Skriftlig fremsættelse (10. april 2024)

Tilhører sager:

Aktører:


    AN16298

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20231/lovforslag/l153/20231_l153_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (10. april 2024)
    Skatteministeren (Jeppe Bruus):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af boafgiftsloven (Bo- og
    gaveafgiftsfritagelse)
    (Lovforslag nr. L 153)
    I anledning af, at kongeriget Danmark har fået et nyt
    kongepar, gennemføres en modernisering af Kongehusets
    økonomiske forhold. Lovforslaget skal sammen med det
    samtidigt fremsatte forslag til lov om kong Frederik den
    Tiendes civilliste bidrage til at sikre fremtidige rammer for
    Kongehusets virke, der understøtter et moderne og fremtids-
    sikret monarki.
    En række af de aktiver, som må anses for en væsentlig
    forudsætning for at varetage opgaven som regent og kon-
    gepar – og som dermed er afgørende for videreførelsen
    af Kongehuset og landets fælles kulturarv – tilhører regen-
    ten. De er dermed ikke omfattet af det samtidigt fremsat-
    te forslag til lov om kong Frederik den Tiendes civilliste,
    der bl.a. regulerer, hvilke slotte m.v. og andre statsejendele
    (det såkaldte statsinventar), der skal overlades kongen til
    brug. Uanset om der er tale om aktiver, der har status af
    statsinventar eller tilhører regenten, tjener de i vidt omfang
    samme formål om videreførelse af Kongehuset og landets
    fælles kulturarv. Der lægges derfor op til, at aktiverne i alle
    tilfælde ikke pålægges bo- og gaveafgiftspligt.
    Formålet med dette lovforslag er således at skabe ram-
    merne for at bevare de historiske genstande og aktiver, som
    tilhører regenten, i Kongehusets varetægt i generationerne
    fremover – heriblandt ved fremtidige tronskifter.
    Når tronen overgår til en ny regent, vil en række aktiver
    blive overdraget fra den afgående regent til den tiltrædende
    regent. Hidtil er det almindeligvis sket ved arv i forbindelse
    med regentens død, men ved et tronskifte, hvor regenten
    i levende live frasiger sig tronen (abdicerer), vil en række
    aktiver blive overdraget i levende live.
    Der lægges med lovforslaget derfor op til, at arv og ga-
    ver, der ved regentens eller dennes ægtefælles død efterla-
    des – eller i levende live overdrages – til den, som tronen
    overgår til efter tronfølgeloven, og dennes ægtefælle, kan
    videreføres afgiftsfrit til de kommende regenter og regent-
    par. Overdragelserne foreslås på den baggrund fritaget for
    bo- og gaveafgiftspligt.
    Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft dagen efter
    bekendtgørelse i Lovtidende, og at lovforslaget får virkning
    fra og med den 1. januar 2024. Derved sikres det, at loven
    træder i kraft hurtigst muligt, og at overdragelser i anledning
    af tronskiftet den 14. januar 2024 kan ske bo- og afgiftsfrit.
    Lovforslaget har ikke været sendt i offentlig høring. Der
    har heller ikke tidligere har været tradition for offentlig hø-
    ring over f.eks. lovforslag vedr. civillisten.
    Den sene fremsættelse skyldes tronskiftet den 14. januar
    2024, og at der efterfølgende har været behov for overvejel-
    ser om den nuværende lovgivning vedr. Kongehusets økono-
    mi med henblik på at skabe de fremtidige rammer for Kon-
    gehusets virke, der understøtter et moderne og fremtidssikret
    monarki.
    Lovforslaget har været drøftet med Kongehuset.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 153 Folketinget 2023-24
    Skattemin., j.nr. 2024-1292
    AN016298