et areal i kystnærhedszonen vil
derfor også afspejle et kommunalt ønske om at fremme VE og evt. tilknyttede anlæg i det pågæl-
dende område.
Det er på den baggrund By-, Land- og Kirkeministeriets opfattelse, at hensynet til de åbne kyster
uanset fravigelsen fra planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1, fortsat påses i forbindelse med udpegningen
af arealet. Det er også ministeriets opfattelse, at lempelsen vil afspejle de overordnede formål
med energiparkerne om at fremme elproduktionen fra vedvarende energikilder ved at prioritere
opstilling af vindmøller og solcelleanlæg set i forhold til andre interesser, ligesom lempelsen vil
medvirke til, at energiparker i kystnærhedszonen kan bidrage til erhvervsudvikling, flere grønne
arbejdspladser og være med til at skabe udviklingsperspektiver i de lokalsamfund og kommuner,
hvor disse etableres.
By, Land- og Kirkeministeriet fastholder i lyset af ovenstående undtagelsen fra planlovens § 5 b,
stk. 1, nr. 1.
Til opfattelsen af at der generelt er en funktionel begrundelse for opstilling af solceller i kystnær-
hedszonen i form af behov for høj solindstråling bemærker By-, Land- og Kirkeministeriet, at
rækkevidden af planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1, uden for energiparker ligger ud over indholdet af
19
dette lovforslag, men henviser i øvrigt til Planklagenævnets praksis, herunder f.eks. nævnets af-
gørelse i sag nr. 21/05017. Afgørelsen kan tilgås via nævnets hjemmeside.
2.4.3 Lempelser af visse regler i naturbeskyttelsesloven, skovloven og museumsloven
Holstebro Kommune, Aabenraa Kommune, Norddjurs Kommune, Eurowind Energy, Green Power
Denmark og Landbrug & Fødevarer hilser den lempeligere tilgang i administrationen af forskellige
arealregulerende love velkommen. Aabenraa Kommune og Green Power Denmark finder det endvi-
dere vigtigt, at fravigelsen fra anden lovgivning også vil kunne anvendes for projekter, der er belig-
gende uden for energiparkerne.
Friluftsrådet er overordnet bekymret for lovforslagets generelle struktur, hvor der lægges op til at
”underkende” en række andre loves rækkevidde. Tilsvarende er Bringstrup-Sigersted Lokalråd,
Danske Landskabsarkitekter og Akademiraadets Udvalg for Landskab og Planlægning kritiske over
for de lempelser, der følger af udkastet til lovforslag. Akademiraadets Udvalg for Landskab og Plan-
lægning anbefaler, at der ved placering af energiparker tages højde for, at disse ikke reducerer bio-
diversiteten i det pågældende område, og at muligheder for placering på landbrugsjord med ringe
afkast m.v. undersøges.
Friluftsrådet foreslår endvidere, at det tilføjes i lovbemærkninger for lovforslagets § 20, stk. 1, at det
forudsættes, at Miljøstyrelsen i forbindelse med ophævelse af fredskovspligten som udgangspunkt
for sin konkrete vurdering normalt forudsætter, at der stilles krav om etablering af erstatningsskov
i forholdet 1 til 2. Randers Kommune mener ligeledes, at dispensation og ophævelse af fredskovs-
pligt bør suppleres med krav om erstatningsskov.
Green Power Denmark støtter de lempelser af naturbeskyttelsesloven, skovloven og museumsloven,
der følger af udkastet til lovforslag, og Green Power Denmark opfordrer til en ambitiøs implemen-
tering af loven i praksis. Foreningen anfører, at selvom lovforslaget lægger op til, at vedvarende
energi fremadrettet skal tillægges en ”særlig” og ”større vægt”, så afhænger effekten af dette i høj
grad af praksis. Der er derfor en risiko for, at forvaltningen af loven ikke i tilstrækkelig grad vil føre
til en rekalibrering af hensyn, hvis ikke der er politisk bevågenhed herom. Green Power Denmark
opfordrer endvidere til, at erfaringerne og effekterne på naturen fra dispensation for naturbeskyt-
telsesloven fra energiparkerne opsamles med henblik på at vurdere hensigtsmæssigheden af de ek-
sisterende regler for VE uden for energiparksporet.
Green Power Denmark opfordrer endvidere til, at konkrete vurderinger bør gøre fravigelser fra § 3-
arealer mulige i højere grad end i dag, med udgangspunkt i EU's bestemmelser om naturbeskyt-
telse.
By-, Land- og Kirkeministeriets bemærkninger:
Det følger af ”Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land 2023 - Rammevilkår til
fremme af VE-udbygningen på land” af 12. december 2023, at energiparker inden for de udpe-
gede arealer tildeles særlige vilkår, der bl.a. lemper hensyn til arealbeskyttelse og dermed gør det
nemmere og hurtigere at få tilladelser og dispensationer til opstilling af vedvarende energi, her-
under i forhold til placering af PtX-anlæg og virksomheder i tilknytning til energiparkerne. Det
følger endvidere, at lovforslaget om statsligt udpegede energiparker bl.a. skal sikre, at der for be-
skyttede områder, som det gælder i dag, altid skal foretages en konkret vurdering af, om der kan
dispenseres fra beskyttelsen i det konkrete område. Det vil bl.a. sige, at der skal foretages en kon-
kret afvejning af de forskellige beskyttelseshensyn og hensynet til vedvarende energi. Det følger
desuden, at lovforslaget skal muliggøre, at hensynet til etablering af vedvarende energianlæg
fremadrettet tillægges en større vægt end hidtil.
20
Med lovforslaget udmøntes den politiske aftale, idet der med lovforslagets §§ 19, 20 og 22 foreslås
en videre adgang til at gøre undtagelse fra en række arealbeskyttende regler efter naturbeskyttel-
sesloven, skovloven og museumsloven.
Ved den konkrete vurdering af om dispensation m.v. kan gives til etablering af anlæg med henblik
på realisering af en udpeget energipark i et område, vil der fortsat bl.a. skulle foretages en kon-
kret afvejning af hensynet til opstilling af VE m.v. over for de relevante beskyttelseshensyn i om-
rådet. Det vil efter de konkrete omstændigheder kunne omfatte hensyn til f.eks. natur og biodiver-
sitet.
Det er By-, Land- og Kirkeministeriets opfattelse, at der med den politiske aftale, og herunder de
aftalte lempelser af visse arealbeskyttende regler, er fundet en god balance, hvor hensynet til op-
stilling af vindmøller og solcelleanlæg i de udvalgte områder prioriteres højere end hidtil, hvorfor
de modtagne høringssvar ikke har givet anledning til hverken at udvide eller begrænse de lempel-
ser, der følger af lovforslaget.
Flere høringsparter har bemærket, at afgørelse om ophævelse af fredskovspligten som udgangs-
punkt bør forudsætte, at der stilles krav om etablering af erstatningsskov.
Det fremgår allerede af afsnit 3.2.3.1. (Gældende ret) i høringsversionen af lovforslaget, at det føl-
ger af skovloven, at miljøministeren kan fastsætte vilkår om erstatningsskov ved ophævelse af el-
ler dispensation fra fredskovspligt. Det fremgår, at de nærmere regler om erstatningsskov frem-
går af bekendtgørelse nr. 60 af 21. januar om erstatningsskov og særlige regler vedrørende kyst-
beskyttelse på fredskovspligtige arealer m.v.
By-, Land- og Kirkeministeriet vil i lyset af de indkomne høringssvar supplere lovforslagets be-
mærkninger med oplysninger om, at det følger af bekendtgørelsen, at der stilles krav om etable-
ring af erstatningsskov, hvis det areal, hvor fredskovspligten ophæves, eller som dispensationen
fra fredskovspligten vedrører, er over 0,5 ha. I bynære områder og for strækningsanlæg fastsæt-
tes der dog vilkår om erstatningsskov, hvis arealet er over 0,1 ha. Størrelsen af erstatningsskoven
beregnes som 110-200 % af det areal, hvor fredskovspligten ophæves, eller som dispensationen
fra fredskovspligten vedrører.
Størrelsesforholdet afhænger af, hvilken type skovareal der er tale om. De nærmere regler frem-
går i øvrigt af bekendtgørelsen.
2.5 Mulighed for at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser (call in)
KL finder det overordnet positivt, at kommunalbestyrelsen kan anmode relevante ministerier om at
varetage hele eller dele af sagsbehandlingen ifm. behandlingen af en statslig energipark. Det kan i
nogle tilfælde være relevant, at staten overtager sagsbehandlingen, f.eks. i store projekter, der går
på tværs af flere kommuner, ved projekter med særligt komplicerede miljø- og naturhensyn, eller i
projekter, der kræver en særlig afvejning mellem de nationale interesser. KL ser dog samtidig en
risiko for, at et statsligt engagement i myndighedsbehandlingen kan lede til parallelle myndigheds-
spor, der i sidste ende vil forsinke projekterne. KL opfordrer til, at der i udmøntningen af lovforsla-
get er fokus på at sikre den rette koordinering ved et øget statsligt engagement - både lovgivnings-
mæssigt, planlægningsmæssigt eller processuelt. KL stiller sig derimod kritisk overfor, hvis staten
benytter sine call in-beføjelser for derved at tilsidesætte det kommunale selvstyre. Herved er der en
risiko for manglende inddragelse af lokale hensyn og sikring af lokalt ejerskab og støtte til projek-
terne. KL opfordrer til, at staten alene overtager myndighedsbehandlingen efter ønske fra kommu-
nerne eller, hvis der foreligger planlægnings- eller miljømæssige faglige grund til, at kommunalbe-
styrelsen ikke gennemfører myndighedsbehandlingen for en statslig energipark.
21
DN er ikke imod, at staten overtager hele eller dele af opgaven, så længe det ikke betyder, at kom-
munerne og borgerne ikke høres.
DN bemærker derudover, at når staten overtager opgaven, betyder det også, at der åbnes op for, at
projekter kan gennemføres via anlægslove. DN mener, at brug af anlægslove i forbindelse med lo-
kale VE-projekter bør undgås, da anlægslove annullerer klageadgang via klagenævn og forringer
borgerinddragelsen og dermed også risikerer at føre til øget folkelig modstand mod projektet og
den grønne omstilling generelt.
Holstebro Kommune bemærker, at man ikke ser behov for, at staten overtager byrådets kompeten-
cer i processen, idet der forventes et tæt, smidigt og løsningsorienteret samarbejde mellem kom-
mune og styrelser. Et sådant samarbejde ses at være afgørende for en hurtig og vellykket planlæg-
ning og myndighedsbehandling. Bornholms Regionskommune betragter tilbuddet om statsligt en-
gagement med velvilje, men ser ligeledes ikke i udgangspunkt behov for statslig overtagelse af kom-
munens beføjelser.
Aabenraa Kommune mener, at der er stor usikkerhed om omfanget af ministerens evt. beføjelse i §
12 om ”i øvrigt i særligt tilfælde” overtage kommunens kompetencer. Det giver usikkerhed i kom-
munen, om ministeren så at sige ”kan tromle” et projekt igennem, som ikke har lokalpolitisk op-
bakning, såfremt ministeren/statslig myndighed finder det af særlig interesse. Tilsvarende er Skive
Kommune, Randers Kommune og Halsnæs Kommune imod, at adgangen til call in udvides med
lovforslagets §§ 12-14 – dels af hensyn til det kommunale selvstyre, og dels fordi den grønne omstil-
ling i høj grad kræver dialog med og inddragelse af borgerne.
Eurowind Energy bemærker, at såfremt ministeren for byer og landdistrikter, kulturministeren el-
ler miljøministeren vælger at overtage beføjelser fra kommunalbestyrelsen, bør det tilstræbes, at
der sker en effektiv sagsbehandling hos de involverede ministerier, og der bør kun være én kontakt-
ansvarlig enhed til den statslige planlægningsproces.
Green Power Denmark støtter forslaget om, at staten kan træde til med bistand til kommunerne og
om nødvendigt overtage opgaver fra kommunerne. Green Power Denmark finder det dog, trods ek-
sempler, uklart, hvor grænsen for denne bemyndigelse ligger.
KL bemærker, at en udnyttelse af bemyndigelsen i lovforslagets § 16 til at fastsætte regler om kom-
munernes indberetningspligt vil lægge yderligere pres på sagsbehandlingen i kommunerne. KL vur-
derer på den baggrund, at en senere udmøntning af bestemmelsen vil få væsentlige økonomiske
konsekvenser for kommunerne. KL forventer at få en eventuel bekendtgørelse i økonomisk høring,
hvis ministeren vælger at udnytte bemyndigelsen.
By-, Land- og Kirkeministeriets bemærkninger
Udkastet til lovforslag indeholder i §§ 12-14 regler om, at den relevante ressortminister efter an-
modning fra kommunalbestyrelsen og i øvrigt i særlige tilfælde kan beslutte at overtage kommu-
nalbestyrelsens opgaver efter planloven, naturbeskyttelsesloven, miljøbeskyttelsesloven, miljø-
vurderingsloven og museumsloven i sager, der vedrører eller i øvrigt er af betydning for opstil-
ling af vindmøller, solcelleanlæg eller tilknyttede anlæg i energiparker.
Bestemmelserne indebærer en mulighed for statslig overtagelse af kommunalbestyrelsens beføjel-
ser med henblik på realisering af de udpegede energiparker.
Det følger af bemærkningerne til lovforslaget, at en opgave efter anmodning fra kommunalbesty-
relsen kan besluttes overtaget, hvis det efter drøftelse med kommunalbestyrelsen vurderes, at
denne ikke i tilstrækkeligt omfang vil være i stand til at fremme sagen om opstilling af VE-anlæg
22
m.v. i en udpeget energipark. Det vil i en sådan sammenhæng være en forudsætning, at ministe-
ren vurderer, at brug af call in vil føre til en hurtigere myndighedsbehandling af det ansøgte pro-
jekt.
Det følger endvidere, at den pågældende minister i særlige tilfælde vil kunne overtage kommunal-
bestyrelsens kompetencer af egen drift. Det vil i en sådan sammenhæng være en forudsætning, at
ministeren vurderer, at brug af call in vil bidrage væsentligt til at fremme realiseringen af ener-
giparken, som er udpeget af ministeren med kommunalbestyrelsens tilslutning. Det kan f.eks.
være i et tilfælde, hvor kommunen efter udpegningen af en energipark, ikke kan sikre den nød-
vendige fremdrift af myndighedsbehandlingen af et projekteret anlæg – f.eks. på grund af andre
store projekter i kommunen, men hvor kommunen alligevel ikke selv anmoder ministeren om at
overtage opgaven.
By-, Land- og Kirkeministeriet bemærker, at det efter lovforslaget kun vil være i særlige tilfælde,
at en minister vil kunne overtage kommunalbestyrelsens kompetencer af egen drift. Det indebæ-
rer, at denne mulighed kun rent undtagelsesvist vil kunne blive bragt i spil. Sammenholdt med, at
udpegningen af en energipark efter lovforslagets § 3, stk. 1, alene kan ske med tilslutning fra kom-
munalbestyrelsen, er By-, Land- og Kirkeministeriet ikke enigt i, at der vil blive tale om, at pro-
jekter, der ikke har lokalpolitisk opbakning, ”tromles” igennem.
En opgave, der overtages af en statslig myndighed som følge af call in, vil fortsat skulle løses i
overensstemmelse med de krav til proces og indhold, der følger af særlovgivningen, herunder
bl.a. krav til konkrete vurderinger, borgerinddragelse og lovbestemte høringsforpligtelser.
By-, Land- og Kirkeministeriet er dog, uanset dette, opmærksom på, at overførsel af en opgave
fra en kommunal til en statslig myndighed vil betyde, at løsningen flyttes fra en myndighed med
lokal forankring og lokal indsigt til en statslig myndighed uden en tilsvarende lokal forankring og
indsigt.
Netop det forhold er også et element, der må indgå i vurderingen af, om en opgave skal overtages
af en statslig myndighed. Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at dele af en kommu-
nal opgave kan overtages af staten, hvilket vil muliggøre, at delopgaver, for hvilke lokal tilknyt-
ning har særlig betydning, kan fastholdes hos den stedlige kommune, medens andre opgaver
overtages af statslige myndigheder.
By-, Land- og Kirkeministeriet er derudover enigt i, at der – hvis en opgave overtages af flere
statslige myndigheder – vil være en opgave med at sikre effektiv koordinering af opgaveløsnin-
gen på tværs af disse myndigheder.
By-, Land- og Kirkeministeriet er ikke enigt i, at beslutning om call in af en opgave betyder, at der
åbnes op for, at projekter kan gennemføres via anlægslove. En anlægslov vedtages af Folketinget
og bemyndiger normalt en anlægsmyndighed til at gennemføre et konkret anlægsprojekt. En an-
lægslov vil sædvanligvis erstatte nødvendige tilladelser og dispensationer efter anden lovgivning.
Dette vil ikke være tilfældet, hvis opgaver overtages af statslige myndigheder. Opstilling af vind-
møller, solcelleanlæg og tilknyttede anlæg med henblik på realisering af en udpeget energipark
vil således stadig forudsætte, at der meddeles de nødvendige tilladelser og dispensationer inden
for de rammer, der følger af lovforslaget og særlovgivningen i øvrigt.
En evt. bekendtgørelse om pligt for kommunerne til at indberette oplysninger vil blive sendt i øko-
nomisk høring til KL.
23
2.6 Bemærkninger vedrørende øvrige forhold
2.6.1 Kommunale ressourcer til at understøtte udbygning af VE
KL bemærker, at den politiske målsætning om en firedobling af vedvarende energi på land, som
lovforslaget understøtter, vil medføre et betragteligt ressourcetræk i kommunerne til borgerdialog,
planlægning, miljøtilladelser mv. Derfor bør der sikres tilstrækkelige ressourcer i kommunerne til
at understøtte en hurtig sagsbehandling af alle VE-projekter, hvis den politiske målsætning om en
firedobling af elproduktionen fra landvind og sol frem mod 2030 skal indfries.
By-, Land- og Kirkeministeriets bemærkninger:
By-, Land- og Kirkeministeriet vurderer, at udkastet til lovforslag ikke vil have negative økonomi-
ske konsekvenser for kommunerne. Spørgsmål om finansiering af opgaver knyttet til den politi-
ske målsætning om at sikre rammevilkår der kan muliggøre en firedobling af VE på land i øvrigt,
er et spørgsmål, der ligger ud over lovforslagets indhold.
2.6.2 En indgang på natur- og miljøområdet for energiparker m.v.
KL kan ikke se, at den politiske aftale om, at der skal etableres én indgang for energiparkerne til
statslig myndighedsbehandling på natur- og miljøområdet, er udmøntet i nærværende lovforslag,
ud over statens mulighed for call in, jf. lovforslagets §§ 12-13. KL ser et behov for, at der etableres
én indgang for alle VE-projekter til almindelig statslig myndighedsbehandling, hvor staten selv ko-
ordinerer myndighedsbehandlingen på tværs af relevante ressortministerier. Samtidig bør det præ-
ciseres, hvordan Miljøministeriet vil tilbyde vejledning til kommuner og VE-opstillere om miljøvur-
deringer i forbindelse med projekter i energiparkerne.
By-, Land- og Kirkeministeriets bemærkninger:
By-, Land- og Kirkeministeriet bemærker indledningsvist, at lovforslaget vedrører udpegning af
energiparker og sagsbehandling i forbindelse med ansøgninger om opstilling af vindmøller, sol-
celleanlæg og tilknyttede anlæg med henblik på realisering af en udpeget energipark. Bemærk-
ningerne fra KL om, at der også for VE-projekter uden for udpegede energiparker skal etableres
én indgang, vedrører således forhold, der ligger ud over lovforslagets indhold.
Indsatserne vedrørende én indgang på natur- og miljøområdet og den øgede vejledningsindsats
er ikke videre behandlet i lovforslaget, da det er initiativer, der ikke forudsætter ny lovgivning.
By-, Land- og Kirkeministeriet bemærker dog, at kommunerne som led i en særlig indsats vil
kunne gøre brug af én indgang på natur- og miljøområdet med henblik på at få vejledning på na-
tur- og miljøområdet i de tilfælde, hvor kommunerne har ansvaret for sagsbehandlingen af de
konkrete projekter i en udpeget energipark.
Miljøministeriet vil i forbindelse med implementeringen af lovforslaget sikre kommunikation til
offentligheden, herunder kommunerne, om de konkrete muligheder for vejledning, som vil blive
tilbudt via den særlige indgang på natur- og miljøområdet.
By-, Land- og Kirkeministeriet kan derudover henvise til den vejledningsindsats, der ydes med
VE-rejseholdet.
2.6.3 Regler om klageadgang
Foreningen By og Land Danmark - Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur havde gerne
set, at det i lovforslagets bemærkninger blev adresseret, at klageadgangen over tilladelser til opstil-
ling af VE-anlæg foreslås begrænset til retlige spørgsmål ved et andet lovforslag.
24
Friluftsrådet bemærker, at udkastet til lovforslag også lægger op til at forringe borgernes mulighe-
der for at få afprøvet beslutninger om arealanvendelse i det åbne land m.m. idet f.eks. mulighe-
derne for at få afprøvet en beslutning i klagenævnet hindres. Friluftsrådet peger i den forbindelse
på, at også andre lovforslag lægger op til at begrænse klagenævnets prøvelse af afgørelser vedrø-
rende VE-projekter.
By-, Land- og Kirkeministeriets bemærkninger:
By-, Land- og Kirkeministeriet bemærker, at lovforslaget om statsligt udpegede energiparker ikke
rummer begrænsninger af den gældende klageadgang over planlægning for og afgørelser til
etablering af anlæg med henblik på realisering en energipark, hvorfor dette emne ikke behandles
i lovforslagets bemærkninger.
For så vidt angår den nævnte begrænsning af klageadgangen henvises til det udkast til lovforslag
om ændring af lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet m.v. der har været i offentlig høring.
By-, Land- og Kirkeministeriet er ikke enigt i, at lovforslaget om statsligt udpegede energiparker
lægger op til at forringe borgernes muligheder for at få afprøvet beslutninger om arealanven-
delse i det åbne land.
En energipark vil skulle udpeges ved bekendtgørelse, der udstedes i medfør af lovforslagets § 3,
stk. 1. Udstedelse af en bekendtgørelse om udpegning vil, svarende til andre bekendtgørelser og
herunder landsplandirektiver, ikke kunne påklages. Miljøvurderingen af bekendtgørelsen vil efter
gældende regler kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet for så vidt angår retlige
spørgsmål.
Efterfølgende planlægning for og tilladelser til konkrete projekter med henblik på realisering af
en udpeget energipark vil kunne påklages efter de almindeligt gældende regler for planlægning
og den pågældende afgørelse.
2.6.4 Vejledning om energiparker
Dansk Erhverv og European Energy foreslår, at der snarest muligt udarbejdes en vejledning til brug
for opstillere og kommuner, der kan gøre processen, krav til energiparker og indsigelsesrettens
hegnspæle helt klart.
By-, Land- og Kirkeministeriets bemærkninger:
By-, Land- og Kirkeministeriet noterer sig organisationernes ønske om øget vejledning, og
spørgsmålet vil indgå i ministeriets videre arbejde i forbindelse med udpegning af energipar-
kerne. Der kan endvidere henvises til den øgede vejledningsindsats i forbindelse med én indgang
på natur- og miljøområdet.
2.6.5 Alternativ metode til etablering af energiparker
Komitéen Bæredygtig Kystkultur foreslår en ministeriel udpegning af egnede arealer, hvorefter de
udpegede arealer erhverves ved indgåelse af frivillige aftaler eller ekspropriation. Som plangrund-
lag for ibrugtagning af de eksproprierede arealer udstedes en anlægslov, som i nødvendigt omfang
ophæver retsvirkningen af de gældende love, som med den givne placering vil være til hinder for en
hensigtsmæssig og hurtig sagsbehandling.
By-, Land- og Kirkeministeriets bemærkninger:
Med de statsligt udpegede energiparker er tilstræbt en model, hvor energiparker udpeges på bag-
grund af forslag fra bl.a. kommuner og opstillere, og hvor kommuner og opstillere derfor også
25
kan se et potentiale for VE-projekter. Det er en model, der afspejler den politiske aftale af 12. de-
cember 2023.
By-, Land- og Kirkeministeriet bemærker, at den politiske aftale også rummer mulighed for at
gennemføre statslig planlægning via anlægslovgivning, hvor der er behov. Sådanne anlægspro-
jekter vil dog skulle gennemføres ved egen anlægslov og ikke med hjemmel i lovforslaget om stats-
ligt udpegede energiparker.
2.6.6 Forholdet til VE III-direktivet
Green Power Denmark opfordrer til, at implementering af VE III-direktivet sammentænkes med
energiparksporet, og at der sigtes mod en ambitiøs implementering heraf, der gør brug af alle de
nye muligheder, der er for at øge tempoet i udrulning af ny vedvarende energi. Implementeringen
bør dog ikke forsinke energiparkerne.
By-, Land- og Kirkeministeriets bemærkninger:
Det følger af lovforslagets bemærkninger om forholdet til EU-retten, at lovforslaget ikke indgår
som en del af implementeringen af VE III-direktivet, men at de foreslåede regler, herunder om
statslig udpegning af energiparker og om myndighedsbehandlingen af projekter til realisering af
en energipark, ikke vil forhindre implementeringen af direktivet.
By-, Land- og Kirkeministeriet kan i øvrigt henvise til det udkast til lovforslag om ændring af VE-
loven, der har været i offentlig høring, og som netop vedrører implementeringen af VE III-direkti-
vet.
2.6.7 Lempede regler for kabelføring
Green Power Denmark foreslår, at det sikres, at også kabelføring gennem områder med nationale
interesser muliggøres, så den nødvendige nettilslutning kan sikres til energiparkerne. Det vil ikke
være tilstrækkeligt alene at give VE-anlæggene dispensation.
By-, Land- og Kirkeministeriets bemærkninger:
Den foreslåede ordning vil forbedre muligheder for opstilling af vindmøller og solcelleanlæg og
eventuelt tilknyttede anlæg i energiparker, der udpeges af ministeren for byer og landdistrikter
efter en konkret vurdering af bl.a. anvendelses- og beskyttelsesinteresser i området. På baggrund
af bl.a. høringssvar er udkastet til lovforslag justeret for at præcisere, at den lempede retlige
ramme for opstilling af vindmøller og solcelleanlæg i en udpeget energipark også vil kunne finde
anvendelse for de nødvendige tekniske anlæg i energiparken, herunder den nødvendige kabelfø-
ring i energiparken.
Lovforslaget regulerer ikke mulighederne for at etablere anlæg uden for de udpegede energipar-
ker. Muligheder for at fremme udbygningen af elnettet behandles generelt i anden sammenhæng,
med relevant hensyntagen til bl.a. nye, større energiparker.
2.6.8 Udpegningsrunder efter 2025
Green Power Denmark foreslår endvidere yderligere udpegningsrunder efter 2024 og 2025.
By-, Land- og Kirkeministeriets bemærkninger:
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at det umiddelbart forventes, at ministeren for
byer og landdistrikter i sidste halvdel af 2024 og igen i 2025 vil indkalde forslag til yderligere
arealer, der kan udpeges som energiparker. Det skal bl.a. ses i lyset af, at de statsligt udpegede
energiparker skal bidrage til at muliggøre en firedobling af den samlede elproduktion fra sol-
26
energi og landvind frem mod 2030, jf. lovforslagets pkt. 2. Ifølge lovforslaget indkalder ministe-
ren forslag til arealer ved digital offentlig annoncering. Lovforslaget indeholder ikke regler om,
hvornår ministeren skal eller kan indkalde forslag til arealer. Der er således ikke med lovforsla-
get udelukket eller i øvrigt taget stilling til, om der vil blive gennemført indmeldelsesrunder efter
2025.
2.6.9 Forholdet til husdyrbrug
Landbrug & Fødevarer anfører, at det er helt afgørende, at husdyrbrugenes eksistens og udviklings-
muligheder beskyttes mod f.eks. lugtkrav som følge af ændret arealanvendelse. Det kan f.eks. være
skift af status til byzone eller etablering af anden følsom arealanvendelse. Landbrug & Fødevarer
har tidligere foreslået en model med ”opmærksomhedszoner”, som kan sikre husdyrbrugene i for-
bindelse med en ændret arealanvendelse. Landbrug og Fødevarer inviterer ministeriet til en drøf-
telse af modellen.
By-, Land- og Kirkeministeriets bemærkninger:
Som det fremgår ovenfor, vil en række bredere hensyn alt efter de konkrete omstændigheder
skulle inddrages i vurderingen af, om et areal er egnet som energipark. Beliggenheden af eksiste-
rende husdyrbrug vil kunne indgå i den konkrete vurdering af, om et areal er egnet som energi-
park - som led i varetagelsen af sådanne bredere planlægningsmæssige hensyn. Udkastet til lov-
forslag forholder sig ikke særskilt til husdyrbrug, men By-, Land- og Kirkeministeriet vil i forbin-
delse med vurderingen af potentielle arealer også være opmærksom på generelle initiativer af be-
tydning for, hvordan husdyrbrug bør sikres i forbindelse med ændret arealanvendelse i området.
2.6.10 Omplacering af boliger nær energiparker
Landdistrikternes Fællesråd mener, at naboer til nye VE-anlæg (herunder energiparker) skal have
ret til omplacering af deres bolig. En af forklaringerne på lokal modstand mod VE-anlæg er, at bor-
gerne ikke ønsker, at deres lokalsamfund skal skrumpe som følge af placering af nye anlæg. Derfor
er det afgørende, at boliger, der opkøbes, nedlægges eller nedrives (som følge af energiparker og an-
dre VE-anlæg), kan danne grundlag for, at der kan udstedes en byggeret til en ny bolig et andet sted
i det åbne land i landzone.
By-, Land- og Kirkeministeriets bemærkninger:
Etablering af større tekniske anlæg som f.eks. vindmøller kan have betydning for omboende og vil
efter omstændighederne medføre, at boliger i området søges fraflyttet eller nedlagt. Generelt må
der i sådanne sammenhænge henvises til andre ledige boliger og byggegrunde. Det er By-, Land-
og Kirkeministeriets opfattelse, at muligheder for at fremme bosætning i landdistrikterne skal be-
handles i en bredere sammenhæng. Hertil kommer, at en særlig ”omplaceringsret” for beboere
nær energiparker med mulighed for at opføre nye boliger i strid med den i øvrigt gældende regu-
lering ville rejse en række komplicerede spørgsmål og fagligt vurderes vanskelig at gennemføre.
Bl.a. vil det være vanskeligt at sikre, at de nye byggegrunde ville blive udnyttet af de personer,
der fraflytter boliger ved energiparkerne.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet henviser desuden til de VE-ordninger om salgsoption
og værditabsordning i VE-lovens kapitel 2, som har til hensigt at fremme lokal og kommunal op-
bakning af VE-anlæg.
2.6.11 Andelen af vindmøller og solcelleanlæg i energiparker m.v.
DI bemærker, at den foreløbige screening har vist en overvægt af arealer med potentiale til solceller
frem for vindmøller. DI noterer, at en firedobling af VE-produktionen på land fra solcelleanlæg og
27
vindmøller fordrer en balancering i valg af teknologier mellem solcelleanlæg og vindmøller på land
for derved også at understøtte et robust energisystem og fremme af forsyningssikkerheden.
DI foreslår, at energiparker også indeholder et prækvalificeringskrav eller godkendelseskriterie an-
gående lagring i andre former end PtX, idet der er andre teknologier med potentiale for kort-, mel-
lemlange- og lange lagringstidshorisonter.
By-, Land- og Kirkeministeriets bemærkninger:
Den foreslåede ordning skal understøtte en markedsbaseret udbygning af elproduktionen fra sol
og vind. Den statslige vurdering af, om et areal kan udpeges som energipark, vil tage afsæt i de
anvendelses- og beskyttelsesinteresser, der knytter sig til arealet. Der er efter By-, Land- og Kir-
keministeriets opfattelse ikke grundlag for at behandle sol- og vindanlæg forskelligt i udpegnin-
gen af energiparker, medmindre det er nødvendigt af hensyn til de relevante anvendelses- eller
beskyttelsesinteresser.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at PtX-anlæg kan agere fleksibelt i samspil med
VE-anlæg, og at PtX-anlæg således kan sikre en omkostningseffektiv udnyttelse af elnettet. De fo-
reslåede regler vil også kunne finde anvendelse for anden erhvervsmæssig bebyggelse, herunder
anlæg til lagring af energi i andre former.
2.6.12 Hastigheden i udbygningen
Dansk Erhverv og Eurowind Energy er helt overordnet bekymrede for, om lovforslaget øger ha-
stigheden i udbygningen. Det anføres bl.a., at forslaget betyder, at der tilføjes en yderligere proces,
hvor nye forslag til energiparker indsendes, screenes og drøftes med kommunalbestyrelsen forud
for en 8 ugers høring, der kommer til at forlænge den vanlige proces med lokalplan og miljøvurde-
ringer.
By-, Land- og Kirkeministeriets bemærkninger:
Lov om statsligt udpegede energiparker vil ifølge bemærkningerne til lovforslaget skulle med-
virke til, at der skabes rammer for opstilling af vindmøller og solcelleanlæg, hvor det efter gæl-
dende regler er vanskeligt eller ikke er muligt, og lovforslaget skal desuden give videre mulighed
for statslig involvering i myndighedsbehandlingen af konkrete projekter. Det er By-, Land- og
Kirkeministeriets forventning, at VE-opstillere og kommunalbestyrelsen vil indmelde og kommu-
nalbestyrelsen tilslutte sig udpegningen for arealer, hvor det konkret vurderes at kunne fremme
realiseringen af et projekt. Efter den foreslåede ordning vil der herunder kunne udpeges arealer,
hvor der aktuelt ikke foreligger konkrete projekter, og hvor udpegningen vil sætte en mere lempe-
lig ramme for og dermed fremme realiseringen af senere projekter.
2.6.13 Pligter ved projekter, der berører sten- og jorddiger
Kolding Kommune bemærker generelt, at hvis et projekt omfatter beskyttede sten- eller jorddiger,
der kan påvirkes, bør bygherre/ansøger være forpligtet til at indhente samt afholde udgifterne til en
kulturhistorisk vurdering af digernes funktion, inden det vurderes, om der kan meddeles dispensa-
tion. Hvis det vurderes nødvendigt, at der skal fjernes/nedlægges beskyttede diger, for at et projekt
kan gennemføres, bør bygherre/ansøger ligeledes være forpligtet til at undersøge muligheden for
etablering af erstatningsdiger samt afholde udgifterne til undersøgelsen.
By-, Land- og Kirkeministeriets bemærkninger:
Den foreslåede ændring af museumsloven vil medføre, at den konkrete vurdering af, om der kan
dispenseres fra beskyttelsen af sten- og jorddiger, skal foretages efter en ændret afvejning, såle-
28
des at hensynet til realiseringen af energiparken tillægges en særlig og større vægt end efter hid-
tidig praksis. Muligheder for at pålægge bygherre/ansøger at indhente og afholde udgifter til en
kulturhistorisk vurdering og for at pålægge bygherre/ansøger at undersøge muligheder for etab-
lering af erstatningsdiger og at afholde udgifter til undersøgelsen bør efter By-, Land- og Kirke-
ministeriets opfattelse følge gældende regler og foreslås ikke ændret.
2.6.14 Vurderinger af forholdet til EU-retten og konsekvenser for erhverv
Bjerreholm ApS opfordrer til, at lovforslagets konsekvensafsnit udbygges, herunder ved at der rede-
gøres nærmere for sammenhængen mellem TEUF art. 49 og nationale tidsfrister i klimaloven og
samfundsøkonomiske hensyn ved at reducere eller udskyde behovet for investeringer i de kollektive
net. Endvidere opfordres der til at beskrive de økonomiske konsekvenser for erhvervsforbrugere
ved højere priser, når energiparker producerer PtX til brintnettet.
By-, Land- og Kirkeministeriets bemærkninger:
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, har lovforslaget ikke til formål at opfylde
EU-regler, og lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med EU-regler om bl.a. fri bevæ-
gelighed. På den baggrund er lovforslagets beskrivelse af forholdet til EU-retten forkortet. Lov-
forslaget omhandler ikke tidsfrister i lov om klima (klimaloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 2580 af
13. december 2021.
Lovforslaget har til formål at fremme elproduktion fra vedvarende energikilder ved statsligt ud-
pegede energiparker med forbedrede muligheder for opstilling af vindmøller og solcelleanlæg og
har endvidere til formål at forberede muligheder for etablering af tilknyttede anlæg i form af
PtX-anlæg og anden erhvervsmæssig bebyggelse i energiparker, hvor særlige hensyn taler for
denne placering. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at det er forventningen, at
strømmen fra parkerne bl.a. kan anvendes af PtX-anlæg og dermed understøtte en gradvis ud-
bygning af PtX. Lovforslaget vurderes isoleret set ikke at medføre højere elpriser, herunder ikke
for erhvervsforbrugere.
3 Lovforslaget i forhold til lovudkastet
I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i offentlig høring, indeholder det fremsatte lov-
forslag følgende indholdsmæssige ændringer:
I § 3, stk. 3, er indsat som 2. pkt. at ministeren for byer og landdistrikter, hvor det er relevant for
vurderingen af nationale interesser, tillige skal inddrage stiftsøvrigheden. Samtidig er bemærknin-
gerne til bestemmelsen vedrørende inddragelse af relevante ministre blevet uddybet for at tydelig-
gøre ressortministrenes rolle ved den faglige vurdering af hensyn til nationale interesser, f.eks. for-
svarsinteresser og hensyn til eltransmissionsanlæg.
I § 4, stk. 4, er indsat hjemmel til at fastsætte regler om, at forslag til arealer, der kan udpeges som
energipark, skal indsendes digitalt.
I § 6 er indsat som stk. 2, at regionsrådet skal gives lejlighed til at udtale sig, inden forslag om ud-
pegning af en energipark offentliggøres, hvis forslaget omfatter et areal, der er udlagt til graveom-
råde eller råstofinteresseområde i en råstofplan. Samtidig er det i lovbemærkningerne præciseret,
at de bredere hensyn, som ministeren for byer og landdistrikter vil varetage i forbindelse med ud-
pegningen af et areal som energipark, også omfatter råstofinteresser.
29
Lovforslagets bemærkninger om udpegning af energiparker ved landanlæg til havvindmølleparker,
jf. § 3, stk. 2, er uddybet.
Det er i lovforslagets bemærkninger om udpegning af energiparker (pkt. 3.1.3.1.) præciseret, at
igangsat og vedtaget planlægning samt eksisterende anlæg ikke udelukker udpegning af et areal
som energipark.
Det er i lovforslagets bemærkninger vedrørende § 10 tilføjet, at der ved vurderingen af, om der er
en særlig planlægningsmæssig begrundelse for fravigelse af planlovens § 11 a, stk. 8 (udlæg af byzo-
nearealer) også vil kunne lægges vægt på den erhvervsmæssige bebyggelses karakter og i den for-
bindelse, at der ikke forventes udlagt arealer til erhvervsmæssig bebyggelse begrundet i ønsket om
detailhandel og liberale serviceerhverv i en energipark.
Det er i lovforslagets bemærkninger vedrørende §§ 19, 20 og 22 om ændringer i naturbeskyttelses-
loven, skovloven og museumsloven tilføjet, at de lempede regler for dispensation m.v. til etablering
af vindmøller, solcelleanlæg og tilknyttede anlæg også gælder ved dispensation til tekniske anlæg og
anlægsarbejder, der er nødvendige for etablering af de nævnte anlæg.
Gældende ret om erstatningsskov ved afgørelser om ophævelse af og dispensation fra fredskovs-
pligten er uddybet.
Lovforslagets bemærkninger om forholdet til EU-retten er fokuseret på forhold, der vurderes at in-
deholde EU-retlige aspekter, og er i øvrigt forkortet.
Herudover er der foretaget ændringer af sproglig, redaktionel og lovteknisk karakter.
30
Bilag 1 - Oversigt over hørte myndigheder og organisationer m.v.
Nedenfor følger en oversigt over hørte myndigheder og organisationer m.v.
Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er modtaget høringssvar, og om hø-
ringsparten i givet fald har haft bemærkninger til udkastet til lovforslag.
Oversigten omfatter herudover interessenter, som ikke er blandt de hørte myndigheder, organisati-
oner m.v., men på egen foranledning har sendt bemærkninger til udkastet til lovforslag. Sådanne
interessenter er i oversigten markeret med *.
Høringspart Hørings-
svar mod-
taget
Bemærk-
ninger
Ingen be-
mærknin-
ger
Ønsker
ikke at af-
give hø-
ringssvar
Regioner, kommuner, kommunale organisationer og fællesskaber
Danske Regioner X X
Kommunernes Landsforening X X
Region Nordjylland
Region Midtjylland
Region Syddanmark
Region Sjælland
Region Hovedstaden
Alle kommuner
Albertslund Kommune
Allerød Kommune
Assens Kommune
Ballerup Kommune
Billund Kommune
Bornholms Regionskommune X X
Brøndby Kommune
Brønderslev Kommune
Dragør Kommune
Egedal Kommune
31
Esbjerg Kommune
Fanø Kommune
Favrskov Kommune
Faxe Kommune X X
Fredensborg Kommune
Fredericia Kommune X X
Frederiksberg Kommune
Frederikshavn Kommune
Frederikssund Kommune
Furesø Kommune
Faaborg-Midtfyn Kommune
Gentofte Kommune
Gladsaxe Kommune
Glostrup Kommune
Greve Kommune
Gribskov Kommune
Guldborgsund Kommune
Haderslev Kommune X X
Halsnæs Kommune X X
Hedensted Kommune
Helsingør Kommune
Herlev Kommune
Herning Kommune X X
Hillerød Kommune
Hjørring Kommune
Holbæk Kommune
Holstebro Kommune X X
Horsens Kommune
Hvidovre Kommune
Høje-Taastrup Kommune
32
Hørsholm Kommune
Ikast-Brande Kommune
Ishøj Kommune X X
Jammerbugt Kommune
Kalundborg Kommune
Kerteminde Kommune
Kolding Kommune X X
Københavns Kommune X X
Køge Kommune
Langeland Kommune
Lejre Kommune
Lemvig Kommune
Lolland Kommune
Lyngby-Taarbæk Kommune
Læsø Kommune
Mariagerfjord Kommune
Middelfart Kommune
Morsø Kommune
Norddjurs Kommune X X
Nordfyns Kommune
Nyborg Kommune
Næstved Kommune
Odder Kommune
Odense Kommune
Odsherred Kommune
Randers Kommune X X
Rebild Kommune
Ringkøbing-Skjern Kommune X X
Ringsted Kommune
Roskilde Kommune
Rudersdal Kommune
33
Rødovre Kommune
Samsø Kommune
Silkeborg Kommune
Skanderborg Kommune
Skive Kommune X X
Slagelse Kommune
Solrød Kommune
Sorø Kommune
Stevns Kommune
Struer Kommune
Svendborg Kommune
Syddjurs Kommune
Sønderborg Kommune
Thisted Kommune
Tønder Kommune
Tårnby Kommune
Vallensbæk Kommune
Varde Kommune
Vejen Kommune
Vejle Kommune
Vesthimmerlands Kommune
Viborg Kommune
Vordingborg Kommune
Ærø Kommune
Aabenraa Kommune X X
Aalborg Kommune
Århus Kommune
Stifter/stiftsøvrigheder
Københavns Stift
Helsingør Stift X X
34
Roskilde Stift X X
Lolland-Falsters Stift X X
Fyens Stift
Aalborg Stift X X
Viborg Stift X X
Aarhus Stift X X
Ribe Stift X X
Haderslev Stift X X
Foreninger, organisationer m.v.
3F – Fagligt Fælles Forbund
92-gruppen
abf Andelsboligforeningernes
Fællesrepræsentation
Akademikerne
Akademirådet X X
Arkitektforeningen
Asfaltindustrien
Biogas Danmark
BL – Danmarks almene Boliger
Byggeskadefonden X X
Byggesocietetet
Bygherreforeningen
Bygningskultur Ringsted X X
Bæredygtigt Landbrug
Camping Outdoor Danmark
CO-industri (Centralorganisatio-
nen af industriansatte i Dan-
mark)
COOP
35
COWI
Cyklistforbundet
Danmarks Fiskeriforening PO
Danmarks Frie AutoCampere
Danmarks Idrætsforbund
Danmarks Naturfredningsfor-
ening
X X
Dansk Affaldsforening
Dansk Blindesamfund
Dansk Byplanlaboratorium
Dansk Camping Union
Dansk Ejendomsmæglerfor-
ening
Dansk Entomologisk Forening
Dansk Erhverv X X
Dansk Fjernvarme
Dansk Fåreavl
Dansk Industri X X
Dansk Journalistforbund
Dansk Ornitologisk Forening
Dansk Ungdoms Fællesråd -
DUF
Danmarks Jægerforbund
Dansk Kyst- og Naturturisme
Dansk Metal
Dansk Miljøteknologi
Dansk Sejlunion
Dansk Standard
Dansk Træinformation
Danske Advokater
36
Danske Arkitektvirksomheder
Danske Destinationer
Danske Handicaporganisationer
Danske Havne X X
Danske Juletræer - træer og
grønt
Danske Kloakmestre X X
Danske Landskabsarkitekter X X
Danske Maritime
Danske Shipping
Danske Tegl
Danske Udlejere
DANVA - Dansk Vand- og Spil-
devandsforening
De Samvirkende Købmænd
Det Centrale Handicapråd
Det Danske Spejderkorps
Det finansielle ankenævn
DGI
DHI
Dommerforeningen
Drivkraft Danmark
DTL Danske Vognmænd
Ejendom Danmark
Elretur
Erhvervsflyvningens Sammen-
slutning
X X
Erhvervslejernes Landsorgani-
sation
FAB – Foreningen af byplanlæg-
gere
F-Camping
37
Feriehusudlejernes Branchefor-
ening
X X
Finans Danmark
Forbrugerrådet Tænk X X
Forbundet Arkitekter og Desig-
nere (FAOD)
Foreningen af Lystbådehavne i
Danmark
Foreningen af Rådgivende Inge-
niører
X X
Friluftsrådet X X
FSR - Danske Revisorer
Gammel Estrup - Danmarks
Herregårdsmuseum
Gavnø Slot
Grakom – Kommunikationsin-
dustrien
Green Power Denmark X X
Grundejernes Investeringsfond
Handelsflådens Arbejdsmiljø-
og Velfærdsråd
Hedeselskabet
Historiske Huse
HOFOR
HORESTA
Klimabevægelsen
Kolonihaveforbundet
Komiteen Bæredygtig Kystkul-
tur
X X
Landbrug & Fødevarer X X
Landdistrikternes Fællesråd X X
Landinspektørforeningen
38
Landsforeningen for Bygnings-
og Landskabskultur
X X
Landsforeningen Landsbyerne i
Danmark
Landsforeningen Praktisk Øko-
logi
Lederne Søfart
Maskinmestrenes Forening
Mejeriforeningen
Metroselskabet og Hovedsta-
dens Letbane
X X
Moesgaard Museum
Movia
Nationalpark Thy, sekretariatet
NOAH Friends of the Earth
Denmark
Nuuday A/S
RealDania
Rådet for Større Bade- og Vand-
sikkerhed
Rådet for Bæredygtigt Byggeri
Sammenslutningen af Danske
Småøer
SMVdanmark
Sund & Bælt
TDC Net A/S
TEKNIQ Arbejdsgiverne
Tele Industrien
Vikingeskibsmuseet
Økologisk Landsforening
Ørsted
Selvstændige statslige virksom-
heder
39
DSB
Energinet Eltransmission A/S
Energinet Gastransmission A/S
Energinet Myndighedsenheden X X
Uddannelses-/forskningsinstitu-
tioner
Aalborg Universitet
Aalborg Universitet - Institut for
Kemi og Biovidenskab
Aalborg Universitet - Institut for
Planlægning
Aalborg Universitet - Statens
Byggeforskningsinstitut
Aarhus Universitet
Aarhus Universitet – Institut for
Miljøvidenskab
Aarhus Universitet - Professor
emerita Ellen Margrethe Basse
Arkitektskolen i Århus
Danmarks Tekniske Universitet
Københavns Universitet - Insti-
tut for Geovidenskab og Natur-
forvaltning
Københavns Universitet - Insti-
tut for Fødevare- og Ressource-
økonomi
Københavns Universitet - Pro-
fessor Helle Tegner Anker
Syddansk Universitet
GEUS - De Nationale Geologiske
Undersøgelser for Danmark og
Grønland
40
European Energy* X X
Eurowind Energy* X X
Business Region North Den-
mark*
X X
Bringstrup-Sigersted Lokalråd* X X
Gyrstinge Ørslevvester Lokal-
råd*
X X
Bjerreholm ApS* X X
Julian F. Christmas* X X
Niels Andersen* X X
Helle Lundsgaard* og
Torben Jørgensen*
X X


Fremsat den 24. april 2024 af ministeren for byer og landdistrikter (Morten Dahlin)
Forslag
til
Lov om statsligt udpegede energiparker
Kapitel 1
Formål og definitioner
§ 1. Loven har til formål at fremme elproduktion fra
vedvarende energikilder på land via statsligt udpegede ener-
giparker med forbedrede muligheder for opstilling af vind-
møller og solcelleanlæg under nødvendig hensyntagen til
øvrige samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen.
Stk. 2. Loven har endvidere til formål at forbedre mulig-
hederne for etablering af tilknyttede anlæg i energiparker,
hvor særlige hensyn taler for denne placering.
§ 2. I denne lov forstås ved:
1) Energipark: Et areal, der er udpeget efter § 3, med det
formål at fremme opstilling af vindmøller, solcellean-
læg eller en blanding heraf eller etablering af tilknytte-
de anlæg.
2) Tilknyttede anlæg: PtX-anlæg og anden erhvervsmæs-
sig bebyggelse.
3) PtX-anlæg: Teknisk installation, som anvender elektri-
citet til produktion af brint på grundlag af elektroly-
se og eventuelt konverterer den producerede brint til
brændstoffer, kemikalier eller andre materialer.
4) Anden erhvervsmæssig bebyggelse: Bygninger, instal-
lationer og faciliteter, der anvendes til erhvervsaktivite-
ter som f.eks. udvikling, produktion eller salg af varer
eller tjenesteydelser, og som ikke er PtX-anlæg.
Kapitel 2
Udpegning af energiparker
§ 3. Ministeren for byer og landdistrikter kan med kom-
munalbestyrelsens tilslutning fastsætte regler om et areals
anvendelse som energipark, hvis
1) arealet forventes at kunne rumme vindmøller, solcel-
leanlæg eller en blanding heraf med en samlet årlig
elproduktion på minimum 100 GWh, jf. dog stk. 2, og
2) nationale interesser ikke taler afgørende imod udpeg-
ningen.
Stk. 2. Ministeren for byer og landdistrikter kan uanset
kravet i stk. 1, nr. 1, udpege et areal som energipark med
henblik på at forbedre mulighederne for etablering af til-
knyttede anlæg ved landanlæg til havvindmølleparker.
Stk. 3. Ministeren for byer og landdistrikter skal inddrage
relevante ministre ved en vurdering af nationale interesser,
der kan være af betydning for en udpegning, jf. stk. 1, nr.
2. Ministeren for byer og landdistrikter skal, hvor det er
relevant for vurderingen, tillige inddrage stiftsøvrigheden.
Stk. 4. Ministeren for byer og landdistrikter kan tillægge
regler udstedt i medfør af stk. 1 retsvirkning som kommu-
neplan, der er vedtaget i henhold til kapitel 4 i lov om
planlægning.
§ 4. Ministeren for byer og landdistrikter indkalder ved
offentlig digital annoncering forslag til arealer, der kan ud-
peges som energipark, jf. § 3, stk. 1.
Stk. 2. Et forslag skal indeholde en klar afgrænsning af
det foreslåede areal samt en redegørelse for, at arealet for-
ventes at kunne rumme vindmøller, solcelleanlæg eller en
blanding heraf med en samlet årlig elproduktion på mini-
mum 100 GWh, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, eller at tilknyttede an-
læg ønskes placeret ved landanlæg til havvindmølleparker,
jf. § 3, stk. 2.
Stk. 3. Et forslag, der indsendes af en kommunalbestyrel-
se, og som forudsætter en undtagelse fra § 11 a, stk. 8, i lov
om planlægning, jf. denne lovs § 10, skal tillige indeholde
en redegørelse for den særlige planlægningsmæssige eller
funktionelle begrundelse for placeringen.
Stk. 4. Ministeren for byer og landdistrikter kan fastsætte
nærmere regler om indsendelse af forslag efter stk. 1, herun-
der om frist for indsendelse af forslag, om krav til forslags
indhold og form, og om at forslag skal indsendes digitalt.
§ 5. Før udpegning af et areal som energipark i medfør
af § 3, stk. 1, skal et forslag om udpegning offentliggøres
digitalt.
Lovforslag nr. L 166 Folketinget 2023-24
By-, Land- og Kirkemin.,
Plan- og Landdistriktsstyrelsen, j.nr. 2023-4725
CD000317
Offentligt
L 166 - Bilag 1
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
Stk. 2. Ministeren for byer og landdistrikter fastsætter en
frist på mindst 8 uger for fremsættelse af bemærkninger til
forslaget.
§ 6. Kommunalbestyrelsen og regionsrådet skal gives lej-
lighed til at udtale sig, inden forslag om udpegning af en
energipark offentliggøres efter § 5, stk. 1.
§ 7. Foretages der efter udløbet af fristen fastsat efter § 5,
stk. 2, væsentlige ændringer af forslaget om udpegning, skal
der foretages ny offentliggørelse, jf. § 5, stk. 1.
Stk. 2. Ministeren for byer og landdistrikter fastsætter
en passende frist for fremsættelse af bemærkninger til det
ændrede forslag, dog mindst 4 uger.
§ 8. Ministeren for byer og landdistrikter kan kun foretage
ændringer af og ophæve regler fastsat i medfør af § 3, stk.
1, med inddragelse af relevante ministre og stiftsøvrigheden,
jf. § 3, stk. 3, og efter forudgående offentliggørelse, jf. § 5.
Kapitel 3
Planlægning i kystnærhedszonen og udlæg af byzone i
energiparker
§ 9. Ved planlægning til realisering af en energipark fin-
der § 5 b, stk. 1, nr. 1, i lov om planlægning ikke anvendel-
se.
§ 10. Ministeren for byer og landdistrikter kan i forbindel-
se med udpegning af en energipark, jf. § 3, stk. 1, hvor der
er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundel-
se for placering af tilknyttede anlæg i energiparken, fastsæt-
te regler om, at § 11 a, stk. 8, i lov om planlægning ikke
finder anvendelse ved planlægning for tilknyttede anlæg.
Kapitel 4
Administrative bestemmelser m.v.
§ 11. Ministeren for byer og landdistrikter, miljøministe-
ren og kulturministeren kan bemyndige en statslig myndig-
hed, der er oprettet under det pågældende ministerium, til at
udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.
§ 12. Ministeren for byer og landdistrikter kan efter an-
modning fra kommunalbestyrelsen og i øvrigt i særlige til-
fælde beslutte at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser
efter lov om planlægning i sager, der vedrører eller i øvrigt
er af betydning for opstilling af vindmøller, solcelleanlæg
eller tilknyttede anlæg i energiparker.
§ 13. Miljøministeren kan efter anmodning fra kommu-
nalbestyrelsen og i øvrigt i særlige tilfælde beslutte at over-
tage kommunalbestyrelsens beføjelser efter lov om naturbe-
skyttelse, lov om miljøbeskyttelse og lov om miljøvurdering
af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)
i sager, der vedrører eller i øvrigt er af betydning for opstil-
ling af vindmøller, solcelleanlæg eller tilknyttede anlæg i
energiparker.
§ 14. Kulturministeren kan efter anmodning fra kommu-
nalbestyrelsen og i øvrigt i særlige tilfælde beslutte at over-
tage kommunalbestyrelsens beføjelser efter museumslovens
§ 29 j, stk. 2, i sager, der vedrører eller i øvrigt er af
betydning for opstilling af vindmøller, solcelleanlæg eller
tilknyttede anlæg i energiparker.
§ 15. Ministeren for byer og landdistrikter kan pålægge
kommunalbestyrelsen at tilvejebringe oplysninger til brug
for udpegning af arealer som energiparker, herunder til be-
handling af forslag til arealer, jf. § 4, stk. 1.
§ 16. Miljøministeren kan fastsætte regler om pligt for
kommunalbestyrelsen til at indberette og ajourføre oplysnin-
ger om behandling af ansøgninger om etablering af vind-
møller, solcelleanlæg og tilknyttede anlæg i energiparker.
Kapitel 5
Lovens ikrafttræden
§ 17. Loven træder i kraft den 1. juli 2024.
Kapitel 6
Ændringer i anden lovgivning
§ 18. I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 223
af 1. marts 2024, foretages følgende ændringer:
1. I § 11, stk. 4, indsættes efter nr. 6 som nyt nummer:
»7) regler udstedt i medfør af § 3, stk. 1, i lov om statsligt
udpegede energiparker,«.
Nr. 7 og 8 bliver herefter nr. 8 og 9.
2. I § 13, stk. 1, indsættes efter nr. 7 som nyt nummer:
»8) regler udstedt i medfør af § 3, stk. 1, i lov om statsligt
udpegede energiparker,«.
Nr. 8 og 9 bliver herefter nr. 9 og 10.
3. I § 15, stk. 5, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1-3«.
4. I § 19, stk. 3, ændres: »regler eller beslutning efter § 3
eller en tilladelse efter § 15 b, stk. 3, eller en aftale med en
nationalparkfond eller en statslig, regional eller kommunal
myndighed« til: »regler eller beslutning efter § 3, en tilladel-
se efter § 15 b, stk. 3, en aftale med en nationalparkfond
eller en statslig, regional eller kommunal myndighed eller
regler udstedt i medfør af § 3, stk. 1, i lov om statsligt
udpegede energiparker«.
5. I § 29, stk. 1, 1. pkt., ændres: »eller regler og beslutninger
efter § 3« til: », regler og beslutninger efter § 3 eller regler
udstedt i medfør af § 3, stk. 1, i lov om statsligt udpegede
energiparker«.
§ 19. I lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr.
1392 af 4. oktober 2022, som ændret ved § 2 i lov nr. 1790
af 28. december 2023 og § 10 i lov nr. 322 af 2. april 2024,
foretages følgende ændringer:
1. I § 50, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Fredningsnævnet kan for fredede arealer, der udpeges
som energiparker efter lov om statsligt udpegede energipar-
ker, meddele dispensation til etablering af vindmøller og
2
solcelleanlæg, når det er nødvendigt for, at energiparken kan
realiseres.«
2. I § 50, stk. 3, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.
3. I § 65 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan for arealer, der udpe-
ges som energiparker efter lov om statsligt udpegede energi-
parker, gøre undtagelse fra bestemmelserne i § 16, stk. 1, §
17, stk. 1, § 18, stk. 1, og § 19, stk. 1, til etablering af vind-
møller, solcelleanlæg eller tilknyttede anlæg i energiparken,
når det er nødvendigt for, at energiparken kan realiseres.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
4. To steder i § 65, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 3«
til: »stk. 4«.
5. I § 67, stk. 2, ændres »§ 65, stk. 1 og 2« til: »§ 65, stk.
1-3«.
§ 20. I lov om skove, jf. lovbekendtgørelse nr. 690 af 26.
maj 2023, som ændret ved § 33 i lov nr. 679 af 3. juni 2023
og § 11 i lov nr. 322 af 2. april 2024, foretages følgende
ændringer:
1. I § 6 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Miljøministeren kan for arealer, der udpeges som
energiparker efter lov om statsligt udpegede energiparker,
ophæve fredskovspligten til etablering af vindmøller, solcel-
leanlæg eller tilknyttede anlæg i energiparken, når det er
nødvendigt for, at energiparken kan realiseres.«
2. I § 38 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Miljøministeren kan for arealer, der udpeges som
energiparker efter lov om statsligt udpegede energiparker,
dispensere fra § 11, stk. 1, til etablering af vindmøller, sol-
celleanlæg eller tilknyttede anlæg i energiparken, når det er
nødvendigt for, at energiparken kan realiseres.«
§ 21. I lov om råstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 124 af
26. januar 2017, som ændret senest ved § 9 i lov nr. 322 af
2. april 2024, foretages følgende ændring:
1. I § 5 a, stk. 3, indsættes efter »planlægning,«: »regler
fastsat i medfør af § 3, stk. 1, i lov om statsligt udpegede
energiparker,«.
§ 22. I museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 358 af 8.
april 2014, som ændret ved § 46 i lov nr. 1715 af 27. decem-
ber 2016 og § 1 i lov nr. 900 af 21. juni 2022, foretages
følgende ændring:
1. I § 29 j, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Kommunalbestyrelsen kan for arealer, der udpeges som
energiparker efter lov om statsligt udpegede energiparker,
desuden gøre undtagelse fra bestemmelsen i § 29 a, stk. 1,
til etablering af vindmøller, solcelleanlæg eller tilknyttede
anlæg i energiparken, når det er nødvendigt for, at energipar-
ken kan realiseres.«
Kapitel 7
Territorial gyldighed
§ 23. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Statslig udpegning af energiparker
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser
3.1.3. Den foreslåede ordning
3.1.3.1. Udpegning af energiparker
3.1.3.2. Betingelser for udpegning af en energipark
3.1.3.3. Indkaldelse af forslag til mulige energiparker m.v.
3.2. Fravigelse af anden lovgivning
3.2.1. Lov om planlægning
3.2.1.1. Regler om planlægning i kystnærhedszonen
3.2.1.1.1. Gældende ret
3.2.1.1.2. By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser
3.2.1.1.3. Den foreslåede ordning
3.2.1.2. Regler om byudvikling
3.2.1.2.1. Gældende ret
3.2.1.2.2. By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser
3.2.1.2.3. Den foreslåede ordning
3.2.2. Lov om naturbeskyttelse
3.2.2.1. Gældende ret
3.2.2.1.1. Bygge- og beskyttelseslinjer
3.2.2.1.2. Fredninger
3.2.2.1.3. Forholdet til EU-naturbeskyttelsesregler
4
3.2.2.2. Miljøministeriets overvejelser
3.2.2.3. Den foreslåede ordning
3.2.3. Lov om skove
3.2.3.1. Gældende ret
3.2.3.2. Miljøministeriets overvejelser
3.2.3.3. Den foreslåede ordning
3.2.4. Museumsloven
3.2.4.1. Gældende ret
3.2.4.2. Kulturministeriets overvejelser
3.2.4.3. Den foreslåede ordning
3.3. Myndighedsbehandling af ansøgninger om opstilling af VE-anlæg m.v., herunder tilvejebringelse af plangrundlag
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser
3.3.3. Den foreslåede ordning
4. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter
5. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
6. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
9. Klimamæssige konsekvenser
10. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
11. Forholdet til EU-retten
12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
13. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne)
har den 12. december 2023 indgået ”Klimaaftale om mere
grøn energi fra sol og vind på land 2023 – Rammevilkår
til fremme af VE-udbygningen på land” med Socialistisk
Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radi-
kale Venstre og Alternativet. Lovforslaget udmønter dele af
aftalen.
Lovforslaget har til formål at fastsætte en retlig ramme for
statsligt udpegede energiparker på land. Hovedformålet med
energiparkerne er at fremme elproduktionen fra vedvarende
energikilder ved i afgrænsede geografiske områder at priori-
tere opstilling af vindmøller og solcelleanlæg set i forhold
til andre interesser. De statsligt udpegede energiparker skal
herved bidrage til at muliggøre en firedobling af den samle-
de elproduktion fra solenergi og landvind frem mod 2030.
Det foreslås, at ministeren for byer og landdistrikter med
kommunalbestyrelsens tilslutning kan fastsætte regler om
5
bestemte arealers anvendelse til opstilling af vindmøller og
solcelleanlæg samt tilknyttede anlæg i form af PtX-anlæg og
anden erhvervsmæssig bebyggelse og derved udpege area-
lerne som energiparker. Etablering af energiparker anses for
at være en væsentlig samfundsinteresse, der kan tillægges
en større og særlig vægt i forhold til andre anvendelses- og
beskyttelsesinteresser.
Der foreslås derfor også ændringer i en række love for at gi-
ve bedre vilkår for opstilling af vindmøller, solcelleanlæg og
tilknyttede anlæg i en energipark. Det foreslås, at kommu-
nerne gives videre rammer for planlægning i de udpegede
energiparker, idet der foreslås fravigelser af gældende regler
om planlægning i kystnærhedszonen og om udlæg af arealer
til erhverv.
Der foreslås også ændringer af naturbeskyttelsesloven,
skovloven og museumsloven, der vil give videre adgang
til at dispensere til konkrete projekter med henblik på reali-
sering af en udpeget energipark. Det drejer sig i naturbeskyt-
telsesloven om dispensation vedrørende sø- og åbeskyttel-
seslinjen, skovbyggelinjen, fortidsmindebeskyttelseslinjen,
kirkebyggelinjen og fredninger. For skovloven drejer det sig
om dispensation fra og ophævelse af fredskovspligt, og for
museumsloven drejer det sig om dispensation vedrørende
sten- og jorddiger.
Både udpegning af en energipark og godkendelse af pro-
jekter i en energipark vil ske efter konkret vurdering, så
beskyttelsesinteresser vedrørende natur, miljø, landskaber,
kulturarv og infrastruktur m.v. fortsat vil kunne varetages.
Det foreslås endvidere, at der skal gælde særlige regler for
myndighedernes behandling af ansøgninger om VE-projek-
ter m.v. i de statsligt udpegede energiparker. Det foreslås, at
staten gives videre mulighed for involvering i myndigheds-
behandlingen af konkrete projekter. Det skal medvirke til at
sikre fremdrift samt medvirke til at kvalificere grundlaget
for de enkelte afgørelser, f.eks. ved at staten i visse tilfælde
kan overtage den kommunale planlægning og miljøvurderin-
ger af konkrete projekter.
2. Lovforslagets baggrund
Som opfølgning på ”Klimaaftale om grøn strøm og varme
2022”, som den daværende regering (Socialdemokratiet)
indgik med Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venst-
re, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folke-
parti, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne
den 25. juni 2022, skal der gennemføres en række tiltag,
som skal bidrage til at sikre rammevilkår, der kan muliggøre
en firedobling af den samlede elproduktion fra solenergi og
landvind frem mod 2030. Bl.a. fremgår det af aftalen, at
staten frem mod 2030 skal spille en aktiv rolle i planlægnin-
gen af energiparker på land, dvs. større, statsligt udpegede
områder, hvor der kan ske en hurtig udbygning af flere for-
skellige vedvarende energiteknologier, herunder vindmøller,
solceller og PtX-anlæg m.v. Udbygningen af parkerne skal
være markedsdrevet og dermed varetages af private udvikle-
re, mens staten bidrager via planlægning m.v. for at fjerne
barrierer herfor. Det er forventningen, at strømmen fra par-
kerne bl.a. kan anvendes af PtX-anlæg og derved understøtte
en gradvis udbygning af PtX i Danmark.
Regeringen har den 9. oktober 2023 fremlagt udspillet ”Kli-
mahandling – Sammen om mere grøn energi fra sol og
vind på land”, som følger op på klimaaftalen fra 2022 og
fremlægger forslag til rammer, der kan bidrage til at gøre en
firedobling mulig.
På den baggrund har regeringen (Socialdemokratiet, Venstre
og Moderaterne) den 12. december 2023 indgået ”Klimaaf-
tale om mere grøn energi fra sol og vind på land 2023,
Rammevilkår til fremme af VE-udbygningen” med Sociali-
stisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten,
Radikale Venstre og Alternativet.
Det fremgår af aftalen, at aftaleparterne bl.a. er enige om, at
der i foråret 2024 fremsættes en ny lov om større energipar-
ker, hvori energiparker inden for de udpegede arealer tilde-
les særlige vilkår, der bl.a. lemper hensyn til arealbeskyttel-
se og dermed gør det nemmere og hurtigere at få tilladelser
og dispensationer til opstilling af vedvarende energi, herun-
der i forhold til placering af PtX-anlæg og virksomheder
i tilknytning til energiparkerne. Aftaleparterne er desuden
enige om, at der skal gives mulighed for, at staten helt eller
delvist kan overtage den konkrete planlægning med henblik
på realisering af energiparkerne.
Det fremgår af aftalen, at loven bl.a. skal muliggøre, at der
for beskyttede områder, som det gælder i dag, altid skal
foretages en konkret vurdering af, om der kan dispenseres
fra beskyttelsen i det konkrete område. Det vil sige, at
der skal foretages en konkret afvejning af de forskellige
beskyttelseshensyn og hensynet til vedvarende energi, hvor
det fremadrettet gøres muligt, at hensynet til etablering af
vedvarende energianlæg tillægges en større vægt end hid-
til. Det betyder, at det fremadrettet i nødvendigt omfang
kan blive muligt at placere vedvarende energianlæg på visse
områder med beskyttelsesinteresser vedrørende natur, miljø,
landskaber, kulturarv m.v. Det fremgår tillige af aftalen, at
gældende regler for dispensation til tilstandsændringer på
arealer, der er omfattet af naturbeskyttelsesloven § 3, ikke
skal ændres med loven.
Det fremgår endvidere af aftalen, at loven skal give gunstige
vilkår for placering af PtX-anlæg og virksomheder såsom
produktionsvirksomheder i tilknytning til anlæg i energipar-
kerne, hvor særlige hensyn taler for denne placering.
Endvidere fremgår det af aftalen, at der skal etableres én
indgang for energiparkerne til statslig myndighedsbehand-
ling på natur- og miljøområdet, som skal yde vejledning
til kommunerne, koordinere de relevante statslige myndig-
heders sagsbehandling og eventuelt overtage myndighedsbe-
handlingen af miljøvurderingen og eventuelle miljøtilladel-
ser.
Endelig fremgår det af aftalen, at aftaleparterne har noteret
6
sig, at der på Bornholm er tilkendegivet særlige udfordrin-
ger i forbindelse med havvindmølleprojektet Energiø Born-
holm vedrørende samplacering af havvindmølleparker med
relevante elforbrugende virksomheder i tilknytning til kom-
mende transmissionsanlæg.
Den foreslåede lov om energiparker udmønter dele af den
politiske aftale af 12. december 2023 og er således en del af
indsatsen for at bidrage med rammevilkår, der kan muliggø-
re en firedobling af den samlede elproduktion fra solenergi
og landvind frem mod 2030.
Under forudsætning af lovforslagets vedtagelse forventes
ministeren for byer og landdistrikter at igangsætte udpeg-
ning af en række arealer som energiparker i 2024. Der
vil være tale om arealer, som kommuner og opstillere på
baggrund af tidligere offentlige annonceringer allerede har
peget på.
Det forventes, at ministeren senere i 2024 og i 2025 vil
indkalde forslag til yderligere arealer, der kan udpeges som
energiparker efter de foreslåede regler.
Det følger af aftalen, at den skal evalueres primo 2025, efter
afslutning af første udpegning, og at der i den forbindelse
gives en status på udbygningen af vedvarende energi på
land med henblik på at vurdere de igangsatte initiativer samt
behovet for eventuelle yderligere tiltag, herunder ift. plan-
lægning, myndighedsbehandling og beskyttelsesinteresser.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Statslig udpegning af energiparker
3.1.1. Gældende ret
Lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 223 af 1.
marts 2024 (herefter ”planloven”), indeholder regler om det
nødvendige plangrundlag for større bygge- og anlægsarbej-
der m.v.
Efter planloven skal der for hver kommune foreligge en
kommuneplan. Kommuneplanen skal bl.a. indeholde ret-
ningslinjer for beliggenheden af tekniske anlæg, jf. planlo-
vens § 11 a, stk. 1, nr. 5, og fastsætte rammer for indholdet
af lokalplaner for de enkelte dele af kommunen med hen-
syn til tekniske anlæg, jf. planlovens § 11 b, stk. 1, nr.
9. Begrebet ”tekniske anlæg” omfatter bl.a. vindmøller og
solcelleanlæg.
Efter planloven skal en kommuneplan tillige indeholde ret-
ningslinjer for en række andre anvendelses- og beskyttelses-
interesser, der kan være uforenelige med opstilling af vind-
møller og solcelleanlæg og andre tekniske anlæg. Herunder
skal kommuneplanen f.eks. indeholde retningslinjer for va-
retagelse af naturbeskyttelsesinteresser, for sikring af kultur-
historiske bevaringsværdier og for sikring af landskabelige
bevaringsværdier, der efter gældende regler kan begrænse
muligheder for planlægning for tekniske anlæg, jf. planlo-
vens § 11 a, stk. 1, nr. 14, 15 og 16.
Det følger af planlovens § 12, stk. 1, at kommunalbesty-
relsen skal virke for kommuneplanens gennemførelse, her-
under ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivnin-
gen. Kommunalbestyrelsen skal således i den faktiske virk-
somhed og i administrationen af lovgivningen arbejde for,
at kommuneplanen omsættes til virkelighed. Det betyder
f.eks., at kommunalbestyrelsen skal vurdere såvel konkre-
te ansøgninger som kommunens egne dispositioner som
bygherre m.m. i relation til kommuneplanens bestemmel-
ser. Ifølge vejledning nr. 9756 af 15. maj 2008 om kommu-
neplanlægning giver bestemmelsen i § 12, stk. 1, navnlig
kommunalbestyrelsen ret til at afslå ansøgninger om tilladel-
ser og dispensationer, ikke alene efter planloven, men også
ved administration af anden lovgivning, f.eks. bygge-, mil-
jøbeskyttelses-, naturbeskyttelses- og vejlovgivningen, ud
fra hensyn til kommuneplanen, forudsat at der er tale om
skønsmæssige afgørelser.
Kravet om at virke for kommuneplanen fortrænger ikke
kommunalbestyrelsens pligt til at foretage en individuel
og konkret bedømmelse af de enkelte ansøgninger efter
landzonebestemmelserne, henholdsvis de respektive særlo-
ve. Kommunalbestyrelsen kan også i forbindelse med så-
danne tilladelser og dispensationer fra planlov eller særlov-
givning fastsætte vilkår med henblik på kommuneplanens
gennemførelse, jf. vejledningen om kommuneplanlægning,
afsnit H. 1.
En kommuneplan fastlægger endvidere en direkte binden-
de, retlig ramme for kommunalbestyrelsens lokalplanlæg-
ning. Det følger således af planlovens § 13, stk. 1, nr. 1, at
en lokalplan ikke må stride mod kommuneplanen.
Efter planlovens § 13, stk. 2, skal der tilvejebringes en lo-
kalplan, før der bl.a. gennemføres større udstykninger eller
større bygge- og anlægsarbejder. Det afgørende kriterium
for, om et projekt er lokalplanpligtigt efter § 13, stk. 2, er,
om projektet vil medføre en væsentlig ændring i det bestå-
ende miljø. Som klart udgangspunkt vil opstilling af større
vindmøller og solcelleanlæg i det åbne land forudsætte, at
der er tilvejebragt lokalplan.
Hvis et lokalplanpligtigt projekt er i overensstemmelse med
kommuneplanen, påhviler det kommunalbestyrelsen snarest
at udarbejde et forslag til lokalplan og derefter at fremme
sagen mest muligt, jf. planlovens § 13, stk. 3. Ifølge vejled-
ning nr. 9922 af 28. september 2009 om lokalplanlægning
betyder udtrykket ‘snarest’, at kommunalbestyrelsen, så hur-
tigt det er muligt, skal tage initiativ til at udarbejde et lokal-
planforslag og senest et år efter bygherrens anmodning skal
have offentliggjort et forslag til lokalplan.
Bestemmelsen i planlovens § 13, stk. 3, giver ikke bygher-
ren sikkerhed for, hverken at lokalplanforslaget bliver ende-
ligt vedtaget, eller at planen får det af bygherren ønskede
indhold. Kommunalbestyrelsen antages at være berettiget til
at ændre kommuneplanen ved et tillæg i stedet for at udar-
bejde en lokalplan, jf. vejledningen om lokalplanlægning
afsnit 1.3.3. Projektet vil derefter ikke være i overensstem-
7
melse med kommuneplanen, og kommunen vil ikke være
forpligtet til at udarbejde forslag til lokalplan.
Det nødvendige plangrundlag i form af en lokalplan og,
hvor det er nødvendigt, et tillæg til kommuneplanen med
ændrede kommuneplanretningslinjer og kommuneplanram-
mer kan tilvejebringes i en samlet planlægningsproces efter
planlovens regler, herunder med samtidig offentliggørelse af
forslag til kommune- og lokalplanlægning efter planlovens
regler.
Efter planloven er det normalt kommunalbestyrelsen, der
forestår kommune- og lokalplanlægning. Det er således nor-
malt kommunerne, som efter planloven beslutter, hvilke
arealer der kan anvendes til opstilling af større vindmøller
og solcelleanlæg i det åbne land, og som fastlægger de nød-
vendige planlægningsmæssige rammer herfor.
Ministeren for byer og landdistrikter har dog i medfør af
planlovens § 3 en række beføjelser, kaldet landsplanbeføjel-
ser, der giver mulighed for at stille krav til kommunalbesty-
relsens planlægning og administration af planloven. Endvi-
dere indeholder planloven beføjelser til at gøre indsigelse
mod kommunalbestyrelsens offentliggjorte forslag til kom-
mune- og lokalplaner.
Det følger af planlovens § 29, stk. 1, at ministeren for byer
og landdistrikter skal fremsætte indsigelse over for et forslag
til kommuneplan og ændringer til en kommuneplan (kom-
muneplantillæg), der ikke er i overensstemmelse med de
nationale interesser vedrørende vækst og erhvervsudvikling,
natur- og miljøbeskyttelse, klimabeskyttelse, kulturarvs- og
landskabsbevarelse og hensyn til nationale og regionale an-
læg, eller ikke er i overensstemmelse med regler og beslut-
ninger efter planlovens § 3. Pligten gælder dog ikke, hvis
forholdet er af underordnet betydning.
Indsigelsesbeføjelsen efter planlovens § 29, stk. 1, er dele-
geret til Plan- og Landdistriktsstyrelsen, jf. bekendtgørelse
nr. 470 af 8. maj 2023 om henlæggelse af visse opgaver og
beføjelser til Plan- og Landdistriktsstyrelsen.
Indsigelsesbeføjelsen i planlovens § 29, stk. 1, er et centralt
element i statens tilsyn med den kommunale planlægning. I
forbindelse med den offentlige høring over planforslag vur-
derer relevante statslige myndigheder, om planlægningen er
i overensstemmelse med de nationale interesser, som myn-
dighederne varetager. Hvis planforslaget ikke er i overens-
stemmelse med de nationale interesser, fremsætter Plan- og
Landdistriktsstyrelsen indsigelse mod planforslaget på veg-
ne af og efter koordinering med de statslige myndigheder.
Beføjelsen i § 29, stk. 1, kan eksempelvis anvendes til at gø-
re indsigelse mod kommuneplanlægning for vindmøller eller
solceller i bevaringsværdige landskaber, hvor det vurderes,
at planlægningen er i strid med den nationale interesse i at
sikre landskabelige bevaringsværdier, i naturområder med
særlige naturbeskyttelsesinteresser, hvor planlægningen er i
strid med den nationale interesse i at sikre naturbeskyttelses-
interesserne, i omgivelser omkring kirker i det åbne land,
hvor planlægningen er i strid med den nationale interesse
i ikke at forringe indsyn til og udkig fra kirken som kultur-
historisk kendingsmærke, i områder hvor planlægning er i
strid med den nationale interesse i at varetage hensynet til at
sikre mulige lokaliseringer af driftsbygninger og driftsanlæg
på store husdyrbrug, i områder nær Forsvarets arealer, hvor
planlægningen er i strid med nationale interesser relateret
til landets sikkerhed og rigets forsvar, og i områder nær
flyvepladser eller andre luftfartsanlæg, hvor planlægningen
er i strid med den nationale interesse i at sikre luftfartssik-
kerheden.
Efter planlovens § 2 a skal ministeren for byer og landdi-
strikter hvert fjerde år offentliggøre en oversigt over natio-
nale interesser i kommuneplanlægningen, herunder de inte-
resser der er fastlagt i medfør af planloven og lovgivningen i
øvrigt. Den seneste oversigt over nationale interesser i kom-
muneplanlægningen er offentliggjort juli 2023. Oversigten
er ikke udtømmende, men beskriver de på offentliggørelses-
tidspunktet gældende nationale interesser, der føres tilsyn
med, og som kan give anledning til indsigelse efter § 29, stk.
1.
Ifølge planlovens § 29, stk. 2, skal ministeren for byer og
landdistrikter fremsætte indsigelse mod forslag til lokalpla-
ner, der er i strid med regler i planloven om planlægning i
kystnærhedszonen. Pligten gælder dog ikke, hvis forholdet
er af underordnet betydning i forhold til de nationale plan-
lægningsinteresser i kystområderne.
Ifølge planlovens § 29, stk. 3, kan en minister fremsætte
indsigelse mod et lokalplanforslag ud fra de særlige hensyn,
som ministeren varetager. Det fremgår af forarbejderne til
§ 29, stk. 3, at det som udgangspunkt er den pågældende
minister, der fremsætter indsigelse, da det dermed sikres,
at de forhold, der gøres indsigelse mod, er af væsentlig
national interesse, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L
121 som fremsat, side 15. Det er således forudsat i lovens
forarbejder, at en indsigelse efter planlovens § 29, stk. 3,
1.pkt., skal være motiveret i varetagelse af de nationale inte-
resser, den pågældende minister varetager.
Retten til at fremsætte indsigelse mod et lokalplanforslag
efter § 29, stk. 3, gælder også for stiftsøvrigheden, jf. § 29,
stk. 3, 2. punktum. Stiftsøvrigheden kan således fremsætte
indsigelse mod et lokalplanforslag ud fra de særlige hensyn,
som stiftsøvrigheden som myndighed varetager. Det frem-
går dog af § 29, stk. 3, 3. og 4. pkt., at stiftsøvrigheden
ikke kan fremsætte indsigelse mod et lokalplanforslag, der
muliggør opstilling af solceller længere væk fra en kirke
end 1.000 m. Stiftsøvrigheden kan heller ikke fremsætte
indsigelse mod et lokalplanforslag, der muliggør opstilling
af vindmøller længere væk fra en kirke end 1.000 m, dog
2.000 m ved et lokalplanforslag, der muliggør opstilling af
vindmøller med en totalhøjde på mindst 250 m.
Planlovens §§ 29 a, b og c fastlægger nærmere bestemte
indsigelsesbeføjelser for henholdsvis regionsrådet, for kom-
8
munalbestyrelsen i en nabokommune eller i hovedstadsom-
rådet og for en berørt nationalparkfond.
Efter planlovens § 29 a kan regionsrådet gøre indsigelse
over for forslag til kommuneplaner og ændringer af kommu-
neplaner, hvis planforslaget er i strid med den regionale
råstofplan, jf. § 5 a i lov om råstoffer.
Efter planlovens § 29 b kan en kommunalbestyrelse frem-
sætte indsigelse mod en nabokommunes planforslag, hvis
forslaget har væsentlig betydning for kommunens udvikling,
og en kommunalbestyrelse i hovedstadsområdet kan frem-
sætte indsigelse over for planforslag fra andre kommuner i
hovedstadsområdet, hvis forslaget har væsentlig betydning
for kommunens udvikling.
Efter planlovens § 29 c kan en berørt nationalparkfond
fremsætte indsigelse over for et planforslag, hvis forslaget
har væsentlig betydning for nationalparkens udvikling.
En indsigelse efter §§ 29, 29 a, 29 b eller 29 c, medfører, at
kommunalbestyrelsen ikke kan vedtage planforslaget ende-
ligt, før der er opnået enighed om de nødvendige ændringer,
jf. planlovens § 28, stk. 1. Kan de involverede myndigheder
ikke nå til enighed, kan spørgsmålet vedrørende en indsigel-
se efter § 29, stk. 3 og §§ 29 a, 29 b eller 29 c indbringes for
ministeren for byer og landdistrikter, jf. §§ 28, stk. 2, og §
29 c, stk. 3.
3.1.2. By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser
Med henblik på at udmønte den politiske aftale af 12. de-
cember 2023 er der behov for en ny retlig ramme, der skal
omfatte statsligt udpegede energiparker. Udpegningen skal
gælde for geografisk afgrænsede områder og skal fremme
opstilling af vindmøller og solcelleanlæg i områderne. Der
skal herunder være mulighed for i energiparkerne at fravige
anden lovgivning med henblik på at kunne prioritere hensy-
net til opstilling af vindmøller og solcelleanlæg set i forhold
til andre anvendelses- og beskyttelsesinteresser i områderne.
Der kan være samfundsøkonomiske fordele i samplacering
af fleksibelt elforbrug, herunder PtX-anlæg, og elprodukti-
on, da det kan reducere eller udskyde behovet for investe-
ringer i det kollektive elnet og samtidig understøtte indpas-
ningen af elproduktion fra flere vindmøller og solceller i
elnettet. Det vurderes, at projektudviklere i høj grad vil
samtænke vindmølle- og solcelleprojekter med PtX-projek-
ter. Derfor er det væsentligt, at der muliggøres placering
af PtX-anlæg i energiparker, og at de PtX-anlæg, der kan
etableres i energiparkerne, underlægges de samme eller til-
svarende lempeligere regler som VE-anlæg i parkerne med
henblik på, at sagsbehandlingen kan foregå som et samlet
projekt, og vindmølle- og solcelleanlæg kan idriftsættes
samtidig med PtX-anlæggene.
Placering af anden erhvervsmæssig bebyggelse, som f.eks.
produktionsvirksomheder, sammen med vedvarende ener-
gianlæg og PtX-anlæg kan give mulighed for nye lokale
udviklingsmuligheder samt udvikle lokale økosystemer af
virksomheder omkring energiparkerne. Det kan give nye
muligheder for grønne synergier i form af f.eks. genanven-
delse af overskudsvarme, ressourcer og biprodukter fra pro-
duktion m.v. Derfor bør der tilsvarende gælde lempeligere
regler for etablering af anden erhvervsmæssig bebyggelse
såsom produktionsvirksomheder i energiparker.
PtX-anlæg er med et stort og fleksibelt energiforbrug vel-
egnede til at aftage strøm fra havvindmøller. En stor del
af elproduktionen fra nye havvindmølleparker forventes at
blive anvendt til PtX-anlæg og evt. andre anlæg med behov
for store mængder strøm. Placeres PtX-anlæg og evt. andre
store elforbrugende anlæg i tilknytning til højspændingssta-
tioner, som er en del af et landanlæg til en ny havvindmølle-
park, kan der potentielt opnås besparelser på omkostninger
til elkabler mellem de elforbrugende anlæg og den produ-
cerede havvindmøllestrøm og forstærkning af det bagved-
liggende kollektive net, ligesom der også er mulighed for
at minimere nettab fra transport af strømmen. For således
at kunne sikre en energieffektiv og samfundsøkonomisk
fordelagtig anvendelse af elproduktionen og fremme lokal
vækst bør der kunne udpeges arealer til energiparker til PtX-
anlæg og anden erhvervsmæssig bebyggelse, der placeres
ved landanlæg til en ny havvindmøllepark, som det er tilfæl-
det ved Bornholm.
Udpegningen af en energipark udmønter en samlet afvejning
af forskellige anvendelses- og beskyttelsesinteresser i områ-
det. Udpegningen som energipark vil således være udtryk
for en prioritering af områdets mulige anvendelse til opstil-
ling af vindmøller og solcelleanlæg og eventuelt tilknyttede
anlæg over for andre interesser.
Hensigten er at ændre vægtningen af nationale interesser
sådan, at hensynet til udbygning af VE kan tillægges stør-
re vægt på de arealer, der udpeges som energiparker med
dertilhørende mulighed for opstilling af VE-anlæg, såfremt
nationale interesser ikke taler afgørende imod dette.
Det betyder, at det fremadrettet i nødvendigt omfang skal
være muligt at placere vedvarende energianlæg på visse
områder med beskyttelsesinteresser vedrørende natur, miljø,
landskaber, kulturarv m.v., og dermed en fravigelse af sta-
tens normale varetagelse af nationale interesser i kommune-
planlægningen som beskrevet ovenfor.
Det er By-, Land- og Kirkeministeriets opfattelse, at det bør
være en forudsætning for en udpegning af et areal som ener-
gipark med tilhørende mere lempelige vilkår for opstilling
af vindmøller, solcelleanlæg og tilknyttede anlæg i form af
PtX-anlæg og anden erhvervsmæssig bebyggelse, at energi-
parken vil kunne udgøre et betydende bidrag til at fremme
den samlede elproduktion fra solenergi og landvind på land,
hvorfor udpegninger bør begrænses til arealer, der forventes
at kunne rumme anlæg med en vis minimumsproduktion.
Som det er beskrevet ovenfor, forventes ministeren for byer
og landdistrikter i en første runde at udpege arealer, der
9
allerede er indmeldt af kommuner og opstillere på baggrund
af tidligere offentlige annonceringer, og som er identificeret
som potentielle energiparker efter drøftelser med bl.a. de
berørte kommuner. Det skal samtidig sikres, at muligheden
for at opstille vindmøller, solcelleanlæg og tilknyttede anlæg
på mere gunstige vilkår ikke er forbeholdt en forudbestemt
gruppe af opstillere af VE-anlæg m.v., men er generelt
tilgængelig for potentielle opstillere i alle landets kommu-
ner. Der er derfor også behov for, at ministeren igangsætter
en eller flere runder, hvor kommuner og opstillere m.v. kan
indsende forslag til yderligere arealer, der kan udpeges som
energipark. Det vil være med til at sikre ligebehandling m.v.
i overensstemmelse med EU-retlige regler og principper.
Ordningen bør indrettes på en måde, så kommunalbestyrel-
sen vil kunne inddrage potentielle opstillere af vindmøller
og solcelleanlæg m.v. i overvejelser om og udformningen af
et kommunalt forslag til arealer, der kan udpeges. Endvidere
bør potentielle opstillere af vindmøller og solcelleanlæg m.v.
på eget initiativ kunne gå i dialog med kommunalbestyrel-
sen om mulige projekter i kommunen og herved foranledige
et kommunalt forslag, hvor kommunen ønsker at fremme
projektet. Derudover bør potentielle opstillere kunne indsen-
de forslag til ministeren for byer og landdistrikter, der vil
skulle inddrage kommunalbestyrelsen i vurderingen af så-
danne forslag.
En ny retlig ramme for statsligt udpegede energiparker skal
give lige mulighed for udpegning af energiparker i alle kom-
muner og skal kunne omfatte alle potentielle opstillere af
vindmøller og solcelleanlæg. Ordningen skal som nævnt
indeholde visse minimumsbetingelser for, at et areal kan
udpeges som energipark, men skal ikke kunne medføre rets-
krav på en statslig udpegning af et foreslået areal, uanset om
arealet opfylder disse betingelser. En udpegning må i alle
tilfælde forudsætte, at arealet efter en samlet vurdering af en
række forskellige hensyn er egnet til opstilling af vindmøller
og solcelleanlæg m.v. på mere lempelige vilkår. Dette sva-
rer til reglerne i planloven, hvorefter potentielle opstillere
ikke har retskrav på, at kommunalbestyrelsen tilvejebringer
plangrundlag for et bestemt område eller projekt. Aftalepar-
terne skal ifølge den politiske aftale af 12. december 2023
orienteres om resultatet af dialogen med kommunerne om
identificerede potentielle energiparkarealer med mulighed
for at kunne afgive bemærkninger hertil forud for udpegning
af arealer til energiparker.
3.1.3. Den foreslåede ordning
3.1.3.1 Udpegning af energiparker
Som det fremgår ovenfor, skal den foreslåede lov om stats-
ligt udpegede energiparker bidrage til rammevilkår, der kan
muliggøre en firedobling af den samlede elproduktion fra
solenergi og landvind frem mod 2030.
Formålet med den foreslåede lov om statsligt udpegede
energiparker er at fremme elproduktionen fra vedvarende
energikilder på land ved at udpege energiparker på land
med forbedrede muligheder for opstilling af vindmøller
og solcelleanlæg under nødvendig hensyntagen til øvrige
samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen. Loven skal
derved bl.a. give mulighed for opstilling af vindmøller og
solcelleanlæg i større sammenhængende områder på land,
hvor det efter gældende regler ville være vanskeligt eller
ikke muligt at etablere vindmøller eller solcelleanlæg. Det
vil bl.a. skulle ske ved en ændret afvejning af nationale in-
teresser i forbindelse med udpegningen og ved videre mulig-
hed for at dispensere fra visse bestemmelser i den gældende
arealregulering i bl.a. naturbeskyttelsesloven, skovloven og
museumsloven.
Loven har endvidere til formål at forbedre mulighederne for
etablering af tilknyttede anlæg i energiparker, hvor særlige
hensyn taler for denne placering. Det vil alt efter de kon-
krete omstændigheder kunne omfatte PtX-anlæg og anden
erhvervsmæssig bebyggelse. PtX-anlæg er med et stort og
fleksibelt energiforbrug velegnede til at aftage strøm fra
vindmøller og solcelleanlæg og vil efter omstændigheder-
ne kunne reducere behov for udbygning af elnettet, som
vindmøller og solcelleanlæg ellers kunne medføre. Anden
erhvervsmæssig bebyggelse i tilknytning til anlæg i energi-
parken kan give mulighed for nye lokale udviklingsmulig-
heder samt udvikle lokale økosystemer af virksomheder i
energiparkerne.
Det foreslås i § 3, stk. 1, at ministeren for byer og landdi-
strikter med kommunalbestyrelsens tilslutning kan fastsætte
regler om et areals anvendelse som energipark.
Det vil således være en forudsætning for udpegning af
et areal som energipark, at den kommunalbestyrelse, hvor
energiparken vil være beliggende, har givet sin tilslutning
til udpegningen. Kommunalbestyrelsen skal i den sammen-
hæng inddrage almindelige planlægningsmæssige hensyn,
herunder hensyn til lokalsamfund, åbne kystlandskaber, væ-
sentlige naturværdier og biodiversitet. Det vil også gøre sig
gældende i kystnærhedszonen.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at udpegning af et
areal i medfør af den foreslåede lov i alle tilfælde vil ske ved
bekendtgørelse. Bekendtgørelsen vil sikre klarhed og offent-
lighed om udpegede arealer. Der vil i bekendtgørelsen skulle
fastsættes en klar geografisk afgrænsning af energiparken,
forventeligt med henvisning til et kortbilag til bekendtgørel-
sen.
Ministeren for byer og landdistrikter vil i bekendtgørelsen
kunne fastsætte en overordnet ramme for arealets mulige
anvendelse som energipark efter loven. Bekendtgørelsen vil
bl.a. kunne indeholde regler om, hvilke typer anlæg der kan
planlægges for og træffes afgørelse om efter de foreslåede
lempede regler, herunder vil der kunne fastsættes rammer
for anlæggenes mulige beliggenhed og udformning. F.eks.
vil det kunne fastsættes i bekendtgørelsen, at energiparken
eller dele af energiparkens arealer kun udpeges til opstilling
af henholdsvis vindmøller eller solcelleanlæg for at tilpasse
de mulige anlægs påvirkning af omgivelserne. Tilsvarende
10
vil ministeren kunne fastlægge, at energiparkens rammer
for placering af anden erhvervsmæssig bebyggelse, jf. den
foreslåede § 10, kun vil omfatte en afgrænset del af energi-
parken for at tilpasse de mulige anlægs påvirkning af omgi-
velserne.
De foreslåede regler vil medføre, at ministeren for byer og
landdistrikter i forbindelse med udpegning af arealer som
energiparker skal foretage en ændret vægtning af nationale
interesser sådan, at hensynet til udbygning af VE tillægges
større vægt. Derved vil der kunne udpeges energiparker på
arealer, hvor det efter gældende regler er vanskeligt eller
ikke er muligt for kommunalbestyrelsen at planlægge for
opstilling af vindmøller og solcelleanlæg på grund af bl.a.
statens almindelige varetagelse af nationale interesser i kom-
muneplanlægningen.
Det vil bl.a. betyde, at det vil blive muligt at udpege ener-
giparker på visse områder med beskyttelsesinteresser vedrø-
rende natur, miljø, landskaber, kulturarv m.v. Uanset den
hidtidige planlægning efter planloven vil ministeren kunne
udpege energiparker på arealer, som rummer andre nationale
interesser som bl.a. landskabelige, naturmæssige og kultur-
historiske bevaringsinteresser. Ministeren vil dog ikke kun-
ne udpege et areal som energipark, hvis nationale interesser
taler afgørende imod udpegningen, jf. den foreslåede § 3,
stk. 1, nr. 2, som er beskrevet nedenfor. Det vil f.eks. kunne
være i helt særlige, sårbare og værdifulde områder.
Der vil i alle tilfælde skulle foretages en konkret vurdering
af, om arealet er egnet som energipark. Det vil alt efter
de konkrete omstændigheder være relevant at inddrage en
række bredere hensyn i denne vurdering, som angår de over-
ordnede samfundsmæssige ønsker, herunder bredere plan-
lægningsmæssige hensyn. Varetagelsen af sådanne bredere
hensyn skal medvirke til, at udpegningen understøtter over-
ordnede samfundsmæssige ønsker til en national udbygning
med vindmøller og solcelleanlæg på land. Ministeren vil i
vurderingen f.eks. kunne inddrage hensynet til andre areal-
anvendelsesinteresser, herunder råstofinteresser og overlap
med større sammenhængende forekomster af drænede kul-
stofrige arealer (lavbundsarealer), hvor etablering af vind-
møller og solcelleanlæg på arealerne vil kunne vanskeliggø-
re udtagning og vådgøring af disse for at reducere udledning
af klimagasser. Ministeren vil endvidere i vurderingen f.eks.
kunne inddrage muligheder for den nødvendige tilslutning
til netinfrastuktur eller PtX-anlæg, nærhed til boliger m.v.,
beliggenheden i forhold til andre VE-anlæg, transportinfra-
struktur og den geografiske fordeling af energiparker i hele
landet.
Det foreslås, at regler fastsat i en bekendtgørelse om ud-
pegning af et areal som energipark skal være bindende
for kommunalbestyrelsens planlægning efter planloven på
samme måde som landsplandirektiver efter planlovens §
3. Dette sikres ved tilføjelser til planlovens regler om det
planretlige hierarki. Det vil betyde, at kommunalbestyrelsen
ikke må vedtage kommune- og lokalplanlægning i strid med
bekendtgørelsens regler. Kommunalbestyrelsen må således
ikke planlægge efter planloven for en anvendelse i strid med
bekendtgørelsen for energiparken.
Det foreslås desuden, at ministeren kan tillægge bekendt-
gørelsens regler retsvirkning som kommuneplan. Det vil
betyde, at kommunalbestyrelsen vil være forpligtet til at
virke for bekendtgørelsens gennemførelse ved udøvelse af
beføjelser i medfør af lovgivningen, jf. planlovens § 12,
stk. 1. Det vil desuden medføre, at hvis et lokalplanpligtigt
projekt er i overensstemmelse med reglerne, påhviler det
kommunalbestyrelsen snarest at udarbejde et forslag til lo-
kalplan og derefter at fremme sagen mest muligt, som var
det en kommuneplan, jf. planlovens § 13, stk. 3.
Det foreslås samtidig, at planlovens regler om indsigelser
mod den kommunale planlægning tilpasses, så ministeren
også vil skulle fremsætte indsigelse efter planlovens § 29,
stk. 1, mod kommuneplanforslag, som er i strid med regler-
ne i en bekendtgørelse for en energipark. Det vil svare til
det, som gælder for landsplandirektiver udstedt i medfør af
planlovens § 3.
Udpegningen af et areal som energipark vil betyde, at en
minister som udgangspunkt ikke vil gøre indsigelse efter
planlovens § 29 over for planforslag, der udmønter energi-
parken, da der allerede i forbindelse med udpegningen er
foretaget en vurdering og afvejning af nationale interesser,
herunder i forhold til en påvirkning af omgivelserne, jf.
nærmere herom nedenfor i pkt. 3.1.3.2.
De foreslåede regler vil dog ikke udelukke, at der kan væ-
re grundlag for at gøre indsigelse efter planlovens regler
mod planforslag, der har til formål at realisere energipar-
ken. Det vil typisk forudsætte, at indsigelsen er begrundet
i helt særlige forhold, som ikke er indgået i den samlede
afvejning af berørte nationale interesser ved udpegningen
af energiparken, og ikke er udtryk for en anden afvejning
af de nationale interesser, end der er foretaget i forbindelse
med udpegningen. F.eks. vil der i særlige tilfælde fortsat
kunne gøres indsigelse mod konkrete forslag til nærmere
planlægning, hvis forholdene har ændret sig væsentligt siden
udpegningen, eller hvis der ikke i tilstrækkelig grad er sikret
natur- eller miljøhensyn, der følger af EU-lovgivning eller
andre internationale forpligtelser, jf. Oversigt over nationale
interesser i kommuneplanlægningen, pkt. 2.1.4.
Det forudsættes, at stiftsøvrighedens, regionsrådets, kommu-
nalbestyrelsens og nationalparkfondens anvendelse af indsi-
gelsesbeføjelser i § 29, stk. 3, og §§ 29 a, b og c vil ske
under iagttagelse af den overordnede afvejning af interesser,
der udmøntes i en bekendtgørelse om udpegning af en ener-
gipark. Det bemærkes i den sammenhæng, at pågældende
stiftsøvrighed, regionsråd, kommunalbestyrelse og national-
parkfond tillige vil være inddraget og have haft mulighed
for at afgive bemærkninger til den overordnede afvejning
forud for udpegningen af en energipark, herunder ved ind-
dragelse af stiftsøvrigheden og regionsrådet efter de foreslå-
ede regler herom, jf. forslagets § 3, stk. 3, og § 6, og i
øvrigt i forbindelse med den offentlige høring over forslag
11
om udpegning med tilhørende miljøvurdering, jf. nedenfor. I
tilfælde af en indsigelse vil det efter gældende regler være
op til ministeren for byer og landdistrikter at tage stilling til
de modstående interesser, hvis de involverede myndigheder
ikke kan nå til enighed, jf. planlovens § 28, stk. 2, og § 29,
stk. 3.
Der foreslås i § 5, at et forslag om udpegning af et areal som
energipark vil skulle offentliggøres i form af et udkast til be-
kendtgørelse med en høringsfrist på mindst 8 uger. Hvis der
foretages væsentlige ændringer af forslaget, vil der skulle
gennemføres en ny offentlighedsprocedure med en passende
frist, dog mindst 4 uger, jf. det foreslåede § 7. Det foreslås i
§ 8, at også ændringer eller ophævelse af fastsatte regler om
en allerede udpeget energipark kun kan ske efter forudgåen-
de offentlig høring efter samme procedurer.
Ændring af en bekendtgørelse om udpegning af en energi-
park vil f.eks. kunne være relevant, hvis der viser sig at
være behov for at udlægge et større areal til opstilling af
vindmøller eller solcelleanlæg, end der er omfattet af den
oprindelige udpegning eller viser sig behov for at ændre
de fastsatte rammer for anlæg i energiparken. Det vil også
kunne være relevant, hvis der efterfølgende viser sig at være
behov for at ændre den udpegede energipark for at kunne
fravige planlovens byvækstregler, jf. lovforslagets § 10, med
henblik på kommunal planlægning for PtX-anlæg eller an-
den erhvervsmæssig bebyggelse.
Ophævelse af en bekendtgørelse om udpegning af en energi-
park forventes navnlig at kunne blive relevant, hvis det viser
sig, at en udpeget energipark ikke vil blive realiseret, eller
hvis der i en realiseret energipark ikke længere er behov
for arealet til solceller eller vindmøller. Ophævelse af en
bekendtgørelse om udpegning af en energipark vil medføre,
at arealet ikke længere er udpeget som energipark, og at de
foreslåede regler for energiparker ikke længere gælder for
arealet. Planlægning og afgørelser, der på tidspunktet for
ophævelsen allerede er henholdsvis vedtaget eller truffet i
henhold til de foreslåede regler for energiparker, vil fortsat
være gældende efter sit indhold. Der vil efter gældende reg-
ler kunne knyttes betingelser til en bonuslokalplan i landzo-
ne, jf. planlovens § 15, stk. 4, f.eks. bestemmelser om, at
vindmøller eller solcelleanlæg skal fjernes, hvis de har været
ude af drift i et år.
Ny planlægning for arealer i en tidligere energipark, herun-
der ændring af den gældende planlægning, vil skulle vedta-
ges efter lovgivningens almindelige regler. Nye afgørelser
for arealer og anlæg i en tidligere energipark vil skulle træf-
fes under iagttagelse af den gældende planlægning og efter
lovgivningens almindelige regler i øvrigt.
Eksisterende anlæg m.v., der er opført til realisering af den
tidligere energipark, vil således kunne opretholdes inden
for de gældende rammer, uanset en senere ophævelse af be-
kendtgørelsen om udpegning af energiparken. Der vil kunne
foretages ændringer af eksisterende anlæg m.v. og etableres
nye anlæg m.v. på arealer i den tidligere energipark inden
for rammerne af det til enhver tid gældende plangrundlag og
lovgivningens almindelige regler.
Udstedelse af en bekendtgørelse om udpegning, ændring
eller ophævelse af en energipark vil skulle ske under iagtta-
gelse af almindelige procedurer og regler og vil herunder
forudsætte, at et udkast til bekendtgørelse er behandlet på
baggrund af bl.a. de gældende regler om miljøvurdering
og regler om beskyttelse af Natura-2000 områder og bilag
IV-arter.
Udstedelse af en bekendtgørelse om udpegning, ændring
eller ophævelse af en energipark i medfør af lov om stats-
ligt udpegede energiparker vil ikke kunne påklages. Miljø-
vurderingen af bekendtgørelsen vil efter gældende regler
kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet for så
vidt angår retlige spørgsmål, jf. § 48, stk. 3 og 4, i lov
om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete
projekter (VVM), jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 30. januar
2023 (miljøvurderingsloven).
Det vil ikke være udelukket at udpege et areal med henblik
på opstilling af vindmøller, solcelleanlæg og evt. tilknyttede
anlæg, for hvilket der allerede er igangsat eller vedtaget
planlægning efter planloven med henblik på opstilling af
vindmøller eller solcelleanlæg. Det vil f.eks. kunne være
relevant, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at en udpeg-
ning som energipark kan fremme opstillingen af planlagte
vindmøller og solcelleanlæg på arealerne. Der vil i en sådan
situation gælde de samme vilkår for udpegningen, herunder
at arealet forventes at kunne rumme vindmøller, solcellean-
læg eller en blanding heraf med en samlet årlig elproduktion
på minimum 100 GWh, jf. pkt. 3.1.3.2. Det vil heller ikke
været udelukket at udpege et areal, hvor der på grundlag af
ældre planlægning e.l. allerede er opstillet vindmøller eller
solcelleanlæg på arealet eller dele af det. Udpegningen vil
i en sådan situation forudsætte, at arealet reelt forventes -
ved opstilling af supplerende anlæg eller ved udskiftning
af eksisterende anlæg - at kunne rumme nye vindmøller,
solcelleanlæg eller en blanding heraf med en samlet årlig
elproduktion på minimum 100 GWh.
3.1.3.2. Betingelser for udpegning af en energipark
Det foreslås i § 3, stk. 1, nr. 1 og 2, at et areal kun kan
udpeges som energipark efter de foreslåede regler, hvis area-
let forventes at kunne rumme vindmøller, solcelleanlæg el-
ler en blanding heraf med en samlet årlig elproduktion på
minimum 100 GWh, og hvis nationale interesser ikke taler
afgørende imod udpegningen.
Der vil være tale om nødvendige betingelser for udpegning
af en energipark efter de foreslåede regler og dermed for, at
de foreslåede lempelige regler for opstilling af vindmøller
og solcelleanlæg m.v. i statsligt udpegede energiparker kan
finde anvendelse. Opfyldelse af betingelserne vil ikke med-
føre en pligt til udpegning.
Betingelsen i § 3, stk. 1, nr. 1, vil medføre, at der skal
12
foretages en vurdering af den mulige elproduktion fra an-
læg på et potentielt energiparkareal forud for en eventuel
udpegning af arealet som energipark. Der kan være nogen
usikkerhed knyttet til en sådan vurdering, bl.a. fordi der ikke
kan forventes at foreligge et konkret projekt på tidspunktet
for udpegningen. I relation til den foreslåede betingelse vil
det som udgangspunkt være afgørende, om der efter en fo-
reløbig vurdering af oplysninger om arealet og forventede
mulige vindmølle- og solcelleanlæg med rimelig sikkerhed
kan forventes en elproduktion på minimum 100 GWh.
Med den aktuelle teknologi skønnes det, at 100 GWh pr.
år kan produceres af enten 30 MW landvindmøller eller ca.
70 MW solcelleanlæg. Det skønnes, at VE-anlæg med en
forventet årlig produktion på 100 GWh vil optage et areal på
ca. 100 ha.
Det foreslås i § 3, stk. 2, at ministeren for byer og landdi-
strikter skal kunne udpege et areal som energipark, selvom
arealet ikke vil kunne opfylde kriteriet i det foreslåede § 3,
stk. 1, nr. 1, med henblik på at forbedre mulighederne for
etablering af tilknyttede anlæg ved landanlæg til havvind-
mølleparker. Disse arealer vil kunne udpeges med henblik
på at fremme muligheder for etablering af PtX-anlæg og an-
den erhvervsmæssig bebyggelse, der ønskes opført ved land-
anlæg, der skal etableres i tilknytning til nye havvindmølle-
parker. Der vil i øvrigt gælde samme vilkår for udpegning
af en sådan energipark som for øvrige energiparker. Der vil
også gælde samme vilkår for planlægning for og tilladelse
til etablering af de tilknyttede anlæg.
Med den foreslåede § 3, stk. 1, nr. 2, vil det være en be-
tingelse for udpegning af et areal som energipark efter de
foreslåede regler, at nationale interesser ikke taler afgørende
imod udpegningen.
Betingelsen vil medføre, at der i alle tilfælde skal foretages
en vurdering af forholdet til nationale interesser forud for
en eventuel udpegning af et areal som energipark. Nationale
interesser skal i den sammenhæng forstås i overensstemmel-
se med planlovens § 29, og dermed i udgangspunktet som
beskrevet i Oversigten over nationale interesser i kommune-
planlægningen, jf. planlovens § 2 a. Det vil samtidig betyde,
at en minister som det klare udgangspunkt ikke vil gøre
indsigelse mod planforslag, som er i overensstemmelse med
udpegningen til energipark, da der allerede i forbindelse
med udpegningen er taget stilling til nationale interesser.
Som det fremgår ovenfor, vil ministeren for byer og landdi-
strikter efter de foreslåede regler kunne udpege energiparker
på arealer, hvor det efter gældende regler er vanskeligt eller
ikke er muligt for kommunalbestyrelsen at planlægge for
opstilling af vindmøller og solcelleanlæg på grund af bl.a.
statens almindelige varetagelse af nationale interesser i kom-
muneplanlægningen.
Ved vurderingen af, om nationale interesser taler afgørende
imod udpegningen, vil der navnlig kunne lægges vægt på,
om der er tale om enten et område af en sådan helt særlig
kvalitet, at det er afgørende fortsat at kunne sikre området
opretholdt, eller om der er tale om en interesse af en sådan
helt særlig karakter, at det er afgørende fortsat at kunne
sikre de hensyn, der knytter sig til den nationale interesse. I
vurderingen af, om nationale interesser taler afgørende imod
udpegningen, ligger også, at hensynet til etableringen af
vedvarende energianlæg tillægges en større vægt end hidtil i
varetagelsen af nationale interesser.
Som eksempler på områder af en helt særlig kvalitet, der
vil kunne være til hinder for en udpegning som energipark
efter de foreslåede regler, kan bl.a. peges på uberørte kyst-
landskaber eller andre karakteristiske landskabstyper, hvor
tekniske anlæg væsentligt vil forringe de helt særlige land-
skabelige bevaringsværdier. Det kan være kystlandskaber
uden anden væsentlig bebyggelse, hvor tekniske anlæg på
grund af bl.a. terrænforhold og landskabsformer vil være
særligt eksponerede og fremstå som markante fremmedele-
menter i et i øvrigt uforstyrret kystlandskab.
Som andre eksempler kan bl.a. peges på Natura 2000-områ-
der, hvor etablering og drift af større tekniske anlæg vil være
uforeneligt med den nationale interesse i, at planlægningen
sker i overensstemmelse med EU-retlige forpligtelser til at
beskytte Natura 2000-områder.
Som yderligere eksempler på hensyn, der vil kunne være til
hinder for en udpegning som energipark efter de foreslåede
regler, kan bl.a. peges på planlægning af udnyttelse af van-
dressourcen samt beskyttelse af drikkevandsinteresser.
Som eksempler på interesser af en helt særlig karakter, der
vil kunne være til hinder for en udpegning som energipark
efter de foreslåede regler, kan bl.a. peges på interesser i
at sikre luftfartssikkerhed inden og uden for indflyvnings-
planer for offentlige flyvepladser i henhold til luftfartslov-
givningen. Der kan endvidere peges på særlige hensyn til
ikke at hindre eller begrænse Beredskabets, Forsvarets eller
Hjemmeværnets operations-, trænings- og uddannelsesakti-
viteter og hensyn til ikke at nedsætte funktionaliteten af
Forsvarets eller Beredskabets kapaciteter og etablissementer,
herunder for at undgå konflikter med Forsvarets radarover-
vågning. Andre eksempler kan være, hvis energiparken vil
være i konflikt med væsentlige infrastrukturinteresser, f.eks.
planlagte nationale vej- eller banestrækninger.
Udviklingen af eltransmissionsnettet er en afgørende forud-
sætning for en firedobling af elproduktion fra solceller og
vindmøller på land. Derfor er det også en national interesse
af helt særlig karakter at tage hensyn til og sikre arealer
til eksisterende og fremtidige eltransmissionsanlæg, så et ef-
fektivt og sammenhængende infrastruktursystem kan bidra-
ge til, at forsyningssikkerheden opretholdes, da det er en
forudsætning for udbygningen. Hensynet skal derfor også
varetages, når udbygningen sker ved udpegning af statslige
energiparker og bør samtænkes tidligst muligt, eksempelvis
ved at der friholdes arealer, også inden for energiparkerne,
til det kollektive net, herunder arealer til fremtidig udvidelse
og udbygning af transmissionsnettet allerede i forbindelse
13
med udpegningen af arealer til energiparker. Såfremt disse
interesser ikke varetages, vil det også kunne være til hinder
for udpegningen.
Som eksempler på nationale kulturarvsinteresser af helt sær-
lig karakter kan peges på sammenhængende oldtidsmiljøer,
hvor der på et begrænset areal er klynger, grupper eller
rækker af fortidsminder som f.eks. gravhøje, dysser og
jættestuer eller hulveje. Det kan også være enkeltliggende
fortidsminder med særlig national betydning, eller som er
monumenter af helt særlig karakter i landskabet.
Ved vurderingen af, om nationale interesser taler afgørende
imod udpegningen, vil der i alle tilfælde skulle foretages en
konkret vurdering af berørte nationale interesser og konse-
kvenser ved en udpegning af arealet som energipark efter de
foreslåede regler, hvorved hensynet til etablering af vedva-
rende energianlæg tillægges en større vægt end hidtil. I den
sammenhæng vil det efter omstændighederne kunne have
betydning, om en udpegning alene vil berøre mindre dele af
et område med de tilknyttede nationale interesser.
Nationale interesser vil desuden i nogle tilfælde kunne tale
afgørende imod en udpegning som energipark med mulig-
hed for bestemte typer anlæg, f.eks. vindmøller over en vis
højde eller høj erhvervsbebyggelse, men ikke for andre typer
af anlæg, f.eks. lavere solcelleanlæg. Alt efter de konkrete
omstændigheder vil det således med de regler, der fastsættes
i bekendtgørelsen om udpegning af energiparken, kunne sik-
res, at nationale interesser ikke taler afgørende imod udpeg-
ningen.
Det foreslås i § 3, stk. 3, at ministeren for byer og landdi-
strikter skal inddrage relevante ministre ved en vurdering
af nationale interesser, der kan være af betydning for en
udpegning. Det foreslås endvidere, at ministeren for byer og
landdistrikter, hvor det er relevant for vurderingen, tillige
skal inddrage stiftsøvrigheden.
Med den foreslåede bestemmelse fastsættes en udtrykkelig
pligt for ministeren for byer og landdistrikter til at inddrage
relevante ministre forud for udstedelse af en bekendtgørel-
se om udpegning af en energipark. Det vil betyde, at mil-
jøministeren, klima-, energi- og forsyningsministeren, fø-
devareministeren, erhvervsministeren, transportministeren,
forsvarsministeren, kirkeministeren og kulturministeren vil
blive inddraget i forbindelse med vurderingen af nationale
interesser. Der kan endvidere blive behov for at inddrage
andre ministre.
Det vil desuden betyde, at den stedlige stiftsøvrighed vil
blive inddraget som led i vurderingen af den nationale inte-
resse vedrørende kirkerne og kirkernes omgivelser, hvor det
er relevant. Det vil være relevant at inddrage stiftsøvrighe-
den, hvor en energipark vil give mulighed for vindmøller og
solcelleanlæg tættere på kirken end 1.000 meter, dog 2.000
meter hvis energiparken vil give mulighed for vindmøller
med en totalhøjde på mindst 250 meter inden for denne
afstand, jf. tilsvarende i planlovens § 29, stk. 3. Det vil
endvidere kunne være relevant at inddrage stiftsøvrigheden
i andre tilfælde, herunder hvor energiparken vil give mulig-
hed for etablering af PtX-anlæg og anden erhvervsmæssig
bebyggelse.
Det forudsættes, at ministeren for byer og landdistrikter så
tidligt i processen som muligt, og som klart udgangspunkt
forud for den offentlige høring over udkast til bekendtgørel-
se om udpegning af en energipark, vil inddrage relevante
ministre for en afklaring af nationale interesser. Stiftsøvrig-
heden forudsættes tilsvarende inddraget tidligt, men der vil
ikke være krav om samtidig inddragelse af relevante mini-
stre og stiftsøvrigheden.
Oplysninger og vurderinger, der er tilvejebragt ved inddra-
gelsen af andre ministerier og stiftsøvrigheden, vil skulle
indgå i vurderingen af, om nationale interesser taler afgø-
rende imod udpegningen. Oplysningerne og vurderingerne
vil tilsvarende skulle indgå i afvejningen af den nationale
interesse i en udbygning af vedvarende energi over for de
øvrige nationale interesser, hvor nationale interesser ikke ta-
ler afgørende imod udpegningen. Vurderingen af, om natio-
nale interesser taler afgørende imod udpegningen af en ener-
gipark, kan omfatte komplekse spørgsmål, der forudsætter
faglig viden om de pågældende forhold. I en sådan sammen-
hæng forudsættes de relevante ministeriers vurderinger lagt
til grund. Det vil f.eks. altid være tilfældet ved vurderingen
af forsvarshensyn, hvorfor udpegning af en energipark alene
kan ske med tilsagn fra forsvarsministeren. Den foreslåede
ordning udelukker dog ikke, at en energipark vil kunne ud-
peges, hvis påvirkningen fra en energipark kan undgås eller
kraftigt reduceres f.eks. ved hjælp af mindre omlægninger af
Forsvarets eller beredskabets aktiviteter, og forsvarsministe-
ren vurderer, at det vil være foreneligt med forsvarshensyn.
Udpegningen af et areal som energipark vil bl.a. medføre,
at vurderingen af, om der skal meddeles tilladelse eller dis-
pensation til realisering af energiparken efter visse regler
i naturbeskyttelsesloven, skovloven og museumsloven, skal
ske på baggrund af en ændret afvejning af de forskellige
beskyttelseshensyn, således at hensynet til realiseringen af
energiparken tillægges særlig og større vægt end efter hidti-
dig praksis. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.
3.1.3.3. Indkaldelse af forslag til mulige energiparker m.v.
Som det er beskrevet ovenfor, forventes ministeren for byer
og landdistrikter i en første runde at udpege arealer, som
kommuner og opstillere allerede har peget på i forbindelse
med tidligere annonceringer, og forventes senere at igang-
sætte en eller flere runder med mulighed for at foreslå yder-
ligere arealer. Det forventes umiddelbart, at ministeren vil
indkalde forslag til yderligere arealer, der kan udpeges som
energiparker, i sidste halvdel af 2024 og igen i 2025.
De foreslåede regler i § 4 vil fastsætte en retlig ramme
for ministeren for byer og landdistrikters indkaldelse af så-
danne forslag til arealer, der kan udpeges som energiparker
i sådanne senere runder. Den foreslåede bestemmelse skal
14
medvirke til at sikre lige muligheder for de potentielle op-
stillere og dermed ligebehandling m.v. i overensstemmelse
med EU-retlige regler og principper.
Det foreslås i § 4, stk. 1, at ministeren for byer og landdi-
strikter ved offentlig digital annoncering indkalder forslag til
arealer, der kan udpeges som energipark, jf. § 3, stk. 1.
Bestemmelsen vil forpligte ministeren for byer og landdi-
strikter til ved offentlig annoncering at indkalde forslag til
yderligere arealer, der kan udpeges som energipark. Indkal-
delsen vil ske ved offentlig annoncering på en hjemmeside
under By- Land- og Kirkeministeriets ressortområde, for-
venteligt på Planinfo.dk.
Forslag, der indgives i overensstemmelse med lovens regler
og eventuelle regler herom fastsat i medfør af loven, jf. den
foreslåede § 4, stk. 4, vil blive vurderet i forhold til lovens
betingelser og øvrige relevante hensyn. Forslag vil således
i relevant omfang blive vurderet i forhold til bl.a. nationale
interesser og i dialog med den pågældende kommunalbesty-
relse. Det vil være tilfældet, uanset om forslaget er indgivet
af kommunalbestyrelsen eller af en potentiel opstiller m.v.
By-, Land- og Kirkeministeriet vil som led i den indledende
behandling af indmeldte forslag belyse arealernes anvendel-
ses- og beskyttelsesinteresser, herunder med inddragelse af
den stedlige kommune og andre statslige myndigheder. Mi-
nisteren vil endvidere efter den foreslåede § 4, stk. 4, kunne
fastsætte nærmere regler om bl.a. krav til forslagets indhold,
herunder om en redegørelse for disse forhold. Ministeren vil
desuden med hjemmel i den foreslåede § 15 kunne pålægge
den stedlige kommune at tilvejebringe oplysninger til brug
for udpegningen som energipark.
Udpegning af et foreslået areal vil i alle tilfælde forudsæt-
te, at arealet også efter en samlet vurdering er egnet som
energipark. Som nævnt ovenfor vil det alt efter de konkrete
omstændigheder være relevant at inddrage en række bredere
hensyn, herunder bredere planlægningsmæssige hensyn. Va-
retagelsen af sådanne bredere hensyn ved vurderingen af
foreslåede arealer vil medvirke til, at udpegning af arealer
efter indkaldelse af forslag understøtter overordnede sam-
fundsmæssige ønsker til en udbygning med vindmøller og
solcelleanlæg på land.
Ministerens beslutning om henholdsvis at udpege eller ik-
ke at udpege foreslåede arealer som energipark vil i alle
tilfælde skulle bero på saglige hensyn og må ikke bero
på vilkårlige vurderinger, der kan medføre en uberettiget
forskelsbehandling.
Det foreslås i § 4, stk. 2, at forslag om arealer, der kan
udpeges som energipark, skal indeholde en klar afgrænsning
af det foreslåede areal samt en redegørelse for, at arealet
opfylder betingelsen i § 3, stk. 1, nr. 1, om en forventet
årlig elproduktion på minimum 100 GWh fra anlæg på de
ansøgte arealer eller at tilknyttede anlæg ønskes placeret
ved landanlæg til havvindmølleparker, jf. § 3, stk. 2. For
en beskrivelse af krav til oplysninger om den forventede
elproduktion henvises til forslagets bemærkninger til § 3,
stk. 1, nr. 1.
Med § 4, stk. 3, foreslås det, at et forslag, der indsendes
af kommunalbestyrelsen, og som forudsætter en undtagelse
fra § 11 a, stk. 8, i lov om planlægning, jf. den foreslåede
§ 10, tillige skal indeholde en redegørelse for den særlige
planlægningsmæssige eller funktionelle begrundelse for pla-
ceringen i energiparken. For en beskrivelse af kravet om
en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse
henvises til forslagets pkt. 3.2.1.2.3 og bemærkninger til §
10.
For forslag, der indgives af andre end kommunalbestyrelsen,
vil kommunalbestyrelsens holdning til en fravigelse af plan-
lovens § 11 a, stk. 8, og den særlige planlægningsmæssige
eller funktionelle begrundelse skulle afklares i dialog med
kommunalbestyrelsen.
Det foreslås i § 4, stk. 4, at ministeren for byer og landdi-
strikter kan fastsætte nærmere regler om indsendelse af for-
slag efter stk. 1, herunder om frist for indsendelse af forslag,
om krav til forslags indhold og form, og om at forslag skal
indsendes digitalt.
Ministeren vil med den foreslåede bestemmelse blive be-
myndiget til bl.a. at fastsætte mere præcise krav til oplysnin-
gerne i et forslag, f.eks. om at ansøgningen skal indeholde
nærmere bestemte oplysninger om anvendelses- og beskyt-
telsesinteresser, og krav til frist og form for indsendelsen
af forslag, f.eks. at forslag skal indgives ved anvendelse af
en bestemt skabelon eller et bestemt kortgrundlag. Der vil i
givet fald være tale om krav, der skal være opfyldt, for at
ministeren for byer og landdistrikter kan vurdere forslaget.
Bemyndigelsen i den foreslåede § 4, stk. 4, forventes an-
vendt, hvis der på grundlag af de første erfaringer med ind-
meldte arealer til mulige energiparker viser sig behov for et
mere præcist og velafgrænset grundlag for behandlingen af
forslag i senere runder.
Det foreslås i § 6, at kommunalbestyrelsen og regionsrådet
skal gives lejlighed til at udtale sig, inden forslag om udpeg-
ning af en energipark i kommunen offentliggøres efter § 5,
stk. 1.
Bestemmelsen vil sikre, at kommunalbestyrelsen og regi-
onsrådet i alle tilfælde er inddraget forud for en offentliggø-
relse efter § 5, stk. 1, af et forslag om udpegning af et areal
i henholdsvis kommunen og regionen, samt at myndigheder-
ne har haft lejlighed til at afgive en skriftlig udtalelse, inden
forslaget offentliggøres.
Med en sådan udtalelse vil kommunalbestyrelsen bl.a. kun-
ne tilkendegive, om kommunalbestyrelsen aktuelt kan anbe-
fale udpegningen af arealet, og kunne fremhæve oplysninger
og vurderinger, som efter kommunalbestyrelsens opfattelse
er væsentlige i den sammenhæng. Bestemmelsen vil dermed
navnlig kunne få betydning i forhold til arealer, der ikke er
15
forslået udpeget af kommunalbestyrelsen, og hvor vurderin-
ger og oplysninger allerede følger af forslaget.
Regionsrådet vil tilsvarende kunne tilkendegive, om regi-
onsrådet kan anbefale udpegningen af arealet og kunne
fremhæve oplysninger og vurderinger, som efter regionsrå-
dets opfattelse er væsentlige forud en beslutning om at
offentliggøre et forslag om udpegning af arealet. Det vil
navnlig kunne dreje sig om mulighed for sameksistens af
en energipark og råstofinteresser på de pågældende areal og
evt. om en afvejning af råstofinteressen i forhold til interes-
sen i opstilling af VE-anlæg m.v. på arealet. Der henvises
herved til bemærkningerne til lovforslagets § 3.
Det foreslås i § 15, at ministeren for byer og landdistrik-
ter kan pålægge kommunalbestyrelsen at tilvejebringe op-
lysninger til brug for udpegning af arealer som energiparker,
herunder for behandling af forslag til arealer, jf. § 4, stk. 1.
Med bestemmelsen vil ministeren for byer og landdistrikter
kunne pålægge kommunalbestyrelsen at tilvejebringe oplys-
ninger, der vurderes at være relevante for udpegning af
energiparker efter loven, herunder for vurderingen af forslag
til arealer, der kan udpeges som energipark. Ministeren vil
herunder kunne fastsætte en frist for tilvejebringelsen af
sådanne oplysninger.
De relevante oplysninger forventes generelt at blive tilveje-
bragt i dialog med kommunalbestyrelsen, bl.a. fordi der kun
vil blive udpeget energiparker, som kommunalbestyrelsen
har givet sin tilslutning til og som dermed er i overensstem-
melse med kommunalbestyrelsens ønske om at fremme pro-
jektet.
Den foreslåede § 15 forventes anvendt undtagelsesvist, hvor
der måtte vise sig behov for oplysninger, der ikke umid-
delbart kan tilvejebringes i dialog med kommunalbestyrel-
sen. Bestemmelsen forventes således særligt at kunne være
relevant ved behandlingen af forslag, der ikke er indgivet af
kommunalbestyrelsen, og hvor de nødvendige oplysninger
ikke har kunnet tilvejebringes på anden måde.
Med bestemmelsen kan ministeren for byer- og landdistrik-
ter pålægge kommunalbestyrelsen at tilvejebringe oplysnin-
ger, herunder kommunalbestyrelsens vurderinger, om for-
hold, der efter anden lovgivning varetages af kommunalbe-
styrelsen, og som generelt må forventes at kunne tilveje-
bringe af kommunalbestyrelsen uden et stort ressourcefor-
brug. Det vil f.eks. kunne omhandle supplerende oplysnin-
ger om anvendelses- og beskyttelsesinteresser, der varetages
af kommunalbestyrelsen, eller kommunalbestyrelsens vur-
dering af planlægningsmæssige forhold i relation til ønsker
om at kunne muliggøre PtX-anlæg eller anden erhvervs-
mæssig bebyggelse i energiparken.
3.2. Fravigelse af anden lovgivning
Som det også fremgår af pkt. 3.1.1. ovenfor, vil der forud
for etablering af vindmøller og solcelleanlæg m.v. som ud-
gangspunkt skulle tilvejebringes et plangrundlag efter plan-
loven.
Kommuneplaner skal bl.a. indeholde retningslinjer for be-
liggenheden af tekniske anlæg som f.eks. vindmøller og
solcelleanlæg, jf. planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 5, og rammer
for indholdet af lokalplanlægningen for tekniske anlæg, jf.
planlovens § 11 b, stk. 1, nr. 9. Der vil endvidere som det
klare udgangspunkt skulle udarbejdes en lokalplan for de
vindmølle- eller solcelleprojekter, der vil skulle bidrage til at
realisere energiparkerne, jf. planlovens 13, stk. 2, om lokal-
planpligt for større bygge- og anlægsarbejder, som fremkal-
der væsentlige ændringer i det bestående miljø.
Udover at der skal tilvejebringes det fornødne plangrundlag,
så vil etablering af vindmøller, solcelleanlæg og tilknytte-
de anlæg i øvrigt som oftest forudsætte, at der meddeles
en række nødvendige tilladelser og dispensationer fra den
gældende arealregulering i bl.a. planloven, naturbeskyttel-
sesloven, skovloven og museumsloven. Hvilke tilladelser og
dispensationer, der forudsættes, afhænger i vidt omfang af
anlæggets placering.
Den kommunale planlægning og de tilladelser og dispensati-
oner, der skal meddeles ved etablering af VE-anlæg m.v.,
varetager en række hensyn til bl.a. natur, landskab og kultur-
miljø, der kan virke begrænsende på muligheden for udbyg-
ning af VE-anlæg på land.
Med henblik på at forbedre mulighederne for opstilling af
solcelleanlæg, vindmøller og tilknyttede anlæg i energipar-
ker, er det med ”Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og
vind på land 2023 – Rammevilkår til fremme af VE-udbyg-
ningen på land” af 12. december 2023 besluttet, at energi-
parker inden for de udpegede arealer tildeles særlige vilkår,
der bl.a. lemper hensyn til arealbeskyttelse og dermed gør
det nemmere og hurtigere at få tilladelser og dispensationer
til opstilling af vedvarende energi, herunder i forhold til
placering af PtX-anlæg og virksomheder i tilknytning til
energiparkerne. Der henvises herved endvidere til pkt. 2.
Der redegøres i pkt. 3.2 for, hvordan eksisterende krav i lov
om planlægning, lov om naturbeskyttelse, lov om skove og
museumsloven foreslås fraveget eller lempet med henblik på
at udmønte den politiske aftale.
3.2.1. Lov om planlægning
3.2.1.1. Regler om planlægning i kystnærhedszonen
3.2.1.1.1. Gældende ret
Kystnærhedszonen omfatter kystområderne i ca. 3 km᾽s
afstand fra kysten i landzone og sommerhusområder. Den
nærmere afgrænsning af zonen følger af bilag 1 til planlo-
ven.
Det overordnede formål med kystnærhedszonen er at frihol-
de kystområderne for bebyggelse og anlæg, som ikke er
afhængige af kystnærhed, jf. planlovens § 5 a, stk. 1.
16
Kystnærhedszonen er ikke en forbudszone, men der stilles
særlige krav til planlægningen i disse områder.
Planlovens § 5 b, stk. 1, indeholder således en række regler,
der begrænser kommunernes planlægning i kystnærhedszo-
nen. Det drejer sig bl.a. om planlovens § 5 b, stk. 1, nr.
1, hvorefter der i kystnærhedszonen kun må inddrages nye
arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone, så-
fremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel
begrundelse for kystnær lokalisering.
Som eksempel på en særlig planlægningsmæssig eller funk-
tionel begrundelse nævnes i bemærkningerne til bestemmel-
sen, jf. Folketingstidende 1993-94, tillæg A, spalte 6513,
planlægning for anlæg til søværts transport, udøvelse af
fiskerierhvervet, eller anlæg som af hensyn til kølevand,
vindforhold o.l. har behov for kystnær beliggenhed. Det kan
endvidere dreje sig om boligers lokalisering i forhold til
infrastruktur og servicefunktioner, allerede foretagne inve-
steringer i infrastruktur og byvækst ind i landet, når den vil
komme i konflikt med klare natur- og landskabsinteresser.
Særligt i forhold til vindmøller fremgår det af vejledning
nr. 9317 af 26. januar 2022 om planlægning for og tilladel-
se til opstilling af vindmøller, at opstilling af vindmøller
i kystnærhedszonen vil kræve en vurdering af alternative
placeringsmuligheder uden for disse områder. Såfremt reel-
le alternative placeringsmuligheder uden for et beskyttet
område ikke i tilstrækkelig grad kan opfylde kommunens
målsætning for udbygning med f.eks. vindmøller og vedva-
rende energi, eller hvis andre beskyttelseshensyn forhindrer
udnyttelse af de alternative områder, kan dette hensyn indgå
i den samlede planlægningsmæssige begrundelse for place-
ring af vindmøllerne. Vindforhold kan endvidere udgøre den
fornødne funktionelle begrundelse. Hovedprincippet er dog,
at der altid forudsættes en nærmere afvejning af vindmøller
over for natur- og landskabsinteresser i det sårbare kystland-
skab.
Ministeren for byer og landdistrikter skal fremsætte indsi-
gelse over for kommuneplanforslag eller ændringer til en
kommuneplan, der ikke er i overensstemmelse med nationa-
le interesser vedrørende bl.a. kulturarvs- og landskabsbeva-
relse, medmindre forholdet er af underordnet betydning, jf.
planlovens § 29. Det er bl.a. en national interesse at bevare
de åbne kystlandskaber, og der vil skulle gøres indsigelse
mod kommuneplanforslag, der ikke er i overensstemmelse
med reglerne for planlægning i kystnærhedszonen, herunder
at der kun må inddrages nye arealer i byzone og planlægges
for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægnings-
mæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalise-
ring, jf. planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1.
Kommuneplanen skal efter planlovens § 11 a, stk. 1, nr.
21, indeholde retningslinjer for arealanvendelsen i kystnær-
hedszonen i overensstemmelse med bestemmelserne i § 5
a, stk. 1, og § 5 b. Retningslinjerne er bindende for den
kommunale planlægning.
Kommuneplanen skal efter planlovens § 11 e, stk. 1, nr.
11, ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger,
herunder om den fremtidige udvikling i kystnærhedszonen,
herunder udviklingsområder og større sammenhængende na-
turområder (Grønt Danmarkskort), og de tilgrænsende vand-
områder. På et kortbilag til redegørelsen skal de eksisterende
og planlagte forhold i kystnærhedszonen og udviklingsom-
råder vises, herunder hvilke områder der friholdes for be-
byggelse, jf. planlovens § 11 e, stk. 2.
3.2.1.1.2. By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser
Det er By-, Land- og Kirkeministeriets vurdering, at en fra-
vigelse af kravet i planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1, om, at der
skal være en særligt planlægningsmæssig eller funktionel
begrundelse for planlægning i kystnærhedszonen, vil kunne
muliggøre, at flere arealer kan anvendes til opstilling af
VE-anlæg m.v.
Eksempelvis vurderes det, at fem ud af de 32 arealer, der
blev identificeret ved den statslige screening af mulige area-
ler til etablering af energiparker på baggrund af arealer, der
er i første runde er indmeldt af kommuner og opstillere, er
beliggende helt eller delvis inden for kystnærhedszonen.
En fravigelse af kravet i planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1, i
de udpegede energiparker vil samtidig skulle ses i sammen-
hæng med, at ministeren for byer og landdistrikter efter
den foreslåede § 3, stk. 1, alene vil kunne udpege arealer,
hvor nationale interesser ikke taler afgørende imod udpeg-
ningen. Der henvises herved til lovforslagets pkt. 3.1. Da
det bl.a. er en national interesse at bevare de åbne kystland-
skaber, vil ministeren i forbindelse med udpegningen kunne
varetage bl.a. de hensyn, der normalt ville skulle varetages
ved planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1. Det bemærkes dog, at
det kun er hvis nationale interesser taler afgørende imod
udpegningen, at et areal ikke kan udpeges. Derved tillægges
hensynet til de nationale interesser ikke samme vægt, som
det er tilfældet i dag. Der henvises endvidere til pkt. 3.1.
3.2.1.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås i § 9, at kravet om, at der i kystnærhedszonen
kun må inddrages nye arealer i byzone og planlægges for
anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægnings-
mæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalise-
ring, der følger af § 5 b, stk. 1, nr. 1, i lov om planlægning,
ikke finder anvendelse ved planlægning til realisering af en
energipark.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at efterfølgende
planlægning i form af kommuneplan og lokalplan med hen-
blik på realisering af en energipark, der er udpeget i kyst-
nærhedszonen, ikke vil være omfattet af planlovens § 5 b,
stk. 1, nr. 1. Det vil derfor ikke være et krav for den efterføl-
gende planlægning, at der er en særlig planlægningsmæssig
eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering, når
der planlægges for VE-anlæg og tilknyttede anlæg inden for
17
de rammer, der følger af udpegningen. Med VE-anlæg og
tilknyttede anlæg menes også tekniske anlæg og anlægsar-
bejder i energiparken, der er nødvendige for etablering af de
nævnte anlæg.
Ministeren for byer og landdistrikter vil som konsekvens
heraf heller ikke i medfør af planlovens § 29 kunne gøre
indsigelse mod et forslag til kommune- eller lokalplan med
henblik på realisering af en energipark, der er udpeget i
kystnærhedszonen, med henvisning til, at forslaget ikke er i
overensstemmelse med planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1.
En forudsætning for, at efterfølgende planlægning ikke er
omfattet af planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1, og at ministeren
for byer og landdistrikter ikke kan gøre indsigelse med hen-
visning til planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1, er, at kommune-
eller lokalplanen skal realisere en udpeget energipark, hvil-
ket vil sige, at planforslaget skal muliggøre etablering af
vindmøller eller solcelleanlæg samt evt. tilknyttede anlæg
inden for de rammer, der følger af udpegningen.
Bestemmelsen vil ikke indebære, at kystnærhedszonen op-
hæves for det område, der udpeges som energipark, men
alene at der i forbindelse med planlægning til realisering
af energiparken ikke stilles krav om en særlig planlægnings-
mæssig eller funktionel begrundelse, der følger af planlo-
vens § 5 b, stk. 1, nr. 1. De øvrige bestemmelser efter § 5 b,
stk. 1, vil fortsat gælde, men det bemærkes, at det forhold,
at et område er udpeget som energipark, vil medføre en
reservation af arealet og dermed visse begrænsninger i den
kommunale planlægning, jf. den foreslåede § 18, nr. 1. Der
henvises herved til lovforslagets pkt. 3.1.
Fravigelsen fra planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1, vil være
knyttet til udpegningen af et areal som energipark. Hvis en
udpegning ophæves – f.eks. fordi der ikke længere vil være
behov for arealet til opstilling af solceller eller vindmøller –
vil planlægning for arealet være omfattet af planlovens § 5
b, stk. 1, nr. 1. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.3.
3.2.1.2. Regler om byudvikling
3.2.1.2.1. Gældende ret
Hele landet er opdelt i byzoner, sommerhusområder og land-
zoner. Byzoner er i planlovens § 34, stk. 2, defineret som
områder, der bl.a. i lokalplan er overført til byzone. Områ-
der, der ikke er udlagt som byzone eller sommerhusområde,
er landzone.
Hovedformålet med zoneinddelingen er at hindre spredt og
uplanlagt bebyggelse og anlæg i det åbne land samt sikre,
at egentlig byudvikling sker, hvor der er åbnet mulighed for
det gennem kommune- og lokalplanlægningen.
Dette formål understøttes af planlovens regler om kommu-
ne- og lokalplanlægning.
Efter planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 1, skal kommuneplanen
indeholde retningslinjer for udlægning af arealer til byzoner
og sommerhusområder.
Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folke-
tingstidende 2004-05 (2. samling), tillæg A, side 3720, at
der ved afgrænsningen skal tages hensyn til de øvrige inte-
resser, der er i området, og at der må lægges vægt på en
hensigtsmæssig udnyttelse af investeringer i f.eks. trafik-
og serviceforsyning, samt at al fremtidig byvækst – både
erhvervs- og boligområder m.m. – bør placeres i byzone i
eksisterende byer eller i direkte tilknytning hertil.
Efter planlovens § 11 a, stk. 6 og 7, kan kommunalbesty-
relsen dels omfordele allerede udlagte arealer til byvækst
og dels udlægge nye arealer til byzoner for at dække det
forventede behov for byvækst i en periode på 12 år.
Det er dog en betingelse for udlæg af et nyt areal til byzone,
at det placeres i direkte tilknytning til eksisterende bymæs-
sig bebyggelse i byzone, jf. planlovens § 11 a, stk. 8.
Ministeren kan uanset planlovens § 11 a, stk. 8, efter an-
søgning fra kommunalbestyrelser i særlige tilfælde meddele
tilladelse til planlægning for et afgrænset areal til byzone, jf.
lovens § 11 a, stk. 9.
Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, at det er
hensigten, at muligheden for at fravige stk. 8 kun skal ud-
nyttes i helt særlige tilfælde, hvor der er væsentlige planlæg-
ningsmæssige begrundelser for afvigelser fra hovedreglen,
eller hvor denne giver utilsigtede begrænsninger for en kom-
munes udviklingsmuligheder, jf. Folketingstidende 2016-17,
tillæg A, L 121 som fremsat, side 68.
Ministeren kan efter planlovens § 11 a, stk. 11, i særlige
tilfælde, hvor et udlæg af et areal til byzone er af national
interesse, fastsætte regler efter planlovens § 3, stk. 1 og stk.
2, 1. pkt., der fraviger § 11 a, stk. 6-8, for et afgrænset areal.
Af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende
2016-17, tillæg A, L 121 som fremsat, side 68, følger det, at
bestemmelsen tænkes anvendt, når undtagelsen er begrundet
i landsplanmæssige hensyn. Der kan efter bemærkningerne
f.eks. i særlige situationer være brug for at have adgang
til de rette arealer for, at nye internationale investeringer
kan placeres i Danmark. I sådanne særlige situationer vil
staten i samarbejde med de relevante kommuner kunne få
det planmæssige grundlag på plads ved anvendelse af lands-
plandirektiver.
3.2.1.2.2. By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser
Som det fremgår af pkt. 3.1.3 ovenfor, vil ministeren i en
bekendtgørelse kunne udpege arealer som energipark og
fastlægge rammer for arealernes anvendelse til opstilling af
vindmøller, solcelleanlæg og eventuelt tilknyttede anlæg.
Det er By-, Land- og Kirkeministeriets vurdering, at planlo-
vens § 11 a, stk. 8, almindeligvis ikke vil være til hinder for,
at der i et areal, der er udpeget som energipark, planlægges
18
for opstilling til vindmøller eller solcelleanlæg, da etablering
af sådanne anlæg ikke er at betragte som byvækst.
Med den politiske aftale ønskes også bedre mulighed for
etablering af PtX-anlæg og anden erhvervsmæssig bebyg-
gelse, såsom produktionsvirksomheder, i energiparkerne,
hvor særlige hensyn taler for denne placering.
Det er By-, Land- og Kirkeministeriets vurdering, at et areal,
hvor der kan etableres sådanne tilknyttede anlæg, vil kunne
udgøre et egentligt erhvervsområde, der skal etableres i by-
zone, og at udlæg af et sådant nyt areal derfor, jf. planlovens
§ 11 a, stk. 8, efter gældende ret i udgangspunktet vil skulle
ske i direkte tilknytning til eksisterende bymæssig bebyggel-
se i byzone.
En stor del af de potentielle arealer til opstilling af VE-an-
læg, der er identificeret i forbindelse med den nationale
screening, er ikke beliggende ved eksisterende bymæssig
bebyggelse i byzone, hvorfor der som konsekvens heraf kan
forekomme tilfælde, hvor der ikke vil kunne planlægges for
etablering af tilknyttede anlæg i den pågældende energipark.
Ministeren vil i visse tilfælde i medfør af planlovens § 11 a,
stk. 11, kunne fastsætte regler om undtagelse fra kravet i stk.
8, men det er By-, Land- og Kirkeministeriets vurdering, at
ministerens beføjelse til at gøre undtagelse i forbindelse med
udpegede energiparker ikke bør være begrænset til særlige
tilfælde af national interesse.
Det er dog samtidig By-, Land- og Kirkeministeriets vurde-
ring, at ikke alle arealer i udpegede energiparker er lige
velegnede til, at der kan etableres tilknyttede anlæg til vind-
møller eller solcelleanlæg. Derfor bør der i forbindelse med
den konkrete udpegning af et areal som energipark kunne
tages stilling til, om planlovens § 11 a, stk. 8, skal fraviges,
og om det i givet fald skal vedrøre en nærmere afgrænset
del af det udpegede areal. Undtagelsen bør omfatte områder,
hvor der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel
begrundelse for placering i energiparken.
3.2.1.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås i § 10, at ministeren for byer og landdistrikter
i forbindelse med udpegning af en energipark, jf. § 3, stk.
1, hvor der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel
begrundelse for placering af tilknyttede anlæg i energipar-
ken, kan fastsætte regler om, at § 11 a, stk. 8, i lov om
planlægning ikke finder anvendelse ved planlægning for til-
knyttede anlæg.
Bestemmelsen vil indebære, at kommunalbestyrelsen ved
planlægning for et konkret projekt om opstilling af tilknyt-
tede anlæg i tilknytning til vindmøller eller solcelleanlæg
i en energipark, i det omfang det måtte være besluttet i
forbindelse med ministerens udpegning af arealet eller ved
en senere ændring af udpegningen, ikke vil være begrænset
af, at anlæggene ikke kan planlægges placeret i direkte til-
knytning til eksisterende bymæssig bebyggelse, selvom de
tilknyttede anlæg er af en karakter og omfang, der gør dem
til et egentligt erhvervsområde.
Det foreslås, at der vil kunne gøres undtagelse fra planlo-
vens § 11 a, stk. 8, med henblik på, at der kan placeres PtX-
anlæg og anden erhvervsmæssig bebyggelse i en energipark,
hvor der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel
begrundelse for placeringen.
Et PtX-anlæg er en teknisk installation, som anvender elek-
tricitet til produktion af brint på grundlag af elektrolyse og
eventuelt konverterer den producerede brint til brændstoffer,
kemikalier eller andre materialer. PtX-anlæg er derfor også
afhængige af strøm, og de vil derfor ofte være samtænkt
med opstilling af vindmøller og solcelleanlæg – herunder i
en energipark. Der vil derfor også i al almindelighed være
en funktionel begrundelse for placering af PtX-anlæg i en
energipark.
En funktionel begrundelse for placering af anden erhvervs-
mæssig bebyggelse i en energipark fremfor i det eksister-
ende erhvervsområde vil kunne være, at virksomhederne
kan udnytte de specifikke muligheder og infrastruktur, der
eksisterer i energiparken. Det vil f.eks. kunne være en am-
bition om udvikling af erhvervsområder, hvor produktions-
virksomheder vil have gavn af at koble sig op på strøm
fra et VE-anlæg eller kan udnytte overskudsprodukter fra
et PtX-anlæg og på den måde indgå i en forsynings- eller
proceskæde sammen med vindmøller eller solcelleanlæg i
en energipark. Derved vil kommunen kunne skabe rammer-
ne for industrielle symbioser og grønne synergier, hvor en
virksomheds restprodukt bliver til ressourcer i en anden
virksomhed, som ikke vil være muligt uden samplacering
med VE, PtX-anlæg og andet erhverv i energiparken. F.eks.
vil produktionsvirksomheder inden for life science sektoren
kunne anvende tryksat ilt, som er en rest fra PtX-produk-
tion. En funktionel begrundelse vil kunne være afspejlet i en
kommunal strategi eller plan for erhvervsudvikling.
En særlig planlægningsmæssig begrundelse for placering
af tilknyttede anlæg i energiparken vil f.eks. kunne være
den erhvervsmæssige bebyggelses karakter og fordelagtige
placering i forhold til eksisterende eller ny infrastruktur
m.v. ved energiparken, herunder erhvervsmæssig infrastruk-
tur som f.eks. transport, el, vand m.v. Ved vurderingen af,
om der er en særlig planlægningsmæssig begrundelse, kan
der også lægges vægt på karakteren af de virksomheder,
der ønskes muliggjort i energiparken. Der forventes ikke
udlagt arealer til erhvervsmæssig bebyggelse begrundet i
ønsket om detailhandel og liberale serviceerhverv i en ener-
gipark. En særlig planlægningsmæssig begrundelse vil også
kunne bero på begrænset mulighed for at udvide i tilknyt-
ning til eksisterende arealer i byzone, eller at tilgængelige
arealer i øvrigt ikke er egnede til den ønskede erhvervsud-
vikling eller det ønskede erhvervsformål. En fravigelse efter
den foreslåede bestemmelse vil således også kunne foreta-
ges, selvom der er tilgængelige byzonearealer andre steder i
den stedlige kommune.
19
Udgangspunktet for vurderingen vil være kommunens rede-
gørelse for disse forhold. Hvis kommunen har redegjort for
den særlige planlægningsmæssige eller funktionelle begrun-
delse, vil det således være udgangspunktet, at en ønsket
fravigelse fra planlovens § 11 a, stk. 8, imødekommes.
Ministeren for byer og landdistrikter vil i forbindelse med
udpegningen af energiparken kunne fastsætte, at det er hele
eller angivne dele af det areal, som energiparken dækker,
der omfattes af undtagelsen. Undtagelsen vil også kunne
begrænses til f.eks. kun at omfatte PtX-anlæg, hvis der f.eks.
ikke vurderes at være en særlig planlægningsmæssig eller
funktionel begrundelse for samplacering af anden erhvervs-
mæssig bebyggelse med energiparkens øvrige anlæg.
Det forhold, at en kommune som følge af den foreslåede
§ 10 vil få mulighed for at overføre et areal til byzone
inden for en energipark, vil ikke betyde, at der i tilknytning
til bebyggelse på det pågældende areal kan udlægges nye
arealer til byzone som værende i tilknytning til arealet i
energiparken.
3.2.2. Lov om naturbeskyttelse
3.2.2.1. Gældende ret
3.2.2.1.1. Bygge- og beskyttelseslinjer
Bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens §§ 16-19 regule-
rer en række bygge- og beskyttelseslinjer. Bygge- og beskyt-
telseslinjerne har til formål at regulere, hvor tæt på søer og
åer, skove, fortidsminder og kirker der må placeres bebyg-
gelse, foretages tilstandsændringer m.v.
Naturbeskyttelseslovens § 16 omhandler sø- og åbeskyttel-
seslinjen, § 17 omhandler skovbyggelinjen, § 18 omhand-
ler fortidsmindebeskyttelseslinjen, og § 19 omhandler kirke-
byggelinjen.
For sø- og åbeskyttelseslinjen er beskyttelseslinjen 150 m,
for skovbyggelinjen er byggelinjen 300 m, for fortidsminde-
beskyttelseslinjen er beskyttelseslinjen 100 m, og for kirke-
byggelinjen er byggelinjen 300 m.
Beskyttelsen indebærer, at der som udgangspunkt er forbud
mod forskellige aktiviteter inden for de enkelte bygge- og
beskyttelseslinjer, dog med forskellige generelle undtagel-
ser.
Kommunalbestyrelserne har kompetencen til at dispensere
fra bygge- og beskyttelseslinjerne under visse omstændighe-
der, jf. naturbeskyttelseslovens § 65, imens miljøministeren
har kompetencen til at reducere bygge- og beskyttelseslin-
jerne for nærmere angivne områder efter ansøgning fra kom-
munalbestyrelsen, jf. naturbeskyttelseslovens § 69, stk. 1.
Kommunalbestyrelsen kan gøre undtagelse fra bestemmel-
serne i §§ 16-19 om bygge- og beskyttelseslinjer, jf. § 65,
stk. 1 og stk. 2.
For § 18 om fortidsmindebeskyttelseslinjen gælder, at det
kun er i særlige tilfælde, at der kan gøres undtagelse, jf.
§ 65, stk. 2. Fortidsmindebeskyttelseslinjen indebærer et for-
bud mod at ændre tilstanden. Fortidsmindebeskyttelseslinjen
sikrer fortidsmindernes værdi som landskabselementer. Der-
udover skal der tages hensyn til de arkæologiske lag og væ-
sentlige skjulte fortidsminder, som ofte påtræffes inden for
beskyttelseslinjen i nærheden af beskyttede fortidsminder.
Ved vurderingen af, om der kan meddeles dispensation fra
§§ 16-19, er det afgørende, om formålet med det ansøgte
er så væsentligt, at den generelle beskyttelsesinteresse bør
vige.
Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 65, stk. 1 og stk.
2, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. § 78,
stk. 1. Kredsen af klageberettigede fremgår af naturbeskyt-
telseslovens § 86, stk. 1.
Miljøministeren kan bestemme, at reglerne i naturbeskyttel-
seslovens §§ 16-18 ikke skal gælde for nærmere angivne
områder, jf. naturbeskyttelseslovens § 69, stk. 1. Beføjelsen
er delegeret til Miljøstyrelsen, der efter ansøgning fra kom-
munalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at reducere byg-
ge- og beskyttelseslinjer for et bestemt område. Kirkebygge-
linjen i § 19 kan ikke reduceres.
3.2.2.1.2. Fredninger
Naturbeskyttelsesloven indeholder i kapitel 6 bestemmelser
om fredninger.
Fredningsnævnet kan til varetagelse af de formål, der er
nævnt i lovens § 1, gennemføre fredninger af landarealer og
ferske vande efter reglerne i lovens kapitel 6, jf. § 33, stk. 1.
Fredningsnævnet kan ikke af egen drift rejse en frednings-
sag. En fredningssag kan rejses af enten miljøministen –
ved Miljøstyrelsen – kommunalbestyrelsen eller Danmarks
Naturfredningsforening, jf. § 33, stk. 3.
Fredningsnævnet kan meddele dispensation fra en foreslået
eller fastsat fredningsbestemmelse, når det ansøgte ikke vil
stride mod fredningens formål, jf. § 50, stk. 1. Frednings-
nævnet kan derudover kun meddele dispensation fra en
fredning eller en foreslået fredning i eller uden for et inter-
nationalt naturbeskyttelsesområde, hvis det ansøgte ikke in-
debærer forringelse af naturtyper og levesteder for arter eller
betydelige forstyrrelser af arter, som området er udpeget for,
jf. § 50, stk. 2. Medmindre betingelserne i § 65, stk. 3, er
opfyldt, kan fredningsnævnet ikke meddele dispensationer
fra en fredning eller en foreslået fredning, hvis det ansøgte
kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det
naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er nævnt
i bilag 3 til loven, eller hvis det ansøgte kan ødelægge de
plantearter, der er nævnt i bilag 5 til loven, i alle livsstadier,
jf. § 50, stk. 3. Det skal fremgå af afgørelser efter stk. 1, at
betingelserne i stk. 2 og 3 er opfyldt, jf. § 50, stk. 4.
20
Videregående afvigelser fra en fredning end nævnt i stk.
1 samt hel eller delvis ophævelse af en fredning kan kun
foretages efter reglerne om gennemførelse af fredninger, jf.
§ 50, stk. 5.
Fredningsnævnets afgørelse efter § 50, stk. 1, kan påklages
til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. § 78, stk. 3.
3.2.2.1.3. Forholdet til EU-naturbeskyttelsesregler
Der gælder særlige regler for planlægning for og administra-
tion af områder, der er udpeget som internationale naturbe-
skyttelsesområder i medfør af lovbekendtgørelse nr. 692 af
26. maj 2023 om miljømål m.v. for internationale naturbe-
skyttelsesområder (Miljømålsloven). Internationale naturbe-
skyttelsesområder er en fælles betegnelse for Natura 2000-
områder (områder udpeget efter EU’s fuglebeskyttelses- og
habitatdirektiver) og Ramsarområder. Reglerne implemente-
rer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af
30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (fuglebe-
skyttelsesdirektivet) og Rådets direktiv 92/43/EØF af 21.
maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og plan-
ter (habitatdirektivet).
Efter bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpeg-
ning og administration af internationale naturbeskyttelses-
områder samt beskyttelse af visse arter skal myndigheden,
forud for meddelelse af tilladelser, godkendelser og dispen-
sationer fra regler i bl.a. naturbeskyttelsesloven, herunder
bl.a. lovens §§ 16-19, foretage en vurdering af, om planen
eller projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer
og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt.
Hvis myndigheden vurderer, at planen eller projektet kan
påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foreta-
ges en nærmere konsekvensvurdering af planen eller projek-
tets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til
bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser
konsekvensvurderingen, at det ikke kan udelukkes, at pla-
nen eller projektet kan skade Natura 2000-området, kan der
ikke meddeles tilladelse, dispensation eller godkendelse til
det ansøgte, medmindre betingelserne for fravigelse er op-
fyldt. Fravigelse kan alene ske, hvis der foreligger bydende
nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herun-
der af social eller økonomisk art og der ikke findes nogen
alternativ løsning. Hvis der er tale om en lokalitet med en
prioriteret naturtype eller en prioriteret art, kan der alene
henvises til hensynet til menneskers sundhed og den offent-
lige sikkerhed eller væsentlige gavnlige virkninger på miljø-
et, eller, efter udtalelse fra Kommissionen, andre bydende
nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser. Det er
endvidere et krav, at der træffes alle nødvendige kompensa-
tionsforanstaltninger for at sikre, at sammenhængen i Natura
2000 bevares. Reglerne gælder både for planer og projekter
inden for et Natura 2000-område og for planer og projekter,
der ligger geografisk placeret uden for et udpeget område,
og som kan påvirke inde i området, f.eks. gennem øget
færdsel.
Myndigheden skal endvidere i administrationen af miljø- og
naturbeskyttelseslovgivningen påse, at visse plantearter ikke
ødelægges samt visse dyrearters yngle- eller rasteområder
ikke ødelægges eller beskadiges, uanset om de befinder sig
inden for eller uden for Natura 2000-områderne.
Naturbeskyttelseslovens § 29 a, stk. 2, indeholder et gene-
relt forbud mod at beskadige og ødelægge yngle- eller ra-
steområder for dyrearter, der er optaget på habitatdirektivets
bilag IV og nævnt i bilag 3 til loven, som også gælder for
aktiviteter, der ikke i øvrigt kræver tilladelse. Lovens § 29
a indeholder endvidere et generelt forbud mod forsætlige
forstyrrelser af de dyrearter, der er nævnt i bilag 3 til loven,
med skadelig virkning for arten eller bestanden. Forbuddet
gælder i forhold til alle livsstadier af de omfattede dyrearter.
Tilsvarende indeholder lovbekendtgørelse nr. 639 af 26. maj
2023 om jagt og vildtforvaltning et forbud i § 7 mod forsæt-
lig forstyrrelse med skadelig virkning for arten eller bestan-
den af de pattedyr, der er nævnt i lovens bilag 1, og alle
vilde fugle. Forbuddet gælder i forhold til alle livsstadier af
de omfattede dyrearter. I lovens § 6 a, stk. 1, er der forbud
mod ødelæggelse eller beskadigelse af disse pattedyrs yng-
le- eller rasteområder, og i § 6 a, stk. 2, er der forbud mod
forsætlig ødelæggelse, beskadigelse eller fjernelse af fugles
reder.
Bekendtgørelse nr. 521 af 25. marts 2021 om fredning af
visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt
indeholder bl.a. forbud mod forsætligt drab eller indfang-
ning af fugle samt dyrearter omfattet af habitatdirektivets
bilag IV. Derudover fastsætter bekendtgørelsen, at der for
vildt voksende planter i naturen, som er omfattet af habi-
tatdirektivets bilag IV, er forbud mod forsætlig plukning,
indsamling, afskæring, opgravning eller oprivning med rod
eller ødelæggelse. Forbuddet gælder i forhold til alle livssta-
dier af de omfattede dyre- og plantearter.
3.2.2.2. Miljøministeriets overvejelser
På baggrund af en screening af mulige arealer til etable-
ring af statsligt udpegede energiparker er der identificeret
relevante områder med forskellige former for naturbeskyt-
telse. Det omfatter bl.a. inden for naturbeskyttelseslovens
område bygge- og beskyttelseslinjer og fredninger.
Det følger af ”Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og
vind på land 2023 – Rammevilkår til fremme af VE-udbyg-
ningen på land” af 12. december 2023, at det er hensigten at
lempe hensyn til arealbeskyttelse og dermed gøre det nem-
mere og hurtigere at få tilladelser og dispensationer til op-
stilling af vedvarende energi, herunder i forhold til placering
af PtX-anlæg og virksomheder i tilknytning til energiparker-
ne. Det betyder, at det fremadrettet i nødvendigt omfang
kan blive muligt at placere vedvarende energianlæg på visse
områder med beskyttelsesinteresser vedrørende natur, miljø,
landskaber, kulturarv m.v.
Det følger endvidere af aftalen, at der for beskyttede områ-
21
der, som det gælder i dag, altid skal foretages en konkret
vurdering af, om der kan dispenseres fra beskyttelsen i
det konkrete område. Det vil sige, at der skal foretages
en konkret afvejning af de forskellige beskyttelseshensyn
og hensynet til vedvarende energi, hvor det fremadrettet
gøres muligt, at hensynet til etablering af vedvarende ener-
gianlæg tillægges en større vægt end hidtil. Lempelser på
natur- og miljøområdet skal dog ske under iagttagelse af
EU-reguleringen på området. Det fremgår tillige af aftalen,
at gældende regler for dispensation til tilstandsændringer på
§ 3-beskyttede arealer ikke skal ændres med loven.
Endeligt følger det, at der skal gives gunstige vilkår for pla-
cering af PtX-anlæg og virksomheder såsom produktions-
virksomheder i tilknytning til anlæg i energiparkerne, hvor
særlige hensyn taler for denne placering.
For at fremme realiseringen af energiparker som forudsat
i den politiske aftale vurderes det, at der ved ændring af
naturbeskyttelsesloven bør sikres videre adgang til, at de re-
levante myndigheder og nævn kan dispensere fra de relevan-
te bestemmelser i naturbeskyttelsesloven til realisering af
statsligt udpegede energiparker. En sådan udvidet adgang til
at dispensere bør dog som nævnt ovenfor ikke omfatte na-
turbeskyttelseslovens § 3 og bør ikke omfatte naturbeskyt-
telsesloven §§ 8 og 15 om henholdsvis klitfredede arealer
og strandbeskyttelseslinjen på grund af de beskyttelsesinte-
resser, der knytter sig til disse arealer.
Den tiltænkte lempeligere dispensationspraksis, der ønskes
med loven, bør afspejle det forhold, at naturbeskyttelses-
lovens bestemmelser om bygge- og beskyttelseslinjer in-
deholder forskellige forbudsbestemmelser, som varetager
forskellige beskyttelseshensyn. Fortidsmindebeskyttelseslin-
jen indebærer blandt andet væsentlig stærkere forbud end
f.eks. skovbyggelinjen, der generelt administreres mere lem-
peligt. Denne graduering af beskyttelseshensynene bør af-
spejles ved udpegning af energiparkerne og den fremtidige
administration.
3.2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der for arealer, der udpeges som energipar-
ker, indføres en ny adgang til dispensation i naturbeskyttel-
sesloven, hvorefter myndighederne kan gøre undtagelse fra
bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens § 16, stk. 1, §
17, stk. 1, § 18, stk. 1, og § 19, stk. 1, om hhv. sø- og
åbeskyttelseslinjen, skovbyggelinjen, fortidsmindebeskyttel-
seslinjen og kirkebyggelinjen til etablering af vindmøller,
solcelleanlæg eller tilknyttede anlæg i energiparken, når det
er nødvendigt for, at energiparken kan realiseres.
Den foreslåede ændring vil medføre, at den konkrete vur-
dering af, om der kan dispenseres fra beskyttelsen i det
enkelte område, skal foretages efter en ændret afvejning
af de forskellige beskyttelseshensyn, således at hensynet til
realiseringen af energiparken tillægges særlig og større vægt
end efter hidtidig praksis. Afgørelser efter de lempede regler
på natur- og miljøområdet vil dog fortsat skulle ske under
iagttagelse af EU-reguleringen på området.
Det foreslås endvidere, at naturbeskyttelseslovens § 50 æn-
dres, så fredningsnævnet vil få mulighed for at meddele dis-
pensation fra en foreslået eller gældende fredningsbestem-
melse til etablering af vindmøller og solcelleanlæg i en
energipark, når det er nødvendigt for, at energiparken kan
realiseres.
Dispensationer vil fortsat forudsætte, at den pågældende
myndighed træffer afgørelse om dispensation på et tilstræk-
keligt oplyst grundlag, herunder at der er viden om de kon-
krete påvirkningsfaktorer på afgørelsestidspunktet.
3.2.3 Lov om skove
3.2.3.1. Gældende ret
Lov om skove, jf. lovbekendtgørelse nr. 690 af 26. maj 2023
(skovloven), indeholder bestemmelser om fredskovspligt og
anvendelsen af fredskovpligtige arealer.
Skovlovens §§ 3 og 4 beskriver fredskovspligtige area-
ler. Fredskovspligten omfatter bl.a. al offentligt ejet skov. I
nogle tilfælde indtræder fredskovspligten dog først 20 år
efter, at et skovareal erhverves af en offentlig myndighed,
eller efter at skov etableres på et offentligt areal, jf. § 3, stk.
4 og 5.
Skovlovens kapitel 3 indeholder bestemmelser om anven-
delsen af fredskovspligtige arealer. Det følger bl.a. af de
gældende bestemmelser i § 8, at fredskovspligtige arealer
skal holdes bevokset med træer, og i § 11, stk. 1, at der
ikke må opføres bygninger, etableres anlæg, gennemføres
terrænændringer eller anbringes affald på fredskovspligtige
arealer.
Når særlige grunde taler for det, kan miljøministeren ophæ-
ve fredskovspligten på et areal, som ønskes anvendt til andet
formål, jf. skovlovens § 6. Ligeledes kan ministeren dispen-
sere fra reglerne om anvendelse af fredskovspligtige arealer,
herunder § 11, stk. 1, når særlige grunde taler for det, jf. §
38.
Det er forudsat i bemærkningerne til lovforslaget, at der
kun gives tilladelse til ophævelse af fredskovspligten eller
dispensation fra reglerne om anvendelse af fredskovspligti-
ge arealer, hvis den ønskede ændrede anvendelse af arealet
eller det ansøgte projekt ikke kan ske uden for fredskov,
og hvis andre samfundsmæssige hensyn er vigtigere end
hensynet til, at arealet bevares med fredskovspligt, jf. Folke-
tingstidende 2003-04, tillæg A, side 5315. Det fremgår af
bemærkningerne til skovlovens § 11, at der ved ”samfunds-
mæssige hensyn” tænkes bl.a. på etablering af vejanlæg og
ledningsanlæg til forsyning med el, gas og vand, jf. Folke-
tingstidende 2003-04, tillæg A, side 5322.
Det fremgår ligeledes af bemærkningerne, at det er den
aktivitet, som arealet ønskes anvendt til, der er afgørende
22
for, om fredskovspligten skal vige. Der tages efterfølgende
stilling til, om det skal ske ved en dispensation fra fredsko-
vspligten efter § 11 eller ved, at fredskovspligten ophæves
efter § 6. Hvis der er tale om mindre eller midlertidige for-
anstaltninger eller foranstaltninger, der vedrører en enklave i
skoven, bør der som udgangspunkt gives dispensation efter
§ 11. Derved bevares fredskovspligten, og der kan stilles
vilkår om, at arealet skal retableres efter lovens formål,
når dispensationen ikke længere er aktuel. Omvendt bør
fredskovspligten ophæves efter § 6, hvis der er tale om
foranstaltninger, som indebærer, at arealet ikke mere skal
anvendes efter lovens formål, jf. Folketingstidende 2003-04,
tillæg A, side 5315.
Det følger af de gældende bestemmelser i §§ 39 og 39 a
i skovloven, at miljøministeren kan fastsætte vilkår for afgø-
relser om ophævelse af eller dispensation fra fredskovsplig-
ten efter §§ 6 og 38, jf. § 11, stk. 1, herunder om, at et andet
areal bliver fredskovspligtigt (erstatningsskov). De nærmere
regler om erstatningsskov fremgår af bekendtgørelse nr. 60
af 21. januar 2019 om erstatningsskov og særlige regler
vedrørende kystbeskyttelse på fredskovspligtige arealer m.v.
Det følger af bekendtgørelsen, at der stilles krav om etable-
ring af erstatningsskov, hvis det areal, hvor fredskovsplig-
ten ophæves eller som dispensationen fra fredskovspligten
vedrører, er over 0,5 ha. I bynære områder og for stræk-
ningsanlæg fastsættes der dog vilkår om erstatningsskov,
hvis arealet er over 0,1 ha. Størrelsen af erstatningsskoven
beregnes som 110-200% af det areal, hvor fredskovspligten
ophæves eller som dispensationen fra fredskovspligten ve-
drører. Størrelsesforholdet afhænger af, hvilken type skov-
areal der er tale om. De nærmere regler fremgår i øvrigt af
bekendtgørelsen.
Skovloven implementerer dele af EU’s habitatdirektiv
og fuglebeskyttelsesdirektiv. For skovbevoksede, fredsko-
vspligtige arealer i de internationale naturbeskyttelsesområ-
der gælder der særlige regler i skovlovens kapitel 4, herun-
der om udarbejdning af en Natura 2000-skovplan og kort-
lægning af naturtyper og arter, der er optaget på bilag I og II
til EF-habitatdirektivet og bilag I til EF-fuglebeskyttelsesdi-
rektivet. Visse aktiviteter i områderne kan ikke iværksættes
uden forudgående anmeldelse, jf. § 17, og miljøministeren
kan i nogle tilfælde pålægge skovejerne den drift eller for-
anstaltninger, der er nødvendige for at overholde direktivfor-
pligtelserne, jf. §§ 19-21.
3.2.3.2. Miljøministeriets overvejelser
På baggrund af en screening af mulige arealer til etablering
af statsligt udpegede energiparker er der identificeret rele-
vante områder med fredskovspligtige arealer.
Det følger af ”Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og
vind på land 2023 – Rammevilkår til fremme af VE-udbyg-
ningen på land” af 12. december 2023, at det er hensigten at
lempe hensyn til arealbeskyttelse og dermed gøre det nem-
mere og hurtigere at få tilladelser og dispensationer til op-
stilling af vedvarende energi, herunder i forhold til placering
af PtX-anlæg og virksomheder i tilknytning til energiparker-
ne. Det betyder, at det fremadrettet i nødvendigt omfang
kan blive muligt at placere vedvarende energianlæg på visse
områder med beskyttelsesinteresser vedrørende natur, miljø,
landskaber, kulturarv m.v.
Det følger endvidere af aftalen, at der for beskyttede områ-
der, som det gælder i dag, altid skal foretages en konkret
vurdering af, om der kan dispenseres fra beskyttelsen i det
konkrete område. Det vil sige, at der skal foretages en
konkret afvejning af de forskellige beskyttelseshensyn og
hensynet til vedvarende energi, hvor det fremadrettet gøres
muligt, at hensynet til etablering af vedvarende energianlæg
tillægges en større vægt end hidtil. Lempelser på natur- og
miljøområdet skal dog ske under iagttagelse af EU-regule-
ringen på området.
Endelig følger det, at der skal gives gunstige vilkår for pla-
cering af PtX-anlæg og virksomheder såsom produktions-
virksomheder i tilknytning til anlæg i energiparkerne, hvor
særlige hensyn taler for denne placering.
For at fremme realiseringen af energiparker som forudsat
i den politiske aftale vurderes det, at der ved ændring af
skovloven bør sikres videre adgang til, at Miljøstyrelsen kan
ophæve fredskovspligten eller dispensere fra de relevante
bestemmelser i skovloven til realisering af statsligt udpege-
de energiparker.
3.2.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at Miljøstyrelsen for arealer, der udpeges som
energiparker, får videre adgang til at ophæve fredskovsplig-
ten eller dispensere fra skovlovens regler om anvendelse
af fredskovspligtige arealer i forbindelse med opstilling af
vindmøller og solcelleanlæg samt tilknyttede anlæg, når det
er nødvendigt for, at energiparken kan realiseres.
Den foreslåede ændring vil medføre, at Miljøstyrelsen i sin
afgørelse om at ophæve fredskovspligten eller dispensere fra
skovlovens § 11 på arealer, som er udpeget til at være en
energipark, vil skulle lægge særlig stor vægt på betydningen
af den samfundsmæssige interesse i at realisere en udpeget
energipark. Der vil fortsat være tale om en konkret vurde-
ring, hvor alle relevante hensyn inddrages, idet afvejningen
af de relevante hensyn vil skulle ske således, at hensynet til
realiseringen af energiparken tillægges særlig og større vægt
end efter hidtidig praksis. Dispensation og ophævelse vil
dog fortsat skulle ske under iagttagelse af EU-reguleringen
på området.
3.2.4. Museumsloven
3.2.4.1. Gældende ret
Efter museumslovens § 29 a, stk. 1, må der ikke foretages
ændring i tilstanden af sten- og jorddiger og lignende. Be-
skyttelsen indebærer, at der som udgangspunkt er forbud
23
mod tilstandsændringer af sten- og jorddiger og lignende, da
både sten- og jorddiger er betegnet som en truet naturtype.
Digerne er vigtige levesteder for vilde dyr og planter i det
intensivt opdyrkede agerland. De fungerer på én gang som
skjul, fødekilde og levested, samtidig med, at de tjener som
ledelinjer for dyrs og planters spredning (spredningskorrido-
rer), og således sikrer en økologisk infrastruktur i agerlan-
det. Diger bidrager endvidere til oplevelsen af et varieret
landskab samtidig med, at de giver kulturhistoriske oplys-
ninger om ejendomsskel, sogneskel, udskiftninger, jordfor-
deling m.m., jf. Folketingstidende 1991-92, tillæg A, spalte
1435.
Der gælder dog visse generelle undtagelser til forbuddet
mod at foretage tilstandsændringer i sten- og jorddiger.
Diger, der har en særlig kulturhistorisk interesse, kan be-
skyttes som fortidsminder. For sten- og jorddiger og lignen-
de, der er beskyttet som fortidsminder, gælder alene reglerne
om fortidsminder, jf. museumslovens §§ 29 e og 29 f, jf. §
29 a, stk. 2.
Efter museumslovens § 29 b, stk. 1, kan kulturministeren
fastsætte regler om, at bestemmelserne i § 29 a, stk. 1, ikke
skal gælde for nærmere angivne kategorier af sten- og jord-
diger og lignende. Kulturministeren kan derudover fastsætte
regler om, at § 29 a ikke skal gælde for diger, høfder, bøl-
gebrydere og andre anlæg, som kræver tilladelse i henhold
til lov om kystbeskyttelse. Bemyndigelsen er udnyttet i en
bekendtgørelse, der bl.a. indeholder regler om, hvilke typer
af diger, der er omfattet af den generelle beskyttelse i muse-
umsloven, og hvilke typer af diger, der ikke er omfattet af
beskyttelsen.
Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde gøre undtagelse
fra bestemmelsen i § 29 a, stk. 1, jf. museumslovens § 29 j,
stk. 2.
Med særlige tilfælde i medfør af museumsloven sigtes der
til så væsentlige samfundsmæssige interesser, at de i den
konkrete sag vil kunne tilsidesætte de bevaringsinteresser,
som bestemmelsen skal sikre.
Kommunalbestyrelsen kan stille vilkår til dispensatio-
nen. Det kan f.eks. være krav om etablering af erstatnings-
diger, -biotoper eller naturgenopretning eller retablering af
sten- og jorddiger ved projekter, der er tidsafgrænset, eller
hvor dispensationen ikke længere er relevant.
Kommunalbestyrelsens afgørelse efter § 29 j, stk. 2, kan
påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. museumslo-
vens § 29 t, stk. 1. Kredsen af klageberettigede fremgår af §
29 u, stk. 1.
Sten- og jorddiger kan ligge i et internationalt naturbeskyt-
telsesområde, der er udpeget for at beskytte særlige natur-
typer eller levesteder for arter. Diger kan også rumme le-
vesteder for generelt beskyttede arter (de såkaldte bilag
IV-arter). Kulturministeren har i medfør af museumslovens
§ 29 b-29 d bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler
om administration af sten- og jorddiger. Bemyndigelsen er
udmøntet i en bekendtgørelse.
3.2.4.2. Kulturministeriets overvejelser
På baggrund af en screening af mulige arealer til etablering
af statsligt udpegede energiparker er der identificeret rele-
vante områder med beskyttede sten- og jorddiger.
Det følger af ”Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og
vind på land 2023 – Rammevilkår til fremme af VE-udbyg-
ningen på land” af 12. december 2023, at det er hensigten at
lempe hensyn til arealbeskyttelse og dermed gøre det nem-
mere og hurtigere at få tilladelser og dispensationer til op-
stilling af vedvarende energi, herunder i forhold til placering
af PtX-anlæg og virksomheder i tilknytning til energiparker-
ne. Det betyder, at det fremadrettet i nødvendigt omfang
kan blive muligt at placere vedvarende energianlæg på visse
områder med beskyttelsesinteresser vedrørende natur, miljø,
landskaber, kulturarv m.v.
Det følger endvidere af aftalen, at der for beskyttede områ-
der, som det gælder i dag, altid skal foretages en konkret
vurdering af, om der kan dispenseres fra beskyttelsen i det
konkrete område. Det vil sige, at der skal foretages en
konkret afvejning af de forskellige beskyttelseshensyn og
hensynet til vedvarende energi, hvor det fremadrettet gøres
muligt, at hensynet til etablering af vedvarende energianlæg
tillægges en større vægt end hidtil. Afgørelser efter de lem-
pede regler på natur- og miljøområdet skal dog ske under
iagttagelse af EU-reguleringen på området.
Endeligt følger det, at der skal gives gunstige vilkår for pla-
cering af PtX-anlæg og virksomheder såsom produktions-
virksomheder i tilknytning til anlæg i energiparkerne, hvor
særlige hensyn taler for denne placering.
For at fremme realiseringen af energiparker som forudsat i
den politiske aftale, er det Kulturministeriets vurdering, at
der ved en ændring af museumsloven bør sikres videre ad-
gang til, at kommunalbestyrelsen kan dispensere fra muse-
umslovens § 29 a, stk. 1, til realisering af statsligt udpegede
energiparker.
Den tiltænkte lempeligere adgang til dispensation til statsli-
ge energiparker skal afspejle hensynene bag beskyttelsen af
sten- og jorddiger, som er biologiske, kulturhistoriske og
landskabsmæssige hensyn. I forbindelse med en lempelige-
re dispensationspraksis til statslige energiparker bør der i
videst muligt omfang sikres en arkæologisk registrering og
naturvidenskabelig datering af diger med høj kulturværdi,
f.eks. ejerlavsdiger.
3.2.4.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at kommunalbestyrelsen for arealer, der udpe-
ges som energiparker, får videre adgang til at dispensere fra
24
museumslovens regler om beskyttede sten- og jorddiger, når
det er nødvendigt for, at energiparken kan realiseres.
Med lovforslaget vil det dermed blive muligt at dispensere
fra beskyttelsen til statslige energiparker i et videre omfang
end de særlige tilfælde, hvor det i dag er muligt, idet der
ved afvejningen af relevante beskyttelseshensyn skal lægges
særlig og større vægt på hensynet til realiseringen af energi-
parken end efter hidtidig praksis.
Dispensationer vil fortsat forudsætte, at kommunalbestyrel-
serne træffer afgørelse om dispensation ud fra en konkret
vurdering af de foreliggende omstændigheder, og at afgørel-
sen træffes på et tilstrækkeligt oplyst grundlag, herunder at
der er viden om de konkrete påvirkningsfaktorer på afgørel-
sestidspunktet.
Der lægges med lovforslaget ikke op til at ændre dispen-
sationsmulighederne for øvrige typer af projekter end pro-
jekter, der skal bidrage til at realisere statsligt udpegede
energiparker. Således vil øvrige typer af projekter fortsat
være omfattet af de gældende regler i museumsloven om
dispensationer.
3.3. Myndighedsbehandling af ansøgninger om opstil-
ling af VE-anlæg m.v., herunder tilvejebringelse af plan-
grundlag
3.3.1. Gældende ret
En stor del af de afgørelser om tilladelser og dispensationer
på natur- og miljøområdet, der er nødvendige i forbindelse
med projekter om opstilling af VE-anlæg og tilknyttede an-
læg, behandles i dag af den kommune, hvori anlægget søges
opstillet. Tilsvarende er det som udgangspunkt kommuner-
ne, der udarbejder plangrundlaget for opstilling af VE-an-
læg.
Kommunerne har ansvaret for at udarbejde og vedtage
en kommuneplan. Kommuneplanen skal bl.a. indeholde ret-
ningslinjer for beliggenheden af tekniske anlæg, jf. planlo-
vens § 11 a, stk. 1, nr. 5, og fastsætte rammer for indholdet
af lokalplaner for de enkelte dele af kommunen med hensyn
til tekniske anlæg, jf. planlovens § 11 b, stk. 1, nr. 9. Kom-
munerne er også tillagt kompetencen til at udarbejde og
vedtage lokalplaner. Efter planlovens § 13, stk. 2, skal der
tilvejebringes en lokalplan, før der bl.a. gennemføres større
udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder – hvilket
som klart udgangspunkt vil omfatte opstilling af større vind-
møller og solcelleanlæg i det åbne land.
Kommunen er endvidere efter miljøvurderingslovens § 17,
stk. 1, som udgangspunkt myndighed for behandling af sag-
er vedrørende projekter på land, der er omfattet af lovens
bilag 1 eller 2, herunder for vurderingen af, om projekter
omfattet af bilag 2 på grund af deres art, dimensioner eller
placering kan forventes at få væsentlige indvirkninger på
miljøet. Miljøvurderingsloven og regler udstedt i medfør
heraf fastsætter dog en række undtagelser hertil. Det følger
således bl.a. af § 3 i bekendtgørelse nr. 806 af 14. juni 2023
om miljøvurdering af planer og programmer og af konkre-
te projekter, at Miljøstyrelsen varetager kommunalbestyrel-
sens opgaver og beføjelser efter loven for en række projek-
ter. Dette omfatter f.eks. projekter, hvor staten er bygherre,
projekter hvor Energinet er bygherre samt infrastrukturan-
læg, der i deres udstrækning berører mere end to kommu-
ner, dog ikke kystbeskyttelsesprojekter. Derudover varetager
Miljøstyrelsen også bl.a. kommunalbestyrelsens opgaver og
beføjelser for hele projektet i sager, hvor godkendelseskom-
petencen for hele eller hovedparten af det samlede projekt
efter § 40 i lov om miljøbeskyttelse er henlagt til Miljøsty-
relsen.
Når der er tilvejebragt det nødvendige plangrundlag for et
projekt, og der er meddelt en tilladelse til det efter miljøvur-
deringsloven (§ 25-tilladelse), vil der ofte være behov for
en række yderligere arealregulerende tilladelser og dispensa-
tioner, før et anlæg kan etableres. Det er kommunerne, der
i vidt omfang træffer disse efterfølgende afgørelser. Det er
således kommunerne, der træffer afgørelse om dispensation
i medfør af museumslovens § 29 j, stk. 2, fra beskyttelsen
af sten- og jorddiger i § 29 a, stk. 1. Det er også kommuner-
ne, der træffer afgørelse om dispensation fra beskyttelsen
i bl.a. naturbeskyttelseslovens §§ 16-19. For en nærmere
beskrivelse af disse afgørelser henvises til pkt. 3.2.2. og
3.2.4.
De relevante ministre er på de enkelte lovområder tillagt
beføjelse til i et nærmere bestemt omfang at overtage kom-
munalbestyrelsens kompetence på området.
Efter § 3, stk. 5, i lov om planlægning kan ministeren for
byer og landdistrikter i særlige tilfælde beslutte at overta-
ge kommunalbestyrelsers beføjelser efter loven i sager, der
berører andre myndigheders lovbestemte opgaver eller har
større betydning. Ministeren kan i medfør af bestemmelsen
bl.a. beslutte at overtage kommunalbestyrelsens kompetence
til at træffe konkrete afgørelser – f.eks. efter planlovens §
35 om landzonetilladelse – og til at overtage kommunalbe-
styrelsens kommune- og lokalplankompetence.
Efter miljøvurderingslovens § 17, stk. 5, kan miljøministe-
ren i særlige tilfælde beslutte at overtage kommunalbesty-
relsers opgaver og beføjelser efter miljøvurderingsloven i
sager, der berører andre myndigheders lovbestemte opga-
ver eller har større betydning. Ifølge bemærkningerne kan
grundlaget for at foretage en call in i en konkret sag være,
at en afgørelse vil have konsekvenser ud over den enkelte
kommunegrænse eller er af national eller international be-
tydning. Det fremgår derudover, at beslutning om at overta-
ge kompetencen som udgangspunkt skal træffes, før der er
truffet afgørelse i sagen, samt at beslutning om at overtage
kompetencen ikke er en afgørelse, der kan påklages, jf. Fol-
ketingstidende 2015-16, tillæg A, L 147 som fremsat, side
112.
Efter naturbeskyttelseslovens § 67, stk. 1, kan miljøministe-
ren beslutte at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser
25
efter loven i sager, der berører andre myndigheders lovbe-
stemte opgaver eller har større betydning. Det fremgår af be-
mærkningerne til bestemmelsen, at ministeren kan overtage
afgørelser af mere vidtrækkende betydning, f.eks. hvor en
afgørelse har konsekvenser ud over den enkelte kommunes
grænser, eller er af national eller international betydning, jf.
Folketingstidende 1991-92, tillæg A, spalte 1492.
Miljøministeren kan efter miljøbeskyttelseslovens § 82, stk.
1, beslutte at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser ef-
ter loven i sager, der berører andre myndigheders lovbe-
stemte opgaver eller har større betydning.
Kulturministeren kan i medfør af museumslovens § 29 l, stk.
1, beslutte at overtage kommunalbestyrelsens kompetence
til at træffe afgørelse om dispensation fra beskyttelsen af
sten- og jorddiger i sager, der berører andre myndigheders
opgaver eller har større betydning.
3.3.2. By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser
Regeringen ønsker at øge det statslige engagement i myn-
dighedsbehandlingen af ansøgninger om opstilling af vind-
møller, solcelleanlæg og tilknyttede anlæg i energiparker
med henblik på at realisere disse.
Miljøministeriet vil derfor tilbyde vejledning til kommuner
og VE-opstillere om særligt miljøvurderinger i forbindelse
med projekter i energiparkerne.
Regeringen vil endvidere give mulighed for, at de relevante
ministerier i videre omfang træder til og bistår kommuner-
ne med realiseringen af udpegede energiparker. Regeringen
ønsker som led heri, at de ressortansvarlige ministerier i
videre omfang skal kunne overtage kommunalbestyrelsens
opgave i forbindelse med opstilling af VE-anlæg m.v. med
at tilvejebringe det nødvendige plangrundlag og overtage
kommunalbestyrelsens opgaver med at meddele de nødven-
dige tilladelser. Der vil være tale om at understøtte realise-
ringen af energiparker, som er udpeget med tilslutning fra
den stedlige kommunalbestyrelse.
Et ministerium skal kunne overtage behandlingen af en sag
efter ønske fra en kommune, hvis kommunen f.eks. ikke
selv vurderer at være i stand til at træffe afgørelse i sag-
en. En sag skal i særlige tilfælde også kunne overtages af
ministeriets egen drift, hvis det f.eks. vurderes, at der er
særlige udfordringer i forhold til miljøvurderingsprocessen,
som varetages af kommunen, og at dette afstedkommer, at
der ikke er den fornødne fremdrift i sagen. Det bør være en
forudsætning, at det relevante ministerium vurderer, at brug
af call in vil føre til en hurtigere myndighedsbehandling af
det ansøgte projekt. Der bør derfor i tilknytning hertil sikres
mulighed for, at de relevante ministerier løbende har viden
om fremdrift i de sager om opstilling af VE-anlæg m.v. i
energiparker.
De statslige myndigheder, der skal behandle sager om op-
stilling VE-anlæg m.v. i energiparkerne, herunder sager som
behandles efter call in, vil endvidere skulle sikre den nød-
vendige koordination, så der i videre omfang kan tilstræbes
parallelitet i sagsbehandlingen.
Af disse initiativer vil alene den øgede mulighed for statsli-
ge myndigheder til at overtage den kommunale sagsbehand-
ling forudsætte ny lovgivning. Det er hensigten med initiati-
verne, at der sikres fremdrift i sagerne, og at grundlaget for
de enkelte afgørelser kvalificeres yderligere med henblik på,
at der hurtigere opstilles flere VE-anlæg på land.
3.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås med § 12, at ministeren for byer og landdistrik-
ter efter anmodning fra kommunalbestyrelsen og i øvrigt i
særlige tilfælde kan beslutte at overtage kommunalbestyrel-
sens beføjelser efter lov om planlægning i sager, der vedrø-
rer eller i øvrigt er af betydning for opstilling af vindmøller,
solcelleanlæg eller tilknyttede anlæg i energiparker.
Bestemmelsen vil supplere den eksisterende adgang til call
in i planlovens § 3, stk. 5, og den vil indebære en udvidet
adgang til at gøre brug af call in, når det er relevant for
realisering af en udpeget energipark.
Med den foreslåede bestemmelse vil ministerens adgang til
call in ikke være begrænset til sager, der har større betyd-
ning. Det vil betyde, at ministeren med hjemmel i bestem-
melsen vil kunne overtage kommunalbestyrelsens kompe-
tence i alle sager, der vedrører eller i øvrigt er af betydning
for opstilling af vindmøller, solcelleanlæg eller tilknyttede
anlæg i energiparker.
Bestemmelsen vil på samme måde som call in-bestemmel-
sen i planlovens § 3, stk. 5, i princippet kunne omfatte både
kommunalbestyrelsens kompetence til at træffe konkrete af-
gørelser efter lov om planlægning og kommunalbestyrelsen
kompetence til at udarbejde og vedtage planlægning. Mi-
nisteren vil med hjemmel i bestemmelsen – ligeledes på
samme måde som den eksisterende bestemmelse i planlo-
vens § 3, stk. 5, – kunne overtage kommunalbestyrelsens
kompetence i en igangværende planlægningsproces. Mini-
steren vil ligeledes kunne overtage kompetencen for en del
af en sag og for en afgrænset del af planlægningsprocessen.
Ministeren vil med hjemmel i bestemmelsen efter anmod-
ning kunne beslutte at overtage en kommunalbestyrelses
kompetence efter planloven, hvis det efter drøftelse med
kommunalbestyrelsen vurderes, at denne ikke i tilstrække-
ligt omfang vil være i stand til at fremme sagen om opstil-
ling af VE-anlæg m.v. i en udpeget energipark. Det vil i en
sådan sammenhæng være en forudsætning, at ministeren for
byer og landdistrikter vurderer, at brug af call in vil føre til
en hurtigere myndighedsbehandling af det ansøgte projekt.
Ministeren vil i særlige tilfælde også kunne overtage kom-
munalbestyrelsens kompetencer af egen drift. Det vil i en
sådan sammenhæng være en forudsætning, at ministeren for
byer og landdistrikter vurderer, at brug af call in vil bidrage
26
væsentligt til at fremme realiseringen af energiparken, som
er udpeget af ministeren med kommunalbestyrelsens tilslut-
ning. Det kan f.eks. være i et tilfælde, hvor kommunen efter
udpegningen af en energipark, ikke kan sikre den nødvendi-
ge fremdrift af myndighedsbehandlingen af et projekteret
anlæg – f.eks. på grund af andre store projekter i kommu-
nen, men hvor kommunen alligevel ikke selv anmoder mini-
steren om at overtage opgaven.
Ministeren vil ved vurderingen af, om beføjelsen skal over-
tages, kunne lægge vægt på oplysninger fra kommunalbesty-
relsen om status og fremdrift i behandling af sager om op-
stilling af VE-anlæg m.v. i energiparken, der er tilvejebragt
via Miljøministeriet i medfør af regler fastsat med hjemmel i
den foreslåede § 16.
Det foreslås med § 13, at miljøministeren efter anmodning
og i øvrigt i særlige tilfælde kan beslutte at overtage kom-
munalbestyrelsens beføjelser efter lov om naturbeskyttelse,
lov om miljøbeskyttelse og lov om miljøvurdering af planer
og programmer og af konkrete projekter (VVM) i sager, der
vedrører eller i øvrigt er af betydning for opstilling af vind-
møller, solcelleanlæg eller tilknyttede anlæg i energiparker.
Bestemmelsen vil supplere de eksisterende adgange til call
in i naturbeskyttelseslovens § 67, stk. 1, miljøbeskyttelseslo-
vens § 82, stk. 1, og miljøvurderingslovens § 17, stk. 5,
og den vil indebære en udvidet adgang til at gøre brug af
call in, når det er relevant for realisering af en udpeget
energipark.
Med den foreslåede bestemmelse vil ministerens adgang til
call in i sager efter lov om naturbeskyttelse, miljøbeskyttel-
sesloven og miljøvurderingsloven ikke være begrænset til
sager, der har større betydning. Med hjemmel i bestemmel-
sen vil ministeren således kunne overtage kommunalbesty-
relsens kompetence i alle sager, der vedrører eller i øvrigt er
af betydning for opstilling af vindmøller, solcelleanlæg eller
tilknyttede anlæg i energiparker.
Bestemmelsen vil på samme måde som call in-bestemmel-
serne i naturbeskyttelseslovens § 67, stk. 1, miljøvurderings-
lovens § 17, stk. 5, og miljøbeskyttelseslovens § 82, stk. 1,
omfatte kommunalbestyrelsens kompetence til f.eks. at træf-
fe konkrete afgørelser efter de pågældende love. Ministeren
vil med bestemmelsen også kunne overtage kompetencen
for en del af en sag og for en afgrænset del af processen. Mi-
nisteren kan kun træffe beslutning om call in i en igangvæ-
rende sag og således inden, der er truffet afgørelse i sagen af
kommunalbestyrelsen.
Ministeren vil med hjemmel i bestemmelsen efter anmod-
ning kunne beslutte at overtage en kommunalbestyrelses
kompetence efter henholdsvis lov om naturbeskyttelse, lov
om miljøbeskyttelse og lov om miljøvurdering af planer og
programmer og af konkrete projekter (VVM), hvis det efter
drøftelse med kommunalbestyrelsen vurderes, at denne ikke
i tilstrækkeligt omfang vil være i stand til at fremme sagen
om opstilling af VE-anlæg m.v. i en udpeget energipark. Det
vil i en sådan sammenhæng være en forudsætning, at miljø-
ministeren vurderer, at brug af call in vil føre til en hurtigere
myndighedsbehandling af det ansøgte projekt.
Ministeren vil også i særlige tilfælde kunne overtage kom-
munalbestyrelsens kompetencer af egen drift. Det vil i en
sådan sammenhæng være en forudsætning, at miljøministe-
ren vurderer, at brug af call in vil bidrage væsentlig til at
fremme realiseringen af energiparken, som er udpeget af
ministeren for byer og landdistrikter med kommunalbesty-
relsens tilslutning. Det kan f.eks. være i et tilfælde, hvor
kommunen efter udpegningen af en energipark, ikke kan
sikre den nødvendige fremdrift af myndighedsbehandlingen
af et projekteret anlæg – f.eks. på grund af andre store
projekter i kommunen, men hvor kommunen alligevel ikke
selv anmoder ministeren om at overtage opgaven.
Ministeren vil ved vurderingen af, om beføjelsen skal over-
tages, kunne lægge vægt på oplysninger fra kommunalbesty-
relsen om status og fremdrift i behandling af sager om op-
stilling af VE-anlæg m.v. i energiparken, der er tilvejebragt i
medfør af regler fastsat med hjemmel i den foreslåede § 16.
Det foreslås i § 14, at kulturministeren efter anmodning
fra kommunalbestyrelsen og i øvrigt i særlige tilfælde kan
beslutte at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser efter
museumslovens § 29 j, stk. 2, i sager, der vedrører eller i
øvrigt er af betydning for opstilling af vindmøller, solcelle-
anlæg eller tilknyttede anlæg i energiparker.
Bestemmelsen vil supplere den eksisterende adgang til call
in i museumslovens § 29 l, stk. 1, og den vil indebære en
udvidet adgang til at gøre brug af call in, når det er relevant
for realisering af en udpeget energipark.
Med den foreslåede bestemmelse vil ministerens adgang til
call in ikke være begrænset til sager, der vedrører andre
myndigheders områder eller har større betydning. Det vil
betyde, at ministeren med hjemmel i bestemmelsen vil kun-
ne overtage kommunalbestyrelsens kompetence i alle sager
efter museumslovens § 29 j, stk. 2, der vedrører eller i øvrigt
er af betydning for opstilling af vindmøller, solcelleanlæg
eller tilknyttede anlæg i energiparker.
Ministeren vil med hjemmel i bestemmelsen efter anmod-
ning kunne beslutte at overtage en kommunalbestyrelses
kompetence efter museumslovens § 29 j, stk. 2, hvis det
efter drøftelse med kommunalbestyrelsen vurderes, at denne
ikke i tilstrækkeligt omfang vil være i stand til at fremme
sagen om opstilling af VE-anlæg m.v. i en udpeget energi-
park. Det vil i en sådan sammenhæng være en forudsætning,
at kulturministeren vurderer, at brug af call in vil føre til en
hurtigere myndighedsbehandling af det ansøgte projekt.
Ministeren vil også i særlige tilfælde kunne overtage kom-
munalbestyrelsens kompetencer af egen drift. Det vil i en
sådan sammenhæng være en forudsætning, at kulturministe-
ren vurderer, at brug af call in vil bidrage væsentlig til at
fremme realiseringen af energiparken, som er udpeget af
ministeren for byer og landdistrikter med kommunalbesty-
27
relsens tilslutning. Det kan f.eks. være i et tilfælde, hvor
kommunen efter udpegningen af en energipark, ikke kan
sikre den nødvendige fremdrift af myndighedsbehandlingen
af et projekteret anlæg – f.eks. på grund af andre store
projekter i kommunen, men hvor kommunen alligevel ikke
selv anmoder ministeren om at overtage opgaven.
Ministeren vil ved vurderingen af, om beføjelsen skal over-
tages, kunne lægge vægt på oplysninger fra kommunalbesty-
relsen om status og fremdrift i behandling af sager om op-
stilling af VE-anlæg m.v. i energiparken, der er tilvejebragt
via Miljøministeriet i medfør af regler fastsat med hjemmel i
den foreslåede § 16.
Det foreslås i § 16, at miljøministeren kan fastsætte reg-
ler om pligt for kommunalbestyrelsen til at indberette og
ajourføre oplysninger om behandling af ansøgninger om eta-
blering af vindmøller, solcelleanlæg og tilknyttede anlæg i
energiparker.
Med bemyndigelsen vil miljøministeren kunne fastsætte reg-
ler om, at kommunerne skal sende oplysninger om mile-
pæle for sagsbehandlingen af konkrete projekter om etable-
ring af anlæg i energiparkerne. Milepælene omfattet af en
eventuel indberetningspligt vil bl.a. kunne omfatte kommu-
nens igangsættelse af idéfase for lokalplan og miljøvurde-
ring, kommunens udarbejdelse af afgrænsningsrapport, byg-
herrens fremsendelse af miljøkonsekvensrapport, kommu-
nens bemærkninger til miljøkonsekvensrapporten, kommu-
nens udarbejdelse af lokalplanforslag, kommunens offentli-
ge høring over udkast til hhv. lokalplanforslag, tilladelser
efter miljøvurderingsloven og miljøkonsekvensrapport, samt
kommunens endelige afgørelser om lokalplan og miljøvur-
dering.
4. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter
De bedre muligheder for opstilling af vindmøller og solcel-
leanlæg i energiparker vurderes ikke at have væsentlige re-
gionale konsekvenser, herunder for landdistrikterne.
Den foreslåede ordning vil give bedre rammer for etable-
ring af PtX-anlæg og anden erhvervsmæssig bebyggelse i
udpegede energiparker og kan dermed muliggøre erhvervs-
udvikling på arealer, hvor det ellers ville være vanskeligt
eller ikke muligt. Dermed vil lovforslaget kunne medvirke
til at skabe bedre rammer for lokal erhvervsudvikling i land-
distrikter, for så vidt særlige hensyn taler for placeringen i
energiparken. Lovforslaget vurderes dermed at have positive
konsekvenser for landdistrikter, men vurderes ikke at have
væsentlige regionale konsekvenser.
5. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
Loven skal bidrage til rammevilkår, der kan muliggøre en
firedobling af den samlede elproduktion af solenergi og
landvind frem mod 2030. Lovforslaget vil derfor understøtte
delmål 7.2 om, at andelen af vedvarende energi i det globale
energimix skal øges væsentligt inden 2030.
6. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Det følger af ”Klimaaftale om mere grøn energi fra sol
og vind på land 2023 – Rammevilkår til fremme af VE-ud-
bygningen på land” af 12. december 2023, at der afsættes
samlet 103,7 mio. kr. i perioden 2023-2030 til statsligt enga-
gement i planlægning og myndighedsbehandling af energi-
parker. Lovforslaget vil udmønte en del af de initiativer, som
midlerne er afsat til.
Udpegning af energiparker
Lovforslaget vil have økonomiske konsekvenser for By-,
Land- og Kirkeministeriet og de relevante ministerier, der
skal inddrages i forbindelse med udpegning af en energi-
park, jf. den foreslåede § 3, stk. 3. Disse omkostninger
vil navnlig være knyttet til arbejdet med at fastsætte regler
om udpegningen med tilhørende vurdering efter miljøvur-
deringsloven. Der vil også være omkostninger forbundet
med vurderingen af potentielle energiparkarealer og disses
forhold til nationale interesser, herunder efter forslag fra
kommuner og potentielle opstillere m.v., jf. den foreslåede
§ 4. Det følger af den politiske aftale af 12. december
2023, at der i perioden 2023-2030 afsættes 32,4 mio. kr.
til reservation af arealer til energiparker samt opstart af til-
bud om statslig planlægning, hvilket dækker omkostninger
vedrørende udpegning af arealer.
Ministeren for byer og landdistrikter vil gå i dialog navnlig
med kommuner og med regioner om modtagne forslag til
arealer, der kan udpeges som energiparker. Dialogen vil
kunne indebære, at der skal afsættes ressourcer hertil i sær-
ligt kommuner, hvilket kan medføre begrænsede økonomi-
ske konsekvenser for de berørte kommuner. Ministeren vil
endvidere i medfør af den foreslåede § 15 kunne pålægge
kommunalbestyrelsen at tilvejebringe oplysninger til brug
for udpegning af arealer som energiparker, herunder for be-
handling af forslag til arealer, jf. § 4, stk. 1. Denne hjemmel
forventes kun anvendt undtagelsesvist.
Statsligt engagement i myndighedsbehandlingen af ansøg-
ninger om opstilling af VE-anlæg, herunder tilvejebringelse
af plangrundlag
Med lovforslaget foreslås et øget statsligt engagement i
planlægningen og behandlingen af ansøgninger om tilladel-
ser og dispensationer til realisering af energiparker i form af
en øget adgang til statslig overtagelse af kommunernes myn-
dighedsbehandling. Lovforslaget udmønter derved et delele-
ment i initiativet om etablering og drift af én myndigheds-
indgang på natur- og miljøområdet, som er indeholdt i den
politiske aftale af 12. december 2023. Det følger af aftalen,
at der i perioden 2023-2030 afsættes i alt 41,1 mio. kr. til
etablering og drift af én indgang på natur- og miljøområdet.
28
Initiativet om øget mulighed for statslig overtagelse af myn-
dighedsbehandlingen forventes at medføre, at myndigheds-
behandlingen af konkrete sager flyttes fra kommunerne til
statslige myndigheder, og initiativet forventes derfor at have
væsentlige positive økonomiske konsekvenser for de pågæl-
dende kommuner.
Der er knyttet usikkerheder til behovet for statslig overta-
gelse af den kommunale planlægning, og der er derfor i
perioden 2024-2025 afsat i alt 20,8 mio. kr. til en ramme for
statslig planlægning for energiparkerne.
En udnyttelse af bemyndigelsen i den foreslåede § 16 til
at fastsætte regler om pligt for kommunalbestyrelsen til
at indberette og ajourføre oplysninger om behandling af
ansøgninger om etablering af vindmøller, solcelleanlæg og
tilknyttede anlæg i energiparker vil kunne have begrænsede
økonomiske konsekvenser for kommunerne.
Det vurderes, at initiativerne om statslig udpegning af ener-
giparker og statsligt engagement i myndighedsbehandlingen
ikke vil have implementeringskonsekvenser for kommuner
og regioner, og at initiativerne ikke vil have økonomiske
konsekvenser for regionerne.
Fravigelse af anden lovgivning
Realisering af en energipark kan forudsætte nærmere plan-
lægning og afgørelser om tilladelser og dispensationer. Med
lovforslaget foreslås de eksisterende regler for planlægning
og afgørelser ændret, men der pålægges ikke derved de eksi-
sterende administrerende myndigheder yderligere opgaver.
Med lovforslaget muliggøres i videre omfang etablering af
anden erhvervsmæssig bebyggelse i tilknytning til anlæg
i energiparken. Dette kan give mulighed for nye lokale
udviklingsmuligheder samt udvikle lokale økosystemer af
virksomheder i energiparkerne, hvilket indirekte vil kunne
have positive økonomiske konsekvenser for kommunerne.
Klagesagsbehandling
Lovforslaget kan medføre økonomiske konsekvenser for
Nævnenes Hus i forbindelse med behandling af klagesager,
herunder ved behandling af evt. klager over miljøvurderin-
gen af udpegningen af en energipark.
Principper for digitaliseringsklar lovgivning
By-, Land- og Kirkeministeriet har vurderet, om principper-
ne for digitaliseringsklar lovgivning er relevante for lovfor-
slaget. Det vurderes, at navnlig princip nr. 1 om enkle og
klare regler, princip nr. 2 om digital kommunikation og prin-
cip nr. 4 om sammenhæng på tværs er af relevans.
Lovforslaget er formuleret i overensstemmelse med princip
nr.1 om enkle og klare regler, idet f.eks. begrebet ”nationale
interesser” vil blive anvendt konsistent med samme begreb i
øvrig lovgivning på området.
Ligeledes vurderes det i overensstemmelse med princip nr.
2, at indkaldelse af forslag til arealer sker ved digital an-
noncering, at forslag offentliggøres digitalt og at der kan
fastsættes krav om digital kommunikation i forbindelse med
indmeldelse af forslag til arealer.
Endeligt vurderes det, at lovforslaget er i overensstemmel-
se med princip nr. 4 om sammenhæng på tværs. Der kan
i den sammenhæng peges på, at der med udpegningen af
energiparker sker en klar afgrænsning af det areal, som en
energipark omfatter, hvilket vil gøre det lettere at henvise
til og anvende udpegningen i eventuelle andre sammenhæn-
ge. Endvidere forventes udpegningen af arealet offentlig-
gjort på Plandata.dk.
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Loven vil give bedre rammer for opstilling af vindmøller og
solcelleanlæg og efter omstændighederne for etablering af
PtX-anlæg og anden erhvervsmæssig bebyggelse i de udpe-
gede energiparker og dermed muliggøre opstilling af anlæg
m.v. på arealer, hvor det ellers ville være vanskeligt eller
ikke muligt at opstille sådanne anlæg m.v. Dermed vil lov-
forslaget skabe bedre muligheder for, at VE-opstillere kan
realisere konkrete projekter. Lovforslaget vil derved ligele-
des skabe bedre muligheder for, at erhvervsvirksomheder
kan udnytte de specifikke muligheder og infrastruktur, der
etableres i tilknytning til energiparken, f.eks. ved opkobling
til strøm fra VE-anlæg eller udnyttelse af overskudsproduk-
ter fra PtX-anlæg, og på den måde indgå i en forsynings-
eller proceskæde eller industrielle symbioser sammen med
vindmøller eller solcelleanlæg i en energipark. Lovforslaget
vurderes dermed indirekte at have positive konsekvenser for
erhvervslivet, men disse kan ikke kvantificeres nærmere.
Virksomheder, der benytter muligheden for at indgive for-
slag til udpegning af arealer som energiparker efter de fore-
slåede regler, vil skulle indgive forslaget efter lovens regler
herom. Virksomheden skal i den forbindelse angive en klar
afgrænsning af det foreslåede areal samt redegøre for, at
arealet forventes at kunne rumme vindmøller, solcelleanlæg
eller en blanding heraf med en samlet årlig elproduktion
på mindst 100 GWh eller ønskes udpeget ved landanlæg til
havvindmølleparker.
Baseret på, at der i forbindelse med de allerede gennemførte
indmeldelsesrunder er modtaget i alt forslag om i størrelses-
ordenen 250 arealer fra kommuner og opstillere m.v., og
henset til, at der ved indmeldelserne er tale om oplysninger,
som opstillerne i vidt omfang allerede må forudsættes at ha-
ve udarbejdet, vurderes det, at indmeldelse af arealer alene
vil have administrative konsekvenser for erhvervslivet på
mindre end 4 mio. kr., hvorfor omkostningerne ikke kvanti-
ficeres yderligere.
Der er lavet et innovations- og iværksættertjek af lovforsla-
get. Tjekket har vist, at lovforslaget er innovationsvenligt,
da det giver gode muligheder for den innovative branche
som vedvarende energi og PtX. Derudover kan den forbed-
29
rede mulighed for samplacering af VE-anlæg og tilknyttede
anlæg potentielt være med til at tilskynde virksomhederne
til at tænke nye og innovative muligheder for synergier
og industrielle symbioser mellem VE-anlæg og tilknyttede
virksomheder og mellem de tilknyttede virksomheder.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vil ikke medføre administrative konsekvenser
for borgerne.
9. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget kan bidrage til at fremme udbygningen af
vedvarende energi på land og dermed bidrage til direkte
og indirekte elektrificering. Lovforslaget kan bidrage til at
muliggøre en firedobling af den samlede elproduktion fra
solenergi og landvind frem mod 2030.
Lovforslaget vurderes således at have positive klimamæssi-
ge konsekvenser.
10. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Ministeren for byer og landdistrikter vil efter de foreslåede
regler kunne udpege energiparker med henblik på opstilling
af bl.a. vindmøller og solcelleanlæg og evt. tilknyttede an-
læg på arealer, hvor det efter gældende regler er vanskeligt
eller ikke er muligt. Med udpegningen af en energipark
udmøntes en samlet afvejning af forskellige anvendelses- og
beskyttelsesinteresser i området. Udpegningen som energi-
park vil således være udtryk for en prioritering af områdets
mulige anvendelse til opstilling af vindmøller og solcellean-
læg og eventuelt tilknyttede anlæg over for andre interesser
som f.eks. landskab og natur i det åbne land. Efter omstæn-
dighederne vil udpegningen og den nærmere planlægning
for en energipark således medføre en ændret afvejning i for-
hold til de andre interesser, herunder en fravigelse af statens
normale varetagelse af nationale interesser i kommuneplan-
lægningen.
Realiseringen af energiparker efter de foreslåede regler for-
ventes som følge heraf tilsvarende at have negative kon-
sekvenser for navnlig landskab, natur og kulturmiljøer i
det åbne land. Energiparkerne må forventes at udgøre sto-
re arealer og kan derfor medføre væsentlig påvirkning af
landskaber omkring parkerne. Påvirkningen vil knytte sig
til den enkelte energipark, der i alle tilfælde udpeges efter
en konkret vurdering og under hensyn til, at de nationale
interesser ikke taler afgørende imod udpegningen. Påvirk-
ningen vil også afhænge af, hvilke typer anlæg der vil kunne
indgå i energiparken, herunder om der gives mulighed for
etablering af PtX-anlæg og anden erhvervsmæssig bebyg-
gelse. Lovforslaget kan endvidere medføre en fragmentering
af det åbne land, som kan vanskeliggøre anden arealplan-
lægning omkring energiparkerne.
De foreslåede ændringer i naturbeskyttelsesloven og skovlo-
ven indebærer, at der i videre udstrækning vil kunne etable-
res anlæg i hhv. naturbeskyttede områder og skove. Tilsva-
rende vil de foreslåede ændringer i museumsloven indebære,
at der i videre udstrækning vil kunne etableres anlæg i om-
råder med beskyttede sten- og jorddiger. De foreslåede æn-
dringer kan derfor medføre negative natur- og miljømæssige
konsekvenser.
Det er forudsat, at dispensation til tilstandsændringer som
hidtil sker på baggrund af en ansøgning om et konkret pro-
jekt, hvor konsekvenser for landskab, beskyttet eller fredet
natur, beskyttede arter eller truede arter tages i betragtning.
I forbindelse med udpegningen af en energipark samt plan-
lægning og myndighedsgodkendelse af et konkret projekt
vil de miljømæssige konsekvenser af udpegningen skulle
belyses i overensstemmelse med reglerne herom i miljøvur-
deringsloven.
11. Forholdet til EU-retten
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2413 af
18. oktober 2023 om ændring af direktiv (EU) 2018/2001
og direktiv 98/70/EF for så vidt angår fremme af energi
fra vedvarende energikilder og om ophævelse af Rådets
direktiv (EU) 2015/652 (herefter benævnt VEIII-direktivet)
indfører en række nye krav vedr. tilladelsesprocessen for
opstilling af vedvarende energianlæg. Direktivet omfatter
krav til udpegning af et eller flere kontaktpunkter samt en
række tidsfrister for myndighedsbehandling af tilladelser,
herunder frist for kvittering for modtagelse af fyldestgøren-
de ansøgning. Hertil kommer, at direktivet indfører krav om
kortlægning af de områder, som er nødvendige for nationale
bidrag til opfyldelse af EUs overordnede mål for vedvarende
energi i 2030. Direktivet indeholder også en forpligtelse
til udpegning af områder til fremskyndelse af vedvarende
energi, hvor udbredelsen af en eller flere bestemte typer
vedvarende energikilder ikke forventes at få en væsentlig
indvirkning på miljøet, og inden for hvilke der bl.a. vil
gælde kortere tilladelsesfrister og særlige krav til tilladelses-
processen. Endvidere indfører direktivet under visse forhold
undtagelser fra en række miljøkrav både for anlæg inden for
og uden for områder til fremskyndelse af vedvarende energi.
Den foreslåede lov om statsligt udpegede energiparker ind-
går ikke som en del af implementeringen af VE III-direkti-
vet. De foreslåede regler, herunder om statslig udpegning
af energiparker og om myndighedsbehandlingen af projekter
til realisering af en energipark, vil ikke forhindre den imple-
mentering af direktivet, der forventes gennemført ved en
ændring af VE-loven og regler udstedt i medfør af loven.
12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 5. februar
2024 til den 4. marts 2024 (28 dage) været sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
30
Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, samtlige
regioner og kommuner, Københavns Stift, Helsingør Stift,
Roskilde Stift, Lolland-Falsters Stift, Fyens Stift, Aalborg
Stift, Viborg Stift, Aarhus Stift, Ribe Stift, Haderslev Stift,
3F – Fagligt Fælles Forbund, 92-gruppen, abf Andelsbolig-
foreningernes Fællesrepræsentation, Akademikerne, Akade-
mi-rådet, Arkitektforeningen, Asfaltindustrien, Biogas Dan-
mark, BL – Danmarks almene Boliger, Byggeskadefonden,
Byggesocietetet, Bygherreforeningen, Bygningskultur Ring-
sted, Bæredygtigt Landbrug, Camping Outdoor Danmark,
CO-industri (Centralorganisationen af industriansatte i Dan-
mark), COOP, COWI, Cyklistforbundet, Danmarks Fiske-
riforening PO, Danmarks Frie AutoCampere, Danmarks
Idrætsforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk
Affaldsforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Byplanlabo-
ratorium, Dansk Camping Union, Dansk Ejendomsmægler-
forening, Dansk Entomologisk Forening, Dansk Erhverv,
Dansk Fjernvarme, Dansk Fåreavl, Dansk Industri, Dansk
Journalistforbund, Dansk Ungdoms Fællesråd – DUF, Dan-
marks Jægerforbund, Dansk Kyst - og Naturturisme, Dansk
Metal, Dansk Miljøteknologi, Dansk Ornitologisk Forening,
Dansk Sejlunion, Dansk Standard, Dansk Træinformation,
Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske
Destinationer, Danske Handicaporganisationer, Danske Hav-
ne, Danske Juletræer - træer & grønt, Danske Kloakme-
stre, Danske Landskabsarkitekter, Danske Maritime, Danske
Shipping - og Havnevirksomheder, Danske Tegl, Danske
Udlejere, DANVA - Dansk Vand - og Spildevandsforening,
De Samvirkende Købmænd, Det Centrale Handicapråd,
Det Danske Spejderkorps, Det finansielle ankenævn, DGI,
DHI, Dommerforeningen, Drivkraft Danmark, DTL Dan-
ske Vognmænd, Ejendom Danmark, Elretur, Erhvervsflyv-
ningens Sammenslutning, Erhvervslejernes Landsorganisati-
on, FAB – Foreningen af byplanlæggere, F-Camping, Fe-
riehusudlejernes Brancheforening, Finans Danmark, Forbru-
gerrådet Tænk, Forbundet Arkitekter og Designere (FAOD),
Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, Foreningen af
Rådgivende Ingeniører, Friluftsrådet, FSR - Danske Reviso-
rer, Gammel Estrup - Danmarks Herregårdsmuseum, Gavnø
Slot, Grakom – Kommunikationsindustrien, Green Power
Denmark, Grundejernes Investeringsfond, Handelsflådens
Arbejdsmiljø - og Velfærdsråd, Hedeselskabet, Historiske
Huse, HOFOR, HORESTA, Klimabevægelsen, Koloniha-
veforbundet, Komiteen Bæredygtig Kystkultur, Landbrug
& Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landinspektør-
foreningen, Landsforeningen for Bygnings - og Landskab-
skultur, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark, Lands-
foreningen Praktisk Økologi, Lederne Søfart, Maskinme-
strenes Forening, Mejeriforeningen, Metroselskabet og Ho-
vedstadens Letbane, Moesgaard Museum, Movia, National-
park Thy, NOAH Friends of the Earth Denmark, Nuuday
A/S, RealDania, Rådet for Større Bade - og Vandsikkerhed,
Rådet for Bæredygtigt Byggeri, Sammenslutningen af Dan-
ske Småøer, SMVdanmark, Sund & Bælt, TDC Net A/S,
TEKNIQ Arbejdsgiverne, Tele Industrien, Vikingeskibsmu-
seet, Økologisk Landsforening, Ørsted, DSB, Energinet El-
transmission A/S, Energinet Gastransmission A/S, Energinet
Myndighedsenheden, Aalborg Universitet, Aalborg Univer-
sitet - Institut for Kemi og Biovidenskab, Aalborg Univer-
sitet - Institut for Planlægning, Aalborg Universitet - Sta-
tens Byggeforskningsinstitut, Aarhus Universitet, Aarhus
Universitet – Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet
- Professor emerita Ellen Margrethe Basse, Arkitektskolen
i Århus, Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Uni-
versitet - Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Kø-
benhavns Universitet - Institut for Fødevare- og Ressourceø-
konomi, Københavns Universitet - Professor Helle Tegner
Anker, Syddansk Universitet og GEUS - De Nationale Geo-
logiske Undersøgelser for Danmark og Grønland.
31
13. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konse-
kvenser for stat,
kommuner og regio-
ner
Lovforslaget forventes at have væsentlige po-
sitive økonomiske konsekvenser for berørte
kommuner som følge af initiativet om øget
mulighed for statslig overtagelse af myndig-
hedsbehandlingen ved opstilling af VE-anlæg
m.v. i energiparker.
Lovforslaget forventes at have indirekte posi-
tive konsekvenser for kommunerne som følge
af nye muligheder for lokal erhvervsudvik-
ling.
Det vurderes, at de samlede positive økono-
miske konsekvenser overstiger de negative,
hvorfor lovforslaget samlet set vurderes at
have positive økonomiske konsekvenser for
kommunerne.
De foreslåede regler om statslig udpegning
af energiparker udmønter et initiativ om re-
servation af arealer til energiparker samt op-
start af tilbud om statslig planlægning, som
der afsættes 32,4 mio. kr. til.
Lovforslaget forventes at medføre begræn-
sede negative økonomiske konsekvenser for
berørte kommuner som følge af dialog og
afledte opgaver i forbindelse med udpeg-
ning af energiparker.
De foreslåede regler om øget adgang til
statslig overtagelse af kommunernes myn-
dighedsbehandling udmønter et delelement
i initiativet om etablering og drift af én ind-
gang på natur- og miljøområdet, som er in-
deholdt i den politiske aftale af 12. decem-
ber 2023. Det følger af aftalen, at der afsæt-
tes i alt 41,1 mio. kr. til etablering og drift af
én indgang på natur- og miljøområdet.
Implementerings-
konsekvenser for
stat, kommuner og
regioner
Ingen Ingen
Økonomiske kon-
sekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget forventes at have positive øko-
nomiske konsekvenser for erhvervslivet som
følge af forbedret mulighed for opstilling
af vindmøller, solcelleanlæg og evt. tilknyt-
tede anlæg i form af PtX-anlæg og anden
erhvervsmæssig bebyggelse.
Ingen
Administrative kon-
sekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Lovforslaget forventes at medføre admini-
strative konsekvenser for erhvervslivet på
mindre end 4 mio. kr. i forbindelse med
indgivelse af forslag til udpegning af arealer
som energiparker.
Administrative kon-
sekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Klimamæssige kon-
sekvenser
Lovforslaget forventes at medføre positive
konsekvenser for klimaet som følge af lettere
adgang til opstilling af vindmøller og solcel-
leanlæg i energiparker.
Miljø- og naturmæs-
sige konsekvenser
Lovforslaget forventes at medføre negative
konsekvenser for landskab, natur og kultur-
miljøer i det åbne land. Der henvises endvi-
dere til pkt. 10.
Forholdet til EU-ret-
ten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med
de fem principper
for implementering Ja Nej
32
af erhvervsrettet
EU-regulering (der
i relevant omfang
også gælder ved
implementering af
ikke-erhvervsrettet
EU-regulering) (sæt
X)
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Efter gældende ret er der ikke mulighed for en statslig ud-
pegning af energiparker med den retsvirkning, der er forud-
sat i ”Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på
land 2023 – Rammevilkår til fremme af VE-udbygningen på
land” af 12. december 2023, herunder at anden lovgivning
fraviges med henblik på at kunne prioritere hensynet til op-
stilling af vindmøller og solcelleanlæg set i forhold til andre
anvendelses- og beskyttelsesinteresser i de udpegede parker.
Det foreslås i stk. 1, at loven har til formål at fremme
elproduktion fra vedvarende energikilder på land via stats-
ligt udpegede energiparker med forbedrede muligheder for
opstilling af vindmøller og solcelleanlæg under nødvendig
hensyntagen til øvrige samfundsmæssige interesser i areal-
anvendelsen.
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at fremme af
elproduktionen fra vedvarende energikilder efter loven skal
ske under nødvendig hensyntagen til øvrige samfundsmæs-
sige interesser i arealanvendelsen. Samfundsmæssige inte-
resser i arealanvendelsen skal forstås i overensstemmelse
med de hensyn, der efter gældende regler kan varetages
efter lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 223 af
1. marts 2024 (”planloven”), og omfatter bl.a. hensyn til
natur- og miljøbeskyttelse, klimabeskyttelse, kulturarvs- og
landskabsbevarelse og hensyn til nationale og regionale an-
læg.
Der er således tale om brede hensyn, der tillige skal vareta-
ges ved den nærmere planlægning efter planlovens regler for
en energipark, og som i forskelligt omfang skal varetages
i afgørelser efter anden lovgivning vedrørende ansøgte tilla-
delser og dispensationer m.v. til konkrete anlæg til realise-
ring af en energipark. Loven skal muliggøre en prioritering
af opstilling af vindmøller og solcelleanlæg set i forhold til
den normale varetagelse af sådanne hensyn.
Det foreslås i stk. 2, at loven endvidere har til formål at
forbedre mulighederne for etablering af PtX-anlæg og an-
den erhvervsmæssig bebyggelse i energiparker, hvor særlige
hensyn taler for denne placering.
Det følger af den foreslåede § 2, nr. 2, at PtX-anlæg og
anden erhvervsmæssig bebyggelse indgår i lovens definition
af begrebet ”tilknyttede anlæg”.
Formålet om at forbedre muligheder for etablering af PtX-
anlæg som tilknyttet anlæg skal ses på baggrund af, at
PtX-anlæg kan agere fleksibelt og optimeres i forhold til el-
systemet, ved at PtX-anlægget er i drift i perioder med lave
elpriser og neddrosles eller lukkes i perioder med høje elpri-
ser, hvor strømmen i stedet går til ikke fleksibelt elforbrug,
og at samplacering af VE-anlæg og PtX-anlæg således kan
sikre en omkostningseffektiv udnyttelse af elnettet. Fleksi-
belt elforbrug vil også have stor betydning for at sikre et
energisystem med en høj forsyningssikkerhed i fremtiden og
kan understøtte, at der kan indarbejdes mere VE i elsystemet
ved at sikre aftag i perioder med produktionsoverskud.
Formålet om at forbedre muligheder for etablering af anden
erhvervsmæssig bebyggelse som tilknyttet anlæg skal bl.a.
ses på baggrund af, at placeringen i energiparken kan give
mulighed for en lokal udnyttelse af den grønne strøm, nye
lokale udviklingsmuligheder samt udvikle lokale økosyste-
mer af virksomheder i energiparkerne. Der vil f.eks. kunne
være tale om udvikling af erhvervsområder, hvor f.eks. pro-
duktionsvirksomheder vil have gavn af at koble sig op på
strøm fra et VE-anlæg eller kan udnytte overskudsprodukter
fra et PtX-anlæg og på den måde indgå i en forsynings- eller
proceskæde sammen med vindmøller eller solcelleanlæg i
en energipark. Det kan give nye muligheder for synergier
mellem produktion af vedvarende energi, energilagring og
industriel produktion. Muligheder for erhvervsudvikling i
energiparker vil desuden kunne skabe bedre rammer for lo-
kal erhvervsudvikling.
De særlige hensyn er udmøntet i lovforslagets § 10, hvor-
efter ministeren for byer og landdistrikter, hvor der er en
særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for
placering af tilknyttede anlæg i energiparken, kan fastsætte
regler om fravigelse af § 11 a, stk. 8, i lov om planlæg-
ning. Der henvises herved til bemærkningerne til lovforsla-
gets § 10.
Til § 2
33
Det foreslås i nr. 1, at definere ”energipark” som et areal,
der er udpeget efter § 3, med det formål at fremme opstilling
af vindmøller, solcelleanlæg eller en blanding heraf eller
etablering af tilknyttede anlæg.
Den foreslåede definition vil fastlægge begrebet ”energi-
park” som anvendt i lov om statsligt udpegede energipar-
ker. En energipark i lovens forstand vil være udpeget af
ministeren for byer og landdistrikter ved fastsættelse af reg-
ler i medfør af den foreslåede § 3, stk. 1. Der vil i overens-
stemmelse med lovens formål være tale om arealer, der er
udpeget som energipark med det formål at fremme opstilling
af vindmøller, solcelleanlæg eller en blanding heraf samt
eventuelt etablering af tilknyttede anlæg. En energipark vil
efter definitionen også kunne være et areal, der er udpeget
med henblik på at forbedre mulighederne for etablering af
tilknyttede anlæg ved landanlæg til havvindmølleparker, jf.
den foreslåede § 3, stk. 2. Det følger af den foreslåede
definition, at den f.eks. ikke omfatter arealer, der alene i
en kommunal planlægning m.v. er udlagt til og eventuel
benævnt energipark.
Det foreslås i nr. 2, at definere ”tilknyttede anlæg” som
PtX-anlæg og anden erhvervsmæssig bebyggelse.
Den foreslåede definition vil fastlægge begrebet ”tilknyttede
anlæg” som anvendt i lov om statsligt udpegede energipar-
ker. Det følger af den foreslåede definition, at lovens regler
om tilknyttede anlæg omfatter PtX-anlæg som definereret i
den foreslåede § 2, nr. 3, og anden erhvervsmæssig bebyg-
gelse som defineret i den foreslåede § 2, nr. 4. Definitionen
vil ikke forudsætte, at PtX-anlæg eller anden erhvervsmæs-
sig bebyggelse ligger i direkte nærhed til energiparkens
øvrige anlæg. Definitionen vil således ikke udelukke, at
tilknyttede anlæg kan ligge på separate arealer inden for
en energipark med nogen afstand til energiparkens øvrige
anlæg. Ligesom definitionen ikke vil kræve, at der kan iden-
tificeres en direkte tilknytning mellem VE-anlæggene og
PtX-anlæg eller anden erhvervsmæssig bebyggelse.
Det foreslås i nr. 3, at definere ”PtX-anlæg” som en teknisk
installation, som anvender elektricitet til produktion af brint
på grundlag af elektrolyse, og eventuelt konverterer den
producerede brint til brændstoffer, kemikalier eller andre
materialer.
Den foreslåede definition vil betyde, at et PtX-anlæg i den-
ne sammenhæng er et elektrolyseanlæg til produktion af
brint, og at det kan bestå af et sådant elektrolyseanlæg og et
forbundet viderekonverteringsanlæg, der i relation til loven
skal betragtes som et samlet anlæg. I et elektrolyseanlæg
spaltes typisk vand til brint og ilt ved brug af strøm. I et
forbundet viderekonverteringsanlæg anvendes den produce-
rede brint til produktion af brændstoffer (f.eks. metanol,
ammoniak, metan og jetfuel), kemikalier (f.eks. metanol og
ammoniak) eller andre materialer (f.eks. plastikprodukter og
maling). Den foreslåede definition tjener alene det formål
at angive, hvilke anlæg, som omfattes af lov om statsligt
udpegede energiparker, og vil ikke i sig selv medføre mate-
rielle ændringer i forhold til øvrig regulering, der ikke er
indeholdt i lovforslaget.
Det foreslås i nr. 4, at definere ”anden erhvervsmæssig be-
byggelse” som bygninger, installationer og faciliteter, der
anvendes til erhvervsaktiviteter som f.eks. udvikling, pro-
duktion eller salg af varer eller tjenesteydelser, og som ikke
er PtX-anlæg.
Til § 3
Planloven indeholder regler om det nødvendige plangrund-
lag for større bygge- og anlægsarbejder m.v. Som klart
udgangspunkt vil opstilling af større vindmøller og solcel-
leanlæg i det åbne land forudsætte, at der er tilvejebragt
en lokalplan efter planloven, jf. § 13, stk. 2. Efter planlo-
vens kapitel 4 og 5 er det kommunalbestyrelsen, der fore-
står kommune- og lokalplanlægning. Det er således normalt
kommunalbestyrelsen, der efter planloven beslutter, hvilke
arealer der kan anvendes til opstilling af større vindmøller
og solcelleanlæg i det åbne land, og som fastlægger de nød-
vendige planlægningsmæssige rammer herfor. Ministeren
for byer og landdistrikter kan dog i medfør af planlovens
§§ 3 og 29 stille krav til kommunalbestyrelsens planlægning
og administration af planloven.
Der findes i dag ikke regler om, at en statslig udpegning af
et areal som energipark kan medføre fravigelse af regler i
anden lovgivning.
Det foreslås i stk. 1, at ministeren for byer og landdistrikter
med kommunalbestyrelsens tilslutning kan fastsætte regler
om et areals anvendelse som energipark, hvis 1) arealet
forventes at kunne rumme vindmøller, solcelleanlæg eller
en blanding heraf med en samlet årlig elproduktion på mi-
nimum 100 GWh, og 2) nationale interesser ikke taler afgø-
rende imod udpegningen.
Efter den foreslåede bestemmelse vil ministeren for byer og
landdistrikter kunne fastsætte en overordnet ramme for are-
alets mulige anvendelse som energipark efter de foreslåede
regler. Ministeren vil f.eks. kunne fastsætte regler om, hvil-
ke typer anlæg der kan planlægges for og træffes afgørelse
om efter de foreslåede lempede regler i den pågældende
energipark. Ministeren vil herunder kunne fastsætte en ram-
me for de nævnte anlægs mulige beliggenhed i energiparken
og for deres størrelse og udformning. F.eks. vil ministeren
kunne fastsætte, at energiparken eller dele af energiparken
udpeges til opstilling af solcelleanlæg og ikke til opstilling
af vindmøller eller tilknyttede anlæg for at tilpasse de mu-
lige anlægs påvirkning af omgivelser m.v. Det forventes
navnlig at kunne være relevant for at sikre, at nationale
interesser ikke afgørende vil tale imod udpegningen og for
at tilpasse energiparken under hensyntagen til andre bredere
interesser. Den mere detaljerede planlægning for anlæg i
energiparken vil som hovedregel skulle varetages med den
nærmere kommune- og lokalplanlægning for arealerne efter
planlovens regler.
34
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at udpegning af
en energipark efter de foreslåede regler sker ved udstedelse
af bekendtgørelse. Den geografiske afgrænsning af energi-
parken forventes at ske med henvisning til et areal på et
kortbilag til bekendtgørelsen, eventuelt som flere adskilte
arealer i samme geografiske område, der tilsammen vil ud-
gøre en energipark i lovens forstand. Bestemmelsen er be-
grænset til udpegning af arealer på land, og den kan derfor
ikke anvendes til at udpege havarealer til energiparker, jf.
afgrænsningen i den foreslåede § 1, stk. 1.
Det vil være en forudsætning for, at et areal kan udpeges
som energipark, at kommunalbestyrelsen i den kommune,
hvori det foreslåede areal er beliggende, har givet tilslutning
til, at arealet udpeges som energipark. Kommunalbestyrel-
sen skal i den sammenhæng inddrage almindelige planlæg-
ningsmæssige hensyn, herunder hensyn til lokalsamfund,
åbne kystlandskaber, væsentlige naturværdier og biodiversi-
tet. Det vil også gøre sig gældende i kystnærhedszonen.
Ministeren for byer og landdistrikter vil efter den foreslåede
bestemmelse bl.a. kunne fastsætte regler, hvorefter der udpe-
ges energiparker på arealer, hvor det efter gældende regler
er vanskeligt eller ikke er muligt for kommunalbestyrelsen
at planlægge for opstilling af vindmøller og solcelleanlæg
på grund af bl.a. statens almindelige varetagelse af nationale
interesser i kommuneplanlægningen. Uanset den hidtidige
planlægning efter planloven vil ministeren kunne udpege
energiparker på arealer, som rummer andre nationale inte-
resser som bl.a. landskabelige, naturmæssige og kulturhisto-
riske bevaringsinteresser.
Der vil i alle tilfælde skulle foretages en konkret vurdering
af, om arealet er egnet som energipark. Det vil alt efter
de konkrete omstændigheder være relevant at inddrage en
række bredere hensyn i denne vurdering, som angår de over-
ordnede samfundsmæssige ønsker, herunder bredere plan-
lægningsmæssige hensyn. Varetagelsen af sådanne bredere
hensyn skal medvirke til, at udpegningen understøtter over-
ordnede samfundsmæssige ønsker til en national udbygning
med vindmøller og solcelleanlæg på land. Ministeren vil i
vurderingen f.eks. kunne inddrage hensynet til andre areal-
anvendelsesinteresser, herunder råstofinteresser og overlap
med større sammenhængende forekomster af drænede kul-
stofrige arealer (lavbundsarealer), hvor etablering af vind-
møller og solcelleanlæg på arealerne vil kunne vanskeliggø-
re udtagning og vådgøring af disse for at reducere udledning
af klimagasser. Ministeren vil endvidere i vurderingen f.eks.
kunne inddrage muligheder for den nødvendige tilslutning
til netinfrastuktur eller PtX-anlæg, nærhed til boliger m.v.,
beliggenheden i forhold til andre VE-anlæg, transportinfra-
struktur og den geografiske fordeling af energiparker i hele
landet. Ministeren vil i vurderingen f.eks. kunne inddrage
muligheder for den nødvendige tilslutning til netinfrastruk-
tur eller tilknyttede anlæg, nærhed til boliger m.v., beliggen-
heden i forhold til andre VE-anlæg, transportinfrastruktur og
den geografiske fordeling af energiparker i hele landet.
Ministeren vil i forbindelse med udpegningen også skulle
tage højde for de råstofinteresser, der er knyttet til et are-
al, der er udpeget som interesse- eller graveområde i en
eksisterende råstofplan. At et areal er udlagt som grave-
eller interesseområde i en råstofplan forhindrer dog ikke, at
arealet også kan udpeges som energipark. For graveområder
må det dog forudsættes, at en realisering af energiparken
kan ske i sameksistens med, at arealet er udpeget som grave-
område. Det vil indebære, at en realisering af energiparken
vil skulle være forenelig med den udnyttelse af råstoffer på
det pågældende og tilstødende arealer, som der er forudsat
i råstofplanen. For områder, der er udpeget som interesse-
områder, vil der skulle tages stilling til, om realisering af
en udpegning som energipark på sigt vil kunne forhindre
råstofudnyttelse, og hvis det er tilfældet, så vil udpegningen
forudsætte, at det efter dialog med regionsrådet, jf. herved
den foreslåede § 6 vurderes, at interessen i opstilling af VE
m.v. på arealet vejer tungere end hensynet til råstofinteres-
sen på arealet. Hvor det vurderes, at hensynet til opstilling
af VE m.v. bør veje tungest, vil arealet kunne udpeges som
energipark. Interesseafvejningen vil tillige skulle afspejles
i den efterfølgende administration med henblik på realiserin-
gen af energiparken, herunder i forhold til den kommunale
planlægning for arealet, jf. planlovens §§ 11, stk. 4, og 13,
stk. 1, jf. lovforslagets § 18, nr. 1 og 2.
Muligheden for at inddrage råstofinteresser i forbindelse
med udpegningen vil ikke være afgrænset til interesser,
der er udtrykt i den på tidspunktet aktuelle gældende rå-
stofplan. Det vil f.eks. kunne være relevant at inddrage og
afveje råstofinteresser, jf. ovenfor, i det tilfælde, hvor der
er overlap til et interesse- eller graveområde i en råstofplan,
der efter klage er blevet ophævet og hjemvist af Miljø- og
Fødevareklagenævnet.
Det vil ikke være udelukket at udpege et areal med henblik
på opstilling af vindmøller, solcelleanlæg og evt. tilknyttede
anlæg, for hvilket der allerede er igangsat eller vedtaget
planlægning efter planloven med henblik på opstilling af
vindmøller eller solcelleanlæg. Det vil f.eks. kunne være
relevant, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at en udpeg-
ning som energipark kan fremme opstillingen af planlagte
vindmøller og solcelleanlæg på arealet. Der vil i en sådan si-
tuation gælde de samme vilkår for udpegningen, herunder at
arealet forventes at kunne rumme vindmøller, solcelleanlæg
eller en blanding heraf med en samlet årlig elproduktion på
minimum 100 GWh.
Det vil heller ikke været udelukket at udpege et areal,
hvor der på grundlag af ældre planlægning e.l. allerede er
opstillet vindmøller eller solcelleanlæg på arealet eller dele
af det. Udpegningen vil i en sådan situation forudsætte, at
arealet forventes - ved opstilling af supplerende anlæg eller
udskiftning af eksisterende anlæg - at kunne rumme nye
vindmøller, solcelleanlæg eller en blanding heraf med en
samlet årlig elproduktion på minimum 100 GWh.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1 og 2, at et areal kan udpeges som
energipark, hvis arealet forventes at kunne rumme vindmøl-
ler, solcelleanlæg eller en blanding heraf med en samlet årlig
35
elproduktion på minimum 100 GWh, og nationale interesser
ikke taler afgørende imod udpegningen.
Der vil være tale om nødvendige betingelser for udpegning
af en energipark efter den foreslåede § 3, stk. 1, og dermed
for, at de foreslåede lempede regler for statsligt udpegede
energiparker kan finde anvendelse for arealet. En opfyldelse
af betingelserne vil ikke kunne medføre en pligt til udpeg-
ning. En udpegning af et areal som energipark efter de fore-
slåede regler vil i alle tilfælde forudsætte en skønsmæssig
vurdering af, om arealet i øvrigt, dvs. under hensyntagen
til andre samfundsmæssige interesser, er egnet som energi-
park. Det vil alt efter de konkrete omstændigheder være
relevant at inddrage en række bredere planlægningsmæssige
hensyn.
Med den foreslåede stk. 1, nr. 1, vil det være en betingelse
for udpegning af et areal som energipark, at arealet forven-
tes at kunne rumme vindmøller, solcelleanlæg eller en blan-
ding heraf med en samlet årlig elproduktion på minimum
100 GWh.
Der kan ved udpegningen være nogen usikkerhed knyttet
til den mulige elproduktion fra vindmøller og solcelleanlæg
på arealet. Det skal ses på baggrund af, at der på dette
tidspunkt ikke kan forventes at foreligge et konkret projekt
med tilhørende miljøvurdering.
Efter den foreslåede bestemmelse vil det ikke være et krav,
at der er foretaget en præcis og endelig vurdering af den mu-
lige elproduktion fra vindmøller og solcelleanlæg på area-
let. Hvis der ikke foreligger mere præcise oplysninger, vil
den forventede elproduktion kunne opgøres som et omtrent-
ligt skøn på baggrund af bl.a. standardiserede oplysninger
om typer af vindmøller og solcelleanlæg, der efter relevan-
te foreliggende oplysninger forventes at kunne rummes på
arealet.
Hvis der under behandlingen af et muligt energiparkareal
opstår tvivl om, hvorvidt arealet faktisk kan rumme anlæg
med en elproduktion på minimum 100 GWh, vil en mulig
mindre fravigelse fra kravet ikke i sig selv udelukke, at
arealet kan udpeges som energipark efter de foreslåede reg-
ler. Det vil f.eks. kunne være relevant, hvis der i dialogen
om et potentielt energiparkareal eller i forbindelse med mil-
jøvurderingen af et udkast til bekendtgørelse om udpegning
af en energipark viser sig behov for at begrænse muligheder
for opstilling af vindmøller og solcelleanlæg på arealet. Den
foreslåede bestemmelse vil dog i alle tilfælde udelukke, at
arealer, der må forventes kun at kunne rumme anlæg med en
produktion på væsentligt mindre end 100 GWh, kan udpe-
ges som energipark efter de foreslåede regler. Det vil således
ikke være muligt at udpege et areal som energipark, hvis det
på forhånd kan udelukkes, at arealet vil kunne rumme anlæg
med en forventet årlig elproduktion på minimum 100 GWh.
Med den foreslåede stk. 1, nr. 2, vil det være en betingelse
for udpegning af et areal som energipark efter de foreslåede
regler, at nationale interesser ikke taler afgørende imod ud-
pegningen.
Nationale interesser vil i denne sammenhæng skulle forstås
i overensstemmelse med de interesser, der kan begrunde
en indsigelse efter planlovens § 29, stk. 1, og dermed i
udgangspunktet som beskrevet i Oversigten over nationale
interesser i kommuneplanlægningen, jf. planlovens § 2 a.
Ministeren for byer og landdistrikter vil efter de foreslåede
regler kunne udpege energiparker på arealer, hvor det efter
gældende regler er vanskeligt eller ikke er muligt for kom-
munalbestyrelsen at planlægge for større tekniske anlæg på
grund af statens almindelige varetagelse af nationale interes-
ser i kommuneplanlægningen, jf. planlovens § 29. Ministe-
ren vil således i forbindelse med udpegningen kunne afvige
fra den normale varetagelse af nationale interesser, som sta-
ten foretager som led i tilsynet med den kommuneplanlæg-
ningen. Uanset den hidtidige planlægning efter planloven vil
ministeren kunne udpege energiparker på arealer, som rum-
mer andre nationale interesser i form af f.eks. landskabelige,
naturmæssige og kulturhistoriske bevaringsinteresser.
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at ministeren for
byer og landdistrikter vil være afskåret fra at udpege et areal
som energipark, hvis nationale interesser taler afgørende
imod udpegningen.
Ved vurderingen af, om nationale interesser taler afgørende
imod udpegningen, vil der skulle tages udgangspunkt i, om
der er tale om et område af en sådan helt særlig kvalitet,
at det af hensyn til nationale interesser er afgørende fortsat
at kunne sikre kvaliteterne i området, eller en interesse af
en sådan helt særlig karakter, at det er afgørende fortsat
at kunne sikre de hensyn, der knytter sig til den nationale
interesse.
Som eksempler på områder af en helt særlig kvalitet, der
vil kunne være til hinder for en udpegning som energipark
efter de foreslåede regler, kan bl.a. peges på uberørte kyst-
landskaber eller andre karakteristiske landskabstyper, hvor
tekniske anlæg væsentligt vil forringe de helt særlige land-
skabelige bevaringsværdier. Det kan være kystlandskaber
uden anden væsentlig bebyggelse, hvor tekniske anlæg på
grund af bl.a. terrænforhold og landskabsformer vil være
særligt eksponerede og fremstå som markante fremmedele-
menter i et i øvrigt uforstyrret kystlandskab.
Som andre eksempler kan bl.a. peges på Natura 2000-områ-
der, hvor etablering og drift af større tekniske anlæg vil være
uforeneligt med den nationale interesse i at planlægningen
sker i overensstemmelse med EU-retlige forpligtelser til at
beskytte Natura 2000-områder. Som yderligere eksempler
på hensyn, der vil kunne være til hinder for en udpegning
som energipark efter de foreslåede regler, kan bl.a. peges på
planlægning af udnyttelse af vandressourcen samt beskyttel-
se af drikkevandsinteresser.
Som eksempler på interesser af en helt særlig karakter, der
vil kunne være til hinder for en udpegning som energipark
36
efter de foreslåede regler, kan bl.a. peges på interesser i
at sikre luftfartssikkerhed inden og uden for indflyvnings-
planer for offentlige flyvepladser i henhold til luftfartslov-
givningen. Der kan endvidere peges på særlige hensyn til
ikke at hindre eller begrænse Beredskabets, Forsvarets eller
Hjemmeværnets operations-, trænings- og uddannelsesakti-
viteter og hensyn til ikke at nedsætte funktionaliteten af
Forsvarets eller Beredskabets kapaciteter og etablissementer,
herunder for at undgå konflikter med Forsvarets radarover-
vågning. Andre eksempler kan være, hvis energiparken vil
være i konflikt med væsentlige infrastrukturinteresser, f.eks.
planlagte nationale vej- eller banestrækninger.
Udviklingen af eltransmissionsnettet er en afgørende forud-
sætning for en firedobling af elproduktion fra solceller og
vindmøller på land. Derfor er det også en national interesse
af helt særlig karakter at tage hensyn til og sikre arealer
til eksisterende og fremtidige eltransmissionsanlæg, så et ef-
fektivt og sammenhængende infrastruktursystem kan bidra-
ge til, at forsyningssikkerheden opretholdes, da det er en
forudsætning for udbygningen. Hensynet skal derfor også
varetages, når udbygningen sker ved udpegning af statslige
energiparker og bør samtænkes tidligst muligt, eksempelvis
ved at der friholdes arealer, også inden for energiparkerne,
til det kollektive net, herunder arealer til fremtidig udvidelse
og udbygning af transmissionsnettet allerede i forbindelse
med udpegningen af arealer til energiparker. Såfremt disse
interesser ikke varetages, vil det også kunne være til hinder
for udpegningen.
Som eksempler på nationale kulturarvsinteresser af helt sær-
lig karakter kan peges på sammenhængende oldtidsmiljøer,
hvor der på et begrænset areal er klynger, grupper eller
rækker af fortidsminder som f.eks. gravhøje, dysser og
jættestuer eller hulveje. Det kan også være enkeltliggende
fortidsminder med særlig national betydning, eller som er
monumenter af helt særlig karakter i landskabet. Som ek-
sempler kan nævnes skanserne ved Dybbøl Banke eller Eg-
tvedpigens gravhøj. Det kan også være borge og voldsteder
som Kalø og Hammershus, hvor de landskabelige omgivel-
ser har stor kultur- eller naturhistorisk betydning, eller hvor
fortidens spor i landskabet er særligt velbevarede. Helt sær-
lige nationale interesser omfatter også UNESCO verdensar-
vssteder som f.eks. vikingetidens ringborge, hvor Danmark
har forpligtet sig til at varetage beskyttelsesinteresser på
de udpegede fortidsminder, i bufferzonerne og de omkring-
liggende landskaber. Ved verdensarvssteder kan der være
bufferzoner, der omfatter større arealer end fortidsmindebe-
skyttelseslinjen på 100 meter.
Der vil i alle tilfælde skulle foretages en konkret vurdering
af berørte nationale interesser og de samlede konsekvenser
ved en udpegning af arealet som energipark. I den sammen-
hæng vil det efter omstændighederne kunne have betydning,
om en udpegning alene vil berøre mindre dele af et område
med de tilknyttede nationale interesser. Nationale interesser
vil desuden i nogle tilfælde kunne tale afgørende imod en
udpegning som energipark med mulighed for bestemte typer
anlæg, f.eks. vindmøller over en vis højde, men ikke for
andre typer af anlæg, f.eks. lavere solcelleanlæg. Alt efter de
konkrete omstændigheder vil det således med en tilpasning
af bekendtgørelsens regler kunne sikres, at nationale interes-
ser ikke taler afgørende imod en udpegning.
Det foreslås i stk. 2, at ministeren for byer og landdistrikter
uanset kravet i stk. 1, nr. 1, kan udpege et areal som energi-
park med henblik på at forbedre mulighederne for etablering
af tilknyttede anlæg ved landanlæg til havvindmølleparker.
Disse arealer vil kunne udpeges med henblik på at fremme
muligheder for etablering af PtX-anlæg og anden erhvervs-
mæssig bebyggelse, der ønskes opført ved landanlæg, der
skal etableres i tilknytning til nye havvindmølleparker.
Der vil i øvrigt gælde samme vilkår for udpegning af en
sådan energipark som for øvrige energiparker. Der vil også
gælde samme vilkår for planlægning for og tilladelse til
etablering af de tilknyttede anlæg.
Bestemmelsen vil finde anvendelse for landanlæg til hav-
vindmølleparker, der sættes i drift efter lovens ikrafttræden.
Elproduktion fra havvindmølleparker føres via kabler til
land, hvor kablerne tilsluttes landanlæg med henblik på vi-
deredistribution af el. Landanlæg består af et kabelanlæg,
som oftest er nedgravede kabler. Punktet, hvor kabelanlæg-
get tilsluttes det kollektive net, kaldes nettilslutningspunktet
eller point of connection (POC). Der kan endvidere være
behov for at placere en eller flere stationer langs kabelan-
lægget. Det kan være mindre anlæg, som f.eks. koblings-
stationer, som oftest er små og kan være placeret tæt ved
kysten. Der kan også være behov for en række større høj-
spændingsstationer. Hvis strømmen f.eks. ilandføres som
jævnstrøm, kan der være behov for, at strømmen omformes
til vekselstrøm i en omformerstation. Der vil også ofte være
behov for en transformerstation, før strømmen sendes til den
transformerstation, der er POC. Disse typer højspændings-
stationer er ofte store anlæg, som i de fleste tilfælde placeres
sammen med eller tæt på POC.
Bestemmelsen vil kunne anvendes til at udpege energipar-
ker med mulighed for PtX-anlæg og anden erhvervsmæssig
bebyggelse ved landanlægget. Det vil f.eks. kunne være i til-
knytning til POC eller en højspændingsstation, som placeres
tæt ved POC. Det er ikke hensigten med bestemmelsen at
muliggøre spredning af bebyggelse langs med kabelanlæg-
get f.eks. ved mindre anlæg som f.eks. koblingsstationer
langs kabelanlægget.
Det foreslås i stk. 3, at ministeren for byer og landdistrik-
ter skal inddrage relevante ministre ved en vurdering af
nationale interesser, der kan være af betydning for en ud-
pegning. Det foreslås endvidere, at ministeren for byer og
landdistrikter, hvor det er relevant for vurderingen, tillige
skal inddrage stiftsøvrigheden.
Bestemmelsen vil betyde at ministeren for byer og landdi-
strikter er forpligtet til at inddrage relevante ministre forud
for udstedelse af en bekendtgørelse om udpegning af en
37
energipark, jf. § 3, stk. 1. Det vil betyde, at miljøministeren,
klima-, energi- og forsyningsministeren, fødevareministeren,
erhvervsministeren, transportministeren, forsvarsministeren,
kirkeministeren og kulturministeren vil blive inddraget i for-
bindelse med vurderingen af nationale interesser. Der kan
endvidere blive behov for at inddrage andre ministre. De
relevante ministre vil herunder blive forelagt mulige arealer
til energiparker med henblik på en afklaring af forholdet til
nationale interesser.
Bestemmelsen vil desuden betyde, at den stedlige stiftsøv-
righed vil skulle inddrages som led i vurderingen af den
nationale interesse vedrørende kirkerne og kirkernes omgi-
velser, hvor det er relevant. Det vil være relevant at inddrage
stiftsøvrigheden, hvor en energipark vil give mulighed for
vindmøller og solcelleanlæg tættere på kirken end 1.000
meter, dog 2.000 meter hvis energiparken vil give mulig-
hed for vindmøller med en totalhøjde på mindst 250 meter
inden for denne afstand, jf. tilsvarende i planlovens § 29,
stk. 3. Det vil endvidere kunne være relevant at inddrage
stiftsøvrigheden i andre tilfælde, herunder hvor energiparken
vil give mulighed for etablering af PtX-anlæg og anden
erhvervsmæssig bebyggelse.
Det forudsættes, at ministeren for byer og landdistrikter så
tidligt i processen som muligt, og som klart udgangspunkt
forud for den offentlige høring over et udkast til bekendtgø-
relse om udpegning af en energipark, vil inddrage relevante
ministre for en afklaring af nationale interesser. Stiftsøvrig-
heden forudsættes ligeledes inddraget tidligt.
Oplysninger og vurderinger, der er tilvejebragt ved inddra-
gelsen af andre ministre og stiftsøvrigheden efter stk. 3,
vil skulle indgå i vurderingen af, om nationale interesser
taler afgørende imod udpegningen. Oplysningerne og vurde-
ringerne vil tilsvarende skulle indgå i afvejningen af den
nationale interesse i en udbygning af vedvarende energi over
for de øvrige nationale interesser, hvor nationale interesser
ikke taler afgørende imod udpegningen.
Vurderingen af, om nationale interesser taler afgørende
imod udpegningen af en energipark, kan omfatte komplekse
spørgsmål, der forudsætter faglig viden om de pågældende
forhold. I en sådan sammenhæng forudsættes de relevante
ministeriers vurderinger lagt til grund. Det vil f.eks. altid
være tilfældet ved vurderingen af forsvarshensyn, hvorfor
udpegning af en energipark alene kan ske med tilsagn fra
forsvarsministeren. Den foreslåede ordning udelukker dog
ikke, at en energipark vil kunne udpeges, hvis påvirkningen
fra en energipark kan undgås eller kraftigt reduceres f.eks.
ved hjælp af mindre omlægninger af Forsvarets eller bered-
skabets aktiviteter, og forsvarsministeren vurderer, at det vil
være foreneligt med forsvarshensyn.
Den nationale interesse knyttet til eltransmissionsanlæg
samt udviklingen heraf vil endvidere ofte rejse komplekse
spørgsmål, der forudsætter faglig viden om de pågældende
forhold. Disse hensyn bør samtænkes tidligst muligt, eksem-
pelvis ved at der friholdes arealer til det kollektive net i
forbindelse med udpegningen af arealer til energipark. Hvis
disse interesser ikke varetages, vil det også kunne være til
hinder for udpegningen.
Det foreslås i stk. 4, at ministeren for byer og landdistrikter
kan tillægge regler udstedt i medfør af stk. 1 retsvirkning
som kommuneplan, der er vedtaget i henhold til kapitel 4 i
lov om planlægning.
Det vil betyde, at regler fastsat i bekendtgørelsen kan få
samme retlige status som kommuneplanlægning vedtaget
efter planlovens kapitel 4.
Det vil medføre, at reglerne i bekendtgørelsen om udpeg-
ning af en energipark fastlægger en direkte bindende, ret-
lig ramme for kommunalbestyrelsens lokalplanlægning, som
var det en kommuneplan, jf. planlovens § 13, stk. 1, nr. 1.
Det vil desuden medføre, at hvis et lokalplanpligtigt projekt
er i overensstemmelse med reglerne, påhviler det kommu-
nalbestyrelsen snarest at udarbejde et forslag til lokalplan og
derefter at fremme sagen mest muligt, som var det en kom-
muneplan, jf. planlovens § 13, stk. 3. Kommunalbestyrelsen
vil ikke kunne beslutte at ændre den statslige udpegning
som energipark ved en senere ændring af kommuneplanen,
jf. den foreslåede § 18, nr. 1.
Det vil endvidere medføre, at kommunalbestyrelsen skal
virke for gennemførelse af reglerne, som var det en kommu-
neplan, herunder ved udøvelse af beføjelser i medfør af lov-
givningen, jf. planlovens § 12, stk. 1. Kommunalbestyrelsen
skal således i den faktiske virksomhed og i administratio-
nen af lovgivningen arbejde for, at reglerne omsættes til
virkelighed. Det betyder f.eks., at kommunalbestyrelsen skal
vurdere såvel konkrete ansøgninger som kommunens egne
dispositioner som bygherre m.m. i relation til reglerne.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.1 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 4
Det foreslås i stk. 1, at ministeren for byer og landdistrikter
ved offentlig digital annoncering indkalder forslag til area-
ler, der kan udpeges som energipark, jf. § 3, stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil fastlægge rammerne for
annonceringsrunder, der igangsættes efter lovens ikrafttræ-
den. Det forventes umiddelbart, at ministeren vil indkalde
forslag til arealer i sidste halvdel af 2024 og igen i 2025.
Bestemmelsen vil forpligte ministeren for byer og landdi-
strikter til ved offentlig annoncering at indkalde forslag til
yderligere arealer, der kan udpeges som energipark. Indkal-
delsen vil ske ved offentlig annoncering på en hjemmeside
under By- Land- og Kirkeministeriets ressortområde, for-
venteligt på Planinfo.dk.
Forslag, der indgives i overensstemmelse med lovens regler
og eventuelle regler herom fastsat i medfør af loven, vil
38
blive vurderet i forhold til lovens betingelser og øvrige rele-
vante hensyn. Forslag vil således i relevant omfang blive
vurderet i forhold til bl.a. nationale interesser og i dialog
med den pågældende kommunalbestyrelse. Det vil være til-
fældet, uanset om forslaget er indgivet af kommunalbesty-
relsen eller af en potentiel opstiller m.v. Ministeren for byer
og landdistrikter vil som led i den indledende behandling af
indmeldte forslag belyse arealernes anvendelses- og beskyt-
telsesinteresser, herunder med inddragelse af den stedlige
kommune og andre statslige myndigheder. Ministeren vil
endvidere efter det foreslåede § 4, stk. 4, kunne fastsætte
nærmere regler om bl.a. krav til forslagets indhold, herunder
om en redegørelse for disse forhold. Ministeren vil desuden
med hjemmel i den foreslåede § 15 kunne pålægge den
stedlige kommune at tilvejebringe oplysninger til brug for
udpegningen som energipark.
De foreslåede regler vil ikke kunne medføre et retskrav på at
få udpeget det foreslåede areal som energipark. Det gælder
uanset, at de fastsatte nødvendige betingelser for udpegning,
jf. den foreslåede § 3, stk. 1, er opfyldte.
Det foreslås i stk. 2, at et forslag skal indeholde en klar af-
grænsning af det foreslåede areal samt en redegørelse for, at
arealet forventes at kunne rumme vindmøller, solcelleanlæg
eller en blanding heraf med en samlet årlig elproduktion på
minimum 100 GWh, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, eller at tilknyttede
anlæg ønskes placeret ved landanlæg til havvindmøllepar-
ker, jf. § 3, stk. 2.
Der vil være tale om krav, der skal være opfyldt, for at
ministeren kan vurdere det foreslåede areal.
Kravet om klar afgrænsning vil betyde, at et forslag skal
indeholde en klar afgrænsning af det areal, der foreslås ud-
peget efter de foreslåede regler. Afgrænsningen vil skulle
angives med henvisning til kortmateriale i ansøgningen. Det
vil f.eks. ikke være tilstrækkeligt at angive, at der inden
for et større område ønskes udpeget en energipark på et
ubestemt areal.
Kravet vil ikke være til hinder for, at der under behand-
lingen af et forslag kan foretages justeringer af afgrænsnin-
gen. Det vil være muligt for ministeren for byer og land-
distrikter både at indskrænke og udvide afgrænsningen af
arealet set i forhold til det foreslåede areal. F.eks. vil det
kunne vise sig nødvendigt at indskrænke arealet for at sikre,
at nationale interesser ikke taler afgørende imod udpegnin-
gen, og vise sig hensigtsmæssigt at udvide arealet under
hensyn til nærmere undersøgelser af de lokale forhold. Ud-
pegningen vil i alle tilfælde forudsætte tilslutning fra kom-
munalbestyrelsen i den kommune, hvor energiparken vil væ-
re beliggende.
For en beskrivelse af krav til oplysninger om den forventede
elproduktion henvises til forslagets bemærkninger til § 3,
stk. 1, nr. 1.
Med stk. 3 foreslås det, at et forslag, der indsendes af kom-
munalbestyrelsen, og som forudsætter en undtagelse fra § 11
a, stk. 8, i lov om planlægning, jf. den foreslåede § 10, til-
lige skal indeholde en redegørelse for den særlige planlæg-
ningsmæssige eller funktionelle begrundelse for placeringen
i energiparken.
For en beskrivelse af kravet om en særlig planlægningsmæs-
sig eller funktionel begrundelse henvises til pkt. 3.2.1.2.3
i lovforslagets almindelige bemærkninger og bemærkninger
til § 10.
For forslag, der indgives af andre end kommunalbestyrelsen,
vil kommunalbestyrelsens holdning til en fravigelse af plan-
lovens § 11 a, stk. 8, og den særlige planlægningsmæssige
eller funktionelle begrundelse skulle afklares i dialog med
kommunalbestyrelsen, eventuelt efter pålæg om at tilveje-
bringe oplysningerne, jf. den foreslåede § 15.
Under behandlingen af et foreslået areal vil oplysninger og
vurderinger i nødvendigt omfang også i øvrigt blive supple-
ret med inddragelse af bl.a. relevante ministerier og andre
relevante myndigheder m.v.
Det foreslås i § 4, stk. 4, at ministeren for byer og landdi-
strikter kan fastsætte nærmere regler om indsendelse af for-
slag efter stk. 1, herunder om frist for indsendelse af forslag,
om krav til forslags indhold og form, og om at forslag skal
indsendes digitalt.
Ministeren vil med den foreslåede bestemmelse blive be-
myndiget til bl.a. at fastsætte mere præcise krav til oplys-
ningerne i et forslag, f.eks. om at forslaget skal indeholde
nærmere bestemte typer af oplysninger om anvendelses- og
beskyttelsesinteresser, og krav til frist og form for indsen-
delsen af forslag, f.eks. at forslag skal indgives ved anven-
delse af en bestemt skabelon eller et bestemt kortgrundlag.
Ministeren vil med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse
kunne fastsætte regler om, at forslag skal indsendes digi-
talt. Et krav om digital kommunikation vil kunne omfatte
alle, der ønsker at indsende forslag, herunder virksomheder.
Et krav om digital kommunikation vil være en fravigelse af
det almindelige forvaltningsretlige udgangspunkt om, at der
er formfrihed for virksomheder og borgere, når de henven-
der sig til offentlige myndigheder.
Et krav om, at forslag skal indsendes ved digital kommuni-
kation, vil indebære, at indmeldelse af forslag som det klare
udgangspunkt ikke vil kunne anses for behørigt modtaget,
hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digita-
le måde. I sådanne tilfælde følger det af den almindelige
vejledningspligt i forvaltningslovens § 7, stk. 1, at den på-
gældende myndighed vejleder om reglerne på området, her-
under om pligten til digital kommunikation. Kun hvis der,
f.eks. inden for en fastsat frist, ikke er rettet op på de mang-
ler, den pågældende ved vejledning er gjort opmærksom på,
kan henvendelsen blive afvist eller oplysningerne anset for
ikke at være modtaget.
Ved udnyttelsen af bemyndigelsen vil der kunne fastsæt-
39
tes regler om undtagelse fra pligten til digital kommunika-
tion. Ministeren forudsættes i forbindelse med fastsættelse
af regler om obligatorisk digital kommunikation tillige at
fastsætte regler om, at visse grupper af personer eller virk-
somheder undtagelsesvist ikke skal være omfattet af kravet
om, at forslag til udpegninger skal indsendes digitalt.
Bemyndigelsen i den foreslåede § 4, stk. 4, forventes an-
vendt, hvis der på grundlag af de første erfaringer med ind-
meldte arealer til mulige energiparker viser sig behov for et
mere præcist og velafgrænset grundlag for behandlingen af
forslag i senere runder.
Til § 5
Det foreslås i stk. 1, at før udpegning af et areal som energi-
park i medfør af § 3, stk. 1, skal et forslag om udpegning
offentliggøres digitalt.
Det vil betyde, at der gælder en pligt til forudgående at
offentliggøre et forslag om udpegning af en energipark i
form af et udkast til bekendtgørelse.
Offentliggørelse efter stk. 1 forventes at ske ved offentliggø-
relse på Høringsportalen. Som supplement til den påkræve-
de offentliggørelse kan forslaget offentliggøres andre steder,
f.eks. på Planinfo og Plandata.dk.
Det foreslås i stk. 2, at ministeren for byer og landdistrikter
fastsætter en frist på mindst 8 uger for fremsættelse af be-
mærkninger til forslaget.
Det vil betyde, at der vil blive fastsat en høringsfrist på
mindst 8 uger beregnet fra offentliggørelsen af forslaget. Det
vil i alle tilfælde skulle sikres, at offentligheden får en pas-
sende frist til at udtale sig om forslaget til udpegning. En
høringsfrist på 8 uger vurderes i almindelighed at være pas-
sende.
Til § 6
Det foreslås i stk. 1, at kommunalbestyrelsen og regionsrå-
det skal gives lejlighed til at udtale sig, inden forslag om
udpegning af en energipark offentliggøres efter § 5, stk. 1.
Bestemmelsen vil sikre, at kommunalbestyrelsen og regi-
onsrådet i alle tilfælde er inddraget forud for en offentlig-
gørelse efter § 5, stk. 1, af et forslag om udpegning af et
areal i henholdsvis kommunen og regionen, samt at myndig-
hederne har haft lejlighed til at afgive en skriftlig udtalelse
om den mulige energipark, inden forslaget om udpegning
offentliggøres.
Med en sådan udtalelse vil kommunalbestyrelsen bl.a. kun-
ne tilkendegive, om kommunalbestyrelsen aktuelt kan anbe-
fale udpegningen af arealet og kunne fremhæve oplysninger
og vurderinger, som efter kommunalbestyrelsens opfattelse
er væsentlige i den sammenhæng. Bestemmelsen vil der-
imod ikke medføre et krav om, at kommunalbestyrelsen
meddeler sin endelige tilslutning til udpegningen af et areal
forud for den offentlige høring.
Bestemmelsen vil få begrænset selvstændig betydning for
berørte kommunalbestyrelser, da de under alle omstændig-
heder vil skulle inddrages tidligt i behandlingen af forslag
til udpegning af arealer i de pågældende kommuner, herun-
der for en afklaring af kommunalbestyrelsens holdning til
og vurdering af et muligt forslag om udpegning som energi-
park. Den foreslåede bestemmelse har således til formål at
lovfæste en tidlig inddragelse af kommunalbestyrelsen.
Regionsrådet vil i forbindelse med høringen bl.a. kunne til-
kendegive, om regionsrådet kan anbefale udpegningen af
arealet og kunne fremhæve oplysninger og vurderinger, som
efter regionsrådets opfattelse er væsentlige i den sammen-
hæng. Det vil navnlig kunne dreje sig om mulighed for
sameksistens af en energipark og råstofinteresser på det på-
gældende areal og evt. om en afvejning af råstofinteressen
i forhold til interessen i opstilling af VE-anlæg m.v. på area-
let. Der henvises herved til bemærkningerne til lovforslagets
§ 3.
Til § 7
Det foreslås i stk. 1, at hvis der efter udløbet af fristen fastsat
efter § 5, stk. 2, foretages væsentlige ændringer af forslaget
om udpegning, skal der foretages ny offentliggørelse, jf. § 5,
stk. 1.
Det vil betyde, at der skal gennemføres en ny offentlig hø-
ring, hvis udkastet til bekendtgørelse om udpegning af en
energipark ændres væsentligt efter den offentlige høring i
medfør af § 5.
Udgangspunkt for vurderingen af, om der er tale om væ-
sentlige ændringer, vil være, om ændringen i væsentligt
omfang vil give mulighed for andre typer af anlæg eller
for anlæg med en anden beliggenhed eller størrelse. Der vil
som udgangspunkt være tale om en væsentlig ændring, hvis
afgrænsningen af energiparken udvides med større arealer,
eller med arealer, der på grund af deres karakter i øvrigt er
egnede til at rejse nye spørgsmål om forholdet til anvendel-
ses- eller beskyttelsesinteresser. Der vil som udgangspunkt
også være tale om en væsentlig ændring, hvis udpegningen
ændres til at omfatte opstilling med vindmøller på arealer,
hvor der efter det tidligere forslag kun ville være mulighed
for solcelleanlæg eller kun mulighed for solcelleanlæg i
kombination med væsentligt lavere vindmøller. Det vil som
udgangspunkt ligeledes være en væsentlig ændring, hvis
udpegningen ændres til at omfatte tilknyttede anlæg med
mulighed for etablering af f.eks. større PtX-anlæg eller an-
den erhvervsmæssig bebyggelse. Det vil i den sammenhæng
også kunne have betydning, at erhvervsmæssig bebyggelse
vil kunne medføre ændrede trafikale forhold i området.
Den foreslåede bestemmelse vil supplere og ikke ændre ved
40
eventuelle krav om inddragelse og høring efter anden lov-
givning.
Det foreslås i stk. 2, at ministeren for byer og landdistrikter
fastsætter en passende frist for fremsættelse af bemærknin-
ger til det ændrede forslag, dog mindst 4 uger.
Det vil betyde, at der vil blive fastsat en høringsfrist på
mindst 4 uger beregnet fra offentliggørelsen af det ændrede
forslag.
Høringsfristen for en ændret bekendtgørelse kan således
fastsættes til 4 uger og dermed være kortere end høringsfri-
sten for det oprindelige udkast. Det vil i alle tilfælde skulle
sikres, at offentligheden får en passende frist til at udtale sig
om den foreslåede ændring. Hvis ændringen er så omfatten-
de, at det må sidestilles med et nyt forslag om udpegning af
en energipark, bør der ske ny offentliggørelse af det ændrede
forslag med en frist for bemærkninger på mindst 8 uger.
Til § 8
Det foreslås i § 8, at ministeren for byer og landdistrikter
kun kan foretage ændringer af og ophæve regler fastsat i
medfør § 3, stk. 1, med inddragelse af relevante ministre
og stiftsøvrigheden, jf. § 3, stk. 3, og efter forudgående
offentliggørelse, jf. § 5.
Det vil betyde, at ændringer af reglerne for en udpeget ener-
gipark i alle tilfælde vil skulle ske efter inddragelse af an-
dre ministre og stiftsøvrigheden og efter samme procedurer
for offentliggørelse som udpegningen af energiparken. Den
foreslåede bestemmelse vil også omfatte en senere ophævel-
se af bekendtgørelsen om udpegningen af en energipark.
Ændring af en bekendtgørelse om udpegning af en energi-
park vil f.eks. kunne være relevant, hvis der viser sig behov
for at udlægge et større areal til opstilling af vindmøller
eller solcelleanlæg, end der er omfattet af den oprindelige
udpegning eller viser sig behov for at ændre de fastsatte
rammer for anlæg i energiparken. Det vil også kunne væ-
re relevant, hvis der efterfølgende viser sig behov for at
ændre den udpegede energipark for at fravige planlovens
byvækstregler, jf. lovforslagets § 10, f.eks. med henblik på
kommunal planlægning for PtX-anlæg.
Ophævelse af en bekendtgørelse om udpegning af en energi-
park forventes navnlig at kunne blive relevant, hvis det viser
sig, at en udpeget energipark ikke vil blive realiseret, eller
hvis der i en realiseret energipark ikke længere er behov for
arealet til hverken solceller eller vindmøller.
For en nærmere beskrivelse af konsekvenser ved en ophæ-
velse henvises til pkt. 3.1.3.1. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 9
Planlovens § 5 b, stk. 1, indeholder en række regler, der
begrænser kommunernes mulighed for planlægning i kyst-
nærhedszonen. Det drejer sig bl.a. om planlovens § 5 b, stk.
1, nr. 1, hvorefter der i kystnærhedszonen kun må inddrages
nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone, så-
fremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel
begrundelse for kystnær lokalisering.
Som eksempel på en planlægningsmæssig eller funktionel
begrundelse nævnes i bemærkningerne til bestemmelsen, jf.
Folketingstidende 1993-94, tillæg A, spalte 6513, planlæg-
ning for anlæg til søværts transport, udøvelse af fiskerier-
hvervet, eller anlæg som af hensyn til kølevand, vindforhold
o.l. har behov for kystnær beliggenhed. Det kan endvidere
dreje sig om boligers lokalisering i forhold til infrastruktur
og servicefunktioner, allerede foretagne investeringer i in-
frastruktur og byvækst ind i landet, når den vil komme i
konflikt med klare natur- og landskabsinteresser.
Særligt i forhold til vindmøller fremgår det af vejledning
nr. 9317 af 26. januar 2022 om planlægning for og tilladel-
se til opstilling af vindmøller, at opstilling af vindmøller
i kystnærhedszonen vil kræve en vurdering af alternative
placeringsmuligheder uden for disse områder. Såfremt reel-
le alternative placeringsmuligheder uden for et beskyttet
område ikke i tilstrækkelig grad kan opfylde kommunens
målsætning for udbygning med f.eks. vindmøller og vedva-
rende energi, eller hvis andre beskyttelseshensyn forhindrer
udnyttelse af de alternative områder, kan dette hensyn indgå
i den samlede planlægningsmæssige begrundelse for place-
ring af vindmøllerne. Vindforhold kan endvidere udgøre den
fornødne funktionelle begrundelse. Hovedprincippet er dog,
at der altid forudsættes en nærmere afvejning af vindmøller
over for natur- og landskabsinteresser i det sårbare kystland-
skab.
Ministeren for byer og landdistrikter skal fremsætte indsi-
gelse over for kommuneplanforslag eller ændringer til en
kommuneplan, der ikke er i overensstemmelse med nationa-
le interesser vedrørende bl.a. kulturarvs- og landskabsbeva-
relse, medmindre forholdet er af underordnet betydning, jf.
planlovens § 29. Det er bl.a. en national interesse at bevare
de åbne kystlandskaber, og der vil skulle gøres indsigelse
mod kommuneplanforslag, der ikke er i overensstemmelse
med regler for planlægning i kystnærhedszonen, herunder at
der kun må inddrages nye arealer i byzone og planlægges
for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægnings-
mæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalise-
ring, jf. planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1.
Kommuneplanen skal efter planlovens § 11 a, stk. 1, nr.
21, indeholde retningslinjer for arealanvendelsen i kystnær-
hedszonen i overensstemmelse med bestemmelserne i § 5
a, stk. 1, og § 5 b. Retningslinjerne er bindende for den
kommunale planlægning.
Kommuneplanen skal efter planlovens § 11 e, stk. 1, nr.
11, ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger,
herunder om den fremtidige udvikling i kystnærhedszonen,
herunder udviklingsområder og større sammenhængende na-
41
turområder (Grønt Danmarkskort), og de tilgrænsende vand-
områder. På et kortbilag til redegørelsen skal de eksisterende
og planlagte forhold i kystnærhedszonen og udviklingsom-
råder vises, herunder hvilke områder der friholdes for be-
byggelse, jf. planlovens § 11 e, stk. 2.
Det foreslås i § 9, at 5 b, stk. 1, nr. 1, i lov om planlægning
ikke finder anvendelse ved planlægning til realisering af en
energipark.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kravet om, at
der kun må inddrages nye arealer i byzone og planlægges
for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægnings-
mæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalise-
ring, der følger af § 5 b, stk. 1, nr. 1, i lov om planlægning,
ikke finder anvendelse ved planlægning til realisering af en
energipark.
Det vil medføre, at selvom et areal, der er beliggende i kyst-
nærhedszonen, udpeges til energipark, så vil efterfølgende
planlægning i form af kommuneplan og lokalplan med hen-
blik på realisering af energiparken ikke være omfattet af
planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1. Det vil derfor ikke være et
krav for den efterfølgende planlægning for arealer i energi-
parken, at der er en særlig planlægningsmæssig eller funk-
tionel begrundelse for kystnær lokalisering, når der planlæg-
ges for VE-anlæg og tilknyttede anlæg inden for de rammer,
der følger af udpegningen.
Ministeren for byer og landdistrikter vil som konsekvens
heraf ikke i medfør af planlovens § 29 kunne gøre indsigelse
mod et forslag til kommune- eller lokalplan, der skal reali-
sere en udpeget energipark med henvisning til, at forslaget
ikke er i overensstemmelse med planlovens § 5 b, stk. 1, nr.
1.
Det vil være en forudsætning herfor, at forslaget skal realise-
re en udpeget energipark, hvilket vil sige, at forslaget skal
muliggøre etablering af vindmøller eller solcelleanlæg samt
evt. tilknyttede anlæg inden for de rammer, der vil følge af
udpegningen.
Bestemmelsen vil ikke indebære, at kystnærhedszonen op-
hæves for det område, der udpeges som energipark, men
alene, at der i forbindelse med planlægning til realisering
af energiparken ikke stilles krav om en særlig planlægnings-
mæssig eller funktionel begrundelse, der følger af planlo-
vens § 5 b, stk. 1, nr. 1. De øvrige bestemmelser efter § 5 b,
stk. 1, vil fortsat gælde, men det bemærkes, at det forhold, at
et område er udpeget som energipark, i sig selv vil medføre
en reservation af arealet og dermed visse begrænsninger i
den kommunale planlægning. Der henvises herved til pkt.
3.1. i lovforlagets almindelige bemærkninger.
Til § 10
Efter planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 1, skal kommuneplanen
indeholde retningslinjer for udlægning af arealer til byzoner
og sommerhusområder.
Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folke-
tingstidende 2004-05 (2. samling), tillæg A, side 3720, at
der ved afgrænsningen skal tages hensyn til de øvrige inte-
resser, der er i området, og at der må lægges vægt på en
hensigtsmæssig udnyttelse af investeringer i f.eks. trafik-
og serviceforsyning, samt at al fremtidig byvækst – både
erhvervs- og boligområder m.m. – bør placeres i byzone i
eksisterende byer eller i direkte tilknytning hertil.
Efter planlovens § 11 a, stk. 6 og 7, kan kommunalbesty-
relsen dels omfordele allerede udlagte arealer til byvækst
og dels udlægge nye arealer til byzoner for at dække det
forventede behov for byvækst i en periode på 12 år.
Det er dog en betingelse for udlæg af et nyt areal til byzone,
at det placeres i direkte tilknytning til eksisterende bymæs-
sig bebyggelse i byzone, jf. planlovens § 11 a, stk. 8.
Ministeren for byer og landdistrikter kan uanset planlovens
§ 11 a, stk. 8, efter ansøgning fra en kommunalbestyrelse
i særlige tilfælde meddele tilladelse til planlægning for et
afgrænset areal til byzone, jf. lovens § 11 a, stk. 9.
Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, at det er
hensigten, at muligheden for at fravige stk. 8 kun skal ud-
nyttes i helt særlige tilfælde, hvor der er væsentlige planlæg-
ningsmæssige begrundelser for afvigelser fra hovedreglen,
eller hvor denne giver utilsigtede begrænsninger for en kom-
munes udviklingsmuligheder, jf. Folketingstidende 2016-17,
tillæg A, L 121 som fremsat, side 68.
Ministeren kan efter planlovens § 11 a, stk. 11, i særlige
tilfælde, hvor et udlæg af et areal til byzone er af national
interesse, fastsætte regler efter planlovens § 3, stk. 1 og stk.
2, 1. pkt., der fraviger § 11 a, stk. 6-8, for et afgrænset areal.
Af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende
2016-17, tillæg A, L 121 som fremsat, side 68, følger det, at
bestemmelsen tænkes anvendt, når undtagelsen er begrundet
i landsplanmæssige hensyn. Der kan efter bemærkningerne
f.eks. i særlige situationer være brug for at have adgang
til de rette arealer for, at nye internationale investeringer
kan placeres i Danmark. I sådanne særlige situationer vil
staten i samarbejde med de relevante kommuner kunne få
det planmæssige grundlag på plads ved anvendelse af lands-
plandirektiver.
Det foreslås med § 10, at ministeren for byer og landdistrik-
ter i forbindelse med udpegning af en energipark, jf. § 3,
stk. 1, hvor der er en særlig planlægningsmæssig eller funk-
tionel begrundelse for placering af tilknyttede anlæg i en
energipark, kan fastsætte regler om, at § 11 a, stk. 8, i lov
om planlægning ikke finder anvendelse ved planlægning for
tilknyttede anlæg.
Bestemmelserne vil indebære, at kommunalbestyrelsen ved
planlægning for et konkret projekt om etablering af tilknyt-
tede anlæg i en energipark, i det omfang det måtte være
besluttet i forbindelse med ministerens udpegning af arealet,
ikke vil være begrænset af, at anlæggene ikke kan planlæg-
42
ges placeret i direkte tilknytning til eksisterende bymæssig
bebyggelse, selvom de tilknyttede anlæg er af en karakter og
omfang, der gør dem til et egentligt erhvervsområde.
Det foreslås, at der vil kunne gøres undtagelse fra planlo-
vens § 11 a, stk. 8, med henblik på, at der kan placeres PtX-
anlæg og anden erhvervsmæssig bebyggelse i en energipark,
hvor der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel
begrundelse for placeringen.
Et PtX-anlæg er en teknisk installation, som anvender elek-
tricitet til produktion af brint på grundlag af elektrolyse, og
eventuelt konverterer den producerede brint til brændstoffer,
kemikalier eller andre materialer. PtX-anlæg er derfor også
afhængige af strøm, og de vil derfor ofte være samtænkt
med opstilling af vindmøller og solcelleanlæg – herunder i
en energipark. Der vil derfor også i al almindelighed være
en funktionel begrundelse for placering af PtX-anlæg i en
energipark.
En funktionel begrundelse for placering af anden erhvervs-
mæssig bebyggelse i en energipark fremfor i det eksister-
ende erhvervsområde vil kunne være, at virksomhederne
kan udnytte de specifikke muligheder og infrastruktur, der
eksisterer i energiparken. Det vil f.eks. kunne være en am-
bition om udvikling af erhvervsområder, hvor produktions-
virksomheder vil have gavn af at koble sig op på strøm
fra et VE-anlæg eller kan udnytte overskudsprodukter fra
et PtX-anlæg og på den måde indgå i en forsynings- eller
proceskæde sammen med vindmøller eller solcelleanlæg i
en energipark. Derved vil kommunen kunne skabe rammer-
ne for industrielle symbioser og grønne synergier, hvor en
virksomheds restprodukt bliver til ressourcer i en anden
virksomhed, som ikke vil være muligt uden samplacering
med VE, PtX-anlæg og andet erhverv i energiparken. F.eks.
vil produktionsvirksomheder inden for life science sektoren
kunne anvende tryksat ilt, som er en rest fra PtX-produktion.
En særlig planlægningsmæssig begrundelse for placering
af tilknyttede anlæg i en energipark vil f.eks. kunne være
den erhvervsmæssige bebyggelses karakter og fordelagtige
placering i forhold til eksisterende eller ny infrastruktur
m.v. ved energiparken. Ved vurderingen af, om der er en
særlig planlægningsmæssig begrundelse, kan der også læg-
ges vægt på karakteren af de virksomheder, der ønskes mu-
liggjort i energiparken. Der forventes ikke udlagt arealer
til erhvervsmæssig bebyggelse begrundet i ønsket om detail-
handel og liberale serviceerhverv i en energipark. En særlig
planlægningsmæssig begrundelse vil også kunne bero på
begrænset mulighed for at udvide i tilknytning til eksister-
ende arealer i byzone, eller at tilgængelige arealer i øvrigt
ikke er egnede til den ønskede erhvervsudvikling eller det
ønskede erhvervsformål. En fravigelse efter den foreslåede
bestemmelse vil således også kunne foretages, selvom der
er tilgængelige byzonearealer andre steder i den stedlige
kommune.
Udgangspunktet for vurderingen vil være kommunens rede-
gørelse for disse forhold. Hvis kommunen har redegjort for
den særlige planlægningsmæssige eller funktionelle begrun-
delse, vil det således være udgangspunktet, at en ønsket
fravigelse fra planlovens § 11 a, stk. 8, kan imødekommes.
Ministeren for byer og landdistrikter vil i forbindelse med
udpegningen af energiparken kunne fastsætte, at det er hele
eller angivne dele af det areal, som energiparken dækker,
der omfattes af undtagelsen. Undtagelsen vil også kunne
begrænses til f.eks. kun at omfatte PtX-anlæg, hvis der f.eks.
ikke vurderes at være en særlig planlægningsmæssig eller
funktionel begrundelse for placeringen af anden erhvervs-
mæssig bebyggelse i energiparken.
Det forhold, at en kommune som følge af den foreslåede
§ 10 vil få mulighed for at overføre et areal til byzone
inden for en energipark vil ikke betyde, at der i tilknytning
til bebyggelse på det pågældende areal kan udlægges nye
arealer til byzone som værende i tilknytning til arealet i
energiparken.
Til § 11
Det foreslås i § 11, stk. 1, at ministeren for byer og landdi-
strikter, miljøministeren, og kulturministeren kan bemyndi-
ge statslig myndighed, der er oprettet under det pågældende
ministerium til at udøve de beføjelser, der i denne lov er
tillagt ministeren.
Bestemmelsen vedrører ministrenes mulighed for at delege-
re deres beføjelser efter loven til en under ministeriet opret-
tet statslig myndighed. Det omfatter også beføjelser til at
udnytte de bemyndigelser, der i lovforslaget er tillagt mini-
steren til at fastsætte regler.
Det er hensigten, at ministeren for byer og landdistrikter
vil delegere visse beføjelser efter loven til Plan- og Landdi-
striktsstyrelsen, at miljøministeren vil delegere sine beføjel-
ser efter loven til Miljøstyrelsen, og at kulturministeren vil
delegere sine beføjelser efter loven til Slots- og Kulturstyrel-
sen.
Bemyndigelsen vil f.eks. kunne anvendes til at delegere
kompetencen til at overtage kommunalbestyrelsen beføjelser
i medfør af de foreslåede §§ 12-14.
Til § 12
Efter § 3, stk. 5, i lov om planlægning kan ministeren for
byer og landdistrikter i særlige tilfælde beslutte at overta-
ge kommunalbestyrelsers beføjelser efter loven i sager, der
berører andre myndigheders lovbestemte opgaver eller har
større betydning.
Bestemmelsen vedrører ministeren for byer og landdistrik-
ters mulighed for at gøre brug af call in og dermed overtage
de beføjelser, som kommunalbestyrelserne er tillagt efter
planloven. Ministeren kan gøre brug af beføjelsen i sager,
der enten berører andre myndigheders opgaver eller i sager,
der har større betydning.
43
Udtrykket ”berører andre myndigheders lovbestemte opga-
ver” omfatter efter bemærkningerne til bestemmelsen, jf.
Folketingstidende 1990-91, tillæg A, spalte 1773, alle opga-
ver inden for en myndigheds kompetence.
Ministerens kompetence til at overtage sager af større betyd-
ning indebærer, jf. bemærkningerne til et ændringsforslag til
ovenstående lovforslag, at ministerens bemyndigelse alene
tænkes udnyttet undtagelsesvis, når væsentlige overordnede
interesser tilsiger det.
Ministeren kan med hjemmel i bestemmelsen overtage kom-
munalbestyrelsens kompetence til at træffe afgørelser i kon-
krete sager – f.eks. om tilladelse efter § 35 i lov om planlæg-
ning. Ministeren kan også overtage kommunalbestyrelsens
kompetence til at udarbejde konkrete planer. Beføjelsen kan
også benyttes i forhold til igangværende planlægningspro-
cesser med den virkning, at et offentliggjort planforslag
ikke kan vedtages endeligt. Der henvises herved i øvrigt
til bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende
1990-91, tillæg A, spalte 1773.
Det foreslås med § 12, at ministeren for byer og landdistrik-
ter efter anmodning fra kommunalbestyrelsen og i øvrigt i
særlige tilfælde kan beslutte at overtage kommunalbestyrel-
sens beføjelser efter lov om planlægning i sager, der vedrø-
rer eller i øvrigt er af betydning for opstilling af vindmøller,
solcelleanlæg eller tilknyttede anlæg i energiparker.
Bestemmelsen vil supplere den eksisterende adgang til call
in i planlovens § 3, stk. 5, og den vil indebære en udvidet
adgang til at gøre brug af call in, når det er relevant for
realisering af en udpeget energipark.
Med den foreslåede bestemmelse vil ministerens adgang til
call in ikke være begrænset til sager, der har større betyd-
ning. Det vil betyde, at ministeren med hjemmel i bestem-
melsen vil kunne overtage kommunalbestyrelsens kompe-
tence i alle sager, der vedrører eller i øvrigt er af betydning
for opstilling af vindmøller, solcelleanlæg eller tilknyttede
anlæg i energiparker.
Bestemmelsen vil på samme måde som call in bestemmel-
sen i planlovens § 3, stk. 5, i princippet kunne omfatte både
kommunalbestyrelsens kompetence til at træffe konkrete af-
gørelser efter lov om planlægning og kommunalbestyrelsen
kompetence til at udarbejde og vedtage planlægning. Mi-
nisteren vil med hjemmel i bestemmelsen – ligeledes på
samme måde som den eksisterende bestemmelse i planlo-
vens § 3, stk. 5, – kunne overtage kommunalbestyrelsens
kompetence i en igangværende planlægningsproces. Call in
beføjelsen vil således ikke kunne bruges, hvis en plan er
endeligt vedtaget. Ministeren vil i et sådant tilfælde være
henvist til at søge planen ændret. Ministeren vil endvidere
kunne overtage kompetencen for en del af en sag og for en
afgrænset del af planlægningsprocessen.
Ministerens beslutning om call in af en beføjelse til at træf-
fe en afgørelse eller vedtage en plan vil ikke indebære, at
ministeren også overtager opgaven med at føre tilsyn med
efterfølgende overholdelse af den pågældende afgørelse el-
ler plan, medmindre dette måtte følge af beslutningen om
call in.
Beføjelsen vil være begrænset til sager, der vedrører eller
i øvrigt er af betydning for opstilling af vindmøller, solcelle-
anlæg eller tilknyttede anlæg i energiparker. Dette indebærer
ikke, at kompetencen kun omfatter afgørelser og planer, der
geografisk er afgrænset til en udpeget energipark. Beføjel-
sen vil således også kunne anvendes i forhold til sager, der
er lokaliseret helt eller delvis uden for en udpeget energi-
park. Det kan f.eks. være tilfældet for planlægning, der skal
udarbejdes forud for opstilling af et VE-anlæg, der delvis er
beliggende uden for en energipark.
Beføjelsen vil ikke være begrænset til sager, der vedrører
selve opstillingen af vindmøller, solceller og tilknyttede an-
læg. Beføjelsen vil også kunne anvendes i forhold til kom-
munalbestyrelsens beføjelser i sager, der har betydning for
opstilling af vindmøller, solcelleanlæg og tilknyttede anlæg
i energiparker, og sager, der vedrører forhold, der er nødven-
dige for anlæggene i energiparken. Det vil f.eks. kunne være
sager om anlæg af nødvendig infrastruktur til anlæg i en
udpeget energipark.
Ministeren vil med hjemmel i den foreslåede bestemmelse
efter anmodning kunne beslutte at overtage en kommunal-
bestyrelses kompetence efter planloven, hvis det efter drøf-
telse med kommunalbestyrelsen vurderes, at denne ikke i
tilstrækkeligt omfang vil være i stand til at fremme sagen
om opstilling af VE m.v. i en udpeget energipark. Det vil i
en sådan sammenhæng være en forudsætning, at ministeren
for byer og landdistrikter vurderer, at brug af call in vil
føre til en hurtigere myndighedsbehandling af det ansøgte
projekt.
Ministeren vil i særlige tilfælde også kunne overtage kom-
munalbestyrelsens kompetencer af egen drift. Det vil i en
sådan sammenhæng være en forudsætning, at ministeren for
byer og landdistrikter vurderer, at brug af call in vil bidrage
væsentlig til at fremme realiseringen af energiparken, som
er udpeget af ministeren med kommunalbestyrelsens tilslut-
ning. Det kan f.eks. være i et tilfælde, hvor kommunen efter
udpegningen af en energipark, ikke kan sikre den nødvendi-
ge fremdrift af myndighedsbehandlingen af et projekteret
anlæg – f.eks. på grund af andre store projekter i kommu-
nen, men hvor kommunen alligevel ikke selv anmoder mini-
steren om at overtage opgaven.
Ministeren vil ved vurderingen af, om beføjelsen skal over-
tages, kunne lægge vægt på oplysninger fra kommunalbesty-
relsen om status og fremdrift i behandling af sager om op-
stilling af VE-anlæg m.v. i energiparken, der er tilvejebragt
via Miljøministeriet i medfør af regler fastsat med hjemmel i
den foreslåede § 16.
Til § 13
Kommunalbestyrelsen er efter miljøvurderingslovens § 17,
44
stk. 1, som udgangspunkt myndighed for behandling af sag-
er vedrørende projekter på land, der er omfattet af lovens
bilag 1 eller 2, herunder for vurderingen af, om projekter
omfattet af bilag 2 på grund af deres art, dimensioner eller
placering kan forventes at få væsentlige indvirkninger på
miljøet. Miljøvurderingsloven og regler udstedt i medfør
heraf fastsætter dog en række undtagelser hertil. Det følger
således bl.a. af § 3 i bekendtgørelse nr. 806 af 14. juni 2023
om miljøvurdering af planer og programmer og af konkre-
te projekter, at Miljøstyrelsen varetager kommunalbestyrel-
sens opgaver og beføjelser efter loven for en række projek-
ter. Dette omfatter f.eks. projekter, hvor staten er bygherre,
projekter hvor Energinet er bygherre samt infrastrukturan-
læg, der i deres udstrækning berører mere end to kommu-
ner, dog ikke kystbeskyttelsesprojekter. Derudover varetager
Miljøstyrelsen også bl.a. kommunalbestyrelsens opgaver og
beføjelser for hele projektet i sager, hvor godkendelseskom-
petencen for hele eller hovedparten af det samlede projekt
efter § 40 i lov om miljøbeskyttelse er henlagt til Miljøsty-
relsen.
Efter miljøvurderingslovens § 17, stk. 5, kan miljøministe-
ren i særlige tilfælde beslutte at overtage kommunalbesty-
relsers opgaver og beføjelser efter miljøvurderingsloven i
sager, der berører andre myndigheders lovbestemte opga-
ver eller har større betydning. Ifølge bemærkningerne kan
grundlaget for at foretage en call in i en konkret sag være,
at en afgørelse vil have konsekvenser ud over den enkelte
kommunegrænse eller er af national eller international be-
tydning. Det fremgår derudover, at beslutning om at overta-
ge kompetencen som udgangspunkt skal træffes, før der er
truffet afgørelse i sagen, samt at beslutning om at overtage
kompetencen er ikke en afgørelse, der kan påklages, jf. Fol-
ketingstidende 2015-2016, tillæg A, L 147 som fremsat, side
112.
Efter naturbeskyttelseslovens § 67, stk. 1, kan miljøministe-
ren beslutte at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser
efter loven i sager, der berører andre myndigheders lovbe-
stemte opgaver eller har større betydning. Det fremgår af be-
mærkningerne til bestemmelsen, at ministeren kan overtage
afgørelser af mere vidtrækkende betydning, f.eks. hvor en
afgørelse har konsekvenser ud over den enkelte kommunes
grænser, eller er af national eller international betydning, jf.
Folketingstidende 1991-92, tillæg A, spalte 1492.
Miljøministeren kan ligeledes efter miljøbeskyttelseslovens
§ 82, stk. 1, beslutte at overtage kommunalbestyrelsens be-
føjelser efter loven i sager, der berører andre myndigheders
lovbestemte opgaver eller har større betydning.
Det foreslås med § 13, at miljøministeren efter anmodning
og i øvrigt i særlige tilfælde kan beslutte at overtage kom-
munalbestyrelsens beføjelser efter lov om naturbeskyttelse,
lov om miljøbeskyttelse og lov om miljøvurdering af planer
og programmer og af konkrete projekter (VVM) i sager, der
vedrører eller i øvrigt er af betydning for opstilling af vind-
møller, solcelleanlæg eller tilknyttede anlæg i energiparker.
Bestemmelsen vil supplere de eksisterende adgange til call
in i henholdsvis naturbeskyttelseslovens § 67, stk. 1, miljø-
beskyttelseslovens § 82, stk. 1, og miljøvurderingslovens
§ 17, stk. 5, og den vil indebære en udvidet adgang til at
gøre brug af call in, når det er relevant for realisering af en
udpeget energipark. Der vil således kunne være projekter,
som både er omfattet af bestemmelsen om call in i denne
lov og bestemmelserne om call in i naturbeskyttelsesloven,
miljøbeskyttelsesloven og miljøvurderingsloven.
Med den foreslåede bestemmelse vil ministerens adgang til
call in i sager efter lov om naturbeskyttelse, miljøbeskyttel-
sesloven og miljøvurderingsloven ikke være begrænset til
sager, der har større betydning. Med hjemmel i bestemmel-
sen vil ministeren således kunne overtage kommunalbesty-
relsens kompetence i alle sager, der vedrører eller i øvrigt er
af betydning for opstilling af vindmøller, solcelleanlæg eller
tilknyttede anlæg i energiparker.
Med sager, der vedrører eller i øvrigt er af betydning for
opstillingen af vindmøller, solcelleanlæg eller tilknyttede
anlæg sigtes til enhver administrativ sag, som kan have
betydning for opstillingen af disse anlæg i energiparkerne.
Bestemmelsen vil bl.a. omfatte kommunalbestyrelsens kom-
petence til at træffe konkrete afgørelser efter lov om natur-
beskyttelse, lov om miljøbeskyttelse og lov om miljøvur-
dering af planer og programmer og af konkrete projekter
(VVM), men anvendelsesområdet er ikke begrænset til kon-
krete afgørelser. Ministeren vil med bestemmelsen også
kunne overtage kompetencen for en del af en sag og for
en afgrænset del af processen. Ministeren kan kun træffe be-
slutning om call in i en igangværende sag og således inden,
der er truffet afgørelse i sagen af kommunalbestyrelsen.
Ministeren vil med hjemmel i bestemmelsen efter anmod-
ning kunne beslutte at overtage en kommunalbestyrelses
kompetence efter lov om naturbeskyttelse, miljøbeskyttel-
sesloven og lov om miljøvurdering af planer og programmer
og af konkrete projekter (VVM), hvis det efter drøftelse med
kommunalbestyrelsen vurderes, at denne ikke i tilstrække-
ligt omfang vil være i stand til at fremme sagen om opstil-
ling af VE-anlæg m.v. i en udpeget energipark. Det vil i
en sådan sammenhæng være en forudsætning, at miljømini-
steren vurderer, at brug af call in vil føre til en hurtigere
myndighedsbehandling af det ansøgte projekt.
Ministeren vil også i særlige tilfælde kunne overtage kom-
munalbestyrelsens kompetencer af egen drift. Det vil i en
sådan sammenhæng være en forudsætning, at miljøministe-
ren vurderer, at brug af call in vil bidrage væsentlig til at
fremme realiseringen af energiparken, som er udpeget af
ministeren for byer og landdistrikter med kommunalbesty-
relsens tilslutning. Det kan f.eks. være i et tilfælde, hvor
kommunen efter udpegningen af en energipark, ikke kan
sikre den nødvendige fremdrift af myndighedsbehandlingen
af et projekteret anlæg – f.eks. på grund af andre store
projekter i kommunen, men hvor kommunen alligevel ikke
selv anmoder ministeren om at overtage opgaven.
45
Ministeren vil ved vurderingen af, om beføjelsen skal over-
tages, kunne lægge vægt på oplysninger fra kommunalbesty-
relsen om status og fremdrift i behandling af sager om op-
stilling af VE-anlæg m.v. i energiparken, der er tilvejebragt i
medfør af regler fastsat med hjemmel i den foreslåede § 16.
Ministerens beslutning om call in af en beføjelse efter na-
turbeskyttelsesloven, miljøbeskyttelsesloven eller miljøvur-
deringsloven vil ikke indebære, at ministeren også overtager
opgaven med at føre tilsyn med efterfølgende overholdelse
af den pågældende afgørelse, medmindre dette følger ud-
trykkeligt af beslutningen om call in.
Til § 14
Kulturministeren kan i medfør af museumslovens § 29 l, stk.
1, beslutte at overtage kommunalbestyrelsens kompetence
til at træffe afgørelse om dispensation fra beskyttelsen af
sten- og jorddiger i sager, der berører andre myndigheders
opgaver eller har større betydning.
Det følger af museumslovens § 29 j, stk. 2, at kommunalbe-
styrelsen i særlige tilfælde kan gøre undtagelse fra bestem-
melsen i § 29 a, stk. 1.
I § 29 j, stk. 2, foreslås, jf. lovforslagets § 22, nr. 1, indsat
som 2. pkt., at kommunalbestyrelsen for arealer, der udpeges
som energiparker efter lov om statsligt udpegede energipar-
ker, desuden kan gøre undtagelse fra bestemmelsen i § 29
a, stk. 1, til etablering af vindmøller, solcelleanlæg eller
tilknyttede anlæg i energiparken, når det er nødvendigt for,
at energiparken kan realiseres.
Det foreslås i § 14, at kulturministeren efter anmodning
fra kommunalbestyrelsen og i øvrigt i særlige tilfælde kan
beslutte at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser efter
museumslovens § 29 j, stk. 2, i sager, der vedrører eller i
øvrigt er af betydning for opstilling af vindmøller, solcelle-
anlæg eller tilknyttede anlæg i energiparker.
Bestemmelsen vil supplere den eksisterende adgang til call
in i museumslovens § 29 l, stk. 1, og den vil indebære en
udvidet adgang til at gøre brug af call in, når det er relevant
for realisering af en udpeget energipark.
Med den foreslåede bestemmelse vil ministerens adgang til
call in ikke være begrænset til sager, der vedrører andre
myndigheders områder eller har større betydning. Det vil
betyde, at ministeren med hjemmel i bestemmelsen vil kun-
ne overtage kommunalbestyrelsens kompetence i alle sager
efter museumslovens § 29 j, stk. 2, der vedrører eller i øvrigt
er af betydning for opstilling af vindmøller, solcelleanlæg
eller tilknyttede anlæg i energiparker.
Ministeren vil med hjemmel i bestemmelsen efter anmod-
ning kunne beslutte at overtage en kommunalbestyrelses
kompetence efter museumslovens § 29 j, stk. 2, hvis det
efter drøftelse med kommunalbestyrelsen vurderes, at denne
ikke i tilstrækkeligt omfang vil være i stand til at fremme
sagen om opstilling af VE-anlæg m.v. i en udpeget energi-
park. Det vil i en sådan sammenhæng være en forudsætning,
at kulturministeren vurderer, at brug af call in vil føre til en
hurtigere myndighedsbehandling af det ansøgte projekt.
Ministeren vil også i særlige tilfælde kunne overtage kom-
munalbestyrelsens kompetencer af egen drift.
Det vil i en sådan sammenhæng være en forudsætning, at
kulturministeren vurderer, at brug af call in vil bidrage væ-
sentlig til at fremme realiseringen af energiparken, som er
udpeget af ministeren for byer og landdistrikter med kom-
munalbestyrelsens tilslutning. Det kan f.eks. være i et tilfæl-
de, hvor kommunen efter udpegningen af en energipark,
ikke kan sikre den nødvendige fremdrift af myndighedsbe-
handlingen af et projekteret anlæg – f.eks. på grund af andre
store projekter i kommunen, men hvor kommunen alligevel
ikke selv anmoder ministeren om at overtage opgaven.
Ministeren vil ved vurderingen af, om beføjelsen skal over-
tages, kunne lægge vægt på oplysninger fra kommunalbesty-
relsen om status og fremdrift i behandling af sager om op-
stilling af VE-anlæg m.v. i energiparken, der er tilvejebragt
via Miljøministeriet i medfør af regler fastsat med hjemmel i
den foreslåede § 16.
Til § 15
Det foreslås i § 15, at ministeren for byer og landdistrik-
ter kan pålægge kommunalbestyrelsen at tilvejebringe op-
lysninger til brug for udpegning af arealer som energiparker,
herunder for behandling af forslag til arealer, jf. § 4, stk. 1.
Med bestemmelsen vil ministeren for byer og landdistrikter
kunne pålægge kommunalbestyrelsen at tilvejebringe oplys-
ninger, der vurderes at være relevante for udpegning af
energiparker efter loven, herunder for vurderingen af forslag
til arealer, der kan udpeges som energipark. Ministeren vil
herunder kunne fastsætte en frist for tilvejebringelsen af
sådanne oplysninger.
De relevante oplysninger forventes generelt at blive tilveje-
bragt i dialog med kommunalbestyrelsen, bl.a. fordi der kun
vil blive udpeget energiparker, som kommunalbestyrelsen
har givet sin tilslutning til, og som dermed er i overensstem-
melse med kommunalbestyrelsens ønske om at fremme pro-
jektet.
Det forventes, at den foreslåede § 15 alene vil blive anvendt
undtagelsesvist, hvor der måtte vise sig behov for oplysnin-
ger, der ikke umiddelbart kan tilvejebringes i dialog med
kommunalbestyrelsen. Bestemmelsen forventes således sær-
ligt at kunne være relevant ved behandlingen af forslag,
der ikke er indgivet af kommunalbestyrelsen, og hvor de
nødvendige oplysninger ikke har kunnet tilvejebringes på
anden måde.
Med bestemmelsen kan ministeren for byer- og landdistrik-
ter pålægge kommunalbestyrelsen at tilvejebringe oplysnin-
46
ger, herunder kommunalbestyrelsens vurderinger, om for-
hold, der varetages af kommunalbestyrelsen, og som gene-
relt må forventes at kunne tilvejebringes af kommunalbesty-
relsen uden et stort ressourceforbrug. Det vil f.eks. kunne
omhandle supplerende oplysninger om anvendelses- og be-
skyttelsesinteresser, der varetages af kommunalbestyrelsen,
eller kommunalbestyrelsens vurdering af planlægningsmæs-
sige forhold i relation til ønsker om at kunne muliggøre
PtX-anlæg eller anden erhvervsmæssig bebyggelse i energi-
parken.
Til § 16
Det foreslås i § 16, at miljøministeren kan fastsætte reg-
ler om pligt for kommunalbestyrelsen til at indberette og
ajourføre oplysninger om behandling af ansøgninger om eta-
blering af vindmøller, solcelleanlæg og tilknyttede anlæg i
energiparker.
Med bemyndigelsen vil miljøministeren kunne fastsætte reg-
ler om, at kommunerne skal sende oplysninger om mile-
pæle for sagsbehandlingen af konkrete projekter om etable-
ring af anlæg i energiparkerne. Milepælene omfattet af en
eventuel indberetningspligt vil bl.a. kunne omfatte kommu-
nens igangsættelse af idéfase for lokalplan og miljøvurde-
ring, kommunens udarbejdelse af afgrænsningsrapport, byg-
herrens fremsendelse af miljøkonsekvensrapport, kommu-
nens bemærkninger til miljøkonsekvensrapporten, kommu-
nens udarbejdelse af lokalplanforslag, kommunens offentli-
ge høring over udkast til hhv. lokalplanforslag, tilladelser
efter miljøvurderingsloven og miljøkonsekvensrapport, samt
kommunens endelige afgørelser om lokalplan og miljøvur-
dering.
Til § 17
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2024.
Til § 18
Til nr. 1
Det følger af planlovens § 11, stk. 4, om det planretlige
hierarki, at kommuneplaner ikke må stride mod bl.a. lands-
plandirektiver udstedt med hjemmel i planlovens § 3 samt
nærmere bestemt planlægning efter anden lovgivning.
Det foreslås, at der i § 11, stk. 4, efter nr. 6 indsættes som
nyt nummer:
»7) regler udstedt i medfør af § 3, stk. 1, i lov om statsligt
udpegede energiparker,«.
Den foreslåede ændring vil betyde, at en kommuneplan ikke
må stride mod regler udstedt i medfør af § 3, stk. 1, i lov om
statsligt udpegede energiparker.
Til nr. 2
Det følger af planlovens § 13, stk. 1, om det planretlige hie-
rarki, at lokalplaner ikke må stride mod bl.a. landsplandirek-
tiver, kommuneplaner samt nærmere bestemt planlægning
efter anden lovgivning.
Det foreslås, at der i § 13, stk. 1, efter nr. 7 indsættes som
nyt nummer:
»8) regler udstedt i medfør af § 3, stk. 1, i lov om statsligt
udpegede energiparker,«.
Den foreslåede ændring vil betyde, at en lokalplan ikke må
stride mod regler udstedt i medfør af § 3, stk. 1, i lov om
statsligt udpegede energiparker.
Til nr. 3
Det følger af planlovens § 15, stk. 5, at en lokalplan kan
indeholde bestemmelse om undtagelser fra § 16, stk. 1, §
17, stk. 1, § 18, stk. 1, og § 19 i lov om naturbeskyttelse,
jf. § 65, stk. 1 og 2, i lov om naturbeskyttelse, som er
nødvendige for lokalplanens virkeliggørelse.
Efter bestemmelsen kan en lokalplan indeholde én dispen-
sation eller flere dispensationer fra naturbeskyttelseslovens
bygge- og beskyttelseslinjer, når lokalplanernes bestemmel-
ser og redegørelsesdel er tilstrækkeligt detaljerede og ud-
trykkeligt angiver og begrunder, hvilke dispensationer efter
naturbeskyttelseslovens §§ 16-19 lokalplanen indeholder.
De dispensationer, som lokalplanen måtte indeholde, er en
afgørelse efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1 eller 2,
og en afgørelse om dispensation, der er indeholdt i en lokal-
plan, skal derfor også meddeles inden for de rammer, der
følger af naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1, og 2. Det
betyder, at der efter bestemmelsen kun kan gøres undtagelse
fra naturbeskyttelseslovens § 16, stk. 1, § 17, stk. 1 og § 19,
og kun i særlige tilfælde fra lovens § 18, stk. 1.
Med lovforslagets § 19, nr. 3, foreslås indført et nyt stk. 3
i naturbeskyttelseslovens § 65, der regulerer kommunernes
adgang til at meddele dispensation fra naturbeskyttelseslo-
vens §§ 16-19 til etablering af vindmøller, solcelleanlæg
eller tilknyttede anlæg i en energipark, når det er nødvendigt
for, at energiparken kan realiseres.
Det foreslås i planlovens § 15, stk. 5, at ændre ”stk. 1 og 2”
til: ”stk. 1-3”.
Den foreslåede ændring vil indebære, at det af planlovens
§ 15, stk. 5, vil følge, at en lokalplan kan indeholde bestem-
melse om undtagelser fra § 16, stk. 1, § 17, stk. 1, § 18, stk.
1, og § 19 i lov om naturbeskyttelse, jf. § 65, stk. 1-3, i lov
om naturbeskyttelse, som er nødvendige for lokalplanens
virkeliggørelse.
Den foreslåede ændring vil betyde, at lokalplaner også vil
kunne indeholde dispensationer fra naturbeskyttelseslovens
47
§§ 16-19, jf. naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 3 – altså
dispensationer, der meddeles til etablering af vindmøller,
solcelleanlæg eller tilknyttede anlæg i en energipark, når det
er nødvendigt for, at energiparken kan realiseres.
Forslaget vil – som det også er tilfældet med dispensationer
efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1 og 2, der efter
gældende ret kan indeholdes i en lokalplan – ikke ændre
på, at en bestemmelse om undtagelse fra naturbeskyttelses-
lovens bygge- og beskyttelseslinjer, jf. §§ 16-19, vil være
en afgørelse efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 3, jf.
lovforslagets § 19, nr. 3.
Kommunalbestyrelsen vil fortsat bl.a. skulle sikre, at lokal-
planens bestemmelser og redegørelsesdel er tilstrækkeligt
detaljerede til at opfylde de krav til indhold og begrundelse,
der ville gælde for undtagelser fra naturbeskyttelseslovens
§§ 16-19 uden for en lokalplan.
Den foreslåede ordning vil ikke give kommunalbestyrelsen
mulighed for at ophæve en bygge- eller beskyttelseslinje,
idet kompetencen hertil fortsat vil tilkomme miljøministeren
(Miljøstyrelsen), jf. naturbeskyttelseslovens § 69, stk. 1.
Det bemærkes i øvrigt, at underretningsreglerne i § 5 i be-
kendtgørelse nr. 1066 af 21. august 2018 om bygge- og be-
skyttelseslinjer (byggelinjebekendtgørelsen) også vil gælde
for dispensationer fra naturbeskyttelseslovens §§ 16-19, jf. §
65, stk. 3, der er indeholdt i en lokalplan.
Endvidere vil lokalplanens dispensationer i medfør af natur-
beskyttelseslovens § 65, stk. 3, kunne påklages til Miljø- og
Fødevareklagenævnet.
Endelig vil dispensationer efter naturbeskyttelseslovens §§
16-19, jf. § 65, stk. 3, bortfalde efter den almindelige frist
for bortfald på 3 år efter naturbeskyttelseslovens § 66, stk.
2, uanset om dispensationen meddeles i en lokalplan eller
særskilt.
Kommunalbestyrelsen vil kunne stille vilkår til en bestem-
melse om undtagelse (dispensation) fra naturbeskyttelseslo-
vens §§ 16-19 i lokalplanen, jf. § 65, stk. 3. Kommunalbe-
styrelsen vil herunder kunne stille vilkår om, at dispensatio-
nen skal have en kortere gyldighed end, hvad der fremgår af
naturbeskyttelsesloven.
Til nr. 4
Det følger af planlovens § 19, stk. 3, at en bestemmelse i
en lokalplan, som er fastlagt i overensstemmelse med regler
efter § 3, dvs. et landsplandirektiv, kun kan fraviges med
ministerens samtykke.
Beføjelsen til at samtykke til en dispensation er delegeret
til Plan- og Landdistriktsstyrelsen, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, i be-
kendtgørelse nr. 470 af 8. maj 2023 om henlæggelse af visse
opgaver og beføjelser til Plan- og Landdistriktsstyrelsen.
Det foreslås i § 19, stk. 3, at ændre ”regler eller beslutning
efter § 3 eller en tilladelse efter § 15 b, stk. 3, eller en
aftale med en nationalparkfond eller en statslig, regional el-
ler kommunal myndighed” til: ”regler eller beslutning efter
§ 3, en tilladelse efter § 15 b, stk. 3, en aftale med en
nationalparkfond eller en statslig, regional eller kommunal
myndighed eller regler udstedt i medfør af § 3, stk. 1, i lov
om statsligt udpegede energiparker”.
Den foreslåede ændring vil indebære, at regler efter § 3,
stk. 1, i lov om statsligt udpegede energiparker tilføjes til
bestemmelsen.
Det vil betyde, at der ikke kan dispenseres fra en bestem-
melse i en lokalplan for en energipark, som er fastlagt i
overensstemmelse med en bekendtgørelse om udpegning til
energipark, uden ministerens samtykke.
Til nr. 5
Det følger af planlovens § 29, stk. 1, at ministeren for byer
og landdistrikter skal fremsætte indsigelse over for et forslag
til en kommuneplan eller et kommuneplantillæg, der ikke
er i overensstemmelse med bl.a. regler efter § 3, dvs. et
landsplandirektiv.
Beføjelsen til at gøre indsigelse efter § 29, stk. 1, er delege-
ret til Plan- og Landdistriktsstyrelsen, jf. § 2, stk. 1, nr. 6,
i bekendtgørelse nr. 470 af 8. maj 2023 om henlæggelse af
visse opgaver og beføjelser til Plan- og Landdistriktsstyrel-
sen.
Det foreslås i § 29, stk. 1, 1. pkt., at ændre: ”eller regler og
beslutninger efter § 3” til: ”, regler og beslutninger efter § 3
eller regler udstedt i medfør af § 3, stk. 1, i lov om statsligt
udpegede energiparker”.
Den foreslåede ændring vil indebære, at regler efter § 3,
stk. 1, i lov om statsligt udpegede energiparker tilføjes til
bestemmelsen.
Det vil betyde, at ministeren også skal fremsætte indsigelse
over for et forslag til en kommuneplan eller et kommune-
plantillæg, der ikke er i overensstemmelse med regler i en
bekendtgørelse om udpegning til energipark.
Til § 19
Til nr. 1
Fredningsnævnet kan til varetagelse af de formål, der er
nævnt i naturbeskyttelseslovens § 1, gennemføre fredninger
af landarealer og ferske vande efter reglerne i lovens kapitel
6, jf. § 33, stk. 1.
Fredningsnævnet kan meddele dispensation fra en foreslået
eller fastsat fredningsbestemmelse, når det ansøgte ikke vil
stride mod fredningens formål, jf. § 50, stk. 1.
Videregående afvigelser fra en fredning end nævnt i stk.
48
1 samt hel eller delvis ophævelse af en fredning kan kun
foretages efter reglerne om gennemførelse af fredninger, jf.
§ 50, stk. 5.
Det foreslås, at der i § 50, stk. 1, efter 1. pkt. indsættes som
nyt punktum:
»Fredningsnævnet kan for fredede arealer, der udpeges som
energiparker efter lov om statsligt udpegede energiparker,
meddele dispensation til etablering af vindmøller og solcel-
leanlæg, når det er nødvendigt for, at energiparken kan reali-
seres.«
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at fredningsnæv-
net får en ny mulighed for at meddele dispensation fra fore-
slåede eller gældende fredningsbestemmelser til etablering
af vindmøller og solcelleanlæg i en energipark, der udpeges
efter § 3, stk. 1, i dette lovforslag, når det er nødvendigt
for, at energiparken kan realiseres. Fredningsnævnet kan for
sådanne arealer meddele dispensation, uanset fredningens
formål.
Det vil betyde, at fredningsnævnet vil kunne meddele dis-
pensation fra en foreslået eller fastsat fredningsbestemmel-
se, i følgende tilfælde: (1) Dispensationen strider ikke mod
fredningens formål, eller (2) dispensationen meddeles til
etablering af vindmøller, solcelleanlæg eller tilknyttede an-
læg i en statsligt udpeget energipark og er nødvendig for, at
energiparken kan realiseres. Den foreslåede ændring vil der-
med medføre, at fredningsnævnet vil kunne meddele dispen-
sation i strid med fredningens formål og i den sammenhæng
vil kunne tillægge hensynet til opstilling af vindmøller og
solcelleanlæg til realiseringen af en energipark en særlig og
større vægt.
Med dispensation til etablering af vindmøller eller solcelle-
anlæg menes også nødvendig dispensation til tekniske anlæg
og anlægsarbejder i energiparken, der er nødvendige for
etablering af de nævnte anlæg.
De øvrige regler i naturbeskyttelsesloven om dispensationer
for fredninger vil også finde anvendelse for dispensationer
til etablering af vindmøller, solcelleanlæg eller tilknyttede
anlæg i en statsligt udpeget energipark efter det foreslåede §
50, stk. 1, 2. pkt.
Ved vurderingen af, om der efter den foreslåede bestemmel-
se kan meddeles dispensation fra en foreslået eller fastsat
fredningsbestemmelse, vil det skulle tillægges vægt, om
projektet til realisering af energiparken i sin helhed kan pla-
ceres uden for det fredede område, og om projektet i øvrigt
kan tilpasses. Med formuleringen »når det er nødvendigt
for, at energiparken kan realiseres.«, forudsættes det derfor,
at energiparken ikke hensigtsmæssigt kan realiseres eller
tilpasses i øvrigt uden for det fredede område.
Det vil betyde, at fredningsnævnet - når det er nødvendigt
for at realisere konkrete, statsudpegede energiparker - vil
kunne meddele dispensation i det omfang, en sådan dispen-
sation ikke er i strid med Danmarks EU-retlige forpligtelser.
Til nr. 2
Af naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 3, følger det, at med-
mindre betingelserne i lovens § 65, stk. 3, er opfyldt, kan
fredningsnævnet ikke meddele dispensation fra en fredning
eller en foreslået fredning, hvis det ansøgte kan beskadige
eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige ud-
bredelsesområde for de dyrearter, der er nævnt i bilag 3 til
loven, eller ødelægge de plantearter, der er nævnt i bilag 5
til loven, i alle livsstadier.
Det foreslås, at ”stk. 3” ændres til: ”stk. 4” i § 50, stk. 3.
Den foreslåede ændring forslås som en konsekvens af ryk-
ningen af § 65, stk. 3 og 4, jf. lovforslagets § 19, nr. 3.
Til nr. 3
Bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens §§ 16-19 regule-
rer en række bygge- og beskyttelseslinjer. Bygge- og beskyt-
telseslinjerne har til formål at regulere, hvor tæt på søer og
åer, skove, fortidsminder og kirker der må placeres bebyg-
gelse, foretages tilstandsændringer m.v.
Naturbeskyttelseslovens § 16 omhandler sø- og åbeskyttel-
seslinjen, § 17 omhandler skovbyggelinjen, § 18 omhand-
ler fortidsmindebeskyttelseslinjen, og § 19 omhandler kirke-
byggelinjen.
For sø- og åbeskyttelseslinjen er beskyttelseslinjen 150 m,
for skovbygge-linjen er byggelinjen 300 m, for fortidsmin-
debeskyttelseslinjen er beskyttelseslinjen 100 m, og for kir-
kebyggelinjen er byggelinjen 300 m.
Beskyttelsen indebærer, at der som udgangspunkt er forbud
mod forskellige aktiviteter inden for de enkelte bygge- og
beskyttelseslinjer, dog med forskellige generelle undtagel-
ser.
Kommunalbestyrelserne har kompetencen til at dispensere
fra bygge- og beskyttelseslinjerne under visse omstændighe-
der, jf. naturbeskyttelseslovens § 65, imens miljøministeren
har kompetencen til at reducere bygge- og beskyttelseslin-
jerne for nærmere angivne områder efter ansøgning fra kom-
munalbestyrelsen, jf. naturbeskyttelseslovens § 69, stk. 1.
Kommunalbestyrelsen kan gøre undtagelse fra bestemmel-
serne i §§ 16-19 om bygge- og beskyttelseslinjer, jf. § 65,
stk. 1 og stk. 2. For § 18 gælder, at det kun er i særlige
tilfælde, at der kan gøres undtagelse, jf. § 65, stk. 2.
Fortidsmindebeskyttelseslinjen indebærer et forbud mod at
ændre tilstanden. Fortidsmindebeskyttelseslinjen sikrer for-
tidsmindernes værdi som landskabselementer. Derudover
skal der tages hensyn til de arkæologiske lag og væsentlige
skjulte fortidsminder, som ofte påtræffes inden for beskyttel-
seslinjen i nærheden af beskyttede fortidsminder.
Ved vurderingen af, om der kan meddeles dispensation fra
49
§§ 16-19, er det afgørende, om formålet med det ansøgte
er så væsentligt, at den generelle beskyttelsesinteresse bør
vige.
I § 65 foreslås der efter stk. 2 indsat et nyt stk. 3, hvoraf det
følger, at kommunalbestyrelsen for arealer, der udpeges som
energiparker efter lov om statsligt udpegede energiparker,
kan gøre undtagelse fra bestemmelserne i § 16, stk. 1, § 17,
stk. 1, § 18, stk. 1, og § 19, stk. 1, til etablering af vindmøl-
ler, solcelleanlæg eller tilknyttede anlæg i energiparken, når
det er nødvendigt for, at energiparken kan realiseres.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kommunal-
bestyrelsen skal kunne gøre undtagelser fra (dispensere
fra) bygge- og beskyttelseslinjer (naturbeskyttelseslovens §§
16-19) til etablering af vindmøller, solcelleanlæg eller til-
knyttede anlæg i en energipark, der udpeges efter § 3, stk. 1,
i dette lovforslag, når det er nødvendigt for, at energiparken
kan realiseres.
Den foreslåede ændring vil medføre, at den konkrete vurde-
ring af, om der kan dispenseres fra beskyttelsen i det enkel-
te område, skal foretages efter en ændret afvejning af de
forskellige beskyttelseshensyn, således at hensynet til reali-
seringen af energiparken tillægges særlig og større vægt end
efter hidtidig praksis. Lempelser på natur- og miljøområdet
vil dog fortsat skulle ske under iagttagelse af EU-regulerin-
gen på området.
Kommunalbestyrelsens afgørelse om dispensation vil i hvert
tilfælde skulle bero på en konkret vurdering af de konkret
relevante forhold. Kommunalbestyrelsen skal herunder fore-
tage en konkret afvejning af det pågældende beskyttelses-
hensyn over for hensynet til det ansøgte. Det skal indgå i
afvejningen af den konkrete sag, at samfundsinteressen i at
udbygge anlæg til produktion af vedvarende energi i udpe-
gede energiparker medfører en forskydning af den vægt, der
tillægges de naturbeskyttelsesmæssige hensyn, som bestem-
melserne i naturbeskyttelsesloven tilsigter at varetage. Der
skal dog fortsat i overensstemmelse med naturbeskyttelses-
lovens formål varetages hensyn til de naturbeskyttelsesmæs-
sige interesser.
Ved vurderingen af, om der efter den foreslåede bestem-
melse kan gøres undtagelse fra naturbeskyttelseslovens §§
16-19, vil det skulle tillægges vægt, om VE-anlæg m.v. i
den udpegede energipark i sin helhed kan placeres uden
for bygge- og beskyttelseslinjerne, og om projektet i øvrigt
kan tilpasses. Med formuleringen »når det er nødvendigt
for, at energiparken kan realiseres.«, forudsættes det derfor,
at energiparken ikke hensigtsmæssigt kan realiseres eller
tilpasses i øvrigt uden for bygge- og beskyttelseslinjerne.
Med dispensation til etablering af vindmøller, solcelleanlæg
eller tilknyttede anlæg menes også nødvendig dispensation
til tekniske anlæg og anlægsarbejder i energiparken, der er
nødvendige for etablering af de nævnte anlæg.
For naturbeskyttelseslovens § 18, stk. 1, kan der efter
gældende regler kun meddeles dispensation i særlige tilfæl-
de. Med den foreslåede bestemmelse indføres en hjemmel
til, at kommunen kan meddele dispensation, hvis det er
nødvendigt for, at energiparken kan realiseres, og dermed
skal der ikke længere foretages en vurdering af, om der
foreligger et særligt tilfælde efter § 65, stk. 2.
Hvis der på et tidspunkt ikke længere er brug for de pågæl-
dende VE-anlæg, skal området i forhold til beskyttelseslin-
jerne betragtes, som hvis der aldrig har været opsat VE-an-
læg i forhold til beskyttelseslinjerne. Opsætningen af VE-
anlæg kan ikke siden hen bruges som argument for anden
bebyggelse i det pågældende område. De udlagte områder
kan heller ikke bruges som argument for, at man kan udbyg-
ge de nærliggende områder.
Det betyder, at kommunerne - når det er nødvendigt for at
realisere konkrete, statsudpegede energiparker - vil kunne
meddele dispensation i det omfang, en sådan dispensation
ikke er i strid med Danmarks EU-retlige forpligtelser. Der
henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger i afsnit
3.2.2.1 om de særlige krav til vurdering af planer og pro-
jekters eventuelle påvirkning af Natura 2000-områder og
eventuel konsekvensvurdering, og myndighedernes pligt til i
administrationen af miljø- og naturbeskyttelseslovgivningen
af påse, at visse plantearter samt visse arters yngle- eller
rasteområder ikke ødelægges eller beskadiges, uanset om de
befinder sig inden for eller uden for Natura 2000-områderne.
Til nr. 4
Efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 4, træder afgørelser
efter lovgivningen eller regler fastsat i medfør heraf, som
indebærer fravigelse af beskyttelsen efter naturbeskyttelses-
lovens § 29 a, i stedet for dispensationer efter § 65, stk. 3,
hvis afgørelsen er truffet under betingelser, som svarer til
stk. 3, og som er fastsat i lovgivningen.
Det foreslås to steder i § 65, stk. 4, der bliver stk. 5, at ”stk.
3” ændres til: ”stk. 4”.
Den foreslåede ændring vil indebære, at henvisningen til
naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 3, bliver ændret til natur-
beskyttelseslovens § 65, stk. 4. Ændringen foreslås som en
konsekvens af rykningen, jf. lovforslagets § 19, nr. 3.
Til nr. 5
Efter naturbeskyttelseslovens § 67, stk. 2, kan miljøministe-
ren fastsætte regler om kommunalbestyrelsens administra-
tion af § 21, stk. 5, § 27, stk. 1, og § 65, stk. 1 og 2.
Bemyndigelsen er bl.a. udnyttet til at fastsætte regler om
kommunalbestyrelsens administration af undtagelse for na-
turbeskyttelseslovens §§ 16-19 i bekendtgørelse nr. 1066
af 21. august 2018 om bygge- og beskyttelseslinjer (bygge-
linjebekendtgørelsen). Byggelinjebekendtgørelsen fastsætter
bl.a. regler om underretning og offentliggørelse af kom-
munalbestyrelsens afgørelser vedrørende naturbeskyttelses-
lovens §§ 16-19.
50
Det foreslås i § 67, stk. 2, at ændre: ”§ 65, stk. 1 og 2” til: ”§
65, stk. 1-3”.
Den foreslåede ændring vil indebære, at miljøministeren og-
så vil blive bemyndiget til at fastsætte regler om kommunal-
bestyrelsens administration af den foreslåede dispensations-
ordning i § 65, stk. 3, jf. lovforslagets § 19, nr. 3.
Den foreslåede ændring medfører, at byggelinjebekendtgø-
relsen også finder anvendelse for kommunalbestyrelsens ad-
ministration af undtagelser i medfør af den foreslåede § 65,
stk. 3.
Til § 20
Til nr. 1
Lov om skove, jf. lovbekendtgørelse nr. 690 af 26. maj 2023
(skovloven), indeholder bestemmelser om fredskovspligt og
anvendelsen af fredskovpligtige arealer.
Skovlovens §§ 3 og 4 beskriver fredskovspligtige area-
ler. Fredskovspligten omfatter bl.a. al offentligt ejet skov. I
nogle tilfælde indtræder fredskovspligten dog først 20 år
efter, at et skovareal erhverves af en offentlig myndighed,
eller efter at skov etableres på et offentligt areal, jf. § 3, stk.
4 og 5.
Når særlige grunde taler for det, kan miljøministeren ophæ-
ve fredskovs-pligten på et areal, som ønskes anvendt til
andet formål, jf. skovlovens § 6.
Det er forudsat i bemærkningerne til lovforslaget, at der
kun gives tilladelse til ophævelse af fredskovspligten, hvis
den ønskede ændrede anvendelse af arealet eller det ansøgte
projekt ikke kan ske uden for fredskov, og hvis andre sam-
fundsmæssige hensyn er vigtigere end hensynet til, at arealet
bevares med fredskovspligt, jf. Folketingstidende 2003-04,
tillæg A, side 5315.
Det fremgår ligeledes af bemærkningerne, at det er den
aktivitet, som arealet ønskes anvendt til, der er afgørende
for, om fredskovspligten skal vige. Der tages efterfølgende
stilling til, om det skal ske ved en dispensation fra fredsko-
vspligten efter § 11 eller ved, at fredskovspligten ophæves
efter § 6. Hvis der er tale om mindre eller midlertidige for-
anstaltninger eller foranstaltninger, der vedrører en enklave i
skoven, bør der som udgangspunkt gives dispensation efter
§ 11. Derved bevares fredskovspligten, og der kan stilles
vilkår om, at arealet skal retableres efter lovens formål,
når dispensationen ikke længere er aktuel. Omvendt bør
fredskovspligten ophæves efter § 6, hvis der er tale om
foranstaltninger, som indebærer, at arealet ikke mere skal
anvendes efter lovens formål, jf. Folketingstidende 2003-04,
tillæg A, side 5315.
Det følger af de gældende bestemmelser i §§ 39 og 39
a i skovloven, at miljøministeren kan fastsætte vilkår for
afgørelser om bl.a. ophævelse af fredskovspligten efter §
6, herunder om, at et andet areal bliver fredskovspligtigt
(erstatningsskov). De nærmere regler om erstatningsskov
fremgår af bekendtgørelse nr. 60 af 21. januar 2019 om
erstatningsskov og særlige regler vedrørende kystbeskyttelse
på fredskovspligtige arealer m.v.
Det foreslås, at der i § 6 indsættes et nyt stk. 4, hvoraf
det følger, at miljøministeren for arealer, der udpeges som
energiparker efter lov om statsligt udpegede energiparker,
kan ophæve fredskovspligten til etablering af vindmøller,
solcelleanlæg eller tilknyttede anlæg i energiparken, når det
er nødvendigt for, at energiparken kan realiseres.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at miljøministe-
ren (i praksis uddelegeret til Miljøstyrelsen) på arealer, der
udpeges som energiparker efter lov om statsligt udpegede
energiparker, kan ophæve fredskovspligten til etablering af
vindmøller, solcelleanlæg eller tilknyttede anlæg i energipar-
ken, når det er nødvendigt for, at energiparken kan realise-
res.
Den foreslåede ændring vil medføre, at der ved en afgørelse
om ophævelse af fredskovspligten i en udpeget energipark
skal lægges særlig og større vægt på hensynet til realisering
af energiparken.
Miljøstyrelsens afgørelse om ophævelse af fredskovspligt
vil i hvert tilfælde skulle bero på en konkret vurdering af
de relevante forhold. Miljøstyrelsen skal herunder foretage
en konkret afvejning af de hensyn, der tilvejebringes ved
etablering af energiparker, over for de hensyn, der varetages
i skovloven, jf. lovens § 1. Den samfundsmæssige interesse i
at udbygge anlæg til produktion af vedvarende energi for at
sikre den grønne omstilling på energiområdet skal tillægges
særlig stor betydning i denne afvejning.
Med ophævelse af fredskovspligten til etablering af vind-
møller, solcelleanlæg eller tilknyttede anlæg menes også
ophævelse med henblik på etablering af tekniske anlæg og
anlægsarbejder i øvrigt energiparken, der er nødvendige for
etablering af de nævnte anlæg.
Det er en forudsætning for ophævelse af fredskovspligten, at
dette ikke er i strid med Danmarks EU-retlige forpligtelser,
herunder de forpligtelser, der følger af habitatdirektivet og
fuglebeskyttelsesdirektivet.
Hvis Miljøstyrelsen finder, at fredskovspligten skal vige for
projekter, der skal realisere en udpeget energipark, skal sty-
relsen tage stilling til, om dette skal ske ved en dispensation
fra skovlovens § 11, stk. 1, jf. den foreslåede § 38, stk. 3
(se bemærkningerne til nr. 2), eller ved, at fredskovspligten
ophæves. Hvis der er tale om mindre eller midlertidige for-
anstaltninger eller foranstaltninger, der vedrører en enklave i
skoven, bør der som udgangspunkt gives dispensation efter
§ 11. Derved bevares fredskovspligten, og der kan stilles
vilkår om, at arealet skal retableres efter lovens formål,
når dispensationen ikke længere er aktuel. Omvendt bør
fredskovspligten ophæves efter § 6, hvis der er tale om
foranstaltninger, som indebærer, at arealet ikke mere skal
anvendes efter lovens formål.
51
Når der er truffet afgørelse om ophævelse af fredskovspligt
på et areal, sørger miljøministeren (i praksis Miljøstyrelsen)
for ajourføring af matriklen, jf. skovlovens § 41.
Til nr. 2
Skovloven indeholder bestemmelser om fredskovspligt og
anvendelsen af fredskovpligtige arealer.
Skovlovens §§ 3 og 4 beskriver fredskovspligtige area-
ler. Fredskovspligten omfatter bl.a. al offentligt ejet skov. I
nogle tilfælde indtræder fredskovs-pligten dog først 20 år
efter, at et skovareal erhverves af en offentlig myndighed,
eller efter at skov etableres på et offentligt areal, jf. § 3, stk.
4 og 5.
Skovlovens kapitel 3 indeholder bestemmelser om anven-
delsen af fredskovspligtige arealer. Det følger bl.a. af de
gældende bestemmelser i § 8, at fredskovspligtige arealer
skal holdes bevokset med træer, og i § 11, stk. 1, at der
ikke må opføres bygninger, etableres anlæg, gennemføres
terrænændringer eller anbringes affald på fredskovspligtige
arealer.
Miljøministeren kan dispensere fra reglerne om anvendelse
af fredskovspligtige arealer, herunder § 11, stk. 1, når særli-
ge grunde taler for det, jf. § 38.
Det er forudsat i bemærkningerne til lovforslaget, at der
kun gives dispensation fra reglerne om anvendelse af fred-
skovspligtige arealer, hvis den ønskede ændrede anvendelse
af arealet eller det ansøgte projekt ikke kan ske uden for
fredskov, og hvis andre samfundsmæssige hensyn er vigtige-
re end hensynet til, at arealet bevares med fredskovspligt, jf.
Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 5315. Det fremgår
af bemærkningerne til skovlovens § 11, at der ved ”sam-
fundsmæssige hensyn” tænkes bl.a. på etablering af vejan-
læg og ledningsanlæg til forsyning med el, gas og vand, jf.
Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 5322.
Det fremgår ligeledes af bemærkningerne, at det er den
aktivitet, som arealet ønskes anvendt til, der er afgørende
for, om fredskovspligten skal vige. Der tages efterfølgende
stilling til, om det skal ske ved en dispensation fra fredsko-
vspligten efter § 11 eller ved, at fredskovspligten ophæves
efter § 6. Hvis der er tale om mindre eller midlertidige for-
anstaltninger eller foranstaltninger, der vedrører en enklave i
skoven, bør der som udgangspunkt gives dispensation efter
§ 11. Derved bevares fredskovspligten, og der kan stilles
vilkår om, at arealet skal retableres efter lovens formål,
når dispensationen ikke længere er aktuel. Omvendt bør
fredskovspligten ophæves efter § 6, hvis der er tale om
foranstaltninger, som indebærer, at arealet ikke mere skal
anvendes efter lovens formål, jf. Folketingstidende 2003-04,
tillæg A, side 5315.
Det følger af de gældende bestemmelser i §§ 39 og 39
a i skovloven, at miljøministeren kan fastsætte vilkår for
bl.a. afgørelser om dispensation fra fredskovspligten efter
§ 38, jf. § 11, stk. 1, herunder om, at et andet areal bliver
fredskovspligtigt (erstatningsskov). De nærmere regler om
erstatningsskov fremgår af bekendtgørelse nr. 60 af 21. janu-
ar 2019 om erstatningsskov og særlige regler vedrørende
kystbeskyttelse på fredskovspligtige arealer m.v.
Det foreslås, at der i § 38 som stk. 3 indsættes en bestem-
melse, hvorefter miljøministeren for arealer, der udpeges
som energiparker efter lov om statsligt udpegede energipar-
ker, kan dispensere fra § 11, stk. 1, til etablering af vindmøl-
ler, solcelleanlæg eller tilknyttede anlæg i energiparken, når
det er nødvendigt for, at energiparken kan realiseres.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at miljøministeren
på arealer, der udpeges som energiparker efter lov om stats-
ligt udpegede energiparker, kan dispensere fra § 11, stk. 1,
til etablering af vindmøller, solcelleanlæg eller tilknyttede
anlæg i energiparken, når det er nødvendigt for, at energipar-
ken kan realiseres. Kompetencen er delegeret til Miljøstyrel-
sen.
Den foreslåede ændring vil indebære, at Miljøstyrelsen, for
arealer der er beliggende i en energipark, i sin afgørelse
om dispensation fra skovlovens § 11 om anvendelse af fred-
skovspligtige arealer, vil skulle lægge særlig stor vægt på
betydning af den samfundsmæssige interesse i at realisere en
udpeget energipark.
Miljøstyrelsens dispensation vil i hvert tilfælde skulle bero
på en konkret vurdering af de relevante forhold. Miljøsty-
relsen skal herunder foretage en konkret afvejning af de
hensyn, der tilvejebringes ved etablering af energiparker,
over for de hensyn, der varetages i skovloven, jf. lovens
§ 1. Den samfundsmæssige interesse i at udbygge anlæg
til produktion af vedvarende energi for at sikre den grønne
omstilling på energiområdet skal tillægges særlig stor betyd-
ning i denne afvejning.
Med dispensation til etablering af vindmøller, solcelleanlæg
eller tilknyttede anlæg menes også dispensation til etable-
ring af tekniske anlæg og anlægsarbejder i øvrigt energipar-
ken, der er nødvendige for etablering af de nævnte anlæg.
Det er en forudsætning for at dispensere fra skovlovens §
11, stk. 1, at dette ikke er i strid med Danmarks EU-retlige
forpligtelser, herunder de forpligtelser, der følger af habitat-
direktivet og fuglebeskyttelsesdirektivet.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 20, nr. 1.
Til § 21
Til nr. 1
Efter råstoflovens § 5 a, stk. 1, udarbejder regionsrådet en
plan for indvinding af og forsyning med råstoffer (råstof-
plan). Råstofplanen udarbejdes på grundlag af regionens
råstofkortlægning og skal omfatte en periode på mindst 12
år. Regionsrådet gennemgår råstofplanen hver fjerde år for
at vurdere, om der er behov for justeringer eller revision.
52
I råstofplanen fastlægger regionsrådet de overordnede ret-
ningslinjer for råstofindvindingen, herunder udlæg af kon-
krete indvindingsområder (graveområder) og råstofinteres-
seområder, der udpeges for at sikre, at der ikke gennem an-
den planlægning sker udlæg til andre formål, der kan hindre
råstofudnyttelsen. Retningslinjerne fastlægges på baggrund
af en samlet vurdering af udviklingen i regionen og de
hensyn, der er nævnt i råstoflovens § 3, hvilket bl.a. er
hensynet til råstofressourcens omfang og kvalitet, erhvervs-
udvikling, natur- og miljøbeskyttelsen, en hensigtsmæssig
byudvikling og infrastrukturanlæg, herunder energiproduce-
rende anlæg. Råstofindvinding skal som altovervejende ho-
vedregel finde sted inden for de udlagte graveområder.
Det fremgår af råstoflovens § 5 a, stk. 3, at råstofplaner ikke
må stride mod bl.a. regler og beslutninger efter § 3 i lov om
planlægning.
Det foreslås, at der i § 5 a, stk. 3, efter ”planlægning,”
indsættes ”regler fastsat i medfør af § 3, stk. 1, i lov om
statsligt udpegede energiparker,”.
Den foreslåede ændring vil indebære, at råstofplanen ikke
må stride mod regler eller beslutninger efter § 3 i lov om
planlægning, regler fastsat i medfør af § 3, stk. 1, i lov
om statsligt udpegede energiparker, Natura 2000-planer efter
miljømålsloven eller regler om indsatsprogram udstedt med
hjemmel i lov om vandplanlægning.
Den foreslåede ændring vil betyde, at regionerne ikke må
udarbejde en ny råstofplan, hvor arealer, der er udpeget
som energipark ved regler udstedt i medfør af § 3, stk. 1, i
lov om statsligt udpegede energiparker, udlægges til grave-
eller interesseområder, med mindre indvindingen vil kunne
sameksistere med energiparken.
Til § 22
Til nr. 1
Museumslovens § 29 j, stk. 2, indeholder regler om kommu-
nalbestyrelsens mulighed for at gøre undtagelse fra bestem-
melsen i lovens § 29 a, stk. 1. For en nærmere beskrivelse
af gældende ret henvises til pkt. 3.2.4.1 i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger. Kommunalbestyrelsen kan efter
gældende ret kun i særlige tilfælde gøre undtagelse fra be-
skyttelsen af beskyttede sten- og jorddiger.
Det foreslås, at der i § 29 j, stk. 2, som 2. pkt. indsættes
en bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen for arealer, der
udpeges som energiparker efter lov om statsligt udpegede
energiparker, desuden kan gøre undtagelse fra bestemmelsen
i § 29 a, stk. 1, til etablering af vindmøller, solcelleanlæg
eller tilknyttede anlæg i energiparken, når det er nødvendigt
for, at energiparken kan realiseres.
Med den foreslåede bestemmelse indføres en hjemmel til,
at kommunalbestyrelsen tillige kan meddele dispensation
med henblik på, at energiparken kan realiseres, og dermed
skal der ikke længere foretages en vurdering af, om der
foreligger et særligt tilfælde efter § 29 j, stk. 2. Der er derfor
tale om en lempelse i forhold til gældende regler for så
vidt angår statslige energiparker. Den foreslåede ændring vil
medføre, at den konkrete vurdering af, om der kan dispense-
res fra beskyttelsen i det enkelte område, skal foretages efter
en ændret afvejning af de forskellige beskyttelseshensyn, så-
ledes at hensynet til realiseringen af energiparken tillægges
særlig og større vægt end efter hidtidig praksis.
Kommunalbestyrelsens dispensation skal i hvert enkelt til-
fælde fortsat bero på en konkret vurdering af de konkret
relevante forhold. Kommunalbestyrelsen skal herunder fore-
tage en konkret afvejning af det pågældende beskyttelses-
hensyn over for hensynet til det ansøgte. Det skal indgå i
afvejningen af den konkrete sag, at samfundsinteressen i at
udbygge anlæg til produktion af vedvarende energi for at
sikre den grønne omstilling på energiområdet kan medføre
en forskydning af den vægt, der tillægges de kulturhistori-
ske, landskabelige og biologiske hensyn, som bestemmelsen
i museumsloven tilsigter at varetage. Der skal dog fortsat
i overensstemmelse med museumslovens formål varetages
de tre beskyttelseshensyn, der ligger til grund for digernes
beskyttelse: digernes kulturhistoriske, biologiske og land-
skabelige værdi. Hensynet til den overordnede samfundsin-
teresse for at realisere energiparkerne vil dog fremadrettet
veje tungere end hidtil.
Kommunalbestyrelsen bør vise tilbageholdenhed med at gi-
ve dispensation til helt at fjerne diger af høj beskyttelses-
værdi, såfremt at digerne ikke er til direkte hinder eller til
væsentlig ulempe for gennemførelse af projektet. Diger af
høj beskyttelsesværdi er f.eks. stendiger, tangdiger, diger af
høj alder, landskabeligt markante diger, diger med særlige
eller krogede forløb, diger, som udgør en del af et større
sammenhængende og velbevaret digesystem eller diger, som
er levested for truede eller sjældne arter.
Ved vurderingen af, om der efter den foreslåede bestemmel-
se kan gøres undtagelse fra museumslovens § 29 a, stk. 1,
bør det tillægges vægt, om projektet kan tilpasses med hen-
blik på at bevare de pågældende diger. Med formuleringen,
”når det er nødvendigt for, at energiparken kan realiseres”,
forudsættes det derfor, at energiparken ikke hensigtsmæssigt
kan realiseres eller tilpasses i øvrigt uden for områder med
beskyttede sten- og jorddiger.
Med dispensation til etablering af vindmøller, solcelleanlæg
eller tilknyttede anlæg menes også dispensation til etable-
ring af tekniske anlæg og anlægsarbejder i øvrigt i ener-
giparken, der er nødvendige for etablering af de nævnte
anlæg. Kommunalbestyrelsen kan efter gældende ret give
tilladelse til gennembrud på beskyttede diger. Der vil også
i disse tilfælde fortsat skulle foretages en konkret vurdering
forud for, at der meddeles dispensation.
Ved kommunalbestyrelsens vurdering af, hvorvidt der kan
53
gives dispensation til fjernelse af et beskyttet dige efter
loven, bør der ud fra en konkret vurdering stilles vilkår
om arkæologisk registrering og naturvidenskabelig datering
i videst muligt omfang af de ønskede fjernede diger med høj
kulturhistorisk værdi eller alder, f.eks. ejerlavsdiger. Formå-
let er at dokumentere den arkivalske kildeværdi og det kul-
turhistoriske udsagn, som digerne besidder, og som ellers
vil gå tabt for eftertiden ved realiseringen af et energipark-
sprojekt. Med en arkæologisk registrering menes der som
minimum et tværsnit gennem diget for at dokumentere di-
gets opbygning samt profiltegninger og fotodokumentation
af diget. Ved diger af høj kulturhistorisk værdi og alder bør
der desuden stilles vilkår om naturvidenskabelig datering,
såfremt forholdene er til det. For alle diger, også diger uden
høj kulturhistorisk værdi, bør der ud fra en konkret vurde-
ring stilles vilkår om forudgående fotodokumentation samt
beskrivelse af digernes opbygning og dimensioner forud for
eventuel fjernelse. Denne dokumentation er nødvendig i de
tilfælde, hvor digerne efterfølgende ønskes reetableres ved
projekter, der er tidsafgrænset, eller hvor dispensationen ik-
ke længere er relevant.
De foreslåede ændringer medfører i øvrigt ikke nogen æn-
dringer i forhold til kommunalbestyrelsens mulighed for at
stille vilkår i forbindelse med dispensation.
Ændringerne medfører, at kommunerne – når det er nødven-
digt for at realisere konkrete, statsudpegede energiparker –
vil kunne gøre undtagelse fra beskyttelsen i det omfang, en
sådan dispensation ikke er i strid med Danmarks EU-retlige
forpligtelser.
Den foreslåede mulighed for at overtage kommunalbestyrel-
sens beføjelser efter § 29 j, stk. 2, jf. lovforslagets § 14, vil
også omfatte kompetencen til at meddele dispensation efter
det foreslåede § 29 j, stk. 2, 2. pkt.
Til § 23
Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grøn-
land, da sagsområdet er overtaget af Færøerne og Grønland.
54
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 18
I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 223 af 1.
marts 2024, foretages følgende ændringer:
§ 11. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Kommuneplanen må ikke stride mod
1-8) ---
Stk. 5-13. ---
1. I § 11, stk. 4, indsættes efter nr. 6 som nyt nummer:
»7) regler udstedt i medfør af § 3, stk. 1, i lov om statsligt
udpegede energiparker,«.
Nr. 7 og 8 bliver herefter nr. 8 og 9.
§ 13. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe lokalplaner
efter reglerne i kapitel 6. En lokalplan må ikke stride mod
1-9) ---
Stk. 2-9. ---
2. I § 13, stk. 1, indsættes efter nr. 7 som nyt nummer:
»8) regler udstedt i medfør af § 3, stk. 1, i lov om statsligt
udpegede energiparker,«.
Nr. 8 og 9 bliver herefter nr. 9 og 10.
§ 15. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. En lokalplan kan indeholde bestemmelse om undta-
gelser fra § 16, stk. 1, § 17, stk. 1, § 18, stk. 1, og § 19
i lov om naturbeskyttelse, jf. § 65, stk. 1 og 2, i lov om
naturbeskyttelse, som er nødvendige for lokalplanens virke-
liggørelse.
Stk. 6-16. ---
3. I § 15, stk. 5, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1-3«.
§ 19. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. En bestemmelse i en lokalplan, hvis indhold er fast-
lagt i overensstemmelse med regler eller beslutning efter §
3 eller en tilladelse efter § 15 b, stk. 3, eller en aftale med
en nationalparkfond eller en statslig, regional eller kommu-
nal myndighed, kan kun fraviges med ministeren for byer
og landdistrikters henholdsvis den pågældende myndigheds
samtykke.
Stk. 4. ---
4. I § 19, stk. 3, ændres: »regler eller beslutning efter § 3
eller en tilladelse efter § 15 b, stk. 3, eller en aftale med en
nationalparkfond eller en statslig, regional eller kommunal
myndighed« til: »regler eller beslutning efter § 3, en tilladel-
se efter § 15 b, stk. 3, en aftale med en nationalparkfond
eller en statslig, regional eller kommunal myndighed eller
regler udstedt i medfør af § 3, stk. 1, i lov om statsligt
udpegede energiparker«.
§ 29. Ministeren for byer og landdistrikter skal fremsætte
indsigelse over for et forslag til kommuneplan og ændringer
til en kommuneplan, der ikke er i overensstemmelse med
nationale interesser vedrørende vækst og erhvervsudvikling,
natur- og miljøbeskyttelse, klimabeskyttelse, kulturarvs- og
landskabsbevarelse, hensyn til nationale og regionale anlæg
5. I § 29, stk. 1, 1. pkt., ændres: »eller regler og beslutninger
efter § 3« til: », regler og beslutninger efter § 3 eller regler
udstedt i medfør af § 3, stk. 1, i lov om statsligt udpegede
energiparker«.
55
eller regler og beslutninger efter § 3. Pligten gælder dog
ikke, hvis forholdet er af underordnet betydning.
Stk. 2-3. ---
§ 19
I lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1392
af 4. oktober 2022, som ændret ved § 2 i lov nr. 1790 af
28. december 2023 og § 10 i lov nr. 322 af 2. april 2024,
foretages følgende ændringer:
§ 50. Fredningsnævnet kan meddele dispensation fra en
foreslået eller fastsat fredningsbestemmelse, når det ansøgte
ikke vil stride mod fredningens formål. Reglerne i § 66
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. ---
1. I § 50, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Fredningsnævnet kan for fredede arealer, der udpeges som
energiparker efter lov om statsligt udpegede energiparker,
meddele dispensation til etablering af vindmøller og solcel-
leanlæg, når det er nødvendigt for, at energiparken kan reali-
seres.«
Stk. 3. Medmindre betingelserne i § 65, stk. 3, er opfyldt,
kan fredningsnævnet ikke meddele dispensation fra en fred-
ning eller en foreslået fredning, hvis det ansøgte kan
1) beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det
naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er nævnt i
bilag 3 til loven, eller
2) ødelægge de plantearter, der er nævnt i bilag 5 til loven, i
alle livsstadier.
Stk. 4-5. ---
2. I § 50, stk. 3, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.
§ 65. ---
Stk. 2-3---
3. I § 65 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan for arealer, der udpeges
som energiparker efter lov om statsligt udpegede energipar-
ker, gøre undtagelse fra bestemmelserne i § 16, stk. 1, § 17,
stk. 1, § 18, stk. 1, og § 19, stk. 1, til etablering af vindmøl-
ler, solcelleanlæg eller tilknyttede anlæg i energiparken, når
det er nødvendigt for, at energiparken kan realiseres.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
Stk. 4. Afgørelser efter lovgivningen eller regler fastsat i
medfør heraf, som indebærer fravigelse af beskyttelsen efter
§ 29 a, træder i stedet for dispensationer efter stk. 3, hvis
afgørelsen er truffet under betingelser, som svarer til stk. 3,
og som er fastsat i lovgivningen.
4. To steder i § 65, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 3«
til: »stk. 4«.
§ 67. ---
Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om kommunal-
bestyrelsens administration af § 21, stk. 5, § 27, stk. 1, og §
65, stk. 1 og 2.
5. I § 67, stk. 2, ændres »§ 65, stk. 1 og 2« til: »§ 65, stk.
1-3«.
§ 20
56
I lov om skove, jf. lovbekendtgørelse nr. 690 af 26. maj
2023, som ændret ved § 33 i lov nr. 679 af 3. juni 2023
og § 11 i lov nr. 322 af 2. april 2024, foretages følgende
ændringer:
§ 6. ---
Stk. 2-3. ---
1. I § 6 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Miljøministeren kan for arealer, der udpeges som
energiparker efter lov om statsligt udpegede energiparker,
ophæve fredskovspligten til etablering af vindmøller, solcel-
leanlæg eller tilknyttede anlæg i energiparken, når det er
nødvendigt for, at energiparken kan realiseres.«
§ 38. ---
Stk. 2. ---
2. I § 38 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Miljøministeren kan for arealer, der udpeges som
energiparker efter lov om statsligt udpegede energiparker,
dispensere fra § 11, stk. 1, til etablering af vindmøller, sol-
celleanlæg eller tilknyttede anlæg i energiparken, når det er
nødvendigt for, at energiparken kan realiseres.«
§ 21.
I lov om råstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 124 af 26. januar
2017, som ændret senest ved § 9 i lov nr. 322 af 2. april
2024, foretages følgende ændring:
§ 5 a. --
Stk. 2. ---
Stk. 3. Råstofplanen må ikke stride mod regler eller beslut-
ninger efter § 3 i lov om planlægning, Natura 2000-planer
efter miljømålsloven eller regler om indsatsprogram udstedt
med hjemmel i lov om vandplanlægning.
Stk. 4. ---
1. I § 5 a, stk. 3, indsættes efter ”planlægning,”: ”regler
fastsat i medfør af § 3, stk. 1, i lov om statsligt udpegede
energiparker,”.
§ 22.
I museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april
2014, som ændret ved § 46 i lov nr. 1715 af 27. december
2016 og § 1 i lov nr. 900 af 21. juni 2022, foretages følgen-
de ændring:
§ 29 j. ---¬Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfæl-
de gøre undtagelse fra bestemmelsen i § 29 a, stk. 1.
Stk. 3-9. ---
1. I § 29 j, stk. 2, indsættes som 2. pkt.: »Kommunalbesty-
relsen kan for arealer, der udpeges som energiparker efter
lov om statsligt udpegede energiparker, desuden gøre undta-
gelse fra bestemmelsen i § 29 a, stk. 1, til etablering af vind-
møller, solcelleanlæg eller tilknyttede anlæg i energiparken,
når det er nødvendigt for, at energiparken kan realiseres.«
57


Plan- og Landdistriktsstyrelsen
energiparker@plst.dk
Plan
Skelbækvej 2
6200 Aabenraa
Tlf.: 7376 7676
www.aabenraa.dk
Dato: 16-02-2024
Sagsnr.: 23/7605
Kontakt: Lene Nebel
Direkte tlf.: 7376 7050
E-mail: lne@aabenraa.dk
Aabenraa Kommunes høringssvar til lov om statsligt udpegede energiparker
Aabenraa Kommune har stor erfaring med planlægning og etablering af VE-anlæg på
land. Kommunen ser endvidere mulighederne for etablering og planlægning af yderli-
gere energiparker i kommunen herunder PtX-anlæg samt anden erhvervsmæssig be-
byggelse / følgeindustri i tilknytning.
Aabenraa Kommune har vist, at kommunen har politisk vilje og faglige kompetencer til
at træffe beslutninger og planlægge og myndighedsgodkende for VE og PtX anlæg.
Kommunen ønsker at fastholde sin førerposition på området og har også afsat res-
sourcer til at fastholde denne position i de kommende år for at planlægge herfor og
yde den kommunale bistand der skal til fra myndighedens side til at kunne realisere
projekterne.
Det er set fra kommunens perspektiv derfor positivt, at udpegning af energipark kun
sker ved kommunalbestyrelsens tilslutning jf. §3. Men kommunen vurderer, at lov-
forslaget rummer store usikkerheder om omfanget af ministerens beføjelser i forbin-
delse med §3. At ministerens beføjelser kan bemyndiges (jf. §11) til en række ikke
klart definerede statslige myndigheder giver stor uvished.
Ligeledes er der stor usikkerhed om omfanget af ministerens evt. beføjelse i §12 om ”i
øvrigt særligt tilfælde” overtage kommunens kompetencer. Det giver usikkerhed i
kommunen, om ministeren så at sige ”kan tromle” et projekt igennem, som ikke har
lokalpolitisk opbakning, såfremt ministeren/statslig myndighed finder det af særlig in-
teresse. I bemærkninger til lovforslag står, at dette kan ske, hvis det efter drøftelse
med kommunalbestyrelsen fra ministeren vurderes, at denne ikke i tilstrækkeligt om-
fang vil være i stand til at fremme sagen om opstilling af VE-anlæg m.v. i en udpeget
energipark.
Lovforslaget giver udtryk for, at der med energiparkloven gives carte blanche til pro-
jekter inden for områder, hvor anden lovgivning hidtil har hindret anlæg af denne ka-
rakter i det åbne land. Mange kommuner heriblandt Aabenraa har gennem gedigen
planlægning arbejdet for etablering og planlægning af VE projekter igennem mange
år. Kommunerne har kompetencerne til at foretage planlægning og vurdering af hvilke
Offentligt
L 166 - Bilag 1
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
Side 2 af 2
områder, der er egnede til disse anlæg og har også gjort opmærksomme på hvor an-
den lovgivning hindrer anlæg og helhedsorienteret planlægning. Aabenraa Kommune
er sindet at fortsætte sin planlægning, som fremmer den grønne omstilling. Det er i
kommunens optik ikke nødvendig med statslig planlægning for at sikre dette. Det er
således positivt, at der åbnes op for, at der inden for anden sektorlovgivningen gives
mulighed for dispensationer etc., der ikke tidligere har været hjemmel til og nævns-
praksis for, såfremt det sker ud fra en samlet helhedsbetragtning, konkret skøn og
undtagelsesvist. Det er vigtigt for kommunen, at denne fravigelse af anden lovgivning
også vil kunne anvendes for alle tilsvarende VE-planer af tilsvarende karakter som
energiparker. Kommunen ønsker ikke, at de lempelser, der er lagt op til i energipark-
loven i f t anden lovgivning giver et ”A og B hold”, hvor planer inden for energiparker
er A-hold, der ukritisk kan få tilladelser, mens den traditionelle kommunale planlæg-
ning holdes ”i stram snor” på et B-hold. Kommunen ønsker at fastholde sin ret til at
lave helhedsorienteret planlægning, hvor de forskellige interesser i det åbne land afve-
jes og vurderes, og hvor lokale interesser er i højsædet.
Selv om det er anden lovgivning kan Aabenraa Kommune ikke undlade at pointere at
VE-lovgivningen bør justeres sideløbende, idet det er en forudsætning for lokal opbak-
ning til solcelle-, vindmølle og PtX-projekter. Der er behov for at den lokale forankring
skal sikres inden plan og miljøvurderingsprocessen igangsættes. Det er ansøgerne,
grundejernes og opstillernes opgave. Direkte berørte naboer skal kompenseres til-
strækkeligt, og anlæg skal udformes og drives, så det bliver en gevinst for naboer og
lokalområde – økonomisk og miljømæssigt.
Venlig hilsen
Dorte Soll / Ditte Lundgaard Jakobsen
Udvalget for Plan, Teknik og Landdistrikter, formand Direktør, Plan, teknik & Miljø
AALBORG STIFT
Stiftsøvrigheden
Sag nr. 2024 - 4711 / Akt. nr. 2828246
Thulebakken 1 .
9000 Aalborg - Tlf.: 98 18 80 88
www.aalborg.stift.dk – E-post: kmaal@km.dk
MJOH
Dato: 4. marts 2024
Til Plan- og Landdistriktsstyrelsen
(sendt via e-mail til: energiparker@plst.dk)
Bemærkninger til udkast til lovforslag om statsligt udpegede energiparker
Aalborg Stift har 5. februar 2024 modtaget udkast til lovforslag om statsligt udpegede energiparker.
Udkastet udspringer af ”Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land 2023 – Rammevilkår
til fremme af VE-udbygningen på land” af 12. december 2023.
Lovforslaget skal gøre det lettere og hurtigere at opnå tilladelser og dispensationer til at opstille
vedvarende energi og placere PtX-anlæg og virksomheder i tilknytning til energiparkerne.
Det skal understreges, at Aalborg Stift fuldt ud støtter op om den grønne omstilling, men samtidig er
forpligtet til at varetage de interesser, der knytter sig til kirkernes kulturværdier jf. den kirkelige
lovgivning og planlovens bestemmelser.
Aalborg Stift har derfor følgende bemærkninger til lovforslaget:
I henhold til § 3, der handler om udpegning af energiparker, vil ministeren for byer og landdistrikter,
med kommunalbestyrelsens tilslutning kunne fastsætte regler for brug af et areal til opstilling af
vindmøller, solcelleanlæg og tilknyttede anlæg og på den måde udpege arealet som energipark, hvis:
1) arealet forventes at kunne rumme vindmøller, solcelleanlæg eller en blanding heraf med en
samlet årlig elproduktion på minimum 100 GWh, og
2) nationale interesser ikke taler afgørende imod udpegningen.
Energiparkens fysiske omfang og placering har stor betydning for stiftsøvrighedernes varetagelse af
hensynet til kirkerne og deres omgivelser, herunder indsynet til og udsynet fra kirkerne.
I forhold til kravet i § 3, punkt 1 skal vi anføre, at det er meget vanskeligt at afgøre det fysiske omfang
af de energianlæg, som lever op til en samlet årlig elproduktion på minimum 100 GWh.
Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at loven vil give mulighed for at placere vedvarende
energianlæg på visse områder med beskyttelsesinteresser, som vedrører natur, miljø, landskaber,
kulturarv mv.
Loven vil altså give mulighed for at opstille vindmøller og solcelleanlæg i større sammenhængende
områder på land, hvor det efter gældende regler vil være vanskeligt eller umuligt at etablere
vindmøller eller solcelleanlæg i dag.
Muligheden opstår ved at ændre afvejningen af nationale interesser i forbindelse med udpegning af
områder til energiparker - og dermed tillægge etableringen af VE-anlæg en større og mere væsentlig
vægt i forhold til andre anvendelses- og beskyttelsesinteresser.
Det kan få afgørende negative konsekvenser for varetagelsen af vores landskaber, natur og
kulturmiljøer.
I henhold til punkt 2, i § 3 i lovforslaget, så må nationale interesser ikke tale afgørende imod
udpegningen af området, men det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at der altid skal
foretages en konkret vurdering af forholdet til nationale interesser før en eventuel udpegning af et
areal som energipark.
Aalborg Stift har noteret sig, at de nationale interesser i den sammenhæng skal forstås i
overensstemmelse med planlovens § 29, og dermed i udgangspunktet som beskrevet i ”Oversigt over
nationale interesser i kommuneplanlægningen” jf. planlovens § 2 a.
I oversigten fremgår kirkerne og kirkernes omgivelser som en del af de nationale interesser.
I henhold til § 3, stk. 3 i lovforslaget skal ministeren for byer og landdistrikter inddrage relevante
ministre ved en vurdering af nationale interesser, der kan være af betydning for en udpegning jf. stk.
1.
Aalborg Stift anbefaler, at inddragelsen også omfatter landets stiftsøvrigheder i de situationer, hvor
et område for en potentiel energipark kan påvirke kirkerne og deres omgivelser.
Det skyldes, at stiftsøvrigheden har en selvstændig indsigelsesret jf. planlovens § 29, stk. 3.
Det underbygges af det faktum, at der i bemærkningerne til lovforslaget afsnit 3 på siden 22 står, at
”udpegningen af et areal som energipark vil betyde, at en minister som udgangspunkt ikke vil gøre
indsigelser efter planlovens § 29 over for planforslag, der udmønter energiparken, da der allerede i
forbindelsen med udpegningen er foretaget en vurdering og afvejning af nationale interesser, herunder
i forhold til en påvirkning af omgivelserne”.
Det er med til at understrege, hvor vigtigt det er, at stiftsøvrighederne inddrages, før der træffes
endelig beslutning om, at et område udlægges som energipark.
Det skal understreges, at typen af VE-anlæg altid vil have en betydning for påvirkningen af kirkerne
og deres omgivelser.
Aalborg Stift har noteret sig, at kirkerne ikke direkte er nævnt under rækken af eksempler på
nationale, kulturarvssintersser af en helt særlig kvalitet, der vil kunne hindre en udpegning af
energiparker efter de foreslåede regler. Men henholder sig til, at de er samlet under monumenter af
helt særlig karakter i landskabet.
Det fremgår af kapitel 10 om miljø- og naturmæssige konsekvenser i lovforslagets bemærkninger, at
realiseringen af energiparker efter de foreslåede fremsatte regler forventes at have negative
konsekvenser for navnlig landskaber, natur og kulturmiljøer i det åbne land.
Den formodning er Aalborg Stift er enig i og ønsker med bemærkningerne om tidlig inddragelse af
stiftsøvrigheden at bidrage til mindst mulig påvirkning af kirkerne og deres omgivelser og dermed
den danske kulturarv, idet det igen skal understreges, at Aalborg Stift er enige i vigtigheden af den
grønne omstilling.
Med venlig hilsen
Marie Johansen
chefkonsulent
Telefon: 8614 5100 │ kmaar@km.dk │ www.aarhusstift.dk
Ean nr. 5798 0008 18736 │ CVR nr. 39902613
Side 1 af 3
AARHUS STIFT
Dalgas Avenue 46
8000 Aarhus C
Plan- og Landdistriktsstyrelsen
energiparker@plst.dk
Bemærkninger til udkast til lovforslag om statsligt udpegede
energiparker
Aarhus Stift har den 5. februar 2024 modtaget materiale vedrørende udkast til
lovforslag om statsligt udpegede energiparker. Udkastet udspringer af
”Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land 2023 – Rammevilkår
til fremme af VE-udbygningen på land” af 12. december 2023.
Loven skal gøre det nemmere og hurtigere at få tilladelser og dispensationer til
opstilling af vedvarende energi, herunder i forhold til placering af PtX-anlæg og
virksomheder i tilknytning til energiparkerne.
Det skal som udgangspunkt understreges, at Aarhus Stift fuldt ud støtter op
omkring den grønne omstilling og de tiltag, der iværksættes for at
imødekomme regeringens mål om mere grøn energi.
Aarhus Stift er dog samtidig forpligtet på at varetage de interesser, der knytter
sig til kirkernes kulturværdier jf. den kirkelige lovgivning og planlovens
bestemmelser.
Bemærkninger til lovforslaget
Aarhus Stift har gennemgået lovforslaget og har følgende bemærkninger:
Det fremgår af lovforslagets § 3, stk. 1, der omhandler udpegning af
energiparker, at ministeren for byer og landdistrikter med
kommunalbestyrelsens tilslutning kan fastsætte regler for et areals anvendelse
til opstilling af vindmøller og solcelleanlæg samt til tilknyttede anlæg og derved
udpege arealet som energipark hvis,
1) arealet forventes at kunne rumme vindmøller, solcelleanlæg eller en
blanding heraf med en samlet årlig elproduktion på minimum 100
GWh, og
2) nationale interesser ikke taler afgørende imod udpegningen.
I forhold til kravet i § 3, stk. 1, nr. 1 er det vanskeligt at afgøre det fysiske
omfang af de energianlæg, der kan etableres i en energipark, der lever op til
en samlet årlig elproduktion på minimum 100 GWh. Energiparkens fysiske
omfang og placering har stor betydning i forhold til den opgave, som
stiftsøvrighederne har med at varetage hensynet til kirkerne og deres
omgivelser, herunder indsynet til og udsynet fra kirkerne.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at såfremt lovforslaget bliver
vedtaget, vil det fremadrettet blive muligt at placere vedvarende energianlæg
på visse områder med beskyttelsesinteresser vedrørende natur, miljø,
landskaber, kulturarv mv.
Den │
A kt.id. │
Sagsnr. │
A nsvarlig │
29. februar 2024
2825061
2023 - 29736
T SH
T elefon: 8614 5100 │ kmaar@km.dk │ www.aarhusstift.dk
Ean nr. 5798 0008 18736 │ C V R nr. 39902613
Side 2 af 3
Loven vil derved give mulighed for at opstille vindmøller og solcelleanlæg i
større sammenhængende områder på land, hvor det efter gældende regler,
ville være vanskeligt eller ikke muligt at etablere vindmøller eller
solcelleanlæg. Denne mulighed opstår ved at ændre afvejningen af nationale
interesser i forbindelse med udpegning af områder til energiparker og dermed
tillægge etableringen af VE-anlæg en større og væsentligere vægt i forhold til
andre anvendelses- og beskyttelsesinteresser.
I henhold til § 3, stk. 1, nr. 2 må nationale interesser ikke tale afgørende imod
udpegningen af området.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at der i alle tilfælde, skal
foretages en konkret vurdering af forholdet til nationale interesser, forud for en
eventuel udpegning af et areal som energipark.
Aarhus Stift har noteret sig, at de nationale interesser i den sammenhæng,
skal forstås i overensstemmelse med planlovens § 29, og dermed i
udgangspunktet som beskrevet i Oversigt over nationale interesser i
kommuneplanlægningen jf. planlovens § 2 a. I henhold til oversigten, så
fremgår kirkerne og kirkernes omgivelser som del af de nationale interesser.
Det fremgår af lovforslagets § 3, stk. 3, at ministeren for byer og landdistrikter
skal inddrage relevante ministre ved en vurdering af nationale interesser, der
kan være af betydning for en udpegning jf. stk. 1.
Aarhus Stift skal anbefale, at denne inddragelse ligeledes omfatter landets
stiftsøvrigheder i de situationer, hvor et område for en potentiel energipark, vil
kunne påvirke kirkerne og deres omgivelser.
Begrundelsen for denne inddragelse udspringer af det forhold, at
stiftsøvrigheden har en selvstændig indsigelsesret i henhold til planlovens §
29, stk. 3.
Dette underbygges af det faktum, at der i afsnit 3 på siden 22 i
bemærkningerne til lovforslaget er anført, at ”udpegningen af et areal som
energipark vil betyde, at en minister som udgangspunkt ikke vil gøre
indsigelser efter planlovens § 29 over for planforslag, der udmønter
energiparken, da der allerede i forbindelsen med udpegningen er foretaget en
vurdering og afvejning af nationale interesser, herunder i forhold til en
påvirkning af omgivelserne”.
Dette er med til at understrege, hvor vigtigt det er, at der sker en inddragelse
af stiftsøvrighederne, inden der træffes endelig beslutning om, at et område
udlægges som energipark.
Det skal i den forbindelse understreges, at typen af VE-anlæg i alle tilfælde vil
have en betydning i forhold til hvilken påvirkning, der vil være af kirkerne og
deres omgivelser.
Aarhus Stift har noteret sig, at kirkerne ikke direkte er nævnt under rækken af
eksempler på nationale kulturarvssinteresser af en helt særlig kvalitet, der vil
kunne være til hinder for en udpegning af energiparker efter de foreslåede
regler. Men henholder sig til, at de er samlet under monumenter af helt særlig
karakter i landskabet.
T elefon: 8614 5100 │ kmaar@km.dk │ www.aarhusstift.dk
Ean nr. 5798 0008 18736 │ C V R nr. 39902613
Side 3 af 3
Det fremgår af afsnit 10 om miljø- og naturmæssige konsekvenser i
lovforslagets bemærkninger, at realiseringen af energiparker efter de
foreslåede regler forventes at have negative konsekvenser for navnlig
landskaber, natur og kulturmiljøer i det åbne land.
Aarhus Stift er enig i denne formodning, og håber med ovenstående
bemærkninger omkring en tidlig inddragelse af stiftsøvrigheden, at kunne
bidrage til mindst mulig påvirkning af kirkerne og kirkernes omgivelser og
dermed den danske kulturarv, idet vi igen skal understrege, at vi er enige i
vigtigheden af den grønne omstilling.
Med venlig hilsen
Trine Hansen
Specialkonsulent
DET KONGELIGE AKADEMI FOR DE SKØNNE KUNSTER
AKADEMIRAADET
Virker for et skønnere Danmark
Kongens Nytorv 1, 2. sal tv. i porten, 1050 København K
Tlf +45 33 74 49 10 info@akademiraadet.dk www.akademiraadet.dk
Plan- og Landdistriksstyrelsen
Energiparker@plst.dk
København den 4. marts 2024
(30.02.20b/sager)
Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om statsligt udpegede energiparker
Akademiraadets Udvalg for Landskab og Planlægning har med interesse læst Plan- og Landdistriktssty-
relsens udkast til forslag til lov om statsligt udpegede landbaserede energiparker i Danmark.
Dispensation for naturbeskyttelse, fredninger, kirkebyggelinjer mm.
Udvalget har – i et tidligere høringssvar i forbindelse med screening af arealer til energiparker – ud-
trykt bekymring for, at der i screeningen stilles forslag om, at der kan dispenseres for naturbeskyttelse,
fredninger og fredsskov ved placering af energiparker og PtX-anlæg. I det foreliggende udkast til for-
slag til lov om statsligt udpegede landbaserede energiparker i Danmark er denne mulighed for dispen-
sation fastholdt.
Udvalget finder det meget problematisk, at lovforslaget lægger op til, at der ved placering af energi-
parker og dertil hørende PtX-anlæg, gives mulighed for at dispensere for beskyttelse i forhold til sø- og
å-beskyttelseslinjer, skovbyggelinjer, fortidsmindebeskyttelseslinjer, kirkebyggelinjer, fredninger, fred-
skovspligt og sten- og jorddiger. Og dette i et ikke nærmere defineret omfang.
Udvalget vurderer, at forslaget potentielt kan have negative konsekvenser for beskyttet natur og vær-
difulde kulturlandskaber.
Lav prioritering af naturinteresser kan vise sig at være en kortsigtet investering
Af lovforslaget fremgår det, at: ”Både udpegning af en energipark og senere godkendelse af projekter i
en energipark efter de foreslåede regler vil ske efter myndighedernes konkrete vurdering, så bl.a. be-
skyttelsesinteresser vedrørende natur, miljø, landskaber, kulturarv og infrastruktur m.v. fortsat vil
kunne varetages.” Udvalget er af den opfattelse, at formuleringen om, at beskyttelsesinteresser ”fort-
sat vil kunne varetages”, reelt kan få den konsekvens, at man ikke nødvendigvis behøver at varetage
dem. Beskyttelsesinteresserne placeres så at sige lavere i hierarkiet af planinteresser end energipar-
kerne.
At prioritere naturinteresser lavt kan vise sig at være en kortsigtet investering set i lyset af det eskale-
rende tab af biodiversitet.
2
Målet om at have gennemført en 70% reduktion af CO2-udledningen i 2030 er faktisk foreneligt med
EU's Biodiversitetsstrategi 2030, da for eksempel udtagning af lavbundsjorde til vådområder under-
støtter dette. Regeringens Biodiversitetsråd anbefaler, at Danmark opfylder de mål for natur, som EU
har opstillet, hvilket vil sige, at vi i 2030 skal have 30% beskyttet natur både på land og marin, og heraf
skal 10% være særligt beskyttet. Samme biodiversitetsråd har fastlagt, at vi p.t. kun kan siges at have
2,3 % beskyttet natur og slet ingen særligt beskyttet natur. At slække på beskyttelsesinteresser for na-
tur, miljø og landskaber, som der er lagt op til i forslaget om energiparker, vil trække udviklingen i den
forkerte retning.
Akademiraadets Udvalg for Landskab og Planlægning anbefaler, at man forsøger at finde placeringer til
energiparkerne og tilhørende anlæg på steder, hvor de ikke kommer i konflikt med beskyttelsesinte-
resser. Dette kunne for eksempel gøres ved at opkøbe landbrugsjord, der ligger i tilknytning til større
tekniske landbrugsanlæg som f.x. biogasanlæg m.v. I lovforslaget giver man køb på den beskyttelse af
særlige værdier i det danske landskab, som man gennem årtiers planlægning har bygget op for at ba-
lancere arealanvendelsen, så den tilgodeser mange forskellige vigtige forhold, herunder beskyttet na-
tur.
Udvalget har forståelse for, at der eksisterer mange krav og bindinger i forhold til udviklingen af ener-
giparker, der kan bidrage til Danmarks mål om CO2-reduktioner. Vi ser også, at projekterne kan have
en positiv synergieffekt i den lokale udvikling og bidrage til sammenhængskraften, herunder nye job-
muligheder og bosætning.
Udvalget finder det fortsat positivt, at de større planopgaver, som den grønne omstilling medfører, løf-
tes i et statsligt-kommunalt samarbejde. Og det er vigtigt, da planerne er komplekse, og ofte går på
tværs af kommunegrænser og forskellige statslige interesseområder.
På den baggrund anbefaler Akademiraadets Udvalg for Landskab og Planlægning, at:
• Hensynet til beskyttelsesinteresser genovervejes med en klarere formulering, der fastlægger,
at man først og fremmest skal søge muligheder for placeringer, hvor beskyttelsesinteresserne
kan overholdes.
• Der ved fastlæggelse af de endelige placeringer af energiparker i Danmark tages højde for, at
disse ikke reducerer biodiversiteten i det pågældende område.
• Mulighederne for placering af energianlæg på landbrugsjord med ringe afkast eller ved land-
brugsanlæg med teknisk karakter som biogasanlæg mv., undersøges.
Akademiraadet stiller sig gerne til rådighed for yderligere dialog.
Venlig hilsen
Akademiraadets Udvalg for Landskab og Planlægning
Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster, Akademiraadet virker til kunstens fremme og som statens rådgiver i kunstneriske spørgsmål. Akademiraadet er
statens rådgiver i spørgsmål om billedkunst, arkitektur og planlægning, og står til rådighed for kommunerne og regionerne. Akademiraadet behandler henvendel-
ser fra statslige myndigheder og kan på eget initiativ indhente oplysninger fra og fremsætte erklæringer over for statslige myndigheder og institutioner samt over
for offentligheden. Rådets medlemmer er valgt i en demokratisk proces af de billedkunstnere og arkitekter, der udgør Kunstnersamfundet, og er en uafhængig og
upolitisk organisation.
1
Energiparker
Fra: BjerreHolm ApS <bjerreholm@gmail.com>
Sendt: 6. marts 2024 00:00
Til: Energiparker
Cc: Rasmus Thougaard Svendsen; Morten Gudmann Christensen
Emne: Høringssvar fra BjerreHolm ved høring af lov om statsligt udpegede energiparker
Høringssvar med 4 bemærkninger/forslag fra BjerreHolm ApS ved høring af lov om statsligt udpegede
energiparker:
1: Forholdet til EU-retten (kap. 11)
Loven om energiparker har til formål at fremme vedvarende elproduktionsanlæg på minimum 100 GWh,
hvor nationale interesser ikke taler afgørende imod energiparken.
I den forbindelse omtaler lovforslaget artikel 49 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
(TEUF), der omfatter forbud mod restriktioner, som hindrer unionsborgere - herunder selskaber - i frit at
etablere sig i en anden medlemsstat. En restriktion af etableringsretten anses som berettiget, hvis den kan
begrundes i hensyn til den offentlige orden, den offentlige sikkerhed, den offentlige sundhed eller i
tvingende almene hensyn, som er anerkendt af EU-Domstolen.
BjerreHolm opfordrer til, at Plan- og Landdistriksstyrelsen nærmere beskriver, hvorledes eksempelvis
nationale tidsfrister i klimaloven og samfundsøkonomiske hensyn ved at reducere eller udskyde behovet for
investeringer i de kollektive net, er egnede og anerkendte hensyn.
Udpegning og tilkendegivelser herom i resumé, af 7. december 2023, af høringssvar om manglende
udpegning giver samtidig et indtryk af gunstige vilkår for den lille gruppe af opstillere med udpegede
energiparker. Landkortets 32 udpegninger viser en ulige placering af energiparker i landets kommuner. "KL
bemærker, at alene 7 af de 32 foreslåede projekter er meldt ind af kommunerne. Flere af de 25 projekter,
der er indmeldt af private projektudviklere, er tidligere afvist af kommunerne."
Lovforslaget kan således genføde VE-projekter med afsæt i nationale frem for lokale hensyn.
BjerreHolm har ikke grundlag for at vurdere om fornyet annoncering og udpegning kan eller vil sikre
ligebehandling m.v. for opstillere i overensstemmelse med EU-retlige regler og principper, men skal
opfordrer til at genbesøge spørgsmålet.
2: Økonomiske administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. (kap. 7)
Lovforslaget behandler konsekvenserne for elpriserne ved PtX:
"Formålet om at forbedre muligheder for etablering af PtX-anlæg som tilknyttet anlæg skal ses på
baggrund af, at PtX-anlæg kan agere fleksibelt og optimeres i forhold til elsystemet, ved at PtX-anlægget er
i drift i perioder med lave elpriser og neddrosles eller lukkes i perioder med høje elpriser, hvor strømmen i
stedet går til ikke fleksibelt elforbrug".
"Lovforslaget vurderes dermed indirekte at have positive konsekvenser for erhvervslivet, men disse kan ikke
kvantificeres nærmere."
Erhvervslivets Tænketank har i december 2023 behandlet de såkaldte ”kannibaliserings-effekter”, hvor
strømprisen presses ned (til gavn for elforbrugerne), når solen skinner og vinden blæser, hvilket ”spiser”
producenternes omsætning. Størrelsen af ”kannibaliserings-effekten” afhænger af forskellige forhold, der
2
både kan blive større eller mindre i fremtiden. Den kan blive større i takt med, at elproduktion fra sol og
vind stiger, men kan også blive mindre ved at etablere flere elkabler til udlandet eller ved at opføre flere
PtX-anlæg, der holder strømprisen oppe (til gavn for elproducenterne), jf. side
20: https://static1.squarespace.com/static/5c8265907d0c91092007f8cf/t/6578525b71bcf461561f188c/17023
84220965/N%C3%A5r+vi+regeringens+m%C3%A5l+for+sol+og+landvind.pdf
BjerreHolm opfordrer til, at Plan- og Landdistriksstyrelsen nærmere beskriver, behandler og beregner de
økonomiske konsekvenser for op mod 470.924 erhvervsforbrugere ved højere elpriser, jf. seneste
elprisstatistik, når energiparker producerer PtX til brintnettet.
3: Regionale økonomiske konsekvenser, herunder for landdistrikter (kap. 4)
Lovforslaget udmønter dele af Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land 2023 –
Rammevilkår til fremme af VE-udbygningen på land af 12. december 2023.
Af Klimaaftalen fremgår følgende: "Parterne noterer sig, at aftalen ikke ændrer på muligheden for, at
der kan indgås frivillige aftaler med naboer og lokalsamfund på privatretligt grundlag, hvor VE-opstiller
f.eks. betaler penge til naboer eller udbyder lokalt medejerskab for at styrke opbakningen til udbygningen
med vedvarende energi."
I forlængelse deraf har ændring af VE-loven været i høring i januar 2024, hvor "KL bemærker, at
opstillernes tilbud til lokalsamfundene omkring energianlæggene de seneste år væsentligt overstiger de
niveauer, der lægges op til med lovændringen" af VE-loven:
https://www.kl.dk/hoeringssvar/klima/2024/hoeringssvar-lov-om-fremme-af-vedvarende-energi
Udviklere har tidligere udtalt følgende om VE: ”Jeg tror ikke, der er sat en vindmølle op de seneste fem år
uden en frivillig aftale om at betale noget til lokalsamfundet – oven i de statslige
ordninger”: https://energiwatch.dk/Energinyt/article16420596.ece
VE-anlæg har således grundlag i en praksis om gevinster til lokalsamfund uden for den nationale VE-
regulering. Se bl.a. eksempel, hvor opstiller beholder 1,53 mølle og forærer 4,47 møller til
lokalsamfund: https://www.dr.dk/nyheder/indland/landmaend-vil-foraere-deres-naboer-179-millioner-
vindmoelle-kroner
Samtidig fremhæver Akademiraadets Udvalg for Landskab og Planlægning, at det oprindeligt var
"regeringens mål, at der skulle etableres færre, men større energiparker. Undervejs i screeningsprocessen
har styrelserne måttet revidere denne målsætning. Og de er nu landet på mindre og spredte anlæg."
https://akademiraadet.dk/naturen-skal-beskyttes-i-energiplanlaegningen/
Konsekvensen er, at flere lokalsamfund bliver berørt af energiparker.
Derfor opfordrer BjerreHolm til, at Plan- og Landdistriksstyrelsen nærmere behandler og beskriver
muligheden for at lokalsamfund, uændret og fortsat, kan opnå frivillige aftalegevinster fra statslige
energiparker samt at det kommunale selvstyre, uændret og fortsat, kan varetage "hensyn til lokalsamfund",
hvilket alene nævnes to gange, hvorimod "nationale interesser" nævnes hele 80 gange i lovforslaget.
På det grundlag antager BjerreHolm, at hensigten med reguleringen og udstedelsen af administrative
bekendtgørelser om udpegning, ændring eller ophævelse af energiparker er, at varetage opstillers og
nationale interesser frem for landdistrikternes lokale interesser.
Derfor opfordrer BjerreHolm til, at Plan- og Landdistriksstyrelsen nærmere behandler og beskriver,
hvorvidt en kommune fortsat har mulighed for at fortryde en energipark uden lokal opbakning, jf.
Højesteretsdom U2000.1366H.
3
Derudover opfordrer BjerreHolm til, at Plan- og Landdistriksstyrelsen i lovforslaget omtaler Klimaaftalen
om gevinster til lokalsamfundet uden for VE-loven samt NEKST-arbejdsgruppens seneste forslag til lokal
opbakning, herunder:
- Anbefaling 1.1 om gennemsigtighed om lokale gevinster ved opstilling af VE på land,
- Anbefaling 2 om flere fordele for lokalsamfundet til at lægge areal til VE
- Anbefaling 2.2 om øget økonomisk incitament for opstilling af VE
- Anbefaling 2.4 om frivillige aftalebaseret salg af elektricitet fra VE-anlæg til naboer.
Endelig opfordres til at nævne, at eksempelvis energifællesskaber med lokal og kommunal deltagelse kan
være det privatretlige og oplyste grundlag, der bl.a. kan medeje dele af større energiparker og favne
frivillige aftaler om fællesskabsfordele m.v.
4: Miljø- og naturmæssige konsekvenser (kap. 10)
Vedr. naturbeskyttelse ved planlægningen af energiparker henviser BjerreHolm til anbefaleringer fra
Akademiraadets Udvalg for Landskab og Planlægning:
https://akademiraadet.dk/naturen-skal-beskyttes-i-energiplanlaegningen/
Med venlig hilsen
Martin Randrup Klintholm
BjerreHolm ApS
bjerreholm@gmail.com
Høringssvar til lovforslag om statsligt udpegede energiparker
Tak for det tilsendte materiale til Høring over forslag til lov om statsligt udpegede energiparker.
Bornholms Regionskommune har med stor interesse gennemgået materialet og fremsender
hermed kommunens høringssvar. Svaret forholder sig til de dele af lovforslaget med betydning
for kommunens ønske om en centraliseret erhvervspark i tilknytning til Energiø Bornholm.
Bornholms Regionskommune vil gerne indledningsvist kvittere for, at der med udkastet til
lovforslaget om statsligt udpegede energiparker på et afgørende område er blevet lyttet til de
positioner, som kommunen har spillet ind i efterårets forhandlinger om energiparker på land:
”Energiø Bornholm skal indtænkes i konceptet for energiparker”, jf. vedlagte positionspapir.
Lovforslaget er et vigtigt skridt på vejen, hvis energiøens fulde potentiale skal indfries. Dertil ser
kommunen frem til en konstruktiv dialog om, hvordan statsligt engagement og kompensation til
naboer og lokalsamfund kan bidrage til en grøn erhvervsudvikling og et bæredygtig samfund.
Bornholms Regionskommune har herudover følgende bemærkninger til lovforslaget:
• Det er endnu ikke afgjort, om mulighed for 800 MW overplantning vil blive udnyttet i
forbindelse med udbuddet af 3 GW havvind (Energiø Bornholm). Det er således fortsat
uvist, hvorvidt der vil være grundlag for at etablere Power-to-X (PtX) i en centraliseret
erhvervspark på Bornholm, som kommunen ellers som udgangspunkt har et ønske om.
Det er derfor hensigtsmæssigt, at lovforslagets § 1 stk. 2 ikke alene har fokus på PtX-
anlæg, men også rummer mulighed for, at f.eks. virksomheder med produktion og/eller
udviklingsaktiviteter kan få gavn af at koble sig op på grøn strøm fra et landanlæg.
• Det bemærkes hertil, at det i lovforslaget ikke er defineret, hvad der mere præcist skal
forstås ved et ”landanlæg til vindmølleparker”. Kommunen lægger dog med henvisning til
den politiske aftale samt lovforslagets bemærkninger til grund, at det planlagte
transmissionsanlæg, som Energinet skal opføre i Sose, er omfattet er lovudkastet.
• Desuden foreslås det, at ordvalget i § 3 stk. 2 og § 4. stk. 2 genovervejes eller ved
fortolkning rummer mulighed for, at erhvervsparken ikke nødvendigvis placeres ”ved”
landanlægget forstået som ”klods op af” anlægget, men ”i forbindelse med” eller i
”tilknytning til”. For Bornholm vil placeringen af parken skulle balancere flere hensyn end
den umiddelbare nærhed til anlægget, hvorfor valget af præpositioner er væsentligt.
• Endelig ønskes opmærksomhed på, at placeringen af og størrelsen på erhvervsparken
bl.a. vil afhænge af, hvad f.eks. et udviklingsselskab forventelig vil have af ønsker og
behov til parken, herunder om der skal etableres et PtX-anlæg i det udpegede areal.
Snorrebakken 66, 3700 Rønne
Plan- og Landdistriktsstyrelsen
Energiparker@plst.dk
Vedr. sagsnr. 2023-4725
Bornholms Regionskommune
www.brk.dk
CVR: 26 69 63 48
4. marts 2024
Side 2 af 2
Yderligere bemærker kommuner, at der i lovens kapitel 4 gives de respektive ressortministre –
efter kommunalbestyrelsens anmodning og i sager, der vedrører eller er af betydning for
energiparkens realisering – muligheden for at overtage kommunens beføjelser efter henholdsvis
plan-, miljøvurderings-, naturbeskyttelses-, miljøbeskyttelses- og museumsloven.
Bornholms Regionskommune betragter tilbuddet om statslige engagement med velvilje og ser
kapitel 4 som et udtryk for, at staten gerne vil hjælpe kommunerne med planlægningen og
myndighedsbehandling af energiparkerne. Det er ikke ekspliceret i lovforslaget, hvordan og
hvorledes det statslige engagement konkret udmøntes. Det er derfor vigtigt at understrege, at
kommunen som udgangspunkt gerne vil bevare sine beføjelser på områder, hvor lokalkendskab
er afgørende for, at parken etableres i overensstemmelse med bornholmske ønsker og behov.
Som indledningsvist betonet udmønter lovforslaget dele af aftalen om energiparker på land,
ligesom forslaget imødekommer dele af kommunens positioner i forlængelse heraf. Bornholms
Regionskommune ser derfor frem til en konstruktiv dialog med de respektive ressortministre om,
hvordan vi med udgangspunkt i lovforslaget kommer helt i mål med de emner, der udestår.
På vegne af kommunalbestyrelsen
Jacob Trøst, borgmester
Bringstrup-Sigersted Lokalråd
Bringstrupvej 77, 4100 Ringsted
Tlf. 40358128
Bringstrup 3. marts 2024
Høringssvar vedrørende udkast af 05.02.2024 til ”Lov om statsligt
udpegede energiparker”
Bringstrup-Sigersted Lokalråd i Ringsted Kommune ønsker hermed at fremlægge høringssvar
vedrørende ovenstående lov.
Der henvises til høringssvar "Større energiparker på land" og Regeringens "Klimahandling –
Sammen om mere grøn energi fra sol og vind på land" dateret 14. november 2023 (Bilag A).
Her kommenteres på Regerings udpegning af område Ringsted ID234 som dækker største
delen af Bringstrup sogn, inkl. to landsbyer, en landsbykirke, mindre skov(e), §3 naturtyper,
sammenhængende landskab, bevaringsværdigt landskab og værdifulde geologiske områder.
Lokalrådet har ikke modtaget svar på dette høringssvar.
Høringssvar
Indledning
Bringstrup-Sigersted Lokalråd er stor tilhænger af grøn og vedvarende energi. Vi mener dog at
det er urimeligt, at vindmøller og solceller placeres i voldsomt store energiparker som går ud
over ejendomspriser i nabolaget, giver urimelig øget og ofte sundhedsskadelig støjbelastning
og går ud over §3 naturtyper, sammenhængende landskab, bevaringsværdigt landskab og
værdifulde geologiske områder, samt forringer vores udsigt.
Regeringen forventer, at strømforbruget i Danmark stiger de kommende år og derfor vil de
firedoble den samlede elproduktion fra sol og landvind frem mod 2030, for "det er den
hurtigste og billigste vej til et mere grønt og sikkert Danmark". Stor stigning i strømforbruget
er sikkert rigtigt, men hvorfor skal det (kun) gå ud over os der bor på landet? Og hvorfor skal
et land mod nord med begrænset sol i vinterhalvåret producere solenergi til eksport til lande
med mere sol og dermed større potentiale?
Ejendomsværdier
Mange af naboerne risikerer at miste optil 40% af ejendomsværdien ifølge ejendomshandlere
og officielle dokumenter (Husprisanalyse: Hvad er geneomkostningerne ved naboskab til
solcellepark?”, krka advisory 16. juni 2023 og ”Analyse af vindmøllers påvirkning på priser på
beboelsesejendomme”, COWI marts 2016). Hertil kommer, at mange ejendomme i vores
område allerede nu er usælgelige pga. forventninger om store energiparker.
Placering af solceller og vindmøller
Solcellerne burde, placeres på tagene af huse, så man ikke belaster naturen og landbruget.
Vindmøller der står på land, har betydeligt mindre virkningsgrad (og effekt), end vindmøller
der står ude i havet, da huse, bakker og træer, minimerer vinden betydeligt. Reelt kan der
ikke produceres lige så meget energi med vindmøller på land, som vindmøller der står ude i
havet.
Formålet med loven
Formålet med loven er at gøre det lettere at opføre energiparker på land. Der ønskes mindre
bureaukrati, men hvis det går ud over kvaliteten af arbejdet så forkerte beslutninger tages,
kan det gå ud over os der bor på landet og skal se på de mange solceller, vindmøller og nok
også anlæg til produktion af andre energikilder såsom brint, ammoniak og metanol (PtX-
anlæg).
Størrelsen af energiparker
Det er vores holdning, at energiparker med en samlet årlig elproduktion på mere end 100 GWh
ikke bør etableres, da vi finder disse parker som voldsomt store og derfor giver voldsomt store
gener for os naboer. Af de almindelige bemærkninger til loven fremgår, at dette svarer til et
areal på ca. 100 ha. Hellere flere mindre og mere spredte energiparker så gene mindskes og
de kan gemmes bedre i landskabet.
Afstand til naboer
I bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser er teksten ”under nødvendig
hensyntagen til øvrige samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen” forklaret. Her savens
krav om afstand fra solcelleanlæg og PtX-anlæg til nærmeste beboelse, noget som findes for
vindmøller. Vi er særligt bekymrede for PtX-anlæg, da PtX-anlæg kan betyde store lugtgener
for naboer, samt en væsentlig større trafik på ofte i forvejen meget smalle veje og hvor der
bl.a. færdes skolebørn. Her tænkes f.eks. på anlæg som anvender gylle i produktionen,
og/eller som producerer f.eks. ammoniak. PtX- anlæg bør kun placeres tæt på større veje med
cykelstier og god regulering af trafikken (herunder krydsningsmuligheder), men samtidig langt
fra naboer. Gener fra anlægstrafik kan også nævnes.
Kommuneplan og kommunalbestyrelse
Bringstrup-Sigersted Lokalråd finder det urimeligt, at Ministeren for byer og landdistrikter kan
udpege areal til energiparker, som ikke i forvejen er udpeget i en kommuneplan. Udpegningen
kan betyde, at naboer ikke får en behørig advarsel om planerne, samt at ministeren får
mulighed for at udpege energiparker uden om de kommunale politikere og embedsmænd.
Dette gælder også nye tilflyttere som ikke er advaret om etablering af energipark inden de
køber en ejendom og som ender med at være nabo til energiparken.
I de almindelige bemærkninger står, at det vil være forudsætning for udpegning af et areal
som energipark, at den kommunalbestyrelse, hvor energiparken vil være beliggende, har givet
sin tilslutning til udpegningen. Dette hilses velkommen. Lovtekst angående 8 ugers høring af
kommunalbestyrelsen finder vi ikke tilstrækkelig, da der kan være særlige forhold som skal
undersøges yderligere og kommunalbestyrelsen skal drøfte forslaget med repræsentanter fra
det pågældende område.
Det er vores holdning, at statslig udpegning af et areal som energipark ikke bør accepteres
uden kommunalbestyrelsen godkendelse. Det er også vores holdning, at statslig udpegning af
et areal som energipark ikke skal kunde medføre en fravigelse af regler i anden lovgivning. Vi
hilser derfor velkommen den specificering der fremgår af bemærkningerne til lovforslaget:
”Det vil være en forudsætning for, at et areal kan udpeges som energipark, at
kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori det foreslåede areal er beliggende, har givet
tilslutning til, at arealet udpeges som energipark. Kommunalbestyrelsen skal i den
sammenhæng inddrage almindelige planlægningsmæssige hensyn, herunder til lokalsamfund,
åbne kystlandskaber, væsentlige naturværdier og biodiversitet.” Her bør det præciseres
hvordan Kommunalbestyrelsen inddrager lokalsamfund.
Landskabelige, naturmæssige og kulturhistoriske bevaringsinteresser mm.
Vi finder det ikke rimeligt, at ministeren ”kan udpege energiparker på arealer, som rummer
andre nationale interesser i form af f.eks. landskabelige, naturmæssige og kulturhistoriske
bevaringsinteresser.”
I forbindelse med verdensarvssteder skrives om en bufferzone, der omfatter større arealer end
fortidsmindebeskyttelseslinjen på 100 m. Dette hilses velkommen idet 100 m bufferzone
vurderes som alt for kort. På samme måde bør der under ingen omstændigheder dispenseres
for sø- og åbeskyttelseslinjer på 150 m, skovbebyggelinjen på 300 m, og kirkebyggelinjen på
300 m.
Af bemærkningen til §19 fremgår, at Fredningsnævnet vil kunne meddele dispensation fra en
foreslået eller fastsat fredningsbestemmelse hvor hensynet til opstilling af vindmøller og
solcelleanlæg til realiseringen af en energipark får en særlig og større vægt. Dette er en kritisk
bestemmelse og bør udgå at lovforslaget - opstilling af vindmøller og solcelleanlæg bør ikke
have en særlig og større vægt end andre typer anlæg.
Der fremgår af §20, at freskovspligten kan tilsidesættes. Det er Bringstrup-Sigersteds
holdning, at etablering af energiparker ikke må gå ud over skovarealer, da netop skove er
med til at formindske CO₂ udledningen.
Med venlig hilsen
Lárus Ágústsson
Formand for Bringstrup-Sigersted Lokalråd
Bilag A
Bringstrup-Sigersted Lokalråd og
Gyrstinge-Ørslevvester Lokalråd
Bringstrup 14. november 2023
Høringssvar "Større energiparker på land" og Regeringens "Klimahandling – Sammen om mere grøn
energi fra sol og vind på land"
Bringstrup-Sigersted Lokalråd og Gyrstinge Ørslevvester Lokalråd, som repræsenterer beboerne i område Ringsted ID234, har følgende
bidrag til den officielle høring.
Tema fra Regeringens "Klimahandling" og
høringsdokumentet "Screening for arealer til
potentielle større energiparker på land"
Høringssvar
Den 9. oktober fremlagde regeringen en plan kaldet
"Klimahandling – Sammen om mere grøn energi fra sol
og vind på land".
Bringstrup-Sigersted Lokalråd er stor tilhænger af grøn og vedvarende
energi.
Regeringen forventer, at strømforbruget i Danmark
stiger de kommende år og derfor vil de firedoble den
samlede elproduktion fra sol og landvind frem mod
2030, for "det er den hurtigste og billigste vej til et
mere grønt og sikkert Danmark" ifølge Regeringen.
Stor stigning i strømforbruget er sikkert rigtigt, men hvorfor skal det
(kun) gå ud over os der bor på landet.
Solcellerne burde, placeres på tagene af huse, så man ikke belaster
naturen og landbruget.
Vindmøller der står på land, har betydeligt mindre virkningsgrad (og
effekt), end vindmøller der står ude i havet, da huse, bakker og træer,
minimerer vinden betydeligt. Reelt kan der ikke produceres lige så meget
energi med vindmøller på land, som vindmøller der står ude i havet.
Målet er grøn strøm svarende til forbruget i mere end
11 millioner husstande.
Grøn strøm svarende til forbruget i mere end 11 millioner husstande
virker voldsomt i et land hvor der kun bor knapt 6 mio. indbyggere.
Hvorfor skal et land mod nord med begrænset sol i vinterhalvåret
producere solenergi til eksport til lande med mere sol og dermed større
potentiale?
Ifølge Regeringen er formålet med udspillet at gøre det
lettere at opføre energiparker på land, samt at der skal
gives højere kompensation til de borgere og
lokalsamfund, der kommer til at leve tæt på nye
vindmølle- og solcelleanlæg.
Regeringen ønsker mindre bureaukrati, dialog med
kommunerne, solid lokal forankring og større
kompensation til naboer og lokalsamfund.
Mindre bureaukrati kan da være godt nok, men hvis det går ud over
kvaliteten af arbejdet så forkerte beslutninger tages, kan det gå ud over
os der bor på landet og skal se på de mange solceller, vindmøller og nok
også anlæg til produktion af andre energikilder såsom brint og metanol
(Power-to-X).
Forhøjelse af kompensationen til naboer fra ca. 9.000 til 14.000 kr. om
året i skattefri bonus er en latterlig forhøjelse når mange af naboerne
risikerer at miste 25 – 40% af ejendomsværdien ifølge
ejendomshandlere.
Opstillerne af energiparker skal betale til en grøn pulje,
som kan bruges til aktiviteter i lokalsamfundene og til
vedvarende energi-bonus til naboerne.
Den grønne pulje hilser vi velkommen. Men hvordan sikrer vi os
indflydelse når vi skal slås mod store ressourcestærke firmaer som kun
tænker fortjeneste og derfor vil minimere omkostningerne?
Det fremgår af Klimaaftale om grøn strøm og varme
2022, at der skal gennemføres en screening for at
identificere et antal områder, der potentielt er egnede til
større energiparker på land, og som kan bidrage til
ambitionen om en firedobling af elproduktionen fra
vedværende energi (VE) på land inden 2030.
Kommuner og virksomheder har meldt i alt 188 arealer
ind som er screenet af Plan- og Landdistriktsstyrelsen i
samarbejde med Miljøstyrelsen og Energistyrelsen.
Høringsdokumentet beskriver screeningsprocessen samt
de 32 potentielle arealer til energiparker, som
De 32 arealer virker skævt fordelt - hvorfor er store områder i Danmark
ikke med på kortet?
Et af disse områder dækker største delen af Bringstrup sogn i Ringsted
Kommune samt lidt af Gyrstinge sogn og Sct. Bendts sogn. Området er
nr. 32 i regerings Klimahandling og nævnes Ringsted (ID 234) i
høringsdokumentet.
Området er ifølge planen på 1.011 hektar og er målt til ca. 3,8 km fra
øst til vest og 3,1 km fra syd til nord og produktionspotentialet er 1500
GWh som gør området til det klart største i areal og potentiale af de
udpegede 32 områder.
regeringen har besluttet at indlede dialog med
kommunerne om.
En proces startes i tæt dialog med kommunerne, hvor
en række af arealerne udpeges til energiparker, hvis de
er egnede, og der er kommunal opbakning.
Hertil kommer, at det statslige Energinet har offentliggjort planer om
etablering af en meget stor transformerstation midt i området og meget
tæt på landsbyen Ørslev under Skoven.
Det drejer sig om et meget stort område med 112 boliger ifølge
høringsdokumentet, hvoraf de fleste er i landområde og resten er i
landzonelandsbyerne Ørslev under Skoven og Bringstrup.
Befolkningen i området er bekymret for det store potentiale omfang af
energiparken. Den største bekymring er, at vi nu er stavnsbundne idet
ingen vil købe en ejendom hvor der er så usikkert hvordan der ser ud
om nogle få år, samt udsigten til faldende ejendomspriser. Naboerne til
vindmøller, solceller og transformationsstationen risikerer at miste 25 –
40% af ejendomsværdien ifølge ejendomshandlere.
Området har store sammenhængende naturarealer og lokale beboere har
registreret mange sjældne og i nogen tilfælde fredede dyrearter. Her kan
nævnes vandflagermus, rød glente, stor vandsalamander, tårnfalk,
traner, havørn, sangsvaner, blå kærhøg, agerhøne, spurvehøg. Naturen
skal beskyttes og der bør foretages en ny screening af området med
henblik på at sikre beskyttelse af sjældne og fredede dyrearter.
Negative følger på sigt for mennesker og dyr bør belyses og bevisbyrden
burde ligge hos dem der udvikler og producerer samt de politikere og
embedspersoner der godkender.
Ifølge Miljøstyrelsens hjemmeside, kan det være forbundet med alvorlige
helbredsmæssige konsekvenser at være udsat for støj. F.eks. er det
"skønnet, at flere hundrede danskere hvert år dør for tidligt på grund af
udsættelse for vejstøj". Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO,
"kan trafikstøj medføre gener og helbredseffekter som
kommunikationsbesvær, hovedpine, søvnbesvær, stress, forøget
blodtryk, forøget risiko for hjertesygdomme og hormonelle påvirkninger.
Støj kan påvirke ydeevnen og påvirke børns indlæring og motivation.
Støj har således sundhedsskadelige virkninger på mennesker og kan ved
længere tids påvirkning føre til egentlige helbredseffekter. Især støj om
natten vurderes som skadelig, da støj om natten kan gøre det
vanskeligere at falde i søvn, give dårligere søvnkvalitet, forstyrre søvnen
og medføre for tidlig vækning".
Det er ofte trafikstøj som er den store synder, men også støj fra
vindmøller og transformerstationer, kan give sygdomme der fører til
døden. Det bør også belyses om solceller samt støj fra power-to-X anlæg
fører til forøget støj.
Mange finder solcelleparker og vindmøller ødelæggende for æstetikken
på landet. Vindmøller og solceller forandrer udsigten og mange af os er
flytte på landet for at kunne se naturen ud fra vores stuevindue. Hertil
kommer genskin fra solceller og skyggevirkninger fra vindmøller. Hvis
energiparken fører til bygning af en power-to-X fabrik så er den helt gal.
Det vidner billeder fra det nye e-metan biogas anlæg i Sønderjylland om.
Til sidst vil vi nævne anlægsperioden. Vores veje er smalle, der er få
cykelstier og ingen fortov. Der er mange bløde trafikanter i form af
skolebørn f.eks. på vej til friskolen i Bringstrup eller kommuneskolen i
Gyrstinge. Hertil kommer, motionister, hestefolkene mm. Øget
belastning af vejene vil gå direkte ud over dem og deres sikkerhed i en
lang anlægsfase. Området er relativt skånet for trafikulykker, men med
den forøgede trafik risikerer vi alvorlige ulykker som går ud over de
lokale beboere og de mange gæster i området.
Vejene kan ikke bære den voldsomme vækst i antallet af store køretøjer
som især vil komme i forbindelse med anlæg af solceller, vindmøller og
transformerstation, men også i driftsfasen i forbindelse med vedligehold.
Hertil kommer kørsel med materialer til og fra en evt. Power-to-X fabrik.
Ifølge høringsdokumentet er der følgende nationale
interesser:
Det har været praksis længe at opstille især solcelleparker på dårlig
kvalitets landbrugsjord hvor der var lavt udbytte. Dette er slet ikke
tilfældet i vores område hvor f.eks. kun 6% er lavbundsareal.
"Hele området er omfattet af drikkevandsinteresser. 9
pct. af arealet består af økologiske forbindelser, 6 pct.
er lavbundsareal og 2,9 pct. overlapper med beskyttede
naturtyper (§ 3). Arealets østlige del overlapper med et
større sammenhængende landskab. Herudover er der
vurderet et overlap med bevaringsværdigt landskab og
værdifuldt geologisk område. Der er også et mindre
overlap med udpegning af kulturhistoriske
bevaringsværdige værdier. Arealet ligger inden for
kirkebyggelinjen for Bringstrup Kirke. Der er hertil
markeret en række af fortidsminder og flere diger i det
sydvestlige hjørne af arealet."
§3 naturtyper, sammenhængende landskab, bevaringsværdigt landskab
og værdifuldt geologisk område risikerer yderligere at blive ødelagt af
vindmøller og solceller.
Hertil kommer overlap med udpegning af kulturhistoriske
bevaringsværdige værdier samt den kendsgerning, at dele af området er
indenfor kirkebyggelinjen for Bringstrup Kirke. Ydermere er der en
række fortidsminder og flere diger i det sydvestlige hjørne af arealet.
Det kan undre at området i det hele taget er screenet som egnet til
større energipark!
Bringstrup-Sigersted Lokalråd foreslår, at områder med langt færre
påvirkede husstande samt natur- og kulturværdier mm. tages i seriøs
betragtning og området nr. 32 i regerings Klimahandling og nævnt
Ringsted (ID 234) i høringsdokumentet tages ud.
På vegne af Bringstrup-Sigersted Lokalråd og Gyrstinge-Ørslevvester Lokalråd
Lárus Ágústsson Jess Friis
1
Att.:
Plan- og Landdistriktsstyrelsen
energiparker@plst.dk
D. 29. februar 2024
Høringssvar fra Business Region North Denmark omhandlende udkast til forslag til
lov om statsligt udpegede energiparker
Hermed fremsender bestyrelsen for Business Region North Denmark, BRN, sit høringssvar til høringen
vedrørende udkast til forslag til lov om statsligt udpegede energiparker.
Vi ønsker indledningsvist at rose intentionerne om en forstærket indsats for etablering af vedvarende
energi, VE, og en smidigere etablering af statsligt udpegede energiparker på land. Desuden ser vi det som
rettidig omhu at indtænke muligheden for etablering af PtX-anlæg på de dertil egnede arealer. Dette
flugter godt med de CCUS-relaterede ambitioner i ikke mindst Nordjylland.
Vi bliver dog samtidig nødt til at pointere, at man i lovudkastet bør indtænke et behov for, at der
fortløbende sikres de nødvendige infrastrukturelle betingelser for en national udbygning af VE på land. Her
tænker vi meget specifikt på en udbygning og udvikling af transmissionsnettet i de dele af Danmark, hvor
der er et udtalt behov. Dette gør sig gældende for Nordjylland. De nordjyske ambitioner om udbygning af
VE er massivt udfordret i forhold til transmissionsnettet og den generelle el-infrastruktur. Elnettet har, som
vi vil komme ind på i nedenstående, aktuelt spændt ben for udpegningen af energiparker på land i
Nordjylland.
Det er desuden vigtigt at pointere, at man i udkastet til forslag til lov om statsligt udpegede energiparker
bør fremhæve et fremadrettet behov for en fair og fornuftig geografisk fordeling af energiparker på land.
Den aktuelle fordeling må siges at være skæv.
Nordjylland blev forbigået i udpegningen af energiparker på land
Plan- og Landdistriktsstyrelsen valgte i det i 2023 publicerede resultat af Screening for arealer til potentielle
større energiparker på land helt at undlade at udpege nye arealer i Nordjylland.
På baggrund af Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 blev der som bekendt gennemført en screening
2
for at identificere et antal områder, der potentielt er egnede til større energiparker på land, og som kan
bidrage til ambitionen om en firedobling af elproduktionen fra VE på land inden 2030.
Der er i screeningsprocessen ud af i alt 188 indmeldte arealer udpeget 32 potentielle arealer til
energiparker, som regeringen besluttede at indlede en dialog med de respektive kommunerne omkring.
Der blev i alt indmeldt 38 nordjyske arealer til energiparker. Til BRN og hele Nordjyllands store ærgrelse
noterede vi os, at ingen af de udpegede arealer var beliggende i Nordjylland.
I det tidligere udsendte Høringsdokument i forbindelse med Screening for arealer til potentielle større
energiparker på land fremgik det, at 21 af afslagene blev begrundet i, at det ikke ansås for sandsynligt at
opnå indpasning i transmissionsnettet før 2030. Imens der for de resterende indmeldte arealer til
potentielle nordjyske energiparker lå andre ekskluderingskriterier til grund for afslaget, må det antages, at
transmissionsnettet også her ville have stået i vejen for en udpegning i langt størstedelen af tilfældene.
Elnettets forfatning spænder ben for den grønne omstilling i Nordjylland
Det forhold, at et utilstrækkeligt transmissionsnet står i vejen for etablering af energiparker i Nordjylland,
er et bekymrende faktum for landsdelen. Først og fremmest bliver det en hindring for vigtige grønne
initiativer, der skal bidrage til, at vi som nation når målene i Klimaloven. Derudover forhindrer de
nuværende forhold Nordjylland i at få del i de vækst- og beskæftigelsespotentialer, der er forbundet med
den grønne omstilling af energiproduktione. Med en potentiel tredobling af elforbruget frem mod 2030
risikerer vi, at transmissionsnettet – med dets nuværende kapacitet og de eksisterende fremtidsplaner
herfor – bliver en flaskehals for den grønne omstilling igennem dette årti.
Der er derfor, ud over udfærdigelsen og vedtagelsen af den aktuelle lov, behov for en overordnet politisk
plan for en proaktiv udbygning af elnettet med øje for den geografiske balance nationalt. Der er behov for
tilvejebringelse af den nødvendige finansiering. Og der er behov for, at de nuværende rammebetingelser i
forhold til udbygning af transmissionsnettet revideres med ovenstående in mente. Det er vigtigt for os i
BRN at pointere, at disse aspekter også bør tænke ind i det aktuelle lovudkast.
Vi har i BRN længe arbejdet for at synliggøre nødvendigheden af en stærkere grøn energi-infrastruktur i
Nordjylland. Det er yderst vigtigt, at regionen med dens stedbundne ressourcer i form af adskillige egnede
arealer og gunstige vindforhold bidrager til et grønnere Danmark og opnåelsen af de danske klimamål.
Nordjylland har en stærk tradition for udbygning af VE, og vi bidrager som region gerne til den nødvendige
udvidelse af vind- og solenergiproduktion på land.
Med venlig hilsen
Per Bach Laursen
Formand - BRN
Borgmester i Vesthimmerlands Kommune
3
Birgit S. Hansen
Næstformand - BRN
Borgmester i Frederikshavn Kommune
Mads Duedahl
Næstformand - BRN
Regionrådsformand i Region Nordjylland
BRN
Boulevarden 13, 9000 Aalborg
Businessregionnorthdenmark.dk
CVR-NR. 36220406
EAN-NR: 5798 0037 51627
Om BRN
Business Region North Denmark er et erhvervspolitisk
samarbejde mellem de 11 nordjyske kommuner og
Region Nordjylland. Her arbejder vi i fællesskab for at
styrke rammebetingelserne for vækst, udvikling og
jobskabelse i hele landsdelen i tæt samarbejde med
nordjyske erhvervsaktører og
uddannelsesinstitutioner.
København, 15. februar 2024
Sagsnr. 2023-4725
Udkast til høringssvar over forslag til lov om statsligt udpegede energiparker.
Foreningen By og Land Danmark- Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur har modtaget
udkast til forslag til lov om statsligt udpegede energiparker i høring.
Formålet med forslaget er at fremme elproduktion fra vedvarende energikilder via statsligt udpegede
energiparker.
Udpegning af energiparker er hidtidigt sket under nødvendig hensyntagen til øvrige samfundsmæssige
interesser – herunder kulturarvs- og landskabsbeskyttelse. Den foreslåede lov skal fremover
muliggøre ”en prioritering af opstilling af vindmøller of solcelleanlæg (VE-anlæg) set i forhold til den
normale varetagelse af sådanne (andre) hensyn”.
Indtil nu har det efter Planloven været kommunalbestyrelsen, der i kommuneplanen fastlægger hvilke
arealer, der kan anvendes til opstilling af større vindmølle og solcelleanlæg.
Udpegning af disse arealer sker i en afvejning mellem en række interesser knyttet til de pågældende
arealer – herunder kulturarv- og landskabsbeskyttelse.
Efter lovforslaget vil det fremover være muligt for Energiministeren at udpege arealer til anvendelse af
vindmøller og solcelleanlæg uafhængigt af kommuneplanens bestemmelser såfremt der: 1) forventes
en årlig produktion på over 100GWh; og 2) nationale interesser ikke taler afgørende imod
udpegningen.
Ved muligheden for Energiministeren på denne baggrund at udpege arealer til VE-anlæg tilsidesættes
således fuldstændig den afvejning mellem forskellige interesser – herunder hensyn til kulturarvs – og
landskabsbeskyttelse – der er sket som led i kommuneplanlægningen.
Ikke alene tilsidesættes hermed de politiske beslutninger, der er truffet af kommunalbestyrelsen i
forbindelse med denne afvejning i kommuneplanlægningen; offentlighedens deltagelse i
kommuneplanprocessen tilsidesættes også.
Det fremgår ganske vist af § 3, at Energiministerens beslutning om udpegning af energiparker sker med
”kommunalbestyrelsens tilslutning”, men efter § 12 i forslaget kan ministeren i særlige tilfælde
beslutte at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser efter lov om planlægning i sager, der vedrører,
eller i øvrigt er af betydning for opstilling af vindmøller, solcelleanlæg eller tilknyttede anlæg i
energiparker.
Energiministerens udpegning af arealer til VE-anlæg kan indbringes for
Energiklagenævnet/Planklagenævnet.
Vi bemærker i den forbindelse, at der med et tidligere fremlagt udkastet til lov om Miljø- og
fødevareklagenævnet, lov om Planklagenævnet lov om fremme af vedvarende energi og forskellige
andre love foreslås ændringer i klagesagsbehandlingen således, at der fremover ikke vil ske en
prøvelse af hensigtsmæssigheden af det skøn, der ligger til grund for den statslige udpegning af VE-
anlæg, men alene af retlige spørgsmål.
Foreningen By og Land Danmark tilkendegav i et høringssvar af 1. februar 2024, at vi ikke kunne støtte,
at der blev foretaget et sådant uacceptabelt indgreb i offentlighedens mulighed for deltagelse i
planlægningen gennem indskrænkning af ankeretten.
Det ville i øvrigt have været hensigtsmæssigt – og klædeligt - om offentlighedens forringende
muligheder for anke, jf. det tidligere lovforslag, havde været nævnt i bemærkningerne til det
foreliggende lovforslag, da der helt klart er en sammenhæng.
Det følger af forslaget, at der ikke kan udpeges arealer som energipark, hvis nationale interesser –
herunder nationale kulturarvsinteresser - taler afgørende imod udpegningen.
Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår: ”Som eksempler på nationale kulturarvsinteresser af helt
særlig karakter er sammenhængende oldtidsmiljøer, hvor der på et begrænset areal er klynger,
grupper eller rækker af fortidsminder, som f.eks. gravhøje, dysser og jættestuer. Det kan være
enkeltliggende fortidsminder med særlig national betydning, eller som monumenter af helt særlig
karakter i landskabet. Som eksempler kan nævnes skanserne ved Dybbøl Banke eller Egtvedpigens
gravhøj. Det kan også være borge og voldsteder som Kalø og Hammershus…”.
Hensynet til kulturarvs interesser bliver således nedprioriteret til det mest nødtørftige således, at
udpegning af kulturmiljøer i det åbne land i kommuneplanerne helt kan tilsidesættes.
Foreningen By og Land Danmark anerkender, at der et stort behov for VE-anlæg, og at der må findes
velegnede arealer til disse anlæg.
By og Land Danmark finder det imidlertid ude af proportion helt at tilsidesætte den afvejning mellem
forskellige interesser knyttet til det åbne land, som er foretaget i kommuneplanlægningen.
Hermed tilsidesættes også offentlighedens medvirken i kommune- og lokalplanprocessen.
Foreningen By og Land Danmark - Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur kan således ikke
støtte forslaget til lov om statsligt udpegede energiparker.
Med venlig hilsen
Iben Bækkelund Jagd
Formand By og Land Danmark
Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur
1
Energiparker
Fra: Robert Metasch <RM@bsf.dk>
Sendt: 4. marts 2024 10:50
Til: Energiparker
Cc: Kathrine Birkemark; Henriette Mygind Krempel
Emne: Høring over udkast til lovforslag om statsligt udpegede energiparker - frist mandag
den 4. marts 2024
Til Plan- og Landdistriktsstyrelsen
Byggeskadefonden har modtaget udkast til forslag om lov om statsligt udpegede energiparker i høring.
Vi skal i den forbindelse meddele, at vi ingen bemærkninger har til udkastet.
Venlig hilsen
Robert Metasch
Juridisk sagsansvarlig
+45 30202869 · 3376 2157 · rm@bsf.dk
Byggeskadefonden
Studiestræde 50
1554 København V
3376 2000 · bsf@bsf.dk · https://www.bsf.dk
Høringssvar til Forslag til lov om statslig udpegede energiparker
Til Plan- og Landdistriktsstyrelsen
I Ringsted Kommune har administrationen, i forbindelse med den oprindeligt udsendte høring
omkring arealer til fremtidige energiparker, forstået det som en principiel stillingtagen til at øge
arealet afsat til VE-projekter i Danmark og Ringsted Kommune.
Dette fremgår af den politiske sag, som administrationen fremlægger for henholdsvis Klima- og
Miljøudvalget, Plan- og Boligudvalget, Økonomiudvalget og endeligt vedtages i Byrådet d. 10.
oktober 2022.
Se link til mødereferat i Byrådet:
https://dagsordener.ringsted.dk/vis?Referat-Byraadet-d.10-10-2022-kl.19.00&id=9da6484a-eaa2-
44f7-bdde-088f640ad558&fritekst=energipark
Der fremlægges hverken et udpeget område for byrådet eller offentligheden eller en redegørelse
der understøtter udpegningen. Sagen er alene en principiel opbakning til vores lokale og nationale
strategi omkring en senere udbygning af VE-projekter og energiparker.
Der er senere blevet indsendt et indtegnet område af administrationen i Ringsted Kommune, i
forbindelse med udsendelsen af forslag til lov om statslig udpegede energiparker, som udpeger et
område til en potentiel kommende energipark i Ringsted Kommune.
https://planinfo.dk/Media/638324562102335008/H%C3%B8ringsdokument.pdf
Det udpegede område er tydeligvis en fejlindsending, da det lægges midt i et område med
væsentlige naturinteresser og i et område, hvor Ringsted har sin største koncentration af blå og
grønne forbindelse – som i øvrigt er udpeget i Kommuneplan 2021-33.
Placeringen er ligeledes ikke blevet realitetsbehandlet af administrationen, da centrum af det
udpegede område ligger meget højt i landskabet og vil skabe store landskabelige områder, fyldt
med tekniske anlæg, hvor det ikke er muligt at skabe en visuel tilpasning med afdækkende
beplantning.
Gennem området løber både en motorvej, og der ligger flere mindre byer inden for cirkel der er
tegnet for et potentielt område til en energipark.
Det udpegede område, er heller ikke senere blevet behandlet politisk, og de berørte borgere i
området er heller ikke blevet hørt forud for udpegningen, af et 1000 ha stort område til en
energipark.
Mvh.
Bestyrelsen i Bygningskultur Ringsted
DANSK ERHVERV
Børsen
1217 København K
www.danskerhverv.dk
info@danskerhverv.dk
T. + 45 3374 6000
malm@danskerhverv.dk
MM
Side 1/3
Energistyrelsen
Journalnummer 2023-4725
Den 1. marts 2024
Høringssvar angående udkast til forslag om lov om statsligt udpegede ener-
giparker
Dansk Erhverv takker for muligheden for at give input til dette lovforslag og byder forslaget vel-
komment. Det er håbet, at denne mulighed for at opføre energiparker på land vil understøtte ud-
bygningen og hastigheden i udbygningen af VE på land.
Energiparker kan ikke stå alene og vil næppe drive tilstrækkelig vækst i udbygning af vedvarende
energi på land. Ansøgninger om næsten 5 GW landvind ligger i sagsbehandling i kommuner. Ind-
satsen med at få tempo i udbygningen skal gå på flere ben og handler ikke kun om energiparker.
Der er et aktivt marked for vedvarende energi på land, hvor virksomhederne står klar med ansøg-
ninger om at bygge mere grøn strøm. Lige nu strander udbygningen i lange godkendelses- og kla-
geprocesser. Langsommelighed i udbygningen er desværre ikke en krise, der løses gennem politi-
ske trylleslag, og virksomhederne, der har flere årtiers erfaring med at finde de rette arealer, skal
være primær drivkraft på at finde arealer til VE – også fremadrettet. NEKST giver konkrete, for-
nuftige anbefalinger til, hvordan udbygningen af VE på land kan accelereres, og Dansk Erhverv
håber på hurtig opfølgning på de anbefalinger.
Fleksibilitet inden for energiparker
Dansk Erhverv mener, at udbygningen af VE på land skal ske i samspil og balance med øvrig are-
alanvendelse, herunder landbrug, skovbrug, natur og biodiversitet m.v. Dansk Erhverv bakker
samtidigt op om en prioritering af at få udbygget den tilstrækkelige vedvarende energi, og give
mulighed for at dispensere fra landskabshensyn i tilfælde, hvor udvikler og lokalsamfund ønsker
det. Dansk Erhverv opfordrer derfor til, at sameksistens mellem forskellige arealhensyn og VE, og
at beskyttelsesregler af landskabelig karakter, der ofte dispenseres fra, fjernes helt.
Dansk Erhverv bakker ligeledes op om lovforslagets mere fleksible muligheder for samplacering
af energiproduktion og -forbrug, som også kan skabe erhvervsudvikling i landdistrikter, ligesom
vi bakker op om bedre rammer for placering af PtX-anlæg i forbindelse med havvind. Det har po-
tentiale til at skabe lokal udvikling og dermed opbakning til udbygningen, samt at aflaste nettet,
når grøn energiproduktion og -forbrug placeres i sammenhæng.
Der bør tilstræbes større fleksibilitet i forhold til, hvilke typer projekter der kan være energipark.
Klassificering som energipark bør afgøres efter formålet om at fremme elproduktionen, og ikke
DANSK ERHVERV
Side 2/3
kun et GWh-krav. Vi foreslår derfor, at der kan tages andre hensyn i betragtning, herunder hvis
projektet afprøver nye former for sameksistens og lignende. Alternativt kan GWh-kriteriet redu-
ceres, idet flere af lovforslagets dispensationsmuligheder næppe vil finde den anvendelse i prak-
sis, hvis der kun tillades meget store energiparker.
Usikkerhed om tempoet øges gennem lovforslaget
Dansk Erhverv er helt overordnet bekymret for, om lovforslaget øger hastigheden i udbygningen.
Forslaget betyder, at der tilføjes en yderligere proces, hvor nye forslag til energiparker indsendes,
screenes og drøftes med kommunalbestyrelsen forud for en 8 ugers høring, der kommer til at for-
længe den vanlige proces med lokalplan og miljøvurderinger. For at udbygningen accelereres kræ-
ver det, at de værktøjer tilbudt med energiparksporet forkorter de øvrige dele af processen mere
end der tilføjes med screening mv.
I forlængelse af dette, er det vigtigt, at der er helt klart, hvordan energiparker udpeges samt an-
svarsfordelingen mellem forskellige myndigheder og kommunerne for at sikre fremdrift. Det er
uklart, om indsigelsesretten hos de statslige myndigheder også gælder, efter ministeren har udpe-
get et areal som energipark. Det skaber ligeledes usikkerhed for virksomhederne, at det ikke er
10o% gennemsigtigt, hvilke krav der er til at blive udpeget som energipark, og ministerens hel-
hedsvurdering bidrager til den usikkerhed. Dansk Erhverv foreslår derfor, at der snarest muligt
udarbejdes en vejledning til brug for opstillere og kommuner, der kan gøre processen, krav til
energiparker og indsigelsesrettens hegnspæle helt klart.
Dansk Erhverv takker igen for muligheden for at give input til lovforslaget, og står til rådighed for
yderligere uddybning, hvis det skulle være behov for det.
Med venlig hilsen
Malene Mortensen
Chefkonsulent
DANSK ERHVERV
Side 3/3
H. C. Andersens Boulevard 18 (+45) 3377 3377
1553 København V di@di.dk
Danmark di.dk CVR-nr.: 16077593
Høringssvar – udkast til forslag til lov om statsligt udpegede energiparker
DI takker for lejligheden til at afgive høringssvar til udkast til forslag til lov om statsligt udpegede
energiparker.
DI finder, at lovforslaget kan understøtte og fremme udbygningen af vedvarende energi på land i
form af energiparker med både vindmøller og solcelleanlæg.
DI finder det hensigtsmæssigt, at der kan udpeges energiparker ud fra hensyn om given
energiproduktion på minimum 100 GWh årligt, og at det ikke taler imod nationale interesser.
DI finder det ligeledes formålstjenesteligt, at der kan udpeges arealer med henblik på at fremme
muligheden for etablering af PtX-anlæg og anden erhvervsmæssig bebyggelse ved
havvindmølleparkers landanlæg.
DI henleder opmærksomheden på, at de 32 arealer, der er screenede til potentielle energiparker
har en samlet kapacitet på ca. 8.000 MW, hvoraf 6.700 MW er solcelleanlæg og knap 1.300 MW er
vindmøller. Denne fordeling med 84 pct. solcelleanlæg og 16 pct. vindmøller giver en relativ stor
bias mod solcelleanlæg. Det er forståelsen, at der i aftalen om firdobling af VE-produktionen fra
sol og vind på, forventedes at vindkapaciteten på land skulle fordobles frem mod 2030.
DI bemærker, at en firdobling af VE-produktionen på land fra solcelleanlæg og vindmøller fordrer
en balancering i valg af teknologier mellem solcelleanlæg og vindmøller på land for derved også at
understøtte et robust energisystem og fremme af forsyningssikkerheden.
DI noterer sig, at flere geografiske områder, herunder Nordjylland, Fyn og Lolland Falster, ikke er
repræsenteret i de 32 potentielle arealer, som blev offentliggjort ifm. klimaaftalen af 12.
december 2023. Derfor vil vi opfordre til, at der tages hensyn til lokal vækst og erhvervsudvikling i
udmøntningen af klimaaftalen, herunder kommende lov om statsligt udpegede energiparker.
Plan- og Landdistriktsstyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
e-mail:
energiparker@plst.dk
4. marts 2024
SMEK
DI-2024-01053
Deres sagsnr.: 2023-4725
De særlige vilkår, som gives til statsligt udpegede energiparker, er helt nødvendige, hvis vi skal
sikre udbygningen med vedvarende energi der firdobler elproduktionen og en stabil
energiforsyning. Men samtidig er der behov for, at kommunalt udpegede arealer ikke stilles
væsentligt ringere end statsligt udpegede arealer.
Konkret gøres der opmærksom på følgende punkter:
1) Teknologineutrale lagringsløsninger
Det foreslås, at energiparker også indeholder et prækvalificeringskrav eller godkendelseskriterie
angående lagring i andre former end PtX. Der er mange spændende teknologier med potentiale
for kort- mellemlange- og lange lagringstidshorisonter.
2) Nettilslutning
Uagtet energiteknologiløsning, foreslås det at nettilslutning tænkes ind tidligere i processen. I
skrivende stund, februar 2024, er der 5 GW vind i projektpipeline til nettilslutning. Det gør sig
ligeledes gældende, at der en massiv pipeline af solcelleprojekter, der afventer nettilslutning,
hvorfor det er en udfordring uanset hvilken type af VE-teknologi/anlæg, der er i pipeline til
nettilslutning.
3) Bæredygtighed
Der henledes opmærksomhed på, at der fremadrettet bør være større fokus på bæredygtighed i
forbindelse med valg af VE-teknologi.
4) Arealbehov
Det er myndighedernes opgave at vurdere arealer, men implicit vil enhver arealbesparelse
effektivt betyde, at myndighederne har lavere omkostninger forbundet hermed, jf. paragraf 3 stk.
3.
5) Samfundsøkonomi
I forhold til erhvervsmæssige konsekvenser (skema s. 65) henledes opmærksomheden på de
positive effekter af at installere vindmøller, der - alt andet lige - vil have en større positiv effekt på
dansk erhvervsliv end import af solcellepaneler fra Kina. Der er i skrivende stund mere end ca.
34.000 ansatte i vindmøllebranchen i Danmark.
Desuden skal der gøres opmærksom på, at Levelized Cost of Electricity (LCoE) er et vigtigere
pejlemærke end prisen per installeret effekt, da solcelleenergi har en væsentlig lavere
kapacitetsfaktor, der ikke afspejles i prisen på den installerede effekt. Derudover er der et
observationspunkt, idet landbesparelsen er vigtig, da denne kan bruges til at plante skov eller
natur.
Samlet kan det konkluderes, at for hver installeret vindmølle sparer samfundet ca. 17,5 hektar
land og der vil være en signifikant reduktion af Levelized Cost of Electricity (LCoE) ift. installeret
solenergi.
Regionale, kommunale og geografisk balance
I ”Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022” står der, at kommunerne fortsat har hovedansvaret
for at fremme og vedtage lokalplaner for nye solcelle- og vindmølleprojekter, samt at en markant
udbygning af vedvarende energi på land forudsætter en omfattende arealplanlægning i hele
landet, både i og uden for byerne.
Mange kommuner, bl.a. i Nordjylland, arbejder målrettet og effektivt med at sikre den nødvendige
planlægning af vedvarende energi, men er pt. ikke omfattet af klimaaftalen fra 12. december
2023, fordi indmeldte projekter ikke kan indpasses i transmissionsnettet før 2030.
I lyset af lovforslagets innovationsvenlighed er der derfor risiko for en dobbelt negativ spiral, hvor
områder med manglende kapacitet i elnettet ikke blot går glip af statsligt udpegede energiparker
med lempelige vilkår, men også af de direkte og indirekte investeringer, innovative muligheder og
industrielle symbioser, som er afledt af VE-anlæg og tilknyttede anlæg.
DI mener således, at en kommende lov om statsligt udpegede energiparker så vidt muligt bør tage
højde for ovenstående forhold mhp. at skabe balance og rimelige erhvervsvilkår i både land og by
og på tværs af regioner. Vi bør altid tilstræbe, at borgere og virksomheder har gode muligheder for
at trives og udvikle sig, uanset hvor i landet de bor eller etablerer sig.
Samtænkning med biogasanlæg
Der er en særlig funktionel begrundelse for at placere biogasanlæg i energiparker, og biogasanlæg
bør derfor omfattes af samme regler, som ønskes for placering af PtX-anlæg i energiparkerne og
ved ilandføringsanlæg fra havmølleparker. Biogen CO2 er en vigtig råvare til produktion af PtX-
brændstoffer og en nem adgang til biogen CO2 fra biogasanlæg i energiparkerne vil forbedre
praktik og økonomi i PtX-anlæg i energiparkerne. Der spares en likvificering og transport af CO2 fra
biogasanlæg ved placering af biogasanlæg i energipark og nabogener ved placering af biogasanlæg
vil samlet set blive mindre.
Det bør dog fortsat være muligt at placere biogasanlæg uafhængigt af energiparkerne og i
overensstemmelse med råvaregrundlaget.
Vedrørende lovforslagets §21
DI konstaterer, at den foreslåede ordning umiddelbart følger helt traditionel sektorplanlægning i
Danmark, men konsekvensen bør genovervejes og beskrives.
DI forventer også, at regionernes udpegning af råstofgraveområder og -interesseområder indgår i
og respekteres ved udpegning af områder til energiparker efter processerne i §§ 3-4 i lovforslaget.
Dette hensyn bør reflekteres tydeligere i lovtekst og lovbemærkninger.
Regionernes planlægning for råstofindvinding er vigtig for at udrulle og vedligeholde meget af
samfundets infrastruktur, herunder udrulning af fjernvarmenettet, som også er en del af den
overordnede energipolitik og -planlægning, samt fundamenter til opstilling af vindmøller etc.
I forbindelse med en statslig udpegning af arealer til energiparker, bør en eventuel udelukkelse af
arealer fra fremtidig råstofindvinding og forsyning, som en udpegning til energipark og tilknytte
produktionsvirksomhed vil udgøre, til vigtige samfundsinteresser indgå i den samlede, statslige
samvejning af interesser på et givent areal interesse. Dette forhold bør indgå i teksten i
lovforslagets bemærkninger. I forlængelse heraf skal det bemærkes med reference til
regeringsgrundlaget, at Miljøministeriet nu sætter gang i arbejdet med en National Råstofstrategi,
som blandt andet skal sikre, at vi har tilstrækkelige råstoffer til energiøerne og byggeriet. Dette
bør derfor også indgå i overvejelserne om konkrete arealer, før udpegningen til energiparker.
Dansk Industri takker for lejligheden til at afgive høringssvar og har ikke yderligere kommentarer,
og står til rådighed hvis høringssvaret giver anledning til spørgsmål.
Med venlig hilsen
Søren Mensal Kristensen
Danske Havne Bredgade 23, 2. tv. 1260 København K www.danskehavne.dk 1/2
Danske Havnes høringssvar til udkast
til forslag til lov om statsligt
udpegede energiparker
Danske Havne kvitterer for muligheden for at afgive bemærkninger til forslaget
om statsligt udpegede energiparker.
Regeringen har sammen med et bredt flertal indgået ”Klimaaftale om mere grøn
energi fra sol og vind på land 2023 – Rammevilkår til fremme af VE-udbygningen
på land”. Danske Havne bifalder aftalen, og ambitionen om at smidiggøre
lovgivningen, så den grønne omstilling kan ske hurtigere, og klimaforandringer
imødegås. De nye VE-parker skal bl.a. producere grøn energi til omstillingen af de
maritime værdikæder, det være sig forskellige grønne skibsbrændstoffer og en
øget elektrificering. I den sammenhæng er det afgørende at tænke hele
værdikæden ind i løsningerne.
• Som et helt centralt element i denne høring anbefaler Danske Havne, at
de erhvervshavne, som kan/forventes at indgå i VE-brændstofkæderne og
i produktion af fx vindmølledele, også kan få særlige udpegninger/vilkår,
der giver mulighed for hurtig og smidig sagsbehandling på relevante
områder, på linje med energiparkerne. Havnene er i mange tilfælde det
fysiske fundament for den grønne omstilling i forhold til fx produktion,
installation og opbevaring af havvindelementer, rørføring mv., så derfor
skal havnene ses som en del af den samlede VE energikæde.
• Det vil sikre, at erhvervshavnene bedst muligt kan støtte op om de vigtige
samfundsaktiviteter, som bl.a. de nye energiparker skal løfte, og herved
bidrage til at muliggøre en firedobling af den samlede elproduktion fra
solenergi og landvind frem mod 2030.
I den opfølgende lov skal statsligt udpegede energiparker gives særlige vilkår, der
bl.a. lemper hensyn til arealbeskyttelse og dermed gør det nemmere og hurtigere
at få tilladelser og dispensationer til opstilling af vedvarende energi, herunder i
forhold til placering af PtX-anlæg og virksomheder i tilknytning til energiparkerne.
Ved at tillade placering af store PtX-fabrikker i det åbne land fraviger man et
grundhensyn i dansk planlægning, der går på netop at friholde det åbne land for
den type anlæg. Det vil derfor være en fordel så vidt muligt at lægge anlæggene
ved eller i tilknytning til eksisterende erhvervsområder, gerne på eller tæt ved en
havn, hvor de grønne brændstoffer skal bruges og udskibes fra.
28. februar 2024
Danske Havne Bredgade 23, 2. tv. 1260 København K www.danskehavne.dk 2/2
Ud fra en sikkerhedsbetragtning kan der være fordele ved at lægge PtX-
virksomhederne i erhvervsområder, hvor der måske i forvejen er de nødvendige
miljøgodkendelser samt et aktivt og effektivt beredskab, i det tilfælde, at der sker
uheld. Herunder skal der tages hensyn til tilstrækkelige sikkerhedsafstande mm.
Nedenstående mulighed kan også i helt særlige tilfælde være relevant i
forbindelse med havneudvidelser: ” Den foreslåede lov vil sikre de respektive
ressortministre mulighed for - i sager, der vedrører eller i øvrigt er af betydning
for energiparkens realisering – at overtage kommunens beføjelser efter
henholdsvis planloven, miljøvurderingsloven, naturbeskyttelsesloven,
miljøbeskyttelsesloven og museumsloven. Den relevante ressortminister kan efter
anmodning fra kommunalbestyrelsen og i øvrigt i særlige tilfælde beslutte at
overtage kommunalbestyrelsens beføjelser.”
Med venlig hilsen,
Camilla Rosenhagen
Danske Havne
1
Energiparker
Fra: Marianne Bentsen <info@danskekloakmestre.dk>
Sendt: 8. februar 2024 10:15
Til: Energiparker
Cc: Flemming Geipel
Emne: Høring over udkast til lovforslag om statsligt udpegede energiparker, sagsnr. 2023 -
4725
Kategorier: Rød kategori
Til Plan- og Landdistriktsstyrelsen
Danske Kloakmestre takker for muligheden for at afgive svar vedrørende høring over udkast til lovforslag om statsligt
udpegede energiparker, sagsnr. 2023 – 4725.
Danske Kloakmestre har ingen kommentarer til høringen.
Venlig hilsen
Marianne Bentsen
Sekretær Danske Kloakmestre
Tlf. 72 16 02 07
Sekretariat:
H.C. Andersens Boulevard 18, 1553 København V, CVR-nr. 16 18 24 35
info@danskekloakmestre.dk • www.danskekloakmestre.dk
Facebook • Instagram • LinkedIn
Sekretariat: H. C. Andersens Boulevard 18 • 1553 København V • danskekloakmestre.dk • Facebook • Instagram • LinkedIn
Plan- og Landdistriktsstyrelsen Frederiksberg d. 4. marts 2024
energiparker@plst.dk
Høring - udkast til forslag til lov om statsligt udpegede energiparker - Sagsnr. 2023-4725
I Danske Landskabsarkitekter ønsker vi, at der tages politisk initiativ til en proaktiv planlægning af
fremtidige solcelleanlæg, hvor den grønne omstilling af Danmarks energiproduktion ikke sker på be-
kostning af landskabelige værdier.
Vi mener der skal stilles krav om en analyse og æstetisk stillingtagen til landskabets skala og topogra-
fi, til egnens kulturarv og naturværdier samt at der tages initiativ til retningslinjer for demokratiske
processer, ved planlægning og udformning af disse anlæg i det åbne land.
Mængden af grøn strøm som skal produceres, og hvor det bedst kan betale sig at placere anlæggene
bør ses fra et større perspektiv end den løsrevne planlægning som foregår i de enkelte kommuner.
Det kalder på en landsdækkende strategi med fokus på det energimæssige behov i samspil med krav
til hvordan anlæggene integreres i omgivelserne. Med omtanke kan det godt lade sig gøre både at
producere grøn strøm, og bevare sårbare landskabelige værdier. Vi vil gerne anerkende intentionen i
lovforslaget om at bistå kommunerne med ressourcer til at sætte turbo på den grønne omstilling.
Lovforslaget har desværre også til formål at lempe hensyn til arealbeskyttelse ved udpegning af selv
forholdsvis små energiparker.
Der ønskes f.eks. en større mulighed for at dispensere fra sø- og åbeskyttelseslinjer, skovbyggelinjer
og fortidsmindebeskyttelseslinjer, som alle har til formål at sikre et visuelt pauserum omkring en
knæsat værdi i landskabet.
Derudover ønskes mulighed for at dispensere for fredede naturarealer jf. §19.1 og for at ophæve
fredskovspligten jf. §20.1 hvis det er nødvendigt for at kunne etablere vindmøller, solcelleanlæg eller
tilknyttede anlæg i energiparken. Og §9 lægger op til en lempeligere administration af Planlovens
§5b, stk. 1 som angiver, at der kun må inddrages nye arealer for anlæg i kystnærhedszonen såfremt
der er en særlig funktionel begrundelse for kystnær lokalisering.
Vi er uenige i disse generelle lempelser som bl.a. §9 lægger op til, da fx vores kyster er af afgørende
national interesse, og kystnærhedszonen går kun 3 kilometer ind i landet. Det må være muligt at fin-
de arealer til energiparker, som ikke strækker sig ind i denne zone.
Subsidiært mener vi lovforslaget først bør kunne finde anvendelse ved langt større energiparker,
hvor vi er enige i, at det er vanskeligt at finde egnede, sammenhængende arealer. I praksis vil den
nuværende nedre grænse ved 100 GWh betyde, at en stor del af de nye energiparker vil være omfat-
tet af de lempelser der lægges op til i dette lovforslag. Det bør være muligt at indpasse anlæg på fx
100 ha solceller, uden at gå på kompromis med f.eks. beskyttelseslinjer for den smule natur der er
tilbage i Danmark.
Danske landskabsarkitekter anerkender lovforslagets forsøg på at få sat turbo på den grønne omstil-
ling, som vi støtter fuldt og helt. Vi mener dog ikke det er nødvendigt at det skal ske på bekostning af
beskyttede landskabelige værdier eller fredede naturarealer.
Med venlig hilsen
Martin Hedevang Andersen Catrine Hancke, bestyrelsesmedlem
Forperson Danske Landskabsarkitekter Danske Landskabsarkitekter
DANSKE REGIONER
DAMPFÆRGEVEJ 22
2100 KØBENHAVN Ø
+45 35 29 81 00
REGIONER@REGIONER.DK
REGIONER.DK
29-02-2024
EMN-2023-01184
1687735
Markus Zimsen
Plan- og Landdistriktsstyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
energiparker@plst.dk
Danske Regioners høringssvar vedrørende forslag til lov om
statsligt udpegede energiparker
Plan- og Landdistriktsstyrelsen har den 5. februar 2024 sendt udkast til forslag
om lov om statsligt udpegede energiparker i høring. Danske Regioner takker for
muligheden for at svare på høringen.
Danske Regioner ser positivt på viljen til at accelerere den grønne omstilling og
sikre opfyldelse af nationale såvel som europæiske målsætninger ved at
fremskynde udbygningen af vedvarende energi (VE) samt at forbedre
rammevilkårene for opsætningen af energiparker og VE-anlæg på land.
Med lovforslaget lægges der op til, at ministeren for byer og landdistrikter med
den relevante kommunalbestyrelses tilslutning kan udpege energiparker med
hjemmel i den foreslåede lov om statsligt udpegede energiparker, såfremt
nationale interesser ikke taler afgørende imod udpegningen. Nationale
interesser nævnes i denne sammenhæng som fx landskab, natur og kulturmiljø,
og vurderingen af, om nationale interesser taler afgørende imod udpegningen,
foretages gennem inddragelse af relevante ministre.
Danske Regioner opfordrer til at også råstoffer vægtes som en national
interesse, samt at regionerne som myndighed på råstofområdet på land
inddrages i vurderingen af, om konkrete råstofområder taler afgørende imod
udpegning af et areal til energiparker.
Det nævnes endvidere i lovforslaget, at ministeren i første udpegningsrunde
forventes at udpege tidligere indmeldte forslag til arealer, for så vidt det efter
dialog med kommuner m.v. vurderes relevant at arbejde videre med disse.
Danske Regioner vil i denne forbindelse gøre opmærksom på, at der blandt de
tidligere indmeldte arealforslag til potentielle energiparker er flere overlap
med udpegede råstofgraveområder – herunder et 100 pct. overlap i Silkeborg
Kommune med et aktivt og vigtigt råstofgraveområde.
Det bemærkes her, at prioriteringen af de danske råstofressourcer er af stor
vigtighed for den grønne omstilling, hvilket understreges af den bebudede
råstofstrategi i regeringsgrundlaget, hvor hensigten er, at ”[understøtte] en
bæredygtig udvinding af sand og grus samt mere genanvendelse af
byggematerialer. Det skal sikres, at vi har tilstrækkelige råstoffer til energiøerne
og byggeriet – uden at vi sætter naturen og havnaturen over styr.”
For at sikre en helhedsorienteret arealplanlægning og sammentænkning af
individuelle arealhensyn appellerer Danske Regioner til, at man inddrager de
relevante regioner tidligt i planlægningsprocessen, så regionernes
lokalkendskab og viden om råstofforekomster, jordforureninger mv. anvendes
i forhold til udvikling af arealer til energiproduktion på land. Dermed sikres det
også, at der ikke udpeges arealer, som allerede er disponeret i
råstofplanlægningen. Herudover har regionerne kompetencer og gode
erfaringer med at koordinere strategiske energiprojekter, der netop
sammentænker hensyn på tværs af region, kommuner og øvrige parter.
Med venlig hilsen
Lotte Holten
/side 1
Dato: 12. februar 2024
DN’s bemærkninger til forslag til lov om energiparker,
Først og fremmest ønsker vi i Danmarks Naturfredningsforening (DN) at takke for muligheden for at
kommentere på ’Forslag til lov om statsligt udpegede energiparker’. Undervejs i processen med lovforslaget
er det lykkedes at friholde blandt andet §3 natur, klitfredning og strandbeskyttelse, hvilket vi gerne vil
anerkende. Det er også fornuftigt at staten nu tager initiativ til at bistå kommunerne med at sætte fart på den
grønne omstilling. Noget vi har bedt om i mange år, da kommunerne åbenlyst har manglet både viden og
ressourcer.
Når det så er sagt, så er DN dybt bekymret over særligt formuleringen af lovforslagets første kapitel
vedrørende statsligt udpegede energiparker, samt lovforslagets afgrænsning. Grundlæggende underminerer
den nuværende lovtekst årtiers arbejde med at udvikle det åbne land i balance og med respekt for natur og
mennesker, såvel som for erhverv og andre interesser.
Lovforslaget strider således mod planlovens grundlæggende formål, ved at tillade erhvervsaktiviteter,
herunder kontorbyggeri og lignende erhvervsmæssig bebyggelse, i det åbne land, uden at der findes en
funktionel begrundelse for denne placering, og uden at alternative placeringer er undersøgt. Dette står i
stærk kontrast til de mange ledige erhvervsområder, der findes landet over. Det er i DNs øjne helt afgørende
at lovforslagets første kapitel justeres, så lempelser kun kan finde sted, når der en funktionel begrundelse,
når det er absolut nødvendigt, og når der ikke findes alternative placeringer i tilknytning til eksisterende
bebyggelse, i erhvervsområder og lignende.
Dette er uddybet i nedenstående, hvor vi også har en enkelt bemærkning vedr. lempelser i forhold til
kystnærhedszonen
Indhold
Kapitel 1................................................................................................................................................................................2
Kapitel 3................................................................................................................................................................................3
Kapitel 4................................................................................................................................................................................3
/side 2
Kapitel 1
Af §1, stk. 2 fremgår det at loven har til formål ”at forbedre mulighederne for etablering af PtX-anlæg og
anden erhvervsmæssig bebyggelse i energiparker, hvor særlige hensyn taler for det”.
DN bakker op om, at man ser på muligheder for at finde flere sammenhængende arealer til vedvarende
energi, men mener ikke, det er en statslig opgave at tillade industrialisering af det åbne land med funktioner
som hidtil har kunne placeres i udpegede erhvervsområder.
I det omfang der findes alternative placeringer til anlæg og erhvervsmæssig bebyggelse, mener DN at disse
skal planlægges i overensstemmelse med planlovens gældende regler for placering af industrianlæg og
erhvervsmæssig bebyggelse.
Ændringsforslag, justering:
§1, stk. 2: Loven har endvidere til formål at forbedre mulighederne for etablering af PtX-anlæg og
anden erhvervsmæssig bebyggelse i energiparker, hvor særlige hensyn taler for denne placering,
nødvendiggør denne placering, og hvor der ikke findes egnede alternative placeringer i tilknytning til
eksisterende bebyggelse, f.eks. i nærheden af byer eller i udlagte industriområder
Af §2 defineres hvad der menes med energiparker, tilknyttede anlæg og erhvervsmæssig bebyggelse, men
der mangler i høj grad en definition af hvad der menes med særlige hensyn. Dette bør defineres klart, da det
ellers vil åbne op for meget vide fortolkninger, hvor man f.eks. kunne argumentere for at placere
kontorbyggeri og lignende i tilknytning til parkerne, alene fordi det formegentlig vil være billigere her end i
udlagte erhvervs- og industriområder. Det bør ikke tillades at der opføres anlæg i tilknytning til
energiparkerne som ikke er funktionelt afhængige af en sådan placering, og som kunne placeres indenfor
planlovens gældende regler - og derfor er en præcisering af særlige hensyn meget nødvendig.
Ændringsforslag, tilføjelse:
§2, nr. 5) Særlige hensyn: Tekniske-, miljømæssige- eller funktionelle forholder, der nødvendiggør en
placering i umiddelbar tilknytning til de energiproducerende anlæg. Dette indebærer desuden, at
alternative placeringer indenfor planlovens gældende regler skal være grundigt undersøgt og
vurderede uegnede.
I §2, nr. 4) er der nævn faciliteter der understøtter salg af varer og tjenesteydelser. Det er svært at se, hvilke
særlige hensyn der retfærdiggør, at sådanne faciliteter ikke kunne placeres i tilknytning til eksisterende
bebyggelse. DN foreslår, som alternativ til at definere særlige hensyn (se herover), at man også kan justere
§2, nr. 4):
Ændringsforslag, justering:
4) Anden erhvervsmæssig bebyggelse: Bygninger, installationer og faciliteter, der anvendes til
erhvervsaktiviteter som f.eks. udvikling, produktion eller salg af varer og tjenesteydelser, og som ikke
er PtX-anlæg. Installationer, faciliteter og i mindre grad bygninger som er funktionelt afhængig af en
placering i direkte tilknytning til energiparkens energiproducerende anlæg.
/side 3
Baggrund: Hvad er det åbne land?
"Det åbne land" er et begreb, der anvendes i planlægningen og lovgivningen i Danmark, herunder i
Planloven. Det refererer generelt til områder uden for de etablerede bymæssige bebyggelser, hvor der er
fokus på at bevare natur, landskab og miljøværdier.
"Det åbne land" omfatter typisk landbrugsland, skovområder, naturområder, kystnære områder og andre
ikke-urbaniserede områder. Det er karakteriseret ved at være udenfor byzone og bymæssig bebyggelse. En
af de primære intentioner med at definere "det åbne land" er at bevare og beskytte naturlige og
landskabelige værdier. Dette inkluderer beskyttelse af biodiversitet, landskabskarakter, rekreative værdier og
naturressourcer.
Planloven og kommunale planer indeholder ofte specifikke bestemmelser for udvikling og anvendelse af "det
åbne land". Disse regler har til formål at begrænse urbanisering og sikre, at eventuel udvikling sker i harmoni
med områdets natur- og landskabsværdier. Samtidig anerkendes "det åbne land" også for dets
landbrugsmæssige betydning og planlægningen søger at balancere behovet for landbrug med natur- og
miljøbeskyttelse.
Der er generelt strenge restriktioner for byggeri og udvikling i "det åbne land". Nye bygninger skal typisk
have en direkte relation til landbruget eller andre aktiviteter, som er afhængige af en placering i det
åbne land (!). "Det åbne land" omfatter også rekreative områder, som er vigtige for offentlig adgang til natur
og landskab.
Kapitel 3
Af §9 fremgår det at ”Ved planlægning af en energipark finder §5b, stk. 1, nr, 1, i lov om planlægning ikke
anvendelse”. Dette vedrører planlovens bestemmelse om, at der for planlægning i kystnærhedszonen
gælder, at der kun må inddrages nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone, hvis der er en
særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. DN er åbne overfor at der i
særlige tilfælde kan dispenseres fra kystnærhedszonen for at muliggøre opstilling af vindmøller og solceller,
men DN støtter ikke, at lempelsen benyttes for at placere tilknyttede anlæg inden for zonen.
Ændringsforslag:
§ 9. Ved planlægning til realisering af en energipark finder § 5 b, stk. 1, nr. 1, i lov om planlægning
ikke anvendelse. Dette vedrører opstilling af vindmøller og solceller, men ikke tilknyttede anlæg.
Kapitel 4
Af §13 fremgår det, at statens rolle potentielt kan udvides til at inkludere opgaver, som normalt varetages af
kommunerne, såsom udpegning af arealer og miljøvurderinger. DN er ikke imod, at staten overtager hele
eller dele af opgaven, så længe det ikke betyder, at kommunerne og borgerne ikke høres.
Kommunerne og borgerne har de bedste forudsætninger for at sikre sameksistens med andre
arealinteresser. Desuden viser forskning, at mytedannelser og modstand mod vedvarende energiprojekter
ofte opstår, når borgerinddragelsen ikke er reel. Den folkelige opbakning er afgørende for den grønne
omstilling både lokalt og national, hvorfor DN lægger stor vægt på, at tidlig og reel borgerinddragelse fortsat
tillægges stor vægt.
/side 4
Når staten tager opgaven hjem, betyder det også at der åbnes op for at projekter kan gennemføres via
anlægslove. DN mener at brug af anlægslove i forbindelse med lokale VE-projekter bør undgås, da
anlægslove annullerer klageadgang via klagenævn, og forringer borgerinddragelsen, og dermed også
risikerer at føre til øget folkelig modstand mod projektet og den grønne omstilling generelt. I forhold til natur-
og miljøforhold vil det ikke nødvendigvis føre til at borgere ikke vil klage, men man skaber et system hvor
eneste mulighed er at gå til EU eller prøven sagen ved en domstol. Begge muligheder er ressourcetunge for
alle involverede parter, og risikerer at forsinke og fordyre projekterne betydeligt. Det er desuden heller ikke
DNs opfattelse at klager generelt forsinker den grønne omstilling.
Ændringsforslag, tilføjelse:
§ 13. Miljøministeren kan beslutte at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser efter lov om
naturbeskyttelse, lov om miljøbeskyttelse og lov om miljøvurdering af planer og programmer og af
konkrete projekter (VVM) i sager, der vedrører eller i øvrigt er af betydning for opstilling af vindmøller,
solcelleanlæg eller tilknyttede anlæg i energiparker.
§ 13a: For at sikre en fortsat folkelig opbakning og reel borgerinddragelse i udviklingen af
energiparker, skal alle projekter dog stadig gennemføres gennem de sædvanlige planlægnings- og
godkendelseskanaler. Dette inkluderer en grundig høringsproces og mulighed for lokal indsigelse.
Anvendelsen af anlægslove som en alternativ vej til gennemførelse af projekterne skal undgås, for at
sikre borgernes ret til at blive hørt og at projekterne ikke gennemføres på bekostning af bredere
samfundsinteresser såsom natur- og miljø.
På vegne af Danmarks Naturfredningsforening,
Lasse Jesper Bering Pedersen,
Klima- og Energipolitisk Seniorrådgiver,
Danmarks Naturfredningsforening
1/3
Dok.18/06595-209 Offentlig/Public
Energinet
TonneKjærsvej
65
DK-7000
Fredericia
+4570102244
info@energinet.dk
CVR-nr.
28980671
Dato:
4.marts2024
Forfatter:
SGL/SGL
NOTAT
HØRINGSSVAR
- LOVFORSLAG
OMSTATSLIGT
UDPEGEDE
ENERGIPARKER
Energinet
takkerfor mulighedenfor at kommemedkommentarertil deforeslåede
ændringer
til forslagtil lovomstatsligtudpegede
energiparker.
Energinet
hargennemgået
lovforslagetmedfokuspådeemner,derharsærligbetydningfor
Energinet,
ogharmålrettetkommenteringen
til disse.
1. Energinets
bemærkninger
1.1 Eksisterende
elektriskinfrastruktur
Påside9 i bemærkningerne
til lovforslagetbeskrives
det,at udpegningen
af energiparkoggod-
kendelse
afprojekteri enenergiparkvil skeefter enkonkretvurdering,såbeskyttelsesinteres-
servedrørendenatur,miljø,landskaber,
kulturarvoginfrastrukturvil kunnevaretages.
I lov-
forslagetomtalesherudover,hvordanopførelseafvindmøller,solcelleanlæg
ogPtX-anlæg
med
fordelkanplaceres
i disseparkeri nærhedenaf eksisterende
elektriskinfrastruktur,dadeskal
tilsluttestil transmissionsnettet.
Deter efter Energinets
vurderinguklart,hvorvidtdermedbe-
nævnelsen
”infrastruktur” blivertagethensyntil deneksisterende
elektriskeinfrastruktur–og
hertil EnerginetEltransmissions
højspændingsstationer.
Pålovforslagets
side26i bemærknin-
gernetil lovforslagetoplistesnogleeksemplerpå,hvadinfrastrukturdækkerover,menher
nævnes
deneksisterende
elektriskeinfrastrukturikke.Deter Energinets
vurdering,at deri lov-
forslagetikkeeksplicitblivertagetstillingtil, hvilkepotentiellerisicisomplaceringen
afsærligt
PtX-anlæg
kanhavei forholdtil deneksisterende
elektriskeinfrastruktur.
Vedudpegningen
afenergiparker,
hvorderer eksisterende
Energinet
Eltransmission
høj-
spændningsstationer
placeret,vurdererEnerginetat nedenstående
hensynbørvaretages:
1) PtX-anlæg
børi relationtil højspændningsstationer
placeressådan,at anlæggets
mak-
simalekonsekvenszone
er udenfor rækkevidde
af højspændingsstationen,
dertil ved
senereudvidelser
2) Vindmøllerbørplaceres
udenfor rækkevidde
af højspændsstationen
i tilfældeafen
utilsigtededriftshændelser
3) Sikkerhedszoner
børudlægges
vedopførelseafsolcelleanlæg
i tilfældeafenutilsigtet
driftshændelser
2/3
Dok.18/06595-209 Offentlig/Public
4) Korridorer til fremføring af højspændingsforbindelser til og fra højspændsstationen
bør sikres og indgå som et hensyn i udpegningen af energiparker
5) Hensyn til fremtidige udbygninger og udvidelser af højspændsstationer i tilknytning
eller nærhed til energiparker bør varetages
På baggrund af ovenstående er det Energinets anbefaling, at der i forbindelse med udpegnin-
gen af energiparker efter lovforslagets kapitel 2 bør indarbejdes hensyn til varetagelse af drifts-
sikkerheden og fremtidige udbygninger af Energinets højspændningsstationer. Implementerin-
gen af disse hensyn vil bidrage til at sikre den eksisterende vitale elektriske infrastruktur og
sikre at kommende VE-anlæg vil kunne tilkobles Energinets højspændningsstationer. Hensy-
nene vil desuden bidrage til en fortsat sikring af forsyningssikkerheden, herunder oppetiden for
kommende energiparker og VE-anlæg.
1.2 Tilslutning til det kollektive elforsyningsnet
Energinet bemærker, at lovforslaget savner et fokus på tilslutning til det kollektive elnet. El-
transmissionsnettet er en forudsætning for udnyttelsen af vedvarende energi, ligesom behovet
for udbygningen heraf i al væsentlighed er drevet af vedvarende energi og i særdeleshed af
vindmølle- og solcelleprojekter.
Medmindre det forudsættes, at energiparker med produktion på minimum 100 Gwh i udgangs-
punktet selv skal konsumere elproduktionen gennem PtX og andet forbrug, vil der være behov
for tilslutning til det kollektive elnet, herunder transmissionsnettet. Disse anlæg ses ikke at
være en direkte del af lovens bestemmelser, uanset om energiparken udpeges i områder hvor
det kan indpasses i eksisterende elnet eller i områder, hvor energiparken forudsætter etable-
ring af ny elinfrastruktur (eksempelvis en eltransmissionsstation).
Energinet bemærker, at der i lovbemærkningerne afsnit om § 12 på side 91 fremgår at call-in
beføjelsen vil kunne anvendes til ”sager der vedrører forhold, der er nødvendige for anlæggene
i energiparken. Det vil f.eks. kunne være sager om anlæg af nødvendig infrastruktur til anlæg i
en udpeget energipark”.
Energinet finder det relevant at få afklaret
 Hvorvidt der i forbindelse med udpegning af energiparker efter §§ 3-8 kan indeholdes
arealer til overordnet el-infrastruktur, hvor det er nødvendigt?
 Hvorvidt den nødvendige elinfrastruktur til tilslutning af energiparker i tilknytning til
parken henvises til sædvanlig proces for tilvejebringelse af selvstændigt plangrundlag
gennem kommunal planlægning og miljøvurdering – evt. som isoleret landsplandirek-
tiv efter call-in bestemmelsen i § 12, såfremt staten overtager kommunalbestyrelsens
beføjelser i den konkrete sag?
For sidstnævnte tilfælde vil formålet med at fremme energiparkerne ikke give væsentlig effekt,
hvis energiparken alligevel afventer en efterfølgende plan- og miljøvurderingsproces til etable-
ring af den nødvendige infrastruktur for tilslutning ved siden af energiparken.
Energinet anbefaler derfor, at det i lovteksten fremgår tydeligt, at afklaring af tilslutning af par-
ken og evt. arealer til nødvendig elinfrastruktur indenfor energiparkens areal indarbejdes i lo-
vens kapitel 2.
3/3
Dok.18/06595-209 Offentlig/Public
Lovforslaget bør efter Energinets opfattelse tillige omfatte elanlæg til tilslutning af energipar-
ker samt afledte udbygninger af elnettet. Herved kan det sikres, at den nødvendige infrastruk-
tur kan etableres, således at energiparkens produktion af grøn el, kan indpasses i energisyste-
met.
Forskellige forslag hertil:
 Udvide definitionen af ”Tilknyttede anlæg” i § 2 til også at omfatte ”nødvendig elinfra-
struktur”
 Supplere f.eks. § 4, stk. 2 med ”og nødvendig elinfrastruktur”
Hvis nærværende høringssvar giver anledning til spørgsmål eller noget ønskes uddybet, kan
Energinet kontaktes på myndighed@energinet.dk
Med venlig hilsen
Sisse Guldager Larsen
Energinet Myndighedsenheden
1
Energiparker
Fra: Dan Banja <es@es-daa.dk>
Sendt: 3. marts 2024 13:32
Til: Energiparker
Cc: Dan Banja
Emne: Høring over udkast til lovforslag om statsligt udpegede energiparker sagsnr.: 2023 -
4725: ES 70-24.
ES 70-24
Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES) takker for muligheden for at deltage i høring over udkast til lovforslag om
statsligt udpegede energiparker.
ES noterer med tilfredshed, at der i udkast til lovforslaget tages hensyn til luftfarten i forbindelse med flyvepladser
og indflyvningszoner på land.
I forbindelse med havvindmølleparker skal ES gøre opmærksom på, at man også her må være opmærksom på
indflyvningszoner til kystnære flyvepladser og flyvepladser på øerne samt de to etablerede vandflyvepladser i
Aarhus og København.
Det er samtidigt vigtigt, at der skabes muligheder for grøn energi i forbindelse med at fremme VE-udbygningen på
land og på havet.
Dette forventes at kunne ske under hensyn til luftfarten i forbindelse med flyvepladserne og indflyvningszonerne.
ES har ikke bemærkninger til udkastet.
Med venlig hilsen / Best Regards
Dan Banja
Oberstløjtnant / Lt. Colonel
Generalsekretær / Secretary-General
Vice-President ECOGAS & Member of GA.COM & CAS.COM
Blålersvej 51
DK-2990 Nivå
Mobil: +45 2480 2256
www.es-daa.dk
Pas på miljøet - udskriv kun denne e-mail hvis det er nødvendigt.
 Only print this e-mail if necessary.
European Energy A/S
Gyngemose Parkvej 50
2860 Søborg
+45 8870 8216
info@europeanenergy.dk
www.europeanenergy.com
Plan- og Landdistriktsstyrelsen
energiparker@plst.dk
4. marts, 2024
Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om statsligt udpegede
energiparker
Til Plan- og Landskabsstyrelsen
European Energy takker for muligheden for at kommentere på lovforslaget til udpegning af
statslige energiparker. European Energy bakker generelt op om statens initiativ til at
supplere de kommercielle grønne energiprojekter, som primært udvikles af professionelle
udviklere i samspil med landets kommuner, med denne lov om fra statens side at udpege
energiparker.
European Energy hilser forslaget velkommen og ser frem til at følge implementeringen af
lovforslaget. Det er vores forhåbning, at de statslige energiparker kan være med til at
understøtte en mere vedholdende udbygningsgrad i vedvarende energiprojekter på land,
som er nødvendig for at indfri Danmarks klimamål i 2030. European Energy ønsker at
minde om, at vedvarende energi nu er blevet defineret som værende af altovervejende
offentlig interesse (på engelsk overriding public interest), og det er vigtigt, at dette også
fremgår centralt af lovforslaget om de statslige energiparker og vægter hensigtsmæssigt
tungt i hensynet til andre nationale interesser.
Det er vigtigt for European Energy at understrege, at de statslige energiparker kun kan
blive en succes, hvis der fortsat sikres en tæt dialog og samarbejde med landets
kommuner, som udgør en central mekanisme i godkendelsesprocessen af nye grønne
energiprojekter. European Energy har et tæt og konstruktivt samarbejde med en lang
række kommuner, som yder en fænomenal indsats for at sikre, at de myndighedsmæssige
forudsætninger for grøn energi er til stede.
European Energy anbefaler, at der snarest muligt udarbejdes en vejledning til brug for
udpegning af de statslige energiparker, så der fra start af ikke hersker tvivl og derved
unødigt spildes tid med at få afdækket de respektive ansvarsområder mellem statslige
myndigheder og kommunerne ift. at sikre fremdrift i godkendelsesprocessen for
energiparkerne. Til eksempel kan det på nuværende tidspunkt synes noget uklart, om
indsigelsesretten hos de statslige myndigheder fortsat gælder også efter, at ministeren har
udpeget et givent areal til en statslige energipark. Samtidig bør det fremgå tydeligt, om
muligheden for at meddele dispensation fra eksisterende bestemmelser er gældende indtil
Page 2
udpegning af den statslige energipark eller indtil udstedelse af byggetilladelsen for et
givent projekt.
European Energy foreslår derfor, at der udarbejdes en udtømmende procesbeskrivelse for
forløbet om udpegning af en statslige energipark for at sikre, at det undgås, at der sent i
myndighedsprocessen opstår usikkerhed i grønne energiprojekter, som der på daværende
tidspunkt kan have været investeret betydelige ressourcer i.
European Energy står til rådighed for at uddybe dette høringssvar, hvis der skulle være
ønske herom.
Med venlig hilsen,
Mathias Aarup Berg
Head of Regulatory Affairs
European Energy
Eurowind Project A/S
Mariagervej 58 B
9500 Hobro
Denmark
Phone +45 9620 7040
E-mail info@eurowindenergy.dk
CVR 32 07 69 71 eurowindenergy.com
Til Plan- og landdistriktsstyrelsen
Sendt til energiparker@plst.dk 21. februar
2024
Høringssvar Eurowind Energy – Udkast til forslag om lov om statsligt udpegede
energiparker
Eurowind Energy takker for muligheden for at afgive høringssvar til lovforslaget om lov om
statsligt udpegede energiparker. Lovforslaget vil introducere tydeligere rammer for etablering
af energiparker i Danmark og Eurowind Energy ser generelt positivt på lovforslagets nye
rammevilkår for etablering af vedvarende energi på land med lempede hensyn til
arealbeskyttelse mv., som er nødvendige for at opnå den politiske målsætning om en
firdobling af VE-produktionen på land i 2030.
Eurowind Energy er dog bekymret for om lovforslaget i tilstrækkelig grad vil bidrage til at
accelerere udbygningen med vedvarende energi ved introduktionen af en mere kompleks
myndighedsbehandling ved opstilling af vedvarende energi i statsligt udpegede energiparker.
Det er derfor Eurowind Energys opfordring, at der tilføjes et hensyn i lovforslaget om, at den
statslige udpegning af energiparker ikke må betyde længere sagsbehandlingstider for
projekter med vedvarende energi.
Det er yderligere Eurowind Energys opfattelse, at de nye regler i lovforslagets § 3 om
udpegning af energiparker udgør et nyt ekstra element i planlægningsprocessen for VE-anlæg
og det bør tilstræbes, at dette ekstra element ikke bør føre til en længere sagsbehandlingstid.
Reglerne i § 3 vil være grundlag for den statslige screeningsproces for energiparker og denne
proces bør tilrettelægges på en måde så hyppigheden af den statslige proces vil understøtte
den kommunale planlægningsproces. Lovforslaget bør desuden tydeliggøre, hvordan de nye
regler i lovforslagets § 3 vil virke isamhørighed med de øvrige dele af planlægningsprocessen
i kommunerne, herunder hvordan de enkelte dele vil være indbyrdes afhængige og være
placeret tidsmæssigt.
Det bør tilstræbes, at den øgede inddragelse af forskellige ministerier og myndigheder i
udpegningen af energiparker sker efter effektive procedurer, så det sikres, at lovforslaget
bidrager til en accelereret udbygning af vedvarende energi. Vælger et ressortministerium at
overtage en kommunes beføjelser på planlægningsområdet bør dette medføre en
forpligtigelse for det relevante ministerium til at sikre en effektiv sagsbehandling med
inddragelse af alle relevante øvrige myndigheder.
Eurowind Energy opfordrer til, at kriterierne for ministerens udpegning af arealer til
energiparker bliver udspecificeret på bekendtgørelsesniveau, og at kriterierne til udpegning
af arealer bliver så objektive som muligt for at sikre den nødvendige gennemsigtighed for
investorer. Eurowind Energy har forståelse for, at en række hensyn skal afvejes i udpegningen
af arealer til energiparker og nationale interesser skal inddrages, men det bør tilstræbes, at
vilkårene for udpegningerne bliver så gennemsigtige som muligt.
Eurowind Project A/S
Mariagervej 58 B
9500 Hobro
Denmark
Phone +45 9620 7040
E-mail info@eurowindenergy.dk
CVR 32 07 69 71 eurowindenergy.com
Samplacering af VE-produktion og forbrug i form af f.eks. PtX-produktion er en forudsætning
for produktion af fremtidens grønne brændsler og Eurowind Energy bakker derfor op om
lovforslagets øgede muligheder for udlæg af byzone i forbindelse med energiparker, som vil
være en afgørende forudsætning for etablering af PtX-produktion.
Lovforslaget introducerer en mulighed for at dispensere fra en række arealbeskyttelser og
Eurowind Energy bakker op om denne øgede mulighed. Det er Eurowind Energys opfattelse,
at vedvarende energi og hensyn til landskabet og naturen kan sameksistere og lovforslagets
regler bakker op om en nødvendig ny og mere lempelig tilgang til arealanvendelsen i
planlægningen for energiparker.
Såfremt ministeren for by og landdistrikter, kulturministeren eller miljøministeren vælger i
henhold til lovforslagets bestemmelser at overtage beføjelser fra kommunalbestyrelsen så
bør det tilstræbes, at der sker en effektiv sagsbehandling hos de involverede ministerier og
der bør kun være én kontaktansvarlig enhed til den statslige planlægningsproces.
Ved en statslig overtagelse af planlægningen for udvalgte energiparker kunne det overvejes,
hvorvidt udpegningen i særlige tilfælde kunne ske via anlægslove eller landsplandirektiver,
hvis dette vurderes som hensigtsmæssigt i forhold til nationale interesser forbundet med
udvalgte VE-projekter.
Eurowind Energy er tilgængelig for en uddybning af ovenstående.
Med venlig hilsen
Søren Klinge
skl@ewe.dk
Side 1 af 1
Center for Plan og Miljø
Plan- og Landdistriktsstyrelsen
Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om statsligt
udpegede energiparker
Faxe Kommune er positive over for, at der i udkastet til lovforslag om
statsligt udpegede energiparker i § 3 er indskrevet, at Ministeren for byer
og landdistrikter kun med byrådets tilslutning kan fastsætte regler om et
areals anvendelse til opstilling af vindmøller og solcelleanlæg.
Høringssvaret skal ses i sammenhæng med Faxe Kommunes tidligere
høringssvar af 2. februar 2024 vedr. udpegningen af et potentielt areal til
energipark i Faxe Kommune, som var blevet indmeldt af en virksomhed.
I høringssvaret gav Faxe Kommune udtryk for, at arealet ikke ønskes at
blive udpeget som energipark med de lempelser og muligheder, det end
måtte give, idet planlægningen for en stor del af arealet allerede er igangsat
efter gældende nationale og kommunale regler og retningslinjer.
Med bestemmelsen om, at energiparker kun kan udpeges efter tilsagn fra
byrådet, forventer Faxe Kommune, at areal 32 Bregentved således ikke
længere er i spil som energipark.
Faxe Kommune har ikke andre bemærkninger til lovforslaget, og ser blot
frem til en evt. fremtidig dialog, såfremt det måtte blive aktuelt at udpege
en energipark i Faxe Kommune.
Med venlig hilsen
På vegne af Faxe Kommune
René Tuekær Thorkild Lauridsen
Formand for Centerchef
Plan & Kulturudvalget
Postadresse:
Plan, Byg og Trafik
Frederiksgade 9
4690 Haslev
Telefon 56203000
Kontoradresse:
Plan, Byg og Trafik
Frederiksgade 9
4690 Haslev
Direkte telefon 56203019
www.faxekommune.dk
Dato: 4. marts 2024
Sagsnummer:
01.00.00-K04-2-23
Vandkunsten 3, 3. 1467 København K
tlf. 96 30 22 44 mail@fbnet.dk www.fbnet.dk
Plan- og Landdistriktsstyrelsen
energiparker@plst.dk
12. februar 2024
PFC/ABR
Høringssvar over forslag til lov om statsligt udpegede energipar-
ker J.nr. 2023 - 4725
Feriehusudlejernes Brancheforening takker for det fremsendte forslag til
lov om statsligt udpegede energiparker.
Feriehusudlejernes Brancheforening har forståelse for, at der er behov
for energiparker, hvor der gives særlige vilkår, så der kan ske opstilling
af udstyr til produktion af vedvarende energi.
Det er dog vigtigt, at der – som også beskrevet i høringsmaterialet –
tænkes i landskab, natur og kulturmiljø, når arealer udpeges til energi-
parker. For Feriehusudlejernes Brancheforening er det særligt vigtigt, at
der i den sammenhæng også tænkes på, om der er turisme i området.
Turister, der besøger et område, kommer ofte for at opleve landskaber
og natur, og her er det vigtigt, at sådanne områder ikke skæmmes af
energiparker.
Med venlig hilsen
Poul Fejer Christiansen
FRI er medlem af
Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI  Vesterbrogade 1E, 3. sal  1620 København V  +45 35 25 37 37  www.frinet.dk
Plan- og Landdistriktsstyrelsen
Sendt pr. mail:
energiparker@plst.dk
Sagsnummer: 2023-4725
Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om statsligt udpegede
energiparker
Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, takker for muligheden for at kom-
mentere på høringen vedrørende udkast til lovforslag om statsligt udpegede
energiparker.
FRI vil gerne henvise til de bemærkninger vi afgav til den offentlige høring af
den statslige screening for potentielle energiparker (sagsnummer-2023-4545)
i efteråret/vinteren 2023.
Bemærkninger
Foreningen af Rådgivende Ingeniører har ingen bemærkninger til de 32 area-
ler som regeringen har valgt at gå videre med.
Ifølge høringsbrevet er screeningen af de 188 indmeldte arealer sket på bag-
grund af en række objektive kriterier, herunder anslået teoretisk energipro-
duktion, forventet tidspunkt for indpasning af produktionen i det overordnede
elnet samt nationale interesser i arealanvendelsen.
I FRI mener vi, at det er positivt at de 32 udpegede arealer er blevet udpeget
på baggrund af objektive kriterier. Dog havde FRI gerne set, at den samlede
udvælgelse af egnede arealer var sket ud fra objektive kriterier og ikke på bag-
grund af indmeldelser fra kommuner og interesserede VE-opstillere.
I Foreningen af Rådgivende Ingeniører mener vi, at der er behov for en større
tværgående koordinering og planlægning af den samlede arealanvendelse og
udbygning af samfundet.
Der er behov for en massiv udbygning af vedvarende energi og et endnu større
fokus og tempo på den grønne omstilling. En udbygning og udvikling som
virksomhederne i FRI dagligt bidrager til. På trods af ambitioner og det store
fokus, mener FRI, at det set ud fra et samlet samfundsperspektiv, er nødven-
digt, at der politisk i langt højere grad end tilfældet tænkes på tværs.
4. marts 2024
Click or tap here to
enter text.
E-mail: flv@frinet.dk
Side 1 af 2
DOKNR-2-2647
Side 2 af 2
FRI har tidligere understreget, at en hurtig udbygning af VE, set fra rådgi-
vende ingeniørers side, ikke behøver ske på bekostning af vores natur, biodi-
versitet og lokalsamfund. Det kræver, at udbygningen af energisystemet sker
på baggrund af en grundig planlægning, hvor myndighederne efter input fra
relevante aktører, fastlægger nogle klare kriterier for rækkefølgen af udbygnin-
gen.
Foreningen af Rådgivende Ingeniører ser gerne, at regeringen i fremtidige pla-
ner om udbygning af VE og energisektoren, i samarbejde med relevante aktø-
rer fastlægger objektive kriterier, som kan danne baggrund for udvælgelse af
arealer. Til dette arbejde bidrager foreningen naturligvis gerne.
Foreningen af Rådgivende Ingeniører takker således for muligheden for at
kommentere på og afgive høringssvar, og ser frem til den fortsatte dialog.
FRI står for uafhængig rådgivning.
FRI står for en bæredygtig samfundsudvikling.
FRI har videnbaserede meninger om samfundsudviklingen.
Med venlig hilsen
Frederikke Vorborg
Konsulent
Energi- og klimapolitik
Analyser
FRI er medlem af
Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI  Vesterbrogade 1E, 3. sal  1620 København V  +45 35 25 37 37  www.frinet.dk
Plan- og Landdistriktsstyrelsen
Sendt pr. mail:
energiparker@plst.dk
Sagsnummer: 2023-4725
Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om statsligt udpegede
energiparker
Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, takker for muligheden for at kom-
mentere på høringen vedrørende udkast til lovforslag om statsligt udpegede
energiparker. FRI indsendte den 4. marts et overordnet høringssvar til hørin-
gen om statsligt udpegede energiparker med henvisning til tidligere hørings-
svar til høring om den statslige screening for potentielle energiparker.
Nedenfor følger yderligere bemærkninger til lovforslag om statsligt udpegede
energiparker.
Yderligere bemærkninger til lovforslaget
Indledningsvis bemærker vi, at lovforslaget indeholder overvejelser om de
samfundsøkonomiske og forsyningssikkerhedsmæssige aspekter ved at PtX
anlæg agerer som store fleksible elforbrugere og samplaceres med vedvarende
energianlæg. Vi finder disse overvejelser positive. Vi skal dog bemærke (også
jf. efterfølgende afsnit), at der er en række krav til placering af PtX anlæg og
ikke alene adgang til grøn strøm.
PtX indgår som en central del af Danmarks målsætning om at nå 70 % målet i
2030, samt at blive uafhængig af fossile brændsler i 2050.
I kraft af Danmarks førerpositionen inden for etablering af landbaseret og hav-
baseret vind samt den brede udbygning med fjernvarme, har Danmark gode
muligheder for at udnytte dette til også at opnå en førerposition inden for PtX.
Med fjernvarmen har vi mulighed for at øge energieffektiviteten betydeligt in-
den for produktion af grønne brændsler, og dermed at reducere produktions-
omkostningerne, hvilket, alt andet lige, vil give os eksportmæssige fordele. Vi
skal i videst mulige omfang udnytte disse fordele, men det kræver, at vi tænker
os om, når vi placerer vores produktionsanlæg for grønne brændsler.
Bl.a. skal vi undgå, at PtX anlæggene placeres i for stor afstand til egnede
fjernvarmeområder, så det bliver for dyrt at udnytte varmen. Historien skræm-
mer. Den historiske placering af store datacentre i Danmark skete desværre
med begrænset planlægning i forhold til afsætning af varmen, og med den
13. marts 2024
Click or tap here to
enter text.
E-mail: flv@frinet.dk
Side 1 af 3
DOKNR-2-2647
Side 2 af 3
konsekvens, at mange datacentre stadig er nødt til at bortkøle store mængder
varme. I dag er vi blevet klogere, og også fra EU er der fokus på, at varmen fra
datacentre i videst mu- lige omfang skal kunne udnyttes.
Produktionsanlæg for grønne brændsler (PtX-anlæg) er enorme anlæg, der
kræver meget plads og adgang til infrastruktur med tilstrækkelig kapacitet så
slutprodukter og biprodukter fra produktionen kan afsættes. Dette kræver
strategisk planlægning. Allerede under udpegningen af energiparkerne bør der
være skarp fokus på, at infrastruktur er til stede i tilstrækkeligt omfang. Hvis
ikke, forringer vi samfundsøkonomien og de klimamæssige fordele, og vi taber
vores styrkeposition.
Det er ikke tilstrækkeligt, at en energipark er placeret relativt tæt på de store
fjernvarmesystemer. I fremtiden vil varmen fra P2X skulle konkurrere med
overskydende varme fra en række kilder, som f.eks. fra carbon capture, flere
store datacentre, waste-to-energy anlæg mv. Derudover har flere byer fokus på
at inkludere geotermisk varme i varmeforsyningen, med en forventning om, at
anlæggene i mange år fremover producerer med mange årlige driftstimer.
Dette kan låse for at udnytte varmen fra PtX.
Fortager vi en intelligent planlægning af placeringen af PtX anlæg under hen-
syntagen til varme fra andre energikilder, vil vi opnå betydelige økonomiske og
klimamæssige fordele.
Ud over adgang til store fjernvarmenet, bør PtX anlæg have adgang til:
 Betydelige mængder grøn elektricitet
 Adgang til afsætning af brint og øvrige slut- og biprodukter,
f.eks. ved nærhed til kom- mende brintnet
 Adgang til betydelige mængder biogent CO2, for så vidt der skal
produceres grønne brænds- ler ved yderligere forædling af brinten, ek-
sempelvis til metanol eller grøn gas.
 Adgang til store mængder rent vand, typisk ved yderligere forar-
bejdning af drikkevand
 Adgang til store mængde havvand til køling. Til trods for at en del
af varmen kan udnyttes, vil det være umuligt at udnytte varmen i som-
merperioden. Varmen skal derfor bortkøles, hvilket mest effektivt sker
med havvandsbaseret køling
 Adgang til afsætning af andre produkter såsom ilt mv.
Ovenstående bør indgå i planlægningen af energiparker for så vidt, at der skal
kunne placeres PtX anlæg i dem. Kravet til køling og til byer med betydeligt
varmebehov, fordrer kystnære placeringer af PtX anlæg i nærheden af de
større byer i Danmark.
DOKNR-2-2647
Side 3 af 3
Specifikke bemærker til lovforslaget
§3, stk. 1:
Det er uklart hvorvidt Ministeren kan udpege et areal til PtX uden at arealet
nødvendigvis skal rumme vedvarende energiproduktionsanlæg. Dette lader jf.
§10 at være tilfældet. Der bør indsættes nyt punkt
2) med følgende tekst ”Arealet forventes, givet de optimale infrastrukturbetin-
gelser, at rumme tilknyttede anlæg i form af PtX anlæg”.
§4, stk. 2:
I paragraffen nævnes alene vedvarende energi. Afsnittet bør desuden inde-
holde passus om tilknyttede anlæg (PtX).
Med venlig hilsen
Frederikke Vorborg
Energi- og Klimapolitisk konsulent
Foreningen af Rådgivende Ingeniører
1
Energiparker
Fra: Ole Britton Rasmussen <ole.rasmussen@fredericia.dk>
Sendt: 4. marts 2024 14:25
Til: Energiparker
Emne: Vedr.: Høringssvar fra Fredericia Kommune til udkast til forslag om lov statsligt
udpegede energiparker
Plan- og Landdistriktsstyrelsen
energiparker@plst.dk
Vedr.: Høringssvar fra Fredericia Kommune til udkast til forslag om lov statsligt udpegede energiparker
Ref.: Plan- og Landdistriktsstyrelsens høringsbrev af 9. februar 2024, J.nr. 2023-4725
Fredericia Kommune har med stor interesse gennemgået udkast til lovforslag om statslige energiparker, som Plan- og
Landdistriktsstyrelsen har udsendt i høring frem til 4. marts 2024 (ref).
Fredericia Kommune har ved sin gennemgang af lovudkastet noteret sig en række forhold, som den endelige lovtekst
med fordel yderligere vil kunne præcisere.
 Lovudkastet rummer en række uspecificerede muligheder for statslig udpegning af områder og overtagelse af
kommunernes selvstændige plankompetence på området på såvel et strategisk niveau som i
detailplanlægningen. Fredericia Kommune vurderer, at disse muligheder potentielt kan være vidtgående og
kan medføre et begrænset kommunalt politisk handlerum i forhold til udpegning og prioritering af arealer til
vedvarende energi og hensynet til andre kommunale arealinteresser.
Plankompetencen på VE-området fastlægger lovgivningen i øvrigt fortsat som kommunal. Fredericia
Kommune anbefaler, at loven mere entydigt fastsætter grænsefladerne mellem statslige interesser og de
kommunale plankompetencer på området.
 Lovudkastet ændrer ved en ligestilling af specifikke natur- og kulturhensyn ved VE-anlæg, der planlægges i
kommunalt regi, eller som planlægges som statslige energiparker. Her vil de statslige energiparker kunne
etableres under mere lempelige vilkår.
Fredericia Kommune vurderer, at denne potentielle ulighed kan stille kommunernes egen planlægning for VE-
anlæg sværere. Samtidig vil denne skelnen stride mod de lighedsprincipper, som ellers er gennemgående i
planlovgivningen og i kommunernes planlægning og planforvaltning. Fredericia Kommune anbefaler, at
lovudkastets muligheder for en mere lempelig og individuelt vurderet tilgang til øvrige hensyn skal gælde for
både kommunalt og statsligt planlagte energiparker. Det kunne eksempelvis være for alle vedvarende
energianlæg på mere end 100 MW.
2
 Lovudkastet fastholder muligheden for, at VE-udviklere selvstændigt kan indmelde områder som mulige
statslige energiparker. Derved vil udviklere i realiteten kunne omgå kommunale prioriteringer og vurderinger
af projektansøgninger.
3
Fredericia Kommune er betænkelig ved, at vej alligevel vil kunne fremmes. Fredericia Kommune anbefaler
derfor, at loven nærmere præciserer en proces, der tilsikrer en tæt dialog mellem stat og kommuner omkring
prioritering og udpegning af energiparker.
 Lovudkastet fastsætter en række undtagelsesbestemmelser, der bemyndiger de enkelte fagministre til
yderligere at fastsætte regler og træffe afgørelser indenfor deres myndighedsområder med virkning i
kommunernes planlægning.
Fredericia Kommune vurderer, at mulighederne for yderligere lempelser for udvalgte VE-anlæg kan bidrage til
en langvarig usikkerhed omkring en holdbar og entydig forvaltningspraksis på området. Kommunen savner
derfor en præcisering af mulighederne for, at kommunerne inddrages omkring udmøntning af disse
bestemmelser.
Sammenfattende anerkender Fredericia Kommune behovet for en målrettet indsats for udbygningen af den
landbaserede vedvarende energi. Herunder at øvrige hensyn ved de enkelte projekter vurderes individuelt på
grundlag af såvel statslige som kommunale interesser. Fredericia Kommune efterlyser derfor at loven yderligere
præciserer samspillet mellem stat og kommuner og muliggør en fælles indsats under hensyn til såvel kommunale
som statslige interesser. Samtidig anbefaler Fredericia Kommune, at lovens muligheder for en mere lempelig
vurdering af øvrige hensyn også kommer til at omfatte de større VE-anlæg, som planlægges af kommunerne, og at
disse hensyn afspejles i den kommende bekendtgørelse for solenergianlæg.
Venlig hilsen
Ole Britton Rasmussen
Byplanlægger
Plan og Byudvikling
Fredericia Kommune
72107605
22177624
ole.rasmussen@fredericia.dk
Gothersgade 20, 7000 Fredericia
D24-176822
Scandiagade 13  DK-2450 København SV
Tel +45 33 79 00 79
fr@friluftsraadet.dk  www.friluftsraadet.dk
Plan- og Landdistriktsstyrelsen
Sendt pr. e-mail til energiparker@plst.dk
Den 29. februar 2024
Friluftsrådets høringssvar til udkast til forslag til lov om statsligt
udpegede energiparker
Friluftsrådet fremsender hermed kommentarer til udkast til forslag til lov om statsligt udpe-
gede energiparker.
Friluftsrådet har sympati for lovforslagets overordnede hensigt
Friluftsrådet er grundlæggende enig i lovforslagets formål om at fremme elproduktionen fra
vedvarende energikilder på land via statsligt udpegede energiparker, der giver grundlag for
at forbedre opstilling af vindmøller og solcelleanlæg under nødvendig hensyntagen til øvrige
samfundsinteresser i arealanvendelsen.
På tilsvarende vis har Friluftsrådet sympati for, at lovforslaget også lægger op til at forbedre
mulighederne for etablering af PtX-anlæg og anden energimæssig bebyggelse i energipar-
ker, hvor særlige hensyn taler for denne placering. For Friluftsrådet er det imidlertid afgøren-
de, at også denne form for anlæg etableres under nødvendig hensyntagen til øvrige sam-
fundsinteresser i arealanvendelsen.
Den nuværende lovgivning rummer allerede muligheder for at fremme elproduktionen fra
vedvarende energikilder under nødvendig hensyntagen til andre samfundsinteresser i are-
alplanlægningen.
Friluftsrådet er overordnet bekymret for lovforslagets generelle struktur, hvor der lægges op
til at ”underkende” en række andre loves rækkevidde. Som udgangspunkt er Friluftsrådet af
den opfattelse, at forbedrede vilkår for elproduktionen fra vedvarende energikilder på land
og etablering af de i den henseende nødvendige energitekniske anlæg stort set udmærket
kan ske inden for rammerne af den nuværende arealregulerende lovgivning (Planloven, Na-
turbeskyttelsesloven, Skovloven, Råstofloven og Museumsloven).
Planloven har jo som hovedformål at varetage sammenhængende planlægning, der forener
de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen, medvirker til at værne om landets natur
og miljø og skaber gode rammer for vækst og udvikling i hele landet, så samfundsudviklin-
gen kan ske på et bæredygtigt grundlag med respekt for menneskets livsvilkår, bevarelse af
dyre- og planteliv og øget økonomisk velstand. Opstilling af vindmøller og solcelleanlæg og
etablering af de i den henseende nødvendige energitekniske anlæg er selvsagt en af de
samfundsinteresser, som loven skal varetage.
Naturbeskyttelsesloven, Skovloven, Råstofloven og Museumsloven skal alle som udgangs-
punkt varetage mere snævre samfundsinteresser, men indeholder ikke desto mindre alle be-
stemmelser om afstemning med og hensyntagen til andre samfundsmæssige interesser.
Side 2
Lovforslaget lægger således op til at foretage en svækkelse af alle disse love, der vil gøre
det sværere at varetage de hensyn, som lovene har til formål. Friluftsrådet er særligt bekym-
ret for, at der med udkastet til forslag til lov om statsligt udpegede energiparker sker en
svækkelse af Planloven, som vil forårsage en skævvridning af Planlovens muligheder for at
varetage en sammenhængende planlægning, der forener de samfundsmæssige interesser i
arealanvendelsen.
Ved vedtagelse af udkastet til forslag til lov om statsligt udpegede energiparker gives der
tilladelse til, at ministeren for byer og landdistrikter kan bestemme, at samfundshensynet
med forbedrede vilkår for elproduktionen fra vedvarende energikilder på land og etablering
af de i den henseende nødvendige energitekniske anlæg overrouler en række andre sam-
fundshensyn.
Lovforslaget medfører i sin essens, at de generelle sammenfattende planlægningshensyn og
natur-, miljø- og landskabshensyn i dansk lov tilsidesættes i sager om vedvarende energi.
Det bekymrer Friluftsrådet. Dertil kommer, at udkastet til lovforslag også lægger op til at for-
ringe borgernes muligheder for at få afprøvet beslutninger om arealanvendelse i det åbne
land m.m. idet f.eks. mulighederne for at få afprøvet en beslutning i Klagenævnet hindres.
Også andre aktuelle lovforslag lægger op til at fremme etablering af vedvarende energi på
bekostning af andre samfundsinteresser
For få uger siden blev der fremlagt et udkast til forslag til lov om ændring af lov om Miljø- og
Fødevareklagenævnet, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love (Effek-
tivisering af sagsbehandlingen i Planklagenævnet, Miljø- og Fødevareklagenævnet og Ener-
giklagenævnet m.v.). Med det forslag lægges der op til, at prøvelserne i klagenævnene, når
klagen drejer sig om afgørelser, som har betydning for vedvarende energiprojekter, skal re-
duceres til de forhold, som er formuleret som egentlige klagepunkter. Det kommer til at gæl-
de for en lang række afgørelser efter natur-, miljø- og planlovene og betyder, at alle klager
over faglige og skønsmæssige vurderinger, ikke længere kan behandles i nævnene, når det
drejer sig om vedvarende energiprojekter. Denne mulighed for at undlade at tage stilling til
væsentlige faglige skøn, vil utvivlsomt få negative konsekvenser for landskabet, naturen og
miljøet.
Når borgere og organisationer således fratages retten til fuld prøvelse i en række klagesa-
ger, betyder det, at det ikke længere er en mulighed for klagenævnene at tage stilling til, om
myndighedernes afgørelser ligger inden for de rammer i lovbemærkningerne som Folketin-
get har fastlagt i for eksempel Naturbeskyttelsesloven, Skovloven eller andre love. Med an-
dre ord - om de faglige vurderinger er gode nok.
Med forslaget til lov om statsligt udpegede energiparker lægges der op til, at Ministeren for
byer og landdistrikter udpeger energiparker ved udstedelse af en bekendtgørelse. Borgerne
vil således ikke have muligheder for at få en sekundær vurdering af udpegningen. Og hele
processen får karakter af projekter, som gennemføres ved anlægslove, der også annullerer
borgernes klageadgang via klagenævn og forringer borgerdeltagelsen.
Friluftsrådet er bekymret for, at disse akkumulerende indskrænkninger i borgernes mulighe-
der for at blive inddraget og for at få afprøvet sådanne beslutninger ved anden instans, kan
føre til en mere generel modstand mod og kritisk indstilling til samfundsrelevante vedva-
rende energianlæg. Friluftsrådet er således bekymret for, at det kan give bagslag og skabe
forstærket modstand imod i stedet for fremme af elproduktionen fra vedvarende energikil-
der på land.
Side 3
Kommentar til lovforslagets § 2 stk. 4 – Anden erhvervsmæssig bebyggelse skal have til-
knytning til selve PtX-anlægget eller VE-anlæggene
Friluftsrådet anbefaler, at de sker en præcisering og indskrænkning af, hvad der menes med
”anden erhvervsmæssig bebyggelse”. Lovforslaget lægger op til at ”definere ”anden er-
hvervsmæssig bebyggelse” som bygninger, installationer og faciliteter, der anvendes til er-
hvervsaktiviteter som f.eks. udvikling, produktion eller salg af varer eller tjenesteydelser, og
som ikke er PtX-anlæg” En så bred definition vil betyde, at der i det åbne land kan tillades
nye industriområder, opførelse af kontorbygninger, salgsbygninger m.m., som ikke har det
mindste med energiparken at gøre. Det bør være et krav, at der er tale om erhvervsaktivite-
ter, der fordrer en nær arealmæssig og produktionsmæssig tilknytning til selve PtX-
anlægget eller VE-anlæggene. Øvrige erhvervsmæssig bebyggelse bør fortsat etableres i
henhold til Planlovens bestemmelser.
Kommentar til lovforslagets § 9 – Kræv fortsat redegørelse for særlig planlægningsmæssig
eller funktionel begrundelse for en kystnær lokalisering
Friluftsrådet foreslår, at § 9 udgår og at bestemmelserne i Planlovens § 5 b, stk. 1 således
fortsat skal gælde ved planlægning af en energipark i kystnærhedszonen. Det vil betyde, at
der fortsat ved realisering af en energipark kun kan inddrages nye arealer i byzone og plan-
lægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel
begrundelse for en kystnær lokalisering. Ministeren vil således skulle redegøre for en særlig
planlægningsmæssige eller funktionelle begrundelse for placeringen af en energipark i kyst-
nærhedszonen. Friluftsrådet anerkender, at der i særlige tilfælde bør give mulighed for pla-
cering af eksempelvis vindmøller og solcelleanlæg inden for kystnærhedszonen blot der re-
degøres for den særlig planlægningsmæssige eller funktionelle begrundelse for placeringen.
Kommentar til lovforslagets § 10 – åben ikke op for at etablere nye byzonearealer og placering af
erhvervsaktiviteter i det åbne land uden særlig planlægningsmæssig eller funktionel be-
grundelse for tilknytning til energiparken.
Friluftsrådet forslår, at det tydeliggøres yderligere i lovbemærkningerne, at den foreslåede
bestemmelsen i lovforslaget § 10 skal administreres yderst stramt, og at Ministeren for byer
og landdistrikter kun undtagelsesvis i forbindelse med udpegning af en energipark, hvor der
er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for placering af tilknyttede
anlæg i en energipark kan fastsætte regler om, at § 11 a, stk. 8 i Planloven ikke finder an-
vendelse ved planlægning for de tilknyttede anlæg. Det er afgørende, at bestemmelsen i lov-
forslagets § 10 ikke benyttes til at underløbe Planlovens krav og udnyttes til at etablere nye
byzonearealer og placere erhvervsaktiviteter i det åbne land uden særlig planlægnings-
mæssig eller funktionel begrundelse for tilknytning til energiparken. Etableringen af energi-
parker skal ikke give mulighed for en smutvej til at etablere ikke relevante erhvervsaktiviteter
i det åbne land så som almindelig kontor- og salgsvirksomhed.
Kommentar til lovforslagets § 20 - Kræv etablering af erstatningsskov ved ophævelse af
fredsskovspligten
Friluftsrådet foreslår, at det tilføjes i lovbemærkninger for lovforslagets § 20, stk. 1, at det
forudsættes, at Miljøstyrelsen i forbindelse med ophævelse af fredskovspligten som ud-
gangspunkt for sin konkrete vurdering normalt forudsætter, at der stilles krav om etablering
af erstatningsskov i forholdet 1 til 2.
Med venlig hilsen
Anker Madsen
Chefkonsulent
Notat
Green Power Denmarks høringssvar om lov
om statslige energiparker
Green Power Denmark takker for muligheden for at kommentere på forslag
til lov om statsligt udpegede energiparker. I dette høringssvar vil vi
kommentere på de nye muligheder for dispensation i energiparkerne for
arealbeskyttelse, der i dag umuliggør eller besværliggør opstilling af
vedvarende energi.
Generelt støtter Green Power Denmark, at der med det statslige
energiparkspor gives nye muligheder for at bringe arealer i spil for den
vedvarende energi, samt samplacere PtX og anden relevant elforbrug ”VE-
nært”, hvor der er stærke synergier. Dette er positivt.
Omvendt mener Green Power Denmark, at det er essentielt, at
dispensationsmulighederne ikke begrænses til parker over 100 GWh.
Erfaringerne fra energiparkerne bør desuden indsamles med henblik på at
vurdere hensigtsmæssigheden af f.eks. Skovlovens forbud mod vindmøller i
produktionsskov eller kystnærhedszonernes forhindring af solceller indenfor
3 km af de danske kyster.
Green Power Denmark vil også opfordre til en ambitiøs implementering af
loven i praksis. Selvom lovforslaget lægger op til, , at vedvarende energi
fremadrettet skal tillægges en ”særlig” og ”større vægt”, så afhænger
effekten af dette i høj grad af praksis. For mange af de løftede arealbindinger
eksisterer der allerede dispensationsmuligheder, som sjældent tages i brug,
fordi den vedvarende energi i praksis ofte må vige for andre nationale
hensyn. Der er en risiko for, at forvaltningen af loven ikke i tilstrækkelig grad
vil føre til en rekalibrering af hensyn, hvis ikke der er politisk bevågenhed
herom.
Ligeledes mener Green Power Denmark, at visse hensyn, som nævnes, der
kan stå i vejen for energiparker, såsom drikkevandsinteresser eller udtag af
lavbundsjorde bør udgå. I stedet bør der være tale en konkret vurdering ved
det pågældende projekt.
Dok. ansvarlig: ANS
Sekretær:
Sagsnr.: s2024-107
Doknr: d2024-6395-3.1
19-02-2024
2
Energiparkerne kan desuden med fordel medvirke til implementering af VE
III-direktivet og anden kommende EU-lovgivning.
Udpegning af energiparker
Lovforslaget sigter mod at kunne udpege større sammenhængende arealer,
hvor det skal være muligt at placere vedvarende energi på trods af
beskyttelsesinteresser med natur, miljø, landskaber, kulturarv mv. og
"dermed en fravigelse af statens normale varetagelse af nationale
interesser". Dette skal ifølge lovbemærkningerne give en øget mulighed på
større sammenhængende arealer, hvor det efter gældende regler "ville være
vanskeligt eller ikke muligt at etablere vindmøller eller solceller". Dette
gælder dog ikke for §3-arealer, f.eks. særlige, sårbare og/eller værdifulde arter
eller naturtyper. Uanset den hidtidige planlægning vil det således med dette
forslag være muligt at udpege energiparker på arealer, som rummer andre
nationale interesser. Green Power Denmark finder ønsket om at bibringe
nye arealer til den vedvarende energi positivt og nødvendigt.
Kravet om en minimumsproduktion på 100 GWh er uhensigtsmæssigt.
En begrænsning for at blive udpeget som energipark er, at parken har en
årlig elproduktion på minimum 100 GWh, og at nationale interesser ikke
taler imod det. Begrænsningen på 100 GWh fastsættes, fordi parken skal
udgøre "et betydeligt bidrag" til ambitionen om firdobling af den
vedvarende energi på land.
Minimumsproduktionen på 100 GWh mener Green Power Denmark udgør
en unødvendig begrænsning, der afskærer projekter, som ellers kunne
realiseres, fra de samme muligheder som større parker. Der vil være
projekter, der f.eks. ville kunne placeres bynært, men som kræver et løft af et
hensyn såsom kystnærhed eller Skovloven for at blive realiseret, som
afskæres fra det pga. dette minimumskrav. Green Power Denmark ser helst
at kravet om minimums produktion udgår fuldstændigt, så der alene ses på,
hvorvidt fjernelsen af arealbindingerne vil lede til ny VE, fremfor et fastlagt
mål. Alternativt bør grænsen sættes ned til 50 GWh, så flere projekter
opfanges af de øgede dispensationsmuligheder, som energiparksporet giver.
Selv flere små projekter på 50 GWh vil kunne hjælpe til med at nå målet om
en firdobling af den landbaserede vedvarende energi.
Green Power Denmark opfordrer til:
1. At parker under 100 GWh også gives adgang til de mere lempelige
regler i energiparksporet, hvorfor grænsen bør fjernes. Alternativt bør
den sænkes til 50 GWh.
Afvejning af nationale kriterier
I forhold til vurderingen af om nationale interesser taler imod anvendelse af
et areal til vedvarende energi, fremgår det af lovforslaget, at der lægges
vægt på, hvorvidt området er en "særlig karakter" eller er afgørende for at
sikre de hensyn, der knytter sig til den nationale interesse.
3
Helt generelt må det påpeges, at der ved dette, som i de resterende nye
dispensationsmuligheder, er et stort rum for fortolkning, som både kan
læses som et stort nybrud med mange muligheder, men også kan læses
som en begrænset ændring af hidtidig praksis. Green Power Denmark
opfordrer til, at der også i praksis lægges en ”større” og ”særlig” vægt på
realisering af energiparken. Ved visse af de eksempler der gives, giver de
dog også anledning til bekymring.
Særligt er Green Power Denmark uforstående overfor, at der peges på
drikkevandsinteresser og udtag af lavbundsjorde, da den vedvarende energi
kan styrke netop disse indsatser, fremfor at begrænse dem. Der er foretaget
mange undersøgelser af f.eks. solcellers betydning for drikkevandet og de
peger på, at risikoen enten er meget lav eller helt fraværende. Vedvarende
energi vil ofte være mere skånsomt for områder med vandboringer end
dyrkning af jorden. Der er flere gode eksempler på, at solcelleparkerne ikke
udgør en trussel mod drikkevand, men nærmere en beskyttelse heraf og
derfor bør dette ikke afskære den vedvarende energi. Hvis bekymringen for
drikkevandsinteresser er et afgørende hensyn for udpegningen af
energipark, bør det undersøges i miljøundersøgelsen.
Ligeledes bør udtag af lavbundsjorde ikke stå i vejen for vedvarende energi.
Der vil på sigt kunne være et potentiale i at vådgøre lavbundsjorde og tillade
etablering af f.eks. solceller. I planlægningen af energiparkerne bør man ikke
se rigidt på denne problemstilling, men i stedet udforske potentialer for
sameksistens mellem lavbundsjorde og VE-projekter. De VE-projekter, der
etableres på lavbundsjorde kan tjene som gode case-eksempler på
mulighederne for sameksistens mellem naturhensyn og VE-produktion. I
mange tilfælde, så er vedvarende energi klimamæssigt bedre end at
bibeholde lavbundsjorden som dyrket på grund af en teoretisk mulighed for
udtag.
Hensyn til Beredskabet, Forsvaret eller Hjemmeværnet bør også afvejes
ligesom de andre nationale hensyn. Problemer med radarsystemer vil i nogle
tilfælde kunne løses med forstærkere, mens træning og operationsarealer vil
kunne omlægges. Det vil f.eks. være uhensigtsmæssigt, hvis store dele af
Danmark aflukkes for vindmøller pga. det optimale behov for træning, hvis
dette i stedet kunne løses med en flykorridor. Et eksempel er Tønder og
Esbjerg, hvor Forsvaret har afvist vindmølleprojekter der kunne levere strøm
til 331.000 husstande, da de menes at kompromittere til- og fraflyvning
mellem Rømø og Skrydstrup. Her vil en alternativ løsning kunne være at lave
en flykorridor, så der ikke var behov for at lukke en stor del af Syd- og
Sønderjylland af for vindmøller. Forsvarets interesser bør derfor på lige fod
som andre nationale interesser i energiparksporet bero på en konkret
afvejning og vurdering, hvor også alternative løsninger belyses.
Green Power Denmark opfordrer til:
4
2. At der også i praksis lægges en ”særlig” og ”større” vægt på vedvarende
energi, så det sikres, at forvaltningen i praksis ikke blot fortsætter
uændret.
3. At lovbemærkningerne om drikkevandsinteresser enten udgår eller
erstattes med en blødere formulering om, at parkernes påvirkning af
drikkevandsboringer vil skulle undersøges, så det sikres, at
tilstedeværelsen af drikkevandsinteresser ikke bliver en de facto
forbudszone uden faglig begrundelse, særligt når VE-anlæg vil kunne
sikre drikkevandsinteresser.
4. At eksemplet med udtag af lavbundsjorde udgår og, at det i stedet
vurderes, hvorvidt etableringen af den vedvarende energi kan ske
samtidigt med vådlægningen i parken og/eller der foretages en samlet
vurdering af den klimamæssig effekt ved fravær af dyrkning af
lavbundsjordene.
5. At der også bør være en opmærksomhed på, hvorvidt klagenævnene
følger den udmeldte praksis, hvor VE-tillægges en større vægt.
Eftersom der er tale om dispensationer, så er Green Power Denmark
bekymret for den efterfølgende påklagning.
6. At nationale interesser vedrørende forsvaret og andre værn ligesom
andre nationale interesser afvejes, hvor vedvarende energi tillægges
”en større vægt end hidtil”.
Landanlæg til havvindmølleparker
Green Power Denmark finder det meget positivt, at mulighederne for at
udpege et areal som energipark uden energiproduktion muliggøres, såfremt
der er tale om tilknyttede landanlæg til havvindmølleparker. Dette vil styrke
mulighederne for at samtænke havvindsudbuddene med PtX- produktion
og kan samtidigt give nærliggende lokalsamfund nye arbejdspladser
forbundet med parken.
Green Power Denmark opfordrer til:
7. At muligheden for at udpege landanlæg til havvindmølleparker som
energiparker bibeholdes.
Kommende runder af energiparkerne
I den politiske aftale er det vedtaget at lave en ny runde af energiparker i
slutningen af 2024 og i 2025 for at sikre at energiparksporet er ”generelt
tilgængeligt for alle potentielle opstillere i alle landets kommuner”. Green
Power Denmark støtter intentionen, men har en række bekymringer som
bør adresseres.
Den første runde af energiparker førte til, at flere kommuner valgte at stoppe
behandlingen af forslag udenfor energiparksporet, mens man afventede den
ansøgte energipark. Det bør være et opmærksomhedspunkt, at det i
dialogen med kommuner påpeges, at energiparkerne er et supplement og
5
ikke en erstatning for det kommunale hovedspor. Dette fremgår også af den
politiske aftale.
Green Power Denmark ønsker derudover, at mange af de
dispensationsmuligheder som gives i energiparksporet helst udvides til også
at gælde parker udenfor sporet eller sekundært, at der vil komme yderligere
runder. Som hovedregel vil det dog være at foretrække, hvis
dispensationsmuligheder vil være tilgængelige for alle VE-projekter og ikke
blot de statslige energiparker. Dette er særlig vigtigt for PtX-produktion,
hvor mulighederne for samplacering af VE-produktion- og forbrug udenfor
byzoner forventes at blive essentielt for parker, der etableres efter 2025. Der
forventes en markant stigning i PtX produktionen i slutningen af 20erne
båret af øget prisfluktueringer på strøm, modning af PtX teknologien og
højere efterspørgsel på brint. Det vil give en suboptimal udnyttelse af nettet,
hvis disse faciliteter alene vil skulle placeres i byzoner, særligt hvis brintrøret
forventes at placeres udenfor byzoner.
Ligeledes blev en hel del projekter frasorteret i den første screening af
energiparker på grund af manglende kapacitet i elnettet. Hvis intentionen
om at sikre energiparker i alle landets kommuner skal nås, kræver det, at
der også følger en plan for udbygning af elnettet og en åbenhed om, hvor
meget der vil skulle til for at udløse et §4 tillæg til Energinets
udbygningsplan. Dette fremgår ikke hverken af lovforslaget eller
bemærkningerne hertil, men er afgørende for at sikre energiparker i flere af
landets kommuner.
Green Power Denmark finder det positivt, at det med lovforslaget sikres, at
kommunalbestyrelserne er inddraget før en offentliggørelse af et forslag til
energipark? efter §5, stk. 1, da flere af energiparkerne mødte modstand lokalt,
fordi kommunerne frygtede at parkerne ville indføres uden om dem. En
tidlig inddragelse af kommunalbestyrelsen er derfor essentiel.
Green Power Denmark opfordrer til:
8. At det i dialogen med kommuner sikres, at energiparkerne bliver et
reelt supplement til den kommunale behandling, og at andre projekter
ikke standses imens.
9. At dispensationsmulighederne i energiparksporet udvides til parker
udenfor sporet. Alternativt, at der igangsættes runder efter 2025.
10. At det sikres at alle kommuner reelt kan bringes i spil for energiparker
ved, at det tydeliggøres, hvor høj en kapacitet, der skal til for at udløse
et §4 tillæg til Energinets udbygningsplan.
11. At projekter frasorteret grundet manglende net medtages i
kommende runder af energiparksporet.
Green Power Denmark opfordrer derudover til:
6
12. At man i de kommende runder ikke alene forholder sig til 2030-målet,
men derimod retter blikket mod 2050. Projekter kan have brug for at få
løftet planbindinger, selvom de først kan tilsluttes efter 2030.
13. At tanken om en one-stop shop for dispensationer der allerede i dag
kan gives udvides til også at inkludere projekter udenfor
energiparksporet, selvom frihedsgraderne indenfor sporet må
forventes at være højere.
14. At dialogen fremadrettet også bør inkludere både Energinet og
potentielle netselselskaber, såfremt disse forventes at have en rolle i
nettilslutningen med henblik på at sikre hurtig klarhed for nødvendige
godkendelser og evt. behov for erhvervelse af arealer,
transformerstation og kabelføring.
15. At det sikres, at også kabelføring gennem områder med nationale
interesser muliggøres, så den nødvendige nettilslutning kan sikres til
Energiparkerne. Det vil ikke være tilstrækkeligt alene at give VE-
anlæggene dispensation.
16. At projekterne i transportkorridoren og statslige arealer inkluderes som
potentielle energiparker.
17. At fortolkningen af, hvad der kan betragtes som en energipark udvides
til også at gælde arealer, der ikke nødvendigvis er sammenhængende
arealer, men som har en intern sammenhæng f.eks. produktion af PtX.
Ændringer af andre love
Ændring af regler om planlægning i kystnærhedszonen
Green Power Denmark finder det overordnet positivt, at der i
Energiparksporet gives en udvidet adgang til kystnære arealer for vedvarende
energi. Kystnærhedszonen er i dag ikke en forbudszone, men kravene om en
særlig planlægningnsmæssig eller funktionel begrundelser lukker de facto
store arealer af det danske landskab ned for vedvarende energi. Særligt er
dette et problem for solceller, da der ikke kan peges på særlige vindforhold for
at få dispensation. Vi er en kystnær nation og tilstedeværelsen af en 3km zone
fra kysten afskærer vedvarende energi fra mange arealer særligt på øerne,
såsom Fyn. Green Power Denmark anerkender strandbeskyttelseslinjen
(300m), men vi ønsker at påpege at kystnærhedszonen er for omfattende og
har en stor negativ påvirkning for udbygningen af vedvarende energi i
Danmark særligt når den sammenholdes med de mange andre planmæssige
restriktioner.
Ved at give mulighed for at dispensere fra §5 b, stk. 1, nr. 1 om, at der skal være
en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse og lade det være
tilstrækkeligt, at der er tale om en energipark, åbnes der for nye arealer til
vedvarende energi. Dette støtter Green Power Denmark, men ligesom mange
af energiparkssporets andre ændringer, afhænger effekten i sidste ende af
7
den afvejning af hensyn som skal foretages, hvor vedvarende energi skal
”tillægges større vægt end hidtil”.
Green Power Denmark opfordrer til:
18. At ændringen af §5 b, stk. 1, nr. 1 bibeholdes, der giver øget
dispensationsmuligheder for planlægning af vedvarende energi i
kystnærhedszonen, med den virkning af det vil være en tilstrækkelig
begrundelse for dispensation, at der er tale om en energipark.
19. At det sikres, at vedvarende energi i praksis tillægges en ”særlig” og
”større vægt”i forhold til hidtidige prioritering i kystnærhedszonen.
20. At vedvarende energi, herunder solceller, som udgangspunkt tillades i
kystnærhedszoner udenfor det statslige energiparkspor, medmindre
særlige beskyttelseshensyn taler imod.
Ændring af regler om byudvikling og samplacering med Power-to-X.
Green Power Denmark støtter, at der vil kunne gøres undtagelse fra
planlovens § 11 a, stk. 8, med henblik på, at der kan placeres PtX-anlæg og
anden erhvervsmæssig bebyggelse i en energipark.
Det danske byudviklingsprincip om, at bebyggelse placeres i direkte
tilknytning til eksisterende bebyggelse og at spredt og uplanlagt bebyggelse
forhindres er overordnet positivt, men kan i nogle tilfælde for VE-produktion
udgøre en problematisk barriere for synergier. Mulighederne for udvikling af
erhvervsområder, hvor produktionsvirksomheder kan udnytte
overskudsvarme fra PtX-produktionen eller energien fra den vedvarende
energi direkte, samt placeringen af PtX udenfor byzone i det hele taget, er
afgørende for at sikre udbygningen af den vedvarende energi. Det vil også
sikre et mere fleksibelt energiforbrug og en positiv erhvervsudvikling i de
pågældende kommuner. Dette kræver samplacering og dermed
dispensation fra planlovens § 11 a, stk. 8.
Når man læser lovforslagets bemærkninger, kan de lede til den opfattelse, at
man betragter energiparksporet som den eneste, eller den mest direkte vej,
til at kunne få tilladelse til at samplacere PtX med vedvarende energi. Dette
vil være problematisk. Green Power Denmark anerkender nødvendigheden af
planlægning med udgangspunkt i en skarp opdeling mellem by- og
landzone, men også parker udenfor energiparksporet bør fortsat kunne søge
dispensation fra kravet om byzoneplacering. Uanset om et anlæg producerer
med minimum 100GWh, opføres udenfor sporet eller er en eksisterende
vindmølle eller solcellepark, forventer vi flere vil ønske at placere PtX
produktionen sammen med energiproduktionen. Energiparksporet må ikke
stå i vejen for, at også anlæg udenfor sporet meddeles dispensation fra at blive
placeret ved et VE-anlæg. Uhensigtsmæssigheden ved en sådan barriere er
også, at energiparksporet kun er meldt ud som havende runder i 2024 og
8
2025, mens det må forventes, at også en del parker (hvis ikke flere) vil ønske
PtX produktion efter 2025.
Green Power Denmark vil derfor opfordre til, at planlovens § 11 a, stk. 8 ændres,
så PtX-anlæg generelt kan samplaceres med vedvarende energi, såfremt der
findes tungtvejende årsager til placeringen såsom besparelser af behov for
udbygning af nettet eller nærhed til brintinfrastruktur.
Ligeledes er Green Power Denmark stødt på en usikkerhed om, hvorvidt
større batterier vil kunne placeres i landzoner som transformerstationer eller
VE eller i stedet er industri og dermed kræver dispensation og ny lokalplan
selv som stand-alone anlæg. Dette bør også afklares og om nødvendigt
ændres i loven.
Green Power Denmark opfordrer til:
21. At Plan- og Landdistriktsstyrelsen melder klart ud, hvorvidt
ændringerne skal tolkes således, at det alene vil være muligt at
samplacere PtX med vedvarende energi indenfor energiparkerne eller,
at dispensationsmulighederne for at placere PtX udenfor byzoner
bibeholdes udenfor sporet.
Førstnævnte vil have store uhensigtsmæssigheder for udbygningen af
PtX.
22. At mulighederne for samplacering med Power-to-X og andet relevant
erhverv med klare synergier med vedvarende energi udvides til også at
gælde for parker udenfor energiparksporet.
23. At det afklares, hvorvidt batterier kan placeres i landzoner.
Ændringer af lov om naturbeskyttelse
Green Power Denmark støtter ændringerne af lov om naturbeskyttelse og
mener, at ændringerne vil skabe vigtige additionelle arealer til opsætning af
vedvarende energi. Det bliver dog afgørende om vedvarende energi også i
praksis tillægges en ”særlig” og ”større” vægt.
Lovforslaget lægger op til en række ændringer af naturbeskyttelseslovens
§§16-19, der vil give muligheder for at gøre undtagelser for ”hhv. sø- og
åbeskyttelseslinjen, skovbyggelinjen, fortidsmindebeskyttelseslinjen og
kirkebyggelinjen til etablering af vindmøller, solcelleanlæg eller tilknyttede
anlæg i energiparken, når det er nødvendigt for, at energiparken kan
realiseres.”. Ændringerne skal ske indenfor EU-reguleringen for området og
gælder ikke §3-beskyttede arealer.
Generelt mener Green Power Denmark, at kommuner bør have udvidet
muligheder for at dispensere fra henholdsvis sø- og åbeskyttelseslinjen på
150m samt skovbyggelinjen på 300m. Begrænsningerne er ikke bygget på
9
en evidens for nogen skadesvirkning som den vedvarende energi vil påføre
de pågældende arealer. F.eks. vil solceller ikke være til fare for sø- og
åbeskyttelse, men derimod kunne hjælpe ved at lægge sig som en sprøjtefri
zone mellem sø- og åen og landbruget. Green Power Denmark mener også,
at det er en meget vidtgående begrænsning, at vindmøller som
udgangspunkt ikke må placeres indenfor 300m af skov, hvis ikke der er
tungtvejende naturmæssige årsager til denne begrænsning såsom særlige
dyrearters beskyttelse. Af samme årsag mener Green Power Denmark at
dispensationsmulighederne i energiparksporet udgør en vigtig mulighed,
som ligeledes bør gælde for parker udenfor sporet. Det samme er tilfældet
for ændringen af naturbeskyttelseslovens §50, der vil give mulighed for
dispensation hos Fredningsnævnet for at realisere en energipark.
Green Power Denmark støtter ligeledes dispensationsmulighederne
indenfor fortidsminde- og kirkebyggelinjen, der ligesom de andre nationale
hensyn vil afhænge af en konkret vurdering.
I ændringerne af naturbeskyttelseslovens §§16-19, vil vedvarende energi
tillægges en større vægt, ligesom det vil tillægges vægt om VE-anlægget i
sin helhed kan placeres udenfor bygge- og beskyttelseslinjer, samt tilpasses
for at blive realiseret. ” Med formuleringen »når det er nødvendigt for, at
energiparken kan realiseres.«, forudsættes det derfor, at energiparken ikke
hensigtsmæssigt kan realiseres eller tilpasses i øvrigt uden for bygge- og
beskyttelseslinjerne.”
I praksis bliver det afgørende, hvorledes spørgsmålet om, hvorvidt anlægget
kunne placeres et andet sted bliver fortolket. Når mange af de
dispensationsmuligheder, der eksisterer i dag ikke tages i brug, skyldes det i
høj grad, at der i praksis rent teoretisk altid vil kunne peges på andre arealer,
hvor den vedvarende energi vil kunne placeres. Ofte er disse arealer dog ikke
udnyttet af en årsag: Modstand fra lodsejere, lokalsamfund, andre
lokalbindinger eller anden arealudnyttelse. Derfor bør vurderingen ikke
foretages på kommunebasis, men derimod kun for arealerne, der er direkte
forbundet til den foreslåede energipark og indenfor arealet udpeget som
energipark. En bredere fortolkning vil reelt resultere i at parkerne kan
skubbes som en bold mellem områder.
Green Power Denmark anerkender, at mange §3-arealer i praksis ikke vil
være ønskværdige til placering af vedvarende energi, men ønsker, at det skal
bero på en konkret vurdering af arealernes naturværdi og eventuel
skadesvirkning ved placering af vedvarende energi, fremfor et generelt
forbud, der heller ikke vil kunne dispenseres fra gennem energiparksporet.
Green Power Denmark opfordrer til:
24. At lovforslagets muligheder for dispensation fra
naturbeskyttelseslovens §§16-19 og 50 bibeholdes.
10
25. At der anlægges en snæver fortolkning af, hvorvidt energiparkerne kan
placeres uden om naturinteresserne, der alene vurderer dette indenfor
den anmeldte energipark eller i arealer i direkte forlængelse heraf.
26. At konkrete vurderinger bør gøre fravigelser fra §3-arealer mulige i
højere grad end i dag, med udgangspunkt i EU's bestemmelser om
naturbeskyttelse.
27. At erfaringerne og effekterne på naturen fra dispensation for
naturbeskyttelsesloven fra energiparkerne opsamles med henblik på at
vurdere hensigtsmæssigheden af de eksisterende regler for parker
udenfor energiparksporet.
28. At dispensationsmulighederne udvides til også at gælde parker
udenfor sporet.
29. At de parker der har overlap med beskyttet natur eller grønt
Danmarkskort bruges som gode case-eksempler på mulighederne for
sameksistens.
Ændringer af Skovloven
Green Power Denmark støtter de foreslåede ændringer af Skovloven, men
ønsker, at de udvides til også at gælde parker udenfor de statslige
energiparker. Jævnfør skovlovens §8, må der ikke opføres bygninger eller
etableres anlæg på fredskovspligtige arealer. Med de foreslåede ændringer,
vil der skulle lægges en ”særlig” og ”større vægt” på hensynet til realisering af
energiparkerne, men ud fra en konkret vurdering, hvor Miljøstyrelsen vil
kunne dispensere fra bestemmelserne i skovloven, når de er nødvendige for
at energiparken kan realiseres. Dette finder Green Power Denmark
overordnet set positivt og mener, at det vil bibringe nye arealer og projekter,
som med denne ændring vil kunne lade sig gøre i skovplantager med lav
naturværdi.
Danmark adskiller sig fra vores nabolande Tyskland, Sverige, Norge og Finland
ved vores forbud mod vindmøller i skov. Skove udgør en substantiel del det
danske areal og ved at placere vindmøller i dem, så vil det ofte være muligt at
gøre vindmøllerne mindre synlige for lokalsamfund eller placere dem i
områder længere væk fra bebyggelse. I de kommende år, er der en politisk
målsætning om at forøge de danske skove med 250.000 hektar, hvilket er
mere end 18 gange det areal som forventes at skulle bruges til nye
landvindmøller. Det er derfor oplagt at kombinere begge hensyn.
Derfor støtter Green Power Denmark en generel ophævelse af forbuddet mod
vindmøller i skov. Der bør dog sondres mellem, hvorvidt der er tale om
skovområder med en høj naturværdi, som fortsat skal friholdes eller der er tale
om en skovplantage eller produktionsskov med en lav naturværdi ift.
godkendelsen.
Green Power Denmark opfordrer til:
11
30. At mulighederne for at dispensere fra Skovloven i energiparkerne
bibeholdes og, at det sikres, at vedvarende energi i praksis tillægges
en ”større vægt”.
31. At erfaringerne fra projekter i produktionsskov opsamles med henblik
på at vurdere en ændring af det nuværende forbud mod vindmøller i
skov udenfor energiparksporet.
32. At forbuddet mod vindmøller i produktionsskov fjernes og erstattes af
en graduering, hvor naturværdien af skoven afvejes ift. de
klimamæssige effekter som den nye vedvarende energi vil kunne
bidrage med.
Ændringer af Museumsloven
Green Power Denmark støtter de foreslåede ændringer af Museumsloven,
hvori det foreslås, at kommunalbestyrelsen for arealer, der udpeges som
energiparker, får videre adgang til at dispensere fra Museumslovens regler
om beskyttede sten- og jorddiger, når det er nødvendigt for, at energiparken
kan realiseres. Vedvarende energi vil også her tillægges en ”særlig” og ”større
vægt” end hidtidig praksis.
Green Power Denmark opfordrer til:
33. At mulighederne for at dispensere fra Museumsloven i
Energiparksporet bibeholdes.
Ændringer af myndighedsbehandling af ansøgninger om opstilling af VE-
anlæg
Med lovforslaget gives der mulighed for, at staten kan spille en større rolle i
planlægningen af den vedvarende energi ved at bistå kommunerne i deres
sagsbehandling af energiparkerne og gennem vejledning af kommuner og
VE-opstillere. Denne rolle vil både kunne dække overtagelse af dele af de
planmæssige opgaver og fuld overtagelse af planmyndigheden for den
konkrete sag. I de sandsynligvis begrænsede tilfælde, hvor dette skulle være
et ønske fra kommunerne, støtter Green Power Denmark det, da det vil kunne
hjælpe trængte kommuner.
Green Power Denmark læser lovbemærkningerne således, at
kommunalbestyrelserne fortsat bestemmer, hvorvidt en park skal være en
statslig energipark, men når dette er tilfældet, er kommunen også forpligtet
til at sikre fremdrift i planlægningen af energiparken, hvis ikke de
resortansvarlige ministerier i sidste instans vil kunne overtage dele eller hele
planlægningen for at sikre parkens realisering. Kommunalbestyrelserne vil
derfor skulle give en løbende orientering om fremdriften af parkerne.
Forudsætningen for en overtagelse af myndighedsbehandlingen fra
kommunen vil ifølge lovbemærkningerne være en vurdering af, at det sikrer
en ”hurtigere myndighedsbehandling af det ansøgte projekt”. Som
12
eksempler fremhæves en kommune med mange store projekter, hvor der
ikke er en tilstrækkelig fremdrift i projekterne og kommunen undlader at
bede de statslige myndigheder om bistand. Ligeledes vil kulturministeren få
samme bemyndigelse til at tage beføjelser efter Museumloven fra
kommunalbestyrelsen for at realisere energiparken.
Green Power Denmark finder det, trods eksempler, uklart hvori grænsen for
denne bemyndigelse ligger. Konkret ønskes det, at Plan- og
Landdistriktsstyrelsen forholder sig til, hvorvidt det fortsat vil være muligt for
en kommunalbestyrelse at afvise et projekt f.eks. på grund af
borgermodstand senere i processen efter parken i første omgang er udpeget
som energipark eller om det alene vil være nationale interesser, der må
begrunde et stop for energiparken. Selvom Green Power Denmark finder det
positivt, hvis staten kan sikre fremdriften i projekterne, vil en usikkerhed om,
hvad kommunalbestyrelserne reelt forpligter sig til kunne stoppe projekter.
Green Power Denmark opfordrer til:
34. At muligheden for at staten kan træde til med bistand til kommunerne
og om nødvendigt overtage opgaver på foranledning fra kommunerne
i energiparksporet bibeholdes.
35. At Plan- og Landdistriktsstyrelsen melder klart ud, hvori grænserne for
denne bemyndigelse ligger. Konkret bedes styrelsen forholde sig til,
hvorvidt det vil være muligt for en kommune efter en energipark er
udpeget at trække parken som energipark grundet borgermodstand.
Forholdet til EU-retten
I lovbemærkningerne kommenteres der på, hvorvidt energiparkerne indgår
som en del af implementeringen af VE III-direktivet, der blandt andet
indfører nye krav for tilladelsesprocessen for opstilling af vedvarende energi,
hurtigere sagsbehandlingstider og kortlægning af områder, som er
nødvendige for nationale bidrag til EU's overordnede mål for vedvarende
energi i 2030. Direktivet kræver også en udpegning af områder til
fremskyndelse af vedvarende energi indenfor hvilke der gælder kortere
tilladelsesfrister og undtagelser fra en række miljøkrav til fremskyndelse af
vedvarende energi. Ifølge bemærkninger indgår Energiparkerne ikke som
implementering eller forhindrer implementeringen af direktivet.
Green Power Denmark finder det overordnet godt, at energiparksporet ikke
forhindrer en ambitiøs dansk implementering af VE-direktivet, men er
uforstående overfor, at implementeringen ikke tænkes som en del af
Energiparkerne. Eftersom VE-direktivets bestemmelser om kortlægning af
arealer og særlige arealer med gunstige vilkår for vedvarende energi flugter
med energiparkernes intention, ville det være nærliggende at
sammentænke de to.
Samtidigt er Green Power Denmark bekymret for, om den danske
13
implementering af VE-direktivet vil være tilstrækkelig ambitiøs eller, at de
danske myndigheder vil søge en minimumsimplementering, hvor de ellers
brugbare nye beføjelser reelt ikke tages i brug.
Green Power Denmark opfordrer til:
36. At implementering af VE III-direktivet sammentænkes med
energiparksporet og, at der sigtes mod en ambitiøs implementering
heraf, der gør brug af alle de nye muligheder, der er for at øge tempoet
i udrulning af ny vedvarende energi. Implementeringen bør dog ikke
forsinke energiparkerne.
Green Power Denmark står til rådighed for uddybning af høringssvaret.
Med venlig hilsen
Anders Engelbrecht Storgaard
ans@greenpowerdenmark.dk
Dir. tlf. +45 22 75 04 14
Plan- og Landdistriktsstyrelsen Haderslev Kommune
Teknik og Klima
Christian X’s Vej 39
6100 Haderslev
www.haderslev.dk
Dir. tlf. 40311529
totp@haderslev.dk
23. februar 2024 • Sagsident: 24/3795 • Sagsbehandler: Thomas Tram Pedersen
Vedr.: Høringssvar fra Haderslev Kommune til udkast til forslag om lov
statsligt udpegede energiparker
Ref.: Plan- og Landdistriktsstyrelsens høringsbrev af 9. februar 2024, J.nr. 2023-4725
Haderslev Kommune har med stor interesse gennemgået udkast til lovforslag om statslige energiparker,
som Plan- og Landdistriktsstyrelsen har udsendt i høring frem til 4. marts 2024 (ref).
Haderslev Kommune har ved sin gennemgang af lovudkastet noteret sig en række forhold, som den
endelige lovtekst med fordel yderligere vil kunne præcisere.
• Lovudkastet rummer en række uspecificerede muligheder for statslig udpegning af områder og
overtagelse af kommunernes selvstændige plankompetence på området på såvel et strategisk
niveau som i detailplanlægningen. Haderslev Kommune vurderer, at disse muligheder potentielt
kan være vidtgående og kan medføre et begrænset kommunalt politisk handlerum i forhold til
udpegning og prioritering af arealer til vedvarende energi og hensynet til andre kommunale
arealinteresser. Plankompetencen på VE-området fastlægger lovgivningen i øvrigt fortsat som
kommunal. Haderslev Kommune anbefaler, at loven mere entydigt fastsætter grænsefladerne
mellem statslige interesser og de kommunale plankompetencer på området.
• Lovudkastet ændrer ved en ligestilling af specifikke natur- og kulturhensyn ved VE-anlæg, der
planlægges i kommunalt regi, eller som planlægges som statslige energiparker. Her vil de
statslige energiparker kunne etableres under mere lempelige vilkår. Haderslev Kommune
vurderer, at denne potentielle ulighed kan stille kommunernes egen planlægning for VE-anlæg
sværere. Samtidig vil denne skelnen stride mod de lighedsprincipper, som ellers er
gennemgående i planlovgivningen og i kommunernes planlægning og planforvaltning. Haderslev
Kommune anbefaler, at lovudkastets muligheder for en mere lempelig og individuelt vurderet
tilgang til øvrige hensyn skal gælde for både kommunalt og statsligt planlagte energiparker. Det
kunne eksempelvis være for alle vedvarende energianlæg på mere end 100 MW.
• Lovudkastet fastholder muligheden for, at VE-udviklere selvstændigt kan indmelde områder som
mulige statslige energiparker. Derved vil udviklere i realiteten kunne omgå kommunale
prioriteringer og vurderinger af projektansøgninger. Haderslev Kommune er betænkelig ved, at
Side 2 af 2
projekter, som under hensyn til lokale forhold ikke er blevet prioriteret af kommunerne, ad denne
vej alligevel vil kunne fremmes. Haderslev Kommune anbefaler derfor, at loven nærmere
præciserer en proces, der tilsikrer en tæt dialog mellem stat og kommuner omkring prioritering og
udpegning af energiparker.
• Lovudkastet fastsætter en række undtagelsesbestemmelser, der bemyndiger de enkelte
fagministre til yderligere at fastsætte regler og træffe afgørelser indenfor deres
myndighedsområder med virkning i kommunernes planlægning. Haderslev Kommune vurderer, at
mulighederne for yderligere lempelser for udvalgte VE-anlæg kan bidrage til en langvarig
usikkerhed omkring en holdbar og entydig forvaltningspraksis på området. Kommunen savner
derfor en præcisering af mulighederne for, at kommunerne inddrages omkring udmøntning af
disse bestemmelser.
Sammenfattende anerkender Haderslev Kommune behovet for en målrettet indsats for udbygningen af
den landbaserede vedvarende energi. Herunder at øvrige hensyn ved de enkelte projekter vurderes
individuelt på grundlag af såvel statslige som kommunale interesser. Haderslev Kommune efterlyser
derfor at loven yderligere præciserer samspillet mellem stat og kommuner og muliggør en fælles indsats
under hensyn til såvel kommunale som statslige interesser. Samtidig anbefaler Haderslev Kommune, at
lovens muligheder for en mere lempelig vurdering af øvrige hensyn også kommer til at omfatte de større
VE-anlæg, som planlægges af kommunerne, og at disse hensyn afspejles i den kommende
bekendtgørelse for solenergianlæg.
Venlig hilsen
Thomas Tram Pedersen
Byplanlægger
H a d e r s l e v S t i f t · R i b e L a n d e v e j 3 5 - 3 7 · 6 1 0 0 H a d e r s l e v · + 4 5 7 4 5 2 2 0 2 5 · h a d e r s l e v s t i f t . d k · k mh a d @ k m. d k
Plan- og Landdistriktsstyrelsen
e-mail: energiparker@plst.dk
Den 04-03-2024/AMLC
Sagsnr. 2024 - 4699
Akt. nr. 2810002
Høring over udkast til lovforslag om statsligt udpegede energiparker
Det er Haderslev Stift, der fremgår af høringslisten. Imidlertid er det Stiftsøvrigheden
over Haderslev Stift, der er tillagt kompetence i henhold til Planloven, hvorfor det er
Stiftsøvrigheden over Haderslev Stift, der afgiver høringssvaret.
Den nationale interesse vedrørende kultur og landskaber omfatter kirkerne og
kirkernes omgivelser, således:
Det er en national interesse, at kirker er markante kulturhistoriske
kendingsmærker i landskabet, og at kommunerne sikrer indsynet til og
udsynet fra kirker. Den kommunale planlægning skal bidrage til, at
beskyttelsesområder omkring kirker er med til at sikre, at kirkerne bevares
som tydelige kendingsmærker ligesom kommunal planlægning skal tage
hensyn til kirkerne som del af den danske kulturarv1
En mere detaljeret beskrivelse af den nationale interesse vedrørende kirkerne og
kirkeomgivelserne er vedhæftet som bilag. 2
Stiftsøvrigheden over Haderslev Stift har følgende bemærkninger til udkastet til
lovforslag om statsligt udpegede energiparker:
Det fremgår af lovforslagets §§ 1 og 2, at loven har til formål at fremme elproduktion
fra vedvarende energikilder via statsligt udpegede energiparker med forbedrede
muligheder for opstilling af vindmøller, solcelleanlæg, PtX-anlæg og anden
erhvervsmæssig bebyggelse.
Et PtX anlæg er en ”teknisk installation, som anvender elektricitet til produktion af
brint på grundlag af elektrolyse af vand, og eventuelt konverterer den producerede
brint til brændstoffer, kemikalier eller andre materialer.”
1
Kilde: Oversigt over nationale Interesser i kommuneplanlægningen, Plan- og Landsdistriktsstyrelsen,
juli 2023 side 24
2
Kilde: Oversigt over nationale Interesser i kommuneplanlægningen, Plan- og Landsdistriktsstyrelsen,
juli 2023 side 30 og 57
H a d e r s l e v S t i f t · R i b e L a n d e v e j 3 5 - 3 7 · 6 1 0 0 H a d e r s l e v · + 4 5 7 4 5 2 2 0 2 5 · h a d e r s l e v s t i f t . d k · k mh a d @ k m. d k
Anden erhvervsmæssig bebyggelse er: ”Bygninger, installationer og faciliteter til
erhvervsaktiviteter som f.eks. udvikling, produktion eller salg af varer eller
tjenesteydelser, og som ikke er PtX-anlæg.”
En del af beskyttelsesinteressen for kirker og kirkeomgivelser er at bevare det
kirkeomgivende kulturmiljø eller landskabsrum, der bidrager til at sikre kirkens
placering eller synlighed i byen eller landskabet og kirkens sammenhæng til byens
øvrige bygninger og anlæg.3
I den forbindelse forekommer det umiddelbart bekymrende, at der indenfor
kirkeomgivelserne vil kunne placeres vindmøller, solcelleanlæg, PtX-anlæg og anden
erhvervsmæssig bebyggelse, herunder egentlige produktionsvirksomheder.
Denne bekymring forstærkes af, at PtX-anlæg og anden erhvervsmæssig bebyggelse
må forventes at have mere volumen – højde og udstrækning - og at de har en mere
permanent karakter end vindmøller og solcelleanlæg.
Til denne bekymring hører også ændringen af naturbeskyttelsesloven, der vil give
videre adgang til at dispensere vedrørende kirkebyggelinjen til konkrete projekter
med henblik på realisering af en udpeget energipark.4
Det fremgår da også af bemærkninger til lovforslaget, at realiseringen af energiparker
forventes at have negative konsekvenser for navnlig landskab, natur og kulturmiljøer
i det åbne land. 5
Det fremgår af lovforslaget § 3, stk. 3 og 4, at ministeren for byer og landdistrikter
- skal inddrage relevante ministre ved en vurdering af nationale interesser, der
kan have betydning for en udpegning, jf. § 3, stk. 1
- kan tillægge regler udstedt i medfør af stk. 1 retsvirkninger som
kommuneplan, der er vedtaget i henhold til kapitel 4 i lov om planlægning.
Stiftsøvrigheden er i planlovens § 29, stk. 3, tillagt en særlig indsigelsesret i forhold til
lokalplaner, således:
En minister kan fremsætte indsigelse mod et lokalplanforslag ud fra de
særlige hensyn, som ministeren varetager. Retten til at fremsætte
indsigelse efter 1. pkt. gælder også for stiftsøvrigheden.
I den daglige praksis kontakter kommuner ofte Stiftsøvrigheden over Haderslev Stift
forud for officielle høringer af kommune- og lokalplanforslag med henblik på at
drøfte udformning af såvel kommune- som lokalplaner, der ligger i
kirkeomgivelserne.
3
Kilde: Oversigt over nationale Interesser i kommuneplanlægningen, Plan- og Landsdistriktsstyrelsen,
juli 2023 side 57
4
Kilde: Udkast af 05.02.2024. Forslag til Lov om statsligt udpegede energiparker side 45
5
Kilde: Udkast af 05.02.2024. Forslag til Lov om statsligt udpegede energiparker side 62
H a d e r s l e v S t i f t · R i b e L a n d e v e j 3 5 - 3 7 · 6 1 0 0 H a d e r s l e v · + 4 5 7 4 5 2 2 0 2 5 · h a d e r s l e v s t i f t . d k · k mh a d @ k m. d k
Stiftsøvrigheden over Haderslev Stift stiller her faglighed og den særlige ekspertise i
kirkelige forhold til rådighed.
Stiftsøvrigheden forholder sig til de konkrete konsekvenser for kirkeomgivelserne -
ofte på baggrund af en besigtigelse på stedet - da de konkret lokale forhold har
overordentlig stor betydning.
I forhold til kommuneplanerne er det især arealudlægningen samt
lokalplanrammerne, der drøftes. Det kan betyde, at arealudlægninger ændres eller
udgår, ligesom lokalplanrammerne for en bebyggelse kan ændres.
Det er meget sjældent, at der er gjort indsigelser, jf. planloven § 29, stk. 1.
Det forekommer, at der gøres indsigelse efter planlovens § 29, stk. 3, men ikke i stort
omfang.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslag, at
- lovforslaget ikke vil udelukke, at der kan være grundlag for at gøre indsigelse
efter planlovens regler mod planforslag, der har til formål at realisere
energiparken, og
- at det forudsættes, at Stiftsøvrighedens indsigelsesbeføjelser i §29, stk. 3 vil
ske under iagttagelse af den overordnede afvejning af interesser, der
udmøntes i en bekendtgørelse om udpegning af en energipark.6
Det bemærkes i den sammenhæng, at
- den pågældende stiftsøvrighed tillige vil være inddraget og have haft
mulighed for at afgive bemærkninger til den overordnede afvejning forud for
udpegningen af en energipark, herunder i forbindelse med den offentlige
høring over forslag om udpegning med tilhørende miljøvurdering
- det i tilfælde af en indsigelse efter de gældende regler vil være op til
ministeren for byer og landdistrikter at tage stilling til de modstående
interesser, hvis de involverede myndigheder ikke kan nå til enighed.7
Det fremgår af bemærkninger til lovforslaget, at udpegning af et areal i medfør af den
foreslåede lov i alle tilfælde vil ske ved bekendtgørelse, og at en bekendtgørelse vil
kunne indeholde regler om, hvilke typer anlæg, der kan planlægges for og træffes
afgørelse om, efter de foreslåede lempede regler, herunder vil der kunne fastsættes
rammer for anlæggenes mulige beliggenhed og udformning. F.eks. vil det kunne
fastsættes i bekendtgørelsen, at energiparken eller dele af energiparkens arealer kun
udpeges til opstilling af henholdsvis vindmøller eller solcelleanlæg for at tilpasse de
mulige anlægs påvirkning af omgivelserne. Det samme gælder placering af anden
erhvervsmæssig bebyggelse. 8
6
Kilde: Udkast af 05.02.2024. Forslag til Lov om statsligt udpegede energiparker side 22
7
Kilde: Udkast af 05.02.2024. Forslag til Lov om statsligt udpegede energiparker side 22 og 23
8
Kilde: Udkast af 05.02.2024. Forslag til Lov om statsligt udpegede energiparker side 20
H a d e r s l e v S t i f t · R i b e L a n d e v e j 3 5 - 3 7 · 6 1 0 0 H a d e r s l e v · + 4 5 7 4 5 2 2 0 2 5 · h a d e r s l e v s t i f t . d k · k mh a d @ k m. d k
Stiftsøvrigheden over Haderslev Stift vil på baggrund af ovenstående anbefale, at
inddragelsen efter lovforslagets § 3, stk. 3 tillige udtrykkeligt omfatter landets
stiftsøvrigheder, i de situationer, hvor et område for en potentiel energipark, vil
kunne påvirke kirkerne og deres omgivelser, således at inddragelsen sker, inden der
træffes endelig beslutning om, at et område udlægges til energipark, og inden
rammerne herfor er fastlagt i en bekendtgørelse.
Det er Stiftsøvrigheden over Haderslev Stifts opfattelse, at en tidlig inddragelse af
stiftsøvrigheden vil kunne bidrage til mindst mulig påvirkning af kirkerne og
kirkernes omgivelser og dermed befordre, at energiparker ikke opleves som
ødelæggende elementer i landskabet.
For god ordens skyld kan det oplyses, at Stiftsøvrigheden over Haderslev Stift er enig
i vigtigheden af at prioritere den grønne omstilling.
Med venlig hilsen
Stiftsøvrigheden over Haderslev Stift
Jacob Hess Marianne Christiansen
Stiftamtmand over Haderslev Stift Biskop over Haderslev Stift
Kopi til:
Stiftamtmand Jacob Hess
Biskop Marianne Christiansen
1
Energiparker
Fra: Sune Impgaard Schou <sunsc@halsnaes.dk>
Sendt: 4. marts 2024 19:59
Til: Energiparker; Steffen Jensen; Peter Heltoft Schaarup; Niels Hedegaard Jørgensen;
Niels Milo Poulsen; Anja Rosengreen
Emne: Høringssvar fra Halsnæs kommune
Høringssvar til forslag til lov om statsligt udpegede energiparker
I forhold til lovforslaget om statsligt udpegede energiparker mener Byrådet i Halsnæs
kommune, at de elementer i lovforslaget der styrker statens muligheder for at overtage den
kommunale planlægning på området bør udgå. Kommunerne udfører seriøs planlægning på
området og afvejer de forskellige interesser i anvendelsen af landskaberne tættest på
borgerne. Det undergraver tilliden til de kommunale processer at have en trussel, som den
lovforslaget tilkendegiver, hængende over hovedet.
Venlig hilsen,
Sune Schou
By- og Erhvervsdirektør
Sendt fra Outlook til iOS
Høringssvar til Forslag til lov om statslig udpegede energiparker
Til Plan- og Landdistriktsstyrelsen
I Ringsted Kommune er der ifølge ”Screening for arealer for potentielle større energiparker på land”
blevet udpeget et område på 1.011 ha nordvest for Ringsted by. Området fremgår af Bilag 1. For os som
sommerhusejere ved Haraldsted Sø var denne oplysning både meget overraskende og bekymrende, og
vi tager afstand fra denne placering.
Vi har som sommerhusejere i området arbejdet velvilligt med på at styrke kommunens grønne og blå
veje, Oplevelsessti og en kommende Naturpark. Vi konstaterer, at kommuneplanen lægger vægt på at
skabe bynær natur for borgerne, og at området nord for Ringsted er kommunens rekreative område
med kuperet terræn, åer, søer og skove.
Vi er klar over, at naturbeskyttelseslinjer vil sætte nogle begrænsninger, men vi er bekymrede for, hvis
borgernes vej ud til Naturparken skal gå gennem en skov af sorte solceller og høje vindmøller, som vil
kunne ses både fra hele Ringsted by og fra Ringsteds rekreative sommerhusområde ved Haraldsted
Lillesø.
Af tekst ved screeningen (bilag 1) fremgår det, at nærmeste fuglebeskyttelsesområde er Tystrup
Bavelse Søerne 10,9 km væk fra arealet. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at Kværkeby Fuglereservat
ligger få km fra området, og at Havørne, Fiskeøerne m.fl. jager langs Haraldsted Sø og Gyrstinge sø,
netop i kanten af arealet.
Det markerede område ligger højt i landskabet, og større energianlæg vil være umulige at skjule med
beplantning, ligesom der er mange fortidsminder i området.
Større energianlæg med Power-to-X anlæg hører efter vores mening ikke hjemme i det åbne land, men i
et industriområde. Vi skal opfordre til at alle muligheder undersøges for at udvide Ringsted
Businessparks 136 ha med nogle energianlæg samt udnyttelse med solpaneler på tage,
parkeringsarealer mv., da de mange transportfirmaer her vil efterspørge grøn strøm og grønt
brændstof.
Med venlig hilsen
Helle Lundsgaard, Østre Søvej 10, 4100 Ringsted
Torben Jørgensen, Østre Søvej 14, 4100 Ringsted
1
Energiparker
Fra: Helsingør Stift <KMHEL@KM.DK>
Sendt: 1. marts 2024 08:54
Til: Energiparker
Emne: Svar fra Helsingør vedr. udkast til lovforslag om statsligt udpegede energiparker -
frist mandag den 4. marts 2024 (STPR F2: 2826561)
Vedhæftede filer: Høringsliste.pdf; Udkast til lovforslag.pdf; Høringsbrev1.pdf
Kategorier: Rød kategori
Til Plan- og Landdistriktsstyrelsen.
Vi er bekendt med, at Aalborg stiftsøvrigheden har afgivet høringssvar/forventer at afgive høringssvar,
som Helsingør stiftsøvrigheden har gennemlæst og tilslutter sig.
Venlig hilsen
Stefanie Laursen
Juridisk specialkonsulent
Direkte telefon 48 36 36 14
Mail kmhel@km.dk
Vor Frue Kloster · Hestemøllestræde 3a · DK-3000 Helsingør
Telefon 49 21 35 00 · kmhel@km.dk · www.helsingørstift.dk
Læs mere om dine rettigheder efter databeskyttelsesforordningen her
Til: KM hovedpostkasse (km@km.dk), MIM - Miljøministeriets Departement (mim@mim.dk), Fødevareministeriet
(fvm@fvm.dk), Økonomiministeriet (oem@oem.dk), Ankestyrelsen (ast@ast.dk), banedanmark@bane.dk
(banedanmark@bane.dk), brs@brs.dk (brs@brs.dk), Bygningsstyrelsen (bygst@bygst.dk), info@dac.dk
(info@dac.dk), ddc@ddc.dk (ddc@ddc.dk), dt@datatilsynet.dk (dt@datatilsynet.dk), ens@ens.dk
(ens@ens.dk), erst@erst.dk (erst@erst.dk), Erhvervsstyrelsen CKR (letbyrder@erst.dk),
finanstilsynet@ftnet.dk (finanstilsynet@ftnet.dk), fko@mil.dk (fko@mil.dk), FES (fes@mil.dk), 1 - FSTS
Forsyningstilsynet (post@forsyningstilsynet.dk), GST - Geodatastyrelsens hovedpostkasse (GST@gst.dk),
$Kystdirektoratet (kdi (kdi@kyst.dk), KOMJ Kommissarius Jylland Postkasse (POST@kommissarius.dk),
KOMOE Postkasse (KOMOE@komoe.dk), kfst@kfst.dk (kfst@kfst.dk), mail@lbst.dk (mail@lbst.dk), MEDST
- Medarbejder- og Kompetencestyrelsen (medst@medst.dk), MST Miljøstyrelsens hovedpostkasse
(MST@MST.DK), NST - Naturstyrelsens hovedpostkasse (nst@nst.dk), EM NH Hovedpostkasse
(nh@naevneneshus.dk), rigsadvokaten@ankl.dk (rigsadvokaten@ankl.dk), Sikkerhedsstyrelsen
Hovedpostkasse (SIK (sik@sik.dk), SLKS hovedpostkasse (post@slks.dk), Social- og Boligstyrelsen
(info@sbst.dk), Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI@sdfi.dk), Bestillinger til SFOS
(bestillinger@sfos.dk), Sundhedsstyrelsen (sst@sst.dk), Søfartsstyrelsen Hovedpostkasse (SFS@dma.dk), ts
2
Info (info@trafikstyrelsen.dk), vd@vd.dk (vd@vd.dk), Økonomistyrelsen (oes@oes.dk), Københavns Stift
(KMKBH@KM.DK), Helsingør Stift (KMHEL@KM.DK), Roskilde Stift (KMROS@KM.DK), Lolland-Falsters Stift
(LFSTIFT@KM.DK), Fyens Stift (KMFYN@KM.DK), Aalborg Stift (KMAAL@KM.DK), Viborg Stift
(KMVIB@KM.DK), Aarhus Stift (KMAAR@KM.DK), Ribe Stift (KMRIB@KM.DK), Haderslev Stift
(KMHAD@KM.DK), kse-Koncernledsekr@politi.dk (kse-Koncernledsekr@politi.dk), Beskæftigelsesministeriet
(bm@bm.dk), Børne-og Undervisningsministeriet (uvm@uvm.dk), Danmarks statistik (dst@dst.dk), DEP
Sundhedsministeriet (sum@sum.dk), Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet (digmin@digmin.dk),
Digitaliseringsstyrelsen (digst@digst.dk), Domstolsstyrelsen (post@domstolsstyrelsen.dk),
Erhvervsministeriet (em@em.dk), Finansministeriets postkasse (fm@fm.dk), Forsvarsministeriet
(fmn@fmn.dk), Justitsministeriet (jm@jm.dk), Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet (kefm@kefm.dk),
Kulturministeriet (kum@kum.dk), Skatteministeriet (skm@skm.dk), Social-, Bolig- og Ældreministeriet
(post@sm.dk), Statsministeriet (stm@stm.dk), Transport- og Boligministeriet (trm@trm.dk), Uddannelses- og
Forskningsministeriet (ufm@ufm.dk), Udenrigsministeriet (um@um.dk), Udlændige- og Integrationsministeriet
(uim@uim.dk), Rigsrevisionen (info@rigsrevisionen.dk), UFM FP UFS - Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
(ufs@ufm.dk)
Fra: Energiparker (energiparker@plst.dk)
Titel: Høring over udkast til lovforslag om statsligt udpegede energiparker - frist mandag den 4. marts 2024
Sendt: 05-02-2024 15:53
Til statslige høringsparter
Plan- og Landdistriktsstyrelsen sender hermed udkast til forslag om lov om statsligt udpegede energiparker
i høring. Lovforslaget udmønter dele af ”Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land 2023 –
Rammevilkår til fremme af VE-udbygningen på land” af 12. december 2023.
Vedhæftet er udkast til lovforslag, høringsbrev og høringsliste. Høringsmaterialet kan i øvrigt findes på
Høringsportalen: https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/68387
Plan- og Landdistriktsstyrelsen skal bede om, at evt. bemærkninger til udkastet til lovforslag sendes til
energiparker@plst.dk senest mandag d. 4. marts 2024.
Mvh.
Morten G. Christensen
Chefkonsulent
E-mail: morchr@plst.dk
Hjemmeside: www.plst.dk
Sådan behandler vi dine personlige oplysninger.
- 1 –
Herning Kommune behandler og gemmer alle dokumenter i alle sager elektronisk. Hvis du vil se de oplysninger, vi har registreret om dig, så
kontakt sagsbehandleren af denne sag, som vil hjælpe dig videre. Du kan også læse mere om dine rettigheder på www.datatilsynet.dk
Herning Kommunes bemærkninger til forslag til Lov om statsligt udpe-
gede energiparker.
Herning Kommune har med interesse læst forslag til Lov om statsligt udpegede
energiparker, som giver anledning til bemærkninger om følgende:
• Definition og kriterier for statslig udpegning til en energipark
• Statslige udpegningers sammenhæng til kommunens arealanvendelse
og planprocesser som helhed
• Indmeldingen af en statslig udpegning og ressourceforbrug
Definition og kriterier for statslig udpegning til en energipark
I lovforslaget står der at formålet, er at forbedre mulighederne for opstilling af
vindmøller og solceller under nødvendig hensyntagen til øvrige samfundsmæs-
sige interesser i arealanvendelsen. I bemærkninger til lovforslaget fremgår det
yderligere, at loven skal give mulighed for opstilling af vindmøller og solcellean-
læg i større sammenhængende områder på land, hvor det efter gældende regler
ville være vanskeligt eller ikke muligt at etablere vindmøller eller solcelleanlæg.
Det forstår Herning Kommune som, at de projekter der udpeges til en statslig
energipark, er projekter og konkrete steder, hvor det ikke vil være muligt at etab-
lere projektet medmindre staten ændrer afvejningen af nationale interesser eller
giver videre mulighed for at dispensere for visse bestemmelser. Med andre ord
vil der være tale om projekter og områder, hvor kommunen ikke selv vil have
mulighed for eller hjemmel til at gennemføre planlægningen for projektet uden
opbakning, dvs. dispensationer eller tilladelser fra staten eller statslige styrelser.
Når vi ser på de projekter, der er meldt ind i første og anden ansøgningsrunde,
er der flere projekter som ikke umiddelbart falder ind i den kategori. Et eksempel
er projektet ved Abildå i Herning Kommune, der blev meldt ind af en privat aktør
i første ansøgningsrunde. Projektet er ikke kendetegnet af større lovmæssige
barrierer, og vurderingen er, at Herning Kommune selv ville kunne gennemføre
planlægningen hvis dette var ønsket. Det er samtidig et projekt, der tidligere har
været ansøgt og brugt ressourcer på i Herning Kommune, og hvor byrådet for
nuværende har valgt at arbejde videre med andre projekter.
BYPLAN- OG BOSÆTNINGSUDVALG
Til Plan- og Landdistriktsstyrelsen
energiparker@plst.dk
By, Erhverv og Kultur
Rådhuset, Torvet
7400 Herning
Tlf: 9628 2828
bekjmr@herning.dk
www.herning.dk
Sagsnummer:
01.02.03-K05-1-24
Kontaktperson:
Joan Millenaar
Dato: 04-03-2024
- 2 -
Der kan derfor opstå uklarhed om hvilke projekter, der bør screenes for en eventuel statslig
udpegning, hvor det vil være nødvendigt at staten er med for at fremme projektets gennemfø-
relse. Det rejser også spørgsmålet om, hvordan de ansøgte projekter adskiller sig fra de pro-
jekter, kommunerne allerede arbejder med, og derfor hvilke projekter vi som kommune skal
bruge ressourcer på i forbindelse med den statslige screening.
Herning Kommune mener, at en statslig udpegning til en energipark bør indebære, at det er
en energipark, som kræver en særlig statslig opmærksomhed i planlægningen af det pågæl-
dende område. Det kan f.eks. være i form af ændret praksis i forhold til dispensationer eller
sågar mulighed for at ekspropriere ejendomme som reelt vil være umulige at omsætte, fordi
de belastes eller får alvorlige gener som følge af naboskabet til et energianlæg.
Herning kommune opfordrer derfor til at kriterierne for hvilke projekter, der kan understøttes af
en statslig udpegning og rammerne herfor præciseres, og at dette også fremgår tydeligt i for-
bindelse med indkaldelse af forslag i kommende ansøgningsrunder.
Statslige udpegningers sammenhæng til kommunens arealanvendelse og planprocesser som
helhed
Herning Byråd har igangsat planlægningen for 6 store energiprojekter. Disse projekter er ud-
valgt på baggrund af en helhedsvurdering af det pågældende projekt og de lokalområder de
ligger i. Dette er blandt andet sket ved en screening af miljøforhold, landskab, natur og ikke
mindst den lokale opbakning til projekterne. Det er af stor betydning for Herning Byråd, at der
er en god og tidlig dialog med borgerne for at afdække den lokale opbakning, for at afdække
mulighederne for at projektet kan tilpasses lokale forhold og ønsker.
Det forekommer uklart, hvordan en proces frem mod en statslig udpegning af energiparker kan
gennemføres med en tilstrækkelig omhyggelig og grundig proces sammen med de berørte
borgere i lokalområderne, og hvordan prioriteringen af projekterne skal være i forhold til de
planlægningsindsatser, der allerede er sat i gang.
Parallelt med planlægning for VE-projekterne arbejder Herning Kommune med strategi for are-
alanvendelsen ved revisionen af kommuneplanen, der forventes at få betydning for kommende
VE-projekter i kommunen. Herning Kommune vil derfor gerne kvittere for, at det af bemærk-
ninger til lovforslaget fremgår, at en udpegning af et areal til statslig energipark forudsætter
kommunalbestyrelsens tilslutning. Det giver mulighed for at en udpegning til en energipark
indgår i kommunens generelle overvejelser om placering af VE anlæg og dermed en gennem-
tænkt og strategisk forvaltning af arealerne.
Indmeldingen af en statslig udpegning og ressourceforbrug
De ansøgte projekter i Herning Kommune er indmeldt af private aktører. Der er ligeledes flere
af disse, som tidligere har været behandlet i Herning Kommune. Herning Kommune mener, at
dette er et ærgerligt og meget ressourcekrævende forløb. Det kan synes som et unødigt brug
af ressourcer, der i Herning Kommune har betydet en forsinkelse af den eksisterende plan-
lægning for de 6 projekter, der planlægges for i Herning Kommune.
- 3 -
Herning Kommune har i forløbet frem mod byrådets udpegning af de 6 VE projekter der konkret
arbejdes med lige nu, lagt en tidlig dialog med borgerne og den nødvendige tid til en fagligt
velfunderet behandling af de indmeldte projekter. Dette har vi et ønske om at fortsætte med.
Og særligt vil vi have fokus på hvorvidt udpegningen til energiprojektet er foreneligt med kom-
munens energiplanlægning i sammenhæng med kommunens øvrige arealplanlægning, her-
under kulturmiljø, landskab og naturhensyn, og hvorvidt Herning Kommune i det hele taget
ønsker en planlægning af den statslige udpegning til en energipark.
I Herning Kommune er der derfor en bekymring for, at de indmeldte statslige energiparker får
en anden behandling og prioritering end de projekter, der i kommunen er igangsat planlægning
for, og hvor der allerede et indledt et samarbejde med opstillere og lokale borgergrupper om
projekternes realisering. Hvordan sikres det, at behandlingen og planlægningen af de statslige
udpegninger sker på lige fod med de allerede igangværende projekter i kommunen, og i re-
spekt for de aftaler og tidsplaner, der arbejdes efter i kommunerne, så det samtidig sikres at
ressourcerne i kommunen prioriteres til den allerede igangsatte planlægning fremfor en be-
handling af de statslig udpegede energiparker?
Med venlig hilsen
på udvalgets vegne
Ulrik Hyldgaard / Jørgen Krogh
Formand for Byplanudvalget Direktør for By, Erhverv og Kultur
Side 1/1
KIRKESTRÆDE 11. 7500 HOLSTEBRO
Plan- og Landdistriktsstyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Dato: 23. februar 2024
Sagsnummer: 01.02.03-P17-3-23
Henv. til: Karl Johan Legaard Jensen
Direkte tlf.: 9611 7640
Afdeling tlf.: 9611 7558
Karl.Johan.Legaard.Jensen@holstebro.dk
Vedr.: Høring – udkast til forslag til statsligt
udpegede energiparker
Byrådet noterer sig med tilfredshed, at der lægges op til, at også arealer ved havvindmøllers
landanlæg og ikke alene områder med en betydelig produktion af VE, vil kunne udpeges som
statslige energiparker.
Først og fremmest er muligheden for at udlægge byzonearealer til PtX-anlæg og tilknyttede
erhverv i det åbne land helt afgørende for Holstebro Kommunes ambitioner om at udvikle et
område til PtX-anlæg ved transformerstationen i Idomlund. Området tænkes planlagt til anlæg
med på sigt en samlet kapacitet på op til 6 GW. Anlæggene planlægges at basere sig på den
meget betydelige mængde VE fra bl.a. den kommende havmøllepark Nordsøen I og fra
nuværende og kommende landbaserede VE-anlæg i Nordvestjylland og forventes at kunne
blive en hjørnesten i den grønne omstilling. Kommunen er aktuelt i dialog med 6 forskellige
udviklere af PtX, der har erhvervet jord eller udviklingsrettigheder i området ved Idomlund.
Byrådet hilser også den lempeligere tilgang i administrationen af forskellige arealregulerende
love velkommen, idet det dog bemærkes, at det er byrådets ambition i videst mulige omfang
af tage hensyn til de forskellige beskyttelsesinteresser i området.
Slutteligt bemærker Byrådet, at man ikke ser behov for, at staten overtager byrådets
kompetencer i processen, idet der forventes et tæt, smidigt og løsningsorienteret samarbejde
mellem kommune og styrelser. Et sådant samarbejde ses at være afgørende for en hurtig og
vellykket planlægning og myndighedsbehandling.
Med venlig hilsen
H.C. Østerby Lars Møller
Borgmester Kommunaldirektør
www.holstebro.dk
Ishøj Rådhus Ishøj Store Torv 20  2635 Ishøj  Telefon 43 57 75 75  Ishojkommune@ishoj.dk
www.ishoj.dk  Telefontid: Mandag, tirsdag og onsdag kl. 9-15, torsdag kl.12-17, fredag kl. 9-13
Svar til høring vedrørende udkast til forslag til lov om statsligt ud-
pegede energiparker
Ishøj Kommune vil gerne takke for det fremsendte udkast til lovforslag. Kommunen har tidli-
gere indmeldt to arealer til henholdsvis solcellepark og varmeknudepunkt. Da disse ikke
fremgår af udkastet har kommunen ikke yderligere bemærkninger.
Med venlig hilsen
Joan Jacobsen
Byplanlægger
Plan- og Landdistriktsstyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 KBH. V
Sagsbehandler:
Joan Jacobsen
Telefon: 43577575
Email: jjaco@ishoj.dk
Journal eller CPR-nummer:
01.00.00-P17-1-22
19-02-2024
Plan og GIS
Plan og GIS
1
Energiparker
Fra: Julian F. Christmas - Intelligo Denmark ApS <jc@intelligodenmark.dk>
Sendt: 4. marts 2024 23:58
Til: Energiparker
Emne: Høringssvar - Energipark Ringsted Vest - ID: 234
Høringssvar i forhold til foreslået energipark Ringsted Vest, med ID 234.
Bør Ringsted Kommune have hele 2 VE parker på godt 1000 hektar værd? Det mener jeg ikke.
Siden kommunen indstillede område 234 har kommunen selvstændigt arbejdet på et større VE
projekt øst for Ringsted by, kalder Ringsted GO Green. Jeg mener at området øst for Ringsted i
stedet bør udpeges til statslig VE park, da der allerede er flere aktive aktører som er igang med VE
projekter i det område.
Det er nødvendigt med grøn omstilling af den danske energi produktion - men bør det gå ud over bolig
områder, fredet/beskyttet naturområder og vores alle sammens drikkevand?
Jeg ser 4 primære udfordringer med de foreslåede planer om en energipark på den foreslåede placering
Ringsted Vest:
- Modarbejdelse af allerede vedtagne lokalplaner
- Store konsekvenser for bevaringsværdig og beskyttet natur
- Konsekvenser for vores grundvands ressourcer
- Kulturelle konsekvenser
I dag står vi over for et valg, der vil forme vores kommunes fremtid. Forslaget om at placere en energipark i
'Ringsted Vest' er et spørgsmål om mere end bare grøn energi; det er et spørgsmål om vores hjem, vores
kultur, vores natur og det vand, vi drikker.
Modarbejdelse af allerede vedtagne lokalplaner
De allerede vedtagne lokalplaner om at anvende dele af 'Ringsted Vest' til boliger og erhverv viser, at
området allerede har en værdi for borgere og erhverv i lokalområdet - en værdi som et hjem og som et sted
for vækst og udvikling. En energipark kunne bringe tvister om landanvendelse og true de planer, som
mange af os ser frem til.
Helt konkret ligger der to vedtagne lokalplaner indenfor de foreslået 1.011 HA energipark.
Store konsekvenser for bevaringsværdig og beskyttet natur
Vores miljø er ikke blot et billede på et postkort; det er det levende system, som vores samfund afhænger
af.
Beskyttede naturområder og økologiske forbindelser kan lide under en energiparks indgriben.
Vi må spørge os selv, om fordelene ved en energipark netop her opvejer risikoen for at ødelægge den
natur, vi alle værdsætter.
Store dele af området omkring Ringsted Vest er underlagt §3 naturbeskyttelse. Samtidig er der indenfor
området igangværende projekter for bevarelse af truede klokkefrøer i de mange små vandhuller.
Men den foreslået energipark vil ikke kun påvirke det egentlige område - det vil også påvirke de
naturbeskyttede områder som ligger tæt ved grundet støj, elektromagnetisk stråling og øget tung trafik i
området. Der bør derfor kigges ud over det foreslået område, på de omkringliggende natur områder
og hvordan de vil blive påvirket af en evt. energi park.
2
Flere internationale studier viser, at større samlinger af vindmøller og solceller har stor effekt på
diversiteten af både landlevense dyr, fugle og flagremuse arter.
Det er foreslået at der samlet skal produceres 203 MW energi fra vindmøller i energiparken Ringsted Vest.
Det vil kræve eksempelvis 33 mega vindmøller a 6 MW stykket.
6 MW vindmøller som Vestas V164-6.0 MW og Siemens Gamesa SG 6.0-164 er begge over 164 meter
høje - og vil på en klar dag kunne ses mere end 50 km væk. Endvidere mindskes produktionen af disse
store vindmøller betydeligt når de står for tæt på hinanden jvf. dokumentation fra Siemens Gamesa.
Det bør derfor overvejes om 33 mega vindmøller er mere gunstigt placeret offshore hvor vinden blæser
mere og de har en mindre betydning for såvel mennesker som dyreliv (ref nedenfor).
Konsekvenser for vores grundvands ressourcer
Vandet er fundamentet for alt liv. Hele området ved 'Ringsted Vest' er afgørende for vores
drikkevandsinteresser. En energipark her kunne risikere vores rene vandforsyning, som er essentiel store
dele af sjælland.
Jeg mener derfor det bør undersøges:
1. Hvorvidt en mulig fremtidig energipark potentielt kan true kvaliteten af de underjordiske
drikkevandsdepoter
2. I hvor stor en udstrækning nuværende OSD og BNBO områder bør udvides ind i det foreslåede
område for Energipark Ringsted Vest.
Den foreslåede placering af energiparken går direkte i mod Ringsted kommunes vedtagne Kommuneplan
2021-2023 afsnit 6.7 Grundvand og Drikkevand.
I planen fremgår det bl.a. at:
“Ringsted Kommune prioriterer grundvandsinteresserne højt i områder med særlige drikkevandsinteresser
(OSD) og indvindingsoplande til almene vandværker (IOL)”
“6.7.1
Nye aktiviteter, virksomhedstyper eller anlæg, der medfører en fare for forurening af grundvandet, skal så
vidt muligt placeres uden for områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til
almene vandforsyninger (IOL).”
“6.7.2
I områder med boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) må den planlagte eller eksisterende
arealanvendelse ikke ændres, hvis ændringen vil føre til en øget fare for forurening af grundvandet.”
Jeg mener, at opførelsen af en energi parken Ringsted Vest, samt den foreslået transformation vil føre til
en øget fare for forurening af grundvandet indenfor boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)
Kulturelle konsekvenser
Endelig er vores landskab og geologiske områder mere end blot jord. De er en del af vores identitet, et
vidnesbyrd om vores historie, og en arv vi ønsker at efterlade til fremtidige generationer. At bygge en
energipark her ville være at sætte pris på vores mest værdifulde ressourcer - og skade nærmiljøet omkring
flere fredet kulturminder og en række beskyttet jord- og stendiger.
Lad os sammen finde en løsning, der beskytter vores hjem, bevarer vores natur og sikrer vores vand. Lad
os vælge en fremtid, hvor udvikling og bevarelse går hånd i hånd.
Jeg ser frem til at mit høringsforslag bliver taget med i den videre betragtning omkring placeringen
af de kommende danske energi parker.
Med venlig hilsen
3
Julian F. Christmas
Biolog og borger i Ringsted kommune.
Referencer:
Michel, J., Dunagan, H., Boring, C., Healy, E., Evans, W., Dean, J., McGillis, A., & Hain, J. (2007).
Worldwide Synthesis and Analysis of Existing Information Regarding Environmental Effects of Alternative
Energy Uses on the Outer Continental Shelf (MMS 2007-038). Herndon, VA: U.S. Department of the
Interior, Minerals Management Service. Prepared by Research Planning and ICF International.
http://hmsc.oregonstate.edu/waveenergy/MMSAEFINALSYNTHESISREPORT.pdf
National Wind Coordinating Committee (NWCC). (2010). Wind turbine interactions with birds, bats, and
their habitats: A summary of research results and priority questions.
Siemens Gamesa Renewable Energy. (n.d.). Onshore Technology Solutions. Retrieved from
https://www.siemensgamesa.com/en-int/-/media/siemensgamesa/downloads/en/products-and-
services/onshore/brochures/siemens-gamesa-onshore-tech-solutions-
en.pdf?ste_sid=2149cfb57a5404d70d2455541f586eea
Santos, C.D., Ramesh, H., Ferraz, R., et al. (2022). Factors influencing wind turbine avoidance behaviour
of a migrating soaring bird. Scientific Reports, 12, Article 6441. https://doi.org/10.1038/s41598-022-10295-
9
Kumara, H.N., Babu, S., Rao, G.B., et al. (2022). Responses of birds and mammals to long-established
wind farms in India. Scientific Reports, 12, Article 1339. Retrieved from
https://www.nature.com/articles/s41598-022-05159-1
Ringsted Kommune. (n.d.). Klimatilpasning, miljø og tekniske anlæg: 6.7 Grundvand og drikkevand.
Retrieved from https://ringsted.cowiplan.dk/kommuneplan/kommuneplan-2021-2033/hovedstruktur-
retningslinjer-og-redegoerelser/6-klimatilpasning-miljoe-og-tekniske-anlaeg/67-grundvand-og-drikkevand/
1
Energiparker
Fra: Steffan Behrens <stebe@kolding.dk>
Sendt: 4. marts 2024 13:28
Til: Energiparker
Cc: Luisa Sapio Løv
Emne: Bemærkning til udkast til lovforslag om statsligt udpegede energiparker - Kolding
Kommune
Hej
Hermed bemærkning til lovforslag om statsligt udpegede energiparker fra Kolding Kommune:
Hvis et projekt omfatter beskyttede sten- eller jorddiger, der kan påvirkes, bør bygherre/ansøger være forpligtet til at
indhente samt afholde udgifterne til en kulturhistorisk vurdering af digernes funktion, inden det vurderes, om der kan
meddeles dispensation
Hvis det vurderes nødvendigt, at der skal fjernes/nedlægges beskyttede diger, for at et projekt kan gennemføres, bør
bygherre/ansøger ligeledes være forpligtet til at undersøge muligheden for etablering af erstatningsdiger samt
afholde udgifterne til undersøgelsen.
Venlig hilsen
Steffan Behrens
Bæredygtighedsmedarbejder
—
79 79 04 83
stebe@kolding.dk
By- og Fællesforvaltningen
Miljø og Klima
—
Nytorv 11
6000 Kolding
Kolding.dk
Her kan du læse om kommunens behandling af personoplysninger - klik her
1
Energiparker
Fra: Jan Krarup Laursen <laurs@kolding.dk>
Sendt: 5. marts 2024 10:06
Til: Energiparker
Emne: Høringssvar Kolding kommune
Bemærkninger til udkast til forslag til lov om statsligt udpegede energiparker
Hermed fremsendes Kolding Kommunes bemærkninger
Kolding Kommune anerkender behovet for udbygning med VE i Danmark.
Overordnet set ser Kolding kommune gerne at alle Energiparker sidestilles i mulighederne uanset om de realiseres
gennem statslige udpegning eller gennem kommunal planlægning.
Nedenstående er et udtryk for præciseringer, som Kolding Kommune vurderer er nødvendige
Kolding Kommune har koordineret nedenstående bemærkninger med Haderslev Kommune
 Lovudkastet rummer en række uspecificerede muligheder for statslig udpegning af områder og overtagelse af
kommunernes selvstændige plankompetence på området på såvel et strategisk niveau som i
detailplanlægningen. Kolding Kommune vurderer, at disse muligheder potentielt kan være vidtgående og kan
medføre et begrænset kommunalt politisk handlerum i forhold til udpegning og prioritering af arealer til
vedvarende energi og hensynet til andre kommunale arealinteresser. Plankompetencen på VE-området
fastlægger lovgivningen i øvrigt fortsat som kommunal. Vi anbefaler, at loven mere entydigt fastsætter
grænsefladerne mellem statslige interesser og de kommunale plankompetencer på området.
 Lovudkastet ændrer ved en ligestilling af specifikke natur- og kulturhensyn ved VE-anlæg, der planlægges i
kommunalt regi, eller som planlægges som statslige energiparker. Her vil de statslige energiparker kunne
etableres under mere lempelige vilkår. Kolding Kommune vurderer, at denne potentielle ulighed kan stille
kommunernes egen planlægning for VE-anlæg sværere. Samtidig vil denne skelnen stride mod de
lighedsprincipper, som ellers er gennemgående i planlovgivningen og i kommunernes planlægning og
planforvaltning. Koldingommune anbefaler, at lovudkastets muligheder for en mere lempelig og individuelt
vurderet tilgang til øvrige hensyn skal gælde for både kommunalt og statsligt planlagte energiparker. Det
kunne eksempelvis være for alle vedvarende energianlæg på mere end 100 MW.
 Lovudkastet fastholder muligheden for, at VE-udviklere selvstændigt kan indmelde områder som mulige
statslige energiparker. Derved vil udviklere i realiteten kunne omgå kommunale prioriteringer og vurderinger
af projektansøgninger. Dette er Kolding kommune betænkelig ved. Vi Kommune anbefaler derfor, at loven
nærmere præciserer en proces, der tilsikrer en tæt dialog mellem stat og kommuner omkring prioritering og
udpegning af energiparker.
 Lovudkastet fastsætter en række undtagelsesbestemmelser, der bemyndiger de enkelte fagministre til
yderligere at fastsætte regler og træffe afgørelser indenfor deres myndighedsområder med virkning i
kommunernes planlægning. Kolding Kommune vurderer, at mulighederne for yderligere lempelser for
udvalgte VE-anlæg kan bidrage til en langvarig usikkerhed omkring en holdbar og entydig forvaltningspraksis
på området. Kommunen savner derfor en præcisering af mulighederne for, at kommunerne inddrages
omkring udmøntning af disse bestemmelser.
Venlig hilsen
Jan Krarup Laursen
Chef for Plan og Byg
—
79 79 13 23
51 81 18 80
laurs@kolding.dk
2
By- og Udviklingsforvaltningen
Plan
—
Nytorv 11
6000 Kolding
Kolding.dk
Her kan du læse om kommunens behandling af personoplysninger - klik her
1
PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN
Att. energiparker@plst.dk
Ebeltoft den 4. marts 2024
Sagsnr. 2023 – 4725
Høringssvar vedrørende udkast den 05.02.2024, forslag til ”Lov om statslig udpegede
energiparker”
Foruden opfyldelse af hovedformålet om at sikre samfundets behov for øget energiforsyning, bør
planlægningen ske på en måde, som sikrer både proportionalitet og balance mellem hensynet til øget
energiforsyning og hensynet til almenhedens interesser om i videst muligt omfang at bevare nationale
interesser fx landskab, natur og kulturmiljø.
Den hidtidige planlægning
Den hidtidige energiplanlægning har slet ikke levet op til at tilgodese denne balance. Tværtimod har
den i høj grad udmøntet sig til gavn for investorerne og til skade for almenhedens interesser.
Planlægningen har tilgodeset (er primært baseret på varetagelse af) private lodsejeres og en række
store aktørers privatøkonomiske interesser. I den sammenhæng har kommunerne blot tjent som
nødvendige medspillere med henblik på at tilvejebringe en lokalplan. Hensynet til landskab, natur og
kulturmiljøer samt negativ visuel påvirkning af landskabet, herunder også nationale interesser har slet
ikke vejet tungt nok. Der findes tilmed eksempler på, at disse hensyn helt er blevet tilsidesat.
Når man ser resultatet af den hidtidige planlægning har den ikke levet op til at sikre proportionalitet og
balance mellem hensynet til øget energiforsyning og hensynet til almenhedens interesser om i videst
muligt omfang at bevare nationale interesser fx landskab, natur og kulturmiljø.
Med det udkast der foreligger til forslag til ”Lov om statslig udpegede energiparker” vil ovennævnte
ubalance risikere at blive endnu større til skade for nationale og almenhedens interesser i landskab,
natur og kulturmiljø.
Den fremtidige planlægning
Det følger af aftalen, at der i foråret 2024 skal fremsættes forslag om en ny lov om større energiparker.
Med loven skal statsligt udpegede energiparker gives særlige vilkår, der bl.a. lemper hensyn til
arealbeskyttelse og dermed gør det nemmere og hurtigere at få tilladelser og dispensationer til
opstilling af vedvarende energi, herunder i forhold til placering af PtX-anlæg og virksomheder i
tilknytning til energiparkerne.
Kriteriet om, at nationale interesser ikke taler afgørende imod udpegningen, indebærer, bl.a. at
udpegningen foretages ud fra en ændret afvejning af nationale interesser (fx landskab, natur og
kulturmiljø) for at fremme ønsket om flere større VE-anlæg m.v. Ministeren for byer og landdistrikter
skal inddrage andre relevante ministre – fx miljø-, forsvars-, og transportministeren - ved vurderingen
af nationale interesser, der kan have betydning for udpegningen.
Det vil også være muligt at udpege et areal, der ikke rummer mulighed for opstilling af vindmøller eller
solcelleanlæg, hvis arealet udpeges med henblik på at fremme muligheder for etablering af PtX-anlæg
og anden erhvervsmæssig bebyggelse ved havvindmølleparkers landanlæg.
2
Det fremgår af lovforslagets §4 stk.1, at ministeren for byer og landdistrikter indkalder ved offentlig
digital høring forslag til arealer, der kan udpeges som energipark jf. §3 stk. 1.
Denne bestemmelse vil risikere at resultere i samme uhensigtsmæssige arealudpegning som hidtil og
jfr. forudsætningerne, som det er tilfældet med eksemplet ved Høgholm, som nævnt nedenfor.
Med det foreliggende lovforslag vil den fremtidige energiplanlægning risikere at blive endnu dårlige i
kraft af de vidtrækkende muligheder for at tilsidesætte gældende lovgivning med risiko for betydelig,
negativ påvirkning fx ved placering i værdifulde kystlandskaber. En lovgivning det har taget tre
generationer at bygge op, og som p.t. beskytter landskab, natur og kulturværdier i Danmark.
Et eksempel på uhensigtsmæssig energiplanlægning
Et eksempel på uhensigtsmæssig planlægning fremgår af Syddjurs Kommunes udkast til afgørelse
dateret 07.02.2022 om tilladelse efter miljøvurderingslovens § 25 til etablering af solenergianlæg ved
Høgholm. Der er tale om den værst tænkelige planlægning i et herregårdslandskab ved godserne
Høgholm og Bjørnholm, hvorimod der findes store landbrugsarealer vest for landevejen rute 15, i
retning mod Kolind, hvor tilsvarende eller større anlæg, set med lokalbefolkningens og almenhedens
øjne, kunne placeres uden at forvolde tilsvarende skade. Se vedhæftede kortbilag.
Allerede i den indledende fase i forbindelse med kommuneplanlægningen foreslog Komitéen
Bæredygtig Kystkultur (KBK), at placeringen af store energianlæg, herunder solcelleanlæg skulle ske
på baggrund af udpegninger af egnede arealer i en landsplan, og i givet fald med henblik på
ekspropriation, hvis lodsejerne, primært landmænd, modsatte sig den ændrede arealanvendelse fra
landbrug til energiformål.
Forslag til ændring af udkast til forslag til ”Lov om statslig udpegede energiparker”
På foranstående baggrund foreslår KBK, at udpegning af egnede arealer foretages centralt, fx af Plan-
og landdistriktsstyrelsen i samarbejde med ministeriet for by -og landdistrikter. Arealerne udpeges
primært i områder, hvor der findes store sammenhængende landbrugsarealer, hvor de landskabelige,
kultur og naturmæssige interesser er minimale. De udpegede arealer erhverves ved indgåelse af
frivillige aftaler. Hvis en ejer i et givet område modsætter sig at indgå en aftale, skal der kunne ske
ekspropriation mod fuld erstatning for arealer og produktionsapparat til den berørte lodsejer.
Som plangrundlag for ibrugtagning af de eksproprierede arealer udstedes en anlægslov, som i
nødvendigt omfang ophæver retsvirkningen af de gældende love, som med den givne placering vil
være til hinder for en hensigtsmæssig og hurtig sagsbehandling.
Endelig bemærkes, at igangværende udpegning hos kommunerne af arealer til energiparker hos bør
tages op til revurdering.
Med venlig hilsen
Komitéen Bæredygtig Kystkultur
Jeppe Hansen Thorkild Hansen
3
Kortbilag, placering af solenergianlæg ved Høgholm Gods på Djursland
Dato: 27. februar 2024
Sags ID: SAG-2024-00918
Dok. ID: 3428432
E-mail: JEMA@kl.dk
Direkte: 3370 3523
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 5
Til: Plan- og Landdistriktsstyrelsen
Sagsnummer: 2023 - 4725
Høringssvar til lov om statsligt udpegede energiparker
KL takker for muligheden for at afgive høringssvar på udkast til lov om
statsligt udpegede energiparker, der har til formål at udmønte dele af
Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land 2023, Rammevilkår
til fremme af VE-udbygningen, herunder fastsætte rammevilkår for statsligt
udpegede energiparker.
KL er generelt positive over for lovforslaget, men har også en række
bemærkninger, som fremføres i nærværende høringssvar.
Overordnede bemærkninger
Kommunerne bakker op om regeringens høje ambitioner for udbygningen af
vedvarende energi (VE) på land frem mod 2030. KL finder det derfor positivt,
at der sættes statsligt fokus på at sikre større sammenhængende arealer til
vedvarende energi, hvor det ikke er muligt i dag. KL finder det ligeledes
positivt, at regeringen ønsker at understøtte mulighederne for at placere
PtX-anlæg og erhverv i tilknytning til energiparkerne, da bedre rammer for
samplacering vil understøtte en multifunktionel udnyttelse af de tilgængelige
arealer samt reducere behovet for investeringer i el-infrastruktur.
Afgørende at energiparker alene kan udpeges med kommunens accept
KL bemærker, at ministeren for byer og landdistrikter alene kan udpege et
areal som energipark, hvis dette sker med kommunalbestyrelsens accept.
Kommunalbestyrelsens opbakning er nemlig afgørende, hvis de statsligt
udpegede energiparker skal blive en succes. Det vil få store konsekvenser
for den generelle opbakning til udbygningen af VE, hvis energiparkerne
udpeges uden den nødvendige lokalpolitiske opbakning, hvilket kun vil
modarbejde de politiske ambitioner. KL vil gerne kvittere for, at regeringen
her har lyttet til kommunerne.
Alle større VE-projekter skal ligestilles
KL byder det politiske ønske om et større statsligt engagement i
udbygningen af VE velkommen. Men det bør pointeres, at de statsligt
udpegede energiparker kun vil udgøre ca. en tredjedel af den samlede VE-
udbygning frem mod 2030. KL bemærker på den baggrund, at alle større
VE-projekter bør omfattes af den samme regulering og muligheder. Der skal
også i de andre projekter være den samme øgede koordinering mellem de
statslige myndigheder, som foreslås at gælde for de statslige energiparker.
Dertil bør kommunerne have mulighed for at ønske statsligt engagement i
større VE-projekter uden for de statslige energiparker, hvis de ønsker dette.
Alternativt opstår der et ulige forhold mellem planer inden for de statslige
energiparker og den traditionelle kommunale planlægning, hvilket vil være
Dato: 27. februar 2024
Sags ID: SAG-2024-00918
Dok. ID: 3428432
E-mail: JEMA@kl.dk
Direkte: 3370 3523
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 5
NOTAT
uhensigtsmæssigt for den helhedsorienterede planlægning, der finder sted i
kommunerne.
De store ambitioner skal modsvares af flere ressourcer til kommunerne
Endeligt bemærker KL, at de store ambitioner på VE-området lægger et
tilsvarende stort pres på den kommunale sagsbehandling, der ikke altid
understøttes i takt med, at ambitionernes stiger. Den politiske målsætning
om en firedobling af vedvarende energi på land, som det aktuelle lovforslag
understøtter, vil medføre et betragteligt ressourcetræk i kommunerne til
borgerdialog, planlægning, miljøtilladelser mv.
Derfor bør Folketinget sikre tilstrækkelige ressourcer i kommunerne til at
understøtte en hurtig sagsbehandling af alle VE-projekter, hvis den politiske
målsætning om en firdobling af elproduktionen fra landvind og sol frem mod
2030 skal indfries.
KL bemærker, at der i EU-regi også er fokus på at afsætte midler til de
nationale godkendelsesmyndigheder for at fremme VE-udbygningen, og i
Danmark er kommunerne de relevante godkendelsesmyndigheder. Imidlertid
er der ikke p.t. givet midler til kommunerne, og dette bør der rettes op på.
Specifikke bemærkninger
Sammensætningen af relevante erhverv bør fastsættes ved lokalplan
Det fremgår af lovforslagets § 1, stk. 2, at loven bl.a. har til formål at
forbedre mulighederne for etablering af PtX-anlæg og anden
erhvervsmæssig bebyggelse i energiparker, hvor særlige hensyn taler for
det.
KL finder det positivt, at der med lovforslaget derved gives rammer for lokal
erhvervsudvikling i det åbne land i forbindelse med energiparker. Det er
særligt positivt, at virksomheder og anlæg til udnyttelse af overskudsvarme
fremgår eksplicit af lovforslagets bemærkninger.
Det fremgår dog ikke eksplicit, med hvilken detaljegrad staten kan
planlægge for tilknyttede anlæg i en bekendtgørelse om udpegning af en
energipark. På den baggrund bemærker KL, at placering af områder til
erhverv skal være omfattet af den accept, som kommunalbestyrelsen skal
give til en energipark. Dette skyldes, at udlæg til erhverv kan kræve
forskellige kommunale investeringer i infrastruktur – herunder vejbetjening.
KL bemærker desuden, at der bør være frie rammer i den statslige
kommuneplan, så kommunerne selv kan bestemme anvendelsen i
forbindelse med den efterfølgende lokalplanlægning.
Kommunalbestyrelsen inddrages tidligt i udpegningen af energiparker
Det fremgår af lovforslagets § 3, stk. 1, at ministeren for byer og
landdistrikter kan udpege et areal som energipark, hvis det sker med
kommunalbestyrelsens tilslutning. Det fremgår ligeledes, at ministeren ved
en bekendtgørelse kan fastsætte en overordnet ramme for arealets mulige
anvendelse som energipark, herunder fx afgrænsning ift. placering af hhv.
VE og tilknyttede anlæg.
Det fremgår dertil af lovforslagets bemærkninger, under afsnit 3.1.3.3., at
kommunalbestyrelsen skal inddrages tidligt i processen omkring udpegning
af en statslig energipark, ligesom kommunalbestyrelsen skal have mulighed
for at udtale sig skriftligt, inden et forslag om udpegning offentliggøres.
Dato: 27. februar 2024
Sags ID: SAG-2024-00918
Dok. ID: 3428432
E-mail: JEMA@kl.dk
Direkte: 3370 3523
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 3 af 5
NOTAT
KL finder det positivt, at der med lovforslaget lægges op til en tidlig og reel
inddragelse af kommunalbestyrelsen.
Afvejning af nationale interesser (§ 3, pkt. 2)
KL finder det positivt, at der ved udpegningen af energiparker foretages en
samlet afvejning af forskellige anvendelses- og beskyttelsesinteresser i
området. Udpegningen som statslig energipark vil således være udtryk for
en prioritering af områdets mulige anvendelse til opstilling af vindmøller og
solcelleanlæg, og eventuelt tilknyttede anlæg, over for andre interesser. KL
kvitterer ligeledes for, at ministeren for byer og landdistrikter koordinerer de
relevante statslige myndigheders sagsbehandling, frem for at denne
koordinering skal varetages af den respektive kommune.
KL opfordrer til, at denne afvejning og håndhævelse af de nationale
interesser, hvor ressortministeren har ansvaret for at koordinere og afveje
forholdet mellem alle de nationale interesser, også udfoldes til den generelle
behandling af kommuneplanerne, som det tidligere har været tilfældet.
KL opfordrer samtidig til, at staten sikrer en koordinering mellem statens
udpegning af energiparker og de konkrete kommuners kommuneplaner.
Udlæg af byzonearealer i det åbne land (§ 10)
Det fremgår af lovforslagets § 10, at ministeren for byer og landdistrikter i
forbindelse med udpegning af en energipark kan fastsætte regler om, at § 11
a, stk. 8 i Planloven ikke finder anvendelse ved planlægning for tilknyttede
anlæg.
KL finder det positivt, at der med bestemmelsen åbnes op for, at anlæg i
tilknytning til de statslig udpegede energiparker, i form af PtX-anlæg eller
anden erhvervsmæssig bebyggelse i energiparken kan udlægges til byzone
uden tilknytning til eksisterende byzone.
Bestemmelsen åbner for nye muligheder for grønne synergier i form af fx
udnyttelse af overskudsvarme, ressourcer og biprodukter fra produktion m.v.
Ligeledes finder KL bestemmelsen hensigtsmæssig, da bestemmelserne i
bonuslokalplaner ofte er så detaljerede, at selv mindre ændringer i projektet
udløser krav om landzonetilladelse.
KL opfordrer til, at denne bestemmelse overføres til Planloven således, at
der sker en ligestilling mellem de statslige energiparker og kommunernes
VE-planer på dette område.
Det bør desuden overvejes, om denne mulighed ikke bør indføres i
Planloven og dermed vil blive gældende generelt for virksomheder i
tilknytning til energiproduktion. Så kan kommunen planlægge for erhverv i
byzone i tilknytning hertil, uden at skulle indhente statslig
planlægningstilladelse. Det vil generelt fremme den grønne omstilling.
Øget vejledning bør gælde alle VE-projekter
Det fremgår af Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land
2023, Rammevilkår til fremme af VE-udbygningen, at der skal etableres én
indgang for energiparkerne til statslig myndighedsbehandling på natur- og
miljøområdet, som skal yde vejledning til kommunerne, koordinere de
Dato: 27. februar 2024
Sags ID: SAG-2024-00918
Dok. ID: 3428432
E-mail: JEMA@kl.dk
Direkte: 3370 3523
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 4 af 5
NOTAT
relevante statslige myndigheders sagsbehandling og eventuelt overtage
myndighedsbehandlingen af miljøvurderingen og eventuelle miljøtilladelser.
Af lovforslagets bemærkninger fremgår det dertil, at Miljøministeriet vil
tilbyde vejledning til VE-opstillerede og kommuner om særligt
miljøvurderinger i forbindelse med projekter i energiparkerne.
KL kan ikke se, at den politiske aftale om, at der skal etableres én indgang til
for energiparkerne til statslig myndighedsbehandling på natur- og
miljøområdet, er udmøntet i nærværende lovforslag, medmindre der er tale
om de tilfælde, hvor staten gør brug af call in, jf. lovforslagets §§ 12-13.
KL ser et behov for, at der etableres én indgang for alle VE-projekter til
almindelig statslig myndighedsbehandling. Her bør staten selv koordinere
myndighedsbehandlingen på tværs af relevante ressortministerier, hvilket
generelt vil understøtte en hurtigere sagsbehandling af VE-projekterne.
Samtidig bør det præciseres, hvordan Miljøministeriet vil tilbyde vejledning til
kommuner og VE-opstillere om miljøvurderinger i forbindelse med projekter i
energiparkerne.
Overdragelse af kommunalbestyrelsens beføjelser og Call-in (§§ 12-14)
Det fremgår af lovforslagets §§ 12-14, at hhv. ministeren for by og
landdistrikter, miljøministeren og kulturministeren kan overtage
kommunalbestyrelsens beføjelser på plan-, miljø- og museumsområdet.
Dette kan både ske efter anmodning fra kommunalbestyrelsen eller i særlige
tilfælde efter ønske fra ressortministeren efter de såkaldte call in-beføjelser.
Af lovforslagets bemærkninger fremgår det, at statens engagement i
myndighedsbehandlingen skal medvirke til at sikre fremdrift samt medvirke til
at kvalificere grundlaget for de enkelte afgørelser, f.eks. ved at staten i visse
tilfælde kan overtage den kommunale planlægning og miljøvurderinger af
konkrete projekter.
KL finder det overordnet positivt, at kommunalbestyrelsen kan anmode
relevante ministerier om at varetage hele eller dele af sagsbehandlingen ifm.
behandlingen af en statslig energipark. Det kan i nogle tilfælde være
relevant, at staten overtager sagsbehandlingen, fx i store projekter, der går
på tværs af flere kommuner, ved projekter med særligt komplicerede miljø-
og naturhensyn eller i projekter der kræver en særlig afvejning mellem de
nationale interesser. KL ser dog samtidig en risiko for, at et statsligt
engagement i myndighedsbehandlingen kan lede til parallelle
myndighedsspor, der i sidste ende vil forsinke projekterne. KL opfordrer til,
at der i udmøntningen af lovforslaget er fokus på at sikre den rette
koordinering ved et øget statsligt engagement - både lovgivningsmæssigt,
planlægningsmæssigt eller processuelt.
KL stiller sig derimod kritisk overfor, hvis staten benytter sine call in-
beføjelser for derved at tilsidesætte det kommunale selvstyre. Herved er der
en risiko for manglende inddragelse af lokale hensyn og sikring af lokalt
ejerskab og støtte til projekterne. KL vil opfordre til, at staten alene overtager
myndighedsbehandlingen efter ønske fra kommunerne eller, hvis der
foreligger planlægnings- eller miljømæssige faglige grund til, at
kommunalbestyrelsen ikke gennemfører myndighedsbehandlingen for en
statslig energipark.
Dato: 27. februar 2024
Sags ID: SAG-2024-00918
Dok. ID: 3428432
E-mail: JEMA@kl.dk
Direkte: 3370 3523
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 5 af 5
NOTAT
Oplysninger til brug for udpegning af arealer (§ 15)
Det fremgår af den foreslåede § 15, at ministeren for byer og landdistrikter
kan pålægge kommunalbestyrelsen at tilvejebringe oplysninger til brug for
udpegning af arealer som energiparker, herunder til behandling af forslag til
arealer, jf. den foreslåede § 4, stk. 1.
KL påpeger, at bestemmelsen er for vidtgående og alene bør omfatte de
projekter, som kommunen selv har meldt ind.
KL bemærker, at det vil medføre en væsentlig byrde for kommunerne, hvis
de skal tilvejebringe oplysninger for alle de potentielle arealer, der foreslås af
opstillere. KL noterer sig i den sammenhæng, at langt størstedelen af de
hidtidigt indmeldte arealer er meldt ind af opstillere.
KL forventer på den baggrund at få en eventuel bekendtgørelse i økonomisk
høring, hvis ministeren vælger at udmønte bestemmelsen.
Indberetning og ajourføring af oplysninger (§ 16)
Det fremgår af lovforslaget § 16, at miljøministeren kan fastsætte regler for
kommunalbestyrelsen til at indberette og ajourføre oplysninger om
behandling af ansøgninger om etablering af vindmøller, solcelleanlæg og
tilknyttede anlæg i energiparker. Disse oplysninger skal bl.a. bruges ved en
vurdering af, om staten skal overtage myndighedsbehandlingen af projektet,
jf. de foreslåede §§ 12-14.
KL bemærker, at det vil lægge yderligere pres på sagsbehandlingen i
kommunerne, hvis der indføres et krav om løbende indberetning og
ajourføring af oplysninger om projekterne i et statsligt system.
KL vurderer på den baggrund, at en senere udmøntning af bestemmelsen vil
få væsentlige økonomiske konsekvenser for kommunerne. KL forventer på
den baggrund at få en eventuel bekendtgørelse i økonomisk høring, hvis
ministeren vælger at udmønte bestemmelsen.
Endeligt bemærker KL, at den foreslåede overvågningsmekanisme giver et
indtryk af en manglende tiltro til kommunernes kompetencer som
myndighed. KL vil i den sammenhæng opfordre til, at ministeren inddrager
KL, hvis den foreslåede bestemmelse ønskes udmøntet ved en
bekendtgørelse.
KL forventer at få nærværende lovforslag i økonomisk høring.
Det har ikke været muligt for KL at foretage en politisk behandling af
høringssvaret inden for høringsfristen. Derfor tages der forbehold for
den efterfølgende politiske behandling af høringssvaret.
Med venlig hilsen
Jesper A. Madvig
Chefkonsulent, KL
Økonomiforvaltningen
27-02-2024
Sagsnummer i F2
2023 - 17898
Dokumentnummer i F2
4856251
Sagsnummer eDoc
2023-0417885
Høringssvar om udkast til forslag til lov om statsligt ud-
pegede energiparker
Københavns Kommune har læst udkastet til lov om statsligt udpegede
energiparker. Udkastet giver ikke umiddelbart anledning til bemærknin-
ger. Indholdet er i god overensstemmelse med de vilkår og muligheder,
som har været skitseret i dialogen mellem kommunen og Plan- og
Landdistriktsstyrelsen i efteråret 2023.
Kommunen tager til efterretning, at det med lovforslaget tilstræbes at
skabe grundlag for store (mindst 100 GWh) og langsigtede projekter
indenfor vedvarende energi på land, herunder særligt ved at fravige el-
ler smidiggøre reguleringen af landzonen og af beskyttelsesbestem-
melser i gældende lovgivning ved hjælp af statslig udpegning og stats-
lig overtagelse af kommunale beføjelser.
Københavns Kommunes areal omfatter ikke store landzoneområder
med kapacitet til 100 GWh vedvarende energi og med relevante beskyt-
telsesbestemmelser, men uden væsentlige hensyn til natur mv., der
kunne gøre det hensigtsmæssigt at anvende lovforslagets muligheder
for statslig udpegning her.
I den indkaldelse af ideer til projekter, som Plan- og Landdistriktsstyrel-
sen forestod i 2022, indsendte selskabet HOFOR et forslag, der imidler-
tid ikke for nuværende vedrører et areal på land, da det relevante areal
(Lynetteholm) først skal opfyldes, og som heller ikke kan opnå en stør-
relse på 100 GWh. Kommunen tager til efterretning, at dette projekt ikke
falder indenfor lovforslagets formål og regulering, men noterer sig
også, at der ikke umiddelbart ses at være afgørende fordele ved en
statslig udpegning, for så vidt angår projekter i byzone, der ikke berører
beskyttede arealer.
Københavns Kommune hilser i øvrigt alle statslige initiativer, der kan
fremme produktion, distribution og udnyttelse af vedvarende energi,
velkommen.
Venlig hilsen
Kenneth Horst Hansen
Bystrategisk chef
Plan- og Landdistriktsstyrelsen
Dato 4. marts 2024
Side 1 af 4
Plan- og landdistriktsstyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Høringssvar er sendt elektronisk til energiparker@plst.dk
Høring over udkast til forslag til lov om statsligt udpegede energiparker
Landbrug & Fødevarer har modtaget ovennævnte i høring den 5. februar 2024 og har følgende
kommentarer:
Generelle bemærkninger
Landbrug & Fødevarer noterer sig, at lovforslaget er en udmøntning af ”Klimaaftale om mere grøn
energi fra sol og vind på land 2023” af 12. december 2023 ml. Regeringen (Socialdemokratiet,
Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten,
Radikale Venstre og Alternativet. Med loven skal statsligt udpegede energiparker gives særlige
vilkår, der bl.a. lemper hensyn til arealbeskyttelse, og dermed gør det nemmere og hurtigere at få
tilladelser og dispensationer til opstilling af vedvarende energi og ift. placering af PtX-anlæg og
virksomheder i tilknytning til energiparkerne.
Landbrug & Fødevarer støtter overordnet op om lovforslagets formål og initiativer til at lempe
bureaukrati og hensyn til arealbeskyttelse ifm. etablering af vedvarende energi fra solceller og
vindmøller inden for udpegede energiparker på land. En smidigere planproces for tilstødende PtX-
anlæg og virksomheder, ser vi også som en oplagt mulighed for at styrke samplaceringen, og
forhåbentligt reducere omkostninger til infrastruktur. Vi vil dog på det kraftigste anbefale at brede de
mange gode tiltag ud, så de gælder ved etablering af solceller og vindmøller i almindelighed. Det er
vigtigt, hvis vi skal nå i mål med en firedobling af den landbaserede vedvarende energi inden 2030,
hvoraf energiparkerne udgør et væsentligt men ikke tilstrækkeligt bidrag.
Det er vigtigt at pointere, at Landbrug & Fødevarer ikke mener, at hensynet til arealbeskyttelse
generelt skal tilsidesættes, men vi mener, at lovforslaget sætter en retning for, hvad myndigheder
generelt bør have af muligheder for at planlægge for vedvarende energi i det åbne land. Det
uddybes i nedenstående.
Udpegning af energiparker
Det følger at lovforslaget, at kommunalbestyrelsen fortsat skal give tilslutning til udpegningen, og at
de i den sammenhæng skal inddrage almindelige planlægningsmæssige hensyn herunder hensyn
til lokalsamfund, åbne kystlandskaber, væsentlige naturværdier og biodiversitet. Det fremgår videre,
at ministeren vil kunne udpege områder til energiparker uanset den hidtidige planlægning efter
planloven. Dog ikke hvis nationale interesser taler afgørende mod udpegningen.
Landbrug & Fødevarer ser en masse modsatrettede beføjelser og hensyn i lovforslagets
bemyndigelse af hhv. kommunalbestyrelse og ministeren. Vi ønsker derfor en specificering af,
hvornår ministeren overlades bemyndigelse til at gå ind og træffe afgørelse om udpegningen af en
energipark, så udviklerne har nogle kendte og afgrænsede tidshorisonter at forholde sig til.
Side 2 af 4
Vi ønsker også en uddybning af, hvorvidt den nye beføjelse, hvor ministeren kan udpege områder
til energiparker uanset den hidtidige planlægning efter planloven, betyder, at der kan udpeges
energiparker i områder, hvor ansøgere tidligere har fået afslag ift. eksisterende lokalplaner.
Det fremgår desuden af lovforslaget, at ministeren vil kunne inddrage hensynet til andre
arealanvendelsesinteresser i vurderingen af de udpegede arealer. Her nævnes bl.a. overlap med
større sammenhængende forekomster af drænede kulstofrige arealer (lavbundsarealer), hvor
etablering af vindmøller og solcelleanlæg vil kunne vanskeliggøre udtagning og vådgøring af disse
for at reducere udledningen af klimagasser.
Det kan tolkes ud fra lovforslaget, at lavbundsarealer skal friholdes fra at indgå i statsligt udpegede
energiparker. I Landbrug & Fødevarer finder vi det stik imod hensigten i ’Klimaaftale om mere grøn
energi fra sol og vind på land 2023’, som lovforslaget har til formål at udmønte. I aftalen fremgår
det, at den længe ventede solcellestrategi vil afdække de specifikke barrierer, der gør sig gældende
for etablering af solceller på lavbundsjorde. Vil Plan- og landdistriktsstyrelsen uddybe, om
nærværende lovforslag skal ses som en indskrænkelse af mulighederne for at etablere vedvarende
energi på lavbundsjorde?
Landbrug & Fødevarer vil i forlængelse af ovenstående anbefale, at lovforslaget i stedet sætter
retning for, hvordan vi i højere grad kan styrke multifunktionaliteten i arealanvendelsen. Her er
samplacering af vedvarende energi og udtagning af lavbundsjorde et effektivt værktøj til at nå de
statslige mål om hhv. firedobling af vedvarende energi på land og udtagning af 100.000 ha.
lavbundsjorde.
Betingelser for udpegning af en energipark
Lovforslaget specificerer, at arealer kun kan udpeges som energipark efter de foreslåede regler,
hvis arealet forventes at kunne rumme vindmøller, solcelleanlæg eller en blanding heraf med en
samlet årlig elproduktion på minimum 100 GWh, og hvis nationale interesser ikke taler afgørende
imod udpegningen.
Landbrug & Fødevarer forstår ønsket om, at energiparker skal have en skala, så de bidrager mest
muligt mod det endelige mål om en firedobling af vedvarende energi på land. Vi ser dog en risiko
for, at det høje og ufleksible effektkrav kan blive en barriere for effektiv udpegning af energiparker.
Når der foruden effekt skal tages øvrige hensyn såsom arealbeskyttelse, andre
arealanvendelsesinteresser og påvirkning for lokalsamfund, bør effektkravet ikke være ultimativt.
Eftersom mindre projekter ydermere er mindre indgribende i det åbne land, kan det virke
paradoksalt, at man kun lemper for arealbeskyttelses- og planlægningskrav for store projekter, og
fastholder omstændige og bureaukratisk tunge krav til mindre projekter. Det peger tilbage til
Landbrug & Fødevarers overordnede anbefaling om at brede nogle af lempelsesmulighederne ud til
projekter uden for de udpegede områder inklusive mindre projekter.
Fravigelse af anden lovgivning (kystnærhedszone)
Som det fremgår af lovforslaget, er kystnærhedszonen ikke en forbudszone, og der findes allerede i
dag beføjelser til at planlægge for vedvarende energi, nemlig vindmøller, i kystnærhedszonen ud
fra en planlægningsmæssig og funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. Det foreslås med
lovforslaget, at der gives dispensation fra de planlægningsmæssige begrænsninger i
kystnærhedszone inden for udpegede områder til energiparker, således der ikke behøver at være
en planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for placeringen.
Solcellers behov for høj solindstråling udgør en central del af den funktionelle begrundelse. Der
foreligger endvidere en særlig planlægningsmæssig begrundelse, idet solceller vil forsyne
Side 3 af 4
befolkningen med vedvarende energi. Hensynet til vedvarende energi er i sig selv en
planlægningsmæssig relevant begrundelse.
Landbrug & Fødevarer anbefaler en bredere lempelse af begrænsninger for planlægning i
kystnærhedszone, da der netop findes en funktionel begrundelse for, at også solceller placeres i
kystnære områder. Den administrative praksis i dag anerkender dog ikke den generelle funktionelle
begrundelse for solceller i kystnærhedszoner, selvom der er en højere solindstråling ved kysterne,
som har en dokumenteret positiv effekt på solcellernes ydeevne, på samme vis som vindforholdene
har det på vindmøllernes effekt i disse zoner. Færre skyer og genskin ved kysten kan tillige betyde
en højere og mere effektiv udnyttelse af opsatte solcelleanlæg.
Landbrug & Fødevarer vil derfor kraftigt henstille til, at dette forhold tages med i lovforslaget, så der
indsættes en generel dispensationsbestemmelse for planlægning af solceller i kystnærhedszone ud
fra de funktionelle fordele ved en sådan placering. Dermed sidestilles solceller med vindmøller i den
administrative praksis.
Lov om naturbeskyttelse
Med lovforslaget skal der desuden indføres en ny dispensation i naturbeskyttelsesloven, hvorefter
myndighederne kan gøre undtagelse fra en række bestemmelser om hhv. sø- og
åbeskyttelseslinjen, skovbyggelinjen, fortidsmindebeskyttelseslinjen og kirkebyggelinjen til
etablering af vindmøller, solcelleanlæg eller tilknyttede anlæg i energiparken, når det er nødvendigt
for, at energiparken kan realiseres.
Landbrug & Fødevarer vil gerne bakke op om dispensationsmulighederne fra
naturbeskyttelsesloven i energiparkerne, så det bliver lettere at etablere vedvarende energi.
Beskyttelse af husdyrbrug
Det er helt afgørende for Landbrug & Fødevarer, at husdyrbrugenes eksistens og
udviklingsmuligheder beskyttes mod fx lugtkrav som følge af ændret arealanvendelse. Det kan fx
være skift af status til byzone eller etablering af anden følsom arealanvendelse. Det bør således
ikke være muligt at lave ændret arealanvendelse, hvis det vil få negative konsekvenser for
husdyrbrugenes eksistens eller udviklingsmuligheder.
Landbrug & Fødevarer har tidligere foreslået en model, som kan sikre husdyrbrugene ifm. en
ændret arealanvendelse. Løsningen etablerer såkaldte ”Opmærksomhedszoner” rundt om
husdyrbrugene, hvor en ændret arealanvendelse kun kan tillades, hvis husdyrbrugene ikke
påvirkes negativt herunder via brug af lempede lugtkrav.
Landbrug & Fødevarer tager meget gerne en drøftelse med ministeriet om brugen af
opmærksomhedszoner.
Ønskes ovennævnte uddybet er I velkomne til at kontakte os, ligesom vi fra Landbrug & Fødevarers
side gerne vil forbeholde os muligheden for at vende tilbage med yderligere kommentarer.
Med venlig hilsen
Simon Horsholt
Seniorkonsulent
Klima & Energi
Side 4 af 4
M + 4527852384
E simh@lf.dk
Side 1 af 2
Til Plan- og Landdistriktsstyrelsen
Sagsnr. 2023 - 4725
Svar på høring om udkast til forslag til lov om statsligt udpegede
energiparker
Plan- og Landdistriktsstyrelsen har den 5. februar 2024 sendt udkast til forslag til lov
om statsligt udpegede energiparker. Lovforslaget udmønter dele af ”Klimaaftale om
mere grøn energi fra sol og vind på land 2023 – Rammevilkår til fremme af VE-
udbygningen på land” af 12. december 2023.
Med loven skal statsligt udpegede energiparker gives særlige vilkår, der bl.a. lemper
hensyn til arealbeskyttelse og dermed gør det nemmere og hurtigere at få tilladelser
og dispensationer til opstilling af vedvarende energi,
Energiparker skal have lokal opbakning
Landdistrikternes Fællesråd accepterer behovet for at sætte tempoet op på den
grønne omstilling og er som udgangspunkt positivt indstillet overfor, at der kan
udpeges energiparker, som kan gives fordelagtige vilkår og lettere adgang til
dispensation på en række områder.
Det er dog vigtigt for os at understrege, at enhver udbygning af VE på land bør ske i
overensstemmelse med naboer og lokalsamfund og bidrage til den lokale udvikling.
Derfor må de fordelagtige vilkår for energiparker ikke føre til forhastede processer,
hvor inddragelsen af naboer og lokalsamfund svækkes. Landdistrikternes Fællesråd
har en forventning om, at der i forbindelse med planlægning af energiparker afholdes
samme borgerinvolveringsprocesser som i andre kommunale planprocesser.
Derfor mener Landdistrikternes Fællesråd, at lokale interesser – forstået som
nærmeste naboer og nærmeste lokalsamfund – bør indgå som kriterie for
udpegningen af energiparker på lige fod med nationale interesser.
For at sikre en tilstrækkelig lokal opbakning til en energipark kan kommunerne bl.a.
lade sig inspirere af Tønder Kommune, hvor man med succes har afholdt vejledende
afstemninger om nye VE-anlæg. Den lokale opbakning kan også sikres gennem
tilsagn fra det eller de relevante lokalråd. Landdistrikternes Fællesråd vurderer
således ikke, at opbakning alene fra kommunalbestyrelsen er en tilstrækkelig
målestok for den lokale tilslutning.
Omplacering af boliger bidrager til lokal opbakning
Landdistrikternes Fællesråd mener, at naboer til nye VE-anlæg (herunder
energiparker) skal have ret til omplacering af deres bolig. En af forklaringerne på lokal
modstand mod VE-anlæg er, at borgerne ikke ønsker, at deres lokalsamfund skal
skrumpe som følge af placering af nye anlæg.
Derfor er det afgørende, at boliger, der opkøbes, nedlægges eller nedrives (som
følge af energiparker og andre VE-anlæg), kan danne grundlag for, at der kan
udstedes en byggeret til en ny bolig et andet sted i det åbne land i landzone.
Byggeretten kan placeres rundt i hele kommunen, men med en fortrinsstilling til
placering i nærheden af det lokalsamfund, hvor VE-anlægget opføres. De
omplacerede byggeretter administreres af den lokale kommune.
Landdistrikternes Fællesråd
Rådhusgade 100
DK-8300 Odder
Tlf.: 61 313 636
Email: mail@landdistrikterne.dk
www.landdistrikterne.dk
CVR: 20257180
Dato: 04.03.2024
Enhed: Sekretariatet
Sagsbehandler: PHA
Udvidelse af lempelige vilkår til andre projekter
Landdistrikternes Fællesråd mener desuden, at de fordelagtige vilkår for energiparker
bør udbredes til andre VE-projekter i kommunen. Det gælder særligt udvidelsen af
mulighederne for planlægning i kystnærhedszoner samt udpegning af byzonearealer
til PtX eller anden erhvervsmæssig bebyggelse i forlængelse af VE-anlæg. Dette vil
sikre kommunerne bedre muligheder for at bidrage til den grønne omstilling og sikre
et fair grundlag for PtX-produktion.
Helt konkret ønsker vi at sikre, at kommunerne får retten til at kunne lave plangrundlag
for PtX-anlæg i forlængelse af de VE-energianlæg (sol og vind), som kommunerne
skal lave plangrundlag for, da vi anser PtX, som værende meget vigtigt for
udviklingen.
Landdistrikternes Fællesråd står til rådighed for yderligere dialog og sparring.
Med venlig hilsen
Landdistrikternes Fællesråd
Steffen Damsgaard
Formand
Gyrs�nge den 29. februar 2024
Høringssvar fra Gyrs�nge Ørslevvester Lokalråd vedrørende:
Sagsnr. 2023-4527: Udkast �l forslag �l lov om statsligt udpegede energiparker
Sendt �l energiparker@plst.dk cc ringstedbyraad@ringsted.dk
Kære Plan- og Landdistriksstyrelse,
Som repræsentant for Gyrs�nge Ørslevvester Lokalråd har jeg nøje gennemgået det fremsendte udkast �l
lovforslag om etablering af statsligt udpegede energiparker. Vi anerkender inten�onen om at accelerere
overgangen �l vedvarende energi, men ønsker at udtrykke vores dybe bekymring for lovforslagets
nuværende udformning, særligt med hensyn �l lokal inddragelse og beslutningstagning.
Forståelse og Respekt for Lokale Interesser: Vi værdsæter lovforslagets mål om at fremme vedvarende
energi. Dog understreger vi betydningen af at beskyte vores lokalsamfunds unikke karakter og miljø. Det er
afgørende, at enhver udvikling af energiparker sker med fuld respekt for lokale værdier og biodiversitet.
Vig�gheden af Lokal Beslutningstagning: Vi insisterer på, at Ringsted Kommune, i tæt samarbejde med
lokalrådene og Landsbyforum, bør spille en central rolle i planlægningsprocessen for energiprojekter. Dete
vil sikre, at projekterne afspejler lokalsamfundets behov og præferencer, og at poten�elle konflikter
mellem na�onale målsætninger og lokale interesser kan navigeres effek�vt.
Frem�dssikring gennem Fleksibilitet: Med teknologiens hur�ge udvikling er det essen�elt, at lovgivningen
�llader fleksibilitet, så kommuner og lokalsamfund kan �lpasse sig og implementere de nyeste og mest
effek�ve energiløsninger. Dete vil sikre, at energiprojekter forbliver relevante og bæredyg�ge på lang sigt.
Afslutningsvis appellerer vi �l en revision af lovforslaget for bedre at inkorporere principperne om lokal
inddragelse og fleksibilitet. Vi er overbeviste om, at en stærkere vægtning af disse aspekter vil styrke
Danmarks overgang �l vedvarende energi, sam�dig med at det beskyter og værner om de lokale
samfundsinteresser.
Vi ser frem �l en fortsat dialog og forpligter os �l at bidrage konstruk�vt �l processen.
Med venlig hilsen,
Jess Friis
Formand, Gyrs�nge Ørslevvester Lokalråd
Gyrs�nge Bygade 5, 4100 Ringsted
lokalraadet@gyrs�nge.dk
Mobil 24635935
Til Plan- og Landdistriktsstyrelsen Dato: 4. marts 2024
Aktnr.: 2826861
Sagsbehandler:
Sendt med e-post. Stiftsøvrigheden
Bemærkninger til udkast til lovforslag om statsligt
udpegede energiparker
Lolland-Falsters Stift har den 5. februar 2024 modtaget
materiale vedrørende udkast til lovforslag om statsligt
udpegede energiparker. Udkastet udspringer af ”Klimaaftale
om mere grøn energi fra sol og vind på land 2023 –
Rammevilkår til fremme af VE-udbygningen på land” af 12.
december 2023.
Udkastet til lovforslaget skal gøre det nemmere og
hurtigere at få tilladelser og dispensationer til opstilling af
vedvarende energi, herunder i forhold til placering af PtX-
anlæg og virksomheder i tilknytning til energiparkerne.
Det skal som udgangspunkt understreges, at Lolland-
Falsters Stift fuldt ud støtter op omkring den grønne
omstilling og de tiltag, der iværksættes for at imødekomme
regeringens mål om mere grøn energi. Lolland-Falsters Stift
er jf. den kirkelige lovgivning og planlovens bestemmelser
forpligtet på at varetage den interesser, der knytter sig til
kirkernes kulturværdier.
Lolland-Falsters Stift har gennemgået lovforslaget og har
følgende bemærkninger:
I henhold til § 3, der omhandler udpegning af energiparker,
så fremgår det, at ministeren for byer og landdistrikter,
med kommunalbestyrelsens tilslutning, kan fastsætte regler
for et areals anvendelse til opstilling af vindmøller og
solcelleanlæg samt til tilknyttede anlæg og derved udpege
arealet som energipark hvis, arealet forventes at kunne
rumme vindmøller, solcelleanlæg eller en blanding heraf
med en samlet årlig elproduktion på minimum 100 GWh, og
nationale interesser ikke taler afgørende imod udpegningen.
I forhold til kravet i § 3, punkt 1, er det vanskeligt at afgøre
det fysiske omfang af de energianlæg, der kan etableres i
en energipark, der lever op til en samlet årlig elproduktion
på minimum 100 GWh. Energiparkens fysiske omfang og
placering, har stor betydning i forhold til at den opgave,
som stiftsøvrighederne har med at varetage hensynet til
kirkerne og deres omgivelser, herunder indsynet til og
udsynet fra kirkerne.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at såfremt
lovforslaget bliver vedtaget, vil det fremadrettet blive
muligt at placere vedvarende energianlæg på visse områder
med beskyttelsesinteresser vedrørende natur, miljø,
landskaber, kulturarv mv.
Loven vil derved give mulighed for at opstille vindmøller og
solcelleanlæg i større sammenhængende områder på land,
hvor det efter gældende regler, ville være vanskeligt eller
ikke muligt at etablere vindmøller eller solcelleanlæg.
Denne mulighed opstår, ved at ændre afvejningen af
nationale interesser i forbindelse med udpegning af
områder til energiparker, og dermed tillægge etableringen
af VE-anlæg en større og væsentligere vægt, i forhold til
andre anvendelses- og beskyttelsesinteresser.
I henhold til punkt 2, i § 3 i lovforslaget, så må nationale
interesser ikke tale afgørende imod udpegningen af
området.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at der i alle
tilfælde, skal foretages en konkret vurdering af forholdet til
nationale interesser, forud for en eventuel udpegning af et
areal som energipark.
Lolland-Falsters Stift har noteret sig, at de nationale
interesser i den sammenhæng, skal forstås i
overensstemmelse med planlovens § 29, og dermed i
udgangspunktet som beskrevet i ”Oversigt over nationale
interesser i kommuneplanlægningen jf. planlovens § 2 a. I
henhold til oversigten, så fremgår kirkerne og kirkernes
omgivelser som del af de nationale interesser.
I henhold til § 3, stk. 3 i lovforslaget, så fremgår det, at
ministeren for byer og landdistrikter skal inddrage relevante
ministre ved en vurdering af nationale interesser, der kan
være af betydning for en udpegning jf. stk. 1.
Lolland-Falsters Stift skal anbefale, at denne inddragelse
ligeledes omfatter landets stiftsøvrigheder, i de situationer,
hvor et område for en potentiel energipark, vil kunne
påvirke kirkerne og deres omgivelser.
Begrundelsen for denne inddragelse udspringer i det
forhold, at stiftsøvrigheden har en selvstændig
indsigelsesret jf. planlovens § 29, stk. 3.
Dette underbygges af det faktum, at der i bemærkningerne
til lovforslaget afsnit 3 på siden 22, er anført, at
”udpegningen af et areal som energipark vil betyde, at en
minister som udgangspunkt ikke vil gøre indsigelser efter
planlovens § 29 over for planforslag, der udmønter
energiparken, da der allerede i forbindelsen med
udpegningen er foretaget en vurdering og afvejning af
nationale interesser, herunder i forhold til en påvirkning af
omgivelserne”.
Dette er med til at understrege, hvor vigtigt det er, at der
sker en inddragelse af stiftsøvrighederne inden der træffes
endelig beslutning om, at et område udlægges som
energipark.
Det skal i den forbindelse understreges, at typen af VE-
anlæg i alle tilfælde vil en have en betydning i forhold til
hvilken påvirkning, der vil være af kirkerne og deres
omgivelse.
Det fremgår af kapitel 10 om miljø- og naturmæssige
konsekvenser i lovforslagets bemærkninger, at
realiseringen af energiparker, efter de foreslåede fremsatte
regler, forventes at have negative konsekvenser for navnlig
landskaber, natur og kulturmiljøer i det åbne land.
Lolland-Falsters Stift er enig i denne formodning, og håber
med ovenstående bemærkninger omkring en tidlig
inddragelse af stiftsøvrigheden, at kunne bidrage til mindst
mulig påvirkning af kirkerne og kirkernes omgivelser og
dermed den danske kulturarv idet vi igen skal understrege
at vi er enige i vigtigheden af den grønne omstilling.
På vegne af Stiftsøvrigheden
Trine Frydkjær Paulsen
Chefkonsulent
1/1
Metroselskabet I/S
Metrovej 5
DK-2300 København S
m.dk
Metroselskabets høringssvar af den statslige screening for potentielle
energiparker
Metroselskabet har den 9. oktober 2023 modtaget offentlig høring af den statslige
screening for potentielle energiparker.
Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 skal muliggøre screening for at
identificere et antal områder, der potentielt er egnede til større energiparker på
land, og som kan bidrage til ambitionen om en firedobling af elproduktionen fra
vedværende energi (VE) på land inden 2030.
Metroselskabet har gransket det fremsendte materiale og har følgende
bemærkninger:
Eventuelle fremtidige energiparker skal koordineres med metroinfrastrukturen,
Metroselskabet, især den under udvikling for M5 og den mulige fremtidig placering
af Kontrol- og vedligeholdelsescenter på Lynetteholmen.
Hvis Plan- og Landdistriktsstyrelsen har eventuelle spørgsmål til ovenstående, kan
der rettes henvendelse til Metroselskabet, Eksterne byprojekter på mailadressen
byggeprojekt@m.dk eller rette henvendelse direkte til mig på mailadressen
rja@m.dk.
Med venlig hilsen
Rida Jamal Alrudayni
Eksterne byprojekter
Byudviklingskoordinator
T
E
+45 3311 1700
m@m.dk
2023-11-14
CR-X-3P-CR-185-0304/RJA
Plan- og Landdistriktsstyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Brevet er fremsendt pr. mail til hoeringplan@plst.dk
Att.: Annette Klysner
Norddjurs Kommune · Torvet 3 · 8500 Grenaa Tlf.: 89 59 10 00 · www.norddjurs.dk · CVR nr. 29 18 99 86
Telefontider: Mandag-onsdag: 10.00-15.00 · Torsdag: 10.00-17.00 · Fredag: 10.00-12.00
E-mail: norddjurs@norddjurs.dk · Sikker e-mail: sikkerpost@norddjurs.dk
Høringssvar fra Norddjurs Kommune, Miljø- og Teknikudvalget – høring af udkast
til forslag til lov om statsligt udpegede energiparker
Norddjurs Kommune har den 5. februar 2024 modtaget udkast til forslag til lov om statsligt udpegede
energiparker i høring. Vi kvitterer for muligheden for at fremkomme med bemærkninger.
I Norddjurs Kommune har vi de seneste år oplevet en stærkt stigende interesse for at etablere især
større solcelleanlæg. Vi er som kommune optaget af at understøtte produktionen af vedvarende energi
og tage et medansvar for den grønne omstilling. Vi ønsker aktivt at bidrage til mindre CO2-udledning
og en uafhængig energiforsyning i Danmark, og vi samarbejder med flere private aktører om planlæg-
ning for større anlæg i vores grønne kommune.
Norddjurs Kommune ser positivt på, at der med lovændringen vil blive åbnet op for særlige regler for
myndighedsbehandling af energiparker samt fravigelse af anden lovgivning for at kunne prioritere hen-
synet til energiparker. Det er vores holdning, at sådan ændringer vil bidrage til at fremme den grønne
omstilling ved at lette planlægning for større VE-anlæg.
Norddjurs Kommune har en langstrakt kystlinje og derfor ligger store dele af kommunen indenfor kyst-
nærhedszone. Dertil har vi større arealer, som er udpeget som bevaringsværdige landskaber, skovrejs-
ningsområder samt øvrige natur-, kultur- og landskabsudpegninger. Miljø- og Teknikudvalget ser derfor
positivt på muligheden for blandt andet at fravige en særlig planmæssige og funktionel begrundelse
for lokalisering af energiparker i kystnærhedszone, for at foretage en anden vægtning af de nationale
planlægningsinteresser i energiparksager, og for bedre adgang til at dispensere fra forskellige regler
med hensyn til energiparker. Samlet set vil det give videre muligheder for at planlægge for energipar-
ker i Norddjurs Kommune.
Til gengæld bemærker Miljø- og Teknikudvalget, at lovforslaget i praksis vil betyde to forskellige "re-
gelsæt" for behandling af ansøgninger om VE-anlæg, hvor udpegede energiparker behandles efter lem-
peligere regler end VE-anlæg ansøgt hos kommunen på almindelig vis. Derfor ser Miljø- og
Dato: 05.03.2024
Journalnr.: 23/9168
Til Plan- og Landdistriktsstyrelsen
energiparker@plst.dk
2
Teknikudvalget helst, at de lempeligere regler gælder for alle større VE-projekter. Det vil både lette
sagsbehandlingen i kommunen, samt skabe et planmæssigt retsgrundlag for VE-anlæg som er gennem-
skueligt for alle aktører, ikke mindst kommunens borgere.
Venlig hilsen
Miljø- og Teknikudvalget, Norddjurs Kommune
Plan- og landdistriktsstyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Sendes til energiparker@plst.dk
Dato: 04-03-2024 /Journalnummer: 13.35.00-K04-1-24
Høringssvar til udkast til forslag til lov om statsligt udpegede
energiparker
Randers Kommune har modtaget plan- og landdistriktsstyrelsens Høring – udkast til
forslag til lov om statsligt udpegede energiparker.
Hermed fremsendes Randers Kommunes høringssvar.
Status for igangværende planlægning for VE-anlæg i Randers Kommune
Randers Kommune har dags dato modtaget 14 ansøgninger om VE-anlæg på i alt
2.352 ha nye solceller og 10 nye vindmøller.
Byrådet har i september 2022 prioriteret blandt dengang modtagne 11 VE-
ansøgninger. Byrådet udvalgte i alt fem ansøgninger ved to lokationer, Overgaard og
Purhus til nærmere undersøgelse for en eventuel planlægning. Der har været afholdt
fordebat for de fem ansøgninger og de indkomne forslag og ideer er politisk
behandlet i 2023.
Ansøgningen ved Purhus indeholder 35 ha med solceller, vindmøller, PtX-anlæg samt
brinttankanlæg, mens ansøgningen ved Overgaard indeholder areal på op til 1.520 ha
med solceller, vindmøller og PtX-anlæg placeret ved 46 eksisterende vindmøller.
Arealet ved Purhus er udvalgt til nærmere undersøgelse, da projektet vurderes at
kunne tilpasses landskabet, og da projektet kan bidrage direkte til den grønne
omstilling af tung transport med et PtX-anlæg sammen med en brinttankstation med
en nær placering ved E45. Overgaard er prioriteret ud fra placeringen ved en
eksisterende stor vindmøllepark og potentialerne for at levere en stort bidrag til den
grønne omstilling.
Randers Kommune
Plan UMT
Telefon +45 8915 1515
www.randers.dk
Altså er Randers Kommune allerede godt på vej med store nye bidrag til den grønne
omstilling. Usikkerheden om kriterierne og forskellen mellem statslige energiparker
og andre energiparker skaber dog unødig usikkerhed for de igangværende processer.
Lovforslaget kommer midt i igangsat statslig proces
Der var ved både den første og den anden indmelding til statslig energipark ikke
klarhed om, hvad det ville indebære at få udpeget et areal til energipark af staten.
Denne klarhed kommer nu delvist og på bagkant med lovforslaget.
Hurtigere planlægning – eller ej
Lovforslaget giver ikke et indtryk af at processen med de statslige energiparker vil
kunne være væsentlig hurtigere end de processer, der drives i kommunerne.
Kommunerne skal på 1 år levere en lokalplan til en ansøgning om VE-anlæg indenfor
et område udpeget til statslig energipark. Denne frist er dog med planloven fastsat
længe før, der fandtes en miljøvurderingslov eller habitatvurderinger. Det vil i mange
tilfælde være umuligt at nå at offentliggøre et planforslag indenfor et år med de
nuværende redegørelseskrav og procedurekrav for miljøvurdering, hvor man skal
registrere både natur og arter på specifikke tidspunkter på året. Dertil kommer dialog
med de statslige styrelser om forskellige statslige interesser fx landskab. Staten vil
ligeledes skulle overholde krav om miljø- og habitatvurderinger jf. EU-lovgivning.
Derfor kan det være svært at se, hvor meget hurtigere det egentlig kan gå.
Landsdækkende overblik
Regeringen beskriver, at det haster med udbygningen af VE-anlæg, hvorfor
udpegning af de statslige energiparker er vigtig.
Randers Kommune savner et samlet landsdækkende overblik over VE-anlæg – både
etablerede anlæg og VE-ansøgninger under behandling. Der er på nuværende
tidspunkt ikke et overblik over, hvor tæt vi er på det politiske mål om en firdobling af
VE-energien i Danmark.
Det landsdækkende overblik vil også kunne danne grundlag for planlægningen med
henblik på, om VE-anlæggene bidrager nationalt eller udelukkende dækker behovet i
egen kommune.
Randers Kommune har indmeldt et areal på 1.520 ha ved Overgaard som potentiel
energipark – et areal som kommunen allerede er i gang med at undersøge forud for
en eventuel planlægning. Staten har valgt at udpege et potentielt areal på 135 ha ved
Kondrup.
Det er afgørende, at sagsbehandlingen af VE-anlæg i Randers Kommune tager afsæt i
et samlet overblik over kommunens arealanvendelse, hvor flere mindre anlæg ikke
spærrer for de større anlæg, som på den lange bane faktisk gør en forskel for den
grønne omstilling.
Randers Kommune er bekymrede for den proces, der er og har været.
Udpegningerne er sket ad hoc uden et samlet overblik over VE-anlæg lokalt og
nationalt. Og næsten udelukkende ud fra, hvor den statslige infrastruktur er på plads.
Randers Kommune tilstræber altid en helhedsorienteret planlægning med stor
transparens for de borgere, der potentielt påvirkes, da den lokaleopbakning er
central.
Overblik over el-infrastruktur
Der mangler en overordnet strategi og tidsplan for den fremtidige planlægning af el-
infrastrukturen, så den kan komme på plads til at modtage og distribuere de nye
store mængder el og brint. Således bør VE-anlæg ikke dømmes ude pga. mangel på
statsligt udbygget el-infrastruktur, som projektet ved Overgaard blev i første runde. .
Det samlede overblik over eksisterende og kommende VE-anlæg vil understøtte en
sådan strategi. Ligesom det vil understøtte den kommunale prioritering og
planlægning.
I dag opfordres alle kommuner til at sende deres viden om nye VE-projekter til
Energinet, således de kan skabe sig et overblik over mangel på udbygningen af
elnettet. Det overblik bør deles.
Alle energiparker bør sidestilles
Randers Kommune mener, det er en fejltagelse, at kun de statslige energiparker er
tænkt til at opnå lempelige retstilstand jf. lovforslagets § 3.
Det er i strid med lighedsprincippet, at der kun er enkelte sager, her de statsligt
udpegede energiparker, der drager fordele ved lempelserne.
Vi anbefaler, at alle energiparker underlægges de samme lovgivningsmæssige
lempelser. På den måde ses der som helhed på de bedst egnede arealer, der på lang
sigt kan drive omstillingen længst og ikke kun de mindre arealer, som på kort sigt kan
tilsluttes eksisterende elnet.
Det er bekymrende med to spor, hvor det statslige spor bliver tilgodeset over det
kommunale spor. Det er også et dårligt signal til kommunerne og lokalområderne, at
staten lemper sine egne statslige krav for at kunne udpege statslige energiparker.
Ved at etablere to spor oprettes mulighed for to indgange for de private udviklere –
de kan både ansøge hos kommunerne og indmelde arealer til staten. Dette til trods
for, at kommunerne har det bedste overblik og lokalt kendskab til, hvad arealerne
bedst anvendes til.
Ved at udvide den nye lempede retlige ramme til de kommunalt udpegede
energiparker, vil der tillige kunne sættes endnu mere tryk på den grønne omstilling,
og samtidig understøttes det lokale ejerskab.
Fredskov
En mere lempelig tilgang til dispensation og ophævelse af fredskovspligt bør
suppleres med krav om erstatningsskov. Skov har en positiv virkning på klimaet, da
træer optager og binder CO2 fra atmosfæren.
Statsligt overtagelse af planlægningen
Lovforslaget lægger op til en statslig overtagelse af kommunens arbejde efter
planloven og miljøvurderingsloven efter anmodning fra kommunen eller i særlige
tilfælde, hvor staten beslutter at overtage sagerne, bl.a. hvis kommunen ikke leverer
tidsnok.
Dette er bekymrende og tilsidesætter det kommunale selvstyre. Samtidig vil det
lokale demokrati bliver undermineret med risiko for, at projekterne mister
lokalbefolkningens opbakning.
Samtidig sker dette ikke gennem et traditionelt landsplandirektiv, men gennem
status som kommuneplan og uden mulighed for at byrådet efterfølgende kan
ophæve denne udpegning. Dette er bekymrende i forhold til det kommunale
selvstyre og optimering af arealerne som helhed. Kommunerne har den nødvendige
lokale viden om de bedste udviklingspotentialer for arealerne både ud fra de
kommunale udviklingsønsker men også ud fra de lokale hensyn.
Randers Kommune vil også gøre opmærksom på, at sagerne pt. tager lang tid netop
på grund af bl.a. statsligt udpegede interesser. Disse interesser skal også imødeses
ved de statslige udpegede energiparker.
Randers Kommune stiller i samme ombæring spørgsmålstegn ved, hvad det er for en
overvågning staten vil anvende for at monitorere, hvorvidt der er fremdrift i sagerne.
Forventes kommunerne at bruge ressourcer på at holde staten ajour?
Randers Kommune vil opfordre til, at staten alene gives mulighed for at overtage
planprocesser efter direkte ønske fra kommunerne.
Byzonearealer i det åbne land
Udpegningen af de statslige energiparker ønskes i lovforslaget givet samme status
som kommuneplanen. Samtidig forhindrer lovforslaget, at kommunerne
efterfølgende kan ændre de statslige udpegninger uden statens samtykke.
Lovforslaget ligger op til at udlægge de tilknyttede erhvervsområder med status som
byzone. Disse erhvervsområder uden tilknytning og sammenhæng til eksisterende
byzone bør udlægges med omtanke.
Derudover vil der ikke i disse nye byzoner i det åbne land være hjemmel til at kræve
anlægget fjernet, når aktiviteten er ophørt som ved sædvanlige VE-anlæg i landzone.
Når der så samtidig kun er et minimumskrav til årlig elproduktionen på 100 GWh for
at en VE-anlæg kan være statslig energipark, så mener Randers Kommune ikke, at det
er proportionalitet med, at der kan planlægges med lempeligere krav.
Så potentielt kan der opstå en situation, hvor erhvervsbebyggelse ikke kan fjernes,
hvilket også kan give risiko for overflødiggjorte bygninger uhensigtsmæssig placeret
rundt om i små byzoneudpegninger i det åbne land. Dette taler også for at samle
energiparkerne om større enheder end der lægges op til i forslaget.
Det bør fremgå, hvilke regler der skal være gældende for etablering af anden
erhvervsmæssig bebyggelse i tilknytning til energiparkerne.
En tydeliggørelse af typerne af tilknyttede erhverv bør påpege, at reglerne kun
omfatter anlæg og virksomheder, som er direkte knyttet til selve energiproduktionen
eller er afhængig af den energi, der produceres i området. Lovforslaget bør også
forholde sig til, hvad der skal ske med anlæg og bygninger, hvor tilhørsforholdet til
energiparken ændres eller ophører, eller hvis selve energiproduktionen ophører over
tid.
Der bør ved placering af energiparkerne og tilknyttet erhvervsområder tages hensyn
til øvrig infrastruktur fx vejenes beskaffenhed, trafikbelastning af nærliggende
landsbyer m.v. Der er behov for, at der ved placering af energiparker med tilknyttet
erhverv tages hensyn til den øvrige by- og erhvervsudvikling i kommunerne, samt
infrastruktur, fremfor der hvor private udviklerne har kunnet indgå aftaler med
lodsejere.
Det er vigtigt med fokus på erhvervsudvikling lokalt, og det giver mening med fokus
på synergier mellem energiproduktion og erhvervsudvikling. Det er bare vigtigt med
en langsigtet, helhedsorienteret planlægning med lokalt ejerskab.
Offentliggørelse i udvælgelsesprocessen
Lovforslaget lægger op til en offentliggørelsesperiode på mindst 8 uger for forslag til
udpegningerne af energiparkerne og op til 4 uger for bemærkninger til ændringer i
forslagene.
I processer for udpegninger af kommende energiparker skal der være tilstrækkelig tid
til behandling i kommunerne og tid til politisk behandling, da sagerne skal forelægges
flere udvalg og byrådet.
Randers Kommune vurderer, at tidsfristen ikke er realistisk for et kommunalpolitisk
system og anbefaler at den sættes til mindst 12 uger. Selv om lovforslaget lægger op
til et mindste antal uger, er kommunen klar over en normal-praksis, hvor processen
ofte skæres helt ind til benet, så tiden minimeres og komprimeres mest muligt.
Derudover bemærker Randers Kommune, at lovforslaget beskriver, at arealer kun
kan udpeges af staten, hvis der er kommunal opbakning. Det beskrives dog ikke
nærmere, hvad det kræver af begrundelse, hvis kommunen ikke ønsker energipark
som staten foreslår. Det skaber usikkerhed om det kommunale selvstyre både for
politikkerne og for lokalsamfundene, og det bliver endnu sværere at skabe den
nødvendige opbakning til etablering af energiparker.
Positivt med intern statslig koordinering af sagsbehandling
Randers Kommune ser positivt på, at der koordineres internt mellem statslige
myndigheder om sagsbehandlingen. Denne interne koordinering vil Randers
Kommune opfordre til overføres til andre planprocesser også – og ikke kun
planlægning for statslige energiparker. Da kommunerne i andre sager ofte bruger
ressourcer på at koordinere planlægningen mellem de forskellige styrelser.
Med venlig hilsen
Jens Lyngborg Heslop
Direktør for Udvikling, Miljø og Teknik
Korsbrødregade 7, 6760 Ribe Tlf. 75421800 kmrib@km.dk
Ean-nr. 5798000818743 CVR 57244615 www.ribestift.dk
Sagsnummer: 2024 - 4686
Aktid.: 2830699
Sagsbeh.: SGV
Plan- og Landdistriktsstyrelsen
E-mail: energiparker@plst.dk
Ribe, den 04. marts 2024
Høringssvar til udkast til lovforslag om statsligt udpegede energiparker
Ribe Stift har fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen den 5. februar 2024 modtaget høring over udkast
til lovforslag om statsligt udpegede energiparker.
Af udkastet fremgår bl.a.:
 at loven har til formål at fremme elproduktion fra vedvarende energikilder på land via
statsligt udpegede energiparker
 at lovens formål er at forbedre mulighederne for etablering af PtX-anlæg
 at ministeren kan udpege et areal, der kan rumme anlg af min. 100 GWh
 hvis nationale interesser ikke taler afgørende imod udpegningen
 at ministeren kan udpege et areal som energipark med henblik på at forbedre
mulighederne for etablering af tilknyttede anlæg ved landanlæg til havvindmølleparker.
Høringssvar fra Ribe Stift
Indledningsvis skal nævnes, at Ribe Stift tilslutter sig høringssvaret fra Aalborg Stift af 2. marts
2024.
Det er i sagens natur vanskeligt at afgøre det fysiske omfang af de påtænkte energianlæg.
Kirkerne i Danmark og kirkernes omgivelser skal søges bevaret på en sådan måde, at harmonien
mellem kirke og omgivelser opretholdes. Kirkerne i Danmark er en væsentlig del af kulturhistorien,
og mange af dem ligger som væsentlige kendingsmærker i landskabet, samt en del af arkitektonisk
og arkæologisk arv.
Det er hertil vigtigt at påpege, at det for biskoppen er væsentligt, at der fortsat findes fred og ro på
kirkegården.
Ved national interesse forstås:
 at den kommunale planlægning tager hensyn til kirkerne som del af den danske kulturarv,
da kirkerne er markante kulturhistoriske kendingsmærker i landskabet.
 at den kommunale planlægning sikrer ind- og udsyn fra kirkerne.
Kirkeministeriet og Stiftsøvrighederne skal sikre:
 at kommuneplaner indeholder retningslinjer med tilhørende udpegninger på kort over
kirkebeskyttelsesområder omkring kirkerne, der sikrer hensynet til kirkerne og det
kirkeomgivende kulturmiljø og landskab
Korsbrødregade 7, 6760 Ribe Tlf. 75421800 kmrib@km.dk
Ean-nr. 5798000818743 CVR 57244615 www.ribestift.dk
 at hvis kommunerne planlægger ændret arealanvendelse, f.eks. til vindmøller og
byudvikling, skal kommunerne tage hensyn til ind- og udsyn fra kirkerne.
 at kommunerne i særlig grad varetager hensynet til kirkeomgivelserne inden for
kirkebyggelinjen, andre udpegede kirkeomgivelser samt hensynet til Provst Exner
fredninger.
Kirkens status i landskabet trues dels af etableringen af store vindmøller, tekniske anlæg, el- og
antennemaster, og et uheldig placeret VE-anlæg kan derfor skæmme en lille landsbykirke.
Ribe Stift ligger særlig vægt på den landskabelige betydning omkring kirkerne, herunder
eksisterende trærækker, beplantning eller anden bebyggelse mellem kirken og projektområdet.
Ribe Stift kan kun opfordre til, at der i konkrete projekter tages hensyn til kirkernes historiske og
landskabelige betydning, og at der ved at arbejde med visualiseringer sikres, at VE-anlæggene
placeres, så kirkernes synlighed og omgivelser påvirkes mindst muligt.
Ribe Stift bemærker høringsperioden på 8 uger. I alle tilfælde anmoder Ribe Stift om
visualiseringer samt støj- og skygge niveauer.
Ribe Stift forventer inddragelse, før der træffes endelig beslutning om, at et område udlægges som
energipark.
Med venlig hilsen
Sussie Glud Viig
Specialkonsulent
Åbnings- og telefontider
Mandag 10.00-17.00
Tirsdag-fredag 10.00-13.30
Returadresse:
Land By og Kultur, Plan
Smed Sørensens Vej 1, 6950 Ringkøbing
Sagsbehandler
Peter Malling Donslund
E-post
peter.donslund@rksk.dk
Dato
4. marts 2024
Sagsnummer
24-004002
Høringssvar til Plan- og Landdistriktsstyrelsen
Ringkøbing-Skjern Kommune er meget interesseret i at bruge de muligheder der ligger i lovforslaget
om statsligt udpegede energiparker med henblik på hurtigere og nemmere opstilling af vedvarende
energianlæg.
Kommunen ønsker dog en række forbedringer i lovforslaget for bedst muligt at kunne leve op til
lovens intention.
For det første ønskes det, at en statslig udpeget energipark skal kunne bestå af flere geografisk adskilte
lokaliteter – som et hovedområde med enkelte satellitter. Ved at placere solceller og vindmøller på
flere lokaliteter, er der større sandsynlighed for, at den samlede energipark kan indpasses i landskabet
under hensyntagen til lokale og statslige interesser.
Ringkøbing-Skjern Kommune foreslår derfor følgende ændring i lovteksten:
§2, nr 1) Her tilføjes: Et areal kan også bestå af et hovedområde og flere mindre satellitter beliggende i
samme kommune.
Teksten lyder herefter som følger:
§2, nr 1) Energipark: Et areal, der er udpeget efter § 3 med det formål at fremme opstilling af
vindmøller, solcelleanlæg eller en blanding heraf samt eventuelt etablering af tilknyttede anlæg. Et
areal kan også bestå af et hovedområde og flere mindre satellitområder beliggende i samme
kommune.
For det andet ønskes det, at udpegning af energiparker i forbindelse med landanlæg til havvindmøller
også gælder for 400 kv-transformatorstationer. En placering af elforbrugende virksomheder på en
sådan placering vil efter kommunens overbevisning i høj grad være med til at støtte op om lovens
formål, samt være med til at aflaste og udveksle med elnettet og dermed understøtte et stabilt elnet.
Ringkøbing-Skjern Kommune foreslår derfor følgende ændring i lovteksten:
§3, stk 2: Her tilføjes ”samt ved 400 kilovolt transformatorstationer”.
Teksten lyder herefter:
Side 2 af 2
§3, stk 2: Ministeren for byer og landdistrikter kan uanset kravet i stk. 1, nr. 1, udpege et areal som
energipark med henblik på at forbedre mulighederne for etablering af tilknyttede anlæg ved
landanlæg til havvindmølleparker samt ved 400 kilovolt transformatorstationer.
Venlig hilsen
Peter Malling Donslund
Projektleder
Roskilde Stift E-mail kmros@km.dk
Palæet, Stændertorvet 3 A – tlf. 4638 1920
4000 Roskilde,d. 4. marts 2024
Akt nr.: 2829825
/TSD
Plan- og Landdistriktsstyrelsen
energiparker@plst.dk
Bemærkninger til udkast til lovforslag om statsligt udpegede energiparker
Roskilde Stift har med brev af 5. februar 2024 modtaget udkast til lovforslag om statsligt udpegede
energiparker. Udkastet udspringer af ”Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land 2023
– Rammevilkår til fremme af VE-udbygningen på land” af 12. december 2023. Fristen for at komme
med bemærkninger til udkastet til lovforslag er den 4. marts 2024.
Lovforslaget skal gøre det lettere og hurtigere at opnå tilladelser og dispensationer til at opstille
vedvarende energi og placere PtX-anlæg og virksomheder i tilknytning af energiparkerne.
Det skal understreges at Roskilde Stift fuldt ud støtter op om den grønne omstilling, men samtidig
er forpligtet til at varetage de interesser, der knytter sig til kirkernes kulturværdier, jf. den kirkelige
lovgivning og planlovens bestemmelser.
Roskilde Stift tilslutter sig derfor i det hele Aalborg Stifts bemærkninger til lovforslaget, som
fremgår af Aalborg Stifts brev til jer (dateret 2. februar 2024), og hvor det anbefales at
stiftsøvrighederne tidligt inddrages for at bidrage til mindst mulig påvirkning af kirkerne og deres
omgivelser og dermed den danske kulturarv.
Vi skal dog desuden supplerende bemærke, at efter vores opfattelse bør kirkerne på grund af deres
antal og betydning nævnes særskilt under rækken af eksempler på nationale kulturarvsinteresser af
en helt særlig kvalitet, og ikke kun skal være en del af betegnelsen ”monumenter af helt særlig
karakter i landskabet”.
Med venlig hilsen
Tine Dreier
Specialkonsulent
Til Plan- og Landdistriktsstyrelsen
energiparker@plst.dk
Høringssvar til udkast til lovforslag om statslige energiparker
Skive Kommune har modtaget udkast til lovforslag om statslige energiparker.
I Skive Kommune prioriterer vi den grønne omstilling højt. Derfor ser vi positivt på, at der med lovforslaget
lægges op til, at der i særlige områder (arealer til energiparker) sker en lempelse i kravene til tilladelser og
dispensationer på relevante lovområder. Det vil gøre det nemmere at tilvejebringe grundlag for etablering
af nye VE-anlæg.
Skive Kommune er enig i det overordnede formål – at udpege energiparker, som skal gøre det nemmere
at fremme VE-anlæg. Men det er altafgørende for den videre udbygning af den vedvarende energi, at plan-
lægningen for nye energiparker er forankret suverænt ved kommunerne. Det er os, der har det fornødne
kendskab til lokalområder, de lokale interesser og muligheder.
Skive Kommune er derfor meget bekymret for, at lovforslaget ændrer ved, at processer omkring arealud-
pegninger m.v. fortsat vil være forankret i kommunerne.
Udkastet til lovforslag bygger på, at det er staten, der udpeger energiparker – dog med tilslutning fra kom-
munalbestyrelsen. Skive Kommune anerkender, at staten har en national interesse i at fremme VE-anlæg,
og at der behov for en form for samarbejde mellem kommunerne og staten. Det er imidlertid Skive Kom-
munes opfattelse, at det skal være kommunerne, der udpeger energiparker med tilslutning fra ministeren
for byer og landdistrikter.
I lovudkastets §§ 12-14 foreslås det, at ministeren for byer og landdistrikter, miljøministeren og kulturmi-
nisteren på en række områder efter anmodning fra kommunalbestyrelsen og i øvrigt i særlige tilfælde kan
beslutte at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser. Selvom planloven til en vis grad allerede i dag in-
deholder en tilsvarende mulighed, jf. planlovens § 3, så er det Skive Kommunes opfattelse, at lovudkastet
lægger op til væsentlige udvidelser af de såkaldte call in-beføjelser. Der er tale om en vidtgående adgang
til at sætte kommunernes almindelige beføjelser ud af kraft.
Dette vil vi af flere grunde kraftigt advare mod. For det første er der hensynet til det kommunale selvstyre.
For det andet kræver den grønne omstilling i høj grad dialog og med og inddragelse af borgerne – især
borgerne i de berørte områder.
Det er Skive Kommunes klare opfattelse, at det er kommunerne, der har de bedste forudsætninger for at
forestå de nødvendige processer i forhold til dette.
4. marts 2024
2
Hvis kommunerne sættes uden for indflydelse og fratages ansvaret for planlægningen af nye energiparker,
er der meget stor risiko for, at der vil være nødvendige lokalhensyn, som der ikke bliver taget højde for.
Derudover vil der være stor risiko for, at der vil opstå øget modstand til staten både fra borgerne og lokal-
politikeres side.
Det er på den baggrund Skive Kommunes klare opfattelse, at de foreslåede call in-beføjelser er unødven-
dige og for vidtgående.
Med venlig hilsen
Peder Christian Kirkegaard
Borgmester
Viborg Stiftsøvrighed • Bispegården • Domkirkestræde 1 • 8800 Viborg
Telefon 86 62 09 11 • E-mail kmvib@km.dk • www.viborgstift.dk
Viborg, den 4. marts 2024
Akt nr. 2826701
/ASOK
Plan- og Landdistriktsstyrelsen
Sendt via energiparker@plst.dk
Høringssvar - udkast til lovforslag om statsligt udpegede energiparker
Stiftsøvrigheden i Viborg har den 5. februar 2024 modtaget høringsmateriale vedrørende udkast til
lovforslag om statsligt udpegede energiparker.
Det skal understreges, at Stiftsøvrigheden støtter den grønne omstilling og tiltag, der iværksættes for at
imødekomme regeringens mål om mere grøn energi. Viborg Stiftsøvrighed er, jf. den kirkelige lovgivning
og planlovens bestemmelser, forpligtet til at varetage de interesser, der knytter sig til kirkernes
kulturværdier.
Stiftsøvrigheden har følgende bemærkninger til udkastet til lovforslag:
Det fremgår af lovforslagets § 3, stk. 1, der omhandler udpegning af energiparker, at ministeren for byer
og landdistrikter med kommunalbestyrelsens tilslutning kan fastsætte regler for et areals anvendelse til
opstilling af vindmøller og solcelleanlæg samt til tilknyttede anlæg og derved udpege arealet som
energipark hvis,
1) arealet forventes at kunne rumme vindmøller, solcelleanlæg eller en blanding heraf med en
samlet årlig elproduktion på minimum 100 GWh, og
2) nationale interesser ikke taler afgørende imod udpegningen.
I forhold til kravet i § 3, stk. 1, nr. 1 er det vanskeligt at afgøre det fysiske omfang af de energianlæg,
der kan etableres i en energipark, der lever op til en samlet årlig elproduktion på minimum 100 GWh.
Det fysiske omfang - og placeringen - har stor betydning i forhold til stiftsøvrighedens opgave, nemlig at
varetage hensynet til kirkerne og deres omgivelser, herunder indsynet til og udsynet fra kirkerne.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at såfremt dette vedtages, vil det fremadrettet blive
muligt at placere vedvarende energianlæg på visse områder med beskyttelsesinteresser vedrørende
natur, miljø, landskaber, kulturarv mv.
Derved giver loven mulighed for at opstille vindmøller og solcelleanlæg i større sammenhængende
områder på land, hvor det efter gældende regler, ville være vanskeligt eller ikke muligt at etablere
vindmøller eller solcelleanlæg. Denne mulighed opstår ved at ændre afvejningen af nationale interesser
i forbindelse med udpegning af områder til energiparker og dermed tillægge etableringen af VE-anlæg
en større og væsentligere vægt i forhold til andre anvendelses- og beskyttelsesinteresser.
I medfør af den foreslåede § 3, stk. 1, nr. 2, må nationale interesser ikke tale afgørende imod
udpegningen af området.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at der i alle tilfælde skal foretages en konkret vurdering
af forholdet til nationale interesser forud for en eventuel udpegning af et areal som energipark.
2
Stiftsøvrigheden har noteret sig, at de nationale interesser i den sammenhæng skal forstås i
overensstemmelse med planlovens § 29 og dermed i udgangspunktet som beskrevet i Oversigt over
nationale interesser i kommuneplanlægningen, jf. planlovens § 2 a. I medfør af oversigten fremgår
kirkerne og kirkernes omgivelser som del af de nationale interesser.
Det fremgår af lovforslagets § 3, stk. 3, at ministeren for byer og landdistrikter skal inddrage relevante
ministre ved en vurdering af nationale interesser, der kan være af betydning for en udpegning, jf. stk. 1.
Stiftsøvrigheden anbefaler, at denne inddragelse ligeledes omfatter landets stiftsøvrigheder i de
situationer, hvor et område for en potentiel energipark, vil kunne påvirke kirkerne og deres omgivelser.
Stiftsøvrigheden har således en selvstændig indsigelsesret i henhold til planlovens § 29, stk. 3, som
ikke bør gøres illusorisk med dette lovforslag.
Ovenstående underbygges af det faktum, at der i afsnit 3 på siden 22 i bemærkningerne til lovforslaget
er anført, at ”udpegningen af et areal som energipark vil betyde, at en minister som udgangspunkt ikke
vil gøre indsigelser efter planlovens § 29 over for planforslag, der udmønter energiparken, da der
allerede i forbindelsen med udpegningen er foretaget en vurdering og afvejning af nationale interesser,
herunder i forhold til en påvirkning af omgivelserne”.
Dette er med til at understrege, hvor vigtigt det er, at der sker en inddragelse af stiftsøvrighederne,
inden der træffes endelig beslutning om, at et område udlægges som energipark.
Det bemærkes i den forbindelse, at vi i Viborg Stiftsøvrighed bruger vores indsigelsesret aktivt – og
positivt – til at indgå i dialog med kommuner, rådgivere m.fl. i konkrete plansager, så vi sikrer, at VE-
anlæggene placeres bedst muligt i forhold til kirkerne.
Det skal i den forbindelse understreges, at typen af VE-anlæg i alle tilfælde vil have en betydning i
forhold til hvilken påvirkning, der vil være af kirkerne og deres omgivelser.
Stiftsøvrigheden har noteret sig, at kirkerne ikke direkte er nævnt under rækken af eksempler på
nationale kulturarvssinteresser af en helt særlig kvalitet, der vil kunne være til hinder for en udpegning
af energiparker efter de foreslåede regler. Man henholder sig til, at de er samlet under monumenter af
helt særlig karakter i landskabet.
Det fremgår af afsnit 10 om miljø- og naturmæssige konsekvenser i lovforslagets bemærkninger, at
realiseringen af energiparker, efter de foreslåede regler, forventes at have negative konsekvenser for
navnlig landskaber, natur og kulturmiljøer i det åbne land.
Stiftsøvrigheden er enig i denne formodning og håber med ovenstående bemærkninger vedr. en tidlig
inddragelse af stiftsøvrigheden at kunne bidrage til mindst mulig påvirkning af kirkerne og kirkernes
omgivelser - og dermed den danske kulturarv, idet vi igen skal understrege, at vi er enige i vigtigheden
af den grønne omstilling.
Med venlig hilsen
på stiftsøvrighedens vegne
Ann-Sofie Bach Kvist
Jurist
Ørslev underskov 04.03.2024
Ringsted. Ørslev underskov – Gystinge. lokal.
Ørslevvestervej 39. 4100 Ringsted.
Tlf. 25545902.
Høring - udkast til forslag til lov om statsligt udpegede energiparker.
Sags. Nr 2023-4725.
1)
Ørslev underskov – Gyrstinge er ikke imod grøn omstilling hvis det bliver udført korrekt som det
desværre ikke er lagt op til på nuværende tidspunkt i forhold til grøn og vedvarende energi. Vi mener
dog at det er urimeligt, at vindmøller, solceller der medfører kæmpe områder af transformerstationer
der placeres i voldsomt store energiparker som går ud over ejendomspriser i nabolaget, giver
urimelig øget og ofte sundhedsskadelig støjbelastning og går ud over §3 naturtyper,
sammenhængende landskab, bevaringsværdigt landskab og værdifulde geologiske områder, klase
1 landbrugsjord, dyr og menneske liv. samt forringer vores udsigt. Regeringen forventer, at
strømforbruget i Danmark stiger de kommende år og derfor vil de firedoble den samlede elproduktion
fra sol og landvind frem mod 2030, for "det er den hurtigste og billigste vej til et mere grønt og sikkert
Danmark". Stor stigning i strømforbruget er sikkert rigtigt, men hvorfor skal det (kun) gå ud over os
der bor på landet? Og hvorfor skal et land mod nord med begrænset sol i vinterhalvåret producere
solenergi til eksport til lande med mere sol og dermed større potentiale?
2)
Placering i mindre lokalområder.
I bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser er teksten ”under nødvendig hensyntagen til
øvrige samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen” forklaret. Her savens krav om afstand fra
solcelleanlæg og PtX-anlæg til nærmeste beboelse, noget som findes for vindmøller. Vi er særligt
bekymrede for PtX-anlæg, da PtX-anlæg kan betyde store lugtgener for naboer, samt en væsentlig
større trafik på ofte i forvejen meget smalle veje og hvor der bl.a. færdes skolebørn. Her tænkes
f.eks. på anlæg som anvender gylle i produktionen, og/eller som producerer f.eks. ammoniak. PtX-
anlæg bør kun placeres tæt på større veje med cykelstier og god regulering af trafikken (herunder
krydsningsmuligheder), men samtidig langt fra naboer. Gener fra anlægstrafik kan også nævnes.
3. Placering af vindmøller, solcelle parker og transformerstationer.
Solcellerne burde placeres på tagene af erhvervsejendomme, større ejendomme, offentlige
bygninger med store arealer, som støjværn på motorvej, så man ikke belaster naturen og landbruget.
Vindmøller der står på land, har betydeligt mindre virkningsgrad (og effekt), end vindmøller der står
ude i havet, da huse, bakker og træer, minimerer vinden betydeligt. Reelt kan der ikke produceres
lige så meget energi med vindmøller på land, som vindmøller der står ude i havet,
transformerstationer i erhvervs områder, ved motorveje hvor arealer er ødelagte.
4. Støj fra vindmøller og transformerstationer.
Støj fra transformerstationer er langt over det tilladte for mennesker i Danmark.
Der er ikke udfærdiget et 100 % korrekt materiale i forhold til for høj db på transformerstationer hvor
de gigantiske solcelleparker skal tilkobles.
5. Dyr og menneskeliv.
Det vil gå hårdt udover både troede og ikke troede dyr arter i lokalområderne.
Der er videnskabelig bevist at det er sundhedsskadeligt at bo og færdes i områder med store
strømfelter på transformerstationer og derved koster menneskeliv.
6. Kommuneplan.
Skræmmende hvis energiforsynings selskaber får lov af den danske stat får lov til at gå mod
lokalplan, kommunale lokalråd med placeringer. Skræmmende at der ikke bliver kigget på alternative
placeringer til transformerstationer, da det tidligt i processen er fremlagt.
Skræmmende at den danske stat og energiforsyninger ikke kigger udover de danske landegrænser
og ser resultater.
Skræmmende at der ikke er lavet handlingsplaner for nedbrydning af kæmpe solcelleparker om 10-
15 år.
Skræmmende at der er store forsyningsselskaber der går rundt og banker på døre for at tilbyde
borgere op til flere 100.000,00 kroner for ikke at være modstandere af større anlæg.
Desværre lader det til at den danske stat og energiselskaber skal fremvise positive co2 regnskaber
uden at tænke på de daske statsborgere det i sidste ende betaler prisen økonomisk og med
menneskeliv.
Mvh
Niels Andersen.