Fremsat den 3. april 2024 af Peter Hummelgaard

Fremsat den 3. april 2024 af Peter Hummelgaard
Forslag
til
Lov om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om
fuldbyrdelse af straf m.v.
(Ajourføring af retsplejelov for Færøerne og indførelse af fodlænke- og udstationeringsordning på Færøerne)
§ 1
I retsplejelov for Færøerne, lov nr. 964 af 26. juni 2020,
som ændret ved § 2 i lov nr. 740 af 13. juni 2023, foretages
følgende ændringer:
1. I § 2 indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:
»4) klager over advarsler meddelt efter § 74,.«
Nr. 4-6 bliver herefter nr. 5-7.
2. I § 13, stk. 3, 1. pkt., § 501, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 1. pkt., og
stk. 3, ændres »faderskabssager« til: »sager om faderskab og
medmoderskab«.
3. I § 26, stk. 1, 1. og 2. pkt., ændres »§ 222, stk. 3« til: »§
222, stk. 2«.
4. I § 26, stk. 3, indsættes efter »polititjenestemand«: »eller
en ansat i politiet«, og »polititjenestemandens« ændres til:
»dennes«.
5. Efter § 36 indsættes:
»§ 36 a. Retten kan i private straffesager om overtrædelse
af straffelovens §§ 264 d, 267 og 268 efter anmodning under
et særskilt retsmøde forud for hovedforhandlingen træffe
afgørelse om
1) referatforbud efter § 31 eller
2) navneforbud efter § 34, stk. 1.«
6. I § 39, stk. 1, ændres »Overtrædelse af« til: »Med bøde
straffes den, der overtræder«, »eller af« ændres til: »eller«,
og »straffes med bøde« udgår.
7. I § 39, stk. 2, 1. pkt., ændres »et« til: »rettens«.
8. I § 53, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »§ 52,«: »stk. 1, 2.
pkt., og«.
9. I § 56, stk. 3, § 83, stk. 2, 1. pkt., og § 138, stk. 1, ændres
»juridisk kandidateksamen« til: »dansk juridisk bachelor- og
kandidateksamen«.
10. Efter § 74 indsættes:
»§ 74 a. En advarsel meddelt efter § 74, stk. 1, kan påkla-
ges til Den Særlige Klageret af den dommer, som advarslen
er rettet mod. Klagen skal være indgivet, inden 4 uger efter
at dommeren er blevet meddelt advarslen. Klageretten kan
se bort fra en overskridelse af klagefristen, når særlige for-
hold taler herfor.
Stk. 2. Klageretten anmoder sorenskriveren om en skrift-
lig udtalelse. Herefter har dommeren lejlighed til skriftligt
at komme med bemærkninger til sorenskriverens udtalel-
se. Klageretten kan anmode sorenskriveren og dommeren
om yderligere bemærkninger.
Stk. 3. Finder klageretten behov for det, kan den indhente
en skriftlig udtalelse fra andre. Sorenskriveren og dommeren
skal i så fald have lejlighed til skriftligt at komme med
bemærkninger til udtalelsen.
Stk. 4. Når sagens beskaffenhed gør det påkrævet, træf-
fer klageretten beslutning om mundtlig forhandling og træf-
fer samtidig bestemmelse om, hvorvidt denne skal ske for
lukkede døre. De nærmere bestemmelser om hovedforhand-
lingen træffes i øvrigt af klagerettens formand i overens-
stemmelse med de regler, som gælder for hovedforhandling
i borgerlige sager i 1. instans, med de fornødne lempel-
ser. Fremsætter dommeren begæring derom, kan klageretten
beskikke en advokat for dommeren.
Stk. 5. Klageretten kan stadfæste, ændre eller ophæve
advarslen. Klagerettens afgørelse træffes ved kendelse.
Lovforslag nr. L 149 Folketinget 2023-24
Justitsmin., j.nr. 2021-01038
AA014073
Stk. 6. Lyder klagerettens afgørelse på stadfæstelse eller
ændring af advarslen, kan afgørelsen indbringes for Højeste-
ret efter reglerne om kære i borgerlige sager, dog således at
mindst fem dommere deltager i påkendelsen.«
11. I § 85 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Ikketjenestemandsansatte fuldmægtige afskediges
fra udgangen af den måned, hvori de fylder 70 år.«
12. I § 86, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »2. pkt.,«: »og stk.
6,«.
13. I § 87 indsættes efter »§§ 74,«: »74 a,«.
14. I § 124, stk. 3, ændres »eller § 123, jf. § 117,« til: »§
123, jf. § 117, eller § 970«.
15. I § 127, stk. 1, 3. pkt., ændres »vedrørende lagtingslov
om markedsføring« til: »omfattet af § 271, stk. 1, nr. 3«.
16. I § 129 ændres »og« til: »,«, og efter »(politidirektøren)«
indsættes: »og politidirektøren for National Enhed for Sær-
lig Kriminalitet«.
17. I § 137, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »Landfogeden«: »,
politidirektøren for National Enhed for Særlig Kriminalitet«,
og »denne« ændres til: »disse«.
18. Efter § 143 indsættes:
»§ 143 a. National Enhed for Særlig Kriminalitet vareta-
ger efter anmodning fra Færøernes Politi efterforskningen
og strafforfølgningen af forbrydelser i sager, hvor der er
grund til at antage, at overtrædelsen har et særlig betyde-
ligt omfang, er et led i organiseret kriminalitet, indebærer
komplekst samarbejde med udenlandske retshåndhævende
myndigheder, er udført ved anvendelse af særegne metoder
eller på anden måde er af særlig kvalificeret karakter. Sager
efter straffelovens § 110 c anses for omfattet af 1. pkt., med-
mindre sagen behandles af Politiets Efterretningstjeneste.
Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om,
hvilke kriminalitetsområder der er omfattet af stk. 1.
§ 143 b. Det operative samarbejde, som er oprettet i
medfør af § 110 b, stk. 1, i den danske retsplejelov, til be-
kæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering og andre krimi-
nalitetsområder fastsat i medfør af stk. 8, fungerer ligeledes
på Færøerne.
Stk. 2. Tilsynsmyndighederne i henhold til lov om fore-
byggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af
terrorisme, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig an-
ordning, eller lagtingslov om forebyggende foranstaltninger
mod hvidvask og finansiering af terrorisme, samt TAKS del-
tager i det operative samarbejde, jf. stk. 1. National Enhed
for Særlig Kriminalitet kan beslutte, at andre myndigheder
end dem, der er nævnt i 1. pkt., og virksomheder og person-
er omfattet af § 1 i lov om forebyggende foranstaltninger
mod hvidvask og finansiering af terrorisme, som sat i kraft
for Færøerne ved kongelig anordning, eller § 1 i lagtingslov
om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finan-
siering af terrorisme, kan deltage i det operative samarbej-
de. Advokater, jf. § 1, stk. 1, nr. 14, i lov om forebyggende
foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme,
som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, eller
lagtingslov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask
og finansiering af terrorisme, kan ikke deltage i det operati-
ve samarbejde.
Stk. 3. De myndigheder, der er nævnt i stk. 1 og 2, kan
uanset tavshedspligt fastsat i anden lovgivning videregive
oplysninger til myndigheder, virksomheder og personer, der
deltager i det operative samarbejde, jf. stk. 1, hvis oplysnin-
gerne kan have betydning for opgaven med at forebygge
eller bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering eller andre
kriminalitetsområder fastsat i medfør af stk. 8.
Stk. 4. Virksomheder og personer omfattet af § 1 i lov om
forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering
af terrorisme, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig
anordning, eller § 1 i lagtingslov om forebyggende foran-
staltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, kan
uanset § 117, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, som sat
i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, § 28, stk. 1, i
lagtingslov om godkendte revisorer og revisionsvirksomhe-
der og § 124 og § 125 i lov om betalinger, som sat i kraft for
Færøerne ved kongelig anordning, videregive oplysninger til
myndigheder, virksomheder og personer, der deltager i det
operative samarbejde, jf. stk. 1, hvis oplysningerne kan have
betydning for opgaven med at forebygge eller bekæmpe
hvidvask og terrorfinansiering eller andre kriminalitetsområ-
der fastsat i medfør af stk. 8.
Stk. 5. Personer, der deltager i det operative samarbejde,
jf. stk. 1, er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e
forpligtet til at hemmeligholde oplysninger, som modtages i
forbindelse med samarbejdet, jf. dog stk. 7.
Stk. 6. Tavshedspligten i stk. 5 gælder også videregivelse
til den fysiske eller juridiske person, som oplysningerne ve-
drører, uanset en eventuel retlig forpligtelse til at videregive
oplysningerne til den pågældende i henhold til anden lovgiv-
ning, jf. dog stk. 7.
Stk. 7. Oplysninger omfattet af stk. 5 kan efter samtykke
fra den myndighed, der har afgivet oplysningerne, inddrages
i den modtagende myndigheds sagsbehandling. Foreligger
der samtykke, finder de regler, som i almindelighed gælder
for den modtagende myndighed, og som i medfør af stk. 5
og 6 er fraveget, på ny anvendelse. Virksomheder eller per-
soner, der i medfør af stk. 2 medvirker i det operative samar-
bejde, jf. stk. 1, kan efter samtykke fra den myndighed, som
har afgivet oplysningerne, inddrage oplysninger omfattet af
stk. 5 i deres indsats med at forebygge og bekæmpe hvid-
vask og terrorfinansiering eller andre kriminalitetsområder
fastsat i medfør af stk. 8.
Stk. 8. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om,
at det operative samarbejde kan behandle sager vedrørende
andre kriminalitetsområder end hvidvask og terrorfinansie-
ring, hvis kriminalitetsområdet er omfattet af National En-
hed for Særlig Kriminalitets område, jf. § 143 a.«
19. Overskriften til første bog, sjette afsnit, affattes således:
2
»Sjette afsnit
Den Uafhængige Politiklagemyndighed og Det
Uafhængige Tilsyn med Bevismidler«.
20. I § 150, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Politiklagemyndigheden behandler på tilsvarende vis
klager over andet personale i politiet og anklagemyndighe-
den, jf. kapitel 107, og efterforsker straffesager mod andet
personale i politiet og anklagemyndigheden, jf. kapitel 108,
som varetager politimæssige opgaver eller opgaver, der rela-
terer sig til retshåndhævelse og strafforfølgning.«
21. Efter § 150 indsættes i kapitel 17:
»§ 150 a. Det Uafhængige Tilsyn med Bevismidler (Be-
vismiddeltilsynet), jf. den danske retsplejelovs kapitel 11
a, er en selvstændig myndighed, der fører tilsyn med poli-
tiets og anklagemyndighedens behandling af tekniske bevi-
ser. Politiets Efterretningstjeneste er ikke omfattet af tilsy-
nets virksomhed.
Stk. 2. Politiet og anklagemyndigheden er forpligtet til
at meddele Bevismiddeltilsynet de oplysninger og udlevere
de dokumenter m.v., som Bevismiddeltilsynet forlanger. Po-
litiet og anklagemyndigheden orienterer af egen drift Bevis-
middeltilsynet, hvis der konstateres fejl eller mulige fejl
af generel eller systematisk karakter og af retssikkerheds-
mæssig betydning ved politiets eller anklagemyndighedens
behandling af tekniske beviser.
Stk. 3. Bevismiddeltilsynet udøver sine funktioner i fuld
uafhængighed.«
22. I § 198, stk. 1, nr. 6, ændres »digital post« til: »Digital
Post«.
23. I § 219, stk. 1, indsættes efter »762«: », stk. 1, nr. 1-4,«.
24. § 264, stk. 5, 3. pkt., ophæves.
25. I § 271, stk. 1, nr. 3, ændres »eller lov om finansiel
virksomhed« til: », lov om finansiel virksomhed eller lov
om betalinger«.
26. I § 344, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »repræsenterer en
part«: »eller i medfør af § 306, stk. 3, nr. 4, repræsenterer en
landsstyremyndighed eller en statslig myndighed«.
27. I § 351, stk. 4, nr. 4, og § 356, stk. 2, nr. 5, ændres
»staten eller hjemmestyret« til: »erhvervsministeren eller
Færøernes landsstyre«.
28. I § 355, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 12 i lov« til: »§ 14 i
lagtingslov«.
29. I § 362, stk. 4, indsættes som 4. pkt.:
»Har den beskikkede advokat haft en samtale med for-
urettede i medfør af § 752, stk. 4, 3. pkt., fastsættes et samlet
salær og godtgørelse i umiddelbar forlængelse af samtalens
afholdelse.«
30. Efter § 362 indsættes:
Ȥ 362 a. Der tilkommer den advokat, som forud for
eventuel anmeldelse til politiet vejleder forurettede i sager
om overtrædelse af straffelovens §§ 210 eller 216-223, §
225, jf. §§ 216-223, eller § 232, et salær og eventuel godtgø-
relse, jf. § 750, stk. 4.
Stk. 2. Salær og eventuel godtgørelse fastsættes af Retten
på Færøerne. Hvis der er fastsat takster efter § 362, stk.
7, fastsættes salæret på baggrund af disse. Fastsættelsen af
salær og eventuel godtgørelse sker ved særskilt beslutning,
når retten har modtaget oplysninger om samtalens varighed
og indhold. § 362, stk. 5 og 6, finder tilsvarende anvendel-
se. Hvis advokaten efterfølgende beskikkes som advokat for
den forurettede, fastsættes et samlet salær og eventuel godt-
gørelse ved særskilt beslutning samtidig med sagens eller
retshandlingens afslutning, jf. § 362, stk. 4.«
31. I § 370 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Stk. 1 finder dog ikke anvendelse på retsmøder
efter § 36 a.«
32. § 402, stk. 5, 2. pkt., affattes således:
»Ønsker en anden part, at ankesagen behandles af Højes-
teret, indbringer denne part ankesagen for Højesteret ved at
indlevere et svarskrift til landsretten med anmodning om sa-
gens behandling i Højesteret inden udløbet af den frist, som
landsretten har fastsat for afgivelse af svarskrift. Landsretten
sender inden 1 uge efter modtagelse af svarskriftet sagen til
Højesteret.«
33. I § 425, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »362, stk. 4,«: »og
§ 362 a, stk. 2«.
34. I § 447, stk. 2, 1. og 2. pkt., indsættes efter »repræsente-
rer en part«: »eller i medfør af § 306, stk. 3, nr. 4, repræsen-
terer en landsstyremyndighed eller en statslig myndighed«.
35. Efter § 478 indsættes:
»§ 478 a. Retten kan i sager om forældremyndighed,
jf. § 470, nr. 2, udpege en børnesagkyndig til at deltage i
forberedende møder. Retten kan med henblik på at opnå for-
lig anmode den børnesagkyndige om at afholde en samtale
med parterne eller barnet samt om at indhente oplysninger,
medmindre en part modsætter sig dette.«
36. I § 480, stk. 1, 1. pkt., ændres »lov« til: »lagtingslov«.
37. I § 480 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Retten anmoder en børnesagkyndig om at afholde
samtalen.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
38. I § 481, 2. pkt., ændres »§ 480« til: »§§ 478 a og 480«.
39. I § 482, 1. pkt., indsættes efter »bevisførelse,«: »børne-
sagkyndig deltagelse i sagsforberedelsen,«, og »479-481«
ændres til: »478 a-481«.
40. Overskriften til kapitel 52 affattes således:
3
»Kapitel 52
Sager om faderskab og medmoderskab«.
41. I § 488, stk. 1, indsættes efter »faderskab«: »og medmo-
derskab«.
42. I § 492, stk. 2, indsættes efter »fader«: »eller medmo-
der«.
43. I § 493, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »fader«: »eller
medmoder«.
44. I § 493, stk. 3., 2. pkt., ændres »enke« til: »ægtefælle«.
45. I § 494, 3. pkt., indsættes efter »fader«: »eller medmo-
der«.
46. I § 496, stk. 1, ændres »faderskabssag« til: »sag om
faderskab eller medmoderskab«, og efter »avlingstiden«
indsættes: », eller hvorvidt hun i medfør af lov om børns
retsstilling har samtykket til, at moderen blev kunstigt be-
frugtet.«
47. I § 496, stk. 2, indsættes efter »avlingstiden«: », eller
hvem der i medfør af lov om børns retsstilling har samtykket
til, at hun blev kunstigt befrugtet«.
48. I § 517, stk. 1, 2. pkt., og stk. 4, 3. pkt., udgår »tvungen
opfølgning efter udskrivning,«.
49. I § 517, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
»Sager om prøvelse af foranstaltninger efter lov om for-
anstaltninger mod smitsomme sygdomme og andre overfør-
bare sygdomme, som har karakter af frihedsberøvelse, fore-
lægges for Retten på Færøerne, hvis frihedsberøvelsen har
fundet sted på Færøerne.«
50. I § 535, stk. 1, nr. 4, ændres »efter lov om forældremyn-
dighed og samvær, bestemmelser om forældremyndighed
og samvær, der er truffet af landsstyrets familieforvaltning,
retsforlig om samvær« til: »eller barnets bopæl efter lag-
tingslov om forældremyndighed og samvær, bestemmelser
om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær, der er
truffet af landsstyrets familieforvaltning, retsforlig om bar-
nets bopæl eller samvær«.
51. I § 552, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
»Der kan endvidere foretages udlæg i beslaglagt gods,
der er i politiets besiddelse, for krav, der er under inddrivel-
se hos TAKS eller restanceinddrivelsesmyndigheden.«
52. I § 594 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Et barn, som har den fornødne alder og moden-
hed, skal under en samtale have mulighed for at give udtryk
for sine egne synspunkter, medmindre det er til skade for
barnet. Afholdes en samtale med barnet, skal der deltage
en børnesagkyndig eller en repræsentant fra børneværnstje-
nesten. § 480, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, finder tilsvarende
anvendelse.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
53. I § 594 indsættes efter stk. 2, der bliver stk. 3, som nyt
stykke:
»Stk. 4. Medmindre der foreligger særlige omstændighe-
der, udsætter fogedretten inden fuldbyrdelse ved anvendel-
se af umiddelbar magt kortvarigt sagen med henblik på
gennemførelse af børnesagkyndig rådgivning efter § 37 i
lagtingslov om forældremyndighed og samvær.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 5.
54. I § 596, stk. 1, 2. pkt., og § 617, 2. pkt., udgår », jf. § 5,
stk. 1, nr. 1, litra c, i lov om finansiel virksomhed«.
55. I § 696, stk. 3, nr. 3, indsættes efter »§ 61, stk. 1«:
»og 2«, og efter »før den betingede dom« indsættes: »eller i
prøvetiden for den betingede dom«.
56. I § 696, stk. 5, nr. 1, indsættes efter »191,«: »191 a,«, og
efter »290« indsættes: »eller § 290 a, stk. 2«.
57. I § 698, stk. 4, nr. 2, indsættes efter »dømte«: »og de
i § 61, stk. 1 og 2, nævnte sager, hvor der alene kan blive
spørgsmål om at idømme bøde i forbindelse med den betin-
gede dom for det forhold, der er begået før den betingede
dom eller i prøvetiden for den betingede dom«.
58. I § 710, stk. 1, ændres »væsentlig« til: »urimelig«.
59. I § 724, stk. 1, nr. 2, udgår »eller«
60. I § 724, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:
»3) hvor straffelovens §§ 10 b eller 89 ville være anvende-
lig, hvis sigtede var at finde skyldig, når det skønnes, at
ingen eller kun en ubetydelig straf ville blive idømt, og
at domfældelse heller ikke i øvrigt vil være af væsent-
lig betydning, eller«.
Nr. 3 bliver herefter nr. 4.
61. I § 727, stk. 2, ændres »meddelelse herom er forkyndt
for den pågældende inden 2 måneder fra afgørelsens dato«
til: »afgørelsen er meddelt den pågældende med Digital Post
eller anbefalet brev inden 2 måneder fra afgørelsens dato«,
og »rettidig forkyndelse« ændres til: »rettidig meddelelse«.
62. I § 743, stk. 3, nr. 2, ændres »sagens behandling« til:
»behandlingen af sagen«.
63. I § 744, stk. 1, nr. 2, ændres »at beskikke« til: »beskik-
kelse af«.
64. I § 750 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. I sager om overtrædelse af straffelovens §§ 210
eller 216-223, § 225, jf. §§ 216-223, eller § 232 har den
forurettede ret til en vederlagsfri samtale med en advokat
forud for eventuel anmeldelse til politiet.«
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.
65. I § 750, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »4« til: »5«.
66. I § 752, stk. 4, indsættes som 3. pkt.:
4
»I sager om overtrædelse af straffelovens §§ 210 eller
216-223, § 225, jf. §§ 216-223, eller § 232 har den forurette-
de ret til en vederlagsfri samtale med den beskikkede advo-
kat efter sagens eller retshandlingens afslutning.«
67. I § 762, stk. 1, indsættes som nr. 5:
»5) Personen er 15 år eller derover, og efterforskningen
vedrører en overtrædelse af straffelovens § 216 eller §
225, jf. § 216, hvor personen er forurettet.«
68. I § 766 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Retten kan bestemme, at sigtede deltager i et
retsmøde ved anvendelse af telekommunikation med billede,
hvis sigtedes forhold gør det nødvendigt for at forebygge
undvigelse, og når retten finder det ubetænkeligt henset til
formålet med det pågældende retsmøde og sagens øvrige
omstændigheder. Stk. 1, 2.-4. pkt., finder tilsvarende anven-
delse.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
69. I § 766, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes efter »hvis«:
»betingelserne i stk. 3 er opfyldt.«, og nr. 1-3 ophæves.
70. I § 767, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Retten kan tilsvarende træffe sådan bestemmelse, hvis
sigtedes forhold gør det nødvendigt for at forebygge undvi-
gelse.«
71. I § 774, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »6 år eller derover«:
», eller en overtrædelse af straffelovens § 236, stk. 1 eller 2,
§ 279, jf. § 285, § 279 a, jf. § 285, § 281, jf. § 285, § 290,
stk. 1, eller § 290 a, stk. 1, af lovgivningen om euforiserende
stoffer eller af lovgivningen om våben og eksplosivstoffer, i
det omfang overtrædelsen begås ved brug af internettet«.
72. I § 774, stk. 2, indsættes efter »omstændigheder ved
lovovertrædelsen«: », eller hvis en sådan tilskyndelse alene
består i politiets erhvervelse af rettigheder, genstande eller
andet materiale, der i et nærmere bestemt omfang er udbudt
på internettet«.
73. I § 775, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »polititjeneste-
mænd«: »og ansatte i politiet med særlige efterforsknings-
mæssige kvalifikationer«.
74. I § 782, § 859, stk. 1, 3. og 4. pkt., § 905, stk. 2, 1. pkt.,
og stk. 4, § 945, stk. 3, nr. 2, § 947, stk. 1, nr. 1, § 970, stk. 2,
og § 1033 ændres »oplyst lovligt forfald« til: »dokumenteret
lovligt forfald«.
75. I § 790 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. Justitsministeren kan fastsætte regler om anven-
delse af magt og sikringsmidler over for og undersøgelse
uden retskendelse af personer, der er anbragt i en institution
eller på et hospital m.v. i medfør af stk. 2, nr. 3 eller 4, i
forbindelse med transport, der forestås af kriminalforsorgens
personale.«
76. I § 795 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Er der afsagt dom i sagen, hvorved den tiltalte
er idømt ubetinget fængsel i mere end 30 dage for en lovov-
ertrædelse, som er undergivet offentlig påtale, kan den tiltal-
te endvidere varetægtsfængsles, hvis der efter det om den
tiltaltes forhold oplyste er bestemte grunde til at antage, at
vedkommende vil udeblive uden lovlig grund efter tilsigelse
til afsoning.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
77. I § 795, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres
»stk. 1« til: »stk. 1 eller 2«, og i 2. pkt. ændres »og § 793«
til: »§ 793 og § 795, stk. 2,«.
78. I § 803 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Politiet kan modsætte sig, at varetægtsarrestanten
modtager besøg, eller forlange, at besøg finder sted under
kontrol, hvis varetægtsarrestantens forhold gør det nødven-
digt for at forebygge undvigelse. Stk. 1, 3.-5. pkt., finder
tilsvarende anvendelse.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
79. I § 804, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »orden og sikker-
hed i varetægtsfængslet«: »eller varetægtsarrestantens for-
hold gør tilbageholdelse nødvendig for at forebygge undvi-
gelse«.
80. I § 809 indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum:
»For indsatte i den undervisningspligtige alder fastsætter
justitsministeren særlige regler om undervisning.«
81. I § 810, 4. pkt., ændres »§ 803, stk. 2« til: »§ 803, stk.
3«.
82. I § 810 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte regler om anven-
delse af magt og sikringsmidler over for og undersøgelse
uden retskendelse af personer, der er anbragt på et hospital
m.v. i medfør af stk. 1, i forbindelse med transport, der
forestås af kriminalforsorgens personale.«
83. Overskriften til kapitel 84 affattes således:
»Kapitel 84
Indgreb i meddelelseshemmeligheden, observation,
dataaflæsning, forstyrrelse eller afbrydelse af radio-
eller telekommunikation, blokering af hjemmesider og
overtagelse af tv-overvågning«.
84. I § 815, stk. 2, 7. pkt., og stk. 4, 4. pkt., og § 827, stk. 4,
4. pkt., ændres »Justitsministeriet« til: »Rigsadvokaten«.
85. I § 815, stk. 2, indsættes som 8. pkt.:
»Indgreb, der efter rettens opfattelse ikke burde være
foretaget af Politiets Efterretningstjeneste, indberettes til Ju-
stitsministeriet.«
86. I § 815, stk. 4, indsættes som 5. pkt.:
»Indgreb, der efter rettens opfattelse ikke burde være
foretaget af Politiets Efterretningstjeneste, indberettes til Ju-
stitsministeriet.«
5
87. I § 817, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 766, stk. 2« til: »§ 766,
stk. 3«.
88. I § 822 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Stk. 2 er ikke til hinder for, at oplysninger, der
er tilvejebragt ved et indgreb i meddelelseshemmeligheden,
anvendes som bevis i retten i en sag om opløsning af en
forening.«
89. § 825, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Må indgrebet antages at være af væsentlig betyd-
ning for efterforskningen, og vedrører efterforskningen en
lovovertrædelse, der kan medføre fængsel i 1 år og 6 måne-
der eller derover, kan politiet foretage teleobservation ved
1) at indhente oplysninger fra udbydere af telenet eller
teletjenester vedrørende lokaliseringen af en mobiltele-
fon, der antages benyttet af en mistænkt, eller
2) på anden måde ved hjælp af en gps eller et andet lig-
nende apparat at registrere
a) en mistænkts færden eller
b) en anden persons færden, hvis den pågældende har
tilknytning til en mistænkt eller til samme køretøj
eller ejendom som en mistænkt el.lign.«
90. I § 825, stk. 6, ændres »stk. 5« til: »stk. 5, nr. 1,«.
91. I § 827, stk. 4, indsættes som 5. pkt.:
»Indgreb, der efter rettens opfattelse ikke burde være
foretaget af Politiets Efterretningstjeneste, indberettes til Ju-
stitsministeriet.«
92. I § 828, stk. 1, indsættes efter »eller 119«: », § 263, stk.
2, eller §§ 263 a, 279, 279 a, 281, 290, 290 a, 300 a eller
301«.
93. I § 828, stk. 4, 1. pkt., ændres »kendelser efter stk. 2« til:
»blokeringer«.
94. I § 828 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Hvis øjemedet med blokeringen efter stk. 1 ved-
rørende straffelovens § 263, stk. 2, eller §§ 263 a, 279, 279
a, 281, 290, 290 a, 300 a eller 301 ville forspildes, hvis rets-
kendelse skulle afventes, kan politiet træffe beslutning om
blokering. Ved beslutning efter 1. pkt. skal politiet snarest
muligt og senest inden 24 timer fra indgrebets iværksættelse
forelægge sagen for retten. Retten afgør ved kendelse, om
indgrebet kan godkendes, og om det kan opretholdes. Burde
indgrebet efter rettens opfattelse ikke have været foretaget,
skal retten give meddelelse herom til Rigsadvokaten. Ind-
greb, der efter rettens opfattelse ikke burde være foretaget
af Politiets Efterretningstjeneste, indberettes til Justitsmini-
steriet.«
95. Efter § 828 indsættes i kapitel 84:
Ȥ 828 a. Politiet kan fra andre myndigheder eller private
overtage tv-overvågning i et område, hvis der er afgørende
grunde til det med henblik på at forebygge eller efterforske
en lovovertrædelse, der efter loven kan straffes med fængsel
i 6 år eller derover eller udgør en forsætlig overtrædelse af
straffelovens kapitel 12 eller 13, og som kan medføre eller
har medført fare for menneskers liv eller velfærd eller for
betydelige samfundsværdier. Det gælder dog ikke tv-over-
vågning i private hjem.
Stk. 2. Indgreb som nævnt i stk. 1 må ikke foretages,
hvis det efter indgrebets formål, sagens betydning og den
krænkelse og ulempe, som indgrebet må antages at forvolde
den eller de personer, som indgrebet rammer, ville være et
uforholdsmæssigt indgreb.
Stk. 3. Indgreb efter stk. 1 sker efter rettens kendelse. I
kendelsen anføres det område, som indgrebet angår, og de
konkrete omstændigheder i sagen, hvorpå det støttes, at
betingelserne for indgrebet er opfyldt. Kendelsen kan til
enhver tid omgøres. Endvidere fastsættes det tidsrum, inden
for hvilket indgrebet kan foretages. Tidsrummet kan forlæn-
ges. Forlængelsen sker ved kendelse.
Stk. 4. Hvis indgrebets øjemed ville forspildes, dersom
retskendelse skulle afventes, kan politiet træffe beslutning
om at foretage indgrebet. I så fald skal politiet snarest mu-
ligt og senest inden 24 timer fra indgrebets iværksættelse
forelægge sagen for retten. Retten afgør ved kendelse, om
indgrebet kan godkendes, og om det kan opretholdes, og i
bekræftende fald for hvilket tidsrum, jf. stk. 3, 2. og 4.-6.
pkt. Burde indgrebet efter rettens opfattelse ikke have været
foretaget, skal retten give meddelelse herom til Rigsadvoka-
ten. Indgreb, der efter rettens opfattelse ikke burde være
foretaget af Politiets Efterretningstjeneste, indberettes til Ju-
stitsministeriet.
Stk. 5. Det påhviler den, der har rådighed over tv-over-
vågning, at bistå politiet med at overtage tv-overvågning. §
225 finder tilsvarende anvendelse på den, som uden lovlig
grund undlader at yde bistand efter 1. pkt.
Stk. 6. § 236 finder tilsvarende anvendelse. Når pålæg
meddeles en erhvervsvirksomhed, finder § 236 tilsvarende
anvendelse for andre, der i kraft af deres tilknytning til
virksomheden har fået kendskab til sagen.
Stk. 7. Politiet kan overtage tv-overvågning med magt,
herunder skaffe sig adgang til lokaler, hvorfra tv-overvåg-
ningen kan overtages.
Stk. 8. Reglerne i §§ 816, 817 og 824 finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 9. Efterfølgende underretning om et foretaget indgreb
sker efter reglerne i § 821, stk. 1, 3 og 4. Underretningen
gives til den, der har rådighed over den tv-overvågning, der
har været overtaget.«
96. I § 842, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 192 b, stk.
1-3,«: »§ 236,«.
97. I § 843 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Stk. 1 er ikke til hinder for, at oplysninger, som
politiet har fået ved en ransagning, anvendes som bevis i
retten i en sag om opløsning af en forening.«
98. I § 844, stk. 1, nr. 3, udgår »og«.
99. I § 844, stk. 1, nr. 4, ændres »forfølgning.« til: »forfølg-
ning, og«.
6
100. I § 844, stk. 1, indsættes som nr. 5:
»5) til sikring af krav, der er under inddrivelse hos TAKS
eller restanceinddrivelsesmyndigheden.«
101. § 845, stk. 2, nr. 2, affattes således:
»2) beslaglæggelse anses for nødvendig for at sikre
a) det offentliges krav på sagsomkostninger, krav på
konfiskation efter straffelovens § 75, stk. 1, 1. pkt.,
2. led, og 2. pkt., og stk. 3, § 76 a, stk. 5, og §
77 a, 2. pkt., bødekrav eller forurettedes krav på
erstatning i sagen eller
b) krav, der er under inddrivelse hos TAKS eller re-
stanceinddrivelsesmyndigheden, uanset om gælden
har tilknytning til den sag, som mistanken angår.«
102. I § 848, stk. 3, 3. pkt., og § 851, stk. 3, 2. pkt., ændres
»stk. 7« til: »stk. 8«.
103. I § 849, stk. 3, ændres »eller forurettedes krav på erstat-
ning« til: », forurettedes krav på erstatning eller krav, der er
under inddrivelse hos TAKS eller restanceinddrivelsesmyn-
digheden,«.
104. I § 850, stk. 2, 1. pkt., ændres »stk. 9« til: »stk. 10«.
105. I § 850, stk. 3, 1. pkt., og § 857, stk. 1, 1. pkt., ændres
»lov« til: »lov eller lagtingslov«.
106. I § 850 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:
»Stk. 7. Politiet kan træffe afgørelser om pålæg om edi-
tion af oplysninger om transaktioner, konti, depoter, bokse
el.lign. fra virksomheder eller personer, der er omfattet af
§ 1, stk. 1, nr. 1, 3, 5, 6, 8-11 eller 19-21, 23-24 i lov om
forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering
af terrorisme eller § 1, stk. 1, nr. 1-4, i lagtingslov om
forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering
af terrorisme. Politiet kan i afgørelsen om pålæg om edition
efter 1. pkt. bestemme, at der fra virksomheder og personer,
der er omfattet af § 1 i lov om forebyggende foranstaltnin-
ger mod hvidvask og finansiering af terrorisme eller § 1 i
lagtingslov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask
af udbytte og finansiering af terrorisme kan indhentes oplys-
ninger, som de pågældende har rådighed over, om transak-
tioner på en konto, hvortil der er overført midler ved en
transaktion, som er omfattet af afgørelsen om edition, eller
ved en transaktion, der udspringer af en transaktion, som
er omfattet af afgørelsen om edition. Stk. 4, 2. pkt., finder
tilsvarende anvendelse. Politiets afgørelser efter dette stykke
skal være skriftlige og ledsaget af grunde.«
Stk. 7-9 bliver herefter stk. 8-10.
107. I § 851, stk. 2, 1. pkt., ændres »en kendelse« til: »et
pålæg«.
108. I § 851, stk. 2, 2. pkt., ændres »Rettens kendelse« til:
»Rettens kendelse efter § 850, stk. 2, eller politiets afgørelse
efter § 850, stk. 7,«.
109. I § 852, 3. pkt., ændres »§ 850, stk. 9« til: »§ 850, stk.
10«.
110. I § 855, stk. 2, 1. pkt., ændres »og dernæst bødekrav«
til: », dernæst bødekrav og dernæst krav, der er under inddri-
velse hos TAKS eller restanceinddrivelsesmyndigheden«.
111. I § 855, stk. 3, 3. pkt., indsættes efter »jf. § 583, stk. 2«:
», jf. dog stk. 5«.
112. I § 855 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. En afgørelse om anvendelse af beslaglagt gods til
fyldestgørelse af krav, der er under inddrivelse hos TAKS
eller restanceinddrivelsesmyndigheden, har uanset stk. 3, 3.
pkt., den virkning, at beslaglæggelsen bevarer sin gyldighed,
jf. § 853, stk. 2, forudsat at der inden 4 uger anlægges
sag i den borgerlige retsplejes former om det sikrede krav
eller foretages udlæg for dette. Har retten i medfør af stk.
4, 1. pkt., bestemt, at en beslaglæggelse til sikring af et
erstatningskrav bevarer sin gyldighed, regnes fristen fra ret-
tens afgørelse efter stk. 4, 2. pkt. Sluttes en sag ved påta-
leopgivelse eller frifindelse, bevarer en beslaglæggelse til
sikkerhed for krav, der er under inddrivelse hos TAKS eller
restanceinddrivelsesmyndigheden, uanset stk. 3, 4. pkt., sin
gyldighed, jf. § 853, stk. 2, forudsat at der inden 4 uger an-
lægges sag i den borgerlige retsplejes former om det sikrede
krav eller foretages udlæg for dette. § 854 finder tilsvarende
anvendelse.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
113. I § 859, stk. 2, ændres »hospital for sindslidende« til:
»psykiatrisk afdeling«.
114. I § 860 indsættes som 2. og 3. pkt.:
»Er sigtede udeblevet fra et retsmøde trods lovlig indkal-
delse og uden dokumenteret lovligt forfald, kan retten afsige
kendelse efter 1. pkt. uden sigtedes tilstedeværelse. Det skal
fremgå af indkaldelsen til retsmødet, at udeblivelse uden
dokumenteret lovligt forfald kan medføre, at retten afsiger
kendelse som nævnt i 2. pkt.«
115. I § 861, stk. 2, 1. pkt., ændres »hospital for sindslidende
m.v.« til: »psykiatrisk afdeling«.
116. I § 861 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om anven-
delse af magt og sikringsmidler over for og undersøgelse
uden retskendelse af personer, der er indlagt på psykiatrisk
afdeling i medfør af § 859, stk. 2, i forbindelse med trans-
port, der forestås af kriminalforsorgens personale.«
117. Efter § 869 indsættes i kapitel 89:
»§ 869 a. Er der en særligt bestyrket mistanke om, at
en person, hvis identitet er politiet bekendt, har begået en
lovovertrædelse, der efter loven kan medføre fængsel i 6
år eller derover, kan politiet offentliggøre et fotografi, et
signalement eller andre oplysninger, der er egnede til at
identificere den pågældende, i presse, radio, fjernsyn eller
anden form for medie med henblik på at identificere vidner,
7
hvis vidnernes forklaringer må antages at være af afgørende
betydning for strafforfølgningens gennemførelse eller for at
forebygge yderligere lovovertrædelser af tilsvarende grov-
hed.
Stk. 2. I forbindelse med offentliggørelse af oplysninger
som nævnt i stk. 1 kan der gives oplysninger om den på-
sigtede kriminalitet og om den sigtedes identitet, herunder
navn, stilling og bopæl.
Stk. 3. Offentliggørelse som nævnt i stk. 1 må ikke foreta-
ges, hvis det efter indgrebets formål, sagens betydning og
den krænkelse og ulempe, som indgrebet må antages at for-
volde den, som det rammer, ville være et uforholdsmæssigt
indgreb.
Stk. 4. Afgørelse om offentliggørelse træffes af politiet.«
118. I § 885, stk. 3, indsættes efter »Polititjenestemænd«:
»eller ansatte i politiet«.
119. I § 904 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Retten kan bestemme, at tiltalte deltager i retsmø-
der under hovedforhandlingen ved anvendelse af telekom-
munikation med billede, hvis tiltaltes forhold gør det nød-
vendigt for at forebygge undvigelse, og når retten finder det
ubetænkeligt henset til formålet med de pågældende retsmø-
der og sagens øvrige omstændigheder.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
120. I § 904, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes efter »stk. 1«:
»eller truffet bestemmelse i medfør af stk. 2«.
121. I § 905, stk. 3, nr. 3, indsættes efter »konfiskation«: »,
udvisning«.
122. I § 905, stk. 3, nr. 4, ændres »end konfiskation, fører-
retsfrakendelse« til: », end at en foranstaltning efter straf-
felovens § 68 skal have sit forblivende med en allerede
idømt foranstaltning, konfiskation, udvisning, frakendelse
efter lagtingslov om færdsel eller lagtingslov om sikkerhed
til søs«.
123. I § 906, stk. 5, indsættes efter »polititjenestemand«:
»eller en ansat i politiet«.
124. I § 906, stk. 8, ændres »polititjenestemand, der har ud-
ført foranstaltninger« til: »polititjenestemand eller en ansat
i politiet, der har udført foranstaltninger«, og »polititjeneste-
mandens identitet« ændres til: »polititjenestemandens eller
den ansattes identitet«.
125. I § 939, stk. 2, indsættes efter »§ 904«: », stk. 1«.
126. I § 952, stk. 1, indsættes efter »for lovovertrædelsen«:
», medmindre anken er til fordel for tiltalte«.
127. I § 957, stk. 1, 2. pkt., ændres »digital post« til: »Digi-
tal Post«.
128. I § 967, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »§ 892«: », § 894,
stk. 2,«.
129. I § 970, stk. 2, ændres »og hvor anken omfatter bevis-
bedømmelsen, kan retten ved kendelse afvise tiltaltes anke,
hvis retten finder, at sagen ikke med nytte kan behandles,
uden at tiltalte er til stede.« til: »afviser retten ved kendelse
tiltaltes anke, medmindre retten undtagelsesvis finder det
nødvendigt at fremme sagen i tiltaltes fravær.«
130. I § 970, stk. 3, og § 1012, stk. 5, 2. pkt., udgår »ankla-
geskrift eller«.
131. I § 970, stk. 3, indsættes som 2. og 3. pkt.:
»Afvisning kan ske forud for hovedforhandlingen. Før
der træffes afgørelse om afvisning af en anke, skal tiltaltes
forsvarer og anklagemyndigheden have adgang til at udtale
sig om spørgsmålet og gives frist for deres eventuelle be-
mærkninger, hvorefter retten træffer afgørelse.«
132. I § 971, stk. 2, 1. pkt., ændres »anken« til: »anklage-
myndighedens anke eller kontraanke«.
133. I § 1012, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, 1. pkt., ændres
»godtgør at have haft lovligt forfald« til: »dokumenterer at
have haft lovligt forfald«.
134. I § 1029, stk. 2, 2. pkt., ændres »stk. 5« til: »stk. 6«.
135. § 1054, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Sagen behandles uden medvirken af domsmænd.«
136. I overskriften til kapitel 107 ændres »politipersonale«
til: »personale i politiet og anklagemyndigheden«.
137. I § 1057, stk. 1, ændres »politipersonalets adfærd i
tjenesten« til: »politipersonale eller andet personale i politiet
og anklagemyndigheden, som varetager politimæssige opga-
ver eller opgaver, der relaterer sig til retshåndhævelse og
strafforfølgning, når klagen angår adfærd udvist i tjenesten«.
138. § 1058, stk. 1, 3. pkt., ophæves.
139. I § 1058, stk. 2, indsættes efter »politiets«: »eller ankla-
gemyndighedens«.
140. I § 1060, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »Politiet«: »og
anklagemyndigheden«.
141. I § 1068, stk. 1, 1. pkt., ændres »en overordnet polititje-
nestemand« til: »en leder i politiet eller anklagemyndighe-
den«.
142. I § 1068, stk. 2, 1. pkt., ændres »til politiet, kan politiet
tilbyde klageren« til: »til politiet eller anklagemyndigheden,
kan klageren tilbydes«.
143. I § 1068, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt punk-
tum:
»I så fald sender politiet eller anklagemyndigheden en
kopi af klagen til Politiklagemyndigheden.«
8
144. I § 1068, stk. 2, 2. pkt., der bliver 3. pkt., indsættes
efter »politiet«: »ved klager over personale i politiet eller
anklagemyndigheden ved klager over personale i anklage-
myndigheden«.
145. I § 1068, stk. 4, 1. pkt., ændres »Den overordnede
polititjenestemand« til: »Den leder«.
146. I § 1068, stk. 5, ændres »Politiet sender kopi af notit-
sen« til: »Hvis der klages over personale i politiet, skal kopi
af notitsen sendes.«
147. I § 1068, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:
»Hvis der klages over personale i anklagemyndigheden,
skal kopi af notitsen sendes til Politiklagemyndigheden, den
regionale statsadvokat og Rigsadvokaten.«
148. I § 1069, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »undersøgelses-
kommissioner«: »og granskningskommissioner«.
149. I § 1072, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »adfærdsklage-
sag«: »om personale i politiet«.
150. I § 1072, stk. 1, indsættes som 3. og 4. pkt.:
»Politiklagemyndigheden underretter vedkommende
statsadvokat og Rigsadvokaten, når der indledes en adfærds-
klage om personale i anklagemyndigheden. Politiklagemyn-
digheden underretter endvidere vedkommende statsadvokat
og Rigsadvokaten om afgørelsen i adfærdsklagesager.«
151. I § 1074 udgår », som politipersonale har truffet«.
152. I overskriften til kapitel 108 ændres »politipersonale«
til: »personale i politiet og anklagemyndigheden«.
153. I § 1076, 1. pkt., ændres »af politipersonale i tjenesten«
til: »i tjenesten af politipersonale eller andet personale i po-
litiet og anklagemyndigheden, som varetager politimæssige
opgaver eller opgaver, der relaterer sig til retshåndhævelse
og strafforfølgning,«.
154. I § 1077, stk. 1, ændres »politipersonale i tjenesten har
begået« til: »der er begået«.
155. I § 1078, stk. 1, udgår », der er begået af politipersona-
le,«.
156. § 1078, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Politiklagemyndigheden efterforsker ikke sager,
hvor politipersonale i forbindelse med udrykningskørsel
overtræder færdselslovens hastighedsbestemmelser i et kø-
retøj mærket med politiets kendetegn eller med synlige ud-
rykningssignaler, medmindre der er konkret anledning her-
til.«
157. I § 1085, stk. 2, udgår », som politipersonale har truf-
fet«.
§ 2
I lov nr. 719 af 13. juni 2023 for Færøerne om
fuldbyrdelse af straf m.v., foretages følgende ændringer:
1. I § 8 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. For dømte, der efter reglerne i kapitel 13 a er
meddelt tilladelse til strafudståelse på bopælen under inten-
siv overvågning og kontrol, iværksættes fuldbyrdelsen, når
kriminalforsorgen giver meddelelse til den pågældende her-
om.«
2. I overskriften til kapitel 7 indsættes efter »afsoningsinsti-
tution«: »m.v.«
3. I § 20, stk. 2, § 48, stk. 2, nr. 2, og overskriften til kapitel
13 ændres »pensioner« til: »udslusningspladser«.
4. I § 20 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. I særlige tilfælde kan fængselsstraf endvidere
fuldbyrdes på den dømtes bopæl under intensiv overvågning
og kontrol efter reglerne i kapitel 13 a.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
5. I § 21, stk. 1, indsættes efter »fuldbyrdes«: »normalt«.
6. I § 48, stk. 2, indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:
»3) undergiver sig intensiv overvågning og kontrol på
bopælen, jf. stk. 3,.«
Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 4 og 5.
7. I § 48 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Ved vilkår som nævnt i stk. 2, nr. 3, kan der træf-
fes bestemmelse om, at reglerne i §§ 78 b-78 f eller regler
udstedt i medfør heraf helt eller delvis skal finde tilsvarende
anvendelse.«
8. § 50 a ophæves, og i stedet indsættes:
Ȥ 50 a. Kriminalforsorgen bestemmer, om indsatte, der
er idømt tidsbestemt fængselsstraf i mere end 6 måneder,
kan udstationeres til egen bopæl under intensiv overvågning
og kontrol eller til udslusningspladser, når
1) en tredjedel af straffen er udstået,
2) der ikke skønnes at være risiko for misbrug af udstatio-
neringen, og
3) hensynet til retshåndhævelsen ikke i øvrigt taler imod
udstationering.
Stk. 2. Udstationering efter stk. 1 kan tidligst ske 8 måne-
der før forventet prøveløsladelse.
Stk. 3. Udstationering til egen bopæl under intensiv over-
vågning og kontrol efter stk. 1 forudsætter, at der er sikret
den indsatte passende beskæftigelse og underhold.
Stk. 4. Udstationering til egen bopæl under intensiv over-
vågning og kontrol efter stk. 1 forudsætter desuden, at den
indsattes boligforhold er af en sådan beskaffenhed, at udsta-
tioneringen kan gennemføres, og at personer over 18 år,
der har samme bopæl som den indsatte, meddeler samtykke
dertil.
9
§ 50 b. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om
udstationering til egen bopæl under intensiv overvågning og
kontrol og til udslusningspladser, herunder om behandling
af sager om udstationering, om vilkår, om kontrol og tilsyn
m.v. og om tilbagekaldelse af tilladelser til udstationering.
§ 50 c. Justitsministeren kan iværksætte forsøgsordninger
med udgang i form af frigang.
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om for-
søg efter stk. 1, herunder om, at de tidsmæssige betingelser,
der kan fastsættes i henhold til § 50, stk. 1, ikke skal være
opfyldt.«
9. Efter kapitel 13 indsættes:
»Kapitel 13 a
Fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv
overvågning og kontrol
Anvendelsesområde
§ 78 a. Justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil,
kan efter ansøgning fra personer, der er idømt fængselsstraf
i indtil 6 måneder, meddele tilladelse til, at straffen udstås
på bopælen under intensiv overvågning og kontrol efter reg-
lerne i lovens §§ 78 b-78 f.
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter regler om den admi-
nistrative behandling af ansøgninger om strafudståelse på
bopælen under intensiv overvågning og kontrol. Justitsmini-
steren kan i forbindelse hermed bestemme, at der kun tillæg-
ges ansøgninger indgivet inden udløbet af bestemte frister
opsættende virkning, således at straffuldbyrdelsen udsættes.
Betingelser for meddelelse af tilladelse
§ 78 b. Tilladelse til strafudståelse på bopælen under
intensiv overvågning og kontrol kan meddeles, hvis
1) den dømtes boligforhold er af en sådan beskaffenhed,
at straffuldbyrdelse på bopælen kan gennemføres under
intensiv overvågning og kontrol,
2) den dømtes beskæftigelsesforhold i form af arbejde,
uddannelse eller lignende er af en sådan beskaffenhed,
at straffuldbyrdelsen kan gennemføres under intensiv
overvågning og kontrol, og
3) personer, der har samme bopæl som den dømte, og som
er over 18 år, meddeler samtykke til, at straffen kan
fuldbyrdes på den fælles bopæl.
Stk. 2. Betingelsen i stk. 1, nr. 2, gælder ikke for personer,
der er idømt fængselsstraf i 30 dage eller derunder. Der kan
endvidere dispenseres fra betingelsen i særlige tilfælde, hvor
den dømtes beskæftigelsessituation taler for det.
Stk. 3. Tilladelse til strafudståelse på bopælen nægtes
meddelt, hvis særegne hensyn til retshåndhævelsen undta-
gelsesvis kræver dette, eller hvis denne fuldbyrdelsesform
som følge af den dømtes forhold ikke findes hensigtsmæs-
sig.
Stk. 4. Kriminalforsorgen foretager til brug for afgørelsen
af, om den dømte opfylder betingelserne i stk. 1, en nær-
mere undersøgelse af den dømtes personlige forhold, her-
under vedkommendes boligforhold, beskæftigelsesforhold
samt fysiske og psykiske tilstand. Hvis kriminalforsorgen
finder det fornødent, kan denne i forbindelse med undersø-
gelsens foretagelse bestemme, at den dømte skal aflægge
udåndingsprøver og urinprøver.
Stk. 5. Hvis den dømte ikke medvirker til den nævnte
undersøgelse i stk. 4, kan tilladelse til strafudståelse på bo-
pælen ikke meddeles.
Vilkår
§ 78 c. Tilladelse til strafudståelse på bopælen under in-
tensiv overvågning og kontrol meddeles på vilkår af, at den
dømte i fuldbyrdelsesperioden
1) ikke begår strafbart forhold,
2) kun forlader sin bopæl inden for de af kriminalfor-
sorgsområdet fastsatte tidsrum,
3) kun forlader sin bopæl for at deltage i aktiviteter, som
kriminalforsorgsområdet har godkendt,
4) ikke indtager alkohol, euforiserende stoffer eller andre
stoffer, der er forbudt efter den almindelige lovgivning,
5) ikke helt eller delvis udebliver fra sit arbejde, uddan-
nelse eller lignende,
6) efterkommer pålæg fra kriminalforsorgsområdet om
deltagelse i et program, der skønnes egnet til at for-
bedre den dømtes muligheder for fremover at leve en
kriminalitetsfri tilværelse,
7) undergiver sig kriminalforsorgens tilsyn og kontrol,
herunder elektronisk kontrol m.v., og overholder de
forskrifter, som kriminalforsorgen fastsætter til gen-
nemførelsen af tilsynet, og
8) holder kriminalforsorgsområdet underrettet om forhold
af betydning for straffuldbyrdelsen på bopælen og mø-
der op hos kriminalforsorgsområdet efter dennes nær-
mere bestemmelse.
Stk. 2. Der kan endvidere fastsættes andre vilkår, der
findes hensigtsmæssige, herunder vilkår om, at den dømte
i fuldbyrdelsesperioden underkaster sig en struktureret, kon-
trolleret alkoholistbehandling.
Gennemførelse af tilsyn, kontrol m.v.
§ 78 d. Under fuldbyrdelsen fører kriminalforsorgen til-
syn med den dømte, herunder med overholdelsen af de i
§ 78 c nævnte vilkår for tilladelsen. Inden fuldbyrdelsen
iværksættes, skal kriminalforsorgsområdet vejlede den døm-
te om de rettigheder og pligter, som tilsynet og de for fuld-
byrdelsen fastsatte vilkår indebærer, herunder om virkninger
af vilkårsovertrædelser.
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter regler om tilsynets
gennemførelse, herunder om tilsynets iværksættelse, kon-
takthyppighed, elektronisk overvågning, kontrolbesøg, fore-
tagelse af udåndingsprøver og urinprøver m.v.
Tilbagekaldelse af tilladelse
§ 78 e. Tilladelse til strafudståelse på bopælen under in-
tensiv overvågning og kontrol kan tilbagekaldes af justitsmi-
nisteren eller den, der bemyndiges dertil, hvis
1) den dømte anmoder derom,
10
2) den dømte inden fuldbyrdelsens iværksættelse har be-
gået strafbart forhold,
3) den dømte på tidspunktet for fuldbyrdelsens iværksæt-
telse eller under denne frihedsberøves af anden grund
end til fuldbyrdelse af den fængselsstraf, tilladelsen
vedrører, eller
4) den dømte på tidspunktet for fuldbyrdelsens iværksæt-
telse eller under denne ikke længere opfylder de nævn-
te betingelser i § 78 b, stk. 1.
Stk. 2. En tilladelse kan endvidere tilbagekaldes, hvis den
dømte under fuldbyrdelsen overtræder et eller flere af de
nævnte vilkår i § 78 c, stk. 1. Det samme gælder, hvis den
dømte overtræder et vilkår fastsat i medfør af § 78 c, stk.
2, eller hvis kriminalforsorgens tilsyn og kontrol med den
dømte ikke kan gennemføres på grund af dennes adfærd.
Stk. 3. Den dømte underrettes snarest muligt om tilbage-
kaldelsen af tilladelsen.
§ 78 f. Tilbagekaldes en tilladelse til strafudståelse på bo-
pælen under intensiv overvågning og kontrol efter fuldbyr-
delsens iværksættelse, skal den dømte overføres til fængsel
eller arresthus til afsoning af reststraffen.
Stk. 2. Kriminalforsorgsområdet kan bestemme, at den
dømte midlertidigt skal overføres til arresthus på Færøerne,
mens spørgsmålet om tilbagekaldelse behandles.
Stk. 3. Justitsministeren fastsætter regler om overførsel af
dømte til fængsel eller arresthus.«
10. I § 106 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. En dømt, der har udstået straf på bopælen under
intensiv overvågning og kontrol, jf. kapitel 13 a, har ret til
erstatning efter reglerne i retsplejelovens § 1049, hvis den
dømte uforskyldt har udstået straf i for lang tid.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2024, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for ikraft-
trædelse af § 1, nr. 148.
Stk. 3. Lovens § 2, nr. 1-2, 4-5 og 9-10, finder anvendelse
på personer, der idømmes fængselsstraf den 1. maj 2024
eller senere.
11
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Ajourføring af retsplejeloven
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Indførelse af fodlænke og udstationeringsordning
2.2.1. Etablering af fodlænkeordning på Færøerne
2.2.1.1. Gældende ret
2.2.1.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.1.2.1. Ordningens anvendelsesområde
2.2.1.2.2. Iværksættelsen af straffuldbyrdelse på bopælen
2.2.1.2.3. Betingelser for afsoning med fodlænke
2.2.1.2.3.1. Boligforhold
2.2.1.2.3.2. Beskæftigelseskrav og -forhold
2.2.1.2.3.2. Hensyn til andre myndige personer på bopælen
2.2.1.2.4. Egnethedsundersøgelse af den dømte
2.2.1.2.5. Vilkår under afsoning med fodlænke
2.2.1.2.6. Tilbagekaldelse af tilladelse
2.2.1.2.6.1. Generelt om tilbagekaldelse af tilladelse
2.2.1.2.6.2. Tilbagekaldelse af tilladelse inden fuldbyrdelsen er iværksat
2.2.1.2.6.3. Tilbagekaldelse af tilladelse efter fuldbyrdelsen er iværksat
2.2.1.2.6.4. Midlertidig overførsel ved forventet tilbagekaldelse af tilladelse
2.2.1.2.7. Erstatning
2.2.2. Etablering af udstationeringsordning på Færøerne
2.2.2.1. Gældende ret
2.2.2.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.2.2.1. Udstationering til egen bopæl med fodlænke eller til udslusningsplads som et
normalt led i afsoningen
2.2.2.2.2. Udstationering til egen bopæl med fodlænke i særlige tilfælde
3. Forholdet til databeskyttelsesreglerne
3.1. Nationale særregler for behandling af personoplysninger i Danmark
12
3.2. Begrænsning af den registreredes rettigheder
4. Konsekvenser for opfyldelse af verdensmålene
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Klimamæssige konsekvenser
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
10. Forholdet til EU-retten
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
12. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen ønsker i fællesskab med Færøernes landsstyre
at udvikle danske ansvarsområder på Færøerne. Regeringen
vil sammen med Færøerne arbejde for, at de danske ansvars-
områder på Færøerne følger standarden i Danmark med re-
spekt for de forhold og forskelle, der er mellem Danmark
og Færøerne. Regeringen vil i den forbindelse arbejde for,
at der igangsættes initiativer inden for kriminalforsorgen på
Færøerne, og løbende prioritere, at lovgivningen på danske
ansvarsområder opdateres.
Som led i dette arbejde og efter ønske fra Færøernes lands-
styre har Justitsministeriet udarbejdet et forslag til en række
ændringer af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne
om fuldbyrdelse af straf m.v.
Lovforslaget har for det første til formål at gennemføre en
ajourføring af retsplejelov for Færøerne. Den gældende rets-
plejelov for Færøerne er baseret på den danske retsplejelov
fra november 2018, som er ændret mange gange siden. For-
målet med lovforslaget er derfor at ajourføre den færøske
retsplejelov bl.a. med de ændringer, der er gennemført i den
danske retsplejelov, medmindre der er færøske forhold, der
kan begrunde en ændring.
Det indebærer bl.a., at National Enhed for Særlig Kriminali-
tet (NSK), der efterforsker og strafforfølger nogle af de mest
ressourcetunge og komplekse sager i Danmark, efter anmod-
ning fra Færøernes Politi kan få kompetence til at fungere
på Færøerne, og at det operative samarbejde til bekæmpelse
af hvidvask og terrorfinansiering mv., der er oprettet under
NSK’s ledelse, skal kunne fungere for Færøerne.
Endvidere indebærer det, at Det Uafhængige Tilsyn med
Bevismidler, der blev indført i Danmark i 2022, får kompe-
tence til at føre tilsyn med behandling af tekniske beviser
hos politiet og anklagemyndigheden på Færøerne (Færøer-
nes Politi).
Desuden lægges der op til at indføre en ny bestemmelse,
der giver politiet adgang til i ekstraordinære situationer
at overtage og benytte relevant tv-overvågning hos offent-
lige myndigheder, trafikselskaber, butikscentre, fodboldsta-
dioner, boligorganisationer mv. med henblik på at forebygge
eller efterforske særligt alvorlige forbrydelser, eksempelvis
terrorangreb, bandeopgør, bombesprængninger mv., hvor
menneskeliv eller betydelige samfundsværdier kan bringes
eller er blevet bragt i fare.
Herudover omfatter lovudkastet en række præciseringer og
justeringer, herunder med henblik på effektivisering af straf-
fesagskæden, og konsekvensændringer som følge af lag-
tingslovgivning.
Lovforslaget har for det andet til formål at indføre en fod-
lænke- og udstationeringsordning på Færøerne. Den danske
straffuldbyrdelseslov indeholder regler om, at personer, der
er idømt fængselsstraf i indtil 6 måneder, efter omstændig-
hederne kan meddeles tilladelse til, at straffen udstås på bo-
pælen med elektronisk fodlænke under intensiv overvågning
og kontrol fra kriminalforsorgen.
Den danske straffuldbyrdelseslov indeholder desuden regler
om udslusning i form af udstationering, hvorefter kriminal-
forsorgen kan bestemme, at indsatte, der er idømt en tidsbe-
stemt fængselsstraf i mere end 6 måneder, efter omstændig-
hederne kan udstationeres til egen bopæl med elektronisk
fodlænke under intensiv overvågning og kontrol eller til
udslusningsfængsel.
Tilsvarende ordninger findes ikke i lovgivningen for Færø-
erne.
Det er vurderingen, at indførelse af sådanne ordninger på
Færøerne vil give kriminalforsorgen mere fleksible rammer
for tilrettelæggelsen af afsoningen og dermed understøtte
kriminalforsorgens muligheder for at varetage opgaven med
fuldbyrdelse af straf på Færøerne, ligesom det vil kunne
frigøre afsoningspladser og lette kapacitetspresset hos krimi-
13
nalforsorgen på Færøerne. Desuden kan udstationeringsord-
ningen bidrage til, at færinger, som afsoner længerevarende
straffe i Danmark, på et tidligere tidspunkt i afsoningen vil
kunne blive overført til afsoning på Færøerne.
Formålet med lovforslaget er på denne baggrund at indføre
en fodlænke- og udstationeringsordning på Færøerne, som
svarer til ordningen i Danmark med de ændringer, som de
færøske forhold tilsiger.
Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. juli 2024.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Ajourføring af retsplejeloven
2.1.1. Gældende ret
Retsplejelov for Færøerne blev vedtaget den 26. juni 2020
og trådte i kraft den 1. januar 2021. Retsplejelov for Færø-
erne blev udformet på den måde, at reglerne i den danske
retsplejelov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. november
2018, blev overført til retsplejelov for Færøerne, medmindre
der var færøske forhold, der kunne begrunde en ændring.
Som udgangspunkt for arbejdet med retsplejelov for Færøer-
ne blev anvendt lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. november
2018 af den danske retsplejelov, og kun få senere ændringer
af den danske retsplejelov blev medtaget i retsplejelov for
Færøerne.
Retsplejelov for Færøerne er siden ændret én gang ved lov
nr. 740 af 13. juni 2023 i tilknytning til gennemførelsen af
straffuldbyrdelsesloven for Færøerne.
2.1.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Det er vigtigt, at den lovgivning for Færøerne, som Dan-
mark har ansvaret for, er tidssvarende og af god kvalitet.
Retsplejelov for Færøerne bygger som udgangspunkt på den
danske retsplejelov, som den var i 2018. Den danske retsple-
jelov er ændret et stort antal gange siden 2018. Endvidere
er der siden vedtagelsen af retsplejelov for Færøerne i 2020
foretaget ændringer i færøsk lovgivning, som berører rets-
plejelov for Færøerne.
Retsplejelov for Færøerne bør på den baggrund nu ajourfø-
res, sådan at de ændrede regler i den danske retsplejelov
overføres til retsplejelov for Færøerne, medmindre der er
færøske forhold, der kan begrunde en ændring.
Justitsministeriet har gennemgået alle ændringer af den dan-
ske retsplejelov siden lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14.
november 2018 frem til lovbekendtgørelse nr. 1655 af 25.
december 2022 og for hver enkelt ændring overvejet, om
den ændrede regel bør overføres til retsplejelov for Færøer-
ne, eller om der er færøske forhold, der kan begrunde en
ændring.
Enkelte af disse ændringer af den danske retsplejelov er
allerede overført til retsplejelov for Færøerne enten i den
oprindelige lov fra 2020 eller ved lov nr. 740 af 13. juni
2023.
Af de resterende ændringer af den danske retsplejelov er det
ikke relevant at overføre ændringer, som er ophævet igen,
ændringer af bestemmelser, som ikke er medtaget i retsple-
jelov for Færøerne, eller ændringer, som er EU-relaterede.
Endvidere er der en række ændringer af den danske retsple-
jelov, som har sammenhæng med ændringer i anden lovgiv-
ning, der ikke er gennemført på samme måde på Færøerne,
og som det derfor på nuværende tidspunkt ikke er relevant
af overføre til retsplejelov for Færøerne. Det drejer sig om
ændringer i den danske straffelov, den danske retsafgiftslov
og dansk lejelovgivning, sociallovgivning og familieretlig
lovgivning. Det drejer sig endvidere om ændringer i perio-
den 2020-2022 af den danske straffuldbyrdelseslov, som på
nuværende tidspunkt ikke er overført til straffuldbyrdelses-
loven for Færøerne, fordi straffuldbyrdelsesloven for Færø-
erne som udgangspunkt bygger på den danske straffuldbyr-
delseslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1333 af 9. december
2019.
Med disse undtagelser medtager lovforslaget som udgangs-
punkt alle ændringer af den danske retsplejelov i den angiv-
ne periode.
Efter ønske fra de færøske myndigheder er regler svarende
til den danske retsplejelovs § 771, stk. 3 og 4, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1655 af 25. december 2022, om begræns-
ning af besøg til varetægtsfængslede bandemedlemmer dog
ikke medtaget i lovforslaget.
Desuden er de ændringer af den danske retsplejelovs regler
om logning, som blev gennemført ved lov nr. 291 af 8. marts
2022, ikke medtaget i lovforslaget.
Lovforslaget medtager i de fleste tilfælde den ændrede regel
fra den danske retsplejelov uden modifikationer. I nogle
tilfælde foreslås der en anden udformning af reglen i retsple-
jelov for Færøerne som følge af de færøske forhold. Der
henvises herom til bemærkningerne til lovforslagets enkelte
bestemmelser.
Ud over forslag om at overføre regler i den danske retsple-
14
jelov til retsplejelov for Færøerne indeholder lovforslaget
følgende forslag:
Der foreslås ændringer som følge af indførelsen af regler
om medmoderskab på Færøerne, jf. lov om børns retsstil-
ling som ændret ved lagtingslov nr. 175 af 21. december
2021. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2 og 40-47, hvor
der foreslås en ændring af §§ 13, 488, 492-494, 496 og 501
samt overskriften til kapitel 52.
Der foreslås ændringer som følge af, at lov om forældre-
myndighed og samvær, jf. anordning nr. 228 af 15. marts
2007, er blevet erstattet af lagtingslov nr. 87 af 16. maj 2022
om forældremyndighed og samvær. Der henvises til lovfor-
slagets § 1, nr. 28, 35-39, 50 og 52-53, hvor der foreslås en
ændring af §§ 355, 480-482, 535 og 594 og en ny § 478 a.
Desuden foreslås ændringer som følge gennemførelsen af
lagtingslov nr. 190 af 18. december 2020 om forebyggende
foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme,
som ændret senest ved lagtingslov nr. 31 af 17. marts 2022
(lagtingslov om hvidvask). Der henvises til lovforslagets §
1, nr. 105, hvor der foreslås en ændring af § 850 og § 857.
Der foreslås nogle sproglige korrektioner med henblik på en
ensartet sprogbrug i loven. Der henvises til lovforslagets §
1, nr. 22, 27 og 127, hvor der foreslås en ændring af §§ 198,
351, 356 og 957.
2.2. Indførelse af fodlænke og udstationeringsordning
2.2.1. Etablering af fodlænkeordning på Færøerne
2.2.1.1. Gældende ret
Reglerne om fuldbyrdelse af fængselsstraf, bødestraffe, be-
tingede domme, samfundstjeneste og forvaring på Færøerne
findes i lov nr. 719 af 13. juni 2023 for Færøerne om fuld-
byrdelse af straf m.v. (straffuldbyrdelsesloven)
Lovens afsnit II indeholder bestemmelser, der særligt tager
sigte på fuldbyrdelse af fængselsstraffe.
Efter lovens § 8, stk. 1, skal fuldbyrdelsen af fængselsstraf
iværksættes snarest muligt. For dømte, der er på fri fod efter
dommen, iværksættes fuldbyrdelsen ved den dømtes modta-
gelse i en institution under kriminalforsorgen, mens fuldbyr-
delsen for dømte, der er varetægtsfængslet efter dommen
eller allerede udstår fængselsstraf, iværksættes ved kriminal-
forsorgens meddelelse herom til den dømte, jf. lovens § 8,
stk. 2 og 3.
Efter straffuldbyrdelseslovens § 20, stk. 1, fuldbyrdes fæng-
selsstraf som altovervejende hovedregel i fængsel eller ar-
resthus. Fængselsstraf kan dog i særlige tilfælde fuldbyrdes i
kriminalforsorgens pensioner og i institutioner mv. uden for
kriminalforsorgen, f.eks. hvis den dømte er under 18 år, eller
den dømte har behov for særlig behandling eller pleje mv.,
jf. lovens § 78.
Fængselsstraffe på op til 1 år og 6 måneder fuldbyrdes som
udgangspunkt i arresthus på Færøerne, jf. § 21, stk. 1, i
straffuldbyrdelsesloven. Fængselsstraffe på op til 1 og 6
måneder kan dog fuldbyrdes i fængsel eller arresthus i Dan-
mark, herunder bl.a. hvis det må anses for nødvendigt for at
forebygge overgreb på medindsatte, personale eller andre i
institutionen eller som led i kriminalforsorgens indsats mod
radikalisering og ekstremisme.
Fængselsstraffe på over 1 år og 6 måneder fuldbyrdes i
fængsel eller arresthus i Danmark, medmindre den dømte
ønsker at udstå straffen på Færøerne, og særlige personlige
forhold afgørende taler herfor, jf. lovens § 22.
Straffuldbyrdelsesloven indeholder ikke regler, der gør det
muligt at afsone en fængselsstraf på Færøerne med elektro-
nisk fodlænke på bopælen.
Den danske straffuldbyrdelseslov indeholder i lovens kapi-
tel 13 a regler om, at personer, der er idømt fængselsstraf
i indtil 6 måneder, efter omstændighederne kan meddeles
tilladelse til, at straffen udstås på bopælen med elektronisk
fodlænke under intensiv overvågning og kontrol fra krimi-
nalforsorgen. Ordningen blev indført i Danmark ved lov nr.
367 af 24. maj 2005 om ændring af lov om fuldbyrdelse af
straf m.v. og er siden blevet udvidet flere gange bl.a. med
henblik på at frigøre fængselspladser og lette kapacitetspres-
set på kriminalforsorgens institutioner i Danmark. Der hen-
vises bl.a. til Folketingstidende 2009-10, tillæg A, L 184
som fremsat, og Folketingstidende 2012-2013, tillæg A, L
133 som fremsat, side 11 ff.
I forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget til straffuld-
byrdelsesloven for Færøerne, jf. Folketingstidende 2022-23,
tillæg A, L 29 som fremsat, blev det besluttet ikke at med-
tage en fodlænkeordning svarende til den, der gælder i Dan-
mark.
Det fremgår af pkt. 2.2.1.2 nedenfor, at indførelse af fod-
lænkeordningen på Færøerne bl.a. vil forudsætte, at det er
muligt at etablere og vedligeholde den nødvendige tekniske
infrastruktur til ordningens drift samt de tilsynsforanstaltnin-
ger, som ordningen vil kræve. Endvidere fremgår det, at
disse spørgsmål skulle afklares ved en forundersøgelse, som
kriminalforsorgen havde igangsat i begyndelsen af 2021
med henblik på at afklare om, og i givet fald i hvilket
omfang ordningen vil kunne indføres på Færøerne.
15
2.2.1.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Kriminalforsorgen har på baggrund af undersøgelser og ana-
lyser foretaget i 2021 og 2022 vurderet, at der ikke er noget
til hinder for at indføre en fodlænkeordning på Færøerne
svarende til den ordning, der gælder i Danmark.
Det er vurderingen, at ordningen vil kunne frigøre afso-
ningspladser og lette kapacitetspresset på kriminalforsorgens
institutioner på Færøerne.
På baggrund heraf er det Justitsministeriets vurdering, at der
bør indføres en fodlænkeordning på Færøerne svarende til
den ordning, der gælder i Danmark, med de ændringer, som
de færøske forhold tilsiger.
Det bemærkes, at nogle af de lovændringer, der er gennem-
ført i den danske fodlænkeordning siden dens ikrafttræden,
har en nær sammenhæng med samtidige ændringer i an-
den dansk lovgivning, herunder navnlig den danske straffe-
lov. Det bemærkes i den forbindelse, at Færøerne har overta-
get strafferetten som sagsområde. Ligesom med forslag til
lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf mv., er de pågæl-
dende bestemmelser i den danske straffuldbyrdelseslov ikke
foreslået medtaget i nærværende lovforslag, i det omfang til-
svarende ændringer ikke er gennemført i lagtingslovgivning,
herunder straffeloven som gældende for Færøerne.
Det gælder § 78 a, stk. 2, i den danske straffuldbyrdelseslov,
hvorefter tilladelse til fuldbyrdelse af straf med elektronisk
fodlænke efter § 78 a, stk. 1, ikke kan meddeles personer,
der er idømt en fængselsstraf i indtil 14 dage for overtrædel-
se af lovgivningen om våben og eksplosivstoffer, medmin-
dre straffen tillige er idømt for overtrædelse af anden lovgiv-
ning og den eller de skete overtrædelser af lovgivningen
om våben og eksplosivstoffer ikke har været af væsentlig
betydning for straffens længde. Denne ændring blev indført
ved lov nr. 500 af 17. juni 2008 om ændring af straffeloven,
retsplejeloven, våbenloven og lov om fuldbyrdelse af straf
m.v.
Dette gælder desuden § 78 a, stk. 3, 3. pkt., i den danske
straffuldbyrdelseslov, hvorefter en ansøgning om fuldbyr-
delse af straf på bopælen med elektronisk fodlænke ikke
kan tillægges opsættende virkning, hvis politidirektøren har
underrettet kriminalforsorgen om, at hensynet til politiets
forebyggende virksomhed skønnes at kræve, at den dømte
påbegynder straffuldbyrdelsen uden af afvente behandlingen
af ansøgningen. Derudover gælder det den del af § 78 b,
stk. 3, i den danske straffuldbyrdelseslov, der vedrører betin-
gelser for tilladelse til fuldbyrdelse af straf på bopælen med
elektronisk fodlænke, der lyder: ”herunder hvis der er grund
til at antage, at den dømte ikke vil overholde de vilkår, som
gælder for fuldbyrdelse af straf på bopælen”. Begge disse
ændringer blev indført ved lov nr. 501 af 12. juni 2009
om ændring af straffeloven, retsplejeloven, våbenloven, lov
om politiets virksomhed, lov om fuldbyrdelse af straf m.v.
og forvaltningsloven (styrket indsats mod bandekriminalitet
mv.).
2.2.1.2.1. Ordningens anvendelsesområde
Det foreslås, at der i et kapitel 13 a i straffuldbyrdelsesloven
indføres regler om fuldbyrdelse af straf på bopælen under
intensiv overvågning og kontrol (med elektronisk fodlæn-
ke).
Efter det foreslåede § 78 a, stk. 1, vil justitsministeren eller
den, der bemyndiges dertil, efter ansøgning fra personer, der
er idømt fængselsstraf i indtil 6 måneder, kunne meddele
tilladelse til, at straffen udstås på bopælen under intensiv
overvågning og kontrol efter reglerne i de foreslåede §§ 78
b-78 f. Adgang til afsoning med fodlænke vil ikke være
betinget af, at den fængselsstraf, som den dømtes ansøgning
vedrører, er idømt ved én dom, når blot den samlede fæng-
selsstraf, som den pågældende skal afsone, ikke overstiger
6 måneder. Det vil endvidere være muligt at give tilladelse
til, at en person, der idømmes en såkaldt kombinationsdom,
jf. straffelovens § 58, afsoner den ubetingede del af straffen
på bopælen med elektronisk fodlænke i det omfang, den
ubetingede del ikke overstiger 6 måneder.
Da fodlænkeordningen vedrører fuldbyrdelse af fængsels-
straf, vil en bøde vedtaget eller idømt før, samtidig med eller
efter den dom, som ansøgningen om afsoning på bopælen
vedrører, ikke afskære den dømte fra at få tilladelse til at
afsone den idømte fængselsstraf i fodlænke. Tilladelse til
afsoning på bopælen vil ikke kunne meddeles personer på
15-17 år, der som et alternativ til fængselsstraf er idømt en
såkaldt ungdomssanktion efter straffelovens § 74 a. Heller
ikke personer, som skal afsone forvandlingsstraf, jf. straffe-
lovens § 53, vil kunne meddeles tilladelse til afsoning i
fodlænke.
Regler om den administrative behandling af ansøgninger
om strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning
og kontrol foreslås nærmere reguleret i forskrifter udstedt af
justitsministeren, jf. det foreslåede § 78 a, stk. 2, 1. pkt. De
administrative forskrifter vil i vidt omfang skulle svare til de
administrative forskrifter, som er udstedt i medfør af §§ 11
og 12 om udsættelse af straffuldbyrdelsen i straffuldbyrdel-
sesloven. Justitsministeren vil i forbindelse hermed kunne
bestemme, at der kun tillægges ansøgninger indgivet inden
udløbet af bestemte frister opsættende virkning, således at
straffuldbyrdelsen udsættes, jf. § 78 a, stk. 2, 2. pkt. Det
forudsættes i øvrigt med lovforslaget, at kriminalforsorgs-
området i et vist omfang kan tillægge en for sent indgivet
ansøgning opsættende virkning, hvis fristoverskridelsen er
undskyldelig, og det skønnes hensigtsmæssigt, at den dømte
i givet fald kan afsone straffen i fodlænke frem for i en
afsoningsinstitution.
16
Der vil i øvrigt være mulighed for i ganske særlige tilfælde
at overføre en person fra en afsoningsinstitution til fortsat
afsoning med fodlænke. Det vil gøre sig gældende i de
tilfælde, hvor ganske særlige omstændigheder af f.eks. ar-
bejds-, uddannelses-, familie- eller helbredsmæssig karakter
eller særligt tungtvejende hensyn til den dømtes resocialise-
ring taler for fodlænkeafsoning, og der i øvrigt ikke er andre
hindringer for fodlænkeafsoning end den manglende rettidi-
ge ansøgning. Det vil samtidig være en forudsætning, at det
er undskyldeligt, at den dømte ikke har ansøgt rettidigt om
tilladelse til fodlænkeafsoning. Ved spørgsmål om, hvorvidt
der kan ske overførsel til fortsat afsoning med fodlænke, vil
det efter omstændighederne være relevant at overveje, om
den indsatte bør meddeles tilladelse til strafafbrydelse, mens
spørgsmålet behandles.
2.2.1.2.2. Iværksættelsen af straffuldbyrdelse på bopælen
Kompetencen til at meddele tilladelser til strafudståelse på
bopælen under intensiv overvågning og kontrol foreslås
henlagt til kriminalforsorgen. Når kriminalforsorgen i over-
ensstemmelse med reglerne om iværksættelse af fængsels-
straf har modtaget meddelelse om, at en person skal udstå
fængselsstraf, sendes et brev til den pågældende, hvis denne
opfylder betingelserne i den foreslåede bestemmelse i straf-
fuldbyrdelsesloven § 78 a, stk. 1. I brevet orienteres den
pågældende om muligheden for at ansøge om tilladelse til at
udstå straffen på bopælen, betingelserne og vilkårene for, at
der kan meddeles tilladelse til at udstå straffen på bopælen,
jf. det foreslåede kapitel 13 a, samt betingelserne for at en
ansøgning tillægges opsættende virkning. Sidstnævnte betin-
gelser skal fastsættes ved bekendtgørelse efter det foreslåede
§ 78 a, stk. 2, jf. herved pkt. 2.2.1.2.1. Efter konstatering af,
at den dømte opfylder betingelserne efter den foreslåede §
78 a, og den dømte har indgivet ansøgning om tilladelse til
at udstå straffen på bopælen, foretager kriminalforsorgen en
undersøgelse af den dømtes egnethed til at udstå straffen på
bopælen, jf. det foreslåede § 78 b, stk. 4.
Når egnethedsundersøgelsen er foretaget, vil kriminalfor-
sorgsområdet træffe afgørelse om, hvorvidt tilladelse til
strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning og
kontrol kan meddeles, herunder om der i tilladelsen skal
fastsættes vilkår i medfør af forslagets § 78 c, stk. 2, om, at
den dømte f.eks. skal underkaste sig en kontrolleret, struk-
tureret alkoholistbehandling eller undergive sig psykiatrisk
behandling.
Efter det foreslåede § 8, stk. 4, iværksættes straffuldbyrdel-
sen på bopælen under intensiv overvågning og kontrol på
det tidspunkt, hvor kriminalforsorgen giver meddelelse her-
om til den pågældende. Kriminalforsorgen vil herefter skulle
foretage en beregning af straffetiden efter den almindelige
regel i § 14 i straffuldbyrdelsesloven.
I praksis vil straffuldbyrdelse på bopælen under intensiv
overvågning og kontrol blive iværksat ved, at tilsynsmyn-
digheden på en forud fastsat dato møder op på den dømtes
bopæl og installerer modtageren i den dømtes hjem samt
monterer den sender på den dømtes ankel (den elektroniske
fodlænke), som den pågældende skal bære i fuldbyrdelses-
perioden. Herefter vil afprøvning af det elektroniske over-
vågningssystem finde sted. Efter afprøvning af det elektroni-
ske overvågningssystem meddeles den dømte, at fuldbyrdel-
sen iværksættes.
2.2.1.2.3. Betingelser for afsoning med fodlænke
I den foreslåede § 78 b fastsættes, hvilke betingelser en
person skal opfylde for at kunne meddeles tilladelse til at
afsone på bopælen med fodlænke.
2.2.1.2.3.1. Boligforhold
Det er efter forslaget en betingelse, at den dømtes bolig-
forhold er af en sådan beskaffenhed, at straffuldbyrdelsen
rent praktisk kan finde sted under intensiv overvågning og
kontrol, jf. det foreslåede § 78 b, stk. 1, nr. 1. Bor den
dømte f.eks. på hotel, herberg, i campingvogn eller lignende
boligforhold af midlertidig karakter, vil denne betingelse
som udgangspunkt ikke være opfyldt. Der må imidlertid i
hvert enkelt tilfælde foretages en konkret vurdering af den
dømtes boligforhold med henblik på at afklare, om straffuld-
byrdelsen kan finde sted under den fornødne intensive over-
vågning og kontrol.
Den modtager, der som led i den elektroniske overvågning
og kontrol med den dømte skal placeres i dennes hjem, skal
tilsluttes strømforsyningen, hvorfor det er et krav, at der i
den dømtes bolig er indlagt strøm. Er dette ikke tilfældet,
må den dømte meddeles afslag på sin ansøgning.
2.2.1.2.3.2. Beskæftigelseskrav- og forhold
Fuldbyrdelse af straf på bopælen med elektronisk fodlænke
mv. er efter forslaget endvidere betinget af, at den dømte har
beskæftigelse i form af arbejde, uddannelse eller lignende,
og at dette foregår under sådanne forhold, at straffuldbyr-
delsen rent praktisk kan gennemføres under intensiv over-
vågning og kontrol, jf. det foreslåede § 78 b, stk. 1, nr.
2. Beskæftigelseskravet er bl.a. begrundet i resocialiserings-
hensyn samt hensynet til, at den dømte ikke i fuldbyrdelses-
perioden isoleres på bopælen. Kravet indebærer, at den døm-
tes arbejde, uddannelse eller lignende som udgangspunkt
bør have et tidsmæssigt omfang af minimum 20 timer og
maksimalt 37 timer ugentligt.
Er den dømte arbejdsløs, vil den pågældende som udgangs-
punkt ikke kunne meddeles tilladelse til strafudståelse på
bopælen med elektronisk fodlænke. Kriminalforsorgen bør
dog i sådanne tilfælde i relevant omfang formidle kontakt
17
til myndigheder, institutioner eller personer, der efter anden
lovgivning kan være den dømte behjælpelig med at finde et
arbejde eller lignende.
Efter det foreslåede § 78 b, stk. 2, vil personer, der er idømt
fængselsstraf i 30 dage eller derunder, blive undtaget fra
reglen i straffuldbyrdelseslovens § 78 b, stk. 1, nr. 2, om, at
tilladelse til afsoning i fodlænke kun kan meddeles, hvis den
dømtes beskæftigelsesforhold i form af arbejde, uddannelse
eller lignende er af en sådan beskaffenhed, at straffuldbyr-
delse på bopælen kan gennemføres under intensiv overvåg-
ning og kontrol. Der vil dog ikke være noget til hinder for, at
den dømte er i beskæftigelse under fodlænkeafsoning af en
straf på 30 dages fængsel eller derunder.
Det fremgår endvidere af den foreslåede bestemmelse, at der
vil kunne dispenseres fra betingelsen i § 78 b, stk. 1, nr. 2,
i særlige tilfælde, hvor den dømtes beskæftigelsessituation
taler for det. Der tænkes i den forbindelse særligt på pen-
sionister, førtidspensionister, efterlønsmodtagere mv., som
varigt er uden for arbejdsmarkedet. Der tænkes endvidere
på eksempelvis langtidssygemeldte, hvis sygemeldingen for-
ventes at række ud over afsoningen.
Herudover vil dispensationsadgangen kunne anvendes i til-
fælde, hvor den dømte under afsoningen i fodlænke ufrivil-
ligt bliver arbejdsløs (uforskyldt ledighed), og det ikke er
muligt at skaffe nogen form for alternativ beskæftigelse. En-
delig vil der kunne dispenseres fra beskæftigelseskravet,
herunder navnlig kravet 20-37 timers ugentlig beskæftigel-
se, i tilfælde, hvor den dømte skal afsone op til og med 6
ugers fængselsstraf, og man ved at lægge afsoningen i en
ferieperiode, under afspadsering, under orlov eller lignende
kan forhindre, at den dømte mister sin beskæftigelse på
grund af afsoningen.
2.2.1.2.3.3. Hensyn til andre myndige personer på bopælen
Det er efter forslaget endvidere en betingelse, at personer,
der har samme bopæl som den dømte, og som er over 18
år, meddeler samtykke til, at straffuldbyrdelsen kan finde
sted på den fælles bopæl, jf. det foreslåede § 78 b, stk. 1,
nr. 3. Samtykke fra f.eks. den dømtes ægtefælle, samlever,
hjemmeboende børn over 18 år m.fl., der er direkte berørt af
den dømtes strafudståelse på bopælen, vil således skulle ind-
hentes. Dette skyldes bl.a., at der i boligen skal installeres
elektronisk overvågningsudstyr, ligesom den overvågning
og kontrol, der vil finde sted i fuldbyrdelsesperioden, består
i uanmeldte kontrolbesøg på bopælen. Disse fuldbyrdelses-
foranstaltninger nødvendiggør, at kriminalforsorgen har ad-
gang til den dømtes bopæl.
2.2.1.2.4. Egnethedsundersøgelse af den dømte
Efter det foreslåede § 78 b, stk. 3, vil en tilladelse til afso-
ning af fængselsstraf på bopælen med elektronisk fodlænke
kunne nægtes, hvis fuldbyrdelsesformen efter en konkret
vurdering af den dømtes forhold i det enkelte tilfælde ikke
findes hensigtsmæssig.
Om tilladelse til strafudståelse på bopælen med elektronisk
fodlænke mv. skal nægtes meddelt efter denne bestemmelse
vil bero på en konkret vurdering af den dømtes forhold i
hvert enkelt tilfælde samt mulighederne for gennemførelse
af den intensive overvågning og kontrol med den dømte.
Det forudsættes, at tilladelse f.eks. nægtes meddelt, hvis der
konkret er grund til at antage, at den dømte ikke vil overhol-
de de vilkår, der gælder for fuldbyrdelse på bopælen, jf.
nedenfor under pkt. 2.2.1.2.5, herunder fordi dette tidligere
er sket, eller hvis den dømte adskillige gange tidligere har
udstået straf på bopælen med elektronisk fodlænke. Eventu-
elle forstraffe vil ligeledes skulle tillægges vægt ved vurde-
ringen af, om den dømte må forventes at kunne overholde
vilkårene, ligesom oplysninger om verserende sager også
vil kunne tillægges betydning ved vurderingen af, om der
skal meddeles tilladelse til afsoning med fodlænke. Verse-
rende sager kan dog ikke automatisk afskære den dømte fra
at afsone i fodlænke. Det bemærkes hertil, at hvis der er
meddelt tilladelse til fodlænkeafsoning, og den pågældende
efterfølgende får en ny dom, som indebærer, at den samlede
straflængde overstiger 6 måneders fængsel, vil tilladelsen
således som udgangspunkt blive tilbagekaldt.
Tilladelse bør herudover nægtes meddelt, hvis den dømte
f.eks. på grund af et massivt alkoholmisbrug eller misbrug
af euforiserende stoffer eller andre stoffer, der er forbudt
efter den almindelige lovgivning, må antages at være ude
af stand til at overholde de vilkår, der gælder for denne
afsoningsform.
Endvidere bør tilladelse til strafudståelse på bopælen nægtes
meddelt i tilfælde, hvor den dømte forud for dommen direk-
te har erklæret sig uvillig til at udføre samfundstjeneste eller
underkaste sig en struktureret, kontrolleret behandling mod
misbrug af alkohol, og dette må antages at have haft betyd-
ning for sanktionsvalget. Baggrunden herfor er, at det ikke
skal være muligt at spekulere i at blive idømt en ubetinget
dom frem for en betinget dom med vilkår i forventning om,
at den ubetingede dom vil kunne afsones med fodlænke.
Tilladelse til afsoning af fængselsstraf på bopælen med elek-
tronisk fodlænke vil endvidere kunne nægtes i helt enkelt-
stående konkrete tilfælde, hvis særegne hensyn til retshånd-
hævelsen undtagelsesvis kræver dette. Det vil f.eks. kunne
være tilfældet, hvis den pådømte kriminalitet er af en så-
dan karakter, at afsoning af dommen i fodlænke vil være
uforeneligt med hensynet til retshåndhævelsen, selvom den
idømte straf ikke overstiger 6 måneder. Der vil være tale om
en yderst snæver mulighed for afvisning, som ikke tænkes
18
anvendt, medmindre der er tale om, at særegne retshåndhæ-
velseshensyn kræver, at straffen ikke afsones i fodlænke.
Til brug for afgørelsen af, om den dømte opfylder betingel-
serne i de foreslåede § 78 b, stk. 1, nr. 1-3, vil kriminal-
forsorgen skulle foretage en nærmere undersøgelse af den
dømtes forhold, herunder vedkommendes boligforhold, be-
skæftigelsesforhold samt fysiske og psykiske tilstand, jf. det
foreslåede § 78 b, stk. 4. Opfylder den dømte ikke samtlige
de betingelser, der er nævnt i de foreslåede § 78 b, stk. 1,
nr. 1-3, vil den pågældende skulle modtage afslag på sin
ansøgning.
Ud over at afdække, om den dømte opfylder de betingelser,
der gælder for meddelelse af tilladelse til strafudståelse på
bopælen, har egnethedsundersøgelsen til formål at afdække,
om den dømte har et behandlingskrævende alkoholmisbrug
eller andet misbrug, f.eks. misbrug af euforiserende stoffer
eller lignende. Hvis kriminalforsorgen finder det fornødent,
vil denne i forbindelse med undersøgelsens foretagelse kun-
ne bestemme, at den dømte skal aflægge udåndingsprøver
og urinprøver. Om der er grundlag for at træffe bestemmelse
om aflæggelse af udåndingsprøver og urinprøver i forbindel-
se med egnethedsundersøgelsens foretagelse må bero på en
konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.
Det følger af det foreslåede § 78 b, stk. 5, at den dømtes
nægtelse af at deltage i den i det foreslåede § 78 b, stk. 4,
nævnte undersøgelse vil medføre, at den pågældende med-
deles afslag på sin ansøgning om tilladelse til at udstå den
idømte fængselsstraf på bopælen med elektronisk fodlænke
mv. Dette vil ikke kun gælde i tilfælde, hvor den dømte
inden undersøgelsens iværksættelse tilkendegiver, at den på-
gældende ikke ønsker at medvirke ved undersøgelsens fore-
tagelse, eller hvor den dømte udebliver herfra, men ligeledes
i tilfælde, hvor den dømte ikke samarbejder ved undersøgel-
sens foretagelse.
Ud over at opfylde betingelserne nævnt i den foreslåede §
78 b er det en forudsætning for at kunne afsone på bopælen
med elektronisk fodlænke mv., at der er ledig kapacitet til
fuldbyrdelsens iværksættelse. En person har således ikke,
uanset at den pågældende opfylder betingelserne i § 78 b, et
retskrav på at kunne udstå den idømte fængselsstraf på bo-
pælen under intensiv overvågning og kontrol, hvis der ikke
er ledig kapacitet i ordningen. Det betyder bl.a., at i tilfælde,
hvor straffen er tæt på at bortfalde pga. ventetidsbenådning,
vil den pågældende ikke kunne kræve, at fuldbyrdelsen sker
på bopælen med elektronisk fodlænke mv. Overstiger antal-
let af dømte, der opfylder betingelserne for strafudståelse på
bopælen med elektronisk fodlænke mv., den ledige kapacitet
i ordningen, vil det afgørende kriterium være datoen for
ansøgningens indgivelse.
2.2.1.2.5. Vilkår under afsoning med fodlænke
Straffuldbyrdelse på bopælen med elektronisk fodlænke mv.
er et alternativ til straffuldbyrdelse i fængsel. Afsoningsfor-
men bør derfor efter Justitsministeriets opfattelse indrettes
på en sådan måde, at den dømtes bevægelsesfrihed mv.
i fuldbyrdelsesperioden stort set indskrænkes i samme om-
fang som ved strafafsoning i fængsel. Bl.a. med henblik her-
på foreslås en række vilkår for straffuldbyrdelse på bopælen.
Efter det foreslåede § 78 c, stk. 1, nr. 1, er det et vilkår,
at den dømte i fuldbyrdelsesperioden ikke begår strafbart
forhold. Dette vilkår svarer til, hvad der f.eks. gælder for
dømte, der prøveløslades, jf. straffuldbyrdelseslovens § 79
b, stk. 1, dømte, der meddeles tilladelse til udsættelse af
straffuldbyrdelsen, jf. straffuldbyrdelseslovens § 13, stk. 1,
og dømte, der meddeles tilladelse til midlertidigt eller for
hele eller resten af straffetiden anbringes på hospital, i fami-
liepleje, i egnet hjem eller institution, jf. straffuldbyrdelses-
lovens § 78, stk. 3.
Efter forslaget er det endvidere et vilkår, at den dømte i
fuldbyrdelsesperioden kun forlader sin bopæl inden for de
af tilsynsmyndigheden fastsatte tidsrum, jf. det foreslåede §
78 c, stk. 1, nr. 2. Tilsynsmyndigheden vil inden fuldbyrdel-
sens iværksættelse i samarbejde med den dømte udarbejde
et aktivitetsskema for den dømte. Af skemaet vil det bl.a.
fremgå, inden for hvilke tidsrum den dømte har pligt til
at opholde sig på bopælen, inden for hvilke tidsrum den
dømte skal befinde sig på sit arbejde, uddannelsesinstitution
eller lignende, samt inden for hvilke tidsrum den dømte skal
deltage i programvirksomhed, behandling, kontrolbesøg hos
tilsynsmyndigheden mv.
I den dømtes aktivitetsskema vil det endvidere blive fastsat,
inden for hvilke tidsrum den dømte kan forlade sin bopæl
med henblik på foretagelse af personlige indkøb, tøjvask
mv. (2-4 timer ugentlig), ligesom det i aktivitetsskemaet vil
blive fastsat, at den dømte på dage, hvor den pågældende
ikke har aktiviteter uden for sin bopæl (f.eks. i weekender
og på helligdage), har tilladelse til 2 timers dagligt ophold
uden for boligen i den første måned af afsoningen, 3 timers
dagligt ophold uden for boligen i den 2. måned, 6 timers
dagligt ophold uden for boligen i den 3. og 4. måned og 8
timers dagligt ophold uden for boligen i den 5. og 6. måned.
Der vil endvidere være mulighed for at opholde sig uden
for bopælen i nærmere afgrænsede tidsrum på dage, hvor
den pågældende ikke i øvrigt har aktiviteter uden for sin
bopæl. Der vil i den forbindelse kunne meddeles tilladelse
til, at den dømte i op til 2 dage hver anden uge kan få
adgang til at opholde sig uden for bopælen i en række sam-
menhængende timer, således at den pågældende f.eks. kan
tilbringe en hel dag i en weekend uden for bopælen eller i
øvrigt fejre juleaften eller andre højtider uden for eget hjem.
Dagligt ophold uden for boligen på aktivitetsfrie dage vil –
19
efter tilladelse – i givet fald kunne finde sted i tidsrummet
fra kl. 06.00 til kl. 22.00 og højst i 2 dage om ugen. Hvis
den dømte har mere end 2 aktivitetsfrie dage om ugen, kan
timerne dog fordeles på mere end 2 dage, men således at
det samlede antal timer, hvor den dømte har tilladelse til
ophold uden for boligen, forbliver uændret. Tilladelsen vil
ikke kunne lægges sammen med den tilladelse, der gives til
at foretage personlige indkøb, tøjvask mv., jf. ovenfor.
Der vil endvidere efter den foreslåede ordning kunne gives
tilladelse til yderligere 4 timers ugentligt ophold uden for
bopælen med et resocialiserende formål, som i givet fald vil-
le skulle fremgå af aktivitetsskemaet. Der bør som udgangs-
punkt være tale om aktiviteter, som den dømte i forvejen
deltog i forud for afsoningen. Som eksempler kan nævnes
deltagelse i religiøse handlinger (gudstjenester, fredagsbøn
mv.), visse aktiviteter med egne børn (som f.eks. at delta-
ge i skole-hjem-samtaler, følge børnene til bibliotek, sports-
aktiviteter, børnefødselsdage mv.) samt fortsat deltagelse i
sports- eller fritidsaktiviteter eller lignende med et resociali-
serende formål. Herudover vil der være mulighed for at give
tilladelse til at tilbringe minimum 2 timer uden for bopælen
på samtlige aktivitetsfrie dage.
I fuldbyrdelsesperioden vil tilsynsmyndigheden desuden
kunne meddele den dømte tilladelse til, at vedkommende
forlader sin bopæl af dels humanitære grunde (f.eks. med
henblik på at besøge en nærtstående person, som er alvorligt
syg, eller deltagelse i en nærtstående persons begravelse) og
dels i tilfælde, hvor den dømtes tilstedeværelse er påkrævet,
f.eks. med henblik på at møde i retten som vidne. For døm-
te, som afsoner en fængselsstraf på 30 dage eller derover, vil
der i øvrigt være mulighed for at opnå tilladelse til at forlade
sin bopæl i fuldbyrdelsesperioden med henblik på at deltage
i andre store og væsentlige familiebegivenheder, som f.eks.
en nærtstående persons 50-års fødselsdag, bryllup eller kon-
firmation. En tilsvarende mulighed for tilladelse til udgang
til at besøge nærtstående personer ved vigtige familiebegi-
venheder eksisterer for indsatte i fængsler og arresthuse, der
afsoner en fængselsstraf på 30 dage eller derover.
Efter forslaget er det et vilkår, at den dømte kun forlader sin
bopæl for at deltage i aktiviteter, som tilsynsmyndigheden
har godkendt, jf. det foreslåede § 78 c, stk. 1, nr. 3. Som
anført ovenfor vil det af den dømtes aktivitetsskema bl.a.
fremgå, hvornår den dømte har tilladelse til at forlade bopæ-
len og med hvilket formål.
Det er efter forslaget yderligere et vilkår, at den dømte i
fuldbyrdelsesperioden ikke indtager alkohol, euforiserende
stoffer eller andre stoffer, der er forbudt efter den almindeli-
ge lovgivning, herunder f.eks. dopingmidler, jf. det foreslåe-
de § 78 c, stk. 1, nr. 4.
Efter det foreslåede § 78 c, stk. 1, nr. 5, er det herudover et
vilkår, at den dømte ikke helt eller delvis udebliver fra sit
arbejde, uddannelse eller lignende i fuldbyrdelsesperioden.
Det er tillige et vilkår, at den dømte efterkommer eventuelle
pålæg fra kriminalforsorgsområdet om deltagelse i et pro-
gram, der skønnes egnet til at forbedre den dømtes mulighe-
der for fremover at leve en kriminalitetsfri tilværelse, jf. det
foreslåede § 78 c, stk. 1, nr. 6. Hvilken programvirksomhed,
den dømte skal pålægges at deltage i, vil blive afgjort af til-
synsmyndigheden efter en konkret vurdering af den dømtes
behov for bistand, støtte og vejledning. Der kan være tale
om deltagelse i et egentligt kursusprogram, hvor elementer
som f.eks. holdninger til kriminalitet, kommunikation, evne
til problemløsning og forebyggelse af tilbagefald til krimi-
nalitet mv. indgår. Programvirksomheden vil også kunne
bestå i f.eks. deltagelse i en særlig foredragsrække eller
lignende. Programvirksomhedens tidsmæssige omfang vil
ligeledes afhænge af en konkret vurdering af den dømtes
behov. Der vil dog som udgangspunkt være tale om 8 timers
programundervisning pr. afsoning. Tilsynsmyndigheden kan
også undlade at pålægge et sådant vilkår, hvis det efter til-
synsmyndighedens skøn må antages, at den dømte ikke vil
have udbytte af at deltage i et program. Det bemærkes i den
forbindelse, at der fortsat vil kunne fastsættes andre vilkår,
som findes hensigtsmæssige, f.eks. vilkår om at den dømte
undergiver sig misbrugsbehandling i afsoningsperioden.
Efter det foreslåede § 78 c, stk. 1, nr. 7, er det ydermere et
vilkår, at den dømte i fuldbyrdelsesperioden undergiver sig
kriminalforsorgens tilsyn og kontrol, herunder elektronisk
kontrol mv., samt overholder de forskrifter, som kriminal-
forsorgen fastsætter til gennemførelsen af tilsynet med den
dømte. Tilsynet med den dømte i fuldbyrdelsesperioden vil
blive gennemført af kriminalforsorgen, jf. det foreslåede §
78 d, stk. 1. Tilsynsarbejdet har generelt to funktioner, dels
at støtte og vejlede den dømte med henblik på at forbedre
den pågældendes muligheder for at leve en kriminalitetsfri
tilværelse, dels at udøve kontrol med at den dømte overhol-
der de vilkår, som gælder for straffuldbyrdelse på bopælen
under intensiv overvågning og kontrol.
Kontrollen med den dømtes overholdelse af vilkåret om at
opholde sig på bopælen i de tidsrum, hvor den pågældende
har pligt hertil, vil foregå døgnet rundt og bl.a. finde sted
elektronisk. Teknikken med den elektroniske overvågning
vil komme til at bestå af tre enheder: En batteridrevet sen-
der, som den dømte skal bære i hele fuldbyrdelsesperioden
(elektronisk fodlænke), en modtager med indbygget modem,
der tilsluttes elforsyningen i den dømtes bolig, samt et cen-
tralt elektronisk overvågningssystem placeret i en døgnbe-
mandet overvågningscentral hos kriminalforsorgen. Det er
ikke en forudsætning, at den dømte har fastnettelefon.
Senderen monteres om den dømtes ankel i forbindelse med
fuldbyrdelsens iværksættelse. Senderen vil kontinuerligt af-
give kodede signaler, som kan opfanges af den modtager,
20
der forud for fuldbyrdelsens iværksættelse er blevet instal-
leret på den dømtes bopæl. I modtageren vil den dømtes
aktivitetsskema, som tilsynsmyndigheden forud for fuldbyr-
delsens iværksættelse har udarbejdet i samarbejde med den
dømte, være indkodet. Er den dømte ikke i de tidsrum, hvor
den pågældende har pligt til at opholde sig på sin bopæl,
inden for modtagerens rækkevidde, dvs. inden for en afstand
af typisk 25-40 meter fra modtageren, vil der straks gå en
alarm til overvågningscentralen. Tilsvarende vil der gå en
alarm til overvågningscentralen, hvis den dømte forsøger
at fjerne eller manipulere med enten senderen eller modtage-
ren. I overvågningscentralen registreres samtlige indgående
alarmer fra modtagerne placeret i de dømtes hjem. Over-
vågningscentralens medarbejdere vil ved modtagelse af en
alarm underrette den kriminalforsorgsafdeling, der fører til-
syn med den dømte, således at tilsynsmyndigheden kan tage
kontakt til den dømte med henblik på indgriben over for
eventuelle vilkårsovertrædelser.
Tilsynet med den dømte i fuldbyrdelsesperioden vil ikke
blot bestå i elektronisk overvågning, men ligeledes i bl.a.
uanmeldte kontrolbesøg på bopælen og kontrolopkald pr.
telefon. Uanmeldte kontrolbesøg på bopælen har flere for-
mål. Dels vil tilsynsmyndigheden være i tæt kontakt med
den dømte med henblik på at yde den pågældende støtte
og vejledning i fuldbyrdelsesperioden, dels vil tilsynsmyn-
digheden løbende kontrollere, at det elektroniske overvåg-
ningssystem fungerer, som det skal, og dels vil tilsynsmyn-
digheden kontrollere, at den dømte overholder vilkårene for
fuldbyrdelsen. Der vil således under uanmeldte kontrolbe-
søg kunne foretages udåndingsprøver på den dømte, ligesom
den dømte vil kunne pålægges at aflægge urinprøver til
kontrol af, at den dømte ikke indtager alkohol eller bruger
euforiserende stoffer eller andre stoffer, der er forbudt efter
den almindelige lovgivning.
Hyppigheden af uanmeldte kontrolbesøg afgøres af tilsyns-
myndigheden efter en konkret vurdering i hvert enkelt til-
fælde. Det forudsættes imidlertid, at der foretages 1-3 ugent-
lige uanmeldte kontrolbesøg på den dømtes bopæl eller
flere, hvis forholdene tilsiger det. I uger, hvor det færøske
vejrlig eller fremkommeligheden på Færøerne nødvendiggør
det, kan dette antal dog fraviges.
Kontrolbesøg vil ligeledes kunne finde sted på den døm-
tes arbejdsplads, uddannelsesinstitution eller lignende. Ar-
bejdsgiveren eller uddannelsesinstitutionen vil som altover-
vejende hovedregel, inden fuldbyrdelsen iværksættes, blive
gjort bekendt med den dømtes beskæftigelsesforpligtelse i
fuldbyrdelsesperioden. Der vil på arbejdspladsen eller ud-
dannelsesinstitutionen blive udpeget en kontaktperson, som
kan underrette tilsynsmyndigheden, hvis den dømte helt el-
ler delvis udebliver fra sit arbejde, uddannelse eller lignen-
de. Underretning af arbejdsgiveren vil dog efter omstændig-
hederne kunne undlades, hvis den fornødne overvågning og
kontrol med, at den dømte overholder sin beskæftigelsesfor-
pligtelse, i øvrigt kan finde sted på fuldt betryggende vis
uden underretning af arbejdsgiveren.
Efter det foreslåede § 78 c, stk. 1, nr. 8, er det desuden et
vilkår, at den dømte holder tilsynsmyndigheden underrettet
om forhold af betydning for straffuldbyrdelsen på bopælen
samt møder hos tilsynsmyndigheden efter dennes nærmere
bestemmelse. Ligesom det er tilfældet med antallet af uan-
meldte besøg, udtagelse af udåndingsprøver og urinprøver
mv., overlades det til tilsynsmyndigheden at bestemme kon-
kret i hvert enkelt tilfælde, hvor ofte den dømte skal møde
op hos tilsynsmyndigheden.
Det følger af det foreslåede § 78 c, stk. 2, at der endvidere
vil kunne fastsættes andre vilkår, der findes hensigtsmæssi-
ge, herunder vilkår om, at den dømte i fuldbyrdelsesperio-
den underkaster sig struktureret, kontrolleret alkoholistbe-
handling. Der vil som hovedregel skulle fastsættes vilkår
om struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling, hvis det
i forbindelse med egnethedsundersøgelsen af den dømte er
blevet afdækket, at den dømte har et behandlingskrævende
alkoholmisbrug. Kriminalforsorgen vil herudover f.eks. kun-
ne fastsætte vilkår om, at en dømt, der har psykiske proble-
mer, underkaster sig behandling. Fastsættelse af et vilkår
om behandling vil afhænge af, at der på det pågældende
tidspunkt er relevante tilbud tilgængelige. Er den idømte
straf så kort, at det ikke har noget formål at fastsætte de
nævnte vilkår, vil det kunne undlades. Tilladelse til strafud-
ståelse på bopælen bør imidlertid nægtes meddelt, hvis den
dømte f.eks. på grund af et massivt alkoholmisbrug eller
misbrug af euforiserende stoffer eller andre stoffer, der er
forbudt efter den almindelige lovgivning, vurderes at være
ude af stand til at overholde de vilkår, der gælder for denne
afsoningsform.
Det følger af det foreslåede § 78 d, stk. 1, at kriminalfor-
sorgen under fuldbyrdelsen vil skulle føre tilsyn med den
dømte, herunder med overholdelsen af de i § 78 c nævnte
vilkår for tilladelsen. Inden fuldbyrdelsen iværksættes, vil
kriminalforsorgsområdet skulle vejlede den dømte om de
rettigheder og pligter, som tilsynet og de for fuldbyrdelsen
fastsatte vilkår indebærer, herunder om virkninger af vilkår-
sovertrædelser.
Det følger endvidere af det foreslåede § 78 d, stk. 2, at
justitsministeren fastsætter regler om tilsynets gennemførel-
se, herunder om tilsynets iværksættelse, kontakthyppighed,
elektronisk overvågning, kontrolbesøg, foretagelse af udån-
dingsprøver og urinprøver mv. Der vil i forbindelse med
fastsættelsen af reglerne skulle tages højde for de færøske
forhold. Der vil bl.a. kunne fastsættes regler om, at et ugent-
ligt minimumskrav af uanmeldte tilsyns- og kontrolbesøg
hos dømte, som i Danmark f.eks. er fastsat til minimum
1-3 ugentlige uanmeldte tilsyns- og kontrolbesøg, vil kunne
fraviges i særlige tilfælde, hvor det færøske vejrlig eller
fremkommeligheden på Færøerne nødvendiggør det. Der vil
21
også kunne fastsættes regler om, at de ordinære tilsyns- og
kontrolbesøg kan erstattes af telefon- eller videoopkald i de
særlige tilfælde, hvor det færøske vejrlig eller fremkomme-
ligheden på Færøerne nødvendiggør det. Der vil endvidere
kunne fastsættes lempeligere krav til, hvor hurtigt kriminal-
forsorgen i sådanne særlige tilfælde skal kunne reagere i
tilfælde af alarmer fra overvågningssystemet, hvor det i
Danmark gælder, at kriminalforsorgen som udgangspunkt
skal møde op hos dømte inden 4 timer for at kontrollere
alarmer, der kan indikere svigtende overvågning. Henset til
den begrænsede kapacitet på Færøerne, vil der også kunne
fastsættes særlige regler for overførsel til fængsel eller ar-
resthus i Danmark i de tilfælde, hvor tilladelse til afsoning
med fodlænke tilbagekaldes, og hvor det ikke er muligt
straks at overføre den dømte til fortsat afsoning i arresthus
på Færøerne.
2.2.1.2.6. Tilbagekaldelse af tilladelse
2.2.1.2.6.1. Generelt om tilbagekaldelse af tilladelse
Det følger af det foreslåede § 78 e, stk. 1, at tilladelse til
strafudståelse på bopælen med fodlænke vil kunne tilbage-
kaldes i en række tilfælde.
En tilladelse til strafudståelse på bopælen under intensiv
overvågning og kontrol vil for det første blive tilbagekaldt,
hvis den dømte – enten inden fuldbyrdelsens iværksættelse
eller under denne – anmoder tilsynsmyndigheden herom, jf.
det foreslåede § 78 e, stk. 1, nr. 1.
En tilladelse kan efter det foreslåede § 78 e, stk. 1, nr.
2, endvidere tilbagekaldes, hvis den dømte inden fuldbyrdel-
sens iværksættelse har begået et strafbart forhold. Tilbage-
kaldelse vil ikke alene kunne finde sted i tilfælde, hvor det
strafbare forhold er begået i tidsrummet mellem, at tilladel-
sen blev givet og fuldbyrdelsen iværksættes, men ligeledes
i tilfælde, hvor det strafbare forhold er begået forud for
tilladelsen, herunder i tilfælde, hvor det strafbare forhold er
begået forud for den dom, som tilladelsen til strafudståelse
på bopælen med elektronisk fodlænke vedrører.
Bestemmelsen gælder, selv om den pågældende endnu ikke
er dømt for det strafbare forhold. Om tilbagekaldelse bør
finde sted, vil afhænge af en konkret vurdering i hvert enkelt
tilfælde. Er den begåede lovovertrædelse af bagatelagtig ka-
rakter – f.eks. en bøde for kørsel på cykel uden lys eller
lignende – bør tilbagekaldelse ikke finde sted. Tilbagekal-
delse bør ikke ske i tilfælde, hvor straffen for den konkrete
lovovertrædelse ikke overstiger eller vil overstige bøde. Der
bør heller ikke ske tilbagekaldelse, hvis der er tale om en
overtrædelse, hvor den pågældende idømmes eller må anta-
ges at ville blive idømt en fængselsstraf, der – sammenlagt
med den fængselsstraf, som den allerede meddelte tilladelse
til strafudståelse på bopælen vedrører – ikke overstiger 6
måneder.
En tilladelse til strafudståelse på bopælen med elektronisk
fodlænke mv. kan endvidere tilbagekaldes, hvis den dømte
på tidspunktet for fuldbyrdelsens iværksættelse eller under
denne frihedsberøves af anden grund end til udståelse af den
fængselsstraf, som den meddelte tilladelse vedrører, jf. det
foreslåede § 78 e, stk. 1, nr. 3.
En tilladelse kan desuden tilbagekaldes, hvis den dømte på
tidspunktet for straffuldbyrdelsens iværksættelse eller under
denne ikke længere opfylder de i de foreslåede § 78 b,
stk. 1, nr. 1-3, nævnte betingelser for straffuldbyrdelse på
bopælen, jf. det foreslåede § 78 e, stk. 1, nr. 4. Også her vil
det afhænge af et konkret skøn, om den skete ændring i den
pågældendes forhold medfører, at det ikke længere er muligt
at fortsætte straffuldbyrdelsen på bopælen med elektronisk
fodlænke mv.
F.eks. kan tilladelsen tilbagekaldes, hvis den pågældendes
boligforhold ikke længere er af en sådan beskaffenhed, at
fuldbyrdelse på bopælen kan finde sted under intensiv over-
vågning og kontrol, hvis en person, der har samme bopæl
som den dømte, og som er over 18 år, tilbagekalder sit
samtykke til straffuldbyrdelse på den fælles bopæl, eller hvis
den dømte ikke længere har beskæftigelse i form af arbejde,
uddannelse eller lignende.
Tilbagekaldelse vil ikke være nødvendig i tilfælde, hvor
den dømte indlægges på hospital eller lignende. Den dømte
vil i et sådant tilfælde kunne fortsætte fuldbyrdelsen under
indlæggelsen, uanset at det ikke i indlæggelsesperioden er
muligt at overvåge den pågældende elektronisk. Dette svarer
til, hvad der i øvrigt gælder for udståelse af fængselsstraf
i kriminalforsorgens institutioner, hvor der heller ikke sker
afbrydelse i straffuldbyrdelsen, hvis den dømte indlægges på
hospital.
Efter forslaget kan en tilladelse til strafudståelse på bopælen
med elektronisk fodlænke herudover tilbagekaldes, hvis den
dømte overtræder de i § 78 c, stk. 1, nr. 1-8, nævnte vilkår,
jf. det foreslåede § 78 e, stk. 2, 1. pkt. Det samme gælder,
hvis den dømte overtræder et vilkår fastsat i medfør af §
78 c, stk. 2, eller hvis kriminalforsorgens tilsyn og kontrol
med den dømte ikke kan gennemføres på grund af dennes
adfærd, jf. det foreslåede § 78 e, stk. 2, 2. pkt. Det afhænger
af et konkret skøn, om der er sket en vilkårsovertrædelse,
der skal medføre tilbagekaldelse, men det forudsættes, at
tolerancen over for vilkårsovertrædelser skal være meget
lav. Tilladelsen til strafudståelse på bopælen med elektronisk
fodlænke mv. skal som altovervejende hovedregel tilbage-
kaldes, hvis den dømte f.eks. ikke opholder sig på sin bopæl
inden for de af tilsynsmyndigheden fastsatte tidsrum, eller
hvis den dømte udebliver helt eller delvist fra sit arbejde,
uddannelse eller lignende. Det gælder endvidere, hvis den
dømte ikke møder op til den programvirksomhed eller det
behandlingsprogram, som det er blevet pålagt den pågæl-
dende at deltage i, eller hvis den dømte ikke overholder
22
vilkåret om ikke at indtage alkohol, euforiserende stoffer el-
ler andre stoffer, der er forbudt efter den almindelige lovgiv-
ning. Er den dømtes overtrædelse af vilkårene enkeltstående
og helt bagatelagtig, eller foreligger der i øvrigt særlige om-
stændigheder, kan tilbagekaldelse af den meddelte tilladelse
til strafudståelse på bopælen dog undlades.
Der kan desuden efter et konkret skøn anlægges en vis,
forhøjet tolerance over for vilkårsovertrædelser. Det gælder
f.eks. i tilfælde, hvor det konstateres, at den dømte har over-
trådt afsoningsvilkårene ved at indtage en mindre mængde
alkohol. I sådanne tilfælde bør det således være muligt at
undlade at tilbagekalde tilladelsen til fodlænkeafsoningen,
hvis afsoningsforløbet i øvrigt vurderes som velfungerende,
eller hvis tilbagekaldelsen konkret må anses for et upropor-
tionalt indgreb sammenholdt med vilkårsovertrædelsen. Det
vil være en forudsætning, at hensynet til det resocialiserende
eller behandlingsmæssige arbejde med den dømte taler afgø-
rende imod tilbagekaldelse.
Det indebærer, at tilbagekaldelse i sådanne tilfælde vil kun-
ne undlades, også selv om vilkårsovertrædelsen ikke er helt
enkeltstående og bagatelagtig. I stedet vil der som alterna-
tiv reaktion være mulighed for at indskærpe vilkårene for
fodlænkeafsoning og reglerne om tilbagekaldelse, ligesom
der vil være mulighed for at fastsætte yderligere vilkår for
afsoningen i medfør af det foreslåede§ 78 c, stk. 2.
Kompetencen til at tilbagekalde en tilladelse vil blive hen-
lagt til kriminalforsorgsområdet. Det forudsættes, at krimi-
nalforsorgsområdet kort tid efter modtagelsen af en indbe-
retning om f.eks. en vilkårsovertrædelse vil træffe afgørelse
om, hvorvidt den meddelte tilladelse skal tilbagekaldes.
Det følger af det foreslåede § 78 e, stk. 3, at den dømte
snarest muligt vil skulle underrettes om tilladelsens tilbage-
kaldelse. Det forudsættes, at den dømte underrettes om tilba-
gekaldelsen samme dag, som afgørelsen er truffet.
Tilbagekaldes en tilladelse til strafudståelse på bopælen med
elektronisk fodlænke mv., skal den dømte afsone resten af
fængselsstraffen på normal vis, dvs. i arresthus eller fæng-
sel. I overensstemmelse hermed foreslås det i § 78 f, stk.
1, at den dømte skal overføres til arresthus eller fængsel
til afsoning af reststraffen, hvis en tilladelse til udståelse af
straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol efter
fuldbyrdelsens iværksættelse tilbagekaldes. Det forudsættes,
at der hurtigt gribes ind over for dømte, hvis tilladelse til
strafudståelse på bopælen tilbagekaldes som følge af, at den
pågældende ikke længere opfylder betingelserne for denne
afsoningsform, eller at den dømte har overtrådt de vilkår,
som gælder for denne afsoningsform.
2.2.1.2.6.2. Tilbagekaldelse af tilladelse inden fuldbyrdelsen
er iværksat
I tilfælde, hvor en afgørelse om tilbagekaldelse træffes inden
straffuldbyrdelsens iværksættelse, bør den dømte indsættes
til afsoning i arresthus eller fængsel snarest muligt efter den
almindelige regel i straffuldbyrdelseslovens § 8, stk. 1.
2.2.1.2.6.3. Tilbagekaldelse af tilladelse efter fuldbyrdelsen
er iværksat
I tilfælde, hvor straffuldbyrdelsen på bopælen med elektro-
nisk fodlænke mv. allerede er iværksat, bør overførsel til
arresthus eller fængsel finde sted i umiddelbar forbindelse
med, at den dømte underrettes om afgørelsen. Der vil dog i
forbindelse med overførsel til arresthus eller fængsel skulle
tages højde for de færøske forhold.
2.2.1.2.6.4. Midlertidig overførsel ved forventet tilbagekal-
delse af tilladelse
I nogle tilfælde vil det allerede på indberetningstidspunktet
stå klart for tilsynsmyndigheden, at den meddelte tilladelse
til strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning og
kontrol skal tilbagekaldes. Dette vil f.eks. være tilfældet,
hvis tilsynsmyndigheden under et kontrolbesøg kan konsta-
tere, at den dømte er påvirket af alkohol, euforiserende
stoffer eller lignende, eller f.eks. nægter at få foretaget en
udåndingsprøve eller aflægge en urinprøve til kontrol af, at
den pågældende ikke er påvirket af alkohol, euforiserende
stoffer eller lignende. Det samme gælder, hvis den dømte
ikke længere har et sted at bo, eller hvis den dømte uden
begrundelse kommer hjem længe efter det tidspunkt, hvor
den pågældende i henhold til sit aktivitetsskema skulle have
indfundet sig på bopælen.
Med henblik på at hindre, at den dømte i sådanne tilfælde
kan fortsætte strafudståelsen på bopælen, indtil afgørelse
om tilbagekaldelse er truffet og overførsel til arresthus el-
ler fængsel kan finde sted, foreslås det i § 78 f, stk. 2,
at tilsynsmyndigheden skal kunne bestemme, at den dømte
midlertidigt skal overføres til arresthus på Færøerne, mens
spørgsmålet om tilbagekaldelse behandles. Der vil dog skul-
le tages højde for de færøske forhold, herunder til kapaci-
teten i arresten på Færøerne, hvorfor en sådan midlertidig
overførsel ikke nødvendigvis vil kunne foranstaltes inden
for samme tidsrum som i Danmark. Er der derimod tale
om en vilkårsovertrædelse, hvor det ikke er åbenbart, at
den meddelte tilladelse til strafudståelse på bopælen skal
tilbagekaldes, bør tilsynsmyndigheden ikke træffe afgørelse
om midlertidig overførsel til arresthus på Færøerne efter §
78 f, stk. 2.
I tilfælde, hvor tilsynsmyndigheden har besluttet midlerti-
digt at overføre den dømte til arresthus på Færøerne, og
kriminalforsorgsområdet efterfølgende træffer afgørelse om,
at den dømtes tilladelse til strafudståelse på bopælen skal til-
bagekaldes, fortsætter den dømte strafafsoningen i fængsel
eller arresthus, indtil hele straffen er udstået. Træffer krimi-
23
nalforsorgsområdet omvendt afgørelse om, at den dømtes
tilladelse til strafudståelse på bopælen ikke skal tilbagekal-
des, kan den dømte straks genoptage strafudståelsen på bo-
pælen med elektronisk fodlænke.
2.2.1.2.7. Erstatning
Efter straffuldbyrdelseslovens § 106 har en indsat ret til
erstatning efter reglerne i retsplejelovens § 1049, hvis den
indsatte uforskyldt har udstået fængselsstraf i for lang tid,
uforskyldt har været anbragt i forhørscelle, strafcelle eller
sikringscelle, eller uforskyldt har været udelukket fra fælles-
skab. Der er tale om en obligatorisk erstatning på objektivt
grundlag.
En dømt, der udstår straf på bopælen under intensiv over-
vågning og kontrol, vil uforskyldt kunne komme til at udstå
frihedsstraf i for lang tid, f.eks. i tilfælde hvor kriminalfor-
sorgen har foretaget en fejlagtig straffe-tidsberegning. Det
foreslås, at også dømte, der har udstået straf på bopælen
med elektronisk fodlænke, skal være berettiget til erstatning
på objektivt grundlag i tilfælde af, at den pågældende ufor-
skyldt har udstået straf i for lang tid, jf. herved det foreslåe-
de § 106, stk. 3, (forslagets § 1, nr. 10).
Det bemærkes, at der efter straffuldbyrdelseslovens § 107 er
mulighed for at tillægge erstatning på objektivt grundlag i
anledning af andre uforskyldte indgreb under fuldbyrdelsen
af straf mv. end de i § 106 nævnte. Denne bestemmelse
vil ligeledes finde anvendelse på dømte, der udstår straf på
bopælen under intensiv overvågning og kontrol.
2.2.2. Etablering af udstationeringsordning på Færøerne
2.2.2.1. Gældende ret
Det fremgår af § 3 i straffuldbyrdelsesloven, at fuldbyrdelse
af en straf skal ske med fornøden hensyntagen såvel til
straffens gennemførelse som til behovet for at hjælpe eller
påvirke den dømte til at leve en kriminalitetsfri tilværelse.
En gradvis forøgelse af frihedsgraderne under straffuldbyr-
delsen betragtes i den forbindelse som et almindeligt led
i resocialiseringen, idet den dømte derved kan vænnes til
en tilværelse i frihed uden for kriminalitet. Denne gradvise
forøgelse af frihedsgraderne omtales i det følgende som ud-
slusning.
Reglerne om indsattes ret til udgang findes i §§ 46-50 a i
straffuldbyrdelsesloven. Efter straffuldbyrdelseslovens § 46,
stk. 1, kan en indsat få tilladelse til udgang, når udgangsfor-
målet er rimeligt begrundet i uddannelsesmæssige, arbejds-
mæssige, behandlingsmæssige, familiemæssige eller andre
personlige hensyn, og der ikke er bestemte grunde til at
antage, at den indsatte i forbindelse med udgangen vil begå
ny kriminalitet, unddrage sig fortsat straffuldbyrdelse eller
på anden måde misbruge udgangstilladelsen. Det er endvi-
dere en betingelse, at hensynet til retshåndhævelsen ikke i
øvrigt taler imod udgangstilladelsen. Af § 48 fremgår, hvilke
vilkår der fastsættes for udgangen. Det fremgår bl.a., at der
skal fastsættes vilkår om, at den dømte ikke begår nyt straf-
bart forhold, ligesom der kan fastsættes vilkår, som findes
formålstjenlige for at undgå misbrug, herunder vilkår om at
overnatte i arresthus, fængsel eller en af kriminalforsorgens
pensioner. Der er ikke i straffuldbyrdelsesloven hjemmel til
at udstationere indsatte til egen bopæl med vilkår om, at den
indsatte undergiver sig intensiv overvågning og kontrol.
Efter straffuldbyrdelseslovens § 50 fastsætter justitsministe-
ren regler om tilladelse til udgang. Det kan i forbindelse
med sådanne regler bestemmes, at tilladelse til udgang først
kan gives efter ophold i et bestemt tidsrum i institutionen og
efter udståelse af en bestemt del af straffen, samt at tilladelse
til udgang ikke kan gives i et tidsrum af 3 måneder fra
indsættelsen, hvis den indsatte er udeblevet efter tilsigelse
til afsoning. Det kan endvidere bestemmes, at den indsatte,
hvis tilladelse til udgang tilbagekaldes på grund af misbrug
eller fare herfor, jf. straffuldbyrdelseslovens § 49, nr. 1 og 2,
er afskåret fra i et bestemt tidsrum af forlange en afgørelse
af spørgsmålet om tilladelse til udgang. Justitsministeren
kan desuden fastsætte regler om begrænsninger i retten til
udgang som følge af sundhedsmæssige hensyn.
Efter § 50 a kan justitsministen iværksætte forsøgsordninger
med udgang i form af frigang eller udstationering til en
institution mv. på Færøerne uden for kriminalforsorgen. Det
fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketings-
tidende 2022-23, tillæg A, L 29 som fremsat, side 79 ff., at
formålet med bestemmelsen bl.a. er at imødekomme de ud-
fordringer, der er forbundet med den geografiske placering
af Færøerne Arrest, hvor udgang i form af frigang til uddan-
nelse eller beskæftigelse vanskeligt kan gennemføres. End-
videre er formålet at tage højde for, at de indsatte udstår
straf i et arresthus og dermed ikke har adgang til fjernunder-
visning fra arresthuset, hvor de ikke har internetadgang, og
at der ikke findes et udslusningsfængsel på Færøerne.
2.2.2.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
2.2.2.2.1. Udstationering til egen bopæl med fodlænke eller
til udslusningsplads som et normalt led i afsoningen
Med lov nr. 893 af 21. juni 2022 om ændring af lov om
fuldbyrdelse af straf mv., straffeloven, retsplejeloven og
forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kri-
minalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fæng-
selspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet,
udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusnings-
fængsel mv.), blev der indført en ny udstationeringsmodel i
Danmark, hvormed udstationering skulle udgøre et normalt
led i afsoningen af en tidsbestemt fængselsstraf.
24
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, jf. Folke-
tingstidende 2021-2022, tillæg A, L 180 som fremsat, side
98, at baggrunden for ordningen er, at udstationering til
egen bopæl med fodlænke eller til kriminalforsorgens ud-
slusningsfængsler skal bidrage til at lette overgangen til et
liv uden for murene. Kriminalforsorgen vurderer, at langt de
fleste indsatte har gavn af udslusning, samt at udstationering
bidrager til at forebygge ny kriminalitet, idet det f.eks. er
muligt under faste rammer og løbende kontrol fra kriminal-
forsorgen at fastholde afsoneren i bl.a. arbejde og uddannel-
se og understøtte kontakt til familie. Under udstationering
vil kriminalforsorgen kunne reagere, hvis afsoneren ikke
møder i beskæftigelse eller forsømmer sin misbrugsbehand-
ling, hvilket kan være afgørende for at undgå tilbagefald til
ny kriminalitet.
Kriminalforsorgen vurderer desuden, at udstationering til
udslusningspladser eller til egen bopæl med fodlænke vil
forbedre mulighederne for at fastholde og støtte dømte i at
etablere positive sociale kontakter til f.eks. sportsforeninger
og andre prosociale aktiviteter, der bidrager til at undgå
ny kriminalitet. Herudover kan øget mulighed for udstatio-
nering afhjælpe på kapacitetsmangler i forhold til fængsels-
pladser mv. Kriminalforsorgen vurderer derfor, at man med
fordel kan forskyde belægget fra fængsler til andre afso-
ningsformer, både for at sikre en bedre løsladelsesproces
for de indsatte og for at mindske belægget i fængsler og
arrester.
Med lovforslaget lægges der op til, at ordningen på Færøer-
ne hjemmelsmæssigt indrettes på samme måde som i Dan-
mark.
Det foreslås på den baggrund, at der indføres en ny § 50
a, hvor det af stk. 1 fremgår, at kriminalforsorgen bestem-
mer, om indsatte, der er idømt tidsbestemt fængselsstraf i
mere end 6 måneder, kan udstationeres til egen bopæl under
intensiv overvågning og kontrol eller til udslusningspladser
etableret i eller uden for kriminalforsorgen, når en tredjedel
af straffen er udstået, der ikke skønnes at være risiko for
misbrug af udstationeringen, og når hensynet til retshåndhæ-
velsen ikke i øvrigt taler imod udstationering.
Af det foreslåede § 50 a, stk. 2, fremgår det, at udstatione-
ring tidligst kan ske 8 måneder før forventet prøveløsladel-
se. Det gælder alle former for prøveløsladelse efter afsoning
af tidsbestemt straf, jf. straffuldbyrdelseslovens § 79 a, stk.
1, § 79 a, stk. 2, eller § 79 d, stk. 1. Indsatte, som forventes
løsladt på endt straf, fordi prøveløsladelse skønnes utilrå-
delig, vil ikke kunne udstationeres efter den foreslåede be-
stemmelse. Det forudsættes, at kriminalforsorgen yder støtte
til boligsøgning mv. på et tidligt tidspunkt under afsoningen
for at øge chancerne for, at der kan være en bolig til rådig-
hed, når der resterer 8 måneder af afsoningen.
Af det foreslåede § 50 a, stk. 3, fremgår, at udstationering til
egen bopæl under intensiv overvågning og kontrol forudsæt-
ter, at der er sikret den indsatte passende beskæftigelse og
underhold. Der foretages ikke med ordningen ændringer i de
indsattes ret til at være i beskæftigelse efter § 38 i straffuld-
byrdelsesloven under en udstationering til en institution med
udslusningsplads. Udgangspunktet for beskæftigelse under
udstationering til en institution med udslusningsplads vil så-
ledes være, at den dømte har ret til at være beskæftiget enten
udenfor institutionen eller i institutionen, for eksempel som
led i arbejdstræning eller træning i sociale færdigheder. En
sådan beskæftigelse under udstationering til en institution
med udslusningsplads kan efter bestemmelsen både omfatte
arbejde, uddannelse, misbrugsbehandling, programvirksom-
hed og anden godkendt aktivitet.
Af det foreslåede § 50 a, stk. 4, fremgår, at udstationering til
egen bopæl under intensiv overvågning og kontrol desuden
vil forudsætte, at den indsattes boligforhold er af en sådan
beskaffenhed, at udstationeringen kan gennemføres, og at
personer over 18 år, der har samme bopæl som den indsatte,
meddeler samtykke dertil.
I den foreslåede § 50 b lægges der op til at give justitsmi-
nisteren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om
udstationering til egen bopæl under intensiv overvågning og
kontrol og til udslusningspladser, herunder om behandling
af sager om udstationering og om vilkår, kontrol og tilsyn
samt tilbagekaldelse af tilladelser til udstationering. Der vil
i forbindelse med udstedelsen af disse regler skulle tages
højde for de færøske forhold. Det bemærkes i den forbindel-
se, at det estimeres, at den foreslåede udstationeringsordning
forudsætter etablering af ca. 2-3 udslusningspladser uden for
kriminalforsorgen på Færøerne, jf. nedenfor under pkt. 5.
De foreslåede bestemmelser forudsættes anvendt i lyset af
de kapacitetsmæssige forhold i kriminalforsorgen. Udstatio-
nering til en institution, hvor der er etableret udslusnings-
pladser, forudsætter således, at der er den fornødne kapaci-
tet. Det vil således kunne forekomme, at dømte – af kapa-
citetsmæssige årsager – ikke vil kunne udstationeres til en
institution, hvor der er etableret udslusningspladser, og der-
med fortsat, såfremt den pågældende ikke kan udstationeres
med fodlænke, vil skulle afsone i Færøerne Arrest eller
fængsel eller arrest i Danmark på trods af, at de opfylder
de retlige betingelser for udstationering efter de foreslåede
ordninger.
2.2.2.2.2. Udstationering til egen bopæl med fodlænke i sær-
lige tilfælde
Det er foruden ovennævnte ordning Justitsministeriets vur-
dering, at der bør etableres en tilsvarende ordning som i
Danmark, hvor tilladelse til udgang kan betinges af, at den
indsatte undergiver sig intensiv overvågning og kontrol på
bopælen (udstationering til egen bopæl med fodlænke).
25
Det følger således af det foreslåede § 48, stk. 2, nr. 3, at
tilladelse til udgang kan betinges af, at den indsatte under
udgangen undergiver sig intensiv overvågning og kontrol på
bopælen. Af det foreslåede § 48, stk. 3, fremgår, at der ved
vilkår om at undergive sig intensiv overvågning og kontrol
på bopælen kan træffes bestemmelse om, at reglerne i de
foreslåede §§ 78 b-78 f eller regler udstedt i medfør heraf
helt eller delvist skal finde anvendelse. Der skabes hermed
mulighed for, at indsatte kan få udgang med vilkår om,
at den pågældende undergiver sig intensiv overvågning og
kontrol på bopælen (udstationering til egen bopæl med fod-
lænke).
Det forudsættes med forslaget, at udgangen i givet fald skal
ske i form af udstationering, og at udstationering til fodlæn-
keafsoning på egen bopæl kan finde sted i et tidsrum af
maksimalt 6 måneder op til løsladelsestidspunktet.
Baggrunden for at lade personer udstationere til bopælen
med fodlænke i den sidste del af afsoningen er, at det vil
kunne være et formålstjenligt led i udslusningsforløbet, hvis
den pågældende har ophold på sin bopæl med fodlænke. Det
vil bl.a. kunne være tilfældet for langtidsdømte, som har
behov for særlig støtte under udslusningen. Dette hænger
sammen med, at afsoning med fodlænke sker under intensiv
overvågning og kontrol. For denne kategori af dømte, som
i en længere periode ikke har deltaget i det almindelige
samfundsliv, vil det således kunne være gavnligt, at prøve-
løsladelse ikke sker direkte fra en institution til eget hjem
under almindeligt tilsyn, men at den dømte i en mellemlig-
gende periode forud herfor har et ophold i eget hjem, hvor
den pågældende er undergivet intensiv overvågning og kon-
trol. Også for andre end langtidsdømte vil det imidlertid
kunne være formålstjenligt at lette overgangen til en tilvæ-
relse i frihed ved at tillade den dømte at opholde sig i eget
hjem med fodlænke i en periode frem til løsladelsen. Mulig-
heden efter denne bestemmelse vil kun helt undtagelsesvis
kunne komme på tale for dømte, der afsoner domme på
mindre end 1 års fængsel.
Endvidere vil muligheden for ophold i eget hjem med fod-
lænke kunne være relevant for indsatte, som opfylder betin-
gelserne for frigang, men som af geografiske årsager ikke
vil kunne gennemføre frigang, fordi det ikke er muligt at
tilbringe fritiden, herunder natten, i en institution tæt ved
arbejds- eller kursusstedet mv. Endelig vil det kunne være
tilfældet, hvis vægtige hensyn til den indsattes familie eller
resocialisering taler for det. I den slags tilfælde vil det være
nærliggende at åbne mulighed for, at den indsatte kan få
tilladelse til at tage ophold på sin bopæl med fodlænke i den
sidste del af afsoningen. På den baggrund skabes der mulig-
hed for at tillade udgang på betingelse af, at den indsatte
undergiver sig intensiv overvågning og kontrol på bopælen
(afsoning med fodlænke).
Det forudsættes med ordningen, at udgang skal ske i form af
udstationering, og at udstationering til fodlænkeafsoning på
egen bopæl kan finde sted i et tidsrum af maksimalt 6 må-
neder op til løsladelsestidspunktet. Udstationering til egen
bopæl med fodlænke forudsættes således i givet fald at være
det sidste led i udslusningsfasen med forbehold for tilfælde,
hvor den indsatte efterfølgende får tilbagekaldt tilladelsen til
udstationering på egen bopæl med fodlænke.
I en række tilfælde vil det være mest hensigtsmæssigt, at
den indsatte har gennemført et udstationeringsforløb ved
eksempelvis en udslusningsplads etableret i eller uden for
kriminalforsorgen, inden der kan ske udstationering til egen
bopæl med fodlænke. Ordningen er imidlertid ikke til hinder
for, at udstationeringen til eget hjem med fodlænke sker
direkte fra et fængsel eller arresthus.
Det er endvidere forudsat med den foreslåede ordning i nær-
værende lovforslag, at tilladelse til udstationering til egen
bopæl med fodlænke kun kan ske i sådanne særlige tilfæl-
de som nævnt ovenfor, hvor den indsattes familieforhold,
afsoningsforløb eller hensynet til den pågældendes resocia-
lisering taler for det. Tilladelser til udstationering til egen
bopæl med fodlænke vil kunne tilbagekaldes efter de almin-
delige regler om tilbagekaldelse af udgangstilladelser, dvs.
hvis den indsatte ikke overholder de vilkår, der er fastsat
for udgangstilladelsen, eller hvis nye oplysninger om den
indsattes forhold giver bestemte grunde til at antage, at den
indsatte vil misbruge den meddelte udgangstilladelse. Under
samme betingelser vil vilkårene for udgangstilladelsen kun-
ne ændres.
Det foreslåede § 48, stk. 3, giver mulighed for at bestemme,
at betingelser og vilkår for fodlænkeafsoning samt reglerne
om gennemførelse af tilsyn og kontrol mv. og om tilbagekal-
delse af tilladelsen helt eller delvis skal kunne finde tilsva-
rende anvendelse for indsatte, der som led i udslusningen
bliver udstationeret til egen bopæl med fodlænke. Det be-
mærkes i den forbindelse, at ikke alle de gældende regler
om fodlænkeafsoning nødvendigvis vil have relevans for
personer, der allerede har gennemført et afsoningsforløb, og
som befinder sig i den sidste del af udslusningsfasen op til
løsladelsen. Der er i straffuldbyrdelseslovens § 50 og i det
foreslåede § 78 d, stk. 2, givet bemyndigelse til justitsmini-
steren til at fastsætte administrative regler om henholdsvis
tilladelse til udgang og om gennemførelsen af tilsynet med
fodlænkeafsonere, herunder kontakthyppighed, elektronisk
overvågning, kontrolbesøg mv. Det forudsættes med udstati-
oneringsordningen, at der administrativt fastsættes nærmere
bestemmelser om graduering af overvågningen og kontrol-
len med dømte ved udstationering til eget hjem med fodlæn-
ke, således at ordningen vil kunne tilpasses både tilfælde,
hvor der er behov for intensiv overvågning og kontrol, og
tilfælde, hvor en mindre intensiv overvågning og kontrol
er tilstrækkelig, f.eks. overvågning af om den pågældende
er hjemme om natten (natfodlænke). Der vil i øvrigt kunne
26
fastsættes nærmere regler om ordningens indretning, således
at ordningen vil kunne tilpasses de færøske forhold. Der
henvises i den forbindelse til pkt. 2.2.1.2.5 ovenfor.
Det forudsættes, at der ved beslutningen om at meddele
tilladelse til udstationering til eget hjem med fodlænke
samtidig træffes bestemmelse om intensiteten af overvåg-
ningen og kontrollen i det enkelte tilfælde.
Det foreslås derudover, at begrebet ”pensioner” overalt i
straffuldbyrdelsesloven ændres til udslusningspladser. For-
slaget skal ses i lyset af, at begrebet pensioner ikke længere
anvendes i den danske straffuldbyrdelseslov, og det derfor
findes mest hensigtsmæssigt, at begrebet ligeledes ikke an-
vendes i straffuldbyrdelsesloven.
I den danske straffuldbyrdelseslov blev begrebet pensioner
ved lov nr. 893 af 21. juni 2023 om ændring af lov om
fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og
forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kri-
minalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fæng-
selspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesyste-
met, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslus-
ningsfængsel m.v.) erstattet med begrebet udslusningsfæng-
sler. Da der ikke eksisterer udslusningsfængsler på Færø-
erne, foreslås det i stedet, at begrebet udslusningspladser
anvendes, idet begrebet vil kunne omfatte udslusningsplad-
ser, der er etableret både i og uden for kriminalforsorgens
institutioner på Færøerne. Der er ikke tiltænkt nogle øvrige
indholdsmæssige ændringer i forhold til begrebet pensioner
eller i forhold til begrebet udslusningsfængsler, som anven-
des i den danske straffuldbyrdelseslov. Det bemærkes i den-
ne forbindelse, at brugen af begrebet udslusningspladser i
straffuldbyrdelsesloven således ikke vil være til hinder for,
at der også vil kunne ske anbringelse eller udgang (herunder
udstationering) til udslusningsfængsler i Danmark, på trods
af at den danske straffuldbyrdelseslov anvender begrebet
udslusningsfængsel.
3. Forholdet til databeskyttelsesreglerne
Behandling af personoplysninger for myndigheder i Dan-
mark samt virksomheder og personer etableret i Danmark
er i almindelighed reguleret af reglerne i databeskyttelses-
forordningen og databeskyttelsesloven. Politiets og anklage-
myndighedens behandling af personoplysninger til retshånd-
hævelsesformål er derimod i almindelighed reguleret af reg-
lerne i lov nr. 410 af 27. april 2017 om retshåndhævende
myndigheders behandling af personoplysninger (retshånd-
hævelsesloven for Danmark).
Behandling af personoplysninger til retshåndhævelsesformål
hos de retshåndhævende myndigheder på Færøerne (rigs-
myndigheder) er reguleret af reglerne i lov om retshåndhæ-
vende myndigheders behandling af personoplysninger, som
sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning nr. 1034 af
29. juni 2022 (retshåndhævelsesloven). De retshåndhævende
rigsmyndigheders behandling af personoplysninger til ikke-
retshåndhævelsesformål, er reguleret af lov om behandling
af personoplysninger, som sat i kraft for Færøerne ved kon-
gelig anordning nr. 754 af 19. juni 2017 (persondatalov for
rigsmyndighederne på Færøerne).
Behandling af personoplysninger hos øvrige myndigheder,
virksomheder og personer på Færøerne sker efter lagtings-
lov nr. 73 af 8. maj 2001 om behandling af personoplysnin-
ger, som ændret ved lagtingslov nr. 24 af 17. maj 2004.
Med det foreslåede i § 143 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 18,
foreslås det, at National Enhed for Særlig Kriminalitet efter
anmodning fra Færøernes Politi kan få kompetence til at
fungere på Færøerne. Samtidig foreslås det i § 143 b, at
det operative samarbejde som er oprettet i medfør af § 110
b, stk. 1, i den danske retsplejelov, skal kunne fungere for
Færøerne.
Det forudsættes i den forbindelse, at relevante danske og
færøske aktører skal kunne deltage i samarbejdet, herunder
færøske myndigheder og udvalgte private aktører omfattet
af den færøske hvidvasklovgivning, når der behandles sager
om færøske forhold.
3.1. Nationale særregler for behandling af personoplysnin-
ger i Danmark
Efter § 110 b, stk. 3, i den danske retsplejelov, kan myndig-
heder i det operative samarbejde uanset tavshedspligt fastsat
i anden lovgivning videregive oplysninger til myndigheder,
virksomheder og personer, der deltager i det operative sam-
arbejde, jf. samme bestemmelses stk. 1, hvis oplysningerne
kan have betydning for opgaven med at forebygge eller
bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering mv. Efter § 110
b, stk. 4, gælder det samme for virksomheder og personer
uanset tavshedspligter fastsat i visse bestemmelser på det
finansielle område mv.
Som det fremgår af forarbejderne til bestemmelserne, er de
fastsat som nationale særregler inden for rammerne af data-
beskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3, jf. artikel
6, stk. 1, litra e, artikel 9, stk. 2, litra g, og artikel 10, 1.
pkt. For politiets og anklagemyndighedens behandling af
personoplysninger inden for det operative samarbejde, er
bestemmelserne fastsat inden for rammerne af § 9 og § 10,
stk. 2, i retshåndhævelsesloven for Danmark.
Der henvises til pkt. 3 i de almindelige bemærkninger til
lovforslag nr. L 14 af 6. oktober 2021, jf. Folketingstidende
2021-22, tillæg A, side 44 ff.
Med den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 143 b
lægges der op til at udvide det operative samarbejde til at
27
kunne fungere for Færøerne. Med de foreslåede bestemmel-
ser i § 143 b, stk. 3 og 4, lægges der således bl.a. op til at
udvide den kreds af myndigheder, virksomheder og person-
er, som deltagende myndigheder, virksomheder og person-
er– uanset tavshedspligt i anden lovgivning – kan videregive
oplysninger til i forhold til de gældende bestemmelser i §
110 b, stk. 3 og 4, i den danske retsplejelov.
De foreslåede bestemmelser i § 143 b, stk. 3 og 4, vurderes
– ligesom § 110 b, stk. 3 og 4, i den danske retsplejelov
– at udgøre hjemlerne for de deltagende færøske myndighe-
ders, virksomheders og personers behandling af personop-
lysninger i det operative samarbejde, jf. det foreslåede §
143 b, stk. 1. De deltagende myndigheder, virksomheder
og personer på Færøerne vil således i medfør af de foreslå-
ede bestemmelser i § 143 b, stk. 3 og 4, kunne behandle
personoplysninger (herunder følsomme personoplysninger,
oplysninger om strafbare forhold og oplysninger om person-
nummer), uanset tavshedspligt fastsat i anden lovgivning,
når oplysningerne kan have betydning for opgaven med
at forebygge eller bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering
eller andre kriminalitetsområder fastsat i medfør af den fore-
slåede bestemmelse i retsplejelovens § 143 b, stk. 8.
I det omfang udveksling af oplysninger i medfør af bestem-
melserne i de foreslåede § 143 b, stk. 3 og 4, vil være om-
fattet af databeskyttelsesforordningens anvendelsesområde,
vurderes de – ligesom § 110 b, stk. 3 og 4, i den danske rets-
plejelov – at kunne fastsættes som nationale særregler inden
for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk.
2 og 3, jf. artikel 6, stk. 1, litra e, artikel 9, stk. 2, litra g, og
artikel 10, 1. pkt. For politiets og anklagemyndighedens be-
handling af personoplysninger inden for det operative sam-
arbejde vurderes bestemmelserne at kunne fastsættes inden
for rammerne af § 9 og § 10, stk. 2, i retshåndhævelsesloven
for Danmark.
Når der behandles personoplysninger i medfør af de foreslå-
ede bestemmelser omfattet af anvendelsesområdet for data-
beskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven eller rets-
håndhævelsesloven for Danmark, skal de øvrige bestemmel-
ser heri, herunder de grundlæggende principper i forordnin-
gens artikel 5 og § 4 i retshåndhævelsesloven for Danmark,
iagttages.
Det er forventningen, at der som led i det operative sam-
arbejde inden for det retshåndhævende område, jf. § 1 i
retshåndhævelsesloven for Danmark, kan blive behov for
at udveksle personoplysninger mellem Danmark og Færøer-
ne. Det er Justitsministeriets vurdering, at der på nuværen-
de tidspunkt i konkrete, enkeltstående tilfælde i nødvendigt
omfang vil kunne videregives personoplysninger fra Dan-
mark til færøske deltagere af det operative samarbejde med
hjemmel i § 35, stk. 1, nr. 4 i retshåndhævelsesloven for
Danmark. På sigt bør hjemmelsgrundlaget til overførsel af
personoplysninger i det operative samarbejde skulle findes i
§ 34, stk. 1, nr. 2, i retshåndhævelsesloven for Danmark. I
medfør af § 34, stk. 1, nr. 2, kan der ske overførsel, hvis
den dataansvarlige har vurderet alle forhold i forbindelse
med overførslen af personoplysninger og konkluderet, at der
findes de fornødne garantier for beskyttelsen af personop-
lysninger samt underrettet Datatilsynet herom.
I det omfang behandlingen indebærer overførsel af person-
oplysninger fra Danmark til Færøerne uden for det retshånd-
hævende område, jf. § 1 i retshåndhævelsesloven for Dan-
mark, vil dette skulle ske under iagttagelse af reglerne om
tredjelandsoverførsler i databeskyttelsesforordningens kapi-
tel V.
3.2. Begrænsning af den registreredes rettigheder
Efter § 110 b, stk. 5 og 6, i den danske retsplejelov, er
personer, der deltager i det operative samarbejde, forpligtede
til at hemmeligholde oplysninger, som modtages i forbindel-
se med samarbejdet også ved videregivelse til den fysiske
eller juridiske person, som oplysningerne vedrører, uanset
en eventuel retlig forpligtelse til at videregive oplysningerne
til den pågældende i henhold til anden lovgivning.
Som det fremgår af bemærkningerne til bestemmelserne,
medfører det bl.a., at oplysningerne er undtaget fra oplys-
ningspligten i databeskyttelsesforordningens artikel 14 og §
13, stk. 2, i retshåndhævelsesloven for Danmark.
Bestemmelserne medfører ligeledes, at oplysningerne er
undtaget fra retten til indsigt i databeskyttelsesforordnin-
gens artikel 15 og § 15 i retshåndhævelsesloven for Dan-
mark. Som det endvidere fremgår af bemærkningerne til
§ 110 b, stk. 5 og 6, i den danske retsplejelov, er disse
begrænsninger i oplysningspligten og indsigtsretten fastsat
inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel
14, stk. 5, litra d, og artikel 23, stk. 1, og databeskyttelses-
lovens § 22, stk. 3, samt § 14 og § 16 i retshåndhævelseslo-
ven for Danmark. Der henvises til pkt. 3 i de almindelige
bemærkninger til lovforslag nr. L 14 af 6. oktober 2021,
jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, side 44 ff. Med de
foreslåede bestemmelser i § 143 b, stk. 5 og 6, i retsplejelo-
ven, lægges der på tilsvarende vis op til, at personer, der
deltager i det operative samarbejde efter det foreslåede §
143 b, stk. 1, forpligtes til at hemmeligholde oplysninger,
som modtages i forbindelse med samarbejdet.
Bestemmelserne i det foreslåede § 143 b, stk. 5 og 6, vurde-
res – ligesom § 110 b, stk. 5 og 6, i den danske retsplejelov
– i relevant omfang at kunne fastsættes inden for rammerne
af databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 5, litra d,
og artikel 23, stk. 1, og databeskyttelseslovens § 22, stk. 3,
samt retshåndhævelseslovens § 14 og § 16.
Med hensyn til politiet og anklagemyndigheden, der delta-
28
ger i det operative samarbejde, vurderes undtagelse fra op-
lysningspligten og indsigtsretten at kunne ske inden for ram-
merne af retshåndhævelseslovens § 14 og § 16, hvorefter
oplysninger, der modtages i forbindelse med det operative
samarbejde, som udgangspunkt vil kunne undtages fra op-
lysningspligten og indsigtsretten af hensyn til bl.a. at undgå
at skade forebyggelsen, afsløringen, efterforskningen eller
retsforfølgningen af strafbare handlinger eller fuldbyrdelsen
af strafferetlige sanktioner.
For så vidt angår de øvrige myndigheder, virksomheder og
personer, der deltager i det operative samarbejde, udgør den
særlige tavshedspligt i § 143 b, stk. 5 og 6, en fravigelse fra
oplysningspligten og indsigtsretten i lagtingslov om behand-
ling af personoplysninger for de oplysninger, der modtages i
forbindelse med det operative samarbejde.
4. Konsekvenser for opfyldelse af verdensmålene
For så vidt angår lovforslagets § 1, nr. 18 om at give Natio-
nal Enhed for Særlig Kriminalitet kompetence til at kunne
fungere på Færøerne vurderes det at kunne have en positiv
betydning for opfyldelsen af delmål 16.4 i FN’s verdensmål
om væsentlig reducering af ulovlige penge- og våbenstrøm-
me inden 2030 og styrkelse af indsatsen for inddrivelse
og tilbagelevering af stjålne værdier og bekæmpelse af alle
former for organiseret kriminalitet på Færøerne.
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget forventes at medføre merudgifter for politiet
og anklagemyndigheden på 1,1 mio. kr. (2024-pl) i 2024
og 2,2 mio. kr. (2024-pl) årligt fra 2025 og frem. Hertil
forventes merudgifter for Bevismiddeltilsynet på 0,3 mio.
kr. (2024-pl) og 0,5 mio. kr. (2024-pl) årligt fra 2025 og
frem. Ligeledes forventes merudgifter for kriminalforsorgen
på 6,3 mio. kr. (2024-pl) i 2024 og 7,0 mio. kr. (2024-pl)
årligt fra 2025 og frem.
Politiets og anklagemyndighedens merudgifter relaterer sig
til drift af et sekretariat i NSK, ODIN, der bl.a. skal vareta-
ge opgaver vedrørende samarbejde mellem offentlige myn-
digheder og private virksomheder med henblik på at fore-
bygge og bekæmpe bl.a. hvidvask og terrorfinansiering på
Færøerne samt efterforskning, rejseomkostninger mv. for de
eventuelle fremadrettede sager om hvidvask og organiseret
kriminalitet på Færøerne.
Bevismiddelstilsynets merudgifter relaterer sig til faktiske
udgifter til f.eks. rejser, tolke- og ekspertbistand. Herudover
forventes der merudgifter til en øget ressourcebelastning
som følge af, at tilsynets kompetence udvides til også at
dække Færøerne, som det ikke er muligt nærmere at opgøre.
Kriminalforsorgens merudgifter vedrører lovforslagets del
om indførelse af en fodlænke- og udstationeringsordning,
som forudsætter ansættelse af yderligere årsværk i kriminal-
forsorgen på Færøerne samt etablering af 2-3 udslusnings-
pladser på en institution uden for kriminalforsorgen svaren-
de til i alt 1,5 mio. kr. årligt fra 2025 og frem.
Ved implementeringen af fodlænkeordningen på Færøerne
vil den nuværende systemunderstøttelse i Danmark kunne
genbruges med de nødvendige tilpasninger i forhold færøske
forhold. Det vil bl.a. indebære, at der skal oprettes en ekstra
region med den færøske tidszone i it-systemet, hvilket syste-
met er tilpasset til at kunne håndtere i forhold til indkom-
mende alarmer. Der vil dog skulle ændres på valideringen
af hhv. cpr-nummer og postnummer, således at de færøske
versioner af disse også kan anvendes i systemet.
Det vil endvidere blive nødvendigt at anskaffe det nødvendi-
ge tekniske udstyr, ligesom relevante medarbejdere vil skul-
le uddannes og have adgang til relevante systemer. Etable-
ringen forudsætter desuden tilførsel af 6,5 årsværk til etable-
ringen og driften af ordningen, ligesom der bl.a. vil skulle
etableres kontorpladser.
Anskaffelsen af fodlænkeudstyr til Færøerne forventes at
medføre udgifter for ca. 150.000 kr. med en levetid på 3
år., men tilpasningen af overvågningssystemet forventes at
medføre udgifter for ca. 100.000 kr. med en levetid på 3
år. Indkøb og drift af færøske sim-kort forventes at medføre
udgifter for ca. 30.000 om året, mens fragt af udstyr til og
fra Færøerne forventes at medføre udgifter for ca. 10.000
kr. årligt. Tilpasningerne i kriminalforsorgens klientsystem
forventes at medføre udgifter for ca. 360.000 kr. med en
levetid på 5 år.
I forhold til de syv principper for digitaliseringsklar lovgiv-
ning bemærkes det, at lovforslaget er udformet i overens-
stemmelse med princip nr. 5 om tryg og sikker datahåndte-
ring og princip nr. 6 om anvendelse af offentlig infrastruk-
tur. De resterende principper er ikke relevante for lovforsla-
get.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget forventes ikke at have økonomiske eller admi-
nistrative konsekvenser for erhvervslivet.
7. Administrative konsekvenser for borgere
For så vidt angår lovforslagets § 1 vurderes det at have min-
dre retssikkerhedsmæssige konsekvenser for borgerne, idet
der med lovforslaget sker en udvidelse af agentreglerne i
forhold til visse former for kriminalitet begået på internettet.
29
For så vidt angår lovforslagets § 2 vurderes det ikke at have
administrative konsekvenser.
8. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
11. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til den del af lovforslaget, som vedrører ændring
af retsplejelov for Færøerne (lovforslagets § 1), har i perio-
den fra 22. maj 2023 til den 19. juni 2023 været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Børnerådet, Danske Ad-
vokater, Danske Familieadvokater, Danske Regioner, Dansk
Erhverv, Dansk Industri, Dansk IT, Datatilsynet, De Sam-
virkende Købmænd, Den Danske Dommerforeningen, Den
Uafhængige Politiklagemyndighed, Det Kriminalpræventi-
ve Råd, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,
Ejendomsforeningen Danmark, Finans Danmark, Forenin-
gen af Fængselsinspektører, vicefængselsinspektører og
økonomichefer, Foreningen af Offentlige Anklagere, For-
eningen af Statsadvokater, Færøernes Politiforening, HO-
RESTA, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, Krimi-
nalforsorgsforeningen, Kriminalpolitisk Forening, Landsfor-
eningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen KRIM, Po-
litiforbundet, Red Barnet, Retspolitisk Forening, Retten på
Færøerne, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for Digital
Sikkerhed, Sø- og Handelsretten, Trafikselskaberne i Dan-
mark, Vestre Landsret og Østre Landsret.
Endvidere har et udkast til den del af lovforslaget, som
vedrører ændring af lov for Færøerne om fuldbyrdelse af
straf m.v. (lovforslagets § 2), i perioden fra den 23. maj
2023 til den 20. juni 2023 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer mv.:
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Amnesty International,
Danske Advokater, Datatilsynet, Den Danske Dommerfor-
ening, Den Færøske Advokatforening, Det Kriminalpræ-
ventive Råd, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolssty-
relsen, Foreningen af Fængselsinspektører, vicefængselsin-
spektører og økonomichefer, Foreningen af Offentlige An-
klagere, Foreningen af Statsadvokater, Fængselsforbundet,
Færøernes Politiforening, Færøernes Retshjælp, HK Lands-
klubben Danmarks Domstole, HK Landsklubben for Krimi-
nalforsorgen, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, Kri-
minalforsorgsforeningen, Landsforeningen af Forsvarsadvo-
kater, Landsforeningen KRIM, Landsklubben af socialråd-
givere ansat i kriminalforsorgen, Politidirektørforeningen,
Politiforbundet, Retspolitisk Forening, Retten på Færøerne,
Rigsadvokaten, Rigspolitiet og Rådet for Socialt Udsatte,
Vestre Landsret og Østre Landsret.
Endelig har et udkast til lovforslagets forskellige dele været
forelagt for Færøernes hjemmestyre til udtalelse.
12. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
”Ingen”)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
”Ingen”)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Lovforslaget forventes at medføre mer-
udgifter for politiet- og anklagemyndig-
heden, kriminalforsorgen og Bevismid-
deltilsynet på i alt 7,7 mio. kr. i 2024
og 9,7 mio. kr. årligt fra 2025 og frem
(2024-pl).
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Lovforslaget forventes at indebære im-
plementeringskonsekvenser.
30
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ændringerne af retsplejelov for Færøer-
ne vurderes at have mindre retssikker-
hedsmæssige konsekvenser.
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de
fem principper for
implementering af
erhvervsrettet EU-regulering
Går videre end minimumskrav i
EU-regulering
(sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 (§ 2)
§ 2 indeholder en opregning af, hvilke sager Den Særlige
Klageret behandler og påkender.
Det foreslås i § 2, stk. 1, at indsætte et nyt nr. 4, hvorefter
Den Særlige Klageret behandler og påkender klager over
advarsler meddelt efter § 74.
Forslaget er en følge af forslaget om at indføre adgang til at
påklage advarsler meddelt af sorenskriveren til Den Særlige
Klageret, jf. forslaget til § 74 a (lovforslagets § 1, nr. 10).
Til nr. 2 (§ 13, stk. 3, og § 501)
§ 13, stk. 3, giver sorenskriveren mulighed for at meddele
kontorpersonale ved Retten på Færøerne bemyndigelse til
at udføre bl.a. faderskabssager, hvis der ikke skal træffes
afgørelse i tvistigheder.
§ 501 angår dørlukning, forbud mod offentliggørelse af
navn, stilling eller bopæl for nogen af de i dommen nævnte
personer og udeladelse af moderens og barnets navn ved for-
kyndelse af stævninger og domme i Statstidende. Bestem-
melsen angår faderskabssager.
Det forslås i § 13, stk. 3, 1. pkt., og § 501, stk. 1, 1. pkt., stk.
2, 1. pkt., og stk. 3, at indsætte medmoderskab i bestemmel-
serne på linje med faderskab.
Forslagene er en følge af indførelsen af regler om medmo-
derskab på Færøerne, jf. lov om børns retsstilling som ænd-
ret ved lagtingslov nr. 175 af 21. december 2021.
Til nr. 3 (§ 26)
31
§ 26 svarer til § 29 a i den danske retsplejelov, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Det foreslås i § 26, stk. 1, 1. og 2. pkt., at ændre den
nuværende henvisning til straffelovens § 222, stk. 3, til en
henvisning til straffelovens § 222, stk. 2.
Forslaget er en konsekvens af lagtingslov nr. 69 af 5. maj
2022, hvor straffelovens § 222, stk. 3, blev ændret til § 222,
stk. 2.
Til nr. 4 (§ 26)
§ 26 svarer til § 29 a i den danske retsplejelov, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Det foreslås at ændre § 26, stk. 3, på samme måde, som
den danske retsplejelovs § 29 a blev ændret ved lov nr.
967 af 26. juni 2020. Den foreslåede ændring skal fortolkes
i overensstemmelse med forarbejderne hertil og med den
praksis, der findes herom.
Til nr. 5 (§ 36 a)
Den foreslåede § 36 a svarer til § 31 c i den danske rets-
plejelov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1655 af 25. december
2022. Bestemmelsen skal fortolkes i overensstemmelse med
forarbejderne hertil og med den praksis, der findes herom.
Det bemærkes, at for Færøerne gælder straffeloven, jf. lag-
tingslovbekendtgørelse nr. 8 af 20. februar 2024.
Til nr. 6 og 7 (§ 39)
§ 39 svarer til § 32 b i den danske retsplejelov, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Det foreslås at ændre § 39, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., på samme
måde, som den danske retsplejelovs § 32 b blev ændret ved
lov nr. 1719 af 27. december 2018. De foreslåede ændringer
skal fortolkes i overensstemmelse med forarbejderne hertil
og med den praksis, der findes herom.
Til nr. 8 (§ 53)
§ 53 svarer til § 41 f i den danske retsplejelov, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Det foreslås at ændre § 53, stk. 2, 2. pkt., på samme måde,
som den danske retsplejelovs § 41 f blev ændret ved lov nr.
897 af 21. juni 2022. Den foreslåede ændring skal fortolkes
i overensstemmelse med forarbejderne hertil og med den
praksis, der findes herom.
Til nr. 9 (§ 56, stk. 3, § 83, stk. 2, og § 138, stk. 1)
Det fremgår af § 56, stk. 3, § 83, stk. 2, og § 138, stk.
1, at dommere, fuldmægtige ved domstolene (dvs. dommer-
fuldmægtige og retsassessorer), landfogeden og offentlige
anklagere skal have bestået ”juridisk kandidateksamen”.
Det foreslås at ændre § 56, stk. 3, § 83, stk. 2, 1.pkt., og §
138, stk. 1, så det udtrykkeligt fremgår, at bestridelsen af de
nævnte stillinger kræver en bestået ”dansk juridisk bachelor-
og kandidateksamen”.
Med lovændringen tilsigtes der ikke nogen realitetsændring,
eftersom de gældende uddannelseskrav i retsplejelov for
Færøerne forstås som et krav om bestået dansk juridisk
bachelor- og kandidateksamen. Baggrunden herfor er bl.a.,
at de gældende bestemmelser er formuleret på samme måde
som de tilsvarende bestemmelser i den danske retsplejelov,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018, som
blev formuleret i en tid, hvor en kandidatuddannelse var
én samlet lang videregående uddannelse og ikke en over-
bygningsuddannelse på en bacheloruddannelse. Forslaget er
således udtryk for præcisering af de uddannelsesmæssige
krav til dommere, dommerfuldmægtige, retsassessorer, land-
fogeden og offentlige anklagere.
Forslaget bringer formuleringen af uddannelseskravene på
linje med, hvad der er fastsat for advokater og advokatfuld-
mægtige, jf. § 151, stk. 2, nr. 3, og § 174, stk. 1, og med den
danske retsplejelovs § 42, stk. 3, § 52, stk. 2, og § 105, stk.
1, 1. pkt., som affattet ved lov nr. 1169 af 8. juni 2021.
Det bemærkes, at ”dansk juridisk bachelor- og kandida-
teksamen” står i modsætning til en udenlandsk juridisk ba-
chelor- og kandidateksamen. En udenlandsk juridisk bache-
lor- eller kandidateksamen vil således ikke opfylde uddan-
nelseskravet. Ordet ”dansk” i relation til uddannelseskravet
retter sig mod hele riget og ikke alene Danmark.
Som anført i Justitsministeriets skrivelse nr. 9266 af 14.
marts 2022 om retsplejelovens krav om en dansk juridisk
eksamen for beskikkelse som dommer eller advokat eller
ansættelse som offentlig anklager mv. kan den juridiske
bachelor- og kandidatuddannelse på Færøernes Universitet
betragtes som sidestillet med en juridisk bachelor- og kan-
didatuddannelse ved et universitet i Danmark i relation til
ansættelse mv. i de i retsplejeloven regulerede erhverv.
Bestemmelserne i §§ 56, 83, 138, 151 og 174 skal derfor
for så vidt angår de deri indeholdte uddannelseskrav forstås
sådan, at ansøgere med en juridisk eksamen fra Færøernes
Universitet kan søge stillinger inden for de i bestemmelserne
omhandlede erhverv på lige fod med ansøgere med en jurid-
isk eksamen fra et universitet i Danmark.
32
Til nr. 10 (§ 74 a)
Den foreslåede § 74 a svarer til § 48 a i den danske rets-
plejelov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1655 af 25. december
2022. Bestemmelsen skal fortolkes i overensstemmelse med
forarbejderne hertil og med den praksis, der findes herom.
Til nr. 11 (§ 85, stk. 6)
Det foreslåede nye § 85, stk. 6, svarer til § 54, stk. 6, i
den danske retsplejelov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1655 af
25. december 2022. Bestemmelsen skal fortolkes i overens-
stemmelse med forarbejderne hertil og med den praksis, der
findes herom.
Til nr. 12 (§ 86)
Det fremgår af § 86, stk. 1, at sager om afsked uden ansøg-
ning af fuldmægtige ved domstolene, herunder dommerfuld-
mægtige, som udgangspunkt indbringes af Domstolsstyrel-
sen for Den Særlige Klageret. Som undtagelse hertil gælder,
at afskedigelse uden ansøgning efter § 85, stk. 2, 2. pkt.
(afskedigelse af en fuldmægtig, der er fyldt 65 år, uden tab
af indtægter indtil den pligtige afgangsalder for dommere),
sker administrativt.
Det foreslås, at der i § 86, stk. 1, 2. pkt., indsættes en hen-
visning til det foreslåede § 85, stk. 6 (lovforslagets § 1, nr.
11), så også afskedigelse af en fuldmægtig ved domstolene
uden ansøgning som følge af, at denne fylder 70 år, sker
administrativt.
Den foreslåede ændring af § 86, stk. 1, svarer til ændringen
af den danske retsplejelovs § 54 a ved lov nr. 1169 af 8. juni
2021 og skal fortolkes i overensstemmelse med forarbejder-
ne hertil og med den praksis, der findes herom.
Til nr. 13 (§ 87)
Efter § 87 finder bl.a. § 74 (om sorenskriverens advarsel
til en dommer) tilsvarende anvendelse med hensyn til fuld-
mægtige, midlertidigt beskikkede dommere, dommere og
fuldmægtige tilkaldt efter § 81 og sagkyndige retsmedlem-
mer.
Det foreslås i § 87 at indsætte en henvisning til den foreslå-
ede § 74 a (lovforslagets § 1, nr. 10), så den foreslåede
§ 74 a om adgang til at klage over advarsler meddelt af
sorenskriveren til Den Særlige Klageret vil finde tilsvarende
anvendelse med hensyn til fuldmægtige, midlertidigt beskik-
kede dommere, dommere og fuldmægtige tilkaldt efter § 81
og sagkyndige retsmedlemmer.
Den foreslåede ændring af § 87 svarer til ændringen af den
danske retsplejelovs § 55 ved lov nr. 370 af 9. april 2019 og
skal fortolkes i overensstemmelse med forarbejderne hertil
og med den praksis, der findes herom.
Til nr. 14 (§ 124)
§ 124 svarer til § 91 i den danske retsplejelov, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Det foreslås at ændre § 124, stk. 3, på samme måde, som
den danske retsplejelovs § 91 blev ændret ved lov nr. 1169
af 8. juni 2021. Den foreslåede ændring skal fortolkes i
overensstemmelse med forarbejderne hertil og med den
praksis, der findes herom.
Til nr. 15 (§ 127)
§ 127 angår udtagelse af sagkyndige til den enkelte sag ved
Sø- og Handelsretten.
Det følger af § 127, stk. 1, 3. pkt., at i sager vedrørende
lagtingslov om markedsføring, der behandles ved Sø- og
Handelsretten, skal halvdelen af de sagkyndige være beskik-
ket efter indstilling fra organisationer, der repræsenterer er-
hvervsdrivende, og halvdelen efter indstilling fra organisati-
oner, der repræsenterer forbrugere.
Formålet med bestemmelsen er at sikre en ligelig repræsen-
tation af synspunkter, der repræsenterer erhvervsdrivende,
og synspunkter, der repræsenterer forbrugere, når Sø- og
Handelsretten behandler sager, hvor Forbrugerombudsman-
den er part. Det fremgår ikke af ordlyden, at bestemmelsen
kun gælder sager, hvor Forbrugerombudsmanden er part,
men Sø- og Handelsretten har oplyst, at bestemmelsen i
praksis fortolkes på den måde.
Det foreslås i § 127, stk. 1, 3. pkt., at erstatte angivelsen
af de sager, der er omfattet af reglen om medvirken af lige
mange sagkyndige indstillet af erhvervsdrivendes organisati-
oner og indstillet af forbrugerorganisationer, med en henvis-
ning til § 271, stk. 1, nr. 3.
Med forslaget præciseres det, at kravet om paritetisk sam-
mensætning af Sø- og Handelsretten gælder i Den færøske
Forbrugerombudsmands sager ved Sø- og Handelsretten om
lagtingslov om markedsføring og lov om finansiel virksom-
hed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning nr.
1032 af 8. oktober 2019.
Som følge af den foreslåede ændring af § 271, stk. 1,
nr. 3 (lovforslagets § 1, nr. 25), vil kravet om paritetisk
sammensætning endvidere gælde i Den færøske Forbruger-
ombudsmands sager ved Sø- og Handelsretten om lov om
betalinger, som sat i kraft for Færøerne ved anordning nr.
1223 af 4. juni 2021.
33
Til nr. 16 (§ 129)
§ 129 fastslår, at de offentlige anklagere er rigsadvoka-
ten, statsadvokaterne, landfogeden (politidirektøren) samt de
personer, der er antaget til bistand for disse ved den retlige
behandling af straffesager.
Det foreslås i § 129 at medtage politidirektøren for National
Enhed for Særlig Kriminalitet i opregningen af anklagere.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om, at National
Enhed for Særlig Kriminalitet efter anmodning fra Færøer-
ne Politi får kompetence til at strafforfølge forbrydelser på
Færøerne, jf. lovforslagets § 1, nr. 18 (forslag til § 143 a).
Den foreslåede ændring af § 129 indebærer, at politidirek-
tøren for National Enhed for Særlig Kriminalitet og de per-
soner, der er antaget til bistand for denne ved den retlige
behandling af straffesager, får kompetence til at virke som
offentlige anklagere på Færøerne i sager, der behandles af
National Enhed for Særlig Kriminalitet i medfør af den fore-
slåede § 143 a.
Til nr. 17 (§ 137)
§ 137, stk. 1, fastslår, at landfogeden og de offentlige ankla-
gere, der er ansat hos denne, og andre ansatte, der bemyndi-
ges hertil, varetager udførelsen af straffesager ved Retten på
Færøerne, jf. dog § 134, stk. 1, og § 136, stk. 2, og ved
Østre Landsret. Statsadvokaten kan dog i særlige tilfælde
bestemme, at udførelsen af en straffesag, der behandles ved
Retten på Færøerne under medvirken af nævninger eller
under medvirken af domsmænd som følge af tiltaltes beslut-
ning efter § 697, skal varetages af statsadvokaten.
Det foreslås i § 137, stk. 1, 1. pkt., at tilføje politidirektøren
for National Enhed for Særlig Kriminalitet.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om, at National
Enhed for Særlig Kriminalitet efter anmodning fra Færøer-
ne Politi får kompetence til at strafforfølge forbrydelser på
Færøerne, jf. lovforslagets § 1, nr. 18 (forslag til § 143 a).
Den foreslåede ændring af § 137, stk. 1, indebærer, at politi-
direktøren for National Enhed for Særlig Kriminalitet og de
offentlige anklagere, der er ansat hos denne, og andre ansat-
te, der bemyndiges hertil, i sager, der behandles af National
Enhed for Særlig Kriminalitet i medfør af den foreslåede
§ 143 a, får kompetence på linje med landfogeden til at
varetage udførelsen af straffesager ved Retten på Færøerne
og Østre Landsret. Det bemærkes herved, at Østre Landsrets
sædvanlige tingsted i færøske sager er på Færøerne, jf. § 5,
stk. 1.
Det vil herefter være udgangspunktet, at en anklager fra Na-
tional Enhed for Særlig Kriminalitet møder både ved Retten
på Færøerne og i Østre Landsret i straffesager, der behandles
af National Enhed for Særlig Kriminalitet.
Statsadvokaten vil dog i medfør af § 137, stk. 1, 2. pkt.,
i særlige tilfælde kunne bestemme, at statsadvokaten skal
møde ved Retten på Færøerne i en nævningesag eller i en
domsmandssag, hvor tiltalte har fravalgt nævningebehand-
ling.
Endvidere kan rigsadvokaten i medfør af § 134, stk. 1, mere
generelt bestemme, at statsadvokaten inden for et nærmere
afgrænset sagsområde indtil videre skal møde i straffesager
ved Retten på Færøerne eller ved Østre Landsret. Rigsadvo-
katen vil herunder kunne bestemme, at statsadvokaten skal
møde i ankesager ved Østre Landsret inden for et sagsom-
råde, mens National Enhed for Særlig Kriminalitet stadig
møder i sager i 1. instans ved Retten på Færøerne.
Det er justitsministeren, der i medfør af § 136, stk. 1, fast-
sætter, hvilke statsadvokater der har kompetence i færøske
sager, og fordelingen af forretningerne mellem disse.
Der lægges op til, at Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet
i medfør heraf vil blive tillagt kompetence i sager, der be-
handles af National Enhed for Særlig Kriminalitet i medfør
af den foreslåede § 143 a.
Til nr. 18 (§§ 143 a og 143 b)
Til § 143 a
Det fremgår af det foreslåede § 143 a, stk. 1, 1. pkt., at
National Enhed for Særlig Kriminalitet, jf. den danske rets-
plejelovs § 110 a, stk. 1, efter anmodning fra Færøernes
Politi varetager efterforskningen og strafforfølgningen af
forbrydelser, hvor der er grund til at antage, at overtrædelsen
har et særlig betydeligt omfang, er et led i organiseret krimi-
nalitet, indebærer komplekst samarbejde med udenlandske
retshåndhævende myndigheder, er udført ved anvendelse af
særegne metoder eller på anden måde er af særlig kvalifice-
ret karakter.
Med den foreslåede bestemmelse kan National Enhed for
Særlig Kriminalitet således tildeles kompetence til at udføre
opgaver på Færøerne, som enheden i dag har kompetence
til i Danmark. Til forskel fra ordningen i medfør af den
danske retsplejelovs § 110 a foreslås det efter drøftelse
med Færøernes landsstyre, at enhedens kompetence til at
varetage efterforskningen og strafforfølgningen på Færøerne
af de omhandlede forbrydelser betinges af, at Færøernes
Politi anmoder enheden herom. Det vil således være op til
Færøernes Politi at vurdere, om kompetencen f.eks. i en
konkret sag eller kategori af sager skal overlades til National
34
Enhed for Særlig Kriminalitet. Ordningen adskiller sig ikke
væsentlig fra den ordning, der gælder mellem enheden og
de øvrige politikredse i dag, hvor enheden som det klare
udgangspunkt forud for en eventuel efterforskning vil være
i dialog med den pågældende politikreds for at drøfte en
anmeldelse eller et efterforskningsoplæg.
Sammenholdt med lovforslagets § 1, nr. 17, om at tilføje
politidirektøren for National Enhed for Særlig Kriminalitet
i § 137, stk. 1, 1. pkt., indebærer det bl.a., at enheden får
kompetence til at varetage strafforfølgningen af de omhand-
lede sager ved Retten på Færøerne og Østre Landsret.
Det fremgår af det foreslåede § 143 a, stk. 1, 2. pkt., at
sager efter straffelovens § 110 c anses for omfattet af 1.
pkt., medmindre sagen behandles af Politiets Efterretnings-
tjeneste. Det vil medføre, at National Enhed for Særlig Kri-
minalitet også på Færøerne vil kunne varetage sager om
overtrædelse af straffelovens § 110 c, herunder navnlig sag-
er om folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, krigs-
forbrydelser og andre alvorlige forbrydelser begået i udlan-
det, hvor efterforskningen og strafforfølgningen som følge
af sagens kompleksitet og internationale aspekt forudsætter
en særlig viden om og indsigt i forholdene i udlandet og
forudsætter, at der etableres et samarbejde med myndigheder
i andre lande, internationale institutioner, organisationer mv.
National Enhed for Særlig Kriminalitet kan derfor i et vist
omfang anmodes om på Færøerne at varetage forretningerne
vedrørende komplekse kriminalitetsområder som f.eks. ban-
dekriminalitet, organiseret narkotikahandel og -smugling,
ulovlig våbenhandel, hvidvask, organiseret skatteunddragel-
se samt organiseret menneskehandel og menneskesmugling.
Endvidere foreslås det i § 143 a, stk. 2, at justitsministeren
kan fastsætte nærmere regler om, hvilke kriminalitetsområ-
der der kan blive omfattet af National Enhed for Særlig
Kriminalitets område på Færøerne.
Der lægges i den forbindelse op til, at National Enhed
for Særlig Kriminalitet også for Færøerne bl.a. kan vareta-
ge efterforskningen og strafforfølgningen af sager om over-
trædelse af straffelovens §§ 278-283, §§ 289-304 eller af
lovgivning, der regulerer erhvervslivets eller de finansielle
markeders forhold, når der kan være grund til at antage, at
overtrædelsen har et særligt betydeligt omfang, er et led i
organiseret kriminalitet, er udført ved anvendelse af særegne
metoder eller på anden måde er af særlig kvalificeret karak-
ter.
Der lægges med det foreslåede § 143 a, stk. 2, op til en
fleksibel ordning, hvor justitsministeren inden for rammerne
af § 143 a, stk. 1, kan fastsætte de kriminalitetsområder, som
National Enhed for Særlig Kriminalitet skal kunne varetage
efter anmodning fra Færøernes Politi. Det forudsættes i den
forbindelse, at justitsministeren kan bemyndige rigspoliti-
chefen til efter drøftelse med rigsadvokaten at fastsætte den
nærmere fordeling mellem National Enhed for Særlig Kri-
minalitet og Færøernes Politi af, hvilke sagstyper Færøernes
Politi kan anmode enheden om at varetage. Opstår der tvivl
om, hvorvidt en konkret sag henhører under enheden, for-
udsættes det, at spørgsmålet afgøres af Statsadvokaten for
Særlig Kriminalitet.
Det bemærkes, at det forudsættes, at Færøernes Politi ligele-
des kan bistå National Enhed for Særlig Kriminalitet i de
sager, hvor det er National Enhed for Særlig Kriminalitet
efter anmodning fra Færøernes Politi har kompetencen.
Til § 143 b
Efter § 110 b i den danske retsplejelov er der oprettet et
operativt samarbejde, hvor tilsynsmyndigheder i henhold
til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og
finansiering af terrorisme, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af
11. marts 2022, samt told- og skatteforvaltningen i Danmark
deltager.
Med lovforslagets § 1, nr. 18, foreslås det bl.a. at indsætte en
ny § 143 b i retsplejeloven, svarende til § 110 b i den danske
retsplejelov med de ændringer, som de færøske forhold tilsi-
ger.
Det fremgår af det foreslåede i § 143 b, stk. 1, at det operati-
ve samarbejde, jf. den danske retsplejelovs § 110 b, stk. 1,
ligeledes fungerer for Færøerne, jf. stk. 1.
De myndigheder, virksomheder samt personer, der allerede
deltager i det operative samarbejde i kraft af den danske
retsplejelov, kan således som følge heraf også deltage om
færøske forhold med færøske aktører.
Herved sikres det, at relevante myndigheder samt udvalgte
virksomheder og personer kan arbejde tæt sammen om at
bekæmpe og forebygge hvidvask og andre kriminalitetsom-
råder omfattet af National Enhed for Særlig Kriminalitets
område på samme måde som i Danmark.
Det fremgår af det foreslåede § 143 b, stk. 2, 1. pkt., at fær-
øske tilsynsmyndigheder i henhold til lov om forebyggende
foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme,
som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning (hvid-
vaskloven), eller lagtingslov om hvidvask, samt TAKS del-
tager i det operative samarbejde, jf. stk. 1.
Det fremgår af det foreslåede § 143 b, stk. 2, 2. pkt., at Na-
tional Enhed for Særlig Kriminalitet kan beslutte, at andre
myndigheder end de, der er nævnt i 1. pkt., og virksomhe-
der og personer omfattet af § 1 i hvidvaskloven eller § 1
35
lagtingslov om hvidvask, kan deltage i det operative samar-
bejde, jf. stk. 1.
Det forudsættes i den forbindelse, at deltagelse af den på-
gældende myndighed, virksomhed eller person har betyd-
ning for opgaven med at forebygge eller bekæmpe hvidvask
og terrorfinansiering eller andre kriminalitetsområder fastsat
i medfør af det foreslåede § 143 b, stk. 8.
Af hensyn til grundlæggende principper om fortroligheds-
forholdet mellem advokat og klient og klienternes retssik-
kerhed i øvrigt fremgår det af det foreslåede § 143 b, stk. 2,
3. pkt., at advokater, jf. § 1, stk. 1, nr. 14, i hvidvaskloven,
ikke kan deltage i det operative samarbejde uanset bestem-
melsens stk. 2, 2. pkt.
Med bestemmelsen i § 143 b, stk. 2, lægges der i overens-
stemmelse med § 110 b, stk. 2, i den danske retsplejelov
op til en fleksibel ordning for det operative samarbejde,
hvor National Enhed for Særlig Kriminalitet kan beslutte at
nedsætte et operativt samarbejde specifikt i forhold til en
konkret sag, et givent geografisk område eller nye risici og
tendenser på hvidvask- og terrorfinansieringsområdet eller
andre kriminalitetsområder omfattet af samarbejdet i hen-
hold til det foreslåede § 143 b, stk. 8. Deltagerkredsen kan
derfor variere fra møde til møde alt efter enhedens skøn. Det
er således ikke en forudsætning, at en given myndighed,
virksomhed eller person automatisk deltager i det operative
samarbejde, hvis området ikke er af umiddelbar relevans for
myndigheden, virksomheden eller personen.
For at sikre klare regler på området foreslås det at indsætte
en bestemmelse om myndighedernes videregivelse af oplys-
ninger til de øvrige myndigheder, virksomheder og personer,
der deltager i det operative samarbejde vedrørende Færøer-
ne om bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering eller
andre kriminalitetsområder fastsat i medfør af det foreslåede
§ 143 b, stk. 8.
Det fremgår derfor af det foreslåede § 143 b, stk. 3, at de
myndigheder, der er nævnt i stk. 1 og 2, uanset tavsheds-
pligt fastsat i anden lovgivning kan videregive oplysninger
til myndigheder, virksomheder og personer, der deltager i
samarbejdet, hvis oplysningerne kan have betydning for op-
gaven med at forebygge eller bekæmpe hvidvask og terrorfi-
nansiering eller andre kriminalitetsområder fastsat i medfør
af stk. 8.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at færøske myn-
digheder og rigsmyndigheder, der deltager i det operative
samarbejde – uanset tavshedspligt fastsat i anden lovgiv-
ning, herunder lagtingslovgivning – kan udveksle oplysnin-
ger, herunder fortrolige oplysninger, af betydning for opga-
ven med at forebygge og bekæmpe hvidvask og terrorfinan-
siering.
Udveksling af oplysninger mellem myndigheder, jf. § 143 b,
stk. 3, kan ske på tværs af samtlige deltagende myndigheder.
Videregivelse af oplysninger efter det foreslåede stk. 3 vil
f.eks. kunne ske på møder i det operative samarbejde.
Som grundlag for vurderingen af, om en oplysning kan have
betydning for en myndigheds opgave med at forebygge og
bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering, vil det bl.a. kunne
indgå, om oplysningen vil kunne danne grundlag for en
underretning efter § 26 og § 28 i hvidvaskloven, § 25 og
§ 27 i lagtingslov om hvidvask eller om TAKS har fået en
underretning fra en samarbejdspartner, f.eks. om et bestyrel-
sesmedlem eller en direktør, som også ejer andre virksom-
heder, der er omfattet af hvidvaskloven, og hvor en anden
myndighed fører tilsyn efter hvidvasklovens bestemmelser.
Videregivelse efter stk. 3 vil forudsætte, at oplysningerne
kan have betydning for myndighedernes opgave med at fo-
rebygge og bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering eller
andre kriminalitetsområder fastsat i medfør af stk. 8.
Med bestemmelsen er det vurderet, at hvis en myndighed er
med i samarbejdet, er den pågældende myndighed allerede
af den grund en relevant og legitim modtager af oplysnin-
gerne. TAKS vil eksempelvis ikke skulle foretage en kon-
kret vurdering af, om der vil være hjemmel til at videregive
oplysninger af egen drift til alle de i samarbejdet deltagen-
de myndigheder. Myndighederne vil således alene skulle
vurdere, om oplysningerne er omfattet af bestemmelsen i §
143 b, stk. 3. Det vil ikke i praksis være en forudsætning
for videregivelse af oplysninger omfattet af den særlige
tavshedspligt, at der foreligger en konkret mistanke om en
lovovertrædelse, og at videregivelse må forventes at kunne
medvirke til, at lovovertrædelsen konstateres, eller at der
foreligger andre lovbestemmelser, der giver andre myndig-
heder hjemmel til at indhente fortrolige oplysninger.
I det omfang videregivelse af oplysninger i medfør af den
foreslåede bestemmelse indebærer overførsel af personop-
lysninger fra Danmark til Færøerne, vil dette endvidere
skulle ske under iagttagelse af reglerne om tredjelandsover-
førsler i databeskyttelsesforordningens kapitel V eller afsnit
VII i retshåndhævelsesloven for Danmark. Der henvises til
lovforslagets pkt. 3.1. For at sikre et optimalt samarbejde
mellem myndighederne og de udvalgte virksomheder og
personer tilvejebringes en lovhjemmel, der sikrer, at virk-
somheder og personer omfattet af § 1 i hvidvaskloven eller §
1 i lagtingslov om hvidvask kan dele oplysninger som led i
samarbejdet.
Det foreslås derfor i § 143 b, stk. 4, at virksomheder og
personer omfattet af § 1 i hvidvaskloven eller § 1 i lagtings-
lov om hvidvask uanset § 117, stk. 1, i lov om finansiel
36
virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig an-
ordning, og § 28 i lagtingslov om godkendte revisorer og
revisionsvirksomheder og § 124 og § 125 i lov om betalin-
ger, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning,
kan videregive oplysninger til myndigheder, virksomheder
og personer, der deltager i det operative samarbejde, jf. stk.
1, hvis oplysningerne kan have betydning for opgaven med
at forebygge eller bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering
eller andre kriminalitetsområder fastsat i medfør af stk. 8.
Det foreslåede vil medføre, at virksomheder og personer
omfattet af § 1 i hvidvaskloven eller § 1 lagtingslov om
hvidvask, vil kunne videregive fortrolige oplysninger til
myndigheder, virksomheder og personer, der deltager i sam-
arbejdet. Det er en betingelse herfor, at videregivelsen af
oplysningerne skal have betydning for opgaven med at fore-
bygge eller bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering eller
andre kriminalitetsområder fastsat i medfør af det foreslåede
stk. 8.
Det foreslås endvidere i § 143 b, stk. 5, at personer, der
deltager i det operative samarbejde, jf. stk. 1, er forpligtet
til under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e at hemme-
ligholde oplysninger, som modtages i forbindelse med sam-
arbejdet, jf. dog § 143 b, stk. 7.
For så vidt angår oplysninger, der allerede er offentligt til-
gængelige eller ikke i sig selv er fortrolige, vil det foreslå-
ede indebære, at deltagerne i det operative samarbejde vil
være underlagt tavshedspligt om det forhold, at der er sket
en behandling af de pågældende oplysninger som led i sam-
arbejdet.
Den foreslåede bestemmelse vil udgøre en særlig tavsheds-
forskrift i forhold til oplysninger, der deles i forbindelse med
det operative samarbejde, og indebærer, at oplysningerne
som udgangspunkt ikke må videregives, jf. dog det foreslåe-
de § 143 b, stk. 7. For myndigheder vil dette også gælde
inden for myndighedens egen koncern eller organisation.
Det foreslåede vil også medføre, at der som hovedregel ikke
kan ske videregivelse efter § 56, stk. 3 i hvidvaskloven samt
§ 44, stk. 3 og § 51, stk. 3, i lagtingslov om hvidvask. Den
særlige tavshedsforskrift vil bl.a. indebære en begrænsning i
retten til aktindsigt i sådanne oplysninger efter § 13 i lov om
offentlighed i forvaltning, som sat i kraft for Færøerne ved
kongelig anordning. Den særlige tavshedsforskrift vil herud-
over indebære begrænsninger i adgangen til at anvende og
videregive de oplysninger, der er omfattet af tavshedspligten
i det foreslåede § 143 b, stk. 5, i forhold til oplysninger,
der er omfattet af den almindelige tavshedspligt, jf. § 27 i
forvaltningsloven, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig
anordning.
Tavshedspligten i det foreslåede § 143 b, stk. 5, vil også
omfatte de virksomheder og personer omfattet af § 1 i hvid-
vaskloven og § 1 i lagtingslov om hvidvask, der deltager i
det operative samarbejde om hvidvask og terrorfinansiering
eller andre kriminalitetsområder fastsat i medfør af det fore-
slåede § 143 b, stk. 8.
Tavshedspligten vil indebære, at de pågældende virksomhe-
der og personer er underlagt en absolut tavshedspligt for
så vidt angår den umiddelbare behandling af oplysningerne,
de modtager gennem deltagelse i det operative samarbej-
de. Tavshedspligten vil således omfatte den helt umiddel-
bare deling og anvendelse af oplysninger, som finder sted
under og i direkte tilknytning til arbejdet i det operative
samarbejde. Det indebærer navnlig, at de udvalgte virksom-
heder og personer ikke bilateralt må dele oplysninger mel-
lem sig uden for egentlige møder i samarbejdet. Det vil
endvidere indebære, at virksomhederne og personerne som
udgangspunkt ikke kan dele oplysninger inden for virksom-
hedens eller personens egen organisation eller koncern, jf.
dog det foreslåede § 143 b, stk. 7, 3. pkt.
Det følger af det foreslåede i § 143, stk. 6, at tavshedspligten
i § 143 b, stk. 5, også gælder videregivelse til den fysiske
eller juridiske person, som oplysninger vedrører, uanset en
eventuel retlig forpligtelse til at videregive oplysningerne til
den pågældende i henhold til anden lovgivning, jf. dog §
143 b, stk. 7. Dette drejer sig navnlig om forvaltningsretlige
og databeskyttelsesretlige regler.
Det foreslåede vil medføre, at tavshedspligten også vil finde
anvendelse over for de personer og virksomheder, som op-
lysningerne vedrører. Herved fraviges bl.a. bestemmelserne
i forvaltningsloven om partsaktindsigt, jf. § 9, om partshø-
ring, jf. § 19 og om begrundelsespligt, jf. § 24.
De foreslåede bestemmelser i § 143 b, stk. 5 og 6, om tavs-
hedspligt vil endvidere medføre, at reglerne om oplysnings-
pligten og indsigtsretten efter lagtingslov om behandling af
personoplysninger samt persondataloven for rigsmyndighe-
derne på Færøerne ikke finder anvendelse, for så vidt angår
de oplysninger, de pågældende myndigheder, virksomheder
og personer modtager i forbindelse med deltagelse i det
operative samarbejde.
I det omfang udveksling af personoplysninger i medfør af
de foreslåede bestemmelser i § 143 b, stk. 3 og 4, er om-
fattet af databeskyttelsesforordningens anvendelsesområde,
gælder det samme for oplysningspligten efter databeskyttel-
sesforordningens artikel 14, stk. 1-4, og indsigtsretten efter
databeskyttelsesforordningens artikel 15, stk. 1, jf. nærmere
herom ovenfor under pkt. 3.2.
Er sådanne behandlinger omfattet af retshåndhævelsesloven
vil bestemmelserne medføre, at oplysningspligten i rets-
håndhævelseslovens § 13 ikke vil finde anvendelse, jf. rets-
håndhævelseslovens § 14, stk. 1, nr. 2. Desuden vil sådanne
oplysninger i medfør af retshåndhævelseslovens § 16, jf.
§ 14, stk. 1, nr. 2, kunne undtages fra indsigtsretten efter
retshåndhævelseslovens § 15.
Det foreslåede i § 143 b, stk. 7, 1. pkt., indeholder en undta-
37
gelse til tavshedspligten i § 143 b, stk. 5 og 6. Bestemmel-
sen indebærer, at oplysninger omfattet af tavshedspligten i
stk. 5 efter samtykke fra den myndighed, der har afgivet op-
lysningerne, kan inddrages i den modtagende færøske myn-
digheds sagsbehandling. Herefter vil tavshedspligten efter
bestemmelsens stk. 5 og 6 ikke længere finde anvendelse
for de pågældende oplysninger, og den videre behandling af
oplysningerne vil i stedet være omfattet af de almindelige
regler, der gælder for den modtagende myndighed. Endvide-
re vil de fravigelser af forvaltningsprocessuelle rettigheder,
som den særlige tavshedsforskrift indebærer, ikke længere
gælde. Således vil bl.a. regler om partshøring, partsaktind-
sigt, begrundelse mv. efter forvaltningsloven samt oplys-
ningspligten og indsigtsretten efter databeskyttelsesreglerne
finde anvendelse for deltagende færøske myndigheders vi-
dere behandling af oplysningerne.
Det foreslåede § 143 b, stk. 7, 2. pkt., medfører, at de pågæl-
dende myndigheder f.eks. vil kunne videregive oplysninger
i henhold til § 56, stk. 3, i hvidvaskloven og § 44, stk. 3
og § 51, stk. 3, i lagtingslov om hvidvask på baggrund af
en konkret vurdering i forhold til den enkelte modtager, hvis
den afgivende myndighed har givet samtykke hertil.
Den afgivende myndigheds samtykke efter bestemmelsen er
ikke underlagt særlige formkrav. Samtykke vil således bl.a.
kunne meddeles mundtligt, f.eks. på et møde i regi af det
operative samarbejde, jf. det foreslåede § 143 b, stk. 1. De
relevante myndigheder vil herefter kunne sikre den fornødne
dokumentation af samtykket og dets omfang ved at gøre
notat herom som led i deres respektive sagsbehandling.
Det følger af det foreslåede § 143 b, stk. 7, 3. pkt., at oplys-
ninger omfattet af tavshedspligten i § 143 b, stk. 5, efter
samtykke fra den myndighed, der har afgivet oplysningerne,
kan inddrages i virksomhedens eller personens indsats med
at forebygge og bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering
eller andre kriminalitetsområder fastsat i medfør af § 143 b,
stk. 8.
De deltagende færøske virksomheder og personer kan her-
ved benytte oplysningerne til inden for virksomhedens eller
personens egen organisation at styrke indsatsen med at fore-
bygge hvidvask og terrorfinansiering, herunder eksempelvis
ved skærpede kundekendskabsprocedurer og udvidet over-
vågning af kundens transaktioner.
Det fremgår endvidere af det foreslåede i § 143 b, stk.
8, at justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at
det operative samarbejde kan behandle sager vedrørende an-
dre kriminalitetsområder end hvidvask og terrorfinansiering,
hvis kriminalitetsområdet er omfattet af National Enhed for
Særlig Kriminalitets område, jf. § 143 a.
Bestemmelsen skal sikre, at det operative samarbejde, jf.
det foreslåede § 143 a, stk. 1, også kan anvendes i andre
sammenhænge, hvor det måtte vise sig at være relevant for
forebyggelsen eller bekæmpelsen af kriminalitet, der henhø-
rer under National Enhed for Særlig Kriminalitets område.
Herudover forudsætter udnyttelse af bemyndigelsesbestem-
melsen, at det drøftes med det relevante ressortministerium
eller departement, om et kriminalitetsområde, som ministeri-
ets myndigheder forventes at bidrage med oplysninger til,
skal omfattes af det foreslåede § 143 b, stk. 8.
Der lægges op til en fleksibel ordning for det operative sam-
arbejde, hvor deltagerkredsen kan variere fra møde til møde
afhængig af emnet for drøftelsen. Det forudsættes således,
at en given myndighed eller privat aktør ikke deltager i det
operative samarbejde, hvis området ikke er af umiddelbar
relevans for myndigheden eller den private aktør.
Det bemærkes i den forbindelse, at de private aktørers del-
tagelse i samarbejdet forudsætter, at det bærende element i
kriminaliteten er relateret til en given transaktion.
Der henvises i de foreslåede stk. 2 og 4 både til hvidvas-
kloven og lagtingslov om hvidvask, da der gælder to hvid-
vasklove for Færøerne. Lagtingslov om hvidvask gælder på
overtagne sagsområder, mens hvidvaskloven gælder på ikke
overtagne sagsområder.
Endvidere henvises der i det foreslåede stk. 4 til lagtingslov
om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder i stedet
for til lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder.
Endelig bemærkes, at for Færøerne gælder lov om finansiel
virksomhed, jf. anordningsbekendtgørelse nr. 1032 af 8. ok-
tober 2019, som senest ændret ved anordning nr. 1223 af 4.
juni 2021, og lov om betalinger, jf. anordning nr. 1223 af 4.
juni 2021.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 110 a og §
110 b i lovforslag nr. L 14 af 6. oktober 2021, jf. Folketings-
tidende 2021-22, tillæg A, side 32, 59 og 63.
Til nr. 19 (overskriften til første bog, sjette afsnit)
Første bog, sjette afsnit, har i dag overskriften »Den Uaf-
hængige Politiklagemyndighed«.
Det foreslås, at overskriften ændres til »Den Uafhængige
Politiklagemyndighed og Det Uafhængige Tilsyn med Be-
vismidler«.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om, at afsnittet frem-
over også skal regulere Det Uafhængige Tilsyn med Bevis-
midler, jf. lovforslagets § 1, nr. 21 (forslag til § 150 a).
Til nr. 20 (§ 150)
Det følger af § 150, stk. 1, at Den Uafhængige Politikla-
38
gemyndighed, jf. den danske retsplejelovs kapitel 11 a, be-
handler klager over politiet, jf. kapitel 107, og efterforsker
straffesager mod politipersonale, jf. kapitel 108. Politiklage-
myndigheden har således til opgave at undersøge adfærds-
klager over politipersonale og efterforske strafbare forhold
begået i tjenesten.
Bestemmelsen skal fortolkes i overensstemmelse med forar-
bejderne hertil og med den praksis, der findes herom, jf.
bemærkningerne til forslag til retsplejelov for Færøerne, jf.
Folketingstidende 2019-20, tillæg A, L 101 som fremsat,
side 174. Det fremgår af bemærkningerne til forslag til lov
om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Ny
politiklageordning m.v.), jf. Folketingstidende 2009-10, til-
læg A, L 88 som fremsat, side 9, at politipersonale i denne
sammenhæng omfatter det politiuddannede personale i poli-
tiet og politiets jurister, dvs. politiets juridiske personale og
den lokale anklagemyndighed.
Det foreslås at indsætte et nyt 2. pkt. i § 150, stk. 1, hvoref-
ter Politiklagemyndigheden på tilsvarende vis behandler kla-
ger over andet personale i politiet og anklagemyndigheden,
jf. kapitel 107, og efterforsker straffesager mod andet perso-
nale i politiet og anklagemyndigheden, jf. kapitel 108, som
varetager politimæssige opgaver eller opgaver, der relaterer
sig til retshåndhævelse og strafforfølgning.
Den foreslåede ændring svarer til den ændring af den danske
retsplejelovs § 118, stk. 2, som skete ved lov nr. 1172 af
8. juni 2021, og skal fortolkes i overensstemmelse med for-
arbejderne hertil og med den praksis, der findes herom.
Til nr. 21 (§ 150 a)
Der eksisterer ikke i dag et uafhængigt tilsyn med politiets
og anklagemyndighedens behandling af tekniske beviser på
Færøerne.
Der er derimod oprettet et uafhængigt tilsyn hermed i Dan-
mark, Det Uafhængige Tilsyn med Bevismidler (Bevismid-
deltilsynet), jf. den danske retsplejelovs §§ 118 a-118 f. Be-
vismiddeltilsynet har i dag ikke nogen kompetence på Færø-
erne.
Den danske retsplejelovs § 118 a bestemmer bl.a., at Bevis-
middeltilsynet er en selvstændig myndighed, der ledes af
Politiklagerådet og en direktør, og den danske retsplejelovs
§§ 118 b-118 f indeholder nærmere regler om Politiklagerå-
det og direktøren samt om Bevismiddeltilsynets årsberet-
ning.
Det foreslås i § 150 a, stk. 1, 1. pkt., at Det Uafhængige
Tilsyn med Bevismidler (Bevismiddeltilsynet), jf. den dan-
ske retsplejelovs kapitel 11 a, er en selvstændig myndighed,
der fører tilsyn med politiets og anklagemyndighedens be-
handling af tekniske beviser. Politiets Efterretningstjeneste
er ikke omfattet af tilsynets virksomhed, jf. 2. pkt.
Forslaget indebærer, at Bevismiddeltilsynet, som er oprettet
ved den danske retsplejelov, tillægges kompetence til at føre
tilsyn med politiets og anklagemyndighedens behandling af
tekniske beviser på Færøerne.
I kraft af den foreslåede henvisning til den danske retspleje-
lovs kapitel 11 a vil de relevante bestemmelser i den danske
retsplejelov om Bevismiddeltilsynets sammensætning og ar-
bejde også gælde i sager vedrørende Færøerne.
Det foreslås i stk. 2, at politiet og anklagemyndigheden er
forpligtet til at meddele Bevismiddeltilsynet de oplysninger
og udlevere de dokumenter mv., som Bevismiddeltilsynet
forlanger, og at politiet og anklagemyndigheden af egen
drift orienterer Bevismiddeltilsynet, hvis der konstateres fejl
eller mulige fejl af generel eller systematisk karakter og af
retssikkerhedsmæssig betydning ved politiets eller anklage-
myndighedens behandling af tekniske beviser.
Det foreslås i stk. 3, at Bevismiddeltilsynet udøver sine
funktioner i fuld uafhængighed.
Den foreslåede § 150 a svarer til § 118 a i den danske
retsplejelov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1655 af 25. december
2022, bortset fra at reglen om, at myndigheden ledes af Po-
litiklagerådet og en direktør, ikke er medtaget, men gælder
for Færøerne i kraft af den foreslåede henvisning til den
danske retsplejelovs kapitel 11 a. Bestemmelsen skal fortol-
kes i overensstemmelse med forarbejderne hertil og med den
praksis, der findes herom.
Til nr. 22 (§198)
Det foreslås i § 198, stk. 1, nr. 6, at ændre ”digital post”
til ”Digital Post” i overensstemmelse med det oprindelige
lovforslag til retsplejelov for Færøerne, jf. Folketingstidende
2009-10, tillæg A, L 101 som fremsat, side 24.
Forslaget har til formål at præcisere, at der med Digital Post
sigtes til en officiel lovbestemt ordning med digitale post-
kasser til sikker digital kommunikation med det offentlige.
Til nr. 23 (§ 219)
§ 219 svarer til § 172 a i den danske retsplejelov, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Det foreslås at ændre § 219, stk. 1, på samme måde, som
den danske retsplejelovs § 172 a blev ændret ved lov nr.
2601 af 28. december af 2021. Den foreslåede ændring skal
39
fortolkes i overensstemmelse med forarbejderne hertil og
med den praksis, der findes herom.
Til nr. 24 (§ 264)
§ 264 svarer til § 219 a i den danske retsplejelov, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Det foreslås at ophæve § 264, stk. 5, 3. pkt., på samme
måde, som den danske retsplejelovs § 219 a blev ændret
ved lov nr. 1169 af 8. juni 2021. Den foreslåede ændring
skal fortolkes i overensstemmelse med forarbejderne hertil
og med den praksis, der findes herom.
Til nr. 25 (§ 271)
§ 271 fastlægger, hvilke sager der kan anlægges ved Sø- og
Handelsretten.
§ 271, stk. 1, nr. 3, omfatter sager, hvor Den færøske For-
brugerombudsmand er part og anvendelsen af lagtingslov
om markedsføring eller lov om finansiel virksomhed har
væsentlig betydning. Bestemmelsen henviser ikke til lov om
betalinger, da denne lov ikke gjaldt for Færøerne, da rets-
plejelov for Færøerne blev vedtaget, jf. Folketingstidende
2019-2020, tillæg A, L 101 som fremsat, side 187.
Det foreslås i § 271, stk. 1, nr. 3, at indsætte en henvisning
til lov om betalinger.
Forslaget er en konsekvens af, at lov om betalinger blev
sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning nr. 1223
af 4. juni 2021, og indebærer, at sager, hvor Den færøske
Forbrugerombudsmand er part og anvendelsen af lov om
betalinger har væsentlig betydning, kan anlægges ved Sø-
og Handelsretten.
Til nr. 26 (§ 344)
§ 344 svarer til § 316 i den danske retsplejelov, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Det foreslås at ændre § 344, stk. 1, 2. pkt., på samme måde,
som den danske retsplejelovs § 316 blev ændret ved lov nr.
370 af 9. april af 2019, dog med den udvidelse, at forslaget
udover bistand fra en person, der som ansat repræsenterer
en statslig myndighed, også omfatter bistand fra en person,
der som ansat repræsenterer en landsstyremyndighed. Den
foreslåede ændring skal med denne modifikation fortolkes
i overensstemmelse med forarbejderne hertil og med den
praksis, der findes herom.
Til nr. 27 (§ 351, stk. 4, nr. 4, og § 356, stk. 1, nr. 5)
§ 351 angår retshjælp, og § 356 angår fri proces, når ansøge-
ren skønnes at have rimelig grund til at føre proces.
Bestemmelserne nævner bl.a. private tvistløsningsorganer,
der er godkendt af staten eller hjemmestyret. Godkendte pri-
vate tvistløsningsorganer nævnes også i § 395, stk. 1, 1. pkt.,
hvor der anvendes udtrykket godkendt af erhvervsministeren
eller Færøernes landsstyre.
Det foreslås i § 351, stk. 4, nr. 4, og i § 356, stk. 1, nr. 5,
at ændre ”staten eller hjemmestyret” til ”erhvervsministeren
eller Færøernes landsstyre”.
Formålet med forslagene er at ensrette sprogbrugen i rets-
plejelov for Færøerne og medfører ingen realitetsændringer.
Til nr. 28 (§ 355)
§ 355 angår fri proces meddelt af den ret, sagen er indbragt
for eller kan indbringes for.
Efter § 355, stk. 1, nr. 1, kan fri proces til personer, der
opfylder de økonomiske betingelser efter § 353, bl.a. som
udgangspunkt gives til sager om ægteskab eller forældre-
myndighed, jf. kapitel 51, dog ikke til sagsøgeren i sager
om ændring af en aftale eller dom efter § 12 i lov om
forældremyndighed og samvær.
Det foreslås at ændre § 355, stk. 1, nr. 1, så der henvises til §
14 i lagtingslov om forældremyndighed og samvær i stedet
for § 12 i lov om forældremyndighed og samvær.
Forslaget er en konsekvens af, at lov om forældremyndighed
og samvær, jf. anordning nr. 228 af 15. marts 2007, er blevet
erstattet af lagtingslov nr. 87 af 16. maj 2022 om forældre-
myndighed og samvær.
Forslaget medfører ingen ændringer i mulighederne for at få
fri proces.
Til nr. 29 (§ 362)
§ 362 svarer til § 334 i den danske retsplejelov, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Det foreslås at ændre § 362, stk. 4, på samme måde, som
den danske retsplejelovs § 344 blev ændret ved lov nr. 226
af 15. februar 2022. Den foreslåede ændring skal fortolkes
i overensstemmelse med forarbejderne hertil og med den
praksis, der findes herom.
Til nr. 30 (§ 362 a)
40
Den foreslåede § 362 a svarer til § 334 a i den danske
retsplejelov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1655 af 25. december
2022, dog med en sproglig ændring som følge af, at der kun
er én retskreds på Færøerne. Bestemmelsen skal fortolkes
i overensstemmelse med forarbejderne hertil og med den
praksis, der findes herom.
Til nr. 31 (§ 370)
§ 370 svarer til § 339 a i den danske retsplejelov, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 2 i § 370 på samme
måde, som der i den danske retsplejelovs § 339 a blev indsat
et nyt stk. 2 ved lov nr. 1719 af 27. december 2018. Den
foreslåede ændring skal fortolkes i overensstemmelse med
forarbejderne hertil og med den praksis, der findes herom.
Til nr. 32 (§ 402)
§ 402 svarer til § 368 i den danske retsplejelov, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Det foreslås at ændre § 402, stk. 5, 2. pkt., på samme måde,
som den danske retsplejelovs § 368 blev ændret ved lov
nr. 370 af 9. april af 2019. Den foreslåede ændring skal
fortolkes i overensstemmelse med forarbejderne hertil og
med den praksis, der findes herom.
Til nr. 33 (§ 425)
§ 425 svarer til § 389 i den danske retsplejelov, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Det foreslås at ændre § 425, stk. 3, 1. pkt., på samme måde,
som den danske retsplejelovs § 389 blev ændret ved lov
nr. 226 af 15. februar af 2022. Den foreslåede ændring skal
fortolkes i overensstemmelse med forarbejderne hertil og
med den praksis, der findes herom.
Til nr. 34 (§ 447)
§ 447 svarer til § 408 i den danske retsplejelov, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Det foreslås at ændre § 447, stk. 2, 1. pkt., og 2. pkt., på
samme måde, som den danske retsplejelovs § 408 blev ænd-
ret ved lov nr. 370 af 9. april 2019, dog med den udvidelse,
at forslaget udover bistand fra en person, der som ansat re-
præsenterer en statslig myndighed, også omfatter bistand fra
en person, der som ansat repræsenterer en landsstyremyn-
dighed. Den foreslåede ændring skal med denne modifika-
tion fortolkes i overensstemmelse med forarbejderne hertil
og med den praksis, der findes herom.
Til nr. 35 (§ 478 a)
Den foreslåede § 478 a svarer med en enkelt undtagelse til
§ 450 a i den danske retsplejelov, jf. lovbekendtgørelse nr.
1284 af 14. november 2018. Bestemmelsen skal fortolkes
i overensstemmelse med forarbejderne hertil og med den
praksis, der findes herom, jf. dog nedenfor.
Den foreslåede bestemmelse adskiller sig fra den dagælden-
de danske retsplejelov, idet den ikke omfatter sager om bar-
nets bopæl.
Forslaget er en konsekvens af, at lov om forældremyndighed
og samvær, jf. anordning nr. 228 af 15. marts 2007, er blevet
erstattet af lagtingslov nr. 87 af 16. maj 2022 om forældre-
myndighed og samvær.
Til nr. 36 og 37 (§ 480)
§ 480 angår samtaler med børn efter lov om forældremyn-
dighed og samvær i forbindelse med retssager om forældre-
myndighed.
Det foreslås i § 480, stk. 1, 1. pkt., at ændre lov til lagtings-
lov.
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 2 i § 480, hvorefter retten
anmoder en børnesagkyndig om at holde samtalen. Det fore-
slåede stk. 2 svarer til § 450 c, stk. 2, i den danske retspleje-
lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018, og
skal fortolkes i overensstemmelse med forarbejderne hertil
og med den praksis, der findes herom.
Forslagene er en konsekvens af, at lov om forældremyndig-
hed og samvær, jf. anordning nr. 228 af 15. marts 2007,
er blevet erstattet af lagtingslov nr. 87 af 16. maj 2022 om
forældremyndighed og samvær.
Til nr. 38 (§ 481)
§ 481 giver retten mulighed for at udpege en person til
at bistå barnet under en sag om forældremyndighed. Den
pågældende har bl.a. mulighed for at være til stede under
samtaler efter § 480.
Det foreslås at ændre henvisningen til § 480 i § 481, 2. pkt.,
til en henvisning til §§ 478 a og 480.
Forslaget er en konsekvens af den foreslåede nye § 478 a
(lovforslagets § 1, nr. 35), og indebærer, at en person, der
udpeges til at bistå barnet efter § 481, også har mulighed for
at være til stede under samtaler efter den foreslåede § 478 a.
Til nr. 39 (§ 482)
41
§ 482 angår udgifter ved bevisførelse, samtaler med børn og
udpegning af en person til at bistå barnet, jf. §§ 479-481.
Det foreslås i § 482, 1. pkt., at indsætte børnesagkyndig
deltagelse i sagsforberedelsen i bestemmelsen og at ændre
henvisningen til §§ 479-481 til en henvisning til §§ 478
a-481.
Forslaget er en konsekvens af den foreslåede nye § 478 a
(lovforslagets § 1, nr. 35), og indebærer, at også udgifter
til børnesagkyndig deltagelse i sagsforberedelsen efter den
foreslåede § 478 a som udgangspunkt afholdes af statskas-
sen.
Til nr. 40 (overskriften til kapitel 52)
Kapitel 52 har overskriften ”Faderskabssager”.
Det foreslås at ændre overskriften til ”Sager om faderskab
og medmoderskab”.
Forslaget er en følge af indførelsen af regler om medmoder-
skab på Færøerne, jf. lov om børns retsstilling som ændret
ved lagtingslov nr. 175 af 21. december 2021.
Til nr. 41 (§ 488)
§ 488 angår anvendelsesområdet for reglerne i kapitel 52 og
fastsætter, at reglerne finder anvendelse på sager om fader-
skab med visse undtagelser vedrørende sager om faderskab
til ægtebørn, som anlægges af ægtemanden.
Det foreslås at ændre § 488, stk. 1, så reglerne også finder
anvendelse på sager om medmoderskab.
Forslaget er en følge af indførelsen af regler om medmoder-
skab på Færøerne, jf. lov om børns retsstilling som ændret
ved lagtingslov nr. 175 af 21. december 2021.
Til nr. 42 (§ 492, stk. 2)
§ 492, stk. 2, fastsætter, at politiet er pligtig til at yde retten
bistand til sagens oplysning, herunder til fornøden eftersøg-
ning af den opgivne fader.
Det forslås at udvide § 492, stk. 2, til også at omfatte efter-
søgning af den opgivne medmoder.
Forslaget er en følge af indførelsen af regler om medmoder-
skab på Færøerne, jf. lov om børns retsstilling som ændret
ved lagtingslov nr. 175 af 21. december 2021.
Til nr. 43 og 44 (§ 493, stk. 3)
§ 493, stk. 3, fastsætter, at hvis den, der opgives som fader,
er død, rettes sagen mod den afdøde, ligesom afdødes even-
tuelle enke og arvinger så vidt muligt underrettes.
Det foreslås at udvide § 493, stk. 3, 1. og 2. pkt., til også at
omfatte tilfælde, hvor den, der opgives som medmoder, er
død, samt at ændre enke til ægtefælle.
Forslaget er en følge af indførelsen af regler om medmoder-
skab på Færøerne, jf. lov om børns retsstilling som ændret
ved lagtingslov nr. 175 af 21. december 2021.
Til nr. 45 (§ 494, 3. pkt.)
§ 494, 3. pkt., fastsætter, at der skal beskikkes advokat for
sagsøgte, bl.a. når den opgivne fader er død og der ikke
gives møde af dødsboet.
Det foreslås at udvide § 494, 3. pkt., til også at omfatte
tilfælde, hvor den opgivne medmoder er død.
Forslaget er en følge af indførelsen af regler om medmoder-
skab på Færøerne, jf. lov om børns retsstilling som ændret
ved lagtingslov nr. 175 af 21. december 2021.
Til nr. 46 og 47 (§ 496)
§ 496, stk. 1, fastsætter, at den, der afhøres som sagsøgt eller
som vidne i en faderskabssag, er pligtig at afgive forklaring
om, hvorvidt han har haft samleje med moderen inden for
avlingstiden.
§ 496, stk. 2, fastsætter, at moderen er forpligtet til at afgive
forklaring om, hvem der har haft samleje med hende inden
for avlingstiden.
Det foreslås at ændre § 496, stk. 1, så bestemmelsen også
omfatter sager om medmoderskab, og så en sagsøgt eller et
vidne tillige er pligtig at afgive forklaring om, hvorvidt hun
i medfør af lov om børns retsstilling har samtykket til, at
moderen blev kunstigt befrugtet.
Det foreslås at ændre § 496, stk. 2, så moderen tillige er
forpligtet til at afgive forklaring om, hvem der i medfør
af lov om børns retsstilling har samtykket til, at hun blev
kunstigt befrugtet.
Forslaget er en følge af indførelsen af regler om medmoder-
skab på Færøerne, jf. lov om børns retsstilling som ændret
ved lagtingslov nr. 175 af 21. december 2021.
Til nr. 48 (§ 517, stk. 1 og 4)
42
§ 517, stk. 1, angår den stedlige kompetence for Retten på
Færøerne i sager om prøvelse af administrativt bestemt fri-
hedsberøvelse. Endvidere indeholder retsplejelovens § 517,
stk. 4, regler om fristen for begæring af indgivelsen af sagen
for retten.
Det foreslås at ændre § 517, stk. 1, 2. pkt., og stk. 4, 3. pkt.,
på samme måde, som den danske retsplejelov § 469, stk.
1, 2. pkt., og 4, 3. pkt., blev ændret ved lov nr. 505 af 1.
maj 2019. De foreslåede ændringer skal fortolkes i overens-
stemmelse med forarbejderne hertil og med den praksis, der
findes herom.
Til nr. 49 (§ 517, stk. 1)
§ 517, stk. 1, angår den stedlige kompetence for Retten
på Færøerne i sager om prøvelse af administrativt bestemt
frihedsberøvelse og indebærer, at den stedlige kompetence
bestemmes efter den frihedsberøvedes hjemting eller belig-
genheden af det psykiatriske sygehus eller afdeling, hvor
den pågældende er frihedsberøvet.
Det foreslås at indsætte et nyt 3. pkt. i § 517, stk. 1, hvor-
efter sager om prøvelse af foranstaltninger efter lov om
foranstaltninger mod smitsomme sygdomme og andre over-
førbare sygdomme, som har karakter af frihedsberøvelse,
forelægges for Retten på Færøerne, hvis frihedsberøvelsen
har fundet sted på Færøerne.
Den foreslåede bestemmelse svarer til § 469, stk. 1, 3. pkt.,
i den danske retsplejelov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1655 af
25. december 2022, med den forskel, at der i den foreslåede
bestemmelse ikke henvises til epidemiloven, men til lov
om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme og andre
overførbare sygdomme.
Forskellen skyldes, at lov om foranstaltninger mod smitsom-
me sygdomme og andre overførbare sygdomme er sat i kraft
for Færøerne ved anordning nr. 655 af 14. juni 2011, hvori-
mod epidemiloven ikke er sat i kraft for Færøerne.
Til nr. 50 (§ 535, stk. 1, nr. 4)
§ 535, stk. 1, nr. 4, fastsætter, at tvangsfuldbyrdelse kan
ske bl.a. på grundlag af aftaler om forældremyndighed efter
lov om forældremyndighed og samvær, bestemmelser om
forældremyndighed og samvær, der er truffet af landsstyrets
familieforvaltning og retsforlig om samvær.
Det foreslås at ændre § 535, stk. 1, nr. 4, til, at tvangsfuld-
byrdelse kan ske på grundlag af aftaler om forældremyndig-
hed eller barnets bopæl efter lagtingslov om forældremyn-
dighed og samvær, bestemmelser om forældremyndighed,
barnets bopæl og samvær, der er truffet af landsstyrets fami-
lieforvaltning og retsforlig om barnets bopæl eller samvær.
Forslaget er en konsekvens af, at lov om forældremyndighed
og samvær, jf. anordning nr. 228 af 15. marts 2007, er blevet
erstattet af lagtingslov nr. 87 af 16. maj 2022 om forældre-
myndighed og samvær.
Forslaget indebærer, at tvangsfuldbyrdelse kan ske på
grundlag af aftaler om forældremyndighed efter lagtingslov
om forældremyndighed og samvær i stedet for efter lov
om forældremyndighed og samvær, samt at tvangsfuldbyr-
delse endvidere kan ske på grundlag af aftaler om barnets
bopæl efter lagtingslov om forældremyndighed og samvær,
bestemmelser om barnets bopæl, der er truffet af landssty-
rets familieforvaltning, og retsforlig om barnets bopæl.
Til nr. 51 (§ 552)
§ 552 svarer til § 495 i den danske retsplejelov, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Det foreslås at ændre § 552, stk. 1, på samme måde, som
den danske retsplejelovs § 495 blev ændret ved lov nr.
1174 af 8. juni 2021, dog med den udvidelse, at forslaget
udover krav, der er under inddrivelse hos den danske restan-
ceinddrivelsesmyndighed, også omfatter krav, der er under
inddrivelse hos TAKS. Den foreslåede ændring skal med
denne modifikation fortolkes i overensstemmelse med forar-
bejderne hertil og med den praksis, der findes herom.
Til nr. 52 og 53 (§ 594, stk. 2 og 4)
De foreslåede § 594, stk. 2 og 4, svarer til § 537, stk. 2 og
4, i den danske retsplejelov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284
af 14. november 2018, dog således at forslaget henviser til
lagtingslov om forældremyndighed og samvær i stedet for
at henvise til forældreansvarsloven. Bestemmelserne skal
med denne modifikation fortolkes i overensstemmelse med
forarbejderne hertil og med den praksis, der findes herom.
Forslagene er en konsekvens af, at lov om forældremyndig-
hed og samvær, jf. anordning nr. 228 af 15. marts 2007,
er blevet erstattet af lagtingslov nr. 87 af 16. maj 2022 om
forældremyndighed og samvær.
Til nr. 54 (§§ 596 og 617)
§ 596, stk. 1, 2. pkt., angår krav, der er sikret ved håndpant i
værdipapirer eller finansielle instrumenter, mens § 617, stk.
1, angår udlæg i værdipapirer eller finansielle instrumenter.
Det foreslås at ændre § 596, stk. 1, 2. pkt., og § 617, 2. pkt.,
således at henvisningen til § 5, stk. 1, nr. 1, litra c, i lov om
finansiel virksomhed udgår.
Forslaget er en konsekvens af lov om fondsmæglerselskaber,
43
som indebar, at reguleringen af fondsmæglerselskaber udgik
af lov om finansiel virksomhed, og at § 5, stk. 1, litra c, i
denne lov blev ophævet.
Der er tale om ændring af henvisninger til lovgivning gæl-
dende for Danmark. For Færøerne gælder fortsat lov om
værdipapirhandel mv., som sat i kraft ved kongelige anord-
ninger.
Forslaget medfører ingen indholdsmæssige ændringer af
reglerne.
Til nr. 55 (§ 696, stk. 3)
§ 696, stk. 3, svarer til § 686, stk. 3, i den danske retspleje-
lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Det foreslås at ændre § 696, stk. 3, nr. 3, på samme måde,
som den danske retsplejelovs § 686, stk. 3, blev ændret ved
lov nr. 1169 af 8. juni 2021. Den foreslåede ændring skal
fortolkes i overensstemmelse med forarbejderne hertil og
med den praksis, der findes herom.
For Færøerne gælder straffeloven, jf. lagtingslovbekendtgø-
relse nr. 8 af 20. februar 2024.
Til nr. 56 (§ 696, stk. 5)
§ 696, stk. 5, svarer til § 686, stk. 5, i den danske retspleje-
lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Det foreslås at ændre § 696, stk. 5, nr. 1, på samme måde,
som den danske retsplejelovs § 686, stk. 5, blev ændret ved
lov nr. 1169 af 8. juni 2021. Den foreslåede ændring skal
fortolkes i overensstemmelse med forarbejderne hertil og
med den praksis, der findes herom.
Til nr. 57 (§ 698, stk. 4)
§ 698, stk. 4, svarer til § 689, stk. 4, i den danske retspleje-
lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Det foreslås at ændre § 698, stk. 4, nr. 2, på samme måde,
som den danske retsplejelovs § 689, stk. 4, blev ændret ved
lov nr. 1169 af 8. juni 2021. Den foreslåede ændring skal
fortolkes i overensstemmelse med forarbejderne hertil og
med den praksis, der findes herom.
Til nr. 58 (§ 710, stk. 1)
§ 710, stk. 1, svarer til § 705, stk. 1, i den danske retspleje-
lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Det foreslås at ændre § 710, stk. 1, på samme måde, som
den danske retsplejelovs § 705, stk. 1, blev ændret ved lov
nr. 1169 af 8. juni 2021. Den foreslåede ændring skal fortol-
kes i overensstemmelse med forarbejderne hertil og med den
praksis, der findes herom.
Til nr. 59 og 60 (§ 724, stk. 1)
§ 724, stk. 1, svarer til § 721, stk. 1, i den danske retspleje-
lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Det foreslås at ændre § 724, stk. 1, på samme måde, som
den danske retsplejelovs § 721, stk. 1, blev ændret ved lov
nr. 1169 af 8. juni 2021. De foreslåede ændringer skal fortol-
kes i overensstemmelse med forarbejderne hertil og med den
praksis, der findes herom.
Til nr. 61 (§ 727, stk. 2)
§ 727, stk. 2, svarer til § 724, stk. 2, i den danske retspleje-
lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Det foreslås at ændre § 727, stk. 2, på samme måde, som
den danske retsplejelovs § 724, stk. 2, blev ændret ved lov
nr. 1169 af 8. juni 2021. Den foreslåede ændring skal fortol-
kes i overensstemmelse med forarbejderne hertil og med den
praksis, der findes herom, jf. dog nedenfor om Digital Post.
Lov om Digital Post fra offentlige afsendere gælder ikke
for Færøerne. Muligheden for at fremsende meddelelse om
omgørelse af påtaleopgivelse eller tiltalefrafald til sigtede
med Digital Post vil kun være relevant, i det omfang der
på Færøerne indføres regler om digitale postkasser til sikker
digital kommunikation med det offentlige.
Til nr. 62 og 63 (§ 743, stk. 3, og § 744, stk. 1)
§ 743, stk. 3, og § 744, stk. 1, svarer til § 735, stk. 3, og §
736, stk. 1, i den danske retsplejelov, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1284 af 14. november 2018.
Det foreslås at ændre § 743, stk. 3, nr. 2, og § 744, stk. 1,
nr. 2, på samme måde, som den danske retsplejelovs § 735,
stk. 3, og § 736, stk. 1, blev ændret ved lov nr. 2601 af 28.
december af 2021. De foreslåede ændringer skal fortolkes
i overensstemmelse med forarbejderne hertil og med den
praksis, der findes herom.
Til nr. 64 og 65 (§ 750)
§ 750 svarer til § 741 a i den danske retsplejelov, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Det foreslås at ændre § 750 på samme måde, som den dan-
ske retsplejelovs § 741 a blev ændret ved lov nr. 226 af
15. februar af 2022. De foreslåede ændringer skal fortolkes
44
i overensstemmelse med forarbejderne hertil og med den
praksis, der findes herom.
Til nr. 66 (§ 752)
§ 752 svarer til § 741 c i den danske retsplejelov, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Det foreslås at ændre § 752, stk. 4, på samme måde, som
den danske retsplejelovs § 741 c blev ændret ved lov nr.
226 af 15. februar af 2022. De foreslåede ændringer skal
fortolkes i overensstemmelse med forarbejderne hertil og
med den praksis, der findes herom.
Til nr. 67 (§ 762)
§ 762 svarer til § 745 e i den danske retsplejelov, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Det foreslås at ændre § 762, stk. 1, på samme måde, som
den danske retsplejelovs § 745 e blev ændret ved lov nr.
2601 af 28. december 2021. Den foreslåede ændring skal
fortolkes i overensstemmelse med forarbejderne hertil og
med den praksis, der findes herom.
Til nr. 68 og 69 (§ 766)
§ 766 svarer til § 748 a i den danske retsplejelov, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Det foreslås at indsætte et nyt § 766, stk. 2, og at ændre
§ 766, stk. 3, der bliver stk. 4, på samme måde, som den
danske retsplejelovs § 748 a blev ændret ved lov nr. 485
af 30. april 2019 og lov nr. 158 af 31. januar 2022. De
foreslåede ændringer skal fortolkes i overensstemmelse med
forarbejderne hertil og med den praksis, der findes herom.
Derimod foreslås det ikke at indsætte et nyt § 766, stk. 5,
svarende til ændringen af den danske retsplejelovs § 748 a
ved lov nr. 1170 af 8. juni 2021, da denne ændring vedrøren-
de anklageres deltagelse i visse retsmøder ved anvendelse af
telekommunikation som følge af den korte afstand mellem
anklagerens kontor og Retten på Færøerne ikke skønnes
relevant under de færøske forhold.
Til nr. 70 (§ 767)
§ 767 svarer til § 748 b i den danske retsplejelov, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Det foreslås at ændre § 767, stk. 1, på samme måde, som
den danske retsplejelovs § 748 b blev ændret ved lov nr. 158
af 31. januar 2022. Den foreslåede ændring skal fortolkes
i overensstemmelse med forarbejderne hertil og med den
praksis, der findes herom.
Til nr. 71 og 72 (§ 774)
§ 774 svarer til § 754 a i den danske retsplejelov, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Det foreslås at ændre § 774, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, på samme
måde, som den danske retsplejelovs § 754 a blev ændret
ved lov nr. 967 af 26. juni 2020. De foreslåede ændringer
skal fortolkes i overensstemmelse med forarbejderne hertil
og med den praksis, der findes herom.
For Færøerne gælder straffeloven, jf. lagtingslovbekendtgø-
relse nr. 8 af 20. februar 2024. I den foreslåede affattelse af
§ 774, stk. 1, nr. 3, henvises til straffelovens § 236 og ikke
til straffelovens § 235 som i den danske retsplejelovs § 754
a, stk. 1, nr. 3, da den danske straffelovs § 235 svarer til §
236 i straffeloven gældende for Færøerne.
Til nr. 73 (§ 775)
§ 775 svarer til § 754 b i den danske retsplejelov, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Det foreslås at ændre § 775, stk. 2, 1. pkt., på samme måde,
som den danske retsplejelovs § 754 b blev ændret ved lov
nr. 967 af 26. juni 2020. Den foreslåede ændring skal fortol-
kes i overensstemmelse med forarbejderne hertil og med den
praksis, der findes herom.
Til nr. 74 (§ 782, § 859, stk. 1, § 905, stk. 2 og 4, § 945, stk.
3, § 947, stk. 1, § 970, stk. 2, og § 1033)
§§ 782, 859, 905, 945, 947, 970 og 1033 svarer til §§ 757,
809, 855, 896, 897, 920 og 1007 a i den danske retsplejelov,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Det foreslås at ændre § 782, § 859, stk. 1, 3. og 4. pkt., §
905, stk. 2, 1. pkt., og stk. 4, § 945, stk. 3, nr. 2, § 947, stk.
1, nr. 1, § 970, stk. 2, og § 1033 på samme måde, som den
danske retsplejelovs § 757, § 809, stk. 1, 3. og 4. pkt., §
855, stk. 2, 1. pkt., og stk. 4, § 896, stk. 3, nr. 2, § 897, stk.
1, nr. 1, § 920, stk. 2, og § 1007 a blev ændret ved lov nr.
1169 af 8. juni 2021. De foreslåede ændringer skal fortolkes
i overensstemmelse med forarbejderne hertil og med den
praksis, der findes herom.
Til nr. 75 (§ 790)
§ 790 svarer til § 765 i den danske retsplejelov, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
45
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 7 i § 790 på samme
måde, som den danske retsplejelovs § 765 blev ændret ved
lov nr. 1541 af 18. december 2018 og lov nr. 463 af 29.
april 2019. Den foreslåede ændring skal fortolkes i overens-
stemmelse med forarbejderne hertil og med den praksis, der
findes herom.
Til nr. 76 og 77 (§ 795)
§ 795 svarer til § 769, stk. 1 og 3, i den danske retsplejelov,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Det foreslås at ændre § 795 på samme måde, som den dan-
ske retsplejelovs § 769 blev ændret ved lov nr. 893 af 21.
juni 2022. De foreslåede ændringer skal fortolkes i overens-
stemmelse med forarbejderne hertil og med den praksis, der
findes herom.
Til nr. 78 (§ 803)
§ 803 svarer til § 771 i den danske retsplejelov, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 2 i § 803 på samme måde,
som der i den danske retsplejelovs § 771 blev indsat et nyt
stk. 2 ved lov nr. 158 af 31. januar 2022. Den foreslåede æn-
dring skal fortolkes i overensstemmelse med forarbejderne
hertil og med den praksis, der findes herom.
Der foreslås ikke regler svarende til den danske retsplejelovs
§ 771, stk. 3 og 4, som indsat ved lov nr. 158 af 31. januar
2022.
Til nr. 79 (§ 804)
§ 804 svarer til § 772 i den danske retsplejelov, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Det foreslås med en sproglig præcisering at ændre § 804,
stk. 1, 3. pkt., på lignende måde, som den danske retsple-
jelovs § 772 blev ændret ved lov nr. 158 af 31. januar
2022. Den foreslåede ændring skal fortolkes i overensstem-
melse med forarbejderne hertil og med den praksis, der fin-
des herom.
Til nr. 80 (§ 809)
§ 809 svarer til § 776 i den danske retsplejelov, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Det foreslås at ændre § 809 på samme måde, som den dan-
ske retsplejelovs § 776 blev ændret ved lov nr. 1541 af
18. december 2018. Den foreslåede ændring skal fortolkes
i overensstemmelse med forarbejderne hertil og med den
praksis, der findes herom.
Til nr. 81 og 82 (§ 810)
§ 810 svarer til § 777 i den danske retsplejelov, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Det foreslås i § 810, 4. pkt., at ændre henvisningen til § 803,
stk. 2, til en henvisning til § 803, stk. 3.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om at indsætte et nyt
stk. 2 i § 803, hvorved det gældende § 803, stk. 2, bliver §
803, stk. 3 (lovforslagets § 1, nr. 78).
Det foreslås endvidere at indsætte et nyt stk. 2 i § 810
på samme måde, som den danske retsplejelovs § 777 blev
ændret ved lov nr. 1541 af 18. december 2018 og lov nr.
463 af 29. april 2019. Den foreslåede ændring skal fortolkes
i overensstemmelse med forarbejderne hertil og med den
praksis, der findes herom.
Til nr. 83 (overskriften til kapitel 84)
Kapitel 84 har overskriften ”Indgreb i meddelelseshemme-
ligheden, observation, dataaflæsning, forstyrrelse eller af-
brydelse af radio- eller telekommunikation og blokering af
hjemmesider”.
Det foreslås at ændre overskriften til ”Indgreb i meddelel-
seshemmeligheden, observation, dataaflæsning, forstyrrelse
eller afbrydelse af radio- eller telekommunikation, blokering
af hjemmesider og overtagelse af tv-overvågning”.
Forslaget indebærer, at overtagelse af tv-overvågning tilfø-
jes i overskriften, og er en konsekvens af forslaget om at
indføre regler herom, jf. lovforslagets § 1, nr. 95 (forslag til
§ 828 a).
Til nr. 84-86 og 91 (§§ 815 og 827)
§§ 815 og 827 svarer til § 783, stk. 1-4, og § 791 c i den
danske retsplejelov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14.
november 2018.
Det foreslås at ændre §§ 815 og 827 på samme måde, som
den danske retsplejelovs §§ 783 og 791 c blev ændret ved
lov nr. 1169 af 9. juni 2020. De foreslåede ændringer skal
fortolkes i overensstemmelse med forarbejderne hertil og
med den praksis, der findes herom.
Til nr. 87 (§ 817)
46
§ 817 angår advokater, der er beskikket for den, mod hvem
et indgreb i meddelelseshemmeligheden mv. retter sig.
Det foreslås i § 817, stk. 2, 1. pkt., at ændre henvisningen til
§ 766, stk. 2, til en henvisning til § 766, stk. 3.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om at indsætte et nyt
stk. 2 i § 766, hvorved det gældende § 766, stk. 2, bliver §
766, stk. 3 (lovforslagets § 1, nr. 68).
Til nr. 88 (§ 822)
§ 822 svarer til § 789 i den danske retsplejelov, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Det foreslås at ændre § 822 på samme måde, som den dan-
ske retsplejelovs § 789 blev ændret ved lov nr. 1544 af
18. december 2018. Den foreslåede ændring skal fortolkes
i overensstemmelse med forarbejderne hertil og med den
praksis, der findes herom.
Til nr. 89 og 90 (§ 825)
§ 825 svarer til § 791 a i den danske retsplejelov, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Det foreslås at ændre § 825 på samme måde, som den dan-
ske retsplejelovs § 791 a blev ændret ved lov nr. 1719 af
27. december 2018. De foreslåede ændringer skal fortolkes
i overensstemmelse med forarbejderne hertil og med den
praksis, der findes herom.
Til nr. 92-94 (§ 828)
§ 828 svarer til § 791 d i den danske retsplejelov, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Det foreslås at ændre § 828 på samme måde, som den dan-
ske retsplejelovs § 791 d blev ændret ved lov nr. 897 af 21.
juni 2022. De foreslåede ændringer skal fortolkes i overens-
stemmelse med forarbejderne hertil og med den praksis, der
findes herom, jf. dog nedenfor.
For Færøerne gælder straffeloven, jf. lagtingslovbekendtgø-
relse nr. 8 af 20. februar 2024. I de foreslåede ændringer
af § 828 henvises ikke til straffelovens § 264 d, stk. 2, da
en tilsvarende bestemmelse som den danske straffelovs §
264 d, stk. 2, ikke findes i straffeloven gældende for Færøer-
ne. Endvidere henvises til straffelovens § 263, stk. 2, i stedet
for til straffelovens § 263, stk. 1, da den danske straffelovs
§ 263, stk. 1, svarer til § 263, stk. 2, i straffeloven gældende
for Færøerne.
Til nr. 95 (§ 828 a)
Den foreslåede § 828 a svarer til § 791 e i den danske
retsplejelov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1655 af 25. december
2022. Bestemmelsen skal fortolkes i overensstemmelse med
forarbejderne hertil og med den praksis, der findes herom.
Til nr. 96 (§ 842)
§ 842 svarer til § 799 i den danske retsplejelov, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Det foreslås at ændre § 842, stk. 1, 1. pkt., på samme måde,
som den danske retsplejelovs § 799 blev ændret ved lov
nr. 226 af 15. februar 2022. Den foreslåede ændring skal
fortolkes i overensstemmelse med forarbejderne hertil og
med den praksis, der findes herom, jf. dog nedenfor.
For Færøerne gælder straffeloven, jf. lagtingslovbekendtgø-
relse nr. 8 af 20. februar 2024. I den foreslåede affattelse af
§ 842, stk. 1, 1. pkt., henvises til straffelovens § 236 og ikke
til straffelovens § 235 som i den danske retsplejelovs § 754
a, stk. 1, nr. 3, da den danske straffelovs § 235 svarer til §
236 i straffeloven gældende for Færøerne.
Til nr. 97 (§ 843)
§ 843 svarer til § 800 i den danske retsplejelov, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 3 i § 843 på samme
måde, som der i den danske retsplejelovs § 800 blev indsat
et nyt stk. 3 ved lov nr. 1544 af 18. december 2018. Den
foreslåede ændring skal fortolkes i overensstemmelse med
forarbejderne hertil og med den praksis, der findes herom.
Til nr. 98-100 (§ 844)
§ 844 svarer til § 801 i den danske retsplejelov, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Det foreslås at ændre § 844, stk. 1, på samme måde, som
den danske retsplejelovs § 801 blev ændret ved lov nr.
1174 af 8. juni 2021, dog med den udvidelse, at forslaget
udover krav, der er under inddrivelse hos den danske restan-
ceinddrivelsesmyndighed, også omfatter krav, der er under
inddrivelse hos TAKS. De foreslåede ændringer skal med
denne modifikation fortolkes i overensstemmelse med forar-
bejderne hertil og med den praksis, der findes herom.
Til nr. 101 (§ 845)
§ 845 svarer til § 802 i den danske retsplejelov, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Det foreslås at nyaffatte § 845, stk. 2, på samme måde,
47
som den danske retsplejelovs § 802 blev ændret ved lov
nr. 1174 af 8. juni 2021, dog med den udvidelse, at forsla-
get udover krav, der er under inddrivelse hos den danske
restanceinddrivelsesmyndighed, også omfatter krav, der er
under inddrivelse hos TAKS. Den foreslåede ændring skal
med denne modifikation fortolkes i overensstemmelse med
forarbejderne hertil og med den praksis, der findes herom.
Til nr. 102 (§ 848, stk. 3, og § 851, stk. 3)
§ 848 angår edition, og § 851 angår iværksættelse af beslag-
læggelse.
Det foreslås i § 848, stk. 3, 3. pkt., og § 851, stk. 3, 2. pkt.,
at ændre henvisningen til § 850, stk. 7, til en henvisning til §
850, stk. 8.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om at indsætte et nyt
stk. 7 i § 850, hvorved det gældende § 850, stk. 7, bliver §
850, stk. 8 (lovforslagets § 1, nr. 106).
Til nr. 103 (§ 849)
§ 849 svarer til § 805 i den danske retsplejelov, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Det foreslås at ændre § 849, stk. 3, på samme måde, som
den danske retsplejelovs § 805 blev ændret ved lov nr.
1174 af 8. juni 2021, dog med den udvidelse, at forslaget
udover krav, der er under inddrivelse hos den danske restan-
ceinddrivelsesmyndighed, også omfatter krav, der er under
inddrivelse hos TAKS. Den foreslåede ændring skal med
denne modifikation fortolkes i overensstemmelse med forar-
bejderne hertil og med den praksis, der findes herom.
Til nr. 104 (§ 850, stk. 2)
§ 850 angår afgørelser om beslaglæggelse og edition.
Det foreslås i § 850, stk. 2, 1. pkt., at ændre henvisningen til
stk. 9 til en henvisning til stk. 10.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om at indsætte et nyt
stk. 7 i § 850, hvorved det gældende § 850, stk. 9, bliver §
850, stk. 10 (lovforslagets § 1, nr. 106).
Til nr. 105 (§ 850, stk. 3, og § 857, stk. 1)
§ 850 angår afgørelser om beslaglæggelse og edition, og §
857 angår midlertidig beslaglæggelse.
Det foreslås at ændre henvisningen i § 850, stk. 3, 1. pkt.,
og § 857, stk. 1, 1. pkt., til lov om forebyggende foranstalt-
ninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme til en
henvisning til lov eller lagtingslov om forebyggende foran-
staltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme.
Forslaget til ændring er en konsekvens af, at Færøerne har
gennemført lagtingslov nr. 190 af 18. december 2020 om
forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering
af terrorisme, hvorved der gælder to forskellige hvidvasklo-
ve for Færøerne. Det omfatter lagtingslov om forebyggende
foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme,
som gælder på overtagne sagsområder, mens lov om fore-
byggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af
terrorisme, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anord-
ning nr. 813 af 12. august 2019, gælder på ikke overtagne
sagsområder.
Til nr. 106 (§ 850, stk. 7)
§ 850 svarer til § 806 i den danske retsplejelov, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 7 i § 850 på samme
måde, som den danske retsplejelovs § 806 blev ændret ved
lov nr. 124 af 30. januar 2021, dog således at der henvises
både til lov og lagtingslov om forebyggende foranstaltninger
mod hvidvask og finansiering af terrorisme. Den foreslåede
ændring skal med denne modifikation fortolkes i overens-
stemmelse med forarbejderne hertil og med den praksis, der
findes herom.
Det bemærkes, at der gælder to hvidvasklove for Færø-
erne. Lagtingslov om forebyggende foranstaltninger mod
hvidvask og finansiering af terrorisme gælder på overtagne
sagsområder, mens lov om forebyggende foranstaltninger
mod hvidvask og finansiering af terrorisme, som sat i kraft
for Færøerne ved kongelig anordning nr. 813 af 12. august
2019, gælder på ikke overtagne sagsområder.
Til nr. 107 og 108 (§ 851, stk. 2)
§ 851, stk. 2, svarer til § 807, stk. 2, i den danske retspleje-
lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Det foreslås at ændre § 851, stk. 2, på samme måde, som
den danske retsplejelovs § 807, stk. 2, blev ændret ved lov
nr. 124 af 30. januar 2021. De foreslåede ændringer skal
fortolkes i overensstemmelse med forarbejderne hertil og
med den praksis, der findes herom.
Til nr. 109 (§ 852)
§ 852 angår civil beslaglæggelse.
Det foreslås i § 852, 3. pkt. at ændre henvisningen til § 850,
stk. 9, til en henvisning til § 850, stk. 10.
48
Forslaget er en konsekvens af forslaget om at indsætte et ny
stk. 7 i § 850, hvorved det gældende § 850, stk. 9, bliver §
850, stk. 10 (lovforslagets § 1, nr. 106).
Til nr. 110-112 (§ 855)
§ 855 svarer til § 807 d i den danske retsplejelov, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Det foreslås at ændre § 855 på samme måde, som den dan-
ske retsplejelovs § 807 d blev ændret ved lov nr. 1174 af 8.
juni 2021, dog med den udvidelse, at forslaget udover krav,
der er under inddrivelse hos den danske restanceinddrivel-
sesmyndighed, også omfatter krav, der er under inddrivelse
hos TAKS. De foreslåede ændringer skal med denne mo-
difikation fortolkes i overensstemmelse med forarbejderne
hertil og med den praksis, der findes herom.
Til nr. 113 (§ 859, stk. 2)
§ 859, stk. 2, svarer til § 809, stk. 2, i den danske retspleje-
lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Det foreslås at ændre § 859, stk. 2, på samme måde, som
den danske retsplejelovs § 809, stk. 2, blev ændret ved lov
nr. 893 af 21. juni 2022. Den foreslåede ændring skal fortol-
kes i overensstemmelse med forarbejderne hertil og med den
praksis, der findes herom.
Til nr. 114 (§ 860)
§ 860 svarer til § 810 i den danske retsplejelov, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Det foreslås at ændre § 860 på samme måde, som den dan-
ske retsplejelovs § 810 blev ændret ved lov nr. 1169 af 8.
juni 2021. Den foreslåede ændring skal fortolkes i overens-
stemmelse med forarbejderne hertil og med den praksis, der
findes herom.
Til nr. 115 og 116 (§ 861)
§ 861 svarer til § 811 i den danske retsplejelov, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Det foreslås at ændre § 861 på samme måde, som den dan-
ske retsplejelovs § 811 blev ændret ved lov nr. 1541 af 18.
december 2018, lov nr. 463 af 29. april 2019 og lov nr.
893 af 21. juni 2022. De foreslåede ændringer skal fortolkes
i overensstemmelse med forarbejderne hertil og med den
praksis, der findes herom.
Til nr. 117 (§ 869 a)
Den foreslåede § 869 a svarer til § 820 i den danske rets-
plejelov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1655 af 25. december
2022. Bestemmelsen skal fortolkes i overensstemmelse med
forarbejderne hertil og med den praksis, der findes herom.
Til nr. 118 (§ 885)
§ 885 svarer til § 837 i den danske retsplejelov, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Det foreslås at ændre § 885, stk. 3, på samme måde, som
den danske retsplejelovs § 837 blev ændret ved lov nr. 967
af 26. juni 2020. Den foreslåede ændring skal fortolkes
i overensstemmelse med forarbejderne hertil og med den
praksis, der findes herom.
Til nr. 119 og 120 (§ 904)
§ 904 svarer til § 854 i den danske retsplejelov, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Det foreslås at ændre § 904 på samme måde, som den dan-
ske retsplejelovs § 854 blev ændret ved lov nr. 158 af 31.
januar 2022 og lov nr. 893 af 21. juni 2022. De foreslåede
ændringer skal fortolkes i overensstemmelse med forarbej-
derne hertil og med den praksis, der findes herom.
Til nr. 121 og 122 (§ 905, stk. 3)
§ 905, stk. 3, svarer til § 855, stk. 3, i den danske retspleje-
lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Det foreslås at ændre § 905, stk. 3, nr. 3 og 4, på samme må-
de, som den danske retsplejelovs § 855, stk. 3, blev ændret
ved lov nr. 485 af 30. april 2019 og lov nr. 1169 af 8. juni
2021, dog således at forslaget henviser til frakendelse efter
lagtingslov om færdsel eller lagtingslov om sikkerhed til
søs i stedet for at henvise til frakendelse efter færdselsloven
eller lov om sikkerhed til søs. De foreslåede ændringer skal
med denne modifikation fortolkes i overensstemmelse med
forarbejderne hertil og med den praksis, der findes herom.
Til nr. 123 og 124 (§ 906)
§ 906 svarer til § 856 i den danske retsplejelov, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Det foreslås at ændre § 906, stk. 5 og 8, på samme måde,
som den danske retsplejelovs § 856 blev ændret ved lov nr.
967 af 26. juni 2020. De foreslåede ændringer skal fortolkes
i overensstemmelse med forarbejderne hertil og med den
praksis, der findes herom.
Til nr. 125 (§ 939)
49
§ 939 svarer til § 890 i den danske retsplejelov, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Det foreslås at ændre § 939, stk. 2, på samme måde, som
den danske retsplejelovs § 890 blev ændret ved lov nr. 158
af 31. januar 2022. Den foreslåede ændring skal fortolkes
i overensstemmelse med forarbejderne hertil og med den
praksis, der findes herom.
Til nr. 126 (§ 952)
§ 952 svarer til § 902 i den danske retsplejelov, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Det foreslås at ændre § 952, stk. 1, på samme måde, som
den danske retsplejelovs § 902 blev ændret ved lov nr.
1169 af 8. juni 2021. Den foreslåede ændring skal fortolkes
i overensstemmelse med forarbejderne hertil og med den
praksis, der findes herom.
Til nr. 127 (§ 957)
§ 957 angår fremgangsmåden ved anklagemyndighedens an-
ke af en dom fra Retten på Færøerne til Østre Landsret.
§ 957, stk. 1, 1. pkt., bestemmer, at meddelelse om ankla-
gemyndighedens anke eller kontraanke til skade for tiltalte
skal være Østre Landsret i hænde inden udløbet af ankefri-
sten.
§ 957, stk. 1, 2. pkt., bestemmer, at kopi af ankemeddelelsen
så vidt muligt samtidig sendes til tiltalte med digital post
eller med anbefalet brev og til Retten på Færøerne og tiltal-
tes forsvarer. Er tiltalte varetægtsfængslet eller undergivet
anden foranstaltning, kan kopien af ankemeddelelsen dog
sendes til det varetægtsfængsel (arresthus) eller den institu-
tion, hvor tiltalte er anbragt, jf. 3. pkt.
Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at den med
redaktionelle ændringer svarer til den danske retsplejelovs
§ 907, jf. Folketingstidende 2009-10, tillæg A, L 101 som
fremsat, side 256.
Det fremgår endvidere af forarbejderne, at da lov om Digital
Post fra offentlige afsendere ikke gælder for Færøerne, vil
muligheden for at fremsende kopi af ankemeddelelsen til
tiltalte med Digital Post kun være relevant, i det omfang
der på Færøerne indføres regler om digitale postkasser til
sikker digital kommunikation med det offentlige jf. Folke-
tingstidende 2009-10, tillæg A, L 101 som fremsat, side
256-257.
Det foreslås i § 957, stk. 1, 2. pkt., at ændre ”digital post”
til ”Digital Post” i overensstemmelse med det oprindelige
lovforslag til retsplejelov for Færøerne, jf. Folketingstidende
2009-10, tillæg A, L 101 som fremsat, side 127.
Forslaget har til formål at præcisere, at der med Digital Post
sigtes til en officiel lovbestemt ordning med digitale post-
kasser til sikker digital kommunikation med det offentlige.
Samtidig sikres parallelitet mellem § 957, stk. 1, 2. pkt.,
og § 198, stk. 1, nr. 6 samt § 727, stk. 2, som affattet ved
lovforslagets § 1, nr. 22, 61 og 127, i overensstemmelse med
den tilsvarende parallelitet mellem de modsvarende bestem-
melser i den danske retsplejelovs § 907, stk. 1, 2. pkt., og §
154 a, stk. 1, nr. 2, samt § 724, stk. 2.
Forslaget medfører ingen realitetsændringer.
Til nr. 128 (§ 967)
§ 967 svarer til § 917 i den danske retsplejelov, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Det foreslås at ændre § 967, stk. 2, 2. pkt., på samme måde,
som den danske retsplejelovs § 917 blev ændret ved lov nr.
1169 af 8. juni 2021. Den foreslåede ændring skal fortolkes
i overensstemmelse med forarbejderne hertil og med den
praksis, der findes herom.
Til nr. 129-133 (§§ 970, 971 og 1012)
§§ 970, 971 og 1012 svarer til §§ 920, 921 og 987 i den
danske retsplejelov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14.
november 2018.
Det foreslås at ændre §§ 970, 971 og 1012 på samme måde,
som den danske retsplejelovs §§ 920, 921 og 987 blev ænd-
ret ved lov nr. 1169 af 8. juni 2021. De foreslåede ændringer
skal fortolkes i overensstemmelse med forarbejderne hertil
og med den praksis, der findes herom.
Til nr. 134 (§ 1029)
§ 1029 angår beslaglæggelse, efter at der er afsagt dom.
Det foreslås i § 1029, stk. 2, 2. pkt., at ændre henvisningen
til § 855, stk. 5, til en henvisning til § 855, stk. 6.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om at indsætte et nyt
stk. 5 i § 855, hvorved det gældende § 855, stk. 5, bliver §
855, stk. 6 (lovforslagets § 1, nr. 112).
Til nr. 135 (§ 1054, stk. 5)
§ 1054, stk. 5, fastsætter ligesom § 1018 f, stk. 4, i den
danske retsplejelov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. no-
vember 2018, hvornår der skal medvirke domsmænd i sager
50
om erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning. Reg-
lerne er forskellige, idet domsmænd medvirker i færre sager
efter retsplejelov for Færøerne end efter den danske retsple-
jelov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Det foreslås at ændre § 1054, stk. 5, sådan at domsmænd
ikke medvirker i sager om erstatning i anledning af straffe-
retlig forfølgning.
Forslaget er foranlediget af, at den danske retsplejelovs §
1018 f, stk. 4, blev ændret ved lov nr. 1169 af 8. juni 2021,
sådan at domsmænd ikke længere medvirker i sådanne sager
efter den danske retsplejelov. Den foreslåede ændring af §
1054, stk. 5, skal fortolkes i overensstemmelse med forar-
bejderne hertil og med den praksis, der findes herom.
Til nr. 136 (overskriften til kapitel 107)
Kapitel 107 har overskriften ”Behandling af klager over
politipersonale”.
Det foreslås i overskriften at ændre politipersonale til perso-
nale i politiet og anklagemyndigheden.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om at udvide Den
Uafhængige Politiklagemyndigheds kompetence til ud over
politipersonale også at omfatte andet personale i politiet og
anklagemyndigheden, som varetager politimæssige opgaver
eller opgaver, der relaterer sig til retshåndhævelse og straf-
forfølgning, jf. lovforslagets § 1, nr. 20 (ændring af § 150).
Til nr. 137 (§ 1057)
§ 1057 svarer til § 1019 i den danske retsplejelov, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Det foreslås at ændre § 1057, stk. 1, på samme måde, som
den danske retsplejelovs § 1019 blev ændret ved lov nr.
1172 af 8. juni 2021. Den foreslåede ændring skal fortolkes
i overensstemmelse med forarbejderne hertil og med den
praksis, der findes herom.
Til nr. 138 og 139 (§ 1058)
§ 1058 svarer til § 1019 a i den danske retsplejelov, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Det foreslås at ændre § 1058 på samme måde, som den dan-
ske retsplejelovs § 1019 a blev ændret ved lov nr. 1172 af 8.
juni 2021. De foreslåede ændringer skal fortolkes i overens-
stemmelse med forarbejderne hertil og med den praksis, der
findes herom.
Til nr. 140 (§ 1060, stk. 1)
§ 1060, stk. 1, svarer til § 1019 c i den danske retsplejelov,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Det foreslås at ændre § 1060, stk. 1, 2. pkt., på samme
måde, som den danske retsplejelovs § 1019 c blev ændret
ved lov nr. 1172 af 8. juni 2021. Den foreslåede ændring
skal fortolkes i overensstemmelse med forarbejderne hertil
og med den praksis, der findes herom.
Til nr. 141-147 (§ 1068)
§ 1068 svarer til § 1019 k i den danske retsplejelov, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Det foreslås at ændre § 1068 på samme måde, som den dan-
ske retsplejelovs § 1019 k blev ændret ved lov nr. 1172 af 8.
juni 2021. De foreslåede ændringer skal fortolkes i overens-
stemmelse med forarbejderne hertil og med den praksis, der
findes herom.
Til nr. 148 (§ 1069)
§ 1069 svarer til § 1019 l i den danske retsplejelov, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Det foreslås at ændre § 1069, stk. 1, nr. 3, på samme måde,
som den danske retsplejelovs § 1019 l blev ændret ved lov
nr. 671 af 19. april 2021. Den foreslåede ændring skal for-
tolkes i overensstemmelse med forarbejderne hertil og med
den praksis, der findes herom.
Det foreslås, at justitsministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttræden af den foreslåede ændring af § 1069, jf. lovfor-
slagets § 2, stk. 2, og bemærkningerne hertil.
Til nr. 149 og 150 (§ 1072)
§ 1072 svarer til § 1019 o i den danske retsplejelov, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Det foreslås at ændre § 1072, stk. 1, på samme måde, som
den danske retsplejelovs § 1019 o blev ændret ved lov nr.
1172 af 8. juni 2021. De foreslåede ændringer skal fortolkes
i overensstemmelse med forarbejderne hertil og med den
praksis, der findes herom.
Til nr. 151 (§ 1074)
§ 1074 svarer til § 1019 q i den danske retsplejelov, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Det foreslås at ændre § 1074 på samme måde, som den dan-
ske retsplejelovs § 1019 q blev ændret ved lov nr. 1172 af 8.
juni 2021. Den foreslåede ændring skal fortolkes i overens-
51
stemmelse med forarbejderne hertil og med den praksis, der
findes herom.
Til nr. 152 (overskriften til kapitel 108)
Kapitel 108 har overskriften ”Straffesager mod politiperso-
nale”. Det foreslås i overskriften at ændre politipersonale til
personale i politiet og anklagemyndigheden.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om at udvide Den
Uafhængige Politiklagemyndigheds kompetence til ud over
politipersonale også at omfatte andet personale i politiet og
anklagemyndigheden, som varetager politimæssige opgaver
eller opgaver, der relaterer sig til retshåndhævelse og straf-
forfølgning, jf. lovforslagets § 1, nr. 20 (ændring af § 150).
Til nr. 153 (§ 1076)
§ 1076 svarer til § 1020 i den danske retsplejelov, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Det foreslås at ændre § 1076, 1. pkt., på samme måde, som
den danske retsplejelovs § 1020 blev ændret ved lov nr.
1172 af 8. juni 2021. Den foreslåede ændring skal fortolkes
i overensstemmelse med forarbejderne hertil og med den
praksis, der findes herom.
Til nr. 154 (§ 1077)
§ 1077 svarer til § 1020 a i den danske retsplejelov, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Det foreslås at ændre § 1077, stk. 1, på samme måde, som
den danske retsplejelovs § 1020 a blev ændret ved lov nr.
1172 af 8. juni 2021. Den foreslåede ændring skal fortolkes
i overensstemmelse med forarbejderne hertil og med den
praksis, der findes herom.
Til nr. 155 og 156 (§ 1078)
§ 1078 svarer til § 1020 b i den danske retsplejelov, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Det foreslås at ændre § 1078, stk. 1 og 2, på samme måde,
som den danske retsplejelovs § 1020 b blev ændret ved
lov nr. 1172 af 8. juni 2021. De foreslåede ændringer skal
fortolkes i overensstemmelse med forarbejderne hertil og
med den praksis, der findes herom.
Til nr. 157 (§ 1085)
§ 1085 svarer til den danske retsplejelovs § 1020 i, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.
Det foreslås at ændre § 1085, stk. 2, på samme måde, som
den danske retsplejelovs § 1020 i blev ændret ved lov nr.
1172 af 8. juni 2021. Den foreslåede ændring skal fortolkes
i overensstemmelse med forarbejderne hertil og med den
praksis, der findes herom.
Til § 2
Til nr. 1
Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 8, stk. 1, at fuld-
byrdelsen af en fængselsstraf skal iværksættes snarest mu-
ligt. Det fremgår af § 8, stk. 2, at for dømte, der er på fri fod
efter dommen, iværksættes fuldbyrdelsen, når den dømte
modtages i institution under kriminalforsorgen. Det fremgår
af § 8, stk. 3, at for dømte, der er varetægtsfængslet efter
dommen eller allerede udstår frihedsstraf, iværksættes fuld-
byrdelsen, når kriminalforsorgen giver meddelelse til den
pågældende herom. Straffuldbyrdelsesloven indeholder ikke
nogen regler om, hvornår fuldbyrdelse af straf iværksættes
for dømte, der efter reglerne i det foreslåede kapitel 13 a. jf.
lovforslagets § 1, nr. 9, er meddelt tilladelse til strafudståelse
på bopælen under intensiv overvågning og kontrol.
Det foreslås, at der indsættes et stk. 4 i § 8, hvorefter
straffuldbyrdelse for dømte, der efter reglerne i kapitel 13
a er meddelt tilladelse til strafudståelse på bopælen under
intensiv overvågning og kontrol, iværksættes, når kriminal-
forsorgen giver meddelelse til den pågældende herom.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at straffuldbyrdel-
sen for dømte, der efter reglerne i kapitel 13 a er meddelt
tilladelse til strafudståelse på bopælen under intensiv over-
vågning og kontrol, iværksættes, når kriminalforsorgen gi-
ver meddelelse til den pågældende herom.
Som anført under pkt. 2.2.1.2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger, iværksættes den dømtes strafudståelse på bo-
pælen i praksis ved, at kriminalforsorgen efter montering
af senderen (den elektroniske fodlænke) på den dømtes an-
kel og efterprøvning af det elektroniske overvågningssystem
meddeler den dømte, at straffuldbyrdelsen er iværksat. Fra
dette tidspunkt skal den pågældende overholde de vilkår, der
gælder for straffuldbyrdelsen på bopælen, jf. bemærkninger-
ne til den foreslåede bestemmelse i § 78 c.
Kriminalforsorgen skal umiddelbart herefter foretage en be-
regning af straffetiden efter straffuldbyrdelseslovens § 14.
Til nr. 2
Det foreslås, at der i overskriften til kapitel 7 efter »afso-
ningsinstitution« indsættes: »m.v.«
52
Den foreslåede ændring vil medføre, at overskriften til kapi-
tel 7 også vil kunne omfatte, at fængselsstraf skal kunne
fuldbyrdes ikke alene i kriminalforsorgens institutioner, men
ligeledes på bopælen under intensiv overvågning og kontrol,
jf. reglerne i det foreslåede kapitel 13 a (lovforslagets § 1,
nr. 9).
Til nr. 3
Efter § 20, stk. 2, kan fængselsstraf efter reglerne i § 78
om anbringelse i og overførsel til særlig institution mv, i
særlige tilfælde fuldbyrdes i kriminalforsorgens pensioner
og i institutioner mv. uden for kriminalforsorgen.
Efter § 48, stk. 2, nr. 2, kan tilladelse til udgang betinges
af, at den indsatte under udgangen overnatter i arresthus,
fængsel eller i kriminalforsorgens pensioner.
Det fremgår af overskriften til kapitel 13, at kapitlet angår
fuldbyrdelse af fængselsstraf i kriminalforsorgens pensioner
og i institutioner mv. uden for kriminalforsorgen.
Det foreslås i § 20, stk. 2, § 48, stk. 2, nr. 2, og i overskriften
til kapitel 13 at »pensioner« ændres til: »udslusningsplad-
ser«.
Med forslaget vil straffuldbyrdelseslovens terminologi på
dette område adskille sig fra den danske straffuldbyrdelses-
lov, hvor begrebet udslusningsfængsel anvendes. Forslaget
skal ses i lyset af at begrebet pensioner ikke længere anven-
des i den danske straffuldbyrdelseslov og det derfor findes
mest hensigtsmæssigt, at begrebet ligeledes ikke anvendes i
straffuldbyrdelsesloven.
I den danske straffuldbyrdelseslov blev begrebet pensioner
ved lov nr. 893 af 21. juni 2023 om ændring af lov om
fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og
forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kri-
minalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fæng-
selspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesyste-
met, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslus-
ningsfængsel m.v.) erstattet med begrebet udslusningsfæng-
sler. Da der ikke eksisterer udslusningsfængsler på Færø-
erne, foreslås det i stedet, at begrebet udslusningspladser
anvendes, idet begrebet vil kunne omfatte udslusningsplad-
ser, der er etableret både i og uden for kriminalforsorgens
institutioner på Færøerne. Der er ikke tiltænkt nogle øvrige
indholdsmæssige ændringer i forhold til begrebet pensioner
eller i forhold til begrebet udslusningspladser, som anvendes
i den danske straffuldbyrdelseslov. Det bemærkes i denne
forbindelse, at brugen af begrebet udslusningspladser i straf-
fuldbyrdelsesloven således ikke vil være til hinder for, at
der også vil kunne ske anbringelse eller udgang (herunder
udstationering) til udslusningsfængsler i Danmark, på trods
af at den danske straffuldbyrdelseslov anvender begrebet
udslusningsfængsel.
Til nr. 4
Det følger af § 20, stk. 1, at fængselsstraf fuldbyrdes i fæng-
sel eller arresthus. Det følger af § 20, stk. 2, at fængselsstraf
efter lovens § 78 om anbringelse i og overførsel til særlig
institution mv. i særlige tilfælde ligeledes kan fuldbyrdes
i kriminalforsorgens udslusningsfængsler og i institutioner
mv. uden for kriminalforsorgen. Efter § 20, stk. 3, kan
fængselsstraf endvidere som led i forsøgsordninger efter §
50 c fuldbyrdes i institutioner mv. på Færøerne uden for
kriminalforsorgen.
Den foreslås, at der indsættes et nyt stk. 3 i § 20. Efter den
foreslåede bestemmelse kan fængselsstraf i særlige tilfælde
endvidere fuldbyrdes på den dømtes bopæl under intensiv
overvågning og kontrol efter de foreslåede regler i kapitel
13 a.
Vedrørende de nærmere betingelser for adgangen til at udstå
straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol hen-
vises til bemærkningerne til kapitel 13 a.
Til nr. 5
Det fremgår af § 21, stk. 1, at fængselsstraf til og med 1 år
og 6 måneder fuldbyrdes i arresthus på Færøerne.
Det foreslås, at der i § 21, stk. 1, efter »fuldbyrdes« indsæt-
tes: »normalt«.
Med indførelsen af muligheden for at fuldbyrdelsen af fæng-
selsstraf på indtil 6 måneders ubetinget fængsel kan ske
på bopælen under intensiv overvågning og kontrol, er der
behov for at tage forbehold for udgangspunktet i § 21, stk.
1. Ændringen har ikke i øvrigt noget selvstændigt indhold.
Vedrørende de nærmere betingelser for adgangen til at udstå
straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol hen-
vises til bemærkningerne til § 1, nr. 9.
Til nr. 6
Ifølge den gældende § 48, stk. 1, kan udgang betinges af, at
den indsatte under udgangen ikke begår strafbart forhold el-
ler i øvrigt misbruger udgangstilladelsen. Efter § 48, stk. 2,
kan tilladelse til udgang endvidere betinges af andre vilkår,
som findes formålstjenlige for at undgå misbrug, herunder
at den indsatte under udgangen 1) ledsages af personale fra
kriminalforsorgsområdet, 2) overnatter i arresthus, fængsel
eller en af kriminalforsorgens pensioner, 3) med mellemrum
giver møde hos kriminalforsorgen eller hos politiet eller
undergiver sig lignende kontrolforanstaltninger og 4) under-
53
giver sig vilkår som nævnt i straffelovens § 57. Bestemmel-
sen indeholder ingen regler om, at tilladelse til udgang kan
betinges af, at den indsatte under udgangen undergiver sig
intensiv overvågning og kontrol på bopælen.
Det foreslås, at der indsættes et nyt nr. 3 i § 48, stk. 2. Efter
den foreslåede bestemmelse vil tilladelse til udgang kunne
betinges af, at den indsatte under udgangen undergiver sig
intensiv overvågning og kontrol på bopælen.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der skabes mu-
lighed for at tillade udgang på betingelse af, at den indsatte
undergiver sig intensiv overvågning og kontrol på bopælen
(udstationering til egen bopæl med fodlænke).
For nogle indsatte vil det kunne være et formålstjenligt led
i udslusningsforløbet, hvis den pågældende i tiden op til
løsladelsen har ophold på sin bopæl med fodlænke. Det vil
bl.a. kunne være tilfældet for langtidsdømte, som har behov
for særlig støtte under udslusningen. Dette hænger sammen
med, at afsoning i fodlænke sker under intensiv overvågning
og kontrol. Også for andre end langtidsdømte vil det imid-
lertid kunne være formålstjenligt at lette overgangen til en
tilværelse i frihed ved at tillade den dømte at opholde sig i
eget hjem med fodlænke i en periode op til løsladelsen. Mu-
ligheden bør dog kun helt undtagelsesvis kunne komme på
tale for dømte, der afsoner domme på mindre end 1 års
fængsel.
Endvidere vil muligheden for ophold i eget hjem med fod-
lænke kunne være relevant for indsatte, som opfylder betin-
gelserne for frigang, men som af geografiske årsager ikke
vil kunne gennemføre frigang, fordi det ikke er muligt at
tilbringe fritiden, herunder natten, i en institution tæt ved
arbejds- eller kursusstedet mv. Endelig vil det kunne være
tilfældet, hvis vægtige hensyn til den indsattes familie eller
resocialisering taler for det.
Det forudsættes med forslaget, at udgangen i givet fald skal
ske i form af udstationering, og at udstationering til fodlæn-
keafsoning på egen bopæl efter bestemmelsen kan finde sted
i et tidsrum af maksimalt 6 måneder op til løsladelsestids-
punktet.
I en række tilfælde vil det være mest hensigtsmæssigt, at
den indsatte har gennemført et udstationeringsforløb på ek-
sempelvis en af kriminalforsorgens udslusningspladser etab-
leret i eller uden for kriminalforsorgen, inden der kan ske
udstationering til egen bopæl med fodlænke. Forslaget er
imidlertid ikke til hinder for, at udstationeringen til eget bo-
pæl med fodlænke sker direkte fra et fængsel eller arresthus.
Det forudsættes med forslaget, at tilladelse til udstationering
til egen bopæl med fodlænke efter bestemmelsen kun vil
kunne ske i sådanne særlige tilfælde som nævnt ovenfor,
hvor den indsattes familieforhold, afsoningsforløb eller hen-
synet til den pågældendes resocialisering taler for det.
Tilladelser til udstationering til egen bopæl med fodlænke
vil kunne tilbagekaldes efter de almindelige regler om tilba-
gekaldelse af udgangstilladelser, dvs. hvis den indsatte ikke
overholder de vilkår, der er fastsat for udgangstilladelsen,
eller hvis nye oplysninger om den indsattes forhold giver
bestemte grunde til at antage, at den indsatte vil misbruge
den meddelte udgangstilladelse. Under samme betingelser
vil vilkårene for udgangstilladelsen som hidtil kunne æn-
dres.
Til nr. 7
Den gældende § 48 indeholder ikke regler om, at de foreslå-
ede betingelser og vilkår for fodlænkeafsoning samt regler-
ne om gennemførelse af tilsyn og kontrol mv. og om tilba-
gekaldelse af tilladelse til afsoning med fodlænke helt eller
delvis skal kunne finde tilsvarende anvendelse for indsatte,
der som led i udslusningen måtte blive udstationeret til egen
bopæl under intensiv overvågning og kontrol.
Det foreslås, at der indsættes et stk. 3 i § 48. Efter den
foreslåede bestemmelse kan der træffes bestemmelse om, at
reglerne i §§ 78 b-78 f eller regler udstedt i medfør heraf
helt eller delvis skal finde tilsvarende anvendelse ved vilkår
som nævnt i det foreslåede § 48, stk. 2, nr. 3.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der bliver mu-
lighed for at bestemme, at de foreslåede betingelser og vil-
kår for fodlænkeafsoning samt reglerne om gennemførelse
af tilsyn og kontrol mv. og om tilbagekaldelse af tilladelsen
helt eller delvist skal kunne finde tilsvarende anvendelse for
indsatte, der som led i udslusningen måtte blive udstatione-
ret til egen bopæl med fodlænke.
Det forudsættes i den forbindelse, at der administrativt vil
kunne fastsættes nærmere bestemmelser om graduering af
overvågningen og kontrollen med dømte ved udstationering
til eget hjem i fodlænke, således at ordningen vil kunne
tilpasses både tilfælde, hvor der er behov for intensiv over-
vågning og kontrol, og tilfælde, hvor en mindre intensiv
overvågning og kontrol er tilstrækkelig, f.eks. overvågning
af, om den pågældende er hjemme om natten (natfodlænke).
Der vil i øvrigt kunne fastsættes nærmere regler om ordnin-
gens indretning, således at ordningen vil kunne tilpasses
de færøske forhold. Der henvises i den forbindelse til pkt.
2.2.2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det bemærkes i den forbindelse, at bestemmelserne i §
50 i straffuldbyrdelsesloven og i det foreslåede § 78 d,
stk. 3, bemyndiger justitsministeren til at fastsætte admini-
54
strative regler om henholdsvis tilladelse til udgang og om
gennemførelsen af tilsynet med fodlænkeafsonere, herunder
kontakthyppighed, elektronisk overvågning og kontrolbesøg
mv.
Der henvises til pkt. 2.2.2.2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 8
Til § 50 a
Straffuldbyrdelsesloven indeholder ikke regler om, at kri-
minalforsorgen kan bestemme, om indsatte, der er idømt
tidsbestemt fængselsstraf i mere end 6 måneder, kan udstati-
oneres til egen bopæl under intensiv overvågning og kontrol
eller til udslusningspladser.
Det foreslås med § 50 a, stk. 1, at kriminalforsorgen kan
bestemme, om indsatte, der er idømt tidsbestemt fængsels-
straf i mere end 6 måneder, kan udstationeres til egen bopæl
under intensiv overvågning og kontrol eller til en udslus-
ningsplads, når betingelserne i stk. 1, nr. 1-3, er opfyldt. Der
henvises til bemærkningerne til § 50 a, stk. 1, nr. 1-3, neden-
for.
Den forslåede bestemmelse vil medføre, at indsatte, der er
idømt en tidsbestemt fængselsstraf i mere end 6 måneder,
efter omstændighederne vil kunne udstationeres til egen
bopæl under intensiv overvågning og kontrol eller til en
udslusningsplads.
Udstationering til egen bopæl under intensiv overvågning og
kontrol eller til udslusningspladser er en udgangsform. Ved
udgang forstås et under straffuldbyrdelsen tilladt fravær fra
fængsel eller arresthus i et bestemt tidsrum, der medregnes
i straffetiden. Der vil udelukkende kunne træffes afgørelse
om udstationering for personer, der er idømt ubetinget tids-
bestemt fængselsstraf. Det er ikke et krav, at den ubetingede
fængselsstraf er idømt ved samme dom, når blot den samle-
de fængselsstraf er mere end 6 måneder.
Der indføres med den foreslåede bestemmelse en pligt for
kriminalforsorgen til af egen drift at behandle spørgsmålet
om udstationering i alle relevante sager, dvs. sager, hvor
de tidsmæssige betingelser er opfyldt, jf. ovenfor. Udgangs-
punktet efter den foreslåede bestemmelse er, at udstatione-
ring skal ske til egen bopæl med fodlænke, medmindre det
vurderes mere formålstjenligt, at udstationering sker til ud-
slusningspladser i eller uden for kriminalforsorgen. Det kan
eksempelvis være sager, hvor den indsatte ikke har egnet
bopæl, eller hvor personer i indsattes husstand ikke vil gi-
ve samtykke til, at der sker udstationering til egen bopæl
med fodlænke. Der kan også være tale om sager, hvor den
indsatte har behov for pædagogisk støtte, som personalet i
en institution, hvor der er etableret udslusningspladser, kan
give den pågældende under udstationering.
Tilsvarende vil gøre sig gældende, hvis afsoneren undtagel-
sesvis skal udstationeres direkte fra et lukket fængsel, eller
hvor den indsatte har afsonet i lang tid, og hvor det vurde-
res, at den indsatte har brug for en mere gradvis overgang
fra fængsel til egen bopæl med fodlænke, og det derfor fin-
des mest formålstjenligt, hvis den pågældende indlednings-
vis udstationeres til en institution, hvor der er etableret ud-
slusningspladser.
Selvom det på det tidspunkt, hvor der resterer otte måneder
til forventet prøveløsladelse, vurderes mere formålstjenligt,
at den indsatte udstationeres til en institution, hvor der er
etableret udslusningspladser, kan forholdene ændre sig i lø-
bet af udstationeringen, således at det på et senere tidspunkt
vurderes, at den pågældende bør udstationeres til egen bo-
pæl med fodlænke.
Det foreslås med § 50 a, stk. 1, nr. 1, at det er en betingelse
for udstationering, at en tredjedel af straffen er udstået. Det
har i den forbindelse ikke betydning, hvor straffen er udstå-
et.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at indsatte kun vil
kunne udstationeres til egen bopæl under intensiv overvåg-
ning og kontrol eller til udslusningspladser, hvis en tredjedel
af straffen er udstået. Den tid, som den indsatte har været
placeret i arresthus, herunder som varetægtsarrestant, samt
den tid, som den pågældende har været anbragt i anden
institution efter § 78 i straffuldbyrdelsesloven, indgår i be-
regningen.
Det foreslås med § 50 a, stk. 1, nr. 2, at det er en betingelse
for udstationering, at der ikke skønnes at være risiko for
misbrug af udstationeringen.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der ikke kan
træffes afgørelse om udstationering til egen bopæl under
intensiv overvågning og kontrol eller til udslusningspladser,
hvis der skønnes at være risiko for misbrug af udstationerin-
gen. Der bør således f.eks. ikke træffes afgørelse om udsta-
tionering, hvis den dømte, f.eks. på grund af et massivt alko-
holmisbrug eller misbrug af euforiserende stoffer eller andre
stoffer, der er forbudt efter den almindelige lovgivning, vur-
deres at være ude af stand til at overholde de vilkår, der
gælder for udstationering. Et yderligere eksempel på en sag,
hvor der vil kunne foreligge misbrugsrisiko, kan være, hvis
en indsat er dømt for vold mod sin nabo og ikke har været
på fri fod mellem dom og afsoning. I en sådan sag vil det
helt klare udgangspunkt være, at den indsatte ikke vil kunne
udstationeres til samme bopæl med fodlænke. Tilsvarende
vil en indsat, som har fået udgangskarantæne eksempelvis
pga. ny kriminalitet begået under udgang, eller som i øvrigt
55
har begået kriminalitet under afsoningen, som det helt klare
udgangspunkt heller ikke kunne udstationeres på grund af
risikoen for misbrug af udstationeringen.
Det foreslås med § 50 a, stk. 1, nr. 3, at det er en betingelse
for udstationering, at hensynet til retshåndhævelsen ikke i
øvrigt taler imod udstationering.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der ikke vil
kunne træffes afgørelse om udstationering til egen bopæl
under intensiv overvågning og kontrol eller til udslusnings-
pladser, hvis hensynet til retshåndhævelse i øvrigt – dvs. ud
over misbrugsrisikoen – taler imod udstationering. I vurde-
ringen af misbrugsrisikoen og hensynet til retshåndhævelsen
vil bl.a. skulle indgå kriminalitetens art og straffens længde
og eventuelle tidligere straffe, disciplinærsager under afso-
ning, udelukkelser fra fællesskab, overførsler fra åbent til
lukket fængsel, sager om stofmisbrug samt udgangsmisbrug
med deraf følgende udgangskarantæne.
Efter den foreslåede ordning vil det ikke være et krav, at den
indsatte lever op til de almindelige betingelser for udgang
efter straffuldbyrdelseslovens § 46.
Det foreslås med § 50 a, stk. 2, at udstationering efter stk. 1
tidligst kan ske 8 måneder før forventet prøveløsladelse.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der tidligst vil
kunne ske udstationering efter det foreslåede § 50 a, stk. 1,
8 måneder før forventet prøveløsladelse. Det gælder alle for-
mer for prøveløsladelse efter afsoning af tidsbestemt straf,
således § 79 a, stk. 1, § 79 a, stk. 2, eller § 79 d, stk. 1, i
straffuldbyrdelsesloven.
Der ligger heri en betingelse om, at der skal være en for-
ventning om, at den indsatte vil opfylde betingelserne for
prøveløsladelse. Denne betingelse vil skulle være opfyldt i
hele udstationeringsperioden. Indsatte, som først forventes
løsladt ved endt straf, fordi prøveløsladelse skønnes utilrå-
delig, vil ikke kunne udstationeres efter den foreslåede be-
stemmelse.
Indsatte, som er udstationeret til egen bopæl under intensiv
overvågning og kontrol eller en institution, hvor der er etab-
leret udslusningspladser, vil dog fortsat opfylde betingelser-
ne for udstationering, hvis de i udstationeringsperioden uden
egen skyld ophører med at opfylde betingelserne for prøve-
løsladelse, selvom udstationeringsperioden derfor vil blive
udstrakt til mere end 8 måneder. Hvis den indsatte derimod
selv er skyld i, at betingelserne for prøveløsladelse ikke
længere er opfyldt, vil udgangspunktet være, at der skal ske
tilbagekaldelse af tilladelsen til udstationering, og at den
indsatte dermed skal tilbageføres til Færøerne Arrest med
henblik på afsoning af reststraffen.
Såfremt forholdene ændrer sig efter afslag på prøveløsladel-
se, således at den indsatte senere opfylder betingelserne for
prøveløsladelse, vil betingelsen om, at der skal være en
forventning om, at den indsatte vil opfylde betingelserne for
prøveløsladelse, være opfyldt.
Det foreslås med § 50 a, stk. 3, at udstationering til egen
bolig under intensiv overvågning og kontrol efter stk. 1 for-
udsætter, at der er sikret den indsatte passende beskæftigelse
og underhold.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at en person,
der ikke har en form for beskæftigelse, som udgangspunkt
ikke vil kunne udstationeres til egen bopæl under intensiv
overvågning og kontrol. Beskæftigelseskravet er begrundet
i resocialiseringshensyn. Om den dømte er beskæftiget som
lønmodtager, selvstændig erhvervsdrivende, studerende eller
lignende er uden betydning. Den dømtes arbejde, uddannel-
se eller lignende bør som udgangspunkt have et tidsmæssigt
omfang af minimum 20 timer og maksimalt 37 timer ugent-
lig.
Beskæftigelseskravet vil dog kunne anses for opfyldt ved
deltagelse i dagcenteraktiviteter, programvirksomhed i kri-
minalforsorgens regi eller lignende. Det samme kan gøre
sig gældende, hvis det f.eks. er nødvendigt at den indsatte
passer egne børn, alvorligt syge familiemedlemmer eller
er beskæftiget med en anden aktivitet, som fastlægges i
forbindelse med udstationeringen. I sådanne tilfælde kan
beskæftigelseskravet anses for opfyldt, uanset at den pågæl-
dendes beskæftigelsesaktivitet udgør mindre end 20 timer
ugentlig. Under alle omstændigheder vil det være en betin-
gelse for udstationering til egen bolig med fodlænke, at den
indsatte har et forsørgelsesgrundlag.
Det foreslås med § 50 a, stk. 4, at udstationering til egen
bopæl under intensiv overvågning og kontrol efter stk. 1
desuden forudsætter, at den indsattes boligforhold er af en
sådan beskaffenhed, at udstationeringen kan gennemføres,
og at personer over 18 år, der har samme bopæl som den
indsatte, meddeler samtykke dertil.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der ikke vil
kunne ske udstationering til egen bopæl under intensiv over-
vågning og kontrol, hvis ikke den indsattes boligforhold er
af en sådan beskaffenhed, at udstationeringen kan gennem-
føres, og hvis ikke de personer over 18 år, der har samme
bopæl som den indsatte, meddeler samtykke hertil.
Udstationering til egen bopæl under intensiv overvågning og
kontrol er en alternativ måde at udstå en idømt fængselsstraf
på, og derfor bør denne afsoningsform indebære stort set
samme begrænsning i den dømtes bevægelsesfrihed som
strafafsoning i et fængsel. Dette forudsætter ikke blot, at
den dømte har en bolig, hvor den pågældende kan pålægges
56
at opholde sig under udståelsen, men ligeledes, at boligen
er af en sådan beskaffenhed, at det er praktisk muligt at
kontrollere, om den pågældende i udstationeringsperioden
opholder sig på bopælen i de tidsrum, som tilsynsmyndighe-
den foreskriver.
Bor den dømte f.eks. på hotel, herberg, i campingvogn el-
ler lignende boligforhold af midlertidig karakter, vil denne
betingelse som udgangspunkt ikke være opfyldt. Der må
imidlertid i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret vurde-
ring af den dømtes boligforhold med henblik på at afklare,
om udstationering kan finde sted til egen bopæl med den
fornødne intensive overvågning og kontrol. Den modtager,
der som led i den elektroniske overvågning og kontrol med
den dømte skal placeres i dennes hjem, skal tilsluttes strøm-
forsyningen, hvorfor det er et krav, at der i den dømtes bolig
er indlagt strøm. Er dette ikke tilfældet, kan der ikke ske
udstationering til egen bopæl under intensiv overvågning og
kontrol.
Det er endvidere en betingelse for udstationering til egen
bopæl, at personer, der har samme bopæl som den dømte, og
som er over 18 år, meddeler samtykke til, at udstationering
kan finde sted på den fælles bopæl. Samtykke fra f.eks. den
dømtes ægtefælle, samlever, hjemmeboende børn over 18
år m.fl., der er direkte berørt af den dømtes udstationering
til bopælen, vil således skulle indhentes. Dette skyldes, at
der i boligen skal installeres elektronisk overvågningsudstyr,
ligesom den overvågning og kontrol, der vil finde sted i ud-
stationeringsperioden, bl.a. består i uanmeldte kontrolbesøg
på bopælen. Disse foranstaltninger nødvendiggør, at krimi-
nalforsorgen har adgang til den dømtes bopæl.
Til § 50 b
Straffuldbyrdelsesloven indeholder ingen regler om, at ju-
stitsministeren fastsætter nærmere regler om udstationering
til egen bopæl under intensiv overvågning og kontrol og til
udslusningspladser etableret i eller uden for kriminalforsor-
gen.
Det foreslås med § 50 b, at justitsministeren fastsætter nær-
mere regler om udstationering til egen bopæl under intensiv
overvågning og kontrol og til udslusningspladser, herunder
om behandling af sager om udstationering, om vilkår, om
kontrol og tilsyn mv., og om tilbagekaldelse af tilladelser til
udstationering.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der i medfør af
den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil blive fastsat
nærmere regler om udstationering. Der vil i den forbindelse
blive fastsat regler om behandlingen af sager om udstatione-
ring. Der vil derudover blive fastsat regler om vilkår for
udstationering, herunder at der i den sidste halvdel af udsta-
tioneringsperioden vil kunne fastsættes lempeligere vilkår.
Der vil i forbindelse med udstedelsen af regler i medfør af
den foreslåede § 50 b skulle tages højde for de færøske for-
hold, herunder således at ordningen indrettes under hensyn-
tagen til de kapacitetsmæssige forhold i kriminalforsorgen.
Dømte, der udstationeres til en institution, hvor der er etab-
leret udslusningspladser, vil med den foreslåede ordning
som udgangspunkt blive undergivet de samme regler, som
gælder for udgang fra åbent fængsel (fængselsvilkår) i den
første del af udstationeringsperioden, mens de i den sidste
del af udstationeringsperioden typisk vil være undergivet de
regler for udgang, der gælder for udslusningspladser (sva-
rende til de gældende institutionsvilkår).
Dømte, der udstationeres til egen bopæl under intensiv over-
vågning og kontrol, vil med den foreslåede ordning i den
første del af udstationeringsperioden som udgangspunkt bli-
ve undergivet fodlænkevilkår, mens den dømte i sidste del
af perioden typisk vil være undergivet lempeligere vilkår
i form af vilkår om natfodlænke, hvor det overvåges, om
den pågældende er hjemme om natten. Der vil endvidere
blive fastsat nærmere regler om tilsynet med dømte, der
udstationeres til egen bopæl under intensiv overvågning og
kontrol. Der vil i den forbindelse blive fastsat nærmere
regler om tilsynets gennemførelse, herunder om tilsynets
iværksættelse, kontakthyppighed, elektronisk overvågning,
kontrolbesøg, foretagelse af udåndingsprøver og urinprøver
mv. Der vil desuden blive fastsat regler om tilbagekaldelse
af tilladelser til udstationering, herunder betingelser for til-
bagekaldelse, samt virkningen af en tilbagekaldelse.
Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 111, stk. 1, at
afgørelser, der træffes af en myndighed inden for kriminal-
forsorgen, ikke kan påklages til højere administrativ myn-
dighed, jf. dog stk. 3. Der vil endelig i medfør af § 111,
stk. 3, i loven blive fastsat en administrativ klageadgang for
afslag på udstationering efter den foreslåede § 50 a.
Der henvises til pkt. 2.2.2.2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 50 c
Ifølge den gældende § 50 a, stk. 1, kan justitsministeren
iværksætte forsøgsordninger med udgang i form af frigang
eller udstationering til institutioner m.v. på Færøerne uden
for kriminalforsorgen. Ifølge § 50 a, stk. 2, kan justitsmini-
steren fastsætte nærmere regler om forsøg efter stk. 1, her-
under om at de tidsmæssige betingelser, der kan fastsættes i
henhold til § 50, stk. 1, ikke skal være opfyldt.
Den foreslås med § 50 c, stk. 1, at justitsministeren kan
iværksætte forsøgsordninger med udgang i form af frigang.
Den foreslåede bestemmelse er en delvis videreførelse af
57
den gældende bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 50
a. Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at justitsmini-
steren fortsat kan iværksætte forsøgsordninger med udgang
i form af frigang. Da de foreslåede § 50 a og § 50 b vil
indebære en permanent ordning, hvorefter indsatte bl.a. kan
udstationeres til udslusningspladser i institutioner mv. på
Færøerne uden for kriminalforsorgen, videreføres den del af
bestemmelsen, der angår bemyndigelse til at iværksætte for-
søgsordninger med udstationering til sådanne institutioner
ikke.
Der lægges således bl.a. op til, at der som forsøg vil kun-
ne tilbydes udgang i form af frigang til undervisning og
beskæftigelse, herunder hvis formålet er at understøtte en
gradvis overgang tilbage til friheden på Færøerne, uden at
de tidsmæssige betingelser, der er fastsat i medfør af § 50,
stk. 1, er opfyldt, og at frigang vil kunne ske ved udsta-
tionering til en institution uden for kriminalforsorgen. En
forsøgsordning vil udgøre et supplement til de regler for
udgang, der fastsættes efter § 50, stk. 1, og vil bl.a. kunne
finde anvendelse i forhold til unge afsonere.
Det foreslås med § 50 c, stk. 2, at justitsministeren fastsætter
nærmere regler om forsøg efter stk. 1, herunder om, at de
tidsmæssige betingelser, der kan fastsættes i henhold til §
50, stk. 1, ikke skal være opfyldt.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af gælden-
de ret og vil indebære, at justitsministeren kan fastsætte
nærmere regler om forsøg efter stk. 1, herunder om, at de
tidsmæssige betingelser, der kan fastsættes efter § 50, stk. 1,
ikke skal være opfyldt.
Til nr. 9 (kapitel 13 a)
Straffuldbyrdelsesloven indeholder ikke nogen regler om
fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning
og kontrol.
Det foreslås, at der efter kapitel 13 indsættes et kapitel 13
a med overskriften »Fuldbyrdelse af straf på bopælen under
intensiv overvågning og kontrol«. De foreslåede bestemmel-
ser i §§ 78 a-78 f indeholder forskellige bestemmelser om
fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning
og kontrol.
Til § 78 a
Det foreslås med § 78 a, stk. 1, at justitsministeren eller
den, der bemyndiges dertil, efter ansøgning fra personer,
der er idømt fængselsstraf i indtil 6 måneder, kan meddele
tilladelse til, at straffen udstås på bopælen under intensiv
overvågning og kontrol efter reglerne i lovens §§ 78 b-78 f.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at justitsministe-
ren, eller den der bemyndiges dertil, kan meddele tilladelse
til, at personer, der er idømt en fængselsstraf i indtil 6 må-
neder, kan udstå straffen på bopælen under intensiv overvåg-
ning og kontrol efter reglerne i de foreslåede §§ 78 b-78 f.
Kompetencen til at træffe afgørelse efter § 78 a, stk. 1, vil
blive henlagt til kriminalforsorgen. Tilladelse til strafudstå-
else på bopælen vil udelukkende kunne meddeles personer,
der er idømt en ubetinget fængselsstraf. Det er ikke et krav,
at den ubetingede fængselsstraf, som ansøgningen vedrører,
er idømt ved samme dom, når blot den samlede fængsels-
straf, som den pågældende skal afsone, ikke overstiger 6
måneder. Det vil endvidere være muligt at give tilladelse til,
at en person, der idømmes en såkaldt kombinationsdom, jf.
straffelovens § 58, afsoner den ubetingede del af straffen
på bopælen med elektronisk fodlænke i det omfang, den
ubetingede del ikke overstiger 6 måneder.
Er en person før, samtidig med eller efter idømmelsen af
den fængselsstraf, som den pågældende ønsker at udstå på
bopælen, idømt straf af bøde eller har pågældende vedtaget
bødestraf, vil en sådan bødestraf endvidere ikke afskære den
pågældende fra at kunne blive meddelt tilladelse til at udstå
fængselsstraf på bopælen med elektronisk fodlænke mv. Til-
ladelse til afsoning på bopælen vil ikke kunne meddeles
personer på 15-17 år, der som et alternativ til fængselsstraf
er idømt en såkaldt ungdomssanktion efter straffelovens §
74 a. Heller ikke personer, som skal afsone forvandlings-
straf, jf. straffelovens § 53, vil kunne meddeles tilladelse til
afsoning med fodlænke. Endelig vil en person, der har flere
uafsonede domme, som sammenlagt overstiger 6 måneders
fængsel, ikke kunne få tilladelse til at afsone straffen helt
eller delvist på bopælen med elektronisk fodlænke.
Der henvises til pkt. 2.2.1.2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Det foreslås med § 78 a, stk. 2, at justitsministeren fastsæt-
ter regler om den administrative behandling af ansøgninger
om strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning
og kontrol. Justitsministeren vil i forbindelse hermed kunne
bestemme, at der kun tillægges ansøgninger indgivet inden
udløbet af bestemte frister opsættende virkning, således at
fuldbyrdelsen udsættes.
Den forslåede bestemmelse vil medføre, at justitsministeren
bemyndiges til at udstede regler om den administrative be-
handling af ansøgninger om strafudståelse på bopælen under
intensiv overvågning og kontrol. Justitsministeren vil i for-
bindelse hermed kunne bestemme, at der kan tillægges an-
søgninger indgivet inden udløbet af bestemte frister opsæt-
tende virkning, således at straffuldbyrdelsen udsættes. De
administrative forskrifter, som vil blive udstedt i medfør
af det foreslåede § 78 a, stk. 2, vil i vidt omfang svare
til de administrative regler, der er udstedt i medfør af de
58
gældende bestemmelser i straffuldbyrdelseslovens §§ 11 og
12 om udsættelse af straffuldbyrdelsen, jf. ovenfor under
pkt. 2.2.1.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 78 b
Det foreslås med § 78 b, at der kan meddeles tilladelse
til strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning
og kontrol, hvis betingelserne i § 78, stk. 1, nr. 1-3, er
opfyldt. Der henvises til bemærkningerne til § 78 b, stk. 1,
nr. 1-3, nedenfor.
Det foreslås i § 78 b, stk. 1, nr. 1, at der kan meddeles
tilladelse til strafudståelse på bopælen under intensiv over-
vågning og kontrol, hvis den dømtes boligforhold er af en
sådan beskaffenhed, at straffuldbyrdelse på bopælen kan
gennemføres under intensiv overvågning og kontrol.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at det er en betin-
gelse for, at der kan meddeles tilladelse til strafudståelse
på bopælen under intensiv overvågning og kontrol, at den
dømtes boligforhold er af en sådan beskaffenhed, at straf-
fuldbyrdelse på bopælen kan gennemføres under intensiv
overvågning og kontrol.
Bor den dømte f.eks. på hotel, herberg, i campingvogn el-
ler lignende boligforhold af midlertidig karakter, vil denne
betingelse som udgangspunkt ikke være opfyldt. Der må
imidlertid i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret vurde-
ring af den dømtes boligforhold med henblik på at afklare,
om straffuldbyrdelsen kan finde sted under den fornødne
intensive overvågning og kontrol.
Den modtager, der som led i den elektroniske overvågning
og kontrol med den dømte skal placeres i dennes hjem, skal
tilsluttes strømforsyningen, hvorfor det er et krav, at der i
den dømtes bolig er indlagt strøm. Er dette ikke tilfældet,
må den dømte meddeles afslag på sin ansøgning.
Det foreslås i § 78 b, stk. 1, nr. 2, at tilladelse til strafudstå-
else på bopælen under intensiv overvågning og kontrol kan
meddeles, hvis den dømtes beskæftigelsesforhold i form af
arbejde, uddannelse eller lignende er af en sådan beskaffen-
hed, at straffuldbyrdelsen kan gennemføres under intensiv
overvågning og kontrol.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at det er en betin-
gelse for strafudståelse på bopælen under intensiv overvåg-
ning og kontrol, at den dømtes beskæftigelsesforhold er af
en sådan beskaffenhed, at straffuldbyrdelsen kan gennemfø-
res under intensiv overvågning og kontrol. Om den dømte er
beskæftiget som lønmodtager, selvstændig erhvervsdriven-
de, studerende eller lignende er uden betydning. Den dømtes
arbejde, uddannelse eller lignende bør som udgangspunkt
have et tidsmæssigt omfang af minimum 20 timer og mak-
simalt 37 timer ugentlig. Som anført ovenfor under pkt.
2.2.1.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, vil en
person, der er arbejdsløs, som udgangspunkt ikke kunne
meddeles tilladelse til strafudståelse på bopælen med elek-
tronisk fodlænke mv.
Det foreslås i § 78 b stk. 1, nr. 3, at tilladelse til strafudstå-
else på bopælen under intensiv overvågning og kontrol kan
meddeles, hvis personer, der har samme bopæl som den
dømte, og som er over 18 år, meddeler samtykke til, at
straffuldbyrdelsen kan finde sted på den fælles bopæl.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at det er en betin-
gelse for strafudståelse på bopælen under intensiv overvåg-
ning og kontrol, at personer, der har samme bopæl som den
dømte, og som er over 18 år, meddeler samtykke til, at straf-
fuldbyrdelsen kan finde sted på bopælen. Som anført under
pkt. 2.2.1.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er
samtykke bl.a. nødvendigt, fordi der i boligen skal instal-
leres elektronisk overvågningsudstyr, ligesom den overvåg-
ning og kontrol, der vil finde sted i fuldbyrdelsesperioden,
består i uanmeldte kontrolbesøg på bopælen m.v.
Det foreslås i § 78 b, stk. 2, at personer, der er idømt fæng-
selsstraf i 30 dage eller derunder, undtages fra reglen i det
foreslåede § 78 b, stk. 1, nr. 2, om, at tilladelse til afsoning
i fodlænke kun kan meddeles, hvis den dømtes beskæftigel-
sesforhold i form af arbejde, uddannelse eller lignende er af
en sådan beskaffenhed, at straffuldbyrdelse på bopælen kan
gennemføres under intensiv overvågning og kontrol.
Der vil med bestemmelsen dog ikke være noget til hinder
for, at dømte er i beskæftigelse under fodlænkeafsoning af
en straf på 30 dages fængsel eller derunder.
Bestemmelsen indebærer endvidere, at der skabes mulighed
for konkret at dispensere fra beskæftigelseskravet i særlige
tilfælde, hvor den dømtes beskæftigelsessituation taler for
det. Der tænkes i den forbindelse særligt på pensionister,
førtidspensionister, efterlønsmodtagere mv., som varigt er
uden for arbejdsmarkedet. Der tænkes endvidere på eksem-
pelvis langtidssygemeldte, hvis sygemeldingen forventes at
række ud over afsoningen.
Herudover vil dispensationsadgangen kunne anvendes i til-
fælde, hvor den dømte under afsoningen i fodlænke ufrivil-
ligt bliver arbejdsløs (uforskyldt ledighed), og det ikke er
muligt at skaffe nogen form for alternativ beskæftigelse. En-
delig vil der kunne dispenseres fra beskæftigelseskravet i
tilfælde, hvor den dømte skal afsone op til og med 6 ugers
fængselsstraf, og man ved at lægge afsoningen i en feriepe-
riode, under afspadsering, under orlov el.lign. kan forhindre,
at den dømte mister sin beskæftigelse på grund af afsonin-
gen. Der henvises til pkt. 2.2.1.2.3 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
59
Det foreslås i § 78 b, stk. 3, at tilladelse til udståelse af
fængselsstraf på bopælen under intensiv overvågning og
kontrol nægtes meddelt, hvis særegne hensyn til retshånd-
hævelsen undtagelsesvis kræver dette, eller hvis denne fuld-
byrdelsesform som følge af den dømtes forhold ikke findes
hensigtsmæssig.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at tilladelse til af-
soning af fængselsstraf på bopælen med elektronisk fodlæn-
ke endvidere vil kunne nægtes i helt enkeltstående konkrete
tilfælde, hvis særegne hensyn til retshåndhævelsen undtagel-
sesvis kræver dette. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis
den pådømte kriminalitet er af en sådan karakter, at afsoning
af dommen i fodlænke vil være uforeneligt med hensynet til
retshåndhævelsen, selvom den idømte straf ikke overstiger 6
måneder. Der vil være tale om en yderst snæver mulighed
for afvisning, som ikke tænkes anvendt, medmindre der
er tale om, at særegne retshåndhævelseshensyn kræver, at
straffen ikke afsones i fodlænke.
Om en tilladelse til strafudståelse på bopælen med elektro-
nisk fodlænke mv. skal nægtes meddelt efter denne bestem-
melse, må bero på en konkret vurdering af den dømtes for-
hold i hvert enkelt tilfælde.
Det foreslås i § 78 b, stk. 4, 1. pkt., at kriminalforsorgen til
brug for afgørelsen af, om den dømte opfylder betingelserne
i stk. 1, foretager en nærmere undersøgelse af den dømtes
forhold, herunder vedkommendes boligforhold, beskæftigel-
sesforhold samt fysiske og psykiske tilstand.
Undersøgelsen har ikke kun til formål at afdække, om den
dømte opfylder de i stk. 1, nr. 1-3, nævnte betingelser, men
ligeledes til formål at afdække, om den dømtes personlige
forhold gør straffuldbyrdelse på bopælen uhensigtsmæssig.
Det foreslås i § 78 b, stk. 4, 2. pkt., at kriminalforsorgen,
hvis denne finder det fornødent, kan udtage udåndingsprø-
ver og urinprøver i forbindelse med egnethedsundersøgelsen
af den dømte.
Udtagelse af sådanne prøver har til formål at afdække, om
den dømte har et behandlingskrævende alkoholmisbrug el-
ler andet misbrug, f.eks. misbrug af euforiserende stoffer
eller lignende, jf. pkt. 2.2.1.2.4 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Det foreslås i § 78 b, stk. 5, at tilladelse til strafudståelse på
bopælen ikke kan meddeles, hvis den dømte ikke medvirker
til den nævnte undersøgelse i det foreslåede § 78 b, stk. 4.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at den dømtes næg-
telse af at deltage i den i det foreslåede § 78 b, stk. 4, nævn-
te undersøgelse kan medføre, at den pågældende meddeles
afslag på sin ansøgning om tilladelse til at udstå den idøm-
te fængselsstraf på bopælen med elektronisk fodlænke mv.
Dette gælder ikke kun i tilfælde, hvor den dømte inden un-
dersøgelsens iværksættelse tilkendegiver, at den pågældende
ikke ønsker at medvirke ved undersøgelsens foretagelse, el-
ler hvor den dømte udebliver herfra, men ligeledes i tilfæl-
de, hvor den dømte ikke samarbejder ved undersøgelsens
foretagelse.
Til § 78 c
Det foreslås i § 78 c, stk. 1, at der kan meddeles tilladelse
til stafudståelse på bopælen under intensiv overvågning og
kontrol på vilkår af, at den dømte i fuldbyrdelsesperioden
opfylder vilkårene nævnt i § 78 c, stk. 1, nr. 1-8.
Det foreslås i § 78 c, stk. 1, nr. 1, at det er et vilkår for
tilladelse til strafudståelse på bopælen under intensiv over-
vågning og kontrol, at den dømte i fuldbyrdelsesperioden
ikke begår strafbart forhold.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den dømte
i fuldbyrdelsesperioden ikke må begå noget strafbart for-
hold. Dette vilkår svarer til, hvad der f.eks. gælder for døm-
te, der prøveløslades, jf. straffuldbyrdelseslovens § 79 b, stk.
1, dømte, der meddeles tilladelse til udsættelse af straffuld-
byrdelsen, jf. straffuldbyrdelseslovens § 13, stk. 1, og døm-
te, der meddeles tilladelse til midlertidigt eller for hele eller
resten af straffetiden at anbringes på hospital, i familiepleje,
i egnet hjem eller institution, jf. straffuldbyrdelseslovens §
78, stk. 3.
Det foreslås med § 78 c, stk. 1, nr. 2, at det er et vilkår for
tilladelse til strafudståelse på bopælen under intensiv over-
vågning og kontrol, at den dømte i fuldbyrdelsesperioden
kun forlader sin bopæl inden for de af kriminalforsorgsom-
rådet fastsatte tidsrum.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den dømte i
fuldbyrdelsesperioden kun må forlade sin bopæl inden for
de af tilsynsmyndigheden fastsatte tidsrum. Forlader den
dømte sin bopæl på tidspunkter, hvor den pågældende har
pligt til at opholde sig dér, vil den dømte efter omstændighe-
derne kunne straffes efter straffelovens § 124 (fangeflugt).
Det foreslås i § 78 c, stk. 1, nr. 3, at det er et vilkår for
tilladelse til strafudståelse på bopælen under intensiv over-
vågning og kontrol, at den dømte i fuldbyrdelsesperioden
kun forlader sin bopæl for at deltage i aktiviteter, som krimi-
nalforsorgsområdet har godkendt.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at den dømte i
fuldbyrdelsesperioden kun må forlade sin bopæl for at delta-
ge i aktiviteter, som tilsynsmyndigheden har godkendt. Som
60
anført ovenfor under pkt. 2.2.1.2.5 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger, skal tilsynsmyndigheden i samarbejde
med den dømte inden fuldbyrdelsens iværksættelse udarbej-
de et aktivitetsskema for den dømte, hvoraf det vil fremgå,
inden for hvilke tidsrum den dømte har pligt til at ophol-
de sig på bopælen, inden for hvilke tidsrum den dømte
skal befinde sig på sit arbejde, uddannelsesinstitution eller
lignende, inden for hvilke tidsrum den dømte kan forlade
sin bopæl med henblik på foretagelse af personlige indkøb,
tøjvask mv., inden for hvilke tidsrum den dømte kan forlade
sin bopæl på aktivitetsfri dage, inden for hvilke tidsrum den
pågældende kan forlade sin bopæl med henblik på deltagelse
i resocialiserende aktiviteter eller af humanitære eller fami-
liære grunde, og inden for hvilke tidsrum den dømte skal
deltage i programvirksomhed, behandling og kontrolbesøg
hos tilsynsmyndigheden mv.
Det forslås i § 78 c, stk. 1, nr. 4, at det er et vilkår for
tilladelse til strafudståelse på bopælen under intensiv over-
vågning og kontrol, at den dømte i fuldbyrdelsesperioden
ikke indtager alkohol, euforiserende stoffer eller andre stof-
fer, der er forbudt efter den almindelige lovgivning.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at den dømte i fuld-
byrdelsesperioden ikke må indtage alkohol, euforiserende
stoffer eller andre stoffer, der er forbudt efter den almindeli-
ge lovgivning, herunder f.eks. anabolske steroider.
Det foreslås i § 78 c, stk. 1, nr. 5, at det er et vilkår for
tilladelse til strafudståelse på bopælen under intensiv over-
vågning og kontrol, at den dømte i fuldbyrdelsesperioden
ikke helt eller delvist udebliver fra sit arbejde, uddannelse
eller lignende.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at den dømte i
fuldbyrdelsesperioden ikke må udeblive helt eller delvis fra
sit arbejde, uddannelse eller lignende. Kan den dømte ikke
møde på arbejde, f.eks. på grund af sygdom eller lignende,
skal den pågældende straks underrette tilsynsmyndigheden
herom.
Det foreslås i § 78 c, stk. 1, nr. 6, at det er et vilkår for
tilladelse til strafudståelse på bopælen under intensiv over-
vågning og kontrol, at den dømte i fuldbyrdelsesperioden ef-
terkommer pålæg fra kriminalforsorgsområdet om deltagelse
i et program, der skønnes egnet til at forbedre den dømtes
muligheder for fremover at leve en kriminalitetsfri tilværel-
se.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære et vilkår om, at
den dømte efterkommer pålæg fra kriminalforsorgen om
deltagelse i et program, der skønnes egnet til at forbedre
den dømtes muligheder for fremover at leve en kriminali-
tetsfri tilværelse. Hvilken programvirksomhed, den dømte
pålægges at deltage i, samt programvirksomhedens tidsmæs-
sige udstrækning, afgøres af tilsynsmyndigheden efter en
konkret vurdering af den dømtes behov for bistand, støtte
og vejledning. Programvirksomhedens tidsmæssige omfang
vil ligeledes afhænge af en konkret vurdering af den dømtes
behov.
Der vil dog som udgangspunkt være tale om 8 timers
programundervisning pr. afsoning. Tilsynsmyndigheden kan
også undlade at pålægge et sådant vilkår, hvis det efter til-
synsmyndighedens skøn må antages, at den dømte ikke vil
have udbytte af at deltage i et program. Det bemærkes i den
forbindelse, at der fortsat vil kunne fastsættes andre vilkår,
som findes hensigtsmæssige, f.eks. vilkår om at den dømte
undergiver sig misbrugsbehandling i afsoningsperioden.
Det foreslås i § 78 c, stk. 1, nr. 7, at det er et vilkår for
tilladelse til straf-udståelse på bopælen under intensiv over-
vågning og kontrol, at den dømte i fuldbyrdelsesperioden
undergiver sig kriminalforsorgens tilsyn og kontrol, herun-
der elektronisk kontrol m.v., og overholder de forskrifter,
som kriminalforsorgen fastsætter til gennemførelse af tilsy-
net.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære et vilkår om, at
den dømte i fuldbyrdelsesperioden undergiver sig kriminal-
forsorgens tilsyn og kontrol, herunder elektronisk kontrol
mv., samt overholder de forskrifter, som kriminalforsorgen
fastsætter til gennemførelsen af tilsynet. Om tilsynet og kon-
trollen med den dømte i fuldbyrdelsesperioden, herunder om
teknikken med den elektroniske overvågning, henvises til
2.2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i § 78 c, stk. 1, nr. 8, at det er et vilkår for
tilladelse til strafudståelse på bopælen under intensiv over-
vågning og kontrol, at den dømte i fuldbyrdelsesperioden
holder kriminalforsorgsområdet underrettet om forhold af
betydning for straffuldbyrdelsen på bopælen og møder op
hos kriminalforsorgsområdet efter dennes nærmere bestem-
melse.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære et vilkår om, at
den dømte i fuldbyrdelsesperioden holder tilsynsmyndighe-
den underrettet om forhold af betydning for straffuldbyrdel-
sen på bopælen samt møder op hos tilsynsmyndigheden ef-
ter dennes nærmere bestemmelse.
Som anført under pkt. 2.2.1.2.5 i lovforslagets almindelige
bemærkninger, kan en tilladelse til strafudståelse på bopælen
med elektronisk fodlænke mv. tilbagekaldes, hvis den dømte
ikke længere opfylder betingelserne for at udstå den idømte
fængselsstraf på bopælen, f.eks. fordi den pågældende ikke
længere har egnede boligforhold eller som følge af sine egne
forhold har mistet sin beskæftigelse. Det er derfor fundet
nødvendigt at fastsætte som vilkår, at den dømte skal holde
tilsynsmyndigheden underrettet om forhold af betydning for
61
straffuldbyrdelsen på bopælen. Ligesom det er tilfældet med
antallet af uanmeldte besøg, udtagelse af udåndingsprøver
og urinprøver mv., overlades det til tilsynsmyndigheden at
bestemme konkret i hvert enkelt tilfælde, i hvilket omfang
den dømte skal have pligt til at møde op hos tilsynsmyndig-
heden.
Det foreslås i § 78 c, stk. 2, at der endvidere kan fastsættes
andre vilkår, der findes hensigtsmæssige, herunder vilkår
om, at den dømte i fuldbyrdelsesperioden underkaster sig en
struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling.
Bestemmelsen vil indebære, at der foruden de ovennævnte
vilkår kan fastsættes andre vilkår, der findes hensigtsmæssi-
ge, herunder vilkår om, at den dømte underkaster sig en
struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling. Der henvises
i den forbindelse til pkt. 2.2.1.2.5 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 78 d
Det foreslås i § 78 d, stk. 1, 1. pkt., at kriminalforsorgen
under fuldbyrdelsen fører tilsyn med den dømte, herunder
med overholdelsen af de i § 78 c nævnte vilkår for tilladel-
sen.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kriminalforsor-
gen fører tilsyn med den dømte i fuldbyrdelsesperioden, her-
under med overholdelsen af de i § 78 c nævnte vilkår. Om
tilsynet og kontrollen med den dømte i fuldbyrdelsesperio-
den, herunder om teknikken med den elektroniske overvåg-
ning, henvises til 2.2.6 i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger.
Det foreslås i § 78 d, stk. 1, 2. pkt., at kriminalforsorgen
inden fuldbyrdelsen iværksættes skal vejlede den dømte om
de rettigheder og pligter, som tilsynet og de for fuldbyrdel-
sen fastsatte vilkår indebærer, herunder om virkninger af
vilkårsovertrædelser.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at tilsynsmyndig-
heden, inden fuldbyrdelsen iværksættes, skal vejlede den
dømte om de rettigheder og pligter, som tilsynet og de for
fuldbyrdelsen fastsatte vilkår indebærer, herunder om virk-
ninger af vilkårsovertrædelser.
Det foreslås i § 78 d, stk. 2, at justitsministeren fastsætter
regler om tilsynets gennemførelse, herunder om tilsynets
iværksættelse, kontakthyppighed, elektronisk overvågning,
kontrolbesøg, foretagelse af udåndingsprøver og urinprøver
mv.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at justitsministe-
ren får bemyndigelse til at fastsætte regler om tilsynets
gennemførelse, herunder om tilsynets iværksættelse, kon-
takthyppighed, elektronisk overvågning, kontrolbesøg, fore-
tagelse af udåndingsprøver og urinprøver mv. Bemyndigel-
sen skal bl.a. udnyttes til at fastsætte nærmere regler om
kriminalforsorgens forpligtelser som tilsynsmyndighed.
Der vil i forbindelse med fastsættelsen af reglerne skulle
tages højde for de færøske forhold. Bemyndigelsen vil så-
ledes bl.a. kunne udnyttes til at fastsætte regler om, at et
ugentligt minimumskrav af uanmeldte tilsyns- og kontrolbe-
søg hos dømte, som i Danmark f.eks. er fastsat til minimum
1-3 ugentlige uanmeldte tilsyns- og kontrolbesøg, vil kunne
fraviges i særlige tilfælde, hvor det færøske vejrlig eller
fremkommeligheden på Færøerne nødvendiggør det. Der vil
også kunne fastsættes regler om, at de ordinære tilsyns-
og kontrolbesøg kan erstattes af telefonopkald i de særlige
tilfælde, hvor det færøske vejrlig eller fremkommeligheden
på Færøerne nødvendiggør det. Der vil endvidere kunne
fastsættes lempeligere krav til, hvor hurtigt kriminalforsor-
gen i sådanne særlige tilfælde skal kunne reagere i tilfælde
af alarmer fra overvågningssystemet, hvor det i Danmark
gælder, at kriminalforsorgen som udgangspunkt skal møde
op hos dømte inden 4 timer for at kontrollere alarmer, der
kan indikere svigtende overvågning.
Til § 78 e
Det foreslås i § 78 e, stk. 1, at tilladelse til strafudståelse på
bopælen under intensiv overvågning og kontrol kan tilbage-
kaldes af justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, i
de nævnte tilfælde i de foreslåede § 78 e, stk. 1, nr. 1-4.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at en tilladelse
til strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning og
kontrol kan tilbagekaldes i en række tilfælde.
Kompetencen til at tilbagekalde en sådan tilladelse henlæg-
ges – som det er tilfældet med kompetencen til meddelelse
af tilladelse – til kriminalforsorgsområdet. Det forudsættes,
at kriminalforsorgsområdet kort tid efter modtagelsen af en
indberetning om f.eks. en vilkårsovertrædelse træffer afgø-
relse om, hvorvidt den meddelte tilladelse skal tilbagekal-
des, jf. pkt. 2.2.1.2.6 i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Det foreslås i § 78 e, stk. 1, nr. 1, at tilladelse til strafudstå-
else på bopælen under intensiv overvågning og kontrol kan
tilbagekaldes af justitsministeren eller den, der bemyndiges
dertil, hvis den dømte anmoder derom.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at tilladelse til
strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning og
kontrol kan tilbagekaldes, hvis den dømte anmoder herom.
Det foreslås med § 78 e, stk. 1, nr. 2, at tilladelse til strafud-
62
ståelse på bopælen under intensiv overvågning og kontrol
kan tilbagekaldes af justitsministeren eller den, der bemyn-
diges dertil, hvis den dømte inden fuldbyrdelsens iværksæt-
telse har begået strafbart forhold.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at en tilladelse
til strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning og
kontrol kan tilbagekaldes, hvis den dømte inden fuldbyrdel-
sens iværksættelse har begået strafbart forhold. Om tilbage-
kaldelse bør finde sted, vil afhænge af en konkret vurdering
i hvert enkelt tilfælde, jf. pkt. 2.2.1.2.6 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Er den begåede lovovertrædelse af bagatelagtig karakter –
f.eks. en bøde for kørsel på cykel uden lys eller lignende
– bør tilbagekaldelse ikke finde sted. Tilbagekaldelse bør
i øvrigt ikke ske i tilfælde, hvor straffen for den konkrete
lovovertrædelse ikke overstiger eller vil overstige bøde, se
dog pkt. 2.2.1.2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger
om indtagelse af euforiserende stoffer mv. Er der tale om
en overtrædelse, bør der heller ikke ske tilbagekaldelse,
medmindre den pågældende idømmes eller må antages at
ville blive idømt en fængselsstraf, der – sammenlagt med
den fængselsstraf, som den allerede meddelte tilladelse til
strafudståelse på bopælen vedrører – sammenlagt overstiger
6 måneder, jf. pkt. 2.2.1.2.6 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Det foreslås i § 78 e, stk. 1, nr. 3, at tilladelse til strafudstå-
else på bopælen under intensiv overvågning og kontrol kan
tilbagekaldes af justitsministeren eller den, der bemyndiges
dertil, hvis den dømte på tidspunktet for fuldbyrdelsens
iværksættelse eller under denne frihedsberøves af anden
grund end til fuldbyrdelse af den fængselsstraf, tilladelsen
vedrører.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at tilladelse til
strafudståelse på bopælen med elektronisk fodlænke mv.
tilbagekaldes, hvis den dømte på tidspunktet for fuldbyrdel-
sens iværksættelse eller under denne frihedsberøves af an-
den grund end til fuldbyrdelse af den fængselsstraf, som den
meddelte tilladelse vedrører. En sådan frihedsberøvelse kan
f.eks. bestå i anholdelse eller varetægtsfængsling i mere end
24 timer.
Det foreslås i § 78 e, stk. 1, nr. 4, at tilladelse til strafudstå-
else på bopælen under intensiv overvågning og kontrol kan
tilbagekaldes af justitsministeren, eller den der bemyndiges
dertil, hvis den dømte på tidspunktet for fuldbyrdelsens
iværksættelse eller under denne ikke længere opfylder de
nævnte betingelser i § 78 b, stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en tilladelse
kan tilbagekaldes, hvis den dømte på tidspunktet for straf-
fuldbyrdelsens iværksættelse eller under denne ikke længere
opfylder de i § 78 b, stk. 1, nævnte betingelser for straffuld-
byrdelse på bopælen med elektronisk fodlænke mv. Også
her vil det afhænge af en konkret vurdering, om den skete
ændring i den pågældendes forhold medfører, at det ikke
længere er muligt at gennemføre straffuldbyrdelsen på bo-
pælen, jf. pkt. 2.2.1.2.6 i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger.
Det foreslås i § 78 e, stk. 2, 1. pkt., at en tilladelse til
strafudståelse på bopælen endvidere kan tilbagekaldes, hvis
den dømte under fuldbyrdelsen overtræder et eller flere af
de nævnte vilkår i § 78 c, stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at en tilladelse
til strafudståelse på bopælen tilbagekaldes, hvis den dømte
overtræder de nævnte vilkår i § 78 c, stk. 1.
Det foreslås med § 78 e, stk. 2, 2. pkt., at en tilladelse
til strafudståelse på bopælen endvidere kan tilbagekaldes,
hvis den dømte overtræder et vilkår fastsat i medfør af §
78 c, stk. 2, eller hvis kriminalforsorgens tilsyn og kontrol
med den dømte ikke kan gennemføres på grund af dennes
adfærd.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at tilladelse til
strafudståelse på bopælen kan tilbagekaldes, hvis den dømte
overtræder vilkår fastsat i medfør af § 78 c, stk. 2, eller hvis
kriminalforsorgens tilsyn og kontrol med den dømte ikke
kan gennemføres på grund af dennes adfærd.
Som anført under pkt. 2.2.1.2.6 i lovforslagets almindelige
bemærkninger, afhænger det af et konkret skøn, om der er
sket en vilkårsovertrædelse, der skal medføre tilbagekaldel-
se, men det forudsættes, at tolerancen over for vilkårsover-
trædelser skal være meget lav. Er den dømtes overtrædelse
enkeltstående og helt bagatelagtig, eller foreligger der i
øvrigt særlige omstændigheder, kan tilbagekaldelse af den
meddelte tilladelse til strafudståelse på bopælen undlades.
Der kan desuden efter et konkret skøn anlægges en vis,
forhøjet tolerance over for vilkårsovertrædelser. Det gælder
f.eks. i tilfælde, hvor det konstateres, at den dømte har over-
trådt afsoningsvilkårene ved at indtage en mindre mængde
alkohol. I sådanne tilfælde bør det således være muligt at
undlade at tilbagekalde tilladelsen til fodlænkeafsoningen,
hvis afsoningsforløbet i øvrigt vurderes som velfungerende,
eller hvis tilbagekaldelsen konkret må anses for et uproporti-
onalt indgreb sammenholdt med vilkårsovertrædelsen. Der
henvises til pkt. 2.2.1.2.6 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Det foreslås i § 78 e, stk. 3, at den dømte underrettes snarest
muligt om tilbagekaldelsen af tilladelsen.
63
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at den dømte sna-
rest muligt underrettes om tilladelsens tilbagekaldelse. Det
forudsættes, at den dømte så vidt muligt underrettes om
afgørelsen samme dag, som afgørelsen er truffet. Som an-
ført under pkt. 2.2.1.2.6 i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger, skal den dømte, hvis straffuldbyrdelsen på bopælen
er iværksat på det tidspunkt, hvor tilladelsen tilbagekaldes,
overføres til afsoning af den resterende del af straffen i
umiddelbar forbindelse med, at den pågældende underrettes
om afgørelsen. Er straffuldbyrdelsen endnu ikke iværksat,
skal den dømte indsættes til afsoning i fængsel eller arrest-
hus snarest muligt.
Til § 78 f
Efter det foreslåede i § 78 f, stk. 1, skal den dømte overføres
til fængsel eller arresthus til afsoning af reststraffen, hvis
tilladelse til straffuldbyrdelse på bopælen under intensiv
overvågning og kontrol tilbagekaldes efter fuldbyrdelsens
iværksættelse.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at den dømte skal
overføres til arresthus på Færøerne, hvis tilladelsen til udstå-
else af straf på bopælen under intensiv overvågning og kon-
trol tilbagekaldes efter fuldbyrdelsens iværksættelse. Det be-
mærkes, at der dog også vil kunne ske overførsel til arrest-
hus eller fængsel i Danmark efter straffuldbyrdelseslovens
§ 21, stk. 2. Som anført under pkt. 2.2.1.2.6 i lovforslagets
almindelige bemærkninger, er det forudsat, at der hurtigt
gribes ind over for dømte, hvis tilladelse til strafudståelse på
bopælen tilbagekaldes.
Efter det foreslåede i § 78 f, stk. 2, kan kriminalforsorgsom-
rådet bestemme, at den dømte midlertidigt skal overføres til
arresthus på Færøerne, mens spørgsmålet om tilbagekaldes
behandles.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at tilsynsmyndig-
heden kan bestemme, at den dømte midlertidigt skal over-
føres til arresthus på Færøerne, mens spørgsmålet om tilba-
gekaldelse behandles. Muligheden for at træffe afgørelse
om midlertidig overførsel har til formål at sikre, at dømte,
der har begået åbenbare og alvorlige overtrædelser af de
vilkår, som gælder for straffuldbyrdelse på bopælen, samt
dømte, der ikke længere opfylder betingelserne herfor el-
ler udviser en sådan adfærd, at de nødvendige tilsyns- og
kontrolforanstaltninger ikke kan gennemføres, straks overfø-
res til arresthus på Færøerne. Det bemærkes, at der også
i dette tilfælde vil kunne ske overførsel til arresthus eller
fængsel i Danmark efter straffuldbyrdelseslovens § 21, stk.
2. Der henvises til pkt. 2.2.1.2.6 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Efter det foreslåede i § 78 f, stk. 3, fastsætter justitsministe-
ren regler om overførsel af dømte til fængsel eller arresthus.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at justitsministe-
ren bemyndiges til at fastsætte regler om overførsel af døm-
te til fængsel eller arresthus. Der kan i forbindelse med
fastsættelsen af reglerne tages hensyn til de færøske for-
hold. Der vil henset til den begrænsede kapacitet på Færø-
erne bl.a. kunne fastsættes særlige regler for overførsel til
fængsel eller arrest i de tilfælde, hvor det ikke er muligt
straks at overføre den dømte.
Til nr. 10
Den gældende straffuldbyrdelseslov indeholder ingen regler
om, at en dømt har ret til erstatning, hvis pågældende ufor-
skyldt har udstået straf i for lang tid på bopælen under
intensiv overvågning og kontrol.
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 3 i § 106. Efter den
foreslåede bestemmelse har en dømt, der har udstået straf
på bopælen under intensiv overvågning og kontrol, jf. det
foreslåede kapitel 13 a, ret til erstatning efter reglerne i rets-
plejelovens § 1049, hvis den dømte uforskyldt har udstået
straf i for lang tid.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at en dømt, der
har udstået straf på bopælen under intensiv overvågning og
kontrol, har ret til erstatning efter reglerne i retsplejelovens
§ 1049, hvis den dømte uforskyldt har udstået straf i for lang
tid.
Som anført under pkt. 2.2.1.2.7 i lovforslagets almindelige
bemærkninger, er der tale om en obligatorisk erstatning på
objektivt grundlag.
Til § 3
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2024,
jf. dog stk. 2.
Det foreslås i stk. 2, at justitsministeren fastsætter tidspunk-
tet for ikrafttrædelse af lovens § 1, nr. 148.
Den foreslåede ændring af § 1069 er en konsekvens af æn-
dringen af lov om undersøgelseskommissioner ved lov nr.
671 af 19. april 2021. Denne ændring af lov om undersø-
gelseskommissioner er ikke sat i kraft for Færøerne. Med
hjemmel i det foreslåede stk. 2 kan justitsministeren sætte
ændringen af § 1069 i kraft samtidig med, at ændringen af
lov om undersøgelseskommissioner sættes i kraft for Færø-
erne.
Det foreslås i stk. 3, at lovens § 2, nr. 1-2, 4-5 og 9-10
(dvs. reglerne i det foreslåede kapitel 13 a om fuldbyrdelse
af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol),
64
finder anvendelse på personer, der idømmes fængselsstraf
den 1. maj 2024 eller senere.
Skæringsdatoen for, hvem der kan ansøge om tilladelse til
strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning og
kontrol efter reglerne i det foreslåede kapitel 13 a om fuld-
byrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og
kontrol (personer idømt fængselsstraf den 1. maj 2024 eller
senere), er fastsat med henblik på at sikre, at ordningen kan
finde anvendelse umiddelbart efter lovens ikrafttræden den
1. juli 2024.
65
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I retsplejelov for Færøerne, jf. lov nr. 964 af 26. juni
2020, som ændret ved § 2 i lov nr. 740 af 13. juni 2023,
foretages følgende ændringer:
§ 2. Den Særlige Klageret, jf. den danske retsplejelovs § 1
a, behandler og påkender
1-3) ---
1. I § 2 indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:
»4) klager over advarsler meddelt efter § 74
4) sager om suspension, disciplinærforfølgning og afsked
på grund af sygdom i de i §§ 75, 76, 77 og 87 nævnte
tilfælde,
5) sager efter § 82 om afsked før tilkaldeperiodens udløb
og
6) sager efter § 86 om afsked og ændring af tjenestested.
Nr. 4-6 bliver herefter nr. 5-7.
§ 13. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Sorenskriveren kan meddele andre personer be-
myndigelse til at træffe afgørelser efter § 383, stk. 2, og at
udføre foged-, skifte- og notarialforretninger og faderskabs-
sager, hvis der ikke skal træffes afgørelse i tvistigheder,
og at beslutte, at en part, skønsmand m.v. er undtaget fra
kravet om anvendelse af domstolenes sagsportal, jf. § 187,
stk. 4. Personer, der er bemyndiget til at udføre fogedforret-
ninger, kan dog efter sorenskriverens nærmere bestemmel-
se træffe afgørelser efter § 547, § 551, stk. 2 og 3, og
§ 582. Rettens præsident kan endvidere meddele andre per-
soner bemyndigelse til at underskrive retsbøger, som alene
indeholder
1) indgåede forlig i borgerlige sager, jf. § 319, stk. 1,
2) meddelelse om, at en sag hæves af sagsøgeren efter §
393 eller § 396, stk. 2, og
3) meddelelse om, at der i en sag er meddelt fri proces
efter § 356, stk. 5.
Stk. 4. ---
§ 501. I faderskabssager foregår retsmøderne for lukkede
døre. En medarbejder fra landsstyrets socialforvaltning (Al-
mannaverkið) kan dog møde i retten med moderen, hvis
denne ønsker det.
Stk. 2. Ved offentlig gengivelse af domme i faderskabssa-
ger må der ikke ske offentliggørelse af navn, stilling eller
2. I § 13, stk. 3, 1. pkt., § 501, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 1.
pkt., og stk. 3, ændres »faderskabssager« til: »sager om
faderskab og medmoderskab«.
66
bopæl for nogen af de i dommen nævnte personer. Overtræ-
delse straffes med bøde eller under skærpende omstændighe-
der med fængsel indtil 6 måneder.
Stk. 3. Ved forkyndelse af stævninger og domme i fader-
skabssager i henhold til § 207 optages moderens og barnets
navn kun i bekendtgørelsen i Statstidende, hvis retten i sær-
lige tilfælde træffer bestemmelse herom.
§ 26. I sager om overtrædelse af straffelovens § 210, §
216, § 222, stk. 3, eller § 223, stk. 1, lukkes dørene under
den forurettedes forklaring, når den pågældende anmoder
om det. Det samme gælder i sager om overtrædelse af straf-
felovens § 225, jf. § 216, § 222, stk. 3, eller § 223, stk. 1.
Stk. 2. ---
3. I § 26, stk. 1, 1. og 2. pkt., ændres »§ 222, stk. 3« til: »§
222, stk. 2«.
Stk. 3. Når en polititjenestemand har udført foranstaltnin-
ger som nævnt i § 774, lukkes dørene under polititjeneste-
mandens forklaring, når anklagemyndigheden anmoder om
det.
4. I § 26, stk. 3, indsættes efter »polititjenestemand«: »eller
en ansat i politiet«, og »polititjenestemandens« ændres til:
»dennes«.
5. Efter § 36 indsættes
»§ 36 a. Retten kan i private straffesager om overtrædelse
af straffelovens §§ 264 d, 267 og 268 efter anmodning
under et særskilt retsmøde forud for hovedforhandlingen
træffe afgørelse om
1) referatforbud efter § 31 eller
2) navneforbud efter § 34, stk. 1.«
§ 39. Overtrædelse af § 29, § 30, 3. pkt., og § 37, stk. 1,
1. og 2. pkt., stk. 3, 3. pkt., og stk. 5 og 6, eller af rettens
forbud efter § 31, § 36, 1. pkt., § 37, stk. 1, 3. pkt., stk. 3, 1.
pkt., og stk. 4, og § 38 straffes med bøde.
6. I § 39, stk. 1, ændres »Overtrædelse af« til: »Med bøde
straffes den, der overtræder«, »eller af« ændres til: »eller«,
og »straffes med bøde« udgår.
Stk. 2. Overtrædelse af et forbud efter § 34 straffes med
bøde, hvis den pågældende var bekendt med forbuddet. Det
samme gælder, hvis den pågældende vidste eller burde vide,
at sagen verserede ved retten, eller at politiet efterforskede
sagen, og den pågældende ikke havde forhørt sig hos poli-
tiet, anklagemyndigheden eller retten om, hvorvidt der var
nedlagt navneforbud.
7. I § 39, stk. 2, 1. pkt., ændres »et« til: »rettens«.
§ 53. ---
Stk. 2. Efter anmodning udleverer anklagemyndigheden
kopi af anklageskrift eller retsmødebegæring til de i stk. 1
nævnte personer. § 49, stk. 3, nr. 1-3, og § 52, stk. 5, finder
tilsvarende anvendelse. Dokumentet skal inden kopieringen
anonymiseres, således at forurettedes eller vidners identitet
ikke fremgår. Justitsministeren fastsætter regler om, i hvil-
ken periode retten til aktindsigt gælder.
Stk. 3-7. ---
8. I § 53, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »§ 52,«: »stk. 1, 2.
pkt., og«.
§ 56. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Kun den, der har bestået juridisk kandidateksamen,
kan beskikkes.
9. I § 56, stk. 3, § 83, stk. 2, 1. pkt., og § 138, stk. 1, ændres
»juridisk kandidateksamen« til: »dansk juridisk bachelor-
og kandidateksamen«.
67
Stk. 4. ---
§ 83. ---
Stk. 2. Til at beklæde disse stillinger kræves, at
vedkommende har bestået juridisk kandidateksamen. Der
skal tillige lægges vægt på, at de pågældende behersker det
færøske sprog i skrift og tale og har indsigt i færøsk lovgiv-
ning, færøske samfundsforhold og færøsk kultur.
§ 138. Landfogeden og de personer, der er antaget til
bistand for denne ved den retlige behandling af straffesager,
skal have bestået juridisk kandidateksamen.
Stk. 2. ---
10. Efter § 74 indsættes:
»§ 74 a. En advarsel meddelt efter § 74, stk. 1, kan påkla-
ges til Den Særlige Klageret af den dommer, som advarslen
er rettet mod. Klagen skal være indgivet, inden 4 uger efter
at dommeren er blevet meddelt advarslen. Klageretten kan
se bort fra en overskridelse af klagefristen, når særlige for-
hold taler herfor.
Stk. 2. Klageretten anmoder sorenskriveren om en skrift-
lig udtalelse. Herefter har dommeren lejlighed til skriftligt
at komme med bemærkninger til sorenskriverens udtalel-
se. Klageretten kan anmode sorenskriveren og dommeren
om yderligere bemærkninger.
Stk. 3. Finder klageretten behov for det, kan den indhente
en skriftlig udtalelse fra andre. Sorenskriveren og domme-
ren skal i så fald have lejlighed til skriftligt at komme med
bemærkninger til udtalelsen.
Stk. 4. Når sagens beskaffenhed gør det påkrævet, træf-
fer klageretten beslutning om mundtlig forhandling og træf-
fer samtidig bestemmelse om, hvorvidt denne skal ske for
lukkede døre. De nærmere bestemmelser om hovedforhand-
lingen træffes i øvrigt af klagerettens formand i overens-
stemmelse med de regler, som gælder for hovedforhandling
i borgerlige sager i 1. instans, med de fornødne lempel-
ser. Fremsætter dommeren begæring derom, kan klageretten
beskikke en advokat for dommeren.
Stk. 5. Klageretten kan stadfæste, ændre eller ophæve
advarslen. Klagerettens afgørelse træffes ved kendelse.
Stk. 6. Lyder klagerettens afgørelse på stadfæstelse eller
ændring af advarslen, kan afgørelsen indbringes for Højes-
teret efter reglerne om kære i borgerlige sager, dog således
at mindst fem dommere deltager i påkendelsen.«
§ 85. ---
Stk. 2-5. ---
11. I § 85 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Ikketjenestemandsansatte fuldmægtige afskediges
fra udgangen af den måned, hvori de fylder 70 år.«
§ 86. Sager om afsked uden ansøgning af en fuldmæg-
tig indbringes af Domstolsstyrelsen for Den Særlige Klage-
12. I § 86, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »2. pkt.,«: »og stk.
6,«.
68
ret. Afskedigelse uden ansøgning efter § 85, stk. 2, 2. pkt.,
sker dog administrativt.
Stk. 2-6. ---
§ 87. Bestemmelserne i §§ 74, 75 og 77 finder tilsvarende
anvendelse med hensyn til fuldmægtige, midlertidigt beskik-
kede dommere, dommere og fuldmægtige tilkaldt efter § 81
og sagkyndige retsmedlemmer, dog er det Domstolsstyrel-
sen, der har kompetencen til at bede rigsadvokaten indbringe
sagen for Den Særlige Klageret.
13. I § 87 indsættes efter »§§ 74,«: »74 a,«.
§ 124. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Domsmænd deltager ikke i de i § 92, stk. 3, § 94,
stk. 2, eller § 123, jf. § 117, omhandlede afgørelser eller i
afgørelser vedrørende borgerlige krav, der rejses under en
straffesag.
14. I 124, stk. 3, ændres »eller § 123, jf. § 117,« til: »§ 123,
jf. § 117, eller § 970«.
§ 127. Retsformanden udtager de sagkyndige for den en-
kelte sag, således at den særlige sagkundskab, som i det
foreliggende tilfælde anses for nødvendig, er repræsente-
ret. I sager, der opstår af ansættelsesforhold mellem arbejds-
givere og deres ansatte, skal halvdelen af de sagkyndige
være beskikket efter indstilling fra arbejdsgiverorganisatio-
ner, og halvdelen efter indstilling fra lønmodtagerorganisati-
oner. I sager vedrørende lagtingslov om markedsføring, der
behandles ved Sø- og Handelsretten, skal halvdelen af de
sagkyndige være beskikket efter indstilling fra organisatio-
ner, der repræsenterer erhvervsdrivende, og halvdelen efter
indstilling fra organisationer, der repræsenterer forbrugere.
Stk. 2-3. ---
15. I § 127, stk. 1, 3. pkt., ændres »vedrørende lagtingslov
om markedsføring« til: »omfattet af § 271, stk. 1, nr. 3«.
§ 129. De offentlige anklagere er rigsadvokaten, statsad-
vokaterne og landfogeden (politidirektøren) samt de person-
er, der er antaget til bistand for disse ved den retlige behand-
ling af straffesager.
16. I § 129 ændres »og« til: »,«, og efter »(politidirektø-
ren)« indsættes: »og politidirektøren for National Enhed for
Særlig Kriminalitet«.
§ 137. Landfogeden og de offentlige anklagere, der er
ansat hos denne, og andre ansatte, der bemyndiges hertil,
varetager udførelsen af straffesager ved Retten på Færøer-
ne, jf. dog § 134, stk. 1, og § 136, stk. 2, og ved Østre
Landsret. Statsadvokaten kan i særlige tilfælde bestemme,
at udførelsen af en straffesag, der behandles ved Retten på
Færøerne under medvirken af nævninger eller under medvir-
ken af domsmænd som følge af tiltaltes beslutning efter §
697, skal varetages af statsadvokaten.
Stk. 2-4. ---
17. I § 137, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »Landfogeden«:
», politidirektøren for National Enhed for Særlig Kriminali-
tet«, og »denne« ændres til: »disse«.
18. Efter § 143 indsættes:
»§ 143 a. National Enhed for Særlig Kriminalitet vare-
tager for Færøerne efter anmodning fra Færøernes Politi
efterforskningen og strafforfølgningen af forbrydelser i sag-
er, hvor der er grund til at antage, at overtrædelsen har
et særlig betydeligt omfang, er et led i organiseret krimi-
nalitet, indebærer komplekst samarbejde med udenlandske
retshåndhævende myndigheder, er udført ved anvendelse af
69
særegne metoder eller på anden måde er af særlig kvalifi-
ceret karakter. Sager efter straffelovens § 110 c anses for
omfattet af 1. pkt., medmindre sagen behandles af Politiets
Efterretningstjeneste.
Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om,
hvilke kriminalitetsområder der er omfattet af stk. 1.
§ 143 b. Det operative samarbejde, som er oprettet i med-
før af § 110 b, stk. 1, i den danske retsplejelov, til bekæm-
pelse af hvidvask og terrorfinansiering og andre kriminali-
tetsområder fastsat i medfør af stk. 8, fungerer ligeledes på
Færøerne.
Stk. 2. Tilsynsmyndighederne i henhold til lov om fore-
byggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af
terrorisme, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig an-
ordning, eller lagtingslov om forebyggende foranstaltninger
mod hvidvask og finansiering af terrorisme, samt TAKS
deltager i det operative samarbejde, jf. stk. 1. National En-
hed for Særlig Kriminalitet kan beslutte, at andre myndighe-
der end dem, der er nævnt i 1. pkt., og virksomheder og per-
soner omfattet af § 1 i lov om forebyggende foranstaltninger
mod hvidvask og finansiering af terrorisme, som sat i kraft
for Færøerne ved kongelig anordning, eller § 1 i lagtingslov
om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finan-
siering af terrorisme, kan deltage i det operative samarbej-
de. Advokater, jf. § 1, stk. 1, nr. 14, i lov om forebyggende
foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme,
som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, eller
lagtingslov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask
og finansiering af terrorisme, kan ikke deltage i et operativt
samarbejde.
Stk. 3. De myndigheder, der er nævnt i stk. 1 og 2, kan
uanset tavshedspligt fastsat i anden lovgivning videregive
oplysninger til myndigheder, virksomheder og personer, der
deltager i det operative samarbejde, jf. stk. 1, hvis oplysnin-
gerne kan have betydning for opgaven med at forebygge
eller bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering eller andre
kriminalitetsområder fastsat i medfør af stk. 8.
Stk. 4. Virksomheder og personer omfattet af § 1 i lov
om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finan-
siering af terrorisme, som sat i kraft for Færøerne ved kon-
gelig anordning, eller § 1 i lagtingslov om forebyggende
foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme,
kan uanset § 117, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,
som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, § 28,
stk. 1, i lagtingslov om godkendte revisorer og revisions-
virksomheder og § 124 og § 125 i lov om betalinger, som
sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, videregive
oplysninger til myndigheder, virksomheder og personer, der
deltager i det operative samarbejde, jf. stk. 1, hvis oplysnin-
gerne kan have betydning for opgaven med at forebygge
eller bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering eller andre
kriminalitetsområder fastsat i medfør af stk. 8.
Stk. 5. Personer, der deltager i det operative samarbejde,
jf. stk. 1, er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e
70
forpligtet til at hemmeligholde oplysninger, som modtages i
forbindelse med samarbejdet, jf. dog stk. 7.
Stk. 6. Tavshedspligten i stk. 5 gælder også videregivelse
til den fysiske eller juridiske person, som oplysningerne
vedrører, uanset en eventuel retlig forpligtelse til at videre-
give oplysningerne til den pågældende i henhold til anden
lovgivning, jf. dog stk. 7.
Stk. 7. Oplysninger omfattet af stk. 5 kan efter samtykke
fra den myndighed, der har afgivet oplysningerne, inddrages
i den modtagende myndigheds sagsbehandling. Foreligger
der samtykke, finder de regler, som i almindelighed gælder
for den modtagende myndighed, og som i medfør af stk.
5 og 6 er fraveget, på ny anvendelse. Virksomheder eller
personer, der i medfør af stk. 2 medvirker i det operative
samarbejde, jf. stk. 1, kan efter samtykke fra den myndig-
hed, som har afgivet oplysningerne, inddrage oplysninger
omfattet af stk. 5 i deres indsats med at forebygge og be-
kæmpe hvidvask og terrorfinansiering eller andre kriminali-
tetsområder fastsat i medfør af stk. 8.
Stk. 8. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om,
at det operative samarbejde kan behandle sager vedrørende
andre kriminalitetsområder end hvidvask og terrorfinansie-
ring, hvis kriminalitetsområdet er omfattet af National En-
hed for Særlig Kriminalitets område, jf. § 143 a.«
19. Overskriften til første bog, sjette afsnit, affattes således:
Sjette afsnit
Den Uafhængige Politiklagemyndighed
»Sjette afsnit
Den Uafhængige Politiklagemyndighed og Det Uafhængi­
ge Tilsyn med Bevismidler«.
§ 150. Den Uafhængige Politiklagemyndighed (Politikla-
gemyndigheden), jf. den danske retsplejelovs kapitel 11 a,
er en selvstændig myndighed, der behandler klager over
politiet, jf. kapitel 107, og efterforsker straffesager mod poli-
tipersonale, jf. kapitel 108.
Stk. 2. ---
20. I § 150, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Politiklagemyndigheden behandler på tilsvarende vis
klager over andet personale i politiet og anklagemyndighe-
den, jf. kapitel 107, og efterforsker straffesager mod andet
personale i politiet og anklagemyndigheden, jf. kapitel 108,
som varetager politimæssige opgaver eller opgaver, der re-
laterer sig til retshåndhævelse og strafforfølgning.«
21. Efter § 150 indsættes i kapitel 17:
»§ 150 a. Det Uafhængige Tilsyn med Bevismidler (Be-
vismiddeltilsynet), jf. den danske retsplejelovs kapitel 11
a, er en selvstændig myndighed, der fører tilsyn med poli-
tiets og anklagemyndighedens behandling af tekniske bevi-
ser. Politiets Efterretningstjeneste er ikke omfattet af tilsy-
nets virksomhed.
Stk. 2. Politiet og anklagemyndigheden er forpligtet til
at meddele Bevismiddeltilsynet de oplysninger og udlevere
de dokumenter m.v., som Bevismiddeltilsynet forlanger. Po-
litiet og anklagemyndigheden orienterer af egen drift Bevis-
middeltilsynet, hvis der konstateres fejl eller mulige fejl
af generel eller systematisk karakter og af retssikkerheds-
mæssig betydning ved politiets eller anklagemyndighedens
behandling af tekniske beviser.
Stk. 3. Bevismiddeltilsynet udøver sine funktioner i fuld
uafhængighed.«
71
§ 198. ---
1-5) ---
6) Modtageren er ikke fritaget for digital post, og medde-
lelsen sendes til en digital postkasse, der anvendes til sikker
digital kommunikation med det offentlige.
Stk. 2-3. ---
22. I § 198, stk. 1, nr. 6, ændres »digital post« til: »Digital
Post«.
§ 219. En person, der er blevet videoafhørt efter § 762
eller § 230, stk. 3, har ikke pligt til at afgive forklaring som
vidne under hovedforhandlingen.
Stk. 2. ---
23. I § 219, stk. 1, indsættes efter »762«: », stk. 1, nr. 1-4,«.
§ 264. ---
Stk. 1-4. ---
Stk. 5. Retten meddeler tiltalte udskrift af dommen. Hvis
sagen i medfør af § 905, stk. 3, nr. 1-5, er fremmet i tiltaltes
fravær, skal udskriften forkyndes. Er sagen fremmet i tiltal-
tes fravær i medfør af § 905, stk. 3, nr. 4, skal forkyndelse af
udskriften ske for tiltalte personligt, medmindre tilsigelsen
har været forkyndt for denne personligt.
Stk. 6-7. ---
24. § 264, stk. 5, 3. pkt., ophæves.
§ 271. Medmindre parterne har aftalt andet, kan følgende
sager anlægges ved Sø- og Handelsretten:
1-2) ---
3) sager, hvor Den færøske Forbrugerombudsmand (Brú-
karaumboðið) er part og anvendelsen af lagtingslov om mar-
kedsføring eller lov om finansiel virksomhed har væsentlig
betydning,
4-6) ---
Stk. 2. ---
25. I § 271, stk. 1, nr. 3, ændres »eller lov om finansiel
virksomhed« til: », lov om finansiel virksomhed eller lov
om betalinger«.
§ 344. Som sagsomkostninger erstattes de udgifter, der har
været fornødne til sagens forsvarlige udførelse. Udgifter til
advokatbistand eller bistand fra en person, der i medfør af
§ 306, stk. 5, erhvervsmæssigt eller i medfør af § 306, stk.
6, repræsenterer en part, erstattes med et passende beløb,
og øvrige udgifter erstattes fuldt ud. Udgifter til sagkyndig
bistand, der er indhentet med rettens tilladelse i medfør af §
255, stk. 1, erstattes dog ikke.
Stk. 2. ---
26. I § 344, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »repræsenterer en
part«: »eller i medfør af § 306, stk. 3, nr. 4, repræsenterer en
landsstyremyndighed eller en statslig myndighed«.
§ 351. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Retshjælp på trin 2 og 3 kan ikke gives til
1-3) ---
4) sager, der angår eller er under behandling ved en for-
valtningsmyndighed eller et privat tvistløsningsorgan, der er
godkendt af staten eller hjemmestyret.
Stk. 5-7. ---
27. I § 351, stk. 4, nr. 4, og § 356, stk. 2, nr. 5, ændres
»staten eller hjemmestyret« til: »erhvervsministeren eller
Færøernes landsstyre«.
72
§ 356. ---
Stk. 2. I vurderingen af, om ansøgeren har rimelig grund
til at føre proces, indgår bl.a.
1-4) ---
5) muligheden for at få sagen behandlet ved et administra-
tivt nævn eller et privat tvistløsningsorgan, der er godkendt
af staten eller hjemmestyret.
Skt. 3-5. ---
§ 355. Fri proces kan, jf. § 353, gives til en sag i 1. instans
1) i de i § 178 og kapitel 51 og den danske retsplejelovs
§ 147 e omhandlede sager, dog ikke til sagsøgeren i sager
om ændring af en aftale eller dom efter § 12 i lov om
forældremyndighed og samvær,
2-3) ---
Stk. 2-5. ---
28. I § 355, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 12 i lov« til: »§ 14 i
lagtingslov«.
§ 362. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Salær og godtgørelse fastsættes af den ret, der har
foretaget beskikkelsen. Hvis der er fastsat takster efter stk.
7, fastsættes salæret på baggrund af disse. Fastsættelsen af
salær og godtgørelse sker ved særskilt beslutning samtidig
med sagens eller retshandlingens afslutning.
Stk. 5-7. ---
29. I § 362, stk. 4, indsættes som 4. pkt.:
»Har den beskikkede advokat haft en samtale med for-
urettede i medfør af § 752, stk. 4, 3. pkt., fastsættes et
samlet salær og godtgørelse i umiddelbar forlængelse af
samtalens afholdelse.«
30. Efter § 362 indsættes:
Ȥ 362 a. Der tilkommer den advokat, som forud for
eventuel anmeldelse til politiet vejleder forurettede i sager
om overtrædelse af straffelovens §§ 210 eller 216-223, §
225, jf. §§ 216-223, eller § 232, et salær og eventuel godt-
gørelse, jf. § 750, stk. 4.
Stk. 2. Salær og eventuel godtgørelse fastsættes af Retten
på Færøerne. Hvis der er fastsat takster efter § 362, stk.
7, fastsættes salæret på baggrund af disse. Fastsættelsen af
salær og eventuel godtgørelse sker ved særskilt beslutning,
når retten har modtaget oplysninger om samtalens varighed
og indhold. § 362, stk. 5 og 6, finder tilsvarende anvendel-
se. Hvis advokaten efterfølgende beskikkes som advokat
for den forurettede, fastsættes et samlet salær og eventuel
godtgørelse ved særskilt beslutning samtidig med sagens
eller retshandlingens afslutning, jf. § 362, stk. 4.«
§ 370. --- 31. I § 370 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Stk. 1 finder dog ikke anvendelse på retsmøder
efter § 36 a.«
§ 402. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Når en part anker en dom afsagt af Sø- og Han-
delsretten til Østre Landsret, har andre parter i sagen, også
selv om der alene påstås stadfæstelse, krav på, at ankesagen
behandles af Højesteret, hvis betingelserne i stk. 4, 2. pkt.,
32. § 402, stk. 5, 2. pkt., affattes således:
»Ønsker en anden part, at ankesagen behandles af Højes-
teret, indbringer denne part ankesagen for Højesteret ved at
indlevere et svarskrift til landsretten med anmodning om sa-
73
er opfyldt. Ønsker en anden part, at ankesagen behandles af
Højesteret, indbringer denne part ankesagen for Højesteret
ved at afgive et svarskrift til Højesteret med kopi til lands-
retten inden udløbet af den frist, som landsretten har fastsat
for afgivelse af svarskrift.
Stk. 6-9. ---
gens behandling i Højesteret inden udløbet af den frist, som
landsretten har fastsat for afgivelse af svarskrift. Landsret-
ten sender inden 1 uge efter modtagelse af svarskriftet sagen
til Højesteret.«
§ 425. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Beslutning efter § 362, stk. 4, om salær, der er
fastsat til højst 20.000 kr., kan ikke kæres. Procesbevillings-
nævnet kan dog give tilladelse til kære, hvis særlige grunde
taler derfor.
Stk. 4. ---
33. I § 425, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »362, stk. 4,«: »og
§ 362 a, stk. 2«.
§ 447. ---
Stk. 2. I sager om krav, der har en økonomisk værdi af
højst 5.000 kr., erstattes udgifter til advokatbistand eller bi-
stand fra en person, der i medfør af § 306, stk. 5, erhvervs-
mæssigt eller i medfør af § 306, stk. 6, repræsenterer en part,
med højst 1.500 kr. ekskl. moms. I sager om krav, der har
en økonomisk værdi over 5.000 kr., men ikke over 10.000
kr., erstattes udgifter til advokatbistand eller bistand fra en
person, der i medfør af § 306, stk. 5, erhvervsmæssigt eller
i medfør af § 306, stk. 6, repræsenterer en part, med højst
2.500 kr. eksklusive moms.
Stk. 3. ---
34. I § 447, stk. 2, 1. og 2. pkt., indsættes efter »repræsente-
rer en part«: »eller i medfør af § 306, stk. 3, nr. 4, repræsen-
terer en landsstyremyndighed eller en statslig myndighed«.
35. Efter § 478 indsættes:
»§ 478 a. Retten kan i sager om forældremyndighed, jf.
§ 470, nr. 2, udpege en børnesagkyndig til at deltage i
forberedende møder. Retten kan med henblik på at opnå for-
lig anmode den børnesagkyndige om at afholde en samtale
med parterne eller barnet samt om at indhente oplysninger,
medmindre en part modsætter sig dette.«
§ 480. Samtaler med børn efter lov om forældremyndig-
hed og samvær afholdes, uden at parterne er til stede, med-
mindre retten bestemmer andet. Parterne skal forud for af-
holdelsen af samtalen orienteres om samtalens karakter og
betydning, medmindre det vurderes at være unødvendigt.
36. I § 480, stk. 1, 1. pkt., ændres »lov« til: »lagtingslov«.
37. I § 480 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Retten anmoder en børnesagkyndig om at afholde
samtalen.«
Stk. 2. Inden sagen afgøres, skal parterne gøres bekendt
med hovedindholdet af samtalen, medmindre afgørende hen-
syn til barnet taler imod det.
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 481. Retten kan i særlige tilfælde udpege en person til at
bistå barnet under en sag om forældremyndighed. Den, der
udpeges, har adgang til sagens akter og mulighed for at være
til stede under retsmøder og under samtaler efter § 480.
38. I § 481, 2. pkt., ændres »§ 480« til: »§§ 478 a og 480«.
74
§ 482. Statskassen afholder udgifter ved bevisførelse,
samtaler med børn og udpegning af en person til at bistå
barnet, jf. §§ 479-481. Retten kan pålægge en part at erstatte
disse udgifter helt eller delvis, hvis det i øvrigt pålægges
parten at betale sagsomkostninger.
39. I 482, 1. pkt., indsættes efter »bevisførelse,«: »børne-
sagkyndig deltagelse i sagsforberedelsen,«, og »479-481«
ændres til: »478 a-481«.
Kapitel 52 40. Overskriften til kapitel 52 affattes således:
Faderskabssager »Kapitel 52
Sager om faderskab og medmoderskab«.
§ 488. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse på sager
om faderskab til børn, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. ---
41. I § 488, stk. 1, indsættes efter »faderskab«: »og medmo-
derskab«.
§ 492. ---
Stk. 2. Politiet er på begæring pligtigt at yde retten bistand til
sagens oplysning, herunder til fornøden eftersøgning af den
opgivne fader.
42. I § 492, stk. 2, indsættes efter »fader«: »eller medmo-
der«.
§ 493. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Er den, der opgives som fader, død, rettes sagen
mod den afdøde. Retten skal så vidt muligt underrette skifte-
retten og afdødes eventuelle enke og arvinger om søgsmålet.
Stk. 4. ---
43. I § 493, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »fader«: »eller
medmoder«.
44. I § 493, stk. 3., 2. pkt., ændres »enke« til: »ægtefælle«.
§ 494. Retten kan, når dertil findes særlig anledning, be-
skikke en advokat for en part. Er der under sagen spørgsmål
om, hvorvidt et barn er ægtebarn, skal der altid beskikkes
advokat for barnet. Endvidere skal beskikkelse for sagsøgte
altid ske, når der efter offentlig indstævning eller i tilfælde,
hvor den opgivne fader er død, ikke gives møde af sagsøgte
eller dødsboet.
45. I § 494, 3. pkt., indsættes efter »fader«: »eller medmo-
der«.
§ 496. Den, der afhøres som sagsøgt eller som vidne i en
faderskabssag, er pligtig at afgive forklaring om, hvorvidt
han har haft samleje med moderen inden for avlingstiden.
46. I § 496, stk. 1, ændres »faderskabssag« til: »sag om
faderskab eller medmoderskab«, og efter »avlingstiden«
indsættes: », eller hvorvidt hun i medfør af lov om børns
retsstilling har samtykket til, at moderen blev kunstigt be-
frugtet.«
Stk. 2. Moderen er forpligtet til at afgive forklaring om,
hvem der har haft samleje med hende inden for avlingstiden.
Stk. 3. ---
47. I § 496, stk. 2, indsættes efter »avlingstiden«: », eller
hvem der i medfør af lov om børns retsstilling har samtyk-
ket til, at hun blev kunstigt befrugtet«.
§ 517. Begærer den, der administrativt er berøvet sin fri-
hed, eller den, som handler på den frihedsberøvedes vegne,
at frihedsberøvelsens lovlighed prøves af retten, skal den
myndighed, som har besluttet frihedsberøvelsen eller nægtet
at ophæve den, forelægge sagen for Retten på Færøerne,
når den, om hvis frihedsberøvelse der er spørgsmål, har
bopæl (hjemting) på Færøerne, jf. § 275. Sager om tvangs-
indlæggelse, tvangstilbageholdelse, tilbageførsel, tvungen
opfølgning efter udskrivning, tvangsfiksering, beskyttelses-
48. I § 517, stk. 1, 2. pkt., og stk. 4, 3. pkt., udgår »tvungen
opfølgning efter udskrivning,«.
49. I § 517, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
»Sager om prøvelse af foranstaltninger efter lov om for-
anstaltninger mod smitsomme sygdomme og andre overfør-
bare sygdomme, som har karakter af frihedsberøvelse, fore-
75
fiksering og aflåsning af døre i afdelingen i henhold til lov
om anvendelse af tvang i psykiatrien forelægges dog, så
længe patienten ikke er udskrevet, for Retten på Færøerne,
når vedkommende psykiatriske sygehus eller afdeling er be-
liggende på Færøerne.
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Begæring om sagens indbringelse for retten efter
reglerne i dette kapitel skal fremsættes inden 4 uger efter
frihedsberøvelsens ophør. Senere fremsættelse af begærin-
gen kan indtil 6 måneder efter frihedsberøvelsens ophør
undtagelsesvis tillades af retten, når der foreligger særlig
grund til at afvige fra fristen. I sager om tvangsindlæggelse,
tvangstilbageholdelse, tilbageførsel, tvungen opfølgning ef-
ter udskrivning, tvangsfiksering, beskyttelsesfiksering og af-
låsning af døre i afdelingen i henhold til lov om anvendelse
af tvang i psykiatrien regnes fristerne dog fra det psykiatri-
ske patientklagenævns afgørelse i sagen.
Stk. 5-6. ---
lægges for Retten på Færøerne, hvis frihedsberøvelsen har
fundet sted på Færøerne«.
§ 535. Tvangsfuldbyrdelse kan ske på grundlag af
1-3) ---
4) aftaler om forældremyndighed efter lov om forældre-
myndighed og samvær, bestemmelser om forældremyndig-
hed og samvær, der er truffet af landsstyrets familieforvalt-
ning, retsforlig om samvær og aftaler om samvær, når det
udtrykkeligt i aftalen er bestemt, at den kan tjene som
grundlag for fuldbyrdelse,
5-12) ---
Stk. 2-4.
50. I § 535, stk. 1, nr. 4, ændres »efter lov om forældremyn-
dighed og samvær, bestemmelser om forældremyndighed
og samvær, der er truffet af landsstyrets familieforvaltning,
retsforlig om samvær« til: »eller barnets bopæl efter lag-
tingslov om forældremyndighed og samvær, bestemmelser
om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær, der er
truffet af landsstyrets familieforvaltning, retsforlig om bar-
nets bopæl eller samvær«.
§ 552. Forretningen kan foretages, selv om skyldneren
ikke giver møde eller træffes. På rettens kontor kan der dog,
hvis skyldneren ikke er mødt, ikke foretages udlæg i andet
end fast ejendom eller andele i andelsboligforeninger eller
aktier eller anparter i boligaktieselskaber eller boliganparts-
selskaber omfattet af kapitel III i lov om andelsboligforenin-
ger og andre boligfællesskaber i henhold til pantebrev, jf. §
535, stk. 1, nr. 8, eller for krav omfattet af § 535, stk. 2, som
er sikret ved lovbestemt pant i det udlagte.
Stk. 2-3. ---
51. I § 552, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
»Der kan endvidere foretages udlæg i beslaglagt gods, der
er i politiets besiddelse, for krav, der er under inddrivelse
hos TAKS eller restanceinddrivelsesmyndigheden.«
§ 594. ---
Stk. 2. Tvangsbøder fastsættes som daglige eller ugentlige
bøder, der løber, indtil barnet udleveres. Ved fuldbyrdelsen
af bestemmelser om udøvelse af samvær kan der dog fast-
sættes en enkelt bøde, der forfalder, når en bestemmelse om
udøvelse af samvær på et nærmere angivet tidspunkt ikke
efterkommes.
Stk. 3. Skal der anvendes umiddelbar magt, skal der del-
tage en børnesagkyndig og en repræsentant fra børneværns-
tjenesten til at varetage barnets interesser, medmindre der
foreligger ganske særlige omstændigheder.
52. I § 594 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Et barn, som har den fornødne alder og moden-
hed, skal under en samtale have mulighed for at give udtryk
for sine egne synspunkter, medmindre det er til skade for
barnet. Afholdes en samtale med barnet, skal der deltage
en børnesagkyndig eller en repræsentant fra børneværnstje-
nesten. § 480, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, finder tilsvarende
anvendelse.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
53. I § 594 indsættes efter stk. 2, der bliver stk. 3, som nyt
stykke:
76
»Stk. 4. Medmindre der foreligger særlige omstændighe-
der, udsætter fogedretten inden fuldbyrdelse ved anvendel-
se af umiddelbar magt kortvarigt sagen med henblik på
gennemførelse af børnesagkyndig rådgivning efter § 37 i
lagtingslov om forældremyndighed og samvær.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 5.
§ 596. Fyldestgøres et krav, der er sikret ved håndpant,
ikke rettidigt, kan panthaveren lade pantet bortsælge ved
tvangsauktion. Værdipapirer, jf. § 2 i lov om værdipapir-
handel m.v., eller finansielle instrumenter, jf. § 4 i lov om
kapitalmarkeder, som har kurs på et i riget eller i udlandet
reguleret marked, sælges dog gennem en værdipapirhandler,
jf. § 4 i lov om værdipapirhandel m.v., eller et fondsmæg-
lerselskab, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, litra c, i lov om finansiel
virksomhed
Stk. 2-4. ---
§ 617. Er udlæg foretaget i værdipapirer, jf. § 2 i lov
om værdipapirhandel m.v., eller finansielle instrumenter, jf.
§ 4 i lov om kapitalmarkeder, som har kurs på et i riget
eller i udlandet reguleret marked, bortsælges disse ikke ved
tvangsauktion. De nævnte værdipapirer eller finansielle in-
strumenter sælges efter anmodning fra udlægshaveren af
fogedretten gennem en værdipapirhandler, jf. § 4 i lov om
værdipapirhandel m.v., eller et fondsmæglerselskab, jf. § 5,
stk. 1, nr. 1, litra c, i lov om finansiel virksomhed.
54. I § 596, stk. 1, 2. pkt., og § 617, 2. pkt., udgår », jf. § 5,
stk. 1, nr. 1, litra c, i lov om finansiel virksomhed«.
§ 696. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Domsmænd medvirker ikke i
1-2) ---
3) de i straffelovens § 60, stk. 1, nr. 3, og § 66, stk. 4,
nævnte sager vedrørende betinget dømte og de i § 61, stk.
1, nævnte sager, hvor der alene kan blive spørgsmål om at
idømme bøde i forbindelse med den betingede dom for det
forhold, der er begået før den betingede dom.
Stk. 4. ---
55. I § 696, stk. 3, nr. 3, indsættes efter »§ 61, stk. 1«:
»og 2«, og efter »før den betingede dom« indsættes: »eller i
prøvetiden for den betingede dom«.
Stk. 5. Nævninger medvirker ikke i
1) straffesager vedrørende overtrædelse af straffelovens §§
172, 173, 191, 286, 289 eller 290, medmindre sagen omfat-
ter andre lovovertrædelser, der efter stk. 4 skal pådømmes
under medvirken af nævninger, og
2) ---
56. I § 696, stk. 5, nr. 1, indsættes efter »191,«: »191 a,«, og
efter »290« indsættes »eller § 290 a, stk. 2«.
§ 698. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Domsmænd medvirker ikke i
1) ---
2) de i straffelovens § 60, stk. 1, nr. 3, og § 66, stk. 4,
nævnte sager vedrørende betinget dømte.
57. I § 698, stk. 4, nr. 2, indsættes efter »dømte«: »og de
i § 61, stk. 1 og 2, nævnte sager, hvor der alene kan blive
spørgsmål om at idømme bøde i forbindelse med den betin-
77
gede dom for det forhold, der er begået før den betingede
dom eller i prøvetiden for den betingede dom«.
§ 710. Samtidig forfølgning mod samme sigtede for flere
forbrydelser eller mod flere sigtede som delagtige i en eller
flere forbrydelser bør ske under én sag, hvis dette kan ske
uden væsentlig forhaling eller vanskelighed.
Stk. 2. ---
58. I § 710, stk. 1, ændres »væsentlig« til: »urimelig«.
§ 724. Påtale i en sag kan helt eller delvis opgives i tilfæl-
de,
1) ---
2) hvor videre forfølgning i øvrigt ikke kan ventes at føre
til, at sigtede findes skyldig, eller
59. I § 724, stk. 1, nr. 2, udgår »eller«
60. I § 724, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:
»3) hvor straffelovens §§ 10 b eller 89 ville være anven-
delig, hvis sigtede var at finde skyldig, når det skønnes,
at ingen eller kun en ubetydelig straf ville blive idømt, og
at domfældelse heller ikke i øvrigt vil være af væsentlig
betydning, eller«.
3) hvor sagens gennemførelse vil medføre vanskeligheder,
omkostninger eller behandlingstider, som ikke står i rimeligt
forhold til sagens betydning og den straf, som i givet fald
kan forventes idømt.
Stk. 2 ---
Nr. 3 bliver herefter nr. 4.
§ 727. ---
Stk. 2. Er der truffet afgørelse om påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald, kan strafforfølgning mod den, der har været
sigtet, kun fortsættes efter den overordnede anklagemyndig-
heds bestemmelse, hvis meddelelse herom er forkyndt for
den pågældende inden 2 måneder fra afgørelsens dato, med-
mindre sigtedes forhold har hindret rettidig forkyndelse eller
betingelserne for genoptagelse efter § 999 er til stede.
Stk. 3. ---
61. I § 727, stk. 2, ændres »meddelelse herom er forkyndt
for den pågældende inden 2 måneder fra afgørelsens dato«
til: »afgørelsen er meddelt den pågældende med Digital
Post eller anbefalet brev inden 2 måneder fra afgørelsens
dato«, og »rettidig forkyndelse« ændres til: »rettidig medde-
lelse«.
§ 743. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. En person kan ikke beskikkes til forsvarer, hvis
1) ---
2) den pågældendes medvirken væsentligt vil forsinke sa-
gens behandling.
Stk. 4. ---
62. I § 743, stk. 3, nr. 2, ændres »sagens behandling« til:
»behandlingen af sagen«.
§ 744. Beskikkelsen kan tilbagekaldes, når
1) ---
2) betingelserne efter § 743, stk. 3, for at nægte at beskik-
ke den pågældende kommer til at foreligge,
3-5) ---
Stk. 2. ---
63. I § 744, stk. 1, nr. 2, ændres »at beskikke« til: »beskik-
kelse af«.
78
§ 750. ---
Stk. 2-3. ---
64. I § 750 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. I sager om overtrædelse af straffelovens §§ 210
eller 216-223, § 225, jf. §§ 216-223, eller § 232 har den
forurettede ret til en vederlagsfri samtale med en advokat
forud for eventuel anmeldelse til politiet.«
Stk. 4. Når særlige omstændigheder taler for det, kan ret-
ten efter anmodning beskikke en advokat for den forurette-
de, selv om lovovertrædelsen ikke er omfattet af stk. 1.
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.
Stk. 5. Er den forurettede afgået ved døden som følge af
forbrydelsen, kan retten efter anmodning beskikke en advo-
kat for den forurettedes nære pårørende, når særlige hensyn
taler for det og betingelserne efter stk. 1, 2 eller 4 er opfyldt.
Stk. 6. Fremsætter den forurettede ikke begæring om be-
skikkelse af advokat, kan der efter politiets begæring be-
skikkes en advokat for den forurettede under efterforsknin-
gen. Det samme gælder, når der ikke sker beskikkelse efter
stk. 2.
65. I § 750, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »4« til: »5«.
§ 752. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Retten meddeler advokaten udskrift af dom-
men. Advokaten må ikke overlevere udskriften til den for-
urettede uden rettens samtykke.
Stk. 5. ---
66. I § 752, stk. 4, indsættes som 3. pkt.:
»I sager om overtrædelse af straffelovens §§ 210 eller
216-223, § 225, jf. §§ 216-223, eller § 232 har den foruret-
tede ret til en vederlagsfri samtale med den beskikkede
advokat efter sagens eller retshandlingens afslutning.«
§ 762. Politiets afhøring af en person kan optages på video
med henblik på anvendelse af optagelsen som bevis under
hovedforhandlingen efter § 921 (videoafhøring) i følgende
tilfælde:
1-3) ---
4) Personen er 18 år eller derover og har en alvorlig psy-
kisk lidelse eller væsentlig funktionsnedsættelse, og særlige
omstændigheder taler for videoafhøring.
67. I § 762, stk. 1, indsættes som nr. 5:
»5) Personen er 15 år eller derover, og efterforskningen
vedrører en overtrædelse af straffelovens § 216 eller § 225,
jf. § 216, hvor personen er forurettet.«
Stk. 2-4. ---
§ 766. --- 68. I § 766 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Retten kan bestemme, at sigtede deltager i et rets-
møde ved anvendelse af telekommunikation med billede,
hvis sigtedes forhold gør det nødvendigt for at forebygge
undvigelse, og når retten finder det ubetænkeligt henset til
formålet med det pågældende retsmøde og sagens øvrige
omstændigheder. Stk. 1, 2.-4. pkt., finder tilsvarende anven-
delse.«
79
Stk. 2. Retten kan tillade, at forsvareren deltager i et rets-
møde ved anvendelse af telekommunikation med billede,
hvis det er forsvarligt og sigtede ikke deltager i retsmødet.
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
Stk. 3. Retten kan tillade, at anklageren deltager i et rets-
møde ved anvendelse af telekommunikation med billede,
hvis
1) sigtede ikke deltager i retsmødet,
2) anklagerens deltagelse ved anvendelse af telekommuni-
kation med billede er forsvarlig og
3) der i øvrigt foreligger særlige grunde.
69. I § 766, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes efter »hvis«:
»betingelserne i stk. 3 er opfyldt.«, og nr. 1-3 ophæves.
§ 767. Retten kan bestemme, at en sigtet, der er undergivet
varetægtsfængsling eller anden frihedsberøvende foranstalt-
ning efter kapitel 83, deltager i et retsmøde om forlængel-
se af fristen for varetægtsfængslingen eller foranstaltningen
ved anvendelse af telekommunikation med billede, når ret-
ten finder det ubetænkeligt henset til formålet med retsmø-
det og sagens øvrige omstændigheder. Dette gælder ikke for
retsmøder, hvor der første gang skal tages stilling til forlæn-
gelse af en varetægtsfængsling eller varetægtsfængsling i
isolation ud over de frister, som er nævnt i § 794, stk. 1 og
2, og § 800, stk. 3-5, eller når kæremål behandles mundtligt
efter § 792, stk. 4, og § 802. Skal sigtede afgive forklaring,
finder § 239 tilsvarende anvendelse.
Stk. 2-3. ---
70. I § 767, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Retten kan tilsvarende træffe sådan bestemmelse, hvis
sigtedes forhold gør det nødvendigt for at forebygge undvi-
gelse.«
§ 774. Politiet må ikke som led i efterforskningen af en
lovovertrædelse foranledige, at der tilbydes bistand til eller
træffes foranstaltninger med henblik på at tilskynde nogen
til at udføre eller fortsætte lovovertrædelsen, medmindre
1-2) ---
3) efterforskningen angår en lovovertrædelse, som efter
loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover.
71. I § 774, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »6 år eller derover«:
», eller en overtrædelse af straffelovens § 236, stk. 1 eller
2, § 279, jf. § 285, § 279 a, jf. § 285, § 281, jf. § 285,
§ 290, stk. 1, eller § 290 a, stk. 1, af lovgivningen om
euforiserende stoffer eller af lovgivningen om våben og
eksplosivstoffer, i det omfang overtrædelsen begås ved brug
af internettet«.
Stk. 2. Foranstaltninger, der træffes med henblik på at til-
skynde nogen til at udføre eller fortsætte en lovovertrædelse,
omfattes ikke af stk. 1, hvis politiet ikke herved påvirker
væsentlige omstændigheder ved lovovertrædelsen.
72. I § 774, stk. 2, indsættes efter »omstændigheder ved
lovovertrædelsen«: », eller hvis en sådan tilskyndelse alene
består i politiets erhvervelse af rettigheder, genstande eller
andet materiale, der i et nærmere bestemt omfang er udbudt
på internettet«.
§ 775. ---
Stk. 2. Foranstaltningerne må alene udføres af polititjene-
stemænd. Civile personer kan dog efter aftale med politiet
yde bistand til at udføre eller fortsætte den lovovertrædelse,
der efterforskes, når den bistand, der ydes, er yderst beske-
den i forhold til lovovertrædelsen.
73. I § 775, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »polititjeneste-
mænd«: »og ansatte i politiet med særlige efterforsknings-
mæssige kvalifikationer«.
§ 782. Når en sigtet, der er behørigt tilsagt til et retsmøde,
udebliver uden oplyst lovligt forfald, kan retten beslutte, at
sigtede skal anholdes, hvis det i tilsigelsen eller under møde
74. I § 782, § 859, stk. 1, 3. og 4. pkt., § 905, stk. 2, 1.
pkt., og stk. 4, § 945, stk. 3, nr. 2, § 947, stk. 1, nr. 1, §
80
for retten er tilkendegivet, at vedkommende skal møde per-
sonligt og i udeblivelsestilfælde må vente at blive anholdt.
§ 859. Sigtede skal underkastes mentalundersøgelse, når
dette findes at være af betydning for sagens afgørelse. Hvis
sigtede ikke udtrykkeligt samtykker i undersøgelsen, kan
denne kun finde sted efter retskendelse. Er sigtede udeblevet
fra et retsmøde trods lovlig indkaldelse og uden oplyst lov-
ligt forfald, kan retten uden sigtedes tilstedeværelse bestem-
me, at sigtede skal underkastes mentalundersøgelse. Det skal
fremgå af indkaldelsen til retsmødet, at udeblivelse uden
oplyst lovligt forfald kan medføre, at retten træffer bestem-
melse om mentalundersøgelse. Er sigtede fængslet, kan den
pågældende ikke mentalundersøges uden rettens bestemmel-
se.
Stk. 2. ---
§ 905. ---
Stk. 2. Er tiltalte udeblevet trods lovlig indkaldelse og
uden oplyst lovligt forfald, kan retten bestemme, at der skal
ske afhøring af vidner og skønsmænd, der er mødt, hvis
retten finder, at dette er foreneligt med hensynet til tiltal-
te, og hvis udsættelse af afhøringen vil være til væsentlig
ulempe for de mødte eller medføre væsentlig udsættelse af
sagen. Afhøring kan dog kun ske, hvis tiltaltes forsvarer er
mødt.
Stk. 3. ---
Stk. 4. Medmindre tiltalte har samtykket heri, kan hoved-
forhandlingen kun gennemføres i medfør af stk. 3, nr. 4,
hvis tiltalte har været lovligt indkaldt og det af indkaldelsen
fremgår, at udeblivelse uden oplyst lovligt forfald kan med-
føre, at tiltalte dømmes for de forhold, som tiltalen angår.
§ 945. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Indkaldelsen skal angive
1) ---
2) at tiltaltes udeblivelse uden oplyst lovligt forfald kan
medføre, at tiltalte anholdes, jf. § 782, eller at tiltalte døm-
mes for de forhold, som tiltalen angår, uden mulighed for
anke, jf. §§ 905 og 952.
Stk. 4-6. ---
§ 947. Når der ikke under sagen er spørgsmål om højere
straf end bøde, skal retten, medmindre omstændighederne
taler imod det, behandle sagen, som om tiltalte har tilstået
det forhold, som den pågældende er tiltalt for, hvis tiltalte
1) udebliver fra hovedforhandlingen uden oplyst lovligt
forfald,
2-3) ---
Stk. 2-4. ---
§ 970. ---
970, stk. 2, og § 1033 ændres »oplyst lovligt forfald« til:
»dokumenteret lovligt forfald«.
81
Stk. 2. Udebliver tiltalte uden oplyst lovligt forfald i et
tilfælde, hvor dommen er anket af tiltalte, og hvor anken
omfatter bevisbedømmelsen, kan retten ved kendelse afvise
tiltaltes anke, hvis retten finder, at sagen ikke med nytte kan
behandles, uden at tiltalte er til stede.
Stk. 3. ---
§ 1033. Er sigtede udeblevet trods lovlig indkaldelse og
uden oplyst lovligt forfald, og fremmes hovedforhandlingen
ikke til dom i tiltaltes fravær, jf. § 905, stk. 3, eller § 947,
stk. 1, nr. 1, skal sigtede erstatte det offentlige de nødvendi-
ge udgifter, som er medgået til behandlingen af det pågæl-
dende retsmøde.
§ 790. ---
Stk. 2-6. ---
75. I § 790 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. Justitsministeren kan fastsætte regler om anven-
delse af magt og sikringsmidler over for og undersøgelse
uden retskendelse af personer, der er anbragt i en institution
eller på et hospital m.v. i medfør af stk. 2, nr. 3 eller 4, i for-
bindelse med transport, der forestås af kriminalforsorgens
personale.«
§ 795. --- 76. I § 795 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Er der afsagt dom i sagen, hvorved den tiltalte er
idømt ubetinget fængsel i mere end 30 dage for en lovover-
trædelse, som er undergivet offentlig påtale, kan den tiltalte
endvidere varetægtsfængsles, hvis der efter det om den til-
taltes forhold oplyste er bestemte grunde til at antage, at
vedkommende vil udeblive uden lovlig grund efter tilsigelse
til afsoning.«
Stk. 2. Indbringes den afgørelse, der er truffet i sagen,
for højere ret, og er der i medfør af stk. 1 truffet afgørelse
om anvendelse af varetægtsfængsling eller andre foranstalt-
ninger efter afgørelsen, skal spørgsmålet om den fortsatte
anvendelse heraf snarest forelægges for den overordnede ret,
hvortil afgørelsen er indbragt. Ved denne rets behandling
af spørgsmålet om varetægtsfængsling eller andre foranstalt-
ninger finder § 787, § 789, stk. 1, 3 og 4, §§ 790 og 791, §
792, stk. 1, 1.-4. pkt., og stk. 2 og 3, og § 793 tilsvarende an-
vendelse. Hvis retten har truffet afgørelse om, at ankesagen
skal afgøres uden mundtlig hovedforhandling, kan retten ved
udløb af en frist efter 2. pkt., jf. § 792, stk. 1, bestemme,
at varetægtsfængslingen eller foranstaltningen skal fortsæt-
te uden yderligere forlængelser, indtil der er afsagt dom i
sagen. § 792, stk. 2, 2.-4. pkt., finder i så fald tilsvarende
anvendelse.
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
77. I § 795, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres
»stk. 1« til: »stk. 1 eller 2«, og i 2. pkt. ændres »og § 793«
til: »§ 793 og § 795, stk. 2,«.
§ 803. --- 78. I § 803 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Politiet kan modsætte sig, at varetægtsarrestanten
modtager besøg, eller forlange, at besøg finder sted under
kontrol, hvis varetægtsarrestantens forhold gør det nødven-
82
digt for at forebygge undvigelse. Stk. 1, 3.-5. pkt., finder
tilsvarende anvendelse.«
Stk. 2. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan kri-
minalforsorgsområdet med politiets samtykke give en vare-
tægtsarrestant udgangstilladelse med ledsager for et kortere
tidsrum.
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 804. En varetægtsarrestant har ret til at modtage og af-
sende breve. Politiet kan gennemse brevene inden modtagel-
sen eller afsendelsen. Politiet skal snarest muligt udlevere
eller sende brevene, medmindre indholdet vil kunne være til
skade for efterforskningen eller opretholdelse af orden og
sikkerhed i varetægtsfængslet. Tilbageholdes et brev, skal
spørgsmålet, om tilbageholdelsen bør opretholdes, straks
forelægges retten til afgørelse. Opretholdes tilbageholdelsen,
skal afsenderen straks underrettes, medmindre dommeren af
hensyn til efterforskningen træffer anden bestemmelse.
Stk. 2. ---
79. I § 804, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »orden og sik-
kerhed i varetægtsfængslet«: »eller varetægtsarrestantens
forhold gør tilbageholdelse nødvendig for at forebygge und-
vigelse«.
§ 809. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om be-
handlingen af varetægtsarrestanter. Justitsministeren kan i
den forbindelse fastsætte regler om, at afgørelser, der er
truffet af kriminalforsorgsområderne vedrørende varetægt-
sarrestanter, kan indbringes for Direktoratet for Kriminalfor-
sorgen. Justitsministeren kan endvidere fastsætte regler om
klagefrist, behandling af klagesager og opsættende virkning
af klager. For arrestanter, der er isoleret efter rettens bestem-
melse, fastsætter justitsministeren særlige regler om øget
personalekontakt, udvidet adgang til besøg, særlig adgang
til eneundervisning og bestemte typer af arbejde samt tilbud
om regelmæssige og længerevarende samtaler med præster,
læger, psykologer eller andre. Justitsministeren fastsætter
endvidere regler om den bistand, der i øvrigt ydes varetægt-
sarrestanter for at begrænse de erhvervsmæssige, sociale og
personlige ulemper, der følger af varetægten. Justitsministe-
ren kan herudover fastsætte nærmere regler om kriminalfor-
sorgens adgang til at foretage konfiskation af genstande og
penge hos varetægtsarrestanter, når genstandene eller penge-
ne er ulovligt indført, erhvervet eller tilvirket i institutionen
eller i øvrigt er medtaget, besiddet eller rådet over i strid
med regler eller anvisninger for ophold i institutionen.
80. I § 809 indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum:
»For indsatte i den undervisningspligtige alder fastsætter
justitsministeren særlige regler om undervisning.«
§ 810. En varetægtsarrestant kan anbringes i en anstalt for
personer, der udstår fængselsstraf eller forvaring, eller i ho-
spital m.v., jf. straffelovens §§ 68 og 69, hvis den pågælden-
de selv, anklagemyndigheden og kriminalforsorgsområdet
samtykker heri. Hvis helbredsmæssige hensyn eller hensy-
net til andres sikkerhed gør det påkrævet, kan retten undta-
gelsesvis godkende en sådan anbringelse uden arrestantens
samtykke. I institutionen behandles den frivilligt overførte
varetægtsarrestant efter de regler, der gælder for personer,
der er anbragt dér i henhold til dom, mens den tvangsmæs-
sigt overførte varetægtsarrestant behandles efter reglerne om
varetægtsarrestanter, i det omfang hensynet til orden og sik-
kerhed i institutionen gør det muligt. Arrestanten må dog
81. I § 810, 4. pkt., ændres »§ 803, stk. 2« til: »§ 803, stk.
3«.
83
ikke uden rettens godkendelse forlade institutionen bortset
fra de tilfælde, der er nævnt i § 803, stk. 2.
82. I § 810 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte regler om anven-
delse af magt og sikringsmidler over for og undersøgelse
uden retskendelse af personer, der er anbragt på et hospital
m.v. i medfør af stk. 1, i forbindelse med transport, der
forestås af kriminalforsorgens personale.«
Kapitel 84 83. Overskriften til kapitel 84 affattes således:
Indgreb i meddelelseshemmeligheden, observation, dataaf-
læsning, forstyrrelse eller afbrydelse af radio- eller telekom-
munikation og blokering af hjemmesider
»Kapitel 84
Indgreb i meddelelseshemmeligheden, observation, dataaf-
læsning, forstyrrelse eller afbrydelse af radio- eller tele-
kommunikation, blokering af hjemmesider og overtagelse af
tv-overvågning«.
§ 815. ---
Stk. 2. Angår efterforskningen en overtrædelse af straffelo-
vens kapitel 12 eller 13 eller §§ 123 eller 180, § 183, stk.
2, §§ 191 eller 192 a, § 233, stk. 1, §§ 237 eller 245, §
246, jf. § 245, § 252, stk. 1, § 261, stk. 2, eller §§ 262 a
eller 288, kan der i rettens kendelse i medfør af § 812, stk.
1, nr. 1 eller 3, ud over bestemte telefonnumre anføres den
person, som indgrebet angår (den mistænkte). I så fald skal
politiet snarest muligt efter udløbet af det tidsrum, inden
for hvilket indgrebet kan foretages, underrette retten om de
telefonnumre, som indgrebet har været rettet imod, og som
ikke er anført i kendelsen. Hvis særlige forhold taler for
det, skal underretning efter 2. pkt. ske senest 24 timer efter
indgrebets iværksættelse. Underretning efter 2. og 3. pkt.
skal indeholde en angivelse af de bestemte grunde, der er
til at antage, at der fra de pågældende telefonnumre gives
meddelelser til eller fra den mistænkte. Retten underretter
den beskikkede advokat, jf. § 816, stk. 1, der herefter kan
indbringe spørgsmålet om lovligheden af indgrebet for ret-
ten. Retten træffer afgørelse ved kendelse. Burde indgrebet
efter rettens opfattelse ikke være foretaget, skal retten give
meddelelse herom til Justitsministeriet.
Stk. 3. ---
84. I § 815, stk. 2, 7. pkt., og stk. 4, 4. pkt., og § 827, stk. 4,
4. pkt., ændres »Justitsministeriet« til: »Rigsadvokaten«.
85. I § 815, stk. 2, indsættes som 8. pkt.:
»Indgreb, der efter rettens opfattelse ikke burde være
foretaget af Politiets Efterretningstjeneste, indberettes til Ju-
stitsministeriet.«
Stk. 4. Hvis indgrebets øjemed ville forspildes, dersom
retskendelse skulle afventes, kan politiet træffe beslutning
om at foretage indgrebet. I så fald skal politiet snarest mu-
ligt og senest inden 24 timer fra indgrebets iværksættelse
forelægge sagen for retten. Retten afgør ved kendelse, om
indgrebet kan godkendes, og om det kan opretholdes, og i
bekræftende fald for hvilket tidsrum, jf. stk. 1, 2. og 3. pkt.,
og stk. 3. Burde indgrebet efter rettens opfattelse ikke være
foretaget, skal retten give meddelelse herom til Justitsmini-
steriet.
86. I § 815, stk. 4, indsættes som 5. pkt.:
»Indgreb, der efter rettens opfattelse ikke burde være
foretaget af Politiets Efterretningstjeneste, indberettes til Ju-
stitsministeriet.«
§ 817. ---
Stk. 2. Bestemmelserne om beskikkede forsvarere i kapitel
78, § 763, stk. 1, og § 766, stk. 2, og bestemmelserne i kapi-
87. I § 817, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 766, stk. 2« til: »§ 766,
stk. 3«.
84
tel 103 om sagsomkostninger finder tilsvarende anvendelse
på den beskikkede advokat. Retten kan bestemme, at den
beskikkede advokat ikke senere under sagen kan virke som
forsvarer for nogen sigtet.
§ 822. ---
Stk. 2-3. ---
88. I § 822 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Stk. 2 er ikke til hinder for, at oplysninger, der
er tilvejebragt ved et indgreb i meddelelseshemmeligheden,
anvendes som bevis i retten i en sag om opløsning af en
forening.«
§ 825. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Politiet kan fra udbydere af telenet eller teletjene-
ster indhente oplysninger vedrørende lokaliseringen af en
mobiltelefon, der antages at benyttes af en mistænkt (teleob-
servation), hvis indgrebet må antages at være af væsentlig
betydning for efterforskningen og efterforskningen vedrører
en lovovertrædelse, der kan medføre fængsel i 1 år og 6
måneder eller derover.
89. § 825, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Må indgrebet antages at være af væsentlig betyd-
ning for efterforskningen, og vedrører efterforskningen en
lovovertrædelse, der kan medføre fængsel i 1 år og 6 måne-
der eller derover, kan politiet foretage teleobservation ved
1) at indhente oplysninger fra udbydere af telenet eller
teletjenester vedrørende lokaliseringen af en mobiltelefon,
der antages benyttet af en mistænkt, eller
2) på anden måde ved hjælp af en gps eller et andet
lignende apparat at registrere
a) en mistænkts færden eller
b) en anden persons færden, hvis den pågældende har
tilknytning til en mistænkt eller til samme køretøj eller ejen-
dom som en mistænkt el.lign.«
Stk. 6. Det påhviler udbydere af telenet eller teletjenester
at bistå politiet ved gennemførelse af teleobservation, herun-
der ved at give de i stk. 5 nævnte oplysninger.
Stk. 7-8. ---
90. I § 825, stk. 6, ændres »stk. 5« til: »stk. 5, nr. 1,«.
§ 827. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Hvis indgrebets øjemed ville forspildes, dersom
retskendelse skulle afventes, kan politiet træffe beslutning
om at foretage indgrebet. I så fald skal politiet snarest mu-
ligt og senest inden 24 timer fra indgrebets iværksættelse
forelægge sagen for retten. Retten afgør ved kendelse, om
indgrebet kan godkendes, og om det kan opretholdes, og i
bekræftende fald for hvilket tidsrum, jf. stk. 3, 2. og 4.-6.
pkt. Burde indgrebet efter rettens opfattelse ikke have været
foretaget, skal retten give meddelelse herom til Justitsmini-
steriet.
Stk. 5. ---
91. I § 827, stk. 4, indsættes som 5. pkt.:
»Indgreb, der efter rettens opfattelse ikke burde være
foretaget af Politiets Efterretningstjeneste, indberettes til Ju-
stitsministeriet.«
§ 828. Der kan ske blokering af en hjemmeside, hvis der
er grund til at antage, at der fra hjemmesiden begås en
overtrædelse af straffelovens §§ 114-114 h eller 119.
Stk. 2-3. ---
92. I § 828, stk. 1, indsættes efter »eller 119«: », § 263, stk.
2, eller §§ 263 a, 279, 279 a, 281, 290, 290 a, 300 a eller
301«.
85
Stk. 4. Det påhviler udbydere af elektroniske kommunika-
tionsnet og -tjenester og administratorer af internetdomæner
at bistå politiet ved gennemførelsen af kendelser efter stk.
2. Afviser udbyderen eller administratoren uden lovlig grund
at bistå politiet, finder bestemmelsen i § 225 tilsvarende
anvendelse.
Stk. 5. ---
93. I § 828, stk. 4, 1. pkt., ændres »kendelser efter stk. 2« til:
»blokeringer«.
94. I § 828 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Hvis øjemedet med blokeringen efter stk. 1 ved-
rørende straffelovens § 263, stk. 2, eller §§ 263 a, 279, 279
a, 281, 290, 290 a, 300 a eller 301 ville forspildes, hvis rets-
kendelse skulle afventes, kan politiet træffe beslutning om
blokering. Ved beslutning efter 1. pkt. skal politiet snarest
muligt og senest inden 24 timer fra indgrebets iværksættelse
forelægge sagen for retten. Retten afgør ved kendelse, om
indgrebet kan godkendes, og om det kan opretholdes. Burde
indgrebet efter rettens opfattelse ikke have været foretaget,
skal retten give meddelelse herom til Rigsadvokaten. Ind-
greb, der efter rettens opfattelse ikke burde være foretaget
af Politiets Efterretningstjeneste, indberettes til Justitsmini-
steriet.«
95. Efter § 828 indsættes i kapitel 84:
Ȥ 828 a. Politiet kan fra andre myndigheder eller private
overtage tv-overvågning i et område, hvis der er afgørende
grunde til det med henblik på at forebygge eller efterforske
en lovovertrædelse, der efter loven kan straffes med fængsel
i 6 år eller derover eller udgør en forsætlig overtrædelse af
straffelovens kapitel 12 eller 13, og som kan medføre eller
har medført fare for menneskers liv eller velfærd eller for
betydelige samfundsværdier. Det gælder dog ikke tv-over-
vågning i private hjem.
Stk. 2. Indgreb som nævnt i stk. 1 må ikke foretages,
hvis det efter indgrebets formål, sagens betydning og den
krænkelse og ulempe, som indgrebet må antages at forvolde
den eller de personer, som indgrebet rammer, ville være et
uforholdsmæssigt indgreb.
Stk. 3. Indgreb efter stk. 1 sker efter rettens kendelse. I
kendelsen anføres det område, som indgrebet angår, og de
konkrete omstændigheder i sagen, hvorpå det støttes, at
betingelserne for indgrebet er opfyldt. Kendelsen kan til
enhver tid omgøres. Endvidere fastsættes det tidsrum, inden
for hvilket indgrebet kan foretages. Tidsrummet kan forlæn-
ges. Forlængelsen sker ved kendelse.
Stk. 4. Hvis indgrebets øjemed ville forspildes, dersom
retskendelse skulle afventes, kan politiet træffe beslutning
om at foretage indgrebet. I så fald skal politiet snarest mu-
ligt og senest inden 24 timer fra indgrebets iværksættelse
forelægge sagen for retten. Retten afgør ved kendelse, om
indgrebet kan godkendes, og om det kan opretholdes, og i
bekræftende fald for hvilket tidsrum, jf. stk. 3, 2. og 4.-6.
pkt. Burde indgrebet efter rettens opfattelse ikke have været
foretaget, skal retten give meddelelse herom til Rigsadvoka-
ten. Indgreb, der efter rettens opfattelse ikke burde være
86
foretaget af Politiets Efterretningstjeneste, indberettes til Ju-
stitsministeriet.
Stk. 5. Det påhviler den, der har rådighed over tv-over-
vågning, at bistå politiet med at overtage tv-overvågning. §
225 finder tilsvarende anvendelse på den, som uden lovlig
grund undlader at yde bistand efter 1. pkt.
Stk. 6. § 236 finder tilsvarende anvendelse. Når pålæg
meddeles en erhvervsvirksomhed, finder § 236 tilsvarende
anvendelse for andre, der i kraft af deres tilknytning til
virksomheden har fået kendskab til sagen.
Stk. 7. Politiet kan overtage tv-overvågning med magt,
herunder skaffe sig adgang til lokaler, hvorfra tv-overvåg-
ningen kan overtages.
Stk. 8. Reglerne i §§ 816, 817 og 824 finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 9. Efterfølgende underretning om et foretaget indgreb
sker efter reglerne i § 821, stk. 1, 3 og 4. Underretningen
gives til den, der har rådighed over den tv-overvågning, der
har været overtaget.«
§ 842. Hvis det er af afgørende betydning for efterforsk-
ningen, at ransagningen foretages, uden at den mistænkte
eller andre gøres bekendt hermed, kan retten, hvis efter-
forskningen angår en forsætlig overtrædelse af straffelovens
kapitel 12 eller 13 eller en overtrædelse af straffelovens §
125 a, § 180, § 183, stk. 1 og 2, § 183 a, § 186, stk. 1, §
187, stk. 1, § 191, § 192 a, § 192 b, stk. 1-3, § 237, § 262
a, § 286, stk. 1, jf. § 276, § 286, stk. 1, jf. § 276 a, §§ 288
eller 289, ved kendelse træffe bestemmelse herom og om, at
reglerne i § 841, stk. 2, 1.-4. pkt., og stk. 3, fraviges. Dette
gælder dog ikke med hensyn til ransagning af husrum, andre
lokaliteter eller genstande, som nogen, der efter reglerne i §
216 er udelukket fra eller efter reglerne i § 218 er fritaget for
at afgive forklaring som vidne i sagen, har rådighed over.
Stk. 2-3. ---
96. I § 842, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 192 b, stk.
1-3,«: »§ 236,«.
§ 843. ---
Stk. 2. ---
97. I § 843 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Stk. 1 er ikke til hinder for, at oplysninger, som
politiet har fået ved en ransagning, anvendes som bevis i
retten i en sag om opløsning af en forening.«
§ 844. Efter reglerne i dette kapitel kan der foretages
beslaglæggelse
1-2) ---
3) til sikring af forurettedes krav på tilbagelevering eller
erstatning, og
98. I § 844, stk. 1, nr. 3, udgår »og«.
4) når tiltalte har unddraget sig sagens videre forfølgning.
Stk. 2-3. ---
99. I § 844, stk. 1, nr. 4, ændres »forfølgning.« til: »forfølg-
ning, og«.
100. I § 844, stk. 1, indsættes som nr. 5:
87
»5) til sikring af krav, der er under inddrivelse hos TAKS
eller restanceinddrivelsesmyndigheden.«
§ 845. ---
Stk. 2. Gods, som en mistænkt ejer, kan beslaglægges, hvis
1) den pågældende med rimelig grund er mistænkt for en
lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale, og
2) beslaglæggelse anses for nødvendig for at sikre det
offentliges krav på sagsomkostninger, krav på konfiskation
efter straffelovens § 75, stk. 1, 1. pkt., 2. led, og 2. pkt.,
og stk. 3, § 76 a, stk. 5, og § 77 a, 2. pkt., bødekrav eller
forurettedes krav på erstatning i sagen.
Stk. 3-4. ---
101. § 845, stk. 2, nr. 2, affattes således:
»2) beslaglæggelse anses for nødvendig for at sikre
a) det offentliges krav på sagsomkostninger, krav på kon-
fiskation efter straffelovens § 75, stk. 1, 1. pkt., 2. led, og 2.
pkt., og stk. 3, § 76 a, stk. 5, og § 77 a, 2. pkt., bødekrav
eller forurettedes krav på erstatning i sagen eller
b) krav, der er under inddrivelse hos TAKS eller restan-
ceinddrivelsesmyndigheden, uanset om gælden har tilknyt-
ning til den sag, som mistanken angår.«
§ 848. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Er en genstand uden pålæg herom afleveret til
politiet af de i stk. 1 nævnte grunde, finder § 851, stk.
5, anvendelse. Fremsættes der begæring om udlevering, og
imødekommer politiet ikke begæringen, skal politiet snarest
muligt og inden 24 timer forelægge sagen for retten med
anmodning om beslaglæggelse. § 850, stk. 4, 2. pkt., og stk.
7, 1. pkt., finder i så fald anvendelse.
Stk. 4-5. ---
§ 851. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Beslaglægges materiale hos en person, der er om-
fattet af § 218, kan den pågældende kræve, at det første
gennemsyn af materialet skal foretages af retten. § 850, stk.
7, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse ved rettens gennem-
syn. Indtil det første gennemsyn kan ske, opbevares materia-
let af politiet.
Stk. 4-5. ---
102. I § 848, stk. 3, 3. pkt., og § 851, stk. 3, 2. pkt., ændres
»stk. 7« til: »stk. 8«.
§ 849. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Ved beslaglæggelse til sikkerhed for det offentliges
krav på sagsomkostninger, krav på konfiskation efter straffe-
lovens § 75, stk. 1, 1. pkt., 2. led, og 2. pkt., og stk. 3, §
76 a, stk. 5, og § 77 a, 2. pkt., bødekrav eller forurettedes
krav på erstatning finder reglerne i §§ 566-573 tilsvarende
anvendelse.
103. I § 849, stk. 3, ændres »eller forurettedes krav på
erstatning« til: », forurettedes krav på erstatning eller krav,
der er under inddrivelse hos TAKS eller restanceinddrivel-
sesmyndigheden,«.
§ 850. ---
Stk. 2. Afgørelsen træffes af retten ved kendelse, jf. dog
stk. 9. I kendelsen anføres de konkrete omstændigheder i
sagen, hvorpå det støttes, at betingelserne for indgrebet er
opfyldt. Kendelsen kan til enhver tid omgøres.
104. I § 850, stk. 2, 1. pkt., ændres »stk. 9« til: »stk. 10«.
Stk. 3. Retten kan efter politiets begæring i en kendelse om
edition bestemme, at politiet fra virksomheder og personer,
der er omfattet af § 1 i lov om forebyggende foranstaltninger
mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, kan
indhente oplysninger, som de pågældende har rådighed over,
105. I § 850, stk. 3, 1. pkt., og § 857, stk. 1, 1. pkt., ændres
»lov« til: »lov eller lagtingslov«.
88
om transaktioner på en konto, hvortil der er overført midler
ved en transaktion, som er omfattet af kendelsen om edition,
eller ved en transaktion, der udspringer af en transaktion,
som er omfattet af kendelsen om edition. I kendelsen fast-
sættes det tidsrum, inden for hvilket indhentelse af oplysnin-
ger kan ske. Dette tidsrum skal være så kort som muligt
og må ikke overstige 4 uger. Tidsrummet kan forlænges,
men højst med 4 uger ad gangen. Forlængelsen sker ved
kendelse. Politiet skal snarest muligt efter udløbet af det
tidsrum, inden for hvilket indhentelse af oplysninger kan
ske, underrette retten om de transaktioner, som politiet har
indhentet oplysninger om. Underretningen skal indeholde
en angivelse af de bestemte grunde, der er til at antage, at
transaktionerne udspringer af en transaktion, som er omfattet
af kendelsen om edition.
Stk. 4-6. ---
106. I § 850 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:
»Stk. 7. Politiet kan træffe afgørelser om pålæg om edi-
tion af oplysninger om transaktioner, konti, depoter, bokse
el.lign. fra virksomheder eller personer, der er omfattet af
§ 1, stk. 1, nr. 1, 3, 5, 6, 8-11 eller 19-21, 23-24 i lov
om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finan-
siering af terrorisme eller § 1, stk. 1, nr. 1-4, i lagtingslov
om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finan-
siering af terrorisme. Politiet kan i afgørelsen om pålæg
om edition efter 1. pkt. bestemme, at der fra virksomheder
og personer, der er omfattet af § 1 i lov om forebyggende
foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme
eller § 1 i lagtingslov om forebyggende foranstaltninger
mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme kan
indhentes oplysninger, som de pågældende har rådighed
over, om transaktioner på en konto, hvortil der er overført
midler ved en transaktion, som er omfattet af afgørelsen om
edition, eller ved en transaktion, der udspringer af en trans-
aktion, som er omfattet af afgørelsen om edition. Stk. 4, 2.
pkt., finder tilsvarende anvendelse. Politiets afgørelser efter
dette stykke skal være skriftlige og ledsaget af grunde.«
Stk. 7. Inden retten træffer afgørelse efter stk. 4, 2. pkt.,
skal der være givet den, mod hvem indgrebet retter sig,
adgang til at udtale sig. § 765, stk. 5 og 6, finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 8. Inden retten træffer afgørelse om pålæg om edition
efter § 848, skal der være givet den, der har rådighed over
genstanden, adgang til at udtale sig. § 765, stk. 5 og 6, finder
tilsvarende anvendelse. Bestemmelsen i 1. pkt. finder ikke
anvendelse, hvis rettens afgørelse skal danne grundlag for en
international retsanmodning om edition.
Stk. 9. Afgørelse om beslaglæggelse træffes af politiet,
hvis den, som indgrebet retter sig imod, meddeler skriftligt
samtykke til indgrebet.
§ 857. Beløb, som en person har til gode hos en virksom-
hed, der er omfattet af § 1 i lov om forebyggende foranstalt-
ninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terroris-
me, kan beslaglægges midlertidigt som led i efterforsknin-
Stk. 7-9 bliver herefter stk. 8-10.
89
gen af en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale,
hvis der er grund til at antage, at beløbet har tilknytning
til hvidvask eller finansiering af terrorisme, og midlertidig
beslaglæggelse anses for nødvendig for at sikre krav på kon-
fiskation. § 849, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2-6. ---
§ 851. ---
Stk. 2. Politiet foranlediger ved henvendelse til den, som
indgrebet retter sig imod, at en kendelse om edition opfyl-
des. Rettens kendelse skal på begæring forevises for den
pågældende. Afviser den pågældende uden lovlig grund at
efterkomme pålægget, finder bestemmelsen i § 225 tilsva-
rende anvendelse.
Stk. 3-5. ---
107. I § 851, stk. 2, 1. pkt., ændres »en kendelse« til: »et
pålæg«.
108. I § 851, stk. 2, 2. pkt., ændres »Rettens kendelse« til:
»Rettens kendelse efter § 850, stk. 2, eller politiets afgørelse
efter § 850, stk. 7,«.
§ 852. Samme beføjelser til beslaglæggelse som politi-
et, jf. § 850, stk. 4, har enhver, der træffer nogen under
eller i umiddelbar tilknytning til udøvelsen af et strafbart
forhold. Det beslaglagte skal snarest muligt overgives til
politiet med oplysning om tidspunktet og grundlaget for
beslaglæggelsen. Politiet forelægger sagen for retten i over-
ensstemmelse med § 850, stk. 4, 2. pkt., medmindre det
beslaglagte inden udløbet af 24 timer udleveres til den, mod
hvem indgrebet er foretaget, eller denne meddeler skriftligt
samtykke til beslaglæggelse i overensstemmelse med § 850,
stk. 9.
109. I § 852, 3. pkt., ændres »§ 850, stk. 9« til: »§ 850, stk.
10«.
§ 855. ---
Stk. 2. Gods, der er beslaglagt efter § 845, stk. 2, og § 846,
stk. 1, 2. pkt., eller sikkerhed, der er stillet efter § 849, stk.
2, anvendes først til fyldestgørelse af forurettedes krav på er-
statning, dernæst det offentliges krav på sagsomkostninger,
dernæst krav på konfiskation efter straffelovens § 75, stk. 1,
1. pkt., 2. led, og 2. pkt., og stk. 3, § 76 a, stk. 5, og § 77
a, 2. pkt., og dernæst bødekrav. Retten kan undtagelsesvis
træffe bestemmelse om en afvigende rækkefølge for fyldest-
gørelse.
110. I § 855, stk. 2, 1. pkt., ændres »og dernæst bødekrav«
til: », dernæst bødekrav og dernæst krav, der er under ind-
drivelse hos TAKS eller restanceinddrivelsesmyndigheden«.
Stk. 3. Afgørelse om anvendelse af beslaglagt gods til
fyldestgørelse af de i stk. 2 nævnte krav træffes efter begæ-
ring ved kendelse. Det samme gælder, hvis der efterfølgende
opstår spørgsmål med hensyn til kendelsens fortolkning. Af-
gørelsen har retsvirkning som udlæg, jf. § 583, stk. 2. Sluttes
sagen ved påtaleopgivelse eller frifindelse, bortfalder beslag-
læggelsen.
Stk. 4. ---
111. I § 855, stk. 3, 3. pkt., indsættes efter »jf. § 583, stk. 2«:
», jf. dog stk. 5«.
112. I § 855 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. En afgørelse om anvendelse af beslaglagt gods til
fyldestgørelse af krav, der er under inddrivelse hos TAKS
eller restanceinddrivelsesmyndigheden, har uanset stk. 3,
3. pkt., den virkning, at beslaglæggelsen bevarer sin gyldig-
90
hed, jf. § 853, stk. 2, forudsat at der inden 4 uger anlæg-
ges sag i den borgerlige retsplejes former om det sikrede
krav eller foretages udlæg for dette. Har retten i medfør
af stk. 4, 1. pkt., bestemt, at en beslaglæggelse til sikring
af et erstatningskrav bevarer sin gyldighed, regnes fristen
fra rettens afgørelse efter stk. 4, 2. pkt. Sluttes en sag ved
påtaleopgivelse eller frifindelse, bevarer en beslaglæggelse
til sikkerhed for krav, der er under inddrivelse hos TAKS el-
ler restanceinddrivelsesmyndigheden, uanset stk. 3, 4. pkt.,
sin gyldighed, jf. § 853, stk. 2, forudsat at der inden 4
uger anlægges sag i den borgerlige retsplejes former om det
sikrede krav eller foretages udlæg for dette. § 854 finder
tilsvarende anvendelse.«
Stk. 5. Beslaglæggelse efter § 845, stk. 3, bortfalder, når
tiltalte ikke længere unddrager sig forfølgning, medmindre
der er bestemte grunde til at antage, at tiltalte på ny vil
unddrage sig forfølgningen. Afgørelse om beslaglæggelsens
bortfald træffes af retten ved kendelse.
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
§ 859. ---
Stk. 2. Findes det påkrævet, at sigtede indlægges til men-
talundersøgelse på hospital for sindslidende, i institution for
personer med vidtgående psykiske handicap eller i anden
egnet institution, træffer retten ved kendelse bestemmelse
herom.
113. I § 859, stk. 2, ændres »hospital for sindslidende« til:
»psykiatrisk afdeling«.
§ 860. Hvis sigtede ikke samtykker i, at der søges tilveje-
bragt oplysninger om den pågældendes personlige forhold
ved henvendelse til dennes pårørende eller andre privatper-
soner, kan dette kun ske, hvis retten finder det af væsentlig
betydning for sagens afgørelse og ved kendelse træffer be-
stemmelse herom.
114. I § 860 indsættes som 2. og 3. pkt.:
»Er sigtede udeblevet fra et retsmøde trods lovlig indkal-
delse og uden dokumenteret lovligt forfald, kan retten afsige
kendelse efter 1. pkt. uden sigtedes tilstedeværelse. Det skal
fremgå af indkaldelsen til retsmødet, at udeblivelse uden
dokumenteret lovligt forfald kan medføre, at retten afsiger
kendelse som nævnt i 2. pkt.«
§ 861. ---
Stk. 2. Justitsministeren kan efter forhandling med Færøer-
nes landsstyre, social- og indenrigsministeren og sundheds-
og ældreministeren fastsætte regler om meddelelse af tilla-
delse til udgang m.v. til personer, der er indlagt på hospital
for sindslidende m.v. i medfør af § 859, stk. 2, når der ikke
i øvrigt er taget stilling hertil. Justitsministeren kan i den
forbindelse fastsætte, at afgørelser, der træffes i medfør af
disse regler, ikke kan indbringes for højere administrativ
myndighed.
115. I § 861, stk. 2, 1. pkt., ændres »hospital for sindsliden-
de m.v.« til: »psykiatrisk afdeling«.
116. I § 861 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om anven-
delse af magt og sikringsmidler over for og undersøgelse
uden retskendelse af personer, der er indlagt på psykiatrisk
afdeling i medfør af § 859, stk. 2, i forbindelse med trans-
port, der forestås af kriminalforsorgens personale.«
117. Efter § 869 indsættes i kapitel 89:
»§ 869 a. Er der en særligt bestyrket mistanke om, at
en person, hvis identitet er politiet bekendt, har begået en
lovovertrædelse, der efter loven kan medføre fængsel i 6
91
år eller derover, kan politiet offentliggøre et fotografi, et
signalement eller andre oplysninger, der er egnede til at
identificere den pågældende, i presse, radio, fjernsyn eller
anden form for medie med henblik på at identificere vidner,
hvis vidnernes forklaringer må antages at være af afgørende
betydning for strafforfølgningens gennemførelse eller for at
forebygge yderligere lovovertrædelser af tilsvarende grov-
hed.
Stk. 2. I forbindelse med offentliggørelse af oplysninger
som nævnt i stk. 1 kan der gives oplysninger om den på-
sigtede kriminalitet og om den sigtedes identitet, herunder
navn, stilling og bopæl.
Stk. 3. Offentliggørelse som nævnt i stk. 1 må ikke foreta-
ges, hvis det efter indgrebets formål, sagens betydning og
den krænkelse og ulempe, som indgrebet må antages at for-
volde den, som det rammer, ville være et uforholdsmæssigt
indgreb.
Stk. 4. Afgørelse om offentliggørelse træffes af politiet.«
§ 885. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Polititjenestemænd, der har udført foranstaltninger
som nævnt i § 774, og polititjenestemænd med en særlig
tjenestefunktion, hvor det af hensyn til denne særlige tjene-
stefunktion er nødvendigt at hemmeligholde identiteten, kan
betegnes med et andet navn end deres eget og uden angivel-
se af bopæl.
Stk. 4-5. ---
118. I § 885, stk. 3, indsættes efter »Polititjenestemænd«:
»eller ansatte i politiet«.
§ 904. ---
119. I § 904 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Retten kan bestemme, at tiltalte deltager i retsmø-
der under hovedforhandlingen ved anvendelse af telekom-
munikation med billede, hvis tiltaltes forhold gør det nød-
vendigt for at forebygge undvigelse, og når retten finder
det ubetænkeligt henset til formålet med de pågældende
retsmøder og sagens øvrige omstændigheder.«
Stk. 2. Skal tiltalte afgive forklaring, finder reglen i § 239
tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Har retten givet tilladelse som nævnt i stk. 1, skal
forsvareren deltage i retsmødet på samme sted som tiltalte,
medmindre retten finder det ubetænkeligt, at forsvareren i
stedet møder frem i retten.
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
120. I § 904, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes efter »stk.
1«: »eller truffet bestemmelse i medfør af stk. 2«.
§ 905. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. En hovedforhandling skal, hvis anklagemyndighe-
den fremsætter begæring herom, fremmes til dom i tiltaltes
fravær, hvis retten ikke finder tiltaltes tilstedeværelse nød-
vendig,
1-2) ---
3) når der under sagen alene er spørgsmål om ubetinget
fængselsstraf i 1 år eller derunder, konfiskation, rettigheds-
121. I § 905, stk. 3, nr. 3, indsættes efter »konfiskation«: »,
udvisning«.
92
frakendelse eller erstatning og tiltalte har givet samtykke til
gennemførelse af hovedforhandlingen,
4) når tiltalte ikke idømmes højere straf end ubetinget
fængsel i 6 måneder eller andre retsfølger end konfiskation,
førerretsfrakendelse eller erstatning, eller
5) ---
Stk. 4. ---
122. I § 905, stk. 3, nr. 4, ændres »end konfiskation, fører-
retsfrakendelse« til: », end at en foranstaltning efter straf-
felovens § 68 skal have sit forblivende med en allerede
idømt foranstaltning, konfiskation, udvisning, frakendelse
efter lagtingslov om færdsel eller lagtingslov om sikkerhed
til søs«.
§ 906. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. En polititjenestemand, der har udført foranstaltnin-
ger som nævnt i § 774, kan afgive forklaring uden at oplyse
sit navn og sin bopæl.
Stk. 6-7. ---
123. I § 906, stk. 5, indsættes efter »polititjenestemand«:
»eller en ansat i politiet«.
Stk. 8. Rettens formand kan bestemme, at tiltalte skal for-
lade retslokalet, når en polititjenestemand, der har udført
foranstaltninger som nævnt i § 774, eller en polititjeneste-
mand med en særlig tjenestefunktion afhøres, hvis dette er
påkrævet af hensyn til hemmeligholdelsen af polititjeneste-
mandens identitet og det må antages at være uden væsentlig
betydning for tiltaltes forsvar.
Stk. 9-11. ---
124. I § 906, stk. 8, ændres »polititjenestemand, der har ud-
ført foranstaltninger« til: »polititjenestemand eller en ansat
i politiet, der har udført foranstaltninger«, og »polititjeneste-
mandens identitet« ændres til: »polititjenestemandens eller
den ansattes identitet«.
§ 939. ---
Stk. 2. Reglerne i § 904, § 920, stk. 6, og § 927 finder ikke
anvendelse i nævningesager.
125. I § 939, stk. 2, indsættes efter »§ 904«: », stk. 1«.
§ 952. Anklagemyndigheden kan kun anke, når der efter
loven kan idømmes andre offentligretlige følger end bøde
eller konfiskation for lovovertrædelsen.
Stk. 2-4. ---
126. I § 952, stk. 1, indsættes efter »for lovovertrædelsen«:
», medmindre anken er til fordel for tiltalte«.
§ 957. Vil anklagemyndigheden anke til skade for tiltal-
te efter § 952, jf. § 954, eller kontraanke til skade for
tiltalte over for tiltaltes anke efter samme bestemmelser,
skal en meddelelse om anke være Østre Landsret i hænde
inden udløb af fristen for anklagemyndighedens anke eller
kontraanke. Kopi af ankemeddelelsen sendes så vidt muligt
samtidig til tiltalte med digital post eller med anbefalet brev
og til Retten på Færøerne og tiltaltes forsvarer. Er tiltalte
varetægtsfængslet eller undergivet anden foranstaltning, jf. §
795, kan kopien af ankemeddelelsen dog sendes til det vare-
tægtsfængsel (arresthus) eller den institution, hvor tiltalte er
anbragt.
Stk. 2-4. ---
127. I § 957, stk. 1, 2. pkt., ændres »digital post« til: »Digi-
tal Post«.
§ 967. ---
Stk. 2. Hvis anken ikke omfatter bedømmelsen af beviser-
ne for tiltaltes skyld, behandles sagen efter reglerne i kapitel
93, medmindre andet er bestemt i dette kapitel. § 892 og §
899 finder tilsvarende anvendelse. Reglerne i § 766 finder
tilsvarende anvendelse under hovedforhandlingen. Reglen i
§ 904 finder ikke anvendelse.
128. I § 967, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »§ 892«: », §
894, stk. 2,«.
93
§ 970. ---
Stk. 2. Udebliver tiltalte uden oplyst lovligt forfald i et
tilfælde, hvor dommen er anket af tiltalte, og hvor anken
omfatter bevisbedømmelsen, kan retten ved kendelse afvise
tiltaltes anke, hvis retten finder, at sagen ikke med nytte kan
behandles, uden at tiltalte er til stede.
129. I § 970, stk. 2, ændres »og hvor anken omfatter bevis-
bedømmelsen, kan retten ved kendelse afvise tiltaltes anke,
hvis retten finder, at sagen ikke med nytte kan behandles,
uden at tiltalte er til stede.« til: »afviser retten ved kendelse
tiltaltes anke, medmindre retten undtagelsesvis finder det
nødvendigt at fremme sagen i tiltaltes fravær.«
Stk. 3. Retten kan endvidere ved kendelse afvise tiltaltes
anke, hvis anklageskrift eller indkaldelse på grund af tiltaltes
forhold ikke på sædvanlig måde har kunnet forkyndes for
tiltalte.
§ 1012. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Under de i stk. 1, 1. pkt., anførte betingelser
kan tiltalte begære genoptagelse af en ankesag, som er af-
vist på grund af tiltaltes udeblivelse. Er en anke afvist i
medfør af § 970, stk. 3, kan tiltalte begære genoptagelse,
når vedkommende godtgør, at det skyldes denne utilregne-
lige omstændigheder, at anklageskrift eller stævning ikke
på sædvanlig måde har kunnet forkyndes for den pågælden-
de. Begæring om genoptagelse må fremsættes over for Østre
Landsret. I øvrigt finder bestemmelserne i stk. 1, 2.-4. pkt.,
tilsvarende anvendelse.
130. I § 970, stk. 3, og § 1012, stk. 5, 2. pkt., udgår »ankla-
geskrift eller«.
131. I § 970, stk. 3, indsættes som 2. og 3. pkt.:
»Afvisning kan ske forud for hovedforhandlingen. Før
der træffes afgørelse om afvisning af en anke, skal tiltaltes
forsvarer og anklagemyndigheden have adgang til at udtale
sig om spørgsmålet og gives frist for deres eventuelle be-
mærkninger, hvorefter retten træffer afgørelse.«
§ 971. ---
Stk. 2. Hvis anken ikke omfatter beviserne for tiltaltes
skyld, kan sagen behandles, selv om tiltalte ikke møder. Sag-
en kan dog kun behandles, hvis tiltaltes forsvarer er mødt.
132. I § 971, stk. 2, 1. pkt., ændres »anken« til: »anklage-
myndighedens anke eller kontraanke«.
§ 1012. Er en udebleven tiltalt blevet domfældt, uden
at anke efter reglerne i kapitel 96 kan finde sted, kan dom-
fældte begære sagen genoptaget til ny forhandling, når den
pågældende godtgør at have haft lovligt forfald og ved dom-
fældte utilregnelige omstændigheder have været forhindret
fra i tide at anmelde dette, eller at stævningen ikke rettidigt
er kommet til domfældtes kundskab. Begæringen må frem-
sættes over for Retten på Færøerne inden sådan frist som
bestemt i § 954, jf. § 960. Reglerne i § 1003, stk. 2, og §§
1004-1006 finder tilsvarende anvendelse. Nægtes genopta-
gelse, kan spørgsmålet indbringes for Den Særlige Klageret
efter reglerne om kære til Højesteret.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Hvis sagen i medfør af § 905, stk. 3, nr. 4, er
fremmet i tiltaltes fravær, kan domfældte begære sagen gen-
optaget til ny forhandling, hvis domfældte er afskåret fra
at anke dommen i medfør af § 952, stk. 3, jf. stk. 2, eller
hvis den domfældte godtgør at have haft lovligt forfald og
ved domfældte utilregnelige omstændigheder har været for-
hindret fra i tide at anmelde dette, eller at stævningen ikke
rettidigt er kommet til domfældtes kundskab. Begæringen
må fremsættes over for Retten på Færøerne inden 14 dage
fra dommens forkyndelse efter § 264, stk. 5. Retten kan und-
tagelsesvis genoptage sagen, hvis begæring indgives senere,
133. I § 1012, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, 1. pkt., ændres
»godtgør at have haft lovligt forfald« til: »dokumenterer at
have haft lovligt forfald«.
94
men inden 1 år efter dommens forkyndelse. Reglerne i stk.
1, 3. og 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4-5. ---
§ 1029. ---
Stk. 2. Har den, som er idømt ubetinget fængsel i 8 må-
neder eller mere, unddraget sig straffuldbyrdelsen, kan den
dømtes formue beslaglægges efter reglerne i kapitel 87. For-
uden i de i § 855, stk. 5, nævnte tilfælde bortfalder beslag-
læggelsen, når der er gået 10 år fra dommens afsigelse,
medmindre retten efter begæring undtagelsesvis beslutter at
opretholde den.
134. I § 1029, stk. 2, 2. pkt., ændres »stk. 5« til: »stk. 6«.
§ 1054. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Sagen behandles under medvirken af domsmænd,
medmindre erstatningskravet er fremsat som følge af en
sag vedrørende en lovovertrædelse, der efter loven ikke kan
medføre højere straf end bøde eller fængsel i 4 år, eller af en
sag, der er afgjort i retten uden medvirken af nævninger eller
domsmænd.
135. § 1054, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Sagen behandles uden medvirken af domsmænd.«
Kapitel 107
Behandling af klager over politipersonale
136. I overskriften til kapitel 107 ændres »politipersonale«
til: »personale i politiet og anklagemyndigheden«.
§ 1057. Den Uafhængige Politiklagemyndighed undersø-
ger og træffer afgørelse vedrørende klager over politiperso-
nalets adfærd i tjenesten (adfærdsklager).
Stk. 2-3. ---
137. I § 1057, stk. 1, ændres »politipersonalets adfærd i
tjenesten« til: »politipersonale eller andet personale i poli-
tiet og anklagemyndigheden, som varetager politimæssige
opgaver eller opgaver, der relaterer sig til retshåndhævelse
og strafforfølgning, når klagen angår adfærd udvist i tjene-
sten«.
§ 1058. Klage indgives til Politiklagemyndigheden. Indgi-
ves klagen til politiet eller anklagemyndigheden, skal den
straks videresendes til Politiklagemyndigheden, medmindre
klagen er egnet til notitssagsbehandling efter § 1068. I så
fald sender politiet en kopi af klagen til Politiklagemyndig-
heden.
138. § 1058, stk. 1, 3. pkt., ophæves.
Stk. 2. Klage over myndighedsmisbrug fra politiets side
under behandlingen af en straffesag kan endvidere fremsæt-
tes mundtligt til retsbogen under straffesagens behandling.
Stk. 3. ---
139. I § 1058, stk. 2, indsættes efter »politiets«: »eller an-
klagemyndighedens«.
§ 1060. Politiklagemyndigheden undersøger sagen og sør-
ger for, at alt relevant materiale tilvejebringes. Politiet stiller
det materiale og de oplysninger til rådighed, som Politikla-
gemyndigheden anmoder om. Politiklagemyndigheden kan
indhente oplysninger fra klageren, indklagede og andre.
Stk. 2. ---
140. I § 1060, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »Politiet«: »og
anklagemyndigheden«.
95
§ 1068. En adfærdsklagesag kan sluttes ved en samtale
mellem en overordnet polititjenestemand og klageren (no-
titssagsbehandling). Notitssagsbehandling kan kun gennem-
føres, hvis klageren er indforstået hermed. Samtalen skal
gennemføres hurtigst muligt efter klagens modtagelse.
141. I § 1068, stk. 1, 1. pkt., ændres »en overordnet politi-
tjenestemand« til: »en leder i politiet eller anklagemyndig-
heden«.
Stk. 2. Indgives en adfærdsklage til politiet, kan politi-
et tilbyde klageren en notitssagsbehandling. I en sag, der
er under behandling i Politiklagemyndigheden, kan denne
myndighed bestemme, at sagen skal sendes til politiet med
henblik på notitssagsbehandling, hvis det skønnes hensigts-
mæssigt.
142. I § 1068, stk. 2, 1. pkt., ændres »til politiet, kan politiet
tilbyde klageren« til: »til politiet eller anklagemyndigheden,
kan klageren tilbydes«.
143. I § 1068, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt punk-
tum: »I så fald sender politiet eller anklagemyndigheden en
kopi af klagen til Politiklagemyndigheden.«
144. I § 1068, stk. 2, 2. pkt., der bliver 3. pkt., indsættes
efter »politiet«: »ved klager over personale i politiet eller
anklagemyndigheden ved klager over personale i anklage-
myndigheden«.
Stk. 3. ---
Stk. 4. Den overordnede polititjenestemand, der gennem-
fører samtalen efter stk. 1, skal udarbejde en notits om det
passerede. Det skal fremgå af notitsen, at klageren er vejledt
om betydningen af notitssagsbehandling, og at sagen kan
forlanges afgjort af Politiklagemyndigheden. Det skal af no-
titsen endvidere fremgå, om klageren ønsker klagen afgjort
af Politiklagemyndigheden.
145. I § 1068, stk. 4, 1. pkt., ændres »Den overordnede
polititjenestemand« til: »Den leder«.
Stk. 5. Politiet sender kopi af notitsen til Politiklagemyn-
digheden, den regionale statsadvokat og rigspolitichefen.
146. I § 1068, stk. 5, ændres »Politiet sender kopi af notit-
sen« til: »Hvis der klages over personale i politiet, skal kopi
af notitsen sendes«
147. I § 1068, stk. 5, indsættes som 2. pkt.: »Hvis der
klages over personale i anklagemyndigheden, skal kopi af
notitsen sendes til Politiklagemyndigheden, den regionale
statsadvokat og Rigsadvokaten.«
§ 1069. Behandlingen af en adfærdsklagesag sluttes, hvis
1-2) ---
3) det bestemmes, at sagen skal undersøges efter reglerne i
lov om undersøgelseskommissioner
Stk. 2. ---
148. I § 1069, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »undersøgelses-
kommissioner«: »og granskningskommissioner«.
§ 1072. Politiklagemyndigheden underretter landfoge-
den og rigspolitichefen, når der indledes en adfærdsklage-
sag. Politiklagemyndigheden underretter endvidere landfo-
geden og vedkommende statsadvokat og rigspolitichefen om
afgørelsen i adfærdsklagesager.
Stk. 2. ---
149. I § 1072, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »adfærdsklage-
sag«: »om personale i politiet«.
150. I § 1072, stk. 1, indsættes som 3. og 4. pkt.: »Politi-
klagemyndigheden underretter vedkommende statsadvokat
og Rigsadvokaten, når der indledes en adfærdsklage om
personale i anklagemyndigheden. Politiklagemyndigheden
underretter endvidere vedkommende statsadvokat og Rigs-
advokaten om afgørelsen i adfærdsklagesager.«
96
§ 1074. Politiklagemyndigheden kan behandle og afgøre
en klage over en disposition, som politipersonale har truffet,
hvis der er en nær sammenhæng mellem dispositionsklagen
og en adfærdsklage, som Politiklagemyndigheden behandler.
151. I § 1074 udgår », som politipersonale har truffet«.
Kapitel 108
Straffesager mod politipersonale
152. I overskriften til kapitel 108 ændres »politipersonale«
til: »personale i politiet og anklagemyndigheden«.
§ 1076. Anmeldelser om strafbare forhold begået af politi-
personale i tjenesten indgives til Den Uafhængige Politikla-
gemyndighed. Indgives anmeldelsen til politiet eller ankla-
gemyndigheden, videresendes den straks til Politiklagemyn-
digheden.
153. I § 1076, 1. pkt., ændres »af politipersonale i tjenesten«
til: »i tjenesten af politipersonale eller andet personale i po-
litiet og anklagemyndigheden, som varetager politimæssige
opgaver eller opgaver, der relaterer sig til retshåndhævelse
og strafforfølgning,«.
§ 1077. Politiklagemyndigheden iværksætter efter anmel-
delse eller af egen drift efterforskning, når der er rimelig
formodning om, at politipersonale i tjenesten har begået et
strafbart forhold, som forfølges af det offentlige.
Stk. 2-3. ---
154. I § 1077, stk. 1, ændres »politipersonale i tjenesten har
begået« til: »der er begået«.
§ 1078. Sager om overtrædelse af færdselslovens hastig-
hedsbestemmelser, der er begået af politipersonale, efterfors-
kes ikke af Politiklagemyndigheden, hvis
1-3) ---
155. I § 1078, stk. 1, udgår », der er begået af politipersona-
le,«.
Stk. 2. Politiklagemyndigheden efterforsker ikke sager,
hvor landfogeden har vurderet, at der i forbindelse med po-
litipersonales overtrædelse af færdselslovens hastighedsbe-
stemmelser er tale om udrykningskørsel i et køretøj mærket
med politiets kendetegn eller med synlige udrykningssigna-
ler.
Stk. 3. ---
156. § 1078, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Politiklagemyn-
digheden efterforsker ikke sager, hvor politipersonale i for-
bindelse med udrykningskørsel overtræder færdselslovens
hastighedsbestemmelser i et køretøj mærket med politiets
kendetegn eller med synlige udrykningssignaler, medmindre
der er konkret anledning hertil.«
§ 1085. ---
Stk. 2. Politiklagemyndigheden kan behandle en klage
over en disposition, som politipersonale har truffet, hvis der
er en nær sammenhæng mellem dispositionsklagen og en
igangværende efterforskning i Politiklagemyndigheden.
Stk. 3. ---
157. I § 1085, stk. 2, udgår », som politipersonale har truf-
fet«.
§ 2
I lov nr. 719 af 13. juni 2023 for Færøerne om fuldbyrdel-
se af straf m.v. foretages følgende ændringer:
§ 8. ---
Stk. 2-3. ---
1. I § 8 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. For dømte, der efter reglerne i kapitel 13 a er
meddelt tilladelse til strafudståelse på bopælen under inten-
siv overvågning og kontrol, iværksættes fuldbyrdelsen, når
kriminalforsorgen giver meddelelse til den pågældende her-
om.«
97
Kapitel 7
Valg af afsoningsinstitution og senere overførsel mellem af-
soningsinstitutioner
2. I overskriften til kapitel 7 indsættes efter »afsoningsinsti-
tution«: »m.v.«
§ 20. ---
Stk. 2. Fængselsstraf kan dog efter reglerne i § 78 om
anbringelse i og overførsel til særlig institution m.v. i særlige
tilfælde fuldbyrdes i kriminalforsorgens pensioner og i insti-
tutioner m.v. uden for kriminalforsorgen.
§ 48. ---
Stk. 2. Tilladelsen kan endvidere betinges af andre vilkår,
som findes formålstjenlige for at undgå misbrug, herunder at
den indsatte under udgangen
1) ---
2) overnatter i arresthus, fængsel eller en af kriminalfor-
sorgens pensioner,
3-4) ---
Kapitel 13
Fuldbyrdelse af fængselsstraf i kriminalforsorgens pensioner
og i institutioner m.v. uden for kriminalforsorgen
3. I § 20, stk. 2, § 48, stk. 2, nr. 3, og overskriften til kapitel
13 ændres »pensioner« til: »udslusningspladser«.
§ 20. ---
Stk. 2. ---
4. I § 20 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. I særlige tilfælde kan fængselsstraf endvidere
fuldbyrdes på den dømtes bopæl under intensiv overvågning
og kontrol efter reglerne i kapitel 13 a.
Stk. 3. Fængselsstraf kan endvidere som led i forsøgsord-
ninger efter § 50 a fuldbyrdes i institutioner m.v. på Færøer-
ne uden for kriminalforsorgen.
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
§ 21. Fængselsstraf til og med 1 år og 6 måneder fuldbyr-
des i arresthus på Færøerne
5. I § 21, stk. 1, indsættes efter »fuldbyrdes«: »som ud-
gangspunkt «.
§ 48. ---
Stk. 2. ---
1-2) ---
6. I § 48, stk. 2, indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:
»3) undergiver sig intensiv overvågning og kontrol på
bopælen, jf. stk. 3,«
3) med mellemrum giver møde hos kriminalforsorgen el-
ler hos politiet eller undergiver sig lignende kontrolforan-
staltninger og
4) undergiver sig vilkår som nævnt i straffelovens § 57.
Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 4 og 5.
7. I § 48 indsættes som stk. 3:
98
»Stk. 3. Ved vilkår som nævnt i stk. 2, nr. 3, kan der
træffes bestemmelse om, at reglerne i §§ 78 b-78 f eller
regler udstedt i medfør heraf helt eller delvis skal finde
tilsvarende anvendelse.«
8. § 50 a ophæves, og i stedet indsættes:
Ȥ 50 a. Kriminalforsorgen bestemmer, om indsatte, der
er idømt tidsbestemt fængselsstraf i mere end 6 måneder,
kan udstationeres til egen bopæl under intensiv overvågning
og kontrol eller til udslusningspladser etableret i eller uden
for kriminalforsorgen, når
1) en tredjedel af straffen er udstået,
2) der ikke skønnes at være risiko for misbrug af udstatio-
neringen og
3) hensynet til retshåndhævelsen ikke i øvrigt taler imod
udstationering.
Stk. 2. Udstationering efter stk. 1 kan tidligst ske 8 måne-
der før forventet prøveløsladelse.
Stk. 3. Udstationering til egen bopæl under intensiv over-
vågning og kontrol efter stk. 1 forudsætter, at der er sikret
den indsatte passende beskæftigelse og underhold.
Stk. 4. Udstationering til egen bopæl under intensiv over-
vågning og kontrol efter stk. 1 forudsætter desuden, at den
indsattes boligforhold er af en sådan beskaffenhed, at udsta-
tioneringen kan gennemføres, og at personer over 18 år,
der har samme bopæl som den indsatte, meddeler samtykke
dertil.
§ 50 b. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om
udstationering til egen bopæl under intensiv overvågning
og kontrol og til udslusningspladser etableret i eller uden
for kriminalforsorgen, herunder om behandling af sager om
udstationering, om vilkår, om kontrol og tilsyn m.v. og om
tilbagekaldelse af tilladelser til udstationering.
§ 50 c. Justitsministeren kan iværksætte forsøgsordninger
med udgang i form af frigang.
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om for-
søg efter stk. 1, herunder om, at de tidsmæssige betingelser,
der kan fastsættes i henhold til § 50, stk. 1, ikke skal være
opfyldt.«
9. Efter kapitel 13 indsættes:
»Kapitel 13 a
Fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvåg-
ning og kontrol
Anvendelsesområde
§ 78 a. Justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil,
kan efter ansøgning fra personer, der er idømt fængselsstraf
i indtil 6 måneder, meddele tilladelse til, at straffen udstås
99
på bopælen under intensiv overvågning og kontrol efter
reglerne i lovens §§ 78 b-78 f.
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter regler om den admi-
nistrative behandling af ansøgninger om strafudståelse på
bopælen under intensiv overvågning og kontrol. Justitsmi-
nisteren kan i forbindelse hermed bestemme, at der kun
tillægges ansøgninger indgivet inden udløbet af bestemte
frister opsættende virkning, således at straffuldbyrdelsen
udsættes.
Betingelser for meddelelse af tilladelse
§ 78 b. Tilladelse til strafudståelse på bopælen under in-
tensiv overvågning og kontrol kan meddeles, hvis
1) den dømtes boligforhold er af en sådan beskaffenhed,
at straffuldbyrdelse på bopælen kan gennemføres under in-
tensiv overvågning og kontrol,
2) den dømtes beskæftigelsesforhold i form af arbejde,
uddannelse eller lignende er af en sådan beskaffenhed, at
straffuldbyrdelsen kan gennemføres under intensiv overvåg-
ning og kontrol, og
3) personer, som har samme bopæl som den dømte, og
som er over 18 år, meddeler samtykke til, at straffen kan
fuldbyrdes på den fælles bopæl.
Stk. 2. Betingelsen i stk. 1, nr. 2, gælder ikke for personer,
der er idømt fængselsstraf i 30 dage eller derunder. Der
kan endvidere dispenseres fra betingelsen i særlige tilfælde,
hvor den dømtes beskæftigelsessituation taler for det.
Stk. 3. Tilladelse til strafudståelse på bopælen nægtes
meddelt, hvis særegne hensyn til retshåndhævelsen undta-
gelsesvis kræver dette, eller hvis denne fuldbyrdelsesform
som følge af den dømtes forhold ikke findes hensigtsmæs-
sig.
Stk. 4. Kriminalforsorgen foretager til brug for afgørelsen
af, om den dømte opfylder betingelserne i stk. 1, en nær-
mere undersøgelse af den dømtes personlige forhold, her-
under vedkommendes boligforhold, beskæftigelsesforhold
samt fysiske og psykiske tilstand. Hvis kriminalforsorgen
finder det fornødent, kan denne i forbindelse med undersø-
gelsens foretagelse bestemme, at den dømte skal aflægge
udåndingsprøver og urinprøver.
Stk. 5. Hvis den dømte ikke medvirker til den nævnte
undersøgelse i stk. 4, kan tilladelse til strafudståelse på bo-
pælen ikke meddeles.
Vilkår
§ 78 c. Tilladelse til strafudståelse på bopælen under in-
tensiv overvågning og kontrol meddeles på vilkår af, at den
dømte i fuldbyrdelsesperioden
1) ikke begår strafbart forhold,
100
2) kun forlader sin bopæl inden for de af kriminalfor-
sorgsområdet fastsatte tidsrum,
3) kun forlader sin bopæl for at deltage i aktiviteter, som
kriminalforsorgsområdet har godkendt,
4) ikke indtager alkohol, euforiserende stoffer eller andre
stoffer, der er forbudt efter den almindelige lovgivning,
5) ikke helt eller delvis udebliver fra sit arbejde, uddan-
nelse eller lignende,
6) efterkommer pålæg fra kriminalforsorgsområdet om
deltagelse i et program, der skønnes egnet til at forbedre den
dømtes muligheder for fremover at leve en kriminalitetsfri
tilværelse,
7) undergiver sig kriminalforsorgens tilsyn og kontrol,
herunder elektronisk kontrol m.v., og overholder de forskrif-
ter, som kriminalforsorgen fastsætter til gennemførelsen af
tilsynet, og
8) holder kriminalforsorgsområdet underrettet om forhold
af betydning for straffuldbyrdelsen på bopælen og møder op
hos kriminalforsorgsområdet efter dennes nærmere bestem-
melse.
Stk. 2. Der kan endvidere fastsættes andre vilkår, der fin-
des hensigtsmæssige, herunder vilkår om, at den dømte i
fuldbyrdelsesperioden underkaster sig en struktureret, kon-
trolleret alkoholistbehandling.
Gennemførelse af tilsyn, kontrol m.v.
§ 78 d. Under fuldbyrdelsen fører kriminalforsorgen til-
syn med den dømte, herunder med overholdelsen af de
nævnte vilkår i § 78 c for tilladelsen. Inden fuldbyrdelsen
iværksættes, skal kriminalforsorgsområdet vejlede den døm-
te om de rettigheder og pligter, som tilsynet og de for fuld-
byrdelsen fastsatte vilkår indebærer, herunder om virkninger
af vilkårsovertrædelser.
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter regler om tilsynets gen-
nemførelse, herunder om tilsynets iværksættelse, kontakt-
hyppighed, elektronisk overvågning, kontrolbesøg, foreta-
gelse af udåndingsprøver og urinprøver m.v.
Tilbagekaldelse af tilladelse
§ 78 e. Tilladelse til strafudståelse på bopælen under in-
tensiv overvågning og kontrol kan tilbagekaldes af justits-
ministeren eller den, der bemyndiges dertil, hvis
1) den dømte anmoder derom,
2) den dømte inden fuldbyrdelsens iværksættelse har be-
gået strafbart forhold,
3) den dømte på tidspunktet for fuldbyrdelsens iværksæt-
telse eller under denne frihedsberøves af anden grund end til
fuldbyrdelse af den fængselsstraf, tilladelsen vedrører, eller
101
4) den dømte på tidspunktet for fuldbyrdelsens iværksæt-
telse eller under denne ikke længere opfylder de nævnte
betingelser i § 78 b, stk. 1.
Stk. 2. En tilladelse kan endvidere tilbagekaldes, hvis den
dømte under fuldbyrdelsen overtræder et eller flere af de
nævnte vilkår i § 78 c, stk. 1. Det samme gælder, hvis den
dømte overtræder et vilkår fastsat i medfør af § 78 c, stk.
2, eller hvis kriminalforsorgens tilsyn og kontrol med den
dømte ikke kan gennemføres på grund af dennes adfærd.
Stk. 3. Den dømte underrettes snarest muligt om tilbage-
kaldelsen af tilladelsen.
§ 78 f. Tilbagekaldes en tilladelse til strafudståelse på bo-
pælen under intensiv overvågning og kontrol efter fuldbyr-
delsens iværksættelse, skal den dømte overføres til fængsel
eller arresthus til afsoning af reststraffen.
Stk. 2. Kriminalforsorgsområdet kan bestemme, at den
dømte midlertidigt skal overføres til arresthus på Færøerne,
mens spørgsmålet om tilbagekaldelse behandles.
Stk. 3. Justitsministeren fastsætter regler om overførsel af
dømte til fængsel eller arresthus.«
§ 106. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. En dømt, der uforskyldt har afviklet for meget
samfundstjeneste, har ret til erstatning efter reglerne i rets-
plejelovens § 1049.
10. I § 106 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. En dømt, der har udstået straf på bopælen under
intensiv overvågning og kontrol, jf. kapitel 13 a, har ret til
erstatning efter reglerne i retsplejelovens § 1049, hvis den
dømte uforskyldt har udstået straf i for lang tid.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
102