Svar på spm. nr. S 1842: Med henvisning til svar på spørgsmål nr. S1810, kan ministeren give eksempler, hvor han rent faktisk har luget ud i regler, der kan virke modstridende med andre regler eller regler, der åbenlyst ikke giver mening?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: fødevareministeren
- Spørger: Jacob Jensen
- Minister: fødevareministeren
- Til: Dan Jørgensen
Svar på spm. nr. S 1842
https://www.ft.dk/samling/20131/spoergsmaal/S1842/svar/1155949/1400572.pdf
Ministeriet for Fødevarer, Slotsholmsgade 12 Tel +45 33 92 33 01 fvm@fvm.dk Landbrug og Fiskeri DK-1216 København K Fax +45 33 14 50 42 www.fvm.dk Folketingets Lovsekretariat København, den 19. september 2014 Sagsnr.: 27548 Dok.nr.: 723203 Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 1842 stillet den 12. september 2014 af Jacob Jensen (V) Spørgsmål S 1842: ”Med henvisning til svar på spørgsmål nr. S 1810, kan ministeren give eksempler, hvor han rent faktisk har luget ud i regler, der kan virke modstridende med andre regler eller regler, der åbenlyst ikke giver mening?” Svar: Som et led i regeringens indsats for at lette de administrative byrder og fjerne overflødige regler nedsatte regeringen i 2012 ”Virksomhedsforum for enklere regler”. Formålet med dette forum er at sikre en fornyelse af lovgivningen på erhvervsområdet i tæt dialog med erhvervslivet. På hjemmesiden www.enklereregler.dk findes en opgørelse over igangværende initiativer for at lette de administrative byrder og fjerne overflødige regler på alle ministerområder, herunder Fødevareministeriets område. Her fremgår det, at 31 initiativer på Fødevareministeriets område enten er under behandling eller gennemføres. ”Redegørelse om Erhvervslivet og reguleringen 2013”, der kan findes på Erhvervstyrelsens hjemmeside, www.erhvervsstyrelsen.dk, viser, at de administrative byrder generelt er reduceret siden 2011. Redegørelsen viser også, at regeringen på nuværende tidspunkt har forpligtet sig til at gennemføre i alt 165 forslag fordelt på forskellige ministerområder fra Virksomhedsforum. Af disse er 60 forslag allerede implementeret. Dan Jørgensen / Simon Apelblat Thomsen 2013-14 S 1842 endeligt svar Offentligt