Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Jour. nr. 2023-4586
18. oktober 2023
Kommenteret høringsnotat
Høring over forslag til Lov om visse medietjenesteudbyderes
bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven)
Kulturministeriet sendte den 15. august 2023 et udkast til lovforslag om visse me-
dietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansksproget indhold (Kulturbidragslo-
ven) i offentlig høring.
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Socialistisk Folkeparti,
Enhedslisten, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti har den 14. juni 2023 indgået
Medieaftale for 2023-2026: Samling om frie medier og stærkt dansk indhold.
Lovforslaget har til hovedformål at gennemføre den del af Medieaftale for 2023-2026,
der vedrører indførelsen af en pligt for visse medietjenesteudbydere til at betale et
kulturbidrag til fremme af dansk kultur, herunder til produktion af danske film,
serier og dokumentarprogrammer.
Høringsfristen var den 11. september 2023 kl. 12.
Ved fristens udløb var der indkommet 29 høringssvar, heraf er 2 høringssvar ind-
kommet efter fristens udløb. Der henvises til vedlagte bilag med oversigt over ind-
komne høringssvar.
I det følgende redegøres for hovedbemærkningerne i de modtagne høringssvar og
Kulturministeriets kommentarer hertil. Hvor høringssvarene berører de samme te-
maer og pointer, er disse gengivet i overordnet form med samlet henvisning til de
relevante høringsparter. Forslag, der falder uden for lovforslagets rammer og formål,
er ikke behandlet i nærværende notat. Forslag til sproglige forbedringer eller lig-
nende er ikke medtaget.
*****
Danske Biografer, Danske Dramatikere, Nordisk Film og Producentforeningen bak-
ker op om lovforslaget.
Apple og Dansk Erhverv støtter intentionen med lovforslaget og anfører, at den fo-
reslåede model er bedre end den tidligere regerings foreslåede model og rammer tæt-
tere på branchens efterspørgsel.
Netflix, SF Anytime, Det Danske Filminstitut (DFI), TV 2 Danmark A/S, Motion
Picture Association (MPA), Danske Medier og Warner Bros. Discovery støtter rege-
ringens intention om at sikre investeringer i produktionen af dansk kultur fremad-
rettet, men er forbeholdne over for den i lovforslaget foreslåede ordning.
Offentligt
L 159 - Bilag 1
Kulturudvalget 2023-24
Side 2
Forbrugerombudsmanden, Gramex og Rigsrevisionen har ingen bemærkninger til
lovforslaget.
1. Generelle bemærkninger
Prime Video Denmark, Danske Biografer og Nordisk Film påpeger, at der har været
og fortsat er en krise i den danske filmindustri grundet rettighedskonflikten i 2022
og stigende produktionsomkostninger. Danske Biografer og Nordisk Film bemærker,
at timingen for lovforslaget er problematisk, idet der er behov for, at provenuet kan
udmøntes hurtigere end i 2025. Prime Video Denmark bemærker, at timingen for
lovforslaget er problematisk, idet det bidrager til at gøre det mere attraktivt at in-
vestere i andre nordiske lande.
Danske Dramatikere og TvMF anfører, at der er behov for at klargøre i loven, at den
er målrettet streamingtjenesterne og ikke rettighedshaverne, i tråd med det, der er
beskrevet i medieforliget side 4.
Animation Denmark, Danske Mediedistributører, Dansk Erhverv, Dansk Industri,
Nuuday påpeger samlet set, at det er vigtigt, at kulturbidragsordningen er i over-
ensstemmelse med EU-retten, herunder principperne om proportionalitet og ikke-
diskrimination, og med OECD-aftalen om beskatning af den digitale økonomi samt,
at medietjenesteudbyderne ikke underlægges dobbeltbeskatning i det omfang, udby-
derne omfattes af digitale omsætningsskatter eller lignende tiltag.
Netflix, Viaplay og Warner Bros. Discovery vurderer, at ordningen er i strid med
EU-retten på en række punkter.
Netflix og Viaplay anfører, at ordningen vurderes at være i strid med OECD-aftalen,
og Netflix anfører videre, at ordningen potentielt strider mod nogle ikke nærmere
angivne dobbeltbeskatningstraktater, som Danmark har indgået.
Kulturministeriets bemærkninger:
Kulturministeriet fremhæver, at forligspartierne fra Medieaftale 2023-2026 af juni
2023 er enige om, at produktionen af dansk indhold skal styrkes. Danskerne skal også
frem over have mulighed for at møde originale danske film, serier og dokumentarer
af høj kvalitet. Derfor skal streamingtjenesternes engagement i dansk indholdspro-
duktion styrkes ved at sikre, at alle streamingtjenester på det danske marked bidrager
til bæredygtigheden af det danske kreative økosystem.
Det bemærkes også, at kulturbidragsordningen har til hensigt at sikre, at streaming-
tjenesteudbyderne bidrager mere til produktionen af danske film, serier og dokumen-
tarprogrammer. Forligspartierne understreger i Medieaftalen fra juni 2023, at bi-
dragselementet er målrettet streamingtjenesterne og ikke rettighedshaverne. Kultur-
ministeriet bemærker i forlængelse heraf, at det ikke er intentionen med ordningen,
at udbyderne skal unddrage sig bidragspligten ved de facto blot at overvælte bidrags-
pligten på deres aftaleparter, herunder rettighedshaverne. Kulturministeriet fremhæ-
ver i den forbindelse, at Ophavsretslicensnævnet er kompetente til at påse denne type
aftalemæssige uenigheder mellem rettighedshaverne og streamingtjenesterne.
Side 3
Regeringen og forligskredsen har i Medieaftalen fra juni 2023 taget forbehold for, at
ordningen kan godkendes inden for rammerne af EU-retten, herunder EU-direktivet
om audiovisuelle medietjenester (AVMS-direktivet) og statsstøttereglerne samt
OECD-aftalen om beskatning af den digitale økonomi.
Ordningen implementerer AVMS-direktivets artikel 13, stk. 2. Kulturministeriet vur-
derer på det foreliggende grundlag, at den foreslåede ordning overholder de rammer
og krav, herunder til proportionalitet og ikke-diskrimination, der følger af AVMS-
direktivet og samtidig respekterer de frie bevægeligheder, der følger af EU’s indre
marked, jf. Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde, og statsstøtteret-
ten i øvrigt.
Kulturministeriet bemærker, at regeringen på vegne af Danmark har tilsluttet sig
OECD-aftalen om beskatning af den digitale økonomi af 8. oktober 2021, hvoraf det
bl.a. fremgår, at den multilaterale konvention, som forhandles på baggrund af
OECD-aftalen, vil indeholde en forpligtelse for alle deltagende jurisdiktioner til at
fjerne og ikke senere indføre digitale omsætningsskatter eller lignende relevante til-
tag. Endvidere har Danmark med OECD-aftalen forpligtet sig til ikke at pålægge
sådanne digitale omsætningsskatter mv. frem til 31. december 2023, som med den
opfølgende erklæring af 11. juli 2023 kan forlænges frem til 31. december 2025. Det
foreslåede kulturbidrag vurderes umiddelbart ikke at være i strid med OECD-aftalen
eller de intentioner, som den fastlægger i forhold til forhandlingerne af den multila-
terale konvention. Den multilaterale konvention foreligger dog ikke i endelig form
endnu, hvorfor forpligtelsens præcise ordlyd og rækkevidde endnu ikke er endeligt
fastlagt. Forligspartierne er derfor enige om at følge OECD-aftalen og forpligtelsen i
den multilaterale konvention og i givet fald tilpasse lovforslaget om kulturbidraget i
lyset heraf. Samtidig vil Danmark fortsat overholde sine øvrige internationale for-
pligtelser, herunder danske dobbeltbeskatningsoverenskomster, der generelt kun om-
fatter direkte skatter.
Bemærkningerne giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovudkastet.
2. Lovens anvendelsesområde – Omfattede medietjenesteudbydere
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer, at der er en generel risiko for forvrid-
ning af konkurrencen mellem medietjenesteudbyderne, når nogle medietjenesteud-
bydere er undtaget (helt eller delvist) fra at betale kulturbidrag, mens andre medie-
tjenesteudbydere skal betale kulturbidraget. Denne risiko forøges yderligere, når de
undtagne virksomheder har de bedste forudsætninger for at kunne søge Public Ser-
vice-puljens midler, da der herved vil ske en de facto omfordeling af midler mellem
konkurrerende medietjenesteudbydere.
2.1 TVOD-udbydere (Transactional Video On Demand)
Nordisk Film, Danske Biografer og SF Anytime, Danske Mediedistributører, Dansk
Erhverv, Dansk Industri, Nuuday og Producentforeningen foreslår at undtage
TVOD-udbydere (Transactional Video On Demand) fra bidragspligten. Der henvises
til, at AVMS-direktivet fastslår, at tjenester, der pålægges en bidragspligt, på ikke-
Side 4
diskriminerende vilkår skal have mulighed for at søge støtte fra de midler, der hid-
rører fra kulturbidragsordningen. Det anføres videre, at hverken f.eks. Blockbuster
eller andre af de TVOD-tjenester, der udbydes af danske mediedistributører, på no-
get tidspunkt har været engageret i produktion eller finansiering af indhold, og at
de dermed reelt er afskåret fra at søge støtte fra kulturbidragsordningen med min-
dre, de ændrer deres forretningsgrundlag.
Kulturministeriets bemærkninger:
Det er Kulturministeriets vurdering, at det vil være diskriminerende i AVMS-direk-
tivets forstand at gøre forskel på on demand-medietjenesteudbydere ud fra den forret-
ningsmodel, de driver deres tjeneste efter, dvs. f.eks. at gøre forskel på on demand-
medietjenesteudbydere afhængigt af, om de udbyder deres tjeneste som Subscription
VOD eller Transactional VOD. Det følger videre af AMVS-direktivets præambelbe-
tragtning 36, at medietjenesteudbydere, der er forpligtet til at bidrage til en kulturbi-
dragsordning i en medlemsstat, bør kunne drage fordel af den støtte, der er tilgænge-
lig under de respektive støtteordninger på ikke-diskriminerende vis. Det følger blandt
andet af lovforslagets almindelige bemærkninger s. 9 sidste afsnit, at det vil være
muligt for de medietjenesteudbydere, der bliver omfattet af den foreslåede pligt til at
betale et kulturbidrag, at søge om støtte til produktionen af nyt dansksproget audio-
visuelt indhold under de støtteordninger, der finansieres af provenuet fra kulturbi-
dragsordningen. Det præciseres i lovudkastet, at der hermed menes de medietjeneste-
udbydere, der omfattes af og overholder deres pligter efter loven og regler udstedt i
medfør heraf. Dette gælder igen uden skelen til den anvendte forretningsmodel for
tjenesterne. Det vil være op til den enkelte virksomhed at beslutte, om den vil produ-
cere indhold, der kan støttes under kulturbidragsordningen, og dermed gøre brug
heraf.
Bemærkningerne giver herudover ikke anledning til at foretage ændringer i lovudka-
stet.
2.2 Medie- og tv-distributører
Danske Mediedistributører, Dansk Erhverv, Forenede Danske Antenneanlæg og
Nuuday ønsker fastlagt, at distributørerne af tv-pakker og de brugerejede antenne-
anlæg ikke skal være medietjenesteudbydere omfattet af bidragspligten. Det ønskes
præciseret, at dette skal gælde, uanset om distributørerne anses for at have redak-
tionelt ansvar for deres platforme i lovforslagets forstand, jf. § 3, nr. 3, eller om di-
stributørernes catch up-, start forfra og arkiv-services anses for at være en on de-
mand-tjeneste i medfør af lovforslagets § 3, nr. 2.
TV 2 mener, at lovbemærkningerne angående catch-up eller start forfra-services er
formuleret, så der er uklarhed om, hvorvidt visse af de digitale services, tv-distribu-
tørerne udbyder i tilknytning til lineære tv-kanaler (Start Forfra, Sidste Døgn, Sid-
ste Uge etc.), er tiltænkt at skulle anses som on demand-audiovisuelle medietjene-
ster med den konsekvens, at omsætning hidrørende fra disse tjenester skal anses
som bidragspligtig omsætning. TV 2 antager, at dette ikke kan have været menin-
gen, idet de anfører, at digitale tjenester udbydes af tv-distributørerne og ikke af de
medietjenesteudbydere, der udbyder de lineære tv-kanaler, som de digitale tjenester
Side 5
knyttes til. Tv-distributørenes digitale tjenester opfylder dermed ikke lovforslagets
definition af en on demand-audiovisuel medietjeneste, og følgelig bør omsætning hid-
rørende fra disse tjenester (tv-distributørernes omsætning såvel som de rettigheds-
betalinger, medietjenesteudbyderne modtager fra tv-distributørerne for deres an-
vendelse af digitale tjenester på de lineære tv-kanaler) ikke være underlagt kultur-
bidragspligt. TV 2 opfordrer til, at lovbemærkningerne præciseres på dette punkt.
Danske Mediedistributører, Dansk Erhverv, Nuuday og TV 2 anfører i forlængelse
heraf, at vurderingen af, om indholdet gennem disse services gøres tilgængeligt i
”nær tilknytning” til det lineære udsendelsestidspunkt bør følge den mangeårige
branchestandard for tv-distribution og måling af seertal, hvilket vil betyde, at line-
ært indhold, der er tilgængeligt i op til 7 dage efter udsendelsen, anses for at være
tilgængeliggjort i nær tilknytning til udsendelsen.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen efterspørger også, at ”nær tilknytning” præci-
seres nærmere, men anbefaler at det præciseres således, at det kun omfatter en me-
get kort periode i forbindelse med visning på tv-kanaler. Det modsatte – f.eks. en
definition af ”nær tilknytning” til som op til 7 dage efter udsendelsen – anføres at
kunne medføre en skævridning af konkurrencen, da det kan medføre, at en relativt
stor del af nogle aktørers omsætning undtages fra deres bidragspligtige omsætning,
selvom det ikke kan udelukkes, at forbrugerne udelukkende ser indholdet forskudt
igennem en streamingtjeneste.
Kulturministeriets bemærkninger:
EU-Kommissionen opfordrede i forbindelse med den tidligere regerings forslag til lov
om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansksproget indhold (Kultur-
bidragsloven) til, at Kulturministeriet præciserede, hvorvidt catch up-tjenester var
omfattet af ordningen. Kommissionens opfordring er afspejlet i det foreliggende for-
slag til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kul-
turbidragsloven), idet det bemærkes, at lovforslagets definitioner i så vidt muligt om-
fang er lagt tæt op ad AVMS-direktivet definitioner.
AVMS-direktivet definerer ikke en catch up- eller start forfra-service nærmere, herun-
der ift., om der er tale om en service, der udbydes af en medietjenesteudbyder med
henblik på, at programmer kan modtages på et brugervalgt tidspunkt, og som derved
kan sidestilles med at udbyde en on demand-audiovisuel medietjeneste. Kulturmini-
steriet vurderer derfor, at det må bero på en konkret vurdering ud fra graden af bru-
gervalg ift. det tidspunkt, brugeren kan se det tidligere lineært udsendte program på,
hvornår en catch up- eller start forfra-services må betragtes som en on demand-au-
diovisuel medietjeneste, og dermed om indtjening hidrørende fra denne service er om-
fattet af den bidragspligtige omsætning. Det vurderes umiddelbart, at indtægt hidrø-
rende fra en catch up- eller start forfra-service, hvor brugeren alene kan starte pro-
grammet forfra inden for programmets sendetid eller i nær sammenhæng med pro-
grammets placering i tv-sendefladen, ikke vil være omfattet af den bidragspligtige
omsætning, idet servicen reelt ikke giver mulighed for at se programmet på et bruger-
valgt tidspunkt.
Side 6
Med henblik på at sikre klarhed over den tidsmæssige afgrænsning ift. formuleringen
”nær sammenhæng” vurderer Kulturministeriet, at der med fordel kan skeles til an-
erkendte branchestandarder. Det vurderes således hensigtsmæssigt, at det præciseres
i lovudkastets bemærkninger, at branchestandarden foreslået af Danske Mediedistri-
butører, Dansk Erhverv, Nuuday og TV 2 vil kunne indgå i vurderingen af, om en
konkret catch up- eller start forfra-service er gjort tilgængelig i ”nær sammenhæng”
med det lineære udsendelsestidspunkt. Overholdelse af en sådan branchestandard vil
således efter Kulturministeriets opfattelse kunne medføre, at servicen må anses for at
gøre programmet tilgængeligt i nær sammenhæng med programmets placering i sen-
defladen.
Lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.1.2. samt de specielle bemærkninger
til § 3, nr. 4, vil blive præciseret i overensstemmelse hermed.
2.3 Lineære medietjenesteudbydere
Netflix foreslår, at lovens anvendelsesområde i § 2 udvides til også at omfatte me-
dietjenesteudbydere, der driver lineær programvirksomhed, for at undgå diskrimi-
nation i strid med AVMS-direktivet artikel 13, stk. 2.
Kulturministeriets bemærkninger:
Hensigten med den i lovforslaget foreslåede kulturbidragsordning er at pålægge en
bidragspligt på on demand-medietjenesteudbyderne, da det vurderes, at on demand-
medietjenesteudbyderne samlet set bør bidrage mere til produktionen af nyt dansk-
sproget indhold.
Det samme hensyn gør sig ikke gældende for udbyderne af de lineære medietjenester.
De kommercielle udbydere af lineære medietjenester i Danmark, opererer på et mar-
ked domineret af statsejede (TV 2) eller statsfinansierede (DR) aktører, der til sammen
har 81 pct. af de lineære marked. Public service indhold er i sig selv undtaget fra
kulturbidraget, og det vil således yderligere udfordre de kommercielle aktører, hvis
disse blev underlagt en forpligtelse til at betale kulturbidrag.
Kulturministeriets undersøgelser viser desuden, at de lineære tjenester allerede i dag
foretager betydelige investeringer i danskproduceret indhold, og det vurderes derfor
ikke proportionalt at underlægge disse udbydere kulturbidragsforpligtelsen, idet det
ikke er nødvendigt for at opnå det ønskede resultat – at de lineære tjenester investerer
i dansk indhold.
Som følge af det ovenstående er de lineære udbydere ikke omfattet af lovforslaget. Det
er Kulturministeriets umiddelbare vurdering, at det er i overensstemmelse med
AVMS-direktivet at udelade udbyderne af de lineære medietjenester fra kulturbi-
dragspligten på denne baggrund.
Bemærkningerne giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovudkastet.
2.4 Udbydere fra tredjelande
Side 7
Danske Dramatikere, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Producentforeningen, TvMF,
TV 2 og Viaplay anfører, at lovens anvendelsesområde i § 2 bør udvides til også at
omfatte medietjenesteudbydere, der er etableret i lande uden for EU’s medlemssta-
ter, idet den foreslåede afgrænsning vil føre til ulige konkurrencevilkår ift. udbydere
af on-demand audiovisuelle medietjenester målrettet et dansk publikum, der er
etableret i lande, der ikke er medlem af EU, f.eks. Storbritannien. Samtidig kan
afgrænsning føre til, at medietjenester søger mod lande, der ikke er medlem af EU.
Dansk Erhverv og TV 2 anfører desuden, at de faktorer, der fremgår af bemærknin-
gerne til lovforslaget, der lægges til grund for vurderingen af, hvornår en medietje-
nesteudbyder udbyder en medietjeneste, der er målrettet et publikum i Danmark,
muligvis vil kunne omgås. De foreslår, at faktorerne suppleres med et opsamlings-
kriterium, der f.eks. baseres på størrelsen af tjenestens bruttoindtægter i Danmark
eller antallet af abonnenter i Danmark. Det sikrer, at medietjenesteudbydere med
reel aktivitet i Danmark, omfattes af loven, uanset hvorvidt de faktorer, der nævnes
i nærværende lovforslag, vurderes opfyldt.
Kulturministeriets bemærkninger:
Den foreslåede kulturbidragsordning er bygget op over AVMS-direktivet, der samord-
ner visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audio-
visuelle medietjenester, og er hjemlet i direktivets artikel 13, stk. 2. AVMS-direktivet
regulerer ikke forholdet til medietjenesteudbydere etableret i lande uden for EU. Den
foreslåede ændring vil kræve en grundig afdækning af rammerne, udfordringerne og
mulighederne for at forpligte 3. landsvirksomheder til at følge dansk ret på dette om-
råde. Et sådan afdækningsarbejde ligger uden for rammerne af nærværende lov-
forslag, men Kulturministeriet vil følge udviklingen i tilstedeværelsen af 3. landsvirk-
somheder på det danske on demand streamingmarked.
De faktorer, der opremses i de specielle bemærkninger til lovforslagets § 2, stk. 2, som
indikatorer for, at en on demand-audiovisuel medietjeneste er målrettet et dansk pub-
likum, følger af AVMS-direktivets præambelbetragtning nr. 38, hvor det anføres som
indikatorer, en medlemsstat bør henholde sig til. Herudover fremgår det af bemærk-
ningerne, at opremsningen i bemærkningerne ikke er udtømmende, og at andre fak-
torer således kan have betydning for vurderingen. Kulturministeriet vurderer umid-
delbart, at det vil være uhensigtsmæssigt at tilføje en formodende indikator baseret
på tjenestens bruttoindtægt eller antal abonnenter, da det afgørende for vurderingen
ligger i, hvorvidt tjenesten er målrettet et dansk publikum og ikke i hvilken grad,
tjenesten har vundet indpas på det danske marked. Da de i bemærkningerne oprem-
sede faktorer ikke er udtømmende, er der mulighed for at lægge vægt på bruttoindtægt
eller antal abonnenter i de tilfælde, hvor dette vil være relevant.
Bemærkningerne giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovudkastet.
2.5 Bagatelgrænsen
Apple anfører ift. bagatelgrænsen på 15 mio. DKK, at denne bør være højere og kun
opgøres ift. omsætning i Danmark samt evt. suppleres af en ”ramp up” periode for
nye streamingtjenester, således at udbyderne gives bedre mulighed for at etablere
Side 8
sig på det danske marked, inden de omfattes af kulturbidragets økonomiske forplig-
telser.
Producentforeningen tillægger det afgørende betydning, at fsva. tærskelværdierne,
bør der fastsættes en klar, objektiv beregning af antal streamingbrugere, idet der
generelt mangler transparens på streamingområdet med hensyn til antal brugere,
visninger osv.
Producentforeningen finder det ikke tilstrækkeligt klart, om tærskelværdien på 15
mio. kr. relaterer sig til samlet omsætning eller omsætning i Danmark.
MPA ser positivt på, at medietjenesteudbydere med lav omsætning og et lille publi-
kum undtages fra lovens anvendelsesområde. MPA ser dog også gerne, at mulighe-
den i AVMS-direktivets artikel 13, stk. 6, hvorefter medlemsstaterne kan gøre und-
tagelse fra de krav, der pålægges efter pba. bl.a. artikel 13, stk. 2, hvor en bidrags-
forpligtelse vil være upraktisk eller ubegrundet i betragtning af arten af eller emnet
for de audiovisuelle medietjenester, udnyttes mhp. at undtage medietjenesteudby-
dere, der udbyder særligt tematiseret indhold.
Danske Medier anfører de, at bagatelgrænsen på de foreslåede 15 mio. kr. nødven-
digvis kun bør relateres til tjenester med billedprogrammer som hovedformål og ikke
andre typer medier, der i deres produktportefølje inkluderer lyd- og videotjenester.
Kulturministeriets bemærkninger:
Det følger af AVMS-direktivets artikel 13, stk. 6, at forpligtelser, der pålægges medie-
tjenesteudbydere pba. direktivets artikel 13, stk. 2, der hjemler muligheden for at ind-
føre en kulturbidragsordning, ikke finder anvendelse på medietjenesteudbydere med
en lav omsætning eller en lille målgruppe.
Den nærmere definition af disse begreber er fastsat i Europa-Kommissionens Ret-
ningslinjer, i medfør af AVMS-direktivets artikel 13, stk. 7, for beregningen af ande-
len af europæiske programmer i on demand-kataloger og for definitionen af et lille
publikum og en lav omsætning (2020/C 223/03), afsnit III.3, der henviser til Europa-
Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikro-
virksomheder, små og mellemstore virksomheder. Det følger heraf, at virksomheder,
der falder under samme omsætningstærskel som mikrovirksomheder, dvs. virksom-
heder med en samlet årlig omsætning på højst 2 mio. EUR (svarende til 15 mio. DKK),
når omsætningen fra partnervirksomheder eller tilknyttede virksomheder også tages
i betragtning, bør undtages fra den foreslåede bidragspligt, med mindre det er nød-
vendigt og rimeligt ud fra et proportionalitetshensyn at disse virksomheder omfattes.
Kulturministeriet vurderer, at det hverken er nødvendigt eller rimeligt ud fra et pro-
portionalitetshensyn, at disse virksomheder omfattes.
Det følger desuden af henstillingen 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af
mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder, hvordan de data, der anven-
des ved beregningen af beløbsstørrelser, fastlægges. Hvis der er tale om en uafhængig
Side 9
virksomhed, fastsættes dataene udelukkende på grundlag af denne virksomheds regn-
skaber. Hvis der er tale om en virksomhed, der har partnervirksomheder eller tilknyt-
tede virksomheder, fastsættes dataene på grundlag af virksomhedens regnskaber og
andre data eller – såfremt sådanne foreligger – virksomhedens konsoliderede regn-
skab eller de konsoliderede regnskaber, hvori virksomheden indgår ved konsolide-
ring.
Henstillingen ses ikke at forholde sig til, om tærskelværdien på 2 mio. EUR relaterer
sig til samlet omsætning eller national eller anden geografisk afgrænset omsætning.
Der er på den baggrund ikke holdepunkter for at antage, at tærskelværdien på 2 mio.
EUR skulle være afgrænset til kun at omfatte national omsætning, hvorfor det i lov-
forslaget må lægges til grund, at tærskelværdien på 15 mio. kr. i § 2, stk. 3, skal op-
gøres som den samlede omsætning for den omfattede virksomhed samt eventuelle
partnervirksomheder eller tilknyttede virksomheder.
Undtagelsen i lovens § 2, stk. 3, for medietjenesteudbydere, der har en årlig omsæt-
ning på under 15 mio. kr., er kun relevant, såfremt medietjenesteudbyderen ellers
ville have været omfattet af loven.
Det er hensigten med den foreslåede bagatelgrænse, at mindre virksomheder og virk-
somheder med begrænset tilstedeværelse på det danske marked ikke rammes unødigt
hårdt af kulturbidragsordningen, og at nye aktører ikke hindres adgang til markedet.
Der vurderes ikke at være anført særlige hensyn i forhold til, at det vil være upraktisk
eller ubegrundet i betragtning af arten af eller emnet for de audiovisuelle medietjene-
ster, der taler for at bagatelgrænsen bør udvides ud over de foreslåede tærskelværdier,
jf. AVMS-direktivets artikel 13, stk. 6.
Bemærkningerne giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovudkastet.
2.6 Øvrige bemærkninger
Danske Medier påpeger, at de tekstbaserede danske medievirksomheder i forskellig
grad arbejder med audiovisuelle tiltag, og at sådanne accessoriske add-ons nødven-
digvis ikke må føre til, at de omfattes af loven. På den baggrund ønsker de, at loven
afgrænses således, at den kun omfatter streamingtjenester.
Viaplay ønsker præciseret, i hvilken udstrækning tjenesten TV 2 Play vil være om-
fattet af kulturbidragsordningen og herunder, hvorvidt TV 2 Danmark A/S’ samlede
programflade vil indgå i opgørelsen af den bidragspligtige omsætning.
Kulturministeriets bemærkninger:
Lovforslaget finder som udgangspunkt anvendelse på on demand-audiovisuelle me-
dietjenester. Ifølge lovforslagets § 3, nr. 1, er en audiovisuel medietjeneste defineret
som ”en tjeneste, hvor hovedformålet med tjenesten eller en del af denne, der kan ad-
skilles herfra, er at udbyde informerende, underholdende eller oplysende billedpro-
grammer til almenheden via elektroniske kommunikationsnet som defineret i lov om
elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.” Definitionen har ophæng i AVMS-di-
rektivets artikel 1, stk. 1, litra a, og skal fortolkes i overensstemmelse hermed. Det er
Side 10
Kulturministeriets vurdering, at de tekstbaserede danske medievirksomheders tjene-
ster, der tilbyder audiovisuelle tiltag som en del af deres samlede tilbud til forbruge-
ren, kan falde uden for denne definition, såfremt det ikke er hovedformålet med tje-
nesten eller en del af denne, der kan adskilles herfra, at udbyde disse audiovisuelle
tiltag.
TV 2 Play vil være omfattet af kulturbidragsordningen fsva. den del af omsætningen,
der stammer fra TV 2’s kommercielle kanaler og indhold fra disse. Omsætning, der
kan henføres til salg af hovedkanalen og dertilhørende indhold vil være undtaget som
en del af den generelle undtagelse af Public Service-tjenester, jf. lovens § 2, stk. 4.
Bemærkningerne giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovudkastet.
3. Kulturbidragsmodellen
Netflix, Prime Video, MPA, SF Anytime, Animation Denmark, Dansk Industri, For-
enede Danske Antenneanlæg, Viaplay og Warner Bros. Discovery opfordrer til, at
bidragssatserne gentænkes, da de ikke mener, at de er proportionale som krævet i
AVMS-direktivet. Det anføres samlet set, at satserne på enten i alt 5 pct. i bidrag
eller 7 pct. i bidrag og investering vil være blandt de højeste i EU, at modellen er
uhensigtsmæssig ift. at skabe incitament til at investere, og at støtte til dansk ind-
hold kan opnås på en mindre indgribende måde. Det anføres videre, at den vil med-
føre til højere forbrugerpriser, mindre udvalg på tjenesterne, færre investeringer i
nyt indhold og i yderste konsekvens, at tjenesteudbyderne trækker sig fra det danske
marked. Animation Denmark foreslår i forlængelse heraf, at modellen bør laves om
til at indebære et bidrag på 2 pct. og en investeringspligt på 2 pct. eller alternativt
alene en investeringspligt på 5 pct.
Animation Denmark anfører, at lovforslagets sammenligning med ordninger i andre
lande i de almindelige bemærkninger s. 20 og tabel 1 i de almindelige bemærkninger
pkt. 2.2 ikke er retvisende, og finder det desuden bekymrende, at lovforslagets pro-
venuestimater er angivet med ”betydelig usikkerhed” og opfordrer til, at satserne
revurderes ud fra nye provenuberegninger.
Danske Medier anerkender den politiske intention bag medieaftalen om at under-
støtte dansksproget medieindhold, og udtrykker forståelse for aftalepartiernes am-
bition om at sikre, at medietjenesteudbydere bidrager til den fortsatte produktion af
dansksproget indhold. Danske Medier mener dog principielt, at skat på medier er
skat på den demokratiske samtale, og kan derfor ikke støtte, at kulturbidraget skal
finansieres af medievirksomheders omsætning.
Apple, Danske Medier og TV 2 ser positivt på de differentierede satser og mulighe-
den for at opnå rabat via investeringer. Apple foreslår, at rabatten gøres højere for
små og nye streamingtjenester, f.eks. ved at sætte en lavere bidragsprocent for ud-
bydere med årlig omsætning i Danmark under 30 mio. DKK eller alternativt gøre
det muligt at opnå en proportional rabat ift. tillægsbidraget, hvis udbyderen inve-
sterer 0-5 pct. af omsætningen i dansk indhold. Viaplay og Warner Bros. Discovery
Side 11
foreslår, at der indføres en lignende proportional rabat ift. tillægsbidraget eller ift.
det samlede bidrag for udbydere uanset størrelse.
Apple foreslår derudover, at der indføres differentierede satser for TVOD- og SVOD-
tjenester. Formålet hermed skal være at TVOD-tjenester pålægges en lavere bi-
dragssats for at tage hensyn til, at der er tale om en forretningsmodel, der er på vej
tilbage, og som er mere sårbar overfor bidraget, bl.a. grundet udsvingene i den peri-
odemæssige indkomst.
Kulturministeriets bemærkninger:
Den valgte model og satserne for kulturbidragsordningen er fastsat som en del af
Medieaftalen for 2023-2026 fra juni 2023. Modellen er således et udtryk for en balan-
cering af 1) et ønske om, at on demand-streamingtjenester bidrager til dansk ind-
holdsproduktion og 2) at der tages hensyn til de tjenesteudbydere, der af egen drift
investerer i dansk indhold.
Provenuberegningerne er opgjort med betydelig usikkerhed idet, der ikke er indblik i
omsætning og investeringer for flere af de væsentlige tjenester, der vil blive omfattet
af ordningen. Provenuberegningerne er derfor foretaget på baggrund af et skønnet
omsætningsgrundlag i Danmark baseret på tal fra Wilke og Ampere.
Fsva. hensynet til små og nye streamingtjenester, så indeholder kulturbidraget alle-
rede en bagatelgrænse for medietjenesteudbydere, der har en årlig omsætning på un-
der 15 mio. kr., eller har et lille publikum på under 1 pct. af det samlede antal brugere
af on demand-audiovisuelle medietjenester på det danske marked, jf. § 2, stk. 3. Ba-
gatelgrænsen skal bevirke, at disse mindre virksomheder og virksomheder med be-
grænset tilstedeværelse på det danske marked ikke rammes unødigt hårdt, og at nye
aktører ikke hindres adgang til markedet.
Som det fremgår under 2.1 i indeværende notat, så vil det efter Kulturministeriets
vurdering være diskriminerende i AVMS-direktivets forstand at gøre forskel på on
demand-medietjenesteudbydere ud fra den forretningsmodel, de driver deres tjeneste
efter. Det vurderes således ikke muligt, at indføre differentierede satser for TVOD- og
SVOD-tjenester.
Bemærkningerne giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovudkastet.
4. Investeringer i nyt, dansk indhold
4.1 Definition af investeringer i nyt, dansk indhold
Producentforeningen ser med stor tilfredshed på, at streamingtjenesternes investe-
ringer skal ske i nyt dansk indhold, men finder det nødvendigt med en mere præcis
definition af, hvad der kan anses for at være fradragsberettigede investeringer som
støtter op om medieaftalens og lovens ønske om investeringer i nyudviklede og ori-
ginale tv-formater, film og tv-serier. Producentforeningen ønsker, at også streaming-
tjenesternes investeringer i udviklingsaftaler med de uafhængige producenter kan
medregnes som investeringer i nyt dansk indhold.
Side 12
DFI og Producentforeningen foreslår, at de kriterier, der gælder for de eksisterende
filmstøtteordninger samt Public Service-Puljen ift., hvad der kan karakteriseres som
dansk indhold, også bør anvendes ift., hvad der i lovens defineres som investeringer
i dansk indhold. Producentforeningen mener således, at det er økonomisk urimeligt,
at en streamingtjeneste kan opnå investeringsfradrag for en audiovisuel produktion,
der ikke kan søges filmstøtte til. DFI anfører desuden, at støttekriteriet om samar-
bejde med et uafhængigt produktionsselskab også bør afspejles i kriterierne for, at
der er investeret i dansk indhold.
DFI er imod at begrebet dansk indhold omfatter reality, idet de mener, at dette fal-
der uden for forligspartiernes intentioner om, at der skal fremmes investeringer i
dansk produceret kvalitetsindhold. Danske Biografer og Nordisk Film ønsker en
bred definition af kvalificerede investeringer i dansk indhold, der kan omfatte nye
danske dokumentarprogrammer. Både Danske Biografer, Nordisk Film og DFI an-
fører, at investeringer i versioneringer af udenlandske formater, ikke bør anses som
en investering i dansk indhold.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, MPA, Prime Video og Producentforeningen an-
fører, at ordet ”nyt” i nyt dansk indhold ikke er tilstrækkeligt defineret, og at det er
uklart, hvornår investeringen ikke længere betragtes som ny. Prime Video anbefa-
ler, at der sættes et skæringstidspunkt på, hvornår investeringen ikke længere an-
ses som ny, således at f.eks. investeringer i indhold, der er produceret op til fem år
tidligere, anses som værende en investering i nyt dansk indhold.
Animation Denmark, Netflix og Prime Video ønsker, at køb af allerede eksisterende
indhold (f.eks. ved køb af produktionsselskabers såkaldte bagkataloger) kan tælles
med som investeringer i nyt dansk indhold, da investeringerne i sidste ende honore-
rer rettighedshaverne for den risiko de i sin tid løb ved at foretage investeringen.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påpeger, at det vil kunne give en betydelig
skævvridning af konkurrencen, hvis udmøntet støtte fra Public Service-Puljen eller
filmstøtteordningerne indgår i medietjenesteudbydernes investeringsniveau. Mod-
tagere af støtten vil derved skulle investere en mindre del af deres omsætning i nyt
dansk indhold for at undgå at blive omfattet af tillægsbidraget, sammenlignet med
medietjenesteudbydere, som ikke modtager støtten.
Prime Video og MPA understreger vigtigheden af fleksibiliteten i, hvad der kan tæl-
les med som nyt dansk indhold, og påpeger, at investeringer i alle typer lokalt ind-
hold og investeringer i f.eks. marketing og location-omkostninger skal kunne tælles
med som investeringer i nyt dansk indhold. Producentforeningen ønsker det præci-
seret, at administrations- og distributionsomkostninger i forbindelse med investe-
ringer/rettighedserhvervelser ikke skal kunne medregnes som investeringer i dansk
indhold.
Netflix og MPA mener, at der alene bør stilles et krav om, at dansk indhold udgør
producerede film, serie eller dokumentar på 75 pct. dansk sprog, og at de øvrige kri-
terier er i strid med AVMS-direktivets artikel 13, stk. 2, og EU´s regler for det indre
Side 13
marked. Viaplay mener, at definitionen af dansk indhold som sådan reelt udelukker
andet europæisk indhold for at kunne tælles med i investeringerne, hvilket er i strid
med AVMS-direktivet.
Kulturministeriets bemærkninger:
Kulturbidragsordningen har til formål at medietjenesteudbyderne yder et bidrag til
fremme af dansk audiovisuelt indhold, herunder til produktion af nye danske film,
serier og dokumentarprogrammer. Med kravet om, at der skal være tale om investe-
ringer i nye danske, film, serier og dokumentarer, sikres netop produktion af nyt kva-
litetsindhold.
Den foreslåede investeringsmulighed skal understøtte anvendelsen af de investerings-
og produktionsfinansieringsmodeller, der anvendes mellem medietjenesteudbydere og
produktionsselskaber mv. i dag, ligesom den også skal kunne rumme udviklingen af
nye investerings- og produktionsfinansieringsmodeller fremadrettet. De investerin-
ger, der skal kunne medregnes, afgrænses således bredt til at omfatte alle typer inve-
steringer i produktion og samproduktion af nyt dansk indhold, hvilket blandt andet
kan omfatte direkte investeringer f.eks. i form af produktion, samproduktion og er-
hvervelse af rettigheder til film, serier eller dokumentarprogrammer.
Det følger af de specielle bemærkninger til § 4, at investeringer i allerede eksisterende
indhold ikke kan medregnes i opgørelsen af investeringer. Heri må ligge, at investe-
ringer i produktioner, der er fuldt tilvejebragt og har affødt et endeligt og dermed
eksisterende produkt, ikke kan tælles med. Kulturministeriet bemærker, at det mod-
sætningsvist kan sluttes heraf, at produktioner, der ikke kan kategoriseres som alle-
rede eksisterende indhold, må betragtes som nye. Dvs., at investeringer i produktio-
ner, der foretages før produktionen er fuldt tilvejebragt og har affødt et endeligt og
dermed eksisterende produkt, vil blive betragtet som investeringer i nyt indhold.
Som anført ovenfor under pkt. 1, vurderer Kulturministeriet på det foreliggende
grundlag, at den foreslåede ordning overholder de rammer og krav, herunder til pro-
portionalitet og ikke-diskrimination, der følger af AVMS-direktivet. Dette gælder også
i relation til de kriterier, der indgår i definitionen af dansk indhold, der kan tælle
med under investeringsmuligheden.
Det bemærkes i forlængelse heraf, at definitionen af dansk indhold ikke følger støtte-
kriterierne fra Public Service-puljen og filmstøtteordningerne tæt. Flere af disse støt-
tekriterier har en mere skønsmæssig karakter. Det vurderes således at ville være svæ-
rere for de omfattede streamingtjenesteudbydere at skulle opgøre deres investerings-
niveau på baggrund af disse kriterier og kunne føre til usikkerhed blandt udbyderne
om korrektheden af deres opgørelser.
På baggrund af ovenstående vil det blive præciseret i de specielle bemærkninger til §
4, at investeringer i produktioner, der foretages før produktionen er fuldt tilvejebragt
og har affødt et endeligt og dermed eksisterende produkt, vil blive betragtet som inve-
steringer i nyt indhold.
Side 14
Bemærkningerne giver herudover ikke anledning til at foretage ændringer i lovudka-
stet.
4.2 Tidspunkt for investering og flerårig opgørelse af investeringsni-
veau
Dansk Industri og Producentforeningen bakker op om fleksibiliteten i investerings-
muligheden, hvorefter investeringsniveauet kan have udsving i de enkelte år, så
længe 5 pct. kravet samlet set opfyldes over den angivne årrække. Producentforenin-
gen ønsker dog, at kulturbidragsloven definerer, hvornår en investering kan anses
for at finde sted. Det foreslås, at registreringen af en investering sker på 1. optage-
dag for en produktion. Danske Dramatikere ønsker ikke, at der gives mulighed for
at medietjenesteudbyderne opgør deres investeringer over en 3-årig periode, idet en
rent årlig opgørelse vil fordre et bredere og mere stabilt engagement i det danske
produktionsmiljø.
Prime Video anfører, at der i lovforslaget lægges op til, at investeringer kan balan-
ceres over tre skatteår, men også at den første afgiftsbetaling vil finde sted i 2025
baseret på 2024-tal. Prime Video spørger på den baggrund til, hvorvidt der vil blive
givet nogen lempelser til virksomheder, da grundlaget for den første betaling vil
blive udarbejdet ud fra et produktionsår, der allerede er planlagt, hvilket gør det
svært for nogle at nå et tilstrækkeligt investeringsniveau.
MPA ønsker, at tillægsbidraget på 3 pct. for medietjenesteudbydere, der investerer
under 5 pct. af deres omsætning i Danmark i nyt dansk indhold, indfases, så denne
ikke er gældende de første tre år efter lovens ikrafttrædelse, med henblik på at in-
vesteringer foretaget i disse år kan indgå i tilstrækkelig grad i opgørelsen af inve-
steringer i den herpå følgende periode. Dette vil give mulighed for en lettere over-
gang for markedet.
Radio- og tv-nævnet synes, at det er uklart, hvornår den tre-årige investeringsperi-
ode og beregningen regnes fra herunder, om investeringer i året før ikrafttrædelse
af investeringshensigten kan medregnes eller om det alene er investeringer regnet
fra ikrafttrædelsestidspunktet. Nævnet finder, at det bør præciseres for at undgå
tvivlstilfælde i forhold til periodeafgræsningen og beregningen.
Kulturministeriets bemærkninger:
Formålet med at give streamingtjenesteudbyderne mulighed for at opgøre deres inve-
steringer over en tre-årig periode er, at streamingtjenesterne ikke straffes for de vilkår,
der gælder i produktionsbranchen, hvor forsinkelser og udsættelser m.v. er hyppigt
forekommende, så længe tjenesterne ønsker at investere i dansk indhold.
Den tre-årige periode er afgrænset og løber fremadrettet fra og med det år, hvor en
streamingtjenesteudbyder melder, at denne ønsker at opgøre sine investeringer over
en tre-årig periode. Den nærmere periodeafgræsningen og beregningsmetode vil
fremgå af bekendtgørelsen.
Side 15
Ønsker en streamingtjenesteudbyder at opgøre sine investeringer over en tre-årig pe-
riode vil dette alene have betydning for opgørelsen af tillægsbidraget på 3 pct. Stre-
amingtjenesterne vil fortsat skulle indberette deres omsætning årligt med henblik på
at betale grundbidraget på 2 pct., idet grundbidraget ikke er betinget af investeringer
i dansk indhold.
Det er streamingtjenesteudbyderne, der i deres indmeldinger angiver, hvornår inve-
steringen er foretaget. Denne indberetning skal jf. lovens § 8, stk. 3. ledsages af en
erklæring afgivet af en uafhængig godkendt revisor. Kulturministeriet finder ikke et
behov for at definere nærmere, hvornår en investering kan anses for at være fundet
sted.
Kulturministeriet vurderer, at der ikke vil være behov for en indfasningsperiode i den
valgte model, idet investeringerne opgøres løbende og ikke bagudrettet. Der vurderes
heller ikke at være et behov for at give en lempelse i forhold til investeringerne i 2024,
idet streamingtjenesterne kan vælge at opgøre deres investeringer særskilt for 2024 og
herefter starte en tre-årig periode. Alternativt kan streamingtjenesterne opgøre deres
investeringer i 2024 som en del af en tre-årig periode, der løber fra 2024-2026.
Bemærkningerne giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovudkastet.
5. Bidragspligtig omsætning
Allente, DFI, TV 2 og Viaplay anfører, at det kan være svært at opgøre og adskille
indtægterne fra hhv. on demand-streaming, lineær programvirksomhed og sports-
begivenheder. TV 2 og Viaplay efterspørger i den forbindelse at der fastsættes en
metode eller retningslinjer for opdeling af indtægter, der hidrør fra både bidragsplig-
tigt og ikke-bidragspligtigt indhold.
Dansk Erhverv og TV 2 opfordrer til en ændring i definitionen af de indholdstyper,
der opkræves kulturbidrag på baggrund af således, at ”serier” ændres til ”fiktions-
serier”, idet det ikke vurderes rimeligt eller i overensstemmelse med AVMS-direkti-
vets præambelbetragtning nr. 36, hvis den bidragspligtige omsætning omfatter om-
sætning fra serier, der ikke vil kunne ansøges støtte til via filmstøtteordningen og
Public Service-Puljen, som provenuet fra kulturbidragsordningen skal indbetales i.
”Serier” anføres at kunne omfatte al programvirksomhed tilrettelagt som en pro-
gramrække, f.eks. underholdningsprogrammer, aktualitetsprogrammer m.v.
Dansk Erhverv, TV2 og Warner Bros. Discovery ønsker, at on demand-streamingtje-
nesternes indtægter fra annonceindtægter undtages fra beregningsgrundlaget for
kulturbidraget, da de mener, at det vil medføre en skævvridning på det digitale an-
noncemarked, idet de mest dominerende aktører på annoncemarkedet – de store
techgiganter, Facebook, Google/YouTube og LinkedIn – ikke omfattes af pligten til
at betale kulturbidrag og dermed ikke vil blive underlagt en afgift på deres digitale
annonceomsætning.
Danske Mediedistributører, Forenede Danske Antenneanlæg og Nuuday foreslår, at
streamingtjenesteudbydernes omsætning fra salg gennem tv-distributører undtages
Side 16
fra den bidragspligtige omsætning mhp. at styrke salget gennem distributører og
derigennem styrke distributionen af public service-indhold.
Danske Mediedistributører og Nuuday ønsker det præciseret i lovforslagets almin-
delige bemærkninger, pkt. 3.1.2, s. 19, at tv-distributører ikke skal omfattes af bi-
dragspligten. Det ønskes også præciseret, at undtagelsen i § 3, nr. 4, af indtægter fra
videredistribution af andre medietjenesteudbyderes on demand-audiovisuelle me-
dietjenester fra den bidragspligtige omsætning også gælder for videredistribution på
tv-distributørernes platforme, uanset om tv-distributørernes services statuerer et
redaktionelt ansvar.
Dansk Erhverv og Dansk Industri foreslår, at omsætning fra TVOD-tjenester und-
tages fra den bidragspligtige omsætning, idet disse tjenester typisk ikke selv inve-
sterer i eller producerer dansk indhold og således ikke vil søge de puljer, som kul-
turbidragsprovenuet udmøntes gennem.
Danske Dramatikere, Producentforeningen og TvMF anfører, at den bidragspligtige
omsætning bør defineres som medietjenesteudbyders bruttoindtægt i Danmark,
hvorefter der kan foretages fradrag for dokumenterbare omkostninger til sport og
nyheder. Den valgte model i lovforslaget vurderes som havende en høj grad af meto-
defrihed ift. hvordan omsætning allokeres, hvilket gør ordningen ikke-transparent
og administrativ tung – med risiko for et lavere kulturbidrag.
Danske Dramatikere ønsker, at det angives i loven, at der kan fastsættes andre og
strammere regler, i forbindelse med fx opgørelsen af den bidragspligtige omsætning,
i bekendtgørelsesform, såfremt den valgte opkrævningsmodel ikke fungerer.
MPA anfører, at den bidragspligtige omsætning bør opgøres ud fra nettoindtægter i
stedet for bruttoindtægterne som angivet i § 3, nr. 4.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen anfører, at det er uklart, hvordan ”data som
modydelse” indgår i den bidragspligtige omsætning for en medietjenesteudbyder, og
at det kan medføre en skævvridning af konkurrencen mellem udbydere, der får be-
taling via data, og udbydere, der ikke gør.
Kulturministeriets bemærkninger:
Der er i lovforslaget lagt op til at definere den bidragspligtige omsætning som et bredt
begreb, der som udgangspunkt omfatter al omsætning, som medietjenesteudbyderen
genererer via sin on demand-audiovisuelle medietjeneste relateret til tilgængeliggø-
relse af film, serier og dokumentarprogrammer i Danmark. Ved at tage udgangs-
punkt i de omfattede virksomheders bruttoindtægter sikres et enkelt og ensartet ud-
gangspunkt for beregningsgrundlaget på tværs af virksomhederne.
Afgrænsningen i forhold til omsætning relateret til tilgængeliggørelsen af film, serier
og dokumentarprogrammer vurderes med fordel at kunne justeres til omsætning re-
lateret til tilgængeliggørelse af audiovisuelt indhold. Dette af hensyn til at mindske
Side 17
risikoen for retlige uklarheder omkring kategoriseringen af de forskellige typer af au-
diovisuelt indhold og derigennem lette on demand-medietjenesteudbydernes admini-
stration i forbindelse med indberetningen.
Det er Kulturministeriets vurdering, at en sådan udvidelse af definitionen vil være
mulig inden for rammerne af AVMS-direktivet artikel 13, stk. 2, og præambelbetragt-
ning 36, der giver medlemsstaterne et råderum til at fastlægge de nærmere rammer
for, hvilke dele af streamingtjenesteudbydernes omsætning, der skal omfattes af en
kulturbidragspligt, så længe det er på basis af streamingtjenesteudbydernes indtæg-
ter genereret hos publikum i målmedlemsstaten. Det bemærkes i forlængelse heraf, at
justeringen af definitionen ikke påvirker streamingtjenesteudbydernes mulighed for
at kunne drage fordel af den støtte, der er tilgængelig under de respektive filmfinan-
sieringsordninger for medietjenesteudbydere – der i medfør af lovforslagets § 5 udgø-
res af Public Service-puljen og filmstøtteordningerne – som forudsat i præambelbe-
tragtning 36.
Justeringen medfører ikke ændringer i forhold til, at omsætning relateret til tilgæn-
geliggørelse af sports- og nyhedsprogrammer fortsat undtages fra det bidragspligtige
omsætningsgrundlag, og vurderes at være i overensstemmelse med den politiske in-
tention om, at støtteordningen skal fremme produktionen af dansksprogede film, se-
rier og dokumentarprogrammer.
Definitionen omfatter indtægter fra bl.a. gensalg af den on demand-audiovisuelle me-
dietjeneste i andre virksomheders abonnementsbaserede produkter (indtægter fra
B2B-salg) og fra annoncering for at sikre, at ordningen kan rumme alle forretnings-
modeller og for at undgå risiko for omgåelse ved, at medietjenesteudbyderne skifter
forretningsmodel fra f.eks. Subscription VOD til Advertising VOD for at undgå bi-
dragspligten.
I forhold til on demand-streamingtjenesteudbydernes opgørelse og adskillelse af deres
forskellige indtægter er det i lovforslaget antaget, at streamingtjenesteudbyderne til
brug for deres prissætning af deres streamingprodukter har et vist overblik over om-
fanget af deres forskellige indtægtskilder. Det antages dog også, at der kan være stor
forskel i virksomhedernes praksis på dette område, og lovforslaget lægger derfor op
til metodefrihed hos udbyderne ift. opgørelsen, dog således, at opgørelse skal følge den
ved virksomhedens seneste godkendte regnskab anvendte regnskabspraksis, samt at
der ikke må ændres i indregningen af omsætningen for at påvirke bidragets størrelse,
jf. den foreslåede § 7, stk. 2-3. Det bemærkes i øvrigt i forlængelse heraf, at det forud-
sættes, at der i medfør af bekendtgørelseshjemlen i lovforslagets § 7, stk. 6, vil blive
udarbejdet erklæringsstandarder, som skal følges i de revisorgodkendte opgørelser,
og som virksomhederne vil kunne støtte sig op ad, når de opgør indtægterne. Slots- og
Kulturstyrelsen vil stille en sådan erklæring til rådighed digitalt. Erklæringen vil
være udformet som et skema, hvori der udfyldes en sum for bidragspligtig omsætning,
for investering i nyt dansk indhold og evt. hensigt for fremtidig investeringsplaner i
nyt dansk indhold, såfremt udbyderen ønsker at gøre brug af denne mulighed. Ved
indberetning af de nødvendige oplysninger, erklærer udbyderen at denne står inde for
disse oplysninger.
Side 18
På baggrund af ovenstående vil § 3, nr. 4, blive justeret, så den bidragspligtige om-
sætning opgøres ud fra en medietjenesteudbyders bruttoindtægter i Danmark, som
hidrører fra den on demand-audiovisuelle medietjenestes tilgængeliggørelse af audio-
visuelt indhold. Der vil desuden blive konsekvensrettet i overensstemmelse hermed i
lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.1.2. og de specielle bemærkninger til §
3, nr. 4.
Bemærkningerne giver herudover ikke anledning til at foretage ændringer i lovudka-
stet.
6. Administration af kulturbidragsordningen
6.1 Indberetnings- og registreringspligt
Dansk Industri bemærker, at registreringsprocessen skal være i overensstemmelse
med oprindelseslandsprincippet i AVMS-direktivet, og at det skal være tydeligt,
hvem der omfattes af registreringspligten aht. at reducere de administrative byrder
ved registreringen.
Netflix og MPA anbefaler, at den administrative byrde for virksomhederne begræn-
ses, da de mener, at indberetningspligten går længere end, hvad der er proportionelt
og nødvendigt. De anser desuden registreringspligten som en hindring af det indre
marked, da de regulerende myndigheder i forvejen er pålagt en pligt til at udveksle
information om udenlandske medietjenesteudbydere efter AVMS-direktivets artikel
30a. De anbefaler på den baggrund at indberetningspligten i stedet gøres i overens-
stemmelse med standarderne herfor på tværs af EU. De mener, at en 3-årig indbe-
retningscyklus, en individuelt revideret rapport og en udbyderdeklaration bør være
tilstrækkeligt til at bedømme, om tjenesterne lever op til deres bidragspligt.
Prime Video ønsker en fastsættelse af og viden om, hvornår informationen om inve-
steringer skal gives, og hvor kompleks implementeringen af rapporteringsprocedu-
ren kommer til at være.
Dansk Industri og Warner Bros. Discovery påpeger, at der skal sikres fortrolighed
omkring de indberettede oplysninger. Warner Bros. Discovery ønsker nærmere af-
klaring omkring de oplysninger, der skal oplyses, garanti for datasikkerhed, hvor-
dan data behandles ved sagsbehandling, samt frister for indberetningerne.
Danske Dramatikere, Producentforeningen og TvMF anfører, at kulturbidraget bør
opkræves hyppigere, på linje med Tyskland og Polen, mhp. at få bidraget hurtigere
indbetalt og dermed hurtigere ud til støttemodtagerne.
Kulturministeriets bemærkninger:
Det følger af AVMS-direktivets artikel 13, stk. 2, at hvis medlemsstaterne pålægger
medietjenesteudbydere under deres jurisdiktion at bidrage finansielt til fremstilling
af europæiske programmer, herunder via direkte investeringer i indhold og bidrag til
nationale fonde, kan de også pålægge medietjenesteudbydere, der målretter deres tje-
Side 19
nester mod publikum inden for deres områder, men som er etableret i andre medlems-
stater, at yde sådanne finansielle bidrag, der skal være forholdsmæssige og ikkedis-
kriminerende. Registreringspligten skaber det fornødne grundlag for identifikationen
af de omfattede virksomheder og er en forudsætning for, at Slots- og Kulturstyrelsen
kan administrere og føre behørigt tilsyn med ordningen.
Der lægges op til en årlig opkrævning af kulturbidraget bl.a. for at begrænse de ad-
ministrative omkostninger for de omfattede medietjenesteudbydere og for Slots- og
Kulturstyrelsen. Det bemærkes, at de offentlige omkostninger forbundet med kultur-
bidragets administration afholdes af kulturbidraget. Hvis kulturbidraget baseres på
hyppigere opkrævninger, vil de løbende offentlige administrative omkostninger stige,
hvilket vil medføre et mindre provenu til udmøntning.
De data, som Slots- og Kulturstyrelsen har brug for i deres administration af kultur-
bidragsordningen, er on demand-medietjenesteudbydernes bidragspligtige omsæt-
ning i Danmark opgjort som numerisk data og numerisk opgørelse over den sum, som
er blevet brugt til investering i nyt dansk indhold. Kulturministeriet fastsætter dette
nærmere i en kommende bekendtgørelse, som udstedes med hjemmel i lovforslagets
kapitel 3.
Slots- og Kulturstyrelsen oplyser, at for garanti om datasikkerhed henvises til, at sty-
relsen gør brug af sin Databeskyttelsesrådgiver (DPO), og at styrelsen behandler den
nødvendige data efter samme minimumsregler, der følger af deres persondatapolitik.
Slots- og Kulturstyrelsen indsamler og behandler alene oplysningerne i det omfang,
det er nødvendigt til de konkrete formål, og under forudsætning af, at der er et lovligt
grundlag herfor. Slots- og Kulturstyrelsen sikrer at stille fornøden sikker digital kom-
munikation til rådighed, således at kun ansatte ved Slots- og Kulturstyrelsen, som
varetager sagsbehandling i forbindelse med kulturbidraget, har adgang til den ind-
sendte data. Det bemærkes dertil, at alle oplysninger, der indhentet i henhold til kul-
turbidragsloven og underliggende bekendtgørelser er fortrolige og behandles derefter.
Slots- og Kulturstyrelsens håndtering af data og sikring af fortrolig behandling af de
indberettede oplysninger præciseres i den kommende bekendtgørelse, som udstedes
med hjemmel i lovforslagets kapitel 3.
Fristen for indberetningen af de revisorpåtegnede opgørelser af bidragspligtig omsæt-
ning og investeringsniveauer vil være 1 måned efter endt regnskabsår og fastsættes
nærmere i en kommende bekendtgørelse, som udstedes med hjemmel i lovforslagets
kapitel 3.
Bemærkningerne giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovudkastet.
6.2 Revisorerklæringer
FSR – Danske revisorer opfordrer til, at det specificeres i § 7, stk. 4, og § 8, stk. 5,
hvilken grad af sikkerhed, revisor skal erklære sig med.
Kulturministeriets bemærkninger:
Side 20
Kulturministeriet finder det hensigtsmæssigt, at revisor skal erklære sig med en høj
grad af sikkerhed ved de indberettede oplysninger. Omkostningerne for en revisorer-
klæring stiger ved højere grad af sikkerhed ved erklæringen, men samtidig sikres, at
Slots- og Kulturstyrelsen i høj grad kan forlade deres sagsbehandling på det indbe-
rettede, hvorfor medietjenesteudbyderne undgår at afgive flere oplysninger end den
indberettede numeriske sum for bidragspligtig omsætning i Danmark og en numerisk
sum for investeringer i nyt dansk indhold.
Det vil på den baggrund blive præciseret i lovforslagets § 7, stk. 4, og § 8, stk. 3, og de
tilhørende specielle bemærkninger, at de indberettede opgørelser skal ledsages af en
erklæring afgivet med høj grad af sikkerhed.
6.3 Administrationsomkostninger
Radio- og tv-nævnet bemærker, at de på baggrund af klageadgangen for afgørelser
fra Slots- og Kulturstyrelsen til Radio- og tv-nævnet og den overvejende sandsynlig-
hed for, at medietjenesteudbydere indbringer deres afgørelser for Radio- og tv-næv-
net, forventer, at de fornødne ressourcer til administrationen og betjeningen af ord-
ningen følger med opgaven.
DFI bemærker, at de skal administrere kulturbidraget og styrke Public Service-Pul-
jen og støtteordninger til dansk film. For Public Service-Puljen gælder for nuvæ-
rende en administrationsproces på 3 pct. DFI ønsker, at der tilsvarende bør være 3
pct. administrationsbidrag til styrkelsen af de øvrige filmstøtteordninger, idet der er
tale om en væsentlig stigning i støtteomfang.
Kulturministeriets bemærkninger:
Som en del af aftalen om kulturbidraget er det besluttet, at omkostninger forbundet
administration af ordningen skal afholdes af provenuet. Dermed vil de administra-
tive omkostninger 1:1 nedsætte det beløb, der kan uddeles til støtteformål.
Der er med lovforslaget forudsat, at der anvendes op til fire årsværk til administra-
tion fordelt med op til to årsværk til Slots- og Kulturstyrelsens administration af ord-
ningen, op til et årsværk til klagebehandling i Radio- og tv-nævnet og op til et årsværk
til DFI’s udmøntning under støtteordningerne. Med henblik på at skabe klarhed
herom vurderer Kulturministeriet, at dette med fordel kan uddybes i lovforslagets
bemærkninger.
Kulturministeriet vurderer videre, at det i lovforslaget angivne niveau er af passende
omfang. Det bemærkes i den forbindelse, at der med lovforslaget ikke lægges op til at
tilføre DFI nye opgaver, men alene at DFI skal fortsætte sin nuværende opgave med
at udmønte filmstøtten, dog med en større pulje.
På denne baggrund vil den forudsatte anvendelse af årsværk til ordningens admini-
stration blive præciseret i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 4.
Bemærkningerne giver herudover ikke anledning til at foretage ændringer i lovudka-
stet.
Side 21
7. Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Dansk Industri påpeger, at det er vigtigt, at ordningen ikke medfører unødige admi-
nistrative byrder for de omfattede tjenesteudbydere. Allente og Dansk Industri peger
på, at opgørelserne af den bidragspligtige omsætning vil være ressourcekrævende
for udbyderne.
Erhvervsministeriets høringssvar henviser til tidligere afgivet præhøringssvar fra
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR), hvoraf det følger, at OBR
vurderer, at lovforslaget medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet i
form af omstillingsomkostninger og løbende administrative omkostninger. Konse-
kvenserne vurderes at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke er kvantificeret nær-
mere. OBR bemærker, at lovforslaget også hjemler udstedelse af bekendtgørelser,
som kan indebære administrative konsekvenser for erhvervslivet, og at de admini-
strative konsekvenser vil blive vurderet, når bemyndigelsesbestemmelserne udmøn-
tes på bekendtgørelsesniveau.
Forenede Danske Antenneanlæg spørger til, hvad det betyder, når det i konsekvens-
skemaet på s. 34 angives, at lovforslaget ikke vurderes at indebære positive konse-
kvenser for erhvervslivet, herunder om det betyder, at der ikke forventes et nettobi-
drag til investeringer i dansk indholdsproduktion pba. bidragspligten.
Kulturministeriets bemærkninger:
Kulturministeriet kan tilslutte sig de anførte bemærkninger vedrørende de admini-
strative konsekvenser ved kulturbidragsordningen.
Angivelsen i skemaet i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 12 af, at lov-
forslaget ikke vurderes at indebære positive konsekvenser for erhvervslivet er udtryk
for de direkte konsekvenser af lovforslaget. Den afledte effekt i form af et potentielt
forventet bidrag til investeringer i dansk indholdsproduktion er ikke opgjort i ske-
maet.
Bemærkningerne giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovudkastet.
8. Betingelser for udmøntning af støtte under kulturbidragsordningen
Animation Denmark foreslår, at 30 pct. af provenuet, der tilgår filmstøtteordnin-
gerne, øremærkes til børne- og ungeområdet.
Danske Dramatikere foreslår, at ordningens provenu fordeles 50/50 til hhv. fiktions-
serier og spillefilmsordningerne i tråd med det tidligere lovforslag, idet dette vil sikre
udbuddet af dansk indhold i bred forstand samt sikre volumen af produktion af dan-
ske fiktionsserier, der er nødvendig for at understøtte en professionel branche.
Dansk Industri foreslår, at det gøres til en forudsætning for at kunne modtage støtte,
at streamingtjenesteudbyderes overholder forpligtelserne efter kulturbidragsloven,
og at der sikres lige adgang til at søge støtteordningerne for dem, der er omfattede
Side 22
af kulturbidragsloven. Dansk Industri foreslår videre, at der fastsættes regler for
støttetildelingen parallelt med processen for kulturbidragsloven.
Producentforeningen foreslår en række konkrete ændringer til Public Service-pul-
jens ledelse og drift i forlængelse af medieaftalens punkt om en kommende revision
af Public Service-puljens støttekriterier.
Viaplay anfører, at de gældende kriterier for Public Service-puljen og filmstøtteord-
ningerne reelt afskærer on demand-medietjenesteudbyderne fra at søge støtten og
foreslår, at rammerne for Public Service-puljen udvides mhp. at undgå snævre gen-
rekriterier og uigennemsigtige processer for tildeling af støtte.
Warner Bros. Discovery ønsker præciseret på s. 50, hvorvidt medietjenesteudby-
derne kan søge puljerne direkte eller i samarbejde med en uafhængig producent.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bemærker, at fordelingen af provenuet til Pub-
lic Service-Puljen kan forvride konkurrencen mellem de medietjenesteudbydere,
som er kvalificeret til at modtage støtte fra Public Service-Puljen, og dem, som ikke
er, grundet bl.a. det gældende krav for at søge puljen om distribution via en tv-kanal,
der når mindst 50 pct. af de danske husstande. Kravet kan i praksis afholde medie-
tjenesteudbydere fra at søge puljen, da betingelsen medfører, at medietjenesteudby-
deren gør sit program tilgængeligt igennem en konkurrents tv-kanal. Risikoen for
skævvridning af konkurrencen til fordel for de medietjenesteudbydere, som lever op
til Public Service-Puljens krav skal særligt ses i lyset af, at mange af de medietjene-
steudbydere, der lever op til Public Service-Puljens krav, ikke skal betale kulturbi-
draget, og dermed ikke bidrager med finansiering til puljen. Konkurrence- og For-
brugerstyrelsen bemærker yderligere, at det er vigtigt at de filmstøttepuljer, som
tildeles kulturprovenuet, også kan søges af de medietjenesteudbydere, der er omfat-
tet af loven, for at undgå en skævvridning af konkurrencen.
DFI foreslår, at kulturbidragsprovenuet fordeles til allerede eksisterende puljer og
filmstøtteordninger, og at der generelt i lovforslaget henvises til gældende vilkår og
definitioner i medfør af disse puljer. Producentforeningen ønsker det præciseret i §
5, stk. 1, at provenuet fra kulturbidraget fordeles mellem Public Service-puljen og
DFI’s filmstøtteordninger.
DFI og Producentforeningen understreger, at det er helt afgørende, at de nuværende
betingelser for ansøgning af Public Service-puljen og filmstøtteordningerne fasthol-
des for så vidt angår den mulige ansøgerkreds. Dette betyder, at internationale stre-
amingtjenester kan ansøge om støtte sammen med en uafhængig dansk producent,
når nationalitetstilknytningskravene er opfyldt af begge parter. Denne praksis er
allerede gældende for Public Service-puljen, hvor streamingtjenester har mulighed
for at ansøge puljen om støtte sammen med en uafhængig dansk producent.
DFI og Producentforeningen anfører, at filmstøtten i Danmark – og i resten af Eu-
ropa – er bygget op på grundprincippet om at støtte ansøges af og ydes til uafhængige
Side 23
producenter, som ejer de støttede film og rettighederne til dem, og at det er en for-
udsætning for at sikre ordnede forhold i filmbranchen, herunder også opretholdelsen
af stærk tradition for at kunne etablere sig som uafhængig producent, at den danske
rettighedsmodel respekteres. Det betyder i praksis, at streamingtjenesterne skal
leve op til de samme krav som danske producenter og distributører, hvis de drager
fordel af dansk filmstøtte.
Kulturministeriets bemærkninger:
Det fremgår af medieaftalen for 2023-2026, at ordningens nettoprovenu (efter tilba-
geløb, adfærd og arbejdsudbud samt fradrag af omkostninger til ordningens admini-
stration) forventes anvendt med 20 pct. til støtte til public service-formål (dokumen-
tarer og serier) og 80 pct. til filmstøtteformål (spillefilm og dokumentarfilm). Denne
fordeling tilstræber, at ordningen balancerer støtten ift. tendensen i markedet, hvor
der ses større interesse i at investere i serier frem for film.
At provenuet i kulturbidraget skal fordeles mellem Public Service-puljen og filmstøt-
teordningerne fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.1.2. Her
fremgår det også, at fordelingen skal fastlægges i den bekendtgørelse, der udstedes
bl.a. med hjemmel i § 5, stk. 2, således, at der på en smidig og hensigtsmæssig vis kan
foretages justeringer i fordelingen, efter kulturbidragsordningen er trådt i kraft, i
tråd med medieaftalen for 2023-2026, hvoraf det fremgår, at forligskredsen vil skulle
tage stilling til den endelige fordeling, når provenuet er kendt.
Af medieaftalen for 2023-2026 fremgår, at det undersøges, om bidragsprovenuet kan
tilføres og udmøntes gennem de eksisterende støtteordninger iht. EU-retten. Det be-
mærkes i forlængelse heraf, at det også fremgår af medieaftalen for 2023-2026, at de
nuværende krav til distribution og dækningsgrad i Public Service-puljen skal revide-
res, så det støttede indhold kommer flest mulige danskere til gode.
Bemærkningerne giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovudkastet.
9. Håndhævelse og sanktioner
Allente ønsker afklaring i forhold til Slots- og Kulturstyrelsens administrationsprak-
sis vedrørende bøder, herunder ift. klagesager over afgørelser truffet i medfør af lo-
ven, som kan indbringes for Radio- og tv-nævnet.
Dansk Industri støtter indførelsen af forholdsmæssige og passende foranstaltninger,
der kan sikre, at loven overholdes.
Danske Dramatikere anfører konkret, at der bør være effektive sanktioner for det
tilfælde, at nogle tjenester måtte undslå sig deres bidragspligt. Det foreslås, at me-
dietjenesteudbydere skal afskæres fra at kunne modtage public service-støtte samt,
at der skal indføres en monitoreringsordning ift. streamingtjenesternes betaling af
kulturbidraget.
Side 24
Danske Dramatikere og Producentforeningen ønsker, at der bør gives adgang til, at
SLKS i tilfælde, hvor en tjeneste ikke frivilligt indsender en opgørelse, eller hvor
styrelsen ikke finder tjenestens oplysninger tilfredsstillende, kan udregne et skøn-
net kulturbidrag.
Kulturministeriets bemærkninger:
Slots- og Kulturstyrelsen følger god skik for offentlig forvaltning, hvorfor det ikke som
udgangspunkt vil medføre øjeblikkelig bødestraf ved overtrædelser af kulturbidrags-
loven. Det er styrelsens praksis, at der ved lovovertrædelser tages kontakt til medie-
tjenesteudbyderen med henblik på at få bragt det konkrete forhold i orden. Slots- og
Kulturstyrelsen bemærker endvidere, at hvorvidt der er sket overtrædelse af forhold i
medfør af kulturbidragsloven vil afhænge af en afgørelse truffet af Slots- og Kultur-
styrelsen. Såfremt en sådan afgørelse indbringes for Radio- og tv-nævnet, vil det have
opsættende virkning for et eventuelt bødeforlæg, da styrelsen vil afvente en afgørelse
fra rekursmyndigheden.
Det præciseres i kulturbidragsloven, at det vil have opsættende virkning for Slots- og
Kulturstyrelsens afgørelser at indbringe disse for Radio- og tv-nævnet. Såfremt Ra-
dio- og tv-nævnet ikke giver klager medhold, vil afgørelsen have virkning fra det tids-
punkt, afgørelsen blev truffet af Slots- og Kulturstyrelsen.
Kulturministeriet vurderer, at de foreslåede sanktioner og strafniveauer står i pas-
sende forhold til overtrædelserne af de foreslåede strafbelagte bestemmelser. Kultur-
ministeriet ser derfor ikke behov for at indføre andre, alternative sanktionsmetoder.
Der lægges op til at forpligte medietjenesteudbyderne til årligt at indberette en opgø-
relse over det seneste regnskabsårs bidragspligtige omsætning og omfattede investe-
ringsomfang i Danmark, idet disse oplysninger typisk vil være af forretningsfølsom
karakter og ikke er offentligt tilgængelige. Det er vurderingen, at Slots- og Kultursty-
relsen i fraværet af indberetning af disse oplysninger ikke vil have et rimeligt grund-
lag at foretage en skønsmæssig fastsættelse af streamingtjenesteudbydernes kulturbi-
drag på.
Bemærkningerne giver ikke anledning til at foretage ændringer i lovudkastet.
Side 25
Bilag 1
Oversigt over modtagne høringssvar
(De med kursiv angivne har ikke haft bemærkninger)
1. Allente
2. Animation Denmark
3. Apple Distribution International Limited
4. Dansk Erhverv
5. Dansk Industri
6. Danske Biografer
7. Danske Dramatikere
8. Danske Mediedistributører
9. Danske Medier
10. Danske Revisorer
11. Det Danske Filminstitut
12. Forbrugerombudsmanden
13. Forenede Danske Antenneanlæg
14. Gramex
15. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
16. Motion Picture Association EMEA
17. Netflix
18. Nordisk Film
19. Nuuday
20. Prime Video Danmark
21. Producentforeningen
22. Radio- og tv-nævnet
23. Rigsrevisionen
24. SF Anytime
25. TV 2
26. TV, Musik og Film i Danmark
27. Viaplay Group
28. Warner Bros- Discovery Danmark


Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tel : 33 92 33 70
E-mail : kum@kum.dk
Web : www.kum.dk
Dok. nr. 149971
Til Kulturudvalget
12. april 2024
Til orientering fremsendes hermed kommenteret høringsnotat, de indkomne hørings-
svar og udkast til forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af
dansk kultur (Kulturbidragsloven) (L 159).
Lovforslagets §§ 4, 5 og 10 har været i fornyet høring fra 2. februar 2024 til 1. marts
2024.
Det kommenterede høringsnotat og de indkomne høringssvar bliver offentliggjort på hø-
ringsportalen den 12. april 2024.
Med venlig hilsen
Jakob Engel-Schmidt
Offentligt
L 159 - Bilag 1
Kulturudvalget 2023-24


Jour. nr. 149971
11. marts 2024
MRTH
Høringsnotat om forslag til lov om visse
medietjenesteudbyderes bidrag til fremme
af dansk kultur (kulturbidragsloven)
Indholdsfortegnelse
1. Høringen........................................................... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
1.1. Høringsperiode .....................................Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
2. Høringssvarene......................................................................................................1
2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget ..........................................................1
2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget.........................................3
2.3. Kulturbidragets satser og beregningsgrundlag (§ 4, stk. 1 og 2) ....................3
2.4. Definition af investeringer i dansk indhold (§4, stk. 4) ..................................4
2.5. Opkrævning på baggrund af medietjenesteudbydernes opgørelser over
det seneste kalenderårs omsætning (§ 5, stk. 1) ......................................................7
2.6. Fastsættelse af nærmere regler om hel eller delvis undladelse af
opkrævning af bidrag (§ 5, stk. 3)............................................................................7
2.7. Angående krav om revisorerklæring (§ 10, stk. 4) ...........................................8
2.8. Angående om kulturbidraget vil være fradragsberettiget som en
driftsomkostning (de almindelige lovbemærkninger).............................................9
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet ............................................................11
4. Oversigt over modtagne høringssvar........ Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
Offentligt
L 159 - Bilag 1
Kulturudvalget 2023-24
Side 2
1. Høringen
1.1. Høringsperiode
Et udkast til de reviderede §§ 4, 5 og 10 i forslag til lov om visse medietjenesteudby-
deres bidrag til fremme af dansk kultur (kulturbidragsloven) har i perioden fra den
2. februar 2024 til den 1. marts 2024 været sendt i høring hos en række myndighe-
der, organisationer m.v.
Udkastet til lovforslag blev den 2. februar 2024 endvidere sendt til Kulturudvalget
til orientering.
Herudover blev udkastet til lovforslag offentliggjort på Høringsportalen den 2. fe-
bruar 2024.
1.2. Hørte myndigheder, organisationer m.v.
Ved fristens udløb var der indkommet 17 høringssvar. Der henvises til vedlagte bilag
1 med de indkomne høringssvar.
2. Høringssvarene
Nedenfor gengives de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar om udkastet
til reviderede §§ 4, 5 og 10 i lovforslaget. Hvor høringssvarene berører de samme
temaer og pointer, er disse gengivet i overordnet form med samlet henvisning til de
relevante høringsparter. Forslag, der falder uden for de fremsendte lovbestemmelser
rammer og formål, er ikke behandlet i nærværende notat.
Kulturministeriets bemærkninger til høringssvarene er skrevet med kursiv.
Under pkt. 3 er det opsummeret, hvilke ændringer der er foretaget i forhold til det
udkast, som har været i høring. Her omtales også ændringer, som ikke har baggrund
i modtagne høringssvar, men er foretaget på Kulturministeriets egen foranledning.
Forslag til sproglige forbedringer eller lignende er ikke medtaget.
Det Danske Filminstitut, Elektronikbranchen.dk, Konkurrence- og Forbru-
gerstyrelsen, Danske Mediedistributører, Danske Medier, Motion Picture
Association, Prime Video har også indgivet bemærkninger til dele af loven, der
ikke har været sendt i høring, da der ikke foreslås en revision af disse ifm. lovens
genfremsættelse. Der henvises til høringsnotatet fra høringen i forbindelse med det
samlede lovforslag, som fandt sted fra 15. august 2023 til 11. september 2023, ved-
lagt som bilag 2.
2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget
Rigsrevisionen, Forbrugerombudsmanden og Folketingets Rigsrevision har
ingen bemærkninger til lovforslaget.
Side 3
Motion Picture Association (MPA) finder det foreslåede kulturbidrag diskrimi-
nerende overfor ikke-indenlandske medietjenester og derfor i strid med AVMS-di-
rektivet. MPA anfører videre, at lovforslaget kan have den virkning, at Danmark
bliver mindre attraktiv for nye produktioner, og at afgiften kan have en forvridende
effekt på markedet. MPA opfordrer på den baggrund til, at kulturbidragets virkning
analyseres yderligere inden forpligtelsen indføres.
Kulturministeriet bemærker, at regeringen og forligskredsen i Medieaftalen fra juni
2023 har taget forbehold for, at ordningen kan godkendes inden for rammerne af EU-
retten, herunder EU-direktivet om audiovisuelle medietjenester (AVMS-direktivet) og
statsstøttereglerne samt OECD-aftalen om beskatning af den digitale økonomi. Ord-
ningen implementerer AVMS-direktivets artikel 13, stk. 2. Kulturministeriet vurderer
på det foreliggende grundlag, at den foreslåede ordning overholder de rammer og
krav, herunder til proportionalitet og ikke-diskrimination, der følger af AVMS-direk-
tivet og samtidig respekterer de frie bevægeligheder, der følger af EU’s indre marked,
jf. Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde og statsstøttereglerne i øv-
rigt.
Bemærkningen giver på denne baggrund ikke anledning til at foretage ændringer i
lovudkastet.
Corit Advisory ønsker en afklaring af, hvordan kulturbidraget opgøres for 2024,
når loven forventes at træde i kraft den 1. juli 2024. De foreslår i forlængelse heraf,
at der indføres en overgangsregel i lovforslaget, således at omsætningen for 2024
opgøres for perioden 1. juli-31. december 2024. Danske Mediedistributører,
Dansk Erhverv, TV2 Danmark A/S, Dansk Industri, Motion Picture Associ-
ation giver udtryk for, at det er uhensigtsmæssigt, at der opkræves kulturbidrag for
omsætningen i hele 2024, når loven træder i kraft den 1. juli 2024. Dansk Industri
foreslår i forlængelse heraf også en overgangsperiode.
Kulturministeriet bekræfter, at kulturbidrag, der opkræves i 2025, vil blive beregnet
på baggrund af den bidragspligtige omsætning hos de omfattede medietjenesteudby-
dere i kalenderåret 2024. Det er Kulturministeriets vurdering, at de omfattede medie-
tjenesteudbydere er blevet givet tilstrækkelig mulighed for at indrette sig efter de nye
regler både gennem lovbehandlingen i 2023 og Kulturministeriets kommunikation
om, at lovprocessen går om med henblik på vedtagelse i 2024. Det er Kulturministe-
riets vurdering, at der i dette tilfælde ikke er noget retligt til hinder for, at loven finder
anvendelse på forhold, som ligger forud for lovens vedtagelse.
Bemærkningen giver på denne baggrund ikke anledning til at foretage ændringer i
lovudkastet.
2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget
2.3. Kulturbidragets satser og beregningsgrundlag (§ 4, stk. 1 og 2)
Side 4
Danske Medier bemærker, at de finder de foreslåede satser for kulturbidraget ri-
melige.
Dansk Erhverv foreslår, at det i bemærkningerne til § 4 præciseres, at den omsæt-
ning, som on demand-audiovisuelle medietjenester genererer ved at videredistribu-
ere andre on demand-audiovisuelle medietjenester, vil være undtaget fra det bi-
dragspligtige omsætningsgrundlag for kulturbidraget, jf. Kulturministerens svar på
Kulturudvalgets spørgsmål 3 til den oprindelige lov. Dansk Erhverv efterspørger
desuden afklaring af, om udgifter til ikke-realiserede film mv. kan medtages i opgø-
relsen over investeringer efter § 4, stk. 2.
Hertil bemærker Kulturministeriet, at den bidragspligtige omsætning defineres i §
3, nr. 4. Foranlediget af den tidligere lovbehandling indføres der en rent sproglig
præcisering i de specielle bemærkninger til § 3, nr. 4, således at det vil fremgå, at
omsætning, som on demand-audiovisuelle medietjenester genererer ved at videredi-
stribuere andre on demand-audiovisuelle medietjenester, vil blive undtaget fra det
bidragspligtige omsætningsbeløb, idet det tilføjes, at tjenesterne ikke har udvalgt
dette audiovisuelle indhold og derfor ikke har det redaktionelle ansvar. Det bemær-
kes videre, at det fremgår af de specielle bemærkninger til § 4, stk. 2, at en investe-
ring vil blive betragtet som en investering i nyt indhold, når den foretages i en ind-
holdsproduktion, før produktionen er fuldt tilvejebragt og har affødt et endeligt og
dermed eksisterende produkt.
Bemærkningen giver på denne baggrund ikke anledning til at foretage yderligere
ændringer i lovudkastet.
Prime Video finder det uhensigtsmæssigt, hvis investeringen i dansk indhold skal
udregnes på baggrund af omsætning i nuværende kalenderår, idet der er behov for
at kende den samlede bidragspligtige opsætning for at kunne afklare om investe-
ringsforpligtelsen er opfyldt. Dansk Industri og Netflix opfordrer ligeledes til, at
investeringer i nyt dansk indhold opgøres bagudrettet.
Kulturministeriet bemærker hertil, at Slots- og Kulturstyrelsen vil opkræve bidrag
bagudrettet på baggrund af medietjenesteudbydernes opgørelser over det seneste ka-
lenderårs bidragspligtige omsætning i Danmark. Det bemærkes videre, at bestemmel-
sen i § 4, stk. 2, 2. pkt., gør det muligt for en medietjenesteudbyder at opgøre det årlige
investeringsniveau i nyt dansk indhold baseret på et gennemsnit over en lukket, tre-
årig periode. Med muligheden for at vælge en treårig gennemsnitlig investeringsperi-
ode vil udbyderen kunne investere i nyt dansk indhold med variabel procentsats i
forhold til den bidragspligtige omsætning over tre år.
Bemærkningen giver på denne baggrund ikke anledning til at foretage ændringer i
lovudkastet.
2.4. Definition af investeringer i dansk indhold (§4, stk. 4)
Side 5
Det Danske Filminstitut foreslår, at man anvender den definition af dansk ind-
hold, som findes i Filmlovens § 17, stk. 1, og som fremgår af DFIs gældende støtte-
vilkår, således at filmen vil skulle indspillet på dansk eller rumme en særlig kunst-
nerisk eller teknisk indsats, som medvirker til at fremme filmkunst og filmkultur i
Danmark i stedet for den i § 4, stk. 4 foreslåede.
Hertil bemærker Kulturministeriet, at definitionen af dansk indhold som foreslåes
har en mere skønsmæssig karakter, end det ønskes i kulturbidragsloven. Det vurderes
således, at det ville være unødigt vanskeligt for de omfattede medietjenesteudbydere
at skulle opgøre deres investeringsniveau på baggrund af disse kriterier, hvilket
kunne føre til usikkerhed blandt udbyderne om korrektheden af deres opgørelser.
Bemærkningen giver på denne baggrund ikke anledning til at foretage ændringer i
lovudkastet.
Producentforeningen bakker op om den foreslåede definition af investering i
dansk indhold. Producentforeningen foreslår en præcisering i § 4 stk. 4 således at
betegnelsen ”nyt dansk indhold” benyttes, sådan som det også er tilfældet i § 4 stk.
2 og 3.
Hertil bemærker Kulturministeriet, at forslaget om en præcisering i § 4 stk. 4, såle-
des at betegnelsen ”nyt dansk indhold” benyttes, findes hensigtsmæssig, hvorfor be-
stemmelsen justeres i denne henseende.
Danske Medier, TV2 Danmark A/S, Dansk Erhverv og Prime Video giver ud-
tryk for ønske om en præcisering ifm. sprogkravet i § 4, stk. 4.
TV2 Danmark A/S efterspørger i denne forbindelse afklaring på, om det materiale,
der ligger bag den færdige indholdsproduktion, i alle tilfælde skal indgå i beregnin-
gen af tærsklen på 75 %, eller om det blot vil kunne inddrages i de tilfælde, hvor
sproget i den færdige indholdsproduktion i sig selv ikke når op på 75 % dansk.
Prime Video og Dansk Erhverv mener derudover, at ”produktionsmateriale” ikke
er entydigt defineret i §4, stk. 4, og bemærkningerne hertil, og de finder det uklart,
hvordan mængden af produktionsmateriale skal opgøres. Netflix ønsker ligeledes
en præcisering af ”produktionsmateriale”.
Endvidere bemærker Primo Video, at dansk indhold, der skal markedsføres uden
for de nordiske lande, vil skulle forsynes med undertekster. Hvis underteksterne
tælles med i det samlede produktionsmateriale, vil dette reducere den del af det
samlede produktionsmateriale, der er på dansk, hvilket Prime Video finder uhen-
sigtsmæssigt, idet de vurderer, at en bredere geografisk markedsføring vil være hen-
sigtsmæssig for den danske audiovisuelle industri. Endelig foreslår Prime Video
også, at kravet til andelen af dansk produktionsmateriale sænkes fra 75 pct. til 50
pct. med henblik på at styrke kulturel udveksling på tværs af EU.
Side 6
Hertil bemærker Kulturministeriet, at det fremgår af de specielle bemærkninger til §
4, stk. 4, at produktionsmateriale kan omfatte det materiale, der ligger bag den fær-
dige indholdsproduktion. Betydningen af produktionsmateriale er bredere, end hvis
f.eks. alene manuskriptet var omfattet. Produktionsmaterialet kan således f.eks.
være manuskripter, dialoglister, produktionens grundoplysninger (credits) eller vi-
deoklip fra den færdige produktion. Der er ikke tale om en udtømmende liste, og
eventuelt yderligere produktionsmateriale, der ligger bag den færdige indholdspro-
duktion vil således også kunne omfattes.
Tærsklen på 75 % gælder for det samlede produktionsmateriale. Det er således ikke
tilstrækkeligt, at over 75 % af sproget i én del af produktionsmaterialet (fx videoklip)
er på dansk, hvis under 75 % af sproget i det samlede produktionsmateriale er på
dansk. Undertekster vurderes ikke at være en del af produktionsmaterialet, da der er
tale om post-produktionsmateriale. Dertil kommer at undertekster ikke betragtes som
en del af programvirksomheden, men som et tilgængeliggørelsestiltag ift. den audio-
visuelle medietjenestes programmer. Samme princip fremgår af præambel 23 i
AVMS-direktivet: ” Midlerne til at opnå tilgængelighed af audiovisuelle medietjene-
ster i henhold til direktiv 2010/13/EU bør omfatte, men ikke begrænses til tegnsprog,
tekstning for døve og hørehæmmede, talende undertekster og synstolkning.” Dette
princip er gennemført i dansk ret ved BEK nr. 944 af 18. juni 2020, § 2, stk. 1-2, som
omfatter programvirksomhed på grundlag af tilladelse og registrering i Danmark.
Bemærkningerne giver på denne baggrund ikke anledning til at foretage ændringer i
lovudkastet.
Dansk Erhverv og TV 2 Danmark A/S anbefaler, at ”europæisk” i § 4, stk. 4, de-
fineres entydigt i tråd med AVMS-direktivet.
Hertil bemærker Kulturministeriet, at det af de almindelige bemærkninger til § 4, stk.
4, fremgår, at det foreslåede kriterie om, at 75 % af produktionsmaterialet vil skulle
være på dansk, er fastsat med afsæt i formålet i AVMS-direktivets artikel 13 om at
sikre tilstrækkelige investeringer i europæiske programmer. Kulturministeriet er enig
med Dansk Erhverv og TV 2 Danmark A/S i, at en præcisering af ”europæisk” i de
særlige bemærkninger til § 4, stk. 4, i overensstemmelse med AVMS-direktivets defi-
nition af ”europæiske programmer”, vil være formålstjenstlig.
Der indføres præcisering i lovforslaget af ”europæiske” skal forstås i overensstemmelse
med AVMS-direktivets artikel 1, litra n.
Motion Picture Association (MPA) er tilfreds med bredden ift. typer af indhold,
der kan tælles med som investering i nyt dansk indhold. Dog ønskes det, at også
andre typer omkostninger kan tælles med som investering i dansk indhold, herunder
markedsføring, distribution, undervisning mv. MPA foreslår endvidere, at begrebet
”nyt” i nyt dansk indhold også omfatter allerede producerede værker, såfremt de er
produceret maksimalt 5 år tilbage i tid.
Side 7
Endelig anser MPA den foreslåede definition af nyt dansk indhold som værende dis-
kriminerende og i strid med EU-lovgivningen, idet produktionsselskaber, som ope-
rerer på dansk og højst sandsynligt er hjemmehørende i Danmark har en fordel i
opfyldelsen af kravet i forhold til udenlandske medietjenester. Også Netflix anfører,
at opfyldelsen af ét af de to øvrige kriterier, modstrider formålet med AVMS-direk-
tivet artikel 13, stk. 2 samt EU’s regler for det indre marked. Netflix foreslår på den
baggrund, at ”dansk indhold” udelukkende defineres gennem sprogkravet, dvs. at 75
pct. af produktionsmaterialet for europæisk producerede film, serier eller dokumen-
tarer er på dansk.
Kulturministeriet bemærker, at bredden ift. typer af indhold, der kan indregnes som
investering i nyt dansk indhold, er med til at sikre et mangfoldigt udbud af nyt
dansk indhold. Kulturministeriet bemærker, at kulturbidraget har til formål at
sikre produktion af nyt dansk indhold hvorfor allerede eksisterende værker ikke kan
indregnes som investering i nyt dansk indhold.
Kulturministeriet har på baggrund af EU-Kommissionens bemærkninger til det tid-
ligere fremsatte forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af
dansk kultur (Kulturbidragsloven) fundet det hensigtsmæssigt, at der ikke indgår
etableringskrav for selskaber og personer med centrale kreative og tekniske roller i
definitionen. På det foreliggende grundlag er det Kulturministeriets vurdering, at
det nuværende forslag til kriterier for investering overholder de rammer og krav,
herunder til proportionalitet og ikke-diskrimination, der følger af AVMS-direktivet.
Bemærkningerne giver på denne baggrund ikke anledning til at foretage ændringer
i lovudkastet.
2.5. Opkrævning på baggrund af medietjenesteudbydernes opgørelser over det sene-
ste kalenderårs omsætning (§ 5, stk. 1)
Dansk Industri og Netflix stiller sig positive overfor, at opkrævning af bidrag vil
ske på baggrund af omsætning i seneste kalenderår.
Dansk Erhverv mener derimod, at det for virksomheder, hvis regnskabsår ikke
følger kalenderåret, er en unødvendig og uforholdsmæssig byrde, hvis de skal op-
gøre omsætning og udgifter i forhold til kalenderåret og ikke regnskabsåret.
Hertil bemærker Kulturministeriet, at man finder det mest hensigtsmæssigt at an-
vende seneste kalenderårs omsætning som opgørelsesperiode for opkrævningen af bi-
draget. Dette vil sikre, at opgørelsesperioden bliver entydig, idet alle medietjeneste-
udbydere vil skulle opgøre kulturbidraget for den samme periode.
Bemærkningerne giver på denne baggrund ikke anledning til at foretage ændringer
i lovudkastet.
2.6. Fastsættelse af nærmere regler om hel eller delvis undladelse af opkrævning af
bidrag (§ 5, stk. 3)
Side 8
Det Danske Filminstitut bemærker, at det fremstår uklart, under hvilke vilkår
en medietjeneste vil kunne undtages for finansielt bidrag. Filminstituttet henstil-
ler til, at præciseres, at det ikke er intentionen, der skal bidrages to gange af den
samme omsætning i forskellige lande.
Hertil bemærker Kulturministeriet, at intentionen ganske rigtigt er, at der ikke skal
betales kulturbidrag af den samme bidragspligtige omsætning i flere lande.
Kulturministeriet er enig i, at dette med fordel kan præciseres i lovforslaget, hvorfor
en sådan præcisering indføres.
2.7. Krav om revisorerklæring (§ 10, stk. 4)
Netflix anfører, at de finder den administrative byrde ved afrapportering uhensigts-
mæssig høj. Dertil finder Netflix, at kravet om erklæring fra en uafhængig revisor
vedrørende investeringer vil medføre betydelige administrative omkostninger for
medietjenesteudbyderne. Netflix foreslår, at revisorerklæringen begrænses til kun
at omfatte indtægtsrapportering og ikke investeringer, og at der i stedet stilles en
formular til rådighed for tjenesterne og at myndighederne kan bede om yderligere
nødvendige dokumenter, hvis der er behov herfor.
Hertil bemærker Kulturministeriet, at indberetning med revisorerklæring skal sikre
en så lidt bebyrdende proces som muligt for medietjenesteudbyderne, samtidig med
at det sikres, at Slots- og Kulturstyrelsen kan lægge de indberettede oplysninger til
grund i sagsbehandlingen. Kulturministeriet finder det mindre bebyrdende for udby-
derne, at de afrapporterer investeringer i indhold, end hvis de ad hoc skulle opkræves
yderligere oplysninger af Slots- og Kulturstyrelsen efter deres indberetning. Kultur-
ministeriet finder det også hensigtsmæssigt, at revisoren skal erklære sig med en høj
grad af sikkerhed for de indberettede oplysninger. Omkostningerne for en revisorer-
klæring stiger ved højere grad af sikkerhed ved erklæringen, men samtidig øges sik-
kerheden for, at Slots- og Kulturstyrelsen kan forlade deres sagsbehandling på det
indberettede grundlag, hvorved medietjenesteudbyderne undgår at afgive flere oplys-
ninger end den indberettede numeriske sum for bidragspligtig omsætning i Danmark
og en numerisk sum for investeringer i nyt dansk indhold. Bemærkningen giver på
denne baggrund ikke anledning til at foretage ændringer i lovudkastet.
FSR – danske revisorer påpeger, at revisorer kan give sikkerhed via afgivelse af
erklæring og ikke via en udtalelse, hvilket derfor foreslås præciseret i § 10, stk. 4.
Det bemærkes desuden, at medieudbyderne, der ikke anvender kalenderår som
regnskabsår, ikke skal periodisere deres omsætning anderledes, som det fremgår i
de almindelige lovbemærkninger, men blot skal opgøre omsætningen for en anden
periode. Endelig anføres det, at der er usikkerhed om, hvorvidt revisorer kan afgive
erklæring om høj grad af sikkerhed i overensstemmelse med princip 7 for digitalise-
ringsklar lovgivning om forebyggelse af snyd og fejl.
Kulturministeriet bemærker, at kravet om revisorerklæring med høj grad af sikkerhed
vedrører medietjenesteudbydernes indberetninger af deres bidragspligtige omsætning
Side 9
i Danmark og deres investeringer i nyt dansk indhold. Dette kontrol-setup med revi-
sorerklæring bidrager bl.a. til at sikre, at kulturbidragsordningen er i overensstem-
melse med princip 7 om digitaliseringsklar lovgivning om forebyggelse af snyd og fejl,
men er ikke en erklæring om princip 7.
Kulturministeriet er enig i, at det bør præciseres i loven, at der kan indhentes en er-
klæring og ikke en udtalelse fra revisorerne. Kulturministeriet er også enig i, at me-
dietjenesteudbydere, der ikke anvender kalenderåret som regnskabsår, ikke skal pe-
riodisere deres omsætning anderledes ved indberetning, henset til at regnskabsprak-
sis under alle omstændigheder skal følge den praksis, der bruges ved udarbejdelse af
årsregnskab, hvorfor periodiseringen vil være den samme.
Kulturministeriet finder på den baggrund anledning til at ændre ordlyden i de al-
mindelige bemærkninger, således at det i stedet fremgår, at medieudbyderne, der ikke
anvender kalenderår som regnskabsår, skal opgøre omsætningen for en anden peri-
ode.
2.8. Angående om kulturbidraget vil være fradragsberettiget som en driftsomkost-
ning (de almindelige lovbemærkninger)
Dansk Erhverv efterspørger afklaring af, om kulturbidraget regnskabs- og skat-
temæssigt kan betragtes som en driftsomkostning og opfordrer i den forbindelse til,
at Kulturministeriet afklarer spørgsmålet med Skatteministeriet inden lovens ved-
tagelse.
Danske Mediedistributører efterspørger afklaring af, om usikkerheden forbun-
det med det skønnede provenu knytter sig til de berørte tjenesters omsætning og
investeringer eller uklarhed om, hvorvidt kulturbidraget er fradragsberettiget iht.
§ 6 i lov nr. 149 af 10. april 1922 om Indkomst- og Formueskat til Staten. I forlæn-
gelse heraf bemærkes det, at det er uklart, hvor mange af de skønsmæssigt op til
50 berørte virksomheder, der er skattepligtige efter dansk lov.
Kulturministeriet bemærker, at provenuberegningen bl.a. er baseret på et skøn for
streamingtjenesternes omsætning i Danmark. Skønnet for streamingtjenesternes
omsætning er baseret på tal fra en række analyseinstitutter. Tallene er beregnet med
afsæt i spørgeskemaundersøgelser og er derfor forbundet med usikkerhed. Usikker-
heden er tillige forbundet med, at der i provenuberegningen er indregnet adfærdsef-
fekter. Usikkerheden forbundet med provenuet vedrører dermed ikke, i hvilket om-
fang kulturbidraget er fradragsberettiget for de omfattede medietjenester. Det er
Kulturministeriets vurdering, at kulturbidraget i henhold til § 6 i lov nr. 149 af 10.
april 1922 om Indkomst- og Formueskat til Staten med senere ændringer vil være
fradragsberettiget som en driftsomkostning ved opgørelsen af den skattepligtige ind-
komst for de omfattede medietjenesteudbydere, der er fuldt eller begrænset skatte-
pligtige til Danmark.
Bemærkningerne giver på denne baggrund ikke anledning til at foretage ændringer
i lovudkastet.
Side 10
Side 11
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i høring, vil det fremsatte lov-
forslag indeholde følgende indholdsmæssige ændringer:
 I § 4, stk. 4, og bemærkninger hertil tilføjes ”nyt” foran ”dansk indhold.”
 Følgende præcisering af ”europæisk” indføres i de specielle bemærkninger til §
4, stk. 4: ”Europæisk producerede film, serier eller dokumentarer vil skulle for-
stås i overensstemmelse med AVMS-direktivet artikel 1 n. Dermed vil (1) film,
serier eller dokumentarer med oprindelse i medlemsstaterne, (2) film, serier el-
ler dokumentarer med oprindelse i europæiske tredjelande, som er parter i Eu-
roparådets europæiske konvention om grænseoverskridende fjernsyn, for så
vidt de opfylder betingelserne i AVMS-direktivets artikel 1, stk. 3, og (3) film,
serier eller dokumentarer, der er co-produceret som led i aftaler vedrørende den
audiovisuelle sektor mellem Unionen og tredjelande, og som opfylder de betin-
gelser, der er fastsat i de enkelte aftaler, være europæisk producerede efter den
foreslåede stk. 4.”
 § 5, stk. 3 (tidligere § 5, stk. 5) formuleres således: ”Finansielt bidrag efter
AVMS-direktivets artikel 13, stk. 2, som medietjenesteudbydere etableret i
Danmark betaler af den bidragspligtige omsætning til en anden EU-medlems-
stat, fradrages bidrag efter § 4, stk. 1 og stk. 2. Fradragsbeløbet vil dog ikke
kunne overstige det bidragsbeløb, medietjenesteudbyderen skal betale efter § 4,
stk. 1 og 2.” De almindelige bemærkninger og bemærkningerne til § 5, stk. 3,
justeres i overensstemmelse hermed.
 I § 10, stk. 4, og bemærkninger hertil ændres ”udtalelse” til ”erklæring.”
 I de almindelige bemærkninger under punkt 6 ændres i afsnit 3 ”periodisere” til
”opgøre … for en anden periode.”
Kulturministeriet har herudover foretaget følgende ændringer af egen drift:
 I § 3, nr. 4, ændres ”bruttoindtægter” til ”nettoindtægter.” De almindelige be-
mærkninger og bemærkningerne til § 3, stk. 4, justeres i overensstemmelse her-
med.
 I § 8, stk. 2, hertil tilføjes efter ”årsregnskabsloven” ”eller en godkendt regn-
skabsstandard, som er tilladt af et godkendt regnskabsorgan i en anden EU-
medlemsstat, hvor medietjenesteudbyderen er registreret.” De almindelige be-
mærkninger og bemærkningerne til § 8, stk. 2, justeres i overensstemmelse her-
med.
Herudover er der foretaget ændringer af sproglig, redaktionel og lovteknisk karak-
ter.
Side 12
4. Oversigt over modtagne høringssvar
Amazon Prime / Prime Video (Denmark)
CORIT
Dansk Erhverv
Dansk Industri
Danske Mediedistributører
Danske Medier
Det Danske Filminstitut (DFI)
Forbrugerrådet TÆNK*
FSR – Danske Revisorer
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Motion Picture Association (MPA)
Netflix
Producentforeningen
Rigsrevisionen**
TV 2 DANMARK A/S
*Ønsker ikke at afgive høringssvar
**Ingen bemærkninger.


Elektronikbranhcen.dk – Høffdingsvej 34, 2500 Valby – 21 74 82 66
Valby, 22. februar 2024
Høringssvar
Ang:
Lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur. (Kulturbidragsloven).
Sendt til: mebu@kum.dk; mrth@kum.dk; kum@kum.dk - Kulturministeriet.
Elektronikbranchen.dk (tidligere Consumer Electronics Danmark) takker for muligheden for at afgive
høringssvar. Vi vil som fælles repræsentant for hardware-producenterne gerne stå på jeres høringsliste
fremover.
Elektronikbranchen.dk deler til fulde Danske Mediedistributørers bekymring for den kommende
Kulturbidragslov og bakker 100% op omkring deres høringssvar af 11. september 2023.
Vi støtter lige betingelser for alle aktører i det danske tv-marked. Vi er bekymrede for, at kulturbidragsloven
vil medføre prisstigninger og deraf følgende opsigelser fra TV-kunder. Dette kan give utilsigtet negativ
finansiel effekt i det kreative økosystem, som lovforslaget ellers har til hensigt at styrke.
Vi er særlig kritiske over for:
- At lovforslaget ikke har forståelse for den produkt- og markedsudvikling, som tv-distributørerne har
gennemført for at møde den internationale konkurrence. Vi opfordrer til, at lovforslaget præciseres
for at sikre, at distributørerne ikke bliver pålagt nye forpligtelser og afgifter som følge af loven.
- At formuleringen ”i nær sammenhæng”, når det gælder catch-up og start-forfra services, ikke er
præcis. Vi opfordrer til, at gældende branchestandard bruges.
- At definitionen af videredistribution ikke er præcis. Lovforslaget bør afspejle de seneste års
digitalisering af TV-markedet.
- At den foreslåede afgift på TV On Demand omsætning lægger en yderligere bidragsforpligtelse på
distributørerne. TVOD er en 40 år gammel forretningsmodel, som allerede bidrager til dansk
indholdsfinansiering.
Elektronikbranchen.dk repræsenterer:
Bang & Olufsen, Harman, Panasonic Nordic, Samsung Electronics AB, Sony, TCL Nordic, TPV & Yamaha
Music.
Venligst
Henrik Egede, he@applia-danmark.dk
Direktør, APPLiA og Elektronikbranchen.dk
Offentligt
L 159 - Bilag 1
Kulturudvalget 2023-24
1
Kulturministeriet
Att. Mette Bundvad
Kongens Lyngby, 29. februar 2024
Bemærkninger tiludkasttilkulturbidragsloven
Vi sender hermed vores kommentarer til det udsendte høringsforlag til Lov om Kulturbidrag.
Dette høringssvar efterfølges af en mere uddybende redegørelse.
Baggrund
Lovforslag om kulturbidragsloven blev oprindelig fremsat den 3. november 2023. Lovforslaget
var notificeret til EU-Kommissionen med udløb af stand still-perioden 2. januar 2024.
Lovforslaget blev tredjebehandlet og vedtaget i Folketinget den 19. december 2023, hvilket var
inden for stand still-perioden. Den danske lovproces skal derfor gå om.
Ikrafttrædelsestidspunkt
Ifølge høringsbrevet forventes nyt lovforslag genfremsat med henblik på ikrafttrædelse den 1.
juli 2024.
Da der ikke på nuværende tidspunkt foreligger et samlet udkast til kulturbidragsloven, ønskes
det bekræftet, at kulturbidragsloven ikke indføres med tilbagevirkende kraft. Vi forstår, at
ikrafttrædelsen forventes at blive den 1. juli 2024, mens det endnu ikke er klart, hvorledes
grundlaget for kulturbidraget - den bidragspligtige omsætning i Danmark - forventes opgjort
fsva. 2024.
Baseret på det oprindelige lovforslag vedtaget 19. december 2023 var det omsætningen i 2024,
som lå til grund for opgørelsen og betalingen af det første års kulturbidrag i 2025, dvs. loven
havde ikke tilbagevirkende kraft.
Det følger af høringsudkastets § 5, at Slots- og Kulturstyrelsen opkræver bidrag årligt
bagudrettet på baggrund af medietjenesteudbydernes opgørelser over det seneste kalenderårs
2
omsætning i Danmark. Dette kunne indikere, at omsætningen for hele 2024 skal lægges til
grund for det første kulturbidrag og derved at loven har ægte tilbagevirkende kraft.
Det ønskes derfor bekræftet, at der indføres en overgangsregel i det kommende lovforslag til
kulturbidragsloven, hvorefter der ikke skal betales kulturbidrag vedrørende omsætning forud
for ikrafttrædelsen af loven, dvs. konkret at 2024-omsætningen alene består af omsætning fra
1. juli 2024 til 31. december 2024.
Hvis dette ikke kan bekræftes, vil der være tale om lovgivning med tilbagevirkende kraft, hvor
kulturbidragsloven da knytter beskatning til fortidige kendsgerningerne. Det er et
grundlæggende lovgivningsprincip, at en skærpende lov kun tillægges tilbagevirkende kraft,
hvis det er bydende nødvendigt. Vi skal da i givet fald anmode om en uddybende begrundelse
for at tilbagevirkende kraft af kulturbidragsloven er bydende nødvendigt.
Med venlig hilsen
Jakob Bundgaard Michael Tell
Managing Director Specialist Partner
DANSK ERHVERV
Børsen
1217 København K
www.danskerhverv.dk
info@danskerhverv.dk
T. + 45 3374 6000
Deres ref.: KUM Id nr.: 150138 suje@danskerhverv.dk
suje
Side 1/2
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Att.: mebu@kum.dk og mrth@kum.dk
cc: kum@kum.dk
Den 1. marts 2024
Høringssvar vedrørende kulturbidragsloven
Dansk Erhverv takker for muligheden for at afgive høringssvar på forslag til lov om visse medie-
tjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (kulturbidragsloven).
Dansk Erhverv mener overordnet, at der i det nuværende lovforslag er en række uklarheder, som,
der er behov for, bliver præciseret yderligere, så det er entydigt, hvorledes virksomhederne skal
opgøre deres investeringer i dansk filmproduktion.
Det er uklart, hvorvidt virksomhederne i deres opgørelse over investering jf. §4, stk. 2 kun kan
medtage udgifter til realiserede filmproduktioner, eller hvorvidt virksomhederne også kan med-
tage udgifter til film, hvor de undervejs i produktionen vælger ikke at realisere eller færdiggøre
filmen.
Begrebet ”produktionsmateriale” er ikke entydigt defineret i §4, stk. 4 og bemærkningerne hertil,
ligesom det ikke er entydigt, hvorledes virksomhederne skal opgøre mængden af dansk produkti-
onsmateriale. Det er vigtigt, at dette bliver præciseret i den videre proces.
Dansk Erhverv anbefaler endvidere, at begrebet ”europæisk” i §4, stk. 4 bliver defineret entydigt i
loven. Konkret foreslår Dansk Erhverv, at loven følger definitionerne i AVMS-direktivet.
Dansk Erhverv anbefaler, at der i bemærkningerne til §4 præciseres, at den omsætning, som on
demand-audiovisuelle medietjenester genererer ved at videredistribuere andre on demand-audio-
visuelle medietjenester, vil være undtaget fra det bidragspligtige omsætningsgrundlag jf. Kultur-
ministerens svar på Kulturudvalgets spørgsmål 3 til den oprindelige lov.
Med §5, stk. 1 pålægges virksomheder, hvis regnskabsår ikke følger kalenderåret, en unødvendig
og uforholdsmæssig byrde, når de skal opgøre omsætning og udgifter i forhold til kalenderåret og
ikke deres regnskabsår. Jf. bemærkningerne til loven har dette primært til formål at forenkle ad-
ministrationen i styrelsen. Der mangler dog proportionalitet mellem den byrde, som virksomhe-
derne herved påføres, og den administrative lettelse, som styrelsen opnår.
Ifølge bemærkningerne til lovforslaget ved Kulturministeriet ikke, hvorvidt kulturbidraget regn-
skabs- og skattemæssigt kan betragtes som en driftsomkostning. Dansk Erhverv skal opfordre til,
DANSK ERHVERV
Side 2/2
at Kulturministeriet i dialog med Skatteministeriet får dette endeligt afklaret inden lovens vedta-
gelse. Det er af væsentlig betydning for virksomhederne, og det kan ikke være virksomhedernes
opgave efterfølgende at skulle afklare retstilstanden på området.
Dansk Erhverv finder det generelt betænkeligt og i særdeleshed grundet de nuværende uklarhe-
der i loven, at lovens ikrafttrædelsestidspunkt betyder, at kulturbidraget indføres med tilbagevir-
kende kraft. I forbindelse med det oprindelige lovforslag var der lagt op til, at ikrafttrædelsestids-
punktet skulle sikre, at virksomhederne havde mulighed for at indrette sig på det kommende kul-
turbidrag herunder opgørelseskravene af deres investeringer og omsætning.
Dansk Erhverv står naturligvis til rådighed for eventuelle opfølgende spørgsmål.
Med venlig hilsen
Sune Jensen
Chefkonsulent
H. C. Andersens Boulevard 18 (+45) 3377 3377
1553 København V di@di.dk
Danmark di.dk CVR-nr.: 16077593
Høringssvar vedrørende forslag til Lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af
dansk kultur (kulturbidragsloven)
Dansk Industri (DI) vil gerne takke for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende de
reviderede dele af lovudkast om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur.
DI ser positivt på forslaget om, at opkrævning af bidrag baseres på medietjenesteudbydernes
omsætning i det seneste kalenderår. Dette vil bidrage til at skabe en mere ensartet og retfærdig
opkrævningsproces. Det vil også gøre det lettere for medietjenesteudbyderne at administrere og
planlægge deres økonomi. DI opfordrer til, at det bagudrettede princip også finder anvendelse ved
opgørelsen af investeringer i nyt dansk indhold. Kun ved at basere opgørelsen af investeringerne
på foregående års indtægter vil medietjenesteudbyderne have mulighed for at tilpasse deres
investeringsstrategi og sikre, at de når tærsklen.
I forhold til ikrafttrædelse ønsker DI at fremhæve, at der foreslås ikrafttrædelse den 1. juli 2024,
samtidig med, at der skal betales gebyr for hele 2024. DI finder forslaget om, at loven på den måde
skal virke med tilbagevirkende kraft, usædvanligt i dansk lovgivning og finder ikke, at der gives en
begrundelse herfor i lovforslaget. Lovgivning med tilbagevirkende kraft anvendes alene i dansk
lovgivning under helt særlige omstændigheder, som ikke synes at være opfyldt i dette forslag.
Ordningen vil have betydelige konsekvenser for de berørte virksomheder, og med en sådan
byrdefuld regulering, bør virksomhederne have tilstrækkelig tid til at tilpasse sig og forberede sig
på de økonomiske konsekvenser. Vi opfordrer derfor til, at der tages hensyn til virksomhedernes
behov for en rimelig overgangsperiode og ikrafttrædelse.
Vi håber, at vores bemærkninger vil blive taget i betragtning i den videre behandling af
lovforslaget.
Med venlig hilsen
Bo Wiberg
Chefkonsulent, DI Digital
Kulturministeriet
Att.: specialkonsulent Mette Bundvad
1. marts 2024
BOWI
DATO / 21.2.2022
Høring over forslag til Lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til
fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven)
Filminstituttet modtog 2. februar 2024 ” Høring over forslag til Lov om visse
medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven)”
Det drejer sig om eventuelle bemærkninger til den reviderede udgave af lovforslaget
oprindeligt fremsat 3. november 2023. Revideringen vedrører §4, stk. 4, §5, stk. 5 samt
§10. Kulturministeriet har anmodet om eventuelle bemærkninger til det reviderede
lovforslag senest den 1. marts 2024.
Filminstituttets bemærkninger vedrører alene de reviderede dele af lovforslaget, da der
tidligere er sendt bemærkninger til det samlede lovforslag. Filminstituttets bemærkninger
følger nedenfor.
Filminstituttets bemærkninger
Her følger Filminstituttets bemærkninger til ”Høring over forslag til Lov om visse
medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven).”
Bemærkninger §4, stk. 4
Filminstituttet har i tidligere høringssvar af september 2022 og september 2023
kommenteret på definitionen af ”dansk indhold” i forskellige sammenhænge i
lovforslagsudkast. Nedenstående bemærkninger er en delvis gentagelse heraf, og skal i
øvrigt ses i forlængelse heraf.
Følgende fremgår af det reviderede lovforslag:
”Stk. 4. En investering vil blive betragtet som værende foretaget i dansk indhold, når 75
pct. af produktionsmaterialet for europæisk producerede film, serier eller dokumentarer er
på dansk, og derudover opfylder mindst ét af følgende kriterier:
1) Mere end 50 pct. af produktionens budget er forbrugt i Danmark.
2) Mere end 50 pct. af produktionens optagelser finder fysisk sted i Danmark.”
Af Filmloven og af Filminstituttets gældende støttevilkår fremgår allerede en definition af,
hvilket dansk indhold, der kan støttes. Denne definition bør appliceres generelt. Dvs. både
for indhold, der kan støttes, og indhold der kan tælles med som direkte investeringer.
Dette så der ikke opstår modstrid mellem forståelsen af ”dansk indhold” hos Filminstituttet
og når direkte investeringer gøres op.
NOTAT
Side 2 / 2
Det følger af Filmlovens §17, stk. 1, andet punktum, at dansk film forstås som følger
(fremhævning tilføjet):
”§ 17. Ved en dansk film forstås i denne lov en film, der har dansk producent. Endvidere
skal filmen være indspillet på dansk eller rumme en særlig kunstnerisk eller teknisk
indsats, som medvirker til fremme af filmkunst og filmkultur i Danmark.”
Filminstituttet foreslår, at kriterier §4, stk. 4 i lovforslaget udformes i overensstemmelse
med denne definition i Filmloven. Det vil sige, at filmen skal være indspillet på dansk eller
rumme en særlig kunstnerisk eller teknisk indsats, som medvirker til fremme af filmkunst
og filmkultur i Danmark. Dette i tråd med den nuværende forståelse af ”dansk film” i
Filmloven og i eksisterende støtteordninger.
Opretholdes den nuværende forståelse vil særligt dokumentarfilm kunne rammes. Disse
kan ofte være optaget uden for Danmark og dermed have medvirkende med et andet
modersmål end dansk. Det gør dem dog ikke mindre kunstnerisk relevante ift. fremme af
filmkunst og filmkultur i Danmark.
Bemærkninger §5, stk. 5
Af lovforslagets §5, stk. 5. fremgår følgende:
”Stk. 5. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om hel eller delvis undladelse af
opkrævning af bidrag efter § 4, stk. 1 og stk. 2, for medietjenesteudbydere etableret i
Danmark, der opkræves lignende finansielt bidrag i andre EU-medlemsstater.”
Det fremstår uklart, under hvilke vilkår en tjeneste vil kunne undtages fra finansielt bidrag.
Filminstituttet henstiller til, at det præciseres, at en tjeneste ikke kan undtages blot fordi
den er forpligtet til at bidrage i et andet EU-land, men at det omvendt ikke er meningen, at
der skal bidrages to gange af den samme omsætning i forskellige lande.
I tillæg hertil genfremsætter Filminstituttet følgende bemærkning. Det fremgår af
bekendtgørelsens §5, at ” Medietjenesteudbydere skal årligt indberette en opgørelse over
udbyderens bidragspligtige omsætning i Danmark for det seneste regnskabsår til Slots- og
Kulturstyrelsen senest 1 måned efter udløbet af regnskabsåret.”
Filminstituttet genopfordrer til, at indberetningerne bliver halvårlige. Dermed vil ordningen
først og fremmest kunne træde i kraft tidligere, samt det vil løbende være muligt at forudse
udviklingen i det økonomiske bidrag fra medietjenesteudbyderne. Lignende modeller med
hyppigere opkrævninger end årligt kendes fra bl.a. Frankrig (månedligt), Rumænien
(månedligt), Tyskland (månedligt), Polen (kvartalsvist) og Kroatien (kvartalsvist).
.
.
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Att. Mette Bundvad
mebu@kum.dk, mrth@kum.dk, cc: kum@kum.dk
København, d. 29. februar 2024
Tak for invitationen til at deltage i høringsprocessen vedrørende det reviderede
forslag til kulturbidragslov.
Vi har i vores tidligere høringssvar til lovforslaget fremført en række
betænkeligheder i forhold til rækkevidden af lovforslaget, herunder bl.a.
spørgsmålet om kulturbidragspligt for mediedistributører, kulturbidragspligt for
TVOD-tjenester mv. Kulturudvalgets betænkning af den 6. december har betrygget
os i, at hensigten med lovforslaget ikke er at pålægge distributørerne
kulturbidragspligt, idet de i forvejen betaler et betydeligt retransmissionsgebyr. Vi
vil dog finde det formålstjenligt, at lovforslaget blev præciseret i
overensstemmelser med de politiske tilkendegivelser.
Vi tillader os at genfremsende vores høringssvar af 11. september 2023 som
supplement til dette svar.
Hvad angår ændringerne i det reviderede lovforslag, knytter de sig i al
væsentlighed til de betænkeligheder, som blev fremsat i Kommissionens brev til
Kulturministeriet den 19. december 2023. Ændringerne forekommer relevante, og
vi har ingen kommentarer til forslaget på dette punkt.
Tilbagevirkende kraft
Lovens ikrafttræden er i forslaget fastsat til den 1. juli 2024, men det fremgår –
desværre kun implicit – at loven får virkning fra den 1. januar 2024, idet
opkrævningen af kulturbidrag i 2025 vil ske på basis af de berørte virksomheders
samlede omsætning for 2024.
Dette burde have fremgået klart af det nye lovforslag, da det er lovgivningsmæssig
sædvane, at nye loves virkningstidspunkt er sammenfaldende med eller senere
end ikrafttrædelsesdatoen.
Vi finder det af flere grunde meget uheldigt, at Kulturministeriet ønsker at lovgive
med tilbagevirkende kraft.
I dansk lov er der ikke noget til hinder for at lovgive med tilbagevirkende kraft,
men det er den generelle vurdering, at det kun bør ske under helt særlige
omstændigheder. I Justitsministeriets lovkvalitetsvejledning af 23. november 2023
anføres således, at
”Det må herudover fremhæves, at det ud fra almindelige
retssikkerhedsmæssige betragtninger kan give anledning til
væsentlige principielle betænkeligheder at gennemføre bebyrdende
love med tilbagevirkende kraft. En sådan fremgangsmåde bør derfor
kun benyttes, når afgørende hensyn gør det påkrævet, og således at
det tidsrum, hvori loven har tilbagevirkende kraft, bliver så kort som
muligt.”
I dette tilfælde er formålet med tilbagevirkende lovgivning alene at sikre et
provenu, hvis størrelse kun kan skønnes med betydelig usikkerhed og på basis af
en helt ny lovgivning. Det er svært at se, at hensynet til at sikre et provenu, der
udgør en brøkdel af det offentlige budget, kan være et afgørende hensyn, der gør
det påkrævet at anvende lovgivning med tilbagevirkende kraft.
Det faktum, at det oprindelige lovforslag ville have virkning fra indkomstårets start
– og man således kan argumentere for, at de berørte virksomheder ville have
taget højde herfor i deres dispositioner – kan heller ikke begrunde, at den nye lov
får tilbagevirkende kraft. Det kan således ikke udelukkes, at de foreslåede
ændringerne kan have betydning for de dispositioner, som berørte virksomheder
måtte have besluttet ved årets begyndelse.
Endelig forekommer det tvivlsomt, at man kan begrunde det med, at
lovgivningsprocessen måtte gå om alene på grund af en procedurefejl i den
oprindelige proces. Dels fordi der med nærværende lovforslag er tilføjet
substantielle ændringer, der er resultat af Kommissionens bemærkninger tilsendt
efter den oprindeligt planlagte 3. behandling, dels fordi overholdelse af
procedurer og formaliteter er forudsætningen for at sikre god lovkvalitet.
Uklarhed om fradragsret
Hvad angår det skønnede provenu, fremgår det ikke klart, om usikkerheden
knytter sig til de berørte tjenesters omsætning og investeringer, eller om det
bygger på risikoen/muligheden for at kulturbidraget er fradragsberettiget iht. § 6 i
lov nr. 149 af 10. april 1922 om Indkomst- og Formueskat til Staten.
Af lovforslagets side 4, afsnit 3, fremgår, at det er Kulturministeriets opfattelse, at
kulturbidraget faktisk vil være fradragsberettiget for virksomheder, der er
skattepligtige i Danmark. Det er et stærkt uheldigt ordvalg, idet berørte
virksomheder som bekendt ikke kan støtte ret på opfattelser. Herudover
bemærkes det, at det intet sted fremgår, hvor mange af de skønsmæssigt ca. 50
berørte virksomheder, der er skattepligtige efter dansk lov, og derfor heller ikke,
hvor stor en andel af det forventede nettoprovenu, der eventuelt vil være
fradragsberettiget.
I betragtning af, at der med kulturbidraget er tale om en bruttobeskatning af
omsætning fra et ekstremt konkurrencepræget marked, er det utilfredsstillende,
at muligheden for at opnå fradrag i den skattepligtige indtægt kun er begrundet
med Kulturministeriets opfattelse af reglerne i skattelovgivningen. Spørgsmålet
burde være afklaret i lovprocessen.
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Att. Astrid Højbo Bjørn og Pernille Berglund Gunge
ahb@kum.dk
pbg@kum.dk
København, d. 11. september 2023
Tak for invitationen til at deltage i høringsprocessen vedrørende
kulturbidragsloven.
Danske Mediedistributører (DMD) har gennemgået lovforslaget og må konstatere,
at forslaget desværre skaber betydelig – og formentlig utilsigtet - usikkerhed om
virkninger og konsekvenser for tv-distributørerne og dermed også for det hjemlige
tv-markedets økosystem.
Vi håber, at det kommende arbejde med lovforslaget i Kulturministeriet inden
fremsættelse i Folketinget vil adressere de problemstillinger, vi rejser i dette
høringssvar.
Vores kommenterer til høringsnotatet omfatter følgende temaer.
1. Generelle kommentarer
2. Digitale tjenester, herunder ”start-forfra”, ”catch-up” og NPVR
3. Videredistribution af andre tjenester
4. Afgift på TVOD-omsætning
5. Omsætning fra gensalg via tv-distributører
1) Generelle kommentarer
I den politiske debat forud for dette lovforslags tilblivelse har fokus været på de
internationale aktører på det danske streamingmarked. Disse tjenesters
(manglende) engagement i produktionen af dansk indhold er fra meningsdannere
og ordførere blevet set som en trussel mod dansk kulturel sammenhængskraft, og
hensigten har således været at få internationale aktører på det danske marked til
at bidrage til finansieringen af dansk indholdsproduktion på samme måde, som
danske aktører – og navnlig tv-distributører - allerede gør i dag.
Vi kan principielt støtte, at der gælder lige betingelser for alle aktører på det
danske tv-marked. I det økosystem, som vi er en del af, bidrager vi med mere end
4,5 mia. kr. årligt til dansk indholdsproduktion i form af betaling til danske
broadcastere og rettighedshavere. Ingen andre aktører er i nærheden af dette
bidragsniveau.
Som vi læser udlægningen af medieaftalen, der ligger til grund for nærværende
lovforslag, har det aldrig været hensigten, at tv-distributørerne skulle pålægges
nye forpligtelser i tillæg til de anseelige bidrag, som de i forvejen yder.
Imidlertid må vi konstatere, at distributørerne med det foreliggende utilsigtet
risikerer at blive ramt af nye og på sigt muligvis ganske betydelige forpligtelser til
finansiering af dansk indhold.
Lovforslaget giver indtryk af en beklagelig mangel på forståelse for den produkt-
og markedsudvikling, som tv-distributørerne gennem de seneste ti år har
gennemført for at møde konkurrencen fra internationale og nye aktører. Det giver
ikke længere mening at skelne mellem tv-pakker og streamingtjenester som to
væsensforskellige markedskategorier, idet tv-pakker i dag rummer de samme
tjenester og funktionaliteter som fx en traditionel amerikanskejet
streamingtjeneste men med den meget væsentlige forskel, at distributørernes tv-
pakker er det finansielle livsgrundlag for dansk tv i dag.
DMD opfordrer derfor Kulturministeriet til at præcisere lovforslaget på en række
punkter for at fjerne enhver tvivl om, at distributørerne ikke vil blive pålagt nye
forpligtelser og afgifter i medfør af denne lov.
I de tilfælde hvor tv-distributørerne tilbyder adgang til egentlige filmtjenester som
del af eller som tilvalg til en tv-pakke, antager vi, at tv-distributørernes omsætning
herfra vil være undtaget for bidragspligt, fordi det vil have karakter af ren
videredistribution, jf. afsnit to på side 19, og fordi tv-distributørerne ikke har ”det
redaktionelle ansvar for valget af audiovisuelt indhold”, jf. lovforslagets §3, stk. 3.
2) Digitale tjenester, herunder start-forfra, catch-up og NPVR
Vi finder det positivt, at streamingtjenester baseret på traditionelt tv-indhold og
tjenester med sport og nyheder som udgangspunkt er undtaget. Vi antager, at
denne kategorisering som udgangspunkt også omfatter de on demand-tjenester,
som tv-distributørerne videreformidler som del af en tv-pakke.
Tv-distributørerne tilbyder alle i dag tv-pakker med on demand-adgang til digitale
tjenester som ’start-forfra’ eller ’catch-up’ baseret på lineært tv-indhold. Det er en
konsekvens af den udvikling, der er sket på tv-markedet over de seneste mange år,
hvor digitaliseringen har skabt nye muligheder, og hvor forbrugsmønstrene har
ændret sig væk fra lineært tv i traditionel forstand. Sådanne funktioner er helt
uundværlige for at kunne tilbyde en moderne og attraktiv tv-distribution i dag.
Abonnenterne af tv-pakker har således via tv-boks, apps eller web-tv adgang til at
se tidligere sendte programmer på et selvvalgt tidspunkt. I nogle tilfælde kan
brugerne ved hjælp af en såkaldt NPVR (network personal video recorder),
arkivere udsendelser til visning på et senere, individuelt valgt tidspunkt.
Imidlertid er der formuleringer i lovforslaget, som skaber unødig tvivl om, hvorvidt
tv-distributørernes on demand-udbud baseret på traditionelt tv-indhold helt
utilsigtet kan blive omfattet af bidragspligt.
Ifølge lovforslaget, side 18 nederst og side 19 øverst, vil det således bero på en
’konkret vurdering’, om ’start-forfra’- og ’catch-up’-tjenester de facto udgør on
demand-audiovisuelle medietjenester:
”Det vurderes umiddelbart, at indtægt hidrørende fra en catch up- eller start
forfra-service, hvor brugeren alene kan starte programmet forfra inden for
programmets sendetid eller i nær sammenhæng med programmets placering i tv-
sendefladen, ikke vil være omfattet af den bidragspligtige omsætning, idet
servicen reelt ikke giver mulighed for at se programmet på et brugervalgt
tidspunkt, jf. den foreslåede definition i § 3, nr. 2.”
Det er uklart, hvad der menes med ’i nær sammenhæng’. Hvis der menes sening
inden for samme døgn, som en udsendelse har været vist på en tv-kanal, er det en
klart mere snæver definition, end der anvendes i målinger af seertal på liniært tv
(flow-tv). Branchestandarden har i flere år været +7 dage, hvilket også anvedes
ved målinger af seertal, dvs. antal seere på udsendelsestidspunktet, dem der ser
inden for samme døgn, samt dem, der ser udsendelsen inden for en uge efter
visning.
Faktum er, at de fleste tv-distributører giver adgang til at se indhold, fx nyheder,
dokumentarer, reality, drama mv. fra de lineære kanaler i op til syv dage efter
sendetidspunktet på flow-tv. Det vil således være naturligt og i overensstemmelse
med markedsstandarden, hvis lovforslagets afgræsning baserer sig på
branchestandarden for tv-distribution og måling af seertal, så on demand-
tjenester med adgang til lineært tv-indhold i op til syv dage efter visning vil være
undtaget for bidragspligt.
DMD opfordrer Kulturministeriet til klart at definere, hvad der forstås ved
formuleringen ’nær sammenhæng’, og til at tydeliggøre, at gængse digitale
tjenester, der baserer sig på lineær programvirksomhed via tv-distributører,
herunder ’start-forfra’, ’catch-up’ og NPVR, er undtaget fra bidragspligt, når de
udspringer af lineær tv-distribution.
DMD vil desuden påpege de særlige forhold, der knytter sig til indhold fra bl.a. DR.
Nogle distributører tilbyder adgang til indhold fra DR i op til 30 dage efter visning i
overensstemmelse med de muligheder DR har for tilrådighedsstillelse på DRTV.
Det er altså indhold, der er sendt som led i public service-aktivitet, men omvendt
også indhold, der er tilgængelig ud over, hvad der måtte menes med visning ’…i
nær sammenhæng med programmets placering i tv-sendefladen’ og også ud over
branchestandarden på syv dage for tv-distribution og seertalsmåling.
Det vil være meget uhensigtsmæssigt og imod lovens politiske intention, hvis tv-
distributører risikerer at skulle betale kulturbidrag af public service-indhold,
eftersom udøvelsen af public service-virksomhed er forsøgt eksplicit undtaget i §2,
stk. 4.
Ligeledes ønsker DMD at påpege, at lovforslaget skaber unødig usikkerhed om tv-
kundernes adgang til at lagre udsendt indhold vha. NPVR-funktioner med henblik
på at se udsendelsen på et selvvalgt senere tidspunkt. NPVR er en funktion, der
udbydes af de enkelte tv-distributører, hvor indhold lagres i skyen i en længere
periode, og hvor tv-kunderne selv kan vælge visningstidspunktet.
Hvis tv-distributørerne utilsigtet bliver straffet for disse brugerrettede on demand
funktioner, herunder også adgangen til public service indhold, vil tv-
distributørerne formentlig være nødsaget til at forsøge at fjerne eller indskrænke
disse funktioner. Det vil forringe den brugeroplevede værdi af tv-pakker og vil i
sidste ende føre til mindre forbrug og mindre efterspørgsel efter dansk public
service indhold, som medieforliget og kulturbidragsloven netop har til formål at
styrke.
3) Videredistribution af andre tjenester
Vi finder det positivt, at omsætning fra ’ren videredistribution’ af andre udbyderes
on demand-audiovisuelle medietjenester er undtaget, jf. lovbemærkningerne på
side 19
Imidlertid er det ikke tydeligt i lovforslaget, hvad det vil sige at ”videredistribuere
og give adgang til en on demand-audiovisuel medietjeneste fra udbyderen
virksomhed B gennem virksomhed As platform” når der skal være tale om ’ren
videredistribution’, og når undtagelsen samtidig er tiltænkt ”indtjening hidrørende
fra tjenester, som de ikke har redaktionelt ansvar for og derfor ikke er udbydere af
i nærværende lovforslags forstand.”, jf. side 19.
Dette skal ses i lyset af tidligere afgørelser fra Radio- og TV-nævnet, som synes at
pege i retning af, at tærsklen for, hvornår redaktionelt ansvar foreligger, er meget
lav. Disse afgørelser indikerer, at fx. genre- og temaopdeling af indhold, som
videredistribueres for at sikre kunderne en brugervenlig navigation, i sig selv
statuerer redaktionelt ansvar.
Lovforslaget rejser således usikkerhed om, hvorvidt omsætning fra at tv-
distributørerne gør andre streamingtjenesters tjenester tilgængelig igennem sine
egne platforme, er bidragspligtig. Det gælder især film- og serietjenester samt
arkivtjenester, som i nogle tilfælde gøres tilgængelig på tv-distributørernes egne
platforme, fx ved at indholdet er søgbart på tv-distributørens platform, og/eller
ved at kunden kan se indholdet igennem tv-distributørens platform.
Hvis en kunde med fx Netflix og TV 2 Play i sin pakke vælger at søge efter film i
kategorien ’familiedrama’, vil søgeresultatet udløse henvisning til film sendt på
flow-tv på lige fod med film i Netflix og TV 2 Play rangeret efter relevans, aktualitet
eller anden sortering. Disse digitale funktioner har til formål af skabe nem og
brugervenlig adgang til det samlede indholdsudbud i tv-pakker, der indeholder
kombinationer af flow-kanaler og selvstændige streamingtjenester.
Samarbejdet mellem tv-distributører og streamingtjenester består således ikke
længere kun i at inkludere adgang til fx Netflix eller TV 2 Play i en tv-pakke med
indhold fra lineært tv. I mange tilfælde sker der en dybere dataintegration mellem
tv-distributører og streamingtjenester, så tv-kunderne har adgang til at søge efter
indhold i tv-pakkens samlede indhold, altså på tværs af flow-kanaler og
streamingtjenester. Dette igen for at skabe en tidssvarende brugeroplevelse for tv-
kunderne, der afspejler digitaliseringens muligheder og de ændrede
forbrugsmønstre i retning af mere on demand tv-forbrug..
Lovforslaget afspejler således ikke i tilstrækkelig høj grad den udvikling, der er sket
på tv-markedet over de sidste mange år, hvor digitaliseringen har skabt nye
muligheder, som er helt uundværlige for at have en moderne og attraktiv tv-
distribution i dag.
DMD opfordrer Kulturministeriet til at præcisere ordlyden i lovforslaget, så tv-
distributører ikke utilsigtet pålægges bidragspligt som følge af en for udvidet – og i
DMD’s optik forkert – fortolkning af begrebet ’redaktionelt ansvar’, der straffer tv-
distributørerne for at skabe en god kundeoplevelse til trods for, at der i bund og
grund er tale om ren videredistribution af indhold, som andre aktører har udvalgt.
DMD opfordrer samtidig til, at det præciseres, at undtagelsen af omsætning fra
videredistribution også omfatter tilgængeliggørelse på tv-distributørernes egne
platforme, ved at indholdet er søgbart på tv-distributørens platform og/eller ved
at kunden kan se indholdet igennem tv-distributørens platform, uanset om dette
måtte statuere redaktionelt ansvar.
Hvis det modsatte skulle være tilfældet, vil det uvægerligt medføre dyrere tv-
pakker og heraf følgende færre tv-kunder og i sidste ende mindre efterspørgsel
efter dansk produceret public service-indhold, som medieforliget og
kulturbidragsloven netop har til formål at styrke.
4) Afgift på TVOD-omsætning
DMD er uforstående over for, at man med lovforslaget vil lægge
bidragsforpligtelse på omsætning fra TVOD-tjenester. TVOD er en digital
videreførelse af en mere end 40 år gammel forretningsmodel, hvor film og tv-
serier på baggrund af veletablerede aftaler mellem distributører, producenter og
rettighedshavere udlejes til visning for private. Dette salgsvindue bidrager allerede
til finansiering af dansk indholdsproduktion og film.
De danske tv-distributører tilbyder alle leje af film til kunder, der abonnerer på en
tv-pakke, og omsætningen herfra vil dermed kunne omfattes af lovforslagets
bestemmelse om bidragspligt. AVMS-direktivet fastslår, at tjenester, der pålægges
en bidragspligt, på ikke-diskriminerende vilkår skal have mulighed for at søge
støtte fra de midler, der hidrører fra kulturbidragsordningen.
DMD anser det ikke som proportionalt, at distributører således skal vælge mellem
at betale kulturbidrag eller ændre forretningsmodel og begynde at investere i
indholdsproduktion mhp. at søge støtte fra den centrale fond.
5) Omsætning fra gensalg via tv-distributører
Danske Mediedistributører anbefaler, at streamingtjenesters omsætning fra
gensalg gennem tv-pakker med public service indhold undtages for bidragspligt. Jf.
ministerens svar på spm 84 af 19/6 vil en sådan undtagelse være i
overensstemmelse AVMS-direktivet.
Af lovbemærkningerne på side 16 udtrykkes der bekymring for, om det vil føre til,
at streamingtjenester skifter forretningsmodel for at undgå bidragsforpligtelse.
DMD anser denne bekymring for misforstået og ensidig af to grunde:
1) Ved at undtage salg gennem tv-pakker, kan man fremme markedet for tv-
pakker, hvor public service-indhold er helt centralt placeret, eftersom tv-
pakker således ikke vil blive ramt af den prisstigning, som følge af overvæltning
af kulturbidraget på detailpriserne. En undtagelse af omsætning fra gensalg af
streamingtjenester via tv-distributører vil således styrke distribution af public
service-indhold.
2) Det vil være en direkte fordel for public service-tv, hvis streamingtjenesterne –
stik mod deres primære forretningsmodel – skulle vælge alene at tilbyde deres
tjenester som del af tv-pakker. I så fald ville kommercielle streamingtjenester
kun være tilgængelig i tv-pakker, der netop har distribution af public service-tv
som sin grundlæggende platform. Såfremt lovforslagets spådom skulle gå i
opfyldelse vil konsekvensen være en klart styrket distribution af public service-
indhold, og det er faktisk i overensstemmelse med det overordnede formål
med medieaftalen og kulturbidragsloven.
DMD forventer, at kulturbidragsloven vil medføre prisstigninger på både de
tjenester, som sælges direkte til forbrugerne, og tv-pakker, der inkluderer
streamingtjenester, såfremt den gennemføres som beskrevet i udkastet.
Hvis disse prisstigninger fører til opsigelse fra blot 10.000 tv-kunder (ca. 0,5 pct. af
det nuværende antal kunder), forventes tabet for tv-markedet at være af samme
størrelsesorden som kulturbidragets provenu (fra tv-markedet). Regneeksemplet
viser, hvordan blot få ændringer i tv-markedets dynamik kan få utilsigtede og
skadelige konsekvenser for balancen i det kreative økosystem, som nærværende
lovforslag forsøger at styrke.
DMD vil i øvrigt henlede opmærksomheden på, at der ved en ændring i
ophavsretsloven i juni 21 blev indført en særlig redistributionsafgift for gensalg af
streamingtjenester. Afgiften, som går til rettighedsorganisationen Copydan og er
enestående i EU, har form af et månedligt gebyr pr. kunde pr. streamingtjeneste ,
som indgår i en tv-pakke.
Richshuset
Rådhuspladsen 16, 4. sal
1550 Kbh V.
+45 33 97 40 00
info@danskemedier.dk
www.danskemedier.dk
Til Kulturministeriet
Sendt elektronisk til mebu@kum.dk og mrth@kum.dk med kopi til kum@kum.dk.
29. februar 2024
Høringssvar vedrørende forslag til Lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af
dansk kultur (Kulturbidragsloven)
Danske Medier har med tak modtaget Kulturministeriets høringsbrev af 2. februar 2024 med
opfordring til at komme med bemærkninger til det reviderede forlag til kulturbidragsloven.
Med det reviderede lovforslag foreslås en række præciseringer af de forslåede bestemmelser i
kulturbidragsloven §§ 4, 5 og 10. Disse ændringer vedrører den nærmere fastsættelse og opkrævning
af kulturbidraget sammen med det foreslåede tilsyn med reglerne, der forankres i Slots- og
Kulturstyrelsen.
Danske Medier finder principielt, at enhver yderligere beskatning af medievirksomhederne er
uønskelig, og at hensynet til de publicistiske mediers udbredelse og demokratiske funktion i
samfundet er vigtigere end marginale forøgelser af skatteprovenuet.
Mediebranchen står overfor ekstremt svære tider, hvor en række ydre forhold sammen med Tech-
giganternes uregulerede indhug i annoncemarkedet betyder, at mange medievirksomheder går en
økonomisk usikker fremtid i møde. I foreningens optik er skat på medier en skat på den demokratiske
samtale, og Danske Medier kan derfor ikke støtte forslaget om, at kulturbidraget skal finansieres af
danske medievirksomheders omsætning.
Danske Medier støtter dog intentionen i medieaftalen om at Danmark, som et meget lille
sprogområde i en stærkt globaliseret medieverden, er nødt til politisk at understøtte det
dansksprogede medieindhold, hvis dette også i fremtiden skal bibeholde en fremtrædende plads hos
de danske mediebrugere.
Fortsat behov for præcisering og målretning af virkningsområdet for kulturbidraget
Med det reviderede forslag er det blevet yderligere specificeret, hvordan medietjenesteudbyderne
kan foretage de nødvendige investeringer i nyt dansk indhold for at opfylde kravene, ligesom det
foreslås, at medietjenesteudbyderen kan fordele investeringerne i nyt dansk indhold over en 3-
årigeperiode i gennemsnit. Det udestår dog fortsat at få afklaret, hvornår det sproglige kriterium
præcist opfyldes, idet det ikke er tydeligt defineret, om den fornødne investering i dansk indhold
alene retter sig mod sproget i den færdige produktion eller i det øvrige produktionsmateriale.
Danske Medier bemærker, at den foreslåede sats på 2 pct. er rimelig, og støtter forslaget om, at
medietjenesteudbydere, der investerer under 5 pct. af deres bidragspligtige omsætning i Danmark i
nyt dansk indhold, i tillæg til bidraget skal betale et årligt tillægsbidrag på 3 pct. af deres
Side 2 af 3
bidragspligtige omsætning jf. § 4, stk. 2. Danske Medier støtter hertil forslaget om, at omsætning
hidrørende fra traditionel lineær programvirksomhed ikke omfattes af bidragspligten, jf. § 3, da man
på denne måde er med til at sikre, at lovgivningens effekt målrettes de tiltænkte aktører.
Foreningen bemærker, at mange af de tekstbaserede danske medievirksomheder i forskellig grad
arbejder med audio-visuelle tiltag, og at sådanne accessoriske add-ons nødvendigvis ikke må føre til,
at de omfattes af Kulturbidragsloven. Det bør således fortsat være muligt for danske
medievirksomheder at have lyd- og billedindhold som en del af deres produktportefølje, uden at de
hermed omfattes af kulturbidraget. Dette bør tydeliggøres i lovgivningen, så det sikres, at den alene
omfatter de tiltænkte virksomheder.
For at præcisere og målrette lovgivningen mere nøjagtigt, mener foreningen derfor, at det fortsat er
afgørende at inkludere tydeligere afgrænsninger i loven, der specifikt identificerer
streamingtjenester som de omfattede enheder inden for Kulturbidragsloven. Dette er endnu ikke
blevet tydeliggjort med de foreslåede kriterier for investering i nyt dansk indhold.
Det er i den sammenhæng glædeligt, at danske udbydere af Public Service-indhold fortsat undtages
fra lovens krav, da disse udbydere i høj grad producerer og sender dansksproget medieindhold.
Hermed sikres det, at det i praksis hovedsageligt er udenlandske udbydere af streamingtjenester,
som omfattes i overensstemmelse med kulturbidragets hovedformål om at fremme dansk
audiovisuelt indhold.
I forlængelse heraf noterer foreningen også med tilfredshed, at forslaget fortsat ikke omfatter
indtægter hidrørende fra lineær programvirksomhed, der er gjort tilgængeligt via on demand-
audiovisuelle medietjenester.
Tilsynet med reglernes overholdelse
Afslutningsvist bemærker foreningen, at forslaget om en fire ugers klagefrist til Slots- og
kulturstyrelsen over afgørelser om kulturbidrag er rimelig og flugter med de sædvanlige klagefrister
på radio- og fjernsynsområdet. Det vil samtidigt styrke virksomhedernes retssikkerhed, at der lægges
op til, at afgørelserne kan tillægges opsættende virkning i tilfælde af klage, hvorfor foreningen kan
støtte denne del af forslaget.
Danske Medier står naturligvis til rådighed, såfremt ovenstående bemærkninger ønskes uddybet.
Henvendelser herom kan rettes til juridisk konsulent Rasmus G. Madsen på rgm@danskemedier.dk
eller telefon 92 15 10 29.
Med venlig hilsen
Side 3 af 3
Danske Medier
Marianne Bugge Zederkof
Konstitueret adm. direktør
FSR – danske revisorer
Slotsholmsgade 1, 4. sal
DK - 1216 København K
Telefon +45 7225 5703
fsr@fsr.dk
www.fsr.dk
CVR. 55 09 72 16
Danske Bank
Reg. 9541
Konto nr. 2500102295
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Att.: Mette Bundvad og Rebecca Thorengaard
Pr. e-mail: mebu@kum.dk; mrth@kum.dk; cc: kum@kum.dk
1. marts 2024
Høring over forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til
fremme af dansk kultur (kulturbidragsloven) - (KUM Id nr. 150138)
Tak for muligheden for at kommentere denne høring. Vi har følgende bemærkninger:
Kommentarer til § 10, stk. 4, i lov om visse medieudbyderes bidrag til fremme af dansk
kultur (kulturbidragsloven)
Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om medietjenesteudbyderes udlevering
af dokumenter m.v. og afgivelse af skriftlige udtalelser, herunder udtalelse fra revisor
om egne arbejdsgange og egen uafhængighed…
Revisorer kan give sikkerhed via afgivelse af erklæringer: Revisor giver ikke udtalelser,
og det kunne med fordel præciseres, hvilke(n) erklæring(er) kulturministeren kan
kræve, så der i lovteksten er klarhed herom.
Bemærkninger til lovforslaget
5, afsnit 8
Høj grad af sikkerhed kunne med fordel tilføjes, hvis det kan lade sig gøre at formulere
sådan en erklæring. Vi kan ikke læse, hvad princip 7 omfatter, men det bør tjekkes, om
det er muligt at afgive en erklæring med høj grad af sikkerhed i overensstemmelse med
princip 7 om forebyggelse af snyd og fejl. Det kunne være, at en anden erklæringstype
er mere hensigtsmæssig.
6, afsnit 4
Vi har svært ved at forstå, hvorfor medietjenesteudbydere, der ikke anvender kalender-
året som regnskabsår, vil skulle periodisere deres omsætning anderledes i forbindelse
med opkrævningen af bidraget end i deres årsregnskaber. Når medietjenesteudbyderen
skal følge samme regnskabspraksis som ved udarbejdelse af årsregnskabet, jf. § 8, stk.
2, vil periodiseringen foregå på samme måde med en anden periode.
6, afsnit 5 (gentagelse)
Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om medietjenesteudbyderes udlevering
af dokumenter m.v. og afgivelse af skriftlige udtalelser, herunder udtalelse fra revisor
om egne arbejdsgange og egen uafhængighed…
Revisorer kan give sikkerhed via afgivelse af erklæringer: Revisor giver ikke udtalelser,
og det kunne med fordel præciseres, hvilke(n) erklæring(er) kulturministeren kan
kræve, så der i lovteksten er klarhed herom.
Side 2
Til § 5
Afsnit 5 (gentagelse)
Vi har svært ved at forstå, hvorfor medietjenesteudbydere, der ikke anvender kalender-
året som regnskabsår, vil skulle periodisere deres omsætning anderledes i forbindelse
med opkrævningen af bidraget end i deres årsregnskaber. Når medietjenesteudbyderen
skal følge samme regnskabspraksis som ved udarbejdelse af årsregnskabet, jf. § 8, stk.
2, vil periodiseringen foregå på samme måde med en anden periode.
Vi bistår gerne med dialog om valg af erklæring om egne arbejdsgange og uafhængig-
hed mv., og hvis vores bemærkninger giver anledning til spørgsmål eller uddybning, står
vi naturligvis gerne til rådighed.
Med venlig hilsen
Kasper Frølich Kristensen
Fagchef for revision og regnskab, statsaut. revisor
Fra: 19kontor@rigsrevisionen.dk
Til: mebu@kum.dk; mrt@kum.dk
Cc: kum@kum.dk
Emne: Høringssvar vedr. forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur
(kulturbidragsloven), §4, 5 og 10 (KUM Id nr.: 150134)
Dato: 7. februar 2024 08:12:40
Vedhæftede filer: image001.png
Kulturministeriet har den 2. februar 2024 sendt lovforslag om medietjenesteudbyderes bidrag til
fremme a dansk kultur i høring.
Ministeriernes forpligtelse til at høre Rigsrevisionen er fastlagt af rigsrevisorloven, §§ 7 og 10
(Lovbekendtgørelse nr. 101 af 19/01/2012) og angår revisions- og/eller regnskabsforhold, der kan
have betydning for Rigsrevisionens opgaver.
Vi har gennemgået lovforslaget og kan konstatere, at det ikke omhandler revisions- eller
regnskabsforhold i staten eller andre offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen.
Vi har derfor ikke behandlet henvendelsen yderligere.
Med venlig hilsen
Mette E. Matthiasen
Specialkonsulent
Landgreven 4
DK-1301 København K
Tlf. +45 33 92 84 00
Dir.+45 33 92 85 73
mem@rigsrevisionen.dk
www.rigsrevisionen.dk
Læs om Rigsrevisionens behandling af personoplysninger her
Fra: Mette Bundvad <mebu@kum.dk>
Sendt: 2. februar 2024 10:15
Til: Erhvervsstyrelsen CKR <letbyrder@erst.dk>; stikri@em.dk; Mikkel Nyborg Petersen (EM-DEP
<miy@em.dk>; Rigsrevisionen <info@rigsrevisionen.dk>; Digitaliseringsklar lovgivning - høring
<klarlovgivning@digst.dk>; nifla@fm.dk; Finansministeriets postkasse <fm@fm.dk>; Nanna
Vejen Snitkjær <nvh@kfst.dk>; 1 - KFST Officiel hovedpostkasse <kfst@kfst.dk>; xxxdene@jm.dk;
forvaltningsretskontoret@jm.dk; Justitsministeriet <jm@jm.dk>; Katja Cecilie Rottensten Kofoed
<KKO@skm.dk>; Sune Fomsgaard <SF@skm.dk>; Helena Elisabeth Ravn <HR@skm.dk>;
Skatteministeriet <skm@skm.dk>; SLKS hovedpostkasse <post@slks.dk>; Rebecca Thorengaard
<mrth@kum.dk>
Emne: Fremsendelse af høring: Høring over forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes
bidrag til fremme af dansk kultur (kulturbidragsloven), §4, 5 og 10 (KUM Id nr.: 150134)
Hermed fremsendes høring over forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til
fremme af dansk kultur (kulturbidragsloven), §4, 5 og 10.
Der er frist for afgivelse af høringssvar fredag den 1. marts 2024.
Høringssvar bedes sendes til Mette Bundvad (mebu@kum.dk) og Rebecca
Thorengaard mrth@kum.dk med kopi til kum@kum.dk.
Se i øvrigt vedhæftede.
Med venlig hilsen
Mette Bundvad
Specialkonsulent
Analyse og Internationale Forhold
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
| mebu@kum.dk | www.kum.dk
Fra: Yusra Rahim
Til: Mette Bundvad; Rebecca Thorengaard
Cc: Kulturministeriet
Emne: Henvendelse fra Forbrugerombudsmanden (sagsnummer: 24/01433)
Dato: 7. februar 2024 14:19:44
Forbrugerombudsmanden har modtaget Kulturministeriets høringsbrev af 2. februar 2024 med
anmodning om eventuelle bemærkninger til jeres forslag til lov om visse
medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (kulturbidragsloven), §4, 5 og 10.
Forbrugerombudsmanden har ikke bemærkninger.
Med venlig hilsen
På Forbrugerombudsmandens vegne
Yusra Rahim
Stud.jur.
E-mail: yra@forbrugerombudsmanden.dk
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Tlf. +45 4171 5151
Se vores privatlivspolitik på
forbrugerombudsmanden.dk
Nogle personer, der har modtaget denne meddelelse, modtager sjældent mails fra mebu@kum.dk. Få mere at vide
om, hvorfor dette er vigtigt
Fra: Forbrugerrådet Tænk Hoeringer
Til: mebu@kum.dk; mrth@kum.dk
Cc: kum@kum.dk
Emne: SV: Fremsendelse af høring: Høring over lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk
kultur (kulturbidragsloven), §4, 5 og 10 (KUM Id nr.: 150131)
Dato: 6. februar 2024 10:36:46
Vedhæftede filer: image003.png
Forbrugerrådet Tænk vurderer, at denne konkrete høring ligger uden for vores for tiden prioriterede
arbejdsområder og vil derfor undlade at forholde os hertil. Forbrugerrådet Tænk kan således ikke
tages til indtægt for at støtte forslaget eller for at gøre det modsatte. For en god ordens skyld skal det
understreges, at Forbrugerrådet Tænk stadig er interesseret i at modtage høringer inden for området.
Med venlig hilsen
Marie Frank-Nielsen
SENIORJURIST
T    +45 7741 7741
W   taenk.dk
Forbrugerrådet Tænk
Ryesgade 3A, 2. th. | 2200 Kbh. N
Fra: Mette Bundvad <mebu@kum.dk>
Sendt: 2. februar 2024 10:09
Cc: Rebecca Thorengaard <mrth@kum.dk>
Emne: Fremsendelse af høring: Høring over lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til
fremme af dansk kultur (kulturbidragsloven), §4, 5 og 10 (KUM Id nr.: 150131)
Hermed fremsendes høring over forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til
fremme af dansk kultur (kulturbidragsloven), §4, 5 og 10.
Der er frist for afgivelse af høringssvar fredag den 1. marts 2024.
Høringssvar bedes sendes til Mette Bundvad (mebu@kum.dk) og Rebecca
Thorengaard mrth@kum.dk med kopi til kum@kum.dk.
Se i øvrigt vedhæftede.
Med venlig hilsen
Mette Bundvad
Specialkonsulent
Analyse og Internationale Forhold
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
| mebu@kum.dk | www.kum.dk
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens høringssvar på lov om visse me-
dietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbi-
dragsloven)
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Konkurrencerådet udgør en samlet
uafhængig konkurrencemyndighed. De følgende bemærkninger afgives
udelukkende som uafhængig konkurrencemyndighed:
Da høringen vedrører lovforslaget om visse medietjenesteudbyderes bidrag
til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven), henviser Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen i sin helhed til styrelsens tidligere høringssvar af d. 11.
september 2023, på høringen af Kulturbidragsloven, da lovens senere æn-
dringer ikke har givet anledning til øvrige bemærkninger.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens tidligere høringssvar af d. 11. sep-
tember 2023 er gengivet i sin helhed nedenfor, fra side 2 og frem.
Dato: 22. februar 2024
Sag: MTF-24/01604
Sagsbehandler: /ANKU
KONKURRENCE- OG
FORBRUGERSTYRELSEN
KFST – Uafhængig konkurrence-
myndighed
2
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens høringssvar på lovforslag om
visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Konkurrencerådet udgør en sam-
let uafhængig konkurrencemyndighed. De følgende bemærkninger afgi-
ves udelukkende som uafhængig konkurrencemyndighed:
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bemærker indledningsvist, at det er
vigtigt, at ordningen i lovforslaget ikke giver en konkurrenceforvridning
mellem de medietjenester, der er omfattet af lovforslaget, og de medietje-
nester, der ikke er omfattet af lovforslaget. Dette gælder både ift. at skulle
betale kulturbidraget og den efterfølgende fordeling af kulturprovenuet. I
den forbindelse er det vigtigt at bemærke, at fordelingen af kulturprovenuet
bør ske på objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende vilkår.
Skævvridning af konkurrencen
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer, at er der en generel risiko
for forvridning af konkurrencen mellem medietjenesteudbyderne, når
nogle medietjenesteudbydere er undtaget (helt eller delvist) fra at betale
kulturbidrag, mens andre medietjenesteudbydere skal betale kulturbidra-
get. Denne risiko forøges yderligere, når de undtagne virksomheder har de
bedste forudsætninger for at kunne søge Public Service-puljens midler, da
der herved vil ske en de facto omfordeling af midler mellem konkurrerende
medietjenesteudbydere.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bemærker endvidere, at fordelingen
af kulturprovenuet til Public Service-Puljen1
kan forvride konkurrencen
mellem de medietjenesteudbydere, som er kvalificeret til at modtage støtte
fra Public Service-Puljen, og dem, som ikke er.
- Det er et grundlæggende krav for at kunne kvalificere sig til Pub-
lic Service-Puljen, at medietjenesteudbyderen kan sende sit pro-
gram igennem en tv-kanal, som når mindst 50 pct. af de danske
husstande.2
- Der kan ikke ydes støtte til tv-programmer, der alene distribueres
via internettet.3
- Medietjenesteudbyderen behøver ikke selv ”eje” en sådan kanal
(det gælder fx for nogle on demand tjenesteudbydere), men kan
opfylde kravet ved at indgå en aftale med en anden medietjeneste-
udbyder, der opfylder kravet. I dette tilfælde gælder, at det støt-
tede program skal gøres tilgængeligt på en kanal, som opfylder
1
Den endelige fordeling er ikke bestemt, men lovforslaget ligger op til at 20 pct. af pro-
venuet af kulturbidraget skal gå til Public Service-puljen.
2
Jf. (BEK nr. 1579 af 27/12/2014) Bekendtgørelsen om tilskud til produktion af dansk
public service tv (Public Service-Puljen), § 2, stk. 1. Herefter omtalt som ”BEK nr. 1579
af 27/12/2014”.
3
Jf. §2 stk. 3 i BEK nr. 1579 af 27/12/2014.
3
Public Service-Puljens krav, senest 12 måneder efter, at det støt-
tede program gøres tilgængeligt på en on-demand tjeneste.4
Selvom alle medietjenesteudbydere dermed i princippet kan søge puljen,
kan sådanne krav i praksis afholde medietjenesteudbydere fra at søge pul-
jen, da betingelsen for at kunne søge støtten medfører, at medietjeneste-
udbyderen gør sit støttede program tilgængeligt igennem en konkurrents
tv-kanal. Dette kan således udvande fordelen ved at kunne udbyde eks-
klusivt indhold og potentielt styrke konkurrenten og forudsætter herud-
over, at en konkurrent, som er kvalificeret til at vise Public Service ind-
hold, vil være villig til at samarbejde med medietjenesteudbyderen. Der-
med er det uklart, hvorvidt on demand medietjenesteudbydere kan og vil
ansøge om denne støtte. Såfremt nogle medietjenesteudbydere ikke kan
eller ikke har incitament til at søge støtten, vil en fordeling af kulturpro-
venuet til Public Service-Puljen føre til en skævvridning af konkurrencen
til fordel for de medietjenesteudbydere, som lever op til Public Service-
Puljens krav. Dette skal særligt ses i lyset af, at mange af de medietjene-
steudbydere, der lever op til Public Service-Puljens krav, ikke skal betale
kulturbidraget, og dermed ikke bidrager med finansiering til puljen.
Det bemærkes også, at ordningen også vil give fordele til det medieind-
hold, der distribueres på andre måder end via internettet. Dermed svæk-
kes konkurrencen, idet internettet er den distributionsform, der har de la-
veste adgangsbarrierer.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bemærker yderligere, at det er vigtigt
at de filmstøttepuljer, som tildeles kulturprovenuet, også kan søges af de
medietjenesteudbydere, der er omfattet af loven, for at undgå en skævvrid-
ning af konkurrencen.
Tvivlsomt incitament til at investere i dansk indhold
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bemærker, at der en betydelig risiko
for at incitamentet til at investere i dansk indhold ikke øges i særlig grad,
såfremt det ikke fremgår åbenlyst for de respektive medietjenesteudbydere,
hvor stor en investering de skal foretage årligt for at undgå tillægsbidraget.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bemærker at det er uklart, hvad der
menes med ”nyt” dansk indhold. Styrelsen anbefaler, at der i loven tages
hensyn til, at indhold ikke nødvendigvis finansieres på ét tidspunkt. Så-
fremt dette hensyn ikke tages, kan loven skabe en forskelsbehandling af
opgørelserne af de omfattede medietjenesteudbyderes investeringsni-
veauer.
Øvrige bemærkninger
4
Jf. §2 stk. 2 i BEK nr. 1579 af 27/12/2014.
4
Det er uklart, hvorvidt støtte modtaget fra Public Service-Puljen eller film-
støtteordningerne indgår i medietjenesteudbydernes investeringsniveau.
Såfremt disse støtter medregnes i investeringsniveauet, vil dette også i sig
selv give en betydelig skævvridning af konkurrencen. Modtagere af støtten
vil derved skulle investere en mindre del af deres omsætning i nyt dansk
indhold for at undgå at blive omfattet af tillægsbidraget, sammenlignet med
medietjenesteudbydere, som ikke modtager støtten.
Det fremgår endvidere af forarbejderne til lovforslaget, at ”indtægt hidrø-
rende fra en catch up- eller start forfra-service, hvor brugeren alene kan
starte programmet forfra indenfor programmets sendetid, eller i nær sam-
menhæng med programmets placering i tv-sendefladen, ikke vil være om-
fattet den bidragspligtige omsætning.” (styrelsens understregning). Kon-
kurrence- og Forbrugerstyrelsen bemærker, at det fremgår uklart, hvad der
menes med ”nær sammenhæng”. Styrelsen bekendt definerer Kantar, at et
program er vist som lineært tv, hvis det er set op til en uge efter visningen
på en tv-kanal. Hvis samme fremgangsmåde anvendes i forbindelse med
opgørelsen af bidragspligtig omsætning, kan det betyde, at en relativt stor
del af nogle aktørers omsætning undtages fra deres bidragspligtige omsæt-
ning, selvom det ikke kan udelukkes, at forbrugerne udelukkende ser ind-
holdet forskudt igennem en streamingtjeneste. Dette kan således medføre
en skævvridning af konkurrencen. Derfor anbefaler Konkurrence- og For-
brugerstyrelsen, at ”nær sammenhæng” omfatter en meget kort tidsperiode
i forbindelse med visningen på en tv-kanal.
Lovforslaget har til hensigt også at omfatte medietjenesteudbydere, der gi-
ver adgang til deres indhold imod at afgive data som modydelse. Det er
uklart for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, hvordan ”data som mod-
ydelse” indgår i den bidragspligtig indkomst for en medietjenesteudbyder.
Dette kan medføre en skævvridning af konkurrencen mellem udbydere, der
får betaling via data, og udbydere, der ikke gør.
Endelig fremgår det af forarbejderne til lovforslaget, at det ”alene er in-
vesteringer i produktion og koproduktion af nye danske film, serier og
dokumentarer, som kan medregnes i medietjenesteudbydernes opgørelse
af deres årlige investeringsniveau.” (styrelsens understregning). Konkur-
rence- og Forbrugerstyrelsen bemærker hertil, at dette kan skabe en for-
vridning ift. andre typer af produktion og investeringer og innovation
heri, som disse medietjenesteudbydere ellers ville kunne have investeret i,
for at bidrage til produktionen af dansk indhold, herunder talkshows.
Brussels, 1 March 2024
To: mebu@kum.dk and mrth@kum.dk, with kum@kum.dk in copy
RE: MPA submission to public consultation on Proposal for a law on certain media service
providers' contributions to the promotion of Danish culture (the Cultural Contribution Act)
Sir/Madam:
Thank you for inviting stakeholders to once again express their views on the new draft Act on the
contribution of certain media service providers to the promotion of Danish culture
(Kulturbidragsloven).
The Motion Picture Association serves as the global voice and advocate of the international film,
television, and streaming industry. Our members are Walt Disney Studios Pictures, Netflix Studios,
LLC, Paramount Pictures Corporation, Sony Pictures Entertainment Inc., Universal City Studios LLC,
and Warner Bros. Discovery.
We would like to convey our concerns about some restrictive provisions of the new media bill that
set out the investment conditions for media services, as they present obstacles and constraints to
the freedom to provide services in Denmark1
.
The foreseen financial contribution seems restrictive and discriminatory against non-domestic
media services
The European Commission highlighted in its TRIS comments on the previous notified draft law
that “introducing financial obligations in the form of a direct investment or a financial contribution
to a film fund (whether as a general obligation or sub-quota) that relate solely to national
cinematographic films and audiovisual activities, or national language works are likely not
consistent with the AVMSD which requires such contributions be to European work”. Yet, the
amendment to the bill further distances it from the AVMSD’s purpose, making the obligation more
1
Restrictions on the establishment of service providers are considered contrary to the principle of free movement of
services.
MOTION PICTURE ASSOCIATION EMEA
restrictive as it now requires the presence of Danish in every production2
. We kindly remind the
authorities of the Commission’s call for justification as “any obligations exclusively benefiting ‘new
Danish content’ should be justified and proportionate under the relevant provisions of the Treaty
on the Functioning of the European Union”. We would also respectfully ask for the definition to
be flexible and fit for purpose to best support the creation of a wide range of European works.
Principle of non-discrimination
In addition to the obligation for the Danish language to be present in all the audiovisual
productions, they must also meet one of the following requirements: more than 50% of the
production budget is consumed in Denmark; or more than 50% of the production’s recording take
place physically in Denmark. We believe this is discriminatory and contrary to EU law, specifically
with regard to the internal market rules and particularly to the freedom of establishment and
freedom to provide services. This requirement, as the Commission stressed in its TRIS comments,
may put production companies that operate in the Danish language or are of Danish origin, most
likely based in Denmark, at an advantage over foreign companies established in other territories,
who must make special efforts to meet the criteria. It also is restrictive for Danish producers who
may wish to produce more generally across the EU.
Furthermore, Recital 36 of AVMSD sets out that Member States must ensure that non-domestic
AV services that are required to contribute to national film funding schemes can benefit in a non-
discriminatory way from those film funding schemes. As commented by the European
Commission, it is currently not known whether the current schemes will be adjusted and,
therefore, it is not possible to assess on what conditions and who the ultimate beneficiaries of
the funds will be. If the currently applicable schemes remain unchanged, it is highly unlikely on
demand video services paying a levy will be able to utilize them given the applicable conditions.
Therefore, we respectfully suggest adjusting the conditions in a way that ensures that non-
domestic providers, and specifically streaming services, can access the funds.
Principle of proportionality
Considering the two aforementioned aspects together with the suggested high financial
obligation rate (in practice a minimum of 7% of the annual taxable turnover of a media service
provider in Denmark3
), we believe the bill does not meet the requirements of proportionality.
Moreover, this situation is not only counterintuitive but also seems paradoxical as the law will be
more onerous for VOD services that already invest in Danish content without any obligation, but
do not meet the 5% threshold of qualifying investments. The scale of their investment could be
for a wide range of reasons (and may vary from year to year) – for example, it may be a new
entrant service or a service that has not generated any profits in a particular year. As such the
proposed model could lead to (1) companies choosing to invest less (e.g. zero) in the promotion
2
All the Danish content must have 75% of the production material in Danish and meet an additional requirement, when
in the previous law, in order for investments to qualify as investments in Danish content, at least 75% of the production
titles must have Danish as their ‘main language’.
3
5% optional direct investment optional plus the 2% fixed contribution to the film fund for all media service providers.
Taken to the extreme, we can find media service providers paying a 5% levy and investing up to 4.99% which is not
taken into account for the financial obligation.
of Danish audiovisual content, to have a lower total obligation than those exceeding 5% and (2)
constitute a new barrier and restriction to the freedom to provide services in Denmark, in
particular for new services.
Furthermore, the requirement for a baseline fee and additional fees based on investment
percentages would disproportionately affect smaller VOD services. This would likely discourage
innovation and competition and cause stagnation in market development and diversity of
services, ultimately limiting consumer choices. The 5% investment threshold (which removes the
obligation to pay an additional 3% of revenue) may lead to inefficient spending, where VOD
services invest just enough to avoid the additional fee, rather than investing in projects that
genuinely enhance the local film industry. This possible “tick-box” approach could result in
content lacking full entrepreneurial support.
Impact assessment
The draft bill does not seem to consider the likely inflationary effect or the legal uncertainty that
may arise following a potential legislative change, which can jeopardize the attractiveness of
Denmark to carry out new productions. Further, it also fails to recognize that levies can have a
distortive effect on the market, and could lead to increased costs. Additionally, direct investments
imply a higher entrepreneurial effort than a levy since the financial involvement and risk is
greater, as recognized in the EU Commission’s guidelines4
– no other EU country attributes
different values to investments and levies. Introducing this ‘factor’ will further likely demotivate
companies from investing directly in content, and thereby fail to meet the ambition of the Danish
industry today, which aspires to welcome new investors.
We respectfully submit that the Danish government, before introducing a financial obligation,
should cautiously conduct a proper analysis of the effects of the obligation on the film and TV
industry rooted in the current and future realities of the market.
More safeguards and greater flexibility are required that ensure a positive impact on the
audiovisual sector while being in line with the AVMSD.
Furthermore, we consider that there are additional and essential measures to be taken into
account to make the financial contribution obligation more proportionate and non-
discriminatory. This would ensure that the promotion of European works does not undermine the
market development, diversity of services and allow for the entry of new players into the market.
Thematic exemption
We welcome the exemption for on-demand audiovisual service with low turnover and low
audience, which is mandated by AVMSD. We also note that the government, following Article
13(6) of the AVMSD, introduced an exemption for companies providing only media services for
library or educational purposes. However, we would like to request the scope of this exemption
to be broadened to also capture other media service providers to which the obligations would be
4
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/PDF/?uri=CELEX:52020XC0707(03)&from=EN
impracticable of unjustified by reason of their nature or theme, as there is no logical role for
Danish content in such thematic content offerings.
Flexibility of any direct investment obligation
We welcome the diverse array of content types eligible for investment under the financial
obligation, recognizing that sports and news are the sole exceptions not encompassed within the
definition of Danish content. Moreover, in addition to allowing services to invest in different
manners to comply with direct investment obligations such as all forms of co-productions, content
commissioning or licensing/acquisition among others, other types of investment such as
marketing, theatrical distribution and investments in training, infrastructure development and
localization costs should be included in the law. This greater flexibility will allow for a more organic
growth, more alignment with the business models and practices of individual media service
providers, which may have legitimate business reasons for engaging in investments in one
category over another.
Definition of “new" Danish films, series and documentaries
The draft bill sets out that investments must be in new Danish films, series and documentaries
and specifies that “it is considered an investment in new content when the investment is made in
content production before the production is fully realized and has resulted in a final and thus
existing product”. We would like to request that, in order to allow providers to choose content
best fitted for their service, the definition also includes all already produced works, or works
produced up to 5 years prior to enable greater circulation of Danish works by allowing
investments within the first full exploitation circle. Acknowledging that licensed older works
equally contribute to the ecosystem and provide funding for the production of new works is in
line with provisions of Art. 13(2) of AVMSD, and therefore, we do not see legitimate reasons for
this limitation in the Danish proposal.
We welcome the recognition that not all content types are relevant in determining the applicable
revenues to be taken into account for the investment obligation. Nevertheless, we would like to
point out that the amount of financial contribution should be based on the net revenues reflecting
that such services also have costs and may not be profit-making from year to year.
Additional observations
Entry into force
The draft law sets the entry into force of the Act for 1 July 2024 and states that the “cultural
contributions shall be levied for the first time for payment in 2025 on the basis of the media
service providers' statements of the turnover subject to contribution in Denmark in 2024”. Given
that the law will only come into effect in July, applying the levy based on revenues generated in
the entire 2024 does not seem to be appropriate. Retroactively enforcing the legislation is against
general legal standards and will pose significant challenges for media service providers, as they
have not been previously required to comply with its provisions for most of the year. The proposal
to apply retroactive effect only seems to be the result of the law being postponed to ensure
compliance with procedural rules. Therefore, we respectfully request to refrain from a retroactive
application of the law, as media services would be expected to start fulfilling their financial
obligation from the time the law enters into force.
***
Against this backdrop, we are at your disposal to discuss all points in greater detail.
Yours sincerely,
Stanford McCoy
PRESIDENT & MANAGING DIRECTOR MPA EMEA
O +32 2 778 27 16
M +32 471 51 56 57
E stan_mccoy@motionpictures.org
“Kulturbidragsloven” Høringssvar fra Netflix Februar 2024
Netflix vil gerne takke Kulturministeriet for muligheden for at komme med input til lovforslaget om visse
medieudbyderes bidrag til fremme af dansksproget indhold (Kulturbidragsloven).
Netflix i Danmark
I Netflix samarbejder vi med mange store danske talenter, producenter, crew og tv-stationer. Vi har indtil
videre investeret flere hundrede millioner kroner i danske historier inden for en række forskellige
genrer. Vi investerer i danske serier og film på mange forskellige måder og i mange faser af
produktionens livscyklus. De seneste titler omfatter serierne Sygeplejersken, Kastanjemanden, Skruk; og
film som A Beautiful life, Kærlighed For Voksne og Ehrengard - Forførelsens kunst. Netflix har også
medfinansieret titler som Borgen - Riget, Magten og Æren og licenseret et endnu større antal danske
titler, bl.a. Smuk, Pagten og Klovn.
Som en globalt opererende virksomhed er vi stolte over at kunne levere danske historier til vores
medlemmer og bidrage til at forbinde kulturer på tværs af verden og skabe empati og forståelse
gennem de historier, vi fortæller. Netflix' strategi støtter investeringer i lokale film og serier, uden at det er
nødvendigt med en juridisk forpligtelse til at gøre det.
Vi mener, at flere mennesker fortjener at se deres liv på skærmen, og vi er engagerede i at skabe
muligheder foran og bag kameraet for mennesker fra alle baggrunde og kulturer. Derfor investerer vi
i nye talenter ved at skabe og støtte talentudviklingsprogrammer, såsom "Serieskolen", i samarbejde
med de regionale filmværksteder og Fonden Filmtalent.
Udkast til lovforslag
Som det fremgår af Netflix' bidrag til den offentlige høring om Kulturbidragsloven i 2023, forudser vi, på
trods af de kærkomne ændringer i forhold til det tidligere forslag fra 2022, at udkastet til forordning om
en økonomisk forpligtelse stadig ikke opfylder regeringens og den kreative sektors ambitioner om en
sund audiovisuel industri, en retfærdig og proportional ramme og flere investeringer fra
on-demand-tjenester i dansk historiefortælling. Vi mangler en analyse af, hvorfor instrumentet er
nødvendigt, dets effektivitet og indvirkning på både branchen og forbrugernes valgmuligheder og
økonomi. Vi mener heller ikke, at det er i overensstemmelse med bestemmelser og mål i blandt andet
direktivet om audiovisuelle medietjenester ("AVMSD") og traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde ("TFEU"), hvilket vi argumenterer for nedenfor.
1
1. Valg af instrument og proportionalitet
Anbefaling: Foretag en grundig analyse af behovet for en forpligtelse. Hvis det anses for at være
nødvendigt, så indfør en proportionel forpligtelse til at investere i lokalt indhold, med en afgift som en
alternativ forpligtelse i tilfælde af utilstrækkelige investeringer. Sidestille værdien af investeringerne og
indbetaling til en fond. (Kapitel 2, § 4)
● Vi sætter spørgsmålstegn ved, om den foreslåede tilgang effektivt vil støtte det politiske mål om
et blomstrende dansk produktionsøkosystem. Vi mangler en grundig analyse af forpligtelsens
effekt på investeringer samt på Danmarks tiltrækningskraft som produktionsland. Der er risiko
for, at on-demand-tjenesternes lyst til at investere i indholdsproduktion i Danmark mindskes,
da afgifter kan have en forvridende effekt på markedet. Det tilføjer også endnu et lag af
bureaukrati til finansieringen af indhold. Vi anbefaler også en grundig vurdering af, hvordan de
danske forbrugere vil blive påvirket af afgiften, da regeringen forudser, at afgiften vil føre til
prisstigninger.1
● De forvridende effekter risikerer at blive større på grund af størrelsen på den foreslåede afgift,
som er den næsthøjeste afgiftssats i Europa. Forslaget giver ingen begrundelse for den høje
afgift, og det er ikke klart, om mindre indgribende muligheder for at nå målet er blevet
undersøgt, som det kræves i AVMSD og TFEU.2
En investeringsforpligtelse er en mindre
indgribende løsning for det danske audiovisuelle landskab og vil føre til flere muligheder og
partnerskaber for danske kreative samt synlighed af dansk indhold på streamingtjenester i
Danmark og i resten af verden. Det ville også være bedre fra et forbrugerperspektiv, da det
understøtter publikums valgmuligheder.
● Hvis forslaget om at indføre en afgift fastholdes, anbefaler vi at ændre forpligtelsen for at
tilskynde til investeringer ved at sidestille værdien af investeringer og indbetaling til en
fond. Virksomheder, der investerer i dansk indhold, skal bruge mindst 7% af den årlige
omsætning på dansk indhold og støtte hertil, mens virksomheder, der ikke investerer noget som
helst, begrænser udgifterne til 5% af den årlige omsætning. Dermed værdisættes investeringer
lavere end en afgift, hvilket risikerer at gøre investeringer i dansk indhold mindre attraktive og
yderligere reducerede, da det vil være lettere for virksomhederne at betale en afgift end at
investere. Denne model findes ikke i noget andet europæisk land.
2. Ikrafttrædelse
Anbefaling: Præciser, at forpligtelsen kun gælder for indtægter efter lovens ikrafttræden: 1. juli 2024 og
frem, og at loven ikke har tilbagevirkende kraft. (Kapitel 5, § 13)
● Ifølge lovudkastet træder forpligtelsen i kraft den 1. juli 2024, men afgiften vil blive opkrævet
første gang i 2025 på grundlag af indtægter i hele 2024. Hvis det er tilfældet, vil loven have en
2
En forpligtelse i henhold til artikel 13, stk. 2 i AVMSD, som faktisk udgør en begrænsning af erhvervsfriheden (art. 57 i TEUF), skal
være proportional og ikke-diskriminerende. De konkrete foranstaltninger, der vælges, skal være egnede til at nå målet, og der må
ikke være mindre indgribende muligheder.
1
Kuu alm. del spm. 96, 31. august 2023
2
ægte tilbagevirkende kraft, hvor de juridiske virkninger er baseret på historiske kendsgerninger,
før lovens tilblivelses- eller kundgørelsestidspunkt.
● Tilbagevirkende kraft bryder med grundlæggende principper om retssikkerhed. Borgere og
virksomheder skal kunne indrette sig efter den kendte lovgivning, som er gældende på det
tidspunkt, hvor de træffer deres forretningsmæssige beslutninger. Ellers har de ikke haft
mulighed for at forberede deres adfærd i henhold til lovgivningen og har handlet i blinde. Det er
især vigtigt i film- og tv-branchen, hvor budgetplanlægning, investeringsbeslutninger og
produktionsprocesser ofte strækker sig over flere år.
● Der har været en lang tradition i Danmark for ikke at indføre love med tilbagevirkende kraft.
De meget få gange, det er sket, har det været i ekstraordinære situationer og som en absolut
nødvendighed for at opfylde lovens formål3
. Det er ikke tilfældet med denne lov, hvilket er
tydeligt, eftersom det tidligere forslag ikke havde tilbagevirkende kraft. Udkastet til lovforslag
indeholder ingen begrundelse for at sådanne "afgørende hensyn", som er nødvendige for at
indføre lovgivning med tilbagevirkende kraft, eksisterer, og vi beder derfor venligst om at
præcisere, at forpligtelsen kun gælder for indtægter, der er foretaget efter lovens ikrafttræden.
3. Kriterier for anerkendte investeringer
Anbefaling: Fastholde, at direkte investeringer, f.eks. produktion, co-produktion og køb af rettigheder, i
både film, serier og dokumentarfilm anerkendes som investeringer. Ligestille definitionen af "dansk
indhold" kun med krav om, at det hovedsageligt skal være på dansk. (Kapitel 2, § 4)
● Netflix bifalder forslaget om, at direkte investeringer, f.eks. produktion, co-produktion og
erhvervelse af rettigheder, anerkendes som investeringer. Vi glæder os også over, at
investeringer i film, serier og dokumentarfilm, uanset underkategori, er inkluderet som
investeringer.
● Ifølge lovforslaget vil en investering blive anset for at være foretaget i dansk indhold, når 75% af
produktionsmaterialet til europæisk producerede film, serier eller dokumentarer er på dansk og
derudover opfylder mindst ét af følgende kriterier:
1) Mere end 50% af produktionsbudgettet forbruges i Danmark.
2) Mere end 50% af produktionens optagelser finder sted fysisk i Danmark.
● De to yderligere kriterier, 50% af produktionsbudgettet forbruges i Danmark, eller 50% af
optagelserne finder sted fysisk i Danmark, binder investeringer på forskellige måder til
Danmarks territorialitet.
● Ved at kræve, at alle værker ikke kun skal opfylde sprogkriterierne, men også et af de
supplerende kriterier, bliver definitionen af en investering endnu stærkere bundet til Danmarks
3
Skatteministeriet, Lovgivning med tilbagevirkende kraft https://www.ft.dk/samling/20072/lovforslag/L187/bilag/16/586054.pdf
3
territorialitet end i det tidligere udkast, som blev kritiseret af EU-Kommissionen.4
Vi mener, at
dette er i modstrid med formålet med Art. 13(2) AVMSD såvel som EU's regler for det indre
marked, især etableringsfriheden og friheden til at levere tjenesteydelser. Da Danmark er en del
af EU's indre marked, hvor friheden til at levere tjenester og etableringsfriheden5
er centrale, er
dette ikke i overensstemmelse med eksisterende lovgivning, da det favoriserer lokale danske
streamingtjenester. Dette kan løses ved at sidestille definitionen af dansk indhold med kun et
krav om, at det hovedsageligt skal være på dansk.
● Vi ser også et behov for at præcisere definitionen af "produktionsmateriale" i loven eller
sekundær lovgivning, og hvilke metoder og målinger en virksomhed skal bruge til at beregne,
hvor meget af en titel der er på dansk.
4. Administration
Anbefaling: Præciser, at både afgiften og investeringerne beregnes ud fra det foregående kalenderårs
indtægter. (Kapitel 2, § 5)
● Regeringen foreslår, at afgiften skal beregnes ud fra det foregående kalenderårs indtægter,
hvilket er en præcisering, vi hilser velkommen.
● Men der er også behov for at præcisere, at investeringer håndteres på samme måde og også
beregnes på baggrund af det foregående års indtægter. Det muliggør en nøjagtig og entydig
beregning af de beløb, der skal betales i et givet år, og det er den eneste måde, hvorpå
virksomhederne kan beregne, hvor store investeringer der er nødvendige for at passere de 5 %.
Det betyder, at en investering og en afgift, der skal betales i 2026, beregnes ud fra indtægterne i
2025, og rapporteringen om investeringer følger i 2027.
Anbefaling: Begræns den administrative byrde, da det nuværende udkast synes at være en
uforholdsmæssig stor byrde for medietjenester. (Kapitel 3, § 7-9)
● Lovteksten afspejler regeringens ambition om at holde de administrative konsekvenser for
erhvervslivet på et minimum ("Lovforslaget medfører mindre løbende administrative
konsekvenser (...)")6
. Vi ser dog også, at rapporteringsforpligtelserne går langt ud over, hvad
der er nødvendigt, hvilket fører til høje administrative omkostninger. Efter lovforslaget vil
VOD-tjenester afsætte betydelige ressourcer til at spore og rapportere deres danske
investeringer nøjagtigt, hvilket kan aflede deres fokus fra indholdsskabelse og brugeroplevelse.
● Vi sætter spørgsmålstegn ved behovet for uafhængig revision af investeringer, som ikke er en
del af den normale revision af en virksomhed. Kravet vil medføre betydelige omkostninger og
administration for de tjenester, der er omfattet af forpligtelsen. Omkostninger, der i stedet
kunne gå direkte til danske produktioner. Vi foreslår at lette den administrative byrde ved at
6
Kulturbidragsloven sep. 2023, p. 29
5
TFEU, art. 49
4
Europa-Kommissionen, kommentarer til notificering 2023/562/DK, s 5, a tilgængelig på
https://technical-regulation-information-system.ec.europa.eu/en/notification/24826
4
begrænse revisorerklæringen til kun at omfatte rapportering af indtægter og ikke investeringer,
og gøre det til det eneste krævede dokument for en sådan rapportering. Ved indberetning af nye
danske indholdsinvesteringer skal udbyderne udfylde en formular (inkl. oplysninger om titler), og
myndigheden kan bede om de nødvendige dokumenter, hvis der er behov for yderligere
dokumentation. Dette ville være i overensstemmelse med almindelig praksis i hele EU.
5. Ikke-diskriminination mellem medietjenesteudbydere
Anbefaling: Brug "medietjenesteudbydere", som er i overensstemmelse med AVMSD7
og almindelig
praksis i Europa. (Kapitel 1, § 2)
● Forslaget har et diskriminerende omfang, da den økonomiske forpligtelse kun er rettet mod
udbydere af on-demand-tjenester. Vi mener, at den finansielle forpligtelse vil diskriminere
VOD-sektoren uforholdsmæssigt meget i forhold til andre dele af underholdningsindustrien,
som f.eks. lineær broadcasting.
● Ny regulering bør være proportionel, ikke-diskriminerende og give plads til innovation i
forretningsmodeller. En kunstig skelnen baseret på forretningsmodeller er ikke kun
diskriminerende, men heller ikke fremtidssikret, da forbruget af lineært og ikke-lineært indhold i
stigende grad vil konvergere. Det er også ret irrelevant set fra et forbrugerperspektiv. Vi mangler
de underliggende data eller markedsanalyser, der viser, at alle de lineære tv-stationer8
, der
er til stede i Danmark, "bidrager i et rimeligt omfang" til danske værker9
. Udelukkelsen af
lineære tjenester retfærdiggøres ved at pege på en gennemsnitlig investering i dansk indhold på
ca. 12-14% af de to relevante selskabers samlede årlige salg.10
At tage tal fra kun to
selskaber svarer ikke til alle lineære tv-stationer i Danmark og er ikke et rimeligt referencepunkt.
Dette investeringsniveau sættes heller ikke i forhold til de investeringer, som
streamingtjenesterne foretager. Den danske regering skriver, at de "ikke har haft mulighed for at
vurdere antallet af VOD-titler, der i gennemsnit produceres om året til det danske marked"11
,
selvom grundlaget for forslaget er påstanden om, at streamingtjenesterne ikke bidrager nok.
6. Adgang til støttemidler
Anbefaling: Sørg for, at midlerne gives på en ikke-diskriminerende måde og støtter en mangfoldighed af
dansk indhold til danske forbrugere gennem et system, der er baseret på automatiske, forudsigelige og
klare kriterier. (Kapitel 2, § 6)
● For at være i overensstemmelse med AVMSD (betragtning 36) bør medietjenesteudbydere, der
er forpligtet til at bidrage til filmfinansieringsordninger, kunne drage fordel af ordningerne på
en ikke-diskriminerende måde. Fonden bør styrke mangfoldigheden af dansk indhold, der
11
Den danske regering, meddelelse om supplerende oplysninger 2023/562/DK, p 2 tilgængelig på
https://technical-regulation-information-system.ec.europa.eu/en/notification/24826
10
Europa-Kommissionen, kommentarer til notificering 2023/562/DKK, p 3
9
Kulturbidragsloven sep. 2023, s. 18
8
Liste over Tv-stationer i Danmark: https://en.wikipedia.org/wiki/List_of_television_stations_in_Denmark
7
Artikel 13(2) I AVMS-direktivet: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/PDF/?uri=CELEX:32018L1808&from=EN
5
produceres, og stimulere adgangen til alle genrer, formater og danske historier uden at
pålægge producenterne alt for byrdefulde krav eller favorisere visse distributører eller
private aftaler. Som påpeget af EU-Kommissionen i dens kommentarer til udkastet til forslaget,
er det ikke klart, hvilken type indhold der vil blive støttet12
.
● Hvis eksisterende ordninger tages i brug, såsom public service-fonden og Det Danske
Filminstituts selektive filmstøtteordninger, vil medietjenesteudbydere, der er forpligtet til at
betale til fondene, ikke kunne få adgang til midlerne, da kravene i ordningerne ikke er i
overensstemmelse med streamingtjenesternes drift. Vi beder om en præcisering af, at der vil
blive indført en ny ordning, eller at de eksisterende ordninger vil blive ændret for at sikre, at
der er adgang til midlerne på en ikke-diskriminerende måde, og at en mangfoldighed af indhold
vil blive støttet.
● Vi stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor 80% af midlerne skal gå til film og kun 20% til tv-serier,
hvilket er kontraintuitivt i betragtning af den store interesse for serier blandt det danske
publikum. Resultatet af afgiften vil være en omfordeling af en betydelig mængde penge, der er
beregnet til tv-serier, til film i en tid, hvor især serier er stærkt påvirket af nedgangen i
branchen. Den danske regering planlægger også at skære i budgettet for public service-puljen
og erstatte midlerne fra statsbudgettet med midlerne fra afgiften.13
I praksis vil der ikke være
flere midler til rådighed til serier, men kun til film.
13
Mediawatch 18/1 2024, “Besparelse vil næsten nulstille tilførsel af penge fra kulturbidrag i Public Service-pulje”
https://mediawatch.dk/Medienyt/TV/article16702559.ece
12
Europa-Kommissionen, kommentarer til notificering 2023/562/DK, p 4
6
Consultation on Draft bill on the Act on Certain Media Service Providers’
Contribution to the Promotion of Danish Culture (the Act on Cultural
Contribution) under the Ministry of Culture Denmark
This submission is provided in response to the updated Draft bill on the Act on Certain
Media Service Providers’ Contribution to the Promotion of Danish Culture under the
Ministry of Culture Denmark (the Act on Cultural Contribution) (in Danish: forslag til Lov
om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (kulturbidragsloven))
with consultation deadline 1 March 2024. Prime Video welcomes the opportunity to share
our perspective with the Ministry of Culture Denmark.
Introduction: Prime Video
Prime Video in Denmark is a subscription video on-demand (“SVOD”) service, allowing
customers to choose what to watch and how to watch it. Since 2021, Danish customers have
been able to access our service on a Danish-language user interface.
Due to the demand of our customers for local content, Prime Video is dedicated to investing
in local content throughout Europe, contributing to the growth of the creative sector. We
have invested in over ten titles since we launched in the Nordics providing greater visibility
of these works to international audiences. In addition, Prime Video has signed a three-year
multi-content deal with Nordisk Film in Denmark. This demonstrates that we are
contributing to the Danish industry now and for the longer term.
Response to the proposed Cultural Contribution legislation
The purpose of the legislation is to introduce an obligation for media service providers to
pay a cultural contribution for the promotion of Danish-language content, including the
production of Danish-language films, series and documentaries. Prime Video understands
the importance of local productions. Our customers want to watch content with which they
identify; see stories they know; watch actors and locations they recognize. Prime Video
therefore already invests in local productions and plans to continue doing so, particularly
given the success of the Danish audiovisual productions1
, as evidenced by the number of
international awards that were won.
Still, as you know, the Danish industry has faced difficulties since 2022 which are continuing
until this day. We do not see how the proposed legislation can give the much-needed
support to the Danish industry. As we mentioned in previous consultations we therefore
think that the timing of this proposal is suboptimal.
Also mentioned previously is our concern about Denmark’s competitiveness, as it would be
the first country in the Nordics to introduce this kind of legislation. In particular, the 2%
levy that must be paid regardless of whether a VOD service makes a 5% investment in local
1
The World Wants More Danish TV Than Denmark Can Handle - The New York Times (nytimes.com)
content. In doing so, the government is making the questionable choice to disincentivize
investment without having any production incentive scheme in place, a scheme which
Sweden and Norway do have.
Nevertheless, we do welcome the Danish government providing updated draft legislation
and allowing Prime Video the opportunity to comment. Whilst we are supportive of certain
points, we do also have significant concerns which we would look to clarify.
Prime Video does encourage the following adjustments:
- Opening the scope of eligible content for reality and comedy content: across our
service we see that our customers, especially young adults are very interested in
these genres. For VOD services to be able to keep providing this kind of local for
these customers will not only contribute to diversity in content, it will also attract
these customers to other genres on their service. Second, a wider scope of eligible
content also means a wider group of producers are able to benefit from this
legislation.
Prime Video has concerns over and would seek clarification and adjustments over the
following:
- The eligibility requirements for investments in Danish content are now slightly
stricter and, perhaps, less clear: For reference, under the former Danish draft bill,
for investments at title level, an audiovisual work qualified as eligible Danish content
if its main language was Danish or, alternatively, it met one of the following
requirements: (a) 50% of production budget being spent in Denmark, (b) shooting
taking place in Denmark, (c) production being carried out by companies established
in Denmark, or (d) key creative or crew roles being fulfilled by Danish residents.
Under the currently proposed amendments to the Danish draft bill, an audiovisual
work will qualify as eligible Danish content if 75% of the “production material” is in
Danish and, additionally, either (a) 50% of production budget is spent in Denmark,
or (b) 50% of shooting is in Denmark. This creates a higher burden on the service
whilst also making it more challenging to establish whether the investment
obligation has been fulfilled due to the potential vagueness regarding what
constitutes production material. The examples of production material contained in
the preparatory legislative works are not sufficiently exhaustive and do not provide
the necessary guidance in this regard. If the reference to production material is
supposed to capture all written material involved in the production of the content,
including but not limited to dialogue lines, promotion materials and even subtitles,
this should be clearly stated in the draft bill. But even then, it would seem difficult
for service providers to ascertain where to draw the line as to what constitutes
production material and what does not, thus making the calculation of the require
75% extremely challenging for a service provider. This reduces the certainty with
which Prime Video can plan its investments and ensure the investment obligation is
met.
- Creating more flexibility in the language requirement: Prime Video’s investments
in Danish content mainly comply with the 75% Danish language requirement.
However, across the EU, our service also invests in European co-productions that
often have a 50/50 language split. We would welcome the Danish government to
leave the opportunities open for European co-productions within this legislative
framework and decrease the language requirement to 50%. This will enhance EU
cooperation and EU cultural exchange of talent and knowledge. Cross-border
content is particularly popular within the Nordics and, in accordance with the new
draft legislation, such content may no longer qualify as a Danish investment even if
it successfully promotes Nordic content as a whole.
- Calculation timeline for investments: It would be unworkable for the investment
obligation for a particular year to be calculated based on revenues raised during the
same year. A service will not be able to calculate the investment amount to pass the
5% threshold unless they already know the revenue figure that the investment
amount will be calculated upon. As you will be aware, this is how similar levies and
investment obligations work in other EU locales. On the contrary, if the intention of
the legislator is to calculate the 5% investment threshold based on the revenues of
previous years, this should be clarified in the draft bill.
- Subbing and Dubbing Requirements: If Prime Video is looking to exploit Danish
content within a wider territory and beyond the Nordics then this will likely require
the title being dubbed or subtitles included. This may reduce the production material
being less than 75% Danish but would still benefit the Danish audiovisual industry
more so than it would if the title was limited to exploitation within the Nordics.
Under the previous draft legislation, this type of title could still qualify as an
investment but, in accordance with the new legislation, this would not be the case.
Conclusion
Prime Video is grateful for the opportunity to respond to the draft bill on the Act on Certain
Media Service Providers’ Contribution to the Promotion of Danish Culture under the Ministry
of Culture Denmark (the Act on Cultural Contribution) and is keen to engage in any broader
policy and regulatory debates on these issues and help support a thriving, sustainable
Danish creative industry that raises the bar for customers in Denmark.
We strongly believe that the concerns we have raised need to be resolved, but otherwise
Prime Video welcomes the adjustments that the Danish government recently made. Going
forward, we want to remain closely engaged with regulators, industry, and other
stakeholders in Denmark. To foster a proportionate and effective regulatory framework, but
also, to encourage corporation on global and local investment. We would be delighted to
discuss our submission in more detail if that would be of interest.
We would welcome a further exchange on these issues with our Head of Prime Video Public
Policy in the Nordics, Isabel van Enckevort (ivanenc@amazon.nl)
Producentforeningens høringssvar
Genfremsættelse af forslag til Lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til
fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven)
Producentforeningen noterer med tilfredshed, at der i lovbemærkningerne
fortsat opereres med en årligt provenu på ca. 98 mio kr. fra 2025 - uagtet at
lovforslaget genfremsættes og først vedtages i første halvår 2024.
Producentforeningen støtter den forenkling, der er sket i forhold til definitionen af
investeringer i dansk indhold i § 4 stk. 4. Det er en præcisering og forenkling, der
gavner investeringerne i branchen.
Dog kunne det være en yderligere præcisering, at der i § 4 stk. 4 bruges
betegnelsen ”nyt dansk indhold” – sådan som det også er tilfældet i § 4 stk. 2 og
3.
Derudover har Producentforeningen ingen kommentarer.
Med venlig hilsen
Jørgen Ramskov
Producentforeningen
Bernhard Bangs Allé 25
2000 Frederiksberg
info@pro-f.dk
T. +45 3386 2880
F. +45 3386 2888
www.pro-f.dk
19. februar 2024
2
3
1
TV 2 Danmark A/S
Rugaardsvej 25
5000 Odense
+45 65 91 91 91
Teglholm Allé 16
2450 København SV
+45 39 75 75 75
www.tv2.dk
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Sendt med e-mail til mebu@kum.dk og mrt@kum.dk (kopi til kum@kum.dk)
København, 1. marts 2024
Høringssvar vedrørende forslag til Lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til
fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven)
Kulturministeriet har ved brev af 2. februar 2024 anmodet om eventuelle bemærkninger
til de reviderede dele af forslag til Lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme
af dansk kultur (Kulturbidragsloven).
TV 2 Danmark A/S takker for muligheden for at afgive høringssvar og har følgende bemærk-
ninger, idet der i øvrigt henvises til TV 2’s tidligere afgivne høringssvar vedrørende forslaget
til Kulturbidragslov.
Ad § 4, stk. 4:
Bestemmelsen definerer, hvornår en investering vil blive betragtet som værende foreta-
get i dansk indhold. Som primært kriterie angives, at der er tale om dansk indhold, ”når
75 pct. af produktionsmaterialet for europæisk producerede film, serier eller dokumenta-
rer er på dansk”.
Termen produktionsmateriale er bredere end det, der fremgik af det tidligere lovforslag
(”den producerede film, serie eller dokumentar”), og er efter TV 2’s opfattelse ikke defineret
præcist. Sproget i den færdige produktion, må naturligvis anses for omfattet af termen, og
herudover nævnes i bemærkningerne til bestemmelsen, at ”Produktionsmateriale vil ef-
ter bestemmelsen kunne omfatte det materiale, der ligger bag den færdige indholds-
produktion. Dette kunne f.eks. være manuskripter, dialoglister, produktionens grund-
oplysninger (credits) eller videoklip fra den færdige produktion” (understreget hér).
Forklaringen i bemærkningerne til bestemmelsen gør det efter TV 2’s opfattelse uklart,
om det materiale, der ligger bag den færdige indholdsproduktion, i alle tilfælde skal
indgå i beregningen af tærsklen på 75%, eller om det blot vil kunne inddrages i de til-
fælde, hvor sproget i den færdige indholdsproduktion ikke i sig selv når op på 75%
dansk. Det vil sige, om tærsklen på 75% kan nås ved alene at se på sproget i den færdige
produktion uden at skulle inddrage i hvilket omfang, det øvrige produktionsmateriale
er på dansk.
Side 2/2
Herudover bemærkes, at der med fordel kunne gøres en bemærkning i lovforslaget om,
at termen ”europæisk” følger terminologien i AVMS-direktivet og dermed også omfat-
ter britisk, norsk osv.
Lovens ikrafttrædelse:
Det fremgår af høringsbrevet, at lovforslaget forventes genfremsat til ikrafttrædelse 1.
juli 2024.
TV 2 henviser til, at det tidligere lovforslag, der var planlagt at skulle træde i kraft 1.
januar 2024, lagde vægt på, at der ikke kunne opkræves kulturbidrag bagudrettet i
2024 på baggrund af omsætning i 2023.
Bemærkningerne i det tidligere lovforslag anførte følgende om problemstillingen:
”Den foreslåede overgangsordning afgrænser kulturbidragsordningen bagud i tid og
slår fast, at der ikke kan opkræves kulturbidrag ”bagudrettet” i 2024 på baggrund af
omsætningen for 2023. Den foreslåede overgangsordning vil således sikre, at de omfat-
tede medietjenesteudbydere får tid til at indstille sig på den nye bidragspligt og indrette
deres forretningsgange herefter, f.eks. i relation til håndteringen af korrekt opgørelse
af den bidragspligtige omsætning.”
Den nye ikrafttrædelsesdato 1. juli 2024, vil betyde, at der vil blive opkrævet kulturbi-
drag på baggrund af omsætning for en periode, der ligger før lovens ikrafttræden.


Fremsat den 12. april 2024 af kulturministeren (Jakob Engel-Schmidt)
Forslag
til
Lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur
(kulturbidragsloven)1)
Kapitel 1
Formål, anvendelsesområde og definitioner
§ 1. Formålet med denne lov er at fremme dansk audiovi-
suelt indhold, herunder produktion af nye danske film, serier
og dokumentarprogrammer.
§ 2. Denne lov finder anvendelse på medietjenesteudby-
dere, der er etableret i Danmark, og som udbyder on de-
mand-audiovisuelle medietjenester, jf. dog stk. 3-5.
Stk. 2. Loven finder endvidere anvendelse på medietjene-
steudbydere, der er etableret i en anden EU-medlemsstat, og
som udbyder on demand-audiovisuelle medietjenester, der
er målrettet publikum i Danmark, jf. dog stk. 3-5.
Stk. 3. Loven gælder ikke medietjenesteudbydere, der har
en årlig omsætning på under 15 mio. kr., eller hvis publikum
udgør under 1 pct. af det samlede antal brugere af on de-
mand-audiovisuelle medietjenester på det danske marked.
Stk. 4. Loven gælder ikke medietjenester, der udbydes
som led i udøvelse af public service-virksomhed, jf. § 11 i
lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v., eller i medfør af
reguleringen i den EU-medlemsstat, hvor udbyderen af den
on demand-audiovisuelle medietjeneste er etableret.
Stk. 5. Loven gælder ikke medietjenesteudbydere, der
alene udbyder medietjenester til biblioteks- eller undervis-
ningsformål.
§ 3. I denne lov forstås ved:
1) Audiovisuel medietjeneste: En tjeneste, hvor hovedfor-
målet med tjenesten eller en del af den, der kan adskil-
les herfra, er at udbyde informerende, underholdende
eller oplysende billedprogrammer til almenheden via
elektroniske kommunikationsnet som defineret i lov
om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.
2) On demand-audiovisuel medietjeneste: En audiovisuel
medietjeneste, der udbydes af en medietjenesteudbyder,
med henblik på at programmer kan modtages på et
brugervalgt tidspunkt og på den enkelte brugers an-
modning på grundlag af et programkatalog udvalgt af
medietjenesteudbyderen.
3) Medietjenesteudbyder: Den fysiske eller juridiske per-
son, der har det redaktionelle ansvar for valget af audi-
ovisuelt indhold i en audiovisuel medietjeneste, og som
bestemmer, hvordan det audiovisuelle indhold tilrette-
lægges.
4) Bidragspligtig omsætning: En medietjenesteudbyders
nettoindtægter i Danmark, som hidrører fra den on de-
mand-audiovisuelle medietjenestes tilgængeliggørelse
af audiovisuelt indhold. Indtægter, der relaterer sig til
tilgængeliggørelse af sports- eller nyhedsprogrammer,
indtægter hidrørende fra lineær programvirksomhed,
der er gjort tilgængelig via den on demand-audiovisuel-
le medietjeneste, og indtægter fra videredistribution af
andre medietjenesteudbyderes on demand-audiovisuel-
le medietjenester udgør ikke en del af den bidragsplig-
tige omsætning.
Kapitel 2
Kulturbidrag
§ 4. En medietjenesteudbyder skal betale et årligt bidrag
på 2 pct. af sin bidragspligtige omsætning i Danmark, jf.
dog § 5, stk. 3.
1) Loven gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/1808/EU af 14. november 2018 om ændring af direktiv 2010/13/EU om
samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle
medietjenester) i betragtning af de ændrede markedsforhold, EU-Tidende 2018, nr. L 303, side 69. Loven har som udkast været notificeret i
overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt
forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation).
Lovforslag nr. L 159 Folketinget 2023-24
Kulturmin., j.nr. 2024-589
AK002200
Offentligt
L 159 - Bilag 1
Kulturudvalget 2023-24
Stk. 2. En medietjenesteudbyder, der investerer under 5
pct. af sin bidragspligtige omsætning i Danmark i nyt dansk
indhold, skal i tillæg til bidraget efter stk. 1 betale et årligt
bidrag på 3 pct. af sin bidragspligtige omsætning i Danmark,
jf. dog § 5, stk. 3. En medietjenesteudbyder kan fordele
investeringerne i nyt dansk indhold over en 3-årig periode
som gennemsnit.
Stk. 3. Som investeringer i nyt dansk indhold kan medreg-
nes alle investeringer i produktion og koproduktion af nye
film, serier og dokumentarer, jf. stk. 4.
Stk. 4. En investering anses som foretaget i nyt dansk
indhold, når 75 pct. af produktionsmaterialet for europæisk
producerede film, serier eller dokumentarer er på dansk, og
derudover opfylder mindst ét af følgende kriterier:
1) Mere end 50 pct. af produktionens budget er forbrugt i
Danmark.
2) Mere end 50 pct. af produktionens optagelser finder
sted i Danmark.
§ 5. Slots- og Kulturstyrelsen opkræver bidrag efter § 4,
stk. 1 og 2, årligt bagudrettet på baggrund af medietjeneste-
udbydernes opgørelser over det seneste kalenderårs bidrags-
pligtige omsætning i Danmark.
Stk. 2. Slots- og Kulturstyrelsen opkræver bidrag efter §
4, stk. 2, bagudrettet ved udløbet af den 3-årige periode.
Stk. 3. Finansielt bidrag efter Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning
af visse love og administrative bestemmelser i medlemssta-
terne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om
audiovisuelle medietjenester) artikel 13, stk. 2, som medie-
tjenesteudbydere etableret i Danmark betaler af den bidrags-
pligtige omsætning til en anden EU-medlemsstat, fradrages
bidrag efter § 4, stk. 1 og stk. 2. Fradragsbeløbet vil dog
ikke kunne overstige det bidragsbeløb, medietjenesteudby-
deren skal betale efter § 4, stk. 1 og 2.
Stk. 4. Betales bidrag ikke af medietjenesteudbyderen,
overgives det til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyn-
digheden.
Stk. 5. Kulturministeren kan efter forhandling med skat-
teministeren fastsætte nærmere regler om inddrivelse af bi-
draget, herunder regler om rykkerprocedure for betaling,
forrentning og betalingsfrist.
§ 6. Provenuet af kulturbidraget fordeles efter fradrag af
omkostningerne forbundet med ordningens administration
mellem public service-puljen og støtte til dansk film.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om
fordelingen mellem public service-puljen og støtte til dansk
film.
Kapitel 3
Registrering, indberetning af oplysninger og tilsyn
§ 7. En medietjenesteudbyder skal registrere sig hos
Slots- og Kulturstyrelsen.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler
om registreringen af en medietjenesteudbyder, herunder om
krav til registreringens form, procedure og indhold og frister
for registreringen.
§ 8. En medietjenesteudbyder skal én gang om året indbe-
rette en opgørelse over det seneste kalenderårs bidragspligti-
ge omsætning i Danmark til Slots- og Kulturstyrelsen. Det
skal af opgørelsen tydeligt fremgå, fra hvilken on demand-
audiovisuel medietjeneste den bidragspligtige omsætning
hidrører.
Stk. 2. En medietjenesteudbyders opgørelse skal følge den
regnskabspraksis, der er anvendt ved virksomhedens seneste
godkendte regnskab. Har medietjenesteudbyderen ikke tidli-
gere udarbejdet et godkendt regnskab, skal opgørelsen af
omsætningen ske i overensstemmelse med årsregnskabslo-
ven eller en godkendt regnskabsstandard, som er tilladt af et
godkendt regnskabsorgan i en anden EU-medlemsstat, hvor
medietjenesteudbyderen er registreret.
Stk. 3. Den indberettede opgørelse skal ledsages af en
erklæring afgivet med høj grad af sikkerhed af en uafhængig
godkendt revisor.
Stk. 4. En medietjenesteudbyder, der udbyder mere end
én on demand-audiovisuel medietjeneste, kan indberette én
samlet erklæring, jf. stk. 3, for disse.
Stk. 5. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om
indberetning af opgørelser over den bidragspligtige omsæt-
ning, herunder om indberetningens form, procedure og ind-
hold, frister for indberetningen og krav til revisorerklærin-
ger.
§ 9. En medietjenesteudbyder skal én gang om året indbe-
rette en opgørelse over investeringer i nyt dansk indhold, jf.
§ 4, stk. 2, i seneste kalenderår til Slots- og Kulturstyrelsen.
Stk. 2. En medietjenesteudbyder, som fordeler investerin-
ger over 3-årige perioder, jf. § 4, stk. 2, 2. pkt., skal ind-
sende en hensigtserklæring om det forventede investering-
sniveau for den 3-årige investeringsperiode. Ligeledes skal
opgørelser over investeringer i nyt dansk indhold for de op
til 3 seneste kalenderår indberettes til Slots- og Kulturstyrel-
sen.
Stk. 3. En indberettet opgørelse, jf. stk. 1 og stk. 2, 2.
pkt., skal ledsages af en erklæring afgivet med høj grad af
sikkerhed af en uafhængig godkendt revisor.
Stk. 4. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om
indberetning af opgørelser over investering i nyt dansk ind-
hold, herunder om indberetningens form, fastsættelse af den
3-årige investeringsperiode, procedure og indhold, frister for
indberetningen og krav til erklæringer efter stk. 2, 1. pkt., og
stk. 3.
§ 10. Slots- og Kulturstyrelsen fører tilsyn med og træffer
afgørelser efter denne lov og regler udstedt i medfør heraf.
Stk. 2. En medietjenesteudbyder skal inden for en frist
fastsat af Slots- og Kulturstyrelsen give Slots- og Kultur-
styrelsen de oplysninger, udlevere de dokumenter m.v. og
afgive de skriftlige udtalelser, som forlanges af styrelsen i
forbindelse med udøvelse af tilsynsforpligtelsen.
Stk. 3. Afgørelser truffet af Slots- og Kulturstyrelsen i
henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør heraf kan
indbringes for Radio- og tv-nævnet senest 4 uger efter, at
styrelsens afgørelse er meddelt medietjenesteudbyderen. Ra-
dio- og tv-nævnet kan tillægge klager indbragt for nævnet
2
opsættende virkning. Nævnets afgørelser efter denne lov kan
ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 4. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om
medietjenesteudbyderes afgivelse af oplysninger, udlevering
af dokumenter m.v. og afgivelse af skriftlige udtalelser,
herunder erklæring fra revisor om egne arbejdsgange og
egen uafhængighed, opgørelse over omsætning, beregning
af bidragspligtig omsætning og opgørelse og beregning af
investering i dansk indhold.
§ 11. Kulturministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig
kommunikation til og fra Slots- og Kulturstyrelsen om for-
hold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i
medfør af denne lov, skal foregå digitalt.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om
digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestem-
te it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur
el.lign.
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
Stk. 4. Kulturministeren kan fastsætte regler om, at myn-
digheder kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter
denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov
uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde
gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der
sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørel-
sen eller dokumentet.
Kapitel 4
Straffebestemmelser
§ 12. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft
uagtsomt overtræder § 4, stk. 1 og 2, § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, §
9, stk. 1, eller § 10, stk. 2.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes efter loven, kan der
fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft
uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske person-
er) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 5
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 13. Loven træder i kraft den 1. juli 2024.
Stk. 2. Kulturbidrag, jf. § 4, stk. 1 og 2, opkræves førs-
te gang til betaling i 2025 på baggrund af medietjenesteud-
bydernes opgørelser over den bidragspligtige omsætning i
Danmark i kalenderåret 2024.
Kapitel 6
Ændringer i anden lovgivning
§ 14. I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1350 af 4. september 2020, som ænd-
ret ved lov nr. 2212 af 29. december 2020 og lov nr. 1595 af
28. december 2022, foretages følgende ændringer:
1. I § 9 a, stk. 1, indsættes efter »stk. 2«: »og stk. 4«.
2. I § 9 a indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Uanset stk. 1 kan medietjenesteudbydere, der hø-
rer under et andet lands myndighed inden for Den Europæ-
iske Union eller Det Europæiske Økonomiske Samarbejds-
område, og som leverer en audiovisuel medietjeneste, på-
lægges at bidrage finansielt til fremstilling af europæiske
programmer i overensstemmelse med Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv om samordning af visse love og admini-
strative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audio-
visuelle medietjenester.«
3. Efter § 42 a indsættes:
»§ 42 b. Radio- og tv-nævnet kan behandle klager over
Slots- og Kulturstyrelsens afgørelser truffet efter kulturbi-
dragsloven eller regler fastsat i medfør heraf.«
Kapitel 7
Territorial gyldighed
§ 15. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Indførelse af et kulturbidrag
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. AVMS-direktivet
3.1.3. Andre landes ordninger
3.1.4. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.2. Administration af kulturbidragsordningen
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.3. Straffebestemmelser
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
4. Forholdet til Danmarks internationale relationer
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Klimamæssige konsekvenser
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
10. Forholdet til EU-retten
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
12. Sammenfattende skema
4
1. Indledning
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og
Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og
Dansk Folkeparti har den 14. juni 2023 indgået "Medieaftale
for 2023-2026: Samling om frie medier og stærkt dansk
indhold."
Det følger af medieaftalen, at forligspartierne er enige om,
at befolkningen skal møde mere dansk produceret kvalitets-
indhold, hvad enten vi læser nyhedsartikler, streamer film og
serier eller lytter til podcasts. Danmark er et lille land og
dansk et lille sprogområde. Men en stor kulturnation. Der er
ikke andre end os selv til at sikre betingelserne for, at der
kan produceres dansk indhold af høj kvalitet, som kan samle
os, udfordre os, gøre os klogere, underholde os, og som kan
binde os sammen som nation.
Streamingtjenesterne fylder mere og mere i danskernes me-
dieforbrug og bidrager til, at befolkningen har en kolossal
mængde indhold fra det meste af verden, de altid kan vælge
imellem. Samtidig er dansk indhold, som vi kan samles om
og spejle os selv i, udfordret i den nye globale film- og
serie-industri. Det er derfor afgørende, at ikke bare de store
nationale streamingtjenesteudbydere men også streamingtje-
nesteudbydere fra andre EU-medlemsstater engageres i det
danske mediekredsløb og bidrager til bæredygtigheden af
det kreative økosystem, så det sikres, at der også i fremtiden
produceres danske film, serier og dokumentarer af høj kvali-
tet. Dette skal ske på en balanceret måde, som både anerken-
der og tager højde for streamingtjenesternes investeringer
i dansk indhold, og som samtidig sikrer, at alle streaming-
tjenester bidrager i rimeligt omfang til produktionen af nyt
dansk indhold.
Formålet med lovforslaget er derfor at styrke produktionen
af danske serier, dokumentarprogrammer og film og dermed
understøtte udbuddet af dansk indhold ved at indføre en
pligt for visse medietjenesteudbydere til at bidrage økono-
misk til fremme af dansk audiovisuelt indhold gennem de
statslige støtteordninger, public service-puljen og filmstøtte-
ordningerne.
Med lovforslaget foreslås således, at der opkræves et kul-
turbidrag fra de medietjenesteudbydere, der udbyder on de-
mand-audiovisuelle medietjenester (streamingtjenester) ret-
tet mod et dansk publikum, på 2 pct. af deres bidragspligtige
omsætning i Danmark hidrørende fra on demand-tjenester-
ne. Der foreslås endvidere at indføre et bidrag på 3 pct.
i tillæg til bidraget på 2 pct., som skal betales af de on
demand-streamingtjenester, der investerer under 5 pct. af
deres omsætning i Danmark i dansk indhold. On demand-
streamingtjenester, der investerer 5 pct. eller mere af deres
omsætning i Danmark i dansk indhold, skal ikke betale bi-
draget på 3 pct.
Loven vil finde anvendelse på både danske on demand-me-
dietjenesteudbydere såvel som on demand-medietjenesteud-
bydere hjemmehørende i en anden EU-medlemsstat, når de
udenlandske udbydere målretter deres on demand-audiovi-
suelle medietjeneste mod publikum i Danmark.
Lovforslag om visse medietjenesteudbyderes bidrag til
fremme af dansk kultur (kulturbidragsloven) (Folketingsti-
dende 2023-2024, tillæg A L 70 som fremsat) blev oprinde-
lig fremsat den 3. november 2023. Lovforslaget var forinden
den 29. september 2023 notificeret til EU-Kommissionen
i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2015/1535 af 9. september 20215 om informationsproced-
ure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for
informationssamfundets tjenester (informationsproceduredi-
rektivet) med udløb af stand still-perioden den 2. januar
2024. Kommissionen afgav sine bemærkninger til det notifi-
cerede lovforslag den 19. december 2023.
Lovforslaget blev grundet en administrativ fejl tredjebe-
handlet og vedtaget i Folketinget den 19. december
2023. Da lovforslaget således blev vedtaget inden for stand
still-perioden, lukkede EU-Kommissionen den danske noti-
fikationssag, idet lovforslaget ikke længere forelå i udkast-
form, som artikel 6 i informationsproceduredirektivet fore-
skriver. Det har haft den konsekvens, at lovforslaget må
gennotificeres til EU-Kommissionen med en ny tremåneders
stand still-periode. Dette har nødvendiggjort, at den danske
lovproces må gå om.
Forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til
fremme af dansk kultur (kulturbidragsloven) genfremsættes
hermed med de nødvendige præciseringer, der følger af
EU-Kommissionens udtalelse af 19. december 2023, vedrø-
rende investeringsforpligtelsen og indførelse af muligheden
for i opkrævning af kulturbidraget fra medietjenesteudbyde-
re etableret i Danmark at tage højde de tilfælde, hvor der
opkræves lignende finansielt bidrag i andre EU-medlemssta-
ter. Derudover præciseres det i lovforslaget, at den bidrags-
pligtige omsætning beregnes på baggrund af omsætningen i
det foregående kalenderår. Endelige indføres der en 4 ugers
frist for påklage af Slots- og Kultursstyrelsens afgørelser i
medfør af denne lov.
2. Lovforslagets baggrund
Med medieaftalen af 14. juni 2023, indgået mellem rege-
ringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socia-
listisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Dansk
Folkeparti, ønsker forligspartierne, at produktionen af dansk
indhold skal styrkes. Danskerne skal også frem over have
mulighed for at møde originale danske film, serier og doku-
mentarer af høj kvalitet. Derfor skal streamingtjenesternes
engagement i dansk indholdsproduktion styrkes ved at sikre,
at alle streamingtjenester på det danske marked bidrager til
bæredygtigheden af det danske kreative økosystem.
Forligspartierne er således enige om, at der indføres en kul-
turbidragsordning, som forpligter udbydere af on demand-
streamingtjenester til at bidrage til dansk indholdsproduk-
tion, og som samtidig tilgodeser de tjenesteudbydere, der
investerer i dansk indhold.
5
Med en kommende kulturbidragsordning vil alle on de-
mand-streamingtjenester rettet mod et dansk publikum beta-
le et fast finansielt bundbidrag på 2 pct. af deres bidragsplig-
tige omsætning i Danmark. De on demand-streamingtjene-
ster, der investerer 5 pct. eller mere af deres bidragspligtige
omsætning i Danmark i dansk indhold, vil gennem investe-
ringen opfylde den samlede kulturbidragspligt og vil dermed
ikke skulle betale yderligere bidrag. Endelig vil de on de-
mand-streamingtjenester, der investerer under 5 pct. af deres
bidragspligtige omsætning i Danmark i dansk indhold – i
tillæg til det faste bundbidrag – skulle betale et bidrag på
3 pct., så disse tjenester i alt vil betale et finansielt kultur-
bidrag på 5 pct. af deres bidragspligtige omsætning i Dan-
mark.
Bidragselementet i den nye kulturbidragsordning vil genere-
re et provenu, der skal gå til fremme af dansk indhold, her-
under til produktion af nye danske film, serier og dokumen-
tarer. Ordningens nettoprovenu (efter tilbageløb, adfærd og
arbejdsudbud samt fradrag af omkostninger til ordningens
administration) forventes anvendt med 20 pct. til støtte til
public service-formål (dokumentarer og serier) og 80 pct. til
filmstøtteformål (spillefilm og dokumentarfilm), idet der vil
blive taget stilling til den endelige fordeling i forligskredsen,
når provenuet er kendt.
Det vil være muligt for de medietjenesteudbydere, der bliver
omfattet af den foreslåede pligt til at betale et kulturbidrag
og overholder forpligtelserne i medfør af loven at søge om
støtte til produktionen af nyt dansk audiovisuelt indhold
under de støtteordninger, der finansieres af provenuet fra
kulturbidragsordningen.
I forhold til indførelsen af et kulturbidrag, noterede forligs-
partierne sig, at Danmark har tilsluttet sig OECD-aftalen
om beskatning af den digitale økonomi af 8. oktober 2021,
og at den multilaterale konvention om implementering af
beløb A vil indeholde en ”stand-still” og ”roll-back ”-for-
pligtelse. Forligspartierne er på den baggrund enige om at
følge OECD-aftalen og forpligtelsen i den multilaterale kon-
vention og i givet fald tilpasse kulturbidraget i lyset heraf.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Indførelse af et kulturbidrag
3.1.1. Gældende ret
Der findes ikke i dag national lovgivning, der gør det muligt
at opkræve et kulturbidrag fra on demand-medietjenesteud-
bydere (streamingtjenesteudbyderne). Kulturbidragsordnin-
gen indføres derfor ved forslag til en ny hovedlov.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1808 af
14. november 2018 om ændring af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samord-
ning af visse love og administrative bestemmelser i med-
lemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (di-
rektiv om audiovisuelle medietjenester) i betragtning af de
ændrede markedsforhold (AVMS-direktivet) hjemler indfø-
relsen af en kulturbidragsordning i artikel 13, stk. 2 og 3,
hvoraf det følger, at medlemsstater, der pålægger medietje-
nesteudbydere under deres jurisdiktion at bidrage finansielt
til fremstilling af europæiske programmer, herunder via di-
rekte investeringer i indhold og bidrag til nationale fonde,
også kan pålægge medietjenesteudbydere, der målretter de-
res tjenester mod publikum inden for deres områder, men
som er etableret i andre medlemsstater, at yde sådanne fi-
nansielle bidrag, der skal være forholdsmæssige og ikkedi-
skriminerende. Det finansielle bidrag skal kun baseres på
indtægterne i målmedlemsstaterne. Hvis den medlemsstat,
hvor medietjenesteudbyderen er etableret, opkræver et så-
dant finansielt bidrag, skal den tage hensyn til eventuelle
finansielle bidrag, der er opkrævet af målmedlemsstater. Et-
hvert finansielt bidrag skal overholde EU-retten, navnlig
reglerne for statsstøtte.
Det følger af § 9 a, stk. 1, i lov om radio- og fjernsyns-
virksomhed, at en udbyder af en audiovisuel medietjeneste,
der hører under et andet lands myndighed inden for Den
Europæiske Union eller Det Europæiske Økonomiske Sam-
arbejdsområde, og som leverer en audiovisuel medietjene-
ste, er undtaget fra overholdelse af danske regler inden for
det område, der samordnes ved Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv om samordning af visse love og administrative
bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle
medietjenester, selv om tjenesten retter sig mod Danmark.
3.1.2. AVMS-direktivet
AVMS-direktivet har til formål at sikre den frie bevægelig-
hed af audiovisuelle medietjenester i EU, beskytte forbruge-
re samt fremme kulturel mangfoldighed og mediefrihed.
Direktivet indeholder en minimumsregulering af audiovisu-
elle medietjenester, dvs. bl.a. fjernsynsudsendelser og on de-
mand-audiovisuelle medietjenester. Direktivets anvendelses-
område omfatter også videodelingsplatformstjenester, dvs.
tjenester, der organiserer audiovisuelt indhold, men ikke har
et redaktionelt ansvar for indholdet, samt sociale medietje-
nester, hvis levering af audiovisuelt indhold efter en nærme-
re vurdering udgør en væsentlig funktion i den pågælden-
de tjeneste. Direktivet regulerer ikke sociale medietjenester
som sådan. Direktivet er et minimumsdirektiv, og medlems-
staterne kan således kræve, at udbydere af fjernsyn og on
demand-audiovisuelle medietjenester under deres jurisdik-
tion overholder mere detaljerede eller strengere bestemmel-
ser på de områder, der samordnes ved direktivet.
AVMS-direktivet giver mulighed for, at EU-medlemsstater-
ne kan pålægge både nationale og medietjenesteudbyde-
re (herunder streamingtjenesteudbydere) fra andre EU-med-
lemsstater at bidrage finansielt til fremstillingen af europæ-
iske programmer.
Det følger af direktivets artikel 13, stk. 2, at medlemssta-
ter, der pålægger medietjenesteudbydere under deres juris-
diktion at bidrage finansielt til fremstilling af europæiske
6
programmer, herunder via direkte investeringer i indhold
og bidrag til nationale fonde, også kan pålægge medietje-
nesteudbydere, der målretter deres tjenester mod publikum
inden for deres områder, men som er etableret i andre med-
lemsstater, at yde sådanne finansielle bidrag, der skal være
forholdsmæssige og ikke-diskriminerende.
Den tilknyttede præambelbetragtning nr. 36 uddyber, at dis-
se finansielle forpligtelser kan bestå i en pligt til direkte
at investere i europæisk indhold eller til at betale til en
fond, som udbetaler støtte til fremstilling af europæisk ind-
hold. De tjenester, der er forpligtet til at bidrage til fon-
de/puljer, skal på ikkediskriminerende vis kunne drage for-
del af den støtte, der er tilgængelig under ordningen.
Det følger af AVMS-direktivets artikel 13, stk. 3, at det fi-
nansielle bidrag skal baseres på indtægterne i målmedlems-
staterne. Hvis den medlemsstat, hvor medietjenesteudbyde-
ren er etableret, opkræver et sådant finansielt bidrag, skal
den tage hensyn til eventuelle finansielle bidrag, der er op-
krævet af målmedlemsstater. Ethvert finansielt bidrag skal
overholde EU-retten, navnlig reglerne for statsstøtte.
Det følger af AVMS-direktivets artikel 13, stk. 6, at den
forpligtelse, der er pålagt i henhold til stk. 1, og det krav,
der pålægges medietjenesteudbydere, der målretter deres
tjenester mod publikum i andre medlemsstater, jf. artikel
13, stk. 2, ikke finder anvendelse på medietjenesteudbydere
med en lav omsætning eller en lille målgruppe. Medlemssta-
terne kan også fravige sådanne forpligtelser eller krav, hvor
de ville være upraktiske eller ubegrundede i betragtning af
arten af eller emnet for de audiovisuelle medietjenester.
3.1.3. Andre landes ordninger
AVMS-direktivets hjemmel i artikel 13, stk. 2, til at indfø-
re et kulturbidrag er udnyttet i en række EU-medlemssta-
ter. European Audiovisual Observatory (Council of Europe)
giver i rapporten IRIS Plus 2022-2: Investing in European
works: the obligations on VOD providers, Strasbourg, Sep-
tember 2022, et samlet overblik over de nationale ordninger,
der gennemfører AVMS-direktivets artikel 13, stk. 2, se ne-
denstående tabel 1.
Ifølge rapporten har 14 lande (ud over Danmark) indført
– eller er ved at indføre – bidragsforpligtelser for on de-
mand-audiovisuelle medietjenesteudbydere. Bidragspligten
kan udgøres af en investeringsforpligtelse, et finansielt bi-
drag til en fond/støtteordning eller en kombination af beg-
ge. Bidragssatserne i de enkelte landes ordninger fastsættes
som udgangspunkt ud fra hele eller dele af de omfattede me-
dietjenesteudbyderes årlige indkomst og varierer betydeligt
landene imellem - både i forhold til, hvad der medregnes
i opgørelsen af den relevante indkomst, og i forhold til de
anvendte bidragssatser.
Tabel 1
Overblik over nationale ordninger, der gennemfører AVMS-direktivets artikel 13, stk. 2
Bidragspligt* Investeringspligt*
(produktion og/eller
rettighedskøb)
Enten/eller-model Både/og-model
Land
BE DE -- Afventer specifik re-
gulering
-- --
BE VL 2 pct. 2 pct. X --
BE WA 0-2,2 pct. 0-2,2 pct. X --
CH Ukendt pct. 4 pct. X --
CZ 0,5 pct. -- -- --
DE Hhv. 1,8 eller 2,5
pct.
-- -- --
7
ES 5 pct. 5 pct. X X
FR 5,15 pct. 15-25 pct. -- X
GR 1,5 pct. 1,5 pct. -- X
HR Ukendt pct. 2 pct. -- X
IE Ukendt pct. -- -- --
IT -- 18 pct. -- --
NL -- 4,5 pct. -- --
PL 1,5 pct. -- -- --
PT Hhv. 1 eller 4 pct. 0,5-4 pct. -- X
RO Hhv. 3 eller 4 pct. 40 pct. X --
Anm. : Opgørelsen dækker EU- og EFTA-landene pr. 22. september 2022. *Grundlaget for opgørelsen af bidrags-
og investerings-forpligtelsen varierer meget landene imellem.
Kilde: Kulturministeriets sammenstilling af data fra Investing in European works: the obligations on VOD provi-
ders, IRIS Plus, European Audiovisual Observatory, Strasbourg, September 2022
3.1.4. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Med afsæt i medieaftalen af 14. juni 2023 foreslås det, at der
indføres en kulturbidragsordning, der kombinerer en finan-
siel bidragspligt med en investeringsmulighed, der vil gøre
det muligt at balancere bidragspligten i forhold til strea-
mingtjenestens engagement i dansk indholdsproduktion og
det danske kreative økosystem. Den foreslåede ordning vil
medføre, at medietjenesteudbydere, der udbyder on demand-
audiovisuelle medietjenester rettet mod et dansk publikum,
vil blive forpligtet til at betale et årligt finansielt bidrag på 2
pct. af deres bidragspligtige omsætning i Danmark hidrøren-
de fra on demand-tjenesterne. Det foreslås endvidere, at de
medietjenesteudbydere, der investerer under 5 pct. af deres
bidragspligtige omsætning i Danmark i nyt dansk indhold
forpligtes til at betale et årligt bidrag på 3 pct., således at
disse medietjenesteudbydere betaler et kulturbidrag på i alt 5
pct. årligt. Ordningens overordnede formål vil således være
at fremme produktionen af nyt dansk audiovisuelt indhold i
form af film, serier og dokumentarer.
Det foreslås, at de investeringer i nyt dansk indhold, der
medregnes under ordningen, afgrænses, så investeringsmu-
ligheden bidrager direkte til opfyldelsen af kulturbidragsord-
ningens formål. Det foreslås derfor, at det alene er medietje-
nesteudbydernes investeringer i produktion og koproduktion
af nye danske film, serier og dokumentarer, som kan med-
regnes i medietjenesteudbydernes opgørelse af deres årlige
investeringsniveau.
Den foreslåede investeringsmulighed vil skulle understøt-
te anvendelsen af de investerings- og produktionsfinansie-
ringsmodeller, der anvendes mellem medietjenesteudbyde-
re og produktionsselskaber m.v. i dag, ligesom den også
skal kunne rumme udviklingen af nye investerings- og pro-
duktionsfinansieringsmodeller fremadrettet. Det er endvide-
re hensigten, at investeringsmuligheden skal bidrage til at
sikre, at der produceres dansk indhold af høj kvalitet. De
investeringer, der skal kunne medregnes, afgrænses således
bredt til at omfatte alle typer investeringer i produktion og
koproduktion af nyt dansk indhold, hvilket blandt andet skal
kunne omfatte direkte investeringer f.eks. i form af produk-
tion, samproduktion og erhvervelse af rettigheder til film,
serier eller dokumentarprogrammer.
Dansk indhold vil i lovforslagets forstand skulle forstås som
et bredt begreb, der dækker audiovisuelt indhold inden for
film-, serie- og dokumentargenren, uanset hvilken underka-
tegori indholdet i øvrigt kan sortere under, herunder f.eks.
reality, komedie og drama. Begrebet dansk indhold vil så-
ledes ikke skulle omfatte investeringer i f.eks. sports- og
nyhedsprogrammer, der ikke sorterer under film-, serie- og
dokumentargenren, som ordningen har til formål at fremme.
Investeringerne vil skulle foretages i nye danske film, seri-
er og dokumentarer. Det betyder, at investeringer f.eks. i
8
form af køb af visningsrettigheder til nye produktioner vil
kunne medregnes under ordningen, mens investeringer i vis-
ningsrettigheder til allerede eksisterende indhold (f.eks. ved
køb af produktionsselskabers såkaldte bagkataloger) ikke vil
kunne medregnes, da det vil falde uden for formålet om at
sikre produktion af nyt kvalitetsindhold.
Den foreslåede investeringsmulighed skal fremme og un-
derstøtte produktionen af nyt dansk kvalitetsindhold og
samtidig tage højde for potentialet i internationale samarbej-
der i de forskellige produktionsled og rammerne for EU’s
indre marked. Det foreslås, at investeringsmuligheden skal
favne bredt, så der både kan anerkendes investeringer i
dansk lokalt indhold samt produktioner med store budgetter
og danske såvel som europæiske elementer, der kan bidrage
til den internationale udbredelse og anerkendelse af europæ-
isk, herunder dansk kvalitetsindhold.
Det foreslås derfor, at medietjenesteudbydernes investerin-
ger kan anses for at udgøre investeringer i dansk indhold i
denne lovs forstand og dermed kan medregnes i opfyldelsen
af investeringsmuligheden, når mindst 75 pct. af produkti-
onsmaterialet for europæisk producerede film, serier eller
dokumentarer er på dansk. Derudover vil mere end halvde-
len af den enkelte produktions budget skulle være forbrugt
i Danmark eller mere end halvdelen af den enkelte produkti-
ons optagelser skulle finde fysisk sted i Danmark.
Det foreslås, at medietjenesteudbydernes investeringer tids-
mæssigt opgøres, så de afspejler det reelle investeringsni-
veau og mindsker risici for uhensigtsmæssige konsekvenser
af f.eks. udsættelser i produktionsopstart i forhold til medie-
tjenesteudbydernes opgørelse og indberetning af et givent
års investeringer. Det foreslås derfor, at investeringerne kan
balancere over en tre-årig periode. Det vil betyde, at medie-
tjenesteudbyderne ikke nødvendigvis vil skulle investere 5
pct. eller mere i et givent år, så længe investeringsniveau-
et i de to øvrige år i perioden medfører, at udbyderens
investeringsniveau i gennemsnit har været på 5 pct. eller
højere for hvert af de tre år. Muligheden for at opgøre tjene-
stens investeringsniveau over en tre-årig periode vurderes
at understøtte muligheden for fleksible investeringer, som
flugter med den praktiske virkelighed i produktionen af
film, serier og dokumentarer, der ofte er projektbaserede,
til gavn for både producentbranchen og on demand-audio-
visuelle medietjenesteudbyderne. Det foreslås endvidere, at
medietjenesteudbyderne gives metodefrihed i forhold til det
tidspunkt, hvor de tidsmæssigt anser den enkelte investering
for at være foretaget, af hensyn til at ordningen kan rumme
evt. forskellige praksis for medietjenesteudbydernes bogfø-
ring af deres investeringer. Dog skal medietjenesteudbyde-
rens anvendte regnskabspraksis følges.
Det foreslås, at provenuet fra kulturbidragsordningen (efter
tilbageløb, og adfærd og arbejdsudbud) tilgår public servi-
ce-puljen og filmstøtteordningerne, der således vil blive del-
vist finansieret af kulturbidragsordningen. Det er hensigten,
at den nærmere fordeling af provenuet mellem de respek-
tive ordninger fastsættes i en bekendtgørelse. Hermed sik-
res mulighed for, at der på en smidig og hensigtsmæssig
vis kan foretages justeringer i fordelingen, efter at kultur-
bidragsordningen er trådt i kraft, i tråd med medieaftalen
for 2023-2026, hvorefter forligspartierne er enige om, at:
”Ordningens nettoprovenu (efter tilbageløb, adfærd og ar-
bejdsudbud samt fradrag af omkostninger til ordningens
administration) forventes anvendt med 20 pct. til støtte til
public service-formål (dokumentarer og serier) og 80 pct. til
filmstøtteformål (spillefilm og dokumentarfilm), idet der vil
blive taget stilling til den endelige fordeling i forligskredsen,
når provenuet er kendt. ”
De medietjenesteudbydere, der vil blive omfattet af den
foreslåede pligt til at betale et kulturbidrag og som overhol-
der deres forpligtelser i henhold til loven, har adgang til at
ansøge om støtte til produktionen af nyt dansk audiovisuelt
indhold fra public service-puljen og filmstøtteordningerne i
samarbejde med en uafhængig producent. Dette gælder uan-
set, om de pågældende medietjenesteudbydere er etableret
i Danmark eller en anden EU-medlemsstat. Den foreslåede
kulturbidragsordning indeholder dermed et incitament for
medietjenesteudbydere, der betaler kulturbidrag, til at inve-
stere i nyt dansk audiovisuelt indhold, da de har mulighed
for at kunne søge om støtte hertil. Ordningen vil endvidere
bidrage til at fremme en mere økonomisk bæredygtig dansk
audiovisuel indholdsproduktion ved at sikre, at de, der opnår
en økonomisk gevinst ved at udbrede audiovisuelt indhold
i Danmark, også bidrager til at sikre den fremadrettede pro-
duktion af dansk indhold.
De nærmere krav og betingelser for modtagelse af støtte
til produktionen af nye danske film, serier og dokumentar-
programmer er fastlagt i støttebetingelserne for hhv. public
service-puljen og filmstøtteordningerne, der administreres af
Det Danske Filminstitut.
Der lægges op til, at ordningen både skal omfatte medietje-
nesteudbydere, der er etableret i Danmark, og medietjene-
steudbydere, der er etableret i en anden EU-medlemsstat,
når deres on demand-audiovisuelle medietjenester er målret-
tet et dansk publikum. Kulturbidragsordningen vil således
ikke gøre forskel på de on demand-medietjenesteudbydere,
der opererer på det danske marked, men sikrer disse udbyde-
re de samme konkurrencemæssige vilkår i relation til kultur-
bidragsordningen, uanset om de er etableret i Danmark eller
i en anden EU-medlemsstat.
For at kunne indføre en sådan ordning, der også omfatter
medietjenesteudbydere, der er etableret i en anden EU-med-
lemsstat, finder Kulturministeriet, at der skal indføres en
tilføjelse i radio- og fjernsynslovens § 9 a, hvorefter medie-
tjenesteudbydere, som er omfattet af § 9 a, stk. 1, skal kunne
pålægges at bidrage finansielt til fremstilling af europæiske
programmer i overensstemmelse med AVMS-direktivet.
Ved afgørelsen af, om en on demand-audiovisuel medietje-
neste er målrettet et dansk publikum, foreslås det, at der –
i overensstemmelse med det i AVMS-direktivets præambel-
betragtning 38 anførte – vil blive lagt vægt på indikatorer
9
såsom, hvorvidt der er reklame eller anden promovering, der
sigter specifikt mod kunder i Danmark, hvorvidt den on de-
mand-audiovisuelle medietjenestes hovedsprog er dansk, og
hvorvidt der er tale om indhold eller kommerciel kommuni-
kation, som specifikt er rettet mod publikum i Danmark.
Den foreslåede kulturbidragsordning omfatter medietjene-
steudbydere, der udbyder on demand-audiovisuelle tjenester,
herunder de abonnementsbaserede såkaldte SVOD-tjenester
(Subscription Video on Demand) og de transaktionsbasere-
de såkaldte TVOD-tjenester (Transactional Video On De-
mand). Det afgørende for, om tjenesten vil blive anset for at
være abonnementsbaseret, er, om forbrugerne på baggrund
af en tilmelding gives en løbende adgang til tjenesten for
en given periode. Det er i denne forbindelse uden betyd-
ning, om der ydes en monetær eller anden modydelse for
abonnementet. Det betyder, at tjenester, der f.eks. benyt-
ter abonnementer, hvor forbrugeren ikke betaler penge for
abonnementet, men i stedet accepterer at se reklamer eller
afgiver sine data som modydelse, også vil blive anset som
værende abonnementsbaserede tjenester i dette lovforslags
forstand. På tilsvarende måde vil det for de TVOD-tjenester
være uden betydning, om modydelsen for adgangen til ind-
holdet på tjenesten er af monetær karakter, eller om forbru-
geren betaler for adgangen på anden vis.
Kulturbidraget på enten 2 eller 5 pct., som den enkelte me-
dietjenesteudbyder skal betale, vil blive fastsat ud fra udby-
derens omsætning i Danmark, som hidrører fra tilgængelig-
gørelse af audiovisuelt indhold på dennes on demand-audi-
ovisuelle medietjeneste, herunder også abonnementsindtæg-
ter, transaktions- eller lejeindtægter, annonceindtægter og
indtægter ved gensalg af den on demand-audiovisuelle
medietjeneste i andre virksomheders abonnementsbaserede
produkter. Ved at tage udgangspunkt i de omfattede virk-
somheders nettoindtægter sikres et enkelt og ensartet ud-
gangspunkt for beregningsgrundlaget på tværs af virksom-
hederne. Den brede definition af den bidragspligtige omsæt-
ning har til formål at sikre, dels at ordningen ikke gør for-
skel på udbyderne ud fra deres anvendte forretningsmodel
og dels, at risikoen for omgåelse minimeres. Til eksempel
vil indtægter fra gensalg af de on demand-audiovisuelle
medietjenester i andre virksomheders abonnementsbaserede
produkter derfor blive omfattet for at undgå risiko for omgå-
else, ved at medietjenesteudbyderne kan skifte forretnings-
model fra f.eks. direkte salg til forbrugerne til salg gennem
en anden virksomheds abonnementsbaserede tv-kanalpakker
eller mobilabonnementsordninger for derved at minimere
den bidragspligtige omsætning og dermed undgå bidrags-
pligten.
Det foreslås, at beregningsgrundlaget for kulturbidraget be-
grænses til kun at omfatte medietjenesteudbydernes relevan-
te omsætning i Danmark i overensstemmelse med AVMS-
direktivets artikel 13, stk. 3, hvorefter det finansielle bidrag
kun skal baseres på indtægterne i målmedlemsstaterne. Af-
grænsningen til omsætning i Danmark udtrykker i den for-
bindelse en rimelig balance i forhold til, at en del af den
finansielle indtjening, som opnås ved at udbyde en on
demand-audiovisuel medietjeneste på det danske marked,
medvirker til den fortsatte bæredygtighed af markedet ved at
understøtte produktionen af danske film, serier og dokumen-
tarprogrammer.
Streamingmarkedet er i konstant udvikling, og nye typer
af audiovisuelle medietjenester ser løbende dagens lys for
bedst muligt at tilpasse tjenesterne til forbrugernes ønsker
og behov. F.eks. tilbyder nogle medietjenesteudbydere alle-
rede i dag streamingprodukter, der både giver adgang til
lineære audiovisuelle medietjenester, dvs. fjernsynskanaler,
der udbydes af en medietjenesteudbyder med henblik på
samtidig modtagelse af programmer på basis af en program-
flade, og adgang til on demand-audiovisuelle medietjenester,
hvor forbrugeren selv vælger f.eks. hvilket program eller
hvilken film, der skal ses og hvornår, ud fra medietjeneste-
udbyderens programkatalog.
Da formålet med lovforslaget er at indføre en bidragspligt
for on demand-audiovisuelle medietjenesteudbydere for at
fremme produktionen af danske film, serier og dokumenta-
rer, vil beregningsgrundlaget ikke omfatte indtægter hidrø-
rende fra lineær programvirksomhed, selvom denne gøres
tilgængelig for forbrugeren gennem en on demand-audiovi-
suel medietjeneste, f.eks. via en tilkøbsmulighed på samme
platform eller på anden måde. Omsætning hidrørende fra
traditionelle lineære fjernsynskanaler undtages ud fra en
rimelighedsbetragtning i lyset af lovforslagets formål om
at sikre, at de, der opnår deres indtjening ved at udbrede
audiovisuelt indhold i Danmark, også bidrager til at sikre
den fremadrettede produktion af dansk indhold. Live sports-
og nyhedsprogrammer, som ordningen ikke sigter efter at
fremme, vurderes generelt at udgøre en både omkostnings-
tung og kraftigt omsætningsdrivende del af indholdet på de
lineære kanaler. Derudover er det generelt opfattelsen, at
de lineære medietjenester på det danske marked gennem
deres tv-kanaler rettet mod et dansk publikum allerede bi-
drager i passende omfang til udsendelsen og produktionen af
dansk audiovisuelt indhold. Denne rimelighedsbetragtning
understøttes af AVMS-direktivets præambelbetragtning 37,
hvoraf det følger, at TV-spredningsforetagender på nuvæ-
rende tidspunkt investerer mere i europæiske audiovisuel-
le programmer end udbydere af on demand audiovisuelle
medietjenester. Det følger videre af betragtningen, at hvis
en målmedlemsstat derfor vælger at pålægge et TV-spred-
ningsforetagende, der hører under en anden medlemsstats
jurisdiktion, en finansiel forpligtelse, bør de direkte bidrag
til produktion og erhvervelse af rettigheder i forbindelse
med europæiske programmer, navnlig koproduktioner, som
ydes af det pågældende TV-spredningsforetagende, tages i
betragtning under behørig hensyntagen til proportionalitets-
princippet. Endvidere bemærkes, at de lineære medietjene-
ster på det danske marked opererer på et marked, der er
domineret af public service- og statsejede aktører, og at
indførelsen af en kulturbidragspligt for disse lineære medie-
tjenesteudbydere risikerer at kunne hæmme deres markeds-
position i forhold til de dominerende public service-tjeneste-
udbydere yderligere. Det vurderes på den baggrund ikke
10
at være nødvendigt eller forholdsmæssigt at underlægge de
lineære medietjenester en kulturbidragsforpligtelse.
Det er ligeledes ikke hensigten med nærværende lovforslag
at omfatte omsætning fra sportsprogrammer eller nyheds-
programmer, selvom disse gøres tilgængelige for forbruge-
ren gennem en on demand-audiovisuel medietjeneste, f.eks.
via en tilkøbsmulighed på samme platform eller på anden
måde. Den omfattede omsætning afgrænses således til at
vedrøre tilgængeliggørelse af audiovisuelt indhold, herunder
film, serier og dokumentarprogrammer, som også er de ka-
tegorier af kreativt audiovisuelt indhold, som kulturbidrags-
ordningen har til formål at fremme produktionen af, men
ikke tilgængeliggørelse af sports- eller nyhedsprogrammer.
Visse lineære fjernsynskanaler benytter sig af catch up- eller
start forfra-services, hvor man inden for en nærmere afgræn-
set periode kan se tidligere udsendte tv-programmer på en
lineær audiovisuel medietjeneste. Der findes ikke en enty-
dig definition af, hvad der ligger i begrebet catch up- eller
start forfra-tjeneste, og det vil derfor bero på en konkret
vurdering, om sådanne services de facto udgør on demand-
audiovisuelle medietjenester, jf. den foreslåede definition i
§ 3, nr. 2, og dermed om indtægter hidrørende fra sådanne
services vil være omfattet af begrebet bidragspligtig omsæt-
ning. Centralt for vurderingen af, hvorvidt en konkret catch
up- eller start forfra-service udgør en on demand-audiovisu-
el medietjeneste, vil således være den grad af brugervalg,
der vurderes at være i forhold til det tidspunkt, brugeren
kan se det tidligere lineært udsendte program på, men også
i hvilket omfang programkataloget er udvalgt af den pågæl-
dende medietjenesteudbyder.
Det vil bero på en konkret vurdering af den enkelte catch
up- eller start forfra-service, men umiddelbart vurderes, at
indtægt hidrørende fra en catch up- eller start forfra-servi-
ce, hvor brugeren alene kan starte programmet forfra inden
for programmets sendetid eller i nær sammenhæng med pro-
grammets placering i tv-sendefladen, ikke vil være omfattet
af den bidragspligtige omsætning, idet servicen reelt ikke
giver mulighed for at se programmet på et brugervalgt tids-
punkt, jf. den foreslåede definition i § 3, nr. 2. På samme
måde vil indtægter, der hidrører fra muligheden for at optage
indholdet (NVPR) i nær sammenhæng med programmets
placering i tv-sendefladen, ikke umiddelbart være omfattet
af den bidragspligtige omsætning.
Ved den konkrete vurdering af, om der er tale om en
service, hvor brugeren alene kan starte programmet forfra
inden for programmets sendetid eller i nær sammenhæng
med programmets placering i tv-sendefladen, vil anerkendte
branchestandarder, herunder hvorvidt servicen gør indhold
tilgængeligt i op til 7 dage efter programmets placering i
tv-sendefladen, kunne inddrages. Der vil også kunne lægges
vægt på praksis, hvor indholdet f.eks. gøres tilgængeligt i
op til 30 dage. På samme måde vil det ift. NVPR være
en konkret vurdering af, hvor længe der er mulighed for at
optage indholdet.
Desuden foreslås, at omsætning, som udbydere af on de-
mand-audiovisuelle medietjenester, jf. definitionen heraf i
den foreslåede § 3, nr. 2, genererer ved ren videredistributi-
on af andre on demand-audiovisuelle medietjenester fra den
bidragspligtige omsætning, undtages. Det kan f.eks. være
omsætning, som en udbyder af en on demand-audiovisuel
medietjeneste, virksomhed A, genererer ved at videredistri-
buere og give adgang til en on demand-audiovisuel medie-
tjeneste fra udbyderen virksomhed B gennem virksomhed
As platform. Med undtagelsen undgås, at udbyderne pålæg-
ges at betale kulturbidrag for indtjening hidrørende fra tjene-
ster, som de ikke har redaktionelt ansvar for, idet de ikke har
udvalgt det audiovisuelle indhold, og derfor ikke er udbyde-
re af i nærværende lovforslags forstand.
Med lovforslaget indføres der en sats for kulturbidraget på
henholdsvis 2 eller 5 pct. af den bidragspligtige omsætning
i Danmark. Det følger direkte af AVMS-direktivets artikel
13, stk. 2, at medlemsstaterne kan indføre en pligt for me-
dietjenesteudbydere til at yde sådanne finansielle bidrag, der
skal være forholdsmæssige og ikkediskriminerende. Dette
krav om proportionalitet, der følger af EU-retten, indebærer,
at der ikke må være et misforhold mellem formålet med
handlingen, dvs. hensigten om at fremme produktionen af
nye danske film, serier og dokumentarer, og de midler, der
anvendes til at realisere formålet, dvs. bidragspligten med
en sats på henholdsvis 2 eller 5 pct. afhængigt af medietje-
nesteudbyderens engagement i forhold til investeringer i det
danske kreative økosystem.
Danmark er et lille sprogområde, og markedet for dansk
indhold er tilsvarende af begrænset størrelse. Det vurderes
derfor, at en bidragsforpligtelse varetager et sagligt formål
om at sikre produktion af nyt dansk indhold og derigennem
bidrager til den kulturelle og sproglige mangfoldighed i Eu-
ropa. Kulturministeriet estimerer med betydelig usikkerhed,
at kulturbidragsordningen med en bidragssats på henholds-
vis 2 eller 5 pct. vil medføre et provenu på ca. 103 mio. kr.
årligt, hvilket svarer til et provenu på ca. 98 mio. kr. årligt
efter tilbageløb, adfærd og arbejdsudbud. Til sammenligning
bidrages der fra statslig side gennem Det Danske Filminsti-
tut i 2023 med et samlet tilskudsbudget på ca. 420 mio. kr.
årligt (dækkede alle støtteordninger, herunder Public Servi-
ce-Puljen og filmstøtteordningerne) til at sikre produktion af
nyt dansk indhold. Til yderligere sammenligning vurderes
de centrale, kommercielle, lineære medietjenesteudbydere
på det danske marked samlet set at investere omkring 500
mio. kr. i dansk produceret audiovisuelt indhold. Det forven-
tede provenu ved kulturbidragsordningen ved en bidragssats
på henholdsvis 2 eller 5 pct. vurderes derfor at tilvejebringe
et provenu, der står i rimeligt forhold til den ønskede samle-
de støtteintensitet på området til fremme af produktionen af
nye danske film, serier og dokumentarer.
Bidragssatserne i den foreslåede kulturbidragsordning for-
ventes således at medføre et relativt begrænset provenu i
forhold til den statslige støtte og lineære medietjenesteudby-
deres investeringer på området.
11
Det er desuden Kulturministeriets vurdering, at bidragsplig-
ten skal ses i sammenhæng med muligheden for at op-
nå statslig støtte på området, hvorved bidragspligten for
on demand-audiovisuelle medietjenesteudbyderne generelt
mindskes. Der vurderes på den baggrund ikke at være et
misforhold mellem størrelsen på det estimerede provenu,
som de foreslåede bidragssatser på henholdsvis 2 og 5 pct.
resulterer i, og formålet om at fremme danske film, serier og
dokumentarer. Bidragssatserne vurderes således bl.a. i lyset
af disse momenter samlet ikke at være uforholdsmæssige.
Det bemærkes, at bidragssatserne på henholdsvis 2 eller 5
pct. generelt følger niveauet for de kulturbidragssatser og
typer af kulturbidragsordninger, som er indført – eller er ved
at blive indført – i de øvrige EU-medlemsstater, dog med
forbehold for, at der ses store forskelle i forudsætningerne
og opkrævningsgrundlaget for de forskellige landes ordnin-
ger, ligesom der ses store forskelle i, om ordningerne kun
medfører en bidragspligt, en investeringsforpligtelse eller
en kombination af de to. Til illustration er bidragssatsen i
Frankrig og Spanien henholdsvis 5,15 pct. og 5 pct., hvilket
således er højere end de foreslåede danske bidragssatser.
Det foreslås, at kulturbidragsordningen alene skal gælde me-
dietjenesteudbydere, der har en samlet årlig omsætning på
over 15 mio. kr.
Afgrænsningen foretages i overensstemmelse med AVMS-
direktivets artikel 13, stk. 6, hvorefter krav, der pålægges
medietjenesteudbydere, der målretter deres tjenester mod
publikum i andre medlemsstater, ikke finder anvendelse på
medietjenesteudbydere med en lav omsætning eller en lille
målgruppe. Begrebet lav omsætning er beskrevet i Europa-
Kommissionens Retningslinjer i medfør af artikel 13, stk. 7,
i direktivet om audiovisuelle medietjenester for beregningen
af andelen af europæiske programmer i on demand-katalo-
ger og for definitionen af et lille publikum og en lav om-
sætning (2020/C 223/03), afsnit III. 3, der henviser til Euro-
pa-Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003
om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore
virksomheder. Det følger heraf, at virksomheder, der falder
under samme omsætningstærskel som mikrovirksomheder,
dvs. virksomheder med en samlet årlig omsætning på højst
2 mio. EUR, når omsætningen fra partnervirksomheder el-
ler tilknyttede virksomheder også tages i betragtning, bør
undtages fra den foreslåede bidragspligt, med mindre det er
nødvendigt og rimeligt ud fra et proportionalitetshensyn, at
disse virksomheder omfattes.
Det foreslås herudover, at kulturbidragsordningen ikke skal
gælde medietjenesteudbydere, der har et lille publikum, de-
fineret som et publikum, der udgør under 1 pct. af det
samlede antal brugere af on demand-audiovisuelle medietje-
nester på det danske marked. Opgørelsesmetoden for det
samlede antal brugere af on demand-audiovisuelle medietje-
nester på det danske marked er endnu ikke fastlagt. Kultur-
ministeriet vil fastlægge en metode for den konkrete opgø-
relse af det samlede antal brugere af on demand-audiovisu-
elle medietjenester på det danske marked.
Afgrænsningen foretages i overensstemmelse med AVMS-
direktivets artikel 13, stk. 6, hvorefter krav, der pålægges
medietjenesteudbydere, der målretter deres tjenester mod
publikum i andre medlemsstater, jf. stk. 2, ikke finder an-
vendelse på medietjenesteudbydere med en lav omsætning
eller en lille målgruppe. Begrebet lille målgruppe er beskre-
vet i Europa-Kommissionens Retningslinjer i medfør af arti-
kel 13, stk. 7, i direktivet om audiovisuelle medietjenester
for beregningen af andelen af europæiske programmer i on
demand-kataloger og for definitionen af et lille publikum
og en lav omsætning (2020/C 223/03), afsnit III. 4, hvor
begrebet lille publikum anvendes i stedet for lille målgrup-
pe. Det følger af retningslinjerne, at udbydere med en publi-
kumsandel på under 1 pct. i en given medlemsstat bør anses
for at have et lille publikum for on demand-audiovisuelle
medietjenester. Det følger videre, at tærsklen afspejler en
begrænset udbredelse af de pågældende udbyderes tjenester
på de relevante nationale markeder, hvorfor Europa-Kom-
missionen bl.a. finder det hensigtsmæssigt at fritage disse
medietjenesteudbydere fra forpligtelsen, der kan pålægges
på baggrund af AVMS-direktivets artikel 13, stk. 2.
Det er Kulturministeriets vurdering, at medietjenesteudby-
dere med en årlig omsætning eller et antal brugere under
de foreslåede tærskelværdier bør undtages fra bidragspligten
for at undgå, at disse mindre virksomheder og virksomheder
med aktuel begrænset tilstedeværelse på det danske marked
rammes unødigt hårdt, og at nye aktører hindres adgang til
markedet.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets §§ 2-6 og bemærknin-
gerne hertil.
3.2. Administration af kulturbidragsordningen
3.2.1. Gældende ret
Der gælder ikke i dag regler, der hjemler administrationen af
en kulturbidragsordning, herunder registrerings- og indbe-
retningsforpligtelser for medietjenesteudbydere i forbindelse
hermed.
3.2.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Slots- og Kulturstyrelsen administrerer en række tilskud-
sordninger på Kulturministeriets område, herunder som se-
kretariat for Medienævnet, Radio- og tv-nævnet og Statens
Kunstfond. Styrelsen har således en bred erfaring med
tilskudsadministration, og styrelsens administrative system
vurderes at være velegnet til at håndtere en ordning som den
foreslåede.
Dertil kommer, at styrelsen gennem varetagelsen af sekreta-
riatsbetjeningen af Radio- og tv-nævnet, der blandt andet
fører et generelt tilsyn med on demand-audiovisuelle me-
dietjenester, har medarbejdermæssige kompetencer og kend-
skab til den kreds af aktører, der foreslås omfattet af ordnin-
12
gen. Det foreslås derfor, at kulturbidragsordningen admini-
streres af Slots- og Kulturstyrelsen.
Det foreslås, at der indføres en pligt for de omfattede me-
dietjenesteudbydere til at registrere sig hos Slots- og Kultur-
styrelsen og indberette årlige opgørelser over deres bidrags-
pligtige omsætning og investeringer i nyt, dansk indhold i
Danmark til styrelsen.
Kulturministeriet vurderer, at en registreringsordning vil væ-
re hensigtsmæssig henset til, at de omfattede medietjene-
steudbydere derigennem får kendskab til de regelsæt, de
hører under, samtidig med, at der skabes et grundlag for
identifikation af de udbydere af on demand-audiovisuel pro-
gramvirksomhed, som vil være omfattet af pligten til at
betale kulturbidrag, og dermed et grundlag for Slots- og
Kulturstyrelsens tilsyn med ordningen. Den foreslåede re-
gistreringspligt vurderes dertil at være den administrativt
mindst omkostningsfulde måde at sikre kendskab i Slots- og
Kulturstyrelsen til de medietjenesteudbydere, der er omfattet
af kulturbidragsordningen, idet det vil være uforholdsmæs-
sigt administrativt bebyrdende for Slots- og Kulturstyrelsen
at skulle foretage registreringen på baggrund af opsøgende
arbejde blandt alle potentielle aktører på det danske marked.
Der knyttes ikke selvstændig retsvirkning til registreringen
i den forstand, at registreringen ikke har indflydelse på, om
en medietjenesteudbyder er omfattet af pligten til at betale
kulturbidrag. Registreringen er således alene til brug for
Slots- og Kulturstyrelsens administration af ordningen.
Det er endvidere nødvendigt for administrationen af ordnin-
gen og udregningen af bidragets størrelse, at Slots- og Kul-
turstyrelsen har adgang til opgørelser over medietjenesteud-
bydernes bidragspligtige omsætning og eventuelle niveau
for investeringer i nyt dansk indhold. Der lægges op til
at forpligte medietjenesteudbyderne til årligt at indberette
en opgørelse over det seneste kalenderårs bidragspligtige
omsætning og omfattede investeringsomfang i Danmark,
idet disse oplysninger typisk vil være af forretningsfølsom
karakter og ikke er offentligt tilgængelige.
I forhold til on demand-streamingtjenesteudbydernes opgø-
relse og adskillelse af deres forskellige indtægter antages
det, at medietjenesteudbyderne til brug for deres prissætning
af deres streamingprodukter har et vist overblik over omfan-
get af deres forskellige indtægtskilder. Det antages dog også,
at der kan være stor forskel i virksomhedernes praksis på
dette område, og lovforslaget lægger derfor op til metode-
frihed hos udbyderne ift. opgørelsen, dog således, at opgø-
relse skal følge den ved virksomhedens seneste godkendte
regnskab anvendte regnskabspraksis eller årsregnskabsloven
eller en godkendt regnskabsstandard, som er tilladt af et
godkendt regnskabsorgan i en anden EU-medlemsstat, hvor
medietjenesteudbyderen er registreret, jf. den foreslåede § 8,
stk. 2.
I relation til medietjenesteudbydernes opgørelse af den bi-
dragspligtige omsætning og investeringsniveau er det Kul-
turministeriets forventning, at størstedelen af de omfattede
medietjenesteudbydere er af en sådan størrelse, at de må
forventes at have revisorer, der reviderer deres regnskaber
løbende, hvorunder arbejdshandlinger vedrørende kontrol og
revision af den bidragspligtige omsætning og investeringsni-
veau også vil kunne udføres. Der vurderes således ikke at
være behov for at stille krav om, at indberetningen af opgø-
relsen skal afvente årsregnskabets samlede revision for at
kunne få en retvisende opgørelse over omsætningen for det
pågældende kalenderår.
For at sikre validiteten af de opgørelser, der indsendes til
Slots- og Kulturstyrelsen, foreslås det derfor, at medietjene-
steudbyderne forpligtes til at lade opgørelserne ledsage af
revisorerklæringer, der med en høj grad af sikkerhed slår
fast, at opgørelserne er korrekte. Dette mindsker ligeledes
behovet for styrelsens kontrol med opgørelserne, da denne
lægges eksternt hos uafhængige godkendte revisorer.
Der lægges op til, at Slots- og Kulturstyrelsen på baggrund
af indberetningerne fra de omfattede medietjenesteudbydere
udregner de respektive udbyderes bidrag og fremsender en
faktura til de pågældende virksomheder.
Det foreslås, at de nærmere regler i relation til administratio-
nen af kulturbidragsordningen fastlægges i en bekendtgørel-
se. Det foreslås derfor, at kulturministeren får bemyndigelse
til at fastsætte nærmere regler om medietjenesteudbydernes
registrering og indberetning og om digital kommunikation
med Slots- og Kulturstyrelsen.
Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse skal benyt-
tes til i bekendtgørelsesform at fastsætte regler om, hvordan
de omfattede medietjenesteudbydere skal registrere sig, med
hvilke oplysninger og frister herfor, samt nærmere regler om
form, procedure, indhold og frister for indberetningen af op-
gørelser over den bidragspligtige omsætning og investering-
sniveau, herunder også krav til anvendt revisionsstandard og
grad af sikkerhed for de tilhørende revisorerklæringer.
I forlængelse af forslaget om at henlægge administrationen
af kulturbidragsordningen til Slots- og Kulturstyrelsen, vur-
deres det ligeledes hensigtsmæssigt at lægge tilsyns- og
afgørelseskompetencen hos denne myndighed. Styrelsen be-
sidder således de medarbejdermæssige kompetencer inden
for forvaltning, tilskudsadministration og juridisk sagsbe-
handling på medieområdet, hvorfor det er vurderingen, at
styrelsen vil være egnet til at føre tilsyn og træffe afgørelser
i medfør af nærværende lovforslag. Det foreslås derfor, at
Slots- og Kulturstyrelsen får hjemmel til at føre tilsyn med
og træffe afgørelser om overholdelsen af loven og regler ud-
stedt i medfør heraf, herunder føre tilsyn med medietjeneste-
udbydernes indbetaling af kulturbidrag og træffe afgørelse
i forhold til, hvilke medietjenesteudbydere, der er omfattet
af bidragspligten, samt omfanget af den bidragspligtige om-
sætning og dermed størrelsen på den enkelte medietjeneste-
udbyders kulturbidrag.
Endelig foreslås det, at Slots- og Kulturstyrelsens afgørel-
13
ser i relation hertil kan indbringes for Radio- og tv-nævnet
indenfor 4 uger efter modtagelse. Hermed sikres medietjene-
steudbyderne en administrativ klagemulighed i forhold til
styrelsens afgørelser. Afgørelserne indebærer generelt set
økonomiske konsekvenser for udbyderne. Kulturministeriets
vurderer, at den overvejende del af de afgørelser, som sty-
relsen vil træffe, vil omhandle, hvorvidt konkrete medietje-
nesteudbydere er omfattet af bidragspligten, den korrekte
opgørelse af den omfattede omsætning m.v. De kommende
afgørelsessager vil være af både juridisk og tilskudsadmini-
strativt teknisk karakter og vil forudsætte en særlig teknisk
indsigt på området. Denne tekniske indsigt vurderes Radio-
og tv-nævnet at besidde, hvorfor det vurderes hensigtsmæs-
sigt at gøre nævnet til klageinstans for afgørelser truffet af
Slots- og Kulturstyrelsen i henhold til denne lov og regler
udstedt i medfør heraf.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets §§ 7-11 og bemærk-
ningerne hertil.
3.3. Straffebestemmelser
3.3.1. Gældende ret
Der gælder ikke regler, der hjemler straf for manglende
overholdelse af forpligtelser som følge af kulturbidragsord-
ningen, idet en sådan ordning ikke er gældende i Danmark i
dag.
3.3.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Kulturministeriet vurderer ud fra et hensyn til, at den
foreslåede kulturbidragsordning overholdes, og for at sikre
Slots- og Kulturstyrelsens mulighed for at administrere ord-
ningen, at det vil være hensigtsmæssigt at kunne sanktionere
forsætlig og grov uagtsom overtrædelse af lovens centrale
forpligtelser for medietjenesteudbyderne med bødestraf. Der
lægges således op til at sanktionere manglende overholdel-
se af de foreslåede registrerings-, indberetnings- og oplys-
ningsforpligtelser samt for manglende efterlevelse af pligten
til at betale kulturbidrag. Sanktionering i form af bødestraf
vurderes at stå i et passende forhold til overtrædelsen af
de foreslåede strafbelagte bestemmelser, særligt set i lyset
af, at ansvarssubjektet som udgangspunkt forventes at være
juridiske personer.
Strafniveaet skal stå i et passende forhold til den pågælden-
de overtrædelse. Kulturministeriet vurderer, at målsætningen
for strafudmålingen bør være, at bøderne har en sådan stør-
relse, at de er egnede til effektivt at sikre, at medietjene-
steudbyderne dels betaler det i nærværende lov foreslåede
bidrag på 2 pct., jf. den foreslåede § 4, stk. 1, det foreslåede
bidrag på 3 pct., jf. den foreslåede § 4, stk. 2, samt at
medietjenesterne efterlever de regler om indberetning m.v.,
der følger af § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, § 9, stk. 1, og § 10, stk.
2.
Kulturministeriet vurderer, at de sanktionsbelagte bestem-
melser overordnet kan deles op i to typer pligter, henholds-
vis en mere formel registrerings-, indberetnings- og oplys-
ningspligt og en mere materiel pligt til at betale kulturbi-
drag. Det vurderes, at en overtrædelse af de to typer plig-
ter ikke bør sanktioneres ens, da der vurderes at være en
væsentlig forskel på overtrædelsens grovhed og samfunds-
mæssige skadesvirkning i forhold til ikke at overholde plig-
ter, der muliggør den nødvendige administration af kulturbi-
dragsordningen, og unddragelse af en materiel pligt til at
betale et finansielt bidrag til en statslig støtteordning.
For så vidt angår manglende overholdelse af registrerings-
og oplysningsforpligtelser foreslås det for at tilsikre en
mærkbar effekt af bøden, at udmålingen af bødestørrelsen
for juridiske personer fastlægges efter den lovovertrædende
virksomheds bidragspligtige omsætning, jf. den foreslåede §
3, nr. 4, i året for gerningstidspunktet. For fysiske personer
foreslås, at bødeniveauet lægges mellem 10.000 kr. og en
nettomånedsløn på gerningstidspunktet.
Det foreslås, at bødeniveauet for unddragelse af pligten til
at betale kulturbidrag, jf. § 4, stk. 1 og 2, skal følge den
praksis, der gælder for beregning af normalbøder i skatte-
og momsstraffesager, der er bøder for forsætlig eller grov
uagtsom overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen be-
regnet efter standardsatser (takstbøder) før eventuelle tillæg
på grund af skærpende omstændigheder og nedslag på grund
af formildende omstændigheder i medfør af straffelovens §
81 og § 82. Det følger blandt andet af lovbekendtgørelse nr.
283 af 2. marts 2022 af skattekontrolloven § 82, stk. 1, og
lovbekendtgørelse nr. 1021 af 26. september 2019 af lov om
merværdiafgift (momsloven) § 81, stk. 3, at forsætlig und-
dragelse af statskassen straffes med bøde eller fængsel. Me-
toden for bødeberegningen er fastlagt gennem retspraksis
og er beskrevet i Den juridiske vejledning 2023-1, afsnit
A. C. 3.5.2.1. Beregning af normalbøde i skatte-, moms-
og lønsumsafgiftsstraffesager, der udtrykker Skatteforvalt-
ningens opfattelse af gældende praksis. Ved overtrædelse
af lovgivningen om skat, moms, lønsumsafgift og opkræv-
ningsloven, følger det af Den juridiske vejledning, at bøde-
størrelsen beregnes til to gange den samlede unddragelse,
når der er forsæt til unddragelse, og ansvarssubjektet er en
juridisk person. Det samme gælder, når ansvarssubjektet er
en fysisk person, og der er forsæt til unddragelsen, såfremt
unddragelsen ikke overstiger 250.000 kr. Ved grov uagtsom-
hed udgør bøden en gang den samlede unddragelse. Af den
del af unddragelsen, der ikke overstiger 60.000 kr., beregnes
bøden kun som en gang det unddragne beløb ved forsæt
og som halvdelen af det unddragne beløb ved grov uagtsom-
hed.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon-
krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig-
heder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fravi-
ges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete
sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder,
jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
straffelovens kapitel 10.
14
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 12 og bemærknin-
gerne hertil.
4. Forholdet til Danmarks internationale relationer
Regeringen har på vegne af Danmark tilsluttet sig OECD-af-
talen om beskatning af den digitale økonomi af 8. oktober
2021, hvoraf det bl.a. fremgår, at den multilaterale konven-
tion, som forhandles på baggrund af OECD-aftalen, vil in-
deholde en forpligtelse for alle deltagende jurisdiktioner til
at fjerne og ikke senere indføre digitale omsætningsskatter
eller lignende relevante tiltag. Regeringen har på vegne af
Danmark også tilsluttet sig den opfølgende erklæring af 11.
juli 2023 til OECD-aftalen. OECD-aftalen og den opfølgen-
de erklæring har status af politiske erklæringer.
OECD-aftalens forpligtelse til ikke at pålægge digitale om-
sætningsskatter eller lignende relevante tiltag udløb den 31.
december 2023, og betingelserne som skitseret i den opføl-
gende erklæring for en forlængelse heraf blev ikke opfyldt.
Skatteministeriet har efter en samlet afvejning af de relevan-
te fakta og omstændigheder, herunder det politiske formål,
vurderet, at kulturbidraget som foreslået i lovforslaget er
foreneligt med den multilaterale konvention. Skatteministe-
riets vurdering er dog forbundet med en vis procesrisiko,
idet kulturbidraget vil kunne indbringes til endelig vurdering
under den multilaterale konvention efter dens ikrafttrædelse,
hvis Danmark vælger at ratificere konventionen.
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Kulturbidraget skønnes med betydelig usikkerhed at medfø-
re et årligt provenu efter tilbageløb, adfærd og arbejdsudbud
på ca. 98 mio. kr. Der skønnes ikke at være en finansårsvirk-
ning i 2024, idet kulturbidraget først opkræves fra 2025. De
omfattede medietjenesteudbydere skønnes at indbetale et be-
løb på ca. 103 mio. kr. årligt svarende til de isolerede kul-
turbidragsindtægter. Kulturbidraget skønnes samtidig med
usikkerhed at medføre afledt mindreprovenu på finanslovens
§ 38. Skatter og afgifter på ca. 5 mio. kr. Det afledte mindre-
provenu på finanslovens § 38. Skatter og afgifter afspejler
hovedsageligt en arbejdsudbudsvirkning.
Provenuet efter tilbageløb, adfærd og arbejdsudbud samt
administrative omkostninger forbundet med ordningen for-
ventes anvendt med 20 pct. til en public service-pulje samt
80 pct. til at øge tilskuddet til danske film. Der vil blive
taget stilling til den endelige fordeling i forligskredsen, når
provenuet er kendt.
Det er opfattelsen, at kulturbidraget i henhold til § 6 i lov
nr. 149 af 10. april 1922 om Indkomst- og Formueskat til
Staten med senere ændringer vil være fradragsberettiget som
en driftsomkostning ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst for de omfattede medietjenesteudbydere, der er
fuldt eller begrænset skattepligtige til Danmark.
Lovforslaget vurderes at have implementeringskonsekvenser
for staten, idet indførelsen af kulturbidragsordningen medfø-
rer nye administrationsopgaver for Slots- og Kulturstyrelsen
og nye opgaver for Radio- og tv-nævnet, som sekretariatsbe-
tjenes af Slots- og Kulturstyrelsen. Det vurderes, at omkost-
ningerne forbundet hermed udgør op til tre årsværk fordelt
med op til to årsværk til Slots- og Kulturstyrelsens admini-
stration af ordningen og op til et årsværk til klagebehandling
i Radio- og tv-nævnet. Lovforslaget vurderes endvidere at
have implementeringskonsekvenser for staten i form af et
forventet øget antal støtteansøgninger, der skal behandles
af Det Danske Filminstitut i forbindelse med udmøntningen
under filmstøtteordningerne. Det vurderes, at omkostninger-
ne forbundet hermed udgør op til et årsværk. Det Danske
Filminstitut vil fortsat have mulighed for at anvende op til
3 pct. af de midler, der fordeles til public service-puljen,
hvilket er i tråd med den måde, som puljen administreres
på i dag. De offentlige administrative omkostninger forbun-
det med kulturbidragets administration og behandlingen af
eventuelle klagesager afholdes af kulturbidraget.
Langt størstedelen af Slots- og Kulturstyrelsens kommuni-
kation med aktørerne i markedet foregår allerede i dag digi-
talt. Lovforslaget indeholder bestemmelser om, at kulturmi-
nisteren kan fastsætte regler om skriftlig digital kommuni-
kation og anvendelse af bestemte it-systemer, hvorfor det
ikke forventes at medføre it-mæssige implementeringskon-
sekvenser.
Lovforslaget vurderes ikke at have implementeringskonse-
kvenserne for regioner og kommuner.
Lovforslaget vurderes ikke at medføre, at Slots- og Kultur-
styrelsen skal kunne indsamle eller behandle oplysninger fra
registre eller it-systemer drevet af andre myndigheder.
Lovforslaget vurderes at efterleve principperne om digita-
liseringsklar lovgivning. Lovforslaget indeholder enkle og
klare regler i overensstemmelse med princip 1. Der er ved
lovforslagets udarbejdelse lagt vægt på, at der i forbindel-
se med medietjenesteudbydernes registrerings- og indberet-
ningsforpligtelser understøttes digital kommunikation mel-
lem Slots- og Kulturstyrelsen og virksomhederne og på
teknologineutralitet i reguleringen i overensstemmelse med
princip 2. Den digitale kommunikation, der i lovforslaget
gives hjemmel til, at kulturministeren fastsætter nærmere
regler om, forventes at ville kunne foregå ved anvendelse
af eksisterende offentlig infrastruktur herunder f.eks. Digital
Post, hvorfor lovforslaget er i overensstemmelse med prin-
cip 6. Derudover giver lovforslaget hjemmel til, at Slots-
og Kulturstyrelsen kan føre tilsyn med loven med udgangs-
punkt i de indberettede virksomhedsdata suppleret af reviso-
rerklæringer afgivet med høj sikkerhed i overensstemmelse
med princip 7 om forebyggelse af snyd og fejl. De resteren-
de principper vurderes ikke at være relevante for lovforsla-
get.
Der vurderes ikke at være administrative konsekvenser for
restanceinddrivelsesmyndigheden forbundet med lovforsla-
15
gets § 5, idet Slots- og Kulturstyrelsen allerede er opret-
tet som fordringshaver i Gældsstyrelsen og eventuelle nye
fordringstyper vil kunne håndteres under de eksisterende
fordringshaveraftaler. Lovforslaget vurderes at have stærkt
begrænsede konsekvenser for straffesagskæden og vurderes
derfor ikke at medføre merudgifter på Justitsministeriets
område.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Det er Kulturministeriets vurdering, at op til 50 medietjene-
steudbydere vil blive omfattet af kulturbidragsordningen.
Lovforslaget estimeres med betydelig usikkerhed samlet at
medføre økonomiske konsekvenser for medietjenesteudby-
derne ved betaling af kulturbidraget på ca. 103 mio. kr.
årligt.
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR)
vurderer, at lovforslaget medfører administrative konsekven-
ser for erhvervslivet. Lovforslaget medfører administrati-
ve omstillingsomkostninger for medietjenesteudbyderne i
forbindelse med registreringen hos Slots- og Kulturstyrel-
sen. Lovforslaget vil ligeledes medføre løbende administra-
tive konsekvenser for medietjenesteudbyderne i forbindelse
med opgørelse og årlig indberetning af deres bidragspligti-
ge omsætning og investeringsniveau i nyt dansk indhold,
herunder ved afholdelse af udgifter til revisorerklæringer i
forbindelse med indberetningen. Medietjenesteudbydere, der
ikke anvender kalenderåret som regnskabsår, vil endvidere
skulle opgøre deres omsætning m.v. for en anden periode
i forbindelse med opkrævningen af bidraget end i deres
årsregnskaber. Opgørelser som følge af kulturbidraget skal
dog uanset ovenstående følge medietjenesteudbydernes an-
vendte regnskabspraksis, som er benyttet ift. udarbejdelse
af årsregnskabet, jf. § 8, stk. 2. Ydermere vil lovforslaget
medføre løbende administrative omkostninger i forbindelse
med medietjenesteudbyderes afgivelse af oplysninger og ud-
levering af dokumenter ved tilsyn. Disse konsekvenser vur-
deres at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres
nærmere.
OBR bemærker, at lovforslaget giver hjemmel til udstedel-
se af bekendtgørelser, som indebærer administrative konse-
kvenser for erhvervslivet. De administrative konsekvenser
består i, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler
for registreringen af medietjenesteudbydere, herunder om
krav til registreringens form, procedure og indhold samt
frister for registreringen. Kulturministeren kan også fastsæt-
te nærmere regler for indberetning af opgørelser over den
bidragspligtige omsætning og investeringsniveau, herunder
om indberetningens form, procedure og indhold, frister for
indberetningen samt krav til revisorerklæringer. Ydermere
kan kulturministeren fastsætte nærmere regler for medietje-
nesteudbyderes afgivelse af oplysninger, udlevering af do-
kumenter m.v. ved tilsyn, herunder blandt andet fastsættelse
af regler for afgivelse af grunddokumentation, udtalelse fra
revisor om arbejdsgange og uafhængighed samt opgørelse
og beregning af bidragspligtig omsætning og investering i
nyt dansk indhold. Slutteligt kan kulturministeren fastsætte
nærmere regler om skriftlig kommunikation til og fra Slots-
og Kulturstyrelsen, herunder regler om digital kommunika-
tion og anvendelsen af bestemte it-systemer og digitale for-
mater. De administrative konsekvenser af bemyndigelsesbe-
stemmelserne vil blive vurderet nærmere, når bestemmelser-
ne udmøntes på bekendtgørelsesniveau.
Lovforslaget overholder de fem principper for implemente-
ring af erhvervsrettet EU-regulering.
Innovations- og Iværksættertjekket vurderes ikke at være
relevant for nærværende lovforslag, fordi reguleringen ikke
vurderes at påvirke virksomhedernes muligheder for at teste,
udvikle og anvende digitale teknologier og innovation.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse-
kvenser for borgerne.
8. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konse-
kvenser.
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige
konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder bestemmelser, der gennemfører
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2018/1808 af 14. november 2018 om ændring af direktiv
2010/13/EU om samordning af visse love og administrative
bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuel-
le medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester)
i betragtning af de ændrede markedsforhold, EU-Tidende
2018, L 303, side 69.
Lovforslaget er derfor notificeret i henhold til Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 af 9. september
2015 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske
forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tje-
nester (kodifikation) den 2. februar 2024 med udløb af stand
still-perioden den 6. maj 2024.
Det er vurderingen, at lovforslaget kan indebære statsstøtte
i TEUF´s artikel 107, stk. 1’s forstand, hvilket afsøges i
dialog med Europa-Kommissionen. Lovforslaget er således
anmeldt til Europa-Kommissionen.
Støtte under den gældende public service-pulje ydes i
henhold til Europa-Kommissionens forordning (EU) nr.
16
651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes
forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens
artikel 107 og 108 med senere ændringer.
Europa-Kommissionen statsstøttegodkendte den 27. juni
1996 Det Danske Filminstituts filmstøtteordninger. Godken-
delsen blev opdateret i februar 2018.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har været sendt i høring i perioden
15. august 2023 til den 11. september 2023 (27 dage).
Et udkast til de ændrede bestemmelser i lovforslagets §§
4, 5, og 10 har i perioden fra den 2. februar 2024 til den
1. marts 2024 (28 dage) været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
25syv A/S, Advokatrådet, Aktionæren, Aller Media, Alrow
Media, Altibox Film og serier, Amazon Prime (Denmark),
Antennesammenslutningen af 2012, Apple Denmark, Arbej-
derbevægelsens Erhvervsråd, ARF Multimedier, Bauer Me-
dia, BEAM Audio Agency, Berlingske Media, Bideo.dk
– digital dannelse og deltagelse, Billedbladet Play, Bispe-
bjerg Lokal-tv, Blockbuster, Broadcast Partners, BTiTV,
BumbleBee Productions, Bonnier Publications, Canal Digi-
tal Danmark A/S, Canal6000, Center for Podcasting, C
More, Copenhagen Bombay, Copydan, Danish Dox, Dan-
mark CTV, Dansk Aktionærforening, Dansk BiblioteksCen-
ter, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Filmskat, Dansk
Folkeoplysnings Samråd, Dansk Industri, Dansk IT, Dansk
Journalistforbund (DJ), Dansk Radioreklame, Dansk Skue-
spillerforbund, Dansk Student Tv Forening, Dansk Teater,
Danske Advokater, Danske Annoncører og Markedsførere
(DAOM), Danske Filminstruktører, Danske Dramatikere,
Danske Handicaporganisationer, Danske Mediedistributører,
Danske Medier, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Kristne
Producentkomité, Den Vestdanske Filmpulje, Det Centrale
Handicapråd, Det Danske Filminstitut (DFI), Det Nordjyske
Mediehus, DI Digital, DILEM (Danske Idebaserede Lokale
Elektroniske Medier), Disney+, DK4, DR, Egmont, Elek-
tronikbranchen.dk, EU-modstandernes lytter og seerforbund
kontakt, FAEM (Foreningen af Arbejderbevægelsens Elek-
troniske Medievirksomheder), FBG Mediehus, FDA (For-
enede Danske Antenneanlæg), Filmcentralen, Filmdistribu-
tørerne, FilmFyn, Filmlounge, Filmmagasinet Ekko, Film-
Striben, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet TÆNK,
Foreningen for Platformsøkonomi i Danmark (FPD), Free-
way Media ApS, Frederiksberg Lokal TV, FSR – Danske
Revisorer, FTVS - Fællesrådet for tv-sendesamvirker i Dan-
mark, Good Company Pictures, Google Danmark, Grakom,
Gramex, HBO Max Denmark, Hi3G, Høreforeningen, IFPI,
Institut for menneskerettigheder, IT-Branchen, JP/Politikens
Hus, Jysk Fynske Medier, Jyske Bank TV, Kanal 1 web-tv,
Kanal Hovedstaden, Kanal 23, KLF, Kirke & Medier, KL
(Kommunernes Landsforening), KODA, Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen, Kreativitet & Kommunikation, Landsor-
ganisationen i Danmark (LO), Lassen Ricard, Localeyes.tv,
Mazanti-Andersen, Mediascale, Medienævnet, Medierådet
for Børn og Unge, Min Bio, Monday Media , Monitormedi-
er A/S, MTG (Modern Times Group), NB Medier, Netflix,
NENT (Nordic Entertainment Group), NordenNu, Nordisk
Film, Nordisk Film TV, Norkring, Norlys, NutAlone, Nye
Medier, Ophavsretligt Forum, Producentforeningen, Produ-
cent Rettigheder Danmark, Rakuten TV (Denmark), Radio-
og tv-nævnet, Rigsrevisionen, Samarbejdsforum for danske
Lytter- og Seerorganisationer, SAML (Sammenslutningen
af Medier i Lokalsamfundet), Samrådet for Ophavsret, SE/
Stofa, Sendesamvirket i København, Sermitsiaq, SF Anyti-
me, Story House Egmont, SLRTV, Sofarækken, Sport Li-
ve, Sportway Denmark ApS, STV Production A/S, TDC/
Yousee, Tech Media, Teknologiens Mediehus, Teleklagen-
ævnet, Telenor, Telia Danmark, TV 2 DANMARK A/S,
TV 2/Bornholm, TV 2/FYN, TV 2/Kosmopol, TV 2/Nord,
TV 2/Øst, TV 2/Østjylland, TV 3 A/S, TV Midt Vest,
TV SYD, TV-Kalundborg.dk, Uafhængige Scenekunstnere,
UBOD, Uptown TV, Viaplay Group, Viasat, WAOO, Warner
Bros. Discovery Danmark, Watch Medier, Danwatch, You-
see/nuuday, Zebrasport.dk, Zentropa, Ældresagen og Aaben-
raa Lokal TV (TV ALT).
12. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgif-
ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-
før »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Kulturbidragets provenuvirkning
skønnes med betydelig usikkerhed
samlet at udgøre 98 mio. kr. år-
ligt efter tilbageløb, adfærd og ar-
bejdsudbud (2023-niveau). De iso-
lerede kulturbidragsindtægter skøn-
Kulturbidragsordningen skønnes
med usikkerhed at medføre et afledt
mindreprovenu for staten på finans-
lovens § 38. Skatter og afgifter på
i alt 5 mio. kr. årligt (2023-niveau),
som dækkes af de isolerede kulturbi-
dragsindtægter.
17
nes til ca. 103 mio. kr. årligt (2023-
niveau).
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen Det forventes, at lovforslaget medfø-
rer administrative omkostninger på
op til 4 årsværk. De offentlige ad-
ministrative omkostninger forbundet
med kulturbidragets administration
og eventuel klagebehandling i Ra-
dio- og tv-nævnet afholdes af kultur-
bidraget.
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet mv.
Ingen Lovforslaget estimeres med betyde-
lig usikkerhed at medføre økonomi-
ske konsekvenser for medietjeneste-
udbyderne ved betaling af kulturbi-
draget på ca. 103 mio. kr. årligt.
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet mv.
Ingen Lovforslaget medfører mindre admi-
nistrative omstillingsomkostninger
for medietjenesteudbyderne i forbin-
delse med registreringen hos Slots-
og Kulturstyrelsen.
Lovforslaget medfører mindre løben-
de administrative konsekvenser for
medietjenesteudbyderne i forbindel-
se med opgørelse og årlig indberet-
ning af deres bidragspligtige omsæt-
ning og investeringsniveau, herunder
ved afholdelse af udgifter til reviso-
rerklæringer i forbindelse med ind-
beretningerne.
De samlede administrative omkost-
ninger vurderes ikke at overstige 4
mio. kr. på samfundsniveau og vil
ikke blive kvantificeret yderligere.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1808 af 14. november 2018 om æn-
dring af direktiv 2010/13/EU om samordning af visse love og administrative
bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester
(direktiv om audiovisuelle medietjenester) i betragtning af de ændrede mar-
kedsforhold, EU-Tidende 2018, L 303, side 69.
Lovforslaget kan indebære statsstøtte og kræver anmeldelse ved EU-Kom-
18
missionen, jf. reglerne om statsstøtte i EU-Traktaten, før loven kan træde i
kraft.
Er i strid med de principper for
implementering af erhvervsrettet
EU-regulering/ Går videre end
minimumskrav i EU-regulering
(sæt X)
Ja Nej X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det foreslås i § 1, at formålet med denne lov er at fremme
dansk indhold, herunder til produktion af nye danske film,
serier og dokumentarprogrammer.
Den foreslåede bestemmelse beskriver lovens formål, der vil
være at fremme dansk audiovisuelt indhold ved at indføre en
kulturbidragsordning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 2
AVMS-direktivets artikel 2, stk. 3, litra a-c, definerer, hvor-
når en medietjenesteudbyder anses som værende etableret
i en EU-medlemsstat. Heraf følger, at en medietjenesteudby-
der anses som etableret i en medlemsstat, når medietjeneste-
udbyderen har sit hovedkontor i den pågældende medlems-
stat, og de redaktionelle beslutninger om den audiovisuelle
medietjeneste træffes i denne medlemsstat.
Det følger endvidere, at hvis en medietjenesteudbyder har
sit hovedkontor i én medlemsstat, men de redaktionelle
beslutninger om den audiovisuelle medietjeneste træffes i
en anden medlemsstat, anses medietjenesteudbyderen for at
være etableret i den medlemsstat, hvor en betydelig del af
de medarbejdere, der er beskæftiget med den audiovisuelle
medietjenestevirksomhed, arbejder. Hvis en betydelig del af
de medarbejdere, der er beskæftiget med den audiovisuelle
medietjenestevirksomhed, arbejder i begge medlemsstater,
anses medietjenesteudbyderen for at være etableret i den
medlemsstat, hvor hovedkontoret er beliggende. Hvis en
betydelig del af de medarbejdere, der er beskæftiget med
den audiovisuelle medietjenestevirksomhed, ikke arbejder
i nogen af de pågældende medlemsstater, anses medietjene-
steudbyderen for at være etableret i den medlemsstat, hvor
den først påbegyndte sin virksomhed i overensstemmelse
med lovgivningen i denne medlemsstat, forudsat at den har
en stabil og reel forbindelse til denne medlemsstats økono-
mi.
Afslutningsvis følger det, at hvis en medietjenesteudbyder
har sit hovedkontor i en medlemsstat, men beslutninger om
den audiovisuelle medietjeneste træffes i et tredjeland, eller
omvendt, anses medietjenesteudbyderen for at være etable-
ret i den pågældende medlemsstat, forudsat at en betydelig
del af de medarbejdere, der er beskæftiget med den audiovi-
suelle medietjenestevirksomhed, arbejder i denne medlems-
stat.
Det foreslås i stk. 1, at loven finder anvendelse på medietje-
nesteudbydere, der er etableret i Danmark, og som udbyder
on demand-audiovisuelle medietjenester, jf. dog stk. 3-5.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, vil medføre, at medie-
tjenesteudbydere, forstået som den fysiske eller juridiske
person, der har det redaktionelle ansvar for valget af audi-
ovisuelt indhold i en audiovisuel medietjeneste, og som be-
stemmer, hvordan det audiovisuelle indhold tilrettelægges,
jf. definitionen i den foreslåede § 3, nr. 3, vil blive pålagt
pligter i henhold til denne lov, såfremt de udbyder on de-
mand-audiovisuelle medietjenester.
On demand-audiovisuelle medietjenester er defineret i den
foreslåede § 3, nr. 1 og 2.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, vil desuden medføre,
at kulturbidragsordningen omfatter medietjenesteudbydere,
der udbyder on demand-audiovisuelle tjenester, uanset hvil-
ken forretningsmodel tjenesten anvender, herunder f.eks. de
såkaldte SVOD-tjenester (Subscription Video on Demand),
TVOD-tjenester (Transactional Video On Demand) eller
kombinationer heraf. SVOD-tjenester er abonnementstjene-
ster og omfattes, uanset om tjenesten udbydes på mere sæd-
vanlige abonnementsbetingelser, hvor forbrugerne på bag-
grund af en tilmelding og mod betaling gives en løbende ad-
gang til tjenesten for en given periode, eller om den udbydes
i et abonnementslignende forhold. Det er i denne forbindelse
således uden betydning, om der ydes en monetær eller anden
modydelse for abonnementet. Det betyder, at tjenester, der
f.eks. benytter gratis-abonnementer, hvor forbrugeren ikke
betaler penge for abonnementet, men i stedet accepterer at
se reklamer eller afgiver sine data som modydelse, også vil
være tjenester baseret på abonnements- eller abonnements-
lignende forhold i dette lovforslags forstand. TVOD-tjene-
ster er transaktionsbaserede tjenester, hvor der betales for
adgang til tjenestens indhold dvs., at forbrugeren betaler i
den enkelte situation for adgangen til f.eks. en film i en
given periode. Det er også for TVOD-tjenesterne uden be-
tydning, om modydelsen for adgangen til indholdet på tjene-
19
sten er af monetær karakter, eller om forbrugeren betaler for
adgangen på anden vis.
At de omfattede medietjenester vil skulle være audiovisu-
elle, vil indebære, at medietjenesteudbydere, der alene ud-
byder audio on demand-tjenester, som f.eks. tjenester med
podcasts eller tidligere udsendte radioprogrammer, ikke om-
fattes af loven.
Der henvises endvidere til bemærkningerne til den foreslåe-
de § 3, nr. 1-3.
Det foreslås i stk. 2, at loven endvidere finder anvendelse på
medietjenesteudbydere, der er etableret i en anden EU-med-
lemsstat, og som udbyder on demand-audiovisuelle medie-
tjenester, der er målrettet publikum i Danmark, jf. dog stk.
3-5.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 2, vil medføre, at ordnin-
gen omfatter medietjenesteudbydere, der er etableret i en
anden EU-medlemsstat, når deres on demand-audiovisuelle
medietjenester er målrettet et dansk publikum.
Det følger heraf, at loven ikke finder anvendelse på medie-
tjenesteudbydere, der ikke er etableret i en EU-medlemsstat.
Det vil komme an på en konkret vurdering af den enkelte on
demand-audiovisuelle medietjeneste, om den betragtes som
værende målrettet et dansk publikum. Det formodes, at tje-
nesten er rettet mod et dansk publikum, hvis tjenesten inde-
holder reklame eller anden promovering, der sigter specifikt
mod kunder i Danmark, tjenestens hovedsprog er dansk, el-
ler der er tale om indhold eller kommerciel kommunikation,
som specifikt er rettet mod publikum i Danmark. Oprems-
ningen er ikke udtømmende, og andre faktorer kan således
have betydning.
Der henvises endvidere til bemærkningerne til bestemmel-
sens stk. 1 samt til pkt. 3.1.4. i de almindelige bemærknin-
ger.
Det foreslås i stk. 3, at loven ikke gælder medietjenesteud-
bydere, der har en årlig omsætning på under 15 mio. kr.,
eller hvis publikum udgør under 1 pct. af det samlede antal
brugere af on demand-audiovisuelle medietjenester på det
danske marked.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 3, vil medføre, at me-
dietjenesteudbydere, hvis samlede årlige omsætning ikke
overstiger en tærskelværdi på 15 mio. kr. vil være undtaget
fra lovens anvendelsesområde. Tærskelværdien på 15 mio.
kr. fastsættes i overensstemmelse med EU-Kommissionens
henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen
af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder,
hvori er tærskelværdien for mikrovirksomheder er fastsat til
at udgøre en samlet årlig omsætning på højst 2 mio. EUR,
når omsætningen fra partnervirksomheder eller tilknyttede
virksomheder også tages i betragtning. Begreberne partner-
virksomheder og tilknyttede virksomheder skal forstås i
overensstemmelse med definitionerne i artikel 3, stk. 2 og 3,
i bilaget Definition af mikrovirksomheder, små og mellem-
store virksomheder vedtaget af Kommissionen, til EU-Kom-
missionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003.
Den årlige omsætning i henhold til stk. 3 vil adskille sig fra
opgørelsen af den bidragspligtige omsætning, idet opgørel-
sen af omsætning fastsættes i overensstemmelse med artikel
4 og artikel 6 i bilaget Definition af mikrovirksomheder,
små og mellemstore virksomheder vedtaget af Kommissio-
nen, til EU-Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6.
maj 2003.
Medietjenesteudbydere, hvis samlede årlige omsætning er
på niveau med mikrovirksomheder, vil ikke blive omfattet
af kulturbidragsordningen. Dermed undgås det, at bidrags-
pligten vil ramme disse mindre virksomheder unødigt hårdt,
samt at nye aktører hindres adgang til markedet, jf. også
EU-Kommissionens Retningslinjer i medfør af artikel 13,
stk. 7, i direktivet om audiovisuelle medietjenester for be-
regningen af andelen af europæiske programmer i on de-
mand-kataloger og for definitionen af et lille publikum og
en lav omsætning (2020/C 223/03), afsnit III. 3.
Det følger desuden af det foreslåede stk. 3, at loven ikke
finder anvendelse på medietjenesteudbydere, der har et lille
publikum, defineret som et publikum, der udgør under 1 pct.
af det samlede antal brugere af on demand-audiovisuelle
medietjenester på det danske marked.
Med henvisning til EU-Kommissionens Retningslinjer i
medfør af artikel 13, stk. 7, i direktivet om audiovisuelle
medietjenester for beregningen af andelen af europæiske
programmer i on demand-kataloger og for definitionen af et
lille publikum og en lav omsætning (2020/C 223/03), afsnit
III. 4.1., foreslås det, at publikumsandelen for on demand-
audiovisuelle medietjenester måles ud fra salget af tjenesten,
hvor antallet af brugere/seere er en god indikator for dette
salg.
Publikummets størrelse for en given on demand medietje-
neste vil således blive bestemt ud fra antallet af aktive bru-
gere af den enkelte tjeneste. For såkaldte SVOD-tjenester
(Subscription Video on Demand) vil publikummets størrelse
skulle opgøres som antallet af betalende abonnenter hos
tjenesten. For såkaldte TVOD-tjenester (Transactional Video
On Demand) vil publikummets størrelse skulle opgøres som
antallet af unikke kunder/konti, der har erhvervet mindst én
titel i tjenestens katalog inden for seneste kalenderår. For
såkaldte AVOD-tjenester (Advertising Video on Demand)
vil publikummets størrelse skulle opgøres som et gennem-
snit af antallet af unikke besøgende inden for det seneste
kalenderår. I tilfælde af abonnenter, der betaler for bundtede
tjenester, som også omfatter en on demand-audiovisuel tje-
neste, vil målingen skulle basere sig på brugere, som faktisk
har tilgået tjenestens indhold inden for en bestemt periode.
I praksis vil medietjenesteudbyderens procentvise publi-
kumsandel skulle udregnes som antallet af brugere af tjene-
sten divideret med det samlede antal brugere af on demand-
20
audiovisuelle medietjenester målrettet det danske marked og
ganget med 100. Opgørelsesmetoden for det samlede antal
brugere af on demand-audiovisuelle medietjenester på det
danske marked vil blive nærmere fastlagt af Kulturministe-
riet. På baggrund heraf vil Kulturministeriet årligt opgøre
oplysninger om det samlede antal brugere til brug for me-
dietjenesteudbydernes beregning.
Medietjenesteudbydere, der har et lille publikum, vil ligele-
des ikke blive omfattet af kulturbidragsordningen for at und-
gå, at bidragspligten skal ramme disse mindre virksomheder
unødigt hårdt samt for at undgå, at nye aktører hindres ad-
gang til markedet, jf. også EU-Kommissionens Retningslin-
jer i medfør af artikel 13, stk. 7, i direktivet om audiovisuel-
le medietjenester for beregningen af andelen af europæiske
programmer i on demand-kataloger og for definitionen af et
lille publikum og en lav omsætning (2020/C 223/03), afsnit
III. 3 og 4.
Det foreslås i stk. 4, at loven ikke gælder medietjenester,
der udbydes som led i udøvelse af public service-virksom-
hed, jf. § 11 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v.,
eller i medfør af reguleringen i den EU-medlemsstat, hvor
udbyderen af den on demand-audiovisuelle medietjeneste er
etableret.
Den foreslåede bestemmelse vil indeholde en undtagelse til
udgangspunktet i § 2, stk. 1 og 2, hvorefter en medietjene-
steudbyder etableret i Danmark eller en anden EU-medlems-
stat er omfattet af lovens anvendelsesområde, hvis denne
udbyder on demand-audiovisuelle medietjenester målrettet
mod et dansk publikum.
Den foreslåede bestemmelse vil for medietjenesteudbydere
etableret i Danmark medføre, at en medietjenesteudbyder,
der alene udbyder en on demand-audiovisuel medietjeneste
som led i udøvelse af public service-virksomhed, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1350 af 4. september 2020 om radio- og
fjernsynsvirksomhed m.v. § 11, ikke er omfattet af loven.
Henvisningen til § 11 i lov om radio- og fjernsynsvirksom-
hed m.v. vil medføre, at kulturbidragsordningen ikke gælder
for on demand-audiovisuelle medietjenester fra DR, de regi-
onale TV 2-virksomheder og TV 2 DANMARK A/S, hvis
de udbydes som led i udøvelsen af public service-virksom-
hed efter reglerne i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed
m.v., kapitel 4, 6 og 6 a.
Den samme undtagelse vil gøre sig gældende for andre fore-
tagender etableret i Danmark, som har fået tilladelse til at
drive public service-virksomhed, jf. lov om radio- og fjern-
synsvirksomhed m.v. § 11, stk. 2, såfremt de udbyder en on
demand-audiovisuel medietjeneste som led heri.
Den foreslåede bestemmelse vil for medietjenesteudbydere,
der er etableret i en anden EU-medlemsstat, og som udby-
der en on demand-audiovisuel medietjeneste som led i ud-
øvelse af public service-virksomhed, ligeledes medføre, at
loven ikke finder anvendelse på disse medietjenesteudbyde-
re. Hvorvidt der er tale om en medietjeneste, der udbydes
som led i udøvelse af public service-virksomhed vil i dette
tilfælde afhænge af, hvordan public service-virksomhed er
reguleret og retligt defineret i den EU-medlemsstat, medie-
tjenesteudbyderen er etableret i. Det må desuden antages,
at eventuelle on demand-audiovisuelle medietjenester, der
drives som led i udenlandsk public service-virksomhed, som
udgangspunkt vil være målrettet deres eget nationale territo-
rium, og ikke et dansk publikum, hvorfor de allerede af den
grund ikke vil være omfattet af loven.
Såfremt en medietjenesteudbyder udbyder flere on demand-
audiovisuelle medietjenester eller opererer med opdelte me-
dietjenester, hvoraf kun en del udbydes som led i udøvelsen
af public service-virksomhed, vil det alene være den del af
medietjenesten/medietjenesterne, der er underlagt en public
service-forpligtelse, der falder under undtagelsen i § 2, stk.
4. Den del af medietjenesteudbyderens on demand-audiovi-
suelle medietjenester, der udbydes på almindelige kommer-
cielle vilkår, vil således ikke blive omfattet af undtagelsen i
§ 2, stk. 4.
Det foreslås i stk. 5, at loven ikke gælder medietjenesteud-
bydere, der alene udbyder medietjenester til biblioteks- eller
undervisningsformål.
Det følger af AVMS-direktivet artikel 13, stk. 6, 2. pkt.,
at i betragtning af de ændrede markedsforhold kan en med-
lemsstat fravige bidragsforpligtelsen efter direktivets artikel
13, stk. 2, hvor det ville være upraktisk eller ubegrundet
i betragtning af arten af eller emnet for den audiovisuelle
medietjeneste.
Med bestemmelsen foreslås en undtagelse til udgangspunk-
tet i § 2, stk. 1 og 2, hvorefter en medietjenesteudbyder
etableret i Danmark eller en anden EU-medlemsstat er om-
fattet af lovens anvendelsesområde, hvis denne udbyder
on demand-audiovisuelle medietjenester målrettet mod et
dansk publikum. Den foreslåede bestemmelse vil medføre,
at loven ikke vil finde anvendelse på medietjenesteudbydere
etableret i Danmark eller en anden EU-medlemsstat, der
kun udbyder biblioteks- eller undervisningstjenester, som
f.eks. digitalt udlåner film gennem bibliotekerne og til un-
dervisningsbrug. Dermed vil sådanne on demand-audiovisu-
elle medietjenester, der grundet deres art har et fortrinsvis
almennyttigt sigte, være undtaget fra at betale kulturbidrag.
Til § 3
Den gældende § 2, stk. 1, nr. 4, og § 2, stk. 3 og 4, i
radio- og fjernsynsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1350 af
4. september 2020 om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v.,
fastsætter en række af lovens definitioner.
Af den gældende § 2, stk. 1, nr. 4, følger, at ved udøvelse
af programvirksomhed forstås udbud af on demand-audiovi-
suelle medietjenester, hvor hovedformålet med en tjeneste
eller en del af den, der kan adskilles fra tjenesteudbyderens
hovedaktivitet, er at udbyde informerende, underholdende
eller oplysende billedprogrammer til almenheden via elek-
21
troniske kommunikationsnet som defineret i lov om elektro-
niske kommunikationsnet og -tjenester.
Af den gældende § 2, stk. 3, følger, at ved en on demand-au-
diovisuel medietjeneste forstås i denne lov en audiovisuel
medietjeneste, der udbydes af en medietjenesteudbyder med
henblik på, at programmer kan modtages på et brugervalgt
tidspunkt og på den enkelte brugers anmodning på grundlag
af et programkatalog udvalgt af medietjenesteudbyderen.
Af den gældende § 2, stk. 4, følger, at ved en medietjene-
steudbyder forstås i denne lov den fysiske eller juridiske
person, der har det redaktionelle ansvar for valget af audi-
ovisuelt indhold i en audiovisuel medietjeneste, og som be-
stemmer, hvordan det audiovisuelle indhold tilrettelægges.
Den gældende § 2, stk. 1, nr. 4, og § 2, stk. 3 og 4, i Radio-
og fjernsynsloven, gennemfører AVMS-direktivets artikel 1,
stk. 1, litra a, litra d og litra g.
De foreslåede bestemmelser i nr. 1-4 vil skulle forstås i
overensstemmelse med definitionerne fra Radio- og fjern-
synsloven, og vil derved også gennemføre AVMS-direkti-
vets artikel 1, stk. 1, litra a, litra d og litra g. Bestemmelsens
nr. 4, gennemfører ikke AVMS-direktivet, men er en ny
dansk definition af begrebet bidragspligtig omsætning.
Den foreslåede § 3 definerer en række begreber til brug for
forståelsen af lovens bestemmelser.
Det foreslås i nr. 1 at definere begrebet audiovisuel medie-
tjeneste som en tjeneste, hvor hovedformålet med tjenesten
eller en del af den, der kan adskilles herfra, er at udbyde in-
formerende, underholdende eller oplysende billedprogram-
mer til almenheden via elektroniske kommunikationsnet
som defineret i lov om elektroniske kommunikationsnet og
-tjenester.
Den foreslåede bestemmelse i nr. 1 vil skulle fortolkes i
overensstemmelse med radio- og fjernsynslovens § 2, stk.
1, nr. 4, og vil således indebære, at begrebet audiovisuel
medietjeneste vil skulle forstås i overensstemmelse med de-
finitionen af programvirksomhed som værende bl.a. udbud
af on demand-audiovisuelle medietjenester, hvor hovedfor-
målet med en tjeneste eller en del af den, der kan adskilles
fra tjenesteudbyderens hovedaktivitet, er at udbyde informe-
rende, underholdende eller oplysende billedprogrammer til
almenheden via elektroniske kommunikationsnet som defi-
neret i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.
Den foreslåede definition i nr. 1 vil medføre, at de medietje-
nester, der vil blive omfattet af loven, skal være audiovisuel-
le, hvilket vil indebære, at medietjenesteudbydere, der alene
udbyder audio on demand-tjenester, som f.eks. tjenester med
podcasts eller tidligere udsendte radioprogrammer, ikke om-
fattes af loven.
Det foreslås i nr. 2 at definere begrebet on demand-audio-
visuel medietjeneste som en audiovisuel medietjeneste, der
udbydes af en medietjenesteudbyder med henblik på, at pro-
grammer kan modtages på et brugervalgt tidspunkt og på
den enkelte brugers anmodning på grundlag af et program-
katalog udvalgt af medietjenesteudbyderen.
Den foreslåede bestemmelse i nr. 2 vil skulle forstås på
samme måde som definitionen fra radio- og fjernsynslovens
§ 2, stk. 3, og vil således indebære, at begrebet on demand-
audiovisuel medietjeneste fortsat skal forstås som en audio-
visuel medietjeneste, der udbydes af en medietjenesteudby-
der med henblik på, at programmer kan modtages på et bru-
gervalgt tidspunkt og på den enkelte brugers anmodning på
grundlag af et programkatalog udvalgt af medietjenesteud-
byderen. Bestemmelsen vil skulle fortolkes i overensstem-
melse hermed.
Det foreslås i nr. 3 at definere begrebet medietjenesteud-
byder som den fysiske eller juridiske person, der har det
redaktionelle ansvar for valget af audiovisuelt indhold i en
audiovisuel medietjeneste, og som bestemmer, hvordan det
audiovisuelle indhold tilrettelægges.
Begrebet on demand-audiovisuel medietjeneste i bestem-
melsens nr. 3 vil skulle forstås på samme måde som defini-
tionen af begrebet i radio- og fjernsynslovens § 2, stk. 4,
og vil således indebære, at begrebet medietjenesteudbyder
fortsat skal forstås som den fysiske eller juridiske person,
der har det redaktionelle ansvar for valget af audiovisuelt
indhold i en audiovisuel medietjeneste, og som bestemmer,
hvordan det audiovisuelle indhold tilrettelægges. Bestem-
melsen vil skulle fortolkes i overensstemmelse hermed.
Det foreslås i nr. 4, 1. pkt., at definere begrebet bidragsplig-
tig omsætning som en medietjenesteudbyders nettoindtægter
i Danmark, som hidrører fra den on demand-audiovisuelle
medietjenestes tilgængeliggørelse af audiovisuelt indhold.
Det foreslås i forlængelse heraf i nr. 4, 2. pkt., at indtægter,
der relaterer sig til tilgængeliggørelse af sports- eller ny-
hedsprogrammer, indtægter hidrørende fra lineær program-
virksomhed, der er gjort tilgængelig via den on demand-
audiovisuelle medietjeneste, og indtægter fra videredistribu-
tion af andre medietjenesteudbyderes on demand-audiovisu-
elle medietjenester, ikke udgør en del af den bidragspligtige
omsætning.
Den foreslåede definition vil afgrænse den del af medietje-
nesteudbyderens omsætning, der skal udgøre basis for be-
regningen af det kulturbidrag, som medietjenesteudbyderen
skal betale.
Den bidragspligtige omsætning vil være et bredt define-
ret begreb, der som udgangspunkt vil omfatte al omsæt-
ning, som medietjenesteudbyderen genererer via sin on
demand-audiovisuelle medietjeneste relateret til tilgængelig-
gørelse af audiovisuelt indhold i Danmark. Dermed vil
abonnementsindtægter, transaktions- eller lejeindtægter, an-
nonceindtægter og indtægter ved gensalg af den on demand-
audiovisuelle medietjeneste i andre virksomheders abonne-
mentsbaserede produkter også være bidragspligtig omsæt-
ning. Opremsningen vil dog ikke være udtømmende.
22
Den bidragspligtige omsætning vil kunne omfatte indtægter
direkte fra f.eks. forbrugernes abonnementsbetalinger for
adgang til tjenesten eller betalinger for streaming af en film,
serie eller dokumentar. Men den vil også kunne omfatte ind-
tægter, der kan genereres indirekte med afsæt i forbrugernes
tilslutning til eller anvendelse af tjenesten, f.eks. indtægter
fra salg af reklameplads på den on demand-audiovisuelle
medietjeneste, eller indtægter fra andre virksomheders salg
af abonnementsbaserede produkter, hvor den pågældende on
demand-audiovisuelle medietjeneste indgår, f.eks. tv-pakker,
mobilabonnementer m.v. Definitionen vil således også om-
fatte indtægter fra gensalg af den on demand-audiovisuelle
medietjeneste i andre virksomheders abonnementsbaserede
produkter for at sikre, at ordningen vil kunne rumme alle
forretningsmodeller og for at kunne undgå risiko for omgå-
else ved, at medietjenesteudbyderne skifter forretningsmo-
del fra f.eks. abonnementssalg direkte til forbrugerne til salg
via andre virksomheders produkter for at undgå bidragsplig-
ten.
Udgangspunktet om, at al omsætning hidrørende fra tilgæn-
geliggørelsen af audiovisuelt indhold genereret via den on
demand-audiovisuelle medietjeneste i Danmark vil blive
omfattet, fraviges i 2. pkt. for så vidt angår indtægter,
der hidrører fra tilgængeliggørelse af sports- eller nyheds-
programmer. Udgangspunktet vil endvidere blive fraveget
for så vidt angår indtægter hidrørende fra eventuel lineær
programvirksomhed, der udøves gennem den on demand-
audiovisuelle medietjeneste. Det kan f.eks. være en blandet
tjeneste, hvor der ud over muligheden for at streame on
demand-audiovisuelt indhold kan købes adgang til en line-
ær audiovisuel medietjeneste/kanal, hvor der sendes live-tv
(dvs. sker samtidig modtagelse af programmer på basis af
en programflade). I dette tilfælde vil den indtægt, der hidrø-
rer fra salget af adgangen til den lineære kanal, ikke blive
omfattet af begrebet bidragspligtig omsætning.
Indtægten fra en såkaldt catch up- eller start forfra-service,
hvor man inden for en nærmere afgrænset periode kan se
tidligere udsendte tv-programmer på en ellers lineær audio-
visuel medietjeneste, vil blive omfattet af begrebet bidrags-
pligtig omsætning, hvis servicen ud fra en konkret vurdering
anses for at være en on-demand audiovisuel medietjeneste,
jf. den foreslåede § 3, nr. 2. Det vil være tilfældet, hvis
den pågældende service udbydes af en medietjenesteudby-
der med henblik på modtagelse af programmer på et bru-
gervalgt tidspunkt og på den enkelte brugers anmodning
på grundlag af et programkatalog udvalgt af medietjeneste-
udbyderen. Centralt for vurderingen vil blive den grad af
brugervalg, der vurderes at være i forhold til det tidspunkt,
som servicen gør det muligt for brugeren at se det tidligere
lineært udsendte program på.
Det vurderes, at indtægt hidrørende fra en catch up- eller
start forfra-service, hvor brugeren alene kan starte program-
met forfra inden for programmets sendetid eller i nær sam-
menhæng med programmets placering i tv-sendefladen, ikke
vil være omfattet af den bidragspligtige omsætning, idet
servicen reelt ikke giver mulighed for at se programmet på
et brugervalgt tidspunkt, jf. den foreslåede definition i § 3,
nr. 2. På samme måde vil indtægter, der hidrører fra mulig-
heden for at optage indholdet (NVPR) i nær sammenhæng
med programmets placering i tv-sendefladen, ikke være om-
fattet af den bidragspligtige omsætning.
Ved den konkrete vurdering af om der er tale om en ser-
vice, hvor brugeren alene kan starte programmet forfra
inden for programmets sendetid eller i nær sammenhæng
med programmets placering i tv-sendefladen, vil anerkendte
branchestandarder, herunder hvorvidt servicen gør indhold
tilgængeligt i op til 7 dage efter programmets placering i
tv-sendefladen, kunne inddrages. Der vil også kunne lægges
vægt på praksis, hvor indholdet f.eks. gøres tilgængeligt i
op til 30 dage. På samme måde vil det ift. NVPR være
en konkret vurdering af, hvor længe der er mulighed for at
optage indholdet.
Desuden vil omsætning, som on demand-audiovisuelle me-
dietjenester genererer ved at videredistribuere andre on de-
mand-audiovisuelle medietjenester, blive undtaget fra det
bidragspligtige omsætningsgrundlag for dels at undgå, at
der svares kulturbidrag to gange for den samme on demand-
audiovisuelle tjeneste, men også for, at undgå, at udbyderne
pålægges at betale kulturbidrag for indtjening hidrørende fra
tjenester, som de ikke har redaktionelt ansvar for, idet de
ikke har udvalgt det audiovisuelle indhold, og derfor ikke er
udbydere af i nærværende lovforslags forstand.
Til § 4
Det foreslås i stk. 1, at en medietjenesteudbyder skal betale
et årligt bidrag på 2 pct. af deres bidragspligtige omsætning
i Danmark, jf. dog § 5, stk. 3.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at alle medietjene-
steudbydere, der omfattes af loven, bliver forpligtede til at
betale et finansielt bidrag årligt på 2 pct. af deres bidrags-
pligtige omsætning, jf. lovforslagets § 3, nr. 4.
Der henvises til bemærkningerne til de foreslåede § 2, § 3,
nr. 4 og § 5, stk. 3.
Det foreslås i stk. 2, at en medietjenesteudbyder, der inve-
sterer under 5 pct. af deres bidragspligtige omsætning i Dan-
mark i nyt dansk indhold, i tillæg til bidraget efter stk. 1,
skal betale et årligt bidrag på 3 pct. af deres bidragspligtige
omsætning i Danmark jf. dog §5, stk. 3. En medietjeneste-
udbyder kan fordele investeringerne i nyt dansk indhold
over en tre-årig periode som gennemsnit.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de medietjene-
steudbydere, der vælger ikke at investere – eller at investe-
re under 5 pct. af deres bidragspligtige omsætning i nyt
dansk indhold årligt – skal betale et bidrag på 3 pct. udover
det kulturbidrag, som alle medietjenesteudbydere vil skulle
betale efter stk. 1. Medietjenesteudbydere med ingen eller
begrænset investeringsniveau i nyt dansk indhold vil således
skulle betale i alt 5 pct. i årligt kulturbidrag.
23
Det følger modsætningsvist af stk. 2, at de medietjenesteud-
bydere, der årligt vælger at investere 5 pct. eller mere af
deres bidragspligtige omsætning i nyt dansk indhold, ikke
vil skulle betale bidraget på 3 pct. og dermed alene vil skulle
betale et kulturbidrag på 2 pct.
At investeringerne vil skulle være i nyt dansk indhold, vil
betyde, at investeringer f.eks. i form af køb af visningsret-
tigheder til nye produktioner vil kunne medregnes under
ordningen, mens investeringer i visningsrettigheder til alle-
rede eksisterende indhold (f.eks. ved køb af produktionssel-
skabers såkaldte bagkataloger) ikke vil kunne medtages i
opgørelsen, da det falder uden for formålet om at sikre pro-
duktion af nyt dansk indhold. Det vil blive betragtet som en
investering i nyt indhold, når investeringen foretages i en
indholdsproduktion, før produktionen er fuldt tilvejebragt og
har affødt et endeligt og dermed eksisterende produkt.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til de foreslåede §
2 og § 4, stk. 3.
Endelig vil bestemmelsen i stk. 2, 2. pkt. gøre det muligt
for en medietjenesteudbyder at meddele Slots- og Kultursty-
relsen, at man vil gøre brug af en tre-årig investeringsperio-
de. Opgørelsen af det årlige investeringsniveau i nyt dansk
indhold vil i denne situation være baseret på et gennemsnit
over den tre-årige periode. På baggrund af en opgørelse over
gennemsnittet vil det blive afgjort, hvorvidt udbyderen skal
opkræves bidrag på 3 pct. i kulturbidrag for de enkelte år i
tillæg til bidraget på de 2 pct. Med muligheden for at vælge
en tre-årig gennemsnitlig investeringsperiode vil udbyderen
kunne investere i nyt dansk indhold med variabel procent-
sats i forhold til den bidragspligtige omsætning over tre år
og fortsat få den fulde fordel af investeringsmulighedens
undtagelse fra bidraget på 3 pct., såfremt investeringerne
gennemsnitligt svarer til 5 pct. af den årlige bidragspligtige
omsætning pr. år i de tre år.
Det foreslås, at medietjenesteudbyderne får mulighed for at
opgøre investeringerne tidsmæssigt, så de afspejler det reelle
investeringsniveau og mindsker risici for uhensigtsmæssige
konsekvenser af f.eks. udsættelser i produktionsopstart i for-
hold til medietjenesteudbydernes opgørelse og indberetning
af et givent års investeringer. Med forslaget om, at investe-
ringerne vil kunne opgøres over en periode på tre år, vil
investeringsniveauet skulle balancere over denne tre-årige
periode i en lukket cyklus. Det betyder, at medietjenesteud-
byderne ikke nødvendigvis vil skulle investere 5 pct. eller
mere i et givent år, så længe investeringsniveauet i de to
øvrige år i perioden medfører, at udbyderens investeringsni-
veau i gennemsnit har været på 5 pct. eller højere for hvert
af de tre år. Det foreslås endvidere, at medietjenesteudbyder-
ne gives metodefrihed i forhold til det tidspunkt, hvor de
tidsmæssigt anser den enkelte investering for at være foreta-
get dog således, at en investering, der er indberettet til Slots-
og Kulturstyrelsen, jf. § 8, til at være foretaget på ét givent
tidspunkt ikke senere kan ændres til at være foretaget på et
andet tidspunkt.
Det foreslås i stk. 3, at der som investeringer i nyt dansk
indhold kan medregnes alle investeringer i produktion og
koproduktion af nye danske film, serier og dokumentarer, jf.
stk. 4.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det alene er
medietjenesteudbydernes investeringer i dansk indhold, som
vil kunne medregnes i medietjenesteudbydernes opgørelse
af deres investeringsniveau i henhold til § 4, stk. 2.
Dermed vil investeringer, der vil skulle indgå i opgørelsen
under stk. 2, blive afgrænset bredt til at omfatte alle typer
investeringer i produktion og koproduktion af nye danske
film, serier og dokumentarer. Disse vil blandt andet kunne
omfatte direkte investeringer f.eks. i form af produktion,
koproduktion og erhvervelse af rettigheder til film, serier
eller dokumentarer.
Det foreslås i stk. 4, at en investering anses som foretaget i
nyt dansk indhold, når 75 pct. af produktionsmaterialet for
europæisk producerede film, serier eller dokumentarer er på
dansk, og derudover opfylder mindst ét af følgende kriterier:
1) Mere end 50 pct. af produktionens budget er forbrugt i
Danmark.
2) Mere end 50 pct. af produktionens optagelser finder
sted i Danmark.
Med den foreslåede bestemmelse vil en medietjenesteudby-
ders investeringer blive anset for at udgøre investeringer
i dansk indhold i denne lovs forstand og vil dermed kun-
ne medregnes i opfyldelsen af investeringsmuligheden, når
mindst 75 pct. af produktionsmaterialet for europæisk pro-
ducerede film, serier eller dokumentarer er på dansk. Derud-
over vil mere end halvdelen af den enkelte produktions bud-
get skulle være forbrugt i Danmark eller mere end halvdelen
af den enkelte produktions optagelser vil skulle finde fysisk
sted i Danmark. Kravet om, at 75 pct. af produktionsmate-
rialet vil skulle være på dansk, vil således være ufravigeligt,
mens der er valgfrihed i forhold til de to øvrige kriterier.
Det foreslåede kriterie om, at 75 pct. af produktionsmateria-
let vil skulle være på dansk, er fastsat med afsæt i formålet
i AVMS-direktivets artikel 13 om at sikre tilstrækkelige
investeringer i europæiske programmer. Dansk indhold er
europæisk indhold. Dansk er imidlertid et lille sprogområde,
hvorfor markedet for film, serier og dokumentarer på dansk
er tilsvarende begrænset. Ligesom produktionsomkostnin-
gerne bæres tilsvarende af et mindre publikum. Der vurderes
derfor behov for at indføre et incitament for medietjeneste-
udbydere til at foretage investeringer i europæisk produceret
kvalitetsindhold på dansk. Fastlæggelsen af om 75 pct. af
produktionsmaterialet er på dansk, vil ske på baggrund af en
vurdering af den samlede mængde talte og skrevne sprog i
produktionsmaterialet.
Produktionsmateriale vil efter bestemmelsen kunne omfat-
te det materiale, der ligger bag den færdige indholdspro-
duktion. Dette kunne f.eks. være manuskripter, dialoglister,
24
produktionens grundoplysninger (credits) eller videoklip fra
den færdige produktion.
Europæisk producerede film, serier eller dokumentarer vil
skulle forstås i overensstemmelse med AVMS-direktivet ar-
tikel 1 n. Dermed vil (1) film, serier eller dokumentarer
med oprindelse i medlemsstaterne, (2) film, serier eller do-
kumentarer med oprindelse i europæiske tredjelande, som
er parter i Europarådets europæiske konvention om grænse-
overskridende fjernsyn, for så vidt de opfylder betingelser-
ne i AVMS-direktivets artikel 1, stk. 3, og (3) film, serier
eller dokumentarer, der er co-produceret som led i aftaler
vedrørende den audiovisuelle sektor mellem Unionen og
tredjelande, og som opfylder de betingelser, der er fastsat
i de enkelte aftaler, være europæisk producerede efter den
foreslåede stk. 4.
Film-, serie- og dokumentargenren vil, uanset hvilken un-
derkategori indholdet i øvrigt kan sortere under, herunder
f.eks. reality, komedie eller drama, være omfattet af bestem-
melsen.
Til § 5
Det foreslås i stk. 1, at Slots- og Kulturstyrelsen opkræver
bidrag efter § 4, stk. 1 og 2, årligt bagudrettet på baggrund
af medietjenesteudbydernes opgørelser over det seneste ka-
lenderårs omsætning i Danmark.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Slots- og Kul-
turstyrelsen gives hjemmel til at opkræve bidraget fra de
omfattede medietjenesteudbydere som led i styrelsens admi-
nistration af kulturbidragsordningen.
Ved at anvende seneste kalenderårs omsætning som opgø-
relsesperiode for opkrævningen af bidraget vil det kunne
sikres, at opgørelsesperioden bliver entydig, idet alle medie-
tjenesteudbydere vil skulle opgøre kulturbidraget for den
samme periode. Dertil vil komme, at det samlede provenu
for ordningen vil kunne overføres på et og samme tids-
punkt. Anvendelsen af seneste kalenderår som opgørelses-
periode vil endvidere være den mest enkle løsning for Slots-
og Kulturstyrelsen ud fra et administrativt hensyn.
Medietjenesteudbydere, der ikke anvender kalenderåret som
regnskabsår, vil skulle periodisere deres omsætning m.v. an-
derledes i forbindelse med opkrævningen af bidraget end i
deres årsregnskaber. Opgørelser som følge af kulturbidraget
vil dog uanset periodiseringen skulle følge medietjenesteud-
bydernes anvendte regnskabspraksis, som er benyttet ift. ud-
arbejdelse af årsregnskabet, jf. § 8, stk. 2.
Bestemmelsen vil skulle ses i sammenhæng med den fore-
slåede bestemmelse i § 8, stk. 1, hvorefter en medietjene-
steudbyder én gang om året skal indberette en opgørelse
over det seneste kalenderårs bidragspligtige omsætning i
Danmark, og § 9, stk. 1, hvorefter en medietjenesteudbyder
én gang om året skal indberette en opgørelse over investe-
ringer i nyt dansk indhold.
Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 8, stk.
1 og § 9, stk. 1.
Det foreslås i stk. 2, at Slots- og Kulturstyrelsen opkræver
bidrag efter § 4, stk. 2, 2. pkt. bagudrettet ved udløbet af den
3-årige periode.
Bestemmelsen vil medføre, at Slots- og Kulturstyrelsen har
hjemmel til at efterregulere i forhold til eventuelt skyldigt
bidrag på 3 pct., som det ved udgangen af en 3-årig periode
viser sig, at en medietjenesteudbyder har haft pligt til at
betale grundet realiseret underinvestering i dansk indhold i
forhold til det efter stk. 3 erklærede forventede investering-
sniveau, således at medietjenesteudbyderen ikke har investe-
ret gennemsnitligt 5 pct. af den bidragspligtige omsætning i
dansk indhold over den 3-årige periode.
Det foreslås i stk. 3, at finansielt bidrag efter Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010
om samordning af visse love og administrative bestemmel-
ser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietje-
nester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) artikel 13,
stk. 2, som medietjeneste-udbydere etableret i Danmark be-
taler af den bidragspligtige omsætning til en anden EU-med-
lemsstat, fradrages bidrag efter § 4, stk. 1 og stk. 2. Fra-
dragsbeløbet vil dog ikke kunne overstige det bidragsbeløb,
medietjenesteudbyderen skal betale efter § 4, stk. 1 og 2.
Det følger af AVMS-direktivets artikel 13, stk. 3, at i det
tilfælde, at en medlemsstat pålægger en medietjenesteud-
byder en finansiel forpligtelse, skal det finansielle bidrag
kun baseres på indtægterne i målmedlemsstaterne. Hvis den
medlemsstat, hvor medietjenesteudbyderen er etableret, op-
kræver et sådant finansielt bidrag, skal den tage hensyn
til eventuelle finansielle bidrag, der er opkrævet af målmed-
lemsstater.
Med henblik på, at en medietjenesteudbyder, der er etableret
i Danmark, ikke opkræves et finansielt bidrag i henhold til
AVMS-direktivets artikel 13, stk. 2, to gange, foreslås det,
at finansielt bidrag efter AVMS-direktivets artikel 13, stk.
2, som medietjenesteudbydere etableret i Danmark betaler
af den bidragspligtige omsætning til en anden EU-medlems-
stat, fradrages bidrag efter § 4, stk. 1 og stk. 2, dog således
at fradragsbeløbet ikke vil kunne overstige det bidragsbeløb,
medietjenesteudbyderen skal betale efter nærværende lov.
Med lovforslaget foreslås det, at der opkræves et kulturbi-
drag fra de medietjenesteudbydere, der udbyder streaming-
tjenester rettet mod et dansk publikum, på baggrund af
deres bidragspligtige omsætning i Danmark hidrørende fra
streamingtjenesterne. Det er ikke alle EU-medlemsstater, der
opkræver et finansielt bidrag fra medietjenesteudbydere ef-
ter AVMS-direktivets artikel 13, stk. 2. En hel eller delvis
undtagelse fra bidragspligten vil derfor bero på en konkret
vurdering af det finansielle bidrag den enkelte medietjene-
steudbyder, der er etableret i Danmark og som også målret-
ter sine tjenester mod publikum i en anden EU-medlemsstat,
25
opkræves af den bidragspligtige omsætning i en anden EU-
medlemsstat, hvor der også opkræves bidrag.
Det foreslås i stk. 4, at betales bidrag ikke af medietjeneste-
udbyderen overgives det til inddrivelse hos restanceinddri-
velsesmyndigheden.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis Slots- og
Kulturstyrelsen efter opkrævning af bidraget kan konstatere,
at bidraget ikke er blevet betalt inden for en fastsat frist,
oversender styrelsen kravet på bidraget til restanceinddrivel-
sesmyndigheden med henblik på inddrivelse heraf efter reg-
lerne i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Det foreslås i stk. 5, at kulturministeren efter forhandling
med skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om ind-
drivelse af bidraget, herunder regler om rykkerprocedure for
betaling, forrentning og betalingsfrist.
Det foreslås, at fastsættelse af de nærmere regler bør ske
efter forhandling med skatteministeren, der har ekspertise
på området. Det foreslås, at kulturministeren vil kunne fast-
sætte regler i form af bekendtgørelse efter forhandling med
skatteministeren.
De nærmere regler efter den foreslåede bestemmelse vil
kunne omfatte bestemmelser om Slots- og Kulturstyrelsens
opkrævning, henholdsvis restanceinddrivelsesmyndighedens
inddrivelse af kulturbidrag som f.eks. betalingsfrister, for-
rentning af bidragsbeløbet samt om behandlingen af anmod-
ninger om henstand eller afdragsvis betaling af bidragsbelø-
bet.
Til § 6
De gældende regler for tildeling af støtte under public servi-
ce-puljen følger af bekendtgørelse nr. 1579 af 27. december
2014 om tilskud til produktion af dansk public service tv
(public service-puljen), der er hjemlet i § 11 a og § 92
a, stk. 1, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1350 af 4. september 2020 om radio- og
fjernsynsvirksomhed m.v.
De gældende regler for tildeling af støtte under filmstøtteo-
rdningerne, der administreres af Det Danske Filminstitut,
følger af filmloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1354 af 4. sep-
tember 2020 om film.
Det foreslås i stk. 1, at provenuet af kulturbidraget fordeles
efter fradrag af omkostningerne forbundet med ordningens
administration mellem public service-puljen og støtte til
dansk film.
Det vil være en forudsætning for kulturbidragsordningen,
at de medietjenesteudbydere, der bliver omfattet af den fore-
slåede pligt til at betale kulturbidrag og som overholder
deres forpligtelser efter loven, skal kunne modtage støtte
til produktionen af nyt dansk audiovisuelt indhold fra de
støtteordninger, som kulturbidragsordningens provenu tilgår.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det nettoprove-
nu, der fremkommer ved, at medietjenesteudbydere betaler
et årligt bidrag på henholdsvis 2 eller 5 pct. af deres bidrags-
pligtige omsætning i Danmark efter den foreslåede § 4, stk.
1 og 2, skal fordeles mellem public service-puljen og film-
støtteordningerne, der administreres af Det Danske Filmin-
stitut. Provenuet efter tilbageløb, adfærd og arbejdsudbud
vil blive fordelt til de nævnte støtteordninger efter fradrag
af omkostningerne til henholdsvis Slots- og Kulturstyrelsens
administration af ordningen og Det Danske Filminstituts
forventede øgede administration af støtteordningerne som
følge af den forhøjede finansiering af ordningerne.
I overensstemmelse med præambelbetragtning 36 til AVMS-
direktivet er det en forudsætning for kulturbidragsordnin-
gen, at de medietjenesteudbydere, der bliver omfattet af den
foreslåede pligt til at betale et kulturbidrag og som overhol-
der forpligtelserne efter loven, kan drage fordel af public
service-puljen og filmstøtteordningerne, der til dels vil bli-
ve finansieret af provenuet fra kulturbidragsordningen. De
nærmere krav og betingelser for medietjenesteudbydernes
ansøgning om støtte under disse ordninger følger af regule-
ringen af public service-puljen og filmstøtteordningerne og
de med hjemmel heri fastsatte støttebetingelser. Både støt-
tebetingelserne for public service-puljen såvel som støttebe-
tingelserne for instituttets filmstøtteordninger understøtter,
at de omfattede medietjenesteudbydere, uanset om de er
etablerede i Danmark eller en anden EU-medlemsstat, har
mulighed for at drage fordel af puljerne ved at kunne søge
om støtte til produktionen af nyt dansk audiovisuelt indhold
i samarbejde med en uafhængig producent.
Det foreslås i stk. 2, at kulturministeren kan fastsætte regler
for fordelingen mellem public service-puljen og støtte til
dansk film.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kulturministe-
ren bemyndiges til administrativt at fastsætte regler for,
hvordan kulturbidragsprovenuet skal fordeles mellem hen-
holdsvis public service-puljen og filmstøtteordningerne, der
administreres af Det Danske Filminstitut.
Fastsættes reglerne for fordeling af provenuet mellem public
service-puljen og støtteordningerne til dansk film ved be-
kendtgørelse, vil der smidigt kunne foretages de nødvendige
justeringer i fordelingen, efter at kulturbidragsordningen er
trådt i kraft.
Til § 7
Det foreslås i stk. 1, at en medietjenesteudbyder skal regi-
strere sig hos Slots- og Kulturstyrelsen.
Den foreslåede bestemmelse vil skabe en forpligtelse for de
medietjenesteudbydere, der er omfattet af bidragspligten, til
at registrere sig hos Slots- og Kulturstyrelsen.
Der vil ikke blive knyttet en selvstændig retsvirkning til
registreringen, idet registreringen alene vil være til brug for
26
Slots- og Kulturstyrelsens administration af ordningen og vil
således ikke have indflydelse på, om en medietjenesteudby-
der bliver omfattet af pligten til at betale kulturbidrag.
Det foreslås i stk. 2, at kulturministeren kan fastsætte nær-
mere regler om registreringen af medietjenesteudbydere,
herunder om krav til registreringens form, procedure og ind-
hold samt frister for registreringen.
Bestemmelsen vil medføre, at kulturministeren bemyndiges
til at kunne fastsætte administrative regler for, hvordan de
omfattede medietjenesteudbydere skal registrere sig og med
hvilke oplysninger. Kulturministeren vil i den forbindelse
kunne fastsætte krav til registreringens form, procedure og
indhold. Der vil endvidere kunne fastsættes krav til frister
for registreringen.
Bestemmelsen vil medføre, at det vil blive sikret, at Slots-
og Kulturstyrelsen vil kunne få de oplysninger, der er nød-
vendige for bl.a. at kunne identificere og kontakte de re-
levante medietjenesteudbydere, men også samtidig, at der
ikke vil kunne blive stillet krav om unødvendig indberetning
af oplysninger.
Til § 8
Det foreslås i stk. 1, at en medietjenesteudbyder én gang om
året skal indberette en opgørelse over det seneste kalender-
års bidragspligtige omsætning i Danmark til Slots- og Kul-
turstyrelsen. Det skal af opgørelsen tydeligt frem gå fra hvil-
ke on demand-audiovisuel medietjeneste den bidragspligtige
omsætning hidrører.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at det vil påhvi-
le en medietjenesteudbyder at indberette en opgørelse over
det seneste kalenderårs bidragspligtige omsætning i Dan-
mark. Bestemmelsen vil medføre, at Slots- og Kulturstyrel-
sen får adgang til opgørelser over medietjenesteudbydernes
bidragspligtige omsætning med henblik på, at styrelsen vil
kunne administrere ordningen og foretage udregningen af
bidragets størrelse.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at medietjeneste-
udbyderen forpligtes til at tilvejebringe og meddele styrel-
sen oplysninger i form af en opgørelse over det seneste ka-
lenderårs omsætning til brug for Slots- og Kulturstyrelsens
udøvelse af tilsynet med ordningen. Retten til ikke at inkri-
minere sig selv, jf. retssikkerhedslovens § 10 (lovbekendtgø-
relse nr. 1121 af 12. november 2019), finder anvendelse for
oplysningspligten efter stk. 2.
Den indberettede opgørelse af den bidragspligtige omsæt-
ning vil skulle tage udgangspunkt i det seneste kalender-
år. Der vil ikke blive stillet særskilt krav om, at medietje-
nesteudbydernes årsregnskaber skal være reviderede for at
kunne anvendes som grundlag for indberetningen. Dette vil
indebære, at der vil skulle tages udgangspunkt i omsætnin-
gen fra det seneste afsluttede kalenderår, samt revisionen af
årsregnskabet ikke afventes.
Det følger endvidere af den foreslåede bestemmelse, at
opgørelsen skal udformes så det klart vil kunne identifi-
ceres, hvilke on demand-audiovisuel medietjeneste den bi-
dragspligtige omsætning hidrører fra. Med den foreslåede
bestemmelse sikres gennemsigtighed i forhold til, hvorfra
den indberettede bidragspligtige omsætning hidrører.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at en medietjenesteudbyders
opgørelse skal følge den regnskabspraksis, der anvendt ved
virksomhedens seneste godkendte regnskab.
Bestemmelsens første punktum vil medføre, at der vil bli-
ve stillet krav om, at medietjenesteudbyderens opgørelse
over den bidragspligtige omsætning vil skulle følge den ved
virksomhedens seneste godkendte regnskab anvendte regn-
skabspraksis. Hermed vil der gælde en metodefrihed hos
udbyderne i forhold til opgørelsen, idet det antages, at der
kan være stor forskel i virksomhedernes praksis på dette
område. Metodefriheden vil dog blive afgrænset således, at
opgørelsen vil skulle følge den ved virksomhedens seneste
godkendte regnskab anvendte regnskabspraksis. Dette vil
sikre, at medietjenesteudbyderen ikke vil kunne ændre i sin
regnskabspraksis, hvilket vil kunne være med til at sikre, at
opgørelserne bliver så retvisende som muligt.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at har en medietjenesteudbyder
ikke tidligere udarbejdet et godkendt regnskab, skal opgø-
relsen af den bidragspligtige omsætning ske i overensstem-
melse med årsregnskabsloven eller en godkendt regnskabs-
standard, som er tilladt af et godkendt regnskabsorgan i
en anden EU-medlemsstat, hvor medietjenesteudbyderen er
registreret.
Bestemmelsens andet punktum vil sikre, at nystartede virk-
somheder og virksomheder, der af anden grund har været
undtaget fra at udarbejde godkendte årsregnskaber, også
har mulighed for at indberette en opgørelse. Der vil for
denne type virksomheder blive stillet krav om, at opgørelsen
skal ske i overensstemmelse med årsregnskabsloven eller en
godkendt regnskabsstandard, som er tilladt af et godkendt
regnskabsorgan i en anden EU-medlemsstat, hvor medietje-
nesteudbyderen er registreret., hvilket vil sikre en fælles
standard for opgørelserne.
Det foreslås i stk. 3, at den indberettede opgørelse skal led-
sages af en erklæring afgivet med høj grad af sikkerhed af
en uafhængig godkendt revisor.
Bestemmelsen vil indebære, at medietjenesteudbyderne vil
skulle sikre, at deres indberettede opgørelser over den bi-
dragspligtige omsætning ledsages af en revisorerklæring
om, at opgørelserne er korrekte og retvisende. Dermed vil
det blive sikret, at Slots- og Kulturstyrelsen har et korrekt
grundlag for beregning af kulturbidraget og til at udføre et
effektivt tilsyn med kulturbidragsordningen.
Det foreslås i stk. 4, at en medietjenesteudbyder, der udby-
der mere end én on demand-audiovisuel medietjeneste, kan
indberette én samlet erklæring for disse.
27
Den foreslåede bestemmelse vil skulle tjene til at sikre, at de
medietjenesteudbydere, der måtte have mere end én on de-
mand-audiovisuel medietjeneste vil få mulighed for at fore-
tage fælles indberetninger af den bidragspligtige omsætning
for disse tjenester. Formålet med bestemmelsen er således
at gøre indberetningen så ressourcemæssigt og administra-
tivt effektiv for de omfattede medietjenesteudbydere. Den
foreslåede bestemmelse er fakultativ, hvormed den enkelte
medietjenesteudbyder fortsat vil have mulighed for at indbe-
rette særskilte opgørelser for hver enkelt on demand-audio-
visuel medietjeneste, hvis udbyderen vurderer dette mere
hensigtsmæssigt.
Erklæringen vil klart skulle skelne mellem den bidragsplig-
tige omsætning for de respektive on demand-audiovisuelle
medietjenester, som opgørelsen vedrører, jf. stk. 1, 2. pkt.
Det foreslås i stk. 5, at kulturministeren kan fastsætte nær-
mere regler om indberetning af opgørelser over den bidrags-
pligtige omsætning, herunder om indberetningens form, pro-
cedure og indhold, frister for indberetningen samt krav til
revisorerklæringerne.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kulturministe-
ren bemyndiges til administrativt at fastsætte regler for
medietjenesteudbydernes indberetning af opgørelser over
bidragspligtig omsætning. Kulturministeren vil i den forbin-
delse kunne fastsætte krav til proceduren for indberetningen
og indberetningens form og indhold. Der vil endvidere kun-
ne fastsættes krav til frister for indberetningen. Endelig vil
der kunne fastsættes krav til de afgivne revisorerklæringer
om omsætningsopgørelserne, herunder efter hvilken revisi-
onsstandard og graden af sikkerhed, hvormed erklæringen
skal afgives.
Ved at indføre en mulighed for administrativt at kunne fast-
sætte regler om indberetninger efter § 8 vil kravene til ind-
beretningerne lettere kunne tilpasses i takt med udviklingen
af selve administrationsordningen hos Slots- og Kultursty-
relsen. Dermed vil det løbende kunne sikres, at Slots- og
Kulturstyrelsen får de oplysninger, der er nødvendige for at
kunne bl.a. opgøre og udsende korrekte fakturaer på betaling
af kulturbidrag og føre tilsyn med ordningen, men også
samtidig at der ikke stilles krav om unødvendig indberetning
af oplysninger.
Til § 9
Det foreslås i stk. 1, at en medietjenesteudbyder én gang
om året skal indberette en opgørelse over investeringer i
nyt dansk indhold, jf. §4, stk. 2, i det seneste kalenderår til
Slots- og Kulturstyrelsen.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at det vil påhvi-
le medietjenesteudbyderen at indberette en opgørelse over
investeringer i nyt dansk indhold foretaget i det seneste
kalenderår i Danmark. Det vil være nødvendigt for admini-
strationen af ordningen og udregningen af bidragets størrel-
se, at Slots- og Kulturstyrelsen har adgang til opgørelser
over medietjenesteudbydernes investeringer i nyt dansk ind-
hold. Med bestemmelsen indføres en indberetningspligt, idet
de nødvendige oplysninger typisk vil være af forretningsføl-
som karakter og derfor ikke offentligt tilgængelige.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at medietjeneste-
udbyderen forpligtes til at tilvejebringe og meddele styrel-
sen oplysninger i form af en opgørelse over investeringer
i nyt dansk indhold til brug for Slots- og Kulturstyrelsens
udøvelse af tilsynet med ordningen. Retten til ikke at inkri-
minere sig selv, jf. retssikkerhedslovens § 10 (lovbekendtgø-
relse nr. 1121 af 12. november 2019), finder anvendelse for
oplysningspligten efter stk. 2.
Opgørelsen over investeringer vil skulle indberettes på ti-
tel-niveau, således at det angives, hvilke investeringer der
er foretaget i forbindelse med hvilke titler. Dette vil sikre
den fornødne grad af gennemsigtighed i forhold til, hvilke
konkrete projekter medietjenesteudbydernes indberettede in-
vesteringsopgørelser angår.
Den indberettede opgørelse over investeringer i nyt dansk
indhold vil skulle tage udgangspunkt i det seneste kalender-
år. Af hensyn til administrationen af ordningen, herunder
muligheden for, at Slots- og Kulturstyrelsens så tidligt så
muligt kan blive bekendt med den for ordningen relevante
opgørelse over investeringer i nyt dansk indhold, og på den
baggrund vil have mulighed for at foretage udregningen af
bidragets størrelse, vurderes det hensigtsmæssigt, at der til
brug for opgørelsen gøres brug af seneste afsluttede årsregn-
skab og ikke det endeligt reviderede årsregnskab.
Det foreslås i stk. 2, at en medietjenesteudbyder, som forde-
ler investeringer over tre-årige perioder jf. § 4, stk. 2, 2.
pkt., skal indsende en hensigtserklæring om det forventede
investeringsniveau for den tre-årige investeringsperiode. Li-
geledes skal opgørelser over investeringer i nyt dansk ind-
hold for op til tre seneste kalenderår indberettes til Slots- og
Kulturstyrelsen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en medietje-
nesteudbyder, som fordeler sine investeringer i nyt dansk
indhold over en tre-årig periode, vil skulle indsende en hen-
sigtserklæring til Slots- og Kulturstyresen vedrørende det
forventede investeringsniveau for hvert år i perioden, herun-
der om fremtidige planer for investeringer i nyt dansk ind-
hold. Samtidig vil medietjenesteudbyderen i lighed med stk.
1 skulle indberette opgørelser over investeringer de seneste
forgående tre kalenderår til Slots- og Kulturstyrelsen. Der-
med vil Slots- og Kulturstyrelsen have et udgangspunkt for
vurderingen af det forventede investeringsniveau.
Det foreslås i stk. 3, at en indberettet opgørelse, jf. stk. 1 og
stk. 2, 2. pkt., skal ledsages af en erklæring afgivet med høj
grad af sikkerhed af en uafhængig godkendt revisor.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at en medietjene-
steudbyder skal sikre, at en indberettet opgørelse over inve-
stering i nyt dansk indhold ledsages af en revisorerklæring
om, at opgørelsen er korrekt og retvisende. Dermed sikres
28
Slots- og Kulturstyrelsen et korrekt grundlag for at udføre et
effektivt tilsyn med kulturbidragsordningen.
Det foreslås i stk. 4, at kulturministeren kan fastsætte nær-
mere regler for indberetning af opgørelser over investering
i nyt dansk indhold, herunder om indberetningens form,
fastsættelse af den 3-årige investeringsperiode, procedure og
indhold, frister for indberetningen og krav til erklæringer
efter stk. 2, pkt. 1. og stk. 3.
Den forslåede bestemmelse vil medføre, at kulturministeren
bemyndiges til administrativt at fastsætte regler for medie-
tjenesteudbydernes indberetning af opgørelser over investe-
ringer i nyt dansk indhold. Kulturministeren vil i den forbin-
delse kunne fastsætte krav til proceduren for en indberetning
samt indberetningens form og indhold. Der vil endvidere
kunne fastsættes frister, hvornår indberetningen skal være
sket. Endelig vil der kunne fastsættes krav til de afgivne
revisorerklæringer om investeringsopgørelserne, herunder
efter hvilken revisionsstandard erklæringen skal afgives.
Ved at indføre en mulighed for administrativ at kunne fast-
sætte regler om kravene til indberetninger, vil disse lettere
kunne tilpasses i takt med udviklingen af selve administra-
tionsordningen hos Slots- og Kulturstyrelsen. Dermed vil
det løbende kunne sikres, at Slots- og Kulturstyrelsen får
de oplysninger, der er nødvendige for at kunne bl.a. opgøre
og udsende korrekte fakturaer på betaling af bidrag og føre
tilsyn med ordningen, men også at der ikke stilles krav om
unødvendig indberetning af oplysninger.
Til § 10
Det foreslås i stk. 1, at Slots- og Kulturstyrelsen fører tilsyn
med og træffer afgørelser efter denne lov og regler udstedt i
medfør heraf.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Slots- og Kul-
turstyrelsen gives kompetence til at føre tilsyn med ordnin-
gen samt til at træffe afgørelser efter loven og regler udstedt
i medfør heraf.
Afgørelser truffet efter loven forventes bl.a. at kunne om-
fatte afgørelser i relation til medietjenesteudbydernes ind-
betaling af bidrag, opgørelse af den bidragspligtige omsæt-
ning, herunder fradrag for opkrævet finansielt bidrag efter
AVMS-direktivets artikel 13, stk. 2, af den bidragspligtige
omsætning fra en anden EU-medlemsstat og afgørelser ved-
rørende hvilke medietjenesteudbydere, der er omfattet af
bidragspligten, herunder om deres on demand-audiovisuelle
medietjeneste er målrettet publikum i Danmark.
Det foreslås i stk. 2, at en medietjenesteudbyder inden for en
frist fastsat af Slots- og Kulturstyrelsen skal give de oplys-
ninger, udlevere de dokumenter m.v. og afgive de skriftlige
udtalelser, som forlanges af styrelsen i forbindelse med udø-
velse af tilsynsforpligtelsen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at medietjeneste-
udbyderen forpligtes til at tilvejebringe og meddele styrel-
sen oplysninger i form af dokumenter, skriftlige udtalelser
m.v. til brug for Slots- og Kulturstyrelsens udøvelse af tilsy-
net med ordningen. Retten til ikke at inkriminere sig selv, jf.
retssikkerhedslovens § 10 (lovbekendtgørelse nr. 1121 af 12.
november 2019), finder anvendelse for oplysningspligten
efter stk. 2.
Det kan f.eks. være nødvendigt for styrelsen med oplysnin-
ger om en on demand-audiovisuel medietjenestes antal bru-
gere på det danske marked, således at styrelsen kan føre
tilsyn med, hvorvidt en udbyders publikum udgør mere
eller mindre end 1 pct. af det samlede antal brugere af
on demand-audiovisuelle medietjenester på det danske mar-
ked. Sådanne oplysninger vil være nødvendige for styrelsens
afgørelse om, hvorvidt en udbyder er undtaget fra kulturbi-
dragspligten, jf. den foreslåede § 2, stk. 3.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Slots- og Kul-
turstyrelsen har mulighed for at fastsætte en frist for, hvor-
når sådanne oplysninger skal være styrelsen i hænde. Der-
med gives styrelsen mulighed for at tilrettelægge og føre et
effektivt tilsyn.
Det foreslås i stk. 3, at afgørelser truffet af Slots- og Kul-
turstyrelsen efter denne lov eller regler udstedt i medfør
heraf kan indbringes for Radio- og tv-nævnet senest 4 uger
efter, at styrelsens afgørelse er meddelt medietjenesteudby-
deren. Radio- og tv-nævnet kan tillægge klager indbragt for
nævnet opsættende virkning. Nævnets afgørelser efter denne
lov kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Det forventes, at de afgørelser, som styrelsen vil træffe
hovedsageligt vil omhandle, hvorvidt konkrete medietjene-
steudbydere er omfattet af bidragspligten, den korrekte op-
gørelse af den omfattede bidragspligtige omsætning m.v.
Det forventes således, at afgørelserne vil være af både ju-
ridisk og tilskudsadministrativt teknisk karakter og dermed
vil forudsætte en særlig teknisk indsigt på området. Radio-
og tv-nævnet varetager allerede i dag en række opgaver på
radio- og tv-området, jf. §§ 40-44b i Radio- og fjernsynslo-
ven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1350 af 4. september 2020 om
radio- og fjernsynsvirksomhed m.v., og vurderes at besidde
den fornødne ekspertise og indsigt til at kunne behandle
eventuelle klager over Slots- og Kulturstyrelsens afgørelser i
henhold til denne lov og regler fastsat i medfør heraf.
Indførelse af en klagefrist på 4 uger vil bidrage til en mere
præcis retstilstand og en mere hensigtsmæssig administra-
tion af loven. Indførelsen af en klagefrist sker således af
hensyn til både myndighederne, medietjenesteudbyderne og
de kommende ansøgere til de støtteordninger, hvortil prove-
nuet for ordningen fordeles.
I udgangspunktet har klager ikke opsættende virkning. Ra-
dio- og tv-nævnet vil imidlertid, efter anmodning fra klager,
ved afgørelse kunne beslutte, at klagen skal have opsættende
virkning, hvor særlige grunde taler herfor.
Radio- og tv-nævnet er et uafhængigt nævn, hvis medlem-
29
mer tilsammen besidder juridiske kompetencer (herunder
særlig strafferetlig indsigt), økonomisk/administrative kom-
petencer, medieforskningskompetencer samt praktiske me-
diefaglige kompetencer. I overensstemmelse med, hvad der
gælder i dag efter radio- og fjernsynsloven, vil nævnets af-
gørelser efter nærværende lovforslag ikke kunne indbringes
for anden administrativ myndighed.
Det foreslås i stk. 4, at kulturministeren kan fastsætte nær-
mere regler om medietjenesteudbyderes afgivelse af oplys-
ninger, udlevering af dokumenter m.v. og afgivelse af skrift-
lige udtalelser, herunder erklæring fra revisor om egne ar-
bejdsgange og egen uafhængighed, opgørelse over omsæt-
ning, beregning af bidragspligtig omsætning, opgørelse og
beregning af investering i dansk indhold.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kulturministe-
ren bemyndiges til administrativt at kunne fastsætte regler
for afgivelse af dokumentation, opgørelse af omsætning,
fordeling af omsætning, samt opgørelse og fordeling af in-
vesteringer i dansk indhold, samt fremtidige projekteringer
for investering i dansk indhold. Kulturministeren vil i den
forbindelse kunne fastsætte regler om, hvilke typer af oplys-
ninger og dokumentation, medietjenesteudbyderne skal afgi-
ve i forbindelse med Slots- og Kulturstyrelsens tilsyn med
udbyderne, herunder f.eks. dokumentation for opgørelsen af
investeringer og dokumentation for en af medietjenesteud-
byderen benyttet revisors uafhængighed.
Ved at indføre en mulighed for administrativt at kunne fast-
sætte regler om kravene til indberetninger vil disse lettere
kunne tilpasses i takt med udviklingen af selve administra-
tionsordningen hos Slots- og Kulturstyrelsen. Dermed vil
det løbende kunne sikres, at Slots- og Kulturstyrelsen får
de oplysninger, der er nødvendige for at kunne bl.a. opgøre
og udsende korrekte fakturaer på betaling af bidrag og føre
tilsyn med ordningen, men også at der ikke stilles krav om
unødvendig indberetning af oplysninger.
Til § 11
Det foreslås i stk. 1, at kulturministeren kan fastsætte regler
om, at skriftlig kommunikation til og fra Slots- og Kultur-
styrelsen om forhold, som er omfattet af loven eller regler,
som er udstedt i medfør heraf, skal foregå digitalt.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der bl.a. vil
kunne fastsættes regler om, at skriftlige meddelelser m.v.
til eller fra myndighederne om forhold, som er omfattet af
loven eller regler udstedt i medfør af loven, ikke anses for
behørigt modtaget af myndighederne, hvis de indsendes på
anden vis end den foreskrevne digitale måde.
Langt størstedelen af styrelsens kommunikation foregår alle-
rede digitalt. Hvis oplysningerne m.v. sendes til styrelsen på
anden måde end den foreskrevne digitale måde, eksempelvis
pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt i
forvaltningslovens § 7, at styrelsen må vejlede om reglerne
på området, herunder om pligten til at kommunikere på den
foreskrevne digitale måde.
Samtidig vil bestemmelsen indebære, at skriftlige medde-
lelser m.v. til eller fra myndighederne, der sendes på den
foreskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem
til adressaten på det tidspunkt, hvor meddelelsen m.v. er
tilgængelig digitalt for adressaten, jf. det foreslåede stk.
3. Det vil sige med samme retsvirkninger som fysisk post,
der anses for at være kommet frem, når den pågældende
meddelelse m.v. er lagt i adressatens fysiske postkasse.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede regi-
strerings-, indberetnings-, og meddelelsespligt i de foreslåe-
de §§ 7-10. Af bekendtgørelsen, der vil udmønte bemyndi-
gelsen, kan det nærmere fremgå, hvem der omfattes af plig-
ten til at kommunikere digitalt med Slots- og Kulturstyrel-
sen, om hvilke forhold og på hvilken måde. Det forventes,
at den foreslåede bemyndigelse vil blive udnyttet således, at
skriftlig kommunikation til og fra Slots- og Kulturstyrelsen
om forhold, som er omfattet af loven eller regler udstedt
i medfør heraf, skal foregå digitalt, f.eks. via e-mail eller
eventuelt via den offentlige digitale postløsning.
Ved henvendelser til Slots- og Kulturstyrelsen vil styrelsen
kunne stille krav om, at den pågældende oplyser en e-maila-
dresse, som den pågældende kan kontaktes på i forbindelse
med behandlingen af en konkret sag eller henvendelse til
styrelsen. I den forbindelse vil der også kunne pålægges
den pågældende en pligt til at underrette styrelsen om en
eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag
afsluttes eller henvendelsen besvares, medmindre e-mails
automatisk bliver videresendt til den nye e-mailadresse.
På sigt kan det komme på tale at udvikle andre digitale
løsninger til brug for kommunikation om forhold, som er
omfattet af loven eller regler udstedt i medfør af loven.
I bekendtgørelsen, som vil blive udstedt i medfør af den
foreslåede bemyndigelse i stk. 1, vil der bl.a. kunne fastsæt-
tes regler om, at Slots- og Kulturstyrelsen kan sende visse
meddelelser, herunder afgørelser, til den pågældendes digi-
tale postkasse med de retsvirkninger, der følger af lov om
Offentlig Digital Post.
Der vil desuden kunne fastsættes regler om fritagelser fra
pligten til digital kommunikation. Fritagelsesmuligheden
kan bl.a. tænkes anvendt, hvor det er påkrævet at anvende
en dansk digital signatur, og der f.eks. er tale om en virk-
somhed med hjemsted i udlandet, som ikke kan få en dansk
digital signatur.
Det forhold, at et selskab eller en person oplever, at den
pågældendes egen computer ikke fungerer, at den pågælden-
de har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever
lignende hindringer, som det er op til den pågældende at
overvinde, vil ikke kunne føre til fritagelse fra pligten til di-
gital kommunikation. I så fald må den pågældende anvende
en offentlig tilgængelig computer på f.eks. et folkebibliotek
30
eller anmode en rådgiver om at varetage kommunikationen
på den pågældendes vegne.
Det foreslås i stk. 2, at kulturministeren kan fastsætte nær-
mere regler om digital kommunikation, herunder om anven-
delse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og
digital signatur el.lign.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der bl.a. kan
fastsættes regler om krav om anvendelse af bestemte it-sy-
stemer, digitale formater og digital signatur eller lignende.
Det foreslås i stk. 3, at en digital meddelelse anses for at
være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for
meddelelsen.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at en digital med-
delelse må anses for at være kommet frem til adressaten
for meddelelsen, dvs. modtageren af meddelelsen, når den
er tilgængelig for adressaten. For meddelelser, der sendes
til Slots- og Kulturstyrelsen, vil styrelsen være adressat for
meddelelsen. For meddelelser, som Slots- og Kulturstyrelsen
sender, vil den pågældende virksomhed eller fysiske person,
som meddelelsen sendes til, være adressat for meddelelsen.
En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem
til Slots- og Kulturstyrelsen på det tidspunkt, hvor medde-
lelsen er tilgængelig for styrelsen, dvs. når styrelsen kan
behandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive
registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et
datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter
kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag, medde-
lelsen er tilgængelig.
En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem
til en virksomhed eller en person på det tidspunkt, hvor
meddelelsen er tilgængelig for de pågældende. En medde-
lelse vil blive anset for at være tilgængelig, selvom den
pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis
dette skyldes hindringer, som det er op til den pågældende at
overvinde. Som eksempler herpå kan nævnes, at den pågæl-
dendes egen computer ikke fungerer, eller den pågældende
har mistet koden til sin digitale signatur.
Det foreslås i stk. 4, at kulturministeren kan fastsætte regler
om, at myndigheder kan udstede afgørelser og andre doku-
menter efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør
af denne lov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsva-
rende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af
en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har
udstedt afgørelsen eller dokumentet.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kulturministe-
ren kan fastsætte regler om, at Slots- og Kulturstyrelsen kan
udstede afgørelser og andre dokumenter efter loven eller
regler udstedt i medfør heraf uden underskrift, med maski-
nel eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller un-
der anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation
af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådan-
ne afgørelser og dokumenter vil kunne sidestilles med afgø-
relser og dokumenter med personlig underskrift. ¬
Til § 12
Det foreslås i stk. 1, at den, der forsætligt eller groft uagt-
somt overtræder § 4, stk. 1 og 2, § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, §9,
stk. 1, eller § 10, stk. 2, straffes med bøde.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, vil medføre, at en
medietjenesteudbyder vil kunne ifalde bødeansvar, hvis me-
dietjenesteudbyderen grundet forsæt eller grov uagtsomhed
ikke betaler det årligt opkrævede bidrag på 2 pct. af deres
bidragspligtige omsætning i Danmark, jf. § 4, stk. 1. Be-
stemmelsen vil ligeledes medføre, at en medietjenesteudby-
der, der investerer under 5 pct. af deres bidragspligtige om-
sætning i Danmark i dansk indhold, kan ifalde bødeansvar,
hvis de grundet forsæt eller grov uagtsomhed ikke betaler
det årligt opkrævede bidrag på 3 pct., jf. § 4, stk. 2. Dermed
vil overtrædelse af den af Slots- og Kulturstyrelsens påbud
om indbetaling af bidrag efter § 5, stk. 1 være stafbelagt.
Det foreslås endvidere, at en medietjenesteudbyder kan ifal-
de bødeansvar, hvis vedkommende forsætligt eller grundet
uagtsomhed ikke registrerer sig hos Slots- og Kulturstyrel-
sen, jf. § 7, stk. 1. Det foreslås i § 7, stk. 2, at kulturministe-
ren kan fastsætte nærmere regler om registreringen, herun-
der krav til registreringsfrist. Gerningsindholdet vil dermed
være realiseret, når en medietjenesteudbyder forsætligt eller
groft uagtsomt undlader at registre sig hos Slots- og Kultur-
styrelsen inden for den af kulturministeren fastsatte frist jf. §
7, stk. 2.
Derudover foreslås det at stafbelægge, hvis en medietjene-
steudbyder enten forsætligt eller groft uagtsomt ikke indbe-
retter en opgørelse over det seneste kalenderårs bidragsplig-
tige omsætning i Danmark eller over investeringer i nyt
dansk indhold til Slots- og Kulturstyrelsen, jf. § 8, stk. 1, og
§ 9, stk. 1, indenfor den af kulturministeren fastsætte frist,
jf. § 8, stk. 5, og § 9, stk. 4.
Endelig vil bestemmelsen medføre, at en medietjenesteud-
byder vil kunne ifalde bødeansvar, hvis vedkommende ikke
meddeler Slots- og Kulturstyrelsen de oplysninger, udleve-
rer de dokumenter m.v. eller afgiver de skriftlige udtalelser,
som forlanges af styrelsen i forbindelse med udøvelse af
tilsynsforpligtelsen, inden for den af styrelsen fastsatte frist,
jf. § 10, stk. 2.
For en nærmere redegørelse for gerningsindholdet henvises
til bemærkningerne til § 4, stk. 1 og 2, § 7, stk. 1, § 8, stk. 1,
§ 9, stk. 1 og § 10, stk. 2.
Det følger af den foreslåede definition i § 3, nr. 3, at en
medietjenesteudbyder er den fysiske eller juridiske person,
der har det redaktionelle ansvar for valget af audiovisuelt
indhold i en audiovisuel medietjeneste, og som bestemmer,
hvordan det audiovisuelle indhold tilrettelægges.
Det følger af den foreslåede § 2, at loven som udgangs-
31
punkt vil finde anvendelse på medietjenesteudbydere, der er
etableret i Danmark, og som udbyder on demand-audiovisu-
elle medietjenester, samt på medietjenesteudbydere, der er
etableret i en anden EU-medlemsstat, og som udbyder on
demand-audiovisuelle medietjenester, der er målrettet mod
publikum i Danmark. Dette udgangspunkt fraviges dog, jf. §
2, stk. 3, idet medietjenesteudbydere, der har en samlet årlig
omsætning på under 15 mio. kr., eller har et lille publikum
på under 1 pct. af det samlede antal brugere af on demand-
audiovisuelle medietjenester på det danske marked, ikke
omfattes af loven. Udgangspunktet fraviges endvidere for
udbydere af medietjenester, der udbydes som led i udøvelse
af public service-virksomhed, jf. lov om radio- og fjernsyns-
virksomhed m.v. § 11, samt for medietjenesteudbydere, der
er etableret i en anden EU-medlemsstat, hvor medietjenesten
udbydes som led i udøvelse af public service-virksomhed
i henhold til reguleringen i den pågældende EU-medlems-
stat, jf. § 2, stk. 4. Endelige fraviges udgangspunktet for
medietjenesteudbydere, der alene udbyder medietjenester til
biblioteks- eller undervisningsformål jf. § 2, stk. 5.
Det følger modsætningsvist af etableringskravene i § 2, stk.
1 og 2, at loven ikke vil finde anvendelse på medietjeneste-
udbydere, der ikke er etableret i en EU-medlemsstat.
For en nærmere redegørelse for ansvarssubjektet henvises til
bemærkningerne til den foreslåede § 2.
Det foreslås, at der ved udmålingen af bøder for overtræ-
delse af § 4, stk. 1 og stk. 2, tages udgangspunkt i den
beregningsmodel for fastsættelse af normalbøder, der gælder
ved overtrædelse af bl.a. skattekontrollovens § 82, stk. 1, og
lov om merværdiafgift (momsloven) § 81, stk. 3.
Bøden beregnes således som udgangspunkt til to gange den
samlede unddragelse af kulturbidragspligten, når der er for-
sæt til unddragelse, og ansvarssubjektet er en juridisk per-
son. Det samme gælder, når ansvarssubjektet er en fysisk
person, og der er forsæt til unddragelsen, såfremt unddragel-
sen ikke overstiger 250.000 kr. Ved grov uagtsomhed udgør
bøden en gang den samlede unddragelse.
Bødestørrelsen modificeres for de mere bagatelagtige und-
dragelser via et såkaldt progressionsknæk, som betyder, at
den del af det manglende betalte kulturbidrag op til 60.000
kr. alene medregnes til bøden en gang ved forsæt, mens
den del af det unddragne kulturbidrag, der overstiger 60.000
kr. medregnes to gange. Ved grov uagtsomhed bevirker pro-
gressionsknækket, at den del af det unddragne kulturbidrag
op til 60.000 kr. medregnes en halv gang, mens den rester-
ende del af unddragelsen medregnes en gang.
Det foreslås, at der ved udmåling af bøder for juridiske
personers overtrædelser af § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, § 9, stk. 1,
og § 10, stk. 2, tages udgangspunkt i nedennævnte normal-
bødeintervaller, se nedenstående skema. Omsætningskatego-
rierne fastlægges ud fra den bidragspligtige omsætning, jf. §
3, nr. 4, i året for gerningstidspunktet. Ved fastsættelsen af
den konkrete bøde inden for et interval lægges der bl.a. vægt
på, om virksomheden har en lav eller høj bidragspligtig om-
sætning i forhold til den pågældende omsætningskategori.
For fysiske personers overtrædelser af § 7, stk. 1, § 8, stk. 1,
§ 9, stk. 1, og § 10, stk. 2, foreslås et bødeniveau på mellem
10.000 kr. og en nettomånedsløn.
Det bemærkes, at fastsættelsen af straffen for overtrædelser
af § 4, stk. 1 og 2, § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, § 9, stk. 1, og § 10,
stk. 2, fortsat vil bero på domstolenes konkrete vurdering i
det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og
at det foreslåede strafniveau vil kunne fraviges i op- eller
nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger
skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de
almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens
kapitel 10.
Skema: Bødeniveauer for juridiske personers overtrædelse af § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, § 9, stk. 1, og § 10, stk. 2.
Bødeniveau for virksomheder i
omsætningskategori 1
Bødeniveau for virksomheder i
omsætningskategori 2
Bødeniveau for virksomheder i
omsætningskategori 3
Bidragspligti-
gomsætning
Op til 50. mio. kr. + 50 mio. kr. - 100 mio. kr. + 100 mio. kr. - 1 mia. kr.
Niveau for
virksomheds-
bøder
25.000 kr. -
100.000 kr.
50.000 kr.-
200.000 kr.
150.000 kr. - 600.000 kr.
32
Det foreslås i stk. 2, at i forskrifter, der udstedes efter loven,
kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller
groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.
Med den foreslåede bestemmelse vil være mulighed for at
bødestrafsanktionere regler udstedt i medfør af loven. Det
vil konkret dreje sig om regulering i bekendtgørelsesform
udstedt med hjemmel i den foreslåede § 7, stk. 2, § 8, stk.
5, 9, stk. 4, og § 10, stk. 4, og § 11, stk. 1, om medietje-
nesteudbydernes registrering og indberetning samt digital
kommunikation.
Det foreslås, at der ved udmåling af bøder for juridiske
personers overtrædelse af regulering i bekendtgørelsesform
udstedt med hjemmel i den foreslåede § 7, stk. 2, § 8, stk.
5, § 9, stk. 4, og § 10, stk. 4, og § 11, stk. 1, tages udgangs-
punkt i samme normalbødeintervaller som ved overtrædelser
af § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, § 9, stk. 1, og § 10, stk. 2.
For fysiske personers overtrædelse af regulering i bekendt-
gørelsesform udstedt med hjemmel i den foreslåede § 7, stk.
2, § 8, stk. 5, § 9, stk. 4, § 10, stk. 4 og § 11, stk. 1, tages
udgangspunkt i samme bødeniveau på mellem 10.000 kr. og
en nettomånedsløn som for overtrædelser af § 7, stk. 1, § 8,
stk. 1, § 9, stk. 1, og § 10, stk. 2.
Der henvises til bemærkningerne til stk. 1.
Det foreslås i stk. 3, at der kan pålægges selskaber m.v.
(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens
kapitel 5.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at juridiske per-
soner vil kunne pålægges strafansvar for overtrædelse af
lovens strafbelagte bestemmelser.
Det følger af reglerne i straffelovens § 26, stk. 1, at bestem-
melser om strafansvar for selskaber m.v. medmindre andet
er bestemt, omfatter enhver juridisk person, herunder aktie-,
anparts- og andelsselskaber, interessentskaber, foreninger,
fonde, boer, kommuner og statslige myndigheder.
Endvidere omfatter sådanne bestemmelser enkeltmandsvirk-
somheder, for så vidt disse navnlig under hensyn til deres
størrelse og organisation kan sidestilles med de ovenfor
nævnte selskaber, jf. straffelovens § 26, stk. 2. Det følger
videre, at strafansvar for en juridisk person forudsætter, at
der inden for dens virksomhed er begået en overtrædelse,
der kan tilregnes en eller flere til den juridiske person knyt-
tede personer eller den juridiske person som sådan, jf. straf-
felovens § 27, stk. 1.
Til § 13
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2024.
Det foreslås i stk. 2, at kulturbidraget, jf. § 4, stk. 1 og 2,
opkræves første gang til betaling i 2025 på baggrund af me-
dietjenesteudbydernes opgørelser over den bidragspligtige
omsætning i Danmark i kalenderåret 2024.
Til § 14
Til nr. 1
Det følger af den gældende bestemmelse i § 9 a, stk. 1, i
lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v., at en udbyder af
en audiovisuel medietjeneste, der hører under et andet lands
myndighed inden for Den Europæiske Union eller Det Euro-
pæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og som leverer en
audiovisuel medietjeneste, er undtaget fra overholdelse af
danske regler inden for det område, der samordnes ved Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv om samordning af vis-
se love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne
om udbud af audiovisuelle medietjenester, selv om tjenesten
retter sig mod Danmark, jf. dog stk. 2.
Det foreslås, at der foruden stk. 2, også henvises til den
foreslåede tilføjelse af § 9 a, stk. 4.
Den foreslåede ændring vil medføre en fravigelse af § 9 a,
stk. 1, hvorefter de omfattede udbydere af en audiovisuel
medietjeneste er undtaget fra overholdelse af danske regler
inden for det område, der er samordnet ved AVMS-direkti-
vet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 2
Der er ikke en bestemmelse i lov om radio- og fjernsyns-
virksomhed m.v., der giver mulighed for, at medietjeneste-
udbydere, der er omfattet af § 9 a, stk. 1, kan pålægges at
bidrage finansielt til fremstilling af europæiske programmer
i overensstemmelse med AVMS-direktivet.
Det foreslås, at der indføres et nyt stk. i § 9 a.
Det foreslås, at der indføres et § 9 a, stk. 4, hvorefter medie-
tjenesteudbydere, der hører under et andet lands myndighed
inden for Den Europæiske Union eller Det Europæiske Øko-
nomiske Samarbejdsområde, og som leverer en audiovisuel
medietjeneste, uanset § 9 a, stk. 1, kan pålægges at bidrage
finansielt til fremstilling af europæiske programmer i over-
ensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
om samordning af visse love og administrative bestemmel-
ser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietje-
nester.
Den foreslåede ændring vil medføre en fravigelse af § 9
a, stk. 1, hvorefter de omfattede medietjenesteudbydere er
undtaget fra overholdelse af danske regler inden for det om-
råde, der er samordnet ved AVMS-direktivet. Den foreslåede
ændring vil således medføre, at det bliver muligt at indføre
regler, som pålægger medietjenesteudbydere, der hører un-
der et andet lands myndighed inden for Den Europæiske
Union eller Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområ-
de, og som leverer en audiovisuel medietjeneste, at bidrage
33
finansielt til fremstilling af europæiske programmer i over-
ensstemmelse med AVMS-direktivet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 3
Radio- og tv-nævnets opgaver fremgår af §§ 40-44 b i kapi-
tel 7 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. Radio-
og tv-nævnet behandler klagesager over afgørelser truffet
af Slots- og Kulturstyrelsen efter radio- og fjernsynsloven
m.v. Der er i dag ikke hjemmel for Radio- og tv-nævnet til
at behandle klagesager over afgørelser truffet af Slots- og
Kulturstyrelsen i henhold til Kulturbidragsloven eller regler
med hjemmel heri.
Det foreslås, at der indføres en § 42 b i lov om radio- og
fjernsynsvirksomhed m.v., hvorefter Radio- og tv-nævnet
kan behandle klager over Slots- og Kulturstyrelsens afgø-
relser truffet efter kulturbidragsloven eller regler fastsat i
medfør heraf.
Med den foreslåede ændring vil afgørelser truffet af Slots-
og Kulturstyrelsen efter loven eller bekendtgørelser fastsat
i medfør af loven kunne indbringes for Radio- og tv-næv-
net. Som konsekvens heraf foreslås det, at der indføres en
ny bestemmelse i kapitel 7 i lov om radio- og fjernsynsvirk-
somhed m.v., der vil medføre, at Radio- og tv-nævnet har
hjemmel til at træffe afgørelser i denne type sager.
Det følger af den foreslåede § 9, stk. 3, at afgørelser truffet
af Slots- og Kulturstyrelsen efter denne lov kan indbringes
for Radio- og tv-nævnet. Radio- og tv-nævnet kan tillægge
klager indbragt for nævnet opsættende virkning. Nævnets
afgørelser efter denne lov vil ikke kunne indbringes for
anden administrativ myndighed.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger og til bemærkningerne til § 9, stk. 3.
Til § 15
Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og
Grønland, idet sagsområdet er overtaget af henholdsvis de
færøske og grønlandske myndigheder.
34
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 13.
I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 1350 af 4. september 2020, som ændret ved lov nr.
2212 af 29. december 2020 og lov nr. 1595 28. december
2022, foretages følgende ændringer:
1. I § 9 a, stk. 1, indsættes efter »stk. 2«: »og stk. 4«.
§ 9 a.
En udbyder af en audiovisuel medietjeneste, der hører under
et andet lands myndighed inden for Den Europæiske Union
eller Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og
som leverer en audiovisuel medietjeneste, er undtaget fra
overholdelse af danske regler inden for det område, der
samordnes ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
samordning af visse love og administrative bestemmelser i
medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester,
selv om tjenesten retter sig mod Danmark, jf. dog stk. 2.
Stk. 2-3. ---
2. I § 9 a indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Uanset stk. 1 kan medietjenesteudbydere, der hører
under et andet lands myndighed inden for Den Europæiske
Union eller Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområ-
de, og som leverer en audiovisuel medietjeneste, pålægges
at bidrage finansielt til fremstilling af europæiske program-
mer i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv om samordning af visse love og administrative
bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle
medietjenester.«
3. Efter § 42 a indsættes:
»§ 42 b. Radio- og tv-nævnet kan som klageinstans træffe
afgørelser i sager, der bliver indbragt for nævnet, om Slots-
og Kulturstyrelsens afgørelser truffet efter Lov om visse
medietjene-steudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur
(Kulturbidragsloven) eller regler fastsat i medfør heraf.
35