Nyhedsbrev nr. 06/2024 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Amtmansbrekkan 6 www.rigsombudsmanden.fo Telefon: +298 201 200
FO-100 Tórshavn E-mail: ro@fo.stm.dk
Tórshavn, den 10. april 2024
Orientering nr. 06/2024
Koalitionen og Sambandsflokkurin indgår forlig om lakseopdræt
I maj sidste år ændrede koalitionen loven om licens for lakseopdræt, således at virksomheder, der
beskæftiger sig med lakseopdræt, skal betale væsentlig højere afgift til landskassen, når lakseprisen er høj.
Nu – knap et år efter – har koalitionen og Sambandsflokkurin indgået en aftale om en ændring af loven.
Parterne er enige om, at afgiften fremover skal nedjusteres samtidig med, at der indføres en ny særskat
på virksomhedernes overskud. Dermed skal lakseopdrætsvirksomhedernes bidrag til landskassen bestå
både af afgift for licens og særskat – udover de almindelige skatter, som virksomheder betaler på
Færøerne.
Forliget møder anerkendelse fra Industriens Hus (sammenslutningen af arbejdsgiverforeningerne), som
efterlyser flere forlig på tværs af koalition og opposition, hvilket der ikke er stor tradition for på Færøerne.
Lagtinget behandler Arktis og sikkerhedspolitik
Den 20. marts 2024 førstebehandlede Lagtinget beslutningsforslag fra landsstyremand for udenrigs- og
erhvervsanliggender Høgni Hoydal om en ny arktisk politik for Færøerne. Beslutningsforslaget blev også
omtalt i orientering nr. 04/2023 og er i oversat form vedlagt som bilag til denne Orientering.
Lagtinget behandler endvidere den 17. april 2024 et beslutningsforslag fra landsstyremand Høgni Hoydal,
om Færøernes nationale sikkerhedspolitik. I forslaget præsenteres ti hovedbudskaber for en færøsk
sikkerhedspolitik, som skal være definerende for Færøerne i alle sikkerheds- og forsvarspolitiske
spørgsmål. Beslutningsforslaget er i oversat form vedlagt som bilag til denne Orientering.
Tjóðveldi har holdt landsmøde
Koalitionspartiet Tjóðveldi har den 5.- 6. april 2024 afholdt landsmøde. Temaet for landsmødet var
boligpolitik. og gæstetaler var direktør for Nordisk Råd, Kristina Háfoss. Sigrid J. Dalsgaard, formand
for hovedbestyrelsen, takkede af som formand, og ny hovedbestyrelsesformand blev Høgni í Stórustovu.
Efter mødet udsendte partiet en erklæring fra landsmødet under overskriften: ”Vi skal være ordentlige”,
hvor det beskriver de initiativer, som skal gennemføres for, at Færøerne kan blive en selvstændig nation.
Offentligt
FÆU Alm.del - Bilag 24
Færøudvalget 2023-24
Amtmansbrekkan 6 www.rigsombudsmanden.fo Telefon: +298 201 200
FO-100 Tórshavn E-mail: ro@fo.stm.dk
Nordisk Råds temasession i Tórshavn
Den 8. april 2024 begyndte Nordisk Råds årlige temasession, som denne gang bliver afholdt på Færøerne.
Det er første gang, at Lagtinget er vært for Nordisk Råds temasession. Temaet for sessionen er sikkerhed
og fred. Til KVF udtaler Bjørt Samuelsen, formand for Lagtinget, at et samlet Lagting har valgt at søge
fuldgyldigt medlemskab i Nordisk Råd, og at Lagtinget i det lys gerne vil benytte sig af muligheden for at
være vært for temasessionen.
Landsstyremand Høgni Hoydal og Kinas vicehandelsminister mødtes i
København
Landsstyremand for udenrigs- og erhvervsanliggender Høgni Hoydal mødtes den 3. april 2024 med Kinas
vicehandelsminister Ling Ji på den kinesiske ambassade i København. Det er anden gang, at parterne
mødes. Første gang var i oktober sidste år, da landsstyremanden var på besøg i Beijing. Departementet
for Udenrigs- og Erhvervsanliggender skriver på sin hjemmeside, at: ”Det blev aftalt at forberede de nødvendige
trin til formel kommunikation om en frihandelsaftale mellem Færøerne og Kina.”
Politiet beslaglægger store mængder narkotika
Første uge i april beslaglagde Færøernes Politi 15 forskellige slags narkotika og en stor mængde penge
ved en husransagelse. En færing er arresteret og sigtet i sagen. Vicepolitiinspektør Heri Andreassen
oplyste for KVF, at betydeligt større mængder af narkotika bliver smuglet til Færøerne nu i forhold til
tidligere, og at dette kun er ”toppen af isbjerget”. Han tilføjer, at der er tale om organiseret kriminalitet – især
fra Danmark.
Hiddenfjord får international godkendelse for bæredygtigt opdræt
Færøernes næststørste lakseopdrætsvirksomhed Hiddenfjord har opnået firestjernet godkendelse, som er
den højeste godkendelse for bæredygtigt opdræt fra BAP (Best Aquaculture Practice). Hiddenfjord er
dermed den første opdrætsvirksomhed på Færøerne, der opnår den firestjernede godkendelse.
Håndboldsfeberen fortsætter og færøske artister skal optræde til OL
Den færøske håndboldspiller Elias Ellefsen á Skipagøtu, der til dagligt spiller for THW Kiel, er blevet
kåret som verdens bedste unge håndboldspiller i 2023 af Den internationale Håndboldsforbund (IHF).
Derudover har Færøernes kvindelige håndboldlandshold kvalificeret sig til EM-slutrunden, der bliver
spillet i Østrig, Schweitz og Ungarn til vinter. Det er første gang, at det kvindelige håndboldlandshold
spiller til en EM-slutrunde.
Færøske musikere skriver også historie i disse dage, da både Teitur og Brimheim er blevet valgt til at
optræde til OL i Paris på vegne af Danmark. De skal sammen med tre danske artister optræde på Champs-
Elysées til diverse arrangementer, der bliver arrangeret af Visit Denmark og nonprofitorganisationen
ROSA.


1 / 5
Oversættelse
Rigsombudsmanden på Færøerne
Landsstyreområdet for udenrigs- og erhvervsanliggender
Dato: 27.02.2024
Sagsnr.: 22/03502
Sagsbehandler: SM
Kontrolleret: 08.02.2024
Beslutningsforslag om
Færøernes arktiske politik 2024
Lagtinget støtter, at landsstyret i sin kontakt og sit samarbejde med andre regeringer,
mellemstatslige organisationer og samarbejder om arktiske forhold lægger vægt på at udmønte
målsætninger og tiltag i Færøernes arktiske politik 2024 med afsæt i otte hovedpunkter.
1. Sikkerhed, fred og stabilitet
• Færøerne arbejder for, at Arktis forbliver sikkert, fredeligt og stabilt
2. Mellemstatsligt samarbejde
• Færøerne arbejder målbevidst for, at mellemstatsligt samarbejde foregår på
reguleret vis og på basis af international lov
3. Miljø, natur og klima
• Færøerne arbejder for, at temperaturen i det arktiske område ikke stiger, at
udledningen af forurenende og skadelige stoffer reduceres, og at biodiversi-teten
får gode vilkår og bliver beskyttet mod menneskeskabt udryddelse.
4. Forskning, vidensudvikling og uddannelse
• Færøerne arbejder for at styrke forskningssamarbejde, vidensudvikling og
uddannelse i arktisk sammenhæng. Forskning i Arktis bør først og fremmest
komme befolkningerne i området til gode.
5. Beredskab
• Færøerne arbejder for et effektivt beredskab og en stærk modstands-dygtighed
inden for sikkerhed til søs, redning og miljøforurening i Arktis.
Offentligt
(Omtryk - 11-04-2024 - Yderligere bilag vedlagt) FÆU Alm.del - Bilag 24
Færøudvalget 2023-24
2 / 5
Oversættelse
Rigsombudsmanden på Færøerne
6. Fiskeri
• Færøerne arbejder for, at alle havets ressourcer fanges på et bæredygtigt
grundlag og udnyttes fuldt ud
7. Erhvervsmuligheder og bæredygtig udvikling
• Færøerne arbejder for at skabe gode rammer for erhvervsmuligheder, iværksætteri og
innovation
8. Kultur og samfund
• Færøerne arbejder for, at kultur, kunst, kulturarv og fritidsliv prioriteres højt i
arktisk sammenhæng
1. Bemærkninger til beslutningsforslaget
Færøernes arktiske politik bygger på princippet om demokratisk bæredygtighed. Det er
befolkningen i Arktis og Nordhavet, der har ansvaret for og beslutningsretten i alt, der foregår
og som med direkte og selvstændig repræsentation i relevant samarbejde og aftaler skal forme
udviklingen i området. Dette skal udmøntes i de otte hovedpunkter. Formålet med den
opdaterede arktiske politik er at sætte den udenrigspolitiske kurs for Færøerne som et land i
Arktis og belyse de målsætninger, som Færøerne arbejder for at nå i regionale mellemstatslige
organisationer og i bred international sammenhæng. Samtidig peger politikken på tiltag, som
kan prioriteres og iværksættes fra færøsk side for at nå de mål, som har betydning for
udviklingen i Arktis og for os, der bor i området.
Der er tale om en fusioneret udenrigspolitisk plan, der kræver politisk opbakning for at kunne
gennemføres. Derfor bør Lagtinget få mulighed for at drøfte og beslutte den opdaterede
arktiske politik, der bygger på den arktiske politik, som det tidligere landsstyre offentliggjorde i
oktober 2022.
1.1 Proces
På et landsstyremøde 30. marts 2020 blev man i landsstyret enige om at gå i gang med at
udarbejde en arktisk strategi, og efter at være blevet forelagt planen blev Lagtingets
udlandsudvalg den 3. juni 2020 ligeledes enigt om at støtte den. Der blev afholdt høringsmøder
med relevante interessegrupper, og de andre landsstyreområder har bidraget til politikken på
hver deres område og er derefter blevet hørt igen. Den arktiske politik blev opdateret i efteråret
2023. Alle landsstyreområder har haft mulighed for at kommentere og opdatere forslaget.
Landsstyret godkendte planen i december 2023. Den opdaterede arktiske politik er en fusion af
overordnede mål og målsætninger, prioriteringer, anbefalinger og tiltag. Hensigten er, at den
arktiske politik skal danne grundlag for en mere detaljeret handlingsplan, hvor tidsramme,
finansiering og ansvarsfordeling bliver nærmere beskrevet.
1.2 Økonomiske og administrative konsekvenser
Den arktiske politik er ikke juridisk eller økonomisk bindende og har derfor i sig selv ingen
økonomiske og administrative konsekvenser. Men for at kunne føre en aktiv og effektiv
udenrigspolitik kræver det, at der afsættes tilstrækkelige ressourcer på de forskellige sags-
områder for at nå målene og sikre nødvendig deltagelse i relevante faglige og politiske
samarbejder.
3 / 5
Oversættelse
Rigsombudsmanden på Færøerne
De enkelte mål og tiltag omfatter en række forskellige sagsområder. Ansvaret for at skaffe
finansiering hertil ligger hos de relevante landsstyremedlemmer. De tiltag, som kræver
Lagtingets deltagelse for at blive gennemført, bliver forelagt Lagtinget.
1.3 Konklusion
Den arktiske politik omfatter otte hovedpunkter.
1) Sikkerhed og stabilitet i en usikker verden
Færøerne støtter tiltag, der dæmmer op for utilsigtet eskalering og som styrker NATO’s
afskrækningsevne i de nordiske egne.
Den ændrede verdenspolitiske situation kræver, at de arktiske lande forholder sig til en
uforudsigelig sikkerhedspolitisk virkelighed, hvor Rusland har udfordret status quo. Der kan
derfor som et forsvarsmæssigt modsvar fra NATO-landene forventes øget militær aktivitet i
vores egne. I denne sammenhæng er det væsentligt, at Færøerne er med i de processer og
beslutninger, som vedrører forsvarspolitiske tiltag i de nordlige have.
2) Mellemstatsligt samarbejde
Mellemstatsligt samarbejde inden for organisationer og samarbejde mellem landene er afgørende
nødvendigt for at imødegå de mange udfordringer, som verden står overfor i Arktis og over hele
kloden. For Færøerne er deltagelse i organisationer og samarbejde med andre lande en
forudsætning for at kunne løfte i flok med verdens nationer og er samtidig fora, hvor Færøerne
kan gøre sin indflydelse gældende på en måde, der flugter med egne interesser. Færøerne
varetager næsten alle de sagsområder, som samarbejdet i Arktisk Råd omfatter, og som øvrige
samarbejder i Arktis omfatter. Det drejer sig om områder af betydning for fortsat bæredygtig
udvikling på Færøerne og i Arktis som helhed. Derfor arbejder Færøerne for at opnå en
selvstændig stemme i alle relevante samarbejder og organisationer.
Foruden arbejde i organisationer er det vigtigt, at Færøerne fortsat styrker forholdene til de
andre lande i det arktiske område, særligt Norge, Island, Grønland, Danmark, USA og Canada.
Det er også afgørende fortsat at styrke forholdene til de lande, som viser interesse for det
arktiske område. Det gælder bl.a. Storbritannien, herunder også Skotland, Japan, Sydkorea,
Kina, Indien, EU og EU´s medlemslande.
3) Forskning, vidensudvikling og uddannelse
En afgørende forudsætning for at tage nødvendige beslutninger, der vedrører natur og miljø i
Arktis, er forskningsbaseret viden.
Forskning og videnskab er med til at sikre bæredygtig udvikling, der gør det muligt at leve og
skabe vækst i Arktis.
Mellemstatsligt forskningssamarbejde, vidensudvikling og uddannelse i arktisk sammenhæng
og forskning om Arktis bør komme befolkningen i området til gode.
Færøerne har i mange år været aktive i mellemstatslige forskningssamarbejder, der vedrører
Arktis. Færøerne ligger derfor inde med megen relevant viden og store mængder data, som kan
være et værdifuldt bidrag til fortsat forskning og vidensudvikling i Arktis. Eksempelvis på
havområdet, inden for folkesundhed og i relation til måling af mængden af bestemte stoffer i
luft, hav og dyre- og planteliv.
4) Miljø, natur og klima
Klimaforandringer er vores tids alvorligste internationale udfordring. Alle verdens lande må
stå sammen om at imødegå denne udfordring. Klimaforandringerne er særligt tydelige i det
arktiske område, hvor sod lægger sig på sneklædte landskaber, gletsjere og isbjerge. Gletsjerne
4 / 5
Oversættelse
Rigsombudsmanden på Færøerne
smelter hurtigere og hurtigere, og havets temperatur stiger. Klimaforandringerne, der sker
hurtigere i de arktiske egne end andre steder, påvirker befolkning, levevilkår, biodiversitet,
natur og miljø, og betingelserne for at leve og arbejde i Arktis ændrer sig.
Det er derfor afgørende for Færøerne fortsat at deltage i forskningssamarbejdet inden for natur,
miljø og klima, så vi også bliver bedre i stand til at ruste vores borgere, erhverv og samfund til
at imødegå de udfordringer, som opstår på grund af klimaforandringerne. Færøerne arbejder
for, at temperaturen i det arktiske område ikke stiger, at den biologiske mangfoldighed skal
have gode livsbetingelser og beskyttes imod menneskeskabt udryddelse, og at udledningen af
miljøforurenende stoffer skal reduceres.
5) Beredskab
Den tiltagende skibstrafik i området stiller store krav til behovet for mellemstatsligt samarbejde om fly-
og søredning og beredskab i forbindelse med miljøforurening. Området er vidtstrakt, egnene
fjerntliggende og beredskabsressourcerne begrænsede. Det stærkeste redskab i beredskabssammenhæng
er derfor oplysning og forebyggelse foruden krav til dem, der sejler og har aktiviteter i vores område og i
det arktiske havområde.
Færøerne arbejder blandt andet for at udvikle beredskabet imod olie- og kemikalieforurening, at sikre
opdaterede og præcise søkort og at styrke tilsynet med skibstrafikken for i større grad at konstatere, om
skibe opfylder de færøske og internationale krav om udledning, sikkerhed og fiskeri. Færøerne skal fortsat
deltage aktivt i beredskabssamarbejdet i arktisk sammenhæng.
6) Havets ressourcer
De levende havressourcer er hovedfundamentet under økonomien i store dele af det arktiske
område. For Færøerne har fiskeriet en afgørende økonomisk og samfundsmæssig betydning.
Derfor arbejder Færøerne for, at alle havets ressourcer fanges på et bæredygtigt grundlag og
udnyttes fuldt ud. Færøerne er en hovedsamarbejdspartner i mellemstatslig sammenhæng i
Nordhavene, når det gælder forvaltningen af nogle af verdens største migrerende fiskebestande.
I arktisk sammenhæng danner fiskeriet rammen om talrige muligheder for en bæredygtig
økonomisk udvikling og for forskningssamarbejder og viden om havet og livet i havet.
Mellemstatsligt fiskerisamarbejde bør forvalte fiskeri på bæredygtig vis og samtidig sikre, at
der tages de nødvendige hensyn til beskyttelse af selve havmiljøet og livet i havet.
7) Erhvervsmuligheder og bæredygtig udvikling
Forudsætningen for dynamiske og gode levevilkår i Arktis er diversificerede
erhvervsmuligheder og job, der får folk til at flytte hertil og blive boende. Med et Arktis i
forandring gælder det om at vende udfordringer til muligheder. Det har det færøske erhvervsliv,
som er aktivt i hele verden og er visionært, innovativt og udviklende, solide og gode erfaringer
med. Både når det gælder om at udvikle specifikke lokale løsninger til forholdene i et ø-
samfund, og når det gælder om at tilpasse særlige færøske løsninger efterspørgslen på
verdensmarkedet. Det er nødvendigt at øge investeringer i lokale løsninger, der sikrer en fortsat
bæredygtig udvikling.
Turisme, lakse- og tangopdræt, serviceerhverv, byggeri, kommunikationsteknologi og shipping
er blandt de brancher, som er relevante at fremhæve i relation til Arktis.
8) Kultur og samfund
Kultur har stor betydning for samfundsudviklingen i Arktis. Befolkningstallet i området stiger
støt, og en stærk kulturel bevidsthed i tillæg til kultursamarbejder er med til at sikre denne
udvikling. Kultur, kulturarv, kunst og skabende erhverv bør derfor prioriteres højt i arktisk
sammenhæng.
5 / 5
Oversættelse
Rigsombudsmanden på Færøerne
Landsstyreområdet for udenrigs- og erhvervsanliggender, 27. februar 2024
Høgni Hoydal
landsstyremedlem
/Herálvur Joensen
Bilagsoversigt:
Bilag 1: Færøernes arktiske politik 2024


Rigsombudsmanden på Færøerne LM-072/2023
Dansk oversættelse af ”Færøernes arktiske politik 2024”
S.3: Færøerne i Arktis og det nordlige ishav
Arktis er i forandring. Store naturressourcer. Nye sejlruter. Kommunikation og trafik. En
ændret sikkerhedspolitisk virkelighed. Klima- og miljøforandringer. Beredskab. Forskning.
Industrielle og økonomiske interesser.
Alt dette placerer Arktis og Det Nordlige Ishav i et internationalt centrum. Den politiske og økonomiske
betydning, som Arktis og Det Nordlige Ishav har i mellemstatslig sammenhæng og for andre landes og
nationers interesser, stiger støt. Det arktiske område og befolkningerne, der bor og arbejder her, vil derfor
i højere grad end tidligere blive påvirket af internationale beslutninger og tendenser.
Klimaforandringernes påvirkning ses og mærkes tydeligt i Arktis. Som et arktisk land har Færøerne, sam-
men med de øvrige lande i området, et særligt ansvar for at bremse klimaforandringerne og samtidig sikre,
at der ligger solid viden til grund for de nødvendige tilpasninger.
Færøerne har derfor også behov for en arktisk politik, som beskriver Færøernes rolle i Arktis og Det Nord-
lige Ishav, både på kort og længere sigt.
Hovedfokusset i Færøernes arktiske politik ligger på demokratisk bæredygtighed forstået således, at det er
os som befolkninger i Arktis og Det Nordlige Ishav, der gennem århundreder og i generationer har levet og
opbygget nationerne her, og som bør have beslutningsretten og ansvaret for det, der sker i vores egne. Vi
skal ikke være tilskuere, når andre lande træffer beslutninger, men i stedet være direkte og selvstændigt
repræsenteret i alle relevante samarbejder og aftaler.
Befolkningen og naturen i Arktis udgør grundlaget for politikken. Vi lever af naturen, især havet. Når vi,
der bor i Arktis, styrker vores eksistensgrundlag, ruster vi hele det arktiske område imod eksempelvis kli-
maforandringer, økonomiske svingninger og sikkerhedspolitiske udfordringer. Det er afgørende, at vi ser
mulighederne i de udfordringer, der ligger forude, og at vi til alle tider har bæredygtighed – også demokra-
tisk bæredygtighed – som vores centrale mål.
S.4: Formålet med Færøernes arktiske politik er:
> at definere Færøerne som en samarbejdspartner i Arktis
> at styrke Færøernes selvstændige rolle i mellemstatstligt samarbejde og relevante fora, herunder i
Arktisk Råd
> at etablere grundlag for beslutninger, der bidrager til at skabe udvikling, viden og fremskridt på Fæ-
røerne og resten af Arktis.
Den arktiske politik udstikker den udenrigspolitiske kurs for Færøerne som et arktisk land og beskri-
ver de mål, som Færøerne arbejder på at realisere i regionale mellemstatslige organisationer såvel
som i international sammenhæng. Politikken oplister samtidig tiltag, som Færøerne kan prioritere og
gennemføre for at nå de mål, som har betydning for Arktis og os, der bor i området.
Offentligt
(Omtryk - 11-04-2024 - Yderligere bilag vedlagt) FÆU Alm.del - Bilag 24
Færøudvalget 2023-24
Rigsombudsmanden på Færøerne
Dansk oversættelse af ”Færøernes arktiske politik 2024”
Færøernes arktiske politik består af otte temaer:
> Sikkerhed og stabilitet
> Internationalt samarbejde
> Miljø, natur og klima
> Forskning, vidensudvikling og uddannelse
> Beredskab
> Fiskeri
> Erhvervsmuligheder og bæredygtig udvikling
> Kultur og samfund
S.6: Færøerne i Arktis
> Den færøske kontinentalsokkel fortsætter nord om polarcirklen, ligesom de fiskebestande, som Fæ-
røerne har andel i, migrerer over grænserne og nordpå mod Ishavet. Derfor kan Færøerne udnytte
ressourcerne og gøre krav gældende nord for polarcirklen.
> Færøerne har været en aktiv del af det arktiske samarbejde, siden det oprindeligt blev startet op som
et miljøsamarbejde i 1990'erne. I 1996 blev Arktisk Råd dannet, og Færøerne har deltaget i det i en
fælles delegation med Danmark og Grønland siden. Færøske myndigheder, forskere og andre inte-
ressenter har deltaget aktivt, og Færøerne har desuden været medunderskriver på tre aftaler mellem
landene i Arktisk Råd – to om beredskab og en om forskning.
> For Færøerne og resten af verden fungerer Arktis som ramme for mellemstatsligt samarbejde på flere
strategisk vigtige områder. Det tjener derfor færøske interesser at tage synligt og aktiv del i samar-
bejdet for at påvirke, præge og bidrage til udviklingen i området.
S.7: FN’s bæredygtighedsmål og Færøernes internationale engagement
Verdensmålene for bæredygtig udvikling danner en naturlig ramme om den arktiske
politik. De 17 mål, der tilsammen udgør en progressiv global vision for en mere
bæredygtig fremtid, stemmer overens med de prioriteringer, værdier og mål, som
Færøerne forfølger i international sammenhæng, også i relation til arktiske forhold.
Disse 7 verdensmål er særligt relevante for Færøerne som arktisk land:
> Nr. 7 Bæredygtig Energi
> Nr. 8 Anstændige Jobs og Økonomisk Vækst
> Nr. 9 Industri, Innovation og Infrastruktur
> Nr. 11 Bæredygtige Byer og Lokalsamfund
> Nr. 12 Ansvarligt Forbrug og Produktion
> Nr. 13 Klimaindsats
> Nr. 14 Livet i Havet
> Nr. 15 Livet på Land
> Nr. 16 Fred, Retfærdighed og Stærke Institutioner
> Nr. 17 Partnerskab for Handling
Rigsombudsmanden på Færøerne
Dansk oversættelse af ”Færøernes arktiske politik 2024”
S.8: Sikkerhed og stabilitet i en usikker verden
Færøerne arbejder for, at Arktis forbliver trygt og stabilt.
Demokrati, menneskerettigheder og åbenhed er absolutte principper for Færøerne i al mellemstatslig sam-
menhæng, også i Arktis. Samarbejde mellem landene skal baseres på international ret og på indbyrdes
anerkendelse og respekt.
Hovedmålet om, at der skal herske lavspænding mellem landene i det arktiske område, er kommet under
pres som følge af Ruslands angreb på Ukraine den 24. februar 2022.
Da både Finland og Sverige er indlemmet i NATO, er alle de arktiske lande NATO-medlemslande undtagen
Rusland. Det åbner op for værdifulde samarbejdsmuligheder mellem de allierede, der fortsat bør have lav-
spænding i regionen som deres fremmeste mål.
Færøerne støtter tiltag, der mindsker sandsynligheden for misforståelser såvel som initiativer, der forebyg-
ger utilsigtet eskalering. Samtidig kræver den skiftende geopolitiske situation, at landene i Arktis navigerer
bevidst og korrekt i forhold til den sikkerhedspolitiske usikkerhed og trussel mod stabiliteten, der følger af
Ruslands angreb.
Vi må derfor, som modsvar fra NATO-landene, forvente en øget militær aktivitet, der har forsvar – ikke
angreb – for øje i vores egne. Her er det vigtigt, at Færøerne deltager i processer og beslutninger om for-
svarspolitiske tiltag i Det Nordlige Ishav.
Det Nordlige Ishav (The High North) er blevet et strategisk fokusområde for NATO, hvor der særligt lægges vægt
på vigtig infrastruktur og fri sejlads over Atlanterhavet.
Skal der herske sikkerhed og stabilitet, er det afgørende, at Færøerne effektivt kommunikerer og samarbejder
med de øvrige allierede i Arktis og i Nordatlanten. I den forbindelse har USA en central rolle, ligesom Storbri-
tannien, Canada og de andre nordiske lande spiller en betydelig rolle for, hvordan de sikkerhedspolitiske udsig-
ter i området former sig.
S.10: Internationalt samarbejde om Arktis
Færøerne er et vestligt demokrati, der bygger på retssikkerhed og menneskerettigheder.
Derfor arbejder Færøerne målrettet for, at internationalt samarbejde foregår på basis af vedtagne regler og
international lov. Det sikrer mindre lande bedre muligheder for at varetage deres interesser vis-a-vis store
lande og supermagter, som har større geopolitisk magt og handlekraft. Mellemstatsligt og globalt samar-
bejde bør være baseret på gensidige interesser og gensidig respekt. Dette er ikke mindst vigtigt, nu hvor
Rigsombudsmanden på Færøerne
Dansk oversættelse af ”Færøernes arktiske politik 2024”
den internationale interesse for Arktis stiger.
Internationalt samarbejde gennem organisationer og samarbejde mellem lande er afgørende nødvendigt for
at imødegå de mange udfordringer, som det internationale samfund står over for, både i Arktis og resten af
verden.
For Færøerne er deltagelse i organisationer og samarbejde med andre lande en forudsætning for at kunne
bidrage på lige fod med verdens nationer. Internationale samarbejder udgør samtidig muligheder for, at Fæ-
røerne kan gøre sin indflydelse gældende og fremme egne interesser. Næsten alle de politikområder, man
samarbejder om i Arktisk Råd og andre arktiske fora, er nogle, som Færøerne i regi af rigsfællesskabet har
eksklusiv kompetence over. Disse områder har betydning for fortsat bæredygtig udvikling på Færøerne og i
Arktis som helhed. Derfor stræber Færøerne efter at opnå en selvstændig stemme i alle relevante samarbejder
og organisationer.
Arktisk samarbejde
Arktisk Råd er det øverste mellemstatslige samarbejde i Arktis og udspringer af Ottawa-konventionen fra 1996.
Medlemslandene arbejder sammen med observatørlande og andre organisationer om at imødegå klimaforan-
dringerne, forebygge forurening til søs og på land og styrke de generelle levevilkår i Arktis. I Arktisk Råd
arbejder Færøerne for en bæredygtig udvikling med fokus på naturressourcerne, miljøet, forskning og videns-
udvikling. Færøerne har tilsluttet sig de tre internationale aftaler, som udspringer af samarbejdet mellem landene
i Arktisk Råd. De vedrører eftersøgning og redning (SAR) og beredskab i forbindelse med olieforurening og
forskning.
S.11: Færøerne er repræsenteret i Arktisk Råd i en delegation sammen med Danmark og Grønland på politisk
niveau, på embedsmandniveau og ved eksperter og fagfolk fra forsknings- og vidensinstitutioner på Færøerne.
Aktiviteten i Arktisk Råd er aftaget som følge af Ruslands angreb på Ukraine. Der arbejdes på en løsning, hvor
Arktisk Råd igen kan blive funktionsdygtigt og eksperterne i størst muligt omfang kan genoptage arbejdet.
Det nordiske samarbejde er vigtigt i arktisk sammenhæng. Færøerne prioriterer det nordiske samarbejde
højt og tager aktivt del i Nordisk Ministerråds arktiske samarbejdsprogram. Samarbejdsprogrammet rum-
mer mange udviklingsmuligheder for både offentlige og private aktører.
FN's Havretskonvention (UNCLOS) danner basis for nogle af de vigtigste og for Færøerne strategisk inte-
ressante forhold i international sammenhæng. Havretskonventionen pålægger aftaleparterne ansvar og ret-
tigheder relateret til eksempelvis kyststaternes geografiske afgrænsning og jurisdiktion, fri sejlads, miljø
og forurening samt naturressourcer i havet og på kontinentalsoklen.
Færøerne prioriterer det mellemstatslige samarbejde om ressourcer og bæredygtig forvaltning af fiskebe-
stande i Det Nordlige Ishav særdeles højt. Det gælder både i multilaterale kyststatsforhandlinger, i bilaterale
aftaler og i regionale fiskeriorganisationer, især i Den Nordøstatlantiske Fiskerikommission (NEAFC) hvis
aftaleområde omfatter Nordpolen.
Rigsombudsmanden på Færøerne
Dansk oversættelse af ”Færøernes arktiske politik 2024”
Samarbejde med FN. Gennem associerede medlemsskaber prioriterer Færøerne en aktiv deltagelse i FN's
Søfartsorganisation (IMO), FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO), FN’s Organisation for Ud-
dannelse, Videnskab, Kultur og Kommunikation (UNESCO) og Verdenssundhedsorganisationen (WHO).
IMO fastsætter regler om sikkerhed til søs, FAO er et internationalt samarbejde om principper for fødeva-
reproduktion, herunder fiskeri og akvakultur, UNESCO styrker trivsel og udvikling gennem kultur-, ud-
dannelses- og forskningssamarbejde, og WHO har en vigtig rolle i sager, der vedrører f.eks. folkesundhed
og epidemikontrol.
Udover deltagelse i internationale organisationer er det vigtigt, at Færøerne fortsat styrker relationerne til
de øvrige lande i det arktiske område, især Norge, Island, Grønland, Danmark, USA og Canada. Det er
desuden vigtigt fortsat at styrke relationerne til de lande og organisationer, der viser interesse for det arkti-
ske område, herunder Storbritannien, inklusiv Skotland, Japan, Sydkorea, Kina, Indien, EU og EU's med-
lemslande.
S.12: Miljø, natur og klima
Klimaforandringerne er vor tids alvorligste internationale udfordring, som alle verdens lande
må stå sammen om at imødegå.
Klimaforandringerne manifesterer sig særlig tydeligt i det arktiske område, hvor sod lægger sig på sne-
klædte landskaber, gletsjere og isbjerge. Gletsjerne smelter hurtigere og hurtigere, og temperaturen i havet
stiger. Klimaforandringerne, som foregår hurtigere i de arktiske egne, påvirker både befolkningerne og
deres levevilkår samt biodiversiteten, naturen og miljøet i Arktis. Det er derfor afgørende for Færøerne
fortsat at deltage i forskningssamarbejdet inden for natur, miljø og klima, så vi bliver bedre i stand til at
ruste vores borgere, erhverv og samfund til at imødegå de udfordringer, som følger af klimaforandringerne.
Takket være mange års færøsk natur- og miljøforskning på land og i havet er der opbygget en solid viden
om natur-, miljø- og klimaforhold på Færøerne og i Arktis. Færøerne må fortsat prioritere denne forskning
og vidensudvikling for bl.a. at kortlægge karakteren og omfanget af klimaforandringerne i vores område,
måle tempoet de sker i og følge effekten af dem på vores leve- og erhvervsmuligheder på land og til havs.
I mellemstatsligt samarbejde kan Færøerne bidrage til udviklingen af best practice løsninger, som kan bru-
ges i andre fjerne og afsidesliggende samfund i det arktiske område og andetsteds.
I maj 2022 vedtog Lagtinget en ny energi- og klimapolitik, hvis mål er at reducere drivhusgasserne
med 30 procent i 2030 sammenlignet med 2010 og at fremskynde den grønne omstilling på
Færøerne. Energi- og klimapolitikken indeholder en tidsbunden handleplan med 25 konkrete tiltag,
som skal implementeres over de kommende år.
Rigsombudsmanden på Færøerne
Dansk oversættelse af ”Færøernes arktiske politik 2024”
Færøerne prioriterer klimasamarbejdet i Arktisk Råd og engagerer sig i internationale processer, der kan
fremme løsninger på klimaområdet. Vi deltager målrettet i det arktiske, nordiske og internationale klima-
samarbejde.
S.14: Sammen med de øvrige nordiske lande tiltrådte Færøerne desuden i 2020 den nordiske “Vision 2030”
om, at de nordiske lande skal blive den mest bæredygtige og integrerede region i verden i 2030. Dette forud-
sætter især, at landene følger Nordisk Ministerråds “Declaration on Nordic Carbon Neutrality” og sætter am-
bitiøse mål, der flugter med Parisaftalen.
Færøernes landsstyre er i gang med at opdatere energi- og klimapolitikken med et kortsigtet mål om at
reducere udledningen af drivhusgasser med 45 procent i 2030 og med et langsigtet mål om at opnå nettonul-
udledningen i 2050 i tråd med FN's Klimapanels (IPCC) seneste anbefalinger.
Temperaturen i det arktiske område må ikke stige
Dette mål har direkte betydning for, hvor hurtigt gletcherne i det arktiske område smelter og hvor meget
dyre- og planteliv på land og til havs påvirkes af det.
Bevarelse af biodiversiteten i det arktiske område kræver gode betingelser og effektiv beskyttelse.
> Kontinuerlige målinger af bestandene må fortsætte og udvides til også at omfatte levende marine og
landlige ressourcer frem for blot de kommercielle fiskearter og småhvaler, der reguleres i regi af det
mellemstatslige fiskeri- og hvalsamarbejde i Nordatlanten.
> Særligt sårbare områder og særligt sårbare dyrearter og plantesorter skal have ordentlig beskyttelse.
Det internationale mål om samvittighedsfuld forvaltning og beskyttelse af biodiversiteten i 2030 og
frem bør også være vores målsætning i det arktiske natur- og miljøsamarbejde.
> Landets videnscentre og lokale eksperter inden for natur- og miljøområdet på land og til havs skal
koordinere og formidle viden om vores biodiversitet på land og i havet, så det bliver muligt at bevare
og beskytte vores naturressourcer og samtidig udvide og udvikle erhvervsmulighederne på et bære-
dygtigt grundlag og uden at bringe biodiversiteten i fare.
> Kortlægning, analyse og registrering af biodiversiteten skal ligge til grund for forvaltningsmæssige
og politiske beslutninger, der medfører en tæring af vores naturressourcer og skal bidrage til forvalt-
ningen af naturressourcerne på en lokal, arktisk, nordisk og international skala.
Udledningen af miljøforurenende og skadelige stoffer skal reduceres i overensstemmelse med internatio-
nale og nationale målsætninger med henblik på at beskytte mennesker, dyr, planter og marine og landlige
økosystemer. Forurenende og skadelige stoffer spredes vidt omkring med hav- og luftstrømme omkring
kloden og forurener miljøet i Arktis og på Færøerne med negative konsekvenser for vores dyre- og plante-
liv, økosystemer og befolkning.
> Havet må ikke blive en losseplads. Færøerne vil sætte fokus på al marin aktivitet, der fører til forure-
ning lokalt og globalt og skader de levende marine ressourcer og økosystemer. Opdræt og energipro-
duktion på havet, tabt fiskeudstyr og andre effekter af industriel aktivitet på havet skal under lup.
Rigsombudsmanden på Færøerne
Dansk oversættelse af ”Færøernes arktiske politik 2024”
> S.15: Det færøske renovationssystem skal moderniseres, så vi bliver i stand til at genbruge endnu
mere affald som led i en bæredygtig, cirkulær økonomi.
> Kontrol med forurenende og skadelig aktivitet på land og til havs skal prioriteres, og undersøgelses-
resultater skal gøres tilgængelige for offentligheden.
Færøerne arbejder for, at vidensinstitutioner inden for naturressourcer og miljø styrkes fagligt, så vores
forskere og ledere får bedre mulighed for at følge den globale opvarmning, som sætter vores natur og
miljø under pres. Vores marine og landlige økosystemer vil sandsynligvis gennemgå forandringer i frem-
tiden. Nøglen til at tackle disse forandringer, hvor vi både beskytter naturen og den samfunds- og er-
hvervsmæssige værdiskabelse, er viden.
Derfor skal forskere, ledere og andre med særligt kendskab til natur og miljø i den kommende tid gå
sammen i arbejdet om at indsamle og formidle nødvendig viden om natur og miljø.
> Det videnstunge arktiske, nordiske og internationale samarbejde kan berige os med viden og know-
how om forskellige måder at beskytte og bevare vores naturrigdomme, ligesom vi kan bidrage til
samarbejdet med egne initiativer og erfaringer.
> Faginstitutioner bør åbne dørene og invitere internationale eksperter og lægpersoner med specialvi-
den til fagligt samarbejde i kortere og længere perioder, også når bestemte undersøgelser og projekter
arrangeres af andre.
> Faginstitutioner bør vække offentlighedens interesse for deltagelse i initiativer, der øger kendskabet
til natur- og miljøområdet.
> Tværgående samarbejder og undersøgelser bør prioriteres både på Færøerne og i mellemstatslig sam-
menhæng.
S.16: Forskning, vidensudvikling og uddannelse
Forskning går igen i de fleste politikområder vedrørende Arktis og er dermed et omdrej-
ningspunkt i den færøske arktiske politik.
Dette kapitel omhandler i store træk rammerne for forskning, vidensudvikling og uddannelse, mens de
øvrige kapitler berører de mere konkrete målsætninger og prioriteringer på hvert enkelt område.
Forsknings- og videnskabsbaseret viden er en afgørende forudsætning for at træffe informerede beslutnin-
ger om natur og miljø i Arktis og sikre en tryg og bæredygtig udvikling, der gør det til at leve og skabe
fremgang i Arktis.
Mellemstatsligt samarbejde om forskning, vidensudvikling og uddannelse i arktisk regi bør være til gavn
for befolkningen i regionen.
Rigsombudsmanden på Færøerne
Dansk oversættelse af ”Færøernes arktiske politik 2024”
Færøerne har i mange år været aktive i mellemstatslige forskningssamarbejder om Arktis. Færøerne ligger
derfor inde med en mængde relevant viden og data, som kan være et værdifuldt bidrag til fortsat forskning
og vidensudvikling i Arktis. Det gælder eksempelvis på det marine område, inden for folkesundhed og hvad
angår måling af bestemte stoffer i luft, hav og dyre- og planteliv.
Færøerne vil styrke samarbejdet og koordineringen mellem forsknings- og vidensinstitutioner på Færøerne
og internationalt med henblik på at gøre Færøerne til et videnscentrum eller Center of Excellence.
S.18: For at nå dette mål er det vigtigt:
> At indsamle, organisere og regelmæssigt opdatere oplysninger om alle projekter af relevans for Ark-
tis.
> At udarbejde en oversigt over alle færøske kilder og databaser, der indeholder forskningdata af rele-
vans for Arktis. Procedurer, der kvalitetssikrer data, vil blive styrket, og dataovervågning, dataind-
samling og datahåndtering vil blive mere effektivt organiseret.
> At oplyse om muligheder og betingelser for forskning, uddannelse og undersøgelser på Færøerne.
Færøerne vil deltage i mellemstatsligt samarbejde om forskning og uddannelse og prioritere forsknings-
programmer, som fremmer samarbejdet mellem forskere på Færøerne og i andre lande.
Færøernes Råd for Forskning, Udvikling og Innovation skal rådgive det færøske landsstyre og industrien
om den overordnede politik og vision på disse områder. Rådet skal definere mål for området både på
Færøerne og for internationalt samarbejde og rådgive om, hvordan forskning, udvikling og innovation kan
blive til gavn for samfundet gennem både den offentlige og den private sektor.
Rådet har en nøglerolle i Færøernes udvælgelse af strategiske prioriteringer på forskningsområdet og ar-
bejder for, at Fæøerne er en aktiv samarbejdspartner i international forskningssammenhæng.
Blandt de mange forsknings- og vidensudviklingsområder, som Færøerne prioriterer,
er:
> Oceanografi
> Levende marine ressourcer
> Meteorologi og konsekvenserne af klimaforandringerne
> Geologi
> Energi
> Teknologi og kommunikation
> Natur og miljø på land og til havs
> Folkesundhed og identitet
> Økonomi, arbejdsmarkedsforhold, integration og ligestilling
I 2017 underskrev Færøerne ”The Agreement on Enhancing International Arctic Scientific Cooperation”,
der er en aftale i regi af Arktisk Råd om at styrke det videnskabelige samarbejde i Arktis.
Rigsombudsmanden på Færøerne
Dansk oversættelse af ”Færøernes arktiske politik 2024”
> Kultur
Færøerne ønsker at deltage aktivt i det arktiske uddannelsessamarbejde og uddanne og udstyre folk med
færdigheder af relevans for arbejdet med en stadig mere bæredygtig udvikling i regionen.
For at opnå dette skal Færøerne skabe rammer, der gør det attraktivt for udenlandske forskere og studerende
at arbejde, forske og studere på Færøerne i kortere eller længere perioder. Vores vidensinstitutioner har en
vigtig rolle i den forbindelse.
S.19: Oceanografi på dagsordenen: Havets årti 2021-2030
“Havets Årti” er Den Internationale Havforskningskommissions (IOC) vision om at skabe nogle fælles ram-
mer omkring oceanografi, der kan støtte lande i deres bestræbelser på at nå verdensmålene om bæredygtig
udvikling.
Som søfartsnation og kyststat i det arktiske område støtter Færøerne til fulde visionen i Havets Årti og arbejder
inden for oceanografi for at sikre et rent, bæredygtigt og robust hav. Færøerne skal bidrage med at producere de
nye data og den oplysning og viden, der er nødvendig for at nå målsætningerne i Havets Årti. For at sikre offentlig
færøsk deltagelse i det mellemstatslige samarbejde om Havets Årti bliver der, i tråd med FN's anbefaling og ek-
sempel, nedsat en national komité med repræsentanter for landsstyreområderne, forskningsmiljøet og andre rele-
vante parter. Den færøske nationale komité skal være retningsgivende og identificere de relevante aktiviteter samt
eksisterende og nye initiativer, der kan blive en del af Havets Årti.
Havstrømmene ved Færøerne er afgørende for økosystemerne i Arktis
Færøernes placering betyder, at 90% af det tempererede Atlanterhav, der ved hjælp af Golfstrømmen bevæger sig
nordøst og ind i Arktis, løber forbi Færøerne og videre nordpå. Derudover løber omkring 1/3 af det kolde havvand
fra Arktis via de kolde kløfter på havbunden langs Færøerne. Havstrømmen, som leder skiftende temperaturer og
næringsstoffer ind i det arktisk-atlantiske område, har enorm betydning for klimaet og økosystemerne der.
Færøerne deltager på forskellige måder i den internationale forskning inden for de atlantisk-arktiske havforhold.
Færøerne har bl.a. siden de tidlige 1990'ere målt de hydrografiske forhold, havstrømmene og varmebevægelserne
ind i det arktiske område – i tillægtil dehydrografiske forhold ogdybhavsstrømme, som løber fra Arktis ogvidere
sydpå.
Siden 1990´erne har Færøerne og færingerne også forsket og deltaget i lokale og internationale undersøgelser af
økosystemerne i den sydlige del af det arktisk-atlantiske havområde. Færøerne deltager desuden aktivt i interna-
tional forskning i marine økosystemer i samarbejde med vores nabolande. Her lægges der især vægt på at under-
søge de store migrerende pelagiske fiskebestande – Atlanto-skandisk sild, blåhvilling og makrel – som søger føde
i det nordøstlige Atlanterhav.
Rigsombudsmanden på Færøerne
Dansk oversættelse af ”Færøernes arktiske politik 2024”
S.20: Horizon Europe
Færøerne og EU underskrev i 2022 en ny aftale, som indebærer, at Færøerne får associeret medlemskab af og
deltagelse i det europæiske forskningssamarbejde Horizon Europe. Foruden forskningssamarbejdet åbner aftalen
op for uddannelsessamarbejdet »Erasmus+« og kultursamarbejdet »Creative Europe«. Som rammeprogram sæt-
ter Horizon Europe tværfaglige løsninger og internationalt samarbejde i højsædet og fungerer som støtteordning
for fri forskning, forskeres mobilitet, strategisk forskning og innovation.
Samarbejde mellem Færøerne og EU om forskning og udvikling er en grundpille under Færøernes rolle i interna-
tionaleforskningssamarbejder.Grundet EU's stigendeinteresse forArktis danner HorizonEuropeenvigtigramme
for forsknings- og vidensudviklingen i arktisk sammenhæng. Forskning og udvikling har været en hovedfaktor i
samarbejdet mellem Færøerne og EU, siden Færøerne i 2010 blev associeret medlem af EU's samarbejdsprogram.
Erasmus+
Erasmus er EU’s rammeprogram, der yder støtte til mobilitet og samarbejde inden for uddannelse, ungdom
og idræt. Færøerne har påbegyndt processen med at blive en del af Erasmus+.
S.22: Maritimt beredskab
Skibstrafikken i Det Nordlige Ishav og Arktis vil højst sandsynligt tage til, når isen smelter
og nye sejlruter opstår.
Det medfører nye og større muligheder for fiskeri, maritim transport, maritim turisme o.a. Der er udsigt til, at
virksomheder på Færøerne kan blive til endnu større serviceydere end i dag og til, at trafikken mellem øerne derfor
vil tage til. Dermed stiger faren også for uheld, der kan forurene vores havmiljø.
Den tiltagende skibstrafik i området vil kræve øget internationalt samarbejde om fly- og søredning og be-
redskab i forbindelse med miljøforurening. Området er vidtstrakt, egnene fjerntliggende og beredskabsres-
sourcerne begrænsede. Det stærkeste redskab i beredskabsmæssig sammenhæng er oplysning samt fore-
byggelse i form af krav til dem, der sejler og arbejder i det arktiske havområde.
Færøerne deltager aktivt i beredskabssamarbejdet og er repræsenteret sammen med Grønland og Danmark
i både Arktisk Råds ”Emergency Prevention and Preparedness Response Working Group” og ”Arctic Coast
Guard Forum”.
Færøerne arbejder for at udvikle beredskabet imod olie- og kemikalieforurening i havet og vil prioritere
havmiljøberedskabet højere for at beskytte færøske og arktiske interesser. Det har fagfolk, erhvervsdrivende
og andre efterlyst i mange år. Et minimumsberedskab er en nødvendig forudsætning for, at færøske myn-
digheder kan deltage i det arktiske og nordiske beredskabssamarbejde på lige fod med de øvrige lande. Det
Rigsombudsmanden på Færøerne
Dansk oversættelse af ”Færøernes arktiske politik 2024”
arktiske og nordiske beredskabssamarbejde bygger på, at hvert land har et velkoordineret og struktureret
beredskab, der lever op til deltagelse i det mellemstatslige samarbejde på et praktisk aktionsniveau såvel
som på et strategisk og taktisk niveau.
> Beredskabet mod olie- og kemikalieforurening på havet koordineres og prioriteres, så vi bliver i stand
til at hjælpe os selv og vores samarbejdslande i henhold til indgåede aftaler.
> Færøernes nationale beredskab deltager aktivt i det arktiske og nordiske beredskabssamarbejde og
varetager Færøernes interesser i den arktiske MOSPA-aftale (Agreement on Cooperation on Marine
Oil Pollution Preparedness and Response in the Arctic) og den nordiske København-erklæring.
S.24: Det færøske landsstyre har fået eksklusiv kompetence over land- og søkortområ-
det
Søkortene over det færøske havområde kan nu opdateres regelmæssigt, og mere nøjagtige dybdekurver kan
eksempelvis måles tæt på land, hvor dybden aftager hurtigt. Det forbedrer sejlsikkerheden og er et af mange
initiativer, der skal forhindre ulykker tæt på land. Et andet bliver at stramme reglerne om lodspligt i takt
med, at skibsfarten øges.
Vi ønsker også, at kommunerne jævnligt opdaterer de nautiske informationer om ind- og udsejling fra havne,
havneatlas og service, oplysninger om lods o.a., og at skibe og både, der har brug for informationerne, bliver
opdateret.
> S.25: Skibe og både skal opfordres til at rapportere om uoverensstemmelser mellem søkortdata og
reelle forhold på stedet, så søkortmyndigheden kan opdatere og korrigere søkortene.
> Den færøske søkortmyndighed skal opdatere nautiske informationer af betydning for sejlsikkerheden
og udstikke sejlruter til skibe og både, der ankommer og forlader færøske havne.
> Med mere nøjagtige vejrudsigter på færøsk ansvarsområde kommer Færøernes nyoprettede meteoro-
logiske institut, Veðurstovan, også til at spille en rolle for sikker sejlads i Det Nordlige Ishav og
målinger og forskning i klimaet.
Færøerne ønsker, at der etableres sejlruter for skibe over en vis størrelse og skibe, der sejler med farligt
gods og ikke har intentioner om at anløbe en færøsk havn – og derfor ligeså godt kan sejle uden om
øerne i stedet for imellem øerne. Det er et af de mange tiltag, der skal forebygge ulykker i færøsk far-
vand. Søfartsorganisationen IMO kan i henhold til SOLAS, Den internationale konvention om sikkerhed
for menneskeliv på søen, og på basis af en ansøgning godkende og etablere skibsruter for at forbedre
sikkerheden til søs i overlappende områder og i områder med tæt trafik eller begrænset mulighed for at
Den internationale aftale om samarbejde i forbindelse med fly- og søredning i Arktis blev underskrevet i
2011, og den internationale aftale om samarbejde i forbindelse med forureningsulykker i Arktis (MOSPA-
aftalen) blev underskrevet i 2013.
Rigsombudsmanden på Færøerne
Dansk oversættelse af ”Færøernes arktiske politik 2024”
styre og manøvrere på grund af for lidt plads, hindringer for sejlads, lav dybde eller dårligt vejr. Desu-
den kan miljøhensyn lægges til grund for etableringen af sejlruter.
> Der sendes en ansøgning til IMO om etablering af sejlruter omkring Færøerne, så skibe, der ikke har
ærinde i færøske havne, ledes uden om øerne.
> Et varslingssystem og AIS-kontrol skal sikre, at skibene følger de fastlagte sejlruter.
Færøerne arbejder for at styrke kontrollen med skibe for i endnu større grad at sikre, at skibene reelt over-
holder færøske og internationale krav om udledning, sikkerhed og lovligt fiskeri. I tillæg til digitale kon-
trolsystemer vil vi foretage kontrolbesøg ombord på skibene.
> Sjóvinnustýrið (Færøernes Søfartsstyrelse) og Vørn (den færøske fiskerikontrol og redningstjeneste)
prioriterer kontrol ombord på skibene for at sikre, at der er overensstemmelse mellem anmeldte for-
hold og de reelle forhold ombord.
S.26: Havets ressourcer
Havets levende ressourcer er en økonomisk grundsten i store dele af det arktiske område.
For Færøerne har fiskeriet en afgørende økonomisk og samfundsmæssig betydning.
Derfor arbejder Færøerne for, at alle marine ressourcer høstes på et bæredygtigt grundlag og udnyttes
fuldt ud. Færøerne er en central samarbejdspartner, når det gælder forvaltningen i Det Nordlige Ishav af
nogle af verdens største migrerende fiskebestande.
Fiskeriet i Arktis fostrer talrige muligheder for en bæredygtig økonomisk vækst og for samarbejder om
forskning og viden om havet og livet i havet. Målet for det mellemstatslige fiskerisamarbejde bør være at
sikre bæredygtigt fiskeri og behørigt hensyn til behovet for beskyttelse af det marine miljø og marine liv.
Færøerne samarbejder derfor effektivt via mellemstatslige aftaler og regionale organisationer som de nord-
østlige og nordvestlige forvaltningsorganisationer NEAFC og NAFO for at forhindre og afskaffe ulovligt,
uanmeldt og ureguleret fiskeri.
Færøerne støtter og arbejder for øget mellemstatsligt samarbejde om sikkerhed til søs IMO, Den Interna-
tionale Søfartsorganisationen, som Færøerne er associeret medlem af. I 2017 trådte IMO's såkaldte Polar
Code i kraft. Den omfatter en række krav til både fartøjer og besætninger, som sejler og arbejder i polar-
områderne. IMO har siden 2019 haft observatørstatus i Arktisk Råd, hvilket åbner op for direkte samar-
bejdsmuligheder mellem IMO og landene i Arktisk Råd.
Rigsombudsmanden på Færøerne
Dansk oversættelse af ”Færøernes arktiske politik 2024”
Færøske skibe har i adskillige årtier fisket i nogle af de nordligste områder i verden, hvilket har haft stor
betydning for udviklingen af det færøske samfund. Derfor bør Færøerne være en samlende og proaktiv sam-
arbejdspartner i afsøgningen af nye fiskeområder i Ishavet.
I 2018 underskrev Færøerne sammen med EU, Grønland, Island, Japan, Canada, Kina, Norge, Rusland og
USA en aftale om at forhindre ureguleret fiskeri i internationalt farvand i Det Nordlige Ishav (et område på
omkring 2,8 mio. kvadratkilometer). Med aftalen, der gælder i foreløbigt 16 år, forpligter aftaleparterne sig
på en fælles dagsorden for videnskabelig aktivitet og kontrol, som Færøerne deltager aktivt i.
Aftalen er vigtig, såfremt der med tiden opstår en situation, hvor man kan påbegynde reguleret og bære-
dygtigt fiskeri i internationalt farvand i Ishavet. I en sådan situation vil Færøerne påtage sig en aktiv rolle i at
få etableret en regional fiskeriforvaltningsorganisation til forvaltning af fiskeriet i området eller arbejde for, at
en sådan forvaltning lægges ind under en af de eksisterende fiskeriorganisationer, som Færøerne er medlem af.
> S.28: Færøerne spiller en klar og aktiv rolle i den mellemstatslige dialog om regulering af muligt
fiskeri i Ishavet for at sikre optimale rettigheder og en videnskabenligt baseret og bæredygtig, frem-
tidig fangst.
> Færøerne prioriterer at følge ICES' (International Council for the Exploration of the Sea) arbejde på
det arktiske område og at arbejde for fremtidigt fiskeri i Ishavet, hvis det foregår inden for rammerne
af aftalerne om at forhindre ureguleret fiskeri i internationalt farvand i Ishavet.
Færøerne fisker i dag migrerende fiskebestande som selvstændigt kystland. Med den stigende havtempe-
ratur kan bestandende flytte sig til Ishavet i fremtiden. Færøerne vil derfor værne om den uafhængighed,
vi har, både i forhold til kyststatsforhandlingerne og de migrerende fiskebestande. På samme vis vil
vi arbejde for retten til at følge disse fiskebestande, hvis de flytter sig.
> Færøerne prioriterer undersøgelser i det arktiske område, herunder i Ishavet, og arbejder for at op-
bygge ekspertise og viden af relevans for fiskeriet og anden aktivitet i Arktis.
> Færøerne anerkender andres ret til at udnytte deres ressourcer, og Færøerne arbejder for at opnå varig
enighed mellem kyststater om, hvordan fælles fiskebestande i Det Nordlige Ishav skal forvaltes.
Færøerne fastholder kontinuerligt sin ret til at udnytte de levende ressourcer i farvandet ved Sval-
bard. Denne ret er stadfæstet i Svalbardtraktaten fra 1920, der blandt andet omhandler de betingelser, som
Norge stiller de øvrige aftaleparter.
Rigsombudsmanden på Færøerne
Dansk oversættelse af ”Færøernes arktiske politik 2024”
S.31: Erhvervsmuligheder og bæredygtig udvikling
Forudsætningen for gode levevilkår i Arktis er diversificerede erhvervsmuligheder og job,
der får folk til at flytte hertil og blive boende. Med et Arktis i forandring gælder det om at
vende udfordringer til muligheder.
Det gør det færøske erhvervsliv, som er aktivt i hele verden og ekscellerer i at udvikle visionære og inno-
vative, lokale løsninger, der er skræddersyede til forholdene i et ø-samfund og også kan tilpasses efter-
spørgslen på verdensmarkedet.
> Det er derfor nødvendigt at øge investeringer i lokale løsninger, der sikrer en fortsat bæredygtig ud-
vikling.
Turisme
Færøerne ønsker at samarbejde om bæredygtig udvikling af turist-indutrien i Arktis. Med de nye sejlruter
og væsentligt bedre muligheder for flytrafik i Arktis er der gode vækstpotentialer for turismen, og Færøerne
har i mange år samarbejdet med Grønland og Island om udvikling af turismen, bl.a. i regi af North Atlantic
Tourism Association, NATA.
Konkurrencen mellem lande, lufthavne og havnebyer kan nemt sætte turismen under pres. Arktis er et dyrt
og udfordrende område at rejse til, og hvis turismen i området skal være både miljømæssigt, økonomisk og
socialt bæredygtig, er det afgørende at sikre jævnbyrdighed og høje standarder i samarbejdet og aftalerne
om turismen.
Fangst
Der fanges havpattedyr i alle de arktiske lande. Færingerne fanger grindehvaler og andre småhva-
ler og har drevet hvalfangst, siden de bosatte sig på øerne. Grind er en vigtig del af den færøske
madkultur og et vigtigt fødevarebidrag til den færøske husholdning.
Fra et færøsk synspunkt er det fornuftigt økonomisk, miljømæssigt og fødevaresikkerhedsmæssigt
at fange hvaler og bevare kompetencerne i forbindelse hermed. Hvalspæk og -kød er en lokalpro-
duceret fødevare med et lavt CO2-aftryk.
Færøerne har altid lagt stor vægt på, at fangst og forvaltning af hvalbestandene i Nordatlanten og
Det Nordlige Ishav skal være bæredygtig og stiftede sammen med Norge, Island og Grønland
“North Atlantic Marine Mammal Commission” (NAMMCO) i 1992. NAMMCO yder videnska-
belig rådgivning til medlemslandenes regeringer om forvaltning og fangst af havpattedyr, og Fæ-
røerne prioriterer deltagelsen i NAMMCO-samarbejdet. NAMMCO har observationsstatus i Ark-
tisk Råd.
Rigsombudsmanden på Færøerne
Dansk oversættelse af ”Færøernes arktiske politik 2024”
Det er derfor vigtigt at stille krav til turist-industrien og skabe rammer, der gør turismen til et bæredygtigt
og positivt bidrag til den økonomiske udvikling og til Arktis' omdømme som rejsemål.
> Erhvervsturisme kan komme til at udgøre et vigtigt bidrag til den samlede turist-industri på Færøerne.
Akvakultur
Vi bliver stadig flere, og regeringer, forskere og erhverv i hele verden leder efter nye, bæredygtige løsninger,
der kan sikre mad nok til alle. Havet byder på rigtig mange uudnyttede muligheder for opdræt af fisk og tang
som fødevarer og for at udnytte fødevarederivater i produktionen af proteiner og andre højkvalitetsprodukter.
De færøske lakseopdrætsvirksomheder er i verdensklasse og har i flere år udmærket sig med markedets
højeste udbytte og lav mortalitet. Færøsk erfaring og know-how kan også komme andre lande, som er be-
gyndt at udvikle akvakulturindustri, til gode.
S.32: De færøske tangopdrætsvirksomheder er ligeledes i topklasse. Som industri er tangopdræt stadig for-
holdsvis ny, men de foreløbige resultater vækker international opsigt. Når det kommer til forskning, udvikling
og best practice løsninger, er det oplagt, at det banebrydende tangopdræt på Færøerne går forrest, når der skal
udbygges en innovativ industri i Arktis. Det rene arktiske hav sikrer den bedste kvalitet, og med en tangindu-
stri i vækst har både Færøerne og Arktis som helhed gode muligheder for at blive et industri- og videnscen-
trum for tangopdræt og værdiskabelse inden for tangprodukter.
Forskning, udvikling og innovation
Samarbejdet mellem forskningsmiljøet og akvakulturindustrien har stor betydning for udnyttelse af de
mange muligheder, der ligger i akvakultur. Vedvarende udvikling af akvakulturindustrien er også betinget
af en bæredygtig vision, der bygger på respekt for den viden, vi skaber om økosystemerne i fjordene og i
havet. Dette, kombineret med hensynet til andre industrier og til samfundet samlet set, kan generere væ-
sentligt større og vedvarende udbytte fra akvakulturindustrien.
Den færøske industri og det færøske forsknings- og innovationsmiljø kan sammen bidrage væsentligt til det arkti-
ske samarbejde om opdræt med den viden, vi samlet set har om bæredygtig udnyttelse af havet. Sammen med
industrien kan institutioner og samarbejder som Firum, Havstovan (Færøernes Marine Forskningsinstitut), Um-
hvørvisstovan (Færøernes Miljøagentur), Heilsufrøðiliga Starvsstovan (Færøernes Fødevare- og Veterinærmyn-
dighed), Deildin fyri arbeiðis- og almannaheilsu (Afdelingen for arbejds- og folkesundhed) og iNOVA i
fællesskab positionere Færøerne i Arktis og hele verden som et videnscentrum for bæredygtig marin vækst.
Udstyr og teknologi til fiskeri og akvakultur
Færøske virksomheder producerer avanceret udstyr til maritim industri, fiskeri og akvakultur, som anven-
des verden over. Virksomhederne er gode til at omstille sig og imødekomme stadig højere krav, og de
producerer udstyr og teknologi i verdensklasse, uanset om der er tale om at producere trawllemme, trawl,
opdrætsvod og opdrætsringe eller højteknologiske løsninger til styreinstrumenter og udstyr til produktion
og transport.
Rigsombudsmanden på Færøerne
Dansk oversættelse af ”Færøernes arktiske politik 2024”
Byggeri
Færøske virksomheder har erfaring med at påtage sig byggeprojekter i Arktis. Deres erfaringer med at arbejde
i hårdt, færøsk vejr og deres adgang til en veluddannet og fleksibel færøsk arbejdskraft passer perfekt til udfor-
dringerne i Arktis. Byggeri i Arktis er noget, som færøske virksomheder let ville kunne varetage i større grad,
hvis behovet for det skulle opstå.
Telekommunikationsteknologi
Erhvervsudvikling kræver i dag kompetencer inden for informations- og kommunikationsteknologi på hø-
jeste niveau. Den vigtigste ressource inden for telekommunikationserhvervet er viden, kreativitet og know-
how, og det er derfor altafgørende for erhvervet, at vi har et førsteklasses undervisningssystem.
Det færøske telekommunikationserhverv deltager aktivt i udviklingen af ”Talgildu Føroyar”, Færøernes Natio-
nale Digitaliseringsprogram, der giver de færøske borgere og erhvervslivet adgang til en række offentlige og
private tjenester. Færøske telekommunikationsløsninger er også i flere år blevet leveret til både skibe og off-
shore-industrien. Færøerne kan derfor tilbyde andre små og fjerntliggende samfund og industriområder såvel
know-how som konkrete løsninger inden for både teknologisk samfundsudvikling og telekommunikation.
S.35: Satellit- og rumteknologi får større og større betydning, og i arktisk sammenhæng kan rum- og satellitek-
nologi få afgørende betydning på flere områder, eksempelvis inden for digitalisering, overvågning og forskning.
På Færøerne bliver der holdt øje med denne udvikling for at identificere både offentlige og private samarbejds-
muligheder.
> Færøerne vil identificere og arbejde for øgede samarbejdsmuligheder i Arktis, så vi sammen kan ud-
vikle telekommunikationskompetencerne i området og skabe de bedst tænkelige rammer for iværk-
sættere og for vækst inden for telekommunikationserhvervet.
Shipping
Færøerne har en alsidig handelsflåde og rederier og besætninger, der arbejder i hele verden og leverer gode to-
talløsninger til shippingindustrien. Det færøske skibsregister, FAS, har desuden udviklet sig til et anerkendt
og konkurrencedygtigt skibsregister, og Færøerne har derfor gode forudsætninger for at positionere sig som
et arktisk service- og havnecentrum til shippingindustrien.
Rigsombudsmanden på Færøerne
Dansk oversættelse af ”Færøernes arktiske politik 2024”
S.36:
S.38: Kultur og samfund
Kulturformer både identiteten og samfundsudviklingen i Arktis. Befolkningstallet i området
stiger støt, og en stærk kulturel bevidsthed koblet med kultursamarbejder er med til at sikre
denne udvikling.
Kultur, kulturarv, kunst og kreative erhverv bør derfor prioriteres højt i en arktisk kontekst.
Institutioner som biblioteker og arkiver er vigtige for at formidle og bevare viden om bæredygtig udvikling
i Arktis. De udgør vigtige vidensbaser for forskning og bevaring af den fælles natur- og kulturarv i Arktis.
Andre kulturinstitutioner som koncertsale, teatre og ikke mindst de nordiske kulturhuse er med til at skabe
trivsel og tilknytning til Arktis. Et aktivt kultur- og fritidsliv er en forudsætning for det gode liv i Arktis.
Bæredygtigt erhvervsliv
Burðardygt Vinnulív (Bæredygtigt Erhverv) er en organisation bestående af 12 færøske virksom-
heder, der har et fælles mål om at udvikle bæredygtige processer med særlig vægt på tre konkrete
udfordringer: Klimaforandringerne, havenes sundhedstilstand og tabet af biodiversitet.
Organisationen skal arbejde for, at virksomhederne accellererer implementeringen af FN's Ver-
densmål om bæredygtig udvikling (SDG 13 Klimaindsats, SDG 14 Livet i havet og SDG 15 Livet
på land).
I januar 2021 besluttede virksomhederne sig for at arbejde sammen i mindst tre år for at udvikle
en strategi omkring risici og muligheder ved disse udfordringer.
Samarbejdets fem formål:
1. at blive klogere og dygtigere
2. at udvikle bæredygtige processer
3. at samarbejde
4. at deltage
5. at inspirere andre til også at prioritere disse målsætninger
Vakstrarforum (Færøernes Vækstforum)
I perioden 2021-2022 udgav Vakstrarforum seks rapporter. De omhandler vejret, telekommunika-
tion, erhvervsturisme, maritim serviceindustri, uddannelse og arbejdsmarked og et grønnere Fæ-
røerne. De seks rapporter indeholder tilsammen 164 konkrete anbefalinger om bæredygtige vækst-
initiativer på Færøerne. Flere af dem er relevante for mellemstatsligt samarbejde i arktisk og bre-
dere mellemstatslig sammenhæng.
Rigsombudsmanden på Færøerne
Dansk oversættelse af ”Færøernes arktiske politik 2024”
I en erklæring fra de nordiske kulturministre fra november 2021 henvises der til, at kunst og kultur er
grundlaget for bæredygtig udvikling og et vigtigt led i arbejdet med at fremme internationalt miljø- og
klimasamarbejde. UNESCO fremhæver også kultur som grundlaget for bæredygtig samfundsudvikling.
Lagtinget besluttede i maj 2023, at UNESCO-konventionen af 20. oktober 2005 om beskyttelse og fremme
af kulturel mangfoldighed skal træde i kraft på Færøerne.
Den kulturpolitiske målsætning om at beskytte og fremme kulturel mangfoldighed har stor betydning for de
leve- og arbejdsvilkår, som udøvende kunstnere, skuespillere og ansatte i kulturinstitutionerne og organisatio-
nerne har.
Tilslutningen til UNESCO-konventionen fra 2005 er desuden en forudsætning for medlemsskab af EU's kul-
turstøtteprogram Creative Europe 2021-2027, der yder støtte til kunstneriske og kulturelle projekter samt ini-
tativer inden for kreative erhverv. Færøerne arbejder målrettet på at blive medlem af kulturstøtteprogrammet.
Kultur og kunst har stor betydning i et velfungerende demokrati og stimulerer også samarbejdet på andre
områder. Uddannelse og udvekslingsprogrammer på alle uddannelsesniveauer – fra folkeskoler til univer-
siteter – er centrale i den forbindelse.
Når det gælder Arktis, er social bæredygtighed også et relevant tema. Faktum er, at følgerne af klimaforan-
dringerne og de tiltag, der skal bremse klimaforandringer, kan have en social slagside. Det skal der tages
højde for i fremtiden.


1 /
LM-096-2023
Oversættelse
Rigsombudsmanden på Færøerne
Landsstyreområdet for udenrigs- og erhvervsanliggender
Dato: 7. marts 2024
Sagsnr.: 24/04339
Sagsbehandler: SM
Kontrolleret: 27.02.2024
Beslutningsforslag
om national sikkerhedspolitik
For at samarbejde om fred, demokrati, menneskerettigheder og stabilitet i verden samt for at støtte det
færøske folks sikkerhed og demokrati, sikre land- og havområder og beskytte den velfærd, den
infrastruktur og de samfundssystemer, som er vigtige for den færøske befolkning, støtter Lagtinget, at
landsstyret arbejder efter følgende primære mål:
1) Færøerne arbejder for, at der hersker fred, demokrati, menneskerettigheder og stabilitet.
2) Alle mellemstatslige sikkerheds- og forsvarspolitiske tiltag, som Færøerne støtter, arbejder for
eller deltager i skal være i overensstemmelse med international lov og bygge på mellemstatslige
aftaler og samarbejder.
3) Færøerne skal påtage sig eget ansvar i sikkerheds- og forsvarspolitikken. Alle planer og
beslutninger om det, der foregår i færøsk farvand, på land og i luftrummet skal behandles af
færøske myndigheder, som demokratisk set står til ansvar over for Lagtinget og det færøske folk.
4) Der iværksættes tiltag, som styrker civile sikkerheds- og beredskabsinstitutioner og som
forebygger cyberangreb, sikrer internetsikkerheden og beskytter infrastruktur, som er vigtig for,
at samfundet fungerer.
5) Med udgangspunkt heri indgår de færøske myndigheder i systematisk dialog med
rigsmyndighederne, nabolandene og med NATO for at identificere relevante
samarbejdsmuligheder, der kan fremme fred og forsvar, herunder hvordan Færøerne kan bidrage
til varetagelsen af sikkerhedsinteresser i de nordlige egne.
Offentligt
(Omtryk - 11-04-2024 - Yderligere bilag vedlagt) FÆU Alm.del - Bilag 24
Færøudvalget 2023-24
2 /
LM-096-2023
Oversættelse
Rigsombudsmanden på Færøerne
6) Formålet er at blive en del af alle sikkerheds- og forsvarspolitiske processer og beslutninger, som
i indbyrdes forhold med andre lande og i mellemstatslig sammenhæng er relevante for Færøerne
og det område, som Færøerne er en del af.
7) Samarbejde om sikkerpolitiske spørgsmål og færøsk deltagelse i forsvars- og militærpolitiske
samarbejder skal foregå på et civilt grundlag og skal varetage Færøernes sikkerhedsinteresser
såvel som Vestnordens, Nordens, nabolandenes og andre forenede NATO-landes
sikkerhedsinteresser.
8) Færøerne og havområdet omkring Færøerne er atomvåbenfrit område, og Færøerne støtter
nedrustning og ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben, inklusive atomvåben, i
overensstemmelse med international lov.
9) Kontrol af luftrummet, kontrol på havet og opretholdelse af den territoriale integritet ved
Færøerne foretages i samarbejde mellem færøske myndigheder og relevante samarbejdspartnere.
10) For at samfundet kan imødegå komplekse trusler, skal det nationale beredskab tage højde for
trusler imod offentlig sikkerhed, cybersikkerhed, forsyningssikkerhed, fødevaresikkerhed,
folkesundhed, miljø, natur, ejendomme og værdier.
3 /
LM-096-2023
Oversættelse
Rigsombudsmanden på Færøerne
1. Bemærkninger til beslutningsforslaget
Formålet med forslaget
Landsstyrets hensigt med dette beslutningsforslag er at opnå Lagtingets tilslutning til Færøernes
placering i sikkerheds- og forsvarspolitiske forhold.
Som nation og mellemstatslig aftalepart på flere områder er Færøerne en del af verdenssamfundet med
egne interesser, forpligtelser og rettigheder. Hvis landsstyret ikke identificerer færøske interesser og
arbejder for at varetage dem, er der, i lyset af hvordan verdenspolitikken normalt udspiller sig, fare for,
at andre gør det. Også når det drejer sig om sikkerheds- og forsvarspolitik. Det er altid færøske
internationale og nationale interesser, der styrer den udenrigs- og sikkerhedspolitiske kurs.
Kursens udgangspunkt er det færøske folks sikkerhed, at beskytte den velfærd og de samfundssystemer,
som er vigtige for det færøske demokrati, og at tage direkte ansvar i verden og verdenssamfundet for at
sikre fred, demokrati, menneskerettigheder og stabilitet med internationale love og aftaler.
Det primære mål med en færøsk, national sikkerhedspolitik er, at der skal herske sikkerhed og fred, og at
færøske myndigheder skal spille en aktiv rolle i varetagelsen af det mål. For at kunne påtage sig denne
rolle er det nødvendigt med systematisk dialog med nabolandene, med forsvarsalliancen NATO og med
alle relevante myndigheder om sikkerheds- og forsvarspolitik.
Såfremt der skal tages beslutninger angående sikkerhedspolitiske spørgsmål, skal styrelseslovens
bestemmelser følges. Det betyder, at beslutninger, som kræver Lagtingets deltagelse for at blive
gennemført, f.eks. lovhjemler, lovændringer eller bevillinger, eller som ellers er vigtige, forelægges
Lagtinget. I sager af stor udenrigspolitisk betydning rådfører landsstyret sig med Lagtingets
Udlandsudvalg. Hvornår en sag, der ikke direkte kræver lagtingsbeslutning for at blive udmøntet, er så
vigtig, at den skal fremlægges for Lagtinget, beror på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.
En verdenspolitisk og sikkerhedspolitisk skillevej
Selv om den kolde krig førte til våbenoprustning, farer og skyggekrige forskellige steder i verden
foruden frygten for atomkrig i en opdelt verden med voldsomme modpoler mellem supermagterne i øst
og vest, har Færøerne haft enorm fordel af sin nordlige beliggenhed, hvor der har hersket fred og
sikkerhed siden Anden Verdenskrig.
Vi befinder os midt i en brydningstid på den verdenspolitiske scene. Siden den kolde krig sluttede for
godt tredive år siden, har USA som næsten enlig supermagt sat dagsordenen i det verdenspolitiske
system og i sikkerheds- og forsvarsanliggender.
Den gængse opfattelse i vores del af verden blev, at globalisering, demokratisering, økonomisk
forbundethed, omfattende, tillidsopbyggende samarbejde, indbyrdes handel og åbenhed tegner
udviklingen og danner grobund for en verdensorden præget af stabilitet og sikkerhed.
Forestillingen om international lov og indbyrdes samarbejde som grundlag for fred og sikkerhed i verden
fik dog også flere skud for boven, bl.a. da FN-beslutninger blev tilsidesat og Irak blev angrebet i starten
af årtusindet. Lagtinget fordømte dengang angrebet.
4 /
LM-096-2023
Oversættelse
Rigsombudsmanden på Færøerne
Selv om der herskede en slags strategisk stabilitet i store dele af verden i årene efter den kolde krig, var
ufred og krig fortsat en del af verdenspolitikken. Borgerkrige, krige, oprør og terroraktioner var dog
fænomener, som virkede temmelig fjerne i forhold til hverdagen i de nordlige egne.
Mange satte deres lid til de enstemmigt vedtagne FN-verdensmål om bæredygtig udvikling i 2015 som
grundlag for at styrke visionen og målsætningen om forenede nationer, internationalt samarbejde,
menneskerettigheder og en mere retfærdig og fredelig verden for alverdens folk.
Men perioden hvor globalisering var det primære, ser nu ud til at være slut som følge af de nuværende
fraktioner og de konsekvenser, de har. I stedet tyder alt på, at verden lukker sig om et flerakset system
med forskellige alliancer og strategier, der går på kryds og tværs og rækker ud over den almindelige
opfattelse af verdensordenen og magtbalancen. Vi ser nye spor af konkurrence mellem lande og
stormagter, som meget sandsynligt kommer til at definere den verdenspolitiske scene i nogle år frem.
Strategiske langtidsplaner kan tænkes at blive et bærende element i denne konkurrence. Lande ser behov
for at konkurrere om råstoffer, ressourcer og teknologi med egen sikkerhed og eget forsvar for øje.
Rusland fremstår som en militær trussel imod Europa. I et bredere perspektiv er Kina en langsigtet
strategisk udfordring for Vesten. Og flere af de såkaldte Global South-lande, der tilsammen er den
folkerigeste del af verden, finder hellere sammen end at vælge side i en to- eller trepolariseret
verdensorden.
Samtidig er verden mere forbundet økonomisk, teknologisk og kulturelt end nogensinde før. Der er
derfor meget på spil, nu hvor den verdenspolitiske magtbalance fragmenteres og der kommer flere
magtpoler.
Krigen i Ukraine har været med til at skubbe endnu mere til denne udvikling. Mange har defineret
Ruslands ulovlige annektering af Krim i 2014 som en skillevej, hvor en ny æra tog form, og invasionen
af Ukraine som en bekræftelse af, at en ny æra med en ændret verdensorden er begyndt.
Når der opstår større usikkerhed og krige, er det tegn på, at magtbalancen er under forandring. Foruden
krigen i Ukraine har de seneste måneder været præget af krig i Gaza mellem Israel og Hamas og af
Houthi-bevægelsens oprør i dele af Yemen og angreb på international skibsfart i Adénbugten og Det
Røde Hav.
Det sikkerhedspolitiske begreb er i de senere år udvidet betydeligt og omfatter i international politisk
sammenhæng nu også områder som handel, kommunikation, IT, energi, forskning, adgang til visse
ressourcer, transport og service. Teknologisk udvikling, herunder også kunstig intelligens, påvirker
desuden magten i verdenssamfundet i stigende grad. At det sikkerhedspolitiske begreb udvides, stiller
større krav til de færøske myndigheder, når det handler om varetagelsen af sikkerhedspolitiske hensyn
på overtagne sagsområder, hvor det er Lagtinget, der lovgiver.
Udtrykket ”strategisk selvhjulpenhed” er i den forbindelse et omdrejningspunkt. Det indebærer evnen til
at klare sig selv og være mindst muligt afhængig af andre og af skiftende omstændigheder og ændringer.
At prioritere egen viden og produktion. Både som land og ligesindet samarbejdspartner i en sikkerheds-
politisk sammenhæng.
5 /
LM-096-2023
Oversættelse
Rigsombudsmanden på Færøerne
Europæiske lande tager gradvise skridt for at blive mere strategisk selvhjulpne. Både individuelt og
sammen med ligesindede, som de har dannet fællesskab med. Der bygges forsvarsværker op omkring
vigtige erhverv, viden og infrastruktur, og der lægges vægt på at styrke egen teknologi, at sikre
leverandører og tilrettelægge eksport og produktion mere præcist.
Færøerne har alt i alt nydt godt af flere årtier med globalisering, regional sikkerhed og åben
verdenshandel. En mere fragmenteret verdensorden kan påvirke mulighederne for handel og samarbejder
på visse områder og kan også få konsekvenser for Færøerne i udenrigs- og sikkerhedspolitisk
sammenhæng. For Færøerne og befolkningen i de nordlige egne er udviklingen i verden for tiden ikke i
overensstemmelse med de værdier og mål, som vi uden tvivl havde visse håb om for kun forholdsvis få
år siden. Det er derfor nødvendigt at sætte en klar udenrigs- og sikkerhedspolitisk kurs.
I Europa og NATO er sammenhold en forudsætning for sikkerhed. I en verden i forandring lægger
landsstyret særlig vægt på samarbejde med ligesindede, som vil fred, demokrati, menneskerettigheder og
stabilitet. Det er samtidig nødvendigt ikke at gøre mellemstatsligt samarbejde til et spørgsmål om enten-
eller på grundlag af et sort-hvidt verdensbillede. Som de fleste andre lande skal Færøerne på et åbent og
transparent grundlag fortsat prioritere samarbejde om anliggender og forhold, der tjener de færøske
interesser og mål, som Færøerne arbejder for i mellemstatslig sammenhæng.
Den Nordatlantiske Traktats Organisation (NATO)
Det at landsstyret fremlægger beslutningsforslag for Lagtinget om Færøernes nationale sikkerhedspoli-
tik, er en erkendelse af, at begreber som sikkerhed, tryghed og fred ikke er en selvfølge i forholdene
mellem landene. Disse begreber er på den anden side en forudsætning for frihed, for det demokratiske
eksistensgrundlag og den udvikling og velfærd, som landene og deres borgere i vores egne har. For at
bevare og styrke denne position samarbejder de fleste lande i vores egne om forsvar og sikkerhed og
deler derfor de samme basale sikkerhedsinteresser.
Det mest omfattende samarbejde i denne sammenhæng udgøres af NATO. NATO blev stiftet i 1949 og
omfatter i dag 32 lande. Kernen i NATO-samarbejdet er artikel 5 i den oprindelige Washington-traktat,
som stadfæster, at et angreb mod et medlemsland skal betragtes som et angreb mod alle alliancens
medlemmer. Derfor påberåber denne alliance sig retten til at besvare angreb mod medlemslande i
fællesskab.
Færøerne er placeret centralt i det område, som Washington-traktaten dækker og som NATO er
forpligtet til at forsvare. Færøerne har derfor de samme basale sikkerheds- og forsvarsinteresser som de
øvrige lande i NATO.
Da Danmark underskrev Atlantpagten i 1949, blev der ikke taget territorialt forbehold for Færøerne, og
Færøerne er derfor en del af NATO. De færøske myndigheder blev ikke hørt i forbindelse med det
danske riges indlemmelse i 1949 på trods af, at man i medfør af § 7 i hjemmestyreloven burde have
været blevet det.
I mange år har de nordlige egne fyldt forholdsvis lidt i NATO sammenhæng. Stabilitet og samarbejde
har kendetegnet udviklingen i området. Arktis Råd, der ikke behandler sikkerhedspolitik, har i stor grad
præget dagsordenen for samarbejde mellem landene i Nordhavene. I de senere år er interessen for
sikkerhed og forsvar i de nordlige egne steget. De nordlige egne (The High North) fylder stadig mere i
NATO-sammenhæng og bliver nævnt i bl.a. Det Strategiske Koncept og i NATO2030 agendaen fra
NATO-topmødet.
6 /
LM-096-2023
Oversættelse
Rigsombudsmanden på Færøerne
Udover de beskrevne ændringer, der finder sted på den verdenspolitiske scene, er en af årsagerne til
NATOs øgede interesse for sikkerhed og forsvar i de nordlige egne og i Arktis, at Rusland i de senere år
har investeret i og udbygget sine forsvarsanlæg langs kysterne i nord. En anden årsag er, at
klimaforandringerne medfører mindre is og åbner nye sejlruter, der også i forsvarssammenhæng kan
have strategiske konsekvenser. En tredje årsag er, at den russiske nordhavsflåde er blevet forholdsvis
mere strategisk vigtig for Rusland, efter at krigen i Ukraine brød ud. Ressourcerne i nordhavene og i de
nordlige egne har også større interesse for verdens lande og stormagter og kan derfor have
sikkerhedspolitisk betydning.
Færøernes placering er fordelagtig, hvis der åbner sig nye sejlruter nordpå. Færøerne ligger også midt i
det såkaldte GIUK-gab (Greenland-Iceland-United Kingdom) eller den linje, der gør, at Nordatlanten
kan forsvares imod trusler nordfra.
Således medfører Færøernes geografiske placering, at Færøerne, luftrummet over Færøerne, den
undersøiske infrastruktur og færøske havområder har stor sikkerheds- og forsvarspolitisk betydning for
nabolandene.
Hovedformålet i NATOs forsvarsplan er afskrækkelse. Det drejer sig om at have de bedst mulige
forudsætninger for at svare igen og holde stand, så en modpart afholder sig fra at angribe.
Udenrigs- og forsvarspolitik drejer sig lige så meget om at tage ansvar som at kræve rettigheder og
fordele.
Det er derfor afgørende, at Færøerne deltager og er med til at præge udviklingen, nu hvor NATO og
medlemslandene i større grad end tidligere udviser interesse og opmærksomhed for de nordlige egne.
Færøerne skal efter evne være med til at understøtte tiltag, der forstærker en troværdig
afskrækkelsesplan, bl.a. når det handler om øget kontrol på havet, i luften og under havoverfladen.
Med øget kontrol følger øget og mere synlig militær tilstedeværelse, som også er med til at sikre en
troværdig afskrækkelse. Væsentligt flere fremmede militærskibe har lagt til kaj på Færøerne i de senere
år, fremmede fly har foretaget indflyvnings- og landingsforsøg, og NATO har haft flådeøvelser i færøsk
farvand. Landsstyret samarbejder derudover med den danske regering om at opsætte en ny
overvågningsradar på Sornfelli.
At Vørn (den færøske beredskabsstyrelse) og andre relevante færøske myndigheder og interessenter
deltager i f.eks. flådeøvelser og andre relevante tiltag er en prioritet, men det færøske bidrag til sådanne
tiltag og samarbejder er civilt.
Færøerne skal forblive atomvåbenfrit område, og når fremmede fartøjer besøger Færøerne, er det en
betingelse i den diplomatiske tilladelse, at de ikke transporterer kemiske, biologiske, radioaktive eller
atomare våben. Denne betingelse gælder også for atomdrevne fartøjer, som kommer i færøsk farvand. Af
beredskabshensyn skal atomdrevne fartøjer derudover opfylde særlige betingelser, der bl.a. formindsker
risikoen for radioaktiv forurening.
Landsstyret lægger stor vægt på samarbejde med de NATO-lande, der har flådefartøjer og andre styrker
til stede i Nordatlanten. Særligt USA, Storbritannien, Norge, Danmark, Canada, Tyskland og Frankrig.
For at bevare fred og stabilitet samtidig med at den forsvarspolitiske aktivitet øges, er det vigtigt at finde
en balance, der også tager højde for utilsigtet oprustning og mindsker sandsynligheden for
misforståelser. Det er derfor vigtigt at lægge vægt på transparens og vurderinger som basis for
7 /
LM-096-2023
Oversættelse
Rigsombudsmanden på Færøerne
prioriteringen af aktiviteter i Nordatlanten. For at undgå, at en sikkerhedskonflikt opstår, skal der være
solidt grundlag for de tiltag, der sættes i gang. En sikkerhedskonflikt opstår, når en parts tiltag til
styrkelse af egen sikkerhed fører til genmæle fra en anden part. Resultatet er ofte, at den samlede
sikkerhed i virkeligheden forværres.
Nordisk forsvarssamarbejde
Nu hvor Finland er og Sverige bliver medlem af NATO, er alle de nordiske lande NATO-medlemslande.
Det åbner op for nye muligheder inden for samarbejde om sikkerhed og forsvar, som også er relevant for
Færøerne. Både i regi af NATO og i nordisk sammenhæng. Det har i mange år været en målrettet
prioritering for Færøerne at blive mere aktiv i nordisk samarbejde og at deltage på alle relevante
områder. I den forbindelse vil landsstyret også gå i gang med at identificere relevante muligheder for
samarbejde i det nordiske forsvarssamarbejde NORDEFCO.
For at sikre et solidt vidensgrundlag om udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik skal Færøerne
samarbejde med bl.a. Grønland og Island og de andre nordiske nabolande om både forskning og
uddannelse inden for fredsbevarende sikkerhedspolitik.
JEF
Storbritannien står også forrest i samarbejdet Joint Expeditionary Force (JEF), som også omfatter
Danmark, Norge, Island, Finland, Sverige, Estland, Litauen, Letland og Holland. JEF-samarbejdets
formål er at koordinere tiltag, der øger sikkerheden i Nordatlanten og Østersøområdet. Landsstyret vil
derfor undersøge mulighederne for, om Færøerne kan deltage i relevante JEF-samarbejder, særligt om
beredskab og redning.
Beredskab
Det færøske nationale beredskab skal være modstandsdygtigt over for trusler imod offentlig sikkerhed,
cybersikkerhed, forsyningssikkerhed, fødevaresikkerhed, folkesundhed, miljø, natur, ejendomme og
værdier. Regelmæssige trusselsvurderinger bør være grundlaget for beredskabsniveauet på Færøerne.
Der skal også i beredskabsøjemed tages højde for komplekse (hybride) trusler, der kan påvirke den
samfundsmæssige stabilitet og sammenhængskraft. Det gælder f.eks. forsøg på at bruge fake news som
påvirkning, blødt magtmisbrug, økonomisk magtmisbrug, cyberangreb og skjulte aktiviteter.
Færøske myndigheder med ansvar for civil sikkerhed og beredskab skal styrkes og samarbejde direkte
med udenlandske myndigheder, således at sikkerheds- og forsvarspolitikken fremmer civil sikkerhed og
beredskab.
Der arbejdes målrettet mod øget færøsk deltagelse i mellemstatsligt samarbejde om beredskab, særligt i
nordisk sammenhæng. For tiden arbejdes der konkret for, at Færøerne bliver en del af det nordiske
HAGA-beredskabsamarbejde, og udsigterne for at nå målet inden for nær fremtid er gode. Også i NATO
fylder beredskab og samfundsmæssig robusthed stadig mere som et forsvarspolitisk redskab, og færøske
myndigheder bør i den forbindelse deltage i effektive samarbejder, der kan styrke
modstandsdygtigheden og beredskabet på Færøerne.
Cybersikkerhed
Digitale systemer, der ofte fungerer som grundlæggende infrastruktur i dagens samfund, er i konstant
fare for at blive angrebet. Man hører jævnligt om enkeltpersoner, firmaer og systemer, der bliver
lammet. Det kan have alvorlige konsekvenser, hvis systemerne ikke virker, eller hvis data pludselig ikke
8 /
LM-096-2023
Oversættelse
Rigsombudsmanden på Færøerne
er tilgængelige eller havner i de forkerte hænder. Cyberangreb kan ramme det færøske samfund hårdt og
have alvorlige konsekvenser for vigtige tjenester i vores samfund, herunder sundhedstjenester,
elforsyning og kommunikationstjenester.
Derfor er tiltag, der fremmer cybersikkerheden, af afgørende betydning for et velfungerende
velfærdssamfund. Med udgangspunkt i Cybersikkerhedsplanen 2024-2026 skal der iværksættes tiltag,
som målbevidst fremmer cybersikkerheden, forhindrer cyberangreb og skaber et effektivt beredskab, der
kan styrke robustheden og begrænse konsekvenserne, når der sker angreb.
Landsstyreområdet for udenrigs- og erhvervsanliggender har det overordnede ansvar for at implementere
cybersikkerhedsplanen og tilrettelægger arbejdet sammen med Kommunikationstilsynet og
vedkommende myndigheder. Cyberangreb, som kan lamme samfundet, har voldsomme konsekvenser.
Det er derfor absolut nødvendigt, at både landet, kommunerne og det private erhvervsliv prioriterer og
foretager de investeringer, der skal til, for at tiltagene i denne plan kan gennemføres. Planen indeholder
otte strategiske mål, der skal nås gennem 20 konkrete tiltag. Lige nu arbejdes der målbevidst for at nå
det første mål i cybersikkerhedsplanen, som er at kortlægge samfundskritisk infrastruktur. Det udgør i
høj grad forudsætningen for igangsættelsen af andre tiltag på cybersikkerhedsområdet. Lagtinget vil i
den kommende samling få fremlagt et lovforslag om cybersikkerhed.
Fortrolighedshensyn
At forvalte, håndtere og behandle sikkerheds- og forsvarssager kræver, at administrationen indretter sig
efter, at der ind imellem er tale om oplysninger og viden, der er omfattet af fortrolighed. Et cirkulativ om
at fortrolighedsstemple og beskytte oplysninger, som har fælles interesse for NATO-landene og derfor
kræver beskyttelse, er derfor trådt i kraft. Der er tale om regler, der er i overensstemmelse med NATO-
landenes regler, og som gør det muligt for færøske myndigheder at levere og modtage relevante
oplysninger.
Tidligere beslutninger
For at løfte dette forslag ind i et bredere perspektiv og beskrive udviklingen i Lagtingets sikkerheds- og
forsvarspolitiske placering, er det relevant at tage fat i de tidligere lagtingsbeslutninger i sager om
sikkerhed, militær og forsvar.
Da Storbritannien besatte Færøerne, protesterede Lagtinget i en skrivelse til den britiske konsul på
Færøerne, dateret 13. april 1940, med følgende indhold:
Færøernes Lagting fik i går besked om, at England planlægger at ilandsætte soldater for at beskytte
landet.
Det sker uden opfordring fra færingerne. Det er Lagtingets holdning, at Færøerne skal holdes ude af
krigen og stridighederne landene imellem. Lagtinget tager forbehold hvad dets rettigheder angår og
protesterer imod, at et andet rige, omend venligsindet, sætter soldater i land her, men der hersker
presserende omstændigheder, som gør, at der ikke er noget valg. Færøernes Lagting, som igennem
århundreder og under skiftende omstændigheder har repræsenteret Færøerne under de skrevne og
uskrevne loves hjemler, regner med og ønsker, at intet ændres vedrørende Færøerne, uden det sker i
samråd med Lagtinget.
I 1959 behandlede Lagtinget sagen om at bygge en radarstation på Sornfelli. Efter udvalgsbehandlingen
besluttede Lagtinget den 25. april 1959 følgende:
9 /
LM-096-2023
Oversættelse
Rigsombudsmanden på Færøerne
Sagen må betragtes som afsluttet og bliver taget til efterretning.
Lagtinget understreger sin protest imod militæroprustning på Færøerne i almen forstand, hvis der er
tale om en sådan.
I forbindelse med at det blev offentliggjort, at der skulle knyttes soldater til stationerne på Færøerne,
vedtog Lagtinget den 12. maj 1961, at:
Færøernes Lagting protesterer imod, at der knyttes soldater til Sornfelli- eller Eiðistationen og nægter
at godtage, at krigsmateriel opbevares eller tages i brug på færøsk land- eller havområde.
Den 19. august 1970 vedtog Lagtinget følgende:
Færøernes Lagting beder landsstyret informere rigsregeringen om, at det ifølge lagtingsbeslutning af
13. april 1940 er Lagtingets holdning, at Færøerne holdes ude af stridigheder landene imellem og af
militære koalitioner samt at Lagtinget iht. Lagtingssag nr.14/1969 protesterer imod, at soldater knyttes
til Sornfelli- eller Eiðisstationen og nægter at godtage, at krigsmateriel opbevares på færøsk land- eller
havområde.
Landsstyret bliver samtidig anmodet om at opfordre rigsregeringen til at undersøge mulighederne for på
nuværende tidspunkt at få disse lagtingsbeslutninger gennemført.
Resultatet af denne undersøgelse skal fremlægges for Lagtinget i vintersamlingen 1970/71.
Det kan tilføjes, at Lagtinget ikke for alvor genoptog sagen før i 1983, og da var spørgsmålet i større
grad knyttet til atomvåben.
Den sag førte til, at Lagtinget den 24. februar 1984 vedtog følgende:
I overensstemmelse med Lagtingets beslutning den 19. august 1970 om, at Færøerne skulle holdes uden
for stridigheder landene imellem og at man nægtede at godtage, at krigsmateriel opbevares på færøsk
område, erklærer Lagtinget Færøerne for atomvåbenfrit område.
Den 18. maj 2004 vedtog Lagtinget et beslutningsforslag om Færøernes sikkerhedspolitik, der lød som
følger:
Lagtinget støtter, at landsstyret tager de nødvendige skridt til at varetage Færøernes sikkerhedspolitiske
interesser, herunder de forsvarspolitiske, i overensstemmelse med disse principper:
1. Landsstyret sikrer sig fuld indsigt i sikkerhedspolitiske anliggender vedrørende Færøerne og
arbejder for, at færøske myndigheder på afgørende vis deltager i alle beslutningsprocesser i
relation hertil.
2. Landsstyrets behandling af sikkerhedspolitiske sager skal tage mest muligt hensyn til landets
sikkerhed og befolkningens velfærd, og landsstyret kommunikerer med Lagtingets udlandsudvalg
om vigtige sager i relation hertil.
3. Landsstyret skal på dette grundlag kommunikere med relevante myndigheder for at behandle
sådanne sager, der vedrører Færøernes sikkerhedspolitiske situation, på en ansvarsfuld måde.
4. For at færøske myndigheder kan repræsentere landets og folkets interesser på det
sikkerhedspolitiske område på en tilfredsstillende måde, skal de indrette sig effektivt hvad angår
håndteringen af fortrolige oplysninger.
10 /
LM-096-2023
Oversættelse
Rigsombudsmanden på Færøerne
Beslutningsforslaget fra 2004 adskiller sig fra tidligere beslutninger og udgør en for alvor skelsættende
ændring i Lagtingets placering hvad sikkerheds- og forsvarsanliggender angår. Denne position var
tidligere præget af afstandtagen, ikke mindst fordi der ofte blev truffet beslutninger, uden at de færøske
myndigheder var en del af processen. Men i 2004 støtter Lagtinget, at landsstyret påtager sig en mere
aktiv rolle i sikkerheds- og forsvarssager.
National sikkerhedspolitik 2024
Beslutningsforslaget, som nu fremlægges, skal sikre det færøske folks demokratiske deltagelse i
sikkerheds- og forsvarspolitiske anliggender og beslutninger. Det skal sikre, at sikkerheds- og
forsvarspolitisk aktivitet forenes med civil sikkerhed og beredskab, der beskytter befolkningen,
demokratiet, naturen, erhvervet, miljøet og ressourcerne.
Selv om de formelle rammer for en færøsk national sikkerhedspolitik kun er ændret en smule siden
hjemmestyreloven i 1948, er de færøske myndigheders forudsætninger for at spille en aktiv og
ansvarsfuld rolle i landets sikkerhed og forsvar anderledes, end de har været. Udgangspunktet for
forslaget er ikke det samme som under Anden Verdenskrig, som under den kolde krig eller som i 2004.
Hverken på Færøerne, i forholdet mellem Færøerne og Danmark eller på den verdenspolitiske scene.
Landsstyrets mål i dette udkast skal nås med ansvar over for Lagtinget og under hensyntagen til
Færøernes sikkerhed. Denne beslutning er, som de foregående, et produkt af sin tid. Behovet for
opdateringer eller fornyelser af Færøernes nationale sikkerhedspolitik må derfor vurderes med jævne
mellemrum for at sikre, at den tjener sit formål.
Landsstyreområdet for udenrigs- og erhvervsanliggender, den 7. marts 2024
Høgni Hoydal
landsstyremedlem
/ Herálvur Joensen