L 112 - svar på MFU spm. 37 om ministeren vil oversende Arbejdstilsynets svar, råd, anbefalinger og den generelle kommunikation

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spørgsmål nr. 37 til L 112.pdf

https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l112/spm/37/svar/2040697/2853770.pdf

Transportministeren
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget
Folketinget
18. april 2024
2024-1452
Transportudvalget har i brev af 16. april 2024 stillet mig følgende
spørgsmål vedrørende L 112 – Forslag til lov om anlæg af en 3.
Limfjordsforbindelse, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Theresa Scavenius (UFG).
Spørgsmål nr. 37:
I besvarelsen af L 112 – spørgsmål 5 anfører ministeren, at Miljø-
styrelsen og Vejdirektoratet har drøftet prøve- og analysemetoder
vedrørende asbest, men at Miljøstyrelsen ikke har udtalt sig
herom. I en aktindsigt i kommunikationen mellem Vejdirektoratet
og Miljøstyrelsen, fortæller GEOHAV, at Miljøstyrelsen den 27.
september 2022 orienterede Vejdirektoratet skriftligt om, at; “Vi
har peget på AT (Arbejdstilsynet), som den institution, der bedst
vil kunne vejlede om prøvetagning og analyse.” Vil ministeren
oversende Arbejdstilsynets svar, råd, anbefalinger og den generelle
kommunikation? Og vil ministeren forklare, hvorfor ministeren
oplyser, at Miljøstyrelsen ikke har udtalt sig om prøve- og analyse-
metoder, når de rent faktisk har henvist til Arbejdstilsynet som den
bedste tilgængelige vejledende myndighed?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Vejdirektoratet, der har svaret føl-
gende:
”Vejdirektoratet har haft en tæt dialog med Miljøstyrelsen gennem
hele den supplerende miljøkonsekvensvurdering. I den omtalte e-
mail af 27. september 2022 har Miljøstyrelsen skrevet: Asbest er
som drøftet ikke et stof, der er standarder for håndtering af i
denne sammenhæng. Vi har peget på AT, som den institution, der
bedst vil kunne vejlede om prøvetagning og analyse.
Asbest anses kun for sundhedsskadeligt via indånding af asbest-
fibre på støvform. I forhold til den gennemførte undersøgelse har
Vejdirektoratet haft fokus på at afdække de aktuelle koncentratio-
ner af asbest i sedimentet på bunden af Limfjorden. I den indle-
dende dialog har Miljøstyrelsen været enig i, at der skulle foretages
Offentligt
L 112 - endeligt svar på spørgsmål 37
Transportudvalget 2023-24
Side 2/2
undersøgelser for asbest i sedimentet uden dog at have forholdt sig
til metoder og detektionsgrænser.
Vejdirektoratets rådgiver, Sweco, har vurderet, at den bedst egnede
kommercielt tilgængelige metode til analyse af asbest i vandigt se-
diment er mikroskopering via elektronmikroskopi. Endvidere har
Sweco vurderet at Arbejdstilsynets kompetencer i forhold til prøve-
tagning og analyse, primært er relateret til arbejdsmiljømæssig ek-
sponering for asbest i en tør tilstand på støvform. Derfor har Ar-
bejdstilsynets kompetencer om prøvetagning og analyse ikke været
relevante at inddrage i den pågældende undersøgelse.”
For så vidt angår sidste del af spørgsmålet, om hvorfor jeg har op-
lyst, at Miljøstyrelsen ikke har udtalt sig om prøve- og analyseme-
toder, formoder jeg, at der henvises til min besvarelse af spørgsmål
nummer 5 til lovforslaget. Her havde jeg forelagt spørgsmålet for
Vejdirektoratet, som bl.a. oplyste følgende:
”Miljøstyrelsen og Vejdirektoratet har drøftet prøvetagningspro-
grammet for havbundssediment, men Miljøstyrelsen har ikke ud-
talt sig om prøve- og analysemetoder vedrørende asbest.”
Dette er præcis, hvad der bliver bekræftet af den omtalte mail af
27. september 2022, da Miljøstyrelsen netop ikke har udtalt sig om
indholdet af prøve- og analysemetoder, men blot foreslået at der
tages kontakt til Arbejdstilsynet.
Med venlig hilsen
Thomas Danielsen