Fremsat den 11. april 2024 af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde)

Fremsat den 11. april 2024 af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet og lov om autorisation af sundhedspersoner og om
sundhedsfaglig virksomhed
(Ændring af patientklagesystemet, mulighed for sekretariatsafgørelser ved patienterstatningsankesager, afvikling af Det
Rådgivende Praksisudvalg og afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlægeklinikker)
§ 1
I lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 9 af 4. januar
2023, som ændret ved § 3 i lov nr. 737 af 13. juni 2023 og
§ 5 i lov nr. 1778 af 28. december 2023, foretages følgende
ændringer:
1. I § 1, stk. 1, 1. pkt., ændres »sundhedsvæsenets« til:
»behandlingssteders«, og efter »kapitel 4-9« indsættes: »og
afsnit IV«.
2. I § 1, stk. 2, ændres »sundhedsvæsenet« til: »behandlings-
stedet«, og efter »kapitel 4-9« indsættes: »eller afsnit IV«.
3. I § 1, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »tandlæger,«: »mægle
forlig mellem parterne og«.
4. I § 1, stk. 7, 3. pkt., ændres »eller flere private institutio-
ner« til: »privat institution«.
5. I § 1 indsættes som stk. 11:
»Stk. 11. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte
nærmere regler om varetagelsen af og budget for bisidder-
ordningen, jf. stk. 7.«
6. § 2, stk. 1, affattes således:
»Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, jf. §§ 13-16, be-
handler klager fra patienter over autoriserede sundhedsper-
soners sundhedsfaglige virksomhed, herunder personer auto-
riseret til specifikke opgaver, og forhold omfattet af sund-
hedslovens kapitel 4-7 og 9 samt afsnit IV, når klagen angår
en sag, som vurderes at indeholde skærpende omstændighe-
der, jf. stk. 6. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn kan her-
udover behandle klager, hvor Styrelsen for Patientklager, jf.
§ 1, stk. 2, har udtalt kritik af behandlingsstedets sundheds-
faglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens
kapitel 4-7 og 9 samt afsnit IV. Sundhedsvæsenets Discipli-
nærnævn kan herudover behandle klager, hvor behandlings-
stedet er ophørt, eller hvor den sundhedsfaglige virksomhed
ikke er udført i tilknytning til et behandlingssted. Sundheds-
væsenets Disciplinærnævn kan ikke behandle klager, hvor
der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klagead-
gang.«
7. I § 2 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nær-
mere regler om, hvornår en klage angår en sag, som indehol-
der skærpende omstændigheder efter stk. 1.«
8. Overskriften før § 12 a ophæves.
9. § 12 a ophæves.
10. I § 58 a, stk. 2, 2. pkt., ændres »3 næstformænd« til: »1
næstformand«.
11. § 58 a, stk. 7, ophæves.
Stk. 8-11 bliver herefter stk. 7-10.
12. I § 58 a indsættes som stk. 12:
»Stk. 12. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter reg-
ler om, at Styrelsen for Patientklager i sin egenskab af
sekretariat for Ankenævnet for Patienterstatningen træffer
afgørelse på vegne af ankenævnet i sager, der ikke skønnes
at frembyde tvivl.«
Lovforslag nr. L 158 Folketinget 2023-24
Indenrigs- og Sundhedsmin., j.nr. 2023-656
DI001125
§ 2
I lov om autorisation af sundhedspersoner og om
sundhedsfaglig virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 122 af
24. januar 2023, som ændret ved § 1 i lov nr. 737 af 13. juni
2023, § 2 i lov nr. 739 af 13. juni 2023 og § 1 i lov nr. 1778
af 28. december 2023, foretages følgende ændring:
1. § 25, stk. 4, 3. pkt., ophæves.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2024, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 1-3, 6, 7 og 10, træder i kraft den 1. januar
2025.
Stk. 3. § 1, nr. 11-12, finder ikke anvendelse for klager
modtaget før 1. juli 2024. For sådanne klager finder de hidtil
gældende regler anvendelse.
Stk. 4. § 1, nr. 1-3, 6 og 7, finder ikke anvendelse for kla-
ger modtaget før 1. januar 2025. For sådanne klager finder
de hidtil gældende regler anvendelse.
§ 4
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2. §§ 1 og 2 kan ved kongelig anordning sættes helt
eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de
færøske forhold tilsiger. Bestemmelserne kan sættes i kraft
på forskellige tidspunkter.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedindhold
2.1. Ændring af adgang til disciplinærnævnssager
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Varetagelse og drift af bisidderordningen
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlægeklinikker
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4. Afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5. Mulighed for sekretariatsafgørelser ved patienterstatningsankesager
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Det er helt afgørende for regeringen, at Danmark har et
velfungerende patientklagesystem.
På baggrund af den politiske aftale om en sundhedsreform,
der blev indgået den 20. maj 2022, blev en arbejdsgruppe
om afdækning af patientklagesystemet nedsat. Den politiske
aftale blev indgået af den daværende regering (Socialdemo-
kratiet) og Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten,
Radikale Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Nye Bor-
gerlige, Liberal Alliance, Frie Grønne, Alternativet, Kristen-
demokraterne og Liselott Blixt på vegne af arbejdsfælles-
skabet af løsgængere.
Arbejdsgruppen, der bl.a. bestod af repræsentanter fra for-
skellige patientforeninger og fagforeninger, havde til opga-
ve at afdække, hvordan patientklagesystemet fungerer for
sundhedspersoner og patienter, samt drøfte mulige tiltag til
forbedringer og forenklinger.
Arbejdsgruppen, der afrapporterede den 15. december 2023,
anbefalede bl.a., at alle klager fremover skal starte som
forløbsklager, men at klagen, hvis der gives kritik i en
forløbsklage, desuden skal kunne behandles som en disci-
plinærnævnssag, ligesom klagesager, som efter en sundheds-
faglig screening i Styrelsen for Patientklager, vurderes at
have skærpende omstændigheder, skal kunne behandles som
en disciplinærnævnssag.
Arbejdsgruppen anbefalede også, at Danske Patienter får til
opgave at drive bisidderordningen permanent.
Med lovforslaget ønsker regeringen at følge op på arbejds-
gruppens anbefalinger ved at foreslå ændringer, der vil
gøre patientklagesystemet mere gennemskueligt og tilgæn-
geligt for både klagere, behandlingssteder og indklagede
sundhedspersoner, og ændringer, der vil medvirke til et stør-
re fokus på afklaring og læring, således at gentagne fejl
undgås. Lovforslaget indeholder derfor forslag til ændringer
af klage- og erstatningsloven, der sikrer, at klager fremo-
ver som udgangspunkt skal starte som forløbsklager, og at
Danske Patienter får til opgave at drive bisidderordningen
permanent.
Med forslaget ønsker regeringen endvidere at give Styrel-
sen for Patientklager i sin egenskab af sekretariat for Anke-
nævnet for Patienterstatningen mulighed for på vegne af
ankenævnet at træffe afgørelse i erstatningsankesager, hvor
3
afgørelsen ikke giver anledning til tvivl. Det er i dag udeluk-
kende Ankenævnet for Patienterstatningen og formanden for
nævnet, der kan træffe afgørelser i erstatningsankesager.
Med lovforslaget foreslås der derudover en afvikling af Det
Rådgivende Praksisudvalg.
Endelig foreslås en afbureaukratisering ved ejerskifte i en
tandlægeklinik med henblik på at smidiggøre overdragelse
af patientjournaler.
2. Lovforslagets hovedindhold
2.1. Ændring af adgang til disciplinærnævnssager
2.1.1. Gældende ret
Efter § 1, stk. 1, i lov om klage og erstatningsadgang inden
for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven), jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 9 af 4. januar 2023, behandler Styrelsen
for Patientklager klager fra patienter over sundhedsvæsenets
sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sund-
hedslovens kapitel 4-9 med undtagelse af klager, hvor der
i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klagead-
gang. Styrelsen for Patientklager kan ikke behandle en så-
dan klage, hvis den faglige virksomhed eller det forhold,
klagen vedrører, helt eller delvis er omfattet af en klage, der
behandles af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.
Efter klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, behandler
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn klager fra patienter
over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virk-
somhed og forhold omfattet af kapitel 4-7 og 9 samt afsnit
IV i sundhedsloven med undtagelse af klager, hvor der
i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klagead-
gang. Nævnet kan ikke behandle en klage, hvis den sund-
hedsfaglige virksomhed, klagen vedrører, er omfattet af en
klage efter § 1, medmindre Styrelsen for Patientklager i
anledning af klagen efter § 1 har udtalt kritik af sundheds-
væsenets sundhedsfaglige virksomhed.
En patient eller pårørende, som ønsker at klage over en
sundhedsfaglig behandling, skal dermed enten klage over en
eller flere sundhedspersoner (disciplinærnævnsklage) eller
et eller flere behandlingssteder (forløbsklage). Klager kan
ikke vælge begge dele. Såfremt klager vælger en forløbs-
klage, og der bliver givet kritik, har klager mulighed for
efterfølgende at indgive en disciplinærnævnsklage. Hvis der
derimod vælges en disciplinærnævnsklage fra start, vil sag-
en uanset udfaldet ikke efterfølgende kunne behandles som
en forløbsklage.
Når et behandlingssted er ophørt, kan klagen alene behand-
les af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. Et behandlings-
sted anses som ophørt, hvis det ikke længere er muligt at
stile en afgørelse til den samme behandlingsansvarlige en-
hed, som har foretaget den behandling, der er klaget over.
I de tilfælde, hvor den sundhedsfaglige virksomhed ikke
er udført i tilknytning til et behandlingssted, kan den pågæl-
dende behandling ligeledes kun påklages til Sundhedsvæse-
nets Disciplinærnævn. Dette kan f.eks. være behandling
foretaget i det offentlige rum, hvor der er opstået et akut
behandlingsbehov eller ulønnet behandling af familie eller
venner.
Klager over behandling foretaget i privat regi uden offentligt
tilskud kan alene behandles som disciplinærnævnsklager, og
ikke som forløbsklager.
Efter klage- og erstatningslovens § 3, stk. 1, afgiver Sund-
hedsvæsenets Disciplinærnævn i sager omfattet af nævnets
kompetence en udtalelse om, hvorvidt sundhedspersonens
sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel, eller om
sundhedspersonen har handlet i strid med sundhedslovens
kapitel 4-7 og 9 samt afsnit IV. Nævnet kan herunder udtale
kritik med indskærpelse eller søge iværksat sanktioner.
Efter klage- og erstatningslovens § 3, stk. 2, 1. pkt., kan
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn i sager omfattet af § 2,
stk. 1, mægle forlig mellem parterne og træffe afgørelse om,
at det arbejde en praktiserende tandlæge har udført, er man-
gelfuldt, og at der skal ske hel eller delvis tilbagebetaling af
honoraret til patienten.
Efter klage- og erstatningslovens § 12, stk. 7, jf. § 12, stk. 4,
2. pkt., kan indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte nær-
mere regler om Styrelsen for Patientklagers videregivelse
af sagsakter og sagsoplysninger til brug for Styrelsen for Pa-
tientsikkerheds tilsyn med sundhedsvæsenet efter sundheds-
loven og tilsyn med sundhedspersoner efter lov om autorisa-
tion af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed
og til Styrelsen for Patientsikkerheds læringsaktiviteter.
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn består for tiden af en
formand, to næstformænd og 86 nævnsmedlemmer.
Styrelsen for Patientklager modtog i 2023 4.706 forløbskla-
ger og 3.749 disciplinærnævnssager. Den gennemsnitlige
sagsbehandlingstid på forløbsklager og disciplinærnævnssa-
ger var i 2023 på henholdsvis 7,3 måneder og 9,2 måne-
der. Forskellen i sagsbehandlingstiden skyldes primært, at
disciplinærnævnssager afgøres på nævnsmøder, mens for-
løbsklager afgøres løbende af Styrelsen for Patientklager.
Kritikandele for de to sagstyper fordelte sig i 2023 på 32,7
procent i forløbsklager, mens der i disciplinærnævnssager
blev udtalt kritik eller kritik med indskærpelse i 20,5 procent
af de afgjorte sager.
2.1.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Den 1. januar 2011 blev Patientombuddet oprettet som en
entydig klageindgang inden for sundhedsvæsenet. I Patie-
ntombuddet samledes en række funktioner, herunder sekre-
tariatsbetjening af forskellige nævn (Sundhedsvæsenets Di-
sciplinærnævn, Patientskadeankenævnet, Lægemiddelskade-
ankenævnet og Det Psykiatriske Ankenævn), oplysning af
4
klagesager, selvstændig klagebehandling af en række nye
områder samt rapporteringssystemet for utilsigtede hændel-
ser.
Ved oprettelsen af Patientombuddet fik patienterne – ud over
den eksisterende mulighed for at klage til Sundhedsvæsenets
Disciplinærnævn over navngivne sundhedspersoner – mu-
lighed for at klage over sundhedsvæsenets sundhedsfaglige
behandling, de såkaldte forløbsklager, hvor der klages over
et eller flere behandlingssteder.
Ét af formålene med indførelsen af forløbsklagerne var
blandt andet, at forløbsklager giver et bedre grundlag for
læring relateret til procedurer, arbejdsgange, ledelse og orga-
nisering end disciplinærnævnsklagerne.
Klageren kunne herefter selv vælge, hvorvidt klagen skulle
behandles som en forløbsklage eller en disciplinærnævns-
sag.
Det er efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse
afgørende, at patientklagesystemet sikrer, at sundhedsvæse-
net på hurtig og hensigtsmæssig vis kan uddrage læring i
tæt tidsmæssig sammenhæng med den behandling, der er
klaget over, og at patientklagesystemet bidrager til en kor-
rekt, grundig og hurtig afklaring, så parterne ikke skal vente
i uvished på en afgørelse i længere tid end nødvendigt.
En klagesag kan give anledning til bekymringer både hos
klageren og hos de autoriserede sundhedspersoner, der er
involveret i klagesagen, og det kan være en stor belastning
for en autoriseret sundhedsperson at have en klagesag i
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.
Derudover risikerer klagere ikke at få behandlet alle rele-
vante forhold i den pågældende klage, når der ved start
indgives klage over en eller flere sundhedspersoner. Det
skyldes, at der ved disciplinærnævnssager alene vurderes,
om den eller de indklagede sundhedspersoner har handlet
kritisabelt. Der vil således være tilfælde, hvor det samlede
behandlingsforløb er kritisabelt, men hvor der ikke gives
kritik, fordi der ikke kan placeres et ansvar hos de indkla-
gede sundhedspersoner. Klager risikerer derved at lide et
retstab.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er opmærksomt på, at
arbejdsgruppen om afdækning af patientklagesystemet i sin
afrapportering den 15. december 2023 anbefaler, at alle kla-
ger fremover skal starte som forløbsklager. Arbejdsgruppen
anbefaler desuden, at klagesager, som efter en sundhedsfag-
lig screening i Styrelsen for Patientklager vurderes at have
skærpende omstændigheder, kan behandles som en discipli-
nærnævnssag. Indenrigs- og Sundhedsministeriet er enigt i
arbejdsgruppens anbefalinger.
Det foreslås derfor, at en klage over sundhedsfaglig behand-
ling som udgangspunkt først skal behandles som en klage
over et eller flere behandlingssteder (forløbsklage).
Dette vil medvirke til, at fejl og uhensigtsmæssigheder, der
skyldes behandlingsstedets indretning eller arbejdsvilkår, ik-
ke sanktioneres individuelt, idet der i stedet vil være et
større fokus på behandlingsstedernes organisatoriske ansvar.
Det foreslås videre, at patienter og pårørende fortsat skal
have mulighed for at indgive klage til Sundhedsvæsenets
Disciplinærnævn, såfremt Styrelsen for Patientklager giver
kritik for hele eller dele af behandlingsforløbet. Nævnet vil
alene kunne tage stilling til den del af forløbet, som styrel-
sen har kritiseret.
Forslaget vil medføre, at ledelsen på behandlingsstedet i
højere grad vil kunne uddrage læring af alle klager, der
indbringes. Det bliver således muligt at uddrage læring af
hele patientforløbet og ikke kun den påklagede behandling,
som en eller flere navngivne sundhedspersoner er ansvarlig
for.
Det foreslås derfor også, at det fortsat skal være muligt
at indgive en disciplinærnævnsklage i tilfælde, hvor Styrel-
sen for Patientklager har givet kritik til et behandlingssted
(forløbsklage), ligesom det efter ministeriets opfattelse bør
gælde for de sager, der vurderes at indeholde skærpende
omstændigheder.
Forslaget vil sikre, at der fortsat er mulighed for at kunne
fastslå et ansvar hos de konkrete sundhedspersoner i visse
sager.
Det foreslås også, at indenrigs- og sundhedsministeren fast-
sætter regler om, hvornår en klage angår en sag, som inde-
holder skærpende omstændigheder, og dermed kan behand-
les af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.
Bemyndigelsen forudsættes anvendt til at fastsætte regler
om, at der ved sager med skærpende omstændigheder skal
forstås de klager, som Styrelsen for Patientklager allerede i
dag oversender til Styrelsen for Patientsikkerhed.
Det vil omfatte klager, der ved en indledningsvis screening
af klagen rejser begrundet mistanke om aktuel, overhængen-
de fare eller alvorligere fare for patientsikkerheden. Der
vil fortsat skulle være denne mistanke efter indhentelse af
patientjournalmaterialet, for at klagen kan behandles som en
disciplinærnævnssag. Styrelsen for Patientklager vil skulle
vejlede klageren om, at klagen, hvis klageren ønsker det,
kan behandles af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, når
det er vurderet, at sagen indeholder skærpende omstændig-
heder. Når Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn har afgjort
sagen, vil klageren ikke efterfølgende kunne klage over be-
handlingsstedet, uanset udfaldet af sagen.
Klagen vil alene kunne behandles af Sundhedsvæsenets Di-
sciplinærnævn for så vidt angår de sundhedspersoner, som
er ansvarlige for den del af behandlingen, som er årsag til, at
sagen rejser begrundet mistanke om aktuel, overhængende
fare eller alvorligere fare for patientsikkerheden. Det bety-
der, at Styrelsen for Patientklager, hvis flere sundhedsperso-
ner har været involveret i en sundhedsfaglig behandling af
en patient, ved den indledningsvise screening vil skulle vur-
5
dere, hvilke sundhedspersoner der er ansvarlige for den del
af behandlingen, der rejser begrundet mistanke om aktuel,
overhængende fare eller alvorligere fare for patientsikkerhe-
den. Den del af det påklagede behandlingsforløb, som ikke
rejser begrundet mistanke om aktuel, overhængende fare
eller alvorligere fare for patientsikkerheden, vil sideløbende
blive behandlet som en klage over behandlingsstedet, så-
fremt klager ønsker det. I dette tilfælde vil de to klagesager
være uafhængige af hinanden.
Det foreslås at videreføre den nuværende praksis vedrørende
ophørte behandlingssteder. Det betyder, at Sundhedsvæse-
nets Disciplinærnævn også vil kunne behandle en sag, hvis
et behandlingssted anses som ophørt.
Det foreslås ligeledes at videreføre den nuværende praksis
vedrørende klager over sundhedsfaglig behandling, som ik-
ke er foregået i tilknytning til et behandlingssted. Dette
kan f.eks. være behandling foretaget i det offentlige rum,
hvor der er opstået et akut behandlingsbehov, og ulønnet
behandling af familie og venner. Idet forholdet i sagens na-
tur ikke kan behandles som en klage over behandlingsstedet
(forløbsklage), vil forslaget sikre, at det også i dette tilfælde
vil være muligt at klage til Sundhedsvæsenets Disciplinær-
nævn.
Det foreslås også at ændre muligheden for forløbsklager for
behandlinger foretaget i privat regi. Det foreslås, at Styrel-
sen for Patientklager fremover skal kunne behandle klager
over sundhedsfaglig behandling i privat regi, hvor der ikke
er ydet offentligt tilskud til behandlingen.
Som konsekvens af ovenstående foreslås det også at give
Styrelsen for Patientklager kompetence til at mægle forlig
mellem parterne i sager vedrørende tandlæger for så vidt an-
går forløbsklager. Efter den nuværende ordning er det alene
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, der kan mægle forlig i
tandklagesager. Henset til at klager som udgangspunkt ikke
længere vil kunne vælge en disciplinærnævnssag, vil klager
reelt blive afskåret fra at indgå forlig. Med dette forslag
opretholdes således muligheden for at mægle forlig mellem
patient og tandlæge.
Den foreslåede ændring forventes at reducere den gennem-
snitlige sagsbehandlingstid, idet ændringen vil medføre en
større andel af forløbsklager, som har en kortere sagsbe-
handlingstid end disciplinærnævnssager.
Endelig foreslås det, at klager over forhold omfattet af sund-
hedslovens afsnit IV kan behandles af Styrelsen for Patie-
ntklager.
Forslaget vil medføre, at klager over forhold omfattet af
sundhedslovens afsnit om transplantation fremover også vil
kunne behandles som en forløbsklage og ikke alene som en
disciplinærnævnssag. Dette vil bringe retsstillingen tilbage
til tiden før nedlæggelsen af Patientombuddet, Styrelsen for
Patientsikkerheds overtagelse af klagesagsområdet og myn-
dighedssammenfaldet, der nødvendiggjorde, at det alene var
disciplinærnævnet – og ikke Styrelsen for Patientsikkerhed
– der kunne behandle disse klager.
I overensstemmelse med anbefalingerne fra arbejdsgruppen
om afdækningen af patientklagesystemet vil den foreslåede
ændring skulle evalueres tre år efter reglernes ikrafttræden.
2.2. Varetagelse og drift af bisidderordningen
2.2.1. Gældende ret
Det følger af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 5, 1.
pkt., at inden Styrelsen for Patientklager behandler en klage
vedrørende en sundhedsydelse, som regionen helt eller del-
vis afholder udgifterne til, tilbyder styrelsen, jf. dog stk. 6,
patienten en dialog med vedkommende region. Ifølge stk.
6, 1. pkt., tilbyder regionen en dialog og orienterer samtidig
Styrelsen for Patientklager om klagen, hvis en klage omfat-
tet af stk. 5 er indgivet til regionen.
Det følger af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 7, 1. pkt.,
at patienter, der tager imod et tilbud om dialog efter stk. 5
eller 6, tilbydes en uvildig bisidder. Efter stk. 7, 2. pkt., skal
Styrelsen for Patientklager og regionsrådet oplyse patienten
om muligheden for at lade sig ledsage af en uvildig bisidder
i forbindelse med tilbuddet om dialog.
Det følger endvidere af § 1, stk. 7, 3. pkt., at indenrigs- og
sundhedsministeren indgår aftale med en eller flere private
institutioner om administration og drift af bisidderordnin-
gen. Aftaleindgåelsen skal ske med baggrund i et offentligt
opslag og for en nærmere bestemt årrække ad gangen, jf.
Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 95 som fremsat, side
9.
2.2.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er opmærksomt på, at
muligheden for at indgå aftale med flere institutioner aldrig
er blevet benyttet, og at Danske Patienter har administreret
og drevet bisidderordningen siden 2013, hvor det blev ind-
ført som en prøveordning. Her udviklede Danske Patienter
ordningen med støtte fra det daværende sundhedsministe-
rium. Bisidderordningen blev etableret ved lov i 2017, jf.
lov nr. 113 af 31. januar 2017. Herefter har Danske Patienter
vundet administration og drift af ordningen ved hvert udbud.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er opmærksomt på, at
arbejdsgruppen om afdækning af patientklagesystemet i
sin afrapportering den 15. december 2023 anbefaler, at
Danske Patienter får til opgave at drive bisidderordningen
permanent. Indenrigs- og Sundhedsministeriet er enigt i ar-
bejdsgruppens anbefalinger om en mere permanent og kon-
tinuerlig drift af ordningen.
Det foreslås derfor, at ordningen omlægges, således at in-
denrigs- og sundhedsministeren fremover i stedet kan indgå
aftale med én privat institution om administration og drift
6
af bisidderordningen. Aktuelt forudsættes aftalen om vareta-
gelse af bisidderfunktionen derfor fortsat at blive indgået
med Danske Patienter. Dette vil sikre kontinuitet og en stør-
re stabilitet i bisidderordningen til gavn for patienterne.
Såfremt en anden institution på sigt vurderes at være mere
kvalificeret, eller at den valgte institution ikke lever op til
de krav, der bliver stillet i forbindelse med aftaleindgåelsen,
vil der være mulighed for at indgå aftale med en anden
institution.
Det foreslås også, at indenrigs- og sundhedsministeren kan
fastsætte nærmere regler om varetagelsen af bisidderordnin-
gen og budgettet herfor.
Forslaget vil medføre, at indenrigs- og sundhedsministeren
ved bekendtgørelse kan fastsætte relevante regler om vareta-
gelsen af bisidderordningen, ligesom ministeren vil kunne
fastsætte nærmere regler om budget.
2.3. Afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlægeklinik-
ker
2.3.1. Gældende ret
Efter § 25, stk. 4, 1. pkt., i autorisationsloven, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 122 af 24. januar 2023, kan Styrelsen for
Patientsikkerhed fastsætte regler om overdragelse og opbe-
varing af patientjournaler i forbindelse med, at en anden
autoriseret sundhedsperson overtager behandlingen af en pa-
tient, eller en autoriseret sundhedsperson ophører med eller
overdrager sin virksomhed.
Styrelsen for Patientsikkerhed kan i den forbindelse efter §
25, stk. 4, 2. pkt., fastsætte regler, der fraviger de almindeli-
ge bestemmelser i sundhedslovens kapitel 9 om patienters
samtykke til videregivelse af helbredsoplysninger.
Efter § 25, stk. 4, 3. pkt., kan fravigelser efter 2. pkt.,
ikke omfatte klinikoverdragelser mellem tandlæger. Denne
bestemmelse blev indsat under behandlingen af L 204 som
et ændringsforslag stillet af Dansk Folkeparti og Socialistisk
Folkeparti, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg B, betænk-
ning over L 204, s. 1.
Reglerne er udmøntet i § 41, stk. 4, i bekendtgørelse nr.
1225 af 8. juni 2021 om autoriserede sundhedspersoners
patientjournaler (journalføring, opbevaring, videregivelse,
overdragelse m.v.) (journalføringsbekendtgørelsen). Heraf
følger det, at patienten forud for overdragelse af en tand-
lægeklinik skal give samtykke til, at patientjournalen kan
overdrages til den tandlæge, der har overtaget praksis. Sam-
tykket kan gives mundtligt eller skriftligt.
2.3.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Den oprindelige ordning uden samtykkekrav fra patienten
blev indsat i autorisationsloven tilbage i 2006, fordi der gen-
nem årene havde vist sig et behov for en lempelse og præci-
sering af reglerne for overdragelse af patientjournaler. For
patientjournaler, som en autoriseret sundhedsperson, eksem-
pelvis tandlæge, ønskede at overtage i forbindelse med er-
hvervelse af en praksis, havde indhentelse af de pågældende
patienters individuelle informerede samtykke til samtidig
overtagelse af patientjournalerne vist sig uhensigtsmæssigt
tung at administrere.
Med udformningen af de oprindelige regler med en ”sige-
fra-ordning” blev der sikret en balance mellem at patienter-
ne kunne udøve deres selvbestemmelsesret og modsætte sig
overdragelse af deres patientjournal samtidig med, at ord-
ningen var overskuelig at administrere for både tandlæger
og Styrelsen for Patientsikkerhed.
Ved lov nr. 1185 af 8. juni 2021 blev ”sige-fra-ordningen”
ændret til den nuværende ordning for så vidt angår ejerskifte
hos tandlægeklinikker. Det nuværende samtykkekrav, der
indebærer, at der skal indhentes samtykke for hver enkel
patient ved overdragelse af patientjournaler i forbindelse
med ejerskifte, har efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets
vurdering vist sig at være uhensigtsmæssigt og har forårsa-
get en mindre gennemskuelig situation for patienterne. Det
skyldes, at langt hovedparten af patienterne erfaringsmæs-
sigt forventer, at patientjournalen befinder sig på det be-
handlingssted, som de sædvanligvis har været tilknyttet,
og som de almindeligvis ønsker at fortsætte hos, selvom
behandlingsstedet har skiftet ejer.
Den nuværende ordning medfører desuden, at patientjourna-
len, ved ubesvarede anmodninger om samtykke fra patien-
ter, skal indsendes til Styrelsen for Patientsikkerhed til fort-
sat opbevaring i den resterende pligtmæssige opbevarings-
periode for patientjournalen.
De gældende regler om samtykke har også vist sig at være
bureaukratiske og svære at administrere i praksis for tandlæ-
gerne. Det skyldes, at det for tandlægerne er en omstænde-
lig og tidskrævende proces at indhente samtykke. Meget af
tandlægernes tid går således med at sikre dette samtykke
fremfor at udføre tandlægefaglige opgaver.
En afbureaukratisering af kravet om samtykke fra patienter
vil efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse være
hensigtsmæssig for både patienter, sundhedspersoner samt
sundhedsmyndigheder. Baggrunden for den hidtidige skel-
nen mellem journaloverdragelse mellem en tandlægeklinik
og øvrige klinikker i sundhedsvæsenet har efter Indenrigs-
og Sundhedsministeriets vurdering været uforståelige og uk-
lare for tandlæger og deres patienter.
Det foreslås derfor at ophæve reglen om, at der ikke ved
klinikoverdragelser mellem tandlæger kan fastsættes regler
om fravigelse af reglerne om samtykke fra patienten.
Forslaget vil i praksis medføre en ophævelse af kravet om
samtykke fra patienten til videregivelse af helbredsoplysnin-
ger i forbindelse med klinikoverdragelser mellem tandlæger.
7
Forslaget vil omfatte de tilfælde, hvor en tandlægeklinik
overdrages til fortsat drift til en ny autoriseret tandlæge.
Den foreslåede ændring vil skulle implementeres af Styrel-
sen for Patientsikkerhed ved en ophævelse af § 41, stk. 4,
i bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners patie-
ntjournaler (journalføring, opbevaring, videregivelse, over-
dragelse m.v.) (journalføringsbekendtgørelsen).
Styrelsen for Patientsikkerhed forudsættes at tilpasse regler-
ne, således at samtykkekravet bortfalder. Det vil ved praksi-
soverdragelse mellem tandlæger betyde, at den afgivende
tandlæge, hvis det er praktisk muligt, generelt eller konkret
skal oplyse patienterne om, at patientjournalerne er overdra-
get til den nye tandlægeklinik, og at den enkelte patient
kan tilkendegive, at denne ikke ønsker, at den nye tandlæge
overtager vedkommendes patientjournal.
Patienterne vil dermed blive informeret om overdragelsen,
hvis dette er praktisk muligt. Det kan eksempelvis ske ved
en orientering på e-mail eller ved opslag i behandlingssted-
ets venteværelse. Dette er desuden i overensstemmelse med
reglerne for overdragelse af klinikker hos andre faggrupper.
I de situationer, hvor patienten ikke ønsker, at patientjourna-
len overdrages til den nye tandlæge, der overtager behand-
lingsstedet, vil patienten få oplysninger om, at dennes patie-
ntjournal videregives til Styrelsen for Patientsikkerhed til
fortsat opbevaring, indtil patienten eventuelt anmoder om,
at få patientjournalen sendt til en ny tandlæge, eller indtil
den pligtmæssige opbevaringsperiode for patientjournalen
udløber.
Forslaget vil smidiggøre mulighederne for overdragelse af
patientjournaler, medføre ensartede regler for overdragelse
af patientjournaler og give en større gennemsigtighed for
patienterne, da de derved lettere vil kunne gennemskue
sagsgangen ved overdragelse af patientjournaler inden for
de forskellige faggrupper af sundhedspersoner.
Det forventes desuden, at forslaget vil styrke især de mest
udsatte patienters adgang til tandlægehjælp, idet ændringen
formentlig vil forebygge, at disse patienter ikke har en tand-
læge. Med den nuværende ordning kan der opstå situationer,
hvor det ikke er muligt at få fat på patienten, eller patienten
ikke har været opmærksom på at give samtykke. Den fore-
slåede ændring vil medføre, at patienter som udgangspunkt
automatisk overgår til den overtagende tandlæge, hvorved
det undgås, at nogle patienter kommer til at stå uden en
tandlæge.
Endvidere vil forslaget forventeligt medføre færre patient-
journaler, som skal opbevares hos Styrelsen for Patientsik-
kerhed.
2.4. Afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg
2.4.1. Gældende ret
Efter klage- og erstatningslovens § 12 a, stk. 1, 1. pkt.,
nedsætter indenrigs- og sundhedsministeren Det Rådgivende
Praksisudvalg.
Det følger af bestemmelsens stk. 1, 2. pkt., at Styrelsen for
Patientklager forelægger sine afgørelser i klagesager efter §
1 for Det Rådgivende Praksisudvalg, som rådgiver Styrelsen
for Patientklager om styrelsens fremtidige afgørelser af sam-
menlignelige sager. Herudover følger det af § 12 a, stk. 1, 3.
pkt., at Det Rådgivende Praksisudvalg rådgiver Styrelsen for
Patientklager om læringen af sagerne.
Efter § 12 a, stk. 2, 1. pkt., sammensættes Det Rådgiven-
de Praksisudvalg af repræsentanter for patientorganisationer
m.v., faglige organisationer på sundhedsområdet, regioner
og kommuner efter sundhedsministerens nærmere bestem-
melse.
Efter § 12 a, stk. 2, 2. pkt., er direktøren for Styrelsen for
Patientklager formand for praksisudvalget.
Efter § 12 a, stk. 3, 1. pkt., indkalder formanden Det Råd-
givende Praksisudvalg til møde efter behov og mindst to
gange årligt.
Efter § 12 a, stk. 3, 2. pkt., redegør Styrelsen for Patientkla-
ger for Det Rådgivende Praksisudvalgs virksomhed i styrel-
sens årsrapport.
Det er forudsat i bemærkningerne til lovforslaget, jf. Folke-
tingstidende 2009-10, tillæg B, betænkning over L 130, side
5, at Det Rådgivende Praksisudvalg ikke har kompetence
til at træffe afgørelser i konkrete sager eller ændre Patie-
ntombuddets (nu Styrelsen for Patientklagers) afgørelser af
konkrete sager. Nedsættelsen af Det Rådgivende Praksisud-
valg ændrede således ikke ved Styrelsen for Patientklagers
uafhængighed ved afgørelsen af konkrete sager.
2.4.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Det Rådgivende Praksisudvalg blev nedsat i 2011 i forbin-
delse med oprettelsen af Patientombuddet (nuværende Sty-
relsen for Patientklager). Patientombuddet blev oprettet som
en entydig klageindgang inden for sundhedsvæsenet, og der
indførtes – ud over den eksisterende mulighed for at klage
over navngivne sundhedspersoner – mulighed for at klage
over sundhedsvæsenets sundhedsfaglige behandling, de så-
kaldte forløbsklager.
Det Rådgivende Praksisudvalg blev nedsat for at sikre, at
repræsentanter for relevante organisationer, herunder patie-
ntorganisationer, ville få adgang til at præge udviklingen
af Patientombuddets praksis for afgørelser af forløbsklage-
sager.
Det Rådgivende Praksisudvalg har i dag stadig til opgave
at følge Styrelsen for Patientklagers (det daværende Pati-
entombuddet) afgørelser i sager om sundhedsvæsenets sund-
hedsfaglige virksomhed (forløbsklagesager).
8
Udvalget kan komme med tilkendegivelser om, at sammen-
lignelige afgørelser fra Styrelsen for Patientklager fremad-
rettet bør få et andet udfald. Det bemærkes, at udvalget ikke
har kompetence til at komme med tilkendegivelser i forhold
til afgørelser fra Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, og
Det Rådgivende Praksisudvalg har ikke kompetence til at
træffe afgørelser i konkrete sager eller ændre Styrelsen for
Patientklagers afgørelser af konkrete sager.
Udvalget har også mulighed for at pege på sundhedsfaglige
områder, hvor styrelsen kan bidrage til, at sundhedsvæsenet
uddrager læring, samt rådgive om hvilke læringsinitiativer,
der bør iværksættes, f.eks. udgivelse af praksissammenfat-
ninger inden for udvalgte emner.
Siden oprettelsen af Styrelsen for Patientklager i 2018 er
udvalget ikke fremkommet med anbefalinger til styrelsens
fremtidige praksis. På baggrund af ønsker fra udvalget har
Styrelsen for Patientklager på møderne i udvalget fremlagt
styrelsens praksis inden for udvalgte emner. Udvalget har i
den forbindelse haft mulighed for at drøfte praksis og stille
spørgsmål hertil.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder ikke grundlag for
at opretholde et udvalg, hvis rolle ikke længere synes aktuel,
og hvis rolle ikke længere har den oprindeligt tiltænkte virk-
ning.
Det foreslås derfor at nedlægge Det Rådgivende Praksisud-
valg.
Forslaget vil medføre, at der ikke længere vil være et for-
melt udvalg, der kan rådgive Styrelsen for Patientklager om
deres fremtidige afgørelser af sammenlignelige sager og om
læringen af deres sager.
Styrelsen for Patientklager vil trods nedlæggelsen bibeholde
et højt niveau af inddragelse og dialog med styrelsens inte-
ressenter, bl.a. ved møder med bl.a. de faglige organisatio-
ner, herunder også møder, hvor flere organisationer deltager.
Sammenholdt med de øvrige tiltag, der iværksættes på bag-
grund af anbefalingerne i afrapporteringen vedr. afdækning
af patientklagesystemet, vil det blive sikret, at Styrelsen for
Patientklager fortsat har stort fokus på læring. Det er bl.a.
forudsat, at Styrelsen for Patientklager i højere grad skal
offentliggøre afgørelser, der rummer et læringsperspektiv,
i anonymiseret form, og at styrelsens praksissammenfatnin-
ger skal prioriteres. Endvidere anbefales det, at ledelsen på
behandlingssteder fastlægger lokale retningslinjer for hånd-
tering af afgørelser fra patientklagesager.
2.5. Mulighed for sekretariatsafgørelser ved patienter-
statningsankesager
2.5.1. Gældende ret
Efter klage- og erstatningslovens § 33, stk. 1, 1. pkt., mod-
tager, oplyser og afgør Patienterstatningen alle erstatnings-
sager efter kapitel 3 i klage- og erstatningsloven. Patienter-
statningen tager stilling til, om patienten er blevet påført
en skade som følge af modtaget behandling, undersøgelse
eller lignende, og om dette berettiger til, at patienten kan få
godtgørelse eller erstatning som følge af skaden.
Af § 58 a, stk. 1, følger det, at indenrigs- og sundhedsmi-
nisteren nedsætter et ankenævn for Patienterstatningen, der
består af 1 formand og et af indenrigs- og sundhedsministe-
ren fastsat antal næstformænd og beskikkede medlemmer.
Det følger af § 58 a, stk. 2, at formanden og næstformænde-
ne udnævnes af indenrigs- og sundhedsministeren. Forman-
den og mindst 3 næstformænd skal være landsdommere. De
øvrige næstformænd skal være dommere. Nævnets øvrige
medlemmer udpeges af indenrigs- og sundhedsministeren,
regionsrådene i forening, KL, Forsikring & Pension, Advo-
katrådet, Forbrugerrådet Tænk, Danske Handicaporganisati-
oner og Danske Patienter.
Efter § 58 a, stk. 7, kan indenrigs- og sundhedsministeren
bemyndige Ankenævnet for Patienterstatningens formand
eller 1 næstformand til at træffe afgørelse i sager, der ikke
skønnes at frembyde tvivl.
Efter § 58 a, stk. 9, fastsætter indenrigs- og sundhedsmini-
steren efter forhandling med nævnet dettes forretningsorden.
Bemyndigelserne er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 637
af 29. maj 2018 om forretningsorden for Ankenævnet for
Patienterstatningen.
Forretningsordenen for Ankenævnet for Patienterstatningen
indeholder i § 10, stk. 2, nr. 1-7, en ikke udtømmende liste
over sagskategorier, der typisk falder inden for bemyndigel-
sen til, at formanden eller en næstformand kan træffe afgø-
relse på nævnets vegne.
Det gælder f.eks.:
1. Sager, der alene vedrører erstatningsberegning.
2. Sager, hvor skaden falder uden for lovens dækningsom-
råde.
3. Sager vedrørende anmodning om genoptagelse af af-
gjorte sager, hvor der ikke foreligger nye og for sagens
afgørelse væsentlige oplysninger.
4. Sager, hvor klagen er indgivet af en ikke klageberetti-
get.
5. Sager vedrørende klage over aktindsigtsspørgsmål.
6. Sager, hvor betingelserne for anerkendelse af erstat-
ningsansvar efter loven i den konkrete sag anses for
helt klart opfyldte og i øvrigt er ukomplicerede.
7. Sager vedrørende overskridelse af anke- eller forældel-
sesfrister efter loven.
Efter § 58 a, stk. 10, stiller Styrelsen for Patientklager sekre-
tariatsbistand til rådighed for nævnet.
Efter § 58 b, stk. 1, kan Patienterstatningens afgørelser ind-
bringes for Ankenævnet for Patienterstatningen.
9
2.5.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Det er vigtigt for Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at pa-
tienterstatningsområdet drives effektivt, at klagerne kan få
behandlet deres sager inden for rimelige tider, og at der
træffes korrekte afgørelser på patienterstatningsområdet.
Indenrigs- og sundhedsministeriet er i den forbindelse op-
mærksomt på, at Ankenævnet for Patienterstatningen sekre-
tariatsbetjenes af Styrelsen for Patientklager, som derved
oplyser sagerne og indstiller en sag til afgørelse til ankenæv-
net. Det er således Styrelsen for Patientklagers medarbejde-
re, der allerede i dag udarbejder en indstilling til afgørelse,
som forelægges til behandling i ankenævnet. Ministeriet
er også opmærksomt på, at Ankenævnet for Patienterstat-
ningen i dag tiltræder over 90 procent af de indstillinger,
som sekretariatet forelægger med henblik på ankenævnets
afgørelse. Det er på den baggrund ministeriets opfattelse, at
Styrelsen for Patientklager i sin egenskab af sekretariat for
Ankenævnet for Patienterstatningen i dag har de fornødne
kompetencer og den nødvendige ekspertise og erfaring til at
behandle en række af de sager, som efter gældende ret skal
nævnsbehandles.
Ministeriet er desuden opmærksomt på, at det allerede efter
gældende ret i en række tilfælde er muligt for nævnets for-
mand at træffe afgørelser i sager uden en egentlig nævnsbe-
handling. Det gælder sager, som ikke skønnes at frembyde
tvivl.
Det er på den baggrund ministeriets opfattelse, at Styrelsen
for Patientklager med fordel vil kunne overtage behandlin-
gen og afgørelsen af sager, som ikke frembyder tvivl.
Det foreslås derfor, at indenrigs- og sundhedsministeren
fastsætter regler om, at Styrelsen for Patientklager i sin
egenskab af sekretariat for Ankenævnet for Patienterstatnin-
gen kan træffe afgørelse på vegne af ankenævnet i sager, der
ikke skønnes at frembyde tvivl.
Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om,
at sager, der ikke skønnes at frembyde tvivl, kan behandles
af sekretariat for Ankenævnet for Patienterstatningen, som
organisatorisk er placeret i Styrelsen for Patientklager.
Bekendtgørelsen vil også blive anvendt til at fastsætte nær-
mere regler om, de typer af sager, som Styrelsen for Patie-
ntklager vil kunne træffe afgørelse i, hvis de ikke skønnes at
frembyde tvivl.
Forslaget vil medføre, at der kan fastsættes regler om, at
Styrelsen for Patientklager vil kunne træffe afgørelse i sager,
hvor nævnets formand eller en næstformand efter gældende
ret kan træffe afgørelse. Det vil i praksis være det nuværen-
de sekretariat for ankenævnet ved Styrelsen for Patientkla-
ger, der vil skulle behandle sagerne.
Det vil være sager, som ikke frembyder tvivl, der vil kunne
behandles og afgøres af Styrelsen for Patientklager i sin
egenskab af sekretariat for Ankenævnet for Patienterstatnin-
gen.
Det forudsættes navnlig at ville gælde sager, hvor den vejle-
dende sagkyndige udtalelse er i overensstemmelse med Pa-
tienterstatningens sundhedsfaglige vurdering, eksempelvis
om hvorvidt patienten er påført en skade. Det vil også gælde
sager, hvor sekretariatet er enigt med Patienterstatningen i,
at betingelserne for at tilkende erstatning efter erstatningsan-
svarsloven klart er eller ikke er opfyldt, eksempelvis om
betingelserne for at yde godtgørelse for svie og smerte er
opfyldt. Endvidere vil det gælde sager, hvor sekretariatet er
enigt med Patienterstatningen i erstatningsberegningen.
Også sager, hvor der foreligger klar nævns- eller retspraksis
vil være omfattet. F.eks. er der en klar praksis for, at ma-
nipulationsbehandling af ryggen ikke kan udløse en diskus-
prolaps.
Det vil også gælde sager af forvaltningsretlig karakter eller
formaliteter. Det vil f.eks. gælde afgørelse i sager, hvor kla-
gefristen er overskredet, sagen er forældet, spørgsmål om
genoptagelse, lovens dækningsområde, klageberettigelse og
afgørelser om aktindsigt. Det gælder ligeledes sager, som
allerede på baggrund af klagen skal hjemvises til fornyet
behandling i Patienterstatningen, eksempelvis fordi det er
klart, at Patienterstatningen ikke har indhentet tilstrækkelige
oplysninger eller forholdt sig til alle klagerens anbringender.
Det vil også gælde afgørelser om anmodninger om genopta-
gelse efter erstatningsansvarslovens § 11, dvs. spørgsmålet
om hvorvidt en sag kan genoptages på skadelidtes begæring,
fordi sagens faktiske omstændigheder ændrer sig væsentligt
i forhold til dem, der blev lagt til grund ved sagens afslut-
ning.
Såfremt sagen vil skulle genoptages, vil den skulle behand-
les af nævnet eller af sekretariatet afhængig af, om sagens
indhold i øvrigt omfattes af nævnets eller sekretariatets
kompetence.
Det er forventningen, at minimum 50 procent af de indbrag-
te erstatningsankesager fremover vil kunne afgøres af sekre-
tariatet, fordi de ikke frembyder tvivl.
Som følge af det lavere antal nævnssager er det forventnin-
gen, at behovet for antallet af nævnsafdelinger og næstfor-
mænd vil være lavere. Det foreslås derfor, at kun forman-
den og mindst 1 næstformand skal være landsdommere
Forslaget vil således også medføre en lavere belastning på
dommerressourcer og sundhedsfaglige personer i samfundet
generelt.
Forslaget vil desuden medføre, at indenrigs- og sundheds-
ministeren ikke længere vil kunne bemyndige nævnets for-
mand eller en næstformand til at træffe afgørelse i sager, der
ikke skønnes at frembyde tvivl.
Det vil efter den foreslåede ændring fortsat være muligt
at indbringe afgørelser, som er truffet af sekretariatet, for
10
retten, i lighed med afgørelser truffet af ankenævnet. Det vil
i den forbindelse fortsat være Ankenævnet for Patienterstat-
ning, der vil være rette sagsøgte, uanset om det er Styrelsen
for Patientklager, der i sin egenskab af sekretariat for næv-
net, har truffet afgørelse.
Sagerne vil fortsat blive vurderet af en sagkyndig konsulent
forud for sekretariatets afgørelse.
Det er forventningen, at erstatningsankesagerne, der ikke
giver anledning til tvivl, vil kunne afgøres hurtigere, da
der ikke skal afventes nævnsbehandling. Dette vil kunne
forkorte sagsbehandlingstiden med op til 1 måned for visse
sager. Dette vil være til gavn for patienterne, som hurtigere
vil få en afklaring. Selve den materielle behandling af sager-
ne vil være den samme som den nuværende.
Forslaget vil endvidere reducere nævnsudgifterne til erstat-
ningsankesagerne.
3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databe-
skyttelsesloven
Databeskyttelsesforordningen har direkte virkning i Dan-
mark, og der må således som udgangspunkt ikke være anden
dansk lovgivning, der regulerer behandling af personoplys-
ninger, i det omfang dette er reguleret i databeskyttelses-
forordningen. Databeskyttelsesforordningen giver imidlertid
inden for en lang række områder mulighed for, at der i
national ret kan fastsættes bestemmelser for at tilpasse an-
vendelsen af forordningen.
Databeskyttelsesforordningens artikel 6 fastlægger mulighe-
derne for at behandle almindelige personoplysninger. Det
fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, at
behandling kun er lovlig, hvis og i det omfang mindst ét af
de forhold, der er nævnt i bestemmelsen, gør sig gældende,
herunder bl.a. hvis behandling er nødvendig af hensyn til
udførelse af en opgave i samfundets interesse, eller som
henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den da-
taansvarlige har fået pålagt, jf. artikel 6, stk. 1, litra e.
Det følger desuden af databeskyttelsesforordningens artikel
6, stk. 3, litra b, at grundlaget for behandling i henhold til
stk. 1, litra e, skal fremgå af EU-retten eller af medlems-
staternes nationale ret, som den dataansvarlige er under-
lagt. Formålet med behandlingen skal være fastlagt i dette
retsgrundlag eller for så vidt angår den behandling, der er
omhandlet i stk. 1, litra e, være nødvendig for udførelsen af
en opgave i samfundets interesse, eller som henhører under
offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har
fået pålagt. Dette retsgrundlag kan indeholde specifikke
bestemmelser med henblik på at tilpasse anvendelsen af
bestemmelserne i forordningen, herunder de generelle betin-
gelser for lovlighed af den dataansvarliges behandling, hvil-
ke enheder personoplysninger må videregives til, formålsbe-
grænsninger m.v.
Ifølge databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, er be-
handling af følsomme oplysninger, herunder helbredsoplys-
ninger, forbudt. Der gælder imidlertid en række undtagelser
til dette forbud. Efter artikel 9, stk. 2, litra g, finder stk.
1 ikke anvendelse, når behandling er nødvendig af hensyn
til væsentlige samfundsinteresser på grundlag af EU-retten
eller medlemsstaternes nationale ret og står i rimeligt for-
hold til det mål, der forfølges, respekterer det væsentligste
indhold af retten til databeskyttelse og sikrer passende og
specifikke foranstaltninger til beskyttelse af den registrere-
des grundlæggende rettigheder og interesser.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er opmærksomt på, at
forslaget om fravigelse af samtykkekrav ved overdragelse
af patientjournaler ved ejerskifte ved tandlægeklinikker vil
indebære behandling af almindelige personoplysninger om-
fattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6 og følsom-
me oplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens
artikel 9. Der vil være tale om videregivelse af oplysninger
i form af navn, kontaktoplysninger, personnummer og hel-
bredsoplysninger.
Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at den
foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 2, nr. 1, kan ved-
tages inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens
artikel 6, stk. 1, litra e, jf. artikel 6, stk. 3, litra b, samt
artikel 9, stk. 2, litra g.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i sin vurdering lagt
vægt på, at forslaget er nødvendigt for udførelsen af en
opgave i samfundets interesse, fordi det vil smidiggøre over-
dragelse af tandlægeklinikker for både tandlæger og patien-
ter, ligesom det vil forebygge at visse patienter kommer til
at stå uden tandlæge, idet patienterne som udgangspunkt
automatisk vil overgå til den overtagende tandlæge.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har desuden lagt vægt
på, at behandling af oplysningerne alene vil blive foretaget
af personer, som efter sundhedslovens § 40 er underlagt
tavshedspligt. Derudover vil den registrerede have mulighed
for at sige fra over for at få sin journal overdraget til den
overtagende tandlæge. Det vurderes på den baggrund at for-
slaget er i overensstemmelse med proportionalitetskravet, jf.
databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, sidste pkt.,
og artikel 5, stk. 1, litra c.
For så vidt angår behandlingen af borgernes personnummer,
bemærkes det, at det følger af databeskyttelseslovens § 11,
stk. 1, at offentlige myndigheder kan behandle oplysninger
om personnummer med henblik på en entydig identifikation
eller som journalnummer.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslagets del om ændring af adgang til disciplinær-
nævnssager forventes i al væsentlighed at være udgiftsneu-
tral i Styrelsen for Patientklager. Konkret forventes denne
del af lovforslaget at reducere udgifterne med 0,4 mio. kr.
ud af de samlede udgifter til behandlingsklagesager på ca.
11
130 mio. kr. i 2023. Den økonomiske konsekvens er bereg-
net med en antagelse om at 35 pct. af alle forløbsklager,
hvor der udtales kritik, vil blive videreført som disciplinær-
nævnssager fremover. Viser den andel, der videreføres, sig
at være større end antaget, vil lovforslaget være udgiftsdri-
vende. Omvendt kan lovforslaget også være udgiftsreduce-
rende, hvis andelen er lavere end antaget.
De økonomiske konsekvenser består af to overordnede mod-
satrettede effekter: Den første effekt er en besparelse ved, at
sager der i dag starter som en disciplinærnævnssag fremover
vil blive ført som en forløbssag. En forløbssag er mindre
udgiftstung, da der blandt andet ikke skal afholdes nævnsud-
gifter.
Den anden effekt som omvendt øger udgiftsniveauet er, at
nogle klager der først er afgjort af styrelsen herefter videre-
føres som en disciplinærnævnssag og i tillæg hertil skal be-
handles af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. Disse kla-
ger har allerede haft en udgift svarende til en forløbssag,
men vil nu i tillæg hertil have udgifter til den efterfølgende
disciplinærnævnssag.
Lovforslagets del om mulighed for sekretariatsafgørelser
ved patienterstatningsankesager forventes at reducere sta-
tens udgifter. Forslaget forventes således at ville reducere
Styrelsen for Patientklagers udgifter med 4,4 mio. kr. årligt
fra 1. januar 2025.
Besparelsen relaterer sig til et lavere behov for nævnsmøder,
hvilket vil medføre færre udgifter til honorering af nævns-
medlemmer samt færre udgifter til transport og forplejning
ved nævnsmøder.
Dertil vil der være en positiv implementeringskonsekvens
for staten ved, at der frigives 1,4 årsværk (ÅV) dommer-res-
sourcer fra nævnene. Dertil frigives 1,2 ÅV for sundheds-
faglige nævnsmedlemmer samt yderligere 4,2 ÅV for de
øvrige nævnsmedlemmer som typisk også er offentligt, om-
end ikke statsligt ansatte.
For så vidt angår forslaget om at nedlægge Det Rådgivende
Praksisudvalg forventes det, at nedlæggelsen vil medføre
en mindre økonomisk besparelse. Dette inkluderer transpor-
tomkostninger til udvalgsmedlemmer på ca. 40.000 kr. år-
ligt. Derudover vil det give Styrelsen for Patientklager en
administrativ besparelse på ca. 150.000 kr.
Forslaget vil også medføre en frigivelse af sundhedsfaglige
personers tid, der kan anvendes til andre sundhedsfaglige
opgaver. Det skyldes, at Det Rådgivende Praksisudvalg be-
står af medlemmer fra primært patient- og sundhedsfaglige
organisationer (pt. er 8 sundhedsfaglige personer beskikket),
der vurderes, at vil kunne spare to hele mødedage årligt,
og herudover forberedelsestid, ved ikke at skulle møde i
udvalget.
Det formodes, at lovforslagets del om patientjournaler vil
medføre færre patientjournaler, som skal opbevares i Sty-
relsen for Patientsikkerhed, blandt andet på grund af, at
ubesvarede anmodninger om samtykke fra patienter i dag
medfører, at patientjournaler skal sendes til styrelsen til
fortsat opbevaring. Derfor vurderes forslaget at medføre en
mindre besparelse for styrelsen til denne opgave. Desuden
vil lovforslaget medføre en besparelse på ressourcer hos
Styrelsen for Patientsikkerhed på at overdrage modtagne
patientjournaler på eventuelt efterfølgende anmodning fra
patienters nye tandlæge med patientens samtykke. Endelig
vil Styrelsen for Patientsikkerheds udgifter til opbevaring
af overdragne patientjournaler til fortsat opbevaring af patie-
ntjournaler i papir- og digitalformat blive minimeret.
Tabel 1: Økonomiske konsekvenser
Mio. kr. 2025 2026 2027 2028
I alt statslige udgifter -5,0 -5,0 -5,0 -5,0
Heraf mindreudgifter vedr. di-
sciplinærnævnssager efter for-
løbssag. -0,4 -0,4 -0,4 -0,4
Heraf mindreudgifter vedr. se-
kretariatsafgørelser -4,4 -4,4 -4,4 -4,4
Heraf mindreudgifter vedr. Det
Rådgivende Praksisudvalg -0,2 -0,2 -0,2 -0,2
I alt offentlige udgifter -5,0 -5,0 -5,0 -5,0
Anm: Alle beløb er i PL-2024
Det vurderes, at lovforslaget i relevant omfang er udformet
i overensstemmelse med principperne for digitaliseringsklar
lovgivning. Lovforslaget medfører afbureaukratisering og et
mere gennemskuelige og tilgængeligt klagesystem, hvilket
er i overensstemmelse med princip 1 om enkle og klare
regler. Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder ligeledes, at
lovforslaget efterlever princip 5 om tryg og sikker datahånd-
tering. For så vidt angår afbureaukratisering ved ejerskifte i
tandlægeklinikker vil borgerne have mulighed for at sige fra
over for at få deres journal overdraget til den overtagende
tandlæge. Det vurderes, at forslaget vil medføre en mere
smidig overgang for såvel borgerne som tandlægerne i for-
bindelse med ejerskifte.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
12
Lovforslagets del om patientjournaler vurderes at medføre
positive administrative konsekvenser for erhvervslivet, da
tandlæger vil spare tid og have mindre administration. Tand-
lægerne vil således ikke skulle bruge ressourcer på at ind-
hente samtykke fra hver enkelt patient inden overdragelse af
patientjournaler ved klinikoverdragelse, og vil dermed have
mere tid til tandlægefaglige opgaver.
Der vurderes at være begrænsede økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet i forbindelse med, at tandlægerne vil spare
tid og have mindre administration ved overdragelse af tand-
lægeklinikker.
Det vurderes videre, at Innovations- og Iværksættertjekket
ikke er relevant for lovforslaget, fordi forslaget ikke påvir-
ker virksomheders eller iværksætteres muligheder for at tes-
te, udvikle og anvende nye teknologier og innovation.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Det vurderes, at lovforslagets del om mulighed for sekre-
tariatsafgørelser ved patienterstatningsankesager indeholder
positive administrative konsekvenser for borgerne, da det
forventes, at forslaget vil medføre en kortere sagsbehand-
lingstid i de patienterstatningsankesager, som afgøres af se-
kretariat for Ankenævnet for Patienterstatningen.
Det vurderes, at lovforslagets del om patientjournaler vil
medføre positive administrative konsekvenser for borgerne,
da borgeren ikke skal gøre noget aktivt for at få sin patie-
ntjournal overdraget til en ny tandlæge ved ejerskifte af
en tandlægeklinik. Derimod skal borgeren alene gøre noget
aktivt i tilfælde af, at denne ikke ønsker sin patientjournal
overdraget til den nye ejer.
Det vurderes, at lovforslagets del om ændring af adgang til
disciplinærnævnssager vil medføre positive administrative
konsekvenser for borgerne, idet klagesystemet vil blive me-
re gennemskueligt og overskueligt. Forslaget vil dog også
have negative administrative konsekvenser, idet borgerne
i visse tilfælde fratages adgangen til at klage til Sundheds-
væsenets Disciplinærnævn.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- eller naturmæssige konse-
kvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 22. januar til
den 19. februar 2024 (28 dage) været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Akademikerne, Alzheimerforeningen, Angst-
foreningen, Ansatte Tandlægers Organisation (ATO), Ast-
ma-Allergi Forbundet, Bedre Psykiatri, Center for hjer-
neskade, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Lunge-
forening, Danmarks Optikerforening, Danmarks Tekniske
Universitet, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv,
Dansk Farmaceutisk Selskab, Dansk Handicap Forbund,
Dansk Industri, Dansk Kiropraktor Forening, Dansk Psy-
kolog Forening, Dansk Psykoterapeutforening, Dansk Pæ-
diatrisk Selskab, Dansk Samfundsmedicinsk Selskab (DA-
SAMS), Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM), Dansk
Selskab for Almen Medicin, Dansk Selskab for Anæste-
siologi og Intensiv Medicin, Dansk Selskab for Palliativ
Medicin, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Syge-
pleje Selskab (DASYS), Dansk Sygeplejeråd, Dansk Tand-
sundhed, Dansk Transplantations Selskab (DTS), Danske
Tandplejere, Danske Bioanalytikere, Danske Dental Labo-
ratorier (DDL), Danske Diakonhjem, Danske Fodterapeu-
ter, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisatio-
ner, Danske Patienter, Danske Regioner, Danske Seniorer,
Danske Universiteter, Danske Ældreråd, Datatilsynet, De
praktiserende psykiateres organisation (DPBO), Den Dan-
ske Dommerforening, Depressionsforeningen, Det færøske
sundhedsministerium, Diabetesforeningen, Epilepsiforenin-
gen, Ergoterapeutforeningen, Fagbevægelsens Hovedorga-
nisation, Farmakonomforeningen, FOA, Fólkaheilsustýrið
(den færøske sundhedsstyrelse), Forbrugerrådet TÆNK,
Foreningen af danske lægestuderende, Foreningen af Døgn-
og Dagtilbud for udsatte børn og unge, Foreningen af Kom-
munale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Dan-
mark, Foreningen af Speciallæger, Foreningen af Special-
tandlæger i Ortodonti (FSO), Færøernes landsstyre, Gigt-
foreningen, Hjernesagen, Hjerneskadeforeningen, Hjertefor-
eningen, Høreforeningen, Jordemoderforeningen, KL, Kost
og Ernæringsforbundet, Kristelig Lægeforening, Kræftens
Bekæmpelse, Københavns Universitet, Landsforeningen af
Kliniske Tandteknikere (LKT), Landsforeningen mod spi-
seforstyrrelser og selvskade (LMS), Ledernes Hovedorgani-
sation, Lægeforeningen, Naalakkersuisut (Grønlands lands-
styre), Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber,
Patienterstatningen, Patientforeningen, Patientforeningen i
Danmark, Pharmadanmark, Praktiserende Lægers Organisa-
tion, Praktiserende Tandlægers Organisation (PTO), Psori-
asisforeningen, Psykolognævnet, Radiograf Rådet, Sclerose-
foreningen, Sekretariat for den lægelige videreuddannelse
Syd, Sekretariat for lægelige videreuddannelse Øst, Sekre-
tariat for lægers videreuddannelse Nord, SIND – Landsfor-
eningen for psykisk sundhed, Sjældne Diagnoser, Social-
pædagogernes Landsforbund, Sundhed Danmark - Forenin-
gen af danske sundhedsvirksomheder, Syddansk Universitet,
Tandlægeforeningen, Tandlægeforeningens Tandskadeerstat-
ning, Tolkebureauernes Brancheforening, Udviklingshæm-
medes Landsforbund (ULF), Vaccinationsforum, Yngre Læ-
13
ger, Ældre Sagen, Aalborg Universitet og Aarhus Universi-
tet.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »In-
gen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser
for stat, kommuner og regio-
ner
Forslaget om ændret adgang til discipli-
nærnævnssager forventes at påvirke sta-
tens udgifter med -0,4 mio. kr. årligt.
Forslaget om muligheden for sekretaria-
tsafgørelser ved patienterstatningsankesa-
ger forventes at reducere statens udgifter
med 4,4 mio. kr. årligt.
Forslaget om afviklingen af Det Rådgiven-
de Praksisudvalg forventes at medføre en
økonomisk besparelse på 190.000 kr. årligt
for staten.
Ingen
Implementeringskonsekven-
ser for stat, kommuner og re-
gioner
Lovforslaget vil medføre frigivelse af 1,4
ÅV dommer-ressourcer fra nævnene. Der-
udover frigives 1,2 ÅV for sundhedsfagli-
ge nævnsmedlemmer samt 4,2 ÅV for øv-
rige nævnsmedlemmer.
Forslaget om afvikling af Det Rådgivende
Praksisudvalg bestående af medlemmer fra
primært patient- og sundhedsfaglige orga-
nisationer vil medføre en frigivelse af flere
sundhedsfaglige personers tid, der kan an-
vendes til andre sundhedsfaglige opgaver.
Ingen
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet mv.
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet mv.
Lovforslaget vurderes at medføre positive
administrative konsekvenser for erhvervs-
livet, da tandlæger vil spare tid og ressour-
cer, idet de ikke længere vil skulle indhen-
te samtykke fra hver enkelt patient inden
overdragelse af patientjournaler ved klini-
koverdragelse.
Ingen
Administrative konsekvenser
for borgerne
Lovforslaget vurderes at medføre positive
konsekvenser for borgerne, idet det for-
ventes, at forslaget om mulighed for se-
kretariatsafgørelser ved patienterstatnings-
ankesager vil medføre en kortere sagsbe-
handlingstid.
Det vurderes, at lovforslagets del om æn-
dring af adgang til disciplinærnævnssager
vil medføre positive administrative konse-
kvenser for borgerne, idet klagesystemet
vil blive mere gennemskueligt og over-
skueligt.
Forslaget vil have negative administrative
konsekvenser, idet borgerne i visse tilfæl-
de fratages adgangen til at klage til Sund-
hedsvæsenets Disciplinærnævn.
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige kon-
sekvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten
Er i strid med de fem prin-
cipper for implementering af
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
14
erhvervsrettet EU-regulering
(der i relevant omfang også
gælder ved implementering
af ikke-erhvervsrettet EU-re-
gulering) (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det følger af § 1, stk. 1, i lov om klage- og erstatnings-
adgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningslo-
ven), at Styrelsen for Patientklager, jf. §§ 11 og 12, behand-
ler klager fra patienter over sundhedsvæsenets sundhedsfag-
lige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens ka-
pitel 4-9 med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige
lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang. Styrelsen
for Patientklager kan ikke behandle en klage efter 1. pkt.,
hvis den faglige virksomhed eller det forhold, klagen vedrø-
rer, helt eller delvis er omfattet af en klage efter § 2.
Efter de nugældende regler har Styrelsen for Patientklager
ikke kompetence til at behandle klager over apotekssekto-
ren, da den ikke er finansieret af kommuner eller regioner,
jf. Folketingstidende 2009-10, tillæg A, L 130 som fremsat,
s. 30.
Det foreslås i § 1, stk. 1, 1. pkt., at »sundhedsvæsenets«
ændres til »behandlingssteders«.
Den foreslåede ændring vil indebære, at Styrelsen for Patie-
ntklager fremover vil kunne behandle klager fra patienter
over ethvert behandlingssteds sundhedsfaglige virksomhed
og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-9 med und-
tagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er fore-
skrevet en anden klageadgang.
Den foreslåede ændring vil således medføre, at Styrelsen
for Patientklager fremover vil kunne behandle forløbsklager
over behandling foretaget i privat regi, hvor der ikke er ydet
offentligt tilskud. Det vil dermed ikke længere kun være
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, der kan behandle kla-
ger over sundhedsfaglig behandling foretaget i privat regi,
hvor patienten selv har afholdt hele udgiften til behandlin-
gen.
Den foreslåede ændring vil desuden medføre, at Styrelsen
for Patientklager vil kunne behandle klager over sundheds-
faglig behandling på apoteker. Styrelsen vil dog i lighed
med Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn ikke kunne tage
stilling til apoteker efter reglerne i sundhedslovens kapitel
4-9, da apotekere, behandlingsfarmaceuter m.fl. ikke er
sundhedspersoner i sundhedslovens forstand, jf. Folketings-
tidende 1997-98, 2. samling, s. 522 og Folketingstidende
2004-05, 2. samling, s. 3204.
Styrelsen for Patientklager vil fortsat ikke kunne tage stil-
ling til institutioner, hvor den faglige virksomhed udøves
af myndighedspersoner i henhold til serviceloven, herunder
f.eks. vurderingen af, om borgeren skal tildeles en konkret
ydelse.
Behandlingssteder skal forstås i overensstemmelse med
sundhedslovens § 213 c, stk. 1. Det vil således omfatte sy-
gehusenheder, klinikker, praksisser, plejecentre, plejehjem,
bosteder, sundheds- eller genoptræningssteder og andre be-
handlingssteder, hvor sundhedspersoner udøver behandling.
Det foreslås videre, at der i § 1, stk. 1, 1. pkt., efter »kapitel
4-9« indsættes: »og afsnit IV«.
Denne foreslåede ændring vil medføre, at Styrelsen for Pa-
tientklager vil kunne behandle klager over forhold omfattet
af sundhedslovens afsnit IV vedrørende transplantation med
undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er
foreskrevet en anden klageadgang. Forslaget vil indebære,
at klager over forhold omfattet af sundhedslovens afsnit om
transplantation fremover også vil kunne behandles som en
klage over et behandlingssted (forløbsklage) og ikke alene
som en klage over en eller flere sundhedspersoner (disci-
plinærnævnssag). Dette vil bringe retsstillingen tilbage til
tiden før nedlæggelsen af Patientombuddet, Styrelsen for
Patientsikkerheds overtagelse af klagesagsområdet og myn-
dighedssammenfaldet, der nødvendiggjorde, at det alene var
nævnet – og ikke Styrelsen for Patientsikkerhed – der kunne
behandle disse klager.
Til nr. 2
Det følger af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 2, at Sty-
relsen for Patientklager i sager efter stk. 1 træffer afgørelse
om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kri-
15
tisabel, eller om sundhedsvæsenet har handlet i strid med
sundhedslovens kapitel 4-9.
Det foreslås i § 1, stk. 2, at »sundhedsvæsenet« ændres til
»behandlingsstedet«.
Den foreslåede ændring, der skal ses i sammenhæng med
den foreslåede ændring af § 1, stk. 1, 1. pkt., vil medføre, at
Styrelsen for Patientklager i sager, som styrelsen behandler
efter stk. 1, vil kunne træffe afgørelse om, hvorvidt om
behandlingsstedet har handlet i strid med sundhedslovens
kapitel 4-9.
Ændringen fra »sundhedsvæsenet« til »behandlingsstedet«
vil medføre, at også forløbsklager over behandling foretaget
i privat regi, hvor patienten selv har afholdt hele udgiften
til behandlingen, omfattes af Styrelsen for Patientklagers
kompetence.
Behandlingssteder skal forstås i overensstemmelse med
sundhedslovens § 213 c, stk. 1.
Det foreslås videre, at der i § 1, stk. 2, efter »kapitel 4-9«
indsættes: »eller afsnit IV«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at Styrelsen for Pati-
entklager vil kunne træffe afgørelse om, hvorvidt behand-
lingsstedet har handlet i strid med sundhedslovens afsnit IV
vedrørende transplantation. Dette skal ses i sammenhæng
med den foreslåede tilføjelse i lovforslagets § 1, nr. 1.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærk-
ninger hertil, og til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.
Til nr. 3
Det følger af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 3, at
Styrelsen for Patientklager i sager omfattet af stk. 1 om
sundhedsfaglig virksomhed, der udøves af praktiserende
tandlæger, kan træffe afgørelse om, at det udførte arbejde
er mangelfuldt, og at der skal ske hel eller delvis tilbagebe-
taling af honoraret til patienten. Styrelsen for Patientklager
kan desuden træffe afgørelse om, at der skal ske omgørelse
af arbejdet eller betaling for omgørelsen.
Det følger af § 3, stk. 2, 1. pkt., at Sundhedsvæsenets Disci-
plinærnævn i sager omfattet af § 2, stk. 1, kan mægle for
forlig mellem parterne og træffe afgørelse om, at det arbej-
de, en praktiserende tandlæge har udført, er mangelfuldt, og
at der skal ske hel eller delvis tilbagebetaling af honoraret
til patienten. Ved modtagelsen af en sag vurderer Sundheds-
væsenets Disciplinærnævn, om det er en sag der eventuelt
kan afgøres ved forlig. Hvis det vurderes muligt kontak-
ter Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn parterne, patient og
tandlæge, og foreslår en forligsmæssig løsning. Sundheds-
væsenets Disciplinærnævn kan udarbejde et forligsforslag,
men parterne kan også selv aftale en forligsmæssig løs-
ning. Såfremt parterne er enige om at indgå forlig, skal par-
terne underrette sekretariatet om forligets indgåelse senest 2
uger efter forligets indgåelse. Ved indgåelse af forlig gøres
der endeligt op med det forhold, klagen vedrører. Forliget
vil dermed ikke kunne indbringes for anden administrativ
myndighed. Dette følger af Folketingstidende 2017-18, til-
læg A, L 235 som fremsat, s. 22.
Det foreslås, at der i § 1, stk. 3, 1. pkt., efter »tandlæger,«
indsættes: »mægle forlig mellem parterne og«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at Styrelsen for Patie-
ntklager også i forløbsklager vil kunne mægle forlig mellem
parterne i sager vedrørende tandlæger. Det vil dermed ikke
længere kun være Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, der
kan mægle forlig i tandklagesager. Processen med forligs-
mægling i Styrelsen for Patientklager vil skulle foregå på
samme måde, som den foregår i Sundhedsvæsenets Discipli-
nærnævn.
Det betyder, at Styrelsen for Patientklager ved modtagelsen
af en sag vil skulle vurdere, om det er en sag der eventuelt
kan afgøres ved forlig. Hvis det vurderes muligt vil Styrel-
sen for Patientklager kontakte parterne, patient og tandlæ-
ge, og foreslå en forligsmæssig løsning. Styrelsen for Patie-
ntklager vil kunne udarbejde et forligsforslag, men parterne
vil også selv kunne aftale en forligsmæssig løsning. Såfremt
parterne er enige om at indgå forlig, vil parterne skulle
underrette Styrelsen for Patientklager om forligets indgåelse
senest 2 uger efter forligets indgåelse. Ved indgåelse af for-
lig vil der blive gjort endeligt op med det forhold, klagen
vedrører. Forliget vil dermed ikke kunne indbringes for an-
den administrativ myndighed.
Det bemærkes, at det er ydernummerindehaveren, der hæfter
ved tilbagebetaling af honorar. Det er således kun ydernum-
merindehaveren eller en person, der har fuldmagt fra yder-
nummerindehaveren, der kan indgå forlig.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærk-
ninger pkt. 2.1.2.
Til nr. 4
Det følger af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 7, at
patienter, der tager imod et tilbud om dialog efter stk. 5 eller
6, tilbydes en uvildig bisidder. Styrelsen for Patientklager
og regionsrådet skal oplyse patienten om muligheden for at
lade sig ledsage af en uvildig bisidder i forbindelse med til-
buddet om dialog. Indenrigs- og sundhedsministeren indgår
aftale med en eller flere private institutioner om administra-
tion og drift af bisidderordningen.
Aftaleindgåelsen skal ske med baggrund i et offentligt op-
slag og for en nærmere bestemt årrække ad gangen, jf. Fol-
ketingstidende 2016-17, tillæg A, L 95 som fremsat, side 9.
Danske Patienter har administreret og drevet bisidderordnin-
gen siden 2013, hvor det blev indført som en prøveordning.
Det foreslås i § 1, stk. 7, 3. pkt., at »eller flere private
institutioner« ændres til: »privat institution«.
16
Efter den foreslåede ændring vil det alene være muligt for
indenrigs- og sundhedsministeren at indgå aftale med én
privat institution.
Aktuelt forudsættes aftalen om varetagelse af bisidderfunkti-
onen indgået Danske Patienter.
Såfremt en anden institution på sigt vurderes at være mere
kvalificeret, eller at den valgte institution ikke lever op til
krav, der bliver stillet i forbindelse med aftaleindgåelsen,
vil der være mulighed for at indgå aftale med en anden
institution.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt.
2.2.
Til nr. 5
Der er ikke efter gældende ret bemyndigelse til at fastsætte
regler om varetagelsen af og budget for bisidderordningen.
Det foreslås, at der i § 1 indsættes et stk. 11.
Efter det foreslåede stk. 11 kan indenrigs- og sundhedsmini-
steren fastsætte nærmere regler om varetagelsen af og bud-
get for bisidderordningen.
Forslaget vil medføre, at indenrigs- og sundhedsministeren
ved bekendtgørelse kan fastsætte relevante regler om vareta-
gelsen af bisidderordningen, og kan fastsætte nærmere reg-
ler om budget.
Bemyndigelsen vil bl.a. kunne anvendes til at fastsætte kva-
litetskrav til driften af bisidderordningen og styring med
ordningens økonomi.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt.
2.2.
Til nr. 6
Det følger af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, at
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, jf. §§ 13-16, behand-
ler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners
sundhedsfaglige virksomhed, herunder personer autoriseret
til specifikke opgaver, og forhold omfattet af sundhedslo-
vens kapitel 4-7 og 9 samt afsnit IV med undtagelse af
klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en
anden klageadgang. Det følger videre af bestemmelsen, at
nævnet ikke kan behandle en klage, hvis den sundhedsfag-
lige virksomhed, klagen vedrører, er omfattet af en klage
efter § 1, medmindre Styrelsen for Patientklager i anledning
af klagen efter § 1 har udtalt kritik af sundhedsvæsenets
sundhedsfaglige virksomhed.
Det foreslås at nyaffatte § 2, stk. 1.
Det foreslås med § 2, stk. 1, 1. pkt., at Sundhedsvæsenets
Disciplinærnævn, jf. §§ 13-16, behandler klager fra patienter
over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virk-
somhed, herunder personer autoriseret til specifikke opga-
ver, og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-7 og
9 samt afsnit IV, når klagen angår en sag, som vurderes at
indeholde skærpende omstændigheder, jf. stk. 6.
Ved sundhedspersoner forstås personer, der er autoriserede i
henhold til særlig lovgivning til at varetage sundhedsfaglige
opgaver, og personer, der handler på disses ansvar, jf. sund-
hedslovens § 6.
Den foreslåede ændring vil indebære, at klager ikke længere
frit kan vælge mellem en forløbsklage og en disciplinær-
nævnsklage. En klage vil som udgangspunkt kun kunne be-
handles af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, såfremt kla-
gen angår en sag, som vurderes at indeholde skærpende om-
stændigheder. Det vil være op til klageren at vælge mellem
de to sagstyper i disse tilfælde. Styrelsen for Patientklager
giver konkret vejledning til klageren om valg af sagstype.
Efter det foreslåede nye § 2, stk. 6, jf. forslagets § 1, nr.
7, fastsætter indenrigs- og sundhedsministeren regler om,
hvornår en klage angår en sag, som indeholder skærpende
omstændigheder.
Efter det foreslåede § 2, stk. 1, 2. pkt., kan Sundhedsvæse-
nets Disciplinærnævn herudover behandle klager, hvor Sty-
relsen for Patientklager, jf. §1, stk. 2, har udtalt kritik af
behandlingsstedets sundhedsfaglige virksomhed og forhold
omfattet af sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 samt afsnit IV.
Dette vil medføre, at Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn
fortsat vil kunne behandle klager, hvor Styrelsen for Patie-
ntklager har udtalt kritik af behandlingsstedets sundhedsfag-
lige virksomhed. Det vil i den forbindelse være en forud-
sætning, at ansvaret for behandlingen kan placeres hos en
eller flere sundhedspersoner for, at klagen kan behandles af
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.
Efter det foreslåede § 2, stk. 1, 3. pkt., kan Sundhedsvæse-
nets Disciplinærnævn herudover behandle klager, hvor be-
handlingsstedet er ophørt, eller hvor den sundhedsfaglige
virksomhed ikke er udført i tilknytning til et behandlings-
sted.
I den situation, hvor et behandlingssted er ophørt, vil en
klage kun kunne behandles af Sundhedsvæsenets Discipli-
nærnævn. Et behandlingssted anses som ophørt, hvis det
ikke længere er muligt at stile en afgørelse til den samme
behandlingsansvarlige enhed, som har foretaget den behand-
ling, der er klaget over. Det vil desuden være en forudsæt-
ning, at ansvaret for behandlingen kan placeres hos en eller
flere sundhedspersoner for at klagen kan behandles af Sund-
hedsvæsenets Disciplinærnævn. Det vil ligesom efter gæl-
dende ret medføre, at såfremt et behandlingssted er ophørt,
og det ikke er muligt at placere ansvaret for den påklagede
behandling hos en eller flere sundhedspersoner, så vil klagen
hverken kunne behandles af Styrelsen for Patientklager eller
af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.
Et behandlingssted vil blive anset som ophørt i en række
17
tilfælde. Hvis der er sket overdragelse af en enkeltmands-
virksomhed, beror vurderingen af, om behandlingsstedet er
ophørt på, om behandlingsstedet fortsat leverer de samme
sundhedsydelser, om sundhedsydelserne gives af de samme
personer, om ledelsen er den samme, om den behandlingsan-
svarlige enhed har samme adresse, og om virksomheden har
samme navn. Styrelsen for Patientklager vil altid foretage
en konkret vurdering, hvor de forskellige momenter ikke
nødvendigvis tillægges samme vægt.
Hvis der er sket overdragelse af et aktie- eller et anpartssel-
skab, fortsætter selskabet stadig som den samme juridiske
person, og en afgørelse kan derfor stiles til den samme
behandlingsansvarlige enhed. Klagen behandles derfor som
udgangspunkt af Styrelsen for Patientklager.
Hvis behandlingsstedet har været drevet som enkeltmands-
virksomhed eller interessentskab, og det er opløst ved kon-
kurs eller opløst på anden måde, kan afgørelsen ikke længe-
re stiles til den behandlingsansvarlige enhed, hvorfor klagen
kun kan behandles af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.
I de tilfælde, hvor behandlingsstedet har været drevet som et
aktie- eller anpartsselskab, og dette er under konkursbehand-
ling, kan afgørelsen stiles til konkurs- eller likvidationsboet,
som træder i stedet for den behandlingsansvarlige enhed.
Såfremt konkurs- eller likvidationsboet er afsluttet, inden
Styrelsen for Patientklager har truffet afgørelse, kan afgørel-
sen ikke længere stiles til den behandlende enhed, hvorfor
klagen herefter kun kan behandles af Sundhedsvæsenets Di-
sciplinærnævn. Dette gælder dog ikke, hvis boet har over-
draget virksomhedens aktiver til en anden juridisk person,
som efter en vurdering af de ovenfor beskrevne momenter
må anses for at være den samme behandlingsansvarlige en-
hed.
I de tilfælde, hvor den sundhedsfaglige virksomhed ikke
er udført i tilknytning til et behandlingssted, kan den pågæl-
dende behandling kun påklages til Sundhedsvæsenets Disci-
plinærnævn. Dette kan f.eks. være behandling foretaget i det
offentlige rum, hvor der er opstået et akut behandlingsbehov
eller ulønnet behandling af familie eller venner.
Efter det foreslåede § 2, stk. 1, 4. pkt., kan Sundhedsvæse-
nets Disciplinærnævn ikke behandle klager, hvor der i den
øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang.
Dette er en videreførelse af de gældende regler, som inde-
bærer, at hvis der er en anden klageadgang i den øvrige
lovgivning, kan Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn ikke
behandle klagen.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt.
2.1.
Til nr. 7
Efter gældende ret kan en patient eller pårørende, som øn-
sker at klage over en sundhedsfaglig behandling, som ud-
gangspunkt frit vælge om de vil klage over en eller flere
sundhedspersoner (disciplinærnævnsklage), jf. klage- og er-
statningslovens § 2, stk. 1, eller om de vil klage over et
eller flere behandlingssteder (forløbsklage), jf. klage- og
erstatningslovens § 1, stk. 1.
Det foreslås, at der i § 2 indsættes et stk. 6.
Efter det foreslåede stk. 6 skal indenrigs- og sundhedsmi-
nisteren fastsætte regler om, hvornår en klage angår en
sag, som indeholder skærpende omstændigheder efter stk.
1. Dette skal ses i sammenhæng med det foreslåede § 2, stk.
1, 1. pkt., jf. forslagets § 1, nr. 6, hvorefter klager ikke læn-
gere frit kan vælge mellem en forløbsklage og en discipli-
nærnævnsklage. En klage vil som udgangspunkt kun kunne
behandles af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, såfremt
klagen angår en sag, som vurderes at indeholde skærpende
omstændigheder.
Efter det foreslåede stk. 6 vil indenrigs- og sundhedsmini-
steren skulle fastsætte regler om, hvornår en klage angår
en sag, som indeholder skærpende omstændigheder, så kla-
gen kan behandles direkte af Sundhedsvæsenets Discipli-
nærnævn.
Bemyndigelsen vil blive udmøntet til at fastsætte regler om,
at der ved sager med skærpende omstændigheder skal for-
stås de klager, som Styrelsen for Patientklager allerede i dag
oversender til Styrelsen for Patientsikkerhed.
Det omfatter klager, der ved en indledningsvis screening af
klagen rejser begrundet mistanke om aktuel, overhængende
fare eller alvorligere fare for patientsikkerheden. Det kan
f.eks. være sager, hvor sundhedspersonen har været implice-
ret i en hændelse, som giver mistanke om manglende kom-
petencer og/eller groft fejlskøn. Det kan også være sager,
hvor patienten uventet er afgået ved døden. Desuden kan det
være sager om fejlmedicinering, hvor der er tale om forkert
dosis eller forkert præparat.
Der vil fortsat skulle være denne mistanke efter indhentelse
af patientjournalmaterialet, for at klagen kan behandles som
en disciplinærnævnssag. Det indhentede patientjournalmate-
riale vil således skulle underbygge mistanken.
Styrelsen for Patientklager vil skulle vejlede klageren om,
at klagen, hvis klageren ønsker det, kan behandles af Sund-
hedsvæsenets Disciplinærnævn, når det er vurderet, at kla-
gen angår en sag, som vurderes at indeholde skærpende
omstændigheder.
Når Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn har afgjort sagen,
vil klageren ikke efterfølgende kunne klage over behand-
lingsstedet, uanset udfaldet af sagen.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt.
2.1.
Til nr. 8
18
Klage- og erstatningsloven indeholder før § 12 a overskrif-
ten »Det Rådgivende Praksisudvalg«.
Det foreslås, at overskriften før § 12 a ophæves.
Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af, at § 12 a
foreslås ophævet i lovforslaget § 1, nr. 9.
Til nr. 9
Efter klage- og erstatningslovens § 12 a, stk. 1, 1. pkt.
nedsætter indenrigs- og sundhedsministeren Det Rådgivende
Praksisudvalg.
Det følger af bestemmelsens stk. 1, 2. pkt., at Styrelsen for
Patientklager forelægger sine afgørelser i klagesager efter §
1 for Det Rådgivende Praksisudvalg, som rådgiver Styrelsen
for Patientklager om styrelsens fremtidige afgørelser af sam-
menlignelige klagesager. Herudover følger det af bestem-
melsens stk. 1, 3. pkt., at Det Rådgivende Praksisudvalg
rådgiver Styrelsen for Patientklager om læringen af sagerne.
Efter § 12 a, stk. 2, 1. pkt., sammensættes Det Rådgiven-
de Praksisudvalg af repræsentanter for patientorganisationer
m.v., faglige organisationer på sundhedsområdet, regioner
og kommuner efter indenrigs- og sundhedsministerens nær-
mere bestemmelse.
Efter § 12 a, stk. 2, 2. pkt., er direktøren for Styrelsen for
Patientklager formand for praksisudvalget.
Efter § 12 a, stk. 3, 1. pkt., indkalder formanden Det Råd-
givende Praksis-udvalg til møde efter behov og mindst to
gange årligt.
Efter § 12 a, stk. 3, 2. pkt., redegør Styrelsen for Patientkla-
ger for Det Rådgivende Praksisudvalgs virksomhed i styrel-
sens årsrapport.
Det foreslås, at § 12 a ophæves.
Den foreslåede ophævelse af § 12 a vil medføre, at Det
Rådgivende Praksisudvalg nedlægges.
Forslaget vil medføre, at der ikke længere vil være et for-
melt udvalg, der kan rådgive Styrelsen for Patientklager om
deres fremtidige afgørelser af sammenlignelige sager, og om
læringen af deres sager.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærk-
ninger pkt. 2.4.
Til nr. 10
Efter klage- og erstatningslovens § 58 a, stk. 1, nedsætter
indenrigs- og sundhedsministeren et ankenævn for Patienter-
statningen, der består af 1 formand og et af indenrigs- og
sundhedsministeren fastsat antal næstformænd og beskikke-
de medlemmer.
Efter § 58 a, stk. 2, 1. pkt., udnævnes formanden og næst-
formændene af indenrigs- og sundhedsministeren. Efter stk.
2, 2. pkt., skal formanden og mindst 3 næstformænd være
landsdommere, og efter stk. 2, 3. pkt., skal de øvrige næst-
formænd være dommere.
Det foreslås i § 58 a, stk. 2, 2. pkt. at ændre »3 næstfor-
mænd« til: »1 næstformand«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at der alene vil være
krav om, at én næstformand skal være landsdommer. For-
manden vil fortsat skulle være landsdommer, og de øvrige
næstformænd vil fortsat skulle være dommere.
Ændringen skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 58
a, stk. 12, om muligheden for sekretariatsafgørelser i sager,
der ikke skønnes af frembyde tvivl, jf. forslagets § 1, nr. 12.
Til nr. 11
Det følger af den gældende bestemmelse i klage- og erstat-
ningslovens § 58 a, stk. 7, at indenrigs- og sundhedsmini-
steren kan bemyndige Ankenævnet for Patienterstatningens
formand eller 1 næstformand til at træffe afgørelse i sager,
der ikke skønnes at frembyde tvivl.
Efter § 58 a, stk. 9, fastsætter indenrigs- og sundhedsmini-
steren efter forhandling med nævnet dettes forretningsorden.
Bemyndigelserne er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 637
af 29. maj 2018 om forretningsorden for Ankenævnet for
Patienterstatningen.
Forretningsordenen for Ankenævnet for Patienterstatningen
indeholder i § 10, stk. 2, nr. 1-7, en ikke udtømmende liste
over sagskategorier, der typisk falder inden for bemyndigel-
sen til, at formanden kan træffe afgørelse på nævnets vegne.
Det gælder f.eks. sager, der alene vedrører erstatningsbereg-
ning, sager, hvor skaden falder uden for lovens dæknings-
område, sager vedrørende anmodning om genoptagelse af
afgjorte sager, hvor der ikke foreligger nye og for sagens
afgørelse væsentlige oplysninger, sager, hvor klagen er ind-
givet af en ikke klageberettiget, sager vedrørende klage over
aktindsigtsspørgsmål, sager, hvor betingelserne for anerken-
delse af erstatningsansvar efter loven i den konkrete sag
anses for helt klart opfyldte og i øvrigt er ukomplicerede og
sager vedrørende overskridelse af anke- eller forældelsesfri-
ster efter loven.
Det foreslås at ophæve § 58 a, stk. 7.
Forslaget vil medføre, at der skal foretages konsekvensæn-
dringer i bekendtgørelse nr. 637 af 29. maj 2018 om for-
retningsorden for Ankenævnet for Patienterstatningen. Det
forudsættes, at der skal ske en ophævelse af § 10, der
omhandler formanden og næstformænds kompetence til at
træffe afgørelse på vegne af ankenævnet i sager, der ikke
skønnes at frembyde tvivl.
19
Forslaget vil medføre, at indenrigs- og sundhedsministeren
ikke længere vil kunne bemyndige nævnets formand eller en
næstformand til at træffe afgørelse i sager, der ikke skønnes
at frembyde tvivl.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, stk.
12, hvorefter indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter
regler om, at Styrelsen for Patientklager i sin egenskab af
sekretariat for Ankenævnet for Patienterstatningen træffer
afgørelse på vegne af ankenævnet i sager, der ikke skønnes
at frembyde tvivl.
Til nr. 12
Efter klage- og erstatningslovens § 58 a, stk. 10, stiller Sty-
relsen for Patientklager sekretariatsbistand til rådighed for
nævnet.
Det foreslås, at der i § 58 a, indsættes et stk. 12.
Med det foreslåede stk. 12, fastsætter indenrigs- og sund-
hedsministeren regler om, at Styrelsen for Patientklager i sin
egenskab af sekretariat for Ankenævnet for Patienterstatnin-
gen træffer afgørelse på vegne af ankenævnet i sager, der
ikke skønnes at frembyde tvivl.
Forslaget vil medføre, at indenrigs- og sundhedsministeren
bemyndiges til at fastsætte regler om, at Styrelsen for Pa-
tientklager kan træffe afgørelse på vegne af ankenævnet i
sager, der ikke skønnes at frembyde tvivl. Bemyndigelsen
forudsættes at blive anvendt til at fastsætte regler om, at
sager, der ikke skønnes at frembyde tvivl, kan behandles
af sekretariat for Ankenævnet for Patienterstatningen, som
organisatorisk er placeret i Styrelsen for Patientklager.
Bekendtgørelsen vil også blive anvendt til at fastsætte nær-
mere regler om, de typer af sager, som Styrelsen for Patie-
ntklager vil kunne træffe afgørelse i, hvis de ikke skønnes
at frembyde tvivl. Det forudsættes at ville gælde sager, hvor
den vejledende sagkyndige udtalelse er i overensstemmelse
med Patienterstatningens sundhedsfaglige vurdering i deres
afgørelse.
Det forudsættes videre, at omfatte sager, hvor sekretariatet
er enigt med Patienterstatningen i, at betingelserne for at
tilkende erstatning efter erstatningsansvarsloven klart er op-
fyldt/ikke opfyldt, hvor sekretariatet er enigt med Patienter-
statningen i erstatningsberegningen, eller hvor afgørelse af
sagen følger en klar praksis fastlagt af nævnet eller domsto-
lene.
Derudover forudsættes det at gælde sager, hvor sekretariatet
allerede på baggrund af klagen ønsker at hjemvise sagen
samt sager om formalitet eller forvaltningsret.
Det vil for alle sager være en forudsætning, at der ikke
er øvrige forhold i sagen, der gør, at afgørelse af sagen
frembyder tvivl. Det vil f.eks. kunne være sager, hvor der
ikke er enighed mellem klageren og behandlingsstedet om
sagens faktiske oplysninger. Det kan også være i sager, hvor
klageren har fremsendt en udtalelse fra en specialist, som
ikke er enig i Patienterstatningens afgørelse.
Det vil være Styrelsen for Patientklager der, som led i visita-
tionen af sager og i sin egenskab af sekretariat for ankenæv-
net, vurderer, om en sag omfattes af de nævnte sagstyper,
herunder om en sag konkret lever op til de enkelte kriterier.
Det vil fortsat være Ankenævnet for Patienterstatningen, der
har ansvaret for alle erstatningsankesager. Det vil efter den
foreslåede ændring fortsat være muligt at indbringe afgørel-
ser, som er truffet af sekretariatet, for retten, i lighed med af-
gørelser truffet af ankenævnet, jf. § 58 d, stk. 1. Det vil i den
forbindelse fortsat være Ankenævnet for Patienterstatning,
der vil være rette sagsøgte, uanset om det er Styrelsen for
Patientklager, der i sin egenskab af sekretariat for nævnet,
har truffet afgørelse.
Til § 2
Til nr. 1
Efter § 25, stk. 4, 1. pkt., i lov om autorisation af sundheds-
personer og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationslo-
ven) kan Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætte regler om
overdragelse og opbevaring af patientjournaler i forbindelse
med, at en anden autoriseret sundhedsperson overtager be-
handlingen af en patient eller en autoriseret sundhedsperson
ophører med eller overdrager sin virksomhed.
Det følger af § 25, stk. 4, 2. pkt., at Styrelsen for Patie-
ntsikkerhed på dette område bemyndiges til at fastsætte reg-
ler, der fraviger de almindelige bestemmelser om patienters
samtykke til videregivelse af helbredsoplysninger.
Det følger endvidere af § 25, stk. 4, 3. pkt., at sådanne fravi-
gelser ikke kan omfatte klinikoverdragelser mellem tandlæ-
ger.
Det foreslås, at § 25, stk. 4, 3. pkt., ophæves.
Den foreslåede ændring vil medføre, at Styrelsen for Patie-
ntsikkerhed kan fastsætte regler om, at der ikke skal indhen-
tes samtykke fra hver enkelt patient, før patientjournalerne
kan overdrages i forbindelse med overdragelse af en tand-
lægeklinik. Forslaget vil omfatte de tilfælde, hvor en tand-
lægeklinik overdrages til fortsat drift til en ny autoriseret
tandlæge.
Forslaget vil indebære, at Styrelsen for Patientsikkerhed vil
kunne ophæve § 41, stk. 4 i journalføringsbekendtgørelsen,
hvorefter samtykkekravet vil bortfalde. Det vil ved kliniko-
verdragelse mellem tandlæger medføre, at den afgivende
tandlæge, hvis det er praktisk muligt, generelt eller konkret
skal oplyse patienterne om, at patientjournalerne er overdra-
get til den tandlæge, der har overtaget tandlægeklinikken,
og at den enkelte patient kan tilkendegive, at denne ikke
ønsker, at den nye tandlæge overtager vedkommendes patie-
ntjournal.
Patienterne vil dermed blive informeret om overdragelsen,
20
hvis dette er praktisk muligt. Det kan eksempelvis ske ved
en orientering på e-mail eller ved opslag i behandlingssted-
ets venteværelse. Dette er desuden i overensstemmelse med
reglerne for overdragelse af klinikker hos andre faggrupper.
I de situationer, hvor patienten ikke ønsker, at patientjourna-
len overdrages til den nye tandlæge, der overtager behand-
lingsstedet, får patienten oplysninger om, at dennes patie-
ntjournal videregives til Styrelsen for Patientsikkerhed til
fortsat opbevaring, indtil patienten eventuelt anmoder om,
at få patientjournalen sendt til en ny tandlæge, eller indtil
den pligtmæssige opbevaringsperiode for patientjournalen
udløber, jf. journalføringsbekendtgørelsens §§ 35-38.
Den foreslåede ændring kræver ændring af bekendtgørelse
nr. 1225 af 8. juni 2021 om autoriserede sundhedspersoners
patientjournaler (journalføring, opbevaring, videregivelse,
overdragelse m.v.) (journalføringsbekendtgørelsen) og vej-
ledning nr. 9525 af 1. juli 2021 om journalføring på det
tandfaglige område.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærk-
ninger pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 3
Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. juli
2024, jf. dog stk. 2.
Det foreslås i stk. 2, at § 1, nr. 1-3, 6, 7 og 10 træder i kraft
den 1. januar 2025, således at Styrelsen for Patientklager
har tid til at implementere ordningen på en hensigtsmæssig
måde.
Det foreslås med stk. 3, at § 1, nr. 11-12 ikke finder an-
vendelse for klager modtaget før 1. juli 2024. For sådanne
klager finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Med stk. 4, foreslås det, at lovens § 1, nr. 1-3, 6 og 7
ikke finder anvendelse for klager modtaget før 1. januar
2025. For sådanne klager finder de hidtil gældende regler
anvendelse.
Forslaget vil indebære, at der ved klager indgivet før 1.
januar 2025 som udgangspunkt frit kan vælges mellem en
disciplinærnævns- eller forløbssag.
Til § 4
Med stk. 1, foreslås det, at loven ikke gælder for Færøerne
og Grønland, jf. dog stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse betyder, at loven som udgangs-
punkt ikke gælder for Færøerne og Grønland.
Det skyldes, at hverken autorisationsloven eller klage- og
erstatningsloven som udgangspunkt gælder for Færøerne el-
ler Grønland. Dertil kommer, at autorisationsloven og klage-
og erstatningsloven heller ikke kan sættes i kraft over for
Grønland.
Med stk. 2, foreslås det, at lovforslagets §§ 1 og 2 ved
kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for
Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsi-
ger.
Den foreslåede bestemmelse betyder, at de foreslåede æn-
dringer af klage- og erstatningsloven i lovforslagets § 1 og
de foreslåede ændringer af autorisationsloven i lovforslagets
§ 2 kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de
ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
Det foreslås med stk. 2, 2. pkt., at bestemmelserne kan sæt-
tes i kraft på forskellige tidspunkter.
21
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 9 af 4.
januar 2023, som ændret ved § 3 i lov nr. 737 af
13. juni 2023 og § 5 i lov nr. 1778 af 28. december
2023, foretages følgende ændringer:
§ 1. Styrelsen for Patientklager, jf. §§ 11 og 12,
behandler klager fra patienter over sundhedsvæse-
nets sundhedsfaglige virksomhed og forhold om-
fattet af sundhedslovens kapitel 4-9 med undtagel-
se af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er
foreskrevet en anden klageadgang. Styrelsen for
Patientklager kan ikke behandle en klage efter 1.
pkt., hvis den faglige virksomhed eller det forhold,
klagen vedrører, helt eller delvis er omfattet af en
klage efter § 2.
1. I § 1, stk. 1, 1. pkt., ændres »sundhedsvæsenets«
til: »behandlingssteders«, og efter »kapitel 4-9«
indsættes: »og afsnit IV«.
Stk. 2. Styrelsen for Patientklager træffer i sag-
er efter stk. 1 afgørelse om, hvorvidt den sund-
hedsfaglige virksomhed har været kritisabel, eller
om sundhedsvæsenet har handlet i strid med sund-
hedslovens kapitel 4-9.
2. I § 1, stk. 2, ændres »sundhedsvæsenet« til:
»behandlingsstedet«, og efter »kapitel 4-9« ind-
sættes: »eller afsnit IV«.
Stk. 3. Styrelsen for Patientklager kan i sager om-
fattet af stk. 1 om sundhedsfaglig virksomhed, der
udøves af praktiserende tandlæger, træffe afgørel-
se om, at det udførte arbejde er mangelfuldt, og
at der skal ske hel eller delvis tilbagebetaling af
honoraret til patienten. Styrelsen for Patientklager
kan desuden træffe afgørelse om, at der skal ske
omgørelse af arbejdet eller betaling for omgørel-
sen.
Stk. 4-6. ---
3. I § 1, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »tandlæ-
ger,«: »mægle forlig mellem parterne og«.
Stk. 7. Patienter, der tager imod et tilbud om dia-
log efter stk. 5 eller 6, tilbydes en uvildig bisid-
der. Styrelsen for Patientklager og regionsrådet
skal oplyse patienten om muligheden for at lade
4. I § 1, stk. 7, 3. pkt., ændres »eller flere private
institutioner« til: »privat institution«.
22
sig ledsage af en uvildig bisidder i forbindelse
med tilbuddet om dialog. Indenrigs- og sundheds-
ministeren indgår aftale med en eller flere private
institutioner om administration og drift af bisid-
derordningen.
Stk. 8-10. ---
5. I § 1 indsættes som stk. 11:
»Stk. 11. Indenrigs- og sundhedsministeren kan
fastsætte nærmere regler om varetagelsen af og
budget for bisidderordningen, jf. stk. 7.«
§ 2. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, jf. §§
13-16, behandler klager fra patienter over auto-
riserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virk-
somhed, herunder personer autoriseret til specifik-
ke opgaver, og forhold omfattet af sundhedslovens
kapitel 4-7 og 9 samt afsnit IV med undtagelse
af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er fore-
skrevet en anden klageadgang. Nævnet kan ikke
behandle en klage, hvis den sundhedsfaglige virk-
somhed, klagen vedrører, er omfattet af en klage
efter § 1, medmindre Styrelsen for Patientklager i
anledning af klagen efter § 1 har udtalt kritik af
sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed.
6. § 2, stk. 1, affattes således:
»Stk. 1. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, jf.
§§ 13-16, behandler klager fra patienter over auto-
riserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virk-
somhed, herunder personer autoriseret til specifik-
ke opgaver, og forhold omfattet af sundhedslovens
kapitel 4-7 og 9 samt afsnit IV, når klagen an-
går en sag, som vurderes at indeholde skærpen-
de omstændigheder, jf. stk. 6. Sundhedsvæsenets
Disciplinærnævn kan herudover behandle klager,
hvor Styrelsen for Patientklager, jf. § 1, stk. 2,
har udtalt kritik af behandlingsstedets sundheds-
faglige virksomhed og forhold omfattet af sund-
hedslovens kapitel 4-7 og 9 samt afsnit IV. Sund-
hedsvæsenets Disciplinærnævn kan herudover be-
handle klager, hvor behandlingsstedet er ophørt,
eller hvor den sundhedsfaglige virksomhed ikke
er udført i tilknytning til et behandlingssted. Sund-
hedsvæsenets Disciplinærnævn kan ikke behandle
klager, hvor der i den øvrige lovgivning er fore-
skrevet en anden klageadgang.«
Stk. 2-5. ---
7. I § 2 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsæt-
ter nærmere regler om, hvornår en klage angår en
sag, som indeholder skærpende omstændigheder
efter stk. 1.«
Det Rådgivende Praksisudvalg 8. Overskriften før § 12 a ophæves.
23
§ 12 a. Indenrigs- og sundhedsministeren ned-
sætter Det Rådgivende Praksisudvalg. Styrelsen
for Patientklager forelægger sine afgørelser i kla-
gesager efter § 1 for Det Rådgivende Praksisud-
valg, som rådgiver Styrelsen for Patientklager om
styrelsens fremtidige afgørelse af sammenligneli-
ge sager. Det Rådgivende Praksisudvalg rådgiver
desuden Styrelsen for Patientklager om læringen
af sagerne.
Stk. 2. Det rådgivende Praksisudvalg sammen-
sættes af repræsentanter for patientorganisationer
m.v., faglige organisationer på sundhedsområdet,
regioner og kommuner efter sundhedsministerens
nærmere bestemmelse. Direktøren for Styrelsen
for Patientklager er formand for praksisudvalget.
Stk. 3. Formanden indkalder Det Rådgivende
Praksisudvalg til møde efter behov og mindst to
gange årligt. Styrelsen for Patientklager redegør
for Det Rådgivende Praksisudvalgs virksomhed i
sin årsrapport.
9. § 12 a ophæves.
§ 58 a. ---
Stk. 2. Formanden og næstformændene udnævnes
af indenrigs- og sundhedsministeren. Formanden
og mindst 3 næstformænd skal være landsdom-
mere. De øvrige næstformænd skal være domme-
re. Nævnets øvrige medlemmer udpeges af inden-
rigs- og sundhedsministeren, regionsrådene i for-
ening, KL, Forsikring & Pension, Advokatrådet,
Forbrugerrådet Tænk, Danske Handicaporganisa-
tioner og Danske Patienter.
10. I § 58 a, stk. 2, 2. pkt., ændres »3 næstfor-
mænd« til: »1 næstformand«.
Stk. 3-6. ---
Stk. 7. Indenrigs- og sundhedsministeren kan be-
myndige nævnets formand eller 1 næstformand til
at træffe afgørelse i sager, der ikke skønnes at
frembyde tvivl.
Stk. 8-11. ---
11. § 58 a, stk. 7, ophæves.
Stk. 8-11 bliver herefter stk. 7-10.
12. I § 58 a, indsættes som stk. 12:
»Stk. 12. Indenrigs- og sundhedsministeren fast-
sætter regler om, at Styrelsen for Patientklager i
24
sin egenskab af sekretariat for Ankenævnet for
Patienterstatningen træffer afgørelse på vegne af
ankenævnet i sager, der ikke skønnes at frembyde
tvivl.«
§ 2
I lov om autorisation af sundhedspersoner og om
sundhedsfaglig virksomhed, jf. lovbekendtgørelse
nr. 122 af 24. januar 2023, som ændret ved § 1 i
lov nr. 737 af 13. juni 2023, § 2 i lov nr. 739 af
13. juni 2023 og § 1 i lov nr. 1778 af 28. december
2023, foretages følgende ændringer:
§ 25. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Styrelsen for Patientsikkerhed kan endvi-
dere fastsætte regler om overdragelse og opbe-
varing af patientjournaler i forbindelse med, at
en anden autoriseret sundhedsperson overtager
behandlingen af en patient, eller en autoriseret
sundhedsperson ophører med eller overdrager sin
virksomhed, herunder at journalen for tandlæger
og tandplejere kan overdrages på tværs af disse
faggrupper til videre opbevaring. Styrelsen for Pa-
tientsikkerhed kan herunder fastsætte regler, der
fraviger de almindelige bestemmelser om indhen-
telse af patienters samtykke til videregivelse af
helbredsoplysninger. Fravigelser kan ikke omfatte
klinikoverdragelser mellem tandlæger.
1. § 25, stk. 4, 3. pkt., ophæves.
25