Offentligt referat af Europaudvalgsmødet 19/12-07

Europaudvalget
OFFENTLIGT REFERAT
AF. 7 EUROPAUDVALGSMØDE
234
Dato: Onsdag den 19. december 2007
Tidspunkt: kl. 12.46
Sted: Vær. 2-133
Til stede: Svend Auken (S) formand, Kim Andersen (V), Michael
Aastrup Jensen (V), Erling Bonnesen (V), Henrik Høegh
(V) næstformand, Morten Messerschmidt (DF), Helle Sjel-
le (KF), Kim Mortensen (S), Yildiz Akdogan (S), Steen
Gade (SF), Lone Dybkjær (RV), Bjarne Laustsen (S),
Frank Aaen (EL), Line Barfod (EL).
Desuden deltog: Statsminister Anders Fogh Rasmussen, udenrigsminister
Per Stig Møller og udviklingsminister Ulla Tørnæs.
Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
EUU Alm.del - Bilag 82
Offentligt
7. Europaudvalgsmøde 19/12-07
235
Punkt 1. Afrapportering fra møde i Det Europæiske Råd den 14.
december 2007
Det Europæiske Råd 13-14/12-07 – bilag 6 (formandskabets
konklusioner fra DER 14/12-07)
EU-note (072) – E 14 (resumé af konklusioner fra DER 14/12-07)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (072) – bilag 53, side 181 (referat fra
forelæggelsen af DER i EUU 12/12-07)
Statsministeren: Vi havde møde i sidste uge i to omgange. Første dag un-
dertegnede vi Lissabontraktaten i Lissabon, og på andendagen var der møde
i Det Europæiske Råd i Bruxelles.
Med undertegnelsen af traktaten kan hvert land nu påbegynde sin nationale
ratifikation af traktaten. Målet er, at den nye traktat skal kunne træde i kraft
den 1. januar 2009. I Danmark vil regeringen den 9. januar fremsætte lovfor-
slag om ratifikation af traktaten. Der var på topmødet enighed om, at den nye
traktat vil komme til at udgøre en vedvarende og stabil ramme for EU-
samarbejdet i mange år fremover. Det betyder, at vi kan fokusere kræfterne
på at skabe konkrete resultater i Europa. Det er noget, som vi fra dansk side
kun kan være tilfredse med.
På selve EU-topmødet var spørgsmålet om Kosovos fremtidige status hoved-
emnet. På mødet besluttede vi at udsende to overordnede budskaber:
Det første hovedbudskab er, at EU står samlet i denne sag. Der er generelt
enighed om, at status quo for Kosovo ikke længere er holdbart. Alle mulighe-
der for en forhandlet løsning har været endevendt, og det står klart, at der
ikke findes en fremtid for Kosovo som en integreret del af Serbien. Derfor
gælder det om at sikre en kontrolleret og hensigtsmæssig proces frem mod
fastlæggelse af Kosovos fremtidige status.
Kosovo er først og fremmest et europæisk anliggende. På mødet i Det Euro-
pæiske Råd besluttede vi derfor, at EU er parat til at påtage sig en ledende,
koordinerende rolle i Kosovo. Det vil bl.a. ske gennem indsættelse af en civil
mission inden for politi og retsvæsen. Der vil være tale om den hidtil største
civile krisestyringsmission, som EU har påtaget sig. EU har også forpligtet sig
til at bidrage til den helt nødvendige økonomiske udvikling af Kosovo og i det
hele taget udviklingen af det vestlige Balkan.
Danmark vil stille med et markant bidrag til EU’s nye, civile mission. Derud-
over bidrager Danmark allerede med et betydeligt antal soldater til NATO-
styrken i Kosovo.
Det andet hovedbudskab fra Det Europæiske Råd er, at EU ønsker at knytte
Serbien og de øvrige lande i regionen tættere til EU. Det vil på lang sigt være
den mest effektive måde til at stabilisere regionen og til at fremme yderligere
udvikling.
7. Europaudvalgsmøde 19/12-07
236
Særligt i forhold til Serbien er budskabet, at Serbien har et europæisk per-
spektiv. Men det er fortsat op til Serbien selv at opfylde de nødvendige betin-
gelser, herunder i forhold til samarbejde med krigsforbrydertribunalet i Haag.
På Det Europæiske Råds møde blev det også besluttet at nedsætte en så-
kaldt refleksionsgruppe. Gruppen skal komme med bud på, hvordan EU-
samarbejdet i et langsigtet perspektiv kan sikre konkrete resultater for borger-
ne. Gruppens formand bliver den forhenværende spanske premierminister
Gonzales. Derudover blev der udnævnt to næstformænd: Den forhenværende
lettiske præsident Vike-Freiberga og Nokia-chefen Ollila. Gruppens formand-
skab får til opgave at komme med et forslag til sammensætning af gruppens
øvrige medlemmer. Gruppen vil så blive endeligt etableret på et møde i Det
Europæiske Råd under det franske formandskab i anden halvdel af 2008.
Gruppen får i alt 9 medlemmer og skal aflægge rapport til Det Europæiske
Råds møde i juni 2010. Fra dansk side er vi tilfredse med, at det af gruppens
mandat fremgår, at den ikke skal beskæftige sig med traktatmæssige eller
institutionelle emner.
På mødet vedtog vi endelig en erklæring om, hvordan vi fra EU's side kan
udnytte globaliseringens muligheder i de kommende år med afsæt i de styr-
kede redskaber, som den ny traktat giver os. Erklæringen omhandler en bred
vifte af emner, herunder om økonomiske reformer, klima og energi, frihandel,
regulering af de finansielle markeder, udvikling, sikkerhed og migration. Er-
klæringen understreger vigtigheden af, at EU anlægger en grundlæggende
positiv tilgang til globaliseringen til gavn både for EU's egne borgere og for
verden som helhed. Vi finder det også meget positivt, at erklæringen slår fast,
at EU vil leve op til sine ambitiøse beslutninger på klima- og energiområdet.
Ikke mindst er det positivt, at der er enighed om at arbejde for en global kli-
maaftale på topmødet i København i 2009.
Line Barfod pegede på, at man stadig ikke havde den endelige udgave af
traktaten komplet med alle bilag osv. på dansk, og spurgte, hvornår man kun-
ne forvente den.
Hun spurgte, om statsministeren ville love, at den endelige traktat med alle
bilag ville blive trykt og blive tilgængelig for offentligheden i så god tid, at det
blev muligt at læse den og debattere den, før der skal ske en ratifikation –
eller Folketinget siger nej til at ratificere. I den forbindelse nævnte hun, at man
i Ungarn har ratificeret, før man havde den endelige, komplette udgave.
Line Barfod spurgte også, om der bliver afsat midler til at få en folkelig debat
om traktaten.
Morten Messerschmidt henviste til, at statsministeren ved forelæggelsen af
topmødet havde henvist til udkastet til globaliseringserklæringen, hvor man
sagde, at nu skulle man ikke diskutere traktatændringer i lang tid. Han spurg-
te, hvor den bestemmelse står i det, der blev vedtaget på topmødet.
Han mindede om, at Dansk Folkeparti har taget en reservation over for den
potentielt katastrofale linje, regeringen har anlagt vedrørende Kosovo. Der
7. Europaudvalgsmøde 19/12-07
237
står i konklusionerne, at Kosovo skal være et demokratisk og multietnisk sam-
fund, men det var Morten Messerschmidts klare indtryk, at der ikke var nogen
albanere, der ønskede at have en eneste serber i området.
Hvad forventer EU af administrationen i Beograd i forhold til domstolen i
Haag?
Lone Dybkjær spurgte, om statsministeren i et åbent møde havde en kom-
mentar til Gordon Browns manglende tilstedeværelse ved underskrivelsen af
traktaten i Lissabon.
Hun forstod, at refleksionsgruppen åbenbart først skal nedsættes under det
franske formandskab. Hun kunne godt læse, hvad der stod at refleksions-
gruppen skulle beskæftige sig med, men det måtte betegnes som ”alt godt fra
havet”, idet den skal beskæftige sig med alt det, man beskæftiger sig med i
det europæiske samarbejde i forvejen. Derfor ville hun gerne have statsmini-
steren til at forklare, hvad meningen med at nedsætte en refleksionsgruppe
var. I øvrigt kvitterede hun for, at der var kommet en kvinde med i formand-
skabet.
Hun spurgte, hvordan bistanden til refleksionsgruppen vil bliver organiseret.
Steen Gade syntes, den balance, man havde fundet med hensyn til Kosovo
og Serbien, var helt rigtig. Når man nu stiller Serbien et perspektiv som kandi-
datland i udsigt, har man så gjort sig nogle overvejelser over, om det ikke ville
være mest hensigtsmæssigt at drøfte hele området samlet? Det ville jo være
skørt, hvis man først gør Kosovo mere og mere selvstændigt, og så bagefter
skal det ind i EU og have et tættere samarbejde med de andre lande. I stedet
for at behandle landene hver for sig skulle man måske behandle dem som et
samlet pulje.
Statsministeren svarede Line Barfod, at traktaten vanen tro bliver optrykt
som bilag til det lovforslag om ratifikation, som kommer til januar.
Når regeringen har lagt det frem, er det Folketinget, der styrer processen.
Det er traditionen, at de midler, der er til rådighed for oplysning, besluttes af
Folketinget.
I svaret til Morten Messerschmidt henviste statsministeren til punkt 6 i erklæ-
ringen, hvor der står: ”Lissabontraktaten giver EU en stabil og varig institutio-
nel ramme. Vi forventer ingen ændringer i en overskuelig fremtid … ” Det er vi
særdeles tilfredse med.
På spørgsmålet om, hvordan EU kan sikre, at Kosovo bliver multietnisk – med
andre ord at Kosovo vil sikre og beskytte mindretallenes rettigheder, i dette
tilfælde det serbiske mindretals rettigheder, idet Kosovo består af 90 pct. al-
banere og 10 pct. serbere – svarede statsministeren, at det vil givet være en
del af det grundlag, hvorpå Kosovo erklærer sin uafhængighed. Han tilføjede,
at det fremgår af EU-planen, at det er en internationalt overvåget selvstæn-
dighed, og at en af betingelserne netop er beskyttelse af mindretal. Der vil
også være en international tilstedeværelse, som vil sikre dette.
Statsministeren mente, det på forhånd var svært at sige i detaljer, hvad EU
7. Europaudvalgsmøde 19/12-07
238
forventer af Serbien med hensyn til samarbejdet med krigsforbrydertribunalet i
Haag, men krigsforbryderdomstolen må erklære, at Serbien samarbejder fuldt
ud med den.
I relation til Lone Dybkjærs spørgsmål havde statsministeren ingen kommen-
tar til Gordon Browns rejseplaner, men han have forstået, at Gordon Brown
var optaget af et møde i det britiske parlament, og han ville aldrig udtrykke
kritik af, at en statsminister tager hensyn til sit parlament.
Der er nu god tid til at sammensætte refleksionsgruppen, når den først går i
gang med sit arbejde til efteråret 2008 under fransk formandskab, og da den
har et utroligt langt tidsperspektiv, gør det ikke noget, om der går et halvt eller
trekvart år, før den indleder sit arbejde. Lone Dybkjær har ret i, at en række af
de emner, som refleksionsgruppen skal beskæftige sig med, er der også an-
dre, der beskæftiger sig med, men det har altså været et ønske at nedsætte
en sådan gruppe, og statsministeren mente ikke, det var nogen skade til, at
der var nogle mennesker, der sad og kiggede på, hvordan udviklingen i EU
skulle være på meget langt sigt. Stats- og regeringscheferne ville først høre
fra gruppen i juni 2010.
Med hensyn til bistanden til refleksionsgruppen henviste statsministeren til
punkt 12 i erklæringen, hvoraf det fremgår, at det er op til gruppen selv at til-
rettelægge sit arbejde. Der er altså ikke taget stilling til sekretariatsbetjenin-
gen.
Statsministeren gav Steen Gade ret i, at EU bør betragte Vestbalkan samlet,
men det er også meningen med de signaler, der udgår fra EU. Vi sikrer, at
landene på Vestbalkan har et europæisk perspektiv, men på den anden side
er det også vigtigt, at vi ikke går på kompromis med de kriterier, der skal være
opfyldt for, at man 1) kan indgå en associeringsaftale, 2) kan få status som
kandidatland og 3) kan indlede optagelsesforhandlinger. EU tager landene i
den rækkefølge, hvori de opfylder kriterierne.
Frank Aaen henviste til, at man før topmødet havde en drøftelse med stats-
ministeren om folkeafstemning, hvor man var enige om, at der ikke var truffet
beslutning i Danmark for eller imod en folkeafstemning. Derfor spurgte han,
hvordan statsministeren havde formuleret sig med hensyn til folkeafstemning i
Danmark.
Frank Aaen syntes ikke rigtig, Line Barfod fik et svar på spørgsmålet om,
hvorvidt der gives penge til oplysningsarbejde om traktaten. Han var enig med
statsministeren i, at det skal vedtages i Folketinget, men hvad mener regerin-
gen?
Formanden gjorde opmærksom på, at det normalt er Folketinget eller orga-
ner, som Folketinget har givet midler til, der står for informationsaktiviteterne,
og oplyste, at man havde planlagt, så snart regeringen havde fremsat lovfor-
slaget om ratifikation, at diskutere, hvordan oplysningsaktiviteterne skal tilret-
telægges. Det vil ske, før det egentlige arbejde i Folketinget med lovforslaget
starter.
Frank Aaen gjorde opmærksom på, at hvis der skal ekstra midler til oplys-
7. Europaudvalgsmøde 19/12-07
239
ningsaktiviteter, skal de komme udefra, og det er regeringen, der har penge-
ne. Derfor ville det være rart at vide, om regeringen er indstillet på, at der skal
gives ekstra penge.
Morten Messerschmidt mente, det måtte være vanskeligt for regeringen i
Beograd at vide, hvad den skal gøre i relation til krigsforbrydertribunalet for at
komme ind i kredsen af lande, der kan kalde sig kandidatlande. Morten Mes-
serschmidt mente, det ville være utroligt vigtigt at sende et positivt signal til
Serbien, når man nu er ved at røve en del af landet fra serberne. Er det EU’s
opfattelse, at den serbiske regering ligger inde med viden om, hvor de krigs-
forbrydere, som ikke er taget til fange endnu, befinder sig, og forventer man at
få sådanne oplysninger udleveret?
Morten Messerschmidt pegede på, at man i punkt 14 hilser udvidelsen af
Schengenområdet velkommen, og spurgte, om man i den forbindelse havde
overvejet, hvilke retspolitiske initiativer der bliver nødvendiggjort af, at der nu
kommer en lang række lande ind, hvis administration, politimyndigheder og
grænsekontrol er markant ringere, når det drejer sig om at sikre os mod inter-
national kriminalitet, kvindehandel, narkohandel m.v.
Statsministeren gjorde i svaret til Frank Aaen opmærksom på, at traktaten
ikke var en del af topmødet, men stats- og regeringscheferne var samlet for at
skrive den under. Han havde, da der var interesse for det, orienteret om den
proces, der var tilrettelagt i Danmark, og om den beslutning, der var truffet af
et bredt flertal i Folketinget.
I svaret til Morten Messerschmidt sagde statsministeren, at han ikke mente,
det var svært for Serbien at finde ud af, hvilke betingelser der skulle være op-
fyldt for at få status som kandidatland. Serbien skal fuldt og helt samarbejde
med krigsforbrydertribunalet. Det gør Serbien bare ikke. Statsministeren kun-
ne ikke skrive under på det, Morten Messerschmidt sagde om, at man var ved
at røve en del af Serbien fra serberne. Han mindede om, at serberne i første
omgang fratog Kosovo dets autonomi og derefter igangsatte aktioner, der
kunne opfattes som folkedrab eller forsøg derpå, og at Serbien i øvrigt har
begået uhyrlige forbrydelser i forhold til en del af Serbien. Derfor kunne man
ikke forestille sig en tilbagevenden til en situation, hvor Kosovo er en integre-
ret del af Serbien, og derfor må det ende med en eller anden form for interna-
tionalt overvåget selvstændighed.
Statsministeren delte ikke Morten Messerschmidt bekymring for udvidelsen af
Schengenområdet og sagde, at når det først sker nu, er det fordi de lande,
der nu bliver omfattet af Schengen, først skulle opfylde nogle betingelser med
hensyn til skrap grænsekontrol. Han gik ud fra, at dansk politi og andre dan-
ske myndigheder er opmærksomme på situationen, og hvis den skulle føre til,
at der er behov for ekstraordinær indsats, var han sikker på, at den vil blive
iværksat. I øvrigt tilføjede statsministeren, at det er en misforståelse at tro, at
bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet alene sker ved grænsekon-
trol. Den reelle bekæmpelse sker ved meget mere avancerede metoder.
Frank Aaen gjorde opmærksom på, at der normalt er blevet bevilget flere
7. Europaudvalgsmøde 19/12-07
240
penge til informationsaktiviteter, når der blev indgået nye traktater. Men det er
der ikke givet penge til nu.
Han syntes, det lød, som om statsministeren var kommet ud i noget snavs,
hvis man havde henvist til beslutninger i Folketinget, idet Frank Aaen ikke
mente, der var truffet beslutning om ikke at sende ratifikationsloven til folkeaf-
stemning.
Morten Messerschmidt var enig i, at bekæmpelse af grænseoverskridende
kriminalitet ikke alene skete ved grænsekontrol, men når statsministeren sag-
de dette, lå der heri, at en del af kontrollen sker ved grænsen. Derfor ville han
fortsat stille spørgsmålstegn ved, om det var det rigtige tidspunkt at ophæve
grænsekontrollen for de nye lande.
Statsministeren sagde til Frank Aaen, at han aldeles ikke havde givet forker-
te oplysninger, men givet den korrekte faktuelle oplysning, at et bredt flertal i
Folketinget havde stemt forslag, som gik ud på, at der skulle være folkeaf-
stemning, ned, men endelig beslutning om ratifikation sker først på et senere
tidspunkt.
Det er velkendt, at regeringen og Morten Messerschmidt har forskellig opfat-
telse af Schengensystemet, men statsministeren påpegede, at der fra EU’s
side er givet støtte til de nye medlemslande til forstærkning af grænsekontrol-
len.
Laval-dommen
Formanden nævnte, at EF-Domstolen dagen før havde afsagt en dom i den
såkaldte Lavalsag. Derfor havde man fra sekretariatet udarbejdet en EU-note
om sagen og om den lignende sag, hvor Domstolen afsagde dom for en uge
siden. Line Barfod havde ringet til formanden for at få stillet et samråds-
spørgsmål til statsministeren om dommen. Det mente formanden ikke, man
kunne få med så kort varsel, idet dommen var uhyre kompliceret, og præmis-
serne stritter i mange forskellige retninger, hvilket formanden havde konstate-
ret, da han mellem kl. 1 og 2 om natten havde læst dommen. Men han havde
aftalt med statsministeren, at denne ville give udvalget en orientering, og så
ville medlemmerne kunne udtale sig om dommen og stille spørgsmål til stats-
ministeren om regeringens holdning. Men en egentlig gennemgang af dom-
men og dens konsekvenser ville man tage på et senere tidspunkt med be-
skæftigelsesministeren. Formanden ville forslå, at man gjorde det sammen
med Arbejdsmarkedsudvalget først i det nye år. Udvalget havde varslet over
for beskæftigelsesministeren, at man forud for et mundtligt samråd ønskede
et skriftligt materiale.
Statsministeren: Der kom altså den dom i Lavalsagen i går. Det er jo en sag,
vi har fulgt med meget betydelig interesse, fordi udfaldet af sagen kan have
virkninger på det, vi kalder den danske model – man kunne måske også sige
7. Europaudvalgsmøde 19/12-07
241
den skandinaviske model – for, hvordan arbejdsmarkedet fungerer. Vort sy-
stem er karakteriseret ved, at vi har meget lidt lovgivning til at regulere forhol-
dene på arbejdsmarkedet. Til gengæld har vi et tæt net af overenskomstafta-
ler til at regulere arbejdsmarkedet. Det har utroligt mange fordele. Vi vil derfor
også gøre en indsats for at sikre, at denne model kan overleve i fremtiden.
Til denne model hører altså også de faglige organisationers konfliktret i for-
bindelse med at sikre en regulering af arbejdsmarkedet via overenskomster.
Det er jo det eneste mulige alternativ til lovgivning. Derfor er det selvfølgelig
meget betydningsfuldt for os, at vi kan sikre det system i fremtiden.
Nu er der så kommet denne dom. Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at
man nu vil foretage en nærmere undersøgelse af dommen og dens rækkevid-
de, og herefter vil beskæftigelsesministeren tage en drøftelse med arbejds-
markedets parter om konsekvenserne af dommen. Beskæftigelsesministeren
har også oplyst, at man forventer at kunne sende et notat til Europaudvalget
om dommen, når de nærmere konsekvenser af den er afdækket.
Bjarne Laustsen takkede statsministeren for, at han sagde nogle ord om
dommen, selv om han måske ikke havde læst alle præmisserne. Grunden til,
at dommen er interessant i Danmark, er, at ordførere fra Venstre, Konservati-
ve og Dansk Folkeparti siger ting, der gør, at konfliktretten reelt bliver afskaf-
fet. Bjarne Laustsen mente, at forudsætningen for, at vi kan have denne dan-
ske model, må være, at der er to parter, og at det er ligeværdige parter uden
indblanding fra tredjepart. Det indebærer selvfølgelig også, at man har en
konfliktret, hvis man ikke kan blive enige. Så må den stærkeste jo vinde.
I forhold til EU bad Bjarne Laustsen statsministeren bekræfte, at konfliktretten
står over hensynet til den frie bevægelighed. Selv om man har en bevægelig-
hed, må det foregå på vilkår, så konfliktretten ikke bliver svækket.
Kim Mortensen havde ikke læst dommen, men han havde set omtalen af den
og mente, det selvfølgelig var en dom, vi skulle tage alvorligt. Han mente, det
virkede som en ualmindelig hård dom i forhold til det aftalesystem, vi har i
Danmark. Derfor ville han spørge lidt til statsministeren holdning. Han spurg-
te, om statsministeren aktivt over for Kommissionen og over for sine kolleger
ville forsvare vort aftalesystem, både muligheden for at indgå aftaler og mu-
ligheden for at bruge konflikt som redskab. I den forbindelse henviste han til,
at historisk havde såvel lønmodtagerne som arbejdsgiverne benyttet sig her-
af. I øvrigt henviste han til, at det mandat, regeringen fik i forhold til udstatio-
neringsdirektivet, præcist angav, at det er en forudsætning for Danmark, at
det aftalesystem, vi har i Danmark, kan bestå.
Line Barfod var også glad for, at det kunne lade sig gøre at få en indledende
drøftelse i dag med statsministeren, og for at sekretariatet havde lavet et notat
om dommen. Det er ret alvorlige ting, der er på spil. Hun citerede flere passa-
ger fra den danske regerings indlæg i sagen fra den 30. januar 2006, som
viste, at vi mente, at Fællesskabet hverken direkte eller indirekte havde kom-
petence til at regulere fagbevægelsens ret til at konflikte for at opnå overens-
7. Europaudvalgsmøde 19/12-07
242
komst med en arbejdsgiver, og spurgte, om statsministeren var enig med den
tidligere statsminister, Poul Nyrup Rasmussen, som havde sagt til Politiken i
går, at dommen risikerer at sende det signal til borgerne i Europa, at EU er
mere interesseret i at arbejderne konkurrerer, end den er i at hæve levestan-
darden for alle familier.
Line Barfod spurgte, om statsministeren – eventuelt sammen med den sven-
ske statsminister – ville tage kontakt til sine kolleger for at få gjort op med, at
Domstolen tiltager sig en kompetence på et område, som regeringen ikke
mener, den har kompetence på.
I øvrigt mente hun, det ville blive et problem i forhold til ratifikationen og en
eventuel folkeafstemning, hvis regeringen siger, der ikke bliver overgivet su-
verænitet, og Domstolen så tiltager sig en suverænitet og blander sig i kon-
fliktretten.
Morten Messerschmidt afviste, at man fra Dansk Folkepartis side have an-
fægtet septemberforliget, herunder retten til konflikt, men konfliktretten gælder
ikke ulovlige konflikter.
Morten Messerschmidt henviste til, at temaet var taget op for nylig i forbindel-
se med en dom, som godt nok handlede om artikel 66 om frie kapitalbevæ-
gelser, hvor regeringen blev underkendt. Nu bliver vores overenskomstsystem
underkendt. På et eller andet tidspunkt må regeringen indse, at der er et pro-
blem med den måde, artikel 30 er bygget op på, i takt med at EF-Domstolen
udvider sin reguleringssfære. Når charteret får samme juridiske værdi som
traktaten, og charteret meget klart omtaler rettigheder for arbejdstagerne, tror
statsministeren så, at man fra EF-Domstolens side vil være mere tilbagehol-
dende?
Formanden følte, at partierne i Europaudvalget i denne sag havde et fælles
mål og en fælles bekymring.
Statsministeren delte formandens opfattelse. Han pointerede, at regeringen
har kæmpet meget aktivt i denne sag, og som statsministeren startede med at
sige, lægger regeringen meget vægt på, at vi kan fastholde den gode traditi-
on, vi har i Danmark for, at arbejdsmarkedet er reguleret af arbejdsmarkedets
parter selv. Det betyder selvfølgelig, at EU-retten også skal respektere, at der
er forskellige måder at håndtere arbejdsmarkedet på.
Han ville besvare de stillede spørgsmål under ét ved at sige, at når man læser
dommen, springer det umiddelbart i øjnene, at den giver nogle begrænsninger
for brugen af konfliktretten i forhold til udenlandske virksomheder. Han havde
bemærket, at dommen siger, at løn og arbejdsvilkår skal være gennemskueli-
ge for den udenlandske virksomhed. Han syntes også, der var grund til at
hæfte sig ved, at EF-Domstolen generelt anerkender fagforeningernes kon-
fliktret som en grundlæggende rettighed. Det syntes han var meget glædeligt.
Det er derfor, man fra regeringens side på nuværende tidspunkt gerne vil af-
holde sig fra at konkludere håndfast om de samlede konsekvenser af dom-
men. Det bør afvente, at fagfolk har haft den fornødne tid til at nærlæse og
drøfte dommen. Så kan vi vende tilbage til sagen på et bedre oplyst grundlag.
7. Europaudvalgsmøde 19/12-07
243
Bjarne Laustsen mente, det var svært at få EU til at respektere konfliktretten,
når ordførere for Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti i forbindelse med
en dansk sag havde udtalt, at der ikke skulle være konfliktret.
Frank Aaen var helt overbevist om, at regeringen havde gjort hvad den kunne
for at forhindre, at denne sag blev tabt, men hovedproblemet er, at EF-Dom-
stolen inden for de seneste måneder har bevæget sig ind på at afsige dom-
me, som fuldstændig omlægger skattesystemerne vedrørende selskaber,
pensionssystemerne og nu arbejdsmarkedssystemerne. Vi har også set,
hvordan det skrider på velfærdsområdet, hvor man siger, at velfærd er en va-
re. Derfor mente Frank Aaen, man må diskutere Domstolens rolle, når den
bevæger sig ind på områder, vi i Danmark synes er et nationalt anliggende.
Med den nye traktat får Domstolen måske yderligere muligheder for at blande
sig.
Line Barfod gentog, at regeringen selv har sagt i sit indlæg i sagen, at Fæl-
lesskabsretten slet ikke gælder i forhold til konfliktretten, og hun mente heller
ikke, at Folketinget på noget tidspunkt havde overgivet denne kompetence til
EU. Da de blev spurgt i 1972, gik både DA og LO meget op i, at det overho-
vedet ikke var noget, EF skulle blande sig i. ”Nødderne knækker vi selv”, lød
overskriften. Nu får vi at vide, at EF-Domstolen har kompetence på dette om-
råde. Det må regeringen da have en eller anden holdning til. Line Barfod men-
te, det også havde betydning for, om vi skulle have folkeafstemning eller ikke.
Statsministeren følte, det var ved at udvikle sig til en mere almindelig EU-
debat og en debat for og imod traktaten. Han gentog, at han mente, det var
klogest, at de overvejelser, der gøres, bliver baseret på en juridisk, faglig
gennemgang af dommen. Derefter vil regeringen drøfte sagen med arbejds-
markedets parter, og på det grundlag vil regeringen træffe beslutning om,
hvordan den vil agere i sagen. En mere principiel debat om Domstolens rolle
nu og i fremtiden mente han faldt uden for rammerne af dette punkt, som dre-
jede sig om en konkret dom.
Formanden mente, det var rigtigt, at partierne havde haft lejlighed til at give
udtryk for deres synspunkter. Til gengæld må man affinde sig med, at stats-
ministeren og hans ministre må læse dommen grundigt igennem, før de giver
et endegyldigt svar på de stillede spørgsmål.
7. Europaudvalgsmøde 19/12-07
244
Punkt 2. Samråd med udviklingsministeren om KOM (2007) 0717 –
samrådsspørgsmål B og A (spørgsmål om lande uden EPA-aftaler og
spørgsmål om mandatet af 15. maj 1998 og vedtagelse af V 41 af 25.
januar 2007)
KOM (2007) 0717 – samrådsspørgsmål B (vedlagt)
KOM (2007) 0717 – samrådsspørgsmål A (vedlagt)
KOM (2007) 0717 – svar på spørgsmål 1-10 (om EPA-aftaler)
KOM (2007) 0717 – bilag 1 (fortroligt) (erklæring om økonomiske
partnerskabsaftaler)
EU-note (072) – E 12 (notat om økonomiske partnerskabsaftaler)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (072) – bilag 51, side 157 (seneste behandling i
EUU 7/12-07)
(98) side 246 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 15/5-98)
Samrådssørgsmålene havde følgende ordlyd:
Samrådsspørgsmål A:
”Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt og hvordan de foreløbige aftaler med
nogle AVS-lande, der søges indgået, er dækket ind af og i overensstemmelse
med mandatet af 15. maj 1998 og vedtagelse V 41 af 25. januar. Endvidere
bedes ministeren oplyse, om der er fortilfælde, hvor et 9 år gammelt mandat
bruges frem for at indhente et nyt mandat.”
Samrådsspørgsmål B:
”Ministeren bedes oplyse, hvad der præcist sker den 1. januar 2008 i forhold
til de lande, der hverken har lavet en EPA-aftale, en foreløbig aftale eller er et
LDC-land, herunder om disse lande skal til at betale told.”
Steen Gade begrundede samrådsspørgsmålene. Den reelle baggrund er, at
de lande, som kommer ud i ingenmandsland, er ganske alvorligt stillet øko-
nomisk. Den formelle baggrund er, at Steen Gade faktisk ikke mente, regerin-
gen havde mandat til at gå med til det, man gik med til, idet han mente, at det
mandat fra 1998, udenrigsministeren henviste til på det sidste møde i Euro-
paudvalget, hvor han forelagde sagen, drejede sig om en helt anden sag.
Han mente, EU faktisk opfører sig uacceptabelt, hvilket han fik bestyrket af
den erklæring, som Danmark sammen med Irland, Nederlandene og UK har
afgivet.
Udviklingsministeren: Jeg er glad for, at jeg må svare samlet på samråds-
spørgsmålene, og med udvalgets tilladelse vil jeg tillade mig at besvare sam-
rådsspørgsmål B først.
7. Europaudvalgsmøde 19/12-07
245
Der er indtil nu indgået i alt 35 aftaler med AVS-landene. Heraf er 20 aftaler
om varehandel. 9 af de mindst udviklede AVS-lande har indgået aftaler. 32
mindst udviklede AVS-lande forbliver omfattet af ”Alt undtagen våben”. De
Kapverdiske Øer fortsætter også under denne ordning indtil den 1. januar
2011. Det var bare for at ridse op, hvad der er hovedpunkterne.
Jeg vil samtidig gerne understrege, at processen jo ikke stopper den 1. januar
2008. Kommissionsformand Barroso annoncerede faktisk på EU-Afrika top-
mødet, at forhandlingerne fortsætter om indgåelse af egentlige EPA-aftaler.
Det har vist sig, at det har været svært at indgå fuldstændige EPA-aftaler med
alle AVS-lande inden for den fastsatte frist med årets udgang, hvor undtagel-
sen i WTO – waiveren – udløber. Der forhandles fortsat mellem Kommissio-
nen og visse AVS-lande. Det er således fortsat noget usikkert, hvordan den
helt endelige forhandlingssituation vil være ved årets udgang, men der kan
dog gives en rimelig god oversigt. Bortset fra forhandlingerne med AVS-
landene i Vestindien har forhandlingerne på det seneste været koncentreret
om at indgå aftaler om varehandel. Der er ifølge oplysninger fra Europa-
Kommissionen indtil nu indgået aftaler om varehandel med følgende AVS-
lande:
Botswana, Burundi, Cameroun, Comoerne, Elfenbenskysten, Fiji, Ghana, Ke-
nya, Lesotho, Madagaskar, Mauritius, Mozambique, Namibia, Papua New
Guinea, Rwanda, Seychellerne, Swaziland, Tanzania, Uganda og Zimbabwe.
Hertil kommer, at Kommissionen har oplyst, at der er underskrevet mere om-
fangsrige aftaler – det vil sige også om tjenesteydelser – med AVS-landene i
Vestindien. Det er Antigua og Barbuda, Bahamaøerne, Barbados, Belize, Den
Domenikanske Republik, Dominica, Grenada, Gyuana, Haiti, Jamaica, St.
Kitts og Nevis, St. Lucia, St. Vincent og Grenadinerne, Surinam samt Trinidad
og Tobago.
Eksport til EU fra disse lande vil derfor blive omfattet af markedsforordningen,
der skal gælde for visse AVS-lande, fra den 1. januar 2008. Det indebærer, at
disse AVS-lande vil have markedsadgangsvilkår i EU, der svarer til ”Alt und-
tagen Våben” toldpræferencerne. Det vil sige told- og kvotefri markedsadgang
for alle varer med undtagelse af våben og med overgangsordninger for ris og
sukker.
Eksporten af varer fra EU til de AVS-lande, som jeg har nævnt, der har indgå-
et en vareaftale, er ikke omfattet af markedsforordningen. AVS-landenes for-
pligtelser til at liberalisere samhandelen og afvikle told på eksportvarer fra EU
varierer i de indgåede aftaler. AVS-landene skal selv etablere regler til opfyl-
delse af de indgåede aftaler. Toldafviklingen vil i de fleste tilfælde skulle finde
sted i etaper. Der er overgangsordninger på op til 15-25 år for visse varer og
undtagelse for særligt følsomme varer. Den endelige toldafvikling varierer fra
80,5 pct. til 97,5 pct.
Inden jeg nævner de AVS-lande, som der ikke er indgået aftaler med, vil jeg
gerne generelt sige, at som udgangspunkt er deres situation forskellig efter
den 1. januar. Det afhænger af, om de er mindst udviklede eller ikke mindst
7. Europaudvalgsmøde 19/12-07
246
udviklede. Og samtidig vil jeg endnu engang erindre om, at der stadig for-
handles med visse lande.
De mindst udviklede AVS-lande har fortsat mulighed for at være begunstiget
af ”Alt undtagen Våben” toldpræferencerne, hvor der ikke stilles krav om gen-
sidighed – det vil sige, at de ikke skal afvikle told på import fra EU – og hvor
der sikres dem toldfri adgang til EU’s marked for alle varer undtaget våben,
dog med overgangsordninger for ris og sukker.
De AVS-lande, der ikke er mindst udviklede, og som ikke har indgået en EPA-
aftale, vil som hovedregel være henvist til at være omfattet af EU’s almindeli-
ge, generelle toldpræferencer, altså GSP. De er mindre favorable end han-
delsregimet under Cotonouaftalen.
Der forhandles som sagt fortsat med nogle AVS-lande, men situationen i de
seks forhandlingsgrupper synes at kunne beskrives på følgende måde:
I Vestindien er der som nævnt indgået EPA-aftaler med alle AVS-lande.
I det sydlige Afrika er der indgået foreløbige vareaftaler med samtlige lande
med undtagelse af Angola og Sydafrika. Angola vil som mindst udviklet land
fortsat kunne være begunstiget af ”Alt undtagen Våben” toldpræferencerne.
Fortsatte forhandlinger kan ikke udelukkes. Sydafrika kan fortsætte med at
være begunstiget af den gældende handelsaftale mellem EU og Sydafrika.
Kommissionens formand, Barroso, tilkendegav som sagt under EU-Afrika
topmødet over for den sydafrikanske præsident Mbeki, at EU var rede til nye
forhandlinger i det nye år.
I det østlige og sydlige Afrika er der ikke indgået aftaler med Djibouti, Eritrea,
Etiopien, Malawi, Somalia, Sudan og Zambia. Alle disse lande er mindst ud-
viklede. De vil derfor fortsat være omfattet af ”Alt undtagen Våben” toldpræfe-
rencerne.
I Centralafrika er der indgået aftale med Cameroun. Der forhandles fortsat
med Gabon. De mindst udviklede lande – Den Centralafrikanske Republik,
Den demokratiske republik Congo, Sao Tomé og Principe, Tchad samt Ækva-
torialguinea – vil fortsat være begunstiget af ”Alt undtagen Våben” toldpræfe-
rencerne. Congo-Brazzaville og Gabon, der ikke er mindst udviklede, vil i gi-
vet fald blive overført til almindelige toldpræferencer, altså GSP.
I Vestafrika er der indtil nu kun indgået aftaler med Elfenbenskysten og Gha-
na. Det vil sige, at følgende mindst udviklede lande fortsat vil være begunsti-
get af ”Alt undtagen Våben” toldpræferencerne: Benin, Burkina Fasso, Gam-
bia, Guinea Bissau, Liberia, Mali, Mauritanien, Niger, Senegal, Sierra Leone
og Togo. De Kapverdiske Øer, der den 1. januar 2008 ophører med at være
mindst udviklede, vil i en særlig overgangsordning fortsat være begunstiget af
”Alt undtagen Våben” toldpræferencerne indtil den 1. januar 2011. Tilbage vil
så være Nigeria, som ikke er mindst udviklet, og hvor der ikke er fremskridt i
forhandlingerne. Nigeria vil blive omfattet af de generelle toldpræferencer,
GSP.
7. Europaudvalgsmøde 19/12-07
247
I Stillehavsområdet er der ikke indgået aftaler med følgende mindst udviklede
lande: Kiribati, Salomonøerne, Samoa, Vanuatu og Østtimor. Disse lande vil
fortsat være begunstiget af ”Alt undtagen Våben” toldpræferencerne. Blandt
de ikke mindst udviklede lande er der indgået aftaler med Fiji og Papua Ny
Guinea. Der er derimod ikke indgået aftaler med Cookøerne, Marshalløerne,
Nauru, Niue, Palau, Tonga og Tuvalu. Disse lande, der har en meget be-
grænset eksport til EU, vil blive omfattet af de generelle toldpræferencer,
GSP.
Der er som sagt indtil nu indgået i alt 35 aftaler med AVS-lande. Heraf er 20
aftaler om varehandel. 9 af de mindst udviklede AVS-lande har indgået afta-
ler. 32 mindst udviklede AVS-lande forbliver omfattet af ”Alt undtagen Våben”
toldpræferencerne. De Kapverdiske Øer fortsætter som nævnt også under
denne ordning til den 1. januar 2011.
Nigeria, Congo-Brazzaville, Gabon og Stillehavsøstaterne Cookøerne, Mar-
shalløerne, Nauru, Niue, Palau, Tonga og Tuvalu, i alt 10 lande, vil blive om-
fattet af de almindelige toldpræferencer.
Sydafrika fortsætter med den særlige aftale, landet allerede har med EU.
Der synes at være mulighed for fortsatte forhandlinger med Gabon om vareaf-
taler. De syv østater i Stillehavet har som nævnt en begrænset eksport til EU.
Tilbage er altså i givet fald, at det især er Nigeria og Congo-Brazzaville, der
toldmæssigt stilles ringere fra den 1. januar. En stor del af eksporten fra Nige-
ria er imidlertid olie, hvor der ikke vil være nogen forskel. Der vil fortsat være
toldfrihed. Nigeria har anmodet om at få de særlige toldpræferencer GSP+,
også selv om Nigeria ikke har indgået alle de særlige internationale aftaler,
der kan berettige til det.
Skulle der blive indgået aftaler med flere lande inden årsskiftet, og skulle for-
maliteterne ikke blive klaret, så disse lande i en kort tid skulle komme til at
betale told ved eksport til EU, vil regeringen sammen med andre ligesindede
EU-medlemslande arbejde for en beslutning om, at tolden betales tilbage.
Som svar på samrådsspørgsmål A vil jeg sige:
Som nævnt i det skriftlige svar på spørgsmål 8 fra Europaudvalget er EPA-
forhandlingerne en udmøntning af bestemmelserne i Cotonouaftalen, der blev
indgået mellem AVS-landene og EU. Forhandlingsdirektiverne for denne afta-
le – herunder handelsspørgsmålene – blev forelagt for Folketinget Europaud-
valg med henblik på forhandlingsoplæg på mødet den 15. maj 1998. Udvalget
blev holdt orienteret om forhandlingerne om Cotonouaftalen frem til forhand-
lingsresultatet senest forud for mødet i Rådet af udenrigsministre den 24.-25.
januar 2000. Folketingets samtykke til Danmarks ratifikation af Cotonouaftalen
blev givet den 30. maj 2001. I fortsættelse heraf blev Folketingets Europaud-
valg orienteret om forslaget til mandat til forhandlingerne med AVS-landene
forud for mødet i Rådet den 13. maj 2002. Folketingsvedtagelse V 41, hvori
regeringen bl.a. opfordres til at arbejde for visse retningslinjer i forhandlinger-
ne mellem AVS-landene og EU, blev vedtaget den 24. januar 2007.
7. Europaudvalgsmøde 19/12-07
248
Forhandlingerne med AVS-lande fortsætter også udover 2007. Markedsfor-
ordningen skal afbøde virkningerne af, at undtagelsen i WTO ophører, og sik-
re, at de AVS-lande, der har indgået aftaler med EU, rent faktisk også får de
rettigheder på EU-markedet, som de har forhandlet sig frem til. På baggrund
af den omfattende løbende inddragelse af Folketinget blev det skønnet, at der
ikke var tale om et nyt forslag af vidtgående rækkevidde.
Jeg vil ikke begynde med at sammenligne med eventuelle andre sager. Jeg
vil gerne understrege, at det er indholdet af forhandlingsoplægget, der er det
væsentlige, ikke datoen. Det har gennem hele forløbet været klart, at der skul-
le indgås aftaler om et nyt handelsarrangement for yderligere at integrere
AVS-landene i verdenshandelen på ligeværdige vilkår inden for en rimelig
overgangsperiode og under hensyntagen til AVS-landenes udviklingsgrad.
Der kan naturligvis ikke indgås aftaler, uden at EU også opfylder sin del. Det
er det, der foreløbig sker med forordningen om markedsadgang for AVS-
lande.
Hvad angår de foreløbige aftalers overensstemmelse med Folketingsvedta-
gelse V 41 fra januar 2007 så indgik det i et af spørgsmålene fra udvalget i
sidste uge, som jeg besvarede i mandags. Af min besvarelse fremgik det, at
V 41 bidrager til at fastlægge den danske holdning til EPA-forhandlingerne
med AVS-landene. Hovedelementerne er, at regeringen skal arbejde for, at
aftalerne skal være udviklingsvenlige, og at EU skal tilbyde told- og kvotefri
markedsadgang. Oprindelsesreglerne til EU skal lempes, EU skal øge sin ud-
viklingsbistand til støtte for EPA-processen, og reduktion af told og afgifter
skal ske i et statsfinansielt ansvarligt tempo. Endelig fremgår det af vedtagel-
sen, at handelsrelaterede spørgsmål og tjenesteydelser kun indgår i aftalerne,
såfremt AVS-landene ønsker dette, og at det tjener deres udvikling.
Danmarks har i forhandlingerne være i front med udviklingsorienterede hold-
ninger. V 41 er blevet afspejlet i rådskonklusioner om EPA-aftalerne fra maj
og november måned 2007, og på det uformelle EU-udviklingsministermøde i
Bonn i marts 2007, hvor der var deltagelse af AVS-lande, var mit indlæg bl.a.
baseret på retningslinjerne i V 41.
De aftaler, der er indgået med AVS-lande, afspejler efter min mening folke-
tingsvedtagelsen. Disse AVS-lande er tilbudt told- og kvotefri markedsadgang
i EU for ”Alt undtagen Våben” dog med overgangsordninger for ris og sukker.
I markedsforordningen indgår endvidere mere lempelige oprindelsesregler.
Derudover er der i de enkelte vare- og EPA-aftaler lange overgangsordninger
for AVS-landene for toldafvikling og undtagelser for særligt følsomme varer.
Den endelige toldafvikling er for nogle af aftalerne ned til 80,5 pct.
Fra dansk side førte jeg an på det uformelle udviklingsministermøde på Ma-
deira i september 2007 med budskabet om, at der var behov for mere tid til at
færdiggøre forhandlingerne. Kommissionen valgte derefter en totrins tilgang,
hvor man forsøger at færdigforhandle foreløbige aftaler om markedsadgang
for varer inden udløbet af WTO-fristen den 31. december 2007, mens man for
de fleste aftalers vedkommende afventer forhandlinger om tjenesteydelser.
7. Europaudvalgsmøde 19/12-07
249
Danmark har fortløbende arbejdet for en løsning, hvor den mindre gruppe af
ikke mindst udviklede AVS-lande, som ikke på nuværende tidspunkt ser sig i
stand til at indgå i økonomiske partnerskabsaftaler, ikke i deres markedsad-
gang til EU ville blive stillet ringere, end da EPA-forhandlingerne påbegyndte.
I forhandlingerne inden for EU viste det sig ikke muligt at opnå tilstrækkelig
tilslutning til en sådan løsning, der samtidigt er WTO-medholdelig. På råds-
mødet den 10. december 2007 afgav Danmark sammen med tre andre med-
lemslande en erklæring, hvori Kommissionen blev opfordret til både at udvise
fleksibilitet med henblik på at søge at indgå vareaftaler inden udgangen af
2007 med AVS-lande, som der endnu ikke var indgået aftaler med, og undgå,
at nogen AVS-lande bliver ringere stillet fra den 1. januar 2008.
Formanden bad om at få en genpart af udviklingsministerens talepapir over-
sendt til Europaudvalget.
Steen Gade takkede for den grundige besvarelse. Han var helt på det rene
med – og glad for – at udviklingsministeren havde gjort en stor indsats for at
følge vedtagelsen i Folketinget, men han mente ikke, udviklingsministeren
havde gjort det klart, at det var tilstrækkeligt at henvise til det gamle forhand-
lingsoplæg og vedtagelsen i Folketinget. Man er kommet i en situation, hvor
man går ind for noget andet end det, der var hele ideen i vedtagelsen, nemlig
at der ikke var nogen, der måtte komme i klemme. Det er regeringens syns-
punkt, at hvis der bliver opkrævet en told, skal den tilbagebetales, når man
har indgået en ny aftale. Derfor ville han fortsat kritisere, at regeringen ikke
havde søgt et nyt mandat.
Han forstod, at sagen var på dagsordenen for rådsmødet næste dag som et
A-punkt, og spurgte, om dette var rigtigt.
Han spurgte, om det ikke er muligt i EU at fremkalde en situation, hvor der
ikke er nogen lande, der kommer i den klemme, at de skal betale told – f.eks.
ved at forlænge fristen. Hvis så nogle lande anlægger en sag i WTO, vil der jo
gå nogle år, inden den afgøres, og det har EU før benyttet sig af. Hvad kan
man gøre, og hvad vil udviklingsministeren gøre?
Frank Aaen mente, sagen kunne koges ned til, at de rige landes selskaber
tiltvinger sig adgang til fattige landes markeder for at tjene flest mulige penge.
Det har Danmark sådan set været imod, men nu har Danmark bøjet sig og
accepteret, at de, der ikke vil tvinges til at indgå en meget dårlig aftale, skal
betale straftold. Mener udviklingsministeren, det er godt, eller mener hun, det
er noget svineri, der foregår nede i EU?
Udviklingsministeren var glad for, at Steen Gade anerkendte, at hun havde
arbejdet ud fra Folketingets vedtagelse fra januar måned. Hun kunne ikke ac-
ceptere kritikken af regeringens brug af et gammelt mandat og gentog, at det
ikke er datoen, der er afgørende, men indholdet, og i øvrigt henviste hun til
vedtagelsen i Folketinget og den tætte kontakt, der havde været til Europaud-
valget om denne sag.
7. Europaudvalgsmøde 19/12-07
250
Hun bekræftede, at sagen kommer på rådsmødet dagen efter som et A-punkt.
I svaret til Frank Aaen understregede udviklingsministeren, at der er tale om
midlertidige aftaler, og kommissionsformanden har faktisk stillet sig i spidsen
for at sikre, at der blive indkaldt til nye forhandlinger med de regionale organi-
sationer med henblik på at indgå egentlige EPA-aftaler. Hun mente ikke, det
tjente nogens interesser at forsøge at blokere en vedtagelse af sådanne mid-
lertidige aftaler. Hun pointerede i øvrigt, at der er tale om frivillige aftaler.
Formanden sagde, at når Europaudvalget på det sidste møde havde diskute-
ret det manglende forhandlingsoplæg, hang det bl.a. sammen med, at det lå
før indgåelsen af Cotonouaftalen, og at man på grund af kendelsen i WTO er
kommet i den situation, at der fra den 1. januar 2008 indføres told for en ræk-
ke lande, som ikke har fået aftaler, og som ikke er omfattet af ”Alt undtagen
Våben” toldpræferencerne. Så der lå ikke bare formaliteter bag spørgsmålet
om det gamle mandat; der lå også realiteter i det.
Frank Aaen mente ikke, man kunne tale om ”frivillige” aftaler mellem de små,
fattige lande og det mægtige EU, som truer dem med, at hvis de ikke skriver
under på den stiplede linje, så vil man stoppe deres eksport af kakao til EU.
Han ville kalde det usmagelig tvang.
Steen Gade fastholdt sit synspunkt på mandatet og mente stadig, det var util-
stedeligt at henvise til det gamle mandat fra 1998, som handlede om noget
andet, nemlig om hvad der skulle ske efter Loméaftalen.
Med hensyn til substansen må regeringen jo også mene, at det, der er vedta-
get, ikke er godt, idet den i erklæringen beklager, at de pågældende lande
kommer til at betale told. Hvad kan regeringen så gøre for, at det ikke sker?
Man kunne f.eks. ”sætte uret i stå”, hvis man vil. Alt kan lade sig gøre, hvis
man vil.
Udviklingsministeren svarede, at regeringen havde gjort, hvad den kunne,
men der var ikke flertal for et bedre resultat, og regeringen kunne ikke bloke-
re, for så ville alle AVS-landene blive straffet, idet WTO’s undtagelsesbe-
stemmelse udløber.
Steen Gade opfordrede endnu engang regeringen til at vise flaget, f.eks. ved
at stemme imod eller ved at skrive et brev til kommissionsformanden.
Frank Aaen mente, Folketinget måtte være mere skarp i sine vedtagelser, og
at Europaudvalget måtte være mere skarp i sine mandater, således at et
mandat ikke er gyldigt til evig tid.
Han spurgte, om det ikke er sådan, at når landene får forskellige ordninger, så
forhindrer man samhandelen mellem disse lande, altså Syd-Syd handelen.
Der var sat megen fokus på de lande, som ikke har indgået en aftale, men
Frank Aaen gjorde opmærksom på, at de øvrige lande nok havde indgået af-
taler, men de var blevet presset til det, og det var dårlige aftaler.
Lone Dybkjær spurgte, hvorfor regeringen først havde meddelt, at den ville
forelægge forhandlingsoplæg om sagen, og så senere trak det tilbage.
Hun spurgte, hvad regeringen de facto kan gøre på mødet i morgen.
7. Europaudvalgsmøde 19/12-07
251
Udviklingsministeren var ikke sikker på, hun forstod Frank Aaens spørgsmål
om Syd-Syd handelen, men hun mente ikke, man ville hindre den.
Udviklingsministeren svarede på Lone Dybkjærs spørgsmål, at regeringen de
facto ikke kan gøre noget på mødet i morgen, som vil ændre på den klemme,
nogle lande er kommet i. Vi kan lave nogle tomme gestus, f.eks. skrive et brev
til kommissionsformanden, men det ville hun ikke.
Frank Aaen mente, det var elementær logik inden for handelspolitikken, at
når et land havde en aftale og kunne eksportere uden told til EU, så kunne et
andet land, som ikke havde en aftale, ikke eksportere en vare til det først-
nævnte land, som blev solgt videre til Europa.
Udviklingsministeren sagde, at et af formålene med EPA-aftalerne netop
var et fremme den regionale handel. Hvis de enkelte bomuldsproducerende
lande i Vestafrika ikke er store nok til at stå for forarbejdningen, men alene
kan videresælge råvarer, så kunne de eksportere til andre lande i regionen,
som så kunne påtage sig forarbejdningen, inden varerne blev solgt til Europa.
7. Europaudvalgsmøde 19/12-07
252
L Punkt 3. Udvalgets videre behandling af beslutningsforslag nr. B 75
(folketingsåret 2006-07) om udarbejdelse af strategi for afvikling af EU’s
landbrugsstøtte
B 75 (beslutningsforslaget)
B 75 (06) – bilag 4 (betænkning afgivet af EUU 23/5-07)
Dette punkt blev behandlet for lukkede døre.
Formanden foreslog, at Europaudvalget afholder en eksperthøring den 6.
februar 2008 kl. 9-12 om afvikling af EU’s landbrugsstøtte og nævnte nogle
mulige oplægsholdere.
Lone Dybkjær pointerede, at der må foreligge nogle papirer fra regeringen
som grundlag for høringen.
Kim Andersen rejste spørgsmålet, om man ikke kunne lave en høring sam-
men med regeringen, og mente, der eventuelt skulle nogle eksperter med,
som repræsenterede erhvervsinteresser.
Formanden foreslog, da der var nye medlemmer i udvalget, at sekretariatet
udarbejdede en faktuel note om sagens forhistorie og samtidig gjorde rede
for, hvem man kunne tænke sig som oplægsholdere. Så kunne medlemmerne
tage stilling til det og eventuelt komme med andre forslag.
Europaudvalget tilsluttede sig formandens sidste forslag.
7. Europaudvalgsmøde 19/12-07
253
L Punkt 4. Eventuelt
Dette punkt blev behandlet for lukkede døre.
Formanden sagde med udgangspunkt i den diskussion, der havde været un-
der dagsordenens punkt 2 i samrådet med udviklingsministeren om brugen af
gamle mandater, at han havde læst forhandlingsoplægget fra 1998 og ikke
mente, det havde noget med den nu foreliggende situation at gøre. Han tilbød
at lave udkast til en beretning, hvori man – uden at der skulle være tale om
nogen næse til regeringen – dels gav sin mening til kende om behandlingen
af den foreliggende sag og dels lægger op til en bedre fremtidig procedure.
Europaudvalget drøftede mandatgivningen og tilsluttede sig formandens for-
slag.
Til sidst ønskede formanden udvalgets medlemmer god jul og oplyste, at det
næste Europaudvalgsmøde finder sted den 18. januar 2008.
Mødet slut kl. 15.00
Ref.: BE/jh