L 115 - svar på spm. 18 om justering af lovforslaget på baggrund af udmeldingerne fra LLO om konsekvenser af ændring af småsagsgrænsen
Tilhører sager:
Aktører:
Besvarelse af spørgsmål nr. 18 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende L 115.pdf
https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l115/spm/18/svar/2041737/2854824.pdf
Side 1/2 Besvarelse af spørgsmål nr. 18 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., færdselsloven og forskellige andre love (Gennemførelse af flerårsaftale for domstolene 2024-27 m.v.) (L 115) Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 18 vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., færdselsloven og forskellige andre love (Gennemførelse af flerårsaftale for domstolene 2024-27 m.v.) (L 115), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. april 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Betina Kastbjerg (DD). Peter Hummelgaard / Lisbeth Gro Nielsen Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 22. april 2024 Kontor: Proces- og Insolvensretskontoret Sagsbeh: Sofia Ravnsborg Sagsnr.: 2024-03927 Dok.: 3250650 Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 7226 8400 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Offentligt L 115 - endeligt svar på spørgsmål 18 Retsudvalget 2023-24 Side 2/2 Spørgsmål nr. 18 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., færdselsloven og forskellige andre love (Gennemførelse af flerårsaftale for domstolene 2024-27 m.v.) (L 115): ”Vil ministeren på baggrund af udmeldingerne fra LLO om konsekvenser af ændring af småsagsgrænsen, jf. L 115 – bilag 3 og 5, redegøre for sin holdning til at justere lovforslaget som foreslået?” Svar: Der henvises til Justitsministeriets samtidige besvarelser af spørgsmål nr. 2, 3 og 5 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., færdselsloven og forskellige andre love (Gennemførelse af flerårsaftale for domstolene 2024-27 m.v.) (L 115).
Besvarelse af spørgsmål nr. 2 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende L 115.pdf
https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l115/spm/18/svar/2041737/2854825.pdf
Side 1/4 Besvarelse af spørgsmål nr. 2 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., færdselsloven og forskellige andre love (Gennemførelse af flerårsaftale for domstolene 2024-27 m.v.) (L 115) Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., færdselsloven og forskellige andre love (Gennemførelse af flerårsaftale for domstolene 2024-27 m.v.) (L 115), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. marts 2024. Peter Hummelgaard / Lisbeth Gro Nielsen Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 22. april 2024 Kontor: Proces- og Insolvensretskontoret Sagsbeh: Sofia Ravnsborg Sagsnr.: 2024-03927 Dok.: 3214415 Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 7226 8400 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Offentligt L 115 - endeligt svar på spørgsmål 18 Retsudvalget 2023-24 Side 2/4 Spørgsmål nr. 2 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., færdselsloven og forskellige andre love (Gennemførelse af flerårsaftale for domstolene 2024-27 m.v.) (L 115): ”Vil ministeren oplyse, hvilke konsekvenser det vil have, såfremt lovforslaget ændres, så retssager vedrørende lejeboliger undtages fra den forslåede grænse på 100.000 kr.?” Svar: 1. Regeringen og Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige indgik i november 2023 aftale om domstolenes økonomi 2024-2027. Det fremgår af aftalen, at aftalepartierne er enige om at gennemføre initiativer vedrørende småsagsprocessen, herunder at forhøje beløbsgrænsen fra 50.000 kr. til 100.000 kr. kombineret med en justering af reglen om, at komplekse sager kan løftes ud af procesformen. Lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed. Som det fremgår af pkt. 2.5.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, foreslås det i tilknytning hertil, at den gængse betegnelse ”småsagsprocessen” ændres til ”den forenklede proces” som foreslået af Retsplejerådet. Forslaget indebærer, at civile retssager med en økonomisk værdi mellem 50.000 kr. og 100.000 kr. fremover som udgangspunkt vil skulle behandles i den forenklede procesform. Den forenklede procesform adskiller sig fra den almindelige procesform for civile retssager navnlig på følgende punkter: a) Der stilles mere lempelige krav til sagsøgerens stævning. b) Der stilles mere lempelige krav til sagsøgtes svarskrift. c) Bevisførelse kræver rettens tilladelse. d) Sagkyndig oplysning kan tilvejebringes ved skriftlig besvarelse af spørgsmål stillet af retten til en sagkyndig person eller organisation. e) Retten varetager forberedelsen af sagen. f) Sagsøgeren skal ikke forelægge sagen under hovedforhandlingen. Side 3/4 Formålet med disse fravigelser fra den almindelige procesform er at gøre processen billigere og enklere for parterne, og det er forudsat, at parterne på den baggrund ikke vil have behov for advokatbistand under sagens forberedelse, hvilket yderligere sparer parterne for udgifter. 2. Såfremt lovforslaget ændres, så retssager vedrørende lejeboliger undtages fra den foreslåede forhøjelse af beløbsgrænsen for den forenklede proces fra 50.000 kr. til 100.000 kr., vil det på den baggrund have den umiddelbare konsekvens, at parterne i sådanne retssager – dvs. udlejere og lejere af beboelseslejemål – går glip af den tilsigtede forenkling og billiggørelse af processen, når sagens værdi ligger mellem 50.000 kr. og 100.000 kr. Som eksempel kan nævnes, at den tabende part i en almindelig civil retssag med en sagsgenstand på 75.000 kr. som udgangspunkt vil blive pålagt at erstatte den vindende parts udgifter til advokatbistand med mellem 16.250 kr. og 53.750 kr. inkl. moms (medianværdi 35.000 kr.), hvilket er salærintervallet for sager med en sagsgenstand på mellem 58.001 kr. og 230.000 kr. Behandles en sag med en sagsgenstand på 75.000 kr. i stedet i den forenklede proces, vil den tabende part som udgangspunkt blive pålagt at erstatte den vindende parts udgifter til eventuel advokatbistand eller bistand af anden rettergangsfuldmægtig med mellem 4.912,50 kr. og 10.837,50 kr. inkl. moms afhængig af hovedforhandlingens længde. Varer hovedforhandlingen f.eks. 2 timer, vil sagsomkostningerne til udgifter til eventuel advokatbistand eller bistand af anden rettergangsfuldmægtig som udgangspunkt blive fastsat til 7.368,75 kr. inkl. moms. Den vindende parts udgifter vil som udgangspunkt også være lavere, når en sag behandles i den forenklede proces frem for som en almindelig civil retssag, fordi udgifterne til advokatbistand som udgangspunkt vil være væsentligt lavere – og eventuelt helt kan undgås, da den forenklede proces giver gode muligheder for, at parten selv fører sin sag. Hertil kommer, at sagsbehandlingstiden i den forenklede proces generelt er betydeligt kortere end i en almindelig civil retssag, sådan at parterne også væsentligt hurtigere vil kunne få afsluttet tvisten, når den behandles i den forenklede proces. Side 4/4 3. Som det fremgår af bilag 1 til aftale om domstolenes økonomi 2024-2027, er det økonomiske potentiale ved at forhøje beløbsgrænsen for den forenklede proces (hidtil betegnet småsagsprocessen) vurderet til 6,9 mio. kr. årligt fuldt indfaset, hvilket samlet over aftaleperioden forventes at udgøre 24,2 mio. kr. Såfremt lovforslaget ændres, så retssager vedrørende lejeboliger undtages fra den foreslåede forhøjelse af beløbsgrænsen for den forenklede proces fra 50.000 kr. til 100.000 kr., vil en anden konsekvens derfor være, at aftalen bliver underfinansieret med en del af dette beløb. Domstolsstyrelsen vurderer på baggrund af afsluttede boligsager i 2019, hvor der i alt blev afsluttet ca. 1.200 sager ved byretterne, at potentialet ved at forhøje beløbsgrænsen for den forenklede proces, hvis retssager om lejeboliger undtages fra forhøjelsen, vil blive reduceret med 1,3 mio. kr. årligt. Såfremt lovforslaget skal ændres, så retssager vedrørende lejeboliger undtages fra den foreslåede forhøjelse af beløbsgrænsen for den forenklede proces fra 50.000 kr. til 100.000 kr., vil det forudsætte, at aftalepartierne er enige både herom og om, hvordan den manglende finansiering skal håndteres.
Besvarelse af spørgsmål nr. 5 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende L 115.pdf
https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l115/spm/18/svar/2041737/2854827.pdf
Side 1/3 Besvarelse af spørgsmål nr. 5 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., færdselsloven og forskellige andre love (Gennemførelse af flerårsaftale for domstolene 2024-27 m.v.) (L 115) Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 5 vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., færdselsloven og forskellige andre love (Gennemførelse af flerårsaftale for domstolene m.v.) (L 115), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 22. marts 2024. Peter Hummelgaard / Lisbeth Gro Nielsen Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 22. april 2024 Kontor: Proces- og Insolvensretskontoret Sagsbeh: Sofia Ravnsborg Sagsnr.: 2024-03927 Dok.: 3219775 Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 7226 8400 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Offentligt L 115 - endeligt svar på spørgsmål 18 Retsudvalget 2023-24 Side 2/3 Spørgsmål nr. 5 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., færdselsloven og forskellige andre love (Gennemførelse af flerårsaftale for domstolene 2024-27) (L 115): ”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 22/3-24 fra Lejernes Landsorganisation, jf. L 115 - bilag 3?” Svar: Lejernes Landsorganisation har i henvendelsen af 22. marts 2024 anført, at det er organisationens opfattelse, at lejere vil møde særlige udfordringer, hvis beløbsgrænsen i småsagsprocessen hæves fra 50.000 kr. til 100.000 kr. Det anføres desuden, at lejelovens kompleksitet og det ulige økonomiske styrkeforhold imellem lejer og udlejer kan medføre, at lejere risikerer at møde modparter med stærk advokatbistand uafhængigt af, hvor stor sagsgenstandens størrelse er. Lejernes Landsorganisation bemærker afslutningsvist, at man ikke mener, at den foreslåede sproglige justering af kriteriet i § 402, stk. 1, tilstrækkeligt sikrer en effektiv beskyttelse af lejernes interesser. Justitsministeriet bemærker hertil, at aftaleparterne er enige om at gennemføre initiativer vedrørende småsagsprocessen – fremover den forenklede proces – herunder at forhøje beløbsgrænsen fra 50.000 kr. til 100.000 kr. kombineret med en justering af reglen om, at komplekse sager kan løftes ud af procesformen. Efter Justitsministeriets opfattelse kan det ikke generelt anses som en ulempe ved småsagsprocessen, hvis det i nogle sager om boliglejemål forekommer, at udlejeren møder ved advokat, mens lejeren møder selv. Hvis lejeren taber sagen, er det tværtimod en fordel for lejeren, fordi den tabende part skal betale et mindre beløb i sagsomkostninger til den vindende part, end når sagen behandles i den almindelige proces. Når lejeren møder selv, vil retten vejlede og bistå parten. Er sagen kompliceret, kan retten have vanskeligt ved at vejlede og bistå en part, der møder selv, i tilstrækkeligt omfang, uden at retten kommer til at involvere sig så meget på den ene parts side, at dommeren bliver inhabil. Komplicerede sager er bl.a. derfor ikke egnet til at blive behandlet i den forenklede proces og kan derfor efter anmodning eller på rettens egen foranledning henvises til behandling i den almindelige proces. Side 3/3 Når en part har fri proces, beskikker retten en advokat for parten. Parten kan bede retten om at beskikke en bestemt advokat, som er villig til at blive beskikket. Men hvis parten ikke selv kan finde en advokat, der er villig at påtage sig sagen, vil retten beskikke en advokat for parten blandt rettens beneficerede advokater. En part, der har fri proces, vil således altid kunne få tildelt en advokat af retten, og det er ikke partens eget ansvar at finde en advokat. En part med retshjælpsdækning vil som udgangspunkt selv skulle finde en advokat, der kan varetage sagen. Hvis en part godtgør, at det ikke har været muligt for vedkommende at antage en advokat til at udføre en retssag, kan retten dog beskikke en advokat for parten, jf. retsplejelovens § 260, stk. 11. De problemer, der undertiden kan være med at finde en advokat, der vil udføre sager med fri proces eller retshjælpsdækning, angår ikke særligt sager om boliglejemål og angår heller ikke kun den forenklede proces. Der er tale om en mere generel problemstilling. Sammenfattende er Justitsministeriet ikke enig i, at forslaget om at forhøje beløbsgrænsen for den forenklede proces fra 50.000 kr. til 100.000 kr. vil give særlige udfordringer for lejere i forhold til andre grupper. Der henvises i øvrigt til Justitsministeriets samtidige besvarelser af spørgsmål nr. 2 og 3 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., færdselsloven og forskellige andre love (Gennemførelse af flerårsaftale for domstolene 2024-27 m.v.) (L 115).
Besvarelse af spørgsmål nr. 3 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende L 115.pdf
https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l115/spm/18/svar/2041737/2854826.pdf
Side 1/3 Besvarelse af spørgsmål nr. 3 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., færdselsloven og forskellige andre love (Gennemførelse af flerårsaftale for domstolene 2024-27 m.v.) (L 115) Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 3 vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., færdselsloven og forskellige andre love (Gennemførelse af flerårsaftale for domstolene 2024-27 m.v.) (L 115), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. marts 2024. Peter Hummelgaard / Lisbeth Gro Nielsen Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 22. april 2024 Kontor: Proces- og Insolvensretskontoret Sagsbeh: Sofia Ravnsborg Sagsnr.: 2024-03927 Dok.: 3214420 Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 7226 8400 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Offentligt L 115 - endeligt svar på spørgsmål 18 Retsudvalget 2023-24 Side 2/3 Spørgsmål nr. 3 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., færdselsloven og forskellige andre love (Gennemførelse af flerårsaftale for domstolene 2024-27 m.v.) (L 115): ”Vil ministeren redegøre for retsplejelovens § 402, herunder vurdere om lejesager i udgangspunktet bør betragtes som værende omfattet af bestemmelsen?” Svar: Retsplejelovens § 402, stk. 1, giver mulighed for, at retten kan bestemme, at en sag, der efter retsplejelovens § 400 som udgangspunkt skal behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 39 om sager om mindre krav (som med lovforslaget foreslås ændret til ”den forenklede proces”), i stedet skal behandles efter reglerne om almindelige civile retssager. Bestemmelsen i § 402, stk. 1, giver således retten mulighed for at skønne over, om en sag til trods for, at den er omfattet af § 400, efter sin karakter ikke egner sig til behandling under den forenklede procesform, som kapitel 39 indebærer. Det fremgår af retsplejelovens § 402, stk. 1, at retten efter anmodning fra en part eller af egen drift kan bestemme, at sagens videre behandling ved retten skal ske uden anvendelse af reglerne i kapitel 39, hvis sagen 1) angår særlig komplicerede faktiske eller retlige spørgsmål eller 2) har særlig betydning for en part ud over påstanden. Med lovforslaget foreslås en sproglig justering af kriteriet i § 402, stk. 1, nr. 1, for, at retten kan løfte en sag ud af den forenklede procesform, sådan at ”særlig komplicerede faktiske eller retlige spørgsmål” ændres til ”komplicerede faktiske eller retlige spørgsmål”. Der er med forslaget til ændring af § 402, stk. 1, ikke tilsigtet ændringer i den eksisterende brug af muligheden for at løfte sager, der i dag er omfattet af den forenklede procesform (dvs. sager med en værdi på højst 50.000 kr.), ud af den forenklede proces. Henvisning til almindelig proces vil således også fremover kunne ske, hvis sagen vedrører faktiske eller retlige forhold af en så kompliceret beskaffenhed, at sagen bør underkastes en sædvanlig omfattende behandling Side 3/3 eventuelt med videregående advokatbistand på begge sider også under forberedelsen. Henvisning til almindelig proces bør eksempelvis normalt ske i sager, hvor et egentligt syn og skøn med et ikke helt enkelt spørgetema er nødvendigt. Også tilstedeværelsen af mere end to parter (subjektiv kumulation) kan tale for, at der bør ske henvisning til almindelig proces. Forslaget til ændring af § 402, stk. 1, skal ses i sammenhæng med, at beløbsgrænsen for den forenklede procesform foreslås forhøjet fra 50.000 kr. til 100.000 kr. Som det fremgår af de specielle bemærkninger til den foreslåede ændring af § 402, stk. 1, kan det betyde, at relativt flere sager om f.eks. lejeretlige spørgsmål eller personskade efter sagens værdi hører under den forenklede proces. Det må i tilknytning hertil forventes, at relativt flere sager vil kunne angå faktiske eller retlige forhold af en så kompliceret beskaffenhed, at sagen ikke egner sig til den forenklede procesform, men i stedet bør behandles efter de almindelige procesregler. Det afgørende for, om retten anvender § 402, stk. 1, på en sag, vil også fremover være, om sagen angår faktiske eller retlige forhold af en så kompliceret beskaffenhed, at sagen ikke egner sig til den forenklede procesform, men i stedet bør behandles efter de almindelige procesregler.