4. udkast til beretning

Tilhører sager:

Aktører:


    Beretning B 22

    https://www.ft.dk/samling/20231/beslutningsforslag/b22/bilag/7/2853722.pdf

    Beretning afgivet af Erhvervsudvalget den [19. april 2024]
    4. udkast
    (opdateret beretningsudkast)
    Beretning
    over
    Forslag til folketingsbeslutning om ret til en basal erhvervskonto for
    erhvervsdrivende
    [af Lisbeth Bech-Nielsen (SF), Victoria Velasquez (EL) og Sascha Faxe (ALT) m.fl.]
    1. Politiske bemærkninger
    Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal
    Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten,
    Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet
    [Et mindretal i udvalget [DD, SF, LA, KF, EL, RV, DF
    og ALT]] i udvalget bemærker, at problematikken om er-
    hvervsdrivendes erhvervskonto ikke er blevet løst på trods
    af skiftende erhvervsministres løfter om, at denne betingede
    rettighed skal sikres for både erhvervsdrivende og forenin-
    ger.
    I dag er det i de fleste tilfælde nærmest umuligt at starte
    og drive en virksomhed uden at have en erhvervskonto i
    et pengeinstitut. F.eks. kan pengeinstitutter stille krav om,
    at ejere af enkeltmandsvirksomheder har en erhvervskonto,
    ligesom det har været et krav for at få udbetalt coronakom-
    pensation, at den erhvervsdrivende har en erhvervskonto.
    Derfor bør retten til en erhvervskonto styrkes. Lov om
    offentlige betalinger m.v. indeholder desuden et krav om,
    at alle virksomheder har en konto, der kan anvendes som
    nemkonto. Pengeinstitutterne er dog ikke forpligtede til at
    acceptere, at en ejer af en enkeltmandsvirksomhed anven-
    der sin private konto til erhvervsmæssige formål, herunder
    som virksomhedens nemkonto. Hvis pengeinstituttet heller
    ikke vil oprette en erhvervskonto til den erhvervsdriven-
    de, har den pågældende reelt ikke mulighed for at få en
    nemkonto. Det kan bl.a. give udfordringer med betaling af
    moms. En erhvervskonto kan derfor sidestilles med øvrig
    kritisk infrastruktur som f.eks. ret til levering af post. På
    trods af dette er der fortsat mange iværksættere, foreninger
    og erhvervsdrivende, der oplever store udfordringer med at
    få en basal erhvervskonto i et pengeinstitut.
    En undersøgelse fra 2021 fra erhvervsorganisationen
    SMV Danmark viste, at mere end hver tiende erhvervsdri-
    vende har haft problemer med at få en erhvervskonto. [Min­
    dretallet [DD, SF, LA, KF, EL, RV, DF og ALT]] i udvalget
    ser løsning af denne problematik som et aktuelt og akut
    behov og opfordrer derfor regeringen til at udarbejde lovgiv-
    ning i indeværende år. [Mindretallet [DD, SF, LA, KF, EL,
    RV, DF og ALT]] i udvalget bemærker desuden, at lovgiv-
    ning i forhold til en betinget ret til en erhvervskonto skal
    gælde for både erhvervsdrivende og foreninger. Endvidere
    bemærkes det, at når adgangen til en erhvervskonto skal
    sikres ved lov, så skal det naturligvis være en betinget rettig-
    hed, der tager forbehold for risiko for bl.a. terrorfinansiering
    og gældende hvidvaskregler. Endelig bemærker [mindretal-
    let [DD, SF, LA, KF, EL, RV, DF og ALT]] i udvalget, at
    mulighederne for oprettelse af en erhvervskonto skal være
    proportionelle i forhold til pengeinstitutternes størrelse og
    forretningsomfang.
    <Parti/partier>
    <>
    Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og
    Javnaðarflokkurin havde ved beretningsafgivelsen ikke
    medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
    med politiske bemærkninger i beretningen.
    2. Udvalgsarbejdet
    Beslutningsforslaget blev fremsat den 24. oktober 2023
    og var til 1. behandling den 18. januar 2024. Beslutnings-
    Til beslutningsforslag nr. B 22 Folketinget 2023-24
    Journalnummer
    DokumentId
    Offentligt
    B 22 - Bilag 7
    Erhvervsudvalget 2023-24
    forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i
    Erhvervsudvalget.
    Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
    dokumenter
    Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
    udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
    på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i [ ] møder.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt [ 7 ] bilag på beslut-
    ningsforslaget.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 2 spørgsmål
    til erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren
    har besvaret.
    P.u.v.
    Louise Elholm
    formand
    2