L 114 - svar på spm. 6 om, hvad der definerer en psykisk helbredstilstand, der kan begrunde afslag på ansøgning om våbentilladelse

Tilhører sager:

Aktører:


Besvarelse af spørgsmål nr. 8 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af lov om våben og eksplosivstoffer m.v., lov om krigsmateriel m.v. og lov om jagt og vildtforvaltning (L 114) .pdf

https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l114/bilag/0/2854901.pdf

Side 1/2
Besvarelse af spørgsmål nr. 8 vedrørende forslag til lov om ændring af
lov om våben og eksplosivstoffer m.v., lov om krigsmateriel m.v. og lov
om jagt og vildtforvaltning (Strammere kontrol med våbentilladelser,
øget sikkerhed ved besiddelse af våben og opbevaring af ammunition
m.v.) (L 114) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 8 vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om våben og eksplosivstoffer m.v., lov om krigsmateriel m.v.
og lov om jagt og vildtforvaltning (Strammere kontrol med våbentilladelser,
øget sikkerhed ved besiddelse af våben og opbevaring af ammunition m.v.)
(L 114), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8.
april 2024.
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 22. april 2024
Kontor: Politikontoret
Sagsbeh: Emil Lykke Gregersen
Sagsnr.: 2024-03208
Dok.: 3240613
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
L 114 - endeligt svar på spørgsmål 6
Retsudvalget 2023-24
Side 2/2
Spørgsmål nr. 8 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om våben
og eksplosivstoffer m.v., lov om krigsmateriel m.v. og lov om jagt og
vildtforvaltning (Strammere kontrol med våbentilladelser, øget
sikkerhed ved besiddelse af våben og opbevaring af ammunition m.v.)
(L 114) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, hvilke fagfolk og relevante aktører der
inddrages i forbindelse med udarbejdelse af udkast til den
efterfølgende bekendtgørelse, dvs. inddrages i
udformningsarbejdet forud for at udkast til bekendtgørelse
sendes i ekstern høring?”
Svar:
Som det fremgår af Justitsministeriets besvarelse af 17. april 2024 af
spørgsmål nr. 3 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om våben og
eksplosivstoffer m.v., lov om krigsmateriel m.v. og lov om jagt og
vildtforvaltning (Strammere kontrol med våbentilladelser, øget sikkerhed
ved besiddelse af våben og opbevaring af ammunition m.v.) (L 114) fra
Folketingets Retsudvalg, vil den konkrete udmøntning af ordningen ske i en
bekendtgørelse og under sædvanlig inddragelse af relevante interessenter.
Det vil bl.a. omfatte interessenterne på våbenområdet, herunder Danmarks
Jægerforbund, DGI, DIF (Dansk Militært Idrætsforbund, Parasport
Danmark og Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark)), Danske
Våbenhandlere og Danmarks Veteraner. Det vil også omfatte de
organisationer på psykiatriområdet, der har udvist interesse for lovforslaget.


Besvarelse af 16. april 2024 af spørgsmål nr. 2 vedrørende L114.pdf

https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l114/bilag/0/2854903.pdf

Side 1/3
Besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende forslag til lov om ændring af
lov om våben og eksplosivstoffer m.v., lov om krigsmateriel m.v. og lov
om jagt og vildtforvaltning (Strammere kontrol med våbentilladelser,
øget sikkerhed ved besiddelse af våben og opbevaring af ammunition
m.v.) (L 114) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om våben og eksplosivstoffer m.v., lov om krigsmateriel m.v.
og lov om jagt og vildtforvaltning (Strammere kontrol med våbentilladelser,
øget sikkerhed ved besiddelse af våben og opbevaring af ammunition m.v.)
(L 114), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 19.
marts 2024.
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 16. april 2024
Kontor: Politikontoret
Sagsbeh: Emil Lykke Gregersen
Sagsnr.: 2024-03208
Dok.: 3212592
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
L 114 - endeligt svar på spørgsmål 2
Retsudvalget 2023-24
Offentligt
L 114 - endeligt svar på spørgsmål 6
Retsudvalget 2023-24
Side 2/3
Spørgsmål nr. 2 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om våben
og eksplosivstoffer m.v., lov om krigsmateriel m.v. og lov om jagt og
vildtforvaltning (Strammere kontrol med våbentilladelser, øget
sikkerhed ved besiddelse af våben og opbevaring af ammunition m.v.)
(L 114) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, hvor mange eksempler ministeren har
kendskab til, hvor en person med psykiske lidelser har misbrugt
sin våbentilladelse?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har forstået spørgsmålet således, at spørgeren
ønsker oplysninger om sager, hvor et våben, som er omfattet af
en våbentilladelse, misbruges af den person, der har tilladelsen
til våbnet.
Rigspolitiet har på den baggrund ved besvarelsen af spørgsmålet
taget udgangspunkt i oplysninger om alle sager vedrørende
våbentilladelse, hvor Politiets Administrative Center (PAC)
foretager en konkret vurdering af, om der er betænkeligheder
ved, at borgeren har adgang til våben, jf. våbenbekendtgørelsens
§ 48, stk. 1 (vandelsvurdering). Tidligere afgørelser og sigtelser
vedrørende strafbare forhold indgår som et centralt element i
politiets vandelsvurderinger, ligesom der også kan lægges vægt
på oplysninger om ansøgernes personlige forhold, herunder
psykiske forhold.
Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Midt- og Vestjyllands Politi.
Midt- og Vestjyllands Politi har oplyst, at de oplysninger om en
borgers psykiske uligevægt, som indgår i vandelsvurderingen,
stammer fra situationer, hvor politiet i kontakten med en borger
ud fra et politifagligt skøn vurderer, at den pågældende er
psykisk uligevægtig, og registrerer dette i politiets systemer.
Når PAC tilbagekalder en våbentilladelse eller meddeler afslag
på en ansøgning om våbentilladelse som følge af psykisk
uligevægt, sker dette således på baggrund af observationer, som
politiet i anden anledning har gjort af den pågældende, og hvor
PAC vurderer, at den observerede adfærd er uforenelig med
adgangen til våben. PAC’s vurdering foretages kun meget
sjældent på baggrund af et egentligt konstateret misbrug af
Side 3/3
våbnet. Rigspolitiet bemærker, at det er ikke muligt uden en
manuel gennemgang af de pågældende sager at udskille
eventuelle sager, hvor våbnet faktisk er blevet misbrugt.
Midt- og Vestjyllands Politi har oplyst følgende om antal sager
de seneste fem år, hvor våbentilladelser er blevet enten
tilbagekaldt eller afslået på baggrund af oplysninger om
borgerens psykiske uligevægt:
2019: 20 sager
2020: 89 sager
2021: 69 sager
2022: 56 sager
2023: 125 sager
2024 (frem til den 2. april 2024): 6 sager
Midt- og Vestjyllands Politi har oplyst, at tallene dækker over
sager, hvor psykisk uligevægt er indgået i vurderingen af sagen,
men ikke nødvendigvis er den eneste årsag til sagens udfald.
Endvidere har Midt- og Vestjyllands Politi oplyst, at der ikke
umiddelbart er nogen forklaring på, at antallet af sager i 2023
afviger fra de øvrige år, ud over at der i 2023 var et efterslæb af
sager som følge af idriftsættelsen at Politiets Våbenregister.
Tallene er opgjort på baggrund af søgninger i politiets
journaliserings- og sagsstyringssystemer, som ikke er egentlige
statistiksystemer, og der tages forbehold for registreringsfejl,
indtastningsfejl mv. Tallene er opgjort på baggrund af
dynamiske data, som derfor kan ændre sig over tid som følge af
efterregistreringer mv.”


Besvarelse af spørgsmål nr. 6 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af lov om våben og eksplosivstoffer m.v., lov om krigsmateriel m.v. og lov om jagt og vildtforvaltning (L 114) .pdf

https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l114/bilag/0/2854902.pdf

Side 1/4
Besvarelse af spørgsmål nr. 6 vedrørende forslag til lov om ændring af
lov om våben og eksplosivstoffer m.v., lov om krigsmateriel m.v. og lov
om jagt og vildtforvaltning (Strammere kontrol med våbentilladelser,
øget sikkerhed ved besiddelse af våben og opbevaring af ammunition
m.v.) (L 114) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 6 vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om våben og eksplosivstoffer m.v., lov om krigsmateriel m.v.
og lov om jagt og vildtforvaltning (Strammere kontrol med våbentilladelser,
øget sikkerhed ved besiddelse af våben og opbevaring af ammunition m.v.)
(L 114), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8.
april 2024.
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 22. april 2024
Kontor: Politikontoret
Sagsbeh: Emil Lykke Gregersen
Sagsnr.: 2024-03208
Dok.: 3240597
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
L 114 - endeligt svar på spørgsmål 6
Retsudvalget 2023-24
Side 2/4
Spørgsmål nr. 6 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om våben
og eksplosivstoffer m.v., lov om krigsmateriel m.v. og lov om jagt og
vildtforvaltning (Strammere kontrol med våbentilladelser, øget
sikkerhed ved besiddelse af våben og opbevaring af ammunition m.v.)
(L 114) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvad der mere præcist definerer en
psykisk helbredstilstand, der efter lovforslaget kan begrunde
afslag på ansøgning om våbentilladelse?”
Svar:
1. Der skal i dag ved samtlige ansøgninger om våbentilladelse mv. foretages
en konkret vurdering af, om der er betænkeligheder ved at imødekomme
ansøgningen, jf. våbenbekendtgørelsens § 48, stk. 1. Tidligere afgørelser om
strafbare forhold indgår som et centralt element i politiets
vandelsvurderinger efter våbenbekendtgørelsens § 48, stk. 1, ligesom der
kan lægges vægt på oplysninger om ansøgernes personlige forhold,
herunder psykiske forhold.
Psykiske forhold indgår således allerede i dag i politiets afgørelser om at
give afkald på eller tilbagekalde en våbentilladelse mv., når politiet er i
besiddelse af de relevante oplysninger. Der henvises i den forbindelse til
Justitsministeriets besvarelse af 16. april 2024 af spørgsmål nr. 2 og
besvarelsen af 17. april 2024 af spørgsmål nr. 3 vedrørende forslag til lov
om ændring af lov om våben og eksplosivstoffer m.v., lov om krigsmateriel
m.v. og lov om jagt og vildtforvaltning (Strammere kontrol med
våbentilladelser, øget sikkerhed ved besiddelse af våben og opbevaring af
ammunition m.v.) (L 114) fra Folketingets Retsudvalg.
Politiet har imidlertid begrænsede muligheder for mere systematisk at
inddrage oplysninger om en ansøgers helbredstilstand, herunder ansøgerens
psykiske helbred, ved behandlingen af ansøgninger om våbentilladelse. På
denne baggrund finder Justitsministeriet, at politiet i forbindelse med en
ansøgning om våbentilladelse bør have adgang til at kunne anmode en
ansøger om dokumentation for relevante og nødvendige oplysninger om
ansøgerens eventuelle psykiske eller fysiske lidelser. Oplysningerne vil
herefter kunne indgå i politiets samlede vurdering af, om det vurderes
ubetænkeligt at meddele våbentilladelse, eventuelt med bidrag fra relevante
sundhedsmyndigheder.
Side 3/4
2. Det forudsættes med lovforslaget, at justitsministeren vil fastsætte regler
i våbenbekendtgørelsen, der indebærer, at politiets meddelelse af tilladelser
m.v., vil kunne betinges af, at ansøgeren dokumenterer sin helbredstilstand,
herunder at ansøgeren sender dokumentation for sine psykiske og relevante
fysiske forhold. Politiet vil herefter i forbindelse med en ansøgning om
våbentilladelse kunne anmode en ansøger om at dokumentere sin
helbredstilstand, herunder ansøgerens psykiske og fysiske forhold.
Foruden oplysninger om eventuelle aktuelle fysiske eller aktuelle og
tidligere psykiske lidelser, indbefatter det endvidere relevante og
nødvendige oplysninger om tidligere psykiatriske indlæggelser og
udredninger, medicinsk historik, lægelige udtalelser, oplysninger om
eventuel eksisterende mental svækkelse eller kognitive problemer m.v.
Oplysninger af sundhedsfaglig karakter, som ikke vurderes relevante for
ansøgningen om våbentilladelse, er ikke omfattet. For så vidt angår fysiske
helbredsoplysninger sigtes der således alene til oplysninger om kognitive
lidelser eller mental svækkelse, der er af interesse i vurderingen af en
ansøgers egnethed til at besidde et våben som f.eks. en hjerneskade eller
lignende.
Med bemyndigelsesbestemmelsen er der således først og fremmest lagt op
til at indføre en ordning, der skal sikre, at politiet er i besiddelse af alle
relevante oplysninger om personer, der besidder eller ansøger om
våbentilladelse. Der lægges op til, at der vil kunne fastsættes regler om
afslag på våbentilladelse på baggrund af de indkomne oplysninger om
helbredstilstand.
Sådanne regler vil f.eks. kunne omfatte regler om, hvordan oplysningerne
vil skulle indgå i politiets samlede vurdering af ansøgerens vandel. Der vil
endvidere kunne fastsættes regler om, at relevante sundhedsmyndigheder
bidrager til vurderingen af, om ansøgningen skal afslås. Endelig vil der
kunne fastsættes mere standardiserede kriterier for afslag på våbentilladelse,
herunder regler om, at personer med visse alvorlige psykiske lidelser ikke
kan eller rent undtagelsesvist bør kunne meddeles våbentilladelse.
3. Der henvises til i øvrigt til Justitsministeriets besvarelse af 17. april 2024
af spørgsmål nr. 3 og ministeriets samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 8
vedrørende forslag til lov om ændring af lov om våben og eksplosivstoffer
m.v., lov om krigsmateriel m.v. og lov om jagt og vildtforvaltning
(Strammere kontrol med våbentilladelser, øget sikkerhed ved besiddelse af
Side 4/4
våben og opbevaring af ammunition m.v.) (L 114) fra Folketingets
Retsudvalg.
Det fremgår bl.a. af besvarelserne, at den konkrete udmøntning af ordningen
vil ske i en bekendtgørelse og under sædvanlig inddragelse af relevante
interessenter. Justitsministeriet er på denne baggrund i samarbejde med
Indenrigs- og Sundhedsministeriet ved at undersøge, hvordan
sundhedsmyndighederne kan bidrage til, at politiet mere systematisk
modtager relevante oplysninger om psykiske forhold hos personer, der
ansøger om eller allerede er i besiddelse af en våbentilladelse.
Undersøgelsen vil inddrage erfaringer fra eksisterende ordninger på
kørekortområdet, hvor sundhedsmyndighederne bistår Færdselsstyrelsen
med at håndhæve helbredskrav til kørekort, herunder krav vedrørende
psykiske lidelser.
Det fremgår endvidere af besvarelsen af spørgsmål nr. 8, at bl.a.
interessenterne på våbenområdet, herunder Danmarks Jægerforbund, DGI,
DIF (Dansk Militært Idrætsforbund, Parasport Danmark og Dansk Skytte
Union (Skydesport Danmark)), Danske Våbenhandlere og Danmarks
Veteraner, samt de organisationer på psykiatriområdet, der har udvist
interesse for lovforslaget, vil blive inddraget i arbejdet.
Det er på nuværende tidspunkt for tidligt at sige, hvordan undersøgelsen
falder ud, herunder hvilke psykiske lidelser der vil kunne føre til, at en
person ikke kan få våbentilladelse.


Besvarelse af 17. april 2024 af spørgsmål nr. 3 vedrørende L114.pdf

https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l114/bilag/0/2854904.pdf

Side 1/2
Besvarelse af spørgsmål nr. 3 vedrørende forslag til lov om ændring af
lov om våben og eksplosivstoffer m.v., lov om krigsmateriel m.v. og lov
om jagt og vildtforvaltning (Strammere kontrol med våbentilladelser,
øget sikkerhed ved besiddelse af våben og opbevaring af ammunition
m.v.) (L 114) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 3 vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om våben og eksplosivstoffer m.v., lov om krigsmateriel m.v.
og lov om jagt og vildtforvaltning (Strammere kontrol med våbentilladelser,
øget sikkerhed ved besiddelse af våben og opbevaring af ammunition m.v.)
(L 114), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 20.
marts 2024.
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 17. april 2024
Kontor: Politikontoret
Sagsbeh: Emil Lykke Gregersen
Sagsnr.: 2024-03208
Dok.: 3214485
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
L 114 - endeligt svar på spørgsmål 3
Retsudvalget 2023-24
Offentligt
L 114 - endeligt svar på spørgsmål 6
Retsudvalget 2023-24
Side 2/2
Spørgsmål nr. 3 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om våben
og eksplosivstoffer m.v., lov om krigsmateriel m.v. og lov om jagt og
vildtforvaltning (Strammere kontrol med våbentilladelser, øget
sikkerhed ved besiddelse af våben og opbevaring af ammunition m.v.)
(L 114) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvordan denne vil sikre, at det sker
en ensartet behandling af helbredsoplysninger i forbindelse med
ansøgninger om våbentilladelse, der sikrer, at der ikke sker
diskrimination af mennesker, der tidligere har været ramt af
sygdom, eller som på ansøgningstidspunktet er ramt af en
sygdom, som ikke er relevant for ansøgningen?”
Svar:
Med lovforslaget lægges der bl.a. op til, at justitsministeren bemyndiges til
at fastsætte nærmere regler om, at politiet i forbindelse med en ansøgning
om våbentilladelse kan anmode en ansøger til en våbentilladelse mv. om
dokumentation for alle relevante oplysninger om ansøgerens helbred,
inklusive oplysninger om ansøgerens psykiske forhold. Oplysningerne vil
herefter kunne indgå i politiets samlede vurdering af ansøgerens vandel,
hvorefter politiet vil kunne afslå en ansøgning om våbentilladelse med
baggrund i oplysninger om ansøgerens psykiske forhold.
Den konkrete udmøntning af ordningen vil ske i en bekendtgørelse og under
sædvanlig inddragelse af relevante interessenter. Justitsministeriet er på
denne baggrund i samarbejde med Indenrigs- og Sundhedsministeriet ved at
undersøge, hvordan sundhedsmyndighederne kan bidrage til, at politiet
mere systematisk modtager relevante oplysninger om psykiske forhold hos
personer, der ansøger om eller allerede er i besiddelse af en våbentilladelse.
Undersøgelsen vil inddrage erfaringer fra eksisterende ordninger på
kørekortområdet, hvor sundhedsmyndighederne bistår Færdselsstyrelsen
med at håndhæve helbredskrav til kørekort, herunder krav vedrørende
psykiske lidelser.
Det er på nuværende tidspunkt for tidligt at sige, hvordan undersøgelsen
falder ud, herunder hvilke psykiske lidelser der vil kunne føre til, at en
person ikke kan få våbentilladelse. Det er dog vigtigt for mig at understrege
– som jeg også tilkendegav under 1. behandlingen den 19. marts 2024 – at
vi ikke ønsker at stigmatisere personer med psykiske lidelser.