L 123 - svar på spm. 6 om at vedtage et forbud mod udbringning af gylle, spillevandsslam og anden gødning i boringsnære beskyttelsesområder

Tilhører sager:

Aktører:


MOF L 123 - Svar på spm. 6.pdf

https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l123/spm/6/svar/2039852/2852465.pdf

Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
J.nr. 2024 - 2621
Den
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 6 til L 123, forslag til lov om ændring af lov om
vandforsyning m.v. og lov om miljøbeskyttelse. (Målrettet indsats for boringsnære
beskyttelsesområder og forholdet til beskyttelseszonen på 25 m omkring vandboringer) stillet den 3.
april 2024 af Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 6
”Nitrat i grundvandet er en anden alvorlig trussel mod drikkevandet flere steder i landet, så mener
ministeren ikke, at det ville være både oplagt og hensigtsmæssigt, når man vedtager et stop for
sprøjtegifte i boringsnære beskyttelsesområder samtidig at vedtage et forbud mod udbringning af
gylle, spillevandsslam og anden gødning i boringsnære beskyttelsesområder?”
Svar
Nitrat i grundvandet er særligt et problem i de steder i landet, hvor der er høj landbrugsintensitet og
ugunstige geologiske forhold. I det danske nitrathandlingsprogram er der allerede vedtaget en række
foranstaltninger, der regulerer landbrugssektoren. Bl.a. er der regler, der forbyder gødskning i
nærmere definerede tidsperioder eller på bestemte arealer, hvor der er højere risiko for, at kvælstoffet
kunne tabes til vandmiljøet.
Ydermere har kommunerne i den eksisterende lovgivning en række muligheder for at beskytte arealer
mod anvendelse af nitrat. Hvis en kommune på baggrund af en konkret vurdering finder, at et område
er sårbart over andre forureningskilder end sprøjtemidler, herunder eksempelvis kvælstof,
spildevandsslam, mm., kan de forbyde anvendelsen heraf ved at udstede påbud eller indgå aftaler efter
miljøbeskyttelseslovens §§ 24 og 26 a. Kommuner og vandforsyninger kan indgå frivillige aftaler om
gødskning, dyrkningspraksis eller andre restriktioner i arealanvendelsen. Dette gælder både inden for
de BNBO, som er risikovurderet, og andre steder.
Magnus Heunicke / Lea Frimann Hansen
Offentligt
L 123 - endeligt svar på spørgsmål 6
Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24