Offentligt referat af EUU-møde 12. september 2008

Europaudvalget
REFERAT
AF 35. EUROPAUDVALGSMØDE
1263
Dato: Fredag den 12. september 2008
Tidspunkt: Kl. 11.10
Sted: 2-133
Til stede: Svend Auken (S) formand, Michael Aastrup Jensen (V),
Erling Bonnesen (V), Henrik Høegh (V) næstformand,
Morten Messerschmidt (DF), Helle Sjelle (KF), Jeppe Ko-
fod (S), Anne Grete Holmsgaard (SF), Lone Dybkjær
(RV).
Desuden deltog: beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen
Udg. Punkt 1. Rådsmøde nr. 2890 (konkurrenceevne – indre markedsdelen)
den 25.-26. september 2008
Forelæggelsen var flyttet til den 19. september 2008.
Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
EUU Alm.del - Bilag 459
Offentligt
35. Europaudvalgsmøde 12/9-08
1264
Punkt 2. Rådsmøde nr. 2888+2889 (almindelige anliggender og eksterne
forbindelser) den 15.-16. september 2008
Formanden oplyste, at da udenrigsministeren var sygemeldt på grund af et fald
med sin cykel, kunne han ikke deltage i mødet i Europaudvalget eller i det kom-
mende rådsmøde. Beskæftigelsesministeren ville derfor fungere som udenrigs-
minister. I den forbindelse sagde formanden, at det i Europaudvalget ikke var no-
gen skam at bede den ledsagende embedsmand svare på nogle af de mere tek-
niske spørgsmål, der blev stillet.
Lone Dybkjær spurgte, om der ville være en dansk minister til stede på rådsmø-
det.
Beskæftigelsesministeren svarede, at udenrigsministeren ikke vil være til stede,
men at Danmark vil være repræsenteret ved Michael Zilmer-Johns, der i EU op-
træder som statssekretær.
Lone Dybkjær var tryg ved, at Michael Zilmer-Johns deltog i mødet, ønskede
udenrigsministeren god bedring og håbede, at han hurtigt vendte tilbage til det
politiske arbejde.
Beskæftigelsesministeren: Jeg vil alene gennemgå de punkter på dagsordenen
for rådsmødet, som er af særlig interesse. De øvrige punkter på dagsordenen kan
vi selvfølgelig drøfte, hvis I ønsker det.
Alle punkter forelægges til orientering.
Jeg vil starte med den forventede drøftelse af dagsordenspunkt 5, Georgien, som
tegner til at blive hovedemnet for rådsmødet.
1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 15.-16. oktober 2008
– Udkast til kommenteret dagsorden
Rådsmøde 2888+2889 – bilag 1 (samlenotat side 2)
Beskæftigelsesministeren: Det franske formandskab har indledt arbejdet frem
mod Det Europæiske Råd i Bruxelles den 15.-16. oktober 2008. På det kommen-
de rådsmøde vil formandskabet på traditionel vis præsentere sit første udkast til
en såkaldt kommenteret dagsorden for Det Europæiske Råd.
Den kommenterede dagsorden lægger op til en bred og væsentlig dagsorden,
som fra dansk side kan hilses velkommen. Hovedemnerne er:
o Lissabon-traktaten,
o indvandrings- og asylpagten,
o økonomiske, finansielle, miljø- og energimæssige spørgsmål, herunder den
aktuelle økonomiske situation i Europa, finansiel stabilitet, fødevare- og ener-
gipriser, klimaændringer og energisikkerhed samt
35. Europaudvalgsmøde 12/9-08
1265
o opfølgning på det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd den 1. sep-
tember 2008 vedrørende krisen i Georgien og EU’s forhold til Rusland.
Jeg forventer ikke nogen væsentlig debat på mandagens rådsmøde.
Formandskabet ventes på vanlig vis at præsentere den egentlige konklusions-
tekst på næste rådsmøde forud for mødet i Det Europæiske Råd. En mere detal-
jeret forelæggelse for udvalget vil således finde sted forud for rådsmødet den 13.
oktober.
Morten Messerschmidt ville gerne høre, hvad den danske regerings tilgang til
Lissabontraktaten var. Hvad er det, der skal diskuteres, når man fra irsk side har
tilkendegivet, at man gerne vil have mere tid til at overveje situationen og ønsker
så lidt indblanding som muligt?
Han hørte beskæftigelsesministeren sige, at asyl og indvandring også ville kom-
me op på dette rådsmøde. Derfor fandt han det helt afgørende, at man også ta-
ger Metockdommen op. Han pegede på, at den rammer lige i hjertekuglen på den
diskussion om illegal indvandring og afviste asylansøgere, som præsident Sarko-
zy gerne vil diskutere som en samlet pakke.
Lone Dybkjær pegede på, at alt jo tyder på, at vi skal gå til valg af Europa-
Parlamentet og Kommissionen på grundlag af Nicetraktaten, hvilket indebærer en
yderligere reduktion i antallet af medlemmer i Europa-Parlamentet, og at der alle-
rede nu skal skabes en rotationsordning i Kommissionen. Hun gik ud fra, at juri-
sterne i Bruxelles var i fuld gang med at overveje, hvordan man skulle løse disse
problemer, og spurgte derfor, hvad man forestillede sig. Vil man gennemføre Lis-
sabontraktatens ændringer på disse to punkter ved en særskilt regeringskonfe-
rence, en protokol eller lignende?
Anne Grete Holmsgaard ville gerne høre, hvordan Danmark står i forhold til at
øremærke nogle af midlerne fra kvotehandelssystemet til klimapakken, idet der
må penge på bordet til klimatilpasning og til energioverførsel, hvis man overhove-
det skal have en chance for at få en aftale på mødet i København i 2009.
Jeppe Kofod nævnte, at der står i notatet, at man også skal drøfte EU’s nabo-
skabspolitiks østlige dimension. Hvad ligger der i det? Er det kun Georgien, eller
tænkes der også på andre ting?
Svend Auken udtalte sig på linje med Anne Grete Holmsgaard i relation til øre-
mærkning af beløb til klimapakken, for hvis ikke der kommer penge på bordet til
konferencen i København, så har vi ingen chance for at få udviklingslandene
med. Han erkendte, at det støder sammen med det princip, vi har haft i Danmark
om, at vi ikke ønsker øremærkning af midler. Derfor opfordrede Svend Auken til,
at man tænker denne problemstilling igennem, sådan at Europaudvalget får mu-
lighed for at få svaret, når det den 30. september skal give mandat vedrørende
klima- og energipakken, som bliver et væsentligt emne for Det Europæiske Råds
møde den 15.-16. oktober.
Beskæftigelsesministeren svarede Morten Messerschmidt, at som det blev be-
sluttet på det ekstraordinære møde i juni måned, har den irske regering indledt
35. Europaudvalgsmøde 12/9-08
1266
nogle overvejelser om, hvad der skal være den videre færd frem efter det irske
nej til Lissabontraktaten, og det irske udenrigsministerium har netop fremlagt en
rapport, som også er blevet oversendt til Europaudvalget. Denne rapport vil indgå
i den irske regerings videre overvejelser. Beskæftigelsesministeren forventede
ikke, at der på det kommende rådsmøde ville være en drøftelse af Lissabontrak-
taten og situationen i Irland. Man ville nok have den opfattelse, at man skal give
den irske regering ro til at gøre sig sine overvejelser.
Metockdommen bliver jo drøftet på alle niveauer til alle tider og alle steder, men
den kommer først på dagsordenen for rådsmødet den 13. oktober, hvor ministre-
ne skal drøfte dens konsekvenser.
Beskæftigelsesministeren svarede Anne Grete Holmsgaard og Svend Auken, at
spørgsmålet om øremærkning af et beløb til klimapakken ikke ville blive drøftet på
det kommende rådsmøde, hvorfor han opfordrede til, at man diskuterede det med
de ministre, som skal drøfte det til den tid. Sagen vil komme til substansdrøftelse
på næste møde den 13. oktober.
Michael Zilmer-Johns, Udenrigsministeriet, svarede Lone Dybkjær på spørgs-
målene om valget til Europa-Parlamentet og udpegningen af Kommissionen, det
endnu ikke har været drøftet, hvad der skal ske med Europa-Parlamentet og
Kommissionen, hvis Irland ikke ratificerer Lissabontraktaten i tide. Det er klart, at
der sidder embedsmænd mange steder og tænker nogle optioner igennem og
kigger på, hvad man kan gøre. For så vidt angår parlamentsvalget har man et
retsgrundlag, som er Nicetraktaten, hvorimod det er mere kompliceret med hen-
syn til udpegning af Kommissionen, idet Nicetraktaten blot siger, at der skal være
en mindre Kommission, men hvordan den skal se ud, er op til medlemslandene at
beslutte. Den diskussion har man slet ikke taget hul på.
Svend Auken konstaterede efter det sidste svar, at dette spørgsmål om antallet
af kommissærer – som havde været et af hovedspørgsmålene i forbindelse med
den irske afstemning – ville man altså først tage stilling til lige inden den irske af-
gørelse. Det kan man kalde timing.
Lone Dybkjær oplyste, at hun lige havde fået et notat fra EU-konsulenten, som
siger, at der blev lavet en særlig akt i forbindelse med Rumæniens og Bulgariens
tiltrædelse, som fastsætter sammensætningen af Europa-Parlamentet i tilfælde af
at Lissabontraktaten ikke falder på plads. Spørgsmålet om Kommissionen er selv-
følgelig mere kompliceret. Hun spurgte om tidsperspektivet og pegede på, at det
kunne være en fordel, hvis man traf en beslutning nu, så man tog presset fra Ir-
land.
Morten Messerschmidt forstod, at der skal træffes en beslutning angående
Kommissionens sammensætning inden udgangen af året, men spurgte, om an-
tallet af kommissærer skal reduceres allerede fra begyndelsen af det kommende
år, eller om man kan beslutte, at reduktionen først skal træde i kraft fra 2010?
Svend Auken henviste til protokol nr. 10 til udvidelsestraktaten, hvor der stod, at
Det Europæiske Råd med enstemmighed skulle bestemme, hvorledes man skulle
vælge et antal kommissærer, der var mindre end det nuværende antal. Han pe-
35. Europaudvalgsmøde 12/9-08
1267
gede på, at vi fra dansk side ikke havde så meget imod at fortsætte med et sy-
stem, hvor hvert land har en kommissær.
NOT Beskæftigelsesministeren lovede at fremsende en liste over antallet af
medlemmer i Europa-Parlamentet efter Nicetraktaten og efter Lissabontraktaten.
Han mente, det var vigtigt, at vi ikke lægger pres på Irland, men afvente, hvad
irerne selv foreslår. Det skal så drøftes på rådsmødet i oktober måned.
Michael Zilmer-Johns, Udenrigsministeriet, sagde, at den protokol, Svend Au-
ken henviste til, sagde, at når en ny Kommission skal udnævnes – hvilket formelt
sker til november – skal det være en Kommission, som er mindre end antallet af
medlemslande, men hvad beslutningen præcis skal gå ud på, er ikke fastlagt. Det
vil blive et overordentlig kompliceret spørgsmål, og derfor forventede han ikke, at
man ville bevæge sig ind i det, før det ligger lysende klart, at irerne ikke kan nå at
have en løsning klar inden en ny Kommission skal udnævnes. Der kan tænkes
mange optioner, men hvad der politisk vil være opbakning til, er svært at sige, idet
hele Lissabontraktatens bestemmelser på det institutionelle område er et nøje
afbalanceret kompromis.
35. Europaudvalgsmøde 12/9-08
1268
2. WTO
– Orientering ved Kommissionen
Rådsmøde 2888+2889 – bilag 1 (samlenotat side 4)
Udvalgsmødereferat:
Rådsmøde 2885+2886 – bilag 3 (skriftlig forelæggelse af
rådsmødet 17/7-08)
Beskæftigelsesministeren nævnte ikke dette punkt.
Morten Messerschmidt betegnede det som et meget nedslående resultat, der
var nået i Doharunden. Han mente, at de lande, som til sidst i forhandlingsforløbet
stod bag et forsøg på et kompromis – USA, EU, Indien, Japan, Kina og Venezue-
la – måtte fastholde nogle af de ting, de havde ønsket, men som man på grund af
udviklingslandenes særlige beskyttelsesbehov ikke havde kunnet blive enige om
globalt. Han ville gerne vide, hvordan den danske regering ville forfølge det spor.
Beskæftigelsesministeren bekræftede i svaret til Morten Messerschmidt, at for-
handlingerne i Doharunden brød sammen i slutningen af juli måned, idet man
ikke kunne nå til enighed om en global aftale, da man ikke kunne blive enige om
den særlige beskyttelsesmekanisme for udviklingslandene på landbrugsområdet.
Han var enig i, at vi skal fastholde de resultater, der var opnået i forhandlingerne
indtil nu, og som der var bred politisk opbakning til i WTO-kredsen. Generalsekre-
tær Lamy ville i starten af september genoptage sine undersøgelser af, om der
var nogle tekniske muligheder for at få fremskridt i forhandlingerne, og bede seni-
or officials inden for landbruget genoptage arbejdet. Også andre emner som
bomuld ville komme på dagsordenen.
Morten Messerschmidt troede, at alle begræd, at forhandlingerne om Doharun-
den brød sammen, men spurgte, om det ikke ville være rigtigt at følge det op,
som de lande, han nævnte, havde spillet ud med, eventuelt i form af bilaterale
aftaler.
Han spurgte i øvrigt, hvad man har tænkt sig at gøre i forhold til USA, for hvis
Obama bliver præsident, så vil enhver snak om frihandel høre op, idet det demo-
kratiske parti altid har været modstander af frihandel. Det ville være en katastrofe
for verdenshandelen.
Michael Zilmer-Johns, Udenrigsministeriet, sagde, at det var regeringens hold-
ning, at man skulle køre begge spor. Vi skal støtte mest muligt op bag Lamys
forsøg på at holde fast i de resultater, der er opnået, idet det egentlig er så lidt,
der skiller parterne. Men EU kan ikke basere sig på et fata morgana, og derfor er
der også en vilje til at gå videre med bilaterale aftaler med en række lande som
f.eks. USA og Sydkorea.
35. Europaudvalgsmøde 12/9-08
1269
3. Somalia
– Politisk drøftelse
Rådsmøde 2888+2889 – bilag 1 (samlenotat side 6)
Udvalgsmødereferat:
Rådsmøde 2885+2886 – bilag 3 (skriftlig forelæggelse af
rådsmødet 17/7-08)
Beskæftigelsesministeren: På mandagens møde vil Rådet drøfte den generelle
situation i Somalia og ventes at vedtage første led i en EU-indsats til bekæmpelse
af pirateri.
Om den generelle situation i Somalia er det trist at konstatere, at det destruktive
mønster, vi efterhånden kender alt for godt, ser ud til at fortsætte. Over de sene-
ste 18 måneder har vi set en optrapning af den væbnede konflikt med en forvær-
ring af den humanitære situation til følge. Ikke mindst Mogadishu er ramt, og ale-
ne i det forgangne år er mere end 800.000 yderligere blev fordrevet. Derfor er der
mere end nogen sinde brug for, at EU sammen med resten af det internationale
samfund finder sammen om at støtte en fredelig udvikling i Somalia.
Det er positivt, at Somalias overgangsregering sammen med en del af oppositio-
nen har underskrevet en fredsaftale den 18. august i Djibouti. Vi håber, det kan
være med til at genstarte den politiske proces. Der er dog store dele af den væb-
nede opposition, der fortsat står uden for aftalen, hvilket er dybt problematisk.
Pirateriaktiviteten er samtidig blusset op i området ud for Somalias kyst. På råds-
mødet i juli enedes medlemslandene om at følge op på sikkerhedsrådsresolution
1816, der opfordrer til indsatser til bekæmpelse af pirateri. På mødet på mandag
vil EU vedtage et første led i en EU-indsats til bekæmpelse af pirateri. I første
omgang vil EU vedtage en fælles aktion om oprettelse af en koordinationsenhed i
Bruxelles, der skal varetage militær koordination af medlemslandenes bidrag til
pirateribekæmpelse i området. Samtidig arbejder EU videre med forberedelse af
en sømilitær operation under EU-kommando med henblik på, at Rådet eventuelt
kan træffe beslutning herom senere.
Som følge af forsvarsforbeholdet vil Danmark ikke kunne deltage i EU’s fælles
aktion om militær koordination af indsatsen mod pirateri og naturligvis ej heller en
eventuel senere EU-sømilitær operation under fælles kommando. Det viser end-
nu engang de uheldige følger af forsvarsforbeholdet.
Lone Dybkjær pegede i anledning af beskæftigelsesministerens beklagelse af, at
vi på grund af forsvarsforbeholdet ikke kunne deltage i en aktion i Somalia, på, at
Det Radikale Venstre havde foreslået, at man tog en afstemning om forsvarsfor-
beholdet.
Jeppe Kofod syntes ligesom andre, at det var dybt beklageligt, at vi på grund af
vores forsvarsforbehold ikke kunne deltage i en EU-ledet mission, og bad i den
anledning om en oversigt over, hvilke konsekvenser vort forsvarsforbehold ville
have i forhold til EU-ledede aktioner.
35. Europaudvalgsmøde 12/9-08
1270
Svend Auken pointerede, at Socialdemokraterne havde støttet regeringens
holdning i relation til Somalia og i relation til Georgien og fortsat ville gøre det,
men han pegede på, at der var et fælles træk ved situationen de to steder, nemlig
at der i begge tilfælde var tale om, at amerikanerne havde sanktioneret en invasi-
on, som viste sig at have meget ulykkelige konsekvenser. I Somalia var det en
invasion af de etiopiske regeringsstyrker, som havde udløst en borgerkrig og ført
til et styre, som var hamrende upopulært, og i Georgien var det den georgiske
invasion af Sydossetien – som Svend Auken betegnede som det mest stupide,
der var lavet i nyere tid i Kaukasus – der havde givet russerne en chance for at
gøre det, de gjorde. Svend Auken spurgte, om USA konsulterer EU i den slags
situationer, som kan have så dramatiske konsekvenser.
Beskæftigelsesministeren takkede Lone Dybkjær for støtten til at ophæve det
danske forsvarsforbehold.
Morten Messerschmidt spurgte i anledning af dette svar, hvornår regeringen har
tænkt sig at gøre noget ved det, altså udskrive en folkeafstemning om forsvars-
forbeholdet.
Michael Zilmer-Johns, Udenrigsministeriet, pegede i svaret til Svend Auken for
så vidt angår konsultationer med USA på, at der jo løbende er et tæt europæisk
samarbejde med amerikanerne, og der er en dialog på mange forskellige niveau-
er om problemstillinger som f.eks. Georgien og Somalia, men det er lige så klart,
at USA har sin egen udenrigspolitik, og EU har sin politik, og det er ikke altid, at
man er præcis enige.
35. Europaudvalgsmøde 12/9-08
1271
4. Zimbabwe
– Politisk drøftelse
Rådsmøde 2888+2889 – bilag 1 (samlenotat side 9)
Beskæftigelsesministeren nævnte ikke dette punkt.
35. Europaudvalgsmøde 12/9-08
1272
5. Georgien
– Politisk drøftelse
Rådsmøde 2888+2889 – bilag 1 (samlenotat side 11)
Beskæftigelsesministeren: Det er opløftende, at de møder, som Sarkozy, Bar-
roso og Solana gennemførte i Moskva og Tbilisi, fik et så godt forløb, som tilfæl-
det var. Det er meget positivt, at det er lykkedes at få konkretiseret og præciseret
den fælles forståelse med russerne om 6-punktsplanens indhold og fortolkning. I
korte træk er tidsplanen nu, at de forreste russiske kontrolposter vil blive trukket
tilbage inden for en uge efter aftalens indgåelse sidste mandag, at de internatio-
nale observatører skal være på plads den 1. oktober, og at russerne herefter har
10 dage til at trække sig tilbage til de positioner, de havde inden krigens udbrud.
Det svarer altså til, at tilbagetrækningen er afsluttet den 11. oktober.
Det er værd at bemærke, at Rusland nu er indforstået med udsendelsen af om-
kring 200 EU-observatører, som de tidligere har modsat sig. Det forventes, at
Rådet formelt vil beslutte udsendelsen af den civile ESDP-observatørmission til
Georgien.
Observatørmissionen vil selvsagt samarbejde tæt med OSCE og FN, men det er
vigtigt at præcisere, at der er tale om en selvstændig EU-mission, der komman-
domæssigt ikke er underlagt hverken FN eller OSCE – med påfølgende russisk
vetomulighed. Det er afgørende, at EU formår at leve op til den meget ambitiøse
tidsplan i aftalen. Det er vores forventning, at der vil blive fundet en løsning, så
der kan være de tilstrækkelige EU-observatører på plads den 1. oktober. Dan-
mark regner med at tilbyde op til 10 observatører.
Den hurtige udsendelse af EU-observatørerne vil forhåbentlig også have en
gavnlig indflydelse på arbejdet med at udsende de yderligere 80-OSCE observa-
tører, som der er principiel enighed om, men hvor modaliteterne skal fastlægges.
Hele forløbet med de politiske forhandlinger i Moskva og den hurtige udsendelse
af EU-observatører har bekræftet, hvor vigtigt og nyttigt det har været, at EU har
formået at stå sammen i denne vanskelige sag.
Formandskabet fik et robust mandat af stats- og regeringscheferne i Det Europæ-
iske Råd den 1. september 2008 og det rygstød, der var nødvendigt for at kunne
tale med vægt i Moskva.
Det er som sagt positivt, at aftalen kunne indgås, men det kan ikke udelukkes, at
der i den kommende tid i praksis vil vise sig et vist behov for yderligere præcise-
ringer. Det er f.eks. ikke fastlagt i alle detaljer, hvad indholdet skal være af den
internationale Genèvekonference, som er omtalt i Moskvaaftalen. Der er med
andre ord stadig udestående arbejde.
Som bekendt besluttede Det Europæiske Råd på sit ekstraordinære møde at
overdrage det til udenrigsministrene at arbejde videre med en række konkrete
opgaver i forbindelse med konflikten i Georgien.
35. Europaudvalgsmøde 12/9-08
1273
Ud over observatørmissionen vil der således på rådsmødet også være en drøftel-
se af beslutningen om udnævnelsen af en særlig EU-repræsentant for Georgien-
krisen. Udkast til mandatet er i øjeblikket under udarbejdelse. Der er for indevæ-
rende endnu ikke udpeget en kandidat til posten.
Der er enighed i EU-kredsen om, at der snarest bør indkaldes til en international
genopbygningskonference, der også skal omfatte Sydossetien og Abkhasien.
Kommissionen ventes at ville allokere et større beløb til bistand til genopbygning
og til flygtninge. Kommissionen arbejder nu på at konkretisere sit udspil.
Endelig kan det ventes, at Rådet vil drøfte, hvordan der kan følges op på Det Eu-
ropæiske Råds beslutning om at se på mulighederne for visumlempelser og ind-
gåelse af en eventuel frihandelsaftale med Georgien, så snart betingelserne er til
stede.
Morten Messerschmidt forudså en konflikt – svarende til konflikten i Georgien –
med Ukraine, som også har store russiske minoritetsgrupper. Derfor spurgte han,
om man på det kommende rådsmøde havde tænkt sig at have nogle indledende
drøftelser af dette spørgsmål, så man ikke blev taget på sengen.
Lone Dybkjær spurgte, om der var nogen rygtedannelse om, hvem man kunne
forstille sig som EU-repræsentant i relation til krisen i Georgien.
Michael Aastrup Jensen syntes, der var grund til at rose præsident Sarkozy,
som på vegne af EU havde forhandlet fredsaftalen igennem. Han mente dog, der
var grund til at være nervøs for, om russerne ville holde det, de havde lovet, og
trække deres tropper ud af kerne-Georgien. Vi har stadig væk et problem i forhold
til Sydossetien og Abkhasien, idet man åbenbart har sagt ja til, at de civile obser-
vatører ikke må komme ind i Sydossetien og Abkhasien, og der stadig væk vil
være selvbestaltede fredsbevarende styrker fra Rusland i disse to såkaldte repu-
blikker. Vil det store problem komme op på genopbygningskonferencen, eller er
det for følsomt at tage det op lige nu?
Han ville gerne vide, hvilket mandat de civile fredsobservatører har. Hvad vil man
gøre, hvis der kommer bevæbnede folk fra Sydossetien ind i kerne-Georgien? Vil
man bare indberette det til en eller anden instans?
Anne Grete Holmsgaard ville også gerne høre nærmere om mandatet for EU-
observatørerne.
Hun gik ud fra, at den fremtidige status for Sydossetien og Abkhasien ville blive
en politisk forhandlet status. Hvad er Danmarks holdning til det spørgsmål?
Indgår en mere sammenhængende strategi i forhold til Rusland i det, der skal
diskuteres? Ellers syntes hun, det var et spørgsmål, Danmark bør rejse.
Jeppe Kofod var glad for, at de 200 EU-observatører ikke var underlagt andre.
Han spurgte, hvad forskellen er på disse 200 EU-obervatører og de 80 OSCE-
observatører, idet han pegede på, at Rusland har en stor stemme i OSCE. Han
ville også gerne vide, hvilke samarbejdsfelter de to typer observatører vil have.
Svend Auken var helt enig i det, der blev sagt om det franske formandskabs og
den franske præsidents indsats.
35. Europaudvalgsmøde 12/9-08
1274
Med hensyn til de civile observatører havde den russiske udenrigsminister jo væ-
ret ude med en meget voldsom erklæring om, at observatørerne under ingen om-
stændigheder skulle have ret til at komme ind i Sydossetien og Abkhasien, idet
han påpegede det utilfredsstillende for russerne ved at føle sig omringet af de
vestlige alliancer og de vestlige organisationer. Svend Auken spurgte, om den
nævnte begrænsning for observatørerne også gælder OSCE-observatørerne,
idet han pegede på, at OSCE hidtil har spillet en rolle i relation til Rusland.
Beskæftigelsesministeren tog i sin besvarelse af de mange spørgsmål om Ge-
orgien udgangspunkt i, at der nu foreligger en detaljeret aftale forhandlet på aller-
højeste niveau. Den forpligter jo ledelsen i Moskva. Som han nævnte i sin indled-
ning, kan det vise sig, at der i praksis vil opstå spørgsmål og problemer hen ad
vejen, som man så må tage stilling til. Det fremgår af Moskvaaftalen, at EU er
garant for princippet om ikke-anvendelse af magt, og præsident Saakasjvili har
lovet, at Georgien ikke vil anvende magt. Gennem udsendelse af ESDP-
missionen er EU med til at garantere, at der ikke igen opstår væbnet kamp i om-
rådet. Danmark vil stille op til 10 observatører til denne mission og vil ligeledes
stille op til 10 observatører til OSCE-missionen, hvis den udvides til 80 mand. Be-
skæftigelsesministeren pointerede, at der er tale om to forskellige missioner, og at
det forhold, at Danmark vil stille op til 10 observatører til rådighed for hver af dem,
ikke er ensbetydende med, at der vil blive udsendt 20 danske observatører, idet
der normalt er flere kandidater til stillingerne, og organisationen lægger stor vægt
på, at der er en passende geografisk spredning. Der vil formentlig være størst
pres på EU-missionen, idet der i OSCE på grund af det større antal stater gene-
relt er bedre muligheder for at skaffe observatører.
Beskæftigelsesministeren svarede Morten Messerschmidt angående Ukraine, at
søndag aften har udenrigsministrene en middag med Ukraines udenrigsminister
og de nordiske og baltiske udenrigsministre netop for at drøfte de væsentlige
spørgsmål, som Morten Messerschmidt rejste. Det vil også være et vigtigt emne
for selve ministermødet.
Beskæftigelsesministeren svarede Michael Aastrup Jensen og Anne Grete
Holmsgaard, at mandatet til EU-missionen for tiden drøftes i EU. Det ligger klart,
at den skal samarbejde med OSCE-missionen og med FN-observatørerne. Den
skal ikke bruge militære magtmidler for at sikre aftalens overholdelse. Moskvaaf-
talen bygger på 6-punktsplanen og udgør en konkretisering og præcisering af
våbenhvileaftalen, som handler om, at der skal startes internationale forhandlin-
ger med henblik på at skabe sikkerhed og stabilitet i Abkhasien og Sydossetien.
Det er for indeværende uklart, hvordan det skal organiseres. I Moskvaaftalen er
der tale om en Genèvekonference, men tidspunktet og deltagerkreds er stadig
uafklaret.
Beskæftigelsesministeren svarede Anne Grete Holmsgaard, at selvfølgelig er der
behov for, at EU meget grundigt drøfter sit forhold til Rusland, for det bliver mere
og mere klart, at Rusland anvender sin energiforsyning i et politisk spil. Derfor
skal vi finde fælles fodslag på det område.
35. Europaudvalgsmøde 12/9-08
1275
Michael Zilmer-Johns, Udenrigsministeriet, svarede Lone Dybkjær, at man lige
havde hørt, at der formentlig er en overordentlig velkvalificeret fransk kandidat,
men vi ved ikke, om der er andre kandidater. Der har endnu ikke været en drøf-
telse af det i EU-kredsen.
Michael Zilmer-Johns svarede Svend Auken, at i henhold til de eksisterende afta-
ler har OSCE ret til at sende 8 observatører ind i Sydossetien, men p.t. er der
ingen observatører, der i praksis har fået adgang til området. Det er selvfølgelig et
element, som vi fra EU’s side vil lægge vægt på. Hvordan det så kommer til at gå,
får vi at se.
Anne Grete Holmsgaard ville gerne have sat lidt flere ord på, hvilken strategi EU
ville anlægge over for Rusland, idet hun pegede på, at det ikke alene drejede sig
om energi, men også om sikkerhedspolitik.
Svend Auken henviste til, at man havde diskuteret med statsministeren, at ud-
over energien havde vi enorme bilaterale interesser i et samarbejdsforhold til
Rusland, når det gælder Østersøproblematikken, Iran, klima osv. EU må vise en
fast optræden, men vi ønsker ikke en konfrontationspolitik.
Michael Zilmer-Johns, Udenrigsministeriet, henviste i svaret til Anne Grete
Holmsgaard til, at Det Europæiske Råd havde fastlagt hovedlinjerne i strategien i
forhold til Rusland, idet man meget klart advarede Rusland om, at her havde man
overtrådt en rød linje. Men samtidig sagde man, at man betragtede EU’s relatio-
ner til Rusland som værende ved en korsvej, og at det var op til Rusland i sin
håndtering af krisen at vise, om man valgte samarbejdsrelationen til EU, eller om
man ville isolere sig selv. Vi må nu se, om Rusland rent faktisk lever op til de afta-
ler, der er indgået med det franske formandskab.
35. Europaudvalgsmøde 12/9-08
1276
6. Det vestlige Balkan
– Evt. rådskonklusioner
Rådsmøde 2888+2889 – bilag 1 (samlenotat side 13)
Udvalgsmødereferat:
Rådsmøde 2885+2886 – bilag 3 (skriftlig forelæggelse af
rådsmødet 17/7-08)
Beskæftigelsesministeren nævnte ikke dette punkt.
Morten Messerschmidt ville gerne høre regeringens vurdering af det forhold, at
Nikolic var trådt tilbage fra nationalistpartiets ledelse i Serbien, fordi han ville ind-
tage en mere EU-positiv holdning. Det mente han ikke blot var negativt. Selv om
Nikolic’s parti ikke er med i regeringen, repræsenterer det faktisk en tredjedel af
serberne.
Beskæftigelsesministeren svarede, at han forventede en drøftelse af Serbiens
forhold til EU, efter at de serbiske myndigheder havde tilfangetaget Radovan Ka-
radzic i juni måned. Fra dansk side vil vi støtte, at den såkaldte interimsaftale for
en associerings- og stabiliseringsaftale med Serbien, som blev undertegnet i juni
måned, nu kan træde i kraft. Det er svært at vurdere konsekvenserne af Nikolics
tilbagetræden, men beskæftigelsesministeren var enig i, at det var et positivt sig-
nal om, at der var ved at komme en mere positiv holdning hos nationalisterne
over for EU, hvilket ville blive noteret på plussiden.
35. Europaudvalgsmøde 12/9-08
1277
7. Samarbejds- og verifikationsmekanismen for Bulgarien og
Rumænien
KOM (2008) 0494, KOM (2008) 0495, KOM (2008) 0496
– Rådskonklusioner
Rådsmøde 2888+2889 – bilag 1 (samlenotat side 15)
Info-note (05) I 73 (Kommissionens vurdering af Bulgarien og
Rumæniens optagelse)
KOM (2006) 0549 – bilag 1 (Kommissionens
monitoreringsrapport)
Beskæftigelsesministeren nævnte ikke dette punkt.
Morten Messerschmidt henviste til, at han i sin tid havde været modstander af
Bulgariens og Rumæniens medlemskab, og mente, det nu stod klart, at det hav-
de været en total katastrofe i relation til bekæmpelse af korruption og organiseret
kriminalitet, hvor der overhovedet intet skete. I Europa-Parlamentet sagde man
inden den 1. januar 2007 meget klart, at en forudsætning for, at Bulgarien og
Rumænien kunne komme med, var, at der ville ske noget på netop disse kerne-
områder. Når man taler om udbredt svindel med de midler, EU sender til disse to
lande, ville det mest logiske være at sige, at så lader man være med at sende
flere penge.
Beskæftigelsesministeren svarede, at man havde en verifikationsmekanisme
vedrørende en række udestående spørgsmål på det retlige område i forbindelse
med Bulgariens og Rumæniens optagelse i EU. Kommissionens monitorerings-
rapporter blev fremlagt den 23. august, og der var meget bekymrende oplysnin-
ger i de rapporter. Man peger på, at de to lande har gjort fremskridt, men at der
stadig er vigtige udeståender. Det gælder ikke mindst Bulgarien. Det er Kommis-
sionens vurdering, at støtte til Bulgarien for tiden vil være mere effektiv end sank-
tioner, og derfor lægger Kommissionen ikke på nuværende tidspunkt op til at akti-
vere de sikkerhedsklausuler, der findes i tiltrædelsestraktaten. Fra dansk side
støtter vi Kommissionens rapporter. Det er vigtigt, at Bulgarien og Rumænien får
meget klare signaler om, at alle benchmarks skal være opfyldt hurtigst muligt, og
verifikationsmekanismen vil fortsætte, indtil det er sket. Vi finder det vigtigt at have
mulighed for at anvende sikkerhedsklausulen eller andre former for tilskyndelse,
og det kan ikke skjules, at især Bulgarien har fået en meget kraftig advarsel med
de seneste rapporter.
Morten Messerschmidt sagde, at når man har at gøre med et land, som er ble-
vet medlem under bestemte forudsætninger og dermed har en snabel nede i
EU’s pengekasser, og det så ikke opfylder betingelserne, så ville det mest naturli-
ge være at sætte en klemme på snabelen, så sugningen hører op. Er regeringens
støtte til Kommissionen udtryk for, at man ikke har nogen selvstændig holdning?
Beskæftigelsesministeren sagde, at det var stærkt kritisabelt, at Bulgarien og
Rumænien ikke lever op til de forpligtelser, de har påtaget sig som EU-medlems-
35. Europaudvalgsmøde 12/9-08
1278
lande, og hvis ikke det bliver bedre, så anvender vi de muligheder, der er for at
stoppe tilgangen af økonomisk midler til de to lande. Men han syntes, det var fair,
når de rapporter var kommet, at man gav dem en chance for selv at tage affære.
35. Europaudvalgsmøde 12/9-08
1279
8. Belarus
– Politisk drøftelse
Rådsmøde 2888+2889 – bilag 2 (tillæg til samlenotat)
Beskæftigelsesministeren nævnte ikke dette punkt i sin forekæggelse.
Jeppe Kofod kunne forstå, at man ville drøfte at sende et mere positivt signal til
Belarus, efter at myndighederne havde løsladt tre politiske fanger. Det er selvføl-
gelig godt, men hvad er egentlig konkret den danske holdning hertil? Vi er alle
sammen enige om målsætningen, at vi skal have landet drejet i en demokratisk
retning, men hvordan skal vi gøre det?
Beskæftigelsesministeren svarede, at i lyset af, at Hviderusland har frigivet de
sidste tre politiske fanger, der var på EU’s liste, overvejes det fra EU’s side, hvor-
dan man vil kunne komme Belarus i møde med nogle positive tiltag. Det er vigtigt,
at et samlet EU forud for parlamentsvalget den 28. september sender et klart sig-
nal til det belarussiske styre angående EU’s hensigter og betingelser. Vi må af-
vente forløbet af parlamentsvalget i Belarus og de internationale valgobservatø-
rers vurdering af, hvorvidt der er tale om reelle fremskridt angående respekten for
demokratiske rettigheder. Hvis det er tilfældet, vil EU overveje gradvist at lempe
de restriktive tiltag, der er indført over for Belarus.
35. Europaudvalgsmøde 12/9-08
1280
Udg. Punkt 3. Samråd med udenrigsministeren om samrådsspørgsmål N (den
danske regerings holdning til de franske prioriteringer for Frankrigs EU-
formandskab)
Samrådet var udsat.