Henvendelse af 18/9-14 fra Karen Toft om boligstøtte
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: BYB alm. del (Bilag 100)
Aktører:
Henvendelse fra Karen Toft.docx
https://www.ft.dk/samling/20131/almdel/BYB/bilag/100/1400517.pdf
Vedr. Boligsikring/boligstøtte. Denne lov kan virke direkte modarbejdende på ønskerne om at få netværk of familie til at tage større ansvar for hinanden. I mange tilfælde skal man næsten bo sammen flere generationer for at kunne yde den netværks opgave der lægges op til. Dette vil mange familier også gerne, men i nutidens Danmark vil alle generationer også have mulighed for et privat socialt liv, derfor må der som absolut minimum være mulighed for mindst 2 værelser pr generation. Som loven er i dag arbejdes der med m2 begrænsninger, begræns på antal værelser ect.. Ligesom der kun arbejdes med husstandsindkomster. Dette vil i mange tilfælde vanskeliggøre for ikke at sige umuliggøre at familierne bor sammen flere generationer. Jeg har i mit eksempel regnet ud fra en familie på 3 generationer, en folkepensionist og en førtidspensionist med et barn. Der er i familien kun pensionsindkomsterne og der er IKKE fælles økonomi mellem generationerne. I det efterfølgende regneeksempel er der regnet med eksisterende boliger. Hvis familien bor i 2 lejligheder i et almen nyttigt boligbyggere – begge boliger er på 92 m2, men en månedlig huslehe på kr. 4.861,00 + forbrug. vil der iflg. Borger DK, sektionen for boligsikring/boligydelse kunne gives Til Senior/folkepensionist pr. måned kr. 2.463,00 Til Førtidspensionist med barn pr. måned kr. 3.626,00 I alt pr. måned kr. 6.089,00 Hvis familien i stedet ønsker at flytte sammen - her er regnet med et hus på 185m2 med 6 værelser til en månedlig husleje på kr. 9.700,00 Som den opmærksomme læser kan se er det præcis det samme som i første eksempel både m2 – værelse antal og pris, bare forenet i en bolig. Så vil den samlede boligsikring til begge i alt pr måned være kr. 2.533,00. Det vil sige at familien i alt mister kr. 3.556 pr. måned samlet ved at bo sammen i forhold til at bo hver for sig. Måske vil det være på tide at tage reglerne om m2, værelses antal og husstandsindkomst op til revision, hvis boligsikring/boligstøtte blev givet til den enkelte og hvis flere delte en større lejlighed hvor huslejen blev delt i antal voksne beboere, vil dette måske også kunne hjælpe studerende og andre. I erkendelse af at man ikke bare skal kunne få boligsikring/boligstøtte til hvad som helst kunne man jo lægge et loft på huslejeprisen der kunne ydes støtte til. På den måde vil befolkningen være mere frit stillet boligønsker. Venlig Hilsen Karen Toft By- og Boligudvalget 2013-14 BYB Alm.del Bilag 100 Offentligt