Henvendelse af 21/4-24 fra Jeanne Rungby om suverænitetsafgivelse til generaldirektøren i WHO
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: EPI alm. del (Bilag 7)
Aktører:
Anmodning om aktindsigt til Sundhedsministeren
https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/epi/bilag/7/2854649.pdf
Anmodning om aktindsigt til Sundhedsministeren Att. Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde 21.03.24 Cc. Epidemiudvalgets medlemmer. Vedr. Suverænitetsafgivelse til generaldirektøren i WHO. Denne anmodning om aktindsigt drejer sig om formodede ulovlige forhold, som vedrører at: Regeringen antages at være i færd med, at overføre suverænitet til generaldirektøren i WHO, hvilket kan være i strid med grundloven, således som tolket af advokat Eric Sørensen i hans debatoplæg til folketinget, som kan læses her: https://www.wch-denmark.org/who-traktatændringer-2024 Debatoplægget vedhæftes desuden som pdf. Advokat Eric Sørensen har gennemgået de foreliggende ændringsforslag til pandemitraktaten (IHR). Med hans kendskab til grundloven konkluderer han, at de foreslåede ændringer af IHR og forslaget om den nye WHO Pandemic Agreement “overfører betydelig national suverænitet til WHO og specifikt til den til enhver tid foresiddende generalsekretær”. Advokat Eric Sørensen understreger, at WHO er en overvejende er privatfinansieret organisationen, der regnes for en mellemfolkelig myndighed, jfr. Grundlovens § 19. WHO er i væsentlig grad (80%) finansieret af private interesser, overvejende Bill and Melinda Gates Foundation og sammenslutningen af vaccineproducenter, GAVI. I det foreliggende traktatudkast overføres beslutningskompetencen - med stor indflydelse på dansk sundhedspolitik, privat ejendomsret, ytringsret og udgifter afholdt til brug i andre lande - i vid udstrækning til en enkeltperson. Det er ifølge Eric Sørensen næppe den mellemfolkelige Offentligt EPI Alm.del - Bilag 7 Epidemiudvalget 2023-24 organisation, der var tiltænkt med regeringens beføjelse efter Grundlovens § 19. Det er advokat Eric Sørensen opfattelse, at begge traktattekster indeholder en række bestemmelser, der i medfør af Højesterets afgørelse i Maastricht sagen er overdragelse af suverænitet. Videre udgør en række af de foreslåede bestemmelser efter han opfattelse krænkelser af Grundloven. På baggrund af advokat Eric Sørensens debatindlæg ønskes derfor aktindsigt i en række forhold, yderligere begrundet i det følgende: Sundhedsminister Sophie Løhde har, i et brev den 22.03.24 til epidemiudvalget og Pelle Dragsted, EL, bekræftet, at Regeringen agter at tiltræde en ny international pandemitraktat sammen med andre EU-medlemslande. Hun skriver (udvalgte citater): ”Regeringen støtter etableringen af en international pandemiaftale. Ved at sætte rammerne for et tværsektorielt samarbejde med fokus på menneskerettigheder og med udgangspunkt i principper om retfærdighed, inklusion og transparens, kan en international pandemiaftale være med til at hæve niveauet for global sundhedssikkerhed gennem styrkelse af landenes nationale beredskaber og kapaciteter og et stærkere internationalt samarbejde.” Det fremgår desuden af et brev sendt fra Sophie Løhde til Frihedsbevægelsens fællesråd (FBF) den 05.04.24, at WHO den 26. november 2022, har afsendt et brev med ændringsforslag til det internationale sundhedsregulativ (IHR) til alle medlemslandene. Medlemslande skal have taget aktivt stilling til disse ændringer inden 17 måneder fra den 26. november 2022. Angiveligt foregår dette ved den 77. verdenssundheds forsamling, som finder sted i maj 2024. Det er dog muligt at beslutningen tages allerede den 26. April 2024. https://fbf.one/den-05-04-2025-svar-fra-indenrigs-sundhedsministeriet/ Idet jeg henholder mig til min ret til aktindsigt i ifølge offentlighedsloven, har jeg følgende spørgsmål og anmodninger. Alle svar opfattes som værende i offentlighedens interesse, idet det vedrører afgivelse af suverænitet og grundloven. 1. Er det korrekt, at de i traktaterne foreslåede ændringer er i strid med grundloven og at der afgives suverænitet, som juridisk begrundet af advokat Eric Sørensen i hans debatoplæg? Hvis det ikke er korrekt, ønskes der en begrundelse, som kan udleveres til juridisk granskning. 2. Brevet til medlemslandene fra WHO indeholdende ændringsforslag til IHR (af den 26. november 2022), som bekræftes modtaget af Sundhedsministeren, ønskes fremsendt og offentliggjort uden bortredigeringer, jævnfør ønsket om aktindsigt. 3. Hvis regeringen ønsker at afgive suverænitet til Generaldirektøren i WHO uden en folkeafstemning, har der så været en afstemning i folketinget i henhold til grundlovens paragraf 20, som tilsiger, at 5/6 af folketinget skal have stemt for forslaget? Der ønskes dokumentation for forslagets ordlyd, afstemningen og navn på hvilke folketingsmedlemmer, der har stemt for og imod forslaget. 4. Hvis suverænitet afgives til generaldirektøren, hvilke nationale og internationale demokratiske kontrol foranstaltninger overfor generaldirektørens magtbeføjelser er indtænkt i traktatændringerne? Det er netop fremkommet i nyhederne, at det Hollandske Folketing den 16. april 2024 ved en afstemning har pålagt regeringen at iværksætte en udskydelse af stillingtagen til ændringsforslagene til det internationale sundhedsregulativ (IHR) under WHO og den foreslåede pandemitraktat. World Health Assembly (WHA) i WHO skal i maj 2024 stemme for en godkendelse af disse traktatændringer. Den hollandske regering er således forpligtet til at beskrive hvorledes den vil føre parlamentsbeslutningen ud i livet. Et flertal i House of Representatives (det Hollandske Folketing) har besluttet at traktatændringerne er presset igennem på for kort tid, fordi der er tale om vidtgående konsekvenser. Det fremgår af artiklen i Telegraaf, at der ikke har været tilstrækkelig mulighed for at undersøge ændringernes konsekvenser legalt, sundhedsrelateret, økonomisk, finansielt og i henhold til menneskerettigheder. https:/www.telegraaf.nl/nieuws/5242650/kamer-nederland-moet-uitstel-vragen- voor-stemmen-overpandemieverdrag-who Svar ønskes hurtigst muligt og inden 7 arbejdsdage efter modtagelsen jf. offentlighedsloven. Jeanne Rungby, speciallæge, World Council for Health Denmark.