Spm. om, at lovforslaget om sprøjtestop i boringsnære beskyttelsesområder ikke vil sikre tilstrækkelig drikkevandsbeskyttelse

Tilhører sager:

Aktører:


Udvalgsspørgsmål.pdf

https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l123/spm/4/2845575.pdf

Miljø- og Fødevareudvalget
Til: Miljøministeren
Dato: 3. april 2024
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
L 123
Forslag til lov om ændring af lov om vandforsyning m.v. og lov om miljøbeskyttelse.
(Målrettet indsats for boringsnære beskyttelsesområder og forholdet til beskyttelseszonen
på 25 m omkring vandboringer).
Af miljøministeren (Magnus Heunicke)
Spørgsmål 4
Ministeren skriver i sit oversendelsesbrev til udvalget, at det primære formål med lovfor­
slaget er at udmønte regeringens akutplan for drikkevandsbeskyttelse. Er ministeren
enig i, at lovforslaget om sprøjtestop i boringsnære beskyttelsesområder ikke vil sikre
tilstrækkelig drikkevandsbeskyttelse, fordi det ikke sikrer beskyttelse af produktionen af
drikkevand for fremtiden? Og er ministeren enig i, at for at opnå formålet, så er det nød­
vendigt at udvide sprøjteforbuddet til at gælde hele vandforsyningens indvindingsoplan­
de, dvs. omkring 200.000 hektar, for at sikre drikkevandet tilstrækkeligt mod forurening?
Her henvises i øvrigt til Socialdemokratiets hjemmeside, hvor der bl.a. står: ”Vi ikke har
været gode nok til at beskytte vores drikkevand mod forurening og sprøjtemidler. Det skal
vi ændre. Derfor foreslår vi, at staten tager ansvaret for at beskytte dansk drikkevand på
sig. Vi vil indføre et forbud mod at sprøjte på relevante arealer og i boringsnære beskyt­
telsesområder. Konkret vil vi beskytte op til 200.000 hektar.”, ”Ret til rent drikkevand”,
Socialdemokratiet.dk.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på soren.egge.rasmussen@ft.dk og til
lov@ft.dk.
På udvalgets vegne
Hans Kristian Skibby
formand
1/1
Offentligt
L 123 - Spørgsmål 4
Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24