KIU alm. del - svar på spm. 26 om at kommentere artiklen i Din Avis Aarhus den 26. feb. 2024 under overskriften ”Bedemand chokeret over kommunen: »Det er ikke værdigt«”

Kirkeudvalget har ved brev af 13. marts 2024 (KIU alm. del – spørgsmål 26)
bedt om min besvarelse af spørgsmål:
”Vil ministeren kommentere artiklen i Din Avis Aarhus den 26. feb. 2024 under
overskriften ”Bedemand chokeret over kommunen: »Det er ikke værdigt«” og
herunder redegøre for, hvorvidt den fremhævede praksis i Favrskov Kommune
om ikke at efterleve afdøde borgeres ønsker om en kirkelig handling ved kom-
munale bisættelser også er gældende praksis i andre kommuner?”
Svar:
Det fremgår af begravelsesloven, at afdødes ønske om, hvorvidt begravelses-
handlingen skal være kirkelig eller borgerlig, skal efterkommes. Det er sogne-
præsten på afdødes bopælssted, der er begravelsesmyndighed, og som under
iagttagelse af afdødes ønske afgør, om begravelseshandlingen skal være kirke-
lig eller borgerlig. Medlemskab af folkekirken anses som udtryk for et ønske
om kirkelig begravelse, medmindre det modsatte godtgøres. Medlemmer af fol-
kekirken har altså som udgangspunkt ret til en kirkelig begravelse, hvor en
præst medvirker ved begravelsen eller bisættelsen.
Jeg forstår hændelsesforløbet, der er beskrevet i artiklen i Din Avis Aarhus, så-
dan, at familien til den afdøde har fået at vide, at bisættelsen efter kommunens
retningslinjer for kommunale bisættelser ikke kunne finde sted fra en kirke,
men udelukkende fra et kapel i tilknytning til et krematorium. Jeg forstår dog
også artiklen sådan, at en præst medvirker ved kirkelige bisættelser fra kapel-
let.
Jeg forventer naturligvis, at kommunerne i sager, hvor kommunen anmoder om
begravelse eller bisættelse af ubemidlede, er opmærksomme på, at afdødes øn-
ske om en kirkelig begravelse – fx udtrykt gennem et medlemskab af folkekir-
ken – skal følges. Jeg har ligeledes en forventning om, at kommunerne gør, hvad
de kan for at efterkomme afdødes ønske om, at begravelsen skal finde sted fra
en kirke.
For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt den praksis, der beskrives i artik-
len, også er gældende i andre kommuner, kan jeg henvise til den daværende
kirkeministers svar af 24. august 2023 på KIU alm. del – spørgsmål 38 (ved-
lagt). Det fremgår af besvarelsen, at det overordnet kan udledes af redegørel-
serne fra landets fem største kommuner, som ministeriet indhentede i forbin-
delse med besvarelsen, at kommunerne hver især altid undersøger, om afdøde
har fremsat særlige ønsker til bisættelse eller begravelse, og at ønskerne forsø-
ges indfriet i det omfang, det er muligt.
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
e-post km@km.dk
Akt nr.: 383998
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 10. april 2024
Folketingets Kirkeudvalg
lov@ft.dk
theresa.berg.andersen@ft.dk
Offentligt
KIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 26
Kirkeudvalget 2023-24
Akt nr.:
Side 2
Jeg henviser i øvrigt til førnævnte besvarelse for en nærmere redegørelse for
reglerne for kommunale begravelser.
Jeg vil på baggrund af spørgsmålet skrive til alle kommuner for at sikre mig, at
kommunerne er bekendt med reglerne på området.
Morten Dahlin
/ Katrine Gunnersø Søndergaard


Kirkeudvalget har ved brev af 22. juni 2023 (KIU alm. del – spørgsmål 38) bedt
om min besvarelse af spørgsmål:
”Vil ministeren redegøre for, hvordan kommunerne sikrer, at mindrebemidlede
afdøde får deres ønsker ifm. kommunale begravelse opfyldt?”
Svar:
I forlængelse af min foreløbige besvarelse af 4. juli 2023 kan jeg oplyse føl-
gende som endeligt svar på spørgsmålet.
Det følger af § 5, stk. 1, i lov i om begravelse og ligbrænding (begravelsesloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 12. juni 2023, at anmodning om foretagelse af
begravelse eller ligbrænding fremsættes over for begravelsesmyndigheden, jf. §
6.
Videre følger det af bestemmelsens stk. 2, at hvis ikke afdødes nærmeste, den
eller de personer eller den institution, der hidtil har draget omsorg for den af-
døde, eller andre fremsætter anmodning om foretagelse af begravelse eller lig-
brænding, skal sådan anmodning fremsættes af kommunen.
Endeligt følger af bestemmelsens stk. 3, at nærmere regler om anmodningens
fremsættelse, herunder de attester m.v., der skal følge med anmodningen, fast-
sættes af kirkeministeren.
Det følger af § 6, stk. 1, i begravelsesloven, at sognepræsten på afdødes bopæls-
sted er begravelsesmyndighed. Havde afdøde ikke bopæl her i landet, er sogne-
præsten på dødsstedet begravelsesmyndighed. Hvor omstændighederne taler
derfor, kan kirkeministeren dog efter indstilling fra vedkommende menigheds-
råd godkende, at der oprettes en særlig begravelsesmyndighed.
Af bestemmelsens stk. 2 følger det, at begravelsesmyndigheden afgiver medde-
lelser om dødsfald efter regler, der fastsættes af kirkeministeren.
Det følger af § 7 i begravelsesloven, at begravelsesmyndigheden på grundlag af
den fremsatte anmodning og under iagttagelse af reglerne i § 8 afgør, om be-
gravelse eller ligbrænding skal finde sted, og om en præst skal medvirke ved
begravelseshandlingen (kirkelig begravelse), eller denne skal foregå uden med-
virken af en præst (borgerlig begravelse).
Det følger videre af § 8, stk. 1, i begravelsesloven, at ved afgørelse af, om liget
skal begraves eller brændes, skal ønsker, som afdøde har fremsat efter sit
fyldte 15. år, efterkommes.
Videre følger det af bestemmelsens stk. 2, at ved afgørelse af, om begravelses-
handlingen skal være kirkelig eller borgerlig, skal ønsker, som afdøde har frem-
sat efter sit fyldte 15. år, efterkommes. Var afdøde ved sin død medlem af
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
e-post km@km.dk
Akt nr.: 311179
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 24. august 2023
Folketingets Kirkeudvalg
lov@ft.dk
theresa.berg.andersen@ft.dk
Offentligt
KIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 38
Kirkeudvalget 2022-23 (2. samling)
Offentligt
KIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 26
Kirkeudvalget 2023-24
Akt nr.: 311179
Side 2
folkekirken eller et trossamfund uden for folkekirken, anses dette som udtryk
for et ønske om kirkelig begravelse, medmindre det modsatte godtgøres.
Endeligt følger det af bestemmelsens stk. 3, at foreligger der ingen tilkendegi-
velser fra afdøde med hensyn til de i stk. 1 og 2 nævnte spørgsmål, skal ønsker
herom fra den, der fremsætter anmodningen om foretagelse af begravelse eller
ligbrænding, efterkommes, medmindre en person, der stod afdøde nærmere,
fremsætter et herfra afvigende ønske.
I supplement hertil kan det oplyses, at det følger af § 4, stk. 2, i bekendtgørelse
nr. 593 af 1. december 1975 om begravelse og ligbrænding at, var afdøde ved
sin død medlem af en ligbrændingsforening eller lignende sammenslutning,
skal dette - medmindre andet godtgøres - anses som udtryk for ønske om lig-
brænding. Ligeledes skal medlemskab af folkekirken eller et trossamfund uden
for folkekirken - medmindre andet godtgøres - anses som udtryk for ønske om
kirkelig begravelse.
Det følger af § 9, stk. 1, i begravelsesloven, at fremsættes der indsigelse mod
begravelsesmyndighedens afgørelse af de i § 7 nævnte spørgsmål, og tages ind-
sigelsen ikke til følge, forelægger begravelsesmyndigheden spørgsmålet for
skifteretten.
Videre følger det af bestemmelsens stk. 2, at i tilfælde af uenighed mellem de
efterladte om valg af gravsted kan spørgsmålet herom indbringes for skifteret-
ten.
Endeligt følger det af bestemmelsens stk. 3, at skifterettens afgørelser efter stk.
1 og 2 træffes ved kendelse, der ikke kan kæres.
Det følger af § 10 i begravelsesloven, at begravelse eller ligbrænding ikke må
foretages, før afgørelse af de i § 7 nævnte spørgsmål foreligger. Det samme gæl-
der begravelseshandlingen. Kirkeministeren kan dog fastsætte regler, hvoref-
ter bestemmelsen i 2. pkt. kan fraviges, når særlige omstændigheder taler der-
for.
Det følger af § 16 i lov om folkekirkens kirkegårde og kirkebygninger, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1156 af 1. september 2016, at der altid skal være adgang for
ubemidlede til at få et gravsted udlagt uden vederlag. Sådanne gravsteder må
ikke henlægges til en særlig afdeling på kirkegården.
Kommunernes overvejelser og praksis
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Kirkeministeriet rettet henvendelse
til Kommunernes Landsforening, der har oplyst, at ”det er ikke oplysninger og
viden, KL ligger inde med. Jeg vil derfor anbefale, at I kontakter de enkelte
kommuner selv via deres hovedpostkasser.”
På den baggrund har Kirkeministeriet rettet henvendelse til landets 5 største
kommuner (befolkningsmæssigt) - København, Aarhus, Aalborg, Odense og
Vejle Kommuner med følgende spørgsmål:
”Kirkeministeriet forstår udvalgsspørgsmålet således, at der ønskes en rede-
gørelse for, hvordan kommunerne sikrer at afdøde får deres ønsker opfyldt,
i de tilfælde hvor kommunen afgør, at der er tale om en ubemidlet, og hvor
kommunen skal afholde begravelsesomkostningerne mv.
Akt nr.: 311179
Side 3
Ministeriet skal i den forbindelse anmode København, Aarhus, Aalborg,
Odense og Vejle Kommuner, som udgør landets 5 største kommuner, om et
skriftligt bidrag til brug for besvarelse af udvalgsspørgsmålet. I bidraget må
gerne indgå hvilke overvejelser og hvilken praksis kommunerne har i for-
hold til ubemidledes afdødes ønsker om begravelse, ligbrænding, begravel-
sessted, gravsted, urne, askedeling mm.”
Til orientering for udvalget har jeg vedlagt de 5 adspurgte kommuners redegø-
relser. Overordnet kan det udledes af redegørelserne, at de 5 kommuner hver
især altid undersøger, om afdøde har fremsat særlige ønsker til bisættelse/be-
gravelse, og at ønskerne forsøges indfriet, i det omfang det er muligt.
Louise Schack Elholm
/ Martin Martensen-Larsen