Skriftlig fremsættelse (11. april 2024)

Tilhører sager:

Aktører:


    DI1124

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20231/lovforslag/l158/20231_l158_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (11. april 2024)
    Indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af lov om klage- og
    erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om
    autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig
    virksomhed (Ændring af patientklagesystemet, mulighed
    for sekretariatsafgørelser ved patienterstatningsankesager,
    afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg og
    afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlægeklinikker)
    (Lovforslag nr. L 158)
    Det er afgørende for regeringen, at Danmark har et vel-
    fungerende patientklagesystem.
    Med lovforslaget foreslås derfor en række tilpasninger af
    det nuværende patientklage- og erstatningsområde.
    For at gøre patientklagesystemet mere gennemskueligt
    for både klagere, behandlingssteder og indklagede sund-
    hedspersoner og sætte øget fokus på læring og det organi-
    satoriske ansvar foreslås det, at patientklager fremover skal
    starte som forløbsklager, og at der først, hvis der gives kritik
    i en forløbsklage, eller der foreligger skærpende omstændig-
    heder, kan føres en disciplinærnævnssag mod enkelte sund-
    hedspersoner.
    Det foreslås også, at Danske Patienter fremover får til
    opgave at drive bisidderordningen permanent.
    Begge forslag udmønter anbefalingerne fra en arbejds-
    gruppe om afdækning af patientklagesystemet, der afrappor-
    terede den 15. december 2023, og som bestod af patientfor-
    eninger og fagforeninger.
    Det foreslås desuden, at Styrelsen for Patientklager i sin
    egenskab af sekretariat for Ankenævnet for Patienterstatnin-
    gen får mulighed for på vegne af ankenævnet at træffe af-
    gørelse i erstatningsankesager, hvor afgørelsen ikke giver
    anledning til tvivl. Det er i dag udelukkende Ankenævnet
    for Patienterstatningen og formanden for nævnet, der kan
    træffe afgørelser i disse sager.
    Derudover foreslås en afvikling af Det Rådgivende Prak-
    sisudvalg, hvis rolle ikke længere er aktuel.
    Endelig foreslås en afbureaukratisering ved ejerskifte i en
    tandlægeklinik med henblik på at smidiggøre overdragelse
    af tandlægejournaler.
    Idet jeg i øvrigt tillader mig at henvise til lovforslaget
    og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale
    lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 158 Folketinget 2023-24
    Indenrigs- og Sundhedsmin., j.nr. 2023-656
    DI001124