B 134 - svar på spm. 2 om, hvor mange af anbefalingerne i rapporten fra pilotprojektet i 2021, der er gennemført
Tilhører sager:
Aktører:
Besvarelse af spørgsmål nr. 2 ad beslutningsforslag nr. B 134 om kropskameraer fra Folketingets Retsudvalg.pdf
https://www.ft.dk/samling/20231/beslutningsforslag/b134/spm/2/svar/2042188/2855614.pdf
Side 1/3 Besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende forslag til folketingsbeslutning om anvendelse af kropskameraer i politiet og deling af optagelser med offentligheden (B 134) fra Folketingets Retsudvalg Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende forslag til folketingsbeslutning om anvendelse af kropskameraer i politiet og deling af optagelser med offentligheden (B 134), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. april 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF). Peter Hummelgaard / Maria Carlsson Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 23. april 2024 Kontor: Politikontoret Sagsbeh: Anders Just Christensen Sagsnr.: 2024-04994 Dok.: 3240563 Offentligt B 134 - endeligt svar på spørgsmål 2 Retsudvalget 2023-24 Side 2/3 Spørgsmål nr. 2 vedrørende forslag til folketingsbeslutning om anvendelse af kropskameraer i politiet og deling af optagelser med offentligheden (B 134) fra Folketingets Retsudvalg: ”Vil ministeren redegøre for, hvor mange af anbefalingerne i rapporten fra pilotprojektet i 2021, der er gennemført i forhold til de nye tests, der skal gennemføres i seks politikredse, herunder specifikt om ministeren har tænkt sig at frister for at klage følger slettefristerne?” Svar: Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende: ”Rigspolitiet kan oplyse, at Rigspolitiet i december 2020 udarbejdede et udkast til en overordnet vejledning, der beskriver den juridiske ramme og de registreredes rettigheder i forbindelse med politiets anvendelse af krops- og hjelmkameraer samt køretøjsmonterede kameraer. Baggrunden for udarbejdelsen af retningslinjerne var at sikre, at den operative anvendelse af kameraer samt den efterfølgende opbevaring skete i overensstemmelse med gældende regler, herunder retsplejeloven, straffeloven og retshåndhævelsesloven, samt at sikre, at krops- og hjelmkameraer blev anvendt ud fra ensartede retningslinjer i politikredsene. I tillæg hertil blev der udarbejdet to actioncards, der omhandlede dels den operative anvendelse af kameraerne, dels sikkerheden ved behandling og lagring af data. I perioden fra den 1. april 2021 til og med den 30. september 2021 blev der gennemført et pilotprojekt forankret i Københavns Politi med deltagelse af Nordjyllands Politi, Østjyllands Politi, Fyns Politi og Københavns Vestegns Politi. Det primære formål med projektet var at afprøve de udarbejdede retningslinjer i praksis samt dernæst at indhente operative erfaringer, der kunne danne grundlag for en drøftelse om anvendelse og eventuel videre udbredelse af krops- og hjelmkameraer i operativ indsats. Ud over en tilbagemelding på afprøvningen af retningslinjerne indeholdt pilotprojektets afrapportering tillige ti anbefalinger af juridisk og teknisk karakter. Fem anbefalinger relaterede sig til spørgsmål af teknisk karakter, herunder en anbefaling om, at Rigspolitiet forestår et samlet udbud af en kameraløsning, der sikrer automatisk datahåndtering og central dataunderstøttelse. De øvrige fem Side 3/3 anbefalinger vedrørte fastlæggelse af retningslinjer for, hvornår optagelser må benyttes af Den Uafhængige Politiklagemyndighed til indledning af sager af egen drift, mulighed for politikredsene til selv at udpege relevante indsatsområder, hvor anvendelse af kameraer er operativt relevant, mulighed for medarbejderne til selv at vurdere, om en given situation skal optages, ændring af retsplejelovens § 791 a, stk. 1, med henblik på i større omfang at muliggøre optagelser på ikke frit tilgængeligt område, samt at fristen for sletning af optagelserne tænkes sammen med klagefristen til Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Rigspolitiet har vurderet anbefalingerne og finder på nuværende tidspunkt ikke grundlag for at gå videre med dem, da der i første omgang ses at være behov for at uddybe erfaringerne gennem en mere systematisk anvendelse af krops- og hjelmkameraer i operativ kontekst. For at sikre et bredt erfaringsgrundlag igangsættes der derfor et forløb med fem politikredse (Midt- og Vestjyllands Politi, Sydøstjyllands Politi, Syd- og Sønderjyllands Politi, Fyns Politi, og Københavns Vestegns Politi), hvor de pågældende politikredse mere systematisk vil anvende kameraerne i forskellige operative kontekster. Forløbet med den mere systematiske anvendelse forventes iværksat medio 2024. Der vil i forbindelse med iværksættelsen ske en opdatering af de nuværende nationale retningslinjer. Erfaringerne fra de fem politikredse vil blive delt med alle politikredsene for at understøtte deres beslutninger om at anvende kameraer, ligesom de vil indgå i Rigspolitiets nationale rammesætning af krops- og hjelmkameraer i operative indsatser i dansk politi. Rigspolitiet kan afslutningsvis oplyse, at alle politikredse på nuværende tidspunkt efter lokal beslutning kan anvende krops- og hjelmkameraer i henhold til Rigspolitiets retningslinjer.” Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 7226 8400 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk