Opsamling med status på sager med udadreagerende og/eller grænseoverskridende adfærd på skoler.

3. april 2024
Sagsnr.: 24/08524
Center for Grundskoler
EMJEN1
Departementet
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Telefon: +45 33 92 50 00
Mail: uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Opsamling med status på sager med udadreagerende
og/eller grænseoverskridende adfærd på skoler
Indhold
Opsamling med status på sager med udadreagerende og/eller
grænseoverskridende adfærd på skoler 1
Indledning 2
Sammenfatning 2
Udfordringsbillede 3
Omfanget af sager med udadreagerende og/eller
grænseoverskridende adfærd på skolerne 3
Hvordan sager med udadreagerende og/eller
grænseoverskridende adfærd håndteres i dag 6
Hvad kendskabet er til eksisterende regler, herunder om skolerne
mangler vejledning i, hvordan de skal agere i sådanne sager 7
Hvorvidt der mangler redskaber til at håndtere sager med
udadreagerende og/eller grænseoverskridende adfærd 9
Offentligt
BUU Alm.del - Bilag 147
Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
Side 2/11
Indledning
Flere medier har den seneste tid bragt historier om elever, der har udvist
udadreagerende og/eller grænseoverskridende adfærd på folkeskoler. På
baggrund heraf redegjorde børne- og undervisningsministeren d. 22.
februar 2024 på et lukket møde i Børne- og Undervisningsudvalget for
reglerne på området, generelt om sagen på Borup Skole i Køge
Kommune samt behovet for evt. politisk opfølgning.
På mødet varslede børne- og undervisningsministeren en kommende
opsamling med status på sager med udadreagerende og/eller
grænseoverskridende adfærd på skoler mhp. at danne et overblik over,
hvorvidt der er tale om en national tendens og for at sikre, at der træffes
beslutninger på et kvalificeret grundlag, og at der ikke lovgives på
baggrund af enkeltsager.
Børne- og Undervisningsministeriets deskriptive opsamling bygger på en
rundspørge fra KL blandt et repræsentativt udvalg af kommuner1
, Skole
og Forældres data fra Forældrerådgivningen, Danmarks Lærerforenings
relevante data om vold mod lærere og deres undersøgelse af
medlemmernes oplevelse af vold mellem elever samt data fra
Arbejdstilsynets spørgeskemaundersøgelse National Overvågning af
Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere vedr. lønmodtagere ansat i
branchen folke- og specialskoler. Af bilag 1 fremgår en kort beskrivelse af
datagrundlaget, herunder opmærksomhedspunkter. I opsamlingen
adresseres følgende temaer:
 Omfanget af sager med udadreagerende og/eller
grænseoverskridende adfærd på skolerne
 Hvordan sager med udadreagerende og/eller
grænseoverskridende adfærd håndteres i dag?
 Hvad kendskabet er til eksisterende ordensregler og
sanktionsmuligheder?
 Hvorvidt der mangler redskaber til at håndtere sager med
udadreagerende og/eller grænseoverskridende adfærd?
Sammenfatning
 Omfanget af sager med udadreagerende og/eller
grænseoverskridende adfærd på skolerne: På baggrund af den
tilgængelige data kan der ikke identificeres en generel stigning i
andelen af alvorlige sager. Dog tegnes et billede af, at der er flere
sager end tidligere, hvor elever udviser udadreagerende adfærd
mod andre børn og voksne. Det er særligt en tendens i
indskolingen.
 Håndteringen af sager med udadreagerende og/eller
grænseoverskridende adfærd i dag: Der angives forskellige
eksempler på tilgange og redskaber, som skoler anvender til
håndtering af sådanne sager, herunder inddragelse af PPR, SSP
og kommunens familie-/socialafdelinger, brug af fælles
1
KL har været i dialog med mere end 10 geografisk spredte kommuner (jf. bilag 1).
Side 3/11
kommunal retningslinje til forebyggelse og håndtering af
sådanne sager, udelukkelse af elev fra undervisningen i hele
skoledage samt overflytning af elev til anden skole. Dette er i tråd
med de gældende regler på området.
 Kendskabet til ordensregler og sanktionsmuligheder: Der peges på,
at det kan være relevant at styrke vejledning i, hvordan
eksisterende regler og værktøjer kan anvendes, herunder fx ift.
skole-hjem-samarbejdet og kommunikation i sager med
personfølsomme oplysninger.
 Hvorvidt der mangler redskaber til at håndtere sager med
udadreagerende og/eller grænseoverskridende adfærd?: Der peges
på, at det kan være hensigtsmæssigt at styrke enkelte elementer i
ordensbekendtgørelsen, herunder sikre flere redskaber til at
håndtering af situationer med grænseoverskridende eller
udadreagerende adfærd. Derudover peges der på, at der bør
være fokus på det pædagogiske og forbyggende arbejde.
Udfordringsbillede
Nedenfor følger en beskrivelse af det udfordringsbillede, der kan tegnes
på baggrund af oplysninger fra KL’s dialog med et [repræsentativt]
udvalg af kommuner, data fra Skole og Forældres Forældrerådgivning,
udtræk fra Danmarks Lærerforenings Medlemsundersøgelse og deres
undersøgelse af medlemmernes oplevelse af vold mellem elever samt
data fra Arbejdstilsynets Nationale Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt
Lønmodtagere 2023.
Omfanget af sager med udadreagerende og/eller grænseoverskridende
adfærd på skolerne
Ifølge KL melder de adspurgte kommuner, at de ikke oplever en generel
stigning i andelen af alvorlige sager, herunder tilfælde, hvor der er tale
om seksuelle krænkelser. Det er deres oplevelse, at der altid har været få,
men alvorlige sager, som kalder på omfattende indsatser, men at
omfanget ikke er stigende.
Kommunerne oplever til gengæld, at flere børn i dag oftere har en
udadreagerende adfærd, og at sprogbrugen kan være hårdere og med
seksuelle referencer. Kommunerne oplever også, at der er en tendens til,
at forældrenes reaktioner og tone er hårdere end tidligere, samt at
dialogen om tiltag og løsninger kan blive mere kompleks og til tider
konfliktfyldt.
Ifølge DLF’s undersøgelse om oplevelser med konflikter og voldelig
adfærd mellem elever, har 15 pct. af lærerne og børnehaveklasselederne i
undersøgelsen angivet, at de dagligt oplever voldelige episoder/adfærd
mellem elever i skolen, mens 34 pct. oplever det ugentligt, 25 pct.
angiver, at sådanne sager forekommer månedligt.”
Til spørgsmålet om, hvordan omfanget af voldelige episoder/adfærd
mellem elever vurderes at have udviklet sig de seneste fem år, angiver 31
pct. af lærerne og børnehaveklasselederne i undersøgelsen, at der er
Side 4/11
kommet lidt flere episoder, mens en tilsvarende procentandel svarer, at der
er kommet markant flere episoder. Samtidig angiver 27 pct., at udviklingen
har ligget på samme niveau som for fem år siden. 5 pct. svarer, at der er
kommet markant færre eller lidt færre episoder.
Tabel 1 viser en oversigt over antallet af henvendelser til Skole og
Forældres Forældrerådgivning i perioden fra 2020 til 2023, der har
omhandlet vold og overgreb mod børn både fra andre børn og voksne.
Tabel 1. Antal rådgivninger i Forældrerådgivningen, der omhandler vold og
overgreb mod en skoleelev
Årstal Samlet antal rådgivninger Antal rådgivninger, der vedrører
vold og overgreb mod et barn
2020 1164 66 (5,7 pct.)
2021 1757 83 (4,7 pct.)
2022 2501 213 (8,5 pct.)
2023 2803 227 (8,1 pct.)
Det fremgår af Skole og Forældres tal, at der er sket en stigning i andelen
af henvendelser i perioden fra 2020 til 2023 om sager, der vedrørende
vold og overgreb mod børn både fra andre børn og voksne. Dog skal der
tages forbehold for, at restriktioner og nedlukninger under COVID-19-
pandemien i 2020 og 2021 kan have påvirket andelen af henvendelser. I
2020 omhandlede 5,7 pct. af alle henvendelser denne type af adfærd, og i
2023 er tallet steget med 2,4 procentpoint til 8,1 pct. af alle
henvendelser2
. Tendensen er dog ikke fuldstændig entydigt, da der er
sket et lille fald i andelen af henvendelser om denne type af adfærd på
0,4 procentpoint fra 8,5 pct. i 2022 til 8,1 pct. i 2023. I 2024 (frem til 22.
februar 2024) har 10,9 pct. af henvendelserne (36 henvendelser i alt)
omhandlet denne type af adfærd.
De fleste henvendelser til Forældrerådgivningen, der vedrører vold og
overgreb mod et barn, er kategoriseret som vold mellem børn, dvs. sager
med slagsmål, slag, spark elle kvælertag mv. Gældende for hele perioden
er det mellem knap 40 pct. til ca. 55 pct. af henvendelserne om vold og
overgreb mod et barn, der omhandler vold mellem børn. Data viser
desuden, at der er meget få henvendelser om seksuelt
grænseoverskridende adfærd mellem børn.
Data fra Forældrerådgivningen viser, at en større andel af
henvendelserne, der omhandler vold og overgreb, vedrører elever i
indskoling til sammenligning med elever i førskole, mellemtrin, udskoling
og 10. klasse. Eksempelvis havde Skole & Forældre i 2023 i alt 100
rådgivninger om udadreagerende og/eller grænseoverskridende adfærd i
indskolingen, mens der til sammenligning var 73 rådgivninger angående
2
Der gøres opmærksom på, at én rådgivning kan være kategoriseret under flere forskellige
underkategorier, hvorfor summen af det samlede antal rådgivninger kan afvige fra antallet
af rådgivningen fordelt på underkategorierne, herunder klassetrin.
Side 5/11
mellemtrinet og 50 rådgivninger angående udskolingen. Det fremgår, at
det i flere tilfælde er forældre til elever, der udviser udadreagerende
og/eller grænseoverskridende adfærd, der henvender sig for at modtage
rådgivning.
Data fra DLF’s undersøgelse viser, at mere end hver tredje medlem3
(37
pct.) har været udsat for fysisk vold på deres arbejdsplads inden for de
seneste 12 måneder. I stort set alle tilfælde (98 pct.) stammer volden fra
en elev. Blandt de medlemmer, der har oplevet fysisk vold, har
størstedelen angivet, at forekomsten har været sjældnere end månedligt
(24 pct. af de i alt 37 pct.).
Når der spørges til, hvilken type hændelser medlemmerne har været
udsat for, svarer størstedelen at blive skubbet (44 pct.), at få kastet en
genstand efter sig (44 pct.), at blive slået (43 pct.) og at blive sparket (37
pct.). Samtidig har en relativ stor andel oplevet at blive slået med en
genstand (28 pct.) og at blive revet/kradset/nappet (24 pct.). Det
bemærkes, at det har været muligt at krydse flere forskellige typer af
hændelser af.
Data fra DLF’s undersøgelse viser desuden, at knap hver tredje medlem
(31 pct.) inden for de seneste 12 måneder har oplevet trusler om vold.
Heraf har størstedelen angivet, at forekomsten har været sjældnere end
månedligt (21 pct. af de i alt 31 pct.).
Når der ses på, hvordan medlemmerne er blev truet, har langt
størstedelen oplevet at blive råbt ad på en truende facon (77 pct.), mens
lidt under en tredjedel har oplevet at blive truet med genstande (31 pct.).
Det bemærkes, at det har været muligt at sætte kryds ud for flere
forskellige typer af trusler.
43 pct. af medlemmerne har følt sig nødsaget til at anvende magt i deres
arbejde inden for det seneste år. Heriblandt har størstedelen angivet, at
de har anvendt magt sjældnere end månedligt (34 procentpoint af de i alt
43 pct.).
Af undersøgelsen fremgår det, at 74 pct. af medlemmerne i specialskoler
har oplevet vold, mens det gælder for 34 pct. af medlemmerne i
almenrådet. Derudover er 9 pct. af medlemmerne på specialskoler dagligt
udsat for vold, mens 21 pct. er udsat for vold ugentligt. Medlemmer i
indskolingen er langt mere udsatte for vold, end medlemmer der ikke
underviser i indskolingen. 51 pct. af de medlemmer, der underviser i
indskolingen, har været udsat for vold det seneste år, mens det gælder
for 26 pct. af de medlemmer, der underviser på mellemtrinet eller i
udskolingen.
3
Medlemmer, der arbejder i kommunale folkeskoler og specialskoler som lærere eller
børnehaveklasseledere, har besvaret undersøgelsen.
Side 6/11
Arbejdstilsynets undersøgelse viser, at 18,7 pct. af lønmodtagere ansat i
branchen folke- og specialskoler angiver, at de har været udsat for fysisk
vold i forbindelse med arbejdet inden for de seneste 12 måneder.
Gennemsnittet på tværs af alle adspurgte lønmodtagere i undersøgelsen
er 4,7 pct. Det fremgår desuden af Arbejdstilsynets undersøgelse, at 18,7
pct. af lønmodtagere ansat i branchen angiver, at de har været udsat for
trusler om vold i forbindelse med arbejdet inden for de seneste 12
måneder. Gennemsnittet på tværs af alle adspurgte lønmodtagere i
undersøgelsen er 7,4 pct.
Hvordan sager med udadreagerende og/eller grænseoverskridende
adfærd håndteres i dag
Af KL’s notat beskrives to eksempler på, hvordan man som skole
håndterer sager, hvor en elev udfordrer eller bryder med skolens
værdiregelsæt og regler for god orden mv.
Det ene eksempel omhandler en situation, hvor en elev på en skole er
kommet i ulovlig besiddelse af en hobbykniv og udvist en truende adfærd
overfor enkelte af skolens øvrige elever. Det beskrives, hvordan skolens
leder informerer kommunens skolechef kort efter, at man har fået
kendskab til hændelserne, og at der hurtigt etableres kontakt mellem
skolen og en medarbejder i forvaltningen. Forvaltningens rolle er herefter
dels af kvalificere skolelederens påtænkte afgørelse om at overflytte
eleven til en anden skole i kommunen, dels af finde den skole, som er
mest oplagt at overflytte eleven til. Forvaltningen er mellemled ift. at
inddrage den skole, som skal modtage eleven. Da alt det forberedende
arbejde er foretaget, afholder den afgivende skole et møde med
forældrene og eleven, og der opnås samtykke til overflytningen. Som
afslutning på forløbet gennemføres et overleveringsmøde mellem
afgivende skole, modtagende skole, samt forældre og elev.
Det andet eksempel omhandler en situation, hvor en elev på en skole har
været udsat for digitale krænkelser. Skolens leder håndterer situationen
med udgangspunkt i skolens værdiregelsæt, skolens strategi mod
mobning og skolens ordensregler etc. Det fremgår, hvordan skolens leder
under sagsbehandlingen er i kontakt med kommunens SSP for at blive
vejledt ift. digitale krænkelser. Alle forældre (forældre til de elever, som
har udført de digitale krænkelser, samt forældre til den elev, som blev
udsat for krænkelserne) inddrages. De elever, som optrådte krænkende,
udelukkes med henvisning til bekendtgørelse om fremme af god orden i
folkeskolen fra undervisningen i tre dage, og de pågældende elever og
deres forældre indkaldes hver især til en samtale. Skolens leder orienterer
som afslutning kommunens skolechef.
Overordnede beskrivelser af greb, forløb mv.
KL’s notat giver desuden en overordnet beskrivelse af greb og forløb,
som kommunerne har anvendt i sådanne sager. Her beskrives udelukkelse
af eleven fra undervisningen i hele skoledage som et greb, der anvendes
Side 7/11
dels til at sende et signal til elever, forældre og personale, dels for at
skærme i et midlertidigt utrygt undervisnings- og arbejdsmiljø.
Derudover beskrives inddragelse af PPR, SSP, Familieafdelingen mv. som
endnu et greb, som fremhæves som vigtig, idet den indbefatter en
bredere indsats. Her beskrives det gensidige kendskab, fælles børnesyn
mv. som afgørende for en effektiv indsats.
I tilfælde, hvor kommunen flytter elever til anden skole, iværksættes
samarbejder med SSP, som involveres ift. familien. Kommunen benytter
mægling til familierne og gennem forløb for elevgruppen, som er
involveret. Mæglingen har bl.a. til hensigt at understøtte, at eleverne kan
være sammen og komme videre.
Yderligere er et eksempel på en tilgang en nedskrevet og fælles
retningslinje, som kommunens skoler skal følge mhp. identificering,
forebyggelse, håndtering og opfølgning på vold og trusler mod ansatte
og som danner udgangspunkt for arbejdet hermed på den enkelte skole.
Med retningslinjen er det intentionen at give en overordnet ramme og
skabe synlighed, åbenhed og sammenhæng omkring arbejdet med vold
og trusler og samtidig bidrage til at øge bevidstheden om vold og trusler
og om imødegåelse og forebyggelse heraf.
Hvad kendskabet er til eksisterende regler, herunder om skolerne
mangler vejledning i, hvordan de skal agere i sådanne sager
KL beskriver, at forløbet omkring Borup Skole og øvrige sager i medierne,
har skabt en skærpet opmærksomhed på håndtering af sager med
udadreagerende og/eller grænseoverskridende adfærd samt på reglerne
på området og anvendelsen af disse i kommunerne, herunder ift.
ordensbekendtgørelsen, underretningspligten efter den sociale
lovgivning samt overholdelse af tavshedspligt og kommunikation med
elever og forældre.
Det er KL’s indtryk, at forløbet har skabt en bekymring og usikkerhed hos
den enkelte medarbejder ift. anvendelse af den gode pædagogik i svære
situationer. Der opleves en ekstra opmærksomhed på ikke at komme i
søgelyset, og man har derfor et ekstra fokus på underretninger frem for
anvendelse af pædagogiske redskaber i arbejdet på skolen.
KL fremhæver endvidere, at kommunerne betoner, at øget anvendelse af
sanktioner avler modtryk, og at mange skoleledere dermed også vil have
et øget behov for en hånd i ryggen fra forvaltningen, skolebestyrelse og
det politiske lag i tilspidsede situationer, som stiller krav til en balanceret
håndtering, og hvor mange hensyn skal medtænkes. KL pointerer, at der i
arbejdet med fremme af god orden i folkeskolen, skolernes
værdiregelsæt, elevers undervisningsmiljø og medarbejderes arbejdsmiljø
er tale om en stor kompleksitet med mange hensyn, konkrete afvejninger
og forskellige parallelt løbende dagsordener.
Side 8/11
KL peger på, at det er relevant at styrke vejledningen i, hvornår de enkelte
bestemmelser kan anvendes samt vejledning i, hvad og hvordan man som
skole og forvaltning kan kommunikere i sager med personfølsomme
oplysninger.
Kommunerne nævner, at det er et fremtrædende træk, at sagerne fylder
mere og trækker mange ressourcer, og at der sker en forskydning med
øgede forventninger til skolen som en myndighed set ift. skolen som en
pædagogisk institution. Hertil har flere forældre en øget forventning om,
at skolen håndterer udfordrede elever gennem brug af sanktioner, og at
forældre anvender en hårdere tone, herunder på digitale platforme og
medier. I lyset af dette vurderer KL, at det på baggrund af kommunernes
tilbagemeldinger er hensigtsmæssigt med styrket vejledning til
kommunerne, og at man i kommunerne har blik for styrket
forældrekontakt og for behovet for stærke kommunikative kompetencer.
Det er således KL’s vurdering, at der er et stigende behov for, at man som
skole og forvaltning har stærke kompetencer ift. skole-hjem-samarbejdet,
herunder særligt en styrket forældrekontakt, og er forberedt på og har en
effektiv og sikker håndtering af sager, herunder inden for jura og
kommunikation.
Det fremgår af folkeskolelovens § 44, stk. 4, at en skolebestyrelse skal
fastsætte ordensregler og et værdiregelsæt for skolen. Skolernes
ordensregler og værdiregelsæt giver retning for, hvordan man er sammen
på skolen og på de værdier, man mener, giver gode rammer for
fællesskaberne på skolen. KL pointerer, at værdiregelsættet langt oftere
vil være i spil på skolen end ordensbekendtgørelsen. Værdiregelsættet
omfatter en bredere kreds, idet det omfatter samtlige personer, som er
tilknyttet skolen, herunder forældrene.
Ordensreglerne omfatter alene skolens elever. Det ligger heri, at
værdiregelsættet oftere tages i anvendelse, herunder mhp. vejledning og
irettesættelse og også anvendes af og over for forældre.
Side 9/11
Hvorvidt der mangler redskaber til at håndtere sager med
udadreagerende og/eller grænseoverskridende adfærd
KL vurderer, at der som udgangspunkt er de nødvendige regler på
området, og at hovedvægten fortsat skal ligge på det pædagogiske
arbejde, herunder særligt det forebyggende arbejde. I det forebyggende
arbejde ligger også en forståelse af betydningen af at arbejde med
stærke fællesskaber og det samlede undervisningsmiljø.
Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen (Ordensbekendtgørelsen)
Regler i ordensbekendtgørelsen
 Bekendtgørelsen fastsætter reglerne om, hvilke foranstaltninger, der kan iværksættes
over for en elev, som ikke overholder skolens ordensregler, værdiregelsæt eller i
øvrigt almindelige normer for god opførsel
 Der kan ikke iværksættes mere vidtgående foranstaltninger end dem, der er fastsat i
ordensbekendtgørelsen.
 Hvis en elev ikke overholder skolens ordensregler m.v. skal årsagen hertil søges
afklaret gennem samtaler med eleven og forældrene med henblik på at bibringe
forståelse for nødvendigheden af at overholde ordensreglerne m.v.
 Skolens leder kan, hvis betingelserne herfor er opfyldt, iværksætte en række
foranstaltninger over for en elev, der trods forudgående samtale, påtale eller advarsel
m.v. ikke overholder skolens ordensregler, værdiregelsæt eller i øvrigt almindelige
normer for god opførsel, hvis det er nødvendigt under hensyn til eleven selv eller
undervisningen af klassen eller holdet. Det drejer sig om:
o Eftersidning i op til 1 time
o Overførsel til anden undervisning på skolen i enkelte timer eller resten af
skoledagen
o Omgående udelukkelse for resten af skoledagen
o Udelukkelse fra undervisningen i hele skoledag i op til 10 skoledage inden
for samme skoleår-
o Overflytning til en parallelklasse på samme afdeling ved samme skole
o Overflytning til en klasse på tilsvarende klassetrin på en anden afdeling ved
samme skole
o Overflytning til en klasse på tilsvarende klassetrin på en anden skole i
kommunen
o Udskrivning af folkeskolen af elever på 10. klassetrin.
 Enhver beslutning om iværksættelse af foranstaltninger til fremme af god orden
træffes af skolens leder på baggrund af en samlet vurdering af de konkrete
omstændigheder. Foranstaltningen skal stå i rimeligt forhold til elevens forseelse og
skal bl.a. vurderes i forhold til forseelsens grovhed, elevens alder, eventuelle
forudgående samtale, påtale og advarsel m.v., og om forseelsen er sket uagtsomt eller
gjort med vilje m.v.
 Der skal altså foretages en konkret og individuel vurdering af, hvorvidt en bestemt
foranstaltning kan igangsættes. Når skolens leder beslutter at bruge en foranstaltning
over for en elev, skal foranstaltningen være rimelig i forhold til det, eleven har gjort.
Skolens leder må altså ikke anvende en hårdere foranstaltning, hvis en mindre
indgribende vurderes tilstrækkelig.
 Det er skolens leder, som har beslutningskompetencen til at iværksætte
foranstaltninger over for elever, som bryder skolens ordensregler m.v. Skolelederen
kan vælge at uddelegere beslutningskompetencen til den enkelte underviser. Disse
afgørelser kan ikke påklages.
Side 10/11
De fleste alvorlige sager er knyttet til familier i udsatte positioner med
børn, som er i socio-emotionelle vanskeligheder. En væsentlig del af de
pædagogiske indsatser omfatter derfor også foregribende forløb for
udsatte elever, samt at man lokalt, når det er relevant, arbejder
tværfagligt med fx inddragelse af SSP, PPR mv., herunder via
familierettede indsatser, som det også følger af lovgivningen på tværs af
social- og skoleområdet. Særligt betones det blandt kommunerne, at der
er stigende behov for styrket samarbejde med socialforvaltningen.
KL vurderer dog, at det kan være hensigtsmæssigt at styrke enkelte
elementer i ordensbekendtgørelsen. KL fremhæver, at kommunerne
peger på, at man kan øge skolernes mulighed for at iværksætte
foranstaltninger, herunder m.h.t. hjemsendelse, midlertidig nedsættelse af
timetal, skærpet tilsyn med enkeltelever i pauser, overflytning og i
situationer, hvor det ikke er muligt at opnå de berørte forældres accept.
Ligeledes vurderes det hensigtsmæssigt at arbejde videre med, hvordan
man kan styrke mægler- og konflikthåndteringsmulighederne, fx lokalt,
herunder med inddragelse af erfaringer med konflikthåndtering i
mobbesager. Ligeledes gælder, at man kan finde inspiration i procedurer
og retningslinjer, som anvendes inden for antimobbeindsatserne.
DLF har i deres undersøgelse om oplevelser med voldelig adfærd mellem
elever ligeledes spurgt, om lærerne og børnehaveklasselederne vurderer,
at de har de nødvendige redskaber til håndtering af episoder/hændelser
med voldsom udadreagerende adfærd hos elever. Hertil svarer 7 pct. Nej,
aldrig og 47 pct. nej, for det mest ikke, mens 2 pct. svarer ja, altid og 36
pct. svarer ja, for det meste.
Til spørgsmålet om, hvorvidt skolen mangler sanktionsmuligheder over
for elever med voldsom udadreagerende adfærd, svarer 78 pct. ja.
Endvidere har DLF spurgt, hvad lærerne og børnehaveklasselederne
vurderer, der skal til, hvis omfanget af voldelige episoder/adfærd i
folkeskolens skal nedbringes. På dette spørgsmål svarer 73 pct. flere timer
med to lærere i undervisningen, 68 pct. bedre muligheder for
specialpædagogisk støtte og yderligere 68 pct. hurtigere hjælp gennem
PPR eller psykiatri. Derudover svarer lidt over halvdelen hhv. flere
sanktionsmuligheder (55 pct.) og bedre tid til at vedligeholde gode
relationer med/mellem eleverne (54 pct.).
Endvidere har Danmarks Lærerforening, Kommunernes Landsforening,
Børne- og Kulturchefforeningen, Skolelederforeningen samt Skole &
Forældre tidligere efterspurgt en revision af ordensbekendtgørelsen med
henblik på bl.a. at gøre bekendtgørelsen mere tidssvarende. De har
desuden peget på følgende:
 De nuværende rammer afspejler ikke i tilstrækkeligt grad det
ændrede mobbesyn med fokus på fælleskaber og kultur
Side 11/11
 Behov for tydeligere rammer for elevernes brug af sociale medier
samt grænserne imellem skolens og forældres ansvar
 Behov for at justere reaktionsmulighederne i bekendtgørelsen, så
pædagogiske handlemuligheder og konsekvenser bliver
tydeliggjort fx mere fokus på de reaktionsmuligheder, der
understøtter det pædagogiske arbejde omkring eleven
 Ønske om, at bekendtgørelsen entydigt henlægger beslutningen
til forvaltningen om overflytning af elev til anden skole i
kommunen.


3. april 2024
Sagsnr.: 24/08524
Center for Grundskoler
EMJEN1
Departementet
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Telefon: +45 33 92 50 00
Mail: uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Datagrundlag for opsamling med status på sager med
udadreagerende og/eller grænseoverskridende adfærd
på skoler
Nedenfor beskrives de fem datakilder, der har bidraget med viden og er-
faringsbeskrivelser til nærværende notat.
Datakilde Om data Evt. opmærksomhedspunkter
Skole og Forældres
Forældrerådgiv-
ning
Forældrerådgivningen er Skole og Forældres uvildige råd-
givning, hvor forældre, der oplever, at deres børn har pro-
blemer i skolen, kan få anonym rådgivning.
Data fra Forældrerådgivningen bygger på alle rådgivnin-
ger fra perioden 2020-2024 (til og med d. 22. februar
2024), hvilket i alt dækker over 8.554 rådgivninger.
Efter en rådgivning udfylder rådgiveren et skema til lø-
bende statistik, hvor der bl.a. noteres, hvem der har hen-
vendt sig, bopælskommune, elevens køn, klassetrin samt
temaer for rådgivningen. Derudover skriver rådgiveren et
kort resumé på baggrund af rådgivningssamtalen. Ske-
maet indeholder ikke svarmuligheder, der gør det muligt
at identificere, hvilke samtaler, der har omhandlet udadre-
agerende og/eller grænseoverskridende adfærd. Derfor
har Skole og Forældre gennemlæst alle resumeerne i peri-
oden mhp. at identificere henvendelser, der omhandler
denne type af adfærd. Der er identificeret rådgivnings-
samtaler, hvor adfærden er foregået mellem eleverne,
mellem personale og elev samt mellem forældre og elev.
Optælling af cases fra Skole og Forældres Forældreråd-
givning: https://www.skole-foraeldre.dk/sites/default/fi-
les/optaelling_af_cases_med_vold_og_overgreb_-_forael-
dreraadgivningen.pdf
Henvendelser til Forældrerådgivningen kan være
registeret under flere klassetrin, fx hvis forløbet
har strakt sig over flere skoleår, eller henvendel-
sen involverer elever på forskellige klassetrin. Der-
udover kan en henvendelse optræde under flere
underkategorier, fx hvis den både omhandler vold
og trusler.
Der bør i fortolkningen af data desuden tages for-
behold for, at antallet af rådgivninger og henven-
delsestyper skal ses i lyset af COVID-19-pande-
mien, herunder perioder med nedlukninger og re-
striktioner, ligesom kendskabet til Skole og For-
ældres Forældrerådgivning kan have ændret sig i
perioden.
På baggrund af data fra Forældrerådgivningen
kan der ikke konkluderes noget entydigt om om-
fanget af sager på skolerne og i kommunerne,
men udelukkende konkluderes på andelen af
henvendelser om denne type af adfærd til Foræl-
drerådgivningen.
Offentligt
BUU Alm.del - Bilag 147
Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
Side 2/3
Kommunernes
Landforenings dia-
log med kommu-
ner
Kommunernes Landsforening (KL) har på Børne- og Un-
dervisningsministeriets initiativ kontaktet en række repræ-
sentative kommuner for at afdække fire forhold vedrø-
rende vold, grænseoverskridende adfærd mv. i folkesko-
len. KL har i den forbindelse også indhentet eksempler på
tilgange og greb, som skoler og kommuner anvender, når
en elev udfordrer eller ikke følger en skoles ordens- og
værdiregelsæt. Notatet omfatter desuden et afsnit med
overvejelser om skolernes mulighed for at iværksætte
sanktioner.
Notatet er udarbejdet på baggrund af dialoger mellem
KL’s Kontor for Børn, Unge og Folkeskole og kommunale
fora. KL har været i dialog med mere end 10 kommuner
med geografisk spredning, herunder med repræsentation
af landkommuner og kommuner, der huser større byer.
Det har generelt været skolechefer og direktører, som har
bidraget og som har indhentet eksempler fra kommu-
nerne.
Notatet indeholder ikke tal for omfanget af for-
skellige typer af sager, der vedrører vold og
grænseoverskridende adfærd i folkeskolen. Nota-
tet giver dog et indblik i kommunernes vurdering
af, hvorvidt der har været en stigning i antallet af
sådanne sager. Derudover giver notatet en indi-
kation af kommunernes og skolernes håndtering
af sådanne sager, kendskabet til eksisterende reg-
ler samt vurderingen af, om der mangler redska-
ber til håndtering af denne type sager.
Danmarks Lærer-
forenings Med-
lemsundersøgelse
af vold mod lærere
Børne- og Undervisningsministeriet har bedt Danmarks
Lærerforening om at lave et udtræk fra foreningens Med-
lemsundersøgelse 2023/2024, der viser tal for medlem-
mernes udsathed for vold og trusler i folkeskolen. Ud-
trækket viser omfanget af medlemmer, der har oplevet fy-
sisk vold og trusler om vold samt gjort brug af magtan-
vendelse inden for de seneste 12 måneder.
Undersøgelsen ser derudover på forhold, der kan have
betydning for forekomsten af vold blandt medlemmerne,
herunder om man er ansat i en almen- eller specialskole,
om man underviser i indskoling, mellemtrin eller udsko-
ling, og om man er børnehaveklasseleder eller lærer på
højere klassetrin. Der ses tilmed på forekomsten af vold
blandt folkeskolelærere sammenlignet med andre bran-
cher.
I alt har 11.795 medlemmer, der arbejder i kommunale
folkeskoler og specialskoler som lærere eller børnehave-
klasseledere, besvaret undersøgelsen.
DLF’s undersøgelse af vold mod lærere:
https://www.dlf.org/media/17128566/dlf_ana-
lyse_vold_trusler_og_magtanvendelse_i_folkesko-
len_2024.pdf
Danmarks Lærer-
forenings undersø-
gelse af medlem-
mernes oplevelse
Danmarks Lærerforening har i samarbejde med TV2 udar-
bejdet en undersøgelse blandt lærere og børnehaveklas-
seledere i folkeskolen. I undersøgelsen er der spurgt ind
til medlemmernes oplevelser med konflikter og voldelig
adfærd mellem elever.
Side 3/3
med voldelig ad-
færd mellem elever Spørgeskemaet, der danner baggrund for undersøgelsen,
blev d. 4. marts sendt ud til 9.000 medlemmer, der arbej-
der som lærer eller børnehaveklasseleder i den almene
folkeskole. I alt har 2.426 lærere og børnehaveklassele-
dere besvaret spørgeskemaet, inden undersøgelsen luk-
kede d. 15. marts. Undersøgelsen har dermed en svarpro-
cent på 27 procent.
DLF’s undersøgelse af medlemmernes oplevelse med
voldlig adfærd mellem elever: https://www.dlf.org/me-
dia/17128578/dlf_medlemsundersoegelse_voldelige_epi-
soder_mellem_elever_i_folkeskolen_2024.pdf
Arbejdstilsynets
Nationale Over-
vågning af Ar-
bejdsmiljøet blandt
Lønmodtagere
Arbejdstilsynet har i første halvår af 2023 gennemført un-
dersøgelsen National Overvågning af Arbejdsmiljøet
blandt Lønmodtagere, hvor ca. 21.700 lønmodtagere har
givet svar på, hvordan de oplever deres psykiske og fysi-
ske arbejdsmiljø, forebyggelse af specifikke påvirkninger i
arbejdsmiljøet samt deres helbred.
I undersøgelsen indgår oplysninger om branchen for løn-
modtagerens arbejdsplads r, hvilket gør det muligt at
identificere lønmodtagere, der er ansat i brancherne fol-
keskoler o.lign. eller specialskoler for handicappede jf.
Danske Branchekode 2007. Arbejdstilsynet har til brug for
denne status leveret data og oplyst, at der tilsammen er
396 respondenter i de to brancher
Arbejdstilsynets undersøgelse og datagrundlag:
https://at.dk/arbejdsmiljoe-i-tal/national-overvaagning-
af-arbejdsmiljoeet-blandt-loenmodtagere/


Dato: 29. februar 2024
Sags ID: SAG-2024-00963
Dok. ID: 3429823
E-mail: ASHE@kl.dk
Direkte: 3370 3151
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 6
NOTAT
Notat med svar på ministerens fire spørgsmål afledt af
sag om Borup Skole
Indledning
KL har på børne- og undervisningsministerens initiativ sagt ja til at kontakte
en række repræsentative kommuner for at afdække fire forhold vedrørende
overgreb, vold og krænkelser mv. i folkeskolen.
KL har i den forbindelse også indhentet eksempler på tilgange og greb, som
skoler og kommuner anvender, når en elev udfordrer eller ikke følger en sko-
les ordens- og værdiregelsæt.
Notatet omfatter desuden et afsnit med overvejelser om skolernes mulighed
for at iværksætte sanktioner.
Forløbet omkring Borup Skole og de efterfølgende sager, som har været i
medierne, og den respons, der har været på sagerne fra forskellig hold, har i
kommunerne skabt en forstærket opmærksomhed på håndteringen af så-
danne sager og på bestemmelser og anvendelsen heraf, herunder i forhold
til ordensbekendtgørelsen, underretningspligt og tavshedspligt og kommuni-
kation.
Det er KL’s indtryk, at forløbet har skabt en bekymring og usikkerhed hos
den enkelte medarbejder i forhold til anvendelse af den gode pædagogik i
svære situationer. Der opleves en ekstra opmærksomhed på ikke at komme
i søgelyset og man har derfor et ekstra fokus på underretninger frem for an-
vendelse af pædagogiske redskaber. I lyset af den aktuelle situation er det
en meget naturligt reaktion, men også problematisk i forhold til dagligdagen
på skolerne.
Kommunerne betoner også, at øget anvendelse af sanktioner avler modtryk,
og at mange skoleledere dermed også vil have et øget behov for en hånd i
ryggen fra forvaltningen, skolebestyrelse og det politiske lag i tilspidsede si-
tuationer, som stiller krav til en balanceret håndtering, og hvor mange hen-
syn skal medtænkes.
Der er således i arbejdet med fremme af god orden i folkeskolen, skolernes
værdiregelsæt, elevers undervisningsmiljø og medarbejderes arbejdsmiljø
tale om en stor kompleksitet med mange hensyn, konkrete afvejninger og
forskellige parallelt løbende dagsordener, fx om stærke fællesskaber, højt
fagligt niveau i elevernes læring, prioritering af ressourcer mv.
Nedenfor anføres de centrale pointer, som er fremkommet i dialoger mel-
lem KL’s Kontor for Børn, Unge og Folkeskole og kommunale fora. Der er
tale om en første sondering, men det er vurderingen, at beskrivelserne er
Offentligt
BUU Alm.del - Bilag 147
Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
2
dækkende for den aktuelle generelle opfattelse blandt skoler og forvalt-
ninger.
Svar på de fire spørgsmål
Børne- og Undervisningsministeriets fokus er på følgende fire forhold:
1. Er der en udvikling i antallet af overskridelser af skolernes ordensreg-
lement?
De adspurgte kommuner melder, at de ikke oplever en generel stig-
ning i overskridelse af ordensbekendtgørelsen, for så vidt angår de
meget grove tilfælde, herunder grove tilfælde hvor der er tale om
seksuelle krænkelser. Det er deres udgangspunkt, at der altid har
været få, men alvorlige sager, som kalder på omfattende indsatser,
men at omfanget ikke er stigende.
Kommunerne oplever til gengæld, at flere børn i dag oftere har en ud-
adreagerende adfærd, og at sprogbrugen kan være hårdere og med
seksuelle referencer.
Kommunerne oplever også, at der er en tendens til, at forældrenes
reaktioner og tone er hårdere end tidligere. Og at dialogen om tiltag
og løsninger kan blive mere kompleks og til tider konfliktfyldt.
Det fremgår af folkeskolelovens §44, stk. 4, at en skolebestyrelse
skal fastsætte ordensregler og et værdiregelsæt for skolen. Skoler-
nes ordensregler og værdiregelsæt giver retning for, hvordan man er
sammen på skolen og på de værdier, man mener, giver gode rammer
for fællesskaberne på skolen. Værdiregelsættet vil langt oftere være i
spil på skolen end ordensbekendtgørelsen, som sætter rammen for
de foransataltninger, en skoleleder kan anvende. Værdiregelsættet
omfatter en bredere kreds, idet det omfatter samtlige personer, som
er tilknyttet skolen, herunder forældrene. Ordensbekendtgørelsen
omfatter alene skolens elever. Det ligger heri, at værdiregelsættet of-
tere tages i anvendelse, herunder m.h.p. vejledning og irettesættelse
og også anvendes af og over for forældre.
2. Er der en udvikling i karakteren af overtrædelser – altså er der tegn
på en forråelse? Er der flere seksuelle krænkelser?
Se svar under spørgsmål 1.
3. Mangler skolerne vejledning i, hvordan de skal agere i sådanne sa-
ger?
Det er relevant at styrke vejledningen i, hvornår de enkelte bestem-
melser kan anvendes samt vejledning i, hvad og hvordan man som
skole og forvaltning kan kommunikere i sager med personfølsomme
oplysninger.
Kommunerne nævner også, at det er et fremtrædende træk, at sa-
gerne fylder mere og trækker flere ressourcer, og at der sker en for-
skydning med øgede forventninger til skolen som en myndighed set i
3
forhold til skolen som en pædagogisk institution. Hertil har flere foræl-
dre en øget forventning om, at skolen håndterer udfordrede elever
gennem brug af sanktioner, og at forældre anvender en hårdere tone,
herunder på digitale platforme og medier. Også i det lys er det på
baggrund af kommunernes tilbagemeldinger hensigtsmæssigt med
styrket vejledning til kommunerne, og at man i kommunerne har blik
for styrket forældrekontakt og for behovet for stærke kommunikative
kompetencer.
Det er således vurderingen, at der er et stigende behov for, at man
som skole og forvaltning har stærke kompetencer i styrket forældre-
kontakt, og er forberedt på og har en effektiv og sikker håndtering af
sager, herunder inden for jura og kommunikation.
4. Er der de sanktionsmuligheder, skolerne har brug for?
Det er vurderingen, at der som udgangspunkt er de nødvendige be-
stemmelser på området, og at hovedvægten fortsat skal ligge på det
pædagogiske arbejde, herunder særligt det forebyggende. I det fore-
byggende arbejde ligger også en forståelse af betydningen af at ar-
bejde med stærke fællesskaber og det samlede undervisningsmiljø.
Det er udgangspunktet, at de fleste alvorlige sager er knyttet til familier i
udsatte positioner med børn, som er i socioemotionelle vanskeligheder.
En væsentlig del af de pædagogiske indsatser omfatter derfor også fore-
gribende forløb for udsatte elever – eksempler herpå omtales i afsnittet
”Overordnede beskrivelser af greb, forløb mv.” - samt at man lokalt, når
det er relevant, arbejder tværfagligt med fx inddragelse af SSP (Organi-
seret samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi), PPR mv.,
herunder via familierettede indsatser. Særligt betones det blandt kom-
munerne, at der er stigende behov for styrket samarbejde med socialfor-
valtningen.
Det kan dog være hensigtsmæssigt at styrke enkelte elementer i or-
densbekendtgørelsen. Her peger kommunerne på, at man kan øge
skolernes mulighed for at iværksætte foranstaltninger, herunder
m.h.t. hjemsendelse, midlertidig nedsættelse af timetal, skærpet til-
syn med enkeltelever i pauser, overflytning og i situationer, hvor det
ikke er muligt at opnå de berørte forældres accept.
Ligeledes er det hensigtsmæssigt at arbejde videre med, hvordan
man kan styrke mægler- og konflikthåndteringsmulighederne, fx lo-
kalt, herunder med inddragelse af erfaringer fra DCUM’s med kon-
flikthåndtering i mobbesager. Ligeledes gælder, at man kan finde in-
spiration i procedurer og retningslinjer, som anvendes inden for anti-
mobbeindsatserne.
Eksempler på tilgange og greb, som skoler anvender til imødegåelse
ved bekymringer relateret til brud på eller udfordringer af deres ordens-
og værdiregelsæt
4
KL har bedt kommuner give bidrag til eksempler, som illustrerer, hvordan
man som skole, herunder når det er relevant i samarbejde med forvaltninger,
arbejder med at imødegå og håndtere sager, hvor elever udfordrer eller bry-
der med skolens værdiregelsæt og regler for god orden mv. Nedenstående
er udarbejdet med afsæt heri.
To eksempler udarbejdet på baggrund af dialoger med kommuner
Eksempel et
En elev på en skole er kommet i ulovlig besiddelse af en hobbykniv. Eleven
har i den forbindelse udvist en truende adfærd overfor enkelte af skolens øv-
rige elever.
Skolens leder informerer kommunens skolechef kort efter, at man har fået
kendskab til hændelserne. Der etableres hurtigt en kontakt mellem skolen og
en medarbejder i forvaltningen. Forvaltningens rolle er herefter dels at kvali-
ficere skolelederens påtænkte afgørelse om at overflytte eleven til en anden
skole i kommunen, dels at finde den skole som er en mest oplagt at over-
flytte eleven til.
Forvaltningen er mellemled i forhold til at inddrage den skole, som skal mod-
tage eleven. Da alt det forberedende arbejde er foretaget, afholder den afgi-
vende skole et møde med forældrene og eleven, og der bliver opnået sam-
tykke til overflytningen. Som afslutning på forløbet gennemføres et overleve-
ringsmøde mellem afgivende skole, modtagende skole, samt forældre og
elev.
Eksempel to
En elev på en skole har været udsat for digitale krænkelser. Skolens leder
håndterer situationen med udgangspunkt i skolens værdiregelsæt, skolens
strategi mod mobning, skolens ordensregler etc.
Skolens leder er under sagsbehandlingen i kontakt med kommunens SSP
for at blive vejledt i forhold til digitale krænkelser. Alle forældre (forældre til
de elever som har udført de digitale krænkelser samt forældre til den elev,
som blev udsat for krænkelserne), orienteres/inddrages. De elever, som op-
trådte krænkende, udelukkes med henvisning til bekendtgørelse om fremme
af god orden i folkeskolen fra undervisningen i tre dage, og de pågældende
elever og deres forældre indkaldes hver især til en samtale. Skolens leder
orienterer som afslutning kommunens skolechef.
Overordnede beskrivelser af greb, forløb mv.
Udelukkelse af eleven fra undervisningen i hele skoledage
Brug af udelukkelse i hele skoledage anvendes dels til at sende en signal til
elever, forældre og personale, dels for at skærme i et midlertidigt utrygt un-
dervisning- og arbejdsmiljø. Udelukkelse – typisk i form af aftalt hjemsen-
delse - følges også af overvejelser om, hvorvidt situationen eller forløbet
kunne være undgået, fx gennem en anden eller tidlige indsats, den konkrete
håndtering eller lign.
Inddragelse af PPR, SSP, Familieafdelingen mv.
5
Det fremhæves som vigtigt, at skolelederne er gode til at efterlyse bredere
hjælp. Det drejer sig bl.a. om inddragelse af relevante samarbejdspartnere,
fx SSP og PPR, hvor det gensidige kendskab, fælles børnesyn mv. er afgø-
rende for det effektive indsats.
SSP benyttes ofte i mægling, men skolerne har også deres egne mæglere. I
nogle tilfælde, typisk i meget komplicerede forløb, kan det være en løsning
at anvende eksterne mæglere.
Det er et greb – især som forebyggende indsats - at inddrage uddannelses-
vejlederne til at skabe praktikforløb for udfordrede elever hos et erhverv eller
en FGU. De ændrede rammer kan for disse børn være et relevant pædago-
gisk miljø. En særlig udfordring er ofte at sikre elevernes tilbagekomst til al-
menmiljøet og klassen, herunder også at understøtte denne via en ændret
pædagogisk ramme på skolen.
Et eksempel på en foregribende indsats er forløb for drengegrupper. I disse
forløb arbejdes med, hvordan man kan mærke sig selv, hvad ens reaktions-
mønstre er og nye veje til, hvordan man kan reagere og respondere i for-
skellige situationer. Det er særligt tilrettelagte forløb uden for almenklassen
og omfatter typisk bl.a. ture i og brug af naturen, og hvor brug af kroppen er i
fokus.
Ved overflytning af elever
I tilfælde, hvor kommunen flytter elever, iværksættes samarbejder med SSP,
som involveres i forhold til familien. Kommunen benytter mægling til famili-
erne og gennem forløb for elevgruppen, som er involveret. Mæglingen har
bl.a. til hensigt at understøtte, at eleverne kan være sammen og komme vi-
dere – dette kombineres nogle gange med en overflytning af de elever, som
har overskredet værdigregelsættet. De pågældende elever knyttes til et nyt
fællesskab på en ny skole.
Fælles kommunal retningslinje til forebyggelse og håndtering af sager om
psykisk eller fysisk vold og trusler på børne- og ungeområdet
Et eksempel på en del af en kommunes tilgang er en nedskrevet og fælles
retningslinje, som kommunens skoler skal følge m.h.p. identificering, fore-
byggelse, håndtering og opfølgning på vold og trusler mod ansatte og som
danner udgangspunkt for arbejdet hermed på den enkelte skole.
Med retningslinjen er det intentionen at give en overordnet ramme og skabe
synlighed, åbenhed og sammenhæng omkring arbejdet med vold og trusler
og samtidig bidrage til at øge bevidstheden om vold og trusler og om imøde-
gåelse og forebyggelse heraf.
Retningslinjen retter sig mod medarbejdere i kommunen inden for børn og
unge området, hvorfor den også har fokus på arbejdsmiljøet og på, hvordan
der løbende skal arbejdes med sikring heraf – bl.a. gennem oplæring og in-
struktion af medarbejderne i, hvordan de forebygger og håndterer episoder
og ved at arbejde med klarhed over, hvem der har ansvar for hvad. De an-
satte skal i det daglige bl.a. sikre, at der øjeblikkeligt tages hånd om en
eventuel konflikt, før den optrappes til vold eller trusler og derved sikre en or-
dentlig omgangstone og en tryg hverdag. Det skal de ved at følge kommu-
nens retningslinje.
6
Retningslinjen omfatter bl.a. definitioner og forståelser, rolle- og ansvarsfor-
deling, kommunikation, hvor man kan hente hjælp, procedurer og handlemu-
ligheder og andre vigtige forhold og opmærksomhedspunkter.


3. april 2024
Sagsnr.: 24/09214
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Telefon: +45 33 92 50 00
Mail: uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Kære Børne- og Undervisningsudvalg
Som lovet på møde i Børne- og Undervisningsudvalget d. 22. februar
2024 modtager I hermed mit ministeriums opsamling med status på sa-
ger med udadreagerende og/eller grænseoverskridende adfærd på sko-
ler. Opsamlingen er udarbejdet på baggrund af input fra bl.a. KL, Dan-
marks Lærerforening samt Skole og Forældre.
Opsamlingen indeholder en vurdering af omfanget af sager med udadre-
agerende og/eller grænseoverskridende adfærd på skoler, hvordan elever
med udadreagerende og/eller grænseoverskridende adfærd håndteres i
dag, kendskabet til eksisterende ordensregler og sanktionsmuligheder,
samt hvorvidt der mangler redskaber til at håndtere sager med udadrea-
gerende og/eller grænseoverskridende adfærd.
På baggrund af opsamlingen har jeg besluttet, at jeg vil påbegynde en
modernisering af ordensbekendtgørelsen og en styrkelse af vejlednings-
indsatsen. Jeg har derfor bestilt et oplæg om en sådan modernisering hos
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Jeg forventer, at oplægget vil
lægge op til en modernisering af ordensbekendtgørelsen, hvor der bl.a.
tages højde for hensynet til alle involverende parters perspektiv, om ele-
vernes brug af digitale medier giver anledning til justeringer samt om
muligheden for hjemsendelse er for begrænset.
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye
Offentligt
BUU Alm.del - Bilag 147
Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24