Henvendelse af 17. april 2024 fra Dansk Jægerforbund ved Morten Sinding-Jensen

1
Danmarks Jægerforbund
Molsvej 34
8410 Rønde
Tlf. + 45 88 88 75 00
post@jaegerne.dk
CRV-nr. 15 79 61 46
xx dato 2016
Til
Folketingets Retsudvalg
Justitsministeren
Info
Justitsministeriet (Politikontoret, sagsnr. 2023-04751).
Vedr.: L 114 1. behandlet af Folketinget den 19. marts 2024.
Indledning
I anledning af det af Justitsministeren den 28. februar 2024 fremsatte “L 114
Forslag til lov om ændring af lov om våben og eksplosivstoffer m.v., lov om
krigsmateriel m.v. og lov om jagt og vildtforvaltning (Strammere kontrol med
våbentilladelser, øget sikkerhed ved besiddelse af våben og opbevaring af
ammunition, m.v.)” iler Danmarks Jægerforbund med en supplerende udtalelse om
lovforslaget til brug ved de politiske ordføreres håndtering af emnet i forlængelse
af Folketingets 1. behandling af lovforslaget den 19. marts 2024.
På baggrund af den iværksatte hørings indkomne reaktioner har Justitsministeriet
udarbejdet et høringsnotat af 28. februar 2024, som er fremsendt til Retsudvalget
samme dag.
Som det fremgår af notatet, har de mange reaktioner fra de hørte imidlertid kun
afstedkommet mindre justeringer i forhold til det oprindelige udkast til lovforslag,
som efter Danmarks Jægerforbunds opfattelse derfor nødvendiggør en henvendelse
direkte til Retsudvalget og dets medlemmer.
Danmarks Jægerforbund vil således gerne henlede opmærksomheden på
nedenstående bemærkninger fra andre interessenter:
Unødvendigt lovforslag
Danmarks Jægerforbund ser sammen med andre organisationer m.v. en
grundlæggende mangel på behov for overhovedet at fremsætte lovforslaget.
Psykisk syge udgør ikke en dokumenteret særskilt risiko, og det bestående system
for politiets vandelsgodkendelser er efter vores opfattelse fuldt tilstrækkelig til at
nægtet tilladelse til de personer, der bør nægtes tilladelse.
Danmarks Jægerforbund vil gerne igen fremhæve, at der grundlæggende savnes
dokumentation for behovet for en stramning reglerne for udstedelse af
våbentilladelse.
Landsforeningen Bedre Psykiatri skriver i dens høringssvar, at “… det er tydeligt, at
lovforslaget er lavet med Fields-tragedien in mente. Det er Bedre Psykiatris
vurdering, at lovforslaget primært har karakter af symbolpolitik, idet de skitserede
ændringer hverken ville have forhindret tragedien, eftersom gerningsmanden ikke
havde våbentilladelse, eller fremadrettet vil forhindre hovedparten af de
ulykkelige episoder, hvor en person med psykisk sygdom begår drab, da de fleste
drab begået af mennesker med psykisk sygdom (ikke familie) har skarp vold som
drabsmetode, fx. køkkenknive jf. opgørelse fra Justitsministeriets
Forskningskontor.”
17. april 2024
Offentligt
L 114 - Bilag 5
Retsudvalget 2023-24
Danmarks Jægerforbund 2
Dansk Militært Idrætsforbund, Parasport Danmark og Dansk Skytte Union
(Skydesport Danmark), der alle er medlemmer af Danmarks Idrætsforbund,
bemærker i deres fælles høringssvar af 19. januar 2024 bl.a. følgende:
”Vi er opmærksomme på, at enkelte personer med svære psykiske lidelser har
vist, at de kan gøre stor og ulykkelig skade på andre. Vi finder imidlertid ikke, at
der er data og evidens for, at det sker med våben, som personerne har
våbentilladelse til, men – og det er lige så tragisk – ved brug af knive, andre
stikvåben eller fysisk vold.”
Danmarks Jægerforbund tilslutter sig herved kritikken også fra anden vægtig side i
forhold til, at lovforslaget på ingen måde tjener et nødvendigt formål, idet der
således henvises til den allerede eksisterende lovgivning og velfungerende
administrative ordning i praksis.
Der er således ikke noget belæg for det retlige tiltag, og Danmarks Jægerforbund
foreslår derfor, at Folketinget undlader at vedtage lovforslaget i forbindelse med
2.-behandlingen og således lader lovforslaget falde.
Risiko for stigmatisering
Dansk Militært Idrætsforbund, Parasport Danmark og Dansk Skytte Union
(Skydesport Danmark/Danmarks Idrætsforbund, bemærker i høringssvaret bl.a.
herom:
”Vi er stærkt bekymrede for, at resultatet af lovforslaget bliver et regelsæt, der
både stigmatiserer mange personer med psykiske lidelser og dertil uretmæssigt
udelukker personer fra skydesporten, som vitterligt får noget godt ud at gå til
skydning.”
”Vi forstår, at lovforslaget i første omgang er en bemyndigelse til
justitsministeren til at fastsætte nærmere regler, hvorved Politiet i forbindelse
med en ansøgning om våbentilladelse får adgang til at kunne anmode en ansøger
til en våbentilladelse mv. om dokumentation for alle relevante oplysninger om
ansøgerens helbred, inklusive oplysninger om ansøgerens psykiske forhold.
Når vi læser kommentarerne til lovforslaget, nærer vi imidlertid en bekymring for
et alt for fast system med ’retningslinjer’ og ’standardiserede kriterier’, som
risikerer at udelukke en person alene pga. af en given diagnose. Vi er bekymrede
for, at Justitsministeriet, når arbejdet går i gang, vil åbne en ’Pandoras æske’,
hvor alt for mange psykiske lidelser vil ende på en ’positivliste’, der mere eller
mindre automatisk udelukker borgere.”
Danmarks Jægerforbund tilslutter sig fuldt ud bekymringen for stigmatisering med
henvisning til veteraner, der netop - uanset en grad af psykisk traume - som led i
rehabilitering har endog stor gavn af at gå på jagt – til gavn for både veteranen og
samfundet.
Advokatrådet/Advokatsamfundet peger i høringssvaret af 19. januar 2024 på, at
forslaget om fastsættelse af regler om dokumentation af en ansøgers
helbredstilstand forekommer upræcist og bør præciseres i lovteksten frem for at
blive overladt som generel bemyndigelse til ministeren at fastsætte nærmere
herom.
Ud over sin grundlæggende kritik af lovforslaget som symbolpolitik peger Bedre
Psykiatri bl.a. på en bekymring for, at der med lovforslaget ender med, at: “…
diskussionen om våben puster til en generel og ubegrundet frygt for og
mistænkeliggørelse af alle mennesker med psykisk sygdom og deres pårørende i
stedet for at forebygge tragedier. Det er Bedre Psykiatris vurdering, at
Danmarks Jægerforbund 3
lovforslaget mod hensigten vil være med til at øge en de facto stigmatisering,
skabe miskreditering, fordomme og yderligere strukturel forskelsbehandling
blandt mennesker med psykisk sygdom. Det er stigmatiserende, hvis der laves
lovgivning, der klassificerer mennesker som potentielt farlige alene ud fra en
diagnose, og hvis der skabes præcedens for, at en diagnose, uden en individuel
vurdering, kan berøve borgere de samme rettigheder og muligheder, som andre
mennesker har.”
Danmarks Jægerforbund noterer sig i den forbindelse justitsministerens svar på
spørgsmål nr. 631 (alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, hvor det i svaret fremgår:
“Det er på nuværende tidspunkt for tidligt at sige … hvilke psykiske lidelser der vil
kunne føre til, at en person ikke kan få våbentilladelse. Det er dog vigtigt for mig
at understrege, at vi ikke ønsker at stigmatisere personer med psykiske lidelser.”
Danmarks Jægerforbund finder, at der hermed klart er tale om, at Folketinget på
ingen måde kan være tjent med at fortsætte behandlingen af lovforslaget, når
retsvirkningen ikke er kendt eller blot antydningsvis identificeret eller defineret.
Der foreligger dermed betydelig risiko for en stigmatisering, der ikke hører hjemme
i et retssamfund.
Danske Advokater fremfører en tilsvarende retssikkerhedsmæssig betragtning i
deres høringssvar af 12. januar 2024, hvor der, uanset at høringssvaret alene
beskæftiger sig med lovforslagets intention, mindes om følgende:
”Af retssikkerhedsmæssige hensyn bør det være klart allerede ved lovens
vedtagelse, hvilke lovovertrædelser, der er omfattet af ordningen, og som kan
udløse en frakendelse af våbentilladelse. Danske Advokater opfordrer til, at
lovgiver i bemærkningerne præciserer, hvad der menes med grovere/grove
lovovertrædelser. Altså en klar og fyldestgørende beskrivelse af, hvad der ligger i
bemyndigelsen til Justitsministeriet. Lovgiver bør desuden være konsekvent i
forhold til ordvalget, om der er tale om ”grove” eller ”grovere” lovovertrædelser,
så der ikke opstår forvirring omkring begreberne. Vi henviser i den forbindelse til
Lovkvalitetsvejledningen s. 135 citat:
”De specielle bemærkninger til bestemmelser, der vil have negative konsekvenser
for borgernes retssikkerhed, bør indeholde en fyldestgørende beskrivelse af
forslagets begrundelse. Derudover bør der i de specielle bemærkninger til
bemyndigelsesbestemmelser så udførligt som muligt redegøres for den påtænkte
anvendelse af bemyndigelsen, herunder for de hensyn, der i den forbindelse skal
lægges vægt på. Der henvises herom til pkt. 7.2.”
Og fortsat på side 170 i Lovkvalitetsvejledningen:
”I det omfang, der gives bemyndigelser til administrationen, bør selve
bemyndigelsesbestemmelsen være formuleret så præcist som muligt, ligesom
lovforslaget bør indeholde fyldestgørende bemærkninger herom.
Bemyndigelsesbestemmelsen bør desuden afgrænses mest muligt.”
Unødigt bureaukrati
Bl.a. Dansk Militært Idrætsforbund, Parasport Danmark og Dansk Skytte Union
(Skydesport Danmark/Danmarks Idrætsforbund, bemærker herom følgende:
”… vil forslaget skabe en stor administrativ byrde og påvirke såvel den generelle
sagsbehandlingstid for våbentilladelser hos Politiet samt Styrelsen for
Patientsikkerhed.
Udover ekstra sagsbehandling, der vil påføre myndighederne ekstra opgaver og
udgifter, vil den længere sagsbehandlingstid også ramme sportsskytter samt alle
Danmarks Jægerforbund 4
borgere, der ønsker våbentilladelser. Vel at mærke, uden at samfundet opnår
anden effekt end at påføre sig selv yderligere opgaver.”
Danmarks Jægerforbund tilslutter sig bekymringen for lang sagsbehandlingstid som
følge af det i øvrigt ikke nødvendige lovforslag.
Afslutningsvis
Danmarks Jægerforbund har i relation til lovforslagets 1. behandling i Folketinget
noteret sig de til ministeren stillede spørgsmål, herunder
• spørgsmål 2 om, hvor mange eksempler ministeren har kendskab til, hvor
en person med psykiske lidelser har misbrugt sin våbentilladelse?
• spørgsmål 3 om, hvordan ministeren vil sikre, at det sker en ensartet
behandling af helbredsoplysninger i forbindelse med ansøgninger om
våbentilladelse?
• spørgsmål 4 om lovforslaget kan bidrage til at stigmatisere almindelige
danskere, herunder f.eks. veteraner, der lider af PTSD, og som ønsker at
have våbentilladelse, jagttegn mv.?
• spørgsmål 5 om omfanget af personer med psykiske diagnoser, der med
lovforslagets vedtagelse vil kunne få udstedt våbentilladelse, jagttegn m.v.
Afslutningsvis vil Danmarks Jægerforbund understrege, at da dette lovforslag kan
få stor betydning for mange borgere og samfundet generelt, mener vi, at
beslutningen om den konkrete formulering af lovforslaget bør vedtages i
Folketinget og ikke udformes som en bred bemyndigelse til justitsministeren.
Danmarks Jægerforbund stiller sig til rådighed for Retsudvalget i forbindelse med
en drøftelse af dels lovforslagets manglende belæg, dels den identificerede risiko
for stigmatisering og manglende retssikkerhed som følge af det foreliggende
lovforslags evt. vedtagelse.
Spørgsmål vedrørende høringssvaret eller ved behov for uddybende kommentarer
bedes rettet til Politisk chefkonsulent, Morten Sinding-Jensen, Telefon: 88 88 75
56. Mail: msj@jaegerne.dk
Venlig hilsen
Danmarks Jægerforbund
Claus Lind Christensen
Formand
Direkte tlf. + 45 27 80 28 55
E-mail clc@jaegerne.dk