Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Østre Landsret
Præsidenten
Østre Landsrets Plads 1, 2150 Nordhavn • Tlf. 99 68 62 00 • Mail: praesident@oestrelandsret.dk • Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk
cvr. 21659509 (SE 67765516) • EAN 5798000161214
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
8. marts 2024
J.nr.: 24/03987-2
Sendt på mail til jm@jm.dk og kfokr@jm.dk Sagsbehandler: RSL
Justitsministeriet har ved brev af 9. februar 2024 (sagsnr. 2023-05184) anmodet om eventuelle
bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre
love (Gennemførelse af dele af Bandepakke IV).
Det fremgår af pkt. 7.1 i lovudkastets almindelige bemærkninger, at en række elementer i lovudkastet
vil medføre ikke-uvæsentlige merudgifter for bl.a. domstolene. De forventede merudgifter alene for
domstolene og finansieringen er ikke nærmere omtalt i lovbemærkningerne. Landsretten finder det
væsentligt, at domstolene fremover tilføres de fornødne midler i forbindelse med lovændringer, som
medfører merudgifter for domstolene. I modsat fald vil flerårsaftalen fra november 2023 om
domstolenes økonomi for 2024-2027 løbende kunne blive udhulet af nye ressourcekrævende
lovgivningsinitiativer.
Landsretten henviser endvidere til Dommerforeningens høringssvar om lovudkastet. Landsretten
bemærker i forbindelse hermed, at de foreslåede retsvirkninger af kontaktforbud, herunder den
obligatoriske retsfølge om fastsættelse af tilsyn, hvor den dømte skal tåle indgreb i boligens
ukrænkelighed og brevhemmeligheden m.v., vil skulle inddrages ved domstolenes
proportionalitetsafvejning af, om der i det hele taget bør fastsættes et forbud og i givet fald af længden
heraf.
Landsretten ønsker ikke herudover at udtale sig om lovudkastet.
Kopi af dette brev er sendt til Domstolsstyrelsen.
Med venlig hilsen
Carsten Kristian Vollmer
Ellen Busck Porsbo
Offentligt
L 150 - Bilag 1
Retsudvalget 2023-24
Vestre Landsret
Præsidenten
Vestre Landsret • Asmildklostervej 21 • 8800 Viborg • Telefon 99 68 80 00 • post@vestrelandsret.dk
CVR-NR. 21659509 • EAN. NR. 5798000161221
Justitsministeriet
Kontoret for Organiseret Kriminalitet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
11. marts 2024
Sendt pr. mail til jm@jm.dk og kfokr@jm.dk
J.nr.: 24/04027-2
Sagsbehandler: Lars B Olesen
Justitsministeriet har ved brev af 9. februar 2024 (sagsnr. 2023-05184) anmodet om eventuelle
bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og
forskellige andre love (Gennemførelse af dele af Bandepakke IV).
Det fremgår af pkt. 7.1 i lovudkastets almindelige bemærkninger, at en række elementer i lovudkastet
vil medføre ikke-uvæsentlige merudgifter for bl.a. domstolene. Det gælder f.eks. de nye regler om
opholdsforbud, kontaktforbud, nattelivsforbud og rejseforbud, som betyder, at der i de pågældende
straffesager skal anvendes yderligere tid og dermed ressourcer til behandling af de nævnte spørgsmål.
Det samme gælder eksempelvis for udvidelsen af anvendelsesområdet for straffelovens § 81 a.
De forventede merudgifter alene for domstolene og finansieringen heraf er ikke nærmere omtalt i
lovudkastets bemærkninger. Landsretten finder det væsentligt, at domstolene fremover tilføres de
fornødne midler i forbindelse med lovændringer, som medfører merudgifter for domstolene. I modsat
fald vil flerårsaftalen fra november 2023 om domstolenes økonomi for 2024-2027 løbende kunne blive
udhulet af nye ressourcekrævende lovgivningsinitiativer.
Landsretten henviser endvidere til Dommerforeningens høringssvar om lovudkastet. Landsretten
bemærker i den forbindelse, at de foreslåede retsvirkninger af kontaktforbud, herunder den
obligatoriske retsfølge om fastsættelse af tilsyn, hvor den dømte skal tåle indgreb i boligens
ukrænkelighed og brevhemmeligheden mv., vil skulle inddrages ved domstolenes
proportionalitetsafvejning af, om der i det hele taget bør fastsættes et forbud og i givet fald længden
heraf.
Landsretten ønsker ikke i øvrigt at udtale sig om udkastet.
Kopi af dette brev er sendt til Domstolsstyrelsen.
Med venlig hilsen
Jens Røn
Københavns Byret
Justitsministeriet
Kontoret for Organiseret Kriminalitet
Sendt pr. e-mail til:
jm@jm.dk og kfokr@jm.dk
Præsidenten
Domhuset, Nytorv 25
1450 København K.
Tlf. 99 68 70 15
CVR 21 65 95 09
adm.kbh@domstol.dk
J.nr. 24/03910
Den 8. marts 2024
Ved e-mail af 9. februar 2024 har Justitsministeriet anmodet om eventuelle bemærkninger til
et udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love
(Gennemførelse af dele af bandepakke IV).
Det fremgår af udkastet, at der er tale om en samlet lovpakke, der har til formål at gøre det
”endnu sværere at være bandemedlem i Danmark”. Forslaget indeholder på den baggrund en
række stramninger, der er målrettet den organiserede kriminalitet, herunder strafskærpelser
(f.eks. om våbenlagre og kriminalitet af ydmygende karakter), udvidelser af en række eksiste-
rende indgribende bestemmelser (f.eks. om opholdsforbud, kontaktforbud, tredjemandskonfi-
skation, nattelivsforbud for narkotikakriminalitet samt varetægtsfængsling), øgede efterforsk-
ningsmuligheder for politiet (f.eks. om brug af civile agenter, hemmelig ransagning og telefon-
aflytning) samt helt nye indgrebsmuligheder (f.eks. om forbud mod udrejse og ophold i visse
lande samt straf for rekrutteringsfremmende handlinger). Det fremgår desuden, at en række af
de fremsatte forslag også vil finde anvendelse på andet end bandekriminalitet.
Jeg kan på vegne af byretterne oplyse, at retterne kan henvise til Dommerforeningens hø-
ringssvar af 8. marts 2024 om lovudkastet.
Jeg vil i den forbindelse særligt fremhæve, at byretterne herunder kan tiltræde, at de foreslåe-
de tiltag vil være forbundet med betydelige merudgifter for domstolene, og at dette – udover
en øget sagstilgang, som beskrevet i lovudkastet – også må forventes at blive konsekvensen
af, at de enkelte straffesager i mange tilfælde vil blive mere tids- og ressourcekrævende. Dette
sidste vil – som også anført at Dommerforeningen – blive tilfældet som følge af øget bevisfø-
relse, men der må herudover også forventes et øget tidsforbrug under sagerne ved procedurer
og votering, da der er flere spørgsmål, der skal tages stilling til, da der er mere på spil for de
involverede, og da anvendelsen af reglerne i flere tilfælde vil skulle vurderes i forhold til Dan-
marks internationale forpligtelser.
Byretterne finder det væsentligt, at domstolene fremover tilføres de fornødne midler i forbin-
delse med lovændringer, som medfører merudgifter for domstolene. I modsat fald vil flerårsaf-
talen fra november 2023 om domstolenes økonomi for 2024-2027 løbende kunne blive udhu-
let af nye ressourcekrævende lovgivningsinitiativer.
Byretterne ønsker herudover ikke at udtale sig om lovudkastet.
Der henvises til Justitsministeriets j.nr. 2023 – 05184.
Kopi af dette brev er sendt til Domstolsstyrelsen.
Med venlig hilsen
Nikolaj Aarø-Hansen
Advokatrådet
www.advokatsamfundet.dk · postkasse@advokatsamfundet.dk 1
Justitsministeriet
Kontoret for Organiseret Kriminalitet
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Sendt via e-mail: jm@jm.dk og kfokr@jm.dk m
KRONPRINSESSEGADE 28
1306 KØBENHAVN K
TLF.: 33 96 97 98
DATO: 7. marts 2024
SAGSNR.: 2024 - 563
ID NR.: 982086
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven,
retsplejeloven og forskellige andre love (Gennemførelse af dele af
Bandepakke IV) Justitsministeriets j.nr - 2023-05184
Ved brev af 9. februar 2024 har Justitsministeriet anmodet Advokatrådet om en
udtalelse til ovennævnte udkast.
Advokatrådet har i relation til det relativt omfattende lovforslag valgt at
koncentrere sine bemærkninger om følgende:
Vedrørende kontaktforbud, jf. § 79 a
Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger s. 46, at det foreslås at ændre
straffelovens § 79 a med henblik på bl.a. at give domstolene mulighed for at idømme
bandemedlemmer et forbud mod kontakt til personer, der har tilknytning til samme
gruppe af personer som den dømte.
For så vidt angår den omfattede personkreds fremgår, at det forudsættes, at et
kontaktforbud vil skulle omfatte kontakt med alle personer, der på ethvert givent
tidspunkt har tilknytning til samme gruppe af personer, som den dømte på
gerningstidspunktet havde tilknytning til.
Kontaktforbuddet forudsættes herved at være dynamisk og vil også omfatte kontakt
med personer, der bliver tilknyttet den samme gruppe af personer på et senere
tidspunkt end den dom, hvor forbuddet er givet.
Det fremgår videre af lovforslagets almindelige bemærkninger s. 51, at det med
henblik på at sikre, at den dømte har tilstrækkeligt kendskab til den omfattede
personkreds for kontaktforbuddet, forudsættes, at straf for overtrædelse af forbuddet
i tilfælde, hvor tilknytningen til grupperingen ikke er klar – f.eks. på grund af
Advokatrådet
www.advokatsamfundet.dk · postkasse@advokatsamfundet.dk 2
manglende forudgående kendskab eller fravær af tydelige kendetegn – vil kræve en
forudgående advarsel fra politiet om, at kontakt med personen af politiet vurderes at
udgøre en overtrædelse af forbuddet.
Advokatrådet bemærker hertil, at Folketinget tidligere har vedtaget lovgivning,
hvorefter visse dømte personer kan meddeles kontaktforbud. Der er således tale om
et kendt lovgivningsmæssigt værktøj, der nu udstrækkes til også at gælde personer,
som dømmes for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a.
Advokatrådet har selvsagt forståelse for ønsket om at forebygge bandekriminalitet og
dermed beskytte vores samfund og dets borgere. Advokatrådet er imidlertid bekymret
for rækkevidden af det foreslåede kontaktforbud samt politiets tilsyn hermed.
Der lægges op til et særdeles vidtgående indgreb i den personlige frihed, hvorfor der
i tillæg til en grundig og konkret proportionalitetsafvejning bør stilles betydelige krav
til klarhed omkring forbuddets konkrete omfang. Advokatrådet anbefaler således, at
det præciseres i lovforslaget, at straf for overtrædelse af forbuddet forudsætter en
forudgående advarsel fra politiet, bortset fra tilfælde hvor det er helt ubetænkeligt at
lægge til grund, at den dømte måtte anse den pågældende for omfattet af forbuddet.
Da der ofte i betydelig grad indgår et subjektivt element ved vurderingen af, om en
person kan anses som banderelateret, bør det endvidere fremgå udtrykkeligt, at
politiets forudgående advarsel vil være genstand for særskilt prøvelse ved
domstolenes behandling af straffesager vedrørende overtrædelse af kontaktforbud.
Vedrørende tilsyn med overholdelse af kontaktforbud, jf. § 79 a
Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger s. 53, at det i § 79 a, stk. 6,
foreslås, at politiet skal føre tilsyn med dømtes overholdelse af kontaktforbud efter
den foreslåede § 79 a, stk. 1.
Med henvisning til at tilsynet er af forebyggende og kontrollerende karakter, vurderer
Justitsministeriet, at de indgreb, som foretages som led i tilsynets gennemførelse,
ikke har karakter af straffeprocessuelle indgreb, og at det derfor ikke er nødvendigt
at stille krav om, at politiet i forbindelse med gennemførelsen af tilsynet med et
meddelt kontaktforbud indhenter en retskendelse fra domstolene.
Advokatrådet
www.advokatsamfundet.dk · postkasse@advokatsamfundet.dk 3
Det foreslås derfor, at kravet om retskendelse i grundlovens § 72 fraviges, således at
politiet som led i tilsynets gennemførelse uden retskendelse vil kunne skaffe sig
adgang til den dømtes bolig og andre lokaliteter, som den dømte råder over, og
foretage undersøgelser heraf. Tilsvarende vil politiet uden retskendelse kunne
foretage undersøgelse af breve og andre papirer og genstande, herunder computere,
telefoner og andet IT-udstyr, som den dømte råder over, og om nødvendigt medtage
disse med henblik på en undersøgelse af deres indhold.
Med henvisning bl.a. til Advokatrådets høringssvar af henholdsvis 8. februar 2019
(Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven – Forbud til dømte
seksualforbrydere) og 18. februar 2020 (Høring over udkast til forslag til lov om
ændring af straffeloven – Initiativer mod fremmedkrigere og andre terrordømte)
bemærker Advokatrådet, at det findes særdeles betænkeligt, at et så omfattende
tilsyn kan gennemføres alene på baggrund af den tidligere dom og uden noget krav
om mistanke om tilbagefald til ny kriminalitet. Da der ikke er tale om et
straffeprocessuelt indgreb, vil den dømte ligeledes være afskåret fra at få erstatning
for uretmæssig ransagning mv.
Videre bemærker Advokatrådet, at det af lovforslagets almindelige bemærkninger s.
54 fremgår, at hvis den dømte (derimod) i forbindelse med et tilsyn med rimelig grund
mistænkes for at have begået et strafbart forhold, vil retsplejelovens bestemmelser
om straffeprocessuelle tvangsindgreb skulle iagttages, jf. retssikkerhedslovens § 9,
stk. 1. Politiet vil i en sådan situation derfor skulle indhente en retskendelse for at
kunne foretage en ransagning af den dømtes bolig, computer mv.
Justitsministeriet medgiver således tilsyneladende, at den dømte der med rimelig
grund mistænkes for at have overtrådt kontaktforbuddet (hvilket vil være strafbart),
retssikkerhedsmæssigt stilles bedre, end den dømte mod hvem der ingen mistanke
er. Advokatrådet bemærker, at en sådan retstilstand forekommer uhensigtsmæssig,
ligesom det kan frygtes, at der fra politiets side vil være en tilbøjelighed til at nedtone
eller ignorere en mistanke, for derigennem at undgå kravet om at indhente
retskendelse.
Det fremgår videre, at formålet med forslaget er at forhindre, at dømte personer
fastholdes eller falder tilbage i en kriminel løbebane gennem kontakt med andre
personer, der har tilknytning til samme gruppe af personer som den dømte. Forslaget
Advokatrådet
www.advokatsamfundet.dk · postkasse@advokatsamfundet.dk 4
angiver således at ville varetage hensynene til opretholdelse af den offentlige orden,
forebyggelse af forbrydelse mv., og Justitsministeriet vurderer ikke, at forslaget går
videre, end hvad der er nødvendigt for at varetage de nævnte hensyn.
Advokatrådet bemærker, at forslaget vil tillade politiet uden forudgående
retskendelse at gøre særdeles vidtgående indgreb i retten til respekt for privatliv,
hjem og korrespondance, som bl.a. er beskyttet af Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 8.
Det foreslåede kontaktforbud vil omfatte enhver kontakt til omfattede personer og
vil således ikke være begrænset til korrespondance vedrørende påtænkt ny
kriminalitet eller lignende. Tilsvarende vil tilsynet bevæge sig væsentligt udover at
være en beskyttelsesforanstaltning rettet mod forebyggelse af ny konkret
kriminalitet og beskyttelse af ofre.
Advokatrådet er således af den opfattelse, at forslaget rækker videre, end hvad der er
nødvendigt for varetagelse af de ovennævnte hensyn, og Advokatrådet finder, at
forslaget bør genovervejes.
Vedrørende rejseforbud, jf. § 79 a
Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger s. 160, at det foreslås, at
personer, der dømmes for overtrædelse af straffelovens §§ 191, 191 a og 192 a, ved
dommen skal kunne gives et rejseforbud. Det samme foreslås at skulle gælde for
personer, der idømmes en ubetinget fængselsstraf eller en anden strafferetlig
retsfølge af frihedsberøvende karakter for overtrædelse af straffeloven, lov om
euforiserende stoffer, lov om forbud mod visse dopingmidler eller våbenloven, og
som på gerningstidspunktet har tilknytning til en gruppe af personer, der tilsammen
står bag omfattende og alvorlig kriminalitet, når overtrædelsen har relation til den
dømtes tilknytning til gruppen.
Der er tale om et kendt lovgivningsmæssigt værktøj, der nu udstrækkes til at gælde
ovennævnte personer.
Advokatrådet kan i det hele henvise til rådets bemærkninger vedr. udrejseforbud i
høringssvar af 29. oktober 2021 (Høring over forslag til ændring af straffeloven m.fl.
– Styrket indsats mod seksuelle overgreb mod børn mv.)
Advokatrådet
www.advokatsamfundet.dk · postkasse@advokatsamfundet.dk 5
Vedrørende rekrutteringsfremmende handlinger rettet mod børn og unge
Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger s. 259, at det (som § 191 b,
stk. 1, 1. pkt.) foreslås, at den, som er fyldt 18 år, og tidligere er idømt en
fængselsstraf eller en anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for
overtrædelse af straffeloven, lov om euforiserende stoffer, våbenloven eller
knivloven, og som foretager en handling, der er egnet til at bidrage til, at en person
under 18 år involveres i kriminalitet omfattet af disse love, straffes med fængsel indtil
4 år.
Det fremgår, at det er afgørende for, om en handling vil være omfattet, om den er
egnet til at bidrage til at give en person under 18 år forudsætningerne for at begå
kriminalitet omfattet af de pågældende love. Hvilke handlinger, der konkret er egnet
hertil (og dermed hvilke handlinger, der kriminaliseres) vil afhænge af
omstændighederne, der knytter sig til handlingerne.
Det vil således ikke være en betingelse, at den pågældende handling i sig selv er egnet
til at give en person under 18 år samtlige forudsætninger for at begå kriminalitet
omfattet af de pågældende love. Det vil heller ikke være en betingelse, at personen
under 18 år ikke ville have været i stand til at begå den omhandlede kriminalitet, hvis
gerningspersonen ikke havde udført den pågældende handling. Det vil heller ikke
være en betingelse, at gerningspersonens handlinger fører til, at personen under 18
år faktisk begår eller medvirker til at begå kriminalitet.
Det fremgår, at bestemmelsen efter omstændighederne også vil kunne omfatte
tilfælde, hvor en person under 18 år medvirker til eller overværer udførelsen af en
kriminel handling som led i oplæring i kriminalitet, herunder hvor gerningspersonen
stiltiende accepterer dette. Gerningspersonen vil i sådanne tilfælde ved sin passivitet
kunne anses for at have bidraget til, at personen under 18 år involveres i
kriminaliteten.
Det fremgår endelig, at der efter den foreslåede bestemmelse ikke vil skulle føres
bevis for, at gerningspersonens handlinger har ført til, at en person under 18 år
faktisk begår eller medvirker til en strafbar handling eller forsøger herpå.
Advokatrådet
www.advokatsamfundet.dk · postkasse@advokatsamfundet.dk 6
Advokatrådet har noteret sig, at det er hensigten med forslaget, at der for kriminalitet
begået i forening/medvirken med en person under 18 år og for overtrædelse af den
foreslåede bestemmelse skal straffes i sammenstød, såfremt betingelserne for at
straffe efter den foreslåede bestemmelse tillige opfyldt.
Den foreslåede bestemmelse vil således indebære, at gerningspersonen efter
omstændighederne vil kunne straffes hårdere end i dag i de tilfælde, hvor
gerningspersonen og en person under 18 år begår kriminalitet i forening, eller hvor
gerningspersonen medvirker til, at en person under 18 år begår kriminalitet, og hvor
betingelserne for at straffe efter den foreslåede bestemmelse også er opfyldt.
Advokatrådet udtaler sig principielt ikke om straf og strafferammer, men forså vidt
angår bestemmelsens omfang bemærker Advokatrådet imidlertid, at det er af central
retssikkerhedsmæssig betydning, at straffebestemmelser formuleres så præcist, at
der ikke efterlades tvivl om, hvilke handlinger der kriminaliseres (princippet lex
certa).
Det fremstår efter Advokatrådets opfattelse uklart, hvilke handlinger der omfattes af
forslaget, herunder navnlig om der tilsigtes en egentlig udvidelse af det strafbare
område i forhold til handlinger, der allerede i dag vil være omfattet af den
almindelige bestemmelse om medvirkensansvar, jf. straffelovens § 23, henholdsvis
forsøg på medvirken, jf. straffelovens § 23, jf. § 21.
Det er således Advokatrådets anbefaling, at dette bør tydeliggøres i forslaget.
Vedrørende udvidelse af udstrækningen af forsvarerpålæg
I lovforslaget lægges der op til, at et forsvarerpålæg i medfør retsplejelovens § 729
a, stk. 4, skal kunne udstrækkes så længe det er nødvendigt af hensyn til sikring af
krav i sagen.
Advokatrådet bemærker i den anledning, at det er af afgørende betydning for den
tiltaltes varetagelse af sine interesser – og forsvarsadvokatens bistand hertil – at
der sikres adgang til alt relevant materiale for sagen. Enhver begrænsning heri bør
således af retssikkerhedsmæssige grunde have undtagelsens karakter og bør være
specifikt begrundet og afgrænset i videst muligt omfang.
Advokatrådet
www.advokatsamfundet.dk · postkasse@advokatsamfundet.dk 7
Advokatrådet har i den forbindelse noteret sig, at der med lovforslaget tilsigtes en
specifik og udtømmende adgang til at udstrække et forsvarerpålæg, således at det
alene kan ske af hensyn til at sikre krav i sagen.
Af hensyn til den tiltaltes berettigede forventning om, at der med afslutningen af
en hovedforhandling samtidig er taget endelig stilling til eventuel konfiskation i
relation til allerede kendte aktiver, finder Advokatrådet, at politiets adgang til at
udstrække et pålæg alene bør gælde i netop de tilfælde, som er beskrevet i
lovforslaget, hvor politiet og anklagemyndigheden først sent bliver opmærksom
på et aktiv. Adgangen bør således efter Advokatrådets opfattelse ikke udstrækkes
til også at gælde i tilfælde, hvor aktivet har været kendt af politiet og/eller
anklagemyndigheden f.eks. via sagens øvrige materiale og hvor en sikring heraf
således kunne være sket forud for hovedforhandlingen.
Vedrørende ændring af tv-overvågningsloven
Med lovforslaget lægges der op til en ændring af tv-overvågningsloven således, at
afstandskravet for visse erhvervsdrivende og offentlige myndigheder, når de
foretager tv-overvågning omkring egne indgange mv., ændres fra op til 30m til op
til 100m.
Advokatrådet kan indledningsvis henvise til rådets bemærkninger af 9. januar
2020 til høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om tv-overvågning
(Styrkelse af trygheden og sikkerheden, herunder udvidelse af adgangen til tv-
overvågning mv.).
Advokatrådet finder i den forbindelse fortsat, at der alene bør ske
indskrænkninger i borgernes retssikkerhed og adgang til at færdes frit og uden
registrering heraf efter en nøje afvejning af fordelene og betydningen for borgerne
ved indskrænkningen.
Der ses med lovforslaget ikke at være taget stilling til databeskyttelses-
forordningens regler om behandling af personoplysninger, hvoraf det bl.a.
fremgår af artikel 5, at enhver behandling af personoplysninger skal være
tilstrækkelig, relevant og begrænses til, hvad der er nødvendigt i forhold til de
formål, hvortil de behandles.
Advokatrådet
www.advokatsamfundet.dk · postkasse@advokatsamfundet.dk 8
Advokatrådet finder den betydelige udvidelse af adgangen til at foretage
overvågning retssikkerhedsmæssigt bekymrende.
Med den foreslåede ændring af afstandskravet fra op til 30m til op til 100m synes
trygheden omkring den enkelte lokalitet (indgang, opgang mv.) ikke længere at
være bærende for indsatsen. I stedet synes forslaget at være et middel til en bred,
generel og i praksis ubegrænset adgang til borgerovervågning, hvor den enkelte
lokation blot alene bliver et tilfældigt redskab hertil.
Advokatrådet finder, at en sådan betydelig udvidelse ikke bør ske uden en
forudgående mere grundig og principiel behandling.
Advokatrådet bemærker i den forbindelse i øvrigt, at der i behandlingen og
vedtagelsen af ændringsforslag nr. 1 til § 1 i lovforslag L 102 (Forslag til lov om
ændring af lov om tv-overvågning) jf. betænkning afgivet af Retsudvalget af 19.
maj 2020, at justitsministeren senest 4 år efter lovens ikrafttræden ville
udearbejde en evaluering af lovforslagets mulighed for øget tv-overvågning.
Idet Advokatrådet ikke kan se, at en sådan endnu er udarbejdet, skal Advokatrådet
opfordre til, at den foreslåede ændring afventer denne evaluering.
Vedrørende ophævelse af forbud mod at bruge civile agenter
Med lovforslaget lægges der op til en ændring i retsplejelovens § 754b, stk. 2,
hvorefter det nugældende generelle forbud mod brugen af civile agenter fremgår,
således at det fremadrettet tillades politiet at anvende sådanne.
Anvendelsen af agenter, herunder navnlig civile agenter, rejser flere principielle
retssikkerhedsmæssige spørgsmål, og blev indgående drøftet og debatteret i
Justitsministeriets Strafferetsudvalg i forbindelse med afgivelsen af betænkning
nr. 1023/1984, samt i forlængelse heraf i forbindelse med vedtagelsen af lov nr.
319 af 10. juni 1986. Bekymringerne omkring brugen af civile agenter medførte
dengang, at man ikke fandt det betryggende at indføre en sådan adgang for
politiet.
Advokatrådet finder, at en ændring af det nugældende meget klare forbud, ikke
bør ske uden en forudgående fornyet grundig undersøgelse af de
Advokatrådet
www.advokatsamfundet.dk · postkasse@advokatsamfundet.dk 9
retssikkerhedsmæssige risici, der er forbundet hermed. Advokatrådet skal derfor
anbefale, at lovforslaget på dette punkt udskydes til en sådan er foretaget.
Justitsministeriet har i lovforslaget påpeget nogle af de risici, der er forbundet med
at anvende civile agenter, herunder at civile agenter ikke har samme uddannelse
og erfaring som polititjenestemænd, og at anvendelsen af civile agenter medfører
en forøget risiko for overtrædelse af provokationsforbuddet.
Advokatrådet finder i lyset af disse risici, at anvendelsen af civile agenter bør være
sekundær i forhold til anvendelsen af politiagenter, og at dette bør fremgå ved en
ændring af loven, f.eks. ved at tilføje, at civile agenter alene må anvendes, hvis
anvendelsen af politiagenter har vist sig nyttesløs eller umulig. Herved opnås
større sikkerhed for, at civile agenter ikke træder i stedet for politiagenter i
situationer, hvor sådanne ville kunne anvendes.
Advokatrådet kan i øvrigt tilslutte sig den foreslåede tilføjelse af retsplejelovens §
754 c, stk. 4, hvorefter der skal beskikkes en indgrebsadvokat før retten træffer
afgørelse om anvendelsen af en civil agent, samt endvidere, at eventuelle
forsvarere for de sigtede, som agentaktionen måtte vedrøre, tillige underrettes i
medfør af den allerede gældende bestemmelse herom i retsplejelovens § 748, stk.
2.
Advokatrådet skal afslutningsvist påpege, at en flerhed af de forslåede tiltag må
antages at medføre et øget ressourceforbrug hos politi, anklagemyndighed og
domstolene, og således må forventes at medføre en øget sagsbehandlingstid i et i
forvejen presset domstolssystem.
Med venlig hilsen
Andrew Hjuler Crichton
generalsekretær
Fra: Carsten Sennels
Til: Justitsministeriet
Cc: Kim Sparlund
Emne: SV: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love
(Gennemførelse af dele af Bandepakke IV) J.nr - 2023-05184
Dato: 16. februar 2024 11:00:45
Til kontoret for organiseret kriminalitet
Tak for den fremsendte høringsmail.
Ankenævnet for Forsikring har ingen bemærkninger.
Vi henviser i øvrigt til de bemærkninger Ankenævnet for Forsikrings stiftende
organisationer, Forsikring og Pension og Forbrugerrådet, måtte fremkomme med.
Med venlig hilsen
Carsten Sennels
Kontorchef, cand. jur.
Ankenævnet for Forsikring
Østergade 18, 2. sal
1100 København K
33 43 58 02 (direkte)
ü Tænk på miljøet, før du printer denne mail og/eller de vedhæftede dokumenter.
Fra: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Sendt: 9. februar 2024 11:57
Emne: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og
forskellige andre love (Gennemførelse af dele af Bandepakke IV) J.nr - 2023-05184
Se venligst vedhæftede filer
Med venlig hilsen
Kontoret for Organiseret Kriminalitet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
J.nr. 24-15563
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
ast@ast.dk
sikkermail@ast.dk
EAN-nr.:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
Justitsministeriet,
Departementet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven,
retsplejeloven og forskellige andre love (Gennemførelse af dele
af Bandepakke IV) J.nr - 2023-05184.
Ankestyrelsen har ikke bemærkninger i anledning af høringen.
Venlig hilsen
Ankestyrelsen
8. marts 2024
1
8. marts 2024
Høringssvar til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og
forskellige andre love (Gennemførsel af dele af bandepakken IV)
Justitsministeriet har den 9. februar 2024 anmodet Udbetaling Danmark om bemærkninger til forslag til lov
om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Gennemførsel af dele af bandepakken
IV).
Udbetaling Danmark har følgende bemærkninger til forslaget:
Det fremgår af § 7 i lovforslaget, at udbetaling af børneydelsen ophører fra det kvartal, der følger efter det
kvartal, hvor den dømte har udstået fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende
karakter. I forhold til ungeydelsen fremgår det, at udbetaling af ungeydelsen ophører fra den måned, der
følger efter den måned, hvor den dømte har udstået fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af
frihedsberøvende karakter.
Udbetaling Danmark henviser herefter til, at det i Udbetaling Danmark-lovens § 12 i, stk. 2, er forudsat, at
Udbetaling Danmark skal samkøre oplysninger om personer, der ved endelig dom er idømt ubetinget
fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er
omfattet af straffelovens § 81 a, med oplysninger fra indkomstregisteret og med nødvendige
indtægtsoplysninger fra andre registre, herunder fra andre myndigheder, med henblik på kontrol af, om
personerne uberettiget har fået udbetalt en offentlig ydelse i den 3-årige periode, hvor de som følge af
dommen er udelukket fra at modtage eller har en begrænset ret til at modtage offentlige ydelser.
Det er således forudsat, at afdelingen i Udbetaling Danmark, der foretager disse samkøringer, først kan
underrette den udbetalende afdeling efter første udbetaling efter registrering i karantæneregisteret.
Det betyder, at Udbetaling Danmark ikke nødvendigvis vil kunne nå at stoppe udbetalingen af børne- og
ungeydelsen fra kvartalet/måneden efter løsladelsen. Vi skal i den forbindelse i øvrigt gøre opmærksom
på, at Udbetaling Danmark også er afhængig af at få oplysningerne om løsladelsen fra Kriminalforsorgen
tids nok til, at vi vil kunne stoppe børne- og ungeydelsen som foreslået.
Hvis ovenstående del af lovforslaget skal forstås således, at Udbetaling Danmark skal kunne stoppe børne-
og ungeydelsen inden den første udbetaling efter løsladelsen, forudsætter det, at Udbetaling Danmark på
forhånd ved, hvilke ydelser borger modtager, og det gør vi ikke i dag. Hvis det er tanken med den foreslåede
bestemmelse, forudsætter det en grundlæggende ændring af den måde, vi foretager samkøringen af
oplysninger på i dag. En sådan administration vil desuden adskille sig fra håndteringen af de øvrige
2
karantæneordninger, hvilket vil betyde, at Udbetaling Danmark skal implementere nye regler i
registersamkøringssystemet, som skal håndteres parallelt med de eksisterende, hvilket vil øge
kompleksiteten.
Udbetaling Danmark anbefaler derfor, at indførelsen af karantæneordningen på børne- og
ungeydelsesområdet skal forstås og administreres på tilsvarende vis som ved de øvrige
karantæneordninger. Det vil sige, at vi først underretter borger om stop af børne- og ungeydelsen og
effektuerer dette efter, at vi har udbetalt ydelsen, hvilket betyder, at borger vil blive mødt af et
tilbagebetalingskrav. Vi anbefaler som følge heraf, at der i stil med de øvrige karantæneordninger tilføjes
en tilbagebetalingsbestemmelse i forlængelse af ovennævnte foreslåede bestemmelse således, at vi har
tilstrækkelig hjemmel til at kræve den uberettigede ydelse tilbagebetalt. Udbetaling Danmark anbefaler i
den forbindelse en tilbagebetalingshjemmel på objektivt grundlag, fx som ved karantæneordningen på
barselsdagpenge- og pensionsområdet, hvor det fremgår af lovbemærkningerne, at det ikke er et krav i
forbindelse med afgørelsen om tilbagebetaling, at personen skal have modtaget den for meget
udbetalte ydelse mod bedre vidende.
En sådan løsning vil betyde, at Udbetaling Danmark, ud over at skulle kræve den dømtes del af børne- og
ungeydelsen tilbagebetalt, også skal udbetale den dømtes del af ydelsen til den anden
forældremyndighedsindehaver eller til den eller de personer, der har taget barnet i pleje, med
tilbagevirkende kraft. Udbetaling Danmark henviser i den forbindelse til lovforslaget, hvoraf det fremgår, at
den dømtes del af ydelsen skal udbetales til den anden forældremyndighedsindehaver eller til den eller de
personer, der har taget barnet i pleje under den 3-årige karantæneperiode.
Udbetaling Danmark anbefaler dog fortsat ovenstående løsning henset til den forventede beskedne
mængde af borgere, som lovforslaget vil omfatte. Det vil efter Udbetaling Danmarks vurdering herefter ikke
være proportionalt at implementere nye regler i registersamkøringssystemet, jf. det ovenfor beskrevne.
Udbetaling Danmark skal endvidere for god ordens skyld bemærke, at der i andet afsnit på s. 306 ikke
skelnes mellem, om der er tale om børne- eller ungeydelse. Der bør retteligt stå følgende, jf. ordlyden i §
4, stk. 10, 1. pkt.:
For forældremyndighedsindehavere, som ikke var bopælsregistreret på samme bopælsadresse i CPR i
hele perioden fra og med den 19. oktober 2021 til og med den 21. november 2021, udbetales hele børne-
og ungeydelsen til den forældremyndighedsindehaver, der, for så vidt angår børneydelse, den seneste
hverdag forud for den 21. oktober 2021 fik udbetalt ydelsen, og, for så vidt angår ungeydelse, den seneste
hverdag forud for den 21. december 2021 fik udbetalt ydelsen, jf. dog 2.-5. pkt. og stk. 4 og 6-8.
Herudover skal Udbetaling Danmark også for en god ordens skyld bemærke, at der i sidste afsnit på s. 307
for så vidt angår børneydelsen retteligt bør stå, at ydelsen vil ophøre med at blive udbetalt fra og med 1.
oktober 2025 (4. kvartal 2025) til og med 30. september 2028 i stedet for til og med 31. august 2028.
Fra: Maria Kangas Christensen
Til: Justitsministeriet; £Kontoret for Organiseret Kriminalitet
Emne: sagsnr. 2023-05184
Dato: 29. februar 2024 10:50:41
Vedhæftede filer: image002.png
image004.png
Kære Justitsministerium
Børne- og Kulturchefforeningen takker for muligheden for at komme med høringssvar på dette
lovforslag. Børne- og Kulturchefforeningen har ikke nogen kommentarer til dette udkast.
Vh Maria Kangas Christensen
-----
Maria Kangas Christensen
Foreningssekretær | Chefkonsulent
Børne- og Kulturchefforeningen
41 75 06 60 I  Bellisvej 2 I  8766 Nørre Snede I  bkchefer.dk
Fra: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Sendt: 9. februar 2024 11:57
Emne: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og
forskellige andre love (Gennemførelse af dele af Bandepakke IV) J.nr - 2023-05184
Se venligst vedhæftede filer
Med venlig hilsen
Kontoret for Organiseret Kriminalitet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Børnerådet · 3378 3300 · brd@brd.dk · www.børnerådet.dk 1
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
08.03.2024
J.nr. 3.7.27/HES
Vi skal turde investere meget mere i børne- og ungeområdet, hvis
vi vil ungdoms- og bandekriminaliteten til livs
Børnerådets bemærkninger til udkast til Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige
andre love (Gennemførelse af dele af bandepakke IV)
Der er i forslaget vedrørende bandepakke IV bekymrende lidt fokus på tidlig forebyggelse af bandekrimi-
nalitet. Børnerådet ser et behov for at styrke det forebyggende arbejde gennem helhedsorienterede
indsatser. Derudover mener vi, at der i flere dele af forslaget mangler afklaring af konsekvenser for børn
og unge ved de forskellige tiltag. Ydermere ser Børnerådet uforstående på forslaget om øget brug af
varetægtsfængsling og straf.
Øget informationsdeling i SSP
Forslaget vil sikre øget informationsdeling i SSP-samarbejdet og ændre barnets lov, så det fremgår, at
kommunerne ved vurderingen af, om der skal iværksættes en børnefaglig undersøgelse, bl.a. skal lægge
vægt på, om barnets eller den unges nære familiemedlemmer er dømt for bandekriminalitet.
Børnerådet finder det positivt, at forslaget har til formål at styrke det vidensgrundlag, der danner
baggrund for arbejdet blandt professionelle som arbejder med børn og unge med sociale problemstillin-
ger. Dermed kan det reelt kriminalitetsforebyggende arbejde udføres af disse professionelle, der har mu-
lighed for at arbejde med sociale indsatser, som fokuserer på skole, fritidsliv, familie etc.
Børnerådet mener at der fortsat skal være stor opmærksom på, hvilke informationer deles pga. de mulige
negative konsekvenser, der kan være heraf. Børnerådet finder det centralt, at der er særlig opmærksom-
hed på ikke at dele flere informationer end strengt nødvendigt for det kriminalitetsforebyggende arbejde,
da delingen af informationer om barnets eller den unges familiemedlemmers tilknytning til bandemiljøer
kan føre til potentiel stempling af barnet eller den unge samt familie. Der skal være en særlig opmærk-
somhed på ikke at tillægge informationen en for stor vægt i valget af indsatser, der igangsættes, og på
hvordan informationer bruges og italesættes over for børn. Det skal der, fordi denne type informationer
og de forventninger, det kan medføre til barnets adfærd på baggrund heraf, kan blive til selvopfyldende
profetier.
Børnerådet stiller sig undrende over, hvorfor familiemedlemmers bandetilhørsforhold skal fremhæves og
dermed have særstatus i vurderingen af, om der skal igangsættes en børnefaglig undersøgelse.
Børnerådet mener, at børne- og ungerådgivere altid skal foretage en helhedsorienteret og individuel
vurdering af et barns hele liv og være varsom med at tilægge særlig vægt til nogle forudbestemte forhold,
som måske/måske ikke har betydning.
Børnerådet · 3378 3300 · brd@brd.dk · www.børnerådet.dk 2
Børne- og ungeydelse
Det foreslås også at indføre en karantæneordning i lov om børne- og ungeydelse, hvorefter dømte bande-
medlemmer skal fratages børne- og ungeydelsen i en vis periode. Børnerådet finder det uklart, hvorvidt
karantæneordningen i sidste ende medfører en reduceret udbetaling af børne- og ungeydelsen. I
forslaget beskrives det, at ydelsen som udgangspunkt udbetales til den anden forældremyndighedshaver,
personer der har barnet i pleje eller barnet/den unge selv, men under afsnittet om de økonomiske konse-
kvenser af forslaget beskrives en forventet mindreudgift til børn- og ungeydelse. Det er derfor uklart,
hvorvidt forslaget potentielt kan få økonomiske konsekvenser for barnet/den unge, hvis forælder
omfattes af karantæneordningen. Derudover finder Børnerådet det uklart, hvordan ordningen vil fungere
i praksis, hvis den dømte forælder ved løsladelse er barnets eneste forældremyndighedshaver. Det er
uklart, hvordan ordningen skal fungere i praksis, hvis børne og ungeydelsen i dette tilfælde udbetales til
et potentielt mindre barn.
I tilfælde af at karantæneordningen påvirker størrelsen af den udbetalte børne- og ungeydelse, vil Børne-
rådet på det kraftigste opfordre til, at der foretages en børnerettighedsvurdering (Child Rights Impact
Assessment (CRIA)) for at sikre, at lovgivningen lever op til Børnekonventionen1
. Ændringen bør vurderes
i forhold til dens konsekvenser for børns rettigheder, hverdag og trivsel. Det er veldokumenteret, at en
opvækst i fattigdom kan trække lange spor ind i voksenlivet og være med til at svække både barnets
udvikling og trivsel2
. Staten har derfor en forpligtelse ift. at forhindre, at børn vokser op i fattigdom.
Mere straf
Med foreslaget skærpes straffen for bestemte lovovertrædelser. Omfattende forskning peger på, at læn-
gere fængselsstraffe generelt ikke virker forebyggende, når det handler om alvorlig personfarlig kriminali-
tet. Forskning viser også, at rocker- og bandemedlemmer ofte kommer fra socialt udsatte baggrunde3
.
Børnerådet mener, at ny lovgivning, der har til formål at løse bandeproblematikker, bør fokusere på at
iværksætte indsatser, der er evidens for har en kriminalitetsforebyggende effekt. Det gælder fx indsatser i
skole, fritid og familie, som fokuserer på positive voksenrelationer og fællesskaber.4
Øget brug af varetægtsfængsling
Forslaget udvider brugen af varetægtsfængsling til at gælde mistanker om flere typer kriminalitet. Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol har fastslået, at varetægtfængslinger kun må anvendes, hvis
mindre indgribende foranstaltninger ikke er fundet tilstrækkelige5
og FN’s torturkomité har
1
Børnekonvention, General comment No. 14 (2013) on the right of the child to have his or her best interests taken
as a primary consideration
2
Artikel om børnefattigdom af seniorforsker hos VIVE Rune Lesner: Lesner, R. (2023) “Konsekvenser af børnefattig-
dom”, Samfundsøkonomen, 2023(2)
3
Debatindlæg af Thomas Brenøe, næstformand i Det Kriminalpræventive Råd Strengere straffe er en kurs uden
virkning - Det Kriminalpræventive råd (dkr.dk)
4
banderelateret_kriminalitet_og_forebyggelse.pdf (dkr.dk)
5
Institut formenneskerettigheders rapport om frihedsberøvelse: Frihedsberøvelse (menneskeret.dk)
Børnerådet · 3378 3300 · brd@brd.dk · www.børnerådet.dk 3
udtrykt bekymring for brugen af varetægtsfængsling i Danmark.6
Generelt finder Børnerådet flere problematikker forbundet med overdreven brug af varetængts-
fængsling, hvilket, FN’s torturkomité peger på, kan være tilfældet i Danmark. Varetægtsfængsling har
store konsekvenser for de børn (15-17-årige), der varetægtsfængsles, og for de børn, hvis forældre
varetægtsfængsles. Børnerådet finder det derfor problematisk, at Justitsministeret foreslår at udvide
brugen af det yderligere.
Når forældre varetægtsfængsles, straffes deres børn også. Kontakten mellem børn og forældre er
afgørende for, hvordan familien håndterer, at en forælder varetægtsfængsles. Børnerådet finder besøgs-
og kontaktvilkårene under en varetægtsfængsling højest kritisable i forhold til muligheden for at opret-
holde en relation mellem barn og den varetægtsfængslede forælder. Børnerådet vil gerne gøre opmærk-
som på, at Folketingets Ombudsmand i 2024 sætter fokus på de indsattes besøgsvilkår af samme årsag. I
tilfælde af, at Justitsministeriet gennemfører udvidelsen af brug af varetægtsfængsling, vil Børnerådet
stærkt anbefale en forbedring i kontakt- og besøgsforholdene mellem børn og varetægtsfængslede
forældre.
Børn (15-17-årige), der varetægtsfængsles, oplever, ligesom voksne, stor stress i forbindelse med tidsube-
stemt frihedsberøvelse. VIVE har dokumenteret, hvordan børn græder om natten, ikke må tale med deres
forældre om deres sag og generelt er utrygge. Varetægtfængsling kan betyde, at børn mister tilknytning
til deres uddannelsestilbud og de positive fællesskaber, som de er en del af i den forbindelse. Forskning
viser, at disse fællesskaber er kriminalitetsforebyggende7
. I Norge er antallet af mindreårige, som bliver
varetægtsfængslet, væsentligt reduceret, fordi de har indført strengere krav til varetægtsfængsling af
mindreårige.
Børnerådet anbefaler stærkt, at Danmark følger Norges eksempel og mindsker brugen af varetægts-
fængslinger af mindreårige og dermed sikrer mindreåriges rettigheder på dette område.
Børnerådets generelle anbefaling
Børnerådet anbefaler generelt, at der lægges vægt på forebyggelse af bandekriminalitet. Der er evidens
for, at forebyggelse virker, og at forebyggelse betaler sig.
Overordnet set adskiller risikofaktorer for unges tilknytning til kriminelle grupperinger og bander sig ikke
synderligt fra ”almindelige” kriminelle unge. Individuelle faktorer som emotionelle vanskeligheder og
opvækst i en ressourcesvag familie præget af faktorer som fattigdom, omsorgssvigt eller vold øger
risikoen for at indgå i en kriminel gruppering. Der bør sættes ind med tidlig forebyggelse, så færre børn og
unge i udsatte positioner havner i kriminalitet. Der findes ingen nemme, hurtige løsninger på dette felt.
Hvis vi vil ungdoms- og bandekriminaliteten til livs, skal vi styrke den sociale indsats og turde investere
meget mere i børne- og ungeområdet.
6
FNs torturkomitees rapport på baggrund af eksamination af Danmark docstore.ohchr.org/SelfServices/FilesHand-
ler.ashx?enc=6QkG1d%2FPPRiCAqhKb7yhsn8r9LWIN-
RbKCgMhZhC1U4D8EiB64MGOLyHv8loN7p26712bbvn%2BKE5kQwvKYKNdAvqZu6NRr9rPP-
fymKy4xT5MeQP8QVag4pjnZ8dWvtfR0
7
VIVE artikel om varetægtsfængsling af børn Hvert år varetægtsfængsler vi 250 børn under forhold, som har store
konsekvenser for dem - vive.dk
Børnerådet · 3378 3300 · brd@brd.dk · www.børnerådet.dk 4
Skal disse børn og unge væk fra gaden og hjælpes til at fokusere mod skole, uddannelse og
almindelige fritidsaktiviteter, er der behov for at styrke det forebyggende arbejde gennem
helhedsorienterede indsatser, der er målrettet hele den unges liv og familie og går på tværs af
civilsamfund og myndighederne.
Børnerådet anbefaler derfor, ar der prioriteres skræddersyede, helhedsorienterede og langsigtede
indsatser med et stærkt og velkoordineret lokalt samarbejde på tværs af myndigheder og sektorer.
Med venlig hilsen
Bente Boserup Maja Olesen
Forperson Sekretariatschef
1
Justitsministeriet
jm@jm.dk og kfokr@jm.dk
Vedr.: sagsnr. 2023-05184. Høring over udkast til forslag til Lov
om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre
love (Gennemførelse af dele af Bandepakke IV)
Justitsministeriet har den 9. februar 2024 udsendt forslag til ovennævnte love i
høring, og i denne forbindelse ønsker Danmarks Jægerforbund at give følgende
bemærkninger:
Danmarks Jægerforbund vil indledningsvis gerne takke for muligheden for at
komme med bemærkninger til denne høring over udkast til forslag til Lov om
ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Gennemførelse
af dele af Bandepakke IV).
Knivkampagne
Danmarks Jægerforbund anerkender, at knive, på nær i forbindelse med
anerkendelsesværdige formål, ikke hører til i det offentlige rum, men er samtidig
stærkt tvivlende over for, om hævelse af bødestraffene, som lovforslaget lægger
op til, er den mest effektive vej til at undgå ulovlige knive i det offentlige rum.
Danmarks Jægerforbund betragter derimod kontinuerlige informationskampagner
rettet mod alle landets borgere som den primære vej til, at knivloven generelt
bliver efterlevet, og vil derfor gerne enten deltage i en bred
myndighedskoordineret kampagne rettet mod borgerne i Danmark om brug af knive
eller selv foranstalte en indsats over for jægerne, så knivlovens mange
bestemmelser gentages og dermed kan blive efterlevet.
Danmarks Jægerforbund vil klart anbefale en bred kampagne iværksat af
myndighederne, som de forskellige relevante organisationer kan deltage i, i lighed
med kampagnen i 2018 om sikker våbenopbevaring.
Formildende omstændigheder
I bemærkningerne til lovforslaget bliver en række formildende omstændigheder
beskrevet. Det er f.eks. hvis man er ude i et anerkendelsesværdigt formål, hvor
kniven lovligt kan medbringes, som eksempelvis jagt, fiske- eller spejderture og
efterfølgende overtræder forbuddet mod at besidde kniv på offentligt tilgængelige
steder uden et anerkendelsesværdigt formål.
I sådanne og lignende situationer forventer Danmarks Jægerforbund, at
myndighederne i form af politi og domstole, i praksis følger hensigten i både
formålet med og bemærkningerne til lovforslaget, så stramningerne rammer den
tiltænkte målgruppe og ikke borgere, der uforvarende og ubevidst får overtrådt
knivlovens bestemmelser.
Danmarks Jægerforbund
Molsvej 34
8410 Rønde
Tlf. + 45 88 88 75 00
post@jaegerne.dk
CVR-nr. 15 79 61 46
xx dato 2016
7. marts 2024
Danmarks Jægerforbund 2
Spørgsmål vedrørende høringssvaret bedes rettet til politisk chefkonsulent Morten
Sinding-Jensen. Telefon: 23 93 03 32, mail: msj@jaegerne.dk
Venlig hilsen
Danmarks Jægerforbund
Claus Lind Christensen
Formand, Danmarks Jægerforbund
Direkte tlf. + 45 27 80 28 55, E-mail clc@jaegerne.dk
Fra: Dansk Arbejdsgiverforening
Til: Justitsministeriet
Emne: SV: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love
(Gennemførelse af dele af Bandepakke IV) J.nr - 2023-05184
Dato: 9. februar 2024 15:22:42
Ovennævnte falder uden for DA’s virkefelt, og vi ønsker ikke at afgive bemærkninger.
Med venlig hilsen
Susanne Borvang
Chefsekretær
Fra: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Sendt: 9. februar 2024 12:03
Emne: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og
forskellige andre love (Gennemførelse af dele af Bandepakke IV) J.nr - 2023-05184
Se venligst vedhæftede filer
Med venlig hilsen
Kontoret for Organiseret Kriminalitet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
DANSK ERHVERV
Børsen
1217 København K
www.danskerhverv.dk
info@danskerhverv.dk
T. + 45 3374 6000
Deres ref.: 2023-05184 hls@danskerhverv.dk
hls/HLS
Side 1/2
Justitsministeriet
Att.: Kontoret for Organiseret Kriminalitet
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
jm@jm.dk og kfokr@jm.dk
Den 8. marts 2024
Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love
(Gennemførelse af dele af Bandepakke IV)
Justitsministeriet har den 9. februar 2024 udsendt udkast til forslag om lov om ændring af straf-
feloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Gennemførelse af dele af Bandepakke IV).
Dansk Erhverv har hertil følgende bemærkninger:
Generelle bemærkninger
Der er tale om et omfattende lovforslag, der berører forskellige dele af lovgivningen. Dansk Er-
hverv forholder sig i høringssvaret her alene til den del der direkte har betydning for de erhvervs-
drivende, hvilket er ændringen i lov om tv-overvågning, hvor der i nærværende lovforslags § 6
lægges op til at foretage en ændring i § 2, stk. 1, nr. 3, litra b, § 2 c, stk. 1, og § 2 d, stk. 1, sådan at
ordet »umiddelbar« udgår
Med ændringen gives der mulighed for at bl.a. erhvervsdrivende der foretager tv-overvågning
ikke begrænses til kun at overvåge op til ca. 30 meter fra facader og indgange, men kan overvåge
op til 100 meter fra facader og indgange.
Dansk Erhverv er grundlæggende positivt stemt over for udvidelsen, som giver virksomhederne
øgede muligheder for at hjælpe politiet med efterforskning af kriminalitet og samtidig letter virk-
somhederne for en række eksisterende administrative byrder i form af maskering af områder,
vinkling af kameraer etc.
Imidlertid er det afgørende at være opmærksom på, at tv-overvågning er opsat som et redskab til
at forebygge at virksomhederne bliver udsat for kriminalitet. For en række virksomheder og bu-
tikker vil en udvidelse af området, hvor der overvåges, ikke bidrage væsentligt til dette formål.
Der lægges ikke i øvrigt op til at foretage ændringer af bestemmelserne. Med ændringsforslaget
opretholdes det således bl.a., at tv-overvågning efter § 2, stk. 1, nr. 3, litra b, og § 2 d, alene må fo-
retages, når tv-overvågningen er klart nødvendig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse. Det vil
indebære, at den erhvervsdrivende også i fremtiden vil skulle foretage en konkret vurdering af,
om et hensyn til at forebygge og opklare kriminalitet rettet mod virksomheden gør det klart nød-
vendigt at foretage tv-overvågning af de arealer, som ligger i tilknytning til og op til 100 meter fra
egne indgange og facader.
Der er derfor behov for at præcisere i forslaget, om erhvervsdrivende uden videre kan foretage
overvågning op til 100 meter fra egne indgange og facader, eller om den erhvervsdrivende der øn-
sker at overvåge 100 meter ud fra egne indgange og facader skal kunne godtgøre, at overvågning
på den afstand medvirker til at forebygge og opklare kriminalitet rettet mod virksomheden.
DANSK ERHVERV
Side 2/2
Dansk Erhverv er bekymrede for om udvidelsen af området, hvor butikkerne må foretage over-
vågning, kommer til at medføre, at butikkerne igen skal bruge yderligere tid og ressourcer på at
gennemgå overvågningsmateriale vedrørende hændelser der ikke vedrører virksomheden, alene
for at hjælpe politiet med efterforskningen. Allerede i dag modtager butikkerne og virksomhe-
derne mange forespørgsler fra politiet på overvågningsmateriale, og de danske virksomheder
hjælper meget gerne politiet med efterforskning– også af hændelser der ikke vedrører virksomhe-
den selv. Imidlertid oplever butikkerne desværre ikke altid samme velvilje fra politiet, når det er
butikken der rammes af kriminalitet.
Det fremgår da også af forslaget, at udvidelse af afstandskravet for tv-overvågning forventes at
medføre varige merudgifter for politiet og anklagemyndigheden på i alt ca. 4,9 mio. kr. årligt fuldt
indfaset, som kan henføres til anvendelsen af tv-overvågning i efterforskningen og en øget sagstil-
gang i straffesagskæden. Forslaget forventes ligeledes at medføre begrænsede merudgifter for
domstolene, der ikke kan opgøres nærmere.
Der er derfor en forventning om, at der skal indhentes ikke ubetydelige mængder overvågning fra
virksomhederne. Når politiet fra bl.a. erhvervsdrivende indhenter overvågning, medfører det ikke
ubetydelige omkostninger for de erhvervsdrivende, idet de skal afsætte tid og ressourcer til at
gennemgå overvågning, foretage kopiering etc. – det er udgifter erhvervslivet ikke kompenseres
for. Dansk Erhverv skal derfor opfordre til, at der sikres en nem og effektiv adgang til at overle-
vere videoovervågningsmateriale til politiet – det kunne fx være gennem PolMedia, som på nuvæ-
rende tidspunkt fortsat afventer udrulning til offentligheden.
Det er afslutningsvist Dansk Erhvervs ønske, at politiet i højere grad end i dag vil prioritere at be-
nytte overvågningsoptagelser fra butikkerne, når det vedrører opklaring af butikskriminalitet, li-
gesom når politiet benytter optagelser til opklaring af fx personfarlig kriminalitet og bandekrimi-
nalitet.
Dansk Erhverv står til rådighed for uddybning og spørgsmål.
Med venlig hilsen
Henrik Lundgaard Sedenmark
Fagchef for detailhandelssikkerhed
Fra: Lars Green Bach
Til: Justitsministeriet; £Kontoret for Organiseret Kriminalitet
Emne: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love
(Gennemførelse af dele af Bandepakke IV) J.nr - 2023-05184
Dato: 7. marts 2024 15:57:48
Vedhæftede filer: image002.png
image004.png
Høringsbrev (generelt).pdf
Forslag til Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Gennemførelse af dele
af Bandepakke IV).pdf
Høringsliste.pdf
Til rette vedkommende
Tak for muligheden for at indsende bemærkninger til dette udkast til forslag til lov om
ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre lov (Gennemførelse af dele
af Bandepakke IV).
Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark) har ingen bemærkninger hertil.
Med venlig hilsen
Lars Green Bach
Generalsekretær
Dansk Skytte Union | Skydesport Danmark
+45 29 35 25 03
Idrættens Hus Brøndby Stadion 20
DK-2605 Brøndby
www.skytteunion.dk
Fra: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Sendt: 9. februar 2024 11:57
Emne: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og
forskellige andre love (Gennemførelse af dele af Bandepakke IV) J.nr - 2023-05184
Se venligst vedhæftede filer
Med venlig hilsen
Kontoret for Organiseret Kriminalitet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Høringssvar til gennemførelse af dele af bandepakke IV
Tak for muligheden for at afgive høringssvar. Dansk Socialrådgiverforenings
høringssvar vil fokusere på de dele af lovforslaget, der omhandler initiativer til at
tage bedre hånd om børn og unge på kanten af kriminalitet.
Den retlige ramme om SSP-samarbejdet
Dansk Socialrådgiverforening har ingen bemærkninger til at der skabes en retlig
ramme med henblik på at sikre øget informationsdeling i SSP-samarbejdet.
Ændringer af barnets lov
Det foreslås at ændre barnets lov, så det fremgår, at kommunerne ved
vurderingen af, om der skal iværksættes en børnefaglig undersøgelse, bl.a. skal
lægge vægt på, om barnets eller den unges nære familiemedlemmer er dømt for
bandekriminalitet.
Dansk Socialrådgiverforenings faglige vurdering er, at man skal være varsom
med at bruge en problemorienteret tilgang til en målgruppe, hvor det er usikkert
om der er en problematisk adfærd/er i risiko (endnu). Såfremt dette alligevel
sker, kan der ske en stigmatisering, hvilket kan have store konsekvenser på sigt.
Forslaget om at familiemedlemmers kriminalitet skal have ”et væsentligt og
tungtvejende element i vurderingen” i forbindelse med vurderingen af opstarten
af en børnefaglig undersøgelse, er efter Dansk Socialrådgiverforeningsvurdering
et problemorienteret og ensidigt fokus på bandekriminalitet som eventuel årsag
til barnets mulige udfordringer.
Forslaget rummer for det første risiko for at medføre stigmatisering med
medfølgende risiko for negativ selvidentitet, selvopfyldende profeti og afvigende
adfærd i forlængelse af stemplingen. Forslaget medfører for det andet risiko for
at proportionaliteten mellem indsats og risiko for negativ adfærd forskydes. For
det tredje vil Dansk Socialrådgiverforening anføre, at socialrådgiverne har den
relevante viden om (bande)kriminalitet, recidiv mv, der gør at de på et fagligt
grundlag kan vurdere, hvorvidt det at et familiemedlem er dømt for
bandekriminalitet eller ej risikerer at påvirke barnet negativt i forbindelse med at
der tages stilling til om det er relevant med en børnefaglig undersøgelse. For det
fjerde vil forslaget medføre et øget ressourcetræk i kommunerne, der i forvejen
skal implementere barnets lov og hvor socialrådgiverne mange steder i forvejen
sidder med et højt sagstal.
Høringssvar
6. marts 2024
Side 2 af 3
Dansk Socialrådgiverforening foreslår som minimum at lovforslaget i højere grad
tilpasses barnets lov, således at kommunen allerede ved den indledende
screening af sagen kan vurdere om en børnefaglig undersøgelse er ude af
proportion. Konkret foreslås det at lovforslagets formuleringen om at kommunen
i ”særlige situationer” kan undlade at gennemføre en børnefaglig undersøgelse
bliver omformuleret, således at ”særlige situationer” erstattes med ”efter en
børnefaglig vurdering” (jf. side 29, første afsnit, s. 311, første afsnit) og at
formuleringen på side 28: ”Kommunerne vil ikke i alle tilfælde skulle igangsætte
en børnefaglig undersøgelse, hvis der er viden om, at nære familiemedlemmer er
dømt for bandekriminalitet. Der kan f.eks. være særlige situationer, hvor barnet
eller den unge kun har meget begrænset kontakt med det dømte
familiemedlem.” erstattes med: ”Kommunerne vil alene skulle igangsættes en
børnefaglig undersøgelse, når det vurderes relevant af hensyn til barnets trivsel
og udvikling. Der kan f.eks. være situationer, hvor barnet eller den unge kun har
meget begrænset kontakt med det dømte familiemedlem, eller hvor en
børnefaglig undersøgelse vurderes ude af proportion i den indledende
screening.”
Videregivelse af fortrolige oplysninger
Det foreslås i retsplejeloven at indføre adgang for kommunerne til at videregive
fortrolige oplysninger vedrørende personer, der er fyldt 18 år, til forældre eller
andre, herunder familiemedlemmer, der har lignende tætte relationer til den
pågældende person, hvis videregivelsen må anses for nødvendig som led i en
kriminalitetsforebyggende indsats over for personen.
Overordnet er det positivt at lovgiver ser forældre og netværk som en ressource
og at man ønsker at inddrage familien i det kriminalitetsforebyggende arbejde.
Dog er DS medet bekymrede for muligheden for at videregive fortrolige
oplysninger om voksne borgere til familiemedlemmer, uden borgerens samtykke.
Forslaget er et brud med den grundlæggende forvaltningsretlige bestemmelse
om tavshedspligt, der er helt afgørende i de socialrådgivernes og de sociale
myndigheders arbejde. Vi kan være bekymrede for, at muligheden for at
socialrådgiveren videregiver fortrolige oplysninger uden samtykke, kan præge
den samarbejdsrelation og tillid, som er helt afgørende i det
kriminalitetsforebyggende arbejde.
Lovforslaget rejser desuden en række spørgsmål i forhold til hvordan det skal
gennemføres i praksis, idet aldersgruppen er helt op til 25 år. Det er uklart hvem
der handler og har ansvaret for at give den relevante støtte, i tilfælde af at
familiemedlemmer inddrages. Samtidig kan forslaget betragtes som indgribende
i den unges rettigheder, især for de unge, der ellers ikke er i målgruppen for
ungestøtte. Hvem er familien, som vi nu skal videregive oplysninger til? Og
hvilken indflydelse har videregivelsen af oplysningerne på den unge?
Side 3 af 3
Kriminalisering af rekrutteringsfremmende handlinger
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i straffeloven, som kriminaliserer
rekrutteringsfremmende handlinger rettet mod børn og unge til kriminalitet
omfattet af straffeloven, lov om euforiserende stoffer, våbenloven eller
knivloven.
Dansk Socialrådgiverforening bakker op om forslaget, som vi betragter som en
beskyttelse af sårbare børn og unge.
Fratagelse af børne- og ungeydelsen for dømte bandemedlemmer
Det foreslås, at personer, som ved endelig dom er idømt ubetinget
fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter
for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, fremover skal
udelukkes fra ret til udbetaling af børne- og ungeydelsen i en 3-årig
karantæneperiode, uanset om personen i øvrigt opfylder betingelserne for
udbetaling af børne- og ungeydelsen efter lov om en børne- og ungeydelse.
Dansk Socialrådgiverforening mener at hensigten med børne- og ungeydelsen er
at dække nogle af de udgifter, der er forbundet med at være en børnefamilie, og
at det forskyder formålet med ydelsen at blande den sammen med strafferetten.
En karantæne for at modtage ydelsen risikerer at ramme børnene, og hensynet til
barnets tarv bør være udgangspunktet.
Justitsministeriet
Slotshomsgade 10
1216 København K
Att: Kontoret for Organiseret Kriminalitet
Sendt til: jm@jm.dk og kfokr@jm.dk
Dato 6. marts 2024
Høringssvar over lovforslag om gennemførelse af dele af Bandepakke IV
– JM sagsnr. 2023-05184
Danske Advokater takker for muligheden for at afgive høringssvar. Dette høringssvar
er udarbejdet i samarbejde med Danske Advokaters fagudvalg for strafferet og
straffeproces.
Danske Advokater støtter naturligvis indsatsen mod bandekriminalitet og mener, at
det skal ske med respekt for retssikkerheden.
Det fremsendte lovforslag har til formål at implementere dele af Bandepakke IV.
Lovforslaget indeholder således en række forskellige initiativer, som vi ikke alle vil
berøre i dette høringssvar. Vi har i stedet valgt at fokusere på de punkter, hvor vi ser
størst retssikkerhedsmæssige betænkeligheder, og hvor vi vil appellere til, at
bestemmelserne genbesøges.
Overordnede bemærkninger
Danske Advokater forstår det politiske ønske om at skærpe visse bestemmelser for at
begrænse bandekriminaliteten i Danmark. Af hensyn til retssikkerheden opfordrer vi
til, at der altid foretages en konkret proportionalitetsafvejning over hver enkelt
stramning, når der foretages indgreb i de principper, som ellers er sikret ved lov. Vi
opfordrer desuden til, at proportionalitetsafvejningen skrives i bemærkningerne til
loven.
Bemærkninger til enkelte bestemmelser
Udvidelse af konfiskation til andre med særlig tæt relation til den pågældende -
lovforslagets § 1, nr. 4 og 5
Efter gældende ret kan der ske konfiskation hos den, som udbyttet ved en strafbar
handling er overdraget til og den overdragne værdi. Derudover kan der ske
konfiskation af formuegoder hos den skyldiges ægtefælle eller samlever eller
Vesterbrogade 32
1620 København V
Telefon 33 43 70 00
mail@danskeadvokater.dk
www.danskeadvokater.dk
Dok.nr. D-2024-008149
2/4
juridiske person, som den skyldige sammen med sine nærmeste har bestemmende
indflydelse på.
Med lovforslaget er det foreslået at udvide personkredsen, der kan foretages
konfiskation hos, til også at omfatte personer, som den skyldige har en særlig tæt
relation til.
Danske Advokater er bekymrede for at udvide målgruppen for konfiskation, til også
at omfatte personer med en særlig tæt relation, da der er tale om et nyt begreb, som
ikke er fuldt ud defineret, men skal bero på en konkret vurdering. Det skal her
bemærkes, at disse ”særlig tætte relationer” ikke i sig selv har gjort sig skyldige i
kriminelle forhold.
Påhør, aflytning og optagelse uden retskendelse - lovforslagets § 1, nr. 10
Det er meget indgribende, når der gives hjemmel til optagelse og aflytning af
telefonsamtaler, og vi er således enige med Justitsministeriet i, at hvis det skal
indføres, skal det ske direkte i loven. Det gælder særligt, når det er indgreb uden
retskendelse. Når der indføres ny lovhjemmel om indgreb uden retskendelse, bør der
altid være en nøje proportionalitetsafvejning i forhold til, om der er et reelt og
nødvendigt behov for indgrebet eller om samme formål kan opnås med mindre
indgribende midler.
Danske Advokater opfordrer til, at der i bemærkningerne til bestemmelsen foretages
den nødvendige proportionalitetsafvejning.
Vi hæfter os ved, at uanset, at det foreslås, at aflytning kan ske uden retskendelse, så
lægges der i forslaget op til, at der forud for optagelsen altid skal være truffet
afgørelse af kriminalforsorgsområdet, og at samtaleparterne skal være blevet gjort
bekendt med optagelsen. Dette anser vi for positivt.
Danske Advokater bemærker desuden, at samtaler med personer nævnt i
straffuldbyrdelseslovens § 56, stk. 1, herunder forsvarsadvokaten – ikke er omfattet
af forslaget om aflytning uden retskendelse.
Rekruttering af unge - lovforslagets 1, nr. 15
Det er prisværdigt, at man gerne vil forebygge, at børn og unge kommer ind på den
kriminelle løbebane og i bander.
Det er dog et retssikkerhedsmæssigt grundprincip, at loven skal være klar og
gennemskuelig, og at sammenhængen mellem forbrydelse og straf skal være
proportional, klar og forudsigelig. Det er dog ikke tilfældet med bestemmelsen om at
kriminalisere kriminelles handlinger, der er egnede til at involvere børn og unge
under 18 i kriminalitet.
Overtrædelse af den foreslåede bestemmelse vil kunne give op til fire års fængsel. Det
er derfor foruroligende, at gerningsindholdet er uklart og ikke tilstrækkeligt
beskrevet i bemærkningerne til bestemmelsen (lovforslagets § 1, nr. 15).
Danske Advokater opfordrer til, at gerningsindholdet i den foreslåede bestemmelse
præciseres, og der gives konkrete eksempler i bemærkningerne på, hvad der skal til
for at gerningsindholdet er fuldbyrdet. Er det fx nok, at en tidligere dømt låner en
hammer til naboens søn, da hammeren potentielt kan bruges til kriminalitet?
3/4
Tværfaglige efterforskningsgrupper (Lovforslagets § 2, nr. 1)
Det er foreslået, at National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) skal kunne oprette
tværfaglige efterforskningsgrupper, hvor myndighedspersoner fra Erhvervsstyrelsen
og andre myndigheder kan deltage i efterforskningen af forbrydelser af særligt
betydeligt omfang m.v. (omfattet af retsplejelovens § 110 a, stk. 1, 1. pkt.).
Danske Advokater kan have en bekymring for, at myndighedspersonerne, som ikke
har den samme politimæssige baggrund som i NSK, indgår i et sådan formaliseret
samarbejde. Danske Advokater bemærker dog, at myndigheders deltagelse skal ske
under NSK’s ledelse og i overensstemmelse med de regler, der gælder for politiets
varetagelse af de pågældende opgaver.
Vidneforklaringer - lovforslagets § 2, nr. 14
Der gælder i dansk ret et almindeligt princip om bevisumiddelbarhed. Bevisførelsen
skal således i videst mulig udstrækning ske umiddelbart for den dømmende ret under
hovedforhandlingen. Med hjemmel i retsplejelovens § 747, stk. 2, kan der dog ske
anticiperet bevisførelse ved afholdelse af retsmøder i særlige tilfælde. Det gælder, fx
når det er påkrævet for at sikre bevis før hovedforhandlingen, som, det ellers må
frygtes, vil gå tabt, eller når det ikke uden væsentlig ulempe eller forsinkelse vil
kunne føres for den dømmende ret. Muligheden for anticiperet bevisførelse kan bl.a.
anvendes, hvor der er risiko for, at vidnets forklaring ikke kan opnås under
hovedforhandlingen, fordi vidnet lider af en alvorlig sygdom eller ligger for døden.
Efter gældende praksis ses anticiperet bevisførelse fx anvendt i bandesager, hvor det
på baggrund af konkrete trusler eller lignende har måttet frygtes, at et vidne under
hovedforhandlingen ikke ville afgive en uforbeholden og sandfærdig forklaring. Som
følge af princippet om bevisumiddelbarhed vil vidnet i sådanne tilfælde også blive
indkaldt til at afgive forklaring under hovedforhandlingen.
Danske Advokater finder det foruroligende, at brugen af anticiperet bevisførelse
foreslås udvidet til at kunne anvendes ”… når afgivelse af forklaring vil udsætte
vidnet for unødigt ubehag”. Danske Advokater savner en beskrivelse af, hvad der
skal til for at opfylde betingelsen om ”unødigt ubehag” – da det ellers er en åben port
til at omgå princippet om bevisumiddelbarhed, som er vigtigt af hensynet til
retssikkerheden.
Børne- og ungeydelsen - lovforslagets § 7, nr. 1
Danske Advokater forstår forslaget således, at en person, som er dømt for en
overtrædelse omfattet af straffelovens § 81 a, mister retten til børne- og ungeydelse i
3 år efter den udståede dobbelte straf.
Vi er undrende over for denne efterfølgende sanktion på børne- og ungeydelsen, som
i sidste ende kan risikere at gå ud over barnet. Efter forslaget skal børne- og
ungeydelsen fortsat udbetales, bare ikke til den tidligere dømte – men evt. til en
anden forældremyndighedsindehaver, til dem der har barnet i pleje eller barnet selv.
Danske Advokater opfordrer derfor til, at det overvejes at lave en
undtagelsesbestemmelse, hvor ydelsen alligevel kan udbetales til den tidligere
straffede, hvis dette vurderes at tjene barnets bedste. Det kan fx være i tilfælde, hvor
den tidligere straffede er eneforældremyndighedsindehaver, har barnet boende hos
sig, og barnet ikke selv vurderes at kunne varetage sine økonomiske interesser, fx
pga. alder. En sådan ændring vil også være i overensstemmelse med aftale om
4/4
Bandepakke IV, hvor det er aftalt at ”Dømte bandemedlemmer skal kunne fratages
børne- og ungeydelser”. (vores understregning) Det er altså efter aftalens ordlyd ikke
et krav, at den i alle tilfælde skal fratages.
Afsluttende bemærkninger:
Danske Advokater står gerne til rådighed for uddybende spørgsmål eller dialog.
Med venlig hilsen
Charlotte Hvid Olavsgaard
Specialkonsulent
cho@danskeadvokater.dk
Fra: Julie Kjærgaard
Til: Justitsministeriet; £Kontoret for Organiseret Kriminalitet
Emne: SV: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love
(Gennemførelse af dele af Bandepakke IV) J.nr - 2023-05184
Dato: 4. marts 2024 15:18:04
Til Justitsministeriet
Danske Regioner har ingen bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven,
retsplejeloven og forskellige andre love (Gennemførelse af dele af Bandepakke IV).
De bedste hilsner,
Julie Kjærgaard
Konsulent
Team Psykiatri og Social
Center for Sundheds- og Socialpolitik (SUS)
T 21 76 58 39
E julik@regioner.dk
Dampfærgevej 22
2100 København Ø
Fra: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Sendt: 9. februar 2024 11:57
Emne: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og
forskellige andre love (Gennemførelse af dele af Bandepakke IV) J.nr - 2023-05184
Se venligst vedhæftede filer
Med venlig hilsen
Kontoret for Organiseret Kriminalitet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
J.nr. 2024-11-0084
Dok.nr. 565483
Sagsbehandler
Sara Sarmanlu
Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
T 3319 3200
dt@datatilsynet.dk
datatilsynet.dk
CVR 11883729
Justitsministeriet, Departementet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Danmark
Sendt til jm@jm.dk og kfokr@jm.dk
Justitsministeriets sagsnr. 2023-05184:
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven,
retsplejeloven og forskellige andre love (Gennemførelse af dele af
Bandepakke IV)
1. Indledende bemærkninger
Ved brev af 9. februar 2024 har Justitsministeriet anmodet om Datatilsynets eventuelle be-
mærkninger til ovenstående udkast til lovforslag.
Med lovforslaget foreslås der en række ændringer i bl.a. straffeloven, retsplejeloven og tv-
overvågningsloven. Datatilsynet har bemærkninger til enkelte af lovforslagets bestemmelser,
jf. pkt. 2 – 4 nedenfor.
2. Straffeloven – lovforslagets § 1, nr. 6
2.1. I medfør af lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås indsat en ny bestemmelse i straffeloven, nem-
lig § 79 a. Det fremgår af den foreslåede bestemmelse bl.a., at den, som idømmes en nærmere
bestemt frihedsstraf kan meddeles et kontaktforbud, hvorved forstås et forbud mod – med
visse undtagelser – at søge at kontakte personer, der har tilknytning til samme gruppe af per-
soner, som den dømte på gerningstidspunktet havde tilknytning til.
Datatilsynet har i den forbindelse noteret sig det anførte i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger, pkt. 5.2, herunder det anførte om, at den dømtes behandling af personoplysninger i
den forbindelse – som udgangspunkt – vil være at anse som en behandling, der foretages af
en fysisk person som led i rent personlige aktiviteter, jf. databeskyttelsesforordningen artikel
2, stk. 2, litra c. Tilsynet har samtidig noteret sig det anførte om, at den dømte dog efter Ju-
stitsministeriets vurdering kan behandle personoplysningerne på en sådan måde, at behand-
lingen, uanset udgangspunktet, ikke kan karakteriseres som en rent personlig aktivitet i data-
beskyttelsesforordningens forstand.
2.2. I forlængelse af det ovenfor anførte har Datatilsynet forstået det sådan, at det ikke er
Justitsministeriets vurdering, at den dømte – så længe vedkommende behandler de pågæl-
dende personoplysninger som led i rent personlig aktivitet, jf. databeskyttelsesforordningens
artikel 2, stk. 2, litra c, og inden for rammerne af tavshedspligten, jf. den forslåede bestem-
melse i § 79 a, stk. 9 – er underlagt regler om opbevaring eller behandling.
Det følger af den forslåede bestemmelse i straffelovens § 79 a, stk. 11, at justitsministeren
fastsætter nærmere regler om forskellige forhold, der er fastsat i § 79 a, herunder (stk. 11, nr.
7. marts 2024
Side 2 af 6
5) den dømtes tavshedspligt samt opbevaring og behandling af oplysninger som nævnt i stk.
8.
Datatilsynet henviser i den forbindelse til databeskyttelseslovens § 28, hvoraf det følger, at
ved udarbejdelse af bl.a. bekendtgørelser, cirkulærer eller lignende generelle retsforskrifter,
der har betydning for beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med behandling af personoplys-
ninger, skal der indhentes en udtalelse fra Datatilsynet.
Datatilsynet skal dertil opfordre til, at Justitsministeriet overvejer, hvorvidt der er grundlag for
at udarbejde en bestemmelse i de nærmere regler, der skal udarbejdes, jf. den foreslåede §
79 a, stk. 11, der fastsætter – eller giver politiet mulighed for i forbindelse med videregivelsen
at fastsætte – specifikke vilkår for den dømtes opbevaring af oplysningerne. Disse specifikke
vilkår kan eksempelvis i mere detaljeret grad regulere den dømtes opbevaring og sletning af
oplysningerne.
Baggrunden herfor er, at det må antages, at privatpersoner ikke nødvendigvis har indsigt i,
hvilke foranstaltninger der skal iværksættes for at sikre, at oplysningerne opbevares utilgæn-
geligt for andre, og hvilke procedurer der skal følges i forbindelse med en sletning af oplysnin-
ger.
Alternativt skal Datatilsynet opfordre til, at Justitsministeriet eller politiet udarbejder en vejled-
ning vedrørende den dømtes opbevaring og sletning af personoplysninger.
3. Retsplejeloven – lovforslagets § 2, nr. 1, 3 og 10
3.1. I lovforslagets § 2, nr. 1, foreslås indsat en bestemmelse i retsplejeloven, hvorefter myn-
digheder, der deltager i en tværfaglig efterforskningsgruppe har mulighed for, uanset tavs-
hedspligt i anden lovgivning, at dele og videregive oplysninger til myndigheder, hvis oplysnin-
gerne kan have betydning for efterforskningen.
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at det vurderes, at oplysninger, der behandles af
en tværfaglig efterforskningsgruppe vil være undtaget kravene i databeskyttelseslovgivningen
om oplysningspligt og indsigtsret i medfør af undtagelsesbestemmelserne i databeskyttelses-
forordningens artikel 14, stk. 5, litra d, databeskyttelseslovens § 22, stk. 2, nr. 4, og retshånd-
hævelseslovens §§ 14 og 16.
Det fremgår dog efterfølgende af lovforslagets bemærkninger, at bestemmelserne kan fast-
sættes inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 23, stk. 1, som er en be-
stemmelse, der giver mulighed for ved lovgivningsmæssige foranstaltninger at begrænse ræk-
kevidden af bl.a. oplysningspligten og indsigtsretten.
Datatilsynet skal på den baggrund bemærke, at det fremstår uklart, hvad der menes med ”be-
stemmelserne”, og om det er vurderingen i lovforslaget, at undtagelsen fra oplysningspligten
og indsigtsretten kan ske inden for rammerne af de gældende undtagelsesbestemmelser i
databeskyttelseslovgivningen, eller om der med lovforslaget lægges op til at begrænse ræk-
kevidden af oplysningspligten og indsigtsretten. Datatilsynet skal opfordre til, at dette præci-
seres i lovforslaget.
3.2. Datatilsynet har noteret sig, at det i medfør af lovforslagets § 2, nr. 3, foreslås at udvide
retsplejelovens § 115 a således, at sociale myndigheder – i samme omfang som politiet kan i
dag – fremover skal kunne videregive fortrolige oplysninger vedrørende personer, der er fyldt
18 år, til forældre eller andre, herunder familiemedlemmer, der har lignende tætte relationer til
Side 3 af 6
den pågældende person, hvis videregivelsen må anses for nødvendig som led i en kriminali-
tetsforebyggende indsats over for personen.
Det er Datatilsynets opfattelse, at der med den foreslåede udvidelse af retsplejelovens § 115
a fastsættes en væsentligt lempeligere mulighed end efter databeskyttelsesreglerne for de
sociale myndigheder til at videregive personoplysninger om en person over 18 år til dennes
forældre m.v. .
Datatilsynet skal foreslå, at det i lovbemærkningerne uddybes, hvilke nærmere kriterier sociale
myndigheder kan lægge vægt på, når de skal vurdere, om der kan videregives personoplys-
ninger med hjemmel i den foreslåede bestemmelse. F.eks. fremgår det af de specielle be-
mærkninger til lovforslaget, at kommunerne i hvert enkelt tilfælde vil skulle vurdere, om det
konkret er nødvendigt for den kriminalpræventive indsats at videregive de pågældende oplys-
ninger, samt om der er grund til at antage, at netop den person, hvortil videregivelse sker, vil
kunne påvirke den unge i en positiv retning og derved bidrage til at forhindre, at den unge
udvikler eller fortsætter en kriminel adfærd, herunder udbygger sin tilknytning til en
kriminel gruppering. Det står ikke klart for Datatilsynet, hvordan de sociale myndigheder i den
enkelte situation vil skulle foretage denne vurdering, herunder vurderingen af, i hvilket omfang
forældre eller andre vil kunne påvirke den unge i en positiv retning, og tilsynet finder, at dette
bør fremgå nærmere af forslaget.
For så vidt angår det krav om nødvendighed, som fremgår af den foreslåede § 115 a, stk. 8,
skal Datatilsynet endvidere bemærke, at det ikke står tilsynet klart, hvorvidt det i praksis vil
være muligt for sociale myndigheder at vurdere, om forældre eller andre med lignende tætte
relationer til en person over 18 år konkret vil kunne påvirke personen i en positiv retning.
I den forbindelse henviser Datatilsynet endvidere til, at det i bemærkningerne til den foreslåede
bestemmelse fremgår, at en videregivelse fra de sociale myndigheder til forældre m.v. vil være
gavnlig og nyttig. Det er på den baggrund ikke klart for Datatilsynet, i hvilket omfang videregi-
velsen vil være nødvendig i den foreslåede bestemmelses forstand, herunder om en sådan
videregivelse vil være proportional i forhold til den forringelse af beskyttelsen af oplysninger
om de personer, hvis oplysninger omfattes af videregivelsen.
3.3. Datatilsynet har noteret sig, at der i lovforslagets § 2, nr. 10, foreslås indsat en bestem-
melse i retsplejelovens § 776, hvorefter justitsministeren kan fastsætte regler om påhør, aflyt-
ning og optagelse af varetægtsarrestanters telefonsamtaler samt om kontrol, og at påhør mv.
kan ske uden retskendelse.
Forholdet til de databeskyttelsesretlige regler ses ikke behandlet i lovforslagets bemærkninger
for så vidt angår dette forslag. Datatilsynet forudsætter imidlertid, at den behandling af perso-
noplysninger, som anvendelsen af de foreslåede regler vil medføre, sker under iagttagelse af
databeskyttelseslovgivningen, herunder principperne om proportionalitet og dataminimering.
4. Tv-overvågningsloven – lovforslagets § 6, nr. 1
4.1. Afstandskravet (ved umiddelbar tilknytning) blev for erhvervsdrivende, der foretager tv-
overvågning efter lovens § 2, stk. 1, nr. 3, litra b, hævet fra op til ca. 10-15 meter til op til ca.
30 meter ved L 102 af 19. maj 2020, jf. Folketingstidende 2019-20, tillæg B, L 102, side 3.
Ligeledes blev afstandskravet (ved umiddelbar tilknytning) for offentlige myndigheder og kom-
munalbestyrelser, der foretager tv-overvågning efter henholdsvis lovens § 2 c, stk. 1, og § 2
d, stk. 1, fastsat til op til ca. 30 meter, jf. Folketingstidende 2019-20, tillæg B, L 102, side 4 og
5.
Side 4 af 6
Det fremgår af pkt. 3.5.4 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at billeder fra tv-over-
vågning i mange tilfælde er helt afgørende for politiets mulighed for hurtigt at kunne identificere
og lokalisere potentielle gerningsmænd, bl.a. i forbindelse med kriminalitet begået af bande-
medlemmer, og at rækkevidden af det areal, som både visse erhvervsdrivende samt offentlige
myndigheder og kommunalbestyrelser må foretage tv-overvågning af, derfor har stor betyd-
ning i forhold til politiets opklaring af forbrydelser.
Det fremgår videre, at det, med henblik på bl.a. at styrke politiets indsats mod bandekriminali-
tet, er Justitsministeriets opfattelse, at der er behov for at udvide afstandskravet i tv-overvåg-
ningsloven. Ved at udvide afstandskravet – og dermed området for tv-overvågning - får politiet
efter Justitsministeriets opfattelse yderligere redskaber, der vil kunne lede til en hurtigere og
mere effektiv opklaring af kriminalitet.
På den baggrund foreslås det, at ”umiddelbar” udgår i tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, nr. 3,
litra b, § 2 c, stk. 1, og § 2 d, stk. 1, jf. lovforslagets § 6, nr. 1, med henblik på at udvide det
område, der kan tv-overvåges i. Det indebærer, at afstandskravet for visse erhvervsdrivende
og offentlige myndigheder, når de foretager tv-overvågning af området omkring egne indgange
og facader, samt for kommunalbestyrelser, der efter drøftelse med politidirektøren foretager
tv-overvågning af vej, gade, plads eller lignende, som ligger i tilknytning til en restaurations-
virksomhed, vil blive udvidet fra op til 30 meter til op til 100 meter.
4.2. Datatilsynet anerkender de saglige formål, der ligger til grund for den forslåede lovæn-
dring, men tilsynet finder, at de foreslåede ændringer af tv-overvågningsloven rejser væsent-
lige spørgsmål i relation til databeskyttelse.
Dette hænger sammen med, at der allerede under de nuværende tv-overvågningsregler sker
en ikke ubetydelig indsamling, behandling og opbevaring af store mængder oplysninger om
fysiske personer. De videre rammer for behandling af personoplysninger, der foreslås i det
foreliggende udkast til lovforslag, vil markant øge antallet af registrerede og antallet af regi-
streringer, hvilket afspejles i de risici, der er for de fysiske personers rettigheder.
Det er derfor Datatilsynets opfattelse, at en så omfattende indsamling og efterfølgende be-
handling af personoplysninger øger risikoen for konkrete og ikke-proportionelle indgreb i pri-
vatlivets fred, f.eks. i form af en nærmere kortlægning af enkeltpersoners færden, som vil
ramme langt flere personer, end de personer som forslaget tilsigter at ramme (potentielle ger-
ningsmænd, bl.a. i forbindelse med kriminalitet begået af bandemedlemmer).
Herudover ser Datatilsynet en forøget risikoprofil for yderligere behandling af oplysningerne
uden hjemmel, samt for hændelig og ulovlig videregivelse af, adgang til eller tab af disse. Der
er således med det foreliggende udkast til lovforslag en betydelig risiko for, at de registreredes
muligheder for at varetage deres rettigheder vanskeliggøres, herunder særligt på steder, hvor
flere dataansvarlige foretager tv-overvågning af samme areal(er), og der dermed sker kryd-
sende registreringer af oplysninger.
Tilsvarende kan der opstå udfordringer i relation til skiltningskravet, da det tv-overvågede
areal, som skiltningen skal dække, med lovforslaget vil blive udvidet markant og evt. være
sammenfaldende med arealer, som også tv-overvåges af en eller flere andre dataansvarlige.
Der er herefter stor risiko for, at det vil blive vanskeligt som borger at vide, om man befinder
sig i et tv-overvåget område, og hvem der er dataansvarlig for tv-overvågning på et givent sted,
jf. herved også databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra a, hvorefter personoplys-
ninger skal behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den registre-
rede.
Side 5 af 6
4.3. Datatilsynet finder det generelt betænkeligt, at der med lovforslaget indføres mulighed for
at øge den afstand, som en dataansvarlig kan foretage tv-overvågning på. En udvidelse i for-
hold til det nuværende ikke-ulovlige areal, der kan tv-overvåges, vil medføre en markant øget
overvågning af endnu flere almindelige borgere, når de færdes i det offentlige rum. Datatilsynet
bemærker i den forbindelse, at der allerede under de nuværende tv-overvågningsregler med
et tilladt afstandskrav på op til 30 meter sker indsamling og behandling af meget store mæng-
der personoplysninger.
4.4. Datatilsynet finder det desuden yderst betænkeligt, at private erhvervsdrivende og offent-
lige myndigheder mv. som konsekvens af lovforslaget vil skulle foretage tv-overvågning, som
rækker ud over behandling af personoplysninger til deres egne formål, idet der med lovforsla-
get lægges op til, at private erhvervsdrivende og offentlige myndigheder skal foretage tv-over-
vågning, som skal ske til varetagelse af politiets opgave med at håndtere særligt bandekrimi-
nalitet. Det er Datatilsynets opfattelse, at tv-overvågning i det offentlige rum med henblik på
generel kriminalitetsbekæmpelse og fremme af trygheden er en politimæssig opgave – og ikke
en opgave for de enkelte dataansvarlige – og at en sådan tv-overvågning i stedet bør ske
inden for de lovgivningsmæssige rammer, der gælder for politiets arbejde.
Det følger af de almindelige bemærkninger pkt. 5.4, at formålet med indsamlingen af perso-
noplysninger er overordnet kriminalitetsbekæmpelse, herunder at øge mulighederne for, at
politiet kan efterforske og afsløre bandekriminalitet og generelt styrke politiets indsats mod
denne kriminalitet. Samtidig følger det af databeskyttelsesreglerne, at det foreslåede øgede
afstandskrav kun må benyttes i de tilfælde, hvor der foretages tv-overvågning, der er klart
nødvendig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse. Efter Datatilsynets opfattelse vil det være
vanskeligt for den enkelte erhvervsdrivende at skulle foretage den påkrævede nødvendigheds-
vurdering af, om tv-overvågning op til 100 meter fra butikkens indgang og facader kan anses
for klart nødvendig for, at politiet kan afsløre og efterforske bandekriminalitet, idet erhvervsdri-
vende almindeligvis ikke vil have den nødvendige politifaglige indsigt heri. Det vil derfor være
vanskeligt for den enkelte erhvervsdrivende at sikre sig, at tv-overvågning sker på et lovligt
grundlag.
Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c, at personoplysninger skal
være begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles (data-
minimeringsprincippet). Efter Datatilsynets opfattelse indebærer dataminimeringsprincippet, at
den påtænkte udvidelse – som vil indebære indsamling af en meget stor mængde oplysninger
om et stort antal personer – ikke bør omfatte arealer, hvor der hverken aktuelt eller forventeligt
vil være problemer med bandekriminalitet. Det er således Datatilsynets opfattelse, at en sådan
tv-overvågning ikke bør foretages uindskrænket, som der lægges op til i lovforslaget, men i
stedet kun bør ske på udvalgte steder som følge af en politifaglig vurdering, og inden for de
lovgivningsmæssige rammer, der gælder for politiets arbejde.
4.5. Det fremgår af pkt. 5.4. i de almindelige bemærkninger, at Justitsministeriet i forbindelse
med lovforslaget har foretaget en generel konsekvensanalyse af de ændringer i adgangen til
at foretage tv-overvågning, som lovforslaget indebærer, jf. databeskyttelsesforordningens ar-
tikel 35, stk. 10.
En konsekvensanalyse vedrørende databeskyttelse, foretaget i forbindelse med vedtagelsen
af en lov, kan efter databeskyttelsesforordningens artikel 35, stk. 10, fjerne forpligtelsen for, at
de enkelte dataansvarlige hver især skal foretage en individuel konsekvensanalyse. Det for-
udsætter imidlertid, at den generelle konsekvensanalyse foretaget i forbindelse med vedtagel-
sen af en lov lever op til kravene i artikel 35, stk. 7.
Side 6 af 6
Det er Datatilsynets vurdering, at nærværende lovforslag ikke med fornøden tydelighed be-
handler de minimumskrav til en konsekvensanalyse, som følger af databeskyttelsesforordnin-
gens artikel 35, stk. 7.
Særligt analysen af indgrebets generelle karakter og den øgede overvågning af alle fysiske
personer, som befinder sig i de påtænkte arealudvidelser, indeholder ikke den fornødne stil-
lingtagen til nødvendighed og proportionalitet, jf. artikel 35, stk. 7, litra b. Herudover har Ju-
stitsministeriet i analysen ikke med tilstrækkelig præcision forholdt sig til de indholdskrav, der
følger af databeskyttelsesforordningens artikel 35, stk. 7, litra c og d, for så vidt angår vurde-
ringen af risici for de registreredes rettigheder, og en metodisk gennemgang af de foranstalt-
ninger, der påtænkes for at imødegå disse risici, herunder garantier, sikkerhedsforanstaltnin-
ger og mekanismer, som kan sikre beskyttelse af personoplysninger og påvise overholdelse
af denne forordning under hensyntagen til de registreredes og andre berørte personers rettig-
heder og legitime interesser.
Datatilsynet skal hertil bemærke, at i det omfang en konsekvensanalyse, der tænkes udført
efter artikel 35, stk. 10, ikke lever op til kravene i databeskyttelsesforordningens artikel 35, stk.
7, vil der realiseres en forpligtelse hos de enkelte dataansvarlige, der ønsker at foretage tv-
overvågning efter de nye regler, til at udføre en egentlig konsekvensanalyse efter reglerne i
artikel 35.
5. Hvis Justitsministeriet har spørgsmål til det anførte under pkt. 2 eller 3 ovenfor, er ministeriet
velkommen til at kontakte undertegnede på telefon 29 49 32 47 eller e-mail sar@datatilsy-
net.dk. Hvis ministeriet har spørgsmål til det anførte under pkt. 4 ovenfor, er ministeriet vel-
kommen til at kontakte fuldmægtig Kamille Frølund Thomsen på telefon 29 49 32 90 eller e-
mail kft@datatilsynet.dk.
Med venlig hilsen
Sara Sarmanlu
Fra: Anders Raagaard
Til: Justitsministeriet; £Kontoret for Organiseret Kriminalitet
Cc: Mikael Sjöberg
Emne: Høringssvar - sagsnr. 2023-05184
Dato: 8. marts 2024 09:35:24
Til Justitsministeriet – Kontoret for Organiseret Kriminalitet
Ved mail af 9. februar 2024 har Justitsministeriet hørt Dommerforeningen over et udkast til forslag til
lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Gennemførelse af dele af
Bandepakke IV).
Udkastet har været drøftet i Dommerforeningens bestyrelse.
Det fremgår af udkastet, at der er tale om en samlet lovpakke, hvis formål er at gøre det ”endnu
sværere at være bandemedlem i Danmark”, hvilket overordnet set søges opnået gennem
stramninger, der er målrettet den organiserede kriminalitet. Dette omfatter således strafskærpelser (fx
vedrørende våbenlagre og kriminalitet af ydmygende karakter), udvidelser af allerede indgribende
bestemmelser (fx vedrørende opholdsforbud, tredjemandskonfiskation og varetægtsfængsling),
øgede efterforskningsmuligheder for politiet (fx vedrørende brug af agenter, ransagning og
telefonaflytning) og helt nye indgrebsmuligheder (fx udrejseforbud og straf for
rekrutteringsfremmende handlinger). Det fremgår desuden, at en række af de fremsatte forslag også
vil finde anvendelse på andet end bandekriminalitet.
Behovet for og ønsket om sådanne tiltag er retspolitiske spørgsmål, der som sådan ikke giver
Dommerforeningen anledning til bemærkninger.
Dommerforeningen finder dog anledning til at knytte bemærkninger til forslaget om at udvide
straffelovens § 79 a med en mulighed for at idømme bandemedlemmer kontaktforbud, svarende til
den ordning, som for terrordømte findes i straffelovens § 79 b, stk. 3. I forbindelse med
høringsprocessen vedrørende denne bestemmelse udtalte Dommerforeningen i 2020:
”For så vidt angår forslaget om politiets tilsyn forekommer dette ligesom tilsynet efter
reglerne om seksualforbrydere at være meget indgribende i privatlivets fred, herunder i
brevhemmeligheden og i boligens ukrænkelighed. Der er efter lovudkastet tale om, at
den terrordømte, der sammen med dommen får et opholdsforbud, skal tåle, at politiet
som et led i sit tilsyn i op til 10 år herefter kan undersøge dennes bolig, læse mails,
ransage computer mv. uden konkret retskendelse. I bemærkningerne til lovudkastet
anvendes den samme argumentation for, at tilsynet ikke er i strid med grundlovens §
72 eller menneskerettighederne som i forslaget om tiltag over for seksualforbrydere.
Ikke desto mindre gælder fortsat de samme betænkeligheder ved indførelse af et så
indgribende tilsyn, som gjaldt og stadig gælder for tilsynet over for seksualforbrydere.
Den foreslåede kontrol er for at sikre, at den dømte ikke overtræder et kontaktforbud.
Såfremt man ikke har nogen mistanke herom, synes der ikke grund til at kontrollere.
Overgangen mellem politiets løbende kontrol til efterforskning på grundlag af egentlig
mistanke, hvor politiet efter retsplejeloven skal indhente en retskendelse, synes i
praksis meget glidende. Dommerforeningen ser derfor med stor betænkelighed på, at
de retssikkerhedsmæssige hensyn, der ligger bag indgreb i bl.a. i privatlivets fred, og
som efter lovgivningen sikres ved en retskendelse, på denne måde langsomt, men
sikkert udhules.”
Det er Dommerforeningens opfattelse, at de samme betænkeligheder gør sig gældende ved det
aktuelle forslag om et kontaktforbud for bandemedlemmer. Dertil kommer, at den foreslåede ordning
efter sit indhold vil have et væsentligt større anvendelsesområde end ordningen vedrørende
terrordømte, idet den omfatter en betydeligt bredere vifte af kriminalitetstyper og derfor også må
forventes at ville berøre en betydeligt større og mere varieret persongruppe.
Dommerforeningen finder desuden anledning til at knytte bemærkninger til lovpakkens økonomiske
konsekvenser.
Det fremgår således af udkastet, at de foreslåede tiltag vil være forbundet med betydelige merudgifter
for alle led i straffesagskæden, dvs. politiet, anklagemyndigheden, domstolene og kriminalforsorgen.
Dette tilskrives navnlig en øget sagstilgang, men det er Dommerforeningens opfattelse, at også de
enkelte sager i mange tilfælde vil blive mere tids- og ressourcekrævende som følge af øget
bevisførelse, når der er flere spørgsmål, der skal tages stilling til, og mere på spil for de involverede.
Det er velkendt, at domstolene gennem en længere årrække har haft svært ved at følge
ressourcemæssigt med i udviklingen af stadig større og mere komplekse retssager, hvilket har ført til
lange ventetider for både straffesager og civile sager. Dette har man fra politisk side forsøgt at
imødegå bl.a. ved i domstolenes flerårsaftale for 2024-2027 at tilføre retterne betydelige ressourcer,
som navnlig skal bidrage til at nedbringe sagsbunker og ventetider.
Selv om Dommerforeningen som anført ikke skal kommentere på behovet for de foreslåede tiltag, og
selv om tiltagene oplyses at være finansieret på finansloven – i hvert fald for 2024 – skal foreningen
dog fremhæve vigtigheden i, at man ikke modvirker og udhuler effekten af flerårsaftalen. Dette skal
navnlig ses i lyset af, at mange af de foreslåede tiltag har en karakter, som gør, at de i retssystemet
nødvendigvis vil skulle prioriteres på bekostning af andre sager.
Der henvises til ministeriets sagsnr. 2023-05184.
På vegne af
Mikael Sjöberg
Landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening
Med venlig hilsen
Anders Raagaard
Landsdommer
Vestre Landsret
Asmildklostervej 21
8800 Viborg.
Tlf.:    + 45 99 68 80 00
www.VestreLandsret.dk
Frederiks Plads 42, 9. sal  8000 Aarhus C  Telefon 41 78 35 00  mail@politiklagemyndigheden.dk  politiklagemyndigheden.dk
Justitsministeriet
Kontoret for Organiseret Kriminalitet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
kfokr@jm.dk
jm@jm.dk
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven,
retsplejeloven og forskellige andre love (Gennemførelse af dele af
Bandepakke IV) J.nr - 2023-05184
Justitsministeriet har ved e-mail af 9. februar 2024 sendt udkast til oven-
nævnte lovforslag til Den Uafhængige Politiklagemyndighed (Politiklage-
myndigheden) med henblik på eventuelle bemærkninger.
I den forbindelse kan Politiklagemyndigheden oplyse følgende:
Politiklagemyndigheden har ikke bemærkninger til den foreslåede
udvidelse af Politiklagemyndighedens kompetence.
På side 112 og 290 nævnes den ”civile” anklagemyndighed. Det bør
ændres til den ”centrale” anklagemyndighed.
Eksemplet ”korruption” på s. 112 og s. 288 bør udgå, da sager om
korruption ikke vil blive behandlet som adfærdsklagesager, men som
straffesager.
Med venlig hilsen
Anne Anhøj
specialkonsulent
Aarhus, 07-03-2024
Journalnr.: 139-159-24
Sagsbehandler: ASA, Anne Skov
Anhøj
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven,
retsplejeloven og forskellige andre love (Gennemførelse af dele af
Bandepakke IV)
Ved en mail af den 9. februar 2024 har Justitsministeriet anmodet Det
Kriminalpræventive Råd (DKR) om eventuelle bemærkninger til udkast til forslag til
lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love
(Gennemførelse af dele af Bandepakke IV).
I den anledning skal DKR oplyse, at vi er et uafhængigt vidensbaseret råd, og vores
formål er at skabe tryghed ved at oplyse om og forebygge kriminalitet.
Det bemærkes, at DKR har begrænset sit svar til bestemmelser, som vi vurderer, er
af betydningfor forebyggelse af kriminalitet ud over retsforfølgning og straf.
Rådet har noteret sig, at der vil blive nedsat en tværministeriel
forebyggelseskommission og det hilser vi velkomment.
Etablering af en retlig ramme med henblik på at sikre øget
informationsdeling i SSP-samarbejdet (§ 2, nr. 2 - 3.1.1.1. og underpunkter)
DKR deler intentionen om, at samfundet skal have en ambitiøs tilgang til forebyggelse
af kriminalitet, og at vi skal optimere vores indsats for at bryde fødekæden til
banderne.
Udveksling af information mellem politiet og kommunerne i SSP-samarbejdet er et
vigtigt redskab i en koordineret forebyggende indsats. Der har været hjemmel i RPL §
115 til at tilsidesætte tavshedspligten og udveksle oplysninger med det formål i en
lang årrække.
Afgrænsningen af hvilke oplysninger, der kan udveksles, og hvad der er nødvendigt,
er vanskelig og har løbende givet anledning til tvivl hos de medarbejdere, der indgår i
samarbejdet. Der kan derfor være god grund til at præcisere anvendelsesområdet.
Det angives i bemærkningerne til lovforslaget, at formålet med den foreslåede
ændring er, at politiet i videre omfang end i dag deler sin viden om enkeltpersoners
tilknytning til bandemiljøer m.v. Som eksempler på oplysninger, der kan være
omfattet af den foreslåede bestemmelse nævnes, at et familiemedlem er dømt efter
straffelovens § 81a, barnet er i sag med kendte bandemedlemmer eller barnet er
truffet i et klubhus eller har deltaget i arrangementer i bandemiljøet.
8. marts 2024
Sagsnr.: 24-64
Sagsbehandler: LFB
Formålet med at udveksle oplysninger er at sikre, at kommunen får et godt overblik
over barnets situation, så der er et helhedsorienteret grundlag for at vurdere barnets
støttebehov. En forudsætning må altid være, at det er nødvendigt at udveksle disse
informationer for at kunne tilrettelægge en god forebyggelsesindsats.
Det må antages, at den eksisterende hjemmel dækker mange af den type
oplysninger, der nævnes.
For så vidt angår oplysninger om, at et familiemedlem er dømt efter straffelovens §
81 a vil det nok ofte være kendt blandt de lokale parter i det kriminalpræventive
samarbejde, at barnets familie har sociale udfordringer, da personer, der bliver
involveret i bandekriminalitet, ofte hører til blandt de mest udsatte.
Hvis ikke det er tilfældet, bør politiet ved vurderingen af, om oplysningen bør
videregives være opmærksom på, at der også bør være forhold i barnets eget liv, der
viser, at de har sociale udfordringer. Der er er mulighed for, at barnet ikke vil blive
involveret i kriminalitet, som deres familiemedlem, og der er en risiko for at give
barnet en rolle som del af en kriminel gruppe, der kan blive selvopfyldende. Der er
altså en risiko for, at det påvirker barnets selvopfattelse og identitet i negativ retning.
Vi anbefaler af samme grund, at man afgrænser begrebet familiemedlemmer.
Øget fokus på banderelationer i den kommunale indsats over for børn og
unge (§ 8, nr. 1 - 3.1.1.2 og underpunkter)
Målet med denne ændring angives at være at sikre en mere effektiv forebyggende
indsats.
En børnefagligundersøgelse er en grundig undersøgelse af barnets situation, der kan
tjene som grundlag for iværksættelse af helhedsorienterede foranstaltninger.
Kommunalbestyrelse skal iværksætte en sådan undersøgelse, når den vurderer, at der
er social indikation for at gøre det.
Den foreslåede ændring tilføjer den omstændighed, at nære familiemedlemmer, der
her afgrænses til forældre, søskende og andre personer med tæt relation til barnet, er
dømt for bandekriminalitet, til de omstændigheder, der bør indgå i kommunens
vurdering af behovet for en børnefaglig undersøgelse.
Det tilføjes, at denne omstændighed skal anses for væsentlig og tungtvejende.
Rådet skal bemærke, at en undersøgelse fra Justitsministeriets Forskningskontor fra
2012 om rockere og bandemedlemmers opvækstforhold peger på, at blandt andet
nærheden til kriminelle grupperinger under opvæksten, og kriminelle venskaber er
risikofaktorer i forhold til involvering i bandemiljøer. Andre risikofaktorer omhandler
forhold i hjemmet, i skolen, omkring helbred og forældre, og omkring stofmisbrug1
.
1
Undersøgelse af rockere og bandemedlemmers opvækst - 2. rapport om banderekrutteringsprojektet
(justitsministeriet.dk) (2012)
Undersøgelsen støtter på den ene side fokus på kriminalitet i barnets nære miljø, men
fremhæver på den anden side ikke specifikt familiære relationer i forhold til andre
risikofaktorer.
Rådet skal på den baggrund understrege, at det er væsentligt at bevare fokus på en
balanceret vurdering af de risikofaktorer og beskyttende faktorer barnet er udsat for i
den kommunale vurdering af behovet for en børnefaglig undersøgelse.
Videregivelse af fortrolige oplysninger om personer over 18 år til forældre og
andre med lignende tætte relationer (§ 2, nr. 3 - 3.1.2. og underpunkter)
Formålet med forslaget er at give de sociale myndigheder samme adgang, som
politiet har i dag, til at videregive oplysninger om unge mellem 18 og 25 år til
forældre og andre tætte relationer, hvis det anses for at være nødvendigt for at
forebygge kriminalitet.
Rådet er betænkeligt ved at indskrænke udsatte gruppers rettigheder. I dette tilfælde
er den unge myndig, og er derfor som udgangspunkt berettiget til selv at tage stilling
til, hvem der skal involveres i den pågældendes forhold. Det at man bliver stillet
ringere end andre borgere kan i sig selv skabe modstand.
Rigspolitiet har imidlertid oplyst, at politiet har haft gode erfaringer med dette
redskab.
Rådet skal i forlængelse heraf bemærke, at forældre og familiemedlemmer, der har en
lignende tæt relation, ofte vil være en god støtte for en ung, der er blevet involveret i
kriminalitet. Rådet skal dog pege på, at inddragelse af familien eller andre nære
relationer har størst effekt, når det sker ad frivillighedens vej. Der kan også være
forhold i relationen, som har medvirket til den unges situation, som ikke er kendte af
myndighederne, fx vold eller andre overgreb.
Fratagelse af børne- og ungeydelsen for dømte bandemedlemmer (§ 7, nr. 1 -
3.2.3. og underpunkter)
Formålet med bestemmelsen er, at banderne kan mærke, at samfundet ikke tolererer
deres kriminalitet og utryghedsskabende adfærd. Bestemmelsen retter sig mod
personer idømt frihedsstraf, som er omfattet af straffelovens § 81a.
Forslaget er en udvidelse af en eksisterende karantæneordning for bandekriminelle i
ydelsessystemet. Efter forslaget fratages bandekriminelle deres børne- og ungeydelse
fra løsladelsen i en periode på 3 år.
Den dømtes del af ydelsen udbetales i perioden til den anden indehaver af
forældremyndigheden, til dem, der måtte have barnet i pleje eller til barnet selv.
Dette afgøres ved en konkret vurdering foretaget af Udbetaling Danmark.
Rådet skal bemærke, at mange børn og unge med kriminelle eller tidligere kriminelle
forældre, i forvejen er økonomisk udsatte. En forværring af et barns økonomiske
udsathed ville kunne lede til en forværring eller yderligere forværring af barnets
livsvilkår, trivsel og udviklingsmuligheder, blandet andet ved at gøre barnet ude af
stand til at kunne deltage i fritidsaktiviteter og andre fællesskaber på linje med andre
børn.
Rådet har noteret sig, at den foreslåede ordning ikke har til hensigt at reducere i
børne- og ungeydelsen til barnet.
Det fremgår af udkastet, at ”Lovforslagets § 7, nr. 1, om fratagelse af børne- og
ungeydelser for dømte bandemedlemmer forventes at medføre ikke-nævneværdige
mindreudgifter til børne- og ungeydelse, idet det vil vedrøre en meget begrænset
personkreds.” Rådet skal anbefale, at det præciseres, hvordan ændringen kan føre til
mindreudgifter.
Rådet skal endelig anbefale at det præciseres, hvad der sker i tilfælde af, at en dømt
er eneforsørger.
Idømmelse af nattelivsforbud (§ 1, nr. 7 - 3.4.3 og underpunkter)
Formålet med forslaget er at bekæmpe kriminelle banders handel og indtjening på
narkotikakriminalitet. Et andet formål er at modvirke bandernes udnyttelse af fx unge
til at begå kriminelle handlinger, som fx handel med narkotika på bestemte steder i
nattelivet, samt ved at sætte yderligere ind overfor blandt andet utryghedsskabende
adfærd og kriminelle aktiviteter i nattelivet.
Ved forslaget føjes straffeloves § 191 og overtrædelse af lov om euforiserende stoffer
til de kriminelle handlinger, der kan danne grundlag for et nattelivsforbud i
nattelivszoner som en del af dommen i dag.
Rådet anser nattelivsforbud som et relevant kriminalpræventivt tiltag rettet mod
handel med narkotika i nattelivet. Nattelivsforbuddet kan ikke fjerne narkotika fra
nattelivet, men forbuddet kan gøre det mere besværligt for bagmændene at afhænde
deres stof.
Udvidelse af afstandskravet for tv-overvågning (§ 6, nr. 1 - 3.5.4. og
underpunkter)
Med forslaget udvides afstandskravet fra 30 til 100 meter. Baggrunden er, at i mange
tilfælde er billeder fra tv-overvågning helt afgørende for politiets mulighed for hurtigt
at kunne identificere og lokalisere potentielle gerningsmænd blandt andet i forbindelse
med kriminalitet begået af bandemedlemmer.
Det er fortsat et krav, at overvågningen er klart nødvendig af hensyn til
kriminalitetsbekæmpelsen.
Rådet skal bemærke, at den videnskabelige evidens peger på, at videoovervågning
kan være med til at forebygge salg af narkotika i det område, der overvåges, men at
videoovervågning generelt virker bedst, hvis det bruges i kombination med andre
virkemidler, såsom aktiv overvågning.
Venlig hilsen
Anna Karina Nickelsen
Sekretariatschef, Det Kriminalpræventive Råd
Fra: Steen From Andersen
Til: Justitsministeriet; £Kontoret for Organiseret Kriminalitet
Cc: Preben Hermansen; Lotte Molsing; Rasmus Larsen Lindblom; ks@skbf.dk
Emne: VS: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love
(Gennemførelse af dele af Bandepakke IV) J.nr - 2023-05184
Dato: 21. februar 2024 12:04:40
Vedhæftede filer: image002.png
Høringsbrev (generelt).pdf
Forslag til Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Gennemførelse af dele
af Bandepakke IV).pdf
Høringsliste.pdf
Justitsministeriet
Att. Kontoret for Organiseret Kriminalitet
DGI og Skydebaneforeningen Danmark takker for muligheden for at afgive høringssvar. Vi kan
bakke om de formål, der varetages med de påtænkte lovændringer, og udformningen giver os
ikke anledning til bemærkninger.
Venlig hilsen
Steen From Andersen
Advokat, juridisk chef
DGI Jura │ Vingstedvej 27 │ 7182 Bredsten
Direkte 79 40 41 11 │ Mobil 21 45 03 55
steen.f.andersen@dgi.dk │ www.dgi.dk
Privatlivspolitik i DGI
Fra: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Sendt: 9. februar 2024 11:57
Emne: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og
forskellige andre love (Gennemførelse af dele af Bandepakke IV) J.nr - 2023-05184
Se venligst vedhæftede filer
Med venlig hilsen
Kontoret for Organiseret Kriminalitet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Fra: Jura og Forretning
Til: Justitsministeriet
Emne: SV: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love
(Gennemførelse af dele af Bandepakke IV) J.nr - 2023-05184
Dato: 6. marts 2024 22:59:41
Til Justitsministeriet
Udkastet giver ikke Domstolsstyrelsen anledning til bemærkninger.
Med venlig hilsen
Lasse Leerhøy
Fuldmægtig
Direkte: + 45 30 43 15 24
lale@domstolsstyrelsen.dk
Domstolsstyrelsen
Jura og Forretning
Amagerfælledvej 56
2300 København S.
Tlf. (hovednr.): + 45 70 10 33 22
www.domstol.dk
Fra: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Sendt: 9. februar 2024 11:56
Til: Jura og Forretning <jur@domstolsstyrelsen.dk>
Emne: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og
forskellige andre love (Gennemførelse af dele af Bandepakke IV) J.nr - 2023-05184
ADVARSEL! Denne mail kommer fra en ekstern afsender udenfor Danmarks Domstole. Tryk ikke på links og
åben ikke vedhæftede filer, hvis du ikke kender afsenderen eller hvis mailen ser mistænkelig ud.
Se venligst vedhæftede filer
Med venlig hilsen
Kontoret for Organiseret Kriminalitet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Fra: 1 - ERST Høring
Til: Justitsministeriet; £Kontoret for Organiseret Kriminalitet
Emne: Erhvervsstyrelsens høringssvar vedr. Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre
love (Gennemførelse af dele af Bandepakke IV)(ERST Sagsnr: 2024 - 2059)
Dato: 8. marts 2024 09:09:30
Kære modtager i Justitsministeriet
Hermed Erhvervsstyrelsens høringssvar vedr. nedenstående høring.
Fasttracksvar vedrørende Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre
love (Gennemførelse af dele af Bandepakke IV)
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har modtaget lovforslaget i høring.
Administrative konsekvenser
OBR vurderer, at lovforslaget ikke medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet og har
dermed ikke yderligere kommentarer.
Innovations- og Iværksættertjekket
OBR skal gøre opmærksom på, at Justitsministeriet fremover skal medsende en vurdering
Innovations- og Iværksættertjekket til OBR i forbindelse med præhøringen forud for den
offentlige høring.
I forbindelse med den offentlige høring skal et resume af OBR’s udtalelse ved lovforslag fremgå
af de almindelige bemærkninger i afsnittet Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet. Ved bekendtgørelsesudkast skal resuméet fremgå af høringsbrevet eller som
separat bilag, såfremt principperne vurderes relevante.
For yderligere information se Vejledning om Innovations- og Iværksættertjekket, der kan findes
på Erhvervsstyrelsens hjemmeside.
Kontaktperson vedrørende ovenstående bemærkninger:
Karoline Bøge Rose
Student
Tlf. direkte: 35 29 12 94
E-post: KarRos@erst.dk
Med venlig hilsen
Annette Pia Andersen
ERHVERVSSTYRELSEN
Bedre Regulering
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Telefon: +45 35291000
Direkte: +45 35291653
E-mail: anpian@erst.dk
www.erhvervsstyrelsen.dk
ERHVERVSMINISTERIET
Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Læs mere om
formål og lovgrundlag for databehandlingen på erhvervsstyrelsen.dk.
Hvis du sender følsomme oplysninger, opfordrer vi til, at du bruger din digitale postkasse på Virk.
2024 - 18008
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven,
retsplejeloven og forskellige andre love (Gennemførelse af dele af
Bandepakke IV), ministeriets j.nr. 2023-05184.
Familieretshuset har ingen bemærkninger til ovenstående høring.
Med venlig hilsen
Helene Mørkeberg Nielsen
Juridisk chef
Sagsbehandler:
Helene Mørkeberg Nielsen
Justitsministeriet
Kontoret for Organiseret Kriminalitet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Mail: jm@jm.dk og kfokr@jm.dk
familieretshuset.dk
Skriv til os via borger.dk
Telefon: 72 56 70 00
Dato:
22-02-2024
Sagsnummer:
2024 - 17745
HJÆLP VOLDSOFRE Facebook – Hjælp Voldsofre
Brødregade 15. 1. th. Instagram - hjaelpvoldsofre
8900 Randers C www.voldsofre.dk
Tlf 8641 5900
voldsofre@voldsofre.dk
Justitsministeriet
Slotholmsgade 10
1216 København K.
7. marts 2024
Sagsnr.: 2023-05184
Høringssvar: Ændring af straffeloven mv – Bandepakke IV
Hjælp Voldsofre har med tak modtaget indbydelse til at afgive høringssvar om de lovændringer,
der er nødvendige at foretage i forbindelse med Bandepakke IV. Det er yderst sjældent, at
henvendelser til vores sekretariat kommer fra ofre, der har været involveret i egentlig
bandekriminalitet, men det har hændt. I en konkret sag blev en ”afhopper” afskåret fra at
modtage erstatning via Erstatningsnævnet på grund af en betragtning om egen skyld. Det skriver vi
mere om nedenfor.
Selvom vi ikke modtager henvendelser fra ofre involveret i bandekriminalitet, ser vi meget positivt
på flere af de tiltag, der lægges op til. Således rammer konflikter i bandemiljøet ofte tilfældige og
uskyldige ofre, der blot er på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Enhver form for tiltag,
der kan skabe mere tryghed og minimere skyderier, knivstikkerier, vold etc. kan være med til at
minimere antallet af ofre for personforbrydelse. Det støtter vi selvsagt op om.
I forhold til de konkrete dele af forslaget bemærkes følgende:
Punkt 1: Bedre hånd om unge på kanten af bandekriminalitet
Allerede fordi unge på vej ind i (bande)kriminalitet er med til at fastholde vold og utryghed med
heraf følgende risiko for, at der kommer tilfældige ofre, finder vi tiltagene særdeles relevante. Vi
kunne sagtens se for os, at der kunne være tale om unge, der selv har været ofre for
personkriminalitet og aldrig har fået den fornødne anerkendelse og hjælp. De er derfor lette at
rekruttere i et misforstået forsøg på at redde sig selv og/eller finde et sted at høre til, i
særdeleshed når egne familiemedlemmer er banderelateret.
HJÆLP VOLDSOFRE Facebook – Hjælp Voldsofre
Brødregade 15. 1. th. Instagram - hjaelpvoldsofre
8900 Randers C www.voldsofre.dk
Tlf 8641 5900
voldsofre@voldsofre.dk
De foreslåede tiltag forekommer os at have det overordnede formål at hjælpe de unge helt
konkret og på sigt. Det støtter vi og har ikke bemærkninger til de enkelte bestemmelser, der
lægges op til at ændre.
Vi er opmærksomme på, at der lægges op til relativt indgribende foranstaltninger, som i
kommunalt regi vil skulle iværksættes. Vi mener imidlertid, at hensynet til den unge selv,
potentielle ofre for personforbrydelser og samfundet som sådan bør vægtes højere.
Punkt 2: Strammere greb, hårdere konsekvens og større retfærdighed
En øget anvendelse af opholdsforbud og kontaktforbud kan muligvis minimere recidiv blandt
voldsudøvende bandekriminelle. Hos Hjælp Voldsofre har vi ikke fokus på at sanktionere
(hårdere) og har således ikke bemærkninger til den del.
Vi må dog erkende, at ofre for særligt ydmygende krænkelser kan have svært ved at forstå en
straf, der er så mild, at den ikke synes at stå mål med krænkelsen. De eksempler der nævnes
under punkt 3.2.2 synes at være forbrydelser, der (også) begås overfor personer uden relation til
bandekriminalitet. I disse sager kan en forhøjet straf af den forurettede opfattes som en
anerkendelse af den ydmygelse, vedkommende har været udsat for. Vi støtter således indførelse
af et nr. 15 i straffelovens § 81.
Vi er lidt mere betænkelige ved den foreslåede ændring af offererstatningslovens § 6. Vi er
bekendte med den under punkt 3.2.4 refererede afgørelse fra Højesteret. Vi finder dommens
resultat ganske rimeligt og er således enige med Højesteret i, at der kan/bør ske nedsættelse af
erstatning for personskade – eller efter omstændighederne bortfald af erstatningen - når den
forurettede nok er involveret i kriminalitet, men skaden ikke er sket som direkte følge af en
bandekonflikt.
Vi er bekymrede for, at den foreslåede lovændring netop skal indføres for at sikre, at der ikke
fremadrettet skal ydes erstatning i en lignende situation. Vi frygter, at der kan komme mange
afslag på erstatning til reelle ofre for personkriminalitet, der ”bare” er småkriminelle, men uden
relation til bandekriminalitet – eller for den sags skyld til ofre, der er helt udenfor kriminalitet,
men har opholdt sig et sted, hvor der ofte er kriminalitet.
Vi er en anelse betryggede ved, at der foreslås en formulering, der er fakultativ forstået på den
måde, at der lægges op til, at erstatning ”kan” nedsættes eller bortfalde, hvis man har udsat sig for
en ”særlig” risiko. Efter vores opfattelse bør bestemmelsen fortolkes på en sådan måde, at en sag
som beskrevet i Højesterets afgørelse af 9. december 2019 ikke pr. automatik fører til afslag på
erstatning.
HJÆLP VOLDSOFRE Facebook – Hjælp Voldsofre
Brødregade 15. 1. th. Instagram - hjaelpvoldsofre
8900 Randers C www.voldsofre.dk
Tlf 8641 5900
voldsofre@voldsofre.dk
For så vidt angår den anden foreslåede ændring af offererstatningsloven, er vi også lidt
bekymrede. Vi henviser her til forslaget om at ændre offererstatningslovens § 11 a. Det bemærkes
først og fremmest, at det typisk kun er godtgørelseskrav efter erstatningsansvarslovens § 26, som
en domstol tager stilling til. Såfremt en domstol efter en behørig procedure, hvor den tiltalte har
procederet for ingen eller lavere godtgørelse, har taget stilling til et godtgørelseskrav, må
Erstatningsnævnet være bundet heraf. Retten har jo trods alt haft alle sagens omstændigheder til
rådighed og har konkret mulighed for at forholde sig til eventuel egen skyld og dermed afvise at
tage stilling.
Ligeledes på dette punkt mener vi således, at en lovændring ikke bør føre til, at Erstatning i alle
sager med element af egen skyld bør føre til bortfald eller nedsættelse af erstatning.
Vi mener ikke, at der er noget til hinder for at en forurettet, der har fået tilkendt en godtgørelse
efter erstatningsansvarsloven § 26 (typisk stk. 4) får udbetalt den ved dom tilkendte godtgørelse,
men at Erstatningsnævnet i sagsbehandlingen om øvrige krav i henhold til erstatningsansvarsloven
overvejer, om der er grund til at nedsætte erstatning efter dansk rets almindelige regler om egen
skyld. Der bør altid foretages en konkret og individuel vurdering i stedet for, at der ved lov er
afskåret muligheden for erstatning.
I relation til bedre beskyttelse af vidner – hvilket eventuelle forurettede jo også er – er vi helt
enige i at indføre de ændringer, som Offer-og vidnepanel anbefalede. Det bør i særdeleshed helt
oplagt være muligt;
- At dokumentere indenretlige afhøringer, når det vurderes, at det vil udsætte vidnet for
unødigt ubehag at vidne under hovedforhandlingen i sag om banderelateret kriminalitet, jf.
den foreslåede ændring af retsplejelovens § 871, stk. 2, nr. 3
- At føre medtiltalte i en sag om bandekriminalitet ud, når et vidne skal afgive forklaring i
retten, jf. den foreslåede ændring af retsplejelovens § 856, stk. 1.
Punkt 3: Strafskærpelse for ulovlige våbenbrug
Vi har ikke som formål at beskæftige os med øget sanktionering. Det er vores erfaring, at ofre for
personforbrydelser har større fokus på, at der sker noget effektivt hurtigt end, at sagen ender ud
med en lang straf til den eller de tiltalte.
Desværre tror vi ikke på, at skærpet straf for at anvende våben hindrer tilfælde af våbenbrug i
væsentlig grad. Vi anerkender dog, at det på det generelle plan kan betyde noget for
befolkningens følelse af retfærdighed og retssikkerhed, at der straffes hårdere i særligt belastede
miljøer, når der er tale om kriminalitet med anvendelse af våben.
HJÆLP VOLDSOFRE Facebook – Hjælp Voldsofre
Brødregade 15. 1. th. Instagram - hjaelpvoldsofre
8900 Randers C www.voldsofre.dk
Tlf 8641 5900
voldsofre@voldsofre.dk
Punkt 4: Opgør med økonomisk kriminalitet
Vi har ingen bemærkninger til dette punkt, da vi slet ikke beskæftiger os med ofre for økonomisk
kriminalitet.
Vi anerkender dog, at muligheden for at kunne begå økonomisk kriminalitet kan øge styrken og
magtforholdene i banderelateret miljø, hvilket kan øge risikoen for personfarlig kriminalitet. Det
forekommer derfor fornuftigt og rimeligt også at se på en skærpet indsats på dette område.
Punkt 5: Bedre efterforskningsværktøjer
Det er kun positivt, hvis særlige tiltag kan hindre eller i hvert fald minimere forbrydelser. Tiltagene
er dog rettet mod økonomisk kriminalitet, som vi ikke beskæftiger os med.
Punkt 6:
Det foreslåede tiltag er sanktionsrelateret, og giver ikke anledning til bemærkninger fra vores side.
Med venlig hilsen
HJÆLP VOLDSOFRE
v/talsperson Helle Hald, advokat (H), partner i Siriusadvokater
Fra: MJA029@politi.dk
Til: Justitsministeriet; £Kontoret for Organiseret Kriminalitet
Emne: VS: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love
(Gennemførelse af dele af Bandepakke IV) J.nr - 2023-05184
Dato: 24. februar 2024 19:24:24
Vedhæftede filer: image004.png
Høringsbrev (generelt).pdf
Forslag til Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Gennemførelse af dele
af Bandepakke IV).pdf
Høringsliste.pdf
Kære JM
HK Politiet og Anklagemyndigheden, har ingen bemærkninger.
Med venlig hilsen
Mathias Hvid Dalgaard Jakobsen
Formand HK Politiet og Anklagemyndigheden
Arbejde (+45) 24 99 16 32
Privat (+45) 42 44 25 60
Mail: MJA029@politi.dk
Fra: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Sendt: 9. februar 2024 11:57
Emne: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og
forskellige andre love (Gennemførelse af dele af Bandepakke IV) J.nr - 2023-05184
Se venligst vedhæftede filer
Med venlig hilsen
Kontoret for Organiseret Kriminalitet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt pr. mail til jm@jm.dk og kfokr@jm.dk
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
MIKL@HUMANRIGHTS.DK
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 24/00462-2
8. MARTS 2024
H Ø R I N G S S V A R O V E R L O V U D K A S T O M Æ N D R I N G A F
S T R A F F E L O V E N , R E T S P L E J E L O V E N O G F O R S K E L L I G E
A N D R E L O V E ( D E L E A F B A N D E P A K K E I V )
Justitsministeriet har ved e-mail af 9. februar 2024 anmodet om
Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til
Lovudkast om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige
andre love (Gennemførelse af dele af Bandepakke IV)
Instituttets bemærkninger retter sig imod de dele af lovudkastet, der
handler om opholds-, kontakt- og rejseforbud.
Instituttet indleder med at sammenfatte de væsentligste
bemærkninger.
SAMMENFATNING
Domstolsprøvelse af forbuddene ved løsladelse
Domstolene kan i medfør af de foreslåede regler give dømte
bandemedlemmer og visse andre personer kontakt-, opholds- eller
rejseforbud i en årrække. Den dømte kan tidligst 3 år efter løsladelse
kræve forbuddet indbragt for domstolene til fornyet prøvelse.
Den pågældendes personlige forhold og kriminalitetsbilledet kan
løbende ændre sig. Hertil kommer, at deltagelse i exit-programmer og
resocialiseringsforløb er et vigtigt element i afsoningen af straf. Der vil
derfor kunne foreligge en ny situation ved løsladelsen, navnlig hvis der
har været tale om en langvarig afsoning, som betyder, at
proportionalitetsvurderingen må revurderes på løsladelsestidspunktet.
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at opholds-, kontakt- og
rejseforbud efter endt afsoning kan indbringes for retten til fornyet
prøvelse. Anklagemyndigheden skal herefter periodisk eller efter
anmodning vurdere, om forbuddets skal opretholdes med henblik
på at få spørgsmålet prøvet ved retten.
2/6
Politiets tilsyn med kontaktforbuddet
Politiet kan i medfør af det foreslåede tilsyn med kontaktforbuddet
foretage intensive indgreb i borgerens hjem uden at skulle indhente en
retskendelse og uden, at der er fastsat et mistankekrav. Samtidig har
tilsynet en nær forbindelse til straffeprocessuelle indgreb og medfører
en risiko for at sætte grundlæggende krav til mistankegrundlag og
efterforskningskvalitet ud af kraft. På den baggrund gælder der efter
instituttets opfattelse skærpede krav til både den materielle hjemmel
og til de processuelle retsgarantier.
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der i politiets
varetagelse af tilsynsopgaven med det foreslåede kontaktforbud
indsættes et kvalificeret mistankekrav med den virkning, at der vil
være et krav om forudgående eller efterfølgende retskendelse.
OPHOLDSFORBUD, KONTAKTFORBUD OG REJSEFORBUD
Med lovudkastet foreslås det, at domstolene kan give dømte
bandemedlemmer et forbud mod at kontakte personer fra samme
gruppering (kontaktforbud). Det foreslås samtidig at udvide og justere
det eksisterende opholdsforbud for dømte bandemedlemmer, som blev
indført i 2017 (lovudkastets almindelige bemærkninger, afsnit 3.2.1.3).
Med lovudkast foreslås det også, at domstolene kan give et rejseforbud
til dømte bandemedlemmer og til personer, der dømmes for grov
våben-, doping eller narkotikakriminalitet (lovudkastets almindelige
bemærkninger, afsnit 3.6.1.3).
Instituttet fokuserer i dette høringssvar på to aspekter ved de
foreslåede forbud, som i særlig grad kan være menneskeretligt
problematiske. Det drejer sig om fornyet domstolsprøvelse af
forbuddene efter løsladelse og politiets tilsyn med kontaktforbuddet.
Instituttet henviser i øvrigt til tidligere høringssvar, hvor instituttet har
haft en række kritiske bemærkninger til det opholdsforbud, der blev
indført i 2017, og til lignende kontaktforbud, som er blevet indført over
for dømte seksualforbrydere i 2019 og terrordømte i 2020.1
1 Institut for Menneskerettigheder, høringssvar vedr. initiativer mod
rocker- og bandekriminalitet mv., 7. september 2017, tilgængelig her,
https://menneskeret.dk/hoeringssvar/initiativer-rocker-
bandekriminalitet-mv, høringssvar vedr. forbud til dømte
seksualforbrydere, 11. februar 2019, tilgængelig her,
https://menneskeret.dk/hoeringssvar/lovudkast-forbud-doemte-
seksualforbrydere, høringssvar vedr. initiativer mod fremmedkrigere
3/6
DOMSTOLSPRØVELSE AF FORBUDDENE VED LØSLADELSE
Det fremgår af lovudkastet, at domstolene på tidspunktet, hvor en
person dømmes for overtrædelse af en række bestemmelser i
straffeloven, kan idømme en person opholds-, kontakt- eller
rejseforbud. Opholds- og kontaktforbud gælder i 1 til 10 år fra
løsladelse, mens rejseforbuddet gælder i 1 til 5 år fra løsladelse.
Det fremgår endvidere af lovudkastet, at den dømte tidligst 3 år efter
endt afsoning eller udskrivning kan kræve, at forbuddenes
opretholdelse indbringes for domstolen til fornyet prøvelse
(lovudkastets almindelige bemærkninger, afsnit 3.2.1.3 og 3.6.1.3).
Opholds-, kontakt- og rejseforbud udgør et løbende indgreb i den
dømtes ret til privatliv og bevægelsesfrihed og kan udgøre et indgreb i
den dømtes ret til familieliv efter artikel 8 i den Europæiske
Menneskerettighedskonvention og artikel 2 i 4. tillægsprotokol til
konventionen.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har understreget, at
løbende indgreb i rettigheder skal undergives en regelmæssig fornyet
vurdering af, om indgrebet fortsat er retfærdiggjort, og at denne
vurdering normalt bør foretages ved domstolene – i al fald som sidste
instans – fordi domstolene er den bedste garant for uafhængighed,
upartiskhed og at procedurerne overholder loven. Myndighederne har
en forpligtelse til at sikre, at de grunde, som retfærdiggør et indgreb,
skal foreligge på det tidspunkt, hvor myndighederne iværksætter et
indgreb over for borgeren og igennem den periode, indgrebet
foretages.2
Den dømtes personlige forhold og kriminalitetsbilledet kan løbende
ændre sig. Hertil kommer, at deltagelse i exit-programmer og
resocialiseringsforløb er et vigtigt element i afsoningen af straf.3 Der vil
derfor kunne foreligge en ny situation ved løsladelsen, navnlig hvis der
har været tale om en langvarig afsoning, som domstolene selvsagt ikke
har mulighed for at tage højde for på domstidspunktet og som betyder,
og andre terrordømte, 18. februar 2020, tilgængelig her,
https://menneskeret.dk/hoeringssvar/initiativer-fremmedkrigere-
andre-terrordoemte.
2 Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Gochev mod Bulgarien,
sagsnummer 34383/03, dom af 26. november 2009, præmis 50, og
Battista mod Italien, sagsnummer 43978/09, dom af 2. december 2014,
præmis 41-49.
3 Se bl.a. Ministerkomitéens anbefaling Rec(2006)2 om de Europæiske
fængselsregler.
4/6
at proportionalitetsvurderingen må revurderes på
løsladelsestidspunktet.
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at opholds-, kontakt- og
rejseforbud efter endt afsoning kan indbringes for retten til fornyet
prøvelse. Anklagemyndigheden skal herefter periodisk eller efter
anmodning vurdere, om forbuddets skal opretholdes med henblik
på at få spørgsmålet prøvet ved retten.
POLITIETS TILSYN MED KONTAKTFORBUDDET
Det foreslås i lovudkastet, at politiet skal føre tilsyn med pålagte
kontaktforbud, og at politiet ikke er bundet af noget mistanke- eller
indikationskrav forud for, at politiet må tiltvinge sig adgang til den
dømtes hjem, computer, telefon og dokumenter for at kontrollere, at
den dømte overholder kontaktforbuddet. Der kræves heller ikke
forudgående eller efterfølgende retskendelse. Overtrædelse af
kontaktforbuddet skal kunne straffes med fængsel indtil to år
(lovudkastets almindelige bemærkninger, afsnit 3.2.1.3).
Adgang til en persons hjem, computer, telefon og dokumenter udgør et
indgreb i retten til privatliv, hjem og korrespondance efter artikel 8 i
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Konvention stiller en
række kvalitative krav til lovgivning, som giver myndighederne adgang
til en persons hjem eller genstande som led i et tilsyn. Lovgivningen skal
være klar og præcis og indeholde garantier mod misbrug og
vilkårlighed.4 Jo mere intensivt indgrebet er, desto større krav stilles der
til lovgivningen.
Det private hjem er kerneområdet for beskyttelsen i artikel 8 og indgreb
heri kræver en tungtvejende begrundelse, da hjemmet er essentielt for
en persons retssikkerhed og velfærd.5 Samtidig tillægges
domstolsprøvelse af indgrebet stor betydning ved den menneskeretlige
vurdering. Det gælder særligt ved lovgivning, der indeholder en bred og
uklar bemyndigelse til at foretage en husundersøgelse.6
4 Jon Fridrik Kjølbro, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
for praktikere, 6. udgave, side 978-979.
5 Jens Elo Rytter, Individets grundlæggende rettigheder, 5. udgave,
2024, side 236.
6 Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Funke mod Frankrig,
sagsnummer 10828/84, dom af 25. februar 1993, Cremieux mod
Frankrig, sagsnummer 11471/85, dom af 25. februar 1993, og Miailhe
mod Frankrig, sagsnummer 12661/87, dom af 25. februar 1993.
5/6
Adgang til en persons hjem, computer og telefon udgør også et indgreb
i grundlovens § 72. Bestemmelsen stiller skærpede krav til lovgivningen,
når kravet en retskendelse er fraveget.7
Hvis politiet under tilsynet får mistanke om, at borgeren har overtrådt
kontaktforbuddet eller begået noget andet strafbart, så er det i stedet
de straffeprocessuelle regler, som finder anvendelse. Her gælder der
foruden et krav om en mistanke også et krav om, at politiet skal
indhente en retskendelse og grænser for, hvilke genstande, der må
undersøges og bruges som bevis.
Når det i lovudkastet hverken foreslås at indføre et mistankekrav eller
krav om retskendelse, lægges der op til at give personer med et
kontaktforbud en markant dårligere retssikkerhedsmæssig beskyttelse
end personer, der er mistænkt for at have begået en forbrydelse.
Samtidig er der ikke noget skarpt skel mellem undersøgelser i og uden
for strafferetsplejen, fordi gennemførelsen af et tilsyn, hvor der ikke
gælder et mistankekrav, kan føre til opdagelse af en forbrydelse, der
kan strafforfølges.
Det foreslåede tilsyn er efter instituttets vurdering så nært forbundet
med opklaringen af nye forbrydelser, at der er risiko for, at politiet
udfører kriminalitetsopklarende arbejde med en forvaltningsretlig
hjemmel. Det vil udvande formålet med retssikkerhedslovens § 9, stk. 1,
hvorefter myndighedernes adgang til at foretage tvangsindgreb efter
retssikkerhedsloven ophører, når der er en rimelig mistanke om, at der
er begået en strafbar handling.
Samtidig øger politiets tilsyn risikoen for, at politiet i forbindelse med
tilsynet tilfældigt finder oplysninger om strafbare forhold, som ikke
vedrører overtrædelse af kontaktforbuddet, og som ikke i sig selv kunne
begrunde et tvangsindgreb. Sådanne tilfældighedsfund må politiet
anvende som led i efterforskningen af den lovovertrædelse, som de
tilfældigt fundne oplysninger vedrører.8
Tilfældighedsfund må dog som udgangspunktet ikke anvendes som
bevis i retten, hvis oplysningerne ikke har dannet og ikke i sig selv
kunne begrunde indgrebet.9 Retten kan under bestemte, nærmere
7 Jens Peter Christensen m.fl., Grundloven med kommentarer, 1.
udgave, 2015, side 445.
8 Retsplejelovens § 789, stk. 1, og § 800, stk. 1.
9 Retsplejelovens § 789, stk. 2, og § 800, stk. 1.
6/6
opregnede, betingelser tillade, at de pågældende oplysninger alligevel
anvendes som bevis.10
Kontaktforbuddet risikerer således at sætte grundlæggende krav til
mistankegrundlag og efterforskningskvalitet ud af kraft. Risikoen går
nærmere på, at de tvangsindgreb, som er tilladt at anvende i
forbindelse med kontroltilsyn, vil blive brugt som påskud til at
efterforske lovovertrædelser, som ikke kan danne grundlag for en
husundersøgelse eller undersøgelse af computer, telefon m.v. Det er på
den baggrund særligt problematisk, at der i lovudkastet lægges op til at
indføre et tilsyn, hvor der ikke gælder et krav om retskendelse, og hvor
der ikke er noget mistankekrav.
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der i politiets
varetagelse af tilsynsopgaven med det foreslåede kontaktforbud
indsættes et kvalificeret mistankekrav med den virkning, at der vil
være et krav om forudgående eller efterfølgende retskendelse.
Med venlig hilsen
Mikkel Lindberg Laursen
CHEFKONSULENT
10 Retsplejelovens § 789, stk. 3 og 4, og § 800, stk. 2 og 3.
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Høringssvar | Bandepakke IV – 08.03.2024
Justitia Vesterbrogade 69D 1. th. Side 1 1620 København Justitia-int.org
Høringssvar til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og
forskellige andre love (Gennemførelse af dele af Bandepakke IV)
Justitsministeriet har den 9. februar 2024 udsendt ovenstående udkast til lovforslag i høring. Justitia
takker for muligheden for at afgive høringssvar og har følgende bemærkninger.
Flere tiltag i lovforslaget har karakter af det som Justitia har betegnet, som ”strafferetligt vildskud”,
og som Justitia tidligere har udtalt sig kritisk om i en rapport.1
Rapporten beskriver, hvordan vi i de
senere år har vedtaget et betydeligt antal love, som giver nye og anderledes muligheder for at
pålægge dømte personer andre følger af strafbare forhold end almindelig straf (fængsel og bøde),
end vi tidligere har set, og som kan have stor betydning for den dømte efter, at den almindelige
straf er udstået. Tiltag af denne karakter kan have en række problematiske effekter, som uddybes i
rapporten. Grundlæggende anbefaler Justitia i relation hertil, at man er yderst tilbageholdende
med at indføre sanktioner, som ligger udover det, som vi normalt betegner som straf, da det bl.a.
kan have en række konsekvenser, som kan være meget vanskelige at forudsige.
Ud fra det forhold, at der er tale om et relativt omfattende lovforslag, har Justitia valgt at koncentrere
sine bemærkninger om en række overordnede emner:
1. Begrænsninger i den frie bevægelighed
Begrænsninger i den frie bevægelighed for rocker- og bandemedlemmer rejser betydelige
retssikkerhedsmæssige bekymringer og udfordringer. Når lovgivningen rettes mod specifikke
grupper som bandemedlemmer, er det afgørende, at det sikres, at grundlæggende rettigheder og
retssikkerhedsprincipper respekteres og opretholdes.
Opholdsforbud
Forslaget indeholder mulighed for at idømme et opholdsforbud, hvor det er tilknytningen til
bandemiljøet på gerningstidspunktet (og ikke domstidspunktet), der er afgørende for, om der kan
gives opholdsforbud. Et sådant opholdsforbud vil imidlertid kunne indebære en uproportional og
unødvendig indskrænkning af den dømtes ret til at bevæge sig frit. Da der kan gå lang tid mellem
gerningstidspunkt og domsafsigelse, nogle gange flere år, kan opholdsforbuddet samtidig miste sin
relevans i tilfælde, hvor den pågældende i mellemtiden har forladt rocker/bande-miljøet.
Herudover kan det tilføjes, at varetægtsfængsling ved overtrædelse af opholdsforbud i
førstegangstilfælde kan være uproportionalt. Det samme gælder udvidelsen af anvendelsen af
opholdsforbud til også at gælde ved overtrædelse af knivloven.
Rejseforbud
Forslaget indeholder et tiltag, som skal gøre det muligt, at idømme rejseforbud til personer, der har
overtrådt en række nærmere bestemte bestemmelser i straffeloven. Det er efter Justitias opfattelse
et indgreb som går langt videre end den konkrete sag. At forbyde mennesker, der har afsonet deres
straf, at rejse til andre lande, er et voldsomt indgreb i fundamentale rettigheder til at bevæge sig frit
1
Justitia. Strafferetligt vildskud – Andre følger af strafbare handlinger end straf. 19. juli 2023. Tilgængelig her.
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Høringssvar | Bandepakke IV – 08.03.2024
Justitia Vesterbrogade 69D 1. th. Side 2 1620 København Justitia-int.org
og den personlige frihed. Retten til fri bevægelighed er beskyttet af artikel 12 i FN's International
Covenant on Civil and Political Rights (ICCPR), som bestemmer, at enhver begrænsning af denne ret
skal være nødvendig, proportionel og i overensstemmelse med loven. Desuden er der risiko for, at
retten til familieliv, som er sikret i artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, kan
blive kompromitteret, da det kan blive svært at opretholde familiemæssige forbindelser til
familiemedlemmer, som bor i andre lande.
Justitia finder derfor, at forslaget går langt udover, hvad der kan anses som nødvendigt og vil i mange
sager kunne anses som uproportionalt.
Forbud mod kontakt med andre bandemedlemmer
Tiltaget om at forbyde dømte bandekriminelle at kontakte hinanden efter afsoning af straf er meget
vidtgående og må betragtes som en form for ekstra straf, der i praksis vil opleves som meget
indskrænkende i forhold til den personlige frihed. Forslaget indeholder endda en meget stor
personkreds, som omfatter kontakt med alle personer, der har tilknytning til samme gruppe af
personer, som den dømte på gerningstidspunktet havde tilknytning til. Det omfatter også personer,
som efter domstidspunktet bliver tilknyttet den pågældende gruppe, hvilket udgør en meget
vidtgående indskrænkning i den dømtes frihed. Kontaktforbuddet omfatter enhver kontakt med de
omfattede personer, som også omfatter kontakt om andre ting end kriminalitet mv. Justitia anser det
for at være særligt indgribende, når personer, som har afsonet deres straf og ikke ønsker at fortsætte
en kriminel løbebane, afskæres fra kontakt til sociale relationer.
At overtrædelse som udgangspunkt skal medføre fængselsstraf anses også for at være
uproportionalt.
Det er på denne baggrund Justitias vurdering, at indførelse af kontaktforbud er et meget indgribende
redskab, som på ingen måde kan stå på mål med tiltagets formål.
2. Fratagelse af ydelser
Ifølge forslaget skal dømte med tilknytning til rocker- og bandemiljøet kunne fratages børne- og
ungeydelser. Indgreb i den dømte persons økonomiske forhold kan medføre eftervirkninger, der kan
have betydelige konsekvenser, også efter den almindelige straf er udstået. Dette er problematisk, da
det ikke kun påvirker den dømte, men også dennes børn og partner, som risikerer at blive hjemløse
og stå uden midler til basale fornødenheder.
Det er et grundlæggende princip i dansk ret, at man ikke hæfter for andre handlinger end sine egne.
En dom for et strafbart forhold bør derfor heller ikke kunne få retsfølger for andre end den, som
forbrydelsen kan tilregnes. Forslaget må derfor efter Justitias vurdering anses for uproportionalt og
unødvendigt.
3. Uproportionalt strafniveau
Med udvidelse af den såkaldte ”bandebestemmelse” i straffelovens § 81 a, som gør det muligt at
hæve straffen med indtil det dobbelte for visse lovovertrædelser begået som led i en banderelateret
konflikt, herunder brug af kniv i konfliktsituationer og for visse former for banderelateret økonomisk
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Høringssvar | Bandepakke IV – 08.03.2024
Justitia Vesterbrogade 69D 1. th. Side 3 1620 København Justitia-int.org
kriminalitet, risikerer man at indføre et uproportionalt straffeniveau for den dømte. Det gør sig
særligt gældende, når man tager de nye tiltag om opholds- og kontaktforbud i betragtning.
Lovforslaget vil gøre det muligt at varetægtsfængsle personer for overtrædelse af opholdsforbud i
førstegangstilfælde, så det sikres, at de ”hurtigere fjernes fra gaden”. Det må efter Justitias vurdering
anses for at være et uproportionalt og indgribende tiltag, som kan have store konsekvenser for den
sigtede.
4. Indgreb i privatlivets fred
Tilsyn med kontaktforbud
Forslaget indeholder regler om indførelse af et nyt tilsyn med den dømtes overholdelse af
kontaktforbud. Politiet skal kunne gennemføre tilsynet ved undersøgelse af den dømtes bolig uden
retskendelse, ligesom politiet uden retskendelse skal kunne foretage undersøgelser af breve og
andre papirer samt andre genstande, som den dømte råder over, og om nødvendigt medtage disse
med henblik på undersøgelse af deres indhold. Det fremgår også, at tilsynets undersøgelser, hvor
der ikke er en konkret mistanke, ikke vil blive anset som et straffeprocessuelt indgreb, og dermed
ikke underlagt retsplejelovens krav om retskendelse og mulighed for erstatning ved uberettiget
indgreb. Dog vil den dømte, hvis der er konkret mistanke, være underlagt retsplejelovens regler om
straffeprocessuelle indgreb.
Forslaget skaber dermed en ubalance i retssikkerheden, hvor den dømte, der mistænkes for at have
brudt kontaktforbuddet, vil være bedre beskyttet end den person, der er blevet dømt, men hvor der
ikke foreligger mistanke.
Tilsynet indebærer et væsentligt indgreb i den dømtes ret til respekt for sit privatliv, hjem og
korrespondance, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8. Denne ret er ikke
absolut, men når der foretages indgreb, skal der ifølge konventionen foreligge tilstrækkelig klar og
præcis lovhjemmel, ligesom indgrebet skal forfølge et legitimt formål og være nødvendigt, herunder
proportionalt.
Ved vurderingen af, om indgreb som ransagning og beslaglæggelse er nødvendige, ser Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol på, om grundene for indgrebet er relevante og
tilstrækkelige, og om det er proportionalt i forhold til det legitime formål.2
For så vidt angår
spørgsmål om proportionalitet i forhold til det legitime formål lægger Domstolen vægt på, om de
nationale regler indeholder tilstrækkelige og effektive garantier mod misbrug.3
Dette gælder både,
når indgrebet foretages inden og uden for strafferetsplejen.4
Generelt er der ikke krav om
retskendelse, men Domstolen anser det for at være en væsentlig og central retssikkerhedsgaranti,
2
Se eksempelvis Berhn Larsen Holding A/S m.fl. mod Norge, dom af 14. marts 2013, pr. 158.
3
Berhn Larsen Holding A/S m.fl. mod Norge, dom af 14. marts 2013, pr. 172, ”Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention art. 1-9” kommentereret af Peer Lorenzen m.fl. (2011) 3. udgave, s. 752 og ”Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention for Praktikere” af Jon Fridrik Kjølbro (2017) 4. udgave, s. 874.
4
Iliya Stefanov mod Bulgarien, dom af 22. maj 2008, pr. 37-38, Robathin mod Østrig, dom af 3. juli 2012, pr. 44, Berhn
Larsen Holding A/S m.fl. mod Norge, dom af 14. marts 2013, pr. 172.
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Høringssvar | Bandepakke IV – 08.03.2024
Justitia Vesterbrogade 69D 1. th. Side 4 1620 København Justitia-int.org
og hvis der ikke gælder et krav herom, vil muligheden for indgreb skulle være reguleret i faste retlige
rammer, og der vil skulle være klare begrænsninger i myndighedernes beføjelser.5
Efter Justitias opfattelse kan der stilles spørgsmålstegn ved, om de med tilsynet forbundne indgreb
i alle tilfælde vil kunne anses for proportionale. Eksempelvis vil jævnligt uanmeldte tilsynsbesøg på
vilkårlige tidspunkt, og hvor der ikke er konkret mistanke, kunne anses for uproportionale indgreb i
den dømtes ret til privatliv.
På den baggrund er det Justitias vurdering, at der vil være sager, hvor tilsynsbesøg vil kunne anses
for uproportionale i den dømtes ret til privatliv.
Konfiskation af formuegoder hos tætte relationer til den dømte
Med forslaget foreslås det at udvide personkredsen, der kan foretages konfiskation af aktiver hos, til
også at omfatte personer, som den skyldige har en ”særlig tæt relation til” efter en konkret vurdering.
Dette omfatter ifølge forslaget den dømtes ægtefælle og samlever, men også en kæreste, uanset at
de ikke bor sammen, hvis de efter en konkret vurdering har en særlig tæt relation. Der kan også ske
konfiskation af aktiver hos den pågældendes børn, forældre eller søskende, hvis de efter en konkret
vurdering har en særlig tæt relation.
Justitia finder, at forslaget er uproportionalt og unødvendigt samt udgør et indgreb hos borgere,
som blot har en særlig tæt relation til den sigtede, hvilket ikke i sig selv er et kriminelt forhold.
Øget overvågning
I forslaget angives det, at afstandskravet i adgangen til TV-overvågning skal udvides. Med udvidelsen
af afstandskravet fra 30 meter til 100 meter bevæger områder, som kan overvåges, sig ud i en langt
større skala, hvilket betyder, at flere tilfældige personer i langt højere grad kan blive udsat for vilkårlig
overvågning på private og offentlige områder. Justitia vurderer ikke, at en udvidelse udgør et egnet
og effektivt middel til at opnå det ønskede formål, samt at indgrebet i borgeres frihedsrettigheder
står i et rimeligt forhold til de opnåelige resultater med tiltaget. Justitia anser derfor forslaget for at
være uproportionalt og unødvendigt.
Det bemærkes desuden, at i forbindelse med den seneste ændring af TV-overvågningsloven i 2020
fremgik det af en betænkning, at justitsministeren ville udarbejde en evaluering af lovforslagets
regler om øget overvågning senest fire år efter, at loven trådte i kraft.6
Justitia bekendt er en sådan
evaluering endnu ikke blevet foretaget. Justitia anbefaler på denne baggrund, at Justitsministeriets
arbejde med en ændring af TV-overvågningsloven, som sigter mod at øge privates muligheder for
at overvåge, som minimum bør afvente Justitsministeriets egen undersøgelse.
Afsluttende bemærkninger
Justitia anerkender formålet med at forebygge øget bandekriminalitet, men skal samtidig påpege, at
rocker- og bandemedlemmer er borgere i Danmark og derfor bør have samme rettigheder på lige
5
”Den Europæiske Menneskerettighedskonvention for Praktikere” af Jon Fridrik Kjølbro (2017) 4. udgave, s. 869
6
Betænkning nr. 102 over forslag til lov om ændring af lov om tv-overvågning afgivet af Retsudvalget den 19. maj 2020
Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Høringssvar | Bandepakke IV – 08.03.2024
Justitia Vesterbrogade 69D 1. th. Side 5 1620 København Justitia-int.org
fod med alle andre borgere. Dette indebærer blandt andet en sikring af, at de "hårde værktøjer," som
regeringen ønsker at indføre, skal underkastes de samme afvejninger og
proportionalitetsvurderinger som i andre tilfælde, hvor regeringen ønsker at regulere forhold, der
griber ind i almindelige borgeres frihed.
Anbefalinger
Justitia anbefaler, at forslagets tiltag om dobbeltstraf, opholdsforbud, rejseforbud, kontaktforbud (og
tilsyn med kontaktforbud), fratagelse af sociale ydelser og konfiskation af aktiver hos særligt tætte
relationer udgår, da de er uproportionale, unødvendige og på kant med menneskerettighederne.
Herudover anbefaler Justitia, at øget overvågning skal vurderes med hensyn til deres reelle effekt og
indvirkning på privatlivets fred.
K1
NOTAT
KL's bemærkninger til lovforslag - Bandepakke IV
KL har modtaget høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffelo-
ven, retsplejeloven og forskellige andre love (gennemførsel af dele af Ban-
depakke IV) fra Justitsministeriet. Ministeriet udbeder sig KL's bemærkninger
senest den 8. marts 2024.
Grundet den korte tidsfrist har det ikke været muligt at få KL's høringssvar
politisk godkendt, hvorfor der tages forbehold for eventuelle politiske be-
mærkninger. Derudover gør KL opmærksom på, at lovforslaget har nogle
økonomiske og administrative konsekvenser for kommunerne, hvorfor KL
forventer at lovforslaget DUT forhandles.
Nedenfor KL's bemærkninger til lovforslaget.
Etablering af en retlig ramme med henblik på at sikre øget informati-
onsdeling i SSP-samarbejde (§2, nr. 2)
I den politiske aftale om Bandepakke IV, er aftalepartierne enige om et foku-
seret SSP-samarbejde med henblik på at afskærme brødre til bandemed-
lemmer i bandemiljøet.
Det fremgår af forslaget, at politiet, som led i SSP-samarbejdet, skal kunne
videregive oplysninger til kommunale myndigheder om enkeltpersoners til-
knytning til bandemiljøer, herunder oplysninger om, at et familiemedlem er
dømt efter straffeloven.
Det tydeliggøres i forslaget, at medarbejdere, der som led i SSP-samarbej-
det bliver bekendt med sådanne oplysninger, har tavshedspligt for at sikre,
at denne type oplysninger skal behandles med en særlig følsomhed i kom-
munerne.
Delingen af oplysninger i SSP-samarbejdet skal fortsat ske efter en konkret
og individuel vurdering, herunder karakteren af bekymringen, hvorvidt barnet
eller den unge allerede er kendt for at være i risiko for rekruttering til bande-
miljøet, samt hensynet til igangværende efterforskninger eller fortrolige op-
lysninger hos politiet.
KL's bemærkninger
KL mener, som udgangspunkt ikke, at politiet skal kunne videregive oplys-
ninger til kommunale myndigheder om enkeltpersoners tilknytning til bande-
miljøer, herunder oplysninger om, at et familiemedlem er dømt efter straffelo-
ven. Det er alvorlige oplysninger, som kan være problematiske for medarbej-
derne at have kendskab til af hensyn til deres sikkerhed.
Muligheden for at dele den type af personfølsom information med det formål
at identificere en potentiel risiko for søskende, skal være meget tydeligt for-
muleret, så det fremgår, at der er tale om deling som led i den offentlige
Dato: 29. februar 2024
Sags ID: SAG-2014-06118
Dok. ID: 3429783
E-mail: RAF@kl.dk
Direkte: 3370 3486
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 4
ISL
NOTAT
myndighedsudøvelse. Det er i den forbindelse vigtigt, at det fremgår tydeligt
at videregivelsen har kriminalpræventivt formål.
KL ønsker desuden at påpege at der vil være behov for at anvise og inspi-
rere til handlemuligheder og tiltag som SSP lokalt kan bringe i anvendelse.
Der vil være tale om en anden type af indsatser og tiltag, som SSP lokalt vil
skulle tage i brug, for at kunne imødegå en potentiel risiko for at barnet/den
unge bliver en del af banderelaterede aktiviteter.
Øget fokus på banderelationer i den kommunale indsats over for børn
og unge (§ 8, nr. 1)
Det fremgår af forslaget, at i kommunernes vurdering af, om der skal iværk-
sættes en børnefaglig undersøgelse i henhold til barnets lov, skal kommu-
nen, som noget nyt, lægge vægt på, om barnets eller den unges nære fami-
liemedlemmer er dømt for bandekriminalitet. Det forudsættes, at det skal
indgå som et væsentligt og tungtvejende element i vurderingen.
Det bør ikke være et krav, at kommunerne iværksætter en børnefaglig un-
dersøgelse, hvis der er viden om, at nære familiemedlemmer er dømt for
bandekriminalitet. Kommunerne skal fortsat tage udgangspunkt i, hvorvidt
det er nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges støttebehov. Der kan
således forekomme særlige situationer, hvor det ikke vurderes nødvendigt,
uanset at barnets eller den unges nære familiemedlemmer er dømt for ban-
dekriminalitet.
Det fremgår af bemærkningerne til forslaget, at hvis en af barnets eller den
unges nære familiemedlemmer er dømt for bandekriminalitet, indebærer det
ingen ændringer i, om kommunen skal eller kan beslutte at gennemføre en
børnefaglig undersøgelse efter barnets lov.
KL's bemærkninger
KL mener ikke, at det skal indgå i vurderingen af, om der skal udarbejdes en
børnefaglig undersøgelse, om der er nære familiemedlemmer, der er dømt
for bandekriminalitet. Det er alvorlige oplysninger, som kan være problemati-
ske for medarbejderne at have kendskab til af hensyn til deres sikkerhed.
Hvis man fastholder lovforslaget, har KL følgende kommentarer til forslaget:
Hvadmenes mednære familiemedlemmer?
KL mener, at det skal tydeliggøres, hvad der menes med nære familiemed-
lemmer? Er det kun forældre og søskende? Er det også om en storebror,
der er flyttet hjemme fra for 5 år siden? Kan det være en fætter, farbror, on-
kel eller andre familiemedlemmer? Gælder det fx også i de sager, hvor en
storebror eller far/stedfar har fået en dom for mere end 10 år siden? Eller er
der en "forældelsesfrist"?
Hvadmenes med væsentligt og tungtvejende element?
KL mener det er uklart, hvad der menes med, at hvis en i barnets eller den
unges nære familiemedlemmer er dømt for bandekriminalitet, skal det indgå
som et væsentligt og tungtvejende element i vurderingen af, om der skal ud-
arbejdes en børnefaglig undersøgelse.
Dato: 29. februar 2024
Sags ID: SAG-2014-06118
Dok. ID: 3429783
E-mail: RAF@kl.dk
Direkte: 3370 3486
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 4
KL
NOTAT
Dato: 29. februar 2024
Sags ID: SAG-2014-06118
Dok. ID: 3429783
E-mail: RAF@kl.dk
Direkte: 3370 3486
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.ki.dk
Side 3 af 4
KL mener, at der er vigtigt at få beskrevet eksempler på, hvad der menes
med væsentligt og tungtvejende element i vurderingen. Og eksempler på,
hvor det ikke er nødvendigt at udarbejde en børnefaglig undersøgelse,
selvom en i barnets eller den unges nære familiemedlemmer er dømt for
bandekriminalitet.
Har kommunen ellerpolitiet ansvaret for indhentning af oplysninger om nære
familiemedlemmer, der er dømt for bandekriminalitet?
Det fremgår ikke af lovforslaget, hvordan kommunen får oplysninger om, at
et nært familiemedlem er dømt for bandekriminalitet. Er det kommunen, der
skal indhente oplysninger hos politiet? Hvis ja, i hvilke sager er kommunen
forpligtet til dette? Og hvordan indhentes oplysningerne? Hvis det er politiet,
der er forpligtet til at informere kommunen, hvad er da afgørende for, at poli-
tiet informerer kommunen? Hvordan ved politiet, at det er relevant viden for
kommunen? Og hvordan informerer politiet kommunen?
Medarbejdernes sikkerhed
KL mener, at det er vigtigt, at man er opmærksom på de kommunale medar-
bejderes sikkerhed, hvis de får oplysninger om, at nære familiemedlemmer
er dømt for bandekriminalitet, og, at denne viden indgår i vurderingen af, om
der skal iværksættes en børnefaglig undersøgelse.
Økonomiske konsekvenser
I lovforslaget står, at hvis en af barnets eller den unges nære familiemedlem-
mer er dømt for bandekriminalitet, indebærer det ingen ændringer i, om kom-
munen skal eller kan beslutte at gennemføre en børnefaglig undersøgelse
efter barnets lov.
KL mener, at der vil være sager, hvor kommunen, på baggrund af viden om,
at en af barnets eller den unges nære familiemedlemmer er dømt for bande-
kriminalitet, vurderer der skal udarbejdes en børnefaglig undersøgelse. Det
kan være sager, hvor kommunen i dag udarbejder en afdækning af barnets
forhold.
Med lovforslaget forventes derfor, at der skal udarbejdes flere børnefaglige
undersøgelser, Det vil øge udgifterne på området.
3.1.2. Videregivelse af fortrolige oplysninger om personer over 18 år til
forældre og andre med lignende tætte relationer
Det fremgår af lovforslaget, at politiet kan videregive fortrolige oplysninger
vedrørende personer, der er fyldt 18 år, til forældre eller andre, herunder fa-
miliemedlemmer, der har lignende tætte relationer til den pågældende per-
son, hvis videregivelsen må anses for nødvendig som led i en kriminalitets-
forebyggende indsats over for personen.
Der gælder ikke nærmere formkrav til politiets videregivelse af oplysninger.
Politiet kan således vælge den måde, der efter politiets opfattelse vil være
mest effektiv i forhold til formålet med videregivelse af oplysningerne. Ad-
gangen til at videregive oplysninger omfatter fortrolige oplysninger om den
K1
NOTAT
pågældende. Det kan f.eks. være oplysninger vedrørende den unges stof-
misbrug eller væsentlige sociale problemer. Det kan også — og i praksis for-
mentlig navnlig — omfatte oplysninger om strafbare forhold, herunder om den
unges kriminelle adfærd eller tilknytning til kriminelle grupperinger.
KL's bemærkninger
Der er tale om personer der er over 18 år, hvilket begrænser kommunernes
handlemuligheder. Det er KL's opfattelse, at hvis kommunen skal kunne dele
oplysninger med andre fx forældre eller familiemedlemmer til personer over
18 år så vil dette som hovedregel kræve et samtykke fra personen. Det er
KL's opfattelse at deling af personfølsomdata om en person med det formål
at identificere risici for søskende, grundlæggende er problematisk i fht.
GDPR. Formuleringen i lovændringen skal tydeligt hjemle at deling af den
type af information er underlagt betegnelsen almindelig myndighedsudø-
velse. Vigtigt at det fremgår tydeligt at videregivelsen har kriminalpræventivt
formål og ikke "blot" generel forebyggelse af mistrivsel.
Hvis kommunen skal have mulighed for at dele disse oplysninger, er der der-
udover behov for en klar afgrænsning af, hvad der menes med familiemed-
lemmer der har tætte relationer til den pågældende person.
Derudover er det, efter KL's opfattelse, begrænset hvad de kommunale
medarbejdere kan benytte oplysningen til. Hvis oplysningerne skal benyttes
aktivt, forudsætter det, at der kan iværksættes en socialfaglig indsats overfor
den pågældende person. Dette er i høj grad afhængig af og forudsætter
samarbejde fra personen. Meget tyder derfor på, at kommunens handlemu-
ligheder begrænser sig et øget fokus på gadeplan og via SSP.
n
i
Med venlig hils n
Janet Sa .,-kon-forchef
Dato: 29. februar 2024
Sags ID: SAG-2014-06118
Dok. ID: 3429783
E-mail: RAF@kl.dk
Direkte' 3370 3486
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 4 af 4
KL
Justitsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Sendt pr. mail til imim.dk kfokrtjm.dk
KL's bemærkninger til forslag til ændring af lov om straffeloven,
retsplejeloven og forskellige andre love
Justitsministeriet har anmodet KL om eventuelle bemærkninger til udkast
til ændring af lov om straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre
love.
Forslaget indeholder regler om udbetaling af børne- og ungeydelse til
ydelsesmodtagere, der ved endelig dom er idømt ubetinget
fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende ka-
rakter indenfor straffeloven.
Det har ikke været muligt at få KL's høringssvar politisk behandlet inden
fristen. KL fremsender derfor et foreløbigt høringssvar og vil fremsende
eventuelle yderligere bemærkninger, når sagen har været politisk be-
handlet.
KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser af udkastet til be-
kendtgørelse i henhold til DUT-princippet.
KL har ingen bemærkninger til udkast til lovforslaget.
Dato: 14. februar 2024
Sags ID: SAG-2024-00765
Dok. ID: 3422271
E-mail: HGH@kl.dk
Direkte: 3370 3249
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 1
Med venlig hilse
Janet Samuel
Formand: Kåre Pihlmann
Nørregade 13, baghuset, 2. sal
1165 København K
53 53 00 01
kp@forsvarsadvokat.dk
Sekretariat: Peter Trudsø
Farvergade 27 D, 1. sal
1463 København K
28 13 64 95
pt@strafferetsadvokaten.dk
www.lffa.dk
Justitsministeriet
jm@jm.dk og kfokr@jm.dk
8. marts 2024
Sagsnr. 2023-05184, Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven,
retsplejeloven og forskellige andre love (Gennemførelse af dele af Bandepakke IV)
Justitsministeriet har den 7. februar 2024 sendt udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven,
retsplejeloven og forskellige andre love (Gennemførelse af dele af Bandepakke IV) i høring.
Høringen har været drøftet i bestyrelsen i Landsforeningen af Forsvarsadvokater (LFFA).
LFFA’s bestyrelse har særligt hæftet sig ved punkt 3.5.1 (lovforslagets side 135 - 148), der handler om
ophævelse af forbuddet mod at bruge civile agenter.
Det kan indledningsvist bemærkes, at de betænkeligheder, som Justitsministeriets strafferetspleje-
udvalg har redegjort for i betænkning nr. 1023/1984, side 177 ff. (omtalt i lovforslagets side 141 ff)
fortsat er til stede på samme måde i dag som for 40 år siden.
Det er ganske vidtgående at ophæve forbuddet mod at bruge civile agenter. For at forstå betænke-
lighederne ved et sådan lovforslag kræves dyb indsigt i alle problemstillinger, der knytter sig til civile
agenter.
LFFA finder, at det ikke er forsvarligt på det foreliggende grundlag at behandle forslaget om ophæ-
velse af forbuddet mod at bruge civile agenter.
LFFA henleder særligt opmærksomheden på to forhold, som medlemmerne af Folketinget nærmere
bør orienteres om og derefter få lejlighed til at forholde sig til:
Hvem er de civile agenter?
På lovforslagets side 147 fremgår: ”Der vil dog i vurderingen skulle tages højde for, at personer, der
skal kunne anvendes som civile agenter i kriminelle miljøer, ofte vil være en del af dette miljø og
derfor ofte vil være involveret i kriminelle aktiviteter i et eller andet omfang.”
Det er vigtigt at understrege, at de personer, som politiet kan have interesse i at anvende som civile
agenter, ofte vil være personer, som gennem lang tid har været dybt involveret i alvorlig og organise-
ret kriminalitet og fortsat er en del af dette miljø.
Landsforeningen af
Forsvarsadvokater
Der er således tale om personer, som domstolene som udgangspunkt ikke har tillid til, men som nu
skal indgå som et vigtigt led i bevisførelsen i en straffesag.
Hvad er de civile agenters motiv?
Der er i lovforslaget ingen nærmere redegørelse for, hvilke motiver som civile agenter måtte have til
at bistå politiet.
Tiltaltes forsvarer vil i praksis også have vanskeligt ved at få belyst den civile agents reelle motiv for
at hjælpe politiet.
Der er ikke tale om en ”bedste-borger”, der blot vil hjælpe politiet med at opklare kriminalitet. Som
nævnt ovenfor er en civil agent ofte selv dybt kriminel.
Er den civile agent drevet af spænding, fjendskab til mistænkte eller dennes gruppering, håb om at
være på god fod med politiet? Der kan også være forhold omkring den civile agents personlighed,
som kan have betydning. Der kan således indgå skjulte motiver og forhold hos den civile agent, hvil-
ket kan påvirke det bevis, som ønskes indhentet ved anvendelsen af den civile agent.
Det er samlet LFFA’s opfattelse, at en ophævelse af forbuddet mod at bruge civile agenter er retssik-
kerhedsmæssigt særdeles betænkeligt. Det anbefales at udsætte behandlingen af forslaget til et se-
nere tidspunkt.
Med venlig hilsen
Kåre Pihlmann
Fra: Esther Nørregård-Nielsen
Til: Justitsministeriet
Cc: Joanna Vieten
Emne: RE: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love
(Gennemførelse af dele af Bandepakke IV) J.nr - 2023-05184
Dato: 6. marts 2024 10:18:22
Til rette vedkommende
Tak for denne mulighed for at kunne kommentere på dele af forslag om ændret lovgivning.
Fonden har læst de dele igenne vi kan se er mest relevante for vores område, og har ikke nogle
kommentarer.
Venlig hilsen
Esther Nørregård-Nielsen
Esther Nørregård-Nielsen
Oak Foundation Denmark
Phone: +45 60 62 31 31
Direct: +45 60 63 01 84
From: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Sent: Friday, 9 February 2024 11.57
Subject: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og
forskellige andre love (Gennemførelse af dele af Bandepakke IV) J.nr - 2023-05184
Se venligst vedhæftede filer
Med venlig hilsen
Kontoret for Organiseret Kriminalitet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Landsformand for Offerrådgivningen i Danmark | Knut A. Gulbrandsen| Vesterballevej 5 | 7000 Fredericia | Tlf. 2925 4335
Justitsministeriet
pr. mail til: jm@jm.dk og kfokr@jm.dk
Fredericia, den 6. marts 2024
Deres sagsnummer 2023-05184 vedr. Høring over udkast til forslag til lov om ændring af
straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Gennemførelse af dele af Bande-
pakke IV)
Offerrådgivningen i Danmark bakker op om lovforslaget og har nedenstående bemærkninger.
Vedr. Bemærkninger til lovforslaget punkt 3.2.5. Tryggere møde med retssystemet for
vidner og ofre
Med baggrund i EU’s Offerdirektiv finder Offerrådgivningen ikke forslaget vidtgående nok.
Til det konkrete forslag burde det være muligt med de tekniske løsninger, vi har i dag, at lade
vidnet afgive forklaring fra et separat lokale med video, således vidnet ikke påvirkes af at
møde flere tiltalte – herunder tiltalte, som de ikke skal vidne imod.
Offerrådgivningen mener i øvrigt, at der skal ske en generel lempelse af de nuværende regler
for at føre gerningsmanden ud, mens vidnet afgiver forklaring.
Offerrådgivningen finder, at man - med de tekniske muligheder der er i dag i alle retter for
at kunne følge med via video fra andre lokaler - bør lempe reglen, uden at det går ud over
tiltaltes retssikkerhed. Til gengæld vil det for særligt udsatte vidner være af stor betydning
for deres psykiske tilstand og dermed også have indvirkning på deres vidneforklaring.
På vegne af OID’s bestyrelse og venlig hilsen
Knut A. Gulbrandsen
Landsformand
Offerrådgivningen i Danmark
KALVEBOD BRYGGE 45 • 1560 KØBENHAVN V • TEL +45 3312 4343 • FAX +45 3312 4341
pebl@patienterstatningen.dk www.patienterstatningen.dk
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
6. marts 2024
Dokumentnummer: 24PEBL-103635
Patienterstatningen har 9. februar 2024 modtaget høringsbrev vedrørende over udkast til
forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Gennem-
førelse af dele af Bandepakke IV) J.nr - 2023-05184.
Vi har ikke bemærkninger til det fremsendte udkast.
Med venlig hilsen
Karen-Inger Bast
direktør
Fra: Jan Hempel
Til: Justitsministeriet
Cc: £Kontoret for Organiseret Kriminalitet
Emne: VS: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love
(Gennemførelse af dele af Bandepakke IV) J.nr - 2023-05184
Dato: 28. februar 2024 11:10:12
Vedhæftede filer: Høringsbrev (generelt).pdf
Forslag til Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Gennemførelse af dele
af Bandepakke IV).pdf
Høringsliste.pdf
Til Justitsministeriet.
Politiforbundet har ingen bemærkninger til høringen.
Politiforbundets jr.nr. 2024-00192.
Med venlig hilsen
Jan Hempel
Forbundssekretær
Gammel Kongevej 60, 11. sal
DK-1850 Frederiksberg
Tlf.   +45 3345 5965
E-mail mail@politiforbundet.dk
Politiforbundet passer på dine data. Læs mere om vores behandling af dine oplysninger her
https://www.politiforbundet.dk/om-politiforbundet/politiforbundets-databeskyttelsespolitik
Denne e-mail fra Politiforbundet kan indeholde fortroligt materiale. E-mailen er kun beregnet for ovennævnte
modtager(e). Hvis du har modtaget e-mailen ved en fejl, beder vi dig venligst kontakte afsenderen og i øvrigt slette e-
mailen, inkl. eventuelle kopier og vedhæftede dokumenter.
På forhånd tak
Henvendelser kan rettes skriftligt til Politiforbundet. Der kan sendes sikkert til mail@politiforbundet.dk. Det forudsætter
dog, at du selv har adgang til at sende fra sikkermail.
Fra: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Sendt: 9. februar 2024 11:57
Emne: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og
forskellige andre love (Gennemførelse af dele af Bandepakke IV) J.nr - 2023-05184
Se venligst vedhæftede filer
Med venlig hilsen
Kontoret for Organiseret Kriminalitet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
https://url12.mailanyone.net/scanner?m=1rYOcW-0003vY-
3V&d=4%7Cmail%2F90%2F1707476400%2F1rYOcW-0003vY-
3V%7Cin12a%7C57e1b682%7C25933027%7C13345177%7C65C605D41AA335C8902C90835265
1BF0&o=t.wwtusiwjensmistriikd.te&s=r6JkxmQR8M-
VQcUhkOstWWc5k3ohttps://url12.mailanyone.net/scanner?m=1rYOcW-0003vY-
3V&d=4%7Cmail%2F90%2F1707476400%2F1rYOcW-0003vY-
3V%7Cin12a%7C57e1b682%7C25933027%7C13345177%7C65C605D41AA335C8902C90835265
1BF0&o=t.wwtusiwjensmistriikd.te&s=r6JkxmQR8M-VQcUhkOstWWc5k3o
jm@jm.dk
R E T S P O L I T I S K F O R E N I N G
HØRINGSSVAR
Til Justitsministeriet, Kontoret for Organiseret Kriminalitet
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven,
retsplejeloven og forskellige andre love (Gennemførelse af dele af
Bandepakke IV)
Modtaget ved høringsbrev den 9. februar 2024 med svarfrist 8. marts 2024.
Svar fremsendt pr. mail til jm@jm.dk og kfokr@jm.dk
Sagsnr.: 2023-05184.
Retspolitisk Forening må kraftigt fraråde, at man gennemfører det fremsatte forslag til ændringer af
hhv. straffeloven, retsplejeloven og andre love. Mange af de foreslåede ændringer vil medføre
alvorlige indgreb i de berørte individers grundlæggende frihed og retssikkerhed. De foreslåede
indgreb vil efter foreningens vurdering være i strid med både internationale forpligtelser og med
trinhøjere lovgivning i form af Grundloven.
De foreslåede bestemmelser om udvidelse af politiets samarbejdsflade med andre myndigheder,
herunder deling af informationer, vil medføre en de facto fravigelse af retssikkerhedslovens § 1, stk.
1, som netop sikrer, at indgreb i meddelelseshemmeligheden og boligens ukrænkelighed mv. skal
ske ved offentlige myndigheder. Hvis dette ikke er tilfældet, må det fremfundne materiale ikke
anvendes eller videregives til brug for sager, der falder ind under strafferetsplejen.
De mange ændringsforslag om at fratage en bestemt personkreds retten til efter endt afsoning at
færdes frit på alle lokationer og eventuelt at rejse til andre lande i indtil 3 år, fremstår som et
alvorligt indgreb i retten til personlig frihed. Herudover fratages disse personer adgangen til at få
domstolsprøvet spørgsmålet. Den personlige frihed er beskyttet af den europæiske
menneskerettighedskonventions artikel 5, og retten til privatliv er beskyttet af den europæiske
menneskerettighedskonventions artikel 8. Det kan herudover ikke afvises, at forslagets
bestemmelser om først at have domstolsadgang 2 år efter en sådan beslutning træder i kraft, vil
medføre en fravigelse af retten til en retfærdig rettergang, som er beskyttet ved den europæiske
menneskerettighedskonventions artikel 6.
De mange forslag om lempelse af krav om domstolskendelse og dermed fravigelse af
retsplejelovens beskyttelsesbestemmelser om alvorlige tvangsindgreb må grundlæggende anses for
problematiske. Bestemmelserne vil medføre en klar udhuling af retsplejelovens krav til, hvornår
sådanne tvangsindgreb kan gennemføres samt af efterprøvelsen af politimyndighedens vurdering
heraf.
Forslaget kan efter Retspolitisk Forenings opfattelse medføre en alvorlig risiko for udhuling af
grundlovens § 72 om boligens ukrænkelighed samt af grundlovens § 73 om ejendomsrettens
ukrænkelighed for den direkte berørte persongruppe samt for de personer, som kan sættes i
forbindelse hermed. Dette er særligt betænkeligt henset til, at personkredsen, der kan sættes i
forbindelse med den af lovforslagets berørte gruppe, udvides betydeligt til at omfatte andre end
samlevende, da der anvendes udtrykket: ’’andre med en særlig tæt relation til den pågældende”.
Formuleringen giver en betydelig og uheldig uklarhed om afgrænsningen.
Forslaget om at udvide personkredsen, som må udføre agentvirksomhed, til at omfatte civile må
anses for yderst betænkelig - særligt for de personer, som fremover agerer som civilagenter. Der må
gennemføres lovbestemte beskyttelsesforanstaltninger, som de pågældende personer vil kunne støde
ret på, såfremt de kommer i en farlig sikkerhedssituation som følge af, at de har ageret som
civilagenter på vegne af politiet.
De mange forslag om ændring af skattelov, lov om sociale ydelser m.fl. vil medføre, at den
pågældende personkreds mister al forsørgelsesgrundlag, hvilket alt andet lige vil bringe de
pågældende personer i en ganske vanskelig situation, herunder særligt hvis de har mindreårige børn,
som skal brødfødes.
Det er et visionsløst og desperat samfund, der ikke formår at løse problemerne med
bandekriminalitet uden at angribe sit eget demokratiske fundament.
København, den 7. marts 2024
Natasia Nielsen Bjørn Elmquist
Edisonsvej 1
5000 Odense C
Tlf.: +45 72 42 37 00
info@sbst.dk
www.sbst.dk
Til Justitsministeriet
Social- og Boligstyrelsen takker for at blive hørt ift. Forslag til Lov om ændring af
straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Gennemførelse af dele af
Bandepakke IV). Nedenfor fremgår Social- og Boligstyrelsens bemærkninger til
lovforslaget.
SBST har forholdt sig til følgende dele af lovforslaget:
1. § 2 stk. 2 (side 6)
2. § 8 (side 10))
3. Afsnit 3.1.1. Fokuseret SSP-samarbejde skal afskærme brødre fra
bandemiljøet (fra side 21)
4. Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser § 2 nr, 2 (fra side 270)
og § 8 (fra side 309)
Ad 1:
Videregivelse af oplysninger kunne med fordel afgrænses til at oplysningerne kun kan
videregives til de sociale myndigheder i den ansvarlige kommune.
Ad 2:
Det foreslås, at formuleringen ”…nære familiemedlemmer er dømt efter
straffelovens….” erstattes med ”…nære familiemedlemmer har modtaget en dom,
hvor straffen er fastsat efter straffelovens…”
Ad 3:
Fra side 21. Det foreslås, at:
• formuleringen: ”De oplysninger, der kan videregives efter bestemmelsen,
omfatter efter praksis bl.a. fortrolige oplysninger vedrørende børns og unges
stofmisbrug eller væsentlige sociale problemer.” ændres til: ”De oplysninger,
der kan videregives efter bestemmelsen, omfatter efter praksis bl.a. fortrolige
oplysninger vedrørende børns og unges trivsel og udvikling.”
• formuleringen ”Formålet med indførelse af bestemmelsen var at skabe en
mere klar retstilstand for myndighedernes adgang til – uden samtykke fra den,
Sagsnr.:
2024 - 2832
Dato:
4. marts 2024
Justitsministeriet
Kontoret for organiseret kriminalitet
Side 2 oplysningerne angår – at drøfte bestemte børns og unges problemer som led i
en kriminalitetsforebyggende indsats…” ændres til ”Formålet med indførelse
af bestemmelsen var at skabe en mere klar retstilstand for myndighedernes
adgang til – uden samtykke fra den, oplysningerne angår – at drøfte bestemte
børn og unges udfordringer og resurser som led i en
kriminalitetsforebyggende indsats…”
• der på side 23 indskrives barn i følgende sætning: ”Det vil eksempelvis i
højere grad være nødvendigt at dele personoplysninger og særligt
oplysninger af følsom karakter i tilfælde, hvor en individuel indsats over for
den enkelte barn og unge drøftes, sammenlignet med tilfælde hvor en generel
indsats over for hele årgangen på en skole påtænkes iværksat.”
• følgende afsnit på side 26 udgår: ”Såfremt kommunalbestyrelsen på baggrund
af en indledende screening efter § 18 vurderer, at det ikke er nødvendigt at
igangsætte en børnefaglig undersøgelse efter § 20 i barnets lov, har
kommunalbestyrelsen fortsat mulighed for at iværksætte en afdækning efter §
19 i barnets lov.” SBST vurderer, at afsnittet er en gentagelse af de
efterfølgende afsnit, som beskriver processen.
• følgende formulering på side 27: ”Det betyder, at kommunalbestyrelsen skal
tilrettelægge undersøgelsen ud fra en helhedsbetragtning, så den kommer
hele vejen rundt om barnets, den unges og familiens situation med henblik på
at belyse både udfordringer og ressourcer hos barnet eller den unge og
familien.” ændres til ”Det betyder, at kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge
undersøgelsen ud fra en helhedsbetragtning, så det sikres, at børne- og
ungerådgiveren/kommunen kommer hele vejen rundt om barnets, den unges
og familiens situation med henblik på at belyse både udfordringer og
ressourcer hos barnet eller den unge og familien.”
• følgende formulering på side 28: ”Herudover følger det af § 22, stk. 6, i
barnets lov, at den børnefaglige undersøgelse skal resultere i en begrundet
stillingtagen til, om der er grundlag for at iværksætte støtte efter, jf. §§ 32, 46
eller 47, og i givet fald hvilken.” ændres til ”Herudover følger det af § 22, stk.
6, i barnets lov, at den børnefaglige undersøgelse skal resultere i en
begrundet stillingtagen til, om der er grundlag for at iværksætte støttende
indsatser efter, jf. §§ 32, 46 eller 47, og i givet fald hvilken.”
• Der i følgende sætning på side 28 indsættes ’afdækning’: Det skal således
fremgå klart af lovgivningen, at kommunerne bl.a. skal lægge vægt på, om
barnet eller den unges nære familiemedlemmer er dømt for bandekriminalitet
ved vurderingen af, om der skal igangsættes afdækning og en børnefaglig
undersøgelse.
• Der på side 28 indsættes et ’og’, så der står: ”For at sikre en mere effektiv og
forebyggende indsats over for udsatte børn og unge i risiko for rekruttering til
banderne…”
Side 3
Derudover har SBST en bemærkning til følgende afsnit på side 28: Kommunerne vil
ikke i alle tilfælde skulle igangsætte en børnefaglig undersøgelse, hvis der er viden
om, at nære familiemedlemmer er dømt for bandekriminalitet. Der kan f.eks. være
særlige situationer, hvor barnet eller den unge kun har meget begrænset kontakt
med det dømte familiemedlem.
Bemærkning: Viden om, at nære familiemedlemmer er dømt for bandekriminalitet vil
ikke nødvendigvis komme frem i en screening, medmindre selve underretningen om
barnet handler om, at et nært familiemedlem er dømt for bandekriminalitet. I
screeningen indhenter man ikke yderligere oplysninger ud over underretningen,
samtale med barnet eller den unge samt forældrene.
Såfremt det ikke fremgår af underretningen, vil den altså viden først blive kendt, hvis
man laver en afdækning eller børnefaglig undersøgelse, hvor man afdækker og
undersøger forholdene om og omkring barnet eller den unge.
Ad 4:
Vedr. følgende afsnit side 272: ”Begrebet »oplysninger om enkeltpersoners
tilknytning til bandemiljøer« omfatter alle former for oplysninger, der knytter sig til
banderelateret kriminalitet. Det kan eksempelvis være oplysninger om, at et
familiemedlem er dømt for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a,
oplysninger om at barnet eller den unge optræder på samme sag som kendte
bandemedlemmer samt oplysninger om at barnet eller den unge er truffet i et
klubhus eller til et arrangement i bandemiljøet.” foreslår SBST at være mere specifik
dvs. fx hvis barnet eller den unge er blevet antruffet af Politiet sammen med kendte
bandemedlemmer eller personer, der har relationer til bandemiljøet.
Det foreslås, at følgende formulering på side 272 ”Formålet hermed er at sikre
fortroligheden i SSP-samarbejdet med hensyn til oplysninger om (mulige)
banderelationer, herunder at tydeliggøre, at denne type oplysninger skal behandles
med en særlig følsomhed i kommunerne.” erstattes med ”Formålet hermed er at
sikre fortroligheden i SSP-samarbejdet med hensyn til oplysninger om (mulige)
banderelationer, herunder at tydeliggøre, at denne type oplysninger skal behandles
med en særlig opmærksomhed i kommunerne.”
Det foreslås, at følgende formulering på side 310: ”Såfremt kommunen efter en
indledende screening efter § 18 vurderer, at det ikke vil være nødvendigt at
igangsætte en børnefaglig undersøgelse efter barnets lov § 20, vil kommunen efter
reglerne i barnets lov kunne igangsætte en afdækning efter § 19.” ændres til
”Kommunen kan efter screening jf. § 18 vurdere, om der er behov for afdækning jf. §
19 eller en børnefaglig undersøgelse jf. § 20.”
Ift. følgende afsnit på side 310: ”Børn, unge og deres forældre vil på et hvilket som
helst tidspunkt i et sagsforløb kunne anmode om en børnefaglig undersøgelse, hvis
de mener, at der er behov for yderligere undersøgelser af barnets behov. Det vil
herefter bero på en konkret vurdering af sagens forhold, om en sådan undersøgelse
Side 4 skal igangsættes. Ved vurderingen vil der skulle lægges betydelig vægt på, om
barnet eller den unge har nære familiemedlemmer, der er dømt for
bandekriminalitet. Kommunens beslutning om, at der ikke er behov for en
børnefaglig undersøgelse kan ikke påklages til Ankestyrelsen, i det omfang
kommunen i stedet vælger at gennemføre en afdækning efter reglerne herom i
barnets lov § 19.” Bemærker SBST, at afsnittet omhandler børn, unge og familiers
ret til at anmode om en børnefaglig undersøgelse. Derfor kan dele af afsnittet evt.
udgå.
Det foreslås, at der foretages de markerede ændringer i følgende afsnit på side 311:
”Kommunen vil efter barnets lov også have mulighed for at iværksætte støtte og
hjælp, uanset om der vil blive truffet afgørelse om at iværksætte en børnefaglig
undersøgelse. Det kan være i form af en tidlig forebyggende indsats, jf. § 30 eller en
støttende indsats efter § 32 på baggrund af en afdækning eller en børnefaglig
undersøgelse. Herudover er det muligt at iværksætte en støttende indsats
sideløbende med en afdækning eller den børnefaglige undersøgelse, jf. § 32, stk. 4.
En sådan indsats vil skulle tage afsæt i barnets eller den unges samt familiens
behov, ressourcer og udfordringer, men det vil samtidig være vigtigt, at
myndighederne vurderer, at indsatserne vil bidrage til at forebygge kriminalitet og
sikre barnet eller den unges trivsel og udvikling. Det skal herudover vurderes, om
der er brug for støttende indsatser til barnet eller den unge, der går imod f.eks.
forældrenes ønsker, i det omfang der efter barnets lov er adgang til at træffe
afgørelse uden samtykke, herunder efter reglerne i § 37 i barnets lov om støttende
indsatser uden samtykke, hvis det vurderes at være i det konkrete barn eller den
konkrete unges interesse med henblik på at kunne forebygge risikoen for at ende i
bandekriminalitet.”
Venlig hilsen
Julie Møller-Høy Worm
Fuldmægtig
Overgange og sammenhænge i ungelivet
Børn, Unge og Familier
Mobil: +45 41 73 08 61
Email: jmr@sbst.dk
SSP-Samrådet er en forening bestående af og for fagpersoner i SSP-arbejdsfeltet. SSP-Samrådet arbejder på at
videreformidle best-practice fra SSP-samarbejdet rundt i landets kommuner for at sikre alle børn og unge retten
til det gode liv.
Til Justitsministeriet
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven,
retsplejeloven og forskellige andre love (Gennemførelse af dele af
Bandepakke IV)
SSP-Samrådet takker for muligheden for at afgive bemærkninger vedr. lovændringer omkring Ban-
depakke IV.
Aftalen om Bandepakke IV beskriver i indledningen, at man ønsker at fokusere SSP-samarbejdet.
Denne formulering mener SSP-Samrådet nemt kan misforstås. At fokusere SSP-samarbejdet må
ikke betyde, at SSP-samarbejdet primært skal rette sig mod bandeforebyggelse – det må til gen-
gæld gerne være sådan, at ”at fokusere” betyder, at det styrker SSP-samarbejdets mulighed for at
forebygge bandekriminalitet.
Vedr. pkt. 3.1.1.1.3 Retslig ramme med henblik på at sikre øget informationsdeling:
SSP-Samrådet finder det helt afgørende for SSP-samarbejdet, at man har mulighed for at videre-
give og dele oplysninger om rent private forhold, som det er beskrevet i § 115 for nuværende.
SSP-Samrådet anerkender behovet for at tydeliggøre, at det også er muligt at dele informationer
vedr. banderelationer. SSP-Samrådet bifalder, at delingen fortsat sker efter en konkret og indivi-
duel vurdering, der tager udgangspunkt i sagens samlede omstændigheder. SSP-Samrådet kan
derfor bakke op om tilføjelsen i form af §115 stk.5.
Vedr. pkt. 3.1.1.2.3 Øget fokus på banderelationer i den kommunale indsats over for
børn og unge.
Et godt helhedsorienteret sagsarbejde vil fordre en vurdering af betydningen af familiemedlem-
mers relation til kriminalitet. Derfor bakker SSP-Samrådet op om at kommunerne, i forbindelse
med afgørelse om iværksættelse af en børnefaglig undersøgelse, skal vurdere betydningen af, at bar-
nets eller den unges nære familiemedlemmer er dømt for bandekriminalitet.
Vedr. pkt. 3.1.2.3 Videregivelse af fortrolige oplysninger om personer over 18 år til foræl-
dre og andre med lignende tætte relationer.
En mulighed for, at sociale myndigheder kan videregive fortrolige oplysninger til forældre eller andre
med lignende tætte relationer vil være til stor gavn for de unge, som skal hjælpes af SSP+samarbej-
det. SSP+samarbejdet er tværfagligt/tværsektorielt i kommunerne og dækker flere forskellige enhe-
der og faggrupper. Informationsdelingen bør omfatte det samlede kommunale SSP+samarbejde.
Dette skyldes, at personer i SSP+samarbejdet, kan være ansættelsesmæssigt placeret et andet sted
end hos de sociale myndigheder, selv om de løser opgaver, som formelt ville tilskrives det sociale
myndighedsarbejde. Fx SSP-konsulenter, som er placeret organisatorisk i Ungdomsskolen eller en
central forvaltning. SSP-Samrådet foreslår derfor, at formuleringen ændres til: ”Politiet og kommu-
nale medarbejdere i SSP+samarbejdet kan videregive fortrolige oplysninger vedrørende personer, der
er fyldt 18 år, til forældre eller andre, herunder familiemedlemmer, der har lignende tætte relationer
til den pågældende person, hvis videregivelsen må anses for nødvendig som led i en kriminalitetsfore-
byggende indsats over for personen.”. Det er væsentligt, at denne mulighed ikke kun drejer sig om
tilknytning til bandemiljøer, men giver mulighed for udveksling af oplysninger ved anden kriminalitet,
SSP-Samrådet
Benny Husted
Formand
Tlf.: 2325 8547
Benny.husted@ssp-samraadet.dk
Rikke Risgaard Laustsen
Næstformand
Tlf.: 7253 8356
rilau@fmk.dk
www.ssp-samraadet.dk
Skanderborg. d. 06.03.2024
SSP-Samrådet er en forening bestående af og for fagpersoner i SSP-arbejdsfeltet. SSP-Samrådet arbejder på at
videreformidle best-practice fra SSP-samarbejdet rundt i landets kommuner for at sikre alle børn og unge retten
til det gode liv.
hvor det vurderes nødvendigt for at hjælpe den unge ud af kriminaliteten. Der bør naturligvis altid
forsøges at få samtykke forud for udveksling af oplysningerne.
Vedr. 3.1.3.3 Forbud mod rekrutteringsfremmende handlinger rettet mod børn og unge
SSP-Samrådet bakker som udgangspunkt op om, at rekrutteringsfremmende handlinger sanktione-
res. Det er dog også væsentligt, at bevisførelsen er på plads, for at såvel den unge over 18 år, samt
den unge under 18 år kan forstå, hvorfor handlingen er ulovlig. Retssikkerheden skal være på plads.
Vedr. 3.2.1.3 Styrket opholdsforbud og nyt kontaktforbud
Som udgangspunkt støtter SSP-Samrådet, at opholdsforbuddet og kontaktforbuddet styrkes. Der er
dog et par væsentlige udfordringer, som bør iagttages og som kræver yderligere afdækning og vur-
dering. Det drejer sig om, at et opholdsforbud kan have den konsekvens, at man minimerer perso-
nens adgang til beskyttende faktorer som positive relationspersoner, job m.m. Det er i den sammen-
hæng væsentligt, at man har grundige overvejelser om, hvad der i den enkeltes tilfælde kan være et
anerkendelsesværdigt formål, og at dette kan justeres løbende, da forhold der kan være anerkendel-
sesværdige kan skifte i løbet af ganske kort tid.
Det er i beskrivelsen ikke tydeligt, hvornår der reelt er tale om ”kontakt”. Der beskrives fx e-mails og
beskeder på Facebook – men de unge er på andre hurtigt forandrende medier, hvor det kan ske, at
man skriver i den samme tråd i en nyhedsstrøm, kommenterer det samme opslag selv om det ikke
var intentionen at være i kontakt, at man ”liker” et opslag osv. Det kan således være vanskeligt at
afgøre, hvornår der reelt er tale om en kontakt, og dette bør defineres nærmere.
I forbindelse med en afsoning synes det problematisk, at man ikke kan opretholde et kontaktforbud,
idet SSP-Samrådets erfaringer er, at det kriminelle netværk i høj grad styrkes i forbindelse med en
afsoning.
Vedr. 3.2.2.3 Forbrydelser af ydmygende karakter
SSP-Samrådet finder det relevant at skærpe betragtningen i forhold til unge, der er i relation til ban-
dekriminalitet, men finder det samtidigt problematisk, at skærpelsen kan finde anvendelse ved sager
der vedr. problematikker der ikke drejer sig om kriminalitet. SSP-Samrådet påpeger således, at det
kan være væsentligt at have en opmærksomhed på, at det kan være svært at skelne mellem mob-
ning og ydmygende strafbar handling. Et øget fokus på ydmygende handling kan medføre et øget in-
citament for at betragte mobning som psykisk vold og dermed en kriminel handling. Dermed kan
mobning risikere at blive betragtet som en kriminel handling frem for en social pædagogisk proble-
matik.
Vedr. 3.2.3.3 Fratagelse af børn- og ungeydelsen for dømte bandemedlemmer.
SSP-Samrådet kan bakke op om forslaget, såfremt børneydelsen i stedet udbetales til en anden for-
ældremyndighedsindehaver eller værge således at fratagelsen af ydelsen ikke kommer barnet til last.
Forslaget kan således sikre at pengene reelt går til barnets bedste, og ikke til den kriminelle.
På vegne af SSP-Samrådet
Benny Husted Rikke Laustsen
Formand Næstformand


Side 1/61
H Ø R I N G S N O T A T
om forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven
og forskellige andre love
(Gennemførelse af dele af Bandepakke IV)
Indholdsfortegnelse
1. Høringen...................................................................................................3
1.1. Høringsperiode..................................................................................3
1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v........................................3
2. Høringssvarene.........................................................................................7
2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget...........................................7
2.1.1. Forebyggelse ..................................................................................7
2.1.2. Skærpet straf...................................................................................8
2.1.3. Retssikkerhed .................................................................................9
2.1.4. Domstolsprøvelse.........................................................................11
2.1.5. Økonomi.......................................................................................13
2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget........................14
2.2.1. Fokuseret SSP-samarbejde skal afskærme brødre til
bandemedlemmer fra bandemiljøet........................................................14
2.2.1.1. Etablering af en retlig ramme med henblik på at sikre øget
informationsdeling i SSP-samarbejdet...................................................14
2.2.1.2. Øget fokus på banderelationer i den kommunale indsats over for
børn og unge...........................................................................................16
Dato: 10. april 2024
Kontor: Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Sagsbeh: Anna Michelsen
Sagsnr.: 2023-05184
Dok.: 3172790
Offentligt
L 150 - Bilag 1
Retsudvalget 2023-24
Side 2/61
2.2.2. Videregivelse af fortrolige oplysninger om personer over 18 år til
forældre og andre med lignende tætte relationer....................................19
2.2.3. Forbud mod handlinger, der er egnede til at bidrage til, at personer
under 18 år involveres i kriminalitet ......................................................22
2.2.4. Fratagelse af børne- og ungeydelsen for dømte bandemedlemmer
................................................................................................................24
2.2.5. Styrket opholdsforbud og nyt kontaktforbud ...............................27
2.2.6. Forbrydelser af ydmygende karakter ...........................................39
2.2.7. Begrænsning af bandemedlemmers adgang til offererstatning....40
2.2.8. Tryggere møde med retssystemet for vidner og ofre ...................41
2.2.9. Større konsekvens for ulovlig besiddelse af knive og blankvåben
m.v..........................................................................................................43
2.2.10. Tværfaglige efterforskningsgrupper...........................................43
2.2.11. Udvidelse af anvendelsesområdet for straffelovens § 81 a........45
2.2.12. Nattelivsforbud...........................................................................46
2.2.13. Udvidelse af muligheden for konfiskation af formuegoder m.v.
................................................................................................................46
2.2.14. Udvidelse af den tidsmæssige udstrækning af forsvarerpålæg ..48
2.2.15. Ophævelse af forbuddet mod at bruge civile agenter.................49
2.2.16. Optagelse af telefonsamtaler i kriminalforsorgen......................52
2.2.17. Udvidelse af afstandskravet for tv-overvågning ........................53
2.2.18. Rejseforbud ................................................................................57
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet.....................................................59
Side 3/61
1. Høringen
1.1. Høringsperiode
Et udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og
forskellige andre love (Gennemførelse af dele af Bandepakke IV) har i
perioden fra den 9. februar 2024 til den 8. marts 2024 (29 dage) været sendt
i høring hos en række myndigheder, organisationer m.v.
Udkastet til lovforslag blev den 9. februar 2024 endvidere sendt til
Retsudvalget til orientering.
Herudover blev udkastet til lovforslag offentliggjort på Høringsportalen den
9. februar 2024.
1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder og
organisationer m.v.
Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er modtaget
høringssvar, og om høringsparten i givet fald har haft bemærkninger til
udkastet til lovforslag.
Det bemærkes, at der ikke er modtaget høringssvar fra øvrige interessenter,
udover de hørte myndigheder, organisationer m.v.
Høringspart Høringssv
ar
modtaget
Bemærknin
ger
Ingen
bemærkning
er
Ønsker
ikke at
afgive
høringssv
ar
Østre Landsret X X
Vestre Landsret X X
Sø- og Handelsretten
Samtlige byretter X X
Aalborg Universitet
(Juridisk Institut)
Aarhus Universitet
(Juridisk Institut)
Aarhus Retshjælp
Advokatrådet og
Advokatsamfundet
X X
Akademikerne
Amnesty International
Side 4/61
Ankenævnet for
Forsikring
X X
Ankestyrelsen X X
Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd
ATP X X
Barnets Tarv Nu
Bevismiddeltilsynet
Bueskydning Danmark
Business Danmark
Børne- og
Kulturchefforeningen
(BKF)
X X
Børne- og
Ungdomspædagogernes
Landsforbund (BUPL)
Børnerådet X X
Børnesagens Fællesråd
Børns Vilkår
Civilstyrelsen
Copenhagen Business
School (Juridisk Institut)
Danmarks Jægerforbund X X
Danmarks Lærerforening -
DLF
Danmarks
Våbenhandlerforening
Dansk
Arbejdsgiverforening
X
Dansk Erhverv X X
Dansk Firmaidræt
Dansk
Flugtskydningsforbund
Dansk Folkeoplysnings
Samråd
Dansk Industri
Dansk Land- og
Strandjagt
Dansk Militaria Forening
Dansk Skytte Union
(Skydesport Danmark)
X X
Dansk
Socialrådgiverforening
X X
Dansk Sportsskytte
Forbund
Danske Advokater X X
Danske Familieadvokater
Side 5/61
Danske Regioner X X
Datatilsynet X X
De Anbragtes Vilkår
Den Danske
Dommerforening
X X
Den Sociale Retshjælps
Fond
Den Uafhængige
Politiklagemyndighed
X X
Det Etiske Råd
Det Kriminalpræventive
Råd
X X
DGI Skydning og
Skydebaneforeningen
Danmark
X X
Digitaliseringsstyrelsen
Dommerfuldmægtigforeni
ngen
Domstolsstyrelsen X X
Erhvervsstyrelsens
Område for Bedre
Regulering
X X
Erstatningsnævnet
Faggruppen af
Socialrådgivere i
Kriminalforsorgen
Familieretshuset X X
Forsikring & Pension
Finn Nørgaard Foreningen
Foreningen af
Fængselsinspektører og
Vicefængselsinspektører
Foreningen af Offentlige
Anklagere
Foreningen af
Udlændingeretsadvokater
(FAU)
Foreningen Danske
Herregårdsjægere
Forældrelandsforeningen
(FBU)
FRIDA Forsikring
Agentur A/S
Frie Gadejurister
Fundamentet
Fængselsforbundet
Gadejuristen
Side 6/61
Grønlands Selvstyre via
Rigsombudsmanden i
Grønland
Hjælp Voldsofre X X
HK Politiet og
Anklagemyndigheden
X X
HK Stat
HK-Landsklubben
Institut for
Menneskerettigheder
X X
Jagttegnslærerforeningen
Justitia X X
Kommunale
Velfærdschefer (Tidl. FSD
og Socialchefforeningen)
Kommunernes
Landsforening (KL)
X X
Kriminalforsorgsforeninge
n
Københavns Retshjælp
Københavns Universitet
(Juridisk Fakultet)
Landsforeningen af
Forsvarsadvokater
X X
Landsforeningen af
Socialpædagoger
Landsforeningen Børn og
Forældre
Landsforeningen KRIM
Lev Uden Vold
LOS –
Landsorganisationen for
sociale tilbud
Mellemfolkeligt Samvirke
OAK Foundation
Denmark
X X
Odense Retshjælp
Offerrådgivningen i
Danmark
X X
Patienterstatningen X X
Politiforbundet X X
Red Barnet
Red Barnet Ungdom
Retspolitisk Forening X X
Røde Kors
RådgivningsDanmark
SAVN
Side 7/61
Sikkerhedsbranchen
Social- og Boligstyrelsen X X
Socialpædagogernes
Landsforbund
SSP-Samrådet X X
Syddansk Universitet
(Juridisk Institut)
Ungdommens Røde Kors
VIVE – Det Nationale
Forsknings- og
Analysecenter for Velfærd
Vaabenhistorisk Selskab
2. Høringssvarene
Nedenfor gengives de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar om
udkastet til lovforslag. Samtlige høringssvar er vedlagt.
Justitsministeriets, Skatteministeriets samt Social-, Bolig- og
Ældreministeriets bemærkninger til høringssvarene, herunder om der er
foretaget ændringer i anledning af høringssvarene, er skrevet med kursiv.
2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget
2.1.1. Forebyggelse
Børnerådet anfører, at der i lovforslaget er bekymrende lidt fokus på tidlig
forebyggelse af bandekriminalitet og anbefaler, at det forebyggende arbejde
styrkes ved, at der prioriteres skræddersyede, helhedsorienterede og
langsigtede indsatser med et stærkt og velkoordineret lokalt samarbejde på
tværs af myndigheder og sektorer. Rådet giver desuden udtryk for, at der i
flere dele af forslaget mangler afklaring af konsekvenser for børn og unge.
Det Kriminalpræventive Råd har noteret sig, at der vil blive nedsat en
tværministeriel forebyggelseskommission, hvilket de hilser velkomment.
Hjælp Voldsofre ser meget positivt på flere af de foreslåede ændringer.
Foreningen anser forslagene, der skal bidrage til at tage bedre hånd om unge
på kanten af bandekriminalitet, som fremgår under pkt. 3.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger som særdeles relevante tiltag. Foreningen giver
desuden udtryk for, at forslagene under dette punkt er relativt indgribende
foranstaltninger, men at hensynet til den unge selv, potentielle ofre for
personforbrydelser og samfundet bør vægtes højere.
Side 8/61
Justitsministeriet bemærker hertil, at lovforslaget indeholder en række
forslag, der skal bidrage til at tage bedre hånd om unge på kanten af
bandekriminalitet.
Justitsministeriet bemærker desuden, at det, som en del af Aftale om
bandepakke IV – Trygge nabolag i hele Danmark (Bandepakke IV) indgået
mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne),
Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det
Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Nye
Borgerlige, er aftalt, at der skal nedsættes en
kriminalitetsforebyggelseskommission. Kommissionen skal dels kortlægge
eksisterende forebyggende indsatser og effekten heraf, dels komme med
anbefalinger til, hvordan det kriminalitetsforebyggende arbejde på tværs af
myndigheder styrkes mest muligt. Kommissionen skal i sit arbejde bl.a. se
på tiltag, der sikrer, at der gribes ind over for vold og overgreb i hjemmet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget.
2.1.2. Skærpet straf
Børnerådet ser uforstående på forslagene om øget brug af straf og
fremhæver, at længere fængselsstraffe generelt ikke virker forebyggende,
når det handler om alvorlig personfarlig kriminalitet. Rådet mener, at ny
lovgivning, der har til formål at løse bandeproblematikker, bør fokusere på
at iværksætte indsatser, der er evidens for har en kriminalitetsforebyggende
effekt.
Hjælp Voldsofre giver, for så vidt angår lovforslagets forslag om
strafskærpelse for ulovlig våbenbrug, udtryk for, at de ikke tror på, at
skærpet straf hindrer tilfælde af våbenbrug i væsentlig grad. Foreningen
anerkender dog, at det kan betyde noget for befolkningens følelse af
retfærdighed og retssikkerhed, at der straffes hårdere i særligt belastede
miljøer, når der er tale om kriminalitet med anvendelse af våben.
Det fremgår af pkt. 3.3.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at
Rigspolitiet i serviceeftersynet af bandepakkerne af 7. februar 2022
(Serviceeftersynet), jf. Folketingstidende 2021-22, Alm. del, bilag 159,
vurderer, at straffelovens § 81 a har haft en reducerende virkning på
antallet af sager, hvor personer tilknyttet kriminelle grupper besidder
skydevåben i det offentlige rum. Rigspolitiet bemærker derudover i
Side 9/61
Serviceeftersynet, at der blandt bandemedlemmer ses en øget tendens til
besiddelse af knive m.v. i det offentlige rum, hvilket kan skyldes
strafskærpelserne på skydevåben, og at bandemedlemmerne af den grund
oftere gør brug af knive m.v. frem for skydevåben.
Det fremgår desuden af den politiske aftale om Bandepakke IV, at det skal
være endnu sværere at være bandemedlem i Danmark, samt at bandernes
brutale vold og samfundsundergravende kriminalitet skal have betydelige
og mærkbare konsekvenser. Det fremgår endvidere, at en del af initiativerne
skal begrænse og slå hårdere ned på bandernes ulovlige våbenbrug.
Justitsministeriet vurderer, at dette bl.a. kan gennemføres ved de i
lovforslaget indeholdte strafskærpelser.
2.1.3. Retssikkerhed
Danske Advokater anfører, at de støtter indsatsen mod bandekriminalitet,
og at de forstår det politiske ønske om at skærpe visse bestemmelser for at
begrænse bandekriminaliteten i Danmark. Af hensyn til retssikkerheden
opfordrer Danske Advokater til, at der altid foretages en konkret
proportionalitetsafvejning, når der foretages indgreb i principper, som er
sikret ved lov, og at proportionalitetsafvejningen skrives i bemærkningerne
til loven.
Justitia anfører, at flere af forslagene i lovforslaget har karakter af
”strafferetlige vildskud”, som kan have en række problematiske effekter.
Justitia anbefaler, at man er yderst tilbageholdende med at indføre
sanktioner, som ligger udover det, der normalt betegnes som straf, da det
bl.a. kan have en række konsekvenser, som kan være meget vanskelige at
forudsige. Justitia giver udtryk for, at når lovgivningen rettes mod
specifikke grupper som bandemedlemmer, er det afgørende, at det sikres, at
grundlæggende rettigheder og retssikkerhedsprincipper respekteres og
opretholdes, samt at der foretages de samme afvejninger og
proportionalitetsvurderinger som i andre tilfælde, hvor regeringen ønsker at
regulere forhold, der griber ind i almindelige borgeres frihed. Justitia
anbefaler, at forslagets tiltag om dobbeltstraf, opholdsforbud, rejseforbud,
kontaktforbud (og tilsyn med kontaktforbud), fratagelse af sociale ydelser
og konfiskation af aktiver hos særligt tætte relationer udgår, da de er
uproportionale, unødvendige og på kant med menneskerettighederne.
Retspolitisk Forening fraråder kraftigt, at man gennemfører lovforslaget,
da mange af de foreslåede ændringer vil medføre alvorlige indgreb i de
Side 10/61
berørte individers grundlæggende frihed og retssikkerhed, som efter deres
vurdering vil være i strid med både internationale forpligtelser og med
grundloven. Foreningen anfører herudover, at de mange forslag om
lempelse af krav om retskendelse og dermed fravigelse af retsplejelovens
beskyttelsesbestemmelser om alvorlige tvangsindgreb grundlæggende må
anses for problematiske. Foreningen giver udtryk for, at bestemmelserne vil
medføre en klar udhuling af retsplejelovens krav til, hvornår sådanne
tvangsindgreb kan gennemføres samt af efterprøvelsen af
politimyndighedens vurdering heraf. Forslaget kan efter foreningens
opfattelse medføre en alvorlig risiko for udhuling af grundlovens § 72 om
boligens ukrænkelighed samt af grundlovens § 73 om ejendomsrettens
ukrænkelighed for den direkte berørte persongruppe samt for de personer,
som kan sættes i forbindelse hermed.
Det fremgår af den politiske aftale om Bandepakke IV, at banderne skal
mærke, at samfundet ikke tolererer deres kriminalitet og utryghedsskabende
adfærd. Det fremgår også, at der skal sættes ind over for bandernes
økonomiske kriminalitet, og at politiet skal have de redskaber, politiet har
brug for, til effektivt at kunne efterforske og bekæmpe bandernes
kriminalitet. Lovforslaget gennemfører dele af aftalen, som kræver
lovændringer.
Det er Justitsministeriets vurdering, at lovforslaget kan gennemføres inden
for rammerne af grundloven og Danmarks internationale forpligtelser.
Ministeriets overvejelser herom for så vidt angår de foreslåede ordninger
med opholdsforbud, kontaktforbud og rejseforbud fremgår af pkt. 4.1 og 4.2
i lovforslagets almindelige bemærkninger. Som det fremgår heraf, er det
ministeriets vurdering, at de foreslåede ordninger kan gennemføres inden
for rammerne af grundlovens §§ 78 og 79 (om forenings- og
forsamlingsfrihed) samt Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
(EMRK) artikel 8 og artikel 2 i 4. tillægsprotokol til EMRK (om ret til
respekt for privatliv og familieliv samt frihed til valg af opholdssted). Det er
endvidere ministeriets vurdering, at det ikke er nødvendigt at stille krav om,
at politiet i forbindelse med gennemførelsen af tilsynet med et meddelt
kontaktforbud indhenter retskendelse fra domstolene, hvorfor kravet om
retskendelse i grundlovens § 72 (om boligens ukrænkelighed) foreslås
fraveget, jf. pkt. 3.2.1.3.1.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Der
er herved lagt vægt på, at tilsynet er af forebyggende og kontrollerende
karakter, og at de indgreb, som foretages som led i tilsynets gennemførelse,
derfor ikke har karakter af straffeprocessuelle indgreb.
Side 11/61
Det er i øvrigt Justitsministeriets vurdering, at ingen af de foreslåede
initiativer rejser spørgsmål i forhold til grundlovens § 73 (om beskyttelse af
ejendomsretten).
2.1.4. Domstolsprøvelse
Institut for Menneskerettigheder giver udtryk for, at opholds-, kontakt-
og rejseforbud udgør et løbende indgreb i den dømtes ret til privatliv og
bevægelsesfrihed og kan udgøre et indgreb i den dømtes ret til familieliv
efter EMRK artikel 8 og artikel 2 i 4. tillægsprotokol til EMRK. Instituttet
anfører, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) har
understreget, at løbende indgreb i rettigheder skal undergives en
regelmæssig fornyet vurdering af, om indgrebet fortsat er retfærdiggjort, og
at denne vurdering normalt bør foretages ved domstolene – i al fald som
sidste instans – fordi domstolene er den bedste garant for uafhængighed,
upartiskhed og at procedurerne overholder loven. Instituttet anbefaler, at
opholds-, kontakt- og rejseforbud efter endt afsoning kan indbringes for
retten til fornyet prøvelse, herunder da den dømtes personlige forhold og
kriminalitetsbilledet løbende kan ændre sig, hvorved der vil kunne foreligge
en ny situation ved løsladelsen, som betyder, at proportionalitetsvurderingen
må revurderes.
Retspolitisk Forening anfører, at personer, som fratages retten til efter endt
afsoning at færdes frit på alle lokationer og eventuelt at rejse til andre lande
i indtil 3 år, fratages adgangen til at få domstolsprøvet spørgsmålet.
Foreningen giver udtryk for, at den personlige frihed er beskyttet af EMRK
artikel 5, og at retten til privatliv er beskyttet af EMRK artikel 8. Foreningen
anfører endvidere, at det herudover ikke kan afvises, at forslagets
bestemmelser om først at have domstolsadgang 2 år efter en sådan
beslutning træder i kraft, vil medføre en fravigelse af retten til en retfærdig
rettergang, som er beskyttet ved EMRK artikel 6.
Efter den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 79 a, stk. 10, 1. pkt., kan
den dømte 3 år efter løsladelsen eller udskrivningen forlange, at
anklagemyndigheden indbringer spørgsmålet om opretholdelse af et
opholds- og/eller kontaktforbud for retten. Som anført i bemærkningerne til
den foreslåede § 79 a, stk. 10, i straffeloven (lovforslagets § 1, nr. 6), skal
der ved vurderingen af, om et opholds- og/eller et kontaktforbud bør
ophæves, navnlig lægges vægt på, om den dømte eksempelvis har
gennemført et exit-forløb og har forladt det kriminelle miljø og i øvrigt ikke
Side 12/61
er dømt, tiltalt eller sigtet for ny kriminalitet, der er begået efter, at
forbuddet er givet. Det vil endvidere kunne lægges vægt på, at gruppen af
personer, som den pågældende var tilknyttet, ikke længere eksisterer, uden
at den er erstattet af en ny gruppe, idet dette dog ikke i sig selv kan føre til
ophævelse.
Efter den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 79 e, stk. 5, 1. pkt., kan
den dømte 3 år efter endelig dom forlange, at anklagemyndigheden
indbringer spørgsmålet om rejseforbuddets opretholdelse for retten. Det
følger af den foreslåede bestemmelses 2. pkt., at perioden i 1. pkt. forlænges
tilsvarende ved udståelse af fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge
af frihedsberøvende karakter. Det fremgår af bemærkninger til den
foreslåede § 79 e, stk. 5, i straffeloven (lovforslagets § 1, nr. 9), at der ved
vurderingen af, om et rejseforbud bør ophæves kan lægges vægt på de
samme elementer som for opholds- og kontaktforbuddet efter den foreslåede
§ 79 a i straffeloven, jf. ovenfor.
Når særlige omstændigheder taler for det, kan justitsministeren efter de
foreslåede bestemmelser i straffelovens § 79 a, stk. 10, 2. pkt., og § 79 e, stk.
5, 3. pkt., tillade, at indbringelse af et opholds-, kontakt-, og rejseforbud for
retten sker tidligere. Det fremgår af bemærkningerne til de foreslåede
bestemmelser, at spørgsmålet om forbuddenes fortsatte opretholdelse
eksempelvis vil kunne indbringes for retten tidligere, hvis det oprindelige
grundlag for et forbud helt åbenlyst ikke længere er til stede.
Der er i pkt. 4.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger redegjort for
det foreslåede nye kontaktforbuds forhold til Danmarks internationale
forpligtelser efter EMRK artikel 8 (om ret til respekt for privatliv og
familieliv). Som det fremgår heraf, er det Justitsministeriets vurdering, at
den foreslåede ordning kan gennemføres inden for rammerne af EMRK.
Som det også fremgår, har Justitsministeriet bl.a. lagt vægt på, at
kontaktforbuddet, herunder den tidsmæssige udstrækning heraf, idømmes af
domstolene efter en konkret vurdering, som bl.a. vil bero på en konkret
vurdering af, om et kontaktforbud vil være egnet og nødvendigt for at
forebygge ny banderelateret kriminalitet, og at den pågældende kan
forlange nødvendigheden af kontaktforbuddets fortsatte opretholdelse
indbragt for retten.
I pkt. 4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger er der redegjort for
rejseforbuddets forhold til Danmarks internationale forpligtelser efter
Side 13/61
EMRK artikel 8 og artikel 2, stk. 2, i 4. tillægsprotokol til EMRK (om ret til
respekt for privatliv og familieliv samt frihed til valg af opholdssted). Som
det heraf fremgår, er det Justitsministeriets vurdering, at den foreslåede
ordning kan gennemføres inden for rammerne af EMRK artikel 8 og artikel
2 i 4. tillægsprotokol til EMRK. I den forbindelse er der bl.a. henvist til, at
et rejseforbud efter den foreslåede § 79 e i straffeloven idømmes af
domstolene, og at den foreslåede ordning giver mulighed for, at politiet, hvis
der foreligger særlige grunde, kan give tilladelse til at rejse og opholde sig
i et land omfattet af rejseforbuddet, hvis dette f.eks. måtte være påkrævet af
hensyn til Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK. Der er
videre henvist til, at spørgsmålet om rejseforbuddets opretholdelse vil kunne
begæres prøvet ved domstolene efter 3 år fra endelig dom, dog således at
perioden forlænges ved udståelse af fængselsstraf eller anden strafferetlig
retsfølge af frihedsberøvende karakter, og at justitsministeren, når særlige
omstændigheder taler for det, kan tillade, at indbringelse for retten sker
tidligere.
Opholds-, kontakt- og rejseforbuddene rejser efter Justitsministeriets
vurdering ikke andre spørgsmål i forhold til EMRK. Justitsministeriet har
ikke fundet anledning til at foretage ændringer i adgangen til at forlange
opretholdelsen af et idømt opholds-, kontakt-, eller rejseforbud prøvet ved
domstolene.
2.1.5. Økonomi
Advokatrådet påpeger, at de foreslåede tiltag må antages at medføre et øget
ressourceforbrug og en øget sagsbehandlingstid i et i forvejen presset
domstolssystem.
Den Danske Dommerforening, landsretterne og byretterne har
fremhævet, at lovforslaget må forventes at ville medføre væsentlige
merudgifter for straffesagskæden, det vil sige politiet, anklagemyndigheden,
domstolene og kriminalforsorgen, samt at det øgede ressourceforbrug –
udover en øget sagstilgang – kan henføres til, at de enkelte sager vil blive
mere tids- og ressourcekrævende. I november 2023 indgik regeringen en
flerårsaftale med alle Folketingets partier om domstolenes økonomi 2024-
2027. Det anføres, at det i den forbindelse findes væsentligt, at domstolenes
tilføres de fornødne midler i forbindelse med lovændringer for at sikre, at
flerårsaftalen ikke udhules af nye ressourcekrævende lovgivningsinitiativer.
Side 14/61
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering vurderer, at
lovforslaget ikke medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Justitsministeriet er enig i, at lovforslaget vil medføre væsentlige
merudgifter for straffesagskæden. Bandepakke IV forventes samlet at
medføre varige udgifter på 186,7 mio. kr., som i vidt omfang er finansieret
på finansloven for 2024. Der er således bl.a. afsat 13,4 mio. kr. i 2024 og
15,7 mio. kr. årligt i 2025 og frem til håndteringen af udgifterne ved
domstolene. Det er på den baggrund Justitsministeriets vurdering, at der er
taget højde for de økonomiske konsekvenser ved lovforslaget, hvorfor
nærværende lovforslag ikke påvirker forudsætningerne i flerårsaftalen.
Dansk Socialrådgiverforening anfører, at den foreslåede ændring af § 20,
stk. 2, i barnets lov, vil medføre et øget ressourcetræk i kommunerne.
KL har generelt bemærket, at lovforslaget vil have økonomiske og
administrative konsekvenser for kommunerne, hvorfor KL forventer, at
lovforslaget forhandles som led i det udvidede totalbalanceprincip (DUT).
KL har i tillæg hertil ligeledes bemærket, at den foreslåede ændring af § 20,
stk. 2, i barnets lov forventes at medføre, at der vil skulle udarbejdes flere
børnefaglige undersøgelser i sager, hvor kommunen i dag udarbejder en
afdækning af barnets forhold.
Justitsministeriet har noteret sig bemærkningerne og kan oplyse, at krav om
DUT-midler som følge af lovforslaget kan rejses i forbindelse med den
årlige DUT-forhandling, hvor der tages stilling til eventuel DUT-
kompensation.
2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget
2.2.1. Fokuseret SSP-samarbejde skal afskærme brødre til
bandemedlemmer fra bandemiljøet
2.2.1.1. Etablering af en retlig ramme med henblik på at sikre øget
informationsdeling i SSP-samarbejdet
KL anfører, at muligheden for at dele oplysninger om enkeltpersoners
tilknytning til bandemiljøer med det formål at identificere en potentiel risiko
for søskende, skal være meget tydeligt formuleret, så det fremgår, at der er
tale om deling som led i den offentlige myndighedsudøvelse, og at det i den
forbindelse er vigtigt, at det fremgår tydeligt, at videregivelsen har
kriminalpræventivt formål. KL anfører i den forbindelse, at der endvidere
vil være behov for at anvise og inspirere til handlemuligheder og tiltag, som
Side 15/61
SSP-samarbejdet lokalt kan bringe i anvendelse, og at der vil være tale om
en anden type af indsatser og tiltag, som SSP-samarbejdet lokalt vil skulle
tage i brug, for at kunne imødegå en potentiel risiko for at barnet/den unge
bliver en del af banderelaterede aktiviteter.
Social- og Boligstyrelsen anfører, at videregivelse af oplysninger efter den
foreslåede bestemmelse med fordel kan afgrænses således, at oplysningerne
kun kan videregives til de sociale myndigheder i den ansvarlige kommune.
SSP-Samrådet anerkender behovet for at tydeliggøre, at det også er muligt
for politiet at dele informationer om banderelationer. I den forbindelse ser
rådet positivt på, at delingen fortsat sker efter en konkret og individuel
vurdering, der tager udgangspunkt i sagens samlede omstændigheder,
hvorfor rådet bakker op om indsættelsen af et nyt stk. 5 i retsplejelovens §
115.
Med den foreslåede § 115, stk. 5, i retsplejeloven lægges der op til at
etablere en specifik retlig ramme for behandlingen af oplysninger om
enkeltpersoners tilknytning til bandemiljøer m.v. med henblik på at sikre, at
politiet i videre omfang end i dag deler sådanne oplysninger i regi af SSP-
samarbejdet.
Justitsministeriet bemærker, at det er en betingelse for videregivelse af
oplysninger i medfør af den foreslåede § 115, stk. 5, jf. stk. 1, nr. 1, at
videregivelsen må anses for nødvendig af hensyn til det
kriminalitetsforebyggede samarbejde (SSP-samarbejdet). Om dette er
tilfældet, vil bero på en konkret og individuel vurdering, hvor der bl.a. skal
lægges vægt på kategorien af oplysningerne samt hvor mange oplysninger,
det er nødvendigt at udveksle, for at den aftalte indsats kan iværksættes.
Justitsministeriet har på den baggrund ikke fundet anledning til at afgrænse
bestemmelsen yderligere.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at det lokale SSP-samarbejde udgør en
vigtig brik i det kriminalpræventive arbejde i forhold til børn og unge. Det
er endvidere ministeriets opfattelse, at det er vigtigt, at den
kriminalitetsforebyggende indsats tilrettelægges lokalt, så der bedst muligt
tages højde for de konkrete, lokale forhold i den enkelte kommune.
Inspiration til eventuelle handlemuligheder og tiltag i den kommunale
kriminalpræventive indsats falder uden for nærværende lovforslag.
Side 16/61
For så vidt angår oplysninger om at et barns eller ungs familiemedlem er
dømt for bandekriminalitet, anfører Det Kriminalpræventive Råd, at det
ofte vil være kendt blandt de lokale parter i det kriminalpræventive
samarbejde, at barnets familie har sociale udfordringer, da personer, der
bliver involveret i bandekriminalitet, ofte hører til blandt de mest udsatte.
Rådet giver udtryk for, at såfremt de lokale parter i SSP-samarbejdet ikke er
bekendt med, at familiemedlemmet er dømt for bandekriminalitet, bør
politiet ved vurderingen af, om oplysningen skal videregives, være
opmærksom på, at der også bør være forhold i barnets eget liv, der indikerer
sociale udfordringer. Det anføres, at det skyldes, at der er en mulighed for,
at barnet ikke vil blive involveret i den kriminalitet, som familiemedlemmet
er, og at der ved videregivelsen er en risiko for at give barnet en rolle som
del af en kriminel gruppering, der kan blive selvopfyldende. Rådet anfører
endvidere, at der er risiko for, at videregivelsen påvirker barnets
selvopfattelse og identitet i en negativ retning. Rådet anbefaler af samme
årsag, at begrebet »et familiemedlem« afgrænses.
Justitsministeriet bemærker, at det er en betingelse for videregivelse af
oplysninger i medfør af den foreslåede § 115, stk. 5, jf. stk. 1, nr. 1, at
videregivelsen må anses for nødvendig af hensyn til det
kriminalitetsforebyggende samarbejde (SSP-samarbejdet). Er barnet eller
den unge ikke på kanten til at blive involveret i kriminalitet eller i kriminelle
miljøer, vil det derfor som udgangspunkt ikke være nødvendigt at videregive
oplysningen, hvorfor det ikke vil være muligt at videregive oplysninger
herom i medfør af retsplejelovens § 115.
Justitsministeriet bemærker herudover, at der med lovændringen ikke
tilsigtes en indskrænkning af bestemmelsen i retsplejelovens § 115, stk. 1,
nr. 1, og at videregivelse af oplysninger om, at en person er dømt for en
overtrædelse omfattet af straffelovens § 81 a, således kan finde sted, selv om
der ikke er tale om et barns eller en ungs familiemedlem, hvis videregivelsen
må anses for nødvendig af hensyn til det kriminalitetsforebyggende arbejde,
jf. § 115, stk. 1, nr. 1.
Justitsministeriet har på denne baggrund ikke fundet anledning til at
foretage ændringer i lovforslaget.
2.2.1.2. Øget fokus på banderelationer i den kommunale indsats
over for børn og unge
Side 17/61
KL anfører, at det ikke skal indgå i vurderingen af, om der skal udarbejdes
en børnefaglig undersøgelse, om der er nære familiemedlemmer, der er
dømt for bandekriminalitet. KL giver udtryk for, at såfremt forslaget
fastholdes, skal det tydeliggøres, hvad der menes med nære
familiemedlemmer, herunder om der er en forældelsesfrist. Herudover
bemærker KL, at det er uklart, hvad der menes med, at oplysningerne skal
indgå som et væsentligt og tungtvejende element i vurderingen af, om der
skal igangsættes en børnefaglig undersøgelse. Endvidere anfører KL, at det
ikke fremgår af lovforslaget, hvordan kommunen får oplysninger om, at et
nært familiemedlem er dømt for bandekriminalitet, herunder om det er
kommunen, der er forpligtet til at indhente oplysningerne hos politiet, eller
om det er politiet, der er forpligtet til at informere kommunen. Endelig
angiver KL, at det er vigtigt, at man er opmærksom på de kommunale
medarbejderes sikkerhed, hvis de får oplysninger om, at nære
familiemedlemmer er dømt for bandekriminalitet, og at denne viden indgår
i vurderingen af, om der skal iværksættes en børnefaglig undersøgelse.
Social -, Bolig - og Ældreministeriet bemærker, at det fremgår af
bemærkninger til det foreslåede § 20, stk. 2, 2. pkt. i barnets lov
(lovforslagets § 9, nr. 1), at nære familiemedlemmer kan være forældre,
søskende eller andre personer i barnets familie med en tæt relation til
barnet. Oplysningerne skal indgå i kommunens aktuelle vurdering af
barnets situation og støttebehov. Det er uddybet i bemærkningerne til
bestemmelsen, at det eksempelvis er tilfælde, hvor barnets relation til det
dømte familiemedlem vurderes at påvirke barnets sundhed, udvikling og
trivsel negativt.
Med lovforslaget er der lagt op til, at kommunerne – ved vurderingen af, om
der skal igangsættes en børnefaglig undersøgelse – bl.a. skal lægge vægt
på, om barnet eller den unges nære familiemedlemmer er dømt for
bandekriminalitet, og at sådanne oplysninger bør indgå som et væsentligt
og tungtvejende element i vurderingen.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet bemærker hertil, at kommunerne ikke
har oplysningspligt. Det er tydeliggjort i bemærkninger til det foreslåede §
20, stk. 2, 2. pkt., i barnets lov (lovforslagets § 9, nr. 1), at kommunen kan
få oplysningerne om disse forhold f.eks. gennem SSP-samarbejdet eller
gennem samtale med barnet.
Der henvises i den forbindelse til, at der med lovforslaget er lagt op til at
etablere en specifik retlig ramme for behandlingen af oplysninger om
enkeltpersoners tilknytning til bandemiljøer, herunder oplysninger om, at et
barns eller en ungs familiemedlemmer er dømt for en overtrædelse omfattet
Side 18/61
af straffelovens § 81 a, der skal sikre, at politiet i videre omfang end i dag
deler sådanne oplysninger i regi af SSP-samarbejdet.
Social -, Bolig - og Ældreministeriet har noteret sig KL’s bemærkning om
hensynet til medarbejdernes sikkerhed og bemærker, at kommunale
medarbejdere også i dag kan få oplysninger om kriminelle forhold i
forbindelse med undersøgelse af familiens forhold. Det vurderes, at
kommunerne vil skulle håndtere oplysninger om, at nære familiemedlemmer
er dømt for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, på linje
med de oplysninger, de kan få i dag.
Børnerådet anfører bl.a. at de stiller sig kritiske over for, hvorfor
familiemedlemmers bandetilhørsforhold skal fremhæves i vurderingen af,
om der skal igangsættes en børnefaglig undersøgelse og bemærker, at børne-
og ungerådgivere altid skal foretage en helhedsorienteret og individuel
vurdering og være varsomme med at tillægge særlig vægt til forudbestemte
forhold, som måske/måske ikke har betydning.
Det Kriminalpræventive Råd bemærker, at det er væsentligt at bevare
fokus på en balanceret vurdering af risikofaktorer og beskyttende faktorer,
som barnet er udsat for, i vurderingen af behovet for en børnefaglig
undersøgelse.
Dansk Socialrådgiverforening anfører, at forslaget bl.a. rummer risiko for
at medføre stigmatisering og manglende proportionalitet i indsatsen, samt at
socialrådgiverne i kommunen har kompetencerne til at vurdere, hvorvidt det
er relevant at iværksætte en børnefaglig undersøgelse. Foreningen foreslår,
at lovforslaget i højere grad tilpasses barnets lov, således at kommunerne
allerede ved den indledende screening af sagen kan vurdere, om en
børnefaglig undersøgelse er uproportionel.
Social- og Boligstyrelsen foreslår, at det fremgår af lovforslaget, at
kommunerne bl.a. skal lægge vægt på, om barnet eller den unges nære
familiemedlemmer er dømt for bandekriminalitet ved vurderingen af, om
der skal igangsættes en børnefaglig undersøgelse eller en afdækning.
Social -, Bolig - og Ældreministeriet har noteret sig bemærkningerne og er
enig i, at oplysningerne om, at nære familiemedlemmer er dømt for en
overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, skal indgå i en samlet
vurdering, hvor kommunen skal tage udgangspunkt i, hvorvidt det er
nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges støttebehov at igangsætte
en børnefaglig undersøgelse. Det er tydeliggjort i pkt. 3.1.1.2.3 i
lovforslagets almindelige bemærkninger, at forslaget ikke indebærer
Side 19/61
ændringer i betingelserne for, hvornår en børnefaglig undersøgelse skal
gennemføres efter barnets lov. Der er således alene lagt op til at foretage
en ændring af vægtningen af de hensyn, som indgår i kommunens faglige
vurdering af, hvorvidt der skal igangsættes en børnefaglig undersøgelse.
Det er herudover tydeliggjort i pkt. 3.1.1.2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger, at viden om, at nære familiemedlemmer er dømt for en
overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, også kan være en faktor
ind i en afdækning efter § 19 i barnets lov, hvis kommunen på baggrund af
en screening efter § 18 i barnets lov vurderer, at der er behov for at afdække
et eller flere forhold af betydning for et barns eller en ungs støttebehov.
2.2.2. Videregivelse af fortrolige oplysninger om personer over 18 år til
forældre og andre med lignende tætte relationer
SSP-Samrådet finder, at en mulighed for, at de sociale myndigheder kan
videregive fortrolige oplysninger til forældre eller andre med lignende tætte
relationer vil være til stor gavn for de unge, som hjælpes i det
kriminalitetsforebyggende samarbejde. Rådet fremhæver, at
informationsdelingen bør omfatte det samlede kommunale SSP-samarbejde.
Det anføres, at det skyldes, at personer i SSP-samarbejdet kan være
ansættelsesmæssigt placeret et andet sted end hos de sociale myndigheder,
selv om personerne løser opgaver, som formelt vil tilskrives det sociale
myndighedsarbejde.
Justitsministeriet er enig med SSP-Samrådet i, at informationsdelingen bør
omfatte det samlede kommunale SSP-samarbejde, herunder kommunale
medarbejdere i SSP-samarbejdet, der ansættelsesmæssigt er placeret et
andet sted end hos de sociale myndigheder, men som løser opgaver, der
formelt tilskrives det sociale myndighedsarbejde. Justitsministeriet har på
den baggrund præciseret bemærkningerne til den foreslåede § 115 a i
retsplejeloven (lovforslagets § 2, nr. 3).
Datatilsynet giver udtryk for, at der med den foreslåede udvidelse af
retsplejelovens § 115 a fastsættes en væsentligt lempeligere mulighed for de
sociale myndigheder til at videregive personoplysninger om en person over
18 år til dennes forældre m.v. end den, der følger af
databeskyttelsesreglerne. Datatilsynet foreslår derfor, at det i
lovbemærkningerne uddybes, hvilke nærmere kriterier de sociale
myndigheder kan lægge vægt på, når myndighederne skal vurdere, om der
kan videregives personoplysninger med hjemmel i den foreslåede
bestemmelse.
Side 20/61
Justitsministeriet bemærker, at der med lovforslaget lægges op til at udvide
den allerede gældende ordning, der gør det muligt for politiet at dele
fortrolige oplysninger vedrørende personer, der er fyldt 18 år, til forældre
eller andre, herunder familiemedlemmer, der har lignende tætte relationer
til den pågældende person, hvis videregivelsen må anses for nødvendig som
led i en kriminalitetsforebyggende indsats over for personen, til også at
omfatte sociale myndigheder.
Der er med lovforslaget lagt op til, at videregivelse af oplysninger er
betinget af, at videregivelsen må anses for nødvendig som led i en
kriminalitetsforebyggende indsats over for den pågældende. Der kan
således alene videregives de oplysninger, som er nødvendige for, at
forældre m.v. kan opnå en sådan viden om kriminalitetens omfang og
karakter, at de vil være i stand til at vurdere situationen og have mulighed
for at påvirke den pågældendes adfærd. De sociale myndigheder vil således
– på samme måde som politiet gør efter den gældende bestemmelse – i hvert
enkelt tilfælde skulle vurdere, om det konkret er nødvendigt for den
kriminalpræventive indsats at videregive de pågældende oplysninger, for at
forældrene m.v. har mulighed for at påvirke den unges adfærd. De sociale
myndigheder skal desuden vurdere, om der er grund til at antage, at netop
den person, hvortil videregivelsen sker, vil kunne påvirke den unge i en
positiv retning og derved bidrage til at forhindre, at den unge udvikler eller
fortsætter en kriminel adfærd, herunder udbygger sin tilknytning til en
kriminel gruppering.
Justitsministeriet har på baggrund af Datatilsynets høringssvar foretaget en
uddybning i bemærkningerne til den foreslåede § 115 a i retsplejeloven
(lovforslagets § 2, nr. 3), således at det bl.a. fremgår, at der ved vurderingen
af, om der er grund til at antage, at personen vil kunne påvirke den unge i
en positiv retning bl.a. kan lægges vægt på, om den unge vurderes at have
tillid til personen, og om personen vurderes at have de nødvendige
ressourcer til at kunne adfærds- og holdningspåvirke den unge, hvad enten
det drejer sig om begyndende eller længerevarende kriminalitet eller
tilknytning til en kriminel gruppering.
Endvidere fremgår det nu af bemærkningerne til den foreslåede
bestemmelse, at det i forhold til forældre og andre familiemedlemmer
desuden skal vurderes, hvorvidt familien i sig selv i visse tilfælde vil kunne
udgøre en risikofaktor for den unge. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis
Side 21/61
der er tale om en familie, som generelt har kriminalitetsproblemer. I
sådanne tilfælde vil det i almindelighed ikke være hensigtsmæssigt at
involvere familien.
KL anfører, at formuleringen i lovændringen tydeligt skal hjemle, at deling
af den type af information er underlagt betegnelsen almindelig
myndighedsudøvelse. KL anfører i den forbindelse, at det bør fremgå
tydeligt, at videregivelsen har et kriminalpræventivt formål. KL anfører
endvidere, at der er behov for en klar afgrænsning af, hvad der menes med
»familiemedlemmer, der har lignende tætte relationer til den pågældende
person«.
Justitsministeriet bemærker, at det er en betingelse for videregivelse af
oplysninger i medfør af retsplejeloven § 115 a, at videregivelsen må anses
for nødvendig som led i en kriminalitetsforebyggende indsats over for den
pågældende. Der kan således alene videregives de oplysninger, som er
nødvendige for, at forældre m.v. kan opnå en sådan viden om
kriminalitetens omfang og karakter, at de vil være i stand til at vurdere
situationen og have mulighed for at påvirke den pågældendes adfærd, jf.
Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 112 som fremsat, side 53.
Justitsministeriet bemærker endvidere, at videregivelsen af oplysninger
efter retsplejeloven § 115 a kan finde sted til forældre eller andre, herunder
familiemedlemmer, der har lignende tætte relationer til den pågældende
person. Det beror på en konkret vurdering, om f.eks. en onkel har en så tæt
relation til en ung person, at den kan sammenlignes med relationen mellem
en person og vedkommendes forældre, jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg
A, L 112 som fremsat, side 53. Det antages imidlertid, at dette i praksis først
og fremmest vil forekomme i forhold til andre familiemedlemmer. Der vil
således kun helt undtagelsesvist være den forudsatte tætte relation mellem
en ung person og eksempelvis en klubmedarbejder, sportstræner eller
underviser.
Justitsministeriet har på den baggrund ikke fundet anledning til i
bemærkningerne at afgrænse dette yderligere.
Dansk Socialrådgiverforening udtrykker bekymring i forhold til
muligheden for at videregive fortrolige oplysninger om voksne borgere til
familiemedlemmer uden borgerens samtykke. Foreningen anfører i den
forbindelse, at forslaget er et brud med den grundlæggende
Side 22/61
forvaltningsretlige bestemmelse om tavshedspligt, der er helt afgørende i
socialrådgivernes og de sociale myndigheders arbejde, og at man er
bekymret for, at muligheden for at socialrådgiveren videregiver fortrolige
oplysninger uden samtykke, kan præge den samarbejdsrelation og tillid,
som er helt afgørende i det kriminalitetsforebyggende arbejde.
Det Kriminalpræventive Råd anfører, at rådet er betænkeligt ved at
indskrænke udsatte gruppers rettigheder, men noterer sig, at Rigspolitiet har
oplyst, at politiet har haft gode erfaringer med redskabet. Rådet peger
endvidere på, at inddragelse af familie eller andre nære relationer har størst
effekt, når det sker ad frivillighedens vej. Rådet giver udtryk for, at der kan
være forhold i relationen, som har medvirket til den unges situation, som
ikke er kendte af myndighederne, f.eks. vold eller andre overgreb.
Justitsministeriet bemærker, at der med bestemmelsen er lagt op til at
indføre en mulighed for sociale myndigheder til at videregive oplysninger
som led i en kriminalpræventiv indsats over for enkelte borgere. Det
fremgår af pkt. 3.1.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at
Justitsministeriet vurderer, at indførelse af en sådan adgang for de sociale
myndigheder vil kunne styrke den forebyggende indsats mod kriminalitet i
kommunerne yderligere for så vidt angår unge over 18 år. Det skyldes, at
de sociale myndigheder med den foreslåede ændring vil få adgang til at
inddrage personer, der vurderes at have den unges tillid, og som samtidig
vurderes at have de nødvendige ressourcer til at kunne adfærds- og
holdningspåvirke den unge i en positiv retning.
Bestemmelsen indebærer derimod ikke nogen pligt for sociale myndigheder
til at videregive oplysninger, hvorfor det vil være op til den enkelte
medarbejder/myndighed at bestemme, om de pågældende oplysninger
videregives. Oplysninger vil således kunne undlades at videregives, hvis
myndigheden f.eks. vurderer, at en videregivelse vil kunne få negativ
indvirkning på den relation, der er opbygget med den pågældende borger.
2.2.3. Forbud mod handlinger, der er egnede til at bidrage til, at
personer under 18 år involveres i kriminalitet
Advokatrådet anfører, at det er af central retssikkerhedsmæssig betydning,
at straffebestemmelser formuleres så præcist, at der ikke efterlades tvivl om,
hvilke handlinger der kriminaliseres. Rådet mener, at det fremstår uklart,
hvilke handlinger der omfattes af forbuddet mod rekrutteringsfremmende
handlinger rettet mod børn og unge, herunder navnlig om der tilsigtes en
Side 23/61
udvidelse af det strafbare område i forhold til handlinger, der allerede i dag
vil være omfattet af den almindelige bestemmelse om medvirken og forsøg
på medvirken.
Dansk Socialrådgiverforening bakker op om forslaget, som de betragter
som en beskyttelse af sårbare børn og unge.
Danske Advokater mener, at det er prisværdigt, at man gerne vil forebygge,
at børn og unge kommer ind i en kriminel løbebane. Danske Advokater
anfører, at det er et retssikkerhedsmæssigt grundprincip, at loven skal være
klar og gennemskuelig, og at sammenhængen mellem forbrydelse og straf
skal være proportionel, klar og forudsigelig. Ifølge Danske Advokater er
dette ikke tilfældet med den foreslåede bestemmelse om forbud mod
rekrutteringsfremmende handlinger rettet mod børn og unge. Danske
Advokater anfører videre, at overtrædelse af bestemmelsen vil kunne give
op til fire års fængsel, og at det derfor er foruroligende, at gerningsindholdet
er uklart og ikke tilstrækkelig beskrevet i bemærkningerne til bestemmelsen.
Der stilles i denne sammenhæng spørgsmål om, hvorvidt det er nok, at en
tidligere dømt låner en hammer til naboens søn, da hammeren potentielt kan
bruges til kriminalitet.
SSP-Samrådet bakker som udgangspunkt op om, at
rekrutteringsfremmende handlinger sanktioneres. Rådet anfører dog, at det
er væsentligt, at bevisførelsen er på plads, for at såvel den unge over 18 år
samt den unge under 18 år kan forstå, hvorfor handlingen er ulovlig.
Justitsministeriet er enig med høringsparterne i, at skal være klart, hvilken
adfærd der er strafbelagt. Forbuddet mod handlinger, der er egnede til at
bidrage til, at en person under 18 år involveres i kriminalitet, er derfor
nærmere beskrevet i bemærkninger til den foreslåede § 191 b i straffeloven
(lovforslagets § 1, nr. 15), hvor der også gives en række eksempler på
handlinger, der vil være omfattet af bestemmelsen.
Hvilke handlinger, der konkret er egnede til at bidrage til, at en person
under 18 år involveres i kriminalitet, vil afhænge af omstændighederne, der
knytter sig til handlingerne. Det er derfor ikke muligt at lave en udtømmende
oplistning af de omfattede handlinger.
Justitsministeriet har på baggrund af høringssvarene uddybet
bemærkninger til bestemmelsen. Der er bl.a. tilføjet yderligere eksempler,
Side 24/61
og det er præciseret, at overladelse af redskaber alene vil være omfattet af
den foreslåede bestemmelse, når det sker til brug for kriminalitet.
Straf for medvirken og forsøg forudsætter, at gerningspersonen har forsæt
til en forbrydelse, der i et vist omfang er konkretiseret. I forhold til disse
almindelige regler om forsøg og medvirken vil der efter den foreslåede
bestemmelse ikke skulle føres bevis for, at gerningspersonen har forsæt til
en sådan konkretiseret strafbar handling. Gerningsindholdet i den
foreslåede bestemmelse vil således være fuldbyrdet, når gerningspersonen
har udført en handling, der er egnet til at bidrage til, at en person under 18
år involveres i kriminalitet.
2.2.4. Fratagelse af børne- og ungeydelsen for dømte bandemedlemmer
Børnerådet anfører, at de finder det uklart, hvorvidt karantæneordningen
medfører en reduceret udbetaling af børne- og ungeydelsen. Derudover
finder rådet det uklart, hvordan ordningen vil fungere i praksis, hvis den
dømte forælder ved løsladelse, er barnets eneste
forældremyndighedsindehaver, og hvordan ordningen skal fungere i
praksis, hvis børne- og ungeydelsen i dette tilfælde udbetales til et potentielt
mindre barn.
Derudover bemærker Børnerådet, at i det tilfælde, at karantæneordningen
påvirker størrelsen af den udbetalte børne- og ungeydelse, vil rådet på det
kraftigste opfordre til, at der foretaget en børnerettighedsvurdering (Child
Rights Impact Assessment (CRIA)) for at sikre, at lovgivningen lever op til
børnekonventionen.
Dansk Socialrådgiverforening anfører, at de mener at hensigten med
børne- og ungeydelsen er at dække nogle af de udgifter, der er forbundet
med at være en børnefamilie, og at det forskyder formålet med ydelsen at
blande den sammen med strafferetten. Foreningen giver udtryk for, at en
karantæne risikerer at ramme børnene, og at hensynet til barnets tarv bør
være udgangspunktet.
Danske Advokater giver udtryk for, at de er undrende over for denne
efterfølgende sanktion på børne- og ungeydelsen, som i sidste ende kan
risikere at gå ud over barnet. Danske Advokater opfordrer derfor til, at det
overvejes at lave en undtagelsesbestemmelse, hvor ydelsen alligevel kan
udbetales til den tidligere straffede, hvis dette vurderes at tjene til barnets
bedste. Det anføres, at det f.eks. kan være i tilfælde, hvor den tidligere
Side 25/61
straffede er eneforældremyndighedsindehaver, har barnet boende hos sig,
og barnet ikke selv vurderes at kunne varetage sine økonomiske interesser,
f.eks. pga. alder. Danske Advokater bemærker, at en sådan ændring vil være
i overensstemmelse med aftale om Bandepakke IV, hvor det er aftalt, at
”Dømte bandemedlemmer skal kunne fratages børne- og ungeydelse”
(Danske Advokaters understregning).
Det Kriminalpræventive Råd anfører, at mange børn og unge med
kriminelle eller tidligere kriminelle forældre i forvejen er økonomisk
udsatte. Rådet giver udtryk for, at en forværring af et barns økonomiske
udsathed ville kunne lede til en forværring eller yderligere forværring af
barnets livsvilkår, trivsel og udviklingsmuligheder, bl.a. ved at gøre barnet
ude af stand til at kunne deltage i fritidsaktiviteter og andre fællesskaber på
linje med andre børn. Rådet anbefaler, at det præciseres, hvordan ændringen
kan føre til mindreudgifter. Derudover anbefaler rådet, at det præciseres,
hvad der sker i tilfælde af, at en dømt er eneforsørger.
Justitia anfører, at indgreb i den dømte persons økonomiske forhold kan
medføre eftervirkninger, der kan have betydelige konsekvenser, også efter
den almindelige straf er udstået. Det anføres, at dette er problematisk, da det
ikke kun påvirker den dømte, men også dennes børn og partner, som
risikerer at blive hjemløse og stå uden midler til basale fornødenheder.
Justitia giver udtryk for, at det er et grundlæggende princip i dansk ret, at
man ikke hæfter for andre handlinger end sine egne. Det anføres, at en dom
for et strafbart forhold derfor heller ikke bør kunne få retsfølger for andre
end den, som forbrydelsen kan tilregnes. Forslaget må derfor efter Justitias
vurdering anses for uproportionalt og unødvendigt.
Retspolitisk Forening anfører, at de mange forslag om ændring af
skattelov, lov om sociale ydelser m.fl. vil medføre, at den pågældende
personkreds mister al forsørgelsesgrundlag, hvilket alt andet lige vil bringe
de pågældende personer i en ganske vanskelig situation, herunder særligt,
hvis de har mindreårige børn, som skal brødfødes.
Som det fremgår af den politiske aftale om Bandepakke IV, er
aftalepartierne enige om, at dømte bandemedlemmer skal kunne fratages
børne- og ungeydelsen.
Skatteministeriet bemærker, at den foreslåede ordning er en udvidelse af
den allerede gældende 3-årige karantæneordning for personer, som
Side 26/61
idømmes ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af
frihedsberøvende karakter for en lovovertrædelse, der er omfattet af
straffelovens § 81 a. Ministeriet har taget Danske Advokaters bemærkning
til efterretning, men fastholder, at i alle tilfælde omfattet af den foreslåede
§ 4 e, stk. 2, i lov om en børne- og ungeydelse ophører udbetalingen af
børne- og ungeydelsen til den dømte i en periode på 3 år fra løsladelsen.
Ministeriet bemærker desuden, at i tilfælde, hvor den dømte forælder ved
løsladelse er barnets eneste forældremyndighedsindehaver, og det
forudsættes, at barnet f.eks. ikke er i privat familiepleje, da vil børne- og
ungeydelsen blive udbetalt til barnet uanset barnets alder.
Den foreslåede 3-årige karantæneordning regulerer ikke størrelsen på
børne- og ungeydelsen, og den dømtes del af børne- og ungeydelsen udgår
ikke. Den del af børne- og ungeydelsen, som den dømte fratages ved
løsladelse, skal udbetales til den anden forældremyndighedsindehaver, den
eller de personer, der har taget barnet i pleje, eller barnet eller den unge
selv, jf. den foreslåede § 4 e, stk. 2, i lov om en børne- og ungeydelse.
Med udformningen af karantæneordningen er det således alene den dømte,
der hæfter for egne handlinger. Dette følger af, at den dømtes del af børne-
og ungeydelsen, ikke vil udgå, men derimod vil blive udbetalt til en anden.
Børne- og ungeydelsen vil således fortsat blive udbetalt for barnet.
Skatteministeriet skønner, at der ikke vil være mindreudgifter forbundet med
udbetaling af børne- og ungeydelse som følge af forslaget. Dette er
præciseret i lovforslaget.
SSP-Samrådet anfører, at de kan bakke op om forslaget, såfremt
børneydelsen i stedet udbetales til en anden forældremyndighedsindehaver
eller værge, således at fratagelsen af ydelsen ikke kommer barnet til last.
Det anføres, at forslaget således kan sikre, at pengene reelt går til barnets
bedste og ikke til den kriminelle.
Udbetaling Danmark anfører, at Udbetaling Danmark ikke nødvendigvis
vil kunne nå at stoppe udbetalingen af børne- og ungeydelsen fra
kvartalet/måneden efter løsladelsen, og gør i forlængelse heraf opmærksom
på, at Udbetaling Danmark også er afhængig af at få oplysningerne om
løsladelsen fra kriminalforsorgen tids nok til, at Udbetaling Danmark vil
kunne stoppe børne- og ungeydelsen som foreslået.
Side 27/61
Udbetalings Danmark bemærker, at hvis Udbetaling Danmark skal kunne
stoppe børne- og ungeydelsen inden den første udbetaling efter løsladelsen,
forudsætter det, at Udbetaling Danmark på forhånd ved, hvilke ydelser
borger modtager, og det gør Udbetaling Danmark ikke i dag. Det anføres, at
en sådan administration desuden vil adskille sig fra håndteringen af de
øvrige karantæneordninger, hvilket vil betyde, at Udbetaling Danmark skal
implementere de nye regler i registersamkøringssystemet, som skal
håndteres parallelt med de eksisterende, hvilket vil øge kompleksiteten.
Udbetaling Danmark anbefaler, at karantæneordningen på børne- og
ungeydelsesområdet skal forstås og administreres på tilsvarende vis som
ved de øvrige karantæneordninger. Som følge heraf anbefaler Udbetaling
Danmark, at der i stil med de øvrige karantæneordninger tilføjes en
tilbagebetalingsbestemmelse, der giver hjemmel til at kræve uberettiget
udbetalte ydelse tilbagebetalt, og uden at stille krav om, at personen skal
have modtaget ydelsen mod bedre vidende.
Udbetaling Danmark bemærker, at den anbefalede tilbagebetalingsordning
vil betyde, at Udbetaling Danmark, ud over at skulle kræve den dømtes del
af børne- og ungeydelsen tilbagebetalt, også skal udbetale den dømtes del
af ydelsen til den anden forældremyndighedsindehaver eller til den eller de
personer, der har taget barnet i pleje med tilbagevirkende kraft.
Skatteministeriet deler Udbetaling Danmarks betragtninger og har indsat
en tilbagebetalingshjemmel i bestemmelsen samt tilrettet bemærkningerne
til den foreslåede § 4 e, stk. 2, i lov om en børne- og ungeydelse
(lovforslagets § 8, nr. 1).
2.2.5. Styrket opholdsforbud og nyt kontaktforbud
Hjælp Voldsofre angiver, at en øget anvendelse af opholds- og
kontaktforbud muligvis kan minimere recidiv blandt voldsudøvende
bandekriminelle.
Retspolitisk Forening anfører, at ændringsforslagene, om at fratage en
bestemt personkreds retten til efter endt afsoning at færdes frit på alle
lokationer, fremstår som et alvorligt indgreb i retten til personlig frihed.
SSP-Samrådet støtter som udgangspunkt, at opholdsforbuddet og
kontaktforbuddet styrkes. Rådet giver dog udtryk for, at der er et par
Side 28/61
væsentlige udfordringer, der bør iagttages, og som kræver yderligere
afdækning og vurdering. Rådet anfører, at et opholdsforbud kan have den
konsekvens, at man minimerer personens adgang til beskyttende faktorer
som positive relationspersoner, job m.m. Det anføres endvidere, at det i den
sammenhæng er væsentligt, at man har grundige overvejelser om, hvad der
i den enkeltes tilfælde kan være et anerkendelsesværdigt formål, og at dette
kan justeres løbende, da forhold, der kan være anerkendelsesværdige, kan
skifte i løbet af ganske kort tid.
Som det fremgår af den politiske aftale om Bandepakke IV, er
aftalepartierne enige om at styrke opholdsforbuddet og at indføre et forbud
mod kontakt med andre bandemedlemmer. Justitsministeriet finder, at
initiativerne bør gennemføres ved at nyaffatte straffelovens § 79 a, således
at bestemmelsen kommer til at indeholde et styrket opholdsforbud samt et
nyt kontaktforbud.
Justitsministeriet bemærker derudover, at det i dag er muligt at idømme
personer dømt for banderelateret kriminalitet et opholdsforbud, jf.
straffelovens § 79 a. Det følger i den forbindelse af straffelovens § 79 a, stk.
3, at politiet kan meddele tilladelse til færden eller ophold i et område
omfattet af et opholdsforbud efter stk. 1, hvis det af særlige grunde må anses
for beføjet. Som det fremgår af pkt. 3.2.1.1.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger, kan der være særlige tilfælde, hvor en person, der er idømt
et opholdsforbud, har et særligt anerkendelsesværdigt formål med at færdes
eller opholde sig i det område, som forbuddet vedrører. Det er foreslået, at
gældende ret herom videreføres ved nyaffattelsen af straffelovens § 79 a.
Justitsministeriet henviser herudover til pkt. 4.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger, hvor forholdet til grundloven og Danmarks internationale
forpligtelser efter EMRK er beskrevet for så vidt angår det styrkede
opholdsforbud og det nye kontaktforbud. Som det fremgår heraf, er det
ministeriets vurdering, at den foreslåede ordning kan gennemføres inden for
rammerne af grundloven og Danmarks internationale forpligtelser,
herunder grundlovens §§ 78 og 79 (om forenings- og forsamlingsfrihed)
samt EMRK artikel 8 (om ret til respekt for privatliv og familieliv).
Justitia anfører, at forslaget indeholder mulighed for at idømme et
opholdsforbud, hvor det er tilknytningen til bandemiljøet på
gerningstidspunktet (og ikke domstidspunktet), der er afgørende for, om der
kan gives opholdsforbud. Justitia giver udtryk for, at et sådant
Side 29/61
opholdsforbud imidlertid vil kunne indebære en uproportional og
unødvendig indskrænkning af den dømtes ret til at bevæge sig frit. Det
anføres, at der kan gå lang tid mellem gerningstidspunkt og domsafsigelse,
nogle gange flere år, hvorfor opholdsforbuddet kan miste sin relevans i
tilfælde, hvor den pågældende i mellemtiden har forladt rocker-
/bandemiljøet. Justitia giver også udtryk for, at udvidelsen af anvendelsen
af opholdsforbuddet til også at gælde ved overtrædelse af knivloven kan
være uproportional.
Justitsministeriet bemærker, at det bl.a. fremgår af en evaluering af 31.
januar 2022, som Rigspolitiet og Rigsadvokaten har foretaget af
opholdsforbuddet i straffelovens § 79 a, at der kan være visse bevismæssige
udfordringer forbundet med at få en tiltalt idømt et opholdsforbud efter
straffelovens § 79 a, stk. 1, 2. pkt. Det skyldes, at domstolene på baggrund
af ordlyden af bestemmelsen i visse tilfælde har lagt til grund, at
bandetilknytningen skal være gældende på domstidspunktet og ikke på
gerningstidspunktet. Bandetilknytningen kan dog være vanskelig at bevise,
navnlig hvis den tiltalte har været varetægtsfængslet i en længere periode
op til dommen. Dette fremgår også af Serviceeftersynet. Det er på den
baggrund Justitsministeriets vurdering, at der ved spørgsmålet om
tilknytning til en gruppe af personer, der tilsammen står bag omfattende og
alvorlig kriminalitet, bør tages udgangspunkt i, om tilknytningen forelå på
gerningstidspunktet.
Justitsministeriet bemærker desuden, at det fremgår af Serviceftersynet, at
Rigspolitiet ser en øget tendens til besiddelse af knive m.v. i det offentlige
rum, samt at Rigsadvokaten og Rigspolitiet i Serviceeftersynet bemærker, at
straffelovens § 79 a, stk. 1, 2. pkt., kan overvejes udvidet til også at omfatte
knivlovsovertrædelser. Det er derfor Justitsministeriets vurdering, at
kredsen af love, der kan medføre et opholdsforbud i medfør af det foreslåede
i straffelovens § 79 a, stk. 1, 2. pkt., bør udvides til også at omfatte knivloven,
for at imødegå den øgede tendens til besiddelse af knive m.v. i det offentlige
rum.
Advokatrådet anfører om kontaktforbuddet, at der er tale om et kendt
lovgivningsmæssigt værktøj, der udstrækkes til også at gælde personer, som
dømmes for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a. Rådet
har forståelse for ønsket om at forebygge bandekriminalitet og dermed
beskytte samfundet og dets borgere, men er bl.a. bekymret for rækkevidden
af det foreslåede kontaktforbud.
Side 30/61
Advokatrådet udtrykker, at der lægges op til et særdeles vidtgående indgreb
i den personlige frihed, hvorfor der i tillæg til en grundig og konkret
proportionalitetsafvejning bør stilles betydelige krav til klarhed omkring
forbuddets konkrete omfang. Rådet anbefaler således, at det præciseres i
lovforslaget, at straf for overtrædelse af forbuddet forudsætter en
forudgående advarsel fra politiet, bortset fra tilfælde hvor det er helt
ubetænkeligt at lægge til grund, at den dømte måtte anse den pågældende
for omfattet af forbuddet. Rådet anfører også, at da der ofte i betydelig grad
indgår et subjektivt element ved vurderingen af, om en person kan anses
som banderelateret, bør det endvidere fremgå udtrykkeligt, at politiets
forudgående advarsel vil være genstand for særskilt prøvelse ved
domstolenes behandling af straffesager vedrørende overtrædelse af
kontaktforbud.
Den Danske Dommerforening udtrykker, at kontaktforbuddet vil have et
væsentligt større anvendelsesområde end ordningen vedrørende
terrordømte, idet den omfatter en betydeligt bredere vifte af
kriminalitetstyper og derfor også må forventes at ville berøre en betydeligt
større og mere varieret persongruppe.
Justitia anfører, at konktaktforbuddet er meget vidtgående og må betragtes
som en form for ekstra straf, der i praksis vil opleves som meget
indskrænkende i forhold til den personlige frihed. Justitia giver udtryk for,
at forslaget indeholder en meget stor personkreds, som omfatter kontakt med
alle personer, der har tilknytning til samme gruppe af personer, som den
dømte på gerningstidspunktet havde tilknytning til. Det anføres, at det også
omfatter personer, som efter domstidspunktet bliver tilknyttet den
pågældende gruppe, hvilket udgør en meget vidtgående indskrænkning i den
dømtes frihed. Det anføres endvidere, at kontaktforbuddet omfatter enhver
kontakt med de omfattede personer, herunder om andre ting end kriminalitet
m.v. Justitia anser det for at være særligt indgribende, når personer, som har
afsonet deres straf og ikke ønsker at fortsætte en kriminel løbebane,
afskæres fra kontakt til sociale relationer. Justitia giver også udtryk for, at
det er uproportionalt, at overtrædelse som udgangspunkt skal medføre
fængselsstraf. Det er på denne baggrund Justitias vurdering, at indførelse af
kontaktforbud er et meget indgribende redskab, som på ingen måde kan stå
på mål med tiltagets formål.
Side 31/61
Justitsministeriet bemærker hertil, at det foreslåede kontaktforbud i
straffelovens § 79 a alene vil kunne idømmes som led i en dom for
banderelateret kriminalitet m.v., og at det efter ministeriets opfattelse er
kriminalitet, hvor der gør sig særligt tungtvejende hensyn gældende i
forhold til bl.a. at mindske risikoen for nye lovovertrædelser af lignende
beskaffenhed.
Det fremgår af det foreslåede § 79 a, stk. 3, 1. pkt., i straffeloven, at der ved
kontaktforbud forstås et forbud mod at søge at kontakte personer, der har
tilknytning til samme gruppe af personer, som den dømte på
gerningstidspunktet har tilknytning til. Som anført i pkt. 3.2.1.3.1.3 i
lovforslagets almindelige bemærkninger forudsættes det, at et idømt
kontaktforbud som udgangspunkt vil skulle omfatte kontakt med alle
personer, der har tilknytning til samme gruppe af personer, som den dømte
på gerningstidspunktet havde tilknytning til. Justitsministeriet finder det
nødvendigt for forbuddets egnethed, at det er dynamisk og som
udgangspunkt omfatter alle personer, der har tilknytning til samme gruppe
af personer, som den dømte på gerningstidspunktet havde tilknytning til.
Ministeriet har herved lagt vægt på, at de dømte er særligt udsatte for enten
at blive fastholdt eller at falde tilbage i et det kriminelle miljø gennem
kontakt med andre personer, der har tilknytning til samme gruppe af
personer, som den dømte.
Som det fremgår af pkt. 3.2.1.3.1.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger, kræves der forsæt til alle elementer i den foreslåede § 79 a,
stk. 3, jf. straffelovens § 19. Der kræves således forsæt med hensyn til, at
den person, som den dømte søger at kontakte, er tilknyttet samme gruppe af
personer, som den dømte på gerningstidspunktet havde tilknytning til. Det
forudsættes i den forbindelse, at straf for overtrædelse af forbuddet i
tilfælde, hvor tilknytningen til grupperingen ikke er klar – f.eks. på grund af
manglende forudgående kendskab eller fravær af tydelige kendetegn – vil
kræve en forudgående advarsel fra politiet om, at kontakt med personen af
politiet vurderes at udgøre en overtrædelse af forbuddet.
Justitsministeriet bemærker, at politiets forudgående advarsel har til formål
at sikre tilstrækkelig klarhed for den dømte om indholdet af forbuddet. En
advarsel vil således ikke kunne gøres til genstand for en selvstændig
prøvelse ved domstolene, idet en advarsel ikke i sig selv har nogen
retsvirkning over for den dømte. Justitsministeriet har i pkt. 3.2.1.3.1.3 i
lovforslagets almindelige bemærkninger tilføjet, at der ikke vil gælde nogen
Side 32/61
formkrav til den forudgående advarsel, idet den dog vil skulle kunne
dokumenteres af politiet.
SSP-Samrådet anfører, at det ikke i beskrivelsen vedrørende
kontaktforbuddet er tydeligt, hvornår der reelt er tale om ”kontakt”. Rådet
giver udtryk for, at der f.eks. beskrives e-mails og beskeder på Facebook,
men at de unge er på andre hurtigt forandrende medier, hvor det kan ske, at
man skriver i den samme tråd i en nyhedsstrøm, kommenterer det samme
opslag, selv om det ikke var intentionen at være i kontakt, at man ”liker” et
opslag osv.
SSP-Samrådet udtrykker også, at det i forbindelse med en afsoning synes
problematisk, at man ikke kan opretholde et kontaktforbud, idet rådets
erfaringer er, at det kriminelle netværk i høj grad styrkes i forbindelse med
en afsoning.
For så vidt angår delen om, hvornår noget udgør kontakt, bemærker
Justitsministeriet, at det fremgår af bemærkningerne til det foreslåede § 79
a, stk. 3, 1. pkt., i straffeloven (lovforslagets § 1, nr. 6), at kontaktforbuddet
vil omfatte en hvilken som helst kontakt, som foregår gennem internettet
eller et lignende system til spredning af information. Som eksempler kan
nævnes e-mail, internetchat, internettelefoni, onlinespil med chatfunktion og
sociale medier, herunder Facebook, Instagram, X, Snapchat og TikTok. Det
samme gælder for kontakt, som finder sted på det mørke internet (dark web),
som er en betegnelse for et netværk, som det kræver særlig software for at
få adgang til. Netværket gør det herefter muligt for brugerne at skjule både
deres handlinger og identiteter og er dermed særdeles velegnet for
kriminelle, der ønsker at skjule ulovlige aktiviteter. Endvidere vil brug af
Skype, Facetime, WhatsApp, Viber og lignende programmer til opkald, chat
og videoopkald via internettet være omfattet af forbuddet. Det bemærkes, at
forbuddet ligeledes forudsættes at omfatte fremtidige
kommunikationsteknologier, der på linje med internettet vil kunne bruges til
spredning af information.
Kontakten vil endvidere skulle være rettet mod en eller flere konkrete
personer, der er omfattet af forbuddet. En generel henvendelse eller et
opslag, eksempelvis på en Facebook-profil eller Instagram-konto, herunder
både på den dømtes egen profil eller på en andens, vil derimod i
almindelighed ikke være omfattet af forbuddet. Det bemærkes, at en sådan
henvendelse, der indledningsvis er generel, undervejs vil kunne skifte
Side 33/61
karakter og således blive omfattet af forbuddet. Det vil f.eks. kunne være
tilfældet, hvis en generel henvendelse på den dømtes egen Facebook-profil
eller i et lukket chatrum eller Facebookgruppe udvikler sig til en samtale
med en eller flere personer omfattet af forbuddet.
For så vidt angår delen om afsoning, bemærker Justitsministeriet, at det
følger af den foreslåede § 79 a, stk. 3, 3. pkt. i straffeloven (lovforslagets §
1, nr. 6), at kontaktforbud ikke omfatter andre indsatte i kriminalforsorgens
varetægt, når den dømte er i kriminalforsorgens varetægt. Som det fremgår
af bemærkningerne til det foreslåede § 79 a, stk. 3, 3. pkt., skal det ses i
sammenhæng med, at bandemedlemmer ofte placeres i særlige afdelinger i
kriminalforsorgen, samt at der kan gælde særlige vilkår for
bandemedlemmers afsoning. Det bemærkes, at Justitsministeriet har fundet
anledning til at præcisere bestemmelsen, så det fremgår tydeligere for den
dømte, hvornår kontaktforbuddet er gældende i forbindelse med indsættelse.
Advokatrådet henviser vedrørende tilsynet med kontaktforbuddet til
bekymringerne i deres tidligere høringssvar vedrørende ordningerne i
straffelovens §§ 79 b og 236. Rådet finder det særdeles betænkeligt, at et så
omfattende tilsyn kan gennemføres alene på baggrund af den tidligere dom
og uden noget krav om mistanke om tilbagefald til ny kriminalitet. Det
anføres, at da der ikke er tale om et straffeprocessuelt indgreb, vil den dømte
ligeledes være afskåret fra at få erstatning for uretmæssig ransagning m.v.
Videre bemærker Advokatrådet, at den dømte der med rimelig grund
mistænkes for at have overtrådt kontaktforbuddet (hvilket vil være
strafbart), retssikkerhedsmæssigt stilles bedre, end den dømte mod hvem der
ingen mistanke er. Rådet bemærker, at en sådan retstilstand forekommer
uhensigtsmæssig, ligesom det kan frygtes, at der fra politiets side vil være
en tilbøjelighed til at nedtone eller ignorere en mistanke, for derigennem at
undgå kravet om at indhente retskendelse.
Advokatrådet anfører, at lovforslaget vil tillade politiet uden forudgående
retskendelse at gøre særdeles vidtgående indgreb i retten til respekt for
privatliv, hjem og korrespondance, som bl.a. er beskyttet af EMRK artikel
8.
Advokatrådet giver udtryk for, at det foreslåede kontaktforbud vil omfatte
enhver kontakt til omfattede personer og således ikke vil være begrænset til
korrespondance vedrørende påtænkt ny kriminalitet eller lignende. Det
Side 34/61
anføres, at tilsynet tilsvarende vil bevæge sig væsentligt ud over at være en
beskyttelsesforanstaltning rettet mod forebyggelse af ny konkret
kriminalitet og beskyttelse af ofre.
Advokatrådet er således af den opfattelse, at forslaget rækker videre, end
hvad der er nødvendigt for varetagelse af de ovennævnte hensyn, og finder,
at forslaget bør genovervejes.
Den Danske Dommerforening henviser vedrørende tilsynet med
kontaktforbuddet til betænkelighederne i deres tidligere høringssvar
vedrørende ordningerne i straffelovens §§ 79 b og 236. Dommerforeningen
giver udtryk for, at tilsynet forekommer at være meget indgribende i
privatlivets fred, herunder i brevhemmeligheden og i boligens
ukrænkelighed, samt at overgangen mellem politiets løbende kontrol til
efterforskning på grundlag af egentlig mistanke, hvor politiet efter
retsplejeloven skal indhente en retskendelse, i praksis synes meget glidende.
Dommerforeningen ser derfor med stor betænkelighed på, at de
retssikkerhedsmæssige hensyn, der ligger bag indgreb i bl.a. i privatlivets
fred, og som efter lovgivningen sikres ved en retskendelse, på denne måde
langsomt, men sikkert, udhules.
Institut for Menneskerettigheder anfører, at politiet i medfør af det
foreslåede tilsyn med kontaktforbuddet kan foretage intensive indgreb i
borgerens hjem uden at skulle indhente en retskendelse og uden, at der
fastsat et mistankekrav. Instituttet giver udtryk for, at tilsynet samtidig har
en nær forbindelse til straffeprocessuelle indgreb og medfører en risiko for
at sætte grundlæggende krav til mistankegrundlag og efterforskningskvalitet
ud af kraft. På den baggrund gælder der efter instituttets opfattelse skærpede
krav til både den materielle hjemmel og til de processuelle retsgarantier.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der i politiets varetagelse af
tilsynsopgaven med det foreslåede kontaktforbud indsættes et kvalificeret
mistankekrav med den virkning, at der vil være et krav om forudgående eller
efterfølgende retskendelse.
Justitia anfører, at de foreslåede regler om tilsyn med kontaktforbuddet
skaber en ubalance i retssikkerheden, hvor den dømte, der mistænkes for at
have brudt kontaktforbuddet, vil være bedre beskyttet end den person, der
er blevet dømt, men hvor der ikke foreligger mistanke.
Side 35/61
Justitia giver udtryk for, at tilsynet indebærer et væsentligt indgreb i den
dømtes ret til respekt for sit privatliv, hjem og korrespondance, jf. EMRK
artikel 8. Det anføres, at denne ret ikke er absolut, men at der, når der
foretages indgreb, ifølge EMRK skal foreligge tilstrækkelig klar og præcis
lovhjemmel, ligesom indgrebet skal forfølge et legitimt formål og være
nødvendigt, herunder proportionalt.
Justitia fremhæver, at EMD ved vurderingen af, om indgreb som ransagning
og beslaglæggelse er nødvendige, ser på, om grundene for indgrebet er
relevante og tilstrækkelige, og om det er proportionalt i forhold til det
legitime formål.
Efter Justitias opfattelse kan der stilles spørgsmålstegn ved, om de med
tilsynet forbundne indgreb i alle tilfælde vil kunne anses for proportionale.
Det anføres, at jævnligt uanmeldte tilsynsbesøg på vilkårlige tidspunkter, og
hvor der ikke er konkret mistanke, eksempelvis vil kunne anses for
uproportionale indgreb i den dømtes ret til privatliv.
På den baggrund er det Justitias vurdering, at der vil være sager, hvor
tilsynsbesøg vil kunne anses for uproportionale i den dømtes ret til privatliv.
Østre Landsret og Vestre Landsret anfører, at de foreslåede
retsvirkninger af kontaktforbud, herunder den obligatoriske retsfølge om
fastsættelse af tilsyn, hvor den dømte skal tåle indgreb i boligens
ukrænkelighed og brevhemmeligheden m.v., vil skulle inddrages ved
domstolenes proportionalitetsafvejning af, om der i det hele taget bør
fastsættes et forbud og i givet fald af længden heraf.
Justitsministeriet bemærker hertil, at det foreslåede kontaktforbud i
straffelovens § 79 a alene vil kunne idømmes som led i en dom for
banderelateret kriminalitet m.v., og at det efter ministeriets opfattelse er
kriminalitet, hvor der gør sig særligt tungtvejende hensyn gældende i
forhold til bl.a. at mindske risikoen for nye lovovertrædelser af lignende
beskaffenhed.
Det følger af den foreslåede § 79 a, stk. 6, i straffeloven, at politiet fører
tilsyn med den dømtes overholdelse af et kontaktforbud, og at politiet som
led i gennemførelsen af et tilsyn med et meddelt kontaktforbud, uden
retskendelse, kan skaffe sig adgang til den dømtes bolig og andre lokaliteter,
som den dømte råder over, og foretage undersøgelse heraf. Det følger
Side 36/61
endvidere af bestemmelsen, at politiet, tilsvarende uden retskendelse, kan
foretage undersøgelse af breve og andre papirer og genstande, som den
dømte råder over, og om nødvendigt medtage disse med henblik på
undersøgelse af deres indhold.
Formålet med politiets tilsyn er at sikre muligheden for effektiv kontrol med,
at den dømte overholder meddelte forbud og dermed at forhindre, at den
dømte fastholdes eller falder tilbage i det kriminelle miljø. Tilsynet bidrager
hermed til at varetage hensynene til den offentlige tryghed, opretholdelse af
den offentlige orden, forebyggelse af forbrydelse og hensynet til at beskytte
andres rettigheder og friheder.
Justitsministeriet finder i den forbindelse, at det er en forudsætning for at
kunne gennemføre et effektivt tilsyn med dømtes overholdelse af et meddelt
kontaktforbud, at tilsynet sker uanmeldt. Et krav om indhentelse af
retskendelse forud for hvert tilsynsbesøg vil efter ministeriets opfattelse
være til hinder for en effektiv og fleksibel tilrettelæggelse af tilsynet.
Det bemærkes i den forbindelse, at tilsynet ikke har karakter af
efterforskning, som baserer sig på en konkret mistanke om et strafbart
forhold, der kan be- eller afkræftes af domstolene. Der er derimod tale om
et lovbestemt tilsyn, som har til formål at kontrollere, at den dømte
overholder et idømt kontaktforbud med henblik på at forebygge ny
banderelateret kriminalitet.
Efter den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 79 a, stk. 7, skal tilsynet
i alle tilfælde udføres så skånsomt, som omstændighederne tillader, og
gennemførelsen af tilsynet skal stå i rimeligt forhold til tilsynets formål.
Som det fremgår af bemærkningerne til det foreslåede § 79 a, stk. 7, i
straffeloven (lovforslagets § 1, nr. 6), vil dette eksempelvis indebære, at
politiet ved gennemførelsen af tilsynet med et meddelt kontaktforbud alene
må foretage undersøgelse af den dømtes bolig og andre lokaliteter, som den
dømte råder over, hvis mindre indgribende foranstaltninger ikke er
tilstrækkelige. Tilsvarende må politiet alene foretage undersøgelse af breve
og andre papirer og genstande, herunder computere, telefoner og andet IT-
udstyr, som den dømte råder over, hvis mindre indgribende foranstaltninger
ikke er tilstrækkelige.
Side 37/61
Politiet vil således i den konkrete situation skulle vurdere, hvordan tilsynet
bør udføres. Samarbejder den dømte med politiet i forbindelse med
gennemførelsen af tilsynet, vil det f.eks. ikke være nødvendigt at anvende de
samme tvangsindgreb, som hvis den dømte ikke samarbejder.
Politiets gennemførelse af tilsyn med et meddelt kontaktforbud vil være
omfattet af retssikkerhedslovens bestemmelser om forvaltningens
gennemførelse af tvangsindgreb uden for strafferetsplejen, ligesom den
dømte vil have adgang til at klage over politiets dispositioner i forbindelse
med gennemførelsen af tilsyn. Som det fremgår af pkt. 3.2.1.3.1.6 i
lovforslagets almindelige bemærkninger, vil retsplejelovens bestemmelser
om straffeprocessuelle indgreb skulle iagttages, hvis den dømte i forbindelse
med tilsynet med rimelig grund mistænkes for at have begået et strafbart
forhold. Det betyder, at politiet i en sådan situation som udgangspunkt vil
skulle indhente en retskendelse for f.eks. at foretage en ransagning af den
dømtes bolig, computer, telefon eller andet IT-udstyr, medmindre at
øjemedet dermed forspildes, jf. retsplejelovens § 796, stk. 3.
Det bemærkes desuden, at justitsministeren vil fastsætte nærmere regler om
politiets gennemførelse af tilsyn, jf. den foreslåede bestemmelse i
straffelovens § 79 a, stk. 11, nr. 2.
Justitsministeriet henviser for så vidt angår den foreslåede ordnings forhold
til EMRK til pkt. 4.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Som det
bl.a. fremgår heraf, er formålet med tilsynet at sikre, at den dømte
overholder meddelte forbud efter den foreslåede bestemmelse i straffelovens
§ 79 a, stk. 1, og dermed at forhindre, at de omfattede personer fastholdes
eller falder tilbage i en kriminel løbebane gennem kontakt med andre
personer, der har tilknytning til samme gruppe af personer som den dømte.
Forslaget vil således varetage hensynene til den offentlige tryghed,
opretholdelse af den offentlige orden, forebyggelse af forbrydelse og
hensynet til at beskytte andres rettigheder og friheder. Som det endvidere
fremgår, vurderer ministeriet, at den foreslåede ordning ikke går videre,
end hvad der er nødvendigt, bl.a. under henvisning til, at politiets tilsyn med
et meddelt kontaktforbud skal udføres så skånsomt, som omstændighederne
tillader det, ligesom gennemførelsen af tilsynet skal stå i rimeligt forhold til
tilsynets formål. Det er på den baggrund ministeriets vurdering, at den
foreslåede ordning kan gennemføres inden for rammerne af EMRK.
Side 38/61
Datatilsynet har noteret sig, at den dømtes behandling af personoplysninger
– som udgangspunkt – vil være at anse som en behandling, der foretages af
en fysisk person som led i rent personlige aktiviteter, men også at den dømte
efter Justitsministeriets vurdering kan behandle personoplysningerne på en
sådan måde, at behandlingen, uanset udgangspunktet, ikke kan
karakteriseres som en rent personlig aktivitet i
databeskyttelsesforordningens forstand. Datatilsynet bemærker også, at
justitsministeren fastsætter nærmere regler om forskellige forhold, der er
fastsat i § 79 a, herunder den dømtes tavshedspligt samt opbevaring og
behandling af oplysninger som nævnt i stk. 8.
Datatilsynet henviser i den forbindelse til databeskyttelseslovens § 28,
hvoraf det følger, at der skal indhentes en udtalelse fra Datatilsynet ved
udarbejdelse af bl.a. bekendtgørelser, der har betydning for beskyttelsen af
privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger. Datatilsynet
opfordrer til, at Justitsministeriet overvejer, hvorvidt der er grundlag for at
fastsætte – eller give politiet mulighed for i forbindelse med videregivelsen
af oplysninger at fastsætte – specifikke vilkår for den dømtes opbevaring af
oplysningerne. Det anføres, at disse specifikke vilkår eksempelvis i mere
detaljeret grad kan regulere den dømtes opbevaring og sletning af
oplysningerne.
Alternativt opfordrer Datatilsynet til, at Justitsministeriet eller politiet
udarbejder en vejledning vedrørende den dømtes opbevaring og sletning af
personoplysninger.
Justitsministeriet har noteret sig opfordringerne og bemærker, at der vil
blive udarbejdet en bekendtgørelse med regler om den dømtes tavshedspligt
samt opbevaring og behandling af oplysninger som nævnt i stk. 8, jf. den
foreslåede § 79 a, stk. 11, nr. 5.
Børnerådet anfører, at forslaget udvider brugen af varetægtsfængsling til at
gælde mistanke om flere typer kriminalitet. EMD har fastslået, at
varetægtsfængslinger kun må anvendes, hvis mindre indgribende
foranstaltninger ikke er fundet tilstrækkelige, og FN’s torturkomité har
udtrykt bekymring for brugen af varetægtsfængsling i Danmark.
Generelt finder Børnerådet flere problematikker forbundet med overdreven
brug af varetægtsfængsling, hvilket FN’s torturkomité peger på, kan være
tilfældet i Danmark. Det anføres, at varetægtsfængsling har store
Side 39/61
konsekvenser for de børn (15-17-årige), der varetægtsfængsles, og for de
børn, hvis forældre varetægtsfængsles. Rådet finder det derfor problematisk,
at Justitsministeriet foreslår at udvide brugen af det yderligere.
Justitia anfører, at varetægtsfængsling ved overtrædelse af opholdsforbud i
førstegangstilfælde kan være et uproportionalt og indgribende tiltag, som
kan have store konsekvenser for den sigtede.
Justitsministeriet bemærker, at det foreslås, at anvendelsesområdet for
retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 2, udvides, så der fremover også vil kunne
ske varetægtsfængsling, når der foreligger særligt bestyrket mistanke om, at
den sigtede har overtrådt et forbud efter straffelovens § 79 a, stk. 1, og § 79
b, stk. 1, jf. straffelovens § 124 a, stk. 1, herunder i førstegangstilfælde, hvis
lovovertrædelsen efter oplysningerne om forholdets grovhed vil kunne
ventes at medføre en ubetinget dom på fængsel i mindst 60 dage, og hensynet
til retshåndhævelsen skønnes at kræve, at sigtede ikke er på fri fod.
Den foreslåede ordning vil indebære, at straffelovens § 124 a, stk. 1, jf. § 79
a, stk. 1, eller § 79 b, stk. 1, tilføjes til kredsen af lovovertrædelser, der giver
adgang til varetægtsfængsling på grund af hensynet til retshåndhævelsen.
Efter Justitsministeriets opfattelse er dette nødvendigt for at medvirke til at
sikre, at personer ved overtrædelse af et opholds- og/eller kontaktforbud
efter den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 79 a, stk. 1, jf. § 124 a,
stk. 1, og den gældende § 79 b, stk. 1, jf. § 124 a, stk. 1, hurtigere fjernes fra
gaden.
2.2.6. Forbrydelser af ydmygende karakter
Hjælp Voldsofre anfører, at ofre for særligt ydmygende krænkelser kan
have svært ved at forstå en straf, der er så mild, at den ikke synes at stå mål
med krænkelsen. Ifølge foreningen kan en forhøjet straf af den forurettede
opfattes som en anerkendelse af den ydmygelse, vedkommende har været
udsat for. Foreningen støtter således forslaget.
SSP-Samrådet anfører, at de finder det relevant at skærpe betragtningen i
forhold til unge, der er i relation til bandekriminalitet, men finder det
samtidigt problematisk, at skærpelsen kan finde anvendelse ved sager der
vedrører problematikker, der ikke drejer sig om kriminalitet. Rådet påpeger
således, at det kan være væsentligt at være opmærksom på, at det kan være
svært at skelne mellem mobning og ydmygende strafbar handling. Det
Side 40/61
anføres, at et øget fokus på ydmygende handling kan medføre et øget
incitament for at betragte mobning som psykisk vold og dermed en kriminel
handling. Det anføres endvidere, at mobning dermed kan risikere at blive
betragtet som en kriminel handling frem for en socialpædagogisk
problematik.
Justitsministeriet bemærker, at den foreslåede bestemmelse udgør en
strafskærpelsesregel. Bestemmelsen vil således ikke medføre en selvstændig
kriminalisering, men vil alene have betydning i forbindelse med staffens
fastsættelse ved overtrædelse af andre straffebestemmelser.
2.2.7. Begrænsning af bandemedlemmers adgang til offererstatning
Hjælp Voldsofre giver udtryk for, at den foreslåede ændring af
offererstatningslovens § 6 a er betænkelig. Foreningen er bekymret for, at
den foreslåede ændring af bestemmelsen vil bevirke, at ofre for personfarlig
kriminalitet, som ikke har relation til bandemiljøet, og som f.eks. står helt
uden for kriminalitet, får begrænset deres krav på offererstatning. Efter
foreningens opfattelse bør bestemmelsen fortolkes på en sådan måde, at
f.eks. en sag, der minder om den sag, som Højesteret fik lejlighed til at
forholde sig til ved dom af 9. december 2019, ikke automatisk fører til afslag
på erstatning.
Endvidere anfører foreningen, at den foreslåede ændring af
offererstatningslovens § 11 a, stk. 1, giver anledning til bekymringer. Det er
foreningens opfattelse, at Erstatningsnævnet bør være bundet af et
erstatningskrav afgjort ved dom, hvis retten har haft alle sagens
omstændigheder til rådighed og konkret har forholdt til sig til spørgsmålet
om begrænsning af erstatning. Det anføres af foreningen, at der f.eks. ikke
bør være noget til hinder for, at en forurettet, der ved dom har fået tilkendt
godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, får udbetalt den ved dom
tilkendte godtgørelse af Erstatningsnævnet.
Justitsministeriet bemærker, at den foreslåede bestemmelse
(offererstatningslovens § 6 a, stk. 2) vil finde anvendelse i tilfælde, hvor
»skadelidte gennem sin adfærd har udsat sig for en særlig risiko for den
pågældende skade«. Ved dette forstås tilfælde, hvor skadelidte er medlem af
eller har tilknytning til en bande, samt tilfælde, hvor skadelidte færdes i et
farligt og kriminelt miljø, hvor der rutinemæssigt begås kriminalitet af en
art, som indbyder til voldelige sammenstød med andre. I disse tilfælde har
skadelidte således udvist en særlig risikobetonet adfærd, jf. pkt. 3.2.4.1.3 i
Side 41/61
lovforslagets almindelige bemærkninger. Den foreslåede ordning vil derfor
ikke påvirke muligheden for, at ofre, der ikke har udsat sig for en særlig
risiko for skade, får tildelt offererstatning.
Erstatningsnævnet vil i øvrigt under iagttagelse af almindelige
proportionalitetsprincipper skulle foretage en samlet bedømmelse af, om
erstatning efter den foreslåede bestemmelse vil skulle nedsættes eller
bortfalde i det enkelte tilfælde.
For så vidt angår foreningens bemærkninger til den foreslåede ændring af
offererstatningslovens § 11 a, stk. 1, er det Justitsministeriets opfattelse, at
Erstatningsnævnet – selv om ansøgerens erstatningskrav skulle være fastsat
ved dom – bør have mulighed for at begrænse ansøgerens erstatningskrav i
tilfælde af bandetilknytning m.v. Det ville således forekomme
uhensigtsmæssigt, hvis Erstatningsnævnets mulighed for at begrænse
erstatning i et videre omfang end efter de almindelige erstatningsregler
skulle afhænge af, om der er afsagt dom i sagen, og om der i den forbindelse
er taget stilling til et eventuelt erstatningskrav. Justitsministeriet henviser i
den forbindelse til pkt. 3.2.4.2.2 og 3.2.4.2.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Justitsministeriet bemærker, at den foreslåede ændring ikke vil påvirke
skadelidtes adgang til at rejse et civilt krav om erstatning over for
gerningspersonen efter de almindelige erstatningsregler. Hvis der
foreligger en dom for erstatningskravet, vil den foreslåede ordning heller
ikke være til hinder for, at skadelidte vælger at forsøge at inddrive sit
(resterende) krav på baggrund af dommen over for skadevolderen efter de
almindelige regler herom i retsplejeloven. Som det fremgår af pkt. 3.2.4.2.2
i lovforslagets almindelige bemærkninger angår den foreslåede ordning
således alene udbetaling af erstatning efter den statslige
offererstatningsordning, og det er i den forbindelse Justitsministeriets
opfattelse, at hensynet til, at statskassen – via offererstatningsordningen –
ikke skal betale fuld erstatning i disse sager, i særlige tilfælde vejer tungere
end hensynet til et offer, der gennem sin adfærd har udsat sig for en særlig
risiko for skade.
2.2.8. Tryggere møde med retssystemet for vidner og ofre
Hjælp Voldsofre giver udtryk for, at de er enige i at indføre de ændringer,
som Offer- og Vidnepanelet har anbefalet i relation til bedre beskyttelse af
vidner, herunder at dokumentere indenretlige afhøringer, når det vurderes,
Side 42/61
at det vil udsætte vidnet for unødigt ubehag at vidne under
hovedforhandlingen i sager om banderelateret kriminalitet.
Offerrådgivningen i Danmark mener, at forslaget ikke er vidtgående nok,
og at det burde være muligt med de tekniske løsninger, vi har i dag, at lade
vidnet afgive forklaring fra et separat lokale med video, således at vidnet
ikke påvirkes af at møde flere tiltalte, herunder tiltalte, som de ikke skal
vidne imod.
Danske Advokater anfører, at det er foruroligende, at brugen af anticiperet
bevisførelse foreslås udvidet til at kunne anvendes, når afgivelse af
forklaring vil udsætte vidnet for unødigt ubehag, og at der savnes en
beskrivelse af, hvad der skal til for at opfylde betingelsen om unødigt
ubehag, da det ellers er en åben port til at omgå princippet om
bevisumiddelbarhed, som er et vigtigt hensyn til retssikkerheden.
Justitsministeriet bemærker, at der alene er fremsat forslag om at ændre
retsplejelovens § 871, stk. 2, nr. 3, så det fremover bliver muligt at
dokumentere indenretlige afhøringer af vidner, der er foretaget i medfør af
retsplejelovens § 747, stk. 2, under hovedforhandlingen i straffesager, når
det vurderes, at afhøring af vidnet under hovedforhandlingen vil udsætte
vidnet for unødigt ubehag. Det fremgår af pkt. 3.2.5.1.3 i lovforslagets
almindelige bemærkninger, at der med den foreslåede ændring af
bestemmelsen lægges op til, at fremgangsmåden for dokumentation af en
indenretlig afhøring under hovedforhandlingen ændres, således at
afhøringen af vidnet under hovedforhandlingen, såfremt vidnet er
indenretligt afhørt i medfør af retsplejelovens § 747, stk. 2, begynder med
en dokumentation af vidnets indenretlige forklaring, og at den resterende
afhøring fokuseres på supplerende spørgsmål. Forslaget indebærer således
ikke en udvidelse af anvendelsesområdet for retsplejelovens § 747, stk. 2,
om anticiperet bevisførelse.
Justitsministeriet bemærker desuden, at det fremgår af bemærkningerne til
den foreslåede ændring af § 871, stk. 2, nr. 3, i retsplejeloven (lovforslagets
§ 2, nr. 14), at det i alle tilfælde må bero på en konkret vurdering, om
afhøring af vidnet under hovedforhandlingen vil udsætte det pågældende
vidne for unødigt ubehag. Dette vil som udgangspunkt være tilfældet, hvis
den indenretlige afhøring i medfør af retsplejelovens § 747, stk. 2, er
foretaget under henvisning til risikoen for repressalier eller lignende.
Herudover vil afgivelse af forklaring også kunne udsætte vidnet for unødigt
Side 43/61
ubehag, hvis der er en nærliggende risiko for, at vidnet under afhøringen
udsættes for intimiderende, herunder subtil, adfærd fra tiltalte, medtiltalte
eller tilhørere i form af f.eks. gestikulation eller vedholdende stirren, der
kan opfattes som truende. Det vil også kunne indgå i vurderingen, om vidnet
har bopæl eller færdes i samme område som tiltalte.
Justitsministeriet bemærker endvidere, at det er retten, der afgør, om
betingelserne i retsplejelovens § 871, stk. 2, nr. 3, er opfyldt, herunder i
hvilket omfang der kan ske dokumentation af vidneforklaringer efter
bestemmelsen, og i hvilket omfang vidnet skal afgive forklaring for retten.
2.2.9. Større konsekvens for ulovlig besiddelse af knive og blankvåben
m.v.
Danmarks Jægerforbund er stærkt tvivlende over for, om hævelse af
bødestraffene for ulovlig besiddelse af knive og blankvåben m.v. er den
mest effektive vej til at undgå ulovlige knive i det offentlige rum. Forbundet
anfører i den forbindelse, at foreningen betragter kontinuerlige
informationskampagner rettet mod alle landets borgere som den primære vej
til, at knivloven generelt bliver efterlevet. Forbundet deltager derfor gerne i
en bred myndighedskoordineret kampagne rettet mod borgerne i Danmark
om brug af knive.
Justitsministeriet er enig i, at oplysning om og kendskab til reglerne på
knivområdet, herunder reglerne for sikker våbenopbevaring, vil kunne
bidrage til bedre efterlevelse af reglerne. Derfor vil Det Kriminalpræventive
Råd – i samarbejde med politiet og relevante interessenter på området – i
forbindelse med ikrafttrædelsen af L 114 om ændring af lov om våben og
eksplosivstoffer m.v., lov om krigsmateriel og lov om jagt og
vildtforvaltning, der blev fremsat for Folketinget den 28. februar 2024 –
lancere en informationskampagne om gældende regler og god praksis for
sikker våbenopbevaring. Kampagnen vil have til formål at oplyse bl.a.
jægere og sportsskytter om, hvordan våben opbevares og transporteres
sikkert og lovligt, og hvilke konsekvenser det har at bryde reglerne.
2.2.10. Tværfaglige efterforskningsgrupper
Danske Advokater angiver, at de kan have en bekymring for, at
myndighedspersoner, som ikke har den samme politimæssige baggrund som
i NSK, indgår i et sådan formaliseret samarbejde. Danske Advokater
bemærker dog, at myndigheders deltagelse skal ske under NSK’s ledelse og
Side 44/61
i overensstemmelse med de regler, der gælder for politiets varetagelse af de
pågældende opgaver.
Retspolitisk Forening anfører, at de foreslåede bestemmelser om udvidelse
af politiets samarbejdsflade med andre myndigheder, herunder deling af
informationer, vil medføre en de facto fravigelse af retssikkerhedslovens §
1, stk. 1, som netop sikrer, at indgreb i meddelelseshemmeligheden og
boligens ukrænkelighed m.v. skal ske ved offentlige myndigheder. Det
anføres endvidere, at hvis dette ikke er tilfældet, må det fremfundne
materiale ikke anvendes eller videregives til brug for sager, der falder ind
under strafferetsplejen.
Justitsministeriet bemærker, at myndigheders deltagelse i en tværfaglig
efterforskningsgruppe sker under ledelse af National Enhed for Særlig
Kriminalitet og i overensstemmelse med de regler, der gælder for politiets
varetagelse af de pågældende opgaver, jf. den foreslåede § 110 c, stk. 3 i
retsplejeloven. Som det fremgår af pkt. 3.4.1.3.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger, vil den foreslåede ordning indebære, at deltagere i en
tværfaglig efterforskningsgruppe på tværs af myndigheder vil kunne sidde
sammen og foretage efterforskning ved at dele og videregive oplysninger,
hvis oplysningerne har betydning for efterforskningen. NSK vil således
kunne lade personale fra andre myndigheder afdække og undersøge
konkrete spor og beviser m.v. Myndigheder, der deltager i en tværfaglig
efterforskningsgruppe vil ikke få adgang til eller kunne overlades
kompetence til tvangsindgreb efter retsplejeloven. Politiet vil ligeledes
heller ikke kunne bemyndige myndighederne dertil. Tvangsindgreb efter
retsplejeloven vil således altid skulle foretages af politiet.
Datatilsynet anfører, at det fremgår, at det er Justitsministeriets vurdering,
at oplysninger, der behandles af en tværfaglig efterforskningsgruppe vil
være undtaget kravene i databeskyttelseslovgivningen om oplysningspligt
og indsigtsret i medfør af undtagelsesbestemmelserne i
databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 5, litra d,
databeskyttelseslovens § 22, stk. 2, nr. 4, og retshåndhævelseslovens §§ 14
og 16.
Datatilsynet anfører endvidere, at det dog efterfølgende fremgår af
lovforslagets bemærkninger, at bestemmelserne kan fastsættes inden for
rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 23, stk. 1, som er en
bestemmelse, der giver mulighed for ved lovgivningsmæssige
Side 45/61
foranstaltninger at begrænse rækkevidden af bl.a. oplysningspligten og
indsigtsretten.
Datatilsynet bemærker, at det fremstår uklart, hvad der menes med
”bestemmelserne”, og om det er vurderingen i lovforslaget, at undtagelsen
fra oplysningspligten og indsigtsretten kan ske inden for rammerne af de
gældende undtagelsesbestemmelser i databeskyttelseslovgivningen, eller
om der med lovforslaget lægges op til at begrænse rækkevidden af
oplysningspligten og indsigtsretten. Datatilsynet opfordrer til, at dette
præciseres i lovforslaget.
Justitsministeriet har noteret sig det anførte om, at det har fremstået uklart,
om undtagelsen fra oplysningspligten og indsigtsretten kan ske inden for
rammerne af de gældende undtagelsesbestemmelser i
databeskyttelseslovgivningen, eller om der med lovforslaget lægges op til at
begrænse rækkevidden af oplysningspligten og indsigtsretten.
Justitsministeriet har på den baggrund tilpasset pkt. 5.4 i lovforslagets
almindelige bemærkninger, så det er blevet tydeliggjort, at de foreslåede
bestemmelser i retsplejelovens § 110 c, stk. 4 og 5, om tavshedspligt vil
udgøre en fravigelse fra oplysningspligten i databeskyttelsesforordningens
artikel 14 og indsigtsretten i databeskyttelsesforordningens artikel 15 for så
vidt angår oplysninger, som de pågældende myndigheder modtager i
forbindelse med deltagelsen i efterforskningen.
2.2.11. Udvidelse af anvendelsesområdet for straffelovens § 81 a
Justitia anfører, at udvidelsen af straffelovens § 81 a risikerer at indføre et
uproportionalt strafniveau for den dømte, og at dette særligt gør sig
gældende, når man tager de nye tiltag om opholds- og kontaktforbud i
betragtning. Justitia foreslår på den baggrund, at den foreslåede udvidelse
af straffelovens § 81 a udgår af lovforslaget.
Som det fremgår af pkt. 3.4.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger,
er aftalepartierne bag den politiske aftale om Bandepakke IV enige om, at
bandernes knivoverfald skal have hårdere konsekvenser. Aftalepartierne er
herudover enige om, at der skal kunne gives dobbelt straf for bandernes
økonomiske kriminalitet.
Med henblik på at imødegå tendensen til, at kriminelle grupperinger i
stigende grad benytter sig af knive m.v. til at begå voldelige overfald mod
rivaliserende grupperinger, finder Justitsministeriet, at
Side 46/61
anvendelsesområdet for straffelovens § 81 a, stk. 1 og 2, bør udvides, så
bestemmelsen også kan finde anvendelse, når overtrædelsen har baggrund
i eller er egnet til at fremkalde en konflikt mellem grupper af personer, hvor
der som led i konflikten anvendes knive og blankvåben m.v.
For at svække det økonomiske grundlag for bandegrupperinger er det
desuden Justitsministeriets opfattelse, at straffen for overtrædelse af
straffelovens § 289, stk. 1 (særligt grove overtrædelser af skatte-, told-,
afgifts- eller tilskudslovgivningen eller af § 289 a om EU-svig m.v.),
straffelovens § 290, stk. 2 (hæleri af særligt grov beskaffenhed) og
straffelovens § 290 a, stk. 2 (hvidvask af særligt grov beskaffenhed) – på
samme måde som straffen for de i straffelovens § 81 a, stk. 1, nævnte
overtrædelser – bør kunne forhøjes indtil det dobbelte, hvis
lovovertrædelsen har relation til den dømtes tilknytning på
gerningstidspunktet til en gruppe af personer, der tilsammen står bar
omfattende og alvorlig kriminalitet.
Justitsministeriet har på den baggrund ikke foretaget justeringer i
anledning af ovenstående høringssvar.
2.2.12. Nattelivsforbud
Det Kriminalpræventive Råd bemærker, at nattelivsforbuddet er et
relevant kriminalpræventivt tiltag, som ikke kan fjerne narkotika fra
nattelivet, men dog kan gøre det mere besværligt for bagmændene at
afhænde det.
Justitsministeriet har noteret sig synspunktet.
2.2.13. Udvidelse af muligheden for konfiskation af formuegoder m.v.
Danske Advokater har vedrørende forslaget om udvidelse af muligheden
for konfiskation af formuegoder anført, at foreningen er bekymret for den
foreslåede udvidelse af målgruppen for konfiskation til også at omfatte
personer med en særlig tæt relation, da der er tale om et nyt begreb, som
ikke er fuldt ud defineret, men skal bero på en konkret vurdering. Danske
Advokater bemærker, at disse ”særlig tætte relationer” ikke i sig selv har
gjort sig skyldige i kriminelle forhold.
Justitia anfører, at forslaget om mulighed for konfiskation af formuegoder
hos tætte relationer til den dømte er uproportionalt og unødvendigt samt
udgør et indgreb hos borgere, som blot har en særlig tæt relation til den
Side 47/61
sigtede, hvilket ikke i sig selv er et kriminelt forhold. Justitia anbefaler, at
forslaget udgår.
Retspolitisk Forening giver udtryk for, at det er betænkeligt, at
personkredsen udvides til at omfatte andre med en særlig tæt relation til den
pågældende. Formuleringen giver efter foreningens opfattelse betydelig og
uheldig uklarhed om afgrænsningen. Tilsvarene kan forslaget efter
foreningens opfattelse medføre en alvorlig risiko for udhuling af
grundlovens § 73 om ejendomsrettens ukrænkelig.
Justitsministeriet bemærker, at vendingen ”særlig tæt relation” er valgt for
at afgrænse denne personkreds fra henholdsvis ”nærmeste” og
”nærtstående”, der er de vendinger, der anvendes i henholdsvis
retsplejelovens § 171, stk. 1, og konkurslovens § 2, nr. 1. ”Særlig tæt
relation” skal forstås snævrere end de anvendte formuleringer i de to
nævnte bestemmelser. Forarbejderne nævner som eksempel, at der kunne
lægges vægt på, om personer, der tidligere har boet sammen, men som er
flyttet fra hinanden, opretholder et kæresteforhold.
Justitsministeriet mener på den baggrund, at bestemmelsen er tilstrækkelig
afgrænset.
Justitsministeriet skal herudover bemærke, at det gør sig gældende for hele
personkredsen i straffelovens § 76 a, stk. 2 og 3, at der sker konfiskation hos
personer, der ikke er straffet for noget. Dette er således ikke i sig selv noget
nyt med lovforslaget. Det følger i øvrigt også allerede af gældende ret, at
udbytte fra en strafbar handling kan konfiskeres hos den, som udbyttet er
tilfaldet, jf. straffelovens § 76, stk. 4, hvorefter der på nogle nærmere
angivne betingelser kan ske konfiskation af udbytte hos en tredjemand som
gerningsmanden har overdraget det til.
Efter Justitsministeriets opfattelse er det rimeligt at udvide personkredsen i
straffelovens § 76 a, stk. 2, til også at omfatte andre med en særlig tæt
relation til gerningspersonen, da der også for andre end ægtefæller og
samlevere kan bestå et sådant interessefællesskab med gerningspersonen,
at det er rimeligt at pålægge dem at redegøre for, om formueaktivet er
erhvervet lovligt.
Side 48/61
Der henvises til pkt. 3.4.4.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger
samt bemærkningerne til de foreslåede ændringer af § 76 a, stk. 2, og stk.
2, nr. 2, i straffeloven (lovforslagets § 1, nr. 4 og 5).
Justitsministeriet deler ikke opfattelsen af, at udvidelsen af personkredsen,
hos hvem der kan ske udvidet konfiskation efter straffelovens § 76 a,
indebærer en risiko for udhuling af grundlovens § 73 (om beskyttelse af
ejendomsretten). Det er fast antaget i den statsretlige litteratur, at
konfiskation med pønalt (strafmæssigt) formål ikke kan anses for
ekspropriation omfattet af grundlovens § 73, jf. f.eks. Henrik Zahle, Dansk
Forfatningsret, bind 3, 3. udgave, 2003, s. 204, med henvisninger samt Jens
Peter Christensen m.fl., Dansk statsret, 3. udgave, 2020, s. 350. Dette blev
lagt til grund ved indførelsen af straffelovens § 76 a i 1997, jf. pkt. 6.4 i de
almindelige bemærkninger i lovforslag nr. L 98 som fremsat den 28.
november 1996, jf. Folketingstidende 1996-97, tillæg A, s. 2504, og det
samme gør sig efter Justitsministeriets opfattelse også gældende i forhold
til den udvidede personkreds, hvor der består et sådant interessefællesskab
med gerningspersonen, at det er rimeligt at pålægge den pågældende at
redegøre for, om formueaktivet er erhvervet lovligt.
2.2.14. Udvidelse af den tidsmæssige udstrækning af forsvarerpålæg
Advokatrådet mener, at det er af afgørende betydning for den tiltaltes
varetagelse af sine interesser – og forsvarsadvokatens bistand hertil – at der
sikres adgang til alt relevant materiale for sagen. Rådet giver udtryk for, at
enhver begrænsning heri af retssikkerhedsmæssige grunde bør have
undtagelsens karakter og bør være specifikt begrundet og afgrænset i videst
muligt omfang.
Advokatrådet har i den forbindelse noteret sig, at der med lovforslaget
tilsigtes en specifik og udtømmende adgang til at udstrække et
forsvarerpålæg, således at det alene kan ske af hensyn til at sikre krav i
sagen.
Af hensyn til den tiltaltes berettigede forventning om, at der med
afslutningen af en hovedforhandling samtidig er taget endelig stilling til
eventuel konfiskation i relation til allerede kendte aktiver, finder
Advokatrådet, at politiets adgang til at udstrække et pålæg alene bør gælde
i netop de tilfælde, som er beskrevet i lovforslaget, hvor politiet og
anklagemyndigheden først sent bliver opmærksom på et aktiv. Adgangen
bør således efter Advokatrådets opfattelse ikke udstrækkes til også at gælde
Side 49/61
i tilfælde, hvor aktivet har været kendt af politiet og/eller
anklagemyndigheden f.eks. via sagens øvrige materiale, og hvor en sikring
heraf således kunne være sket forud for hovedforhandlingen.
Justitsministeriet bemærker, at selv om et aktiv er kendt af politiet inden
hovedforhandlingen, kan sikring af aktivet fortsat udestå ved
hovedforhandlingens indledning. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis politiet
under efterforskningen har lokaliseret en udenlandsk bankkonto eller fast
ejendom tilhørende gerningspersonen og i den forbindelse har fremsendt en
retshjælpsanmodning om beslaglæggelse, som inden hovedforhandlingens
start ikke er effektueret af de udenlandske myndigheder.
En afgrænsning af muligheden for at udstrække et forsvarerpålæg til
aktiver, der ikke var kendt af politiet før hovedforhandlingen, ville således
forringe muligheden for at sikre krav i sagen. Det skal i denne sammenhæng
bemærkes, at det alene vil være muligt at udstrække et forsvarerpålæg til
efter, at tiltalte har afgivet forklaring under hovedforhandlingen, hvis dette
ikke giver anledning til væsentlige betænkeligheder for varetagelsen af den
pågældendes forsvar.
Justitsministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at foretage
ændringer i anledningen af høringssvaret.
2.2.15. Ophævelse af forbuddet mod at bruge civile agenter
Advokatrådet skriver i sit høringssvar, at rådet finder, at en ændring af det
nugældende forbud mod anvendelse af civile agenter, ikke bør ske uden en
forudgående fornyet grundig undersøgelse af de retssikkerhedsmæssige
risici, der er forbundet hermed. Rådet anbefaler derfor, at lovforslaget på
dette punkt udskydes, til en sådan er foretaget.
Advokatrådet finder i lyset af de risici, der er forbundet med anvendelse af
civile agenter, at anvendelsen af civile agenter bør være sekundær i forhold
til anvendelsen af politiagenter, og at dette bør fremgå ved en ændring af
loven, f.eks. ved at tilføje, at civile agenter alene må anvendes, hvis
anvendelsen af politiagenter har vist sig nyttesløs eller umulig. Det anføres,
at der herved opnås større sikkerhed for, at civile agenter ikke træder i stedet
for politiagenter i situationer, hvor sådanne ville kunne anvendes.
Landsforeningen af Forsvarsadvokater bemærker, at de
betænkeligheder, som Justitsministeriets strafferetsplejeudvalg har
Side 50/61
redegjort for i betænkning nr. 1023/1984, s. 177 ff. (omtalt i lovforslagets
side 141 ff.), efter foreningens opfattelse fortsat er til stede på samme måde
i dag som for 40 år siden. Foreningen mener, at det er ganske vidtgående at
ophæve forbuddet mod at bruge civile agenter. For at forstå
betænkelighederne ved et sådant lovforslag kræves der ifølge foreningen
dyb indsigt i alle problemstillinger, der knytter sig til civile agenter.
Foreningen finder, at det ikke er forsvarligt på det foreliggende grundlag at
behandle forslaget om ophævelse af forbuddet mod at bruge civile agenter.
Foreningen henleder særligt opmærksomheden på to forhold, som
medlemmerne af Folketinget nærmere bør orienteres om og derefter få
lejlighed til at forholde sig til:
For det første er det ifølge foreningen vigtigt at understrege, at de personer,
som politiet kan have interesse i at anvende som civile agenter, ofte vil være
personer, som gennem lang tid har været dybt involveret i alvorlig og
organiseret kriminalitet og fortsat er en del af dette miljø. Der er således tale
om personer, som domstolene som udgangspunkt ikke har tillid til, men som
nu skal indgå som et vigtigt led i bevisførelsen i en straffesag.
For det andet er der ifølge foreningen i lovforslaget ingen nærmere
redegørelse for, hvilke motiver som civile agenter måtte have til at bistå
politiet. Tiltaltes forsvarer vil i praksis også have vanskeligt ved at få belyst
den civile agents reelle motiv for at hjælpe politiet. Der er ikke tale om en
”bedste-borger”, der blot vil hjælpe politiet med at opklare kriminalitet. Som
nævnt ovenfor er en civil agent ofte selv dybt kriminel. Er den civile agent
drevet af spænding, fjendskab til mistænkte eller dennes gruppering, håb om
at være på god fod med politiet? Der kan også være forhold omkring den
civile agents personlighed, som kan have betydning. Der kan således indgå
skjulte motiver og forhold hos den civile agent, hvilket kan påvirke det
bevis, som ønskes indhentet ved anvendelsen af den civile agent.
Det er samlet foreningens opfattelse, at en ophævelse af forbuddet mod at
bruge civile agenter er retssikkerhedsmæssigt særdeles betænkeligt. Det
anbefales at udsætte behandlingen af forslaget til et senere tidspunkt.
Retspolitisk Forening anfører i sit høringssvar, at forslaget om at udvide
personkredsen, som må udføre agentvirksomhed, til at omfatte civile må
anses for yderst betænkelig – særligt for de personer, som fremover agerer
som civilagenter. Det anføres endvidere, at der må gennemføres
lovbestemte beskyttelsesforanstaltninger, som de pågældende personer vil
Side 51/61
kunne støtte ret på, såfremt de kommer i en farlig sikkerhedssituation som
følge af, at de har ageret som civilagenter på vegne af politiet.
Det er med den politiske aftale om Bandepakke IV aftalt, at udvide politiets
muligheder for at anvende civile agenter. Denne del af aftalen gennemføres
med denne del af lovforslaget.
Vedrørende det af foreningerne anførte er Justitsministeriet enig i, at
brugen af civile agenter – som det også er anført i lovforslagets
bemærkninger – indebærer en øget risiko. Dels for overtrædelse af
provokationsforbuddet, dels for den civile person, der skal udføre
agentvirksomheden.
Justitsministeriet skal i den forbindelse bemærke, at lovforslaget bygger på
et forslag fra Strafferetsplejeudvalget i den betænkning (nr. 1023/1984),
som Advokatrådet henviser til, og således allerede har været behandlet
ganske grundigt. Udvalget havde en landsdommer som formand; og udover
en kontorchef i Justitsministeriet, en Statsadvokat og en politimester bestod
medlemmerne af en advokat, en dommer samt en professor.
Justitsministeriet skal i den forbindelse påpege, at Strafferetsplejeudvalgets
såvel som Justitsministeriets lovforslag fra 1985 ikke indeholdt et forbud
mod anvendelse af civile agenter.
Vedrørende spørgsmålet om overtrædelse af provokationsforbuddet sigter
lovforslaget til at imødegå dette ved bl.a. at sikre, at den civile person, der
skal udføre opgaven, ikke står i et afhængighedsforhold til politiet. Med
hensyn til faren for den civile person skal der ved vurderingen af, om der
kan anvendes civile agenter, tages hensyn til den fare, der kan være
forbundet med dette for den civile agent. Begge dele vil være undergivet
forudgående og efterfølgende domstolskontrol.
Justitsministeriet finder ikke anledning til at anføre i lovforslaget, at civile
agenter bør være sekundære i forhold til politiagenter. Det bør efter
Justitsministeriets vurdering bero på en politifaglig vurdering, hvornår det
er mest hensigtsmæssigt at anvende civile agenter, inden for de rammer, der
er sat med den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 754 b, stk. 2.
Herudover skal Justitsministeriet bemærke, at rigsadvokatmeddelelsens
afsnit om meddelere og civile agenter indeholder en række regler om brug
af civile agenter. Det forudsættes i lovforslaget, at der fastsættes
Side 52/61
retningslinjer, der bl.a. er med til at sikre, at provokationsforbuddet ikke
bliver overtrådt.
Vedrørende det af Landsforeningen af Forsvarsadvokater anførte skal
Justitsministeriet bemærke, at ministeriet – som det også fremgår af
lovforslagets bemærkninger – er opmærksom på de betænkeligheder, der er
forbundet med anvendelse af civile agenter. Dette forsøger lovforslaget at
tage højde for ved at stille som krav, at det ikke må befrygtes, at den civile
agent ikke vil udføre opgaven på betryggende måde.
Hertil kommer, at forsvareren – hvis eksempelvis den civile agent skal
afgive vidneforklaring i retten – vil have mulighed for at afhøre denne,
således at eventuelle motiver for dennes adfærd kan belyses.
2.2.16. Optagelse af telefonsamtaler i kriminalforsorgen
Danske Advokater bemærker, at de er enige med Justitsministeriet i, at hvis
der skal indføres hjemmel til optagelse og aflytning af telefonsamtaler, skal
dette ske med direkte hjemmel i loven.
Danske Advokater anser det for positivt, at der med forslaget lægges op til,
at der forud for optagelsen af telefonsamtaler altid skal være truffet afgørelse
af kriminalforsorgsområdet, og at samtaleparterne skal være blevet gjort
bekendt med optagelse.
Det påpeges desuden, at samtaler med personer nævnt i
straffuldbyrdelseslovens § 56, stk. 1, herunder forsvarsadvokater, ikke er
omfattet af forslaget.
Danske Advokater påpeger dog, at der i forbindelse med indgreb uden
retskendelse altid bør foretages en nøje proportionalitetsafvejning i forhold
til, om der er et reelt og nødvendigt behov for indgrebet. Danske Advokater
opfordrer på den baggrund til, at der i bemærkningerne til bestemmelsen
foretages den nødvendige proportionalitetsafvejning.
Det fremgår af pkt. 3.5.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at den
foreslåede bemyndigelse vil blive anvendt til at fastsætte regler, hvorefter
varetægtsarrestanters telefonsamtaler kan påhøres, aflyttes og optages,
samt at der kan foretages kontrol af optagelserne, når dette er nødvendigt
af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn. Det fremgår desuden, at
optagelse af telefonsamtaler kan ske efter afgørelse fra
Side 53/61
kriminalforsorgsområdet, der skal påse, at optagelsen er nødvendig af
ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn.
Efter Justitsministeriets opfattelse giver høringssvaret fra Danske
Advokater derfor ikke anledning til at ændre i bemærkningerne til den
foreslåede ordning om optagelse af telefonsamtaler i kriminalforsorgen.
Datatilsynet bemærker, at forholdet til de databeskyttelsesretlige regler
ikke ses behandlet i bemærkningerne til lovforslaget, og forudsætter, at den
behandling af personoplysninger, som anvendelsen af de foreslåede regler
kan medføre, vil ske under iagttagelse af databeskyttelseslovgivningen,
herunder principperne om proportionalitet og dataminimering.
Justitsministeriet er enig i, at en eventuel behandling af personoplysninger
i forbindelse med optagelse af telefonsamtaler og kontrol af optagelserne
indebærer behandling af personoplysninger skal ske i overensstemmelse
med de databeskyttelsesretlige regler.
Ministeriet har på den baggrund tilføjet et afsnit i pkt. 3.5.3.3 i lovforslagets
almindelige bemærkninger samt i bemærkningerne til den foreslåede
bestemmelse i retsplejelovens § 776 (lovforslagets § 2, nr. 10), således at
det fremgår heraf, at optagelse af telefonsamtaler og kontrol af
optagelserne i visse tilfælde kan indebære en behandling af
personoplysninger, og at behandlingen i sådanne tilfælde skal leve op til
kravene i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
2.2.17. Udvidelse af afstandskravet for tv-overvågning
Advokatrådet finder udvidelsen af afstandskravet retssikkerhedsmæssigt
bekymrende og bemærker, at forslaget synes at være et middel til en bred,
generel og i praksis ubegrænset adgang til borgerovervågning, hvor den
enkelte lokation bliver et tilfældigt redskab hertil. Rådet finder, at en så
betydelig udvidelse af afstandskravet kræver en mere grundig og principiel
behandling.
Dansk Erhverv er positivt stemt over for udvidelsen af afstandskravet, men
påpeger, at forslaget ikke vil bidrage væsentligt til at forebygge, at
virksomhederne bliver udsat for kriminalitet.
Dansk Erhverv giver endvidere udtryk for et ønske om, at politiet i højere
grad end i dag vil prioritere at benytte overvågningsoptagelser fra
Side 54/61
butikkerne, når det vedrører opklaring af butikstyveri, og udtrykker
derudover bekymring for, om udvidelsen af afstandskravet vil medføre, at
de erhvervsdrivende skal bruge yderligere tid og ressourcer på at gennemgå
overvågningsmateriale vedrørende hændelser, som ikke vedrører
virksomheden. Dansk Erhverv opfordrer til, at der sikres en nem og effektiv
adgang til at overlevere overvågningsmateriale til politiet, f.eks. via
PolMedia.
Datatilsynet anerkender de saglige formål, der ligger til grund for den
foreslåede ændring, men finder, at de foreslåede ændringer af tv-
overvågningsloven rejser væsentlige spørgsmål i relation til databeskyttelse,
hvilket hænger sammen med, at forslaget vil øge antallet af registrerede og
registreringer markant. Datatilsynet påpeger, at dette øger risikoen for
konkrete og ikke-proportionelle indgreb i privatlivets fred, som vil ramme
langt flere personer, end de personer, som forslaget tilsigter at ramme.
Datatilsynet påpeger en øget risikoprofil for yderligere behandling af
oplysningerne uden hjemmel og for hændelig og ulovlig videregivelse af,
adgang til eller tab af disse. Datatilsynet påpeger, at de registreredes
muligheder for at varetage deres interesser vanskeliggøres, herunder særligt
på steder hvor flere dataansvarlige foretager tv-overvågning på samme
område. Datatilsynet påpeger endvidere, at der kan opstå udfordringer med
skiltningskravet, da området udvides markant og eventuelt kan være
sammenfaldende med arealer, som overvåges af andre dataansvarlige.
Datatilsynet henviser til, at der herefter er stor risiko for, at det er vanskeligt
som borger at vide, om man befinder sig i et tv-overvåget område, og hvem
der er dataansvarlig.
Datatilsynet påpeger derudover, at tv-overvågning med henblik på generel
kriminalitetsbekæmpelse er en politimæssig opgave, som bør ske inden for
de lovgivningsmæssige rammer, der gælder for politiets arbejde.
Det Kriminalpræventive Råd anfører, at videnskabelig evidens peger på,
at videoovervågning kan være med til at forebygge salg af narkotika i det
område, der overvåges, men at videoovervågning virker bedst i kombination
med andre virkemidler såsom aktiv overvågning.
Justitsministeriet har noteret sig synspunkterne og kan oplyse, at regeringen
den 1. februar 2024 lancerede udspillet ”Sammen om en tryggere hverdag”,
der bl.a. skal sætte hårdere ind over for butikstyveri og gøre det sværere at
være butikstyv i Danmark.
Side 55/61
I forhold til de konkrete ønsker fra Dansk Erhverv vedrørende politiets
prioritering af overvågningsoptagelser og smidig deling af
videoovervågningsmateriale med politiet bemærkes det, at Justitsministeriet
har noteret sig ønskerne, men at disse falder uden for nærværende
lovforslag.
Dansk Erhverv ønsker det præciseret, om erhvervsdrivende uden videre
kan foretage overvågning op til 100 meter fra egne indgange og facader,
eller om den erhvervsdrivende skal kunne godtgøre, at overvågning på den
afstand medvirker til at forebygge og opklare kriminalitet rettet mod
virksomheden.
Datatilsynet påpeger, at det er vanskeligt for de erhvervsdrivende at
foretage den påkrævede nødvendighedsvurdering af, om tv-overvågning op
til 100 meter fra butikkens indgang og facader kan anses for klart nødvendig
for, at politiet kan afsløre og efterforske bandekriminalitet, da de ikke har
den nødvendige politifaglige indsigt.
Justitsministeriet bemærker, at der ikke med lovforslaget lægges op til at
ændre på den nødvendighedsvurdering, som de erhvervsdrivende allerede
skal foretage i dag, idet vurderingen dog med lovforslaget kan dække et
potentielt større område. Det vil således fortsat være sådan, at den
erhvervsdrivende skal kunne godtgøre, at tv-overvågningen er klart
nødvendig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse i hele det overvågede
område, og der vil kunne lægges vægt på de samme momenter, som de
erhvervsdrivende hidtil har lagt vægt på i forbindelse med denne vurdering.
Justitsministeriet har præciseret bemærkningerne herom med henblik på at
tydeliggøre, at der ikke med lovforslaget er lagt op til at ændre på den
påkrævede nødvendighedsvurdering. Justitsministeriet kan i den
forbindelse henvise til pkt. 5.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Advokatrådet anfører, at der ikke er taget stilling til
databeskyttelsesforordningens regler om behandling af personoplysninger,
hvorefter det bl.a. fremgår af artikel 5, at enhver behandling af
personoplysninger skal være tilstrækkelig, relevant og begrænset til, hvad
der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles.
Datatilsynet henviser til databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra
c, om dataminimering og bemærker, at den foreslåede udvidelse efter
Side 56/61
tilsynets opfattelse ikke bør omfatte arealer, hvor der hverken aktuelt eller
forventeligt vil være problemer med bandekriminalitet, men kun bør ske på
udvalgte steder som følge af en politifaglig vurdering. Datatilsynet påpeger
endvidere, at lovforslaget ikke med fornøden tydelighed behandler de
minimumskrav til en konsekvensanalyse, som følger af
databeskyttelsesforordningens artikel 35, stk. 7, og henviser i den
forbindelse navnlig til, at Justitsministeriet ikke med tilstrækkelig præcision
har forholdt sig til artikel 35, stk. 7, litra b (nødvendighed og
proportionalitet), artikel 35, stk. 7, litra c (risici for de registreredes
rettigheder og frihedsrettigheder) og artikel 35, stk. 7, litra d
(foranstaltninger for at imødegå disse risici).
Justitia anfører, at forslaget er uproportionalt og unødvendigt. Der henvises
i den forbindelse til, at forslaget indebærer, at flere tilfældige personer i
langt højere grad kan blive udsat for vilkårlig overvågning på private og
offentlige områder.
Justitsministeriet bemærker, at der er udarbejdet et særskilt afsnit om
forholdet til databeskyttelsesreglerne, hvor der bl.a. er taget stilling til
forordningens artikel 5. Der er i øvrigt redegjort for, hvorfor
Justitsministeriet ikke finder, at tv-overvågningen kan afgrænses til
eksempelvis specifikke områder.
Justitsministeriet bemærker endvidere, at ministeriet har foretaget
justeringer af den generelle konsekvensanalyse, herunder med henblik på at
uddybe, hvorfor forslaget er nødvendigt og proportionalt, ligesom risiciene
for de registrerede mere eksplicit er adresseret. Konsekvensanalysen er
foretaget i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 35, stk. 10, og
skal fjerne forpligtelsen for den enkelte dataansvarlige, der ønsker at
foretage tv-overvågning efter de nye regler, til at foretage en særskilt
konsekvensanalyse.
Justitsministeriet kan i det hele henvise til pkt. 5.5 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Advokatrådet og Justitia bemærker, at det i forbindelse med den seneste
ændring af tv-overvågningsloven i 2020 fremgik af en betænkning, at
justitsministeren ville udarbejde en evaluering af lovforslagets regler om
øget overvågning senest fire år efter, at loven trådte i kraft. Advokatrådet og
Justitia anbefaler, at forslaget afventer denne evaluering.
Side 57/61
Justitsministeriet har noteret sig synspunktet. Justitsministeriet finder det
mest hensigtsmæssigt, at den forudsatte evaluering udsættes 2 år med
henblik på også at omfatte den foreslåede yderligere udvidelse af
afstandskravet.
2.2.18. Rejseforbud
Advokatrådet henviser til rådets bemærkninger vedrørende udrejseforbud
i høringssvar af 29. oktober 2021 (Høring over forslag til ændring af
straffeloven m.fl. – Styrket indsats mod seksuelle overgreb mod børn m.v.).
Advokatrådet anfører i høringssvaret af 29. oktober 2021, at der bør
indhentes internationale erfaringer om anvendelsen af udrejseforbud. Rådet
mener desuden, at det bør præciseres, om dømte uden bopæl i Danmark eller
med statsborgerskab i andre lande end Danmark kan idømmes et
udrejseforbud. Det anføres, at spørgsmålet om udlevering på tilsvarende vis
bør adresseres i bemærkningerne, da en eventuel overtrædelse af et forbud i
almindelighed må forventes at blive opdaget i udlandet.
Justitsministeriet bemærker, at der kun kan gives rejseforbud til personer,
som på gerningstidspunktet har dansk indfødsret eller bopæl i den danske
stat.
For så vidt angår udenlandske statsborgere bemærker Justitsministeriet
endvidere, at der – som det fremgår af de bemærkninger til det foreslåede §
79 e, stk. 2, nr. 1, i straffeloven (lovforslagets § 1, nr. 9) – ikke vil kunne
gives et rejseforbud, hvis den dømte ikke har lovligt ophold i Danmark,
herunder hvis den dømte udvises efter udlændingelovens regler herom.
For så vidt angår spørgsmålet om udlevering bemærker Justitsministeriet,
at udlevering vil skulle ske i overensstemmelse med de gældende regler i
udleveringsloven.
Justitia mener, at idømmelse af rejseforbud vil udgøre et indgreb, som går
langt videre end den konkrete sag. Justitia giver udtryk for, at det er et
voldsomt indgreb i fundamentale rettigheder til at bevæge sig frit og den
personlige frihed at forbyde mennesker, der har afsonet deres straf, at rejse
til andre lande. Justitia anfører, at retten til fri bevægelighed er beskyttet af
artikel 12 i FN's International Covenant on Civil and Political Rights
(ICCPR), som bestemmer, at enhver begrænsning af denne ret skal være
Side 58/61
nødvendig, proportionel og i overensstemmelse med loven. Det anføres
endvidere, at der desuden er risiko for, at retten til familieliv, som er sikret
i artikel 8 i EMRK, kan blive kompromitteret, da det kan blive svært at
opretholde familiemæssige forbindelser til familiemedlemmer, som bor i
andre lande.
Retspolitisk Forening anfører, at det at fratage en bestemt personkreds
retten til efter endt afsoning at rejse til andre lande i indtil 3 år, fremstår som
et alvorligt indgreb i retten til personlig frihed.
Som det fremgår af pkt. 4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er
det Justitsministeriets vurdering, at den foreslåede ordning med rejseforbud
forfølger vægtige hensyn til bl.a. forebyggelse af grænseoverskridende grov
og banderelateret kriminalitet, og at ordningen ikke går videre, end hvad
der er nødvendigt. I den forbindelse er der bl.a. henvist til, at et rejseforbud
efter den foreslåede § 79 e er betinget af, at det begåede forhold har
forbindelse til udlandet, at der er fare for, at den dømte vil begå ny
lovovertrædelse af lignende beskaffenhed med forbindelse til det eller de
lande, som forholdet har forbindelse til, og at rejseforbuddet vil være egnet
til at forebygge denne fare. Der er endvidere henvist til, at den foreslåede
ordning giver mulighed for, at politiet, hvis der foreligger særlige grunde,
kan give tilladelse til at rejse og opholde sig i et land omfattet af
rejseforbuddet, hvis dette f.eks. måtte være påkrævet af hensyn til Danmarks
internationale forpligtelser, herunder EMRK. Hertil kommer, at domstolene
har mulighed for i det konkrete tilfælde at undlade at træffe afgørelse om et
rejseforbud, hvis hensynet til Danmarks internationale forpligtelser taler
for det, at spørgsmålet om rejseforbuddets opretholdelse vil kunne begæres
prøvet ved domstolene efter 3 år fra endelig dom, dog således at perioden
forlænges ved udståelse af fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge
af frihedsberøvende karakter, og at justitsministeren, når særlige
omstændigheder taler for det, kan tillade, at indbringelse for retten sker
tidligere. Ministeriet vurderer på den baggrund, at den foreslåede ordning
kan gennemføres inden for rammerne af EMRK artikel 8 og artikel 2 i 4.
tillægsprotokol til EMRK (om ret til respekt for privatliv og familieliv samt
frihed til valg af opholdssted).
Det er på ovenstående baggrund endvidere Justitsministeriets vurdering, at
den foreslåede ordning med rejseforbud kan gennemføres inden for
rammerne af FN’s konvention om borgerlige og politiske rettigheder,
herunder artikel 12
Side 59/61
Det er på ovenstående baggrund endvidere Justitsministeriets vurdering, at
den foreslåede ordning med rejseforbud kan gennemføres inden for
rammerne af FN’s konvention om borgerlige og politiske rettigheder,
herunder artikel 12.
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
Nedenfor er det opsummeret, hvilke ændringer der er foretaget i forhold til
det udkast, som har været i offentlig høring. Her omtales også ændringer,
som ikke har baggrund i modtagne høringssvar, men er foretaget på
Justitsministeriets, Skatteministeriets eller Social-, Bolig- og
Ældreministeriets egen foranledning.
De modtagne høringssvar har givet anledning til at foretage følgende
ændringer i lovforslaget:
• I pkt. 3.1.1.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger er det bl.a.
tydeliggjort, at forslaget ikke indebærer ændringer i betingelserne
for, hvornår en børnefaglig undersøgelse skal gennemføres efter
barnets lov. Forslaget lægger alene op til at foretage en ændring af
vægtningen af de hensyn, som indgår i kommunens faglige
vurdering af, hvorvidt der skal igangsættes en børnefaglig
undersøgelse. Hertil er det bl.a. i bemærkningerne til det foreslåede
§ 20, stk. 2, 2. pkt., i barnets lov (lovforslagets § 9, nr. 1) tydeliggjort,
at kommunerne ikke har oplysningspligt, samt tilføjet at forslaget
eksempelvis kan være relevant hvor barnets relation til det dømte
familiemedlem vurderes at påvirke barnets sundhed, udvikling og
trivsel negativt.
• Bemærkninger til det foreslåede § 191 b, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven
(lovforslagets § 1, nr. 15), er uddybet. Der er bl.a. tilføjet yderligere
eksempler, og det er præciseret, at overladelse af redskaber alene vil
være omfattet af den foreslåede bestemmelse, når det sker til brug
for kriminalitet.
• Der er i den foreslåede § 4 e i børne- og ungeydelsesloven
(lovforslagets § 8, nr. 1), indsat en tilbagebetalingshjemmel,
hvorefter Udbetaling Danmark kan træffe afgørelse om
tilbagebetaling af for meget udbetalt børne- og ungeydelse. Det vil
ikke være et krav for tilbagebetaling, at personen har modtaget
børne- og ungeydelsen mod bedre vidende. Endvidere, er
bemærkninger til bestemmelsen blevet tilrettet på baggrund af
Side 60/61
Udbetaling Danmarks tekstnære bemærkninger. Derudover er de
økonomiske konsekvenser blevet rettet, idet der ikke vil være
mindreudgifter forbundet med udbetaling af børne- og ungeydelse
efter forslaget.
• I bemærkningerne til det foreslåede § 79 a, stk. 3, 1. pkt., i
straffeloven (lovforslagets § 1, nr. 6), er det tilføjet, at der ikke vil
gælde nogen formkrav til den forudgående advarsel, idet den dog vil
skulle kunne dokumenteres af politiet.
• I bemærkningerne til den foreslåede § 110 c i retsplejeloven
(lovforslagets § 2, nr. 1) er det bl.a. tydeliggjort, at der er tale om en
fravigelse fra oplysningspligten og indsigtsretten i
databeskyttelsesforordningen.
• Pkt. 5.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger om forholdet til
databeskyttelsesreglerne i forhold til udvidelsen af afstandskravet
for tv-overvågning er delvist omstruktureret, og den generelle
konsekvensanalyse er justeret.
Der er desuden foretaget følgende ændringer i lovforslaget på
Justitsministeriets egen foranledning:
• Det foreslåede i § 79 a, stk. 3, 3. pkt., i straffeloven (lovforslagets §
1, nr. 6), er ændret således, at det fremgår, at kontaktforbud ikke
finder anvendelse for andre indsatte i kriminalforsorgens varetægt,
når den dømte selv er i kriminalforsorgens varetægt. Den tidligere
betingelse om, at kriminalforsorgens opgaveudførsel medførte, at
kontaktforbuddet ikke kunne overholdes, er således udgået. I
bemærkninger til den foreslåede § 79 a, stk. 4, er det desuden tilføjet,
at politiets afgørelse om afslag på en ansøgning om tilladelse til
ophold eller kontakt vil være en afgørelse i forvaltningslovens
forstand. Eksemplerne i bemærkninger til den foreslåede § 79 a, stk.
5, vedrørende forlængelse af den tidsmæssige udstrækning af
forbuddene, er endvidere uddybet.
• Det foreslåede § 754 c, stk. 4, i retsplejeloven (lovforslagets § 2, nr.
8), er ændret således, at det fremgår, at beskikkelse af
indgrebsadvokater forud for rettens kendelse om brug af civile
agenter skal ske fra den særlige kreds af personer, der er nævnt i 729
c, stk. 6, i retsplejeloven. Herudover er det i pkt. 3.5.1.4 i
lovforslagets almindelige bemærkninger samt i bemærkningerne til
ændringen af § 754 b, stk. 2, i retsplejeloven (lovforslagets § 2, nr.
7), gjort tydeligt, at agentvirksomhed ligesom efter gældende ret vil
Side 61/61
kunne udøves af polititjenestemænd samt ansatte i politiet med
særlige kvalifikationer. Der er herudover sket forskellige
uddybninger af de almindelige bemærkninger, herunder om
orientering af forsvareren samt om anonym vidneførelse.
• Den foreslåede ændring af § 762, stk. 2, nr. 2, i retsplejeloven
(lovforslagets § 2, nr. 9), er præciseret, således at det er klart, at
ændringen vedrører overtrædelse af opholds- og/eller kontaktforbud
efter straffelovens § 79 a, stk. 1, eller § 79 b, stk. 1, jf. § 124 a, stk.
1.
• Der er foretaget en række præciseringer i bemærkninger til de
foreslåede §§ 1019 s og 1020 n i retsplejeloven (lovforslagets § 2,
nr. 15 og 16). Disse har bl.a. til formål at tydeliggøre forholdet til
ansættelsesmyndigheden.
Der er herudover foretaget en række ændringer af sproglig, redaktionel og
lovteknisk karakter i forhold til det udkast, som har været sendt i høring.


Side 1/1
Til brug for behandlingen af forslag til lov om ændring af straffeloven,
retsplejeloven og forskellige andre love (Gennemførelse af dele af
Bandepakke IV) vedlægges en kommenteret høringsoversigt og kopi af de
modtagne høringssvar.
Peter Hummelgaard
/
Niklas V. Johansen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K Dato: 10. april 2024
Kontor: Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Sagsbeh: Anna Michelsen
Sagsnr.: 2023-05184
Dok.: 3193361
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
L 150 - Bilag 1
Retsudvalget 2023-24