KOM (2023) 0348 - svar på spm. 1 om hvad begrebet ”forretningshemmeligheder” konkret dækker over i den konkrete forordning

Tilhører sager:

Aktører:


JMs besvarelse af spm. 1 ad KOM (2023) 0348.docx

https://www.ft.dk/samling/20231/kommissionsforslag/kom(2023)0348/spm/1/svar/2035202/2844497.pdf

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk Web: UM.dk 1/1
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg Dato
27-03-2024
Bilag
1
Sag/ID Nr.
24/05052
Enhed
EUKOOR
SVAR PÅ UDVALGSSPØRGSMÅL
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Justitsministeriets besva-
relse af spørgsmål 1 ad KOM (2023) 0348 af 1. marts 2024 vedrørende forslag til
forordning om supplerende procedureregler til håndhævelse af databeskyttelsesfor-
ordningen.
Lars Løkke Rasmussen
Offentligt
KOM (2023) 0348 - endeligt svar på spørgsmål 1
Europaudvalget 2023


Besvarelse af spørgsmål nr. 1 til KOM 2023 0348 fra Folketingets EU-udvalg.pdf

https://www.ft.dk/samling/20231/kommissionsforslag/kom(2023)0348/spm/1/svar/2035202/2844498.pdf

Side 1/3
Besvarelse af spørgsmål nr. 1 til KOM (2023) 0348 fra Folketingets
Europaudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1, som Folketingets
Europaudvalg har stillet til justitsministeren den 1. marts 2024. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Alexander Ryle (LA).
Peter Hummelgaard
/
Katrine Busch
Folketinget
Europaudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 27. marts 2024
Kontor: Databeskyttelseskontoret
Sagsbeh: Cathrine Hjortdam
Sagsnr.: 2024-03234
Dok.: 3190448
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
KOM (2023) 0348 - endeligt svar på spørgsmål 1
Europaudvalget 2023
Side 2/3
Spørgsmål nr. 1 til KOM (2023) 0348 fra Folketingets Europaudvalg:
”I forlængelse af ministerens forelæggelse vedrørende
supplerende procedureregler til håndhævelse af GDPR-
forordningen og FinansDanmarks høringssvar vedrørende
sagen, bedes ministeren uddybe, hvad begrebet
”forretningshemmeligheder” konkret dækker over i den
konkrete forordning.”
Svar:
1. Der lægges i forhandlingerne i Rådet om forslag til forordning om
supplerende procedureregler for håndhævelse af forordning (EU) 2016/679
op til at fastsætte, at begrebet ”forretningshemmeligheder” skal forstås i
overensstemmelse med definitionen i direktiv (EU) 2016/943 af 8. juni 2016
om beskyttelse af fortrolig knowhow og fortrolige forretningsoplysninger
(forretningshemmeligheder) mod ulovlig erhvervelse, brug og
videregivelse. Direktivet er implementeret ved lov nr. 309 af 25. april 2018
om forretningshemmeligheder.
Efter § 2, nr. 1, i lov om forretningshemmeligheder, skal der ved
forretningshemmelighed forstås oplysninger, der a) er hemmelige i den
forstand, at de ikke i deres helhed eller i den præcise udformning eller
sammensætning er almindeligt kendt blandt eller umiddelbart tilgængelige
for personer i de kredse, der normalt beskæftiger sig med den pågældende
type oplysninger, b) har handelsværdi, fordi de er hemmelige, og c) under
de givne omstændigheder er blevet underkastet rimelige foranstaltninger til
hemmeligholdelse af den person, som lovligt kontrollerer oplysningerne.
2. Forordningsforslaget lægger op til, at oplysninger indsamlet, udarbejdet
eller modtaget af en tilsynsmyndighed i grænseoverskridende sager,
herunder alle dokumenter, der indeholder sådanne oplysninger, ikke må
videregives eller stilles til rådighed af tilsynsmyndigheden, hvis de
indeholder forretningshemmeligheder eller andre fortrolige oplysninger.
Hvis en part, klager eller tredjepart forelægger oplysninger i en
grænseoverskridende sag, som den pågældende anser for at være fortrolige,
skal vedkommende klart angive de oplysninger, som anses for at være
fortrolige, og begrunde den begærede fortrolighed. Det vil herefter være op
til den ledende tilsynsmyndighed at afgøre, om der er tale om fortrolige
oplysninger eller forretningshemmeligheder.
Side 3/3
3. Regeringen er enig med Finans Danmark i, at det er vigtigt, at der sikres
en tilstrækkelig beskyttelse af forretningshemmeligheder og fortrolige
oplysninger. Det er regeringens opfattelse, at der er fundet en god balance i
forslaget til forordningen. Regeringen vil dog under de kommende
forhandlinger fortsat lægge vægt på, at forslaget i relevant omfang sikrer
beskyttelsen af fortrolige oplysninger og forretningshemmeligheder.