Betænkning afgivet af Transportudvalget den 19. marts 2024

Tilhører sager:

Aktører:


    AX29761

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20231/beslutningsforslag/b66/20231_b66_betaenkning.pdf

    Betænkning afgivet af Transportudvalget den 19. marts 2024
    Betænkning
    over
    Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en europæisk togfond
    [af Jette Gottlieb (EL) m.fl.]
    1. Indstillinger
    Et flertal i udvalget (S, V, LA, DD, M, KF, RV og DF)
    indstiller beslutningsforslaget til forkastelse ved 2. (sidste)
    behandling.
    Et mindretal i udvalget (SF, EL og ALT) indstiller beslut-
    ningsforslaget til vedtagelse uændret.
    Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og
    Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
    medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
    med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
    gen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    2. Politiske bemærkninger
    Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet
    Socialistisk Folkepartis, Enhedslistens og Alternativets
    medlemmer af udvalget indstiller, at forslaget vedtages. En
    ambitiøs europæisk togfond vil kunne bidrage til at sikre
    et billigt og grønt alternativ til flytransport, som er meget
    belastende for klimaet. Investeringer i jernbanenettet vil
    samtidig kunne bidrage til at skabe mange nye arbejdsplad-
    ser. Det gælder også, hvis vi skal nå målet om at fordoble
    antallet af højhastighedstog i EU i 2030.
    SF, EL og ALT støtter investeringer i jernbaneinfrastruk-
    tur via EU-budgettet gennem bl.a. Connecting Europe Faci-
    lity (CEF), men vi mener ikke, at midlerne i faciliteten har
    være tilstrækkelige, ligesom faciliteten lider under ikke at
    være en decideret togfond, men en fond, der investerer i
    mange typer infrastruktur, herunder også motorveje, militær
    mobilitet og telenettet.
    SF, EL og ALT noterer sig i den forbindelse, at Den
    Europæiske Reviosionsret har konkluderet, at EU᾽s investe-
    ringer i infrastruktur til højhastighedstog er sket uden en
    realistisk langsigtet plan. Det har resulteret i et ineffektivt
    kludetæppe af toglinjer på tværs af EU, der ikke er knyttet
    sammen. SF, EL og ALT mener, at en europæisk togfond
    med tilstrækkelige midler og et egentlig fokus på at sikre
    grænseoverskridende passagertransport med højhastigheds-
    tog vil kunne løse dette.
    3. Udvalgsarbejdet
    Beslutningsforslaget blev fremsat den 15. november 2023
    og var til 1. behandling den 7. februar 2024. Beslutnings-
    forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i
    Transportudvalget.
    Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
    dokumenter
    Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
    udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
    på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på beslut-
    ningsforslaget.
    Jens Joel (S) Malte Larsen (S) Maria Durhuus (S) Mette Reissmann (S) Rasmus Prehn (S) fmd. Thomas Jensen (S)
    Thomas Monberg (S) Thomas Skriver Jensen (S) Trine Bramsen (S) Peter Juel-Jensen (V) Louise Elholm (V)
    Christoffer Aagaard Melson (V) Hans Christian Schmidt (V) Charlotte Bagge Hansen (M) Peter Have (M)
    Kenneth Fredslund Petersen (DD) Charlotte Munch (DD) Jens Meilvang (LA) nfmd. Lars-Christian Brask (LA)
    Til beslutningsforslag nr. B 66 Folketinget 2023-24
    AX029761
    Niels Flemming Hansen (KF) Mai Mercado (KF) Kim Edberg Andersen (DD) Nick Zimmermann (DF) Sofie Lippert (SF)
    Signe Munk (SF) Anne Valentina Berthelsen (SF) Jette Gottlieb (EL) Stinus Lindgreen (RV) Christina Olumeko (ALT)
    Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 50
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 23
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Liberal Alliance (LA) 15
    Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD) 15
    Moderaterne (M) 14
    Det Konservative Folkeparti (KF) 10
    Enhedslisten (EL) 9
    Radikale Venstre (RV) 7
    Dansk Folkeparti (DF) 7
    Alternativet (ALT) 5
    Siumut (SIU) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 5
    2