Samlenotat vedr. antidiskriminationsdirektivet

Tilhører sager:

Aktører:


Samlenotat - Antidiskriminationsdirektivet.docx

https://www.ft.dk/samling/20081/kommissionsforslag/kom(2008)0426/bilag/9/2844512.pdf

1
Samlenotat om Antidiskriminationsdirektivet til brug for EPSCO-
rådsmøde den 7. maj 2024
Forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om
ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller
seksuel orientering – KOM (2008) 426
Vedtagelse.
Nyt notat.
1. Resume
Kommissionen har i 2008 fremsat forslag til direktiv om ligebehandling uden for
arbejdsmarkedet af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel
orientering. Forslaget supplerer eksisterende EU-lovgivningsrammer.
Forslaget har været behandlet under næsten samtlige formandskaber siden
2008, men er nu genoptaget med udgangspunkt i en ny kompromistekst,
hvorfor der er udarbejdet et nyt og konsolideret samlenotat. Kompromisforlaget
reflekterer de seneste mange års forhandlinger, og indeholder et antal
præciseringer og uddybende betragtninger. En del af disse er relateret til
anvendelsesområdet, fx angående alderskriterierne og proportionalitet i forhold
til rimelig tilpasning, herunder at der ikke længere stilles eksplicitte krav om
tilgængelighed.
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 19 i Traktaten om Den
Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) hvorved Rådet træffer afgørelse
efter den særlige lovgivningsprocedure og efter Europa-Parlamentets
godkendelse. Vedtagelse kræver enstemmighed i Rådet. Europa-Parlamentet
vedtog 2. april 2009 sin udtalelse om forslaget og forventes at godkende
Rådets kompromis.
På baggrund af det foreliggende kompromisforslag er det den umiddelbare
vurdering, at direktivet ikke vil have økonomiske konsekvenser for Danmark, idet
dansk lov efter de omfattede ministeriers vurdering enten allerede lever op til
direktivets bestemmelser eller alene giver anledning til lovændringer, som ikke
vil medføre økonomiske konsekvenser. Det er forventningen, at direktivet vil
medføre et behov for ændring af racediskriminationsloven. Og det kan ikke helt
udelukkes, at der på længere sigt vil være behov for øvrige lovgivningsmæssige
tilpasninger. Direktivet forventes, på baggrund af den nuværende information,
ikke at ville medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Regeringen støtter ud fra et menneskeretsperspektiv det overordnede formål
med forslaget ift. bekæmpelse af diskrimination. På arbejdsmarkedet er der i
dag i dansk lovgivning forbud mod forskelsbehandling på grund af alder,
handicap, køn, race og etnisk oprindelse, religion og tro samt seksuel
orientering. Uden for arbejdsmarkedet er der forbud mod forskelsbehandling på
grund af køn, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og
kønskarakteristika, race, handicap og etnisk oprindelse. Der er således ikke
forbud mod diskrimination uden for arbejdsmarkedet i forhold til alder, religion
eller tro.
Enhed
EU-formandskabs-
sekretariatet/ Center
for Jura og
Internationale
Opgaver
Sagsbehandler
Oscar Hermund
Olsen / Eva Ejdrup
Winther
Koordineret med
FM, UM, ISM, JM,
EM, KUM, BM, TRM,
UVM, UIM, UFM,
KEFM, DLM, SKM
mv.
Sagsnr.
2024 - 1207
Doknr.
821696
Dato
Udkast af
27-03-2024
Offentligt
KOM (2008) 0426 - Bilag 9
Europaudvalget 2008
2
Direktivforslaget har hidtil indeholdt en række uklare bestemmelser og uklart
afgrænsede undtagelser fra anvendelsesområdet. Det gælder særligt i forhold
til direktivets bestemmelser om aldersdiskrimination. Uklar lovgivning
indebærer en risiko for, at rettighedernes omfang på længere sigt kan blive
fastlagt ved domstolene, herunder EU-Domstolen ved fortolkning af
retsakterne. Danmark arbejder derfor i forhandlingerne for at mindske
uklarheder mest muligt. Problematikken anses umiddelbart som håndteret i det
senest modtagne kompromisforslag af. 7. marts, som dog kan ændre sig i den
videre proces
2. Baggrund
Kommissionen har den 2. juli 2008 fremsat forslag til direktiv om
ligebehandling uden for arbejdsmarkedet af alle uanset religion eller tro,
handicap, alder eller seksuel orientering.
Direktivforslaget er fremsat med hjemmel i artikel 19 i Traktaten om Den
Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) (tidligere artikel 13, TEF). Rådet
træffer afgørelse efter den særlige lovgivningsprocedure og efter Europa-
Parlamentets godkendelse (jf. artikel 289, stk. 2). Vedtagelse kræver
enstemmighed i Rådet.
Forslaget har været behandlet under næsten samtlige formandskaber siden
2008 og har tidligere været forelagt til orientering i den forbindelse. Henset til, at
forhandlingerne under belgisk formandskab er genoptaget med udgangspunkt i
en ny kompromistekst, er der udarbejdet et nyt og konsolideret samlenotat om
direktivforslaget.
3. Formål og Indhold
Forslaget indeholder regler om forbud mod diskrimination pba. religion eller tro,
handicap, alder eller seksuel orientering. Der foreslås etablering af en ensartet
minimumsbeskyttelse inden for EU af mennesker, som har været udsat for en
sådan diskrimination.
Forslaget supplerer eksisterende EU-lovgivningsrammer, under hvilke der er
forbud imod diskrimination af nævnte årsager i henseende til beskæftigelse,
ansættelse og erhvervsuddannelse. Både Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention (EMRK) og EU’s charter om grundlæggende
rettigheder indeholder også forbud mod diskrimination, ligesom at øvrige
konventioner fastlægger regler på området.
Der tages i det følgende udgangspunkt i dét kompromisforslag, som det belgiske
formandskab har fremlagt den 7. marts 2024 og som pt. forhandles på
arbejdsgruppeniveau med henblik på at opnå enighed om en generel indstilling
på EPSCO-rådsmødet d. 7. maj 2024.
Kompromisforlaget reflekterer de seneste mange års forhandlinger, og
indeholder i forhold til Kommissionens oprindelige forslag et antal præciseringer
og uddybende betragtninger. En del af disse er relateret til anvendelsesområdet,
fx angående alderskriterierne og proportionalitet i forhold til rimelig tilpasning,
herunder at der ikke længere stilles eksplicitte krav om tilgængelighed.
Desuden er der foretaget en grundig opdatering af referencer til relevante EU-
retsakter og relaterede politiske strategier, herunder den Europæiske
Handicapstrategi (2021-2030), den Sociale Søjle og Kommissionens LGBTIQ-
strategi (2020-2025).
De væsentligste artikler er:
Artikel 2 - Definition
Definitionen af princippet om ligebehandling er baseret på tidligere direktiver
3
vedtaget i henhold til den tidligere EF-traktats artikel 13 (nu TEUF artikel 19).
Diskrimination forstås som værende direkte diskrimination, indirekte
diskrimination, chikane, instruktion om at diskriminere samt afvisning af rimelig
tilpasning for personer med handicap. Diskrimination på baggrund af en
kombination af førnævnte grunde er ligeledes omfattet.
Forskelsbehandling basseret på alder kan være lovlig, hvis det er objektivt
begrundet i et legitimt formål, og hvis midlerne til at opnå det pågældende formål
er hensigtsmæssige og nødvendige.
I forhold til forsikring, bankvirksomhed og andre finansielle services, udgør
forskelle basseret på sundhed (inklusive handicap) eller alder ikke
diskrimination, såfremt det er objektivt retfærdiggjort på baggrund af et legitimt
formål, og hvis metoderne til at opnå dette formål er passende og nødvendige.
Direktivet berører ikke nationale foranstaltninger, der er nødvendige af hensyn
til den offentlige sikkerhed, den offentlige orden, for at forebygge forbrydelser,
for at beskytte sundheden eller for at beskytte andres rettigheder og frihed.
Artikel 3 – Anvendelsesområde
Inden for rammerne af EU-traktaterne og med fuld respekt for medlemsstaternes
subsidiaritet finder forbuddet mod diskrimination anvendelse i både den
offentlige og den private sektor med hensyn til:
• Adgang til social beskyttelse, i det omfang det relaterer sig til social sikring,
almene boliger (”social housing”) og sundhedsydelser.
• Adgang til uddannelse.
• Adgang til varer og tjenester, herunder boliger, som er tilgængelige for
offentligheden.
Følgende er eksplicit undtaget fra anvendelsesområdet (Art 3.2):
• Familieret, inklusive giftemål og adoption samt sociale ydelser knyttet til
ægteskabelig status.
• Organisering og finansiering af nationale sociale beskyttelsessystemer.
• Organisering og finansiering af nationale uddannelsessystemer.
• Forskelsbehandling på baggrund af tro og religion ved optagelse på
religiøse uddannelsesinstitutioner.
• Adgang til varer eller ydelser, herunder bolig, i den private sfære.
Direktivet berører heller ikke nationale foranstaltninger eller national lovgivning
om statens og dens institutioners sekulære status eller om religiøse
organisationers status. Direktivet omfatter heller ikke forskelsbehandling på
grund af nationalitet og berører ikke bestemmelser og betingelser vedrørende
tredjelandsstatsborgeres og statsløse personers indrejse og ophold i
medlemsstaterne og heller ikke nogen form for behandling, der skyldes de
pågældendes retsstilling.
Artikel 4a - Rimelig tilpasning for personer med handicap
Rimelig tilpasning skal sikre, at princippet om ligebehandling af personer med
handicap overholdes.
Ved rimelig tilpasning menes nødvendige og passende ændringer eller
tilpasninger, der ikke udgør en uforholdsmæssig stor byrde og som er
nødvendige i den konkrete sag, for at sikre at en person med handicap gives
reel og lige adgang til social beskyttelse, uddannelse samt adgang til og levering
af varer og tjenester.
Direktivet stiller ikke krav til strukturelle tilpasninger eller ændringer i boliger.
4
I vurderingen af, hvad der udgør en uforholdsmæssig byrde, lægges der fx vægt
på hvilken merværdi personen med handicap vil have af tilpasningen, hvor stor
en byrde tilpasningen udgør for udbyder, prisen for tilpasningen, om offentlig
finansiering er til rådighed, historiske og kulturelle værdier samt sikkerhed og
praktik.
Øvrige artikler
De enkelte medlemsstater kan opretholde eller vedtage særforanstaltninger med
henblik på positiv særbehandling, der forebygger eller opvejer ulemper knyttet til
religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.
Der er tale om en minimumsbeskyttelse, så medlemsstaterne kan vedtage
foranstaltninger, der er mere favorable.
Medlemsstaterne skal sikre, at enhver, der mener at være blevet krænket, kan
indgive en klage og at foreninger eller organisationer med en legitim interesse
kan indtræde som part i klagen.
Medlemsstaterne træffer, i overensstemmelse med deres nationale retsorden,
de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at det påhviler sagsøgte eller den
indklagede at bevise, at forbuddet mod forskelsbehandling ikke er blevet
overtrådt. Det gælder dog ikke straffesager.
Det er under afklaring om implementeringsperioden bliver to eller fire år. I forhold
til rimelig tilpasning for personer med handicap, kan medlemsstaten dog
notificere Kommissionen om, at denne udvides med op til to år.
Medlemsstaterne forpligtes til at fremme dataindsamling i overensstemmelse
med national lov og praksis, og medlemsstaterne skal afrapportere angående
direktivets implementering hvert 5. år.
4. Europa- Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vedtog 2. april 2009 sin udtalelse om forslaget. I dette
kommer Europa-Parlamentet med en række specifikke ændringsforslag,
angående flersidet (multible) diskrimination og diskrimination på baggrund af
antagelser om en persons religion, seksualitet mv. Disse ændringsforslag er
efterfølgende behandlet i Rådet og flere er helt eller delvist medtaget i fx
betragtningerne til det foreliggende kompromisforslag.
Europa-Parlamentet har gentagne gange opfordret Rådet til at vedtage
direktivforslaget, senest ved en plenardebat d. 22. oktober 2019.
Europa-Parlamentet forvendes derfor at godkende et eventuelt kompromis i
Rådet. Men vil muligvis udtale kritik af det lange forhandlingsforløb og beklage,
at direktivet ikke er mere omfattende.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen har beskrevet forslagets forhold til nærheds- og
proportionalitetsprincippet således:
”Subsidiaritetsprincippet finder anvendelse, for så vidt som forslaget ikke er
omfattet af Fællesskabets enekompetence. Målene for forslaget kan ikke i
tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne alene, fordi kun foranstaltninger
på fællesskabsplan kan sikre, at der er et minimumsniveau for beskyttelse mod
forskelsbehandling på grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel
orientering i alle medlemsstaterne. En fællesskabsretsakt giver retssikkerhed
med hensyn til borgernes og de økonomiske aktørers rettigheder og
forpligtelser, også hvis de bevæger sig mellem medlemsstaterne. Erfaringerne
med de tidligere direktiver, der er blevet vedtaget i henhold til EF-traktatens
artikel 13, stk. 1 (EUF-traktatens artikel 19, stk. 1), viser, at de har haft en
positiv virkning med hensyn til at opnå en bedre beskyttelse mod
5
forskelsbehandling. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet går
det foreslåede direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå de
fastlagte mål.
Nationale traditioner og tilgange på områder som f.eks. sundhedsydelser,
social beskyttelse og uddannelse er desuden generelt mere forskellige end på
beskæftigelsesområdet. Disse områder er kendetegnet ved legitime
samfundsmæssige valg på områder, hvor medlemsstaterne har kompetencen.
De europæiske samfunds forskelligartethed er en af Europas styrker og skal
respekteres i henhold til subsidiaritetsprincippet. Spørgsmål som
tilrettelæggelse af uddannelsessystemet og undervisningens indhold,
anerkendelse af civilstand eller familiemæssig status, adoption, reproduktive
rettigheder og andre lignende spørgsmål afgøres bedst på nationalt plan. Ingen
medlemsstat skal derfor som følge af direktivet ændre sin gældende lovgivning
eller praksis med hensyn til disse spørgsmål. Det berører heller ikke nationale
bestemmelser om kirkers eller andre religiøse organisationers aktiviteter eller
deres forhold til staten. Det vil således f.eks. fortsat være medlemsstaterne
alene, der træffer afgørelse om spørgsmål som tilladelse til selektiv adgang til
skoler, forbud mod eller accept af at bære eller bruge religiøse symboler i
skolen, anerkendelse af ægteskab mellem personer af samme køn og eventuel
regulering af forholdet mellem organiseret religion og staten.”
Regeringen vurderer på det foreliggende grundlag, at forslaget er i
overensstemmelse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
I dansk lovgivning anvendes aldersgrænser i forskellige sammenhænge. Alle
aldersgrænser i dansk lovgivning anses som værende objektivt og sagligt
begrundede.
Ret til rimelig individuel tilpasning
Dansk lovgivning indeholder ikke eksplicitte krav om rimelig tilpasning, bortset
fra i dagtilbud, folkeskolen, friskoler og private grundskoler. I praksis følger det
dog af de grundlæggende principper for dansk handicaplovgivning, at der er pligt
til at sikre rimelig individuel tilpasning mhp. at sikre, at personer med handicap
kan indgå ligeligt i samfundet. Herudover er alle offentlige myndigheder forpligtet
til at efterleve FN’s handicapkonvention, som blandt andet indeholder krav om
rimelig tilpasning.
Social-, Bolig- og Ældreministeriets område
Det må overordnet antages, at aldersgrænserne for sociale ydelser under
Social-, Bolig- og Ældreministeriets område er fagligt begrundede i legitime
formål og derfor ikke udgør forskelsbehandling i direktivets forstand.
Handicap -Ledsagelse til personer med handicap
Det fremgår af § 97 i serviceloven, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde 15 timers
ledsagelse om måneden til personer under folkepensionsalderen, som ikke kan
færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne. Personer, der er visiteret til ledsagelse før folkepensionsalderen,
bevarer retten til ledsagelse efter overgang til folkepension, men personer som
først får en funktionsnedsættelse efter pensionsalderen har ikke mulighed for, at
få tilkendt ordningen.
Dog tilbydes socialpædagogisk bistand efter servicelovens § 85 (som omfatter
alle aldersgrupper) i form af bl.a. ledsagelse med socialpædagogisk indhold.
Der kan også ydes hjælp til befordring efter servicelovens § 117 om individuel
befordringsstøtte til borgere med varig funktionsnedsættelse og serviceloens §
79 om generelle tilbud med forebyggende og aktiverende sigte.
6
I § 89 i barnets lov har børn og unge mellem 12 og 18 også ret til ledsagelse,
mhp. at understøtte det enkelte barns selvstændighed og løsrivelse.
Handicap - Dækning af nødvendige merudgifter
Det fremgår af servicelovens § 100 om dækning af merudgifter, at
kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den
daglige livsførelse til personer mellem det fyldte 18. år og folkepensionsalderen,
eller personer, der efter § 15 a i lov om social pension har udsat udbetalingen af
folkepensionen.
Det skal endvidere bemærkes, at det daværende Børne- og Socialministerium
og Beskæftigelsesministeriet blev frifundet i Østre Landsret i en retssag om,
hvorvidt det er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions
artikel 14 sammenholdt med tillægsprotokol 1, artikel 1, at en borger ikke
længere tildeles dækning af merudgifter efter serviceloven efter overgang til
folkepension samt invaliditetsbeløb efter førtidspensionsloven. Sagen blev ikke
prøvet i internationale domstole.
Hjælp og støtte til børn, unge og deres familier - Ungestøtte
Målgruppen for ungestøtte efter reglerne i barnets lov er unge, der har haft en
kontaktperson eller været anbragt uden for hjemmet umiddelbart før de fyldte 18
år, og som har brug for støtte for at sikre en god overgang til voksenlivet.
Kommunen kan på baggrund af en behovsvurdering, jf. §§ 113-116 i barnets lov,
yde forskellige typer af ungestøtte til unge i alderen fra 18 til 22 år, hvis de
samtykker hertil. Ungestøtte kan bestå i fortsat anbringelse (opretholdt
døgnophold) eller anden støtte.
I forhold til nogle unge har kommunen en pligt til at tilbyde en fast kontaktperson,
hvis den unge ikke får tilbud om opretholdt døgnophold, jf. § 115.
Det gælder for det første unge, der umiddelbart inden det fyldte 18. år er eller
var anbragt uden for hjemmet uden samtykke, hvor døgnopholdet ikke
opretholdes. For disse unge skal kommunalbestyrelsen tilbyde en fast
kontaktperson, frem til den unge fylder 23 år. Det gælder for det andet unge, der
umiddelbart inden det fyldte 18. år er eller var anbragt uden for hjemmet på eget
værelse, kollegium eller kollegielignende børne- og ungehjem, jf. § 43, stk. 1, nr.
5, i barnets lov, hvor døgnopholdet ikke opretholdes. For disse unge skal
kommunalbestyrelsen tilbyde en fast kontaktperson frem til den unge fylder 19
år.
Ungestøtte kan tildeles eller genetableres frem til den unge fylder 23 år, hvis den
unge fortryder at have afvist støtte, eller hvis den unges situation ændrer sig, så
der senere bliver brug for støtte, eller for at støtten genetableres.
Andre aldersafgrænsede bestemmelser på børneområdet
Ud over ungestøtte er der med barnets lov fastsat forskellige andre
aldersgrænser. For det andet gælder det i forhold til kommunernes
sagsbehandling i børnesager, at barnet eller den unge fra 15 år skal samtykke
til visse afgørelser, for eksempel når der træffes afgørelse om anbringelse uden
for hjemmet efter barnets lov. For det tredje er der for en række afgørelser efter
barnets lov fastsat en aldersgrænse på 10 år for retten til at udøve selvstændig
partsstatus og have klageadgang.
I lov om voksenansvar og bekendtgørelse om voksenansvar for anbragte børn
og unge er der ligeledes en række aldersafgrænsede bestemmelser. Der gælder
eksempelvis, at ved anvendelse af rusmiddeltest på børn under 12 år skal
forældremyndighedsindehaveren have afgivet et generelt samtykke til, at barnet
i konkrete situationer kan samtykke til at aflægge en rusmiddeltest.
7
Ældre - Forebyggende hjemmebesøg
Serviceloven forpligter kommunalbestyrelsen til at tilbyde mindst ét årligt
hjemmebesøg til borgere, der er fyldt 82 år. Kommunalbestyrelsen skal
derudover tilbyde et forbyggende hjemmebesøg til alle borgere i deres fyldte 75.
og 80. år., samt til alle borgere der bor alene, når de fylder 70 år. Endelig skal
kommunalbestyrelsen tilbyde et forebyggende hjemmebesøg efter behov til
borgere i alderen 65 år til 81, som er i særlig risiko for nedsat social, psykisk eller
fysisk funktionsnedsættelse. Kommunalbestyrelsen kan vælge at undlade
borgere, der modtager både personlig og praktisk hjælp fra ordningen.
Med regeringens udspil til reform af ældreområdet og en ny ældrelov lægges op
til at afskaffe de forebyggende hjemmebesøg.
En ny ældrelov
Regeringens udspil til reform af ældreområdet lægger op til en ny ældrelov, der
skal tilvejebringe de lovgivningsmæssige rammer for ældreplejen. En ny
ældrelov vil have et alderskriterium, og vil finde anvendelse for personer, der har
nået folkepensionsalderen, som har behov for hjælp og pleje og støtte i den
daglige livsførelse. Loven vil også finde anvendelse for personer under
folkepensionsalderen, som har behov for hjælp og pleje, der svarer til den hjælp,
personer over folkepensionsalderen modtager.
Almene boliger
Almene familieboliger er åbne for alle befolkningsgrupper, og hovedprincippet
er, at ledige boliger udlejes efter anciennitet på en venteliste. Man skal være fyldt
15 år for at blive opnoteret på en venteliste. Herudover er der fastsat regler om
boliger specielt for unge og ældre samt handicappede (almene ungdomsboliger
og almene ældre- og plejeboliger).
Ældre - forstået som personer med et aldersbetinget behov for en plejebolig - er
garanteret en plejebolig inden for 2 måneder (plejeboliggarantien). Personer
med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne vil være i målgruppen
for botilbud efter servicelovens §§ 107 og 108, samt botilbudslignende botilbud
efter almenboliglovens § 105.
Krav til tilpasning i byggelovgivningen
Siden 1995 har der i byggelovgivningen været krav om niveaufri adgang til
boligenheder i bygningers stueetager eller eventuelle elevatorer. Kravet gælder
også ifm. væsentlig ombygning af ældre boligbyggeri.
Indenrigs- og Sundhedsministeriets område
Spørgsmål om især alder er reguleret i en række sammenhænge i
sundhedslovgivningen.
Som eksempler kan nævnes bestemmelserne vedr. mindreåriges adgang til at
samtykke til behandling (sundhedslovens § 17), selvbestemmelse over biologisk
materiale og genetiske oplysninger samt om adgang til aktindsigt
(sundhedslovens § 37), adgangen til at oprette behandlingstestamenter
(sundhedslovens § 26), transplantation fra levende og afdøde personer
(sundhedslovens §§ 52 og 53), transplantationsrelateret forskning
(sundhedslovens § 54 a), reglerne vedr. valg af sikringsgruppe og praktiserende
læge (sundhedslovens §§ 58 og 59), vederlagsfri tandpleje til børn og unge
under 22 år, der er født efter 31. december 2003 (sundhedslovens § 127), tilbud
om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge (sundhedslovens kap 36),
tilbud om forebyggende helbredsundersøgelser ved egen læge
(sundhedslovens § 63), en række forskellige alderskriterier i forbindelse med
vaccinations- og screeningsprogrammer (f.eks. i forbindelse med
influenzavaccine, HPV- og covid-19 vaccination og de nationale
kræftscreeningsprogrammer for tyk- og endetarmskræft, brystkræft og
livmoderhalskræft) og fuldt tilskud til unge mellem 18 og 24 år for behandling af
let til moderat depression og angst ved privatpraktiserende psykolog.
8
Hertil kommer regler om aldersgrænser ift. sterilisation (sundhedslovens § 105),
kastration (sundhedslovens § 115), svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion
(sundhedslovens § 99) og mindreåriges adgang til at vælge
høreapparatbehandling hos godkendte private leverandører (sundhedslovens §
73 a, stk.2). Endvidere er det i om lov om assisteret reproduktion fastsat, at
assisteret reproduktion ikke må finde sted i de tilfælde, hvor den person med
livmoder eller æggestoksvæv, der skal føde barnet, er ældre end 45 år (lov om
assisteret reproduktions § 6).
Endelig er det i autorisationsloven fastsat, at retten til at udøve selvstændig faglig
virksomhed bortfalder, når en autoriseret sundhedsperson fylder 75 år,
medmindre den autoriserede sundhedsperson får tilladelse til fortsat at udøve
sin selvstændige faglige virksomhed helt eller delvist, efter at vedkommende er
fyldt 75 år (§ 13).
Justitsministeriets område
Forslaget ses umiddelbart at berøre reglerne i racediskriminationsloven, som
indeholder et forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv. inden for
erhvervsmæssig eller almennyttig virksomhed ved på grund af en persons race
mv. at nægte at betjene den pågældende på samme vilkår som andre eller at
nægte en person adgang på samme vilkår som andre til sted, forestilling,
udstilling, sammenkomst eller lignende, der er åben for almenheden.
Overtrædelse af loven straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Loven
omfatter ikke forskelsbehandling på grund af handicap eller alder, og loven
omfatter endvidere ikke uagtsomme forhold.
Kulturministeriets område
Der findes ikke på Kulturministeriets område love, der indebærer direkte
diskrimination af mennesker som følge af religion eller tro, handicap, alder eller
seksuel orientering.
Ophavsretsloven
Iht. ophavsretsloven er det bl.a. tilladt at gengive og sprede eksemplarer af
udgivne værker, når gengivelsen eller spredningen er særligt bestemt til brug for
døve og talelidende, ligesom en person med syns- eller læsehandicap eller en
person, der handler på dennes vegne, må foretage en eksemplarfremstilling af
et offentliggjort værk således, at personen med syns- eller læsehandicap får
ligeså let og behagelig adgang til værket, som en person uden syns- eller
læsehandicap.
Efter radio- og fjernsynslovgivningen er der i bekendtgørelsesform fastsat regler
om, at programmer ikke på nogen måde må tilskynde til had på grund af race,
køn, religion, nationalitet eller seksuel observans i public service-
programvirksomhed og programvirksomhed udøvet på grundlag af tilladelse og
registrering samt on demand-audiovisuel programvirksomhed.
Efter radio- og fjernsynsloven er der ligeledes i bekendtgørelsesform fastsat
regler om, at reklamer i radio, fjernsyn og on demand-audiovisuelle
medietjenester ikke må skade respekten for den menneskelige værdighed eller
indeholde eller fremme nogen forskelsbehandling på grund af køn, race eller
etnisk oprindelse, nationalitet, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel
orientering. Det samme gælder for produktplacering i et indkøbt udenlandsk
program
Erhvervsministeriets område
På det finansielle område er der ikke eksplicitte regler vedr. forskelsbehandling
på baggrund af alder, handikap mv. Det følger dog af bekendtgørelse om god
skik for finansielle virksomheder, at en finansiel virksomhed skal handle redeligt
og loyalt over for sine kunder. Det vil ikke være redeligt og loyalt, hvis en
virksomhed foretager en usaglig forskelsbehandling på baggrund af f.eks.
handikap.
9
Det er allerede i dag i strid med god markedsføringskik, hvis der
prisdiskrimineres pga. religion, tro, handicap, eller seksuel orientering.
Forbrugerombudsmanden har dog accepteret differentierede priser pga. alder fx
på brilleområdet, hvor man kan få en rabat svarende til ens alder.
Beskæftigelsesministeriets område
Arbejdsløshedsforsikringslovgivningen, sygedagpengeloven, kontanthjælps-
lovgivningen, børnetilskudsreglerne, beskæftigelsesindsatsloven og
pensionsreglerne indeholder aldersgrænser på en lang række områder i relation
til erhvervelse af ret til arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge m.v. F.eks.
ophører retten til arbejdsløshedsdagpenge, når en person når
folkepensionsalderen, og førtidspension kan som udgangspunkt ikke tilkendes
personer under 40 år. Personer i alderen fra 18 til 39 år kan tilkendes
førtidspension, hvis det er dokumenteret, eller det på grund af særlige forhold er
helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres.
Ligeledes findes der aldersbestemmelser i reglerne om f.eks. efterløn,
fleksydelse, delpension, fleksjob, social pension, kontanthjælp,
arbejdsskadeforsikring og i de særlige ungeregler om medlemskab/optagelse i
en arbejdsløshedsforsikringsordning.
Børne- og Undervisningsministeriets område
Forbud mod diskrimination på grund af alder
BUVM har en lang række bestemmelser, der baserer sig på alder ift.
optag/tilskud i en række undervisningstilbud, jf. bl.a. § 34, stk. 1, i
folkeskoleloven. BUVM har ligeledes bestemmelser, der baserer sig på alder, ift.
optag, tilrettelæggelse og normeringer i dagtilbud, jf. dagtilbudsloven, og i
relation til kommunernes vejledningsindsats ift. unge, jf. lov om kommunal
indsats for unge under 25 år. Endelig har BUVM bestemmelser om alder ift.
fremme erhvervsuddannelsernes praktikmuligheder i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag.
Forbud mod diskrimination pga. religion eller tro
De frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler bestemmer som udgangspunkt
selv, hvilke elever skolen vil optage. Skoler, der bygger på en bestemt religiøs
overbevisning, kan basere deres optag på religiøs overbevisning.
Forbud mod diskrimination af mennesker med handicap
BUVM har en lang række bestemmelser om specialundervisning eller anden
specialpædagogisk bistand i specialklasser eller specialskoler på tværs af
ministeriets uddannelsesområder, jf. bl.a. § 3, stk. 2, i folkeskoleloven. Der er på
de forskellige uddannelsesniveauer og -områder forskel på, hvorvidt der er en
lovreguleret forpligtelse til at yde specialpædagogisk støtte. På nogle områder
er der lagt op til, at der kan tages hensyn til personer med funktionsnedsættelse,
mens der på andre områder i uddannelseslovene er en direkte forpligtelse for
institutionerne til at yde specialpædagogisk støtte. Der gælder desuden en ret til
rimelig individuel tilpasning i dagtilbud og grundskoler, jf. § 9 a i lov om forbud
mod forskelsbehandling på grund af handicap. Lignende ret til rimelig individuel
tilpasning vurderes at gælde for andre uddannelsesområder i de enkelte
lovgivninger, jf. bl.a. § 61, stk. 1, herunder bl.a. nr. 2, i lov om de gymnasiale
uddannelser. Det er vanskeligt at vurdere forslagets konsekvenser i forhold til
den aktuelle udmøntning af sektoransvaret.
BUVM skal betone særskilt, at arbejdsmarkedsuddannelser, der også indeholder
regler om støtte til deltagere med funktionsnedsættelser, adskiller sig fra de
fleste andre uddannelser, ved at der i meget vidt omfang er tale om kortvarige
kurser. Det vil formentlig kunne udløse ganske betydelige merudgifter, hvis der
bliver fastlagt mere vidtgående forpligtelser til at betjene disse deltagere på
samme måde som personer, som deltager i mere langvarige uddannelser.
10
Udlændinge- og Integrationsministeriets område
For så vidt angår udlændingeområdet lægges til grund, at det fremgår af
direktivforslaget, at det ikke omfatter forskelsbehandling på grund af nationalitet
og ikke berører bestemmelser og betingelser vedrørende
tredjelandsstatsborgeres og statsløse personers indrejse og ophold i
medlemsstaterne og heller ikke nogen form for behandling, der skyldes de
pågældendes retsstilling, jf. artikel 3, stk. 5.
Integrationsloven
Integrationsloven indeholder aldersgrænser for så vidt angår tilbud om
selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram, som retter
sig mod voksne mennesker og iværksættes med henblik på at skabe mulighed
for selvforsørgelse. Aldersgrænsen knytter sig til myndighedsalderen, men
selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogram kan
også efter en konkret vurdering tilbydes til uledsagede mindreårige flygtninge.
Integrationsloven indeholder endvidere enkelte bestemmelser om særlige
tilbud og tilskudsordninger, som kan iværksættes i forhold til bestemte
aldersgrupper, som led i en uddannelses- eller beskæftigelsesindsats.
Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
Danskuddannelsesloven indeholder aldersgrænser for så vidt angår tilbud om
danskuddannelse til voksne nyankomne udlændinge (18+ år). Nyankomne
udlændinge under 18 år modtager som udgangspunkt tilbud om
danskundervisning i regi af folkeskolen eller den kommunale ungdomsskole. I
tilfælde, hvor kommunen ikke anser det for muligt eller rimeligt at henvise en
nyankommen udlænding under 18 år til et andet relevant undervisningstilbud,
kan kommunen give tilbud om danskuddannelse efter danskuddannelsesloven.
Videre kan kommunen efter en konkret vurdering tilbyde et selvforsørgelses-
og hjemrejseprogram og herunder danskuddannelse til uledsagede
mindreårige flygtninge.
Repatrieringsloven
I repatrieringsloven er størrelsen af den hjælp til etablering, der kan udbetales
til en udlænding, der ønsker at vende tilbage til sit hjemland, tidligere
opholdsland eller et land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig
tilknytning, knyttet til en aldersgrænse på 18 år. Endvidere er muligheden for at
yde hjælp til udgifter til sygeforsikring eller behandlingsudgifter knyttet til en
aldersgrænse på 18 år, mens hjælp til udgifter til skolegang kan ydes til børn,
der på tidspunktet for repatriering er mellem 5 og 16 år.
Repatrieringsloven indeholder endvidere aldersgrænser for så vidt angår
muligheden for at opnå den pensionslignende ydelse, reintegrationsbistand,
som er knyttet til en antagelse om manglende muligheder for at skaffe sig et
forsørgelsesgrundlag i hjemlandet opholdsland eller et land, hvortil den
pågældende har nær familiemæssig tilknytning, på grund af alder og f.eks.
helbredsforhold.
Hjemrejseloven
Det følger af hjemrejseloven, at udlændinge, som er meddelt opholdstilladelse
på baggrund af enten asyl eller familiesammenføring, og hvis opholdstilladelse
er nægtet forlænget eller inddraget efter udlændingelovens § 11, stk. 2, eller §
19, stk. 1, under nærmere omstændigheder kan modtage hjemrejsestøtte og
hjemrejsebistand. Betingelserne herfor samt omfanget af støtten svarer til
støtten efter repatrieringsloven.
Transportministeriets område
11
Jernbanen
Det fremgår jf. pkt. 3.8.2 i statens kontrakt med DSB, at DSB skal sikre
handicapassistance til personer med handicap senest 12 timer før en specifik
togafgang på en statslig strækning. For privatbanerne er der ligeledes
mulighed for assistance. Her skal der for nogle privatbaner bestilles assistance
senest 24 timer før togets afgang. Alternativt vil passagerer blive transporteret
til en anden station, hvor der er etableret rampe.
Busser
Det fremgår af de gældende fælles landsdækkende rejseregler, som udgives af
bl.a. trafikselskaberne i henhold til lov om trafikselskaber, at kørestolsbrugeren
ved rejse med bus som hovedregel selv skal sørge for hjælp til udlægning af
rampe og få kørestolen ind og ud af bussen. Køres ruten af en bus med lift,
skal kunden have hjælp af chaufføren ved ind- og udstigning.
Individuel handicapkørsel er for personer med handicap, som i § 11 i lov om
trafikselskaber er defineret som svært bevægelseshæmmede, blinde og stærkt
svagsynede på 18 år og derover. Der hjemles et retskrav på minimum 104
enkeltture om året og individuel handicapkørsel er dermed et alternativ for de
borgere, som ikke har mulighed for at benytte den almindelige kollektive
transport. Individuel handicapkørsel skal bestilles i rimelig tid inden kørslen.
Rabatordninger
I den kollektive transport er det gængs praksis at tilbyde rabatordninger, som
enten direkte eller indirekte er afhængige af alder. Rabatordningerne
udspringer af politiske prioriteringer.
Uddannelses- og Forskningsministeriets område
For så vidt angår direktivudkastets forbud mod diskrimination på grund af alder
gør Uddannelses- og Forskningsministeriet opmærksom på, at SU-loven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 395 af 13. april 2023, og lov om statens
voksenuddannelsesstøtte (SVU), jf. lovbekendtgørelse nr. 53 af 23. januar 2020,
indeholder bestemmelser, hvor den uddannelsessøgendes alder er afgørende
for, om den pågældende er berettiget til at modtage uddannelsesstøtte efter
ordningerne. Det vurderes, at de pågældende bestemmelser vil falde uden for
direktivets anvendelsesområde, da indretningen af uddannelsesstøtteordninger
er national kompetence, og med henvisning til direktivforslagets artikel 3, stk. 2,
litra d.
Det bemærkes i forhold til forbud mod diskrimination på grund af handicap, at
der under Uddannelses- og Forskningsministeriets ressort findes to ordninger,
der har til formål at kompensere uddannelsessøgende, der har en
funktionsnedsættelse. Det drejer sig om henholdsvis specialpædagogisk støtte
(SPS), der er reguleret i lov om specialpædagogisk støtte ved videregående
uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1507 af 7. december 2022, og SU-
handicaptillæg, jf. SU-lovens § 7, stk. 3.
Det bemærkes i øvrigt, at forskelsbehandlingsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1001 af 24. august 2017, ligeledes beskytter personer i uddannelse, jf. lovens §
3, stk. 2, samt i øvrigt Beskæftigelsesministeriets Vejledning om
Forskelsbehandlingsloven. Det vurderes derfor, at der på uddannelsesområdet
allerede gælder et forbud mod forskelsbehandling i overensstemmelse med
forskelsbehandlingslovens bestemmelser, herunder også en
tilpasningsforpligtelse.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets område
I frekvensloven reguleres bl.a. adgangen til at anvende frekvenser. På
radioamatørområdet forudsætter anvendelse af frekvenser, at brugeren har
bestået en skriftlig prøve. Der er i bekendtgørelse om anvendelse af
radiofrekvenser uden tilladelse samt om amatørradioprøver og kaldesignaler
12
m.v. fastsat regler om, at prøver for brugere af frekvenserne med et handicap
kan gennemføres på en måde, som tager hensyn til brugerens situation.
Prøveafholder fx kan bistå med oplæsning af spørgsmål og udfyldelse af
svarskema.
Teleloven indeholder slutbrugerrettigheder i forbindelse med telefoni og internet.
Som følge af loven er der udpeget en forsyningspligtudbyder, der står for en
teksttelefonitjeneste for personer med høre- og talenedsættelser.
Bekendtgørelse om digitale radio- og tv-tjenester fastsætter en række regler, der
sikrer modtagelsen af digitale radio- og tv-tjenester. I 2009 er reglerne blevet
revurderet, herunder i forhold til handicappede lyttere og seere.
Digitalisering- og Ligestillingsministeriets område
Ligebehandling af kvinder og mænd uden for arbejdsmarkedet i Danmark er
reguleret af lov om ligestilling af kvinder og mænd. Fra 1. januar 2022 indeholder
loven også en eksplicit beskyttelsen af LGBTI-personer.
Loven indeholder således et forbud mod direkte og indirekte forskelsbehandling
uden for arbejdsmarkedet på grund af, køn, seksuel orientering, kønsidentitet,
kønsudtryk og kønskarakteristika og det er muligt at klage til
Ligebehandlingsnævnet over en overtrædelse af forbuddet mod
forskelsbehandling pga. køn, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og
kønskarakteristika.
Tilgængelige it-løsninger i den offentlige sektor
For så vidt angår tilgængelige it-løsninger i den offentlige sektor, reguleres dette
i lov nr. 692 af 8. juni 2018 om tilgængelighed af offentlige og offentligretlige
organers websteder og mobilapplikationer (webtilgængelighedsloven), som
senest er ændret ved lov nr. 429 af 16. marts 2021.
Webtilgængelighedsloven trådte i kraft den 23. september 2018, og den
implementerer direktiv (EU) 2016/2102 af 26. oktober 2016 om tilgængeligheden
af offentlige organers websteder og mobilapplikationer.
Webtilgængelighedsloven finder som udgangspunkt anvendelse på alle
myndigheders og offentligretlige organers websteder og mobilapplikationer, jf.
dog undtagelsesbestemmelserne i § 1, stk. 2-5.
Tilgængelighedskravene fremgår af lovens § 3, stk. 1, og af bekendtgørelse nr.
2180 af 26. november 2021 om fastsættelse af standard for tilgængelighed af
offentlige organers websteder og mobilapplikationer.
Offentlige organers websteder og mobilapplikation anses for at være i
overensstemmelse med kravet om tilgængelighed i lovens § 3, stk. 1, hvis de
opfylder den harmoniserede europæiske standard EN 301 549 v.3.2.1 (2021-03)
- Accessibility requirements for ICT products and services.
Digitaliseringsstyrelsen monitorerer og fører tilsyn med offentlige organers
overholdelse af tilgængelighedskravene, jf. webtilgængelighedslovens §§ 5 og
6.
Aldersgrænser ift. udstedelse af MitID og adgang til Digital Post
I henhold til Bekendtgørelse om MitID til privatpersoner BEK nr. 1778 af 1.
september 2021 kan privatpersoner, der er fyldt 13 år, anmode om udstedelse
af MitID.
Fysiske personer, der er 15 år eller derover, og som har bopæl eller fast ophold
i Danmark, skal tilsluttes Digital Post, medmindre personen fritages for
obligatorisk tilslutning, jf. § 3, stk. 1 i henhold til bekendtgørelse af lov om Digital
Post fra offentlige afsendere nr. 686 af 15. april 2021.
13
Skatteministeriets område
Skattelovgivningen indeholder en række aldersgrænser, der har betydning for
skatteberegningen mv. Følgende aldersbetingede regler kan nævnes, idet det
bemærkes, at opremsningen ikke er udtømmende:
Børne og ungeydelsen
Børne- og ungeydelsen ydes alene til forældre til børn og unge, og ydelsens
størrelse afhænger af barnets alder.
Pensionsbeskatningsreglerne
Skattebegunstigede pensionsordninger kan først udbetales ved opnåelse af
pensionsudbetalingsalderen eller i forbindelse med invaliditet eller død. Visse
pensionsordninger skal være færdigudbetalte ved en vis, opnået alder.
Alderskriterierne er generelt fastsat med henblik på at målrette den
skattebegunstigelse, der er knyttet til pensionsopsparing, mod opsparing til
egenforsørgelse i alderdommen.
Der gives i øvrigt et ekstra pensionsfradrag med to satser afhængigt af, hvor lang
tid den pågældende borger har til folkepensionsalderen. Satsen er højest for
personer med mindre end 15 år til folkepensionsalderen for at understøtte de
pågældende personers tilskyndelse til at foretage pensionsopsparing helt frem
til deres pensionering.
Pensionistnedslaget i ejendomsværdiskatten
Der gives et indkomstafhængigt nedslag i ejendomsværdiskatten for
pensionister m.v. Det understøtter, at pensionister kan blive boende i egen bolig
efter at de har forladt arbejdsmarkedet.
Det kommende beskæftigelsesfradrag for seniorer
Som led i aftale om reform af personskatten indføres et ekstra
beskæftigelsesfradrag, som gælder for beskæftigede, der har 2 år eller mindre
til folkepensionsalderen med henblik på at gøre det mere attraktivt for seniorer
at blive på arbejdsmarkedet.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Det er forventningen, at direktivet vil medføre et behov for ændring af
racediskriminationsloven, idet denne som nævnt ovenfor ikke omfatter
forskelsbehandling på grund af handicap eller alder.
Derudover er det regeringens vurdering, at nugældende dansk lov og øvrige
danske forhold lever op til direktivets bestemmelser. Der vil således ikke være
behov for øvrige lovændringer som følge af direktivets vedtagelse.
Forslaget indeholder desuden en række vagt afgrænsede bestemmelser og
undtagelser for direktivets anvendelsesområde. Dette kan medføre, at
rettighedernes præcise omfang fastlægges ved domstolskontrol. Det kan derfor
ikke helt udelukkes, at der på længere sigt vil være behov for øvrige
lovgivningsmæssige tilpasninger.
Statsfinansielle konsekvenser
På baggrund af det foreliggende kompromisforslag er det den umiddelbare
vurdering, at direktivet ikke vil have økonomiske konsekvenser for Danmark, idet
dansk lov efter de omfattede ministeriers vurdering enten allerede lever op til
direktivets bestemmelser eller alene giver anledning til lovændringer, som ikke
vil medføre økonomiske konsekvenser.
Regeringen har i forhandlingerne arbejdet indgående på at mindske direktivets
uklarheder mest muligt. Uklar lovgivning indebærer en risiko for, at
14
rettighedernes omfang på længere sigt kan blive fastlagt fx EU-Domstolen,
hvilket potentielt kunne have statsfinansielle konsekvenser.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) vurderer, på baggrund
af den til rådighed værende information, at direktivet ikke forventes at ville
medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet.
For de områder, hvor der ikke foreligger dansk regulering, da vurderes det tillige
at være tilfældet for erhvervslivet, at der ikke skal foretages tilpasninger, så
længe disse medfører ”uforholdsmæssig stor byrde”.
Det er ikke muligt at foretage en endelig vurdering af de erhvervsøkonomiske
konsekvenser. Et endeligt estimat vil afhænge af en nærmere fortolkning af
direktivet og implementeringen heraf.
Det er allerede i dag i strid med god markedsføringskik, hvis der
prisdiskrimineres pga. religion, tro, handicap, eller seksuel orientering.
Forbrugerombudsmanden har dog accepteret differentierede priser pga. alder fx
på brilleområdet, hvor man kan få en rabat svarende til ens alder. Følger der af
direktivet ændringer i dansk lovgivning, som indfører et forbud mod
differentierede priser pga. alder, vil det forventeligt følge, at det vil være i strid
med god markedsføringsskik, hvis differentierede priser pba. alder sker på
usaglige hensyn.
Det kan således ikke udelukkes, at direktivet kan få konsekvenser for
erhvervslivet, fx på områder hvor der i dag tilbydes særlige priser til fx seniorer,
unge eller børn, hvis disse tilbud falder uden for direktivets undtagelser. Der er
dog på nuværende tidspunkt ikke kendskab til omfanget af denne type tilbud,
ligesom det ikke kan udelukkes, at det i visse tilfælde kan være muligt at
omlægge sine tilbud, fx en rabatordning, uden det vil medføre tab af indtjening.
Der er tale om antagelser og bør derfor ses med væsentlige forbehold.
8. Høring
Kommissionens oprindelige forslag er sendt i høring i Specialudvalget for
Arbejdsmarkedet og Sociale forhold i 2008, og har siden hen været drøftet på
et antal møder i udvalget.
Det seneste kompromis er sendt i fornyet høring, henset det lange
forhandlingsforløb, og der er modtaget høringssvar fra Dansk
Arbejdsgiverforening.
Dansk Arbejdsgiverforening
DA har modtaget udkast til et revideret direktivforslag om princippet om
ligebehandling af alle (anti-diskriminationsdirektivet). Forslaget indeholder bl.a.
et forbud mod forskelsbehandling på grund af alder. Henset til den korte
høringsfrist har DA alene følgende overordnede og generelle bemærkninger til
det reviderede forslag:
For DA er det helt afgørende, at direktivets forbud mod forskelsbehandling på
grund af alder ikke hindrer målrettede tiltag for forskellige aldersgrupper på
arbejdsmarkedet, eller modvirker incitamenter til at komme ind på
arbejdsmarkedet. Ordninger, der indeholder et alderskriterium, skal derfor
kunne opretholdes og direktivet må heller ikke hindre etablering af eventuelle
nye ordninger, som indeholder alderskriterier.
Derudover skal DA i forhold til de overordnende og horisontale bestemmelser i
direktivforslaget bemærke, at det sikres, at disse ikke går ud over, hvad der
gælder i andre anti-diskriminationsdirektiver, jf. bl.a. bestemmelserne om
sanktioner, bevisbyrde etc. Endelig henviser DA til vores oprindelige
høringssvar fra 25. august 2008, jf. navnlig afsnittet om EU-domstolens
15
fortolkningsmetode. I det omfang der ikke i det reviderede forslag er sket
indskrivning af de indledende betragtninger i selve direktivteksten, således at
direktivets område indskrænkes, fastholdes DA’s tidligere bemærkninger
eksplicit.
DA tager i øvrigt forbehold for at komme med konkrete bemærkninger til
forslaget.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det vurderes at ca. 20 medlemsstater støtter vedtagelse af direktivforslaget i
dets nuværende form. En mindre gruppe medlemsstater har fortsat
reservationer, men forventes at hælde i positiv retning. Enkelte lande er stadig
uafklarede.
Senest har det belgiske formandskab i forhandlingerne imødekommet danske
ønsker om præcisering af hvornår der kan ske undtagelser fra forbuddet mod
diskrimination pba. alder.
Herudover, er der sket tilpasninger i teksten omkring rimelig tilpasning, således
at det er blevet tydeligere, at kravet om rimelig tilpasning udgør en målsætning
om kompensation til personer med handicap, og ikke et krav om tilgængelighed.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter ud fra et menneskeretsperspektiv det overordnede formål
med forslaget ift. bekæmpelse af diskrimination.
På arbejdsmarkedet er der i dag i dansk lovgivning forbud mod
forskelsbehandling på grund af alder, handicap, køn, race og etnisk oprindelse,
religion og tro samt seksuel orientering. Uden for arbejdsmarkedet er der
forbud mod forskelsbehandling på grund af køn, seksuel orientering,
kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika, race, handicap og etnisk
oprindelse. Der er således ikke forbud mod diskrimination uden for
arbejdsmarkedet i forhold til alder, religion eller tro.
Direktivforslaget har hidtil indeholdt en række uklare bestemmelser og uklart
afgrænsede undtagelser fra anvendelsesområdet. Det gælder særligt i forhold til
direktivets bestemmelser om aldersdiskrimination. Uklar lovgivning indebærer
en risiko for, at rettighedernes omfang på længere sigt kan blive fastlagt ved
domstolene, herunder EU-Domstolen ved fortolkning af retsakterne. Danmark
arbejder derfor i forhandlingerne for at mindske uklarheder mest muligt.
Problematikken anses umiddelbart som håndteret i det seneste
kompromisforslag, som dog kan ændre sig i den videre proces.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingest Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg er ifm. EPSCO-rådsmøderne blevet orienteret om
direktivforslaget en eller to gange årligt, senest 2. december 2022 og 9. juni
2023.


SBMs samlenotat vedr. antidiskriminationsdirektivet, KOM (2008) 0426.docx

https://www.ft.dk/samling/20081/kommissionsforslag/kom(2008)0426/bilag/9/2844511.pdf

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk Web: UM.dk 1/1
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg Dato
27-03-2024
Bilag
1
Sag/ID Nr.
24/05053
Enhed
EUKOOR
SAMLENOTAT
Antidiskriminationsdirektivet
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 5. april 2024 vedlægges
Social-, Bolig- og Ældreministeriets samlenotat vedrørende antidiskriminations-
direktivet (Forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om
ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel
orientering), KOM (2008) 0426
.
Lars Løkke Rasmussen
Offentligt
KOM (2008) 0426 - Bilag 9
Europaudvalget 2008