L 123 - svar på spm. 2 om et notat, der redegør for forskellen mellem hurtigst muligt at indføre et generelt forbud mod sprøjtning i de boringsnære beskyttelsesområder og det foreliggende lovforslag

Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
J.nr. 2024 - 2621
Den 19. april 2024
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 2 til L 123, forslag til lov om ændring af lov om
vandforsyning m.v. og lov om miljøbeskyttelse. (Målrettet indsats for boringsnære
beskyttelsesområder og forholdet til beskyttelseszonen på 25 m omkring vandboringer) stillet den 3.
april 2024 af Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 2
”Vil ministeren oversende et notat, der redegør for forskellen mellem hurtigst muligt at indføre et
generelt forbud mod sprøjtning i de boringsnære beskyttelsesområder, som det blev aftalt i 2019
(”Tillægsaftale til Aftale om Pesticidstrategien 2017-2021”, den 11. januar 2019), og det foreliggende
lovforslag, der giver landmænd og kommuner endnu et halvt år til at indgå frivillige aftaler, hvorefter
kommunalbestyrelserne fra 2025, hvis der ikke kan indgås en aftale, skal give påbud eller nedlægge
forbud? I notatet bedes der indgå en oversigt over de samlede omkostninger for staten, kommunerne
og vandværkerne, merprisen for vandforbrugerne, samt tidshorisonten for hvor lang tid det vurderes
at tage, før alle boringsnære beskyttelsesområder vil være beskyttet mod sprøjtegifte ved et generelt
forbud ift. det foreliggende lovforslag. Desuden bedes der i notatet også indgå en vurdering af risikoen
for, at sager havner i klagenævn og domstole, og hhv. de ekstra omkostninger, som dette risikerer at
medføre ved de to forskellige fremgangsmåder.”
Svar
Miljøministeriet har udarbejdet vedlagte notat, som svar på udvalgets spørgsmål.
Magnus Heunicke / Lea Frimann Hansen
./.
Offentligt
L 123 - endeligt svar på spørgsmål 2
Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24


NOTAT
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
Rent drikkevand og sikker
kemi
J.nr. 2024 - 2621
Den 18. april 2024
Redegørelse for forskellen mellem et nationalt sprøjteforbud
indenfor de boringsnære beskyttelsesområder og den foreslået
målrettede beskyttelse
Problemstilling
MF Søren Egge Rasmussen (EL) har ifm. med fremsættelse af L 123, forslag til lov om ændring af lov
om vandforsyning m.v. og lov om miljøbeskyttelse (Målrettet indsats for boringsnære
beskyttelsesområder og forholdet til beskyttelseszonen på 25 m omkring vandboringer), bedt
miljøministeren om at:
”[…] oversende et notat der redegør for forskellen mellem hurtigst muligt at indføre et generelt forbud
mod sprøjtning i de boringsnære beskyttelsesområder, som det blev aftalt i 2019 (”Tillægsaftale til
Aftale om Pesticidstrategien 2017-2021”, den 11. januar 2019), og det foreliggende lovforslag, der giver
landmænd og kommuner endnu et halvt år til at indgå frivillige aftaler, hvorefter
kommunalbestyrelserne fra 2025, hvis der ikke kan indgås en aftale, skal give påbud eller nedlægge
forbud? I notatet bedes der indgå en oversigt over de samlede omkostninger for staten, kommunerne
og vandværkerne, merprisen for vandforbrugerne, samt tidshorisonten for hvor lang tid det vurderes
at tage, før alle boringsnære beskyttelsesområder vil være beskyttet mod sprøjtegifte ved et generelt
forbud ift. det foreliggende lovforslag. Desuden bedes der i notatet også indgå en vurdering af risikoen
for, at sager havner i klagenævn og domstole, og hhv. de ekstra omkostninger, som dette risikerer at
medføre ved de to forskellige fremgangsmåder.”
Nationalt forbud mod erhvervsmæssig anvendelse af pesticider indenfor BNBO
Lovgivning
Gennemførelsen af et nationalt sprøjteforbud, således at der indføres et forbud mod erhvervsmæssig
brug af pesticider i BNBO, vil kræve en ændring af miljøbeskyttelsesloven. Sprøjteforbuddet kan
indebære en fast kompensationssats pr. ha areal til grundejeren, som ejer arealer i BNBO, hvor der
erhvervsmæssigt anvendes pesticider
Kompensationen vil som udgangspunkt, og på lige fod med andre drikkevandsbeskyttende
foranstaltninger, skulle betales af den enkelte vandforsyning som ejer indvindingsboringen, og
omkostningen vil således blive oppebåret af vandforbrugerne over vandtaksen. En fast årlig
kompensationssats kendes fra vandforsyningslovens § 64 c, hvor almene vandforsyninger er forpligtet
til at udbetale en årlig godtgørelse til grundejere, som er omfattet af 25 meter zonen.
Miljøministeriet vurderer, at et nationalt sprøjteforbud i BNBO i almindelighed ikke vil udgøre
ekspropriation. Det kan dog på det foreliggende grundlag ikke udelukkes, at et sprøjteforbud i enkelte
Offentligt
L 123 - endeligt svar på spørgsmål 2
Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
2
tilfælde vil være så bebyrdende for konkrete grundejere, at det har karakter af ekspropriation, hvilket
vil medføre krav om fuldstændig erstatning i overensstemmelse med grundlovens § 73.
Statsstøtteretlige overvejelser
I den politiske tillægsaftale til aftale om sprøjtemiddelsstrategi 2017-2021, som blev indgået i 2019,
fremgår, at der ved et nationalt sprøjteforbud i BNBO, vil blive indført en kompensationsordning for
forbuddet, ”så der tages højde for, at alle kan få dækket deres fulde tab uanset EU’s statsstøtteregler.”
Med dette menes, at tabet skal dækkes uden, at den enkelte grundejer får et tab på grund af
støttelofterne i EU-reglerne.
En ordning om en fast årlig kompensation vil som udgangspunkt være omfattet af EU’s regler om
statsstøtte, da der for nogle grundejere vil kunne opnås en konkurrencemæssig fordel med ordningen,
da der ikke kan tages højde for specifikke forhold omkring den konkrete ejendom. Derfor vil ordningen
skulle godkendes af EU-Kommissionen som lovlig statsstøtte, hvilket ikke har været vurderet
realistisk. Det vurderes, at ordningen vil kunne indgå i gruppefritagelsesordningen inden for
miljøbeskyttelse. Det er dog bl.a. en betingelse, at støtten ikke overstiger 40 pct. af de støtteberettigede
omkostninger (artikel 36, stk. 6, Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om
visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og
108). Alene af den grund vil anvendelse af gruppefritagelsesordningen ikke være tilstrækkelig, såfremt
den politiske målsætning om fuld kompensation skal opretholdes.
For at overholde EU’s statsstøtteregler vurderes det derfor, at kompensationen skulle udbetales som
de minimis-støtte. Såfremt tilskuddet ikke overstiger de minimis lofterne, vil erstatningen være
undtaget fra statsstøttereglerne. I landbrugssektoren gælder særlige de minimis-regler, hvorefter
virksomheder inden for primærproduktionen af landbrugsprodukter må modtage samlet 20.000 EUR
(ca. 150.000 kr.) over tre år i de minimis-støtte. Lofterne er kumulative, hvilket betyder, at loftet på
20.000 EUR inden for tre år gælder den samlede de minimis støtte, som den pågældende virksomhed
modtager. En de minimis-ordning vil imidlertid afholde grundejere, der måtte ramme loftet for de
minimis, fra at kunne modtage støtte fra andre, kommende de minimis-ordninger.
Det er sandsynligt, at der vil være flere grundejere, for hvem en kompensation inden for de minimis
ikke vil medføre fuld kompensation for deres tab. Det gælder navnlig i tilfælde, hvor en grundejer
besidder større landbrugsarealer inden for BNBO samt grundejere, som i forvejen modtager så meget
de minimis-støtte, at deres samlede støtte vil overstige loftet. Hvis der skal sikres fuld kompensation,
vil der i flere tilfælde opstå behov for opkøb af arealer.
Mulighed for at tage højde for lokale forhold
Et nationalt forbud mod erhvervsmæssig anvendelse af pesticider inden for BNBO vil gælde alle BNBO
og dermed ikke tage højde for kommunernes risikovurdering, der er foretaget siden 2020. Ligeledes vil
der ikke være mulighed for arrondering eller defigurering af jorderne indenfor eller liggende op til
BNBO.
Økonomiske omkostninger for kommuner, staten og vandforsyninger
Kommunerne
Kommunerne vil ikke have udgifter ved et nationalt forbud.
Staten
Staten vil have en række administrative udgifter til tilsyn. Udgifterne er derfor ikke nærmere
konkretiseret.
3
Vandforsyninger
Tabet ved sprøjtefri drift prissættes til 1.575 kr. pr. ha pr. år for grundejere med markarealer i BNBO.
Denne værdi er udregnet på baggrund af et økonomisk studie1
af tabet ved omlægning til
sprøjtemiddelfri landbrugsdrift og angiver altså et gennemsnitligt tab. Dette vil medføre årlige udgifter
for vandforsyningerne på estimeret ca. 13,3 mio. kr. Det svarer til en stigning i vandprisen for en
gennemsnitshusstand på 3,18 kr. pr. år svarende til en prisstigning på 0,04 pct.
De økonomiske omkostninger for vandforsyningerne og vandforbrugerne vurderes over tid at være
højere ved et nationalt sprøjteforbud med en fast årlig kompensationssats, end ved en målrettet
beskyttelse af sårbare BNBO.
Klage eller retssager
Lodsejere kan anlægge sag ved domstolene, hvis de ikke mener et forbud er berettiget. Det er ikke
nærmere estimeret, hvad omkostningerne for staten vil være til sådanne sager.
Målrettet beskyttelse af sårbare BNBO gennem kommunale påbud
Lovgivning
De påkrævede lovændringer er beskrevet i bemærkningerne til lovforslaget.
Statsstøtteretlige overvejelser
Miljøministeriet vurderer, at en forpligtelse for kommunerne til at beskytte BNBO igennem påbud i
almindelighed ikke vil udgøre statsstøtte, da det sker på ekspropriationslignende vilkår.
Udgifter for kommuner og staten
Modellen ventes at medføre statsfinansielle omkostninger på op til 34 mio. kr. Det forventes, at
hovedparten af de tilbudte aftaler vil blive indgået, inden lovforslaget træder i kraft. Der forventes at
være udgifter til kommunernes sagsbehandling ifm. udarbejdelsen af kommunale påbud, vurdering af
erstatninger og sagsbehandling ved evt. klagesager. Finansiering af kommunernes merudgifter er
forudsat finansieret af DUT. DUT sagen er endnu ikke afsluttet, hvorfor udgifterne ikke kendes endnu.
Der lægges op til, at et kommunalt udstedt påbud skal kunne påklages til Miljø- og
Fødevareklagenævnet. Dette kan evt. medføre en stigning i udgifter til Klagenævnet ifbm. deres
sagsbehandling af evt. klager over kommunens påbud. Lovforslaget kan desuden have økonomiske
konsekvenser for Taksationsmyndighederne ifbm. deres behandling af evt. klager over kommunens
erstatningsfastsættelse.
Udgifter for vandforsyningerne
De samlede økonomiske omkostninger for vandforsyningerne vurderes over tid at være lavere ved
målrettet beskyttelse end ved et nationalt forbud, da det kun er BNBO, som af kommunerne er
vurderet til at have et behov for indsats, som skal beskyttes. Et kommunalt påbud vil som hovedregel
blive udbetalt som en engangserstatning, der af vandværker herefter afskrives over en årrække.
Afskrivning vil typisk ske over 20-30 år.
For vandforsyningerne udregnes de økonomiske omkostninger forbundet med en beskyttelse af alle
BNBO til i alt ca. 10,7 mio. kr. årligt. Denne udregning tager udgangspunkt i et notat udarbejdet af
1
Jacobsen, B. 2023. ”Overvejelser om muligt kompensationsniveau for arealer pålagt servitut om pesticidfri
dyrkning indenfor Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO)”. Københavns Universitet.
4
Københavns Universitet (IFRO)2
om mulige kompensationsniveauer ifm. omlægningen til sprøjtefri
drift i BNBO. Den gennemsnitlige sats for driftstabet ved omlægning til drift uden erhvervsmæssig
brug af pesticider opgøres til 1.575 kr. per ha årligt. Det medfører årlige udgifter på 7,8 mio. kr. til
vandforsyningerne. Det svarer til en prisstigning for en gennemsnitshusstand på 1,87 kr./år.
Klage/retssager
Lodsejer kan klage over kommunens afgørelser til Miljø- og fødevareklagenævnet eller over
erstatningen til taksationsmyndighederne. Omkostningerne til dette er nævnt ovenfor.
Vandforsyningerne kan ligeledes klage over erstatningen til taksationsmyndighederne. Der kan
ligeledes anlægges sag ved domstolene. Omkostninger til retssager er ikke beregnet.
Målrettet statsligt beskyttelse af BNBO på baggrund af statslige
risikovurderinger af BNBO
Lovgivning
En anden mulighed for en iværksættelse af en målrettet beskyttelse af BNBO, vil kunne foretages af
staten. I dette tilfælde vil Miljøstyrelsen skulle risikovurdere alle BNBO, hvorefter sårbare BNBO ville
kunne udpeges gennem en bekendtgørelse udstedt af miljøministeren. Dette vil kræve ændring af
vandforsyningsloven for at tilvejebringe bemyndigelse til miljøministeren til risikovurdering af BNBO
samt ændring af miljøbeskyttelsesloven for at tilvejebringe bemyndigelse til miljøministeren til at
beskytte sårbare BNBO.
Udgifterne til erstatning til grundejer vil i denne model kunne afholdes af vandforsyningerne, på lige
fod med de andre modeller. Da Miljøstyrelsen ikke har kendskab til lokale forhold og da Miljøstyrelsen
skal gennemgå samtlige BNBO, vil det tage flere år, før eventuelle statslige påbud med fuld erstatning
kan gennemføres.
Statsstøtteretlige overvejelser
Miljøministeriet vurderer, at en statslig beskyttelse af BNBO igennem statslige påbud i almindelighed
ikke vil udgøre statsstøtte, da det sker på ekspropriationslignende vilkår.
Udgifter for kommuner
Kommunerne vil ikke have yderlige udgifter ved denne model.
Udgifter for vandforsyningerne
Udgifter for vandforsyningerne vil være lige de udgifter, som oppebæres i forbindelse med en målrettet
beskyttelse af sårbare BNBO igennem kommunale forbud, forudsat at vandforsyningerne skal afholde
udgifterne. Hvis man vælger, at staten skal afholde udgifterne, vil vandforsyningerne ingen udgifter
have.
Statslige udgifter
Der er ikke foretaget en økonomiske vurdering af denne model, men staten vil have betydelige udgifter
til risikovurdering af alle nuværende og fremtidige BNBO.
Klage/retssager
Lodsejere kan anlægge sag ved domstolene, hvis de ikke mener at et forbud er berettiget. Der er ikke
nærmere estimeret hvad omkostningerne for staten vil være til sådanne sager.
2
Jacobsen, B. 2023. ”Overvejelser om muligt kompensationsniveau for arealer pålagt servitut om pesticidfri
dyrkning indenfor Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO)”. Københavns Universitet.