Samlenotat vedr. hunde og kattes velfærd og sporbarhed

EU og Internationalt
Den 16. april 2024
FVM 347
SAMLENOTAT
1. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
hundes og kattes velfærd og sporbarhed
- Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den
29. april 2024, men forventes vedtaget på et kommende rådsmøde
KOM (2023) 769
Side 2
Offentligt
KOM (2023) 0769 - Bilag 2
Europaudvalget 2023
2
NOTAT
1. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om hun-
des og kattes velfærd og sporbarhed
KOM (2023) 769
Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 8. februar 2024. Æn-
dringer er markeret i marginen.
Resumé
Kommissionen har fremlagt forslag om fastsættelse af mindstekrav til dyrevelfærd for hunde og katte,
der avles eller holdes i virksomheder eller omsættes eller leveres i EU. Herudover fastsætter forslaget
regler om sporbarheden af hunde og katte, der omsættes eller leveres i EU. Formålet er at bekæmpe
illegal handel med hunde og katte, f.eks. hvor dyresundhedsmæssige krav ikke er overholdt, samt at
sikre dyrenes velfærd og forbrugerbeskyttelsen, når de anskaffer sig en hund eller kat. Hunde og katte,
der avles eller holdes med henblik på videnskabelige formål, er ikke omfattet. En vedtagelse af forsla-
get medfører et behov for tilpasning af dansk lovgivning vedrørende erhvervsmæssigt opdræt og avl
mv. af hunde og katte samt reglerne for mærkning og registrering af hunde og katte. Forslaget
vurderes at have moderate erhvervsøkonomiske konsekvenser i form af ændrede indretnings- og ma-
nagementkrav for avlsvirksomheder. Forslaget vurderes ligeledes at kunne have moderate statsfinan-
sielle konsekvenser som følge af kravet om, at hunde og katte i virksomheder mærkes og registreres,
da der skal etableres et offentligt register hertil. Forslaget vurderes at have positive konsekvenser for
beskyttelsesniveauet i form af højere dyrevelfærd og øget forbrugerbeskyttelse i EU. Sagen er ikke på
dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 29. april 2024, men forventes vedtaget på et
kommende rådsmøde. Regeringen støtter forslaget til en ny forordning om hundes og kattes velfærd
og sporbarhed.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2023) 769 af den 7. december 2023 fremsendt forslag om Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning om hundes og kattes velfærd og sporbarhed. Forslaget er oversendt til
Rådet den 18. januar 2024 i en dansk sprogudgave.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF-artikel 43, stk. 2, og artikel 114 og skal behandles efter pro-
ceduren for den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF-artikel 294.
Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 29. april 2024, men forventes
vedtaget på et kommende rådsmøde.
Formål og indhold
Forslaget har til formål at fastsætte mindstekrav til dyrevelfærden for hunde og katte, der avles eller
holdes i virksomheder eller omsættes eller udbydes i EU. Herudover fastsætter forslaget regler om spor-
barheden af hunde og katte, der omsættes eller leveres i EU. Hunde og katte, der avles eller holdes med
henblik på videnskabelige formål, er ikke omfattet af forslaget.
Baggrunden for forslaget er en betydelig stigning i avl og handel med hunde og katte, herunder både
salg, adoptioner og import fra tredjelande. Den manglende EU-regulering af området samt de forskelle,
der er mellem de enkelte landes regulering på området, har betydet en stigning i illegal handel med
hunde og katte. Det er eksempelvis set, at hunde indføres uden tilstrækkelige garantier for deres sund-
hedsstatus. Desuden foregår dette i nogle tilfælde under forhold, der har negativ betydning for dyrenes
velfærd, f.eks. at dyrene er taget fra moderen alt for tidligt eller har tegn på sygdom. Denne handel med
3
hunde og katte er ligeledes steget som følge af de manglende muligheder for at spore dyrene tilbage til
deres oprindelsessted inden for det gældende system.
Forslaget skal sikre, at operatører på området skal leve op til fælles regler om dyrevelfærd og sporbarhed
og dermed medvirke til at sikre dyrenes velfærd, ensartede betingelser på området i det indre marked,
samt forbrugerbeskyttelse når de køber eller adopterer en hund eller kat.
Forpligtelser for operatører af virksomheder
Forslaget indfører en række krav til operatører af virksomheder, hvor hunde og katte avles, holdes eller
omsættes eller leveres i EU, herunder også internater. Virksomheder, der har under et nærmere fastsat
antal hunde og katte, er ikke omfattet af forslagets afsnit om virksomheder. Pensioner, hvor hunde og
katte alene passes i en periode, men ikke bliver omsat eller leveret, er ikke omfattet af forslaget. Forslaget
gælder heller ikke for private hjem, hvor der holdes hunde og katte til andre formål end avl.
Af forslaget fremgår en række generelle dyrevelfærdsprincipper og -krav, som skal overholdes i virksom-
heder. Sammenfattende drejer det sig om principper for dyrenes fysiske, psykiske og sociale velfærd og
trivsel. Herudover er der bl.a. fastsat krav om, at operatører af avlsvirksomheder skal sikre, at deres
avlsstrategier ikke har en skadelig effekt på velfærden for dyrene og deres afkom.
Forslaget indebærer, at hunde og katte, der holdes i virksomheder, ikke må holdes i bure, transportkas-
ser el.lign. Sidstnævnte må alene anvendes i forbindelse med transport eller midlertidig isolation. Mid-
lertidigt er ikke på nuværende tidspunkt nærmere defineret. Herudover indfører forslaget et forbud for
virksomhederne mod at holde dyrene opbundet i mere end en time, medmindre formålet er medicinsk
behandling mv. Forslaget medfører også, at hunde i virksomheder ikke udelukkende må holdes inden-
dørs.
Med forslaget fastsættes en række specifikke krav til de bygninger mv., hvor dyrene holdes. Det drejer
sig bl.a. om areal- og temperaturkrav samt krav til belysning. Internater er undtaget fra disse krav, som
skal træde i kraft efter en femårig overgangsperiode.
Herudover fastsætter forslaget bl.a. regler om dagligt tilsyn med dyrene og om fodringsfrekvenser, lige-
som virksomhederne skal sikre, at dyrene både har mulighed for at socialisere med andre dyr og men-
nesker og mulighed for at udtrykke deres artsspecifikke adfærd. Dyrene skal endvidere holdes i et beri-
get, stimulerende miljø.
Forslaget indebærer et forbud mod lemlæstelse, herunder øre- og halekupering, amputeringer og fjer-
nelse af stemmebånd, medmindre indgrebene foretages af veterinærmedicinske årsager og af en dyr-
læge. Forbuddet omfatter alene hunde og katte i virksomheder, herunder avlsvirksomheder og interna-
ter.
Der lægges med forslaget op til et krav om, at kun dyrlæger må aflive hunde og katte, ligesom forslaget
indebærer, at hunde og katte, der ikke længere anvendes i avlen, ikke må aflives.
Herudover indeholder forslaget bestemmelser om, hvornår der aldersmæssigt må avles på hunde og
katte, der holdes i virksomheder (hunde over 18 måneder, katte over 12 måneder), samt om hvornår
hvalpe og killinger må fjernes permanent fra deres mor (for hvalpe otte uger og for killinger 12 uger).
Der lægges med forslaget op til, at virksomheder, herunder internater, skal registreres hos medlemssta-
tens myndigheder. For avlsvirksomheder medfører forslaget, at de efter en overgangsperiode på fem år
4
fra forslagets ikrafttræden skal søge om at opnå godkendelse hos myndighederne, førend de må sælge
hunde og katte, der er avlet i virksomheden.
Den virksomhedsansvarlige skal ved salg eller overdragelse af en hund eller kat, der skal holdes som
selskabsdyr, give den nye besidder den nødvendige information for, at besidderen kan sikre bedst mulig
velfærd for hunden eller katten, herunder information om ansvarligt ejerskab. Derudover skal det i for-
bindelse med online reklame for salg af hunde og katte bl.a. fremgå, at dyr ikke er legetøj.
Den ansvarlige for en virksomhed skal sikre, at virksomheden mindst én gang årligt modtager et besøg
af en dyrlæge. Dyrepassere i virksomhederne skal være i besiddelse af en række nærmere beskrevne
kompetencer, herunder kendskab til dyrenes naturlige adfærd og til deres fysiske og adfærdsmæssige
behov. Kompetencerne kan være opnået gennem uddannelse, oplæring eller erhvervserfaring og skal
kunne dokumenteres. Medlemsstaterne skal sikre, at der udbydes kurser for dyrepassere, ligesom de
skal godkende kurserne.
Mærkning og registrering af hunde og katte
Forslaget indebærer, at hunde og katte, der holdes med henblik på levering i EU, skal identifikations-
mærkes med chip af en dyrlæge eller en person under en dyrlæges ansvar. Dette gælder hunde og katte
fra virksomheder, herunder internater, samt hunde og katte, der leveres af fysiske personer, medmindre
der er tale om lejlighedsvis levering, og hvor dette ikke foregår gennem en online platform. For virksom-
heder gælder, at dyrene skal være mærket ved levering, eller senest når de er tre måneder. Internater
vurderes ikke at være omfattet af sidstnævnte krav om mærkning inden for tre måneder.
Endvidere er hunde og katte, der ikke holdes i virksomheder, og som ikke leveres til andre, ikke omfattet
af forslagets krav om mærkning og registrering. Mærkede hunde og katte skal med forslaget registreres
i en database, som medlemsstatens myndigheder skal sørge for at oprette og vedligeholde. Det er fore-
slået, at bestemmelserne om mærkning og registrering samt om etablering af en database til registrering
træder i kraft efter en treårig overgangsperiode fra forslagets ikrafttræden, og at medlemsstaternes da-
tabaser efter en femårig overgangsperiode skal kunne udveksle oplysninger efter en model, som det til-
falder Kommissionen at udforme tekniske standarder for.
Indførsel af hunde og katte fra tredjelande
Forslaget indeholder bestemmelser om, at hunde og katte kun må indføres til EU med henblik på at
blive placeret på markedet, hvis de på afgangstidspunktet opdrættes i overensstemmelse med de dyre-
velfærdskrav, som fremgår af forslaget. Desuden skal dyrene komme fra et tredjeland eller territorium
og en virksomhed, som er opført på en liste udstedt af Kommissionen. Det officielle certifikat, der led-
sager dyrene, skal indeholde garantier for, at de pågældende dyrevelfærdskrav er opfyldt og en bekræf-
telse af, at dyrene har været opdrættet på en virksomhed fra listen. Det er dog ikke et krav, at dyrene er
født på listeopførte virksomheder. Hunde og katte der indføres til EU, skal desuden være mærkede, men
ikke nødvendigvis registrerede forud for indførslen.
Muligheden for at fastsætte strengere nationale regler
Det fremgår af forslaget, at medlemsstaterne må bibeholde strengere nationale regler, der har til formål
at sikre en mere videregående beskyttelse af dyrevelfærden for hunde og katte, og som er gældende på
tidspunktet for forslagets ikrafttræden.
Medlemsstaterne kan endvidere vedtage strengere nationale regler, der har til formål at sikre en mere
vidtgående beskyttelse af dyrevelfærden for hunde og katte, der holdes i virksomheder. Dette gælder dog
kun regler, der vedrører de fysiske forhold, som dyrene holdes under, lemlæstelse, miljøberigelse samt
5
udvælgelses- og avlsprogrammer, herunder minimums- og maksimumsalder for dyr, der anvendes til
avl.
Der er ikke nævnt regler om management, eksempelvis socialisering og fravænning. Det forventes, at
Danmark fortsat kan opretholde strengere nationale krav om mærkning og registrering. I Danmark er
der krav om mærkning og registrering af alle hunde, inden de er 8 uger gamle, samt inden fire uger, hvis
hunde indføres til Danmark, efter de er 8 uger gamle. Forslaget dækker kun mærkning og registrering
af hunde og katte, der overdrages.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Forslaget behandles i Europa-Parlamentets Land-
brugsudvalg med bidrag fra Udvalg om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed.
Nærhedsprincippet
Det fremgår af Kommissionens forslag, at regulering af avl, opdræt og markedsføring af hunde og katte
samt af sporbarheden af hunde og katte, der markedsføres og leveres, kræver præcise regler for at sikre
lige vilkår for operatører på det indre marked. Det er derfor Kommissionens vurdering, at en direkte
gældende forordning er mere formålstjenstlig end et direktiv. Regeringen vurderer ligeledes, at forslaget
er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, da formålet med forslaget samlet set vurderes bedst at
kunne indfries ved hjælp af regulering på EU-niveau. Bekæmpelse af illegal omsætning af hunde og katte
forudsætter fælles EU-regler for opdræt, samhandel, mærkning og registrering.
Gældende dansk ret
Dyrevelfærdsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1597 af 8. juli 2021, indeholder generelle krav til dyrevel-
færdsmæssig forsvarlig behandling af alle dyr. Derudover danner loven hjemmel til bl.a. at udstede dy-
reartsspecifikke bekendtgørelser om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af hunde og katte, her-
under krav til erhvervsmæssige virksomheder i form af tilladelse og krav til indretning.
I medfør af dyrevelfærdsloven er udstedt bekendtgørelse nr. 1749 af 30. november 2020 om dyrevel-
færdsmæssige mindstekrav til hold af hunde (hundebekendtgørelsen), som indeholder krav til blandt
andet indretning og management af erhvervsmæssige virksomheder, krav til operative indgreb, krav om
godkendelse af erhvervsmæssigt handel med og opdræt af hunde, samt hundepensioner og hundeinter-
nater.
Tilsvarende er der i medfør af dyrevelfærdsloven udstedt bekendtgørelse nr. 647 af 31. maj 2023 om
dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af katte (kattebekendtgørelsen). I lighed med hundebekendt-
gørelsen, indeholder kattebekendtgørelsen krav til indretning, godkendelse, operative indgreb mv.
Herudover er der i medfør af hundeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 329 af 2. marts 2021, som ikke er en
dyrevelfærdslov, udstedt bekendtgørelse nr. 1044 af 10. august 2018 om mærkning og registrering af
hunde. Bekendtgørelsen fastsætter nærmere krav om mærkning mv., herunder en mærknings- og regi-
streringsordning, der administreres af Dansk Hunderegister. Tilsvarende regler om mærkning og regi-
strering findes ikke på katteområdet.
Der findes ingen regler om, at dyr skal have været holdt under bestemte dyrevelfærdsmæssige vilkår før
indførsel fra et tredjeland.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Der er tale om en forordning, som vil være direkte og umiddelbart gældende i dansk ret.
6
En vedtagelse af forslaget medfører et behov for tilpasning af dansk lovgivning, herunder hundebekendt-
gørelsen, kattebekendtgørelsen og bekendtgørelse om mærkning og registrering af hunde.
Der lægges op til, at hunde og katte i virksomheder, der er omfattet af forordningen, ikke må underkastes
en række operative indgreb, herunder halekupering og ørekupering. Dette vil også indbefatte de fem
jagthunderacer, der i Danmark er undtaget fra forbuddet mod halekupering.
Økonomiske konsekvenser
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
På baggrund af tilbagemeldinger fra erhvervet, estimeres det, at forslaget vil medføre omstillingsom-
kostninger for katteavlere, hundeavlere og internater til uddannelse af eksisterende personale og etab-
lering af løbegårde for en række hundeavlere. De omkostninger estimeres til at være på i alt ca. 3,8 mio.
kr.
Forslaget vil derudover medføre løbende omkostninger for erhvervet til uddannelse af nyt personale,
temperaturregulering af lokaler, aflivning, sundhedsundersøgelser, samt mistet produktion ved æn-
drede avlsrestriktioner for antal kuld hvalpe og killinger pr. år. Omkostningerne estimeres til at være på
i alt ca. 3 mio. kr. om året.
På baggrund af tilbagemelding fra erhvervet estimeres det, at mange katteavlere vil reducere antallet af
kuld til to om året, eller helt stoppe opdrættet, da det ikke vil være muligt at indhente de øgede udgifter
fra salg af racekatte. De understreger, at dette kan medføre, at den organiserede katteavl stopper eller
reduceres markant.
De foreslåede regler om indførsel fra tredjelande vil desuden kunne føre til, at udbuddet af hunde og
katte på markedet falder, at det generelt vil blive dyrere at anskaffe sig en hund eller kat fra tredjelande,
samt at danske operatører vil kunne opleve forøgede udgifter ved at indgå i eventuelle avlssamarbejder
i tredjelande.
Som beskrevet under ”Statsfinansielle konsekvenser” nedenfor indebærer forslaget et krav om, at hunde
og katte på virksomheder mærkes og registreres, samt at der etableres et katteregister. Der er for nuvæ-
rende ikke krav i Danmark om, at katte skal mærkes og registreres. Hvis et katteregister gebyrfinansie-
res, formodes det at have minimale erhvervsøkonomiske konsekvenser, da mange af de større avlere og
katteinternaterne allerede har egne krav om mærkning og registrering. Mindre private avlere kan dog
have øgede løbende udgifter, hvis gebyret for registrering bliver 149 kr. pr. kat, som er tilsvarende geby-
ret for registrering i Dansk Hunderegister. Omkostninger hertil vil samlet maksimalt blive 1,4 mio. kr.
årligt.
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har vurderet, at forordningsforslaget medfører
administrative konsekvenser for dansk erhvervsliv. De administrative konsekvenser består i, at der i
artikel 9 indføres uddannelseskrav til dyrepassere, som skal kunne dokumenteres. Der er allerede ud-
dannelseskrav i Danmark, men dette omfatter eksempelvis ikke frivillige på internater, hvor det på nu-
værende tidspunkt er uvist, om disse personer vil blive omfattet af kravet. Det forventes dog ikke, at det
vil være en stor byrde at skulle kunne fremvise dokumentation for uddannelse. OBR vurderer, at de
administrative konsekvenser forbundet med forslaget beløber sig til mindre end 4 mio. kr. årligt. Det er
ikke på nuværende tidspunkt muligt at vurdere omfanget af de administrative konsekvenser ved afledte
delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter. OBR vil vurdere dette i forbindelse med høringen af
de pågældende delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter.
7
Statsfinansielle konsekvenser.
Forslaget indebærer et krav om, at hunde og katte på virksomheder mærkes og registreres, samt at der
etableres et katteregister. Der er for nuværende ikke krav om, at katte skal mærkes og registreres. Både
hunde- og katteregistrene skal på sigt være operationelle i forhold til tilsvarende registre i andre med-
lemsstater. Der må påregnes engangsudgifter til etablering af et katteregister samt til justering af både
hunderegisteret og katteregisteret, så de er operationelle med andre medlemsstaters registre. Endvidere
forudsættes der at være løbende merudgifter til drift af et katteregister (eventuelt et fælles register for
hunde og katte). Driften af et katteregister kan i lighed med det nuværende hunderegister helt eller del-
vist gebyrfinansieres, idet der kan træffes beslutning herom ifm. den nationale implementering. Der vil
være udgifter til etablering på op til 3 mio. kr. samt løbende driftsudgifter på op til skønsmæssigt 4 mio.
kr. årligt. Det forudsættes muligt at reducere de løbende driftsudgifter, såfremt der etableres et samlet
register for hunde og katte.
Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter afholdes inden for de berørte mi-
nisteriers eksisterende bevillingsramme, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.
Det vurderes ikke, at forslaget vil medføre øgede omkostninger til kontrol af hunde- og kattevirksomhe-
der, idet der allerede er indregnet kontrol af virksomhederne i Fødevarestyrelsens fremtidige kontrol.
Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser
En vedtagelse af forslaget skønnes at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark og generelt i EU positivt i
form af bedre dyrevelfærd.
Forslaget vurderes at have en positiv betydning for forbrugerbeskyttelsen, da forordningen regulerer
opvækst, velfærd og sundhed for hunde og katte, der anskaffes som selskabsdyr, idet risikoen for bl.a.
spredning af smitsomme sygdomme og for at få hunde med andre sundheds- og adfærdsmæssige pro-
blemer begrænses. Samtidig øges sporbarheden for hunde og katte overdraget i EU.
Høring
Forslaget har været i høring på høringsportalen samt i Den Nationale Komité for Landbrugsdyr. Der er
indkommet følgende høringssvar:
Dyrenes Beskyttelse finder det meget positivt, at der tages initiativ til at forbedre dyrevelfærden for
hunde og katte i EU. Dyrenes Beskyttelse bemærker generelt, at forslaget lægger op til gennemsigtighed
i hunde og kattes liv fra fødsel til død, og at denne sporbarhed kan være med til at dæmme op for ulovlig
omsætning af hunde og katte og give viden om hunde og kattes bevægelser inden for EU. Herudover er
sund avl af hunde og katte afgørende for at opretholde en sund population af kæledyr, og derfor skal der
på EU-niveau stilles klare krav til sundhed og velfærd ved avl.
Dyrenes Beskyttelse støtter især kravet om, at kun dyrlæger må aflive hunde og katte. Dyrenes Beskyt-
telse mener desuden, at det bør tilføjes til forordningen, at aflivning af hunde og katte uanset alder kun
må foretages ved brug af anerkendte metoder. Forslaget indebærer også, at hunde og katte, som ikke
længere anvendes i avlen, ikke må aflives. Dette kan have en positiv effekt på en uhensigtsmæssig praksis
i andre EU medlemsstater.
Dyrenes Beskyttelse støtter forslaget om et forbud mod hale- og ørekupering af hunde og katte, men
mener, at det bør gælde alle hunde og katte og træde i kraft med omgående virkning.
Dyrenes Beskyttelse finder det positivt, at hunde og katte skal mærkes og registreres, men alle ejede
hunde og katte bør mærkes og registreres, inden hvalpene er otte uger og killingerne 12 uger. Det er
8
særligt vigtigt, at man i Danmark kan arbejde videre med de allerede velfungerende hunde- og kattere-
gistre, der er koblet til det europæiske EuroPetNet. Dyrenes Beskyttelse mener, at det er et stærkt initi-
ativ, at der skal være landekoder på mikrochips til hunde og katte, idet dette er helt afgørende for spor-
barheden. Ved salg via onlineplatforme er det vigtigt, at onlineplatformen sikrer, at det pågældende dyr
kan forbindes med den eksisterende ejer, førend en annonce kan offentliggøres.
Det er endvidere positivt, at der stilles krav om uddannelse, men kvaliteten af uddannelsen og indholdet
af de enkelte læringsmål kan være helt afgørende for dyrevelfærden i sidste ende. Derfor bør det være
helt tydeligt og detaljeret, hvad der kræves i den konkrete uddannelse.
Dyrenes Beskyttelse finder det også positivt, at der kommer EU-regler om de fysiske forhold for og hånd-
teringen af hunde og katte ved erhvervsmæssigt hold. Dog er det helt afgørende, at der tages udgangs-
punkt i den nyeste forskning og evidensbaserede viden på området, ligesom der bør tages udgangspunkt
i de danske regler om erhvervsmæssigt hold af hunde og katte, særligt når det gælder antal dyr, kuld,
arealkrav og fysisk kontakt til mennesker.
Erhvervsmæssigt opdræt og online handel dækker ikke alle hunde og katte i EU. Dyrenes Beskyttelse
finder det vigtigt, at reglerne om mærkning og registrering bør gælde for alle ejede hunde og katte. Ram-
merne for erhvervsmæssigt opdræt bør generelt afspejles i reglerne for privat opdræt af hunde og katte.
Hvis EU ikke kan indføre fælles regler for privates hold af hunde og katte, mener Dyrenes Beskyttelse,
at medlemsstaterne bør opfordres til at indføre nationale regler for privat hold og opdræt, der afspejler
kravene til erhvervsmæssigt opdræt. Dette inkluderer nationale krav om mærkning og registrering af
alle ejede hunde og katte, krav til alder ved fravænning, oplysning om ansvarligt ejerskab til køberen,
avlsrestriktioner, forbud mod operative indgreb osv.
Det Dyreetiske Råd har med bekymring bemærket erfaringerne de senere år med international avl og
handel med hunde og katte og tilhørende dyrevelfærdsproblemer, og Rådet hilser på den baggrund for-
slaget velkommen.
Det Dyretiske Råd har ikke forholdt sig til forslagets konkrete krav til erhvervsmæssigt hold af hunde og
katte. Rådet har noteret sig, at der i forslaget henvises til, at kravene skal følge den nyeste forskning på
området, hvilket Rådet principielt kan tilslutte sig. Rådet anbefaler samtidig, at de danske krav fasthol-
des nationalt, der hvor de nationale, danske regler er mere vidtgående end forslaget.
Rådet har i et høringssvar fra 2020 om mark- og vejfredsloven udtalt sig om mærkning af katte og til-
sluttet sig den nuværende frivillige ordning. Rådet finder det uklart, om forslaget lægger op til et obliga-
torisk krav om mærkning og registrering af alle katte, eller kun katte i erhvervsmæssig avl og hold. Rådet
kan tilslutte sig, at der i hvert fald ved erhvervsmæssig avl og hold af katte stilles krav om obligatorisk
mærkning og registrering.
Center for Forskning i Familiedyrs Velfærd (CFFV) ser meget positivt på etableringen af fælles lovgiv-
ning i EU på dette område, herunder en regulering af online salg af hunde og katte. CFFV finder det
glædeligt, at forslaget indeholder et krav om uddannelse af de personer, der er ansvarlige for erhvervs-
mæssige hunde- og kattehold, om end CFFV gerne ser, at der fastsættes specifikke og ensartede krav til
omfang og indhold af en sådan uddannelse for at sikre samme niveau på tværs af EU-landene. CFFV
finder ligeledes kravet om mærkning af hunde og katte samt etableringen af centrale registre ønskvær-
dige, selvom de kun omfatter dyr, der holdes erhvervsmæssigt.
Det fremgår af forordningsforslaget, at der lægges op til generelle regler for avl af dyr hos erhvervsmæs-
sige opdrættere. Af dyrevelfærdslovens § 34 fremgår, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
9
kan fastsætte regler om avl af familie- og hobbydyr. CFFV anser forordningsforslaget som en oplagt lej-
lighed til at gøre brug af denne bemyndigelse, sådan at bestemmelserne om sund avl også kommer til at
omfatte hunde og katte, der ikke holdes erhvervsmæssigt.
CFFV anfører, at det siden 1991 har været forbudt i Danmark at halekupere hunde med undtagelse for
hvalpe af fem jagthunderacer. CFFV mener, at undtagelsesbestemmelsen vedrørende de fem racer bør
fjernes og henviser i den forbindelse til en udtalelse fra Det Dyreetiske Råd fra 2000, hvoraf det bl.a.
fremgår, at der ikke foreligger veldokumenteret videnskabeligt materiale, der entydigt fastslår, at jagt-
hunde af de fem racer skulle have større problemer med haleskader end andre hunde.
Danmarks Jægerforbund og Dansk Kennel Klub (DKK) ser meget positivt på tiltag, der sigter mod at
forbedre dyrevelfærden for hunde og katte i EU. Danmark har i flere henseender mere vidtgående krav
til hold og opdræt af hunde og katte, og det er Jægerforbundets og DKKs opfattelse, at disse krav bør
fastholdes på det nuværende niveau.
Danmarks Jægerforbund og DKK ser positivt på, at alle hunde og katte skal mærkes og registreres. Det
bør være et krav, at mærkningen skal ske hos opdrætteren, dvs. inden dyrene kommer ud i nye hjem.
Det bør desuden være et krav, at mikrochipsene, der anvendes til mærkning, indeholder unikke lande-
koder, da dette er helt afgørende for sporbarheden. Ved salg online bør både dyrenes og ejerens ID
kunne verificeres, før annoncering er mulig. Jægerforbundet og DKK ønsker at fremhæve, at der i for-
ordningen bør indføres en formulering om, at hunde og katte kan mærkes af både dyrlæger og af særlige
mikrochip-mærkere, der er uddannet af dyrlæger. DKK har et velfungerende korps af særligt uddannede
mærkere, som bistår med lovpligtig mikrochip-mærkning og registrering af hunde i Danmark.
Jægerforbundet og DKK anfører, at det er meget positivt, at der stilles uddannelseskrav, men at kvalite-
ten og indholdet af uddannelsen er afgørende.
Med hensyn til de fysiske forhold for og håndtering af hunde og katte i erhvervsmæssige hold bør der
tages udgangspunkt i de danske regler. Specifikt bemærker Jægerforbundet og DKK til forslagets bilag
1, at det ikke er hensigtsmæssigt at stille krav om, at drægtige tæver har ad libitum adgang til foder, idet
tæven kan tage så meget på, at fødslen bliver besværlig eller direkte farlig. I forhold til tævens alder ved
første parring bør man skelne mellem små og store racer, idet små racer generelt bliver tidligere modne.
Danmarks Jægerforbund og DKK støtter forslaget om et generelt forbud mod hale- og ørekupering af
hunde og katte, men ønsker at der fortsat skal være mulighed for dispensation for hvalpe efter stam-
bogsførte forældredyr af jagthunderacerne ruhåret hønsehund, korthåret hønsehund, weimaraner, vizla
og breton, ligesom spanielracerne bør komme i betragtning.
Den Danske Dyrlægeforening bifalder initiativet, herunder det grundige forarbejde og inddragelsen af
nyeste forskning, som Den Danske Dyrlægeforening ser som et vigtigt skridt mod at øge sporbarhed og
forbedre dyrevelfærden for hunde og katte i EU. Den Danske Dyrlægeforening er enig i, at der mangler
regler om ensartet mærkning og registrering af hunde og katte, om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav
for hunde- og kattehold og bedre forbrugersikkerhed ved overdragelse af hunde og katte. Overordnet
mener Den Danske Dyrlægeforening, at teksten afspejler situationen og de nødvendige tiltag for at imø-
dekomme de udfordringer, som EU står med. Foreningen mener derfor også, at hensynet til dyrene må
veje tungest, og at erhvervet for opdræt og omsætning af selskabsdyr må tilpasse sig.
Generelt er det Den Danske Dyrlægeforenings holdning, at hvor danske regler er mere vidtgående end
forslagets, bør de danske regler fastholdes. Herudover er der bestemmelser i forslaget, som ikke bør
være omfattet af en overgangsperiode, herunder forbuddet mod lemlæstelse og kupering. Den Danske
10
Dyrlægeforening bakker op om et forbud mod halekupering og ørekupering, der i givet fald også vil
betyde, at den danske undtagelse for fem jagthunderacer bortfalder. Forbuddet bør dog gælde for alle
hunde og katte og ikke kun i virksomheder, der er omfattet af forordningen.
Den Danske Dyrlægeforening anfører, at de såkaldte hvalpefabrikker medfører udnyttelse af avlsdyr på
en måde, der kompromitterer dyrevelfærden, og reel kommerciel flytning af dyr sker under dække af
ikke-kommerciel flytning. Det er derfor væsentligt, at dette problem adresseres i et fælles regelsæt. Den
Danske Dyrlægeforening ønsker imidlertid at gøre opmærksom på risikoen ved at undtage mindre op-
dræt, internater og dyrehandlere fra reglerne, da den illegale avl og handel ofte gør brug af smuthuller i
lovgivningen. Illegal indførsel af hvalpe sker ofte fra tredjelande, hvorfor Den Danske Dyrlægeforening
finder det positivt, at der stilles krav til opdræt i tredjelande forud for indførsel af hunde og katte til EU.
Den Danske Dyrlægeforening finder det ambitiøst, at registreringen af en hund eller kat skal foretages
senest 48 timer efter indførsel i EU, og at en registrering ikke bør kunne indtastes af en ejer selv på
grund af risikoen for fejl.
Den Danske Dyrlægeforening støtter tiltagene vedrørende online salg af hunde og katte, og anbefaler, at
både dyrets og opdrætterens ID skal fremgå af annoncen. Herudover ser Den Danske Dyrlægeforening
gerne, at der samtidig vedtages et forbud mod salg af hunde og katte på markeder.
Den Danske Dyrlægeforening støtter også reglerne om sund avl af hunde og katte, men mener bl.a. at
der for avl på dyr med genetiske træk, der tydeligt kompromitterer dyrevelfærden, skal udarbejdes avls-
programmer, der gør det muligt for operatøren at selektere mod en generelt sundere race.
Den Danske Dyrlægeforening bakker op om, at kun dyrlæger må aflive hunde og katte. Herudover an-
fører Den Danske Dyrlægeforening bl.a., at det bør tilføjes, at aflivning af hunde og katte uanset alder,
kun må foretages ved anerkendte metoder.
På samme vis bør mærkning med mikrochip også kun foretages af en veterinær eller en myndigheds-
godkendt ID-mærker. Den Danske Dyrlægeforening ønsker særligt at rose forslaget om en landekode i
mikrochipsene. Den Danske Dyrlægeforening finder det positivt, at der foreslås nationale registre for
hunde og katte, samt vigtigt at der bygges videre på det gode system, der allerede findes i Danmark. Den
Danske Dyrlægeforening bakker op om, at der skal være nationale registre, der taler op imod en fælles
europæisk database.
Herudover finder Den Danske Dyrlægeforening det positivt, at der foreslås konkrete krav til fodring,
vanding, temperatur osv. i erhvervsmæssige hold, men finder dog at der særligt for kattene mangler
mere specifikke krav til berigelse, f.eks. adgang i højden og skjulesteder.
Den Danske Dyrlægeforening mener, at krav et om mærkning og registrering af katte og hunde også skal
gælde for privates hold. Dette er væsentligt for bl.a. at forebygge omgåelse af reglerne, hvor erhvervs-
mæssigt hold kamufleres som privat hold. Hvis det ikke er muligt for EU at indføre fælles regler for
privates hold af hunde og katte, mener Den Danske Dyrlægeforening at de enkelte medlemsstater bør
opfordres til at indføre nationale regler, der spejler de erhvervsmæssige regler. Det bør også være en del
af den evaluering, som følger i kølvandet på implementeringen, at vurdere, hvorvidt reglerne har haft
effekt på hunde og kattes velfærd og sporbarhed.
Felis Danica anfører, at en regel om at katte tidligst må parres efter at de er fyldt 12 måneder forekommer
upraktisk, idet der er stor forskel på racernes udvikling. Felis Danica tilføjer, at nogle racer er køns-
modne længe inden, de fylder 12 måneder, mens de tungere racer er kønsmodne noget senere. Det ville
derfor være gavnligt med mere fleksible regler.
11
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget blev præsenteret under eventuelt på rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 10.-11. december
2023, hvor der generelt blev taget positivt imod forslaget.
Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter forslaget til en ny forordning om hundes og kattes velfærd og sporbarhed.
Regeringen støtter, at der stilles krav om indretning og management i virksomheder med hunde og
katte. Det er i den forbindelse vigtigt for regeringen, at kravene er proportionale i forhold til de dyrevel-
færdsmæssige gevinster.
Regeringen støtter som udgangspunkt kravet om ID-mærkning og registrering af hunde og katte, så-
fremt omkostningerne og konsekvenserne forbundet hermed vurderes rimelige. Regeringen vil arbejde
for, at mærkningen ikke alene skal kunne foretages af dyrlæger, men også af personer, der af en dyrlæge
er instrueret i at foretage chipmærkning af hunde og katte.
Regeringen støtter, at det med forslaget fortsat vil være muligt at indføre strengere nationale regler, der
har til formål at sikre en mere vidtgående beskyttelse af dyrevelfærden for hunde og katte, der holdes i
virksomheder i Danmark.
Regeringen støtter, at forslaget indeholder bestemmelser om aflivning af hunde og katte. Regeringen
finder ligeledes, at såfremt der er risiko for, at dyrenes velfærd kompromitteres, er det væsentligt, at der
er mulighed for at kunne aflive dyrene, herunder tæver og hunkatte, der ikke længere anvendes i avlen.
Regeringen finder det endvidere dyrevelfærdsmæssigt hensigtsmæssigt, at andre personer end dyrlæger
kan aflive hunde og katte, hvis personerne har de fornødne kompetencer, og at opdrættere forsvarligt
kan aflive syge og misdannede hvalpe og killinger den første uge efter fødslen i overensstemmelse med
gældende dansk lovgivning.
Regeringens støtter endvidere krav om godkendelse af avlsvirksomheder med hunde og katte. Regerin-
gen vil arbejde for, at kravet om godkendelse skal omfatte alle erhvervsmæssige virksomheder med hold
af hunde og katte, dvs. også internater og dyrehandlere, samt at det forudsættes, at myndighederne ud-
fører kontrol med virksomhederne for at sikre overholdelse af reglerne.
Regeringen mener, at forslaget med fordel kan være mere ambitiøst med hensyn til at regulere flytninger
af dyr mellem medlemsstater. Det bør implementeres i den almindelige certificering af dyr, der skal
samhandles, at afsendermedlemsstaterne kan garantere, at dyrevelfærdsstandarderne er overholdt. På
lignende vis bør der kræves garantier for, at dyr som indføres fra tredjelande er født og opdrættet under
tilsvarende dyrevelfærdsstandarder.
Regeringen støtter et forbud mod at holde hunde og katte i bure permanent. Regeringen vil dog arbejde
for, at internater kan holde hunde og katte i bure, som opfylder visse krav, i en begrænset periode før de
videregives til nye ejere.
Regeringen støtter, at der fastsættes krav om uddannelse vedrørende håndtering af hunde og katte. Re-
geringen vil arbejde for, at bestemmelserne af hensyn til proportionaliteten alene omfatter de ansvarlige
for virksomhederne, som samtidig har ansvaret for den fornødne instruktion af virksomhedens øvrige
ansatte.
12
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 8. februar 2024.
Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.


Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk Web: UM.dk 1/1
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg Dato
18-04-2024
Bilag
1
Sag/ID Nr.
24/05053
Enhed
EUKOOR
SAMLENOTAT
Hunde og kattes velfærd og sporbarhed
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 26. april 2024 vedlægges
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris samlenotat vedrørende Kommissio-
nens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om hunde og kattes vel-
færd og sporbarhed, KOM (2023) 0769.
Lars Løkke Rasmussen
Offentligt
KOM (2023) 0769 - Bilag 2
Europaudvalget 2023