Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 325 om, hvor mange private ejendomme i Danmark der vil blive omfattet og skal energiforbedres efter reglerne i EU’s reviderede bygningsdirektiv
Tilhører sager:
Aktører:
KEF alm. del svar på spm. 325
https://www.ft.dk/samling/20211/kommissionsforslag/kom(2021)0802/bilag/6/2849081.pdf
Side 1/2 Ministeren Dato 8. april 2024 J nr. 2023-5977 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T: +45 3392 2800 E: kefm@kefm.dk www.kefm.dk Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget Christiansborg 1240 København K Svar på KEF alm. del – spm. 325 Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af den 15. marts 2024 stillet mig følgende alm. del spørgsmål 325, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmå- let er stillet efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF). Spørgsmål 325 Hvor mange private ejendomme i Danmark vil blive omfattet og skal energiforbedres efter reglerne i EU’s reviderede bygningsdirektiv? Svar Det forventes, at det omarbejdede bygningsdirektiv bliver endeligt vedtaget se- nere på foråret 2024. Direktivet er omfattende, hvorfor medlemslande har to år til at implementere direktivet. Vi sætter nu i gang i et analysearbejde af direktiv- teksten, herunder hvem der er omfattet, og hvordan kravene kan implementeres omkostningseffektivt i Danmark. Det er derfor endnu for tidligt at vurdere, hvor mange private, statslige og kommunale bygninger, der vil blive omfattet af direk- tivet og som skal energiforbedres. Fra dansk side har vi under forhandlingerne arbejdet på at præge direktivet i en ambitiøs og balanceret retning, der var meningsfuldt ift. de forskelligartede byg- ningsmasser, der er i EU-landene. Det første forslag til bygningsdirektivet inde- holdt en såkaldt harmonisering af energimærkningsskalaen, der ville have givet et skævt billede af tilstanden af den danske bygningsmasse sammenholdt med andre lande. Samtidig ville kravene til renoveringer af bygninger skulle baseres på den harmoniserede energimærkningsskala. Det ville i praksis have medført en devaluering af den danske bygningsmasse eftersom eksempelvis 15 pct. af den dårligste bygningsmasse ville skulle være samme energimærke på tværs af EU, hvorefter visse bygninger ville skulle renoveres op til det oprindelige mærke. I det politisk vedtagne bygningsdirektiv indgår den harmoniserede energimærk- ningsskala ikke længere og udformningen af kravene til energiforbedringer er anderledes, hvilket har været i dansk interesse. Offentligt KEF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 325 Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24 Offentligt KOM (2021) 0802 - Bilag 6 Europaudvalget 2021 Side 2/2 Jeg kan derudover oplyse, at i det politisk vedtagne bygningsdirektiv er kravene til energiforbedringer af bygninger opdelt med forskellige krav til: 1) ikke-beboel- sesbygningsmassen (bl.a. erhvervsbygninger og offentlige bygninger) og 2) be- boelsesbygningsmassen (boliger). Kravene til energiforbedringer i beboelsesbygninger er fokuseret på den sam- lede beboelsesbygningsmasse som en helhed, og ikke som en forpligtelse over for den enkelte private boligejer. Dermed forventes der en mere fleksibel forplig- telse til energirenoveringer af beboelsesbygninger, end hvad der var lagt op til i det oprindelige forslag til bygningsdirektivet. Kravene til energiforbedringer i ikke-beboelsesbygningsmassen er bl.a. fokuse- ret på, at medlemslandene skal fastsætte en maksimal tærskel for energimæs- sig ydeevne i ikke-beboelsesbygninger. Dette vil sige, at de ringeste bygninger skal renoveres først. Dermed forventes der en større grad af forpligtelse for den enkelte ikke-beboelsesbygningsejer end ved beboelsesbygninger. Offentlige bygninger, herunder statslige og kommunale bygninger, hører ind under kra- vene til ikke-beboelsesbygninger. Direktivet skitserer en række undtagelsesmuligheder for kravene til energifor- bedringer af bygningsmassen, herunder bl.a. religiøse bygninger, midlertidige bygninger og fritliggende bygninger med et samlet nytteareal på under 50 m2 mv. Der er derfor, som også nævnt indledningsvist, igangsat et omfattende analyse- arbejde af de endelige krav, og hvordan disse kan implementeres omkostnings- effektivt i Danmark. Med venlig hilsen Lars Aagaard