Orientering om høringssvar fra Børns Vilkår til lovforslag om ophævelse af revisionsbestemmelse

4. april 2024
Sagsnr.: 24/12076
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Telefon: +45 33 92 50 00
Mail: uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Orientering om høringssvar fra Børns Vilkår til lovforslag om æn-
dring af lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og
private grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne-
og ungeydelse (Ophævelse af revisionsbestemmelse)
I fortsættelse af tidligere fremsendes til udvalgets orientering høringssvar
fra Børns Vilkår vedrørende lovforslag nr. L 142 om ændring af lov om
ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler
m.v., lov om social service og lov om en børne- og ungeydelse (Ophæ-
velse af revisionsbestemmelse), som er fremsat den 20. marts 2024.
Børns Vilkårs høringssvar er fremsendt til ministeriet den 31. januar 2024 i
forbindelse med, at lovforslaget var i offentlig høring, men er af tekniske
årsager ikke modtaget i ministeriets postkasse. Høringssvaret er derfor
beklageligvis ikke blevet behandlet i den forbindelse.
Lovforslaget har været i offentlig høring i perioden fra den 18. januar
2024 til den 1. februar 2024 (15 dage). Ministeriets høringsnotat er frem-
sendt til Folketinget i forbindelse med fremsættelsen af lovforslaget.
Børns Vilkår opfordrer i sit høringssvar til, at lovforslaget trækkes tilbage,
og at der i stedet fremsættes et lovforslag, hvor muligheden for økono-
misk sanktion ved ulovligt fravær fjernes permanent. Børns Vilkår henviser
i sit høringssvar til en række undersøgelser om børn og unge, der er ramt
af bekymrende skolefravær, og som peger på, at årsagerne til skolefravær
ofte er sammensatte, og at børn med et bekymrende skolefravær ofte er i
mistrivsel.
Børns Vilkår foreslår desuden i sit høringssvar, at bekendtgørelse om ele-
vers fravær fra undervisningen i folkeskolen ændres og suppleres med en
række krav, herunder en ny fraværsforståelse.
Jeg kan henholde mig til ministeriets høringsnotat om forslag til lov om
ændring af lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og pri-
vate grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne- og un-
geydelse (Ophævelse af revisionsbestemmelse). For så vidt angår forsla-
Offentligt
L 142 - Bilag 2
Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
Side 2/2
get om en ændring af bekendtgørelse om elevers fravær fra undervisnin-
gen i folkeskolen bemærkes, at dette falder uden for lovforslagets ram-
mer.
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye


Børne- og Undervisningsministeriet
Maja Butho Skovsgaard og
aarjk@uvm.dk
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om
ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private
grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne- og
ungeydelse (Ophævelse af revisionsbestemmelse)
Det er stærkt bekymrende, at regeringen med det udsendte lovforslag
vælger at overhøre en række fagligt underbyggede undersøgelser om børn
og unge1
, der er ramt af bekymrende skolefravær. Undersøgelser, der alle
viser, at årsagerne til skolefravær ofte er sammensatte og at børn med et
bekymrende skolefravær ofte er i mistrivsel. Problematikker, der kalder på
en grundlæggende anden tilgang for at hjælpe børnene gennem fokus på
forebyggelse, opsporing og handling og ikke gennem trussel om og
standsning af børne- og ungeydelsen.
1
Se bl.a. Evaluering af lov om styrket forældreansvar - vive.dk
Børns Vilkår (2020): Skolens tomme stole. Skolefravær set fra barnets perspektiv.
Rapport udgivet i samarbejde med Egmont Fonden
Skolefravaars_Rapport_2020_web_print.pdf (bornsvilkar.dk)
Fisker, T.B. (2020): Fra børn og fulde folk … Hvad børn selv siger om skoleundgåelse.
Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift 57(1), 67-75.
Havik, T. (2029): Skolefravær. At forstå og håndtere skolefravær og skolevægring
Knage, F. og Kousholt, D. (2023): Langvarigt bekymrende skolefravær. Pædagogisk
Indblik 21
Kousholt, D. (2019): Skolevanskeligheder set fra forældres perspektiver − om
organisering af forældresamarbejde som opgave for PPR. Pædagogisk Psykologisk
Tidsskrift 56(2), 69-84. Knage, F.S. (2020): Skolevægring: sammenviklinger og
subjektpositioner. Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift 57(1), 29-37.
Lund, G.E. (2021): Fra fravær til fællesskab. Hvad kan skolen gøre? Aarhus
Universitetsforlag.
VIVE (2020): Panelanalyse af bekymrende skolefravær
Børns Vilkår
Trekronergade 26
2500 Valby
Danmark
M +45 3555 5559
bv@bornsvilkar.dk
www.bornsvilkar.dk
30. januar 2024
Side 1
Offentligt
L 142 - Bilag 2
Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
Side 2 af 4
Børns Vilkår • Trekronergade 26 • 2500 Valby • Danmark • M +45 3555 5559
1) Stop fraværsstraffen
Børns Vilkår ønsker med dette høringssvar at sende en varm opfordring til
regeringen og til folkeskoleforligskredsen om at trække lovforslaget tilbage
og i stedet fremsætte et, hvor muligheden for økonomiske sanktion ved
ulovligt fravær fjernes permanent.
2) Hvad ved vi?
- VIVE: sanktionen hjælper næppe børnene tilbage i skolen
VIVE har på foranledning af den tidligere regering gennemført en grundig
evaluering (2023) om effekten og implementeringen af lov om styrket
forældreansvar. VIVE konkluderer bl.a., at det næppe er sanktionen, der får
børnene tilbage i skolen. Det er derimod de indsatser og foranstaltninger,
der sættes i gang, når et barn har udviklet et bekymrende skolefravær. VIVE
konkluderer også, at loven rammer familier og børn, der allerede har det
meget svært. Der er tale om forældre, der oftere er uden uddannelse eller jo,
har lavet indkomster og nogle gange psykiske udfordringer. Børnene oplever
hyppige familieskift, har typisk psykiske udfordringer og er ofte registrerede
for at begå handlinger som, hvis de var ældre end 15 år, ville medføre en
sigtelse2
.
- Eksperter fra forskning og praksis: loven virker ikke – men den
medfører mere administration og er konfliktoptrappende
Beskeden fra både lærere, pædagoger og skoleledere er, at loven virker
konfliktoptrappende og, at den lægger beslag på administrative kræfter i
skolerne, som med fordel kunne bruges bedre andre steder. VIVE har
interviewet personale på skoler og i forvaltninger, som fortæller, at loven har
medført betydeligt flere administrative arbejdsopgaver – og ikke opgaver, der
virker til at modsvare den ønskede virkning med loven. Ganske få af de
interviewede giver udtryk for at tro på, at en standsning af børne-
ungeydelsen kan få børnene mere i skole. En samlet gruppe af forskere
2
Evaluering af lov om styrket forældreansvar - vive.dk
Side 3 af 4
Børns Vilkår • Trekronergade 26 • 2500 Valby • Danmark • M +45 3555 5559
inden for skolefeltet tegner et lignende billede af loven og fremhæver i øvrigt,
at loven hviler på en uheldig straftænkning, der ikke passer ind i folkeskolen
anno 20243
.
- Børnene vil gerne i skole – deres forældre savner hjælp
Der er altid en grund, når et barn ikke kommer i skole. Grundene er mange
og forskellige – fra børnene ved vi, at det ofte handler om forhold i klassen
(larm, et utrygt klassemiljø, de føler sig ikke mødt i skolen). Når Børns Vilkår
taler med børn unge, der er ramt af skolefravær, fortæller de, at de føler sig
ensomme, forkerte og, at de savner deres klassekammerater. De vil gerne i
skole, og de bliver kede af, når andre børn og voksne beskylder dem for at
pjække.
Forældrene savner vejledning og hjælp. De oplever, at de selv skal arrangere
møder i skolen og med kommunen, rykke for møder, drive sagen fremad,
sikre at andre fagligheder eller forvaltninger inddrages – alt dette samtidig
med, at de er forældre til et barn, der har det rigtig svært. De fortæller, at de
oplever reglerne som stigmatiserende, fordi de lægger til grund, at de som
forældre har fejlet, fordi de ikke kan få deres barn tilbage i skole. De
bekymrer sig om, hvad kommunen tænker om dem som forældre4
.
3) Det vi gør, virker ikke – hvad skal der til for at lykkes?
De seneste nationale fraværstal viser, at over 100.000 børn og unge har et
fravær på over 10 pct. Antallet alene viser, at de eksisterende regler ikke har
været de rigtige.
Derfor foreslår vi, at Bekendtgørelsen om elevers fravær fra folkeskolen (nr.
1063 af 24/10/2019) ændres og suppleres med følgende elementer og krav:
- En ny fraværsforståelse, der tager udgangspunkt i børnenes trivsel i
stedet for et entydigt fokus på fysisk fremmøde og ulovligt fravær.
3
Uddannelsesforskere: Dansk skolelovs straftænkning vækker mindelser om 1800-
tallets sorte skole - Altinget: Uddannelse
4
https://bornsvilkar.dk/stopfravaersstraffen/
Side 4 af 4
Børns Vilkår • Trekronergade 26 • 2500 Valby • Danmark • M +45 3555 5559
- Gør op med sondringen mellem lovligt og ulovligt fravær. Uanset hvad vi
sætter foran fravær, er det udtryk for tid, hvor barnet ikke er en del af
skolen og går glip af læring og fællesskab. Der skal i stedet fokuseres
langt mere på, hvornår fravær giver bekymring for barnets trivsel,
udvikling og læring.
- Definerer hvornår et samlet fravær anses for bekymrende – er det 2 %
eller 5 %?
- Stiller krav om, at fraværsdata anvendes systematisk og forebyggende.
Bekymrende fravær i udskolingen kan identificeres allerede i
indskolingsårene5
.
- Stiller krav om, at børn og unge på alle klassetrin skal inddrages i alle
sager om skolefravær
- Udformer nationale retningslinjer, der forpligter skolerne til at
udarbejde lokale fraværspolitikker, som vi kender det fra
mobbeområdet.
o Fraværspolitikkerne skal altid både tage udgangspunkt i det
enkelte barns behov og forudsætninger og den/de
skolefællesskaber, som barnet er en del af.
o Fraværspolitikkerne skal også nærmere specificere, hvordan
inddragelse af børn og unge på alle klassetrin i alle sager om
skolefravær sikres.
- Definerer kommunernes og skolernes handlepligt ved bekymrende
skolefravær; hvornår skal skolen sætte ind, hvem (PPR m.fl.) skal
inddrages og hvornår har man som forældre krav på en handleplan,
proces for opfølgning og hvad er klagemulighederne.
- Stiller krav om oprettelse af tværgående fraværsteams i alle kommuner
og udpegelse af en tovholder.
Med venlig hilsen
Rasmus Kjeldahl
Direktør
5
VIVE (2020): Panelanalyse om bekymrende skolefravær