B 47 - svar på MFU spm. 1 om, hvilke lande der har forbudt fladsnudede hunde eller hunde med unaturligt små kranier
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
- Adressat: ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
- Stiller/MFU: Pia Kjærsgaard
MOF B 47 - svar på spm. 1.pdf
https://www.ft.dk/samling/20231/beslutningsforslag/b47/spm/1/svar/2039795/2852329.pdf
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1057 København K Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • fvm@fvm.dk • www.fvm.dk Den 16. april 2024 Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg 1240 København K Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 til B 47, forslag til folketingsbeslutning om et forbud mod avl, import m.v. af fladsnudede hunde og hunde med unaturligt små kranier, som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 2. februar 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Pia Kjærsgaard (DF). Spørgsmål nr. 1 til B 47 fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg ”Vil ministeren redegøre for, hvilke lande der har forbudt fladsnudede hunde eller hunde med unaturligt små kranier?” Svar Til brug for besvarelsen af spørgsmålet er der indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der har oplyst følgende: ”I Nederlandene er der forbud mod at avle på hunde med ekstreme brachycephale træk. Hundene vurderes ud fra seks kriterier med henblik på kun at avle på individer, der vurderes at være sunde og dyrevelfærdsmæssigt forsvarlige at avle på. Luxembourg og Østrig har ligeledes regler om ikke at avle på ekstreme træk og symptomer, der ofte associeres med fladsnudede hunde, eksempelvis åndenød, hudinflammation og inflammation af øjne. I Norge anses renracet avl med hunde af racen cavalier king charles spaniel for at være i strid med den norske dyrevelfærdslov, og avl på denne race er derfor ikke lovlig. Derudover skal opdræt af engelsk bulldog følge et specifikt avlsprogram. Avl, uden for de rammer som Norsk Bulldog Klubb har sat i avlsprogrammet, vil være ulovligt. Der er udelukkende tale om avlsforbud og ikke forbud mod import eller hold i nogen af de ovenfor anførte lande.” Herudover kan der henvises til afsnittet om avl i artiklen ”Lovgivning om opdræt og hold af familiehunde på tværs af 11 lande”, der er publiceret i Dansk Veterinærtidsskrift (2021, nr. 4)1 . Jacob Jensen / Paolo Drostby 1 Lovgivning om opdræt og hold af familiehunde på tværs af 11 lande | Dansk Veterinærtidsskrift (ddd.dk) Offentligt B 47 - endeligt svar på spørgsmål 1 Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24