Fremsat den 2. april 2024 af Christian Friis Bach (RV) og Christina Olumeko (ALT)

Fremsat den 2. april 2024 af Christian Friis Bach (RV) og Christina Olumeko (ALT)
Forslag til folketingsbeslutning
om et 3-årigt forsøg med et borgerting
Folketinget opfordrer regeringen til inden udgangen af
2024 at fremsætte et lovforslag om at etablere et 3-årigt
forsøg med et borgerting, der kan rådgive Folketinget i
udvalgte problemstillinger og derigennem kan styrke den
demokratiske samtale i forbindelse med større politiske be-
slutninger i Danmark.
Det foreslås desuden, at der nedsættes en ekspertgruppe,
som i samarbejde med borgertingets medlemmer skal evalu-
ere forsøgsordningen og efter 3 år vurdere, hvordan borger-
tingsmodellen fungerer, og om det skal anbefales, at borger-
tinget gøres permanent.
Beslutningsforslag nr. B 197 Folketinget 2023-24
AX029767
Bemærkninger til forslaget
De demokratiske institutioner og tilliden til demokratiet
og politikerne er under pres i Danmark og i store dele af
verden. Europarådet har i Reykjavikdeklarationen fra den
16.-17. maj 2023 understreget nødvendigheden af at værne
mod demokratisk tilbagetog og af, at vi værner mod tru-
sler imod vores demokrati. Samtidig står vi over for flere
sammenfiltrede, komplekse og alvorlige problemer, som det
politiske system har svært ved at løse. Jo mere gennemgri-
bende og komplekse samfundsudfordringer er, desto større
behov er der for inddragelse af flere beslutningstagere og
borgere. Det er derfor afgørende at styrke den dialogbase-
rede borgerinddragelse i Danmark. Med forslaget skal der
igangsættes en 3-årig forsøgsordning, der etablerer et bor-
gerting, der skal teste deliberativt demokrati på nationalt
niveau i Danmark.
Hvad er et borgerting?
Borgerting (eller borgersamlinger) er et værktøj til at lø-
se svære værdimæssige dilemmaer og rådgive i konkrete
problemstillinger. I et borgerting bliver en repræsentativ
gruppe af borgere udvalgt ved stratificeret lodtrækning. Det
betyder, at borgertingets medlemmer i høj grad afspejler
befolkningen. Borgertinget arbejder med et bestemt spørgs-
mål, tema eller problemstilling. Borgerting er uafhængige og
får undervejs bistand fra eksperter og rådgivere. Borgerting
adskiller sig fra andre borgerinddragelsesmetoder, ved at
borgerting er en mere bindende måde at inddrage borgere
på, og at borgerting typisk er bedre forankret til det politiske
system. Det skal bemærkes, at borgerting og borgersamlin-
ger benytter den samme metode, og internationalt hører de
under kategorien mini-publics. I dansk kontekst anvendes
begrebet borgersamlinger typisk i kommunal og regional
kontekst.
Formålet med et forsøg med borgerting
Borgertinget skal bidrage til den offentlige demokratiske
samtale og styrke forbindelsen mellem borgere i Danmark
og Folketingets arbejde i forbindelse med større politiske
forandringer i Danmark.
Hensigten er, at Folketinget ved at tage nye demokratiske
værktøjer i brug også kan inspirere resten af det danske de-
mokrati og fremme den politiske deltagelse i Danmark. Det
langsigtede mål er en samlet demokratistrategi for hele Dan-
mark, hvor borgerinddragelse på alle niveauer styrkes og
bindes sammen, og at vi i Danmark følger Europarådets
Ministerkomités anbefalinger om principper for deliberativt
demokrati (Recommendation CM/Rec(2023)6) fra septem-
ber 2023, der skal sikre integriteten og effektiviteten af ini-
tiativet, hvorved deliberative processer kan supplere vores
repræsentative demokrati.
Et borgerting forankret i Folketinget bør etableres med et
lovforslag, der både sikrer den organisatoriske ramme og
den nødvendige finansiering af et sekretariat. Forslagsstil-
lerne ønsker, at borgertinget skal agere på samme faglige
niveau som Folketingets fagudvalg.
Borgertingets struktur
Forslagsstillerne foreslår, at borgertinget nedsættes af Fol-
ketinget og afdækker flere konkrete dilemmaer, der er klart
defineret på forhånd, over en række borgersamlinger, hvor
deltagerne klædes på med relevant viden af forskellige eks-
perter og synspunkter. Disse konkrete emner skal på forhånd
være defineret og kan enten afgøres af Folketinget ved
et flertal eller via borgerforslag. Forslagsstillerne foreslår,
at borgertinget beskæftiger sig med op til seks problemstil-
linger i den 3-årige forsøgsperiode. Heraf foreslår forslags-
stillerne, at borgertinget kunne diskutere emner som f.eks.
atomkraft og aktiv dødshjælp. Begge problemstillinger er
emner, som optager befolkningen, og som har givet anled-
ning til megen debat mellem Folketingets partier. Borger-
tinget skal organiseres og faciliteres efter OECD’s »Guide-
lines for Citizen Participation Processes« og Europarådets
Ministerkomités anbefalinger om principper for deliberativt
demokrati.
Forslagsstillerne lægger vægt på, at der designes en model
for et borgerting, der er tilpasset det danske politiske system
og udviklet i samarbejde med både lokale og internationale
eksperter på området.
Et borgerting består typisk af 100 borgere udvalgt efter
stratificeret lodtrækning for at sikre et repræsentativt udsnit
af befolkningen i forhold til alder, køn, beskæftigelse, ud-
dannelse og bopæl m.v. Et borgerting bemyndiges ikke til
at fremsætte lov- eller beslutningsforslag i Folketinget, men
har derimod en rådgivende rolle over for Folketinget.
Det er væsentligt, at borgertinget forankres i det politiske
system. Forslagsstillerne foreslår, at forankringen sker, ved
at borgertingets anbefalinger behandles af både de respekti-
ve fagudvalg og regeringen, og at anbefalingerne drøftes af
Folketingets partier ved en forespørgselsdebat med henblik
på at vurdere behovet for lovgivning, og at der dermed gives
en konkret og fyldestgørende tilbagemelding på de forslag,
borgertinget fremsætter.
Som udgangspunkt foreslås det, at deltagerne i borgertin-
get udvælges for 1 år ad gangen. Ministre, personer i valgte
politiske embeder, dommere og højerestående embedsmænd
i centraladministrationen skal ikke kunne være medlemmer
af borgertinget. Det foreslås, at medlemmer af borgertinget
kompenseres for deres arbejdsindsats ved et honorar. Med-
lemmer af borgertinget skal desuden kompenseres for rejse-
udgifter i forbindelse med møder i borgertinget.
Borgertinget kan have til huse i Landstingssalen og der-
med udnytte den arkitektoniske balance, som er udtrykt i
designet af Christiansborg.
Forslagsstillerne opfordrer regeringen til at invitere Folke-
tingets partier til drøftelser af borgertingets struktur.
Udviklingen inden for borgerinddragelse
2
Der er over de seneste år sket en rivende udvikling inden
for borgerinddragelse.
I København har man etableret en borgersamling om hold-
ningerne til Lynetteholmen, og i Gentofte Kommune har
man et borgerråd til at svare på spørgsmål om klimaudfor-
dringen. Der kan også hentes erfaringer fra det Klimaborger-
ting, der fik til opgave »at debattere borgernære dilemmaer
forbundet med den grønne omstilling samt give input og
anbefalinger til udarbejdelse af klimahandlingsplanerne«, jf.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets konceptpapir for
Klimaborgertinget af 29. juni 2020.
Andre steder i verden er man gået endnu længere og har
indført forskellige former for borgerting med gode erfarin-
ger. Det gælder bl.a. i dele af Canada og Australien og i byer
som Paris og Madrid, der har et permanent borgerting.
I Irland nedsætter parlamentet ad hoc-borgerting med for-
skelligt politisk fokus. De irske borgerting kan komme med
konkrete anbefalinger til det nationale parlament, hvilket
bl.a. har medvirket til, at parlamentet har valgt at afskaffe et
forbud mod abort, som det er beskrevet i artiklen »I Irland
har borgerting skabt store forandringer. Det bør Danmark la-
de sig inspirere af« på www.information.dk fra den 22. maj
2019. Senest har Irland nedsat et borgerting, der skulle give
anbefalinger til parlamentet om løsninger på stofmisbrug og
biodiversitet.
Et andet eksempel er den tyske Bundestag, som netop er
begyndt at nedsætte skiftende borgerting i forbindelse med
deres politikudvikling. Også EU-Kommissionen er begyndt
at bruge citizens’ panels, der metodisk ligger tæt på borger-
tingsmetoden, til politikudvikling.
I det østbelgiske tysktalende parlament i byen Eupen har
man indført et permanent borgerting, hvor der er en løbende
rotation af borgere for at undgå, at borgertinget bliver et
andetkammer i parlamentet, og samtidig har borgertinget
også skiftende emnevalg. Emnet vælges af et borgerråd,
der består af borgere, som løbende udskiftes. Parlamentet
har således lavet en todelt permanent konstruktion, hvor det
er borgerne, som løbende vælger, hvilket emne borgerne
i borgertinget skal beskæftige sig med. Ordningen er bl.a.
beskrevet i artiklen »Institutionalising Citizen Deliberation
in Parliament: The Permanent Citizens’ Dialogue in the Ger-
man-speaking Community of Belgium« i tidsskriftet Parlia-
mentary Affairs, januar 2022.
Man kan også lade sig inspirere af arbejdet under OECD’s
ekspertpanel The Future of Democracy, Europa-Kommis-
sionens Competence Centre on Participatory and Delibera-
tive Democracy og det internationale netværk Democracy
R&D, der rummer nogle af de dygtigste eksperter og organi-
sationer inden for demokrati, borgerinvolvering og delibera-
tive metoder.
3
Skriftlig fremsættelse
Christian Friis Bach (RV):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om et 3-årigt forsøg med
et borgerting.
(Beslutningsforslag nr. B 197)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4