Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

ERHVERVSMINISTEREN
10. april 2024
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Folketingets Erhvervsudvalg
Vedlagt fremsender jeg til udvalgets orientering høringsnotat vedr. L 151
Forslag om ændring af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, sel-
skabsloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Bedre
vilkår for demokratiske virksomheder og regler om frakendelse af retten til
at være ledelsesmedlem som følge af digitaliseringsdirektivet).
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
Offentligt
L 151 - Bilag 1
Erhvervsudvalget 2023-24


8. april 2024
2023 - 14568
mibesc
HØRINGSNOTAT VEDRØRENDE UDKAST TIL
LOVFORSLAG OM ÆNDRING AF LOV OM VISSE
ERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDER,
SELSKABSLOVEN, LOV OM FINANSIEL
VIRKSOMHED OG FORSKELLIGE ANDRE LOVE
(Bedre vilkår for demokratiske virksomheder og regler om frakendelse
af retten til at være ledelsesmedlem som følge af digitaliseringsdirekti-
vet)
1. Indledning
Lovforslaget har til formål at udmønte de lovinitiativer, der følger af Aftale
om demokratiske virksomheder, der blev indgået mellem regeringen, Soci-
alistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konser-
vative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Al-
ternativet og Nye Borgerlige den 1. december 2023.
Formålet med aftalen er at skabe bedre forhold for demokratiske virksom-
heder, så vilkårene for start og drift ligestilles og bliver de samme som for
andre virksomheder.
Med lovforslaget gennemføres initiativerne om tydeliggørelsen af mulig-
heden for medarbejdereje, kapitalrejsning ved investerende deltagere, ak-
tivsikring underlagt offentligt tilsyn, mulighed for omdannelse til demo-
kratisk virksomhed og bedre mulighed for medlemskommunikation mel-
lem visse finansielle virksomheder og deres demokratiske ejervirksomhed
eller -forening. Initiativerne gennemføres ved en ændring af lov om visse
erhvervsdrivende virksomheder (herefter erhvervsvirksomhedsloven), sel-
skabsloven, lov om finansiel virksomhed og lov om forsikringsvirksom-
hed.
Lovforslaget har desuden til formål at gennemføre den del af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2019/1151/EU af 20. juni 2019 om ændring
af direktiv 2017/1132/EU, for så vidt angår brugen af digitale værktøjer og
processer inden for selskabsret (herefter digitaliseringsdirektivet), der ved-
rører frakendelse af retten til at være ledelsesmedlem i dansk ret ved en
ændring af selskabsloven.
Forslaget har været sendt i høring den 17. januar 2024 med høringsfrist den
14. februar 2024 til i alt 97 myndigheder, organisationer, foreninger, m.v.
Der er modtaget 18 høringssvar med konkrete bemærkninger til udkastet
Offentligt
L 151 - Bilag 1
Erhvervsudvalget 2023-24
2/55
til lovforslag. Der er modtaget høringssvar fra Advokatfirmaet Morten
Tarp, Dansk Industri (herefter DI), Danske Advokater, DM, F&P, Fagbe-
vægelsens Hovedorganisation (herefter FH), Finans Danmark, Forenet
Kredit, FSR – danske revisorer (herefter FSR), Kooperationen, Kuratorfor-
eningen, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, LB Forsik-
ring og LB Foreningen (herefter samlet LB), Tryghedsgruppen, Tænketan-
ken Demokratisk Erhverv, Velliv og Østifterne.
Centralorganisationernes Fællesudvalg, Dansk Arbejdsgiverforening, KL
og Folketingets Rigsrevision har meddelt, at de ikke har bemærkninger til
lovforslaget.
De generelle bemærkninger til lovforslaget gennemgås nedenfor i afsnit 2.
Konkrete bemærkninger til de enkelte emner i lovforslaget gennemgås og
kommenteres nedenfor i afsnit 3.
Nogle af de modtagne høringssvar indeholder bemærkninger af redaktionel
og teknisk karakter. Disse kommentarer omhandler dog ikke substansen og
omtales derfor ikke nærmere i dette notat. Herudover indeholder enkelte
høringssvar bemærkninger, som ikke angår lovforslaget, og omtales derfor
ikke nærmere i dette notat.
2. Generelle bemærkninger
Danske Advokater anerkender det overordnede sigte med lovforslaget om
øget fleksibilitet, herunder tydeliggørelse af adgangen til medarbejdereje,
etablering af mulighed for optagelse af investerende deltagere, adgang til
frivillig aktivsikring og adgang til omdannelse samt den øvrige liberalise-
ring, som en vedtagelse af lovforslaget vil indebære. Danske Advokater
anfører dog også, at de kan være i tvivl om, hvorvidt særligt adgangen til
frivillig aktivsikring vil finde praktisk anvendelse i større omfang.
Kooperationen anfører, at en opdatering af erhvervsvirksomhedslovens be-
stemmelser om virksomheder med begrænset ansvar er et meget vigtigt ele-
ment i retningen af at skabe bedre forhold for demokratiske virksomheder,
så vilkårene for start og drift bliver de samme som for andre virksomheder.
Kooperationen mener dog, at der er behov for justeringer af lovforslagets
del om investerende medlemmer, den bundne reserve og solnedgangsklau-
sulen på omdannelsesmuligheden fra kapitalselskab til virksomhed med
begrænset ansvar, for at sikre den mest effektive realisering af den bagved-
3/55
liggende hensigt. Kooperationen opfordrer til, at medlemmerne af Ekspert-
arbejdsgruppen om demokratiske virksomheder inviteres til et årligt status-
møde om implementeringen af initiativerne om demokratiske virksomhe-
der, herunder om barrierer, udbredelse og effekterne af implementeringen
og at relevante interessenter og vidensaktører inddrages i dialog herom.
Tænketanken Demokratisk Erhverv oplyser, at de bakker kraftigt op om
lovforslaget, og ser frem til, at de enkelte initiativer bliver til virkelighed
og kommer til at gøre en forskel for nuværende og fremtidige demokratiske
virksomheder. Hertil bemærkes, at de er af den opfattelse, at lovforslaget
med en række præciseringer vil kunne komme helt i mål med hensigten om
at styrke kendskab til demokratiske virksomheder (og herunder medlem-
mernes indflydelsesmuligheder i disse), fjerne barrierer og gøre det nem-
mere at etablere nye demokratiske virksomheder. Tænketanken Demokra-
tisk Erhverv opfordrer til, at medlemmerne af Ekspertarbejdsgruppen om
demokratiske virksomheder inviteres til et årligt statusmøde om implemen-
teringen af initiativerne om demokratiske virksomheder, herunder om bar-
rierer, udbredelse og effekterne af implementeringen, samt at der i den ge-
nerelle implementering af arbejdsgruppens anbefalinger tages højde for, at
nedsættelse af ”Udvalget for god demokratisk ledelse” udelukkende er
midlertidigt, og at det bør tænkes ind, hvordan gruppens vigtige arbejde
kan videreføres og fortsættes blandt landets demokratiske virksomheder.
Sammensætning af udvalget, sikring af dets bredde og videreførelse af ar-
bejdet bør således være indtænkt fra start af udvalgets nedsættelse.
FH hilser lovforslaget velkomment, da lovforslaget overordnet set forbed-
rer mulighederne for at etablere, drifte og videreudvikle demokratiske virk-
somheder på vigtige strækninger. FH foreslår, at anbefalingen om model
for medarbejdereje gennemføres, men noterer sig, at forslaget ikke kunne
finansieres inden for rammen af aftalen om demokratiske virksomheder.
FH anfører desuden, at de støtter, at deltagelsen med egen arbejdsindsats
kan ske både som lønmodtager og som selvstændig, men foreslår, at for-
skellene tydeliggøres i guides og standardvedtægter m.v. på Virksomheds-
guiden, da det skaber meget forskellige virksomheder, og da det har en
række arbejds- og skatteretlige konsekvenser for den enkelte virksomheds-
deltager, samt at det bør fremgå tydeligt, hvornår man er lønmodtager, og
hvornår man er medejer af en demokratisk virksomhed. FH opfordrer til, at
medlemmerne af Ekspertarbejdsgruppen om demokratiske virksomheder
inviteres til et årligt statusmøde om implementeringen af initiativerne om
4/55
demokratiske virksomheder, herunder om barrierer, udbredelse og effek-
terne af implementeringen.
Landbrug & Fødevarer oplyser, at de generelt er positive i forhold til ud-
møntningen af de lovinitiativer, der følger af den politiske aftale om demo-
kratiske virksomheder, herunder, at de støtter tydeliggørelsen af præcise-
ringen af medarbejdereje. Landbrug & Fødevarer anfører, at tydeliggørel-
sen af muligheden for medarbejdereje kun er en del af Ekspertarbejdsgrup-
pen om demokratiske virksomheders anbefaling nr. 2, og at der ligeledes
bør ses nærmere på det skatteretlige regelsæt for medarbejderaktier.
Landdistrikternes Fællesråd oplyser, at de finder det overordnet positivt, at
der med lovforslaget skabes bedre vilkår for demokratiske virksomheder.
Landdistrikternes Fællesråd opfordrer til, at medlemmerne af Ekspertar-
bejdsgruppen om demokratiske virksomheder inviteres til et årligt status-
møde om implementeringen af initiativerne om demokratiske virksomhe-
der, herunder om barrierer, udbredelse og effekterne af implementeringen.
LB anfører, at de overordnet anser, at de foreslåede ændringer vil forbedre
vilkårene for demokratisk ejede virksomheder i overensstemmelse med
ambitionerne udtrykt i den politiske aftale.
FSR anfører, at lovudkastet lægger op til nogle interessante nyskabelser i
erhvervsvirksomhedsloven, herunder muligheden for frivillig aktivsikring
med tilhørende offentligt tilsyn.
DM oplyser, at de bakker fuldt op om lovforslaget, da de mener, at lov-
forslaget kommer til at forbedre mulighederne for at etablere, drifte og vi-
dereudvikle demokratiske virksomheder. Derudover bifalder DM, at lov-
forslaget følger en række af de anbefalinger, som Ekspertarbejdsgruppen
om demokratiske virksomheder kom med, som DM sad med i.
DI oplyser, at de generelt støtter de tiltænkte ændringer for de forskellige
virksomhedsformer, idet lovforslagene har til formål at fjerne barrierer,
men har betænkeligheder ved den lovtekniske udformning af lovforslagets
del om aktiv deltagelse i virksomheder med begrænset ansvar, og opfordrer
til, at det sikres, at der ikke kommer utilsigtede konsekvenser.
DI støtter desuden den foreslåede implementering af digitaliseringsdirekti-
vet, som indfører regler i selskabsloven om frakendelse af retten til at være
5/55
ledelsesmedlem og udveksling af oplysninger om personer, der er frakendt
en sådan ret, herunder at man ikke må være ledelsesmedlem i et dansk ka-
pitalselskab, hvis man er frakendt retten hertil i Danmark eller i et andet
EU-/EØS-land.
Kommentar
Høringen tegner overordnet et billede af, at erhvervsorganisationerne er
positive over for lovforslagets styrkelse af, at vilkårene for start og drift af
demokratiske virksomheder sidestilles med øvrige virksomheder.
Kooperationen, Tænketanken Demokratisk Erhverv, FH og Landdistrikter-
nes Fællesråd fremhæver, at der i overensstemmelse med Ekspertarbejds-
gruppen om demokratiske virksomheders anbefaling, bør inviteres til et år-
ligt møde med medlemmer af ekspertarbejdsgruppen om implementeringen
af initiativerne.
Erhvervsstyrelsen vil som et led i implementeringen af initiativer om demo-
kratiske virksomheder i perioden 2024-2026 afholde et årligt dialogmøde,
hvor styrelsen afrapporterer på arbejdet med anbefalingerne. Til dialog-
møderne vil en række nøgleinteressenter blive inviteret, herunder udvalgte
toneangivende demokratiske virksomheder, brancheorganisationer, rådgi-
vere, forskere, arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer. På dialogmø-
derne gives en status på lovarbejdet, komiteens arbejde med anbefalinger
og arbejdet med udarbejdelse af uddannelsesmateriale til udbredelse af
kendskabet til demokratiske virksomheder. Det første dialogmøde forventes
at blive afholdt ultimo 2024.
3. Bemærkninger til konkrete emner
Gennemgangen og kommenteringen af de konkrete bemærkninger i hø-
ringssvarene foretages med udgangspunkt i følgende opdeling:
3.1 Deltagelse, herunder med egen arbejdsindsats (medarbejdereje), i
virksomheder med begrænset ansvar
3.1.1 Krav om aktiv deltagelse
3.2 Investerende deltagere i virksomheder med begrænset ansvar
3.2.1 Anvendelse af betegnelserne medlemmer og deltagere
3.2.2 Investerende deltagere baseret på stemmerettigheder
3.2.3 Tærskelværdi
3.2.4 Mulighed for crowdfunding
3.2.5 Tvangsopløsning
6/55
3.3 Omdannelse til demokratisk virksomhed
3.3.1 Solnedgangsklausul
3.3.2 Videreførelse af CVR-nummer og succession
3.3.3 Udarbejdelse af mellembalance
3.4 Aktivsikring for virksomheder med begrænset ansvar
3.4.1 Anvendelse af den bundne reserve
3.4.2 Fusion, spaltning eller omdannelse af virksomheder med bun-
den reserve
3.4.3 Tilsyn med aktivsikring
3.4.4 Placering af bestemmelser om aktivsikring
3.4.5 Ændring af ikrafttrædelsesbestemmelse
3.5 Årsrapport, balancesum, kapitalkrav og kapitalberedskab
3.5.1 Kapitalkrav og kapitalberedskab
3.5.2 Krav til årsrapport og balancesum
3.6 Medlemskommunikation
3.6.1 Forslaget i forhold til øvrige videregivelsesregler i lov om fi-
nansiel virksomhed og lov om forsikringsvirksomhed.
3.6.2 Videregivelse af personnummer og CVR-nummer som kon-
taktoplysning
3.6.3 Betegnelse af de personer, der optages i den demokratiske
virksomhed
3.6.4 Den videre kommunikation med medlemmerne eller delta-
gerne i de demokratiske virksomheder
3.6.5 Videregivende oplysninger må ikke bruges til markedsføring
og rådgivning
3.6.6 Videregivelse af valggruppe
3.6.7 Kravet om at foreningen eller virksomheden er hel eller del-
vis ejer af den finansielle virksomhed eller forsikringsselska-
bet
3.6.8 Samme videregivelsesmulighed for andre virksomheder
3.7 Frakendelse af retten til at være ledelsesmedlem som følge af digi-
taliseringsdirektivet
3.7.1 Registreringsnægtelse og afregistrering som ledelsesmedlem
3.7.2 Anmelderansvar
3.8 Lovforslagets anvendelsesområde
3.8.1 Udvidelse af lovforslaget til at omfatte andelsvirksomheder
med personlig hæftelse
3.1 Deltagelse, herunder med egen arbejdsindsats (medarbejdereje), i
virksomheder med begrænset ansvar
7/55
3.1.1 Krav om aktiv deltagelse
DI bemærker, at det fremgår af forslaget, at deltagerne i en virksomhed
med begrænset ansvar omfattet af erhvervsvirksomhedslovens § 3 skal del-
tage aktivt i virksomheden, og at det herefter præciseres, at der er tale om
aktiv deltagelse i virksomheden, når deltagerne bidrager (1) som aftager,
(2) som producent, (3) som leverandør, (4) med egen arbejdsindsats eller
(5) på anden lignende måde.
DI anfører, at det efter deres opfattelse i dag er et krav at deltage aktivt i
virksomheden, hvis man vil opfylde betingelserne for at være et andelssel-
skab eller en andelsforening efter lovens § 4, mens det er tvivlsomt, om
man kan stille samme generelle ultimative kriterie for at kunne være en
virksomhed med begrænset ansvar efter lovens § 3.
DI oplyser, at de er enige i, at aktiv deltagelse i virksomheden er (og bør
være) et moment, der er indgår i den konkrete vurdering, der skal foretages,
når det skal afgøres, om en virksomhed er registreringspligtig efter lovens
§ 3. DI mener dog samtidig, at vurderingen af, om en virksomhed er regi-
streringspligtig efter § 3, er (og bør være) en samlet konkret vurdering, hvor
aktiv deltagelse fra medlemmerne ikke nødvendigvis skal være opfyldt. DI
påpeger, at hvis ikke dette er (eller bliver) tilfældet, vil der være en række
virksomheder, der i dag er registreret efter erhvervsvirksomhedsloven, som
ikke længere opfylder betingelserne for registrering, ligesom der i fremti-
den vil være en række virksomheder, som ikke længere vil skulle registre-
res efter erhvervsvirksomhedsloven, der tidligere ville være blevet registre-
ret.
DI henleder især opmærksomheden på Højesteretsdommen UfR
2003.296/2 H (FDM-dommen), hvor en forening med begrænset ansvar
(FDM f.m.b.a.) blev anset for registreringspligtig efter erhvervsvirksom-
hedsloven, fordi foreningens formål bl.a. søgtes gennemført ved at indgå
aftaler, der indebærer økonomiske og servicemæssige fordele for medlem-
merne. DI anfører, at medlemmer af FDM, der til gengæld for deres FDM-
kontingent får medlemsrabatter, hvis de anvender bestemte serviceudby-
dere, f.eks. i forhold til bilforsikring, værksteder, bilsyn, bilvask mv., ikke
opfylder et kriterie om at ”deltage aktivt i virksomheden”, og bemærker, at
FDM f.m.b.a. fortsat er registreret efter loven.
8/55
DI henviser desuden til, at tidligere praksis fra Erhvervsankenævnet og Er-
hvervsstyrelsen indeholder en række eksempler på kendelser og afgørelser,
hvor en forening med begrænset ansvar blev anset for registreringspligtig
efter erhvervsvirksomhedsloven, uden at deltagerne deltog aktivt i virk-
somheden. ”Erhvervsdrivende virksomheder – en lovkommentar, 2. ud-
gave (2007)”, omtaler f.eks. sager, hvor der blev lagt vægt på, at en for-
enings formål var markedsføring af medlemmerne, eller at der i en bran-
cheforening blev oparbejdet overskud, som ikke var tænkt anvendt til fag-
politiske formål, og af disse grunde var der tale om virksomheder, der har
til formål at fremme virksomhedens deltageres økonomiske interesser gen-
nem erhvervsdrift, som skulle registreres efter erhvervsvirksomhedsloven,
selvom der ikke var tale om, at medlemmerne aktivt deltog i selve virksom-
heden.
DI anerkender, at der i forbindelse med indsættelsen af den nuværende § 3,
stk. 1, 2. pkt., ved lov nr. 616 af 14. juni 2011 blev lavet nogle lovbemærk-
ninger, der kan lyde, som om aktiv deltagelse i virksomheden generelt er et
ultimativt krav. De pågældende lovbemærkninger bør dog efter DI’s opfat-
telse læses i kontekst af den pågældende lovændring, hvor de var med til at
understøtte lovpræciseringen af, at en virksomhed med begrænset ansvar
skal have mindst 2 deltagere. Så vidt DI er bekendt, havde Erhvervsstyrel-
sen nemlig haft sager, hvor der efter styrelsens opfattelse reelt kun var 1
deltager, selvom der formelt kunne siges at være flere ’deltagere’ i den
virksomhedskonstruktion, som ansøgningen om registrering efter erhvervs-
virksomhedsloven handlede om. DI bemærker, at Erhvervsstyrelsen i afgø-
relserne lagde vægt på, at de yderligere ’deltagere’ ikke var aktive og at der
var tale om konkrete afgørelser, hvor det centrale i afgørelserne var spørgs-
målet om, hvorvidt den pågældende virksomhedskonstruktion opfyldte
kravet om mindst to deltagere.
DI bemærker i den forbindelse, at det havde været oplagt at skrive et sådant
generelt krav om aktiv deltagelse ind i lovteksten, hvis det havde været
hensigten med lovændringen i 2011. DI bemærker endvidere, at lovbe-
mærkningerne til 2011-ændringen eksplicit siger, at der ikke er tiltænkt æn-
dringer i den gældende retstilstand. Som anført ovenfor var retstilstanden
inden 2011-ændringen, at virksomheder godt kunne registreres efter er-
hvervsvirksomhedsloven, uden at medlemmerne nødvendigvis var aktive
deltagere i virksomheden, jf. bl.a. FDM-højesteretsdommen fra 2003.
9/55
DI henviser til, at der i den tidligere nævnte lovkommentar fra bl.a. Jytte
Heje Mikkelsen (fra 2007) at der om den tidligere praksis i Erhvervsstyrel-
sen angivet (s. 38): ”som rettesnor kan siges, at registreringspligt forudsæt-
ter, at deltagerne direkte eller indirekte har en økonomisk fordel ved at være
medlem af foreningen i forhold til ikke at være medlem. Den økonomiske
fordel må ikke være af underordnet betydning. Begrebet økonomiske inte-
resser er i lovens forarbejder defineret som ”økonomiske fordele som over-
skudsdeling, udlodning ved opløsning m.v., bonus, rabat m.v.” Det må i
hvert tilfælde foretages en konkret vurdering af, om medlemmernes øko-
nomiske interesser fremmes gennem virksomhedens erhvervsaktivitet.”
DI henstiller til, at det vurderes, om dette ikke fortsat bør være styrelsens
praksis, og om den foreslåede lovændring ikke uhensigtsmæssigt vil be-
grænse styrelsens mulighed for fremover at foretage et samlet skøn. DI op-
fordrer i givet fald til, at der findes en anden måde at tydeliggøre, at der er
mulighed for medarbejdereje i en virksomhed med begrænset ansvar, jf. de
generelle bemærkninger.
Advokatfirmaet Morten Tarp anfører, at forslaget i udkastet bryder med
grundlæggende principper og afgørelsespraksis fra domstolene og Er-
hvervsankenævnet om sondringen mellem erhvervsdrivende foreninger og
andelsvirksomheder. Advokatfirmaet Morten Tarp bemærker, at de ikke er
enige i ministeriets vurdering af at tydeliggørelsen af muligheden for med-
arbejdereje er relevant for både A.M.B.A. og F.M.B.A., og at de finder, at
den foreslåede regulering af aktiv og passiv deltagelse direkte i lovens § 3
ikke er relevant eller hensigtsmæssig for foreninger med begrænset ansvar
(FMBA), men et unødvendigt indgreb i det grundlæggende foreningsretlige
princip om, at medlemskredsen for en forening som udgangspunkt skal
være åben, som også gælder for foreninger med begrænset ansvar efter er-
hvervsvirksomhedsloven.
Kommentar
Høringen viser, at der en bekymring for, at begrebet ”aktiv deltager” kan
medføre en indsnævring af erhvervsvirksomhedslovens anvendelsesom-
råde ifm. medlemmer af foreninger med begrænset ansvar, hvilket ikke er
tilsigtet.
Deltagelsen i virksomheder med begrænset ansvar er kendetegnet ved, at
deltagerne deltager på en nærmere angivet måde, hvor de benytter sig af
10/55
virksomhedens ydelser, det være sig som mælkeproducent, medlemstilbud
(rabatter), forsikringsabonnementer m.fl.
Det er en betingelse, at virksomheder med begrænset ansvar har minimum
to deltagere, at der er mulighed for vekslende deltagerantal, og at økono-
miske og forvaltningsmæssige rettigheder ikke er baseret på deltagernes
andel af kapitalen. Det er således ikke muligt at stifte en virksomhed med
begrænset ansvar omfattet af erhvervsvirksomhedsloven med én deltager,
hvilket adskiller organisationsformen fra enkeltmandsvirksomheder og ka-
pitalselskaber, som kan have én ejer. Det blev tydeliggjort i lovens § 3 ved
lov nr. 616 af 14. november 2011, hvor det blev præciseret, at en virksom-
hed med begrænset ansvar minimum skal have to aktive deltagere. Præci-
seringen havde til formål at sikre, at lovens krav om mindst to deltagere
ikke blev omgået som følge af en række konkrete sager, hvor en persons
deltagelse havde karakter af proforma-deltagelse med henblik på at op-
fylde lovens krav om mindst 2 deltager.
Formålet med den gældende bestemmelse er at sikre, at virksomheder, der
skal registreres efter selskabsloven, ikke registreres efter lov om visse er-
hvervsdrivende virksomheder. En virksomhed, der skal registreres efter lov
om visse erhvervsdrivende virksomheder, skal derfor væsentligt adskille sig
fra f.eks. et kapitalselskab (aktie og anpartsselskab). Hvis adskillelsen ikke
er væsentlig, omfattes virksomheden af selskabsloven eller eventuel anden
lovgivning.
Det har dog ikke med præciseringen af kravet om 2 aktive deltagere, som
omtalt i bemærkningerne til ændringen i 2011, været til hensigt at be-
grænse måderne, hvormed deltagerne kan anses at deltage i virksomheden,
men derimod at forebygge en omgåelse af minimumskravet om antal delta-
gere. Præciseringen har derfor heller ikke medført en indsnævring i Er-
hvervsstyrelsens praksis vedrørende medlemsdeltagelse i F.M.B.A.’er.
Ift. muligheden for medarbejdereje, dvs. hvor medarbejdere deltager i en
virksomhed med begrænset ansvar ved egen arbejdsindsats, er det med lov-
forslaget ønsket at tydeliggøre, at dette er muligt. Ved deltagelse med egen
arbejdsindsats menes, at deltagerne udfører arbejde for virksomheden.
Både medarbejdere, hvor der er etableret et egentligt ansættelsesforhold,
men også andre, kan betragtes som deltagere. Det kan f.eks. være ved del-
tagelse af en arbejdsindsats, som ikke udspringer af et ansættelsesforhold,
men i stedet udspringer af f.eks. selvstændigt konsulentarbejde.
11/55
Det er vurderingen, at medarbejdereje er muligt i både foreninger med be-
grænset ansvar og andelsvirksomheder med begrænset ansvar, og at det
ikke bryder med grundlæggende foreningsretlige principper. Det bemær-
kes hertil, at betingelsen om fri indtræden og udtræden gælder for både
foreninger med begrænset ansvar og andelsvirksomheder med begrænset
ansvar, og at dette ikke ændres med forslaget om tydeliggørelse af mulig-
heden for medarbejdereje.
For at imødegå usikkerhed om hvem der kan være deltagere i virksomheder
med begrænset ansvar, herunder muligheden for at deltage ved egen ar-
bejdsindsats (medarbejdereje) er det vurderingen, at § 3 bør nyaffattes
mhp. at sikre en klar retsstilling. Formålet er at tydeliggøre den allerede
gældende retstilstand, og skabe klarhed i forhold til den foreslåede mulig-
hed for investerende deltagere.
Ift. den foreslåede bestemmelse om investerende deltagere henvises til af-
snit 3.2. nedenfor.
3.2 Investerende deltagere i virksomheder med begrænset ansvar
3.2.1 Anvendelse af betegnelserne medlemmer og deltagere
Danske Advokater bemærker, at der i forslaget til indførelsen af mulighe-
den for investerende medlemmer i virksomheder med begrænset ansvar,
anvendes terminologien ”investerende medlemmer” og ”medlemsind-
skud”, og ikke begrebet ”deltager”, som ellers er den altovervejende an-
vendte terminologi for ejerkredsen i virksomheder med begrænset ansvar i
lov om visse erhvervsdrivende virksomheder. Danske Advokater foreslår
derfor, at terminologien i lovforslaget ensrettes til ”investerende deltagere”
og ”deltagerindskud”.
Kommentar
I erhvervsvirksomhedsloven anvendes begrebet ”medlem” primært om
virksomhedernes ledelse. Begrebet ”medlem” anvendes dog også ift. med-
lemmer i foreninger med begrænset hæftelse (F.M.B.A.’er). I lovforslaget
indføres en række nye bestemmelser i erhvervsvirksomhedsloven, hvor be-
grebet ”deltager” er anvendt, men i ændringen til § 3, stk. 3 (lovforslagets
§ 1, nr. 3) og andre steder i lovforslagets bemærkninger anvendes ”med-
12/55
lem” imidlertid også i en bredere forstand, end det er tilfældet i den gæl-
dende erhvervsvirksomhedslov. Det vurderes at være mere konsistent med
terminologien i den gældende erhvervsvirksomhedslov at anvende begrebet
”deltager”, fx om investerende deltagere, imens ”medlem” fortsat finder
anvendelse i relation til virksomhedernes ledelse samt for F.M.B.A.’er.
Lovforslaget bør derfor afspejle dette.
Lovforslaget er ændret, så begrebet ”investerende deltager” anvendes, og
lovbemærkningerne er tilrettet i overensstemmelse hermed.
3.2.2 Investerende deltagere baseret på stemmerettigheder
Danske Advokater bemærker, at forslaget giver adgang til at optage inve-
sterende medlemmer (deltagere), der dog højst må udgøre 30 pct. af den
samlede deltagerkreds, og at de har noteret sig, at der alene er tale om en
antalsmæssig begrænsning uden deraf følgende særlige krav til virksomhe-
dernes vedtægt, kapital, ledelse eller deltagerrettigheder eller -pligter.
FH tilkendegiver, at det er fornuftigt at udvide mulighederne for at have
investerende medlemmer, og Landbrug og Fødevarer er positive over for,
at der åbnes op for muligheden for at inddrage passive investeringer på op
til 30 pct., og finder, at forslaget vil kunne lette finansieringen for demo-
kratiske virksomheder, men opfordrer dog til, at der gøres yderligere for
passive investeringer. Landbrug og Fødevarer og FH finder, at muligheden
for passive investorer i virksomheder med begrænset ansvar bør ændres
således, at de passive investorer højst må råde over 30 pct. af de samlede
stemmerettigheder. Tænketanken Demokratisk Erhverv finder det afgø-
rende, at det gøres nemmere for demokratiske virksomheder at få investe-
ringer udefra, og hilser det nærværende initiativ varmt velkomment, men
finder ligeledes, at forslaget bør baseres på stemmerettigheder, hvilket li-
geledes forslås af Kooperationen og Landdistrikternes Fællesråd.
Advokatfirmaet Morten Tarp oplyser, at i deres rådgivningspraksis siden
midten af 1980’erne har de endnu ikke oplevet, at institutionelle investorer,
støtte- eller långivere har efterspurgt sædvanlige medlemsrettigheder, da
det som udgangspunkt også indebærer tilsvarende juridisk og økonomisk
medansvar. Hertil bemærkes, at der ofte aftales begrænsede og indirekte
rettigheder for investorer og andre samarbejdspartnere som informationsret
og ret til repræsentation i virksomhedens ledelse og på generalforsamlinger
eller tilsvarende forsamlinger med taleret, men ikke stemmeret, og det er
13/55
allerede tilladt efter den nugældende lovgivning og praksis, både i forenin-
ger med begrænset ansvar og andelsvirksomheder. Endvidere anføres, at i
stedet for medlemskab med sædvanlige rettigheder kan institutionelle in-
vestorer, støtte- og långivere også typisk opnå mere vidtgående kontrol og
økonomiske rettigheder som kreditorer på grundlag af aftalevilkår om god-
kendelse af vedtægtsændringer og ekstraordinære dispositioner, adgang til
opsigelse og indfrielse af deres økonomiske engagementet ved mislighol-
delse m.v.
Tænketanken Demokratisk Erhverv nævner, at Ekspertarbejdsgruppen spe-
cifikt foreslog at følge den svenske lov, der ligeledes muliggør en begræn-
set mængde passive investeringer, og bemærker, at det i den svenske lov-
givning netop er stemmerettigheder og ikke antallet af deltagere, der be-
grænses til en tredjedel. Hertil anføres, at samme gør sig gældende i andre
europæiske lande (f.eks. Frankrigs og Italiens) lovgivning for demokratiske
virksomheder og i henhold til forordningen om statut for det europæiske
andelsselskab (SCE-loven), der henvises til i bemærkningerne til lovforsla-
get, og bemærkes, at det her igen specifikt er stemmerettigheder, der hen-
vises til i artikel 59, stk. 3. Kooperationen finder, at en begrænsning af de
investerende medlemmers samlede stemmerettigheder vil være konsistent
med lovgivningen i en række andre lande, herunder den svenske og italien-
ske kooperative lovgivning, om end der ifølge Kooperationen ikke er kend-
skab til internationale erfaringer med begrænsning i deltagerkredsen. Ko-
operationen savner i den forbindelse en begrundelse for, at man i Danmark
skal vælge en anderledes tilgang end i de nævnte lande. Samtidig finder
Kooperationen det nærliggende at prioritere en synergi med SCE-loven
samt hente inspiration i særligt Sverige, der i 2015 indførte muligheden for
investerende medlemmer med de samme hensigter, som dem der ligger bag
nærværende lovforslag.
Tænketanken Demokratisk Erhverv bemærker, at når de passive medlem-
mer udelukkende må udgøre 30 pct. af den samlede mængde stemmeret-
tigheder, så går det ikke ud over det demokratiske ejerskab. FH bemærker,
at det ikke bør være antallet af deltagere, men stemmerettigheder, der er
mere afgørende for, at en virksomhed stadig er demokratisk organiseret, og
foreslår i stedet, at deltagerkreds ændres til stemmerettigheder. Kooperati-
onen bemærker, at hensigten bag bestemmelsen er at forbedre finansie-
ringsmulighederne for virksomheder med begrænset ansvar, men samtidig
bevare virksomheder med begrænset ansvars særegenskab som virksomhe-
der, der kontrolleres af deres aktive medlemmer. Kooperationen anfører, at
14/55
en begrænsning af stemmerettigheder frem for deltagerkredsen fortsat vil
sikre de aktive medlemmers fulde kontrol over virksomheden, men samti-
dig muliggøre at virksomhederne kan rejse kapital fra en bredere kreds af
bidragsydere
Landbrug og Fødevarer og Landdistrikternes Fællesråd bemærker, at når
de passive medlemmer udelukkende kan udgøre 30 pct. af den samlede
mængde stemmerettigheder, så går det ikke ud over det demokratiske ejer-
skab.
Kommentar
Høringen viser, at en adgang til at have investerende deltager, der alene
begrænses ift. stemmerettighederne, anses for mere hensigtsmæssigt for
virksomheder med begrænset ansvar, der ønsker at rejse kapital ved brug
af investerende deltagere.
Ekspertarbejdsgruppen om demokratiske virksomheder har anbefalet, at
der gives mulighed for, at op til 30 pct. af deltagerne i henholdsvis andels-
selskaber- og foreninger med begrænset ansvar kan være passive investo-
rer med stemmerettigheder.
Formålet med at indføre muligheden for investerende deltagere er at for-
bedre finansieringsmulighederne for virksomheder med begrænset ansvar,
så de sidestilles med andre virksomhedsformer i forbindelse med opstart
og udvikling af virksomheden.
I Sverige er det efter loven ”Lag om ekonomiska föreningar” muligt at op-
tage et ubegrænset antal investerende deltagere forudsat at minimumskra-
vet til almindelige deltagere er opfyldt. Det følger endvidere af loven, at
hvis investerende medlemmer deltager i en afstemning, og de har mere end
en tredjedel af det samlede antal afgivne stemmer ved afstemningen, ned-
sættes værdien af deres stemmer, således at den udgør halvdelen af det
samlede antal øvrige afgivne stemmer. Hvis afstemningen vedrører en be-
slutning, der kræver støtte fra en vis procentdel af de stemmeberettigede,
skal resultatet af afstemningen genberegnes i overensstemmelse hermed.
Det fremgår af forarbejderne til moderniseringen af den svenske Lag om
ekonomiska föreningar (Prop. 2015/16:14 - Modernisering av lagen om
ekonomiska föreningar, side 115 – 116), at en model, der tillader investe-
15/55
rende deltagere, skal indrettes på en måde, som ikke tilsidesætter det de-
mokratiske medlemsstyre, og der sikrer, at den kooperative selvstændighed
bevares, hvorfor de investerende deltagere indflydelse bør begrænses. Be-
grænsningen bør ikke knyttes til antallet af investerende medlemmer eller
deres indskud af kapital. I stedet bør de investerende deltageres stemme-
rettigheder begrænses, således at de ikke kan råde over en så stor del af
stemmerettighederne, at de kan forhindre vigtige beslutninger i virksomhe-
den, fx om ændring af vedtægtsbestemmelser. Dette opnås ved, at såfremt
antallet af stemmer afgivet af investerende deltagere overstiger 30 pct. af
det samlede antal stemmer, nedsættes stemmernes værdi forholdsmæssigt,
således at antallet af stemmer fra investerende deltagere ikke kan overstige
1/3 af det samlede antal stemmer.
Ved udformning af en dansk model for investerende deltagere lægges der
vægt på at værne om de grundlæggende karakteristika, der kendetegner
virksomheder med begrænset ansvar. Det er bl.a. en betingelse, at delta-
gernes økonomiske og forvaltningsmæssige rettigheder ikke baseres på
deltagernes andel af kapitalen.
Deltagernes kan udøve deres indflydelse i virksomheden gennem stemme-
retten på generalforsamlingen, der som udgangspunkt sker på lige fod,
altså efter »hoveder« og ikke efter indskud i virksomheden. Ofte ser man
dog også, at stemmerettigheder fordeles efter princippet »efter høveder«
dvs. i forhold til leverancer, aftagen o.l. og eventuelt opdelt i grupper med
forskellige stemmerettigheder i forhold til størrelse, leverancer osv., hvilket
accepteres. Dette ses særligt i andelsselskaber, hvor deltagerne kan være
både fysiske og juridiske deltagere med meget store forskelle i samhande-
len med selskabet.
Efter en fornyet overvejelse af modellen for investerende deltager er det
vurderingen, at der i lighed med den svenske lov kan gives adgang til at
optage investerende deltagere i en virksomhed med begrænset ansvar ba-
seret på stemmerettigheder. Det er vurderingen, at reglerne skal udformes
således, at kapitalinteresser ikke dominerer over andelshavernes interes-
ser.
Det vurderes også at være i overensstemmelse med det fjerde princip om
uafhængighed af den internationale organisation International Coopera-
tive Alliance (ICA). Princippet omfatter bl.a. det, at når andelsselskaber
16/55
erhverver ekstern kapital, skal dette ske på vilkår, der sikrer det demokra-
tisk medlemskontrol og bevarer kooperativ uafhængighed. Det er vurderin-
gen, at det er muligt at indføre en model med investerende deltagere base-
ret på stemmeretsbegrænsning, der imødekommer dette princip.
For at sikre, at adgangen til at træffe beslutninger på generalforsamlinger
bevares hos de almindelige deltagere foreslås det i lighed med den svenske
model, at der indføres stemmeretsbegrænsninger, så investerende delta-
gers stemmer begrænses på en sådan måde, at de aldrig kan råde over mere
end en tredjedel af det samlede antal afgivne stemmer i en afstemning. Det
foreslås, at lovforslaget ændres i overensstemmelse hermed.
Forslaget om investerende deltagere ændres fra en deltagerbegrænsning
på 30 pct. til en stemmeretsbegrænsning ved afstemninger, der ikke må
overstige 30 pct. af det samlede antal afgivne stemmer i en afstemning.
3.2.3 Tærskelværdi
Advokatfirmaet Morten Tarp anfører, at ‘tærskelværdien’ skal defineres
som en andel af stemmerettighederne og ikke som en andel af deltagerkred-
sen, men er ikke enige i, at det er hensigtsmæssigt at fastsætte ’tærskelvær-
dien’ højere end de 25%, som gælder efter reglerne for europæiske andels-
selskaber i henhold til den såkaldte SCE-forordning, der er gengivet og om-
talt sammen med den svenske lovgivning i Erhvervsministeriets bemærk-
ninger. Advokatfirmaet Morten Tarp bemærker, at der ikke er saglige be-
grundelser for forslaget, hverken i anbefalingerne fra Ekspertarbejdsgrup-
pen om demokratiske virksomheder eller i Erhvervsministeriets bemærk-
ninger til forslaget i udkastet og finder, at en højere tærskelværdi end 25%
medfører en risiko for, at investerende og passive medlemmer kan opnå
blokerende indflydelse i strid med virksomhedens og de aktive medlem-
mers interesser i forhold til vedtægtsændringer og andre væsentlige beslut-
ninger, der i danske andelsvirksomheder og kooperative virksomheder i an-
dre lande typisk kræver kvalificeret flertal på mindst tre fjerdedele og ofte
mere. Advokatfirmaet Morten Tarp anfører videre, at en højere tærskel-
værdi end 25% heller ikke er i overensstemmelse med de internationale
kooperative principper ifølge International Cooperative Alliance, som dog
anerkender, at lovgivningen om kooperative virksomheder i enkelte lande
har åbnet mulighed for, at investorer kan få større indflydelse.
Advokatfirmaet Morten Tarp bemærker, at generelt vil en højere tærskel-
værdi end for europæiske andelsselskaber også have negativ betydning for
17/55
gennemsigtigheden, genkendeligheden og troværdigheden af danske ko-
operative virksomheder i international sammenhæng og dermed for deres
globale samarbejds- og samhandelsmuligheder.
Advokatfirmaet Morten Tarp foreslår en grundbetingelse om minimum tre
aktive medlemmer med en tærskel for de samlede stemmerettigheder for
investerende og passive medlemmer på generalforsamlinger, tilsvarende
forsamlinger og i ledelsen på i alt højst 25%, dvs. svarende til reglerne i
SCE-forordningen for europæiske andelsselskaber.
Kommentar
Europæiske andelsselskaber kan optage medlemmer, som er investorer
(passive medlemmer), inden for de rammer, som er fastsat i Rådets forord-
ning nr. 1435/2003 af 22. juli 2003 om statut for det europæiske andelssel-
skab (herefter SCE-forordningen) samt national lovgivning. Forordningen
fastsætter, at mht. den stemmeret, som vedtægterne kan tildele passive med-
lemmer (investorer), er SCE-selskabet underlagt lovgivningen i den med-
lemsstat, hvor selskabet har hjemsted, jf. art. 59, stk. 3. Det følger endvi-
dere af bestemmelsen, at passive medlemmer (investorer) tilsammen højst
må råde over 25 pct. af de samlede stemmerettigheder.
Det er vurderingen, at forordningen ikke er til hinder for, at der i national
lovgivning fastsættes bestemmelser, som afviger fra SCE-forordningen
På baggrund af ekspertgruppens anbefalinger og de modtagne høringssvar
vurderer Erhvervsministeriet, at en tærskelværdi for investerende deltage-
res stemmerettigheder på 30 pct. er hensigtsmæssig. Tærskelværdien på 30
pct. er ikke til hinder for, at virksomheder, som anvender strengere majo-
ritetskrav end 2/3, kan fastsætte en lavere grænse for investerende medlem-
mers stemmerettigheder og derved sikre, at investerende medlemmer ikke
opnår blokerende indflydelse i strid med virksomhedens og de øvrige del-
tageres interesser. Det er endvidere vurderingen, at en lavere tærskelværdi
vil kunne udgøre en begrænsning for virksomheder, som kan have en inte-
resse i at kunne tilbyde investerende medlemmer større indflydelse. En tær-
skelværdi på 30 pct. af stemmerettighederne vurderes således at udgøre en
passende balance mellem virksomhedernes adgang til at skaffe kapital via
investerende deltagere modsat hensynet til at sikre demokratiske virksom-
heders selvbestemmelse.
Forslaget ændres i overensstemmelse med indstillingen til afsnit 3.2.2.
18/55
3.2.4 Mulighed for crowdfunding
Tænketanken Demokratisk Erhverv bemærker, at en af de helt store udfor-
dringer, der blev identificeret af Ekspertarbejdsgruppen, er, at der stiftes
for få nye demokratiske virksomheder, og at der i Ekspertarbejdsgruppens
rapport præsenteres en opgørelse, der viser, at kun 0,6 pct af nystartede
virksomheder stiftes på et demokratisk grundlag. Det bemærkes desuden,
at en af de identificerede barrierer omhandler finansiering, og om
F.M.B.A.’ers og A.M.B.A.’ers adgang til ekstern finansiering.
Landbrug og Fødevarer henviser til det foreliggende forslag om, at investe-
rende medlemmer højst må udgøre 30 pct. af den samlede deltagerkreds,
og påpeger, at dette for en demokratisk virksomhed med 6 ejere (eksem-
pelvis producenter eller medarbejdere) vil medføre, at der kun er plads til
omtrent 3 ”investerende medlemmer” – også selvom flere hundrede men-
nesker gerne vil investere mindre beløb i det givne selskab.
Landbrug og Fødevarer og Landdistrikternes Fællesråd anfører, at man
med fordel kan ændre lovforslaget således, at ”investerende medlemmer
tilsammen højst må råde over 30 pct. af de samlede stemmerettigheder”, og
at mindre, nystartede demokratiske virksomheder derved vil kunne igang-
sætte crowdfunding kampagner, hvor lokale borgere eller andre kan blive
passive medlemmer via mindre tilskud.
FH anfører, at passive investorer baseret på stemmerettigheder kan åbne op
for crowdfunding og lignende, der f.eks. kan være hensigtsmæssigt, hvis et
lokalsamfund ønsker at redde eller udvide en butik, der er overgået til med-
arbejderne. Tænketanken Demokratisk Erhverv finder, at det vil medføre,
at mindre nystartede virksomheder kan igangsætte crowdfunding kampag-
ner, hvor lokale borgere eller andre kan blive passive medlemmer via min-
dre tilskud.
Advokatfirmaet Morten Tarp oplyser, at det derimod kan være relevant, at
bredere og mere ubestemte kredse af kapitalindskydere f.eks. via crowd-
funding kan opnå sædvanlige medlemsrettigheder og tilknyttede forpligtel-
ser. Dette er allerede muligt og lovligt i foreninger med begrænset ansvar
(FMBA), der opfylder grundbetingelsen om minimum to aktive deltagere
og øvrige krav i den nugældende § 3, men ikke i andelsvirksomheder om-
fattet af § 4. Videre anføres, at det er nødvendigt at indføre lovhjemmel i §
4 for, at andelsvirksomheder kan have investerende og passive medlemmer,
19/55
da det ikke er tilladt efter nugældende dansk lovgivning og andelsretlig
praksis.
Tænketanken Demokratisk Erhverv bemærker, at initiativet forventes at
være relevant for nystartede demokratiske virksomheder i for eksempel
landdistrikterne, der er etableret – eller overtaget – af borgere eller medar-
bejdere med det formål at drive ellers lukningstruet erhverv videre, der kan
have betydning for lokalområdet. Tænketanken Demokratisk Erhverv fin-
der, at disse kunne have interesse i at benytte equity crowdfunding for at få
interesserede, bekendte, naboer eller lokale borgere til at medfinansiere den
nystartede demokratiske virksomhed eller den lokale borgerdrevne virk-
somhed. I forlængelse heraf bemærker Tænketanken Demokratisk Erhverv,
at udfordringen med et loft over antallet af investerende medlemmer opstår,
når en given virksomhed er i en opstartsfase og derfor potentielt har mellem
3-6 deltagende ejere, hvorfor der kun vil være plads til 1-3 investerende
medlemmer. Det vil tæt på umuliggøre crowdfunding eller andre brede fun-
dingtiltag f.eks. for et nystartet medarbejderejet selskab og ligeledes gøre
det vanskeligt for en lokal demokratisk virksomhed at opnå investeringer
fra lokale borgere, der finder det nødvendigt for lokalområdet, at den på-
gældende virksomhed eksisterer.
Kooperationen anfører, at en begrænsning af investerende medlemmers
stemmerettigheder (frem for antallet) bedre flugter med anbefaling 5.3 fra
Ekspertarbejdsgruppen om demokratiske virksomheder om at støtte op om
landdistriktsiværksætteri ved ”generelt at åbne op for equity crowdfunding
i anpartsselskaber samt at se på mulighederne for crowdfunding i A.M.B.A.
og F.M.B.A.”.
Kooperationen henviser til, at Erhvervslivets EU- og Regelforum i 2021
anbefalede at justere eller fjerne selskabslovens § 1, stk. 3, så det bliver
muligt for anpartsselskaber at udbyde kapitalandele til offentligheden, hvil-
ket den daværende regering tilkendegav, at den ville arbejde for. Koopera-
tionen finder, at såfremt equity crowdfunding muliggøres for ApS’er, sam-
tidig med at antallet af investerende medlemmer i en virksomhed med be-
grænset ansvar begrænses til 30 pct., så vil iværksættere alene kunne an-
vende equity crowdfunding i et ApS, men ikke i en virksomhed med be-
grænset ansvar. I forlængelse heraf bemærker Kooperationen, at såfremt
det er forligskredsens hensigt at fremme landdistriktsiværksætteri, så bør
equity crowdfunding være muligt, uanset om iværksættere ønsker at stifte
20/55
deres virksomhed som et kapitalselskab eller en virksomhed med begræn-
set ansvar.
Kommentar
Virksomheder med begrænset ansvar, der har behov for at rejse kapital,
har i dag adgang til at rette henvendelse til offentligheden inden for er-
hvervsvirksomhedslovens rammer, herunder adgang til crowdfunding.
Crowdfunding er et begreb, der dækker over fire forskellige former for ka-
pitalrejsning: 1) lånecrowdfunding, 2) donations crowdfunding, 3) beløn-
ningsbaseret crowdfunding og 4) investerings (equity) crowdfunding.
Det er vurderingen, at mulighederne nævnt i nr. 1-3 allerede kan benyttes
af virksomheder med begrænset ansvar omfattet af erhvervsvirksomheds-
loven, men at denne form for kapitalrejsning ikke medfører, at vedkom-
mende, der bidrager med kapital, bliver deltager i virksomheden.
Det kan eksempelvis være som led i at sikre videreførelse af en lokal brugs-
forening, hvor der rettes henvendelse til lokalbefolkningen om at støtte op
gennem en donation. Donation kan foretages uden at den, der donerer, bli-
ver deltager i virksomheden, hverken i traditionel forstand eller som inve-
sterende deltager.
Ift. nr. 4) Investerings (equity) crowdfunding er der tale om en finansie-
ringsform, hvor et selskab finansierer sig gennem et udbud af værdipapi-
rer, der giver investorer mulighed for at investere direkte i det pågældende
selskab. Kapitalrejsning ved equity crowdfunding sker typisk via en crow-
dfundingplatform på internettet, hvor iværksættere præsenterer deres for-
retningsidé, der gøres tilgængelig for både private og professionelle inve-
storer, som så kan vælge at investere direkte i de unoterede virksomheder
mod at få en ejerandel i selskabet. Investorernes udtræden af virksomheden
er betinget af, at deres kapitalandel kan sælges til en anden investor.
For virksomheder med begrænset ansvar er det en betingelse, at der er
mulighed for vekslende deltagelse. Indtræden og udtræden i en virksomhed
med begrænset ansvar er et forhold mellem virksomheden og deltageren,
hvilket således betyder, at deltagerbeviset eller medlemskabet som ud-
gangspunkt ikke er omsætteligt. Det betyder også, at beslutningen om op-
tagelse af nye deltagere ikke må være op til deltagerne, altså generalfor-
samlingen. Beslutningen skal påhvile selskabets ledelse og skal bygge på
21/55
objektive kriterier. Hertil kommer at der skal være mulighed for fri udtræ-
den, dvs. at udtræden ikke må være betinget af, at en anden deltager vil
indtræde i stedet.
Equity crowdfunding i traditionel forstand er ikke muligt for virksomheder
med begrænset ansvar, da en deltagers ”deltagerbevis” i modsætning til
kapitalandele i aktie- og anpartsselskaber ikke er omsætteligt. Investerende
medlemmer i en virksomhed med begrænset ansvar vil derfor ikke kunne
videresælge deres deltagerbeviser via en crowdfundingplatform. Hvis del-
tagerbeviser derimod var omsættelige, ville den medfølgende stemmeret
frit kunne overføres blandt en bredere kreds af investorer, uden at den de-
mokratiske virksomhed vil kunne have indflydelse på optagelsen af de nye
deltagere. Omsættelighed er således mere karakteristisk for kapitalselska-
ber, og vurderes at harmonere dårligt med virksomheder med begrænset
ansvars karakter som personvirksomheder.
Virksomheder med begrænset ansvar kan vælge, at deltagerne indbetaler
et indskud i forbindelse med indtræden. Det er op til virksomheden at fast-
sætte bestemmelse herom om, herunder størrelsen af indskuddet, i vedtæg-
terne. Der er intet til hinder for, at indskuddet kan variere fra medlem til
medlem, forudsat at deltagerens økonomiske og forvaltningsmæssige ret-
tigheder ikke baseres på deltagerens andel af kapitalen, og at differentie-
ringen sker inden for de rammer, som lighedsprincippet sætter.
Der er således vurderingen, at virksomheder med begrænset ansvar kan
henvende sig til offentligheden ved eksempelvis en kampagne med henblik
på optagelse af nye deltagere, der betaler et indskud. Med forslaget om
investerende deltagere, vil det desuden blive muligt at optage deltagere,
der bidrager med indskud, men som ikke bliver deltager på traditionel vis
Ift. Kooperationens henvisning til muligheden for at anpartsselskaber
fremadrettet gives adgang til at udbyde sine anparter til offentligheden med
henblik på at kunne rejse kapital ved equity crowdfunding har regeringen
tilkendegivet, at forslag herom vil indgå i de kommende iværksætterfor-
handlinger.
3.2.5 Tvangsopløsning
Danske Advokater anfører, at de anser det for vigtigt, at en eventuel begæ-
ring om tvangsopløsning af en virksomhed med begrænset ansvar, der
overskrider tærskelværdien for investerende deltagere, kun kan ske, hvis
22/55
der er tale om en blivende tilstand, og hvor virksomheden ikke inden en
rimelig frist – efter et konkret påbud fra Erhvervsstyrelsen – har bragt for-
holdet i overensstemmelse med tærskelværdien, jf. udkastets bemærknin-
ger side 66.
Kommentar
I forhold til det anførte om en eventuel anmodning om tvangsopløsning på
grund af en overskridelse af tærskelværdien, fremgår det af bemærknin-
gerne til lovforslagets § 1, nr. 3, at Erhvervsstyrelsen ved en konstatering
af, at tærskelværdien overskrides, vil kunne fastsætte en frist til at afhjælpe
manglen, som normalvis vil fastsættes til 4 uger. Det fremgår desuden, at
en afgørelse om at oversende en virksomhed til tvangsopløsning altid skal
opfylde proportionalitetsprincippet, og at der skal være tale om en blivende
tilstand, før der træffes afgørelse om tvangsopløsning af en virksomhed
som følge af overskridelsen af tærskelværdien. Det er således ikke hensig-
ten at tvangsopløse en virksomhed med begrænset ansvar, blot fordi virk-
somheden kortvarigt overskrider tærskelværdien for investerende delta-
gere.
3.3 Omdannelse til demokratisk virksomhed
3.3.1 Solnedgangsklausul
Kooperationen, Tænketanken Demokratisk Erhverv, FH, DI, Landdistrik-
ternes Fællesråd og Landbrug & Fødevarer kritiserer, at adgangen til at om-
danne sig fra et aktieselskab (A/S) eller anpartsselskab (ApS) til et andels-
selskab- eller en forening med begrænset ansvar (A.M.B.A. hhv. F.M.B.A.)
indføres med en solnedgangsklausul, hvormed omdannelsesmuligheden
udløber 1. januar 2027. Dette er ifølge de hørte organisationer i strid med
hensigten med Ekspertarbejdsgruppens anbefaling om at ligestille de for-
skellige virksomhedsformer, når adgangen til omdannelse indføres som en
permanent mulighed ved omdannelse fra A.M.B.A og F.M.B.A til et A/S
og et ApS, men med solnedgangsklausul med udløb 1. januar 2027 ved
omdannelse fra A/S og ApS til et A.M.B.A eller et F.M.B.A.
Kooperationen og Tænketanken Demokratisk Erhverv bemærker, at der
med en solnedgangsklausul på omdannelsesmuligheden fra et A/S eller
ApS til A.M.B.A eller F.M.B.A. alene vil være tale om indførelse af et til-
bud til de virksomheder, som i dag er oprettet under en forkert regulatorisk
ramme. Ifølge Kooperationen, Tænketanken Demokratisk Erhverv og FH
23/55
stemmer dette ikke overens med den bagvedliggende anbefaling fra Ek-
spertarbejdsgruppen om demokratiske virksomheder, som sigter mod en
vedvarende mulighed for at kapitalselskaber som A/S og ApS kan overgå
til A.M.B.A. eller F.M.B.A. Kooperationen og Tænketanken Demokratisk
Erhverv bemærker desuden, at Ekspertarbejdsgruppens anbefaling også in-
debar muligheden for at kunne omdanne i forbindelse med generations-
skifte eller ved lukningstruede lokale erhverv i landdistrikterne, f.eks. hvor
lokale borgere i landdistrikter ønsker at fortsætte driften af en biograf. En
tidsbegrænsning på omdannelsesmuligheden vil ifølge Kooperationen des-
uden kunne sende et uheldigt signal til f.eks. virksomhedsejere, der over-
vejet et generationsskifte, da det kan opfattes som manglende tiltro til den
demokratiske ejerform, at der fastsættes en solnedgangsklausul. Tænketan-
ken Demokratisk Erhverv anfører ligeledes, at det med solnedgangsklau-
sulen må antages, at det ikke anses for at være tilstrækkeligt relevant for
fremtidige ejerledere (efter 2027) at generationsskifte til et demokratisk
ejerskab – f.eks. til medarbejdere, hvilket de forholder sig skeptiske over-
for.
Kooperationen og DI anfører, at behovet for at kunne omdanne sig til den
virksomhedsform, der passer bedst for den pågældende virksomhed, også
vil være til stede efter udløbet af solnedgangsklausulen.
Kooperationen, Tænketanken Demokratisk Erhverv og FH opfordrer til, at
der findes midler til at gøre omdannelsesmuligheden permanent. Koopera-
tionen og DI anfører, at det formentlig ikke vil kræve store ressourcebehov
at manuelt behandle sagerne om omdannelse fra et A/S eller ApS til et en-
ten A.M.B.A eller F.M.B.A.
Tænketanken Demokratisk Erhverv og DI opfordrer til, at der som led i
opfølgningen på samtlige initiativer om demokratiske virksomheder, sam-
les op på interessen for og erfaringer med ordningen samt det reelle res-
sourcetræk, med henblik på at drøfte, om ordningen skal gøres permanent.
Kommentar
Formålet med Ekspertarbejdsgruppen om demokratiske virksomheders an-
befalinger og med den politiske aftale af 30. november 2023 var, at skabe
bedre forhold for demokratiske virksomheder, så vilkår for start og drift
blev de samme som for andre virksomhedsformer.
24/55
Virksomhedsomdannelse vil indebære manuel sagsbehandling hos Er-
hvervsstyrelsen, der blev estimeret til at medføre et øget ressourcebehov på
0,4 mio. kr. årligt. Som følge af at der alene er afsat midler på finansloven
for 2023 til perioden 2023-2026, og i overensstemmelse med fordelingen
af midlerne i Aftalen om demokratiske virksomheder, der blev indgået den
30. november 2023, er der som udgangspunkt ikke finansiering til at gøre
denne del af omdannelsesreglerne permanente.
Det er dog vurderingen, at et vigtigt element i denne sidestillelse mellem
virksomhedsformer er, at der gives en permanent adgang til omdannelse
begge veje. En lige adgang til omdannelse vil også være med til at sende et
signal til virksomhedsejere om, at det skal være muligt at indrette sig under
den virksomhedsform, der passer bedst, og i anerkendelse af, at dette er et
behov som virksomheder også kan have efter 1. januar 2027. Det er derfor
vurderingen, at omdannelsesmuligheden bør være varig, og at solned-
gangsklausulen bør udgå af lovforslaget.
Forslaget om solnedgangsklausul for omdannelse fra et A/S eller ApS til et
A.M.B.A eller F.M.B.A bortfalder, og Erhvervsministeriet afholder udgif-
terne indenfor egen ramme fra 2027 og frem.
3.3.2 Videreførelse af CVR-nummer og succession
Landbrug & Fødevarer anfører, at det vil være afgørende, at der ændres i
skattereglerne, så der er mulighed for skattemæssig succession, og at der
gives mulighed for at føre virksomheden videre i den eksisterende CVR-
nr. og så der ikke sker ophørsbeskatning.
Kommentar
Det er allerede i dag muligt efter de skatteretlige regler at foretage en om-
dannelse fra et ApS og A/S til et A.M.B.A eller en F.M.B.A., uden at der i
den forbindelse sker ophørsbeskatning af selskabet, hvis selskabet fortsat
er undergivet en selskabsbeskatning. Med lovforslaget bliver det fremad-
rettet også selskabsretligt muligt at gennemføre omdannelser fra ApS og
A/S til A.M.B.A og F.M.B.A og tilsvarende den anden vej. Det indebærer,
at der kan foretages en omdannelse uden at der først skal ske ophør af
virksomheden. Omdannelsesmuligheden indebærer dermed også, at virk-
somheden videreføres med samme CVR-nummer.
3.3.3 Udarbejdelse af mellembalance
25/55
Danske Advokater anfører, at forslaget til § 21 h, stk. 3 i lov om visse er-
hvervsdrivende virksomheder om udarbejdelse af en mellembalance, ikke
adresserer den situation, hvor en omdannelsesplan er fravalgt, idet 3-måne-
ders fristen for opgørelsesdatoen for mellembalancen knytter sig til tids-
punktet for underskrivelsen af omdannelsesplanen.
Kommentar
Den foreslåede § 21 h, stk. 3 viderefører i sin helhed selskabslovens § 328,
stk. 3. Selskabslovens § 328 bygger på selskabslovens regler om fusion. I
selskabslovens § 239, stk. 3 er det præciseret, at mellembalancen ikke må
have en opgørelsesdato, der ligger mere end 3 måneder forud for under-
skrivelsen af fusionsplanen ”…eller beslutningen om fravalg af fusions-
plan”.
Selskabslovens § 328 blev nyaffattet ved lov nr. 616 af 12. juni 2013, hvor
der bl.a. blev indført mulighed for fravalg af omdannelsesplanen. I de spe-
cielle bemærkninger til § 328 (lovforslagets § 1, nr. 177) fremgår: "Som
følge af, at det i § 326 foreslås, at det skal være muligt for andelshaverne
i enighed at beslutte, at en omdannelsesplan ikke udarbejdes, foreslås det,
at § 328 affattes på ny, så bestemmelsen svarer til den tilsvarende bestem-
melse om udarbejdelse af mellembalance i forbindelse med en fusion”.
Det er derfor vurderingen, at det har været hensigten med selskabslovens
§ 328, at den skal være identisk med den tilsvarende bestemmelse i reg-
lerne om fusion, om at forslaget til ny § 21 h, stk. 3, skal være identisk
med fusionsreglerne. Bestemmelsen bør derfor ændres i overensstem-
melse hermed
Forslaget til § 21 h, stk. 3 tilrettes, så det adresserer fristen for opgørelses-
datoen for en mellembalance, når omdannelsesplanen er fravalgt.
3.4 Aktivsikring for virksomheder med begrænset ansvar
3.4.1 Anvendelsen af den bundne reserve
Kooperationen, Tænketanken Demokratisk Erhverv, FH og Landbrug &
Fødevarer anfører, at den bundne reserve også bør kunne anvendes til at
dække underskud. Kooperationen anfører videre, at det grundlæggende for-
mål med den bundne reserve i mange tilfælde vil være at langtidssikre den
demokratiske virksomheds virke iht. sit fællesskabsbaserede formål, som
eksempel kunne være at sikre indkøbsmuligheder i et lokalsamfund, eller
26/55
opretholde en arbejdsplads med gode medarbejderforhold. Kooperationen
anfører videre, at når et udtrædende medlem overlader en del af værdierne
til de kommende generationer i virksomheden, vil det således ikke kun
være for, at virksomheden kan sikre et højere investeringsniveau (som det
beskrives i lovbemærkningerne), men også for at øge virksomhedens soli-
ditet og modstandsdygtighed over for eventuelle fremtidige udefrakom-
mende chok. Kooperationen henviser til spansk kooperativ lovgivning,
hvorefter en kooperativ virksomhed kan anvende den del af den lovgiv-
ningsmæssigt obligatoriske reserve, som virksomheden har opsparet over
de seneste fem regnskabsår, til underskudsdækning. Det er en forudsæt-
ning, at reserven genoprettes gennem ekstraordinære indbetalinger over de
følgende syv regnskabsår. FH anfører, at det er centralt for FH og for leve-
dygtigheden af demokratiske virksomheder, at aktivsikring og offentligt
tilsyn ikke er til hinder for almindelig drift af virksomhederne, også i ned-
gangstider.
Tænketanken Demokratisk Erhverv anfører, at formålet med en bunden re-
serve er at sikre den demokratiske virksomheds virke, der i mange tilfælde
er baseret på et erklæret formål om at løse medlemmers, forbrugeres, bor-
gers, producenters eller medarbejderes sociale og økonomiske behov. En
pludseligt opstået krise parret med ufravigelige og ufleksible muligheder
for at bruge reserven betyder, at den pågældende virksomhed kan stå i en
sårbar situation, som den bundne reserve netop skulle sikrer virksomheden
og ejerkredsen mod. Tænketanken Demokratisk Erhverv anfører også, at
adgangen til at kunne anvende den bundne reserve til dækning af underskud
er relevant for at sikre demokratiske virksomheder i krisetider.
Kooperationen, Tænketanken og FH anfører, at anvendelsen af den bundne
reserve til dækning af underskud, skal flugte med formålet og vedtægtsbe-
stemmelsen herom.
FH anfører i den forbindelse, at det bør fremgå, at virksomheder først bør
bringe andre reserver i anvendelse, hvis der opstår behov for f.eks. at inve-
stere yderligere eller dække underskud.
Danske Advokater anfører, at der i relation til, at der i de specielle bemærk-
ninger til lovforslagets § 1, nr. 4, om muligheden for aktivsikring ved tilsyn
med en bunden reserve og opløsningsbestemmelse for virksomheder med
begrænset ansvar, bør ændres i formuleringen om, at den bundne reserve
27/55
alene kan anvendes til investeringer i virksomheden Ifølge Danske Advo-
kater kan formuleringen give indtryk af, at midler svarende til den bundne
reserve ikke kan benyttes til andre virksomhedsformål, herunder driftsfor-
mål, hvad der dog ifølge Danske Advokater ikke kan antages at være hen-
sigten. Ordene ”til investeringer” bør derfor enten udelades eller erstattes
med et bredere virksomhedsrelateret begreb, herunder i lyset af, at der ikke
vil være tale om ”et tilsyn med virksomhedens forretningsmæssige dispo-
sitioner”, hvilket tillige må omfatte samhandelsvilkårene med virksomhe-
dens deltagere.
Danske Advokater anfører, at det bør fremgå af bemærkningerne, at en
manglende dækning for en virksomheds frivilligt bundne reserve ikke skal
kunne begrunde virksomhedens tvangsopløsning, hvis den manglende
dækning skyldes driftsmæssige forhold.
Kooperationen, Tænketanken Demokratisk Erhverv og FH foreslår, at det
blødes op, så der er mere fleksibilitet til at formulere vedtægtsbestemmel-
sen om bunden reserve. F.eks. så det er muligt at vedtægtsbestemme en
minimumsprocentsats. Kooperationen foreslår ligeledes, at det skal være
muligt at fastsætte, at en procentsats skal gælde indtil opnåelsen af et mini-
malt nominelt niveau. Kooperationen anfører videre, at det i lovteksten og
i tilsynets beskyttelse af den bundne reserve fokuseres på at sikre de alle-
rede opsparede midler, fremfor, hvor meget der hensættes fremadrettet, og
at det skal være muligt at ændre procentsatsen for, hvor stor en del af det
årlige overskud, man vil hensætte til den udelelige reserve fremadrettet.
FSR foreslår, at det præciseres i lovbestemmelsen, hvis der er begrænsnin-
ger i fastlæggelsen af størrelsen og tilgangen til den bundne reserve.
Advokatfirmaet Morten Tarp anfører, at det frarådes en ”mekanisk” be-
stemmelse om henlæggelse af en nærmere fastsat mindste procentandel af
virksomhedens årlige overskud eller af dens formue, da det medfører risiko
for manglende overholdelse af grundlæggende krav om, at virksomheden
til enhver tid skal have et forsvarligt kapitalberedskab og likviditet til at
opfylde sine nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de
forfalder.
Kommentar
Forslaget om aktiv sikring vil udmønte initiativ 10 i Aftale om demokratiske
virksomheder, hvoraf det fremgår, at aftalepartierne er enige om, at
28/55
A.M.B.A.’er og F.M.B.A.’er frivilligt får mulighed for at henlægge en be-
stemt procentdel af virksomhedens overskud og/eller formue til en bunden
reserve.
Det fremgår af Ekspertarbejdsgruppen for demokratiske virksomheders
anbefaling om aktivsikring, at mange demokratiske virksomheder ønsker at
langtidssikre aktiverne i virksomheden således, at efterfølgende medarbej-
dere/deltagere ikke kan sælge ud af eller opløse virksomheden og dermed
inkassere den formue, som andre frivilligt har afgivet for at opbygge virk-
somheden. Ekspertarbejdsgruppen for demokratiske virksomheder henvi-
ser i anbefalingen om aktivsikring til den ”indkapslingsmodel”, som kan
anvendes af visse danske sparekasser, som omdannes til et aktieselskab, jf.
lov om finansiel virksomhed §§ 211-213.
Hovedformålet med aktivsikring er med andre ord at sikre, at en virksom-
hed kan sikre sig mod, at virksomhedens formue udbetales ved salg eller
opløsning af virksomheden. Det vurderes i den forbindelse, at en afskæring
af at kunne anvende den bundne reserve til at dække underskud vil kunne
afholde virksomheder fra, at benytte sig af muligheden. I ”indkapslingsmo-
dellen” for visse danske sparekasser er der mulighed for at anvende den
bundne reserve til at dække underskud, som ikke kan dækkes af beløb, der
kan anvendes til udbytte i aktieselskabet, jf. lov om finansiel virksomhed §
212.
Det er vurderingen, at en tilsvarende løsning vil være hensigtsmæssig for
aktivsikring i demokratiske virksomheder. Det foreslås derfor, at der til den
foreslåede § 19 h tilføjes, at den bundne reserve kan anvendes til dækning
af underskud, som ikke kan dækkes af beløb, der kan anvendes til over-
skudsdeling i virksomheden.
I forlængelse heraf vil det også følge, at en manglende henlæggelse til-
eller manglende dækning af den bundne reserve som følge af underskud,
ikke kan medføre at virksomheden sendes til tvangsopløsning. Tilsynsmyn-
digheden kan dog give en virksomhed et påbud, hvis virksomheden på trods
af overskud har undladt at opskrive en bunden reserve, jf. den foreslåede §
19 j, stk. 1.
Som anført af Danske Advokater vil tilsynet med aktivsikringen alene bestå
i et legalitetstilsyn og ikke et tilsyn med virksomhedens forretningsmæssige
29/55
dispositioner. Tilsynet består i en undersøgelse af, om vedtægtsbestemmel-
sen om den bundne reserve er overholdt, herunder om der er foretaget den
i henhold til vedtægten opskrivning og om der er foretaget uddelinger til
deltagerne i strid med kravet om, at der først skal ske dækning af hensæt-
telserne til den bundne reserve. Det er vurderingen, at dette bør fremgå
tydeligt af lovbemærkningerne.
Det er desuden vurderingen, at udformningen af vedtægtsbestemmelsen om
den bundne reserve kan variere fra virksomhed til virksomhed, og at det er
den enkelte kreds af deltagere, der er nærmest til at vurdere, hvordan dette
bedst skal ske. Der kan således være andre varianter end at fastsætte en
fast procentsats til den bundne reserve, som passer til de forskellige virk-
somheder. F.eks. at der i de første fem år skal afsættes én procentsats, som
herefter stiger eller falder, at procentsatsen formuleres som en minimums-
sats, men hvor ledelsen kan beslutte, at der skal indbetales mere eller at
der afsættes et fastbeløb indtil der er opnået en nominelt fastsat beløbs-
grænse.
Det findes i den forbindelse hensigtsmæssigt, at det i lovbemærkningerne
tydeliggøres, at virksomhederne har fleksibilitet til at formulere vedtægts-
bestemmelsen om den bundne reserve på den måde, de ønsker det. Det er
dog en forudsætning, at ledelsen i vedtægtsbestemmelsen om bunden re-
serve ikke overlades et fuldstændigt skøn. For at tilsynsmyndigheden kan
føre et tilsyn, må det med andre ord forudsættes, at der i vedtægten er fast-
sat en mindstesats for tilførsel af midler til den bundne reserve. Tilsyns-
myndigheden kan nægte at igangsætte et tilsyn med aktivsikring, hvis ved-
tægtsbestemmelserne om bunden reserve eller opløsningsbestemmelsen
ikke er formuleret på en måde, som gør dem egnet til at blive underlagt
tilsyn.
For så vidt angår Advokatfirmaet Morten Tarps bemærkning om risikoen
mod virksomhedens kapitalberedskab, vurderes det, at vedtægtsbestemmel-
sen om bunden reserve er nødt til at fastsætte en mindste procentsats, som
der henlægges til, fremfor at det overlades til deltagerne at foretage dette
skøn, for at der kan føres tilsyn med aktivsikringen. Virksomhederne vil
som anført ovenfor have fleksibilitet til at fastsætte, at der kan ske henlæg-
gelser, der ligger udover mindste procentsatsen. For så vidt angår krav til
virksomhedens kapitalberedskab henvises til høringsnotatets kommentar i
afsnit 3.5.1.
30/55
I § 19 h i erhvervsvirksomhedsloven tilføjes, at den bundne reserve kan
anvendes til at dække underskud. Det præciseres desuden i lovbemærknin-
gerne, at der er fleksibilitet til at fastsætte, hvordan tilgangen til den
bundne reserve skal være. Dog vil det være en betingelse at der fastsættes
en mindstesats, og at den bundne reserve kan anvendes til såvel investe-
ring- og driftsformål.
3.4.2 Fusion, spaltning og omdannelse af virksomheder med bunden
reserve
FSR bemærker, at det ikke fremgår af lovudkastets bemærkninger, hvad
der kan – eller skal – ske med en virksomheds bundne reserve, hvis virk-
somheden fusionerer med en anden virksomhed med begrænset ansvar, og
om der i den forbindelse er aftalefrihed eller mulighed for at opløse reser-
ven.
FH foreslår, at den udelelige reserve ikke kan udbetales i forbindelse med
omdannelse til kapitalselskab og at det er i tråd med den indkapslingsmo-
del, der fandt anvendelse i forbindelse med sparekassernes omdannelse til
aktieselskaber, men at den udelelige reserve skal anvendes efter formålet
og herunder f.eks. til almennyttige og velgørende formål.
Kommentar
Ekspertarbejdsgruppen om demokratiske virksomheder henviser i anbefa-
lingen om aktivsikring til den ”indkapslingsmodel”, som kan anvendes af
visse danske sparekasser, som omdannes til et aktieselskab jf. lov om finan-
siel virksomhed §§ 211-213.
I lov om finansiel virksomhed § 212, stk. 3, er der indsat en bestemmelse
om, at der ved fusion med et andet pengeinstitut overtager det fortsættende
selskab sparekassereserven på samme vilkår, som indtil fusionen var gæl-
dende. Det vurderes, at de deltagere, der vælger at sikre en virksomhed
med aktivsikring, skal kunne indrette sig i tiltro til, at aktivsikringen ikke
kan fravælges eller på anden må bortfalde, f.eks. ved en fusion med en an-
den virksomhed med begrænset ansvar. Det vurderes derfor hensigtsmæs-
sigt at indsætte en bestemmelse svarende til, hvad der gælder ved fusion af
en omdannet sparekasse med en ”indkapslingsmodel”.
Hensynet til at virksomhedsdeltagere, som vælger aktivsikring, skal kunne
indrette sig i tiltro til, at aktiviskring ikke kan fravælges eller bortfalde se-
nere hen, gør sig også gældende, hvis der træffes beslutning om at omdanne
31/55
sin virksomhed med begrænset ansvar til et kapitalselskab (ApS eller A/S).
Aktivsikring og tilsyn er særligt målrettet virksomheder med en demokra-
tisk virksomhedsform såsom andelsselskaber- og foreninger med begræn-
set ansvar. Det vurderes derfor, at der ikke bør indføres en hjemmel til, at
kapitalselskaber også kan have aktivsikring og være underlagt tilsyn.
I stedet fastsættes det i erhvervsvirksomhedsloven, at der ved omdannelse
af en virksomhed med begrænset ansvar med aktivsikring til et kapitalsel-
skab, skal ske udbetaling af den bundne reserve i henhold til den i vedtæg-
ten fastsatte opløsningsbestemmelse i forbindelse med omdannelsen.
En tilsvarende problemstilling gør sig gældende i relation til spaltning af
virksomheder med begrænset ansvar, der har en bunden reserve. Spaltning
af virksomheder med begrænset ansvar følger af erhvervsvirksomhedslo-
vens § 21 b. Ved en spaltning overføres en virksomheds aktiver og passiver
til flere bestående eller nye virksomheder med begrænset ansvar. Det vur-
deres, at en spaltning potentielt set vil kunne blive anvendt til at omgå ak-
tivsikring og tilsyn. Derfor bør spaltning behandles på samme måde som
ved ophør af virksomheden, dvs. at den bundne reserve skal udbetales i
overensstemmelse med vedtægtens opløsningsbestemmelse herom.
Det anerkendes, at det i visse tilfælde vil kunne afholde en virksomhed fra
at omdanne sig eller fra spaltning, men finder ud fra en samlet vurdering,
at hensynet til, at aktivsikringen ikke skal kunne fravælges, bortfalde eller
udskilles til en ny virksomhed, skal tillægges afgørende vægt.
Det tilføjes til § 19 h, at ved fusion med en anden virksomhed med begræn-
set ansvar overtager den fortsættende virksomhed den bundne reserve på
de samme vilkår, som indtil fusionen var gældende, og det tilføjes, at der
ved spaltning til en virksomhed med begrænset ansvar eller omdannelse til
et kapitalselskab skal ske udbetaling af den bundne reserve på samme vil-
kår, som hvis der var tale om ophør af virksomheden.
3.4.3 Tilsyn med aktivsikring
Danske Advokater anfører, at man bør overveje det selvstændige indhold
af den foreslåede § 19 j, stk. 2, som giver tilsynsmyndigheden hjemmel til
at kræve de nødvendige oplysninger fra virksomhedens ledelse eller revi-
sor, som er nødvendige for at kunne varetage tilsynsopgaven. Ifølge Dan-
ske Advokater skal den foreslåede bestemmelse sammenholdes med den
allerede eksisterende adgang i erhvervsvirksomhedslovens § 17 b, idet
32/55
sidstnævnte bestemmelse tillige omfatter stillingtagen til, om en virksom-
heds vedtægter er overholdt.
Danske Advokater anfører videre, at hvis hensigten med opdelingen er, at
en manglende efterkommelse af et krav i henhold til § 19 j, stk. 2, ikke skal
kunne begrunde en anmodning om tvangsopløsning i henhold til § 20a, er
opdelingen dog velbegrundet.
Danske Advokater anfører, at en beslutning om tilsyn skal kunne ophæves
med tilsynsmyndighedens godkendelse på tilsvarende vis som adgangen til
at vedtage ændringer af vedtægtsbestemte opløsningsbestemmelser og be-
stemmelser om en bunden reserve, da en ændring antages også at omfatte,
at man kan beslutte at ophøre disse bestemmelser.
Danske Advokater anfører desuden, at det bør overvejes at udelade bestem-
melsen i erhvervsvirksomhedsloven § 19 i, stk. 3 om, at tilsynsmyndighe-
den ved godkendelse af ændring af den vedtægtsbestemte opløsningsbe-
stemmelse skal ”påse, at ændringen ikke strider mod hensigten med be-
stemmelsen”, da bestemmelsen sprogligt kan give indtryk af en mere re-
striktiv godkendelsespraksis end de krav om uhensigtsmæssighed, konkret
begrundelse og proportionalitet, der er beskrevet i bemærkningerne på sisw
69, og som bedre flugter med praksis om ændring af f.eks. fondes vedtæg-
ter.
Kommentar
Erhvervsvirksomhedslovens § 17 b indeholder en hjemmel til, at Erhvervs-
styrelsen som registreringsmyndighed kan forlange de oplysninger, der er
nødvendige, for at tage stilling til, om loven, regler fastsat i medfør af loven
og virksomhedens vedtægter er overholdt, herunder, at de registrerede
medlemmer af ledelsen udøver den faktiske ledelse. Med lovforslaget fore-
slås det at indføre en hjemmel til, at Erhvervsstyrelsen kan sende en virk-
somhed til tvangsopløsning ved skifteretten, hvis virksomheden enten ikke
indsender eller sender mangelfulde oplysninger efter § 17 b, stk. 1.
Den foreslåede § 19 j, stk. 2 giver Erhvervsstyrelsen hjemmel som tilsyns-
myndighed til at forlange de oplysninger fra virksomhedens ledelse eller
revisor, der er nødvendige for at kunne udføre tilsynsopgaven. Hvis en virk-
somhed ikke indsender de efterspurgte oplysninger, kan Erhvervsstyrelsen
pålægge de pågældende ledelsesmedlemmer eller revisor tvangsbøder, jf.
erhvervsvirksomhedslovens § 22.
33/55
Der er således forskel på, om oplysninger forlanges af Erhvervsstyrelsen
som tilsynsmyndighed eller som registreringsmyndighed. Det fremgår be-
klageligvis, at Erhvervsstyrelsen kan oversende en virksomhed til tvangs-
opløsning også ved tilsyn med aktivsikring, hvilket ikke er korrekt. Lovbe-
mærkningerne bør derfor rettes i overensstemmelse hermed.
For så vidt angår høringssvarene om, at efterfølgende ændringer af ved-
tægtsbestemmelsen om bunden reserve ikke må være i strid med hensigten
med bestemmelsen, bunder det i et grundlæggende hensyn til, at deltagerne
skal kunne indrette sig i tiltro til, at vedtægtsbestemmelserne om bunden
reserve og opløsningsbestemmelse ikke ændres i strid med den oprindelige
hensigt bag bestemmelse. Hvis hensigten med en opløsningsbestemmelse
har været at tilgodese lokalsamfundet, vil en ændring af opløsningsbestem-
melsen som udgangspunkt ikke kunne ændres til et formål, som ikke tilgo-
deser lokalsamfundet.
Et tilsvarende hensyn til ”stifters vilje” indgår også ved ændringer af for-
mål i vedtægter for fonde, idet der her er krav om, at der skal være nær
sammenhæng mellem de oprindelige formål, der er udtryk for stifters vilje
og det ændrede formål, ligesom en formålsændring ikke må gå videre, end
hvad der er påkrævet under hensyntagen til fondens ændrede vilkår. Dertil
kommer, at der kun kan meddeles tilladelse til en ændring af formålet for
en fond, hvis formålet ikke, eller kun vanskeligt kan opfyldes eller er blevet
uhensigtsmæssig.
Virksomheder med begrænset ansvar adskiller sig fra fonde ved, at de har
en ejerkreds. Derfor har der traditionelt set ikke været det samme hensyn
at tage til en ”stifters vilje”, som hos fonde. Men det vil der være, når en
virksomhed med begrænset ansvar træffer beslutning om aktivsikring, som
ikke skal kunne fravælges senere hen. Det er derfor vurderet hensigtsmæs-
sigt, at det fremgår direkte af loven, at hensynet til den oprindelige hensigt
med vedtægtsbestemmelsen om bunden reserve og opløsning skal indgå i
den samlede vurdering.
Det anses desuden for helt afgørende, at der ikke kan træffes beslutning om
efterfølgende at fravælge tilsynet med den bundne reserve og med opløs-
ningsbestemmelse, da deltagerkredsen skal kunne indrette sig i tiltro til at
aktivsikringen består. Derfor fremgår det også direkte af forslaget til § 19
j, stk. 3, at beslutningen om tilsyn ikke kan ophæves.
34/55
Lovforslaget opretholdes uændret, men lovbemærkningerne til § 19 j, stk.
2, rettes, så henvisningen til, at Erhvervsstyrelsen kan oversende en virk-
somhed til tvangsopløsning efter erhvervsvirksomhedslovens § 20a, udgår.
3.4.4 Placering af bestemmelser om aktivsikring
Advokatfirmaet Morten Tarp anfører, at bestemmelserne om aktivsikring
og offentligt tilsyn bør indføres ved at indsætte præciseringer til de eksiste-
rende regler om tilsyn med omdannede tidligere finansielle virksomheder i
erhvervsvirksomhedslovens kap. 5 a, fremfor at indsætte dem i et nyt selv-
stændigt kapitel, således at kravene til indholdet af vedtægter m.v. og der-
med grundlaget for tilsynet svarer til, hvad der gælder for omdannede tid-
ligere finansielle virksomheder, med de nødvendige tilpasninger. Advokat-
firmaet Morten Tarp anfører i den forbindelse, at Erhvervsministeriets for-
slag er væsentligt reduceret i forhold til bestemmelserne i erhvervsvirksom-
hedslovens kapitel 5 a om tilsyn med omdannede tidligere finansielle virk-
somheder. I den forbindelse har Advokatfirmaet Morten Tarp indsat forslag
til udvidelsen af bestemmelserne i erhvervsvirksomhedslovens kapitel 5a,
så det omfatter frivillig aktivsikring og offentligt tilsyn for virksomheder
med begrænset ansvar.
Kommentar
Det tilstræbes, at lovgivningen er så klar og overskuelig som muligt, og at
det er let for virksomheder at finde relevante bestemmelser.
Omdannede tidligere finansielle virksomheder er virksomheder med be-
grænset ansvar og skal derfor opfylde lovens § 3. De er derudover under-
lagt tilsyn jf. lovens kapitel 5 a.
De hensyn, der begrunder tilsynene med de omdannede tidligere finansielle
virksomheder, adskiller sig på visse punkter fra de hensyn, der ligger til
grund for indførelsen af aktivsikring. Omdannede tidligere finansielle virk-
somheder er virksomheder, hvor den finansielle virksomhed er blevet ud-
skilt i et selvstændigt selskab og hvor der samtidig med omdannelsen stiftes
en fond eller forening, som modtager ejerandele svarende til nettoformuen
i den finansielle virksomhed på omdannelsestidspunktet. Efter en omdan-
nelse af et realkreditinstitut eller et forsikringsselskab bliver låntagerne
eller forsikringstagerne deltagere i foreningen. Deltagerne kan gøre de-
res indflydelse gældende på en generalforsamling eller lignende forsam-
ling, herunder vedrørende valg af ledelse m.v. Det følger af de almindelige
35/55
bemærkninger pkt. 2.1.1 til lov nr. 616 af 14. juni 2011 (l 180 Forslag til
ændring af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder og lov om finansiel
virksomhed), at deltagerne forudsættes at gøre deres indflydelse gældende
på samme vis, som tilfældet er på selskabsområdet, hvor det er kapital-
selskabets ejere, der udøver kontrol med ledelsen og udpeger bestyrelsen
på generalforsamlingen. Det er således som udgangspunkt ejerne, som
bedømmer ledelsens forretningsmæssige dispositioner og evt. udskifter
ledelsen. Deltagerne i de omdannede tidligere finansielle virksomheder
har imidlertid - i modsætning til almindelige erhvervsdrivende virksom-
heder - ofte begrænsede økonomiske rettigheder til virksomhedernes for-
mue. På grund af deltagernes begrænsede økonomiske rettigheder kan
disse virksomheder i nogle tilfælde i meget høj grad i praksis sammenlig-
nes med fonde.
Tilsynet med de omdannede tidligere finansielle virksomheder omfatter,
at tilsynsmyndigheden skal godkende vedtægtsændringer (§ 19 a), at
eventuelle retningslinjer for virksomhedens formål eller uddelinger skal
sendes til tilsynsmyndigheden (§ 19 b), at tilsynsmyndigheden skal sam-
tykke til ekstraordinære dispositioner (§ 19 c), at vederlaget til virksom-
hedens ledelse ikke må overstige, hvad der anses for sædvanligt henset til
hvervets art og omfang, samt hvad der må anses for forsvarligt henset til
virksomhedens økonomiske stilling (§ 19 d), at tilsynsmyndigheden i sær-
lige tilfælde kan indkalde til generalforsamling (§ 19 e), at revisor skal
efterkomme de krav tilsynsmyndigheden stiller i forbindelse med gennem-
gang af regnskabsmateriale og virksomhedens forhold i øvrigt (§ 19 f) og
at tilsynsmyndigheden i tilfælde af bestemmelserne i kapitlet kan give le-
delsen påbud om at bringe forholdene i orden og forlange de oplysninger
fra ledelsen og revisor, som er nødvendige for at kunne udføre tilsynsop-
gaven (§ 19 g).
Deltagerne i virksomheder med begrænset ansvar, som ikke er omdannede
tidligere finansielle virksomheder, har ikke på samme vis begrænsede øko-
nomiske rettigheder og et deraf følgende begrænset incitament til at udøve
aktivt ejerskab. De forudsættes derfor at udøve et aktivt ejerskab på tilsva-
rende vis som i selskaber. Det tilsyn, som udøves i forbindelse med aktiv-
sikring, har dermed ikke på samme vis til hensigt at skulle beskytte delta-
gernes rettigheder mod f.eks. ledelsens ekstraordinære dispositioner eller
mod fastsættelsen af urimelige vederlag.
36/55
Det vurderes derfor, at det er tilstrækkeligt, at der føres tilsyn med den
bundne reserve og med vedtægtsbestemmelserne om både den bundne re-
serve og opløsningsbestemmelse, og at tilsynsmyndigheden kan forlange de
oplysninger fra virksomhedens ledelse og revisor, som er nødvendige for
at kunne udføre tilsynsopgaven, og at bestemmelserne om aktivsikring der-
for placeres i et selvstændigt kapitel i loven.
3.4.5 Ændring af ikrafttrædelsesbestemmelse
Advokatfirmaet Morten Tarp foreslår, at ikrafttrædelsesdatoen for lov-
forslagets del om aktiviskring og offentligt tilsyn ændres fra 1. juli 2024 til
1. januar 2027. Advokatfirmaet Morten Tarp anfører, at der er eksisterende
kontrol- og reaktionsmuligheder, som ikke er almindeligt kendt og som
heller ikke er indgået i Ekspertarbejdsgruppens overvejelser om aktivsik-
ring. Hertil anføres, at der bør afsættes tilstrækkelig tid til at udarbejde fyl-
destgørende informations- og vejledningsmateriale om såvel eksisterende
kontrol- og reaktionsmulighed som den kommende mulighed for frivilligt
tilsyn.
Advokatfirmaet Morten Tarp anfører, at de ikke er enige med Erhvervsmi-
nisteriet i, at oplysninger og dokumenter, der skal indsendes til Erhvervs-
styrelsen i forbindelse med aktivsikring og frivilligt tilsyn, kan anmeldes
digitalt til straksregistrering, dvs. uden manuel sagsbehandling, eller at ord-
ningen kun vil medføre ”mindre administrative konsekvenser” for virk-
somhederne, og at ikrafttrædelsesdatoen også af den grund bør udsættes.
Kommentar
Med lovforslaget om aktivsikring vil virksomheder fremadrettet frivilligt
kunne beslutte at blive underlagt et offentligt tilsyn, som både fører kontrol
med den bundne reserve og som skal godkende ændringer af vedtægtsbe-
stemmelserne om bunden reserve eller opløsning.
Det er vurderingen, at bestemmelserne ikke er af en sådan ekstraordinær
eller indgribende karakter, at det er grundlag for at lave en særskilt ikraft-
trædelsesdato, som ligger mere end halvandet år efter den forventede ved-
tagelse af lovforslaget. Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke er prak-
sis for at udskyde ikrafttrædelsen af erhvervsrettet lovgivning længere end
til førstkommende halvår (1. januar eller 1. juli) efter vedtagelsen af lov-
forslaget, medmindre der er tale om lovgivning af særlig indgribende ka-
rakter eller andre forhold gør sig gældende, f.eks. udvikling eller tilpasning
af it-systemer. Det er frivilligt for virksomheder, om de ønsker at benytte
37/55
sig af muligheden for aktivsikring, og allerede af den grund vurderes det,
at ikrafttrædelsesdatoen ikke skal udsættes.
Det tilstræbes altid, at der udarbejdes et tilstrækkeligt fyldestgørende lov-
materiale – og i tillæg hertil efterfølgende også supplerende vejlednings-
materiale, hvis det vurderes nødvendigt – så virksomheder og rådgivere får
et tilstrækkeligt indblik i lovbestemmelsernes anvendelsesområde. Er-
hvervsstyrelsen står desuden til rådighed for henvendelser fra både virk-
somheder og rådgivere, som måtte ønske erhvervsrettet vejledning om an-
vendelsen af bl.a. erhvervsvirksomhedsloven og øvrige erhvervsrettede
love.
For så vidt angår høringssvaret om digital anmeldelse og straksregistre-
ring i forbindelse med aktivsikring og tilsyn, forstås høringssvaret således,
at der henvises til følgende del af lovforslagets afsnit 5, hvor der står:
”Lovforslaget understøtter digital kommunikation i overensstemmelse med
princip 2, idet de oplysninger og dokumenter, der vil skulle indsendes til
Erhvervsstyrelsen, hvis der gøres brug af de foreslåede muligheder for pas-
sive deltagere, aktivsikring og omdannelse, vil kunne anmeldes digitalt.”
og at ” …[de]r er i lovforslaget lagt vægt på princip 3, da det som ud-
gangspunkt vil understøtte princippet om muliggørelse af automatisk sags-
behandling.”.
Alle anmeldelser om registreringspligtige forhold for virksomheder med
begrænset ansvar vil som udgangspunkt skulle foretages digital via Er-
hvervsstyrelsens selvbetjeningsløsning. Anmeldte forhold kan enten føre til
straksregistrering eller udtages til manuel sagsbehandling. En beslutning
om aktivsikring vil indebære, at anmeldte forhold udtages til manuel sags-
behandling for at tilsynsmyndigheden kan varetage sin tilsynsopgave.
Dette vil blive tydeliggjort i lovbemærkningerne.
Det vurderes, at der alene er tale om en ”mindre administrativ konse-
kvens” for de virksomheder, som frivilligt vælger aktivsikring og offentligt
tilsyn. Den mindre administrative konsekvens består i at hensætte beløb til
bunden reserve og at indsende de nødvendige dokumenter og oplysninger
til Erhvervsstyrelsen.
Lovforslaget opretholdes uændret, men det tydeliggøres i lovbemærknin-
gerne, at anmeldelser og registreringer vedrørende aktivsikring vil blive
udtaget til manuel sagsbehandling.
38/55
3.5 Årsrapport, balancesum, kapitalkrav og kapitalberedskab
3.5.1 Kapitalkrav og kapitalberedskab
Kuratorforeningen angiver, at virksomhedsformerne A.M.B.A. og
F.M.B.A. hidtil har haft en begrænset udbredelse, fordi deltagerne som ud-
gangspunkt skulle være enten leverandører eller aftagere af ydelser fra virk-
somheden. Kuratorforeningen anfører, at med præciseringen af, at sel-
skabsdeltagerne blot skal yde en arbejdsindsats, hvilket er almindeligt for
små virksomheder, vil virksomhedsformerne kunne anvendes som alterna-
tiv til et kapitalselskab. Kuratorforeningen påpeger, at det er deres erfaring,
at selskaber med begrænset ansvar, der kan stiftes uden kapital, ofte har en
kort levetid og ophører ved konkurs med deraf følgende økonomiske tab
for kreditorerne, og bemærker, at en del af forklaringen er, at det er van-
skeligt at påbegynde og drive en virksomhed uden kapital. Hertil bemær-
kes, at de mange konkurser imidlertid skyldes, at disse selskaber bevidst
bliver anvendt til at afløfte krav fra kreditorer, herunder navnlig A-skat,
AM-bidrag, moms og øvrige afgifter. Kuratorforeningen henviser til, at der
tidligere har været selskabsformer med begrænset ansvar, herunder
S.M.B.A., som kunne stiftes uden kapital, og at en analyse af selskabsfor-
men i forbindelse med evalueringen af selskabsloven i 2013 viste, at
S.M.B.A.’er oftere gik konkurs eller blev tvangsopløst end kapitalselska-
ber, og at muligheden for at stifte S.M.B.A.’er af denne grund blev afskaf-
fet ved lov nr. 616 af 12. juni 2013. Kuratorforeningen henviser desuden
til, at tilsvarende var tilfældet med iværksætterselskaber (IVS), hvor adgan-
gen til stiftelse ophørte den 15. april 2019.
Kuratorforeningen bemærker, at for at undgå, at den foreslåede ændring af
lov om visse erhvervsdrivende virksomheder fører til lignende utilsigtet an-
vendelse af A.M.B.A.’er og F.M.B.A.’er, bør der indføres et kapitalkrav
for disse virksomhedsformer svarende til det, der gælder for anpartsselska-
ber. Kuratorforeningen anfører, at der som minimum bør indføres skærpede
registreringskrav således, at selskabsdeltagelse på baggrund af egen ar-
bejdsindsats kun kan ske i forhold til én virksomhed, og at man herved vil
afværge de seriestiftelser, der har kendetegnet misbruget af S.M.B.A.’er og
IVS’er.
Advokatfirmaet Morten Tarp foreslår, at der indføres krav i erhvervsvirk-
somhedsloven om, at virksomheden til enhver tid skal have et forsvarligt
39/55
kapitalberedskab og tilstrækkelig likviditet til at betale nuværende og frem-
tidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder, og om ledelsens ansvar
og handlepligt, når det krav ikke er opfyldt eller må forudses ikke at kunne
overholdes.
Kommentar
For virksomheder med begrænset ansvar er det et krav, at virksomheden
skal adskille sig væsentligt fra kapitalselskaber for at sikre, at virksomhe-
der, der reelt er aktie- eller anpartsselskaber, men som ikke ønsker at op-
fylde selskabslovens regler, ikke i stedet vælger at lade sig registrere med
begrænset hæftelse efter erhvervsvirksomhedsloven.
Virksomheder omfattet af erhvervsvirksomhedsloven er karakteriseret ved
at være personlige virksomheder. I modsætning hertil er de selskaber, der
er omfattet af selskabsloven, som alle er karakteriseret ved at være kapi-
talselskaber. Personlige virksomheder er bl.a. kendetegnet ved, at der ikke
er krav om en vedtægtsbestemt minimumskapital, og at ejernes indflydelse
i virksomheden ikke er afhængig af eventuelt kapitalindskuds størrelse.
Kapitalselskaber skal i modsætning hertil have en bestemt minimumskapi-
tal, og selskabskapitalen skal fremgå af kapitalselskabets vedtægter, og ka-
pitalejernes indflydelse afhænger af den enkeltes indskud i selskabet. Det
vurderes derfor, at der ikke er grundlag for at indføre et kapitalkrav for
virksomheder med begrænset ansvar, da et lovfastsat kapitalkrav for virk-
somheder med begrænset ansvar vil bryde med virksomhedens særlige ken-
detegn og formålet med at adskille sig væsentligt fra kapitalselskaber. End-
videre vil et sådan krav have den konsekvens, at nogle iværksættere får
vanskeligere ved at starte en virksomhed. Virksomheder med begrænset an-
svar anses derfor for at være et vigtigt et alternativ til kapitalselskaber.
Ift. Kuratorforeningens bekymring for seriestiftelser bemærkes det, at
iværksættere kan have et ønske om at stifte flere virksomheder med forskel-
lige formål, og en begrænsning i adgangen hertil vurderes at være uhen-
sigtsmæssig. Hertil bemærkes, at skuffevirksomheder ikke anses at opfylde
betingelsen om erhvervsdrift, og at Erhvervsstyrelsens praksis siden juli
2010 har været at nægte registrering heraf.
Da der med den foreslåede lovændring alene er tale om en tydeliggørelse
af gældende ret, forventes det ikke, at lovændringen vil medføre en væsent-
lig stigning i antallet af nye virksomheder med begrænset ansvar.
40/55
For så vidt angår Advokatfirmaet Morten Tarps forslag om at indsætte krav
til kapitalberedskaber i erhvervsvirksomhedsloven bemærkes det, at der al-
lerede gælder sådanne krav. Siden 1. januar 2020 har ledelsen i virksom-
heder med begrænset ansvar været forpligtet til at vurdere den økonomiske
situation og sikre, at det tilstedeværende kapitalberedskab er forsvarligt.
Det følger af erhvervsvirksomhedslovens § 12, stk. 1, at selskabslovens §§
115, 117 og 118 om bestyrelsens og direktionens opgaver finder tilsva-
rende anvendelse for virksomheder med begrænset ansvar. Det indebærer
bl.a., at ledelsen er forpligtet til at vurdere den økonomiske situation og
sikre, at virksomhedens kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt, her-
under at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde virksomhedens nuvæ-
rende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder. Det er vur-
deringen, at de gældende bestemmelser er tilstrækkelige.
3.5.2 Krav til årsrapport og balancesum
FH anfører, at det vil være oplagt og hensigtsmæssigt, at den bundne re-
serve fremgår separat fra øvrige reserver af årsregnskaberne for virksom-
heder, der har indført en bunden reserve, da det vil give gennemsigtighed
til medlemmerne af virksomheden og til offentligheden omkring disse mid-
ler.
Kooperationen anfører, at der ideelt set bør være en vis gennemsigtighed
eller offentlighed omkring den bundne reserve.
Advokatfirmaet Morten Tarp anfører, at der som betingelse for tilvalg af
aktivsikring bør stilles krav om aflæggelse af revideret årsrapport efter års-
regnskabsloven.
Advokatfirmaet Morten Tarp foreslår, at der som betingelse for at blive
omfattet af den frivillige tilsynsordning, stilles krav om, at virksomhedens
balancesum i henhold til senest godkendte reviderede årsrapport på tids-
punktet for beslutningen om frivilligt tilsyn skal udgøre minimum 300.000
kr., svarende til hvad der gælder for grundkapitalen i erhvervsdrivende
fonde.
Kommentar
Med lovforslaget er der ikke lagt op til at indføre bestemmelser i årsregn-
skabsloven om, at oplysninger om den bundne reserve skal fremgå særskilt
i årsrapporten.
41/55
Det anerkendes, at krav om oplysninger om den bundne reserve i årsrap-
porten sammenholdt med krav om aflæggelse af revideret årsrapport vil
kunne give en øget offentlig transparens omkring den bundne reserve. Det
vurderes imidlertid, at det afgørende for at skabe en ordning, som der kan
være tillid til, først og fremmest er, at der føres et offentligt tilsyn med ak-
tivsikringen. Tilsynsmyndigheden kan forlange de oplysninger af virksom-
hedens ledelse eller revisor, der er nødvendige til varetagelsen af sine op-
gaver, jf. den foreslåede § 19 j, stk. 2, i erhvervsvirksomhedsloven.
Det vurderes i den forbindelse, at der ikke er grundlag for, at der som sup-
plement til tilsynet også stilles krav om, at der aflægges revideret årsrap-
port.
Det vurderes også, at der ikke er grundlag for at indføre et krav om balan-
cesum på 300.000 kr. for tilvalg af aktivsikring. Et sådan krav vil kunne
have den konsekvens, at nogle små eller helt nystartede virksomheder med
begrænset ansvar ikke kan tilvælge aktivsikring, hvilket der ikke er nogen
saglig begrundelse for.
3.6 Medlemskommunikation
3.6.1 Forslaget i forhold til øvrige videregivelsesregler i lov om finan-
siel virksomhed og lov om forsikringsvirksomhed
Tænketanken Demokratisk Erhverv, TryghedsGruppen, Forenet Kredit,
Velliv, og F&P foreslår at det bliver præciseret, at lovforslaget ikke ind-
skrænker mulighederne for at videregive oplysninger efter § 82, stk. 1, i lov
om forsikringsformidling og § 117, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.
Demokratisk Erhverv bemærker i tillæg hertil, at de nye bestemmelser om
videregivelse af en kundes navn og kontaktoplysninger kan føre til, at den
hidtidige praksis for berettiget videregivelse af fortrolige oplysninger, bli-
ver ændret eller glemt.
Kommentar
Forslaget ændrer ikke på, at en finansiel virksomhed eller et forsikrings-
selskab kan videregive fortrolige oplysninger, når det er berettiget efter §
82, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed og § 117, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed, eller videregivelsen er omfattet af andre videregivelsesmulig-
heder i lov om forsikringsvirksomhed eller lov om finansiel virksomhed.
Bestemmelserne ændrer derfor heller ikke på, at andre oplysninger end
kundens navn og kontaktoplysninger kan videregives til den virksomhed,
42/55
der helt eller delvist ejer den finansielle virksomhed eller forsikringssel-
skabet, hvis videregivelsen er berettiget eller er omfattet af andre videregi-
velsesmuligheder i henholdsvis lov om finansiel virksomhed og lov om for-
sikringsvirksomhed.
Bestemmelserne berører dermed ikke den hidtidige praksis for berettigede
videregivelse men præciserer muligheden for at videregive kundens navn
og kontaktoplysninger i visse situationer. Det bør tydeliggøres i bemærk-
ningerne til lovforslaget.
Bemærkningerne til de enkelte bestemmelser om videregivelse præciseres,
så det mere klart fremgår, at der ikke er tale om en ændring af de allerede
gældende regler og praksis, men at de foreslåede bestemmelser alene skal
gøre det klart, at videregivelse af kundens navn og kontaktoplysninger i
disse situationer er muligt.
3.6.2 Videregivelse af personnummer og CVR-nummer som kontakt-
oplysning
Tænketanken Demokratisk Erhverv, Forenet Kredit, Velliv, og LB bemær-
ker, at personnummer og CVR-nummer er nødvendig kontaktoplysning,
når det er relevant at sende sikker digital post.
Kommentar
Personnummer og CVR-nummer er nødvendige for at kunne kommunikere
sikkert digitalt. For at sikre klarhed om, at de finansielle virksomheder og
forsikringsselskaber kan videregive personnummer og CVR-nummer som
kontaktoplysning for at kommunikere sikkert digitalt, bør det fremgå di-
rekte af bestemmelsen.
Lovforslaget justeres, så det fremgår eksplicit, at personnummer og CVR-
nummer kan videregives som en kontaktoplysning, hvis der er behov for at
kommunikere sikkert digitalt.
3.6.3 Betegnelse af de personer, der optages i den demokratiske virk-
somhed
TryghedsGruppen bemærker, at formuleringen ”[…] kunden er eller kan
blive medlem af foreningen eller ejer af virksomheden […]” er uhensigts-
mæssig, fordi betegnelsen for deltagerne i virksomheden varierer afhængig
af den enkeltes virksomhedsstruktur, og ”ejer af virksomheden” typisk ikke
43/55
anvendes af de virksomheder, som bestemmelsen er relevant for. Med hen-
visning til kapitel 5 a i erhvervsvirksomhedsloven foreslår de at anvende
betegnelsen ”deltager i virksomheden”.
Kommentar
Betegnelsen ”deltager” er anvendt flere steder i reguleringen af virksom-
heder, herunder i erhvervsvirksomhedsloven. Ved brug af betegnelsen
”deltager” anvendes en bredere formulering, som dækker det tilsigtede an-
vendelsesområde bedre. Terminologien i lovforslaget bør derfor være
”deltager i virksomheden” og ikke ”ejer af virksomheden”.
Terminologien i lovforslaget justeres, så ”ejer af virksomheden” ændres
til ”deltager i virksomheden”.
3.6.4 Den videre kommunikation med medlemmerne eller deltagerne i
de demokratiske virksomheder
Tænketanken Demokratisk Erhverv, Forenet Kredit, TryghedsGruppen og
LB foreslår, at der i bemærkningerne til de enkelte bestemmelser indsættes
eksempler på, hvad der kan kommunikeres til medlemmerne. De henviser
til afsnittene i bemærkningerne, hvoraf det fremgår, at forslaget vil gøre det
lettere for borgeren at få meddelelse om medlemskabet i foreningen eller
virksomheden f.eks. om formål, de repræsentative medlemsdemokratier,
udvikling og aktiviteter, og eventuel gøre brug af medlemskabet.
TryghedsGruppen bemærker, at de går ud fra, at ”aktiviteter” forstås bredt
og derved omfatter medlemsaktiviteter og almennyttige aktiviteter.
Kommentar
I bemærkningerne til de enkelte bestemmelser fremgår det, at forslaget vil
medføre, at virksomheder eller foreninger, der ejer en finansiel virksomhed
eller et forsikringsselskab, lettere kan kommunikere med kunderne i den
finansielle virksomhed eller forsikringsselskabet om deres medlemskab i
virksomheden eller foreningen, f.eks. om formål, de repræsentative med-
lemsdemokratier, udvikling og aktiviteter, så kunden kan gøre brug af sit
medlemskab og de dertilhørende rettigheder. For at eksemplificere aktivi-
teterne bør medlemsaktiviteter og almennyttige aktiviteter tilføjes til be-
mærkningerne til lovforslaget. Lovforslaget specificerer ikke udtømmende
hvilket indhold der kan være i kommunikationen. Dog må oplysningerne
ikke bruges til kommunikation, som indeholder rådgivning og markedsfø-
ring.
44/55
Forslaget skal gøre reglerne om videregivelse for de finansielle virksom-
heder og forsikringsselskaberne mere klare, så der ikke er tvivl om, at de
finansielle virksomheder og forsikringsselskaberne kan videregive en kun-
des navn og kontaktoplysninger til de virksomheder eller foreninger, som
kunderne bliver deltager eller medlem af, når de bliver kunde i den finan-
sielle virksomhed eller forsikringsselskabet (de demokratiske virksomhe-
der). Forslaget regulerer derved ikke kommunikationen mellem den demo-
kratiske virksomhed og deres medlemmer. Behandlingen af personoplys-
ninger i forbindelse med kommunikationen mellem de demokratiske virk-
somheder og deres medlemmer vil til enhver tid være reguleret af de data-
beskyttelsesretlige regler.
Lovforslagets bemærkninger præciseres, så det fremgår, at medlemsaktivi-
teter og almennyttige aktiviteter er eksempler på aktiviteter, der kan kom-
munikeres om til medlemmerne.
3.6.5 Videregivende oplysninger må ikke bruges til markedsføring og
rådgivning
F&P bemærker, at det bør præciseres, hvad der forstås ved rådgivning, når
det fremgår af bemærkningerne, at oplysninger videregivet efter de fore-
slåede bestemmelser ikke må bruges til markedsføring og rådgivning.
Kommentar
Videregivelse efter de foreslåede bestemmelser må ikke ske med andet for-
mål end kommunikation om medlemskabet og de dertilhørende rettigheder
i foreningen eller virksomheden, der ejer forsikringsselskabet eller den fi-
nansielle virksomhed. I bemærkningerne er markedsføring og rådgivning
angivet som eksempler på formål, der falder udenfor bestemmelsen. Mar-
kedsføring og rådgivning er andre steder i bemærkninger til videregivel-
sesreglerne i lov om finansiel virksomhed og lov om forsikringsvirksomhed
nævnt som eksempler på formål, hvor videregivelse ikke vil kunne ske. Det
gælder f.eks. ved videregivelse af sædvanlige oplysninger om kundeforhold
til brug for varetagelse af administrative opgaver i medfør af § 118 i lov
om finansiel virksomhed og § 83 i lov om forsikringsvirksomhed. Rådgiv-
ning er ikke nærmere præciseres i disse bemærkninger.
Demokratiske virksomheder er ikke defineret i lovgivningen, og der er be-
grænset kendskab til virksomhedernes ydelser og fremtidige udvikling. Det
kan derfor ikke udelukkes, at virksomhederne yder eller i fremtiden vil yde
45/55
rådgivning. Af hensyn til at sikre ensretning med de øvrige videregivelses-
regler og for at sikre, at de demokratiske virksomheder ikke får en mulig-
hed for at bruge videregivende oplysninger i et bredere omfang end på-
tænkt bør bemærkningerne til de foreslåede bestemmelser følge bemærk-
ningerne til andre videregivelsesbestemmelser i samme love.
3.6.6 Videregivelse af valggruppe
Forenet Kredit bemærker, at det i bestemmelsen om de finansielle virksom-
heders videregivelse af en kundes navn og kontaktoplysninger ikke frem-
går, at der kan modtages oplysninger om typen af medlemskab, som kun-
deforholdet berettiger (privat eller erhverv). Denne oplysning er relevant
for, at Forenet Kredit ved, hvilke aktiviteter, muligheder og rettigheder der
er relevant for det pågældende medlemskab.
Kommentar
Forslaget tillader videregivelse af kundens navn og kontaktoplysninger,
hvor særligt navnet på kunden i mange tilfælde viser, hvorvidt der er tale
om en erhvervskunde eller privatkunde. Med indstillingen om, at det i be-
stemmelsen præciseres, at der som kontaktoplysning må videregives per-
sonnummer og CVR må det blive klart, hvorvidt der er tale om en privat-
eller erhvervskunde.
Forslaget ændrer desuden ikke på muligheden for en berettiget videregi-
velse efter § 117, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Den finansielle virk-
somhed vil derfor uanset eventuelle begrænsninger i den foreslåede be-
stemmelse kunne foretage en vurdering efter § 117, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed, og komme frem til, at oplysningerne om typen af medlemskab
kan videregives herefter, hvis videregivelsen i øvrigt sker i overensstem-
melse med de databeskyttelsesretlige regler.
Lovforslaget præciseres, så det fremgår, at oplysning om, hvorvidt et kun-
deforhold er privat eller erhverv, kan være relevant for deltagelsen eller
medlemskabet i ejervirksomheden eller foreningen.
3.6.7 Kravet om at foreningen eller virksomheden er hel eller delvis
ejer af den finansielle virksomhed eller forsikringsselskabet
Østifterne bemærker, at de er nævnt som en demokratisk virksomhed i Ek-
spertarbejdsgruppen om demokratiske virksomheders rapport, men at for-
eningen ikke helt eller delvist ejer de to forsikringsselskaber, hvor deres
medlemmer er kunder. Forsikringsselskaberne kan derfor ikke benytte den
46/55
foreslåede bestemmelse til at videregive kundernes navn og kontaktoplys-
ninger til Østifterne.
Kommentar
Begrebet ”demokratisk virksomhed” dækker ikke over en selvstændig virk-
somhedsform og demokratiske virksomheder kan frit organiseres inden for
de eksisterende virksomhedsformer, jf. Ekspertarbejdsgruppens rapport s.
6. Derfor kan demokratiske virksomheder også have forskellige strukturer.
Ordlyden i de foreslåede bestemmelser om videregivelse forsøger at rumme
en lang række af de tiltænkte virksomheder og foreninger. Bestemmelserne
skal dog også tilstrækkeligt tydeligt afgrænse de virksomheder, som ikke er
tiltænkt at skulle bruge bestemmelserne til videregivelse. Kravet om, at
virksomheden eller foreningen helt eller delvist skal eje den finansielle
virksomhed eller forsikringsselskabet er med til tydeligt at afgrænse de fo-
reslåede bestemmelser. Derfor vurderes det ikke hensigtsmæssigt at ændre
loven som foreslået.
De foreslåede bestemmelser ændrer ikke på reglerne om mulighed for en
berettiget videregivelse efter § 82, stk. 1, i lov om forsikringsformidling, og
§ 117 stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. De to forsikringsselskaber vil
som altovervejende udgangspunkt kunne videregive kundernes navn og
kontaktoplysninger til Østifterne til brug for medlemskommunikation med
hjemmel i § 82, stk. 1, i lov om forsikringsformidling, hvis videregivelsen i
øvrigt er i overensstemmelse med de databeskyttelsesretlige regler.
Lovforslaget opretholdes uændret, men det præciseres i bemærkningerne
til lovforslaget, at foreninger eller virksomheder, der ikke er helt eller del-
vis ejer af den finansielle virksomhed eller forsikringsselskabet, i medfør
af § 82, stk. 1, i lov om forsikringsformidling, og § 117, stk. 1, i lov om
finansiel virksomhed, som altovervejende hovedregel kan videregive kun-
dens navn og kontaktoplysninger til brug for medlemskommunikation til
foreningen eller virksomheden, hvor kunderne i den finansielle virksomhed
eller forsikringsselskabet bliver medlem eller deltager.
3.6.8. Samme videregivelsesmulighed for andre virksomheder
Finans Danmark bemærker, at ordlyden i bestemmelsen ikke gør det muligt
for koncernforbundne virksomheder at videregive oplysninger med hjem-
mel i bestemmelserne. Desuden bemærker de, at investeringsforeninger
ikke er omfattet af bestemmelsens ordlyd.
47/55
Kommentar
Det bemærkes, at formålet med lovforslaget er at forbedre demokratiske
virksomheders kommunikationsmuligheder med deres medlemmer. Lov-
forslaget har ikke til formål at ændre videregivelsesreglerne for alle virk-
somheder.
3.7 Frakendelse af retten til at være ledelsesmedlem som følge af digi-
taliseringsdirektivet
3.7.1 Registreringsnægtelse og afregistrering som ledelsesmedlem
DI anfører til forslagets § 23 f, stk. 1, i selskabsloven og de tilhørende be-
mærkninger, at det kan overvejes at ændre bestemmelsens ordlyd om, at
Erhvervsstyrelsen ”kan” afvise at registrere eller ”kan” afregistrere perso-
ner, der er eller bliver frakendt retten til at være ledelsesmedlem i en er-
hvervsvirksomhed iht. lovgivningen her i landet eller i et andet EU-/EØS-
lands lovgivning, til, at Erhvervsstyrelsen ”skal” afvise at registrere eller
”skal” afregistrere sådanne personer. DI pointerer, at der dermed sikres
overensstemmelse med den foreslåede § 112, stk. 1, i selskabsloven, og at
det tydeliggøres, at Erhvervsstyrelsen har en pligt – og ikke en skønsbefø-
jelse – til at nægte registrering eller afregistrering af den pågældende per-
son som ledelsesmedlem, når betingelsen for forbuddet i § 112, stk. 1, er
opfyldt.
Kommentar
I lovforslagets § 23 f, stk. 1, i selskabsloven foreslås det, at hvis en person
er eller bliver frakendt retten til at være ledelsesmedlem i en erhvervsvirk-
somhed i henhold til lovgivningen her i landet eller et andet EU-/EØS-
lands lovgivning, kan Erhvervsstyrelsen afvise at registrere den pågæl-
dende, eller styrelsen kan afregistrere den pågældende.
Erhvervsstyrelsens afgørelse om at afvise en registrering eller afregistrere
en person i medfør af det foreslåede § 23 f, stk. 1, i selskabsloven vil ske
som led i, at Erhvervsstyrelsen indhenter oplysninger om den pågældende
person i frakendelsesregisteret eller konkurskarantæneregisteret eller ved
at rette henvendelse til et andet EU-/EØS-land. Viser det sig, at den person,
der indhentes oplysning om, er frakendt retten til at være ledelsesmedlem
her i landet eller i det pågældende EU/EØS-land, kan personen ikke være
medlem af et dansk kapitalselskabs registreringspligtige ledelse, jf. forsla-
gets § 112, stk. 1, i selskabsloven.
48/55
Afgørelsen vil dermed bero på en objektiv konstaterbar oplysning, som er
bekræftet af den kompetente myndighed. Bestemmelsen i forslagets § 23 f,
stk. 1, vil derfor adskille sig fra det gældende § 23 f, stk. 1, som foreslås at
blive stk. 2, hvor der er tale om en skønsmæssig vurdering af, om et medlem
af ledelsen faktisk udøver ledelsen.
Erhvervsstyrelsens afvisning af registreringen eller afregistrering forud-
sætter, at Erhvervsstyrelsen bliver bekendt med oplysningen om, at ledel-
sesmedlemmet er frataget retten til at være ledelsesmedlem som led i Er-
hvervsstyrelsens registreringskontrol eller som efterfølgende kontrol. Ind-
hentelse af oplysninger om frakendelser vil indgå i Erhvervsstyrelsens ri-
sikobaserede kontrol.
Det vurderes derfor hensigtsmæssigt at tydeliggøre i bestemmelsens ord-
lyd, at Erhvervsstyrelsen vil afvise at registrere eller afregistrere en person
som ledelsesmedlem, hvis personen er eller bliver frakendt retten til at være
ledelsesmedlem i en erhvervsvirksomhed i henhold til lovgivningen her i
landet eller et andet EU-/EØS-lands lovgivning.
Lovforslagets § 23 f, stk. 1, i selskabsloven ændres, således at hvis Er-
hvervsstyrelsen får kendskab til, at en person er eller bliver frakendt retten
til at være ledelsesmedlem i en erhvervsvirksomhed i henhold til lovgivnin-
gen her i landet eller et andet EU-/EØS-lands lovgivning, vil Erhvervssty-
relsen afvise at registrere eller afregistrere personen.
3.7.2 Anmelderansvar
Danske Advokater anfører til lovforslagets § 112, stk. 1, i selskabsloven og
de tilhørende bemærkninger, at anmelderansvaret i selskabsloven ikke med
rimelighed kan udstrækkes til en indeståelse for, at en person, der registre-
res eller anmeldelses til registrering som ledelsesmedlem i et kapitalsel-
skab, ikke er frakendt retten til at være ledelsesmedlem i henhold til lov-
givningen her i landet eller i et andet EU-/EØS-land. Danske Advokater
bemærker i denne forbindelse, at der er tale om en betydelig udvidelse af
anmelderansvaret med en implicit undersøgelsespligt, som rækker langt
udover det ansvar, som med rimelighed kan pålægges en anmelder af en
ledelsesændring.
49/55
Danske Advokater påpeger, at medmindre der - med respekt af hensynene
i lovgivningen om beskyttelse af persondata - etableres et centralt europæ-
isk register med registrering af den omhandlede personkreds og med en
gebyrfri mulighed for anmelderen til enkelt og entydigt at kunne afdække,
om en person er frakendt ledelsesretten i et af de omhandlede lande, og
dette alene på grundlag af de oplysninger, der normalt skal bruges i forbin-
delse med en (anmeldelse til) registrering, bør forholdet undtages fra an-
melderansvaret.
Danske Advokater opfordrer til, at Erhvervsstyrelsen søger at etablere au-
tomatiserede registreringsmæssige begrænsninger, hvor den nødvendige
screening kan foretages på grundlag af den information, som Erhvervssty-
relsen i sin egenskab af tilsyns- og registreringsmyndighed har adgang til,
herunder information i Business Register Interconnection System (BRIS).
Kommentar
Registreringspligtige oplysninger, herunder medlemmer af et kapitalsel-
skabs ledelsesorganer skal anmeldes til registrering i Erhvervsstyrelsen, jf.
selskabslovens § 9. Det følger af det gældende § 15, stk. 1, i selskabsloven,
at registrering ikke må finde sted, hvis det forhold, der ønskes registreret,
ikke opfylder bestemmelser i selskabsloven. Efter stk. 2 indestår anmelde-
ren for, at registreringen eller anmeldelsen er lovligt foretaget. Der erin-
dres i denne forbindelse om straffelovens § 296, stk. 1, nr. 2, litra d, hvor-
efter den, som giver urigtige eller vildledende oplysninger om juridiske
personers forhold ved anmeldelse til en registreringsmyndighed, straffes
med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder.
Der påhviler anmelder en særlig forpligtelse til at sikre, at selvregistrering
ved brug af tilgængelige it-registreringsløsninger ikke gennemføres i strid
med lovgivningens eller vedtægternes forskrifter, jf. lovbemærkningerne til
§ 15, stk. 2. Det fremgår desuden, at ved anmelder forstås den person eller
det firma, der i forbindelse med det registreringspligtige forhold formelt
anføres som anmelder.
Anmelderansvaret indebærer, at anmelder skal sikre sig, at selskabslovens
bestemmelser er overholdt.
Når anmelder vil sikre sig, at en person opfylder kravet om at være myndig,
indhentes dokumentation for fødselsdato til brug for registreringen. Der er
med frakendelser ikke den samme adgang til at indhente dokumentation,
50/55
og der er med lovforslaget ikke lagt op til, at anmelder skal søge oplysnin-
gen dokumenteret ved henvendelse til den relevante myndighed.
Anmelderansvaret omfatter som minimum, hvad anmelder ved eller burde
vide. Heri ligger bl.a. en pligt til at foretage den fornødne undersøgelse af
forholdet. Det kan f.eks. ske ved at anmode selskabet eller den pågældende
person om at bekræfte, at vedkommende opfylder selskabslovens betingel-
ser for at kunne blive registreret som ledelsesmedlem. Hvis anmelder kan
dokumentere dette, og det viser sig, at den afgivne oplysning var urigtig,
vil anmelder ikke have tilsidesat sine forpligtelser forbundet med anmel-
deransvaret efter selskabslovens § 15, stk. 2.
Der vurderes ikke at være grundlag for at undtage forslagets § 112, stk. 1,
i selskabsloven fra anmelderansvaret i det gældende § 15, stk. 1, i selskabs-
loven. Det vurderes dog hensigtsmæssigt, at det tilføjes i de specielle be-
mærkninger til lovforslagets § 112, stk. 1, i selskabsloven, at anmelder ikke
vil have tilsidesat sine forpligtelser forbundet med anmelderansvaret, hvis
anmelder kan dokumentere at have spurgt selskabet eller det pågældende
ledelsesmedlem, om personen er frakendt retten til at være ledelsesmedlem
i en erhvervsvirksomhed i henhold til lovgivningen her i landet eller til et
andet EU-/EØS-lands lovgivning, og det viser sig, at den afgivne oplysning
var urigtig.
Det følger af digitaliseringsdirektivets art. 13 i, stk. 3, at medlemsstaterne
skal være i stand til at besvare anmodninger fra andre medlemsstater om,
hvorvidt et ledelsesmedlem er frataget retten til at være ledelsesmedlem i
den medlemsstat, som skal besvare anmodningen. Efter artikel 13 i, stk. 4,
skal udvekslingen af sådanne oplysninger mellem de kompetente myndig-
heder i medlemsstaterne ske via registersammenkoblingssystemet BRIS.
Når en anmelder har anmeldt et ledelsesmedlem til registrering, vil Er-
hvervsstyrelsen i forbindelse med styrelsens risikobaserede registrerings-
kontrol kunne udtage anmeldelsen af registreringen med henblik på enten
at slå det pågældende ledelsesmedlem op i konkurskarantæne- eller fra-
kendelsesregisteret eller at rette henvendelse til et andet EU-/EØS-lands
kompetente myndighed.
Erhvervsstyrelsen vil også kunne rette henvendelse til et andet EU-/EØS-
land, efter at registreringen af ledelsesmedlemmet er gennemført, jf. sel-
51/55
skabslovens § 23 a, stk. 3, som led i Erhvervsstyrelsens risikobaserede kon-
trol. Derudover vil Erhvervsstyrelsen ifølge lovforslaget have mulighed for
at indhente oplysninger i de tilfælde, hvor styrelsen bliver bekendt med for-
hold, der giver en begrundet formodning for, at den pågældende er fra-
kendt retten til at være ledelsesmedlem, f.eks. på baggrund af medieomtale
heraf.
Udvekslingen af oplysningerne mellem Erhvervsstyrelsen og de kompetente
myndigheder i andre EU-/EØS-lande vil ske gennem registersammenkob-
lingssystemet BRIS.
Viser det sig, at den person, der indhentes oplysning om, er frakendt retten
til at være ledelsesmedlem her i landet eller i det pågældende EU-/EØS-
land, kan personen ikke være medlem af et kapitalselskabs registrerings-
pligtige ledelse, og styrelsen vil afvise registrering af den pågældende, jf.
det foreslåede § 23 f, stk. 1. Ansvaret for at have afgivet en urigtig oplys-
ning om, at ledelsesmedlemmet ikke er frataget retten til at være ledelses-
medlem, vil som udgangspunkt påhvile anmelder, jf. selskabslovens § 15,
stk. 2.
Digitaliseringsdirektivet lægger ikke op til, at der skal etableres et centralt
europæisk register med registrering af den omhandlede personkreds og
med en gebyrfri mulighed for anmelderen til enkelt og entydigt at kunne
afdække, om en person er frakendt ledelsesretten i et af de omhandlede
lande. Direktivet lægger alene op til, at udvekslingen af oplysninger gen-
nem BRIS sker mellem medlemslandene. Det er vurderingen, at det endvi-
dere vil være en administrativ byrde at pålægge anmelder at skulle slå le-
delsesmedlemmer op i et centralt europæisk register.
Forslaget opretholdes uændret, men det uddybes i lovbemærkningerne,
hvad der forventes af anmelder ift. pligten til at sikre lovens overholdelse.
3.8 Lovforslagets anvendelsesområde
3.8.1 Udvidelse af lovforslaget til at omfatte andelsvirksomheder med
personlig hæftelse
Advokatfirmaet Morten Tarp bemærker, at Erhvervsministeriets udkast
kun omfatter virksomhedsformer med begrænset ansvar, dvs. foreninger,
selskaber og andelsvirksomheder, der forkortes F.M.B.A, S.M.B.A og
A.M.B.A, og anparts- og aktieselskaber, forkortet ApS og A/S, men ikke
52/55
andelsvirksomheder med personlig hæftelse. Hertil bemærkes, at den
manglende inddragelse af andelsvirksomheder med personlig hæftelse i
lovgivningsinitiativet generelt er problematisk og begrænser i høj grad de
tilsigtede effekter, da andelen af demokratiske virksomheder er størst netop
for denne virksomhedsform, der også som den eneste på erhvervsvirksom-
hedslovens område har været i vækst gennem de seneste år, jf. de i hørings-
svaret angivne to oversigter. Advokatfirmaet Morten Tarp anfører særskilt,
at der bør indføres en adgang for at andelsvirksomheder med personlig hæf-
telse kan omdannes til virksomheder med begrænset ansvar og tilsvarende
den anden vej.
Kommentar
Høringssvaret forstås således, at der ved ”andelsvirksomheder” henvises
til et interessentskab (I/S) eller kommanditselskab (K/S), der samtidig op-
fylder et andelsformål, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 4, jf. § 2, stk. 1 og
stk. 2.
Lovforslaget udmønter Aftale om demokratiske virksomheder, der gennem-
fører en række af de initiativer, som er anbefalet af Ekspertarbejdsgruppen
om demokratiske virksomheder. Det overordnede formål med Ekspertar-
bejdsgruppens anbefalinger var at sikre, at demokratiske virksomheder li-
gestilles med øvrige virksomhedstyper med en målsætning om, at virksom-
heder, der har demokratisk ejerskab eller ledelse, ligestilles med virksom-
heder, der ejes og drives på traditionel vis (Ekspertarbejdsgruppens rap-
port, side 4). De af Ekspertarbejdsgruppens anbefalinger, der vedrører æn-
dringer i lovgivningen og som også indgår i den politiske Aftale om demo-
kratiske virksomheder, omtaler specifikt virksomheder med begrænset an-
svar omfattet af erhvervsvirksomhedsloven, såsom andelsselskaber-, for-
eninger og selskaber med begrænset ansvar, også forkortet A.M.B.A,
F.M.B.A og S.M.B.A og aktie- og anpartsselskaber omfattet af selskabslo-
ven, forkortet A/S og ApS.
Høringssvaret forstås således, at det foreslås, at andelsvirksomheder med
personlig hæftelse også bliver omfattet af 1) præcisering af muligheden for
medarbejdereje, 2) muligheden for investerende medlemmer 3) mulighed
for at vælge aktivsikring med tilsyn og 4) mulighed for omdannelse til et
kapitalselskab.
I forbindelse med ekspertarbejdsgruppens arbejde, blev der indhentet en
analyse fra CBS om barrierer for demokratiske virksomheder, som indgik
53/55
i ekspertarbejdsgruppens arbejde med at fastsætte anbefalinger. CBS-ana-
lysen foreslog bl.a., at der også skulle indsættes omdannelsesmuligheder
fra en virksomhed med personlig hæftelse omfattet af erhvervsvirksom-
hedsloven (interessentskab, kommanditselskab eller andelsforening med
personlig hæftelse) til en virksomhed med begrænset ansvar omfattet af er-
hvervsvirksomhedsloven (A.M.B.A eller F.M.B.A).
Ekspertarbejdsgruppen fandt, at der ikke var grundlag for at inddrage an-
delsvirksomheder med personlig hæftelse i anbefalingerne.
Andelsvirksomheder med personlig hæftelse adskiller sig på et meget væ-
sentligt punkt fra A.M.B.A’er og F.M.B.A’er, idet de ikke opstår ved en
retsevneregistrering, dvs. virksomheden »kommer til live« ved registrerin-
gen. Herudover er der den væsentlige forskel, at der i andelsvirksomheder
med personlig hæftelse er en eller flere af deltagerne, der hæfter ubegræn-
set for virksomhedens forpligtelser, mens samtlige deltagere i et andelssel-
skab med begrænset hæftelse og en forening med begrænset hæftelse har
begrænset hæftelse for virksomhedens forpligtelser. Hertil kommer, at
I/S’er og K/S’er i modsætning til virksomheder med begrænset ansvar, er
skattemæssigt transparente.
Ovenstående væsentlige forskelle mellem andelsvirksomheder med person-
lig hæftelse og virksomheder med begrænset ansvar indebærer, at det ud
fra en samlet betragtning vurderes, at lovforslagets del om investerende
medlemmer og aktivsikring ikke egner sig til andelsvirksomheder med per-
sonlig hæftelse.
Det bemærkes, at andelsvirksomheder med personlig hæftelse i dag godt
kan have deltagere, der bidrager med egen arbejdsindsats.
Tilsvarende gør sig gældende for lovforslagets del om muligheden for om-
dannelse fra en virksomhed med begrænset ansvar til et kapitalselskab.
Hvis lovforslagets del om omdannelse skulle udvides til at omfatte andels-
virksomhed med personlig hæftelse, vil det forudsætte, at der blev foretaget
en række tilpasninger i omdannelsesreglerne. Det vil således være nødven-
digt at tage stilling til, hvorledes hæftelsen vil skulle håndteres, ligesom der
ville være skattemæssige udfordringer i forbindelse med adgangen til at
kunne omdanne sig til et kapitalselskab.
4. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.
54/55
Advokatsamfundet/Advokatrådet, Akademikerne, Analyse & Tal, Arbej-
derbevægelsens Erhvervsråd, Arla Foods, ATP – Arbejdsmarkedets Til-
lægs Pension, Bryggeriforeningen, Centralorganisationens Fællesudvalg,
CEPOS – Center for Politiske Studier, Computershare, Coop, Copenhagen
Business School, Danish Venture Capital and Private Equity Association,
Danmarks Nationalbank, Danmarks Skibskredit A/S, Danmarks Statistik,
Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Ejendoms-
mæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Iværksætterfor-
ening, Dansk Metal, Dansk Standard, Danske Advokater, Danske Annon-
cører og Markedsførere, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening,
Danske Maritime, Danske Rederier, Danske Regioner, Datatilsynet, Den
Danske Aktuarforening, Den Danske Dommerforening, Den Danske Fi-
nansanalytikerforening, Den Danske Fondsmæglerforening, Det Økonomi-
ske Råds Sekretariat, Digitaliseringsstyrelsen, DIRF - Dansk Investor Re-
lations Forening, DM, Domstolsstyrelsen, DSK - De Samvirkende Køb-
mænd, Effektivt Landbrug, Erhvervsstyrelsens Området for Bedre Regule-
ring, FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Finans-
forbundet, Finansiel Stabilitet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, First
North, Forbrugerombudsmanden, Forenet Kredit, Foreningen Danske Re-
visorer, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring & Pension, FSR – Danske
Revisorer, GRAKOM, HK, Ingeniørforeningen i Danmark, Intertrust
(Denmark), IT-Branchen, Jorton A/S, KL, Komiteen for god Selskabsle-
delse, Kommunekredit, Kooperationen, Kristelig Arbejdsgiverforening,
Kristelig Fagbevægelse, Kuratorforeningen, Københavns Universitet,
Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landsdækkende Ban-
ker, LB Forsikring, Ledernes Hovedorganisation, Lokale Pengeinstitutter,
Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Managementrådgiverne, NASDAQ OMX
Copenhagen A/S, OXFAM IBIS – International Bistand, International So-
lidaritet Oxfam, Penneo, Rigsadvokaten, Rigsrevisionen, Roskilde Univer-
sitet Center (RUC), SEGES, Skatteministeriet, SMV Danmark, Statsadvo-
katuren for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, Syddansk
Universitet, Tryghedsgruppen, Tænketanken Demokratisk Erhverv, VP Se-
curities og værdipapircentralen, XBRL Danmark, Aalborg Universitet,
Aarhus BSS og Århus Universitet.
Følgende organisationer har haft bemærkninger til lovforslaget:
Advokatfirmaet Morten Tarp, Dansk Industri, Danske Advokater, DM,
F&P, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Forenet Kre-
dit, FSR – danske revisorer, Kooperationen, Kuratorforeningen, Landbrug
55/55
& Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, LB Forsikring og LB Forenin-
gen, Tryghedsgruppen, Tænketanken Demokratisk Erhverv, Velliv og
Østifterne.


17. januar 2024
ERHVERVSSTYRELSEN
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Tlf. 35 29 10 00
Fax 35 29 10 01
CVR-nr 10 15 08 17
E-post erst@erst.dk
www.erst.dk
ERHVERVSMINISTERIET
Oversigt over myndigheder og organisationer m.v., der høres over æn-
dringer i lov om visse erhvervsvirksomheder, selskabsloven, lov om
finansiel virksomhed og forskellige andre love (Bedre vilkår for demo-
kratiske virksomheder og regler om frakendelse af retten til at være
ledelsesmedlem som følge af digitaliseringsdirektivet).
Advokatsamfundet/Advokatrådet
Akademikerne
Analyse & Tal
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Arla Foods
ATP – Arbejdsmarkedets Tillægs Pension
Bryggeriforeningen
Centralorganisationens Fællesudvalg
CEPOS – Center for Politiske Studier
Computershare
Coop
Copenhagen Business School
Danish Venture Capital and Private Equity Association
Danmarks Nationalbank
Danmarks Skibskredit A/S
Danmarks Statistik
Dansk Aktionærforening
Dansk Arbejdsgiverforening
Dansk Ejendomsmæglerforening
Dansk Erhverv
Dansk Industri
Dansk Iværksætterforening
Dansk Metal
Dansk Standard
Danske Advokater
Danske Annoncører og Markedsførere
Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening
Danske Maritime
Danske Rederier
Danske Regioner
Datatilsynet
Den Danske Aktuarforening
Den Danske Dommerforening
Den Danske Finansanalytikerforening
Den Danske Fondsmæglerforening
Offentligt
L 151 - Bilag 1
Erhvervsudvalget 2023-24
2/3
Det Økonomiske Råds Sekretariat
Digitaliseringsstyrelsen
DIRF - Dansk Investor Relations Forening
DM
Domstolsstyrelsen
DSK - De Samvirkende Købmænd
Effektivt Landbrug
Erhvervsstyrelsens Området for Bedre Regulering
Færøernes Hjemmestyre
FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
Finans Danmark
Finansforbundet
Finansiel Stabilitet
Finanssektorens Arbejdsgiverforening
First North
Forbrugerombudsmanden
Forenet Kredit
Foreningen Danske Revisorer
Forhandlingsfællesskabet
Forsikring & Pension
FSR – Danske Revisorer
GRAKOM
Grønlands Selvstyre
HK
Ingeniørforeningen i Danmark
Intertrust (Denmark)
IT-Branchen
Jorton A/S
KL
Komiteen for god Selskabsledelse
Kommunekredit
Kooperationen
Kristelig Arbejdsgiverforening
Kristelig Fagbevægelse
Kuratorforeningen
Københavns Universitet
Landbrug & Fødevarer
Landdistrikternes Fællesråd
Landsdækkende Banker
LB Forsikring
Ledernes Hovedorganisation
Lokale Pengeinstitutter
Lønmodtagernes Dyrtidsfond
Managementrådgiverne
NASDAQ OMX Copenhagen A/S
OXFAM IBIS – International Bistand, International Solidaritet Oxfam
Penneo
Rigsadvokaten
Rigsrevisionen
3/3
Roskilde Universitet Center (RUC)
SEGES
Skatteministeriet
SMV Danmark
Statsadvokaturen for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet
Syddansk Universitet
Tryghedsgruppen
Tænketanken Demokratisk Erhverv
VP Securities og værdipapircentralen
XBRL Danmark
Aalborg Universitet
Aarhus BSS
Århus Universitet


Forslag til lov om ændring af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder,
selskabsloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Bedre
vilkår for demokratiske virksomheder og regler om frakendelse af retten til at
være ledelsesmedlem som følge af digitaliseringsdirektivet)
Høringssvar
Ekstern høring 17. januar – 14. februar 2024
Offentligt
L 151 - Bilag 1
Erhvervsudvalget 2023-24
Indholdsfortegnelse
Advokatfirmaet Morten Tarp..............................................................................................................................1
Dansk Industri ..................................................................................................................................................35
Danske Advokater ............................................................................................................................................41
DM....................................................................................................................................................................44
F&P ..................................................................................................................................................................45
Fagbevægelsens Hovedorganisation.................................................................................................................47
Finans Danmark................................................................................................................................................51
Forenet Kredit...................................................................................................................................................53
FSR – danske revisorer.....................................................................................................................................55
Kooperationen ..................................................................................................................................................56
Kuratorforeningen ............................................................................................................................................63
Landbrug & Fødevarer .....................................................................................................................................65
Landdistrikternes Fællesråd..............................................................................................................................67
LB Forsikring og LB Foreningen.....................................................................................................................69
Tryghedsgruppen..............................................................................................................................................72
Tænketanken Demokratisk Erhverv.................................................................................................................76
Velliv Foreningen.............................................................................................................................................81
Østifterne..........................................................................................................................................................84
Advokatfirmaet Morten Tarp
Advokatfirmaet Morten Tarp
(+45) 40 40 33 32 • post@advotarp.dk
Gammel Kongevej 178, 1. sal, 1850 Frederiksberg C
CVR: 34 40 67 31 • www.advotarp.dk • Klientkonto: Merkur 8401-1546581
Erhvervsstyrelsen
Olivia Karen Höcky Hansen
olihan@erst.dk
Rebecca Louise Rohde
rebroh@erst.dk
14. februar 2024
Rev. 19. februar 2024
Høring over udkast til lovforslag om bedre vilkår for demokratiske virksomheder m.v.
Hermed følger vores kommentarer med alternative og supplerende forslag vedr. Erhvervsministeriets
udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, selskabsloven, lov
om finansiel virksomhed og forskellige andre love, der er i høring fra 17. januar til 14. februar 2024.1)
Vores bidrag til høringen følger en række tidligere henvendelser.2)
Desuden inddrager vi foreløbige kommentarer til udkastet fra Tænketanken Demokratisk Erhverv.3)
Indhold Side
1. Generelt 1
2. Medarbejdereje, investerende og passive medlemmer 4
3. Aktivsikring og offentligt tilsyn 16
4. Omregistrering (selvstændigt forslag) 23
5. Ikrafttrædelse 28
6. Øvrige lovforslag i udkastet 30
7. Anbefalinger vedr. andre initiativer 30
Bilag: Sammenfatning af vores forslag og anbefalinger
1. Generelt
I det følgende bruges ’andelsvirksomheder’ som samlet betegnelse for alle typer af andelsselskaber og
andelsforeninger, der er omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, herefter kaldt ’erhvervs-
virksomhedsloven’. Forkortelsen AMBA anvendes for andelsvirksomheder, der opfylder både lovens § 3
og § 4 og har begrænset ansvar. Der findes ingen almindelig brugt forkortelse for andelsvirksomheder med
personlig hæftelse, som kun er omfattet af § 4 og ikke af § 3.
Erhvervsministeriets udkast omfatter kun virksomhedsformer med begrænset ansvar, dvs. foreninger,
selskaber og andelsvirksomheder, der forkortes FMBA, SMBA og AMBA, og anparts- og aktieselskaber,
forkortet ApS og A/S, men ikke andelsvirksomheder med personlig hæftelse.
1
Jf. https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/68334
2
Jf. blandt andet Henvendelse fra kooperative virksomheder om problematiske anbefalinger fra
Ekspertarbejdsgruppen om demokratiske virksomheder og alternative forslag til Folketingets Erhvervsudvalg 5. juni
2023 https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/ERU/bilag/186/index.htm
3
Jf. https://demokratiskerhverv.dk/2024/01/hvad-betyder-aftalen-om-demokratiske-virksomheder/
1
Advokatfirmaet Morten Tarp
2
Den manglende inddragelse af andelsvirksomheder med personlig hæftelse i lovgivningsinitiativet
er generelt problematisk og begrænser i høj grad de tilsigtede effekter, da andelen af demokratiske
virksomheder er størst netop for denne virksomhedsform, der også som den eneste på erhvervs-
virksomhedslovens område har været i vækst gennem de seneste år, jf. de følgende to oversigter.
Oversigt 1. Udbredelse af almindelige og demokratiske virksomheder 2019 4)
Forenings- og andelsbaserede virksomhedsformer omfattet af Alle 2019 Demokratiske 2019
erhvervsvirksomhedsloven (EVL) antal antal % af alle
Foreninger med begrænset ansvar, FMBA (§ 3, stk. 1) 389 188 48,3%
Selskaber med begrænset ansvar, SMBA (§ 3, stk. 2) 732 14 1,9%
Omdannede tidligere finansielle virksomheder (§ 3 og særlovgivning) 209 72 34,4%
Andelsvirksomheder med begrænset ansvar, AMBA (§ 3, jf. § 4) 573 500 87,3%
Andelsvirksomheder med personlig hæftelse (§ 4, jf. § 2, stk. 1-2) 1.518 1.463 96,4%
I alt 3.421 2.237 65,4%
Oversigt 2. Udbredelse 2023 og ændringer 2019-2023 5)
Forenings- og andelsbaserede virksomhedsformer omfattet af Alle 2023 Ændring 2019-2023
erhvervsvirksomhedsloven (EVL) antal antal % ændr.
Foreninger med begrænset ansvar, FMBA (§ 3, stk. 1) 358 -31 -8,0%
Selskaber med begrænset ansvar, SMBA (§ 3, stk. 2) 406 -326 -44,6%
Omdannede tidligere finansielle virksomheder (§ 3 og særlovgivning) 177 -32 -15,3%
Andelsvirksomheder med begrænset ansvar, AMBA (§ 3, jf. § 4) 512 -61 -10,6%
Andelsvirksomheder med personlig hæftelse (§ 4, jf. § 2, stk. 1-2) 1.634 +116 +7,6%
I alt 3.087 -334 -9,7%
Erhvervsministeriets forslag vedr. medarbejdereje og passive investorer bryder desuden med
grundlæggende principper for sondringen mellem forenings- og andelsbaserede virksomheder efter
nugældende lovgivning og praksis, jf. den følgende oversigt.
4
Egen tilvirkning. Kilde: Udbredelsen af virksomhedsformer i Danmark, Thomas Poulsen og Jan Uffe Bech, CBS, 2022
https://research.cbs.dk/da/publications/udbredelse-af-virksomhedsformer-i-danmark og Delrapport 1.1. i Barrierer
for demokratiske virksomheder, CBS, 8. marts 2022 https://em.dk/Media/638249347851189548/analysetema-3plus4-
cbs.pdf Oversigten omfatter virksomheder, der pr. 31. december 2019 var registreret i CVR med status som aktive og
normale. Andelen af demokratiske virksomheder er identificeret ved samkøring af data fra CVR, Danmarks Statistik og
første udgave af rapporten Det erhvervsdemokratiske landskab fra Tænketanken Demokratisk Erhverv, se senere
udgaver på: https://demokratiskerhverv.dk/2022/03/rapport-det-erhvervsdemokratiske-landskab/
Andelen af demokratiske virksomheder blandt andre virksomhedsformer omfattet af erhvervsvirksomhedsloven
udgjorde 9,7% for interessentskaber, I/S ( § 2, stk. 1), 8,1% for kommanditselskaber, K/S (§ 2, stk. 2), og 17,0% for
partnerselskaber, P/S (§ 2, stk. 2 og selskabsloven. Partnerselskaber, også betegnet som kommanditaktieselskaber,
indgår ikke i lovinitiativet). Blandt ideelle foreninger med erhvervsmæssige aktiviteter, der ikke er omfattet af
erhvervsvirksomhedsloven, var andelen af demokratiske virksomheder på 32,7%. Andelen var mindre end 5% inden
for alle andre virksomhedsformer, herunder anparts- og aktieselskaber, fonde og selvejende institutioner.
5
Egen tilvirkning. Der er endnu ikke sket kortlægning af demokratiske virksomheder ved udgangen af 2023 og kan
derfor ikke udarbejdes en tilsvarende opgørelse som i Oversigt 1.
Kilde: Egen afgrænset søgning i CVR. Oversigten omfatter virksomheder, der pr. 31. december 2023 var registreret i
CVR med status som aktive og normale. Mulige årsager til det store og stadigt stigende antal andelsvirksomheder med
personlig hæftelse omtales i afsnit 4. Faldet i de øvrige virksomhedsformer i perioden 2019-2023 skyldes både ophør,
fusioner og omdannelser, samt at der pr. 1. januar 2014 ikke har kunnet stiftes nye selskaber med begrænset ansvar,
SMBA, og siden er sket en markant vækst i antallet af anpartsselskaber og såkaldte enkeltmandsvirksomheder. Ifølge
CBS-analysen, der er omtalt ovenfor i note 4, har disse tendenser været generelt gældende siden omkring 2009-2011.
2
Advokatfirmaet Morten Tarp
3
Oversigt 3. Ligheder og forskelle mellem forenings- og andelsbaserede virksomheder
EVL = erhvervs-
virksomheds-
loven
Foreninger og selskaber
med begrænset ansvar
FMBA og SMBA
EVL § 3
Andelsvirksomheder (andelsselskaber og -foreninger)
med begrænset ansvar
AMBA
EVL § 3, jf. § 4
med personlig hæftelse
I/S eller K/S
EVL § 4, jf. § 2, stk. 1-2
Ligheder
’Uskreven ret’, forenings-
og andelsretlig praksis.
Ejerskabet af virksomheden og dens formue og overskud er kollektivt for de aktuelle
medlemmer, bortset fra eventuelle individuelle kapitalindskud og henlagte overskuds-
andele på individuelle kapitalkonti. Individuelle kapitalandele kan ikke omsættes, men
indløses i forbindelse med udtræden eller opløsning af virksomheden.
EVL § 1, stk. 1. ”Loven finder anvendelse på virksomheder, der har til formål at fremme
virksomhedens deltageres økonomiske interesser gennem erhvervsdrift.”
EVL § 5 og ’undtagelses-
bekendtgørelsen’.
- medmindre virksomheden er helt eller delvist undtaget fra EVL og omfattet af
anden lovgivning.
EVL § 3, stk. 1, 2. pkt.
Forenings- og andels-
retlig praksis.
”[…] virksomheden har minimum to deltagere […] der er mulighed for vekslende
deltagerantal […] økonomiske og forvaltningsmæssige rettigheder [er] ikke […]
baseret på deltagernes andel af kapitalen.”
Erhvervsretlig lovgivning
og praksis.
Ingen kapitalkrav, men virksomheden skal til enhver tid have et forsvarligt kapital-
beredskab og likviditet til at betale sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder.
Forskelle
’Uskreven ret’ Foreningsretlige
principper.
Andelsretlige (kooperative)
principper.
Medlemskreds Medlemskredsen er som
udgangspunkt åben,
herunder for ’passive’.
”[…] deltagelse i virksomheden som aftagere,
leverandører eller på anden lignende måde.”
EVL § 4, 2. led.
Overskudsdeling
Evt. forrentning
af individuelle
kapitalandele
Evt. overskudsdeling:
Lige, baseret på bidrag til
omsætning eller lignende.
Ingen lovregulering eller
praksis om forrentning.
”[…] afkast [overskud], bortset fra normal forrentning af
den indskudte kapital, fordeles blandt medlemmerne i
forhold til deres andel i omsætningen eller forbliver
indestående i virksomheden.” EVL § 4, 3. led.
Forrentning højst den officielle diskonto + 1% (p.t.)
Hæftelsesform ’Begrænset ansvar’:
”[…] ingen af deltagerne hæfter personligt, uden
begrænsning og solidarisk.” EVL § 3, stk. 1, 1. pkt.
Interessentskab I/S:
Alle deltagere hæfter
personligt, EVL § 2, stk. 1.
Kommanditselskab K/S:
Min. én deltager hæfter
personligt, EVL § 2, stk. 2.
Anvendelse af EVL Fuldt omfattet af EVL, bortset fra kapitel 5 a. Kun omfattet af kapitel 1,
2, §§ 15f-15 h og kapitel 7.
Omdannede tidligere finansielle virksomheder, jf. § 1 a,
er desuden omfattet kapitel 5 a. om tilsyn fra Erhvervs-
styrelsen.
Jf. dog § 2, stk. 3, 2. pkt.
hvis alle deltagere har
begrænset ansvar.
Beskatning Selskabsbeskatning, evt.
foreningsbeskatning
Selskabsbeskatning, evt.
kooperationsbeskatning
Personbeskatning, evt.
selskabsbeskatning
Flere forslag i udkastet skal derfor præciseres, suppleres eller erstattes af alternative forslag.
De følgende afsnit indeholder konkrete forslag til, hvordan de tilsigtede forbedringer af vilkårene for
demokratiske virksomheder kan opnås på enkle måder inden for de givne rammer og uden afledte
uønskede virkninger.6)
6
Jf. også anbefalingerne fra Ekspertarbejdsgruppen om demokratiske virksomheder, der blev offentliggjort 21. juni
2022, analyserne fra RUC, ITU og CBS og megafonmålinger udarbejdet til Erhvervsstyrelsen og ekspertarbejdsgruppen
https://em.dk/aktuelt/nyheder/2022/jun/her-er-anbefalingerne-som-skal-forbedre-forholdene-for-demokratiske-
virksomheder
3
Advokatfirmaet Morten Tarp
4
2. Medarbejdereje og passive investorer
2.1. Lovforslag
2.1.1. Erhvervsministeriets udkast til ændring af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder (side 1-2)
3. I § 3 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. Deltagerne i en virksomhed med begrænset ansvar skal deltage aktivt i virksomheden, jf. dog stk. 3.
Der er tale om aktiv deltagelse i virksomheden, når deltagerne bidrager på en af følgende måder:
1. Som aftager.
2. Som producent.
3. Som leverandør.
4. Med egen arbejdsindsats.
5. På anden lignende måde.
Stk. 3. I virksomhedens vedtægter kan optages bestemmelse om, at der kan være medlemmer, som ikke skal
deltage aktivt i virksomheden, men som kun skal bidrage til virksomheden med et medlemsindskud (investerende
medlemmer). Investerende medlemmer må højst udgøre 30 pct. af den samlede deltagerkreds.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 4.
2.1.2. Vores forslag vedr. medarbejdereje, investerende og passive medlemmer
I § 3, stk. 1 slettes ”deltagere” og indsættes den understregede tekst:
”§ 3. Ved en virksomhed med begrænset ansvar forstås i denne lov et andelsselskab (andelsforening)
eller en forening med begrænset ansvar, hvor ingen af deltagerne hæfter personligt, uden begrænsning og
solidarisk. Det er desuden en betingelse, at virksomheden har minimum to medlemmer, der deltager aktivt i
dens drift og ledelse, at der er mulighed for vekslende deltagerantal, og at økonomiske og forvaltningsmæssige
rettigheder ikke er baseret på deltagernes andel af kapitalen.
Stk. 2. For selskaber med begrænset ansvar, der er stiftet før den 1. januar 2014, finder lovens regler om
foreninger med begrænset ansvar tilsvarende anvendelse med de fornødne tilpasninger.”
I § 3 indsættes efter stk. 2 som nyt stk. 3:
”Stk. 3. Virksomheder med begrænset ansvar skal til enhver tid have et forsvarligt kapitalberedskab og
tilstrækkelig likviditet til at opfylde nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder.
Virksomhedens ledelse er forpligtet til løbende at vurdere virksomheden økonomiske situation og sikre, at
dens kapitalberedskab er forsvarligt. Der må kun foretages udbetalinger og henlæggelser af overskud til
medlemmerne og forrentning af kapitalandele i det omfang, virksomhedens kapitalberedskab fortsat er
forsvarligt. Selskabslovens kapitel 7 om ledelse m.v. finder tilsvarende anvendelse med de nødvendige
tilpasninger for virksomheder med begrænset ansvar.”
I § 4, stk. 1 slettes ”deltagernes” og indsættes den understregede tekst:
”§ 4. Ved et andelsselskab (en andelsforening) forstås i denne lov en virksomhed omfattet af § 2, stk. 1
eller stk. 2, eller § 3, hvis formål er at virke til fremme af medlemmernes fælles interesser gennem deres
aktive deltagelse i virksomheden som aftagere, leverandører, producenter, med egen arbejdsindsats eller på
anden lignende måde, og hvor virksomhedens afkast, bortset fra normal forrentning af den indskudte kapital,
enten fordeles blandt medlemmerne i forhold til deres andel i omsætningen eller forbliver indestående i
virksomheden, jf. dog stk. 2.”
(fortsættes)
4
Advokatfirmaet Morten Tarp
5
I § 4 indsættes efter stk. 1 som nyt stk. 2:
”Stk. 2. Virksomheder med minimum tre aktive medlemmer, jf. stk. 1, kan derudover have investerende og
passive medlemmer på betingelse af, at der i vedtægten fastsættes bestemmelser om, at de tilsammen højst
kan råde over 25 pct. af stemmerettighederne, at individuelle kapitalandele ikke er omsættelige og højst kan
opnå normal forrentning, samt om rettigheder og forpligtelser i øvrigt for investerende og passive medlemmer.”
2.2. Begrundelser for vores forslag vedr. medarbejdereje, investerende og passive medlemmer
2.2.1. Generelt
Erhvervsministeriets forslag i udkastet bryder med grundlæggende principper og afgørelsespraksis fra
domstolene og Erhvervsankenævnet om sondringen mellem erhvervsdrivende foreninger og andels-
virksomheder.
Af Erhvervsministeriets bemærkninger til forslaget vedr. medarbejdereje fremgår (side 20 i udkastet):
”Det har været overvejet, om tydeliggørelsen af muligheden for medarbejdereje bør foretages i § 3, der indeholder
den generelle definition af virksomheder med begrænset ansvar, eller i § 4, der fastsætter yderligere krav til andels-
selskaber med begrænset ansvar. Det er Erhvervsministeriets vurdering, at tydeliggørelsen af muligheden for
medarbejdereje er relevant for både A.M.B.A.’er og F.M.B.A.’er. Derfor foreslås det, at oplistningen af måder for
aktiv deltagelse fremgår af den generelle definition i § 3.”
Vi er ikke enige i ministeriets vurdering.
Den foreslåede regulering af aktiv og passiv deltagelse direkte i lovens § 3 er ikke relevant eller
hensigtsmæssig for foreninger med begrænset ansvar (FMBA), men et unødvendigt indgreb i det
grundlæggende foreningsretlige princip om, at medlemskredsen for en forening som udgangspunkt skal
være åben, som også gælder for foreninger med begrænset ansvar efter erhvervsvirksomhedsloven.
Som begrundelse for forslaget vedr. regulering af mulighederne for passive investorer i § 3 fremgår af
Erhvervsministeriets bemærkninger (side 22-23 i udkastet), at:
”- andelsselskaber- eller foreninger med begrænset ansvar (A.M.B.A. hhv. F.M.B.A.) har vanskeligt ved at skaffe
kapital til henholdsvis opstart og vækst af virksomheden.”
Denne opfattelse er ikke bekræftet ved undersøgelser blandt andet udført af CBS til brug for Ekspert-
arbejdsgruppen om demokratiske virksomheder.7)
Desuden er der intet lovgivningsmæssigt til hinder for, at foreninger med begrænset ansvar og andels-
virksomheder kan have investorer, støtte- og långivere i det omfang, de ikke samtidig har sædvanlige
medlemsrettigheder, herunder især stemmerettigheder på generalforsamlinger eller tilsvarende
forsamlinger.
I vores rådgivningspraksis siden midten af 1980’erne har vi endnu ikke oplevet, at institutionelle investorer,
støtte- eller långivere har efterspurgt sædvanlige medlemsrettigheder, da det som udgangspunkt også
indebærer tilsvarende juridisk og økonomisk medansvar.
7
Jf. Delrapport 1.2. Pengeinstitutfinansiering til og fra demokratiske virksomheder i Barrierer for demokratiske
virksomheder, CBS, 8. marts 2022, https://em.dk/Media/638249347851189548/analysetema-3plus4-cbs.pdf
5
Advokatfirmaet Morten Tarp
6
Der aftales ofte begrænsede og indirekte rettigheder for investorer og andre samarbejdspartnere som
informationsret og ret til repræsentation i virksomhedens ledelse og på generalforsamlinger eller
tilsvarende forsamlinger med tale-, men ikke stemmeret, og det er allerede tilladt efter den nugældende
lovgivning og praksis, både i foreninger med begrænset ansvar og andelsvirksomheder.
I stedet for medlemskab med sædvanlige rettigheder kan institutionelle investorer, støtte- og långivere
også typisk opnå mere vidtgående kontrol og økonomiske rettigheder som kreditorer på grundlag af
aftalevilkår om godkendelse af vedtægtsændringer og ekstraordinære dispositioner, adgang til opsigelse og
indfrielse af deres økonomiske engagementet ved misligholdelse m.v.
Derimod kan det være relevant, at bredere og mere ubestemte kredse af kapitalindskydere f.eks. via
crowdfunding kan opnå sædvanlige medlemsrettigheder og tilknyttede forpligtelser. Dette er allerede
muligt og lovligt i foreninger med begrænset ansvar (FMBA), der opfylder grundbetingelsen om minimum
to aktive deltagere og øvrige krav i den nugældende § 3, men ikke i andelsvirksomheder omfattet af § 4.
Foreninger med begrænset ansvar (FMBA) kan efter nugældende lovgivning og praksis have investerende
og passive medlemmer i det omfang, kravet i § 3 om minimum to aktive deltagere er opfyldt, og investor-
kapital anvendes til foreningens ideelle eller erhvervsmæssige formål uden at have karakter af såkaldt
passiv formueforvaltning, der er omfattet af den finansielle lovgivning og Finanstilsynets kompetence.
Den foreslåede definition og oplistning af aktive medlemmer i § 3 kan give grundlag for modsætningsvis og
indskrænkende fortolkning af kravene til medlemskredsen for foreninger med begrænset ansvar på samme
måde, som var tilfældet med den eksisterende oplistning i § 4 af deltagerkredsen for andelsvirksomheder
ind til praksisændringen i 2011, der omtales nedenfor i afsnit 2.2.4.
Ministeriets forslag indebærer derfor væsentlig risiko for at blive opfattet som en indskrænkning af
medlemskredsen for foreninger med begrænset ansvar og kan dermed få omfattende negative
konsekvenser for eksisterende og fremtidige foreningsbaserede virksomheder, herunder krav om
opløsning, omdannelse til eller stiftelse af anparts- og aktieselskaber i stedet, jf. afsnit 4.
Af Erhvervsministeriets bemærkninger til forslaget fremgår (side 20 og 63 i udkastet) at:
”Der er tale om en ikke udtømmende liste.”
”Der er med den foreslåede bestemmelse ikke tilsigtet materielle ændringer i den gældende retstilstand.”
Disse bemærkninger udgør naturligvis væsentlige bidrag til fortolkning af de foreslåede ændringer af § 3,
men generelt er det uhensigtsmæssigt at indføre ændringer af eksisterende lovgivning, der på grund deres
teknisk-juridiske udformning kan give anledning til tvivl og kun kan forstås som tilsigtet på baggrund af
lovens forarbejder i stedet for direkte af lovtekstens indhold.
For at undgå afledte negative konsekvenser, opnå en mere klar afgrænsning af de omfattede virksomheds-
former og af hensyn til andre initiativer i lovforslaget, foreslår vi i stedet § 3 præciseret og suppleret på
andre måder, jf. nedenfor i afsnit 2.2.2. og 2.2.3.
Derudover er det relevant at præcise medlemskredsen for andelsvirksomheder i § 4 ved at tilføje den
eksisterende oplistning i bestemmelsen flere eksempler, så den også omfatter aktiv deltagelse som
producent eller med egen arbejdsindsats, jf. afsnit 2.2.4.
Desuden er det nødvendigt at indføre lovhjemmel i § 4 for, at andelsvirksomheder kan have investerende
og passive medlemmer, da det ikke er tilladt efter nugældende dansk lovgivning og andelsretlig praksis,
jf. nærmere i afsnit 2.2.5.
6
Advokatfirmaet Morten Tarp
7
Med vores forslag om regulering af mulighederne for medarbejdereje, investerende og passive medlemmer
i § 4 omfattes også andelsvirksomheder med personlig hæftelse. Det er ikke tilfældet med ministeriets
forslag, men nødvendigt for at undgå fortolkningstvivl, da afgrænsningen af medlemskredsen er – og
fortsat skal være – éns for andelsvirksomheder med begrænset ansvar (AMBA) og andelsvirksomheder med
personlig hæftelse, jf. Oversigt 3 og afsnit 4.
Den samlede virkning af ministeriets forslag til ændring af § 3 er, at væsentlige forskelle mellem forenings-
og andelsbaserede virksomheder ophæves, jf. Oversigt 3.
For foreninger med begrænset ansvar (FMBA) er det tilstrækkeligt, at de eksisterende muligheder for at
have medarbejdere og investorer som medlemmer tydeliggøres i Erhvervsstyrelsens generelle vejledning
om erhvervsvirksomhedsloven.8)
Vejledningen, der senest er opdateret i 2013, er p.t. den vigtigste
informationskilde om forenings- og andelsbaserede virksomheder og skal under alle omstændigheder
revideres, jf. også afsnit 7 om vores anbefalinger vedr. andre initiativer.
I de følgende afsnit beskrives og begrundes vores alternative forslag til ændringer af § 3 og § 4 nærmere.
2.2.2. Vores forslag til præcisering af § 3, stk. 1 vedr. aktiv deltagelse
2.2.2.1. Særligt vedr. grundbetingelsen om minimum to deltagere
Med vores forslag præciseres betingelsen § 3, stk. 1, 2. punkt om, at virksomheden skal have minimum to
deltagere, ved at erstatte ”deltagere” med ”medlemmer, der deltager aktivt i dens drift og ledelse”, jf. den
understregede tekst i vores forslag.
Deri ligger for det første, at der skal være tale om medlemmer med sædvanlige medlemsrettigheder og
beføjelser, og for det andet, at disse medlemmer skal deltage aktivt både i virksomhedens drift og ledelse.
Disse krav skal opfyldes af minimum to ejere af virksomheden.
Kravet om, at minimum to ejere skal deltage aktivt i virksomhedens drift, er allerede gældende.
Kravet om, at minimum to ejere også skal deltage i virksomhedens ledelse, er en præcisering af gældende
praksis om, at virksomheder med begrænset ansvar skal adskille sig væsentligt fra kapitalselskaber, særligt
anpartsselskaber, der kan ejes, drives og ledes af én person.
Ved begrebet ’ledelse’ forstås i erhvervsvirksomhedsloven medlemmer af bestyrelsen, direktionen eller et
tilsvarende ledelsesorgan.9)
Kravet om deltagelse i ledelsen indebærer derfor, at mindst to ejere enten skal være medlemmer af
virksomhedens bestyrelse eller dens direktion, henholdsvis at én ejer er medlem af bestyrelsen og en
anden af direktionen, eller er tegningsberettigede, enten i forening eller i kombination af, at én af ejerne er
medlem af virksomhedens direktion eller bestyrelse og en anden ejer udpeget som tegningsberettiget.
Dette element i vores forslag skal ses på baggrund af, at en række tidligere ændringer af erhvervs-
virksomhedsloven har haft som hovedformål at hindre misbrug af selskaber med begrænset ansvar
(SMBA) til omgåelse af selskabsloven, herunder kapitalkravene for anpartsselskaber.
8
Jf. https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-virksomheder-med-begraenset-ansvar-amba-og-fmba og afsnit 7.
9
Jf. lovens § 4 a, stk. 1, nr. 2.
7
Advokatfirmaet Morten Tarp
8
Særligt i forbindelse med ændringerne i 2011 er der opstået uklarhed ved formuleringer i bemærkninger
til lovforslaget, der ikke er i fuld overensstemmelse med forudgående eller efterfølgende praksis fra
domstolene og Erhvervsankenævnet, jf. de gengivne lovforarbejder i udkastet (side 21-22).
Kravet om, at mindst to ejere af foreninger, selskaber og andelsvirksomheder med begrænset ansvar skal
deltage aktivt i både virksomhedens drift og ledelse, adskiller virksomhedsformer med begrænset ansvar
efter § 3 i erhvervsvirksomhedsloven klart fra anpartsselskaber, der kan stiftes, ejes, drives og ledes af kun
én person.
Vores forslag indebærer dermed både et mere præcist grundlag for at konstatere, om kravene i § 3 er
opfyldt, og en mere klar afgrænsning mellem virksomhedsformerne i erhvervsvirksomheds- og selskabs-
loven.
Desuden skal vores forslag ses på baggrund af, at erhvervsvirksomhedsloven ikke indeholder nærmere
regulering om ledelsesforholdene i virksomheder med begrænset ansvar, jf. også vores forslag om at
supplere § 3 med et nyt stk. 2, der omtales nærmere nedenfor i afsnit 2.2.3.
2.2.2.2. Særligt vedr. foreninger med begrænset ansvar
Foreninger med begrænset ansvar (FMBA) bygger på almindelige foreningsretlige principper om, at
medlemskredsen som udgangspunkt skal være åben for alle, der støtter foreningens formål, men kan
afgrænses f.eks. til nærmere bestemte geografiske områder, brancher eller lignende.
Ligesom ideelle foreninger, der ikke er omfattet af erhvervsvirksomhedsloven, har foreninger med
begrænset ansvar ofte medlemmer, der ikke bidrager aktivt til virksomhedens drift, ledelse eller omsætning
i sædvanlig betydning, men har status og rettigheder som medlemmer, ikke nødvendigvis i fuldstændig
samme omfang som øvrige medlemmer, men begrænsede på forskellige måder.
Som eksempler kan nævnes stiftere, tidligere medlemmer eller medarbejdere, lokale borgere og
virksomheder samt andre private eller offentlige interessenter, der støtter foreningen økonomisk med
kontingentbetaling, donationer, som sponsorer eller investorer, men ikke bidrager aktivt til foreningens
drift eller omsætning, kun lejlighedsvist eller i forholdsvis ubetydeligt omfang.
Denne type medlemmer indgår ikke i oplistningen i Erhvervsministeriets forslag og kan også vanskeligt
rummes inden for den afsluttende formulering ”på anden lignende måde”.
Som almindeligt kendte eksempler på foreninger med begrænset ansvar, der har medlemmer af disse
typer, kan nævnes FDM, jf. også omtalen af den såkaldte FDM-dom i Erhvervsstyrelsens vejledning, og
omdannede tidligere finansielle virksomheder.10)
Af Erhvervsministeriets bemærkninger til forslaget fremgår (side 22-23 i udkastet):
”Det er efter den gældende erhvervsvirksomhedslov ikke muligt at deltage passivt i en virksomhed med begrænset
ansvar som investor, dvs. alene med indskud i virksomheden, uden at tage aktiv del i virksomhedens drift.”
”… alle deltagerne i andelsselskaber- eller foreninger med begrænset ansvar (A.M.B.A. hhv. F.M.B.A.) skal være
aktive …”.
10
Jf. afsnit 3.1. i https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-virksomheder-med-begraenset-ansvar-amba-og-fmba
og blandt andet Redegørelse om status for åbenhed i omdannede tidligere finansielle virksomheder
https://www.ft.dk/samling/20141/almdel/eru/bilag/179/1508087.pdf
8
Advokatfirmaet Morten Tarp
9
Vi er ikke enige i, at disse opfattelser gælder for foreninger med begrænset ansvar (FMBA) efter § 3.
For foreninger med begrænset ansvar er det afgørende kriterium i forhold til investorer, hvorvidt der er tale
om kapitaltilførsel til foreningens erhvervsmæssige drift, jf. definitionen i erhvervsvirksomhedslovens § 1,
eller i stedet er tale om formueforvaltning og dermed såkaldt passiv kapitalanbringelse omfattet af den
finansielle lovgivning og Finanstilsynets kompetence, som medfører, at foreningen er undtaget fra
erhvervsvirksomhedsloven.11)
Derudover er det ifølge praksis fra domstolene og Erhvervsankenævnet vedr. § 3 tilstrækkeligt, at deltagere
i en forening med begrænset ansvar har forvaltningsmæssige rettigheder og beføjelser for at kunne være
medejere og medlemmer.
De forvaltningsmæssige rettigheder kan være begrænsede eller indirekte og behøver ikke at indebære
andre beføjelser end ret til at modtage information om og fremkomme med indstillinger til forslag og valg.
Deltagerne behøver ikke samtidig at have økonomiske rettigheder eller beføjelser.
Eventuelle økonomiske rettigheder kan desuden være begrænsede og indirekte, f.eks. i form af rabat,
bonus eller særligt fordelagtige medlemstilbud, uden at indebære beføjelser til at medvirke til beslutninger
om økonomiske forhold, ret til dividende, andel i overskud ved opløsning eller lignende.
Deltagerne kan også have økonomiske rettigheder baseret på kapitalandele i dattervirksomheder ejet af
foreningen, som i omdannede tidligere finansielle virksomheder.
Desuden er foreninger med begrænset ansvar kun omfattet af lovregulering om, at overskudsdeling ikke
må baseres på kapitalandele, men ikke om, at udbetalinger eller overførsler til medlemmerne skal baseres
på deres omsætning eller om, at eventuel forrentning af medlemmernes individuelle kapitalandele skal
være ”normal”, dvs. p.t. højst 1% over diskontoen.
Disse principper adskiller væsentligt foreninger med begrænset ansvar fra principperne i § 4 og andelsretlig
praksis for andelsvirksomheder, jf. også Oversigt 3 og nedenfor i afsnit 2.2.4.
Derimod gælder som fælles princip for foreninger med begrænset ansvar og andelsvirksomheder både med
begrænset ansvar og personlig hæftelse at eventuelle individuelle kapitalandele ikke er omsættelige og kun
kan indløses i forbindelse med udtræden eller opløsning af virksomheden.
Foreninger med begrænset ansvar (FMBA) er én af de enkleste og samtidig bredest anvendelige danske
virksomhedsformer og desuden én af de mest velegnede for demokratisk ejerskab, både som selvstændig
virksomhed, som erhvervsmæssig sammenslutningsform og som modervirksomhed i holding- og koncern-
relationer, herunder for medarbejderejede virksomheder.
Mange lande har ikke en tilsvarende virksomhedsform, men kun mulighed for at praktisere lignende
principper i foreninger, der er reguleret af særlovgivning, eller i kooperative virksomheder reguleret af
lovgivning med adgang til investerende og passive medlemmer i et nærmere begrænset omfang.
Derfor er det væsentligt at bevare foreninger med begrænset ansvar (FMBA) som selvstændig demokratisk
virksomhedsform i Danmark, uden lovindgreb i grundlæggende foreningsretlige principper. Derimod er der
behov for præciseringer af allerede gældende lovgivning og praksis også i Erhvervsstyrelsens vejledninger,
jf. vores forslag ovenfor, i de følgende afsnit og afsnit 7.
11
Jf. § 5, stk. 1, nr. 3 i erhvervsvirksomhedsloven og den tilknyttede såkaldte undtagelsesbekendtgørelse.
9
Advokatfirmaet Morten Tarp
10
2.2.3. Vores forslag til supplering af § 3 med et nyt stk. 3 vedr. kapitalberedskab og ledelsesansvar
Erhvervsvirksomhedsloven indeholder ikke som selskabsloven bestemmelser om, at virksomheden til
enhver tid skal have et forsvarligt kapitalberedskab og tilstrækkelig likviditet til at betale nuværende og
fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder, eller om ledelsens ansvar og handlepligt, når dette
krav ikke er opfyldt eller må forudses ikke at kunne overholdes.12)
I praksis antages tilsvarende krav og ansvar også at gælde for virksomheder med begrænset ansvar
omfattet af erhvervsvirksomhedslovens § 2, stk. 3 eller § 3, men ikke for virksomheder med personlig
hæftelse, der kun er omfattet af § 2 stk. 1, § 2 stk. 2 eller § 4, dvs. interessentskaber, kommanditselskaber
og andelsvirksomheder.13)
Vores forslag om direkte regulering i erhvervsvirksomhedsloven af krav om forsvarligt kapitalberedskab
og ledelsesansvar i virksomheder med begrænset ansvar er blandt andet inspireret af norsk lovgivning.
Den norske lov om samvirkeforetak (samvirkelova) indeholder et selvstændigt kapitel med detaljerede
bestemmelser om økonomiforhold, der samlet medfører, at kravet om forsvarligt kapitalberedskab gælder
som generalklausul i forhold til både ordinære og ekstraordinære dispositioner over virksomhedens
overskud, formue og eventuelle bundne reserver, herunder udbetalinger til medlemmerne, henlæggelse
af overskud på deres individuelle kapitalkonti, forrentning af individuelle kapitalandele, lån, sikkerheds-
stillelse, tilskud og gaver.14)
Vores forslag er mindre omfattende end bestemmelserne i den norske lov og har som hovedformål:
o At undgå misforståelser som følge af, at der ikke gælder lovbestemte krav om minimumkapital for
virksomheder omfattet af erhvervsvirksomhedsloven.
o At tydeliggøre medlemmernes og ledelsens økonomiske ansvar og ledelsens handlepligt i virksomheder
med begrænset ansvar omfattet af erhvervsvirksomhedsloven.
o At give grundlag for henvisning til lovbestemte krav om forsvarligt kapitalberedskab i virksomhedernes
vedtægter og øvrige beslutninger som hjemmel for eventuelle deraf følgende begrænsninger af
udbetalinger til medlemmerne, overførsler til medlemmernes individuelle kapitalkonti og forretning af
kapitalandele.
o At tilskynde til præcisering af beslutninger på generalforsamlinger og tilsvarende forsamlinger samt
af konteringer i virksomhedens bogholderi og regnskab om anvendelsen af dens overskud og formue,
herunder eventuelle henlæggelser på individuelle medlemskapitalkonti, som likviditetsreserver eller
som bundne reserver til bestemte formål.
o At danne grundlag for bestemmelser i erhvervsvirksomhedsloven om muligheder og betingelser for
frivilligt tilsyn for virksomheder med begrænset ansvar, der ikke er omdannede tidligere finansielle
virksomheder, jf. vores forslag i afsnit 3.
12
Jf. blandt andet kapitel 7 i selskabsloven https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/1168
13
§ 2, stk. 3 i erhvervsvirksomhedsloven omfatter interessentskaber og kommanditselskaber, hvor alle deltagere har
begrænset ansvar og typisk er kapitalselskaber, dvs. også som komplementar i et kommanditselskab.
14
Jf. kapitel 4, særligt § 31. Utdelingsskranke. Ulovlege utdelingar https://lovdata.no/dokument/NL/lov/2007-06-29-
81
10
Advokatfirmaet Morten Tarp
11
2.2.4. Vores forslag til præcisering af § 4, stk. 1 vedr. aktiv deltagelse
Historisk har aktiv deltagelse med egen arbejdskraft ikke været anset for tilstrækkeligt til at opfylde
betingelserne for ejerskab eller medejerskab af andelsvirksomheder efter § 4 i erhvervsvirksomhedsloven
før praksisændringen ved godkendelsen af den første medarbejderejede andelsvirksomhed i 2011.15)
Praksis ind til da skyldes en udbredt opfattelse i Danmark siden andelsbevægelsens begyndelse og senere
efter indførelsen af erhvervsvirksomhedsloven, jf. følgende citat fra Dansk andelsret af Erik Hørlyck: 16)
”… selv om arbejdstagerne formelt blev gjort til andelshavere, ville de ikke af den grund blive leverandører eller
aftagere […]. I øvrigt er LEV [erhvervsvirksomhedslovens] § 4 til hinder for ansatte som andelshavere.”
Opfattelsen er i strid med de internationale kooperative principper, der blev vedtaget af International
Cooperative Alliance (ICA) i 1895 og senere implementeret af International Labour Organization (ILO), FN,
EU og i mange landes nationale lovgivning, og bygger på en modsætningsvis og indskrænkende fortolkning
af § 4 i erhvervsvirksomhedsloven.
I andre lande med tilsvarende lovbestemte definitioner af kooperative virksomheder anses medarbejdere
og andre, der bidrager med deres egen arbejdskraft, for omfattet formuleringer som ”eller på anden
lignende måde”, dvs. som sidestillede med leverandører og aftagere.17)
Praksisændringen i 2011 er udtryk for anerkendelse af samme fortolkning af § 4 i erhvervsvirksomheds-
loven som i andre lande med tilsvarende bestemmelser, og adgangen til medarbejdereje af andels-
virksomheder må nu anses for gældende ret.
Uanset, at praksisændringen er ved at være almindelig kendt, er det både relevant og hensigtsmæssig at
præcisere i § 4, at medlemskredsen for andelsvirksomheder også omfatter personer, der bidrager med
egen arbejdsindsats, da den modsatte opfattelse fortsat gør sig gældende, blandt andet fordi Dansk
Andelsret, jf. ovenfor, der senest er revideret i 2000, fortsat er den mest udbredte og citerede juridiske
lærebog på området.
Foreningsretlig litteratur indeholder ikke lignende synspunkter om, at medlemskab af en foreningsbaseret
virksomhed kan afvises for medarbejdere, alene fordi de også er ansatte i foreningen.
Vi har heller ikke i vores rådgivningspraksis siden midten af 1980’erne oplevet tvivl om disse spørgsmål.
Desuden har vi kendskab til et stort antal nuværende foreninger med begrænset ansvar, der har ansatte
som medlemmer med sædvanlige medlemsrettigheder eller udelukkende har ansatte som medlemmer.18)
Vi er enige i Erhvervsministeriets nærmere beskrivelser i bemærkningerne af, hvad der forstås ved aktiv
deltagelse i andelsvirksomheder som aftager, producent, leverandør, med egen arbejdsindsats eller på
anden lignende måde, herunder om, at medlemmer, der udfylder én eller flere af disse roller, også skal
være ejere i virksomheden (side 63-64 i udkastet).
15
Jf. Center for Vild Analyse A.M.B.A., som efter omfattende korrespondance med Erhvervsstyrelsen blev godkendt
og registreret i CVR den 19. oktober 2011
https://datacvr.virk.dk/enhed/virksomhed/33966075?fritekst=vild%2520analyse&sideIndex=0&size=10
16
Dansk andelsret, Erik Hørlyck, 3. udgave, 2000, side 217. Erhvervsvirksomhedsloven trådte i kraft 1. januar 1995.
17
Jf. f.eks. § 1, stk. 2 i den norske Lov om samvirkeforetak (samvirkelova) fra 2007: ”Med samvirkeforetak er meint ei
samanslutning som har til hovudformål å fremje dei økonomiske interessene til medlemmane gjennom deira deltaking
i verksemda som avtakarar, leverandørar eller på annan liknande måte […]”
18
Omfanget af medarbejderejede foreninger med begrænset ansvar og andelsvirksomheder kan ikke vurderes ud fra
oplysningerne i CVR eller andre registerdata.
11
Advokatfirmaet Morten Tarp
12
Derimod er vi som tidligere nævnt ikke enige i, at oplistningen er relevant eller hensigtsmæssig i § 3 med
virkning også for foreninger med begrænset ansvar (FMBA), men kun i § 4 og dermed også gældende både
for andelsvirksomheder med begrænset ansvar (AMBA) og andelsvirksomheder med personlig hæftelse.
2.2.5. Vores forslag til supplering af § 4 med et nyt stk. 2 vedr. investerende og passive medlemmer
2.2.5.1. Generelt
Vores forslag omfatter både investerende medlemmer og andre typer af såkaldt passive medlemmer.
Årsagen er, at andelsvirksomheder allerede efter gældende dansk andelsretlig praksis i et vist omfang kan
have medlemmer, som efter ophør af aktiv deltagelse i virksomheden bevarer nærmere bestemte
forvaltningsmæssige og økonomiske rettigheder uden samtidig at være omfattet af samme juridiske og
økonomiske ansvar som aktive medlemmer.
Det kan f.eks. være tilfældet i forbindelse med, at et udtrædende medlem har tilgodehavende overskuds-
andele fra før ophøret af den aktive deltagelse i virksomheden eller har ladet individuelle kapitalandele
blive stående i virksomheden med karakter af ansvarlig lånekapital, der tilbagebetales og eventuelt
forrentes over en længere periode på grundlag af nærmere fastsatte retningslinjer og aftalte vilkår.
Denne adgang til at bevare nærmere bestemte medlemsrettigheder som passivt medlem efter ophør af
aktiv deltagelse er relevant og hensigtsmæssig at regulere i § 4, af flere grunde:
Det er en udbredt ukorrekt opfattelse, at alle medlemsrettigheder i andelsvirksomheder ophører samtidig
med ophøret af aktiv deltagelse i virksomheden, uanset årsag, herunder for fratrådte medarbejdere.
Desuden er det en udbredt ukorrekt opfattelse, at udtrædende medlemmer har et ubetinget og
ubegrænset retskrav på udbetaling af samtlige tilgodehavende individuelle overskuds- og kapitalandele i
forbindelse med ophøret.19)
Tilsvarende opfattelser gør sig ikke gældende i forhold til foreninger med begrænset ansvar, jf. også
ovenfor vedr. det grundlæggende foreningsretlige princip om åbenhed, herunder i forhold til investerende
og passive medlemmer.
De internationale kooperative principper har blandt andet til formål at sikre autonomi, uafhængighed,
selvstændighed og uindskrænket kontrol for de aktive medlemmer over deres virksomheder og sammen-
slutninger, jf. især det fjerde princip i Statement on the Cooperative Identity: 20)
”Cooperatives are autonomous, self-help organisations controlled by their members. If they enter into agreements
with other organisations, including governments, or raise capital from external sources, they do so on terms that
ensure democratic control by their members and maintain their cooperative autonomy.”
19
Jf. også ovenfor i afsnit 2.2.3. om kapitalberedskab og ledelsesansvar. Desuden findes ukorrekte opfattelser om, at
medlemskapitalen i andelsvirksomheder ikke kan investeres i anlægsaktiver, men skal holdes likvid til dækning af
udtrædende medlemmers kapitalandele. Efter andelsretlig praksis må udtrædende medlemmer højst udbetales
individuelt indskudt kapital og opsparet overskud, eventuelt med begrænset forrentning, hvis det er vedtaget, og
desuden kun i det omfang, virksomhedens kapitalberedskab fortsat er forsvarligt, ofte også efter en afdragsordning
over en længere årrække, eventuelt som, eller finansieret ved, lån. Dermed sker udbetalingen til udtrædende
medlemmer af andelsvirksomheder typisk med lavere beløb og på lempeligere vilkår end i andre virksomhedsformer
som interessentskab og kapitalselskaber, hvor udtrædende kan gøre krav på udbetaling af en forholdsmæssig andel af
virksomhedens nettoformue eller af dens markedsværdi, eventuelt kursværdi.
20
Jf. https://ica.coop/en/cooperatives/cooperative-identity
12
Advokatfirmaet Morten Tarp
13
I kooperative virksomheder skal indflydelsen for medlemmer, der ikke bidrager aktivt til virksomhedens
drift eller omsætning, derfor begrænses, så de ikke kan opnå flertal eller blokere for beslutninger i strid
med kooperativets og de aktive medlemmers interesser, og heller ikke opnå andre forvaltningsmæssige
eller økonomiske rettigheder, der er videregående eller bedre end for aktive medlemmer.
Disse principper gælder ikke for foreninger med begrænset ansvar og skal derfor ikke reguleres i erhvervs-
virksomhedslovens § 3, men kun i § 4 og dermed også både for andelsvirksomheder med begrænset ansvar
og andelsvirksomheder med personlig hæftelse.
2.2.5.2. ‘Tærskelværdien’
Vi er enige i følgende foreløbige kommentar fra Tænketanken Demokratisk Erhverv om, at ‘tærskelværdien’
skal defineres som en andel af stemmerettighederne og ikke som en andel af deltagerkredsen: 21)
‘’Det er vigtigt, at det gøres nemmere for særligt nystartede demokratiske virksomheder, at de kan få investeringer
ind udefra. Det er vigtigt skridt fremad, men som kan blive endnu bedre. I det nuværende forslag står der, at
”Investerende medlemmer må højst udgøre 30 pct. af den samlede deltagerkreds”. Hvis der i en given demokratisk
virksomhed er 6 ejere (fx producenter eller medarbejdere) så står virksomheden i en situation, hvor der kun er plads
til omtrent 3 ”investerende medlemmer” – også selvom flere hundrede mennesker gerne vil investere mindre beløb
i det givne selskab.
Man kunne med fordel ændre teksten således, at ”investerende medlemmer tilsammen højst må råde over 30 pct.
af de samlede stemmerettigheder”. Dermed kan mindre nystartede, demokratiske virksomheder igangsætte
crowfunding kampagner, hvor lokale borgere eller andre kan blive passive medlemmer via mindre tilskud. Når de
passive medlemmer udelukkende kan udgøre 30 pct af den samlede mængde stemmerettigheder, så går det ikke
udover det demokratiske ejerskab.”
Af Erhvervsministeriets bemærkninger fremgår blandt andet (side 22-24 i udkastet):
”Erhvervsministeriet vurderer, at det er hensigtsmæssigt, at grænsen for andelen af passive investorer, som
anbefalet af Ekspertarbejdsgruppen for demokratiske virksomheder, fastsættes til 30 pct., og ikke som i den
svenske lovgivning på op til 33 pct. Det indebærer, at der som minimum altid vil skulle være tre aktive deltagere
i en virksomhed med begrænset ansvar, som ønsker at have passive investorer.”
Vi er ikke enige i, at det er hensigtsmæssigt at fastsætte ’tærskelværdien’ højere end de 25%, som gælder
efter reglerne for europæiske andelsselskaber i henhold til den såkaldte SCE-forordning, der er gengivet og
omtalt sammen med den svenske lovgivning i Erhvervsministeriets bemærkninger (side 22-23 i udkastet).
Vi kan heller ikke se saglige begrundelser for forslaget, hverken i anbefalingerne fra Ekspertarbejdsgruppen
om demokratiske virksomheder eller i Erhvervsministeriets bemærkninger til forslaget i udkastet.
Tværtimod medfører en højere tærskelværdi end 25% risiko for, at investerende og passive medlemmer
kan opnå blokerende indflydelse i strid med virksomhedens og de aktive medlemmers interesser i forhold
til vedtægtsændringer og andre væsentlige beslutninger, der i danske andelsvirksomheder og kooperative
virksomheder i andre lande typisk kræver kvalificeret flertal på mindst tre fjerdedele og ofte mere.
En højere tærskelværdi end 25% er heller ikke i overensstemmelse med de internationale kooperative
principper ifølge International Cooperative Alliance, som dog anerkender, at lovgivningen om kooperative
virksomheder i enkelte lande har åbnet mulighed for, at investorer kan få større indflydelse.22)
21
Jf. https://demokratiskerhverv.dk/2024/01/hvad-betyder-aftalen-om-demokratiske-virksomheder/
22
Jf. bl.a. The Guidance Notes on the Cooperative Principles, ICA, 2016 (side 43 og 45-55 i den engelske version)
https://ica.coop/en/media/library/the-guidance-notes-on-the-co-operative-principles
13
Advokatfirmaet Morten Tarp
14
Generelt vil en højere tærskelværdi end for europæiske andelsselskaber også have negativ betydning
for gennemsigtigheden, genkendeligheden og troværdigheden af danske kooperative virksomheder i
international sammenhæng og dermed for deres globale samarbejds- og samhandelsmuligheder.
Derimod er vi enige med Erhvervsministeriet i, at minimum tre aktive medlemmer er en relevant og
hensigtsmæssig betingelse for også at have investerende og passive medlemmer.
Vores forslag kombinerer derfor en grundbetingelse om minimum tre aktive medlemmer med en tærskel
for de samlede stemmerettigheder for investerende og passive medlemmer på generalforsamlinger,
tilsvarende forsamlinger og i ledelsen på i alt højst 25%, dvs. svarende til reglerne i SCE-forordningen for
europæiske andelsselskaber.
Vi er også enige i Erhvervsministeriets forslag til præcisering af § 20 a i erhvervsvirksomhedsloven kapitel
6 om Opløsning og sletning af virksomheder med begrænset ansvar, med den forskel, at den er relevant og
hensigtsmæssig i forhold til § 4 og ikke § 3, hvad naturligvis skal fremgå af loven, herunder ved indsættelse
af ”eller § 4, jf. § 3”, jf. den understregede ændring nedenfor i bemærkningerne (side 65-66 i udkastet):
”Ansvaret for overholdelse af grænseværdien påhviler virksomhedens ledelse.
Erhvervsstyrelsen vil som led i en registreringskontrol eller en efterfølgende kontrol kunne forlange at få
oplysninger fra virksomheden for at kunne tage stilling til, om erhvervsvirksomhedsloven, regler fastsat i medfør
af loven og virksomhedens vedtægter er overholdt, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 17 b, stk. 1.
Modtages de afkrævede oplysninger, og finder Erhvervsstyrelsen, at forholdet er i overensstemmelse med loven,
vil styrelsen ikke foretage sig yderligere.
Vurderer Erhvervsstyrelsen derimod, at en virksomhed med begrænset ansvar ikke længere opfylder lovens § 3
[eller § 4, jf. § 3], vil styrelsen kunne anmode skifteretten om at opløse virksomheden, jf. erhvervsvirksomheds-
lovens § 20 a, stk. 1, nr. 1.
Hvis virksomheden ikke indsender oplysninger, eller oplysningerne er mangelfulde, vil Erhvervsstyrelsen også kunne
anmode skifteretten om at opløse virksomheden, jf. den foreslåede ændring af erhvervsvirksomhedslovens § 20 a,
stk. 1, nr. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 5. […]
Erhvervsstyrelsen vil forinden kunne fastsætte en frist til at afhjælpe manglen, jf. § 20 a, stk. 2. Denne frist vil gøre
det muligt for virksomheden af foretage nødvendige opfølgninger for at bringe andelen af passive deltagere i
overensstemmelse med tærskelværdien og således undgå, at virksomheden tvangsopløses. Det kan f.eks. være ved
at få nye aktive deltagere ind i virksomheden eller ved at omdanne virksomheden til et kapitalselskab efter den
foreslåede § 21 e, jf. lovforslagets § 1, nr. 6. Ifølge Erhvervsstyrelsens praksis fastsættes fristen normalt til 4 uger.
Er forholdet ikke berigtiget inden fristens udløb, vil Erhvervsstyrelsen kunne træffe beslutning om tvangsopløsning.
Virksomheden vil herefter på samme måde som i dag have mulighed for at anmode om genoptagelse af
virksomheden efter oversendelsen til skifteretten, jf. § 20 i erhvervsvirksomhedsloven.
Erhvervsstyrelsen skal ved en afgørelse om at oversende en virksomhed til tvangsopløsning opfylde proportio-
nalitetsprincippet. Det er således ikke hensigten at tvangsopløse en virksomhed med begrænset ansvar, blot fordi
virksomheden kortvarigt overskrider tærskelværdien for passive deltagere.
Hvis Erhvervsstyrelsen skal tvangsopløse en virksomhed på grund af manglende overholdelse af tærskelværdien,
skal der være tale om blivende tilstand, hvor virksomheden vedvarende ikke har overholdt tærskelværdien og
hvor virksomheden ikke indenfor en rimelig frist, efter påbud fra Erhvervsstyrelsen, har bragt forholdet i overens-
stemmelse med tærskelværdien.”
14
Advokatfirmaet Morten Tarp
15
2.2.5.2. Øvrige rettigheder og forpligtelser for investerende og passive medlemmer
Ud over, at grundbetingelserne for investerende og passive medlemmer og begrænsningerne for deres
stemmerettigheder skal reguleres i virksomhedens vedtægter, koordineret med bestemmelser om
kvalificeret flertal ved væsentlige beslutninger, f.eks. begrænset til samlet højst 20%, hvis der kræves
kvalificeret flertal på fire femtedele, som er almindeligt for kooperative virksomheder, skal der også
fastsættes nærmere bestemmelser i vedtægterne om deres øvrige rettigheder og forpligtelser.
Det skyldes blandt andet, at rettighederne for investerende og passive medlemmer i andelsvirksomheder
ikke kan baseres på omsætning og i mange tilfælde heller ikke være lige eller fuldstændigt svarende til de
rettigheder, der gælder for medlemmer, som bidrager aktivt til virksomhedens drift eller omsætning i
sædvanlig betydning.
Nogle af disse spørgsmål er omtalt i en vejledning om investerende medlemmer fra Svensk Kooperation,
som vi anbefaler at indarbejde tilsvarende formuleringer om i bemærkningerne til lovforslaget og, hvis det
vedtages, i Erhvervsstyrelsens vejledninger, jf. også afsnit 7: 23)
”En förening kan genom stadgebestämmelser [vedtægtsbestemmelser] begränsa och reglera vilka som kan bli
investerande medlemmar på det sätt som föreningen anser vara lämpligt [hensigtsmæssigt]. Den så kallade
öppenhetsprincipen gäller inom ramen för vad som angetts i stadgarna. Om stadgarna exempelvis säger att
avgående ordinarie medlemmar kan bli investerande medlemmar så kan föreningen inte vägra någon avgående
ordinarie medlem att bli investerande medlem.
Investerande medlemmar har också samma ekonomiska rättigheter som övriga medlemmar i föreningen –
om inte föreningens stadgar [vedtægter] säger annat. De har samma rätt som vanliga medlemmar vad gäller vinst-
utdelning [overskudsdeling] och samma rätt som andra medlemmar att få tillbaka sina insatser [indskud] när de
går ur föreningen. De begränsningar, vad gäller tiden för återbetalning [efterbetaling] och beloppets storlek
[størrelse], som gäller för vanliga medlemmar, gäller också investerande medlemmar.[…]
Föreningen bör också ta ställning till om särskilda regler ska gälla för investerande medlemmarna i något annat
avseende [henseende]. De investerande medlemmar kan ha en annan insatsskyldighet [indskudsforpligtelse] än
andra medlemmar och investerande medlemmars rätt till vinstutdelning eller återbetalning av insatser kan vara
prioriterad (eller efterställd) [fortrinsberettiget eller efterstillet] övriga medlemmars. […]”
23
Investerande medlemmar, Svensk Kooperation, 2018, side 5-6 https://svenskkooperation.se/wp-
content/uploads/2018/12/investerande-medlemmar-kooperation.pdf
15
Advokatfirmaet Morten Tarp
16
3. Aktivsikring og offentligt tilsyn
3.1. Lovforslag
3.1.1. Erhvervsministeriets udkast til ændring af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder (side 2-3)
4. Efter § 19 g indsættes før kapitel 6:
»Kapitel 5 b
Frivilligt tilsyn med virksomheder med begrænset ansvar (aktivsikring)
§ 19 h. Deltagerne i virksomheder med begrænset ansvar, der ikke er omfattet af tilsyn efter bestemmelserne i
kapitel 5 a, kan beslutte, at virksomheden skal omfattes af tilsyn med en bunden reserve og
vedtægtsbestemmelsen om opløsning af virksomheden i henhold til dette kapitel. Det er en betingelse, at der i
vedtægterne optages bestemmelse om henlæggelse til bunden reserve og virksomhedens opløsning.
Stk. 2. Beslutning om tilsyn skal træffes enstemmigt på generalforsamlingen eller tilsvarende forsamling, og
bestemmelse herom skal optages i vedtægterne. Beslutning om tilsyn kan ikke ophæves af generalforsamlingen
eller en tilsvarende forsamling.
§ 19 i. Erhvervsstyrelsen fører i henhold til bestemmelserne i dette kapitel tilsyn med vedtægtsbestemmelserne
om den bundne reserve og om opløsning af virksomheden.
Stk. 2. Ændringer af opløsningsbestemmelsen eller bestemmelse om bunden reserve i vedtægten kan kun ske
med tilsynsmyndighedens godkendelse.
Stk. 3. I forbindelse med godkendelse af ændringer i opløsningsbestemmelsen eller bestemmelse om bunden
reserve skal tilsynsmyndigheden påse, at ændringen ikke strider mod hensigten med bestemmelsen.
§ 19 j. I tilfælde af overtrædelse af bestemmelser i dette kapitel eller virksomhedens vedtægt kan
tilsynsmyndigheden give virksomhedens ledelse påbud om at bringe forholdene i overensstemmelse med loven
eller vedtægten.
Stk. 2. Tilsynsmyndigheden kan forlange de oplysninger af virksomhedens ledelse eller revisor, der er
nødvendige til varetagelse af sine opgaver.«
3.1.2. Vores forslag vedr. aktivsikring og offentligt tilsyn
Overskriften i Kapitel 5 a. ændres til (med ændringen understreget):
”Tilsyn med omdannede tidligere finansielle virksomheder og andre virksomheder med begrænset ansvar”
I § 19 a indsættes: ”samt virksomheder med begrænset ansvar, der opfylder betingelserne i stk. 2.”
§ 19 a, stk. 1 med ændringen understreget:
”§ 19 a. Erhvervsstyrelsen fører i henhold til bestemmelserne i dette kapitel tilsyn med omdannede
tidligere finansielle virksomheder, jf. § 1 a, samt virksomheder med begrænset ansvar, der opfylder
betingelserne i stk. 2.”
Efter § 19 a, stk. 1 indsættes som nyt stk. 2:
”Stk. 2. En virksomhed med begrænset ansvar kan omfattes af frivilligt tilsyn i henhold til dette kapitel med
vedtægtsændringer og anvendelsen af dens overskud og formue på betingelse af
1) at beslutningen om frivilligt tilsyn træffes enstemmigt af medlemmerne på en generalforsamling eller
tilsvarende forsamling,
2) at virksomheden aflægger revideret årsrapport i henhold til årsregnskabsloven,
3) at virksomhedens balancesum på tidspunktet for beslutningen om frivilligt tilsyn udgjorde mindst 300.000
kr. i henhold til den senest godkendte reviderede årsrapport,
(fortsættes)
16
Advokatfirmaet Morten Tarp
17
4) at virksomhedens vedtægter indeholder bestemmelser om:
a. eventuelle særlige rettigheder eller fordele for fysiske eller juridiske personer, jf. § 19 b, stk. 3,
b. at nærmere angivne andele af virksomhedens overskud og formue, der er fastsat som et minimum
beløbsmæssigt, procentuelt eller på anden lignende måde, henlægges som reserve til bestemte formål,
herunder eventuelt almennyttige eller velgørende formål (bunden reserve),
c. at der kun kan ske udbetalinger til medlemmerne og henlæggelser af overskud på deres individuelle
kapitalkonti under overholdelse af vedtægtsbestemmelser og nærmere beslutninger på general-
forsamlinger eller tilsvarende forsamlinger om reserver og deres anvendelse samt i det omfang,
virksomhedens kapitalberedskab fortsat er forsvarligt,
d. at virksomheden ikke kan opløses ved erklæring,
e. at virksomheden er omfattet af frivilligt tilsyn i henhold til dette kapitel, og
f. at beslutningen om frivilligt tilsyn og tilknyttede vedtægtsbestemmelser ikke kan ændres eller ophæves
af en generalforsamling, tilsvarende forsamling eller af virksomhedens ledelse, men kun med tilsyns-
myndighedens godkendelse.
5) at virksomhedens revisor overfor virksomheden og tilsynsmyndigheden har erklæret sig indforstået med, at
virksomheden omfattes af tilsyn i henhold til dette kapitel.”
I § 19 b, stk. 2 indsættes som nyt punkt:
”For andre virksomheder med begrænset ansvar kan ændring eller ophævelse af vedtægtsbestemmelser fastsat
i henhold til § 19 a, stk. 2 kun ske med tilsynsmyndighedens godkendelse.”
§ 19 b, stk. 2 med ændringen understreget:
” Stk. 2. I forbindelse med godkendelse af vedtægtsændringer skal tilsynsmyndigheden påse, at ændringen ikke
strider mod deltagernes rettigheder. For virksomheder omfattet af § 207, stk. 3, eller § 219 i lov om finansiel
virksomhed kan der ikke foretages vedtægtsændringer, som strider mod disse bestemmelser. For andre
virksomheder med begrænset ansvar kan ændring eller ophævelse af vedtægtsbestemmelser fastsat i henhold
til § 19 a, stk. 2 kun ske med tilsynsmyndighedens godkendelse.”
3.2. Begrundelser for vores forslag vedr. aktivsikring og frivilligt tilsyn
3.2.1. Generelt
Forslaget er kun relevant for foreninger, selskaber og andelsvirksomheder med begrænset ansvar (FMBA,
SMBA og AMBA), men ikke for virksomheder med personlig hæftelse, dvs. interessentskaber, kommandit-
selskaber og andelsvirksomheder, der er omfattet af § 2 eller § 4 og ikke af § 3 i erhvervsvirksomhedsloven.
Virksomheder med personlig hæftelse omfattet af erhvervsvirksomhedsloven har ikke mulighed for
omdannelse til anparts- eller aktieselskaber efter Erhvervsministeriets forslag i udkastet. Derfor bør de
kunne omregistreres til foreninger eller andelsvirksomheder med begrænset ansvar, også for eventuelt
efterfølgende at kunne omdannes til anparts- eller aktieselskaber.
Omregistrering ’den anden vej’, dvs. fra virksomheder med begrænset ansvar til virksomheder med
personlig hæftelse, er også relevant i flere situationer.
På den baggrund foreslår vi indførelse af mulighed for omregistrering mellem alle virksomhedsformer
omfattet af erhvervsvirksomhedsloven, jf. afsnit 4.
I rapporten fra Ekspertarbejdsgruppen om demokratiske virksomheder antages, at mange virksomheder,
der ikke er erhvervsdrivende fonde eller omdannede tidligere finansielle virksomheder, har behov for en
tilsvarende form for offentligt tilsyn, enten som for fonde eller som for omdannede tidligere finansielle
virksomheder.
17
Advokatfirmaet Morten Tarp
18
Omfanget af dette behov er dog ikke undersøgt nærmere, og opfattelsen kan eventuelt skyldes manglende
viden om de eksisterende kontrol- og reaktionsmuligheder for virksomheder med begrænset i erhvervs-
virksomheds-, selskabs-, årsregnskabs- og CVR-loven i forhold til vedtægtsændringer, andre ekstraordinære
dispositioner og anvendelsen af virksomhedernes overskud og formue, jf. nedenfor.
Erhvervsministeriets forslag i udkastet vedr. aktivsikring og frivilligt tilsyn opfylder ikke de behov, der blandt
andet kommer til udtryk i anbefalingerne fra Ekspertarbejdsgruppen om demokratiske virksomheder og i
følgende foreløbige kommentar fra Tænketanken Demokratisk Erhverv: 24)
”Hensigten er, at virksomheder med begrænset ansvar fremadrettet kan sikre, at formuen bliver i virksomheden
gennem aktivsikring. Aktivsikring indebærer, at virksomheden skal henlægge en bestemt procentdel af
virksomhedens overskud og/eller formue til en bunden reserve til gavn for virksomhedens formål. Aktivsikringen
indebærer desuden, at virksomheden bliver underlagt et tilsyn, hvor der føres tilsyn med den bundne reserve og
vedtægtsbestemmelsen om opløsning af virksomheden.
Tænketankens holdning
Initiativet kan være med til at sikre det demokratiske ejerskab og den demokratiske vilje i selskaber.
Et godt forslag, som kunne præciseres, så der gives mulighed for, at den bundne reserve under visse
omstændigheder vil kunne bruges til at dække underskud.”
Desuden er indholdet af Erhvervsministeriets forslag væsentligt reduceret i forhold til bestemmelserne i
erhvervsvirksomhedens kapitel 5 a om tilsyn for omdannede tidligere finansielle virksomheder.
Både derfor og af almindelige lovtekniske grunde foreslår vi, at reguleringen af mulighederne og
betingelserne for, at andre virksomheder med begrænset ansvar end omdannede tidligere finansielle
virksomheder kan omfattes af tilsyn fra Erhvervsstyrelsen, sker ved nogle få tilføjelser til kapitel 5 a i stedet
for, som foreslået af Erhvervsministeriet, i et selvstændigt nyt kapitel med væsentligt reduceret indhold i
forhold til kapitel 5 a.
I kapitel 5 a kan indsættes formuleringer som i de bestemmelser i lov om finansielle virksomheder, der
henvises til for omdannede tidligere finansielle virksomheder, så kravene til indholdet af vedtægter m.v. for
andre virksomheder med begrænset ansvar og dermed grundlaget for tilsynet med disse virksomheder
svarer til, hvad der gælder for omdannede tidligere finansielle virksomheder, med de nødvendige
tilpasninger.
Som del af grundlaget for tilsynet må også kræves, at virksomheden aflægger revideret årsrapport efter
årsregnskabsloven, selv om den kan undtages efter de almindelige regler.
I tilknytning til reglerne i årsregnskabsloven foreslår vi desuden som betingelse for at blive omfattet af
tilsynsordningen, at virksomhedens balancesum i henhold til den senest godkendte reviderede årsrapport
på tidspunktet for beslutningen om frivilligt tilsyn skal udgøre minimum 300.000 kr. svarende til, hvad der
gælder for grundkapitalen i erhvervsdrivende fonde.
Forslaget om denne betingelse er begrundet i flere forhold.
Tilsynet med omdannede tidligere finansielle virksomheder blev indført på baggrund af, at der ved
omdannelserne blev overdraget store formuer fra den oprindelige til en fremtidigt vekslende ejerkreds.
Omdannede tidligere finansielle virksomheder kan have et stort antal medlemmer, der ikke deltager aktivt i
driften af det underliggende finansielle datterselskab og heller ikke eller kun i begrænset omfang i ledelsen
af modervirksomheden via valg til et repræsentantskab eller lignende.
24
Jf. https://demokratiskerhverv.dk/2024/01/hvad-betyder-aftalen-om-demokratiske-virksomheder/
18
Advokatfirmaet Morten Tarp
19
Desuden består ledelsen af datterselskabet ofte udelukkende eller overvejende af eksternt rekrutterede og
udpegede, men ikke hverken direkte eller indirekte demokratisk valgte kandidater af og blandt moder-
virksomhedens medlemmer.
Disse særlige omstændigheder gør sig typisk ikke gældende for andre virksomheder omfattet af erhvervs-
virksomheds- eller selskabsloven, bortset fra koncerner.
For demokratiske virksomheder har fonde den væsentlige ulempe, at ledelsen skal være uafhængig, og
at en fond derfor ikke formelt kan opfylde definitionen af demokratiske virksomheder fra Tænketanken
Demokratisk Erhverv og heller ikke de internationale kooperative principper.25)
Denne problemstilling er belyst ved Erhvervsministerens besvarelse 2. september 2020 af spørgsmål fra
Folketingets Erhvervsudvalg, blandt andet med den konklusion, at fonde ikke egner sig for medarbejder-
ejede virksomheder.26)
I mangel af nærmere undersøgelser af behovet for et frivilligt tilsyn har vi derfor taget udgangspunkt i, at
det kan være relevant og hensigtsmæssigt at have et demokratisk alternativ til erhvervsdrivende fonde i
form af foreninger og andelsvirksomheder med begrænset ansvar (FMBA og AMBA), der på tidspunktet for
beslutningen om frivilligt tilsyn har en balancesum, der som minimum svarer til mindstekravet til grund-
kapitalen for en erhvervsdrivende fond på p.t. 300.000 kr.
Balancesummen er et relevant og hensigtsmæssigt kriterium, da begrebet er almindeligt kendt fra reglerne
om årsrapport og revision og medvirker til afklaring af, hvad der forstås ved ’aktivsikring’ og ’bundne
reserver’, da balancesummen på den ene side er udtryk for den samlede værdi af virksomhedens anlægs-
og omsætningsaktiver, tilgodehavender og likvider, og på den anden side for den samlede værdi af dens
egenkapital, herunder medlems- og eventuel fremmedkapital, overførte overskud, hensættelser og
henlæggelser, herunder som bundne reserver til nærmere bestemte interne eller eksterne formål, samt
eventuelle andre gældsforpligtelser.
’Mekanisk’ henlæggelse af en nærmere fastsat mindste andel af virksomhedens årlige overskud eller af
dens formue, jf. ministeriets forslag i udkastet, medfører risiko for manglende overholdelse af det grund-
læggende krav om, at virksomheden til enhver tid skal have et forsvarligt kapitalberedskab og tilstrækkelig
likviditet til at opfylde sine nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder, jf. afsnit
2.2.3 om vores forslag til et nyt stk. 3 i erhvervsvirksomhedslovens § 3.
Desuden kan der under forskellige omstændigheder være behov for anvendelse af bundne reserver til
dækning af underskud, jf. den foreløbige kommentar fra Tænketanken Demokratisk Erhverv, der er
gengivet ovenfor. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis alternativet er konkurs.
Derfor foreslår vi præcisering i kapitlets afsluttende bestemmelse af, at ændringer og ophævelse af
vedtægtsbestemmelser og beslutninger om bundne reserver og om frivilligt tilsyn kan ske med
tilsynsmyndighedens godkendelse.
Samtidig foreslår vi, at den frivillige tilsynsordning ikke træder kraft som permanent ordning pr. 1. juli 2024
som foreslået af Erhvervsministeriet, men at ikrafttrædelsen udskydes til 1. januar 2027, jf. også afsnit 5 og
afsnit 7.
25
Jf. https://demokratiskerhverv.dk/ og https://ica.coop/
26
Jf. Erhvervsudvalget 2019-20 – ERU Alm. del – endeligt svar på spørgsmål 469, 2. september 2020.
https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/ERU/spm/469/svar/1686020/index.htm
19
Advokatfirmaet Morten Tarp
20
Dette forslag skyldes dels, at de eksisterende kontrol- og reaktionsmuligheder for virksomheder med
begrænset ansvar omfattet af erhvervsvirksomheds- og selskabsloven ikke er almindeligt kendt og
tilsyneladende heller ikke er indgået i overvejelserne om aktivsikring og tilsyn i Ekspertarbejdsgruppen om
demokratiske virksomheder.
Derfor er der behov for mere tid til udarbejdelse og udbredelse af informations- og vejledningsmateriale
om både de eksisterende kontrol- og reaktionsmuligheder og den kommende mulighed for frivilligt tilsyn i
offentligheden generelt, i erhvervsfremmesystemet, erhvervsorganisationer og blandt advokater, revisorer
og andre rådgivere, der skal medvirke ved afklaring af beslutningsgrundlaget og i beslutningsprocessen i
øvrigt, herunder udarbejdelsen af forslag til nødvendige vedtægtsændringer, beslutninger om bundne
reserver, specifikationer og erklæringer i årsrapporter m.v.
På den baggrund må forudses, at den frivillige tilsynsordning først kan træde effektivt i kraft pr. 1. januar
2027 som foreslået af os.
De nuværende kontrol- og reaktionsmuligheder i forhold til vedtægtsændringer og andre ekstraordinære
dispositioner for virksomheder med begrænset ansvar omfattet af erhvervsvirksomheds- eller selskabs-
loven er belyst ved Erhvervsministerens besvarelse 6. februar 2023 af spørgsmål fra Erhvervsudvalget, jf.
følgende uddrag: 27)
”Erhvervsstyrelsen bemærker indledningsvist, at der sondres mellem en beslutning, som er i strid med vedtægt eller
lovgivning og den efterfølgende registrering af beslutningen i Erhvervsstyrelsens IT-System.
Vedrørende beslutningen bemærkes, at denne træffes af virksomhedens øverste myndighed, typisk general-
forsamlingen. Generalforsamlingen for anparts- og aktieselskaber ledes af en dirigent, som skal tilrettelægge
generalforsamlingen på en hensigtsmæssig og forsvarlig måde, jf. selskabslovens § 101, stk. 2. Selskabsloven
tillægger dirigenten en række beføjelser, som skal sikre, at generalforsamlingen gennemføres på forsvarlig vis, og
at der ikke træffes beslutninger i strid med vedtægten eller lovgivningen i øvrigt.
Det er således dirigentens ansvar at sikre, at de oplyste forhold er korrekte, og at de fornødne betingelser for en
vedtægtsændring var opfyldt på generalforsamlingstidspunktet.
Erhvervsstyrelsen har ikke kompetence til at vurdere eller påse, om en generalforsamling forløber korrekt. Ansvaret
herfor tilkommer i første omgang dirigenten, der er ansvarlig for, at generalforsamlingen gennemføres på en
forsvarlig og hensigtsmæssig måde, hvori blandt andet ligger, at det er de rigtige fysiske og juridiske personer, der
får adgang til at udøve deres ejerbeføjelser.
Virksomheder med begrænset ansvar er ikke omfattet af selskabsloven, men selskabslovens § 101, stk. 2, er udtryk
for et generelt selskabsretligt princip, der derfor også gælder på ulovreguleret grundlag.
Over det på generalforsamlingen passerede føres en protokol. Protokollen skal efterfølgende underskrives af
dirigenten, som ved sin underskrift indestår for rigtigheden af det i protokollen anførte.
Skulle det trods dirigentens varetagelse af sit hverv på generalforsamlingen ske, at der træffes en beslutning i strid
med selskabets vedtægt eller lovgivningen, følger det af selskabslovens § 109, at en kapitalejer eller et medlem af
ledelsen kan anlægge sag herom. Sagen skal være anlagt senest 3 måneder fra beslutningen er truffet, ellers anses
beslutningen for gyldig.
Vedrørende den efterfølgende registrering af en generalforsamlingsbeslutning bemærkes, at selskabslovens § 15,
stk. 1 og erhvervsvirksomhedslovens § 15a, stk. 1 indeholder et forbud mod registrering af vedtægtsændringer
mm., som er i strid med lovgivningen eller selskabets vedtægt. Registreringen må heller ikke finde sted, hvis den
beslutning, der ligger til grund for registreringen, ikke er blevet til i overensstemmelse med lovgivning og/eller
vedtægten.
27
Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling 2022-23) ERU Alm. del – endeligt svar på spørgsmål 20, 6. februar 2023.
https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/ERU/spm/20/index.htm
20
Advokatfirmaet Morten Tarp
21
Bliver Erhvervsstyrelsen bekendt med, at der i konkrete tilfælde er tvivl om lovligheden af et registreringspligtigt
forhold, der er anmeldt eller registeret i Erhvervsstyrelsens IT-System, kan Erhvervsstyrelsen træffe beslutning om,
at registreringen ikke kan finde sted, før der er skabt klarhed om forholdet, jf. selskabslovens § 23c og erhvervs-
virksomhedslovens § 17c.
Selskabsretlige registreringer sker via Erhvervsstyrelsens IT-System, og størstedelen af de registreringer, der bliver
anmeldt til registrering, bliver straksregistreret og behandles således ikke manuelt af en sagsbehandler i styrelsen.
Det er i forlængelse heraf vigtigt at bemærke, at en anmelder til Erhvervsstyrelsen indestår for, at anmeldelsen er
lovligt foretaget, herunder at der foreligger behørig fuldmagt, og at dokumentation i forbindelse med
registreringen eller anmeldelsen er gyldig, jf. selskabslovens § 15, stk. 2, og erhvervsvirksomhedslovens § 15a stk. 2.
Udgangspunktet i selskabslovens § 15 og erhvervsvirksomhedslovens § 15a er, at Erhvervsstyrelsen skal registrere
en anmeldelse, medmindre anmeldelsen eller den anmeldte ordning strider mod loven, forskrifter udstedt i medfør
af loven eller selskabets vedtægter.
Selskabslovens § 15 og erhvervsvirksomhedslovens § 15a medfører efter Erhvervsstyrelsens opfattelse, at hvis
lovens og vedtægternes krav er opfyldt, skal der ske registrering, uanset om det senere måtte vise sig, at
generalforsamlingens materielle beslutning ikke var korrekt.
Hverken selskabs- eller erhvervsvirksomhedsloven indeholder hjemmel til, at Erhvervsstyrelsen kan føre tilsyn med
beslutninger om vedtægtsændringer mm. Uenighed vedrørende vedtægtsændringer mm. er som udgangspunkt et
privatretligt anliggende mellem virksomhedens kapitalejere/ deltagere og/eller ledelsesmedlemmer.
Som led i Erhvervsstyrelsens virksomhed med at sikre danske virksomheders overholdelse af selskabslovgivningen,
har styrelsen dog mulighed for at udtage anmeldelser til manuel registreringskontrol. Anmeldelsen vil herefter blive
gennemgået af en medarbejder i styrelsen. Erhvervsstyrelsen har dermed mulighed for at føre kontrol og
efterprøve en anmeldelses lovlighed i forhold til selskabsreguleringen, inden anmeldelsen bliver registeret og
offentliggjort i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR).
Registreringskontrollen suppleres ved, at Erhvervsstyrelsen i medfør af selskabslovens § 23 h, stk. 1 og erhvervs-
virksomhedslovens § 17h, stk. 1, kan foretage efterfølgende kontroller af anmeldelser, som er blevet registreret og
offentliggjort i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR).
Såfremt Erhvervsstyrelsen i forbindelse med en efterfølgende kontrol konstaterer, at en registrering er sket i strid
med selskabslovgivningen eller et selskabs vedtægter, kan Erhvervsstyrelsen administrativt udslette registreringen
efter selskabslovens § 23h, stk. 2.
Erhvervsstyrelsens mulighed for administrativ korrigering er dog begrænset, og styrelsen kan alene administrativt
slette en registrering, hvis registreringen beror på en fejlskrift eller er en åbenbar nullitet, jf. selskabslovens § 23h,
stk. 2 og erhvervsvirksomhedslovens § 17h, stk. 2. En åbenbar nullitet skal forstås som tilfælde, hvor anmeldelsen er
åbenlys lov- eller vedtægtsstridig, og der dermed uomtvisteligt er foretaget en ulovlig registrering. En fejlskrift
kunne fx være det tilfælde, hvor der er sket en tastefejl ved registrering af selskabets navn i Erhvervsstyrelsens
selvbetjeningsløsning, men hvor det rigtige navn fremgår af stiftelsesdokumentet og vedtægterne. I øvrige tilfælde
henhører spørgsmålet om registreringens udslettelse som tidligere beskrevet under domstolene, jf. selskabslovens
§§ 20 eller 109, samt efter erhvervsvirksomhedslovens § 17.
Fristen for at anlægge sag er efter begge love 6 måneder efter, at registreringen er offentliggjort i Erhvervs-
styrelsens IT-System.
Hvis en beslutning eller en registrering er gennemført i strid med vedtægt eller lovgivning, henhører spørgsmålet
om beslutningens annullering eller registreringens udslettelse som udgangspunkt under domstolene, jf. selskabs-
lovens §§ 20 eller 109, samt efter erhvervsvirksomhedslovens § 17.
Når en anmelder foretager anmeldelse af f.eks. en vedtægtsændring modtager Erhvervsstyrelsen identitets-
oplysninger på vedkommende, de nye vedtægter og generalforsamlingsprotokol fra den generalforsamling, hvor
beslutningen er truffet. Sådanne oplysninger vil kunne inddrages af parterne i forbindelse med en evt. domstols-
prøvelse. Konstaterer domstolen, at der er foretaget en uretmæssig eller urigtig vedtægtsændring, kan domstolen
beslutte, at Erhvervsstyrelsen skal tilbageføre registreringen.
Det er samlet set Erhvervsstyrelsens vurdering, at de nugældende regler er hensigtsmæssige og formålstjenlige,
da de dels understøtter, at personer og virksomheder med retlig interesse kan søge selskabsretlige uoverens-
stemmelser løst privatretligt via domstolene og dels sikrer mulighed for hurtig og fleksibel registrering, samt
efterfølgende mulighed for korrigering af ulovlige- og/eller fejlregistreringer mm.”
21
Advokatfirmaet Morten Tarp
22
I denne sammenhæng kan også henvises til Erhvervsministerens bemærkninger vedr. forslaget om
omdannelse (side 72 i udkastet):
”Efter § 40, stk. 1, i den gældende bekendtgørelse [...], skal anmeldelse af ændring af vedtægter eller et andet
registreret forhold vedlægges dokumentation for ændringens lovlige vedtagelse (protokoludskrift). Ved enhver
vedtægtsændring skal nye daterede vedtægter med den fuldstændige ordlyd i den nye affattelse vedlægges
anmeldelsen.”
Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på adgangen til at modtage løbende meddelelse via e-mail
fra Erhvervsstyrelsen om registreringsændringer og nye dokumenter for en virksomhed ved at tilmelde sig
funktionen ‘’Følg virksomhed’’ på CVR, som enhver med MitID kan gøre, herunder stiftere, tidligere ejere,
investorer m.v.
Denne service giver mulighed for et reagere straks og inden for gældende frister overfor vedtægts-
ændringer og andre registreringspligtige dispositioner og hændelser, herunder overfor registreringer og
erklæringer i årsrapporten eller manglende offentliggørelse af revideret årsrapport i strid med gældende
vedtægtsbestemmelser, beslutninger eller lovgivning, herunder om bundne reserver, salg af aktiver,
lønninger, honorarer og udbetalinger til medlemmer under den løbende drift, ved udtræden og opløsning
af virksomheden.
Desuden er det vigtigt, at virksomhedens vedtægter formuleres og struktureres på en måde, så det fremgår
klart, hvilke bestemmelser, der ikke må ændres, eventuelt kun ved enstemmighed eller kvalificeret flertal,
herunder om pligt til aflæggelse af revideret årsberetning, forbud mod opløsning ved erklæring m.v.
Ved optagelse af denne type bestemmelser i vedtægternes formålsparagraf indgår de i gengivelsen af
virksomhedens formål under ’Udvidede virksomhedsoplysninger’ i CVR.28)
Dermed vil det også fremgå klart for Erhvervsstyrelsen, og offentligheden efter eventuel registrering,
om anmeldte vedtægtsændringer eller andre registreringspligtige oplysninger, f.eks. om konkurs, fusion,
omdannelse eller opløsning, er en ”åbenbar nullitet”, der kan afvises, eventuelt med frist til at afklare
lovligheden, korrigeres eller slettes administrativt af Erhvervsstyrelsen, eller danne grundlag for anlæggelse
af sag ved domstolene, jf. uddraget ovenfor af Erhvervsministeriets bevarelse af spørgsmål om de
eksisterende kontrol- og reaktionsmuligheder.
Tilsvarende kan virksomhedens offentliggjorte reviderede årsrapport i CVR – eller undladelse af at
offentliggøre revideret årsrapport – danne grundlag for anlæggelse af sag ved domstolene med længere
frist efter de almindelige forældelsesregler.
28
Se f.eks. det gengivne formål for Sustainable Trade Coop AMBA under ’Udvidede virksomhedsoplysninger’ i CVR
https://datacvr.virk.dk/enhed/virksomhed/43827766?fritekst=sustainable%2520trade&sideIndex=0&size=10
22
Advokatfirmaet Morten Tarp
23
4. Omregistrering af virksomheder omfattet af erhvervsvirksomhedsloven (selvstændigt forslag fra os)
4.1. Lovforslag
4.1.1. Erhvervsministeriets forslag vedr. omdannelse (§ 1, nr. 6, side 3-10, og § 2, nr. 1-7, side 10-12)
Som tidligere omtalt omfatter Erhvervsministeriets forslag i udkastet kun foreninger, selskaber og andels-
virksomheder med begrænset ansvar (FMBA, SMBA og AMBA), anparts- og aktieselskaber (ApS og A/S).
Efter ministeriets forslag reguleres omdannelse af virksomheder med begrænset i erhvervsvirksomheds-
loven, mens omdannelse af anparts- eller aktieselskaber reguleres i selskabsloven.
Forslaget i udkastet til ændring af erhvervsvirksomhedsloven vedr. omdannelse omfatter ikke virksomheder
med personlig hæftelse, dvs. andelsvirksomheder, der er omfattet af lovens § 4, jf. § 2, stk. 1 eller 2, eller
interessentskaber eller kommanditselskaber, der er omfattet af § 2, stk. 1 eller § 2, stk. 2 uden at være
omfattet af § 4, herunder hvor alle deltagere er virksomheder med begrænset ansvar, jf. 2, stk. 3.29)
Derfor får lovgivningsinitiativet heller ikke virkning for andelsvirksomheder med personlig hæftelse, som
har den største andel af demokratiske virksomheder blandt samtlige virksomhedsformer og en udbredelse,
der er omkring tre gange højere end andelsvirksomheder med begrænset ansvar (AMBA) og fire gange
højere end foreninger med begrænset ansvar (FMBA).
Desuden omfatter de gældende regler i erhvervsvirksomhedsloven om kontrol- og reaktionsmuligheder i
forhold til vedtægtsændringer og andre ekstraordinære dispositioner kun virksomheder med begrænset
ansvar og ikke virksomheder med personlig hæftelse, jf. ovenfor i afsnit 3.
Som tidligere nævnt begrænser dette i høj grad den samlede virkning af lovgivningsinitiativet i forhold til
intentionerne om fremme udbredelsen af demokratiske virksomheder.
4.1.2. Vores forslag vedr. omregistrering
Vi har vurderet det som relevant og hensigtsmæssigt at udarbejde det følgende selvstændige forslag om et
supplerende lovgivningsinitiativ ved indsættelse af nye stykker i erhvervsvirksomhedslovens § 2, der åbner
for, at virksomheder med personlig hæftelse efter omregistrering i samme CVR-nummer kan blive omfattet
af eksisterende og kommende regler for virksomheder med begrænset ansvar i loven.
Desuden kan der i en række tilfælde være behov for omregistrering af en virksomhed med begrænset
ansvar omfattet af erhvervsvirksomhedsloven til en anden virksomhedsform i loven med personlig
hæftelse.
Vores forslag om mulighed for omregistrering bygger på tilsvarende principper som bestemmelserne i
Erhvervsministeriets forslag om omdannelse, og henviser desuden til anvendelse af disse bestemmelser
med de nødvendige tilpasninger, blandt andet vedr. kreditorsamtykke og mindretalsbeskyttelse med ret til
udtræden og indløsning af individuelle kapitalandele, hvor det er relevant i forbindelse med omregistrering
ud fra lignende hensyn som ved omdannelse.
29
Ministeriets forslag omfatter heller ikke direkte partnerselskaber, også kaldet kommanditaktieselskaber og forkortet
P/S, der er omfattet af både § 2, stk. 2 i erhvervsvirksomhedsloven og af selskabsloven. Af bemærkningerne fremgår
(side 75 i udkastet): ”Den foreslåede bestemmelse vil ikke indebære, at der kan ske en direkte omdannelse fra en
virksomhed med begrænset ansvar [omfattet af erhvervsvirksomhedsloven] til et partnerselskab (P/S). Ønsker en
virksomhed med begrænset ansvar [omfattet af erhvervsvirksomhedsloven] således at omdanne sig til et P/S, må der
først ske omdannelse til et aktieselskab, hvorefter der kan ske omdannelse til et P/S, jf. selskabslovens § 323.’’
23
Advokatfirmaet Morten Tarp
24
4.1.2. Vores forslag vedr. omregistrering af virksomheder omfattet af erhvervsvirksomhedsloven
Efter § 2, stk. 3 indsættes som nye stk. 4-6:
”Stk. 4. En virksomhed med personlig hæftelse omfattet af § 2, stk. 1 eller stk. 2 (interessentskab eller
kommanditselskab), eller § 4 (andelsselskab eller andelsforening), samt en virksomhed omfattet af § 2, stk. 3,
2. pkt. (interessentskab eller kommanditselskab, hvor ingen deltagere hæfter personligt), kan omregistreres i
samme CVR-nummer til en virksomhed med begrænset ansvar, jf. § 3, stk. 1 (forening med begrænset ansvar)
eller § 3, stk. 1, jf. § 4 (andelsselskab eller andelsforening med begrænset ansvar), på betingelse af, at
virksomheden og dens vedtægt, herunder dens navn, opfylder kravene for den pågældende virksomhedsform,
og at beslutningen træffes med det krævede flertal til vedtægtsændring på en generalforsamling eller
tilsvarende forsamling. Omregistreringen kan kun gennemføres med samtykke fra virksomhedens eventuelle
kreditorer og anses først for sket, når den er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system.
Stk. 5. En virksomhed med begrænset ansvar omfattet af § 3, stk. 1 eller stk. 2 (forening eller selskab med
begrænset ansvar) eller § 3, stk. 1, jf. § 4 (andelsselskab eller andelsforening med begrænset ansvar) kan
omregistreres i samme CVR-nummer til en virksomhed med personlig hæftelse omfattet af § 2, stk. 1, § 2, stk. 2,
eller § 4 (interessentskab, kommanditselskab, andelsselskab eller andelsforening), på betingelse af, at
virksomheden og dens vedtægt, herunder dens navn, opfylder kravene for den pågældende virksomhedsform,
og at beslutningen træffes enstemmigt. Omregistreringen kan gennemføres uden samtykke fra eventuelle
kreditorer og anses for sket, når den er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system.
Stk. 6. En virksomhed med begrænset ansvar omfattet af § 3, stk. 1, § 3 stk. 2 eller § 3, stk. 1, jf. § 4 (forening,
selskab, andelsselskab eller andelsforening med begrænset ansvar) kan omregistreres i samme CVR-nummer til
en anden virksomhedsform med begrænset ansvar, henholdsvis en forening med begrænset ansvar, jf. § 3, stk.
1, eller et andelsselskab (andelsforening) med begrænset ansvar, jf. § 3, stk. 1, jf. § 4, på betingelse af, at
virksomheden og dens vedtægt, herunder dens navn, opfylder kravene for den pågældende virksomhedsform,
og at beslutningen træffes med det krævede flertal til vedtægtsændring på en generalforsamling eller
tilsvarende forsamling. Omregistreringen kan gennemføres uden samtykke fra eventuelle kreditorer og anses
for sket, når den er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system.”
Nuværende stk. 4 bliver herefter stk. 7.
I § 2, stk. 7 (nuværende stk. 4) indsættes:
”I forbindelse med omregistreringer efter stk. 4-6 finder bestemmelserne i denne lov og selskabsloven
om fusion og omdannelse, herunder om indløsningret for ejere, der har modsat sig beslutningen om
omregistrering, anvendelse med de nødvendige tilpasninger” og slettes ”jf. stk. 3”.
§ 2, stk. 7 (nuværende stk. 4), med ændringen understreget:
”Stk. 7. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om, hvilke oplysninger der skal registreres om disse
virksomheder. I forbindelse med omregistreringer efter stk. 4-6 finder bestemmelserne i denne lov og selskabs-
loven om fusion og omdannelse, herunder om indløsningret for ejere, der har modsat sig beslutningen om
omregistrering, anvendelse med de nødvendige tilpasninger.”
4.2. Begrundelser for vores forslag
4.2.1. Generelt
Vores forslag har til formål at skabe enkle og smidige muligheder for:
o At virksomheder med personlig hæftelse efter omregistrering kan omfattes af de gældende regler i
kapitel 3-5 for virksomheder med begrænset ansvar om registrering, offentliggørelse, opbevaring af
virksomhedsdokumenter og ugyldige beslutninger og tilknyttede kontrol- og reaktionsmuligheder i
forhold til vedtægtsændringer og ekstraordinære dispositioner, herunder af kommende muligheder for
at blive omfattet af frivilligt tilsyn.
24
Advokatfirmaet Morten Tarp
25
o At forberede og gennemføre ejerskifte fra interessentskaber, kommanditselskaber og andels-
virksomheder med personlig hæftelse ved omregistrering til en forening eller andelsvirksomhed med
begrænset ansvar, herunder til helt eller delvist medarbejdereje, eventuelt med tidligere ejere som
aktive, investerende eller passive medlemmer, og omfattet af kommende muligheder for frivilligt tilsyn.
o At omregistrere interessentskaber, kommanditselskaber og andelsvirksomheder med personlig
hæftelse til en forening eller andelsvirksomhed med begrænset ansvar som forberedelse til
efterfølgende omdannelse til et anparts- eller aktieselskab.
o At virksomheder kan omregistreres mellem virksomhedsformer med personlig hæftelse og begrænset
ansvar, afhængig af deres økonomiske situation og behov for finansiering ved lånoptagelse med
beskatning i den personlige indkomst, eller konsolidering med egenkapital, likvide og bundne reserver
og beskatning med almindelig selskabsskat samt mulighed for at blive omfatter offentligt tilsyn.
o At danne grundlag for ’oprydning’ af fejlregistreringer i CVR ved frivillig omregistrering og korrektion af
virksomhedsnavne og øvrige oplysninger samt offentligt tilgængelige dokumenter i CVR, herunder
vedtægter, i forhold til både allerede gældende og kommende lovgivning m.v. til implementering af
initiativet.
o At reducere behovet for manuel sagsbehandling og fremme straksregistrering af anmeldelser til
Erhvervsstyrelsen af stiftelser og registreringsændringer i CVR via virk.dk også for foreninger og andels-
virksomheder med begrænset ansvar.
Vores forslag er desuden inspireret af overgangsordningen i den norske lov om samvirkeforetak (samvirke-
lova), hvor tidligere stiftede og registrerede virksomheder reguleret af anden lovgivning, herunder fejl-
registrerede virksomheder, i en periode på fem år efter lovens ikrafttrædelse 1. januar 2008 gebyrfrit
kunne omregistreres til samvirkeforetak i det omfang, de opfyldte lovens nærmere betingelser.30)
Ifølge en analyse fra CBS til Ekspertarbejdsgruppen om demokratiske virksomheder medførte overgangs-
ordningen i samvirkelova omregistrering af i alt 2.967 virksomheder til samvirkeforetak i perioden 2008-
2012 samtidig med et stadigt stigende antal nyregistreringer af samvirkeforetak på i alt 2.876 fra lovens
ikrafttræden til et samlet antal registrerede samvirkefortak med status som aktive og normale på i alt 5.843
ved udgangen af 2019.31)
Ved stikprøvevis udsøgninger i CVR af virksomhedsformer omfattet af erhvervsvirksomhedsloven, blandt
andet i forbindelse med udarbejdelse af kvantitative og juridiske analyser for CBS til Ekspertarbejdsgruppen
om demokratiske virksomheder, har vi konstateret, at et stort antal virksomheder tilsyneladende er fejl-
registreret.
For virksomheder med begrænset ansvar fremgår det af deres navne og offentliggjorte formål og
vedtægter i CVR, mens det for virksomheder med personlig hæftelse kun kan skønnes ud fra deres navne
og derfor ikke gør det muligt at vurdere det samlede omfang af fejlregistreringer nærmere.
Gennem vores rådgivningspraksis har vi kendskab til, at et forholdsvis stort antal virksomheder er
registreret som selskaber med begrænset ansvar (SMBA), selv om de opfylder betingelserne for og
oprindelig blev anmeldt til registrering enten som forening med begrænset ansvar (FMBA) eller andels-
virksomhed med begrænset ansvar (AMBA).
30
Jf. kapitel 14 i https://lovdata.no/dokument/NL/lov/2007-06-29-81/KAPITTEL_14#KAPITTEL_14
31
Jf. Delrapport 5.7. Norge, i: Barrierer for demokratiske virksomheder, CBS, 8. marts 2022
https://em.dk/Media/638249347851189548/analysetema-3plus4-cbs.pdf
Jf. afsnit 1 og Oversigt 1 udgjorde antallet af danske forenings- og andelsbaserede virksomheder med samme status
ved udgangen af 2019 i alt 3.421, hvoraf 732 var selskaber med begrænset ansvar (SMBA), der ikke umiddelbart kan
sammenlignes med samvirkeforetak.
25
Advokatfirmaet Morten Tarp
26
Registrering som selskab med begrænset ansvar (SMBA) kan have omfattende negative konsekvenser for
den enkelte virksomhed, da virksomhedsformen har fået et generelt dårligt omdømme på grund af misbrug
til omgåelse af selskabslovgivningen og heller ikke er almindeligt kendt eller anerkendt udenfor Danmark.
Desuden kan der stadig være tale om, at selskaber med begrænset ansvar (SMBA) bør omdannes til
anpartsselskaber eller opløses, selv om antallet har været konstant faldende op til og efter, at muligheden
for at stifte nye blev ophævet pr. 1. januar 2014.
Umiddelbart vurderer vi, at omregistrering efter vores forslag kun i mindre omfang kræver manuel
sagsbehandling, der kan finansieres indenfor gældende rammer eller ved omprioritering af de foreløbig
afsatte midler til omdannelser og frivilligt tilsyn for perioden 2023-2026.
I den forbindelse henviser vi generelt til Erhvervsministeriets bemærkninger vedr. omdannelser mellem
virksomheder med begrænset ansvar og anparts- og aktieselskaber (side 31-38, 72-123 og 134-142 i
udkastet) samt afsnit 5 og afsnit 7 nedenfor.
Nærmere om de enkelte omregistreringsmuligheder i vores forslag fremgår af de følgende afsnit.
4.2.2. Vores forslag til nyt stk. 4 vedr. omregistrering af virksomheder med personlig hæftelse til
virksomheder med begrænset ansvar i erhvervsvirksomhedsloven
Omregistreringen medfører indtrædelse af begrænset ansvar i stedet for personlig, ubegrænset og
solidarisk hæftelse og kan derfor ikke gennemføres uden samtykke fra virksomhedens eventuelle
kreditorer.
Da omregistreringen generelt ikke kan anses for at indebære væsentlige ulemper for medlemmerne, men
flere fordele både for virksomheden som helhed og dens medlemmer, kan omregistreringen besluttes med
det krævede flertal for vedtægtsændringer.
Ved omregistrering af et interessentskab eller kommanditselskab til en andelsvirksomhed med begrænset
ansvar (AMBA), jf. § 2, stk. 1, stk. 2 eller stk. 3, jf. § 4, i erhvervsvirksomhedsloven, kan efterfølgende ske
omdannelse til et anparts- eller aktieselskab (Aps eller A/S), og derefter også til et partnerselskab (P/S),
jf. noten ovenfor i afsnit 4.1.2.
4.2.3. Vores forslag til nyt stk. 5 vedr. omregistrering af virksomheder med begrænset ansvar til
virksomheder med personlig hæftelse i erhvervsvirksomhedsloven
Forslaget er et supplement til muligheden for at omdanne en virksomhed med begrænset ansvar i
erhvervsvirksomhedsloven til et anparts- eller aktieselskab ved manglende opfyldelse af § 3 eller behov
for optagelse af investerende eller passive medlemmer ud over den gældende tærskelværdi for
andelsvirksomheder efter vores forslag, jf. også ovenfor i afsnit 2.2.5.
Da konsekvensen blandt andet er indtrædelse af personlig, ubegrænset og solidarisk hæftelse, kan
omregistreringen kun ske efter beslutning ved enstemmighed, men kræver ikke kreditorsamtykke,
da eventuelle kreditorers hæftelsesgrundlag udvides ved omregistreringen og dermed også kan forøge
virksomhedens kreditværdighed og tiltrække nye investorer.
Det er væsentligt, at samtlige medlemmer og ikke kun de tilstedeværende på en generalforsamling eller
tilsvarende forsamling erklærer sig enige i beslutningen om omregistrering, og ellers har ret til udtræden og
indløsning, hvis de meddeler dette inden beslutningen.
26
Advokatfirmaet Morten Tarp
27
4.2.4. Vores forslag til nyt stk. 6 vedr. omregistrering fra én til en anden virksomhedsform med
begrænset hæftelse i erhvervsvirksomhedsloven
Jf. ovenfor i afsnit 4.2.1, oplever virksomheder, der opfylder betingelserne for og har ønsket registrering
som forening eller andelsvirksomhed med begrænset ansvar (FMBA eller AMBA) og i stedet er registreret
som selskab med begrænset ansvar (SMBA), i nogle tilfælde væsentlige negative konsekvenser i både dansk
og international sammenhæng.
Derudover er det sandsynligt, at et antal selskaber med begrænset ansvar (SMBA) efter de kommende
lovændringer og eventuelle nødvendige præciseringer af deres vedtægter m.v. også ønsker at ændre navn
og registrering til en forening eller andelsvirksomhed med begrænset ansvar (FMBA eller AMBA).
Efter vores forslag om regulering af mulighederne for investerende og passive medlemmer i § 4 kan
det være relevant for andelsvirksomheder med begrænset ansvar (AMBA), der har overskredet, kan
forudse eller ønsker at overskride tærsklen for investerende og passive medlemmer vedvarende, at blive
omregistreret til en forening med begrænset ansvar (FMBA) i stedet for omdannet til et anparts- eller
aktieselskab som omtalt i Erhvervsministeriets bemærkninger til forslagene om omdannelse, jf. ovenfor
i afslutningen af afsnit 2.2.5.2. og nedenfor i afsnit 4.2.5.
Omdannelse fra en virksomhed med begrænset ansvar omfattet af erhvervsvirksomhedsloven til en
virksomhed omfattet af selskabsloven indebærer blandt andet, at individuelle kapitalandele som
udgangspunkt er omsættelige og ikke er underlagt begrænsninger af forrentningen efter den almindelige
lovgivning eller praksis, og kan dermed åbne nye finansieringsmuligheder fra institutionelle og private
investorer.
Desuden kan omdannelse til et anparts- eller aktieselskab være relevant i forbindelse med ejerskifte, da
udkastet til lovforslag ikke indeholder initiativer som anbefalet af Ekspertarbejdsgruppen om demokratiske
virksomheder om, at de gældende regler om skattemæssig succession ved overdragelse af et anparts-
eller aktieselskab til familie eller nærtstående medarbejdere også skal gælde ved overdragelse til andre
medarbejdere eller for virksomheder med begrænset ansvar omfattet af erhvervsvirksomhedsloven og
almindelig selskabsbeskatning.
4.2.5. Vores forslag til indsættelse i stk. 7 (nuværende stk. 4) af en henvisning til reglerne vedr.
omdannelse og fusion
I forbindelse med omregistreringer kan ske ændringer af de hæftelses- og skattemæssige forhold med
væsentlig betydning for ejerne, herunder tidligere ejere i forbindelse med ejerskifte, hvor erhververne
indtræder i overdragerens skattemæssige retsstilling ved succession.
Blandt andet derfor skal gælde tilsvarende regler om mindretalsbeskyttelse, udtrædelses- og indløsningsret
for ejere, der har modsat sig omregistreringen på en generalforsamling eller tilsvarende forsamling og
meddelt dette inden beslutningen som ved omdannelse, jf. Erhvervsministeriets bemærkninger vedr.
omdannelser mellem virksomheder med begrænset ansvar i erhvervsvirksomhedsloven og anpart- og
aktieselskaber (side 15, 37 og 138 i udkastet):
”... kapitalejere, der på generalforsamlingen har modsat sig omdannelsen til en virksomhed med begrænset ansvar,
kan kræve, at anpartsselskabet eller aktieselskaber indløser deres kapitalandele, hvis krav herom fremsættes
skriftligt senest 4 uger efter generalforsamlingens afholdelse.”
27
Advokatfirmaet Morten Tarp
28
5. Ikrafttrædelse
5.1. Lovforslag
5.1.1. Erhvervsministeriets forslag vedr. ikrafttrædelse
Ӥ 6
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2024, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. §§ 325-327 i selskabsloven, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 4 og 5, ophæves den 1. januar 2027.”
5.1.2. Vores forslag vedr. ikrafttrædelse
§ 6, stk. 2 i Erhvervsministeriets forslag vedr. ophævelse af §§ 325-327 i selskabsloven 1. januar 2027
(solnedgangsklausul) erstattes af:
”Stk. 2. Bestemmelserne i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder (erhvervsvirksomhedsloven)
om frivilligt tilsyn for virksomheder med begrænset ansvar, der ikke er omdannede tidligere finansielle
virksomheder, træder i kraft den 1. januar 2027.”
Begrundelser for vores forslag
Baggrunden for vores forslag er blandt andet følgende bemærkninger fra Erhvervsministeriet vedr.
økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget (side 50-52 i udkastet):
”[...] Følgende initiativer i lovforslaget er forbundet med økonomiske og administrative omkostninger:
Forslaget om omdannelse medfører et øget ressourcebehov hos Erhvervsstyrelsen til manuel sagsbehandling, der
vil beløbe sig til 0,4 mio. kr. årligt i perioden 2024-2026.
Forslaget om aktivsikring vil desuden medføre omkostninger forbundet med etableringen af et tilsyn med
vedtægtsbestemmelserne om den bundne reserve og opløsning. Det er vurderingen, at indførelsen af tilsynet vil
medføre et øget ressourcebehov hos Erhvervsstyrelsen, der vil beløbe sig til 0,8 mio. kr. årligt i perioden 2024-2026.
Omkostningerne til tilsynet med aktivsikring på 0,8 mio. kr. vil være varigt herefter.
Samlet vurderes omkostningerne forbundet med initiativerne om demokratiske virksomheder at udgøre 1,2 mio. kr.
årligt i perioden 2024-2026. [...]
[…] de oplysninger og dokumenter, der vil skulle indsendes til Erhvervsstyrelsen, hvis der gøres brug af de
foreslåede muligheder for passive deltagere, aktivsikring og omdannelse, vil kunne anmeldes digitalt. […]
Der kan dog være behov for manuel sagsbehandling i forbindelse med omdannelse af anparts- og aktieselskaber til
andelsselskaber- og foreninger med begrænset ansvar (A.M.B.A. hhv. F.M.B.A.) og tilsvarende den anden vej. [...]
Lovforslaget forventes at medføre mindre administrative konsekvenser for de virksomheder med begrænset ansvar
(A.M.B.A. og F.M.B.A.), der frivilligt beslutter, at virksomheden skal underlæges aktivsikring, dvs., et tilsyn med en
bunden reserve og opløsningsbestemmelsen. […]
Lovforslaget forventes desuden at medføre mindre administrative konsekvenser for erhvervslivet i forbindelse med
de foreslåede omdannelsesmuligheder i erhvervsvirksomhedsloven og selskabsloven. Lovforslagets del om
omdannelse fra en virksomhed med begrænset ansvar til et anpartsselskab forventes at medføre en administrativ
lettelse, da der fremadrettet vil kunne ske omdannelse direkte til et anpartsselskab. I dag kræver det, at der først
sker omdannelse til et aktieselskab, hvorefter der kan ske omdannelse til anpartsselskab.”
28
Advokatfirmaet Morten Tarp
29
Vi er ikke enige med Erhvervsministeriets i, at oplysninger og dokumenter, der skal indsendes til Erhvervs-
styrelsen i forbindelse med aktivsikring og frivilligt tilsyn, kan anmeldes digitalt til straksregistrering, dvs.
uden manuel sagsbehandling, eller at ordningen kun vil medføre ‘’mindre administrative konsekvenser’’ for
virksomhederne.
Uanset den nærmere udformning indebærer tilsynsordningen øget behov for rådgivning fra advokat og
revisor både i forbindelse med udarbejdelse af vedtægtsændringer, nærmere retningslinjer, kontoplaner,
specifikationer og erklæringer i årsberetninger m.v. og med, at virksomheden løbende skal aflægge
revideret årsregnskab, selv om den ikke er forpligtet til det efter de almindeligt gældende regler om
regnskabs- og revisionspligt.
Desuden er det vigtigt, at der som en del af beslutningsgrundlaget for til- eller fravalg af frivilligt tilsyn er
udarbejdet fyldestgørende informations- og vejledningsmateriale både om de eksisterende kontrol- og
reaktionsmuligheder for virksomheder med begrænset ansvar omfattet af erhvervsvirksomheds- eller
selskabsloven i forhold til vedtægtsændringer og andre ekstraordinære dispositioner m.v. samt om, hvad
den frivillige tilsynsordning indebærer af særlig sikkerhed og yderligere krav på kort og lang sigt.
Blandt andet vurderet ud fra megafonmålinger om kendskabet til demokratiske virksomheder, der er
udarbejdet for Erhvervsstyrelsen, kan de nødvendige informationer om eksisterende muligheder og
kommende ordninger ikke forventes udbredt tilstrækkeligt til at opnå de tilsigtede effekter inden for
perioden 2024-2026.32)
Tilsvarende gælder udarbejdelse og udbredelse af nødvendigt informations- og vejledningsmateriale som
grundlag for beslutninger om omdannelse fra og til virksomheder med begrænset ansvar, anparts- og
aktieselskaber, samt om virksomhedsformer med mulighed for investerende og passive medlemmer.
Vi er derfor heller ikke enige i Erhvervsministeriets forslag til prioritering af de afsatte midler i perioden
eller om, at elementer i initiativet skal være midlertidige og ikke permanente.
Det skyldes også, at initiativerne om muligheder for investerende og passive medlemmer og for frivilligt
tilsyn ikke er baseret på undersøgelser af faktuelle behov, herunder for omregistreringer, jf. vores forslag,
som efter vores opfattelse bør gennemføres som grundlag for nærmere prioritering af midlerne og
fastlæggelse af tidspunkterne for ikrafttrædelse og eventuelt ophør af de enkelte elementer i initiativet.
I den forbindelse er vi enige i den foreløbige kommentar fra Tænketanken Demokratisk Erhverv til Erhvervs-
ministeriets forslag vedr. omdannelse: 33)
‘’Det er et vigtigt skridt både for at sikre ligestilling ejerformerne imellem, men også for at sikre, at den
demokratiske ejerform kan vælges til eller bruges som et redskab til fx at omdanne lukningstruet erhvervs i
landdistrikterne (fx biograf, købmand eller campingplads) til et borgerejet, demokratisk foretagende. Netop
fordi det handler om ligestilling, stiller tænketanken sig kritisk overfor, at der i lovforslaget indføres en såkaldt
”solnedgangsklausul”, der indebærer, at muligheden ikke vil være permanent, men kun vil tilbydes i to år. Vi mener
selvfølgelig, at muligheden skal være permanent.”
Desuden anbefaler vi, at erfaringerne fra Norge med adgangen til gebyrfri omregistrering i en periode
efter indførelsen af lov om samvirkeforetak (samvirkelova) inddrages i overvejelserne om prioritering af
de særligt afsatte midler og varigheden af de enkelte elementer i lovgivningsinitiativet, jf. afsnit 4.
32
Jf. afsnit 1 og https://em.dk/aktuelt/nyheder/2022/jun/her-er-anbefalingerne-som-skal-forbedre-forholdene-for-
demokratiske-virksomheder
33
Jf. https://demokratiskerhverv.dk/2024/01/hvad-betyder-aftalen-om-demokratiske-virksomheder/
29
Advokatfirmaet Morten Tarp
30
6. Øvrige lovforslag i udkastet
Vi har ingen kommentarer til følgende forslag i Erhvervsministeriets udkast:
o § 1, nr. 1-2. Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder. Lovens titel og fodnote.
o § 1, nr. 5. Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder. Indsættelse af »§ 17 b, stk. 1, eller« efter »i
henhold til« i § 20 a, stk. 1, nr. 7.
o § 1, nr. 6. Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder. Omdannelse af virksomheder med begrænset
ansvar til anpartsselskaber eller aktieselskaber.
o § 2, nr. 1-3. Selskabsloven. Regler om frakendelse af retten til at være ledelsesmedlem som følge af
digitaliseringsdirektivet.
o § 2, nr. 4-7. Selskabsloven. Omdannelse af anpartsselskaber og aktieselskaber til virksomheder med
begrænset ansvar.
o § 3, nr. 1. Lov om finansiel virksomhed. Medlemskommunikation.
o § 4, nr. 1. Lov om forsikringsvirksomhed. Medlemskommunikation.
o § 5, nr. 1. Lov om Det Centrale Virksomhedsregister. Fodnote
o § 7. Gyldighedsområde.
7. Anbefalinger vedr. andre initiativer
o Betegnelsen ‘’et andelsselskab (andelsforening)’’ kan (eventuelt) overalt i erhvervsvirksomhedsloven og
tilknyttede vejledninger erstattes af ’en andelsvirksomhed’, der også anvendes som samlet betegnelse i
lovens forarbejder og kan forenkle lovteksten, referencer til loven og forståelsen af loven generelt.
o Ligheder og forskelle mellem foreninger og andelsvirksomheder med begrænset ansvar (FMBA
og AMBA) og andelsvirksomheder med personlig hæftelse skal beskrives klart i Erhvervsstyrelsens
vejledninger til loven, også med omtale af de eksisterende kontrol- og reaktionsmulighederne forhold
til vedtægtsændringer og andre ekstraordinære dispositioner m.v. og de almindelige beskatningsformer
i sammenhæng med hæftelsesformerne.
o Den interaktive Q&A-guide Vælg virksomhedsform og skemaet Overblik over virksomhedsformer
på virksomhedsguiden.dk bør også omfatte både foreninger med begrænset ansvar (FMBA), andels-
virksomheder med begrænset ansvar (AMBA) og andelsvirksomheder med personlig hæftelse som
ligestillede med anparts- og aktieselskaber, interessentskaber og eventuelt kommanditselskaber.
Bilag: Sammenfatning af vores forslag og anbefalinger
Med venlig hilsen
Morten Tarp
post@advotarp.dk
Mobil 40 40 33 32
Jan Uffe Bech
uffe@advotarp.dk
Mobil 29 89 69 29
30
Advokatfirmaet Morten Tarp
31
Bilag: Sammenfatning af vores forslag og anbefalinger
Forslag til ændringer af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder (erhvervsvirksomhedsloven)
Forslag vedr. medarbejdereje, investerende og passive medlemmer
(Jf. vores høringsbidrag, Afsnit 2, side 4-15, og § 1, nr. 3 i Erhvervsministeriets udkast side 1-2)
I § 3, stk. 1 slettes ”deltagere” og indsættes den understregede tekst:
”§ 3. Ved en virksomhed med begrænset ansvar forstås i denne lov et andelsselskab (andelsforening)
eller en forening med begrænset ansvar, hvor ingen af deltagerne hæfter personligt, uden begrænsning og
solidarisk. Det er desuden en betingelse, at virksomheden har minimum to medlemmer, der deltager aktivt i
dens drift og ledelse, at der er mulighed for vekslende deltagerantal, og at økonomiske og forvaltningsmæssige
rettigheder ikke er baseret på deltagernes andel af kapitalen.
Stk. 2. For selskaber med begrænset ansvar, der er stiftet før den 1. januar 2014, finder lovens regler om
foreninger med begrænset ansvar tilsvarende anvendelse med de fornødne tilpasninger.”
§ 3 indsættes efter stk. 2 som nyt stk. 3:
”Stk. 3. Virksomheder med begrænset ansvar skal til enhver tid have et forsvarligt kapitalberedskab og
tilstrækkelig likviditet til at opfylde nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder.
Virksomhedens ledelse er forpligtet til løbende at vurdere virksomheden økonomiske situation og sikre, at
dens kapitalberedskab er forsvarligt. Der må kun foretages udbetalinger og henlæggelser af overskud til
medlemmerne og forrentning af kapitalandele i det omfang, virksomhedens kapitalberedskab fortsat er
forsvarligt. Selskabslovens kapitel 7 om ledelse m.v. finder tilsvarende anvendelse med de nødvendige
tilpasninger for virksomheder med begrænset ansvar.”
I § 4, stk. 1 slettes ”deltagernes” og indsættes den understregede tekst:
”§ 4. Ved et andelsselskab (en andelsforening) forstås i denne lov en virksomhed omfattet af § 2, stk. 1
eller stk. 2, eller § 3, hvis formål er at virke til fremme af medlemmernes fælles interesser gennem deres
aktive deltagelse i virksomheden som aftagere, leverandører, producenter, med egen arbejdsindsats eller på
anden lignende måde, og hvor virksomhedens afkast, bortset fra normal forrentning af den indskudte kapital,
enten fordeles blandt medlemmerne i forhold til deres andel i omsætningen eller forbliver indestående i
virksomheden, jf. dog stk. 2.”
I § 4 indsættes efter stk. 1 som nyt stk. 2:
”Stk. 2. Virksomheder med minimum tre aktive medlemmer, jf. stk. 1, kan derudover have investerende og
passive medlemmer på betingelse af, at der i vedtægten fastsættes bestemmelser om, at de tilsammen højst
kan råde over 25 pct. af stemmerettighederne, at individuelle kapitalandele ikke er omsættelige og højst kan
opnå normal forrentning, samt om rettigheder og forpligtelser i øvrigt for investerende og passive medlemmer.”
31
Advokatfirmaet Morten Tarp
32
Forslag vedr. aktivsikring og offentligt tilsyn
(Jf. vores høringsbidrag, Afsnit 3, side 16-21, og § 1, nr. 4 i Erhvervsministeriets udkast side 2- 3)
Overskriften i Kapitel 5 a. ændres til (ved indsættelse af den understregede tekst):
”Tilsyn med omdannede tidligere finansielle virksomheder og andre virksomheder med begrænset ansvar”
I § 19 a indsættes: ”samt virksomheder med begrænset ansvar, der opfylder betingelserne i stk. 2.”
§ 19 a, stk. 1, med ændringen understreget:
”§ 19 a. Erhvervsstyrelsen fører i henhold til bestemmelserne i dette kapitel tilsyn med omdannede
tidligere finansielle virksomheder, jf. § 1 a, samt virksomheder med begrænset ansvar, der opfylder
betingelserne i stk. 2.”)
Efter § 19 a, stk. 1 indsættes som nyt stk. 2:
”Stk. 2. En virksomhed med begrænset ansvar kan omfattes af frivilligt tilsyn i henhold til dette kapitel med
vedtægtsændringer og anvendelsen af dens overskud og formue på betingelse af
6) at beslutningen om frivilligt tilsyn træffes enstemmigt af medlemmerne på en generalforsamling eller
tilsvarende forsamling,
7) at virksomheden aflægger revideret årsrapport i henhold til årsregnskabsloven,
8) at virksomhedens balancesum på tidspunktet for beslutningen om frivilligt tilsyn udgjorde mindst 300.000
kr. i henhold til den senest godkendte reviderede årsrapport,
9) at virksomhedens vedtægter indeholder bestemmelser om:
a. eventuelle særlige rettigheder eller fordele for fysiske eller juridiske personer, jf. § 19 b, stk. 3,
b. at nærmere angivne andele af virksomhedens overskud og formue, der er fastsat som et minimum
beløbsmæssigt, procentuelt eller på anden lignende måde, henlægges som reserve til bestemte formål,
herunder eventuelt almennyttige eller velgørende formål (bunden reserve),
c. at der kun kan ske udbetalinger til medlemmerne og henlæggelser af overskud på deres individuelle
kapitalkonti under overholdelse af vedtægtsbestemmelser og nærmere beslutninger på general-
forsamlinger eller tilsvarende forsamlinger om reserver og deres anvendelse samt i det omfang,
virksomhedens kapitalberedskab fortsat er forsvarligt,
d. at virksomheden ikke kan opløses ved erklæring,
e. at virksomheden er omfattet af frivilligt tilsyn i henhold til dette kapitel, og
f. at beslutningen om frivilligt tilsyn og tilknyttede vedtægtsbestemmelser ikke kan ændres eller ophæves
af en generalforsamling, tilsvarende forsamling eller af virksomhedens ledelse, men kun med tilsyns-
myndighedens godkendelse.
10) at virksomhedens revisor overfor virksomheden og tilsynsmyndigheden har erklæret sig indforstået med, at
virksomheden omfattes af tilsyn i henhold til dette kapitel.”
I § 19 b, stk. 2 indsættes som nyt punkt:
”For andre virksomheder med begrænset ansvar kan ændring eller ophævelse af vedtægtsbestemmelser fastsat
i henhold til § 19 a, stk. 2 kun ske med tilsynsmyndighedens godkendelse.”
§ 19 b, stk. 2 med ændringen understreget:
” Stk. 2. I forbindelse med godkendelse af vedtægtsændringer skal tilsynsmyndigheden påse, at ændringen ikke
strider mod deltagernes rettigheder. For virksomheder omfattet af § 207, stk. 3, eller § 219 i lov om finansiel
virksomhed kan der ikke foretages vedtægtsændringer, som strider mod disse bestemmelser. For andre
virksomheder med begrænset ansvar kan ændring eller ophævelse af vedtægtsbestemmelser fastsat i henhold
til § 19 a, stk. 2 kun ske med tilsynsmyndighedens godkendelse.”
32
Advokatfirmaet Morten Tarp
33
Forslag vedr. omregistrering af virksomheder omfattet af erhvervsvirksomhedsloven
(Jf. vores høringsbidrag, Afsnit 4, side 22-26, nyt selvstændigt forslag, ikke omfattet af Erhvervsministeriets udkast)
Efter § 2, stk. 3 indsættes som nye stk. 4-6:
”Stk. 4. En virksomhed med personlig hæftelse omfattet af § 2, stk. 1 eller stk. 2 (interessentskab eller
kommanditselskab), eller § 4 (andelsselskab eller andelsforening), samt en virksomhed omfattet af § 2, stk. 3,
2. pkt. (interessentskab eller kommanditselskab, hvor ingen deltagere hæfter personligt), kan omregistreres i
samme CVR-nummer til en virksomhed med begrænset ansvar, jf. § 3, stk. 1 (forening med begrænset ansvar)
eller § 3, stk. 1, jf. § 4 (andelsselskab eller andelsforening med begrænset ansvar), på betingelse af, at
virksomheden og dens vedtægt, herunder dens navn, opfylder kravene for den pågældende virksomhedsform,
og at beslutningen træffes med det krævede flertal til vedtægtsændring på en generalforsamling eller
tilsvarende forsamling. Omregistreringen kan kun gennemføres med samtykke fra virksomhedens eventuelle
kreditorer og anses først for sket, når den er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system.
Stk. 5. En virksomhed med begrænset ansvar omfattet af § 3, stk. 1 eller stk. 2 (forening eller selskab med
begrænset ansvar) eller § 3, stk. 1, jf. § 4 (andelsselskab eller andelsforening med begrænset ansvar) kan
omregistreres i samme CVR-nummer til en virksomhed med personlig hæftelse omfattet af § 2, stk. 1, § 2, stk. 2,
eller § 4 (interessentskab, kommanditselskab, andelsselskab eller andelsforening), på betingelse af, at
virksomheden og dens vedtægt, herunder dens navn, opfylder kravene for den pågældende virksomhedsform,
og at beslutningen træffes enstemmigt. Omregistreringen kan gennemføres uden samtykke fra eventuelle
kreditorer og anses for sket, når den er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system.
Stk. 6. En virksomhed med begrænset ansvar omfattet af § 3, stk. 1, § 3 stk. 2 eller § 3, stk. 1, jf. § 4 (forening,
selskab, andelsselskab eller andelsforening med begrænset ansvar) kan omregistreres i samme CVR-nummer til
en anden virksomhedsform med begrænset ansvar, henholdsvis en forening med begrænset ansvar, jf. § 3, stk.
1, eller et andelsselskab (andelsforening) med begrænset ansvar, jf. § 3, stk. 1, jf. § 4, på betingelse af, at
virksomheden og dens vedtægt, herunder dens navn, opfylder kravene for den pågældende virksomhedsform,
og at beslutningen træffes med det krævede flertal til vedtægtsændring på en generalforsamling eller
tilsvarende forsamling. Omregistreringen kan gennemføres uden samtykke fra eventuelle kreditorer og anses
for sket, når den er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system.”
Nuværende stk. 4 bliver herefter stk. 7.
I § 2, stk. 7 (nuværende stk. 4) indsættes:
”I forbindelse med omregistreringer efter stk. 4-6 finder bestemmelserne i denne lov og selskabsloven
om fusion og omdannelse, herunder om indløsningret for ejere, der har modsat sig beslutningen om
omregistrering, anvendelse med de nødvendige tilpasninger” og slettes ”jf. stk. 3”.
§ 2, stk. 7 (nuværende stk. 4), med ændringen understreget:
”Stk. 7. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om, hvilke oplysninger der skal registreres om disse
virksomheder. I forbindelse med omregistreringer efter stk. 4-6 finder bestemmelserne i denne lov og selskabs-
loven om fusion og omdannelse, herunder om indløsningret for ejere, der har modsat sig beslutningen om
omregistrering, anvendelse med de nødvendige tilpasninger.”
Forslag vedr. ikrafttrædelse
(Jf. vores høringsbidrag, Afsnit 5, side 27-28, og § 6 i Erhvervsministeriets udkast side 13).
§ 6, stk. 2 i Erhvervsministeriets forslag vedr. ophævelse af §§ 325-327 i selskabsloven 1. januar 2027
(solnedgangsklausul) erstattes af:
”Stk. 2. Bestemmelserne i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder (erhvervsvirksomhedsloven)
om frivilligt tilsyn for virksomheder med begrænset ansvar, der ikke er omdannede tidligere finansielle
virksomheder, træder i kraft den 1. januar 2027.”
33
Advokatfirmaet Morten Tarp
34
Anbefalinger vedr. andre initiativer
(Jf. vores høringsbidrag, Afsnit 7, side 29)
o Betegnelsen ‘’et andelsselskab (andelsforening)’’ kan (eventuelt) overalt i erhvervsvirksomhedsloven og
tilknyttede vejledninger erstattes af ’en andelsvirksomhed’, der også anvendes som samlet betegnelse
i lovens forarbejder og kan forenkle lovteksten, referencer til loven og forståelsen af loven generelt.
o Ligheder og forskelle mellem foreninger og andelsvirksomheder med begrænset ansvar (FMBA
og AMBA) og andelsvirksomheder med personlig hæftelse skal beskrives klart i Erhvervsstyrelsens
vejledninger til loven, også med omtale af de eksisterende kontrol- og reaktionsmulighederne forhold
til vedtægtsændringer og andre ekstraordinære dispositioner m.v. og de almindelige beskatningsformer
i sammenhæng med hæftelsesformerne.
o Den interaktive Q&A-guide Vælg virksomhedsform og skemaet Overblik over virksomhedsformer
på virksomhedsguiden.dk bør også omfatte både foreninger med begrænset ansvar (FMBA), andels-
virksomheder med begrænset ansvar (AMBA) og andelsvirksomheder med personlig hæftelse som
ligestillede med anparts- og aktieselskaber, interessentskaber og eventuelt kommanditselskaber.
34
H. C. Andersens Boulevard 18 (+45) 3377 3377
1553 København V di@di.dk
Danmark di.dk CVR-nr.: 16077593
Høringssvar til udkast til lovforslag om bedre vilkår for demokratiske virksom-
heder og regler om frakendelse af retten til at være ledelsesmedlem
Generelle kommentarer
DI takker for muligheden for at afgive høringssvar.
DI mener, at der bør være fleksible og lige rammevilkår for 𝘢𝘭𝘭𝘦 virksomhedsformer i Danmark. Der
bør hverken være unødige barrierer for, eller positiv særbehandling af, nogen bestemte
virksomhedsformer. Herved sættes alle gode iværksætterkræfter fri, og virkelysten stimuleres,
mens det stadig er markedet (efterspørgslen), som afgør hvilke virksomhedsformer og -produkter,
der vælges.
DI støtter derfor generelt de tiltænkte ændringer for de forskellige virksomhedsformer, som i
lovforslaget samlet kaldes for ”demokratiske virksomheder”, idet forslagene har til formål at fjerne
barrierer, men DI har betænkeligheder ved den lovtekniske udformning af det ene forslag og
opfordrer til, at det sikres, at der ikke kommer utilsigtede konsekvenser.
Det drejer sig om forslaget, der er tiltænkt at tydeliggøre, at medarbejdere har mulighed for
medarbejdereje i en virksomhed med begrænset ansvar. Det bemærkes, at dette forslag er det
eneste, som ikke tilsigter materielle ændringer i retstilstanden, men efter DI’s vurdering er der en
nærliggende risiko herfor.
DI mener, at når der alene er tiltænkt en tydeliggørelse af allerede gældende ret (dvs. ikke noget
egentligt behov for en lovændring), bør der udvises ekstra omhu med at finde en lovteknisk løsning,
der ikke skaber utiltænkte ændringer eller forstyrrelser i den nuværende lov og retstilstand.
Hvis det ikke er muligt med en lovteknisk løsning, der kan undgå risiko for forstyrrelser i gældende
ret, bør der findes andre måder at tydeliggøre, at man godt kan drive en medarbejderejet
virksomhed med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, f.eks.
14. februar 2024
Erhvervsstyrelsen
Att.: Olivia Karen Höcky Hansen og Rebecca
Louise Rohde
Sendt til: olihan@erst.dk og rebroh@erst.dk
35
Side 2 af 6
via oplysning på Virk.dk, på Erhvervsstyrelsens hjemmeside, i Erhvervsfremmesystemet m.m. Den
udfordring, som søges løst med dette specifikke forslag, er trods alt kun en oplysningsudfordring –
ikke en retlig barriere. Der henvises til de specifikke bemærkninger for en uddybning.
DI finder den foreslåede nedgangsklausul i forhold til muligheden for omdannelse fra kapitalselskab
til LEV-virksomhed beklagelig og opfordrer til, at den genovervejes eller i hvert fald evalueres før
den får effekt, jf. nærmere i de specifikke bemærkninger.
DI støtter den foreslåede implementering af digitaliseringsdirektivet, som indfører regler i
selskabsloven om frakendelse af retten til at være ledelsesmedlem og udveksling af oplysninger om
personer, der er frakendt en sådan ret. DI har alene enkelte tekniske bemærkninger hertil.
Specifikke kommentarer
Til § 1, nr. 3 (LEV § 3, stk. 2): Tydeliggørelse af at medarbejdereje er muligt
DI bemærker, at forslaget ikke tilsigter materielle ændringer i lov om visse erhvervsdrivende
virksomheder (herefter LEV), da medarbejdereje allerede er muligt efter loven. Når der alene er
tiltænkt tydeliggørelse af allerede gældende ret (dvs. ikke noget egentligt behov for en lovændring),
bør der udvises ekstra omhu med at finde en lovteknisk løsning, der ikke skaber utiltænkte
ændringer eller forstyrrelser i den nuværende retstilstand. Efter DI’s umiddelbare vurdering er der
en nærliggende risiko for, at forslaget medfører utilsigtede og uhensigtsmæssige ændringer.
Det fremgår af forslaget, at deltagerne i en virksomhed med begrænset ansvar omfattet af LEV § 3
skal deltage aktivt i virksomheden. Det præciseres herefter, at der er tale om aktiv deltagelse i
virksomheden, når deltagerne bidrager (1) som aftager, (2) som producent, (3) som leverandør, (4)
med egen arbejdsindsats, eller (5) på anden lignende måde.
Efter DI’ opfattelse er der i dag et krav om at deltage aktivt i virksomheden, hvis man vil opfylde
betingelserne for at være et andelsselskab eller andelsforening efter lovens § 4, mens det er
tvivlsomt, om man kan stille samme generelle ultimative kriterie for at kunne være en virksomhed
med begrænset ansvar efter lovens § 3.
DI er enig i, at aktiv deltagelse i virksomheden er (og bør være) et moment, der er indgår i den
konkrete vurdering, der skal foretages, når det skal afgøres, om en virksomhed er registreringspligtig
efter lovens § 3. DI mener dog samtidig, at vurderingen af, om en virksomhed er registreringspligtig
efter § 3, er (og bør være) en samlet konkret vurdering, hvor aktiv deltagelse fra medlemmerne ikke
nødvendigvis skal være opfyldt. Hvis ikke dette er (eller bliver) tilfældet, vil der være en række
virksomheder, der i dag er registreret efter LEV, som ikke længere opfylder betingelserne for
registrering, ligesom der i fremtiden vil være en række virksomheder, som ikke længere vil skulle
registreres efter LEV, der tidligere ville være blevet registreret. Hvilken regulering vil de så være
omfattet af, og skal de så ikke længere registreres?
36
Side 3 af 6
DI henleder især opmærksomheden på Højesteretsdommen UfR 2003.296/2 H (FDM-dommen),
hvor en forening med begrænset ansvar (FDM f.m.b.a.) blev anset for registreringspligtig efter LEV,
fordi foreningens formål bl.a. søgtes gennemført ved at indgå aftaler, der indebærer økonomiske
og servicemæssige fordele for medlemmerne. DI mener, at medlemmer af FDM, der til gengæld for
deres FDM-kontingent får medlemsrabatter, hvis de anvender bestemte serviceudbydere, f.eks. i
forhold til bilforsikring, værksteder, bilsyn, bilvask mv. (se alle FDM fordele her:
https://fdm.dk/fordele), ikke opfylder et kriterie om at ”deltage aktivt i virksomheden”. FDM
f.m.b.a. er fortsat registreret efter loven.
Tidligere praksis fra Erhvervsankenævnet og Erhvervsstyrelsen indeholder også en række eksempler
på kendelser og afgørelser, hvor en forening med begrænset ansvar (f.m.b.a.) blev anset for
registreringspligtig efter LEV, uden at deltagerne deltog aktivt i virksomheden. ”Erhvervsdrivende
virksomheder – en lovkommentar, 2. udgave (2007)”, som bl.a. er skrevet af den tidligere
kontorchef i Erhvervsstyrelsen, Jytte Heje Mikkelsen, omtaler f.eks. sager, hvor der blev lagt vægt
på, at en forenings formål var markedsføring af medlemmerne, eller at der i en brancheforening
blev oparbejdet overskud, som ikke var tænkt anvendt til fagpolitiske formål, og af disse grunde var
der tale om virksomheder, der har til formål at fremme virksomhedens deltageres økonomiske
interesser gennem erhvervsdrift, som skulle registreres efter LEV, selvom der ikke var tale om, at
medlemmerne aktivt deltog i selve virksomheden.
DI anerkender, at der i forbindelse med indsættelsen af den nuværende § 3, stk. 1, 2. pkt.,1 ved lov
nr. 616 af 14. juni 2011 blev lavet nogle lovbemærkninger, der kan lyde som om, at aktiv deltagelse
i virksomheden generelt er et ultimativt krav. De pågældende lovbemærkninger bør dog efter DI’s
opfattelse læses i kontekst af den pågældende lovændring, hvor de var med til at understøtte
lovpræciseringen af, at virksomhed med begrænset ansvar skal have mindst 2 deltagere. Så vidt DI
er bekendt, havde Styrelsen nemlig haft sager, hvor der efter Styrelsens opfattelse reelt kun var 1
deltager, selvom der formelt kunne siges at være flere ’deltagere’ i den virksomhedskonstruktion,
som ansøgningen om registrering efter LEV handlede om. Styrelsen lagde i afgørelserne vægt på, at
de yderligere ’deltagere’ ikke var aktive. Der var således tale om konkrete afgørelser, hvor det
centrale i afgørelserne var spørgsmålet om, hvorvidt den pågældende virksomhedskonstruktion
opfyldte kravet om mindst to deltagere.
Det er under alle omstændigheder tvivlsomt, om de nævnte lovbemærkninger fra 2011 skal forstås
således, at lovgiver med lovændringen i 2011 har tiltænkt, at alle medlemmers aktive deltagelse i
virksomheden herefter har været et generelt ultimativt krav for registrering efter LEV’s § 3.
1
§ 3, stk. 1, 2. pkt.: ”Det er desuden en betingelse, at virksomheden har minimum to deltagere, at der er mulighed for
vekslende deltagerantal, og at økonomiske og forvaltningsmæssige rettigheder ikke er baseret på deltagernes andel af
kapitalen.”
37
Side 4 af 6
DI bemærker i den forbindelse, at det havde været oplagt at skrive et sådant generelt krav om aktiv
deltagelse ind i lovteksten, hvis det havde været hensigten med lovændringen i 2011.
DI bemærker endvidere, at lovbemærkningerne til 2011-ændringen eksplicit siger, at der ikke er
tiltænkt ændringer i den gældende retstilstand. Som anført ovenfor var retstilstanden inden 2011-
ændringen, at virksomheder godt kunne registreres efter LEV, uden at medlemmerne nødvendigvis
var aktive deltagere i virksomheden, jf. bl.a. FDM-højesteretsdommen fra 2003.
I den tidligere nævnte lovkommentar fra bl.a. Jytte Heje Mikkelsen (fra 2007) er det om den tidligere
praksis i Styrelsen angivet (s. 38):
”som rettesnor kan siges, at registreringspligt forudsætter, at deltagerne direkte eller indirekte har
en økonomisk fordel ved at være medlem af foreningen i forhold til ikke at være medlem. Den
økonomiske fordel må ikke være af underordnet betydning. Begrebet økonomiske interesser er i
lovens forarbejder defineret som ”økonomiske fordele som overskudsdeling, udlodning ved
opløsning m.v., bonus, rabat m.v.” Det må i hvert tilfælde foretages en konkret vurdering af, om
medlemmernes økonomiske interesser fremmes gennem virksomhedens erhvervsaktivitet.”
DI henstiller til, at det vurderes, om dette ikke fortsat bør være styrelsens praksis, og om den
foreslåede lovændring ikke uhensigtsmæssigt vil begrænse styrelsens mulighed for fremover at
foretage et samlet skøn. DI opfordrer i givet fald til, at der findes en anden måde at tydeliggøre, at
der er mulighed for medarbejdereje i en virksomhed med begrænset ansvar, jf. de generelle
bemærkninger.
Til § 2, nr. 2 og 3 (SEL § 23f, stk. 1, og § 112, stk. 1): Afregistrering af personer, der er frakendt retten
til at være ledelsesmedlem
DI gør opmærksom på, at forslaget til SEL § 23f, stk. 1, siger, at Erhvervsstyrelsen ”kan” afvise at
registrere eller ”kan” afregistrere personer, der er eller bliver frakendt retten til at være
ledelsesmedlem i en erhvervsvirksomhed iht. lovgivningen her i landet eller i et andet EU-/EØS-lands
lovgivning, mens forslaget til SEL § 112, stk. 1, siger, at man ”ikke må” være ledelsesmedlem i et
dansk kapitalselskab. Det følger samtidig af lovbemærkningerne til SEL 23f, stk. 1, at
Erhvervsstyrelsen ”vil” afregistrere et ledelsesmedlem, hvis vedkommende er frakendt retten hertil.
DI støtter, at man ikke må være ledelsesmedlem i et dansk kapitalselskab, hvis man er frakendt
retten hertil i Danmark eller i et andet EU/EØS-land. DI opfordrer til, at det overvejes, at ”kan”
ændres til ”skal” i den foreslåede SEL § § 23f, stk. 1, for at sikre overensstemmelse med den
foreslåede § 112, stk. 1, og dermed tydeliggøre, at Erhvervsstyrelsen har en pligt – og ikke en
skønsbeføjelse – til at nægte registrering eller afregistrere den pågældende person som
ledelsesmedlem, når betingelsen for forbuddet i § 112, stk. 1, er opfyldt.
38
Side 5 af 6
Til § 2, nr. 5 (SEL §§ 325-327: Omdannelse fra et A/S eller Aps til virksomhed med begrænset ansvar)
Til § 325
DI opfordrer til, at lovbemærkningerne gøres mere letlæselige og relevante ved gå direkte til de
bemærkninger, der vedrører de foreslåede ændringer (de første godt to sider lovbemærkninger til
nr. 5 i udkastet vedrører omdannelsen den modsatte vej fra en virksomhed med begrænset ansvar
til et A/S, og hører derfor til i lovbemærkningerne til nr. 6).
I § 325, stk. 3, kunne det overvejes at tilføje ”jf. § 1, stk. 3” for at gøre det klart i lovteksten, er der
er en sammenhæng mellem den i § 325, stk. 3, foreslåede restriktion og restriktionen i § 1, stk. 3.
Til § 326
DI støtter den foreslåede indløsningsret. Dette er en afgørende beskyttelse af de eksisterende ejere,
som ellers kunne risikere imod sin vilje at miste sin ejendomsret til en andel af virksomhedens værdi.
DI bemærker, at lovbemærkningerne til § 326, 2. pkt. (s. 138), indeholder en gentagelse af, hvad 1.
pkt. i lovteksten allerede bestemmer. Der bør overvejes, at lovbemærkningerne til 2. pkt. i stedet
indeholder en kort beskrivelse af, hvad henvisningen til SEL § 110 medfører. Eftersom den
foreslåede § 326, 1. pkt., allerede indeholder en bestemmelse, der svarer til § 110, stk. 1, antager
DI, at henvisningen til § 110 er tiltænkt at betyde, at § 110, stk. 2 og 3, også finder anvendelse på
den foreslåede omdannelsesmulighed. Hvis denne antagelse er korrekt, kunne det overvejes at
tydeliggøre dette direkte i lovteksten ved at koncipere § 326, 2. pkt., således: ”§ 110, stk. 2 og 3,
finder tilsvarende anvendelse.”
Til § 6: Solnedgangsklausul for muligheden for omdannelse fra A/S eller ApS til LEV-virksomhed
DI finder det beklageligt, hvis adgangen til omdannelse fra et A/S eller ApS til en virksomhed med
begrænset ansvar ophører efter kun 2½ år som følge af risiko for manglende ressourcer hos
Erhvervsstyrelsen.
Muligheden for omdannelse mellem forskellige virksomhedsformer sikrer, at virksomheder kan
tilpasse sig den virksomhedsform, som passer bedst til deres behov. Der kan være forskellige gode
grunde til, at en virksomhed undervejs i sin levetid kan have behov for at ændre virksomhedsform.
Så længe omdannelsesmulighederne indeholder tilstrækkelig beskyttelse af minoritetsejere,
kreditorer m.v., er DI tilhænger af så fleksible muligheder for omdannelse som muligt.
DI anerkender, at der kan være eventuelle budgetmæssige rammer, der skal overholdes, men
vurderer samtidig, at der forventeligt ikke vil være mange virksomheder, som vil gøre bruge af den
pågældende omdannelsesmulighed, men at en omdannelsesmulighed ikke desto mindre er vigtig.
Såfremt solnedgangsklausulen fastholdes, opfordrer DI til, at det forud for 1. januar 2027 evalueres,
hvor mange selskaber, der har gjort brug af omdannelsesmuligheden, og sammenholder de
39
Side 6 af 6
forventede årlige omkostninger ved at fortsætte denne omdannelsesmulighed med den fleksibilitet,
den giver virksomhederne.
DI står meget gerne til rådighed for uddybning.
Med venlig hilsen
Lars Hammer
Erhvervsjura og rapportering
Seniorchefkonsulent
(+45) 3377 3565
lahj@di.dk
40
Erhvervsstyrelsen
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Att. Olivia Karen Höcky Hansen og Rebecca Louise Rohde
Sendt til: oli-han@erst.dk og rehroh@erst.dk.
Dato 9. februar 2024
Høringssvar over udkast til lovforslag om bedre vilkår for demokratiske
virksomheder og regler om frakendelse af retten til at være
ledelsesmedlem
Danske Advokater takker for muligheden for at komme med bemærkninger til
udkastet til lovforslag om bedre vilkår for demokratiske virksomheder og regler om
frakendelse af retten til at være ledelsesmedlem ("Udkastet"). Udkastet har været
behandlet i Danske Advokaters fagudvalg for selskabs- og finansieringsret.
Overordnede bemærkninger
Danske Advokater anerkender det overordnede sigte med Udkastet om øget
fleksibilitet, herunder tydeliggørelse af adgangen til medarbejdereje, etablering af
mulighed for optagelse af passive investorer, adgang til frivillig aktivsikring og
adgang til omdannelse samt den øvrige liberalisering, som en vedtagelse af
lovforslaget vil indebære. Danske Advokater kan dog være i tvivl om, hvorvidt særlig
adgangen til frivillig aktivsikring vil finde praktisk anvendelse i større omfang.
Danske Advokater har derfor alene nedennævnte specifikke kommentarer til en
række af Udkastets bestemmelser med tilhørende bemærkninger. Danske Advokater
fremhæver dog sit synspunkt om, at anmelderansvaret i selskabsloven ikke med
rimelig kan udstrækkes til en indeståelse for, at en person, der registreres eller
anmeldelses til registrering som ledelsesmedlem i et kapitalselskab, ikke er frakendt
retten til at være ledelsesmedlem i henhold til lovgivningen her i landet eller i et
andet EU/EØS-land.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser/løsningsforslag:
Ad § 1, nr. 3 (§ 3, stk. 3 i erhvervsvirksomhedsloven)
Forslaget til nyt § 3, stk. 3, i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder
(erhvervsvirksomhedsloven) anvender terminologien "medlemmer" og
"medlemsindskud". Erhvervsvirksomhedsloven og en række af Udkastets øvrige
paragraffer anvender imidlertid terminologien "deltagere", herunder ved
beskrivelsen af, hvem der kan træffe beslutning om aktivsikring.
Vesterbrogade 32
1620 København V
Telefon 33 43 70 00
mail@danskeadvokater.dk
www.danskeadvokater.dk
Dok.nr. D-2024-005862
41
2/3
For at undgå (formentlig) utilsigtede modsætningsslutninger og for at ensrette
terminologien foreslås det derfor i stedet at anvende ordene "deltagere",
"deltagerindskud" og "investerende deltagere". Tilsvarende ændringer bør i givet fald
foretages i bemærkningerne.
Forslaget giver adgang til at optage investerende medlemmer (deltagere), der dog
højst må udgøre 30% af den samlede deltagerkreds. Danske Advokater noterer sig, at
der alene er tale om en antalsmæssig begrænsning uden deraf følgende særlige krav
til virksomhedernes vedtægt, kapital, ledelse eller deltagerrettigheder eller -pligter.
Danske Advokater anser det for vigtigt, at en eventuel begæring om tvangsopløsning
af en virksomhed med begrænset ansvar, der overskrider tærskelværdien for
investerende deltagere, kun kan ske, hvis der er tale om en blivende tilstand, og hvor
virksomheden ikke inden en rimelig frist - efter et konkret påbud fra
Erhvervsstyrelsen - har bragt forholdet i overensstemmelse med tærskelværdien, jf.
Udkastets bemærkninger på side 66.
Ad § 1, nr. 4 og 5 (§§ 19 h - 19 j og § 20 a i erhvervsvirksomhedsloven)
Udkastet til nyt kapital 5 b i erhvervsvirksomhedsloven giver mulighed for, at en
virksomhed med begrænset ansvar kan beslutte, at virksomheden skal have en
bunden reserve, samt at der etableres tilsyn med denne reserve og de dertil hørende
bestemmelser om virksomhedens opløsning, jf. nærmere de forslåede §§ 19 h - 19 j. I
bemærkningerne på siderne 29 og 67 beskrives den bundne reserve, som en "bunden
reserve, som alene kan anvendes til investeringer i virksomheden". Ordene "til
investeringer" kan give indtryk af, at midler svarende til den bundne reserve ikke
kan benyttes til andre virksomheds-formål, herunder driftsformål, hvad der dog ikke
kan antages at være hensigten. Ordene "til investeringer" bør derfor enten udelades
eller erstattes med et bredere virksomhedsrelateret begreb, herunder i lyset af, at der
ikke vil være tale om "et tilsyn med virksomhedens forretningsmæssige
dispositioner", hvilket tillige må omfatte samhandelsvilkårene med virksomhedens
deltagere.
I § 19 h, stk. 2, bør en beslutning om tilsyn kunne ophæves med tilsynsmyndighedens
godkendelse på tilsvarende vis som adgangen til at vedtage ændringer af
vedtægtsbestemte opløsningsbestemmelser og bestemmelser om en bunden reserve
(der efter omstændighederne må kunne omfatte et ophør af disse bestemmelser), jf. §
19 i, stk. 2.
Det bør overvejes at udelade bestemmelsen i § 19 i, stk. 3, om, at tilsynsmyndigheden
ved godkendelse af ændringer af vedtægtsbestemte opløsningsbestemmelse skal
"påse, at ændringen ikke strider mod hensigten med bestemmelsen". Bestemmelsen
kan således sprogligt give indtryk af en mere restriktiv godkendelsespraksis end de
krav om uhensigtsmæssighed, konkret begrundelse og proportionalitet, der er
beskrevet i bemærkningerne på side 69, og som bedre flugter med praksis om
ændringer af f.eks. fondes vedtægter.
Det selvstændige indhold af § 19 j, stk. 2, bør ligeledes overvejes i forhold til
adgangen i den eksisterende § 17 b, stk. 1, til at forlange oplysninger fra
virksomheden, idet sidstnævnte bestemmelse tillige omfatter stillingtagen til, om en
virksomheds vedtægter er overholdt. Såfremt hensigten med opdelingen er, at en
manglende efterkommelse af et krav i henhold til § 19 j, stk. 2, ikke skal kunne
begrunde en anmodning om tvangsopløsning i henhold til § 20 a, er opdelingen dog
velbegrundet.
Det bør fremgå af bemærkningerne, at den manglende dækning for en virksomheds
frivilligt bundne reserve ikke skal kunne begrunde virksomhedens tvangsopløsning,
hvis den manglende dækning skyldes driftsmæssige forhold.
42
3/3
Ad § 1, nr. 6 (§§ 21 h og 21 m i erhvervsvirksomhedsloven)
Udkastets forslag til § 21 h, stk. 3, i erhvervsvirksomhedsloven om udarbejdelse af en
mellembalance adresserer ikke den situation, hvor en omdannelsesplan er fravalgt,
idet 3-måneders fristen for opgørelsesdatoen for mellembalancen knytter sig til
tidspunktet for underskrivelsen af omdannelsesplanen.
I Udkastets forslag til § 21 m, stk. 4, bør henvisningen rettes fra § 21 j, 2. pkt., til § 21
k, 2. pkt.
Ad § 2, nr. 3 (§ 112 i selskabsloven)
Udkastet indeholder i § 2, nr. 3, forslag til et nyt stk. 1 i selskabslovens § 112,
hvorefter medlemmer af et kapitalselskabs ledelse, som registreres efter § 10, ikke må
være personer, som er frakendt retten til at være ledelsesmedlem i henhold til
lovgivningen her i landet eller i et andet EU/EØS-land. Forslaget er velbegrundet.
Det fremgår imidlertid af bemærkningerne på siderne 131 og 133, at en anmelder, der
anmelder til registrering eller registrerer en person som ledelsesmedlem i et
kapitalselskab, fremover skal indestå for,
"at personen ikke er frakendt retten til at være ledelsesmedlem i en
erhvervsvirksomhed i henhold til lovgivningen her i landet eller til et andet EU-
/EØS-lands lovgivning.
Der vil efter omstændighederne være tale om en overtrædelse af straffelovens
bestemmelse om afgivelse af urigtige oplysninger til offentlige myndigheder, som
Erhvervsstyrelsen vil kunne anmelde til politiet."
Der er tale om en betydelig udvidelse af anmelderansvaret med en implicit
undersøgelsespligt, som rækker langt udover det ansvar, som med rimelighed kan
pålægges en anmelder af en ledelsesændring. En sådan anmelder vil i praksis kun
have begrænsede muligheder for at sikre sig, at en sådan frakendelse ikke er foretaget
i et andet land, hvorfor et sådant ansvar ikke med rimelighed kan pålægges
anmelderen. Dette i hvert fald ikke medmindre der - med respekt af hensynene i
lovgivningen om beskyttelse af persondata - etableres et centralt europæisk register
med registrering af den omhandlede personkreds og med en gebyrfri mulighed for
anmelderen til enkelt og entydigt at kunne afdække, om en person er frakendt
ledelsesretten i et af de omhandlede lande, og dette alene på grundlag af de
oplysninger, der normalt skal bruges i forbindelse med en (anmeldelse til)
registrering. Indtil det måtte ske, bør forholdet undtages fra anmelderansvaret.
Erhvervsstyrelsen bør i stedet søge at etablere automatiserede registreringsmæssige
begrænsninger, hvor den nødvendige screening kan foretages på grundlag af den
information, som Erhvervsstyrelsen i sin egenskab af tilsyns- og
registreringsmyndighed har adgang til, herunder information i Business Register
Interconnection System (BRIS).
Afsluttende bemærkninger:
Danske Advokater står altid gerne til rådighed for uddybende spørgsmål eller dialog.
Med venlig hilsen
Charlotte Hvid Olavsgaard
Specialkonsulent
Danske Advokater
cho@danskeadvokater.dk
43
Fra: Jeppe Rye Aaløse <jra@dm.dk>
Sendt: 14. februar 2024 13:15
Til: Olivia Karen Höcky Hansen <OliHan@erst.dk>; Rebecca Louise Rohde <RebRoh@erst.dk>
Emne: Høringssvar ifbm. udkast til lovforslag om bedre vilkår for demokratiske virksomheder og regler
om frakendelse af retten til at være ledelsesmedlem
Kære Olivia Karen Höcky Hansen og Rebecca Louise Rohde
I DM vil vi gerne takke for at blive inviteret til at afgive høringssvar til høring over udkast til
lovforslag om bedre vilkår for demokratiske virksomheder og regler om frakendelse af retten til at
være ledelsesmedlem. Her følger vores korte bemærkning til delene af lovforslaget om bedre
vilkår for demokratiske virksomheder.
I DM bakker vi fuldt op om lovforslaget, da vi mener, at lovforslaget kommer til at forbedre
mulighederne for at etablere, drifte og videreudvikle demokratiske virksomheder. Der er brug for
et stærkt demokratisk erhverv i Danmark, som kan sikre jobskabelse, langsigtet værdi og gode
arbejdsliv. Derudover bifalder DM, at lovforslaget følger en række af de anbefalinger, som
ekspertarbejdsgruppen om demokratiske virksomheder kom med, som vi i DM sad med i.
Jeppe Rye Aaløse
Politisk rådgiver
Direkte +4551232894
Peter Bangs Vej 30
2000 Frederiksberg
+45 38 15 66 00
dm.dk
44
29.01.2024
F&P
Philip Heymans Allé 1
2900 Hellerup
Tlf.: 41 91 91 91
fp@fogp.dk
www.fogp.dk
CVR 44436833
Karen Gjølbo
Senior legal consultant
Dir. 41919045
kgj@fogp.dk
Sagsnr. GES-2024-00035
DokID 478056
Brancheorganisation
for forsikringsselskaber
og pensionskasser
Erhvervsstyrelsen
Sendt pr. e-mail til Olivia Karen Hôcky Hansen, olihan@erst.dk
Rebecca Louise Rohde, rehroh@erst.dk
Høringssvar fra F&P vedrørende udkast til lovforslag om
bedre vilkår for demokratiske virksomheder
F&P sender vores høringssvar til lovforslaget på vegne af forsikringsbran-
chen. Vores bemærkninger til lovforslaget er primært vedrørende forslaget
om at ændre og udvide undtagelserne i reglerne om videregivelse af fortrolige
oplysninger i Lov om forsikringsvirksomhed.
Vedr. § 4, nr. 1 om forslag til ny undtagelsesbestemmelse (§ 83 a) til forbud-
det mod uberettiget videregivelse af kundeoplysninger i § 82 i Lov om For-
sikringsvirksomhed:
1) Det bør præciseres, at der ikke er noget til hinder for udveksling af op-
lysninger om navn og kontaktdata (og evt. andre oplysninger) til andre
formål end hvad, der følger af bestemmelsen, hvis der foreligger sær-
skilt hjemmel til sådanne formål, fx samtykke. I praksis vil navn og kon-
taktoplysninger også være relevante til andre formål. I de specielle be-
mærkninger til lovforslaget kan formuleringerne godt forstås således, at
navn og kontaktoplysninger aldrig kan bruges til f.eks. markedsføring
og rådgivning, selvom der er givet særskilt samtykke til det.
På side 146 under de særlige bemærkninger er først angivet:
”Forslaget vil ikke ændre på, at forsikringsselskabet kan videregive
flere oplysninger end kundens navn og kontaktoplysninger til den virk-
somhed, der helt eller delvist ejer forsikringsselskabet, hvis videregivel-
sen er berettiget efter § 117, stk. 1, eller omfattet af andre videregivelses-
muligheder i lov om finansiel virksomhed.”
Samtidig fremgår det nederst på side 146 og øverst på side 147:
”Virksomheden eller foreningen, der ejer forsikringsselskabet, må
ikke anvende de videregivne oplysninger til andre formål end hvad,
45
F&P
Sagsnr. GES-2024-00035
DokID 478056
Side 2
der følger af bestemmelsen. Videregivelse af kundens navn og kon-
taktoplysninger må f.eks. ikke anvendes til markedsføring og råd-
givning.”
Det bør her præciseres, at dette alene gælder, hvor videregivelsen be-
ror på denne bestemmelse (§ 83a), men ikke nødvendigvis på andre
videregivelseshjemler.
2) Henvisningsfejl på s. 146.
Forslaget vil ikke ændre på, at forsikringsselskabet kan videregive flere
oplysninger end kundens navn og kontaktoplysninger til den virksom-
hed, der helt eller delvist ejer forsikringsselskabet, hvis videregivelsen
er berettiget efter § 117, stk. 1, eller omfattet af andre videregivelsesmu-
ligheder i lov om finansiel virksomhed.
Der bør rettelig henvises til § 82, stk. 1 i lov om forsikringsvirksomhed i
stedet for FIL 117, stk. 1.
3) Af lovforslaget fremgår det, at videregivelse af kundens navn og kon-
taktoplysninger ikke må anvendes til f.eks. markedsføring og rådgiv-
ning. Det bør præciseres og uddybes, hvad der menes med rådgivning,
idet det ikke fremgår klart af lovforslaget, om der i denne sammenhæng
menes forsikringsrådgivning, eller hvilken slags rådgivning, der er tale
om.
F&P har ikke yderligere bemærkninger. Vi står naturligvis altid til rådighed
for uddybning af ovenstående.
Med venlig hilsen
Karen Gjølbo
46
Islands Brygge 32D
2300 København S
Tlf. 3524 6000
Mail: FH@fho.dk
Erhvervsstyrelsen
Olivia Karen Höcky Hansen, olihan@erst.dk tlf. 35291825
Rebecca Louise Rohde, rebroh@erst.dk tlf. 35291355
Sagsnr. 24-0278
Vores ref. CDM
Deres ref
Den 14. februar 2024
Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om bedre vilkår for demokratiske
virksomheder og regler om frakendelse af retten til at være
ledelsesmedlem
Indledende kommentarer
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) takker for muligheden for at afgive
høringssvar og fremsender hermed vores bemærkninger til dele af lovforslaget
om bedre vilkår for demokratiske virksomheder.
FH hilser lovforslaget velkomment, da lovforslaget overordnet set forbedrer
mulighederne for at etablere, drifte og videreudvikle demokratiske
virksomheder på vigtige strækninger. FH har i en årrække opfordret til at få
ryddet barrierer af vejen for demokratiske virksomheder og i det hele taget få
fremmet disse virksomhedstyper, der generelt har en høj produktivitet,
modstandsdygtighed og et godt arbejdsmiljø. FH har tidligere igangsat
forskningsbaserede analyser og rapporter, og sad med i regeringens
ekspertarbejdsgruppe for demokratiske virksomheder.
FH har et særligt fokus på at fremme medarbejdereje og foreslår fortsat, at
anbefalingen fra ekspertarbejdsgruppen for demokratiske virksomheder om en
model for ejer- og generationsskifte til medarbejdereje gennemføres. FH
noterer sig, at forslaget ikke kunne finansieres inden for rammen af aftalen om
demokratiske virksomheder, men også at alle aftalepartierne anerkendte
forslaget som vigtigt.
FH bakker op om den politiske aftale om demokratiske virksomheder, der tog
udgangspunkt i Ekspertarbejdsgruppen for demokratiske virksomheders
anbefalinger. FH vil i forlængelse heraf opfordre til, at centrale aktører fra
ekspertarbejdsgruppen bliver inviteret til et årligt statusmøde i
Erhvervsstyrelsen med henblik på at drøfte muligheder og barrierer i
implementeringen og initiativerne indenfor aftalen om demokratiske
virksomheder.
Specifikke kommentarer
Tydeliggørelse af muligheden for medarbejdereje
47
Side 2 af 4
FH støtter en tydeliggørelse af muligheden for medarbejdereje. I
bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser fremgår det, at aktiv
deltagelse i virksomhederne med egen arbejdsindsats kan ske i et
ansættelsesforhold som lønmodtager eller gennem en anden type
arbejdsindsats som selvstændig. FH støtter, at begge typer arbejdsindsats er
mulig som aktiv deltagelse i virksomhederne, men foreslår, at forskellene
tydeliggøres i guides og standardvedtægter mv. på virksomhedsguiden, da det
skaber meget forskellige virksomheder og da det har en række arbejds- og
skatteretslige konsekvenser for den enkelte virksomhedsdeltager. Det bør
herunder være tydeligt hvad, hvornår man er lønmodtager som demokratiske
iværksætter og herunder medejer af en virksomhed.
Passive investorer
FH finder det fornuftigt at udvide mulighederne for at have investerende
medlemmer. I bestemmelsen om passive investorer i en v.m.b.a. foreslås det i
lovforslagets §3, stk. 3, at investerende medlemmer højst må udgøre 30 pct. af
den samlede deltagerkreds. FH foreslår i stedet, at deltagerkreds ændres til
stemmerettigheder, da det kan åbne for crowdfunding og lignende, der fx kan
være hensigtsmæssigt, hvis et lokalsamfund ønsker at redde eller udvide en
butik, der er overgået til medarbejdere. Det bør ikke være antallet af deltagere,
men stemmerettighederne, der er mere afgørende for, at en virksomhed stadig
er demokratisk organiseret.
Aktivsikring og offentligt tilsyn
FH finder, at det er fornuftigt at indføre mulighed for at blive underlagt et
offentligt legalitetstilsyn med det formål at langtidssikre virksomhedernes
aktiver og i det hele taget sikre modstandsdygtige virksomheder. Det er
samtidigt centralt for FH og for levedygtigheden af demokratiske virksomheder,
at aktivsikring og offentligt tilsyn ikke er til hinder for almindelig drift af
virksomhederne, også i nedgangstider, hvilket i de fleste tilfælde bør henhøre
under virksomhedernes formål. Derfor foreslår FHs, at visse tekststykker i
bemærkningerne til loven justeres, da de sætter spørgsmålstegn ved hvad en
bunden reserve legalt kan bruges til, men også giver en reduceret fleksibilitet
ift. at hensætte til den bundne reserve jf. forklaring nedenfor. Følgende er FHs
forslag til justeringer med tilføjelser fremhævet med kursiv og fjernelser med
gennemstregning:
• (side 28): ’Tilsynsmyndigheden skal som led i sit tilsyn særligt have
fokus på sikring af den bundne reserve, og at disse midler forbliver i
selskabet til gavn for virksomhedens drift og formål og kommende
deltagere i virksomheden.’
• (side 29): ’Det foreslås, at der indføres mulighed for, at A.M.B.A.’er og
F.M.B.A.’er kan henlægge en bestemt procentdel af virksomhedens
overskud og/eller formue til en bunden reserve, som alene kan
anvendes til investeringer i virksomheden. Den bundne reserve
opskrives i de år, hvor virksomheden har overskud som minimum i
48
Side 3 af 4
henhold til den procentsats, som er fastsat i vedtægten. Den bundne
reserve bør alene bringes i anvendelse efter øvrige reserver er brugt.
kan ikke reduceres i de år, hvor virksomheden har underskud, men skal
opretholdes i uændret størrelse. Den bundne reserve kan ikke
anvendes til udlodning til deltagerne. Ved virksomhedens ophør skal
den bundne reserve desuden dækkes og anvendes i
overensstemmelse med opløsningsbestemmelsen, forud for en eventuel
udbetaling til deltagerne har overskud i henhold til den procentsats, som
er fastsat i vedtægten.’
FH støtter Erhvervsstyrelsens model, der er en kombination af frivillighed og
varighed ift. generalforsamlingens muligheder omkring aktivsikring og tilsyn.
FH finder dog, at det er centralt, at det skal præciseres, at der for den
bestemte procentdel af virksomhedens overskud og/eller formue, der
hensættes til en bunden reserve, er tale om en ’minimums procentdel’. Det
betyder, at virksomheder, der kan være tilbøjelige til at sætte en lav procentdel
for at opnå budgetmæssig fleksibilitet, kan vælge frivilligt at hensætte en større
procentandel til den udelelige reserve i opgangstider. Det vil styrke den
bundne reserve og virksomhedernes modstandskraft.
FH foreslår endvidere, at det fremgår, at virksomheder som udgangspunkt bør
bringe andre reserver i anvendelse først, hvis der opstår behov for fx at
investere yderligere eller dække underskud eller lignende. Dette med henblik
på at skærme den bundne reserve.
FH foreslår desuden, at det præciseres i lov og bemærkninger, at en udelelig
reserve ikke kan udbetales i forbindelse med omdannelse til kapitalselskab.
Det er i tråd med den indkapslingsmodel, der fandt anvendelse i forbindelse
med sparekassernes omdannelse til aktieselskaber, der gennemgås på side
28. Den udelelige reserve skal anvendes efter formålet og herunder fx til
almennyttige og velgørende formål.
FH foreslår, at Erhvervsstyrelsen indfører et sæt af standard-
vedtægtsformuleringer og/eller en udførlig online guide vedr. aktivsikring til
brug for virksomhedernes generalforsamlinger i tråd med standardvedtægterne
på virksomhedsguiden. Det skal sikre, at muligheden for aktivsikring bliver
brugt og at formuleringerne bliver hensigtsmæssige ift. formålet beskrevet i
loven og virksomhedernes formål.
FH finder, at det som udgangspunkt vil være oplagt og hensigtsmæssigt, at
den bundne reserve fremgår separat fra øvrige reserver af årsregnskaberne
for virksomheder, der har indført en bunden reserve, da det vil give
gennemsigtighed til medlemmerne af virksomheden og til offentligheden
omkring disse midler. FH foreslår, at Erhvervsstyrelsen finder en
hensigtsmæssige måde, at tilskynde og/eller implementere dette.
Omdannelse af et kapitalselskab til v.m.b.a.
FH støtter muligheden for omdannelse af et anparts- eller aktieselskab til
v.m.b.a. FH mener dog, at den foreslåede ”solnedgangsklausul” strider mod
49
Side 4 af 4
hensigten om at ligestille de demokratiske virksomhedsformer med traditionelle
virksomheder. Det skyldes, at lovforslaget udvider og permanentgør
mulighederne for at omdanne fra v.m.b.a. til anpartsselskab, men alene giver
en midlertidig mulighed for tilsvarende omdannelse fra kapitalselskab til
v.m.b.a. Det betyder i praksis, at lovforslaget udvider og permanentgør en
ulighed mellem selskabsformerne per 1. januar 2027.
FH mener, at mulighederne for omdannelse af et kapitalselskab til v.m.b.a. bør
være permanent, hvilket også er i tråd med anbefalingen fra
Ekspertarbejdsgruppen for demokratiske virksomheder. Solnedgangsklausulen
begrundes med et forøget ressourcetræk til sagsbehandling hos
Erhvervsstyrelsen. FH opfordrer til, at der bliver fundet ressourcer indenfor
driften og/eller at der fra politisk side findes midler til at permanentgøre
muligheden, da det i sidste ende er det, der sikrer ligestillingen af
selskabsformerne.
Med venlig hilsen
Nanna Højlund
50
Fra: Anne Aarup Fenger <afe@fida.dk>
Sendt: 19. februar 2024 08:55
Til: Maya Halfdan Kabrit (FT) <MAKA@FTNET.DK>
Cc: Rebecca Louise Rohde <RebRoh@erst.dk>; Olivia Karen Höcky Hansen <OliHan@erst.dk>
Emne: SV: Høring af Forslag til lov om ændring af Lov om visse erhvervsvirksomheder m.fl. (Bedre
vilkår for demokratiske virksomheder og regler om frakendelse af retten til at være ledelsesmedlem)
Kære Maya,
Finans Danmark takker for muligheden for at kommentere på nedenstående høring. Jeg
beklager den sene fremsendelse.
Af indledningen til lovforslaget anføres: ”Det følger af Aftalen om demokratiske virksomheder,
at aftalepartierne med gennemførelsen af en række af Ekspertarbejdsgruppens anbefalinger,
ønsker at skabe bedre forhold for demokratiske virksomheder, så vilkårene for start og drift
bliver de samme som for andre virksomheder.” Formålet er dermed at sidestille ”demokratiske
virksomheder” med andre virksomheder på en række områder.
Forslaget til den nye § 118 a, i lov om finansiel virksomhed, bevirker en forbedring af
muligheden for en finansiel virksomhed til at dele kundeoplysninger til en forening eller
virksomhed, der helt eller delvist ejer den finansielle virksomhed, hvis kundeforholdet i den
finansielle virksomhed medfører, at kunden er eller kan blive medlem af foreningen eller ejer af
virksomheden. Vi undrer os over, at lovforslaget på dette punkt har et så snævert fokus og kun
er målrettet en bestemt type ejerskab. Andre virksomheder med tilsvarende behov – og
struktur – overses i den forbindelse, hvilket efter vores opfattelse skaber en ulighed i
virksomhedernes rettigheder.
Der kan således være samme behov for deling af kundeoplysninger i andre finansielle
koncerner – f.eks. hvor det ses at være til kundens fordel at modtage information om ydelser,
som andre koncernselskaber udbyder, lige så vel som information om fordele, som en
ejervirksomhed tilbyder. Vi mener derfor, at der bør foreslås en generelt bredere adgang til at
dele information mellem koncernselskaber – i stedet for at målrette adgangen til en bestemt
ejerform.
Afslutningsvist bemærker vi, at investeringsforeninger også er ejet af medlemmerne i den
enkelte forening. Som lovforslaget er formuleret, ses det ikke at lette adgangen for disse
foreninger til at dele kundeoplysninger med f.eks. deres administrationsselskab og eller deres
primære distributør, f.eks. i relation til kundearrangementer og andre tilbud.
I er velkomne til at kontakte mig, hvis bemærkningerne giver anledning til spørgsmål.
Venlig hilsen
Anne Aarup Fenger
Chefkonsulent
Direkte nr: +45 3016 1136
afe@fida.dk
__
Finans Danmark
Amaliegade 7
1256 København K
Danmark
Tlf.: 33 70 10 00
finansdanmark.dk
__
51
Gå ikke glip af nyheder fra Finans Danmark. Tilmeld dig her.
Finans Danmark er interesseorganisation for bank, realkredit,
kapitalforvaltning, værdipapirhandel og investeringsfonde i Danmark.
Læs mere her.
Læs her, hvordan Finans Danmark behandler dine personoplysninger.
Pr. 1. januar 2024 er arbejdsgiverrelaterede aktiviteter i Finanssektorens Arbejdsgiverforening overdraget ti
l henholdsvis F&P og Finans Danmark.
Se mere på www.fida.dk eller www.fogp.dk.
52
Forenet Kredit, Kalvebod Brygge 1-3, 1780 København V Tlf.nr. 44555510.
Kontakt: Sekretariatschef Tore Bang Heerup, mail: torh@forenetkredit.dk, Telefon: 44555381
Høringssvar vedr. lovforslag om bedre vilkår for demokra-
tiske virksomheder
Indledende bemærkninger
Vores bemærkninger til lovforslaget relaterer sig primært til afsnit 3.1.5 om medlems-
kommunikation og afsnit 3.1.5.2. om Erhvervsministeriets overvejelser.
Forenet Kredit ser som udgangspunkt positivt på lovforslaget og Erhvervsstyrelsens in-
volvering af relevante parter i processen. Det er positivt, at styrelsen loyalt imødekom-
mer ønsket fra ekspertarbejdsgruppen vedr. demokratiske virksomheder om bedre mu-
ligheder for medlemskommunikation. For de erhvervsdemokratiske virksomheder er det
afgørende at kunne kommunikere til medlemmerne og de kunder, hvis kundeforhold be-
rettiger til medlemskab om bl.a. foreningens formål og de aktiviteter, der kan knytte sig
til medlemskabet. Kommunikationen er en afgørende præmis for, at de erhvervsdemo-
kratiske virksomheder kan opretholde en kontakt og tilknytning til medlemmerne, som
igen er nødvendig for den erhvervsdemokratiske levedygtighed.
Forenet Kredit vurderer, at lovforslaget vedrørende medlemskommunikation kan få posi-
tive virkninger for borgere, således de langt bedre end hidtil kan blive informeret om de-
res medlemskab og tilhørende rettigheder. I vores tilfælde Forenet Kredit, som er for-
eningen bag Nykredit og Totalkredit.
Herudover har vi følgende bemærkninger og opmærksomhedspunkter:
1. Vi imødeser, at lovændringen bliver set som en tilføjelse til eksisterende lovgiv-
ning, og at der derved ikke ændres på forudsætningerne for videregivelse af
kundeoplysninger jf. § 117 ift., hvad der betegnes som berettiget videregivelse,
og herunder hvilke oplysninger der kan videregives. Dette er en afgørende for-
udsætning for, at foreningen kan afholde valg til repræsentantskabet og dermed
varetage en administrativ opgave for koncernen som helhed.
2. Vi tolker bemærkningerne1 således, at ”[…]medlemskabet og de tilhørende ret-
tigheder[…]” skal læses og fortolkes bredt, så det netop giver mulighed for en
øget og bedre kommunikation om bl.a. foreningens formål og relevans for med-
lemmerne.
I angivelsen af administrative konsekvenser for borgerne er følgende anført:
”Kommunikationen mellem borgere og de demokratiske virksomheder forventes
1
Lovforslag om bedre vilkår for demokratiske virksomheder og regler om frakendelse af retten til at være le-
delsesmedlem, afsnit 7 ”Administrative konsekvenser for borgerne”, s. 53.
Forenet Kredits høringssvar til lovforslag om bedre vilkår for
demokratiske virksomheder
53
Side 2/2
Forenet Kredit, Kalvebod Brygge 1-3, 1780 København V Tlf.nr. 44555510.
Kontakt: Sekretariatschef Tore Bang Heerup, mail: torh@forenetkredit.dk, Telefon: 44555381
at blive forbedret, hvilket vil gøre det lettere for borgeren at få meddelelse om
medlemskabet i foreningen eller virksomheden f.eks. om formål, de repræsenta-
tive medlemsdemokratier, udvikling og aktiviteter, og eventuel gøre brug af
medlemskabet”. Det kan overvejes om dele af formuleringerne ovenfor bør ud-
dybes i bemærkningerne til de enkelte bestemmelser eller finde vej til selve lov-
teksten, og ikke alene i opregningen af konsekvenser.
3. I forhold til afsnit 3.1.5.2 ”Erhvervsministeriets overvejelser” er det Forenet Kre-
dits ønske, at vi sikrer mulighed for en sikker og teknologineutral kommunikation
fx via e-Boks, hvorfor det er nødvendigt med CPR-nummer.
4. I Forenet Kredit skelner vi mellem to grupper af medlemmer (hhv. valggruppe
Privat og Erhverv), hvortil der knytter sig forskellige aktiviteter, muligheder og
rettigheder for medlemmet, hvorfor det er relevant for Forenet Kredit at modtage
oplysninger om typen af medlemskab, som kundeforholdet berettiger. Dette er
på nuværende tidspunkt ikke en del af formuleringen omkring, hvilke typer af
oplysninger der kan videregives. For at Forenet Kredit kan kommunikere rele-
vant information om medlemskabet er dette en forudsætning.
Udover ovenstående bemærkninger støtter Forenet Kredit lovforslaget. Forenet Kredit
ser frem til en fortsat god dialog om lovforslaget og takker for muligheden for at bidrage.
Med venlig hilsen
Tore Heerup
Sekretariatschef
Forenet Kredit
54
FSR – danske revisorer
Slotsholmsgade 1, 4. sal
DK - 1216 København K
Telefon +45 7225 5703
fsr@fsr.dk
www.fsr.dk
CVR. 55 09 72 16
Danske Bank
Reg. 9541
Konto nr. 2500102295
Erhvervsstyrelsen
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Att.: Olivia Karen Höcky Hansen og Rebecca Louise Rohde
Pr. mail: olihan@erst.dk; rehroh@erst.dk
14. februar 2024
Høring vedrørende udkast til lovforslag om bedre vilkår for demokratiske
virksomheder og regler om frakendelse af retten til at være ledelsesmed-
lem
Tak for muligheden for at kommentere ovennævnte høring.
Lovudkastet lægger op til nogle interessante nyskabelser i erhvervsvirksomhedsloven,
herunder muligheden for frivillig aktivsikring med tilhørende offentligt tilsyn. Vi har en-
kelte bemærkninger til den foreslåede ordning.
Opbygning af bunden reserve
Ordlyden i den forslåede § 19 h, stk. 1, nævner, at det er en betingelse, ”at der i ved-
tægterne optages bestemmelse om henlæggelse til bunden reserve og virksomhedens
opløsning.” Lovbemærkningerne præciserer flere steder (fx 3.1.3.3.), at virksomhe-
derne ”kan henlægge en bestemt procentdel af virksomhedens overskud og/eller for-
mue til en bunden reserve, som alene kan anvendes til investeringer i virksomheden.”
Indebærer dette, at virksomhedens muligheder for selv at fastlægge størrelsen og til-
gangen til den bundne reserve i realiteten er begrænset af ordlyden i lovbemærknin-
gerne? I så fald bør begrænsningen vel fremgå af lovteksten?
Bunden reserve ved fusion
Det fremgår ikke af lovudkastet med bemærkninger, hvad der kan - eller skal - ske med
en virksomheds bundne reserve, hvis virksomheden fusionerer med en anden virksom-
hed med begrænset ansvar. Er der aftalefrihed eller mulighed for at opløse reserven i
en sådan situation? Hvad sker der for eksempel med reserven, hvis deltagerne i den
ene virksomhed har anvendt muligheden for aktivsikring, mens deltagerne i den anden
virksomhed ikke har anvendt muligheden?
Vi står naturligvis til rådighed, hvis Erhvervsstyrelsen ønsker at drøfte vores bemærknin-
ger.
Med venlig hilsen
Jan Brødsgaard
Chefkonsulent
55
Att.:
Erhvervsstyrelsen
Olivia Karen Höcky Hansen
olihan@erst.dk
Den 13. februar 2024
Høringssvar vedrørende Lovforslag om bedre vilkår for
demokratiske virksomheder
Kooperationen takker for invitationen til at indgive høringssvar og frem-
sender hermed vores bemærkninger til de dele af lovforslaget, der ved-
rører bedre vilkår for demokratiske virksomheder.
Kooperationen repræsenterer som arbejdsgiver- og interesseorganisa-
tion 130 demokratisk ejede medlemsvirksomheder og -organisationer
med tilsammen ca. 6000 medarbejdere. Det er en del af vores formål
at fremme udbredelsen af, kendskabet til og forståelsen for den koope-
rative idé og virksomhedsform.
Kooperationen var repræsenteret i Ekspertarbejdsgruppen om demo-
kratiske virksomheder, og vi bakker stærkt op om den brede politiske
aftale, der gennemfører en række af arbejdsgruppens anbefalinger. Vi
ser frem til at bidrage til aftalens implementering hvor muligt, her-
iblandt aftalens del 3, der specifikt lægger op til samarbejde med cen-
trale brancheorganisationer.
Vi mener, at initiativerne i aftalen samlet bidrager med et vigtigt skridt
i retning af at skabe bedre forhold for demokratiske virksomheder, så
vilkårene for start og drift bliver de samme som for andre virksomheder.
Vi betragter i denne forbindelse en opdatering af erhvervsvirksomheds-
lovens bestemmelser om virksomheder med begrænset ansvar
(v.m.b.a.)1
som et meget vigtigt element, og er derfor overordnet
yderst positivt indstillede over for hensigten bag og initiativerne i lov-
forslaget.
Hvad angår tre af de foreslåede initiativer, mener vi dog, at der er be-
hov for justeringer, for at initiativerne mest effektivt kan realisere den
bagvedliggende hensigt om at forbedre forholdene for demokratiske
virksomheder. Disse vedrører:
1. Investerende medlemmer. Vi mener, at der i stedet for en af-
grænsning i deltagerkredsen bør ske en begrænsning af de in-
vesterende medlemmers samlede stemmerettigheder. På denne
måde vil også en bredere kreds af bidragsydere kunne inddra-
ges og virksomhedernes finansieringsmuligheder styrkes.
1
Vi anvender i høringssvaret v.m.b.a. som fællesbetegnelse for f.m.b.a. og a.m.b.a.
56
2. Den bundne reserve. Vi mener ikke, det bør udelukkes, at en
v.m.b.a under visse forudsætninger kan anvende dele af reser-
ven ved underskud, således at virksomheden kan drage nytte
af de opsparede midler i krisetider.
3. Muligheden for omdannelse af et anparts- eller aktieselskab til
v.m.b.a. Vi mener, at en ”solnedsgangsklausul” i høj grad vil
stride mod den politiske aftales hensigt om ligestilling af virk-
somhedsformerne.
Vores bemærkninger og forslag til justeringer uddybes i det følgende.
1. Investerende medlemmer
I bestemmelsen om passive investorer i en v.m.b.a. foreslås det i lov-
forslagets §3, stk. 3, at investerende medlemmer højst må udgøre 30
pct. af den samlede deltagerkreds. Vi mener, at der i stedet bør indføres
en bestemmelse, der begrænser de investerende medlemmers samlede
stemmerettigheder til 30 pct.
Mulighed for en bredere kreds af investerende medlemmer
Hensigten bag bestemmelsen er at forbedre finansieringsmulighederne
for v.m.b.a.’er, men samtidig bevare v.m.b.a.’ers særegenskab som
virksomheder, der kontrolleres af deres aktive medlemmer.
Ved en begrænsning af stemmerettighederne frem for i deltagerkred-
sen sikres fortsat de aktive medlemmers fulde kontrol over virksomhe-
den. Men samtidig muliggøres det, at virksomhederne kan rejse kapital
fra en bredere kreds af bidragsydere.
Effekten af dette kan tydeliggøres med et eksempel:
En lukningstruet lokal virksomhed står over for en virksomhedsoverdra-
gelse, hvor de syv medarbejdere skal overtage og videreføre virksom-
heden som kontrollerende ejere (aktive medlemmer).
Fordi virksomheden har stor betydning for service- og turisttilbuddet i
lokalområdet, har 100 lokale borgere tilkendegivet, at de gerne som
investerende medlemmer vil købe andele i virksomheden. Derved tilfø-
res kapital til at støtte overtagelsen og virksomhedens første tid under
det nye ejerskab.
Med det nuværende forslag vil virksomheden kun have mulighed for at
optage to af borgerne som investerende medlemmer. Begrænses i ste-
det stemmerettighederne, vil der ikke være grænser for antallet af in-
vesterende medlemmer, og virksomhedens mulighed for at rejse kapital
baseret på inddragelse af lokalsamfundet vil være kraftigt forbedret.
57
Som eksemplet viser, flugter en begrænsning af stemmerettigheder
bedre med anbefaling 5.3 fra ekspertgruppen om demokratiske virk-
somheder om at støtte op om landdistriktsiværksætteri ved ”generelt
at åbne op for equity crowdfunding i anpartsselskaber samt at se på
mulighederne for crowdfunding i A.M.B.A. og F.M.B.A.”.
Landdistriktsiværksætteri og ligestilling af ejerskabsformer
Det skal i denne forbindelse bemærkes, at Erhvervslivets EU- og regel-
forum i 2021 anbefalede at justere eller fjerne selskabslovens § 1, stk.
3, så det bliver muligt for et ApS at udbyde kapitalandele til offentlig-
heden. Den daværende regering tilkendegav, at den ville arbejde for
anbefalingen.
I begrundelsen herfor fremgår:
”Muligheden for at udbyde anparter til offentligheden vil give anparts-
selskaberne mulighed for at tiltrække risikovillig kapital ved equity
crowdfunding. Det er muligt at investere relativt små beløbsstørrelser
via crowdfunding, hvilket giver mindre virksomheder mulighed for at
rejse den nødvendige vækstkapital fra en bredere gruppe af investorer.
En sådan mulighed vil for danske anpartsselskaber bl.a. kunne fremme
udkantsiværksætteri, da det fx fremadrettet vil blive muligt at støtte
lokale virksomheder via crowdfunding i et anpartsselskab.” 2
Såfremt equity crowdfunding i anpartsselskaber muliggøres, samtidig
med at antallet af investerende medlemmer i en v.m.b.a. begrænses til
30 pct., vil der opstå en situation, hvor iværksættere vil kunne equity-
crowdfunde i et Aps, men ikke i et v.m.b.a.
Såfremt det er forligskredsens hensigt at fremme landdistriktsiværk-
sætteri, bør equity crowdfunding være muligt, uanset om iværksættere
ønsker at stifte deres virksomhed som et kapitalselskab eller som et
v.m.b.a.
Konsistens med kooperativ lovgivning i andre lande
Vælger vi i Danmark at begrænse de investerendes medlemmers sam-
lede stemmerettigheder, vil det væres konsistent med lovgivningen i
en række andre lande. Omvendt har vi ikke kendskab til internationale
erfaringer med, at begrænsningen sker i deltagerkredsen.
I den svenske og den italienske kooperative lovgivning er de investe-
rende medlemmers stemmerettigheder begrænset til en tredjedel. I lo-
ven om det europæiske andelsselskab (SCE-loven) er grænsen 25 pct.,
i Frankrig er grænsen 35 pct.
Vi savner i lovforslagets bemærkninger en begrundelse for, hvorfor vi i
Danmark skal vælge en anderledes tilgang end de nævnte lande.
2
https://regelforum.dk/anbefalinger/anpartsselskaber-skal-kunne-lave-crowdfunding-
med-udbud-af-kapitalandele
58
Derimod vil det fra vores perspektiv være nærliggende at prioritere en
synergi med SCE-loven samt at hente inspiration i særligt Sverige, der
i 2015 indførte muligheden for investerende medlemmer med de
samme hensigter, som dem der ligger bag nærværende lovforslag.
2. Aktiv sikring
Indførelsen af den frivillige mulighed for at langtidssikre en del af akti-
verne i en v.m.b.a. er en vigtig tilføjelse til lovgivningen, som vi som
rådgivningsaktør og interesseorganisation oplever en betydelig efter-
spørgsel efter blandt demokratiske virksomheder og iværksættere.
Vi bakker i høj grad op om forslaget og hensigten bag, som det er
beskrevet i lovbemærkningerne og i anbefalingen fra Ekspertarbejds-
gruppen.
a. Dog finder vi det meget vigtigt, at der ikke lukkes for mulighe-
den for, at en v.m.b.a. under visse forudsætninger kan drage
nytte af den bundne reserve i krisetider.
b. Herudover finder vi det vigtigt, at virksomheder, der vælger at
etablere en bunden reserve, tillades størst mulig fleksibilitet ift.
hvordan de vælger at formulere bestemmelsen om reserven i
deres vedtægter.
Anvendelse af den bundne reserve ved underskud
I bemærkningerne til bestemmelsen om aktivsikring skrives der på side
29, at den bundne reserve ikke må kunne ”reduceres i de år, hvor virk-
somheden har underskud, men skal opretholdes i uændret størrelse”.
Det er vores opfattelse, at en udelukkelse af muligheden for at dække
et underskud, eksempelvis ved en uforudset krise som vi oplevede det
med COVID-19, vil være imod selve hensigten med bestemmelsen om
den bundne reserve.
Vi mener, at det grundlæggende formål med en bunden reserve i
mange tilfælde vil være at langtidssikre den demokratiske virksomheds
virke iht. sit fællesskabsbaserede formål, der som eksempel kunne
være at sikre indkøbsmuligheder i et lokalsamfund, eller opretholde en
arbejdsplads med gode medarbejderforhold.
Når et udtrædende medlem overlader en del af værdierne til de kom-
mende generationer i virksomheden, vil det således ikke kun være for,
at virksomheden kan sikre et højere investeringsniveau (som det be-
skrives i lovbemærkningerne), men også for at øge virksomhedens so-
liditet og modstandsdygtighed over for eventuelle fremtidige udefra-
kommende chok.
Muligheden for at dække dele af et underskud med den udelelige re-
serve bør dog ikke være ubegrænset, den må ikke stride imod
59
vedtægtsbestemmelserne herom, og der bør ideelt være en vis gen-
nemsigtighed eller offentlighed herom.
I henhold til den spanske kooperative lovgivning kan en kooperativ virk-
somhed anvende den del af den lovgivningsmæssigt obligatoriske re-
serve, som virksomheden har opsparet over de seneste fem regn-
skabsår, til underskudsdækning. Det er en forudsætning, at reserven
genoprettes gennem ekstraordinære indbetalinger over de følgende
syv regnskabsår.3
Bestemmelsen er givetvis for specifik til at være overførbar til nærvæ-
rende lovforslag, men der kan hentes inspiration i dens princip om at
give den kooperative virksomhed et vist råderum over de seneste års
henlagte midler.
Slutteligt skal det i denne forbindelse også bemærkes, at der med lov-
forslaget foreslås en frivillig ordning. Derfor vil muligheden for at kunne
trække på den udelelige reserve ved underskud incentivere flere virk-
somheder til at henlægge en (større) procentdel til reserven, hvorimod
for restriktive regler vil have den modsatte effekt.
Fleksibilitet til formulering af vedtægtsbestemmelser
Det fremgår af lovbemærkningerne, at v.m.b.a.’er kan henlægge ”en
bestemt procentdel” af virksomhedens overskud og/eller formue. Vi
henstiller til, at denne formulering blødes op, eller i hvert fald ikke tol-
kes for stramt i tilsynsmyndighedens efterfølgende praksis.
Eksempelvis bør det være muligt at vedtægtsbestemme en minimums-
procentsats (at minimum x pct. af det årlige overskud, skal henlægges)
eller at en procentsats skal gælde indtil opnåelsen af et minimalt nomi-
nelt niveau (fx en bunden reserve på 5 mio. kr.).
Herudover finder vi det vigtigt, at lovtekstens og tilsynets beskyttelse
af den bunde reserve fokuserer på at sikre de allerede opsparede mid-
ler, fremfor hvor meget der hensættes fremadrettet. Det skal derfor
være muligt for en v.m.b.a. at ændre procentsatsen for hvor stor en
del af det årlige overskud, man vil hensætte til den udelelige reserve
fremadrettet.
Her skal der netop tages højde for, at der er tale om demokratisk ejede
virksomheder med aktive ejere, og at de fremtidige medlemmers mu-
lighedsrum derfor ikke bør indskrænkes unødigt.
3
Ley 27/1999, de 16 de julio, de Cooperativas. Artikel 59.
60
3. Omdannelse af et kapitalselskab til v.m.b.a.
Vi må forholde os kritiske over for den ”solnedgangsklausul”, der fore-
slås indført i forbindelse med muligheden for at omdanne et anparts-
eller aktieselskab til et v.m.b.a.
Vi mener, at klausulen i høj grad strider mod den hensigt om ligestilling
af ejerskabs- og virksomhedsformer, som er et bærende element i både
anbefalingerne fra Ekspertarbejdsgruppen og den opfølgende politiske
aftale.
I vores optik er det selvmodsigende at indføre en lovbestemmelse med
den hensigt at ”sikre fleksibilitet for virksomheder til at organisere sig
efter den regulatoriske ramme, som findes mest hensigtsmæssig” 4
, og
så samtidig fjerne muligheden igen efter blot 2,5 år.
Generationsskifter og lokalt ejerskab
Læser man bemærkningerne til lovforslaget, kan man få det indtryk, at
muligheden for omdannelse til et v.m.b.a. primært indføres som en løs-
ningsmulighed for virksomheder med elementer af demokratisk ejer-
skab, der fejlagtigt er blevet etableret som kapitalselskaber – og for
hvem en midlertidig mulighed for omdannelse derfor vil være tilstræk-
kelig.
Dette stemmer dog ikke overens med den bagvedliggende anbefaling
fra Ekspertgruppen, der netop sigter mod at etablere en vedvarende
mulighed for at virksomheder, der er etableret som kapitalselskaber,
kan overgå til demokratisk ejerskab, eksempelvis ved et generations-
skifte.
I anbefalingsteksten nævnes her som eksempler;
• en lokal biograf e. lign. i landdistrikterne, hvor de lokale ønsker
at fortsætte driften af virksomheden i foreningsregi,
• og en ejerledet håndværksvirksomhed, hvor en virksomheds-
ejer ønsker at generationsskifte til en medarbejderejet virksom-
hed.
Vi ønsker i den forbindelse at påpege, at såvel behovet for, og potenti-
alet i, sådanne omdannelser også vil være til stede efter den 1. januar
2027. Samtidig mener vi, at tidsbegrænsningen sender et uheldigt sig-
nal til eksempelvis en virksomhedsejer, der overvejer et generations-
skifte. Her vil midlertidigheden i bestemmelsen kunne opfattes som en
manglende tiltro til den demokratiske ejerskabsforms anvendelighed fra
lovgivers side.
Det administrative træk ved omdannelse til v.m.b.a.
Solnedgangsklausulen begrundes med et øget ressourcebehov til ma-
nuel sagsbehandling hos Erhvervsstyrelsen. Vi stiller os dog tvivlende
4
Lovforslagets bemærkninger, s. 36
61
over for, hvor stort dette ressourcebehov i realiteten vil være. Dette
gælder særligt efter de første 2-3 år, hvor der vil kunne være en eks-
traordinær pukkel af virksomheder, der oprindeligt burde være etable-
ret som et v.m.b.a.
Vi hæfter os i den forbindelse ved, at den manuelle sagsbehandling i
Erhvervsstyrelsen primært må indebære at påse, at virksomhedens
vedtægter ændres i overensstemmelse med de krav, der gælder regi-
strering som v.m.b.a. efter erhvervsvirksomhedsloven. En sagsbehand-
lingsopgave, som vi ikke har indtryk af vil adskille sig betydeligt fra en
nyregistrering af en v.m.b.a.
Opfølgning
Til slut vil vi gerne opfordre til, at der i tråd med Ekspertarbejdsgrup-
pens anbefalinger følges op på lovforslagets implementering, udbre-
delse og effekter, og at de relevante interessenter og vidensaktører på
området løbende inddrages i en dialog herom.
Fra Kooperationens side stiller vi os i denne forbindelse til rådighed, og
vi glæder os til at bidrage til implementeringen af såvel nærværende
lovforslag som den samlede politiske aftale.
Slutteligt stiller vi os naturligvis til rådighed for en uddybelse af argu-
mentationen i nærværende høringssvar, såfremt der skulle være et øn-
ske om dette.
Med venlig hilsen,
Anne Seiersen
Direktør, Kooperationen
62
Efter forslaget til ændring af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder skal det med en ny bestem-
melse i § 3, stk. 2 præciseres, at virksomhedsformerne A.M.B.A. og F.M.B.A. kan stiftes på grundlag
af deltagernes egen arbejdsindsats.
Virksomhedsformerne har hidtil haft en begrænset udbredelse, fordi deltagerne som udgangspunkt
skulle være enten leverandører eller aftagere af ydelser fra virksomheden. Med præciseringen af, at
selskabsdeltagerne blot skal yde en arbejdsindsats, hvilket er det almindelige for små virksomheder, vil
selskabsformerne kunne anvendes som alternativ til et kapitalselskab. Det bemærkes i den forbindelse,
at der ud over kravet om arbejdsindsats ikke stilles lovmæssige krav til virksomhedernes vedtægt, or-
ganisation, kapital, ledelse eller rettigheder for deltagerne.
Kuratorforeningens erfaring er, at selskaber med begrænset ansvar, der kan stiftes uden kapital, ofte
har en kort levetid og ophører ved konkurs med deraf følgende økonomiske tab for kreditorerne. En del
af forklaringen er, at det er vanskeligt at påbegynde og drive en virksomhed uden kapital. De mange
konkurser skyldes imidlertid også, at disse selskaber bevidst bliver anvendt til at afløfte krav fra kredi-
torer, herunder navnlig A-skat, AM-bidrag, moms og øvrige afgifter.
Der har tidligere været selskabsformer med begrænset ansvar, som kunne stiftes uden kapital. Dette
var tilfældet for S.M.B.A.’er. Ved evalueringen af selskabsloven i 2013 blev der foretaget en analyse af
selskabsformen, som viste, at S.M.B.A.’ere oftere gik konkurs eller blev tvangsopløst end kapitalsel-
skaber. Af denne grund blev muligheden for at stifte S.M.B.A.’er afskaffet ved lov nr. 616 af 12. juni
2013.
Tilsvarende var tilfældet med iværksætterselskaber (IVS), hvor adgangen til stiftelse ophørte den 15.
april 2019. Det var navnlig oplysninger fra Skatteforvaltningen om, hvordan denne selskabsform blev
8. februar 2024
J.nr. 56515
Erhvervsstyrelsen
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Att.:
Olivia Karen Höcky Hansen
Rebecca Louise Rohde
Adv. Bo Lauritzen Advokatfirmaet SJ Law +45 33 97 97 00 Sekr. Henriette Svankjær
bla@sjlaw.dk Frederiksgade 21, 4. sal www.sjlaw.dk hsv@sjlaw.dk
3397 9708 DK-1265 København K CVR-nr. 25 93 54 03 3397 9706
Sag nr.: 2022-13138 – Forslag om ændring af lov om visse erhvervsdrivende virksom-
heder, selskabsloven mv.
63
Side 2
misbrugt, som førte til afskaffelsen. Begrundelsen for afskaffelsen findes under pkt. 1.1 i de almindelige
bemærkninger til lovforslag nr. 190 af 28. februar 2019 om ændring af selskabsloven mv.
For at undgå, at den foreslåede ændring af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder fører til en
lignende utilsigtet anvendelse af A.M.B.A.’er og F.M.B.A.’er, bør der efter Kuratorforeningens opfattelse
indføres et kapitalkrav for disse virksomhedsformer svarende til det, der gælder for anpartsselskaber.
Som minimum bør der indføres skærpede registreringskrav således, at selskabsdeltagelse på grundlag
af arbejdsindsats kun kan ske i forhold til én virksomhed. Herved vil man afværge de seriestiftelser, der
kendetegnede misbruget af både S.M.B.A.’er og IVS’er.
På Kuratorforeningens vegne
Bo Lauritzen
64
Dato 14. februar 2024
Side 1 af 2
Erhvervsstyrelsen
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Sendt på elektronisk til: olihan@erst.dk og rebroh@erst.dk
Høringssvar fra Landbrug & Fødevarer vedr. høring over udkast til lovforslag om bedre
vilkår for demokratiske virksomheder og regler om frakendelse af retten til at være
ledelsesmedlem
Erhvervsstyrelsen har den 17. januar 2024 udsendt høring over udkast til lovforslag om bedre vilkår
for demokratiske virksomheder og regler om frakendelse af retten til at være ledelsesmedlem med
svarfrist den 14. februar 2024 kl. 12.
Landbrug & Fødevarer takker for muligheden for at bidrage med et høringssvar. Landbrug &
Fødevarer er generelt positive i forhold til udmøntningen af de lovinitiativer, der følger af den
politiske aftale om demokratiske virksomheder af december 2023, og som er en opfølgning på
Ekspertgruppens anbefalinger fra juni 2022. Landbrug & Fødevarer har deltaget i Ekspertgruppens
arbejde.
Generelle bemærkninger
Landbrug & Fødevarer finder det positivt, at det nu tydeliggøres i erhvervsvirksomhedsloven at
aktiv deltagelse i en virksomhed fx ved arbejdsindsats kan give mulighed for medarbejdereje og
derved stadfæste den hidtil gældende praksis for A.M.B.A.’er og F.M.B.A.’er. Dette følger
Ekspertgruppens anbefaling 2 og den politiske aftale punkt 4. Dog er det kun en del af den samlede
anbefaling 2, hvor det ligeledes anbefales at se nærmere på det skatteretlige regelsæt for
medarbejderaktier.
Landbrug & Fødevarer er positive over at der åbnes op for muligheden for at inddrage passive
investeringer på op til 30 pct. Dette er en direkte følge af Ekspertgruppens anbefaling 5 og den
politiske aftale punkt 6. Landbrug & Fødevarer finder, at dette forslag vil kunne lette finansieringen
for demokratiske virksomheder. Vi vil dog opfordre til at det gøres yderligere for passive
investeringer. Nuværende forslag står der, at ”Investerende medlemmer må højst udgøre 30 pct. af
den samlede deltagerkreds”. Hvis der i en given demokratisk virksomhed er 6 ejere (fx producenter
eller medarbejdere) så står virksomheden i en situation, hvor der kun er plads til omtrent 3
”investerende medlemmer” – også selvom flere hundrede mennesker gerne vil investere mindre
beløb i det givne selskab.
Man kunne med fordel ændre teksten således, at ”investerende medlemmer tilsammen højst må
råde over 30 pct. af de samlede stemmerettigheder”. Dermed kan mindre nystartede, demokratiske
virksomheder igangsætte crowfunding kampagner, hvor lokale borgere eller andre kan blive
passive medlemmer via mindre tilskud. Når de passive medlemmer udelukkende kan udgøre 30 pct
af den samlede mængde stemmerettigheder, så går det ikke udover det demokratiske ejerskab.
Der indføres frivillig aktivsikring som Ekspertgruppen ligeledes anbefaler i anbefaling 8 og den
politiske aftales punkt 10. Landbrug & Fødevarer er positive ved denne form for kapital sikring.
65
Side 2 af 2
Dertil vil Landbrug gerne opfordre til, at der yderligere skrives ind i lovens §, at aktivsikringen kan
anvendes til dække et underskud.
Landbrug & Fødevarer er positive over muligheden for at omdanne virksomheder, som følger af
Ekspertgruppens anbefaling 3 og den politiske aftale punkt 5. Det vil dog være afgørende, at der
ligeledes ændres i skattereglerne, så der er mulighed for skattemæssig succession og at der gives
mulighed for at føre virksomheden videre i eksisterende CVR-nr. og så der ikke sker
ophørsbeskatning. Derudover mener Landbrug & Fødevarer, at bestemmelsen skal gøres
permanent og ikke blot gælde i 2 år.
Landbrug & Fødevarer står naturligvis til rådighed for yderligere dialog om denne sag.
Med venlig hilsen
Benedikte Boisen Rolighed Mikkel Vestby Jensen
Chefkonsulent Chefkonsulent
Erhvervspolitik Erhvervspolitik
M +45 2870 8076 M +45 5188 0266
E bcbr@lf.dk E mivj@lf.dk
66
Side 1 af 2
Til Erhvervsstyrelsen
2022-13138
Svar på høring om udkast til lovforslag om bedre vilkår for
demokratiske virksomheder og regler om frakendelse af retten til at
være ledelsesmedlem
Erhvervsstyrelsen har den 17. januar 2024 sendt et udkast om lovforslag om bedre
vilkår for demokratiske virksomheder og regler om frakendelse af retten til at være
ledelsesmedlem i høring.
Demokratiske virksomheder er en livsnerve i mange lokalsamfund og landsbyer. De
er med til at løfte en vigtig opgave med at skabe levedygtige lokalsamfund og lands-
byer, da mange demokratiske virksomheder enten er stiftet eller drives med det for-
mål at styrke lokalsamfundet. Derfor finder Landdistrikternes Fællesråd det overord-
net positivt, at der med lovforslaget skabes bedre vilkår for demokratiske virksomhe-
der.
Derudover har Landdistrikternes Fællesråd følgende bemærkninger til lovforslaget:
Angående omdannelse af virksomheder
Landdistrikternes Fællesråd finder ændringen af selskabsloven, der giver anparts-
og aktieselskaber mulighed for at omdanne sig til et andelsselskab eller en forening
med begrænset ansvar (A.M.B.A. og F.M.B.A.) positivt. Dog er det kritisabelt, at mu-
ligheden for omdannelsen ophører ved solnedgangsklausul d. 1. januar 2027. Det er
Landdistrikternes Fællesråds opfattelse, at formålet med ændringen af selskabslo-
ven er at skabe ligestilling på tværs af de forskellige selskabstyper og bedre mulighed
for demokratiske virksomheder. Med solnedgangsklausulen skaber lovændringen
ikke varig ligestilling mellem selskabstyperne. Derfor bør der ifølge Fællesrådet fin-
des finansiering til Erhvervsstyrelsens sagsbehandling på området, så der også efter
den toårige periode er mulighed for omdannelse til andelsselskab eller en forening
med begrænset ansvar. Dette vil skabe de mest fair rammer og betingelser for op-
rettelsen af nye demokratiske virksomheder i landdistrikterne og landet over generelt.
Angående medlemskommunikation
Ifølge lovforslaget foreslås det at gøre muligheden for medlemskommunikation mel-
lem visse finansielle virksomheder og deres demokratiske ejere mere klar, således
kunden får mulighed for at gøre brug af sit medlemskab og de dertilhørende rettighe-
der. Landdistrikternes Fællesråd finder det positivt, at effekterne af dette forslag er,
at borgerne i øget omfang bliver informeret om deres medlemskab og deres rettighe-
der i forbindelse med medlemskabet.
Dog finder Fællesrådet det nødvendigt at understrege, at muligheden for bedre med-
lemskommunikation ikke blot bør gælde større finansielle virksomheder men samt-
lige virksomheder. Således vil de ofte mindre finansielle virksomheder i
Landdistrikternes Fællesråd
Rådhusgade 100
DK-8300 Odder
Tlf.: 61 313 636
Email: mail@landdistrikterne.dk
www.landdistrikterne.dk
CVR: 20257180
Dato: 14/02 2024
Enhed: Sekretariatet
Sagsbehandler: HEK
67
landdistrikterne have samme mulighed for at kommunikere til deres medlemmer. Der-
ved vil der skabes de bedste muligheder for finansielle virksomheder og erhvervsud-
vikling i landdistrikterne og generelt i hele landet.
Angående muligheden for passive investorer i virksomheder med begrænset ansvar
I lovforslaget foreslås det, at investerende medlemmer højst må udgøre 30 pct. af den
samlede deltagerkreds i et F.M.B.A./A.M.B.A.. Med dette forslag vil man begrænse
muligheden for at optage potentielle investerende medlemmer i en given virksomhed.
I stedet foreslår Landdistrikternes Fællesråd, at investerende medlemmer tilsammen
højst må råde over 30 pct. af de samlede stemmerettigheder. På den måde kan ny-
startede, demokratiske virksomheder igangsætte crowdfunding kampagner, hvor lo-
kale borgere eller andre kan blive passive medlemmer via mindre tilskud. Når de pas-
sive medlemmer udelukkende kan udgøre 30 pct. af de stemmeberettiget, vil ordnin-
gen ikke skade det demokratiske ejerskab.
Afslutningsvis vil Landdistrikternes Fællesråd opfordre til et årligt opfølgningsmøde
angående indsatserne med medlemmerne af ekspertgruppen for demokratiske virk-
somheder.
Landdistrikternes Fællesråd står til rådighed for yderligere dialog og sparring.
Med venlig hilsen
Landdistrikternes Fællesråd
Steffen Damsgaard
Formand
68
En del af LB Forsikring LB Forsikring til PFA
Side 1/3
LB Forsikring • Forsikringsaktieselskab • CVR-nr. 16 50 08 36 • Amerika Plads 15 • DK-2100 København Ø • www.lbforsikring.dk
Erhvervsstyrelsen Att.: Olivia Karen Höcky Hansen og Rebecca
Louise Rohde
København, den 14. februar 2024
LB Forsikring og LB Foreningens høringssvar til Forslag til Lov
om ændring af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder,
selskabsloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige an-
dre love
LB Forsikring og LB Foreningen anser overordnet, at de foreslåede ændringer i
høringsforslaget vil forbedre vilkårene for demokratisk ejede virksomheder i over-
ensstemmelse med de ambitioner udtrykt i den politiske aftale mellem Regerin-
gen og Folketingets øvrige partier. Der er dog enkelte bemærkninger og ønsker om
præciseringer i forhold til det udsendte høringsforslag, som uddybes i nedenstå-
ende.
Medlemskommunikation mellem finansielle virksomheder
Det fremgår af forslaget til § 118a, stk. 1, 1. pkt. i lov om finansiel virksomhed, at
en finansiel virksomhed kan videregive oplysninger om en kundes navn og kon-
taktoplysninger til en forening eller virksomhed, der helt eller delvist ejer den fi-
nansielle virksomhed, hvis kundeforholdet i den finansielle virksomhed medfø-
rer, at kunden er eller kan blive medlem af foreningen eller ejer af virksomheden.
Det fremgår, at forslaget har til formål at indføre en undtagelse til forbuddet mod
uberettiget videregivelse af en kundes navn og kontaktoplysninger til en forening
eller virksomhed, der helt eller delvist ejer den finansielle virksomhed. Det frem-
går endvidere, at lovforslaget vil supplere de databeskyttelsesretlige regler.
Af forslaget fremgår det, at kontaktoplysninger skal forstås teknologineutralt og
f.eks. kan være telefonnummer, adresse og e-mailadresse. For at kunne sikre
kommunikation til den stemmeberettigede kunde og dertil sikre kundens demo-
kratiske rettigheder i forbindelse med f.eks. afholdelse af valg er det en nødven-
dighed at kunne verificere og foretage en entydig identifikation af kunden/stem-
meberettiget med MitID. LB Forsikring og LB Foreningen skal i den forbindelse be-
mærke, at det af lovteksten bør fremgå klart, hvad der skal forstås med ”kundes
navn og kontaktoplysninger” jf. formuleringen ”teknologineutralt”.
LB Forsikring og LB Foreningen skal endvidere bemærke, at det fremgår af forsla-
get, at det er den finansielle virksomhed der er ansvarlig for at videresendelse af
oplysninger sker forsvarligt. Efter LB Forsikrings og LB Foreningens opfattelse
kan dette bedst sikres ved anvendelse af kundens cpr-nummer, og at det
69
Side 2/3
præciseres ved, at det indskrives i lovteksten. Det vil ligeledes støtte op om, at lov-
forslaget vurderes at have positive administrative konsekvenser for borgerne, da
disse må forventes i øget omfang at blive informeret om deres medlemskab og de
dertilhørende rettigheder i foreningen eller virksomheden, der ejer den finansielle
virksomhed eller forsikringsselskabet.
Indholdet af kommunikationen med kunderne
Det fremgår af forslaget, at ovennævnte oplysninger jf. § 118a, stk. 1, 2. pkt. kun
kan videregives til brug for kommunikation om medlemskabet og de dertilhø-
rende rettigheder i foreningen eller virksomheden, der ejer den finansielle virk-
somhed. Oplysningerne må ikke anvendes til markedsføring og rådgivning.
Dertil fremgår det, at forslaget vil medføre, at virksomheder eller foreninger, der
ejer en finansiel virksomhed, lettere kan kommunikere med kunderne i den finan-
sielle virksomhed om deres medlemskab i virksomheden eller foreningen, f.eks.
om formål, de repræsentative medlemsdemokratier, udvikling og aktiviteter, så
kunden kan gøre brug af sit medlemskab og de dertilhørende rettigheder.
LB Forsikring og LB Foreningen skal bemærke, at det af forslaget ikke fremgår
klart, hvad der skal anses for kommunikation af foreningens formål, udvikling og
aktiviteter kontra egentlig markedsføring i henhold til markedsføringslovens be-
stemmelser herom. I den forbindelse er det uklart, hvor grænserne går i forhold til
at kommunikere formålet i de repræsentative medlemsdemokratier herunder ud-
vikling og specifikke aktiviteter, således kunden kan blive oplyst om sit medlem-
skab og de dertilhørende rettigheder i foreningen eller virksomheden, der ejer for-
sikringsselskabet, som foreslået i § 83 a, 2. pkt.
Aktiviteterne i ejerforeningen er knyttet til udøvelse af demokratiet gennem det
mandat, som hvert enkelt af de valgte medlemmer af generalforsamlingen er ud-
styret med jf. vedtægternes formålsparagraffer om varetagelse af ejerskabet af et
forsikringsselskab samt uddeling af midler til velgørende formål. Derfor må disse
anses for en integreret del af de demokratiske rettigheder og fundamentalt for den
valghandling og det mandat som medlemmerne udstyrer hver delegeret med. Ud
fra formuleringen af lovgivers forslag er det dog uklart, hvordan der skal skelnes
mellem en kundes rettigheder og kommunikation af foreningens formål, udvik-
ling og aktiviteter.
70
Side 3/3
Venlig hilsen
Mikkel Klausen
Udvikling & Kommunikation
Anne Sofie Sonne Skoubo
Koncernjura
anss@lb.dk
71
72
73
74
75
Nørregade 13, Forhuset, 2. sal - 1165 København / info@demokratiskerhverv.dk / www.demokratiskerhverv.dk
1
Til Erhvervsstyrelsen
Olivia Karen Höcky Hansen, olihan@erst.dk
Rebecca Louise Rohde, rebroh@erst.dk tlf.
Tænketanken Demokratisk Erhvervs høringssvar til lovforslag om bedre
vilkår for demokratiske virksomheder
Fra ekspertarbejdsgruppe til lovforslag om demokratiske virksomheder
Den 1. december 2023 stod samtlige partier på Christiansborg bag en aftale rettet mod at udbrede
kendskab om demokratiske virksomheder, fjerne barrierer og gøre det nemmere at etablere nye
demokratiske virksomheder.
Det er den første aftale af sin slags i årtier, og den realiserer en række af de anbefalinger, som
Ekspertarbejdsgruppen om Demokratiske Virksomheder (fremadrettet ekspertarbejdsgruppen)
fremlagde for den daværende erhvervsminister i juni 2022.
Tænketanken Demokratisk Erhverv var repræsenteret i ekspertarbejdsgruppen, og vi sætter
naturligvis stor pris på muligheden for at kunne følge implementeringen af tiltagene til dørs. Derfor
takker vi også for invitationen til at komme med bemærkninger til nærværende lovforslag, der har
til formål at realisere en række afgørende initiativer i den politiske aftale.
Kort om Tænketanken Demokratisk Erhverv
Tænketanken Demokratisk Erhverv arbejder for at styrke og udbrede den demokratiske
virksomhedsform og kendskabet til erhvervsdemokrati i Danmark. Vi er stiftet af en række af
Danmarks store og små demokratiske virksomheder, og vores medlemmer afspejler bredden i den
erhvervsdemokratiske sektor, der i dag samlet set står for godt 10 pct. af danske virksomheders
omsætning. Vores medlemsskare tæller blandt andet Andel, Thise Mejeri, Norlys, Merkur
Andelskasse, Danske Vandværker, Forenet Kredit, Tryghedsgruppen, mindre kooperativer, lokale
sparekasser og forsikringsselskaber samt mange andre små og store demokratiske selskaber.
Tænketanken Demokratisk Erhverv har siden stiftelsen i 2018 fokuseret på at skabe solid viden
om demokratiske virksomheder og demokratisk ejerskab, og vi bidrog også med en række
opgørelser og vidensprodukter om den erhvervsdemokratiske sektor til ekspertarbejdsgruppens
endelige rapport.
Opsummering på høringssvar
Tænketanken Demokratisk Erhverv bakker kraftigt op om lovforslaget, og vi ser frem til, at de
enkelte initiativer bliver til virkelighed og kommer til at gøre en forskel for nuværende og fremtidige
demokratiske virksomheder.
Vi er af den opfattelse, at lovforslaget med en række præciseringer vil kunne komme helt i mål
med hensigten om at styrke kendskab til demokratiske virksomheder (og herunder medlemmernes
indflydelsesmuligheder i disse), fjerne barrierer og gøre det nemmere at etablere nye demokratiske
virksomheder. Præciseringerne knytter sig overordnet set til nedenstående fem punkter. Hvert af
punkterne uddybes i høringssvaret nedenfor.
76
Nørregade 13, Forhuset, 2. sal - 1165 København / info@demokratiskerhverv.dk / www.demokratiskerhverv.dk
2
1. Medlemskommunikation: Det er afgørende, at initiativet åbner op for, at virksomhederne
kan udveksle og benytte de, for dem, nødvendige kontaktoplysninger til en øget
kommunikation om medlemsforhold, det demokratiske formål, de repræsentative
medlemsdemokratier, udvikling og almennyttige aktiviteter, og at medlemmer i højere grad
gøres opmærksomme på, hvordan de kan gøre brug af medlemskabet og de demokratiske
rettigheder.
2. Passive investorer: Det er afgørende, at begrænsningen ikke knyttes til antallet af
investerende deltagere/passive investorer men i stedet til de investerende medlemmers
samlede stemmerettigheder.
3. Mulighed for omdannelse til en demokratisk virksomhed: Hensigten med den politiske
aftale og nærværende lovforslag er at ligestille virksomhedsformer, men med en
”solnedsgangsklausul” vil der udelukkende være tale om en midlertidig ligestilling.
4. Aktiv sikring: Det bør ikke udelukkes, at et andelsselskab med begrænset ansvar
(fremadrettet a.m.b.a.) eller en forening med begrænset ansvar (fremadrettet f.m.b.a.)
under visse forudsætninger kan anvende den bundne reserve ved underskud.
5. Opfølgning: Vi opfordrer til et årligt opfølgningsmøde mellem ekspertarbejdsgruppen og
relevante myndigheder med henblik på at sikre en effektiv implementering af nærværende
lovforslag og de andre initiativer i den politiske aftale om demokratiske virksomheder.
1. Medlemskommunikation
Hensigten er at fjerne juridiske barrierer, så en række finansielle, demokratiske virksomheder får
mulighed for at kommunikere med deres medlemmer om medlemsforhold, det demokratiske
formål, de repræsentative medlemsdemokratier, udvikling og aktiviteter, og gøre medlemmerne
opmærksomme på, hvordan de kan gøre brug af medlemskabet.
De, i lovforslaget, forslåede præciseringer og lovændringer skal danne grundlag for, at finansielle
virksomheder eller forsikringsselskaber kan dele kontaktoplysninger med deres demokratiske ejer-
og modervirksomhed eller forening, så de pågældende demokratiske virksomheder kan bidrage til,
at medlemmerne kan gøre brug af deres medlemskab og de dertilhørende rettigheder.
Nærværende initiativ vil netop kunne sikre, at langt flere danskere bliver bevidste om deres
indflydelsesmuligheder, og dermed vil initiativet bidrage til at komme i mål med en af de primære
målsætninger fra både politisk hold og i ekspertarbejdsgruppens rapport, nemlig udbredelse af
kendskab til demokratiske virksomheder, den demokratiske ejerform og medlemsdemokratiet i
Danmark. Det er derfor et aldeles vigtigt initiativ.
For at komme i mål med den politiske hensigt og skabe fundamentet for en
medlemskommunikation, der øger og styrker medlemmernes handlemuligheder (og viden om
medlemsdemokratiet) vil det være fordelagtigt med mindre præciseringer indenfor tre områder:
1. Det kan med fordel præciseres, at det nye medlemskommunikationsinitiativ ikke ændrer på
den nuværende praksis og eksisterende videregivelse af oplysninger til brug ved for
eksempel valg og udbetaling af kundekroner (og anden overskudsdeling).
2. Det bør ligeledes præciseres, at virksomhederne får adgang til de, for dem, nødvendige
data og kontaktoplysninger (herunder cpr/cvr-oplysninger), med henblik på at sikre en øget
77
Nørregade 13, Forhuset, 2. sal - 1165 København / info@demokratiskerhverv.dk / www.demokratiskerhverv.dk
3
medlemskommunikation, der distribuerer viden om medlemsforhold, muligheder for
indflydelse og demokratiske rettigheder til så mange medlemmer/ejere som muligt.
3. I forlængelse heraf kan det være fordelagtigt at gøre det tilstrækkeligt klart for
virksomhederne (fx via eksempler i lovbemærkningerne), at forslaget reelt åbner op for en
bredere kommunikation om medlemsrettigheder, formålet med det demokratiske ejerskab,
aktiviteterne i medlemsdemokratiet, almennyttige aktiviteter og medlemmernes
handlemuligheder.
Da det pt. er uklart, hvilke specifikke selskaber der påvirkes af ændringen, opfordrer vi
afslutningsvist til, at der prioriteres en indsats for at identificere disse, så de kan gøres
tilstrækkeligt opmærksom på ændringen, mulighederne og de juridiske rammer for
medlemskommunikationen, når den træder i kraft. Tænketanken Demokratisk Erhvervs stiller
gerne sin ekspertise og opgørelser til rådighed for at hjælpe med at identificere disse.
2. Passive investorer
En af de helt store udfordringer, der blev identificeret af ekspertarbejdsgruppen, er, at der stiftes
for få nye demokratiske virksomheder. I ekspertarbejdsgruppens rapport præsenteres en
opgørelse, der viser, at kun 0,6 pct af nystartede virksomheder stiftes på et demokratisk grundlag.1
En af de identificerede barrierer omhandler finansiering, og om f.m.b.a.’s og a.m.b.a’s adgang til
ekstern finansiering. Det er afgørende, at det gøres nemmere for demokratiske virksomheder at få
investeringer ind udefra, og derfor hilser vi nærværende initiativ varmt velkomment.
Men hvis nærværende lovændring skal være virkningsfuld og kunne bruges i praksis, så bør den
foreslåede afgrænsning på 30 pct. ikke knyttes til antallet af investerende deltagere, men i stedet til
de investerende medlemmers samlede stemmerettigheder.
Initiativet forventes at være relevant for nystartede demokratiske virksomheder samt for mindre
demokratiske virksomheder i for eksempel landdistrikterne, der er etableret - eller overtaget - af
borgere eller medarbejdere med det formål at drive ellers lukningstruet erhverv videre, der kan
have betydning for lokalområdet. Disse kunne have interesse i at benytte equity crowdfunding for
at få interesserede, bekendte, naboer eller lokale borgere til at medfinansiere den nystartede
demokratiske virksomhed eller den lokale borgerdrevne virksomhed.
Stemmerettigheder i stedet for deltagere
Udfordringen opstår, når en given virksomhed er i en opstartsfase, og derfor potentielt har mellem
3-6 deltagende ejere. I dette tilfælde er der kun plads til 1-3 ”investerende medlemmer”, så længe
30 pct-begrænsningen gør sig gældende for deltagere. Det vil tæt på umuliggøre crowdfunding
(eller andre brede fundingtiltag) fx for et nystartet medarbejderejet selskab, og ligeledes gøre det
vanskeligt for en lokal demokratisk virksomhed at opnå investeringer fra lokale borgere, der finder
det nødvendigt for lokalområdet, at den pågældende virksomhed eksisterer.
Man kunne med fordel ændre teksten således, at ”…investerende medlemmer tilsammen højst må
råde over 30 pct. af de samlede stemmerettigheder”. Dermed kan mindre nystartede,
demokratiske virksomheder igangsætte crowfunding kampagner, hvor lokale borgere eller andre
kan blive passive medlemmer via mindre tilskud. Når de passive medlemmer udelukkende må
1
Ekspertarbejdsgruppen om Demokratiske virksomheders rapport 2022, s. 11
78
Nørregade 13, Forhuset, 2. sal - 1165 København / info@demokratiskerhverv.dk / www.demokratiskerhverv.dk
4
udgøre 30 pct. af den samlede mængde stemmerettigheder, så går det ikke ud over det
demokratiske ejerskab.
Bør følge andres landes lovgivning på området
Det bør desuden nævnes, at ekspertarbejdsgruppen specifikt foreslog at følge den svenske lov2
,
der ligeledes muliggør en begrænset mængde passive investeringer. Der henvises ligeledes til den
svenske lovgivning i nærværende lovforslag. I den svenske lovgivning er det imidlertid netop
stemmerettigheder og ikke antallet af deltagere, der er begrænset til en tredjedel. Det samme gør
sig gældende i andre europæiske landes (fx Frankrigs og Italiens) lovgivninger for demokratiske
virksomheder (i pågældende landes love bruges termen ”kooperativer”). Afslutningsvist gør det sig
også gældende i henhold til forordningen om statut for det europæiske andelsselskab (SCE-loven),
der ligeledes henvises til i bemærkningerne til lovforslaget. Her er det igen specifikt
stemmerettigheder, der henvises til i artikel 59 stk 3.3
For at opnå det ønskede resultat og med henblik på at sikre en vis konsistens med andre landes -
og den europæiske - lovgivning, anbefaler vi, at det er stemmerettigheder og ikke antal deltagere,
der bruges i lovgivningen.
3. Mulighed for omdannelse til en demokratisk virksomhed
Hensigten er at gøre det muligt for et anparts- eller aktieselskab at omdanne sig til et f.m.b.a. eller
a.m.b.a.
Det er et vigtigt skridt både for at sikre ligestilling mellem de forskellige ejerformer, men også for at
sikre at den demokratiske ejerform kan vælges til, eller bruges som et redskab til fx at omdanne
lukningstruet erhverv i landdistrikterne til et borger- eller medarbejderejet demokratisk foretagende.
Af den grund ser vi kritisk på det forhold, at muligheden for omdannelse indføres med en såkaldt
”solnedgangsklausul”, der indebærer, at muligheden for omdannelse ikke vil være permanent, men
kun tilbydes i 2,5 år. En midlertidig ordning flugter ikke med målsætningen om ligestilling mellem
ejerformerne, der var en af de fremmeste formål med ekspertarbejdsgruppens arbejde og
anbefalinger.
Muligheden for omdannelse er i denne form reelt kun et tilbud til de virksomheder, der for
nuværende ikke er under rette regulatoriske ramme, og dermed må det antages, at det ikke anses
som værende tilstrækkeligt relevant for fremtidige ejerledere (efter 2027) at generationsskifte til et
demokratisk ejerskab – fx til medarbejdere. Det forholder vi os skeptiske overfor.
Derfor foreslår vi enten, at der findes midler indenfor driften, eller at der, som led i opfølgningen på
samtlige initiativer i den politiske aftale om demokratiske virksomheder, samles op på interessen
for og erfaringer med ordningen samt det reelle ressourcetræk ved omdannelser de næste 2,5 år
med henblik på at drøfte, om muligheden for omdannelse bør gøres permanent.
2
Lag (1987.667) om Ekonomiske Föreninger https://www.riksdagen.se/sv/dokument-och-lagar/dokument/svensk-
forfattningssamling/lag-1987667-om-ekonomiska-foreningar_sfs-1987-667/
3
Rådets forordning 1435/2003 af 22. juli 2003: https://eur-lex.europa.eu/legal-
content/EN/TXT/?uri=celex%3A32003R1435
79
Nørregade 13, Forhuset, 2. sal - 1165 København / info@demokratiskerhverv.dk / www.demokratiskerhverv.dk
5
4. Aktivsikring
Hensigten er, at a.m.b.a.’er og f.m.b.a.’er fremadrettet kan sikre, at formuen bliver i virksomheden
gennem aktivsikring. Et godt forslag, som vi bakker kraftigt op om, men som også kan præciseres,
så der blandt andet gives mulighed for, at den bundne reserve under visse omstændigheder vil
kunne bruges til at dække underskud.
Formålet med en bunden reserve er at sikre den demokratiske virksomheds virke, der i mange
tilfælde er baseret på et erklæret formål om at løse medlemmers, forbrugeres, borgeres,
producenters eller medarbejderes sociale og økonomiske behov. En pludseligt opstået krise parret
med ufravigelige og ufleksible muligheder for at bruge af reserven betyder, at den pågældende
virksomhed kan stå i en sårbar situation, som den bundne reserve netop skulle beskytte
virksomheden og ejerkredsen mod. Derfor opfordrer vi til en opblødning, men at det samtidig gøres
klart, at brug af reserven ved underskud skal flugte med formålet og vedtægtsbestemmelserne
herom.
Når der er tale om en frivillig ordning kan der med fordel blødes op i visse bestemmer, så det
betragtes som et tilbud med et vist handlerum. Herunder tilbyde mulighed for at kunne ændre
procentsatsen for, hvor stor en del af det årlige overskud, man vil hensætte til den bundne reserve
fremadrettet.
5. Afslutning og opfølgning på aftale
Vi håber, at ovenstående giver anledning til konstruktive præciseringer til det, som vi
grundlæggende anser for at være et stærkt og vigtigt lovforslag, der kan få stor betydning for
nuværende og fremtidige demokratiske virksomheder.
Vi opfordrer desuden afslutningsvist til, at ekspertarbejdsgruppens medlemmer inviteres løbende
(eventuelt årligt) til et evaluerings- eller opfølgningsmøde med henblik på at sikre en effektiv og
frugtbar implementering af samtlige initiativer fra den politiske aftale. En sådan opfølgning vil i
øvrigt være i tråd med ønsket og anbefalingen fra ekspertarbejdsgruppen.
Ligesom vi i øvrigt opfordrer til, at der i den generelle implementering af arbejdsgruppens
anbefalinger tages højde for, at nedsættelse af ”Udvalget for god demokratisk ledelse”
udelukkende er midlertidigt. Derfor bør det tænkes ind, hvordan gruppens vigtige arbejde kan
videreføres og fortsættes blandt landets demokratiske virksomheder. Sammensætning af udvalget,
sikring af dets bredde og videreførelse af arbejdet bør således være indtænkt fra start af udvalgets
nedsættelse.
Tænketanken Demokratisk Erhverv deltager naturligvis gerne i opfølgningen, og vi stiller os altid til
rådighed for uddybning af både nærværende høringssvar, samt stiller vores ekspertise om
demokratiske virksomheder til rådighed for relevante myndigheder.
Med venlig hilsen
Jens Jonatan Steen
Administrerende direktør
80
Lautrupvang 10
DK-2750 Ballerup
Tlf. +45 22 60 07 12
Vellivforeningen.dk
f.m.b.a.
Erhvervsstyrelsen
Olivia Karen Höcky Hansen, olihan@erst.dk
Rebecca Louise Rohde, rehroh@erst.dk
14. februar 2024
Høringssvar fra Velliv Foreningen fmba til udkast til lovforslag
om ændring af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder,
selskabsloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre
love (bedre vilkår for demokratiske virksomheder m.v.)
Velliv Foreningen er en del af det meget blandede landskab af demokratiske
virksomheder i Danmark og ønsker derfor at afgive høringssvar til ovenstå-
ende lovforslag. Da de demokratiske virksomheder i Danmark er indrettet
forskelligt, er formålet med dette høringssvar at give et dybere indblik i Velliv
Foreningens forhold og på den måde skabe forståelse for de udfordringer,
som opleves i relation til kommunikation til Velliv Foreningens medlemmer.
Om Velliv Foreningen
Velliv Foreningen blev stiftet i 2015 og er en forening bestående af de til en-
hver tid værende kunder i pensionsselskabet Velliv Pension & Livsforsikring
A/S (tidligere Nordea Liv og Pension). Velliv Foreningen har siden 2019 ejet
100 % af aktierne i Velliv og er derfor en forsikringsholdingvirksomhed.
På nuværende tidspunkt har Velliv Foreningen 415.000 medlemmer. Da
medlemsskaren i Velliv Foreningen dog består af de til enhver tid værende
kunder i Velliv, varierer de konkrete medlemmer løbende som der sker til-
gang og afgang af kunder i pensionsselskabet. Velliv Foreningen er derfor
afhængig af løbende at kunne få udleveret oplysninger om medlemmerne fra
datterselskabet.
Velliv Foreningen er et repræsentativt medlemsdemokrati, hvor medlem-
merne vælger foreningens repræsentantskab. Der afholdes valg til repræ-
sentantskabet hvert andet år. Repræsentantskabet vælger blandt sig Velliv
Foreningens bestyrelse, vælger de generalforsamlingsvalgte medlemmer af
pensionsselskabet Vellivs bestyrelse, godkender koncernårsrapporten, be-
slutter overskudsdisponering, vedtager foreningens strategi og beslutter
rammerne for foreningens almennyttige aktiviteter.
Det er derfor en bærende del af Velliv Foreningens virke, at medlemmerne
er involverede i de demokratiske processer.
81
2/3
Generelle bemærkninger til lovforslaget
Velliv Foreningen har støttet Ekspertarbejdsgruppens arbejde og dens anbe-
falinger forud for den politiske aftale, som dette lovforslag er en udmøntning
af. Det er derfor genkendeligt indhold, som vil kunne afhjælpe en stor del af
de udfordringer, som Velliv Foreningen oplever som følge af de nuværende
begrænsninger.
Velliv Foreningens demokratiske styremodels legitimitet afhænger bl.a. af, at
der er høj deltagelse i de demokratiske processer. For at medlemmerne del-
tager i de demokratiske processer, er det nødvendigt, at de er bevidste om,
at de er medlemmer af foreningen og dernæst, at de er oplyste om forenin-
gens aktiviteter.
Udfordringen i den nuværende regulering ligger i, at Velliv Foreningen kun
har mulighed for at kommunikere direkte til medlemmerne i forbindelse med
de vedtægtsbestemte medlemsrettigheder vedrørende valg og bonusudbe-
taling. For at skabe et aktivt medlemsdemokrati er det nødvendigt at kunne
oplyse om foreningens generelle aktiviteter. Både for at medlemmerne har
mulighed for at engagere sig direkte i aktiviteterne, men derudover også for
at medlemmerne løbende kan danne sig en holdning til de aktiviteter forenin-
gen har, så der kan træffes beslutning på et informeret grundlag ved f.eks.
valg til foreningens repræsentantskab.
Velliv Foreningen er derfor yderst positivt stemt overfor det foreliggende lov-
forslag.
Særlige bemærkninger vedr. kommunikation om rettigheder
Velliv Foreningen har siden stiftelsen skrevet direkte til medlemmerne vedrø-
rende muligheden for at stille op og stemme til valget i Velliv Foreningens re-
præsentantskab. Tilskrivningen er sket på baggrund af videregivne oplysnin-
ger fra Velliv i form af kundeoplysninger som navn, adresse og CPR-
nr./CVR-nr. og er sket som en berettiget videregivelse, jf. lov om finansiel
virksomhed § 117ff og med godkendelse af denne fortolkning fra Finanstilsy-
net.
Retten til at modtage medlemsbonus har siden 2018 været opfyldt ved at
Velliv Foreningen modtager oplysninger om navn, adresse, CPR-nr./CVR-nr.
og kundens samlede opsparing i Velliv efter samme principper.
Alle tilskrivninger til medlemmerne sker via e-Boks for at sikre, at kommuni-
kationen sendes til rette modtager på en sikret forbindelse.
Det er Velliv Foreningens forståelse at fortolkningerne, der understøtter for-
eningens vedtægtsbestemte medlemsaktiviteter, kan videreføres til lov om
forsikringsvirksomhed § 82. Det er foreningen meget tilfreds med. Velliv For-
eningen skal dog samtidig opfordre til, at den berettigede videregivelse af
hensyn til gennemsigtighed for medlemmerne og sikring af praksis, tydelig-
gøres enten i lovteksten eller bemærkninger hertil.
82
3/3
Særlige bemærkninger vedr. kommunikation om foreningens aktiviteter
Selve lovteksten i den nye § 83a beskriver de demokratiske virksomheders
mulighed for at modtage oplysninger om medlemmerne ”til brug for kommu-
nikation om medlemskabet og de dertil hørende rettigheder i foreningen…”
Det følger yderligere af bemærkningerne til den nye bestemmelse, at ”For-
slaget vil medføre, at virksomhederne eller foreningerne, der ejer forsikrings-
selskaberne, lettere kan kommunikere med kunderne i forsikringsselskabet
om deres medlemskab af virksomheden eller foreningen, f.eks. om formål,
de repræsentative medlemsdemokratier, udvikling og aktiviteter, så kun-
den kan gøre brug af sit medlemskab og de dertilhørende rettigheder.”
Velliv Foreningen er glade for denne eksemplificering i bemærkningerne til
forslaget, da foreningens udvikling og aktiviteter er en vigtig parameter for
medlemmerne at være informeret om. Dels for at sikre at de stemmeberetti-
gede kan træffe deres valg på et informeret grundlag, og dels da netop for-
eningens udvikling og aktiviteter er noget af det, som medlemmerne har
størst indflydelse på. Det vil derfor give Velliv Foreningen mulighed for at
skabe et endnu mere meningsfyldt medlemsdemokrati, hvis der løbende kan
kommunikeres om foreningens udvikling og aktiviteter direkte til medlem-
merne. Særligt i relation til de almennyttige aktiviteter oplever Velliv Forenin-
gen, at nogle medlemmer føler sig underinformerede om karakteren og om-
fanget af foreningens almennyttige uddelinger.
For at sikre at denne direkte kommunikation til medlemmerne udelukkende
sker til relevante modtagere og på en klimaansvarlig måde, ønsker Velliv
Foreningen at anvende e-Boks til at skrive til medlemmerne. Det er derfor
glædeligt at kunne konstatere, at bemærkningerne til forslaget fastslår, at
”kontaktoplysninger skal forstås teknologineutralt”. Velliv Foreningen fore-
slår, at der i de efterfølgende eksempler på kontaktoplysninger evt. også til-
føjes CPR-nr./CVR-nr.
Velliv Foreningen vil fortsat gerne bidrage til arbejdet med lovforslaget, hvis
dette måtte være nødvendigt, og står derfor også til rådighed for spørgsmål
eller behov for yderligere oplysninger.
Kontaktperson: Anna Elisabeth Lotz, ael@vellivforeningen.dk, tlf. 22 60 07
19.
Med venlig hilsen
Lars Wallberg
Administrerende direktør
83
Østifterne
Kalvebod Brygge 1-3
1780 København
Tlf.: +45 4455 9664
kontakt@oestifterne.dk
www.østifterne.dk
Østifterne skadeforebyggelse f.m.b.a.: CVR-nr. 37 82 22 64
Østifterne Almennyttig f.m.b.a.: CVR-nr. 44 39 85 40
Høringssvar vedrørende lovforslag om bedre vilkår for demokratiske virksomheder
Østifterne Skadeforebyggelse f.m.b.a. (CVR-nr. 37 82 22 64) og Østifterne Almennyttig f.m.b.a.
(CVR-nr. 44 39 85 40) ser som udgangspunkt positivt på lovforslaget og Erhvervsstyrelsens
involvering af relevante parter i processen. Det er positivt, at styrelsen loyalt imødekommer ønsket
fra ekspertarbejdsgruppen vedrørende demokratiske virksomheder om bedre muligheder for
medlemskommunikation. Østifterne er også nævnt som en demokratisk virksomhed i
ekspertarbejdsgruppens rapport.
Østifterne er minoritetsaktionær i Nykredit- koncernen og er bekendt med Forenet Kredits
høringssvar, som Østifterne fuldt ud kan tiltræde.
I lovforslaget har udkast til bestemmelse i lov om forsikringsvirksomhed følgende ordlyd:
Ӥ 83 a. Et forsikringsselskab kan videregive oplysninger om en kundes navn og kontaktoplysninger
til en forening eller virksomhed, der helt eller delvist ejer forsikringsselskabet [vores fremhævelse],
hvis kundeforholdet i forsikringsselskabet medfører, at kunden er eller kan blive medlem af
foreningen eller ejer af virksomheden. Oplysningerne kan kun videregives til brug for kommunikation
om medlemskabet og de dertilhørende rettigheder i foreningen eller virksomheden, der ejer
forsikringsselskabet. Stk. 2. Den, som modtager oplysninger efter stk. 1, er omfattet af den i § 82,
stk. 1, nævnte tavshedspligt.”
Østifternes medlemmer er kunder i enten Privatsikring A/S eller Gjensidige Danmark – men
Østifterne er ikke hel eller delvis ejer af de 2 selskaber, jf. nedenfor:
Foreningens aktiver og passiver hidrører oprindeligt fra den forsikringsvirksomhed, som blev drevet af
Østifterne Forsikring, der senere blev fusioneret ind Nykredit Forsikring A/S. Som led heri etableredes
Østifterne, der blev aktionær i Nykredit. Forsikringskunderne blev i den forbindelse foreningens ejere
og medlemmer.
Et af foreningens formål (§2) er at ”varetage medlemmernes interesser ved at foreningen gennem sin
aktiebesiddelse i Nykredit A/S skal medvirke til at opretholde og videreføre forsikringsaktiviteterne i
Nykredit-koncernen…”
I 2010 solgte Nykredit sit forsikringsselskab til Gjensidige forsikring. Forsikringssalget fortsatte via
Nykredit, hvorfor medlemmer fra 2010 var kunder i Gjensidige henvist fra Nykredit. I 2021 skiftede
Nykredit forsikringspartner til Privatsikring. Østifterne optog alle Privatsikring-kunder som
medlemmer af Østifterne på lige fod med medlemmer fra Gjensidige.
Medlemmer af foreningen er derfor i dag (§4) ”enhver, der er forsikringskunde i Privatsikring (CVR-
nr. 25 07 14 09), og som ikke har fravalgt medlemskab, jf. dog § 7. Medlemmer af foreningen er
endvidere forsikringstagere i et forsikringsselskab, som Nykredit-koncernen har haft et samarbejde
med, hvis det pågældende kundeforhold er etableret på grundlag af formidling eller henvisning fra et
selskab i Nykredit-koncernen eller en franchisetager til et selskab i Nykreditkoncernen.”
Medlemsbasen tæller i dag ca. 300.000 medlemmer, som enten er kunder i Privatsikring - eller
kunder i Gjensidige, hvis kundeforholdet i perioden frem til 2021 er etableret via et selskab i Nykredit
koncernen.
Der er således intet ejerforhold til grund for samarbejdet med forsikringsselskaberne. Der foreligger
en Partnerskabsaftale mellem Østifterne med baggrund i Østifternes vedtægter §2, som nævnt
ovenfor. Kunderne i Privatsikring bliver automatisk medlem (og orienteret herom) af Østifterne ifm.,
at de tegner en forsikring.
84
Østifterne
Kalvebod Brygge 1-3
1780 København
Tlf.: +45 4455 9664
kontakt@oestifterne.dk
www.østifterne.dk
Østifterne skadeforebyggelse f.m.b.a.: CVR-nr. 37 82 22 64
Østifterne Almennyttig f.m.b.a.: CVR-nr. 44 39 85 40
Østifterne har imidlertid behov for kundedata fra Privatsikring og Gjensidige med henblik på at kunne
udføre foreningens arbejde (afholde valgaktiviteter mm.). Derfor bliver det umiddelbart begrænsende
for Østifternes foreningsaktiviteter, at der i de forslåede lovudkast §83 a forudsættes helt eller delvist
ejerskab til forsikringsvirksomheden.
Østifterne er bekendt med, at Finanstilsynets praksis har medført, at den hidtidige videregivelse af
kundeoplysninger er blevet anset for berettiget efter FIL § 117 (og lov om forsikringsvirksomhed §
82).
Dette har Østifterne hidtil indrettet sig efter. Østifterne ønsker derfor ikke, at den foreslåede
bestemmelse begrænser den hidtidige praksis fra Finanstilsynet og bemærker, at der kan være risiko
herfor, når der netop udformes en konkret bestemmelse om videregivelse til varetagelse af
demokratiske rettigheder m.v., som netop var omdrejningspunktet for vurderingen af, at
videregivelsen var berettiget.
Østifterne skal derfor opfordre til, at bestemmelsen om helt eller delvist ejerskab udgår eller
omformuleres således, at Østifternes virksomhed omfattes.
Med venlig hilsen
Østifterne Skadeforebyggelse f.m.b.a.& Østifterne Almennyttig f.m.b.a.
Lars Suhr Olsen
Direktør
85